Klik her - Solrød Strands Grundejerforening

SOLRØD STRANDS
GRUNDEJERFORENING
Årets gang i Strandrenselauget 2015
Årets strandrensninger
Årets renSTRANDavis
Årets renSTRANDløb
Vi er nu kommet et godt stykke ind i 2015-strandrensesæsonen. Her midt i juli ser
årets gang sådan ud:
Den første rensning
Den første rensning var nem og hurtig, og blev færdig fredag d. 19. juni. Som sædvanlig
hjalp Strandrenselauget også med oprydningen efter Sankt Hansbålene, der brændte ud
tirsdag d. 23. juni.
Engvangen 14
-
2680 Solrød Strand
-
Telefon 56 14 01 93
Side 2
Den anden rensning
Vi startede anden rensning tidligere end planlagt, men problemer med strandrensemaskinerne har gjort, at vi var nødt til at stoppe igen efter en dags rensning. Vi genoptager
rensningen så snart vi kan.
Den sidste rensning
Den sidste rensning er foreløbig planlagt til første halvdel af august.
renSTRANDavisen
renSTRANDavisen udkommer fredag d. 14. august, og bliver husstandsomdelt i Solrød,
Havdrup, Ølsemagle, Lille Skensved, Kirke Skensved, Naurbjerg og Karlslunde. Den er
planlagt til at indeholde 20-24 sider med aktuelle artikler om strandrensning, renSTRANDløbet, biogasanlægget, stranden og andre emner med relation til stranden.
Overskuddet fra salg af annoncer til avisen giver et væsentligt bidrag til økonomien i
strandrensningen, så annoncørerne støtter på den måde Solrøds rene strand.
Hvis du vil købe en annonce i renSTRANDavisen, skal du henvende dig til Solrød Mediehus, telefon 4038 1501 (Henning) eller 4077 4494 (Jimi).
Se de tidligere numre af renSTRANDavisen på http://www.ssgsolrod.dk/strandvalg.html
renSTRANDløbet
renSTRANDløbet var oprindelig planlagt til lørdag d. 5. september, men på denne lørdag
er der også Høstfest i Havdrup, så vi har flyttet løbet til lørdag d. 19. september. Tilmelding
til løbet sker fra nogle uger før på www.lokalbilletten.dk.
Åbent hus på Solrød Biogas
Lørdag d. 12. september er der åbent hus på det nye biogasanlæg, Solrød Biogas, på
Åmarken 6, kl. 11-15.
Solrød Strands Grundejerforening