Oppvekstforum 24.-25. februar 2015 Sted: Scandic, Hamar
Oppvekstforum 24.-25. februar 2015 Sted: Scandic, Hamar Felles strategi for bedre læring Ole Hansen, Aalborg Universitet Hvad er LSP og hvem er vi? • Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. • Institut for Læring og filosofi, Aalborg Universitet Partnerskab mellem praktikerne og forskerne Ole Hansen, 1944 • • • • Lærer Skolepsykolog Chefpsykolog Kvalitetskonsulent i Undervisningsministeriet • Projektchef på University College Nordjylland • Specialkonsulent på Aalborg Universitet • • • • 1968 1974 1976 2000 • 2007 • 2012 HISTORIEN • • • • • • • • 1957 - Sputnikchock 1968 1970 1980 Nordisk Ministerråd: ”En skole for Alle” 1993 2000 2007 2014 Skole- & institutionsudvikling • Småskibe på sjøen Handlinger skaber forvandlinger • ’Vil man at noget andet skal ske – så må man lave noget andet i morgen end man gør i dag,’ Kollektive indsatser • Tæt samarbejde mellem forskning og professionsudviklere • Tæt samarbejde mellem formidling og praksis • Intern og ekstern kompetenceudvikling baseret på viden • Internationale samarbejdspartnere Det første step….. • I dag er det anerkendt, at barnets første møde med uddannelsessystemet er børnehaven. • I dag er det almen viden, at hver krone, der bruges på at forbedre småbørns læring kommer 6-fold igen senere i voksenlivet. Fra myter til viden 3 eksempler fra DK • KVIS programmet 2000 – 2007 (Folketingsprogram - landsdækkende) • LP-modellen 500 skoler og 300 børnehaver 2007- 2011 (institutioner i 75 af danske 89 kommuner) • Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling 2015-19 (217 skoler i 12 danske kommuner ) Udvikling mod bedre læring • KVIS program • LP-modellen • Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling. • FLIK- Kristiansand • Nationalt/regionalt 2000-07 • Skolebaseret 2007-11 • Kommuneomfattende 2015-20 • Kommuneomfattende Samarbejde - inspiration • I alle 3 skoleudviklingsprojekter har der været stærke relationer til Høgskolen i Hedmark. • Professor Thomas Nordahl og hans stab på SePU har været samarbejdspartnere. KVIS PROGRAMMET 2000-07 Individfokus Uhæmmet vækst i specialpædagogisk område – delt ansvar mellem Amter og Kommuner – kvalitet? Møntens 2 sider • Om at fremme inklusion? - eller forhindre eksklusion? Hvilke kompetencer er vigtigst ? • • • • Relationskompetence Ledelseskompetence Fællesskabsskabende kompetencer Faglig kompetence LP-modellen 2007-11 • Professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark LP-modellen.dk Samspilsfokus • • • • • Læringsmiljø og pædagogisk analyse Kollektive kompetencehævninger Kundskabsinformeret Systematisk arbejde Teamstrukturer Forskning i fokus • Tæt samarbejde mellem forskning og professionsudøverne (Fx lærerne og lederne) • Tæt samarbejde mellem formidling og praksis • Intern og ekstern kompetenceudvikling kundskabsinformeret. • Internationale samarbejdspartnere To the point - inklusion • Fokus nu: arbejder med eller opsporing af udsatte og ’mærkelige’ børn. • Fokus fremad: fremme de bedste fællesskabsskabende læringsmiljøer for alle børn. LP-modellen er et ’kulturændringsinitiativ’, der i høj grad handler om, at professionerne tager nye briller på, ser nye muligheder i fællesskab og handler derefter. Sammenhængscirklen Opretholdende faktor Opretholdende faktor Opretholdende faktor Problemstilling Opretholdende faktor Opretholdende faktor Opretholdende faktor Datainformeret praksis • Data fra skoler - elever, lærere og pædagoger • Data fra dagtilbud – børn, forældre og personale • Data fra erhvervsskoler – elever og lærerne Skole A –T1 Skole B – T1 Fra T1 til T2 – enkeltinstitution 27 T1 – enkeltinstitution co. kommune Kommune Enkeltinstitution Forskningsviden som grundlag for pædagogisk refleksion og handling T1 • Hvad er vi gode til, og hvad bør vi arbejde videre med? • Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse og forældre)? T2 • Hvilken udvikling eller ændring har der været? • Hvilke områder bør der arbejdes videre med? • Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse og forældre)? Bedre inklusion og trivsel • Flere børn inkluderes i almenområdet • Den sociale inklusion styrkes • Den oplevede inklusion styrkes Tegning: Rina Dahlerup Bevægelser i tiden • Væk fra: troen på udviklingen sker i kraft af kontrakter, kontrol og incitamenter • Hen til: viden om udvikling sker gennem ledelse, kompetencer, kapacitet og samspil mellem forskningsviden og praksisviden. Hvor ser vi fremskridt • De kommuner, hvor forvaltningen går foran. • De skoler, hvor lederen involverer sig. • De lærere, der arbejdede målrettet og systematisk i team. • De kollektivt orienterede skoler. • Den kollektive kompetenceindsats over tid. • Der hvor data fra kortlægningen bliver analyseret og anvendt. Refleksion • Hvad kendetegner inklusion hos os? • Hvordan udvikler vi på sigt det inkluderende læringsmiljø – både kommunalt og på skoleniveau? • Hvilken rolle har vi her som ledelse • Hvad har vi brug for at vide mere om? AP Møller programmet 2015-2020 • Fokus på læringsledelse og kollektive, komplementære kompetencer • Teamsamarbejde • Kommuneomfattende ændringer AP Møller programmet • • • • Ca 500.000 indbyggere 10% af danske kommuner 75.000 elever 10.000 lærere, ledere og andre fagfolk • Kortlægges og følges gennem 3 målinger Kriterier for valg af kommuner • Kommuner, der har ytret ønske om at arbejde systematisk med målstyring og læringsmiljøer • Kommuner, der allerede er på vej med eller arbejder med centrale reformtiltag • Bred repræsentation af kommuner • Modige og nysgerrige skoler og kommuner • Kommuner, der er orienteret mod kollektive fælles løsninger Forskningsinformeret, målstyret skoleudvikling • Kollektiv skoleudvikling, kommuneomfattende. • Regionalt samarbejde og netværk • Forskningsbaseret strategisk indsats over år • Forskningsinformeret kompetenceudvikling • Opmærksomhed rettet mod læringsmiljø, trivsel, resultater og bedre læring Reformen udfordrer … - Forskningsinformeret og målstyret udvikling er en del af svaret! • Den nye folkeskolereform har gjort det klart, at der skal gennemføres en kompetencemålstyring af undervisningen • Målene skal fastsættes som læringsmål - ikke undervisningsmål! • Behov for en forskningsinformeret og målstyret udvikling af læringsmiljøer, hvor især organisering og kompetenceløft af medarbejdere og ledere bliver afgørende! (Klip fra ”Program for forskningsinformeret og målstyret skoleudvikling”) Skoleledelse Det virker – jfr. Viviane Robinson (2011) • • • • • Kommunikation af klare mål Strategisk allokering af ressourcer Kvalitetssikring af undervisning Deltagelse i kompetenceudvikling Udvikling af et understøttende miljø Forskningsinformeret, målstyret udvikling af skoleudvikling A. D. Kortlægning (T1) Temadag om forskningsinformeret, målstyret skoleudvikling af læringsmiljøer Identifikation af effekter, målbeskrivelse og analyse på baggrund af kortlægningens resultater, kompetenceforløb for pædagogisk personale på baggrund af T2 Kortlægning (T2) Identifikation af kompetencebehov og fastsættelse af lokal målbeskrivelse, samt identifikation at standarder for elevers læring og trivsel Praksisnære, kollektive og målrettede kompetenceforløb for fx ledelsen, teamledere, pædagogisk personale og kommunale ressourcepersoner B. C. Programmets organisering • Der etableres en styregruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner • Der etableres en følgegruppe bestående af projektlederne fra alle kommuner • Der etableres en evalueringsgruppe, der følger programmet i hele perioden Kompetenceudviklingspakkerne er karakteriseret ved, at de: • Tager afsæt i evidensinformeret datamateriale (kortlægningen) og derfor bliver skræddersyet til den enkelte kommunes behov • Er forskningsbaseret – dvs. der trækkes på ”viden der virker” • Blended learning (workshops, seminarer, elæringsmoduler mv.) • Teambaseret, kollektiv, praksisnær kompetenceudvikling, der sikrer at den enkelte medarbejder får udvidet sit handlerepetoire Undervisning der virker! John Hatties fem hoveddimensioner ved ekspert-lærere (Visible learning 2013)og eksempler på kompetencepakker Forskningen fortæller at ekspert-læreren: Eksempler på kompetencepakker Har et højt niveau af viden om fag og emner Fag-didaktisk kompetencepakke Kan styre læringen Klasserumsledelse-kompetencepakke Kan monitorere og give feedback Målstyrings- og Feedbackkompetencepakke kan arbejde med elevernes selveffektivitet og mestringsmotivation Didaktisk relationskompetence-pakke kan fremlægge forsvarlig dokumentation for positive virkninger af undervisningen på elevernes læring. Målstyrings- og feedbackkompetencepakke Ledelse der virker – jfr. Robinson (2011) Forskningsbaseret viden: Hvad virker Eksempler på kompetencepakker Kommunikation af klare mål Målstyring i og af skolen Strategisk allokering af ressourcer Strategisk skoleledelse Kvalitetssikring af undervisning Feedback-kultur på skolen Deltagelse i kompetenceudvikling Skoleledelse og målrettet kompetenceudvikling Udvikling af et understøttende miljø Læringsledelse / ledelse af trivsel e-Læring –kollektiv kompetencehævning • • • • • • Det lærerne er optaget af. De daglige opgaver. Kort afstand mellem teori og praksis. Lære mens man arbejder. Refleksioner i team Verden udenfor – viden ind i skolestuen Kommunens og skolens mærkesager tænkes med Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Eksempler på kommunale / lokale pejlemærker for målsætning 1. Inklusion 2. Dannelse 3. Læring 4. Skolen ud i virkeligheden – Virkeligheden ind i skolen 5. Øget læringsudbytte for alle elever Kompetenceforløb årligt i 4 projekt år Professionsudvikling Tid Lederne 3 uddannelsesdage pr. år + 1 e-læringsforløb (med fokus på analyse af data) Kommunale ressource-personer med vejlederfunktion (Læringskonsulenter, AKT, PPR etc.) 40 timer blended learning + 1 årlig opfølgningsdag Lærerne og pædagogerne i skolen Blended learning (workshop, seminarer, elæringsmoduler, organiseret som teambaserede, kollektive, praksisnære kompetenceforløb) – 4 kompetencepakker i alt pr. skole = 64 timer pr. medarbejder i løbet af projektet Alle pædagogiske medarbejdere ved skolevæsenet Projektstart - 4 timers fælles introduktion ved pædagogisk dag Capacity Building 1. Fælles, målbare målsætninger • Målsætninger udvikles af parterne i fællesskab 2. Kollektive kompetencehævninger • Kapacitetsopbygning uden incitamenter 3. Evidens-baseret viden • Evidensinformeret praksis Gennem udvikling mødes forskningsviden og praksisviden. Capacity Building • • • • • • • • Partnerskaber Forskningstilknytning Kapacitets opbygning i organisationen Opnåelige og realistiske fælles mål Videndeling Blended learning Kortlægninger, hvert eller hvert andet år Evidensinformeret praksis Capacity Building strategi Mål Metode • Udvikling af gode læringsmiljøer i skole og dagtilbud for alle børn i kommunen • Udvikle professionernes analytiske kompetencer gennem praksisnære, teambaserede kompetence- og efteruddannelsesforløb • Pædagogisk analyse – professionel kompetence Redskab Mål: Capacity Building Forskningsinformeret praksisudvikling Forskningsbaseret vidensakkumulation T2a: Praksis- og forskningsinitiativer T1: T2: T1a: Praksis- og forskningsinitiativer Forskningsinformering • Tidsskriftet PAIDEIA: http://www.hihm.no/prosjektsider/sepu/tidsskriftet-paideia • Bogserien: ‘Dette vi vet….’ Norsk Gyldendal Scandinavian Education Research Alliance (SERA) Strategisk forskningssamarbejde indgået mellem tre skandinaviske forsknings- og udviklingscentre: • LSP, Aalborg Universitet (Lars Qvortrup) • SePU, Høgskolen i Hedmark (Thomas Nordahl) • RCIW, Högskolan i Borås (Bengt Persson) Forskningsfokus: • • • • Capacity Building Inklusion Læringsmiljø Faglig fremgang for alle elever Essunga 2007 • I 2007 var der omkring 300 elever fra 6. til 9. klasse. • Omkring 65 af dem gik i specielle foranstaltninger. De blev karakteriseret ud fra fejl og mangler, og blev forstået som elever, der på grund af fejl i personen ikke var i stand til at ’følge med’. • Diagnosekulturen har bredt accepteret, i vækst og fremgang. Specialpædagogikken blomstrede og sammenhængskraften i skolens almene pædagogiske univers svandt ind Ressourceknaphed - 2007? • Landsgennemsnit 76.500 SKR • Essunga kommune 77.500 SKR i Essunga. • 2007 – plads nr 289 • 2010 – plads nr 01 Forskningsbaseret læringsmiljøudvikling i Kristiansand kommune (FLiK) Kommuneomfattende forskningsbaseret læringsmiljøudvikling i skoler og børnehaver 2012 – 16 32 skoler/ 120 børnehaver/PP Tjenesten og Oppvekstetat Kortlægninger af: • Børn/elever • Lærere/førskolelærere • Klassestyrere • ledelser Diskutér med sidemanden • Hvor i vores daglige arbejde støder vi på forskningsbaseret viden? • Hvordan kan vi innovere og inspirere lærerne med at finde og bruge forskningsbaseret viden? Vigtige fokuspunkter • • • • • • Kommuneomfattende udviklingsprojekter Arbejde over tid Kollektiv og praksisnær kompetenceudvikling Kundskabsinformering Datainformeret Arbejde i team Capacity Building • • • • Udviklingsstrategier Forskningsbasering Partnerskaber Kommuneomfattende Foto:Colourbox Resultater af kollektiv udvikling • • • • • Dygtige lærere og pædagoger Indsigtsfulde ledere Stærke, udviklingsorienterede skoler Fokus på kerneopgaver: udvikling og læring Tæt samspil mellem skolerne/børnehaverne og samt oppvekstetat • Aktiv brug af forskningsbaseret viden Hvad opnår vi? • • • • Bedre læringsresultater Bedre inklusion og trivsel Bedre kapacitetsopbygning Mindre mobning Foto:Colourbox • For almenområdet og for specialområdet • Målopfyldelsen kan aflæses af kortlægningerne. Bedre kapacitetsopbygning • Styrket teamsamarbejde • Styrket pædagogisk ledelse • Bedre udnyttelse af tværgående funktioner i kommunen Foto:Colourbox Reflektionsrum • • • • • Hvad har vi hørt ? Fik vi nye tanker ? Fik vi nye idéer ? Hvad kan vi bruge Hvad vil vi ændre på ?
© Copyright 2024