1. No category

UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED
Dato: 07.04.2015
Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i et kompetenceudviklingsforløb: Program
for læringsledelse.
Programmet styrker de indsatser vi allerede arbejder med; synlig, målstyret
læring, databaserede indsatser og professionelle læringsfællesskaber. 11 andre kommuner deltager sammen med Horsens i forløbet, der er et samarbejde
mellem Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk
praksis (LSP) på Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Programmet støttes af A.P. Møller-fonden med 21 millioner kr.
Vi har klare mål for folkeskolens arbejde: Vore elever skal lære mest muligt og
trives bedst muligt – uanset baggrund. Det er vores kerneopgave.
Vores første initiativ i forbindelse med Folkeskolereformen var i august 2013
at invitere medarbejdere og ledere fra skolerne til at deltage i 12 delprojekter
omkring Folkeskolereformen. Resultatet af dette arbejde kan ses på: www.
horsensnyefolkeskole.com . Her er der konkret viden, værktøjer og praksis­
inspiration at hente.
Det andet store initiativ igangsættes nu. Med inspiration fra skolesystemet i
Ontario, Canada, sættes der fremover fokus på følgende:
• Mere og stærkere fællesskab
• Styrket ledelse
• Synlig og målstyret læring
• Professionelle læringsfællesskaber
• Styrket udskoling
Program for læringsledelse bliver dermed en understøttelse af fokusom­
råderne, og vi sikrer i fællesskab at skolerne i Horsens lever op til de nationale
mål, der er i folkeskolereformen.
Program for læringsledelse har en styregruppe og en projektgruppe med en
bred repræsentation fra skolevæsenet. Det gør vi for at skabe sammenhæng
mellem Program for læringsledelse og Horsens Kommunes øvrige indsatser.
I vil høre mere om projektet i den kommende tid, ligesom I kan læse mere på
www.laeringsledelse.dk.
Med venlig hilsen
Kjeld Kristensen
Uddannelsesdirektør
Horsens Kommune
Program for læringsledelse
– En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, leder af Program for forskningsinformeret, målstyret
skole- og kompetenceudvikling
Program for læringsledelse
I de seneste år er der sket et paradigmeskifte: Den pædagogiske praksis er ikke længere defineret af
pensum, men af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar
er, at alle elever lærer mest muligt og trives bedst muligt.
Derfor er vi alle sammen læringsledere: Pædagoger og lærere leder læring, og det samme gør
skoleledere og forvaltningsmedarbejdere. Vi leder først og fremmest elevernes læring, men vi leder
også medarbejderes og kollegers læring. Derfor hedder AP Møller programmet for forsknings-
informeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling i daglig tale: Program for læringsledelse.
Læringsledelse foregår i undervisningen, og den foregår i samarbejdsteam og i skoleledelse. Den er
definereret ved at der skal sættes læringsmål, og at læring, trivsel og udvikling skal gøres synlig, så vi
ved, om vi er på rette vej, og så vi kender udgangspunktet for vores læringsindsatser.
Målet med programmet er at udvikle den pædagogiske praksis, medarbejdernes kompetencer og
skolernes måde at fungere på, så vi alle sammen bliver professionelle læringsledere, og så alle parter
omkring folkeskolen – elever, forældre, politikere – anerkender lærere og pædagoger for netop det: At
det er dem, der i kraft af deres kompetencer og professionelle indsats sikrer at hver enkelt elev
stimuleres til at lære, trives og udvikle sig bedst muligt.
Fremtidens folkeskole
Dette er fuldstændig i tråd med den folkeskolereform, der blev vedtaget af et bredt flertal i det danske
Folketing i slutningen af 2013, og som trådte i kraft d. 1. august 2014. Det egentligt nye – det der kan
betegnes som et paradigmeskift for den danske folkeskole – er, at undervisningen skal være
vidensbaseret og målstyret, og at målene skal fastsættes som læringsmål.
At realisere visionerne bag folkeskolereformen forudsætter en grundlæggende forandring af den måde,
vi driver skole på for undervisere, ledere og skoleforvaltninger. Det er netop det, der er målet med
Program for læringsledelse.
Programmet er baseret på fire indsatser:
1. Lærere, pædagoger, ledere og skoleforvaltninger skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og
kompetencemål. Det forudsætter en ny professionel praksis på alle niveauer i folkeskolen.
2. Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst.
Det forudsætter, at forskningsbaseret viden bruges og er tilgængelig i en form, der
umiddelbart kan omsættes til praksis.
1
3. Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater på den enkelte
skole. Det forudsætter, at elevernes læring og trivsel på den enkelte skole og i den enkelte
klasse skal gøres synlig for lærere og ledere.
4. Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet
folkeskolen. Det forudsætter, at der skal tilbydes efteruddannelse og udvikling på en måde,
som understøtter de opstillede mål og samtidig er koblet direkte til den pædagogiske praksis,
og som kan bruges til at takle de udfordringer, den enkelte underviser og leder står med.
Programmet tager udgangspunkt i metoder, som allerede er afprøvet af Laboratorium for
forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Aalborg Universitet gennem et par år i
Kristiansand kommune (Norge), og som er blevet brugt i pilotprojekter med alle skoler i Fredericia og
Brønderslev kommuner. Det er inspireret af den skoleudvikling, som er gennemført med ca. 5000
skoler i Ontario-provinsen i Canada siden 2004 med resultater, der nyder international anerkendelse,
og det bygger på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)’s omfattende erfaringer med
kompetenceløft af uddannelsesaktører.
I programmet deltager tolv kommuner: Billund, Brønderslev, Fredericia, Frederikssund, Hedensted,
Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg og Thisted. Programmet ledes af LSP, og det
gennemføres i samarbejde med COK.
De tolv kommuner dækker tilsammen et bredt spektrum af danske kommuner. Målt på antallet af
elever og medarbejdere udgør Program for læringsledelse ca. 1/10 af den samlede folkeskole. Det
betyder, at deltagerne kan lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, at programmets
storskalafordele kan udnyttes, og at det vil give et realistisk billede af fremtidens folkeskole.
Kommunerne er indstillet på, at de med deltagelse i Program for Læringsledelse investerer i en
omfattende udvikling af systemer og kompetencer hos alle medarbejdere og ledere for at kunne
arbejde forskningsinformeret og målrettet, og at alle kommer til at indgå i et tværkommunalt
samarbejde og netværk.
Evidensinformeret udvikling af skoler, kompetencer og pædagogisk praksis
Programmets varighed er fire år. Det starter med, at alle elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre
udfylder elektroniske spørgeskemaer. Herudfra gennemføres der en kortlægning i form af
dataindsamling, analyse og udarbejdelse af institutionsprofiler om elevernes læring og trivsel, om
undervisernes trivsel, indsatser og elevvurderinger, og om ledernes indsatser. Samtidig tages der hul
på en kompetenceindsats som sikrer, at alle – lærere, pædagoger, ledelser og forvaltninger – arbejder
med fokus på læring og med baggrund i sikker viden om elevernes læring, udvikling og trivsel.
Kortlægningens resultater samles i en kvalitetsrapport for hver enkelt deltagende kommune, der
afdækker lærings- og trivselsresultater, påviser sammenhænge mellem pædagogiske indsatser og
læringsresultater, og giver anbefalinger til, hvordan der effektfuldt kan iværksættes en vedvarende
udvikling, der forbedrer elevernes læring og trivsel.
Resultatet af kortlægningen gøres tilgængelig i form af skole- og kommuneprofiler, så skoleledelse og
forvaltning kan se profiler for den enkelte skole, sammenligne resultater internt i kommunen samt på
tværs af de deltagende kommuner i programmet. Via skolens profiler kan skolens ledelse, lærere og
pædagoger se profiler for den enkelte klasses eller årgangs lærings- og trivselsresultater. Profilerne
2
kan blandt andet brydes ned på køn og fx vise forskelle mellem drenge og pigers trivsel og læring.
Profilerne bruges i lærernes og pædagogernes daglige arbejde med at styrke elevernes læring og
trivsel. Desuden kan teamet omkring den enkelte klasse bruge kortlægningens resultater på
klasseniveau i forbindelse med tilrettelæggelse af en differentieret og målstyret undervisning, skolehjem samarbejde med videre.
På basis af kvalitetsrapporten og den enkelte skoles resultater identificerer aktørerne en række
udviklingsaktiviteter med fokus på kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere via forløb
baseret på forskellige læringstilgange som seminarer, workshops, e-læring, evidensbaserede
udviklingssamtaler, praksisnære udviklingsforløb og strategiske indsatser.
Efter en periode på to år gentages kortlægningen. Ved at sammenligne resultaterne med den
indledende kortlægning får man et evidensbaseret billede af effekten for elevernes læring og trivsel af
de gennemførte kompetenceudviklingsindsatser og pædagogiske initiativer. Herefter fortsættes
indsatsen med nye, reviderede eller supplerende kommunale indsatser og evt. nye udviklingsmål i
yderligere to år, således at den samlede udviklingsindsats i Program for forskningsinformeret,
målstyret skole- og kompetenceudvikling har en varighed på fire år. Efter disse fire år gennemføres en
afsluttende kortlægning, så man kan identificere de vedvarende effekter af indsatsen, og så man kan
beslutte om det er den måde, man vil drive skole på fremover.
Hvorfor?
At udvikle den danske folkeskole, så man styrker alle elevers læring, udvikling og trivsel, er vigtig i et
samfundsmæssigt perspektiv. Men der er også klare gevinster for alle de centrale aktører: Lærerne og
pædagogerne, lederne, skoleejerne og eleverne.
Lærerne og pædagogerne
Denne måde at drive skole på er vigtig for lærerne og pædagogerne, fordi den styrker kerneopgaven
med at fremme elevernes læring og trivsel. Den afledte effekt er, at den løfter lærernes og
pædagogernes professionelle status og omdømme. I den canadiske provins Ontario blev et tilsvarende
program for alle provinsens 5000 skoler sat i gang fra årsskiftet 2003-2004, og et af de
veldokumenterede resultater er, at undervisernes anseelse i befolkningen er sat markant i vejret. Fra
at lærere og pædagoger lå lavt på ”troværdighedslisten” i offentligheden, ligger de nu højt placeret.
Dels fordi politikerne og ikke mindst forældrene kan se, at de yder en professionel indsats. Dels fordi
resultaterne taler deres eget sprog. Læringsudbyttet er sat i vejret, når man måler det i et
internationalt perspektiv, og fra udlandet strømmer folk til Ontario for at se, hvordan man har gjort.
Det centrale er imidlertid, at denne måde at drive skole på styrker undervisernes professionelle
dømmekraft. Lærere og pædagoger arbejder evidens-informeret. Det betyder, at de bruger
forskningsviden til at træffe pædagogiske valg som grundlag for den daglige praksis, skole-hjem
samarbejde og i deres teamarbejde. Det betyder, at de har klare data om effekten af pædagogiske
indsatser for elevernes læring, udvikling og trivsel. Konsekvensen er ikke, at nogen fortæller dem,
hvilke metoder de skal bruge. Konsekvensen er, at valget af metoder og pædagogiske indsatser er
informeret af data og af forskningsviden.
3
Skolelederne
Lige så stor effekt har denne måde at drive skole på for skolelederne. Med folkeskolereformen er der
blevet stillet nye krav til skoleledelse: De skal lede en skole, hvor alle har fokus på elevernes læring.
Den internationalt kendte forsker Viviane Robinson har præciseret, hvad det kræver: Lederne skal
skabe klare mål og forventninger. De skal prioritere ressourcerne. De skal sikre kvalitetsundervisning.
De skal gå i spidsen for lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling. Og de skal sikre klare og
gode rammer for skolens aktiviteter,
Netop denne måde at lede skolen på understøttes af program for forskningsinformeret, målstyret
skole- og kompetenceudvikling: Programmet sikrer, at ledelsen kan ske på et solidt datagrundlag. Det
bidrager til, at der kommer fokus på læring, udvikling og trivsel. Det giver ledelsen redskaber til at
bruge data til at fremme skolens kerneopgave. Og det garanterer, at udviklingen sker i kraft af
udvikling af medarbejdernes professionelle kompetencer.
Skoleejerne
Denne måde at drive skole på er ligeledes vigtig for skoleejerne, dvs. for politikere og medarbejdere i
skole- eller børne/unge-forvaltninger. Baggrunden er, at vi igennem en række år har været vidne til en
såkaldt ”accountability-udvikling”. At en indsats er ”accountable” betyder dels, at den kan måles, dels
at nogen kan holdes ansvarlig for den. Og det er præcis det, der er effekten af nærværende program.
Skoleejerne kan fortælle borgerne, hvad de får for skattekronerne, og de kan fortælle forældrene,
hvorfor man vælger én og ikke en anden fremgangsmåde.
Konsekvensen er ikke, at skoleejerne styrer strammere, men at de styrer med større effekt og med
bedre begrundelse. For enhver indsats – uanset om det handler om skolestruktur eller
kompetenceudvikling – er begrundet i dens effekt for elevernes læring, trivsel og udvikling, og om
indsatsen lykkes kan efterfølgende dokumenteres.
Eleverne
Sidst men ikke mindst er denne måde at drive skole på vigtig for eleverne. Fra Ontario og fra andre
internationale indsatser ved vi, at eleverne får en bedre og mere udbytterig skolegang: De lærer mere,
udvikler sig til stærkere individer og borgere, samtidig med at afstanden mellem såkaldt stærke og
svage elever reduceres. Et af resultaterne er, at flere elever i folkeskolen rustes til at gennemføre en
ungdomsuddannelse.
4