Britain after Britten
Søndag 4. oktober kl. 16.00 Garnisonskirken Britain after Britten Dirigent: Marcus Creed DR VokalEnsemblet Nash Ensemble Solister: Adam Riis, tenor, Lucy Wakeford, harpe PRO Torsdagskoncert Britain after Britten Introduktion Program Søndag 4. okt. kl. 16.00 Garnisonskirken Dirigent: Marcus Creed Koncerthuset 2008/09 2 Peter Maxwell Davies (f. 1934) Corpus Christi, with Cat and Mouse (1993) Ca. 19' DR VokalEnsemble Nash Ensemblet Adam Riis, tenor Lucy Wakeford, harpe Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten Harrison Birtwistle (f. 1934) The Moth Requiem (2012) Dansk førsteopførelse For 12 kvindelige sangere, tre harper og altfløjte. Ca. 19' Benjamin Britten (1913-1976) Canticle V. The Death of Saint Narcissus, op. 89 (1974) For solotenor og harpe Ca. 7' Benjamin Britten Sacred and Profane, op. 91 (1975) 1. St Godric's Hymn 2. I mon waxe wod 3. Lenten is come 4. The long night 5. Yif ic of luve can 6.Carol 7. Ye that pasen by 8. A Death Ca. 15' Chef for DRs Kor & Orkestre: Kim Bohr Producent og producer: Ivar Munk Lydteknik: Mikken Nymand Produktionsleder: Peter G. Tönshoff Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph Britain after Britten Værker Af Christian Hildebrandt Sir Peter Maxwell Davies og Sir Harrison Birtwistle, begge for nylig rundet de 80 år, står på hver deres måde som den engelske musikalske modernismes store koryfæer. Den position giver dem den dobbelte ære både at hvile på skuldrene af forgængerne med Benjamin Britten i spidsen – og have vristet sig fri af deres sikre greb. Maxwell Davies og Birtwistle er indbegrebet af oprørerne, som gjorde op med traditionen og udfordrede deres samtid med kompromisløse eksperimenter og grænseoverskridende udtryk. Men deres musik trækker alligevel tråde i vidt forskellige retninger ud af den mægtige tradition, som de begge var oppe imod. Korværkerne i dette program vidner på udsøgt vis om spændvidden og dybden i traditionen såvel som traditionsfornyelsen. Corpus Christi, with Cat and Mouse består af en række fragmenter fra den såkaldte Richard Hill Commonplace Book, et manuskript fra begyndelsen af 1500-tallet som opbevares på biblioteket ved det navnkundige Balliol College i Oxford. Værket er komponeret i 1993 på bestilling fra Chapel Choir of Balliol College til opførelse ved 100-års-mindehøjtideligheden for en af den berømte skoles ærværdige ledere. Commonplace books var en populær genre fra oplysningstiden og frem til romantikken og betegner en slags scrapbook med et yderst broget indhold af viden, noter, breve, digte, opskrifter, råd og vejledning om stort og småt. Peter Maxwell Davies fortæller, at da han første gang læste i den gamle bog, hæftede han sig ved en version af den berømte salme Corpus Christi. Mens han læste, vendte han igen og igen tilbage til salmen, og sådan fandt han på at sammensætte teksten til sit korværk som sin egen læsning af bogen. Corpus Christi, with Cat and Mouse er på den måde en labyrintisk og betagende rejse gennem den gamle bog med Corpus Christi-salmen som ledetråd, men fuld af overraskende sidespring, serveret med saft, kraft og humor. Den særprægede titel refererer til værkets kulmination, hvor salmen nævner sengen og inskriptionen "Jesu legeme" og suppleres med en afsluttende bemærkning “som en lille mus, der sover i kattens øre”. The Moth Requiem er komponeret i 2012 på bestilling fra DR VokalEnsemblet, Nederlands Kammerkoor og BBC Radio 3. Værket får med denne koncert dansk førsteopførelse. Teksten bygger på The Moth Poem fra 1964 af den amerikansk-canadiske digter Robin Blaser (1925-2009), som i slutningen af 1990’erne også skrev librettoen til Birtwistles opera The Last Supper. Det 20 minutter lange værk for 12 damestemmer, tre harper og altfløjte er et forvitret og elegisk tonedigt, præget af intenst tilbageholdt Britain after Britten Værker energi og en fortættet, effektfuld polyfoni mellem instrumenterne og det todelte damekor. Digtet beskriver en natlig oplevelse af et møl, som er fanget under låget på et flygel og i sit forsøg på at slippe ud frembringer sære lyde i berøring med instrumentet og dets strenge. I det drømmeagtigt diffuse lydlandskab blander Birtwistle de latinske navne på en lang række møl, som tilfører værket en særpræget kombination af rituel mystik og objektivitet, der kan give associationer til vores egen Inger Christensens store sonnetkrans Sommerfugledalen. Det skrøbelige møls flygtige udtryk i balancegangen mellem liv og død udspænder værkets karakter som requiem, der er det latinske ord for døds- eller sjælemesse. The Death of Saint Narcissus er undertitlen på Benjamin Brittens Canticle V, den femte sats i hans sangcyklus Canticles. Trods den sammenhængende udgivelse bærer de fem satser individuelle opusnumre og er skrevet på vidt forskellige tidspunkter i Brittens modne karriere. Canticle V for tenor og harpe fremkom som den sidste i 1974, to år før Brittens død. Den elegiske tekst af T.S. Eliot og den æteriske instrumentation befordrer værkets højtidelige stemning, som trods det verdslige anlæg får det til at fremstå som en slags kantate. Britten komponerede Canticle V til mindet om forfatteren William Plomer, som han havde arbejdet tæt sammen med, og som var død i 1973. Samme år havde Britten selv gennemgået en hjerteoperation, som havde givet ham en delvis lammelse i højre hånd. Det betød, at han ikke kunne optræde som pianist med sin faste partner, tenoren Peter Pears, som værket er skrevet til, og derfor instrumenterede han det for harpe. The Death of Saint Narcissus er et ungdomsdigt af T.S. Eliot og fordunkler sig i antydninger og sære billeder, som blander historien om den mytologiske skikkelse med fragmenter af moderne bevidsthed om perfektionisme, tvivl og utilstrækkelighed. Britten indrømmede selv, at han ikke helt vidste, hvad digtet handlede om, men ikke desto mindre er hans subtile og stærkt narrative udsættelse konciperet med genial intuition for den unge digters inspirationskilde. Man drages ind i sangens udtryksfulde beskrivelse af usikker ungdom, umodenhed og manglende realitetssans, som fatalt karambolerer med virkelighedens råhed og ender i et nakkehårrejsende dødsbillede. Otte middelalderdigte danner grundlaget for Brittens Sacred and Profane fra 1975, som var blandt hans sidste værker. Korsatserne er skrevet til sangerkvintetten Wilbye Consort, som blev ledet af Peter Pears, men egner sig også for udførelse af kammerkor, som kan honorere værkets ekstremt høje krav til præcision og egalitet i teksturen. De otte tekster, som stammer fra det 12. til det 14. århundrede, har Britten valgt at bruge i deres originale middelal- Britain after Britten Værker og dirigent derengelske ordlyd. Hermed har værket en vis sproglig utilgængelighed, men også en overpersonlig dimension som taget ud af det uudgrundelige folkedyb. På nær den første, St Godrick’s hymn som bærer sin forfatters navn, fortaber teksternes oprindelse sig også i folkedybet, og som ægte middelalderdigtning udtrykker de et verdensbillede, hvor livet, religionen og naturen er uløseligt forbundne i samme virkelighed. Trods den sproglige afstand der omhyggeligt er imødeset i forhold til ensemblet med både oversættelser og fonetiske udtaleangivelser inkluderet i partituret - er musikkens greb om teksterne højest levende og kommunikerende. Som når fugle og fisk i andensatsen, I mon waxe wod, formelig springer rundt i stemmernes livlige bevægelser. Eller det henslæbende elegiske ordmaleri i slutsatsen A death, som i slutningen pludselig eksploderer i en overstrømmende frihedsrus: “Hele denne verden interesserer mig ikke en døjt!" Dirigent Marcus Creed Siden sæsonstart i 2014 har DR VokalEnsemblets chefdirigent været Marcus Creed – en dirigent, der tilhører den absolutte verdenselite. Marcus Creed er født i Eastbourne, Sussex, og begyndte studietiden ved det navnkundige King's College. Herpå fulgte Oxford og Guildhall School i London. Efter dirigent-eksamen flyttede Creed i 1976 til Tyskland, først som korinstruktør ved Berlins operakor og siden bl.a. som kunstnerisk leder af RIAS Kammerkor, med hvem han har udgivet en række internationalt lovpriste cd'er. Siden 1998 har Creed været professor i direktion ved Hochschule für Musik i Köln, og siden 2003 har han haft ledelsen af SWR Vokalensemble Stuttgart. Erfarne Marcus Creed lignede en mand med ambitioner og evner til at løfte DR VokalEnsemblet yderligere, til et europæisk specialkor i topklasse der kan håndtere både udfordrende værker og få publikum i tale med selv meget fremmedartet stof. Creeds energiske engagement skal nok vise sig at blive et smukt makkerskab til DR VokalEnsemblets meget præcise tilgang til stoffet – og give meget mere sanseligt nærvær de kommende år. - Politiken, oktober 2014 Britain after Britten Medvirkende Tenor Adam Riis Med solistisk virksomhed i Skandinavien, Holland og Tyskland, har Adam Riis gjort sig bemærket med ensembler som Arte dei Suonatori, Concerto Copenhagen (CoCo), Barokksolistene, Den Danske Strygekvartet, DR SymfoniOrkestret, Sao Paulo Symphony Orchestra, Kaleidoskop Berlin, Athelas Sinfonietta og New Jungle Orchestra, med hvem han har uropført et værk for tenor og otte nyere Renaulter, skrevet til ham af Pierre Dørge. For Dacapo Records har Adam indspillet evangelistpartierne i de internationalt anmelderroste udgivelser af Schütz' "Juleoratorium", "Jesu syv ord på korset" og "Johannespassionen" med Coco, dirigeret af Paul Hillier. Foruden 1. Student i Nielsens Maskarade, kan han på cd også høres i tenorpartiet i Per Nørgårds Libra – et værk som efterfølgende blev gentaget på en Sverigesturné med Eric Ericsons Kammarkör under ledelse af Fredrik Malmberg. Harpe Lucy Wakeford Ud over at være medlem af Nash Ensemble er Lucy harpist i Royal Opera House, Copvent Garden i London, og medlem af Britten Sinfonia. Fra 2001 til 2011 var Lucy første harpist for London Symfonikerne. Efter endte studier ved Royal College of Music i London, hos Marisa Robles, fortsatte Lucy sine studier; i Paris med Gerard Devos, og i London med Skaila Kanga. Lucy har vundet priser ved internationale konkurrencer, deriblandt anden pris ved Israel Harp Competition og første pris ved Cité des Arts' internationale konkurrence i Paris. I 1998 blev Lucy første harpist som har vundet Young Concert Artists Trust Award. Lucy har spillet med en lang række ensembler og orkestre, blandt andre Israels Filharmoniske Orkester, London Filharmoniske Orkester, London Filharmonikerne, Bournemouth Symfoniske Orkester. Britain after Britten Medvirkende Nash Ensemble Nash Ensemble består af medlemmerne Philippa Davies, fløjte, Lucy Wakeford, harpe, Helen Tunstall, harpe og Hugh Webb, harpe. Kammerensemblet, i residens i Wigmore Hall, er efterhånden en standardindehaver af britisk musikskabelse rundt omkring i verden, og fejrer i år sit 50-års-jubilæum. For at markere denne præstation har ensemblets stiftende kunstneriske direktør, Amelie Freedman, planlagt en serie koncerter i Wigmore Hall, med et repertoire som har høstet stor anerkendelse, som indeholder nogle af de 193 værker, ensemblet har uropført de seneste 50 år. Seneste højdepunkter inkluderer koncerter i Tyskland, Schweiz, Italien og USA, med blandt andet en residens på Princeton University. Nylige udgivelser inkluderer en cd med Hollywood-komponister for Hyperion Records, samtidigt med ensemblets meget roste amerikanske serier i Wigmore Hall i 2013/14, Harrison Birtwistles The Moth Requiem for Signum Classics, og en indspilning af John Traveners Russiske Folkesange for NMC. Ensemblet har modtaget to Royal Philharmonic awards ”for bredden af sin smag og fejlfrie performance”. Kor DR VokalEnsemblet DR VokalEnsemblet består af 18 professionelle fuldtidssangere, der siden debuten i 2007 har taget livtag med alt fra tidlig musik og barok til romantiske værker og krævende ny musik. Hver og en er sangerne erfarne solister, der bringer udtryk og liv ind i musikken. Derfor står værker, der kræver stærke individuelle præstationer, højt på listen hos ensemblet, for det handler om personligt engagement og præcision, hvad enten det er moderne værker som Messiaens Cinq Rechants for 12 solostemmer eller Monteverdis Mariavesper, der opføres. Flere nulevende komponister har skrevet specielt til DR VokalEnsemblet, fx Sven-David Sandström, Peter Bruun og Sunleif Rasmussen. Sangerliste SOPRAN I Ditte Marie Bræin Malene Nordtorp Kate Macoboy SOPRAN II Klaudia Kidon Camilla Toldi Bugge Christine Nonbo ALT I Rikke Lender Hanna-Maria Strand Lone Selchau TENOR I Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis TENOR II Jakob Knudsen Petersen Palle Skovlund BAS I BAS II Torsten Nielsen Steffen Bruun Hans-Henrik Raaholt Johan Karlström Daniel Åberg ALT II Linnéa Lomholt Tobias Nilsson Simone Rønn NÆSTE KONCERT DR VokalEnsemblet I kærlighedens tegn 13. og 14. november 2015 kl. 20.00 DR Koncerthuset, Studie 2 Musikalsk ledelse: Søren Rastogi Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk DR VokalEnsemblets og DR KoncertKorets seneste cd "L'amour et la foi", har netop modtaget en Diapason d'Or. Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk
© Copyright 2024