1. No category

//
BRANCHESEKTION
O R G A N I S AT I O N E R
BESKEDNE
STIGNINGER
TIL ORGANISATIONS­
ANSATTE
DET TJENER KVINDER OG MÆND
I BRANCHESEKTION ORGANISATIONER
Antal
Gennemsnit
Arbejdsgiverbetalt pension,
gennemsnit
1.058
32.695
4.504
180
33.957
4.801
1.238
32.878
4.547
I 2014 har organisationsområdet
fået så beskedne lønstigninger, at de
kommer ind på en sidsteplads blandt
alle privatansatte HK’ere
Medarbejdere
Kvinder
Mænd
I alt
Medarbejdere med et særligt betroet ansvar
Kvinder
988
36.423
5.150
Mænd
296
41.750
5.774
1.284
37.651
5.293
I alt
Ledere og mellemledere
Kvinder
91
40.492
6.146
Mænd
47
47.119
6.855
138
42.749
6.393
I alt
Der indgår lønoplysninger fra 2.660 medlemmer i tabellen.
AF YA S E M IN Y IG IT / IL LUST R ATIO N SIN E J ENSEN
M
ellem 2013 og 2014 har medlemmer i
branchesektionen Organisationer gennemsnitligt fået en lønstigning på 1,2 %.
Til sammenligning har alle HK/Privats
medlemmer oplevet en stigning på 2 %. Organisationsområdet har fået de laveste lønstigninger i hele
sektoren. Det viser HK’s årlige lønstatistik, som
blev indsamlet i 2014.
- Det er desværre lavt. Det lader til, at der generelt ikke har været råd ud over de overenskomstmæssige stigninger, siger en ærgerlig Birgitte
Schneider, som er faglig sekretær i HK/Privat.
Hun forklarer, at årsagen blandt andet kan
være, at der siden sidst har været færre penge til tillæg inden for organisationsområdet. Året før var
stigningerne moderate og lå over gennemsnittet i
HK/Privat. I år ”er bøtten vendt”. Alligevel er stig/ I
ningerne set over en to-årig periode til
den positive side, når prisstigningerne i
samfundet bliver taget med i betragtningen, mener hun.
STADIG STIGENDE KØBEKRAFT
De lave lønstigninger har ingen indflydelse på medlemmernes realløn. Forbrugerprisindekset er i samme periode
nemlig steget med kun 0,5 %.
- Prisstigningerne har heldigvis ikke
været så høje. Lønstigningerne er fulgt
med og ligger over prisstigningerne. Det
betyder, at medlemmerne har en positiv
købekraft, siger Birgitte Schneider.
Medlemmer inden for organisationsområdet har den højeste gennemsnitsløn
blandt alle HK/Privats medlemmer. Organisationsansatte får i gennemsnit
35.675 kr. om måneden alt imens de
næstbedst lønnede er dem inden for It-,
Medie & Kommunikation, og de får hele
2049 kr. mindre.
RELATIVE LØNSTIGNINGER TIL KVINDER
Sidst løb mændene med det meste. I
2014 har både kvindelige medarbejdere,
mellemledere og ledere – altså alle andre
kvinder end dem med særligt betroet ansvar - fået en højere procentvis lønstigning end deres mandlige kolleger.
- I år er det heldigvis vendt til kvindernes fordel, men der er stadig en forskel og den er i mændenes favør. Og det
er unfair, at arbejde i den samme funktion giver forskellige lønninger.
Der kan argumenteres for, at nogen
er bedre til at synliggøre og præsentere
deres arbejde end andre, men det kan
ikke forklare hele lønforskellen, siger
Birgitte Schneider.
Hun opfordrer medlemmer, der sakker bagud på løn, til at arbejde på at øge
deres løn ved fx efteruddannelse, synliggøre deres resultater over for deres leder
eller overveje jobskifte. ⁄⁄
MERE LUFT I
MEDLEMMERNES ØKONOMI
HK/Privats medlemmer har i gennemsnit fået 2 % mere i løn i 2014.
Når lønstigningerne skal omsættes
til realløn, skal man sammenligne
lønnen med medlemmernes faktiske
købekraft. Det gør man ved hjælp af
forbrugerpris­indekset. Indekset viser
den gennemsnitlige prisudvikling på
de varer og tjenester, som danskerne
køber. Mellem oktober 2013 og 2014
steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks kun 0,5 %. Niveauet har ikke
været lavere siden 1953.
BITTESMÅ LØNSTIGNINGER TIL
VIRKSOMHEDSSTRATEGERNE
De medlemmer, der arbejder med virksomhedsstrategier og -policy, har fået en lille
lønstigning på kun 0,5 %.
- De højestlønnede får altid mere ud af
procentstigninger end lavtlønnede. Selv om
de har fået så beskedne lønstigninger, så har
de en meget høj gennemsnitlig løn sammenlignet med andre i branchesektionen, siger
Birgitte Schneider.
Netop de medlemmer indtager med
deres gennemsnitsløn på 41.458 kr. om
måneden en femteplads blandt de bedst
lønnede i hele branchesektionen.
MODERATE LØNSTIGNINGER
TIL MEDLEMMER, DER
ARBEJDER MED LEDIGE
Medlemmer, der arbejder i a-kasser,
har fået en gennemsnitlig lønstig­
ning på 2 %. Det er på niveau med
gennemsnittet for hele HK/Privat.
Året før var stigningen på beskedne
1,2 %. Jobformidlingsmedarbejdere
har fået en stigning på 2,6 %, hvilket
ligger godt over gennemsnittet.
- Lønnen for de medlemmer ligger
typisk en smule under gennemsnittet, så det er positivt, siger Birgitte
Schneider.
/O R GA N I SAT I O N E R
SÅDAN LÆSER DU TABELLEN
Gennemsnitslønnen er alle lønninger lagt
sammen og divideret med det samlede
antal lønninger. Der er ikke oplyst nogen
højeste eller laveste løn. Lønspredningen
i gruppen er derfor større, end tallene
giver udtryk for. I stedet er der oplyst
en nedre kvartil, en median og en øvre
kvartil. De skal læses sådan, at hvis der er
100 personer i en gruppe, og deres løn
er listet op efter størrelse, så vil nummer
25 i rækken være nedre kvartil, nummer
50 medianen, og nummer 75 øvre kvartil.
Halvdelen af gruppen har en løn, som
ligger mellem den nedre og øvre kvartil.
Lønningerne er før fradrag af eget bidrag
til pension, mens arbejdsgivers bidrag er
opført for sig selv.
FAIR LØN MED DISCO
Siden årsskiftet har du haft ret til at få
oplyst din DISCO-kode af din arbejdsgiver, hvis arbejdspladsen benytter sig af
koderne. Koden beskriver dine arbejdsfunktioner. Når du kender din kode, kan
du slå den op i lønstatistikken på MitHK.
Du vil så få at vide, om du er godt lønnet,
eller om du skal forhandle dig til en mere
fair løn.
OBS!
Alle stigninger i procent er udregnet på
grundlag af de medlemmer, som har sendt
deres lønoplysninger i både 2013 og
2014, og som arbejder i samme virksomhed, jobfunktion og med samme jobstatus i begge årene. Gennemsnitslønnen
derimod er udregnet på grundlag af alle
medlemmer, der har sendt løntal ind.
SÅ MANGE SVAREDE
Fra hele HK/Privat har
42 %
af medlemmerne svaret
på lønstatistikken.
Fra branchesektionen
Organisationer har
55 %
af medlemmerne svaret.
SÅ MEGET TJENER I
Antal
Nedre
kvartil
Median
Øvre
kvartil
GenArbejdsginemsnit verbetalt
pension,
gns.
242300 ARBEJDE MED ANALYSE OG RÅDGIVNING INDEN FOR HR
16 38.233
42.911
61.455
48.573
5.849
251220
RÅDGIVNING OG PROGRAMMERING INDEN FOR SOFTWAREUDVIKLING
16 43.453
49.564
50.561
47.081
7.117
251210
IT-PROJEKTSTYRING
17 36.000
45.000
50.770
44.037
5.249
121990
ANDEN LEDELSE INDEN FOR FORRETNINGSSERVICE OG ADMINISTRATIVE FUNKTIONER I ØVRIGT
34 36.720
40.461
47.000
42.600
6.149
242200 ARBEJDE MED VIRKSOMHEDSSTRATEGI/POLICY
403 35.164
39.881
46.915
41.458
5.691
441600 ALMINDELIGT KONTORARBEJDE INDEN FOR HR
17 34.772
35.463
47.684
39.279
5.655
351200
BRUGERSUPPORTARBEJDE INDEN FOR IT
42 36.345
38.717
41.931
38.831
6.386
341100
JURIDISK ARBEJDE PÅ MELLEMNIVEAU
42 32.020
34.637
37.435
36.226
5.082
331300
REGNSKABSARBEJDE
202 32.000
34.663
38.852
35.807
4.875
334310
CHEF- OG DIREKTIONSSEKRETÆRARBEJDE
241 31.757
35.229
39.000
35.664
5.191
333300 JOBFORMIDLING
92 31.988
34.119
37.500
35.091
5.052
431300
25 32.970
34.442
36.720
34.993
4.602
599 31.500
33.069
36.295
34.267
4.912
14 30.958
32.289
34.000
32.448
4.170
184 29.451
31.899
34.615
32.239
4.253
70 28.975
31.360
35.276
32.210
4.349
46 29.002
31.741
34.073
32.039
4.285
ALMINDELIGT KONTORARBEJDE
300 28.548
31.597
34.300
31.733
4.441
422300 TELEFONOMSTILLINGSARBEJDE
33 29.083
31.183
33.488
31.569
4.124
422600 ALMINDELIGT RECEPTIONISTARBEJDE
14 26.595
29.336
34.125
30.527
3.535
DISCO Arbejdsfunktion
kode
ALMINDELIGT KONTORARBEJDE INDEN FOR LØNBEHANDLING
335300 FORMIDLING AF OFFENTLIGE YDELSER
431220
ALMINDELIGT KONTORARBEJDE IFM. FINANSIELLE TRANSAKTIONER
412000 ALMINDELIGT SEKRETÆRARBEJDE
431100
ALMINDELIGT REGNSKABS- OG BOGFØRINGSARBEJDE
441900 ALMINDELIGT KONTOR- OG KUNDESERVICEARBEJDE IKKE KLASSIFICERET ANDETSTEDS
411000
I tabellen indgår de 20
arbejdsfunktioner med flest
besvarelser. Kan du ikke
finde din arbejdsfunktion, så
gå ind på
www.hk.dk/loenstatistik,
hvor du kan finde flere informationer.
Branchesektionen Organisationers
procentvise lønsstigning i 2014 på
1,2 % ligger under gennemsnittet for
HK/Privats medlemsskare, der i 2014
havde en gennemsnitlig lønstigning
på 2 %.
/ III
DEN DANSKE MODEL
ER UNDER PRES
Den danske model er under pres, for færre lønmodtagere er
medlem af en fagforening. Det gør det sværere for fagforbundene
at forhandle med arbejdsgiverne. Der skal en ny kurs til, mener
arbejdsmarkedsforsker
DEN DANSKE MODEL
I mange lande bliver arbejdsmarkedet reguleret af love, og
uenigheder bliver afgjort ved
domstolene. I Danmark er det anderledes. Vores arbejdsmarked
er indrettet på en særlig måde,
som kaldes ”den danske model”.
Den bygger på tre dele:
Kollektive overenskomster. Det
er arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der aftaler løn- og
arbejdsvilkår.
Høj organisationsgrad. En høj
andel af både arbejdsgivere og
lønmodtagere skal være organiserede i forbund, ellers falder
modellen fra hinanden.
Trepartssamarbejde. Staten,
lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samarbejder om de
overordnede rammer for arbejdslivet. Fx arbejdsmiljø, jobformidling og arbejdsløshedsforsikring.
Den danske model kaldes
ofte for en flexicurity-model.
Flexicurity er det særlige miks af
fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiverne
nemt kan ansætte og afskedige
medarbejdere, og social sikkerhed (security), hvor lønmodtagerne har nemt ved at skifte job og i
perioder med ledighed har ret til
dagpenge eller kontanthjælp.
P
RESSET VOKSER på den danske
model. Færre og færre danskere er nemlig medlem af en fagforening. Og de, som bliver det,
melder sig i højere grad ind i de
gule fagforeninger. Det viser
tal fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på
Københavns Universitet.
- Færre medlemmer i fagbevægelsen
presser den danske model. Det er vigtigt
at have en høj organisationsgrad, for at
den danske model fungerer optimalt, siger professor Henning Jørgensen fra
Center for Arbejdsmarkedsforskning
ved Aalborg Universitet.
Han forklarer, at den danske model
er afhængig af en stærk organisering fra
både arbejdsgiveres og lønmodtageres
side. Årsagen er, at vi ikke har andre
mekanismer, som sikrer udbredelse af
overenskomster.
De fagforbund, der oplever faldende
medlemstal, får vanskeligere vilkår. Det
påvirker deres indflydelse som forhandlere over for arbejdsgiverne ved de centrale
forhandlinger. Og tillidsrepræsentanter
får sværere ved at forhandle løsninger
hjem ude på de enkelte arbejdspladser.
De gule fagforeninger adskiller sig fra
de traditionelle fagforeninger. De har stort
set ingen overenskomster eller tillidsvalgte. De går ikke ind for strejkeretten. Og så
er de billigere at være medlem af.
BRED OPBAKNING TIL FAGFORENINGER
Nedgangen i antallet af fagligt organiserede skal ikke ses som resultat af, at
/O R GA N I SAT I O N E R
lønmodtagere er blevet mere individualistiske. Snarere tværtimod. Det store flertal af lønmodtagerne går ind for fælles
organisering, social lighed og solidaritet. Det viser et nyt forskningsprojekt fra
Aalborg Universitet.
- Danske lønmodtagere bakker
stærkt op om ideen om fagforeninger.
Men de er kritiske over for fagforeningernes strategi og resultater, fordi fagforeningerne ikke er resolutte nok over for
arbejdsgivere og politikere, siger Henning Jørgensen.
Han mener ikke, at fremtiden for
den danske model ser god ud, hvis udviklingen fortsætter i det samme spor.
KURSSKIFTE SKAL KOMME NEDEFRA
Hvis kursen skal skifte, skal medlemmerne involveres, så de kommer til
møder og er fagligt aktive, mener Henning Jørgensen.
- Det begynder ved frokostbordet ude
på arbejdspladserne. Kollegerne skal begynde at snakke sammen. På den måde
får de skabt normer for, at man organiserer sig. Og at man bringer det på banen, hvis der er noget galt med
arbejdsmiljøet eller med chefen, siger
Henning Jørgensen.
Det hjælper tillidsrepræsentanterne i
deres rolle som talsmænd til at lægge et
pres på nedefra. Det er det, der ifølge arbejdsmarkedsforskeren skal til. Indsatsen for at styrke den danske model
starter hos medlemmerne. ⁄⁄
SÅDAN FORHANDLER HK/PRIVAT DIN OVERENSKOMST
HK
MEDLEM
TR
LO
HK
⁄ HK/Privat spørger
sine medlemmer
og tillidsrepræsentanter, hvilke
krav de ønsker, HK
skal rejse over for
arbejdsgiverne ved
forhandlingerne om
29 landsoverenskomster.
⁄ Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
spørger også sine
medlemmer.
DA
MEDLEM
HK
⁄ HK beslutter, hvilke krav
de vil fremsætte over for
arbejdsgiverne, og koordinerer kravene med andre
fagforbund i Landsforeningen i Danmark (LO).
⁄ Fagforeningerne og
arbejdsgiverforeningerne
mødes og præsenterer
kravene over for hinanden.
Det kaldes at ”udveksle”
krav.
DA
FOR­
LIG
NEJ
DA
LO
JA
⁄ Hvis overenskomsten
bliver vedtaget af begge parter, gælder den
for en periode, indtil
den skal forhandles
på ny.
I Danmark bliver løn- og arbejdsvilkår aftalt
mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Aftalerne
bliver indgået på centralt og lokalt plan af forskellige aktører.
DE CENTRALE AKTØRER:
Fagforbund: organisation for lønmodtagere, der
varetager lønmodtagernes synspunkter over for
arbejdsgivernes organisationer. Fx HK.
Arbejdsgiverforening: sammenslutning af
virksomhedsejere, der varetager arbejdsgivernes
synspunkter over for lønmodtagernes organisationer. Fx DI.
Hovedforbund: Landsforeningen i Danmark (LO)
repræsenterer 17 fagforbund og har 1,1 mio.
medlemmer. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
repræsenterer 14 arbejdsgiverorganisationer.
DE LOKALE AKTØRER:
Ledere: repræsenterer arbejdsgiveren i lokale
forhandlinger om arbejdsforholdene på arbejdspladsen.
Tillidsrepræsentanter: taler medarbejdernes sag
over for arbejdsgiveren i lokale forhandlinger om
løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladsen.
Dig selv: Har du ikke en tillidsrepræsentant, kan
du selv forhandle dine vilkår. Som medlem af HK
har du din fagforening i ryggen. Du har et sted at
søge støtte, vejledning og rådgivning.
⁄ Så forhandler de
overenskomst. På nogle
områder forhandler
flere fagforeninger i
fællesskab, og det kaldes
forhandlingskarteller.
⁄ Hvis ikke parterne
kan blive enige,
kommer sagen i
forligsinstitutionen.
Forligsmanden laver
et mæglingsforslag.
DINE LØN- OG ARBEJDSVILKÅR
⁄ Når der ligger forslag
til overenskomster på alle
områder, gennemfører LO
og DA hver sin afstemning
blandt medlemmerne om
overenskomsten. Hos LO kaldes det en urafstemning.
NEJ
⁄ Hvis overenskomsten bliver
stemt ned af en af parterne,
opstår der konflikt.
⁄ Arbejdsgiverne kan lockoute lønmodtagere.
⁄ Lønmodtagere kan strejke.
⁄ Konflikten står på, indtil en
af parterne bukker under
for presset eller til regeringen beder Folketinget
gribe ind i konflikten ved at
vedtage en lov.
KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER
De kollektive overenskomster sikrer en lang
række af dine rettigheder på arbejdsmarkedet, fx
pension, feriefridage, efteruddannelse. De bliver
aftalt på centralt plan. Alt derudover bliver aftalt
på lokalt plan. Er du ikke overenskomstdækket,
skal du aftale dine egne løn- og arbejdsvilkår i din
ansættelseskontrakt.
50 %-REGLEN
Desto færre der er medlem af HK/Privat, desto
sværere er det for HK at tegne overenskomst.
Faktisk er der en særlig regel for HK/Privats
overenskomster. Mindst 50 % af de ansatte, som
arbejder inden for HK-området på en arbejdsplads,
skal være medlem af HK for at kunne kræve en
overenskomst. Det kaldes 50 %-reglen
AF LONE S CHRØD ER JEP P E S E N
/ V
TYPOGRAFEN
FIK DRØMMEJOB
MED MUSIK I
For ti år siden befandt Marga Bokelund sig som typograf
med ét i en rigtig dårlig situation arbejdsmæssigt. Hendes
arbejdsplads flyttede til Kina. Hun var 51 år. Og der var
stor arbejdsløshed inden for det grafiske område. Hun
besluttede at gå efter sin store interesse: jazz
”DYSTERT”. Sådan beskriver den tidligere ty-
pograf Marga Bokelund den arbejdssituation, hun pludselig var havnet i for ti år siden.
Hun havde været ansat på Mayland gennem
19 år, da virksomheden flyttede produktionen til Kina og efterlod hende og mange
med hende arbejdsløs. Hendes arbejdsopgaver havde været ret specialiserede. Og som
om det ikke var nok, var Marga Bokelund
med sine 51 år ikke den jobansøger, der
stod øverst på listen, når der blev indkaldt
til samtaler.
- Mulighederne for at få arbejde inden
for det grafiske område var dystre. Jeg overvejede at omskole mig, men med min alder
kunne jeg dårligt nå det. Så tænkte jeg, at
jeg måske kunne få arbejde på bosteder for
psykisk syge. Men det viste sig, at det krævede en SOSU-assistentuddannelse, og det
ville også tage for lang tid. Det så så håbløst
ud, at jeg til sidst tænkte, at så kunne jeg da
lige så godt lave noget, der var sjovt.
JazzDanmark søgte en kontormedarbejder. Stillingen var slået op som løntilskudsjob. Det vil sige, at arbejdsgiver får tilskud
fra det offentlige til medarbejderens løn i op
til seks måneder.
- Jazz er min store interesse, og jeg ken-
der meget til det. Så jeg fik jobbet, smiler
den nu 61-årige Marga Bokelund.
Hun er dermed et levende bevis på, at
man kan vende noget tilsyneladende udsigtsløst til noget meget stærkt og positivt.
HUN KOORDINERER JAZZEN
JazzDanmark er en genreorganisation
under Kunstrådet, som har til opgave at varetage jazz-miljøets og musikkens interesser.
- Vi er sat i verden for at promovere
dansk jazz i Danmark og i udlandet til fordel for både musikere, publikum og spillesteder, forklarer Marga Bokelund.
Hendes stilling udviklede sig hurtigt ud
over den almindelige administration til også
at omfatte projektkoordinatorfunktioner.
- Min hovedopgave er at koordinere ansøgningerne til JazzDanmarks pulje, som
er en turnéstøtteordning. Jeg vejleder musikerne og er koordinator mellem dem og
det kunstneriske udvalg, der uddeler pengene, forklarer den 61-årige projektkoordinator.
Derudover er Marga Bokelund blandt
andet koordinator og tovholder på Danish
Music Awards Jazz. Hun sørger for, at jury-
/O R GA N I SAT I O N E R
MARGA BOKELUND
⁄ er 61 år, bor på Amager.
⁄ er født og opvokset i
Jylland.
⁄ tog efter realeksamen til
København.
⁄ kom i lære som typograf.
⁄ fik job på Mayland og blev
der i 19 år.
⁄ blev arbejdsløs, da
Mayland flyttede produktionen til Kina i 2005.
⁄ søgte og fik stilling som
kontormedarbejder og
nu projektkoordinator i
JazzDanmark.
⁄ har været fagligt aktiv
siden 1985 som sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant.
⁄ Har været aktiv i HK
landsforeningen Grafisk
Kommunikation.
en får al den danske jazz, der er udgivet i løbet af et år, og styrer afstemningerne.
TYPOGRAF BLEV PROJEKTKOORDINATOR
Men hvordan kunne en typograf nærmest fra
dag ét varetage både kontormedarbejderens
og projektkoordinatorens opgaver?
- Jeg sprang direkte ind i det. Det kunne
jeg, fordi jeg drog fordel af de mange erfaring­
er, som mit fagligt aktive liv har givet mig, for
eksempel i mødeteknik og mødeledelse, forklarer Marga Bokelund.
Hun har været fagligt aktiv siden 1985.
Først som sikkerhedsrepræsentant, så tillidsrepræsentant og til sidst fællestillidsrepræsentant på Mayland, hvor hun var ansat som
typograf i 19 år - ja, det er dem med kalenderne. Hun har desuden været aktiv i HKlandsforeningen Grafisk Kommunikation.
Mens hun var arbejdssøgende, tog Marga
Bokelund et kursus i Officepakken. Og senere har hun suppleret med et kursus i projektledelse, som HK udbød, samt udvidet Excel.
HUN FIK SIN EGEN OVERENSKOMST
- Da jeg startede i JazzDanmark, var der
ikke nogen overenskomst. Det kunne jeg
som tidligere fagforeningskvinde ikke leve
NYE TONER
Marga Bokelund har været inkarneret jazz-elsker siden midtfirserne. De sidste ti år har hendes
store interesse også været
hendes arbejde.
- Det er sjovt. Jeg møder
musikerne, taler i telefon med
dem og kan jo bruge den viden,
jeg i forvejen havde om jazz, i mit
daglige arbejde, fortæller Marga
Bokelund.
En del af hendes arbejde er
også at gøre op med myten om, at
jazz er gamle mænd med stråhat,
der spiller traditionel dixie og
New Orleans-jazz.
- Jazz er så meget andet end
det. I dag blander de unge musikere jazzen med punk, hip-hop og alt
muligt. Jazzen lader sig inspirere
af mange forskellige landes musik.
Der kommer hele tiden helt
nye toner.
med. Så jeg tog initiativ til en overenskomst,
og nu har jeg en særoverenskomst mellem
JazzDanmark og HK Service Hovedstaden,
smiler Marga Bokelund.
Der er streg under sær … for den gælder
kun hende. I alt er der fem ansatte i
JazzDanmark. Marga Bokelund er den eneste HK’er.
- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man
har en overenskomst. Også selv om man
kun er en. Man skal da sikre sig sine rettigheder. Sådan er jeg opdraget. De faglige organisationer er en nødvendighed!
Marga Bokelund er stadig fagligt aktiv
som menigt medlem.
- Jeg holder meget af min branchesektion og nyder de tilbud, branchesektionen Organisationer (BSO) og HK Service
Hovedstaden har. Jeg har fx lige været med
på BSO’s tur til Bruxelles og også deltaget et
par gange i branchesektionens politiske
konferencer. Og jeg deltager så vidt muligt
altid i generalforsamlingerne. Jeg synes, at
HK gør et godt stykke arbejde for medlemmerne, siger hun. ⁄⁄
AF MET TE MØLLEVANG / F OTO LISBETH H OLT E N
/ VII
OM BRANCHESEKTION
ORGANISATIONER
Er du ansat i et fagforbund eller en
interesseorganisation, hører du hjemme i Branchesektion Organisationer,
en ud af syv branchesektioner under
HK/Privat. Branchesektionen har ca.
8.000 medlemmer i hele landet og
er ledet af en bestyrelse, der vælges
hvert 4. år på et delegeretmøde.
Formand
Charlotte Kjøller Willems,
mobil: 22 61 12 25,
e-mail: [email protected]
Redaktionssekretær
Yasemin Yigit (DJ),
tlf.: 33 30 44 01,
e-mail: [email protected]
DEN GYLDNE TREKANT - IKKE SÅ GYLDEN!
DEN DANSKE FLEXICURITY-MODEL er det særlige
/ FAGLIGT
SYNSPUNKT
Af Charlotte
Kjøller Willems,
formand for
Branchesektion
Organisationer
miks af fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet og social sikkerhed (security). Modellen
kaldes også for den gyldne trekant:
⁄ Det ene ben i trekanten handler om fleksibilitet i forbindelse med ansættelser og afskedigelser; også kaldet ”hyr & fyr” - nemt at
afskedige, men også nemt at finde ansættelse
igen.
⁄ Det andet ben er social sikkerhed, som er beskæftigelses- og indkomstsikkerhed. Beskæftigelsesministeriet beskriver det som en
sikkerhed, der består i, at ”lønmodtagerne i
tilfælde af ledighed enten er sikret dagpenge
eller kontanthjælp. Den individuelle dagpengedækning er generøs med en høj kompensationsgrad og lang varighed.”
⁄ Det tredje ben handler om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, med opkvalificering i eventuelle ledighedsperioder, hjælp til jobsøgning,
jobordninger og uddannelse samt ret til at
modtage jobtilbud.
Det lyder jo flot og godt, og mange er og har
været fortalere for modellen, og forbavsende
mange har villet tage æren for at have defineret
og navngivet den. Men få eller færre har villet
tale om, at den måske snart er fortid.
Det halter med fleksibiliteten. Arbejdsgiverne tiljubler de fleksible elementer, men gør,
hvad de kan for at afskaffe de sikre elementer.
Jobsikkerhed er ”so last year”.
Og med opkvalificering og efter-/videreuddannelse ser det heller ikke for godt ud! Den korte
udgave er, at man kan få små jobrettede kurser
efter en afgrænset liste, ellers må man gå på SU.
Helt galt går det med hensyn til de generøse
ydelser, den høje dækningsgrad og den lange
ydelsesvarighed. Halveret dagpengeret, fordoblet genoptjeningskrav og arbejdsmarkedsydelse
på sygt lave satser.
Der er ikke meget gyldent ved dét!
Lad os sammen revitalisere den danske model!
/O R GA N I SAT I O N E R
DEADLINE FOR
KOMMENDE NUMRE
Har du en idé til en artikel til Branchesektion Organisationers sider i
HK/Privatbladet, kan du kontakte:
Lisbeth Danielsen,
mobil: 29 80 25 51,
e-mail: [email protected]
/
NR. 4
Udkommer 24. april
Deadline er overskredet
NR. 5
Udkommer 22. maj
Deadline er 17. april
NR. 6
Udkommer 19. juni
Deadline er 15. maj
FAGLIGT NYT
DEN DANSKE MODEL
- UNDER UDVIKLING ELLER AFVIKLING?
Sommeruniversitetskursus hos FAOS
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) udbyder sommeruniversitetskursus med titlen Den
danske model - under udvikling eller afvikling?
⁄ Kurset afvikles som et koncentreret forløb over fem dage fra
10.-14. august 2015 - hver dag fra kl. 9 til kl. 17.
⁄ Deltagerbetalingen er på 19.000 kr. eksklusive moms, hvilket inkluderer undervisning, kursusmateriale og forplejning
undervejs. Der er mulighed for rabat.
⁄ Der er tale om et kursus, som er skræddersyet til fagprofessionelle med praktisk erfaring fra arbejdsmarkedsområdet. ⁄ På kurset vil der blive dykket ned i den danske models kerneelementer og de aktuelle udfordringer, modellen står over
for. Undervisningen er case-baseret.
⁄ Kursusledere er lektor Anna Ilsøe og lektor Steen E. Navrbjerg fra FAOS.
⁄ Sted: Frederiksberg Campus,
Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C
⁄ Tidspunkt: 10. - 14. august 2015
Læs mere, og tilmeld dig via
http://bit.ly/1Bl2hcS
BLIV KLOGERE PÅ
BESKÆFTIGELSESREFORMEN
Reformen af beskæftigelsesindsatsen fra 2014 er ved at blive
udmøntet. Bliv klogere på reformen på
http://bit.ly/17CSRgP.
⁄