Bodssalmer
Tirsdag 31. marts kl. 19.30 Garnisonskirken Onsdag 1. april kl. 19.30 Roskilde Domkirke Bodssalmer Dirigent: Marcus Creed DR VokalEnsemblet PRO Torsdagskoncert Bodssalmer Introduktion Program Koncerthuset 2008/09 Tirsdag 31. marts kl. 19.30 Garnisonskirken Onsdag 1. april kl. 19.30 Roskilde Domkirke Francis Poulenc (1899-1963) Quatre motets pour un temps de pénitence (1938-39) Dirigent: Marcus Creed Carlo Gesualdo (1566-1613) Responsorier til påskedagene DR VokalEnsemblet Koncerten sendes direkte på P2 31. marts Francis Poulenc Timor et tremor Carlo Gesualdo Vinea mea electa Francis Poulenc Vinea mea electa Carlo Gesualdo Tenebrae factae sunt Francis Poulenc Tenebrae factae sunt Carlo Gesualdo Tristis est anima mea Francis Poulenc Tristis est anima mea Sopransolo: Malene Nordtorp Bernhard Lewkovitch (f. 1927) Improperia (1961) James MacMillan (f. 1959) Tenebrae Responsories (2006) Sopransolo: Klaudia Kidon Ensemblechef: Kim Bohr Kunstnerisk leder: Else Torp Producent og producer: Ivar Munk Regissør: Peter Tönshoff Lydteknik: Mikkel Nymand Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph 2 Bodssalmer Bodssalmer Af Christian Hildebrandt Tenebrae er betegnelsen for en række gudstjenester, som afslutter bodstiden og i påskeugens sidste dage går forud for selve påskedag. Med langfredags passionshistorie som højdepunkt omhandler teksterne til tenebrae-gudstjenesterne alle de centrale elementer i kristendommen som synd, offer, bod, anger og tilgivelse. Under ét kaldes det 'pønitense', som er et gammelt ord for den særlige, kirkelige bod; “udsoning af synd og brøde”, som Ordbog Over Det Danske Sprog beskriver det. Traditionen foreskriver en særlig form for disse gudstjenester, hvor liturgiske læsninger, bønner og sang fremføres skiftevis. Musikken spiller dermed en særlig fremtrædende rolle, og foruden selve passionshistoriens evangeliske tekster er udvalgte dele af Salmernes Bog blevet fast indhold i skærtorsdag, langfredag og påskelørdags liturgiske sang. Under ét kaldes de Tenebrae-responsorier, med henvisning til deres rolle som musikalske svar på præstens læsninger. En række af disse responsorier har slået dybe rødder i form af nogle af kirkemusikkens mest bevægende mesterværker. De stærke følelser og store kontraster, som teksterne udtrykker, har givet klangbund til dybt personlige værker, som i flere tilfælde knytter sig uløseligt til komponisternes eget liv. Francis Poulenc (1899-1963) var i sin ungdom religiøst uafklaret og frigjorde sig fra sit katolske ophav. Men i 1937 genfandt han troen og konfirmerede den efterfølgende med en række latinske korværker, hvoraf Quatre motets pour un temps de pénitence (1938-1939) (Fire motetter til bodstiden) er blandt de første. Tekstmæssigt bygger de på passionshistorien, bortset fra den første, Timor et tremor (frygt og angst), som er sammensat af forskellige davidssalmer med udgangspunkt i Salme 54, vers 6 (Salme 55 i den danske oversættelse). Antagelig har Poulenc fundet sit forbillede til denne sammenstilling hos den berømte renæssancekomponist Orlando di Lasso, som også komponerede en række motetter til bodstiden, heriblandt en Timor et tremor med præcis samme tekstgrundlag som Poulencs. Ud over teksten har Poulenc og Lassos satser begge en formmæssig todeling og visse motiviske ligheder. Stilistisk er Poulenc dog helt i sin egen verden med en karakterisk syleskarp præcision i de harmoniske facetter og melodiske konturer. Overalt er teksten helt fremme i Bodssalmer billedet med nærmest deklamatorisk tydelighed, både i den første og de tre næste satser. Karaktermæssigt er de alligevel meget forskellige og danner en firarmet form, som kan lignes med et kors, der udstikker hver sit aspekt af passionen. Anden sats, Vinea mea electa, står i kontrast til forgængeren med en blidt strømmende eftergivenhed, som illustrerer den sidste nadver, men som dog ender i en bitter fremhævelse af Barrabas, morderen som blev benådet i stedet for Jesus. Tredje sats, Tenebrae factae sunt, udmaler herpå formørkelsen og døden på korset i et dystert, uforsonligt, nærmest hidsigt tonesprog, som viser Poulencs formidable evne til at skabe et musikalsk psykologisk portræt. Tredje og fjerde sats, som i virkeligheden er værkets tidligst komponerede, er langt rigere udtryksmæssigt end de to første, og de er også teknisk betydeligt vanskeligere. Med fjerde sats, Tristis est anima mea, når værket sin kulmination og sit dramatiske højdepunkt. Satsen begynder med en lyrisk sopransolo, som afløses af en kraftig stigning i koret og et fængende rytmisk motiv over for en langstrakt elegisk bue, som udspænder kontrasten mellem de flygtende disciple og Jesus, alene med sin tunge skæbne. Fra Poulenc springer vi over 300 år tilbage til den ejendommelige komponist Carlo Gesualdo da Venosa (1566-1613), hvis Tenebrae responsorier (1611) i lighed med Lassos står som et monument for hele genrens tilblivelse. Gesualdo er berømt dels for sin ekstremt tonalt frigjorte madrigalstil, dels for mordet på sin kone og hendes elsker – taget på fersk gerning. Begge dele var medvirkende til at gøre Gesualdo til enspænder, både kunstnerisk og menneskeligt, idet han som adelig ikke kunne straffes for mordet, men måtte barrikadere sig i sit slot for at undgå hævn fra sine ofres pårørende. Gesualdos responsorier er i deres udtryksfulde og ordmalende stil mere madrigaler, end de er motetter i renæssancemæssig forstand. Netop teksternes personlige og smertefyldte indhold bliver et stærkt argument for dette stilskred. Gesualdos ekstreme ordmaleri og i forhold til sin tid næsten uforståelige tonale frihed fik stor betydning for flere komponister i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Mest berømt er nok Stravinskijs genskrivning en række af Gesualdos satser, og hermed går den røde tråd til den næste komponist, som er danske Bernhard Lewkovitch (f. 1927), hvis inspirationskilder foruden hele den katolske musiktradition tæller Stravinskij og renæssancens polyfoni. Men Lewkovitchs værker er dog først Bodssalmer og fremmest udsprunget af et livslangt åndeligt kald, som han selv sammenligner med en pilgrimsrejse. Den har ført ham fra en desperat barndom til et dedikeret liv som troende og intens komponist af en lang række kirkelige værker, hvor højdepunktet i kompleksitet og udtrykskraft er det særegne Improperia fra 1961. Værket bygger på langfredagsliturgiens smerteligste passager, nemlig Jesu bebrejdelser af menneskenes venden ham ryggen. Ligesom i Poulencs Tristis sker dette med dramatisk patos, men Lewkovitch benytter sig af en blanding af stærkt modernistiske teknikker, idet koret skiftevis bruger munkeagtig recitation og intonationer, en polyfont struktureret deklamatorisk tale, og pludselige indskud af kompleks tolvtonesats. Nogle afsnit er delvis improviserede, mens andre er ekstremt detaljeret noteret. Lewkovitch komponerede sit Improperia til brug i den katolske langfredagshøjmesse, men værkets ekstreme modernisme ligger langt fra forenelighed med den traditionelle gudstjenestestil. Til gengæld er det et unikt og usædvanligt hovedværk i dansk korlitteratur. James MacMillans (f. 1959) Tenebrae Responsories (2006) er programmets nyeste skud på traditionen for bodsmusik, og de tre satser, som tekstmæssigt udfolder samme univers som de tidligere værker, er et veloplagt og fængslende eksempel på nutidens generobring af hele paletten af musikalske parametre som folkloristisk melodik, romantisk farvet harmonik og tætte clusterklange, alt sammen vævet ind i en allestedsnærværende organisk idiomatik, som får koret til at klinge af sang og atter sang. Det er musik, som fornemt viser det seneste halve århundredes intense udvikling af a cappella-korsangen til en højt specialiseret genre, der bevæger sig uhindret på tværs af de traditionelle skel mellem elitær og folkelig musik. Alle de nye og ofte avancerede udtryksmidler bliver i MacMillans umiddelbart kommunikerende korsatser til stærkt engagerende elementer, som gør musikken til et levende landskab for de stærke påskefortælinger. Bodssalmer DR VokalEnsemblet Kor DR VokalEnsemblet DR VokalEnsemblet består af 18 professionelle fuldtidssangere, der siden debuten i 2007 har taget livtag med alt fra tidlig musik og barok til romantiske værker og krævende ny musik. Hver og en er sangerne erfarne solister, der bringer udtryk og liv ind i musikken. Derfor står værker, der kræver stærke individuelle præstationer, højt på listen hos ensemblet, for det handler om personligt engagement og præcision, hvad enten det er moderne værker som Messiaens Cinq Rechants for 12 solostemmer eller Monteverdis Mariavesper der opføres. Flere nulevende komponister har skrevet specielt til DR VokalEnsemblet, fx Sven-David Samdström, Peter Bruun og Sunleif Rasmussen. Ensemblet har en mindre, men udsøgt diskografi, som i 2012 har indbragt bl.a. en tysk ECHO Preis for Bedste innovative kor-cd og en nominering til både en amerikansk Grammy og den engelske Grammophone Award. Sangerliste Sopran: Alt: Nina Bols Lundgreen Rikke Lender Christine Nonbo Andersen Hanna-Maria Strand Malene Nordtorp Linnéa Lomholt Klaudia Kidon Tobias Nilsson Astrid Kastensson Navarro-Alonso Tenor:Bas: Poul Emborg Torsten Nielsen Emil Lykke Hans-Henrik Raaholt Adam RiisDaniel Åberg Lars Pedersen Johan Karlström Palle Skovlund Rasmus Kure Thomsen Bodssalmer Dirigent Dirigent Marcus Creed Siden sæsonstart i 2014 har DR VokalEnsemblets chefdirigent været Marcus Creed – en dirigent, der tilhører den absolutte verdenselite. Marcus Creed er født i Eastbourne, Sussex, og begyndte studietiden ved det navnkundige King's College. Herpå fulgte Oxford og Guildhall School i London. Efter dirigent-eksamen flyttede Creed i 1976 til Tyskland, først som korinstruktør ved Berlins operakor og siden bl.a. som kunstnerisk leder af RIAS Kammerkor med hvem han har udgivet en række internationalt lovpriste cd'er. Siden 1998 har Creed været professor i direktion ved Hochschule für Musik i Köln, og siden 2003 har han haft ledelsen af SWR Vokalensemble Stuttgart. Tiltrædelseskoncerten i oktober 2014 med et rent Messiaenprogram tegnede startskuddet på en række koncerter, hvor Marcus Creed og DR VokalEnsemblet dykker ned i nye nicher af den europæiske kormusik. Og anmelderne var enige i, at det var starten på et lykkeligt samarbejde: Erfarne Marcus Creed lignede en mand med ambitioner og evner til at løfte DR VokalEnsemblet yderligere, til et europæisk specialkor i topklasse der kan håndtere både udfordrende værker og få publikum i tale med selv meget fremmedartet stof. Creeds energiske engagement skal nok vise sig at blive et smukt makkerskab til DR VokalEnsemblets meget præcise tilgang til stoffet – og give meget mere sanseligt nærvær de kommende år. - Politiken, oktober 2014 Han har gjort det i både Berlin og Stuttgart: overtaget et kor i klodeklasse og sat det i endnu bedre stand. Kan britiskfødte Marcus Creed gøre det samme ved DR VokalEnsemblet? Har det danske elitekor fået en chefdirigent, der matcher de 18 sangere? Mandens tiltrædelseskoncert på Det Kongelige Bibliotek tirsdag aften tyder på et rungende og avantgardistisk ja. - Berlingske Tidende, oktober 2014 NÆSTE KONCERT DR VokalEnsemblets Sommerkoncerter Torsdag 6. august 2015 kl. 19.30 Koncertsalen i Tivoli (Gratis med adgang til Tivoli) Dirigent: Flemming Windekilde Der er også koncerter i Aarhus, Kolding, Skagen og på Fanø Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk En cd med musik af Messiaen sunget af DR VokalEnsemblet er netop udkommet. Den indeholder hans 3 værker for mindre kor, dirigeret af Marcus Creed.. Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk
© Copyright 2024