1. No category

Kingoskolen
1. Skolens sammenfattende helhedsvurdering
Vigtige hændelser i skoleåret 2011-2012
I skoleåret 2011/2012 havde vi prioriteret at afholde en pædagogisk weekend. Det overordnede emne var
”fællesskab”. Resultatet af weekenden var, at der blev nedsat 4 arbejdsgrupper: fælles vision, fælles
faglighed, fælles retningslinjer og uddannelsesparathed. Arbejdet i grupperne er i gang bortset fra arbejdet
i visionsgruppen, der afventer den nye ledelse. Arbejdet har i høj grad været styrende for Kingoskolens
udvikling i sidste skoleår og har været med til at skabe retning for lærerne. Ved i fællesskab at arbejde
systematisk omkring de ting, vi gør, har vi højnet kvaliteten – det kommer den enkelte elev og dennes
forældre til gavn. Der er en øget forståelse af, hvor vigtigt det er at arbejde sammen om udvikling af tiltag
og at følge dem.
I skole-hjem-samarbejdet har der været fokus på kontakten mellem forældre og lærere i fag med få timer,
hvor der normalt ikke tilbydes skole-hjem-samtaler. Her har vi afprøvet en model med ”cafe-møde”, hvor
forældrene kan tilmelde sig til de enkelte fag. Der var meget stor søgning til møderne.
Elevplanerne er blevet revideret, så de er lettere at overskue og aflæse for elever og forældre, og således
at de i højere grad end før kan bruges som dynamisk redskab i skole-hjem-samarbejdet.
Vi har implementeret fælles standarder for brug af intra, hvor alle lærere, elever og forældre nu bruger
lektiedagbog og elektronisk kontaktbog.
Vi er påbegyndt arbejdet med fælles skabelon for dagsordener til forældremøderne for at højne
kvaliteten af møderne – forsøget er begyndt med introduktionsmødet til de kommende 7. klasser.
Skolebestyrelsen har som noget nyt besøgt alle 7. klasserne til forældremøderne for at sikre
kommunikationen mellem skolebestyrelsen og forældrene.
Skolens pædagogiske processer og indsatser
Igen i år var der afsat tid til 4 tværsuger på Kingoskolen. Emnerne for tværsugerne var: naturfagsuge, faglig
læsning, UEA/seksualundervisning og et tværfagligt læringsspil ”Mord i Melved” for 7. klasserne og trivselsog fagdage for 8. klasserne. Tværsugerne er organiseret forskelligt mht. hold- og klassedeling henholdsvis
på tværs af årgang, på tværs af klassetrin og klassevis. Vi arbejder med forskellig organisation af hold- og
klassedeling for at udnytte de pædagogisk didaktiske muligheder, der er til stede, når man holder
tværsuger. Et mål for tværsugerne er at styrke det tværfaglige arbejde og at give mulighed for nye
samarbejdsrelationer på både lærer og elevsiden.
Naturfagsugen, som vi har afholdt gennem en årrække, er med til at øge interessen for naturfag, og de
muligheder, der ligger her. Derudover har vi igen haft åbent hus i forbindelse med ugen, således at både
nuværende - og kommende forældre samt interesserede fra lokalområdet bydes inden for på skolen. I
naturfagsugen arbejdede ottendeklasserne med projektet Inno-elever.
Særligt fokus har der i år været på faglig læsning. Der er arbejdet målrettet her med vores læsevejleder
som primus motor, og det er et arbejde, der skal fortsættes. En styrkelse af læseevnerne vil give eleverne et
markant øget udbytte af undervisningen.
Gruppen omkring fælles faglighed har igangsat et arbejde omkring årsplaner. Dette arbejde er lagt ud til
fagudvalgene, som arbejder videre her i det kommende skoleår.
Arbejdet med Cooperative Learning er fortsat og blev indledt med en pædagogisk dag inden skolestart
med instruktør.
Arbejdet med AKT har i år særligt været fokuseret omkring samarbejdet med miljøskolerne i forbindelse
med overflytningen. Derudover har der været sat yderligere timeresurser af til AKT, mange af resurserne
har særligt været brugt til at skabe trivsel i de nye 7. klasser.
Skolens nøgletal og faglige resultater
Den generelle trivsel for eleverne ligger på 7,7. Niveauet er således højere end kommunens gennemsnit for
ud-skolingen. Vi er dog faldet lidt i forhold til niveauet for sidste år. Hele 94 % af eleverne svarer, at de er
glade for Kingoskolen, og det er en stigning på 5 % point. Vi har meget fokus på elevernes trivsel og
gennemfører hvert år Termometerundersøgelser i alle klasser for at styrke vores viden og muligheder for at
handle i forhold til at forbedre elevernes trivsel.
Den generelle forældretilfredshed ligger på 86 %, hvilket er en stigning på 12 % point. Niveauet ligger nu
over kommunegennemsnittet. Vi har ønsket at øge forældretilfredsheden, og kan se at vores flerårige
indsats har vist synlige resultater. Dette er naturligvis glædeligt at konstatere for skolebestyrelsen og
skolens personale i forhold til samarbejdet med Opvækst- og uddannelsesudvalget.
Den gennemsnitlige klassekvotient er faldet til 23,2. Den er fortsat højere end det kommunale gennemsnit
på 21,6.
På økonomisiden er prisen pr. elev er steget fra kr. 58.490 til 62.818. Denne forøgelse på kr. 4.328 pr. elev
må være fremkommet andre steder i budgettet end på kontiene for undervisningsmidler og elevaktiviteter,
da disse ikke er steget mærkbart.
Undervisningsprocenten er steget i forhold til sidste år, men er lidt under kommunens gennemsnit.
Vi kan konstatere, at Kingoskolens karaktergennemsnit er faldet ved folkeskolens afgangsprøve på alle
fagområder undtagen de øvrige humanistiske fag. Vi ligger under det kommunale gennemsnit i fagene på
nær i naturfag og øvrige humanistiske fag. Sammenlignet med landsgennemsnittet ligger vi under
gennemsnittet i alle fag undtagen i øvrige humanistiske fag. Vi har ikke nogen enkel forklaring på
udviklingen, men da resultaterne ikke er tilfredsstillende fortsætter vi vores arbejde med fokus på høj
faglighed på de tre klassetrin. Som sidste år, hvor resultaterne var markant bedre og over
landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit, er vi fortsat opmærksomme på, at afgangsprøverne er
et øjebliksbillede af de enkelte elevers præstationer, hvilket kan have indflydelse på gennemsnittet.
De enkelte karakterer fremgår af nøgletalsoversigten.
2. Nøgletalsoversigt
Bliver fremsendt i slutningen af marts og indsættes her.
3. Evaluering 2011-2012
Skole-hjem-samarbejde
Indsats
Styrke informationsniveauet og skabe synlighed omkring skolens arbejde, således at
forældrene føler sig tilstrækkelig informeret om barnets skolegang og trivsel.
Mål/periodemål
Mål: Det nye mål var at nå en tilfredshedsprocent på 80 % i 2013.
Periodemål: En stigning ved den årlige forældretilfredshedsundersøgelse i efteråret
2011
Vurdering
Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2009 viste, at de fleste forældre (67 %) ikke
følte sig tilstrækkelig informeret om elevernes faglige og sociale udvikling.
Vi vurderer, at skole-hjemkontakten mellem forældre og lærere i de små fag,
implementeringen af fælles standarder for brug af intra med brug af elektronisk
lektiedagbog og elektronisk kontaktbog i alle klasser, samt begyndende brug af
fælles skabelon for forældremøder, så alle bliver orienteret på samme niveau, er
medvirkende til at styrke skole-hjem-samarbejdet.
Den generelle tilfredshed i 2010 var tæt på vores mål med de opnåede 74 %. I
efteråret 2011 opnåede vi en tilfredshedsprocent på 86 % og vi må herefter
konstatere, at indsatsen har virket.
Se i øvrigt nedenstående afsnit om AKT og tidlig indsats i 6. klasserne.
En opprioritering af informationen i skoleintra
Indsats
Kvaliteten af informationsniveauet i skoleintra er søgt højnet gennem højere fælles
standarder, eksempelvis elektronisk lektiedagbog og elektronisk kontaktbog.
Mål/periodemål
Målet er at opnå en tilfredshed på 80 % med informationen i forældreintra.
Vurdering
Vi må konstatere, at vi har formuleret målet forkert, idet vi ikke måler tilfredsheden,
men brugen af forældreintra i forældretilfredshedsundersøgelsen.
Vi har brugere af forældreintra på 98 % på området dagligt til en gang om ugen.
Se i øvrigt ovenstående afsnit om skole-hjem-samarbejde.
LP-modellen
Indsats
Mål/periodemål
Vurdering
Faglig læsning
Indsats
Mål/periodemål
Vurdering
Uddannelse af yderligere tovholdere.
LP-modellen skal fortsat være tydelig i det pædagogiske arbejde på skolen.
Vi har uddannet yderligere 4 tovholdere, så vi nu har 8.
Ved møderne i pædagogisk råd har vi løbende haft fokus på LP-modellen. Vi har
gennemført en eksemplarisk indsats efter LP-modellen, hvor vi i PR har haft et forløb
omkring at mindske elevfravær og for sent fremmøde, således at undervisningen
kan starte rettidigt. Forløbet har været med til at fastholde LP-modellen som et
vigtigt fælles arbejdsredskab.
Alle lærere har gennemgået et kursus i læsestrategier, der er arbejdet med faglig
læsning i fagudvalg, og vi har gennemført en tværsuge med eleverne i faglig læsning.
Målet var at øge læsefagligheden i alle fag.
Arbejdet med faglig læsning har øget bevidstheden omkring metoder til – og
vigtigheden af arbejdet med faglig læsning. Vi vurderer, at arbejdet i de kommende
år vil have betydning for elevernes udbytte af undervisningen med øget faglighed til
følge.
AKT - samarbejde på tværs af skolerne.
Indsats
En tidlig AKT-indsats på 6. klassetrin i samarbejde med miljøskolernes AKT –
medarbejdere.
Mål/periodemål
Målet er at styrke den enkelte elevs faglige og personlige handlekompetence og
fremme det sociale tilhørsforhold til klassen samt at mindske behovet for
akutindgreb og dermed flytte ressourcer til forebyggende indsatser. Periodemålet
var særligt fokus på forebyggelse i forhold til overgangen fra miljøskolerne til de nye
7. klasser på Kingoskolen.
Vurdering
AKT- indsatsen har været mere systematisk og målrettet inden skolestart med tidlig
kontakt til eleverne i 6. klasserne på miljøskolerne, inden de skal begynde på skolen.
Det har givet større tryghed inden skolestart. Indsatsen i forhold til samarbejdet
med 6. klassetrin har i langt højere grad karakter af forebyggelse i stedet for akut
indgriben efter starten på Kingoskolen. Det giver en større mulighed for at styrke
elevens faglige og sociale udvikling.
4. Status for de fire bekendtgørelsestemaer
Evaluering af elevernes udbytte
I udviklingsplanen havde vi et mål om at bruge evalueringsredskaberne på en mere systematisk måde, så
udbyttet af dataindsamlingen øges. Dette arbejde ligger fortsat i de enkelte team og hos den enkelte lærer.
Fremadrettet ønsker vi yderligere systematisering af evalueringsredskaberne. Målet er at
evalueringsredskaberne skal kvalificere lærernes arbejde med eleverne.
Elevernes inddragelse i planlægningen
Det mere systematiske arbejde med årsplaner, ikke blot hos den enkelte lærer, men også i fagudvalgene,
har en afsmittende virkning på elevernes oplevelse af læringsmiljøet. Termometerundersøgelserne viser en
fremgang på 9. klassetrin for elevernes oplevelse af inddragelse i planlægningen fra 2009 – 2010 - 2011.
Skole-hjem-samarbejdet
I arbejdet med skole-hjem-samarbejdet har vi ud fra en gennemgang af tilfredshedsundersøgelsen i forhold
til generel tilfredshed særligt fokuseret på arbejdet med kommunikation med forældrene. Denne indsats er
bl.a. fremkommet på baggrund af tallene i tilfredshedsundersøgelsen fra 2009, hvor 67 % af forældrene
svarede, at de ikke følte sig tilstrækkeligt informeret om elevernes faglige og sociale udvikling. Vi har
arbejdet målrettet med at udvide brugen af mulighederne i intra, og vi har gjort det i alle klasser. I forhold
til forventninger omkring kommunikation og forventninger generelt skal Kingoskolen som
overbygningsskole have særlig fokus her, da skolen hvert år udskifter en tredjedel af forældregruppen.
Vi er påbegyndt arbejdet med fælles skabelon for dagsordener til forældremøderne – forsøget er begyndt
med introduktionsmødet til de kommende syvendeklasser og det er blevet godt modtaget.
Skolebestyrelsen har besøgt alle 7. klasserne til forældremøderne.
I skole-hjem-samtalerne har der været særligt fokus på kontakten mellem forældre og lærere i de små
fag. Her har vi afprøvet en model med ”cafe-møder” hvor forældrene kan tilmelde sig til de enkelte fag. Der
var meget stor søgning her.
Specialpædagogisk bistand
Vi har gennem specialpædagogisk bistand i høj grad formået at bevare den enkelte elevs tilhørsforhold til
klassen for bedst muligt at styrke den faglige og sociale udvikling i det normale klassemiljø. Den
specialpædagogiske bistand foregår i samarbejde mellem skolens støttecenter og Videnscenteret.
5. Udviklingsplan for 2012-2013
Indsatsområde med fuld evalueringsplan
Faglig læsning
Problemstilling
Elevernes kendskab til det fagsprog, der bruges i fagtekster og de læsestrategier
der er nødvendige for at kunne læse fagtekster, er ikke tilstrækkelige. Det
formindsker det faglige udbytte af undervisningen.
Mål
En forbedring af elevernes læsestrategier til at læse fagtekster og evne til at
forstå og bruge fagsprog med deraf øget fagligt udbytte.
Succeskriterium
Eleverne bliver bedre læsere af fagtekster, så de får et højere udbytte af
undervisningen på udskolingsniveauet og bliver bedre rustet til fremtidige
uddannelser. Målet er, at der kan aflæses en forbedring i resultaterne for TLtestene i 8. og 9. klasse i forhold til den enkelte elevs udgangspunkt, der måles i
7. klasse.
Indikator
Resultaterne af TL-test og standpunktskaraktererne. Evaluering i fagudvalgene.
Dataindsamlingsmetode Opsamling på klasseniveau og på hele skolen af resultaterne fra TL-testen samt
opgørelse af standpunktskarakterer.
Indsats fra
 Udvalgte fagteam og lærerteam vil modtage vejledning inden for faglig
læsning af en læsekonsulent i efteråret 2012
læsevejleder
 Læsevejlederen på Kingoskolen forestår følgende:
o Vejledning ved læsekonference i klasseteam
o Deltagelse i planlægning og udførelse af undervisningsforløb
med specielt fokus på læseforståelse i alle fag
o Sparring i planlægning af undervisning med fokus på træning af
læseforståelse
o Deltagelse i planlægning og udførelse af undervisningsforløb i
genreskrivning og andre former for skriftlig fremstilling
o Sparring i planlægning af undervisning med fokus på
genreskrivning
o Idéer til hvordan der kan arbejdes med forskellige
læseforståelsesstrategier og læsemetoder
o Evaluering af læsetest, både TL-testen i september og andre test
som tages på klasser eller individuelt
 Uddannelse af ekstra læsevejleder
 Lærerne på Kingoskolen forestår følgende:
- Dansklæreren udfører og opgør TL-test
- Lærerne deltager i evaluering af TL-test i de to klasseteam, de hver
er tilknyttet, med læsevejlederen.
- Lærerne målretter undervisningen i læsestrategier i fagets tekster ud
fra klassens og den enkeltes resultater i TL-testen.
- Lærerne planlægger og udfører undervisning i genreskrivning alt
efter den genre, der bruges i lærerens fag – f.eks. genren
”fysikrapport” i faget fysik.
- Lærerne opsøger og modtager vejledning af læsevejlederen til
planlægning af undervisning i genreskrivning i egne fag.
- Lærerne evaluerer og tilretter egen undervisning til elevernes
progression løbende i skoleåret.
Succeskriterium
Målrettet løft i planlægning og gennemførelse af undervisning med øget læring
for eleverne.
Indikator
Lærerteam og fagteam er bevidste om - og integrerer arbejdet med faglig
læsning i undervisningen.
Dataindsamlingsmetode Anvende dokumentation fra læsevejleder(e) og læsekonsulent.
Hypotese
Når lærerne har kendskab til de forskellige læsestrategier og metoder, vil
elevernes læseforståelsesniveau hæves. At lærerne ændrer måden at arbejde
med tekster og læsning i alle fag, gør, at eleverne lærer mere.
Periodemål
Lærerne evaluerer læseprøver sammen med læsevejleder og læsekonsulenten.
Lærerne agerer ud fra resultaterne af læseprøven både på klasseplan og i
forhold til den enkelte elev.
Succeskriterium
Forbedring af resultaterne i TL-testen i september og andre test som tages i
klasserne eller individuelt.
Indikator
Resultater af TL-testen i september og andre test som tages i klasserne eller
individuelt.
Dataindsamlingsmetode Dansklærerne laver TL-testen i september og indleverer resultaterne til
læsevejlederen. Læsevejlederen laver opgørelser af klassernes TL-test i
september.
Lærerne tager øvrige test i klasserne og individuelt og evaluerer dem med
klasseteamet og med læsevejlederen efter behov.
Øvrige indsatsområder
Sprogtilegnelse
Problemstilling
Hypotese
På landsplan knækker læsekurven på mellemtrinnet, således at progressionen i
læsning aftager. Dermed er der et efterslæb i evnen til at læse og forstå tekster i
udskolingen. Det medfører, at eleverne har vanskeligt ved at læse, forstå og bruge
de tekster og det sprog, de møder her. Dermed er det vanskeligt at gennemføre
undervisningen i udskolingen på et niveau, der følger fagenes mål. Disse forhold gør
sig også gældende på Kingoskolen.
Præmis for hypotesen: Der er fokus på den tekniske del af læsningen særligt i
indskolingen og nu også med faglig læsning i udskolingen. Udviklingen af elevernes
læsestrategier arbejdes der således med. Når eleverne alligevel ikke læser på et
tilstrækkeligt niveau, skal årsagerne muligvis søges andre steder. Vi mener, at de skal
søges i elevernes sprogtilegnelse. Altså at elevernes sprogtilegnelse ikke følges med
progressionen i fagenes sprog. Det sprog, eleverne kan og forstår, er altså groft sagt
ikke det sprog, der bruges i skolen – hverken i teksterne eller af lærerne. Når
eleverne ikke forstår en stor del af sproget, er det yderst vanskeligt at følge med i –
og få udbytte af undervisningen.
Hypotesen er, at vi ved at styrke sprogtilegnelsen hos eleverne, vil kunne ændre
markant på udbyttet af undervisningen. En øget sprogtilegnelse vil gøre eleverne til
mere kompetente sprogbrugere så de øger forståelsen og derfor lærer mere.
Mål
Periodemål
Indsats
Hypotesen er, at sprogtilegnelsen er en overset dimension i læsning, og at et knæk i
læsekurven også er et resultat af en sprogtilegnelsesproblematik.
At elevernes sprogtilegnelse øges, så de lærer mere.
Hypotesen er ind til videre teoretisk, og målet for os er i dette skoleår at undersøge,
hvorvidt det vil være muligt at arbejde frem mod at kunne arbejde konkret med
problemstillingen.
Afsøgning af litteratur og forskning på området for at få be- eller afkræftet, hvorvidt
det er sandsynligt, at hypotesen holder.
I tilfælde af, at vi bliver bekræftet i hypotesen, ønsker vi at udarbejde planer for et
konkret arbejde – gerne i samarbejde med en af miljøskolerne, hvis det er muligt.
Evaluering af elevernes udbytte
Problemstilling
På Kingoskolen indsamler vi mange data i forbindelse med evaluering og test. Flere
af disse data indgår i et systematisk arbejde for at løfte kvaliteten af undervisningen
fx under området faglig læsning. Men der er stadig behov for, at mange disse data
omsættes til viden og handling, der fremmer elevernes muligheder for læring og
trivsel.
Mål
Evalueringer og test bruges systematisk til at målrette arbejdet med elevernes
trivsel, undervisningen og øge fokus på progression.
Evalueringer og test bruges i forhold til skole-hjem-samarbejdet.
Indsats
Pædagogisk udvalg udarbejder årshjul/kommunikationsplan for arbejdet med
evalueringer og test i efteråret 2012.
Termometerundersøgelsen behandles af klasseteamet i samarbejde med AKTvejlederne.
Hypotese
Hvis vi får opbygget en mere systematisk evalueringskultur, har vi en forventning
om, at vi mere præcist kan målrette undervisningen og dermed øge det faglige
udbytte og trivslen. Kingoskolen vil bedre kunne dokumentere og evaluere kvaliteten
af undervisningen.
Periodemål
Lærerne inddrager resultaterne fra Termometerundersøgelsen i de årlige
elevsamtaler og i undervisningen i klassens tid.
LP-modellen
Problemstilling
Mål
Hvordan man bruger LP-modellen til de problemstillinger, der arbejdes med på
skolen. De erfaringer, vi har med at arbejde med LP-modellen, åbner for nye
muligheder i forhold til at inddrage LP-modellen i skolens problemstillinger.
At forbedre elevernes læringsmiljø og udviklingsmuligheder ved at integrere
arbejdet med LP-modellen på alle relevante områder i vores hverdag
Indsats
Hypotese
Periodemål
Ved klassekonferencerne fremlægger klasseteamene deres problemstillinger ud fra
den systemiske tilgang i LP-modellen. Sparringen ved klassekonferencerne skal
ligeledes tage udgangspunkt i LP-modellen.
Fastholdelse af LP-tovholderfunktionen.
Overordnede problemstillinger prioriteres af pædagogisk udvalg og koordineres af
LP-tovholdergruppen.
LP-modellen skal løbende vurderes som relevant punkt på dagsordenen til
pædagogisk udvalg og pædagogisk råds møder.
Pædagogisk dag i august 2012: Inspiration til det fortsatte arbejde med LP-modellen
ved Ulla Nedergaard, proceskonsulent UCC.
LP-koordinator er i 2012/2013 medlem af pædagogisk udvalg for yderligere at styrke
arbejdet på alle plan.
For at opnå et kvalitetsløft i det pædagogiske arbejde, er det nødvendigt at anvende
LP- modellens metode, hver gang der arbejdes med en relevant problemstilling. En
bredere og mere fleksibel anvendelse af LP-modellen vil være med til at styrke
elevernes læringsmiljø og udviklingsmuligheder.
Ved klassekonferencerne i efteråret 2012 skal der være tegn på, at klasseteamet har
arbejdet ud fra LP-modellen.
At vi det første år har én væsentlig problemstilling til afklaring.
To-lærerordning versus holddeling
Problemstilling
Vi har gennem flere år valgt at holddele i fysik/kemi og i dansk eller engelsk på alle
årgange for at skabe gode rammer for undervisningen - herunder at sikre
undervisningsdifferentiering, inklusion og høj faglighed. Vi ønsker at afprøve tolærerordninger for at se, hvilke muligheder det giver i forhold til
undervisningsdifferentiering, inklusion og høj faglighed.
Mål
Målet er at forbedre kvaliteten i undervisningen.
Indsats
I skoleåret 2012-13 gennemfører vi forsøg med to-lærerordninger i en 7. klasse og to
9. klasser.
Hypotese
Ved to-lærerordninger får lærerne mulighed for løbende at dele viden og at udvikle
deres samarbejdskompetencer gennem fælles planlægning, gennemførelse af
undervisningen og fælles refleksion. Disse tiltag vil forbedre mulighederne for
undervisningsdifferentiering / inklusion og høj faglighed.
Periodemål
Ved årsskiftet evaluerer fagudvalget for fysik/kemi forsøget med to-lærerordninger.
Pædagogisk råd bliver præsenteret for resultaterne i februar, så erfaringerne kan
indgå i planlægningen af kommende skoleår. Sideløbende med vores forsøg
gennemfører Ministeriet for Børn og Undervisning et lignende forsøg, og vi vil
inddrage deres resultater i vores videre arbejde.