564 10-04-15 - Økologisk Landsforening

Skovlandbrug får arealkode
Indvoldsorm slår høns ihjel
Baghjul til buræg
Når næste planperiode starter 1. august 2015 kan landmænd, der har dyr på friland benytte en ny afgrødekode
til landbrugsskovsystemer.
Et nyt studie viser sammenhæng mellem dødelighed og
ormebyrden hos økologiske høns. Det er det frie hønseliv,
der giver risko for orm.
Burægget er under voksende pres, og hver femte æg,
der bliver solgt i detailhandlen og til foodservice, er i dag
økologisk.
5
AKTUELT
8
MARK OG STALD
ØKOLOGI
16
MAD OG MARKED
ERHVERV
AP Pension
på indkøb
10. april 2015
nr. 564
35. årgang
Ildsjæle plejer den vestjyske hede med bål og
brand og fåreafgræsning.
Økologi & Erhverv var
med på en af
brandsæsonens
sidste dage.
Side 10-11
Tre sønderjyske gårde
blev lige inden påske
købt af AP Pension. Gårdene drives videre af anpartsselskabet Almende
ØKONOMI
AF IRENE BRANDT
Ølandshvede bliver lovlig
SORTSLISTEN
AF NILS WÜRTZENFELD
Der er gode nyheder på vej til de melproducenter, der handler med den
eftertragtede Ølandshvede. Sorten
er nemlig på vej til at blive optaget
på sortslisten.
Hidtil har det ikke været let at
være producent af Ølandshvede.
For selvom sorten har nydt stor popularitet hos forbrugerne, så har
GHQLNNHÀJXUHUHWSn(8·VVRUWVOLVWH
hvilket har gjort det ulovligt at sælge og bytte såsæden landmænd og
producenter imellem. Dette er dog
snart fortid.
- Ølandshveden er blevet anmeldt
til sortslisten, og den er også på vej
til at blive optaget derpå. Andet kan
jeg ikke forestille mig, fortæller Kirstine Riskær fra NaturErhvervstyrelsen.
Anmeldelsen er indsendt af Per
Grupe fra Mørdrupgård, der ligeledes
er overbevist om, at Ølandshveden i
løbet af 2015 bliver afprøvet og godkendt til listen. Ikke alt såsæd har
dog lige let ved at blive optaget på
listen.
Læs mere side 7
Brødrene Henning og Günther Lorenzen, der begge er biodynamiske
landmænd på Tønder-egnen, er ikke
længere gårdejere; men landmænd
er de stadig - nu på forpagtet jord og
i lejede bygninger.
- Efter 41 år som selvejende landmand er det vemodigt at stoppe som
gårdejer. På den anden side slipper
jeg for en økonomisk byrde, og kan
koncentrere mig om driften, siger
Günther Lorenzen, der har solgt sin
JnUGWLO$33HQVLRQ0HGLKDQGOHQÀN
AP Pension også Henning Lorenzens
gård og Horst Leithoffs gård. Alle tre
gårde er i mange år blevet drevet efter Demeter-reglerne, og de tre gårdejere har samarbejdet om driften blandt andet i et driftsselskab, hvor
de har delt maskiner.
Horst Leithoff stopper med salget
af gården som landmand. Henning
og Günther Lorenzen derimod fortsætter driften af de tre gårde i anpartsselskabet Almende.
Generationsskifte
- Jeg er gennem årene nået frem til,
at det interessante ikke er at være
gårdejer. Brugsretten er langt vigtigere, siger Günther Lorenzen.
Almende-selskabet er en del af
projektet Det samfundsnyttige landbrug, og Günther Lorenzen glæder
sig over, at han nu kan være med til
at udvikle en model for et smidigt generationsskifte.
- Vi skal have unge landmænd ind
i anpartsselskabet, så de kan få adgang til jord, uden at skulle investere
en formue. Nye anpartshavere skal
supplere driften af de tre gårde, så
vi lægger grunden til et multifunktionelt landbrug, der også kan tage et
social-økonomisk ansvar i lokalområdet, siger Günther Lorenzen.
Overgang
De familieejede gårdes fremtid har
Günther Lorenzen ikke megen tiltro
til. Deres tid er forbi.
- Vi udvikler nu en model, som
kan bane vej for alternative ejerformer. Det er måske ikke den bedste
model men et skridt på vejen og måske en overgangsløsning frem mod
målet: at al jord er samfundsejet. Og
at sælge til et pensionsselskab er i
hvert fald bedre end at sælge til en
kapitalfond, konstaterer Günther Lorenzen.
orn—ftigt aϐkast
Da Dansk Farm Management på
vegne af AP Pension vurderede investeringspotentialet i de tre gårde,
skete dette på baggrund af en nøgtern økonomisk analyse.
- De tre gårde producerer det
ypperste inden for mælk, og deres
produkter dækker et behov hos forbrugerne. Men vi ser først og fremmest på, om investeringen kan give
et godt afkast, siger kunderådgiver
Torben Andersen fra Dansk Farm
Management. Han fortsætter:
- Men Almende er spændende
at samarbejde med, fordi vi her afprøver et helt nyt koncept, hvor selvskabet har fokus på driften frem for
oparbejdning af kapital til at købe
gården for efter ti år. De planlægger
et glidende generationsskifte som
sikrer kontinuitet, og samtidig har de
nedsat en professionel bestyrelse,
der skal sikre selskabets ve og vel.
Læs mere side 4
2
ØKOLOGI & ERHVERV
10. april 2015 nr. 564
MENNESKER
& MENINGER
Mads Helms genvalgt som
næstformand for Økologisk
Landsforening
Sårbarhed
Mælkeproducent Mads Helms fra Gludsted er genvalgt til posten som næstformand for Økologisk
Landsforening
På det konstituerende bestyrelsesmøde i Økologisk Landsforening
blev Mads Helms genvalgt til posten
som næstformand foreningen. Mads
Helms er økologisk mælkeproducent
og driver Sommerbjerg I/S med 650
køer i Gludsted i Midtjylland. Mælken
leveres til Them Mejeri, og ud over at
drive en af landets største økologiske mælkeproduktioner, brænder
Mads Helms’ hjerte også for at udvikle økologien.
- Det er vigtigt, at vi hele tiden
har stort fokus på at udvikle økologisk landbrug og fødevareproduktion. Efter 25 år er vi kommet langt
med dansk økologi, men vi kan og
skal stadig blive bedre, og jeg synes,
det er spændende at medvirke til at
ÀQGHQ\H¡NRORJLVNHO¡VQLQJHUEnGH
hjemme i marken, men så sandelig
også i markedet og i politik, siger
Mads Helms.
Hjemme på bedriften har han
investeret i en kompoststald, og
Sommerbjerg I/S deltager løbende
VRP GHPRQVWUDWLRQVODQGEUXJ L ÁHUH
udviklings- og forskningsprojekter.
Som næstformand repræsenterer
han blandt andet økologerne i bestyrelserne for Mælkeafgiftsfonden,
Kvægafgiftsfonden og Fonden for
Økologisk Landbrug.
Økologi er holdning
For Mads Helms er økologi ikke et
koncept, men en grundholdning.
- Det er ligegyldigt, om man har et
stort eller et lille økologisk landbrug,
eller om man producerer mælk eller
mel. Det afgørende er holdningen til
at ville producere mad på naturens
og dyrenes egne præmisser og hele
tiden optimere i forhold til bæredygtighed i bred forstand. Man skal ikke
læne sig tilbage og tage til takke
med et statisk regelsæt eller kom-
LEDER
AF PER KØLSTER
Med Natur- og Landbrugskommissionen er vi begyndt at snakke om
sårbare jorder. Og dermed siges
også det modsatte, nemlig at der er
jorder, der ikke er det, og dermed er
robuste. Det er begreber, som efterlader ejendomme og arealer i nogle
kategorier, som dømmer dem gode
eller dårlige. Et uheldigt sprogbrug,
som ikke hænger sammen med en
dybere forståelse af landbrugslandskabets økologiske potentialer og
værdier.
Mads Helms er genvalgt til næstformandsposten i Økologisk Landsforening.
mercielt koncept. Økologi er en fortløbende proces – det er det, der gør
det spændende, siger Mads Helms.
Mads Helms har det seneste år
delt næstformandsposten med Kim
Qvist, forstander på Kalø Økologisk
Landbrugsskole. Selvom Kim Qvist
stadig sidder i bestyrelsen i Økologisk Landsforening, har han valgt at
trække sig fra næstformandshvervet
for at have mere tid til andre opgaver
– dels med videreudvikling af landbrugsskolen og dels som folketingskandidat.
- Det har været godt at være to
næstformænd det seneste år, hvor
der har været mange opgaver i forbindelse med udviklingen af foreningens nye strategi. Strategien blev
vedtaget på generalforsamlingen i
marts, og vi vurderer, at en enkelt
næstformand kan klare opgaverne
i den kommende periode. Samtidig
reducerer det omkostninger, hvilket
er et strategisk mål for foreningen,
siger Mads Helms.
Om noget er sårbart eller robust
afhænger af, hvad det udsættes
for, eller hvordan det benyttes. Det
gælder dyr, planter, mulden, naturen
og mennesker - alt det levende. Og
i den givne situation er der brug for
at tilpasse vores gøren og laden til
det, der sikrer holdbare løsninger.
På kort såvel som på langt sigt.
Og både i forhold til en given jord
og i forhold til det omgivne, ja det
globale miljø. Som økologer er det
vores fælles dna, at tænke i denne
helhed, og i hvordan vi kan og skal
tilpasse os til de givne rammer, hvor
forskelige de end måtte være.
Det diskuteres fortsat, om vi som
økologer skal undtages og kunne
gøde i §3 områder. Et uheldigt miskmask af principper og praksis, hvor
YLLVWHGHWIRUDWÀQGHHQKROGEDU
økologisk løsning udstilles på en
uheldig måde i kollegiale sammenhænge i landbruget. Her handler
det også om sårbarhed, nemlig
den der knytter sig til, at der trods
gode hensigter skabes en uholdbar
løsning i forhold til ret og rimelighed
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
[email protected]
87 32 27 29
Journalist
Jakob Brandt
[email protected]
87 32 27 27
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.200
ISSN 1904 - 1586
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
[email protected]
87 32 27 23
Journalist
Karen Munk Nielsen
[email protected]
87 32 27 28
ERHVERV
“
Det diskuteres fortsat, om vi som
økologer skal undtages og kunne
gøde i §3 områder. Et uheldigt
misk-mask af principper og praksis, hvor vi i
•–‡†‡–ˆ‘”ƒ–ϔ‹†‡‡Š‘Ž†„ƒ”ލ‘Ž‘‰‹•ŽÞ•ning udstilles på en uheldig måde i kollegiale
•ƒ‡Š§‰‡‹Žƒ†„”—‰‡–Ǥ‡”Šƒ†Ž‡”†‡–
‘‰•¤‘•¤”„ƒ”Š‡†ǡ‡Ž‹‰†‡†‡”›––‡”
•‹‰–‹Žǡƒ–†‡”–”‘†•‰‘†‡Š‡•‹‰–‡”•ƒ„‡•‡
—Š‘Ž†„ƒ”ŽÞ•‹‰‹ˆ‘”Š‘Ž†–‹Ž”‡–‘‰”‹‡Ž‹‰Š‡†
‹Žƒ†„”—‰‡–Ǥ
i landbruget. Det skal vi væk fra.
Ligesom vi skal væk fra vores afhængighed af at anvende konventionel svinegylle. Vi har i en længere
årrække diskuteret muligheden
for at udfase gyllen og blive helt
uafhængige og selvforsynende med
vores næringsstoffer og gødning. For
at minimere sårbarheden hos den
enkelte avler og for at sikre en fortsat omlægning også af planteavlere,
så har fokus skiftet fra udfasning til
indfasning af alternativer. Og noget
tyder på, at der er løsninger på vej i
form af recirkulering af næringsstoffer fra byerne, fra industrien og hvor
der ellers er kilder til anvendelige
næringsstofressourcer. Alle midler
skal tages i brug. Grænserne for
det anvendelige og acceptable skal
Á\WWHVEnGHLODQGEUXJHWRJLEHIRONningen, og der skal stilles massive
krav til det, der kan få tilladelse til at
cirkulere i samfundet. Dyrene skal
fordeles til fordel for husdyrfattige
områder. Og så skal de biologiske
ressourcer i våde områder og endda
i vandet bringes i spil.
Vi skal væk fra at tænke i sårbarhed
og beskyttelse til at tænke i arealbetinget benyttelse. Vi skal kigge
ind i en fremtid, hvor vi genskaber
kredsløb, som optimerer udnyttelsen af de potentialer, der gemmer
sig i en hvilken som helst jordbundsog naturtype, selvsagt med den
begrænsning, at det ikke er hele det
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg.
Et årsabonnement koster
695kr. (ekskl. moms). Bestil
på mail:
[email protected]
Tryk
Skive Folkeblad
danske lands og vands areal, der
skal benyttes.
Økologiens muligheder for at udvikle
sig og rykke ind i næste klasse
afhænger af, at der tænkes helt nyt
omkring arealforvaltningen. Landbrugs- og landskabsplanlægning
med jordbrugsøjemed er et must.
Før i tiden skulle landbruget producere sin egen energi til håndkraft
og hestekraft, og det produktive
landbrug, var det, der havde den
mest optimale naturressourceudnyttelse. Udpining var ’ris til egen røv’,
og i takt med en større videnskabelig forståelse skabtes det klassiske,
aslidige mark- og husdyrbrug op
gennem 1800-tallet, med en meget
variabel og skånsom benyttelse af
landskabet. Et landbrug som først
for alvor ændrede sig med kemiens
og maskinkraftens indtog i 1950erne.
Vi skal kigge frem mod tider, hvor vi
på en ny radikal måde forstår, hvor
produktivt vores land- og vandskab
er med en snild forståelse for ressourceforvaltningen, energiforsyning
og næringsstoffernes recirkulering.
9LVNDOÀQGHPHWRGHUWLODWJHQskabe sammenhængen mellem
landskabet og produktionen. Det
handler ikke om sårbarhed men om
målrettet økologisk arealbenyttelse.
Det handler om en strategi for den
danske muld. Kort og godt.
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Send dit indlæg til: [email protected]
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
10. april 2015 nr. 564
ØKOLOGI & ERHVERV
3
INDHOLD:
AKTUELT
4 Farvel til selvejet
Tre sønderjyske landmænd har sat deres underskrift på en kontrakt,
GHUEHW\GHUDWGHUHVJnUGHLIUHPWLGHQWLOK¡UHU$33HQVLRQ6DOJHWHU
LNNHEHJ\QGHOVHQWLOHQGHQPHQGHULPRGEHJ\QGHOVHQSnQRJHWVWRUW
5 Skovlandbrug får arealkode
Når næste planperiode starter 1. august 2015 kan landmænd, der har
G\USnIULODQGEHQ\WWHHQQ\DIJU¡GHNRGHWLOODQGEUXJVVNRYV\VWHPHU
Vi har modtaget:
5 Økologer kan møde grønne krav
6 Økologisk mad skal binde land og by sammen
4
Center for Landdistriktsforskning har undersøgt, hvordan mad kan
NQ\WWHEnQGPHOOHPE\ERHUHRJODQGGLVWULNWHU5DSSRUWHQYLVHUDW
ORNDOSURGXNWLRQDINYDOLWHWVI¡GHYDUHULV U¡NRORJLVNHRJELRG\QDPLVNHUnYDUHUUXPPHUHWSRWHQWLDOHIRUEnGHHUKYHUYVXGYLNOLQJRJ
ERV WQLQJLODQGGLVWULNWHUQH
Overnatning i det fri
MARK OG STALD
7 Biodiversitetsgårde uden biodiversitet
10
Hos foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark er man langt fra tilfreds med de nuværende regler for produktion af gamle plantesorter,
VRPPDQPHQHUVS QGHUEHQIRUHW¡JHWEHYDULQJVDUEHMGH1DWXU(Uhvervstyrelsen er villig til at se på reglerne
8 Økologer griber til sut og sonde
30 pct. lader ko og kalve klare den første mælketår selv, 70 pct. står
klar med sut, sonde eller skål
8 Indvoldsorm påvirker dødelighed hos høns
9 Ukrudt bekæmpes med strategi
.RUQRJE OJV GHULNRQVWDQWNDPSPHGXNUXGWHW'HQELOOLJVWH
indsats er den rettidige
9 Ny specialharve til kvik-kampen
11 Hyrden vandrer
Geeke Jonker vandrer med stav og hyrdehund de vestjyske heder
tynde i spidsen for hundredvis af får
12 De sætter får på andele
)nUSnDQGHOHVNDOVNDEHVW¡UUHNXQGHOR\DOLWHWRJVW\UNHI OOHVVNDE
SnODQGHW(QJUXSSHVM OODQGVNHInUHDYOHUHHUJnHWLJDQJRJKnEHU
på succes med konceptet
Efter ild kommer får
%nOEUDQGRJJU VVHQGHG\UHUHQ
livgivende cocktail for heden. Vestjyske ildsjæle holder årtusinders
håndværk levende
MAD OG MARKED
13 Første økologi fra Jensen’s
&RRSODQFHUHUGHSRSXO UHVSDUHULEVIUD-HQVHQ·V.¡NNHQLHQ¡NRORgisk udgave
15
14 Masser af medvind for Aarstiderne
0HGHWRYHUVNXGSnPLRNUJDYGHQKLGWLOEHGVWHEXQGOLQMH
IRUGHQ¡NRORJLVNHDERQQHPHQWVRUGQLQJVRPSODQO JJHUDWE\JJHHW
nyt pakkeri i Barrit
15 Jan Algreen og Coop danner fællesskab
Min hustru og jeg lever så økologisk
som det er muligt, og vi har i rigtig
mange år cyklet rundt i Danmark på
vores ferier. Vi overnatter altid på de
primitive overnatningspladser, som
YLÀQGHULKnQGERJHQ·2YHUQDWQLQJ
LGHWIUL·RJLGHQIRUELQGHOVHKDUYL
erfaret, at det desværre kun er et
InWDO¡NRORJLVNHMRUGEUXJVRPKDU
en primitiv overnatningsplads.
RJVnV OJHVEU QGHWLOEnOSODGVRJ
økologiske grøntsager.
Derfor skal jeg hermed foreslå
Økologisk Landsforening, at den opfordrer foreningens medlemmer til,
DWGHHWDEOHUHUHQSULPLWLYRYHUQDWQLQJVSODGVLIRUELQGHOVHPHGGHUHV
¡NRORJLVNHMRUGEUXJ
Det ville jo også kunne fungere som
HQÀQUHNODPHIRU¡NRORJLHQKYLV
danskere og udlændinge kunne
tilrettelægge en ferietur, hvor de
vandrer eller cykler rundt i Danmark,
og udelukkende overnatter på de
primitive overnatningspladser, der
HULIRUELQGHOVHPHG¡NRORJLVNH
MRUGEUXJ
På http://www.friluftsraadet.dk/
overnatningidetfri - kan man gratis
oprette en primitiv overnatningsplads.
En primitiv overnatningsplads er
som udgangspunkt kun et mindre
areal med græs, hvor vandrere og
cyklister kan overnatte i et lille telt
VRPGHVHOYPHGEULQJHUSULVHQ
for en overnatning er som udgangspunkt 30 kr. pr. person. Ejeren af
overnatningspladsen kan valgfrit
WLOE\GHHNVWUD\GHOVHUVnVRPDGJDQJWLOYDQGWRLOHWRJEDGGHUNDQ
Der er rigtig mange mennesker med
økologiske holdninger, som netop
vælger en ferieform, hvor de vandrer
eller cykler rundt i Danmark, og det
er under alle omstændigheder folk
med seriøse holdninger til naturens
ressourcer.
Niels Riis Ebbesen
Valhals Plads 23
3650 Ølstykke
6¡ULVRJ&RRSGDQQHUI OOHVVHOVNDE6¡ULV2SOHYHOVHU$S6VNDOInSURdukter og oplevelser til at spille sammen
16 Nu får buræg baghjul
%XU JJHWHUXQGHUYRNVHQGHSUHVRJKYHUIHPWH JGHUEOLYHUVROJWL
detailhandlen og til foodservice, er i dag økologisk
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
17 Norge ramt af økologisk paradoks
6DOJHWDI¡NRORJLVNHI¡GHYDUHUKDUDOGULJYRNVHWKXUWLJHUHHQGQXPHQ
den norske produktion falder
17 Run på Irmnas messe
17 Skinker manglet to-tre måneder
6WHHQVJDDUG*RGVSn)\QNDQVQDUWE\GHVLQHNXQGHUSnHQQ\GHOLNDtesse i form af knoglemodnede skinker
Søris gifter sig med Coop
Grøntsagsproducent og pakkeriejer
-DQ$OJUHHQLQGJnUHWODQJVLJWHW
VWUDWHJLVNVDPDUEHMGHRPOHYHULQJ
DIORNDO¡NRORJLWLO&RRSVEXWLNNHUL
6WRUN¡EHQKDYQ
4
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
10. april 2015 nr. 564
Farvel til selvejet
I arbejdet med Teori U har
Folkene bag Almende trænet
tekniker, der kan give åbent sind,
åbent hjerte og åben vilje.
Lige inden påske satte
tre sønderjyske landmænd deres underskrift
på en kontrakt, der
betyder, at deres gårde
i fremtiden tilhører AP
Pension. Gennem driftsselskabet Almende driver landmændene også
fremover biodynamisk
landbrug på gårdene,
og salget er ikke begyndelsen til enden - men
derimod begyndelsen på
noget stort
SAMFUNDSNYTTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Indtil for ganske nylig var Günther
Lorenzen gårdejer. I dag er han direktør i anpartsselskabet Almende.
Sammen med sin hustru, Christa,
ejede han den biodynamiske kvæggård, Langmosegård ved Tønder. I
dag er de gennem deres medejerskab af Almende forpagtere - men
stadig biodynamiske mælkeproducenter. Og han er ikke alene. Lige nu
er der to familier, der har anparter i
Almende, de har solgt deres gårde til
AP Pension og forpagtet deres egne
samt en nabogård tilbage; og der er
to i kulissen. Med tiden skal anpartsselskabet Almende blive drivkraften
i et samfundsnyttigt og nytænkende
landbrugsfællesskab.
Flere scenarier
Ønsket om at etablere et landbrugsfællesskab er ikke ny i det Sønderjyske.
- Vi har arbejdet hen imod etableringen af Almende aps. i mange år,
forklarer Günther Lorenzen. Og tager
Teori U i Ankerhus
Teori U er en metode og tankegang, der tager udgangspunkt i C. Otto
Scharmers bog Teori U - Lederskab der åbner fremtiden, som er udkommet på Forlaget Ankerhus i 2008.
Teori U tilbyder nye måder at lede, lære og forandre på. Hvordan kan
vi åbne fremtiden og lære fra den, efterhånden som den spirer frem?
Det er et tankesæt, som kan benyttes i mange sammenhænge, f.eks.
organisations- og lederudvikling, innovationsprocesser og personlig
udvikling.
Vi kan ikke løse vores tids fundamentale problemer med løsninger,
der hører fortiden til. Vi kan ikke skabe nye, innovative løsninger på
organisations- og samfundsproblemer ved blot at gentage fortidens
mønstre. Der skal noget nyt til, for at vi individuelt og kollektivt kan
bevæge os ind i et felt, hvor vi kan opleve vores autentiske jeg og lære
DWLGHQWLÀFHUHGHWGHUKROGHURVIDVWLIRU OGHGHWDQNHRJKDQGOLQJV
mønstre. Det er denne nye sociale teknologi, som Scharmer kalder
’presencing’.
I rejsen gennem U’et oplever vi, hvordan vi kan gå fremtiden i møde
med åbent sind, åbent hjerte og åben vilje - og dermed realisere vores
optimalt opnåelige fremtidige mulighed.
Kilde: www.ankerhus.dk
man et kig i diverse arkiver, får man
syn for sagen. Forløberen for Almende aps. Jejsing Demeter I/S, blev
stiftet i 2007 af Günther Lorenzen
og hans nabo Horst Leithoff, der nu
går på pension, men som ejede den
tredje gård, der indgik i handlen med
AP Pension. Målet - dengang som nu
- var et landbrugsfællesskab. Siden
er Biodynamisk Samvirke kommet
til, hvor fem biodynamiske landbrug
samarbejder om driften af deres
gårde.
- Vi vil gerne sikre, at den jord, vi
nu i over 25 år har dyrket først økologisk og siden 1997 efter demeterreglerne ikke ender med at blive
tilbagelagt den dag, vi sælger vores
ejendomme, fortæller Günther Lorenzen.
Gennem fondseje forventer de
sønderjyske biodynamikere, at deres
jord kan sikres mod tilbagelægning.
I første omgang er det AP Pension,
der opkøber gårdene. Fremtiden er
GHU ÁHUH VFHQDULHU IRU eQ PXOLJKHG
er, at anpartsselskabet de næste ti
år oparbejder en egenkapital, så selskabet en dag er økonomisk polstret
til at kunne købe gårdene tilbage fra
AP Pension.
En anden mulighed er, at alle får
mulighed for at investere i Almende.
- Derfor er det også vigtigt, at understrege, at Almende ikke handler
om at redde et par sønderjyske gårde. I stedet er det målet, at Almende
skal udvikle sig til et samfundsnyttigt
landbrugs- og levefællesskab, hvor
der ud over produktionen af en bred
vifte af sunde, økologiske og biody-
Hver måned er der møde i samvirket hjemme hos Günther og Christa Lorenzen, som har indrettet deres loft til møde- og konferencerum.
namiske levnedsmidler også varetages samfundsmæssige og sociale
funktioner, siger Günther Lorenzen.
Ambitiøst projekt
Undervejs, mens idéerne er blevet
udviklet, har de sønderjyske biodynamikere haft et tæt samarbejde med
NRQVXOHQWÀUPDHW $QNHUKXV VRP
Günther Lorenzen kender fra sit bestyrelsesarbejde i Naturmælk. GenQHP GHWWH VDPDUEHMGH ÀN *QWKHU
Lorenzen kendskab til Teori-U. Teori
U tilbyder nye måder at lede, lære
og forandre på, og arbejdet med teorien har været en stor hjælp på vejen
væk fra den traditionelle forestilling
om det selvejende landbrug til drømmen om et fondsejet, samfundsnyttigt landbrug.
Sammen med Foreningen for
Biodynamisk Jordbrug og Økologisk
Landsforening skrev det Biodynamiske Samvirke i 2014 en ansøgning
til Villum Fonden. Denne ansøgning
blev imødekommet og blev dermed
starten til det ambitiøse projekt ’Det
Samfundsnyttige Landbrug’.
Fra idé til virkelighed
Hver måned er der møde i samvirket
hjemme hos Günther og Christa Lorenzen, som har indrettet deres loft
til møde- og konferencerum. På mødet i marts deltog Økologi & Erhverv.
På mødet blev handlingsplanen gennemgået.
1X KYRU ÀQDQVLHULQJHQ HU Sn
plads, og forarbejdet til alle de praktiske opgaver omkring kontrakter,
organisationsbeskrivelser,
ansæt-
AKTUELT
telseskontrakter, opgavebeskrivelser
og så videre også er på plads, kan
vi begynde at fokusere på dét, der
virkelig ligger os på sinde i dette projekt: at begynde omstillingen til samfundsnyttig og bæredygtig helhedsdrift, siger Günther Lorenzen.
Samvirket vil gerne udvikle et
generationsskifte hen imod en
VDPDUEHMGVPRGHO KYRU ÁHUH PHQnesker med hver sit ansvarsområde
arbejder sammen, og videreudvikler
ideen om et bæredygtigt landbrug.
De ønsker at arbejde hen i mod at
være selvforsynende med både gødning og foder, energi, arbejdskraft og
ideer.
Planlægning
Planteavlskonsulent Martin Beck fra
Økologisk Landsforening er tilknyttet
Almende-projektet som foreningens
projektleder, på mødet præsenterede han sit forslag til driftsplanlægningen på de implicerede gårde frem
til 2017.
- Nøgleordet er suverænitet, hvor
de fem gårde i samarbejdet er selvforsynende og uafhængige og med
fokus på kvalitet, bæredygtighed og
dyrevelfærd. Det er store tanker, som
skal realiseres gennem små skridt;
men det kræver system-tænkning,
for ét skridt ad gangen dur ikke, sagde Martin Beck inden han fremlagde
sine forslag til markdrift, sædskifter
og gødning samt oversigt over de tiltag, de forskellige dyrearter kræver
på gårdene.
Günther Lorenzen bekræftede
vigtigheden af suveræniteten i samarbejdet:
- Målsætningen er selvforsynende
drift, så samarbejdet ikke er sårbart
over for udefrakommende konjunktursvingninger, sagde han.
- Så længe solen skinner, regnen
falder og luften består af 72 pct.
kvælstof, så er det muligt for et økologisk landbrug at producere fødevarer uden input udefra, lovede Martin
Beck.
Synlige værdier
Bundlinje og værditilvæksten på en
ejendom opgøres i kroner og øre, og
de er de eneste parametre en landbrugsejendom måles på - endnu.
- Med Almende håber vi, at der
med tiden kan skabes synlighed om
de værdier i form af natur, bæredygtighed, socialt ansvar etc, som ikke
NDQDÁ VHVLGULIWVUHJQVNDEHUQHVLger Günther Lorenzen. Han fortsætter:
- Det første år får vi dog meget fokus på at konsolidere driftsselskabet
omkring de tre gårde i Almende Aps.
Derefter kan vi begynde at overveje
DWWDJHÁHUHJnUGHPHGLDQSDUWVVHOskabet samtidig med at vi åbner os
for lokalsamfundet og begynder at
skabe grundlaget for de kulturelle,
pædagogiske og sociale aktiviteter
som en del af landbrugets daglige liv.
Herigennem håber initiativtagerne, at mennesker i nabolaget opfatter landbruget som et naturlig sted
at komme for at opleve landliv, følge
med i udvikling og endda selv være
med til at præge fremtiden.
10. april 2015 nr. 564
Skovlandbrug får arealkode
Fra 1. august kan landmænd, der har dyr på friland, benytte en ny afgrødekode
til landbrugsskovsystemer, men grundbetalingen til arealet mangler stadig
SKOVLANDBRUG
AF IRENE BRANDT
- Det må vi have ændret! Så kontant
er reaktionen fra Økologisk Landsforenings fagpolitiske chefkonsulent
Sybille Kyed. Dét, hun ønsker ændret, er den manglende mulighed i
EU’s støtteregler for, at landmænd
kan modtage grundbetaling til arealer med skovlandbrug - for eksempel
til frilandsgrise, fjerkræ og drøvtyggere.
Anledningen er ellers glædelig.
Efter en stor indsats - ikke mindst fra
Sybille Kyeds side - er det nemlig lykkedes at få NaturErhvervstyrelsen til
at skaffe landmændene en arealkode til skovlandbrug. Skovlandbrug er
gamle kendinge i EU; men herhjemme har der ikke været arealkoder til
græsarealer med træbeplantning,
hvilket har betydet, at landmændene
hidtil har skullet dele disse arealer
op i mindre parceller i forbindelse
med indberetningerne til NaturErhvervstyrelsen - dels for at kunne
indregne arealet i gårdens harmoniareal, og dels for at kunne modtage
grundbetaling for jorden.
- Sammen med arealkoden er der
åbnet op for, at landmændene kan
medregne hele arealet med skovlandbrug til harmoniarealet; men
hvis de ønsker grundbetaling, skal
de fortsat dele arealet op i småparceller, siger Sybille Kyed. Hun fortsætter:
- Det er inkonsekvent. Alle er jo
enige om, af skovlandbrug rummer
rigtig mange fordele. Det er god dyrevelfærd. Det giver mindre kvælstofudvaskning, og er i det hele taget
bedre for biodiversitet og klima. Derfor er det også absurd, at landmændene straffes økonomisk.
Sybille Kyed, Økologisk Landsforenings fagpolitiske chefkonsulent,
er ikke tilfreds med at skovlandbrug
ikke kan få grundbetaling.
Økologer kan møde grønne krav
Selvom økologiske landmænd ikke omfattet af EU’s nye grønne krav, så kan de
blive berørt, hvis marker endnu ikke er omlagt eller en forpagtning går tilbage
til konventionelt landbrug i løbet af 2015
Reglerne er ganske klare: Økologiske
arealer er ikke omfattet af EU’s nye
grønne krav om bl.a. udlægning af
miljøfokusområder. Dermed får økologiske landmænd automatisk den
grønne støtte, som udgør 30 procent
af den direkte landbrugsstøtte.
Men det er dog en forudsætning,
at arealerne drives økologisk i 2015.
Det betyder, at omlægningen af
arealerne til økologi skal være påbegyndt senest den dag, fællesskemaet indsendes, og at arealerne drives
økologisk resten af kalenderåret.
Derfor får du grønne krav
De grønne krav træder i kraft, hvis
omlægningen til økologi er startet
efter, at fællesskemaet er indsendt.
Sidste frist i år er 21. april.
Det kan også være, at arealet ophører med at være økologisk sidst
på året, for eksempel ved salg eller
ophør af en forpagtningskontrakt.
Dermed er arealet også forpligtiget
til at opfylde de grønne krav.
Det samme gælder, hvis landmanden ophører med at være autoriseret økolog eller har drift af både
økologiske og konventionelle arealer.
Valgmuligheder
Hvis en landmand både har økologiske og ikke-økologiske marker, så
skal han som udgangspunkt kun opfylde de grønne krav på og med de
konventionelle marker.
Det betyder, at hvis der eksempelvis er et landskabselement eller
et braklagt areal på det økologiske
areal, så kan disse arealer ikke bruges til at opfylde kravet om miljøfokusområder.
Landmanden kan dog i stedet
vælge at opfylde de grønne krav
på hele bedriften, dvs. på både
de økologiske og de konventionelt
drevne arealer. På den måde vil alle
bedriftens omdriftsarealer indgå i
RSI\OGHOVH DI NUDYHW RP ÁHUH DIJU¡dekategorier og kravet om fem pct.
miljøfokusområder.
Fakta om de tre grønne krav er:
Følgende gælder for arealer, hvor de grønne krav skal opfyldes:
ɻ
ɻ
ɻ
Flere afgrødekategorier. Hvis omdriftsarealet er større end 10 ha,
skal du have to afgrødekategorier. Hvis omdriftsarealet er større
end 30 ha, skal man have tre afgrødekategorier.
5 procent miljøfokusområde. Hvis omdriftsarealet er større end 15
ha, skal du have mindst 5 procent miljøfokusområder.
Opretholdelse af permanent græs på landsplan. Permanent græs
inden for miljømæssigt sårbare områder skal fastholdes og må
ikke pløjes op. Se udpegningerne i Internet Markkort.
NaturErhvervstyrelsen understreger dog, at landmanden i givet fald
skal huske, at der er forbud mod at
pløje permanent græs op inden for
miljømæssigt sårbare områder og
bruge disse marker til andet brug.
Fejl i skemakontrollen
Hvis alle bedriftens marker er økologiske i hele 2015, vil det fremgå af
fællesskemaet, at man ikke skal opfylde de grønne krav.
Hvis der er marker, som omlægges mellem den 1. januar og den
dag, fællesskemaet indsendes, vil
det fremgå af skemaet, at bedriften
er omfattet af de grønne krav. Det
skyldes, at reglen er blevet ændret,
siden ansøgningsrunden åbnede.
NaturErhvervstyrelsen gør opmærksom på, at landmanden i
denne situation lige nu kan få en blokerende fejl i skemakontrollen, som
kan fjernes ved at sætte hak i feltet
’Accept af reduktion af grøn støtte’.
- Vi er ved at rette systemet, så
den fejl ikke kommer. Og landmanden får ikke en reduktion, selvom du
sætter hak, da alle arealer er økologiske i resten af 2015, skriver NaturErhvervstyrelsen og tilføjer:
- Hvis man råder over marker,
som ikke er undtaget fra de grønne
krav, anfører man disse marker i
bemærkningsfeltet i fællesskemaet.
Det vil derefter i sagsbehandlingen
blive beregnet, om de grønne krav er
opfyldt.
[email protected]
ØKOLOGI & ERHVERV
5
Friland klar med
materiale til banker
FINANSIERING: Priserne på økologisk kød stiger stadig, men det
har foreløbig ikke betydet tilgang
af nye producenter af økologisk
svine- og oksekød. Det skyldes
blandt andet, at det for nogle
NDQY UHVY UWDWInÀQDQVLHUHW
en udvidelse eller omlægning af
produktionen.
Derfor har Friland udarbejdet
materiale, som virksomheden
kan bruge i forbindelse med
møder med investorer, ligesom
leverandører kan få tilsendt materialet, så det kan blive en del
af møder med banker eller andre
investorer.
- Der er fantastiske muligheder
i økologisk produktion, og vi
kigger ind i en efterspørgsel som
bare stiger og stiger. Det er den
enslydende melding både fra
undersøgelser af forbrugertrends
og fra vores kunder. Det er derfor
også et rigtig godt argument for
at investere i økologisk produktion, siger direktør i Friland, Henrik
Biilmann.Han tilføjer:
- Vi vil gerne vise, at investering
i økologisk produktion ikke bare
handler om en mulighed for god
PR, og at økologi ikke kun handler om idealer. Det er ganske
enkelt en god forretning, og tallene viser tydeligt, at produktion
af økologisk kød har genereret
overskud mange år i træk. Også i
år hvor andre typer af produktion
KDUY UHWPLQGUHSURÀWDEHOW
siger Henrik Biilmann.
Naturstriber til glæde
for dyr og planter
NATUR: Naturstriber skal give
mere plads til naturen, så
blomstrende urter kan tiltrække
summende honningbier og sommerfugle mens vegetationen kan
tiltrække biller, edderkopper og
græshopper. En forbedring af biodiversiteten øger fødegrundlaget
for bier, der bestøver landmændenes afgrøder samt rovinsekter,
der tager skadedyr i markerne.
- Landmænd oplever med de nuværende regler, at det er for dyrt
og besværligt at lave naturstriber
og dermed give plads til naturen
og biodiversiteten. Regeringen arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling, hvor naturhensyn
og god landmandsforretning går
hånd i hånd. Derfor ændrer jeg
reglerne, siger fødevareminister
Dan Jørgensen.
Det bliver fremover lettere at lave
naturstriber på op til tre procent
af en mark. Regelændringen
kræver en bekendtgørelse, som
Fødevareministeriet sender i
høring i maj.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
10. april 2015 nr. 564
Økologisk mad skal
binde by og land sammen
Lotte og Peter Lei er blandt de få
i Danmark, der dyrker økologiske
hvidløg. I forbindelse med forskningsarbejdet besøgte forskerne
parret sammen med en busfuld
storbyboere. Arkivfoto: Morten Telling.
Center for Landdistriktsforskning har undersøgt,
hvordan mad kan knytte
bånd mellem byboere og
landdistrikter. Rapporten viser, at lokal produktion af kvalitetsfødevarer - især økologiske
og biodynamiske råvarer
- rummer et potentiale
for både erhvervsudvikling og bosætning i landdistrikterne
LAND OG BY
AF IRENE BRANDT
”Land og by er ikke modsætninger,
men hinandens forudsætning. Det er
helt centralt for vores forståelse af,
hvordan vi sikrer, at Danmark også
i fremtiden hænger sammen. Her er
mad et meget konkret eksempel på
sammenhængen, og i takt med, at vi
får stadig mere fokus på god mad og
kvalitetsråvarer, er det oplagt at styrke det bånd, som maden allerede
knytter,” udtaler minister for By, bolig
og landdistrikter Carsten Hansen i en
pressemeddelelse i forbindelse med
offentliggørelsen af rapporten: Land
og By og Mad, der er udarbejdet af
Center for Landdistriktsforskning.
Forskerne har stillet spørgsmålet:
Hvad karakteriserer den nye madbårne land-by dynamik, og på hvilke
måder kan denne nye madbårne
land-by dynamik og tilknyttede aktiviteter være med til at skabe øget
erhvervsudvikling og bosætning på
landet?
I forbindelse med projektet er der
udviklet konkrete værktøjer til policy
og planlægning på lokalt, kommunalt og landsplan. Og der er fokus
på potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosætning på
ODQGHW VRP HQ DÁHGW HIIHNW DI GHQ
nye interaktion omkring mad.
Økologi er vigtig
Både spørgeundersøgelsen og interviewene blandt byboerne viser,
at deltagerne lægger stor vægt på,
at dyrene har naturlige opvækst og
levevilkår, at råvarerne er økologiske
eller biodynamiske og avlet i Danmark.
Byboerne giver også udtryk for, at
de mener, det er et politisk ansvar at
sikre, at alle mennesker i Danmark
har lige god adgang til årstidens friske danske råvarer. Der er tæt på
lige så stor enighed om, at det er et
politisk ansvar at sikre, at børn lærer
om forskellige måder at dyrke, samle
og jage, mens de er mindre enige i,
at det er et politisk ansvar at sikre
større kontakt mellem producenter
og brugere.
Bud på erhvervsudvikling
Rapporten har gennem brug af workshops afdækket, hvilke måder de nye
madbårne land-by dynamikker samt
de aktiviteter, der er knyttet hertil,
kan være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning.
Deltagerne fra de tre workshops
peger på, at en forbedring af rammebetingelserne og vidensdeling
mellem offentlige godkendelsesinstitutioner og småskalaproducenter
er i kommunernes interesse, da det
formodes, at sådanne initiativer vil
skabe yderligere entreprenørskab
samt forbedre overlevelsesraten hos
allerede iværksatte madbårne initiativer.
Markedsføringen af mangfoldigheden på landet blev også taget op
i de tre workshops. Byboerne havde
JHQHUHOWVY UWYHGDWÀQGHGHPDQJH
tilbud i landdistrikterne, hvilket udløste en anbefaling til de lokale producenter, kommuner, aktionsgrupper
og erhvervsudviklingsråd om at gå
sammen om at udvikle markedsføringsstrategier til fælles glæde. Strategierne kan med fordel indarbejde
for eksempel busture. Der bør etableres et samarbejde med de større
byer om at sprede markedsføringen,
så den når ind til byboerne.
Hvad kan byerne gøre?
Workshopdeltagerne har også drøftet, hvordan byerne kan fremme salget af for eksempel lokale varer, og
der var især enighed om to forslag:
ɻ Der kan etableres pop-up butikker og madmarkeder med
lokale råvarer og produkter i
storbyerne.
ɻ Supermarkeder i storbyer kan
indføre lokale uger, hvor der
sættes fokus på produkter fra
lokale småskalaproducenter.
Krav om større lighed
Forskerne bag rapporten konkluderer, at undersøgelsen viser kritik
af, at samfundets institutioner og
strukturer tilgodeser og understøtter en industrialiseret, konventionel
produktionsform og dermed udhuler
betingelserne for andre fødevaresystemers etablering og overlevelse.
”Dette kommer for eksempel til
udtryk i forbindelse med debatten
om godkendelse af forarbejdningslokaler. Det kan siges, at undersøgelsen viser, at snarere end at deltagerne i de nye madbårne initiativer
bruger energien på at placere sig i
modsætning til det konventionelle
fødevaresystem, så bruges energien på at opbygge et parallelt fødevaresystem bygget på de værdier,
VRP GHOWDJHUQH ÀQGHU FHQWUDOH L
den forbindelse at de også stiller
spørgsmålstegn ved graden af lighed
i betingelserne for forskellige fødevaresystemer,” skriver forskerne i
rapporten.
Anbefalinger fra forskerne
Undersøgelsens målsætning var at
udvikle konkrete værktøjer styrkelse
af lokal erhvervsudvikling og bosætning på landet foranlediget af de nye
madbårne initiativer. På baggrund af
undersøgelsens resultater og konklusion opstiller forskerne tre anbefalinger:
Land og By og Mad
Undersøgelsen anvender en kombination af kvalitative og kvantitative
PHWRGHU'HQHUEDVHUHWSnÀUHW\SHUDIGDWDLQGVDPOLQJVPHWRGHUWHlefonspørgeundersøgelse, kvalitative interviews og deltagerobservationer samt aktionsforskningsseminarer (workshops), der supplerer hinanden i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Fokus i dataindsamlingen er på storbyboere og producenter, som er
aktive i forhold til nye madbårne initiativer.
8QGHUV¡JHOVHQVJHRJUDÀVNHDIV WHU6M OODQG
Undersøgelsen er udført af Center for Landdistriktsforskning efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Rapportens forfattere er:
ɻ Pia Heike Johansen, projektleder, lektor ph.d.
ɻ Hannibal Hoff, ph.d.-stipendiat
ɻ Ask Greve Jørgensen, videnskabelig assistent.
ɻ
ɻ
ɻ
Der bør udvikles en fælles platform og talerør for nye madbårne initiativer. Platformen skal
betjene og forbinde madbårne
initiativer i byen og på landet.
Landkommuner bør bakke op
om lokale småskala madproducenter, da disse i høj grad er
med til at få storbyboere til at
opsøge kvaliteter på landet.
Der kan med fordel iværksættes en proces for skabelse af en
fælles platform og en tværministeriel og tværsektoriel tænketank. Kommissoriet for denne
bør være at udvikle forslag til
tilpasning af institutionelle rammebetingelser, så de også kan
rumme de nye madbårne initiativer samt at iværksætte pilotprojekter, som sætter fokus på
koblingen mellem erhvervsudvikling og bosætning på landet
og de nye madbårne initiativer.
Idékatalog på vej
Forskerne understreger, at aktuelle
tematikker handler om tilpasning af
procedurer og om at målrette kommunikationsmaterialer inden for
I¡GHYDUHNRQWURO RJ FHUWLÀFHULQJ 'H
efterlyser også erhvervspolitiske
initiativer for småskalaproducenter,
der fokuserer på kvalitet og nærhed.
Og endelig anbefaler de en højere
grad af sammentænkning mellem
politiske tiltag målrettet 1. økologisk
produktion, 2. landdistriktsudvikling,
3. natur og landskab og 4. den nære
infrastruktur.
Disse tematikker udfolder forskerne i et særskilt idekatalog, der er på
vej, og som er målrettet forskellige
madaktører, offentlige institutioner
og lokale aktionsgrupper.
10. april 2015 nr. 564
ØKOLOGI & ERHVERV
7
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF OLE BLOCH ENGELLYST, AFDELINGSLEDER
LANDBRUGSAFDELINGEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING
ØGET SAMARBEJDE
ER SVARET PÅ EN HURTIG
STIGNING I SALGET
I denne tid går der næsten ikke en dag, uden at man kan
læse i avisen, at der efterspørges økologisk frugt, grønt,
kød, æg osv. Og nu er chancen der for at afsætte produkterne – og så har vi svært ved at kunne leverer varen.
Dette dilemma skyldes i høj grad den store forskel, der er
på de to områder - marked og produktion.
Markedet for økologiske produkter har været stabilt til svagt
stigende i de senere år. Men siden nytåret er efterspørgslen
næsten steget eksplosivt med Coop i spidsen som den væsentligste motor. For mindre end et år siden valgte adskillige
store økologiske mælkeproducenter at lægge tilbage. Dels
pga. økonomien i den økologiske produktion, men også fordi
der var for meget økologisk mælk. Markedet har dermed
ændret sig dramatisk på meget kort tid.
Det er en anden sag med produktionen. At lægge en
landbrugsproduktion om til økologisk produktion tager jo
normalt to år, og i den tid kan markedet have forandret
sig meget. Så det er en udfordring at få produktionen til at
hænge godt sammen med afsætningen.
Heldigvis er der dog også nogle muligheder, som vi ikke
XGQ\WWHUJRGWQRN+YLVÁHUHODQGP QGNDQVDPDUEHMGH
kan vi øge produktionen relativt hurtigt – i hvert fald inden
for nogle områder.
Inden for grøntsagsområdet kan vi faktisk øge den økologiske produktion i løbet af kort tid, ved at en økologisk eller
konventionel grøntsagsavler går i et samarbejde med en
økologisk husdyrproducent. Ofte vil husdyrproducenten
have både tilstrækkelig med jord og gødning til, at der godt
kan indgå grøntsager i hans sædskifte. Grøntsagsproducenten skal så være ansvarlig for selve dyrkningen.
Et andet eksempel er, at en økologisk planteavler kan hjælpe
en konventionel mælkeproducent til at lægge hurtigere om,
ved at de indgår et samarbejde, hvor planteavleren dyrker
grovfoder til mælkeproducenten, og så kan køerne producere økologisk mælk allerede efter seks måneder. I praksis
tager det dog længere tid, da sædskiftet hos planteavlere
og mælkeproducenten skal planlægges godt – men ved god
planlægning kan man kommer et pænt stykke under to år.
Ovenstående er blot to eksempler på, at mere samarbejde
ret hurtigt kan øge den økologiske produktion – til gengæld
kræver samarbejde, at alle involverede partnere er indstillet på samarbejde.
Ølandshvede er en af de alternative afgrøder, der for alvor har fået gennemslagskraft på økologiske marker, og som ikke hidtil
har levet fuldt op op til såsædslovgivningen. Foto: Claus Østergaard.
Biodiversitetsgårde uden biodiversitet
Hos foreningen Biodiversitetsgårde
i Danmark er man langt fra tilfreds
med de nuværende regler for produktion af gamle plantesorter, som
man mener spænder ben for et øget
bevaringsarbejde. NaturErhvervstyrelsen er villig til at se på reglerne
REGLER
AF NILS WÜRTZENFELD
Over 500 høringssvar. Dette var reaktionen i kølvandet på tre bekendtgørelser,
som NaturErhvervstyrelsen i februar
sendte i høring – blandt andet med en
bestemmelse om, at frø og såsæd, der
ikke er optaget på sortslisten, ikke må
sælges med henblik på kommerciel udnyttelse.
Denne beslutning gør dog livet mere
end vanskeligt for en række plante- og
frøavlere – deriblandt foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark, der har særligt
fokus på bevarelse af gamle danske plantesorter.
,QJHQDIGHJDPOHSODQWHVRUWHUÀQGHV
i dag på sortslisten, hvilket som udgangspunkt gør vores arbejde med biodiversitet
på planteområdet ulovligt, fortæller Anders Borgen, der er suppleant i bestyrelsen for Biodiversitetsgårde i Danmark og
forsker i sortsudvikling tilpasset økologi.
Som reglerne ser ud nu, er det kun frø
til forsøg og forædling, der er undtaget
lovgivningen, men ønsker man en mærkbar biodiversitet i Danmark, så er det
ifølge Anders Borgen ikke nok at operere
på forsøgsbasis.
Ulovligt arbejde
- Formålet med biodiversitetsgårde er
ikke forskning og forsøg men derimod at
bevare gamle sorter ved at udnytte dem
i en kommerciel produktion – herunder
salg af specialprodukter af særlig kvalitet, så vi kan få spredt de gamle plantesorter, fastslår Anders Borgen blandt
andet i det høringssvar, som foreningen
har sendt til NaturErhvervstyrelsen – et
høringssvar, der sammen med over 500
andre har til formål at lægge pres på styrelsens embedsmænd.
- Som det ser ud lige nu, så er vores
arbejde juridisk umuliggjort, hvilket vil
sige, at vi forbryder os mod loven. Det er
muligt, at der fortsat bliver set igennem
ÀQJUHPHGEUXJHQDIJDPOHVRUWHUPHQ
vi ønsker ikke at være lovbrydere. Vi ønsker klare og logiske regler, der er nødvendige for, at vi i Danmark kan bevæge
os i retning af mere biodiversitet, fastslår
Anders Borgen.
Rigide regler bør ændres
Hos NaturErhvervstyrelsen er der forståHOVH IRU ¡QVNHUQH RP DW XGEUHGH ÁHUH
gamle danske plantesorter, og samtidig
erkender man, at reglerne på området
bør ændres.
- De oprindelige EU-markedsdirektiver
er skrevet i 60’erne og indeholder nogle
rigide og utidssvarende regler, som vi er
villige til at se på for at skabe nye tiltag. Vi
synes, det er spændende med bevaringsarbejdet af gamle sorter – især set i lystet af det nye nordiske køkken, forklarer
enhedschef for Planter & Landbrugslov i
NaturErhvervstyrelsen, Kristine Riskær.
Hun foreslår derfor Anders Borgen og
Biodiversitetsgårde i Danmark, at de, i
stedet for at ønske optagelse på sortslisten, forsøger at blive registret på bevaringslisten, der modsat sortslisten er omfattet af færre EU-regler og derfor tillader
kommerciel salg af såsæd.
Løsning gennem samarbejde
Hos de danske biodiversitetsgårde frygter
PDQDWGHQQHPRGHOYLOI¡UHÁHUHDGPLnistrative og økonomiske omkostninger
med sig, da NaturErhvervstyrelsen skal
FHUWLÀFHUH PDWHULDOHW WLO EHYDULQJVOLVWHQ
og samtidig føre tilsyn med dyrkningen,
men ifølge Kristine Riskær er proceduren
slet ikke så omfattende som frygtet.
- Jeg tror, der er mange mennesker,
der føler sig kriminaliserede på grund af
nogle utidssvarende regler og samtidig
føler, at loven stadig spænder ben for
dem, og det kan jeg godt forstå. Jeg er
dog overbevist om, at vi sagtens kan nå
frem til brugbare løsninger, hvis vi samarbejder, forklarer hun og understreger,
at der er masser af plads på bevaringslisten.
- Indtil videre er der ingen sorter optaget på bevaringslisten. Det skyldes
næppe, at reglerne er for stramme, men
derimod mangel på information, for vi har
endnu ikke modtaget nogen anmeldelser
i forbindelse med optagelse. Vi ser meget
gerne, at der kommer sorter på bevaringssortslisten, og vi vil gå langt for, at
bevaringsarbejdet kan lykkes for de enkelte gårde, forklarer Kristine Riskær.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
Gulerod og pisk
FRILANDSGRISE: Friland a/s
opfordrer producenter af frilandssvin at få et gratis omlægningstjek for at se, om økologisk
produktion er en overvejelse
værd. Virksomheden mangler
aktuelt økologiske svin, og især
er manglen på smågrise udtalt,
skriver Friland på sin hjemmeside
i uge 13.
Samtidig meddeler Friland et
fald i tillægget for frilandsgris
på 1 kr./kg, så skulle den gratis
gulerod ikke virke tilstrækkeligt
motiverende, kan prispisken måske styrke interessen for økologi.
Tillægget for frilandsgris faldt i
uge 13 fra 4,60 kr./kg til 3,60.
Økologitillægget var i samme
uge 4 kr./kg. Hertil kommer et
markedstillæg på 10,50 kr. og et
kvalitetstillæg for godkendte grise
på 2 kr./kg.
220
millioner kr. Det er formentlig den
gæld danske mælkeproducenter
skal betale for overproduktion af
mælk i 2014. EU-kommissionen
foreslår, at bønderne ekstraordinært får lov at afvikle gælden
over tre år. 2014 er det allersidste kvoteår, og fremover er der
ikke sat grænser for, hvor meget
mælk man vil producere.
Tillæg kan opsiges
ØKOLOGISTØTTE: Har man tilsagn
om økologitilskud, binder det i
fem år, men tillægget på 500 kr.
for nedsat N kan altid opsiges for
den tilbageværende tilsagnstid.
Udbetalt støtte skal dog tilbagebetales, hvis man på denne
måde fortryder, fremgår det af en
afklaring på LandbrugsInfo.
Færre kalve på
landevejen
VELFÆRD: Eksporten af konventionelle spædkalve er faldet med
33 pct. i februar 2015 sammenlignet med 2014. Der var dog
fortsat 2.282 spædkalve, som
blev læsset på lastbil og transporteret ud af landet i februar
skriver LandbrugsInfo.
En økologisk brancheaftale
sikrer, at økologiske kalve ikke
eksporteres de første tre måneder af deres liv.
MARK & STALD
10. april 2015 nr. 564
Økologer griber
til sut og sonde
30 pct. lader ko og kalve klare den første mælketår
selv, 70 pct. står klar med sut, sonde eller skål
KALVELIV
AF KAREN MUNK NIELSEN
Koens allerførste råmælk er særlig
rig på antistoffer, og hvis kalvene får
denne mælk i løbet af de første levetimer, er de efterfølgende mindre
udsatte for eksempelvis diarré, end
hvis der går længere tid.
Eksperter anbefaler rutinemæssig råmælkstildeling, og denne praksis ser ud til at have vundet indpas
L GH ÁHVWH ¡NRORJLVNH EHV WQLQJHU
selv om den karambolerer med hensynet til dyrenes naturlige adfærd,
som økologien også forbindes med.
En spørgeundersøgelse, som
Økologi & Erhverv har gennemført i
marts blandt 143 økologiske mælkeproducenter, viser, at 30 pct.af
svarpersonerne som udgangspunkt
ikke griber ind i ko og kalvs første
diekontakt, mens 70 pct. omvendt
angiver, at de typisk griber ind på en
eller anden måde for at sikre kalven
råmælk.
Hellere sut end sonde
27 pct. angiver, at de anvender en
sonde til den første fodring. Sonden
føres gennem spiserøret, og kalven
får således mælk uden at sutte eller
på anden måde arbejde for sagen.
Metoden indebærer, at man kan give
kalven mere mælk, end den naturligt
ville indtage på det tidlige tidspunkt.
/LGWÁHUH²SFW²K OGHUWLOHQ
mindre indgribende og måske lidt
mere omstændelig metode, nemlig
fodring via sut, og endelig er der nogle få procent, der fodrer kalven med
råmælk fra fad eller skål.
Råmælkens indhold af antistoffer
falder hurtigt, så kalven skal gerne
drikke straks efter fødslen. Det er
blevet almindeligt at give den en
hjælpende hånd.
Ældre køers mælk er bedst
Af undersøgelsen fremgår det ikke
hvor hurtigt efter fødslen, kalven får
den tildelte råmælk, kun at den får
det. I praksis må man formode, der
er stor variation, alene fordi køer kælver døgnet rundt og ikke altid under
opsyn. I en undersøgelse fra 2014
blandt konventionelle og økologiske
mælkeproducenter konkluderes, at
NDOYHQHLSFWDIWLOI OGHQHÀNWLOdelt råmælk inden seks timer efter
fødslen.
I et forsøg ved Kvægbrugets Forsøgscenter i 2006 fastslog man, at
WUHÀUH OLWHU UnP ON WLOGHOW LQGHQ IRU
NDOYHQV I¡UVWH ÀUH OHYHWLPHU VLNUHGH
tilstrækkeligt højt antistofniveau hos
90 pct. af kalvene. Desuden blev
forekomsten af diarré mere end halveret. I forbindelse med dette forsøg
konstaterede man desuden en meget stor variation i indholdet af antistoffer i råmælk fra forskellige køer.
Ældre køer har generelt det højeste
indhold.
Om undersøgelsen
Økologi & Erhvervs spørgeskema blev sendt via mail til
143 mælkeproducenter. 64
svarede.
Gennemsnitsbedriften:
ɻ 174 køer
ɻ Ydelse: 8.500-9.000 kg
ɻ Fordeling på mejerier:
Arla: 61 %; Thise: 17 %; Naturmælk: 14 %; Andre: 8 %
ɻ Race, % af besætninger.:
DH
42
Krydsning
24
Jersey
14
Blandet
9
RDM
8
Andet
3
Indvoldsorm påvirker dødelighed hos høns
Ny forskning advarer
mod, at høj forekomst af
indvoldsorm har direkte
indϐlydelse på høns’
dødelighed. Indvoldsorm
gør nemlig immunsystemet sårbart, og indtil
videre er det småt med
forebyggelse
HØNS
AF NILS WÜRTZENFELD
+¡QVPHGGHQÁRWWHVWHIMHUGUDJWNDQKDYHGHQK¡MHVWHIRUHNRPVWDILQGYROGVorm. Dermed er der ingen kobling mellem synlig dyrevelfærd og smitte med
indvoldsorm. Foto: Lena Karina Hinrichsen
Det er ingen nyhed, at indvoldsorm
er meget almindelige blandt økologiske høns, men nu viser ny forskning,
at der er fundet en forbindelse mellem forekomst af indvoldsorm og
hønsenes dødelighed.
- Det er primært spolorm (Ascaridia galli, red.), der er udbredt blandt
de hønsebesætninger, vi har undersøgt. Ud fra mængden af orm har vi
kunnet konkludere, at spolorm har
LQGÁ\GHOVH Sn K¡QVHG¡GHOLJKHGHQ
da de påvirker hønsenes immunsystem og gør dem lettere modtagelige
over for bakterielle infektioner, forklarer Lena Karina Hinrichsen, der er
cand.scient. ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og
ophavskvinde til det ph.d.-studium,
som den nye viden bygger på.
Fra august 2012 til december
2013 har Lena Karina Hinrichsen
indsamlet sine data fra 15 danske
bedrifter med økologisk ægproduktion. Her har man på hver bedrift fulgt
3000 høns og foretaget både gødningsprøver og velfærdsvurderinger
for at kunne fastslå, om der var en
forbindelse mellem forekomst af indvoldsorm og hønsenes dødelighed.
- Vi har testet 20 gødningsprøver
SUÁRNRJXQGHUV¡JWGHPIRULQGKROG
af parasitæg. Selvom mængden af
LQGYROGVRUP LNNH EHÀQGHU VLJ Sn HW
skræmmende højt niveau, så var det
alligevel over 50 % af alle høns, der
YDULQÀFHUHWRJHQGHODIGLVVHOnSn
over 200 EPG - æg pr. gram fæces der er den grænseværdi, vi har fastlagt for, hvornår vi kan spore en øget
dødelighed blandt hønsene, fortæller Lena Karina Hinrichsen.
Sund fornuft er vigtigt
Hun understreger dog, at sammenhængen mellem orm og dødelighed
ikke har kunnet spores om vinteren,
da hønsene den undersøgte vinter
ikke var ude i samme omfang som de
var om sommeren og derfor ikke er
udsat for den samme smittefare.
Ifølge Lena Karina Hinrichsen er
en høj dødelighed blandt økologiske
høns en naturlig konsekvens af dyrenes liv udendørs. Det betyder dog
ikke, at vi ikke bør forsøge at forbygge
en øget dødelighed, men for at dette
kan lykkes, efterlyser Lena Karina
Hinrichsen mere viden på området.
- Vi mangler at blive klogere på
koblingen mellem dødelighed og
indvoldsorm. Vi ved, at den er der,
men vi ved endnu ikke, hvad der
præcis sker, og hvad vi kan gøre for
at forebygge det, fortæller Lena Karina Hinrichsen, der alligevel nævner
desinfektion af udearealer, naturlige
plantestoffer samt mere udearealsrotation som mulig forebyggelse.
- Indvoldsorm kan behandles medicinsk, men det ser jeg kun som en
nødløsning. I stedet er det muligt at
få sin dyrlæge til at foretage gødningsprøver for at fastslå niveauet af
indvoldsorm og derfra lægge en strategi, så der kan holdes rutinemæssig kontrol med dyrene. Jeg foreslår
dog først og fremmest, at økologer
lytter til deres egen sunde fornuft
ved at observere hønsenes adfærd
og væremåde. Jeg mener ikke, at
ægproducenter bør gå rundt og være
bekymrede, så længe de bare er opmærksomme på, at indvoldsorm kan
få konsekvenser for deres høns, forklarer Lena Karina Hinrichsen.
MARK & STALD
10. april 2015 nr. 564
ØKOLOGI & ERHVERV
9
Anbefalinger om ukrudtsbekæmpelse
Harvning af korn
ɻ Relevant ved problematisk ukrudtsforekomst
ɻ Første behandling lige efter fremspiring (6-10 dage efter såning)
ɻ Anden behandling en uge efter
Radrensning af korn
ɻ Første radrensning på ukrudtets kimbladstadium
ɻ Herefter ca. hver 10. dag efter behov
ɻ Skærm rækken, til afgrøden er 5 cm høj
ɻ Tørt vejr omkring radrensning mindsker genvækst
)U¡XNUXGWVNDOLNNHVNDOLNNHKDYHIUHGUHWO QJHI¡UGHWWDJHURYHUKnQG+HUHUGHWKYLGPHOHWJnVHIRGGHUHUXGIRUGULQJHQ)RWR‘NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ
Ukrudt bekæmpes med strategi
Korn og bælgsæd er i
konstant kamp med
ukrudtet. Den billigste
indsats er den rettidige
FORÅRSARBEJDE
AF KAREN MUNK NIELSEN
De senere år har ukrudtsbekæmpelsen i vårsæd taget to forskellige retninger, en ekstensiv og en
intensiv. Den ekstensive eller den
traditionelle, hvor kornets egen konkurrenceevne hjælpes på vej af en
blindstrigling, er billig og relativt ef-
fektiv ved en ukrudtsbestand under
kontrol. Blindstrigling anbefales altid
som minimumsindsats.
Teknologistøtte til intelligente
radrensere har sat skub i det andet spor, hvor kornet sås på dobbelt rækkeafstand, blindstrigles og
radrenses. Radrensning vurderes
at være bedre end ukrudtsharvning,
som i forsøg sjældent giver merudbytte, fordi harvningerne samtidig
gør skade på afgrøden.
Økonomien uklar
Der pågår forsøg med vårhvede i projektet OptiMek, hvor effekt og økonomi ved traditionel ukrudtsharvning
De nemme og de svære
De enårige ukrudtsarter er mere eller mindre følsomme over for ukrudtsharvning. Herunder ses arternes følsomhed på hjertebladstadiet.
Skadede blade
Under 40 %
Burresnerre
Agerranunkel
40-60 %
Flyvehavre
Liden tvetand
Hanekro
Vejpileurt
Ærenpris
Snerlepileurt
60-80 %
Jordrøg
Valmue
Agerrævehale
Svinemelde
Afersennep
Agersvinemælk
80-100
Kamille
Stedmoderblomst
Fuglegræs
Kilde: Ogrässkontroll på åkermark, Anneli Lundkvist, Jordbruksverket 2014
sammenlignes med radrensning. I
de hidtidige forsøg er der ikke konstateret sikre udbytteforskelle mellem metoderne, men forsøgsbetingelserne har ikke været optimale,
og resultaterne er derfor heller ikke
sikre på nuværende tidspunkt.
En beregning af økonomien ved to
radrensninger sammenlignet med to
ukrudtsharvninger viser en lille forskel på 70 kr./ha i radrensningens
favør, når man regner økonomi ud fra
de aktuelt opnåede udbytter i forsøget
og med en kornpris på 205 kr./hkg.
Kornprisen er meget afgørende
for dette resultat. Ved lavere pris forsvinder fordelen, mens den øges ved
stigende pris.
Ukrudtstrykket bestemmer
Det er således andre faktorer end
et isoleret set større udbytte, der
skal afgøre, om man bør vælge den
ene eller anden strategi. Radrensningsstrategien er en god mulighed,
når ukrudtstrykket udgør en særlig
udfordring på ejendommen, mens
den simple og billige strategi med
blot en blindstrigling før fremspiring
er velegnet, hvor ukrudtet er under
kontrol.
I bælgsæd i renbestand er radrensning velegnet til lupin og hestebønner.
Harvning af hestebønner
ɻ Så dybt i jævnt såbed
ɻ Blindharvning: 1 evt. 2 gange på ukrudtets kimbladstadium, 2
cm’s dybde
ɻ Undgå ukrudtsharvning under fremspiring – spirerne knækker
ɻ Første ukrudtsharvning, når planterne er kommet op og er blevet
bløde
ɻ Tåler kraftig ukrudtsharvning
ɻ Stands ved 10-12 cm’s højde
Radrensning af hestebønner
ɻ Radrensning i 3-4 cm’s dybde
ɻ Præcis rækkeafstand er forudsætning for at køre med brede
skær
Harvning af lupin
Uforgrenede lupiner konkurrerer relativt dårligt men tåler kraftig
ukrudtsbekæmpelse og tildækning med jord.
ɻ Tidlig og øverlig blindharvning. Undgå, at skade spirerne
ɻ Første forsigtige ukrudtsharvning, når kimbladet er fremme
ɻ Derefter harvning, når nyt ukrudt har kimblade
ɻ Stands når lupinerne har 7-8 blade
Radrensning af lupin
ɻ Første overkørsel, når planterne har 3-4 blade
ɻ Kombiner gerne med ukrudtsharvning
ɻ Anden behandling, når planterne har 7-8 blade
Ærter
ɻ Harvning i 2-3 cm’s dybde
ɻ Harv første gang, når ukrudtet har små kimblade og 1-2 gange
derefter, når nyt ukrudt har små kimblade
ɻ Harv ikke kraftigere, end at højst 10 pct. af ærteplanterne skades
ɻ Jo senere harvning, jo større skade
Hvad koster det?
I beregningerne i OptiMek har SEGES anvendt følgende standardomkostninger til ukrudtsbekæmpelse pr. behandling:
Ukrudtsharvning 140 kr./ha
Radrensning
400 kr./ha
I praksis tilbyder maskinstationer radrensning med kamerastyring for
250-300 kr./ha
Ny specialharve til kvik-kampen
Lunde Maskincenter går
ind i kvikkampen med
RotoWeed – et redskab
der skal trække kvikrødderne op på jordoverϐladen til udtørring
MASKINER: Specialharverne Kvikkiller og Kvik-up får nu konkurrence
fra en ny kant med Lunde Maskincenters lancering af RotoWeed.
For at opnå en effektiv oprykning
af kvikrødder har Lunde Maskincen-
ter valgt at skille harve og rotordel.
RotoWeed skal først anvendes, når
marken er gennemharvet med andre
redskaber. Ifølge udviklingsansvarlig
hos Lunde Maskincenter, Hans Nielsen, giver det stor effekt, at rotoren
bearbejder marken i en anden køreretning end ved opharvningen. UlemSHQHUQDWXUOLJYLVÁHUHRYHUN¡UVOHU
Rotoren kaster rødder og plantedele bagud. Med en rotordiameter på
90 cm og op til 300 omdrejninger pr.
minut arbejder tænderne i jordoverÁDGHQPHGHQKDVWLJKHGSnRSWLO
km/t.
RotoWeed er udstyret med remtræk, hvilket ifølge producenten reducerer vedligeholdelsen betragteligt.
I sin præsentation af det nye redskab er Lunde Maskincenter meget
selvsikker. ’Giv os en udfordring eller
umulig opgave – vi er klar’ hedder
det i pressematerialet, der opfordrer
landmænd til at henvende sig, hvis
de ønsker en demonstration af maskinen i lokalområdet. En sådan er
på bedding 14. april ved Randers.
NPQ#RNRORJLGN
Lunde Maskincenter lancerer nu en særlig kvikharve, der lægger rodstumSHUQHRSSnMRUGRYHUÁDGHQ
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
10. april 2015 nr. 564
Afbrænding af hede skal ske inden 1. april. På Præstbjerg vest for Herning brænder fåreholderne ca. 2-3 ha
ad gangen. Heden skal brændes ca. hvert 15. år, og
afbrænding i mindre portioner, såkaldt mosaikafbrænding, er en god ide. Det giver en lynghede af forskellig
DOGHURJHQPHUHGLYHUVÁRUDRJIDXQD
Slagtesvin inkl. alle tillæg
26 kr.
25
24
23
22
21
Uge 42
Uge 15
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge 15:
9,20 kr.
Friland A/S giver i uge 15
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg
(godkendte grise): 2,00 kr./kg.
Ud over á conto udbetalingen
ydes økologisk markedstillæg
afhængigt af afsætningssituationen - for uge 15: 10,50 kr./kg for
alle grise. Søer (slagtes hver 3.
uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 15: Kalve u/12 mdr.: 1,85
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 5,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,50 kr./kg. Køer: 4,50
kr./kg. Restgruppe: 1,50 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
Bål, brand og græssende dyr er en livgivende cocktail for heden. Vestjyske ildsjæle holder årtusinders
håndværk levende
NATURPLEJE
AF KAREN MUNK NIELSEN
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 15:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 878,97 kr. (0). Kg-regulering:
12-25 kg: 16,07 kr. 25-30 kg:
16,03 kr. 30-40 kg: 12,96 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Efter ild
kommer får
Tyrekalve
’Er der ikke nogen, der har en tændstik?’
’Hvor er rygerne, når man skal
bruge dem?’
Kursusdagens højdepunkt – hedeafbrændingen – er ved at gå i vasken af mangel på en enkelt lille men
DIJ¡UHQGH UHNYLVLW 0HQ YL ÀQGHU HQ
ryger, og vi får tændt den medbragte gasbrænder, og trods vådt mos i
bunden lykkes det til sidst at få nogle
få hundrede kvadratmeter lynghede
til at futte af.
Og da røgen har lagt sig, og solen i glimt kaster lys over vidderne,
kommer hyrden vandrende med sine
350 hvide, brune, grå og sorte Spelsau-får, og man føler sig mættet af
noget andet og større end den medbragte kaffekurv.
Foretrækker ild og dyr
Kombinationen af ild og får er eminent, hvis man vil pleje en hede og
bevare dens særpræg. Det var hovedbudskabet på en kursusdag på
Lystbækgård i Vestjylland i slutningen af marts, hvor deltagerne både
ÀNIRUWDOWKHGHQVNXOWXUKLVWRULHO Ute at brænde den af og oplevede vandrehyrden på arbejde med 350 får.
Hedeafbrænding foregår stadig-
væk, men er i nogen udstrækning
DÁ¡VWDIPDVNLQHUGHUK¡VWHUO\QJHQ
eller skraber den af arealet. Alle tre
metoder har til formål at forynge
lyngheden, men kursets arrangører,
konsulent Annette Holmenlund og
fåreholder og -hyrde, Berit Kiilerich,
lægger ikke skjul på, at de mener,
den bedste hedepleje sker med ild
og efterfølgende græssende dyr.
Fra Portugal til Lofoten
Det er da også en velafprøvet metode. De første spor af driftsformen
er 4000 år gamle, og den har været
praktiseret frem til i dag fra Portugal
i syd til Lofoten i nord, så der er ingen
tvivl om, at den virker.
Den norske botaniker Mons
Kvamme fra Lyngheisenteret nord
for Bergen gav en engageret indføring i hedens kulturhistorie på tværs
af landegrænser og betonede en afgørende forskel på fortidens og nutidens pleje.
- Lyngheden er skabt af mennesker for at producere mad til mennesker. Det har vi glemt i dag, hvor vi
freder og plejer heden for at fastholde naturtypen, siger Mons Kvamme.
'HWHUÀQWDWIUHGHKHGHUQHPHQ
man skal faktisk gå ganske voldsomt
til værks, hvis man vil bevare dem.
Dyrene træder frø ned
Og det er grunden til, at kurset slår et
slag for afgræsningen, for den botaniske kvalitet af heden bliver større,
når husdyrene følger efter ilden, end
når de ikke gør. Maskindrift efterlader ofte lyngen i en monokultur uden
det karakteristiske mosaiklandskab,
som en velplejet hede udviser.
*U VVHQGHInURJNY JKDUÁHUH
positive effekter. Græsningen bidrager i sig selv til at holde konkurrencestærke arter som for eksempel blåtop nede. Men deres klove laver også
Q\WWLJUDYDJHLMRUGRYHUÁDGHQPHOOHP
lyngplanterne og træder plantefrø
ned i jorden.
Mons Kvamme viser med støvlesnuden, at der under asken ligger
friskt grønt mos, der ikke har taget
skade af den kortvarige varme. Mosserne spærrer for den nødvendige
frøforyngelse af lyngen, forklarer
han.
Det våde grønne mos er også forklaringen på, hvorfor dagens lille forsøgsafbrænding ikke blev optimal.
Det er ikke nok, at de tørre lyngkviste
brænder. Bunden skal også være tør
og futte af, forklarer han. Omvendt
må ilden ikke brænde ned i jorden,
hvor den gør skade på frø, rødder og
dyreliv, men det er heller ikke noget
problem, når man brænder af om
vinteren.
Et udfordrende håndværk
Selve afbrændingen er et håndværk,
som skal læres. Man har at gøre
med voldsomme kræfter, og Mons
Kvamme understreger, at det kræver både indsigt, planlægning og stor
tålmodighed at gennemføre kontrollerede afbrændinger. Er vejret ikke til
det, må man bare vente.
Så snart genvæksten på det
brændte areal begynder, kan man
lukke græssende dyr på arealet. Erfaringerne viser, at fårene foretrækker at græsse på nyligt brændte arealer. Det er her, den bedste føde er.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
Lyngheden antændes - her i vindretningen.
%XQGHQHUYnGRJLOGHQInUNXQODQJVRPWIDW
Efter branden.
Branddaaskerne ko
MARK & STALD
10. april 2015 nr. 564
ØKOLOGI & ERHVERV
11
Hedelyngens faser
Afbrænding gennemføres ca.
hvert 15.-20. år, når veddannelsen tager over, og skuddene visner.
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Pionerfase
0-6 år
Byggefase
6-15 år
Modning
15-25 år
Degenerering >25 år,
planterne visner, buske
og træer tager over
Sådan brænder man kontrolleret
Den norske botaniker Mons Kvamme har arbejdet systematisk med hedepleje nord for Bergen siden 1992. Her er hans opskrift på kontrolleret afbrænding:
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Læg en plan. Man skal vide hvor, der skal brændes, hvor stort areal, og hvordan man vil slukke
branden igen. Ild er voldsomt. Hold hovedet koldt
og følg planen.
Brænd aldrig i stærk vind. Vindstille og skiftende
vind er heller ikke godt, for vinden er et redskab
til at styre afbrændingen.
Hav det nødvendige mandskab – mindst syv personer - alle udstyret med branddaskere og viden
om, hvordan de bruges.
Hav de nødvendige brandbælter. Brug gerne naturligt forekommende som veje og åer.
Forsøg at tænde en samlet ildfront. Ilden bevæger sig fremad i kileform, og man kontrollerer den
langs siderne og slukker alt bagud.
Sid vagt efter branden. Forlad aldrig et rygende
areal.
m ikke i sving i dag.
Brændt sidste år - friske skud er sat.
Med eller mod vinden
Er arealet meget tørt, brændes mod vinden, ellers
med vinden. Arealer med tørt græs brændes altid
mod vinden.
ɻ Modvindsbrand: Skal begynde ved et brandbælte, så ilden ikke vender og løber den forkerte vej.
ɻ Medvindsbrand: Brænd først et sikkerhedsbælte
der, hvor ilden skal standse. Derefter sætter man
ild i den modsatte ende.
Mosaikbrænding
Afbrænding af 2-3 ha er bedre end 20-30 hektar.
Det giver en gradvis og pletvis foryngelse af heden
og har desuden den fordel, at man har naturligt
forekommende brandbælter, når man skal brænde
de følgende år. Frisk lyng brænder ikke.
Fårene æder både græs, lyng og urter.
Geeke Jonker er hollandsk biolog og nu vandrende fårehyrde i Vestjylland.
Hun vandrer med fårene otte timer hver dag.
Hyrden vandrer
Geeke Jonker vandrer med stav og hyrdehund de
vestjyske heder tynde i spidsen for hundredvis af får
NATURPLEJE: Berit Kiilerich på Lystbækgård ved Ulfborg, har specialiseret sig i hedepleje med får. Det er
noget af en mundfuld, for hederne i
området er store og ligger som uindhegnet natur. Men det er der råd for,
og som noget helt unikt herhjemme
foregår plejen derfor med vandrende
hyrde og hund. Berit hyrder selv men
får desuden hjælp af hollandske Geeke, der elsker sit noget specielle
job.
Hun vandrer i al slags vejr med
InUHÁRNNHQ²RJVnQnUGHWUHJQHU
- Man tager regntøj på, smiler hun
og fortæller, at lyn og torden faktisk
er det eneste, hun ikke bryder sig om.
Otte til ϐire-job
Arbejdsdagen begynder kl. otte og
slutter normalt ved 16-tiden med, at
fårene lukkes ind i en mindre natfold.
Det kan være en permanent fold et
sted på den hede, de aktuelt græsser, eller det kan være en midlertidig
fold, som bliver sat op til lejligheden.
- Dagen forløber sådan, at fårene
først får lov at græsse nogle timer.
Når jeg kan se, de begynder at stå
og tygge lidt for meget drøv, samler
hunden dem, og vi tager dem med
til et nyt græsningssted. Her græsser
de igen nogle timer, og så får de –
og jeg – lov at hvile, forklarer Geeke,
VRP VOXWWHU GDJHQ DI PHG DW ÀQGH
endnu en græsning inden turen går
til natfolden.
Om sommeren kan hun, hvis det
HUPHJHWYDUPWÀQGHSnDWEHJ\QGH
DOOHUHGHNOÀUHRPPRUJHQHQ
Så
bliver
arbejdsdagen
selvfølgelig længere, men det gør
middagspausen også, og så tager jeg
noget andet arbejde med herud, som
jeg kan bruge tiden på, forklarer hun.
Selve vandringen foregår med
Geeke i spidsen med sin stav fulgt
DI GHQ W WSDNNHGH InUHÁRN RJ PHG
hunden bagerst.
Fravælger økologien
%HULW .LLOHULFKV InUHÁRN YRNVHU VW¡W
i takt med, at hun får plejeaftaler
med kommuner og private. I år forYHQWHVÁRNNHQDWQnPRGHUG\U
Udfordringen er at få økonomi i plejearbejdet, og til trods for at de lever
et meget naturligt liv, er dyrene ikke
økologiske. Det er for vanskeligt at
kombinere med naturpleje på den
måde, Kiilerich udfører den. Hun er
ikke den eneste, der opgiver at Ømærke produktionen.
- Det er næsten umuligt for professionelle naturplejere med større
besætninger at kombinere plejen
med økologi. Der er så meget administration forbundet med det, at
GH ÁHVWH ODGHU Y UH VLJHU %MDUQH
Hansen, der er konsulent i Økologisk
Landsforening.
Alene at få styr på forskellige arealers status er et problem, for der
er ofte et meget stort antal lodsejere. Hertil kommer, at man skal
have økologisk vinterfoder uden for
sæsonen, hvilket også volder kvaler.
[email protected]
12
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
10. april 2015 nr. 564
De sætter får
på andele
Får på andele skal skabe større kundeloyalitet og
styrke fællesskab på landet. En gruppe sjællandske
fåreavlere er gået i gang og håber på succes med
konceptet
NYTÆNKNING
AF KAREN MUNK NIELSEN
Det er blevet populært at købe fødevarer direkte hos landmanden, og for
GH ÁHVWH InUHDYOHUH HU GHW KYHUGDJ
at sælge slagtelam direkte fra gården. Nu tager seks sjællandske fåreavlere endnu et skridt og inviterer
kunderne ind i maskinrummet. De
tilbyder udefrakommende at købe
DQGHOHLGHUHVInUHÁRN
Med en andel i hånden får man
ikke kun et slagtelam og et skind på
hånden, når sæsonen er slut; man
får også mulighed for at deltage i arbejdet med fårene gennem året, og
går man rundt med en lille fåreavler
i maven men hverken har gård eller
jord, er dette måske en mulighed for
at leve noget af drømmen ud.
En hjælpende hånd
Det forklarer Lisbeth Færch Gjerulff,
Mørkøv, en af syv sjællandske fåreavlere, som står bag konceptet ’Andelsfår’, der lanceres på Fårets Dag
4. april.
Hun er initiativtager til Andelsfår,
der har fået støtte fra Dyrenes Beskyttelse og Fonden for Økologisk
Landbrug.
,GHHQ ÀN KXQ HQ GDJ GHU VWRG
nogle fremmede på gårdspladsen,
som ville gerne købe et får men lade
GHW EOLYH L ÁRNNHQ )RUVODJHW VDWWH
udviklingen af Andelsfår i gang. I dag
har hun to andelshavere, der kommer på gården.
- Men i de senere år har jeg oplevet mange, som gerne vil oplæres
i at holde får, og jeg vil rigtig gerne
give min viden videre, siger hun.
Andelshaverne kan være med
året rundt til forskellige opgaver omkring fårene: klipning, læmning, hegning, vejning etc. Det er landmanden, der bestemmer hvilke opgaver,
andelshaverne kan være med til, og
andelshaverne kan vælge til og fra.
Opgaver året rundt
Med Andelsfår håber fåreavlerne, de
kan være med til at skabe mere liv
på landet og formidle fødevarernes
historie. Kunderne kan få indsigt i
konkret fårepasning og dyrevelfærd
– ja ligefrem være med til at sikre dyrevelfærden, mener Janni Holmager
Hansen, Holbæk.
Lisbeth Færch Gjerulff er en af initiativtagerne til andelsfårene. I øjeblikket deltager syv fårealere, hvoraf seks er
økologer. Foto: Anette Eckholt
Hun har allerede erfaring med at
invitere omverdenen ind på Fjordgården ved Holbæk. Gården er ’skolegård’ og tager imod skoleklasser og
børnehaver til rundvisninger og aktiviteter.
- For mig er det vigtigt at formidle,
hvor fødevarerne kommer fra, og
andelsfår passer godt sammen med
vores Haver til Maver-koncept, hvor
skoleklasser dyrker deres egne grønsager, siger hun.
Tror på et marked
De syv fåreavlere tror på, der er et
marked for kød med oplevelser, og at
får på andele giver loyale kunder og
samtidig synliggør de mindre producenter. Det kan være svært at få god
økonomi i en lille produktion, men får
på andele kan måske være en vej.
- Men det vigtigste er, at vi kan
give vores viden videre til andelsha-
verne og på den måde knytte dem
tættere til produktionen, siger Lisbeth Færch Gjerulff.
Om Andelsfår
Konceptet Andelsfår, der er udviklet med støtte fra Dyrenes Beskyttelse og Fonden for Økologisk Landbrug, lanceres her i foråret. Pt.
deltager syv sjællandske fåreavlere, heraf seks økologiske. En hjemmeside, www.andelsfaar.dk, er under opbygning.
En andel koster 3.400 kr. og indeholder:
ɻ Ret til at følge et givent får
ɻ Ret til et levende lam eller et slagtet men ikke parteret lam
ɻ Ret til et lammeskind, der ikke er garvet
ɻ Ret til at deltage i aktiviteter på gården
ɻ Ret til at deltage gratis eller til reduceret pris i events på gården
eller til events uden for gården
Økologer sætter nyt avlsmål for søer
I forskningsprojektet
VIPiglets formulerer
økologiske svineproducenter og forskere
sammen et nyt avlsmål
for søer til økologisk
produktion
En ud af tre pattegrise i den danske
økologiske svineproduktion dør før
fravænning.
Det skyldes blandt andet, at hver
VR I¡GHU ÁHUH JULVH HQG GHQ NDQ
passe, og at disse grise samtidig
er små og svage. Den høje pattegrisedødelighed er en barriere for at
opnå en højere vækstrate i økologisk svineproduktion.
Derfor er der brug at forbedre
det genetiske potentiale i søerne,
og det bliver der arbejdet med i
forskningsprojektet VIPiglets. Det
I¡UVWH VNULGW HU DW GHÀQHUH KYLONH
egenskaber, som man prioriterer
at forbedre, og det bliver gjort sam-
men med et udvalg af økologiske
svineproducenter.
Den gode økologiske so
I VIPiglets har vi undersøgt de økologiske svineproducenters holdninger
til avlsmålene, og det viser sig, de
prioriterer høj kuldstørrelse ved fravænning hos søerne højt.
Men store kuld er kun positivt,
hvis soen også kan passe grisene,
så der er en lav dødelighed. Det er
overordentligt vigtigt af hensyn til
dyrevelfærden i besætningen, og
for de økologiske svineproducenter
er det i høj grad vigtigt at vise, de
ikke kun tænker på økonomi, men
også på dyrevelfærd og forbrugernes vurdering.
Undersøgelsen i VIPiglets viser,
at de økologiske svineproducenter
af to årsager ønsker en lidt anden
so end de konventionelle kolleger.
For det første kan nogle egenskaber vægtes anderledes pga. etiske
og dyrevelfærdsmæssige egenskaber.
For det andet er de økonomiske
betingelser anderledes. Sammenlagt betyder det, at den so, der passer bedst i økologisk produktion,
er en anderledes so end den, der
passer bedst under konventionelle
forhold.
Behov for en ny so-linje
'HWHUHQXGIRUGULQJDWÀQGHHJQHGH
so-linjer til de økologiske betingelser. I øjeblikket er den økologiske
svineproduktion i Danmark primært
baseret på søer, der er meget frugtbare og leverer mange levendefødte
grise.
Men pattegrisene er lidt små og
kan hurtigt tabe varme eller have
VY UWYHGDWÀQGHHQSDWWH'HUIRU
er pattegrisedødeligheden uacceptabelt høj på økologiske bedrifter.
'HUHUÁHUHPXOLJHDYOVP VVLJH
løsninger på udfordringen. Den hurWLJVWHHUDWÀQGHHQSDVVHQGHUDFH
eller linje et andet sted. Der er gjort
enkelte tiltag i den retning, men i
øjeblikket er det lidt usikkert, om
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Anders Christian Sørensen, Institut
for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet
PDQ NDQ ÀQGH HQ DQGHQ UDFH GHU
er bedre under de danske økologiske betingelser.
International indsats ville rykke
En mere langsigtet avlsmæssig løsning er at udvikle en selvstændig
økologisk so-linje ved at bruge det
nye økologiske avlsmål. Et selvstændigt avlsarbejde er dog meget
dyrt, så et sådant projekt vil formentlig kræve samarbejde mellem
¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU L ÁHUH
lande.
Et billigere alternativ er at bruge
det økologiske avlsmål til at udpege
de bedste konventionelle orner til
brug i de økologiske besætninger.
Dette vil dog ikke have helt den
samme gennemslagskraft. Til gengæld er det forholdsvis billigt og muligt at gennemføre med lidt velvilje
fra KS-stationerne.
Læs mere om det ICROFS koordinerede Organic RDD 2 projekt på:
http://icrofs.dk/forskning/danskforskning/vipiglets/
10. april 2015 nr. 564
ØKOLOGI & ERHVERV
13
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF RIKKE GRØNNING, PROJEKTLEDER FOODSERVICETEAMET,
ØKOLOGISK LANDSFORENING
LANGTIDSHOLDBAR
OMLÆGNING
En økologisk omsætning på næsten en milliard kroner og nu
1000 økologiske spisemærker. Igen er der sat tal på økologiens fremdrift i foodservice-branchen, og den er ikke til at
tage fejl af. Hjulene drejer for alvor nu, og det vil de fortsætte
med. For økologisk køkkenomlægning er langtidsholdbar.
Jeg tror på, at fremtidens køkkener i langt højere grad vil
holde fokus på, hvor de ønsker at nå hen, og hvad de tror på,
fremfor på budgetter og sparerunder, når de træffer deres
beslutninger. Det er de allerede godt i gang med.
Selvom landets køkkenfolk aldrig bliver fredet for besparelVHU ODGHU GH VLJ LNNH VWRSSH 9L K¡UHU L ¡MHEOLNNHW IUD ÁHUH
offentlige køkkener, som
insisterer standhaftigt på
at fortsætte med udviklinJeg tror,
gen af økologiske og bæreat de
dygtige løsninger, selvom
køkkener,
de har fået økonomiske
der har fået vækket
lussinger. Vi ser, at køkkenerne er både kreative deres faglige stolthed,
og dygtige til at få enderne bliver meget svære
til at nå sammen i deres at ’tvinge’ tilbage til
kamp for at få mere økolokøbefrikadeller og
gi inden for budget.
“
frosne grøntsager.
Jeg tror, at de køkkener,
der har fået vækket deres
faglige stolthed, bliver meget svære at ’tvinge’ tilbage til
købefrikadeller og frosne grøntsager. Og de køkkenfolk, der
KDUUHÁHNWHUHWRYHUG\UHYHOI UGHQLODQGEUXJHWJUXQGYDQGVforurening, biodiversitet, bidød og cocktaileffekter, kan ikke
bare vende tilbage til at bruge konventionelle varer. Den viden, de har fået, kan de ikke glemme igen.
Derfor ser vi det også som Foodservice-teamets fornemmeste opgave at formidle og oplyse om økologi på en måde,
så det går i hjertet, og ikke bare er et spørgsmål om at vælge
til og fra alt efter økonomi og tidens trends.
Samtidig ser vi en vigtigt opgave i at sikre dialog mellem køkkenerne og de økologiske landmænd. Der bliver behov for
en større økologisk produktion til at dække den stigende efterspørgsel, der også gør sig gældende for både dagligvarehandlen og eksportmarkederne. De populære økologiske
råvarer kan blive en mangelvare i fremtiden, hvis vi ikke i
tide kommer i gang med at producere mere.
-HQVHQ·V.¡NNHQHUNODUPHG¡NRORJLVNVSDUHULEVRJVYLQHÀOpWVRPLI¡UVWHRPJDQJEOLYHUVROJWL&RRSVN GHU
Første økologi fra Jensen’s
Coop lancerer de populære
spareribs fra Jensen’s Køkken i en økologisk udgave
KØD
AF JAKOB BRANDT
De populære spareribs fra Jensen’s KøkNHQKDUJLYHWÀUPDHWHQPDUNHGVDQGHOSn
det danske marked for spareribs, som ligger tæt på 70 procent. Men den positive
salgsudvikling for økologien er ikke gået
ubemærket hen for Struer-virksomheden,
som nu går efter at få en bid af det voksende detailmarked for økologiske færdigretter.
Firmaet er grundlagt og ejet af Palle
Skov Jensen. Han er nok bedre kendt
som arkitekten bag Jensen›s Bøfhus, som
i dag driver 34 restauranter i Danmark.
Efter et længere udviklingsarbejde, der er
foregået i tæt samarbejde med Coop, kan
kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i
næste uge lancere to økologiske kødretter fra Jensen’s Køkken.
Det drejer sig om en økologisk udgave
af den klassiske spareribs med barbecuemarinade og et helt nyt produkt i form af
¡NRORJLVN VYLQHÀOHW VRP RJVn V OJHV
med en pose barbecue-marinade, der
skal pensles på kødet, inden det steges
færdigt i ovnen.
Vil med på økologisk bølge
Dermed får travle familier to nye bud på
det nemme aftenmåltid, hvor de ikke be-
Det begyndte med bøffer
ɻJensen›s Køkken blev stiftet i
1997. De første år var hovedopgaven at levere bøffer til Jensen›s
Bøfhus, men gennem årene har
Jensen›s Køkken udviklet sig til en
betydelig leverandør af forskellige
fødevareprodukter til detail- og
cateringmarkedet i både ind- og
udland.
ɻ Produkterne: saucer, spareribs,
kyllingeprodukter, færdigretter,
marinader, hotwings og dressinger.
høver at gå på kompromis med ønsket
om at undgå konserverings- og tilsætningsstoffer, og salgsdirektør Christian
Nielsen fra Jensen’s Køkken har store
forventninger til salget.
- Vi har længe haft en ambition om at
udvikle vores barbecue-kategori, og de
nye produkter er udviklet i tæt samarbejde med Coop, som har en interesse i, at
produkterne får en pris, som er attraktiv
for mange forbrugere, siger han.
Efter de seneste års vækst i det økologiske salg, er økologien blevet indarbejGHWVRPHQIDVWGHODIÀUPDHWVIUHPWLGLJH
strategi.
- Med den store opmærksomhed, der
er omkring økologien, kan vi se et behov
for at kunne tilbyde produkter til de for-
brugere, der foretrækker et økologisk alternativ, siger Christian Nielsen.
Intens produktudvikling
Råvarerne bliver købt hos Friland eller fra
en tysk leverandør. Hos Jensen’s Køkken
bliver øko-kødet marineret og stegt i tre
kvarter, inden det bliver vakuumpakket i
æsker med 500-550 g.
Jensen’s Køkken råder over moderne
produktionsfaciliteter i Struer, der dækker mere end 9.200 kvm. En del af pladsen bliver brugt til produktudvikling, og
for produktudvikler Marie Ahlburg har det
især været en spændende udfordring at
udvikle den produktionsmetode, som kan
sikre mindst tre ugers holdbarhed på de
økologiske produkter.
- Vi har testet mindst 12 forskellige
metoder, inden vi fandt den rigtige løsning, siger Marie Ahlburg.
Mere økologi er på vej
'HWWRJGHULPRGLNNHODQJWLGDWÀQGHGHQ
rigtige smag, som ligger tæt op ad de konventionelle spareribs.
- Jeg synes faktisk, at de økologiske
spareribs smager mindst lige så godt som
de konventionelle, siger Marie Ahlburg.
Oprindeligt var det meningen at Jensen’s Køkken ville lave et økologisk
mørbrad-produkt, men usikkerhed om råvareforsyningen betød, at valget faldt på
VYLQHÀOHWRJ
Marie Ahlburg kan formentlig se frem
til nye udfordringer, da Jensen’s Køkken
SODQO JJHU DW ODQFHUH ÁHUH ¡NRORJLVNH
produkter i fremtiden.
14
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
10. april 2015 nr. 564
Måltidskasserne har udviklet sig til et stort hit hos kunderne, og Aarstiderne er nødt til at etablere et større pakkeri for at følge med efterspøgslen efter nemme, økologiske måltidsløsninger.
Masser af medvind for Aarstiderne
Med et overskud på 21,5
mio. kr. gav 2014 den
hidtil bedste bundlinje
for den økologiske abonnementsordning, som
planlægger at bygge et
nyt pakkeri i Barrit
NETHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Rekordoverskud, planer om nyt pakNHUL WLO PLR NU RJ ÁHUH DQVDWWH
Efter et succesrigt 2014, er der masser af optimisme at spore hos Aarstidernes adm. direktør, Anette Hartvig
Larsen.
Selskabet har netop offentliggjort
sit hidtil bedste resultat. Det seneste
år voksende omsætning til 367,5
mio. kr., og salget af kasser med økologiske fødevarer gav et overskud på
21,5 mio. kr. Det er næsten dobbelt
så stort som i 2013, og det er ikke
mindst salget af de populære måltidskasser, som giver Aarstiderne
ekstra medvind.
- Vi har ramt lige ned i et kæmpe
behov, siger Anette Hartvig Larsen.
Tidligere har Aarstiderne ofte opgjort væksten i antallet af kasser,
men det tegner ikke længere det reelle billede.
- Når man tænker på, at måltidskasserne typisk koster dobbelt så
meget som grøntsagskasserne, siger det samlede antal af kasser ikke
så meget om, hvordan det går, siger
Anette Hartvig Larsen.
I hendes optik skal Aarstidernes
succes heller ikke kun måles i penge.
- Vi vil noget med økologien. Hos
RV HU GHU ÁHUH EXQGOLQMHU IDVWVOnU
vi ind i nogle kvalitetsproblemer. Det
vil vi ikke risikere at gøre igen, siger
direktøren.
Efter hendes vurdering er Aarstiderne i dag klædt langt bedre på
til at klare de udfordringer, som løbende dukker op på et marked i konstant udvikling.
- Når man vokser, skal man passe
på ikke at blive bange for sin egen skygge og glemme evnen til at tænke nyt.
Anette Hartvig Larsen.
Hun lægger dog ikke skjul på, at
den nuværende udvikling giver nye
muligheder for selskabet.
Alle processer kører bedre
Omsætningen voksede i 2014 med
67 mio. kr., men et øget salg til selskabets mange faste kunder er langt
fra hele forklaringen på den forbedrede bundlinje.
Ifølge direktøren er den øgede
indtjening i lige så høj grad en konsekvens af ’et langt sejt træk’, hvor
$DUVWLGHUQHLN¡OYDQGHWSnÀQDQVNUL
sen har etableret nogle mere rationelle arbejdsgange rundt om i hele
organisationen. Det betyder, at administrationen, logistikken, avlerne
og pakkeriet i dag har fundet ind i et
bedre og mere effektivt samarbejde.
- Vi har knoklet for at få alle processer til at køre bedre, og vi er blevet bedre til alle discipliner.
Det tilskriver hun ikke mindst,
at virksomheden efterhånden rummer mange ansatte, som har været
Aarstidernes omsætning
400 mio. kr.
300
200
100
0
2012
2013
2014
Aarstidernes resultat
25 mio. kr.
20
15
10
5
0
2012
2013
2014
Anette Hartvig Larsen glæder sig
over at Aarstiderne igen har fået økonomisk råderum til at udvikle virksomheden.
PHGLPHUHHQGWLnU'HWKDUDÁHMUHW
masser af rutine, som nu er med til
at holde virksomheden på rette spor,
og ifølge Anette Hartvig Larsen er
det mindst lige så nødvendigt med
en stram styring af aktiviteterne i en
periode med stor vækst som i tider
med tilbagegang.
- Sidst, vi oplevede stor vækst, løb
Nyt pakkeri og ϐlere ansatte
- Vi er selvfølgelig glade for, at 2014
gav så godt et resultat, at vi har råd
til at investere i fremtiden. Når vi skal
vokse, får vi god brug for pengene,
så det er dejligt, at vi har formået at
få bundlinjen med, siger Anette Hartvig Larsen.
Fremgangen har skabt trængsel
på pakkeriet i Barrit, og Aarstiderne
planlægger derfor at investere 40
PLRNULHWVW¡UUHSDNNHULPHGÁHUH
og længere pakkelinjer. Det skal give
plads til de mange ekstra produkter,
som indgår i måltidskasserne.
Ny leverandørportal
- Der er tale om lidt af en kædereaktion, når vores kokke hver uge
laver 130 nye opskrifter, siger adm. direktør Anette Hartvig Larsen.
For at nå det hele, bliver opskrifterne og de første kasser pakket før
alle ugens bestillinger er landet i mailboksen, og ifølge direktøren er
der hver uge tale om et større puslespil, da de enkelte kasser kan
bestilles i forskellige størrelser. Det er derfor ikke mindst en konstant
udfordring at sikre, at der er råvarer nok til at opfylde efterspørgslen.
For at lette processen har Aarstiderne etableret en ny leverandørportal, hvor avlerne hver uge meddeler hvilke produkter, de kan
byde ind med i den pågældende uge. Det giver medarbejderne et
langt bedre overblik over råvareforsyningerne, og portalen er et godt
eksempel på en af de forbedringer, som har været med til at skabe
en bedre bundlinje.
- Vi kan ikke være i de nuværende
rammer, og vi har lavet tegninger til
et nyt pakkeri, som vi går i gang med
at bygge, når vi har fået de sidste
godkendelser fra kommunerne, siger
Anette Hartvig Larsen.
3n PHGDUEHMGHUVLGHQ ÀJXUHUHU
der tæt ved 200 navne på lønningslisten. Samlet svarer det til ca. 130
fuldtidsstillinger, men Anette Hartvig
Larsen oplyser, at det er nødvendigt
at opnormere både i Barrit og på Krogerup.
- Samlet skal vi nok ansætte yderligere 20 medarbejdere, og vi er godt
på vej.
Tæt kontakt til kunderne
Lange aftaler med de økologiske
producenter er hovedårsagen til,
at Aarstiderne indtil videre ikke har
mærket, at der i kølvandet på Coops
nye prispolitik er blevet mere rift om
de økologiske grøntsager.
- Jeg håber, at vi har så tætte relationer til avlerne, så de også vil levere
til os i fremtiden. Det må være sjovere at dyrke til nogen, hvor avlerne
får tilbagemeldinger fra kunderne
om, at deres produkter smager vildt
godt. Den kontakt får de ikke, hvis
de leverer til et supermarked, siger
Anette Hartvig Larsen.
Hun hæfter sig samtidig ved, at
Aarstiderne er ved at udvikle sig til
en vigtig distributionskanal for enkeltproducenter som Kiselgården og
Nørregården, og til sommer følger en
kasse med økologi fra Samsø.
Idérigdommen har aldrig fejlet noget, og det er vanskeligt at spå om,
hvad der bliver Aarstidernes næste
kassehit.
- Det er svært at forudse, men der
er en masse boblere, siger Anette
Hartvig Larsen.
MAD & MARKED
10. april 2015 nr. 564
ØKOLOGI & ERHVERV
15
Coop er mest bæredygtig
BRANDING: Irma, SuperBrugsen og Kvickly er ifølge danske
forbrugere de mest bæredygtige
brands, skriver Markedsføring.
Det fremgår af en undersøgelse
fra Sustainable Brand Index, som
har spurgt 27.000 forbrugere
i Norge, Sverige, Danmark og
Finland om deres syn på bæredygtigheden i forhold til over 700
brands.
Danskerne satte Irma på en
førsteplads, som den bedste
til at drive en bæredygtig og
miljøvenlig forretning og til at
tage socialt ansvar. På anden- og
tredjepladsen kom SuperBrugsen
og Kvickly.
- Irmas topplacering er temmelig
sigende for det enorme arbejde,
de har investeret i deres varemærke. Årsagerne er kædens
skarpe fokus på økologiske levnedsmidler samt erklærede målsætning om 50 procent økologi
i løbet af ti år, siger Erik Hedén,
adm. direktør for Sustainable
Brand Insight.
Søris gifter
sig med Coop
Grøntsagsproducent og
pakkeriejer Jan Algreen
indgår et langsigtet strategisk samarbejde om
levering af lokal økologi
til Coops butikker i Storkøbenhavn
PARTNERSKAB
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Efter nogle år, hvor Søris har haft
vanskeligt ved at tjene penge, har
pakkeriejer og økologisk grøntsagsproducent Jan Algreen lavet et
strategisk samarbejde med Coop.
Fremover bliver Søris og pakkeriets
nærmeste samarbejdspartnere leverandører af grøntsager til alle Coopbutikker i Storkøbenhavn. Aftalen
markerer samtidig et farvel til 18 års
samhandel med Netto-kæden, men
Jan Algreen frygter ikke, at Søris bliver mere sårbar ved at binde sig til at
lægge alle grøntsager i den samme
kurv. Tværtimod åbner aftalen for
helt nye perspektiver for Søris, som
ikke kun satser på detailhandel.
- Sammen med Skiftekær Økologi, Skyttes Gartneri og Nørregård
har vi opbygget et meget stærkt foodservicesalg, som står for tæt på 50
procent af omsætningen på Søris, og
den forretning fortsætter, siger Jan
Algreen.
Netop leverancerne til nogle af
ODQGHWVÀQHUHUHVWDXUDQWHUHUPHGWLO
at sikre udviklingen af nye produkter,
som siden ofte lander på hylderne i
dagligvarebutikkerne.
Samarbejde følger tre spor
- Aftalen med Coop har tre hovedspor. For det første skal vi levere
lokale økologiske grøntsager, mel
og andre produkter fra Søris til alle
hovedstadens butikker på tværs af
Coop-kæderne, siger Jan Algreen.
Det andet hovedspor handler om
DWXGYLNOHÁHUHIRUDUEHMGHGHSURGXNWHU
på basis af råvarer fra Søris.
- Der er grænser for, hvor mange
nye grøntsager, vi kan blive ved med
DWÀQGHRJLVWHGHWIRUDWYHQWHSnHQ
stribet gulerod skal vi arbejde videre
med at udvikle forskellige færdigretter til Coop, siger Jan Algreen.
Ambitionen om at udvikle nye produkter på basis af vores egne råvarer
har været en del af Søris’ strategi i
ÁHUH nU 6¡ULV KDU VLW HJHW PHOVRUWLment, og allerede i 2014 begyndte
Jan Algreen at levere grøntsager til
produktion af supper hos Cofoco på
Amager.
Partnere skal lave færdigretter
Det er planen, at andre typer af færdigretter skal produceres ude i byen.
På den måde slipper Søris for store
investeringer i specialmaskiner og
kan hurtigt sadle om, hvis et produkt
ikke sælger som forventet.
- Tanken er, at vi skal udvikle vores produkter via nye partnerskaber,
så vi selv slipper for at stå med hårQHWRJÁLVHUODQJWRSDGY JJHQ9L
har allerede lavet et partnerskab
med Lammefjords Grønt, som snart
er klar til at lancere et sortiment af
skrællede og revne rodfrugter i pak-
Jan Algreen fra Søris ser store perspektiver i aftalen med Coop.
Royal hjælp til eksporten
Flere gårde er med
Søris samarbejder tæt med
både Svanholm Gods samt
Stubberupholm og Arnakke på
Lammefjorden, som alle kommer til at levere grøntsager til
det nye Coop-samarbejde.
ning på 1-5 kg, siger Jan Algreen.
I første omgang er rodfrugterne
beregnet til foodservicebranchen,
men på længere sigt håber Jan Algreen, at det vil være muligt at udvikle produkter, som også kan sælges i
detailhandlen.
Coop bliver ikke medejer
Som det tredje og sidste ben har
parterne besluttet at etablere et fælles selskab, der skal udvikle et oplevelsesunivers omkring Søris. Det
har til hensigt at forkorte afstanden
mellem produktion af råvarerne og
forbrugerne.
Der er derimod ikke tale om en
Gram Slot-model, hvor Rema 1000
er blevet medejer.
- Coop er ikke med i aktieselskabet Søris A/S og har ikke noget med
driften eller salget at gøre. Bygningerne og jorden er stadig personligt
ejet af mig, siger Jan Algreen.
David og Goliath
- Det er selvfølgelig vemodigt at forlade Netto efter så mange år, men vi
måtte erkende, at det var vanskeligt
at komme ind med andet end gulerødder, og når man leverer til private
label, er man for nem at skifte ud.
Før løb jeg lidt i bulkmaskinen. Det
er ikke særligt inspirerende. Nu får
6¡ULV HQ PHJHW VNDUSHUH SURÀO 9Rres udfordring bliver, at vi stadig er
en meget lille virksomhed, som har
fundet en meget stor partner.
Jan Algreen og Coop danner fælles selskab
Søris og Coop danner
fælles selskab
Søris Oplevelser ApS skal
få produkter og oplevelser til at spille sammen
En million kr. Så mange penge skyder både Jan Algreen og Coop ind i et
nyt fælles selskab, som skal stå for
det tredje ben i samarbejdet mellem
Coop og Søris.
Hovedformålet med selskabet er
at videreudvikle Søris som et oplevelseslandbrug, hvor kunderne kan
komme ud at se, hvordan grøntsa-
gerne bliver dyrket.
- Coop vil gerne kunne fortælle
hele historien, og vi vil gerne producere økologisk og vise, hvor varerne
kommer fra, siger Jan Algreen.
Han kan i de kommende år se
frem til at få besøg af et stort antal
af Coops medlemmer på gården, der
ligger mellem Slangerup og Ølstykke
- en god halv times kørsel fra København.
9L KDU JHQQHP IHP nU DUEHMGHW
målrettet for at brede vores historie
ud.
Nu skal Søris Oplevelser udbygge
besøgsgården, og skal lave en fæl-
les ramme for besøg i markerne,
høstmarked og kokkeevents. I den
forbindelse skal der indrettes parkeringspladser, infotavler, toiletter,
udekøkken og en lille café m.m.
Ideel partner for Coop
)RRGGLUHNW¡U -HQV 9LVKROP IUD &RRS
glæder sig over samarbejdet:
- Aftalen er indgået i forbindelse
med vores madmanifest, Sammen
om bedre mad, der handler om at
XGYLNOHGDQVNPDGNXOWXU9LKDUYDOJW
Søris, fordi vi dermed kan få mange
lokale og økologiske varer, som er to
centrale områder i vores manifest -
og fordi placeringen i Nordsjælland
gør det muligt for vores mange medlemmer i Storkøbenhavn at komme
tæt på produktionen.
Ifølge Jan Algreen bliver Søris på
ingen måde en lukket klub for Coopmedlemmer. Gården vil stadig være
åben for alle de lokale kunder, men
nogle af de planlagte Coop-events vil
blive brugerbetalt.
- Det er gået meget stærkt, siden vi
begyndte at forhandle med Coop i december, men hvis man ser på, hvad
Søris står for og indholdet af Coops
nye Madmanifest, er der stor overensstemmelse, fastslår Jan Algreen.
EKSPORT: Den tyske dagligvareN GH%DVLFODQFHUHUÁHUH¡NRlogiske produkter fra Danmark,
når kronprinseparret besøger
Hamborg og München midt i maj.
På sidste arbejdsdag før påske
var interesserede virksomheder
med netværket Bio aus Dänemark på tur til den rent økologiske supermarkedskæde Basic’s
hovedkontor i München.
- Det gik super godt. Basicfolkene var begejstrede og vil
tage produkter fra mindst fem
virksomheder ind i en testperiode, der begynder 18. maj; dagen
før kronprinseparret kommer til
Tyskland, fortæller Bio aus Dänemarks projektleder Malene Aaris.
Kampagne får sloganet ’BioGenuss aus dem Königreich!’
’Øko-delikatesser fra kongeriget!’
Summerbird indretter
eget risteri på Fyn
CHOKOLADE: Indretning af eget
risteri på 1.000 kvadratmeter giver den økologiske chokoladeproducent Summerbird mere kontrol
over produkt og smag. Byggeriet
begynder efter påske på fabrikkens grund ved Assens.
- I dag laver vi allerede vores
egen chokolade, men vi laver den
ud af bønner, som er blevet ristet
ude på plantagerne. For at sikre
kvaliteten af vores chokolade
vil vi riste vores egne bønner.
På den måde får vi styr på hele
fødekæden - fra rå bønne til
chokolade, siger grundlægger og
administrerende direktør, Mikael
Grønlykke, til fyens.dk.
16
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
10. april 2015 nr. 564
Joachim Skaaning t.v. ser
frem til, at Niels & Grete får
brune høns, så de kan levere
JLÁHUHVW¡UUHOVHURJIDUYHU
og kunderne i Salling kan få
lige det æg, de ønsker.
Foto: Morten Telling
Nu får
buræg
baghjul
Burægget er under
voksende pres, og hver
femte æg, der bliver
solgt i detailhandlen og
til foodservice, er i dag
økologisk
ÆG
AF JAKOB BRANDT
Generelt går det godt for ægbranchen. Salget af skalæg voksede i
2014 med knap tre procent og udgør
60,2 mio. kg. Det er 14. år i træk, at
GHUWULOOHUÁHUH JQHGLGDQVNHUQHV
indkøbskurv, men for de landmænd,
som gennem de seneste år har investeret i anlæg til produktion af
buræg, er der ikke meget at glæde
sig over i den nye statistik, som Fødevarestyrelsen har lavet på basis af
indberetninger fra pakkerierne.
Heraf fremgår det, at indvejningerne af buræg i 2014 faldt med 3,6
pct. til 32,8 mio. kg. Den udgør nu
53,8 pct. af den samlede indvejninger. Samtidig faldt salget af buræg
med seks procent til 25,3 mio. kg.
De udgør dermed kun 48,5 pct. af
det samlede salg, og ifølge Jørgen
Nyberg Larsen, sektorchef i branchesekretariatet hos Landbrug &
Fødevarer, er det første gang i mere
end 35 år, at salget af buræg udgør
under halvdelen af det samlede salg.
Lyt til markedet
Han er ikke i tvivl om, at det er den
vedholdende kritik af dyrevelfærden
i burhønseproduktionen, som er hovedårsagen til de faldende salgstal,
og han ser umiddelbart ingen tegn
på, at udviklingen vender. Hans opfordring til producenterne er derfor
enkel.
- De skal lytte til markedet, siger
Jørgen Nyberg Larsen.
Efter hans vurdering vil burægsalget formentlig fortsætte med at
falde, mens skrabeægget p.t. ligner
den største vinder.
Alene i 2014 voksede salget med
20,8 pct., mens økologisalget gik
frem med 11,7 pct. Det betyder, at
næsten hvert fjerde æg kommer
fra en skrabehøne, mens godt hver
tfemte æg bliver lagt af en økologisk
høne.
Sverige fylder hullerne
En stor del af det hastigt voksende
forbrug af skrabeæg blev dog sidste
år dækket via øget import fra Sverige, men der var også tale om en
betydelig import af økologiske æg.
- Det har været nødvendigt for
at efterkomme efterspørgslen, fordi
salget af økologiske æg stort set
svarede til indvejningerne, og der
er jo som bekendt en vis frasortering grundet knækæg, snavsede æg
m.m., skriver Jørgen Nyberg Larsen i
det nye nummer af fagbladet Dansk
Erhvervsfjerkræ.
Flere ϐirmaer dropper buræg
Det er både den private forbruger
og kendte mærkevarevirksomheder,
som i stigende grad takker nej til de
udskældte buræg, oplyser dyrerettighedsorganisationen Anima i en pressemeddelelse.
Sammen med Dyrenes BeskytWHOVH KDU $QLPD JHQQHP ÁHUH nU
agiteret kraftigt for at udfase buræg.
I 2013 droppede chokoladeproducenten Toms buræg i sine produkter.
Siden da har Anima arbejdet på at få
ÁHUHYLUNVRPKHGHUWLODWI¡OJHVDPPH
spor, og senest har Lagkagehuset og
Magasin droppet æg fra burhøns.
Hos Magasin betyder det blandt
andet, at man for fremtiden vil kunne
N¡EH Á¡GHEROOHU XGHQ EXU J L VWRUmagasinets chokoladeafdeling. I stedet er Magasin gået over til at bruge
økologiske æggehvider.
Andre virksomheder, der har sagt
nej til buræg, er Brdr. Price, Løgismose, Meyers, Svansø, Irma, Hellmann’s, Summerbird og Arla.
- Vi oplever en stigende bevidsthed om de forfærdelige forhold,
burhøns lever under, hvor dyrene er
stuvet sammen på alt for lidt plads.
)OHUHRJÁHUHYLUNVRPKHGHUHUNHQGHU
deres ansvar, og vi arbejder for, at
den positive udvikling fortsætter, siger kampagnechef i Anima, Lina Lind
Christensen.
Hun glæder sig over, at et voksende antal producenter og butikker
har taget skridtet videre ved også at
udfase de buræg, som kunden ofte
får med i forarbejdede fødevarer.
Salget af æg i detail og foodservice 2014
Økologiske æg 22,2 %
Buræg 48,5 %
Frilands æg 5,4%
Skrabeæg 24 %
Kilde: Fødevarestyrelsen
Niels & Grete kan
ikke følge med
Beslutningen om at
etablere eget gårdpakkeri var den helt rigtige
løsning for Niels og Grete
Riis
Nogle af de producenter, som nyder
godt af det øgede salg af økologiske
æg, er parret bag gårdægget Niels
& Gretes Æg, som Føtex, Bilka og
DøgnNetto har solgt i et par år.
- Det går forrygende. Vi har manglet æg det seneste halvandet år og
NXQQH V OJH PDQJH ÁHUH KYLV YL
gjorde mere for det, siger Niels Riis.
Den årlige produktion på Hinge
Søgård mellem Hadsten og Randers
ligger på syv mio. æg, men i slutningen af året øger Niels og Grete
Riis antallet af høns fra 24.000 til
36.000, når de tager en stald i brug,
som de har indrettet i en svinestald
på en nabogård, som parret har købt
og er ved at omlægge til økologi.
For tre år siden skabte de rammerne for et nyt æg-koncept, som
skulle skabe en større indtjening
på den økologiske bedrift, ved at gå
uden om de etablerede pakkerier.
Den helt rigtige beslutning
Hinge Søgård blev allerede omlagt
til økologi i 1997, men det var først
i 2012, de opsagde kontrakten med
pakkeriet Hedegaard Foods og etablerede et ’håndholdte gårdpakkeri’,
hvor de selv beholder den ekstra
avance, som det giver at springe et
led over.
For dem har det vist sig at være en
bedre forretning at producere lidt færre æg til en højere pris, end at forsøge
at tilfredsstille de store pakkeriers
evindelige krav om billigere æg og en
større og mere effektiv produktion.
- Som udviklingen er gået, har det
været den eneste rigtige løsning for
os, men vi har også været heldige
med at komme på markedet i en periode med konstant fremgang for de
økologiske æg, siger Niels Riis.
Det sætter ikke kun positive spor
på bundlinjen. Det giver også de
jyske ægproducenter et større arbejdsglæde, at de nu selv har snor
i, hvad der skal ske med deres æg.
Langt størsteparten af æggene
bliver leveret direkte til Dansk Supermarkeds lager i Vejle, men Niels
& Grete har også etableret et direkte
salg til kunder i foodservicebranchen
via AB Catering.
Æg i løssalg i Salling
Som noget helt nyt begynder parret
desuden efter påske at levere æg direkte til Salling Super i Aarhus, hvor
de bliver solgt i løssalg i delikatesseafdelingen.
Det er leder af Sallings delikatesse, Joakim Skaaning, som har
besluttet at sælge æg stykvis. Efter
WR nU L GHQ K¡MWSURÀOHUHGH I¡GHYDUHbutik, hvor kunderne sjældent kigger
så meget på prisskiltet, føler han, at
tiden er moden til at satse på lokal
økologi.
[email protected]
MAD & MARKED
10. april 2015 nr. 564
Norge ramt af
økologisk paradoks
MEL: Det skal for fremtiden
være lettere for danskerne selv
at bage økologisk brød og kager
af høj kvalitet. Derfor lancerer
Skærtoft Mølle nu seks helt nye
økologiske brød- og kageblandinger, som kan købes i landets
Irma-butikker.
- For at imødekomme den travle
forbrugers ønske om hurtigt
og enkelt at kunne bage sit
eget brød, har vi gjort en del af
arbejdet for dem i de brød- og
kageblandinger, vi nu lancerer,
fortæller Hanne Risgaard fraSkærtoft Mølle.
Norges produktion falder
Når hun ikke er udelt begejstret for
udviklingen på det norske økologimarked, hænger det sammen med
de negative udviklingstendenser i
den norske produktion.
- Tallene viser et voksende gab
mellem den voksende omsætning og
Norges økologiske produktion. Gabet dækkes via øget import. Dette er
et paradoks, siger Regine Andersen
på foreningens hjemmeside.
Hvis de økologiske forbrugeres
¡QVNHRPÁHUHORNDOHYDUHUVNDORS
fyldes, er det efter hendes vurdering
nødvendigt med omfattende initiativer for at styrke den hjemlige produktion. Ellers risikerer Norge i løbet
af nogle år også at skulle importere
økologisk kød og mælk, som det i
dag er tilfældet i kategorierne frugt
og grønt samt korn.
Det økologiske areal skrumper
I øjeblikket falder antallet af økologer
i Norge. Sidste år forsvandt 220 økologer. Samtidig faldt det økologiske
landbrugsareal med 3,5 procent til
46.132 ha, mens landbrugsarealer
under omlægning skrumpede med
12 procent.
Regine Andersen peger på, at
miljøgevinsten ved det økologiske
landbrug er så stor, at landbruget og
staten alene af den grund bør gøre
en større indsats for at få vendt udYLNOLQJHQRJRPO JJHÁHUHODQGEUXJ
(IWHUKHQGHVYXUGHULQJHUGHUÁH
re årsager til den negative udvikling.
Dels er der skåret i omlægningsstøtten, dels blev økologernes kontrolafgift øget markant i fjor, og endelig
er den norske andelsbevægelse for
dårlig til at markedsføre økologien
over for dagligvarekæderne.
[email protected]
Gråsten Fjerkræ rykker
syd for grænsen
Kokkeduoen Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg var blandt de mange kulinariske koryfæer, da Irma forvandlede Øksnehallen til et sydende madmekka.
Madglæde i Øsknehallen
Irma hyldede madglæden og de særlige smagsoplevelser ved en stor
madmesse i Øksnehallen, hvor målet var at slå
bro mellem kunder og
producenter.
Udvikling i norsk økologisk landbrug 2009-2014
Økologer
3000
1.000 ha.
48
2500
46
2000
44
1500
42
1000
40
500
0
38
2009
2010
Økologer
2011
2012
2013
2014
Areal
MESSE
AF JAKOB BRANDT
Med godt 15.000 gæster blev det et
stort tilløbsstykke, da Irma før påske
for første gang inviterer til messen
Mad & Glæde, som foregik i Øksnehallen, hvor 90 boder lokkede med
smagsprøver fra en lang række af
Irmas leverandører og samarbejdspartnere.
- Det blev en stor succes, og vi var
Skinker mangler to-tre måneder
Steensgaard Gods på Fyn
kan snart byde sine kunder på en ny delikatesse
i form af knoglemodnede
skinker
Det er præcis et år siden, at de første
skinker blev hængt op i modningskælderen under godsets slagteri.
Da Jürgen Kørber fra Hermannsdorf
i Tyskland besøgte Steensgaard før
påske, testede han de økologiske
skinker.
I Tyskland har han mange års
erfaring med modning af skinker,
og han bedømmer skinkerne ud fra
ÁHUH SDUDPHWUH +YRU PHJHW HU GH
skrumpet? Hvor hårde er de? Under
bedømmelsen stikker han en tandVWLNIRUPHWÁLJDIHQKHVWHNQRJOHKHOW
ind til benet.
Ifølge Henning Wiesinger fra
Steensgaard er den god til at optage
duften fra skinken, og den samlede
dom lyder på, at skinkerne formentlig er klar om to-tre måneder.
- Det tegner godt, men vi kender
endnu ikke det endelige resultat, og
før vi kender kvaliteten, er vi heller
ikke klar til at fastsætte en kilopris,
siger Henning Wiesinger.
17
Nye Skærtoft-blandinger
Salget af økologiske fødevarer har aldrig vokset hurtigere end nu, men den norske produktion falder
UDLAND: De norske forbrugere
købte sidste år næsten 30 procent
ÁHUH ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU HQG nUHW
før. Den historisk høje vækstrate
fremgår af nye tal fra Landbrugsdirektoratet i Norge, men hos Regine
Andersen, der er daglig leder af Økologisk Landsforenings norske søsterorganisation Oikos, er der store skår
i glæden over salgsfremgangen, da
den hjemlige produktion falder.
Ifølge tallene fra rapporten ’Produktion og omsætning af økologiske
landsbrugsvarer 2014’ fremgår det,
at omsætningen af økologi voksede
fra 1,35 mia. til 1,74 mia. Alligevel
udgør det økologiske salg kun 1,5
procent af den totale detailomsætning af fødevarer i Norge.
- Tallene viser en støt kurs mod stigende omsætning og væksten har aldrig været så høj som nu. Det er utrolig glædeligt, siger Regine Andersen.
ØKOLOGI & ERHVERV
Markarbejdet på Steensgaard er i
fuld gang, og både gårdbutikken og
Spiseriet lokker med et bredt udvalg
af produkter fra det fynske gods.
[email protected]
Jürgen Kørber t.v. fra
Hermannsdorf vurderer, at
skinkerne fra Steensgaard
har behov for yderligere
to-tre måneder i godsets
modningskælder, inden
Henning Wiesinger t.h. kan
servere dem for gæsterne.
meget positivt overraskede over den
store interesse, siger indkøbsdirektør Martin Hansen, Irma.
Han oplyser, at Irma endnu ikke
er helt færdige med at evaluere messen, men at der formentlig skal meget gode argumenter til, for at Irma
ikke gentager arrangementet til næste år.
Efter hans vurdering er en event
som Mad & Glæde en ideel måde
at vise kunderne, at der bag Irmas
mange varer står engagerede producenter, som brænder for deres produkter.
- Især om lørdagen mangelde der
måske lidt luft mellem boderne, men
det viser kun, at kunderne gerne vil
møde mennesket bag produkterne,
og det er noget, vi må prøve at planlægge os ud af næste gang, siger
Martin Hansen.
FJERKRÆ: Fra og med sensommeren 2015 skal der produceres
RJVODJWHVHQGQXÁHUHIULODQGV
ænder og -gæs fra Gråsten
Fjerkræs faciliteter i Flensborg.
Da der ikke længere er penge i
at producere kvalitetskyllinger i
Danmark, har Gråsten Fjerkræ
besluttet at rykke produktionen
og slagtningen af godt to millioner kyllinger til Tyskland.
- Vi har tidligere produceret og
slagtet i Danmark, men det er
ikke længere rentabelt. Derfor
HUGHWPHJHWQHPPHUHDWÁ\WWH
produktionen til Tyskland, siger
Gunder Jensen, Gråsten Fjerkræ.
Nye kræfter skal drive
eksporten
EKSPORT: Ved generalforsamlingen i Producentforeningen Organic Denmark Export blev der valgt
en ny bestyrelse. Bestyrelsen
består herefter af Mads Quistgaard, Aalbæk Specialiteter, Petter
Aagesen, Urtekram International,
Brian Nybo, Aurion, Henrik Billmann, Friland og Jørgen Nielsen,
Northern Greens.
Bestyrelsen mødes første gang
den 8. april, hvor den skal prioritere de vigtigste eksportindsatser
for 2016.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
10. april 2015 nr. 564
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
15. april kl. 17 – ca. 20. Smag på
tang. Ved professor, dr. scient. Ole
G. Mouritsen, der har skrevet bogen: Tang. Grøntsager fra havet.
Tang er en overset ernæringskilde
og fødevare i den vestlige verden.
Randers Naturcenter, Gudenåvej
20, 8920 Randers NV. Tilmelding:
Byøkologisk Forum, 8642 0049.
Arr: Byøkologisk Forum.
19. april kl. 10-16. Biodynamisk
havekursus på Hertha, Landsbyvænget, 8464 Galten, gartneri
og cafe. Årstidens arbejde i have
og grøntsagsgartneri. Underviser
Birthe Holt, som har over 30 års
erfaring med biodynamisk gartneri i Danmark og USA. Tilmelding
til [email protected] eller 3095
4577. Pris: 500 incl. let frokost og
pauser. Arr: Birthe Holt.
ØKOLOGI
ERHVERV
Er du klar til foråret - har du, hvad du behøver,
eller har du noget, du gerne vil sælge?
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Samarbejde - Udlejning
Generationsskifte . . .
Fortæl os, hvad du mener om avisen,
så vi kan blive endnu bedre.
Send en mail til [email protected]
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Møde i projekt ’Det
samfundsnyttige landbrug’
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected]
Forbehandling af
kløvergræs der skal
pløjes
TIL SALG:
Lyst-landejendom med fredsskov
uden bopælspligt, på Bornholm, til salg: 850.000 kr.
19. april kl. 12. Økodag, hvor man
kan se de økologiske køer blive
lukket på græs. Find den nærmeste gård på http://økodag.dk.
Maj
31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og
oplev det økologiske griseliv og få
mere at vide om, hvad der netop
kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på
www.sofari.dk. Arr: Fremme af
Økologisk Kvalitets Svinekød i
samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk
Landsforening.
Juni
5. juni. Fest fem steder i landet for
at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum. Arr: Økologisk Landsforening.
Oplysninger til
Tid & Sted
mailes til
[email protected]
Scan og se avisens hjemmeside
Find kvikrødderne
Øko-landbrug: Ejendommen er 5,5 tdl stor, hvoraf de
2 tdl i 46 år har været dyrket 100 % økologisk/biodynamisk,
kompostgødet jord.
Skov: Eventyrlig bækkefyldt 3,5 tdl, fredskovs-arealer til
selvforsyning af brænde, beliggende i et område på øen, på
ejendommens ene side m. 3500-4000 år gamle oldtidsminder, sten-grave, røser, mark-agre & på modsat side af huset
er en dyb sprække/klippdal m. skov og rislende bæk.
Oser af fredfyldthed, ugenert beliggenhed, ro, idyl, herlighedsværdi, udsigt over landsby m. rundkirke & udsigt til
marker, skove med alskens dyre/fugle-kvidder & liv tæt på.
Boligen, som er et husmandssted fra 1870, indeholder 186
m2: 3 stuer, kontor, soveværelse, 2 værelser, brændeovnssauna, sommerstue/drivhus tilstødende soveværelset.
Gulv-opvarmning i både 2 badeværelser og i entre/gang.
2-bils-carport og diverse brænde-, redskabs- og maskinskure.
Staldlænge med plads til smådyrs-hold.
Nyt oliefyr, 1 ny brændeovn, 1 ældre brændeovn & 1 utilsluttet ældre brændefyr.
Have med blomsterbede, frugtbuske og frugttræer.
Flisebelagt indkørsel.
1 km til indkøb, skoler, sport, busser hver time til over hele
øen m.m.
Se billeder på forsiden af: http://robinretreats.dk/
Kontakt Birte for at få mere information på email:
[email protected]
Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget
- det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015
Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen
Carsten Markussen
Claus Østergaard
Bjarne Hansen
Poul Christensen
Jens Christian Skov
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
30 62 72 15
20 45 74 65
21 15 87 06
30 62 75 45
23 44 65 57
20 43 61 04
30 62 90 16 (Omlægning)
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Sven Hermansen
Thorkild Nissen
Peter Søndergaard
Stine Hjarnø Jørgensen
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
29 43 75 50
40 25 60 47
61 97 49 03
29 36 70 69
Gulurt, igen igen
Tørring af græsog lucernehø med
biogasenergi
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
KEY ACCOUNT MANAGER
Thise Mejeri søger en ny medarbejder til salgsafdelingen.
Du vil få en central placering, hvor hovedopgaven er at varetage den daglige kontakt med Coop. Arbejdet udføres i et tæt
samarbejde med mejeriets salgsdirektør og indebærer en del
mødeaktiviteter med indkøbere, varechefer og disponenter i
Coop.
Udover den løbende kontakt med Coop består opgaverne
blandt andet i:
- Opfølgning på og analyser af salget.
- Indmeldelse af produkter.
- Besvarelse af kundehenvendelser.
- Messedeltagelse.
- Medvirken til produkt- og emballageudvikling.
- Praktiske opgaver som f.eks. forsendelse af vareprøver /
fotoprøver.
Vi søger en person med:
- Energi, humor, stærke analytiske evner, stærke sociale
kompetencer, gode formuleringsevner i skrift og tale,
samt ikke mindst:
- Evnen til at kunne gå på line og samtidig have mange
bolde i luften.
Erfaring fra en tilsvarende stilling vil være en fordel, men er
ikke et krav.
Ansøgning med relevante bilag sendes til:
[email protected] mrk. KAM.
Ansøgningsfrist: 25. april 2015.
10. april 2015 nr. 564
ØKOLOGI & ERHVERV
19
$1121&(5ɽ
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK
Søren Lolks Vej 2, Tåsinge
5700 Svendborg
Tlf. 63 54 00 10
Øko-majsensilage sælges med
foderanalyse. Tlf: 2170 2242.
email: [email protected]
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
[email protected]
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Økologiske blåmuslinger fra line
1\UnYDUHIUDGDQVNN\VWÀVNHUL
WLO¡NRORJLVN JSURGXNWLRQ
I 2014 har en arbejdsgruppe under DTU-fødevareinstituttet arbejGHWSnDWXGYLNOHHWGLUHNWH¿VNHULHIWHUVWUDQGNUDEEHU3URMHNWHW
havde til formål at udvikle metoder til at fange krabber med ikke ål.
Krabberne, der blev fanget under forsøget, blev forarbejde til mel
og afprøvet som tilskudsfoder i en biodynamisk ægproduktion.
Fangstmetoder, fangsthåndtering m.m. er vurderet at opfylde alle
dyreetiske krav og kan derfor indgå som tilskudsfoder til æglæggende høns.
DTU-Fødevareinstituttet vil fremlægge resultaterne af projektet på
et orienteringsmøde mandag den 13. april 2015 på Hotel Hedegaarden, Vejle Nord, kl. 10 – 15. Alle er velkomne.
²O VPHUHSnZZZRNRÀVNGN
Program:
1) Velkomst
2) Præsentation af projektet
)RUV¡JV¿VNHULRJUHGVNDEVXGYLNOLQJ
4) Krabbernes betydning for fjordens økosystem
5) Forarbejdning af krabberne
6) Fodringsforsøg
5HQWDELOLWHWDI¿VNHULHIWHUVWUDQGNUDEEHU
8) Forslag til forvaltningsplan med henblik på at fremme
nOH¿VNHULHWRJGHWUHNUHDWLYH¿VNHUL
Sælges: Rotorharve, Bomford
Dynadrive, 3 m velholdt, kørt
få hektar. Radrenser, 1 række,
Einbøck Chopstar, front eller
bagmonteret. Kørt 2 sæsoner,
12 hektar, velholdt med hjul, talOHUNQHU6W QGHURJ¿QJHUUXOOH
Billeder kan sendes. 6536 1188,
[email protected]
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
De næste numre
Annoncedeadline
14. april
28. april
12. maj
26. maj
Udkommer
24. april
08. maj
22. maj
05. juni
Nr.
565
566
567
568
Se oplysninger om
annoncering på
Tilmelding til: Bo M. Jørgensen, DTU-fødevareinstituttet.
Mail: [email protected]
Tilmelding senest den 10. april 2015.
Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet
www.oekologiogerhverv.dk
YT
EH
IS
GR
R
TE
7
9
f.
Tl
CN
AGRO
ro
.d
k
Vesterbjergevej 1
7280 Sdr. Felding
Tlf. 97 19 88 99
Fax 97 19 89 03
Økologiske grise købes. Jens
Peter Sloth Jensen, tlf. 6013
3586.
76
ag
Ballerina
Sava
Ditta
Inova
90
w.
cn
Middeltidlige:
Øko-landbrug søges af landbrugsuddannet. Familie med
teenager søger samarbejde/
overtagelse af igangværende
økolandbrug. Erfaring: økogrise, økoplanteavl, køer/får.
Interesse: høns, grøntsager i
drivhus/friland, evt. specialproduktion. Nøgleord: økonomisk,
diversitet, bæredygtigt. Område: Syd- eller Østdanmark.
Henvendelse: 2246 1200.
44
w
Solist
Princess
www.danorganic.com
Online-bestilling på vore hjemmeside
www.bioselect.dk
300 tdr. byg samt 50 t havre
og 50 tdr. triticale samt kløvergræswrap sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456
1163.
w
Tidlige:
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
E
Dansk forædlede
økologiske læggekartofler
sælges
Økologiske læggekartofler
og stikløg sælges
„ KORT & GODT
HU
S
Flydende gødning til væksthuse og friland
Også pH-sænkende gødning
Nyt udvidet sortiment—www.greenf.dk
Vi har nu også forbrugerprodukter!
www.oekologiogerhverv.dk
KA
LV
E
100 % økologisk gødning
ID nr. 42742
BAG OM ØKOLOGIEN ...
F
2
1
Marts 2016
5 T 1
L
April
ØKOLOGI
ERHVERV
ar 2016
O 2
3
M 4
T 5
S
4
5
O 6
10 T 7
8
T 3
F
L
6
HUSK
S
M 7
F
L
6 T 8
O 9
S 10
9
T 10
O 13
Generalforsamling i
F 11
M 11
Økologisk Landsforening
L 12 Vingsted
T 12
S 13
Generalforsamlingen
holder ϐlyttedag
Mange medlemmer i Økologisk Landsforening
har vænnet sig til, at foreningens generalforsamling altid foregår første fredag i marts efterfulgt af en lørdag med temamøder og årsmøder
i fagudvalgene. I år var ingen undtagelseǢ men
det bliver 2016.
Årsagen til dette traditionsbrud skal ϐindes i
den kendsgerning, at fremmødet til generalforsamlingen er så stort, at udvalget af lokaliteter
er begrænset. Og Vingstedcentret, som dannede
en rigtig god ramme om generalforsamling i år,
er ikke ledig den første ™eekend i marts 2016.
Bestyrelsen i ØL har derfor besluttet, at det er
bedre at ϐlytte datoen end at ϐinde andre lokaler.
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected]
ØKOLOGI
ERHVERV
10. april 2015 nr. 564
Mindre bureaukrati
vil øge naturen i
landbrugslandet
Fødevareministeriet vil gøre det lettere for landmænd at lave naturtiltag i markerne, uden at det
medfører papirbøvl. I efteråret foreslog Økologisk
Landsforening ændringer i reglerne om beregning af
N-kvoter, og foreningen er glad for, at det nu ser ud
til at blive en realitet
Fødevareministeriet vil lempe reglerne omkring beregning af N-kvote for
en mark, så det bliver lettere for landmænd at lave naturtiltag. Ændringerne betyder, at der kan etableres
naturelementer som for eksempel
insektvolde, vildtstriber, lærkepletter
og barjordsstriber på tre procent af
markarealet, uden at det medfører
ændringer i markens N-kvote.
- Økologiske landmænd vil gerne
give naturen mere plads i dyrkningsarealet, men de gode intentioner
ofte er blevet kvalt i bureaukrati, når
naturen ikke følger en lineal. Vi er
glade for, at politikerne og myndighederne har lyttet til vores ønske,
og vi ser frem til at se ændringerne i
detaljer i løbet af foråret, siger Mads
Helms, næstformand for Økologisk
Landsforening.
Nej til øget administration
Det har været vigtigt for foreningen,
at naturtiltag ikke medfører øget administration i ændrede gødningsplaner, - regnskaber og indberetning til
myndigheder.
- Hidtil har det været meget bøvlet og kostet tid og penge for både
landmand og forvaltning at lave begrænsede naturtiltag. Det er godt for
naturen, at dette lag nu forsvinder,
og det er kun ret og rimeligt. En konventionel landmand skal for eksempel ikke fratrække sprøjtesporene
fra beregningen af markens N-kvote,
det giver god mening, at naturtiltag
heller ikke skal medføre ekstra bøvl,
siger Mads Helms.
Aϐhængig af bestøvning
Naturen gør landmanden en tjeneste
Økologernes ønske om at lave naturtiltag på bedriften hænger sammen
med, at det økologiske dyrkningssystem stræber efter at udnytte naturens egne mekanismer.
- Insektvolde giver levesteder for
bier, andre bestøvere, forskellige
nytteinsekter og fugle. Det siger sig
selv, at landmanden er afhængig af
bestøvning af en række afgrøder,
mens rovinsekter og fugle, der tager
skadedyr, er mere end velkomne.
Naturtiltag understøtter på den
måde øko-systemets egne reguleringsmekanismer og gør landbruget
mindre sårbart over for skadegører,
siger Mads Helms.
Økologisk Landsforening har
sammen med en række økologiske
landmænd lavet forskellige naturudviklingsprojekter gennem de senere
år og har bl.a. i samarbejde med
Danmarks Jægerforening, Danmarks
Biavlerforening, Miljøstyrelsen og
Danmarks Naturfredningsforening
udviklet ’De 8 Naturråd’ – en guide
til landmænd, som ønsker mere natur på markerne.