Efteruddannelseskursus – Domus Medica 07.
Nr. 31 – 19. årgang 2. august 2013 Læs i dette nummer af Grovvarenyt: Ole Hansen, Hedegaard Agro, 50 år i branchen ...... 2 Ny assistent for DLGs topchefer...................2 Danmarks Statistik: Landbrugets økonomi stærkt forbedret i 2012....... 2 BMG Agro åbner kornlager på Sjælland..........................3 Det er langt fra økologien, der driver dansk eksport. Økologieksporten udgør omkring en milliard kroner ud af en samlet eksport i sektoren på 148 milliarder kroner. Foto: Jens H. Lynggaard Vejrup Andel havde rekordomsætning i 2012..... 3 Tidligere statskonsulent Søren Skafte: Kritiserer regeringens ensidige satsning på økologi Regeringens favorisering af økologi er uden sidestykke, men hvor rimelig er den massive skattefinansierede støtte til en enkelt niche i en generelt bæredygtig landbrugsproduktion. Det spørgsmål stiller tidligere statskonsulent i Rom, cand. polit. Søren Skafte i en kronik her i Grovvarenyt. - Det er helt afgørende, at regeringens ensidige satsning på økologi snarest afløses af en mere helhedsorienteret landbrugs- og miljøpolitik, mener Søren Skafte, der kritiserer specielt fødevareminister Mette Gjerskov for at dæmoniserer andre produktionsformer i dansk landbrug. - Det eneste, der bremser Mette Gjerskov, er finansministerens håndfaste kontrol med Fødevareministeriets begrænsede budget, mener Søren Skafte. Læs kronikken side 7-8 Mavesår er udbredt hos slagtesvin og -søer...............4 Fint formalet korn i vådfoder forbedrer produktiviteten.................... 4 Danske spinatfrø er en succeshistorie.................. 5 Kronik: Regeringens ensidige satsning på økologi.............. 7 Ole Hansen Assistent for 50 år i branchen DLGs topchefer Ole Hansen, debitorchef ved Hedegaard A/S i Nørresundby, kan 15. august fejre sit 50-års jubilæum Ole Hansen i branchen. Ole Hansen har arbejdet med mange forskellige opgaver i foderstofbranchen, hvor de første 39 år var i Korn- og Foderstof Kompagniet, KFK. Ole Hansen kom i lære i Midtjysk Korn i Skovby. Efter 3 års læretid blev han salgsassistent i Midtjysk Korns afdeling i Silkeborg. Herefter fulgte en lang karriere med salg i forskellige KFKafdelinger samt et job som underdirektør. Ole Hansen sluttede i KFK som central debitorchef ved hovedsædet i Viby. I 2002 kom Ole Hansen til Hedegaard A/S i Nørresundby, som debitorchef. Gennem årene hos Hedegaard har han fortsat sin personlige måde at håndtere debitorstyringen på. Han har udviklet en fantastisk fornemmelse for, hvorledes hans opgaver kan håndteres sammen med kunderne, hedder det i Hedegaards pressemeddelelse, hvor Ole Hansen beskrives som en engageret, loyal og respekteret person. Dagen markeres med en reception den 15. august fra kl. 12.30 – 15.00 på Hedegaards hovedkontor, Nordre Havnegade 3, 9400 Nørresundby. Tilmelding udbedes til Lotte Leismann på mail: [email protected] eller på telefon 99 36 17 00. Eva Jacobsen (46 år) er blevet fastansat som direktionsassistent i DLG, hvor hun siden maj 2012 har arbejdet i Eva Jacobsen et barselsvikariat. Eva Jacobsen vil fortsat være assistent for DLG’s to sideordnede koncernchefer Asbjørn Børsting og Kristian Hundebøll. Hendes primære opgaver er bl.a. udarbejdelse og koordinering af strategi samt tovholderfunktion til DLG’s udenlandske datterselskaber. DLG-koncernen arbejder i mere end 20 lande og omsatte i 2012 for 48,5 mia. kr. Eva Jacobsen er uddannet cand.scient.soc og har en bachelorgrad i sprog og økonomi fra Handelshøjskolen i København (CBS). Eva Jacobsen har tidligere arbejdet i KL’s EU-kontor i København og Bruxelles og har arbejdet med internationale opgaver i Fyns- og Københavns amter. Eva Jacobsen bor i dag på Østerbro i København, er tysk gift og har i en årrække boet i Tyskland og Belgien med sin mand og deres to børn. Hun har stor international erfaring, hvilket kommer DLGkoncernen til gode, hedder det i DLGs pressemeddelelse om udnævnelsen. Redaktion: Uafhængigt ugebrev med nyheder og viden om grovvarer - branchen og virksomheder og om handel, korn, foderstoffer, gødning, planteværn, såsæd, frø, energi mm. Helge Lynggaard, ansvarshavende e-mail: [email protected] tlf. 86 19 37 11, mobil 20 47 16 11 Gunner Buck e-mail: [email protected] tlf. 98 57 40 55, mobil 21 26 42 20 N r. 3 1 - 2 0 1 3 - s i d e 2 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 384 - 10. juli 2013. Landbrugets økonomi stærkt forbedret i 2012 Danmarks Statistik: Bruttofaktorindkomsten i dansk landbrug blev i 2012 på 32,8 mia. kroner eller 26,8 procent højere end i 2011. Det viser den foreløbige opgørelse, som blev offentliggjort 10. juli i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 384. Resultatet er langt det bedste siden 2001, fremgår det af ovenstående graf. Det kan tilføjes, at det ifølge Grovvarenyts tidligere optegnelser også er langt det bedste siden 1992 og dermed måske det bedste resultat i landbruget nogensinde. Den samlede produktionsværdi - bruttoproduktion - steg 12,2 pct. - fra 77,1 mia. kr. i 2011 til 86,5 mia. kr. i 2012. Bruttoproduktionen var 71,1 mia. kr. i 2010. Vegetabilske salgsprodukter steg 9 pct. Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er for 2012 opgjort til 29,4 mia. kr. Det er 9 pct. højere end i 2011, fremgår det af opgørelsen fra Danmarks Statistik. Korn, som er den største enkeltpost, steg med 14 pct. Bemærk venligst følgende om brug af Grovvarenyt: Modtagere kan udskrive og arkivere Grovvarenyt til eget brug. Kopiering / videresendelse af Grovvarenyt er kun tilladt inden for abonnementet - eller efter skriftlig aftale med udgiverne. Abonnementet dækker alene Det skyldes usædvanligt høje priser sammen med en god høst i 2012. Animalske salgsprodukter steg 11 pct. i værdi Den samlede værdi af den animalske produktion steg 10,7 pct. til 52,7 mia. kr. Produktionsværdien af pelsskind havde en stigning på 31,1 pct. og steg dermed for andet år i træk med over 30 pct. Kvæg havde en stigning på 7,7 pct., svin med 9,5 pct. og mælk med 2,3 pct. Produktionsværdien for animalske salgsprodukter udgjorde 60,9 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2012, oplyser Danmarks Statistik. Landbrugets bruttofaktorindkomst viser, hvad der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats - herunder afskrivninger og forrentning af egen- og fremmedkapital samt lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats m.v. Opgørelsen omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. gb medarbejdere i den abonnerende forretning, afdeling eller fabrik. Grovvarenyt bliver udgivet af Grovvarenyt I/S, der ejes af Helge Lynggaard og Gunner Buck. Adresse: Pressebureauet Århus Grønnegade 80, 8000 Århus C. Web: grovvarenyt.dk Nr. 31 - 2013 - side 3 BMG Agro åbner kornlager på Sjælland Grovvareselskabet BMG Agro A/S åbner nu for indtag af korn i Lundby på Sydsjælland. Dermed styrker BMG Agro sin position som opkøber af afgrøder øst for Storebælt. - Det er en helt naturlig udvikling, at vi nu får en base i området, for i forvejen har vi halvdelen af vores aktivitet på korn i Østdanmark. Vi har oplevet en pæn kundetilgang, og etableringen er samtidig et led i vores strategi om at dække hele Danmark, siger indehaver Jens Møller, BMG Agro til Grovvarenyt. Etableringen sker på Lundbygaard Gods ved Lundby. Her findes et professionelt kornanlæg med høj indtagningskapacitet. Der er plads til 8-9.000 tons korn afhængig af, hvilke afgrøder, der er tale om. - Vi får nu mulighed for at aftage gårdpartier fra landmænd, BMG Agros nye kornlager i Lundby på Sydsjælland. der ikke selv har mulighed for at gøre kornet klar til videresalg. Hidtil har vi alene opkøbt gårdpartier efter høst, men med det nye lager har vi desuden mulighed for at modtage kornet her i høsten, siger Jens Møller. Det meste af kornet, som BMG opkøber i Østdanmark, går til eksport med udskibning fra Vordingborg. Maltbyg går til Carlsbergs malteri i Ørslev. BMG Agro er et privat grovvareselskab, der handler med grovvarer over hele Danmark. Virksomheden blev grundlagt i 2004 af ejerne Søren Blach og Jens Møller, og har salgskontor i Randers. Virksomheden har i dag 15 medarbejdere. Vejrup Andel havde rekordomsætning i 2012 Omsætningen voksede med mere end 50 procent hos Vejrup Andels Grovvareforening i det seneste regnskabsår, der sluttede 30. april Af Helge Lynggaard Omsætningen i Vejrup Andels Grovvareforening nåede op på 293 mio. kr. i regnskabsåret 2012/13 og det er 100 mio. kr. mere end året før - Den stigende omsætning skyldes først og fremmest, at vi har overtaget anlægget i Roust og dermed modtaget omkring 12.000 tons korn mere end året før, fortæller forretningsfører Mogens Skovbo Hansen, Vejrup Andel til Grovvarenyt. Afdelingen i Roust blev overtaget efter Danish Agro, der blev pålagt af konkurrencemyndighederne at afhænde anlægget efter overtagelse af en del af Aarhusegenens Andel. - De lokale landmænd er fortsat med at levere kornet til Roust-afdelingen, og dermed er vores samlede indtag af korn steget ganske betydeligt. Samtidig er kornprisen steget, forklarer Mogens Skovbo Hansen om omsætningsstigningen. - Dertil kommer, at vi er gået fra at være en ren handelsvirksomhed til også at have egen produktion. På anlægget i Roust producerer vi nu 25-30.000 tons svinefoder, fortæller forretningsføreren. Overskuddet i Vejrup Andel var sidste år på 800.000 kr. før skat og 580.000 efter skat. - Der blev lidt mindre på bundlinjen end vi havde regnet med, men anlægget i Roust var mere slidt end først antaget, og det har derfor krævet en række investeringer, som var større end budgetteret. Men det er et overstået kapitel nu, og i de kommende år skal vi derfor konsolidere os, siger Mogens Skovbo Hansen. Han glæder sig over, at landmændene har taget godt imod den nye producent af svinefoder. - Det har været en udfordring for os at skulle være en produktionsvirksomhed, og vi har løbet stærkt. Men vi møder stor lokal opbakning, selv om der er benhård konkurrence på markedet, som er præget af, at der bliver stadig færre svin, der bliver opfedet i Danmark. Tesco-godkendt Produktionen af svinefoder på Roust-anlægget er her i juni blevet Tesco-godkendt, så landmændene kan bruge foder herfra til produktionen af Englandsgrise. - Det har været en meget omfattende procedure, men jeg er glad for at vi har godkendelsen hjemme nu, siger Mogens Skovby Hansen. Vejrup Andel har nu 190 medlemmer mod 168 for et år siden. Nr. 31 - 2013 - side 4 Mavesår er udbredt hos slagtesvin og -søer En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at hver tiende slagtesvin og hver fjerde slagteso havde mavesår eller ar efter mavesår. Fodertypen er den væsentligste kendte årsag til mavesår Mange slagtesvin og søer døjer med mavesår. En helt ny undersøgelse viser, at 11 procent af undersøgte slagtesvin havde mavesår eller ar efter mavesår mens 25 procent af slagtesøerne havde mavesår eller ar efter mavesår Samlet set var der maveforandringer hos 30 procent af slagtesvinene og 51 procent af slagtesøerne. Det viser undersøgelsen, som er udført af Videncenter for Svineproduktion i samarbejde med Danish Crown og offentliggjort af VSP torsdag den 1 august. Fodertypen er den væsentligste kendte årsag til sår og ar i mavesækkens hvide del, fremgår det af meddelelsen. Mavesår har været et kendt problem i svineproduktionen siden slutningen af 1960’erne. Men det er kun de alvorligste mavesår, der kan ses på de levende dyr. Grise med mavesår kan være blege og utrivelige, og de kan have en øget dødelighed. Mavesundheden er tæt knyttet til foderets struktur. Det er fint formalet foder og især pelleteret foder, der øger risikoen for, at der udvikles mavesår. Det skyldes, at pelleteringsprocessen giver en yderligere findeling af strukturen. Foderets struktur Foderets struktur har en stor betydning for foderudnyttelsen, fint formalet foder giver en bedre foderudnyttelse og dermed en bedre produktionsøkonomi, men som nævnt også større risiko for forekomst af mavesår, fremgår det af meddelelsen. Videncenter for Svineproduktion undersøgte sammen med Danish Crown mavesundheden hos 1.101 slagtesvin og 1.023 slagtesøer i 2011. I alt 80 svineproducenter fik resultatet af undersøgelsen af maver fra deres dyr og blev udspurgt om fodringsforhold. Overraskede Mange besætningsejere blev meget overraskede over at over at erfare niveauet af mavesår i besætningen, fremgår det af meddelelsen. De troede ofte, at de havde gjort, hvad de skulle, for at undgå mavesår. Det er kun de alvorligste mavesår, der kan ses på dyrene Det kan være svært at se på både slagtesvin og søer, om de skulle have mavesår, fremgår det af den nye undersøgelse. og som hos slagtesvin har vist at påvirke produktiviteten. Der var 23 procent af slagtesvineproducenterne og 18 procent af soholderne i undersøgelsen, der oplyste, at der var problemer med mavesår i deres besætning. Tidligere undersøgelser af slagtesvin har vist, at hvis der er tydelige sår eller ar efter sår, så har grisen en reduceret tilvækst. Dette niveau er fundet hos 11 procent af slagtesvinene i denne undersøgelse. Hjemmeblandet foder Der var et flertal af sobesætninger, der havde hjemmeblandet Fint formalet korn i vådfoder forbedrer produktiviteten Slagtesvin havde en statistisk sikker forbedret produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved brug af fint formalet korn i forhold til groft formalet korn i vådfoder. Den bedre produktionsværdi skyldes både en højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse ved fin formaling. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af Videncenter for Svineproduktion og som netop er offentliggjort. Den bedre foderudnyttelse ved fin formaling skyldes, at stivelsen blev udnyttet bedre af grisen ved fin formaling i forhold til grov formaling. Dette blev fundet ved at analysere indhold af stivelse i gødningen. Forekomsten af maveforandringer og mavesår var generelt lav i besætningen, men var statistisk sikkert højere for grise fodret med fint formalet korn. Ud fra resultaterne af denne afprøvning anbefales det, at foder (76 procent af de i alt 29 sobesætninger). Der var ligeledes et flertal af slagtesvinebesætningerne, som fodrede med hjemmeblandet foder (63 procent af de i alt 30 slagtesvinebesætninger). Mavesækkene blev tilfældigt udvalgt på slagteri uden forudgående kendskab til besætningerne. Læs hele meddelelse nr. 975 fra VSP ved klik her korn, som bruges i vådfoder, ligesom ved brug i tørfoder formales fint, for at opnå de bedste produktionsresultater. Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin og hjemmeblanding af vådfoder. Der blev brugt både hvede, byg og rug i foderet. Læs hele meddelelse nr. 981 fra VSP ved klik her Nr. 23 - 2013 - side 5 Spinaten vokser hurtigt, så allerede efter få måneder sætter den frø. Foto: Henning van Veldhuizen, Jensen Seeds Danske spinatfrø er en succeshistorie Efterlysning af flere avlere i vinter gav bonus, men Jensen Seeds har alligevel måttet sige nej til flere kunder. Nu er det ved at være høsttid for både nye og gamle avlere. Spinatfrøene høstes i midten af august Af Helge Lynggaard Der er i år et rekordstort areal med spinat til frøproduktion. Det er blandt andet et resultat af en efterlysning efter flere avlere, som frøfirmaet Jensen Seeds A/S gik ud med i vinter. Jensen Seeds manglede omkring 300 hektar til avl af spinatfrø.. En øget interesse for dansk spinatfrø ude på eksportmarke- derne gjorde det nødvendigt at udvide produktionen. - Vi fik mange nye kontrakter i hus og derfor var vi nødt til at øge arealet med spinat. Det lykkedes da også at få flere avlere, men vi var alligevel nødt til at sige stop overfor kunderne, for vi kunne få flere kontrakter end vi kunne magte, siger adm. direktør Henning van Veldhuizen, Jensen Seeds. Det er den største udvidelse i frøfimaets historie. Ud af de 6.000 ha med spinat til frøproduktion, der dyrkes herhjemme, står Jensen Seeds for halvdelen. De øvrige producenter herhjemme er Vikima Seed A/S og Syngenta Seeds. Jensen Seeds sælger spinatfrøene som underleverandør på kontrakt med sortsejerne. - Vi sælger omkring en fjerdedel til USA og ellers har vi kunder over hele verden, hvoraf Japan er blandt de store sammen med en række europæiske lande, fortæller Henning van Veldhuizen. Han betegner det selv som en rimelig fin succeshistorie, for Danmark er det land i verden, der har den største produktion af spinatfrø. Spinat er god at dyrke i Danmark fordi vi har de lange dage om sommeren og ikke for høje temperaturer, siger adm. direktør Henning van Veldhuizen, Jensen Seeds A/S. Foto: Jensen Seeds. Godt klima til spinat - Det skyldes, at spinat er god at dyrke i Danmark, for på vores breddegrader er den en et-årig plante. Vi har nogle lange dage, som er nødvendig for at få planten til at sætte blomster og derefter danne frø. Bliver den dyrket i Italien eller Spanien bliver det hurtigt for varmt og dagene for korte, og så går planten ikke i stok. Derfor kan det i Sydeuropa være nødvendigt at så den om efteråret og så bliver det en tofortsætter side 6 Nr. 31 - 2013 - side 6 fortsat: Dansk spinatfrø er en succeshistorie årig plante. I Danmark kan vi slå to fluer med et smæk: De lange dage og ikke så høje temperaturer. Dermed kan vi inden for én sæson dyrke den kvalitet, som markedet vil have, forklarer Henning van Veldhuizen. For at få et godt resultat af spinatavlen kræver det ifølge Henning van Veldhuizen, at landmanden har rådighed over jord med en god struktur og ikke for højt ukrudtstryk. - Den bedste jord en JB5-6. Den findes næsten over hele landet, men det skal samtidig ikke være for kuperet. Desuden skal vi så sørge for at holde god afstand mellem de forskellige sorter, og derfor vil vi gerne have 2.000 meter imellem, så der ikke sker sammenblanding med andre sorter, siger Henning van Veldhuizen. Bruttopris på 22.000 kr. pr. ha - Prisen er på forhånd aftalt med landmanden. Vi aftaler et referenceudbytte og en bestemt sort giver måske 1.200 kg pr. ha. Afregningsprisen for spinatfrø ligger på cirka 22.000 brutto, og herfra skal så trækkes udgifter til såsæd, rensning, sprøjtning mv. Men det er fortsat en meget interessant afgrøde for landmændene, siger Henning van Veldhuizen. Han understreger, at der også er en risiko forbundet ved at dyrke havefrø. - De er meget følsomme overfor vejret. Kommer der en tordenbyge eller hagl, kan det let koste penge, så det er fornuftigt at have en haglforsikring. Så det er en følsom afgrøde og derfor er prisen også højere, så risikoen bliver betalt. Frøene sorteres efter størrelse inden de sendes ud til kunderne. Foto: Henning van Veldhuizen, Jensen Seeds. Når frøene er høstet bliver de på et tidspunkt bragt til Jensen Seeds lager i Odense, hvor de bliver renset og sorteret efter størrelse. - Vi arbejder kun en gros og efter rensning og sortering bliver de afsendt til vores kunder. De sørger selv for eventuel bejdsning og ompakning inden frøene sendes videre til blandt andet konservesindustrien, fortæller direktøren. Der er i alt 6.000 ha med spinatfr’ i Danmark. Omkring midt i august kan frøene høstes. Foto: Henning van Veldhuizen, Jensen Seeds. Nr. 31 - 2013 - side 7 Kronik Regeringens ensidige satsning på økologi Regeringens favorisering af økologi er uden sidestykke, men hvor rimelig er den massive skattefinansierede støtte til en enkelt niche i en generelt bæredygtig landbrugsproduktion? Fhv. statskonsulent, cand.polit Søren Skafte Den danske landbrugs- og fødevaresektor har et kæmpe potentiale for at bidrage til vækst og arbejdspladser i alle dele af Danmark. 9 pct. af den private beskæftigelse i Danmark - svarende til knap 143.000 - var i 2010 fuldtidsbeskæftigede i sektoren. Landbrugs- og fødevaresektoren består af virksomheder inden for både produktion og forarbejdning af fødevarer, ingredienser, teknologi m.m. og omfatter et mindre antal store og globale virksomheder. Danske mejerier, slagterier, bryggerier og enzym/ingrediensvirksomheder har endog meget store markedspositioner, men herudover er der ganske mange små og mellemstore virksomheder i sektoren. Danmark har i mange år været kendetegnet ved evnen til at producere fødevarer af en ensartet høj kvalitet med høj fødevaresikkerhed og sporbarhed. Desuden er Danmark kendt for at have et enestående veterinært beredskab og en stærk integration og koordination mellem de forskellige aktører i kæden fra jord/hav til bord. 24 procent af den samlede danske eksport Disse egenskaber har gjort Danmark til en stor eksportør af landbrugs- og fødevarer samt agroindustrielle produkter og er repræsenteret på over 150 forskellige udenlandske markeder. Hele to tredjedele af føde- vareproduktionen går til eksport, som i 2012 samlet set udgjorde ca. 148 mia. kr. Det svarer til 24 pct. af den samlede danske vareeksport. Halvdelen af fødevareeksporten består af landbrugsvarer, bl.a. kød, korn, frø, mælk, ost og skind. En fjerdedel udgøres af agroindustrielle levnedsmidler, hovedsageligt forarbejdede fødevarer, bl.a. øl, chokolade, fedtstoffer og enzymer. Den sidste fjerdedel fordeler sig på eksport af fisk og fiskeriprodukter samt maskiner mv. til anvendelse i agroindustrien. Den danske fødevaresektor er nået langt i bæredygtighed og producerer mere med færre ressourcer og mindre miljøbelastning. Landbruget har et enestående udviklingspotentiale På baggrund af den samlede landbrugs- og fødevaresektors betydning og enestående udviklingspotentiale er det bemærkelsesværdigt, at dansk landbrugs- og fødevarepolitik ensidigt fokuserer på det relativt lille hjørne, som økologien udgør. Regeringen har i 2012-2013 afsat næsten en halv milliard skattekroner til en række udviklings- og innovationsorienterede indsatser inden for økologiområdet. Omlægningstilskuddet udgør heraf godt 80 millioner kroner. Den danske offentlige støtte er i tillæg til det grundlæggende økologiarealtilskud på mere end en kvart milliard kroner, som i Søren Skafte nåede at fejre 35 års jubilæum inden han sidste år stoppede som statskonsulent ved den danske ambassade i Rom. Søren Skafte har tidligere været ministersekretær og chef for statsministerens sekretariat inden han i 1991 blev departementschef i Energiministeriet. I 1995 blev han direktør for Strukturdirektoratet under Landbrugs- og Fiskeriministeriet. Fra 2000 var Søren Skafte formand for det danske FAO-udvalg hvor blandt andre landbruget har sæde, og han koordinerede den danske deltagelse i FAOs styrende organer. Fra 2003 var han statskonsulent i Rom hvor han lagde et stort engagement i FAOs arbejde i kampen mod sult. Han var mangeårigt medlem af FAO Finance Committee, og i en periode formand for den Europæiske Regionale Gruppe i FAO. dag ydes under EU’s direkte landbrugsstøtte. Hertil kommer en ikke ubetydelig indirekte støtte i form af gebyrfritagelse for en række kontroller samt støtte til økologiforskning, statistikproduktion m.v. Ingen anfægtelser S, SF og RV støttet af Enhedslisten har en stålsat målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020. Regeringen ser tydeligvis økologi som en universalløsning, og har ingen anfægtelser ved med offentlige midler at påvirke efterspørgslen i den ønskede retning. Ifølge Fødevareminister Mette Gjerskov, hvis fortræffeligheder ikke omfatter tvivlens nådegave, er den skatteyderfinansierede satsning på økologi velmotiveret og indlysende rigtig: Ikke kun vil lønsomheden i dansk landbrug blive øget, eksporten vil også stige til gavn for dansk økonomi og danske arbejdspladser. Økologisk landbrug hævdes også at betyde flere arbejdspladser og mere liv på landet blandt andet via økologiske gårdbutikker. Samtidig er der en afledt effekt på økologiske forarbejdningsvirksomheder, ligesom den øgede fokus på lokalt producerede kvalitetsprodukter påstås at styrke fødevareturismen. Gjerskov hævder endvidere at økologisk drift betyder, at biodiversiteten øges, drikkevandet ikke belastes af sprøjtemidler, og dyrevelfærden højnes. Dæmoniserer andre produktionsformer I sin iver efter at promovere den eneste rigtige løsning, er fødevareministeren samtidig parat til dæmonisere andre produktionsformer. Notorisk højere forekomst af salmonella og campolybacter i økologiske besætninger overdøves med påstande om konventionelle landbrugs miljøbelastning, fortsætter side 8 Nr. 31 - 2013 - side 8 fortsat: Regeringens ensidige satsning på økologi brug af sprøjtegifte og kritisabel dyrevelfærd. Det eneste, der bremser Mette Gjerskov, er finansministerens håndfaste kontrol med Fødevareministeriets begrænsede budget. Regeringens favorisering af økologi er uden sidestykke, men hvor rimelig er den massive skattefinansierede støtte til en enkelt niche i en generelt bæredygtig landbrugsproduktion? Burde den nuværende økologiindsats ikke bredes ud således at forædling, produktudvikling, afsætning og markedsføring af nye kvalitetsfødevarer, bæredygtige fødevarer og eksportfremme mv. understøttes i hele fødevareværdikæden? 7,6 procent af salget er økologiske produkter Gjerskovs snævre visioner deles da heller ikke af alle danske forbrugere. Omsætningen af økologiske føde- og drikkevarer udgør med 5,5 milliarder kroner kun omkring 7,6 pct. af den samlede omsætning af føde- og drikkevarer i danske supermarkeder og varehuse. Undersøgelser tyder oven i købet på, at detailhandlen har kompenseret for en realt stagnerende økologiomsætning med stigende priser, og dermed bidrager til, at Danmark har de suverænt højeste fødevarepriser i EU. Økologiimport og -eksport Det er langt fra heller økologien, der driver dansk eksport. Økologieksporten er faktisk stigende, men trods massiv offentlig støtte udgør økologieksporten stadig kun omkring 1 milliard kroner. Samtidig importeres der hvert år økologivarer fra udlandet for omkring 1,5 milliarder kroner! I 2012 udgjorde den samlede eksport af landbrugs- og fødevarer samt agroindustrielle produkter 148 milliarder kr., hvilket er næsten en fjerdedel af den samlede danske vareeksport. Økologieksporten afsættes hovedsagelig på de europæiske nærmarkeder, som bortset fra Sverige og Tyskland nærmest er stagnerende. Hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer implementeres kan det skabe forudsætningerne for en kæmpe eksportfremgang for dansk landbrug, mener Søren Skafte. Arkivfoto: Jens Henrik Lynggaard. Mette Gjerskov satser derfor på Asien og fødevareministeren udtalte forud for sin salgsrejse til Kina i november 2012: ”Dansk økologi på udenlandske tallerkner betyder både nye grønne job og grøn omstilling i Danmark. Det betyder også, at vi kommer tættere på målet om at fordoble det økologiske landbrugsareal frem mod 2020. Derfor ser jeg frem til mine samtaler med både den kinesiske landbrugsminister og den kinesiske fødevaresikkerhedsminister, så den voksende kinesiske middelklasse på sigt kan få adgang til gode danske økovarer.” Mette Gjerskovs optimisme er bemærkelsesværdig. Den danske økologieksport til hele Asien, inklusive Kina, udgjorde i 2011 under 3 millioner kroner! Bredere tilgang anbefales Lyspunktet er, at ikke alle i regeringen åbenbart har været overbevist om at den hidtidige ensidige økologifremme var den eneste mulige aktive landbrugsog miljøpolitik. I hvert fald har man nedsat både en Natur- og Landbrugskommission og et Vækstteam Fødevarer. Bemærkelsesværdigt er det, at Fødevareministeriet ikke fik betroet sekretariatsbetjeningen af disse betydningsfulde udredningsarbejder. Nu foreligger anbefalingerne, og selvom Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer høfligt anerkender den hidtidige økologiindsats, anbefales en langt bredere tilgang, hvis landbrugs- og fødevaresektorens store potentiale skal realiseres på et bæredygtigt og ressourceeffektivt grundlag. Muligheder for kæmpe eksportfremgang Det er helt afgørende, at regeringens ensidige satsning på økologi snarest afløses af en mere helhedsorienteret landbrugs- og miljøpolitik. OECD og FAO vurderer, at verdens fødevareproduktion skal øges med 70 procent inden 2050. Det høje niveau for ressourceeffektivitet herhjemme giver et godt udgangspunkt for at positionere sig i forhold til udlandets efterspørgsel efter ressourceeffektive, bæredygtige produktionsløsninger og fødevareprodukter. Hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer implementeres, kan det skabe forudsætningerne for en kæmpe eksportfremgang for dansk landbrug. Det vurderes, at landbrugseksporten kan øges med 30 til 50 mia. kr. frem mod 2020 – og dét ville være til gavn for dansk økonomi og danske arbejdspladser. Spørgsmålet er nu hvad der skal ske. Vil fødevareminister Mette Gjerskov med sit enøjede fokus på økologi og notorisk konfrontatoriske linje overfor de øvrige og langt mere betydningsfulde landbrugs- og fødevaresektorer være den rette til at stå i spidsen for processen med at implementere forslag, som i det store hele er formuleret udenom fødevareministeren og det bedagede og skrøbelige embedsværk i Fødevareministeriet? .
© Copyright 2024