report as pdf
Foto: Gunvor Marie Kirkelund 11837 AT sommerprojekt 2015 Titelblad Kursusnavn og –nummer Projekttitel 11837 AT sommerprojekt 2015 Effektivisering af eksisterende affaldssorteringsmuligheder i Sisimiut Sortering af glas, metal, organisk affald og farligt affald Kursusperiode År Afleveringsdato Institut Uddannelse Semester Vejleder 21. maj – 27. maj og 2. august – 23. august 2015 23. august 2015 DTU-BYG Diplomingeniør i arktisk teknologi 2. semester Gunvor Marie Kirkelund Cecilie Goliathsen (s144560) Emilie Olsen (s144574) ___________________________ _______________________ Side 1 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Forord Denne rapport er skrevet i forbindelse med AT sommerkursus 2015, med et omfang på 5 ECTS-point, og i samarbejde med studerende fra Lyngby. Vi vil gerne sige tusind tak til vores vejleder Gunvor Marie Kirkelund, som har vejledet os i den rigtige retning i projektet, samt til kursusansvarlige Pernille Erland Jensen, som har hjulpet os med at forberede projektet før sommerferien. Tak til mange samarbejdspartnere fra Sisimiut, bl.a. medarbejderne i Sisimiut Reno, som har givet os mange inputs, samt hjulpet os med at samle affald fra Deichmannsvej. Brugseni har hjulpet os med at sætte bord til gadeundersøgelse. Ikke mindst tak til borgerne, som har udfyldt vores spørgeskemaundersøgeler. Derudover vil vi gerne takke studerende fra DTU Lyngby - især Leire Diez (DTU Lyngby) samt Jonatan Åsblom (GUX), som har hjulpet os med at sortere affald. Ludvig Petersen, som er 8. semester arktisk ingeniør studerende, som har hjulpet os med at udlevere spørgeskemaer ved Pisiffik til vores gadeundersøgelse. Personalet fra Center for arktisk teknologi har hjulpet os med mange ting. Tak til Ingrid Vernimmen, som har hjulpet os med at arrangere mange ting, som kaffe, the og småkager til vores gadeundersøgelse. Lisbeth Ottosen og Malene Grønvold med at rette på spørgeskema, samt fakta til udlevering under gadeundersøgelserne. Emiilinnguaq Olsen fra forbrændingsanlægget, som har udleveret mange fakta om hans erfaringer fra forbrændingsanlægget. Martin Kotol for hans undervisning i brug af RefWorks. Til sidst vil vi gerne sige specielt tak til Rasmus Eisted, for den viden han har delt med os, samt det netværk han har givet til os. Fra kommunen vil vi gerne takke Lone Kristensen og Martin Jungersen, som har delt deres erfaringer omkring affaldshåndtering og borgerinddragelse. Figur 0.1 fra venstre: Kristian Andreassen (Sisimiut Reno), Emilie Olsen, Jonatan Åsblom (GUX), Gaba ´Akkatsi´ Lennert (Sisimiut Reno), Leire Diez (DTU Lyngby) og Cecilie Goliathsen Side 2 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Sammenfatning Affaldshåndtering i Sisimiut er forholdsvis nyt for borgerne, derfor kan det være kompliceret til at samarbejde med borgerne om at sortere deres affald. Dermed har vi undersøgt hvor effektivt har været borgerne til at sorterer og hvor meget kender de til at adskille forskellige fraktioner. Det er gjort ved at lave en gadeundersøgelse og ved at sortere affald fra Deichmannsvej ned i dumpen. Resultaterne viser sig at kun en lille del sorterer deres affald, men hvor omkring halvdelen mener at det sorterer deres affald. Der er analyseret grund til denne afvigelse. Note: Det er brugt en del private kilder, og for en bedre henvisning til disse, kan vi kontaktes. Side 3 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Indhold Titelblad ............................................................................................................................................................. 1 Forord ................................................................................................................................................................ 2 Sammenfatning ................................................................................................................................................. 3 1 2 Indledning .................................................................................................................................................. 6 1.1 Problemformulering .......................................................................................................................... 6 1.2 Problemafgrænsning ......................................................................................................................... 6 Baggrund.................................................................................................................................................... 7 2.1 Affaldshistorik .................................................................................................................................... 7 2.2 Affaldshåndtering i Grønland ............................................................................................................ 8 2.2.1 2.3 Affaldssituation i Sisimiut .................................................................................................................. 8 2.3.1 2.4 4 Indsamlingsorden af affald ...................................................................................................... 10 Teori om borgerinddragelse ............................................................................................................ 11 2.4.1 Kommunal planlægning ........................................................................................................... 11 2.4.2 Borgerinddragelse i Sisimiut .................................................................................................... 12 2.5 3 Affaldshandlingsplanen ............................................................................................................. 8 Erfaringer andre steder fra .............................................................................................................. 12 2.5.1 IRF - Færøerne ........................................................................................................................ 12 2.5.2 ”9 ud af 10 borger sorterer deres affald”-kampagne .............................................................. 14 Metode .................................................................................................................................................... 15 3.1 Interview .......................................................................................................................................... 15 3.2 Affaldssortering i Deichmannsvej .................................................................................................... 15 3.3 Spørgeskemaundersøgelse med borgerne ...................................................................................... 16 Analyse / Resultater ................................................................................................................................ 17 4.1 Affaldssortering ............................................................................................................................... 17 4.1.1 Sammenligning af andre data .................................................................................................. 17 4.1.2 Sortering af organisk affald ..................................................................................................... 18 4.2 Spørgeskema ................................................................................................................................... 20 4.3 Fejlkilder .......................................................................................................................................... 21 5 Diskussion ................................................................................................................................................ 22 6 Konklusion ............................................................................................................................................... 23 7 Perspektivering ........................................................................................................................................ 24 Side 4 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 8 Litteraturliste ........................................................................................................................................... 25 9 Bilag ......................................................................................................................................................... 26 9.1 Interview-guide med kommunen .................................................................................................... 26 9.2 Interview-guide med forbrændingsanlæg ....................................................................................... 29 9.3 E-mail korrespondance med IRF ...................................................................................................... 30 9.4 Kort over sorteringscontainere ....................................................................................................... 33 9.5 Spørgeskemaundersøgelse .............................................................................................................. 34 9.6 Fakta udleveret til borger ................................................................................................................ 36 9.7 Samlet resultater ............................................................................................................................. 37 9.8 Spørgeskemaundersøgelse i grafer ................................................................................................. 39 9.9 Bilag: Data fra beregning af effektivitet af sortering af organisk affald .......................................... 41 Side 5 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 1 Indledning Sisimiut ønsker at være en bæredygtig by – også med hensyn til affaldshåndtering. I Qeqqata Kommunias planstrategi fra 2010, er der opstillet følgende mål (Berthelsen 2010): ”Vi vil arbejde på, at bortskaffelse af affald i fremtiden bliver udgiftsneutralt for kommunen.” ”Vi vil i samarbejde med borgerne sikre, at affald i byer og bygder mindskes.” ”Vi vil rydde op i gamle jernskrotlagre samt sortere særligt og farligt affald.” Kommunen har ønske om at det skal realiseres at der ikke er alt for meget affald, som går til spilde, og sikre samarbejde med borgerne. Kommunen besidder ansvaret for affaldshåndtering i Sisimiut, dermed også vigtige for projektet. Der har siden sommeren 2012 været opstillet indsamlingskuber til glas- og metalaffald ved 8 lokaliteter i Sisimiut samt en indsamlingsstation til farligt affald. Der er ved dumpen en genbrugsstation, hvor man kan aflevere brugbare ting direkte genbrug. Siden efteråret 2014 er der i udvalgte boliger og erhverv blevet indsamlet organisk affald til kompostering. 1.1 Problemformulering Der ønskes en undersøgelse af hvor godt disse affaldssorteringsordninger er kendt og brugt i Sisimiut, gennem interviews med borgerne. Derudover vil husholdningsaffald sorteres sammen med studerende fra kursus-nr. 11427 og der vurderes hvor meget organisk affald, glas, metal, farligt affald og brugbare ting som ender i affaldet trods disse indsamlingssteder. Forslag til at forbedre sorteringseffektiviteten skal fremstilles. Herunder problemstillinger: 1. Hvor effektivt er affaldssorteringen af det organiske affald, glas, metal og farligt affald i Deichmannsvej? 2. Hvordan kan affaldssortering gøres effektivt og interessant for borgerne i Sisimiut? 1.2 Problemafgrænsning Det seneste affaldssorteringsinitiativ er kompostering af organisk affald, som startede i 2014. Derfor bør det været begrænset, om hvorvidt dette bør være om hovedemne til borgerinddragelse, da det kun er området i Deichmannvej og Aqqartarfik, der kun benytter sorteringen af organisk affald. Ud over er det udvalgte virksomheder, som benytter sig af disse. Hvis projektet skal omhandle sortering af glas, metal, farlig affald og organisk affald, bør man kun undersøge, hvorvidt disse områder sorterer deres affald optimalt. Derfor er der valgt kun at lave forsøg med affaldssortering i boligområdet Deichmannsvej. Side 6 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 2 Baggrund Ud fra projektets titel ”Effektivisering af eksisterende affaldssorteringsmuligheder i Sisimiut” er der lidt baggrund, Teori og forventninger om affaldshistorik og affaldshåndtering i Grønland, nuværende affaldssituation i Sisimiut og Teori om borgerinddragelse. Disse er vigtige for forståelsen af hvordan affaldssituationen er blevet til i Sisimiut, og for at finde ud af hvad der kan gøres for at løse disse problemer. 2.1 Affaldshistorik Før kolonisering har Grønland en fangerkultur, hvor grønlænderne vandrer i landet efter fangst og årstid. Grønlænderne er fornuftige til at bruge deres fangst til alt, så intet går til spilde. De spiser kødet og andre spiselig dele, resten gives til hundene ellers bliver det til muld med årene. Knoglerne laves til redskaber, skindene bruges til tøj, telte, båd, underlag og andre ting. Selve tarmene tørres så de kan bruges som små vinduer om sommeren til tørvehytten. Der var ingen overproduktion af affald som der er nu i dag (Steenfos, Taagholt 2012). I 1721 kom Hans Egede, det var på den tid den danske kolonisation af Grønland blev startet. Grønlænderne er stadig i fangerkultur, men er begyndt at bruge nye ting, som dansk arbejderne importerer ind til Grønland, såsom stof til tøj og diverse, træ, glas, dåser og andre ting der kan afskaffes som affald. På et tidspunkt begyndte man at bo på samme sted hele året. Som tiden gik, blev affald i Grønland større så der begyndte behov for at formindske affaldskapacitet. I 1942 var der 2.verdenskrig, på den tid blev Grønland udelukket fra andre lande for beskytte grønlænderne. Kun amerikanerne har adgang til Grønland, så det kun er dem der må importere ting. Dog efter 2.verdenskrig sker der hurtig udvikling i Grønland, grønlænderne begyndte at arbejde i arbejdsmarkeder, danske arbejdere kræver europæiske forsyning så er der mere behov for import, og affaldskapacitet (Steenfos, Taagholt 2012). Affaldsmængden er vokset i forbindelse med moderniseringen, som har fundet sted de sidste 60-70 år i Grønland. Denne modernisering er ikke tilpasset til de arktiske egne i Grønland, da europæiske teknologier er blevet direkte implementeret i Grønland. Det er også på dette tidspunkt, hvor der flyttes fra bygd til by, så affald bliver lagt i dumpe, og bliver mere koncentreret. Grunden til at affaldssorteringsmulighederne ikke er kommet igennem borgerne, er jo at det er meget nyt for borgerne, og derfor skal arbejdes mere på at få det udbredt/kendt. Dette er muligt, hvis der er nogle lokale borger, som vil få dette implementeret. Pga. historie tilbage i tiden, har nogle borgere stadig svært ved at acceptere nye ideer fra de europæiske systemer, da der mange gange er erfaret at det typisk ikke fungerer i de arktiske egne. Side 7 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 2.2 Affaldshåndtering i Grønland Der er mere fokus på en bedre affaldshåndtering og kildesortering i kommunerne, men enhver har ansvaret for at holde Grønland rent. Myndighederne skal fastlægge rammerne for affaldshåndtering, Naalakkersuisut har dermed vedtaget en affaldshandlingsplan, og det er vigtigt alle hjælper til at gøre vores miljø og sundhed forbedret til gavn for vore efterkommere (Petrussen 2011). Selvstyret og kommunerne har delt ansvaret for affaldsområder, således at kommunerne er primært myndighed med ansvaret for håndtering og bortskaffelse af affald, mens Selvstyret som centralt myndighed skal sikre det nødvendige lovgrundlag og følge op på og deltage i videreudvikling af affaldsområde (Petrussen 2011). 2.2.1 Affaldshandlingsplanen Affaldshandlingsplanen beskriver hvordan problemerne kan mindskes, som lokale problemer på affaldsområder, der kan give miljø- og sundhedsmæssige problemer ved åben afbrænding af affald, og uhensmæssigt håndtering af farligt affald (Petrussen 2011). Der er fokus på holdningsbearbejdning, da den enkelte borger og virksomheder, der producer affald har svært med at samarbejde med kommunerne angående affald. Dette har givet problemer for kommunerne med at bortskaffe affald ansvarligt. Derfor lægger affaldshandlingsplanen op til informationskampagner overfor befolkning og erhvervsliv. Kommunerne har stort ansvar for at informere kommunens borgere om lokale affaldsordninger (Petrussen 2011). Der er etableret forbrændingsanlæg i seks store byer, men i bygderne er der store problemer med de små bygdeforbrændingsanlæg. Derfor har Naalakkersuisut igangsat et udredningsarbejde, der skal klarlægge, hvordan man får den bedst mulige forbrændingsløsning til gavn for alle (Petrussen 2011). Private personer, som er producenter af almindeligt affald og farligt affald, og for at forbedre sortering af affald lægges der i affaldshandlingsplanen op til, at affaldet i fremtiden skal sorteres på det samme sted, hvor det produceres. Der er også økonomiske konsekvenser, selvom det er dyrt at håndtere affald, kan det blive endnu mere dyrt i samfundet ved ikke at gøre noget ved det voksende problemet. Affaldshåndtering i Grønland kan være udfordrende, da der er ø-drift, hvilket betyder at det er dyrt at anlægge genbrugsstationer, såsom biogasanlæg til kompostering (Petrussen 2011). 2.3 Affaldssituation i Sisimiut Sisimiut er Grønlands 2. største by med indbyggertal på 5.629 mennesker (Grønlandsk Statistik 2015). Tilbage i år 2006 er der forbrændt omkring 2724 tons affald i Sisimiut alene, som svarede til omkring 505 kilo generelt affald pr. indbygger (Eisted, Christensen 2011b). Dette er affald både fra hjemmet, institutioner og virksomheder, dog ekskluderer storskrald, som ikke forbrændes. Hvis der på nuværende tidspunkt forbrændes 505 kilo affald pr. år, vil der i år 2015 forbrændes 2843 tons affald i forhold til befolkningstal. Der er på desværre ingen data over hvor meget der rent faktisk forbrændes af affald. Sisimiut er det eneste sted i Grønland, som har en fungerende affaldssorteringssystem, som ikke kun er dedikeret til institutioner og firmaer, men også for befolkningen. Side 8 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 I juni 2012 startede man at sortere glas og metal, hvor der kan afleveres på nærliggende containere. Grunden til at disse fraktioner sorteres, er at der kommer afbrydelser i forbrændingsanlægget. Glas smeltes, og sætter sig fast på væggene på forbrændingsanlægget. Metal standser udgangen, da der skal være meget høje temperatur for at smelte (Olsen 2015a). Under besøg i forbrændingsanlægget tidligere på året blev der fortalt, at før 2012, skulle forbrændingsovnen stoppede hvert 3-4 dag, hvor dette kun sker hvert 14. dag. Der findes ingen data for hvor meget glas og metal der sorteres, men der er rapporteret at der er blevet indsamlet omkring 45 m3 glas og 5 m3 mast metaldåser i løbet af de første 8 måneder af forløbet (Qeqqata kommunia 2013). Figur 2.1 viser afleveringscontainere til glas, metal og farligt affald (privat foto). Frem til 2013 kan man kun aflevere farligt affald nede ved dumpen. I 2013 blev der stillet en rød container til farligt affald i mellem af brættet og brugseni. Efter personlig samtale med personale i sorteringsstationen nede ved dumpen, blev der bekræftet, at dette tiltag har haft en betydning for deres arbejde, da folk ikke længere ligger farligt affald rundt omkring (Møller 2015). Grunden til at farligt affald sorteres fra, er at det kan være skadeligt for miljøet. Miljøgifte og tungmetaller kan forstyrre naturen, samt også være sundhedsskadelig ved indtagelse af disse. I efteråret 2014 blev komposteringsprojektet sat i gang som pilotprojekt, hvor det er boligområderne deichmannsvej og Aqqartarfik (316 husstande), som deltager i ”mad om til muld”, samt udvalgte butikker, spisesteder og institutioner (Jungersen 2015). I opstartsfasen var der indkaldt til borgermøde, hvor kun 7 personer ud af 316 hustande har mødt op (Eisted 2015). Derfor har man taget en alternativ metode, hvor udlevering af affaldspande har foregået fra dør-til-dør metoden. Her sendte man tre ingeniørstuderende til at udlevere affaldsspande med tilhørende poser, hvor der så også forklares, hvad man må smide ud, og hvorfor dette projekt var vigtigt. Omkring 75 % har modtaget disse affaldsspande, da det ikke er alle, som var hjemme under udleveringen. Kun tre personer har takket nej til at deltage i projektet, hvor deres grund var at de allerede giver deres madrester til hundene. Figur 2.2 viser affaldscontainer til container til organisk affald (privat foto). I August 2009 blev der sorteret for at se, for at analysere affald. I teorien, hvis alle sorterede deres skrald og man videreudvikler mad-til-muld, vil man kunne minimere med omkring 43 % af det samlede husholdningsaffald. Ligeledes er der omkring 2 % metaller, og 7 % glas, samt 1-2 % farligt affald. (Eisted, Christensen 2011a). Side 9 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Figur 2.3 viser de steder med containere til sortering af affald (kort hentet fra nunagis.gl – redigeret i paint). Forstørret billede kan ses i bilag 9.4. På figur 2.3 vises oversigt over de steder, hvor der er mulighed for at aflevere sorteret affald. Her kan man se at det er meget mere koncentreret på bymidten (den røde del), end den sydlige del af byen (den blå del). I 2013 i forbindelse med det samme kursus undersøgt hvorvidt borgerne sorterer deres affald. I 2013 er det muligt at sortere i metal, glas og farligt affald fraktioner. Resultaterne, ud fra 56 besvarelser, er blevet opdelt i 2 boligtyper: boligblokke og enkelte huse. Fra boligblokkene er der 59 %, som sorterer deres affald, hvor af kun 48 % af de enkelte hustande sorterer deres affald (Kleist, Hansen 2013). I forbindelse med personlig samtale og andre kilder er der fundet ud af at sorteringen af affald har haft en positiv indvirkning på forbrændingsprocessen. Der blev dog sagt at folk ellers kunne være bedre til at sortere, så det kan blive endnu bedre (Olsen 2015a). 2.3.1 Indsamlingsorden af affald Affald bliver samlet op i forskellige faser. Almindeligt husholdningsaffald bliver samlet op i alle hverdage på nær af onsdag, hvor der udelukkende samles kompostaffald. Sisimiut Reno siger at der pga. manglende udlevering af poser til husstande har ledt til at der er mistet interesse for projektet. Storskrald, farligt affald, glas og metaller bliver samlet op af kommunens tekniske arbejdere. Farligt affald, såsom kemikalier og elektroniske apparater bliver sorteret og skilt ad nede ved dumpen, hvor der så hvert 3. måned sendes til Danmark. Her køber firmaet de sorterede og genanvendelige dele, hvor personalet på forbrændingsanlægget får bonus løn for at have sorteret. På denne måde er personalet også interesseret i at sortere ordenligt (Møller 2015). Side 10 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 2.4 Teori om borgerinddragelse Der er mange metoder til at inddrage borgerne på, og der findes ikke det mest rigtige metode. Grunden til det er vigtigt at inddrage borgerne er at alle skal have mulighed for at deltage eller blive informeret, da Grønland er et demokratisk land (Parker 2003). Borgerinddragelse er det samarbejde, der foregår mellem kommuner og private borgere og virksomheder (Ministeriet for by, bolig og landdistrikter 2015). Her er det vigtige element at borgerne ligeledes med kommune og virksomhederne, skal have mulighed for at være med til at bestemme og være med til at planlægge en udvikling for samfundet. Borgerinddragelse kan ofte resultere i mere kreative ideer bliver skabt, som nogle gange kan være en billigere måde at gøre tingene på. Borgerinddragelse kan også skabe til ejerskab og læring, således at borgerne føler at de også har noget at sige i projekter, dermed også skaber mere læring, da deres interesse vækkes (ideThandling 2015). Udfordringerne i borgerinddragelse kan være at samme metoder ikke lige altid kan bruges til andre ting. I figur 2.4 kan man se, hvilke faktorer, som kan have betydning for borgerinddragelse. Her startes der fra information, indtil man når til selvbetjening, som er den højeste grad af borgerinddragelse. Kommunerne i Grønland har information, høringer og evt. online høringer og råd. Der er mangel på fælles evalueringer, og dermed også selvforvaltning. Dette kan komme fra, der i løbet af moderniseringen har grønlænderne ikke været vant til at skulle have noget at sige, og dermed også blevet vant til at det er kommunen der sørger for det. Figur 2.4 viser grad af borgerinddragelse. Her startes med informering, og kører i urets retning indtil selvforvaltning nås (ideThandling 2015). Borgerinddragelse foregår typisk i en forsamling, hvor kommunen har indkaldt til dette. Problematikken for denne metode, er at det oftest personer, som er berørte af emnet eller som arbejder med emnet, som møder op (Ministeriet for by, bolig og landdistrikter 2015). I Grønland kan det også være at møderne foregår på dansk, og dermed holder de grønlandsk-sproget sig tilbage med deres meninger. 2.4.1 Kommunal planlægning Herunder på tabel 2.1 beskrives de to måder, hvor man kan lave kommunal planlægning på. Der er den konventionelle planlægning, hvor det oftest er domineret af specielister, altså højt uddannet folk. Formålet med dette er at finde det bedste løsning, hvor der lægges vægt på dataindsamling og analyser. Her findes løsninger til problemer på det mest forsvarlige plan. Her siges at bedre information leder til bedre beslutninger. Den interaktive planlægning er baseret på at der skal være åben og brugerbaserede processer, som fører til fælles beslutningerne. Her er formålet at skabe løsninger, som er acceptable for alle aktører. Formålet er at skabe balance på det professionelle og kommunale sider af sagen. Side 11 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Konventionel planlægning Interaktiv planlægning Begrænsede information/feedback; måske nogle høring Tidlig interaktion med iværksætteren; berørte interesser ikke involveret før sent i gang Inkluderer information/feedback, høring og forhandling Interaktion opstår tidligt og gennem processen, med komplet sæt af interessenter Antager at bedre information fører til bedre beslutning Planlægning er værdi-neutral eksperter Fokuserer på håndtering af data Plan = Hvad vi burde gøre Succes bliver målt ved gennemførelsen af planens mål Antager at åben deltagelse fører til bedre beslutning Planlægning er værdi-engegeret forkæmper Fokuserer på mobilisering af støtte Plan = Hvad vi blev enige om at gøre Succes bliver målt ved opnåelsen af enighed om handling Tabel 2.1 Konventionel planlægning vs. interaktiv planlægning (Parker 2003) Mellem konventionel planlægning og interaktiv planlægning kan man se at, ved interaktiv planlægning er det mere muligt at skabe borgernes interesse, så det kan måske vække deres interesse før der implementeres projekter. På denne måde kan man undgå at der bruges flere penge på noget, som måske ikke kommer til at interessere borgerne. 2.4.2 Borgerinddragelse i Sisimiut I forbindelse med interview med teknisk og miljøafdeling i Qeqqata kommunia spørges der ind til hvad kommunen har gjort for at inddrage borgerne. Det der primært bliver brugt informering i form af plakater, pjecer og breve. Der var i forbindelse med opstart af komposteringsprojektet indkaldt til borgermøde, hvor kun 7 ud af 316 valgte at møde op (Eisted 2015). Dette ledte, at man fandt nogle grønlandsk talende ingeniørstuderende, som skal uddelegere affaldsspande til Deichmannsvej og Aqqartarfik, som var boligområder, der skulle afprøve disse spande. Mens man uddeleger skulle man også forklare, hvad der måtte smides ud, hvorfor man laver projektet, og hvordan man får flere poser. 2.5 Erfaringer andre steder fra For at finde frem til hvad der kan gøre før at involvere borgerne mere i affaldssortering, kan man kigge på hvad der er gjort andre steder. Her er der lavet e-mail korrespondance med IRF (Interkommunal Renovations Selskab) fra Færøerne, som håndterer privat og erhvervsaffald hele Færøerne bortset fra Thorshavn kommune. 2.5.1 IRF - Færøerne IRF i Færøerne er en interkommunalt selskab, som er ejet i fællesskab. Selskabet har så en bestyrelse med seks repræsentanter. Aslaug C. Gisladóttir skriver at færingerne ikke har været generelt gode til at sortere deres affald, men det går i den retning, hvor borgerne bliver mere og mere miljøbevidste. Det fælles udfordringer, der er fra Færøerne og Grønland, at de begge har rigsfællesskab med Danmark, og de begge er isoleret – altså kører med ø-drift. Færøerne består af 18 små øer (Den store danske 2015), og dermed har det udfordring, som Grønland har – affald er spredt på isolerede små byer og bygder. Ligeledes er der 47.200 indbyggere i 2007, og dermed har det samme lille befolkningstal, som er spredt over landet. Der er tre fraktioner, som hentes af IRF, som er pap og papir, brændbart affald og farligt affald. Til disse fraktioner udleveres tre forskellige poser: Hvis pose til papir og pap, rød pose til farligt affald, samt grå pose Side 12 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 til brændbart affald. Disse poser er der påtrykt vejledning om sortering. Derudover er der kommunale modtagestadioner, hvor øvrigt affald kan afleveres. Det kan dog i størrelse fra sted til sted, og nogle kommuner har måske kun to fraktioner (f.eks. jern/metal og brændbart), mens andre større kommuner har større modtagestationer (f.eks. til elektronik, træ, jern/metal, maling, olie mm.). Disse modtagestationer er beregnet til privat, og erhvervsaffald har andre stationer. I foråret 2015 er der blevet afholdt temadag til kommunale ansatte med formål at forbedre affaldssortering, og med fokus på at lave mere vejledning til borgerne om at sortering af affald, når de kommer til modtagestationerne. Her har der også været snakket om at man kan bruge modtagestationer som aktiveringstilbud til pensionister eller uarbejdsdygtige medarbejdere. Foruden er det påtænkt at der skal etableres kurser til kommunale Figur 2.5 viser billede at modtage station i Klaksvik, som har omkring 4600 mennesker (billede fra slides fra IRF). ansatte mht. sortering, men også til at gøre dem klar til at møde borgerne og vejlede dem ved modtagestationerne, hvordan de enkelte fraktioner skal sorteres. På nuværende tidspunkt skal færingerne til at lancere oplysningskampagner over nationalt tv og IRF´s hjemmeside. Aslaug C. Gisladóttir nævnte også at det er bekendt med at det er svært at ændre på folks vaner, og ændring af deres affære, men at de har tro på at det vil lykkedes, men hvis man oplyser og påminder dem mere om affaldssorteringen. Der har også været fokus på at der skal kigges på affald, som ressource end affald. Der sendes allerede fiskenet, elektronik, jern/metal, øl og sodavandsdåser, batterier, store plast sække, pap og papir, og andet farligt affald til korrekt bearbejdning i Danmark. Side 13 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 2.5.2 ”9 ud af 10 borger sorterer deres affald”-kampagne Frederiksberg kommune har en række initiativer, som er mindre traditionelle. 9 ud af 10 borger sorterer deres affald – så meget vil Frederiksberg kommune få ud af affald. Bl.a. har der været kampagner i gang, såsom ”Operation Genbrug”, hvor der er 100 boligområder, som har deltaget i dette. Dette er kørt som en konkurrence, hvor der er blevet kåret tre vindere (Frederiksberg kommune 2015). Første vindere var for bedste sortering, som har holdt sortering i gang under hele konkurrencen. Anden vinder er for bedste forbedring, hvor boligområdet startede skidt, men på trods af udfordringerne i starten havde de begyndt at sortere affald. Tredje vinder gik til bedste ide, hvor forslaget var at der skal være en nummer man kan ringe til, når affaldscontainerne var overfyldte. Når de er fyldt, har det været vanskelligt for beboerne at sortere deres affald. Vinderne blev kåret med et gavekort på 5000 kr., hvor dette kan bruges til at forbedre boligområderne, f.eks. ved at købe krukker til blomster mv. Dette blev kåret til afslutningsfest på denne anmærkning (Frederiksberg kommune 2015). Figur 2.6 udgangspunkt for projektet - første tjek (Frederiksberg kommune 2015) Figur 2.8 resultater - anden tjek (Frederiksberg kommune 2015) Figur 2.9 resultater - sidste tjek(Frederiksberg kommune 2015) Frederiksberg Kommunen har bedømt disse boligområder efter hvor meget der er fundet i restaffald. Figur 2.7 viser Det der er blevet taget som udgangspunkt for projektet. Figur 2.8 viser andet tjek, som er sæt efter projektet er startet. Her kan man se 2 boligområder udmærker sig bedre, dog er der også flere, som har fået en rød smiley. Det sidste tjek (figur 2.9) er der ingen som har klaret sig dårligt. Dette tyder på at der metoden har fungeret (Frederiksberg kommune 2015). Frederiksberg kommune har også et tilbud til skolerne, hvor elever kan komme og kigge på affald, og lære noget om dette. Der er en række ordninger, hvor det er tilrettet til 90 minutters rundvisning med undervisning (Frederiksberg kommune 2015). Side 14 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 3 Metode Herunder beskrives de forskellige metoder benyttet til interview, spørgeskemaundersøgelse og affaldssortering. 3.1 Interview Formålet med at lave disse interviews er at få en overblik over hvordan affaldshåndteringen fungerer i praksis. På alle interviews benyttes der åben interview, så der er mulighed for nye informationer, som kan være nødvendigt for projektet. Dog skal der være et fokuspunkt på hvert interview. Inden der er kommet i gang med at interview forskellige virksomheder mødtes vi med skraldemændene fra Sisimiut Reno, mandag d. 10.08.15 kl.6 om morgenen og henter almindelig affald fra boliger i Deichmannsvej, da de har den bedste mulighed for at sortere glas, metal, organiske affald og farligt affald, så kan der også undersøges om de bruger sorteringsmulighederne fornuftigt. Inden der begyndes og sortere affald hjælpes skraldemændene med at samle husholdningsaffald i byen og mens vi samler på husholdningsaffald benytter vi tiden med at spørge skraldemændene hvordan de synes affaldssortering har gået siden start. Når samling med husholdningsaffald sammen med skraldemændene i byen er færdig, skal der begyndes og sortere nævnte affald fra Deichmannsvej ned i dumpen. Og der laves interview med Lone Kristensen og Martin Jungersen fra teknisk og miljøafdeling med et fokuspunkt på hvad de har lavet indtil videre og deres fremtidige planer, der vil dog være en mulighed for at snakke om nogle forslag med hvad vi kan gøre hvis vi vil tiltrække borgerne. Det næste og sidste interview er med Emiilinnguaq Olsen, medarbejderen ned i forbrændingsanlæg. Her vil interviewet have et fokuspunkt på at vide de forskellige fraktioner der er blevet smidt ud i almindelig affald og efterfølgende forbrændes har virkninger. 3.2 Affaldssortering i Deichmannsvej For at gøre affaldssortering mere overskueligt er der valgt at tage almindeligt affald fra boligområdet Deichmannsvej, med 92 boliger. Det siges at gennemsnitlig bor der 2,8 personer pr. hustag, så dette vil svare til at 250 personer producerer affald i Deichmannsvej (Grønlandsk Statistik 2015). Der er foretaget kontakt til Sisimiut Reno, hvor aftalen var at skulle hjælpe dem med at indsamle skrald fra husstande, således at det første affald på rundturen hentes fra Deichmannsvej, som så skal lades ned i dumpen. Normalt er der overfyldt med affald, men heldigvis var det blevet tømt, så der var god med plads at sortere. Derefter hjælper vi Sisimiut Reno med at indsamle skrald, således kan de også føres samtale med dem. Selve sorteringen foregår udendørs. Affald sorteres i følgende fraktioner: Glas, metal, organisk affald og farligt affald. Andet affald, som ikke hører under disse bliver sorteret samlet. Disse vil blive afvejet og noteret for vægt. Ud over disse vil der være observering af interessante ting, som kan være med til at mindske affald, såsom tøj og andet genanvendelig ting. Opgaven udføres mandag d.10.08.15 og onsdag d.12.08.15 ned i dumpen. Side 15 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 3.3 Spørgeskemaundersøgelse med borgerne Det primære formål med spørgeskemaundersøgelse er at kortlægge borgernes interesse i affaldshåndtering og gøre dem interesserede i at bidrage med noget. Her indsamles kvantitative undersøgelsesmetoder, hvor svar bruges til at lave data. Herunder skal der være kommentarfelter, så der også kan komme lidt mere kvalitative resultater, som kan være med til at finde forskellige løsninger til projektet. Spørgeskemaet kan ses i bilag 9.5 For at tiltrække deltagere serveres der kaffe, te og kage, og der informeres om forskellige muligheder angående affaldshåndteringer og fremlæggelser med vores projekter i skolen d.18.08.15 fra kl.18:30. Vi udfører opgaven mandag d. 17.08.15 ved brættet kl.15:00 frem til ca. kl.17:00, da vi synes vi kan få fat i flere borger omkring den tid. Vi fik også en hjælp fra vores gruppe, Ludvig Petersen. Han hjalp til at uddele spørgeskemaer og fakta ved siden af Pisiffik til gengæld hjælper vi ham med at uddele hans spørgeskema ud. Fakta vi har udleveret kan ses under bilag 9.6. Side 16 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 4 Analyse / Resultater Herunder præsenteres og analyseres resultater fra spørgeskemaundersøgelserne, samt fra affaldssorteringen. 4.1 Affaldssortering Formålet med affaldssorteringen er at finde frem til hvor effektivt der bliver sorteret på Deichmannsvej. Dette kan gøres ved at kigge på hvor meget der er tilbage af de fraktioner, som der sorteres, genanvendes og genbruges. Grunden til at dette boligområde er valgt er, at det er et område, hvor der er containere til organisk affald og glas/metaldåser. Desuden er der mindre end 5 minutters gå-distance til modtage container til farligt affald, så mindre end 10 minutters gåtur til Fraktion Vægt [kg] Procent røde kors, hvor man kan aflevere tøj, som ikke bruges mere. Generel affald 230.1 58% Der er samlet næsten 400 kg affald, som er produceret af 92 boliger (eksklusiv sorteret affald). Det siges, at der er 2.8 beboer pr. bolig, dette vil så svare til omkring 258 beboer på Deichmannsvej. Her ses bort fra bortrejsende beboere, og Organisk affald Glas Metal Farligt affald Samlet 127.7 22.7 10.7 3.4 394.6 32% 6% 3% 1% 100% ubeboede boliger. Alt affald er sorteret og afvejet, hvor resultater kan ses i tabel 4.1 Tabel 4.1 viser det samlet vægt i kg, samt fordelingsprocent af disse 4.1.1 Sammenligning af andre data Resultaterne ses på tabel 4.1. Her kan man se at den størstedel af affaldet er det som her i rapporten blev kaldet for generelt affald, da de ikke hører med til de fire sorterbare fraktioner (glas, metal, organisk affald eller farligt affald). Tal fra 2009 er hentet fra rapporten ”Characterization of Household Waste in Greenland”, hvor de forskellige nogle af fraktionerne er adderet sammen, for at få det til at passe med affaldssorteringen i dette projekts formål (se figur 4.1). Her ses tydeligt at generelt affald er vokset, mens organisk affald er faldet. Der er usikkerhed såsom regn, og der er kun lavet sortering en gang, pga. manglende tid til sortering. Glas, metal og farligt affald er mere sikre i afvejning, da de ikke er modtagelige over for fugt og regn. Her kan man se at der ikke er store ændringer i disse fraktioner. Der burde forventes at omkring halvdelen vil være sorteret fra. Dette er tegn på at affaldssorteringen fra husstande ikke er effektiv. Kg/personoe/år 100 80 60 81.5 61.1 58.2 45.2 40 9.4 20 8.0 2.7 3.8 1.6 1.2 0 Generelt affald Organisk affald Glas Metal Farligt affald Affald pr. indbygger pr. år Sortering fra 2011 Affald pr. indbygger pr. år Sortering 2015 Figur 4.1 viser sammenligning med sortering fra 2009. Resultaterne vises i kilogram pr. person pr. år Side 17 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 4.1.2 Sortering af organisk affald Dagen før organisk affald skulle samles op, blev der taget billede for at finde ud af hvor meget der er fyldt op med organisk affald i de henviste affaldscontainere. Det ses tydeligt på billederne er det en ubetydeligt mængde som faktisk samles op fra Sisimiut Reno. Under private samtaler siger Sisimiut Reno, at komposteringsprojektet kun fungerer i nogle virksomheder. De har oplevet at husstande ikke benytter sig af sorteringsmulighederne, og ser det som almindelig skraldespand. Mange personer kan ikke kende forskellen på almindelige affaldscontainere og container til organisk affald, da det er det samme model, hvor de kun adskilles af en enkelt etiket. På billederne kan man se hvad der smides på en uge. Der kan man også se at der bliver benyttet plastik her, eller hvor man slet ikke benytter poser, som er beregnet til brug af organisk affald. Under interview med kommunen blev der sagt at der har været problemer med uddelegering af poserne, da der er nogle aftaler, som ikke er på plads inden projektets begyndelse. Derfor har man benyttet sig af den mulighed, at man kan hente noget mere pose nede ved forbrændingen. Da der ikke var sket noget, har man så valgt at ligge nogle poser i brættet, men man har stadig ikke informeret beboerne, men blot har sat en skilt op at det er muligt at hente poser til. Figur 4.2 viser billeder med indhold af affald fra de organiske affaldscontainere i Deichmannsvej. Her ses tydeligt at der ikke bliver benyttet optimalt (privat foto). Et andet forsøg med at sortere affald, har ingeniørstuderende Leire Diez undersøgt komposition af det sorterede organiske affald. Fra boligområderne Deichmannsvej og Aqqartarfik er der samlet 18,7 kilo affald. Ud fra dette tal er fundet 3.3 kilo ikke-organiske affald. Dette er pga. at mange benytter sig af disse containere til andre ting (se figur 4.2) – især plastikposer er problemet her. Af det organiske affald vil der være 15,4 kilo tilbage. Dette er affald, som samles i løbet af en uge. For at finde frem til effektiviteten af sortering af det organiske affald, kan man lave en række beregninger, som viser hvor effektivt sorteringen er. Hvis man beregner ud fra antal boliger i Deichmannsvej, som har 92 boliger, svarer det til at der er 29 % affald af det samlet vægt, som er sorteret af beboerne i Deichmannsvej. 92 ℎ𝑢𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑒 𝑖 𝑑𝑒𝑖𝑐ℎ𝑚𝑎𝑛𝑛𝑠𝑣𝑒𝑗 316 𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 ℎ𝑢𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑒 ∗ 100 = 29% Dvs. ud af det samlede vægt på 15,4 kilo sorteret fra beboerne i Deichmannsvej vil det svare til 4,5 kg/pr. uge (se bilag 9.9 for samlede resultater fra denne sortering). 15.4 𝑘𝑔 100% ∗ 29% = 4.5 kg/pr. uge Side 18 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Dette tal er samlet for 1 uge. Under forsøget med at sortere affald, er der blevet fundet 127,7 kg affald, som ikke er blevet sorteret fra. Disse 127,7 kg svarer til affald for fire dage, da det almindelig affaldscontainere bliver tømt hvert mandag og torsdag. Hvis der så beregnes, hvor meget affald, som ikke bliver sorteret beregnes det til: 𝑘𝑔 127,7 𝑘𝑔 ∙ 4𝑑𝑎𝑔𝑒 ∙ 7𝑑𝑎𝑔𝑒 = 223,5 kg/pr. uge Den totale mængde organisk affald smidt fra Deichmannsvej er 228 kg (sum for det sorteret affald fra beboerne og for det sorteret affald under forsøget). Procentmæssigt, bliver det totale organisk affald, som bliver sorteret fra 2 %: 4.5 𝑘𝑔 228𝑘𝑔 ∙ 100% = 2% organisk affald sorteret fra husstande i Deichmannsvej. I 2014 blev der givet til 69 hustande. Man regner med i Sisimiut bor der 2,8 personer pr. hustand (Grønlandsk Statistik 2015), hvor det så cirka vil svare til at 193 personer har deltaget i komposteringsprojektet (Jungersen 2015). Ud af 193 skal man regne med at det er maksimum 4 personer, som sorterer deres organisk affald. Under affaldssorteringen er der også kigget på forskellige ting, som ellers kunne genanvendes. Der er fundet en del tøj, som kunne blive afleveret på røde kors, eller gratis ud til nogle folk. Der er også mange legetøj, pynteting og andre genbrugelige ting som er blevet fundet. På billederne nedenfor ses der også hvor meget tøj, der endelig bliver smidt ud, men som også kan forklare, hvorfor der er fundet så meget generelt affald (se figur 4.3) På midten af billederne kan man se bakker fra slagteren og delikatesse fra det lokale supermarked, som også kunne være en ide til at genanvendelse, da de stadig er i perfekt tilstand efter man har brugt dem. På den sidste billede ses der forskellige småting, som kunne være en gavn til mange familier, som ikke har så meget råd. Som eksempel kunne man udvide det lokale røde kors også til at aflevere småting, som kunne genanvendes. Figur 4.3 viser genbrugelige ting, som ikke bliver genbrugt (privat foto) Side 19 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 4.2 Spørgeskema Under gadeundersøgelsen har 70 borgere deltaget til at udfylde spørgeskemaer og få nogle fakta om forskellige fraktioner. (Det udleveret kan ses under bilag 9.5 spørgeskemaundersøgelse og 9.6 Fakta udleveret til borger. Bedre/større figur kan ses i bilag 9.8) Figur 4.2.4.3 Deltagernes svar om de sorterer vist i procent Figur 4.2.2 skala 1-5, hvor 1 er intet og 5 er meget Figur 4.2.3 deltagernes sorterede fraktioner Ud fra at sorterer fraktioner fra Deichmannsvej undersøges der også hvad selve borgerne siger om deres effektivitet i affaldssortering, og der siges at 47% svarende til 33 personer har sagt at de sorterer deres affald, 24% svarende til 17 personer siger at de nogen gange sorterer deres affald og 29% svarende til 20 personer sorterer ikke deres affald. Og kun ¼ del siger at deres kendskab til sortering er meget (skala 5), hvor næsten halvdelen (46%) siger at de kun kender lidt til hvad der skal sorteres (skala 3) og 17% af dem har svaret at de ikke kender noget til affaldssortering (Skala 1). Det viser, at deres kendskab til affaldssortering kan være tvivlsomt, da mange af dem ved kun lidt om hvad der skal sorteres, og hvorfor. Dvs. borgerne vil blive ved med at sortere kun det enkelte fraktioner i stedet for alle hver for sig. Når man kigger på det fraktioner borgerne siger at de sorterer, er det mest glas og metal der bliver sorteret fra almindelig husholdningsaffald, men ved en anden gadeundersøgelse af sortering af glas og dåser viste det sig at borgerne også har problemer med containernes placering og nogle af dem kan f.eks. ikke nå håndtaget (Olsen 2015b) og resultaterne fra affald undersøgelse i Deichmann har vist affald som metaller er steget med et par kilo siden 2009, og der er ikke ændret så meget, med glas og farligt affald. Hvis vi også kigge på det organiske affald er der 18 personer der siger at de sorterer organiske affald og i følge beregninger i afsnit 4.1.2 er der kun ca. 4 personer fra Deichmannsvej der sorterer deres organiske affald. De resterende personer, som har svaret at de sorterer organisk affald, må bo i Aqqartarfik, eller har misforstået spørgsmål. Som sagt, har Sisimiut Reno også fortalt at det ikke går godt med borgernes affaldssortering, og i følge spørgeskema besvarelserne er der vist at lidt over halvdelen (58%) har svaret at informationerne er ikke nok omkring affaldssortering i Sisimiut og de meste har hørt om affaldssortering fra medierne. I følge kommunen har der ikke været folk nok til at udgive informationer til borgere at de er lidt bagud med at give besked omkring informationer. De har også valgt at bruge metoden hvor medarbejdere skal komme hen til beboerne i de udvalgte boliger og give dem besked ved dørene, og de viser sig at kun få del af dem vi fik fat i har hørt det fra kommunen og kun 8% af dem fra INI A/S. Figur 4.2.4 skala 1-5, hvor 1 er intet og 5 er meget Side 20 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Deltagerne har fået en mulighed til at give et par forslag hvordan og hvad der kan gøres til at øge effektivitet i at sortere af affald. Figur 4.2.5 Her kan man se hvor mange deltagerne har valgt hvordan man kan effektivisere affaldssortering i Sisimiut Figur 4.2.6 På billedet kan man se hvad der menes med at tømme glas og dåse-container Som der kan ses mangler befolkning informationer omkring affaldssortering og synes at container i bolig-området er dårlige samt affaldsspande derhjemme mangler til forskellige fraktioner. (Dem der har valgt ’andre’ og kommentarer kan læses i bilag 9.7) 4.3 Fejlkilder Der er et par ting som kan give fejl med resultaterne, det første er vejret da det begyndte og regne den anden dag hvor vi skulle ellers fortsætte med at sortere, nogle af affald som papir eller brød og andre ting bliver tungere når de bliver våde. Og det andet er, at nogen af borgerne kan have misforstået spørgeskemaet men spørger ikke til det. Det kan ses tydeligt i nogen af svarene hvor vedkommende har svaret at han/hun sorterer ikke men krydser af alle fraktioner der skulle krydses af hvis de sorterer. Side 21 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 5 Diskussion Der kan vurderes at det ikke er sammenhæng fra spørgeskemaundersøgelserne og affaldssorteringen. Under spørgeskemaundersøgelserne er det 47 %, som har svaret på at de sorteret deres affald, mens der under affaldssorteringen er fundet frem til følgende: Kun 2 % i Deichmannsvej sorterer deres organiske affald. Ud fra resultaterne fra Deichmannsvej er der ca. 130 kg organiske affald der bliver smidt ud som almindelig affald i fire dage mens kun ca. 20 kg organiske affald bliver smidt ud til de rigtige affaldscontainere i Aqqartarfik og Deichmann tilsammen. Glas og metal fraktioner er ikke blevet minimeret tydeligt siden 2009, hvor der er lavet undersøgelser før sorteringskuber blev stillet til rådighed. Dog bliver der nævnt at forbrændingen har haft gavn af frasortering af glas og metal, og at der ønskes en bedre sortering af disse. Der er fundet farligt affald, selvom modtagestationen kun er 5 minutter fra Deichmannsvej. Interviewet med medarbejderen, Emiilinnguaq Olsen ned i forbrændingsanlæg er blevet brugt til at udvide borgernes viden omkring forbrænding med deres usorterede affald, da Sisimiut Renos besked om at det ikke går godt, passer med resultaterne der er blevet fundet frem til under affaldssorteringen. Der blev sagt at der er virkninger inde i anlægget, da problemerne de har haft er blevet formindsket selvom der stadig opstår det samme problemer endnu. Medarbejderne synes at borgerne kan være mere effektivt i at sortere deres affald, så det ikke giver dobbeltarbejde ned i forbrændingsanlægget. For at forbedre borgerinddragelse, herunder også informering, samt effektivisering af affaldssortering, kan man kigge på de faktorer, som er god at have med i borgerinddragelse, da borgerinddragelse ikke kun er informering af borgerne. Højeste plan af borgerinddragelse er at borgerne selv styrer projektet. Dermed skal der kigges på andre faktorer, og der kunne laves en tilpasset plan for borgerinddragelse (se afsnit 2.4 – teori om borgerinddragelse). F.eks. kunne man kigge på erfaringer andre steder fra, såsom her i rapporten i afsnit 2.5 ”erfaringer fra andre steder”, hvor der laves nogle konkurrence i boligområderne, udleveres poser til forskellige fraktioner og gør medarbejderne bedre rustet til at informere borgerne om affaldssortering. Side 22 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 6 Konklusion I dette rapport er der fokus på to problemstillinger: 1. Hvor effektivt er affaldssorteringen af det organiske affald, glas, metal og farligt affald i deichmannsvej? 2. Hvordan kan affaldssortering gøres effektivt og interessant for borgerne i Sisimiut? Hermed kan det konkluderes at affaldssortering af det organiske affald, glas, metal og farligt i Deichmannsvej ikke er effektivt, da der er fundet mere i disse fraktioner i generelle affaldscontainere, end containere beregnede til disse fraktioner. Grunde til dette kan ifølge undersøgelserne skyldes at der er mangel på informering til borgerne, som hurtigt kan blive opfattet som ikke vigtig ting at gøre. For at effektivisere affaldssorteringen for borgerne kan der laves et hav af forskellige tiltag. For det første må der gøres noget ved informationer der bliver sendt ud til borgerne. Mange borgerne synes ikke det er nok, især når der er folk der flytter til Sisimiut og studerende fra andre byer altid kommer og går hvert år, men aldrig er blevet informeret. Dette kan skyldes at beboerne ikke blev informeret nok og ser aldrig resultaterne af det, at de har mistet viljen til at samarbejde med kommunen med dette projekt. Og det andet er containerne i byen må vises tydeligere hvad de skal bruges til, f.eks. kan der anvendes en spray og pap til at skrive med som på figur 6.1. Figur 6.1 Dette er et eksempel på, hvordan pap og spray kan bruges til at lave et stort skilt. I følge spørgeskemaundersøgelserne er der også nogle kommentarer om hvorfor de sorterer deres affald, nemlig på grund af at de har hørt hvad affald gør ved naturen og miljøet. Nogle har svaret at de ved hvor meget de gør det besværligt ned i forbrændingsanlægget, når man ikke sorterer affald. (se bilag 9.7) Informationer som dem kan også øge borgernes interesser i at sortere affald. Side 23 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 7 Perspektivering Af det samlede affald, er det kun omkring 20 % som stammer fra husstande, hvor de resterende 80 % kommer fra virksomheder, institutioner eller andre erhverv. Derfor burde man også undersøge hvordan man kan minimere virksomhedsaffald, hvor der også kan undersøges hvordan man kan optimere affaldssortering på de forskellige virksomheder. Hvis der bliver fokuseret på at sortere i arbejdspladsen, vil dette langsomt blive til en hverdag for de fleste, og dermed også have en effekt på de enkelte husstande. På skolerne kunne man lave tidlig uddannelse af affald, f.eks. kunne man benytte hjemmesiden http://www.affald.dk/da/ som har nogle videoklip med affald, da alle børn i Qeqqata Kommunia besidder med deres egen iPad til skoleforbrug. Derudover kunne man lave emneuger til børn, hvor de lærer om at sortere affald på deres skole. Erhvervsfolk kunne informeres via fælles mail, hvor der bliver informeret, hvad der sorteres fra. Ellers kunne det være muligt at lave workshop eller konkurrence blandt virksomhederne. Dette burde undersøges, for hvilket effekt det vil have på de enkelte husstande og familier. Side 24 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 8 Litteraturliste BERTHELSEN, H., 2010. Planstrategi - Visioner til debat. Sisimiut: Qeqqata Kommunea. DEN STORE DANSKE, 2015-last update, Færøerne [Homepage of Gyldendal], [Online]. Available: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/F%C3%A6r%C3%B8erne/F%C3%A6r%C3%B8erne_(Landeartikel ) [08/23, 2015]. EISTED, R., 2015. E-mail korrespondance med Rasmus Eisted. EISTED, R. and CHRISTENSEN, T.H., 2011a. Characterization of household waste in Greenland. Waste Management, 31(7), pp. 1461-1466. EISTED, R. and CHRISTENSEN, T.H., 2011b. Waste management in Greenland: current situation and challenges. Waste Management and Research, Waste Manage Res, Waste Man R, Waste Management and Research, Waste Manag Res, Waste Manage.Res, 29(10), pp. 1064-1070. FREDERIKSBERG KOMMUNE, 2015-last update, Genbrug. Available: http://genbrug.frederiksberg.dk/ [08/23, 2015]. GRØNLANDSK STATISTIK, 2015-last update, Befolkningen i lokaliteterne 1. juli 2011-2015 [BEDSTM4]. Available: http://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__BE__BE01__BE0140/BEXSTM4.PX/?rxid=BEXSTM411-082015%2019:32:42 [08/20, 2015]. IDETHANDLING, 2015-last update, Borgerinddragelse. Available: http://www.idethandling.com/default.aspx?pageId=16 [08/23, 2015]. JUNGERSEN, M., 2015. Pilotprojekt med kompostering i Sisimiut. Odense: Rambøll. KLEIST, N. and HANSEN, S., 2013. Planlægningsprojekt: Affaldshåndtering i Sisimiut. Sisimiut: DTU/ARTEK. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, 02.02.2015, 2015-last update, Borgerinddragelse. Available: http://mbbl.dk/by/byfornyelse/omraadefornyelse/borgerinddragelse [08/21, 2015]. MØLLER, D., 2015. Personlig samtale med medarbejder på sorteringsstationen. OLSEN, E., 2015a. Interview i forbrændingsanlægget. Sisimiut: . OLSEN, E., 2015b. TEAM BRUGSENEERAQ. Student workshop edn. Sisimiut: . PARKER, B., 2003-last update, Planning analysis: The theory of citizen participation. Available: http://pages.uoregon.edu/rgp/PPPM613/class10theory.htm [08/23, 2015]. PETRUSSEN, J., 2011. Kort om affaldshåndteringsplanen. Eqqagassalerineq, . QEQQATA KOMMUNIA, 2013-last update, Affaldssækkene i Sisimiut er blevet lettere. Available: http://www.qeqqata.gl/OmKommunen/Nyheder/tabid/57/language/da-DK/newsId/523/Default.aspx [08/21, 2015]. STEENFOS, H.P. and TAAGHOLT, J., 2012. Grønlands teknologihistorie. 1. edn. København K.: Gyldendal A/S. Side 25 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9 Bilag 9.1 Interview-guide med kommunen Hej Lone og Martin Mht. interview på tirsdag har vi nogle ting, som vi gerne vil komme ind på: - Hvad er der blevet gjort for at effektivisere affaldshåndtering? Hvilket metoder har i brugt for at effektivisere affaldshåndtering? Hvordan inddrager i borgerne? Nuværende initiativer og handlinger Fremtidsplaner mht. til affaldshåndtering og borgerinddragelse? Vi skal også lave spørgeskemaundersøgelse på gaden, hvor vi så også skal informere borgerne om affaldssortering mm. Har i nogle informationer, som kan være relevant for borgene at vide? Vi vil gerne have nogle dokumenter med resultater på affaldshåndtering, eller noget andet som kan være effektiv for vores projekt. --Venlig hilsen/Best regards Emilie og Cecilie Diplomingeniørstuderende ------------------------- Besvarelse: Hvad har i lavet indtil videre: Aqqartarfik og Deichmann’s vej: Det første er at de har inddelt et stykke papir så de kan ringe til forbrændingsanlæg når de mangler poser, så skal de bare komme og hente. Det næste er, at der er mange der ringer så der er opsat tilsvarende over på brættet hvor man kan hente poser. De skal de lige havde givet besked om, til Deichmann’s vej og Aqqartarfik. Så udsender endnu en meddelse. Svært ved at gøre affaldssortering effektivt i Aqqartarfik så det overvejende sted er ellers Kugsangasoq, men har ikke råd til nye grønne skraldespand eller kan ikke bare gå hen til Aqqartarfik og spørge dem om at tage de grønne skraldespand igen så de kan give til Kugsangasoq-område. Inddrage borgerne, Juliane (grønlandske talende) og Lone, men ham fra Råstofskolen, Hindrichsen har nok misforstået at de gerne vil inddrage til yngre borger at han fik fat i ældre borgere på ca. 50 år, så er der ikke mange de fik fat i som de forventede. Og dem de fik fat i, kun halvdelen eller 1/3del der vidste godt om miljø-container. Overvejer at gøre det igen. Container blev misbrugt til andre affald, som cykler eller lignende. Dåserne skal vaskes af før de kan afleveres så bliver det ikke sorteret fra, da det er ulækkert. Container til dåser/metal bliver større, plus uden håndtag. TIL Inddragelse: Især til ældrer, tænk lige på hvor meget i kan løfte/bære ned til container. Side 26 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Opdateringer på facebook med hensyn til komposteringer. Det er tankegang der har ansvaret for det. Fremtidig planer: Pålagt indenfor departement for natur og miljø, faktisk 12 år frem men mere detaljeret 4 år frem. Tanke om at lave en affaldshåndbog med vejledning af hvordan og hvad man kan sortere med hensyn til affald. De har fået penge til at gøre alt mere effektivt, de skal have mere at forbrænde og hvor lang tid kan forbrændingsanlæg holde? Skal man have en ny forbrændingsanlæg? Forslag: Ide – Affaldshåndbog fra Amagerbugt kommune, enheder fra f.eks. Albertslund er urimelig langt fremad med affald. Så de kan kopiere ideer osv. Når man flytter til en anden by/kommune i dk får man en lille bog hvor der er informationer i, og det kan være godt for byen hvis man har den. Cyklus her i Sisimiut: Der kommer nye elever fra kysten eller udlandet hvert år, så kan fokus være på kollegier hvor pedellen kan give dem et stykke papir med informationer i, da pedellen møder dem først så snart de ankommer og kører dem til kollegier. Lone: Delt det ud ved tilmelding til folkeregistering, men muligheden er at man kan tilmelde sig i register online, så behøver man ikke være der fysisk og modtage informationer i papir men så kan man ordne det på online at man dukker op når man går ind. System der virker, sullissivik ville have skrevet nogle informationer i deres hjemmeside men hun havde ikke tid, så har sullissivik ikke fået det de vil have. Hvad kommunen har gjort for at effektivisere? De har frasorteret glas, stål og organisk affald. De sidste er kun forsøg, tidligere så var der op på skraldespand hvor det blev tømt af Sisimiut Reno men besværlige arbejdsgang hvis der var hærværk på dem så skulle det hen og sige til Entreprenør pladsen og sagde til Lone som skulle sige til dem og hvis der er overfyldte spande så var det endelig mening og skulle de aftale at de skal gøre det sådan at spandene var ret fyldige så behøver de ikke og tøm dem så hvis det var overfyldt skulle de holde øje med dem og tøm dem. Nu er det så overgået til Entreprenør pladsen, det først skraldespandene vi fik og der kunne hjælpe dem op politikerne-folk om at beslutte om de må altså se sådan ud, nu er det materialgårdene de vælger nogen og prøver nogen forskellige typer, styrer det selv og sætter dem op hvor det kan se at de har behov for det og tømmer det. Borgerne er blevet mere selvstændigt på deres område hvor de ikke skal igennem. Der er kun én folk til det, altså de styrer det selv og har føling med det hele. Istedet for at tingene skal gøres med forskellige mennesker, sådan at de hele skal have tid til at snakke med forskellige ting også har de mere overblik og ansvar. Side 27 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Fremtidsplaner: De er i gang med at minimere affaldsmængden til afbrænding, det gør det også ved bygderne. De har modtaget container fra bygderne, Itilleq meget disciplinært men Sarfannguaq ikke så god som Itilleq. Kompost projekt der håber kommunerne på at det er en af fraktionerne de kan sortere fra bygderne, bedre sorterede affald de kan forbrænde så der ikke opstår flere problemer med forbrænding. *Dumb i et andet sted og forbrændingsanlæg i et andet sted. Søgt til midlerne (til et eller andet presser) Forslag: Spray container/kupper med store bogstaver hvor der står tydeligt hvad de skal bruges til. Side 28 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9.2 Interview-guide med forbrændingsanlæg Vi interview Emiilinnguaq Olsen fra forbrændingsanlæg med følgende spørgsmål: - Har sortering af affald haft en virkning på forbrændingsanlæg? Hvordan er fugtigheden? Sorterer i affald inden i forbrænder? Hvad sker der med glas/metal/organisk affald? Hvad skal folk vide om forbrænding? Og til det mest erfaring medarbejder har vi ellers spørgsmål: - Hvad skal der til at i kan forbrænde hurtigere? Fra begyndelsen og frem til nu Besvarelse: Virkninger efter sortering: Sortering har virket at problemerne inde i ovnen er minimeret, før i tiden har ovnen belagt af smeltet glas hvor glassene er blevet hård igen på væggen at det giver flere problemer med at spærre røret. Aluminium/metaller har spærret rørene. Organisk affald giver meget gas inde i ovnen men det er stadig problemet idag. Handlemåder nede i forbrænding: Arbejdsmandene fjerner de større metaller og glas eller affald der kan give problemer under forbrænding. Nu har de fået ”plads” men der kommer en bedre en til de 5 kubiks affald, og det giver ekstra timer (1 time) til medarbejder og maskiner. Forslag/besked til borger: Borgerne må være effektiv med at sortere så de ikke giver dobbelt arbejde nede i forbrændingsanlæg. Side 29 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9.3 E-mail korrespondance med IRF Hi med jer. Eftersom Roar er på ferie, vil jeg forsøge at besvare jeres forespørsel bedst mulig. IRF håndterer affaldsindhentning fra privat og erhverv på hele Færøerne, bortset fra i Torshavns kommune. Der er to måder hvorpå vi henter borgernes affald: 1) Vi henter borgernes frasorterede papir og papp på borgerens bopæl, hvor vi også henter alm. Brændbart affald og farligt affald. Borgerne får en stor, hvid pose til papp og papir, med påtrykt vejledning om sortering. Borgerne får en rød pose til farligt affald med påtrykt vejledning om sortering Borgerne får en grå pose til alm. Husholdningsaffald påtrykt vejledning om sortering Foruden at hente de nævnte 3 fraktioner fra den enkelte husstand, så kan borgerne levere alt øvrigt affald på kommunale modtagestationer - også kaldt container pladser. 2) De fleste færøske kommuner af en vis størrelse har egen modtagestation. De varierer dog meget i størrelsen. En kommune har måske en modtagestation til 2 fraktioner, eks. jern/metal og brændbart, mens andre større modtagestationer har mange flere sorteringer til eks. elektronik, træ, jern/metal, maling, olie osv.. De kommunale modtagestationer er påregnet borgernes affald og ikke til erhverv, men mange kommuner tillader mindre erhvervsvirksomheder adgang. I vedhæftet power point – som er en omskrevet version af noget vi har gennemgået med de kommunalt ansvarlige på området her til foråret, så kan man se hvilke fraktioner vi modtager fra kommunerne. IRF har ikke mulighed for at pålægge/kræve hvor mange fraktioner den enkelte kommune skal modtage fra deres borgere – det kommer meget an på deres størrelse og ressourcer. – der er ingen lovgivning på området det sætter rammerne for sortering. Vi kan blot opfordre kommunerne til at have så store modtagestationer, at det har mulighed for at modtage så mange sorteringer som muligt. I fåråret havde vi en temadag for kommunalt ansatte med ansvar for området. Formålet var at forbedre sorteringen og gøre dem mere obs på at vejlede borgerne i sortering af affaldet, når borgerne kommer ind med affald på modtagestaionerne. Det har ellers været en kotyme, at kommunerne i mange tilfælde benytter modtagestationerne/genbrugspladserne som et aktiveringstilbud til pensjonister/uarbejdsdygtige medarbejdere. Disse personer har ikke magtet opgaven at styre pladsen og sørge for rigtig sortering af skraldet fra bogeren. Af den årsag lancerede vi en temadag i foråret 2015 for at sætte fokus på den store opgave som påligger de kommunalt ansatte på modtagestationerne at sørge for, at borgerne i kommer eks. gips i det brændbare osv.. Side 30 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Hvordan får vi borgerne til at sortere endnu bedre? Vi er helt klart af den overbevisning, at vi skal til at lancere oplysnings kampagner over national radio, tv og vores hjemmeside. At ændre folks vaner kan som bekendt være en langsom affære, men vi er meget stålsat på at det vil lykkedes, med stadig mere oplysning og påmindelser. Der har af forskellige årsager ikke været gjort så meget ud af at lave oplysningskampagner på området de senere år og det skal vi have gjort noget ved. Jeg har så sent som i dag været til møde med repræsentanter fra Torshavns kommune’s miljøstyre, hvor snakken fortrinsvis omhandledet dette, hvordan vi i fællesskab får optimeret sorteringen af affaldet. Et andet fokusområde hos både IRF og Torshavns kommune er at få ændret diskursen til at tale om ressourcer hellere end affald. Vores mål er at mindske mængden af det der skal til forbrænding, til fordel for sortering og genanvendelse. Vi sender allerede nu en del til genanvendelse: Fiskenet, elektronik, jern/metal, øl og sodavandsdåser, akkomolatorer og batterier, store plastsække, papp og papir, foruden farligt affald som sendes til korrekt bearbejdning i DK. Vi har også tænkt os at få etableret kurser til de kommunalt ansatte, mhp. sortering, således at de også er bedre klædt på til at møde borgerne og vejlede dem på modtagestationen, hvor der er opsat containere til de enkelte fraktioner. Vi har dog krav om, at elektronik og farligt affald skal stå indendøre, jf. billederne i power pointen fra en mellemstor kommune med en befolkning på 1100, og en større kommune (efter færøske størreles) med en befolkningsstørrelse på omkr. 4600 (Klaksvik). Jeg ved ikke om dette besvarer jeres spm? Vinarliga / Med venlig hilsen, Aslaug C. Gisladóttir Umhvørvisleiðari / Miljøchef Hi igen. Vores hjemmeside er kun på færøsk, desværre. IRF = Interkommunal Renovations Selskab. Vi er et interkommunalt selskab ejet i fællesskab af alle de færøske kommunr (foruden Torshavn, der har eget forbrændingsanlæg og affaldsindsamling). Generalforsamlingen er den højeste myndighed med repræsentanter af ejerskaren – kommunalpolitikere fra ejerkommunerne. Selskabet har en bestyrelse som er valgt på generalforsamlingen og som består af seks repræsentanter fra kommunerne. Side 31 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Færinger har generelt ikke været gode til at sortere deres affald og halter efter eks. Danmark, men tidens trend går i retning af mere miljøbevidsthed og at genbrug er “in”. Det går den rigtige vej. IRF laver en årsberetning med den pågældende statistik du tilspørger og har jeg hurtigt oversat de relevante dele til dansk, så I kan få et hurtigt indblik i vores virke. Dette er lavet til jeres orientering. Såfremt i konkret skal benytte noget viden til jeres opgave, så skal den originale årsberetning benyttes. Vinarliga / Med venlig hilsen, Aslaug C. Gisladóttir Umhvørvisleiðari / Miljøchef Side 32 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9.4 Kort over sorteringscontainere Side 33 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9.5 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse, DTU Artek Teknologi Sommerprojekt 2015 1. Køn □ □ Mand Kvinde 2. Alder: ______ 3. Hvor meget kender du til affaldssortering i Sisimiut? (sæt kryds efter dit kendskab) □ 1 (Kender ikke noget til det) □ 2 □ 3 (Kender lidt til det) □ 4 □ 5 (Ved godt hvad der skal sorteres) 4. Hvor har du hørt om affaldssortering fra? (Sæt gerne flere kryds) □ Medier □ Kommune □ INI A/S □ Privat (f.eks. andre beboer) □ Andet: __________________________________________________ 5. Sorterer du dit affald? □ Ja □ Nej □ Nogle gange 6. Hvis du sorterer dit affald, hvilket fraktioner sorterer du så? (Sæt gerne flere kryds) □ Glas □ Metal □ Organisk affald (Deichmann’s vej, Aqqartarfik og Apisseq) □ Farligt affald 7. Hvorfor/hvorfor ikke? (Spg. 5 og 6 kan svares her) Side 34 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 8. Synes du der er informationer nok omkring affaldssortering? (sæt kryds efter hvor godt informationerne der er) □ 1 (Der er ikke nogen informationer) □ 2 □ 3 (Der er ikke informationer nok) □ 4 □ 5 (Der er informationer nok) 9. Af følgende muligheder, hvad vil få dig til at sortere dit affald? □ Bedre informering □ Container i bolig område □ Tømning af gals/metal container □ Affaldsspande derhjemme □ Andre: Side 35 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9.6 Fakta udleveret til borger GLAS Vidste du at glassene kan bruges i asfalt? Når de smides ud som almindelig affald, giver de problemer når de forbrændes i forbrændingsanlæg. Glassene smelter når de når bestemt temperatur, ovnen har en meget høj temperatur derfor begyndte ovnen at få belagt af smeltet glas hvor glassene er blevet hård igen på væggen at det spærrer røret. *Der er grønne container i byen som kan bruges fornuftigt til kun glas-affald DÅSER/METALLER Vidste du at metaller sælges igen til andre lande som metalskrot? Når de smides ud som almindelig affald, giver de problemer i forbrændingen. Metaller er svær at smelte som andre affald derfor spærrer de røret inde i forbrændingen. *Der er gule container i byen som kan bruges fornuftigt til kun metal-affald FARLIGT AFFALD Vidste du at farlige affald som kemikalier bliver bortskaffes korrekt? Vidste du at farlige affald som elektronik sælges igen til andre lande? De kaldes farligt fordi de kan være brandfarlig og eksplosive, når de forbrændes laver de røg som kan være skadeligt til miljø og det påvirker vores mad. *Der er en rød container imellem Brugseni og Qimatulivik (Brættet) som kan bruges fornuftigt til kun farlige-affald. ORGANISK AFFALD Vidste du at mad laves om til muld? Og vidste du at organisk affald giver gas når de forbrændes, dette er farligt for vores atmosfære i luften. Organisk affald der bliver sorteret samles til at gøre dem til muld, og muld bruges til terræner der er blevet ødelagt eller skadet. *Deichmann’s vej, Aqqartarfik, Apisseq og bestemte butikker har speciale affald kun til organisk mad, og poser til organisk affald kan hentes på brættet, Qimatulivik. Side 36 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9.7 Samlet resultater Vi har fået fat i 70 personer til at udfylde samt give informationer omkring affaldssortering. Vi har fået følgende svar: Kendskab til sortering 1 2 3 4 5 Middel 12 4 33 5 18 3,2 Hvor har i hørt sortering fra? Medier Kommune INI Privat Andet 31 20 6 14 7 Sortering af affald Fraktioner Ja Nej Nogle gange Glas Metal Organisk Farligt 33 20 17 35 34 18 28 Forslag/muligheder Tømning AffaldsBedre Containe af spande informeri r i bolig Informationer glas/dåse- derhjem ng område 1 2 3 4 5 Middel container me 13 2 38 3 9 2,69 31 29 11 14 Andet 5 Sooruna (hvorfor) felt, sorteret: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. Jeg sorterer affald der kan genbruges for at undgå forurening (sorterer glas, metal og farligt affald) Jeg følger reglerne/kravene (Sorterer glas, metal, organisk affald) Vi bruger glas/dåse-container (sorterer glas og metal) Der er nogen der har informeret mig at man undgår forurening af miljø/natur ved at sortere (sorterer glas, metal og farligt affald) Fordi jeg synes at det har en virkning for ozonlaget (sorterer glas og metal) –Glas bruger meget plads, -metal passer ikke til affald/forbrændingsanlæg (sorterer glas, metal og farligt affald) Jeg synes det er vigtigt for naturen + genbrug f.eks. glas (sorterer glas og metal) Jeg er lærer og passer rigtigt på vores miljø (sorterer glas, metal, organisk og farligt affald) Det siger næsten af sig selv (sorterer glas, metal og farligt affald) Fordi jeg har ikke prøvet det før (sorterer organisk affald) Det gør jeg bare (sorterer glas, metal, organisk og farligt affald) Vores by er grim (sorterer glas og farligt affald) Byen kan se bedre ud (sorterer glas, metal og organisk affald) Byen er grim, hold Sisimiut ren (sorterer metal, organisk og farligt affald) Har hørt om problemer i forbrænding ang. Glas, metal og farligt affald. Glas og metal kan genbruges (sorterer glas, metal og farligt affald) Side 37 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 16. For glassene skal sorteres, så de kan bruges fornuftigt (sorterer glas) 17. Glassene gør (ovnen?) brænde dårligt, derfor smider vi det hver for sig. Malerspand, batteri og andre smider vi dem ud til den container ved brættet (sorterer glas, metal og farligt affald) 18. For at undgå forurening til miljø (sorterer farligt affald) 19. Så er der ikke nogen der skærer sig (sorterer glas og metal) 20. Hver batteri og glas for sig (sorterer glas og farligt affald) Sooruna (hvorfor) felt, usorteret: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Fordi det ødelægger posen (sorterer glas) Jeg sorterer ikke, men jeg bruger organisk affald i min arbejdsplads. Jeg har ikke tid, og container er alt for langt væk Fordi jeg ved at der bliver sorteret, så sorterer jeg ikke mit affald Vi har ikke nogen affaldsspande hver for sig (til fraktioner) derhjemme Vi har kun én almindelig affaldsspand Sooruna (hvorfor) felt, sorteret nogle gange: 1. Fordi jeg ved at man kan smide metal et bestemt sted (sorterer metal) 2. Jeg arbejder ikke meget med affald, hvis man ikke tænker på den almindelig affald (sorterer farligt affald) 3. Jeg sorterer mest dem jeg har sat x på (sorterer glas og metal) 4. Jeg ved at batterierne springer, når de brændes (sorterer farligt affald) Forslag/mulighedsfelter: 1. Bor kun her i et år, kunne være fint hvis man som ny tilflytter fik information. Den kan gå lang tid får man opdage det ellers. (Valgt bedre informering) 2. Jeg er tilfreds med det hele 3. Hvis hele byen kan forsynes med container og affaldsspande (Valgt container i bolig område og affaldsspande derhjemme) 4. Jeg synes interessen vil vækkes hvis der er tre forskellige affalde udenfor huset, hvor der står hvad de skal bruges til. (valgt andet) 5. Hvis der er nogen der kan råbe ”Hej, der er store skraldespand som kan bruges, kom nu og værsgo” (valgt bedre informering og container i bolig områder) 6. *Papir/brandbare-beholder er interessant. *Organisk affald skal være tættere på husene/boliger *Kommune medarbejder gør et godt stykke arbejde (Valgt bedre informering, container i bolig område, affaldsspande derhjemme og andet) Side 38 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9.8 Spørgeskemaundersøgelse i grafer Kendskab til sortering Sorterer du dit affald? 17% 5% 25% 7% 1 24% 29% 46% 2 3 47% 4 5 Ja graf.1: skala 1-5, hvor 1 er intet og 5 er meget Nej Nogle gange graf.2: deltagernes svar om de sorterer vist i procent Fraktioner der sorteres 40 35 34 28 30 18 20 10 0 Glas Metal Glas Metal Organisk Organisk Farligt Farligt graf.3: Deltagernes antal sorterede fraktioner Aldersgrupper 14-18 Meninger om givne informationer 19-24 11% 7% 14% 16% 25-29 5% 14% 20% 30-39 10% 13% 12% 17% 3% 40-49 58% 50-59 60 < Ikke angivet graf.4: Deltagernes aldersgruppe 1 2 3 4 5 graf.5: skala 1-5, hvor 1 er intet og 5 er meget Side 39 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 Hvor har i hørt om sortering? 35 31 30 25 20 20 14 15 10 7 6 5 0 Medier Kommune INI Privat Andet graf.6: Antal af hvorfra deltagerne har hørt mest om affaldssortering. Muligheder til forbedring af sortering 35 30 25 20 15 10 5 0 graf.7: Antal af valgte muligheder til forbedring af affaldssortering Side 40 af 41 11837 AT sommerprojekt 2015 9.9 Bilag: Data fra beregning af effektivitet af sortering af organisk affald Komposition af det organiske affald fra husstande. Sorted Vægt [kg] Procent Veg/fruit 3.1 17% Paper 1.6 9% Bread 0.3 2% Plastic 0.7 4% organic 3 16% non-organic 2.5 13% Metal 0.1 1% Glas 0 0% Animal 7.4 40% Total sorted [kg] 18.7 100% Organic 15.4 Non-organic 3.3 Side 41 af 41
© Copyright 2024