Hånd om barnet – også ind i ungdommen
Hånd om barnet – også ind i ungdommen Med fokus på forældrerollen Afsluttende prøve ved Specialuddannelsen til sundhedsplejerske Dato for aflevering: d. 4. Juni 2015 Navn: Christine Gadegaard Horndal Studienummer: 212478 Vejleder: Marianne Hoffmann Antal anslag: 71.963 tegn med mellemrum Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 4. juni 2015 Resumé De fleste unge i Danmark har det godt, men op imod 20 % viser alvorlige tegn på mistrivsel. Mistrivsel er et aspekt under begrebet mental sundhed, der defineres som; ”en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”. Problemformulering: Hvordan kan sundhedsplejersken bidrage til at fremme mental sundhed hos unge gennem forældreinddragelse i 4.kl.? Metodevalg: Empiri er en udvalgt praksis case, som analyseres gennem casestudiemetoden. Den videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk og som videnskabsteoretisk perspektiv anvendes den hermeneutiske cirkel. Konklusion: Ved at inddrage forældrene allerede ved et forældremøde i 4. kl., har sundhedsplejersken mulighed for at kunne forberede forældrene på, hvordan de på trods af samfundsmæssige udfordringer og store mentale forandringer hos de unge, kan fremme de unges mentale sundhed. Christine Gadegaard Horndal | 1 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 1.0 INDLEDNING 2 2.0 PROBLEMBESKRIVELSE 2 2.1 Hvad er psykisk mistrivsel? 2 2.2 Hvilke faktorer påvirker mental sundhed hos unge? 3 2.3 Hvordan kommer dårlig mental sundhed til udtryk hos de unge, samt hvem og hvor mange drejer det sig om? 3 2.4 Hvilke konsekvenser har dårlig mental sundhed og hvilken rolle spiller sundhedsplejersken ift. disse udfordringer? 5 4.0 METODEVALG 7 4.1 Casestudiemetoden 7 4.2 Videnskabsteoretisk referenceramme 8 4.3 Fremstilling af praksis case 9 4.4 Indkredsning af dilemmaer og umiddelbar refleksion 11 4.5 Valg af fokuspunkter, videnssøgning og anvendt litteratur 12 5.0 ANALYSE AF UDVALGTE TEKSTER 14 5.1.a Overvejelser omkring sundhedsfremme og mental sundhed 14 5.1.b Hvordan kan forældrene styrke de unges karakter? 15 5.2.a. Børn og unges mentale udvikling fra 4.-9. klassetrin 19 5.2.b Samfundsmæssige udfordringer for forældre og unge i dagens Danmark 22 6.0 DISKUSSION 24 6.1 Diskussion af metodevalg 28 7.0 KONKLUSION 28 8.0 PERSPEKTIVERING 30 9.0 REFERENCELISTE 33 Christine Gadegaard Horndal 1 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 1.0 Indledning Igennem min praktik i skolesundhedstjenesten har jeg undret mig over, at jeg har mødt forholdsvis mange unge, som på overfladen ser ud til at være godt i gang med at udvikle sig til sunde voksne, men som viser sig at have symptomer på psykisk mistrivsel. De har enorme forventninger til sig selv og føler tilsyneladende, at ansvaret for at lykkes som menneske alene hviler på deres egne skuldre. Dette har jeg i sig selv fundet bekymrende men det har især undret mig, at jeg i de efterfølgende samtaler med forældrene til disse unge, har oplevet at mange forældre enten virkede overraskede over omfanget af problemerne eller slet ikke kendte til problemerne. Når man til sammenligning ser på det fokus, der ligger på forældreuddannelse på småbørnsområdet, så undrer det mig, at skolesundhedsplejen ikke har fulgt med ift. at forberede forældrene på livet med de unge. 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Hvad er psykisk mistrivsel? Psykisk mistrivsel vil sige, at en person ikke har det godt med sig selv og andre (Sundhedsstyrelsen (SST) 2011a). Begrebet psykisk mistrivsel er et aspekt under begrebet mental sundhed, som af WHO defineres som: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”(SST 2012). Mental sundhed rummer to dimensioner. Den ene dimension er en oplevelsesdimension, hvor det handler om at opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Den anden er en funktionsdimension, som handler om at fungere godt i hverdagen ift. fx at gå i skole og indgå i sociale relationer samt kunne klare de udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på (ibid.) Mental sundhed har et positivt perspektiv, idet mental sundhed er mere end blot fravær af psykisk sygdom. En ung kan således have en god mental sundhed, selvom han/hun er syg og omvendt kan en ung være rask men have en dårlig mental trivsel (ibid.). Jeg ønsker at arbejde ud fra et sundhedsfremmende perspektiv og vælger derfor det overordnede begreb mental sundhed. Jeg vil derfor fremadrettet anvende Christine Gadegaard Horndal 2 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 dette begreb, undtagen når jeg refererer til undersøgelser, der selv anvender begrebet psykisk mistrivsel. 2.2 Hvilke faktorer påvirker mental sundhed hos unge? Determinanter for mental sundhed kan inddeles i to kategorier. Den ene kategori indeholder socioøkonomiske faktorer som; omgivelser, livsbetingelser og levevilkår. Disse optræder i samspil med den anden kategori, som rummer mentale kompetencer hos den enkelte unge, herunder social inklusion, selvtillid, selvværd, modstandskraft, livskvalitet og personlig kapacitet. De nævnte determinanter kan optræde i hhv. en negativ og en positiv udgave og benævnes i så fald risiko – og beskyttelsesfaktorer (Wistoft 2012). Ud fra ovenstående, ser det ud til at forældrene, som en del af de unges omgivelser, spiller en stor rolle for unges mentale sundhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forældrene både kan have en beskyttende effekt, hvis relationen er præget af kærlighed og støtte, men samtidig kan de i modsat fald være en risikofaktor for unges mentale sundhed. Hvis man ser på skolebørns egne beskrivelser af deres mentale sundhed, så beskrives følelse af uoverskuelighed, uoverkommelighed, surhed, aggression, at være ked af det og utryg som nogle af de væsentligste udtryk for stress. Skolebørnene peger selv på familien, som en vigtig årsag hertil, idet forældrenes egen stress kan smitte af. Herudover kan også oplevelse af mangel på interesse fra forældrenes side kan virke stressende (Wistoft og Grabowski 2010). Her ses igen, at forældrene spiller en stor rolle for de unges mentale sundhed. 2.3 Hvordan kommer dårlig mental sundhed til udtryk hos de unge, samt hvem og hvor mange drejer det sig om? Ungdomspsykologen Ida Koch beskriver en voksende gruppe af unge som mistrives på en indadvendt måde, hvilket betyder, at de retter deres frustrationer imod sig selv. Ida Koch kalder disse unge for ”diskrete problembærere”. Hun beskriver, at disse unge forsøger at skjule deres mistrivsel, fordi de skammer sig og føler skyld når de mister kontrollen over deres liv, og gør opmærksom på, at netop disse unge – i modsætning til de udadreagerende, som eksempelvis er voldelige, kan være rigtig svære at spotte. De forsøger at opretholde en facade og når dette ikke længere lykkes, trækker de sig fra fællesskabet for at undgå at andre opdager, hvor skidt de har det. Hvis de er væk fra fællesskabet, fx skolen eller håndboldklubben for længe, kan det blive rigtig svært at komme tilbage (Nielsen, Sørensen, Christine Gadegaard Horndal 3 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 Katznelson og Lindstrøm 2010). Dette kunne tyde på en øget risiko for, at voksne overser unge, som mistrives på en indadvendt måde. Dette stille store krav til de omkringværende voksne ift. at spotte mistrivslen og man kunne måske sige, at jo mere indadvendt en ung reagerer, - jo større er behovet for åbenhed og initiativ fra de omkringværende voksne. Statens Institut for Folkesundhed har som led i et internationalt forskningsprojekt løbende siden 1984 undersøgt hhv. 11-, 13- og 15-årige skolebørns sundhed, trivsel og sundhedsadfærd. (Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. 2014). Undersøgelser viser, at de fleste har det godt, men at mistrivsel blandt unge generelt er steget drastisk over de sidste år, således at ca. 20 % har alvorlige problemer med mistrivsel (ibid.). Disse unge oplever langt oftere end andre unge en dagligdag med ondt i maven og særligt de unge piger kæmper i stigende grad med tristhed, nervøsitet og dårlig selvopfattelse. Hver 3. 15-årige pige oplever mindst ugentligt hovedpine og hver 5. pige oplever mindst ugentligt ondt i maven. Næsten hver anden pige oplever mindst én gang ugentligt at have svært ved at falde i søvn. For både de 15-årige drenge og piger ses i fald i livstilfredshed fra 2010-2014, således at det i 2014 kun var 19 % af pigerne og 25 % af drengene, som angav at have en høj livstilfredshed. Undersøgelsen viser også, at risikoen for at have følelsesmæssige symptomer hver dag er dobbelt så høj hos både 11-,13- og 15- årige, som ikke har fortrolig kontakt til nogen af forældrene sammenlignet med dem, som har fortrolig kontakt til mindst én af forældrene (ibid.). Som supplement til ovenstående viser n SFI rapport fra 2014, at 14 % af de 11-15årige mindst én gang har haft en psykisk lidelse og 23 % har fået hjælp af en psykolog (Ottosen, Andersen, Dahl, Hansen, Lausten og Østergaard 2014). Ifølge Ida Koch er mistrivsel mere jævnt fordelt end man umiddelbart skulle tro, men hun vedkender sig samtidigt, at ”på alle områder har børn fra ressourcesvage familier en større risiko for at have problemer”. Dette forklarer hun med, at mistrivsel blot er endnu mere skjult i de mere privilegerede sociale grupper og derfor let overses. (Walther red. 2009) Her ses altså, at man ikke kan udelukke, at unge mistrives, bare fordi de får gode karakterer og har pænt tøj på og ligeledes omvendt, at unge, der bærer præg af at komme fra mindre velstillede familier ikke nødvendigvis mistrives, selvom deres risiko herfor er højere. Christine Gadegaard Horndal 4 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 2.4 Hvilke konsekvenser har dårlig mental sundhed og hvilken rolle spiller sundhedsplejersken ift. disse udfordringer? Ovennævnte undersøgelsesresultater kan siges at demonstrere, hvor stor betydning mental sundhed har for de unge her og nu. Men også fremadrettet er der flere undersøgelser som tyder på, at dårlig mental sundhed har konsekvenser både for de unge selv og for samfundet. For de unge selv betyder psykisk mistrivsel over længere tid ofte fravær fra skole, som igen betyder manglende indlæring (SST 2011a). Hvis en ung mistrives psykisk over længere tid vil det også belaste familie, venner og lærere, og deres sygefravær vil igen belaste samfundet. Dårlig mental sundhed i barndom og ungdom ser ud til at følge med ind i voksenlivet og øger risikoen for selvmord (ibid) Ift. disse konsekvenser mener jeg, at sundhedsplejersken bør spille en stor rolle, idet hun lovmæssigt er forpligtet til at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse ved bl.a. at yde en generel sundhedsfremmende og forebyggende indsats til alle børn og unge (SST 2013). Som sundhedsplejersker arbejder vi ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer – herunder forebyggelsespakkerne. Forebyggelsespakken vedrørende mental sundhed er her relevant, idet dens formål er at understøtte kommunernes arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed, i daglig tale kaldet borgernes trivsel (SST 2012). Ud fra forebyggelsespakken om mental sundhed tyder det, som tidligere nævnt, på at omgivelserne har betydning for den enkeltes mentale sundhed (ibid.) For børn/unge anser jeg forældre, lærere og kammerater for en vigtig del af disse omgivelser, hvorfor det må give mening, at rette indsatser omhandlende mental sundhed imod disse. Dette underbygges af WHO, som gennem Ottawa-charteret fremhæver, at sundhed først og fremmest skabes indenfor rammerne af menneskers hverdagsliv (SST 2013). Ud fra ovenstående finder jeg det relevant, at sundhedsplejerskens arbejde med at fremme mental sundhed hos unge, burde involvere de unges omgivelser og dermed forældrene. Jeg ser dog en stor udfordring i, at involvering af forældre gennemgående synes at forblive på et anbefalet niveau, hvor det eksempelvis fra SST beskrives, at sundhedsplejersken i det praktiske arbejde på klasse og gruppeniveau i samarbejde med lærere kan arrangere temamøder med forældre om eksempelvis trivsel/mistrivsel (SST 2013). Der lægges i anbefalingerne stor vægt på sundhedspersonalets særlige rolle og handlemulighed, men i og med at det ikke er en ”skal- opgave” ude i kommunerne ser jeg en risiko for, at netop disse opgaver nedprioriteres. I funktionsområderne er dog beskrevet, at sundhedsplejersken skal have; Christine Gadegaard Horndal 5 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 ”regelmæssig kontakt med børn og unge i den undervisningspligtige alder samt deres forældre…” (SST 2011b). ”Regelmæssig kontakt” er ikke nogen klar definition og giver hermed den enkelte kommune mulighed for at begrænse rammerne for sundhedsplejerskens kontakt med børn/ unge og forældre. Kun 1/3 af forældrene til børn/unge der mistrives, har rent faktisk kendskab til det, hvilket er i overensstemmelse med mine egne erfaringer fra praksis og kun 10 % af forældrene, som har børn/unge der har skadet sig selv, er vidende herom (Walther red. 2009). Der kan være flere årsager til at mistrivslen ikke identificeres af forældrene, og Ida Koch peger på stress, manglende tid og ordentligt samvær samt det hun kalder en udbredt vildfarelse om, at alle problemer i ungdomsårene bare er pubertetsproblemer, som forsvinder af sig selv. Det er især den skjulte mistrivsel, som er svær at identificere – fx tristhed, meningsløshed og opgivenhed (Ibid). Den ny skolereform opstiller nationale mål for folkeskolen, som bl.a. har fokus på at styrke elevernes trivsel. Derfor skal alle skoler fra august 2014 lave årlige trivselsmålinger på den enkelte elev og resultaterne vil blive brugt fremadrettet til at arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø (uvm.dk). Der lægges vægt på forældreinddragelse og bedre samarbejde imellem lærerne og andre medarbejdere, fx sundhedsplejersker, med det argument, at det giver en bedre skole samt at flere professionsfagligheder giver dygtige og livsduelige børn, der trives. (uvm.dk). Ud fra ovenstående ser jeg en mulighed for, at rammerne for sundhedsplejerskens samarbejde med både forældre og lærere samt andre professionelle i skolen fremover får bedre vilkår. Alle skolens faggrupper prioriterer trivsel højt, og de nye trivselsmålinger er en oplagt mulighed for at optimere det tværfaglige samarbejde og hermed skabe mere nuancerede forståelser af de enkelte børn/unge, hvilket igen vil øge forudsætningerne for at målrette indsatser mod trivsel. 3.0 Problemformulering Hvordan kan sundhedsplejersken bidrage til at fremme mental sundhed hos unge gennem forældreinddragelse i 4.kl.? Christine Gadegaard Horndal 6 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 4.0 Metodevalg I det følgende beskrives og begrundes valg af empiri, castestudie metoden, videnskabsteoretisk referenceramme indeholdende etiske overvejelser, præsentation af praksis case, umiddelbare refleksioner, valg af fokusområder samt udvalgt litteratur til besvarelse af problemformuleringen. 4.1 Casestudiemetoden Som empiri har jeg udvalgt en praksis case, som vil blive analyseret gennem casestudiemetoden. Praksis casen er skrevet på baggrund af en udskolingssamtale i min praktik samt efterfølgende telefonsamtaler med moren til den pige, som casen omhandler. Casestudiemetodens mål er at kvalificere professionsforståelsen, hos den som anvender metoden. Formålet med at inddrage en praksis case er, at den danner refleksiv forståelse af det dynamiske forhold mellem teori og praksis, og i casestudie metoden kan den således anvendes i en proces til afklaring og udvikling af egen praksis samt egne kompetencer. Case modellen er en skitse, som forsøger at synliggøre de enkelte stationer i en proces, hvor hensigten er at kvalificere fagligheden hos den, som anvender metoden. (Rokkjær & Højberg, 2009). Christine Gadegaard Horndal 7 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 (Rokkjær & Højberg, 2009). 4.2 Videnskabsteoretisk referenceramme I det følgende redegøres for opgaven ud fra en hermeneutisk tilgang samt et videnskabsteoretisk perspektiv. Ordet hermeneutik kommer af det græske ord hermeneuein, som betyder forstå, fortolke og tyde. Som videnskabsteoretisk perspektiv anvendes Hans Georg Gadamars hermeneutiske cirkel. Et af nøglebegreberne i hermeneutikken er forståelse og forud for denne går for-forståelsen. For at kunne opnå forståelse må for-forståelsen sættes i spil og herigennem af- eller bekræftes. Ifølge Gadamer er vores for-forståelse samlingen af vores fordomme, der tilsammen danner en horisont. Horisonten er det udgangspunkt vi Christine Gadegaard Horndal 8 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 fortolker alt ud fra, så når vi forsøger at forstå noget, vil vi altid begynde med at beskue det ud fra vores horisont. Denne betinger enhver fortolkning og er ligeledes grundlaget for måden at være menneske på. Ifølge Gadamar opnås ny forståelse på baggrund af forståelseshorisonten, gennem den hermeneutiske cirkel. Denne henviser til forståelsens cirkularitet og illustrerer et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. Det vil sige, at helheden kun forstås i kraft af delene, og omvendt forstås delene kun fra helheden. Forståelsen vil således aldrig være endegyldig, idet man gennem ny forståelse også vil udvide sin horisont, og derved få et nyt udgangspunkt for ny forståelse. En ny helhedsforståelse vil kunne skabe ny delforståelse og således kan den hermeneutiske cirkel fortsætte (Birkler, 2005). Rokkjær & Højberg beskriver, at case studier har reference til hermeneutikken, idet intentionen er at forstå og fortolke fænomenerne i deres historiske og kulturelle kontekst (Rokkjær og Højberg 2009). I case studiemetoden er det netop forståelse og fortolkning, der søges opnået ved gennemgang af de enkelte stationer. Den umiddelbare refleksion kan siges at referere til hermeneutikken idet den lægger op til en beskrivelse af den skrivendes forforståelse. For at opnå forståelse må forståelseshorisonten udvides og dette gøres igennem opgavens forløb med afsæt i udvalgt teori. Mine etiske overvejelser går på at personerne, som er repræsenteret i min praksis case, må fremstå anonyme og der er således intet der må henlede til den beskrevne pige eller hendes familie, hvilket er i overensstemmelse med tavshedspligten (SST 2011b). 4.3 Fremstilling af praksis case Iben er en pige på 15 år, som kommer til udskolingsundersøgelse i 8. kl. Ud fra diverse screeninger tegner sig et billede af en pige i normal udvikling, men hun sidder uroligt på stolen og har et flakkende blik. Med udgangspunkt i det på forhånd udleverede afkrydsningsskema spørger jeg Iben, hvad hun synes om sit liv. Iben svarer hurtigt, at hun synes at ”det er sådan helt fint eller helt ok” og smiler usikkert. Jeg spørger Iben, hvad hun synes om at gå i skole og hertil svarer Iben, at hun synes skoledagene godt kan være lange – især efter den nye skolereform. Hun fortæller, at hun nogle dage er rigtig træt sidst på skoledagen. Dette beder jeg hende uddybe og Iben forklarer, at hun er bange for, at læreren stiller hende direkte spørgsmål, som hun ikke kan svare på, og derfor tit ”er nervøs i timerne”. Jeg spørger, hvad der sker, hvis hun ikke kan svare, og Iben svarer, at hun ”helst vil svare perfekt på spørgsmålene”. Jeg spørger ind til, om dette er noget, som hun har talt med sine Christine Gadegaard Horndal 9 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 lærere om, hvilket hun benægter. Derefter spørger jeg Iben om, hvilken betydning hun tænker, at nervøsiteten har for hendes læring. Her studser Iben og løfter øjenbrynene. Hun overvejer lidt tid og siger så, at nervøsiteten nok godt kan forhindre hende i at høre noget af det, som læreren siger, - at hun nok har svært ved at koncentrere sig, fordi hun mest er optaget af risikoen for at blive udstillet. Iben fortsætter og fortæller videre, at nervøsiteten også betyder, at hun nogle gange bliver hjemme fra skole, fordi hun bliver så nervøs, at hun ikke kan overskue skoledagen. Jeg spørger nærmere ind til dette og det viser sig, at hun faktisk har et temmelig højt fravær på over 20 %. Jeg spørger ind til, hvordan hendes forældre og lærere forholder sig til dette. Iben fortæller, at hun gennem flere år har døjet med kvalme og mavesmerter, som hun er blevet undersøgt for og stadig er under udredning for. Jeg forstår på Iben, at fraværet tilsyneladende af lærerne udelukkende er blevet relateret til disse symptomer. Iben fortæller, at hendes forældre blev skilt da hun var 12 år og hun bor på skift hos dem, men med base hos sin mor. Hun fortæller, at hendes mor godt ved, at hun nogle gange bliver hjemme fra skole, men det er ikke noget de taler om - heller ikke med Ibens far. Jeg spørger hvor længe nervøsiteten har været i hendes liv og hun svarer efter lidt betænkningstid, at den har været der så længe hun kan huske – men at den er kommet til udtryk på forskellig vis. Fx husker hun, at hun for 4-5 år siden altid skulle gå 3 gange op og ned ad alle trapper. Indenfor det sidste års tid er det kommet til at fylde meget, hvad andre tænker om hende. Hun klæder sig som de andre og fortæller, at hun hver aften forsøger at lave en strategi for næste dag, - fx hvem hun skal tale med når hun kommer over på skolen om morgenen – herunder en plan B og C. Iben fortæller også, at hun ikke kan lide at tage bussen hjem til sin veninde. De ses derfor stort set kun hos Iben ca. en gang om ugen efter skoletid de andre dage går Iben bare alene hjem efter skole. Jeg spørger om veninden kender til nervøsiteten, hvilket Iben benægter. Jeg spørger, hvor længe hun har haft den pågældende veninde og hun svarer, at hun har haft hende i et par år. I de første år af skolen havde hun en bedsteveninde, men de voksede fra hinanden da de var omkring 12 år. Derefter fortæller Iben, at hun fik nye venner og nævner igen den nuværende veninde, som dog ikke kender til hendes nervøsitet og bekymringer. Jeg siger til Iben, at jeg synes, at nervøsiteten påvirker hendes liv så meget, at hun har brug for hjælp. Iben ser mig i øjnene og nikker. Jeg spørger Iben om hun har lyst til at tale med mig igen og det vil hun gerne, så vi aftaler en ny tid. Jeg beder også om lov til at ringe til hendes forældre og tale med hendes klasselærer, hvilket hun også indvilliger i. Christine Gadegaard Horndal 10 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 I den efterfølgende samtale med klasselæreren får jeg bekræftet, at denne udelukkende har relateret Ibens fravær til hendes mavesymptomer og hermed opfattet dem som værende af ren somatisk karakter. Læreren fortæller, at Iben fagligt ligger i den gode ende af klassen i de fleste fag og gennemsnitligt i andre. Jeg ringer også til Ibens mor og får under denne samtale indtryk af, at moren godt nok har fornemmet, at Iben indimellem har haft det lidt svært, men mest har tilskrevet det alderen. Ibens mor giver udtryk for, at hun synes hun og Iben har et tæt forhold, men samtidig udtrykker hun stor frustration over, at hun ikke selv har opfattet alvoren og heller ikke har vidst, hvordan hun skulle gribe det an. Hun har bare ladet Iben være, i håb om at det ville blive bedre med tiden og derfor skånet Iben bl.a. ved ikke at give hende pligter derhjemme. Ibens mor giver udtryk for taknemmelighed overfor mig og giver mig frie hænder ift. det videre forløb. Hun stiller samtidig sig selv til rådighed i alle tiltag der måtte kunne hjælpe Iben. Jeg aftaler med hende, at Ibens situation drøftes på næstkommende tværfaglige møde, og at jeg kan nå en enkelt samtale mere med Iben inden da. Jeg står efterfølgende tilbage med en følelse af, at Iben igennem flere år er blevet svigtet af de voksne omkring hende, og jeg ville ønske, at hendes mor havde stolet mere på sine fornemmelser og taget kontakt til enten lærere eller sundhedsplejerske, så man kunne have hjulpet Iben langt tidligere. 4.4 Indkredsning af dilemmaer og umiddelbar refleksion Ud fra casen fremkommer flere dilemmaer, som kunne trækkes frem til udredning og analyse, og ud af disse har jeg udvalgt 2 fokusområder. Min umiddelbare refleksion går derfor på forældrenes mulighed for at fremme de unges mentale sundhed og sundhedsplejerskens bidrag i denne proces. Forældrene synes at spille en afgørende rolle for de unges mentale sundhed og det ser ud til, at der er meget de kan gøre, for at påvirke de unge positivt. Jeg ønsker at fokusere på sundhedsfremme for at favne bredt, og ikke kun lave en indsats, rettet imod dem, som allerede har symptomer på dårlig mental sundhed. Ud fra problembeskrivelsen ser det ud til at symptomer på dårlig mental sundhed for mange unge viser sig i 11-15 års alderen. For at imødekomme dette og bidrage mest muligt til at forældrene kan fremme de unges mentale sundhed, vælger jeg at inkludere mellemtrinnet, og beskriver således mental udvikling svarende til børn/unge på folkeskolens 4-9. klassetrin. Dette gør jeg ud fra den tanke, at hvis Ibens mor havde haft viden om normal mental sundhed og udvikling, så ville hun måske have stillet spørgsmål ved datterens adfærd og måske endda have taget kontakt til Christine Gadegaard Horndal 11 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 sundhedsplejersken eller i første omgang Ibens lærere. Rammen omkring en intervention i 4. kl. kunne være et forældremøde der med fordel kunne inkludere den enkelte klasse lærere. Det ville være relevant at udarbejde en didaktisk plan for et sådant møde, idet formidlingen af sundhedsplejerskens viden og måden forældrene inddrages på, er afgørende for, hvad forældrene får ud af mødet og dermed også afgørende for muligheden for at fremme de unges mentale sundhed. Pga. opgavens omfang, vil jeg dog prioritere indholdet frem for metode, men inddrage, hvad der generelt kendetegner forældre i dag, fordi det er igennem dem, at sundhedsplejersken med denne opgaves fokus kan bidrage til at fremme de unges mentale sundhed. Målet er at fremme unges mentale sundhed gennem deres forældre. Derfor må sundhedsplejersken formidle viden til forældrene om, hvad de som forældre kan gøre for at fremme de unges mentale sundhed. Dette kræver også, at forældrene får forståelse af unges mentale udvikling samt viden om de krav og udfordringer der stilles til de unge fra samfundets side. I følgende analyser af udvalgte fokusområder samt i den efterfølgende diskussion vil min for forståelse blive sat i spil. Ny viden vil udvide min forståelseshorisont og af- eller bekræfte min for – forståelse, hvilket vil generere ny viden og erkendelse, som igen vil bidrage til øget forståelse. 4.5 Valg af fokuspunkter, videnssøgning og anvendt litteratur Ud fra casen er der udvalgt to fokusområder, som hver især indeholder underpunkter. Disse vil først blive analyseret hver for sig ud fra udvalgt litteratur, for derefter at blive samlet i en diskussion. 1) Begrebsafklaring samt forældrenes muligheder for at fremme mental sundhed ved at styrke børn/unges karakter a. Overvejelser omkring sundhedsfremme og mental sundhed b. Hvordan kan forældrene styrke de unges karakter? 2) Hvad er der på spil – i og omkring de unge? a. Børn og unges mentale udvikling fra 4.-9. klassetrin b. Samfundsmæssige udfordringer for forældre og unge i dagens Danmark Christine Gadegaard Horndal 12 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 Jeg har søgt på VIA bibliotekernes database over internationale artikler. Herudover har jeg søgt på Cinahl, Pub Med, Sve Med og PsycINFO. Dette har jeg gjort, fordi mine fokusområder både kan relatere til sundhed, pædagogik og psykologi. Se bilag 1 for yderlige om videnssøgning. Til fokusområde 1: Til at belyse begrebet sundhedsfremme anvendes ”Sundhedspædagogik i sundhedsfremme” fra 2012, som er en forskningsbaseret lærebog, redigeret af Venka Simovska og Jeanette Magne Jensen. Til at definere begrebet mental sundhed anvendes Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed fra 2012. Til at belyse forældrenes mulighed for at styrke de unges karakter anvendes Per Schultz Jørgensens (PSJ) bog: ”Styrk dit barns karakter” fra 2014. PSJ er professor i socialpsykiatri og tidligere formand for børnerådet. I denne bog fokuserer PSJ på karakterdannelse fra barndom til ungdom og indeholder således også min udvalgte gruppe, som er 4.-9- klassetrin. Herudover suppleres med to forskningsartikler. Den ene er italiensk og skrevet af; Patrizia Steca, Marta Bassi, Gian Vittorio Caprara og Antonella Della Fave (Steca et al.). Alle forfattere er enten professorer eller assisterende professorer, og har forsket inden for områderne trivsel, livskvalitet, identitet samt udvikling fra barndom til ungdom. Artiklen hedder: ”Parents´ self – efficacy Beliefs and Their Children´s Psychosocial Adaption During Adolescence”. Artiklen er fra 2010 og dens fokus er bl.a. at undersøge, hvilken betydning forældrenes egen tro på at de kan klare de udfordringer de står overfor, har for de unges trivsel både aktuelt og fremadrettet. Den anden hedder: “The Effects of Positive and Negative Parenting Practices on Adolescent Mental Health Outcomes in a Multicultural Sample of Rural Youth”. Artiklen er skrevet af; Paul R. Smokowski, Martica L. Bacallao, Katie L. Cotter and Caroline B. R. Evans (Smokowski et al.) og er udgivet i ”Child Psychiatry Human Development” i 2014. Artiklens fokus er unges opfattelse af forældrenes betydning for de unges mentale sundhed. Til fokusområde 2: Til at belyse børn og unges mentale udvikling fra 4.-9.- klassetrin anvendes følgende bøger: Susan Hart (SH): ”Den følsomme hjerne” fra 2009, Helle Christine Gadegaard Horndal 13 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 Kjærgård, Bente Støvring og Aase Tromborg (Kærgård et al.): ”Barnets lærende hjerne” fra 2013 samt Ann – Elisabeth Knudsen (AEK): ”Seje drenge og superseje piger” fra 2007. Disse bøger giver tilsammen et billede af, hvordan hjernen udvikles fra barndom til ungdom og hvordan denne udvikling påvirker de unge undervejs. Til at belyse de samfundsmæssige udfordringer for forældre og unge i dagens Danmark anvendes Bogen ”Ungdomsliv” fra 2009. Den er skrevet af Knud Illeris, Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen, Birgitte Simonsen og Niels Ulrik Sørensen (Illeris et al.). Forfatterne er alle ungdomsforskere og tilknyttet Center for Ungdomsforskning og derudover er Knud Illeris mag. Art. I psykologi og Professor i livslang læring. Denne bog suppleres med Niels Ulrik Sørensen og Jens Christian Nielsens artikel fra Dansk Sociologi 2014: ”Et helt normalt perfekt selv”. Der er lagt vægt på, lige præcis til dette fokuspunkt, at anvende dansk forskning, da det netop omhandler samfundsmæssige påvirkninger i Danmark. Den udvalgte artikel omhandler udfordringer for udvikling af selvkonstruktion og beskriver bl.a. den udfordring at det perfekte er blevet det normale. Ovenstående bog og artikel suppleres yderligere af sundhedsplejerskene Jette Rasmussen og Vibeke Sambergs bog: ”Sundhedspleje – et fag i forandring” fra 2012. Denne bog er udvalgt, fordi den siger noget om forældre i dag ud fra et sundhedsplejefagligt perspektiv. 5.0 Analyse af udvalgte tekster 5.1.a Overvejelser omkring sundhedsfremme og mental sundhed Sundhedsfremme retter sig mod sundhed og trivsel frem for sygdom og har både fokus på den enkelte og gruppen. Sundhedsfremme defineres af WHO som: ”En proces der sætter mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre sundhedstilstanden” (Simovska og Jensen red. 2012). Sundhedsfremme er rettet mod udvikling af de ressourcer, som er nødvendige for at fremme sundhed – her den mentale sundhed og dette arbejde er en proces, som kræver deltagelse (ibid.). Ovenstående stemmer godt overens med mit ønske om at inddrage forældrene ift. at fremme de unges mentale sundhed og ligeledes kan jeg med dette sigte favne bredt, og ikke kun lave en indsats for dem, som allerede har udviklet symptomer på en dårlig mental Christine Gadegaard Horndal 14 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 sundhed. Sundhedsfremme kan ses som et middel til at opnå målet, som i denne sammenhæng er mental sundhed hos unge. Det er gennem forældrenes deltagelse i et forældremøde at de kan udvikle ressourcer til forbedring af mental sundhed. Jeg er opmærksom på, at dette er en proces, som foregår over tid, og derfor vil resultatet af et enkelt forældremøde selvfølgelig have sine begrænsninger. Ved at inddrage forældrene på et forældremøde, håber jeg dog, at kunne bidrage til sundhedsfremmende processer, således at forældrene netop i højere grad bliver herre over og i stand til at forbedre de unges mentale sundhed. Sekundært håber jeg, at forældrene efterfølgende vil se sundhedsplejersken som en naturlig samarbejdspartner og derfor ikke tøve med at tage kontakt til hende, hvis der opstår tvivl omkring de unges trivsel. I problembeskrivelsen redegjorde jeg for begrebet mental sundhed, definition, forståelse samt påvirkende faktorer. Da begrebet indgår i min problemformulering finder jeg en begrebsafklaring relevant for opgavens videre forløb, men for at undgå i for store træk at gentage mig selv, vil jeg derfor nøjes med at gentage definitionen. Ud fra den hermeneutiske tilgang er delene afgørende for helheden og omvendt, og jeg opfatter rent metodisk definitionen af mental sundhed, som en vigtig delforståelse. Mental sundhed defineres af WHO som: ”en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”(SST 2012). 5.1.b Hvordan kan forældrene styrke de unges karakter? Unge har generelt brug for at udvikle en høj grad af selvstændighed og ansvar samt en indre robusthed. En af udfordringerne i dag går ifølge PSJ på, at de unge konstant bombarderes med signaler fra nær og fjern som de forventes at kunne forholde sig til, samtidig med, at de skal kunne bevare fokus. De skal navigere i tilbud fra alle sider men samtidig kunne forholde sig kritisk. Børn/unges velfærd, trivsel og udvikling kan ses som en del af forældrenes eksistentielle forpligtelse i verden, og derfor ser vi også forældrene komme på banen, når der sker store ændringer for børns vilkår ude i samfundet (Jørgensen 2014). Der er dog ifølge PSJ en tendens til, at forældrene tager for givet, at de unge af sig selv, ud fra deres kunnen og viden, udvikler den nødvendige retningsorientering – men det gør de ikke. Denne retningsorientering skal skabes og værdsættes i et socialt fællesskab.. Ifølge PSJ skal voksne – både forældre og professionelle hjælpe børn/unge til at finde retning, mening og målestok ved Christine Gadegaard Horndal 15 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 at styrke deres karakter (ibid.). Dette gælder således både for opdragelse og undervisning, men mit fokus på forældrene betyder, at jeg fokuserer på opdragelsen, da det er herigennem forældrenes indflydelse gør sig gældende. Ifølge PSJ skal de unge efterhånden udvikle en egen styring og tro på, at de har et ansvar og kan klare det pres, som de udsættes for. I denne proces er det vigtigt at fokusere på de unges egen oplevelse af processen, fordi det er denne oplevelse, som er udgangspunktet for karakterdannelsen. Børnene /de unge skal gøres bevidste om og udvikle et ansvar for processen, og det har de brug for forældrene til (Ibid.). Steca et al. Refererer til Albert Bandura teori om self-efficacy, som her anvendes med fokus på forældrene. Forældrenes self – efficacy (PSE) går i denne sammenhæng på deres specifikke viden om børneopdragelse, samt den grad af tillid de har til sig selv ift. at kunne leve op til denne viden (Steca et al. 2010). Ibens mor udtrykker stor usikkerhed ift., hvordan hun skal takle datterens udfordringer og ift. at vurdere, hvilke udfordringer der er alvorlige og dette kunne tyde på en lav PSE. Undersøgelsen viser, at børn/unge af forældre med høj PSE bl.a. er bedre rustet til at lære, har færre depressive symptomer og færre adfærdsmæssige problemer. Herudover har disse forældre børn/unge – relationer en mere åben kommunikation, de unge deler oplevelser som de får udenfor hjemmet med forældrene og de unge både giver og modtager støtte ved vanskeligheder eller store beslutninger (ibid.). At Iben ikke taler med sin mor eller far om sine udfordringer udenfor hjemmet kunne således være et udtryk for lav PSE hos forældrene. Forældre med høj PSE synes ifølge Steca et al. at kunne skabe balance mellem de unges behov for støtte og autonomi imens det forholder sig modsat for forældre med lav PSE. Disse børn/unge udviser bl.a. ringere trivsel og har flere adfærdsmæssige problemer. Derfor påpeger Steca et al. vigtigheden af tidlige interventioner – dvs. før børnene går ind i ungdomsperioden. Disse interventioner skal rette sig imod støtte af forældrenes self – efficacy, da dette både vil forbedre trivsel og udvikling på den lange bane hos forældrene og deres børn (ibid.). Jeg udleder af dette, at hvis Ibens mor havde haft en højere PSE indeholdende både specifik viden om børneopdragelse og troen på at kunne efterleve denne viden, så ville hun have været bedre rustet til at støtte sin datter. En åben kommunikation og støtte ift. vanskeligheder ville formentlig have betydet, at Iben havde talt med sin mor om den nervøsitet hun oplever i timerne og de høje forventninger hun har til sig selv. Herved ville moren muligvis have fornemmet, at Ibens vanskeligheder, hvis de overhovedet var opstået, var af en art, som det ville være nødvendigt at få hjælp til. Christine Gadegaard Horndal 16 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 Karakterdannelse handler grundlæggende om selvstændighed. Om at være i stand til at træffe beslutninger og kunne handle nogenlunde uafhængig af hjælp til alderssvarende opgaver. PSJ anvender begrebet autonomi, som betyder selvstændighed men også inddrager retten til selvstændighed hos den enkelte. Autonomi handler om at kunne fastholde sin selvopfattelse på trods af ydre og indre pres, og derfor spiller autonomi en stor rolle for de unges muligheder for at klare udfordringer på trods af modstand og for at kunne mobilisere modstandskraft ift. at give op (ibid). Både modstandskraft og selvkontrol kommer derfor til at spille en central rolle for autonomien. Modstandskraft er i modsætning til karakterdannelse en midlertidig egenskab, som afgør, i hvilken grad en ung på et givent tidspunkt og i en given situation vil klare udfordringerne i sit liv. Modstandskraften afhænger både af faktorer i den unge selv og i hans/hendes omgivelser (ibid). I casen ses, at Ibens modstandskraft ift. skolen aktuelt er svækket. Hun føler sig nervøs og stresset og har derfor et højt fravær, og hvis man ser på mulige forklaringer hos Iben selv og hendes omgivelser kan man sige, at hun mangler robusthed ift. at bevare fornemmelsen af kontrol og styring, og samtidig mangler hun støtte fra forældrene. Selvkontrol handler om at kunne styre og beherske sig selv, selvom man bliver følelsesmæssigt påvirket. Den spiller en vigtig rolle, når der skal træffes beslutninger for fremtiden, idet det har stor betydning om den unge går efter, hvad de ønsker her og nu eller er i stand til at rumme frustrationen ved at skulle vente på det ønskede og dermed investere i at udskyde belønningen (ibid.). I casen ses, at Iben har svært ved at bevare selvkontrollen, når hun bliver nervøs. Hun vil gerne lære noget men alligevel går hun hjem eller bliver hjemme, når nervøsiteten bliver for stor. Karakter er noget der opnås ved at møde og overvinde forhindringer – ikke gennem en permanent række af succeser. Derfor skal forældrene ifølge PSJ i arbejdet med at styrke de unges karakterdannelse leve med en række dilemmaer vedrørende ansvar, frihed og rettigheder - herunder dilemmaet imellem at styre og angive retning for den unge – og overlade til selvstyring (ibid.). Ibens mor ser ud til at have overladt Iben til selvstyring, da hun tilsyneladende ikke selv har vidst, i hvad retning hun skulle angive retning i. PSJ beskriver forskellige opdragelsesformer, hvoraf den mest hensigtsmæssige ifølge ham er den autoritative stil. Her indtager forældrene rollen som ledere for familien og børnene skal leve op til et ansvar. Samspillet bærer præg af nærvær, anerkendelse og oprigtig deltagelse og Christine Gadegaard Horndal 17 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 forældrene støtter børnene i selv at gennemføre opgaver uden at tage over for børnene (ibid.). Disse forældre kan også indrømme, hvis de tager fejl og påtager sig det overordnede voksne ansvar. Selve relationsformen i opdragelsesstilen findes i to udgaver; den symmetriske og den komplementære relation, hvor den symmetriske bærer præg af ligestilling og den komplementere anerkender, at relationen indeholder to parter med hver deres position og funktion, som tilsammen bidrager til en helhed (ibid). Dermed anses den autoritative opdragelsesstil, der bygger på komplementaritet, som vejen frem mod karakterdannelse. Denne opdragelsesstil indeholder således gensidig respekt og anerkendelse samt en tydelig ansvarsfordeling med forældrene som hovedansvarlige, hvilket giver børnene tryghed (ibid.). I casen giver Iben udtryk for stor usikkerhed samt krav om perfektion til sig selv. Hun påtager sig alene ansvaret for at kunne leve op til disse forventninger uden at inddrage nogen i de bekymringer, det giver hende. Man kunne forestille sig, at hun ville kunne profitere af en autoritativ komplimentær opdragelsesstil, som netop ville lægge vægt på, at hun ikke er ansvarlig alene, men ud fra hendes kunnen og viden er med til at bidrage til en helhed, hvad enten det er ift. skole, venner eller familie. Ifølge Smokowski et al. relaterer kvaliteten af relationen imellem forældre og børn direkte til graden af mental sundhed i ungdommen. Derfor er det vigtigt at relationen bærer præg af en positiv tilgang fra forældrene og indeholder støtte. Smokowski et al. lægger ligesom PSJ vægt på, at den autoritative opdragelsesstil med dens kærlighed og fællesskab overordnet har de bedste resultater for børns udvikling (Smokowski 2014). PSJ fremhæver betydningen af forældreressourcer og særligt det faktum, at det ikke i så høj grad afhænger af flere eller færre ressourcer men mere er et spørgsmål om hvilke ressourcer der er til stede. Vigtige forældreressourcer er overskud samt mod til at være forældre, men også vilkår, socialt netværk samt alliancen mellem forældrene spiller en rolle (ibid.). Hvis Ibens mor havde haft mere overskud, ville hun måske have spurgt mere ind til Ibens hverdag. Hun ville måske have stillet krav ift. pligter hjemme og været mere insisterende ift. at nedbringe eller i første omgang forsøge at forstå Ibens fravær. Gennem Ibens respons på disse krav, ville hun måske have fået en bedre fornemmelse af de udfordringer som fandtes i datterens hverdag og måske, - før jeg ringede til hende, forstået alvoren. – Eller endnu bedre – måske ville denne opdragelsesstil have betydet, at Iben slet ikke ville have følt sig så nervøs og alene med ansvaret. I casen beskrives Ibens forældres forhold ikke nærmere end til, at de blev skilt da Iben var ca. 12, dvs ca tre år siden og at hun på skift hos dem men med base hos Christine Gadegaard Horndal 18 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 moren. Derfor er det svært at udtale sig om forældrealliancen, men generelt kan siges, at sammenholdet imellem forældrene har betydning for den enkelte forælders overskud. Forældreressourcen mod handler om at turde påtage sig det voksne ansvar og på den ene side give nærvær men samtidig kunne sætte og fastholde et perspektiv. Modet rummer kærlighed, kontakt og krav, hvor kærlighed er grundlaget, der giver barnet tro på at kunne bidrage til udviklingen uden at være en marionet for forældrene. Kontakt er forældrenes evne til at skabe relation til barnet, hvor udvikling af et troværdigt bånd kan finde sted (ibid.). Iben fortæller, at hun ikke taler fortroligt med hverken sin mor eller far, så selvom der er en relation mellem dem, som ikke ligefrem fremstår negativ, så kunne den se ud til at mangle den dybde, der ellers ville give mulighed for at Iben lukkede op for sine bekymringer og nervøsitet. Når det drejer sig om krav er der to slags, som er hhv. de ydre formulerede, som deltagelse, adfærd, gøremål og om at leve op til aftaler mm. samt de indre formulerede krav, der drejer sig om forældrenes ønsker og forventninger. Disse kan eksempelvis være vedholdenhed, hjælpsomhed samt at øvelse er nødvendig (ibid.). Ibens mor stiller bevidst ikke krav til Iben, tilsyneladende fordi hun er bange for at gøre tingene værre og håber på problemerne forsvinder med tiden. Herved kunne det tyde på, at hun i Ibens øjne kommer til at fremstå passiv frem for hjælpsom og det lader heller ikke til, at Iben er klar over, hvor meget øvelse og arbejde der egentlig skal til, for at kunne svare perfekt på alle lærernes spørgsmål. 5.2.a. Børn og unges mentale udvikling fra 4.-9. klassetrin Personlighedsudvikling er tæt forbundet med følelsesmæssige interaktioner mellem omsorgsperson og barn, og selvom personlighedsdannelsen grundlægges tidligt i livet, så fortsætter den livet igennem (Hart 2009). Ud fra ovenstående udleder jeg, at forældrene spiller en stor rolle for barnets personlighedsdannelse hele barnets liv og pga. opgavens fokus på børn og unge i 4.-9. kl. vil jeg springe frem til denne aldersgruppe. 10-12 års alderen kaldes også præpuberteten og her topper udviklingen af nerveceller og neurale forbindelser. Dette kan give en midlertidig oplevelse af ikke at kunne styre sine impulser, sit temperament, at være uden kontrol over sig selv og dette kan for nogle udløse en næsten tvangspræget adfærd med tics, tvangstanker og ritualiseringer eller samlermanier, hvilket kan forstås som forsøg på at få styr på sig selv (Knudsen 2007). Ud fra casen kunne det se ud til at Iben i denne alder netop havde nogle ritualiseringer, idet hun altid skulle gå op og ned ad trapper 3 gange. Christine Gadegaard Horndal 19 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 De 10-12-årige er langt hen ad vejen stadig konkret/operationelt tænkende, og dette betyder at de opfatter ting meget bogstaveligt men samtidig begynder de at udvikle evne til abstrakt tænkning og gør sig ofte store tanker om livet, døden og eksistensen (ibid.). De har udviklet samvittighed og føler nu både stolthed og skyld og skam og kan overvældes over det nyfundne ansvar for kvaliteten af deres eget liv (Hart 2009)(Knudsen 2007). Ud fra ovenstående udledes, at præpuberteten er en periode der er sårbar på den måde, at lige når barnet er ved at have en fornemmelse af, hvem det er, så sker en masse forandringer, som vender verden lidt på hovedet, således at den forståelse barnet har opbygget af sig selv og dets omverden pludselig bliver voldsomt udvidet gennem den begyndende abstrakte tænkning. De eksistentielle tanker og nyopdagede ansvar kan opleves meget stort og barnet vil ofte vælge at vende disse tanker med venner/veninder eller venners forældre (Knudsen 2007). I casen fortæller Iben, at hun havde en rigtig god veninde, men at de voksede fra hinanden da hun var ca. 12 år. Hun fik efterfølgende nye venner men ikke en ny bedsteveninde. Det virker derfor ikke sandsynligt, at Iben har delt eksistentielle tanker med venners forældre, og siden hun heller ikke har gjort det med sine egne forældre, kunne man forestille sig, at hun har gået med tankerne alene, hvilket nok ikke har været nemt. Fra 12-18 år sker der stor udvikling af de hjerneområder, som har at gøre med følelsesmæssige kompetencer og det er således en tid med både stor sårbarhed og store muligheder (Kærgård 2013)(Hart 2009). Den hormonelle påvirkning i pubertetsårene stimulerer neuroner i hjernen til fortsat at øge antallet af neurale forbindelser og i løbet af puberteten sker en reorganiseringsproces, som bl.a. betyder, at de unge i denne periode reagerer langt mere følelsesbetonet end tidligere (Hart 2009). De unge kan opleve usikkerhed og kan komme til at tvivle på, hvorvidt de er noget værd og mange unge kommer derfor let til at overreagere emotionelt overfor omgivelserne, fx forældre og venner (Kjærgård 2013). Det kunne være, at en veninde måske har givet udtryk for, at hun en bestemt aften hellere vil være sammen med en anden veninde – en situation som i voksnes øjne ikke betyder så meget, men som pga. den følelsesmæssige turbulens kan slå den unge helt ud. Ud fra casen ser det ud til, at Iben oplever stor usikkerhed og hendes stræben efter det perfekte kunne ses som hendes egen målestok for at være noget værd. Jeg fik ikke indtryk af, at Iben havde voldsomme emotionelle reaktioner overfor andre, så derfor tænker jeg, at hun kan have vendt tingene indad. Dette stemmer overens med det faktum, at Iben slet ikke har involveret sin nuværende veninde i sin nervøsitet og bekymringer. Christine Gadegaard Horndal 20 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 En vigtig del af udviklingen i ungdomstiden går ud på at adskille sig fra forældrene og selvom de unge nu i højere grad identificerer sig med jævnaldrende end forældrene, så har de stadig brug for forældrenes opbakning, da forældrene fortsat - som i barndommen fungerer som en tryg base (Kjærgård 2013)(Hart 2009). Forældre som er åbne og naturlige samtalepartnere og som tager de unge seriøst og fortsat stiller krav og står ved deres beslutninger, kan mildne den ellers stressfyldte proces. AEK anvender her en sproglig metafor, når hun beskriver forældrenes rolle: ”Forældre skal ikke være for vattede. Det er lettere at spille bold op ad en mur end op ad en dyne” (Knudsen 2007). Jeg forstår ud fra dette, at forældrene ikke må slække på deres engagement men vedblive at stå til rådighed men dog være bevidste om, at det langt hen ad vejen er dem, som de unge sidst vil spørge til råds – og at dette er helt almindeligt. Ibens mor har været ramt af stress og på baggrund heraf samt Ibens uforklarlige ondt i maven har hun ikke stillet krav til hende. Man kunne sige, at hun har optrådt ”vattet”, idet hun ikke har stillet krav og heller ikke har været en naturlig samtalepartner. De unges evne til behovsudsættelse er midlertidigt svækket og da de samtidig reagerer mere følelsesbetonet end rationelt kan de unge have svært ved at overskue konsekvenser af deres handlinger. Ibens høje fravær kunne være et eksempel på dette. Hun vil gerne være dygtig og have perfekte svar på lærernes spørgsmål, men hun overvældes ofte af nervøsitet og undlader på denne baggrund at møde op til flere timer, dvs. hun følger sit behov. Hendes løftede øjenbryn, da jeg spurgte til mulige konsekvenser af hendes nervøsitet ift. hendes læring, tolker jeg som overraskelse, og reaktionen tyder netop på, at hun reagerer mere følelsesbetonet end rationelt, og endnu ikke er i stand til at tænke i konsekvenser. Når de unge er kommet dertil, hvor de forsøger at skille sig ud fra andre og stræber efter at være individuelle og unikke kan man sige, at det er tegn på jegstyrke og identitetssammenhæng og således et bevis for, at de er godt i gang med at frigørelsen fra forældrene hen imod udviklingen til selvstændige individer (Knudsen 2007). Iben udviser ingen behov for at skille sig ud fra mængden – tværtimod forsøger hun at ligne de andre og dette kunne tyde på, at hun ikke er kommet så langt i sin frigørelse og identitetsdannelse. Christine Gadegaard Horndal 21 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 Evnen til at tænke abstrakt er på dette tidspunkt tilstrækkeligt udviklet til, at de unge forstår, at andre mennesker kan se en situation anderledes end dem selv, og de udvikler evner indenfor problemløsning, hvilket har stor betydning i sociale sammenhænge (Kjærgård 2013). Udviklingen af den tænkende hjerne påvirkes af oplevelser og læreprocesser og det er denne del af hjernen, som bl.a. sætter den unge i stand til at bevare følelsesmæssig stabilitet og gør ham/hende i stand til at foretage selvrefleksion. Denne del af hjernen er først færdigudviklet i 20-23 års – alderen. Den gør det også muligt for den unge at lære af sine erfaringer og træffe beslutninger, som ikke her og nu virker attraktive, men som på sigt er ønskværdige. Den unge bliver således først i denne alder i stand til at udarbejde langsigtede planer og foretage strategiske overvejelser (Hart 2009). Ud fra ovenstående kan Iben med fordel inddrages i beslutninger vedrørende det videre forløb. Hun kan direkte adspurgt godt se, at det er et problem, at hun går glip af noget af det som læreren siger, når hun bliver nervøs, og derfor kan hun også selv være med til at opstille mulige løsninger. Dog skal både forældre og professionelle være opmærksomme på, at hun, pga. sin kun delvis udviklede hjerne, endnu ikke selv kan have det fulde overblik. Selv om hun godt kan være med til at bestemme, kan hun altså ikke bestemme alene. 5.2.b Samfundsmæssige udfordringer for forældre og unge i dagens Danmark Danske unge vokser i dag op i et videns – og uddannelsessamfund og har langt flere muligheder end tidligere. Dette kan gøre beslutninger der vedrører fremtiden mere uoverskuelige, og de unge kan have svært ved at få overblik over, hvad der reelt kan vælges imellem (Illeris, Katznelson, Nielsen, Simonsen og Sørensen 2009). Med de mange muligheder følger også risikoen for at træffe et forkert valg, og dette kan være svært for de unge. Hvis de unge selv har truffet valget har de også selv ansvaret og har hermed heller ikke andre end sig selv at bebrejde, hvis det ikke går som forventet (Illeris et al. 2009). Ifølge Niels Ulrik Sørensen og Jens Christian Nielsen skal en af årsagerne til at de unges mentale helbred er for nedadgående findes i det perfekte som målestok. Mens det perfekte tidligere var noget man stræbte efter at opnå, så opfattes det perfekte af mange nu som noget man skal nå – hvis ikke det er perfekt er det unormalt. De unge har en tendens til at se andre unge som perfekte og dermed som repræsentanter for det gode ungdomsliv de selv ønsker at leve (Sørensen og Nielsen 2014). Ud fra ovenstående ser jeg en risiko for at mange vil komme Christine Gadegaard Horndal 22 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 til at reagere med stress og føle sig som en fiasko, også selvom de i omgivelsernes øjne klarer sig godt. I casen er det netop stress og nervøsitet for ikke at ”svare perfekt” som påvirker Iben negativt. Hun kæmper hårdt og forsøger at lave strategier for at fremstå perfekt i klassekammeraternes øjne og det kunne tyde på, at hun bruger mere energi på at leve op til forventningen om det perfekte end på egentligt at lære noget. Hun har ikke indviet sin veninde i sin nervøsitet og bekymringer, hvilket kunne pege i retning af, at hun ser denne som perfekt, og ikke ønsker at afsløre sig selv og sin egen uperfekthed. Samfundsudviklingen og dens konsekvenser for de unge, spiller ligeledes en rolle for forældrene til de unge. Forældre i det senmoderne samfund har en refleksiv tilgang til forældreskabet og med dette følger angst og usikkerhed. Det skyldes, at de senmoderne forældre, ligesom de unge, har langt flere valgmuligheder end tidligere, men hermed også støre risiko for at træffe uhensigtsmæssige valg ift. børnene. Her henvises til Anthony Giddens, som beskriver, at der er tæt sammenhæng imellem angst og magtesløshed, hvilket sundhedsplejersken må være opmærksom på i mødet med forældre (Rasmussen og Samberg 2012). Ud fra hvad Ibens mor fortæller, kunne det tyde på, at hun ikke var klar over alvoren af Ibens symptomer og man kunne forestille sig, at de overvejelser hun evt. har gjort sig ikke har ført til handlinger, fordi hun simpelthen ikke har kunnet overskue valgmulighederne. Dette er selvfølgelig meget uhensigtsmæssigt, og den tilsyneladende passive holdning til Ibens symptomer kan nok ikke undgå at have påvirket relationen imellem Iben og hendes mor. Her finder jeg det også væsentligt, at Ibens mor i en periode har lidt af stress. Forskning viser ikke overraskende, at forældres mentale tilstand påvirker børn, således at hvis en eller begge forældre lider af depression, så ses en lavere grad af trivsel hos barnet. Den største påvirkning ses, når det er moderen, som er ramt af depression og de børn, der som følge af forældrenes depression bliver triste i barndommen, har selv som voksne større risiko for at blive deprimerede (Elklit, A. Nielsen, T., Sommer, D og Krøjgaard, P. 2006). Ifølge SST gælder det for voksne over 16 år, at 8,1 % af mændene og 11,9 % af kvinderne har dårlig mental sundhed og endnu flere føler sig ofte nervøse eller stressede (SST 2012). Det forekommer ud fra ovenstående sandsynligt, at Ibens mors mentale tilstand har påvirket Ibens trivsel, og i større eller mindre grad kan have bidraget til hendes usikkerhed. Christine Gadegaard Horndal 23 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 6.0 Diskussion I praksiscasen møder vi Iben på 15 år, som pga. nervøsitet har svært ved at klare skoledagens udfordringer. Hun har pga. nervøsiteten svært ved at koncentrere sig om, hvad lærerne siger, og bliver ofte så træt, at hun går hjem før tid. Hun har heller ikke så meget overskud til at være sammen med sine venner. Ud fra definitionen på mental sundhed kan Ibens siges at slå ud på alle parametre, dvs. hun trives ikke, hun har svært ved at udfolde sine evner og håndtere dagligdags udfordringer samt indgå i fællesskaber med andre. Iben kan ikke alene fremme sin egen mentale sundhed og derfor har hun brug for hjælp fra sine forældre. Ud fra casen ser det ud til at moren optræder usikkert og vattet og virker i det hele taget som om, at hun ikke har opfattet alvoren af Ibens udfordringer. Dette har hun sandsynligvis gjort pga. uvidenhed, idet jeg ud fra min samtale med hende kun fornemmer taknemlighed og motivation fra morens side ift. at hjælpe Iben. Dette kan også forstås ud fra, at moren udover at give indtryk af kærlighed også ser Ibens som sin eksistentielle forpligtelse. Hvis moren havde vidst mere om, hvordan man styrker sit barns karakter, herunder hvilken opdragelsesstil som har gode forudsætninger for at fremme mental sundhed, så havde hun sandsynligvis bedre turdet stille krav til Iben. Hun havde vidst, at det er vigtig at være nærværende og anerkendende samt at være en naturlig samtalepartner. Hun havde også vidst, at det er vigtigt, at hun som forælder bevarer det overordnede ansvar, men inddrager Iben og således lader Iben få et ansvar at leve op til, hvilket giver Iben mulighed for at bidrage til fællesskabet. Hertil kommer, at moren selv har været stresset, hvilket har betydning både for relationen imellem Iben og hende selv, for hendes forældreressourcer – især overskud og mod og for hendes egen mentale sundhed. En positiv forældretilgang har de bedste forudsætninger for at fremme unges mentale sundhed. En svækkelse af forældreressourcerne overskud og mod kan have gjort det vanskeligt at skabe en positiv kontakt til Iben og også reduceret både de ydre – samt – indre formulerede krav og fået moren til at fremstå passiv og vattet. Hermed har morens mulighed for at kunne fremme Ibens mentale sundhed været begrænset. Lav self-efficacy hos moren spiller uanset årsag også en rolle for hendes mulighed for at fremme Ibens mentale sundhed. Derfor kan sundhedsplejersken gennem et forældremøde i 4. kl. med fordel bidrage til morens self-efficacy. Dette kan hun ift. den specifikke viden om børneopdragelse, hvorimod opbyggelsen af den tillid, som moren må have til sig selv ift. at kunne klare udfordringerne vil kræve nærmere forståelse af begrebet self-efficacy. Den specifikke viden om børneopdragelse, som sundhedsplejersken kan formidle viden om, vil således være den Christine Gadegaard Horndal 24 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 autoritative og komplementære opdragelsesstil. Denne stil bygger på nærvær, deltagelse og anerkendelse og lader den unge leve op til et passende ansvar og herigennem bidrage til et fællesskab uden at den unge kommer til at stå alene med sine udfordringer. Ved at blive præsenteret for passende udfordringer og krav ville Iben kunne opbygge modstandskraft og blive mere selvstændig, hvilket igen ville øge hendes muligheder for at håndtere sin nervøsitet. Hvis nervøsiteten ikke fik så stort et spillerum ville Iben både kunne koncentrere sig om, hvad lærerne sagde og sandsynligvis ville hun bedre kunne overskue at være i skolen – hver dag - hele dagen. Morens stress kan have påvirket hendes egen mentale sundhed i en grad, så det kan være nødvendigt, at hun opsøger indsatser der kan hjælpe hende selv, før hun bliver i stand til at indvirke positivt på datterens mentale sundhed. Iben oplever, at nervøsiteten har været i hendes liv så længe hun kan huske. Hun husker eksempelvis, at hun i 10-11-års alderen havde nogle ritualiseringer ift. at gå op og ned af trapper 3 gange. Dette kunne både være en normal måde at takle denne alders udviklingsmæssige udfordringer på, men det kunne også ses som et symptom på dårlig mental sundhed. Det er normalt at børn i denne alder bevæger sig i et spektrum imellem det meget konkrete og det begyndende abstrakte, og dette kan og skal forældrene ikke tage fra dem. Men sundhedsplejersken kan formidle viden om, at det er vigtigt at forældrene er støttende og forstående samt tydeligt viser, at det er forældrene, som har ansvaret for børnene og deres udvikling. Sundhedsplejersken kan arbejde sundhedsfremmende ved at formidle til forældrene, at det er vigtigt at være nærværende både når deres egne eller andres børn i denne alder kommer for at dele deres tanker eller tale fortroligt. Hvis ikke barnet vil tale med forældrene, kan disse guide i at finde alternativer blandt andre voksne, så barnet ikke overlades til sig selv, hvor tankerne kan eskalere og overvælde barnet, sådan som det kunne tyde på, at det er sket i Ibens tilfælde. De nye følelser som skyld og skam spiller nu en central rolle for barnets samvittighed, og da disse følelser sandsynligvis er udviklet hos Iben lige op til forældrenes skilsmisse, kunne man forestille sig, at Iben har påtaget sig et ansvar og dermed oplevet skyldfølelse ifm. skilsmissen. Som forældre til en ung i alderen 12-18 år kan det være svært at være herre over den unges udvikling. Men viden om, hvilke forandringer de unges udvikling medfører, kan forbedre forældrenes mulighed for at fremme de unges mentale sundhed. Hvis forældrene ved, at det er helt normalt at de unge reagerer følelsesbetonet, har svært ved at behovsudskyde og Christine Gadegaard Horndal 25 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 tilsammen derfor også har svært ved at overskue konsekvenser af deres handlinger, bliver de måske knap så frustrerede og vil have lettere ved at agere åbne og naturlige samtalepartnere, tage de unge seriøst samt fortsætte med at stille krav og stå fast på deres beslutninger. – Kort sagt være en mur, som de unge kan spille bold op ad. Med denne viden vil forældrene have større forståelse for, at det kan være svært for de unge at træffe beslutninger for fremtiden og viden om, at de unges hjerne først er færdigudviklet omkring 20-23 års alderen kan give forældrene en pejlesnor ift., hvor længe de unge kan have brug for forældrenes nærvær og støtte. Når dette er sagt, så er hjernens udvikling jo en proces, og derfor kan de unge sagtens inddrages undervejs. Dvs. forældrene kan sagtens lade de unge tage del i beslutninger vedrørende de unge, – det vigtige er blot, at de unge får lov at være med til at bestemme uden at skulle bestemme alene, hvilket vil være medvirkende til at fremme de unges mentale sundhed. Sundhedsplejersken har en vigtig sundhedsfremmende opgave ift. at formidle viden til forældrene om samfundsmæssige udfordringer for de unge. De mange valgmuligheder som de unge står overfor, stiller store krav til at de unge skal finde retning, mening og målestok. Dette kræver en høj grad af selvstændighed, modstandskraft og selvkontrol og sidstnævnte er midlertidig svækket pga. hjernens udvikling. Modstandskraft kan findes både i de unge selv men i høj grad også i omgivelserne, heriblandt forældrene. Da de mange valgmuligheder i samfundet også gælder forældrene, kan disse opleve angst og magtesløshed ift. risikoen for at vælge forkert, og derfor har de også brug for guidning. Dette ses blandt andet i dilemmaer imellem at angive retning, styre og overlade til selvstyring. Jeg anser det derfor for oplagt, at sundhedsplejersken kommer på banen og formidler viden til forældrene om, hvordan de gennem autoritativ komplementær opdragelsesstil og under hensyntagen til hjernes udvikling samt samfundsmæssige udfordringer kan styrke de unges karakter og dermed fremme de unges mentale sundhed. Når mængden af valgmuligheder kan synes svære for forældrene at overskue, kan man forestille sig, at det kan virke nærmest uoverskueligt for de unge. De har svært ved at tænke rationelt, fordi de er i deres følelsers vold og de har midlertidigt svært ved at behovsudskyde, hvilket tilsammen gør det vanskeligt at overskue konsekvenser af deres handlinger. Måske vi som samfund skulle overveje, om store og vigtige fremtidsbeslutninger skal træffes i denne periode eller i hvert fald om de skal træffes af de unge alene? De unge skal selvfølgelig og med respekt for deres autonomi inddrages, men for at undgå fiaskofølelse og selvbebrejdelse, hvis beslutningen viser sig uhensigtsmæssigt, kunne de eksempelvis Christine Gadegaard Horndal 26 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 træffe vigtige beslutninger sammen med forældrene. Omvendt skal forældrene ikke overtage styringen, men overlade en del af ansvaret til de unge, som således får mulighed for at opleve at kunne håndtere udfordringerne, hvilket vil fremme deres mentale sundhed. Tendensen til at betragte det perfekte som målestok kan true de unges mentale sundhed, og er dermed også et oplagt emne for sundhedsfremme. Når sundhedsplejersken skal fremme unges mentale sundhed gennem forældrene må hun tage højde for deres ressourcer. I og med hun har et begrænset kendskab til forældrene, vil det være oplagt at samarbejde med de unges lærere. Nogle af ressourcerne vil være mulige at bidrage til at udvikle på et forældremøde og nogle vil være regulære vilkår for de enkelte forældre. Gennem formidling ad den tidligere beskrevne viden, kan sundhedsplejersken give forældrene mulighed for at udvikle overskud og mod ift. at påtage sig lederrollen som forældre. Det kunne således være, at Ibens mor, hvis hun havde deltaget i sådan et forældremøde da Iben gik i 4. kl., ville ha turdet være mere nærværende og stille krav og således været en naturlig samtalepartner – en at tale fortroligt med. Det er vigtigt, at forældrene får fortalt de unge, at det perfekte ikke er en hensigtsmæssig målestok, at alle mennesker ind imellem møder modstand på sin vej og at dette er helt normalt. Værdierne i den autoritative komplementære opdragelsesstil vil også kunne anvendes af sundhedsplejersken overfor forældrene. Ved at anerkende, at opdragelsen er forældrenes opgave og samtidig vise nærvær og respekt, vil sundhedsplejersken give mulighed for at forældrene kan udvikle deres forældreressourcer. Udvikling af disse, samt forældrenes viden om, hvordan de kan styrke de unges karakter under hensyntagen til de unges mentale udvikling og samfundsmæssige udfordringer, vil skabe gode forudsætninger for at forældrene kan fremme de unges mentale sundhed. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selvom forældrene spiller en stor rolle for unges mentale sundhed, så er der også andre betydende faktorer. De unge påvirkes, ligesom andre, af hele deres omgivende miljø, og derfor vil deres mentale sundhed også påvirkes af skole og fritidsliv og de relationer, som findes her. Dette skal sundhedsplejersken selvfølgelig også have med i sin formidling til forældrene, og man kan sige, at der heri ligger en vis ansvarsdeling, idet forældrenes rolle kan siges at være et bidrag til de unges mentale sundhed – om end et stort et af slagsen. Christine Gadegaard Horndal 27 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 6.1 Diskussion af metodevalg Praksis casen har sit udgangspunkt i mine egne subjektive observationer og tolkninger både under samtalen med Iben og i den efterfølgende telefonsamtale med hendes mor. Casen ville sandsynligvis have set anderledes ud, hvis den havde udgangspunkt i Iben eller hendes mors observationer og tolkninger. Ifølge Rokkjær og Højberg er enhver situation specifik, idet andre situationer aldrig vil være identiske med den pågældende situation. Derfor kan det være svært at generalisere ud fra en praksis case, men den viden og forståelse, som jeg har fået med udgangspunkt i refleksion over de problemstillinger jeg valgte ud i casen, vil jeg kunne benytte i mange situationer i mit kommende virke som sundhedsplejerske, og derfor anser jeg den ny viden og forståelse for at have en god overførselsværdi. At vælge fokusområder, som har til hensigt at belyse, hvordan jeg som sundhedsplejerske kunne have gjort en forskel før den beskrevne situation opstod, kan siges at have givet mig en ekstra udfordring ift. den valgte metode. Det ville måske have været oplagt at vælge fokus ud fra, hvad jeg aktuelt kunne have gjort i situationen, men mit ønske om at arbejde sundhedsfremmende vejede tungest, og derfor var jeg nødt til at træde et skridt tilbage i tid og undersøge, hvordan man kunne have fremmet Ibens mentale sundhed langt tidligere. Dette valg har været en udfordring ift. at koble praksis casen med den udvalgte teori, idet jeg har begrænset konkret beskrivelse af Ibens liv fra hun gik i 4. kl. Omvendt er det lykkedes at få belyst min problemformulering og jeg har dermed fundet muligheder for, at jeg som sundhedsplejerske kan bidrage til at fremme mental sundhed hos alle unge. Hvis jeg havde valgt fokus ud fra den aktuelle situation ville jeg således kun have fået svar på, hvad jeg som sundhedsplejerske kan gøre, når jeg identificerer en ung, som allerede har udviklet dårlig mental sundhed. 7.0 Konklusion Til at besvare problemformuleringen vil jeg anvende en kobling af de svar, som jeg har fået gennem analyse af mine fokuspunkter. Således vil mine delforståelser føre til en samlet helhedsforståelse, der igen vil rejse nye spørgsmål. Forældres motivation for at ville fremme de unges mentale sundhed kan forstås ud fra, at de unge er forældrenes eksistentielle forpligtelse. Derfor har jeg også grund til at tro, at det vil Christine Gadegaard Horndal 28 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 være i forældrenes interesse at deltage i et forældremøde, der sigter mod at fremme de unges mentale sundhed. Sundhedsplejersken kan arbejde sundhedsfremmende ved at formidle viden til forældrene om de unges mentale udvikling og dens betydning for de unge. Ved at kombinere denne viden med viden om aktuelle samfundsmæssige udfordringer for de unge, samt viden om hensigtsmæssig opdragelsesstil, kan sundhedsplejersken på et forældremøde bidrage til udvikling af forældrenes ressourcer. Disse ressourcer kan forældrene så anvende til at styrke de unges karakter og dermed medvirke til, at de unge kan udfolde deres evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Kort sagt, hvis sundhedsplejersken gennem et forældremøde formår at udvikle forældrenes ressourcer, har hun gode forudsætninger for at kunne bidrage til at fremme de unges mentale sundhed. En udfordring for dette bidrag kan være en negativ forældretilgang, dårlig mental sundhed eller lav self-efficacy hos forældrene. Hvis forældrene fx selv lider af stress, kan det blive nødvendigt, at de selv får hjælp, før det bliver muligt for sundhedsplejersken at udvikle deres forældreressourcer. Svækkede forældreressourcer vil gøre det svært for forældrene at udøve en autoritativ komplementær opdragelsesstil og således gøre det svært for forældrene at fremme de unges mentale sundhed. I nogle tilfælde vil sundhedsplejersken gennem et forældremøde, indeholdende den beskrevne viden, kunne påvirke dårlig mental sundhed hos forældrene. Ved lav self-efficacy hos forældrene, vil sundhedsplejersken gennem formidling af den beskrevne viden, have mulighed for at bidrage til at øge forældrenes self-efficacy. Selfefficacy indeholder dog også et andet aspekt, nemlig tillid til at kunne klare den opgave, som man står overfor. Således rejser spørgsmålet sig, hvordan kan sundhedsplejersken øge denne tillid hos forældrene? Ved at inddrage forældrene, uanset graden af deres self-efficacy, allerede ved et forældremøde i 4. kl., har sundhedsplejersken mulighed for at kunne forberede forældrene på, hvordan de på trods af samfundsmæssige udfordringer og store mentale forandringer hos de unge, kan fremme de unges mentale sundhed. Både sundhedsplejersken og forældrene kan altså bidrage til unges mentale sundhed, men der kan ikke ses bort fra andre påvirkende faktorer i de unges omgivende miljø. Christine Gadegaard Horndal 29 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 8.0 Perspektivering Med afsæt i konklusionen vil jeg rette blikket fremad imod, hvordan sundhedsplejersken i fremtiden kan inddrage forældrene ift. at fremme unges mentale sundhed. Som tidligere antydet, kan der ud fra den enkelte kommunes prioritering være begrænsede muligheder for sundhedsplejerskens sundhedsfremmende forældresamarbejde. Hvis Sundhedsstyrelsen i højere grad anerkendte forældrenes store rolle ift. at fremme unges mentale sundhed, kunne de ændre retningslinjerne, således at forældreinddragelse blev til en skal-opgave. ”Kvalitetsudviklingsprocessen omfatter en række trin, der tilsammen har til formål at udvikle kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser inden for rammerne af den eksisterende viden” (SST 1992). På trods af, at der synes at findes en hel del forskning, der argumenterer for forældrenes rolle ift. de unges mentale sundhed, så synes denne viden ikke at afspejles i praksis. Med tanke på, at forskning viser en stigning i unges mistrivsel, ville det derfor give god mening at skabe bedre forudsætninger for forældresamarbejde. Det beskrives i sundhedsstyrelsen 2004, at ændringer i praksis udvælges på baggrund af forskellige principper og et af disse er nytteprincippet: Dette princip omhandler områder, hvor der foreligger forbedringspotentialer, stor kvalitetsvariation eller større kvalitetssvigt (Krog, Krøll & Mainz, 2011). Det kunne som nævnt se ud til, at der er forbedringspotentialer inden for området forældresamarbejde/inddragelse. Ift. variation i kvaliteten er det forskelligt, hvilke tiltag der med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens kan og skal opgaver vedtages i kommunerne, og dette kan medføre varierende kvalitet landet over. Kvalitetsudviklingsprocessen kan beskrives efter kvalitetscirklen, hvor begreberne: Plan, Do, Study og Act indgår (ibid.). Christine Gadegaard Horndal 30 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 I Danmark er flere kommuner begyndt at kvalitetssikre indenfor sundhedsplejen ved hjælp af standarder. En standard defineres som det mål for kvaliteten, der danner grundlaget for vurderingen og evalueringen af ydelsens kvalitet. En standard fastsættes på baggrund af dokumentation i den videnskabelige litteratur samt ekspert konsensus, der bidrager til, at sikre viden om evidensen (ibid.). Hvis forældresamarbejde/inddragelse, med afsæt i evidensbaseret forskning, blev prioriteret højere i SST´ s retningslinjer og sundhedsplejersker ud fra disse udviklede standarder, så kunne man formode, at kvaliteten ville forbedres og variationen i den ville reduceres. I praksis kunne der således indføres forældremøder i alle 4. klasser. Dette ville jf. konklusionen kunne forberede forældre på, hvordan de på trods af samfundsmæssige udfordringer og store forandringer, som følger af hjernens udvikling hos de unge, kan fremme de unges mentale sundhed. Ifm. et sådant forældremøde kunne sundhedsplejersken med fordel udlevere skriftligt materiale til forældrene, hvori der indgik information om baggrunden for mødet, dvs. antal unge der mistrives og herunder mulige årsager samt symptomer. Herudover ville det være hensigtsmæssigt, at det skriftlige materiale indeholdt den viden, som sundhedsplejersken er tiltænkt at formidle på mødet, således at forældrene har mulighed for at støtte sig til dette, når de befinder sig derhjemme. Et aktuelt praksis eksempel på en kvalitets standard ses i form af det elektroniske redskab skolesundhed.dk. Denne standard er netop ved at blive implementeret rundt i landet og formålet er, at gøre det muligt at målrette samtaler og indsatser om sundhed og trivsel (Trygfonden 2015). En forudsætning for udvikling i sundhedsplejen er, at den enkelte Christine Gadegaard Horndal 31 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 sundhedsplejerske forholder sig nysgerrig og refleksiv i sit arbejde. Det er derfor vigtigt, at holde sin viden a jour og bidrage til at ny viden udvikles og implementeres i praksis. Christine Gadegaard Horndal 32 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 9.0 Referenceliste Birkler, J. (2005): Videnskabsteori – en grundbog. København. Munksgaard Danmark. Elklit, A., Nielsen, T., Sommer, D. og Krøjgaard, P. (2006): Depression hos forældrene går ud over børnene. Psykolog Nyt. Hart, S (2009): Den følsomme hjerne. Hans Reitzels Forlag Illeris, Knud, Katznelson, N., Nielsen, J. C., Simonsen, B. og Sørensen, N. U. (2009). Ungdomsliv. Kap. 1.6 + kap. 12. Jørgensen, P. S. (2014): Styrk dit barns karakter. Kristeligt Dagblads Forlag A/S Kjærgård, Helle; Støvring, Bente & Tromborg, Aase. (2013): Barnets lærende hjerne. Bogforlaget Frydenlund. Koch, Ida i Walther red., L. (2009): Unge i mistrivsel viden og metoder I arbejdet med udsatte unge, kap 1.Forlaget Jurainformation. Knudsen, A.E. (2007): Seje drenge og superseje piger. Schønbergs Forlag. Krog, B., Krøll, V. og Mainz, J (2011): Kvalitetsudvikling i praksis, del 1. København. Munksgaard. Nielsen, J. C., Sørensen, N. U., Katznelson, N. og Lindstrøm, M.C. (2010): Den svære ungdom. Hans Reitzels Forlag Ottesen, M. H., Andersen, D., Dahl, K.M., Hansen, A.T., Lausten, M. og Østergaard, S.V. (2014) Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel. SFI-Rapport. Rasmussen, J. og Samberg, V. (2012). Sundhedspleje – et fag i forandring. København. Munksgaard. Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: Statens institut for Folkesundhed 2015. Elektronisk udgave, 1. Udgave. Rokkjær, Å. og Højberg, K. (2009): Casestudier i profession og uddannelse. Viborg: VIAForlag. Simovska, V. og Jensen, J. M.,(2012): Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag. Christine Gadegaard Horndal 33 Afsluttende Opgave; Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske 1. juni 2015 Smokowski, P.R., Baccalao, M. L., Cotter, K.L. and Evans, C.B.R. (2015): The effects of positive and negative parenting practices on adolescent mental health outcomes in a multicultural sample of rural youth. Child Psychiatry and Human Develoopment, June 2015, Volume 46, Issue 3, pp. 333-345. Steca, P., Bassi, M., Caprara, G. V. and Della Fave, A. (2011): Parent´s self-efficacy beliefs and their childrens´psychosocial adaption during adolescence. Journal of Youth Adolescence: volume 40, pp. 320-331. Sundhedsstyrelsen (2011a): Psykisk mistrivsel blandt 11-15 årige. Sundhedsstyrelsen (2011b): Vejledning – om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke om mental sundhed. Sundhedsstyrelsen (2013): Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale. Sørensen, N.U. og Nielsen, J. C. (2014) Et helt normalt perfekt selv.Dansk Sociologi nr.1 årgang 25. juni 2014. Wistoft, K. (2012): Trivsel og selvværd; mental sundhed i skolen, kap. 2. Hans Reitzels Forlag Wistoft, K. og Grabowski, D.(2010): Mental sundhed i skolen. Forlaget Lundtofte www.sundhedsformidling.dk Trygfonden og Komiteen for sundhedsoplysning 15.Marts 2015 www.uvm.dk den ny skolereform. Christine Gadegaard Horndal 34 Bilag 1. Jeg har søgt på følgende søgeord: Kontekst/profession Målgruppe Begreb health nurse Adolescent/adolescence mental health/well being health promotion Youth self-efficacy Parents/parenting Identity/self construction school children positive parenting Inklusionskriterier: artikler, som var udgivet fra 2010 og frem målgruppen svarende til børn og unge i spektret 10-18 år artikler på dansk, svensk, norsk og engelsk artikler med adgang til abstract Eksklusionskriterier: artikler med målgrupper med specifikke somatiske sygdomme som fx HIV eller diabetes artikler med unge med forældre i misbrug eller voldelige forældre På trods af intens fokuseret søgning på de enkelte specifikke databaser, endte jeg med at finde mine 2 udenlandske artikler gennem VIA bibliotekernes brede søgedatabase. Ved at søge på ordene: ”parenting”, ”adolescent” og ”mental health” fremkom 183 hits, når jeg yderligere reducerede til udgivelsesår 2014-2015. Ud af disse var den valgte artikel nr. 2. .“The Effects of Positive and Negative Parenting Practices on Adolescent Mental Health Outcomes in a Multicultural Sample of Rural Youth”. Artiklen er fra 2014 og bygger på et longitudinalt studie der forløb over 1 år og formålet var at undersøge unges opfattelse af forældrenes betydning for de unges mentale sundhed. Ved at søge på ordene ”parents”, ”adolescence” og self-efficacy” fremkom 200 hits, hvoraf den udvalgte artikel var nr. 2. ”Parents´ self – efficacy Beliefs and Their Children´s Psychosocial Adaption During Adolescence”. Artiklen er fra 2010 og bygger på interviews med 130 børn samt 130 forældre (til de samme børn). Børnene havde en gennemsnitsalder på 13,6 år. Artiklens fokus er bl.a. at undersøge, hvilken betydning forældrenes egen tro på at de kan klare de udfordringer de står overfor, har for de unges trivsel både aktuelt og fremadrettet. Artiklen af Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen er fundet ved at søge direkte på udgivelser af de to forfattere. Dette gjorde jeg på baggrund af materiale fra en konference, som jeg fandt gennem socialstyrelsen samt at jeg i forvejen havde kendskab til forfatterne gennem bogen ”Ungdomsliv”, som de begge er medforfattere til. Jeg var interesseret i at finde forskning fra Danmark om identitet/selv-konstruktion og fandt i ”Dansk Sociologi” 2014 artiklen: ”Et helt normalt perfekt selv”, som netop har dette fokus for sin undersøgelse.
© Copyright 2024