1. No category

Henny Petersen
Studevej 14
4241 Vemmelev
Center for Teknik og Miljø
Natur, Vej og Trafik
Dahlsvej 3
4220 Korsør
Tlf. 58 57 36 00
[email protected]
www.slagelse.dk
Skovrejsning på Studevej 14, 4241 Vemmelev er ikke VVM-pligtig
Slagelse Kommune har den 9. juni 2015 via Naturstyrelsen Storstrøm modtaget en kopi af din ansøgning om tilskud til skovrejsning på landbrugsjord.
Skovrejsningsprojektet udgør et areal på 4,02 ha.
Skovrejsningsprojekter under 30 Ha er omfattet af VVM-bekendtgørelsens1
bilag 2 pkt. 1d.
Projektet er derfor omfattet af VVM-reglerne om screeningspligt. Vi har på
baggrund af ansøgningen foretaget en VVM-screening.
Projektet
Skovrejsningsprojektet er beliggende på Studevej 14, 4241 Vemmelev på
matr. nr. 16b Vemmelev By, Vemmelev. Området ligger på markblok nr.
643135-38. Se området på medfølgende kort.
Skovrejsningsprojektet udgør et areal på 4,02 ha. Området ligger på landbrugsjord i omdrift uden i tilknytning til eksisterende boliger eller bymæssig
bebyggelser.
32480335
Området tilplantes med bøg, eg, kirsebær, lind, lærk, rødeg og skovfyr, samt
et omkringliggende skovbryn. Midt i området, hvor der ligger en sø, efterlades et ca. 1.900 m2 stort område uden bevoksning.
Afgørelse
Vi har vurderet, at projektet, med etablering af skov ikke har en karakter og
et omfang, der gør, at det vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet
er derfor ikke VVM-pligtigt.
Projektet kan derfor gennemføres uden tilvejebringelse af en VVMredegørelse.
Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at
projektet ikke skal gennem en VVM-proces.
14. oktober 2015
Sagsnr.: 330-2015-45742
Kontaktperson:
Michael Marcher
Direkte tlf. 58 57 46 87
Ean. nr. 5798007342005
Afgørelsen er truffet efter § 3 i VVM-bekendtgørelsen.
Screeningen fremgår af skemaet til brug for VVM-screening.
Projektet er endvidere vurderet i forhold til:
Beskyttede naturtyper:
Inden for skovrejsningsområdet ligger en sø, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens2 § 3. Det betyder, at søen er beskyttet mod tilstandsændringer.




Så længe der holdes en planteafstand på 10 m til søen, vil der ikke
være en væsentlig negativ påvirkning af søen.
Der må ikke fodres for andefugle, som gør ophold i søen, uanset
hvilket afstand til søen foderet lægges.
Det må ikke udlægges foder til vildt inden for en afstand af 10 m til
søen.
Der må ikke udsættes fisk i søen.
Søen er afbildet større på ansøgningsmaterialet, end den er i virkeligheden.
Hvis søen ønskes udvidet kræves særskilt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, samt landzonetilladelse i henhold til planloven3.
Internationale naturbeskyttelsesområder:
Skovrejsningsområdet ligger ikke i eller tæt ved internationale naturbeskyttelsesområder.
Bilag IV-arter:
Der er ikke registreret bilag IV-arter på marken. Det er ikke sandsynligt at
marken har en forekomst af bilag IV-arter, da marken drives med afgrøde.
Vi vurderer, at projektet med overgang fra dyrket mark til skov ikke vil indebære en forringelse for af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.
Beskyttelseslinjer omkring fortidsminder, vandløb og søer:
Der er ikke nogen beskyttelseslinjer inden for skovrejsningsområdet.
Fredede fortidsminder:
Der er ikke nogen fredende fortidsminder inden for skovrejsningsområdet.
Beskyttede sten- og jorddiger:
Der findes ingen beskyttede sten- og jorddiger inden for eller op til skovrejsningsområdet.
Fredninger:
Skovrejsningsområdet ligger ikke inden for nogen fredning.
Side2/4
Vandløbsloven:
Der må ikke plantes træer på eller i nærheden af drænrør, så drænrør beskadiges. Enhver ændring af drænrør kræver reguleringstilladelse efter
vandløbsloven4.
Områdeudpegning:
Området er udpeget som positivt skovrejsningsområde.
Nitratfølsomt indvindingsområde:
Området ligger ikke nitratfølsomt indvindingsområde.
Særlige drikkevandsinteresser:
Området ligger inden for udpegning af særlige drikkevandsinteresser. Projektet er ikke i konflikt med denne udpegning.
Område, hvor der er udarbejdet indsatsplan af hensyn til drikkevand:
Der er ikke udarbejdet indsatsplan for området.
Andet:
Ansøgningen har været i høring hos Museum Vestsjælland i forhold til en
vurdering af fortidsminder og arkæologiske interesser. Museum Vestsjælland
havde ingen bemærkninger.
Det er vurderet, at så længe der tages følgende hensyn vil projektet
kunne gennemføres:
Forhold vedrørende den beskyttede sø:
 Så længe der holdes en planteafstand på 10 m til søen, vil der ikke
være en væsentlig negativ påvirkning af søen.
 Der må ikke fodres for andefugle, som gør ophold i søen, uanset
hvilket afstand til søen foderet lægges.
 Det må ikke udlægges foder til vildt inden for en afstand af 10 m til
søen.
 Der må ikke udsættes fisk i søen.
Forhold vedrørende vandløbsloven:
 Projektet må ikke hindre vandets naturlige afløb til eller fra anden
ejendom. Der må ikke plantes træer på eller i nærheden af drænrør,
så drænrør beskadiges. Enhver ændring af drænrør kræver reguleringstilladelse efter vandløbsloven.
Orientering til NaturErhvervstyrelsen
Denne afgørelse samtidig ses som kommunens orientering til NaturErhvervstyrelsen om, at arealet kan benyttes til skovrejsning.
Offentliggørelse
Afgørelsen kan ses på Slagelse Kommunes hjemmeside under
Side3/4
www.slagelse.dk/afgoerelse fredag den 16. oktober 2015.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Afgørelsen kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald og af
landsdækkende foreninger og organisationer jf. planloven § 59.
En klage skal sendes direkte til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale
klageportal, som findes på klagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk eller på
www.borger.dk.
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klager over afgørelsen skal være
Natur- og Miljøklagenævnet i hænde senest fredag den 13. november 2015.
Der er fastsat et klagegebyr på 500 kr.
En eventuel klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet har ikke
opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet.
Venlig hilsen
Michael Marcher
Biolog
En kopi af afgørelsen med bilag er sendt til:

Paludan ApS, Hesnæsvej 71, 4850 Stubbekøbing, [email protected]

Naturstyrelsen Storstrøm, [email protected]

Naturerhverstyrelsen, [email protected]
Lovhjemmel:
1
2
3
4
VVM-bekendtgørelsen. Bek. nr. 1184 af 6. november 2014
Naturbeskyttelsesloven. Lbk. nr. 951 af 3. juli 2013
Planloven. Lbk. Nr. 587 af 27. maj 2013
Vandløbsloven. Lbk. Nr. 1208 af 30. september 2013
Side4/4
ð
îë
ëð
ïðð ³
ݱ°§®·¹¸¬ ¬±°±¹®¿º·­µ µ±®¬æ Ù»±¼¿¬¿­¬§®»´­»²
ݱ°§®·¹¸¬ º´§º±¬±æ ÝÑÉ×
Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt)
VVM Myndighed
Basis oplysninger
Tekst
Projekt beskrivelse – jf. anmeldelsen:
Skovrejsning ved plantning på eksisterende landbrugsjord. Den nye skov vil støde op til Naturstyrelsens skov nord for projektområdet.
Navn og adresse på bygherre
Henny Petersen, Studevej 14, 4241 Vemmelev
Bygherres kontaktperson og telefonnr.
PALUDAN ApS, Hesnæsvej 71, 4850 Stubbekøbing, 20 20 30 02, [email protected]
Projektets placering
Matr. nr. 16b Vemmelev by, Vemmelev
Projektet berører følgende kommuner
Slagelse Kommune
Oversigtskort i målestok
1:3000
Kortbilag i målestok
1:3000
Forholdet til VVM reglerne
Ja
Nej
Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni
2014:
X
Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni
2014:
VVM screening jf. VVM bek. § 3 stk 2 og 3 med udgangspunkt i
kriterierne listet i VVM bek. bilag 3.
X
Ikke
relevant
Ja
Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt
Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes
Bør
undersøges
Nej
Bilag 2 pkt. 14.
1. Anlæggets karakteristika:
Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til:
1.
Arealbehovet i ha:
4,02 ha
2.
Er der andre ejere end Bygherre ?:
3.
Det bebyggede areal í m og bygningsmasse i m
2
X
3
X
Ingen bygningsmasse
4.
Anlæggets maksimale bygningshøjde i m:
X
5.
Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring
af:
X
Råstoffer – type og mængde:
Mellemprodukter – type og mængde:
Færdigvarer – type og mængde:
6.
Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg:
X
7.
Anlæggets længde for strækningsanlæg:
X
8.
Anlægget behov for råstoffer – type og mængde:
X
I anlægsfasen:
I driftsfasen:
9.
Behov for vand – kvalitet og mængde:
X
I anlægsfasen:
I driftsfasen:
10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere
vandforsyningskapacitet:
X
11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget:
Vildthegn skal afhændes efter en årrække
Farligt affald:
Andet affald:
X
Spildevand:
12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af
bestående ordninger:
X
13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj:
X
14. Overskrides de vejledende grænseværdier for
luftforurening:
X
15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener::
X
Ny skov vurderes at have en positiv effekt i forhold til binding af CO2
16. Vil anlægget give anledning til støvgener:
X
17. Vil anlægget give anledning til lugtgener:
X
18. Vil anlægget give anledning til lysgener:
X
19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for
uheld:
X
Ikke
relevant
2.
Ja
Bør
undersøges
Nej
Tekst
Anlæggets placering
Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan
blive berørt af anlægget, skal tages i betragtning, navnlig:
1.
Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende
arealanvendelse:
X
Projektet kræver, at arealanvendelse ændres fra intensivt jordbrug med marker i omdrift til
skovbrug. Ændringen vurderes ikke at være væsentlig i VVM-sammenhæng.
2.
Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende
lokalplan for området:
X
Skovrejsningsprojektet kræver ikke udarbejdelse af lokalplan. Området er ikke
lokalplanlagt. Punktet er ikke relevant.
3.
Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen:
X
Skovrejsningsprojektet kræver ikke ændring af kommuneplanen.
4.
Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen
af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende
kommune- og lokalplaner:
X
Skovrejsningen begrænser arealanvendelsen til intensivt jordbrug med marker i omdrift.
Påvirkningen vurderes at være ikke væsentlig.
5.
Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse
af områdets råstoffer og grundvand:
X
Der er på arealet ingen interesse eller udpegning jf. Region Sjællands Råstofplan.
6.
Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare
vådområder:
X
7.
Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen:
X
8.
Forudsætter anlægget rydning af skov:
X
9.
Vil anlægget være i strid med eller til hinder for
etableringen af reservater eller naturparker:
X
10. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet:
X
11. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller
fredede områder –
X
Nationalt:
Skovrejsningsområdet omkranser en sø, der er beskyttet mod tilstandsændringer af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Så længe der holdes en planteafstand på 10 m til søen vil der ikke være en væsentlig
negativ påvirkning af søen.
Internationalt (Natura 2000):
Der må endvidere ikke fodres for andefugle, som gør ophold i søen, uanset hvilket afstand
til søen foderet lægges.
Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag
IV:
Det må ikke udlægges foder til vildt inden for en afstand af 10 m til søen
Forventes området at rumme danske rødlistearter:
Der må ikke udsættes fisk i søen.
Søen er afbildet større på ansøgningsmaterialet end den er i virkeligheden. Hvis søen
ønskes udvidet kræves særskilt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, samt
landzonetilladelse.
Skovrejsningsområdet ligger ikke i eller i nærheden af Natura 2000-område. Nærmeste
Natura 2000-område er nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen, og den korteste afstand er
ca. 6,5 km.
Der er ikke registreret bilag IV-arter på marken. Det er ikke sandsynligt at marken har en
forekomst af bilag IV-arter, da marken drives med afgrøde.
Skovrejsningsområdet ligger ikke i eller i nærheden af nogen fredning. Nærmeste fredning
er en kirkefredning Hemmeshøj Kirke, og den afstand hertil er ca. 1,5 km.
På baggrund af overstående vurderes påvirkningen at være ikke væsentlig i forhold til
naturbeskyttelses- og fredningsinteresser.
12. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte
miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet:
X
Overfladevandt:
Grundvand:
Naturområder:
Boligområder (støj/lys og Luft):
13. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område:
X
14. Kan anlægget påvirke:
X
Historiske landskabstræk:
Kulturelle landskabstræk:
Arkæologiske værdier/landskabstræk:
Æstetiske landskabstræk:
Geologiske landskabstræk:
Området er udpeget som positivt skovrejsningsområde i Kommuneplan 2013.
Landskab:
Området er omfattet landskabsudpegningen ”Landbrugsflade” med det strategiske mål
”Vedligehold”. Landskabet hører under Landskabskarakterområde 16 – Vemmelev
Morænelandskab. Landskabets nøglekarakter beskrives som: ” Landbrugsflade præget af
middelstore til store markflader med kun spredt beplantning. Huse, husmandssteder og
mindre gårde ligger langs vejene, stedvis med kort indbyrdes afstand, mens middelstore og
store gårde ligger spredt på markfladerne.”
Af den kulturgeografiske beskrivelse af landskabskarakterområdet fremgår:
”Bevoksning”: Bevoksningen i området er sparsom og knytter sig primært til de linjeformede
elementer som hegn og diger samt vandhuller og små lavbundsområder på
dyrkningsfladerne. Større bevoksninger i området består af Bakkely Skov syd for
Vemmelev, skovbevoksning i tilknytning til Tårnholm samt mindre plantageområder i den
nordlige del af området. Visse steder er der anlagt alléer langs tilkørselsvejene til områdets
gårde.
”Dyrkningsform”: Området er et intensivt dyrket landbrugslandskab præget af middelstore
markflader. Omkring hovedgården Tårnholm i den vestlige del af området er
dyrkningsfladerne større.”
Landskabskarakterområdet har en lille sårbarhed. Udsigter er dog sårbare over for sløring
eks. ved skovrejsning.
Det er vurderingen at 4,02 Ha privat skovrejsning det pågældende sted ikke vil være i
konflikt med Kommuneplanens landskabsplanlægning og vil ikke få betydning for
landskabskarakterområdets nøglekarakter.
Ikke
relevant
3.
Ja
Bør
undersøges
Nej
Tekst
X
Landskab:
Området er omfattet landskabsudpegningen ”Landbrugsflade” med det strategiske mål
”Vedligehold”. Landskabet hører under Landskabskarakterområde 16 – Vemmelev
Morænelandskab. Landskabets nøglekarakter beskrives som: ” Landbrugsflade præget af
middelstore til store markflader med kun spredt beplantning. Huse, husmandssteder og
mindre gårde ligger langs vejene, stedvis med kort indbyrdes afstand, mens middelstore og
store gårde ligger spredt på markfladerne.”
Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning
De potentielle væsentlige virkninger af anlægget skal ses i
relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og
navnlig under hensyn til nedenstående punkter:
1.
Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor
den forventede miljøpåvirkning:
Af den kulturgeografiske beskrivelse af landskabskarakterområdet fremgår:
”Bevoksning”: Bevoksningen i området er sparsom og knytter sig primært til de linjeformede
elementer som hegn og diger samt vandhuller og små lavbundsområder på
dyrkningsfladerne. Større bevoksninger i området består af Bakkely Skov syd for
Vemmelev, skovbevoksning i tilknytning til Tårnholm samt mindre plantageområder i den
nordlige del af området. Visse steder er der anlagt alléer langs tilkørselsvejene til områdets
gårde.
”Dyrkningsform”: Området er et intensivt dyrket landbrugslandskab præget af middelstore
markflader. Omkring hovedgården Tårnholm i den vestlige del af området er
dyrkningsfladerne større.”
Landskabskarakterområdet har en lille sårbarhed. Udsigter er dog sårbare over for sløring
eks. ved skovrejsning.
Det er vurderingen at 4,02 Ha privat skovrejsning det pågældende sted ikke vil være i
konflikt med Kommuneplanens landskabsplanlægning og vil ikke få betydning for
landskabskarakterområdets nøglekarakter.
2.
Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der
sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af
miljøet (Kumulative forhold):
X
3.
Er der andre kumulative forhold?
X
4.
Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i
areal:
4,02 ha
5.
Omfanget af personer der forventes berørt af
miljøpåvirkningen:
6.
Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over
kommunen/MC’s område:
X
7.
Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande:
X
8.
Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige –
X
X
Enkeltvis:
Eller samlet:
9.
Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks:
X
10. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen:
X
Der vil opstå højskov på arealet
X
Fredskovpligten på arealet er tænkt varigt ændrende for miljøet
X
Fredskovpligten kan ophæves inder visse omstændigheder, men muligheden er minimal
11. Er påvirkningen af miljøet –
Varig:
Hyppig:
Reversibel:
Ikke
relevant
Ja
Bør
undersøges
Nej
Tekst
X
Samlet set vurderes det, at skovrejsningsprojektet i sin helhed ikke påvirke miljøet
væsentligt på en sådan måde, at der vil være krav om en VVM-redegørelse.
Konklusion
Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det
anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der
er VVM-pligtigt:
Projektet vurderes således at være ikke VVM-pligtigt.
Dato: 14. oktober 2015
Sagsbehandler: Michael Marcher