19. oktober 2015 Coloplast Anbefaling: HOLD på aktien Seneste udvikling Børsdarlingen Coloplast, der sidste år steg 46,86 pct., ligger i år blandt C20 indeksets bundskrabere efter ikke mindre end 3 alvorlige sager over 8 måneder: Januar 2015: Coloplast nedjusterer vækstforventningerne til 8-9 pct. fra tidligere 9 pct. blandt andet grundet systemproblemer i UK samt politisk usikkerhed i Rusland. Juni 2015: Coloplast oplyser om sagsanlæg fra det amerikanske justitsministerium i forbindelse med en whistleblower sag. Sagen omfatter Coloplasts kampagneaktiviteter i USA og en mulig overtrædelse af markedsførings-lovgivningen. Der afsættes DKK 100 mio. til formålet. Ligeledes nedjusterer Coloplast forventningerne til væksten fra tidligere 8-9 pct. til nu 7 pct. September 2015: Coloplast meddeler, at man hensætter yderligere 3 mia. kr. i forbindelse med en række retssager og forlig i USA, som er møntet på Coloplasts transvaginale net. Coloplast afsatte i 2014 DKK 1,5 mia. til samme formål, men beløbet synes nu, efter en større undersøgelse fra interne eksperter, ikke at være nok. Coloplast har i år lidt et alvorligt og meget uvant tillidsknæk blandt investorer og analytikere. Rækken af sænkede kursmål og anbefalinger strømmede ind de seneste par måneder fra finanshusene og giver ikke meget plads til optimisme på kort sigt. Omfanget af retssagerne med Coloplasts transvaginale net kendes ikke og CEO Lars Rasmussen udtaler i den forbindelse ”Det eneste, jeg kan sige, er at det ikke bliver DKK 3 mia. Det bliver enten mere eller mindre, men DKK 3 mia. er det bedste bud”. Coloplasts andet kvartalstal kunne heller ikke rykke ved den negative stemning. Coloplast kom dog ud nogenlunde som forventet efter nedjusteringen i juni. Salgsvæksten lød på 7 pct. men både driftsindtjeningen og overskudsgraden skuffede og endte på 32 pct. I maj oplyste Coloplast desuden, at deres partnerskab med Devon Medicals omkring sårpleje er endt med, at parterne er gået hver til sit. Det var ellers et samarbejde der ved indgåelsen for få år siden, blev betegnet som et strategisk vigtigt skridt Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer): Se sidste side for Coloplast indenfor sårplejemarkedet. Markedet er med sine 2,5 mia. dollar et lukrativt marked, hvor Coloplast igen er sendt udenfor døren. Coloplast håber på at finde en ny partner på området. Coloplast har sagsøgt Devon, men måtte tage en nedskrivning på et lager af sårplejeprodukter købt fra Devon. Vurdering Den situation Coloplast i øjeblikket befinder sig i forventes ikke, at skulle strække sig over en lang periode. Ligeledes ser vi god mulighed for, at Coloplast kan udvide forretningen på andre markeder, heriblandt Kina. Coloplast vokser fortsat mere end markedet og selvom 2. kvartal kun kunne tilskrives en 7 pct. organisk vækst, så er det forsat 2 pct. mere end det samlede marked, der kun voksede 5 pct. Den langsigtede væksthistorie er, efter BankNordik´s vurdering, intakt, men der vil nok gå et par kvartaler førend vi får bekræftet, at de historier som ligger til grund for de seneste nedjusteringer er midlertidige. Desuden kan de verserende sager i USA omkring de transviginale net få afgørende betydning for Coloplast på kort sigt. Omfanget af retssager, erstatning samt forlig kendes endnu ikke og kan altså få hensættelsen på i alt 4,5 mia. kr. til at stige eller vise sig at være for meget. Coloplast vil formentlig også være i stand til, at få den britiske forretning tilbage på sporet og indgås der et forlig med de amerikanske myndigheder i whistleblower sagen, kan selskabet genoptage deres kampagneaktiviteter. Salget i USA forventes herefter, at blive påvirket i positiv retning. Anbefaling BankNordik anbefaler ”HOLD” på aktien på 12 måneders sigt. I oktober offentliggjorde Coloplast endvidere et samarbejde med Ambu om et visualiseringsprodukt til engangsbrug, som eksklusivt vil blive solgt af Coloplast. Salget starter i december 2015. BankNordik tillægger på 12 måneders sigt ikke produktet nogen nævneværdig værdi. Finansiel information i DKK (mio.) Nettoomsætning Omsætningsvækst Bruttoresultat Nettoresultat Egenkapital EPS Dividend yield Price/Sales Price/Earnings Kurs Market Cap. Høj / Lav ISIN Næste Regnskab 2013 11.635 5,55% 3.672 2.711 6.769 12,87 3,19% 5,68 24,33 2014 2015E 12.428 13.914 6,82% 11,96% 3.147 1.470 2.390 840 6.283 0 14,90 15,29 2,33% 2,51% 8,38 7,51 43,57 31,06 475,00 104.500,00 581,00 / 413,10 DK0060448595 03-11-2015 2016E 15.052 8,18% 5.026 3.853 0 18,36 2,98% 6,94 25,87 Kildehenvisning: Bloomberg Virksomhedsbeskrivelse Coloplast udvikler produkter og serviceydelser inden for sygepleje- og hospitalssektoren. Selskabets forretning omfatter stomi, urologi og kontinens samt hud- og sårplejeprodukter. Coloplast har salgskontorer og kunder i mere end 30 lande, men hovedparten af forretningen ligger i Europa med 66 pct. af omsætningen. Emerging Markets udgør pt. 14 pct. af omsætningen. Virksomheden beskæftiger omkring 8.500 medarbejdere på verdensplan. Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer): Se sidste side Finanstilsynets risikomærkning Finanstilsynet har indført regler om risikomærkning af investeringsprodukter som inddeles i grønne, gule og røde mærkningskategorier. For yderligere information om risikomærkning, henvises til information om risikomærkning, som findes på bankens hjemmeside. Aktier der er optaget til handel på et reguleret marked, er ”gule” investeringsprodukter. Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Kontaktpersoner, BankNordik Markets Investeringsdirektør Henrik Jensen Handel & Investerings-rådgivning: Klaus Waidtløw (DK) + 45 3266 6314 Anita R. Rasmussen (DK) + 45 3266 6311 Kim K. Eskildsen (DK) + 45 3266 6307 Arnfinnur Gudjónsson (FO) + 298 330 465 Michael Baagøe (DK) + 45 3266 6304 Anders Storm (DK) + 45 3266 6319 Søren Berthelsen (DK) +45 3266 6315 Jette Christiansen (DK) + 45 3266 6309 Hjalti Mohr Jacobsen (FO) +298 330 733 Klaus Bach Jensen (DK) + 45 3266 6316 Óli Hans Poulsen (FO) + 298 330 385 Portefølje Management: Branch Support: Valutarådgivning
© Copyright 2025