1. No category

# 19
FEBRUAR
2015
Magasin for Danmarks Domstole
TEMA Psykisk sygdom
Det er altid et pres at være tiltalt i en retssag, men for en person med en psykisk lidelse er det en ekstra stor
belastning. Det skal retternes medarbejdere være opmærksomme på, når de psykisk syge møder i retten.
4 Psykisk sygdom stiller nye krav til retterne 10 Rollespil i 22 byretter 13 Menneskeretten - En demokratisk
udfordring 16 Taskforcen er godt i gang 22 Derfor udsættes straffesager 24 Nogle sager er for komplicerede
til lægdommere 28 Udvikling og kendskab 30 Dommerforeningen er klar med etiske retningslinjer
SIKKERHED OG SÅRBARHED I RETTERNE
Ved Danmarks Domstole møder vi dan­
skerne, når de er tiltalt for en lovover­
trædelse, når de ikke kan betale deres
gæld, når de har mistet et familiemedlem,
og når deres virksomhed er gået konkurs.
Med andre ord møder vi danskerne i si­
tuationer, hvor de er særligt sårbare, fordi
der står meget på spil for dem. Ind imel­
lem lader de deres frustrationer gå ud
over retternes medarbejdere, og i nogle
tilfælde har det ført til situationer, hvor
sikkerheden ikke har været tilstrækkelig,
og hvor retternes medarbejdere har været
eller har følt sig truet.
Sikkerheden fylder fortsat meget
ved domstolene, hvor det udestår at
afklare, hvordan vi kan arbejde videre med
permanent adgangskontrol ved retterne.
Justitsministeriet har dog tilkendegivet,
at vi kan bruge 15 mio. kr. af domstolenes
opsparing til at øge sikkerheden. Pengene
skal blandt andet bruges til at etablere
en sikkerhedsorganisation, ligesom vi skal
uddanne alle de medarbejdere ved ret­
terne, som har borgerkontakt, i konflikt­
håndtering og håndtering af psykisk syge.
En undersøgelse fra Kriminalforsorg­
en viser, at rigtig mange varetægtsfængs­
lede har en psykisk lidelse. En mindre
andel heraf er diagnosticeret med en
egentlig sindssygdom, mens størstedelen
har psykiske lidelser som angst, depres­
sion eller personlighedsforstyrrelser.
Vi hører ofte i medierne, at mødet
med psykisk syge stiller store krav til
medarbejderne i kommunernes socialfor­
valtning, politiet og fængslerne. Men det
gælder også for vores medarbejdere.
Det er et pres for alle at være tiltalt i
en retssag, men det vil ofte være en langt
større belastning for en person med en
psykisk lidelse som angst, depression el­
ler en psykose end for raske personer.
Den psykisk syge er mere sårbar og
kan reagere voldsomt, og derfor skal
vores medarbejdere være klædt på til det
møde – både af hensyn til sikkerheden
for medarbejderen, men bestemt også af
hensyn til psykisk syge, der præcis som
vores andre brugere skal kunne føle sig
trygge og forstå, hvad der foregår i retten.
I dette nummer af Retten Rundt har
vi netop fokus på, hvad det betyder for
retterne og medarbejderne, at mange af
vores brugere har en psykisk lidelse.
Charlotte Münter, direktør
INDHOLD
Psykisk sygdom stiller nye krav til retterne .....................................4
Psykisk syge skal have længere snor ................................................6
Næsten alle varetægtsfængslede har en diagnose ....................... 8
Venteliste til kurser om psykisk sygdom ..........................................9
Rollespil i 22 byretter ............................................................................10
Menneskeretten - En demokratisk udfordring ..............................13
Taskforcen er godt i gang.....................................................................16
Hjemvendt fra juristbunkeren på Eqalugalinnguit........................18
Derfor udsættes straffesager .............................................................22
Nogle sager er for komplicerede til lægdommere .......................24
Udvikling og kendskab skal styrke tilliden .....................................28
Dommerforeningen er klar med etiske retningslinjer ................ 30
Masser af digitale løsninger på vej.....................................................33
Kort nyt ..................................................................................................... 34
2 RETTEN RUNDT # 19
Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i juni 2015.
Forsiden: Model Asger Abel fotograferet for Domstolsstyrelsen
Foto: Kristian Brasen, side 19: Michael Daugaard/Scanpix,
side 20: Richard Sylverstersen/Scanpix.
Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet
og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.
Udgivet af:
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter
Redaktør: Marie Clemmesen
Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i
Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret
Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk
Oplag 3.150
TEMA PSYKISK SYGDOM
RETTEN RUNDT # 19 3
TEMA
PSYKISK SYGDOM
STILLER NYE KRAV
TIL RETTERNE
Antallet af psykisk syge sigtede er steget de seneste år, og det betyder også flere psykisk syge i
landets retter. Overlæge i retspsykiatri mener, at retterne bør øge deres fokus på sikkerheden.
Af journalist Birgitte Rørdam
Flere og flere sigtede har psykiske lidelser, og det stiller krav til,
at man i retterne er mere opmærksomme på sikkerheden. Det
vurderer Kirsten Nitschke, overlæge på Afdeling for Retspsykiatri
i Risskov, Aarhus Universitetshospital, der udarbejder mentalun­
dersøgelser på sigtede og står for behandling af personer, der i
idømt behandlingsdomme.
Kirsten Nitschke har arbejdet som retspsykiater i 11 år, og i
den periode er antallet af anmodninger om mentalundersøgelser
næsten fordoblet i Region Midtjylland. I 2001 blev der således
lavet omkring 150 mentalundersøgelser, mens der i 2013 blev la­
vet 300. Sideløbende idømmes flere og flere personer på lands­
plan dom til behandling. I 1980 var der 297 med en igangværen­
de behandlingsdom, mens der er i dag er næsten 4.000. Samtidig
er der i dag flere, der bliver diagnosticeret med psykiske lidelser
som depression, angst, ADHD og personlighedsforstyrrelser.
Ikke lykkedes at knække kurven
Der er til dato ikke lavet nogen tilbundsgående undersøgelse, der
kan forklare årsagen til det stigende antal psykisk syge blandt
sigtede. Blandt andet derfor er det indtil nu ikke lykkedes at
knække kurven med personer, der bliver idømt en behandlings­
dom, fortæller Kirsten Nitschke.
”Nogle mener, at stigningen skyldes, at flere bliver diagno­
sticeret med psykisk sygdom, og nogle mener, at det skyldes,
at flere psykisk syge bliver anmeldt for vold og trusler på for
eksempel bosteder. Andre mener, at der er flere misbrugere, og
det kan udløse psykisk sygdom, mens andre igen mener, at der
4 RETTEN RUNDT # 19
er for få sengepladser, så folk bliver udskrevet for tidligt. Ingen af
disse forklaringer er formentlig fyldestgørende, men jeg tror, at
der er noget om det hele,” siger hun og fortsætter:
”Det er et pres for alle at være sigtet i en retssag,
men psykisk syge er mere sårbare. De kan blive
mere syge, mere vrede, de kan have deres eget
tankesæt, så kan ikke være sikker på, at de og
dommeren taler om det samme, og måske føler
de retssagen som et overgreb.”
Kirsten Nitschke, retspsykiater
”Misbrug fylder meget i de sager, vi har. Stoffer, der påvir­
ker centralnervesystemet og er skadelige for hjernen, som for
eksempel amfetamin, er let tilgængelige. Tager man det over
lang tid, hvor man jo typisk ikke sover, så øger det risikoen for at
udvikle angst, aggression og psykoser. Samtidig kan det spille en
rolle, at det i dag er sværere for psykisk syge at blive indlagt på
en psykiatrisk afdeling og derved få en mere intensiv behandling.”
Belastning at skulle i retten
Kirsten Nitschke mener, at de mange sigtede med psykiske
diagnoser stiller nye krav til for eksempel dommerne. Psykisk
sygdom dækker over mange lidelser, og det er forskelligt, hvor­
dan personerne reagerer. Men det at gennemføre en retssag og
Antallet af personer, der bliver diagnosticeret med psykiske lidelser som depression, angst, ADHD og personlighedsforstyrrelser, er stigende. Ifølge Sundhedsstyrelsen udgør psykiske lidelser
25 procent af den samlede sygdomsbyrde i Danmark.
fysisk skulle være til stede i retten vil ofte være en langt større
belastning for en person med en psykisk lidelse som angst,
depression eller en psykose end for raske personer.
”Det er et pres for alle at være sigtet i en retssag, men psy­
kisk syge er mere sårbare. De kan blive mere syge, mere vrede,
de kan have deres eget tankesæt, så man kan ikke være sikker
på, at de og dommeren taler om det samme, og måske føler de
retssagen som et overgreb. Jeg havde for nylig en patient, der
var så belastet af at skulle møde i retten, at han mødte op på en
psykiatrisk skadestue flere gange og endte med at blive indlagt,”
siger hun.
Fokus på sikkerhed
I Afdeling for Retspsykiatri arbejder de dagligt med sikkerhed ved
blandt andet at vurdere risikoen for vold og trusler i samtalen
med en patient. På samme måde mener retspsykiateren, at
man bør have fokus på sikkerheden i retterne. Da man ikke
altid ved, om den sigtede har en psykisk lidelse, skal man være
opmærksom på, om han eller hun opfører sig underligt, eller om
kriminaliteten har været påfaldende med for eksempel ufor­
klarlig og meningsløs vold. Har den sigtede en psykisk lidelse,
kan det være afgørende for retssagens forløb at sætte sig ind i
personens situation. Her er det vigtigt at lytte til den sigtede og
lade ham eller hende få taletid, også selvom det, der bliver sagt,
tilsyneladende ikke handler om sagen.
”Folk bliver mest vrede og føler sig mest forurettede, hvis de
ikke bliver lyttet til. Det gælder ikke mindst personer, der er para­
noide og oplever, at systemet er efter dem. Ønsker den sigtede
ikke at sige noget, så bør man respektere dette og ikke presse
unødigt. Det hjælper også at forklare de sigtede, hvad der skal
ske i retten, da det gør dem mindre urolige. Bliver folk alligevel
urolige, bør man udsætte retsmødet for ikke at køre situationen
op,” siger hun.
Undgå vrede med venlighed
Tid, tålmodighed og lydhørhed er ifølge Kirsten Nitschke nøgle­
ord i forhold til de psykisk syge, og det gælder også i forhold til
personer med psykoser.
”Selvom personer med akut sindssygdom kan befinde sig i
deres egen verden og kan være svære at opnå kontakt med, så
gælder det alligevel, at de bliver mere rolige, hvis man går med
dem og prøver at følge deres tanker. Hvis en person føler sig
forfulgt, men bliver mødt venligt, er det mere trygt. Han eller hun
kan mærke, om man vil dem det godt, og derfor er det næsten
altid muligt at opnå en rimelig konkakt til psykotiske personer og
dermed undgå vrede udfald i retterne,” siger hun.
RETTEN RUNDT # 19 5
PSYKISK SYGE SKAL
HAVE LÆNGERE SNOR
Dommere og fogeder møder hver dag psykisk syge i retterne, og det betyder, at de skal være særligt
opmærksomme på at tage de nødvendige hensyn, samtidig med at sagen skal afvikles.
Af journalist Birgitte Rørdam
Medarbejdere ved retterne, især dom­
mere i straffesager og fogeder, står hver
dag over for psykisk syge mennesker, men
det er ikke altid, at de er klar over det
på forhånd. Det betyder, at de skal være
opmærksomme på, hvordan de kommuni­
kerer med tiltalte eller skyldnere, for ikke
at fremprovokere unødig vrede og sikre
sig, at personen forstår, hvad der foregår.
En af dem, der har stor erfaring i at
møde psykisk syge i retterne, er Henrik
Hallenberg, som har været dommer i Ret­
ten i Holbæk siden 2007. Før det var han i
en årrække dommer i Nykøbing Sjælland,
som huser Sikringen Nykøbing Sjælland,
hvor landets mest alvorligt psykisk syge
befinder sig.
”Vi har mange forskellige psykisk syge
i retterne. Der er de egentlig sindssyge, de
personlighedsforstyrrede og dem, der har
angst og depression, og en del af dem har
svært ved at følge reglerne i en retssag.
Men det er langt fra altid, at vi ved om en
person er psykisk syg, når vi møder dem,
så derfor tager vi bestik af situationen fra
sag til sag,” siger Henrik Hallenberg.
Nervøse over at skulle i retten
Ifølge Henrik Hallenberg er der i dag er
flere psykisk syge sigtede end tidligere.
Mange af dem er meget nervøse over at
skulle i retten, og i de sager er det ekstra
vigtigt, at personen har en advokat til at
støtte sig.
6 RETTEN RUNDT # 19
”Vi giver typisk psykisk syge lidt
længere snor og bruger mere tid på dem,
for det er vigtigt, at de forstår, hvad der
foregår. De har normalt en advokat, og
er det ikke tilfældet, kan retten beskikke
en. Advokaten har stor betydning i disse
sager, for de er ofte gode til at håndtere
de her personer. Vi kan også tage en
pause ind imellem, hvor sigtede taler med
sin advokat, og det plejer at virke godt,
fordi det er med til at gøre dem trygge,”
siger han.
”Mange, der skal i retten, ringer
til mig, fordi de har angst og
ikke kan gå ud. Så taler jeg
med dem for at gøre dem mere
rolige, eller jeg foreslår dem at
komme med en bisidder.”
Ana Obradovic, foged i Retten i Hillerød
Selvom Henrik Hallenberg har siddet
med nogle af Danmarks mest alvorligt
psykisk syge og har oplevet vredesudbrud
og angst fra tiltalte i retssager gennem
årene, har han ikke været egentlig utryg.
Men som dommer er man på vagt overfor
de tiltaltes sindstilstand. Der er sager,
hvor der er flere retsbetjente med i retten,
og endelig er det muligt at udsætte rets­
mødet, hvis en situation spidser til.
”Misforståelser kan gøre folk vrede,
og det samme gælder, hvis folk er para­
noide. Derfor er det så vigtigt, at vi lytter
til dem og forklarer, hvad der skal ske. Vi
føler os frem for at undgå at hidse perso­
nen op, for sker det, kan det spolere rets­
sagen. Her er erfaring en hjælp, for med
tiden bliver det nemmere at genkende
det, man står over for,” vurderer han.
Ordentlig behandling til alle
Ana Obradovic, der har været foged i
Retten i Hillerød i seks år, møder næsten
dagligt psykisk syge i sit arbejde. Foged­
sager er altid ubehagelige, fordi de hand­
ler om gennemtvinge krav, og derfor er
det ekstra vigtigt at være opmærksom på,
om folk er psykisk syge, og tage hensyn til
dem i det omfang, det er muligt.
”Det er altafgørende, at alle får en
ordentlig behandling, både i retten og når
jeg er hjemme hos folk. Jeg skal være
professionel og have sagen afviklet, men
jeg skal også sikre mig, at de føler sig
respekteret. Mange, der skal i retten, rin­
ger til mig, fordi de har angst og ikke kan
gå ud. Så taler jeg med dem for at gøre
dem mere rolige, eller jeg foreslår dem at
komme med en bisidder. Hjælper det ikke
det ikke, oplyser jeg dem om, at de kan få
en anden til at møde med en fuldmagt,”
siger Ana Obradovic.
TEMA
Stiller sig på afstand af døren
Medarbejderne i fogedretten i Hillerød har
via kurser lært, hvordan de kan forholde
sig bedst muligt til personer med psykisk
sygdom, men de benytter alligevel en
række forholdsregler. Det gælder især i
udgående fogedforretninger, selvom de
aldrig tager alene ud, fordi der altid er
låsesmed, en flyttemand og en repræsen­
tant for kreditoren med.
”Vi har overfaldsalarm på os, når vi
kører ud til folk, og jeg stiller mig altid på
afstand af døren, når jeg har ringet på.
Jeg er ikke bange, men tænker altid over,
om der kan ske noget, og hvis jeg bliver
utryg, ved jeg, at jeg kan gå,” siger hun og
fortsætter:
”Det er sket én gang, at jeg måtte gå,
da jeg skulle sætte en far og hans søn
ud af en lejlighed. Faderen var verbalt
så grov, at låsesmeden og flyttemanden
trak sig, og det endte med, at jeg overlod
opgaven til politiet. Bagefter drøftede jeg
sagen med mit bagland. Vi bruger hinan­
den, når vi har været ude for noget ubeha­
geligt, og det er en meget stor hjælp.”
Ana Obradovic er tit ude for, at folk er
kommet i en håbløs situation, alene fordi
de har det psykisk dårligt, og de sager
oplever hun som særligt triste.
”Jeg var ude hos en dame, hvis hus
var solgt på tvangsauktion. Hendes mand
var død nogle måneder inden, og alting
i huset stod, som om han levede endnu,
og hun ville ikke forlade huset. Jeg måtte
have politiet til at få hende ud, mens
folk fra kommunen tog hånd om hende.
Ulykkelige sager som denne er der en del
af. Her er det så vigtigt, at jeg behandler
folk med omtanke og sikrer mig, at de får
hjælp, hvis jeg er bekymret over, om de
kan klare sig selv,” siger hun.
RETTEN RUNDT # 19 7
TEMA
NÆSTEN ALLE
VARETÆGTSFÆNGSLEDE
HAR EN DIAGNOSE
Mange varetægtsfængslede i danske arresthuse har en psykisk
lidelse. Det siger noget om, at også klientellet i retterne er belastet,
vurderer kontorchef i Kriminalforsorgen.
Af journalist Birgitte Rørdam
En stor andel af de personer, der hvert år
bliver varetægtsfængslet og indsat i de
danske arresthuse, har en psykisk lidelse.
Det er konklusionen på en undersøgelse
foretaget i Vestre Fængsel, som Kriminal­
forsorgen gennemførte fra 2009 til 2012.
Undersøgelsen, som blev offentliggjort i
januar 2014, viser, at 91 procent havde en
eller anden form for psykisk lidelse. 83
procent havde psykiske lidelser som de­
pression, angst, personlighedsforstyrrel­
ser, eventuelt kombineret med misbrug af
alkohol eller narkotika, mens otte procent
havde en decideret psykisk sygdom, som
for eksempel skizofreni.
Selvom undersøgelsen kun omfattede
indsatte i Vestre Fængsel, afspejler den
ifølge kontorchef i Kriminalforsorgen Tina
Engelbrecht Ising en tendens, der rækker
ud over hovedstaden. Samtidig vurderer
hun, at psykisk syge varetægtsfængslede
udgør et stigende problem.
”Vi har ikke tal på, hvor mange psykisk
syge, der tidligere har været i arresthus­
ene, men vi ved, at flere afsonere end før
har været i behandling for en psykiatrisk
lidelse. Det er samtidig oplevelsen blandt
fængselspersonalet, at problemet med
psykisk syge fylder mere end tidligere.
Det samme vil de formentlig opleve i
retterne, da alle varetægtsfængslede
jo kommer i retten en eller flere gange,”
siger hun.
8 RETTEN RUNDT # 19
Procedure afdækker psykiske problemer
I Kriminalforsorgen har de ikke mulighed
for at diagnosticere alle varetægtsfængs­
lede i forbindelse med indsættelsen. I
stedet har de i forlængelse af undersøg­
elsen indført en særlig procedure, når
de modtager de indsatte. Her afdækker
de den indsattes psykiske helbredstil­
stand, tidligere behandling og eventuelle
behandlingsdomme.
”Ved at få svar på disse spørgsmål
forventer vi, at vi tidligere kan identifi­
cere psykisk sygdom. Det betyder, at vi
hurtigere kan sætte ind med den mest re­
levante behandling. Det er svært at sige,
hvad det vil betyde for retterne, men et
forstærket fokus på psykisk sygdom kan
gøre retterne mere forberedt på, hvem de
”Vi har ikke tal på, hvor mange
psykisk syge, der tidligere har
været i arresthusene, men vi
ved, at flere afsonere end før
har været i behandling for en
psykisk lidelse.”
Tina Engelbrecht Ising, kontorchef i Kriminalforsorgen
møder, og det vil være hensigtsmæssigt
i forhold til de domme og kendelser, der
skal afsiges,” vurderer Tina Engelbrecht
Ising.
I 2012 var der 7.372 varetægtsfængs­
linger i danske arresthuse.
Fakta om Kriminalforsorgens undersøgelse af varetægtsfængslede fra Vestre Fængsel:
Blandt de 672 varetægtsarrestanter i Vestre Fængsel, der indgår i under­
søgelsen, er 59 indsatte (9 procent) raske, mens 54 indsatte (8 procent) er
diagnosticeret med psykisk sygdom (sindssygdom) og 559 indsatte (83 pro­
cent) er diagnosticeret med andre psykisk lidelser som depression, angst,
personlighedsforstyrrelse. Andelen af indsatte med psykisk lidelser er
således 91 procent. 41 procent af de stillede diagnoser er psykiske lidelser
forårsaget af brug af cannaboider.
VENTELISTE TIL KURSER
OM PSYKISK SYGDOM
Efterspørgslen er stor, når domstolene holder kurser i, hvordan
man omgås psykisk syge i retterne. Flere kurser er på vej.
Af journalist Birgitte Rørdam
Efter at domstolene begyndte at etablere kurser i håndtering
af psykisk syge, har interessen for at deltage været stor. Siden
marts 2014 har der været afholdt to kurser med mere end 60
personer på venteliste, og derfor er der planlagt flere kurser i
2015. Domstolene har før arrangeret kurser, der omhandlede
psykisk sygdom, men det er første gang, at kurserne specifikt
retter sig mod, hvordan personalet kan agere i forhold til psykisk
syge personer.
”Vi giver deltagerne nogle redskaber til at tale med psykisk
syge personer, så de føler sig godt behandlet, og så den vrede, en
del af dem har, ikke accelererer, men bliver dæmpet,” siger Tim
Bak Madsen. Han er chefkonsulent i Team Consult Development
og står for kurserne sammen med en oversygeplejerske fra et
psykiatrisk hospital.
Forståelse vej til ro i retten
På kurset bliver deltagerne undervist i psykisk sygdom. De får
indsigt i, hvordan man kommunikerer med psykisk syge, og ser
en video med en person med Aspergers syndrom, der fortæller
om sine gode og dårlige oplevelser med retssystemet. Målet er
blandt andet at gøre op med forestillingen om, at psykisk syge er
farlige.
”Hvis jeg antager, at psykisk syge kan være farlige, så vil jeg
være noget på vagt og skræmt, når jeg står over for en psykisk
syg. Det kan han eller hun mærke, og det kan fremprovokere
angst og vrede. Men det er muligt at have en fornuftig kommu­
nikation med langt de fleste psykisk syge. Jo mere man forstår
deres ageren, og jo mere man kan møde dem, hvor de er, jo mere
rolige vil de være,” siger Tim Bak Madsen.
Indtil nu har kurserne været besøgt af dommere, en række
øvrige jurister, retsbetjente og administrativt personale. Ifølge
Tim Bak Madsen er interessen stor blandt deltagerne, der er
nysgerrige efter at vide, hvordan de skal tale med personer med
psykisk sygdom.
”De spørger ofte til situationer, de selv har oplevet, hvor de
er usikre på, om de reagerede hensigtsmæssigt. Det kan dreje
sig om, hvordan man håndterer et vredesudbrud, eller hvordan
man agerer, hvis en person græder. Og der er ingen tvivl om,
at deltagerne efter kurset føler sig bedre klædt på til at møde
psykisk syge. De bliver mere sikre og rolige, og det smitter af på
den psykisk syge.”
”Jeg ser frem til, at kurset vil gøre mig endnu
bedre til at kommunikere med psykisk syge
personer, så jeg kan få alle til at føle, at de bliver
hørt i retten.”
Anne Bundgaard, konstitueret dommer, Retten i Nykøbing F
Alle skal føle sig hørt i retten
Anne Bundgaard, der er juridisk sekretær for præsidenten ved
retten i Nykøbing Falster og konstitueret dommer samme sted,
er optaget på det næste kursus i håndtering af psykisk sygdom.
Det ser hun frem til.
”Jeg håber, at jeg bliver bedre til at se, hvornår jeg har med
psykisk syge at gøre, og bliver bedre til at håndtere dem,” siger
hun.
Psykisk syge fylder meget i retterne, og hvis man ved, hvor­
dan man skal takle psykisk sygdom, er det bedre både for den
sigtede og for retten, vurderer Anne Bundgaard.
”Mange psykisk syge har svært ved at møde i retten. For nylig
var der en person, der havde låst sig inde i sit hjem. Vi vidste, at
han var psykisk syg, og fik derfor fat i hans socialrådgiver, som
han var tryg ved, og hun tog ham med i retten. Andre gange bliv­
er en person ved med at komme eller ringe, længe efter at rets­
sagen er afsluttet. Her er det vigtigt at kunne afvise ham eller
hende på en måde, som ikke er sårende,” siger Anne Bundgaard,
som ikke er i tvivl om, at kommunikation er et nøgleord.
”Jeg havde en sag, hvor den kvindelige part var meget angst.
Det lykkedes mig at berolige hende ved nøje at forklare, hvad der
skulle ske. På samme måde har jeg andre gange haft held til at
skabe ro, når jeg har brugt tid på en psykisk syg, der har haft det
skidt. Men jeg ser frem til, at kurset vil gøre mig endnu bedre til
at kommunikere med psykisk syge personer, så jeg kan få alle til
at føle, at de bliver hørt i retten,” siger hun.
RETTEN RUNDT # 19 9
ROLLESPIL I
22 BYRETTER
I foråret 2014 gennemførte Domstolsstyrelsen et pilotprojekt, hvor Retten i Hillerød, Retten i Helsingør
og Københavns Byret afviklede syv undervisningsforløb for gymnasieklasser. Det blev så stor en succes, at 22 ud af 24 byretter tilbyder forløbet i 2015.
Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen
Domstolene har i dag et godt omdømme
og nyder en høj grad af tillid hos befolk­
ningen. Men tillid og respekt forudsætter
kendskab, og flere undersøgelser viser, at
mange danskere ikke ved nok om retter­
nes arbejde for ret og retfærdighed eller
om domstolens rolle i samfundet.
”Hvis vi vil bevare befolkningens
tillid, kræver det derfor, at vi udbreder
kendskabet til domstolenes arbejde. Det
er vigtigt at vise, at den enkelte får en
respektfuld behandling ved domstolene,
og at vi forvalter domstolenes magt på
en ordentlig og betryggende måde,” siger
udviklingsdirektør Merethe Eckhardt.
Gymnasierne underviser i samfunds­
fag i kerneområdet ’magt- og demokrati­
opfattelser nationalt, regionalt og globalt,
herunder betydningen af retssystemet’.
”Det er derfor oplagt for retterne at
bidrage til at gøre undervisningen mere
levende og virkelighedsnær ved at invitere
10 RETTEN RUNDT # 19
eleverne inden for ved den lokale ret. På
den måde kan retten få en dialog med
de unge mennesker og samtidig udbrede
kendskabet til retternes arbejde og få
afmystificeret nogle af de forestillinger,
som eksisterer om rettens arbejde,” siger
Merethe Eckhardt.
”Samarbejdet med byretten levendegør retssystemets betydning for eleverne og skaber stor
motivation i undervisningen.”
Annegrete Meldgaard, samfundsfagslærer
på Gladsaxe Gymnasium
Godt udbytte
Undervisningsforløbet ’Retssystemet
og kriminalitet’ skal være med til at øge
gymnasieelevers kendskab til og forstå­
else for retssystemet og domstolenes
rolle som en af demokratiets grundpil­
ler. Og det ser ud til at lykkes, hvis man
skal dømme efter lærernes og elevernes
udtalelser i forbindelse med evaluering af
pilotprojektet.
Evalueringen viser, at både gymnasier
og retterne har stort udbytte af undervis­
ningsforløbet.
”Samarbejdet med byretten levende­
gør retssystemets betydning for eleverne
og skaber stor motivation i undervis­
ningen,” siger Annegrete Meldgaard,
som er samfundsfagslærer på Gladsaxe
Gymnasium.
Desuden fremgår det af en spørgeske­
maundersøgelse, at 70 procent af eleverne
vurderer, at de har lært en masse om
domstolene, og at 87 procent af eleverne
klart vil anbefale undervisningsforløbet til
andre.
”Det har givet mig en interesse og en
Vidnegruppen, da 1.N fra Gefion Gymnasium spillede rollespil i Københavns Byret.
bedre forståelse for det danske retssy­
stem, som jeg ikke havde før,” siger Vita
Korsgaard fra Rungsted Gymnasium.
Eleverne var særligt begejstrede for
rollespillet i retten, hvor de selv spillede
alle roller som dommer, domsmænd,
anklager, forsvarer, tiltalte og vidner.
”Det var fedt at få mulighed for at
prøve rollespillet, for det giver en langt
bedre forståelse og bringer også mere liv i
undervisningen,” siger Oliver Scharff, som
også går på Rungsted Gymnasium.
Ud af klasseværelset
Undervisningsforløbet strækker sig over
10 moduler, hvor eleverne i nogle moduler
har traditionel klasseundervisning, mens
de i andre moduler skal ud af klassevæ­
”Det var fedt at få mulighed for at prøve rollespillet, for det
giver en langt bedre forståelse og bringer også mere liv i
undervisningen.”
Oliver Scharff, gymnasieelev på Rungsted Gymnasium
relset og ind i retten. Retten tilrettelæg­
ger indholdet i undervisningen sammen
med samfundsfagslæreren.
I et modul får klassen besøg af en
dommer eventuelt sammen med en
anden juridisk medarbejder fra retten el­
ler en forsvarsadvokat og/eller anklager.
I et andet modul overværer klassen en
straffesag i retten og får efter sagen
mulighed for at stille spørgsmål til dom­
meren og eventuelt også til forsvareren
og anklageren.
Undervisningsforløbet slutter med,
at klassen gennemfører et rollespil af 1
½ - 2 timers varighed i retten. Rollespillet
er bygget over en fiktiv voldssag og gen­
nemføres efter en drejebog, som beskriver
sagen, rollerne og giver instruktion til de
RETTEN RUNDT # 19 11
Rollespil i Københavns Byret med 1.N fra Gefion Gymnasium. Adam Fasy sidder på anklagebænken.
enkelte grupper. Under rollespillet er der to
dommere eller jurister til stede, som kan
understøtte rollespillet og indlæringen.
I fuld gang
De 22 byretter er nu i fuld gang med at
etablere kontakt til gymnasier og plan­
lægge undervisningsforløbene. Alle byret­
ter har fået tilbudt hjælp fra styrelsen til
startfasen med blandt andet kontakt til
gymnasier og planlægning af forløbene.
12 RETTEN RUNDT # 19
KENDDINRET.DK
PÅ TO BEN
Domstolsstyrelsen lancerede i januar 2015 et website til undervisningsforløbet ’Retssystemet og kriminalitet’, hvor lærere kan hente vejledning og
materialer til undervisningen, herunder artikler, video, quiz og oplæg til debat.
Websitet er andet ben i domstolenes læringsunivers på kenddinret.dk, der
siden 2012 har indeholdt et website til undervisning om retssystemet i folkeskolens 8. og 9. klasse. Kenddinret.dk giver derfor nu adgang til folkeskole.
kenddinret.dk og til gymnasie.kenddinret.dk. Det nye site er designet, så det
også fungerer på mobil og tablets.
MENNESKERETTEN
– EN DEMOKRATISK
UDFORDRING
Domstolenes rolle er ændret markant de sidste 25 år, fordi danske
politikere kræver overholdelse af de internationale menneskerettigheder. Politikerne overlader det undertiden til domstolene at
trække grænsen for politikerne, ligesom de internationale organer
løbende flytter grænserne. Det placerer danske dommere i en
mere fremskudt og nogle gange vanskelig rolle, som vi måske skal
arbejde for at få ændret.
Af direktør, dr.jur. Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder
For 25 år siden gjorde de internationale
menneskerettigheder for alvor deres
indtog i dansk ret. Højesteret udtalte i
august 1989 for første gang, at bistands­
loven – i en sag om prøvelsen af anbring­
else af et barn - skulle fortolkes i lyset af
Menneskerettighedsdomstolens praksis i
tilsvarende sager. Kort forinden var Dan­
mark den 24. maj 1989 for første gang
blevet dømt ved Den Europæiske Men­
neskerettighedsdomstol i den såkaldte
Hauschildt-sag om dommerhabilitet. Og
kun få dage inden den dom havde Folke­
tinget den 19. maj taget det første skridt
til at inkorporere Menneskerettighedskon­
ventionen ved at opfordre regeringen til at
nedsætte et udvalg om spørgsmålet.
Det var startskuddene til en voldsom
retsudvikling. Dengang var det vist ret vir­
kelighedsfjernt for de fleste, at Danmark
kunne have problemer med at overholde
de internationale menneskerettigheds­
standarder. Kampen for menneskerettig­
heder og demokrati foregik i lande langt
fra Danmark, der i egen selvforståelse
var højt hævet over menneskeretten. Og
danske dommere tog ikke daglig stilling
til menneskerettigheder.
Det gode spørgsmål er nu, hvor vi
gerne vil have, udviklingen går hen. Jeg
tror, at vi skal besinde os på en udvik­
ling, hvor menneskerettighederne bliver
slankere og klarere fokuseret på mere
væsentlige problemer. Og dermed kan
menneskeretten også komme til at spille
en mindre fremtrædende rolle for danske
dommere.
Danske dommeres bekymring
Beskyttelsen af borgernes menneske­
rettigheder står i dag helt anderledes
centralt end for 25 år siden. Og der er
ikke tegn på, at det vil ændre sig i den
nærmeste fremtid.
Danske dommere udtrykker i stigende
grad bekymring over udviklingen. Davæ­
rende præsident for Højesteret, Niels
Pontopiddan, indtog i 1996 i et interview i
Weekendavisen det standpunkt, at dom­
stolene skulle spille en mere fremtræd­
ende rolle. Det blev fulgt op af dom­
stolsreformen i 1999, der blandt andet
havde til formål at ’styrke domstolenes
rolle som tredje statsmagt og udøve en
selvstændig, retsskabende rolle’. I 2007
blev endnu en domstolsreform vedtaget
blandt andet med henblik på at styrke Hø­
jesterets rolle som tredjeinstansdomstol.
Danske dommere har - i takt med den
udvikling - de sidste 25 år foretaget en
grundig vurdering af, om Danmark over­
holder sine forpligtelser. Men domstolene
er meget forsigtige med ikke at udvide
menneskeretten. Det står helt klart i
Danmark, at hovedansvaret for at gen­
nemføre menneskeretten ligger hos - og
skal ligge hos - politikerne. Det grund­
synspunkt fik enstemmig opbakning i det
inkorporeringsudvalg, der i august måned
afgav betænkning om inkorporering af
yderligere konventioner i dansk ret. Det
blev imidlertid bemærket, at formanden
og dommerforeningens repræsentant ikke
afgav nogen anbefaling og udtrykte en vis
skepsis over for inkorporering af i hvert
fald visse konventioner.
Højesterets daværende præsident,
Børge Dahl, udtrykte tilsvarende betæn­
keligheder i forbindelse med festlighold­
elsen af Højesterets 350 års jubilæum.
Børge Dahl gav udtryk for, at det danske
balancepunkt mellem jura og politik er
demokratisk funderet, og at udviklingen
internationalt ikke bør blive så dynamisk,
at man ikke kan følge med nationalt.
Når domstolenes rolle er væsentligt
forandret de sidste 25 år, så skyldes det
nemlig først og fremmest den internatio­
nale udvikling af menneskeretten. Det er
således ikke en retsudvikling, der er dre­
vet frem af danske dommere eller danske
politikere, men af internationale dommere
og med (til dels stiltiende) samtykke fra
danske politikere.
Danske politikeres opbakning
Gabet mellem den internationale
menneskeret og dansk retstradition er
undertiden ganske stort, idet international
fortolkningstradition afviger betydeligt
fra dansk fortolkningstradition. Det er
imidlertid ingen nyhed.
Det var allerede under de politiske
forhandlinger om tilblivelse af Den Euro­
RETTEN RUNDT # 19 13
pæiske Menneskerettighedskonvention i
1948/49 et væsentligt stridsspørgsmål,
hvordan menneskeretten skulle defineres
og udvikles i Europa. De fleste lande fore­
trak rummelige bestemmelser, som den
kommende Menneskerettighedsdomstol
kunne udfylde. Danmark gik, trods den
allerede dengang fremtrædende modvilje,
mod domstolsaktivisme i et system med
en dommerdreven menneskerettigheds­
udvikling.
”Jeg tror, at menneskeretten
gør klogt i at søge i retning af
et større politisk - og et mindre
juridisk - ansvar for udvikling­
en.”
Jonas Christoffersen, direktør i Institut for
Menneskerettigheder
De politiske beslutninger kan være
svære at forene med det grundsynspunkt,
at det moderne repræsentative demokra­
tis udgangspunkt er, at væsentlige værdiog fordelingspolitiske prioriteringer skal
forankres hos de folkevalgte. Politikernes
beslutninger kan vi alle være enige eller
uenige i, men i et demokrati forventes
det, at vi udviser lovlydighed over for lov­
givningen. Ikke fordi lovgiver er klog, men
fordi lovgiver er legitim. Når lovgiver står
bag menneskeretten, nyder rettighederne
legitimitet i samfundet.
Det er derfor et faresignal, hvis politi­
kerne ikke (længere) står bag menneske­
retten. Og jeg er i stigende grad nervøs for,
at vi stille og roligt nærmer os det punkt,
hvor den manglende politiske opbakning
til menneskeretten bliver et demokratisk
problem. For hvis for mange politikere for
ofte ønsker menneskeretten hen, hvor
pebret gror, risikerer vi, at den folkelige
opbakning til menneskeretten eroderer.
Uden politisk og folkelig opbakning kan
menneskeretten, som navnlig skal sikre
friheden fra statens uforholdsmæssige
indgreb, blive opfattet som netop det stik
modsatte – nemlig uforholdsmæssige
indgreb i det politiske liv.
Jurister og politikere deler nu ansvaret
Politikerne har et helt afgørende ansvar for
14 RETTEN RUNDT # 19
både den hidtidige og den fremtidige udvikling
af menneskeretten. Før i tiden udviklede
danske politikere borgernes rettigheder uden
særlige pejlemærker eller bindinger i grundlo­
ven eller menneskeretten, men i dag spiller de
internationale menneskerettigheder en meget
central rolle på en række politikområder. Før i
tiden var ansvaret for overholdelsen af men­
neskeretten i hovedsagen politisk, mens det i
dag er delt mellem jurister og politikere.
Hvor går vi hen?
Det er utvivlsom meget delte meninger om
det kloge i den udvikling. Det er vist kun de
mest eneøjede meningsmaskiner, der vil
mene, at menneskeretten enten er entydig
god eller entydig dårlig. De fleste vil – om
ikke andet så dog efter nogen omtanke –
kunne finde både godt og skidt i udviklingen.
Nogle vil mene, at det negative blot er en
sten i skoen i en overordnet positiv udvikling,
mens andre ser mere alvorligt på de nega­
tive konsekvenser.
Jeg mener, at det er af afgørende vigtig­
hed, at der vedvarende er en grundlæggende
accept af de internationale menneskeret­
tigheder. Gabet mellem jura og politik kan
mindskes enten ved at politikerne sætter
farten op og gør endnu mere for at leve op
til de internationale standarder. Eller ved at
juristerne sætter farten ned og sikrer sig, at
de nationale demokratier hænger med på
udviklingen.
Jeg tror, at vi skal besinde os og arbejde
for en bedre forankring af menneskeret­
ten i de nationale demokratier. Jeg tror, at
menneskeretten gør klogt i søge i retning
af et større politisk - og et mindre juridisk ansvar for udviklingen. Juristerne må udvise
større respekt for juridiske vurderinger, og
politikerne må tage et større ansvar for
afvejningerne. De internationale organer
må rette sigtet mod de væsentligste og
alvorligste problemer. Og de folkevalgte må
udvise ledelse også på det menneskeretlige
område.
Jeg håber, at de fagjuridiske miljøer i
Danmark vil deltage i debatten med et åbent
sind og bidrage til en retsudvikling, der kan
få det bedste frem i vores retstradition.
Jonas Christoffersen har skrevet
‘Menneskeretten - En demokratisk udfordring’,
som udkom på Hans Reitzels Forlag i oktober 2014 .
RETTEN RUNDT # 19 15
TASKFORCEN
ER GODT I GANG
Det har krævet mange forberedelser, men nu er taskforcen veletableret
og godt i gang med at mindske antallet af sager i Grønland.
Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen
I november 2013 afsatte regeringen 20 millioner kroner til at
mindske antallet af ophobede sager ved retterne i Grønland til
et mere normalt niveau, og der blev etableret en taskforce med
hold af danske domstolsjurister, kontorfuldmægtige og anklag­
ere, som tager til Grønland i perioder af 2 - 4 måneder for at
behandle sager.
16 RETTEN RUNDT # 19
Forberedelse
Ifølge dommer Birgit Skriver fra Retten i Grønland har det været
meget krævende opgave, men også en positiv og inspirerende
oplevelse at forberede indsatsen. For eksempel var arbejdsgrup­
pen inden projektstart usikre på, om de ville kunne rekruttere
tilstrækkeligt med erfarne ansøgere, men alle bekymringer i den
retning blev gjort til skamme.
”Det var dejligt at rejse rundt i Danmark og holde informa­
tionsmøder og mærke den opbakning, de danske kolleger gav
bunkebekæmpelsen. Der var stor interesse for projektet, og
alle pladser i taskforcens 2-årige levetid blev besat,” siger Birgit
Skriver.
Foruden rekruttering af medarbejdere, var der meget andet,
som skulle på plads, før det egentlige arbejde kunne begynde,
fortæller Birgit Skriver.
”Jeg tror, at det fremover vil være lettere end hidtil at tiltrække erfarne domstolsjurister til faste
stillinger i Grønland.”
Birgit Skriver, dommer i Retten i Grønland
”Vi skulle sørge for IT-faciliteter, leje og indretning af lokaler,
kaffemaskiner og aftaler om rengøring. Desuden skulle vi holde
møder med og udpege flere domsmænd, ligesom vi skulle lave
nye vagtplaner og aftaler med de lokale forsvarere.”
For at klæde de nye kolleger godt på til opgaven samlede de
faste medarbejdere desuden retspraksis, vejledninger og love i
et elektronisk notesbogssystem, som også danner grundlag for
taskforcens egen videndeling.
Selv om der således var gjort meget for at forberede ankom­
sten af de nye kolleger fra Danmark, er de faste medarbejdere
hen ad vejen er blevet opmærksomme på, at de skal orientere
grundigere om ting, som de selv har taget for givet, fortæller
Birgit Skriver.
”For eksempel tænkte vi ikke så meget over at instruere i
betjening af vores televideosystem, fordi vi bruger det så meget
i hverdagen.”
Introduktionen og administrationen af projektet er nu fast
etableret hos Retten i Grønlands nøglemedarbejdere, og de ud­
stationerede medarbejdere spiller selv en stor rolle i få overleve­
ret sager og erfaringer så godt som muligt til det næste hold.
Bunkerne svinder ind
Arbejdet i Grønland har i de første fire måneder vist, at arbejds­
gruppens forudsætninger for projektet har holdt vand, og at
bunkerne af ophobede sager stille og roligt svinder ind. Det er
således lykkedes de i alt fem domstolsjurister og fem retssekre­
tærer, det har været i Grønland i 2014, at afslutte 255 kriminal­
sager.
”Det har kun været muligt ved hjælp af dedikerede deltagere
samt en godt samarbejde med alle de øvrige aktører,” siger Birgit
Skriver, som mener, at taskforcen på flere måder er med til at
styrke retssystemet i Grønland.
”Selv om der fortsat er meget arbejde, der skal gøres, har pro­
jektet og den øgede kommunikation i den forbindelse for alvor væ­
ret med til at sætte Grønlands Domstole på dagsordenen, og jeg
tror, at det fremover vil være lettere end hidtil at tiltrække erfarne
domstolsjurister til faste stillinger i Grønland,” slutter Birgit Skriver,
som er tilfreds med at kunne overlade sine opgaver i kompetente
hænder, når hun her i foråret selv vender tilbage til Danmark.
Birgit Skriver vender tilbage til Danmark efter tre et halvt år som dommer i Grønland.
TILBAGE TIL DANMARK
Efter tre et halvt år som dommer ved Retten i Grønland har Birgit Skriver besluttet at vende tilbage til
Danmark.
”Det har været en utrolig spændende tid med en
masse oplevelser og udfordringer, men også problemer,” fortæller Birgit Skriver, som glæder sig til at
kunne se mere til familien og sit personlige netværk i
hverdagen.
”Jeg tog herop efter nogle års fravær fra domstolene, og jeg er rigtig glad for min beslutning om
at vende tilbage til arbejdet for ret og retfærdighed.
Jeg har fået en masse erfaring, som jeg kan bruge i
mange andre sammenhænge. For eksempel ved jeg i
dag mere om, hvordan det påvirker ens dagligdag at
tilhøre et sprogligt mindretal,” siger Birgit Skriver.
Birgit Skriver afløses af Kirsten Thomassen, som
i flere perioder har været ansat som dommerfuldmægtig ved Retten i Grønland. Kirsten Thomassen
tiltræder stillingen som dommer den 1. april 2015.
RETTEN RUNDT # 19 17
HJEMVENDT FRA
JURISTBUNKEREN PÅ
EQALUGALINNGUIT
De første deltagere i taskforcen, som har været i Grønland for at bekæmpe sagsbunker, er kommet
hjem igen med bagagen fuld af godt samarbejde og store naturoplevelser.
Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen
For godt et års tid siden var der en
særudstilling om Arktis på Louisiana i
Humlebæk nord for København. Dommer­
fuldmægtig Anne-Marie Boysen fra Ret­
ten i Glostrup så udstillingen flere gange,
og for hende var udstationering med
taskforcen en fantastisk chance for at
rejse med sit arbejde og samtidig opleve
den enestående natur og grønlænderne
på hjemmebane.
Bekvemt og trygt
Anne-Marie Boysen kom til Nuuk den 14.
august 2014, hvor hun blev indkvarteret
i ’juristbunkeren’ på Eqalugalinnguit i
et veludstyret rækkehus i to plan med
kolleger som naboer. Boligen lå kun fem
minutter fra bussen, en halv times gang
fra retten og lidt længere fra Lille Malene,
som er et af de mest populære udflugts­
mål i Nuuk. Alle var nye i Grønland, og
hun oplevede det som bekvemt og trygt.
”Jeg var så privilegeret at komme til
at arbejde i kredsretten i Nuuk og ikke i
selve taskforcen. Det betød, at anklagerne
var fra politiet, og at forsvarerne i vidt om­
fang ikke var jurister, men civile der havde
taget et forsvarerkursus og skulle have
fri fra deres hovederhverv for at bistå
retten. Herudover behandlede jeg sager
om ægteskab og forældreansvar. Rettens
personale gav os ’bunkebekæmpere’ de
18 RETTEN RUNDT # 19
bedste forudsætninger, og vi gik aldrig
forgæves efter hjælp,” fortæller hun.
Svært bekymret
Alligevel oplevede Anne-Marie Boysen de
første dage som udfordrende.
”Tingene kørte ikke som forventet.
Part­erne kom for sent, og televideosyste­
met har sine ’ups and downs’, hvilket betød,
at vi ikke blev færdige med noget som
helst. Jeg var derfor svært bekymret for,
om jeg overhovedet ville være i stand til at
flytte de bunker, som jeg var kommet for.”
Anne-Marie Boysen kæmpede også
en del med det grønlandske sprog, som er
meget anderledes end dansk.
”Jeg måtte kæmpe med udtalen.
For eksempel gik der lang tid, før jeg var
i stand til at udtale navnet på den vej,
hvor jeg boede. I begyndelsen følte jeg
mig som statist i en samuraifilm, når alle
omkring mig talte grønlandsk i en pause,
men det afæskede også respekt. Springet
fra grønlandsk til dansk må jo nødvendig­
vis være lige så stort, og der er ganske
mange grønlændere som er fuldt dobbelt­
sprogede, og rettens tolke er dygtige.”
En til to sager om dagen
Dommer Eva Skov fra Retten i Randers
var udstationeret fra den 16. august til
den 12. december. Eva Skov, en anden
dommer og to retssekretærer blev
indkvarteret centralt i Nuuk omkring 300
meter fra kontoret og de midlertidige
retssale. Her boede de i moderne toværel­
ses lejligheder. Hun valgte selv at tage to
perioder i Grønland og var på den måde
med til at sikre kontinuiteten i den første
tid, hvor taskforcen etablerede sig.
Hun fortæller, at taskforce-afdelingen
fungerer som et team af to midlertidige
kredsdommere og to retssekretærer, der
arbejder tæt sammen om sagernes gen­
nemførelse og afslutning.
”Retssekretærerne berammer krimi­
nalsager til de næste dommere, så der
hele tiden er to fyldte dommerkalendere.
Der berammes en til to kriminalsager
(domsmandssager) om dagen, fire dage
om ugen til hver dommer. Den femte dag
benyttes til domsskrivning, forberedelse
og måske en udsat sag, som ellers ikke
ville kunne gennemføres inden for rimelig
tid,” forklarer hun.
Udfordrende omstilling
Mens Eva Skov var i Grønland, behandle­
de taskforcen udelukkende kriminalsager
– især om vold, tyveri, hærværk, sædelig­
hedsforbrydelser samt salg og indsmug­
ling af hash. Desuden havde de enkelte
sager om foranstaltningsændringer, og
en enkelt gang bistod hun som sætte­
Lille Malene er et af Nuuks mest populære udflugtsmål.
RETTEN RUNDT # 19 19
Pukkelhval dykker ud for Nuuk.
dommer til fristforlængelse og hoved­
forhandling i en arrestantsag på grund af
inhabilitet hos de lokale kredsdommere.
Retssystemet i Grønland er fortsat et
rigsanliggende, og den grønlandske rets­
plejelov, kriminallov og færdselslov ligger
tæt op af de tilsvarende danske, men
der er dog adskillige afvigelser, som man
ifølge Eva Skov skal være opmærksom på.
”Det har været interessant og udfordrende
at skulle omstille sig til de grønlandske
retsregler, de geografiske forhold i Grøn­
land, grønlandsk sprog og kultur. Samtidig
har jeg fået et godt indblik i grønlandsk
levevis og de sociale forhold, som ofte er
medvirkende årsag til den kriminalitet, der
finder sted,” siger Eva Skov.
20 RETTEN RUNDT # 19
Hensyn til resocialisering
Dommer Jesper Stage Thusholt fra Retten
i Helsingør var udstationeret fra den 10.
oktober til den 12. december. Han holder
meget af den grønlandske natur og kultur,
så da muligheden bød sig for at komme til
Grønland og hjælpe som midlertidig kreds­
dommer i Kredsret Sermersooq, som har
hovedtingsted i Nuuk, var han ikke i tvivl
om, at han gerne ville af sted.
I kredsretten behandlede Jesper
Stage Thusholt ligesom Eva Skov udeluk­
kende kriminalsager, hvoraf nogle gik helt
tilbage til 2005.
”Den lange sagsbehandlingstid indgik
ofte som en del af begrundelsen for,
hvilken foranstaltning der blev idømt i
”Det var spændende og udfordrende at arbejde med en
anden kriminallovgivning, hvor
der i højere grad end i den
danske straffelov tages hensyn
til resocialisering ved udmåling
af straf.”
Jesper Stage Thusholt, dommer i Retten i Helsingør
en sag. Det var spændende og fagligt
udfordrende at arbejde med en anden
kriminallovgivning, hvor der i højere grad
end i den danske straffelov tages hensyn
til resocialisering ved udmåling af straf,”
fortæller Jesper Stage Thusholt.
Som kredsdommer er man ofte inde
over sagen, når den skal berammes, fordi
der skal tages stilling til, om den tiltalte
eller et vidne kan deltage i hovedforhand­
lingen via televideo, eller om det er nød­
vendigt, at vedkommende møder i retten.
De store afstande og den store mobilitet i
Grønland er en af de helt store udfordring­
er for berammelse og afvikling af sager.
Med båd til en by med televideo
Afdelingsleder Louise Wolf fra Retten i
Horsens var i Nuuk fra den 2. juli til 26.
september, hvor hun berammede straffe­
sager om vold, sædelighed og tyveri. Hun
fortæller, at de geografiske forhold betød,
at der var mange praktiske ekstraopgaver
i forbindelse med berammelse af sagerne.
”De ældste sager var fra 2004, og
vidner og tiltalte boede nogle gange et an­
det sted i Grønland eller i Danmark, så vi
brugte meget tit televideo. Hvis folk ikke
boede i en by med adgang til televideo,
skulle de flyves til en større by, og så
skulle vi bestille flybillet og overnatning,
fordi der kun er få flyafgange om ugen.
Nogle boede så afsides, at de skulle
transporteres med båd til en by med
televideo, og på grund af vejrforholdene
kunne disse sager så kun berammes til
sommermånederne.”
En anden udfordring i forbindelse med
berammelse var sagssystemet.
”Det er brugbart, men meget tungt,
når man er vant til et straffesystem, der
selv sætter berammelsen i kalenderen,
laver indkaldelser, afregningsblanket til
domsmænd, retsliste m.v. Man kommer
til at sætte pris på sit gamle DSI-straffe­
system herhjemme,” siger Louise Wolf,
som trods disse udfordringer har haft en
rigtig god oplevelse i Grønland.
God velkomst og pragmatisk tilgang
”Vi blev taget rigtig godt imod af vores
kolleger ved kredsretten og Retten i
Grønland, og alle tog sig tid til at hjælpe
og var utrolig søde og imødekommende,”
siger Louise Wolf, som også hurtigt væn­
nede sig til en noget mere uformel tone i
forhold til samarbejdspartnere.
”Faktisk var det meget befriende og
også hyggeligt, når domsmænd og for­
svarere spontant fortalte om deres ferie,
jagtture eller andre oplevelser,” siger hun.
Jesper Stage Thusholt er enig og
synes, at det har været fantastisk at være
udstationeret i Grønland.
”Alle har været meget flinke til at
hjælpe omkring det praktiske ved vores
ankomst til Grønland, og hele projektet
har været veltilrettelagt og særdeles godt
organiseret. Både anklagemyndigheden
og forsvarerne har desuden haft en prag­
matisk tilgang til projektet og sagerne, så
det som altovervejende hovedregel har
været muligt at få afsluttet sagerne uden
udsættelser,” siger han.
”Man må tage det, som det kommer,
som en af mine domsmænd altid sagde
til mig. Og man vænner sig hurtigt til at
bo i Nuuk, hvor dagligdagen ikke adskiller
sig så meget fra den, man har i Danmark.
Men de omkringliggende fjelde minder
med glæde konstant en om, hvor man er,”
siger Jesper Stage Thusholt. ”
”Faktisk var det meget befriende og også hyggeligt, når domsmænd og forsvarere fortalte om
deres ferie, jagtture eller andre
oplevelser.”
Louise Wolf, afdelingsleder i Retten i Horsens
”Adgangen til frisk fisk og kød til
yderst fornuftige priser på Brættet (det
sted, hvor fangere og fiskere har mulighed
for at sælge deres fangster) er en daglig
fornøjelse,” tilføjer han.
Respektfuld behandling
Anne-Marie Boysen, som i starten af sit
ophold var bekymret, fik behandlet alle
de sager, der var berammet i hendes
kalender, og efter hjemkomsten har hun
meget godt at sige om Grønland og det
grønlandske retsvæsen.
”Naturen er storslået, og i den rela­
tion fylder mennesket ikke. Til gengæld
bevirker den lille population, ca. 16.000
indbyggere i Nuuk, at hvert menneske har
værdi, og at man behandler hinanden re­
spektfuldt. Det betyder noget, at man ofte
har et vist kendskab til hinanden i forvejen,
og at man utvivlsomt vil mødes mange
gange igen,” siger Anne-Marie Boysen,
som fremhæver, at hun var meget glad for
at opleve medmenneskeligheden.
”Det er vigtigt, når vi straffer med­
borgere, at de aldrig bliver et nummer i
rækken, men at det netop er et medmen­
neske med individuelle vilkår,” siger hun.
Ingen isbjørne, men søde mennesker
Den storslåede grønlandske natur har
gjort stort indtryk på alle deltagerne.
”Grønland er et utrolig smukt land
med store vidder. Blå isblokke flød rundt i
fjorden, og sneklædte bjerge omkransede
byen. Jeg så desværre ingen isbjørne,
men fik heldigvis set hvaler, og indlands­
isen var også en flot oplevelse. Alt i alt
har jeg haft nogle gode oplevelser og
mødt en masse søde mennesker,” lyder
Louise Wolfs anmeldelse af opholdet.
Også dommeren fra Randers, Eva
Skov, kan varmt anbefale at arbejde
i Grønland, især hvis man er glad for
naturen og ønsker lidt afveksling i sit
arbejdsliv.
”Vi har haft et meget fint samarbejde
med de grønlandske domsmænd, som
alle er tosprogede, og det har været
spændende at høre om deres arbejde,
familie og fritidsinteresser under vores
mange pauser. Hertil er der et godt socialt
sammenhold mellem de udstationerede,
og vi har ofte været ude at spise sammen
eller til private sammenkomster. Der er
både fitnesscenter, løbeklub og svømme­
hal, og naturen ligger tæt på. I byen er der
også kulturhuset, forskellige museer og
kolonihavnen med de gamle bygninger fra
kolonitiden. Man behøver aldrig at kede
sig, selvom man er langt hjemmefra,”
fortæller Eva Skov.
RETTEN RUNDT # 19 21
DERFOR
UDSÆTTES
STRAFFESAGER
Sygdom, manglende forkyndelse eller tiltalte og vidner, der ikke dukker op til et retsmøde. Det er de
tre hyppigste grunde til, at et retsmøde i en straffesag bliver udsat til senere, viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Domstole.
Af presseansvarlig Kristine Racina
Der er rigtig mange brikker, der skal falde på plads, for at en
straffesag gennemføres i retten som planlagt. Derfor er der også
rigtig mange forskellige grunde til, at et retsmøde i en straffesag
bliver aflyst og udsat til et senere tidspunkt. Det viser tallene fra
en ny landsdækkende undersøgelse, som by- og landsretter har
gennemført om årsager til forsinkede straffesager.
Lovligt forfald
Undersøgelsen er baseret på 1.415 udsatte eller omberammede
straffesager ved by- og landsretter i en periode på fem uger i
efteråret 2014. Den viser, at sygdom og andet lovligt forfald er
den hyppigste årsag til udsættelse - ca. 19 procent af de aflyste
retsmøder. Næsten lige så mange sager bliver udsat på grund
af manglende forkyndelse - den officielle besked til den tiltalte
eller et vidne om, at velkommende skal møde op i retten. Og ca.
15 procent af straffesager blev forsinket, fordi den tiltalte eller
vidner ikke dukkede op til det retsmøde, de var indkaldt til. Lov­
ligt forfald, manglende forkyndelse og udeblivelser er dermed de
hyppigste årsager til forsinkelse af straffesager.
”Ved Danmarks Domstole arbejder vi for ret og retfærdighed
ved at træffe de rigtige afgørelser i rette tid. Resultaterne skal
vise os, om vi kan gøre noget mere for at leve op til vores mål for
2013-2018 om blandt andet korte sagsbehandlingstider,” siger
Charlotte Münter, direktør i Domstolsstyrelsen.
”Vi kan konstatere, at der ikke er en enkeltstående begrund­
else, som kan forklare, at straffesager må udsættes eller
omberammes. Det ville have været lettere at gå til. Men det er
også et tegn på, at vi i forvejen gør meget for, at straffesager ikke
forsinkes,” siger Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør i Domstols­
styrelsen, og fortsætter:
22 RETTEN RUNDT # 19
”Vi kan ikke undgå, at nogle retsmøder bliver aflyst. Og
undersøgelsen peger ikke entydigt på en simpel løsning. Så på
mange måder er det det lange seje træk. Vi vil se både lokalt og i
fællesskab, om vi kan finde tiltag, der kan sikre, at flere straffe­
sager gennemføres til tiden.”
Forsvarerskifte og yderligere efterforskning
En straffesag kan blive forsinket, fordi den tiltalte vælger at
skifte forsvarer.
”Vi kan ikke undgå, at nogle retsmøder bliver
aflyst. Og undersøgelsen peger ikke entydigt på
en simpel løsning.”
Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen
”Det kan ikke undgås. Det frie forsvarervalg er en væsentlig
del af den tiltaltes rettigheder. Men det er klart i vores interesse,
at ønsket om en anden forsvarer bliver meddelt tidligt og ikke
meget tæt på datoen for retsmødet. For så skal retterne i gang
helt forfra med at reservere tider i dommerens, anklagerens og
forsvarers kalendere, ” forklarer Merethe Eckhardt.
Undersøgelsen viser også, at der af og til kan være behov for
at finde en ny dato til et planlagt retsmøde, når politiet undervejs
finder ud af, at der er behov for yderligere efterforskning.
Bedre muligheder for at indkalde til retsmødet
Retterne kan i samarbejde med den lokale anklagemyndighed
GRUNDE TIL UDSÆTTELSE
ELLER AFLYSNING
AF STRAFFESAGER
Manglende forkyndelse for tiltalte
eller et vidne
19%
Sygdom og
andet lovligt
forfald
19%
De resterende udsatte eller omberammede sager skyldes
en god blanding af forskellige årsager, som fx forkert
tidsskøn, mangel på mentalerklæring eller personundersø­
gelse, manglende anholdelse af den tiltalte mm.
Forsvarerskifte
Den tiltalte
eller et vidne
er udeblevet
Behov for yderligere
bevisførelse eller
efterforskning
8%
15%
10%
og politiet blive bedre til at give den tiltalte eller et vidne besked
om at møde op i retten. Manglende forkyndelse, som det kaldes
i domstolenes verden, har nemlig været årsag til en udsat straf­
fesag i alt 264 gange i den periode, hvor sagerne blev optalt. Det
afhænger af sagstypen, om det er retten eller anklagemyndighe­
den, der sørger for at forkynde for tiltalte og vidner, men fælles
er, at det kan være svært at finde fysisk frem til folk – især dem,
der ikke vil findes.
”Erfaringerne viser, at retterne allerede er kommet godt
i gang med at indkalde den tiltalte og vidner via telefon frem
for, at en stævningsmand kører ud og personligt overrækker en
indkaldelse. Derudover ser domstolene frem til en ny mulighed
for at indkalde til retsmøder digitalt via e-boks, som er på vej,”
fortæller Merethe Eckhardt.
”Jeg håber, at de nye muligheder for forkyndelse vil gøre det
nemmere for både domstolene og andre myndigheder at med­
dele den tiltalte eller et vidne, at de skal møde op i retten på et
bestemt tidspunkt,” siger Merethe Eckhardt.
Vidner udebliver oftere end tiltalte
Den tredje hyppigste årsag til udsatte eller omberammede straf­
fesager er udeblivelser. Overraskende nok har det vist sig, at det
faktisk er vidner – og ikke den tiltalte – der ikke dukker op til det
indkaldte retsmøde.
”Det er vi nysgerrige efter at undersøge nærmere. Vi må
finde ud af, om det skyldes en forglemmelse, eller om der er
andre grunde til det,” siger Merethe Eckhardt.
FAKTA:
• Alle by- og landsretter samt Grønlands Landsret
har registreret årsager til udsatte eller aflyste
straffesag­er i september og oktober 2014.
• Hvert år gennemføres der omkring 175.000 straffe­
sager ved by- og landsretter.
• Deltagelse i begravelse, sygdom eller en udenlands­
rejse, som er bestilt før man har modtaget indkald­
else, vurderes som regel som lovligt forfald. Det er
dog retten, der afgør, om du er lovligt forhindret i at
møde i retten.
RETTEN RUNDT # 19 23
I en domsmandssag i byretten deltager en juridisk dommer og to domsmænd. I landsretten deltager tre juridiske dommere og tre domsmænd.
NOGLE SAGER ER FOR
KOMPLICEREDE TIL
LÆGDOMMERE
Nogle sager er så komplicerede, at det kræver særlig faglig indsigt at dømme. Det synspunkt har været fremme i kølvandet på en række store økonomiske sager, men modsiges af tilhængere af lægdommersystemet, som hævder, at enhver sag skal kunne forstås af alle.
Af journalist Troels Rasmussen
Domsmænd og nævninge er med til at sikre, at et bredt udsnit
af befolkningen tager del i det store ansvar, det er at dømme i
straffesager. Lægdommersystemet er et hæderkronet element i
det danske retssystem, og netop nu er landets kommuner ved at
forberede udvælgelsen af de omkring 10.000 danskere, der skal
fungere som lægdommere ved retterne i de næste fire år.
Krav om faglig indsigt
Selv om lægdommerinstitutionen generelt vurderes højt, har der
i forbindelse med de store sager i kølvandet på de mange bank­
24 RETTEN RUNDT # 19
krak i forbindelse med finanskrisen været rejst tvivl om lægdom­
mernes mulighed for at bedømme sager af så stor kompleksitet.
Således siger videnskabelig assistent ved Syddansk Universitet
Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen:
”Jeg er tilhænger af lægdommernes medvirken i det danske
retssystem. De sikrer, at den almindelige opfattelse af, hvad der
er strafværdigt, og hvad der er under mindstemål, kommer med i
retsplejen. Samtidig er lægdommernes medvirken en yderlig­ere
sikkerhed for, at magthaverne ikke kan benytte retten til at forfølge
politiske modstandere, som vi ser det nogle steder i verden.”
Domsmænd og nævninge er almindelige borgere, der dømmer sammen med de juridiske dommere i straffesager.
”Men når det er sagt, så kan lægdommernes medvirken i
komplicerede sager være problematisk. Det kan være sager om
økonomiske forhold, skattesager eller tekniske krævende sager
om forsikring. I sådanne sager kræves der en faglig indsigt, som
vi ikke kan forvente af lægdommere.”
”Drejer det sig for eksempel om komplicerede bankforret­
ninger, vil den tiltalte måske være utryg ved, om en håndværker
eller en kontoransat kan sætte sig tiltrækkeligt kvalificeret ind
i sagen. Sidder der tilfældigvis to pensionerede revisorer som
domsmænd, stiller sagen sig måske anderledes, men det kan
man jo ikke vide på forhånd. De juridiske dommere er naturligvis
heller ikke eksperter inden for ethvert område, men den tiltalte
kan stole på, at de er vant til at sætte sig ind i kompliceret mate­
riale – at de har et højere abstraktionsniveau.”
Fravalg af domsmænd
Henning Bang Fuglesang Madsen Sørensen tror ikke, at der
sidder mange uskyldigt dømte rundt i landet på grund af den ord­
ning, vi kender i dag:
”Der er ankemuligheder og Den Særlige Klageret til at tage
sig af det. Men en dom skal ikke alene have det rigtige resultat,
processen skal også opleves som fair af den tiltalte, der selvføl­
gelig altid vil være ked af at blive dømt. Hvis han samtidig føler,
at retten ikke har været i stand til at forstå hans forklaring, så er
det i mine øjne et problem. Mit forslag går derfor ud på, at den
tiltalte skal kunne vælge at få sin sag bedømt uden medvirken af
lægdommere, men i stedet af tre juridiske dommere, ligesom en
tiltalt i dag kan fravælge nævninge og i stedet bede om, at sagen
skal for en domsmandsret. Det kunne også være en mulighed
med fagkyndige dommere, men problemet er her, at Danmark
er et lille land. Forestiller man sig for eksempel, at sagen om
OW. Bunker kommer for retten, tror jeg det være svært at finde
eksperter, der ikke på den ene eller anden måde har haft kontakt
med de implicerede,” siger Henning Bang Fuglesang Madsen
Sørensen.
”Den tiltalte skal kunne vælge at få sin sag
bedømt uden medvirken af lægdommere, men i
stedet af tre juridiske dommere.”
Henning Bang Fuglesang Madsen Sørensen, videnskabelig assistent, SDU
Når vi straffer, skal alle forstå hvorfor
For Christian Lundblad, præsident i Retten i Ålborg, er netop
hensynet til den tiltalte et af de vigtigste argumenter for også at
bruge lægdommere i komplicerede sager.
”Fagkyndige dommere kender vi fra civile sager, men når der
er tale om straffesager, er lægdommerne vigtige. Når vi som
samfund beslutter os for at straffe en borger, er det afgørende,
at alle kan forstå dommen. Det stiller krav til anklagemyndighed­
en om at fremlægge sagen på en umiddelbar forståelig måde, og
det stiller krav til forsvaret om at bidrage med forståelige argu­
menter imod anklagen. Jeg ser det som en ekstra retsgaranti for
den tiltalte – og sikring af reel åbenhed ved domstolene.”
RETTEN RUNDT # 19 25
Christian Lundblad peger på, at økonomiske sager ikke er de
eneste, der stiller store krav til lægdommere:
”Drabs-, volds- og sædelighedssager kan indeholde medi­
cinsk faglige oplysninger, som lægdommerne og de juridiske
dommere skal være i stand til at fortolke på den rigtige måde.
Sager om smugling kan også have mange komplicerede detaljer,
og sådan kan alle sager være vanskelige. Men jeg må sige, at
voteringen sammen med lægdommerne er en af de største
glæder, jeg har i mit arbejde. Jeg er imponeret over den alvor og
engagement, de lægger for dagen, når en sag skal afgøres. Jeg
plejer at sige til lægdommerne, at de er retsfølelsen i egen høje
person.”
Endelig er der også hensynet til offentlighed i retsplejen,
mener Christian Lundblad:
”Det skal principielt være sådan, at en borger skal kunne
komme ind fra gaden og følge med i rettens arbejde. Hvis der
sidder tre juridiske dommere, en anklager og en forsvarer, der
argumenterer på ekspertniveau, så er det en lukket fest, og det
ikke meningen.”
Sagkyndige dommere
Preben Bang Henriksen er medlem af retsudvalget for Venstre.
Han har en lang karriere som advokat med speciale i økonomiske
sager og er desuden bestyrelsesmedlem i flere erhvervsvirksom­
heder. Også han er som udgangspunkt glad for lægdommerinsti­
tutionen:
”Det er et gode for det danske retssystem. Det er fornuftigt,
at den almindelige opfattelse af lov og ret har sin plads ved
domstolene. Det er der ingen grund til at ændre på.”
”Men i dagens virkelighed i Danmark er der sager, hvor
lægdommerne kommer til kort. Det gælder for eksempel i kom­
plicerede skattesager, selskabstømmersager eller i nogle af de
banksager, vi har set i de seneste år.”
”Her kan forholdene væres så specielle og komplekse, at det
kræver stor ekspertise at forstå dem til bunds. Derfor synes jeg,
vi kunne indføre det system, vi allerede kender fra søretten med
sagkyndige dommere. Så kunne retten bestå af en retsformand
– en dommer som i dag – og to sagkyndige dommere. Det kunne
være statsautoriserede revisorer. Man kunne også forestille sig
et system, hvor dommeren havde en sagkyndig tilknyttet, en
slags sagkyndigt vidne.”
Sort snak
Formanden for Folketingets Retsudvalg Karina Lorentzen Dehn­
hardt, der er valgt for SF, er ikke enig:
”Det er klart, at det må være udfordrende at være doms­
mand, når sagerne er komplicerede. Men vi har offentlighed i
retsplejen, og derfor skulle man hellere øve sig i at gøre svært
tilgængelige sager forståelige for helt almindelige mennesker.
Det, tror jeg, vil gavne borgeren og dermed udbygge tilliden til
retssystemet. Derfor for synes jeg, det er den vej, vi skal gå, i
stedet for at gøre op med et ellers velfungerende system,” siger
Karina Lorentzen Dehnhardt.
26 RETTEN RUNDT # 19
Samme linje er forsvarsadvokat med speciale i sager om
netop økonomiske forhold Anders Németh inde på.
”Hvis en tiltalt føler, at han ikke bliver forstået, så kan
grunden jo være, at det er sort snak, han kommer med. Så også
for de indviklede sager gælder princippet om, at det, der ikke kan
forklares, heller ikke kan forsvares.”
Anders Németh fremhæver, at han aldrig været ude for,
at lægdommerne ikke kunne forstå hans og/eller den tiltaltes
argumenter:
”At de så ikke altid er enige i vores udlægning af sagen, det er
et andet spørgsmål. Jeg er en stor tilhænger af lægdommeres
medvirken i det danske retssystem, også når det gælder kompli­
cerede økonomiske sager. Man kan næsten sige, at jo mere kom­
pliceret sagen er, jo vigtigere er det, at anklagemyndigheden kan
fremlægge og forklare sagen, så alle kan forstå den. Argumentet
om, at tre juridiske dommere bedre kan sætte sig ind i komplice­
ret stof, er jeg ikke enig i. Jeg har aldrig set videnskabeligt belæg
for, at jurister skulle være mere intelligente end andre.”
”Man kan næsten sige, at jo mere kompliceret
sagen er, jo vigtigere er det, at anklagemyndigheden kan fremlægge og forklare sagen, så alle kan
forstå den.”
Anders Németh, forsvarsadvokat
Forfejlet kritik
Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjöberg,
mener, at kritikken af lægdommerssystemet er forfejlet:
”Den fremføres ofte af folk, der ikke selv har erfaring med
den måde, en votering foregår på. Selvfølgelig kan en lægdom­
mer være i tvivl om, hvad der er op og ned i en sag, når anklager
og forsvarer hver har fremført modsatte synspunkter. Men ved
retsformandens efterfølgende gennemgang af sagen drøftes det,
hvad der for eksempel helt objektivt kan lægges til grund, for
eksempel en erklæring fra en skadestue i en voldssag, doku­
mentbeviser og andet, og man drøfter under retsformandens
ledelse, om der er ført bevis for de elementer, der er beskrevet i
anklageskriftet.”
”Det kan da være svært at gennemskue en kompliceret
økonomisk straffesag for en lægdommer, men det kan det også
være for en juridisk dommer. Vi er generalister. Alt skal kunne
forklares, og en dygtig anklager eller forsvarer skal kunne gen­
nemgå en sag, så vi alle kan forstå den. Hertil kommer, at både
anklager og forsvarer kan indkalde ekspertvidner eller indhente
responsa fra revisorer, så vi får et billede af, om der er tale sæd­
vanlig praksis inden for et givent område. Retsformanden sørger
for, at også lægdommerne er på omgangshøjde og forstår sagen
undervejs. Det er min erfaring, at lægdommerne er rigtig godt
med,” siger Mikael Sjöberg.
Retsformanden, som leder retsmødet, er altid en juridisk dommer.
”Vi gør meget ud af, at det kun er det, der kommer frem i
retten, der må ligge til grund for den endelige dom. Lægdom­
merne hverken kan eller skal sætte sig ind i sagerne på forhånd.
De kender først sagen, når de møder i retten, hvor retsformanden
gennemgår sagens personer for at sikre sig, at lægdommerne
ikke er inhabile.”
Mikael Sjöberg gør opmærksom på, at lægdommerne gene­
relt er en fast bestanddel af det danske retssystem, både fordi
det står i grundloven, og det giver en god folkelig legitimitet.
”Der findes lande, Holland for eksempel, hvor man ikke har
lægdommere, men jeg foretrækker så afgjort det danske system.
Vi adskiller os også fra USA og England ved, at voteringen sker i
samarbejde mellem de juridiske dommere og lægdommerne. Og
det er en vigtig pointe. Det er mit bestemte indtryk, at lægdom­
merne deltager aktivt i de samtaler, der går forud for dommen.
Hvis der en sjælden gang er en lægdommer, der ikke er helt med,
er det retsformandens pligt at sørge for, at også denne får givet
sin mening til kende, for det er her i samtalen og meningsudveks­
lingen, vi sammen finder frem til den rette dom,” siger Mikael
Sjöberg.
RETTEN RUNDT # 19 27
UDVIKLING OG
KENDSKAB SKAL
STYRKE TILLIDEN
Danmarks Domstole har europæisk rekord i tillid. Det er et meget stort skulderklap, der forpligter.
Af presseansvarlig Kristine Racina
Ingen andre domstole blandt 23 lande i Europa nyder større
tillid fra deres befolkning end de danske. Det gælder både den
generelle tillid og tilliden til, at domstolene behandler alle lige.
Det viser en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor,
offentliggjort i november 2014.
Domstolene i Danmark indtager nemlig overbevisende før­
stepladsen med en gennemsnitlig tillids-score på 7,7, på en skala
fra 0 til 10, hvor 0 betyder ‘ingen tillid til retssystemet overhove­
det’ og 10 svarer til ‘fuld tillid’. Danmark overhaler således både
Norge og Finland på henholdsvis anden og tredjepladsen, samt
placerer sig et godt stykke over den europæiske gennemsnits­
score på 5,0.
”Det er godt, at befolkningen vurderer os som
nogen, der er fair overfor alle. For det er en
meget væsentlig del af domstolenes rolle som
den tredje statsmagt at sikre lighed for loven og
beskytte den enkelte mod magtmisbrug.”
Charlotte Münter, direktør i Domstolsstyrelsen
Befolkningen giver en stor anerkendelse af Danmarks
Domstoles arbejde. Det skal vi være stolte af - og det forpligter,
mener Charlotte Münter, direktør i Domstolsstyrelsen:
”Befolkningen opfatter os som en organisation, der både er
retfærdig og til at stole på. Det er et meget stort skulderklap
28 RETTEN RUNDT # 19
til os og anerkendelse af vores indsats for at træffe de rigtige
afgørelser i rette tid. Og det forpligter domstolene til løbende at
udvikle sig i arbejdet for ret og retfærdighed for også fremover at
gøre sig fortjent til befolkningens tillid.”
Udover spørgsmålet om den generelle tillid til retssystemet
bliver den danske befolkning i undersøgelsen også spurgt om,
hvorvidt de mener, at domstolene i deres land behandler alle
ens. Her ligger danskernes tillid til deres domstole ligeledes i den
absolutte top på ranglisten foran de andre nordiske lande som
Norge, Sverige og Finland.
”Det er godt, at befolkningen vurderer os som nogen, der er
fair overfor alle. For det er en meget væsentlig del af domstole­
nes rolle som den tredje statsmagt at sikre lighed for loven og
beskytte den enkelte mod magtmisbrug,” siger Charlotte Münter.
Største tillid i 10 år
Undersøgelsen er blevet gennemført hvert andet år siden 2002.
Selv om deltagerne i spørgeskamundersøgelsen hvert år stilles
en del nye spørgsmål, er spørgsmålene om tillid til retssystemet
altid til stede. Derfor er det muligt at sammenligne, hvordan til­
liden til domstolene har udviklet sig over de sidste ti år.
Samlet set er den generelle tillid til retssystemet steget,
siden den første undersøgelse blev foretaget i 2002. Hvor den
gennemsnitlige tillids-score lå på 7,1 i 2002, er den steget til 7,7
i 2012.
Samtidig er det værd at bemærke, at ifølge rapporten ople­
vede befolkningens tillid til domstolene et dyk fra 2006 til 2008.
Siden er tilliden dog langsomt steget igen.
og retternes opgaver generelt, så også de borgere, der aldrig
kommer i nærheden af en retssal eller fogedrettens kontor, får
indsigt i, hvordan retssystemet fungerer, hvordan vi sikrer de
rigtige afgørelser i rette tid af høj kvalitet, og hvilke rammer der
ligger til grund for dette.
”Vi kan blandt andet gøre dette ved at gå i dialog med befolk­
ningen til Folkemødet på Bornholm, åbne retterne på Kulturnat­
ten og samarbejde med skoler og gymnasier om undervisning i
det danske retssystem.”
Og vi kan blive bedre til at fortælle om domstolenes daglige
arbejde og de mange udviklingsprojekter i offentligheden. Det
gælder både, når journalister henvender sig til os med konkrete
spørgsmål, og når vi selv har opnået resultater eller sat et nyt
projekt i søen, vi kan være stolte af. For det er stadig medier som
tv, de etablerede mediehuses hjemmesider samt papiraviser,
som er de foretrukne nyhedsmedier og kilden til viden om sam­
fundet i befolkningen.
”Domstolenes kerneopgave er at afgøre tvister og træffe de
rigtige afgørelser. Men vi skal også aktivt oplyse befolkningen om
vores rolle i samfundet og det arbejde, vi udfører. På denne måde
sikrer vi, at danskerne både har domstole, de kan stole på, og at
de ved det,” siger Charlotte Münter.
Den gennemsnitlige tillid til retssystemet
på en skala fra 0 til 10, nordiske lande 2002-2012.
Den gennemsnitlige score (fra 0 - ’ingen tillid
overhovedet’ – til 10 – ’fuld tillid’ i de forskellige lande
på spørgsmål om en tillid til retssystem, ESS 2012.
10
10
9
9
8
8
7
7
6
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
2002
2004
Danmark
2006
Norge
2008
2010
Sverige
2012
Finland
Bulgarien
Kosovo
Slovenien
Slovakiet
Portugal
Rusland
Polen
Spanien
Tjekkiet
Cypern
Belgien
Estland
GENNEMSNIT
Irland
Storbritannien
Israel
Island
Tyskland
Holland
Sverige
Schweiz
Finland
Norge
Danmark
”Vi må aldrig tage befolkningens tillid for givet. Tværtimod. Vi
skal være åbne og lydhøre og behandle alle med respekt. Vi skal
også fortælle danskerne, hvordan vores uafhængighed og rolle
som den tredje statsmagt i samfundet skaber rammerne for det
daglige arbejde ved retterne. Både for at øge kendskabet til vores
arbejde generelt, men også for at styrke tilliden til domstolenes
beslutninger og forståelsen for vores domme og afgørelser,”
siger Charlotte Münter.
Udvikling, kendskab og tidssvarende kommunikation
Befolkningens tillid til domstolene er grundlæggende for vores
legitimitet i samfundet, og den skal vi holde fast i, mener Char­
lotte Münter.
”Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi skal i stedet sørge for at
udvikle os i takt med samfundet og være lydhøre over for borger­
nes behov, hvad enten det handler om at løse flere sager digitalt,
tilbyde mere fleksible betalingsmetoder for retsafgifter eller
skrive domme i et mere letforståeligt sprog. Så både almindelige
og professionelle brugere, der er i kontakt med domstolene,
ikke kun opfatter os som en organisation, der arbejder for ret og
retfærdighed, men også som en organisation, der gør det på en
tidssvarende måde.”
Samtidig er det også vigtigt, at domstolene løbende arbejder
med at udbrede kendskabet til både vores rolle i samfundet
RETTEN RUNDT # 19 29
DOMMERFORENINGEN
ER KLAR MED ETISKE
RETNINGSLINJER
På generalforsamlingen den 24. oktober 2014 vedtog Dommerforeningen et sæt etiske principper for
dommere, som kan bidrage til at bevare en høj grad af tillid til domstolene i befolkningen.
Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen
Europarådets Ministerkomite vedtog den 17. november 2010 en
rekommandation om dommeres uafhængighed, effektivitet og
ansvar. Af rekommandationen fremgår det, at dommere i deres
aktiviteter skal vejledes af etiske principper for professionel
fremtræden. Principperne skal nedfældes i etiske retningslinjer,
som kan øge offentlighedens tillid til dommere og domstolene.
I Danmark lægger vi stor vægt på, at domstolene har et godt
omdømme og befolkningens tillid, og i lyset af Europarådets
rekommandation nedsatte Dommerforeningen derfor et Etikud­
valg, som skulle overveje, hvad rekommandationen indebærer
for danske dommere.
”I Dommerforeningen mente vi, at retningslinjerne vil have
størst gennemslagskraft og troværdighed, hvis de kommer fra
dommerne selv. Derfor bør de ikke komme fra Justitsministeriet
eller fra Domstolsstyrelsen,” siger formand for Dommerforenin­
gen Mikael Sjöberg.
Kodeks for det gældende
I Danmark er domstolenes og dommernes forhold først og
fremmest reguleret i grundlovens § 61- § 65 og i retsplejeloven,
der blandt andet inde­holder regler om, hvornår en dommer på
grund af interessekonflikt ikke må dømme i en sag. Dommernes
forhold er også beskrevet i anden lovgivning, herunder tjene­
stemandslovens § 10, hvorefter en dommer samvittighedsfuldt
skal overholde de regler, der gælder for stillingen, og såvel i som
uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som
stillingen kræver. Endvidere indeholder straffeloven regler om
tavshedspligt, ligesom det efter straffelovens § 144 er forbudt
for en dommer uberettiget at mod­tage gaver eller andre fordele.
”De etiske retningslinjer for dommere er ikke nye love eller
regler, men et supplement til lovgivningens almindelige regler
for domstolenes og dommeres forhold. Man kan derfor sige, at
retningslinjerne er en kodificering af de vigtigste af de uskrevne
regler, vi har udviklet og rettet os efter i mange år, men som ikke
tidligere har været eksplicit beskrevet,” forklarer Mikael Sjöberg.
30 RETTEN RUNDT # 19
Inspiration fra kolleger og udland
Etikudvalget, som bestod af Sanne Bager, Anni Højmark, Ulla
Ingerslev, John Larsen, Anne Rode, Christian Lundblad og Ole
Græsbøll Olesen (for­mand), holdt i alt ni møder. En del af tiden
blev brugt på at forberede og evaluere et spor på Domstols­
akademiet om dommeretik, som udvalget afholdt to gange i 2013.
”Man kan sige, at retningslinjerne er en kodificering af de vigtigste af de uskrevne regler, vi har
udviklet og rettet os efter i mange år, men som
ikke tidligere har været eksplicit beskrevet.”
Mikael Sjöberg, formand i Dommerforeningen
”Formålet var at skabe debat og få drøftet nogle af de dilem­
maer og etiske spørgsmål, som dommere møder i deres arbejde,
så udvalget kunne blive inspi­reret i sit arbejde med et udkast til
etiske principper,” siger Mikael Sjöberg.
Udvalget inddrog også etiske principper for dommeradfærd fra
Norge, den svenske udredning om god dommeradfærd og etiske
principper for dommere fra Finland som inspiration til udarbej­
delse af principper for den danske dommerstand. Desuden var ud­
valget opmærksom på de bemærkninger, der fremgår af GRECOs
evalueringsrapport af 28. marts 2014 vedrørende Danmark.
Anbefaling fra GRECO
GRECO – Group of States Against Corruption - er en organisation
under Europarådet, som overvåger, at de 49 frivillige medlems­
stater overholder organisationens standarder for anti-korruption.
GRECO besøgte Danmark i efteråret 2013 som led i den 4. eva­
lueringsrunde, hvor temaet denne gang var forebyggelse af kor­
ruption blandt parlamentsmedlemmer, dommere og anklagere.
Delegationen fra GRECO, der bestod af embedsmænd fra
forskellige medlemslande, talte med repræsentanter for næsten
RETTEN RUNDT # 19 31
alle dele af Danmarks Domstole. De ville høre nærmere om,
hvad vi i Danmark gør for at forhindre korruption ved blandt
andet domstolene.
”De var blandt andet meget interesserede i vores kultur
omkring gaver til offentlig ansatte og til dommere. Vi fortalte, at
det i Danmark vil være uhørt, hvis der gives gaver i forbindelse
med en konkret sag, ligesom vi svarede på en hel del spørgsmål
om reglerne for dommernes bibeskæftigelse og forklarede bag­
grunden for Domstolsstyrelsens oprettelse og principperne for
sagsfordeling i retterne. Alt sammen tiltag, der blandt andet har
til hensigt at sikre dommernes uafhængighed,” fortæller udvik­
lingsdirektør i Domstolsstyrelsen, Merethe Eckhardt.
Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen svarede desuden
skriftligt på en lang række spørgsmål om domstolssystemet,
som GRECO havde fremsendt forud for besøget.
”Rapporten fra GRECO indeholder i forhold til domstolene
kun en enkelt anbefaling om, at der bør udarbejdes etiske ret­
ningslinjer for dommere, og det arbejde var Etikudvalget allerede
i gang med,” siger Merethe Eckhardt.
Færdige i god tid
Danmark skal inden den 30. september 2015 indgive en rapport
til GRECO om de foranstaltninger, der sket for at imødekomme
anbefalingerne på de forskellige områder i rapporten, men det
får dommerne ikke nogen problemer med at nå.
I marts 2014 fremlagde Etikudvalget et udkast til etiske
principper for dommere for Dommerforeningens bestyrelse.
Bestyrelsen behandlede udkastet på sine møder den 26. marts
og 23. april 2014 og tiltrådte herefter forslaget blot med enkelte
forslag til ændringer.
Siden er de etiske retningslinjer blevet introduceret til dom­
mermøderne for henholdsvis Østre og Vestre Landsretskreds i
maj 2014, hvorefter Dommerforeningens medlemmer har haft
retningslinjerne i høring henover sommeren.
De indkomne høringssvar er herefter blevet drøftet i besty­
relsen og indarbejdet i retningslinjerne, som blev vedtaget på
foreningens generalforsamling den 24. oktober 2014.
ETISKE PRINCIPPER FOR DOMMERE
Uafhængighed, upartiskhed og integritet
1. En dommer skal alene rette sig efter loven og udøver
dommergerningen uafhængigt af den lovgivende og den
udøvende magt.
En dommer må i sit virke ikke tage hensyn til uvedkommende offentlige og private interesser, herunder af
økonomisk, politisk eller mediemæssig karakter.
2. En dommer skal være og fremstå upartisk og udøve
dommergerningen sådan, at der ikke med rimelighed
kan rejses tvivl om dommerens neutralitet.
3. En dommer skal optræde på en måde, som er egnet til
at bevare den almindelige tillid til domstolene og dommeres anseelse, og sådan, at der er sammenhæng mellem domstolenes værdier og dommerens handlinger.
6. En dommer skal - udover at overholde sin tavshedspligt - udvise den fornødne diskretion om forhold, som
dommeren får kendskab til i sit virke.
Kvalitet
7. En dommer skal løse opgaverne med den højst mulige
kvalitet ved at behandle sagerne med den faglighed,
grundighed og effektivitet, som sagerne og hensynet til
parterne kræver.
8. En dommer skal vedligeholde og udvikle sine faglige
kompetencer for at kunne løse sine opgaver med den
højst mulige kvalitet.
Åbenhed
9. En dommer skal være åben og lydhør over for offentlighedens interesse i at gøre sig bekendt med rettens
arbejde.
4. En dommer har som enhver anden de grundlovssikrede
rettigheder, herunder ytringsfrihed og organisationsfrihed. Dommeren skal ved udøvelsen af sine rettigheder
være opmærksom på domstolenes og dommerens
særlige rolle i samfundet.
Ansvarlighed
10.En dommer skal udvise ansvarlighed for rettens og
domstolenes forhold, herunder i samarbejdet med
andre dommere.
Respektfuld behandling og diskretion
5. En dommer skal behandle alle ordentligt og med respekt og skal have forståelse for forskellighed.
Disse etiske principper tages løbende op til drøftelse og
eventuel revision, herunder i lyset af samfundsudviklingen
og Danmarks internationale forpligtelser.
32 RETTEN RUNDT # 19
DIGITALISERING
OG IT
MASSER AF DIGITALE
LØSNINGER PÅ VEJ
2015 bliver året, hvor flere af de store digitale projekter rykker fra skrivebordet til teknikrummet,
hvor løsningerne skal udvikles. Det betyder, at Domstolsstyrelsen vil indgå kontrakter med leverandører om udviklings- og testforløb. Det betyder også, at der vil være en del kommunikation fra projekt­
erne til retterne som forberedelse til implementeringen. Kommunikationen vil ske via Intra, Retten
Rundt og til diverse fora, herunder tovholdermøder, arbejdsgruppemøder og ledelsesforum.
Civilprojektet
Projektet ’Den digitale retsproces – civil’
er fortsat det projekt, som trækker mest
på kræfterne både i styrelsen og hos
vores indlånte kollegaer fra retterne. Med
civilprojektet digitaliseres arbejdsgangen
fra ende til anden for både dommere,
sagsbehandlere og professionelle parter.
Projektet resulterer i en kæmpe foran­
dring, som berører størstedelen af medar­
bejderne ved Danmarks Domstole. I 2015
udvikler og tester projektet den digitale
løsning samt forbereder de omfattende
implementeringsaktiviteter, herunder
oplæring og kommunikation.
På andre områder er der også digitale
løsninger på vej.
del. Der er nedsat en styregruppe og en
arbejdsgruppe med repræsentanter fra
retterne, som skal sikre, at IT-løsningen
og arbejdsgangene kommer til at fungere
i praksis.
Datafølgeseddel
’Datafølgeseddelsprojektet’ udvikler
og tester i 2015 en ny og brugervenlig
IT-løsning til digital udveksling af doku­
menter og sagsoplysninger i straffesag­
skæden. Projektet er afledt af et fælles
projekt i straffesagskæden, som forpligter
domstolene, rigspolitiet, anklagemyn­
digheden og Kriminalforsorgen til både
at sende og modtage datafølgesedler på
straffesager. Det betyder, at byretterne
fremover skal sende domme og retsbøger
til anklagemyndigheden på datafølgesed­
Domsdatabase
2015 er også året, hvor domsdatabasen
rykker nærmere. En intern arbejds­
gruppe og en ekstern referencegruppe er
i øjeblikket ved at afklare, hvilke behov
og ønsker der er til en domsdatabase.
Foranalysen afsluttes ved udgangen
af marts, hvorefter Domstolsstyrelsen
begynder at bemande projektet og fast­
lægge, hvordan en domsdatabase skal se
ud - med fokus på at opfylde de vigtigste
behov inden for den økonomiske ramme,
der er givet til projektet.
Digitalt dødsboskifte
I 2015 starter Domstolsstyrelsen et
nyt projekt, som skal levere en simpel
digitalisering af dødsboskifteområdet i
det eksisterende DSI-system. Målet er, at
oprettelsen af nye sager sker delvist auto­
matisk. Det betyder, at sagen oprettes
automatisk med automatisk dataudtræk
fra digitale registre (CPR m.fl.), hvorefter
sagsbehandleren selv udfylder de reste­
rende oplysninger.
Fortsat udbredelse af digitale retsmøder
Projektet ’Digitale retsmøder’ fortsætter i
2015. Der er indsamlet erfaringer om ret­
ternes brug af tablets og AV-udstyr, som
danner baggrund for det videre arbejde.
Allerede nu er mange retter kommet godt
fra start. Projektet vil i 2015 fokusere på
at forbedre IT-værktøjerne, vejlednings­
materiale på Intra samt gennemføre
uddannelse af både jurister, superbrugere
og IT-kontaktpersoner. I 2015 vil Dom­
stolsstyrelsen med de andre myndighe­
der i straffesagskæden fokusere på øget
samarbejde.
RETTEN RUNDT # 19 33
KORT NYT
Redaktionen modtager gerne forslag til ’Kort Nyt’ eller
andre artikler til kommende udgaver af Retten Rundt.
Alle ideer – både store og små – er velkomne.
Send dit forslag eller udkast til en artikel til Marie
Clemmesen på [email protected].
Deadline for ideer til næste nummer af
Retten Rundt er 18. marts 2015.
ØGET SIKKERHED I
RETTERNE
FOGEDRETTER I
FILMPROJEKT
Efter den tragiske episode i Københavns Byret i sep­
tember 2014, hvor to personer blev skudt, undersøgte
domstolene, hvad der kan gøres for at øge sikkerheden
i retterne. Retternes ønsker blev kortlagt og sendt til
Justitsministeriet, som har givet tilladelse til, at ca. 15
mio. kr. af domstolenes opsparing kan anvendes til sik­
kerhedsmæssige tiltag i 2015.
Pengene skal blandt andet bruges til at uddanne
alle de medarbejdere ved retterne, som har borgerkon­
takt, i konflikthåndtering og håndtering af psykisk syge.
Herudover er der afsat et beløb til etablering af en
sikkerhedsorganisation, som skal varetage den overord­
nede sikkerhed ved Danmarks Domstole.
Det højeste prioriterede ønske på retternes liste
over ønsker til øget sikkerhed var imidlertid indførsel af
permanent adgangskontrol ved alle retsbygninger. Det
vil koste omkring 60 mio. kr. om året, hvis retterne skal
ansætte vagter, men det er endnu ikke lykkedes at finde
så stort et ekstra beløb til at indføre fast adgangskon­
trol i retterne.
Fogedretterne i Roskilde og Svendborg har indgået aftale
om et samarbejde med Koncern TV- og Filmproduktion
A/S om at lave en dokumentarserie om borgerens møde
med fogedretten.
Formålet med dokumentarserien er at skildre
borgernes situation, når de møder fogedretten. Optagel­
serne begyndte i november og forventes at blive afsluttet
ved udgangen af maj 2015. Programmerne vil blive vist
på TV2 i løbet af efteråret 2015.
Der bliver optaget ca. seks udsendelser, hvor man
følger de forskellige borgere, både før og efter at de mø­
der i fogedretten. Hovedvægten i udsendelserne vil ligge
på borgernes situation og forudsætter naturligvis, at den
pågældende person har givet sit samtykke.
Fogedretterne sørger for at orientere de borgere, der
bliver indkaldt til møde i fogedretten, om filmprojektet,
og mange af borgerne vil blive spurgt, om de ønsker at
deltage i optagelserne.
Filmholdet er interesseret i alle typer af sager, der
behandles i fogedretten, herunder tvangsauktioner,
udsættelsesforretninger, samværssager og almindelige
fogedsager og pengegæld, udlevering af løsøre m.v.
34 RETTEN RUNDT # 19
DOMSTOLENE HAR
STÆRKT OMDØMME
Domstolene indtager fjerdepladsen i omdømmeun­
dersøgelse blandt de 40 mest synlige offentlige or­
ganisationer og ministerier i Danmark i 2014. Under­
søgelsen placerer Danmarks Domstole i kategorien
af organisationer med et ‘stærkt omdømme’ med en
score på 75,9 ud af 100 mulige. Det er kun overgået
af Politiet med 78,1, Folketingets Ombudsmand med
82,9 og Forbrugerombudsmanden med 83,3.
Undersøgelsen er gennemført af Reputation
Institiute blandt 9.448 danskere, og 103 af dem har
direkte vurderet domstolenes omdømme på forskel­
lige parametre. De 103 respondenter afspejler den
nationale profil af danskere på alder og køn.
NY SPROGPOLITIK
​​
Sprogpolitik
for Danmarks Domstole er netop udkommet
i en ny udgave, som er blevet uddelt til alle medarbejdere
og lagt på domstol.dk under ’Publikationer’.
Sprogpolitikken skal hjælpe medarbejderne med at
skrive i et aktivt og nutidigt sprog, så alle kan forstå vores
tekster, uanset om det er domme, breve eller vejlednin­
ger.
Sprogpolitikken beskriver regler for et godt, aktivt
sprog og de vigtigste regler for tegnsætning. Den inde­
holder desuden en masse praktiske råd om, hvordan man
bygger tekster op, så de er lette at læse.
FÆRRE ANMELDELSER AF VOLD,
MEN STRENGERE STRAFFE
Danskerne anmelder færre voldsforbrydelser, og antallet af
anmeldte voldsforbrydelser er det laveste i 13 år. Det viser en
rapport, som Justitsministeriets Forskningskontor offentlig­
gjorde den 8. december 2014.
Af rapporten fremgår det, at det samlede antal anmeldte af
voldforbrydelser mod privatpersoner i 2013 var på 9.404, hvilket
er det laveste antal i de 13 år, som rapporten dækker. I 2007 var
antallet af anmeldte voldsforbrydelser oppe på 11.635.
Rapporten viser også, at straffene er blevet både længere
og strengere siden 2002, hvor Folketinget forhøjede straffe­
rammerne for vold. For den simple vold er den gennemsnitlige
straflængde vokset fra 69 dage i 2001 til 88 dage i 2013, og for
den alvorlige vold er der sket en vækst fra 188 dage i 2001 til
270 dage i 2013.
Samtidig peges der i rapporten på, at der efter lovændringen
i 2002 hyppigere idømmes ubetingede domme eller betingede
domme med vilkår om samfundstjeneste frem for mindre
strenge straffe.
RETTEN RUNDT # 19 35
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
Telefax 70 10 44 55
36 RETTEN RUNDT # 19