Fra DONG Energy’s intranet artikel om konferencen og etrans samarbejdet: "DONG Energy gik med i projekt etrans for at få nye aktører på banen i den danske elbilbranche. Det er lykkedes". - Sådan hedder det i Lars Kjærsgaards artikel på DONG Energy’s intranet. Vi har fået lov til at bringe artiklen i sin fulde længde. Se den her og hør, hvad nogle af aktørerne mener om etrans. etrans-projekt har sat skub i arbejdet med at udbrede elbiler DONG Energy gik med i projekt etrans for at få nye aktører på banen i den danske elbilbranche. Det er lykkedes. I tre år har projekt etrans arbejdet med at gøre elbiler til en kommerciel succes, og i løbet af projektperioden er antallet af aktører, som arbejder med at udbrede elbiler, steget markant. Og det var netop formålet med projektet. Senior Innovation Manager Klaus Baggesen Hilger fra Innovationscenteret i DONG Energy har siddet i projektets styregruppe fra starten, og han betegner etrans som en succes: Tel: 76 30 11 00 Mail: [email protected] Web: www.etrans.dk Designskolen Kolding Ågade 10 DK-6000 Kolding 1/4 ”I DONG Energy har vi interesse i at få elbilen udbredt, fordi elbiler passer perfekt til et energisystem med stadigt mere el produceret af vindmøller. Med etrans har vi fået en masse nye aktører på elbilmarkedet, som arbejder med at udvikle forretninger i relation til elbiler. Det var præcis det, vi håbede på,” siger Klaus Baggesen Hilger. Mange aktiviteter i kraft af etrans Forleden blev afslutningen på projektet markeret på Designskolen i Kolding med en minikonference og en udstilling. Konferencen gav et fingerpeg om de mange aktiviteter, der er kommet i gang i kraft af projektet: Elbiloperatøren ChoosEV fortalte, at de antropologiske feltstudier af danskernes holdning til elbiler, som er gennemført som en del af etrans, nu er obligatorisk læsestof for nyansatte i virksomheden. Feltstudierne har ført til et værdifuld datamateriale i forhold til at forstå de fremtidige kundebehov. etrans har gennem analyser omsat det til konkrete designmanualer, der kan bruges, når nye services og produkter skal udvikles. ECTunes, der arbejder med eksterne lydsystemer til elbiler for at skabe trafiksikkerhed ved lave hastigheder, fortalte, at firmaet i kraft af samarbejdet med etrans nu har de fleste godkendte lydprodukter i verden, og netop har indgået aftale om lyd til elbusser og elmotorcyker i Kina. Peugeot Aunsbjerg fortalte, at man har brugt designmetoder og data fra etrans til at udvikle nye serviceløsninger til kunderne som eksempelvis et nyt service koncept med delebiler. ZAP bil hedder konceptet. Det er udviklet og lanceret i løbet af projektperioden og er i dag aktivt i Trekantsområdet. Fredericia Kommune fortalte, hvordan man har fået kortlagt kommunens transportflåde og fundet besparelser ved at ændre på systemer i forhold til service, drift og vedligehold. Kommunen har nu fået elbiler ind i bilflåden og afprøvet dem i forskellige sammenhænge og vil gerne have flere. Designskolen Kolding betegnede etrans som skolens første store erhvervsdesignsamarbejde, hvor man har lært at arbejde med design i hele værdikæden fra tanke til marked. Læs her, hvad to andre deltagere i projektet har fået ud af arbejdet med etrans. 2/4 Peugeot Danmark: Elbilen er ingen døgnflue ”Da vi gik i gang med etrans var debatten om elbiler præget af både drømme og fordomme. Drømme om at elbiler helt kan erstatte de traditionelle biler og fordomme om, at de slet ikke kan bruges. I Peugeot har vi valgt en tredje vej, som tager udgangspunkt i de feltstudier af danskernes holdninger til elbiler, som er gennemført i etrans. Og på den baggrund har vi blandt andet konkluderet, at elbilen i dag ikke kan blive danskernes primære bil, men at den har alle chancer som bil nummer to, som typiske kører færre kilometer, samt i kommuner og i virksomheder i faste køremønstre. Vi er derfor overbevist om, at elbilen er kommet for at blive. Den er ikke en døgnflue, men noget vi skal arbejde vedholdende med, så vi også frem over kan bevare den førerstilling, som vi i dag har på elbilmarkedet.” Jens Ravnsbæk Andersen, miljøchef i Peugeot Danmark 3/4 Elbiler kommer på skoleskemaet ”Sammen med medarbejdere på etrans er jeg i gang med at udarbejde undervisningsmateriale til gymnasieelever om elbiler. Hvis vi skal ændre kulturen på transportområdet, er det vigtigt, at undervisningssektoren spiller med, så de kan forberede de unge på fremtidens Danmark. Materialet beskæftiger sig med forskellige faglige indgange til elbiler: Matematisk-fysisk om udviklingen af det intelligente elnet. Samfundsvidenskabeligt om mulighederne for en mere CO2-venlig transportsektor. Humanistisk om både elbilernes historie og hele tankesættet bag. Undervisningsmaterialet bliver tilgængeligt på et website, der endnu er under udvikling.” Finn Skaarup, pædagogisk konsulent. Tekst og fotos: Lars Kærgaard, DONG Energy [email protected] 4/4
© Copyright 2024