Læs hele artiklen i Børn&Unge nr 2/2015
skilsmissebørn Ekspert: Pædagoger skal være børnenes advokat Side 28 indkøbsguide Får tips til at købe det rigtige legetøj Side 34 Side 6 skolepædagoger Nu går det fremad, men der er stadig knaster BØRN UNGE02 29. januar 2015 46. årgang nyttejob De fylder hullerne når hverdagen er presset Institutionerne skal tage flere nyttejobbere, siger regeringen. Kommunerne tvivler. Side 11-23 02 2015 nyheder De må ikke, men fylder alligevel huller ud 69% AF PÆDAGOGERNE I SKOLEN ER IKKE BLEVET TILBUDT EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE I FORBINDELSE MED REFORMEN. AKTUALITET, PERSPEKTIV OG KONSEKVENS 3-9 Side 6-7 Tema NYTTEJOB 11 Foto: Jakob Carlsen Inspiration DELEBØRN indhold Bliv bedre til at hjælpe 28 3 Kommunal plan mødes af massiv protest 4 Pædagoger vil arbejde i Norge 5 Morgendagens pædagoger 6 Det lysner i skolen, men masser af bøvl 8 Psykisk skadet tabte i Højesteret 9 Pædagogers ledighed vokser 11Tema: Nyttejob 24 Øjeblikket Børn vrede over fritterlukning 26 En stjernestund Alternativt scoretrick 28 Sådan kan du hjælpe skilsmissebørn 33 Lær af os Musik kan bruges til inklusion 34 Guide Køb det rigtige legetøj 38 Tidslinjen Historien om pizzaen 39 Tegneserie 39 To nye pædagogformænd valgt 40 Her er dit kontingent 41 Nyt fra a-kassen 42 Læserbreve 43 BUPL mener Guide SÅDAN Køb rigtigt legetøj 34 Bag ILLUSTRATIONEN Illustrator Kamila Slocinska har illustreret forside og temaet om nytte job. Side 11-23 »Da temaet for dette nummer var lidt tungt og alvorligt, tænkte jeg, at det kunne være interessant at give det en mindre konkret billedtematisk modvægt. Jeg valgte derfor at tage udgangspunkt i sætningen ’de må ikke fylde huller ud’ og fortolke det på et mere abstrakt plan. Illustrationen er tegnet i hånden og farvelagt og færdigredigeret på computeren.« Bag ARTIKLEN BUPL MENER Små skridt fremad 43 »Noget tyder på, at skolereformen slet ikke er på dagsordenen i mange kommuner« Journalist Peter Andersen har skrevet temaet om nyttejob. Side 11-23 »En del af æren for temaet om nyttejob går til journalisterne Albert RønningAndersson, Alexander Sokoler, Ida Marie Winge og Steffen Moses, som sidste år skrev speciale på RUC om nyttejob og i øvrigt bestod med bravur. Deres research satte historien i gang, fordi den viste, at daginstitutioner spiller en stor rolle i nytteindsatsen.« Lars Søgaard, faglig sekretær, BUPL Korrektur Karen Altschul børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der indsendes uopfordret. Ved problemer med levering kan du sende en mail til [email protected] Annoncer: Marianne Földvary, Niels Juul Pedersen Forretningsudvalget Formand Elisa Bergmann Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Mette agaard Larsen, Lars Søgaard A Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag 64.954 ISSN 0006-5633 Udgivelse: uge 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. ING 2 Art director Eva Krebs Larsen Journalister Vibeke Bye Jensen, Steffen Hagemann, Trine Vinther Larsen, Forside Kamila Slocinska KN Blegdamsvej 124, 2100 København Ø Tlf. 3546 5100 b&[email protected] Redaktionschef Lene Søborg (ansv.) N OR D I Udgiver 541-004 TRYKSAG Kaos i hovedstaden Vi aner ikke, hvad der sker Københavns Kommune vil lukke en række små fritidshjem og samle børnene i større institutioner. Det går ud over børnene, advarer pædagog Thomas Bergendorff, der ikke ved, hvad der kommer til at ske med hans arbejdsplads. Af Mikkel Kamp, b&[email protected] S Det påvirker stemningen i den integrerede fra ’ledelse og mursten til børn og aktiviteter’, som institution Krudtuglen på Islands Brygge, som børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) både har vuggestue, børnehave og fritidshjem. har formuleret det. Resultatet er blandt andet »Vi taler rigtigt meget om det. Vi aner ikke væsentligt større institutioner, hvilket er en dårlig noget som helst om, hvad der kommer til at idé, hvis man spørger Lars Munkedal, leder af ske. Det kan være, de lukker fritidshjemmet, og Bryggens Børne- og Ungdomscenter. at vi skal slås sammen med andre børnehaver i »Jeg synes ikke, at stort er godt, når vi snakker området. Eller måske lukker de os helt. Vi ved det om fritidshjem. Et stort tilbud på skolen kan være ikke,« fortæller pædagog Thomas Bergendorff. fint for mange børn, men der er fare for, at nogle Han er meget kritisk over for kommunens planer, som i hans optik går ud over børnene. børn forsvinder i mængden i store institutioner,« siger lederen af ungdomscentret, der først og nitterne fra fritterne. Småt er godt. Sådan l yder »Hvis et barn har en dårlig dag i skolen, er det nogle af de kampråb, bannere og opslag, der ofte godt for dem, når de kommer herover til en på Facebook viser, at københavnske forældre anden situation og andre mennesker. Så kan man Lars Munkedal medgiver, at det er muligt at og pædagoger er utilfredse med politikerne på ofte nå at redde dagen,« siger han og tilføjer, at det indrette institutioner, så de ikke føles store, rådhuset. også hjælper børnene, der skal begynde i skole, selvom de er det. Politikerne har besluttet at ændre strukturen MILJØMÆ R SK Thomas Bergendorff (tv.) og Lars Munkedal arbejder i en del af byen, hvor mange er lukningstruede. Foto: Gitte Sofie Hansen for fritidstilbuddene, så der i fremtiden kun skal at de allerede kender nogle af de større børn fra fritidshjemmet. være ét fritidshjem eller andet fritidstilbud pr. fremmest er en ungdomsklub, men også har en mindre afdeling med fritidshjemsbørn. »Men det kan være svært med den n ormering, vi har, med 3 voksne til 23 børn i vores fritidshjems afdeling. Samtidig har langtfra alle i nstitutioner skole. Ændringen vil betyde, at op mod 100 små Stort er ikke godt. En stor del af de københavnske plads nok. Der er bare mange børn på ikke ret fritidshjem lukker. Lige nu er intet afgjort, da fritidshjem er truet af lukning, fordi børnene siden meget plads,« siger han. forslaget er sendt i høring indtil 6. februar, men det skolereformen trådte i kraft har gået længere tid i Kommunens planer har ført til protester fra ligger fast, at en række fritidshjem bliver nedlagt. skole. Derfor vil politikerne forsøge at flytte penge forældre, som har demonstreret på Rådhus ► 3 nyheder ► nyheder Vi aner ikke ... Morgendagens pædagoger pladsen. Flere tusinde er tilmeldt Facebook-grupper, som samler forældre i protest. Hos BUPL Hovedstaden håber formand Henriette Brockdorff, at Skab en synlig identitet Mange flere pædagoger vil arbejde Norge Figuren viser stigningen i antal pædagoger, der er blevet godkendt til at arbejde i Norge. Både nu og i fremtiden skal pædagogerne blive bedre til at dokumentere, hvad de gør. Læring og overgange kommer mere i fokus, spår redaktør af ny bog. politikerne vil lytte til de mange 108 protester. »Jeg er bange for kvaliteten. Kommunen forventer store besparelser i Af Lene Søborg, [email protected] 91 er er vi nu. Og der er vi større krav til fritidspædagogikken. hvor pædagoger skal dokumentere Hvis SFO-pædagogen skal overleve, benter – psykologer, pæ- deres arbejde, sådan at forældrene skal forældrene vel også kunne se, mien til bemandingen er dårlig, er H med lærere eller i dagtilbuddet, måske i morgen. 21 skri- dagoger, lærere, ledere og forskere forstår, hvad pædagoger laver – at at det er værd at spytte over 1.000 vi lige vidt. I sidste ende er det af – bidrager til bogen ’Morgendagens de arbejder målorienteret med afsæt kroner om måneden i ’pasning’ af gørende, at børnene får et ordentligt pæda goger’, som er skrevet til i det enkelte barn og i børnefælles- skolebarnet hver eftermiddag? SFO- pædagogstuderende og uddannede skabet. De skal vide, at pædagogens pædagogerne skal i højere grad end pædagoger, der ønsker en helt ak- kerneopgaver blandt andet handler før legitimere og dokumentere kva- tuel opdatering af deres fag. Bogen om at give børn og alle andre borgere liteten i deres pasningstilbud.« beskriver de arbejdsmæssige udfor- gode deltagelsesbetingelser. Det er fremtiden og vil derfor bygge store institutioner. Man kan godt bygge store institutioner, men når økono- tilbud,« siger hun og peger på, at et godt tilbud ikke skal være ens for alle. Antal 3 »Der er brug for både små og store fritidshjem og klubber, der Kilde: Det norske ’Utdanningsdirektoratet’ og Avisen.dk. Grafik: EKL. 20092010 201120122013 2014 År dringer, som pædagoger stod over også en udfordring for pædagoger at Hvad skal en uddannet pædagog bruge liers forskellige behov. København for i går, står med lige nu og vil møde skabe sammenhæng og kontinuitet i bogen til? er en mangfoldig by, og derfor skal fremover. Bogen er redigeret af lek- et til tider kaotisk børneliv, hvor bar- »En uddannet pædagog skal bruge tor Anja Kastrup Jensen, der mener, net har mange arenaer at forholde bogen til at blive klogere på profes- kan rumme børn, unge og fami vi også have mangfoldige tilbud. Vi har tradition for at udvikle tilbud, der passer til lokalområdet. Det skal vi blive ved med,« siger hun. Henriette Brockdorff mener, at de Danske pædagoger søger norske job at pædagoger over alt har mange sig til, og hvor dårlige normeringer er sionen. Bogen skal også skærpe n højere løn og bedre norme tilladelse til at leve jobdrømmen 7 procent. Og sidste år var hver fem- udfordringer. Det bliver bestemt et grundvilkår. Af central betydning i nteressen for vekselvirkningen ringer er blandt de norske og rejseeventyret ud i nabolandet. te af de nyuddannede stadig ikke ikke mindre fremover, spår hun. er også børn i udsatte positioner.« mellem teori og praksis og dermed arbejdsvilkår, der tiltrækker flere Cirka 40 procent af de ud i job et halvt år efter endt uddan- E afspejle den virkelighed, pæda nuværende fritidshjem er med til at og flere danske ansøgere til ledige vandrede pædagoger nelse. Også normeringen spiller ind Hvad er pædagogers største udfordring Hvad bliver de største udfordringer for goger står i. Bogen er bygget op sikre, at børn møder børn med en pædagogstillinger i det fjeld- og er nyuddannede, der ikke kan på rejselysten. Typisk vil der i Norge lige nu? morgendagens pædagoger? med forskningsorienterede, teore- anderledes baggrund. olierige land. Siden 2009 er der finde arbejde i Danmark, oplyser være 4 voksne på en stue med 14 »Jeg ser mange udfordringer for »Fremtidens pædagoger kom- tiske indspark, fulgt op ad praktiske, »I København går mange børn i sket en lille eksplosion i antallet af Avisen.dk. Det understøttes af tal børn på 0-3 år. I Danmark er der pædagoger lige nu. Jeg er optaget af mer til at forholde sig endnu mere pæda gogiske overvejelser, som privatskoler, men om eftermiddagen pædagoger, som bliver godkendt fra Danmarks Statistik, der viser, ofte kun 3. Dertil er grundlønnen pædagogers status og deres evne til til børns skolestart, gode overgange sættes ind i et hverdagsperspektiv. er en del af dem på fritidshjem med til at arbejde i Norge. Mens kun 3 at mens den generelle ledighed for højere end i Danmark, men man at skabe en synlig pædagogisk iden- samt læring og skoleparathed. Jeg Forhåbentlig vil bogen derfor være børn fra folkeskolerne. Det har vi pædagoger blev godkendt i 2009, pædagoger er 4,2 procent, er ledig- skal huske, at leveomkostningerne titet overalt, hvad enten det sker i tror også, at det forøgede pres på med til at k valificere og optimere de gode erfaringer med,« siger hun. n fik 36 gange så mange sidste år heden for unge under 30 år oppe på vil være noget højere. en ny skolehverdag i samarbejde skolepædagogen vil stille stadig pædagogiske handlinger. n Pædagoger søger norske eventyr vist 3.500 gange Der er sket en lille eksplosion i antallet af pædagoger, som arbejder i Norge. KL vil fastholde reallønnen vist 3.050 gange KL tilkendegiver, at rammen for OK-15 vil sikre reallønnen. Børnene står stadig for skud vist 2.300 gange 4 ud af 10 kommuner fortsætter med at skære ned, viser nye tal. børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 ’Morgendagens pædagoger – grundlæggende viden og færdigheder’, redigeret af Anja Kastrup Jensen, Akademisk Forlag, 335 sider, vejl. pris. 399 kr. Om redaktøren Anja Kastrup Jensen er cand. scient. i psykologi og idræt, master i gerontologi samt systemisk coach. Siden 2003 har hun arbejdet som lektor på University College Lillebælt. Hendes forskningsmæssige interesse ligger primært i daginstitutioner. Hun har sammen med Vivi Topp Meyer redigeret ’Pædagogens bog om individ, institution og samfund’, Akademisk forlag (2011). Redaktionen anbefaler Nye udgivelser Top & bund »Vi er bestemt ikke afvisende over for at gå den vej. Kommunerne skal beslutte, hvordan man vil have det, men det er problematisk, når vi hører, at der har været mange børn til en enkelt pædagog. Er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt?« KARIN NØDGAARD, børne- og familieordfører, Dansk Folkeparti, om at øge antallet af pædagoger i forbindelse med et kommende regeringsudspil på børneområdet. TVL Fagbog Der er stor forskel på, hvordan kommunerne prioriterer børneområdet i 2015: 38 kommuner vil spare 28 kommuner vil bruge flere penge De øvrige kommuner har uændrede budgetter. Kilde: Bureau 2000 for DR på baggrund af Danmarks Statistik. Foto: Colourbox 13. januar til 26. januar 2015 danske Pressefoto Mest læste nyheder på bupl.dk 4 6 21 13 Om bogen af Agnès de Lestrade Illustreret af Valeria Docampo Børnebog af Lars Aagerup App af Minitutor Jensen&Dalgaard, 40 sider, vejl. pris 248 kr. Hans Reitzels Forlag, 180 sider, vejl. pris 225 kr. Gratis i App Store og Google Play ‘I landet med den store ordfabrik’ Philip bor i landet med den store ordfabrik, og her skal man købe og sluge de ord, man gerne vil sige. Nogle gange svæver ord rundt i luften, og så fanger børnene dem i deres sommerfuglenet. Philip har ingen penge, men de tre ord, han fanger, viser sig at være de helt rigtige, da han vil erklære nabopigen sin kærlighed. Bogen er smukt illustreret. Fra 5 år ‘Pædagogens undersøgelsesmetoder’ Pædagogisk praksis kræver mange typer af viden: profes sionsviden, common senseviden og videnskabelig viden. Samtidig bliver pædagoger mødt med krav om selv at producere viden i den daglige praksis. Bogen g iver en indføring i forskellige metoder: interview, observation, spørgeskema, brug af eksisterende materiale og udviklingsarbejde. ‘Læseguld’ Denne app hører til et konkret Læseguld-spil, der er skabt i samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning, Dansk lærerforeningen og Time2learn, men kan anvendes alene. Barnet skal sætte bogstavlyde rigtigt sammen og derved lave guld til alkymisten. App’en træner læsning og stavning og er målrettet børn på 0. - 1. klasses niveau i læsning. Til smartphone og tablet 5 nyheder nyheder Pædagoger om skolereform Det viser undersøgelsen » Vi er stadig langt fra målet Uanset hvor konstruktivt man er gået ind i skolen, og hvor godt man har organiseret sig, så har alle Elisa Bergmann, formand for BUPL rygende travlt.« Arbejdsvilkårene for skolepædagoger er blevet bedre, viser ny undersøgelse. Men mange pædagoger oplever stadig at stå på herrens mark, og forbedringerne sker for langsomt. ● Her går det bedre Af Trine Vinther Larsen, [email protected] M ere respekt fra lærer sidste gælder 7 ud af 10 pædagoger i positiv og negativ udvikling siden Af mange af de negative kommen- gående er glade for at varetage de Hun oplever, at der er kommet kollegerne, lidt bedre indskolingen, cirka hver 4. pædagog efterårsferien. Mens de positive tarer fremgår det, at hverdagen er nye opgaver i skolen, er det også mere ro sammen med erfaringen, tid til forberedelse og på mellemtrinnet og godt hver 10. kommentarer fylder 8 sider, er der præget af ’fortravlethed’ og af ’at tydeligt, at mange ikke føler sig men at meget stadig skal opfindes pædagog i de ældste klasser. 22 sider med negative kommentarer. dække huller ind’. Pædagogerne klædt på til opgaven. Kun hver 3. har fra bunden. Pædagogerne er mest noget beskriver, hvordan de er ’stressede’, fået efteruddannelse i forbindelse alene med børnene, og forberedelse markant mere indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdstid. At pædagogerne i den grad har Mange angiver som Det er de forbedringer, som pæda konsolideret deres plads i skolen, og positivt, at der er kommet mere ro ’pressede’, og ’må gemme sig for at med skolereformen, og i kom- goger i skolen oplever her et halvt år at arbejdsvilkårene på flere punkter på, man har vænnet sig til den nye kunne holde pause’, og at de ’ikke mentarfelterne skriver flere, »Jo, kun hvis vi lige render ind i hin- efter skolereformens ikrafttræden er blevet bedre, glæder BUPL’s for- hverdag, det er blevet nemmere, har tid til at gå på toilettet’. Flere er at de mangler kurser, at de anden på gangen. Vi ved sjældent, og tre måneder efter, at BUPL sidst mand, Elisa Bergmann. Men hun der ikke er så meget frustration, sygemeldte eller har kolleger, der er. selv har betalt kurser, eller hvad læreren laver med klassen, så gennemførte en undersøgelse om understreger også, at der fortsat eller man er blevet mere realistisk. Det bekymrer Elisa Bergmann. at kurserne er kommet for det er svært at vide, hvad man skal skolepædagogernes arbejdsvilkår. er plads til forbedringer. »Vi ved sjældent, hvad læreren laver med klassen, så det er svært at vide, hvad man skal understøtte.« Charlotte Bang, tillidsrepræsentant, Nordstjerneskolen, Frederikshavn sent. med lærerne er der ikke tid til. »Det er jo ikke nødvendigvis ude- »Uanset hvor konstruktivt man er lukkende positivt, da det også kan gået ind i skolen, og hvor godt man understøtte. Men vi tryller lidt og ses som udtryk for, at pædagoger har organiseret sig, så har alle rygen- Ikke klædt på. Det sam- er meget tilpasningsdygtige. Man de travlt. Selv de steder, hvor man me oplever Charlotte Da BUPL-undersøgelsen i efter har lært sine kolleger og sine klasser har været i gang i m ange år på for- Bang, der er tillids året påviste problemer, sagde at kende, og det giver mere tryghed søgsbasis eller tidligt har opdyrket repræsentant for pæda Michael Ziegler, formand for KL's hver dag at møde ind til nogle, man det vigtige lærer- og pædagog gogerne på Nordstjerne- løn- og personaleudvalg, at det er kender. Men der er stadig langt til samarbejde, er det svært. Det er målet,« siger Elisa Bergmann. gået for stærkt med at indføre refor- »Vi har fået midler fra Mærsk men, og problemer med det psykiske Fonden til et kursus i aktionslæ- hører, hvad der har virket i nabo skolen i Frederikshavn. klassen,« siger Charlotte Bang. op til skolelederne at få rettet op på problemerne, og at man også på • 8 2 % oplever ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ at blive behandlet som en ligeværdig kollega af lærerkollegerne (i oktober 2014 var andelen 72 %). • 70 % svarer, at de har indflydelse på deres arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af deres arbejdstid. (i oktober 2014 var andelen 59 %). ● Her går det dårligt • 68 % af pædagogerne oplever ringere vilkår for forberedelse. • Kun 4 ud af 10 oplever, at der er kommet nye og mere varierede undervisningsformer. • Kun 4 ud af 10 svarer, at børnene i undervisningen dagligt får 45 minutters bevægelse. • 69 % er ikke tilbudt efter- og videreuddannelse i forbindelse med reformen. Kilde: Undersøgelsen ’Pædagoger i skole og fritid: Arbejdet i skole/fritid efter folkeskole reformen’ januar 2015. Den nye undersøgelse er gennem- »Jeg er rigtig glad for at se, at der ført i januar 2015 blandt godt 1.100 er sket en positiv udvikling, og jeg skole- og fritidspædagoger. håber, det er et udtryk for reelle for- Pressede pædagoger. Undersø- arbejdsmiljø viser, at reformen er un- ring, og lærere og pædagoger Undersøgelsen viser også, at bedringer. For der har været meget gelsen viser da også, at cirka 7 ud derfinansieret. Det skal der rettes op fra indskolingen skal på kursus flere pædagoger end ved målingen at rette op på,« siger Elisa Bergmann. af 10 pædagoger har fået ringere på hurtigt, for man eksperimenterer i læsestrategier. Men det kom- »Ligesom pædagogerne har brug opgave. Ressourcerne skal også vilkår for forberedelse i forbindelse med både pædagogers og læreres mer, mens vi pisker rundt for at for hjælp fra ledelsen, har lederne følge med, så vi ikke får en skrabet i efteråret har fået opgaver i den lederniveau skal lære af hinanden. »Det er helt forfejlet,« siger Elisa kan koncentrere sig om deres kerne Bergmann. faglige undervisning i skolen, og at Tilpasser sig. I undersøgelsen har med folkeskolereformen. Og kun 4 sygefravær, og med børns trivsel få det til at hænge sammen. Vi brug fra hjælp fra forvaltning og model, hvor intentionerne er der, de fortsat i høj grad varetager den mange pædagoger kunnet skrive, ud af 10 oplever at have tid nok til at og udvikling,« siger Elisa Bergmann. kunne bedre have brugt kurser- politikere til at indgå fornuftige af- men hvor de i praksis er umulige at understøttende undervisning. Det hvad de har oplevet af henholdsvis forberede undervisningen. Selvom pædagogerne gennem- ne før sommerferien,« siger hun. taler, sådan at pædagoger og lærere leve op til,« siger Elisa Bergmann. n Foto: Sif Meincke Udsyn Flere babyer tak Gense Giraffen I det nordvestlige Jylland mangler der småbørn i så høj grad, at Thisted Kommune og borgerne i området har indgået en helt særlig aftale for at imødegå problemet. Noget for noget, lyder aftalen, og den går på, at kommunens borgere skal lave flere babyer. Til et antal børnehaver og skoler, som ellers er lukningstruede på grund af det lave befolkningstal i området. Kommunen har givet beboerne fire år til at rette op på børnetallet. børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 Foto: Kasper Palsnov gengæld vil kommunen afstå fra at lukke 6 Her kan du se hovedresultaterne fra undersøgelsen, der bygger på svar fra i alt 1.324 personer: 942 pædagoger, 200 tillidsrepræsentanter/pædagoger og 182 ledere. Billedet fra Københavns Zoo af børn, der overværer slagtningen af giraffen Marius, er af Time Magazine kåret som et af årets 100 bedste fotos. Parteringen af Marius til løvefoder vakte stort postyr internationalt, men hvilket dansk børnehavebarn har ikke oplevet en høne blive halshugget? Se fotos, kortlink.dk/fngt 38 tusinde arbejdspladser forsvinder, hvis Venstre får gennemført sit ønske om nulvækst i den offentlige sektor. Heraf forsvinder der 32.000 job fra den offentlige sektor. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Vidste du at? Forsker: Investér i pædagoger Regeringen barsler om kort tid viser, at flere pædagoger er med et nyt børneudspil. Man grundstenen for, at man kan stere i flere pædagoger, siger institutionerne. Selv den mest kommer ikke uden om at invebørne- og familieforsker Dion Sommer fra Aarhus Universitet til Ritzau. »Når vi taler om kvalitet i daginstitutionerne, så spil- ler rigtig mange forhold ind. Det er nærvær, stimulering, leg og læring. Al forskning øge kvaliteten og trivslen i dag 3 ud af 10 danskere kompetente og ind levende pædagog har simpelthen ikke mulighed for at udfolde sine kvaliteter, når der er for mange børn. Det går ud over børneflokken, når der er for få pædagoger«, siger han. tager arbejdet med hjem – ikke bogstaveligt – i sådan en grad, at det generer dem enten dagligt eller ugentligt. Kilde: avisen.dk 7 nyheder Dommere: Depression var ikke en arbejdsskade Endnu en arbejdsskadesag om psykisk lidelse blev afvist som arbejdsskade. Men et skifte kan være på vej. Af Trine Vinther Larsen, [email protected] Kursus: MCT/metakognitiv terapi ift. angste børn og unge Når man som voksen kommer i kontakt med børn og unge, der udviser forskellige angstsymptomer, er det vigtigt at være i besiddelse af konkrete og let anvendelige redskaber, der både kan støtte barnet og være med til at formindske angsten. Det er lige så vigtigt at kende til relevante metoder, der kan være angstforebyggende. Det netop disse problemstillinger, som kurset centrerer sig om, og udgangspunktet er én de nyeste evidensbaserede metoder, nemlig Metakognitiv terapi (MCT). Kurset kører flere gange årligt. Du kan læse mere om kurset her: www.psykologia.dk (under Aktuelt og MCT ift. angste børn og unge). Kontaktperson: Linda Burlan Sørensen, Specialist i Psykoterapi (42251017 // [email protected]). Psykologia Felix – Meta/Kognitiv Psykologklinik Amagerbro Sundhedscenter, Kirkegårdsvej 25 A, 1. sal, 2300 København S. Tlf.nr.: 42 25 10 17; E-mail: [email protected]; Hjemmeside: www.psykologia.dk En god procedure for ansættelse er et af fundamenterne for at have et personale, som både fagligt og menneskeligt er dygtige til deres arbejde og passer godt sammen. Denne pjece er et redskab fra BUPL med gode råd, forklaring på de juridiske forhold og checklister. Se mere på http://bupl.dk/finddenrigtige WWW.BUPL.DK/ BUTIKKEN 8 børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 D Trist tendens Pædagogers ledighed stiger Sidste år steg ledigheden med over 200 pædagoger. Det giver ikke mening, for der er brug for dem ude i institutionerne, siger BUPL. et var ikke en arbejdsskade, at taber sager, som de ikke vil tabe Af Trine Vinther Larsen, [email protected] en mandlig pædagog fik en åre- om nogle år, og det er frustrerende,« havde fundet ham ’grænseoverskri- Den aktuelle sag handler om dende’ i sin opførsel over for børn i klager fra 2001 og 2002. Første klage en SFO. gik på, at pædagogen havde nap- A Det har Højesteret slået fast i en pet en pige i numsen. Den anden Danmarks Statistik. dom 13. januar. Men de fem dom- handlede om, at hans skæg stak, da mere var uenige. To af dommerne mente, at pædagogens lidelse ikke lang depression, efter at forældre siger Mette Aagaard. rbejdsløsheden blandt pæ- svundet 4.500 pædagogstillinger i give job til flere ledige pædagoger,« Lasse Bjerg Jørgensen, at beskæf- dagoger har de senere år institutionerne, viser BUPL’s bereg- siger Lasse Bjerg Jørgensen. tigelsesreformen, der trådte i kraft bidt sig fast og ligger højt. ninger. fra januar 2015, viderefører begge »Det hænger ikke sammen, at de Unge hårdest ramt. Ved den sene- ansatte i institutionerne råber på ste måling i november 2014 var den »Det er noget, vi i BUPL og BUPL-A I løbet af sidste år kom der over flere kolleger, og der samtidig går generelle ledighed blandt pæda udnytter, for vi kan se, at det virker,« han trøstede et barn. Og den tredje 200 flere fuldtidsledige pædagoger uddannede og dygtige pædagoger goger 4,2 procent, mens gruppen siger Lasse Bjerg Jørgensen. n drejede sig om en ’prutteleg’, samt til i jobkøen. Ser man på udviklingen rundt, som ikke kan få arbejde. Der er af ofte nyuddannede pædagoger bare skyldtes forældreklagerne, at han var alene med en pige bag de seneste fem år, er antallet af fuld- brug for dem. Hvis statsministeren under 30 år, havde en ledighed på men også de restriktioner, som lukket dør. tidsledige pædagoger mere end for- mente noget med sin nytårstale, omkring 7 procent. Det bekymrer doblet. hvor hun talte om at ’investere i Lasse Bjerg Jørgensen. Og nu stiger den igen, viser tal fra ledelsen efterfølgende havde pålagt »Det er for løst et grundlag til pædagogen. Der blev for eksempel sådan nogle restriktioner. Hvis »Det skyldes blandt andet kom- Lille Holger’, kan hun starte med at »Som nyuddannet er det vigtigt at sat grænser for hans fysiske kontakt jeg havde skæg, var jeg også kom- munernes nedskæringer på grund øremærke alle millionerne til børne få foden indenfor, men det er svært med børnene, og senere måtte han met for tæt på mange gange. Efter af faldende børnetal og fortsatte området til bedre normeringer,« på et presset arbejdsmarked, hvor ikke længere arbejde med børn fra gentagne klager skal man handle, besparelser. Selvom kommunerne siger Lasse Bjerg Jørgensen. folk holder godt fast på de job, de 0-18 år. Pædagogen fratrådte siden men det virker som om, ledelsen har har fået penge til flere pædagoger Regeringen afsatte ved den har. Efter noget tid får de fleste dog sin stilling og er i dag sygemeldt på valgt en mellemløsning, hvor man og bedre kvalitet i daginstitu seneste finanslov 250 millioner job, men det er ikke sikkert, man kan 14. år. hverken har turdet afskedige eller tionerne, bliver de ved med at kroner, som netop er øremærket starte i drømmejobbet,« siger han. Faglig sekretær i BUPL Mette bakke pædagogen op. Det har fået spare på børneområdet,« siger til flere pædagoger i vuggestuer og Aagaard hæfter sig ved dommernes frygtelige konsekvenser for ham,« hovedk asserer i BUPL og formand børnehaver. Men det gælder ikke uenighed. Hun mener, at et skifte er siger Mette Aagaard. for BUPL-A Lasse Bjerg Jørgensen. de 500 millioner kroner, som rege og traineeindsatser for dimitten- ringen tidligere har afsat til at ’hæve der har en jobskabende effekt for kvaliteten i daginstitutionerne’. ledige pædagoger. Mellem 60 og Ikke mindst beskæftigelses initiativer som jobrotationsforløb på vej, når det handler om anerken- Dommen kan også få konsekven- delse af psykiske arbejdsskader, der ser for andre mandlige pædagoger. Lille Holger. Han kalder udviklingen »Man kan frygte, at de vil søge absurd. Hvis man måler kvaliteten i »Hvis også de 500 millioner kroner 70 procent af de ledige pædagoger, væk eller lægge bånd på deres ud- vuggestuer og børnehaver i dag op blev øremærket til bedre norme der deltager i den type forløb, får job øvelse af faget,« siger hun. n mod niveauet i 2009, så er der for- ringer i institutionerne, kunne det efterfølgende. Derfor glæder det i dag sjældent anerkendes. »Det er et gråzoneområde. Jeg tror, at nogle mennesker lige nu Politisk hot Vild med Jensens budskab Der er musik i et samlet børneog ungeministerium. Sådan lød det fra Venstres næstformand, CHRISTIAN JENSEN, på BUPL’s budgetseminar i midten af januar. Hvis Jensen efter et valg byder op til dans på den melodi, så kridter BUPL danseskoene. For det er en mærkesag for pædagogernes forbund – uanset hvem der vinder. 80 mio. kr. har kommunerne afsat som kompensation til ledige ældre, fordi kommunerne ikke kan skaffe dem et seniorjob. Kompensationen svarer til dagpengene. Et seniorjob ville give overenskomstmæssig løn. Kilde: Ugebrevet A4. Fremtiden ser lidt lysere ud 10 8 Forbrugerindikatoren viser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige 7,3 økonomiske situation. 9,0 1,4 2 -4 arbejde i skolen med en bevilling på 5,5 mil giske afdelingsledere, som skal understøtte den 4 -2 Haderslev Kommune vil styrke det pædagogiske lioner kroner. Pengene bruges til 9 nye pædago 6 0 Kommune vil styrke pædagogisk skoleledelse pædagogiske indsats. Den skal i højere grad end tidligere tænkes ind i undervisningen og hver dagen. »Vi er glade for, at vi nu kan sætte et endnu 2011 2012 20132014 2015 Januar større ledelsesmæssigt fokus på det pædagogiske -1,9 service Charlotte Veilskov. De otte første stillinger -2,4 Kilde: Danmarks Statistik, januar 2015 arbejde,« fortæller direktør for Børne- og Familieer slået op, den sidste slås op til sommer. ordninger. Fordobling over fem år Fra 2009 til 2014 er antallet af fuldtidsledige pædagoger mere end fordoblet. Især unge er ramt. I 2014 var 21 % eller hver 5. ledig en pædagog under 30 år. År Ledige pædagoger 2009 2010 2011 2012 2013 2014 1.143 (u. 30 år: 169) 1.688 (u. 30 år: 265) 2.488 (u. 30 år: 440) 2.364 (u. 30 år: 406) 2.184 (u. 30 år: 422) 2.386 (u. 30 år: 508) Kilde: Danmarks Statistik, november 2009-2014. f fra BUPL's facebookside Dorthe Hørning ”Idet jeg ikke tror på, der kan forhandles højere løn, mens der er krise, synes jeg, man kunne kæmpe for fri 24. og 31. december og dagen efter Kristi Himmelfart.” 20. januar kl. 20:01 Som svar på spørgsmålet ’Hvilket krav er vigtigst for dig?’ til de nuværende overenskomst forhandlinger. 9 sproget KONFERENCE OM 0 -6-ÅRIGES SPROGLIGE UDVIKLING DEN 2. MARTS 2015 Giv vokseværk Mary Fonden og Børnesprogsklinikken, Aalborg Universitet, inviterer pædagoger og andre fagfolk til en inspirerende konferencedag om 0-6-åriges sproglige udvikling. Hvorfor er sprogarbejdet i vuggestuen og børnehaven så vigtigt? Og hvordan gør vi det bedst? tema cirka 11.000 PERSONER VAR I NYTTEJOB I KORTERE ELLER LÆNGERE TID I DE FØRSTE 10 MÅNEDER AF 2014. DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION 11-23 Kommunernes Landsforening (KL) Nyttejob Hvis det står til statsminister Helle Thorning-Schmidt, skal institutionerne tage imod flere flygtninge i nyttejob fremover. Nyttejobbere og andre aktiverede må ikke udfylde huller efter nedskæringer, men det gør de. Vi går tæt på nytteindsatsen. Af Peter Andersen, b&[email protected] Illustration: Kamila Slocinska > indhold BUPL siger fra Institutionerne må ikke blive svingdør 14 Eksperterne Vi tror ikke på Helles plan 17 Mød nyttejobberen Mandag den 2. marts 2015 kl. 9-15 i Den Sorte Diamant, København. Indlæg fra bl.a. H.K.H. Kronprinsessen, prof. Catherine Snow, Harvard University, prof. Kristine Jensen de López, sprogvejleder Jette Løntoft og prof. Stig Broström. Mød også forfatter Kim Fupz Aakeson. Tilmelding: www.maryfonden.dk/konference senest den 16. februar 2015. Deltagerpris: 500 kr. Prisen inkluderer forplejning og bogen ”Vitello tigger en masse slik” Karin er en stor hjælp i hverdagen 18 Lederen Vi er afhængige af tilskudsjob 20 Kommunerne Vi siger nej til flere nyttejob 22 11 tema Nyttejobberne må ikke udfylde hullerne i daginstitutionerne. De skal lave alt andet end pædagogisk arbejde, men kommunerne har svært ved at finde meningsfulde opgaver til dem. 12 børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 13 tema Derfor boomer nyttejob Arbejdsgivernes refusion for at ansætte ledige med løntilskud er sat ned. BUPL forventer, at kommunerne i stedet vil skrue op for nyttejob og virksom hedspraktik. U middelbart før jul vedtog Folketinget, at arbejdsgiverne skal have færre penge i refusion, når de ansætter ledige kontanthjælps modtagere og dagpengemodtagere med løn tilskud. Sidste år fik arbejdsgiverne 143 kroner fra staten for hver arbejdstime. Men fra i år er beløbet sat ned til 107 kroner i timen. Samtidig har Folketinget afskaffet kravet om, at de offentlige arbejdsgivere skal ansætte et bestemt antal mennesker med løntilskud. Samlet vurderer BUPL, at kommunerne derfor i højere grad vil benytte sig af virksomheds Vi vil ikke være svingdør Foto: Sif Meincke givere at benytte sig af løntilskud, og samtidig E forsvinder kvoterne. Men det står jo i loven at de ledige skal aktiveres, og virksomhedspraktik og nyttejob er gratis for arbejdsgiverne, fordi de ledige ikke skal have løn,« siger Kim Melander Jensen, som er leder af BUPL’s afdeling for arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Ledige i offentlige løntilskudsjob skal ifølge de nye regler have en løn på 121 kroner i timen. Det vil sige, at kommunerne selv skal af med 14 kroner for hver løntilskudstime. Desuden skal de som hidtil betale fuldt overenskomstmæssigt pensionsbidrag. »Man skal huske på, at der er krav om mer beskæftigelse. Kommunerne må ikke ansætte en ledig med løntilskud i stedet for en medarbejder, der har været ansat på ordinære vilkår,« siger Kim Melander Jensen. For nogle grupper fastholdes den høje refusion dog. Det gælder ledige på revalidering, sygedag- børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 blive en svingdør,« siger han. Det er BUPL’s klare holdning, TV Avisen: Flygtninge og indvandrere ’skal ikke gå derhjemme, og være på kontanthjælp. Hvis de ikke kan andet, skal de have et nyttejob og løse nogle af de opgaver, vi skal have løst i Danmark’, lød det fra stats ministeren. Bjerg Jørgensen, som er formand og ansvarlig for forbundets arbejdsmarkedspolitik. Men blevet dårligere, mener Lasse Bjerg Jørgensen. »Det kan jo ikke undgås, at de fylder huller ud. Der bliver skåret til, og i kommunerne kan man godt se, at normeringerne er for tager ind, og hvordan man gør regler, så man ikke bare åbner for hvem som helst, og når som helst. Der skal være tale om et supplement, og det skal altså være mennesker, der er moti verede for at arbejde med børn,« siger Lasse Bjerg Jørgensen. n PLADS TIL FLYGTNINGE? Der hvor mange personer, der rent institutioner i ordningens første år.Det er dog sikkert, at ikke alle de pladser, der er indgået aftaler om, er blevet udnyttet. Nu er oplægget fra reger ingen han påpeger, at nyttejobbene så, at der skal skrues op for nytte veringsbogen, fordi der er tale der gøres plads til endnu flere har åbnet et nyt kapitel i aktiom kortvarige forløb, og fordi jobbene i det nye år. Og skal i praktikordninger og nyttejob hovedmålet med ordningen alene i daginstitutionerne, står de kontanthjælpen i stedet for ’bare’ svær opgave, forudser Lasse Bjerg er, at de ledige skal yde noget for at gå derhjemme. »Mange daginstitutioner har nøjes ikke med at lappe sand en pædagoguddannelse. Men siden slutningen af 1970’erne fordi normeringerne gradvist er faktisk har været i nyttejob i dag- været med til at hjælpe ledige Og sådan har daginstitutioner det. Der skal være nogle spille- alligevel i et eller andet omfang, Det skal daginstitutionerne Men de ledige, der har været i De er også med til at passe børn. »I den enkelte institution skal ansatte udfører. Men det sker findes intet samlet overblik over, for BUPL’s A-kasse, hovedkasserer uddybede hun i et interview i der på forhånd er helt klare linjer. man drøfte igennem, hvem man muner, som har haft behov for minister Helle Thorning-Schmidt nytårstal 1. januar. Dagen efter Opfordringen til BUPL’s med- lemmer er derfor at sørge for, at tryg og omsorgsfuld hverdag.« også kunne rumme, mener Lasse (S) fik skabt, da hun holdt sin løse kerneopgaverne.« siger han. lave, hvis børnene skal have en og Emma leger ved siden af. Det var det billede, som stats- som i forvejen løber hurtigt for at at ledige i aktivering ikke må overtage arbejde, som de fast- steder at aktivere ledige. mens Hjalte, Willum kasser og male gyngestativer. modtagere er grænsen fortsat seks måneder. n der kommer en ny. Det må ikke huller i sandkassen, Det er i øvrigt vedtaget, at dagpengemodtagere hos offentlige arbejdsgivere. For kontanthjælps- de ledige kun er der 14 dage, inden været et oplagt mål for kom i gang med at lappe nyttejob i daginstitutioner i 2014, højst må ansættes med løntilskud i fire måneder pel ikke hensigtsmæssigt, hvis n syrisk flygtning er pengemodtagere, nyuddannede med handicap og deltagere i særlige ressourceforløb. et eksperiment. Det er for eksem- Daginstitutioner har i årevis åbnet dørene for ledige i aktivering. Det er okay, hvis det giver mening, og der udelukkende er tale om et supplement, mener BUPL’s hoved kasserer, Lasse Bjerg Jørgensen. praktik og nyttejob. »Det bliver dyrere for de offentlige arbejds 14 BUPL ADVARER POLTIKERNE Jørgensen. »Vi må gå ud fra, at man fra jobcentrenes side er meget opmærksomme på, at de ledige, med nyttejobbene kan der være rustet til at kunne være på den har drømt om at arbejde i en dag institution, og det er altså lidt af Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer, BUPL, formand for BUPL-A fastansatte pædagoger foran en v idere, måske endda til at tage tale om mennesker, som aldrig »Det kan jo ikke undgås, at de fylder huller ud. Der bliver skåret til, og i kommunerne kan man godt se, at normeringerne er for lave, hvis børnene skal have en tryg og omsorgsfuld hverdag.« der skal have nyttejob, også er pågældende arbejdsplads. Hvis ikke de er det, kan det medføre for store belastninger for de ansatte, 15 tema Nyttig viden »Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Og andre kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres.« Hvad er et nyttejob? ● Nyttejob er den populære betegnelse for ’nytteindsats’. Ordningen blev indført i 2014 og omfatter ledige, som er på kontanthjælp eller modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Som udgangspunkt var nyttejobbene primært tænkt som et instrument i forhold til unge ledige, men de benyttes også til at aktivere ledige over 30 år. Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale 1. januar 2015 Hvor kan der oprettes nyttejob? ● Modsat andre former for aktivering er nyttejobbene en rent kommunal ordning. Ledige i nyttejob skal arbejde i op til 13 uger. Timetallet er typisk 37 timer om ugen, dog kun 20 timer, hvis man modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der er ikke krav om merbeskæftigelse, men opgaverne skal ligge udover normeringen på arbejdspladsen. FORSKERE SKYDER MED SKARPT Vi tror ikke på Helles plan Hvad må nyttejobberne? ● Der er ingen faste regler for, hvad ledige i nyttejob må og ikke må, men opgaverne skal ligge ’udover det normerede niveau’. Det betyder i princippet, at det ikke må være arbejdsopgaver, som i forvejen udføres af fastansatte. Hvad tjener en nyttejobber? ● Ledige i nyttejob modtager ikke løn, har ikke krav på et ansættelsesbevis og er ikke omfattet af overenskomsten. 'Lønnen' svarer til deres offentlige ydelse. Voksne kontanthjælpsmodtagere får dermed, hvad der svarer til 43 kroner i timen, hvis de arbejder på fuld tid. For unge på den lave kontanthjælpssats er timelønnen 15 kroner. Hvad er formålet med nyttejob? ● Der er intet krav om, at nyttejobbene skal kvalificere de ledige til at komme videre i uddannelse eller i et regulært job. Formålet er alene, at man skal arbejde for sin ydelse. Hvor mange nyttejobbere er der? ● Ifølge Danmarks Statistik var 1.449 personer i nyttejob i tredje kvartal sidste år. Tallet er omregnet til fuldtidsstillinger. Ifølge Kommunernes Landsforening havde 10.000-11.000 ledige været i nyttejob i kortere eller længere tid i løbet af de første 10 måneder af 2014. 16 børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 Forskere tror ikke på, kommunerne vil oprette mange flere nyttejob end i dag. De tvivler på regeringens plan om at bruge nyttejobbene til at aktivere flygtninge og indvandrere. E ksemplerne på misbrug eksisterer: ... og så er der alle de andre ordninger Virksomhedspraktik svarer på de fleste punkter til nyttejob (nytteindsatsen). Men her er formålet at finde ud af, om den ledige kan tænkes at have en fremtid i jobbet eller branchen. Man kan desuden komme i virksomhedspraktik i en privat virksomhed. Løntilskudsjob kan både være private og offentlige og kan vare i op til seks måneder. I den offentlige sektor svarer lønnen til den ydelse, man hidtil har fået – i den private sektor kan man få et løntillæg oveni. Også her er formålet, at jobbet skal kvalificere den ledige til at komme videre i job eller uddannelse. Der er krav om merbeskæftigelse – det betyder, at ansatte i løntilskud ikke må erstatte ordinære medarbejdere. Fleksjob er skabt til mennesker med nedsat arbejdsevne, og som derfor ikke kan magte et fuldtidsjob. Er fleksjobbet oprettet før 1. januar 2013, får de ansatte hele lønnen fra arbejdsgiveren. Er fleksjobbet oprettet senere, får de ansatte løn for den tid, de arbejder, og derudover penge fra kommunen – et såkaldt fleksløntilskud, der reguleres efter lønindtægten. Her er der ikke krav om merbeskæftigelse. Revalidering er også en hjælp til mennesker med nedsat arbejdsevne, men kommer først ind i billedet, hvis man vurderer, at de øvrige ordninger ikke vil hjælpe. Der skal samtidig være en realistisk mulighed for, at revalideringen vil hjælpe den ledige til helt eller delvist at kunne forsørge sig selv. Ydelsen svarer til højeste dagpengesats. Seniorjob gælder alene dagpengemodtagere, som opbruger dagpengeretten, når de har fem år eller mindre til efterlønsalderen. Formålet er at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Seniorerne skal have løn efter overenskomsten, og ansættelsen skal føre til en nettoudvidelse af medarbejderantallet. Ledige i nyttejob er blevet sat til opgaver, som tidligere blev udført af ordinært ansatte, der er blevet besværet værd. Jeg tror derfor ikke, at vi vil se den store vækst,« siger Mikkel Mailand. INGEN NYE VÆRKTØJER. Det er langtfra fyret, fordi kommunen skulle skære ned. Og nyt, at kontanthjælpsmodtagere bliver sat fylde ud i de hullede normeringer. få løn i henhold til en overenskomst. Men i daginstitutioner er nyttejobbere med til at Alligevel tror arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand ikke, at nyttejob bliver en trussel mod det danske overenskomstsystem. »Jeg tror i stedet, at man kommer til at til at arbejde for deres ydelse, altså uden at Mailand, som er forskningsleder ved forsk- kan man lave stordrift og på den måde få løst nogle opgaver, men i de mindre kommuner kan det godt være en overvejelse, om det er Men blot 17 procent af dem er vurderet til Resten – knap 34.000 personer – er såkaldt Mikkel Mailand. Det passer dårligt med regeringens ambition om, at flygtninge og flere ind på arbejdsmarkedet. konkurrenceforvridende. I de store kommuner grund i kontanthjælpssystemet. derfor tror jeg ikke på den store vækst,« siger finde noget meningsfyldt, som de ledige skal »Det skal give mening, men det må ikke være database, er der godt 41.000 ledige indvan- at tilhøre gruppen af job- eller uddannelses vandrere fra ikke vestlige lande, skal i nytte tage sig af, mens de er i nyttejob. FÅ ER PARATE. Ifølge de seneste tal fra i nogle tilfælde, men problemet er, at de ningscentret FAOS, Københavns Universitet. Samtidig er det helt klart en udfordring at Kristian Thor Jakobsen til Jyllands-Posten. drere og efterkommere med ikke vestlig bag- »Skræmmeeffekten er helt klart i for opkvalificerende effekter er begrænsede. Også trængning af allerede ansatte,« siger Mikkel som kommunerne ikke allerede har,« siger modtagere skal yde noget for at få deres penge. ordning kun har ét formål: At kontanthjælps- er kommunerne, der skal oprette dem, og de op til lovens krav om, at der ikke må ske for- Jeg kan ikke umiddelbart få øje på værktøjer, jobindsats.dk, Beskæftigelsesministeriets grunden her. Den kan såmænd være positiv har i forvejen haft rigeligt svært ved at leve nok gjort det noget før. Og det har man ikke. det er første gang, det er sagt så klart, at en skrue ned for ambitionerne – vi vil næppe se en voldsom vækst i antallet af nyttejob. Det at problemerne løste sig selv, så havde man job, hvis de ikke på anden måde kan finde ind Regeringen vil fremlægge en mere præcis plan i februar, men Kristian Thor Jakobsen, parate, som er målgruppen for nyttejobbene. a ktivitetsparate. De har personlige pro blemer, som gør dem ude af stand til at passe et arbejde, og dem kan man ikke sende i nytte job, som reglerne er i dag. Og den regel vil det være helt forkert at lave om på, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau. »Der er tale om komplekse sager, hvor der som er forskningschef i tænketanken Kraka, kan være brug for en vifte af tiltag. Man kan »Hvis det var så nemt, at man bare kunne og så tro, at alting løser sig,« siger hun til tror ikke potentialet er særlig stort. sætte flygtninge og indvandrere i nyttejob, og ikke bare tonse disse mennesker ud i nyttejob Jyllands-Posten. n 17 tema »De aktiverede støtter os, så vi som pædagoger bedre kan udføre vores kerneopgave,« siger leder Kitte Adler-Nissen. »Der er grænser for, hvad vi kan magte at påtage os,« siger tillidsrepræsentant og pædagog Gitte Clarke NYTTEJOBBER FYLDER HULLER Karin er en stor hjælp »Selvfølgelig ville vi hellere have, at normeringen var bedre, og at Karin havde et rigtigt job. Men sådan er virkeligheden ikke.« Karin Dohn hjælper med at få hverdagen i Børnehuset Bøgely til at glide nemmere, selvom hun er i nyttejob, og indholdet i hendes opgaver ifølge loven skal ligge ’udover det normerede niveau’. Kitte Adler-Nissen, leder, Børnehuset Bøgely Foto: Jakob Calsen N år børnene på Ørnestuen er omkring bordene. For hun tæller ikke med til at få hverdagen i Bøgely til at glide nem- der normalt kun en voksen ved to ikke, og selv er hun kun glad for, at hun får Adler-Nissen. samlet om eftermiddagen, sidder af de tre lave børneborde. Ved et lov til at foretage sig noget fornuftigt arbejde, mere, fortæller institutionens leder, Kitte »Selvfølgelig ville vi hellere have, at norme- lige er bare, at de forsvinder så hurtigt igen,« efter hendes mening skal være med til at give EFTERLYSER POLITIK. Nu vil regeringen job, og at opgaverne skal give mening. ringen var bedre, og at Karin havde et rigtigt også have flygtninge til at yde en nytteindsats en voksen ved hvert bord. hænder i instituionen, og sådan tror jeg også, vil gerne stille os til rådighed, når Karin har idé at sende flygtninge ud i daginstitutioner, job i Børnehuset Bøgely i Furesø Kommune det samme som en nyansat pædagogmedhjæl- Men når Karin er på arbejde, kan der sidde Karin hedder Dohn til efternavn, er i nytte nord for København, og hun gør en reel forskel. I 13 uger skal hun arbejde for kontant- hjælpen i 30 timer om ugen – eller yde en »Jeg opfatter mig selv som et par ekstra pædagogerne ser på det. Det, jeg laver, er vel EN STØTTE. Blandt Karin Dohns opgaver er tilknyttet i nyttejob og virksomhedspraktik. I den bedste af alle verdener skulle Karin hjælper dem af og på med overtøjet og holder børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 Bøgely er en stor daginstitution med 100 børn mellem nul og seks år fordelt på syv at dække bord til frokost og eftermiddagsmad. Dohn have været voksen nummer fire brug for et sted at være,« siger hun. per,« siger hun. ’nytteindsats’, som det hedder i loven, når man har et nyttejob. job. Men sådan er virkeligheden ikke, og vi Men hun hjælper også med at trøste børnene, opsyn på legepladsen. Dermed er hun med stuer. For tiden har institutionen tre ledige Den er godkendt til at have fire i alt. »De aktiverede støtter os, så vi som pæda- goger bedre kan udføre vores kerneopgave: At være sammen med børnene. Det mest ærger- Hun understreger dog, at daginstitut ioner siger Kitte Adler-Nissen. der er brug for. af bordene må børnene klare sig selv. 18 i normeringen. Men sådan er virkeligheden plads til ledige, der for eksempel skal i nytte i Bøgely, når de 13 uger er gået, vil jeg gerne vi har at rette os efter,« siger Gitte Clarke. VIL HELLERE UNDERVISE. Det var bestemt tillidsrepræsentant for pædagogerne i Bøgely ikke en del af Karin Dohns fremtidsplan at »Der er grænser for, hvad vi kan magte. På Indtil midten af 2014 boede hun i Kolding, komme i nyttejob i Furesø Kommune. et tidspunkt fik vi én, som havde en psykisk men kvittede jobbet og flyttede til Sjælland børn at gøre« siger Gitte Clarke. blevet alvorligt syg. Efter tre-fire måneder på lidelse, og det går altså ikke, når vi har med »Jeg fik valget mellem et plejecenter og en og en holdning fra BUPL’s side, så vi ved, hvad hvis de også kan være med til understøtte og seks andre daginstitutioner, helt enig i. fulgte et nyttejob. daginstitution, og et plejecenter havde jeg deltage i hverdagen. Men jeg savner en politik Og det er Gitte Clarke, som er område at bede om et jobsøgningskursus, og dermed »Karin skal jo ikke bare sidde – hun skal for kontanthjælpen. Det vil kun være en god kerneopgaven, mener Kitte Adler-Nissen. kontanthjælp opsøgte hun selv jobcentret for ikke lyst til at arbejde i. Hvis de kan bruge mig arbejde her som vikar eller medhjælper.« Overvejer du at uddanne dig til pædagog? »Nej. Jeg har tidligere gennemført en halv læreruddannelse, og jeg vil gerne undervise. Men det skal være voksne, ikke børn.« n for at være tættere på sin voksne datter, der er 19 tema Aktiveringens historie Lige siden arbejdsløsheden satte ind i 1970’erne, har institutioner været brugt til at få ledige i job. Her kan du se, hvilke redskaber myndig hederne blandt andet har haft at arbejde med. 1977 Folketinget vedtager en lov om ’ekstra ordinære beskæf tigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amts kommuner’. Den hurtigt voksende arbejdsløshed har især ramt de unge, og mange af dem har hverken været på arbejdsmarkedet eller optjent ret til dagpenge. Derfor bliver bekæmpelse af ungdomsarbejds løsheden navnlig en kommunal opgave. 1978 Den første lov om arbejdstilbud (ATB) vedtages. Den er primært målrettet det private arbejds marked. 1982 Jobskabelseslo ven vedtages. Her får den offentlige sekt or op gaven med at skaffe unge ledige pl ads på arbejdsmarke det. Loven ophæve s igen i 1985 i et forsøg på at flytte en større del af indsatsen over i den private sektor . 1989 Uddannelse får en mere central rolle i beskæftigelses indsatsen, idet Folketinget ved tager den første lov om uddannelses tilbud. Ledige, der har været i arbejdstilbud, får ret til et uddannelses tilbud af 16-20 ugers varighed. 1996 1994 Nyrup-regeringen gennem fører sin første arbejds markedsreform. Blandt andet lægges der loft over dagpengeperioden (syv år!), og man afskaffer genop tjeningen af dagpenge under aktivering. Ungeindsatsen er en del af finanslovsforliget. Dagpenge satsen halveres til ufaglærte unge under 25 år. Efter et halvt års ledighed får de ret og pligt til aktivering. Disse regler strammes løbende i de kom mende år, så pligten til aktive ring efterhånden kommer til at omfatte alle unge under 30 år. 2007 I forbindelse med Velfærdsaftalen indføres, at arbejdsmarkedspa rate kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 20 år skal have tilbud om aktivering efter fem ugers ledighed. Og dagpenge modtagere mellem 25 og 30 år skal senest efter seks måneders ledighed have tilbud om seks må neders ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. 2013 t Kontan hjælps reformen vedtages. De fleste unge under 30 år får nedsat deres ydelse. Samtidig indføres nyt tejob som ny aktiverings mulighed. HERLIGT MED EKSTRA HÆNDER Vi er afhængige af tilskudsjob De aktiverede, ekstra hænder, som for tiden sidder på Britta Kleister (nederst), er med til at fylde hullerne ud, siger leder Yvonn Hammeleff (øverst) . Yvonn Hammeleff, leder af børnehaven 3F i Fredericia, mener, at tilskudsjobbere får en presset hverdag til at hænge bedre sammen. Foto: Palle Peter Skov B ettina Kleister har et minifleksjob. ned. Børnehaven har plads til 40 børn, men Børnehaven 3F i Fredericia. Institu- over normeringen. Hun arbejder 12 timer om ugen i tionen kan nøjes med at betale løn for fem timer om ugen, fordi Bettina har brug FORNUFTIGT ARBEJDE. I øjeblikket har for flere pauser på grund af en skæv rygsøjle. børnehaven 37 børn, men der er plads til 40. gevel er hun guld værd for institutionen, som indskrevet 33 børn. Hun må ikke løfte og skifte børnene, men allikan lægge ekstra timer ind i vagtskemaet. Ved den seneste skæringsdato var der kun den selvejende institution og var indtil da fællest illidsrepræsentant for pædagogerne i Fredericia. En kommune med faldende børnetal og normeringer, der er fulgt med børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 er, som den er. Og der er også grænser for, hvor mange gange der skal ryddes op i garderoben.« stadig de samme, så vi er afhængige af, at værelse, men hun vil ikke bytte den ud. »Hvis det står til mig, bliver jeg forlænget jeg har tid til at hygge mig med børnene. Men er som sendt fra himlen.« er hverdagen. Så fleksjobbere, nyttejobbere og andre skal helst ikke have for mange problemer at slås med, mener Yvonn Hammeleff. »Daginstitutioner har altid været gode at Men vi har bare ikke tid til at påtage os rollen fleksjob, nyttejob eller arbejdsprøvning. Vi i syv uger, som vi ikke skal betale for, og det giften. Økonomien er presset, og det samme børnehaven. Hvert år inden jul afgøres det, mange år endnu. Jeg kan rigtig godt lide at har været så heldige at få en meritstuderende med tilskud, så børnehaven sparer lønud sende folk ud i, fordi arbejdet er varieret, og der kommer nogle i tilskudsjob for at få hverdagen til at hænge sammen – om det så er gøringshjælp er også i fleksjob – sidstnævnte SVÆRT AT RUMME FLERE. Bettina Kleister om hun får et år mere. Det er en usikker til- dre siden i sommer. Men åbningstiderne er Hun tiltrådte i efteråret som leder af »De fylder hullerne ud, fordi normeringen daginstitutioner, og vi er selv blevet én min- være helt grov, udnytter vi systemet lidt, fordi gogmedhjælpers,« siger Yvonn Hammeleff. Hammeleff. er i gang med sit fjerde år som fleksjobber i det en pædagog pr. gruppe i alle kommunens vi får mere ud af hendes timer end en pæda Og når de ekstra hænder er der, bliver de sat til at lave noget fornuftigt, fastslår Yvonn »Siden 2009 er der i gennemsnit forsvun- »Vi er kanonglade for Bettina. Men vi er ble- vet skåret i medhjælpertimer, og hvis man skal 20 prognosen for 2015 sagde 33, og det er gået ud vi som pædagoger er gode til at tage imod. som mentor mere,« siger hun. Hvad med flygtninge, som statsministeren talte om i sin nytårstale? »Jeg ville ønske, at vi kunne tage imod dem, være her, og jeg elsker mine åbnevagter, hvor for jeg kan se rigtig meget godt i det. Det ville jeg kommer desværre aldrig i nærheden af at for børnene og forældrene. Men som det er i arbejde på fuld tid,« siger hun. Daginstitutionens havemand og ren være en kæmpegevinst både for dem og os, dag, kan vi ikke rumme det.« n 21 tema Sikret mod misbrug I Silkeborg Kommune har det at der kun har været få ledige i a ftale med kommunen. Aftalen tutioner, og at der i det hele taget munalt ansatte indgået en beskriver, hvad ledige i nyttejob må og ikke må. »Vi har været meget opmærk- KOMMUNER UNDSIGER HELLE Nej tak til flere nyttejob Nyttejob er en billig, men besværlig ordning for kommunerne. Og ifølge Kommunernes Landsforening har det allerede været rigeligt svært at finde meningsfyldt beskæftigelse. F ved at finde relevante opgaver til de eksi- få kontanthjælp. Kan de ikke finde udføres i forvejen, og kommunerne bruger et almindeligt arbejde, skal de i nyttejob. Sådan lød budskabet fra statsminister Helle Thorning Schmidt (S) i nytårstalen og i dagene dage. Og jeg kan da godt forstå, hvis de ikke rent faktisk ret mange ressourcer på det,« som det jo svarer til med den nye, lave kon- siger Brian Siggaard. AKTIVERINGSTRUSSEL. Det er ikke op- gjort, præcis hvor mange ledige, der har Dels har de vist sig at være besværlige at have en skolefritidsordning i løbet af 2014. Men med at gøre. Dels vil de kommunale jobcentre helst hjælpe de ledige på en måde, der hand- ler om mere end bare at skulle yde noget for kontanthjælpen. Det forklarer Brian Siggaard, som er arbejds- været i nyttejob i en daginstitution eller »Det er en misforståelse, at det her er en tanthjælpssats. Vi kan sige til dem: Skulle samme?« siger Tina Olsen. ANDRE VÆRKTØJER. En lignende mel- ding kommer fra kommuner som Glostrup, eller skoler, aldrig er blevet besat. Eller også der ellers var planer om at oprette nyttejob nyttejob, der er blevet godkendt i institutioner er pladserne p.t. ikke fyldt ud. I Brøndby Kommune er der for eksem- Kolding, Brønderslev og Vordingborg, hvor i flere institutioner: Enten bliver pladserne ikke udnyttet for tiden, eller også har man »Vi vil helst ikke have, at der bliver oprettet flere nyttejob.« Brian Siggaard, arbejdsmarkedspolitisk konsulent, Kommunernes Landsforening nyttejobbene er ret omkostningskrævende, pel indgået en aftale om, at der kan opret- helt opgivet at finde noget meningsfyldt, som ment til at oprette flere nyttejob – tværtimod,« skolefritidsordning. Men i begyndelsen af i institutionerne. siger han. Til og med oktober var der mellem 10.000 tes nyttejob i fire daginstitutioner og i en 2015 blev kun én af disse pladser udnyttet. kommunen, men i øjeblikket bliver kun seks- et element af opkvalificering i sig – eksem- nogle få uger. Det hænger blandt andet sam- otte af dem udnyttet. Nyttejob fungerer i høj nerne at finde nok meningsfyldte opgaver. »Vi vil helst ikke have, at der bliver oprettet flere nyttejob. Den melding, som vi får fra kommunerne, er, at de i forvejen har svært børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 skal jo også have ordentlige for- været nedskæringer. Så deres Men vi vil ikke risikere, at en ind som erstatning, hvis der har arbejde kan være noget med at vaske borde af og sørge for kaffe. Hvis de skal lave noget sammen med børnene, skal det ske i sam- arbejde med det pædagogiske personale,« siger Lisa Krodal, BUPL's fællestillidsrepræsentant hold, så de får en god oplevelse. kommunal leder får en fiks idé om, at nu kan der bare fyldes op med nyttejob,« siger Lisa Krodal. Fagligt Fællesskab i Silkeborg tæller alle fagforeninger under FTF og LO. n grad som en aktiveringstrussel over for de pelvis virksomhedspraktik. »For nogle unge kan nyttejob godt give mening. Men de skal jo bare gå til hånde, Det betyder også, at nyttejobbene ofte bliver kassen, som ofte vil være mere relevante,« ret kortvarige. Lisa Krodal, fællestillidsrepræsentant, Silkeborg Sov try gt og godt... Dejlige varme dyner og puder Vores lækre dundyner og -puder er dansk producerede og Nomitemærkede. Så også allergikere trygt kan bruge dem. Farverige dyne- og pudebetræk Seks spændende dessins i den sædvanlige gode, strygefri og slidstærke kvalitet i 100% bomuld. Dansk produceret. benytte nogle af de andre ordninger, som har unge,« siger Tina Olsen, som er afdelingsleder i Brøndby Jobcenter. »Vi vil ikke risikere, at en kommunal leder får en fiks idé om, at nu kan der bare fyldes op med nyttejob.« Ifølge Brian Siggaard fra KL kan en anden forklaring være, at kommunerne hellere vil var tænkt. Vi har plads til i alt 45 nyttejob i men med, at det har været svært for kommu- »Det er en balancegang, for de somme på, at de ikke må komme de ledige i nyttejob skal beskæftige sig med »Jeg tror ikke, det bliver så stort, som det og 11.000 ledige i nyttejob – de fleste kontanthjælpsmodtagere. Ofte var de kun i nyttejob i nyttejob som planlagt. have tre vagter om måneden for at tjene det lukrativ ordning for kommunerne, fordi de så kommunerne har intet økonomisk incita- ikke er blevet oprettet så mange du nu ikke tage det arbejde – du skal jo bare sparer lønudgiften. Hele setuppet omkring 22 gider være i nyttejob til 15 kroner i t imen, Børn&Unges research viser, at mange af de markedspolitisk konsulent i Kommunernes Landsforening (KL). »De unge er ofte videre, inden der er gået 14 sterende. Det må jo ikke være opgaver, som derefter. Men kommunerne vil meget gerne slippe for at skulle ud og finde flere nyttejob. nyttejob i kommunens daginsti- i Silkeborg Kommune. lygtninge og indvandrere fra ikke vestlige lande skal yde noget for at Hun tror, det har medvirket til, faglige fællesskab for kom- og der er altså andre redskaber i værktøjssiger han. n Vores polyesterdyner og -puder er gode til allround brug og er Oeko-Tex® Standard 100 godkendt. D! NYHE Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · 3660 Stenløse · Tlf: 47 12 54 54 · www.b-toennesen.dk 23 ØJEBLIKKET I MÅ IKKE LUKKE MIN FRIT Overalt i København raser forældre, børn og pædagoger over kommunens plan om at lukke de små fritidshjem og erstatte dem med kæmpestore institutioner, der skal rumme 500 børn eller flere. Der har rejst sig en storm af protester, som kulminerede i en demonstration på Rådhuspladsen 14. januar – samme dag, hvor der var møde om sagen inde i de lune kontorer på Rådhuset. Forslaget er i høring indtil 6. februar. De vrede forældre og aktive pædagoger opfordrer alle kritikerne til at skrive høringssvar, også de ansatte på fritidshjemmene. Følg med på Facebook i gruppen ’Bevar de små fritidshjem i København’. Tekst: Lene Søborg / Foto: Gitte Sofie Hansen 24 børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 25 MIN STJERNESTUND Historien om et alternativt scoretrick er indsendt til redaktionen af pædagog Marlene S. Petersen Vil du se min Ben 10-samling? »Vi sidder og spiser madpakker, da Christian på 3 år lige pludselig kigger på lille Nikkie med de fine rottehaler og det søde smil og spørger: Vil du med mig hjem og se min Ben 10-samling? Det er åbenbart ikke frimærkesamlingen, man scorer piger med længere ...« inspiration VIDEN, ERFARING OG NYTTE 'Lær af os' side 33 MUSIKKEN HAR GIVET RIGTIG MEGET TIL FÆLLESSKABET OG DET ENKELTE BARN. Lægdsgård, Ikast 28-39 Har du en stjernestund? Navn Marlene S. Petersen Job Pædagog ved Tinghøjen i Esbjerg Og vil du dele den med os? Send os en kort historie om en oplevelse i dit arbejde, som har gjort dig ekstra glad for at være pædagog. Send til b&[email protected] Vi glæder os til at høre fra dig! ” Magnus på 8 år er ofte meget voldsom over for de andre børn. Hans mor græder, når hun er til møde med institutionen. Hun er alene med Magnus og har svært ved at overkomme det. Anja Marschall har undersøgt delebørns anderledes vilkår i ny ph.d.-afhandling. Ville du underrette? LÆR AF OS GUIDE SÅDAN Skilsmisse TIDSLINJEN 2014 800 f. kr. Coop beslutter, at der skal være færre frysepizzaer og cup noodles, men flere økologiske råvarer i deres butikker. De fleste større byer i verden har et pizzeria. Der findes dokumentation for, at grækerne har bagt fladbrød på varme sten og forsynet dem med forskelligt fyld, før de spiste dem. 997 Pizzaen får sit navn i Italien. 997 De første mange år er pizzasauce en hvid sauce. 20002006 1522 Alle kan komme i tvivl. Få faglig sparring på underretninger eller andre børnefaglige problemstillinger. Kontakt Børns Vilkårs FagTelefon på 35 55 55 58 eller [email protected]. 26 børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 Delebørn har brug for pædagogerne 28 Sådan inkluderer vi gennem musik 33 Køb sikkert legetøj 34 De første tomater bliver indført i Europa fra Sydamerika af hjemvendte spanske søfarere, men betragtes indtil langt op i det 17. århundrede som giftige. Senere mener man, at tomater kun er egnet til ’folk med brutal smag og en mave af læder’. Historien om Pizzaen 1800 I løbet af det 18. århundrede begynder folk at bruge tomatsauce, som er langt billigere, da det er pressede tomater. Det er på dette tids- punkt den første pizza, i stil med den vi kender i dag, bliver lavet. 1830 1889 Det første rigtige pizzeria bliver åbnet i Napoli. Man betegner det som verdens første pizzeria. Det hedder Antica Pizzeria Port’Alba. Pizzeriaet eksisterer stadig. Pizza bliver typisk spist af fattige mennesker, som bruger forskellige madrester som fyld. Pizzabageren Raffaele Esposito, indehaver af et pizzeria med navnet ’Pietro il Pizzaiolo’ og kendt for sine pizzaer, bliver bedt om at lave en pizza til dronning Margherita af Savoyen. Den bliver senere kaldt Margherita og er i dag stadig en af de mest populære. 38 Pizza er blandt de 10 hyppigste madretter i Danmark, fortrinsvis blandt de yngre alders- grupper. Analyser fra Fødevarestyrelsen viser, at mange af de færdige pizzaer har en meget ringe ernæringskvalitet. 1957-1958 Det amerikanske firma ’Celentano Brothers’ lancerer den første dybfrosne pizza. To amerikanske brødre, Dan og Frank Carney, åbner i 1958 den første Pizza Hut-restaurant i USA, og som i dag er en kæde med 35.000 restauranter i hele verden. 1943 Mange i USA smager først pizza efter 2. verdenskrig, hvor soldaterne tager idéen med hjem fra Europa. Den bliver hurtig populær. 27 SKILSMISSE Delebørn har brug for pædagogerne Vi hører om de dramatiske skilsmisser og konflikterne om børnene i pressen. Men de fleste skilsmissebørn lever gode børneliv på tværs af to familier. Alligevel har de brug for pædagoger, der er opmærksomme på dem og på, hvordan de trives, viser en ny ph.d-afhandling. blive godt. Og at det er det gode og hårde spørger børnene,« fortæller hun. Hvis forældrene kan samarbejde, ser skif- bidrager til, at deres anderledes dagligliv skal arbejde, vi skal have fokus på, mener hun. Som for eksempel pigen, der bor en uge ad tene fra den ene familie til den anden ikke gangen hos henholdsvis mor og far. børnene sætter ikke spørgsmålstegn ved deres skuelige ud, mener Anja Marschall ikke, at sion, viser Anja Marschalls samtaler med 10 pigen. Hun udtrykker selv, at de to fami- ud til at være et problem for delebørnene. Og situation, mest fordi den ikke er til diskusdelebørn mellem 8 og 12 år. »Som barn fungerer man i mange arenaer i dag: daginstitution, skole, fritidsjob Selvom hendes familieforhold kan se uover- man automatisk skal være bekymret for lier supplerer hinanden, og at det ville være kedeligt, hvis det var det samme begge steder. »Hvis man ser negativt på det, kan man H Alligevel er skiftet mellem to hjem en særlig i undersøgelsen, vælger at se det, hun gør, og giver hende muligheder for at gøre for- og omvendt næste fredag. Mange forældre er hun var to år, og hun skifter hjem hver fredag. Men det er i orden, for hun vil gerne bo hos både sin far og sin mor og deres nye familier. De supplerer hinanden skellige ting. Særligt er hun glad for den nye papbror, som er kommet ind i fars familie sammen med hans nye kone. Hun ser ham som familie, selvom der ikke er biologiske bånd imellem dem. De fleste skilsmisse- og delebørn klarer deres livsvilkår så godt, at man ikke skal familier er blot én overgang blandt andre. overgang, fordi der til den er knyttet stærke følelsesmæssige bånd. I familier, der samarbejder, ser disse skift ud til at foregå helt udramatisk, så barnet om fredagen kører hjem til far i stedet for hjem til mor efter skole blevet opmærksomme på, at barnet har de ting, det har behov for begge steder, så det tror mere, at hun på linje med de andre børn som et bidrag til, at hendes liv fungerer. Jeg har ikke set ’voksne’ børn eller andet, som kan kategoriseres som bekymrende, i hvert fald ikke i de familier, jeg har undersøgt. Og børnene synes heller ikke, at deres liv bør være genstand for bekymring,« siger hun. USYNLIGT ’HELLE’. En tredjedel af alle dan- ikke skal pakke hele sit liv ned hver fredag ske børn er skilsmissebørn, og mange af dem nemmere for børnene,« siger hun. ud til at volde dem vanskeligheder, skal fag- og flytte det til et andet hjem. Det gør skiftet INGEN ’VOKSNE’ BØRN. Anja Marschall har er delebørn. Og selvom skilsmissen ikke ser personer som pædagoger alligevel forholde sig til, hvordan de kan støtte børnene bedst se dem som stakler. Det mener cand.pæd., kun snakket med familier, hvor der er et sam- svaret sin ph.d.-afhandling ’Kan børn deles? aftaler og god praksis. Det er f amilier og børn, måde at leve på til et tabu, og vær pivåbne for »Oftest ser vi kun bekymringsbørn for der måske er ked af det, dårlig samvittighed ph.d. Anja Marschall, som for nylig har for- børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 mere om relationer end om biologi, hvis man vel kalde hende tilpasningsdygtig, men jeg un har været skilsmissebarn, siden 28 ikke alle er bekymringsbørn, men at de også de aldrig vil være foruden. Det handler meget og fritidsaktiviteter, så skiftet mellem to Af Vibeke Bye Jensen, [email protected] / Foto: Jeppe Carlsen Delebørn er ikke stakler, men de har alligevel brug for pædagoger, der hører og ser deres nye livs vilkår. Daginstitutionen skal være et helle i delebørnenes anderledes hverdag, mener Anja Marschall, der har skrevet en ph.d.-afhandling om delebørns udfordringer. de ekstra familier, de får, som noget særligt, Børns perspektiver på hverdagsliv på tværs af to hjem’. arbejde mellem forældrene, og hvor der er fine som forskningen ellers ikke har fokus på. »Man skal se på det, de gør, hvordan de gør at konstatere og genbekræfte, at de har det også de nye muligheder. Børnene taler selv om Anja Marschalls pointe er, at delebørn det, deres udfordringer og dilemmaer, men svært,« siger hun. muligt, mener Anja Marschall. »Undgå at gøre delebørnenes anderledes at snakke om savn, omsorg for den forælder, over for den forælder, man ikke bor hos lige nu, forskellige regler, papsøskende, papm ødre og papfædre. Inddrag barnets erfaringer i lege 29 SKILSMISSE Om undersøgelsen Skilsmissebørn savner den forælder, de ikke bor hos. Pædagogerne skal særligt være opmærksomme på de små delebørn. ’Kan børn deles? Børns perspek tiver på hverdagsliv på tværs af to hjem’ af cand.pæd., ph.d. Anja Marschall. Hun er ansat i Frie Børnehaver og Fritidshjem som pædagogisk rådgiver, særligt i formidling af forskning og viden til praksis. Anja Marschall har snakket med 10 børn på 8-12 år. De bor alle i familier, hvor der er samarbejde og gode aftaler. Materialet er fremkommet ved, at hun har tegnet såkaldte livskort sammen med børnene for at vise, hvordan de gebærder sig i de to hjem, og hvem der befinder sig der. Desuden har børnene indtalt deres betragtninger i hverdagen på en mp3-afspiller. Og forældrene er interviewet. • Akvariefisk i alle former for institutioner • Aktiv deltagelse af børn og voksne i pasningen af levende dyr i samspil med akvarie-pædagogen • 100% ansvar og pasning af uddannet pædagog www.pedagogiskeakvarier.dk Anja Marschall opfordrer pædagoger til at være centrale aktører i delebørns liv. 7 råd om og aktiviteter, og gør det på en naturlig måde. Børnene vil ikke ynkes. De vil opfattes som det går derhjemme, hvis de fornemmer på ledes end andre børn,« siger hun. Marschall. helt almindelige børn, der lever lidt anderBørnene ser selv det at være delebarn som en barnet, at der er uro i familien, mener Anja »Pædagogen skal henvende sig til foræl- livspræmis, som de ikke kan ændre og derfor drene og sige, at hun fornemmer, at noget brug for alle gode voksne – også pædagogerne hånd om børn i kriser og svære situationer. ikke omtaler som problematisk. Men de har – til at hjælpe dem med at få det til at fungere. »Pædagogerne skal træde ind i privatsfæren og blive et tydeligt ’helle’ for delebørnene. Lige nu er pædagogerne et lidt usynligt ’helle’ for børnene. De kan med fordel tage den rolle aktivt på sig og være mere insisterende på at formidle barnets perspektiv. Ikke for at gå ind i konflikterne i forbindelse med skilsmissen, er galt, og at hun ved, hvordan man tager Svarer forældrene, at hun ikke skal snage, skal hun sige, at hun er nødt til at blande sig, når hun ser et barn, der ikke trives eller som vækker bekymring. Pædagogerne skal være børnenes hjælpere og formidle børnenes behov, hvis det kniber for forældrene at få øje på dem midt i deres egen krise,« siger hun. Men en skilsmisse behøver ikke automa- men for at have styr på, hvordan barnet har tisk at være synonym med problemer, under siger selv, at de savner, at andre voksne, »Pædagoger siger ofte, at ’han ser ud, som det i sit nye liv efter skilsmissen. Børnene streger forskeren. blandt andre pædagoger og lærere, forholder om han trives, men kan vi nu regne med det, hvordan det går,« siger hun. hvordan et barn reagerer, hvis det ikke trives, sig til deres hverdag. De vil gerne spørges om, VÆR PROAKTIVE. 46 procent af alle par bliver for han er jo skilsmissebarn’. Men de ved jo, så de skal stole på deres faglighed,« siger hun. Når det gælder forældrene, skal pæda skilt, så risikoen for, at man har skilsmisse- gogerne hverken agere mæglere eller tera holder kurser for pædagoger om skilsmisse- og eksperter, der kan hjælpe dem, mener Anja børn i sin gruppe er ret høj. Anja Marschall delebørn. Hun ved, at pædagoger mangler redskaber til at ’træde over dørtærsklen til hjemmet’ uden at have følelsen af at blande sig unødigt. Pædagoger skal melde sig proaktivt på ba- 30 nen og insistere på at få indsigt i, hvordan børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 peuter, men sørge for at sende dem til Marschall. Hun ville ønske, at kommunerne gav skilsmisseforældre et tilbud om rådg ivning, så de får vendt tvivlsspørgsmål og etableret et ordentligt fundament for at kunne samarbejde om børnene. n skilsmisse- og delebørn 1. Vær centrale aktører i børnenes liv. I er et bindeled, når børnene bor to steder. I kan gøre underværker, hvis I påtager jer rollen aktivt. 2. I nsistér på at få besked om, hvordan familien har etableret sig efter en skils misse. Formålet er at hjælpe barnet med at gebærde sig i det nye og anderledes liv. 3. Bland jer for at formidle barnets perspektiv og for at invitere forældrene til et sam arbejde om barnet. Og insistér på, at forældrene søger hjælp til deres personlige problemer et andet sted. 4. Tabuisér ikke skilsmisse- og delebørn. Tal om deres udfordringer og muligheder, som man taler om mange andre ting i børnegruppen. Tænk over at have to huse, når man leger med dukke- eller legehus, så delebørns liv bliver almindeliggjort og naturligt. 5. Spørg, spørg og spørg til barnets hverdags liv. Få barnet til at fortælle om hverdags livet. Det giver kodeord til, hvordan barnet har det lige nu, og hvordan man bedst kan støtte. Det kan være en god idé sam men med barnet at tegne familien og de relationer, der er i barnets liv. På den måde får man barnet til at sætte ord på, hvor der eventuelt er vanskeligheder. 6. H old forældrene fast på, at de aftaler, der er lavet for eksempel omkring afhentning, overholdes. Det gør ikke noget, at man er skrap og siger, at man ved noget om barnet, fx hvad en brudt aftale kan betyde. Og man skal insistere på, at man gør det for barnets skyld og ikke for at blande sig. av en politik, der handler om, hvad man gør, 7. L og hvad man kan tilbyde skilsmissebørn og familier, både i institutionen og i kommunen. Kilde: Anja Marschall Savnet fylder meget Børn finder ofte selv metoder til at opveje savnet efter en skilsmisse, fortæller forsker Anja Marschall. S nemvæder Anja Marschalls som en af de negative effekter af Børns perspektiver på hverdagsliv mener, at en følelse som savn ikke kilsmissebørnenes savn gen- ph.d-afhandling ’Kan børn deles? på tværs af to hjem’. Når børnene er hos deres mor, savner de far – og omvendt. Men Meget forskning peger på savn skilsmisser, men Anja Marschall pr. definition kommer i halen på en skilsmisse. »Savn er noget dynamisk, som de gør forskellige ting for at kan ændre sig over tid, og som eksempel at etablere kroge til det over, så den ikke tager over. Nogle komme omkring det savn, for hjem, hvor de ikke er – sms’er, små besøg eller påskud som at ’trænge til at klappe kaninen’. »De børn, jeg har snakket med, er fra 8 til 12 år, og de kan benytte sig af de teknologiske hjælpe midler. Jeg er mere bekymret for de mindre børn og for, hvordan de kan holde kontakten til den anden forælder. Der er det vigtigt, man kan finde måder at komme gange er det stort, andre gange ikke, og nogle gange savner bar- net mere den ene forælder end den anden.Når man savner, er det jo, fordi man har en nær r elation til nogle vigtige mennesker i ens liv. Så det er også et symptom på noget vigtigt, frugtbart og g ivende i barnets liv. Det vidner om tilhørsforhold, at man tænker på det som foræl- tilknytning og om mange a ndre anden. Man skal se på sit barns dem, men som skal styrkes der og lader barnet kontakte den behov, og hvordan man bedst kan tilgodese dem,« siger hun. Kom til LæseLeg-kursus med Jette Løntoft i Aalborg 23. marts og i Roskilde 25. marts. Kurset er både for nye og erfarne LæseLeg-brugere. Pris: 500 kr./prs. Tilmelding på læseleg.dk. ting, som vi ikke kan tage fra i s tedet for at gøres til noget forkert,« siger hun. n LæseLeg er et evidensbaseret konkret redskab, der gør det let at arbejde med dialogisk læsning i børnehaver. LæseLeg koster 850 kr. Det Obelske Familiefond er finansiel samarbejdspartner på Mary Fondens projekt LæseLeg. Læs mere på www.læseleg.dk. Følg os også på facebook.com/laeseleg. 31 LÆR AF OS KORT NYT LIGHT Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge. Uge Sex er også for pædagoger Sex og Samfund mener, at seksualundervisningen i skolen kan profitere af pædagogernes særlige kompetencer, ikke mindst i uge 6. F or første gang henvender Sex & Samfunds dervisningsmaterialer, der skal støtte skol- til at arbejde med elevernes trivsel,« siger hun ningskampagne ’Uge Sex’ sig også direkte undervisning på tværs af de skemalagte fag. tionen understøttende undervisning, pæda- årlige sundheds- og seksualundervis- til skolepædagoger. Det sker med materialer, som lægger op til at profitere af pædagogernes særlige trivselskompetencer i en kombination med sundheds- og seksualundervisningen og den understøttende undervisning. erne i at tilrettelægge tids- og alderssvarende Der er forslag til øvelser, som kan tilrette lægges i den understøttende undervisning. Samtidig lægger øvelserne op til tværfagligt samarbejde mellem sundheds plejersker, lærere og pædagoger. goger og sundheds- og seksualundervisning så meget som muligt. Af Mikkel Kamp, b&[email protected] Der er p.t. tilmeldt over 250.000 børn og unge til Uge Sex, som foregår i uge 6, fra 2. til 6. februar. SØB det sociale. Sådan inkluderer vi gennem musik med til at støtte op om skolernes trivsels der støtter fællesskabet og eleverne i at være Det ville vi Sådan gjorde vi Det lærte vi medarbejder i Sex & Samfund Lone Smidt. Derfor er det dejligt, at vi med den understøt- � Vi ville undersøge, om vi � Vi samarbejdede med mu- � Musikken har givet rigtig ved hjælp af musik kunne sikskolens undervisere, som meget til både fællesskabet skabe nye relationer mel- er konservatorieuddannede og det enkelte barn. Musik- lem børnene. Vi ville give i at arbejde med børn fra nul undervisningen har med sin den enkelte mulighed for at til seks år. Vi aldersopdelte struktur og fokus på veksel- opdage nye sider af sig selv, børnene i fire grupper, som virkningen mellem individ som de andre i fællesskabet hver uge fik tre kvarters og fællesskab været med til også kunne opleve. Det kan undervisning i musik, leg og at sikre succes for nogle af give de sårbare børn større bevægelse. Inden start stod de børn, som kan opleve det chance for at øge den so- børnene klar i en lang række i sociale samvær som ud- ciale stabilitet og blive mere fællesrummet. De holdt hin- fordrende. Dermed har det integrerede i fællesskabet. anden på skuldrene. Herefter også været med til at skabe Vi ville også undersøge, om begyndte den faste del af større sandsynlighed for, at satsningen på musik rakte undervisningen, der bestod barnet oplever at være en del længere end blot til daglig- af en gå-remse. Bagefter lyt- af fællesskabet. Musikken er dagen i institutionen, så at tede børnene til musik, sang vokset for både institutionen, også forældrene ville opdage, en ’kom i gang-sang’ og en personalet, forældrene og at børnene øger interessen navnesang. Timen blev altid ikke mindst børnene. Vi ser for musik og rytmer. afsluttet med, at børnene gik nu flere og flere børn, som med hinanden i hænderne fortsætter i musikskolen og og sang en ’gå nu ud og syng som aktivt bruger musikken i videre-sang’. deres dagligdag. »Skolernes obligatoriske sundheds- og Bettina Laursen, skolepædagog på seksualundervisning er meget andet end Busklundskolen i Silkeborg, har i halvandet Undervisningen handler også om krop, køn, beskriver Uge Sex som ’et konkret og meget kønssygdomme og uønsket graviditet. følelser, venskaber, mangfoldighed, ret- tigheder, ansvar og grænser. Pædagogernes særlige kompetencer kan i høj grad være fremmende arbejde, siger pædagogisk fag Med Uge Sex tilbyder Sex & Samfund un- Konference år arbejdet med materialer fra Uge Sex. Hun relevant redskab’, når der skal arbejdes med »Det er vigtigt, at vi prioriterer aktiviteter, gode til at passe på sig selv og hinanden. tende undervisning har fået et egentligt rum Matematik i førskole og skolestart 2015 Foredrag og oplæg Hvordan arbejdes der med matematik i børnehaven, børnehaveklassen og i 1. -3. klasse? Hvordan kan der skabes et fagligt flow i børnenes matematiklæring? Danmarks Matematiklærerforening præsenterer i en workshop sit bud på arbejdet med Matematik i skolestarten, ABACUS. Materialet fik guldmedalje for bøgerne til børnehaveklasse på bogudstillingen i Frankfurt som årets bedste undervisningsmateriale i Europa i 2012. I 2014 har materialet til 2. klasse modtaget en broncemedalje i Frankfurt. www.dkmat.dk børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 Tilmelding og mere information på ugesex.dk Mit første møde med matematikken lll Forlaget MATEMATIK, Danmarks Matematiklærerforening, inviterer til konference og workshops onsdag den 25. februar 2015 kl. 9.30-16.30 i Odense Congress Center 32 og opfordrer skolerne til at bruge kombina- Daginstitutionen Lægdsgård i Ikast bruger musik til at udfordre børnene og inkludere alle i fællesskabet. Konference og workshops Spændende foredrag og oplæg for alle med førende undervisningseksperter indenfor begynderområdet. Derudover er der afsat tid til to workshops efter eget valg. 1 2 3 4 5 6 7 Leg og lær, Matematisk opmærksomhed i børnehave og 0. kl. Matematik i skolestarten med ABACUS Matematik i indskolingen med ABACUS Mine Matematiktanker - tegn og forklar, hvordan du regner Talforståelse i børnehøjde Konstruer og byg virtuelle og fysiske modeller med LEGO Sjov med tal Se mere og tilmeld dig på www.dkmat.dk Om projektet Børnehaven Lægdsgård og Ikast-Brande Musikskole har samarbejdet i flere år. Det seneste projekt har kørt i 33 uger, hvor børnene har været delt op i grupper: en for de treårige, en for de fireårige og to for de ældste. Hver gruppe består af 13-16 børn. Til hver session deltager mindst en pædagog fra institutionen og en fra musikskolen. Musikken foregår ikke kun i et begrænset tidsrum. Den gennemsyrer hverdagen, og børnene har adgang til instrumenter både inde i huset og ude på legepladsen. Projektet er støttet af BUPL’s udviklingspulje. Læs mere her: kortlink.dk/fpbk Vores råd til andre 1. Personalegruppen skal være enig om, at musikken ikke er et isoleret element. 2. Samarbejd med de fagligt kompetente mennesker i musikskolen. 3. Det skal være sjovt for børnene. Det kræver, at de voksne også synes, det er sjovt. Kan andre lære af jer? Har I arbejdet med et projekt eller et udviklingsforløb, som andre pædagoger kan lære af, så send os en mail om det. Send til b&[email protected] Vi glæder os til at høre fra jer. 33 Guide Sådan »Man kan ikke se, hvilke kemikalier et stykke legetøj indeholder, så man er nødt til at stole på, at producenten er ansvarlig og opfylder lovgivningen.« køber I sikkert legetøj Andre mærkninger Børn skal lege trygt, men det kan umiddel bart virke svært at overskue, hvilket legetøj der er godt og sikkert. Læs her, hvad I især skal være opmærksomme på, når I køber nyt legetøj. M an skulle umiddelbart tro, at kanter. I EU og dermed i Danmark må der kun sælges CE-mærket legetøj. Det betyder, at legetøjet lever op til sikkerhedskravene i EU’s legetøjs ken, at myndighederne har godkendt produktet, eller at det er blevet testet af et uafhængigt laboratorium. M ærket er alene fabrikantens garanti for, at k ravene er overholdt. Der sker dog »Vores kemikalieinspektion tager tøjet lever op til reglerne, og som noget containerkontrol, når det kommer til landet,« fortæller Shima Dobel. En af synderne i legetøj er ftalater, behandlet med maling eller lak. der bruges til at blødgøre pvc. Ftalater et stykke legetøj indeholder, så man langsomt. Nogle ftalater er klassificeret »Man kan ikke se, hvilke kemikalier er nødt til at stole på, at producenten er ansvarlig og opfylder lovgivningen. P roducenten skal vide, hvilke stoffer leget øjet afgiver, og om mængderne overholder grænseværdierne,« siger kemiker Shima Dobel fra Miljø binder sig ikke i plasten, men afgasser som skadende for evnen til forplantning, andre er mistænkt for at være det. I 2007 indførte EU regler om, at seks specifikke ftalater ikke må være i legetøj til børn op til 14 år. »Hvis man har blødt pvc-legetøj fra styrelsen. før 2007, er der stor risiko for, at det er har Miljøstyrelsen udgivet 10 gode dag. Vi anbefaler derfor, at i nstitutioner Sammen med Sikkerhedsstyrelsen råd til daginstitutioner om indkøb og sikker håndtering af legetøj. Rådene Ikke egnet til børn under 3 år ● Se efter symbolet, når I køber legetøj til små børn. ● Legetøj til børn over tre år kan også være farligt og skal så være mærket med en advarsel. ● En tekst på dansk skal forklare, hvorfor legetøjet ikke er egnet til aldersgruppen. kontrol. nyt bliver legetøj også kontrolleret via i materialet, eller legetøjet kan være Varefakta ● Varefakta stiller også miljø- og sundhedskrav til legetøj. Mærket stiller dog ikke så skrappe krav som Svanen. ● Legetøj med mærket indeholder ikke pvc og azofarvestoffer. direktiv. Mærket betyder dog hver- tøj af plast. Sådan behøver det ikke at skadelige stoffer, der findes naturligt Foto: Colourbox nisk sikkerhed, lange snore og skarpe stikprøver i butikker for at se, om lege- være. Naturmaterialer kan indeholde Svanen ● Nordisk miljømærke, som anvendes frivilligt i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Mærket garanterer, at legetøjet opfylder skrappe miljøkrav. ● Legetøjets belastning af miljøet vurderes ud fra dets levetid. ● Legetøjet indeholder hverken ftalater eller parfume. tager både højde for kemikalier, meka- legetøj af naturmaterialer er sundere for børn at lege med end lege børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 ● Legetøj skal være CE-mærket for at kunne sælges i EU. ● EU’s regler stiller krav til indholdet af sundhedsfarlige stoffer i legetøj. ● Direktivet forbyder de mest allergi fremkaldende parfumestoffer. ● Direktivet sætter grænseværdier for afgivelsen af stoffer og tungmetaller. ● Direktivet giver mulighed for at skærpe krav og grænseværdier. Shima Dobel, kemiker, Miljøstyrelsen Af Henrik Stanek, b&[email protected] 34 Hvad siger EU’s legetøjsdirektiv? blødgjort med et ftalat, som er forbudt i e Læs mer e på d er næste sid 10 GODE RÅD OM INDKØB OG HÅNDTERING AF LEGETØJ BØRN UNDER TRE ÅR VÆR ISÆR OPMÆRKSOM PÅ afleverer legetøj fra før 2007 på gen- brugsstationen,« siger Shima Dobel. n 35 GUIDE 10 Vær især opmærksom på gode råd (((STØJ?))) Der er mange ting at holde øje med, når man køber legetøj til de små. Her er en liste over ting, man skal være særligt opmærksom på. om indkøb og håndtering af legetøj Vi hjælper jer hele vejen og sørger for alt fra støjmåling til montage. Desuden kan vi sikre, at I lever op til Arbejdstilsynets krav. Eller køb i webshop: Lydører, akustiske opslagstavler mv. Balloner ● Børn under otte år skal være under opsyn af en voksen, når de puster balloner op, da dele fra en sprængt eller uoppustet ballon kan sætte sig i svælget og kvæle barnet. ● De fleste balloner indeholder kræftfremkaldende nitrosaminer, som bliver frigjort, når børn sutter på dem. Der er fastsat grænseværdier for nitrosaminer og nitroserbare stoffer i legetøj fra EU. Alt legetøj skal være CE-mærket. CE står for Communautés Européennes og viser, at legetøjet lever op til EU’s krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Med CE-mærket erklærer fabrikanten på eget ansvar, at alle krav i legetøjs direktivet er overholdt. Uden mærket lever legetøjet med stor sandsynlighed ikke op til sikkerhedskravene, så pas på, hvis I handler på nettet og køber ind fra lande uden for EU. Bemærk i øvrigt, at CE-mærket kan sidde på legetøjets emballage. Tag anbefalinger alvorligt Især ved legetøj til børn under tre år er det vigtigt at følge fabrikantens advarsler og anvisninger om alder. Bedøm ikke selv legetøjet. 4 5 7 Hvis din kommune er med i partnerskab for offentlige grønne indkøb, skal de centrale indkøbsaftaler leve op til en høj miljø mæssig standard. Det er altid en god idé at undgå legetøj med parfume og duftstoffer. Duftstoffer kan irritere følsomme slimhinder og kan især ved længerevarende kontakt med huden fremkalde allergi. Hold altid ekstra opsyn, når I bruger hobbyprodukter Naturmaterialer er ikke sundere end plast Naturmaterialer er ikke altid sundere end for eksempel plast. Naturmaterialer kan indeholde skadelige stoffer, der findes naturligt i materialet, eller være behandlet med maling eller lak. Hverken legetøj af naturmaterialer eller plast må indeholde stoffer i mængder, der kan udgøre en risiko. Følg fabrikantens anvisninger ved rengøring Legetøj skal kunne tåle rengøring, uden at det går i stykker eller frigiver farlige kemiske stoffer. Det skal dog ikke kunne holde til en hvilken som helst form for rengøring, så følg fabrikantens anvisninger. Hvis legetøj ikke tåler maskinvask eller vaskes ved for høj temperatur, kan smådele løsne sig eller lim blive nedbrudt. Hvis der står anvisninger om rengøring på emballagen eller på selve legetøjet, er det en god idé at gemme informationen. 36 Hold batterier langt væk fra børn Noget legetøj sælges med løse batterier vedlagt. Batterier kan sluges og er meget giftige, så fjern eller sæt de løse batterier forsvarligt i, før I giver legetøjet til børnene. Batterierne skal skiftes af en voksen. 10 Fjern emballagen Emballage er ikke beregnet til leg. Plastikposer og andet blød plast giver risiko for kvælning. Emballagen kan også indeholde smådele, som kan sluges. Fjern emballagen, før du giver lege tøjet til børnene. børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 Universitetsparken 7 Hovedkontor: 70 26 14 12 4000 Roskilde Jylland: 29 91 70 26 yderste konsekvens slides hul i væggene mellem tarmene. Runde genstande og små bolde ● Undgå at give børn perler, kugler og andre små, runde genstande, der kan sætte sig fast i svælget. ● Især små bolde er svære at fjerne fra den bagerste del af munden, fordi de er runde. Laserlegetøj ● Børn skal kun lege med laserlys, der markedsføres som legetøj. Andre former for laser kan have for stærke og farlige stråler. ● Hold øje med, at børn ikke peger med laserlys direkte ind i øjnene på sig selv eller andre, da det kan føre til øjenskader. Hobbyprodukter ● Pas på smådele, for eksempel perler. ● Børn bliver nemmere udsat for kemiske stoffer fra produkter som fingermaling og modellervoks. Hold ekstra øje med børnene ved disse aktiviteter. ● Modellervoks, der hærdes i ovn, kan frigive kemiske stoffer. Anvend en anden ovn end den, I bruger til mad. Hærdet modellervoks kan indeholde ftalater. Erstat eventuelt med trylledej. Brug kommunens indkøbsaftaler Producenter af hobbyprodukter skal ikke vedlægge en speciel brugsvejledning til børn, men de gør det ofte alligevel, så spørg efter den. Børn udsættes nemmere for kemiske stoffer fra produkter som fingermaling og modellervoks, så hold ekstra øje ved disse aktiviteter. Hobbyprodukter kan være mærket med et A, som angiver, at de opfylder skrappere krav end i lovgivningen. 6 9 Flere produkter, der ikke er legetøj, er udført, så de appellerer til børn, for eksempel el-produkter med Disney-figurer. Børn risikerer at få stød og forbrændinger, hvis de leger med pro dukter, som er tilsluttet strøm. www.alpha-akustik.dk Magneter ● Hvis barnet sluger magneter, kan de gnide hårdt imod hinanden i tynd- og tyktarmen, så der i Danmarks største udvalg Køb kun CE-mærket legetøj Pas på produkter, der ikke er legetøj ● S ørg for god udluftning Snore ● Legetøj bør ikke have snore over 18 centimeter, for ellers kan det blive til en løkke om halsen og 70 21 50 90 kvæle barnet. Specielt til børn under tre år Elektrisk legetøj ● Selvkørende legetøj må ikke køre hurtigere end 8 kilometer i timen. ● Børn må ikke kunne få stød eller forbrændinger af at lege med det. ● Meget elektrisk legetøj indeholder for meget bly i printpladerne. Det er ikke sundhedsfarligt at Små børn putter ofte ting i munden, så derfor bør I tage visse forholdsregler, når I køber legetøj. Det ved pædagoger naturligvis godt, men der er ingen skade sket ved at gentage reglerne. Hellere én gang for meget end én gang for lidt. Støjende legetøj ● Vær opmærksom på legetøjets støjniveau. Impulsstøj, som er en høj og kortvarig lyd, er den ● Legetøjet må ikke indeholde små dele, fx løstsiddende dukke øjne og perler, som kan sluges, sætte sig fast i svælget og i værste tilfælde kvæle barnet. Undgå også snore og lange bånd, der kan komme om halsen med risiko for kvælning. ● Legetøjet skal kunne holde til, at små børn er hårde ved det, Koloni 2015 Vi kan tilbyde ledige uger på vore kolonier i sommerferien 2015: Egerup ved Skælskør (64 personer) er ledig i uge 27, 28, 29, 30 og 32. Pedersborg ved Sorø (60 personer) er ledig i uge 28, 29, 31 og 32. Stavn ved Farum (29 personer). Spørg på udlejningskontoret. Udenfor sommerferien er flere perioder ledige på alle vore fire lejre bl.a. i efterårsferien. Brochure og prisliste tilsendes gratis lege med det, men bly er miljøskadeligt, så smid det ikke i skraldespanden. mest skadelige støj, da øret ikke kan nå at indstille sig på støjen. ● Også legetøj med et varigt højt støjniveau kan skade hørelsen. Vær specielt opmærksom, hvis et barn tager legetøjet helt op til øret. Størrelsen ● Som tommefingerregel skal legetøj være mindst fem centimeter på alle ledder, så det ikke kan sluges eller sætte sig fast i svælget eller halsen. så de må ikke kunne rive eller bide smådele af. Selvom en voksen holder øje, kan små børn putte små ting i munden, uden at det opdages. ● Sørg for, at tøjdyr kan vaskes, og at sømmene er sikre, så fyldet ikke kan tages ud og sluges. FDF Københavns Sommerlejre ● Legetøj med lyde kan have for højt støjniveau, der kan give høreskade, især hvis et barn holder det op til øret. ● Luft og vask nyt legetøj – også af plast – så de kemiske for bindelser, der hænger i legetøjet, begrænses. Legepladser l Møbler l Støjdæmpning 3 Sig nej tak til brugt blødt plastlegetøj købt før 2007, da det kan indeholde hormonforstyrrende ftalater. I 2007 blev der indført forbud mod de farligste ftalater i alt legetøj i hele EU. 8 .DK 2 Tag ikke imod brugt blødt plastlegetøj Kilder til denne guide: Pjecen ’10 gode råd om indkøb og håndtering af legetøj’ fra Miljøstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsens pjece ’Børns sikkerhed’, legen.dk, forbrugerkemi.dk, sundhed.dk og gronneindkob.dk Foto: Colourbox 1 Dr. Dagmars Allé 2, 2500 Valby, tlf. 3616 8144 e-mail: [email protected] samt www.fdflejre.dk 37 HISTORIEN OM TEGNESERIE Af Rikke Lynge, b&[email protected] / Illustration: Jørgen Stamp Pizza er en kendt og elsket spise i hele verden – også i mange institutioner, med eller uden børn. Men hvornår begynder vi for alvor at spise pizza, og er den fra Grækenland eller Italien? Her får du svaret. PIZZAEN 2014 800 f. kr. Coop beslutter, at der skal være færre frysepizzaer og cup noodles, men flere økologiske råvarer i deres butikker. De fleste større byer i verden har et pizzeria. Der findes dokumentation for, at grækerne har bagt fladbrød på varme sten og forsynet dem med forskelligt fyld, før de spiste dem. 997 Pizzaen får sit navn i Italien. 997 De første mange år er pizzasauce en hvid sauce. 20002006 1522 D a kongressen valgte Elisa Bergmann som ny BUPL-formand og Lars Søgaard som medlem af forretningsudvalget, stod de sydjyske og de fynske pædagoger pludselig uden formænd. Men det gør de ikke længere. To nye formænd er 1957-1958 1800 I løbet af det 18. århundrede begynder folk at bruge tomatsauce, som er langt billigere, da det er pressede tomater. Det er på dette tidspunkt den første pizza, i stil med den vi kender i dag, bliver lavet. 38 To nye pædagogformænd valgt Pizza er blandt de 10 hyppigste madretter i Danmark, fortrinsvis blandt de yngre aldersgrupper. Analyser fra Fødevarestyrelsen viser, at mange af de færdige pizzaer har en meget ringe ernæringskvalitet. De første tomater bliver indført i Europa fra Sydamerika af hjemvendte spanske søfarere, men betragtes indtil langt op i det 17. århundrede som giftige. Senere mener man, at tomater kun er egnet til ’folk med brutal smag og en mave af læder’. børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 1830 1889 Det første rigtige pizzeria bliver åbnet i Napoli. Man betegner det som verdens første pizzeria. Det hedder Antica Pizzeria Port’Alba. Pizzeriaet eksisterer stadig. Pizza bliver typisk spist af fattige mennesker, som bruger forskellige madrester som fyld. Pizzabageren Raffaele Esposito, indehaver af et pizzeria med navnet ’Pietro il Pizzaiolo’ og kendt for sine pizzaer, bliver bedt om at lave en pizza til dronning Margherita af Savoyen. Den bliver senere kaldt Margherita og er i dag stadig en af de mest populære. Det amerikanske firma ’Celentano Brothers’ lancerer den første dybfrosne pizza. To amerikanske brødre, Dan og Frank Carney, åbner i 1958 den første Pizza Hut-restaurant i USA, og som i dag er en kæde med 35.000 restauranter i hele verden. valgt efter ekstraordinære generalforsamlinger i Rikke Hunsdahl, BUPL Fyn BUPL Sydjylland og i BUPL Fyn. Den nye fynske formand, som erstatter Lars Søgaard, hedder Rikke Hunsdahl (52), og den nye sydjyske formand, som erstatter Elisa Bergmann, hedder Jonna Jul Gudmundsen (43). Valget gik fredeligt for sig på Fyn, hvor Rikke Mange i USA smager først pizza efter 2. verdenskrig, hvor soldaterne tager idéen med hjem fra Europa. Den bliver hurtig populær. senest som kasserer. Mens der kunne ryges fredspibe på Fyn, var valget af ny formand for de 7.400 pædagoger i Sydjylland og Sydslesvig mere dramatisk. Der var tale en valggyser, for her stillede de to faglige sekretærer Jonna Jul Gudmundsen og Lasse Porsgaard Birkelund op mod hinanden. Jonna Jul Gudmundsen vandt valget med 118 stemmer, mens Lasse Porsgaard Birkelund fik 115 stemmer. Jonna Jul Gudmundsen, som er i færd med at tage diplomuddannelsen i psykologi, har lovet, at hun formand for de 4.400 fynske pædagoger uden en sig ikke om, at børn og unge presses ind i skemaer modkandidat. Rikke Hunsdahls hjertesager er især de svageste i samfundet og børn med særlige behov i daginstitu Jonna Jul Gudmundsen, BUPL Sydjylland i 12 år. Siden 2001 har hun siddet i BUPL’s bestyrelse, Hunsdahl var konstitueret som formand efter Lars Søgaards valg til BUPL’s ledelse. Hun blev valgt som 1943 pædagog i familiebehandlingen i Odense Kommune tionerne. Hun har en fortid som pædagog i både vuggestue og børnehave og har været ansat som vil besøge gul stue så ofte som muligt. Hun bryder og regneark. Og hun forstår, når hendes tidligere kolleger bare sukker efter ro til at være nærværende sammen med børnene. Jonna Gudmundsen har siden 2011 været faglig sekretær i BUPL Sydjylland. SØB 39 KONTINGENT 2015 Meld dig ind på bupl.dk/blivmedlem BUPL-A BUPL’s kontingent for 2015 er uændret. Det er a-kassens administrationsbidrag også. Men a-kassens forsikringsbidrag til staten er steget 5 kroner. Hvad koster min fagforening og a-kasse i år? Velkommen ● Hvis du er pensionist, opkræver vi dit kontingent to gange om året. Hver opkrævning vil være på 252 kroner. Husk! krævningen Du kan tilmelde op ice). til BS (betalingsserv ● Den første opkrævning sender vi ud sammen med det årlige pensionistprogram. Den vil du modtage i løbet af januar. til alle nyuddannede pædagoger ● Hvis du er på efterløn, så opkræver vi kontingentet månedligt sammen med det øvrige kontingent. ER DU Satser, kroner Fagforening pr. måned Adm.bidrag til a-kassen EN AF VORES CIRKA 1.100 NYUDDANNEDE E KOLLEGER , SÅ TILLYKK N SE EL MED UDDANN OG DIT FAG. Forsikringsbidrag ATP Efterlønsbidrag Samlet kontingent til staten pr. måned Fuldtid forbund ansat over 30 timer 504 504 Deltid forbund 15-30 timer 392 392 Deltid forbund 1-14 timer 186 186 PLS kontingent opkræves kvartalsvis à 264 88 Pensionistkontingent* opkræves halvårligt à 252 42 Forbund, a-kasse og efterløn Fuldtidsforsikret forbund m. a-kasse og efterlønsbidrag 504 90 331 6 482 1.413 Deltidsforsikret forbund m. a-kasse og efterlønsbidrag 392 90 220 4 321 1.027 Fuldtidsforsikret forbund m. a-kasse uden efterlønsbidrag 504 90 331 6 931 Deltidsforsikret forbund m. a-kasse uden efterlønsbidrag 392 90 220 4 706 Arbejdende pensionister Over 30 timer ugentligt 504 504 15-30 timer ugentligt 392 392 5-14 timer ugentligt 186 186 1-4 timer ugentligt 0 *betaler det årlige pensionistkontingent, som opkræves halvårligt à 252 Foto: Colourbox Forbund Tre indgange til at søge job Som nyuddannet kan du komme ind i a-kassen på 3 forskellige måder Har du endnu ikke fundet et godt job, anbefaler vi, at du benytter BUPLjob.dk 1 2 42 504 90 331 925 15-30 timer ugentligt 392 90 331 813 5-14 timer ugentligt 186 90 331 607 1-4 timer ugentligt 42* 90 331 463 Er du på efterløn og arbejder 1-4 timer ugentligt, skal du udover det månedlige beløb til a-kassen, betale et årligt pensionistkontingent, som opkræves halvårligt à 252 kroner. Se tabel. 40 børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 Brug BUPLjob.dk til a-kassen Arbejdende efterlønnere fuldtidsforsikrede Over 30 timer ugentligt Her kan du læse om BUPL-A. Det er den billigste a-kasse, du kan være medlem af som pædagog. Oveni får du en a-kasse, der kender det pæda gogiske arbejdsområde rigtig godt. 3 vis du melder dig ind i H a-kassen, 12 måneder før uddannelsen slutter, har du ret til dagpenge fra første ledighedsdag. vis du melder dig ind i H a-kassen senest 14 dage efter din sidste eksamensdato, har du dagpengeret én måned efter sidste ek samensdag. I begge tilfælde får du dimittendsats, ca. 14.700 kr. pr. måned. vis du har dagpengeret H med dig fra tidligere beskæftigelse, kan det måske betale sig for dig at videreføre den gamle dagpengeret. Læs mere på bupl.dk/nyuddannet Meld dig ind på bupl.dk/blivmedlem Hvis du ikke er kommet i job endnu • For at få dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gør du ved at tilmelde dig som ledig på jobcentret via jobnet.dk. Sørg for at gøre det senest den dag, hvor du har dagpengeret – gerne før. • Umiddelbart efter du har dagpengeret, skal du udfylde en ledighedserklæring i BUPL’s Digitale A-kasse på bupl.dk/dda. •Herefter skal du hver måned udfylde et dagpengekort, hvor du oplyser, om du har haft arbejdstimer, holdt ferie, været syg m.m. Når vi har behandlet din ledighedserklæring, får du besked. Herefter kan du bruge Den Digitale A-kasse til at udfylde dagpengekortet. Hvis du er ledig dimittend, er dit fagforeningskontingent til BUPL gratis. Sådan bruger du BUPL-A Brug BUPL-A’s hjemmeside og BUPL’s Digitale Akasse. Du kan logge ind med NemID eller med en pinkode, som du kan få tilsendt fra login-vinduet, hvis vi har din mailadresse eller dit mobilnummer. Husk at opdatere din mailadresse og dit mobilnummer. BUPL's a-kasse består af tre team Dagpengeteamet Spørgsmål om ledighed, alle former for ydelser (dog ikke efterløn og feriedagpenge), supplerende dagpenge, arbejdsgivergodtgørelse, arbejdsophør, karantæner m.m. Jobteamet Spørgsmål om cv- og rådighedssamtaler, jobsøgning, lokale arbejdsmarkedsprojekter, jobformidling m.m. Efterløns- og ferieteamet Spørgsmål om efterløn, herunder vejledning forud for efterløn, efterlønsbevis, ferie på efterløn, fradrag i pensioner og ferie med dagpenge m.m. Læs mere på bupl-a.dk Læs mere på bupl.dk/nyledig BUPL-A sender til din e-Boks BUPL-A sender alle officielle breve til din e-Boks. 41 LÆSERBREVE BUPL MENER BUPL MENER skrives på skift af de fem medlemmer af BUPL's forretningsudvalg og repræsentanter fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) SKRIV TIL BØRN&UNGE 42 børn&unge | nr.02 | 29. januar 2015 at det skyldes en højere grad af motivation hos personalet, som i de selvejende daginstitutioner har mere tid til børnene. De fleste pædagoger har sikkert valgt faget for at tage sig af børn og ikke for at bruge tiden på overflødige møder og dokumentation. DR skal have ros for at have sat fokus på problemstillingen, og det bør efter DLO’s opfattelse give anledning til at overveje nye styrings- og driftsformer, som giver bedre rammer for, at ledere, pædagoger og medhjælpere kan opnå mere frihed, trivsel og arbejdsglæde. Det kan ske ved at Folketinget ændrer lovgivningen, så der vil være fri adgang til at etablere såvel selvejende som private daginstitutioner. Men kommunerne kunne også af egen fri vilje i større udstrækning give mere plads for selvejende og private daginstitutioner. Endelig kunne kommunerne alvorligt overveje, om de ikke kunne lære af de erfaringer,som selvejende og private daginstitutioner har med arbejdsvilkår og medarbejdertrivsel – og give pædagogerne deres frihed tilbage. Med venlig hilsen John Hebo Nielsen Landsformand Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) Hvad er forskellen? Har du symptomer på blindtarmsbetændelse, indlægges du på sygehuset og undersøges straks grundigt. Blindtarmen fjernes, hvis den er betændt. Er du så uheldig som jeg, at din lidelse ikke kan ses, så er det godt nok op ad bakke. Jeg vil ikke ønske for min værste fjende at opleve et galopperende Larsen Et Ra Kun halvdelen af personalets tid i landets børnehaver og vugge tuer bruges direkte sammen med børnene. Den øvrige tid bruges til administration, dokumentation, ledelse, møder, spisepauser, tilfældige afbrydelser, oprydning uden børn m.v. For Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) lyder det som et helt unødvendigt stort tidsforbrug på andre ting end kerneydelsen: at være sammen med børnene. Det er DR, som har sat fokus på hverdagen i landets børnehaver og vuggestuer og med assistance fra analyseinstituttet Bureau 2000 har fundet frem til, at der siden 1986 er blevet 58 procent flere børn pr. voksen i daginstitutionerne. Bureau 2000 har ligeledes skønnet, at kun 51 procent af personalets tid bruges til børnene. Undersøgelsen viser nok ikke det fulde og sande billede, men den understreger den tendens, som vi i DLO har været vidne til længe. Normeringerne er over en lang årrække blevet beskåret i en sådan grad, at det mange steder er umuligt at levere et dagtilbud, der er forsvarligt, og som lever op til dagtilbudslovens krav om tryghed, trivsel, leg og læring. Desværre tyder flere under søgelser på, at det unødvendige tidsforbrug ligger på et højt niveau primært i de kommunale daginstitutioner. Modsat viser undersøgelser og erfaringer, at der er et mindre sygefravær, større medarbejdertilfredshed og langt mindre tidsforbrug på møder, kontrolforanstaltninger og andet bureaukrati i landets selvejende og private daginstitutioner. Der er ikke meget tvivl om, Illustration: Slip pædagogerne fri smussen Læserbreve sendes til [email protected] Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. angstanfald for fuld udblæsning! Det føles som at sidde på sin arbejdsplads og fornemme, at væggene presser sig sammen, loftet falder ned, akkompagneret af en høj hyletone, hjertebanken, kampsved, rysten over hele kroppen og svimmelhed. Det første angstanfald var starten på en lang og opslidende proces med langtidssygemelding, afskedigelse og en kamp for atter at få fodfæste på arbejdsmar kedet. Fodfæste fik jeg, men kun for en stund, så mistede jeg det igen, og denne gang var jeg sendt til tælling. Jeg mistede mit nye job og dermed det spinkle stillads, jeg havde fået stablet mig op på. Angstanfald, søvnbesvær, svimmelhed, svigtende hukommelse og social forbi er blot nogle af symptomerne, denne gang var det bare hundrede gange værre end sidst. BUPL tog over, anmeldte sygdommen som arbejdsskade og henviste til Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor jeg fik en tid efter nogle uger. Lægen tog sig god tid, bad mig gå tilbage til første stressnedbrud. Sammen reflekterede vi over udviklingen af mine reaktioner, symptomer og behov for behandling. Konsultationen tog 3 timer og for første gang i stresshel vedet følte jeg mig i gode, trygge hænder. Efter en teamkonference ville jeg blive indkaldt til opfølgningssamtale. Tre uger senere rykkede jeg, fik en tid, som siden blev aflyst på grund af sygdom. Ugen efter ringede lægen, vi kunne afklare behandlingspla nerne telefonisk. Teamet var enige om at jeg var hårdt ramt af angst og social fobi og tilbød henvisning til kognitiv terapi. Efter nogle ugers venten på indkaldelse kontaktede jeg atter Arbejdsmedicinsk klinik, henvisningen var desværre smuttet. Den blev sendt, og indkaldelsen til psykologsamtale på Vejle Sygehus fulgte efter. Den 10. november kl. 9 sad jeg i venteværelset. 9.40 blev jeg kaldt ind. Psykologen gik ud for at lede efter et internt notat i min sag. Omsider kom vi i gang, famlende, psykologen virkede uforberedt. Testmaterialet blev jappet igennem, for min tid var ved at være gået. Når min sag havde været behandlet på en konference, ville hun ringe om det videre forløb. Siden har jeg så ventet, og jeg har ikke fået det bedre. Hvordan mon forløbet havde set ud, hvis jeg havde haft blindtarmsbetændelse? Bedste hilsner Kirsten Bech Ingemannsvej, Vejle ” Kommunerne må rykke frem i bussen og blive bedre til at sammentænke skole og fritid. Af Lars Søgaard, faglig sekretær i BUPL Skolereformen går fremad med små skridt F ørst den gode nyhed: Pædagogerne i skolen har fået lidt mere pædagog og gået i SFO i de små klasser, klarer sig bedre. Derfor bedre muligheder for forberedelse. Det viser den seneste måling fritidsliv. Lige nu ser vi, at flere børn bliver trukket ud af SFO’er og indflydelse på deres arbejdsopgaver og arbejdstid samt lidt blandt BUPL’s skolepanel, som er gennemført i starten af det nye år – hvis man sammenligner med status i oktober 2014. Det går altså den rigtige vej på områder som indflydelse, forberedelse, ligeværdigt samarbejde med lærerne samt adgang til ledelsesmæssig sparring. savner jeg også mere fokus på debatten om kvaliteten af børnenes klubber som en konsekvens af reformen. En utilsigtet konsekvens. For det har jo aldrig været meningen, at fritidsdelen skulle betale for kvalitetsløftet i skoletiden. Kommunerne må rykke frem i bussen og blive bedre til at Når det er sagt, er der stadig mange pædagoger, som ikke oplever sammentænke skole og fritid. Og udnytte den synergieffekt, der ikke har tilstrækkelig tid til at forberede sig. Endnu værre står det i skolereformen, at man vil skabe en ny, variereret skoledag og ind at have indflydelse på deres arbejdsopgaver og endnu oplever, at de til med pædagogernes deltagelse i planlægning og evaluering af den undervisning, de indgår i. Her er det nemlig gået den forkerte opstår, når man får det bedste fra begge verdener. Det ligger jo også drage flere elementer fra fritidsdelen. Nu skal kommunerne passe på, at de ikke skyller mange års fritidspædagogik ud med bade vej siden oktober 2014, viser målingen. vandet i håb om at score højt i en PISA-test. er på dagsordenen i mange kommuner. Kommunernes Lands gennemfører hver 3. måned en ny måling i vores skolepanel. De Noget tyder på, at pædagogernes rolle i den nye skole slet ikke I BUPL følger vi under alle omstændigheder reformen tæt og forening (KL) har for nylig lavet en rundspørge, hvor de har bedt gode eksempler er derude. Vi har medlemmer, der med glæde reformen. I alt har kommunerne skulle rangere 18 områder. Helt luering, samarbejde og udvikling. Men fra andre medlemmer mere målstyret, herunder brug af den nye elevplan og de nye fælles de dårligste kommuner og skoler med, så der ikke bliver skabt et kommunerne om at rangere såkaldte fokusområder på folkeskole i top placerer kommunerne ’Hvordan undervisningen kan gøres mål’. Derefter følger ’Hvordan ledelsen kan komme tættere på den faglige praksis’. Først på en 10. plads står ’Hvordan pædagogerne fortæller os, at de arbejder i team med plads til forberedelse, eva h ører vi også stadig den modsatte historie. Det er på tide, at vi får a-hold og et b-hold. n skal indgå i skoledagen’. Det er slet ikke godt nok! Kommunerne skal selvfølgelig prioritere pædagogerne højere – sådan at de får det største udbytte af pædagogernes faglighed. Vi ved fra forskning, at børn, der også har fået undervisning af en 43 29. januar 2015 46. årgang l www.bupl.dk JOBANNONCER 2 KANDIDATER TIL POSTEN SOM REJSESEKRETÆR I BUPL BUPL’s kongres har fastlagt, at der skal være 5 rejsesekretærer i BUPL. Rejsesekretærernes opgaver er fastsat i en funktionsbeskrivelse, som hovedbestyrelsen har vedtaget. Den kan rekvireres ved henvendelse til Gudrun Vinde på forbundskontoret [email protected] eller 3546 5282. Medlemmer af BUPL kan opstille til posten som rejsesekretær enten via indstilling fra din lokale fagforening eller ved direkte henvendelse til Forretningsudvalget. Fristen for opstilling er mandag den 2. februar 2015. Valget af de 5 rejsesekretærer foretages på hovedbestyrelsesmødet 25.-26. februar 2015. Fire af de fungerende rejsesekretærer genopstiller, mens én af de tidligere rejsesekretærer har valgt ikke at genopstille til posten. Funktionsperioden er frem til næste ordinære kongres, det vil sige til udgangen af 2016. Ønsker du yderligere oplysninger om posten som rejsesekretær, kan du rette henvendelse til formand Elisa Rimpler Bergmann tlf. 40 23 20 69. NYT JOB www.bupl.dk Sommerferie på Røsnæs Luksus ferieophold for medlemmer BRØNDBY KOMMUNE 400 kr. DAGINSTITUTIONSLEDER RYGSÆK Brøndby Kommune søger en fagligt velfunderet leder til Børnehuset Spættebo. NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB www.bupl.dk Anmodning om opstilling sendes til BUPL, Forretningsudvalget, Blegdamsvej 124, 2100 København Ø. Rygsækken har flere separate rum, heraf et særligt polstret til bærbar computer. Rumindhold 35 liter. PVC-fri. Spættebo er en mangfoldig og flerkulturel daginstitution med 16 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn. Børnehuset ligger i Brøndby Strand i et større, socialt boligområde med rekreative områder som skov og strand. Vi søger en leder, der har viden om arbejdet i en daginstitution med kulturel mangfoldighed og som i forlængelse af dette kan prioritere en pædagogisk indsats. Tiltrædelse pr. 1. april 2015. Ansøgningsfrist 3. februar 2015. Læs mere på www.brondby.dk/job Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer 12. februar 2015 PAKKETILBUD Køb rygsæk og weekendtaske samlet og spar 50 kr. Bliv forkælet i en hel uge og oplev Danmark, når det er allersmukkest. Værelserne er parate ved ankomsten, feriegæsten skal bare pakke bagagen ud, slappe af og nyde at være helt fri for de daglige pligter. Alt serveres for gæsten – stor morgenbuffet, frokostbuffet med mange lune og kolde anretninger, friskbagt brød, eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager, to-retters middagsmenu og aftenkaffe. Tiden er feriegæstens egen. Man kan tage på tur med frokostpakke og kaffe. Man kan også vælge at dase på stranden, fiske eller fordrive tiden med spil og aktiviteter indendørs eller udendørs. Her er mange hyggelige kroge, hvor man kan få sig en sludder, et spil billard, bordtennis eller petanque. Kalundborg er en smuk gammel middelalderby med mange seværdigheder. I løbet af ugen vil der blive arrangeret en grill-aften. Kort sagt: - er du ung, ældre, single eller familie – du er velkommen til et lækkert ferieophold i dejlige sommer Danmark på det smukke Røsnæs Hotel & Kursuscenter i Vestsjælland. Ankomst lørdag til frokost. Afrejse følgende fredag. med deadline torsdag 5. februar 2015 Tilbuddet gælder: Uge 27 og 28 – kun voksne, Uge 29 – voksne og børn. Pris pr. voksen med fuld forplejning Kr. 3.100,- BØRN&UNGE Annonceafdelingen Blegdamsvej 124 2100 København Ø Ftp adresse: ftp.bupl.dk Brugernavn: annonce Kodeord: Job2010 Telefon: 3546 5260 E-mail: [email protected] 44 BØRN&UNGE | NR. 2 | 29. januar 2015 Indleveringsfrist stillingsannoncer Torsdag kl. 15:00 - 1 uge før bladet udkommer. Fristen gælder også rettelser og standsninger. . BUPL TASKER Priser: Excl. moms. Abonnement: Ring på tlf. 3546 5000 Stillingsannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 20,00 Institutionsabonnement: Pris pr. år: Kr. 810 Kvartalspris: Kr. 290 Tekstsideannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 15,00 Privat abonnement: Pris pr. år: Kr. 650 Kvartalspris: Kr. 225 Løssalg: Kr. 40 Kontrolleret oplag: (01.07.13-30.06.14) 64.954 Pris: 600 kr. 250 kr. 250 kr. WEEKENDTASKE PÅ HJUL Nu med forbedrede gummihjul. Udtrækkeligt håndtag. 160 kr. LILLE RYGSÆK Stort hovedrum, 2 sidelommer samt organizer lomme. Rumindhold 13 liter. PVC-fri. Børn mellem 2 og 12 betaler halv pris ved opredning i forældres værelse. Bestilling kun ved telefonisk henvendelse RØSNÆS HOTEL & KURSUSCENTER Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg 59 50 80 67 www.roesnaes.dk BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ: WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN ELLER RING 3546 5204 45 BUPL KALENDER 2015 Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden. Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement. Sydøst bupl.dk/sydoest Ekstraordinært årsmøde i lederforeningen og foredrag BUPL Sydøsts lederforening holder ekstraordinært årsmøde. På programmet er også frokost og foredrag med forfatter Anders Seneca om, hvordan du udvikler institutionens kerneopgave. Tid: 6. februar 2015. Kl. 10.00 (morgenkaffe fra 9.30 og forventet afslutning kl. 14.00) Sted: University College Sjælland, Campus Storstrøm, Kuskevej 1B, 4760 Vordingborg Målgruppe: Ledere, der er medlem af BUPL Sydøst Tilmelding: 18. februar på bupl. dk/sydoestleder Oplægsholder: Anders Seneca Pris: gratis Storkøbenhavn bupl.dk/storkobenhavn TR Introkursus Er du ny tilllidsrepræsentant? På introkurset får du indblik i, hvad der forventes af dig som tillidsrepræsentant, og hvad din opgave og dit ansvar er. Målgruppe: Nye tillidsrepræsentanter Tid: 4.-5. marts (del 1), kl. 9-16 og 19.-20. maj (del 2), kl. 9-16 Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 9. februar Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden Sig det så det kan mærkes Bliver du hørt? Får du dine budskaber igennem? På kurset indgår du i et sjovt og lærerigt samspil med andre tillidsrepræsentanter på tværs i fagforeningen. Målgruppe: Tillidsrepræsentanter Tid: 15. og 16. april kl. 9-16 begge dage Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 12. marts Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden Fyn bupl.dk/fyn Lederkonference 2015: Hvordan skaber du ledelse, der dur? Hvad er der "indeni" ledelse, og hvordan folder vi det ud? Målgruppe: Konferencen er målrettet institutionsledere, daglige ledere, ledelsesteams, souschefer, afdelingsledere og alle andre pædagoger med ledelsesopgaver på børne- og unge- området. Tid: 22. april og 23. april. Begge dage kl. 9.00-15.00. 46 Sted: Kongressalen, University College Lillebælt, Asylgade 7 - 9, 5000 Odense C Pris: For hele konferencen: kr. 3.800,- + moms. For en af de to dage: kr. 2.500,- + moms. Tilmelding: senest den 23. marts på www.bupl.dk/Fyn Østjylland bupl.dk/ostjylland Kompetenceudviklingsforløb 3: Klasseledelse i praksis pædagoger i skolen De nye krav og forventninger handler blandt andet om kompetencer inden for god klasseledelse, og BUPL tilbyder i samarbejde med VIA et kompetenceudviklingsforløb fordelt på tre dage. Forskning peger på, at god klasseledelse ikke nødvendigvis er en medfødt evne, men en disciplin, der kan læres. Tid: 16. februar, 3. marts og 24. marts. – Alle dage kl. 8-15:30 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder på skoleområdet Oprettelse: Der skal være minimum 18 deltagere, for at holdet bliver oprettet Pris: Det koster 2500 kroner eksklusiv moms. Heraf betaler BUPL Østjylland 500 kroner af udgiften samt forplejningen. Betalingen bliver dermed 2000 kroner eksklusiv moms. Tilmelding: der ligger et link til tilmeldingen under omtalen af forløbet på BUPL Østjyllands hjemmeside. Arbejdsmiljøkonference 2015 Temaet på Arbejdsmiljøkonference 2015 er Fritsættende ledelesespraksis. Formålet med konferencen er at inspirere arbejdsmiljørepræsentanter og ledere til sammen at styrke arbejdsmiljøet gennem en Frisættende ledelsespraksis, og gennem effektfulde handleplaner for det psykiske arbejdsmiljø. Tid: 25. februar, kl. 8:30-15 Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus C Målgruppe: Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere Pris: For medlemmer af BUPL og FOA er arbejdsmiljøkonferencen gratis. For øvrige koster den 800 kroner. Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 16. februar 2015 på bupl.dk/ arrangementer Supervision for dig, der arbejder med børn med særlige behov Supervision kan medvirke til, at vi bliver mere klar på vores egne ressourcer og barrierer. Vi kan dermed bruge det i vores videre BØRN&UNGE | NR. 2 | 29. januar 2015 udvikling til at opnå det, vi gerne vil indenfor det pædagogiske arbejde og i samspil med andre. I dette supervisionsforløb får du mulighed for at tage pædagogiske, faglige og organisatoriske problemstillinger. Tidspunkt: 4. marts, 9. april, 6. maj, 8. juni, 13. august, 16. september. Alle dage kl. 17-20 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder indenfor det specialiseret område, herunder børn med særlige behov, inklusion. Pris: Gratis Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 4. februar 2015 på bupl.dk/ arrangementer Inklusion af børn og voksne med særlige behov faciliteret af iPads Kurset fokuserer på: 1. iPads brugt som strukturskabende værktøj for at skabe overblik hos brugeren 2. iPads brugt til kommunikation og formidling 3.forskellige andre tiltag med iPads som omdrejningspunkt der kan understøtte og udbygge inklusion af barnet og den voksne. Jesper Homann fra Videnshus Dybkær i Silkeborg underviser. Tid: 5. oktober, kl. 8.30-14.00 Sted: BUPL Østjyllands kursuslokale, Kystvejen 17, st., 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder indenfor det specialiseret område, herunder børn med særlige behov, inklusion. Pris: Medlemmer af BUPL: 200 kroner; arbejdsløse, pensionister eller PLS'er: Gratis og øvrige faggrupper (der er medlem af en fagforening under FTF/LO): 750 kroner Århus bupl.dk/aak Gratis i biografen med BUPL Århus Vi skal se Lilja 4-ever, dansksvensk drama fra 2002. 16-årige Lilja bor i en fattig forstad i det tidligere Sovjetunionen. Da hendes mor rejser til USA, står Lilja på egne ben. En dag beder Andrej hende om at følge med til Sverige for at begynde et nyt liv. Tid: søndag 1. februar kl. 11.00. Sted: Øst for paradis Tilmelding: www.bupl.dk/aak senest den 1. februar Målgruppe: Medlemmer af BUPL Århus og PLS Møde for arbejdsløse pædagoger Invitation til netværksmøde for arbejdsløse medlemmer af BUPL Århus. Du kan møde andre arbejdsløse, dele erfaringer og få gode råd. På mødet orienterer vi om, hvad der rør sig på området og i fagforeningen. Vi debatterer aktuelle emner, og du kan komme med ideer / forslag til, hvad der skal ske på kommende netværksmøder. Håber at se dig vi byder på kaffe / te og brød. Tid: fredag 27. februar kl. 10-12 Sted: BUPL Århus, Mindegade, kælderen Målgruppe: arbejdsløse medlemmer af BUPL Århus. Fyraftensmøde om din pension Møder, som PBU arrangerer i Aarhus: Bemærk: tre datoer Der er god økonomi i at planlægge sin pensionstilværelse og få overblik over sine muligheder i god tid. Det kan du få på et fyraftensmøder i Aarhus C. Tid: 16. april 2015, 10. september 2015 & 17. november 2015. - Alle dage kl. 18-21 Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C. Tilmelding: Du kan tilmelde dig møderne om pension på pbu.dk Fælles arrangementer Århus og Østjylland Tilmelding: BUPL Østjylland: bupl.dk/ostjylland-kurser BUPL Århus: bupl.dk/aak Konference: Det lærelystne barn & fællesskabets usynlighed Hvad betyder det, når børn og børns potentialer bliver et centralt og styringsmæssig område? Og hvad sker der, hvis barndommens centrale områder forsvinder i pædagogikken, og den stadigt mere dominerende lærings- og dokumentationsdagsorden tager over? Oplæg v/ ph.d. i pædagogik og adjunkt Maja Plum, Københavns Universitet og v/ Tomas Ellegaard, cand.mag. i pædagogik, ph.d. i psykologi. Tid: 17. februar kl. 9.30-16. Sted: DGI-huset, Værkmestergade 17. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner. Ledige, seniorer, PLS'er: gratis Tilmelding: bupl.dk/ostjylland el. bupl.dk/aak Målgruppe: medlemmer af BUPL Århus og BUPL Østjylland. Temadag: Eksekutive vanskeligheder og medikamentel behandling af ADHD hos børn og unge Børn og unge med ADHD og autismespektrumfortyrrelser har ofte store problemer med de eksekutive funktioner (bl.a. planlægning, organisering og impulsstyring). Sygeplejerske Ingela Søderlund giver en grundig teoretisk gennemgang af begrevet eksekutive funktioner og en indsigt i en hensigtsmæssig pædagogisk tilgang til dette. Hun har været med til at starte ADHD-klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov. Tid: 6. marts, kl. 9:30-15 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 27. februar på bupl.dk/arrangementer Konference: Børn & angst Hvad er angst hos børn og unge? Hvordan behandler man angsten? Og hvordan er det at være forældre til et barn med angst? Disse tre spørgsmål er i fokus, når BUPL Østjylland og BUPL Århus slår dørene op for konferencen "Børn & angst". Tid: 20. marts, kl. 9-15:30 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 13. marts på bupl.dk/arrangementer Konference: Syn på læring og opdragelse Børn fødes som lærende individer, og læring sker som frie processer uden mål og mening. Læring kan således fremhæves med begreberne lyst og frivillighed. Dertil kommer opdragelsen, der som grundlæggende figur indeholder paradokset at skulle vise vej til selvstændighed og frihed, ved netop at begrænse samme. Hinandens forudsætninger, modsætninger, eller...? Tid: 22. april, kl. 9.30 - 16 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 15. april på bupl.dk/arrangementer BLIV EN HAJ TIL IT Du har gratis adgang til et væld af IT-kurser på ftf.blivenhaj.dk BLIV BEDRE TIL SOCIALE MEDIER Sociale medier 1 & 2 Sociale medier 3 – job, karriere & netværk Sociale medier 4 – markedsføring via sociale medier Sociale medier 5 – mobile enheder MS OFFICE 2013 MS Excel 2013 MS Word 2013 MS Outlook 2013 3 MS OFFICE 2010 MS Excel 2010 MS Word 2010 MS Powerpoint 2010 MS Outlook 2010 0 MS OFFICE 2007 MS Excel 2007 MS Word 2007 MS Powerpoint 2007 MS Outlook 2007 7 BUPL’S ONLINESKOLE TILMELDING ER MEGET ENKEL BUPL vil gerne byde dig velkommen Du går direkte til ftf.blivenhaj.dk k hvor du på BUPL’s Onlineskole. klikker på ”TILMELD DIG HER”. Nu kan du bruge et eller flere af På næste side vælger du et brugernavn og BUPL’s onlineskoles kurser. udfylder felterne. Under ”organisation” vælger Du er velkommen til at bruge alle du BUPL. Husk det valgte brugernnavn. kurserne lige så meget, som du Når du har tilmeldt dig, får du et kodeord ønsker i det næste år. Skolen er via mail. Husk også det. åben 24/7, så det er op til dig, Derefter kan du blot gå i gang – god fornøjelse. hvornår du vil bruge den. K Kurserne er opbygget, b t så å de d passer til din måde at tilegne dig viden. Der er både tekst, film, illustrationer og opgaver, som du kan arbejde med helt i det tempo, som passer dig. Hvert onlinekursus tager ca. 30-40 minutter. Der er start- og sluttest, så du hele tiden kan tjekke dine kompetencer. Læringskonceptet er blandt de bedste, og vi håber derfor, at du vil WINDOWS Windows 8 Windows 7 Windows Vista få glæde af denne skole og både GOOGLE DOCS Dokumenter med d Google Docs Regneark med Google Docs Rigtig god fornøjelse. lære noget nyt og få genopfrisket nogle af dine IT-kompetencer. ADOBE Photoshop CS6 InDesign CS6 ANDRE IT-KURSER Projektledelse Virksomhedsøko onomi 47 En ny kampagne lægger op til overenskkomstforhandlingerne i 2015. Vores aftaler. Din styrke sætter fokus på de aftaler og den tillid mellem m arbejdstagere og arbejdsgivere, der er så karakteristisk for de offfentlige danske arbejdspladser. For hvordaan ville et Danmark uden tillid se ud? Se kam mpagnefilmen på VoresAftalerDinStyrke.dk VoresAftalerDinStyrke.dk
© Copyright 2024