1. No category

DANMARKS DOMSTOLE
ÅRSRAPPORT 2014
DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG
PROCESBEVILLINGSNÆVNET
Hovedkonti på finansloven:
§ 11.41.01 Domstolsstyrelsen (driftsbevilling)
§ 11.41.02 Retterne (driftsbevilling)
§ 11.41.04 Procesbevillingsnævnet (driftsbevilling)
§ 11.41.05 Tinglysning (driftsbevilling)
Marts 2015
Indholdsfortegnelse
1. Påtegning ............................................................................................................................................. 3
2. Beretning ............................................................................................................................................. 4
2.1. Præsentation af Danmarks Domstole ........................................................................................... 4
2.2. Årets faglige resultater ................................................................................................................. 6
2.3. Økonomisk aktivitet ..................................................................................................................... 9
2.4. Årets økonomiske resultat .......................................................................................................... 10
2.5. Opgaver og ressourcer ............................................................................................................... 12
2.6. Målrapportering ......................................................................................................................... 13
2.6.1. Byretterne ............................................................................................................................ 13
2.6.2. Mål og resultater ved landsretterne ..................................................................................... 20
2.6.3. Domstolsstyrelsen ............................................................................................................... 22
2.6.4. Procesbevillingsnævnet ....................................................................................................... 24
2.7. Redegørelse for reservationer .................................................................................................... 26
2.8. Forventninger til det kommende år ............................................................................................ 28
3. Regnskab ........................................................................................................................................... 29
3.1. Resultatopgørelse m.v. ............................................................................................................... 29
3.2. Resultatdisponering .................................................................................................................... 30
3.3. Balance ....................................................................................................................................... 31
3.4. Egenkapitalforklaring................................................................................................................. 33
3.5. Likviditet og låneramme ............................................................................................................ 33
3.6. Opfølgning på lønsumsloft......................................................................................................... 34
3.7. Bevillingsregnskab ..................................................................................................................... 34
3.8. Udgiftsbaserede udgiftskonti ..................................................................................................... 36
4. Bilag .................................................................................................................................................. 38
4.1. Anvendt regnskabspraksis......................................................................................................... 38
4.2. Noter til resultatopgørelsen og balance ...................................................................................... 38
4.3. Forelagte investeringer ............................................................................................................... 40
2
1. Påtegning
Fremlæggelse
Danmarks Domstoles årsrapport 2014 (Retterne, tinglysningen, Domstolsstyrelsen og
Procesbevillingsnævnet) er fremlagt i henhold til § 39, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar
2011 om statens regnskabsvæsen mv.
Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Domstolsstyrelsen, CVR nr. 21-65-95-09,
er ansvarlig for: §§ 11.41.01 (Domstolsstyrelsen), 11.41.02 (retterne), 11.41.04 (Procesbevillingsnævnet) og 11.41.05 (Tinglysningen), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå
Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret 2014.
Påtegning
Det tilkendegives hermed:
1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller
udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er
fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de
midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
København, den 19. marts 2015
København den 19. marts 2015
Charlotte Münter
Jens Peter Christensen
Direktør
Bestyrelsesformand
3
2. Beretning
2.1. Præsentation af Danmarks Domstole
Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og
løser i den forbindelse opgaver med skifteret, fogedret, tinglysning og administration.
De almindelige domstole er Højesteret, de to landsretter, Sø- og Handelsretten, 24 byretter og
Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også Retten på Færøerne, Grønlands Domstole
og Den Særlige Klageret.
Til Danmarks Domstole
Dommerudnævnelsesrådet.
hører
endvidere
Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet
og
Danmarks Domstole hører ressortmæssigt til i Justitsministeriets regi, men adskiller sig som følge af
domstolenes uafhængighed væsentligt fra de øvrige institutioner på Justitsministeriets område.
Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør.
Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold,
herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb samt udvikling og drift af it ved retterne.
Procesbevillingsnævnet, der bevillingsmæssigt og administrativt hører under Domstolsstyrelsen,
forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Fra
2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler ansøgninger om fri proces. Nævnet er
ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet
udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed.
Danmarks Domstole har fire overordnede mål med tilhørende indsatsområder for årene 2013 – 2018.
Digitalisering ved domstolene har væsentlig betydning for alle mål og indsatsområder.
Nedenfor er de fire overordnede mål samt væsentlige fokusområder for disse vist sammen med
visionen og værdierne for domstolene.
VISION FOR DANMARKS DOMSTOLE
Domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige
afgørelser i rette tid – afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. På den måde gør vi os
fortjent til befolkningens tillid og respekt.
4
VÆRDIER FOR DANMARKS DOMSTOLE
Ansvarlighed: Domstolene skal træffe rigtige, velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid.
Vi skal derfor have de nødvendige faglige og menneskelige kompetencer til at løse opgaverne
med højst mulig kvalitet og effektivitet.
Respektfuld behandling: Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for
den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os
forståeligt både i skrift og tale.
Troværdighed: Ved domstolene arbejder vi efter loven og er troværdige. Vi lader os ikke
påvirke af uvedkommende hensyn. Vi er upartiske og neutrale, og vi er bevidste om, at vi til hver
en tid også skal fremstå sådan.
Åbenhed og lydhørhed: Domstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi samarbejder
med hinanden og med vores brugere med respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi
arbejder for, at domstolene som organisation og arbejdsplads udvikler sig tidssvarende.
OVERORDNEDE MÅL FOR DANMARKS DOMSTOLE
1. Korte sagsbehandlingstider bl.a. ved at sætte fokus på at:



øge fleksibilitet og mobilitet i domstolssystemet
effektivisere retsplejen
optimere sagsgangene i samarbejde med brugerne
2. Mere ensartethed i opgaveløsningen bl.a. ved at sætte fokus på at:



kortlægge retternes forskellighed på udvalgte områder
udarbejde fælles standarder og rutiner på områder, hvor det er vigtigt for brugerne
etablere gode rammer for vidensudveksling
3. Tidssvarende kommunikation bl.a. ved at sætte fokus på at:



udbrede kendskabet til domstolenes rolle og arbejdsopgaver
fortælle om domstolenes afgørelser
sikre tidssvarende og forståelige breve og afgørelser
4. Fortsat være en attraktiv offentlig arbejdsplads bl.a. ved at sætte fokus på at:





sikre kvalificerede ansøgere til alle stillinger
sikre dygtige og kompetente ledere
arbejde for udvikling, udfordringer og ansvar til den enkelte medarbejder
arbejde for høj medarbejdertilfredshed
udbrede kendskabet til domstolene som arbejdsplads
På domstolenes hjemmeside www.domstol.dk findes flere oplysninger om domstolenes mål og
værdier samt organisation og opgaver.
5
2.2. Årets faglige resultater
Det er vurderingen, at Danmarks Domstole har opnået et samlet set tilfredsstillende resultat i 2014. I
det følgende nævnes nogle af de vigtigste faglige resultater i 2014.
I. Resultater vedrørende sagsbehandlingen:

Byretterne har i 2014 nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, idet der dog – navnlig på
straffesags- og fogedsagsområdet - ses visse tegn på stagnation. Samlet set er der modtaget lidt færre
sager i 2014 end i 2013. Antallet af modtagne straffesager er øget som følge af en stigning i antallet af
sager uden domsmænd. Aktiviteten (målt som vægtede sager) er reduceret med ca. tre procent, men et
fald i årsværksforbruget har medført, at der har været en lille stigning i produktiviteten fra 2013 til
2014. Antallet af helt eller delvist opfyldte mål om sagsbehandlingstiden ligger på samme niveau som i
2013, idet 21 ud af i alt 28 mål er helt eller delvist opfyldt. Der er dog et øget antal opfyldte mål og et
fald i antallet af mål, der kun er delvist opfyldt. Der er fortsat betydelig variation i målopfyldelsen ved
de enkelte byretter.

Sø- og Handelsretten har haft en stigning i de modtagne civile sager på mere end 50 pct. Årsagen til
dette er ændrede regler om behandlingen af forbud-/påbudssager samt indførelsen af regler om
konkurskarantæne. Der blev i 2014 afsluttet lidt flere civile 1. instanssager, end der blev modtaget. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile 1. instanssager steg imidlertid i 2014 til ca. 26 måneder.
Der modtages færre insolvensskiftesager end tidligere, men antallet af afsluttede sager ligger fortsat på
et forholdsvis højt niveau.

Landsretterne modtog i 2014 færre civile sager og straffesager. Samtidig afsluttede landsretterne flere
sager, end der blev modtaget inden for de enkelte sagstyper, og dermed er antallet af verserende sager
nedbragt. Landsretterne har haft et fald i aktiviteten på tre pct. Som følge af et nogenlunde uændret
årsværksforbrug er der også et nogenlunde tilsvarende fald i produktiviteten. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid er steget i 2014 for civile 1. instanssager, civile ankesager og nævningesager.
Sagsbehandlingstiden har været nogenlunde stabil for straffeankesager, hvilket vurderes at være et tegn
på, at udviklingen er ved at vende. Der er planlagt en særligt indsats i 2015 og 2016, der har til formål
at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Højesteret modtog i 2014 færre civile ankesager end i 2013. Der har været en markant reduktion i
tilgangen af civile ankesager siden domstolsreformen. Antallet af modtagne straffeankesager har ligget
på nogenlunde samme niveau de sidste tre år. Den gennemsnitlige sagsbehandlingtid for straffeankerne
var 3 - 4 måneder i 2013 og 2014. Det er næsten 3 måneder under niveauet i 2010-2012. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile ankesager med mundtlig hovedforhandling var ca. 20
måneder i 2014, og der har dermed været en markant forbedring på over 8 måneder over de sidste tre
år.

Tinglysningsretten tinglyste knap 1,8 mio. dokumenter i 2014, hvoraf 75 pct. blev lyst automatisk. Af
alle de behandlede sager blev 99,97 pct. behandlet på under 10 arbejdsdage.

Procesbevillingsnævnet har i 2013 og 2014 haft en markant stigning i antallet af ansøgninger om appel,
hvilket er årsagen til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget for denne sagstype.
Produktiviteten er fastholdt på et højt niveau, idet der i 2014 gennemsnitligt blev behandlet 137 sager
pr. årsværk, hvilket ligger højere end de foregående år.

Særligt om de grønlandske kredsretter. Kredsretterne har i 2014 modtaget ca. 15 pct. færre
kriminalsager end i de foregående år. Det skyldes bl.a., at antallet af verserende sager hos
6
anklagemyndigheden er nedbragt til et normalt niveau. Kredsretterne har afsluttet ca. 15 pct. flere
kriminalsager i 2014. Samlet er antallet af verserende sager reduceret fra ca. 6.300 sager i begyndelsen
af 2014 til 3.400 sager ved udgangen af året. Knap 1.500 sager af den samlede reduktion kan dog
tilskrives en overførsel af sager fra kredsretterne til Retten i Grønland. Overbeholdningen af sager er
således reduceret i markant omfang. Det skyldes såvel etableringen af en task force til at bekæmpe
sagsbunker som øget fokus på balance mellem antallet af modtagne og afsluttede sager.
I afsnittet nedenfor under pkt. 2.6 om målrapportering behandles byretterne, landsretterne og
Procesbevillingsnævnet nærmere.
II. Ved udarbejdelse af handlingsplanen for 2014 blev der udvalgt fem fokusområder. Status for
arbejdet med de enkelte fokusområder fremgår nedenfor.

Klar, Parat, Digital (et-årigt fokusområde). Efter gennemførelse af en behovsanalyse blev der i 2.
halvår 2014. kvartal gennemført undervisning i almen it og domstolsspecifik it for omkring 1.700
ansatte ved domstolene. En evaluering efter undervisningsforløbene viser, at langt størstedelen af
deltagerne vurderer, at deres kompetencer til at anvende den domstolsspecifikke it er højnet. Der vil
være en opfølgning på indsatsen i foråret 2015.

Tekstudvalgene (et-årigt fokusområde). Efter en grundig gennemgang er 41.000 koncepter og
tekstbidder reduceret til mindre end 250 tekster fordelt på domme, retsbøger, breve og meddelelser mv.
Herudover er der med henblik på at styrke tekstudvalgene udarbejdet nye kommissorier for disse i
2014. Arbejdet bidrager til fokusområdet den digitale retsproces.

Kvalitet gennem videndeling (to-årigt fokusområde). Der blev i efteråret afholdt en videndelingsdag for
alle retter. Som led i dagen udarbejdede hver ret en handlingsplan for det videre lokale arbejde med
videndeling. Der blev i 2014 nedsat fire arbejdsgrupper for hhv. straffe-, civil-, skifte- og
fogedområdet, som forventes at bidrage til en lang række videndelingstiltag i 2015. Herudover er
videndeling blevet drøftet i en række andre fora, herunder Domstolenes Ledelsesforum. Endvidere har
der været en række konkrete tiltag på domstolenes intranet. Samlet forventes det, at antallet af
videndelingstiltag vil blive øget i løbet af 2015, hvor projektet afsluttes og overgår til drift.

Digitale retsmøder(to-årigt fokusområde). Der er i 2014 arbejdet med en forbedret løsning til brug af
tablets ved afvikling af retsmøder i dokumenttunge straffesager. Samtidig pågår der drøftelser om brug
af tablets i en række andre sager. Der er udviklet et kursus i brug af tablets målrettet dommere, og
kurset uddybes i begyndelsen af 2015. Der er skitseret en indretningsløsning og indkøbt AV-udstyr til
et antal retssale med henblik på, at udstyret kan anvendes i civile sager.

Den digitale retsproces (treårigt fokusområde). Efter beslutning om at gennemføre et udbud om
udvikling af et sagsbehandlingssystem til brug for behandling af civile sager – JFS-Civil - har der i
2014 været fokus på at planlægge og forberede dette udbud. Et led heri har været en tæt involvering af
ansatte fra retterne samt domstolenes eksterne brugere ved bl.a. workshops og høring om projektet. Der
blev prækvalificeret en række leverandører mod slutningen af 2014 med henblik på, at leverandørerne
skulle afgive tilbud i begyndelsen af 2015.
7
III. Andre væsentlige resultater og status for udviklingsaktiviteter mv.:

Domstolsstyrelsens bestyrelse. Der er holdt 6 bestyrelsesmøder i 2014 samt et to-dages seminar for
bestyrelsen. Bestyrelsen bestod i 2014 af følgende personer: Højesteretsdommer Jens Peter Christensen
(formand), kst. landsdommer Susanne Skotte Wied (næstformand), landsdommer Dorte Jensen,
landsdommer Finn Morten Andersen, dommer Susanne Beier Lorenzen, sekretariatschef Ingelise
Jellesen, kontorfuldmægtig Hanne Madsen, kontorfuldmægtig Kate Kengen, advokat Jørgen Holst,
rigsstatistiker Jan Plovsing og professor i strafferet, prodekan Jørn Vestergaard.

Sikkerhed. Som følge af en tragisk skudepisode under et fogedretsmøde i Københavns Byret skete der i
efteråret 2014 en yderligere opprioritering af arbejdet med sikkerhed. Inden da var der allerede udpeget
en sikkerhedskoordinator i Domstolsstyrelsen og afsat midler på budgettet til yderligere
sikkerhedstiltag. Sagen har efterfølgende været drøftet med Justitsministeriet, og i 2015 vil der blive
iværksat en 1-årig ordning med fast adgangskontrol ved fem byretter, ligesom der vil blive gennemført
yderligere sikkerhedstiltag.

Flerårsaftale. Finansloven for 2015 fastlagde domstolenes økonomiske rammer for 2015 til 2018. Det
vurderes at være en rimelig og afbalanceret aftale, der muliggør en fortsat udvikling af domstolene i
den kommende årrække. Aftalen indeholder nye initiativer i form af bl.a. domsdatabase, styrkelse af
sagsproduktionen ved landsretterne, ny bygning til Østre Landsret, lokalkammer af patentdomstolen
mv. Samtidig reduceres driftsrammen med 77 mio. kr. som følge af forventede effektiviseringer i løbet
af 4-års perioden.

Video3-projektet. Inden udgangen af 2014 var Video3 installeret og idriftsat i hele landet som planlagt.
I alt er der blevet opsat udstyr i mere end 200 lokaler på tværs af justitssektoren hos domstolene,
anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen. Domstolsstyrelsen vil i løbet af 2015 følge op på
anvendelsen af udstyret samt bidrage til at forankre de nye arbejdsgange på tværs af myndighederne. I
løbet af 2015 vil det desuden blive undersøgt, om videolink med fordel kan anvendes i visse foged- og
skiftesager.

Bunkebekæmpelse ved kredsretterne i Grønland. Planlægningen af indsatsen er forankret i en
arbejdsgruppe med repræsentanter for domstolene, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. Efter
opslag og besættelse af midlertidige stillinger blev indsatsen påbegyndt i begyndelsen af 2. halvår
2014. Taskforcen har i 2. halvår 2014 afsluttet i alt 255 kriminalsager, hvilket svarer til det forventede.
Indsatsen har medvirket til en markant reduktion af antallet af verserende kriminalsager ved
kredsretterne. Indsatsen fortsætter i 2015 og 2016.

Samarbejde i straffesagskæden. Der er i 2014 gennemført en analyse om årsager til omberammelser og
udsættelser. Der er indsamlet data i en 5-ugers periode i efteråret. I denne periode blev godt 1.400
straffesager omberammet eller udsat. De væsentligste årsager til omberammelse eller udsættelse er
lovligt forfald, manglende forkyndelse eller udeblivelse. Resultatet af undersøgelsen vil blive anvendt
til at drøfte, hvordan samarbejdet i straffesagskæden kan forbedres. Indsatsen om AV-udstyr under
fokusområdet digitale retsmøder omhandler også straffesagskæden.

Mål for sagsbehandlingstider. Efter grundige drøftelser med retspræsidenterne har bestyrelsen i 2014
fastsat reviderede mål for sagsbehandlingstiderne. Målene er fastsat med afsæt i det overordnede mål i
”Danmarks Domstole – for ret og retfærdighed” om, at sagsbehandlingstiderne skal være korte. Der er
taget udgangspunkt i, hvad målet skal være for 80 pct. af sagerne, idet der altid vil være et antal sager,
der forsinkes af grunde, som retterne ikke nødvendigvis har indflydelse på. Samtidig er der sket en
reduktion i antallet af målepunkter, ligesom de interne mål for voldssager og voldtægtssager udgår, da
Justitsministeriet overvejer et samlet mål for straffesagskæden. De reviderede mål trådte i kraft den 1.
januar 2015.
8

Tinglysningsudbud. Efter gennemførelse af udbud er der indgået ny kontrakt med CSC om drift,
vedligehold, support og videreudvikling af det digitale tinglysningssystem, e-TL. Den nye aftale løber
5 år fra underskrift med option på forlængelse i 2x12 måneder fra Domstolsstyrelsens side. CSC
Danmark A/S overtager driften under den nye aftale den 1. juni 2015.

Udbud af it-driften. Der blev i 2014 gennemført en transition af den basale it-drift, idet driften overgik
til NNIT. Domstolsstyrelsen godkendte en driftsprøve i december 2014. Forud for dette var gået visse
indkøringsvanskeligheder med reducerede oppetider til følge. Driften forventes at blive normal i 2015.

Nye retsbygninger. I 2014 blev både Vestre Landsrets og Retten i Roskildes nye bygninger taget i brug.
Herefter udestår varige bygningsmæssige løsninger til to byretter (Svendborg og Århus), der forventes
at kunne tage nye bygningsmæssige løsninger i brug i løbet af 2016. Arbejdet vedrørende om- og
nybygning i Grønland fortsætter i 2015.

Internationalt arbejde. Domstolene har i 2014 deltaget i møde i en række forskellige internationale
fora, herunder bl.a. ENCJ (European Network of Councils for the Judiciary), CEPEJ (European
Commission for the Efficiency of Justice) og EJTN (European Judicial Training Network). Som led i
CEPEJ-arbejdet indsamles en række forskellige data fra de forskellige lande om bl.a. budgetter, antal
årsværk, antal sager og sagsbehandlingstider. Den seneste CEPEJ-rapport (evaluation report on the
functioning of European judicial systems) blev udgivet den 9. oktober 2014. Rapporten, der er baseret
på 2012-data, viser blandt andet, at der i Danmark er udnævnt 6,6 dommere pr. 100.000 indbyggere, og
at den samlede bevilling til domstolene udgør 43,4 € pr. indbygger. Til sammenligning er der
henholdsvis 11 og 11,8 dommere pr. 100.000 indbyggere i Norge og Sverige, og den samlede bevilling
til domstolene i de to lande udgør henholdsvis 46,3 € og 66,7 € pr. indbygger.

Det gennemsnitlige sygefravær ved domstolene var 8,9 dage i 2014. Resultatet er på niveau med
resultatet i 2013, hvor det gennemsnitlige sygefravær var på 8,8 dage. Til sammenligning var det
gennemsnitlige statslige sygefravær i 2014 på 7,8 dage.
Der blev i 2011 anlagt et gruppesøgsmål om den digitale tinglysning mod Domstolsstyrelsen, hvor der
blev rejst krav om erstatning som følge af de forlængede sagsbehandlingstider, der var i
Tinglysningsretten i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen i 2009. Der er derudover anlagt
10 individuelle sager af erhvervsdrivende i løbet af 2013 og 2014. Alle sagerne behandles af Østre
Landsret i 1. instans.
2.3. Økonomisk aktivitet
Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti:
 § 11.41.01. Domstolsstyrelsen (driftsbev.)
 § 11.41.02. Retterne (driftsbev.)
 § 11.41.04. Procesbevillingsnævnet (driftsbev.)
 § 11.41.05. Tinglysning (driftsbev.)
 § 11.42.01. Sagsgodtgørelse m.v. (anden bev.)
 § 11.42.02. Fri proces og advokathjælp (lovbunden bev.)
 § 11.42.03. Erstatninger (anden bev.)
 § 11.43.01. Retsafgifter (anden bev.)
 § 38.11.11. Afgifter af dødsboer og gaver (skatter og afgifter)
 § 38.16.01. Tinglysningsafgifter (skatter og afgifter)
9
Bevilling og regnskab for hovedkontiene fremgår af tabel 2.1. Nærmere beskrivelse af de 4
driftsbevillinger fremgår af nedenstående, mens udviklingen i de lovbundne konti og administrerede
ordninger er beskrevet i afsnit 3.7. Lovbundne konti dækker over udgifter til fri proces og
advokathjælp, mens de administrerede ordninger (anden bevilling) omfatter udgifter til
sagsgodtgørelse, herunder til domsmænd, vidner m.v. samt udgifter til erstatninger. Endvidere er
indtægter fra retsafgifter inkluderet.
Tabel 2.1. Danmarks Domstoles økonomiske samlede aktivitet.
Mio. kr.
Mio. kr.
Bevilling
Regnskab
Udgifter
1.802,5
1.847,6
Drift1
Indtægter
- 5,4
- 20,9
Lovbundne konti2
Udgifter
470,3
469,3
95,4
92,0
- 485,0
- 430,0
- 10.699,0
- 3.764,0
Indtægter
Administrerede ordninger m.v.
(anden bevilling)3
Udgifter
Administrerede ordninger m.v.
(skatter og afgifter)4
Udgifter
Indtægter
Indtægter
Note 1: Drift indeholder følgende hovedkonti: 11.41.01, 11.41.02, 11.41.04 og 11.41.05
Note 2: Lovbundne konti indeholder følgende hovedkonto: 11.42.02
Note 3: Anden bevilling indeholder følgende hovedkonti: 11.42.01, 11.42.03, 11.43.01
Note 4: Skatter og afgifter indeholder følgende hovedkonti: 38.11.11 og 38.16.01
Ansatte ved Danmarks Domstole er fordelt som i tabel 2.2. Der har været et mindre fald i antal ansatte
i perioden.
Tabel 2.2. Samlet årsværksforbrug ved Danmarks Domstole.
År
Jurister
Kontor
Elever
Beskæftigelsesordning
Øvrige
I alt
2012
784
1.282
100
70
178
2.414
2013
769
1.227
104
62
174
2.336
2014
762
1.172
101
58
165
2.259
2.4. Årets økonomiske resultat
Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole er et underskud på 29,6 mio. kr., jf. tabel 2.3.
Underskuddet finansieres ved brug af opsparing fra tidligere år. Domstolsstyrelsen vurderer resultatet
som tilfredsstillende i lyset af, at domstolene fra årets begyndelse fik tilsagn om at kunne – og dermed
har budgetteret med – at anvende opsparede midler.
Lønomkostningerne udgør 64,7 pct. af de samlede ordinære driftsindtægter (lønomkostningsandel).
Andelen har været svagt faldende de seneste par år. Lønforbruget i løbende priser er fra 2013 til 2014
faldet med ca. 37 mio. kr. svarende til godt 3 pct. Årsværksforbruget er i samme periode tilsvarende
faldet ca. 3 pct. og udgør 2.258,6 årsværk i 2014.
10
De øvrige omkostninger udgjorde 621,6 mio. kr. i 2014, hvilket er en markant stigning sammenlignet
med 2013. De øgede omkostninger skyldes bl.a. øgede huslejeudgifter som følge af det fortsatte
arbejde med at få de sidste bygningsmæssige løsninger på plads efter domstolsreformen. Domstolene
har herudover afholdt betydelige udgifter til transition i forbindelse med valg af ny leverandør til drift
af retternes it. Der har endvidere været stigende udgifter til en række anskaffelser, som bl.a. forbedrer
mulighederne for at anvende AV-udstyr i retssale. Derudover er der foretaget anskaffelser, som skal
bidrage til at øge sikkerheden ved domstolene.
Balancen for Danmarks Domstole viser aktiver og passiver på i alt 991,5 mio. kr., hvilket er på niveau
med de foregående år.
Tabel 2.3. Økonomiske hoved- og nøgletal for Danmarks Domstole.
(mio. kr.)
2012
2013
2014
Ordinære driftsindtægter
-1.840,9
-1.804,0
-1.797,4
- Heraf indtægtsført bevilling
-1.840,5
-1.803,6
-1.797,1
-0,4
-0,3
-0,3
Ordinære driftsomkostninger
1.800,1
1.806,6
1.828,3
- Heraf løn
1.204,0
1.193,5
1.162,6
39,0
28,1
44,2
- Heraf øvrige omkostninger
557,1
585,0
621,6
Resultat af ordinær drift
-40,8
2,7
30,9
Resultat før finansielle poster
-49,1
-9,0
18,5
Årets resultat
-40,6
-1,7
29,6
1.002,7
992,4
991,5
Anlægsaktiver
207,2
201,5
201,6
Omsætningsaktiver
795,5
790,9
789,9
-111,8
-112,8
-83,1
Resultatopgørelse
- Heraf øvrige indtægter
- Heraf afskrivninger
Balance
Balance total
Egenkapital
Hensættelser
-8,9
-21,4
-8,9
Langfristet gæld
-173,0
-166,8
-168,1
Kortfristet gæld
-709,0
-691,4
-731,4
Låneramme
201,0
201,0
235,5
Træk på låneramme
178,0
172,3
172,4
Udnyttelsesgrad af lånerammen
89%
86%
73%
Negativ udsvingsrate
2,82
2,85
1,85
Overskudsgrad
2,2%
0,1%
-1,6%
Bevillingsandel
100%
100%
100%
2.413,7
2.335,7
2.258,6
498,8
511,0
514,7
65,4
66,2
64,3
1.235,9
1.196,8
1.199,2
Finansielle nøgletal
Personaleoplysninger
Antal årsværk
Årsværkspris (1.000 kr.)
Lønomkostningsandel
Lønsumsloft
Lønforbrug
1.204,0
1.194,3
1.156,0
Note: Tabellen omfatter følgende hovedkonti: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, 11.41.02. Retterne,
11.41.04. Procesbevillingsnævnet samt 11.41.05. Tinglysningen.
11
På aktivsiden er de samlede anlægsaktiver stort set uændrede i forhold til 2013. Anlægsaktiverne
udgør 201,6 mio. kr. i 2014. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide
beholdninger, herunder indbetalte afgifter, der overføres til § 38.
Egenkapitalen er faldet fra 112,8 mio. kr. til 83,1 mio. kr. som følge af årets resultat på -29,6 mio. kr.
Hensatte forpligtigelser er faldet fra 21,4 mio. kr. til 8,9 mio. kr. og skyldes primært afviklingen af en
ekstraordinær hensættelse på 11 mio. kr. som følge af en EU-dom, som giver mulighed for, at
afskedigede tjenestemænd kan oppebære rådighedsløn efter det fyldte 65. år. Domstolenes egenkapital
er af beskeden størrelse set i forhold til den samlede transaktionsmængde.
Domstolsstyrelsen har i øvrigt dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med
midler, der ikke er omfattet. Denne dispensation betyder dog ikke, at regnskabet ikke er retvisende.
Danmarks Domstole har i de seneste par år haft en høj udnyttelsesgrad af lånerammen som følge af
investeringer i bl.a. det digitale tinglysningssystem samt det igangværende udviklingsprojekt om
modernisering af retternes juridiske fagsystemer. Ligeledes sker der fortsat relativt store materielle
anskaffelser i forbindelse med en række retters indflytning i nye bygninger.
De øvrige finansielle nøgletal viser bl.a., at den negative udsvingsrate er på 1,85 svarende til forholdet
mellem overført overskud på 53,9 mio. kr. og startkapitalen på 29,2 mio. kr., jf. tabel 3.3 nedenfor
under afsnit 3.3, som viser udviklingen i egenkapital. Udsvingsraten er faldet som følge af årets
negative resultat. Reglerne for udsvingsraten betyder, at domstolene maksimalt må have et underskud
svarende til startkapitalen. I lyset heraf giver den nuværende udsvingsrate ikke anledning til
bemærkninger.
2.5. Opgaver og ressourcer
I tabel 2.4 er Danmarks Domstoles bevillinger, indtægter og omkostninger fordelt på de opgaver, som
fremgår af finanslovens tabel om specifikation af udgifter pr. opgave. Nedenstående tabel indeholder
således de samlede opgaver for de 4 driftskonti på retsvæsenets område.
Opgaverne 1-5 vedrører hovedkonto 11.41.02. Retterne, mens opgave 6 vedrører hovedkonto
11.41.05. Tinglysningen. Disse to hovedkonti udgør tilsammen ca. 95 pct. af de samlede
omkostninger ved Danmarks Domstole. Opgaverne 7 og 8 vedrører henholdsvis hovedkonto 11.41.01.
Domstolsstyrelsen og 11.41.04. Procesbevillingsnævnet.
Udgifterne til generel ledelse, administration og hjælpefunktioner er samlet for alle 4 hovedkonti, og
omhandler de lønomkostninger, som bl.a. fra styrelsens og retternes tidsregistrering kan henføres til
generel ledelse, intern administration og hjælpefunktioner. Herudover indgår de samlede udgifter til
øvrig drift, herunder udgifter til husleje og andre ejendomsrelaterede driftsudgifter, bygningsvedligeholdelse samt it-understøttelse af hele domstolsområdet. Af de samlede omkostninger på 909,6
mio. kr. udgør udgifter til øvrig drift 691,7 mio. kr. svarende til ca. 76 pct.
12
Tabel 2.4. Opdeling på opgaver ved Danmarks Domstole.
Mio. kr.
0. Generel ledelse, administration
og hjælpefunktioner
1. Civile sager
2. Straffesager
3. Fogedsager
4. Skiftesager
5. Notarialforretninger
6. Tinglysning
7. Domstolsadministration
8. Procesbevilling
I alt
Indtægtsført
bevilling
-831,6
-308,2
-269,5
-161,6
-128,9
-7,0
-40,4
-37,7
-12,3
-1.797,1
Øvrige
indtægter
-20,9
-20,9
Omkostninger
909,6
297,2
267,9
147,2
128,8
9,0
38,6
37,9
11,4
1.847,6
Andel af
årets
overskud
57,2
-11,0
-1,5
-14,4
-0,1
2,0
-1,8
0,2
-0,8
29,6
Note 1: Sagsområderne (pkt 1-8) indeholder kun lønudgifter. Punkt 0 Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner indeholder både løn og øvrigt drift, hvoraf omkostningerne til øvrig drift udgør 691.7 mio. kr.
Den indtægtsførte bevilling er ikke regnskabsmæssigt fordelt på de opstillede opgaver, hvorfor der er
foretaget en manuel fordeling. Den overordnede økonomistyring er tilrettelagt således, at den enkelte
ret modtager en samlet bevilling for året, som ikke opdeles i delbevillinger på de enkelte sagsområder,
da de enkelte retter fordeler ressourcerne mellem de enkelte sagsområder bl.a. ud fra antallet af
modtagne sager, der kan variere fra år til år. Den angivne fordeling af den indtægtsførte bevilling
tager derfor udgangspunkt i den fordeling, som fremgår af finansloven for 2014.
Domstolsadministration vedrører Domstolsstyrelsens arbejde rettet med administration og udvikling
af retterne, idet styrelsen bl.a. varetager it-understøttelsen af hele domstolsområdet, herunder
modernisering af retternes sagsbehandlingssystemer.
Procesbevilling vedrører Procesbevillingsnævnets arbejde med at meddele 2. og 3. instansbevillinger i
civile sager og straffesager. Endvidere behandles klager over civilstyrelsens afgørelser om fri proces.
2.6. Målrapportering
2.6.1. Byretterne
Retterne er ikke omfattet af en resultatkontrakt, men der er opstillet mål for sagsbehandlingstiderne
ved byretterne og landsretterne. Politisk er der fastsat mål for sagsbehandlingstiden i voldssager (de
særlige voldssager), voldtægtssager samt våbensager, idet målet for sagsbehandlingstiden er fastlagt
til 37 dage1. De øvrige mål for sagsbehandlingstider er fastsat af Domstolsstyrelsen i samarbejde med
retterne.
Byretterne behandler mere end 95 pct. af alle sager ved Danmarks Domstole, og målopfyldelsen for
sagsbehandlingstiderne fremgår af tabel 2.5 nedenfor.
1
Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om
sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager. Se www.domstol.dk/publikationer).
13
I 2014 opfyldte byretterne 15 mål, 5 mål var delvist opfyldt (mindre end fem procentpoint op til
målet) og 8 mål blev ikke opfyldt. Sammenlignet med 2013, hvor henholdsvis 12, 9 og 7 mål var
opfyldt, delvist opfyldt og ikke opfyldt, er der flere opfyldte mål og færre kun delvist opfyldte mål.
Andelen af ikke opfyldte mål er nogenlunde uændret. Civilsagsområdet har udviklet sig positivt i
2014, medens status på straffesags- og fogedsagsområdet overordnet set er nogenlunde uændret.
De fastsatte mål for vold- og voldtægtssager samt våbensager er ikke opfyldt. For en nærmere analyse
af målopfyldelsen henvises til Domstolsstyrelsens bidrag til den seneste redegørelse til Folketingets
Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager samt våbensager2. Målet om en
sagsbehandlingstid på 37 dage i disse særligt prioriterede sager vil næppe kunne opfyldes fuldt ud.
Der vil – bl.a. grundet sygdom/lovligt forfald, manglende forkyndelse samt udeblivelser mv. – altid
være en del omberammede og udsatte sager med forsinkelse til følge, selv om der sker en optimal
arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sætter hensynet til retssikkerheden og overholdelsen af
retsplejelovens regler en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelserne på at sikre korte
sagsbehandlingstider.
Tabel 2.5 Oversigt over opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider for byretterne i 20143
SAGSTYPE
STRAFFESAGER
1. Nævningesager
2. Domsmandssager
3. Sager uden domsmænd
4. Tilståelsessager
5. Særlige voldssager
6. Voldtægtssager
7. Våbensager1
MÅL
Andel under 4 mdr.
Andel under 6 mdr.
Andel under 3 mdr.
Andel under 6 mdr.
Andel under 2 mdr.
Andel under 6 mdr.
Andel under 2 mdr.
Andel under 6 mdr.
Andel under 37 dage
Andel under 2 mdr.
Andel under 37 dage
Andel under 2 mdr.
Andel under 37 dage
Andel under 2 mdr.
60%
80%
65%
90%
65%
95%
62%
90%
60%
75%
55%
75%
RESULTAT
STATUS
44%
79%
58%
83%
87%
96%
56%
92%
48%
61%
35%
49%
Ikke opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
47%
64%
AFVIGELSE
-16%
-1%
-7%
-7%
-6%
-12%
-14%
-20%
-26%
-
1) Domstolsstyrelsen opgør løbende, hvor mange våbensager der opfylder målet om en sagsbehandlingstid på maksimalt 37 dage. Der er
ikke opstillet interne mål for sagsbehandlingstiden.
2
Se under www.domstol.dk/publikationer
Målene omfatter for straffesager og fogedsager alle afsluttede sager i perioden. ”Tunge” almindelige sager omfatter
afsluttede, hovedforhandlede almindelige sager, hvor sagsværdien overstiger 1 mio. kr. (1), hvor der er tale om en
forvaltningssag (2) eller sager, hvor der har fundet en kollegial behandling sted (3). Øvrige almindelige sager omfatter
afsluttede hovedforhandlede almindelige sager, der ikke er tunge, hovedforhandlede boligretssager og hovedforhandlede
småsager. Alle sager med forhandlingsmaksime omfatter alle afsluttede (dvs. bl.a. afviste sager, henviste sager, forligte
sager, sager med udeblivelsesdom og sager med dom efter hovedforhandling) almindelige sager, boligretssager og
småsager. Ægteskabssager omfatter sager, hvor sagen sluttes med dom efter hovedforhandling. Forældreansvarssager
omfatter sager, hvor sagen sluttes med dom eller forlig efter hovedforhandling, efter retsmægling eller med forlig i øvrigt.
3
14
SAGSTYPE
CIVILE SAGER
7. "Tunge" almindelige sager
MÅL
SAGSTYPE
FOGEDSAGER
12. Almindelige fogedsager
MÅL
Andel under 15 mdr.
Andel under 18 mdr.
8. Øvrige almindelige sager
Andel under 12 mdr.
Andel under 15 mdr.
9. Alle sager m. forhandl.maksime Andel under 6 mdr.
Andel under 12 mdr.
10. Ægteskabssager
Andel under 4 mdr.
Andel under 6 mdr.
11. Forældreansvarssager
Andel under 6 mdr.
Andel under 8 mdr.
13. Særlige fogedsager
14. Betalingspåkrav
Andel under 2 mdr.
Andel under 4 mdr.
Andel under 2 mdr.
Andel under 4 mdr.
Andel under 2 mdr.
Andel under 4 mdr.
45%
60%
60%
72%
70%
85%
56%
83%
60%
75%
72%
93%
80%
97%
55%
85%
RESULTAT
STATUS
50%
60%
59%
72%
67%
86%
63%
85%
70%
83%
Opfyldt
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
RESULTAT
STATUS
69%
91%
84%
97%
68%
92%
Delvist opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
AFVIGELSE
-1%
-3%
AFVIGELSE
-3%
-2%
-
Der udarbejdes hvert år årsnøgletal for de enkelte byretter, ligesom de overordnede retter hver især
udarbejder et såkaldt embedsregnskab. Årsnøgletallene og embedsregnskaberne belyser navnlig
rettens sagsbehandlingstider (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid), aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Årsnøgletallene kan
ses på domstol.dk og de enkelte byretters hjemmeside. Embedsregnskaberne kan ses på de
overordnede retters hjemmesider.
2.6.1.2. Uddybende analyser og vurderinger
Nævningesager
Udvikling i målopfyldelsen og forventninger til 2015
Målopfyldelsen er i 2014 faldet 11 procentpoint for antallet af sager under 4 måneder. For antallet af
sager under 6 måneder er målopfyldelsen derimod øget med 9 procentpoint. Det er ikke
tilfredsstillende, at et færre antal sager behandles inden for det korte mål, medens det omvendt er
tilfredsstillende, at andelen af sager, der afsluttes inden for 6 måneder, er reduceret samtidig med, at
målet delvist opfyldes.
I absolutte tal skulle yderligere 19 af i alt 120 sager være afgjort inden for 4 måneder for, at målet
havde været opfyldt. For så vidt angår målet for antal sager under 6 måneder ville blot 1 sag mere
15
indenfor fristen have sikret, at målet var helt opfyldt. Det vil erfaringsmæssigt ofte være et (mindre)
antal sagskomplekser med flere tiltalte, der er med til at afgøre, om måltallet kan opfyldes i de enkelte
år. Området er derfor meget udsat for at blive påvirket af atypiske forløb i de enkelte sager og
sagskomplekser.
Det er vurderingen, at målopfyldelsen kan blive højere i 2015 end i 2014 som følge af, at antallet af
verserende nævningesager er reduceret, at presset på civilsagsområdet er aftaget, samt at
nævningesagernes belastning af de enkelte byretter ser ud til at være blevet mere ligeligt fordelt i
løbet af 2014. Udviklingen i antallet af modtagne nævningesager samt karakteren og fordelingen af
disse vil dog have stor betydning for målopfyldelsen i 2015.
Baggrund for udviklingen og nærmere om behandlingen af nævningesager
Der blev i 2014 modtaget 113 nævningesager. Det tilsvarende tal for 2013 var 153. Der er tale om
færre nævningesager, end der er blevet modtaget i de foregående år. Der blev afsluttet 120
nævningesager i 2014. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesagerne var på knap 6
måneder i 2014. Det er en stigning på 1 måned sammenlignet med 2013. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid har ligget mellem ca. 5 og 6 måneder i den sidste årrække.
Behandlingen af nævningesager prioriteres højt af alle retter, bl.a. fordi tiltalte i langt størstedelen af
sagerne er varetægtsfængslet. Hertil kommer, at der er tale om de alvorligste straffesager, hvorfor
hensynet til retshåndhævelsen også kræver en hurtig behandling. I praksis betyder retssikkerhedsgarantier mv. – f.eks. retten til frit at vælge sin forsvarer – at det til trods for de bedste intentioner fra
alle involverede parter kan være vanskeligt at sikre kort sagsbehandlingstid i alle nævningesager.
En række af de mest efterspurgte forsvarere har ofte en meget stram kalender, hvor tiden allerede kan
være afsat til retsmøder i andre højt prioriterede sager. Udfordringerne bliver ikke mindre i
situationer, hvor der er mere end én tiltalt i sagen, idet det bliver endnu vanskeligere at finde et
tidspunkt i kalenderen, hvor alle sagens parter kan deltage. Det er ikke et realistisk alternativ at
afvikle sagskomplekser med flere tiltalte enkeltvis, idet det vil medføre en dårlig ressourceudnyttelse,
ligesom hensynet til retssikkerheden ofte vil tilsige, at sagerne afvikles samlet. Ved større
sagskomplekser er der derfor øget risiko for, at den samlede målopfyldelse påvirkes negativt.
Landsretterne har på dette punkt en række af de samme problemer som byretterne.
Nævningesagerne er endvidere en noget uhomogen sagsgruppe, hvorfor kravene til retssalskapacitet
og den tid, der skal afsættes til hovedforhandlingen, kan variere meget. Ind i mellem synes der at være
en tendens til, at sagerne fordeler sig atypisk mellem retterne. Retter, der modtager et stort antal
nævningesager, når disse sættes i relation til antallet af udnævnte dommere ved retten, vil ofte komme
under et pres, der kan føre til længere sagsbehandlingstid i andre sager. Der er således grænser for,
hvor mange nævningesager de enkelte retter har kapacitet til at behandle inden for kortere tid.
Figur 2.1 nedenfor viser, at langt størstedelen af nævningesagerne i 2013 blev modtaget i
hovedstadsområdet, idet der dog også var retter uden for hovedstadsområdet, der modtog et stort antal
nævningesager. I 2014 blev der samlet modtaget et mindre antal nævningesager på landsplan, hvilket
har medført, at udvalgte retter var under mindre pres end i 2013.
Der er i 2014 indført regler om mulighed for at tilkalde pensionerede dommere. Disse regler kan –
udover muligheden for at gøre brug af bunkebekæmpelsesdommere og beskikkelse af andre
16
midlertidige dommere – være med til at modvirke ophobning af sager. Samtidig følger styrelsen
løbende antallet af verserende nævningesager med henblik på tidligt at komme i dialog med retter, der
har et øget sagspres.
Figur 2.1. Antal modtagne nævningesager i 2013 og 2014 samt antal dommere pr. byret (inkl. præsidenten).
45
40
Nævningesager 2013
35
Nævningesager 2014
30
Antal udnævnte dommere
25
20
15
10
5
Born.
Fred.
Kbhn.
Lyng.
Glos.
Hels.
Hill.
Rosk.
Holb.
Nyk.F.
Næst.
Sven.
Sønd.
Oden.
Esbj.
Kold.
Hors.
Hern.
Vibo.
Holst.
Århus
Rand.
Aalb.
Hjør.
0
Kilde: Aktuel dommernormering og database om sagsstatistik.
Domstolene er i gang med en omstillingsproces, hvor der digitaliseres og investeres i udvikling af
medarbejdernes it-kompetencer. Anvendelsen af ny teknologi forventes at kunne bidrage til korte
sagsbehandlingstider. Som eksempel kan nævnes, at der er gode erfaringer med at anvende bl.a.
tablets i sager med omfattende bevisførelse, idet det reducerer antallet af retsdage. Når der skal
anvendes færre retsdage i de enkelte sager, er der bedre muligheder for hurtigt at beramme dem.
Derved forbedres mulighederne for øget målopfyldelse også.
Domsmandssager
Udviklingen i målopfyldelsen og forventninger til 2015
Målopfyldelsen er i 2014 faldet med tre procentpoint for sager under 3 måneder og uændret for sager
under 6 måneder. Der er derfor en vis tendens til stagnation. Samlet set kan domstolene efter
omstændighederne være tilfredse med udviklingen, idet civilsagsområdet også har været prioriteret i
2014. Hertil kommer, at målopfyldelsen fortsat er højere end i 2011 og 2012.
Der har i de sidste par år været et fald i antallet af modtagne civile sager, ligesom byretterne er langt
med at nedbringe sagbehandlingstiderne på civilsagsområdet. Kapaciteten til at behandle
domsmandssager vil være større eller nogenlunde uændret i 2015. Styrelsen vurderer derfor, at
målopfyldelsen generelt kan øges i 2015. Antallet af modtagne nævningesager og fordelingen af disse
mellem retterne har dog afgørende betydning for udviklingen.
17
Baggrund for udviklingen og nærmere om behandlingen af domsmandssager
Domsmandssagerne er sager om tiltale for de mere alvorlige forbrydelser og er sammen med
nævningesagerne de mest ressourcekrævende straffesager ved byretterne.
I 2014 blev der modtaget ca. 15.500 og afsluttet ca. 14.900 domsmandssager. Antallet af verserende
sager er dermed øget med ca. 600 sager og udgjorde ultimo 2014 ca. 5.200 sager. Det er første gang i
en årrække, at antallet af verserende sager vokser. Årsagen til stigningen i antallet af verserende sager
skal findes i et fald på ca. 600 i antallet af afsluttede sager i sammenligning med 2013, jf. figur 2.2
nedenfor.
Figur 2.2. Modtagne og afsluttede domsmandssager ved byretterne samt gennemsnitlig sagsbehandlingstid i
måneder for udvalgte sagstyper i perioden fra 2009-2014.
8
18.000
17.000
16.000
15.000
14.000
13.000
12.000
11.000
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
7
6
5
4
3
2
1
0
2009
2010
Afsluttede
2011
2012
2013
Modtagne
2014
2009
2010
Nævningesager
Sager u. domsmænd
2011
2012
2013
2014
Domsmandssager
Tilståelsessager
Der er efter styrelsens opfattelse flere faktorer, der kan medvirke til at forklare faldet. For det første er
der en klar sammenhæng mellem de enkelte byretters gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2014 i
domsmandssager og antallet af modtagne nævningesager i 2013 og 2014. Når man sammenholder
figur 2.1 ovenfor om modtagne nævningesager med figur 2.3 nedenfor om den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i domsmandssager ved de enkelte byretter, er det tydeligt, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid er længst ved de retter, hvor antallet af nævningesager i 2013 og 2014 har sat
retten under pres. Som eksempel på denne tendens kan nævnes Retten på Frederiksberg, Retten i
Glostrup, Retten i Roskilde, Retten i Næstved, Retten i Svendborg og Retten i Århus.
For det andet har der været meget store enkeltsager ved nogle af byretterne, der i en periode har
reduceret kapaciteten til den ”almindelige” behandling af domsmandssager. Som eksempel kan
nævnes Christiania-sagerne ved Københavns Byret, som omhandler et stort antal tiltalte, ligesom det
samlede sagskompleks er opdelt på en række sager, der isoleret set må betegnes som ekstraordinært
store domsmandssager.
18
Figur 2.3. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (mdr.) ved de enkelte byretter i 2014.
8
7
6
5
Gnst. domsmandssager
4
3
2
1
Born.
Nyk.F.
Sønd.
Holst.
Hern.
Holb.
Oden.
Hjør.
Kold.
Kbhn.
Lyng.
Hels.
Hors.
Aalb.
Hill.
Sven.
Rand.
Rosk.
Vibo.
Esbj.
Næst.
Glos.
Århus
Fred.
0
Kilde: Database om sagsstatistik.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har dog været uændret for domsmandssagerne fra 2013 til
2014, jf. figur 2.3 ovenfor. Det hører også med til billedet, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager i 2014 generelt var lavere end i de
foregående år. Samtidig viser en særlig analyse, at sagsbehandlingstiden i de 80 pct. ”bedste”
domsmandssager var på henholdsvis 51 dage og 64 dage i 2013 og 2014. Størstedelen af
domsmandssagerne vil derfor have en noget kortere sagsbehandlingstid end de knap 4 måneder, der er
gennemsnittet for alle domsmandssager.
Domstolsstyrelsen har særlig fokus på byretter med mange nævningesager, idet der kan være behov
for at styrke kapaciteten ved disse retter for at undgå, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid stiger
i domsmandssagerne. Der kan være behov for at overveje særlige initiativer. Andelen af
tilståelsessager følges løbende, da domstolene skal bruge betydeligt flere ressourcer på at behandle en
domsmandssag end en tilståelsessag. Andelen af tilståelsessager er reduceret fra ca. 78 pct. i 2009 til
knap 61 pct. i 2014, så flere sager nu afgøres som domsmandssager. Alt andet lige betyder det, at
tyngden af straffesagerne er gået op.
I de sidste par år har der været øget fokus på straffesagsområdet. I regi af Toplederforum, der består af
topcheferne for Justitsministeriets departement, Rigspolitiet, Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten, og
hvor Domstolsstyrelsen også deltager, har der i 2014 været gennemført en stikprøveundersøgelse om
omberammelser og udsættelser i straffesager. Resultaterne viser bl.a., at der er en række forskelle
årsager til, at sager forsinkes som følge af omberammelse eller udsættelse. Samtidig viser
undersøgelsens resultater, at der sker omberammelse eller udsættelse med forsinkelse til følge i en
betydelig del – anslået mere end 25 pct. – af sagerne. I 2015 vil domstolene sammen med de andre
aktører i straffesagskæden overveje, hvilke initiativer der skal igangsættes som opfølgning på
undersøgelsens resultater.
Som nævnt i analysen under nævningesagerne er domstolene i gang med at digitalisere og udvikle
medarbejdernes it-kompetencer yderligere. Dette kan medvirke til at sikre korte sagsbehandlingstider.
Som et eksempel kan nævnes, at it-løsningen ”JFS-Berammelse - Søg og reserver” blev
implementeret i 2013. Løsningen sparer tid ved berammelse af sager og sikrer et godt overblik over
første ledige tid i kalenderen.
19
2.6.2. Mål og resultater ved landsretterne
Landsretterne har i 2014 modtaget færre sager end i 2012 og 2013. Antallet af modtagne sager er –
med undtagelse af nævningesagerne – reduceret for alle sagstyper, og var i 2014 tættere på niveauet
fra 2009. Efter 2009 begyndte antallet af modtagne sager at stige og afledt heraf også de
gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Der blev alene modtaget 99 civile 1. instans-sager i 2014. Det er
en markant reduktion sammenlignet med de foregående 3-4 år, som utvivlsomt hænger sammen med
en lovændring i 2014, der har skærpet betingelserne for henvisning af civile sager til 1.
instansbehandling i landsretterne. Udviklingen i øvrigt vurderes at være udtryk for, at byretterne har
afviklet de sagspukler, der opstod umiddelbart efter implementeringen af domstolsreformen.
Figur 2.4. Samlet antal modtagne sager ved landsretterne fra 2009 til 2014.
4.000
275
3.800
250
3.600
225
3.400
200
175
3.200
150
3.000
125
2.800
100
2.600
75
2.400
50
2.200
25
2.000
0
2009
2010
Civile ankesager
Straffeankesager
2011
2012
2013
Civile kæremål
Straffekæremål
2009
2014
2010
2011
2012
Civile 1. instanssager
2013
2014
Nævningesager
Kilde: Landsretternes ledelsesinformationssystem.
Den 1. juli 2014 blev reglerne for appel af civile sager ændret. En (mindre) del af faldet i antallet af
civile ankesager og civile kæremål vurderes at være en følge heraf. Samtidig vurderes det, at den
fulde effekt af de ændrede regler først vil vise sig i 2015. En stor del af landsretternes ressourcer
anvendes til at behandle civile ankesager og straffeankesager. Antallet af modtagne civile ankesager
faldt med ca. 350 sager i 2014. Endvidere blev antallet af modtagne straffeankesager reduceret med
200 sager. Antallet af modtagne civile kæremål er blevet markant reduceret siden 2012, og antallet af
modtagne straffekæremål har været faldende i en årrække.
Figur 2.5. Samlet antal afsluttede sager ved landsretterne fra 2009 til 2014.
4.000
350
3.800
3.600
300
3.400
250
3.200
200
3.000
2.800
150
2.600
100
2.400
50
2.200
2.000
2009
2010
Civile ankesager
Straffeankesager
2011
2012
2013
2014
Civile kæremål
Straffekæremål
0
2009
2010
2011
Civile 1. instanssager
2012
2013
2014
Nævningesager
Kilde: Landsretternes ledelsesinformationssystem.
Note: Årsagen til det store antal afsluttede civile 1. instanssager i 2009 er, at landsretterne frem til dette år afsluttede et stort antal sager modtaget før
instansreformen trådte i kraft den 1. januar 2007.
20
Der blev i 2014 afsluttet det højeste antal straffeankesager siden 2009. Endvidere blev der også
afsluttet et højt antal civile ankesager sammenlignet med tidligere år. Der har været et fald i antallet af
afsluttede civile kæremål og straffekæremål, der hænger sammen med nedgangen i antallet af
modtagne kæremål på de to områder. Samlet set blev der afsluttet flere sager, end der blev modtaget i
2014, og det har indvirket positivt på sagsbeholdningerne, der er reduceret. En fastholdelse af
udviklingen – dvs. en fortsat reduktion i antallet af verserende sager – må på lidt længere sigt
forventes at føre til kortere sagsbehandlingstider.
Landsretterne har sammenlignet med 2013 haft et fald i aktiviteten (målt som antal vægtede sager) i
2014 på henholdsvis ca. 3 pct. for juristerne og knap 2 pct. for kontorpersonalet sammenlignet med
2013. En nærmere analyse viser dog, at aktiviteten er øget for domssagerne – dvs. civile 1.
instanssager, civile ankesager, nævningesager og straffeankesager, hvor der typisk er
hovedforhandling – og at reduktionen i aktivitet kan henføres til kæremålene. Som nævnt ovenfor
modtog landsretterne væsentlig færre kæremål i 2014. Kæremål behandles sædvanligvis på skriftligt
grundlag, hvorfor afviklingen af disse er relativt fleksibel, da der kun sjældent er behov for at afholde
retsmøder med parterne. De kan derfor behandles, når der bliver ledig tid, eksempelvis som følge af at
hovedforhandlinger varer kortere end forventet eller falder væk. Det er således fortsat retssalstiden,
der er den knappe ressource ved landsretterne.
Da begge landsretter har haft et nogenlunde uændret årsværksforbrug i 2014, betyder aktivitetsreduktionen, at der er et nogenlunde tilsvarende fald i produktiviteten. En del af forklaringen på denne
udvikling kan være, at der har været gjort brug af et øget antal konstituerede dommere for at begrænse
stigningen i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider, hvilket har bevirket en større omsætning blandt
juristårsværkene med deraf følgende produktivitetstab. Domstolsstyrelsen vil følge udviklingen.
I 2014 var sagsbehandlingstiden for straffeankesagerne nogenlunde den samme som i 2013. Da
straffeankesagerne er den sagstype med den korteste omsætningshastighed, kan den uændrede
sagsbehandlingstid være et tegn på, at udviklingen er ved at vende. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for en civil 1. instanssag var på mere end 26 mdr. i 2014, hvilket er en stigning på
mere end 3 måneder sammenlignet med 2013. For de civile ankesager var den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på ca. 14 måneder, hvilket er knap to måneder mere end i 2013. For
nævningesagerne var der en mindre stigning i sagsbehandlingstiden, så den i 2014 var på ca. 8
måneder i gennemsnit mod knap 7 måneder i 2013.
Grundet udviklingen i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider blev landsretternes mål for
sagsbehandlingstiderne revideret i 1. halvår af 2013. Den fortsatte stigning i de gennemsnitlige
sagsbehandlingstider har betydet, at en meget stor del af målene ikke er opfyldt for 2014. På længere
sigt ønsker landsretterne at kunne sætte mere ambitiøse mål for sagsbehandlingstiderne.
Som led i aftalen om domstolenes økonomi for 2015-2018 er der afsat ekstra midler til at nedbringe
landsretternes sagsbehandlingstider, idet der arbejdes med en tidshorisont på 2½ år. Samtidig
medvirker de ændrede regler for appel af civile sager, herunder bl.a. forhøjelsen af beløbsgrænsen til
20.000 kr., i et vist omfang til at frigøre ressourcer som følge af færre civile ankesager og kæremål.
Der vil løbende blive fulgt op på resultaterne. Det er umiddelbart forventningen, at udviklingen i
antallet af modtagne sager vil være svagt faldende for de civile sager og nogenlunde stabil for
straffeankesagerne i de kommende år. Det er målet med indsatsen, at landsretternes gennemsnitlige
sagsbehandlingstider kan blive nedbragt til et niveau svarende til niveauet i 2009-2010. Landsretterne
21
vil i 1. kvartal 2015 fastlægge mere specifikke mål for sagsbehandlingstiderne for perioden fra 2015
til 2018.
Styrelsen vurderer, at landsretterne kan nedbringe antallet af verserende sager i 2015, og at dette på
lidt længere sigt – for nogle sagstyper i løbet af 2. halvår 2015 og for andre i begyndelsen af 2016 –
vil udmønte sig i, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid begynder at falde. Det er i den forbindelse
forudsat, at landsretterne som minimum kan fastholde et produktivtetsnieau, der svarer til niveauet for
2013 og 2014.
2.6.3. Domstolsstyrelsen
2.6.3.1. Mål og resultater i 2014
Som følge af domstolsområdets særlige karakter har Domstolsstyrelsen ikke nogen traditionel
resultatkontrakt. Der udarbejdes i stedet årligt en handlingsplan for Danmark Domstole med en række
indsatser, som Domstolsstyrelsen er ansvarlig for at realisere4. De enkelte retter bidrager til dette
arbejde. Domstolsstyrelsens bestyrelse godkender handlingsplanen for Danmarks Domstole.
Domstolsstyrelsen havde i 2014 ansvaret for 24 indsatser efter handlingsplanen. To af disse indsatser
– indretning af retslokaler med AV-udstyr og mobile digitale arbejdspladser – har ikke kunnet
påbegyndes som følge af forsinkelse af andre indsatser, som var en forudsætning for at kunne
påbegynde arbejdet. Styrelsen udarbejder arbejdsprogrammer for de enkelte indsatser med
resultatmål, delmål og milepæle. De enkelte retter udarbejder også handlingsplaner, som der følges op
på i embedsregnskaberne for de overordnede retter og årsnøgletal for byretterne.
Tabel 2.6 nedenfor viser resultatet for 2014 af arbejdet med at realisere handlingsplanen.
Tabel 2.6. Målrapportering om Domstolsstyrelsens indsatser efter handlingsplan for 2014.
INDSATSOMRÅDE
SAMLET ANTAL
REALISEREDE
DELVIST
INDSATSER
INDSATSER
REALISEREDE
INDSATSER
1. Korte sagsbehandlingstider
6
4
2
2. Mere ensartethed i opgaveløsningen
10
7
2
3. Tidsvarende kommunikation
2
1
1
4. Fortsat være en attraktiv arbejdsplads
2
2
0
5. Andet
2
2
0
I alt
22
16
5
IKKE
GENNEMFØRTE
INDSATSER
0
1
0
0
0
1
Som det fremgår af tabellen, gennemførte Domstolsstyrelsen 16 ud af i alt 22 indsatser. Fem indsatser
blev delvist gennemført, medens der var en indsats – afklaring af snitflader med anklagemyndighed
og forsvarere i samarbejde om digitale retsmøder – der ikke blev gennemført.
Domstolsstyrelsen vurderer målopfyldelsen som tilfredsstillende.
4
Handlingsplanen kan ses på www.domstol.dk under ”Om Danmarks Domstole/publikation”.
22
Uddybende kommentarer om udvalgte indsatser
Nedenfor kommenteres de seks indsatser i handlingsplanen, der ikke kunne realiseres fuldt ud i 2014.

Opfølgning på Civiludvalgets arbejde - implementere lovforslag (mål delvist opfyldt)
Domstolsstyrelsen er kommet langt med at implementere de lovændringer, der udspringer af arbejdet i
udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, herunder bl.a. ændring
af reglerne om appel samt om syn og skøn mv. Der er således udarbejdet hjemmesidetekster,
vejledninger og standardtekster. Målet er kun delvist opfyldt som følge af, at teksterne endnu ikke var
lagt ind i sagsbehandlingssystemerne ved årets udgang, ligesom nye blanketter til klage over
bobestyrere samt til brug for syn og skøn fortsat var under udarbejdelse. Det var forudsat, at disse
opgaver var løst ved årets udgang. Opgaverne er blevet forsinket som følge af behov for at prioritere
løsningen af andre opgaver, herunder igangsættelse af projekt om etableringen af en domsdatabase.

Digital understøttelse af det civile område (mål delvist opfyldt)
Ved aktstykke af 14. maj 2014 anmodede Justitsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til den
fortsatte udvikling af et nyt it-system til at understøtte sagsbehandlingen af bl.a. civile sager.
Forelæggelsen var begrundet i et ønske om at ændre udviklingsstrategien samt at følge en række andre
anbefalinger udsprunget af et såkaldt teknisk review af projektet.
I 2014 er der truffet beslutning om udbudsform og udarbejdet en detaljeret kravspecifikation efter
grundige drøftelser med såvel interne som eksterne interessenter, herunder domstolenes ansatte. Der
har endvidere været drøftelser med Justitsministeriet om behovet for at ændre retsplejeloven som led i
projektet. Det er besluttet, at udbudsforpligtelsen løftes i et begrænset EU-udbud. Dette har forsinket
projektet, idet kontraktindgåelse først kan være afsluttet i 1. kvartal 2015. Et af målene for indsatsen i
2014 var kontraktindgåelse i 4. kvartal 2014, hvorfor målet kun er delvist opfyldt. Indsatsen er i øvrigt
tre-årig og fortsætter i 2015.

Afklare snitflader med anklagemyndighed og forsvarere i samarbejde om digitale retsmøder
(mål ikke opfyldt)
Der er udarbejdet en businesscase om fælles anskaffelse af AV-udstyr til brug for afvikling af
straffesager. Under drøftelse af business casen i retsvæsenets Toplederforum (Justitsministeriet,
Rigspolitiet, Anklagemyndigheder og Direktoratet for Kriminalforsorgen med deltagelse også af
Domstolsstyrelsen) kunne der ikke opnås en endelig afklaring af projektets indhold mellem de
involverede myndigheder.
Der er derfor ikke som forudsat indgået en aftale om, hvad der anses for standard AV-udstyr, hvordan
omkostningerne fordeles, samt hvordan rollefordelingen under retsmøder, hvor der anvendes AVudstyr, skal være. Der er stor opmærksomhed på arbejdet i straffesagskæden, og indsatsen fortsætter i
2015, idet der er enighed om, at projektet er hensigtsmæssigt til brug for en smidig afvikling af
straffesagerne.
23
Der er endvidere gennemført en analyse af omberammelser og udsættelser som led i samarbejdet i
straffesagskæden. Analysen skal bruges som afsæt for initiativer, der kan bidrage til at reducere de
gennemsnitlige sagsbehandlingstider.

Forberedelse af digitalisering på tekstområdet (mål delvist opfyldt) og styrkelse af
tekstudvalgene (mål delvist opfyldt)
Der er sket en udvælgelse af et antal standardtekster, som skal gennemgås nærmere, ligesom der er
afholdt en række workshops om gennemgang og –skrivning af teksterne. Det er lykkedes at reducere
et meget stort antal tekstbidder og –koncepter til et mindre antal, mere relevante, tekster, som skal
være en del af de nye sagsbehandlingssystemer. Det er dog ikke lykkedes at afslutte arbejdet i 2014,
herunder at afslutte den endelige udvælgelse og redigeringen af de tekster, der skal anvendes i det nye
civile sagsbehandlingssystem. Arbejdet med at forberede digitaliseringen på tekstområdet fortsætter
derfor i 2015.
Samtidig er der med henblik på at styrke tekstudvalgene, herunder at øge retternes involvering og
højne kvaliteten af teksterne, udarbejdet et nyt kommissorium for disse. Godkendelsen af dette
kommissorium i Domstolenes Hovedsamarbejds- og Arbejdsmiljøudvalg blev dog forsinket. Som
følge heraf blev de nye udvalg ikke nedsat i 2014, ligesom der ikke blev valgt medlemmer til disse.
Valg af medlemmer og nedsættelse af udvalgene forventes at kunne ske i 1. halvår af 2015.

Udrulning af intranet (mål delvist opfyldt)
I maj måned 2014 blev der udrullet et nyt intranet til retterne. Som led i udrulningen er der
gennemført undervisningsforløb, ligesom der er overført materiale fra det tidligere intranet.
Herudover har der været en rolleafklaring om opgaver vedrørende det nye intranet. Efterfølgende har
leverandøren udbedret nogle fejl ved systemet. Fejlretningen er dog primært foretaget i efteråret 2014.
Som følge heraf blev der truffet beslutning om at udskyde en brugerundersøgelse af systemet til 2015,
og dermed er den planlagte indsats ikke realiseret fuldt ud.
2.6.4. Procesbevillingsnævnet5
Procesbevillingsnævnet behandler i afdelingen for appeltilladelser ansøgninger om 2. og 3.
instansbevillinger i straffesager og i civile sager. I Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces
behandler nævnet klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces.
2.6.4.1 Målopfyldelse
Det er Procesbevillingsnævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 8 uger.
I tabel 2.7 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om appeltilladelser og fri proces i
forhold til fastlagte mål.
5
Procesbevillingsnævnet udgiver en årsberetning i juni, hvor der redegøres nærmere for Procesbevillingsnævnets virksomhed.
Årsberetningerne kan ses på Procesbevillingsnævnets hjemmeside på www.procesbevillingsnaevnet.dk.
24
Tabel 2.7. Målopfyldelse for Procesbevillingsnævnets sagsbehandlingstider.
Mål for gennemsnitlig
Sagsbehandlingstider
sagsbehandlingstider
Resultat 2014
Appeltilladelser
8 uger
10,6 uger
Fri proces
8 uger
Afvigelse 2014
2,6 uger
10,4 uger
2,4 uger
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandling af ansøgninger om appeltilladelser var 10,6
uger i 2014. Det svarer nogenlunde til niveauet i 2013.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandlingen af klager over Civilstyrelsens afslag på fri
proces var 10,4 uger i 2014. Det svarer til en stigning på knap 2 uger sammenlignet med 2013, hvor
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 8,6 uger, men Procesbevillingsnævnet har også haft en
betydelig sagstilgang i 2014, jf. tabel 2.9.
2.6.4.2 Analyse og uddybende bemærkninger om målopfyldelsen
Den 1. juli 2014 blev reglerne for appel i civile sager ændret. Det betyder bl.a., at beløbsgrænsen for
appel i civile sager uden Procesbevillingsnævnets tilladelse blev forhøjet fra 10.000 kr. til 20.000 kr.
Det har haft til følge, at nævnet har modtaget flere sager om appeltilladelser end i de foregående år.
Procesbevillingsnævnet modtog således 14 pct. flere ansøgninger om appeltilladelse i 2014
sammenlignet med 2013. Den tilsvarende stigning i 2013 var knap 7 pct.
Tabel 2.8 nedenfor indeholder en mere uddybende opgørelse af sagsbehandlingstiden i sager om
appeltilladelser og fri proces i perioden 2012 til 2014.
Tabel 2.8. Sagsbehandlingstider for appeltilladelser og fri proces (procentvis angivelse i fire ugers interval).
Sagsbehandlingstider
Under 4 uger
Under 8 uger
Under 12 uger
Under 16 uger
- 2012
26 %
48 %
69 %
87 %
- 2013
15 %
42 %
62 %
78 %
- 2014
19 %
42 %
58 %
74 %
- 2012
23 %
52 %
74 %
87 %
- 2013
16 %
55 %
76 %
90 %
- 2014
18 %
44 %
60 %
78 %
Appeltilladelser
Fri proces
Som det fremgår, har andelen af sager om appeltilladelser og fri proces, der afgøres indenfor 8, 12 og
16 uger, været faldende i de seneste tre år, jf. tabel 2.8.
Denne udvikling er navnlig forårsaget af en markant forøgelse af antallet af modtagne sager både i
2013 og 2014, jf. tabel 2.9, idet det ikke har været muligt at øge aktiviteten tilsvarende.
25
Tabel 2.9. Udvikling i antal sager om appeltilladelser og fri proces i perioden 2012-2014.
Antal sager
2012
2013
2014
181
269
295
- Antal modtagne sager
1.582
1.667
1.848
- Antal afsluttede sager
1.494
1.641
1.647
269
295
496
215
131
219
- Antal modtagne sager
1.170
1.081
1.126
- Antal afsluttede sager
1.254
993
1.183
131
219
162
Appeltilladelser
- Antal verserende sager primo
- Antal verserende sager ultimo
Fri proces
- Antal verserende sager primo
- Antal verserende sager ultimo
Procesbevillingsnævnets årsværksforbrug er steget lidt i 2014, og samtidig er produktiviteten steget jf.
tabel 2.10. Det er en samlet set tilfredsstillende udvikling, idet nævnet har en målsætning om, at der
årligt skal afsluttes mindst 135 sager pr. årsværk.
Tabel 2.10. Udviklingen i antal afsluttede sager pr. årsværk 2012-2014.
Antal sager og årsværk
2012
2013
¹
Antal afsluttede sager
2.748
2.634
Antal årsværk
20,3
20,2
Antal afsluttede sager pr. årsværk²
135
130
2014
2.830
20,7
137
Note 1: Antal afsluttede sager indeholder både sager om appeltilladelse og fri proces, men ej ansøgninger om genoptagelse og
aktindsigt.
Note 2: Barsel og langtidssygdom er trukket ud af årsværksforbruget.
Styrelsen forventer, at antallet af ansøgninger om appeltilladelser fortsat vil stige i 2015, da de
ændrede appelregler, der trådte i kraft 1. juli 2014, i 2015 vil få effekt på et helt kalenderår.
2.7. Redegørelse for reservationer
I nedenstående tabeller redegøres for reservationer foretaget på de 4 driftskonti. Reservationerne er
placeret under de tilsvarende opgaver, som fremgår af tabel 2.4 i afsnit 2.5 ovenfor om opgaver og
ressourcer.
Tabel 2.11. Reservationer på §11.41.01. Domstolsstyrelsen.
Opgaver
Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner
Implementering af landsdækkende
videokonferenceudstyr
Domstolsadministration
Domstolsstyrelsens bestyrelse
I alt
Reserveret Reservation Forbrug i Reservation Forventet
år
primo 2014
året
ultimo 2014 afslutning
1,0
-2,5
3,6
2013
2007
1,0
0,5
0,5
1,5
-2,5
0,0
-2,5
3,6
0,5
0,5
4,1
2015
26
Der er i 2014 optaget en ny reserveret bevilling som led i arbejdet med at implementere
landsdækkende videokonferenceudstyr. På grund af udskydelse af betalinger som følge af
leverandørens forhold er de forventede renteudgifter i 2014 blevet væsentlig lavere end indbudgetteret
på finansloven.
Tabel 2.12. Reservationer på § 11.41.02. Retterne.
Opgaver
Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner
Implementering af domstolsreform
Reform af det Grønlandske retsvæsen
Implementering af landsdækkende
videokonferenceudstyr
Reserveret Reservation Forbrug i Reservation Forventet
år
primo 2014
året
ultimo 2014 afslutning
37,7
6,8
30,9
2007
22,9
12,3
10,6
2016
2009
9,7
1,9
7,8
2016
2012
5,1
-7,4
12,5
2015
I 2014 har der været et forbrug på hhv. 12,3 mio. kr. og 1,9 mio. kr. Forbruget relaterer sig
hovedsageligt til opgaver knyttet til domstolsreformen, herunder fortsat implementering af de
bygningsmæssige løsninger i Danmark og på Grønland. Afvigelser i forhold til budgetteret forbrug på
FL2014 er forklaret i afsnit 3.7 om bevillingsregnskabet.
Der er i 2014 optaget en ny reserveret bevilling i forbindelse med implementering af landsdækkende
videokonferenceudstyr. Et mindreforbrug i 2014 på 7,4 mio. kr. i forhold til den tilsvarende
indbudgettering på finansloven er optaget som ny reserveret bevilling.
Tabel 2.13. Reservationer på § 11.41.04. Procesbevillingsnævnet.
Opgaver
Procesbevilling
Styrkelse af sagsproduktion mv.
Reserveret Reservation Forbrug i Reservation Forventet
år
primo 2014
året
ultimo 2014 afslutning
1,4
1,3
0,2
2009
1,4
1,3
0,2
2015
Der er i 2014 anvendt 1,3 mio. kr. Midlerne er reserveret til en styrkelse af sagsproduktionen m.v., og
reservationen er anvendt til dækning af nævnets driftsudgifter. De resterende midler forventes anvendt
i 2015. Afvigelser i forhold til budgetteret forbrug på FL2014 er forklaret i afsnit 3.7 om
bevillingsregnskabet.
Tabel 2.14. Reservationer på § 11.41.05. Tinglysningen.
Opgaver
Digitalisering af tinglysningen
Udvikling af digitalt tinglysningssystem
Reserveret Reservation Forbrug i Reservation Forventet
år
primo 2014
året
ultimo 2014 afslutning
24,1
3,3
20,8
2007
24,1
3,3
20,8
2018
Forbruget i 2014 på 3,3 mio. kr. relaterer sig til delvis finansiering af afskrivninger på det digitale
tinglysningssystem. De resterende reserverede midler vil blive anvendt i årene frem til 2018.
Afvigelser i forhold til budgetteret forbrug på FL2014 er forklaret i afsnit 3.7 om bevillingsregnskabet.
27
2.8. Forventninger til det kommende år
I 2015 vil arbejdet sikkerhed være højt prioriteret ved Danmarks Domstole. Der er foreløbig afsat et
beløb på ca. 30 mio. kr. til en række forskellige aktiviteter. Der skal gennemføres uddannelse af
ansatte med kontakt til borgere i håndtering af konflikter og psykisk syge. Endvidere skal der
iværksættes en tidsbegrænset ordning med fast adgangskontrol ved fem byretter. Herudover vil der
blive indkøbt yderligere sikkerhedsudstyr og gennemført sikkerhedstiltag i retsbygningerne. Der vil
også blive opbygget en sikkerhedsorganisation ved Danmarks Domstole.
En anden højt prioriteret indsats i 2015 vil være den fortsatte digitalisering af Danmarks Domstole, da
det er meget afgørende for den fortsatte udvikling af domstolene. Der forventes i 2015 at blive indgået
kontrakt med en leverandør om et nyt sagsbehandlingssystem til at behandle civile sager (JFS-Civil).
Herefter vil udviklingsarbejdet gå i gang med henblik på at kunne gå i pilotdrift ved to retter i
begyndelsen af 2016. En anden indsats under fokusområdet den digitale retsproces vil være at vurdere
mulighederne for en udskiftning af samtlige PC’ere ved Danmarks Domstole. Arbejdet med at udvikle
en domsdatabase har også en vis sammenhæng med JFS-projektet.
Fokusområdet digitale retsmøder fortsætter som planlagt i 2015, idet der er behov for at afklare
projektet om al indkøb af AV-udstyr. Herefter vil der skulle beskrives en standardløsning og indgås
aftaler om rollefordelingen under retsmøder mv. Senere skal der ske undervisning i, hvordan der gøres
brug af digitalt udstyr under afvikling af retsmøder.
Som nyt fokusområde er valgt styrkelse af it-organisering og kompetencer i retterne. Fokusområdet
har en varighed af 2 år, hvor der først skal ske en analyse af fokusområdets problemstillinger, herefter
udvikles og gennemføres intern kompetenceudvikling ved retterne med udgangspunkt i itorganiseringen.
Fokusområdet retsmægling og forligsmægling er også nyt. Det er en to-årig indsats, hvor formålet er
både internt og eksternt at udbrede kendskabet til rets- og forligsmægling som alternativer til afsigelse
af dom eller kendelse ved retterne. I 2015 forventes der primært at blive foretaget en kortlægning af
kendskabet til de to områder, så retterne har et fælles udgangspunkt at arbejde videre fra.
Fokusområdet kvalitet gennem videndeling skal efter planen afsluttes i 2015. Videndeling bliver bl.a.
sat på dagsordenen på Dommerforeningens seks områdemøder, ligesom der skal lægges en plan for
overgangen til drift.
Samtidig forventer styrelsen, at der bliver fastlagt reviderede mål for sagsbehandlingstiderne ved
landsretterne samt Sø- og Handelsretten. Endvidere vil landsretterne foretage bunkebekæmpelse i
2015, idet der er etableret midlertidige ekstra afdelinger ved begge landsretter. Bunkebekæmpelsesindsatsen ved de grønlandske kredsretter fortsætter ligeledes i 2015.
Endelig forventer styrelsen, at Video3-projektet bliver afsluttet. Arbejdet med at tilvejebringe
bygningsmæssige løsninger til Retten i Århus og Retten i Svendborg fortsætter, ligesom der
igangsættes et arbejde, hvor formålet er at opføre en ny retsbygning til Østre Landsret.
28
3. Regnskab
I afsnit 3.1 og 3.2 aflægges en samlet resultatopgørelse og balance for virksomheden Danmarks
Domstole, som omfatter hovedkontiene 11.41.01 Domstolsstyrelsen, 11.41.02 Retterne, 11.41.04
Procesbevillingsnævnet og 11.41.05 Tinglysningen.
I afsnit 3.3 til 3.5 afrapporteres på udviklingen i egenkapitalen, på likviditetsordningen samt
opfølgning på lønsumsloft. I afsnit 3.6 aflægges bevillingsregnskab for de 4 hovedkonti, mens afsnit
3.7 viser, hvilke udgiftsbaserede konti, domstolene administrerer. Afsnit om anvendt regnskabspraksis
findes i kap. 4.
3.1. Resultatopgørelse m.v.
3.1.1. Resultatopgørelse for Danmarks Domstole
De samlede bevillinger samt driftsindtægter var i 2014 på 1.797,4 mio. kr., mens de ordinære
driftsomkostninger var på 1.828,3 mio. kr., jf. tabel 3.1. Korrigeret for andre driftsposter og
finansielle poster bliver de samlede omkostninger på 1.827,1 mio. kr. Årets resultat viser herefter et
underskud på 29,6 mio. kr.
På indtægtssiden viser resultatopgørelsen et mindre bevillingsfald sammenlignet med 2013 på 9,4
mio. kr. opgjort i løbende priser. I faste priser er der således tale om et større bevillingsfald, som
primært skyldes det generelle omstillingsbidrag. På omkostningssiden er personaleomkostningerne
den største post på 1.162,6 mio. kr. svarende til ca. 64 pct. af de samlede ordinære driftsomkostninger.
I forhold til 2013 er personaleomkostningerne faldet med 30,9 mio. kr. Det samlede årsværksforbrug
udgjorde 2.258,6 årsværk i 2014. I 2013 var årsværksforbrug på 2.335,7 årsværk. Faldet i
årsværksforbruget kan primært tilskrives en tilpasning til det lavere bevillingsniveau og et lavere
aktivitetsniveau i 2014.
Andre ordinære driftsomkostninger udgør 348,1 mio. kr. Det er ca. 24 mio. kr. mere end i 2013
Stigningen skyldes bl.a. transitionsomkostninger i forbindelse med valg af ny leverandør til drift af
retternes it. Endvidere er der foretaget væsentlige anskaffelser i forbindelse med en forbedring af
retternes AV-udstyr mv. Endelig er der anvendt betydelige midler på at øge sikkerheden ved retterne.
Domstolene har i 2014 haft andre driftsindtægter på 19,1 mio. kr., som hovedsageligt stammer fra
retternes behandling af sager, f.eks. efter konkurslovens § 153 og 154, skiftelovens § 10, stk. 2 og § 45,
stk. 2 m.v. Indtægterne tilfalder statskassen og kan efter de nuværende budgetregler anvendes af
domstolene.
Domstolsstyrelsen har i lighed med tidligere år valgt at opstille budgettet for 2015 på baggrund af
finanslovsbevillingerne. Indtægter og udgifter kan på den baggrund opgøres til 1.819,6 mio. kr. Det
anførte budget for 2015 er ekskl. et eventuelt brug af videreførselsmidler.
29
Tabel 3.1. Resultatopgørelse – Danmarks Domstole (11.41.01., 11.41.02, 11.41.04 og 11.41.05).
Resultatopgørelse (mio. kr.)
R2013
Ordinære driftsindtægter
Indtægtsført bevilling
Bevilling
Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger
Reserveret af indeværende års bevilling
Indtægtsført bevilling i alt
Salg af varer og tjenesteydelser
Ordinære driftsindtægter i alt
R 2014
B 2015
-1.797,7
-10,8
4,9
-1.803,6
-0,3
-1.804,0
-1.788,3
-18,8
9,9
-1.797,1
-0,3
-1.797,4
-1.819,3
261,3
261,3
273,5
273,5
287,6
287,6
1.087,1
149,9
-55,8
12,4
1.193,5
323,7
28,1
1.806,6
1.064,7
148,7
-48,3
-2,6
1.162,6
348,1
44,2
1.828,3
1.076,2
145,5
-37,5
0,0
1.184,2
304,3
40,5
1.816,6
2,7
30,9
-3,0
-20,5
8,8
-9,0
-19,1
6,7
18,5
-7,0
0,0
-10,0
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Resultat før ekstraordinære poster
-1,7
8,9
-1,7
-1,4
12,6
29,6
-1,2
11,2
0,0
Årets resultat
-1,7
29,6
0,0
Ordinære driftsomkostninger
Forbrugsomkostninger
Husleje
Forbrugsomkostninger i alt
Personaleomkostninger
Lønninger
Pension
Lønrefusion
Andre personaleomkostninger
Personaleomkostninger i alt
Andre ordinære driftsomkostninger
Af- og nedskrivninger
Ordinære driftsomkostninger i alt
Resultat af ordinær drift
Andre driftsposter
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Resultat før finansielle poster
-1.819,3
-0,3
-1.819,6
3.2. Resultatdisponering
Tabel 3.2 viser årets resultat. Underskuddet på 29,6 mio. kr. finansieres af opsparing fra tidligere år.
Tabel 3.2. Resultatdisponering.
Mio. kr.
Disponeret til bortfald
Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt)
Disponeret til udbytte til statskassen
Disponeret til overført overskud
2012
-40,6
2013
-1,7
2014
29,6
30
3.2.1. Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter
I perioden 2011-2013 er der hensat i alt 1.397.501 kr. til reetableringsforpligtelser ved Retten i
Roskilde. I regnskabsåret 2014 er der afregnet i alt 1.358.623 kr. i forbindelse med rettens indflytning
i ny bygning. Residualet på 38.878 kr. er indtægtsført i 2014.
I perioden 2011-2013 er der hensat hhv. 534.900 kr. og 1.015.500 kr. til reetableringsforpligtelser ved
2 bygninger tilhørende Vestre Landsret. I regnskabsåret 2014 er der afregnet hhv. 746.500 kr. og 0 kr.
i forbindelse med rettens indflytning i ny bygning. Residualerne på hhv. -211.600 og 1.015.500 er
indtægtsført i 2014.
I 2013 er der hensat 11,0 mio. kr. efter en dom fra EU-domstolen, som betyder, at afskedigede
tjenestemænd kan oppebære rådighedsløn efter det fyldte 65. år. Beløbet er udbetalt i regnskabsåret
2014 til de berørte medarbejdere.
I 2013 er der hensat i alt 1.013.966 kr. til fratrædelsesgodtgørelse til opsagte medarbejdere. I
regnskabsåret 2014 er der udbetalt 952.165 kr. Residualet på 61.801 kr. er indtægtsført i 2014.
3.3. Balance
I tabel 3.3 er balancen pr. 31. december 2014 opstillet. Balancen er samlet for Danmarks Domstole
og viser aktiver og passiver for i alt 991,5 mio. kr.
Balancens aktiver
De immaterielle anlægsaktiver ultimo 2014 er opgjort til 147,5 mio. kr. og vedrører hovedsagelig
færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder det digitale tinglysningssystem. Udviklingsprojekter under
opførelse vedrører modernisering af retternes juridiske fagsystemer. De materielle anlægsaktiver er
opgjort til 24,8 mio. kr. Som følge af domstolsreformen, der bl.a. medfører, at de fleste byretter flytter
i nye bygninger, foretages der i forbindelse hermed store anskaffelser i form af telefonanlæg,
adgangskontrol, tyverisikring af bygninger og retssalsinventar. Note 1 og 2 er nærmere beskrevet
nedenfor i kap. 4.
Balancens passiver
Egenkapitalen er faldet med 29,6 mio. kr. svarende til årets underskud.
Der er i balancen for 2014 hensættelser for 8,9 mio. kr. Der er faldende hensættelser sammenlignet
med 2013, hvilket skyldes, at der i 2013 var en ekstraordinær hensættelse på 11,0 mio. kr. på grundlag
af en dom fra EU-domstolen, som betyder, at afskedigede tjenestemænd kan oppebære rådighedsløn
efter det fyldte 65. år. Domstolene har i den forbindelse afholdt udgifter på i alt ca. 12 mio. kr. De
resterende hensættelser vedrører hovedsagelig hensættelser til reetablering af lejemål ved evt.
fraflytning.
Hensættelserne til skyldige feriepenge er faldet fra 2013 til 2014 på grund af et lavere
årsværksforbrug.
De to store balanceposter likvide beholdninger (aktiver, FF7) og anden kortfristet gæld (passiver,
kortfristede gældsposter) udgør primært indbetalinger for december måned 2014 af bo- og
31
tinglysningsafgifter. Domstolsstyrelsen modtager afgifterne løbende fra retterne, men der kan ikke
afregnes til Skatteministeriet (§ 38) før i begyndelsen af den følgende måned. I forbindelse med
årsskiftet vil det tidligst ske primo januar 2015, da retternes regnskabstal for december måned først
registreres i Navision Stat umiddelbart efter regnskabsafslutningen ved retterne pr. 31. december.
Tabel 3.3. Balance for Danmarks Domstole 2013.
Note Aktiver (mio. kr.)
Anlægsaktiver
1
Immaterielle anlægsaktiver
Færdiggjorte udviklingsprojekter
2
Erhvervede koncessioner m.v.
Udviklingsprojekter under
opførelse
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
Grunde, arealer og bygninger
Infrastruktur
Produktionsanlæg og maskiner
Transportmateriel
Inventar og it-udstyr
Igangværende arbejder for egen
regning
Materielle anlægsaktiver i alt
Finansielle anlægsaktiver
Statsforskrivning
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger
Tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Værdipapirer
Likvide beholdninger
FF5 Uforrentet konto
FF7 Finansieringskonto
Andre likvider
Likvide beholdninger i alt
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
2013
2014
85,5
68,5
1,0
1,7
59,9
146,4
77,3
147,5
11,1
11,4
0,7
14,1
0,8
12,6
0,0
25,9
0,0
24,8
29,2
201,5
29,2
201,6
64,7
52,7
0,0
73,2
52,2
0,0
244,0
352,0
77,5
673,5
790,9
992,4
258,0
335,0
71,4
664,5
789,9
991,5
Note Passiver (mio. kr.)
Egenkapital
Startkapital
Reserveret egenkapital
Overført overskud,
gebyrvirksomhed
2013
2014
29,2
29,2
83,6
112,8
53,9
83,1
21,4
8,9
166,8
168,1
Anden langfristet gæld
Statsgæld
Langfristet gæld i alt
166,8
168,1
Kortfristede gældsposter
Leverandører af varer og
tjenesteydelser
Anden kortfristet gæld
Skyldige feriepenge
52,2
402,2
158,6
104,7
400,6
155,2
Reserveret bevilling
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
64,8
13,7
691,4
55,9
14,9
731,4
Gæld i alt
Passiver i alt
858,2
992,4
899,5
991,5
Overført overskud
Egenkapital i alt
Hensættelser
Langfristede gældsposter
FF4 Langfristet gæld
FF6 Bygge og IT-kredit
Prioritetsgæld
32
3.4. Egenkapitalforklaring
Egenkapitalens sammensætning består af startkapital og overført overskud.
Tabel 3.4. Egenkapitalforklaring for Danmarks Domstolene.
Egenkapital primo 2014
+
+
+
+
-
2013
2014
Startkapital primo
Startkapital ultimo
-29,2
-29,2
-29,2
-29,2
Overført overskud primo
Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse
Regulering af det overførte overskud
Overført fra årets resultat
Overført resultat, gebyroverskud
Bortfald af årets resultat
Overført overskud ultimo
Egenkapital ultimo 2013
-82,6
-83,6
-1,7
0,0
0,8
-83,6
-112,8
29,6
0,0
0,0
-53,9
-83,1
Ved udgangen af 2014 er det videreførte overskud på i alt 53,9 mio. kr. Sammen med startkapitalen
på 29,2 mio. kr. udgør domstolenes egenkapital i alt 83,1 mio. kr.
3.5. Likviditet og låneramme
Domstolenes udnyttelsesgrad af lånerammen var i 2014 på 73 pct. og kan henføres til færdiggørelsen
af det digitale tinglysningssystem og den fortsatte udvikling af nye juridiske fagsystemer til retterne
samt implementering af et landsdækkende videokonferenceløsning på Justitsministeriets område
(Video3). Udnyttelsen af lånerammen forventes i 2015 at forblive på et meget højt niveau, bl.a. som
følge af afslutningen på Video3-projektet.
Ved årsafslutningen er der i supplementsperioden en række bevægelser på balancen, hvoraf den
afledte likviditetsoverførsel efter disponeringsreglerne først kan ske i 2015. Disse omflytninger
fremgår af tabel 3.5.b. Flytning af likviditet foretages for FF5s vedkommende i februar måned og for
FF4s vedkommende ved udgangen af 1. kvartal 2015.
Tabel 3.5.a Udnyttelse af låneramme.
Mio. kr.
Summen af immaterialle og
materielle anlægsaktiver
Låneramme på FL 2011
Udnyttelsesgrad i pct.
2014
172,4
235,5
73
Tabel 3.5.b Likviditetsoversigt.
Likviditetsoversigt
FF4
Samlede anlægsaktiver
Saldo FF4 konto
Beløb til overførsel i 2015
FF5
Nettoomsætningsaktiver i alt
Saldo FF5 konto
Beløb til overførsel i 2015
mio. kr.
172,4
168,1
4,3
262,2
258,0
4,1
33
Domstolsstyrelsens har dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler,
der ikke er omfattet. Dispensationsordningen tilsigter, at likviditetsordningen på domstolsområdet
administreres så tæt på reglerne som muligt. Aftalen med Moderniseringsstyrelsen er senest revideret
i 2013.
3.6. Opfølgning på lønsumsloft
For hver af de fire hovedkonti under Danmarks Domstole er lønforbruget i tabel 3.6 sammenholdt
med lønsumsloftet. På hovedkonto 11.41.01. Domstolsstyrelsen og 11.41.04. Procesbevillingsnævnet
var der i 2014 et merforbrug på henholdsvis 3,1 mio. kr. og 1,4 mio. kr. Merforbrugene dækkes af
opsparing fra tidligere år.
Tabel 3.6. Lønforbrug i forhold til lønsumslofter.
Hovedkonto (mio. kr.)
Lønsumsloft FL
Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker
Lønforbrug under lønsumsloft
Difference (mindreforbrug)
Akk. opsparing ultimo 2013
Akk. opsparing ultimo 2014
11.41.01
48,2
48,2
51,3
-3,1
8,7
5,7
11.41.02
1.089,8
1.093,1
1.046,7
46,4
69,41
115,8
11.41.04
13,1
13,1
14,5
-1,4
4,3
3,0
11.41.05
44,8
44,8
43,6
1,2
2,7
3,9
Note 1. Den akkumulerede opsparing ultimo 2013 for hovedkonto 11.41.02. Retterne er i forhold
til årsraport 2013 ændret med -1,1 mio. kr. som følge af en fejl i opgørelsen af lønforbruget i 2013.
3.7. Bevillingsregnskab
Bevillingsregnskabet for Danmarks Domstoles 4 driftskonti fremgår af tabel 3.7.
Regnskabsmæssige forklaringer:
§11.41.01. Domstolsstyrelsen
Afvigelsen på indtægtssiden skyldes hovedsagelig en ekstraordinær renteindtægt på 1,4 mio. kr. samt
andre mindre bevægelser. På udgiftssiden er der anvendt 73,1 mio. kr. mod et budget på 71 mio. kr.,
hvilket medfører et underskud på 2,1 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til et højere
lønforbrug som følge af en styrkelse af styrelsens it-organisering. Afvigelsen på nettoforbruget af
reserverede bevillinger skyldes et mindreforbrug for Video3-projektet.
Budgettet for 2015 balancerer med finanslovsbevillingen for 2015. Udgifterne er på den baggrund
budgetteret til 73,7 mio. kr. Det anførte budget for 2015 er ekskl. et eventuelt brug af videreførselsmidler.
§11.41.02. Retterne
Afvigelsen på indtægtssiden skyldes helt ekstraordinære indtægter som led i behandlingen af sager
efter f.eks. konkurslovens § 153 og 154, skiftelovens § 10, stk. 2 og § 45, stk. 2 m.v. På udgiftssiden er
der anvendt 1.657,3 mio. kr. mod et budget på 1.591,7 mio. kr. Afvigelsen på ca. 65 mio. kr. kan bl.a.
34
tilskrives en udgift på ca. 18 mio. kr. til transition ved overdragelse af domstolenes basale it-drift til
en ny leverandør. Herudover skyldes merforbruget fokus på øget sikkerhed, ligesom der i
ekstraordinært omfang er indkøbt AV-udstyr ved retterne. Endelig skyldes afvigelsen, at der er
foretaget en nedskrivning på 15 mio. kr. af dele af investeringerne medgået til it-projektet om
udvikling af nye juridiske fagsystemer til retterne.
Afvigelsen på nettoforbruget af reserverede bevillinger skal ses i lyset af, at det ikke længere er muligt
på forhånd at indbudgettere et forventet forbrug af reserverede bevillingerne på de årlige forslag til
finanslov. Domstolene anvender de reserverede midler løbende i takt med, at opgaverne løses. Årets
forbrug af reserverede midler er forklaret i afsnit 2.7.
Budgettet for 2015 balancerer med finanslovsbevillingen for 2015. Udgifterne er på den baggrund
budgetteret til 1.620,1 mio. kr. Det anførte budget for 2015 er ekskl. et eventuelt brug af videreførselsmidler.
Tabel 3.7. Bevillingsregnskab for Danmarks Domstole.
Mio. kr.
Hovedkonto 11.41.01. Domstolsstyrelsen
Nettoudgiftsbevilling
Nettoforbrug af reservation
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
Hovedkonto 11.41.02. Retterne
Nettoudgiftsbevilling
Nettoforbrug af reservation
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
Hovedkonto 11.41.04.
Procesbevillingsnævnet
Nettoudgiftsbevilling
Nettoforbrug af reservation
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
Hovedkonto 11.41.05. Tinglysning
Nettoudgiftsbevilling
Nettoforbrug af reservation
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
I alt Danmarks Domstole
Nettoudgiftsbevilling
Nettoforbrug af reservation
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
Regnskab
2013
Budget
2014
-72,1
-0,9
-1,6
70,6
-4,1
-70,9
-1.593,3
-0,9
-14,9
1.624,3
15,1
-1.586,4
-17,4
-0,8
-17,3
18,2
0,0
17,3
0,0
-114,9
-3,3
-5,9
111,3
-12,8
-1.797,7
-5,9
-22,5
1.824,4
-1,7
Regnskab
2014
Difference
FL 2015
-70,9
2,5
-1,8
73,1
3,0
0,0
-2,5
1,7
-2,1
-3,0
-72,1
-1.586,4
-6,8
-19,0
1.657,3
45,0
0,0
6,8
13,7
-65,6
-45,0
-1.614,8
-17,3
-1,3
0,0
18,6
0,0
0,0
1,3
0,0
-1,3
0,0
-19,3
-113,7
-113,7
-3,3
-113,7
113,7
0,0
98,6
-18,3
0,0
3,3
0,0
15,1
18,3
-1.788,3
0,0
-5,4
1.793,7
0,0
-1.788,3
-8,8
-20,9
1.847,6
29,6
0,0
8,8
15,5
-53,9
-29,6
-1.819,9
0,0
-6,9
1.826,8
0,0
-0,1
71,0
0,0
-5,3
1.591,7
0,0
-1,6
73,7
0,0
-5,3
1.620,1
0,0
19,3
0,0
113,7
0,0
35
§11.41.04. Procesbevillingsnævnet
Afvigelsen på udgiftssiden skyldes øgede lønomkostninger, bl.a. som følge af ændrede regler om
appel civile sager, som medfører, at Procesbevillingsnævnet modtager et øget antal sager.
Merforbruget dækkes af reserverede midler.
Budgettet for 2015 balancerer med finanslovsbevillingen for 2015. Udgifterne er på den baggrund
budgetteret til 19,3 mio. kr. Det anførte budget for 2015 er ekskl. et eventuelt brug af videreførselsmidler.
§11.41.05. Tinglysning
På udgiftssiden skyldes afvigelsen bl.a. faldende udgifter til drift og vedligeholdelse af det digitale
tinglysningssystem.
Afvigelsen på nettoforbruget af reserverede bevillinger skal ses i lyset af, at det ikke længere er muligt
på forhånd at indbudgettere et forventet forbrug af reserverede bevillingerne på de årlige forslag til
finanslov. Årets forbrug af reserverede midler er forklaret i afsnit 2.7 ovenfor.
Budgettet for 2015 balancerer med finanslovsbevillingen for 2015. Udgifterne er på den baggrund
budgetteret til 113,1 mio. kr. Det anførte budget for 2015 er ekskl. et eventuelt brug af videreførselsmidler.
3.8. Udgiftsbaserede udgiftskonti
Domstolsstyrelsen administrerer følgende udgifter og indtægter, jf. tabel 3.8. Tinglysningsafgifter
samt bo- og gaveafgifter administreres af domstolene og regnskabsføres på konti tilhørende SKAT.
De administrerede konti er som hovedregel ikke medtaget i denne årsrapport. Hovedparten af
tinglysningsafgifterne betales direkte til SKAT via en storkundeordning. Regnskabstal vedrører alene
kunders kontantbetaling med dankort på tinglysning.dk.
Tabel 3.8. Oversigt over udgiftsbaserede hovedkonti.
Hovedkonti Navn
Bevillingstype
11.42.02
Fri proces
Lovbunden
Mio. kr.
Udgifter
Indtægter
Udgifter
11.42.01
Sagsgodtgørelser
m.v.
Anden bevilling
11.42.03
Erstatninger
Anden bevilling
11.43.01
Retsafgifter mv.
Anden bevilling
38.11.11
Afgifter af dødsboer
og gaver
Skatter og afgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
38.16.01
Tinglysningsafgifter
Skatter og afgifter
Bevilling Regnskab
470,3
469,3
92,6
91,9
2,8
0,1
- 485,0
- 430,0
Indtægter
Udgifter
- 5.799,0
- 3.471,5
Indtægter
- 4.900,0
- 292,5
36
På hovedkonto 11.42.02. Fri proces er afvigelsen mellem bevilling og regnskab på 1 mio. kr. og giver
ikke anledning til bemærkninger.
På hovedkonto 11.43.01. Indtægter fra retsafgifter m.v er der en afvigelse på 55 mio. kr. De færre
indtægter skyldes primært et fald i retsafgifterne vedrørende civile sager og tvangsaktioner.
Udviklingen skal ses i sammenhæng med et generelt fald i antallet af modtagne civile sager og
tvangsaktionssager.
37
4. Bilag
4.1. Anvendt regnskabspraksis
Danmarks Domstole har ikke ændret regnskabspraksis siden aflæggelsen af åbningsbalancen i juni
2005. Åbningsbalancen er udarbejdet i overensstemmelse med aktstykke 163 af 24. juni 2004 samt
Moderniseringsstyrelsens procesvejledninger 1-5. De regnskabsmæssige registreringer følger
Regnskabsbekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.
Årsrapporten er endvidere udarbejdet efter de regnskabsprincipper, der anvendes i staten for
omkostningsbaseret regnskab og bevillinger. Dog har Domstolsstyrelsen siden 2007 haft dispensation
fra ordningen vedr. selvstændig likviditet, idet der for virksomheden, Danmarks Domstole, sker en
sammenblanding af likvide midler fra hovedkonti, som er omfattet af ordningen om selvstændig
likviditet, og fra hovedkonti som ikke er omfattet af ordningen. Likviditeten afregnes månedsvis med
Moderniseringsstyrelsen efter aftale.
Domstolsstyrelsen har endvidere fra Moderniseringsstyrelsen dispensation til at saldoafskrive inventar
og tjenestebiler ved retterne.
Domstolsstyrelsen har siden 2007 optaget indretning af nye retssale som igangværende arbejde for
egen regning, og ved afslutning afskrives lineært over 10 år efter reglerne om særindretning af lejede
lokaler. Nævningesager påbegyndtes fra 2008 i byretterne, hvilket har medført, at der i meget stort
omfang skal indrettes nye retssale, hvis levetid er meget længere end normale indretninger af
arbejdspladser. På den baggrund har Domstolsstyrelsen valgt at benytte muligheden for at afskrive på
investeringerne og har valgt 10 år, idet alternativet – efter lejekontraktens uopsigelighedsperiode –
ville afstedkomme forskellige afskrivningshorisonter for forskellige lejemål, hvilket ikke findes
hensigtsmæssigt.
Fra 2010 straksafskriver Domstolsstyrelsen i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning om
håndtering af it-bunker som udgangspunkt alt it-udstyr under 50.000 kr. Dog afskrives større
engangsinvesteringer, jf. regnskabsinstruks for Domstolsstyrelsen.
Fra 2010 og frem hensættes der midler til retablering og istandsættelse af lejemål i forbindelse med
fraflytning efter lejekontraktens uopsigelighedsperiode.
Regnskabet er udarbejdet på grundlag af data fra Navision Stat og SKS.
4.2. Noter til resultatopgørelsen og balance
Domstolsstyrelsen har ingen noter til resultatopgørelsen, idet personaleoplysninger nu fremgår af
tabel 2.2. I henhold til vejledningen skal der udarbejdes noter til immaterielle anlægsaktiver,
materielle anlægsaktiver samt egenkapital. Domstolsstyrelsen har ikke fundet anledning til yderligere
noter. Noterne til balancen aflægges under ét for Danmarks Domstole.
38
Note 1: Immaterielle anlægsaktiver.
Færdiggjorte
udviklingsprojekter
Kr.
Kostpris
Erhvervede
koncessioner,
patenter, licenser
mv.
I alt
157.719.833
29.232.389
186.952.222
2.365.034
2.312.717
4.677.751
-1.030.833
-1.030.833
Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse
Tilgang
Afgang
Kostpris pr. 31.12.2014
160.084.867
30.514.273
190.599.140
Akkumulerede afskrivninger
-91.617.333
-28.771.936
-120.389.269
-91.617.333
-28.771.936
-120.389.269
68.467.534
1.742.337
70.209.871
-19.417.843
-504.881
-19.922.724
Årets af- og nedskrivninger 2014
-19.417.843
-504.881
-19.922.724
Afskrivningsperiode
8 år
Akkumulerede nedskrivninger
Akumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2014
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2014
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Kr.
3 år
Udviklingsprojekter under
udførelse
Primo saldo pr. 1. januar 2014
59.872.992
Tilgang
34.330.906
Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskreds
Nedskrivninger
-15.002.809
Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter
-1.865.739
Kostpris pr. 31.12.2014
77.335.350
Der er i 2014 foretaget en nedskrivning på 15,0 mio. kr. Nedskrivningen vedrører det igangværende
udviklingsprojekt om udvikling af nye juridiske fagsystemer (JFS) til retterne. Gennemførelse af et
teknisk review af JFS og en efterfølgende pilotafprøvning medførte en række anbefalinger med det
formål at reducere kompleksiteten i den udviklede JFS-platform og dermed forbedre forudsætningerne
for at kunne bringe et brugbart og håndterbart JFS i drift. Anbefalingerne resulterede i en justering af
den daværende udviklingsstrategi for færdiggørelse af JFS Fase 1. Den justerede udviklingsstrategi og
de øvrige anbefalinger blev forelagt Finansudvalget i maj måned 2014.
I lyset af den justerede udviklingsstrategi er der foretaget en gennemfang af de afholdte investeringer,
idet vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af It-udviklingsprojekter og anlægsløn fastslår,
39
at der med periodiske mellemrum skal foretages en vurdering af, hvorvidt et projekt/et aktiv under
opførelse reelt har den værdi, det står opført til.
Gennemgangen af værdiansættelsen viser, at visse af investeringerne (bl.a. en såkaldt connect-strategi,
udvikling af et skærmbillede samt en konfigureringskomponent) ikke længere vil være en del af den
færdige løsning, og at investeringerne derfor må anses som værdiløse.
Note 2: Materielle anlægsaktiver.
Grunde, arealer
og bygninger
Kr.
Kostpris
Primokorrektioner og flytning ml.
bogføringskredse
Transport-materiel
17.582.523
3.362.994
2.180.339
Tilgang
Afgang
Inventar og itudstyr
I alt
119.050.197
139.995.714
397.395
5.647.318
8.225.052
-51.875
-4.848
-56.723
Kostpris pr 31.12.2014
19.762.862
3.708.514
124.692.667
148.164.043
Akkumulerede afskrivninger
-8.319.323
-2.949.025
-110.284.312
-121.552.659
-1.798.919
-1.798.919
Akkumulerede nedskrivninger
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2014
-8.319.323
-2.949.025
-112.083.230
-123.351.578
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2014
11.443.540
759.489
12.609.437
24.812.466
Årets afskrivninger
-1.860.484
-286.072
-5.763.929
-7.910.486
-1.346.828
-1.346.828
-7.110.757
-9.257.314
Årets nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
-1.860.484
Afskrivningsperiode
10 år
-286.072
5 år
5 år
Der er i 2014 foretaget en nedskrivning af restværdien af 2 materielle it-anlæg, som er blevet
afhændet.
4.3. Forelagte investeringer
Domstolsstyrelsen har ultimo 2014 et igangværende it-udviklingsprojekt, som finansieres via FF4kontoen. Udviklingsprojektet vedrører en modernisering af retternes juridiske fagsystemer til
behandling af bl.a. civile sager. Årets investeringer er opgjort til 2,4 mio. kr. Projektet forventes
færdigt i 2016.
Mio. kr.
Udvikling af nyt it-system til brug
for retternes sagsbehandling
Senest
forelagt
2014
Igangsat
Forventet
afslutning
Afholdte
udgifter i
alt¹
Årets
udgift
Godkendt
totaludgift²
2009
2016
97,7
2,4
129,2
Note 1: Beløbet er inklusiv et estimat over renteudgifter år-til-dato.
Note 2: Godkendt totaludgift er senest ændret ved Akt 60 22/1 2013. Totaludgiften er inkl. forventede renteudgifter.
40