1. No category

Det tager kun to minutter
- Et kvalitativt studie af hospitalsindlagte patienters oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne.
It only takes two minutes - a qualitative study of hospitalized patients experiences of wellbeing associated with oral hygiene.
Ditte Lucia Heldtberg
Helene Folmer Heltoft
H12V
Modul 14
Bachelorprojekt
University College Nordjylland
Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring
Vejleder: Rikke Brændgaard
Afleveringsdato: 11/6 – 15
Anslag inkl. mellemrum: 71.798
Billede: Tandpleje. Giv dine tænder et længere liv – gå regelmæssigt til tandlægen [Internet]. Tandplejer.dk; 2010. [cited 10 Jun 15].
Available from: http://www.tandpleje.dk/nyheder/giv-dine-taender-et-laengere-liv.html
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s
tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
Resumé
Formål: At undersøge hospitalsindlagte patienter over 70 års oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne.
Baggrund for projektet: Gennem erfaring og oplevelser fra klinikken har vi oplevet, at mundhygiejne kan være et overset eller nedprioriteret område i sygeplejefaglig virksomhed.
Metode: Kvalitative forskningsinterview med fem medicinske, hospitalsindlagte patienter
over 70 år. Til bearbejdelse af data har vi anvendt en hermeneutisk tilgang.
Fund: Der blev dannet fem kategorier: Betydningen af at have en ren mund, mundhygiejne og
social omgang, patienternes subjektive ønsker til at holde munden ren, mundhygiejne som en
sygeplejehandling og mundhygiejne som en del af den daglige soignering.
Konklusion: Mundhygiejne har stor fysisk og psykologisk værdi for patienterne og har betydning for deres lyst til at færdes socialt.
Perspektivering: Der findes sparsomt litteratur om emnet, hvorfor ny forskning kunne være
relevant.
Abstract
Aim: To investigate the experience of well-being associated with oral hygiene among hospitalized patients over 70 years.
Background: Through experiences in clinical practice we have seen oral hygiene as an area of
low priority in nursing.
Methods: Qualitative interviews with five medical hospitalized patients over 70 years. There
were used a hermeneutic approach when processing the data.
Results: Five categories was created: The importance of having a clean mouth, oral hygiene
and social behaviour, the patients’ individual wish to keep a neat mouth, Oral hygiene as
nursing care, Oral hygiene as a part of the daily grooming.
Conclusion: Oral hygiene was found to have a great physical and psychological value for the
patients and affected their desire to be social.
Perspective: There is limited literature on the area why new research could be interesting.
Indholdsfortegnelse
Side
1. Indledning……………………………………………………………………………….1
2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling………………………………………………...1
3. Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglig problemstilling………………………...1
4. Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstillings relevans……………5
4.1 Mundhulen……………………………………………………………………………....5
4.2 Vurdering af mundhulen………………………………………………………………...5
4.3 God mundhygiejne – hvorfor, hvordan og hvornår? …………………………………...6
4.4 Konsekvenser af dårlig mundhygiejne………………………………………………….7
5. Begrundet afgrænsning til en problemformulering…………………………………..8
6. Problemformulering…………………………………………………………………….9
6.1 Begrebsafklaring…………………………………………………………………….…..9
7. Metodologiske overvejelser…………………………………………………………....10
7.1 Beskrivelse af litteratursøgning……………………………………………………......10
7.2 Redegørelse for bearbejdelse af problemformulering………………………………....12
7.2.1 Fænomenologien…………………………………………………………………….13
7.2.2 Hermeneutikken……………………………………………………………………..13
7.2.3 Teoretisk forforståelse……………………………………………………………....14
7.3 Redegørelse for etiske overvejelser.…………………………………………………..14
7.4 Redegørelse for valg af empiri………………………………………………………..16
7.4.1 Interview…………………………………………………………………………….16
7.4.2 Bearbejdning af interviews…………………………………………………....…….17
7.5 Redegørelse for valg af teori………………………………………………………….18
7.6 Beskrivelse af projektets opbygning………………………………………………….19
8. Problembearbejdelse…………………………………………………………………19
8.1 Fra dataindsamling til analyse ……………………………………………………….19
8.2 Præsentation, analyse og fortolkning af kategorierne………………………………..20
8.2.1 Betydningen af at have en ren mund……………………………………………….20
8.2.2 Mundhygiejne og social omgang…………………………………………………...22
8.2.3 Patienternes subjektive ønsker til at holde munden ren…………………………....24
8.2.4 Mundhygiejne som en sygeplejehandling………………………………………….25
8.2.5 Mundhygiejne som en del af den daglige soignering………………………………28
9. Diskussion af resultaternes gyldighed og relevans....................................................28
9.1 Diskussion af metode………………………………………………………………….28
9.2 Diskussion af videnskabsteoretiske tilgange…………………………………………..29
9.3 Diskussion af validitet…………………………………………………………………30
9.4 Diskussion af patientgruppe……………………………………………………………31
9.5 Diskussion af resultaterne……………………………………………………………...34
9.6 Diskussion af etiske overvejelser………………………………………………………36
10. Konklusion……………………………………………………………………………37
11. Perspektivering……………………………………………………………………….38
12. Referencer…………………………………………………………………………….40
13. Bilagsoversigt…..……………………………………………………………………..44
13.1 Bilag 1………………………………………………………………………………..45
1. Indledning
Vi har valgt at skrive om mundhygiejne, fordi vi gennem vores praktikker og arbejde på sygehuset har oplevet, at mundhygiejne kan være et forsømt område. Som studerende har vi selv
mærket, hvor presset en hverdag på sygehuset kan være. Vi ved derfor, at nogle handlinger
nedprioriteres eller forglemmes, fordi sygeplejersken har mange bolde i luften. Vi har oplevet,
at der er for få hænder til mange opgaver, hvilket kan resultere i, at sygeplejersken må gå på
kompromis med, hvad hun mener er god sygepleje. Vores erfaring er, at mundhygiejne ikke
stilles på lige fod med andre grundlæggende sygeplejeopgaver og at et bad, et bleskifte eller
vask ofte prioriteres over mundhygiejne.
2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling
Blandt ældre, plejekrævende hospitalsindlagte patienter kan mundhygiejne være et overset
område i sygeplejefaglig virksomhed.
3. Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstilling
Befolkningens gennemsnitsalder stiger i takt med, at mulighederne for behandling konstant
bliver bedre. (1), p. 17) Med alderen kommer en række fysiologiske forandringer, som kan
føre til sygdom og forværring i almentilstand. Derfor vil ældregenerationen få en naturligt
større kontakt med sundhedsvæsenet. De fysiologiske aldersforandringer kan medføre, at den
ældre ikke længere er i stand til at varetage egenomsorg og derfor kan blive afhængig af hjælp
fra en sundhedsprofessionel. Virginia Henderson (herefter VH) beskriver:
”Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre
de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som
han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden,
1/48 og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen”. (2), p. 14)
Dette understreger, at det, ifølge VH, er sygeplejerskens unikke funktion at se og handle på
behovet for mundhygiejne, hvis den ældre ikke selv er i stand til dette. VHs ottende komponent hedder: ”At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden”. (2), p. 42-46) Her beskrives, at alle sygeplejersker skal kunne udføre en effektiv mundhygiejne på syge eller svækkede patienter, som ikke selv er i stand til at gøre dette. Derfor er
mundhygiejne en vigtig sygeplejehandling hos indlagte patienter, som måske er mere svækket
end vanligt og derfor har brug for assistance.
”Ansvar betyder at tage vare på noget, men også at stå til regnskab for, hvordan man gør det. Man kan påtage sig ansvar, fralægge sig det og blive draget til
ansvar.” (3), p. 19)
Ud fra citatet forstår vi, at sygeplejersken har en stor magt i forhold til patientens situation.
Med denne magt følger et ansvar, som sygeplejersken skal være bevidst om. Sygeplejersken
er ansvarlig for kvaliteten i sin udøvelse af pleje inden for virksomhedsområderne. (3), p. 1920) Sygeplejerskens virksomhedsområder er at udføre, udvikle, formidle og lede sygeplejen.
Under den udførende del ligger den sundhedsfremmende og – bevarende, forebyggende, rehabiliterende, behandlende og lindrende sygepleje. (4), p. 41)
Vi ved, at mundhygiejne hjælper til at fremme og bevare sundheden f.eks. i forhold til ernæringsstatus. Det forebygger sygdom og kan være behandlende i forhold til f.eks. gingivitis
eller forebyggelse af dette. Mundhygiejne kan lindre smerte og give velbehag for patienten.
(5), p. 7, (6), p. 133-34) Hvis patienten har tabt funktionsevne, kan sygeplejersken hjælpe
patienten til rehabilitering, således han selv kan varetage behovet igen. Af den grund er det en
2/48 handling, som hører under sygeplejerskens virksomhedsområde. Hun har derfor et ansvar for,
at patienten får udført mundhygiejne.
Der er patienter, som det kan være vanskeligt at udføre mundhygiejne på pga. manglende evne til samarbejde, herunder demente og andre kognitivt svækkede patienter. Dog er det sygeplejerskens ansvar at udføre mundhygiejne på bedst mulig vis. (7), p. 7) Derudover kan sygeplejersken også møde patienter, som ikke er vant til at udføre mundhygiejne og derfor ikke
ønsker dette. (8) Her må sygeplejerskens handle ansvarligt ved at respektere patienternes
autonomi og dokumentere at mundhygiejne ikke har været ønsket.
Center for kliniske retningslinjer har udgivet ”Klinisk retningslinje til identifikation af behov
for mundpleje og udførsel af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter”. Denne
retningslinje er udarbejdet af fem sygeplejersker, der arbejder som kliniske udviklingssygeplejersker og har forskellige teoretiske baggrunde. De påpeger, at mundpleje ikke prioriteres
særligt højt og ofte er det første som fravælges ved travlhed. Dette er problematisk, da et
svensk studie påviste, at 86% af patienterne på en geriatrisk afdeling havde behov for hjælp til
mundhygiejne og derfor ikke kunne varetage behovet selv, hvis sygeplejersken fravalgte det.
(5), p. 6) For patienterne har mundhygiejne en væsentlig betydning for deres velvære og ernæringsmæssige tilstand. God mundhygiejne kan være forbundet med fysisk og psykisk velbehag og fremme livskvalitet. (5), p. 7)
I artiklen ”A concept analysis of oral hygiene care in dependent older adults” beskrives det,
at mundhygiejne er et lille, men yderst vigtigt tiltag i sygeplejen. Det forbedrer livskvaliteten
og mindsker risikoen for en række sygdomme. På trods af dette overses eller undgås mundhygiejne ofte, fordi det anses for et uinteressant område i plejen til den ældre. (9), p. 2361)
3/48 Forfatterne i ”Husk lige tandbørsten” har interviewet sygeplejersker for at finde årsager til,
hvorfor mundhygiejne ikke udføres. I resultaterne beskrives, at mundhygiejne ikke anses for
livsvigtigt på niveau med det behandlingsmæssige og ernæring. Derfor bliver mundhygiejne
ofte nedprioriteret i en travl hverdag. (10), p. 72-73)
Studier har vist, at patienter, som er afhængige af hjælp til mundhygiejne, har dårligere mundstatus end ikke-afhængige, hvilket igen peger på, at emnet har behov for større opmærksomhed. (11), p. 2855)
En undersøgelse på svenske plejehjem har vist, at 77,5% af beboerne havde behov for hjælp
til den daglige mundhygiejne, men kun 6,9% modtog dette. Selvom undersøgelsen er på et
plejehjem og vores fokus ligger på hospitalsindlagte, mener vi tallene er relevante, da mange
beboere på plejehjem netop har funktionsnedsættelse og derfor er afhængige af hjælp. (11), p.
2855) Tallene vidner om, at problemet også eksisterer i primærsektoren, hvilket betyder, at en
del patienter også har problemer med dårlig mundhygiejne før indlæggelse. Derfor er det ikke
nødvendigvis et problem, som opstår under indlæggelse. Dog er det ekstra vigtigt under en
indlæggelse, da patientens immunforsvar er svækket. (12)
Sygeplejersken har et ansvar for, at patienten får udført eller får tilbudt mundhygiejne. Dog
har vi gennem vores redegørelse fået den opfattelse, at det er et ansvar, som ikke altid tages
eller måske fralægges. Sammenfattet kan vi have en formodning om, at årsagerne til, at
mundhygiejne ikke udføres, kan skyldes nedprioritering, forglemmelse pga. travlhed eller et
bevidst fravalg fra sygeplejerskens side.
4/48 4. Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstillings relevans
I ”Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning
hos voksne hospitalsindlagte patienter” pointeres, at sundhedspersonalet mangler viden omkring midler og redskaber til mundhygiejne samt viden omkring observation af mundens status og medicinske bivirkninger i munden. (5), p. 3) Derfor ønsker vi at klarlægge formålet
med god mundhygiejne, udførelsen af denne samt konsekvenser ved undladelse.
4.1 Mundhulen
Mundhulen er det første led i fordøjelsen. Derfor er det vigtigt, at spytproduktionen samt tygge- og synkefunktionen bevares bedst muligt, da dette har betydning for smagssansen og dermed ernæringsstatussen. Mundtørhed eller smerte i munden har betydning for vores evne til at
kommunikere. Vores spyt holder munden fugtig og beskytter tænderne, da det indeholder
store mængder af calcium og fosfat. Der findes mange mikroorganismer i mundhulen, overvejende bakterier men også gærsvampe. De fleste af disse findes i tandlommerne, hvor der normalt er 103-106 bakterier pr. lomme. (6), p. 133)
4.2 Vurdering af mundhulen
I ”Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning
hos voksne hospitalsindlagte patienter” beskrives, at scoringsmodellen ROAG med fordel
kan anvendes til vurdering af mund og læber. Da ROAG er et scoringsredskab, kan de enkelte
afdelinger med fordel udarbejde et systematisk skema for interventioner og handleplaner i
forhold til observationer og vurdering af mundens status. Dette skema bør ifølge retningslinjen indeholde generelle anbefalinger om regelmæssig tandbørstning, supplering med klorhexidin samt eventuel anvendelse af elektrisk tandbørste. Derudover bør sundhedspersonalet
5/48 modtage erfaringsbaseret samt teoretisk undervisning omkring vurdering af mundhulen samt
interventioner for at opretholde en god mundhygiejne. (5), p. 12, 18)
4.3 God mundhygiejne – hvorfor, hvordan og hvornår?
Formålet med god mundhygiejne er at fjerne madrester og dental plak for at mindske caries,
minimere gingivitis, rense mundhulen, opretholde normal slimproduktion og fugtighed i
mundhulen og læberne. Mundhygiejne kan lindre ubehag og smerter i munden, hvilket kan
øge patientens ernæringsindtag. Derudover bidrager mundhygiejne til, at patienten føler sig
velsoigneret. (5), p. 5)
Det anbefales at børste tænder to gange dagligt i mindst to minutter med en blød tandbørste.
Til dette bør anvendes en fluorholdig tandpasta, da denne forhindrer demineralisering af tænderne og mindsker caries. (13), p. 4)
Inden proceduren ved mundplejen startes, skal sygeplejersken udføre håndhygiejne og tage
handsker på. Den foretrukne stilling for patienten er siddende. Hvis patienten ikke kan sidde
op, må mundhygiejne udføres mens patienten ligger på siden. Patienten starter med at skylle
munden i vand. Herefter påbegyndes mundpleje. Sygeplejersken må vurdere, om patienten
selv kan styre tandbørsten under hendes guidning, eller om hun må børste tænder på patienten. Tænderne skal børstes med roterende bevægelser på de tre tydelige tandflader. Sygeplejersken skal starte i overmunden ved den bagerste kindtand og børste indvendigt hele vejen
rundt. Herefter skal hun børste den udvendige side af tænderne i overmunden. Tyggefladerne
børstes til sidst. Samme procedure følges ved tænderne i underkæben. (6), p. 137) Hvis patienten har tandproteser, tages disse ud og børstes med protesetandpasta eller uden tandpasta.
Herefter børstes tungen ren for belægninger. Patienten tilbydes afsluttende at spytte ud i en
bakke og at få skyllet munden igen. Handling og observationer af mundhulen og læber dokumenteres i sygeplejejournalen. (14), p. 50-51)
6/48 Tandbørstning bør aldrig erstattes, men som supplement kan sygeplejersken anvende klorhexidin, som er den mest effektive plakhæmmer. Dog bør klorhexidin aldrig anvendes samtidig
med flourholdig tandpasta, da flour ophæver klorhexidinens virkning. Derfor bør der altid gå
30 minutter mellem de to produkter anvendes. (5), p. 11) Klorhexidin kan med fordel benyttes som mundskyllevæske eller på swaps i de tilfælde, hvor almindelig mundhygiejne ikke er
muligt. (15), p. 92) Anvendelse af klorhexidin kan give misfarvning af tænderne. Dog antages
dette for værende mindre vigtigt, fordi mundhygiejne er sundhedsfremmende og kan give
patienten velbehag. (5), p. 11) Undersøgelser viser, at rensning af munden med swaps og vand
ikke er en tilstrækkelig metode til at fjerne plak. (9), p. 2363)
4.4 Konsekvenser af dårlig mundhygiejne
Undersøgelser har vist, at mange pneumonier hos ældre skyldes bakterier, som også findes i
plak i mundhulen. God mundhygiejne mindsker forekomst af aspirationspneumonier og paradentose. (9), Dårlig mundhygiejne giver anledning til endocarditis, pneumoni, meningitis,
infektion i mediastinum, ryghvirvler og led. (11), p. 2851). Dårlig mundhygiejne kan give
gingivitis, hvor blødning fra tandkødet, rødme og hævelse er de hyppigste symptomer. Det er
påvist, at der er en klar sammenhæng mellem de bakterier, som findes i mundhulen og udviklingen af infektiøs endocarditis. Når bakterierne fra mundhulen kommer i kontakt med blodet,
kan dette give anledning til bakteriæmi. Når bakterierne findes i blodbanen, kommer de i kontakt med endocardiet, hvor de kan give anledning til endocarditis. (6), p. 133-34)
Tidligere studier har vist, at patienter som ikke regelmæssigt udfører mundhygiejne har 70%
større risiko for at få en kardiovaskulær sygdom samt at dø heraf end patienter, som udfører
mundhygiejne to gange dagligt. (16), p. 3)
Gingivitis er en reversibel tilstand, som sygeplejersken skal handle på, fordi det ubehandlet
kan føre til paradentose. Hvis infektionen breder sig i mundhulen kan patienten udvikle sto-
7/48 matitis, som er en generel mundhuleinfektion. Svampeinfektion er også en komplikation til
dårlig mundhygiejne. Denne ses hyppigst med candida albicans. (6), p. 134)
Blandt ældre er det påvist, at dårlig mundhygiejne er et led i problemet med dårlig ernæringsstatus og pludseligt vægttab. (11), p. 2855-56) Dårlig mundhygiejne er forbundet med ubehag
og smerter, hvilket kan mindske patientens lyst og evne til at spise. Et studie om redskaber til
vurdering af mundstatus påviste en sammenhæng mellem afhængighed af hjælp til mundhygiejne, mundproblemer, længere indlæggelse og dårlig ernæringsstatus. (17), p. 194)
Samfundsøkonomisk kan det koste længere indlæggelsestid og omkostninger til medicin, hvis
patienten erhverver sig en komplikation til dårlig mundhygiejne, f.eks. pneumoni eller endocarditis. En hospitalsseng koster minimum 4800 kroner i døgnet uden behandling, hvorfor
dette hurtigt kan blive en dyr affære. (18), p. 1) For patienten kan den manglende mundhygiejne komme til at koste dyrt i tandlægeregninger efterfølgende. Eksempelvis koster en tandrensning omkring 190 kroner, mens en plastfyldning grundet caries kan koste op til 600 kroner pr. tand. (19)
Da sygeplejersken har et faglige, etisk, økonomisk og juridisk ansvar i sin udøvelse af sygeplejen, kan det være svært at forsvare, at patienten risikerer at bruge penge og tid på dyre
tandlægebesøg eller risikerer at være indlagt i længere tid, fordi mundhygiejne ikke er udført
sufficient. Vi ser både en faglig, etisk og økonomisk problemstilling i dette. (3), p. 19-20)
5. Begrundet afgrænsning til en problemformulering
Igennem vores litteratursøgning har vi fundet flere studier, som understøtter vores problemstilling og kommer med mulige forklaringer til, hvilke barrierer og årsager der kan være til, at
sygeplejerskerne nedprioriterer, glemmer eller fravælger mundhygiejnen.
8/48 Da det er patienterne, som mærker konsekvenserne af dårlig eller manglende mundhygiejne,
synes vi, det er relevant at undersøge patientperspektivet, da vi endnu ikke har fundet dette
tilstrækkeligt beskrevet.
Vi har valgt patienter på et sygehus, fordi sygeplejersken her er tættere på plejen end i primærsektoren. Hun kan uddelegere plejen til assistenter eller elever, dog er det stadig et sygeplejeproblem. Sygeplejersken skal sikre, at dem, hun uddelegerer til, varetager opgaven og
har kompetencer til dette. (20) Da det er patientens oplevelse af mundhygiejne, som vi ønsker
at belyse, gør det formodentligt ingen forskel for ham, hvem der udfører handlingen.
6. Problemformulering
Hvilken betydning har mundhygiejne for indlagte medicinske patienter over 70 års oplevelse
af velvære?
Vi har valgt at tage udgangspunkt i patienter, som skal have hjælp eller støtte til at udføre
mundhygiejne. Vi har derfor valgt at ekskludere patienter, som er fuldstændigt selvhjulpne.
Patienterne skal have været indlagt på en medicinsk afdeling på et regionssygehus i Region
Nordjylland i over fem dage. Vores fokusgruppe er patienter med eget tandsæt, del- eller helproteser.
6.1 Begrebsafklaring
Vi ønsker at begrebsafklare begrebet velvære ud fra ”Basisbog i Sygepleje – Krop og velvære”. Her beskrives velvære som det at være velbefindende og at føle sig godt tilpas. Sygeplejefagligt anvendes begrebet velvære om kortvarige momenter af lindring eller lettelse, men
også mere langsigtet, hvor velvære ses som et led i livskvalitet. Begrebet velvære anvendes til
9/48 at beskrive en positivt oplevet tilstand. Måder at spørge til patientens velvære kan være
spørgsmålene: ”Har du det godt?” og ”Føler du dig veltilpas?”. (21), p. 73-74)
7. Metodologiske overvejelser
Vi ønsker først at redegøre for vores litteratursøgning, herefter vores videnskabsteoretiske
tilgange, etiske overvejelser, valg af empiri og valg af teori.
7.1 Beskrivelse af litteratursøgning
Til besvarelse af vores problemstilling har vi søgt eksisterende empiri ved at lave systematiske søgninger i databaserne CINAHL Complete, PubMed og SweMed+. Alle tre databaser er
sundhedsfaglige. CINAHL Complete indeholder mange sundheds- og sygeplejefaglige artikler og forskning fra store dele af verdenen. SweMed+ er en bibliografisk database, som ligeledes har mange artikler, der er relevante for sygeplejefaget. Det er desuden muligt at finde
meget sygeplejeforskning fra Skandinavien på SweMed+. (22) PubMed rummer over 24 millioner biomedicinske artikler, hvor Full Tekst i nogle tilfælde er tilgængelig direkte fra PubMed.(23)
Til litteratursøgningen har vi indledningsvist konstrueret to temaer, ”Mundhygiejne” og ”Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen”. I tabellen under er vores søgetermer fremstillet.
Temaer
CINAHL
Tabel 1.
Mundhygiejne
Oral Hygiene +
Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen
Nursing Care Plans +
Mouth Care +
Nursing Assessment
Oral Health
Nurse Attitudes
Fritekstsøgning
Nursing Skills
Oral Care
Fritekstsøgning
10/48 Nursing Decisions
Nursing priorities
Nursing responsibility
SweMed
Oral Health
Nursing Care
Oral Hygiene
Nursing Assessment
Oral Hygiene Index
Clinical competence
Fritekstsøgning
Patient Care Planning
Oral Care
Patient Care Management
Fritekstsøgning
Nurse Attitudes
Nursing priorities
Nursing responsibility
PubMed
Oral Hygiene
Nursing Care
Oral Hygiene Index
Patient Care Planning
Oral Health
Patient Care Management
Nursing Assessment
Clinical competence
Da databaserne har forskellige Mesh-termer, og nogle termer dækker over hinanden, har vi
tilpasset vores søgeord til de tre databaser. PubMed og SweMed har ens Mesh-termer, derfor
er søgestrategierne på de to databaser ens.
Først kombinerede vi ordene i samme tema med ”OR”-søgninger, næst kombinerede vi de to
temaer med en ”AND”-søgning. Herefter satte vi limits på:
Sprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk.
Publikationsår: 2005-2015.
11/48 Alder: 65-80 og 80+.
I CINAHL Complete har vi sat geografien til Europa.
På PubMed og SweMed har vi lavet en NOT-søgning på Mesh-termerne ”Dentists” og ”Dental Hygienists”, fordi især PubMed rummede mange artikler indenfor det tandfaglige fag. I
PubMed har vi desuden sat metodebegrænsning på vores søgning. Den samlede søgningsbeskrivelse, herunder ustrukturerede søgninger, kan ses i bilag 1.
Vores søgning gav følgende resultater:
Tabel 2.
Resultater ved
Mundhygiejne AND Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen
AND søgning
CINAHL
SweMed
PubMed
251 (inkl. limits: 13)
133 (inkl. limits: 9)
2.106 (inkl. limits: 47)
Vi har gennemlæst alle resultaternes abstracts. De artikler, hvor vi fandt abstractet relevant,
blev gennemlæst.
7.2 Redegørelse for bearbejdelse af problemformulering
Til besvarelse af vores problemformulering ønsker vi at lave interviews, som både er fænomenologiske og hermeneutiske. Vores tanker omkring dette er, at vi ikke har fundet gyldig
empiri på området, hvorfor vi ønsker at få patienten til at fortælle åbent. Her ser vi en fordel i
at anvende fænomenologien, fordi dette kan give os patienternes umiddelbare tanker og holdninger til mundhygiejne og fænomenet velvære, uden de bliver præget af vores forforståelse.
Vi ønsker at starte fænomenologiske ud i interviewene for senere at blive hermeneutiske og
sætte vores forforståelse i spil. Vi er præget af vores forforståelse fra klinikken og vores teoretiske forforståelse. Dem ønsker vi at sætte i spil, når vi går i dialog med patienterne for at få
be- eller afkræftet vores forforståelser. Vi ønsker at behandle vores data hermeneutisk.
12/48 Vi ønsker kort at redegøre for fænomenologien og hermeneutikken samt at argumentere for,
hvornår og hvordan vi anvender disse som metoder i vores interviews.
7.2.1 Fænomenologien
Fænomenologien er læren om fænomener. Centrale personer i fænomenologien er Løgstrup
(1905-81) og Husserl (1859-1938). Husserl var den første til at udarbejde en lære om bevidsthedsfænomenet. Senere har Løgstrup videreudviklet fænomenologien. Løgstrup har fokus på de suveræne livsytringer, herunder etikken og individets livsverden. Målet i fænomenologien er at indfange den menneskelige erfaring i den konkrete livsverden. Forskeren skal
give et neutralt billede af det fortalte, som ikke er farvet af hans forforståelse. Ofte arbejdes
med fortællinger som empiri. Ud fra disse dannes meninger og ligheder og først herefter vælges en teoretisk tilgang. (24), p. 103-11)
Vi mener, det er relevant at starte ud med fænomenologiske spørgsmål, fordi det fordrer, at vi
fremstiller det sagte neutralt. Vi må ikke stille spørgsmål, som er farvet af vores forforståelse.
Da der findes begrænset litteratur om emnet, er vi nødt til at stille os åbne overfor patientens
oplevelse for at belyse fænomenet. I vores interviews bliver det tydligt, at vi er fænomenologiske, når vi bruger gensvar som:
”Kan du uddybe ….?”
”Kan du fortælle mig noget mere om det?”
7.2.2 Hermeneutikken
Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst. Når hermeneutikken anvendes som metode, opnås der forståelse gennem ens forforståelse. Med forforståelse menes den
forståelse, som haves på forhånd, før der opnås en ny forståelse. For at opnå en ny forståelse,
13/48 skal man be- eller afkræftes i sin forforståelse. Dette gøres ved at gå i dialog med sin empiri –
man sætter sin forforståelse i spil. Den hermeneutiske cirkel er et grundbegreb i hermeneutikken. Igennem denne går man i dialog med dele af eller hele empirien. Mellem delene og helheden siges at være et cirkulært forhold. Det betyder, at forståelse af delene afhænger af forståelse af helheden og omvendt. (24)p. 95-103)
Vi ønsker at være hermeneutiske i den sidste del af vores interviews for at sætte vores forforståelse i spil. Vi ønsker at blive be- eller afkræftet i denne. Derfor må vi gå i dialog med patienten for at høre hans forståelse. På den måde kan vi forhåbentligt opnå en ny forståelse. I
interviewene vil vi anvende hermeneutiske gensvar som:
”Det, jeg hører dig sige, er…”
”Er det rigtigt forstået, at…”
”Når du siger … , mener du så …?”
7.2.3 Teoretisk forforståelse
Igennem vores redegørelse har vi opnået en teoretisk forforståelse omkring mundhygiejne
som en sygeplejehandling samt konsekvenserne af dårlig eller manglende mundhygiejne. Vi
ved, at sufficient mundhygiejne styrker patientens sundhed. Dårlig mundstatus er et led i flere
sygdomme og kan have betydning for patientens ernæringsmæssige tilstand.
Vi ønsker at sætte både vores teoretiske og kliniske forforståelse i spil, når vi skal indsamle
og bearbejde data.
7.3 Redegørelse for etiske overvejelser
Ifølge ”Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden” er vi forpligtiget til at undersøge, om vi kan indhente eksisterende empiri til besvarelse af vores problemformulering. Dette
har vi gjort igennem vores litteratursøgning. Vi har ikke fundet gyldig litteratur, som belyser
14/48 et patientperspektiv, hvorfor vi synes det er forsvarligt at gennemføre interviews. (25), p. 7)
Dette leder os hen til de etiske principper:
Princippet om autonomi vil vi opfylde ved at have respekt for det enkelte menneske, hans
værdighed, integritet og ret til selvbestemmelse.
Principperne om at gøre godt og ikke gøre skade mener vi, at vi overholder, fordi projektet er
til for patienternes bedste. Vi ønsker at belyse deres holdninger og oplevelser af et fænomen.
Vi har et ansvar i forhold til, at patienterne ikke tager skade af at deltage. Derfor har vi overvejet, om projektet kan have nogle negative konsekvenser for patienten.
Princippet om retfærdighed mener vi, at vi overholder, fordi vores patienter er kognitivt velfungerende samt stærke nok til at klare et interview. Vi har fået hjælp til at udvælge informanter af vores gatekeeper. (25), p. 6-7)
Retningslinjen beskriver desuden fire krav, vi som forskere skal indfri. Dette omfatter:
Informationskravet. Forskeren har ansvaret for, at deltagerne er velinformeret om undersøgelsen, formålet og hensigten. Information bør gives både skriftligt og mundtligt og forskeren
har pligt til at opgive kontaktoplysninger til deltageren.
Krav til samtykke betyder, at forskeren er forpligtet til at indsamle frivilligt informeret samtykke.
Krav til fortrolighed. De indsamlede oplysninger skal behandles og opbevares med fortrolighed.
Krav til deltagernes sikkerhed. Forskeren er ansvarlig for, at deltagerne kan afbryde eller udsætte forskningsarbejdet.
Vi har desuden gjort os etiske overvejelser i forhold til, om vi skulle bære uniform under vores dataindsamling. I bogen ”Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab” beskrives, at
forskeren skaber en mere ligeværdig relation til interviewpersonen ved ikke at bære uniform.
15/48 (26), p. 73) Ulempen ved at bære uniform kunne være, at vi ville fremstå autoritær. Omvendt
ville vi, ved at bære uniform, signalere, at vi er fagpersoner, som har en vis viden på området.
Det kunne måske styrke vores troværdighed. For at afklare problemstillingen har vi spurgt
vores vejleder samt vores gatekeeper. Det blev besluttet for os, at vi ikke skulle bære uniform.
7.4 Redegørelse for valg af empiri
Vi har valgt den kvalitative metode, hvilket er relevant, fordi vi ønsker at undersøge patienternes subjektive oplevelse af fænomenet velvære i forbindelse med mundhygiejne samt patienternes oplevelse af en sygeplejefaglig intervention. (26), p. 61) Vi ønsker at redegøre for
interview og for, hvordan vi har tænkt os at bearbejde vores interviews.
7.4.1 Interview
Metoden interview strækker sig fra det strukturerede interview med en fast interviewguide til
det helt åbne interview, hvor hverken temaer eller spørgsmål er udarbejdet på forhånd. I det
sundhedsfaglige felt er det semistrukturerede interview populært, fordi det har nogle faste
emner, som ønskes belyst, men spørgsmålene kan varieres undervejs og afhænger af, hvad
den interviewede fortæller. I det semistrukturerede interview skal intervieweren så vidt muligt
sikre, at relevante emner afdækkes, men det er interviewpersonen, som bestemmer tempoet og
hvilken retning interviewet kommer til at tage. Interviewet har fokus på interviewpersonens
opfattelser og oplevelser - hvordan han forstår og oplever de temaer, som intervieweren fremsætter. Det er vigtigt for resultaterne, at intervieweren er bevidst om sin egen forforståelse og
hvordan denne kommer i spil. (26), p. 61-64)
I den kvalitative metode er der naturligt et færre antal deltagere end i den kvantitative metode.
Hvis der udvælges for mange deltagere, kan det blive problematisk at komme i dybden med
analysen af interviewene. Derfor anbefales det, at forskeren kun foretager interviews indtil der
16/48 opnås datamætning. Datamætning betyder i denne sammenhæng, at nye interviews ikke bidrager med nye aspekter af emnet. (27), p. 134) Vi er opmærksomme på, at vi i dette bachelorprojekt ikke nødvendigvis kan opnå datamætning. Dette skyldes mangel på tid og anslag til
at analysere vores interviews. Derfor vurderer vi, at det er mest hensigtsmæssigt at foretage
færre interviews og gå i dybden med dem.
7.4.2 Bearbejdning af interviews
Til bearbejdelse af vores interviews har vi valgt at lade os inspirere af den hermeneutiske analyse, som den er beskrevet i bogen ”Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab”.
Her beskrives en forholdsvis stringent analysemetode, hvilket kan være en fordel, fordi det
bliver mere overskueligt. Samtidig holdes forskeren i kort snor, hvorved risikoen for at presse
egen forforståelse ned over empirien mindskes. (28), p. 175) Analysemetoden indeholder fire
trin, som vi kort ønsker at beskrive, hvordan vi har anvendt.
Helhedsindtryk har vi opnået ved at transskribere, lytte til og gennemlæse interviewene.
Meningsbærende enheder identificeres. Gennem vores helhedsindtryk har vi kunne strukturere nogle meningsbærende enheder, som repræsenterer gennemgående temaer i interviewene. I
dette trin søgte vi ikke en dybere mening med teksten, fordi vi skulle være åbne for uventede
aspekter og meninger.
Operationalisering, hvor vi har stillet os kritiske overfor meningsbærende enhederne for at
kunne danne kategorier. Ved operationaliseringen er det normalt, at nogle meningsbærende
enheder dækker over det samme og derfor sættes i samme kategori. I operationaliseringen har
vi udvalgt forskellige citater i hver kategori, som vi mener kunne være egnede til videre analyse og fortolkning.
Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning er det sidste trin i fortolkningen. Her blev
hermeneutikken tydelig, fordi vi måtte forstå og analysere dele af vores empiri for at forstå
17/48 helheden. Vi søgte svar på vores problemformulering gennem analyse af kategorierne. Samtidig forsøgte vi at forstå sammenhængen mellem de forskellige kategorier for at kunne forstå
helheden. I dette trin er vi gået fra det specifikke til det mere generelle. (28), p. 176-77)
7.5 Redegørelse for valg af teori
Til bearbejdelse af vores empiri valgte vi det teori, som naturligt bød sig. Vi har valgt at anvende teori fra vores redegørelse, herunder VH og sygeplejerskens virksomhedsområder samt
teori fra lærebøger. I redegørelsen har vi præsenteret VH og sygeplejerskens virksomhedsområder, hvorfor vi ikke finder det relevant at gentage dette.
Vi har valgt at gøre brug af Kari Martinsen (herefter KM) i forhold til hendes teori om det
faglige skøn og begrebet paternalisme. KM er fænomenolog og inspireret af Løgstrup. Derfor
mener hun, at mennesket altid bør ses i relation til andre. (29), p. 111) Det faglige skøn rummer det sanselige og det begrebslige. Det begrebslige rummer sygeplejerskens teoretiske viden og erfaring. Det sanselige nærvær er vigtigt, fordi sygeplejersken må bruge alle sine sanser og være nærværende, når hun vurderer patienten. KM mener, at sygeplejersken skal foretage et skøn, før hun handler. På den måde kan hun skelne det vigtige fra det uvigtige. (29), p.
151-53) Paternalisme betegner en styrende adfærd, hvor sygeplejersken handler ud fra sin
faglige viden, hvilket betyder at hende og patienten ikke er ligeværdige. Dette tager KM afstand fra. Hun mener derimod, at sygeplejersken bør anvende svag paternalisme. På den måde
gør hun brug af sin faglige viden, men lytter samtidig til patientens ønsker og behov. Når sygeplejersken udøver svag paternalisme, mener KM, at skønnet har en afgørende rolle. (29), p184-86)
Vi har valgt at anvende dele af Katie Eriksons (herefter KE) teori om lidelse. KE mener, at
lidelse kan inddeles i livslidelse, plejelidelse og sygdomslidelse. Vi ønsker kort at redegøre
for livslidelse og plejelidelse. KE inddeler plejelidelse i fire kategorier: Krænkelse af patien-
18/48 tens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje. Karakteristisk for
plejelidelsen er, at det er en lidelse, som den sundhedsprofessionelle pådrager patienten. (30),
p. 80-87)
Livslidelse beskrives som en lidelse, der berører hele menneskets livssituation. Patienten kan
opleve et tab af identitet, fordi han mister evnen eller muligheden for at udføre forskellige
aktiviteter. KE beskriver livslidelse som en trussel mod hele menneskets eksistens. Livslidelse
rummer følelsen af at blive tilintetgjort og at give op. (30), p. 88-93)
7.6 Beskrivelse af projektets opbygning
Vi har startet med en problembeskrivelse. Herefter kommer redegørelse for klinisk sygeplejefaglig problemstilling og dennes relevans. Efterfølgende beskrives metodologiske overvejelser. Næst kommer problembearbejdelsen og diskussion. Afslutningsvist har vi en konklusion
og en perspektivering.
8. Problembearbejdelse
Indledningsvist ønsker vi at beskrive processen fra vores dataindsamling til selve bearbejdelsen af vores empiri. Herefter ønsker vi at præsentere, analysere og fortolke vores kategorier
ud fra KE, KM og VH samt med teori fra vores redegørelse.
8.1 Fra dataindsamling til analyse
Til dataindsamlingen gik vi den formelle vej. Afdelingssygeplejersken på den pågældende
afdeling blev vores gatekeeper. Det var derfor hende, som vi havde kontakt med og som udvalgte egnede patienter. Da vi skulle interviewe patienterne, havde vi vores interviewguide
men lod nyt komme til og fulgte den ikke altid kronologisk, hvis der var andre emner, som
bød sig eller var mere naturlige at tage før andet. Vi tilpassede interviewguiden til den enkelte
19/48 patient. I vores interviews blev vi bevidste om, at vi havde fået tildelt kognitivt velbevarede
og ressourcestærke patienter. Patienterne udførte selv mundhygiejne, men var afhængige af
sygeplejerskens hjælp til at få adgang til at dette, fordi de skulle have hjælp til at komme ud
på badeværelset.
8.2 Præsentation, analyse og fortolkning af kategorierne
Vi interviewede tre kvinder og to mænd. I analysen har vi har valgt at kalde alle informanterne ved hankøn for overskueligheden og anonymitetens skyld. Vi anvender begreberne ”informanterne” og ”patienterne” om deltagerne i vores undersøgelse.
8.2.1 Betydningen af at have en ren mund
I denne kategori fremhæver patienterne deres forståelse af, hvilken betydning det har at have
en ren mund. Det er en gennemgående holdning, at patienterne føler sig bedre tilpas, når
mundhygiejnen er vedligeholdt. Til at understøtte dette har vi to patientcitater.
“Det føles.. Så har jeg det godt, når jeg har fået børstet mine tænder…..Hvis ikke munden den
er ren, så føler man ikke, man selv er.”.
Da patienten henholder sin renlighed til sin mund, kan vi formode, at han tillægger mundhygiejne en stor betydning. Munden bliver udgangspunkt for, om patienten føler sig ren. Patienten giver udtryk for, at han har det godt, når han får børstet sine tænder.
I sin ottende komponent ”At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velsoigneret og
beskytte huden” hævder VH, at renlighed har en fysisk og psykologisk værdi og at disse er
uadskillelige. Videre skriver hun, at vores ydre og vores indstilling til, hvordan vi ser ud, er en
afspejling af, hvordan vi har det som mennesker. (2), p. 42) Patienten i dette citat udtrykker
en følelse af, at den ydre soignering har stor betydning for hans velvære. Ud fra VH kan vi
20/48 tolke den ydre soignering er en sygeplejehandling, der kan give patienten fysisk og psykisk
velvære. Endvidere vil VH mene, at patienten har det godt i sit indre, fordi han har en klar
holdning til, hvordan hans ydre skal være. Patienten kan desuden give udtryk for, at ydre soignering giver ham en indre følelse af at have det godt, hvilket vi, ud fra tidligere begrebsafklaring af velvære, kan tolke som velvære.
“Det har den betydning, at man er fri for alle de bakterier der sætter
sig…..Jamen altså, man kan jo sagtens forestille sig, hvis ikke man får børstet
sine tænder, hvordan man så ville have det. Og det er altså så dejligt, hver gang
man har børstet sine tænder. At være så frisk i munden.”.
I patientcitatet påpeger patienten, hvordan den ydre soignering har betydning for, om han føler sig tilpas. Den ydre soignering tillægges ikke kun en synsmæssig, åbenlys værdi, men har
en påvirkning på patientens oplevelse af velvære. VH skriver, at det er vigtigt, patientens
standarder for soignering ikke sænkes, fordi han bliver hospitaliseret. Sygeplejersken skal,
ifølge VH, være opmærksom på, at patienten fortsat er i stand til at varetage soignering af
samme standard under indlæggelse som han gjorde før. Hvis ikke, er det sygeplejerskens vigtigste opgave at gøre dette på en måde, som patienten selv ville have gjort det. (2), p. 44) Til
at vurdere, om patienten fortsat har samme evne til at varetage soignering, som patienten vanligt ville gøre, må sygeplejersken ifølge KM anvende sit faglige skøn. Hun må anvende sine
sanser og sin faglige viden for at vurdere og imødekomme patientens behov for soignering,
herunder mundhygiejne. I dette eksempel betyder det, at sygeplejersken ved at være nærværende i situationen og anvende sit faglige skøn kan vurdere patientens behov for at få hjælp til
få adgang til mundhygiejne.
Da patienten siger, at man sagtens kan forestille sig, hvordan man ville have det, hvis ikke
man fik børstet tænder, kan vi formode, at det ville påvirke ham på en negativ måde. KE vil
21/48 mene, at patienten i sådan en situation kan virke fremmed for sig selv. Hvis patienten føler sig
drevet og styret af ydre omgivelser, kan fremmedheden, ifølge KE, føre til lidelse. (30), p. 60)
Hvis ikke sygeplejersken anvender sit faglige skøn og imødekommer patientens behov, kan
hun derfor bidrage til, at patienten oplever lidelse. Patientens situation vil på den måde være
styret af de ydre omgivelser, altså sygeplejerskens vurdering af patientens behov for pleje og i
hvilket omfang denne udføres. KE ville kalde dette en plejelidelse, fordi det er en lidelse, som
sygeplejersken kan pådrage patienten. (30), p. 80-87) Som nævnt tidligere tolker vi, ud fra
VH, at mundhygiejnen har en stor fysisk og psykologisk værdi for patienten og dennes oplevelse af velvære. Patienten udtrykker tydeligt, at han ikke ville være tilpas, hvis ikke han fik
udført mundhygiejne. Den psykologiske værdi kan have betydning for patientens værdighed,
fordi en handling som mundhygiejne ligger dybt indgroet. Ifølge KE kan vi formode, at sygeplejersken kan udsætte patienten for en potentiel plejelidelse, hvis ikke hun hjælper ham til
mundhygiejne, fordi manglende pleje kan krænke patientens værdighed. (30), p. 80-87)
8.2.2 Mundhygiejne og social omgang
Igennem vores dataindsamling viste det sig, at patienterne tillagde mundhygiejne en stor betydning i sociale sammenhænge. En fremhævede, hvordan mundhygiejne havde haft betydning for ham hele livet og derfor er en indgroet del af ham.
“Ja. Det har det haft igennem hele livet. For.. Fra da man gik i skole, så var det
altså ikke godt, hvis man havde dårlig ånde. Og siden man blev voksen og kom i
højere skole og… Teknisk skole og fagskole… Og ja.. I årene blev sin egen herre
og blev selvstændig.. Og der skulle man siden hen ud og snakke med folk. Det
var sådan noget at det første, der skulle være i orden. Ja, og så havde jeg sådan
en (laver fagter til en mundspray).......Så var det vigtigt, at man var velberedt.”.
22/48 Vi forstår, at patienten tillægger mundhygiejne en fysisk- og en social værdi, idet han giver
udtryk for, at han føler sig velberedt til at møde andre mennesker, når mundhygiejnen er i
orden. KM skriver, at mennesket altid skal ses og opfattes i relation til andre, fordi individet
altid forholder sig til andre mennesker. Hun mener ligeledes, at vi udtrykker os gennem vores
kroppe, sanser og sprog og på den måde opnår nærvær. (29), p. 111) Vi udleder, at mundhygiejne har en stor betydning i forhold til patientens sociale omgang, fordi han er af den opfattelse, at en ren mund er noget, som andre bemærker og også tillægger værdi. Derfor er det
vigtigt for ham at have en god mundhygiejne, når han færdes socialt. Da mennesket altid,
ifølge KM, bør ses i en social sammenhæng, må sygeplejersken skønne, hvordan patienten
eksponeres for andre. Hvis sygeplejersken ser og imødekommer patientens behov for mundhygiejne, kan hun hjælpe til, at han føler sig godt tilpas i sociale relationer.
KE skriver, at livslidelse kan indebærer tab af muligheden for at udføre forskellige sociale
aktiviteter og det at være menneske blandt andre mennesker. Hun mener, at sygeplejersken
kan hjælpe til at lindre lidelse ved at sikre, at kropshygiejne er vedligeholdt, fordi dette har
betydning for menneskets lyst til social omgang. (30), p. 88-91) Dårlig mundhygiejne bør,
ifølge KE, ikke komme i vejen for, hvordan patienten færdes blandt andre. Vi kan formode,
det ville få konsekvenser for patientens sociale omgang, hvis ikke han følte sig ren i munden,
netop fordi han tillægger mundhygiejnen en stor værdi. Patienten sætter pris på at føle sig
velpræsenteret i sin fysiske eksponering. Derfor kan vi formode, at det kan gå ud over hans
lyst til at færdes socialt. Dette kan få konsekvenser for patientens relation til omverden. Han
kan føle, at han taber en del af sig selv, hvis ikke mundhygiejnen varetages. Det er vigtigt, at
sygeplejersken er nærværende og bevidst om, hvilke konsekvenser misvedligeholdt hygiejne
kan have for patienten. Hvis hun handler på dette, kan hun, ifølge KE, være med til at lindre
eventuel livslidelse.
23/48 Et norsk studie fra 1998 af Randi Lima Ugland (herefter Ugland) undersøgte patienternes
oplevelse af at være rene og velsoigneret under hospitalsindlæggelse. Her fandt man, at soignering har betydning for, hvordan man oplever sig selv som menneske, ens humør og oplevelsen af at blive mødt med respekt fra andre. Halvdelen af de udvalgte patienter mente ikke, at
de fik udført soignering tilfredsstillende. Denne holdning var specielt gældende for patienter
over 67 år. (31) I vores interviews fandt vi ligeledes, at soigneringen tillægges en stor psykologisk værdi og har betydning for, hvordan patienterne socialiserer sig. Fundene i studiet er
således meget lig vores resultater.
“Jamen det er når jeg føler, at jeg har det godt i min mund. Og jeg mener. Der
er ikke noget med nogen dårlig ånde eller noget…...Altså jeg synes, at jeg bedre
kan se folk i øjnene, når jeg ved, at jeg selv har en ren mund.”.
I dette citat fortæller en patienten, at en god mundhygiejne har betydning for, hvordan han
møder andre mennesker. Han har det bedre med sig selv, når han ved, at mundhygiejnen er i
orden. Vi mener, at dette citat er godt til at visualisere kategoriens indhold, men ønsker ikke
at lave videre analyse. Dog kan vi igen henvise til Uglands resultater, hvor patienterne beskriver en sammenhæng mellem soignering og det at blive mødt med respekt fra andre. (31)
8.2.3 Patienternes subjektive ønsker til at holde munden ren
I denne kategori uddyber patienterne, hvilke ønsker de har i forhold til mundhygiejne. Det er
en gennemgående holdning, at de gerne vil have deres mund skyllet eller børstet tænder efter
hvert måltid.
“Jamen jeg forstår jo det, at man skal sørge for at børste tænderne i bund. Og
så har jeg den idé, at når jeg mener, at jeg har børstet dem godt nok, så vil jeg
24/48 også gerne børste min tunge. For så føler jeg, at jeg har det lidt bedre inde i
munden…….To gange om dagen….Og når vi har spist til aften, så går jeg ind
lige og skyller munden. Ja, det gør jeg også om middagen. Altså hver gang vi
har spist, så går jeg lige ind og skyller munden, men ellers så to gange om dagen.”.
I citatet uddyber patienten sine ønsker til at holde sin mund ren. VH skriver i sin ottende
komponent, at patientens vanlige hygiejne ikke må forværres under indlæggelse. (2), p. 44)
Anbefalingerne til mundhygiejne lyder på tandbørstning to gange dagligt. Selvom sygeplejersken har denne faglige viden, bør hun stadig imødekomme patientens ønske til mundhygiejne
tre gange dagligt. Patienten skal ikke gå på kompromis med, hvad han mener er god mundhygiejne, fordi han er indlagt. Som tidligere skrevet har mundhygiejne både en fysisk og en psykologisk betydning. (2), p. 42) Vi kunne forestille os, at det ikke kun ville være krænkende
for patientens fysiske renlighed blot at lade ham børste tænder to gange om dagen, men kan
også gå ud over patientens oplevelse af velvære.
8.2.4 Mundhygiejne som en sygeplejehandling
Der viste sig en generel enighed om, at sygeplejerskerne var gode til at imødekomme patienternes behov for mundhygiejne og at det sjældent var blevet forsømt. Hvis det blev forsømt,
ville nogle af patienterne ringe eller bede om at få det gjort, mens andre ikke ville påtale dette
overfor sygeplejerskerne. Patienterne oplevede, at de blev tilbudt hjælp til at kunne udføre
mundhygiejne en til tre gange om dagen.
“ Der var lige en dags tid, hvor det blev sprunget over... De spurgte ikke…Jeg
var ikke så klar i hovedet den dag… Men så dagen efter, så sagde de godt nok,
at de skulle børste mine tænder og alt det der.”.
25/48 Patienten giver udtryk for, at mundhygiejnen blev forsømt, da han ikke selv kunne bede om at
få det gjort. I vores redegørelse har vi beskrevet, hvordan mundhygiejne hører under sygeplejerskens virksomhedsområde. Derfor er det en handling, som hun bør prioritere og tage ansvar
for. Sygeplejersken er både ansvarlig for, at handlingen udføres, hvordan den udføres og kvaliteten af den udførte mundhygiejne. Sygeplejersken har måske ikke påtaget sig dette ansvar,
hvorfor vi kan formode, at hun ikke har handlet ansvarsfuldt. (3), p. 19-20) I et tidligere studie
konkluderes, at patienter, som er afhængige af hjælp til mundhygiejne generelt har dårligere
mundstatus end patienter, som selv kan udføre mundhygiejne. (11), p. 2855). Ud fra dette kan
vi formode, at mundhygiejne kan være et mere overset område, når patienten ikke selv kan
give udtryk for behovet.
Mellem sygeplejersken og patienten vil der, ifølge KM, altid eksistere et ulige magtforhold. I
situationen, som patienten refererer til, vil KM mene, at der var tale om paternalisme, fordi
sygeplejersken ikke formidler sin magt til patientens bedste. (29), p. 184-186) Det optimale
er, ifølge KM, når sygeplejersken anvender svag paternalisme. På den måde handler hun ud
fra sin faglige viden til patientens bedste og med hans ønsker og behov for øje. Til at vurdere
patientens behov for mundhygiejne kan sygeplejersken gøre brug af sit faglige skøn I situationen, som patienten refererer til, tolker vi, at sygeplejersken ikke nødvendigvis har anvendt
sit faglige skøn. Dog kan man også forestille sig, at sygeplejersken har anvendt sit faglige
skøn og vurderet, at mundhygiejne ikke var en handling, som skulle prioriteres. Patienten fortæller selv, at han var dårlig. Hvis han har været akut og kritisk syg eller livstruet, kan sygeplejersken i situationen have skønnet, at der var andre handlinger, som var vigtigere end
mundhygiejne.
Vi ved, at sygeplejerskerne på afdelingerne er presset i tid. I artiklen ”Tidspres er en trussel
mod patientsikkerheden” beskrives, at 72 sygeplejersker i dag udfører det samme arbejde,
som 100 sygeplejersker gjorde i år 2001. (32), p. 24) Det betyder, at sygeplejerskerne må gøre
26/48 sig nogle prioriteringer og ikke nødvendigvis når alt det, som de gerne vil. Idet patienten har
været dårlig, kan sygeplejersken have valgt at nedprioritere mundhygiejne, fordi hun ikke har
haft tid til at varetage alle sygeplejehandlinger omkring det hele menneske. Ud fra dette kan
situationen tolkes som et fravalg eller en nedprioritering fra sygeplejerskens side, fordi de
ydre rammer ikke nødvendigvis har stemt overens med den sygepleje, som hun gerne ville
have udført.
Potentielt kunne den manglende mundhygiejne, ifølge KE, pådrage patienten en plejelidelse.
Under plejelidelse ligger den manglende pleje eller ikke-pleje. KE beskriver, hvordan sygeplejerskens grundholdning kan have indflydelse på hendes udførelse af sygepleje (30), p. 8687). Den manglende mundhygiejne i dette citat kan skyldes sygeplejerskens grundholdning til
mundhygiejne. Hvis ikke sygeplejersken tillægger det værdi eller ser det som et vigtigt område i sygeplejen, kan hun være tilbøjelig til at nedprioritere eller forsømme det. Da patienten
ikke selv var klar i hovedet, kunne han ikke ytre sit ønske om at få udført mundhygiejne.
Selvom patienten ikke selv kunne ytre behovet, var det stadig tilstede. Mundhygiejne har, som
VH beskriver, både betydning for det fysiske og det psykologiske. (2), p. 42) Derfor kan den
manglende pleje have konsekvenser både sundhedsmæssigt og for patientens oplevelse af
velvære. Ud fra KE kan vi formode, at sygeplejersken igennem sin manglende pleje kan have
pådraget patienten en plejelidelse.
“Så snakker jeg ikke om det.. Hvis det er en enkelt dag.. Hvis det blev længere.. Så ville jeg
bede om en børste.”.
Patienten i dette citat var villig til at gå på kompromis med den manglende mundhygiejne i en
enkelt dag, uden han ville påtale dette. Han var bevidst om og viste forståelse for, at sygeplejerskerne på afdelingen havde travlt. Dermed kan vi formode, at han ville tænke, at sygeplejersken havde prioriteret andre opgaver, hvis mundhygiejnen blev forsømt en enkelt dag. Vi
27/48 oplevede patienten som meget kognitivt velbevaret og kan derfor formode, at han var villig til
at sætte egne behov til side, hvis der blot var tale om en enkelt dag.
8.2.5 Mundhygiejne som en del af den daglige soignering
Alle patienterne så mundhygiejne som en indgroet del af deres daglige soignering. Nogle
mente, at mundhygiejne var den del af deres daglige soignering, som betød mest for dem.
Andre ligestillede et bad og mundhygiejne. Til at understrege dette har vi et patientcitat.
” Jamen hver ting har meget at sige for mig. Uanset om det er mund eller bad eller hvad det
er, så sætter jeg stor pris på det.. At det er i orden.”.
Patienten fortæller, at det har en stor betydning for ham, at den daglige soignering er i orden.
Dette omfatter hele den daglige soignering og ikke blot mundhygiejnen.
9. Diskussion af resultaternes gyldighed og relevans
Indledningsvist ønsker vi at diskutere vores metode. Herefter ønsker vi at diskutere vores videnskabsteoretiske tilgange, validiteten, patientgruppen og resultaterne. Afslutningsvist ønsker vi at diskutere vores etiske overvejelser.
9.1 Diskussion af metode
Til besvarelse af vores problemformulering valgte vi at gøre brug af det kvalitative forskningsinterview. Dette er velegnet til at belyse menneskers subjektive oplevelser, motiver,
handlinger og forståelse. (26), p. 61) Vi fravalgte den kvantitative metode, fordi denne tilstræber at skabe viden som er generaliserbar og sammenlignelig, hvorfor individerne kun kan
svare indenfor fastsatte svarmuligheder. (33), p. 48-51) Dette ville begrænse os i forhold til at
spørge ind til patienternes oplevelser og tanker. Dermed ville det ikke, med den kvantitative
28/48 metode, være muligt at få dybdegående data, som kunne bruges til besvarelse af vores problemformulering. Vi vurderede, at den kvalitative metode var mest velegnet, da vi søgte en
dybere forståelse af indlagte patienters oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne.
Gennem den kvalitative metode fik vi få, dybdegående interviews, som var velegnede til videre analyse.
9.2 Diskussion af videnskabsteoretiske tilgange
Videnskabsteoretisk ønskede vi både at være fænomenologiske og hermeneutiske i vores dataindsamling. Dette begrundede vi med, at vi ikke fandt gyldig empiri på området. Derfor
fandt vi det nødvendig først at høre patientens umiddelbare tanker og holdninger til problemstillingen, før vi satte vores forforståelse i spil, hvorfor vi startede fænomenologisk ud. I fænomenologien sætter forskeren sin egen forforståelse i parentes og informantens fortælling er
udgangspunktet for interviewet. (24), p. 103-11) Det betød, at vi i starten af vores interview
kun stillede åbne spørgsmål og uddybende gensvar. Senere i interviewet blev vi mere specifikke i vores spørgsmål. På den måde kom vores forforståelse i spil. I interviewet var vi bevidste om, at vi her blev hermeneutiske. I hermeneutikken søges en ny viden og forståelse
igennem ens forforståelse. Vi ønskede at blive be- eller afkræftet i vores forforståelse ved at
gå i dialog med informanterne. (24), p. 95-103) Spørgsmålene i vores interviewguide er udformet på baggrund af vores forforståelse, hvilket tvinger os til at stille os kritiske overfor
vores videnskabsteoretiske tilgange. Når vi efterfølgende skal forholde os til fænomenologien
og hermeneutikken, kan vi sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er lykkedes os at anvende
begge. Den fænomenologiske tilgang ville have krævet, at vores forforståelse blev sat i parentes igennem hele interviewet. Det ville betyde, at vores interviewguide skulle have været
åben, da den fænomenologiske tilgang tager udgangspunkt i patientens livsverden og fortælling. (34), p. 184) Dermed kunne vi ikke på forhånd have nedskrevet spørgsmål og ville ikke
29/48 kunne have haft en semistruktureret interviewguide. Set i bagklogskabens lys har vi været
mest hermeneutiske i vores interviews. Vi har dog forsøgt at være åbne og sætte vores forforståelse i parentes i starten af interviewene, hvorfor vi mener, at vores dataindsamlingsmetode
indeholder elementer af fænomenologien.
Igennem analysen af vores data, viste det sig, at det var de svar, som kom frem under den
hermeneutiske del af interviewene, som var mest brugbare til besvarelse af vores problemformulering. Da vi ligeledes valgte at behandle vores data hermeneutisk, kan vi sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var relevant at inddrage fænomenologien i vores dataindsamling.
9.3 Diskussion af validitet
Før forskerne gennemføre interviews, anbefales det at udføre pilotstudier. På den måde afprøves interviewguiden og nødvendige rettelser finder sted. Pilotstudier er en metode til at styrke
validiteten i dataindsamlingen. (26), p. 70) Inden vores dataindsamling lavede vi tre pilotstudier. Her øvede vi vores interviewguide på personer, som ikke opfyldte vores inklusionskriterier. I denne proces erfarede vi, at vi måtte omformulere og omplacere enkelte spørgsmål.
I forbindelse med vores dataindsamling, måtte vi også forholde os til, hvilken betydning det
har haft, at vi ikke er erfarne interviewere. Kvale og Brinkmann beskriver, at det kræver trænede færdigheder, et personligt skøn og den nødvendige viden at foretage et kvalitativt interview af høj kvalitet. (27), p. 107) I interviewene kan det have betydet, at vi ikke har fulgt tilstrækkeligt op på det sagte og derfor ikke har fået belyst det fulde aspekt af emnet. Det kan
have haft en negativ indflydelse på validiteten af vores resultater, at vi ikke er erfarne interviewere. Derfor har vi været kontante i forhold til, at der kun var én interviewer, mens den
anden var observatør. Hvis vi havde valgt at være to interviewere, ville det forudsætte omfattende koordination og diskussion i hele dataindsamlingsprocessen. (26), p. 64) Da rollerne
som observatør og interviewer var faste igennem alle fem interviews, mener vi ikke, at vores
30/48 personlige forskelle har påvirket vores resultater. Den, som har været interviewer, har fået
træning i dette, hvorfor vi mener, at vi fra hvert interview har kvalificeret os.
Ifølge Kvale og Brinkmann er vi novicer i transskriptionsfasen. Dette indebærer, at vi endnu
ikke har de fornødne kundskaber, som transskriptionen kræver. (27), p. 108-11) Grundet vores manglende erfaring har vi valgt at være to til at transskribere alle interviews. Vi skulle i alt
transskribere fem interviews, hvilket betød, at vi fik træning og dermed erfaring efter hver
transskription.
Kvale og Brinkmann beskriver mætningspunktet som et tidspunkt i dataindsamlingen, hvor
nye interviews ikke tilføjer nye aspekter af den belyste problemstilling. Hvornår mætningspunktet opnås samt hvor mange interviews dette kræver varierer. (27), p. 134) Vi vurderer, at
vi i mindre grad har opnået datamætning. Vi har været ressourcebegrænset i forhold til tid og
tegn i opgaven, hvilket har betydet, at vi ikke kunne fortsætte med at foretage interviews til vi
opnåede et mætningspunkt. Dog fandt vi, at flere holdninger og standpunkter især vedrørende
social omgang gik igen. Derfor kan vi formode, at vi på dette område har opnået nogen datamætning. Alligevel kan det kan have en negativ indflydelse på validiteten i vores resultater, at
vi ikke har opnået et endeligt mætningspunkt. Fundene i Uglands undersøgelse viste noget af
det samme som vores fund, hvilket kan være med til at validere vores resultater. (31)
9.4 Diskussion af patientgruppe
Før vi foretog interviews havde vi forestillet os, at hvert interview skulle vare en halv time til
tre kvarter. Efter korrespondance med vores gatekeeper fandt vi, at dette ikke var realistisk på
grund af vores valg af patientgruppe. Derfor måtte vi revurdere vores interviewguide. Det kan
have betydet, at nogle relevante spørgsmål måske blev udelukket og emner derfor ikke blev
tilstrækkeligt belyst. Modsat kan det også have haft den betydning, at vi måtte prioritere vores
spørgsmål. Patienterne blev ikke trætte. De havde kræfter til at deltage aktivt i hele inter-
31/48 viewet, hvilket kan have haft betydning for brugbarheden af vores data. Denne prioritering og
revurdering af vores interview kan have betydet, at vi blev mere hermeneutiske end først
planlagt. Vi prioriterede at få vores forforståelse bragt i spil tidligere i interviewet for at kunne
besvare vores problemformulering. Derfor måtte det fænomenologiske aspekt naturligt fylde
mindre. Vi er opmærksomme på, at det kan være tvivlsomt, hvor fænomenologiske vi har
været, da det fænomenologiske interview næppe kan tidsafgrænset, fordi forskeren skal forfølge det, informanten fortæller. (34), p. 192-95)
Vores første tanke omkring inklusionskriterier til interviewpersoner var, at det skulle være
kognitivt velbevarede patienter over 70 år, som ikke selv kunne udføre mundhygiejne. Vi
ville gerne have, at de havde været indlagt i mindst syv dage. Dette viste sig at være urealistisk. Først og fremmest skulle det være etisk forsvarligt at foretage interviews. Desuden var
det få patienter, som havde så lang indlæggelsestid. Derfor justerede vi vores inklusionskriterier en smule. Det fik den betydning, at det var nogle meget ressourcestærke og kognitivt velbevarede patienter, som vi kom til at interviewe. De kom fra eget hjem og var vant til at klare
sig selv. Det var derfor grundet sygdom, de havde behov for hjælp.
Vi har gjort os nogle overvejelser om, hvilken betydning det ville have haft, hvis vores patientgruppe havde været vant til at få hjælp til al personlig hygiejne. Nogle ville måske have
boet på plejehjem og andre i eget hjem med fuld hjælp. I en sådan situation kan vi antage, at
vores resultater ville have været markant anderledes. I et tidligere studie fra Sverige konkluderes, at patienter, som er afhængige af hjælp til at udføre mundhygiejne har en dårligere
mundstatus end patienter, som selv varetog dette. Endvidere påvises, at 77,5% af beboerne på
udvalgte plejehjem havde behov for hjælp til mundhygiejne, men kun 6,9% modtog denne
hjælp. (11), p. 2855) Derfor kan vi formode, at der blandt fuldt plejekrævende, indlagte patienter måske ville være et større problem med forsømt mundhygiejne end hos vores informan-
32/48 ter. Patienterne ville i så fald kun kunne vurdere egen mundstatus ud fra de standarder den
sundhedsprofessionelle har, når hun udfører mundhygiejnen. Det kan betyde, at patienterne
måske ikke selv ville have den store indflydelse på, hvordan og hvor hyppigt deres mund soigneres. I vores resultater fandt vi, at mundhygiejne havde en stor psykologisk værdi for patienterne. I et svensk studie er der konkluderet, at patienter som er afhængige af hjælp til
mundhygiejne har en dårligere mundstatus, derfor kan vi formode, at fuldt plejekrævende
patienter i højere grad kan opleve plejelidelse. Dette begrunder vi med, at mundhygiejnen
havde betydning for vores informanters oplevelse af velvære. Hvis mundhygiejnen i mindre
grad er vedligeholdt, kan det, ifølge VH, både få fysisk og psykologisk betydning for patienten. (2), p. 42)
Vi vurderede, at vores problemformulering stadig var relevant i forhold til de nye inklusionskriterier. Patienterne var ressourcestærke og meget reflekterende overfor vores spørgsmål,
hvilket gav os et nuanceret billede af deres oplevelser og holdninger. Patienterne var i stand til
at give udtryk for egne ønsker og behov og vi vurderede derfor, at det var etisk forsvarligt at
lade dem indgå i et interview.
Alle patienterne i interviewene var kognitivt velbevarede ældre, som vægtede mundhygiejne
højt. Derfor er det tvivlsomt, om de udgør et repræsentativt udsnit af den patientgruppe, som
vi ønskede at udforske. Vi har ikke selv haft indflydelse på udvælgelsen af informanter. Vi
ved, at minimum en patient ikke har ønsket at deltage, hvorfor vi har gjort os nogle overvejelser omkring, hvad der ligger til grund for det manglende ønske om deltagelse. Artiklen
”Hvorfor accepterer eller afslår kvinder med brystkræft at deltage i et randomiseret, psykosocialt forskningsprojekt?” fremsætter mulige årsager og barrierer til afslag på deltagelse
blandt kvinder med brystkræft. Vi er opmærksomme på, at patientgruppen samt projektets
metode er en anden end vores, dog kan deres fund stadig være gældende for den eller de patienter, som afslog deltagelse i vores projekt. Artiklen fremsætter de hyppigste årsager til afslag
33/48 som værende de praktiske omstændigheder, ikke at bryde sig om at deltage, tvivl om personlig nytteværdi og tidsforbruget ved deltagelse. (35) Vi kan derfor have en formodning om, at
den eller de patienter, som afslog at deltage i vores projekt, måske ikke har anset mundhygiejne som et vigtigt område og derfor ikke har kunne se nogen personlig nytteværdi ved deltagelse. Hvis dette er tilfældet, ville det være en interessant patientgruppe for os at interviewe,
fordi det ville belyse nye aspekter af problemstillingen. Patienterne i vores undersøgelse tillagde mundhygiejne stor betydning, hvilket afspejler de resultater, vi har fået.
9.5 Diskussion af resultaterne
Vi fandt, at mundhygiejne har stor betydning for patientens oplevelse af velvære og deres lyst
til at være sociale. Disse fund kan understøttes ved hjælp af et norsk studie fra 1998. Her
fandt Ugland, at den personlige hygiejne har betydning for, hvordan man opfatter sig selv og
hvordan man føler sig mødt som værdifuldt menneske. (31) I vores resultater fandt vi, at
mundhygiejne for informanterne var en del af deres daglige soignering, hvorfor vi mener det
kan ligestilles med, hvad Ugland ser som personlig hygiejne. Vi mener, det styrker validiteten
af vores fund, at dette studie lægger meget op til det samme. ”Ren og velstelt?” er et masterprojekt, hvorfor der har været flere ressourcer til rådighed. Her tænker vi især på tid og tegn.
Det har været muligt at lave en større, måske grundigere undersøgelse, hvilket kan styrke validiteten i projektets fund. Undersøgelsens formål var at klarlægge, hvilken betydning patienterne tillagde det at være ren og velsoigneret under indlæggelse og hvordan de vurderede, at
deres behov blev varetaget. Dataene blev indsamlet via spørgeskemaer, hvilket er en kvantitativ metode. (31) Vi har gjort os nogle tanker omkring forskerens valg af metode. Det kvalitative forskningsinterview er velegnet, når forskeren ønsker en forståelse af menneskers oplevelser og den betydning disse har for individet. (26), p. 61) Derfor kan vi formode, at den
kvalitative metode måske havde været mere brugbar i forhold til projektets formål. Deltagerne
34/48 i Uglands undersøgelse har måske været begrænset i deres svarmuligheder, fordi de skulle
svare indenfor fastsatte kategorier. De fastsatte svarkategorier er en del af det kvantitative
spørgeskema, fordi data skal være sammenlignelig. (33), p. 48-51) Modsat dette har vores
informanter haft mulighed for at svare åbent og uddybe det sagte. Den kvantitative metode
har måske været velegnet til dele af det, Ugland undersøgte, men vi kan have en formodning
om, at det ville styrke validiteten af hendes resultater, hvis hun havde fulgt op på nogle af
svarene i spørgeskemaerne med kvalitative forskningsinterviews. På den måde kunne hun
måske have opnået en bredere forståelse af patientens oplevelse af det at være ren og velsoigneret.
I kategorien ”Mundhygiejne som en sygeplejehandling” fortæller en patient, at mundhygiejne
var blevet forsømt en dag, hvor han var dårlig og ikke selv var i stand til at give udtryk for
behovet. I analysen af dette citat har vi forholdt os til det tidspres, som sygeplejerskerne konstant arbejder under og som kan have udløst en nedprioritering af mundhygiejnen. (32) I analysen har vi antaget, at sygeplejersken enten har forsømt opgaven eller i situationen har skønnet, at andre handlinger var vigtigere og derfor nedprioriteret mundhygiejnen. I vores redegørelse fremsætter vi konsekvenserne af misvedligeholdt mundhygiejne: Caries, gingivitis,
pneumoni, endocarditis, meningitis, svamp i mundhulen, smerter i mundhulen, paradentose,
dårlig ernæringsstatus og infektion i mediastinum, ryghvirvler og led. (9), (11), p. 2851, (6),
p. 133-34) Derfor kan vi stille spørgsmålstegn ved, om denne nedprioritering er forsvarlig i
forhold til konsekvenserne. Mundhygiejne et lille tiltag, som tager sygeplejersken få minutter.
Det øger patientens oplevelse af velvære og forebygger sygdom og dødelighed. Det er billigt i
remedier at udføre mundhygiejne i forhold til, hvad det økonomiske koster i indlæggelse og
behandling af de infektioner, som patienten kan pådrage sig, hvis mundhygiejne ikke vedligeholdes. (12), (18), p. 1) Det fremhæves i ”Klinisk retningslinje til identifikation af behov for
mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter”, at mange
35/48 sygeplejersker generelt mangler viden om mundens status og pleje af munden. Derfor kan vi
også være i tvivl om, hvor mange sygeplejersker, der i virkeligheden er bevidste om konsekvenserne af at nedprioritere mundhygiejne. (5), p. 3)
9.6 Diskussion af etiske overvejelser Vi ser det som en styrke, at det var afdelingssygeplejersken på den pågældende afdeling, som
var vores gatekeeper. Det var hende, som introducerede projektet for patienterne. Det betyder,
at de sygeplejersker, som varetog plejen til informanterne ikke var indblandet. Vi formoder, at
det måske kunne have haft en betydning, hvis sygeplejersken var involveret. Det kunne have
haft indflydelse på plejen til deltagerne og måske havde deltagerne i højere grad været tilbøjelig til at rose sygeplejerskerne. At afdelingssygeplejersken var gatekeeper kan derfor have
været med til at tydeliggøre for patienterne, at vi har tavshedspligt overfor sygeplejerskerne
på afdelingen og dermed have givet os et mere virkelighedstro billede af plejen.
Vi foretog alle fem interviews på stuerne, hvor patienterne lå. Kun en af patienterne var alene
på stuen, da vi lavede interviewet. Under de andre fire var der medpatienter til stede. Det kan
have haft betydning for vores resultater. Patienterne kan have undladt at gå i dybden med nogle emner, fordi de måske har fundet emnet pinligt eller privat. Etisk mener vi, at det havde
været mest forsvarligt at foretage interviews på enestuer. Fire af de interviewede var nødt til
at ligge i sengen under interviewet for at kunne holde til det. Derfor kunne vi ikke tage dem
med ind i et samtalerum, hvor vi kunne være alene. Sygeplejeetisk Råd gør opmærksom på, at
sygeplejersken skal værne om personlige oplysninger om patienten. (36) Vi er opmærksomme på, at det er et brud på vores tavshedspligt, at der har været medpatienter på stuen. For at
gøre rummet mere privat trak vi gardinet til medpatienten for. Vi så ingen anden løsning på
problemet, da vi ikke kunne foretage interviewene andre steder. Det var ikke vores indtryk, at
patienterne var generet af dette, men det kan vi ikke vide os sikre på.
36/48 Vores forforståelse var, at mundhygiejne kunne være en forsømt plejeopgave. Igennem vores
interviews blev vi delvist afkræftet i dette, da størstedelen af patienterne havde en god oplevelse af den hjælp, som de blev tilbudt i forbindelse med mundhygiejne. Da vi nedskrev vores
forforståelse tænkte vi på patienter, som ikke selv udførte mundhygiejnen. Havde vi haft med
disse patienter at gøre, ville resultaterne sandsynligvis være anderledes. De patienter, som vi
interviewede, kunne selv give udtryk for deres behov, hvilket også kan have haft indflydelse
på den pleje, som sundhedspersonalet har givet. Vi antog at den travle gang på sygehuset
kunne være årsag til, at patienterne ikke fik varetaget mundhygiejne sufficient. Dette blev vi
afkræftet i, da kun en af de interviewede havde oplevet forsømmelse.
Under vores dataindsamling på afdelingen oplevede vi, at sygeplejerskerne, trods en travl
hverdag, gjorde en stor indsats for, at tiden hos patienterne blev prioriteret højt. Det kan være
en årsag til, at vi oplevede, at personlig hygiejne, herunder mundhygiejnen, ikke var et forsømt område.
10. Konklusion
I problemformuleringen spurgte vi os selv, hvilken betydning mundhygiejne havde for patienternes velvære. Igennem vores projekt er vi kommet frem til, at alle informanterne tillagde
mundhygiejne en stor værdi og at det havde indflydelse på deres fysiske og psykologiske velbefindende. Mundhygiejne var en del af patienternes daglige soignering og havde betydning
for, om de følte sig velsoigneret og godt tilpas. Informanterne mente, at sygeplejerskerne på
afdelingen var gode til at imødekomme deres individuelle ønsker og behov. Vores forforståelse var, at mundhygiejne ofte var en forsømt sygeplejehandling, hvilket vi blev afkræftet i. Vi
fandt, at velholdt mundhygiejne havde stor betydning for, om patienterne følte sig præsentable og havde lyst til at færdes socialt. Informanterne var af den opfattelse, at en ren mund også
37/48 var noget, som andre lagde mærke til og tillagde værdi. Informanterne prioriterede socialt
samvær højt og det var derfor vigtigt for dem, at mundhygiejnen var i orden, når de skulle
møde andre mennesker. Den sociale værdi i forhold til mundhygiejne stod som det stærkeste
fund i vores projekt.
11. Perspektivering
Gennem vores projekt har vi konkluderet, at mundens renlighed spiller en stor rolle for patientens oplevelse af velvære. For informanterne var der en gennemgående holdning om, at
mundhygiejne havde betydning for deres sociale omgang. De tillagde det en stor psykologisk
værdi at få munden holdt ren. Da der findes begrænset litteratur, som belyser emnet, mener vi,
det ville være relevant at lave et større projekt af samme kategori. På den måde ville muligheden for at opnå datamætning være større, hvorfor resultaterne ville være mere valide.
Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling og under økonomisk pres, hvilket betyder, at der er
stadig færre hænder til flere opgaver. (32) Derfor må sygeplejersken ofte skønne, hvad hun
vurderer er vigtigst. Netop denne vurdering mener vi er interessant, fordi sygeplejersken må
nedprioritere nogle handlinger og opgaver – og hvad nedprioriteres så? For at undersøge dette
kunne det være relevant at lave kvalitative interviews med sygeplejersker. På den måde kunne
deres oplevelse af problemet og deres tanker omkring prioritering belyses. Bliver personlig
hygiejne, herunder mundhygiejne, en mindre vigtig del af sygeplejen set i forhold til medicinering og behandling? Hvis denne nedprioritering er til stede, gør sygeplejerskerne sig i så
fald tanker omkring konsekvenserne af den manglende pleje?
Igennem vores dataindsamling erfarede vi, at tiden hos patienterne havde en høj prioritet hos
sygeplejerskerne på afdelingen. Vi oplevede, at personalet havde travlt, men vores opfattelse
38/48 var, at afdelingssygeplejersken var god til at tage hånd om sine medarbejder og udviste rummelighed. Derfor har vi gjort os nogle tanker omkring, hvilken betydning ledelsen har i forhold til plejekulturen på afdelingen. I artiklen ”Anerkendende ledelse i sygeplejen rummer
faldgruber” beskrives, at en anerkende ledelsesstruktur bidrager til, at personalet er mere engageret. Når personalet føler sig anerkendt og hørt, skabes en lyst til at yde noget ekstra. Dette
øger effektiviteten og skaber en åben kultur, hvor personalet føler sig værdsat for deres faglige kompetencer. (37) Efter at have læst denne artikel, kan vi formode, at ledelsen på afdelingen i vores undersøgelse har anvendt denne ledelsesform. Det kunne være interessant at undersøge på afdelingen, hvilken betydning ledelsen har i forhold til medarbejdernes arbejde og
prioritering.
39/48 12. Referencer
References
1. Danmarks Statistik. Statistisk årbog 2012. [Internet]. København: Danmarks Statistik; 2012 [cited 2015 mar
26]. Available from: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16252/saa2012.pdf.
2. Henderson V, International Council of Nurses. Sygeplejens grundlæggende principper. 7th ed. Kbh.: Dansk
Sygeplejeråd; Nyt Nordisk Forlag; 2012.
3. Bydam J, Dansk Sygeplejeråd. Organisering og ledelse af sygeplejen. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2003.
4. Winther B, Madsen H, Kirsten. Sygeplejeprofessionen. In: Suhr L, Winther B, editors. Basisbog i sygepleje krop og velvære. 2nd ed. København: Munksgaard Danmark; 2011. p. 19-42.
5. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - Aalborg University Denmark. Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Center for
Kliniske Retningslinjer - CLEARHOUSE [Internet] [cited 2015 mar 26]:1-26. Available from:
http://kliniskeretningslinjer.dk/media/344455/identifikation_af_behov_for_mundpleje_og_udf_relse_af_tandb_r
stning_hos_voksne_hospitalsindlagte_patienter.pdf.
6. Jacobsen DB. Personlig hygiejne. In: Suhr L, Winther B, editors. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. 2nd
ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. p. 113-51.
7. Pedersen A, Halager L. Klinisk retningslinje for mundpleje . Pavi - Videncenter for Rehabilitering Og Palliation [Internet] [cited 09 jun 2015]:10 oct 2013. Available from:
http://www.pavi.dk/Files/Kliniske%20retningslinjer/Mundpleje,%20KamillianerGaarden.pdf.
8. Tilsyn & Patientsikkerhed. Patienters retsstilling. Sundhedsstyrelsen [Internet] [cited 09 jun 2015]:29 apr
2015. Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/behandling-og-rettigheder/patienters-retsstilling.
9. Coker E, Ploeg J, Kaasalainen S, Fisher A. A concept analysis of oral hygiene care in dependent older adults.
J Adv Nurs [Internet] [cited 2015 mar 26];69(10):2360-71.
40/48 10. Fardrup L, Peters K, Øraker A. Husk lige tandbørsten! Sygeplejersken [Internet]. 2013 [cited 2015 mar
26];113(12):72-4. Available from: http://web.a.ebscohost.com.ezscv.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?vid=12&sid=a417aa03-4343-4a07-ab6bf616fc78d17d%40sessionmgr4001&hid=4209.
11. Konradsen H, Trosborg I, Christensen L, Pedersen PU. Oral status and the need for oral health care among
patients hospitalised with acute medical conditions. J Clin Nurs. 2012;21(19):2851-9.
12. Grønkjær LL, Nielsen N. Teori og praksis: Mundhygiejne til indlagte patienter. Sygeplejersken. 2015;5:8190.
13. Twetman S, Ekstrand K. Hold rent mellem tænderne. [Internet]. København: Tandlægeforeningen; 2009
[cited 2015 mar 31]. Available from:
http://www.skoven.com/admin/editors/solmetra_spaw/uploads/files/21_hold_rent_mellem_taenderne.pdf.
14. Andersen EW, Sloth H, Pedersen S, Nielsen BK. Sygeplejeprocedurer og -teknikker. 2nd ed. Kbh.: Gad;
2009.
15. Richards A. Tandpasta - nye indholdsstoffer? Munksgaard Danmark, København. 2007:89-97.
16. Oliviera C, Watt R, Hamer M. Toothbrushing, inflammation, and risk of cardiovascular disease: Results
from scottish health survey. British Medical Journal 2010 [Internet] [cited 2015 apr 07];340:1-6. Available from:
http://www.bmj.com/content/bmj/340/bmj.c2451.full.pdf.
17. Ovesen L, Allingstrup L, Poulsen I. Ernæring og diætetik. 11th ed. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck; 2011.
18. Statens Serum Institut. Beslutningsstøtte gevinstrealisering. National Sundheds-It [Internet] [cited 08 Jun
2015]. Available from: http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NationalSundhedsIt/Terminologi/Snomed/Beslutningsstøtte%20gevinstre
alisering.ashx.
41/48 19. Aalborg Tandpleje. Tandlægepriser per. 1. januar 2014 [Internet]. Aalborg: Aalborg-Tandpleje.dk. c2014
[updated 01 jan 2014]; [cited 09 jun 2015]. Available from: http://www.aalborg-tandpleje.dk/priser/billigetandlaege-priser.html.
20. Olsen T. Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Region Nordjylland [Internet] [cited 09 dec
2015]:08 dec 2014. Available from: https://pri.rn.dk/Sider/11484.aspx.
21. Lomborg K. Krop og velvære. In: Suhr L, Winther B, editors. Basisbog i sygepleje - Krop og velvære. 2nd
ed. København: Munksgaard Danmark; 2011. p. 69-83.
22. Karolinska Instituttet. SweMed+ [Internet]. Stockholm: Karolinska Instituttet. c2014 [updated 2014 Dec 15];
[cited 04/08]. Available from: http://svemedplus.kib.ki.se.
23. National Center for Biotechnology Information. PubMed [Internet]. Rockville Pike: U.S. National Library of
Medicine [cited 2015 apr 08]. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov.
24. Birkler J. Videnskabsteori : En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005.
25. Sykepleiernes Samarbeid i Norden - Northern Nurses' Federation. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i norden. [Internet]. Oslo: Vård i Norden; 2003 [cited 2015 apr 15]. Available from:
http://old.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske%20retningslinjer.pdf.
26. Christensen U, Nielsen A, Schmidt L. Det kvalitative forskningsinterview. In: Vallgårda S, Koch L, editors.
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4th ed. København: Munksgaard Danmark; 2011. p. 61-89.
27. Kvale S, Brinkmann S. Interview : Introduktion til et håndværk. 2nd ed. København: Hans Reitzel; 2009.
28. Dahlager L, Fredslund H. Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. In: Vallgårda S, Koch L, editors. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4th ed. København: Munksgaard Danmark; 2011. p. 157-79.
29. Martinsen K. Fra marx til løgstrup : Om etik og sanselighed i sygeplejen. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.
30. Eriksson K. Det lidende menneske. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.
42/48 31. Ugland RL. Ren og velstelt? : En kartlegging av hvilke oppfatninger pasienter har om betydning av å være
ren og velstelt, og hvordan de vurderer at dette behovet blir ivaretatt mens de er innlagt på sykehus. Sykepleievitenskap [Internet] [cited 03 jun 2015];169:03 jun 2015. Available from:
https://www.duo.uio.no/handle/10852/28313.
32. Kjeldsen SB. Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden. Sygeplejersken. 2015(6):24-7.
33. Bjerg O. Metoder og erkendelsesteori. In: Koch L, Vallgårda S, editors. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4th ed. København: Munksgaard Danmark; 2012. p. 42-60.
34. Kristensen DB. Fænomenologi. filsofi, metode og analystisk værktøj. In: Koch L, Vallgårda S, editors.
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4th ed. København: Munksgaard Danmark; 2012. p. 182-204.
35. Karlsen R, Boesen E, Ross L, Johansen C. Hvorfor accepterer eller afslår kvinder med brystkræft at deltage i
et randomiseret, psykosocialt forskningsprojekt? Sygeplejersken. 2008;5:56-62.
36. Sygeplejeetisk Råd. Etiske aspekter ved flersengsstuegang. Sygeplejersken [Internet] [cited 08 Jun 2015].
Available from: http://www.dsr.dk/ser/Holdninger/Sider/Undersider/Etiske-aspekter-ved-flersengsstuegang.aspx.
37. Gøtzsche LV. Anderkendende ledelse i sygeplejen rummer faldgruber. Sygeplejersken. 2011;1:60-2.
Anvendt referencesystem: Vancouver
43/48 13. Bilagsoversigt
Bilag 1: Søgestrategier______________________________________________________45
44/48 13.1 Bilag 1
Søgestrategier
Temaer
Mundhygiejne
CINAHL
Oral Hygiene +
Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen
Nursing Care Plans +
Mouth Care +
Nursing Assessment
Oral Health
Nurse Attitudes
Fritekstsøgning
Nursing Skills
Oral Care
Fritekstsøgning
Nursing Decisions
Nursing priorities
Nursing responsibility
SweMed
Oral Health
Nursing Care
Oral Hygiene
Nursing Assessment
Oral Hygiene Index
Clinical competence
Fritekstsøgning
Patient Care Planning
Oral Care
Patient Care Management
Fritekstsøgning
Nurse Attitudes
Nursing priorities
Nursing responsibility
PubMed
Oral Hygiene
Nursing Care
Oral Hygiene Index
Patient Care Planning
Oral Health
Patient Care Management
45/48 Nursing Assessment
Clinical competence
Resultater med
OR søgning
Mundhygiejne
Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen
CINAHL
SweMed
PubMed
10.635
837
25.302
41.628
14.335
686.713
Limits
Udgivelsesår
Alder
Sprog
CINAHL
2005-2015
SweMed
2005-2015
PubMed
2005-2015
65+ og 80 and
over.
Aged og Aged
80 and over.
Ageds: 65+ years, 80 and over:
80+ years
Dansk, engelsk, Europa
norsk og svensk.
Dansk, engelsk,
norsk og svensk.
Dansk, engelsk,
norsk og svensk.
Geografi
Limits i PubMed: Interview, comparative study, observational study, review, systematic review. Vi har lavet NOT-søgning på Dentists og Dental Hygienists.
I SweMed har vi lavet NOT-søgning på Dentist og Dental Hygienists.
Resultater ved
AND søgning
Mundhygiejne AND Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen
CINAHL
SweMed
PubMed
251 (inkl. limits: 13)
133 (inkl. limits: 9)
2.106 (inkl. limits: 47)
Ustruktureret søgninger
PRI
I PRI er der ikke mulighed for at lave en struktureret søgning, derfor har vi valgt at lave
ustruktureret søgninger på ordene:
46/48 - Mundpleje.
- Mundhygiejne.
- Tandbørstning.
- Mundhulen.
- Munden.
Herefter har vi afgrænset til Sygehus Vendsyssel.
De resultater, som findes på Sygehus Vendsyssel, er afdelingsspecifikke. De retningslinjer, vi
har fundet, gælder for børneafdelingen, intensiv afdeling i specifikke situationer samt palliative patienter i Klinik Kirurgi. Der findes ingen overordnet retningslinje eller en, som gælder
for Klinik Medicin.
Center for kliniske retningslinjer
Vi har lavet ustruktureret søgning på ordene:
Mundpleje
Mundhygiejne
Her fandt vi retningslinjen ”Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og
udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter.”.
Sygeplejersken
Vi har lavet ustruktureret søgning på ordene:
Mundpleje
Mundhygiejne
Vi fandt artiklen ”Husk lige tandbørsten!”, som er skrevet ud fra et bachelorprojekt om emnet. Vi er bevidste om, at et bachelorprojekt ikke er forskningsbaseret, men vælger alligevel at
udlede enkelte pointer fra artiklen, som vi finder relevante.
47/48 Bibliotek.dk
Vi har brugt bibliotekets database til at finde bøger på området.
UCViden Studenterportal
Vi har lavet ustruktureret søgninger på ordene:
Mundpleje
Mundhygiejne
Her har vi fundet god inspiration til, hvad andre sygeplejestuderende har valgt at undersøge i
deres bachelor, og hvordan de har grebet problemet an.
48/48