1. No category

PIAREERSARFIIT samminerat
Temadel om PIAREERSARFIIT
Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu
pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit
Nøgletal om børn og unge i Grønland
TIPS OG LOTTOMIDLERNE
2011
Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik
Videnscenter om Børn og Unge | Documentation Centre on Children and Youth
Tabel-it titartakkallu · Tabeller og figurer
4
FIGUR 1: Piareersarfiit Kalaallit Nunaanni inissisimanerat · Piareersarfiit-centrenes placering i Grønland
6
TABEL 1A: Piareersarfiit aningaasaqarnerat · Piareersarfiits økonomiske midler
6
TABEL 1B: Meeqqat atuarfiini aningaasartuutissatut missingersuutit kommuunikkaartumik
immikkoortiterneri 2009-2011-mut, mio. kr.-inut
Budgetter for folkeskolen fordelt på kommunerne fra 2009-2012 i mio. kr.
6
TABEL 1C: 2010-2012-mut Ilinniarnertuunngorniarfinnut aningaasartuutissatut missingersuutit mio. kr.-ninngorlugit.
Budgetter for GU fra 2010-2012 i mio. kr.
9
TABEL 2: Qinnuteqartut amerlassusaat, Piareersarfinni 2010-2011
kommuunikkuutaartumik tiguneqartut aammalu tiguneqanngitsoortut
Antal ansøgninger, optagede og ikke-optagede på Piareersarfiit 2010-2011 på tværs af kommunerne
11
TABEL 3: Qinnuteqartut amerlassusaat, Piareersarfinni 2010-2011 kommuunikkuutaartumik
tiguneqartut aammalu tiguneqanngitsoortut
Antal ansøgninger, optagede og ikke-optagede på Piareersarfiit 2010-2011
12
TABEL 4: Qinnuteqartut amerlassusaat piffinni inuttussuseq aallaavigalugu
Antal ansøgninger i forhold til antallet af indbyggere i by/bygd
14
TABEL 5: AEU-mi misilitsinnermi paasissutissat pingaarnerit . Udvalgte indikatorer på de afholdte AEU prøver
15
TABEL 6: AEU-mi ilinniartut agguaqatigiisillugu ukiui, ukiup affaanut nuna tamakkerlugu misilitsissutinut agguaqatigiisillugu
Aldersfordeling af AEU-elever fordelt på halvårlige nationale tests
17
TABEL 7: AEU-mi misilitsittussatut nalunaarnikut amerlassusaat . Antal AEU-prøvetilmeldte kursister
18
TABEL 8A: AEU2-mi ilinniartut 2009-mi ukiui aallaavigalugit agguataarneri . Aldersfordeling af AEU2-elever 2009
18
TABEL 8B: 2009 AEU2-mi misilitsinnermi, ilinniartut 20-liineqanngitsut agguataarneri
Aldersfordeling for eleverne under 20 år, ved AEU2-prøverne 2009
19
TABEL 9: 2009 AEU2-mi ilinniartut ukiuisa agguataarneri ilinniartitsissutit aallaavigalugit
Aldersfordeling af AEU2-elever fordelt på fag i 2009
19
TABEL 9A: 2009 ilinniartut 20-it inorlugit ukiullit ilinniartitsissutinut agguataarlugit, AEU2-mi misilitsinnermi
Aldersfordeling for eleverne under 20 år fordelt på fag, AEU2-prøverne 2009
22
FIGUR 2: 2010-mi AEU-mi angutit ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini misilitsinnermi angusaasa agguataarneri
Karakterfordeling for 16-24-årige mandlige AEU-elever opdelt på fag, 2010
23
FIGUR 3: 2010-mi AEU-mi arnat ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini misilitsinnermi angusaasa agguataarneri
Karakterfordeling for 16-24-årige kvindelige AEU-elever opdelt på fag, 2010
24
FIGUR 4: 2009-mi AEU-mi angutit ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini misilitsinnermi angusaasa agguataarneri
Karakterfordeling for 16-24-årige mandlige AEU-elever opdelt på fag, 2009
25
FIGUR 5: 2009-mi AEU-mi arnat ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini misilitsinnermi angusaasa agguataarneri
Karakterfordeling for 16-24-årige kvindelige AEU-elever opdelt på fag, 2009
26
FIGUR 6: Kalaallisut misilitsinnermi angusat agguartaarneri · Karakterfordelingen i grønlandsk
26
FIGUR 7: Danskisut misilitsinnermi angusat agguartaarneri · Karakterfordelingen i dansk
27
FIGUR 8: Tuluttut misilitsinnermi angusat agguartaarneri · Karakterfordelingen i engelsk
27
FIGUR 9: Kisitsinermi misilitsinnermi angusat agguartaarneri · Karakterfordelingen i matematik
30 GREENLANDIC GRADING SYSTEM · GGS-skalaen
30 GGS-skalap 13-skalamut qanganitsamut aammalu 7-trinsskalamut Danmarkimi atorneqartumut sanilliunnera
GGs-skalaen sammenlignet med den gamle 13-skala og den nye 7-trinsskala i Danmark
PIAREERSARFIIT samminerat
Temadel om PIAREERSARFIIT
Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu
pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit
Nøgletal om børn og unge i Grønland
2011
Imarisai · Indholdsfortegnelse
2
Piareersarfiit suuppat?
Hvad er Piareersarfiit?
3
Piareersarfinnik pilersitsineq
Etablering af Piareersarfiit
4
Aningaasaqarneq
Økonomi
7
innuteqaatit aamma ilinniartunik tigusisarneq
Q
Ansøgninger og optag
13
Inuussutissarsiutinik Ilinniagaqarnissamut
Piareersarneq akuerisaasoq - IIP
Anerkendt Erhvervsuddannelses­introduktionsforløb – AEU
20
IIP2-mi misilitsinnerni angusat
Karakterer ved AEU2-prøver
29
Inerniliineq
Konklusion
Piareersarfiit SAMMINERAT
Temadel om PIAREERSARFIIT
Immikkoortup aalajangersimasumik qulequtallip siunertaraa
meeqqat inuusuttullu pillugit siusinnerusukkut eqqartorneqarsimanngitsup ersersinneqarnissaa. Kisitsisini pingaarutilinni 2011imi Piareersarfiit sammineqarput. Tamatuminnga toqqaanikkut
qulequttamik ataatsimik aalajangersimasumik, 0-imiit 24-nut ukiulinnik annikinnerusumik annertunerusumilluunniit kalluaasoq ileqqutoqaasorlu atorunnaarsinneqarpoq. Kisitsisini pingaarutilinni
2011-mi taarsiullugu eqimattaq ataaseq – inuusuttut Piareersarfimmi ilinniartut sammineqarput.
Formålet med temadelen er at belyse forhold
inden for børne- og ungeområdet, som ikke
tidligere er blevet afdækket. I Nøgletal 2011
er fokus på Piareersarfiit. Med dette valg, bryder vi med traditionen med at se på ét bestemt emne der mere eller mindre berører alle de 0-24-årige. Nøgletal 2011 stiller i stedet
skarpt på én bestemt gruppe – de unge, som
går på Piareersarfiit.
Inuusuttut 15-iniit 25-nut ukiullit pillugit ataatsimut oqaatigineqarsinnaasoq tassaavoq, inuusuttut taakkua inersimasunngornissaminnut, ilaqutariinngornissamut, meeraqalernissamut, ilinniagaqalernissamut suliffeqalernissamullu ikaarsaariarnialerfimmiinnerat. Taamaakkaluartorli inuusuttut tamarmik meeqqat
atuarfiannik naammassinninnermik kingorna ilinniagaqarnissamut suliffeqalernissamullu periarfissaqarneq ajorput imaluunniit
toqqaannartumik ilinniagaqarnissamik toqqaanissaminnut kajumissuseqartaratik. Taamaattumik inuusuttut taakkua ilaasa Piareersarfimmi atualernissartik kissaatigisarpaat.
Generelt kan det siges om de unge fra 15 til 25
år, at de står på tærsklen til voksenlivet med
familie og børn, uddannelse og arbejde. Det
er dog ikke alle unge, der har mulighed for eller lyst til at vælge den direkte vej til uddannelse og arbejde efter folkeskolen. En del af disse unge vælger derfor at tage på Piareersarfiit.
Aallarniutigalugu naatsumik eqqaaneqassaaq, Piareersarfiit pillugit paasissutissat ilai kisimik inuusuttunut 25-it tikillugit ukiulinnut
tunngassuteqarmata. Ataatsimut isigalugu paasissutissat ukioqatigiiaanut tamanut Piareersarfimmi nalunaarsorneqarsimasunut
tunngassuteqarput. Taamaattorli Piareersarfimmi ilinniartut tamarmik 25-leerersimanngikkunik inuusunnerupput. Piareersarfiit pillugit kisitsisinik eqqaasaqartoqaraangat, pisuni ataasiakkaani ilinniartut tamarmik pineqartarput, taamaasillunilu aamma inuusuttut
saqqummersitami matumani sammineqartut avataaniittut.
Piareersarfiit pillugit paasissutissat Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmeersuupput – Piareersarfiit
pillugit immikkoortortaqarfimmiit.
Piareersarfiit suuppat?
Tunngaviusumik Piareersarfiit siunnersuisarfiupput. Namminersorlutik Oqartussat kommunillu Piareersarfiit pillugit kiffartuussinissamut isumaqatigiissutaannii ilaatigut allaqqavoq, tunngaviusumik anguniagarineqartoq tassaasoq, ”[… ]siunnersorneqarnissaminik ujartuisup suliffeqarneq, ilinniagaqarneq imminullu qaffassarneq pillugit siunnersorneqarnissaq paasissutissinneqarnissarlu
ajornannginnerusumik nassaarissagai.” Piareersarfiit taamaasillutik
ilinniagaqarnermut, suliffeqarnermut inuussutissarsiornermullu
attaveqaatitut atuutissapput.
2 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
Indledningsvist skal det kort bemærkes, at
kun nogle data om Piareersarfiit alene dækker over unge op til 25 år. Generelt dækker data således over alle aldersgrupper, der er registreret på Piareersarfiit Langt størstedelen af
alle Piareersarfiit-elever er dog 25 år eller yngre. Når der nævnes tal for Piareersarfiit dækker de i enkelte tilfælde over alle elever, og
dermed også de elever, der ellers ville falde
uden for denne udgivelses aldersmæssige fokusområde.
Data om Piareersarfiit er hentet hos Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked - Piareersarfiit-enheden.
Hvad er Piareersarfiit?
Grundlæggende er Piareersarfiit vejledningscentre. I serviceaftalen mellem Selvstyret og
Kommunerne vedrørende Piareersarfiit står
der blandt andet, at det overordnede mål er,
at ”[…] det bliver lettere for den vejledningssøgende at finde vejledning og information om
arbejdsmarked, uddannelse og opkvalificering.” Piareersarfik-centrene skal dermed fungere som et bindeled mellem uddannelse, arbejdsmarkedet og erhvervslivet.
Piareersarfinni kikkut atuarsinnaanerat killilerneqarsimanngilaq.
Kikkut tamarmik ilinniagaqarnissamik imaluunniit suliffeqarneq
pillugu siunnersorneqarnissaminnik pisariaqartitsisut Piareersarfik aqqutigalugu siunnersorneqarsinnaapput.
Der er ikke nogen egentlig begrænsning i målgruppen for Piareersarfiit. Alle der har behov for
uddannelses- eller arbejdsmarkedsvejledning
kan få dette via Piareersarfiit.
Piareersarfiit pillugit isuma tassaasimagaluarpoq suliffissarsiornermut, pikkorissarnissamut ilinniagaqarnissamullu atatillugu
saaffigisassamik ataatsimik pilersitsinissaq. Tassa imaappoq, kikkut tamarmik sulilernissamut ilinniagaqarnissamullu siunnersorneqarnissaminnik kissaateqartut najukkaminni Piareersarfinnut
saaffiginnittarnissaat siunertarineqarsimavoq, tassanngaanniillu ingerlariaqqinnissamut pisariaqartitsineq tunngavigalugu siunnersorneqartartussaallutik. Piareersarfiit najukkamiittunngortinneqarsimapput, inuusuttut ilinniagaqarnissamut suliffeqalernissamulluunniit siunnersussagaanni, najukkap ilisimalluarnissaa
pingaaruteqarluinnarmat.
Den oprindelige ide med Piareersarfiit var at
skabe et en-dørs princip i forhold til jobvisitering, kurser og uddannelse. Det vil sige, at alle, der søgte vejledning i forbindelse med job og
uddannelse, skulle henvende sig på deres lokale
Piareersarfik, der så kunne give den nødvendige vejledning og hjælp til et videre forløb. Piareersarfik skulle forankres i lokalområdet fordi lokalkendskabet er yderst vigtigt, når det gælder
vejledning af unge til uddannelse eller arbejde.
Piareersarfiit sumik imaqarnissaannik tunngavissiaq siulleq
saqqummiunneqarmat marlunnik immikkoortoqarnissaa eqqarsaataasimavoq: Immikkoortoq pingaarneq siulleq tassaavoq Suliffissaqarniarnermut tunngasut, suliffeqalernissamut ilinniagaqalernissamullu tunngasunik imaqartussaq, soorlu sumi pikkorissartoqartassanersoq, sannaviit suliffissallu. Immikkoortup
pingaarnerup aappaa tassaavoq Piareersarnermik aallartitsineq,
ilinnialernissamut piareersarnissamik pingaarnertut imalik. Tassani aamma siunertarineqarsimavoq suliffeqarnermut ilinniagaqarnermullu tunngasortai piareersarnermik aallartitsinertaatalu imminnut ataqatigiissinnissaat, taakkualu immikkoortut marluk tamarmik Piareersarfinni ilinniartunit tamanit Piareersarfimmi atuarnerminni aqqusaarneqartarnissaat.
Da de første oplæg til, hvad Piareersarfik skulle
indeholde blev diskuteret, var det tanken, at der
skulle være to fokusområder: Den første hovedkomponent var Arbejdsmarkedsområdet, som
skulle indeholde arbejdsmarkeds- og uddannelsesforberedende tiltag såsom kursussted,
værksted og arbejdssted. Den anden hovedkomponent skulle bestå af et Introduktionsområde, der primært var uddannelsesforberedende. Det var samtidig meningen, at arbejdsmarkeds- og introduktionsområdet skulle være tæt
forbundet, og at der kunne ske en kombination
af de to områder for de enkelte elever i deres
forløb på Piareersarfik.
Piareersarfinnik pilersitsineq
Etablering af Piareersarfiit
Piareersarfiit pillugit takorluukkat siulliit ukiut qulit sinnerlugit
matuma siorna pilersimapput. Ukioq 2001 ikaarsaariarfiuvoq,
tassani najukkami inuussutissarsiutinik ilinniarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit ingerlanneqarsimasut unitsinneqarput.
Inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit iniutitoqaat tamatuma kingorna
Piareersarfinnik pilersitsinernut atorneqalerput.
De første tanker om Piareersarfiit er mere end 10
år gamle. 2001 var et overgangsår, hvor de lokale erhvervsskoler, som var drevet af det daværende Hjemmestyre, blev afviklet. Erhvervsskolernes gamle lokaler blev herefter brugt til etableringen af Piareersarfiit.
Piareersarfiit 2006-imi taamanikkut Namminersornerullutik Oqartussaasimasut kommuunillu suleqatigiinnerisigut nuna tamakkerlugu atuutsinneqalerput. Piareersarfiit kingulliit 2008-mi atulerput. Ullumikkut katillugit 18-inik Kalaallit Nunaat tamakkerlugu
Piareersarfeqarpoq. Illoqarfinni 17-ini tamarmiusuni Piareersarfeqarpoq kiisalu Kangaamiuni ataatsimik Piareersarfeqarluni. Taakkua saniatigut Itillimi ukiumik ataatsimik sivisussusilerlugu misileraasoqarpoq, Niaqornaarsummilu aamma misiliummik aallartitsisoqarsimalluni.
Piareersarfiit blev implementeret nationalt i
2006, i et samarbejde mellem det daværende
Hjemmestyre og Kommunerne. De sidste Piareersarfik blev oprettet i 2008. Der er i dag 18 Piareersarfik-centre i Grønland. Der findes et Piareersarfik i alle 17 byer samt et i Kangaamiut.
Derudover har der kørt et 1-årigt forsøgsprojekt
i Itilleq, og der er igangsat et andet pilotprojekt i
Niaqornaarsuk.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 3
IRISAGER.GL
Figur 1
Figur 1
Piareersarfiit nalunaarutikkut inatsisitigut tunngavilerneqarsimapput: Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 17
ulloq 16. oktoberi 2007 Piareersarfinni qitiusumik ingerlatsiviit suliaminnik ingerlatsinerat il.il. naliliisarneq pillugu.
Piareersarfiit er lovgivningsmæssigt funderet i
en bekendtgørelse: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007 om evaluering af
Piareersarfiit centrenes opgavevaretagelse m.v.
Aningaasaqarneq
Økonomi
Piareersarfiit kommuuninit ingerlanneqarput, taamaattumillu
aamma ingerlanneqarnerminnut kommuuninit aningaasaliiffigineqartarlutik. Piareersarfiilli ingerlanneqarnerminnut ineriartortinneqarnerminnullu Namminersorlutik Oqartussanit aamma
aningaasaliiffigineqartarput. Immikkoortumi matumani Piareersarfiit aningaasaqarnikkut inissisimanerat nassuiarneqassaaq.
Piareersarfik-centrene er kommunalt drevne
og får derfor midler fra kommunerne til deres
arbejde. Piareersarfiit får dog også midler fra
Selvstyret til drift og udviklingen. I dette afsnit
gennemgås de økonomiske forhold for Pia­reer­
sarfiit.
4 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
FIGUR 1: Piareersarfiit Kalaallit Nunaanni inissisimanerat · Piareersarfiit-centrenes placering i Grønland
Qaasuitsup Kommunia:
Katillugit · i alt 8
Kommuneqarfik Sermersooq:
Katillugit · i alt 4
12: Piareersarfik Ittoqqortoormiit
Postboks 23
3980 Ittoqqortoormiit
E-mail: [email protected]
Tlf. 991012
13: Piareersarfik Nuuk
Postbox 550
3900 Nuuk
E-mail:
[email protected] / [email protected]?
Tlf. 34 97 00
14: Piareersarfik Paamiut
Postbox 213
3940 Paamiut
E-mail:
[email protected]
Tlf. 68 15 95
15: Piareersarfik Tasiilaq
Postbox 98
3913 Tasiilaq
E-mail: [email protected]
Tlf. 98 13 10
1: Piareersarfik Aasiaat
Postbox 387
3950 Aasiaat
E-mail: [email protected]
Tlf. 89 46 00
2: Piareersarfik Ilulissat
Postbox 1003
3952 Ilulissat
E-mail: [email protected]
Tlf. 94 42 89
3:Piareersarfik Kangaatsiaq
Qaanaaq
Postbox 530
4
3955 Kangaatsiaq
E-mail: [email protected]
Pituffik
Tlf. 87 10 48
4: Piorsaavik Qaanaaq
Postbox 95
3971 Qaanaaq
E-mail: [email protected]
Tlf. 97 10 77
5: Piareersarfik Qasigiannguit
Postbox 111
3951 Qasigiannguit
E-mail: [email protected]
Tlf. 91 15 22
7 Upernavik
6: Piareersarfik Qeqertarsuaq
Postbox 142
3953 Qeqertarsuaq E-mail: [email protected]
Tlf. 92 15 75
8 Uummannaq
7:Piareersarfik Upernavik
20
Postbox 84
3962 Upernavik
Qeqertarsuaq 6 2 Ilulissat
E-mail: [email protected]
5 Qasigiannguit
Tlf. 96 10 99
Aasiaat
1
8: Piareersarfik Uummannaq
Kangaatsiaq
3
Postbox 20
3961 Uummannaq
Sisimiut
E-mail: [email protected] 10
Kangerlussuaq
Tlf. 95 15 55
19
Qeqqata Kommunia:
Katillugit · i alt 3
9: Piareersarfik Maniitsoq
Postbox 202
3912 maniitsoq
E-mail: [email protected]
Tlf. 81 37 48
10: Piareersarfik Sisimiut
Postbox 349
3911 Sisimiut
E-mail: [email protected]
Tlf. 70 21 00
11: Piorsaavik Kangaamiut
E-mail: piareersarfik_
[email protected]
Maniitsoq
9
11Kangaamiut
Ittoqqortoormiit
12
19: Itilleq
20: Niaqornaarsuk
Tasiilaq 15
Nuuk
13
Paamiut
14
17Narsarsuaq
18
Nanortalik 16
Narsaq
Qaqortoq
Forsøgsprojekter
Kujalleq Kommune:
Katillugit · i alt 3
16: Piareersarfik Nanortalik
Postbox 100
3922 Nanortalik
E-mail: [email protected]
Tlf. 61 35 99
17: Piareersarfik Narsaq
Postbox 169
3921 Narsaq
E-mail: [email protected]
Tlf. 66 13 50
18: Piareersarfik Qaqortoq
Postbox 522
3920 Qaqortoq
E-mail: [email protected]
Tlf. 64 21 99
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 5
TABEL 1A: Piareersarfiit aningaasaqarnerat
Piareersarfiits økonomiske midler
Kommuunit · Kommunerne
Namminersorlutik Oqartussat · Selvstyret
Sermersooq
Qaasuitsup
Kujalleq
Qeqqata
Kommuunit
tamakkerlugit
I alt kommunerne
Inatsisartut aningaa­
sanut inatsisaat
Finanslov
Aningaasaliissutit
tamakkiisut
Samlet bevilling
2011
7.139.000
11.838.000
7.105.000
6.745.000
32.827.000
34.980.000
67.807.000
2010
7.039.000
10.937.000
8.263.000
6.650.000
32.889.000
34.443.000
67.332.000
10.746.000
8.652.000
4.636.000
24.034.000
30.813.000
54.847.000
2009
Maluginiagassaq: Paasissutissat qulaaniittut Inatsisartut aningaasanut inatsisaannit 2008-2011-meersuupput aammalu kommuunit sisamat 20092011-mut aningaasartuutissatut missingersuutaanninngaanneerput. Note: Oplysningerne her hentet fra henholdsvis Finansloven 2008-2011 og de 4
storekommuners budgetter fra 2009-2011
Tabel 1
Tabel 1
Tabel 1-imi takuneqarsinnaapput aningaasat 2008-miit 2011-mut
Piareersarfinnut aningaasaliissutaasimasut. Piareersarfiit 2011mi katillugit 67.807.000 kr.-inik aningaasaliiffigineqarsimapput.
68 mio. kr.-it missaanniittut assigiingajammik Namminersorlutik Oqartussat kommuunillu sisamat akornanni agguataarneqarsimapput. Namminersorlutik Oqartussat kommuuninit aningaasaliissuteqarnerulaarlutik Piareersarfinnut 34.980.000 kr.-inik
aningaasaliisarput, kommunillu Piareersarfinnut 32.827.000 kr.inik aningaasaliisarlutik.
Tabel 1 viser de økonomiske midler afsat til
Piareersarfiit fra 2008-2011. Piareersarfiit havde i 2011 en samlet bevilling på 67.807.000
kr. De cirka 68 mio. kr. er fordelt næsten ligeligt mellem Selvstyret og de 4 storkommuner.
Selvstyret betaler en smule mere end kommunerne med en samlet bevilling på 34.980.000
kr., mens kommunerne betaler 32.827.000 kr.
til Piareersarfiit.
6 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
Kommuuninit sisamaasunit Qaasuitsup Kommunia 2011-mi
11.838.0001 kr.-inik aningaasaliissuteqarluni Piareersarfinnut
aningaasaliissuteqarnerpaavoq, aningaasaliissutit 2010-mut naleqqiullugit 900.000 kr.-it missaannik amerlassuseqarlutik. Kommuuninit sisamaasunit Qaasuitsup Kommunia amerlanerpaanik Piareersarfeqarluni arfineq-pingasunik illoqarfinni tamaniittunik Piareersarfeqarpoq. Qeqqata Kommunia pingasunik
Piareersarfeqarpoq – Sisimiuni, Maniitsumi Kangaamiunilu –
nunaqarfik kisiartaalluni aalajangersimasumik Piareersarfilik –
kommuuninillu tamanit aningaasanik atuinikinnerulluni.
Kommuneqarfik Sermersuumi, Qaasuitsup Kommuniani aamma Qeqqata Kommuniani 2009-miit 2011-mut Piareersarfinnut
aningaasaliissutit amerliartorsimapput, kisiannili Kommune Kujallermi aningaasaliissutit 2009-mi 8.652.000 kr.-iniit 2011-mi
7.105.000 kr.-inut ikileriarsimapput – ikileriaat 1½ mio. kr.-it missaanniippoq.
Namminersorlutik Oqartussat Piareersarfinnut aningaasaliissutaannit aningaasaliissutit amerlanerpaartaat Piareersarfiit ingerlanneqarnerannut atorneqartarput, tassunga ilanngullugit sulisunut aningaasarsiaritinneqartartut – taakkualu 25 mio. kr.-it
missaanniipput. Aningaasat sinneri suliniutinut assigiinngitsunut ineriartortitsinermillu suliaqarnermut, Piareersarfiit ineriartortuarnissaannik qulakkeerinissamut atorneqartarlutik.
Qinnuteqaatit aamma
ilinniartunik tigusisarneq
Af de 4 kommuner er det Qaasuitsup Kommunia, som bruger langt flest penge på Piareersarfiit med en samlet bevilling på 11.838.0001 i 2011,
hvilket er cirka 900.000 flere penge end i 2010.
Af de 4 kommuner er det også Qaasuitsup, som
har allerflest Piareersarfiit-centre – 8 i alt placeret i alle byerne. Qeqqata Kommunia med sine
3 Piareersarfiit - I henholdsvis Sisimiut, Maniitsoq og Kangaamiut – den eneste bygd, der har et
fast Piareersarfik-center - bruger derimod færrest
penge samlet set ud af alle kommunerne.
I Kommuneqarfik Sermersooq, Qaasuitsup Kommunia og Qeqqata Kommunia, er der fra 20092011 afsat flere midler til Piareersarfiit, mens bevillingen er faldet i Kujalleq Kommune fra 8.652.000
kr. i 2009 til 7.105.000 kr. i 2011 – et fald på cirka
1½ mio. kr.
Ud af Selvstyrets bevilling til Piareersarfiit bliver
de fleste midler brugt til ren drift af centrene herunder løn til de ansatte - i alt er det cirka 25 mio.
kr. som bliver brugt på dette. De resterende midler bliver derimod brugt til diverse projekter og
udviklingsarbejde, som skal sikre en fortsat udvikling af Piareersarfiit.
Ansøgninger og optag
Piareersarfiit qaffassarnissamik neqeroorutaapput nutaajungaatsiartut. Taamaattumik qinnuteqartartut qanoq amerlatiginerat, qassit tigutittarnersut qassillu itigartitaasarnersut misissussallugit soqutiginarpoq.
1 Qaasuitsup Kommuniani Piareersarfiit suliffissarsiuussisarfiit/inuussutissarsiutinut tapiisarfiit inissisimaqatigaat. Takkua marluullutik 432.000
(2010) aammalu 1.787.000 (2011) kr.-inik katillutik aningaasartuuteqarsimapput. Taamaasillutik Qaasuitsup Kommuniani Piareersarfiit katillugit
aningaasartuutaat tabellimi takutinneqartuniit annertunerulaarput.
Piareersarfiit er et relativt nyt tilbud om opkvalificering. Det er derfor interessant at se, hvor stor
ansøgningen er, hvor mange der bliver optaget og
i forlængelse heraf, hvor mange der bliver afvist.
1 Piareersarfiit er i Qaasuitsup Kommunia placeret sammen
med området Arbejdsmarkedsydelser. De to områder har tilsammen henholdsvis 432.000 (2010) og 1.787.000 (2011) kr. i
fællesudgifter. Det samlede beløb til Piareersarfiit i Qaasuitsup
er derfor en smule større end de i tabellen registrerede beløb.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 7
Tabel 2
Tabel 2
Ataatsimut isigalugu 2010-mi qinnuteqartut 1296-iupput
2011-milu 1325-ullutik – imaluunniit allatut oqaatigalugu
2011-mi qinnuteqartut 29-nik amerlanerupput. Tassani qinnuteqartut 2,2%-imik amerleriarput. 2011-mi qinnuteqartunit 1325-usunit 652-it (49,2%) tigutipput, 673-illu (50,8%)
tigutinnatik. 2010-mi 714-sit tigutipput (55,1%) 582-illu
(44,9%) tigutinnatik. Taamaasilluni 2010-mut naleqqiullugu
2011-mi 62-inik ikinnernik tigutittoqarpoq, appariaat 8,6%.
Tassunga ilutigitillugu tigutinngitsoortut 15,6%-imik qaffariarsimapput2.
Samlet set var der 1296 ansøgere i 2010 og 1325 i
2011 – eller 29 flere ansøgere i 2011. Det giver en
stigning i antallet af ansøgere på 2,2%. Ud af de
1325 ansøgere i 2011 blev de 652 ansøgere optaget (49,2%), mens 673 ikke blev optaget (50,8%).
I 2010 var tallene henholdsvis 714 (55,1%) og 582
(44,9%). Der blev altså optaget 62 færre personer
i 2011 end i 2010, hvilket er et fald på 8,7%. Samtidig er antallet af ikke-optagede steget med hele 15,6%2.
2010-mi 2011-milu qinnuteqartut amerlanerpaartaat Qaasuitsup Kommuunianeersuupput, taannalu aamma taassaavoq amerlanerpaanik Piareersarfilik – qinnuteqartut
katillugit 603-usimapput imaluunniit 2010-mi qinnuteqartut affangajaat. 2011-mi qinnuteqartut 100-ngajannik ikinnerupput imaluunniit 15,7%-imik appariarput. Kommune
Kujallermi qinnuteqartut ikinnerpaapput. Kommune Kujallermi qinnuteqartut 2010-miit 2011-mut ikileriarput, qinnuteqartullu Qaasuitsup Kommuniani qinnuteqartunut sanilliullugit ikinnerulaarput. Taamaattorli Kommuneqarfik
Sermersuumi aamma Qeqqata Kommuniani qinnuteqartut amerleriarsimapput. Kommuneqarfik Sermersuumi qinnuteqartut 35,9%-imik qaffariarujussuarsimapput, Qeqqata Kommunianili qaffariaat annikinnerulaarluni 17,3%-iuvoq. 2011-mi qinnuteqaatit pingajorartiutigajaat Kommuneqarfik Sermersuumeerput, taamaasillutik Kommuneqarfik
Sermersuumi Qaasuitsup Kommunianilu qinnuteqartartut
amerlaqatigiingajapput.
Langt de fleste ansøgninger i både 2010 og 2011
har fundet sted i Qaasuitsup Kommunia, som også
er den kommune med allerflest centre – samlet set
er der tale om 603 ansøgninger eller næsten halvdelen af alle ansøgninger i 2010. I 2011 er det tal
faldet med næsten 100 ansøgninger eller 15,7%.
Det laveste antal ansøgninger kan findes i Kommune Kujalleq. Kommune Kujalleq oplevede også
et fald i ansøgninger fra 2010 til 2011, der kun var
en smule mindre end i Qaasuitsup. Både Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia har
derimod oplevet en stigning i antal ansøgninger. I
Sermersooq især er der sket en voldsom stigning
på hele 35,9%, mens stigningen er noget mindre
i Qeqqata med 17,3%. Næsten 1/3 af alle ansøgninger kom i 2011 til centre i Sermersooq, hvilket
betyder, at Sermersooq og Qaasuitsup næsten har
sammen andel ansøgere.
Ilinniartunik tigusisarnermi Qaasuitsup Kommunia tassani
kommuuninit allanit qaffasinnerpaajoqqilluni 2010-mi qinnuteqartunik 41,9%-inik tigusisimavoq. Qeqqata Kommunia eqqaassanngikkaanni, kommuunit pingasut allat ilinniartut tigusaat 2010-miit 2011-mut ikileriarsimapput. Qeqqata
Kommuniani ilinniartut tiguneqartut tamakkerlugit tallimararterutaat tiguneqarsimapput. Kommuunimiit kommuunimut tiguneqarneq ajortut amerlassusaat soqutiginarnerupput. Qaasuitsup Kommuniata Kommune Kujallerullu ilinni-
Når det gælder optagelse af elever på tværs af
kommunerne er det igen Qaasuitsup, som ligger
øverst med 41,9% af ansøgerne optaget i 2010.
Bortset fra Qeqqata så har de tre andre kommuner oplevet et fald i andelen af optagede mellem
2010 og 2011. Qeqqata alene står for cirka 1/5 af
alle optagelser. Mere interessant er andelen af ikke-optagede på tværs af kommunerne. Både Qaasuitsup og Kujalleq har oplevet et fald. For Kujalleq
2 Aallaqqaasiutigalugu maluginiagassaavoq Piareersarfinni ilinniartut tigutittartut tiguneqartarmata peqqutit marluk aallaavigalugit. Siullertut meeqqat atuarfianni misilitsinnermi angusaat aallaavigalugit. Ilinniartut Piareersarfimmi atuakkatigut qaffassarlutik ilinniartut, paasisat aallaavigalugit affaannai Inerisaaviup misilitsinnermi angusanik allattorsimaffiani nassaassaasarput. Ilinniartut meeqqat atuarfiannik naammassinnissimanngitsut allattorsimaffimmi nassaassaaneq ajorput, taannalu isumaqarpoq, Piareersarfinni ilinniartut amerlasuut meeqqat atuarfianni naggataarutaasumik misilitsissimanngisaannartut. Aappaattut Piareersarfimmut tigutittarnermut tunngavilersuutaasartoq tassaavoq piffimmi misissuisut paasisaat aallaavigineqartarmata. Misissuisut ilaatigut mississortarpaat angusaqarusussuseq aammalu piumassuseq, qinnuteqartunik misissuigaangamik. Misissuisut kikkut tiguneqassanersut aalajangerneranni apeqqutaaqataatinnerpaasarpaat, qinnuteqartup atuarnini naammassisinnaassaneraa. Piareersarfeqarfiit Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi nalunaarutigaat, qinnuteqaraluarlutik tigutinngitsoortut, meeqqat atuarfianni misilitsinnermi angusarissaarpallaarsimasartut, piukkunnarsarnissaminnut pisariaqartitsinatik. Piareersarfiit siunnersuisuisa qinnuteqaraluartut taamaattut innersuuttarpaat toqqaannartumik ilinniagaqaleqqullugit. Kisitsisit – piusut aammalu procentit – ersarissumik takutippaat, Piareersarfinni piukkunnarsannissaq pileringineqartorujussuusoq.
8 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
TABEL 2: Qinnuteqartut amerlassusaat, Piareersarfinni 2010-2011 kommuunikkuutaartumik tiguneqartut
aammalu tiguneqanngitsoortut
Antal ansøgninger, optagede og ikke-optagede på Piareersarfiit 2010-2011 på tværs af kommunerne
2010
2011
2010-mi 2011-milu
assigiinngissutsit
Forskel mellem
2010 og 2011
Kujalleq
Sermersooq
Qeqqata
Qaasuitsup
Tamakkerlugit · I alt
Qinnuteqartut · Ansøgninger
170
309
214
603
1296
Tiguneqartut · Optagede
105
186
124
299
714
Tiguneqanngitsoortut · Ikke-optagede
61
123
90
304
578
Qinnuteqartut%-inngorlugit
Ansøgninger i%
13,1%
23,8%
16,5%
46,5%
99,9%
Tiguneqartut%-inngorlugit · Optag i%
14,7%
26,1%
17,4%
41,9%
100,1%
Tiguneqanngitsoortut%-inngorlugit
Ikke optagede i%
11,2%
21,1%
15,5%
52,2%
100,0%
Qinnuteqartut · Ansøgninger
146
420
251
508
1325
Tiguneqartut · Optagede
102
161
142
247
652
Tiguneqanngitsoortut · Ikke-optagede
44
259
109
261
673
Qinnuteqartut%-inngorlugit
Ansøgninger i%
11,0%
31,7%
18,9%
38,3%
99,9%
Tiguneqartut%-inngorlugit · Optag i%
15,6%
24,7%
21,8%
37,9%
100,0%
Tiguneqanngitsoortut%-inngorlugit
Ikke optagede i%
6,5%
38,5%
16,2%
38,9%
100,1%
Qinnuteqartut%-inngorlugit
Ansøgninger i%
-14,1%
35,9%
17,3%
-15,7%
2,2%
Tiguneqartut%-inngorlugit
Optag i%
-2,9%
-13,4%
14,5%
-17,4%
-8,7%
Tiguneqanngitsoortut%-inngorlugit
Ikke optagede i%
-27,9%
110,6%
21,1%
-14,1%
15,6%
artut tigusartagaat ikileriarsimapput. Kommune Kujallermut
tunngatillugu ikileriaat annertoorujussuulluni 2011-mi 2010mut naleqqiullugu 27,9%-iuvoq. Paarlattorluinnaanik Kommuneqarfik Sermersooq 2011-mi ilinniartut tiguneqartut eqqarsaatigalugit 110,6%-imik 2010-mut naleqqiullugu qaffariarsimapput.
er det endda et meget kraftigt fald på 27,9% færre afviste i 2011 end i 2010. Som kontrast har Sermersooq oplevet en voldsom stigning på 110,6%
ikke-optagede i 2011 i forhold til året før.
2 Indledningsvis er det værd at bemærke, at eleverne på Piareersarfiit bliver optaget på baggrund af to forhold. Det første er deres karakterer fra folkeskolen. Ved at se på elevgruppen, der går på Piareersarfiit for boglig opkvalificering, viser det sig, at det kun er cirka halvdelen, der kan genfindes i Inerisaaviks karakterdatabase. Elever der aldrig har afsluttet deres folkeskole findes ikke i databasen, hvilket betyder, at en stor andel af
Piareersarfiks elever ikke har været til afsluttende eksamen i folkeskolen. Det andet forhold der spiller for optag på Piareersarfiit er visitering ved en lokal visitationsgruppe. Visitationsgruppen ser blandt andet på målretttethed og motivation i deres vurdering af ansøgeren. Den mest afgørende betingelse for, om visitationsgruppen
indstiller til optag er, om ansøgeren har en god mulighed for at gennemføre et forløb. Piareersarfiit-enheden i
Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har desuden oplyst, at flere af dem, der ikke bliver optaget på
Piareersarfiit, har så gode karakterer fra folkeskolen, at de ikke behøver opkvalificering. Piareersarfiits vejledere henviser i stedet disse personer direkte til uddannelse. Tallene – både de faktiske og procenterne – viser dog
med al tydelighed, at der er en meget stor efterspørgsel efter den opkvalificering, som Piareersarfiit kan tilbyde.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 9
Tabel 3
Tabel 3
Tabel 2-mi kommuunini qinnuteqartartut, tigutittartut tigutinnerlu ajortut siammasissumik isiginiarneqartut, tabel 3-mi Piareersarfiit ataasiakkaarlugit isigineqarput. Tabel 3-mi 2010-mi 20113-milu qinnuteqartartut amerlassusaat, tigutittartut amerlassusaat tigutinngitsoortullu
amerlassusaat Piareersarfinni ataasiakkaani isiginiarneqarput4. Piareersarfinnut qinnuteqartarneq, tiguneqartartut amerlassusaat tiguneqanngitsoortartullu Piareersarfinni sorlerni amerlanerunersut ikinnerunersulluunniit isiginiassallugit arlalitsigut maluginiagassartaqarput.
Mens tabel 2 ser på det bredere perspektiv i form af
ansøgninger, optagede og ikke-optagede på tværs af
kommunerne tager tabel 3 udgangspunkt i de enkelte
Piareersarfiit. Tabel 3 ser på antal ansøgere, antal optagede og antal ikke-optagede på Piareersarfiit i 2010 og
20113 fordelt på de enkelte centre4. Der er stor forskel
på de enkelte centre. Der er dog flere ting, som er værd
at fremhæve, ved at se på de højest og de lavest placerede centre i forhold til ansøgninger, optag og afviste
på tværs af centrene.
Paamiuni Ittoqqortoormiinilu qinnuteqartut tamarmik tigutissimapput – Paamiuni 2010-mi qinnuteqartut 34-t
tamarmik tigutissimapput, Ittoqqortoormiinilu 2011-mi
qinnuteqartut 20-t tamarmik tigutissimapput. Piareersarfiit allat 2010-mi qinnuteqartunik amerlanerusunik tigusisimasut tassaapput Uummannaq, Ilulissat aammalu Nanortalik, tassani tigutissimapput 82,3%, 69,4% aammalu
67,4%. 2011-mi Nanortalik Uummannarlu ilinniartunik tigusinermini qaffasissumik procenteqaqqipput, Narsamilu
Piareersarfik tigusinerpaanut nutaanut ilanngussimalluni.
Piareersarfik Paamiut og Ittoqqortoormiit har begge
haft et 100% optag – Paamiut i 2010, hvor alle 34 ansøgere blev optaget og Ittoqqortoormiit i 2011, hvor alle
20 ansøgere blev optaget. Andre centre, der har haft et
højt optag i forhold til ansøgere, er Piareersarfik Uummannaq, Ilulissat og Nanortalik i 2010, med henholdsvis 82,3%, 69,4% og 67,4% optaget. I 2011 har Nanortalik og Uummannaq igen et højt procentmæssigt optag, mens Piareersarfik Narsaq er ny øverst på listen
over størst andel optagede.
Piareersarfiit amerlanerpaartaasa qinnuteqartut 50%-ii
tigusarpaat. Taamaakkaluartorli Piareersarfiit arlallit qinnuteqartut amerlassusaannut naleqqiullugu tigusartagaat ikittuararsuullutik. Piareersarfik 2010-mi qinnuteqartunik tigusamigut appasinnerpaajusoq tassaavoq Upernavimmi Piareersarfik, tassani qinnuteqartunit tiguneqartut
27,3%-iuvoq. Nuummi Tasiilamilu Piareersarfiit aamma
qinnuteqartunit tigusartagaat 1/3-p missaanniipput.
Langt de fleste centre har haft et optag på mindst 50%
af alle ansøgere. Der er dog også nogle centre, som ligger meget lavt i forhold til deres andel af optagede. Det
lavest placerede center i 2010 er Piareersarfik Upernavik, der kun har optaget 19,7% af alle ansøgere. I 2011
er der flere centre, som har haft en procentmæssig optagelse på mindre end 50% af ansøgerne. Igen skiller
Piareersarfik Upernavik sig ud 27,3% af ansøgerne er
optaget. Også Piareersarfik Nuuk og Tasiilaq ligger lavt
med omkring 1/3 af alle ansøgere optaget.
Upernavimmi Piareersarfiup 2010-mi 2011-milu qinnuteqartunik tigusinikippallaarsimaneranut pissutaasoq
tassaavoq qinnuteqartorpassuit – 2010-mi 162-it tigutinnissaminnik qinnuteqarsimammata, 2011-milu 117-iinnaat. Piareersarfimmi Upernavimmiittumi 32-nnarnik inissaqarmat tiguneqarnissaminnut itigartitaasut procentinngorlugit appasissorujussuupput. Piareersarfik alla
2011-mi tigusisinnaanermigut qaffasissumik itigartitsisartoq tassaavoq Piareersarfik Nuuk – tassani 2011-mi qinnuteqaatit aatsaat taama amerlatigalutik 246-t tiguneqarsimapput, kisiannili inissat 85-iinnaammata tiguneqartut
procentiat appasissorujussuuvoq. Illoqarfiit ilinniartunik
amerlasuunik tigusisinnaasut amerlasuunik qinnuteqartoqartarnerat nalinginnaarpasippoq – taamaallaat Piareersarfik Tasiilaq aamma Piareersarfik Upernavik pinnagit, taakkua ilinniartunik ikittuinnarnik tigusisinnaapput,
amerlasoorpassuarnilli qinnuteqartoqartarlutik.
Årsagen til at Piareersarfik Upernavik har så lav en andel optagede i både 2010 og 2011 skyldes, at der har
været en voldsom stor mængde ansøgninger til centeret – i 2010 søgte 162 om optagelse, mens tallet i 2011
var 117. Da der kun er plads til 32 elever på Piareersarfik Upernavik, giver det nødvendigvis en meget stor afslagsprocent. Det eneste andet center, der også kan
forklare den høje afslagsprocent med et højt antal ansøgere, er Piareersarfik Nuuk i 2011 – Nuuk modtog
246 ansøgninger i 2011, det højeste der nogensinde er
registreret, men med kun 85 pladser, giver det naturligt nok en lav optagelsesprocent. Det er generel set en
tendens, at de store steder med mange pladser modtager flest ansøgninger – med enkelte undtagelser i form
af Piareersarfik Tasiilaq og Upernavik, der har få pladser men stadig modtager mange ansøgninger.
10 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
3 Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked ind­
henter disse informationer direkte fra de enkelte Piareer­
sarfik-centre. Det er dog ikke muligt at lave en nærmere
opdeling på alder eller køn på informationerne.
3 Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuiso­
qar­fiup paasissutissat taakkua toqqaannartumik Piareersarfeqarfinniit aasarpai. Paasissutissat suiaassutsinut ukiunullu immikkuu­
titaarnissai iluatsissinnaasimanngilaq.
TABEL 3: Qinnuteqartut amerlassusaat, Piareersarfinni 2010-2011 kommuunikkuutaartumik
tiguneqartut aammalu tiguneqanngitsoortut
Antal ansøgninger, optagede og ikke-optagede på Piareersarfiit 2010-2011
2010
Illoqarfiit
By
Qinnuteqartut
Ansøgninger
2011
Tiguneqan­ Tiguneqan­
Tigune- Tiguneqartut%ngitsoortut ngitsoortut%qartut
inngorlugit
Ikkeinngorlugit
Optag
Optag i%
optagede
Afvist i%
Qinnuteqartut
Ansøgninger
Tigune- Tiguneqartut%- Tiguneqan­ Tiguneqan­
ngitsoortut ngitsoortut%qartut
inngorlugit
Ikkeinngorlugit
Optag i%
Optag
optagede
Afvist i%
Nanortalik
43
29
67%
14
33%
45
35
78%
10
22%
Narsaq
43
22
51%
21
49%
26
18
Qaqortoq
84
54
64%
30
36%
75
49
69%
8
31%
65%
26
35%
Kujalleq
170
105
62%
61
38%
146
102
70%
44
30%
Paamiut
34
34
100%
0
0%
48
21
44%
27
56%
Nuuk
166
101
61%
65
39%
246
85
35%
161
65%
Tasiilaq
84
35
42%
49
58%
106
35
33%
71
67%
Ittoqqortoormiit
25
16
64%
9
36%
20
20
100%
0
0%
Sermersooq
309
186
60%
123
40%
420
161
38%
259
62%
Maniitsoq
77
50
65%
27
35%
115
60
52%
55
48%
Sisimiut
137
74
54%
63
46%
136
82
60%
54
40%
Qeqqata
214
124
58%
90
42%
251
142
57%
109
43%
Kangaatsiaq
52
22
42%
30
58%
50
20
40%
30
60%
Aasiaat
102
63
62%
39
38%
89
48
54%
41
46%
Qasigiannguit
50
21
42%
29
58%
47
22
47%
25
53%
Ilulissat
98
68
69%
30
31%
86
45
52%
41
48%
Qeqertarsuaq
45
29
64%
16
36%
42
25
60%
17
41%
Uummannaq
51
42
82%
9
18%
39
31
80%
8
21%
Upernavik
162
32
20%
130
80%
117
32
27%
85
73%
Qaanaaq
43
22
51%
21
49%
38
24
63%
14
37%
Qaasuitsup
603
299
50%
304
50%
508
247
49%
261
51%
Tamakkerlugit
I alt
1296
714
55%
582
45%
1325
652
49%
673
51%
4 Tigutittunut takussutissami Kangaamiut immikkut ilaanngilaq, pissutigalugu Piareersarfiup ingerlatsinera Maniitsumiit isumagineqarami. Taanna isumaqarpoq, paasissutissani Maniitsumeersuni Kangaamiut ilaammat.
Tamakkiisumik isigalugu Kangaamiuni tiguneqartartut 10-11 missaanniittarput. Imatut paasillugu paasissutissani Maniitsumeersuni 10-11-it missaat peerneqassapput, Maniitsumi kisitsisiviusut paaserusukkaanni. Misissueqqissaarnermi tulliusumi Maniitsoq Kangaamiullu ataasiusutut isigineqassapput.
4 Kangaamiut indgår ikke selvstændigt i oversigten over
optag mv., fordi centeret bliver administreret fra Maniitsoq.
Det betyder, at oplysningerne fra Maniitsoq inkluderer data fra Kangaamiut. Generelt set optager Kangaamiut cirka
10-11 elever om året. Det betyder, at der skal trækkes 1011 elever fra tallene for Maniitsoq for at få det mest korrekte tal for optag her. I den videre analyse betragtes Maniitsoq og Kangaamiut dog som et center.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 11
Tabel 4
Tabel 4:
Tabelit siuliini takuneqarsinnaavoq Piareersarfinnut qinnuteqartarneq annertoorujussuusoq. Taamaattumik soqutiginarpoq Piareersarfinnut ataasiakkaanut qinnuteqartartut qanoq
amerlatiginersut5.
De to forrige tabeller har vist, at der er en meget
stor søgning mod Piareersarfiit. Det er derfor interessant at se, hvor mange ansøgninger, der egentlig er i forhold til de områder, de enkelte Piareersarfik er tilknyttet5.
2010-mi qinnuteqartut kommunini innuttaassut amerlassusaannut sanilliullugit Kommuneqarfik Sermersuumi 2,1%-iuvoq
Qaasuitsup Kommunianilu 5,2%-iulluni. 2011-mi Kommuneqarfik Sermersuumut tunngatillugu kisitsit taanna 2,8%-iuvoq Qaasuitsup Kommunianullu tunngatillugu 4,4%-iulluni.
Taamaattorli kommuunip iluani najukkani ataasiakkaani qinnuteqartartut assigiinngissitaartorujussuupput.
2010-mi Upernavimmi, Qaanaami Ittoqqortoormiinilu innuttaasut 8%-ii sinnerlugit qinnuteqarsimapput. 2011-mi
Qeqertarsuaq qaffasinnerpaalluni 7,6%-iuvoq. Piareersarfiit qinnuteqarfigineqarnerpaat taamaasillutik Qaasuitsup
Den generelle søgning i forhold til indbyggertal i
kommunerne falder mellem 2,1% af befolkningen
(Sermersooq) og 5,2% af befolkningen (Qaasuitsup) i 2010. I 2011 er yderpunkterne 2,8% for Sermersooq og 4,4% for Qaasuitsup. Der er dog stor
forskel på, hvor mange der søger til de lokale centre internt i kommunerne.
I 2010 har Upernavik, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit alle oplevet at få ansøgninger fra mere end 8%
af befolkningen i området. I 2011 ligger Qeqertar-
TABEL 4: Qinnuteqartut amerlassusaat piffinni inuttussuseq aallaavigalugu
Antal ansøgninger i forhold til antallet af indbyggere i by/bygd
2010
2011
Qinnuteqartut
Ansøgninger
%-inngorlugu inuttussuseq
aallaavigalugu
% ift antal indbyggere
Qinnuteqartut
Ansøgninger
%-inngorlugu inuttussuseq
aallaavigalugu
% ift antal indbyggere
Nanortalik
43
3,3%
45
3,5 %
Narsaq
43
3,6%
26
2,2%
Illoqarfik - By
Qaqortoq
84
3,5%
75
3,2%
Kujalleq
170
3,4%
146
3,0%
Paamiut
34
3,1%
48
4,4%
Nuuk
166
1,5%
246
2,1%
Tasiilaq
84
4,5%
106
5,8%
Ittoqqortoormiit
25
8,7%
20
6,9%
Sermersooq
309
2,1%
420
2,8%
Maniitsoq
77
3,4%
115
5,2%
Sisimiut
137
3,2%
136
3,2%
Qeqqata
214
3,3%
251
3,8%
Kangaatsiaq
52
6,3%
50
6,1%
Aasiaat
102
4,7%
89
3,9%
Qasigiannguit
50
5,9%
47
5,6%
Ilulissat
98
2,9%
86
2,6%
Qeqertarsuaq
45
7,9%
42
7,6%
Uummannaq
51
3,3%
39
2,5%
Upernavik
162
8,9%
117
6,4%
Qaanaaq
43
8,6%
38
7,1%
Qaasuitsup
603
5,2%
508
4,4%
12 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
5 Piareersarfinnut qinnuteqartartut ukiuisa immikkoortiternerat pissarsiassaasimanngilaq. Ukiunik immikkuutaarinermik takussutissatuaq tassaavoq IIP-mi misilitsinniarlutik nalunaarsimasut immikkoortitaarnerat. Ukiut siammasissusaat 17-iniik 52-inut ukiulinnuuvoq. Qinnuteqartartut siammasissusaat annertunerusimasinnaammat, misilitsinniarlutik nalunaartut amerlassusaanniit, taamaammat kisitsisit nangaassutigineqartariaqarput. Inuttussutsimut kisitsisit Nunatta Naatsorsueqqissaartarfianneersuupput, 15-60-llu ukiullit akornanninngaanneerlutik, siammasissuseq annertuneruvoq Piareersarfinni naatsorsuutaasunut sanilliullugu. Kisianni immaqa qinnuteqartunut takussutissiatut tamakkiinerulluni. Inuttussutsinut kisitsisit aamma takutippaat piffinni, illoqarfiinnaanngitsuni aammali nunaqarfinni kisitsisit ilanngunneqarsimammata.
Kommunianiipput. Taamaakkaluartorli Qaasuitsup Kommuniani Piareersarfeqarpoq innuttaqassutsimut naleqqiullugit
qinnuteqartoqannginnerpaasartut. 2010-mi 2011-milu taakkununnga ilaapput Ilulissat kiisalu 2011-mi Uummannaq. Piareersarfiilli tamaasa eqqarsaatigalugit Nuuk appasinnerpaavoq.
Inuussutissarsiutinik Ilinniagaqarnissamut
Piareersarneq akuerisaasoq - IIP
Piareersarfeqarnermi siunertarineqartut ilagaat inuussutissarsiutinik ilinniagaqarniarlutik qinnuteqarsimasut toqqaannarlutik isersinnaanngitsut piginnaanngorsarnissaat. Inuussutissarsiutinik Ilinniagaqarnissamut Piareersarnermi – IIP6 – ilinniartut eqaatsumik ilinniartitsissutinik ukunannga neqeroorfigineqartarput:
• Kalaallisoorneq
• Danskisoorneq
• Tuluttoorneq
• Matematikkerneq
5 Det har ikke været muligt at få den samlede aldersfordeling
for alle ansøgere til Piareersarfiit. Den eneste samlede aldersfordeling, der er beregnet gælder de prøvetilmeldte AEU-elever.
Spredningen her går fra 17-52 år. Da ansøgningerne formentlig dækker over et større spektrum, end dem, der vælger at gå til
prøve, skal tallene derfor tages med en smule forbehold. Indbyggertallene fra Grønlands Statistik er beregnet ud fra grupperingen
15-60 år, hvilket er en større spredning end den eneste kendte
måling for Piareersarfiit, men formentlig mere dækkende for aldersfordelingen for ansøgerne. Indbyggertallene dækker desuden over områder - det vil sige, at det ikke kun er byen, men
også de omkringliggende bygder, der er medregnet i antallet.
suaq øverst med 7,6%. 3 af de centre med det højeste antal ansøgninger i forhold til indbyggertal ligger således i Qaasuitsup. Der er dog også centre i
Qaasuitsup, som har nogle af de laveste antal ansøgninger ud fra indbyggertal. Blandt andet Ilulissat
i både 2010 og 2011, samt Uummannaq i 2011 ligger meget lavt. Af alle centre er det dog Nuuk, som
ligger lavest.
Anerkendt Erhvervsuddannelses­
introduktionsforløb – AEU
Et af formålene med Piareersarfiit, er at give opkvalificering til de personer, der ikke kan starte direkte på en erhvervsuddannelse. Under Anerkendt Erhvervsuddannelsesintroduktionsforløb – AEU6 – tilbydes eleverne fleksibel undervisning i fagene:
• Grønlandsk
• Dansk
• Engelsk
• Matematik
Ilinniartitsissutit sisamat taakkua marluinngorlugit avinneqarsimapput – IIP1 aamma IIP2 – ilinniartullu tamarmik ilinniartitsisortik peqatigalugu paasiniartarpaat ilinniartitsissutit sorliit qanorlu qaffasitsigisut ilinniarnissai pisariaqartinneritsik.
Taamaasilluni assersuutigalugu tuluttut nalunassuseq 1-imiittoqarsinnaavoq kalaallisullu nalunassuseq 2-miittoqarsinnaalluni. Ilinniartitsissutit immikkuutitaartut toqqarneqarsimasut
naammassereersimagunigit atuartoq misilitsissaaq. IIP2-mit
soraarummeersimanermut uppernarsaateqaraanni inuussutissarsiutinik ilinniarfimmi Kalaallit Nunaanniittumi tigutittoqarsinnaavoq. Paarlattuanik IIP1-imit uppernarsaat inuussutissarsiutinik ilinniarfimmut isernissamut naammanngilaq. Ukiumut
marloriarluni nuna tamakkerlugu IIP2-mut misilitsittoqartarpoq – sapaatip akunnerini 21-22-mi aamma 49-50-imi. Immikkoortumi matumani paasissutissat IIP-mut tunngasut eqqartorneqassapput.
Undervisningen i de 4 fag er opdelt i 2 niveauer –
AEU1 og AEU2 – og hver enkelt elev skal sammen
med en lærer eller en vejleder afklare, hvilke fag eleven har brug for og på hvilket niveau. Det er således
muligt at starte på eksempelvis niveau 1 i engelsk
og niveau 2 i grønlandsk. Efter at have afsluttet alle de valgte moduler, skal eleven til prøve. Med et
prøvebevis fra AEU2 er det muligt at blive optaget
på en erhvervsgrunduddannelse i Grønland. Det er
derimod ikke nok med et prøvebevis fra AEU1, for
dem der ønsker at blive optaget på erhvervsgrunduddannelserne. Der afholdes nationale AEU-prøver
2 gange om året – i uge 21-22 og i uge 49-50. Dette
afsnit gennemgår nogle af informationerne om AEU.
6 Piareersarfiit Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit paasissutissiissutigaat, eqqarsaataaqqaarsimagaluarmat, IIP2-mi misilitsissutit
meeqqat atuarfianni 10. klassemi misilitsissutinut naleqqersuunneqarsinnaassasut,
kisiannili ullumikkut appasinnerupput.
6 Piareersarfiit-enheden i Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har oplyst, at det oprindeligt var tiltænkt, at AEU2-prøverne
skulle svare til folkeskolens 10. klasses-prøver, men de er i dag på et
noget lavere niveau.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 13
TABEL 5: AEU-mi misilitsinnermi paasissutissat pingaarnerit
Udvalgte indikatorer på de afholdte AEU prøver
Ilinniartut AEU-mi misilitsittussat tamakkerlugit
Antal prøvetilmeldte AEU-elever
Sap. ak. · Uge
50 · 2008
Sap. ak. · Uge
22 · 2009
Sap. ak. · Uge
49 · 2009
Sap. ak. · Uge
21 · 2010
Sap. ak. · Uge
50 · 2010
Sap. ak. · Uge
21 · 2011
262
336
383
381
347
453
28,2%
13,9%
-0,5%
-8,9%
30,6%
1018
1074
1158
1222
1524
30,3%
5,5%
7,8%
5,5%
24,7%
Ukiuni%-itut allannguutit · Ændring i% mellem årene
Misilitsinnerit tamakkerlugit · Antal aflagte prøver
781
Ukiuni%-itut allannguutit · Ændring i% mellem årene
Angusisut%-inngorlugit · Samlet beståelsesprocent
75%
77%
79%
87%
80%
84%
Agguaqatigiisillugu ukiut · Gennemsnitsalder
23 år
23 år
22 år
23 år
24 år
24 år
%-inngorlugu angutit ilinniartut · Procent mandlige elever
35%
32%
38%
39%
39%
42%
%-inngorlugu arnat ilinniartut · Procent kvindelige elever
65%
68%
62%
61%
61%
58%
Tabel 5
Tabel 5
Tabel 5-imi takuneqarsinnaapput IIP-mik misilitsinnernit paasissutissat pingaarnerit7. Katillugit arfinileriarluni IIP-mik misilitsittoqarsimavoq – siullermik 2008-mi sapaatip akunnerani 50-imi.
Tabel 5 viser nogle af de centrale indikatorer for
AEU-prøverne7. Der har været afholdt nationale
AEU-prøver i alt 6 gange – første gang var i uge
50 i 2008.
Misilitsinniarlutik nalunaarsimasut 2008-miit 2011-mut amerliartorsimapput – taamaattorli 2010-mi sapaatip akunnerani 21-mi
2010-milu sapaatip akunnerani 50-imi ikilerialaarsimallutik. Ataatsimut isigalugu IIP-mi ilinniartut misilitsinniarlutik nalunaarsimasut 191-inik imaluunniit 72,9%-inik amerleriarsimapput.
Ataatsimut isigalugu misilitsissimasut amerleriarsimapput,
tamannalu ilinniartut amerliartornerat eqqarsaatigalugu pissusissamisuuginnarpoq. 2008-mi sapaatip akunnerani 50-imi katillugit 781-it misilitsissimapput, 2011-milu sapaatip akunnerani
21-mi misilitsittut amerlassusaat 1524-mut qaffariarsimalluni.
Misilitsittut 743-nik imaluunniit 95,1%-imik qaffariarsimapput.
Ingammik 2008-mi sapaatip akunnerani 50-imiit 2009-mi sapaatip akunneranut 22-mut kiisalu 2010-mi sapaatip akunnerani
50-imiit 2011-mi sapaatip akunneranut 21-mut misilitsissimasut
amerlassusaat annertoorujussuarmik qaffariarsimapput.
7 Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik paasititsivoq, misilitsinnissamut nalunaartut amerlassusaat allanngorarsinnaasut, qassit misilitsinnissamut nalunaarsimanersut apeqqutaalluni aammalu suna missingersuut aallaavigalugu naatsorsorneqarsimanersut. Misilitsittut amerlassusaat ilinniartut amerlassusaanniik allaaneruvoq, ilinniartoq periarfissaqarmat atuartitsiviusuni sisamani misilitsissinnaalluni, Piareersarfiup ilinniartitsissutaani. Saniatigut aamma arlalinnik ilinniartoqarpoq IIP1-mi aammalu IIP2-mi
atuartitsissutinik ataatsimut tigusisimasunik. Kisitsisit ukiumoortumik nalunaarusiaapput, taamaasillutik allaanerusutut isikkoqarlutik, ukiup affakkaartuniit misilitsitsissutinut naleqqiullugit. Ilaatigut pissutaavoq, ilai ukiumiit ukiumut
misilitseqqittarmata, aammalu ilinniartut atuartitsissutinut assigiinngitsunut
sakkortussutsinullu assigiinngitsunut misilitsittarmata.
14 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
Antallet af prøvetilmeldte elever er generelt set
steget fra 2008 til 2011 – der har dog været et
mindre fald i uge 21 i 2010 og uge 50 i 2010. Samlet set er der sket en stigning i antal prøvetilmeldte AEU-elever på 191 eller 72,9% over perioden.
Samlet set er det sket en stigning i antal aflagte
prøver, hvilket er naturligt med et stigende elevtal. I alt blev der aflagt 781 prøver uge 50 i 2008,
mens tallet var steget til 1524 i uge 21 i 2011. Det
er en stigning i antal prøver på 743 eller 95,1%
flere aflagte prøver. Især fra uge 50 i 2008 til uge
22 i 2009 og igen fra uge 50 i 2010 til uge 21 i
2011, er der sket store stigninger i antallet af aflagte prøver.
7 Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har
oplyst, at der vil være variation på tallene for, hvor mange der er tilmeldt prøverne, alt efter hvilken måling, der
bruges som udgangspunkt. Antallet af aflagte prøver adskiller sig fra antallet af elever, da hver elev har mulighed
for at gå op i de 4 fag, som tilbydes på Piareersarfiit. Derudover er der flere elever, som har fag på både AEU1 og
AEU2.Tallene der er opgjort på årsbasis ser derfor anderledes ud end tallene, der er opgjort med udgangspunkt
i de halvårlige prøver. Årsagen er blandt andet, at der er
gengangere ved prøverne fra år til år, og at eleverne går
op i forskellige fag samt på forskellige niveauer.
Gennemsnitalderen for eleverne har været mellem 22
og 24 år i løbet af de 6 gange, der har været afholdt nationale prøver. Det er altså en relativt ung gruppe, som
går til prøve. Der er samtidig en konsekvent overvægt
at kvinder i forhold til mænd blandt prøvedeltagerne. I
uge 22 i 2009 udgjorde de mere end 2/3 dele, mens deres andel ved de efterfølgende prøver er faldet, så de i
uge 21 i 2011 udgjorde 58%.
Arfinileriarluni nuna tamakkerlugu misilitsinnerni ilinniartut misilitsittut agguaqatigiissillugu ukiui 22-t 24-llu akornanniissimapput. Taamaasillutik misilitsittartut ukiukingaatsiarput. Misilitsittartut amerlanerpaartaat arnaapput.
2009-mi sapaatip akunnerani 22-mi arnat 2/3-iisa sinneqqavaat, misilitsinnernilu tullerni ikileriarsimallutik 2011mi sapaatip akunnerani 21-mi 58%-iusimapput.
Tabel 6
Tabel 6-imi takuneqarsinnaapput ukioq affakkaarlugu nuna tamakkerlugu IIP-mik misilitsittut ukiumikkut agguataarsimanerat8. 18-iniit 25-nut ukiullit misilitsittut agguaqatigiissillugu affaasa missaanniittarput, 18-illu ataallugit
ukiullit tallimararterutaasa pingajorarterutaasalu akornanniittarlutik. Ataatsimut isigalugu Piareersarfinni misilitsinniarlutik nalunaartut 26-it ataallugit ukiullit 76%-iupput.
Tabel 6
Misilitsissimasut amerlassusaat eqqarsaatigalugu 18-it inorlugit ukiullit aammalu 18-iniit 25-nut ukiullit amerlassusaat nikerarsimapput. Ataatsimulli isigalugu piffissaq
tamaat isigalugu inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit 23-nik
amerleriarsimapput kiisalu 18-iniit 25-nut ukiullit 121-nik
amerleriarsimallutik – katillugit ilinniartut misilitsissimasut 144-nik amerleriarsimapput. Qaffariaat ukiukinner-
Der har været flere udsving for både de under 18 år og
de 18-25-årige, når det gælder antallet af elever, der
er gået til prøve. Overordnet set har der dog været en
stigning over den samlede periode på henholdsvis 23
flere elever for de unge under 18 samt 121 flere elever
for de 18-25-årige – det giver 144 flere elever i alt. Den
procentmæssige stigning bliver for den yngste grup-
I tabel 6 vises aldersfordelingen for AEU-eleverne ud
fra de halvårlige nationale test8. Gruppen af 18-25-årige udgør gennemsnitligt lidt over halvdelen af alle prøvetilmeldte elever, mens de under 18-årige udgør mellem 1/5 og 1/3. Samlet udgør de under 26-årige altså
omkring 76% af alle de prøvetilmeldte elever på Piareersarfiit.
TABEL 6: AEU-mi ilinniartut agguaqatigiisillugu ukiui, ukiup affaanut nuna
tamakkerlugu misilitsissutinut agguaqatigiisillugu
Aldersfordeling af AEU-elever fordelt på halvårlige nationale tests
Sap. ak. · Uge Sap. ak. · Uge Sap. ak. · Uge Sap. ak. · Uge Sap. ak. · Uge Sap. ak. · Uge
50 · 2008
22 · 2009
49 · 2009
21 · 2010
50 · 2010
21 · 2011
Amerlassusaat
Antal
18-25 ukiullit · 18-25 år
133
198
172
194
184
254
18-it inorlugit ukiullit · Under 18 år
68
64
119
91
66
91
Tamakkerlugit · I alt
201
262
291
285
250
345
AEU-mi ilinniartut 15-25-inut ukiullit procentinngorlugit agguataarneri
Procentandel 15-25 AEU-elever
18-25 ukiullit · 18-25 år
66%
76%
59%
68%
74%
74%
AEU-mi ilinniartut tamarmik
procentinngorlugit agguataarneri
Procentandel af alle AEU-elever
18-it inorlugit ukiullit · Under 18 år
34%
24%
41%
32%
26%
26%
Tamakkerlugit · I alt
100%
100%
100%
100%
100%
100%
18-25 ukiullit · 18-25 år
51%
59%
45%
51%
53%
56%
18-it inorlugit ukiullit · Under 18 år
26%
19%
31%
24%
19%
20%
Tamakkerlugit · I alt
77%
78%
76%
75%
72%
76%
8 ¼ missaat ilinniartunit tamanit 25-ileereersimasuupput, kisianni uani
taakku ilanngunneqanngillat. Aammali eqimattat tullii taaneqartut amerlaqatigiianngillat – eqimattat 18-it inorlugit ukiullit, tassa 15-iniit 17-inut
ukiullit, ukioqatigiiaat pingasut assigiinngitsut, eqimattalli 18-iniik 25-inut
ukiullit ukioqatigiiaat arfineq pingasuusut. Taamaalilluni toqqaannartumik eqimattat marluk taakku sanilliunneqarsinnaanngillat.
8 Cirka ¼ af alle eleverne er ældre end 25 år, men disse er
ikke medtaget her. De to grupper er desuden ikke lige store –
gruppen af under 18 år, dækker over de 15-17-årige, det vil sige 3 årgangen, mens gruppen af 18-25-årige dækker over 8
årgange. Det er derfor ikke muligt at lave en direkte sammenligning mellem de to grupper.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 15
paanut tunngatillugu procentinngorlugu 33,8%-iuvoq, ukioqqortunerulaartullu 90,9%-imik amerlanerulersimapput.
pe på 33,8%, mens der for de ældre er blevet hele
90,9% flere.
Oqaatigineqareersutut piffissap ingerlanerani kisitsisit allanngorarsimapput – ilinniartut amerlanerpaajugamik 2011mi sapaatip akunnerani 21-mi 345-simapput, amerlanerpaat
tullii 2009-mi sapaatip akunnerani 50-imi 250-it. Ilinniartut
misilitsittartut amerliartorsorinartutut oqaatigineqarsinnaangaluartoq qanoq amerliartortigivinneri oqaatigiuminaappoq.
Der har, som sagt, været udsving gennem den målte
periode – det højeste målte antal elever var i uge 21
i 2011 med 345, mens det næsthøjeste var i uge 49
i 2009 med 291 elever. De laveste målinger er derimod for uge 50 i 2008 med 201 elever og uge 50 i
2010 med 250 elever. Bortset fra en mindre tendens
til, at der er flere elever, som går til prøve, er det som
følge af udsvingene svært at udlede nogle endelige
tendenser.
Tabel 7
Tabel 7-imi IIP-mi ilinniartut soraarummeernissaminnut
nalunaarsimasut nunap immikkoortuinut agguataarsimanerat takuneqarsinnaavoq. Qaasuitsup Kommunia amerlanerpaanik ilinniartuutilik amerlanerpaanik misilitsittoqartarpoq. Misilitsittut amerlanerpaangamik 2010-mi 207-iupput.
Qeqqata Piffissaq tamaat eqqarsaatigalugu misilitsittut ikinnerpaangamik Qeqqata Kommuniani november 2010-mi sisamaasimapput.
Piffissap ingerlanerani kommuunimiit kommuunimut qanoq pisoqartarnera aalajangersimasumik oqaatigineqarsinnaanngilaq. Kommune Kujallermi nuna tamakkerlugu misilitsinnerni marlunni aalaakkaakannersumik ilinniartut 50-it
55-illu akornanniittut misilitsissimapput. November 2009 allaanerulaarluni tassani ilinniartut 72-it misilitsissimapput.
Tabel 7
I tabel 7 er den geografiske fordeling for antallet af
prøvetilmeldte AEU-elever vist. Qaasuitsup, som har
det største antal elever, har også flest, der går til prøve. Højdepunktet er 207 elever, som gik til prøve i
november 2010. Qeqqata har med 4 elever i november 2010, derimod det laveste antal elever til prøver
over hele perioden.
Der kan ikke udledes nogen entydig tendens mellem
kommunerne i løbet af perioden. I Kujalleq har der
været en relativ stabil mængde prøvetilmeldte elever på omkring 50-55 ved begge de nationale prøver. Kun november 2009 skiller sig ud med 72 elever.
Kommuneqarfik Sermersuumi piffissap ingerlanerani misilitsittartut amerliartorsimapput, kisiannili Piareersarfinni ataasiakkaani misilitsittartut allanngorarsimaqaat. Ittoqqortoormiini misilitsinniarlutik nalunaartartut ikiliartorsimapput. Tasiilami misilitsinniarlutik nalunaartartut allanngorarsimaqaat, ikinnerpaajugamik november 2008-mi ataaseq
misilitsinniarluni nalunaarsimavoq, amerlanerpaajugamillu
maj 2009-mi 2011-milu 30-usimallutik.
I Sermersooq har der overordnet set været en løbende stigning i perioden, men med meget stor forskel på de enkelte centre. Ittoqqortoormiit har oplevet et løbende fald i antallet af prøvetilmeldte elever.
I Tasiilaq har der været nogle meget voldsomme udsving med et lavpunkt på 1 tilmeldt elev i november
2008 og et højdepunkt på 30 i henholdsvis maj 2009
og maj 2011.
Qeqqata Kommuniani misilitsinniarlutik nalunaartartut allanngorsimaqaat, ikinnerpaajugamik november 2010-mi sisamat, amerlanerpaajugamillu maj 2011-mi 88-it. Ataatsimut isigalugu oqaatigineqarsinnaavoq Qeqqata Kommuniani novemberimi misilitsinniarlutik nalunaartartut ikinnerusartut, amerlanerpaallu nuna tamakkerlugu majimi
misilitsittartut. Piareersarfinni ataasiakkaani taamaakkajuppoq, ilinniartut amerlanerpaartaat majimi misilitsittarmata. Kangaamiuni marloriaannarluni misilitsittoqarsimavoq,
tassalu maj 2009-mi 2011-milu.
I Qeqqata har der været voldsomme udsving i antallet af prøvetilmeldte elever fra et lavpunkt på 4 i
november 2010 til et højdepunkt på 88 i maj 2011.
Generelt kan det dog ses, at det særligt er ved november-prøverne, at der er få tilmeldte fra Qeqqata,
mens langt de fleste går til de nationale prøver i maj.
Denne tendens gør sig også gældende for de enkelte centre, hvor der er klart flest elever til prøve i maj.
Kangaamiut har desuden kun haft elever til prøve to
gange i maj 2009 og maj 2011.
16 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
TABEL 7: AEU-mi misilitsittussatut nalunaarnikut amerlassusaat
Antal AEU-prøvetilmeldte kursister
Sumiiffik aallaavigalugu agguataarneri
Geografisk fordeling
Nov. 2008
Maj 2009
Nov. 2009
Maj 2010
Nov. 2010
Maj 2011
Narsaq
14
12
20
15
16
15
Nanortalik
18
10
22
11
17
14
Qaqortoq
22
30
30
23
22
26
Kujalleq
54
52
72
49
55
55
Paamiut
12
10
13
16
24
31
Nuuk
19
30
46
49
48
45
Tasiilaq
1
30
23
29
4
30
Ittoqqortoormiit
13
10
8
7
7
7
Sermersooq
45
80
90
101
83
113
Maniitsoq
0
28
11
29
2
28
Kangaamiut
0
10
0
0
0
11
Sisimiut
9
26
19
28
2
49
Qeqqata
9
64
30
57
4
88
Kangaatsiaq
0
3
14
26
21
26
Aasiaat
27
17
43
23
37
38
Qasigiannguit
22
13
19
21
21
19
Ilulissat
30
31
25
27
27
22
Qeqertarsuaq
25
27
26
24
24
20
Uummannaq
29
16
28
26
27
24
Upernavik
0
13
15
10
28
27
Qaanaaq
20
20
21
17
22
21
Qaasuitsup
153
140
191
174
207
197
Tamakkerlugit Samlet
261
336
383
381
347
453
Qaasuitsup Kommuniani paarlattuanik novemberimi misilitsittut amerlanerpaasarput. Piareersarfiit ilaanni misilitsittartut amerlassusaat nikerarpallaanngilaq. Soorlu Qaanaami misilitsinnerit tamaasa 20-t missaat misilitsittarput, Piareersarfinnili allani misilitsittartut amerlassusaat allanngorartorujussuullutik – soorlu Upernavimmi, Aasianni Kangaatsiamilu.
I Qaasuitsup er det derimod i november, at der er
flest, som går til prøve. Nogle centre har en relativ
stabil elevmængde til prøve. Det gælder blandt andet for Qaanaaq med omkring 20 elever til prøve pr
gang, mens andre centre oplever meget større udsving - herunder Upernavik, Aasiaat og Kangaatsiaq.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 17
Tabel 8a aamma Tabel 8b
Tabel 8a og Tabel 8b
Tabel 8a aamma tabel 8b-mi takuneqarsinnaapput 2009-mi
IIP2-mi ilinniartut ukiumikkut agguataarsimanerat. Ilinniartut 298-it 25-it inorlugit ukioqarput – 166-it (55,7%) 19-inik
ukioqanngikkunik 19-it ataallugit ukioqarput 132-llu (44,3%)
20-niit 24-nut ukioqarput. Ilinniartut aqqanillit 16-inik ukiullit 2009-mi IIP2-mut misilitsikkamik misilitsissimasunit nukarlersaapput. Taakkua 25-t inorlugit ukiullit 3,7%-eraat. 16-iniit
17-inut ukiullit 2009-mi IIP2-mut misilitsittut 1/5-iisa missaraat. 18-inik ukiullit ilanngukkaanni misilitsittut 1/3-iisa missaanniipput. Uani ukiukinnerusut maluginiagassaapput, taakkuami ukiui aallaavigalugit annerusumik minnerusumilluunniit toqqaannartumik meeqqat atuarfianneersuusimassammata, taamaattumillu ilinniaqqinnissamut piareersarfimmut
toqqaannartumik, soorlu ilinniarnertuunngorniarfimmut
imaluunniit inuussutissarsiutinik ilinniarfimmut ingerlaqqissimasariaqarluarmata.
Tabel 8a og tabel 8b viser aldersfordelingen for
AEU2-eleverne i 2009. 298 af eleverne var yngre end 25 år –166 (55,7%) var 19 år eller derunder
og 132 (44,3%) var 20-24 år. 11 af eleverne var
16 ved AEU2-prøverne i 2009 og var de yngste,
der gik til prøve. De udgjorde 3,7% af den samlede gruppe under 25 år. De 16-17-årige udgjorde
tilsammen cirka 1/5 af alle de prøvetilmeldte elever ved AEU2-prøverne i 2009. Hvis de 18-årige
tilføjes udgør de mere end 1/3. Den yngre gruppe er her interessant at fremhæve, da de må være kommet mere eller mindre direkte fra folkeskolen baseret på deres alder, og derfor burde være
gået direkte videre til en studieforberedende uddannelse såsom gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.
Tabel 9 aamma Tabel 9a
Tabel 9 og Tabel 9a
Tabel 8 aamma tabel 8a-mi IIP2-mi ilinniartut ukiumikkut agguataarsimanerat takuneqarsinnaasoq, tabel 9-mi tabel 9amilu ilinniartitsissutit sisamat aallaavigalugit ilinniartut IIP2rnissaminnik neqeroorfigineqartut ukiuisa agguataarsima-
Mens tabel 8 og tabel 8a har set på den samlede
aldersfordeling for AEU2-elever tager tabel 9 og
tabel 9a udgangspunkt i aldersfordelingen ud fra
de 4 fag, der tilbydes på AEU2. Aldersfordelingen
TABEL 8A: AEU2-mi ilinniartut 2009-mi ukiui aallaavigalugit agguataarneri
Aldersfordeling af AEU2-elever 2009
Amerlassutsit · Antal
Procent
20-24 ukiullit · 20-24 år
132
44,3%
20-it inorlugit ukiullit · Under 20 år*
166
55,7%
Tamakkerlugit · I alt
298
100%
Maluginiagassaq: 2009 AEU2-mi ilinniartut allattorneqarsimasut katillutik 413-iupput. Taakkunannga 115-it 24-ileereersimasuupput, taamaattumik
qulaani naatsorsuutini ilaanngillat. Note: Der er i alt registreret 413 elever ved AEU2 i 2009. 115 af disse var over 24 år og er derfor ikke medtaget i denne opgørelse.
TABEL 8B: 2009 AEU2-mi misilitsinnermi, ilinniartut 20-liineqanngitsut agguataarneri
Aldersfordeling for eleverne under 20 år, ved AEU2-prøverne 2009
Amerlassutsit · Antal
Ilinniartut %-inngorlugit amerlassusaat
Procent af samlet elevtal
Ukiut 15 år
0
0%
Ukiut 16 år
11
4%
Ukiut 17 år
50
17%
Ukiut 18 år
43
15%
Ukiut 19 år
62
21%
Tamakkerlugit · I alt
166
56%
18 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
TABEL 9: 2009 AEU2-mi ilinniartut ukiuisa agguataarneri ilinniartitsissutit aallaavigalugit
Aldersfordeling af AEU2-elever fordelt på fag i 2009
15-19 ukiullit
15-19 år
20-24 ukiullit
20-24 år
Tamakkerlugit
I alt
15-19 ukiullit %-inngorlugit
15-19 årige i %
20-24 ukiullit %-inngorlugit
20-24 årige i %
Kalaallisut · Grønlandsk
101
85
186
54%
46%
Danskisut · Dansk
118
98
216
55%
45%
Tuluttut · Engelsk
121
100
221
55%
45%
Kisitsineq · Matematik
115
86
201
57%
43%
Maluginiagassaq: 24-ileereersimasut ilanngunneqanngillat, tamakkiisumilli isigalugit pingajorarterutaa ataatilaarlugu ilinniartitsissutini tamani
amerlassuseqarput. Note: De over 24 år er ikke medtaget her, men ud af den samlede gruppe udgør de lidt under 1/3 for hvert fag
TABEL 9A: 2009 ilinniartut 20-it inorlugit ukiullit ilinniartitsissutinut agguataarlugit, AEU2-mi misilitsinnermi
Aldersfordeling for eleverne under 20 år fordelt på fag, AEU2-prøverne 2009
Amerlassutsit · Antal
Procent
15
16
17
18
19
Tamakkerlugit · I alt
Kalaallisut · Grønlandsk
0
6
35
27
33
101
Danskisut · Dansk
0
4
36
29
49
118
Tuluttut · Engelsk
0
5
36
27
53
121
Kisitsineq · Matematik
0
4
38
30
43
115
Kalaallisut · Grønlandsk
0%
6%
35%
27%
33%
Danskisut · Dansk
0%
3%
31%
25%
42%
Tuluttut · Engelsk
0%
4%
30%
22%
44%
Kisitsineq · Matematik
0%
4%
33%
26%
37%
nerat takuneqarsinnaavoq. Ilinniartut ukiuisa agguataarsimanerat 2009-miit aallartippoq, taamaattumillu piffissap ingerlanerani
qanoq ineriartortoqarsimanera takuneqarsinnaanngilaq.
Atuartitsissutini sisamaasuni ilinniartut ikinnerpaat kalaallisut
soraarummeersimapput, ilinniartitsissullu amerlanerpaat soraarummeerfigisaat tassaavoq tuluttoorneq. 15-iniit 19-inut ukiullit ¾-iisa missaat tuluttut misilitsissimapput, kalaallisullu misilitsissimasut 60 aamma 64%-iullutik. Tuluttut misilitsinnerup tulleraa danskisut misilitsinneq, tassani 15-iniit 19-inut ukiullit 71%-ii
misilitsissimapput 20-t 24-llu akornanni ukiullit 74%-ii misilitsissimallutik. Ilinniartut taama ikitsigisut kalaallisut misilitsittarnerannut pissutaasoq tassaasinnaavoq, ilinniartut amerlanerpaartaat
kalaallisoorneq nukittuffigalugu misigisimammata. Tassunga ilutigitillugu aamma oqaatigineqarsinnaavoq, tuluttut danskisullu
misilitsittartut amerlanerannut pissutaasinnaasoq tassaavoq ilinniartut ilinniartitsissutini taakkunani nukittuallaanngitsumik misigisimanerat.
tager udgangspunkt i året 2009, og det er altså
ikke muligt at se en udvikling over tid.
Ud af de 4 fag er det færrest elever, som gik til
prøve i grønlandsk, mens engelsk er det fag de
fleste gik op i. Næsten ¾ af både de 15-19-årige og de 20-24-årige er gået til prøve i engelsk,
mens tallene er henholdsvis 60% og 64%, der
er gået op i faget grønlandsk. Næst efter engelsk er det faget dansk, som de fleste af de unge elever valgte at gå til prøve i med 71% af de
15-19-årige og 74% af de 20-24-årige. Årsagen
til at så få elever vælger at gå til prøve i grønlandsk, kan skyldes, at de føler sig stærkest i
dette fag. Samtidig kan det formodes, at årsagen til at så mange vælger engelsk og dansk
kan være, at de ikke føler sig helt så stærke i
disse fag.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 19
15-iniit 19-inut ukiullit 20-niit 24-nut ukiulinnut sanilliullugit
misilitsittut amerlanerpaartarivaat. Taakkua IIP2-mut misilitsittut 54 aamma 57%-iisa missaanniipput. Tabel 9b-mi takuneqarsinnaasutut 15-iniit 19-inut ukiulinni 2009-mi IIP2-mi misilitsittut ilaanni 15-iliisimasunik ilaqanngillat. Ilinniartut ukiukinnersaat 16-inik ukioqarput, taakkualu 20-it ataallugit ukiullit ilaannaminiinnaarannguaraat (3-6%-it missaat). Taamaattorli 17-inik,
18-inik 19-inillu ukiullit ilinniartitsissutini sisamaasuni misilitsittut 20 aamma 40%-it missaanniipput. Taamaasilluni ukioqatigiiaat ilinniartitsissutinilu assigiinngitsuni misilitsittartut annertujaamik assigiinngissuteqarput. 18-inik ukiullit ilinniartitsissutini sisamani misilitsittut 25%-iisa missaanniipput, kisitsillu taanna ukioqatigiiaani pingasuni tamani appasinnerpaavoq. 19-inik
ukiullit danskisut tuluttullu misilitsittartut amerlangaatsiarlutik
40%-it sinnilaarpaat.
IIP2-mi misilitsinnerni angusat
IIP2-mi misilitsissimanermik uppernarsaat atorlugu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutinik ilinniarfimmut isertoqarsinnaavoq.
Taamaattumik soqutiginarpoq takussallugu, ilinniartut ilinniartitsissutini sisamaasuni misilitsinnerminni qanoq angusaqarsimanersut.
Ilutsini tulliuttuni 16-iniit 24-nut ukiullit kalaallisoornermi,
danskisoornermi, tuluttoornermi matematikkernermiluunniit misilitsissimasut agguaqatigiissillugu 2009-2010-milu misilitsinnerminni angusaat takuneqarsinnaapput. Kisitsit tamarmik
niviarsiaqqanut nukappiaqqanullu agguataarneqarsimapput.
Maluginiassallugu pingaaruteqarpoq, ilinniartut ilinniartitsissutini sisamani tamani misilitsissimasut amerlassusaat aammalu
ilinniartut ilaat immaqa IIP2-mi ilinniartitsissummi ataatsimi
marlunniluunniit misilitsissimasut amerlassusaat assigiinngimmata. Taamaattumik ukiut ilinniartitsissutit suiaassutsillu iluamik imminnut naleqqiunneqarsinnaanngillat, ilinniartut amerlassusaat taakkunani pingasuni nikingassuteqartussaammata.
Ullumikkut Piareersarfinni GGS-skala malillugu karakteriliisoqartarpoq. Karakterskalatoqqamut 13-skalamut kiisalu
7-skalamut nutaamut Danmarkimi atorneqartumut naleqqiussisoqarsinnaaqqullugu GGS-karakterskala uani takutinneqarpoq.
20 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
De 15-19-årige udgjorde generelt set en lille overvægt af de unge, som gik til prøve i forhold til de
20-24-årige. I alt udgjorde de mellem 54% og
57% af gruppen af unge, som gik til AEU2-prøve.
Som tabel 9b viser, var der dog ingen i gruppen
af 15-19-årige, som faktisk var 15 år ved nogle af
AEU2-prøverne i 2009. De yngste elever var 16 år,
og de udgjorde en meget lille del (mellem 3-6%
) af det samlede antal under 20 år. De 17, 18 og
19-årige derimod har udgjort mellem 20 og 40%
for hvert af de 4 fag. Der er altså relativ stor forskel både mellem årgangene og mellem fagene.
De 18-årige udgjorde eksempelvis omkring 25%
i alle 4 fag, hvilket er de laveste tal blandt de 3
grupper. De 19-årige derimod ligger relativt højt
på især dansk og engelsk, hvor udgør lidt over
40%.
Karakterer ved AEU2-prøver
Et prøvebevis i AEU2 giver adgang til optag på en
erhvervsgrunduddannelse i Grønland. Det er derfor interessant at se, hvilke karakterer der er uddelt til de elever, der er gået til prøve i de 4 fag.
De følgende figurer ser på karaktergennemsnittene for de 16-24-årige, der er gået til prøve i enten grønlandsk, dansk, engelsk eller matematik i
2009-2010. Tallene er alle steder opdelt på piger
og drenge. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke
er det samme antal elever, der er gået til prøve i
alle fagene og nogle af eleverne måske kun er gået til prøve i et eller to fag på AEU2. Det er derfor ikke muligt at lave en absolut sammenligning
mellem år, fag eller køn, da der vil være forskel på
elevmassen mellem de tre.
På Piareersarfiit uddeles der i dag karakterer efter
GGS-skalaen. Som en hjælp er karakterskalaen
gengivet her sammen med en oversigt over, hvad
karaktererne kan sammenlignes med på den
gamle 13-skala samt den nye 7-skala i Danmark.
GREENLANDIC GRADING SYSTEM · GGS-SKALAEN
GGS -skala
Betegnelse
Beskrivelse
Naammassisamut pitsaalluinnartumut
Den fremragende præstation
»Karakteeri A naammassisamut pitsaalluinnartumut karakteeriliunneqartassaaq, atuartitsissummi anguniakkanik naammalluartumik naammassinninnermik takutitsisumut, amigaateqanngitsumut imaluunniit annikitsuinnarnik pingaaruteqanngitsumik amigaateqartumut.
Karakteren A gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. »
B
Naammassisamut ajunngivissumut
Den fortrinlige præstation
Karakteeri B naammassisamut ajunngivissumut karakteeriliunneqartassaaq, atuartitsissummi anguniakkanik annertuumik naammassinninnermik takutitsisumut, annikitsumik ikittuinnarnik pingaarutilinnik amigaateqartumut.
Karakteren B gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
C
Naammassisamut ajunngitsumut
Den gode præstation
Karakteeri C naammassisamut pitsaasumut karakteeriliunneqartassaaq, atuartitsissummi anguniakkanik naammassinninnermik takutitsisumut, arlalinnik amigaateqartumut.
Karakteren C gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
D
Naammassisamut ajorpallaanngitsumut
Den jævne præstation
Karakteeri D naammassisamut ajorpallaanngitsumut karakteeriliunneqartassaaq, atuartitsissummi anguniakkanik annikinnerusumik naammassinninnermik takutitsisumut, amerlasuunik annertuunik amigaatilimmut.
Karakteren D gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
E
Naammassisamut naammattumut
Den tilstrækkelige præstation
Karakteeri E naammassisamut naammattumut karakteeriliunneqartassaaq, atuartitsissummi
anguniakkanik minnerpaamik akuerineqarsinnaasumik naammassinninnermik takutitsisumut.
Karakteren E gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
Fx
(angusinngilaq)
(ikke bestået)
Naammassisamut naammaginanngitsumut
Den utilstrækkelige præstation
Karakteeri Fx naammassisamut naammaginanngitsumut karakteeriliunneqartassaaq, atuartitsissummut anguniakkanik akuerineqarsinnaasumik takutitsinngitsumut.
Karakteren Fx gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.
F
(angusinngilaq)
(ikke bestået)
Naammassisamut pitsaanngitsumut
Den ringe præstation
Karakteeri F naammassisamut akuerineqarsinnaanngilluinartumut karakteeriliunneqartassaaq.
Karakteren F gives for den helt uacceptable præstation.
A
GS-skalap 13-skalamut qanganitsamut aammalu 7-trinsskalamut Danmarkimi atorneqartumut sanilliunnera
G
GGs-skalaen sammenlignet med den gamle 13-skala og den nye 7-trinsskala i Danmark
GGS -skala
13-skala 7-trinsskala
A
11 & 13
12
B
10
10
C
8&9
7
D
7
4
E
6
2
Fx (angusinngilaq) (ikke bestået)
03 & 5
0
F (angusinngilaq) (ikke bestået)
0
-3
Najoqqutaq/Kilde: Inerisaavik
LEIFF JOSEFSEN
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 21
Figur 2
Figur 2
Figur 2-mi takuneqarsinnaapput angutit IIP2-mi ilinniartut 2010-mi misilitsissimasut karakteriisa agguataarsimanerat. Danskisoornermi, tuluttoornermi matematikkimilu angusinngitsoortut amerlasoorujussuupput – ingammik tuluttoornermi, tassa FX ilinniartuni angutini karakterigineqarnerpaat
pingajoraat. Karakteri naliginnaanerpaaq tassaavoq E, tassaasoq angusinermi siullermi karakteri. Ilinniartut amerlanerpaartaat kalaallisut misilitsinnerminni naammaginangaatsiartunik angusaqarsimapput. Taamaattorli danskisut tuluttullu A-mik karakteriliisoqarsimavoq, tassani danskisut angusat
ingammik pitsaasorujussuupput.
Figur 2 viser karakterfordelingen for de mandlige AEU2-elever, der gik til prøve i 2010. I fagene
dansk, engelsk og matematik er antallet af ikke-beståede meget højt - især i engelsk, hvor FX udgør
den 3. mest almindelige karakter for de mandlige
elever. Den mest almindelige karakter uddelt i fagene er E, der er den første beståede karakter. De fleste elever er derimod bestået med relativt fine karakterer i faget grønlandsk. Det er dog samtidig kun
i dansk og engelsk, at der er uddelt karakterer i A,
hvor især dansk er flot repræsenteret.
Figur 3
Figur 3
Figur 3-mi takuneqarsinnaapput arnat 2010-mi IIP2-mi misilitsissimasut. 2010-mi ilinniartut arnat misilitsissimasut
tamangajammik ilinniartitsissutini tamani angusisimapput.
Arnat tuluttut misilitsinneq angusaqarnerlunneruffigisimavaat. Matematikkimi A-mi karakteriliisoqarsimanngivippoq – misilitsittut affai sinnerlugit FX-ersimanngikkunik E-rsimapput.
Matematikkimi A-mik karakteriliisoqarsimanngivippoq ikittuararsuillu B-rsimapput. Arnat kalaallisut misilitsinneq angusaqarfigilluarnerpaasimavaat, tulleraa danskisut misilitsinneq, tassani karakteri C angusani nalinginnaanerpaasimavoq.
Figur 3 viser karakterfordelingen for de kvindelige
AEU2-elever, der gik til prøve i 2010. De fleste kvindelige elever er bestået i alle fagene i 2010. Engelsk
er det fag, som de kvindelige elever har klaret sig
dårligst i - flere end halvdelen har fået enten FX eller
E i karakter. Matematik derimod er det eneste fag,
hvor der slet ikke er uddelt nogle karakterer i A og
meget få karakterer i B. Kvinderne har klaret sig allerbedst i faget grønlandsk tæt efterfulgt af dansk,
hvor C er den mest almindelige karakter.
FIGUR 2: 2010-mi AEU-mi angutit ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini
misilitsinnermi angusaasa agguataarneri
Karakterfordeling for 16-24-årige mandlige AEU-elever opdelt på fag, 2010
ANGUTIT · MÆND
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
F
FX
E
D
Kalaallisut/Grønlandsk
Tuluttut/Engelsk
22 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
C
B
Danskisut/Dansk
Kisitsineq/Matematik
A
Figur 2-3
Figur 2-3
2010-mi angutit arnallu karakteriisa naleqqiunneranni erseqqissumik assigiinngissuteqarput. Siullermik, arnat misilitsittartut angutinit amerlanerupput. Arnat Piareersarfinniittut amerlanerussuteqarnerat tamanna ilimanareersimavoq.
Ved at sammenligne mænd og kvinder i forhold til deres
karakterfordeling i 2010 fremtræder der nogle klare forskelle mellem de to køn. For det første er der generelt set
flere kvinder end mænd, der går til prøve. Da kvinderne
udgør et flertal på Piareersarfiit, er dette forventeligt.
Naak angutit arnanit ikinnerungaluartut, angutit amerlanerit angusinngitsoortarput. Arnat angutillu kalaallisut
tuluttullu – arnat angutillu ilinniartitsissut pitsaanerpaaffigisaat pitsaannginnerpaaffiallu – angusinngitsoortartut amerlaqatigiittorujussuupput, angutilli danskisut matematikkimilu angusinngitsoortartut amerlanerupput.
På trods af, at mændene udgør en mindre andel end
kvinderne til prøverne, er der en del flere mænd end kvinder som ikke består til prøverne. I både grønlandsk og
engelsk - som er begge køns henholdsvis bedste og dårligst fag - er dumpeprocenten mellem mændene og kvinderne meget lig hinanden, mens der er flere mænd end
kvinder der ikke består i fagene dansk og matematik.
Arnat angusaat angutit angusaannit qaffasinnerupput.
E 2010-mi ilinniartitsissutini pingasuni angutit karaktererisaanni naliginnaanerpaavoq, arnanut tunngatillugu
tuluttut taamatut inissisimavoq. Taamaattorli C tassaavoq ilinniartitsissutini marlunni – kalaallisut danskisullu – arnanut tunngatillugu karakterigineqarsimasoq, D-lu
tassaavoq matematikkimi karakteri nalinginnaanerpaaq.
Overordnet set har kvinderne et højere gennemsnit end
mændene. Mens E er den mest almindelige karakter i 3
fag i 2010 for mændene, gælder det kun for 1 fag - engelsk - for kvinderne. Derimod er C den mest almindelige karakter i 2 fag - grønlandsk og dansk - for kvinderne, mens D er den mest almindelige karakter i matematik.
Arnat angutilluunniit 2010-mi matematikkimi A-mik karaktereqarsimanngillat, taassumalu saniatigut angutit
2010-mi arlaannaalluunniit kalaallisut A-mik karaktereqarsimanani. Taamaakkaluartoq arnat amerlanerit A-mik
karakterilerneqarsimagaluartut maluginiagassaavoq, angutit arnallu A-mik karakterilerneqarsimasut amerlaqatigiingajallutik qulit missaanniipput.
For både mænd og kvinder gælder det, at ingen i 2010
har fået karakteren A i faget matematik, mens mændene
derudover heller ikke har opnået et A i faget grønlandsk
i 2010. På trods af, at der er uddelt A i flere fag for kvinderne er det dog værd at bemærke, at der i alt er uddelt
cirka det samme antal A’er for både mænd og kvinder omkring 10 i alt.
FIGUR 3: 2010-mi AEU-mi arnat ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini
misilitsinnermi angusaasa agguataarneri
Karakterfordeling for 16-24-årige kvindelige AEU-elever opdelt på fag, 2010
ARNAT · KVINDER
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
F
FX
E
D
Kalaallisut/Grønlandsk
Tuluttut/Engelsk
C
B
Danskisut/Dansk
Kisitsineq/Matematik
A
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 23
Figur 4
Figur 4
Figur 4-mi takuneqarsinnaapput angutit 2009-mi misilitsissimasut IIP2-mi ilinniartunut karakteriisa agguataarsimanerat. Angutit tuluttut misilitsinneq angusaqarnerluffiginerpaasimavaat. FX
tassaavoq karakteri tuluttut nalinginnaarnerpaajusimasoq, ilinniartullu FX-imik karakterillit ilinniartitsissutini allani pingasuni karakteriat ilinniartitsissutit pingasut allat katinnerini taama amerlatigisimanngillat. Taassuma saniatigut tuluttut misilitsinnermi Amik karakteriliisoqanngilaq, tamannali pivoq ilinniartitsissutini allani pingasuni.
Figur 4 viser karakterfordelingen for de mandlige AEU2-elever, der gik til prøve i 2009. Engelsk
var det fag, mændene klarede sig dårligst i. FX
var den mest almindelige karakter i engelsk og
antallet af elever med karakteren FX var højere,
end antallet af elever med denne karakter i de
tre andre fag tilsammen. Derudover blev der ikke uddelt nogen A’er i engelsk, hvilket var tilfældet i alle de 3 andre fag.
Kalaallisoorneq angutit misilitsinnerminni angusiffigilluarnerpaasimavaat, tulleralugu danskisoorneq – ilinniartitsissutini taakkunani marlunni karakteri D, tulleralugu C nalinginnaanerpaajupput. Kalaallisulli misilitsinnermi danskisut misilitsinnermut
sanilliullugu A-mik karakterillit B-mik karakterilinninngaannit
amerlanerujussuupput, naak kalaallisut misilitsittut ikinnerujussuugaluartut.
Grønlandsk er det fag mændene har klaret sig
bedst i efterfulgt af dansk - i begge fag er den
mest almindelige karakter D efterfulgt af C. I
grønlandsk er der dog uddelt langt flere A og
B’er end i dansk på trods af, at der er færre,
som er gået til prøve i grønlandsk.
Figur 5
Figur 5 viser karakterfordelingen for de kvindelige AEU2-elever, der gik til prøve i 2009. Grønlandsk var det bedste fag for kvinderne - næsten alle er bestået og der var uddelt lidt under
15 A’er. Det dårligste fag for kvinderne var engelsk, hvor flere end 20 ikke bestod.
Figur 5-imi takuneqarsinnaapput arnat 2009-mi IIP2-mi ilinniartut karakteriisa agguataarsimanerat. Arnat kalaallisut misilitsinneq angusaqarfiginerpaasimavaat – misilitsittut tamangajammik
angusisimapput, 15-illu ataatilaarlugit A-mik karakteriliisoqarsimavoq. Tuluttut misilitsinneq arnat angusarissaarfiginnginnerpaasimavaat, tassani arnat 20-t angusinngitsoorput.
Danskisut misilitsinnermi angusisut tuluttut angusisunit ikinnerulaaginnarput, kisianni ilinniartitsissutini angusat tamaasa isigigaanni danskimi misilitsittut pitsaanerusumik ataatsimut isi-
Figur 5
Antallet af ikke beståede i dansk, er kun lidt lavere end i engelsk, men overordnet set har eleverne i dansk fået bedre karakterer, når der ses
på fordelingen blandt alle de andre karakterer.
FIGUR 4: 2009-mi AEU-mi angutit ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini
misilitsinnermi angusaasa agguataarneri
Karakterfordeling for 16-24-årige mandlige AEU-elever opdelt på fag, 2009
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
ANGUTIT · MÆND
F
FX
E
D
Kalaallisut/Grønlandsk
Tuluttut/Engelsk
24 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
C
B
Danskisut/Dansk
Kisitsineq/Matematik
A
galugu ilinniartut danskisut misilitsinnerminni pitsaanerpaamik angusaqarsimapput. Matematikkimi arnanik Amik karaktereqartoqarsimanngilaq, kisianni paarlattuanik
danskisut tuluttullu angusinngitsoortut ikinnerupput.
Matematik er det eneste fag, hvor ingen af kvinderne
har fået et A, men til gengæld er der færre ikke-beståede end i både dansk og engelsk.
Figur 4-5
Det er interessant at se på forskellene mellem mænd
og kvinder i de karakterer, de har fået i deres prøver i
2009. Overordnet set er der flere kvinder end mænd,
som går til prøve - da kvinderne udgør den største
andel optagede på Piareersarfiit, er dette ganske naturligt.
Angutit arnallu 2009-mi misilitsinneranni karakterit assigiinngissutaat soqutiginarpoq. Ataatsimut isigalugu arnat
misilitsittartut angutinit amerlanerusarput – arnat Piareersarfinni ilinniarlertartut amerlanerusarmata tamanna pissusissamisuuginnarpoq.
Arnat amerlanerusut misilitsittarnerisa saniatigut, arnat karakterimikkut agguaqatigiissillugu angusartagaat qaffasinnerupput. Angutit arnallu ilinniartitsissut angusaqarfigilluarnerpaasaat tassaavoq kalaallisoorneq, tuluttoornerli
nalorsaatiginerpaasimavaat. Angutinut arnanullu tunngatillugu tamarmik ilinniartitsissutini pingasuni A-mik karakteriliisoqarsimavoq, arnalli akornanni matematikkimi Amik karaktereqartoqarsimanani, angutillu akornanni tuluttut misilitsinnermi A-mik karaktereqartoqarsimanani.
Ilinniartitsissutit angusinngitsoorfiusut arnat angutillu naleqqiunneranni assigiinngitsorujussuupput. Arnat matematikkimi danskimilu angusinngitsoornerusarsimapput.
Angutilli tuluttut danskisullu misilitsinnermi angusinngitsoornerusarsimallutik. Ilinniartitsissutinilu taakkunani angutit arnanut naleqqiullugit angusinngitsoortut amerlanerpaajusimapput.
Figur 4-5
Udover at der er flere kvinder som går til prøve, har
de generelt set også en højere gennemsnit end mændene. For begge kønnene var grønlandsk deres bedste fag, mens engelsk var det fag. de havde sværest
ved. Der er også for begge køn uddelt A’er i tre af fagene, men mens kvinderne ikke har opnået et A i faget matematik, har mændene ikke opnået et A i faget engelsk.
Når det gælder ikke-beståede karakterer, er der stor
forskel på kønnene. Kvinderne har klaret sig dårligst
i fagene matematik og dansk ud fra antallet af ikkebeståede. Mændene derimod har fagene engelsk og
dansk, som deres værste fag i forhold til antal ikkebeståede. I forhold til kvinderne er der altså flest dumpede mænd i de fag de har klaret sig henholdsvis dårligst og bedst i.
FIGUR 5: 2009-mi AEU-mi arnat ilinniartut 16-iniit 24-inut ukiullit ilinniartitsissutini
misilitsinnermi angusaasa agguataarneri
Karakterfordeling for 16-24-årige kvindelige AEU-elever opdelt på fag, 2009
ARNAT · KVINDER
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
F
FX
E
D
Kalaallisut/Grønlandsk
Tuluttut/Engelsk
C
B
Danskisut/Dansk
Kisitsineq/Matematik
A
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 25
ANGUTIT ARNALLU ILINNIARTITSISSUTINI ASSIGIINNGITSUNI
FIGUR 6-9: MISILITSINNERMI ANGUSAASA SANILLIUNNERI 2009-MI 2010-MILI
FIGUR 6: Kalaallisut misilitsinnermi angusat agguartaarneri
Karakterfordelingen i grønlandsk
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
F
FX
E
D
Angutit · Mænd 16-24 ukiullit/år 2009
Arnat/Kvinder 16-24 ukiullit/år 2009
C
B
A
Angutit · Mænd 16-24 ukiullit/år 2010
Arnat/Kvinder 16-24 ukiullit/år 2010
FIGUR 7: D
anskisut misilitsinnermi angusat agguartaarneri
Karakterfordelingen i dansk
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
F
FX
E
D
Angutit · Mænd 16-24 ukiullit/år 2009
Arnat/Kvinder 16-24 ukiullit/år 2009
26 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
C
B
A
Angutit · Mænd 16-24 ukiullit/år 2010
Arnat/Kvinder 16-24 ukiullit/år 2010
SAMMENLIGNING MELLEM KARAKTERFORDELINGEN
FIGUR 6-9: FOR MÆND OG KVINDER FRA 2009-2010
FIGUR 8: Tuluttut misilitsinnermi angusat agguartaarneri
Karakterfordelingen i engelsk
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
F
FX
E
D
Angutit · Mænd 16-24 ukiullit/år 2009
Arnat/Kvinder 16-24 ukiullit/år 2009
C
B
A
Angutit · Mænd 16-24 ukiullit/år 2010
Arnat/Kvinder 16-24 ukiullit/år 2010
FIGUR 9: Kisitsinermi misilitsinnermi angusat agguartaarneri
Karakterfordelingen i matematik
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
F
FX
E
D
Angutit · Mænd 16-24 ukiullit/år 2009
Arnat/Kvinder 16-24 ukiullit/år 2009
C
B
A
Angutit · Mænd 16-24 ukiullit/år 2010
Arnat/Kvinder 16-24 ukiullit/år 2010
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 27
Figur 6-9
Figur 6-9
Ilinniartitsissutini sisamani angutit arnallu angusamikkut
agguataarsimanerat misissoraanni, ataasiakkaanik maluginiagassaqarpoq. Siullermik, ilinniartut 2009-miit 2010-mut
amerlerialaarsimapput – kisianni amerleriarnerat annikittuinnaavoq, ukiullu marluinnaat pineqarmata ilinniartut amerliartornerat ataavartuussaanersoq oqaatigineqarsinnaanngilaq.
Ved at se på de mandlige og kvindelige elevers karakterfordelinger over tid for de 4 fag, kan der udledes enkelte tendenser. For det første er der sket en
mindre stigning i antallet af elever fra 2009-2010 det er dog små størrelsesforskelle, der er tale om,
og da der kun er 2 år at se på, kan det ikke afgøres,
om stigningen er en vedvarende tendens.
2010-mi 2009-milu angutit misilitsinnerminni iluatsinnginnerpaaffigaat tuluttut misilitsinneq. Ukiut taakkua akornanni pitsanngoriartoqarlaarsimavoq, ilinniartut 2010-mi 2009mut naleqqiullugit angusarissaarnerusimammata. Angutinut tuluttoorneq nalunarnerpaasoq arnanut tamanna angusaqarluarnerpaaffiuvoq – ukiuni pineqartuni marlunni.
D-mik karakterillit 2009-mi 2010-milu nalinginnaanerpaapput, 2010-mili kalaallisut A-mik karaktereqartoqanngilaq,
2009-mi sisamat missaannik taamatut karaktereqartoqarpoq.
I både 2010 og 2009 var engelsk det fag, de mandlige elever klarede sig dårligst i. Der er dog sket en
forbedring mellem årene, så eleverne klarede sig
noget bedre i 2010 end i 2009 - især i forhold til antal ikke-beståede elever. Mens engelsk var det sværeste fag for mændene, var grønlandsk deres bedste fag - igen i begge årene. D var i både 2009 og
2010 den mest almindelige karakter uddelt i faget,
men mens der i 2010 ikke blev uddelt nogle A’er i
grønlandsk, blev der udelt cirka 4 i 2009.
2010-mi arnat misilitsittut 2009-mut naleqqiullugit amerlanerupput. Tassungalu ilutigitillugu 2010-mi FX-imik karakterillit 2009-mut naleqqiullugit ikinnerupput – tassani ingammik danskisut soraarummeernermi. Kalaallisut soraarummeernermi arnanut tunngatillugu marluk missaat 2009-mi
angusinngitsoorsimapput 2010-milu sisamat angusillutik.
2009-mi kalaallisut soraarummeernermi A-mik karakterillit
2010-mut naleqqiullugit amerlanerusimapput. Ataatsimut
isigalugu agguaqatigiissillugu karakterit 2010-mi 2009-mut
naleqqiullugit qaffasinnerusimapput.
Der var flere kvindelige elever til prøver i 2010 end
i 2009. Der er samtidig færre som har fået karakteren FX i 2010 end der er i 2009 - det gælder primært
for faget dansk. Det er kun i faget grønlandsk, at
tendensen er en anden for kvinderne, idet omkring
2 ikke bestod i 2009 mod 4 i 2010. Der er samtidig
uddelt flere A i grønlandsk i 2009 end i 2010. Overordnet set er der en højere gennemsnitlig karakter i
2010 i forhold til 2009.
28 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA
Inerniliineq
Konklusion
Piareersarfiit pillugit samminninnermi pineqarnerupput
meeqqat atuarfiat inuusuttorpassuillu meeqqat atuarfiat naammassigaangamikku inuusuttunut ilinniaqqiffinni naammassinninnissaminnut piareeqqasannginnerat, taamaasillutillu inuiaqatigiit ineriartorneranni katataaratarsinnaalersarnerat.
Temadelen om Piareersarfiit fortæller i høj grad noget om folkeskolen og de mange unge, der ikke er
rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og derved risikere at blive tabt i udviklingen af samfundet.
Piareersarfinnut
qinnuteqartartut
amerlanerpaartaat
meeqqat atuarfianni agguaqatigiissillugu angusaat ima
pitsaatigisarput Piareersarfeqqaaratik toqqaannartumik inuussutissarsiutinik ilinniakkamut imaluunniit ilinniarnissamut
piareersaataasumik ilinniakkamik toqqaannartumik aallartitsisinnaagaluarlutik. Toqqaannartumik ingerlaqqinnissaminnut karakterimikkut angummassinnaanerat ajunngitsuuvoq,
kisiannili Piareersarfimmut piginnaasaminnik qaffassaaniarlutik qinnuteqartarnerat namminneerlutik piginnaasaminnik piumassutsiminnillu meeqqat atuarfiata naammassinerata kingorna tatiginninnginnerat takussutissaasinnaavoq.
Ullumikkut Piareersarfiit annerpaamik ilinniagaqalernissamut piareersarfiusarput. Tassani ilinniartut amerlanerpaartai
ullumikkut tassani ilinniartarput piginnaasaminnik qaffassaaniarlutik, taamaasillutik ilinniagaqalernissaminnut ingerlaqqittarlutik, tamannalu ajunngitsuuvoq. Taamaakkaluartorli tassunga ilutigitillugu suliffeqarneq – atuagarsornerup
tungaatigut qaffassaataanani sulinerup tungaatigut qaffassaataasussaagaluartoq – eqqarsaatigineqartoq uniorlugu
naammaginartumik piviusunngunngilaq. Tamanna ilinniartunut sulinerup tungaatigut piginnaasanik qaffassaaniartunut ajornartorsiutaasinnaavoq.
Mange af Piareersarfiits ansøgere har et gennemsnit fra folkeskolen, der er så godt, at de ikke behøver at gå på Piareersarfiit, men kan gå direkte til
en erhvervs- eller studieforberedende uddannelse.
At deres karakterer er gode nok til, at de kan gå
direkte videre til uddannelse er positivt, men at de
så samtidig er så usikre på sig selv, at de alligevel
søger opkvalificering eksempelvis ved at søge mod
Piareersarfiit, kan være en indikator på, at de føler
sig usikre på deres egne evner og formåen efter folkeskolen.
I dag er Piareersarfiit primært uddannelsesforberedende. Langt størstedelen af eleverne på centrene i
dag går der for at få opkvalificering, så de kan komme videre i et andet uddannelsesforløb, hvilket i sig
selv er positivt. Det betyder dog samtidigt, at arbejdsmarkedsområdet - som skulle sikre en mere
praktisk frem for bolig opkvalificering for eleverne
- ikke har det omfang, som det oprindeligt var tiltænkt. Det kan være et problem for de elever, der
primært har behov for en mere praktisk orienteret
opkvalificering.
Naak Piareersarfiit kikkut tamarmik piginnaasaminnik qaffassaanissaminnut periarfissarisinnaagaluaraat, ilinnialersartut inuusuttuaraanerusarput. IIP2-mi misilitsittut amerlanerpaartaasa affaasa missaat 18-iniit 25-nut ukioqartarput.
Inuusuttut toqqaannartumik ilinnialernissaminnut meeqqat
atuarfianni angusaminnik siusissukkut piginnaasaminnik
qaffassaarusunnerat ajunngilaq. Taamaakkaluartorli uggornarpoq inuusuttut taama amerlatigisut ilinniaqqinnissaminnut piginnaasaminnik qaffassaaniartut taama amerlatiginerat.
På trods af at Piareersarfiit er en mulighed for alle,
der har behov for opkvalificering, er det i høj grad
yngre mennesker, som bliver optaget på centrene. Den langt største gruppe ved AEU2-prøverne er
de 18-25-årige, der gennemsnitligt udgør lidt over
halvdelen. Det er positivt, at de unge søger opkvalificering, så tidligt i deres liv, hvis de ikke har tilstrækkelige karakterer fra folkeskolen til at gå direkte til uddannelse. Det er dog samtidig ærgerligt, at
så mange af de unge har behov for opkvalificering,
for at kunne gå videre i uddannelsessystemet.
Meeqqat atuarfiata nukittorsarneqarnissaanik pisariaqartitsineq tunngaviusumik ersersinneqarpoq. Tamanna meeqqat
atuarfianniit anisartut amerlanerpaartaasa pitsaasunik karaktereqartarnissaannut tunngavoq, karakterit inuussutissarsiutinik ilinniagaqarnermut ilinniagaqarnissamullu piareersaataasumik isissutaasinnaasut. Tassunga ilutigitillugu
atuartut meeqqat atuarfiat qimattassavaat ilinniagarerusutamik toqqakkamik naammassinissaanut piginnaasamik naammannerat upperalugu.
Det viser grundlæggende, at der er behov for at
styrke folkeskolen. Det gælder både i forhold til at
sikre, at flest mulige elever forlader folkeskolen med
karakterer, der er gode nok til at de kan fortsætte direkte på en erhvervs- eller studieforberedende uddannelse. Samtidig skal eleverne forlade folkeskolen med en tro på, at de har hvad der skal til for
at gennemføre den uddannelse, de har valgt for sig
selv.
MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA 29
30 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit SAMMISSAT · nøgletal 2011 TEMA