retten_rundt_20
# 20 JUNI 2015 Magasin for Danmarks Domstole TEMA Sikkerhed i retterne Ganske vist er der nu indført adgangskontrol i nogle retter, men ved domstolene skal sikkerhed og tryghed altid gå hånd i hånd med åbenhed og respektfuld behandling af alle. 3 Retten skal ikke være et fort 6 Adgangskontrol i fem byretter 8 Tusindvis af medarbejdere uddannes i konflikthåndtering 10 Pensionister aflaster retter i akutsituationer 14 Norge sætter barnet i centrum 17 Flere sager skal afsluttes uden dom 21 EU-mestre i behandling af civile sager 22 Forkyndelser forenklet SYSTEMER ALENE ER ALDRIG NOK Temaet i dette nummer af Retten Rundt er sikkerhed i retterne. Det emne har vi berørt før, og det bliver nok heller ikke sidste gang. Men hvis man læser hele ma gasinet, opdager man, at der gemmer sig en anden historie mellem linjerne i mange af artiklerne, nemlig historien om menne sket i retssystemet. Og det er for mig at se den allervigtigste historie at fortælle. I en af temaartiklerne kan du for eksempel læse, at landets største ret, som hvert år behandler mange tusinde sager, har indført sikkerhedskontrol ved indgangene. Det er noget nyt, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste i histo rien er retspræsidentens budskab om, at vi midt i vore anstrengelser for at øge sikkerheden og trygheden ved retterne, først og fremmest altid skal behandle mennesker med respekt. Enhver, der møder i retten, skal be handles med samme grad af respekt. Det gælder for den berømte forsvarsadvokat eller den person, der er tiltalt for at have begået kriminalitet, for den sagkyndige el ler vidnet, der skal afgive forklaring, og for den, som er indkaldt til fogedretten, fordi det kniber med at få betalt regningerne. For præsidenten i Københavns Byret taler vist på alles vegne, når han siger: ”Ved domstolene dømmer vi, men vi fordøm mer ikke”. Når vi udvikler nye løsninger og indfører nye systemer, skal vi hele tiden huske på, at det først og fremmest handler om men nesker – teknologien er midlet, ikke målet. Vores vagter er ikke dørmænd, der skal forhindre borgere i at komme ind i retterne. De er servicemedarbejdere, som venligt tager imod folk og sikrer en tryg oplevelse af at møde i retten. Dom merne afsiger ikke domme på grundlag af forestillinger om, hvad der måtte være populært eller økonomisk rentabelt. De dømmer efter loven. Vores mål om korte sagsbehandlings tider og øget ensartethed i opgaveløsning en handler ikke kun om effektivitet, men først og fremmest om at sikre borgernes demokratiske rettigheder ved træffe rig tige afgørelser i rette tid – afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. Og når vi indfører ny teknologi og digitaliserer sagsgangene ved retterne, handler det ikke om at skabe en fremtid, hvor maskinerne tager over, og medar bejderne bliver overflødige. Det handler om at udvikle redskaber, der kan hjælpe os med at møde retternes brugere, hvor de er. Et godt eksempel på det er telefonfor kyndelse og digital forkyndelse via e-post. Umiddelbart kan det måske virke som om, at vi fjerner mennesket fra ligningen, når vi forkynder via telefon eller e-post i stedet for at sende en stævningsmand ud og forkynde for retten. Men for mange borgere er den øgede diskretion ved tele fonisk og digital forkyndelse et plus. Et andet eksempel er den uddannelse i konflikthåndtering, som alle dom stolsmedarbejdere med borgerkontakt nu tilbydes , og som skal hjælpe os til endnu bedre at håndtere, at de borgere, der mø der i retterne, ofte er pressede og derfor kan reagere voldsomt. Den nye viden om menneskelig adfærd og reaktioner vil gøre det mere trygt – både for medarbejderne og for de brugere, der færdes i retten. Vi skal med andre ord huske, at vi skaber systemer og løsninger for at hjælpe mennesker. Systemer alene er aldrig nok og aldrig et mål i sig selv. Charlotte Münter, direktør INDHOLD Retten skal ikke være et fort.......................................................................3 Adgangskontrol i fem byretter....................................................................6 Tusindvis af medarbejdere uddannes i konflikthåndtering..............8 Sikkerhedsorganisationen styrkes............................................................ 9 Pensionister aflaster retter i akutsituationer.....................................10 Erfaringskonstitution giver et fagligt løft............................................. 12 Norge sætter barnet i centrum................................................................ 14 Forskning om forlig i forældreansvarssager....................................... 16 Flere sager skal afsluttes uden dom..................................................... 17 Øget fokus på børn og unge i det danske retssystem.....................20 EU-mestre i behandling af civile sager................................................. 21 Forkyndelser forenklet................................................................................ 22 Et vigtigt redskab for dommerne............................................................24 Digitalisering og IT........................................................................................ 27 IT-systemer er ikke nok.............................................................................. 28 Kort nyt.............................................................................................................30 2 RETTEN RUNDT # 20 Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i oktober 2015. Forsiden: Kontorfuldmægtig Christian Hastrup åbner døren til Københavns Byret Foto: Kristian Brasen og Justin Hummerston (s. 8) Grafik: Kathrine Højriis Illustrationer: Solveig Agerbak Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter Redaktør: Marie Clemmesen Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk Oplag 3.150 Alle behandles med respekt og venlighed i Københavns Byret. RETTEN SKAL IKKE VÆRE ET FORT TEMA SIKKERHED I RETTERNE Københavns Byret bevarer et fast greb i domstolenes traditioner og værdier om åbenhed og respektfuld behandling, selv om der nu er indført sikkerhedskontrol ved indgangene til retten. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen SIKKERHED I RETTERNE Der er altid mange mennesker i Københavns Byret. Hver dag træder hundredvis af ansatte, advokater, lægdommere, vidner, tolke, tiltalte, politifolk, efterladte, skyldnere, sagkyndige og an dre ind ad en af de fire indgange til de smukke, gamle bygninger i centrum, hvor der årligt behandles omkring 32.000 straffesager, 6.000 civile sager, 30.000 fogedsager og 3.000 skiftesager. Ved alle indgange bliver man mødt af sikkerhedspersonale, som gennemfører adgangskontrol, der foregår ved, at man skal gå gennem en metaldetektorkarm. Ved de to største er der endvidere taskescannere som dem, man ser i sikkerhedskontrol len i lufthavnen, mens sikkerhedsmedarbejderne ved de to andre indgange udfører kontrol ved manuel visitation. Den 1. juni 2015 trådte den tidsbegrænsede ordning med fast adgangskontrol i fem byretter i kraft, og rettens brugere kan ikke længere bare gå gennem den smukke forhal og videre til retslo kalerne længere inde i bygningen. Adgangskontrollen er led i en række initiativer for at øge sikkerheden for rettens brugere og for personalet. Synlig sikkerhed I september sidste år var Københavns Byret ramme om en trage die, da en morfar skød sin svigersøn og dræbte dennes advokat med et gevær, som han havde haft med ind i fogedretten skjult i en taske. Men selv om episoden i offentlighedens bevidsthed var det, der satte gang i en debat om sikkerhed ved retterne, har domstolene i virkeligheden drøftet og styrket sikkerheden gen nem de seneste mange år. RETTEN RUNDT # 20 3 Som led i sikkerhedskontrollen i Københavns Byret er der opstillet taskescannerne, som dem vi kender fra lufthavnen, ved to af indgangene. 4 RETTEN RUNDT # 20 ”Det er ikke noget nyt, at vi har fokus på sikkerhed. Vi har længe haft forskellige skjulte sikkerhedsforanstaltninger som for eksempel videoovervågning, og det har fungeret godt i mange år. Men på grund af udviklingen i samfundet omkring os, at der for eksempel er flere våben i omløb end tidligere, bliver vi nødt til at tage nye metoder i brug. Den store forskel er, at sikkerhedsforan staltningerne nu er synlige for rettens brugere,” siger retspræsi dent Søren Axelsen. tionsskrankerne, sorterer og fordeler post og står for modtagelse samt registrering af sager for hele retten. De øvrige medarbejdere i afdelingen indgår også i bevogtningen af indgangene. Nogle af de nye medarbejdere har forudgående erfaring med vagt- og sikkerhedsopgaver, mens andre har kontorbaggrund. Den yngste er midt i tyverne, den ældste et sted i halvtredserne. Fælles for dem er, at de er voksne mennesker med en robust og serviceminded personlighed. Det er der lagt vægt på i forbindelse med ansættelsen. “Det kan godt være, at man er tiltalt for at have begået noget kriminelt, eller at man er bagud med betalingerne, men ved domstolene dømmer vi, vi fordømmer ikke. Alle skal behandles ordentligt.” Værdier er en del af uddannelsen Alle de nye medarbejdere skal i forbindelse med ansættelsen deltage i et kursus, hvor de blandt andet bliver uddannet i kon flikthåndtering, håndtering af sikkerhedsudstyr og til visitation af personer og deres medbragte genstande. Desuden modtager de undervisning i førstehjælp, god kommunikation og en grundig introduktion til domstolenes værdier. ”Ved Danmarks Domstole har vi i mange generationer betrag tet åbenhed og respektfuld behandling af alle som en afgørende faktor for at bevare befolkningens tillid til retssystemet, som i dag er den højeste i Europa. Sikkerhedsmedarbejderne er ikke dørmænd, der skal holde folk ude af retten. De skal byde folk velkommen på en måde, så brugerne oplever, at retten behandler dem med værdighed og respekt. Det kan godt være, at man er tiltalt for at have begået noget kriminelt, eller at man er bagud med betalingerne, men ved domstolene dømmer vi, vi fordømmer ikke. Alle skal behandles ordentligt,” siger Søren Axelsen. Søren Axelsen, retspræsident i Københavns Byret ”Men retten skal ikke være et fort,” understreger han. ”I Danmark har alle hørt om domstolene, men heldigvis er det kun en forholdsvis lille andel af befolkningen, som faktisk har været i retten. De, der har, kommer ofte kun én gang, og uanset om man møder som tiltalt eller vidne i en straffesag, om man skal møde i fogedretten i en tvist om en ubetalt regning eller en sag om forældremyndighed, er man under en vis form for pres. Det er en fremmed og potentielt stressfremkaldende situation. Derfor er det særlig vigtigt, at vi altid modtager rettens brugere med venlighed og professionalisme,” siger Søren Axelsen. 12 nye medarbejdere Sikkerhedspersonalet ved indgangene er iklædt mørkt tøj med skjorte og slips og et skilt med rettens logo, så det er let for brug erne at se, at der er tale om personale. Påklædningen og medar bejderens opførsel skal signalere professionalisme og værdighed. Sikkerhedspersonalet skal holde øje med mistænkelig ad færd og sørge for, at ingen medbringer våben eller andre farlige genstande til retsmøder. Hvis nogen har en saks eller en paraply med sig, skal den overlades til personalet, som udleverer en kvit tering og opbevarer genstanden indtil efter retsmødet. Reglerne er skrevet på dansk og engelsk på skilte ved indgangene og i de breve, der bliver udsendt med indkaldelser til retten. Københavns Byret har ansat 12 nye medarbejdere til at vare tage den faste adgangskontrol ved indgangene. De nye sikkerheds medarbejdere er knyttet til rettens center for Sikkerhed og Service, hvor de indgår i bemandingen sammen med den faste stab. For uden adgangskontrol, patruljerer medarbejderne også de offentligt tilgængelige områder i retten. Afdelingen bemander også informa Tryghed og fleksibilitet Retspræsidenten ved landets største byret har positive forvent ninger til ordningen med fast adgangskontrol. ”Det øger trygheden, og medarbejderne er generelt glade for, at vi nu har øget sikkerheden med kontrol ved indgangene til retten,” siger Søren Axelsen. Han tror ikke, at der bliver problemer med lang ventetid eller andre gener for brugerne, selv om der ind imellem skal rigtig mange mennesker ind i retten samtidig. Der er især travlt om morgenen mellem ni og ti, når de fleste retssager og møder begynder, og igen efter frokost, når retshandlingerne bliver genoptaget. ”Nogle gange er der 50 eller 100 aktører i en enkelt sag, og så er det nødvendigt med ekstra personale for at undgå, at der opstår flaskehalse ved indgangene og forsinkelser af sagerne. Det giver os en større fleksibilitet, at vi har mulighed for at sætte ekstra folk til at hjælpe ved indgangene, når der er travlt, og få løst andre opgaver, når der er mere ro på,” siger Søren Axelsen. RETTEN RUNDT # 20 5 ADGANGSKONTROL I FEM BYRETTER Fra 1. juni 2015 er der indført fast sikkerhedskontrol ved indgangene til fem større danske byretter. Ordningen, der er midlertidig, skal evalueres om et år og er en del af flere sikkerhedsinitiativer ved domstolene i det kommende år. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Sikkerheden ved de danske domstole har været et tilbagevendende emne i de sene ste år, hvor der har været stort fokus på, at retten skal være et trygt sted at fær des for alle. Drøftelserne har blandt andet handlet om balancen mellem tryghed for retternes ansatte og brugere og det forhold, at domstolene skal fremstå åbne og tilgængelige. En balance, som det desværre blev nødvendigt at genoverveje i forbindelse med den tragiske hændelse ved Københavns Byret i september 2014, hvor en person blev skudt og dræbt. Hæn delsen skabte betydelig utryghed, som skal tages alvorligt. Ønske om fast adgangskontrol Efter skudepisoden kortlagde Domstols styrelsen retternes ønsker og drøf tede med retterne, hvordan forskellige initiativer vil kunne øge sikkerheden. Kortlægningen viste, at medarbejderne i de seneste år i stigende grad har følt sig utrygge i deres daglige arbejde, og at nogle medarbejdere har oplevet situatio ner, hvor de har følt sig direkte truet. Kortlægningen viste også, at det hø jest prioriterede ønske til øget sikkerhed var indførsel af permanent adgangskon trol i alle retsbygninger – et ønske, som kræver mange ressourcer, og som derfor ikke vil kunne realiseres inden for dom stolenes almindelige budget. Domstolsstyrelsen drøftede ønskerne 6 RETTEN RUNDT # 20 med Justitsministeriet, men der blev ikke afsat ekstra midler til domstolene på finansloven for 2015. Til gengæld fik domstolene adgang til at bruge omkring 30 mio. kroner af egen opsparing til at øge sikkerheden. Heraf var halvdelen, altså 15 mio. kroner, afsat til at etablere en tidsbegrænset ordning ved fem større byretter for at indsamle erfaringer med fast adgangskontrol. Indsamling af erfaringer Fra juni 2015 og foreløbig et år frem etab leres der således fast adgangskontrol i Københavns Byret, i Retten på Frederiks berg og i retterne i Aalborg, Aarhus og Glostrup. I disse fem retter vil der i det kommende år være sikkerhedskontrol ved indgangene i hele rettens åbningstid, herunder i weekenden i forbindelse med grundlovsforhør. Formålet med den midlertidige ord ning er at finde ud af, om en sådan kontrol øger de ansattes og brugernes følelse af tryghed i retterne. For at få et solidt erfaringsgrundlag afprøves der forskel lige modeller for kontrol i de fem retter. Eksempelvis vil der blive afprøvet forskel lige typer sikkerhedsudstyr, og mens fire af retterne ansætter egne vagter, vil kontrollen i den femte ret blive gennem ført af privatansatte vagter fra et eksternt firma. Desuden vil sikkerhedspersonalet i nogle retter udelukkende løse vagt- og sikkerhedsopgaver, mens de andre steder indgår i bemandingen og løser andre serviceopgaver. Den midlertidige ordning med fast adgangskontrol vil blive evalueret næste år. For at kunne måle effekten af de forskellige løsninger, blev der i maj 2015 gennemført en førmåling, som slutmålin gen, der efter planen vil blive gennemført i starten af 2016, kan sammenlignes med. Målingerne vil blive gennemført både i de fem retter, der indfører fast adgangskon trol, og i fem kontrolretter, som ikke er med i ordningen. Evalueringen af ordningen vil danne grundlag for domstolenes videre over vejelser om fast adgangskontrol ved retterne. Uddannelse og sikkerhedsorganisation De resterende 15 mio. kroner til øget sikkerhed skal blandt andet bruges til at uddanne alle medarbejdere ved retterne, som har borgerkontakt, i konflikthåndte ring og håndtering af psykisk syge. Stort set alt personale – såvel kontormedar bejdere som jurister – skal gennemgå uddannelsen, som begyndes i 2015. Der er også afsat et beløb til etable ring af en sikkerhedsorganisation, som skal varetage den overordnede sikkerhed ved Danmarks Domstole. Sikkerheds organisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende TEMA Billederne viser sikkerhedsmedarbejdere fra Københavns Byret, der uddannes i sikkerhedskontrol af personer og deres medbragte ejendele. sikkerhed på tværs af retterne og samti dig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne om sikkerhed. Sikkerhedsudstyr Domstolsstyrelsen har, på foranledning af bestyrelsen, i slutningen af 2014 fordelt midler til retterne til indkøb af sikkerheds udstyr. Der er for 2015 afsat et beløb til supplerende indkøb af sikkerhedsudstyr i det omfang, retterne lokalt finder det nødvendigt. Domstolsstyrelsen er desuden i gang med at undersøge, om foged- og skiftesager i visse situationer kan afvikles via videolink. En sådan løsning vil kunne mindske risikoen for de involverede parter væsentligt. Risikovurdering Herudover vil der i løbet af 2015 blive arbejdet videre med en række yderligere initiativer, der kan øge sikkerheden, og som ikke skønnes at kræve ekstra tilførsel af ressourcer. Det drejer sig blandt andet om bedre udveksling af informationer med andre myndigheder (risikovurdering af sagerne) og styrkelse af retternes beredskabsplaner. Der vil desuden blive taget initiativ til en dialog med Kommu nernes Landsforening om sikkerheden i forbindelse med møder i Børne- og Ungeudvalgene. RETTEN RUNDT # 20 7 TEMA Der bliver indspillet film om konfliktsituationer i retterne, så undervisningen kan blive så praksisnær som muligt. TUSINDVIS AF MEDARBEJDERE UDDANNES I KONFLIKTHÅNDTERING For at øge sikkerheden ved retterne, bliver domstolenes medarbejdere tilbudt et uddannelsesforløb, som skal gøre dem bedre til at undgå konflikter med borgere eller håndtere konflikterne, hvis de ikke kan undgås. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Både dommere og andre medarbejdere i retterne oplever jævnligt situationer med mennesker, der er pressede, og som derfor kan reagere voldsomt og måske direkte truende. Men hvordan håndterer man en tiltalt med angst eller en skyldner, der er presset og måske aggressiv over at have modtaget en stævning til møde i fogedretten? Den 11. og 12. maj blev der afholdt prøvekursus i konflikthåndtering i Københavns Byret. Kurset var en test af det uddannelsesforløb i konflikthåndtering, som alle domstolsmedarbejdere med borgerkontakt tilbydes i det kommende år. Uddannelsesforløbet er et af de initiativer, der skal øge sikkerheden for medarbejdere og brugere i retterne. Uddannelsen varer to dage og berører fem temaer, der tilsammen skal styrke medarbejdernes bevidsthed omkring konflikter med borgerne og give dem viden og redskaber, som de kan bruge i hverdagen. Alle deltagere vil forud for kursusstart få tilsendt en lille folder med mere detaljeret information om kurset samt bogen ’Undgå konflikter med borgere’, som indeholder grundlæggende viden om konflikter mellem offentligt ansatte og borgere. Bogen beskriver nogle af de væsentligste redskaber til at undgå, afvæbne og tackle konflikter med borgere samt forskellige eksempler på konfliktsituationer. 8 RETTEN RUNDT # 20 For at gøre kurset så praksisnært som muligt, vil der blandt andet blive vist film om nogle af de konfliktsituationer, der kan opstå i retterne. I filmene medvirker domstolsmedarbejdere i nogle af rollerne som ansatte i retten, mens der er hyret professionelle skuespillere til at spille andre roller. Uddannelsesforløbet er udviklet af Uddannelsen i Domstolsstyrelsen i samarbejde med en referencegruppe med medarbejdere fra retterne, som har bidraget med værdifulde forslag til realistiske konfliktsituationer og andre elementer til uddannelsesforløbet. Uddannelsesforløbet er udviklet særligt til domstolene, og bliver gennemført af ’Konfliktinstituttet – for offentligt ansatte’ som er specialister i at uddanne og træne offentligt ansatte på tværs af faggrupper i at håndtere konflikter med borgere. Alle undervisere har solid teoretisk viden såvel som erfaring med undervisning i konflikthåndtering i forskellige kontekster og på forskellige niveauer. TEMA SIKKERHEDSORGANISATIONEN STYRKES Så er starten for en ny sikkerhedsorganisation gået. Domstolsstyrelsens bestyrelse besluttede i marts 2015 at nedsætte en styregruppe for sikkerhed ved Danmarks Domstole og et kommissorium for styregruppen. Af sikkerhedsfuldmægtig Iben Fuglsang Svendsen Styregruppen har det overordnede ansvar for det daglige arbejde med sikkerhed ved Danmarks Domstole og skal have fokus på alle sikkerhedsmæssige aspekter. Gruppen skal give Domstolsstyrelsen mu lighed for på et oplyst grundlag at træffe overordnede beslutninger vedrørende sikkerhed ved Domstolene. Den skal end videre sikre forankring af beslutningerne i retterne og følge op på beslutningerne. Styregruppen refererer og indstiller til Domstolsstyrelsens bestyrelse, men kan selv træffe beslutninger om initiativer, der ikke er principielle, som er frivil lige, eller initiativer, der har karakter af bedste praksis og lignende. Styregruppen har desuden ansvar for, at indstillinger, forslag, handlingsplaner m.v. er forelagt Domstolenes Hovedsamarbejds- og Ar bejdsmiljøudvalg og Ledelsesforum, inden de forelægges for bestyrelsen. Styregruppen mødtes første gang i maj 2015 og afholder yderligere to møder i 2015. Gruppen mødes herefter minimum fire gange om året. På de første møder er der særlig fokus på de indsatsområder vedrørende sikkerhed, der fremgår af handlingsplanen for 2015 for Danmarks Domstole, nemlig: • Etablering og drift af sikkerheds organisationen. • Sikkerhedsmæssige tiltag i rets bygninger, herunder visitation. • Uddannelsesindsats i krisehåndtering, håndtering af voldelige personer m.v. Sikkerhedsforum Styregruppen støttes af et sikkerhedsfo rum, der består af én sikkerhedsansvarlig fra hver ret og et sikkerhedssekretariat i Domstolsstyrelsen. Den sikkerheds ansvarlige i retten er typisk administra tionschefen. Sikkerhedssekretariatet i Domstolsstyrelsen består af en sikker hedskoordinator og en sikkerhedsmedar bejder. Sikkerhedsforum mødes fire gange årligt i forbindelse med eksisterende administrationschefseminarer, hvor sikker hed gøres til et fast punkt på dagsorden en. Styrelsens sikkerhedssekretariat vil samle op og konkludere på drøftelserne, der skal bringes videre til styregruppen for sikkerhed ved Danmarks Domstole. Interne styregrupper Sekretariatet i Domstolsstyrelsen under støttes yderligere af Domstolsstyrelsens eksisterende, interne styregruppe for sikkerhed, der er sammensat på tværs af styrelsens centre, hvorved det sikres, at al faglighed og viden på sikkerhedsområdet i styrelsen koordineres og bringes i spil. Sikkerhedsorganisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende sikkerhed på tværs af retterne og samtidig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne om sik kerhed. DE ER MED I STYREGRUPPEN: Domstolsstyrelsens direktør (formand) Tre retspræsidenter udpeget efter indstilling fra retspræsidenterne (to fra byretterne og en fra de overordnede retter) Tre administrationschefer udpeget efter indstilling fra retspræsidenterne (to fra byretterne og en fra de overordnede retter) En repræsentant for Danmarks Dommerforening En repræsentant for Dommerfuldmægtigforeningen En repræsentant for HK Landsklubben Domstolsstyrelsens sikkerhedssekretariat (Domstolsstyrelsens sikkerhedskoordinator og en sikkerhedsmedarbejder) RETTEN RUNDT # 20 9 PENSIONISTER AFLASTER RETTER I AKUTSITUATIONER De første erfaringer viser, at den nye tilkaldeordning for pensionerede dommere og retsassessorer giver mere fleksibilitet til embederne, og at de pensionister, som er med i ordningen, er højt værdsat i retterne. Af freelancejournalist Lene Vind Nina Melchior blev pensioneret som retsassessor i sommeren 2014 efter at have arbejdet de seneste 10-12 år i skifteretten i København. I dag er hun en ud af i alt fire pensionerede domstols jurister, som er tilknyttet tilkaldeordningen, der trådte i kraft i juli 2014. ”Jeg anede intet om ordningen, fordi den blev indført kort efter, at jeg var gået på pension. Men da retspræsidenten fra Københavns Byret ringede og spurgte, om jeg kunne komme på grund af sygdom i skifteretten i København, indvilligede jeg med det samme, for jeg syntes jo, at det var hyggeligt, og så er det rart at få noget at lave en gang imellem,” fortæller Nina Melchior. ”Jeg er blevet rigtig godt modtaget, og medarbejderne er utroligt taknemmelige over, at jeg gider. Jeg synes, det er en glimrende ordning, og det er så glædeligt at se, hvor glade kolle gaerne er. Samtidig er det fantastisk, for jeg har jo en helt anden frihed, end jeg havde tidligere, og er der ikke noget berammet, kan jeg bare møde senere,” forklarer Nina Melchior. Akut hjælp Nina Melchior har også været tilkaldt til Retten i Roskilde, fordi en medarbejder blev langtidssygmeldt. Her kunne hun også umiddelbart springe ind og behandle dødsbosagerne. ”Det er genialt, at vi kan drage nytte af gode, erfarne kol legaer i en situation, hvor de er holdt op i deres tidligere stilling, og vi står akut og mangler arbejdskraft,” siger Jørgen Lougart, retspræsident i Retten i Roskilde. Han beskriver, hvordan skifteretten oplevede, at det begyndte at brænde på, da en medarbejder blev langtidssygemeldt, og der ikke var mere hjælp at hente i andre afdelinger. ”Vi begyndte at spørge rundt i nabokredsene, om de havde en 10 RETTEN RUNDT # 20 fuldmægtig, vi kunne låne, men alle har jo nærmest det samme behov, så det var perfekt at kunne trække på en garvet og rutineret kollega, som kunne træde til med kort varsel,” forklarer Jørgen Lougart. Han forestiller sig, at Retten i Roskilde også vil tilkalde pensi onerede dommere til at behandle de daglige sager, hvis de øvrige dommere eksempelvis er optaget af større nævningesager. ”Vi har også civile sager, hvor tre dommere deltager, og de sager kan være langvarige og nærmest lægge et mindre embede ned. Det vil nok typisk være i sådanne situationer, at vi vil benytte tilkaldedommere,” siger han. ”Det er genialt, at vi kan drage nytte af gode, erfarne kollegaer i en situation, hvor de er holdt op i deres tidligere stilling, og vi står akut og mangler arbejdskraft.” Jørgen Lougart, retspræsident i Retten i Roskilde. Længe ventet ordning Lis Hævdholm blev pensioneret som dommer i juli 2014, men alligevel arbejder hun fast to gange om ugen i Retten i Holbæk og Retten i Næstved. Tilkaldeordningen har været et stort ønske for hende. ”Jeg har arbejdet på at få ordningen gennemført, fordi jeg slet ikke havde lyst til at holde op med at arbejde,” forklarer hun. Retspræsident Anette Rahr Codam fra Retten i Holbæk fortæller, at hun som leder har fået stor fleksibilitet og nu lettere kan tilrettelægge arbejdsgangene, så der ikke opstår bunker eller overbelastning af kollegaerne. ”Lige fra det øjeblik lovforslaget om ordningen blev fremsat, har vi haft øje for, at her var nogle gode muligheder for os. Vi har en tilkaldedommer, som har været ansat ved embedet, og så længe vi har en dommer på halv tid i Domstolsstyrelsen, er det nærliggende, at vi fortsætter med at bruge Lis Hævdholm,” siger Anette Rahr Codam. Tilkaldeordningen har givet Anette Rahr Codam nogle mulig heder, som hun måske ellers ikke ville have. ”Ordningen betyder, at jeg kan sige ja til en medarbejder, der gerne vil gå ned i tid, selv om vi har travlt, for nu har jeg jo min tilkaldedommer, som jeg kan trække på.” Videndeling I Holbæk behandler tilkaldedommer Lis Hævdholm straffesager og hastesager, og hun forklarer selv, at det var nemt at komme tilbage til Retten i Holbæk. Hun var mere nervøs, da hun skulle til Næstved. ”Da jeg første gang skulle køre til Næstved, kan jeg huske, at jeg nærmest havde hjertekvababbelse og tænkte, at her kører jeg som 70-årig og har det næsten, som var det min første arbejdsdag.” Men hun havde ikke behøvet at bekymre sig, for hun blev mod taget overmåde positivt, og alle tog imod hende med åbne arme. Tilkaldeordningen er også med til at fremme videndeling mellem retterne. ”Jeg synes faktisk, at det er rigtig sundt at komme ud og se, hvordan andre arbejder, og i Næstved lærte jeg noget nyt, som jeg har prøvet at overbevise kollegaerne i Holbæk om, at vi med fordel kan benytte, og det giver nu bonus i Holbæk,” fortæller Lis Hævdholm. Både Lis Hævdholm og Nina Melchior er fast besluttede på at fortsætte som tilkaldevikarer, til de bliver 72 år, og Lis Hævd holm vil gerne arbejde for, at ordningen bliver forlænget. Begge er enige om, at det er dejligt at komme på arbejde, og hvis de har planlagt ferie, kan de bare sige nej. Indtil videre har Lis Hævdholm dog kun sagt ja, hvilket betyder, at dommerne i Retten i Holbæk kan få afviklet ferie i juli, uden at bunkerne hober sig op. FAKTA OM TILKALDEORDNINGEN Tilkaldeordningen for pensionerede dommere og retsassessorer blev indført i juli 2014 og giver retspræsidenter mulighed for at indkalde en pensioneret dommer eller retsassessor til at virke ved retten i en nærmere bestemt periode. Ordningen omfatter både byretter, landsretter, Sø- og Handelsretten samt Højesteret. Pensionerede dommere og retsassessorer kan være med i ordningen, indtil de fylder 72 år. RETTEN RUNDT # 20 11 ERFARINGSKONSTITUTION GIVER ET FAGLIGT LØFT Som noget nyt kan dommere, erfarne retsassessorer og dommerfuldmægtige fra byretterne komme i en tre måneders konstitution i landsretterne. Af journalist Birgitte Rørdam Siden januar i år har det været muligt for dommere, erfarne retsassessorer og dommerfuldmægtige at få et ophold i en af landsretterne i en erfaringskonstitu tion. Målet er at give de konstituerede et fagligt løft ved at arbejde i en kollegial ret med tre dommere samtidig med, at der sker en udveksling af erfaringer mellem byretter og landsretterne. ”Det glæder mig, at dommere og erfarne jurister nu kan komme i en slags praktisk efteruddannelse i landsretterne. Samtidig får vi erfarne folk ind, som del tager på lige fod med landsdommerne, så det også bliver en aflastning for landsret terne, ligesom vi får et aktuelt indblik i byretternes arbejde,” siger Bent Carlsen, præsident i Østre Landsret. Ifølge Bent Carlsen har det i flere år været et ønske at benytte en af landsret ternes konstitutionsstillinger til erfa ringsudveksling for dommere og erfarne jurister, men det har ikke været muligt, da der har været kø blandt fuldmægtige, der ville i uddannelseskonstitution. Nu har Østre- og Vestre Landsret imidlertid hver fået fire nye konstitutionsstillinger, og det er en af de stillinger, der bliver brugt til erfaringskonstitution. Inspiration til et langt dommerliv Fremover vil der blive opslået i alt otte stillinger årligt i de to landsretter. De konstituerede er ikke på prøve, og efter tre måneder, hvor de har været tilknyttet en af landretternes afdelinger, vender de tilbage til byretterne og fortsætter deres virke. 12 RETTEN RUNDT # 20 ”Konstitutionen skal give inspiration til et langt dommerliv. Hvis man bliver udnævnt til dommer som godt 40-årig, har man omkring 30 år som dommer. Det er et langt stræk. Bliver man i den samme stilling, og er det en byret med kun få dommere, kan man komme til at mangle udfordringer og inspiration. Det samme gælder for gruppen af øvrige jurister. Det er derfor vigtigt, at vi tilbyder dommere og erfarne jurister nye former for faglige og kollegiale udfordringer i en anden ret og gerne et par gange i løbet af en kar riere,” siger Bent Carlsen. “Man bliver udfordret juridisk, især i forbindelse med votering erne, hvor vi udveksler faglige synspunkter. Drøftelserne er på et højt fagligt niveau, og samtidig er der er i landsretten mere rum til at fordybe sig i juraen, end der er i byretten.” Janne Rostrup Hansen, dommer i Retten i Glostrup Og her kan landretterne noget særligt, vurderer retspræsidenten. ”Mens man i byretterne som hovedre gel sidder alene, er der i landsretterne tre dommere i en afdeling, og det er meget lærerrigt at skulle træffe afgørelser med andre. Den konstituerede sidder med to erfarne landsdommere. De er alle tre dybt inde i sagen, udveksler synspunkter og diskuterer de juridiske aspekter, og det er en stor faglig udfordring. Det er da også min erfaring, at alle, der har været konstituerede, har oplevet det som spæn dende og lærerigt.” Indblik i byretternes arbejde Og ligesom de konstituerede kan få udbytte af et ophold i landsretterne, kan landsdommerne ifølge Bent Carlsen have gavn af at arbejde med konstituerede fra byretterne. Ikke alle landsdommere har arbejdet i byretterne, og nogle har måske været der for år tilbage og har ikke længere dagligdagen tæt på. ”Via dette samarbejde kan vi få et ind blik i de praktiske forhold i byretterne. Det kan være, hvordan fogedretten arbejder i sager, hvor der skal gennemtvinges et samvær med et barn: Hvor massivt skal man gå frem, og hvad er konsekvensen for børnene? Det er nyttigt for os at høre, hvordan disse og andre sager fra byret terne bliver afviklet. Ikke mindst fordi vi ikke alene sidder som ankeinstans, men også som kæreinstans, hvor vi typisk på skriftligt grundlag behandler sager, der blandt andet er startet i byretternes specialafdelinger,” siger han. En juridisk udfordring Janne Rostrup Hansen, som har været dommer i Retten i Glostrup siden 2007, er en af de første, der har været i erfarings konstitution. ”Man kommer ikke meget rundt som dommer, og jeg ville gerne have ny inspiration. Det giver en anden type faglighed at være tre dommere om en Vestre Landsret i Viborg. afgørelse. Man bliver udfordret juridisk, især i forbindelse med voteringerne, hvor vi udveksler faglige synspunkter. Drøftelserne er på et højt fagligt niveau, og samtidig er der er i landsretten mere rum til at fordybe sig i juraen, end der er i byretten,” siger hun. Janne Rostrup Hansen er da heller ikke i tvivl om, at hun har fået noget ud af sit ophold i Østre Landsret. “Jeg har fået meget ud af at arbejde med to landsdommere. Jeg er blevet skarpere juridisk, når jeg voterer, mere præcis når jeg skriver domme, og jeg er blevet bedre til at afvikle retsmøder.” Kirsten Schmidt, funktionschef i Retten i Aalborg ”Jeg har fået ny inspiration, og det giver altid et fagligt løft. Samtidig har det været spændende og lærerigt at få indblik i andre dommeres retsledelse og deres håndtering af sagerne både i forbindelse med afvikling af retsmøderne og domsskrivning.” Også Kirsten Schmidt, der har været funktionschef i Skifteretten i Aalborg siden 2013, har haft glæde af et ophold som erfaringskonstitueret. Som tidligere advokat havde hun ikke før sin nuværende stilling prøvet at arbejde i en byret, og hun mente derfor, at et ophold i en landsret kunne øge hendes kompetencer. ”Jeg har fået meget ud af at arbejde med to landsdommere. Jeg er blevet skarpere juridisk, når jeg voterer, mere præcis når jeg skriver domme, og jeg er blevet bedre til at afvikle retsmøder,” siger hun og fortsætter: ”Det er samtidig mit indtryk, at landsdommerne var glade for at få et indblik i, hvordan vi arbejder i skifteretten. Jeg vil ønske, at denne form for konstitution bliver en del af den almin delige efteruddannelse, så man med års mellemrum kan få et ophold i landsret ten,” siger hun. Bent Carlsen er meget tilfreds med, at det nu er lykkedes at få erfaringskon stitutionen igennem. ”Jeg tror, at ordningen kan blive til stor glæde for alle parter. Og det er mit håb, at det med tiden bliver muligt at have to i erfaringskonstitution ad gangen i hver landsret,” siger han. FAKTA OM ERFARINGSKONSTITUTIONER Erfaringskonstitutionerne i landsretterne er besat for resten af 2015, men ifølge planen vil stillingerne for 2016 blive opslået på Domstolsstyrelsens intranet i efteråret 2015. Der bliver opslået fire stillinger af tre måneders varighed i hver landsret for 2016. Kompetencen til at besætte stillingerne ligger hos Justitsministeriet efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet. RETTEN RUNDT # 20 13 UDSYN NORGE SÆTTER BARNET I CENTRUM Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen tog til Norge, hvor man har styrket barnets rettigheder i forældreansvarssager ved at tilføje en ny paragraf i ’barneloven’. Af kommunikationspraktikant Kristine Bährentz-Frandsen Den traditionelle retsproces i forældreansvarssager vil ofte resultere i, at en forælder går fra retten som taber og den anden som vinder. Begge forældre forsøger at fremstille sig selv i det bedste lys og at få modparten til at fremstå som en dårlig forælder. ”Børnene kommer let i klemme mellem deres forældre, og det påvirker deres dagligdag at være en del af forældrenes konflikt. Desuden kan udfaldet af en retssag påvirke forældrenes forhold i en sådan grad, at det forværrer konfliktniveauet og helt ødelægger det fremtidige samarbejde om barnet,” siger Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident i Retten i Helsingør. Birgitte Holmberg Pedersen har gennem flere år været opta get af at finde en model for behandling af forældreansvarssager ved domstolene, der sætter barnets perspektiv i centrum. Det var grunden til, at hun besøgte Follo tingrett i Norge, hvor man i 2004 tilføjede § 61 til ’barneloven’, som pålægger aktørerne at behandle forældreansvarssager ud fra en forhandlingsorienteret model. Fra Californien til det kolde Nord I 1997 startede Follo tingrett forsøgsprojektet ‘Konflikt og Forsoningsmodellen’. Initiativet kom fra cand. psych. Knut Rønbeck, der var børnesagkyndig blandt andet ved Follo tingrett. Han havde på en studierejse i Californien set, hvordan man der behandlede forældreansvarssager ud fra en forhandlingsoriente ret model og tog ideen med sig tilbage til Norge. Forsøgsprojektet løb i årene 1997 til 2004 ved Indre Follo tingrett, og fra april 2004 blev behandlingsprincipperne i for søgsmodellen til hovedreglen i barnelovens § 61 for behandling af sagerne om forældeansvar, bopæl og samvær i den norske lovgivning. 14 RETTEN RUNDT # 20 Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen Nye roller Ifølge norsk lovgivning skal alle, det gælder for den børnesag kyndige, dommeren, men også advokaten forsøge at afslutte forældreansvarssager ved mægling, og alle skal arbejde hen mod en løsning, der er bedst for barnet. Det har krævet en del nytænkning af de professionelle aktørers roller. ”Især dommeren har en meget aktiv rolle i konfliktløsningen. Han har ansvar for fremdriften af processen, og selv om der er tale om en forhandlingsorienteret model, er det vigtigt, at han bevarer sin autoritetsposition,” siger Birgitte Holmberg Pedersen. I den forhandlingsorienterede model skal der skabes et rum for, at forældrene kan argumentere på en ordentlig måde og forhindre, at konflikten optrappes. ”Det er essentielt, at den norske dommer hjælper til med at skabe et grundlag for fremtidig samarbejde mellem forældrene. Men da barnet er centrum, må dommeren også under hele pro cessen sørge for, at barnet ikke bliver sat i en loyalitetskonflikt mellem forældrene,” siger Birgitte Holmberg Pedersen. “I stedet for at opnå det bedst mulige resultat for klienten, skal advokaterne ifølge barnelovens § 49 altid sætte barnet i første række.” Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident i Retten i Helsingør Hun fortæller, at det er en væsentlig del af den norske model at tale med barnet og at dække barnets informationsbehov, fordi dette er med til at skabe tryghed. Forældrenes rådgiver Før den norske lovgivning blev ændret, var den børnesagkyndige udelukkende rettens rådgiver, men i den norske forhandlingsmo del er den børnesagkyndige også forældrenes rådgiver. ”Den børnesagkyndige og dommeren har samtaler, uden at forældrene og advokaterne er til stede. På den måde kan de sammen kan finde ud af, hvad der videre skal drøftes, men også vurdere, hvilke løsningsmuligheder der er for de involverede parter, og især hvad der er bedst for barnet. Herefter bliver forældrene og advokaterne orienteret herom,” siger Birgitte Holmberg Pedersen, som fortæller, at selv advokaternes rolle er ændret i den norske forhandlingsmodel: ”I stedet for at opnå det bedst mulige resultat for klienten, skal advokaterne ifølge barnelovens § 49 altid sætte barnet i første række. De skal derfor også være aktive i at vurdere, om parterne kan komme frem til en aftaleløsning. Advokater, der be skæftiger sig med disse sager, uddanner sig til at få mere viden om børn og udvikler deres kompetencer inden for forhandlings baserede løsningsmodeller,” siger Birgitte Holmberg Pedersen. RETTEN RUNDT # 20 15 FLOTTE RESULTATER, MEN STØRRE KRAV TIL RETTERNE Med skiftet fra konfliktorientering til fælles problemorientering, der har barnet i centrum, er erfaringen fra Norge, at ca. 80 procent af sagerne, der er gennemført efter barnelovens § 61, sluttes ved en aftale mellem forældrene. I 2008 blev der gennemført en undersøgelse af de afsluttede sager, der var endt i forlig, som viste, at forligene stadig holdt et år efter deres indgåelse. Norge har i de seneste fem år oplevet, at antallet af dommersamtaler med børn er steget med 63 procent. Den store stigning i antallet kræver flere ressourcer, da sagerne samtidig bliver mere komplekse og tidskrævende. Resultaterne fra Norge er flotte, men lovændringerne, der stiller børnene bedre, har medført et behov for kompetencetiltag, nye arbejdsmetoder og mere arbejdstid for dommere. Derfor er der også et tæt samarbejde mellem Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet, Barneombudet, Advokatforeningen og Norsk Psykologforening, så de kan dele deres viden med hinanden. Der er blandt andet blevet nedsat en arbejdsgruppe, som skal producere en film, der fortæller om børn i forældreansvarssager. Filmen skal forklare, hvorfor det er så vigtigt at høre barnets ønsker, hvordan samtaler med barnet skal forberedes og gennemføres, og hvordan man skal forstå det, barnet udtrykker. Dette er et af de tiltag, der er med til at udvikle kompetencerne hos både dommere, advokater og børnesagkyndige. Domstolsadministrajonen i Trondheim, der svarer til Domstolsstyrelsen, vil optimere processerne ved at evaluere mæglingsmodeller, der styrker forliget mellem forældrene. Evalueringen skal danne grundlag for et standardiseret værktøj, som retterne kan bruge til at finde ud af, om sagen er egnet til mægling, eller hvilke andre muligheder der er. Dette skal sikre højere kvalitet og bedre retssikkerhed for barnet. Søg også på Youtube: https://www.youtube.com/ watch?v=JdVhyEwt818 og se “Film for barn om foreldretvister – hvad skjer når mor og far krangler i retten?” UDSYN FORSKNING OM FORLIG I FORÆLDREANSVARSSAGER Et nyt forskningsprojekt skal afdække, om flere forældreansvars sager kan afsluttes ved forlig. Retterne i Helsingør, Lyngby og Hillerød har sammen med tre psykologer og en professor fået bevilget godt fire mio. kroner fra Egmont Fonden til et forskningsprojekt, som skal afdække mulighederne for, at flere forældreansvarssager kan afsluttes ved forlig. Forskningen vil have to spor. Den ene del af forskningen er en spørgeskemaundersøgelse om 200 forældreansvarssager, hvor 100 af sagerne bliver gennemført efter den traditionelle model, 16 RETTEN RUNDT # 20 mens de øvrige 100 sager bliver gennemført efter den såkaldte ‘Nordsjællandske Model’, hvor de involverede parter vil besvare spørgsmål efter første møde i retten og igen et år efter, sagen er afsluttet. Formålet med undersøgelsen er at måle forskellen på effekten af de to modeller. Den anden del af forskningsprojektets formål er at under søge, om forlig mellem forældre bliver mere holdbare, hvis forældre og børn bliver tilbudt flere samtaler og endvidere delta gelse i en workshop. Denne del af projektet omfatter ligeledes en spørgeskemaundersøgelse. Projektet forventes afsluttet i 2018. FLERE SAGER SKAL AFSLUTTES UDEN DOM Et nyt projekt skal udbrede rets- og forligsmægling ved retterne, så flere sager kan afsluttes, uden at der afsiges dom eller kendelse. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Alle retter i Danmark, undtagen Højeste ret, har siden 2008 tilbudt retsmægling i civile-, skifte- og fogedsager, og den 1. juli 2014 blev der indført nye regler, som tilskynder både dommere og advokater til at øge fokus på forlig og retsmægling. Retsmægling kan i princippet bruges i alle typer sager, bortset fra straffesager, men retsmægling bruges fortsat kun i begræn set omfang ved retterne I 2013 afsluttede byretterne 25.455 civile sager, når der ses bort fra udebli velsesdomme, men der blev blot indledt retsmægling i 924 eller omkring 3,6 procent. Til gengæld førte retsmæglingen til, at over halvdelen af disse sager kunne afsluttes med en aftale mellem parterne. I samme periode blev en langt større an del, omkring 30 procent af de afsluttede sager, bortset fra udeblivelsesdomme, afsluttet med forlig i byretterne. Ofte en bedre løsning Rets- og forligsmægling opleves ofte som en bedre afslutning på sagen for retternes brugere end en dom, fordi parterne selv har medvirket til at finde en acceptabel afslut ning på sagen. Desuden betyder det gerne kortere sagsbehandlingstid, når en sag kan afsluttes ved forlig eller retsmægling. Derfor vil domstolene nu forsøge at øge antallet af sager, der afsluttes, uden at der afsiges dom eller kendelse, ved i de kommende år at sætte særligt fokus på rets- og forligsmægling ved retterne. Der er defineret tre indsatser i fokus området, som er en del af domstolenes handlingsplan for 2015: • at flere sager forliges eller overgår til retsmægling • at der er ensartethed i processen forud for, at en sag sluttes ved forlig eller retsmægling • at kendskabet til alternativ tvistløsning som forligs- og retsmægling ved ret terne udbredes både internt og eksternt. Det kan blandt andet ske ved, at der identificeres bedste praksis for området Garvet retsmægler i front Byretsdommer og retsmægler Mari anne Peschcke-Køedt fra Retten i Hillerød er ansat som projektleder i et år. Hun har tidligere været Bedste Praksis-konsulent, så hun er godt klædt på til opgaven med at koordinere, udvikle og facilitere de processer, der knytter sig til de tre indsatsområder. Marianne Peschcke-Køedt har glædet sig til at tage fat på projektet, som efter hendes opfattelse vil bidrage til brugernes tilfredshed med og tillid til domstolene. ”Det kan kun være en fordel, hvis flere retssager kan sluttes, efter at RETTEN RUNDT # 20 17 Dommer og retsmægler Marianne Peschcke-Køedt fra Retten i Hillerød er ansat som projektleder i et år. 18 RETTEN RUNDT # 20 FASER I ANALYSEN AF RETS- OG FORLIGSMÆGLING AKTIVITET 23. marts 20. april Dokument- og datagennemgang 18. maj Spørgeskemaundersøgelse parterne i fællesskab har fundet frem til en afslutning på deres sag ved forlig eller retsmægling. Det er indlysende, at det skaber større tilfredshed, når man selv har haft indflydelse på processen og den afslutning, sagen har fået. Derfor håber jeg, at projektet vil bidrage med gode ideer til, hvordan flere sager kan afsluttes ved rets- eller forligsmægling,” siger Marianne Peschcke-Køedt. “Det kan kun være en fordel, hvis flere retssager kan sluttes, efter at parterne i fællesskab har fundet frem til en afslutning på deres sag ved forlig eller retsmægling.” 3. juni Interviews tion, holdninger til mægling, og hvad de oplever som barrierer og incitamenter for rets- og forligsmægling. Undersøgelsen følges op af interviews ved fire byretter og Sø- og Handelsretten. Disse interview er mere handlingsorien terede og tager udgangspunkt i hypoteser om barrierer og bedste praksis. Sammen skal de to undersøgelser i analysen danne grundlag for konkrete an befalinger og initiativer, der kan fremme brugen af rets- og forligsmægling ved domstolene. ”Jeg forventer, at analysen vil give os nye ideer og konkret viden, så vi kan sætte ind med handling og ny praksis de rigtige steder og på den måde sikre, at flere 15. juni To konklusionsworkshops 3. juli Afrapportering retssager fremover kan afsluttes med et forlig eller en aftale mellem parterne,” siger Marianne Peschcke-Køedt. Til at bistå projektlederen er der ned sat en referencegruppe med deltagere fra retterne og Domstolsstyrelsen. Referen cegruppen skal følge projektet og fungere som et dialogforum, hvor projektlederen kan drøfte projektets problemstillinger og overordnede tilrettelæggelse med perso ner, der har kendskab til fagområdet. I første halvår af 2016 vil der i forbin delse med projektet blive gennemført en eksternt rettet kommunikationsindsats. Marianne Peschcke-Køedt, projektleder Analyse og bedste praksis Fokusområdet skal vare halvandet år. I 2015 skal der gennemføres en ana lyse af forskellige temaer i forbindelse med brugen af rets- og forligsmægling. Analysen er indledt med en spørgeske maundersøgelse, der er stilet til samtlige domstolsjurister ved retterne, bortset fra Højesteret, samt til 300 advokater spredt rundt i landet. Respondenterne i undersøgelsen skal blandt andet svare på spørgsmål om principper for visita DE ER MED I REFERENCEGRUPPEN: Udviklingsdirektør Merethe Eckhardt, Domstolsstyrelsen (formand/projektejer) Dommer og retsmægler Elisabeth Michelsen, Retten i Glostrup Retsassessor og retsmægler Annette Goldschmidt, Retten i Roskilde Byretspræsident og retsmægler Bjarne Bjørnskov Jensen, Retten i Hillerød Landsdommer Ole Græsbøll Olesen, Østre Landsret Dommer og retsmægler Sanne Bager, Københavns Byret Uddannelseschef Louise Lee Leth, Domstolsstyrelsen Økonomi- og analysechef Klaus Rugaard, Domstolsstyrelsen RETTEN RUNDT # 20 19 ØGET FOKUS PÅ BØRN OG UNGE I DET DANSKE RETSSYSTEM Regeringen fremlagde i april handlingsplanen ’En ungdom uden kriminalitet’. Udspillet indeholder 11 initiativer, hvoraf fem kan få direkte eller indirekte konsekvenser for domstolene. Af fuldmægtig Mette Søndergaard, Domstolsstyrelsen Indsatsen mod kriminalitet blandt børn og unge skal styrkes for at sikre, at færre børn og unge starter en kriminel løbebane. Samtidig skal langt flere unge hjælpes ud af kriminaliteten. Dette er grundtanken bag det nye udspil fra regeringen ’En ungdom uden kriminalitet – Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde’, som blev udsendt den 22. april 2015. Baggrunden for udspillet er, at kriminaliteten blandt børn og unge, målt i antallet af sigtelser og mistanker for straffelovsovertrædelser, er halveret siden 2006. Formålet med udspillet er at fastholde denne gode udvikling. Børne- og ungestrategi De enkelte embeder skal udarbejde en børne- og ungestrategi. Formålet er at gøre det enkelte embede i stand til bedre at håndtere sager med børn og unge. Det er op til det enkelte embede, hvad en sådan strategi skal indeholde. Som ek sempler nævner Justitsministeriet bl.a., at embederne skal have et øget fokus på berammelsen af sager, hvor børn og unge er indblandet, eller at en gruppe dom mere tager en form for efteruddannelse i håndtering af unge i retssystemet. Udvidet brug af videoafhøring Børn og unge helt op til 15 år skal kunne slippe for at vidne i retten, hvis sagen handler om et muligt seksuelt overgreb eller om vold begået inden for familien. Initiativet bygger på anbefalingerne fra strafferetsplejeudvalget i betænkning en om videoafhøring af børn, der blev 20 RETTEN RUNDT # 20 til domstolene om den konkrete indsats over for barnet eller den unge. Indstil lingen fra rådet skal ved strafudmålingen sidestilles med en personundersøgelse (§ 808-undersøgelsen). Regeringens udspil ’En ungdom uden kriminalitet – Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde’ kan findes på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk. udsendt den 21. april 2015. Herudover skal videoafhøring af børn og unge helt op til 18 år kunne gennemføres, hvis der er særlige grunde, som taler for det. Hvis en sådan aldersregulering gennemføres, følger Danmark de øvrige nordiske lande, hvor aldersgrænsen er mellem 15 og 16 år. Oprettelse af reaktionsråd Der skal oprettes et reaktionsråd i hver politikreds, som består af repræsentanter fra politiet, de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen. Straks efter, at der foreligger en begrundet mistanke om kriminalitet, indkalder rådet barnet eller den unge samt dennes forældre. Rådets opgave bliver at vurdere den enkelte sag og komme med indstillinger Styrkelse af ungepålæg Der skal ske en udvidet anvendelse af ungepålæg, sådan at unge oftere bliver pålagt at genoprette forvoldt skade. Her udover skal paletten af foranstaltninger for ungepålæg udvides. Det indebærer, at børn og unge skal kunne pålægges at udføre andet samfundsnyttigt arbejde. Ungepålægget skal kunne anvendes i straffesager mod børn og unge i alderen 15 til 17 år som et vilkår til en betinget fængselsstraf og ved tiltalefrafald, hvis kommunen har samtykket hertil. Konfliktråd som alternativ til straf Konfliktråd skal kunne anvendes som alternativ til straf i modsætning til i dag, hvor konfliktråd kun anvendes som et supplement til straf. En forudsætning for at konfliktrådet kan anvendes, er blandt andet, at den unge i det væsentligste har tilstået den strafbare handling, og at både offeret og den unge har givet samtykke til deltagelse. Herudover skal det være en del af indstillingen fra reaktionsrådet. Konfliktrådet vil blive anvendt i sager, som i dag afgøres med en betinget dom eller tiltalefrafald. Det vil ikke være muligt at anvende ordningen ved alvorlig kriminalitet, som i dag vil udløse en ube tinget fængselsstraf. EU-MESTRE I BEHANDLING AF CIVILE SAGER UDSYN Danmark tager igen førstepladsen i EU, når det gælder sagsbehandlingstider for civile sager i 1. istans. Det fremgår af ’EU Justice Scoreboard’, som hvert år sammenligner EU’s retssystemer. Af international koordinator Marianne Gram Nybroe Kategorien civile sager i ’EU Justice Scoreboard’ dækker over alle de sagstyper, der ikke er straffesager, herunder også foged sager og tinglysningssager. En del af forklaringen på det meget flotte resultat i rapporten for 2015 skyldes således digitalisering en af tinglysningen, som betyder, at de fleste tinglysningssager i Danmark behandles inden for få minutter. Sølv i uafhængighed, men ingen medalje i digitalisering Når man ser på befolkningens opfattelse af domstolenes grad af uafhængighed, placerer EU Justice Scoreboard Danmark på andenpladsen i EU, kun overgået af Finland. Til sammenligning lå Danmark på 5. pladsen i EU Justice Scoreboard 2014. Det fremgår af scoreboardet, at domstolene i Danmark endnu ikke har opnået den ønskede grad af digitalisering, selv om vi følger trop med de andre EU-lande, når det handler om elektronisk registrering af sager og monitorering af sagsbehand lingstider. Eksempelvis ligger vi i den tunge ende af skalaen, når det gælder digital kommunikation på tværs af Danmarks Dom stole og imellem retterne og brugerne. Det er et område, der er stort fokus på i Danmarks Domstole, hvor netop digitalisering af retsprocessen er et vigtigt indsatsfelt i disse år. Kønsfordeling af dommere i retterne Scoreboardet viser, at andelen af kvindelige dommere i retterne i både første og anden instans er relativ høj på tværs af medlems staterne og ligger mellem 40 – 60 procent kvindelige dommere. Et andet billede tegner sig i højesteretterne, hvor andelen af kvin delige dommere er lavere. I Danmark er 49 procent af de udnævnte dommere kvinder. Andelen af kvindelige dommere i Højesteret er 25 procent, i landsretterne og Sø- og Handelsretten 37 procent, mens andelen af kvindelige dommere i byretterne er 56 procent. Om EU Justice Scoreboard EU-Kommissionen ønsker med EU Justice Scoreboard at under støtte en udvikling mod mere velfungerende retsvæsener i alle EU-lande. Scoreboardet er derfor tænkt både som en kilde til objektive data om de europæiske retssystemer og som et værk tøj, medlemslandene kan læne sig op ad, når de skal kaste sig ud i reformer af deres retssystemer. EU Justice Scoreboard har til formål at hjælpe medlems staterne med at skabe mere effektive retssystemer ved at fremlægge objektive, pålidelige og sammenlignelige data om deres civile, handelsretslige og forvaltningsretlige systemer, ligesom det har til formål at identificere mulige trends inden for de tre hovedområder; effektivitet, kvalitet og retssystemets uafhængighed. EU Justice Scoreboard er ikke en rangliste som sådan, men giver en oversigt over, hvordan retssystemerne fungerer ud fra forskellige indikatorer, som er af fælles interesse for alle med lemsstater. EU Justice Scoreboard for retsområdet for 2015 samler data fra en række forskellige kilder, navnlig fra Europarådets Kommis sion for et Effektivt Retsvæsen (European Commission for the Efficiency of Justice – CEPEJ), der indsamler data fra med lemsstaterne. Desuden anvendes der data indsamlet fra andre kilder, f.eks. i tæt samarbejde med Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ). 44% 63% 37% 56% Mandlige dommere i byretterne Mandlige dommere i landsretterne og Sø- og Handelsretten Kvindelige dommere i landsretterne og Sø- og Handelsretten Kvindelige dommere i byretterne 75% 25% Mandlige dommere i Højesteret Kvindelige dommere i Højesteret RETTEN RUNDT # 20 21 FORKYNDELSER FORENKLET Den 1. februar 2015 fik retterne mulighed for at forkynde digitalt. I Retten i Kolding har det og telefonforkyndelserne været med til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Af journalist Sune Falther ”Vil du ringe – vi har en vigtig besked til dig”. Sådanne beskeder har en del brugere af Retten i Kolding kunnet høre på tele fonsvareren eller læse i e-boksen, efter at regler om telefonisk og digital forkyn delse trådte i kraft. ”Beskederne til borgerne har givet forbløffende mange opringninger til ret ten,” siger afdelingsleder for fogedretten Metha Stavnager: ”Rekorden er 250 forkyndelser på to dage, hvor vi både modtog opkald og selv ringede ud. Til sammenligning har en af vores stævningsmænd typisk 100 forkyn delser på en måned. Så det er effektivt,” siger hun. ”Folk siger ofte ’tusind tak’, når vi har talt med dem. Også selv om det er vedrørende et betalingspåkrav. De er lettede - formentligt fordi, de lige har talt med et menneske i stedet for at få et brev fra retten.” Sekretariatschef Kristine Bro Holbech, Retten i Kolding Retten i Kolding har succes med både de digitale forkyndelser, der blev mulige fra februar 2015, og de telefoniske forkyn delser, som man begyndte med i efteråret 22 RETTEN RUNDT # 20 2013. Her stødte man jævnligt på en telefonsvarer, og så lagde man besked. ”Ofte skal en stævningsmand bruge flere forsøg på at forkynde – nu ringer folk selv ind.” I forhold til sagsbehandlingstiden er der også en gevinst. Som udgangspunkt vurderer Kristine Bro Holbech, at der kan spares en uge eller to på forkyndelser af betalingspåkrav og en uge på øvrige forkyndelser, hvis man afsætter den nødvendige tid til forkyndelserne. Sekretariatschef Kristine Bro Holbech, Retten i Kolding ”I dag sender vi i første omgang en besked til vedkommendes e-boks: ”Ring til os, vi har en vigtig meddelelse”. Og det virker,” siger Metha Stavnager. Hurtigere sagsgang Når beskederne virker, medfører det mange opkald og mere arbejde til retten, men sekretariats- og fogedchef Kristine Bro Holbech er sikker på, at det også må betyde en lettelse: ”Vi har fået en del af det arbejde, der før lå ved stævningsmændene. Men det sparer os tid i den samlede sagsbehand ling. Det er hurtigere at sende en besked i e-boks i stedet for at lede efter telefon numre. Og folk ringer til os, når de har tid, så vi undgår at ringe forgæves. Vi sparer i mange tilfælde også tid ved at undgå omberammelse, da vi kan imødekomme borgernes ønske om et nyt mødetidspunkt i forbindelse med forkyndelsen,” siger hun. ”Næste skridt kan være at sende en påmindelse om et møde i retten pr. sms.” Afdelingsleder for fogedretten Metha Stavnager, Retten i Kolding Var det bare det? Man skal ikke befinde sig længe i kontor lokalet for at notere en anden gevinst ved at forkynde telefonisk. ”Ah, sådan. Skal jeg ikke lige give dig nummeret til den advokat, der fører sagen,” siger en medarbejder ind i mikro fonen på sit headset og demonstrerer dermed den uformelle og ligefremme facon, som en telefonisk forkyndelse bidrager til. ”Det fremmer forståelsen og dialog en, når vi taler sammen helt almindeligt,” siger Metha Stavnager: ”Mange står af, når de får en masse papir. De når aldrig forbi den første side. Men en rolig forklaring af sagen over telefonen med et venligt menneske virker trygt,” siger hun. De bekræfter Kristine Bro Holbech: ”Folk er generelt glade for at snakke med os. De får en forklaring, og ofte siger de: ’Nå, var det bare det?’ Det er lettere at tale om end at læse om,” siger hun. ”For den store gruppe af borgere, som altid møder op i retten, når de får besked på det, er en digital eller telefonisk forkyndelse mere hensynsfuld. Vi behøver ikke opsøge dem på bopælen. De skal nok komme.” Bedste Praksis-konsulent Merete Schlüter, Danmarks Domstole Digital hverdag Succesen fra Kolding kommer ikke bag på Bedste Praksis-konsulent Merete Schlüter. ”For størsteparten af borgerne er digital kommunikation blevet en del af hverdagen, og for dem er en mail ligeså officiel som et brev eller et besøg af en stævningsmand,” siger hun ”Der er brugere, som ikke kan træffes på en arbejdsplads, og som ofte skifter adresse – hvis de da overhovedet har en adresse. Men de logger på e-boksen, når de skal kommunikere med kommunen eller andre offentlige myndigheder. Det betyder, at også retterne har lettere ved at kommunikere med denne gruppe borgere,” siger hun. Øget diskretion For mange borgere er den øgede diskre tion ved telefonisk og digital forkyndelse et plus. ”I mindre byer ved man godt, hvem stævningsmanden er, og det er måske ikke et besøg, man har lyst til at skilte med til naboerne,” siger Merete Schlüter: ”Det er afgørende for os, at borgeren generes mindst muligt af forkyndelses formen. Det bidrager både den digitale forkyndelse og telefonforkyndelsen til,” siger hun. Samtidig tyder erfaringerne fra Kolding og andre retter altså på, at der er tid og penge at spare ved at foretage forkyndelserne telefonisk eller digitalt. ”Det er positivt for sagsbehandlings tiden og derfor en god service i forhold til dem, der rejser et krav. Nogle gange skal stævningsmanden bruge tre-fire forsøg på at træffe borgeren på adressen – det tager tid. Hvis eksempelvis en skyldner bevidst undgår stævningsmanden, så trækker det sagen i langdrag. Nogle af de tilfælde kan undgås nu med digital og telefonisk forkyndelse,” siger Merete Schlüter. Hun ser de nye forkyndelsesmåder som et godt supplement til de eksiste rende muligheder: ”De gør ikke de øvrige former for for kyndelse overflødige her og nu, men det føjer endnu en mulighed til. Telefonisk og digital forkyndelse er vigtige elementer, som supplerer de andre godt,” slutter hun. RETTEN RUNDT # 20 23 ET VIGTIGT REDSKAB FOR DOMMERNE Personundersøgelser giver retten en vigtig viden om sigtede, som dommerne bruger, før de afsiger deres dom. Antallet af personundersøgelser er stigende, og fra efteråret vil de få mere fokus på sigtedes aktuelle forhold. Af journalist Birgitte Rørdam Personundersøgelser, som bliver udført af Kriminalforsorgen i straffesager, giver et indblik i sigtedes personlige forhold, som retten bruger til at afgøre, om en dom kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste og/eller behandling af for eksempel alkohol- eller narkotikamisbrug. På den måde kan en person undersøgelse betyde forskellen på en betinget eller ubetinget fængselsstraf for den sigtede. Antallet af personundersøgelser er steget de seneste år og nåede i 2014 op på 13.097. En stigning, der forventes at fortsætte, blandt andet fordi, der er et politisk ønske om, at flere skal idømmes samfundstjeneste. I Retten i Glostrup er det i dag nærmere reglen end undtagelsen, at der er personundersøgelser i straffesagerne. Og undersøgelserne har stor betydning for rettens afgørelser, hvilket typisk vil komme sigtede til gode, vurderer Anne Ersbøll, dommer ved Retten i Glostrup. ”Personundersøgelser er vigtige for os, fordi der blandt andet kan komme oplysninger frem om sigtede, som gør, at vi kan forsvare at idømme en betinget dom med samfundstjeneste i stedet for ubetinget fængselsstraf. Det kan for eksempel være, at sigtede er kommet i arbejde, er stoppet med sit misbrug og nu lever et mere stabilt liv,” siger hun og fortsætter: ”For sigtede vil det ofte være en fordel, at retten via under søgelsen får kendskab til personen bag lovovertrædelsen, fordi det vil øge muligheden for at idømme samfundstjeneste. Og omvendt. Hvis vi ikke har en personundersøgelse, vil vi normalt ikke give samfundstjeneste, for så har vi ikke en tilstrækkelig vurdering af, om sigtede er egnet til det.” Større troværdighed Også i landsretten gør de meget brug af personundersøgelser, ly der det fra landsdommer i Vestre Landsret Svend Bjerg Hansen. ”I personundersøgelsen er sigtedes forhold meget velbe skrevet. Der er ofte indhentet dokumentation for eksempel fra sigtedes sagsbehandler eller læge, så vi får en viden, vi ikke selv vil kunne skaffe. Samtidig har undersøgelsen større troværdighed, end hvis vores viden alene bygger på, hvad vi kan indhente af op lysninger ved at spørge sigtede i retten,” siger han og fortsætter: ”Hvis Kriminalforsorgen for eksempel anbefaler en betinget 24 RETTEN RUNDT # 20 dom med samfundstjeneste og vilkår om misbrugsbehandling, vil det derfor være noget, vi følger, hvis det ellers er muligt i forhold til den kriminalitet, der er begået.” Personundersøgelsen bliver sat i værk på baggrund af samtaler med sigtede efter anmodning fra anklagemyndigheden, eventuelt på foranledning af forsvareren og dommerne. Under søgelsen beskriver i forskellige punkter den sigtedes opvækst samt nuværende situation med beskæftigelse, fysisk- og psykisk helbred, økonomi og fritidsinteresser, og et resumé af undersøg elsen bliver læst i retten, før der bliver afsagt dom. Lægger vægt på undersøgelserne I Kriminalforsorgen er de opmærksomme på, at dommerne læg ger stor vægt på personundersøgelserne, fortæller fuldmægtig Julie Bergholdt Andersson. ”Vi ved blandt andet fra en ph.d. afhandling, at det gør indtryk på dommerne, når de får indblik i sigtedes liv. Og jo bedre den enkelte sag er belyst, jo bedre mulighed har retten for at idømme en sanktion, der imødekommer sigtedes behov. Det kan være en misbruger, der tidligere ville have fået fængselsstraf, men som nu får en betinget dom med misbrugsbehandling, og dermed har større mulighed for at skabe sig et liv uden kriminalitet.” Brugen af personundersøgelser er gennem årene blevet udvi det i flere omgange. Sidst i 2013, hvor det blev gjort obligatorisk at indhente personundersøgelser i straffesager for alle sigtede over 18 år, der står til en straf på op til halvandet års fængsel. Dommer Anne Ersbøll glæder sig over udviklingen, da det fører til flere domme om samfundstjeneste, hvor den dømte skal udføre frivilligt arbejde for eksempel på et plejehjem eller et bibliotek i stedet for at afsone fængsel. ”Vi ved, at samfundstjeneste forbygger ny kriminalitet, så det er at foretrække fremfor fængsel, hvis det er muligt. Den dømte får en straf for det, han eller hun har begået, men undgår den negative påvirkning i fængslet og kan fortsætte med at passe sit arbejde el ler uddannelse og tage sig af sin familie. For den dømte kan det, at komme ud på en arbejdsplads og fungere blandt andre mennesker, desuden være en vej til et liv uden kriminalitet,” siger hun. Hvor personundersøgelserne hidtil har gjort meget ud af at beskrive den sigtedes barndom, vil Kriminalforsorgen ændre dem, så de giver dommerne bedre indblik i den sigtedes aktuelle forhold. RETTEN RUNDT # 20 25 ANTAL UDFØRTE PERSONUNDERSØGELSER 2007-2014 9.116 9.444 2007 2008 10.318 10.317 10.641 11.039 2009 2010 2011 2012 Forbedringer på vej Samtidig er Kriminalforsorgen i gang med at forbedre person undersøgelserne med en række ændringer, som forventes at træde i kraft i efteråret 2015. Ændringerne bygger blandt andet på ønsker, en række dommere har givet udtryk for, og målet er, at sagerne skal blive nemmere at gå til: Resumeet bliver kortere. Og hvor man før gjorde meget ud af at beskrive personens barndom med forskellige skoler, anbringelser og antal søskende, vil man fremover lægge mere vægt på sigtedes aktuelle forhold. Oplysningerne vil være mere individuelle, så undersøgelsens punkter bliver mere eller mindre uddybet afhængigt af sigtedes alder, personlige forhold, og hvad han eller hun har begået af kri minalitet. Samtidig vil der med konklusionerne følge en begrun delse for de anbefalede vilkår og en begrundelse for, hvordan disse vilkår vil kunne mindske risikoen tilbagefald til ny krimina litet. På den måde bliver det tydeligere, om der for eksempel kan idømmes samfundstjeneste, og om sigtede har brug for et vilkår om misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling. FAKTA OM PERSONUNDERSØGELSER Det fremgår af retsplejeloven og straffeloven, at dommerne, før de afsiger en dom, skal kende og tage hensyn til sigtedes personlige og sociale forhold, hvilket er årsagen til, at anklagemyndigheden indhenter en personundersøgelse fra Kriminalforsorgen. I personundersøgelsens konklusion vurderer Kriminalforsorgen, om den sigtede vil være egnet til en betinget dom, herunder medvilkår om samfundstjeneste, om der skal fastsættes et vilkår som misbrugseller psykiatrisk behandling, og om den sigtede vil have gavn af et tilsyn af Kriminalforsorgen. 26 RETTEN RUNDT # 20 11.866 2013 13.097 2014 De bebudede ændringer i personundersøgelserne bliver godt modtaget af landsdommer Svend Bjerg Hansen. ”Det er resumeet og konklusionen, der er vigtige for os. Jo tydeligere de er, jo nemmere kan vi træffe den rigtige afgørelse. Samtidig er det positivt, hvis undersøgelserne fremover vil gøre mere ud af at beskrive sigtede nuværende forhold. De oplysning er vil vi have glæde af, både fordi vi får stadig flere personun dersøgelser, og fordi der i maj i år trådte en ny lov i kraft, der har åbnet for, at en bredere gruppe lovovertrædere skal idømmes samfundstjeneste,” siger han. FAKTA OM SAMFUNDSTJENESTE En effektevaluering fra Justitsministeriets Forskningskontor fra 2014 viser, at risikoen for at begå ny kriminalitet mindskes med 15 procent, hvis man får samfundstjeneste i stedet for at afsone en fængselsstraf. Den 1. maj 2015 trådte en ny lov i kraft, der har til formål at øge anvendelsen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel. Med vedtagelsen af den nye lov kan samfundstjeneste anvendes over for et bredt felt af kriminalitetsformer, og kriminalitetens art tillægges således mindre betydning i vurderingen af, om samfundstjeneste kan anvendes i den konkrete sag. Den udvidede brug af samfundstjeneste bør navnlig komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af organiseret eller banderelateret kriminalitet. Den udvidede brug af samfundstjeneste vil blandt andet omfatte sager vedrørende simpel vold. DIGITALISERING OG IT Domstolenes handlingsplan 2015 indeholder mange digitale ind satser, og der er fuld gang i projekter og aktiviteter, der skal gøre Danmarks Domstole mere digitale. Her på siden kan du følge med i, hvad der er sket i ‘teknikrummet’ siden sidst. Du kan også altid følge med i vores projekter på intranettet, hvor vi løbende offentliggør nyheder og deler viden. IT-drift og den nye leverandør Ved årsskiftet 2015 overtog NNIT driften af alle vores system er. Det har været en stor opgave både for leverandøren og for domstolene at få flyttet alt vores IT og få det til at fungere på ny. Selvom man ikke altid skulle tro det, består domstolenes samlede IT-portefølje af mere end 60 centrale systemer og cirka 500 programmer installeret på pc’er i retterne. Og det hele skal i sagens natur fungere. Når der sker fejl og nedbrud, kan det i sig selv være en udfordrende opgave at finde fejlen, så den kan blive udbedret. Fejlen kan ligge i de centrale systemer, i de lokale pro grammer, på enkelte servere, i netværket, hos internetudbyderen osv. Jo bedre man kender systemerne, jo nemmere er det ofte at finde fejlen. Man kan sammenligne det med at eje en ældre bil. Man ved ligesom, hvordan den plejer at opføre sig; hvornår er det en kendt skavank, der driller, og hvornår er der opstået nye fejl. IT-driften har ikke været stabil i første halvår af 2015. Men det går pænt fremad, efterhånden som vores nye leverandør lærer vores systemer at kende. Det store nedbrud i marts Den 16. marts havde vi et meget stort nedbrud over hele landet. Her var det ikke et spørgsmål om, at NNIT ikke kendte vores systemer godt nok, men simpelthen en situation, man bedst kan sammenligne med et alvorligt trafikuheld. Og selvom det blev hurtigt opdaget, så tog det lang tid at få ryddet op, repareret og genetableret driften. Den slags nedbrud er meget generende og man har det sådan, at de bare ikke MÅ ske. Men det gør de af og til. Domstolsstyrelsen forsøger sammen med NNIT at sikre, at risikoen for ‘trafikuheld’ er så minimal som mulig, og at bered skabet fungerer så godt som muligt. at sikre, at den nødvendige viden om retternes arbejde inddrages godt nok, når vi udvikler nye IT-systemer. I regi af samarbejdsmodellen er der også etableret det vi kalder ”IT-strategi gruppen”. Gruppen består af repræsentan ter fra retternes ledelsestrekant, en repræsentant fra hver af personaleorganisationerne og af Domstolsstyrelsens direktør og IT-direktør. ’IT-strategi gruppen’ har fokus på strategiske, tværgå ende emner inden for digitalisering, eksempelvis at kvalificere ideer og prioritere hvilke nye digitaliseringstiltag, der giver mest nytte at arbejde videre med. Og at drøfte, hvad vi skal gøre for at sikre den bedst mulige brug af vores digitale løsninger i fremti den. ’IT-strategi gruppen’ har haft sit første møde i april. Samarbejdet i straffesagskæden For tiden er der stort fokus på samarbejdet mellem myndighe derne i straffesagskæden, det vil sige domstolene, politiet, ankla gemyndigheden og Kriminalforsorgen. Det er et stort ønske, at vi hurtigere og bedre kan udveksle relevante informationer med hinanden, og at vi arbejder sammen for at få en velfungerende straffesagskæde. ‘Digitale retssager med brug af tablets’ er et to-årigt fokus område, der blev besluttet i domstolenes handlingsplan 2014. Gennem projektet har retterne blandt andet fået finansiering til at indrette en del retssale med AV-udstyr, så de kan bruges til at afvikle retsmøder med digital bevisførelse. En del af projektet foregår som et samarbejde på tværs af straffesagskæden. Her er det meningen, at man i fællesskab skal finde finansiering til at indrette flere retssale. Også fælles uddannelse og klarere rol lefordeling i forbindelse med afvikling af digitale retsmøder er på programmet i 2015. Et andet initiativ i straffesagskæden er at forbedre den nuværende datafølgeseddel-løsning. Hos os i domstolene hedder systemet ”Samson”, og lige nu arbejder vi sammen med de andre myndigheder om at forbedre den digitale udveksling af informati oner. I løbet af sommeren gennemføres et udbud, så udviklingen af systemet kan ske i efteråret. Den nye løsning forventes klar til udrulning i starten af 2016. Herefter kan alle myndigheder både sende og modtage oplysninger sikkert. Samarbejdet om IT-udvikling Samarbejdsmodellen om IT-udvikling er blevet opdateret. Her er det bl.a. beskrevet, hvordan retterne involveres i projekter for RETTEN RUNDT # 20 27 IT-SYSTEMER ALENE ER IKKE NOK Domstolene bruger mange kræfter på at digitalisere sagsgangene, men hvis det virkelig skal batte, skal it være ordentligt forankret ude i retterne. Derfor er ’Styrkelse af IT-organisering og kompetencer i retterne’ udpeget som nyt fokusområde i 2015. Af projektleder Lea Helene Svane Når alle programmer fungerer, og alle ved, hvordan de skal bruges, tænker de færreste over, hvor vigtig IT er for løsning af vores arbejdsopgaver. Men når IT’en ikke fungerer, bliver alting pludselig svært. Fokusområdet ’Styrkelse af IT-organisering og kompetencer ved retterne’ er født i erkendelsen af, at IT fylder rigtig meget i hverdagen. Der kommer hele tiden ny hardware, programmer, systemer og procedurer, som IT-kontaktpersoner og superbrug ere skal være fortrolige med. En velfungerende IT-organisation med de rette kompetencer er således blevet en vigtig faktor for opfyldelse af domstolenes overordnede mål om at nedbringe sagsbehandlingstiderne og få mere ensartethed i opgaveløsnin gen. Det er derfor i alles interesse, at domstolene får identifice ret, hvordan vi mest hensigtsmæssigt får skabt og vedligeholdt gode betingelser og rammer for, at vores IT og IT-nøglepersoner fungerer bedst muligt i dagligdagen. Praktisk om projektet Formålet med fokusområdet er at styrke IT-organiseringen og kompetencerne hos IT-nøglepersonerne ved retterne, så vi bliver bedre til at modtage, supportere og fastholde de digitale løsninger. Projektet er sat til at vare ca. halvandet år og forventes afsluttet ved udgangen af første halvår 2016. Fokusområdet og projektansvaret er forankret i Domstolsstyrelsen, men projektet 28 RETTEN RUNDT # 20 er i høj grad tilrettelagt således, at retterne er involveret mest muligt i processen. Det skal blandt andet ske gennem en interviewrunde ved samtlige retter i Danmark, hvor udvalgte ledere, IT-nøgleperso ner og brugere ved hver ret vil blive interviewet med henblik på at få analyseret og kortlagt den nuværende IT-organisering og kompetencer. Domstolsstyrelsen har antaget konsulentfirmaet Carve Consulting til at gennemføre analysen og kortlægningen. Retterne er endvidere involveret gennem deres repræsen tanter i referencegruppen for projektet. Referencegruppens deltagere repræsenterer de forskellige faggrupper ved retterne, og gruppen fungerer som et dialogforum, hvor projektejeren og projektledelsen kan drøfte projektets problemstillinger og leverancer. Hensigten er, at deltagerne skal komme med fagligt input til projektets leverancer og medvirke til at kvalitetssikre slutleverancerne i forhold til retternes behov og ønsker. Referencegruppen mødtes første gang tirsdag den 26. maj 2015, hvor gruppen fastlagde grundlaget for de interview, der foretages i forbindelse med kortlægningen af den nuværende IT-organisering og kompetencer ved retterne. Når interviewrunden, analysen og kortlægningen er over stået, skal det undersøges, hvad en indsats skal bestå af, så Domstolsstyrelsen – i samarbejde med retterne – kan forberede og gennemføre relevante uddannelsesaktiviteter og eventuelle organisationsinitiativer. DIGITALISERING OG IT DE ER MED I REFERENCEGRUPPEN: FASER OG TIDSPLAN: 1. fase (ca. første halvår af 2015): Analyse og kortlægning af den nuværende IT-organisering og kompetencer hos IT-nøglepersoner ved retterne, herunder interviewrunden, som starter omkring 1. juni og fortsætter ind i august. 2. fase (3. kvartal af 2015): Udvikling og initiativer på baggrund af analysen. 3. fase (4. kvartal 2015 og 1. halvår 2016): Afholdelse af kompetenceudvikling og eventuelle organisationsinitiativer. Udviklingsdirektør Merethe Eckhardt, Domstolsstyrelsen (formand og projektejer) Uddannelseschef Louise Lee Leth, Domstolsstyrelsen Projektleder Lea Helene Svane, Domstolsstyrelsen To repræsentanter fra Center for IT (CIT) udpeget af Domstolsstyrelsen Tre-fire IT-kontaktpersoner udpeget af præsidenterne Tre-fire superbrugere udpeget af præsidenterne To-tre ledere for IT/af IT-nøglepersoner udpeget af præsidenterne To-tre dommere udpeget af præsidenterne Et medlem af Bedste Praksis udpeget af Domstolsstyrelsen RETTEN RUNDT # 20 29 KORT NYT Redaktionen modtager gerne forslag til ’Kort Nyt’ eller andre artikler til kommende udgaver af Retten Rundt. Alle ideer – både store og små – er velkomne. Send dit forslag eller udkast til en artikel til Marie Clemmesen på [email protected]. Deadline for ideer til næste nummer af Retten Rundt er 7. august 2015. FOGEDRETTEN RYKKER SJÆLDENT UD I SAMVÆRSSAGER Fogeden bruges uhyre sjældent til at gribe ind i samværskonflikter med børn i skilsmissesager. I 2014 blev fogeden involveret 2.527 gange, når skilsmissefor ældre ikke overholdt aftaler om samvær med børnene. Kun 29 gange, svarende til 1,1 procent af de anmeldte sager, måtte fogeden rykke ud, og i 16 tilfælde endte det med, at fogeden fulgte et barn til den anden forælder. 99 procent af sagerne blev løst uden indgriben fra fogeden. Når fogeden i 2014 tog ud til en forælder for at gennemføre barnets samvær med den anden forælder, skete det altid sam men med en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen. I de 16 tilfælde i 2014, hvor et barn blev taget med af fogeden, skete det frivilligt i de 15 af sagerne. Kun en gang måtte fogeden benytte sin mulighed for at gennemtvinge udleveringen af barnet, så barnet kunne komme hjem til bopælsforælderen, og aftalen mellem forældrene og Statsforvaltningen opfyldes. ”Desværre ser vi, at forældrene mødes i fogedretten, fordi et samvær ikke bliver overholdt. Konfliktniveauet kan være højt efter et langt forløb, hvor hverken de selv eller Statsforvaltning en har kunnet løse uenigheden om børnene. Fogedretten skal forsøge at få forældrene til at forliges. Vi kan tilbyde retsmæg ling og børnesamtaler, ofte med succes, fordi forældrene på den måde selv tager hånd om deres konflikt. Det er godt for alle parter, at det næsten altid lykkes, ” siger Henrik Barfoed, retsas sessor ved Retten i Kolding. NY FORMAND FOR IRAK- OG AFGHANISTANKOMMISSIONEN Efter indstilling fra landsretterne udpe gede Justitsministeriet den 31. marts 2015 landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret, til ny formand for Irakog Afghanistankommissionen. Michael Kistrup afløser Michael B. Elmer, som 30 RETTEN RUNDT # 20 trådte tilbage fra posten tidligere på året. Irak- og Afghanistankommissionen blev nedsat den 7. november 2012. Kom missionen har til opgave dels at under søge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak, dels at undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan. KRIMINALITETEN FALDER, OG FÆRRE KOMMER I FÆNGSEL BERAMMELSE AF STRAFFESAGER SKAL OPTIMERES Der bliver begået mindre kriminalitet, færre kommer i fængsel, og befolkningens bekymring for kriminalitet er også faldet. Det fremgår af en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. Justitsministeriet har bedt Domstolsstyrelsen om at undersøge, hvordan berammelser af straffesager kan opti meres. Styrelsen har derfor nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra retterne, Rigsadvokaten og forsvars advokaterne, som efter planen skal have forslag klar til Justitsministeriet senest den 1. august 2015. Domstolsstyrelsen er endvidere blevet bedt om at måle omfanget af brugen af afbeskikkelse. Resultatet af denne måling skal foreligge i 2016. Justitsministeriet publicerede i december 2014 en undersøgelse, der viser, at niveauet for kriminalitet i 2013 var det laveste siden 1987, hvor man første gang målte, hvor stor risikoen er for at blive udsat for kriminalitet i Danmark. Undersøgelsen viser, at både tyveri, hærværk og vold er for nedadgående. I 2013 angav 11 procent af de 10.000 deltagere i undersøgelsen, at de havde været udsat for tyveri. Det er færre end i 2012 og i perioden som helhed. 5 procent af danskerne blev udsat for hærværk i 2013, og ca. 1,5 procent for vold. Den faldende kriminalitet kan mærkes i Kriminalfor sorgen, hvor presset på de danske arresthuse og fæng sler er mindre, end det har været de seneste mange år. ”Det er meget glædeligt, at strafmassen – som vi kalder det i Kriminalforsorgen – falder. Det betyder, at Danmark er blevet et endnu tryggere sted at være. Men for Kriminalforsorgen betyder det også, at vi skal tilpasse vores virksomhed og reducere kapaciteten. Det bliver en hovedopgave for os i 2015,” siger Kriminalforsorgens direktør Johan Reimann. Det er ikke kun den faldende kriminalitet, der er årsag til, at presset på fængslerne har ændret sig. Flere og flere dømte får i disse år mulighed for at udføre samfundstjeneste eller afsone hjemme med elektronisk fodlænke i stedet for at komme i fængsel. ”Det er en udvikling, vi er glade for i Kriminalfor sorgen, men det giver os til gengæld den udfordring, at fængslerne skal kunne håndtere et stadig tungere klien tel. Derfor har vi skarpt fokus på sikkerheden, herunder – og ikke mindst – den dynamiske sikkerhed,” siger Johan Reimann. Samtidig med, at der bliver mindre kriminalitet, falder også befolkningens bekymring for kriminalitet. Justitsmi nisteriets forskning viser, at andelen af borgere, som går rundt og er bekymrede for vold og kriminalitet, er på det laveste niveau i 30 år. HØYESTERETT 200 ÅR Den 30. juni fejrer Norge, at det er 200 år siden, det første retsmøde blev holdt i Høyesterett. Jubilæet markeres på dagen med en højtidelighed, hvor Kong Harald, stor tingspresidenten og den norske statsminister deltager sammen med gæster, blandt andet fra de andre nordiske lande. Senere på dagen modtager den norske regering Høyesteretts gæster på Akershus. Jubilæet fejres over hele landet i 2015. Den 7. maj overrakte Norges Bank en nyudstedt 20-kronemønt til Høyesterett. Motivet på den ene side af mønten er en gengivelse af en af de to løveskulpturer, som flankerer indgangen til retten i Oslo. Den 29. maj åbnede Rigsar kivet dørene for en udstilling om Høyesteretts historie, som viser et udvalg af sager, der skabte opsigt og debat i samtiden. Udstillingen indeholder fotos, avisudklip, genstande og dokumenter fra Høyesteretts arkiv. Høy esteretts historie er også emnet for to nye bøger samt et seminar på Universitet i Bergen den 21. og 22. september. Den sidste aktivitet i fejringen er udgivelse af et frimærke den 3. oktober. RETTEN RUNDT # 20 31 Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 www.domstol.dk 32 RETTEN RUNDT # 20
© Copyright 2024