Hent produktblad
Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 1 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Kommunep pilersaarusiornera 2014-2026 Kommuneplan 2014-2026 Tekst og redigering: Nukartak Løvstrøm, Julie Tange, Hans Peder Gerlach Christensen og Thomas Gaarde Madsen Grafisk ide og layout: Julie Tange og Thomas Gaarde Madsen Fotos: Hanne Holm Andersen, Hanna Rehling, Julie Tange, Hans Inûsugtok’ og Thomas Gaarde Madsen Qaasuitsup Kommunia november 2011. Endelig udgave oktober 2013 Side/Qup.: 2/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Imai Allarniut Kommunep pilersaarusiornera 2014-2026 PaasissuƟssanik katersineq Atortussat qanoq atugaappat? Alloriarnerit tullii Kommunip Pilersaarutaa 2014-2026 - Naammassiniaalluni suliarinninnissamut piĸssaq sulinissamullu pilersaaru Qaanaaq nunaqarĮillu Upernavik nunaqarĮillu Uummannaq nunaqarĮillu Qeqertarsuq nunaqarĮillu Ilulissat nunaqarĮillu Qasigiannguit nunaqarĮillu Aasiaat nunaqarĮillu Kangatsiaq nunaqarĮillu qup. qup. qup. qup. qup. 006 008 012 016 018 qup. qup. qup. qup. qup. qup. qup. qup. qup. 020 025 070 222 324 346 426 444 502 side side side side side 007 009 013 017 019 side side side side side side side side side 020 025 070 222 324 346 426 444 502 Indhold Indledning Kommuneplan 2014-2026 Indsamling af data Hvordan er materialet brugt? De næste skridt Kommuneplan 2014-2026 Tids- og akƟvitetsplan for slutproces Qaannaq med bygder Upernavik med bygder Uummannaq med bygder Qeqertarsuaq med bygder Ilulissat med bygder Qasigiannguit med bygder Aasiaat med bygder Kangatsiaq med bygder Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 3 Side/Qup.: 4/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 5 Paasissutissiineq Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Intro Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Aallarniut 2010-mi ukiakkut Qaasuitsup Kommuniata Periusissaq 2020 akuersissuƟgaa. Maannakkut periutsip Kommunip pilersaarutaa 2014-2026-mut nutaamut atuutsinnialerlugulu piviusunngorsarnissaanut piĸssaq takkuppoq. Suliami tassami alloriarneq pingaaruƟlik tassaavoq innuƩaasunit pingaaruƟlinnik pissarsiassanik katersuinerit, aammalu kommunimi najugaqarĮusuni tamani inerikkiartorĮssatut ilippanaataasunik qulaajaanissaq. Kommunimi illoqarĮnnut nunaqarĮnnullu tamanut angalaarnermi innuƩaasunik ataatsimiisitsisoqarpoq, workshopeqarƟtsisoqarpoq il.il., aammalu innuƩaasunut pissusiviusut ulluinnarnilu atukkat aallaavigalugit paasissuƟssanik katersuisoqarluni. Nalunaarut una Qaasuitsup Kommuniani najugaqarĮit tamaasa (tamangajaasa) piĸssami august 2011-maj 2012-imut Ɵkillugit innuƩaasut peqataaƟƩarlugit ineriartornissamullu periarĮssanik qulaajaasarluni qaammaƟni arlalinni angalasimanermik imaqarpoq. Tassani innuƩaasut illoqarĮmminnut imaluunniit nunaqarĮmminnut tunngaƟllugu apersuinerit, workshopit, innuƩaasunik ataatsimiisitsinerit il.il. ingerlanneqarsimasunit oqaaƟgisaat qanorlu isumaqarĮginninneri saqqummiunneqarput. NeriuuƟgaarput nalunaarut una ukiuni aggersuni poliƟkerinut, atorĮlinnut innuƩaasunullu, Qaasuitsup kommuniani illoqarĮnni nunaqarĮnnilu tamani innuƩaasut inuunerinik najukkaminnilu siunissaq pillugu isumaannik annerusumik paasisaqarusuƩunut piviusunik paasissuƟssanillu pitsaasunik aallerĮusarumaartoq. Qaasuitsup Kommuniani Pilersaarusiornermut ImmikkoortoqarĮk kommunimi najugaqarĮusunut tamanut angalanerup piviusunngorƟnneranut akisussaasuusimavoq, matumuunalu innuƩaasunut tamanut, peqaƟgiiĸnnut, soquƟgisaqaqaƟgiinnut, kommunip sulisuinut il.il. takkuƩunut aammalu workshoppini imaluunniit innuƩaasut ataatsimiisinnerini peqataasunut qamannga pisumik qujarusuppugut, kikkullu Side/Qup.: 6/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia tamarmik Kommunip pilersaarutaa 2014-2026-mut pingaaruƟlinnik ilanngussaqarsimapput. InnuƩaasut najugaqarĮmminni inerikkiartornerup pilersaarusiornissaanut najuulluƟk peqataaƟnnissaannik qaaqqusinitsigut illoqarĮnni ataasiakkaani imaluunniit nunaqarĮnni ataasiakkaani tamani unammillerĮssaasunut aserujaannerpaanik piujuarƟtsisuunerpaanillu akissuƟssaasinnaasut anguneqarsinnaaneri neriuuƟgaarput. Angalaarnerit ilaaƟgut RUS-imut (Den Regionale Udviklingsstrategiimut) NamminersorluƟk Oqartussat ilaannakortumik aningaasaliineraƟgut piviusunngorƟnneqarput. Indledning I eŌeråret 2010 vedtog Qaasuitsup Kommunia Strategi 2020. Nu er Ɵden kommet Ɵl at udmønte og konkreƟsere strategien i den nye Kommuneplan 2014-2026. Et vigƟgt skridt i deƩe arbejde har været at indsamle relevant input fra borgerne og afdække alle kommunens bosteders udviklingspotenƟaler. I en rundrejse Ɵl alle kommunens byer og bygder er der aĬoldt borgermøder, workshops m.m. og indsamlet data med afsæt i borgernes virkelighed og dagligdag. Planafdelingen i Qaasuitsup Kommunia har været ansvarlig for gennemførelsen af rundrejsen Ɵl alle kommunens bosteder og vi vil her gerne benyƩe lejligheden Ɵl at reƩe en varm tak Ɵl alle de borgere, foreninger, interessenter, kommunalt ansaƩe m.m. der mødte op og deltog i workshop eller borgermøder og alle har bidraget med relevant input Ɵl Kommuneplan 2014-2026. Rundrejsen er muliggjort gennem en delvis Įnansiering fra Selvstyrets midler Ɵl RUS - den Regionale Udviklingsstrategi. Denne rapport indeholder resultatet af en Ňere måneder lang proces med borgerinvolvering og afdækning af udviklingspotenƟaler gennem en rundrejse Ɵl (næsten) alle bosteder i Qaasuitsup Kommunia i perioden august 2011-maj 2012. Her præsenteres borgernes udsagn og forholdene sig Ɵl udviklingsperspekƟver for deres by eller bygd fra afholdte interviews, workshops, borgermøder m.m. På turen har der desværre været enkelte bosteder, som vi ikke har kunnet besøge, trods gentagne forsøg. Det er vores håb, at denne rapport i årene fremover kan være en vigƟg data- og informaƟonskilde for poliƟkere, embedsfolk og borgere, der ønsker at vide mere om, hvad borgerne i alle byer og bygder i Qaasuitsup Kommunia tænker om deres liv og har af ideer Ɵl fremƟden, der hvor de bor. Ved at invitere borgerne Ɵl akƟvt at være med Ɵl at planlægge udviklingen i deres bosted håber vi, at der opnås langt mere holdbare og bæredygƟge svar på de udfordringer, hvert by eller bygd idag står overfor. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 7 Kommunip pilersaarutaa 20142026. Suna siunertarineqarpa? Ukiut sisamakkaarlugit kommunit pilersaaruƟƟk iluarsaaƩarnissaannut Nunatsinni kommunit pisussaaƟtaapput. Kommunip pilersaarutaa pilersaaruƟni pingaarnerpaatut imaluunniit kommunip ’inatsisaa tunngaviusutut’ isigineqarsinnaavoq. Tassani innuƩaasut ilaaƟgut kommunip immikkoortortaqarĮit assigiinngitsut iluini piviusutut anguniagai pillugit paasissuƟssarsiorsinnaapput, namminnerlu najugaqarĮmminni nunaminertanik atuinermut tunngasutut sunik pilersaaruteqarlunilu maliƩarisassiaqarnera takusinnaallugu. Kommunimi tamarmi kommunip pilersaarutaa Qaasuitsup Kommuniata aqutsinissamut sakkorivaa. MaliƩarisassiartai ƟmitaliƩut pilersaarusiornermut tunngapput, aallaaviusorli tassaavoq kommunip tamakkiisutut isigalugu inerisarnissaa. Isumaqarluni immikkoortortat aqutsisoqarĮillu akimorlugit, aammalu inooqaƟgiinnermi inerisarnermut ƟmitaliƩullu sanaartornikkut suliassanut alaatsinaaīeqarluni. Kommunip pilersaarutaa qinersivinni tamani – ukiut sisamat missaanni – iluarsaanniarlugu misissorneqartassaaq, sivisunerujussuarmilli atuuīeqarƟnneqartarnissaa piumaneqartarpoq. TaamaaƩumik Qaasuitsup Kommuniani Kommunip pilersaarutaa 2014-imik suliaqarnitsinni siunissaq ungasissoq isigalugu – 2026p tungaanut – anguniakkat umeruarpavut. Kommunip pilersaarutaata suussusaa allanngorsimavoq. Siusinnerusukkut pilersaaruƟp imai tassaanerugajupput Ɵmitalinnik pilersaarusiat sanaartukkatullu suliassat. Ullumikkut tamakkiisumik isiginninnerusumik siunissamut Ɵkkuussiniarfeqarpoq, periusilikkamik illoqarĮit inerisarneri alaatsinaanneqarluƟk, tassani kommunip tamakkiisumik inerikkiartornissaanut kissaaƟgisat Ɵmitalinnik pilersaarusianit immikkoorƟnneqarsinnaanaƟk. Kommunitoqqanit arĮneq-pingasunit kommunip pilersaarutai arĮneq-pingasut Kommunip pilersaaruSide/Qup.: 8/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia taata takkuƩussap taarsissavai. Piĸssani assigiinngitsuni (ukiuni qulikkaani assigiinngitsuni) aammalu assigiinngitsunik periuseqarluni suliarineqarluƟk kommunip pilersaarutai arĮneq-pingasut pineqarput. Ilanngullugulu kommunip pilersaarutaa nutaaq aamma nunaannartamut pilersaaruƟnik imaqassaaq. Allatut oqaaƟgalugu kommunip pilersaarutaata suliassartaa nutaaq suussusaalu kaƟƟgaanerullunilu annertuneruvoq – nunap isorartussusaaƟgut periusissiaƟgullu. Kommunip pilersaarutaanik suliaq pingaaruteqarpoq, kommunip siunissaanut aallaaviusussaanini pissuƟgalugu. IluƟgalugulu tassaavoq kommunalbestyrelsip sakkussarisaa, kommunimut pingaarnertut pilersaarusiornermik aammalu pingaarnertut anguniakkanik nassuiaammat. Tamannali aamma isumaqarpoq kommunip pilersaarutaanik malinnaanissaminik, najoqqutaqarnissaminik sulissuteqarnissaminillu piviusunngorƟnniarneranut kommunalbestyrelsip pisussaaƟtaanera. Periuseq 2020 Kommunip pilersaarutaa 2014-2026-p suliarineranut ataƟllugu pilersaarusiornermut periusissiamik Qaasuitsup Kommunia 2010-mi decembarimi akuersissuteqarpoq, taasatsinnik Periuseq 2020. Periutsimi kommunip pilersaarutaata nutaap suliarineranut iliuuseqarĮssat qulit imaluunniit ’qulequƩat’ toqqartorneqarsimapput. ’QulequƩat’ qulit taakku workshoppinut, innuƩaasut ataatsimiisinnerinut, nalunaarsuinernut il.il. imarisaanut aallaaviulluƟllu sinaakkutaasimapput. Aalajangiinissamut pisinnaaƟtaaĸit akisussaaĸillu annertunerusut Kommunit kaƩunnerisa kingornaƟgut kommunalbestyrelse annertunerusumik aalajangiinissamut pisinnaaƟtaaīeqalersimavoq. Tamanna Kommunip pilersaarutaanut annertuumik tunngavoq, inaarutaasumik NamminersorluƟk Oqartussanit akkuerineqartussaajunnaartumut. 1.1.2011-mit kommunit aamma NamminersorluƟk Oqartussanit nunaannartamut pisinnaaƟtaaĸmmik pilersaarusiornermullu oqartussaaĸmmik Ɵgusinnipput. Suisinnerusukkut kommunip pilersaarutaaniipput taamaallaat illoqarĮit nunaqarĮillu sumiiĸgisaat, nunaannartaq sinneruƩoq NamminersorluƟk Oqartussat akisussaaīeqarĮgalugu. Ullumikkut nunaannartaq kommunip pilersaarutaanut ilaalissaaq, illoqarĮit nunaqarĮillu avataanni unammillerĮssat nutaat ilippanaaƟllu takkunnerinik isumaqarluni. Kommuneplan 2014-2026. Hvad er formålet? Det betyder samƟdig, at kommunalbestyrelsen forpligter sig Ɵl at følge, eŌerleve og arbejde for kommuneplanens Ɵlblivelse. Kommunerne i Grønland har pligt Ɵl at revidere deres kommuneplan hvert łerde år. Kommuneplanen kan betragtes som den overordnede plan eller kommunens ‘grundlov’. Her kan borgere bl.a. orientere sig om kommunens konkrete mål indenfor forskellige sektorområder og se hvilke planer og retningslinier, der gælder for arealanvendelsen i deres lokalområde. Strategi 2020 Qaasuitsup Kommunia har i december 2010 vedtaget en planstrategi i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan 2014-2026, vi har kaldt Strategi 2020. I strategien er der udvalgt 10 indsatsområder eller ‘overskriŌer’ for arbejdet med den nye kommuneplan. Disse 10 ‘overskriŌer’ har dannet afsæt og ramme for indholdet af workshops, borgermøder, registreringer etc. Kommuneplanen er Qaasuitsup Kommunias styringsredskab i hele kommunen. Bestemmelserne sigter mod den fysiske planlægning, men udgangspunktet er kommunens udvikling som helhed. Det vil sige på tværs af sektorer og forvaltninger og med fokus på både social udvikling og fysiske anlægsopgaver. Kommuneplanen skal tages Ɵl revidering i hver valgperiode - cirka hvert 4. år - men må meget gerne have et længere perspekƟv. I arbejdet med Qaasuitsup Kommunias Kommuneplan2014 sigter vi derfor på målsætninger længere ud i fremƟden – Ɵl 2026. Kommuneplanens rolle har ændret sig. Tidligere handlede planen næsten udelukkende om fysisk planlægning og anlægsopgaver. I dag har den et helhedsorienteret perspekƟv med fokus på strategisk byudvikling, hvor ønsker om kommunens samlede udvikling ikke kan løsrives fra den fysiske planlægning. Den kommende Kommuneplan erstaƩer oƩe kommuneplaner fra de oƩe gamle kommuner. OƩe kommuneplaner, som er lavet på forskellige Ɵdspunkter (i forskellige årƟer) og på forskellige måder. SamƟdig skal den nye kommuneplan også indeholde planer for det åbne land. Med andre ord er kommuneplanens nye opgave og rolle mere kompleks og mere omfattende – både geograĮsk og strategisk. Øget beslutningskompetence og ansvar Kommunalbestyrelsen har eŌer kommunesammenlægningen fået øget beslutningskompetence. Det gælder i høj grad for Kommuneplanen, som ikke længere endeligt skal godkendes af selvstyret. Pr. 1.1.2011 Įk kommunerne også overdraget kompetencen og planmyndigheden over det åbne land fra selvstyret. Tidligere omhandlede kommuneplanerne kun by- og bygdezoner, mens det resterende åbne land var Selvstyrets ansvarsområde. I dag skal det åbne land være en del af kommuneplanen, hvilket betyder nye udfordringer og potenƟaler uden for by og bygd. Kommunen har dog ikke helt frie rammer. Landsstyret kan gribe ind ved sager af naƟonal interesse, og kommunen skal stadig følge den gældende (sektor-) lovgivning og landsplandirekƟver. SamƟdig skal Kommuneplanen sæƩes i sammenhæng med Selvstyrets interesser, Den Regionale Udviklingsstrategi og de forskellige betænkninger og iniƟaƟver, som Selvstyret har igangsat. Det er med andre ord stadig vigƟgt, at Qaasuitsup Kommunias planlægning ligger i forlængelse af Selvstyrets arbejde og strategier. Arbejdet med Kommuneplanen er vigƟgt, fordi den er udgangspunktet for kommunens fremƟd. Den er samƟdig kommunalbestyrelsens redskab, der deĮnerer den overordnede planlægning og de overordnede mål for kommunen. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 9 TaamaaƩorli kommune ammaannavissumik pisinnaaƟtaaīeqarƟtaanngilaq. Nunamut tamarmut soquƟginartoqarĮnni sammisani Naalakkersuisut akulerussinnaapput, kommunillu (immikkoortortanut-) inatsisaasut nunalu tamakkerlugu peqqussutaasut atuuƩut maliƩariuassavai. Tamakku saniaƟgut Kommunip pilersaarutaa NamminersorluƟk Oqartussat soquƟgisaannut, Den Regionale Udviklingsstrategiimut (Nunap ilaani Inerisaanermut Periusissiamut) aammalu NamminersorluƟk Oqartussat aallarƟsagaannut nalunaaruƟnut pilersitsinernullu assigiinngitsunut ataqaƟgiissinneqassaaq. Allatut oqaaƟgalugu suli Qaatsuitsup Kommuniata pilersaarusiornerata NamminersorluƟk Oqartussat suliaannut periusissiaannullu ilanngussaasimanissaa pingaaruteqartuarpoq. I Side/Qup.: 10/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 11 PaasissuƟssanik katersineq Kommunip siunissaa pilersaarusiuleraanni innuƩaasut ilanngunnissaat pingaartuuvoq. NajugaqarĮmminni inerisaanermik suliaqarƟllugit pilersaarusioqataaƟnniarlugit innuƩaasut qaaqquneqaraangata ullumikkut najugaqarĮnni ataasiakkaani unammillerĮssanut aƩartunerujussuarnik piujuarƟtsisunillu iliuusissat pissarsiarineqartarput. InnuƩaasut namminneq misigisartagaannik ulluinnarni atugaannik pissusiviusunilu inuunerinik aallaaveqarnissaq kissaaƟgineqarsimavoq. InnuƩaasut illoqarĮmminni imaluunniit nunaqarĮmminni najugaqartuartuupput, tassaappullu sumiiĸnni pineqartuni najugaqarĮusuni pissutsinik immikkut iƩunik ilisimasaqarluarnerpaat. Kommunip siunissaa pillugu innuƩaasut ilanngunnerisigut qanimut demokraƟimik nukiƩorsaaqataaneruvoq, tassaallunilu suliniuƟt aallarƟsarneqartut pillugit annertunerusumik piginnittooqataalersitseriaaseq. InnuƩaasulli ilanngunissaat kisimiiƟllugu anguniagaanngilaq. PaarlaƩuanik najugarisami innuƩaasut sumiiĸgisarƟk pillugu ilisimasaannik paasisaqarsinnaaneq pineqarneruvoq. Tassaavoq innuƩaasut najugaqarĮgisamik siunissaannut naleqiullugu oqartussaaqataalersinnissaat. Aammalu ingammik suliniuƟt aallarƟsarlualerpata innuƩaasut aamma namminneq akooqatanerminnik ilisarinnissinnaanissaat pineqarluni. Taamatut arlalinnik sammisassaqarfeqarƟtamik periaaseqarnermi arlalinnik iluaquƟssartaqarpoq. PeqaƟgiiīnnik aamma soquƟgisaqaqaƟgiinnik workshoppeqarƟtsinikkut aammalu innuƩaasut immikkoorƟllugit innuƩaasunik ataatsimiisitsisoqarnikkut innuƩaasut marloqiusanik oqariarĮssaqalerput. PeqaƟgiiĸnni inuit suliniuƟllit workshoppimi soquƟgisaminnik kissaaƟgisaminnillu saqqummiussisinnaapput, innuƩaasulli nalinginnaat innuƩaasut ataatsimiisinnerini kissaaƟgisaƟk oqaluƩuarisinnaallugit. Periuserlu naatsorsuuƟgisinngisanut ’aporĮssanut’, soorlu 60-iliisoortoqarneranut, imaluunniit qilalukkanik takunniƩoqarsimaneranik tusarsimasanut eqqoruminaallisippaa. IlloqarĮnnit nunaqarĮnnillu Ɵkeraakkatsinnit tamanit atortussanik naleqquƩunik pingaaruƟlinnillu pissarsiaqartarsimavugut. Workshoppit innuƩaasullu ataatsimiisinnerisa imaannut periusissaqarnikkut aallaaviusoq tassaasimavoq Periuseq 2020, tassanilu iliuuseqarĮginiakkat imaluunniit ’qulequƩat’ qulit. Taakku tassaapput: 1) InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, 2) IlinniarƟtaaneq, 3) InoqarĮit inissiallu, 4) Kulturi kinaassuserlu, 5) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, 6) Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu, 7) Angallanneq pilersuinerlu, 8) Silap pissusaa avatangiisillu, 9) Kulturikkut kingornussat eriagisassallu, kiisalu 10) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu. Pilersaarusiornermut periutsimik suliaqarnermut ataƟllugu kommunimi sumiiĸnnit tamanit apersuilluni misissuinikkut innuƩaasut 100-t ilannguppagut, quppersakkami ’Takorluukkat 100-t’-mik kinguneqartumik. Periuseq 2020-mut naleqqiullugu Kommunip pilersaarutaa sumiiĸƩanut tunnganipilussuuvoq. TaamaaƩumik innuƩaasunik suli annertunerusumik oqaloqateqarnissaq kissaaƟgaarput. Suliassap isumaginiarnerani tamakkiisuusoq pingaartuuƟssimavarput. IlloqarĮmmi imaluunniit nunaqarĮmmi inuuneq tamaat kaajallanniarnera peqqissaarullugu sulissuƟginiarsimavarput, inerisaanermullu ilippanaaƟnut naleqqiullugu ataasiinnarmik isigisaqarniarneq imaluunniit alaatsinaaĸmmik nerukiƩupilussuarmik periuseqarnissaq pinaveerniarsimalluƟgu. TaamaaƩumik inuunermi aqqusaagassanik pingasunik imaluunniit ulluinnarni inuunermi atukkat: suliīeqarneq imaluunniit inuunermut tunngavigisaq, inooqaƟgiilluni aƩaveqaqaƟgiinneq, angerlarsimaĸgisami killissarisat, sisamaaƩullu qanimut demokraƟi peqqissaarullugit suliaqarĮginiarsimavavut. QaammaƟt ingerlanerini kommunimi nunaqarĮit illoqarĮillu tamaasa Ɵkeraarsimavavut. NajugaqarĮnni Ɵkitatsinni tamani innuƩaasut ataatsimiisiƩarsimavavut. IlloqarĮnni nunaqarĮnnilu annertunerusuni aamma workshoppiliortarpugut, ilaaƟgut peqaƟgiiĸit suliīeqarĮillu peqataaƟƩarlugit. Workshoppit Workshoppini pilersaarusiornermut periusissaq 2020, RUS (Den Regionale Udviklingsstrategi) aamma Kommunip pilersaarutaa 2014-2026 pillugit naatsumik nassuiaasoqarpoq, peqataasullu aatsaat tamatuma kingornaƟgut pilersaarummi periusissiap qulequtaasa Side/Qup.: 12/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Indsamling af data Det er vigƟgt at tænke borgerne med, når kommunens fremƟd skal planlægges. Ved at invitere borgerne Ɵl akƟvt at være med Ɵl at planlægge udviklingen i deres bosted opnås langt mere holdbare og bæredygƟge svar på de udfordringer, hvert bosted i dag står overfor. Ønsket har været at tage udgangspunkt i borgernes dagligdag og virkelighed som de oplever den. Borgerne færdes Ɵl dag-ligt i deres by eller bygd og er dem, der bedst kender Ɵl de særlige lokale forhold det pågældende sted. At inddrage borgerne om kommunens fremƟd er med Ɵl at styrke nærdemokraƟet og en måde at skabe et større ejerskab om de projekter, der sæƩes i gang. Men borgerinddragelse er ikke kun et mål i sig selv. Det handler i stedet om at få indsigt i den viden, som de lokale beboere har om deres område. Det handler om at give borgerne medbestemmelse i forhold Ɵl deres bosteds fremƟd. Og det handler især om at borgerne skal kunne genkende sig selv, når først projekterne begynder at udfolde sig. I forbindelse med arbejdet med planstrategien inddrog vi 100 borgerne fra alle dele af kommunen gennem en interviewundersøgelse, der resulterede i pjecen ’100 drømme’. Kommuneplanen er, i forhold Ɵl Strategi2020, meget mere stedsspeciĮk. Derfor ønsker vi en endnu stærkere dialog med borgerne. Igennem måneder har vi besøgt hver bygd og by i kommunen. I alle de bosteder som vi er kommet Ɵl, har vi aĬoldt borgermøde med byens borgere. I de større byer og bygder er der også aĬoldt workshops med bl. a. foreninger og arbejdspladser. Der er Ňere fordele ved at denne Ňerstrengede takƟk. Ved at holde workshops med foreninger og interessenter og borgermøder med borgerne hver for sig, får borgerne to talerør. Ildsjælene i foreningerne kan udtrykke deres interesser og ønsker Ɵl workshoppen, mens de almindelige borgere kan fortælle om deres ønsker Ɵl borgermødet. SamƟdig gør det metoden mindre sårbar for uforudsete ‘forhindringer’ som f. eks en 60 års fødselsdag, eller rygter om at der er spoƩet narhvaler. Fra alle de byer og bygder vi har besøgt, er det lykkedes os at få relevant og vigƟgt materiale med hjem. Det strategiske afsæt for indholdet af både workshops og borgermøder var Strategi 2020 og de Ɵ indsatsområder eller ‘overskriŌer’ i denne. Disse er følgende: 1) Erhvervsudvikling, 2) Uddannelse, 3) Bosætning og gode boliger, 4) Kultur og idenƟtet, 5) Tryghed og det gode liv, 6) Sundhed og forebyggelse, 7) Infrastruktur, 8) Klima, miljø og natur, 9) Kulturarv og bevaring og endelig 10) IT, demokraƟ og dialog. Helheden har været vigƟg i vores Ɵlgang Ɵl opgaven. Vi har metodisk arbejdet med at komme hele vejen rundt om livet i byen eller bygden og forsøgt at undgå et endimensionelt eller meget snævert fokus i forhold Ɵl udviklingspotenƟaler. Metodisk har vi derfor arbejdet med tre livssfærer eller dimensioner i dagliglivet: job eller livsgrundlag, det sociale fællesliv, privatlivets rammer og den łerde dimension nærdemokraƟet. Workshops Ved workshoppene blev der holdt et kort oplæg om planstrategi 2020, RUS(den regionale udviklingsstrategi) og Kommuneplan 2014-2026, før deltagerne Įk lov Ɵl først at udfylde et vurderingsskema over de nuværende muligheder indenfor planstrategiens Ɵ overskriŌer. DereŌer blev de givet Ɵl opgave at besvare frit på 35 vejledende spørgsmål om udviklingsmuligheder - og potenƟaler indenfor strategiens Ɵ områder. Borgermøderne Til borgermødet Įk borgerne først en kort introdukƟon Ɵl baggrunden for og arbejdet med Kommuneplan 2014-2026 særligt kommunens planstrategi - Strategi 2020. De blev også præsenteret for RUS(den regionale udviklingsstrategi). De fremmødte borgere blev inddelt i grupper og bedt om at indtegne udfordringer, muligheder og potenƟaler på et stort kort over bostedet. Grøn tusch symboliserede det, der fungerer rigƟg godt og ikke skal ændres i fremƟden. Rød tusch symboliserede det, der ikke virker og skal forbedres og blå tusch noget nyt, noget borgerne ønsker i fremƟden. HereŌer præsenterede grupperne hver deres kort for de andre grupper. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 13 qulit iluini maannakkut periarĮssaasunut naliliinermut immersugassamik immersuisinneqarput. KingornaƟgut periusissiami immikkoortortat qulit iluini inerisaanissamut periarĮssat ilippanaaƟllu pillugit najoqqutassiisunik apeqquƟt 35 killeqanngitsumik akissuteqarnissaminnut suliassinneqarput. InnuƩaasunik ataatsimiisitsinerit InnuƩaasunik ataatsimiisitsinerni siullermik Kommunip pilersaarutaa 2014-2026-mut tunuliaqutaasumik taassuminngalu suliaqarnermut naatsumik saqqummiussivigineqarput, ingammillu kommunip pilersaarusionermut periusissiaanut – Periuseq 2020-mut. Aamma RUS-imik (Den Regionale Udviklingsstrategimik) nassuiaassiĸgineqarput. InnuƩaasut takkussimasut suleqaƟgiikkuutaanut agguataarneqarput, najugaqarĮmmillu nunap assingani angisuumi unammillerĮnnik, periarĮssanik ilippanaaƟnillu ƟtartaaqquneqarluƟk. Tussi qorsorpaluƩoq atuulluartumik siunissamilu allanngorneqassanngitsumik takussuƟssiivoq. Tussi aappalaartoq atuuƟnngitsumik iluarsisassamillu takussuƟssiivoq, tussilu tungujortoq tassaavoq nutaaq, innuƩaasut siunissami kissaaƟgisaat. Taamaalioreeramik suleqaƟgiisitat nunap assiuƟƟk ilaminnut saqqummiuppaat. InnuƩaasunik ataatsimiisitsinermi suliassap tullissaata aallarƟnneqannginnerani innuƩaasut nunaqarĮmmi/illoqarĮmmi innuƩaasut qanoq allanngoriartorsimanerinut aammalu iserƟtat allanngoriartorsimanerinut Ɵtartagartaliussanik, kiisalu allanngoriartornerup illoqarĮannut imaluunniit nunaqarĮannut qanoq pingaaruteqassusianik saqqummiussiĸgineqarput. Taava pilersaarusiornermut periusissiami qulequttani quliusuni innuƩaasut periusissatut iliuuseqarĮssanik imminnut pingaarnerpaanik tallimanik toqqartueqquneqarput, iluƟgalugulu taamatut toqqaanerminnik suliniuƟssatut siunnersuuƟƟgut, iliuusissaƟgut il.il. tunngavilersuilluƟllu piviusorpalaarƟtsiniaqquneqarluƟk. SuleqaƟgiinnut tamanut suliassariƟtaq suleqaƟgiinnut tamanut naammassineqaraangat ilaminnut aamma saqqummiussuisarput. Tamatuma kingornaƟgut innuƩaasut takkussimasut ataatsimoorullugu najugaqarĮgisaminnut periusissatut iliuuseqarĮssat pingaarnerpaarpaat pingasut tulleriiaarinissaannik kaammaƩorneqartarput. NaggasiuƟgalugu kommunip pilersaarutaanut Side/Qup.: 14/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia nutaamut alloriarnerit tullii, taakkununngalu piĸssalersuutaasut nassuiarneqartarput, ilanngullugit innuttaasut qanoq aammalu qaqugukkut qisuariaammik pissarsinissaminnik naatsorsuuƟgisaqarsinnaanerat. Iliuuserisaq assigiiaartoq IlloqarĮnni nunaqarĮnnilu tamani ataatsimiinnerit assigiikannersillugit ingerlanneqartarneri pingaaruteqarsimapput. Taamaaliornitsigut inernerit assersuussinnaavavut, taamaalilluƟk pilersaarusiortoqarnerani ataatsimoortuusumut ilaliussuussinnaassammata. TaamaaƩorli iliuuserisaq assigiinngilaartarsimavoq, najugaqarĮusumi aalajangersimasumi periarĮssat aalajangiisuusarluƟk. AssersuuƟgalugu sumiiĸit ilaanni workshoppeqarƟtsisoqarsimanngilaq. InnuƩaasut sumiiĸnni tamakkunani tulleriiaaraluni naliliisarsimapput. IlloqarĮit anginerit ilaanni suliassaq 2 tamakkerluni aalajangiussininngorƟinnarneqartarsimavoq. NunaqarĮnni Kangaatsiap eqqaamiuini Ɵkeraarnerit aamma allaanerulaartumik ingerlasimapput, tamanna aatsaat misileraaĸummat. TaamaaƩumik innuƩaasut saqqummiussaat marloriaammik pissarsiarisimavavut. InnuƩaasunik ataatsimiisitsinernit workshoppiniillu inernerit – paasissuƟssatut atugassiat – najugaqarĮnni innuƩaasut isummiussaaƩut sinniisuusutut paasineqassanngillat. Taamaakkaluartumik siamasissumik toqqammavissiipput, illoqarĮnni nunaqarĮnnilu ataasiakkaani kissaaƟgisat aarleqquƟgisallu pillugit erseqqissumik takussuƟssiilluƟk. Inden borgermødets anden opgave, blev borgerne præsenteret for nogle grafer over befolkningsudviklingen og indkomstudviklingen i bygden/byen, samt udviklingens betydning for deres by eller bygd. Borgerne blev så bedt om at udvælge de for dem 5 vigƟgste strategiske indsatsområder ud af planstrategiens 10 og samƟdig bedt om at begrunde og konkreƟsere deƩe valg gennem forslag Ɵl projekter, indsatser m.m. Når opgaven var løst for alle grupper præsenterede grupperne igen for hinanden. HereŌer blev alle fremmødte borgere i fællesskab bedt om at prioritere de 3 allervigƟgste strategiske indsatsområder for deres bosted. Som afrunding blev der kort gennemgået de næste skridt henimod en ny kommuneplan og Ɵdsplanen for denne herunder hvordan og hvornår borgerne vil kunne forvente at få en respons. Ensartet fremgangsmåde Det har været vigƟgt, at møderne i alle byer og bygder blev aĬoldt nogenlunde ens. På den måde kan vi sammenligne resultaterne, så de kan tænkes ind i en helhed, når der skal planlægges. Fremgangsmåden har dog alligevel varieret lidt, aĬængigt af mulighederne på det speciĮkke bosted. Visse steder er der f. eks ikke aĬoldt workshops. Her har borgerne foretaget skalavurderingen. I nogle af de større byer er opgave 2 reduceret Ɵl en plenumafgørelse. Besøgene i bygderne i Kangaatsiaq-området er også foregået lidt anderledes, fordi det var ’pilot’-område. Derfor har vi fået borgernes inputs ad to omgange. Resultaterne fra borgermøder og workshops – datamaterialet – skal ikke forstås som repræsentaƟvt for bostedernes borgere. Alligevel giver de et bredt fundament og en klar idé om ønsker og bekymringer i de enkelte byer og bygder. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 15 Atortussat qanoq atugaappat? IlloqarĮnnut nunaqarĮnnullu ataasiakkaanut tamanut inerniliussat innuƩaasunut saqqummiunneqarput. Inerniliussat suliarineqalaarput, inuillu ataasiakkaat akissutaat ataatsimoorƟnneqaqaƩaarluƟk. Taamaalilluni aamma kinaassutsip isertuunnera isumannaarneqarpoq. Peqataaqataasut isummaminnik isumassarsiaminnillu tunuarsimaaruteqaraƟk ilumoortumillu allataqarsinnaanissaannut tamanna pingaaruteqarpoq. PaarlaƩuanik atortussiat isumai paasiniarneqanngillat. Toqqarsimavarput ’paasissuƟssat allanngorƟnngisat’ saqqummiunnissaat, taamaalilluni innuƩaasut sunik kissaateqarneri ajornartorsiuƟtullu isiginninneri takuneqarsinnaaniassammata. PaarlaƩuanik nalunaarummi atortussiat tassaapput innuƩaasut namminneq isummersuutaat, isumaat kissaataallu. Workshoppit: Workshoppini akissuƟt katersorneqarluƟllu atuuĸnnut pingaarneruƟtanut sisamanut, iliuuseqarĮssanut ataƟtanut immikkoorƟllugit kaƩullugit allanneqarput. Atuuĸit ulluinnarni inuunermi atugaqarĮƩut assigiinngitsutut isigineqarsinnaapput. Suliĸgisat, inuunermilu tunngavigisaq, inooqaƟgiinnermi akuuneq, nammineq angerlarsimaĸgisami sinaakkutaasut, qanimullu demokraƟi. 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq aƩaveqarĮillu 2. Kulturi kinaassuserlu, avatangiisit kulturimilu kingornussat 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inissiat 4. IT aamma qanimut oqartussaaqataaneq SuleqaƟgiikkuutaat inuillu ataasiakkaat akissutaat ataatsimoorƟllugit allannerisigut kinaassutsimik isertuussineq isumannaarneqarpoq. InnuƩaasunik ataatsimiisitsinerit InnuƩaasut illoqarĮnnut nunaqarĮnnullu nunap assingini nalunaarsuineri isumassarsiaalu katersorlugillu nunap assinganut takussuƟssiiĸmmut ataatsimut nuunneqarput, tassani suleqaƟgiissitat tamarmik Side/Qup.: 16/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia kissaaƟgisaat oqaaseqaataallu takuneqarsinnaalluƟk. IliuuseqarĮssanik naliliinissat innuƩaasut ataatsimiinnerinut suleqaƟgiissitat (marluk-pingasuugajuƩut) inississornerisigut iƩarput, pisariunnginnerusumik ataatsimut allannertalikkamik. NaggasiuƟgalugu tullerisiissitani pingasut toqqarneqartut saqqummiunneqarput. IliuuseqarĮssanik naliliinerit (naliliissut 0-imit 10-mut) IliuuseqarĮssanik inuit ataasiakkaat kisitsisitalerlugit naliliineri Ɵtartakkakkut takuƟnneqarput. Tassani illoqarĮup/-nunaqarĮup agguaqaƟgiissillugu nalilernera takuƟnneqarpoq, Qaasuitsup Kommuniani naliliinerit tamaasa agguaqaƟgiissinneranut sanilliullugu. Naatsorsueqqissaarineq: IlloqarĮnnut nunaqarĮnnullu ataasiakkaanut tamanut naatsorsueqqissaarinermit paasissuƟssat annikitsualuit ilanngussorneqarput. Kisitsinit pingaaruƟlinnit ikiƩuusunit annertuallaamik nassuiaasoqassannginnera pingaarpoq, taakkuli illoqarĮup imaluunniit nunaqarĮup sananeqaataanik innuƩaanillu takorluuisitsinermut atorneqarsinnaapput. • InnuƩaasut amerlassusaat • AnguƟnut 100-kkaanut arnat qassiuneri • UkioqaƟgiikkuutaat (0-16-inik, 17-64-inik, 65+-inik ukiullit) Taakku saniaƟgut illoqarĮup/nunaqarĮup sananeqaataanik, ilippanaataanik unammillerĮssaanillu uppernarsaaƟtut paasinnissuƟssatullu assilisanik atortussiat aƩuumassuteqartutut qiƟusutullu inissisimapput. Hvordan er materialet brugt? For hver by og bygd præsenteres resultaterne fra borgerne. Resultaterne er bearbejdet lidt, og individuelle besvarelser er skrevet sammen. Herved sikres også anonymiteten. Det er vigƟgt, for at deltagerne kan skrive deres uforbeholdne, ærlige mening og ideer. Til gengæld er materialet ikke fortolket. Vi har valgt at levere de ’rå data’, så det er muligt at se, hvad borgerne selv ønsker og problemaƟserer. Materialet i denne rapport er dermed borgernes egne holdninger, meninger og ønsker. StaƟsƟk: For hver by og bygd inddrages nogle få staƟsƟske oplysninger. Det er vigƟgt ikke at tolke for meget ud af få, overordnede tal, men samƟdig kan de bruges Ɵl at give en foresƟlling om byens eller bygdens opbygning og befolkning. Følgende nævnes: • Indbyggertal • Antal kvinder pr. 100 mænd • Aldersgrupper (0-16 år, 17-64 år, 65+ år) Derudover spiller fotomaterialet en relevant og central rolle som dokumentaƟon og indsigt i byens/ bygdens opbygning, potenƟaler og udfordringer. Workshops: Workshoppenes besvarelser er samlet og skrevet sammen under Įre overordnede dimensioner, der hænger sammen med indsatsområderne. Dimensionerne kan betragtes som forskellige sfærer i hverdagslivet. Job og livsgrundlag, det sociale liv, privatlivets rammer, nærdemokraƟ: 1. Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur 2. Kultur og idenƟtet, miljø og kulturarv 3. Tryghed og det gode liv, boliger 4. IT og nærdemokraƟ Ved at skrive gruppernes og de individuelle besvarelser sammen, sikres anonymiteten. Borgermøder Borgernes registreringer og ideer på by- og bygdekortene er samlet og omsat Ɵl ét oversigtskort, der gengiver alle gruppernes ønsker og kommentarer. Vurderingen af indsatsområder opsƟlles som grupperne Ɵl borgermøderne (typisk 2-3 grupper) har gjort, med en leƩere sammenskrivning. SluƩeligt præsenteres de tre valgte prioriteringer. Vurdering af indsatsområder (skala 0-10) De individuelle skalavurderinger af indsatsområderne vises ved hjælp af en Įgur. Her vises byens/bygdens gennemsnitlige vurdering, sammenlignet med gennemsniƩet af alle vurderinger i Qaasuitsup Kommunia. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 17 Alloriarnerit tullii Kommunip pilersaarutaa 2012-2024-mik ilusilersuilluni sulineq aqqusaagassaavoq sivisunerusoq, taamaaƩumillu inaarutaasumik inerniliussassamut arlalinnik alloriartoqartussaavoq. Nalunaarummi matumani innuƩaasut oqaaseqaataat kissaaƟgisaallu alaatsinaanneqarput. Kommunillu pilersaarutaa misissuinerit, kisitsisiƟgut paasissuƟssat nassuiaaƟllu assigiinngitsut tunngavigalugit ilusilersorneqarpoq – sumiiĸnnut ataasiakkaanut aammalu kommunimut nalinginnaasumik tunngasut eqqarsaaƟgalugit. TaamaalilluƟk kommunimi killiĸgisaq periarĮssallu erseqqissarneqassapput. Kommunimi siunissami inerisaanermut Ɵgussaasumik pilersaarummik misissueqqissaarinerit nassataqarƟtsissapput. Kommunalbestyrelsimik sunniivigeqaƟgiilluni, aammalu sioqqutsisumik misissueqqissaarinermik suliarisat tunuliaqutaralugit pilersaarusiorneq tulleriiaariĸgineqassaaq, tassanilu ilippanaaƟt sorliit misileraavigineqassanersut aalajangiunneqarluƟk. Aqqutaa tamaa innuƩaasut ataasiakkaat najugaqarĮusullu ataasiakkaat kissaataat ilippanaataallu ilanngussorneqassapput. InnuƩaasut ilapiƩuuƟgisaat tassanngillat inernerit allaƩorsimaĸat, tassaarpiaappulli ingerlassamut tamakkiisumut ilapiiƩuuterpiaasut, inaarutaasumik suliap piviusorpalaarƟnnissaanut takorluuinertalernissaanullu peqataaqataasut. Tassunga ataƟllugu kommunimi aqutsisoqarĮit immikkoortortallu assigiinngitsut ilanngussorneqassapput, taamaalilluƟk innuƩaasut kissaataat inerisaanissamullu ilapiƩuutaasut ataatsimoorĮusumut inissinneqassammata. Nunami sumiiĸusuni aammalu inuunermi atugarisani assigiinngitsuni pisut tamarmik pineqarput. Taamaalilluni Kommunip pilersaarutaa inaarutaasoq kommunit siunissami inerisarnerannut pilersaaruƟnillu suliaqarnerannut pilersaarummik imaqalissaaq, sioqqutsisumik suliaqarnermik isumannaatsumik tunngaveqartuusumik. Side/Qup.: 18/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia De næste skridt Arbejdet med at forme Kommuneplan 2014-2026 har været en længere proces bestående af Ňere skridt på vej mod det endelige resultat. Med denne rapport fokuseres på borgernes udsagn og ønsker. Desuden er Kommuneplanen udformet på baggrund af forskellige analyser, staƟsƟk og redegørelser – både for de enkelte bosteder og generelt for kommunen. Herved klarlægges kommunens status og muligheder. Analyserne udmønter sig i en konkret plan for kommunens fremƟdige udvikling. I samspil med kommunalbestyrelsen og på baggrund af det analyƟske forarbejde prioriteres planlægningen og hvilke potenƟaler, der skal satses på. Hele vejen igennem vil den enkelte borger og de enkelte bosteders ønsker og potenƟaler inddrages. Borgernes bidrag er ikke en facitliste, men netop et bidrag Ɵl den samlede proces, og skal være med Ɵl at gøre det endelige produkt både mere realisƟsk og visionært. I denne forbindelse har de forskellige forvaltninger og sektorer i kommunen været inddraget gennem arbejdsgrupper og workshops, så borgerønsker og udviklingspotenƟaler sæƩes ind i en helhed. Den endelige Kommuneplan vil på denne måde indeholde en plan over kommunens fremƟdige udvikling og planarbejde, med grobund i et solidt forarbejde. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 19 Kommunip Pilersaarutaa 2014-2026 Naammassiniaalluni suliarinn Kommuneplan 2014-2026 Tids- og aktivitetsplan for slutproces 2013 Ferie Januar Marts Februar April Maj Juni Aug. Juli Del Up Nye bestemmelser om arealtildeling Del 0 Del I - Fase 1 Indledende arbejde Færdiggørelse af Kommuneplan 2014-2 U Indhold/arbejdsopgaver Indledende arbejde/ opsamling REDEGØRELSE Redegørelsen omfatter forudsætninger og mål for kommunens udvikling, herunder udviklingen siden seneste kommuneplanrevision. Arbejdet udføres som en bearbejdning af foreliggende planredegørelse, som suppleres med relevante data fra Grønlands Statistik samt samt en beskrivelse af forholdet til øvrig overordnet planlægning. Færdiggørelsen af kommuneplanen tager afsæt i en opsamling af det omfattende indledende arbejde, herunder Strategi 2020, de indsamlede data fra alle bosteder i bostedsanalysen, planredegørelse samt sektorplaner og bidrag fra temagrupperne. I samme forbindelse gennemføres en systematisk opsamling af gennemført planlægning (vedtagne kommuneplantillæg) i de 8 ‘gamle’ kommuner. HOVEDSTRUKTUR Udarbejdelse af hovedstruktur - dels for hele Qaasuitsup Kommunia - herunder det åbne land - og dels for de enkelte byer og bygder. Hovedstrukturen udarbejdes med afsæt i visionen og temaerne i strategi 2010. Der lægges vægt på at Kommuneplan 2014-22 fremstår som en fysisk og handlingsorienteret plan. Kommunikation og milepæle Ef 2. Ko de si at si To D re u fo afl + Hovedstrukturen for det åbne land vil omfatte en direkte “adoption” af gældende landplandirektiv samt nye delområder for nedlagte bygder o.l. Hovedstrukturen fastlægges og afgrænses ift. overordnede bindinger. I fastlæggelsen af hovedstrukturen for byer og bygder medtages resultaterne fra bostedsanalysen. Fokus lægges på de enkelte byer og bygders særlige roller og udviklingspotentialer. BESTEMMELSER Udarbejdelse af generelle rammebestemmelser samt rammebestemmelser for de enkelte delområder. Rammerne skal overvejende have karakter af generiske bestemmelser, men med mulighed for at indsætte særlige bestemmelser - fx for klausulerede zoner o.l. Borgeren Politikeren 20. marts Politisk beslutning (KB) af nye generelle retningslinjer for arealtildeling. og status på det hidtidige arbejde. Administrationen/ Styregruppe De nye generelle retningslinjer for arealtildeling indarbejdes direkte. DIGITALE KORT Mindre opdateringer af grundkort ift. fx klausulerede zoner, delområder i det åbne land samt den opdaterede liste over kommuneplantillæg. Temagrupper medio a april ultimo april Temagruppernes arbejde afsluttes. Der kvitteres med en skriftlig tilbagemelding 1. styregruppemøde. Godtil de mange tema- og arbejdsgrupper, kendelse af tids- og aktivider har deltaget i det indledende arbejde tetsplan for KP-arbejdet med kommuneplanen. Grupperne inddrages kun ved behov i den afsluttende proces. Side/Qup.: 20/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia juni Orientering i den nye Kommunalbestyrelse om færdiggørelsen af KP 2014-26, herunder præsentation af det foreløbige arbejde 2. styregruppem tation af foreløb Kommuneplan Qaasuitsup Kommunia innissamut piffissaq sulinissamullu pilersaaru 2014 Sept. Okt. Nov. Dec. Februar Januar Marts April I - Fase 2 pload/tolkning i Odeum 2026 Del I Tilretning Pol. beh. Fase 3 Fase 4 pload og tolkning Tilretning fter feedback fra styregruppens . møde påbegyndes upload af ommuneplanens indhold til en digitale platform/hjemmede. Der er mulighed for løbende t justere i teksten samt skrive de dste afsnit. Efter godkendelse af styregruppen foretages de sidste justeringer/tilretninger af Kommuneplan 2014-26 olkning opstartes samtidigt. Det foreslås, at tolkning sker diekte i Odeum sideløbende med pload af færdig tekst. Tolkning orventes at forløbe helt frem til flevering. 1 arbejdsophold Del II Del III Inddragelsesfase End. vedt. Kommuneplan 2014-2026 Del I Inddragelsesfase Politikerne vedtager udkast til en ny Kommuneplan for Qaasuitsup kommunia. Forslaget sendes i offentlig høring i midst otte uger. + 1 arbejdsophold Politisk behandling Kommuneplanen udgives digitalt på www.qaasuitsup.gl og evt. lægges til gennemsyn i trykt form på biblioteker, kommune og områdekontorer. Primo november afleveres Kommuneplan 2014-26 med tilhørende indstilling til politisk behandling. dec./jan/feb Offentlig høring af Kommuneplan 2014-26 herunder en række præsentationsmøder i kommunens byer og bygder. ugust medio okt. møde. Præsenbig version af 2014-26 3. styregruppemøde. Præsentation af den endelige version af Kommuneplan 2014-26 ultimo nov. medio marts Kommunalbestyrelsen godkender Kommuneplan 2014-26, der efterfølgende udsendes i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen vedtager Qaasuitsup kommunias nye Kommuneplan 2014-26 endeligt. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 21 Side/Qup.: 22/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 23 Side/Qup.: 24/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 25 Paasissutissat attorneqarsimanngitsut Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Rådata Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Side/Qup.: 26/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Qaanaaq Qaanaaq Savissivik Siorapaluk Qeqertat nunaqarfiillu/med bygder qup./side qup./side qup./side qup./side Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 028 046 062 066 /Side/Qup.: 27 Side/Qup.: 28/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 29 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Qaanaaq 13.5.2012 Qaanaaq karakteeriminnik qaīassaalernerat kajumissaataavoq mikinngitsumik. 678 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 29 % • 17-64-inik ukiullit: 63 % • 65-it sinn. ukiullit: 7 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 93-it. Værksted-mik tamanik sammisaqarĮuƟgisumik peqarnissaq pingaaruteqarpoq. Qaanaami 1.12.2011 13.5.2012-lu immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersaalluni sammisaqarƟtsinermi qulequƩanut pingaarnernut qulinut oqariartuuƟt: A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Ataatsimeeqataasut isummanik assigiinngitsunik saqqummiipput pingaarnerusutulli maluginiaqquneqarpoq piniartuunermiik aalisartuunermut ikaarsaariarniarneq ajornartorsiuƟtut imaluunniit soquƟginartutut periarĮssatut Ɵguneqarsinnaanersoq inuit ilaasa taakkartorpaat. Tunitsiviup mikivallaarnera aningaasallu peqqutaalluƟk matusisaqaƩaartarneq iluarsiivigineqaqqaartariqartut pingaaruteqarnerarpaat. SuliĸƩut allatulli ukioq naallugu ammasarnissaa suliassaqartuaannarnissaa assut pingaaruteqartutut isigineqarpoq, suliĸk torersoq, atortorissaartoq, toqqorsivigissaartoq, sulisunut atugassariƟtaasut naammanginartut pigineqaraluarpata suliartornissaq tunisassiornissaq assut soquƟgineqaraluarpoq. Aningaasaliisoqarsinnaappat. Maani PiareersarĮup aallarƟnneqarnera assut nuannaarutaavoq, kisiannili ilinniarƟtsisussaaruƩarneq, ilinniartunillu inigiƟtaasut pitsaannginnersui assut killilersuutaasut maluginiarneqarpoq, ajorineqanngilaq inuusuƩut angusisimasut illoqarĮnnut allanut aallarluƟk ilinniariartassagaluarpataluunniit. PiareersarĮup ingerlalluarluni ilinniartunik piginnaanngorsaalernera nuannaarutaavoq pingaartumik inuusuƩunut maani Qaanaami suliĸssaaleqisunut ilaaginnaaraƟk pingaaruƟlimmik anguniagaqaaƟgaluƟk Side/Qup.: 30/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia MiƩarĮup iluaqutaanera ajorineqanngilaq, kisianni billiƫt akisuallaarujussuarnerat aukiorpaalussuanngortuni naammagiƩaalliutaasoq suli ajorsiartorpoq. Takornariaqarneq kinguartorujussuuvoq, Ɵmmisartut Canadamiik killilersungaavallaaraƟk sikumut miƩartut inunnillu takornarissanik angallassisut illoqarĮmmut iluaqutaaleraluartut, maƩunneqarput miƩarĮmmut akileraarut qaīasippallaaqimmat missinnaajunnaaramik. Tamanna HoteliuƟlinnut unnuisarĮuƟlinnullu assut ajoqutaalerpoq, billiƫt akisualaaqimmata akissaliinnaat kisimik maanga annguƩalerput. PisiniarĮk mikivallaalersimavoq, toqqorsiviit mikivallaalernikuupput, inuit aatsitassarsiorĮnni sulisut maanga amerlasooruanngorluƟk ƟkiƩalerput piumasaallu annertusiartorluƟk. Pisiassat amerlanerusut. AƟsat, kamippaat, atortorissaaruƟt, sapingalinnut nioqquƟssat allallu piumaneqaraluarput. Aqqusinermi qullilersuineq piumaneqapoq, Sissap tungaanut aqqusineq illullut Pilersuisoq saneqqullu aqqusineq illunut ungallernut qullilersuineq angummanniaqqullugu sissaqmi toqqorsiveqaƟtertoqarmat aamma sissap tungaanut qulliliisoqarnissaa assut kissaaƟginarpoq. Takornarissanik sullisissinermut ataƟllugu umiarsuit ilaasorpassuaqarluƟk ƟkiƩarput suna tamaat ulikkaarlugu. Tamulugassanik iserĮusinnaasunik soqanngilaq, UlƟma thule eqqaassanngikkaanni pisiniarĮusinnaasut akuƩupput, anartarĮit sissami inissinneqarsinnaangaluarpata issiaviusinnaasullu amerlillugit utoqqaanerusunut Ɵkikkuminarnerulaalersillugu. NUNARSUARMOQATAAVUGUT Nunami allamiorpassuit qaammaƟni makkunani ƟkittanngikkaluarluƟk upernaleraangat Marts April Maj Qaanaaq 678 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 29 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 7 % 93 kvinder pr. 100 mænd. I Qaanaaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 1.12.2111 og 13.5 2012. Workshop De inviterede workshopdeltageres besvarelser for hovedoverskriŌerne: A) Erhvervsfremme, uddannelse, infrastruktur og forsyning Man skal gøre opmærksom på at mødedeltagerne fremkom med forskellige synspunkter, som det vigƟgste nævnes de problemsƟllinger der opstod ved overgangen fra fangerlivet Ɵl Įskeri, andre mener at overgangen Ɵl Įskeri skal tages som en spændende mulighed. Det er vigƟgt, at man Įnder en løsning for den gentagne lukning af indhandlingsstedet på grund af anlæggets ringe størrelse og manglende økonomi. Man mener at det er vigƟgt, at den holdes åben hele året rundt, i sƟl med de andre arbejdspladser, en ryddelig arbejdsplads, med gode redskaber, god lagerplads, mange er ellers interesserede at arbejde der, hvis arbejdsforholdende er ƟlfredssƟllende. Spørgsmålet drejer sig om Įnansieringsmuligheder. Man er glad for åbningen af PiareersarĮk på stedet, men der er mangel på lærere, man har også lagt mærke Ɵl at det meget dårlige kollegieforhold ikke ligefrem er Ɵllokkende for de unge, man mener derfor at de unge, som har bestået optagelsesprøven, bør sendes Ɵl andre byer for at få en uddannelse. Man er glad for en velfungerende PiareersarĮk der fremmer de unges uddannelse, ikke mindst for de arbejdsledige unge i Qaanaaq, at de nu har muligheden at få vigƟge kundskaber samƟdig med at opgradere deres karakterer, er en enorm moƟvaƟon for dem. Det er vigƟgt at der opreƩes et mulƟværksted. Man er glad for luŌhavnen, men billetpriserne er for høje, den uƟlfredshed der har stået på i mange år, bliver stærkere med Ɵden. Turismen er på Ɵlbagetog, de Canadiske Ňy der ellers landede på havisen med turister, Ɵl fordel for byen, saƩe man stopper for ved at opkræve alt for høje luŌhavnsafgiŌer fra. DeƩe giver problemer for ejere af hotel- og vandrehjem, på grund af det meget høje billetpriser ser vi kun folk der har råd. BuƟkken er for lille, varelagrene er for små, folk ƟlknyƩet mineselskaber ankommer i hobetal og deres krav bliver større. Flere varer. Tøj, fodtøj, forbrugsvarer, specielle mad Ɵl allergikere og meget mere eŌerlyses. Mere gadebelysning eŌerlyses, vejen mod stranden og vejen forbi husene omkring Pilersuisoq, vejen Ɵl ydre og øvre beboede områder, der bør anlægges gadebelysning nede ved stranden da mange har deres forrådslagre dernede. Når de store krydstogtskibe ankommer, kommer der mange mennesker i land og fylder alƟng op. Der Įndes ingen spisesteder de kan gå ind i, hvis man ser bort fra UlƟmo Thule er der kun ganske få muligheder for at handle, der bør anskaīes toileƩer og bænke ved stranden, så byen virker lidt mere indbydende især for de ældre. VI ER VERDENSBORGERE Selvom der ikke ankommer mange udlændinge i disse måneder, så kommer de i marts, april, maj og juni – for at køre på hundeslæde på havisen, og for at ligge i telt. Det er vigƟgt at der anskaīes telte der er egnede Ɵl vinterbrug, transportable køkkener med alt Ɵlbehør, transportable toileƩer m.m.. Det er vigƟgt at der anskaīes langturskajakker eller inuit kajakker Ɵl udlejning. Modernisering af hotellet Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 31 Juni – sikuunarani qimusseriartarput, tupersimaariartorluƟk, turisƟnut atortussanik tupernik ukiuunerani atorneqarsinnaasunik, iganermut atortunik angallaƩakkanik, anartarĮnnik minguƟtsisuunngitsunik atortulersorkkanik peqarnissaq pingaaruteqaleraluttuinnarpoq. Aasaanerani qajarissanik imaluunniit, inuit qajaannik atukkiunneqarsinnaasunik peqarnerulernissaq pingaaruteqarpoq. Hotel nutarterluguUnnuiĸusinnaasut iserĮgiuminartut ikippallaaleriartorput, Qaasuitsumi DesƟnaƟon Avannaa ersarinnerulertariqarpoq Ilulissat kisimik takornariaqarnikkut piorsartariaqanngillat, Qaanaaq aatsaat taama nunarsuarmioqataasunik soquƟgineqalerpoq, silaannaap ”Kissakkiartornera” nunarsuarmioqaƟƩa uatsinnut qanoq sunniuteqarƟginera paaserusullugu maanga ƟkiƩalerput amerlasoorsuunngikkaluarluƟk inuppaalussit ataatsikkut ƟkiƩarput, It, internet, telefoni, radiotelefoni, VHF- allallu atortorissaaruƟt maani atuuƫnneqanngitsut atorĮssaqarluinnartulli pilersittariaqalerput, angallavik annertoorujussuaq angallaviuvoq. Umiarsualivik- eqqaanilu usigiaanermut inissariƟtaq allamut atorneqarpallalersimavoq, taliƩarĮliortoqarsinnaanngippat usingiaanermut atortunik kranimik imaluunniit prammit isertarĮata iƟsileqqissaarneqarnissa pingaaruteqalerpoq pulasarĮatalu silissinissaa kissaaƟginarseqaluni anorlersumik sikunillu asserneqartarnermini ulorianarsisaqigami. Qaanaap saatungaani ikkarluit portunerulersinneqarsinnaangaluarpata iluliaalussuit umiatsialivimmut pulasarnerat killilersimaarneqassangaluarpoq malissuarmullu ukiakkut takkuƩartunut illersuutaanerat suli pitsaanerulersinneqarnsinnaangalaluarmat allatut oqaaƟgalugu ”Bølgebryderitut”- moletullu atortulerluguit, umiatsiaaqqanut inissiiviit iƟsilertuaannarnissaat pingaaruteqarpoq Ɵnerujussuartarnerani ikkalingaluƩuinnarnera malunnaqimmat. Ulerulussuartarnera aamma maani assut malunnarsisimavoq sissakkut eqqaavissuup tungaanut aqqut atorsinnaajunnaartalerpoq, eqqaavissuup tungaanut ”Eqaavissuaq salinneqarluni nuunneqassanngippat” allakkut aqquserniuuƩariqalerpoq piaartumik ukiut arlallit oqaluusereerparput massakkut suliarisarisariaqalerpoq. Side/Qup.: 32/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Olietankersuit nuuƩariaqarput B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Ileqqut maanimiuinnarnik atorneqartut, aƟsat, oqaatsit, piniartuuneq, tamakkununngalu naleqqutunnik atuisunut atugassariƟtaasut suli pitsaanerulersillugit, inuƩaasut suleqataaƟllugit assersuuƟgalugu ”immertarnerup” qaammarsaaƟgiƟnneqarnisaanut peqaƟgiiggiit soquƟgisaqarnerulluƟk saqqumilaarnerunissaat kulturitoqqap tammatsaaliorneqarnissaanut ”aningaasaliisoqartarnissaa” pingaaruteqarpoq. PeqqinnissaqarĮk sulisuerukkaluƩuinnartoq nakorsat, sulisullu allat pingaaruƟllit ikiligaluƩuinnartut, nakorsat qaammataannaq maaneeriarluƟk aallaqqiƩartut iluamik innuƩaasunik sullissisilerluƟllu allassapput, nutaaq Ɵkippat inuit aamma aallaqqaataaniik misissugaaleraat immaqalu allaanerusumik nappaammik ajoquƟtaartarluƟk ”Nakorsap ilinnigaai” speciaalii najoqqutaralugit peqissuseqarlutalu ajoquƟtaartarpugut, ajoqutaalunilu iluaqutaasarpoq. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Imigassaq ukiorpassuarni anniaataalunilu imerajuttunik kisimi nuannaarutaavoq, qanorluunniit mikiƟgisisumik tuniniaasoqaraluarpat inuit suli ilikkanngilaat aningaasat allanut atugassaanngaluit imigassamut atorneqartarnerat ilaqutariippassuit ”ingerlanerliulersimanerannut” peqqutaavoq, matoqqalaarami inuuneq toqqissisimasoq malunnangaartumik atugaaleraluartoq ammaqqinneraƟgut aseroriartoqqilerpoq, ilaqutariippassuarnut aserorsaataalluni. Inissiat inuusuƩunut naleqquƩut assut amingaataapput, amerlanerusussaapput maani inuutorpassuaqaleriartorpoq meeralinnik. Illut pisoqalisut piiarlugit atorsinnaasut nutarterlugit ullutsinnut naleqqutummik aaqqissuullugit najoruminarsarlugit D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu IT – allallu atortorissaaruƟt Qaanaami siuarsarneqarnissaa naleqqussarneqarnissaat assut pingaaruteqarpoq. Der er ved at være mangel på overnatningsmuligheder, den kommunalt ejede DesƟnaƟon Avannaa bør være mere synlig, andre steder end Ilulissat skal også udvikles indenfor turismebranchen, interessen for Qaanaaq fra verdenssamfundet, har aldrig været større end nu, hvor folk udefra har vakt interesse for hvilke virkninger ”drivhuseīekten” har for os, man kan nok ikke sige at de ankommer i hobetal, men der ankommer en hel del mennesker. IT, internet, telefoni, radiotelefoni, VHF og andre kommunikaƟonsmidler bruges ikke, selvom de er nødvendige her i den langstrakte kyst, disse må tages i brug her. Havnen og området der bruges ved lodsning/lastning anvendes for meget Ɵl andre formål, hvis der ikke kan anlægges en egentlig havn, så må der opsƟlles en kran ellers må indsejlingen for prammene gøres dybere og bredere, hvilket er vigƟgt, da den er farlig når det blæser eller når indsejlingen bliver blokeret af isskosser. Hvis skærene foran Qaanaaq kan gøres lidt højere, ville de kunne bruges som afskærmning for isskosser der kommer ind i inderhavnen, og kan bruges som bølgebrydere eller mole for de enorme bølger der kommer om eŌeråret, bådehavnen for joller må konstant gøres dybere, da vandets dybde er for lavt ved stærkt lavvande. Også her er stærkt højvande blevet meget mærkbar nu, vandstanden er blevet meget højere end før, så meget at vejen Ɵl dumpen bliver ufarbar, hvis dumpen ikke skal ŇyƩes Ɵl et andet sted, må der snart anlægges en ny vej, hvilket man nu har snakket om i Ňere år. undersøgelse af borgerne, som nok får ny diagnose for deres sygdomme med udgangspunkt i den nye læges speciale, nogle erklæres syge mens andre erklæres raske, nogen gange er deƩe godt og andre gange mindre godt. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Spiritussen har givet megen smerte igennem mange år, kun drukkenboltene har glæde af den, lige meget hvor lidt der Ɵllades, har folkene endnu ikke lært, at når man bruger penge, der ellers kan bruges Ɵl noget fornuŌigt, Ɵl spiritus, er deƩe årsagen Ɵl at mange familier ”har det svært”, da spiritus forbuddet blev indført, ses det ellers tydeligt at der kom tryghed hos familierne, men eŌer ophævelsen af forbuddet gik det skævt igen, med meget dårligdom hos mange familier Ɵl følge. Der er mangel på boliger Ɵl de unge, behovet bliver større da der eŌerhånden er mange unge par har børn. Gamle huse bør saneres, og det endnu egnede huse renoveret og Ɵlpasset Ɵl Ɵdens krav, så det bliver rare at bo i. D) IT, nærdemokraƟ og dialog IT – og andre hjælpemidler må styrkes og koordineres i Qaanaaq, deƩe er meget vigƟgt. Olietankene må ŇyƩes B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt klima, miljø og natur Udtryksformer der alene bruges af de lokale, tøj, sprog og fangerliv, vilkårene for brugerne må gøres bedre i samarbejde med de lokale, f.eks., kan ’foreningen for styrkelse af trommedansen’ gøres mere synlig, for at bevare den gamle kultur, og det er vigƟgt at der gives støƩe Ɵl formålet i form af økonomisk Ɵlskud. Der bliver færre og færre ansaƩe ved Sundhedscentret, læger og andre vigƟge medarbejdere bliver der færre af, læger bliver her i ganske få måneder og ligesom de er ved at komme i arbejdsrytmen så rejser de, og der ankommer en ny, der så begynder sin egen Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 33 InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani pingaarnersiuineq Gruppe 1 1.IlinniarƟtaaneq 18-nit inorlugit ukiullit. 2. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Utoqqaat ilinniarƟnneqartarnissaat, utoqqaalluunniit klubbianni. 3. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Piniartunut killilersuineq Qaanaami unitsilli. 4. Silap pissusaa avatangiisillu. Gas, uulialu akisuallaarput. 5.Angallaaneq pilersuinerlu. Aasanerani umiarsuup sinersortaaƟp marloriarluni ƟkiƩarnissaa. Gruppe 2 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Suliĸssat amerlanerusut pilersinneqassapput. Aalisarneq eqqarsaaƟgalugu snecooterinik pisinissap oqinnerusumik aaqqissorneqarnissaa, soorlu akilersugassatut. Aamma pujortuleeqqanik pisisinnaanissaq oqinnerusumik aaqqissorlugu. 2. IlinniarƟtaaneq Atuartut 11 klassinut atoqqilernissaat. 3. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Aalajangersimasumik nakorsaqalernissaq. Soorlu ukiut marluk maaniƩartussamik. 4.Angallanneq pilersuinerlu Sap.akun. marloriarluni Ɵmmisartoq ƟkiƩarluni. Pisiassanullu amigaataasunut atorluarlugu. 5.Kulturi kinaassuserlu NunarsuarmioqaƟtsinnut paasisitsiniuƟgalugu. Gruppe 3 1.IlinniarƟtaaneq InuusuƩut ilinniagaqarsimanissaat. IlinniarĮssaasullu qaīasissut angujuminaaƩarmata PiareersarĮit “imaqarnerusut”. Internet atorlugu atuarƟtsisalernissaq kiisalu TV. Nunani allani sungiusartoqartarnissaa. “Uani pineqarput, karakterini 00-03 03-05, immikkut taakkua aaqqissuiĸgalugit”. SIK, SI, teknologi qaniƩukkut TV-mi aallakaaƟnneqartoq eqqarsaaƟgalugu paasiƟtsiniuƟgineqarnissaa pisariaqarpoq, soorlu ilinniarĮssat eqqarsaaƟgalugit. Immaqa atuarĮmmiit aninnginnermi, imaluunniit allani atuarĮnni soorlu GU-mi imaluunniit højskolimi, immaqa atuarĮni teknologimi suut suullu atuarneqarsinnaanersut, tassami atuartoq alapernaanngikkuni paasisimasai killeqassammata. Side/Qup.: 34/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 2.InuussuƟssarsiutnik inerisaaneq TunisassiorĮk allillugu, neqinik aamma Ɵgooraasinnaanngprlugu. Siorapalummi tunitsiviusinnaasumik appaliarsunnik, ukalernillu aarrullu neqaanik pilersitsineq. Qeqertani qullukkiorĮk, tunisassiorĮllu pilersillugit. 3.InoqarĮit inissiallu NunaqarĮmmi inuit ikiliartuinnarmata aningaasarsiorĮgisinnaasanik pilersitsisoqartariaqarpoq. IlloqarĮmmi tamarmik suliĸssaqanngillat inissaqaraƟllu nuukkaluarunik. 4.IT 5.Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Angajoqqaaq toqqissisimasoq, perorsaamissamut, asanninnissamut, meeqqanik peqqissunik kinguaassaminnik pilersitsisinnaasunik, nuannaartunik angusaqarusuƩunillu perorsaasinnaavoq. Illu najoruminartoq angerlarĮgissallugu nuannernerpaavoq, angerlarsimaĸk kamaaĸunngitsoq, nerisassaqarluartoq, kialaartoq, oqaloqaƟgiiĸusoq, sinilluarĮusoq qasuersaarĮusoq nuannernersaavoq. Kinguariit suliĸssaaleqiĸusunik, akisarsiorĮunngitsunik alliartorĮllit, kinguaariit ajoquserneqareersimasut, ukiorpassuit ajornartorsiuƟgisarpaat, piumassuseqannginneq, nalornineq, imminut nikangineq, suƟgut tamaƟgut kinguarsimasutut misigisimalersitsisarpoq. Inuuneq peqqissoq, peqqinnartunik nerisassaqarneq, akisuallaanngitsunik pitsaasunik nerisassaqarneq. 1.InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Piniarnermiit aalisarnermut pimoorussineq aallunneqartariaqarpoq. 2.IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtsisut angjoqqaallu imminnut ataqaƟgiinnerunissaat. 3.InoqarĮit inissiallu Pitsanngorsartariaqarput Ɵkikkuminarsarlugillu. 4.Angallanneq pilersuinerlu Aaqqiisariaqarpoq kangerluup iluamiut qulimiguulimmik Ɵkinneqarsinnaanissaat. 5.IT, qanimut oqartussaaqataaneq Akikinnerusoq ujartortariaqarpoq Borgermøde Gruppe 1: 1. Uddannelse Unge under 18 år. 2. IT, nærdemokraƟ og dialog Undervisning af ældre, måske i ældreklubben. 3. Erhvervsfremme Stop kvoteringen af fangstdyr for fangerne i Qaanaaq. 4. Klima, miljø og natur Gas og olie er for dyre. 5. Infrastruktur og forsyning Anløb af passagerskib to gange i sommerƟden. Gruppe 2: 1. Erhvervsfremme Etablering af Ňere arbejdspladser. Med hensyn Ɵl Įskeri, bedre muligheder for anskaīelse af snescooter, f.eks. ved aĩetalingsordning. Anskaīelse af motorbåd bør også gøres leƩere. 2. Uddannelse 11. klassen i folkeskolen bør genindføres. 3. Sundhed og forebyggelse FastansæƩelse af læge. Eksempelvis på to års basis. 4. Infrastruktur og forsyning To ugentlige Ňyforbindelser. Som også står for transport af varer der mangles. 5. Kultur og idenƟtet PræsentaƟon overfor omverdenen. befolkningstallet er faldende. Der er ikke arbejde Ɵl dem alle i byen og ingen bolig hvis de ŇyƩer derƟl. 4. IT 5. Tryghed og et sundt liv En tryg forælder kan skabe børn der magter, opdragelse i kærlighed, glæde og lyst Ɵl at opnå noget. Det bedste hjem er, et hjem uden vold, hvor der Įndes rigeligt med mad, hvor der er varmt, hvor man taler sammen, hvor man kan hvile sig og sove, det er det allerbedste. En generaƟon fyldt med arbejdsløse, uden indtjening, en forulempet generaƟon, vil lide under det igennem mange år, ugidelighed, usikkerhed, mindreværdskomplekser, skaber en følelse af være Ɵlbagestående på alle områder. Et sundt liv, sunde madvaner, sundt mad der ikke er så dyre. Gruppe 4 1. Erhvervsudvikling Man må tage overgangen fra fangst Ɵl Įskeri alvorligt. 2. Uddannelse TæƩere kontakt mellem lærere og forældre. 3. Bosteder og boliger Må gøres bedre mere indbydende at komme Ɵl. 4. Infrastruktur og forsyning Der må åbnes for Ňyvning Ɵl bygderne inde i łorden med helikopter. 5. IT, nærdemokraƟ og dialog Den må gøres billigere. Gruppe 3 1. Uddannelse Og da højere uddannelser er svære at nå, eŌerlyses “et mere indholdsrig” PiareersarĮk. Uddannelse ved anvendelse af IT og TV. PrakƟkophold i andre byer. “Her tænkes der på, karakterskalaens 00-03 03-05, her må der ske en specielordning”. Med hensyn Ɵl S.I.K, SI, teknologi der blev vist i TV må der oplyses nærmere om, f.eks. hvad angår uddannelsesmuligheder. Måske inden afgang fra folkeskolen, eller andre uddannelsessteder eksempelvis GU eller højskolerne, eller tekniskskoler om hvad mulighederne er, idet viden herom er lav hvis eleven selv ikke er årvågen. 2. Erhvervsudvikling Indhandlingsstedet må udvides således at den også kan modtage kød. OpreƩelse af indhandlingssted i Siorapaluk, der kan modtage søkonger, harer og hvalroskød. Tørreri af ræklinger og indhandlingssted i Qeqertaq. 3. Bosteder og boliger Der må opreƩes erhvervsmuligheder i bygderne da Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 35 Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1.InuuƟssarsiutnik inerisaaneq Piniartunut killilersuineq Qaanaami unitsilli. Suliĸssat amerlanerusut pilersinneqassapput. Aalisarneq eqqarsaaƟgalugu snecooterinik pisinissap oqinnerusumik aaqqissorneqarnissaa, soorlu akilersugassatut. Aamma pujortuleeqqanik pisisinnaanissaq oqinnerusumik aaqqissorlugu. TunisassiorĮk allillugu, neqinik aamma Ɵgooraasinnaanngprlugu. Siorapalummi tunitsiviusinnaasumik appaliarsunnik, ukalernillu aarrullu neqaanik pilersitsineq. Qeqertani qullukkiorĮk, tunisassiorĮllu pilersillugit. Piniarnermiit aalisarnermut pimoorussineq aallunneqartariaqarpoq. 2.IlinniarƟtaaneq 18-nit inorlugit ukiullit. Atuartut 11 klassinut atoqqilernissaat. InuusuƩut ilinniagaqarsimanissaat. IlinniarĮssaasullu qaīasissut angujuminaaƩarmata PiareersarĮit “imaqarnerusut”. Internet atorlugu atuarƟtsisalernissaq kiisalu TV. Nunani allani sungiusartoqartarnissaa. “Uani pineqarput, karakterini 00-03 03-05, immikkut taakkua aaqqissuiĸgalugit”. SIK, SI, teknologi qaniƩukkut TV-mi aallakaaƟnneqartoq eqqarsaaƟgalugu paasiƟtsiniuƟgineqarnissaa pisariaqarpoq, soorlu ilinniarĮssat eqqarsaaƟgalugit. Immaqa atuarĮmmiit aninnginnermi, imaluunniit allani atuarĮnni soorlu GU-mi imaluunniit højskolimi, immaqa atuarĮni teknologimi suut suullu atuarneqarsinnaanersut, tassami atuartoq alapernaanngikkuni paasisimasai killeqassammata. 3.IT, qanimut noqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Utoqqaat ilinniarƟnneqartarnissaat, utoqqaalluunniit klubbianni. Akikinnerusoq ujartortariaqarpoq Side/Qup.: 36/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Stop kvoteringen af fangstdyr for fangerne i Qaanaaq. Etablering af Ňere arbejdspladser. Med hensyn Ɵl Įskeri, bedre muligheder for anskaīelse af snescooter, f.eks. ved aĩetalingsordning. Anskaīelse af motorbåd bør også gøres leƩere. Indhandlingsstedet må udvides således at den også kan modtage kød. OpreƩelse af indhandlingssted i Siorapaluk, der kan modtage søkonger, harer og hvalroskød. Tørreri af ræklinger og indhandlingssted i Qeqertaq. Man må tage overgangen fra fangst Ɵl Įskeri alvorligt. 2. Uddannelse Unge under 18 år. 11. klassen i folkeskolen bør genindføres. Og da højere uddannelser er svære at nå, eŌerlyses “et mere indholdsrig” PiareersarĮk. Uddannelse ved anvendelse af IT og TV. PrakƟkophold i andre byer. “Her tænkes der på, karakterskalaens 00-03 03-05, her må der ske en specielordning”. Med hensyn Ɵl S.I.K, SI, teknologi der blev vist i TV må der oplyses nærmere om, f.eks. hvad angår uddannelsesmuligheder. Måske inden afgang fra folkeskolen, eller andre uddannelsessteder eksempelvis GU eller højskolerne, eller tekniskskoler om hvad mulighederne er, idet viden herom er lav hvis eleven selv ikke er årvågen. TæƩere kontakt mellem lærere og forældre. 3. IT, nærdemokraƟ og dialog Undervisning af ældre, måske i ældreklubben. Den må gøres billigere. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 37 Side/Qup.: 40/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 41 Side/Qup.: 42/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 43 Side/Qup.: 44/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 45 Side/Qup.: 46/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 47 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Savissivik 19.8.2011 Savissivik 58 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 31 % • 17-64-inik ukiullit: 62 % • 65-it sinn. ukiullit: 7 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 61-it. Savissivimmi 19.8.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Savissivik piniartoqarĮuvoq, amerlanerit piniarnermik inuussuƟssarsiuteqarput, maƩak aamma qaleralik kisimik tunisaapput. Tunisat amerlineqarsinnaappata inuussuƟssaqarniarneq kiisalu pilersuisinnaaneq annertunerulersinnaavoq. Savissivimmi ukiumut puiserpassuit pisarineqartarput amia killilimmik tunineqartarpoq neqaa, Ɵngui aammalu inalui tunineqarneq ajorput. TaamatuƩaaq nannut amii tunisaajunnaarsimapput, neqaaluunniit tunineqarsinnaanani. InuussuƟssarsiuƟnut tungaƟllugu periarĮssanik ulikkaarpoq soorlu: kalaalimernit. Maani inuuƟssarsiorneq piniarnikkut aalaakkaavoq, puisit, nannut, qilalukkat appaliarsuillu inuunitsinni pingaarneruƟllugit inuuvugut. Puisit amiisa akitsornissaat kissaaƟgaarput, akileraaruƟp (260,- kr.) ilanngaaƟgineraƟgut apparƟttarmagu. SuliīeqarĮit amerlanerit 4 Ɵimit 2 Ɵimillu ullormut atortarpaat sulisoqarnermikkut, akiligassanut malinnaasinnaaneq killeqalertarluni. NioqquƟssat ikummaƟssat akiligassallu qaīakkiartornerat malunnarsinikuuvoq, naak akissarsiat tunisallu akii nikeriarsimanngikkaluartut. Side/Qup.: 48/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia InuussuƟssarsiornermi atortussat pisiniarĮmmi amigaataanerisa kingunerisarpaat, nammineerluni sanaartorneq, ilaaƟgut saviminissaq amigaataalluinnartarpoq. Maskiinanut kinguaarƟssat amigaaƩaapput soorlu sikringit il.il. aatsaallu Qaanaamut imaluunniit nunaƩa sinneranut piniaqqaarlugit pissarsiarineqarsinnaasarluƟk, inuuƟssarsiorneq taamaalillugu killilerneqartarluni. Piniartutut inuussuƟssarsiornermi pinngitsoorneqarsinnaanngilaq amutsiveqarneq, sissaluttumiiƟlluta nammineq nukivut atorlugit amusiniartarpugut ilaaƟgullu unnuaannaaƟllugu mallileraangat umiatsiat sequmereersimasut takusarluƟgit. Maani pilersuisup nioqquƟssanik amigaateqartarnera aaqqiƩariaqarpoq, nioqquƟssat qinigassat killeqalernikuupput. Sumut saaĸginnissaagut? PisiniarĮk Kiosk-itut ingerlaleriartortutut nalilerparput, aƩaveqaaƟt ajorƟkkaangata ilaaƟgut pisiniarsinnaajunnaartarpugut. AƟsat piniarnermut atortut, illup iluanilu atortussat amigaataalernikuupput. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Aalajangersimasumik Inunnik Isumaginninnermi Qaasuitsup Kommunea Savissivimmi sulisoqartariaqarpoq, meeqqat inuusuƩullu saaĸgisinnaasaannik. Tamakku pisinnaanngikkutsigit ukiut 15-init qaangiuppata Savissivik nunaqarĮƩut piunera ulorianartorsiulereersimassaaq. Inussunik isumaginninneq. Kulturikkut ingerlatsineq, erinarsoqaƟgiit, qiƟƩartut. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Savissivik inoqartuassappat meeqqat inuusuƩullu toqqissisimasumik inooqataanissaat, angerlarsimaĸnni imigassap atugaanerujussua ersarippallaarpoq. NunaqarĮk Kommunefoged-eqartariaqarpoq minnerunngitsumillu qimarnguveqartariaqarluni imaluunniit oqqiĸssaqarnissaat pisariaqarpoq. Tamakkulu pineqarsinnaanngippata imigassap matuneqarallarnissaa kissaaƟginarƟnneqarluni. Maani Kommune eqqarsaaƟgalugu saaĸginninnermi sullinneqarneq aaqqiƩariaqartutut isigaarput, illoqarĮmmut Qaanaamut akisussaasut sagsbehandler- Savissivik 58 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 31 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 7 % 61 kvinder pr. 100 mænd. I Savissivik blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 19.8 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur Savissivik en fangerbygd, de Ňeste har fangst som erhverv, kun maƩak og helleĮsk indhandles. Hvis indhandlingen kan udvides med andet vil erhvervs- og forsyningsgrundlagene sƟge. I Savissivik fanges der mange sæler hvert år, skindet sælges begrænset, kød, lever og tarme sælges ikke. Ligesom salg af isbjørneskind er blevet indsƟllet, end ikke kødet må sælges. Med hensyn Ɵl erhverv Įndes der masser af muligheder, f.eks.: Grønlandsk proviant. Fangerlivet her var uforanderligt her Ɵdligere, sæler, isbjørne, hvid- og narhvaler og søkonger, vi levede med disse som det vigƟgste grundlag. Det er ønskeligt at prisen for sælskind sƟger, da skaƩen reducerer prisen (260,- kr.). ArbejdsƟden hos de Ňeste arbejdspladser ligger på 4 Ɵmer og 2 Ɵmer dagligt, hvilket er begrænsende for muligheden for at betale regninger. Forbrugsvarer, brændsel og prissƟgning for forbrug er blevet mærkbare, uagtet at lønniveauet ikke sƟger. Mangel på fangstredskaber i buƟkken resulterer i, f.eks. egen Ɵlvirkning af redskaber, nogen gange mangles jern meget. Reservedele Ɵl motorer mangles f.eks. sikringer m.m. og først kan anskaīes eŌer rekvirering ad disse i Qanaaq eller andre dele af landet, hvilket er begrænsende i erhvervet. Fangerne kan ikke undvære en ophalingsbedding i deres erhverv, da vi bor i et område med dårlige landsætningsmuligheder, bruger vi vore egne kræŌer for at hale bådene op på land, og det sker nogen gange når det begynder at blæse op om naƩen at bådene bliver smadret. Pilersuisoq må reƩe op mangelen på forbrugsvarer her, udvalgene er blevet begrænsede. Hvor kan vi henvende os? Vores vurdering er at buƟkken eŌerhånden drives som en kiosk, det sker at der lukkes af for handelen når forbindelserne bliver forringede. Tøj, fangstredskaber og fornødenheder i hjemmene er blevet mangelvarer. Boligforholdene bør være bedre. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Qaasuitsup Kommunia bør ansæƩe en fast socialmedarbejder i Savissivik, som børn og unge kan henvende sig Ɵl. Hvis vi ikke opnår disse vil der være fare for nedlukning af Savissivik om 15 år. Vedligeholdelse af varder, kulturelle akƟviteter, korsang, dansegrupper. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Hvis Savissivik fortsat skal være beboet må der gives trygge forhold for børn og unge i hjemmene, enormt brug af spiritus i hjemmene er alt for synligt. Der bør være en kommunefoged i bygden og ikke mindst må der opreƩes et ƟlŇugtssted eller en akut indkvartering. Hvis disse ikke kan opreƩes er det ønskeligt at der indføres en midlerƟdig lukning for salg af spiritus. Vi mener at kommunens servicering ved henvendelser trænger Ɵl at blive reƩet op på, etablering af kontakt Ɵl ansvarshavende sagsbehandlere i Qaanaq er langsommelig og kan tage 2 Ɵl 3 dage. Vi ved at et voksent menneske ikke henvender sig uden årsag, henvendelser Ɵl de oīentlige sker kun når behovet herfor foreligger, en sagsbehandler for bygder mangles, med hensyn Ɵl Qaanaaq sæƩer vi spørgsmålstegn ved om lovgivningen og regelsæƩene bliver Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 49 illu saaĸginiartarnerat ilaaƟgut ullut marluk pingasut ingerlaneranni pissarsiarinialuusaarneqartarpoq. Inuk inersimasoq nalunngilarput asuli saaĸginnissinnaanngitsoq aatsaat pisariaqarƟtsigaangami Pisortanut saaĸginniƩarpoq NunaqarĮnnut sullissisartoq amingaataavoq Qaanaaq eqqarsaaƟgalugu Inatsisit maliƩarisassallu ingerlanniarnerat apeqquserparput? D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Kommunimiit sullissinermi suut pingaarnerpaappat? PaasissuƟssanik tuniorarneqartarnissaq. Qanimut oqartussaaqataaneq naammaginarpa? Oqartussaaqataaneq naammaginanngilaq peqataaƟnneqartannginnaƩa. NunaqarĮmmi aqutsisuniik allannguinermi peqataaƟnneqartannginnaƩa. Meeqqat nammineerluƟk sulisinneqarsimanerminni siunnersuutaat. 1. Klubbisamik sananeq 2. TaliƩarĮk mikisoq 3. Aqqusineq iluarsilertsillugu 4. Illukut piiarlugit. 5. Oqaluĸk iluarsillugu igalaavilu 6. Errorsiviit sisamat panersiiviit marluk. 7. ImertartarĮk nunaqarĮup qeqqani utoqqaat eqqarsaaƟgalugit. Utoqqaat kiīaqarlernissaat. Tunitsivik ilallugu. Klubbimi pinnguaaƟt, amerlanerit bærbari, pinnguaaƟt assigiinngitsut, TV marluk, DVD, Vedio aamma isiginnaagassat meeqqanut. Savissivimmi utoqqaat illuat. PisiniarĮmmut tuƩut, savat amii ƟkiƩarnissaat. Umiatsiamut ilaartuuƟt, aputaajaaƟt pisiniarĮmmut ƟkiƩassapput. Skuut meeqqanut inersimasut. Meeraaqqat aƟsat aasarsiuƟt oqorsaaƟt. 1. Klubbertalernissaq. 2. Kiosk-qalernissaq. 3. Meeqqat qimarnguveqarnissaat. 4. Manissumik aqqusineqalernissaq. 5. Playstaton 3. 6. DSP 7. Utoqqaat illutaarnissaa 8. PinnguartarĮk angisoq 9. Skuut, (+støvler) Side/Qup.: 50/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 10. Wip imassai 11. Tamanut oqarsaaƟt. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (2-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: EqimaƩaq 1: 1. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq Kommunip allaĸa inunnik isumaginninnikkut toqqaannartumik saĸssaaleqinarsinnaasarneq aaqqiƩariaqarpoq. Illu Sulliviup oqorsarluarneqarnissaa pisariaqarpoq, igalaat taarsersorneqarnissaat pisariaqarpoq. PeqqinnissaqarĮup immikkut illutalerneqarnissaa pisariaqarpoq, maannakkutut inissisimanera inunnut ataasiakkaanut toqqissisimanarneq ajorpoq. 2. Angallanneq pilersuinerlu KNI pisiassat tungaaƟgut kinguarsimaqaaq, piniarnermut aammalu nioqquƟssat amigarpallaat Ɵkisinneqartarput. ImeqarĮup imaartarnera kipiluƩunarpoq, ilaaƟgut uīarsinnaaq, errorsisinnaaneq aammalu puisit amiinik suliaqarniarnermi amigaataasarluƟk. Orsiiviup ajorƟkulanera iluarsiivigisariaqarpoq, Savissivik aasat ingerlanerani kujataaniik avannaaniillu Ɵkinneqartarnera pissuƟgalugu slange-mik maqitsisinnaasumik pilersitsisoqartariaqarpoq. 3. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq ArcƟc Green Food-ip qeriƟtsivia allisariaqarpoq Ɵngusisinnaassutsimigut annertuninngorlugu. 4. InoqarĮit inissiallu Illut atorneqaraƟk napaannartut inissiisarƩut iluarsartuuƩariaqarput, takornarissat aamma suliartorluƟk ƟkiƩut inissaqarniassappata. Illut piiarneqarnissaat pisariaqarpoq. Eqqaavilerineq anartarĮlerinerlu pitsaanerusariaqarput maangaannaq ilioraaneq annertuumik atorneqarpallaaqaaq, peqqinnissamullu tulluartuunani. 5. IlinniarƟtaaneq Meeqqanut inuusuƩuaqqanut mulƟhalle. eŌerkommet? D) IT, demokraƟ og dialog Hvad er vigƟgst indenfor kommunal service? InformaƟonsvirksomhed. Er nærdemokraƟet ƟlfredssƟllende? DemokraƟet er ikke ƟlfredssƟllende da vi ikke bliver involveret. 4. Jævne veje. 5. PlaystaƟon 3. 6. DSP. 7. Alderdomshjem. 8. En stor lejeplads. 9. Sko, (+støvler). 10. Wip programmer. 11. Varmt tøj Ɵl alle Vi blev ikke involveret ved ændringer af bygderådene. Børnene i Savissivik havde selv arbejdet og her er deres forslag: 1. Opførelse af klub 2. Et lille kajanlæg 3. ReparaƟon af veje 4. Nedrivning af gamle ubrugte huse 5. Renovering af kirken og dens vinduer 6. Fire vaskemaskiner og to tørretumblere 7. Taphus for vand i bygdens midte med hensyn Ɵl de gamle. Hushjælp Ɵl de gamle. Udvidelse af indhandlingssted. Lejeredskaber i klubben, Ňere bærbare, forskellige lejeredskaber, 2 TV’er, DVD, video og børneĮlm. Alderdomshjem i Savissivik. I buƟkken, rensdyr- og lammeskind bør anskaīes som slagsvarer. 1. At der åbnes for en klub. 2. Åbning af en kiosk. 3. TilŇugtssted for børn. Qaasuitsup Kommunia Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Tryghed og det gode liv Der må være muligt for direkte henvendelse vedr. socialesager i kommunekontoret. Isolering af Illu Sullivik er Ɵltrængt, udskiŌning af vinduer er nødvendig. Et separat sundhedscenter er nødvendigt, da dens nuværende placering ikke er betryggende for enkelte personer. 2. Infrastruktur KNI har ikke Ɵdssvarende varesorƟment, deres rekvirering af fangstredskaber og andre varer er mangelfuld. At vandværket løber tør vand er frustrerende, bad, tøjvask, behandling af sælskind bliver umulige. QaasuitsupKommunia Kommunia Qaasuitsup Savissivik Kitsissuarsuit 10 5 0 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 51 AtuarĮup ingerlanneqarnera ilinniarƟtsisup ataasiinnaanera pissuƟgalugu, klassit immikoorƟnneqartussaagaluit ataatsimoorƟllugit atuarƟnneqartarput tamannalu ilinniarluarnissamut ajoqutaalluni. EqimaƩaq 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaaneq Aaqqitassatut tunitsiveqarneq, umiatsialiveqarneq, tunitsivik allilerlugu 20 – 30 tons-imut siunissaq eqqarsaaƟngalugu. Assersuut: MaƩaa qilalukkap neqaa, qalerallit, appaliarsuit, nannup neqaa, qullukkat, puisip neqaa. 2. IlinniarƟtaaneq AtuarĮmmi sulisut amerlanerit, atuartut amerlassusai apeqqutaaƟnnagit. 3. InoqarĮit inissiallu Illukut piiarneqarisigut inissianik sanaartorneq, utoqqarnut, inuusuƩunut. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Meeqqanut klubbi sammisassaqarƟtsineq ukioq kaajallallugu. 5. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq Meeqqanut qimarnguvik nammineq meeqqat piumasaat illu. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. Toqqossimaneq inuunerlu peqqissoq Inunnik Isumanginninneq pitsaanerusoq – sukkanerusumik, patajaannerusoq, ilinniarsimasumik toqqaannartumik sullinneqarneq. Annertuumik pisoqarƟllugu saaĸssaqannginneq/oqaloqaƟssaqannginneq imigassamut saaƫtsisarpoq. 2. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsionerikkut ineriartorneq – tunisassiat ”nutaat” taassumalu maliƩaanik atortut/piniuƟt pissarsiarineqarsinnaanissaat amutsiveqarnerlu 3. InoqarĮit inissiallu Ineqarnikkut atugarisat 2011-mut naleqquƩut. aserfallatsaaliineq – akit naleqquƟnngitsut (pitsaassuseq eqqarsaaƟgalugu aammalu iserƟnneqarsinnaasut eqqarsaaƟgalugit) Side/Qup.: 52/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Der må gøres noget ved tankanlæggets alt for oŌe nedbrud, da Savissivik i sommerens løb får anløb af både sydfra og nordfra, der må gøres muligt for optankning ved brug af slange. 3. Erhvervsudvikling ArcƟc Green Food’s fryser må udvides for at øge dens kapacitet. 4. Bosætning og boliger Eksisterende boliger som ikke anvendes bør sæƩes i stand og anvendes så der er plads Ɵl turister og andre som kommer og arbejder her. Dag- og natrenovaƟon må gøres bedre da udsmid overalt er for stort, og er sundhedsfarlig. 5. Uddannelse En mulƟhal for børn og unge. Skolens driŌ, da der kun er en lærer ansat, slås Ňere klasser sammen og undervises samlet, hvilket forringer uddannelsen. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Tryghed og det gode liv Bedre socialarbejde – hurƟgere – mere sikker, direkte servicering af uddannet personale. I forbindelse med store sager, mangel på kontaktpersoner/ingen at snakke med får nogen Ɵl at ty Ɵl spiritus. 2. Erhvervsudvikling InnovaƟon af erhverv – ”nye” produkter, som følge heraf anskaīelse af herƟl nødvendige redskaber/ fangstredskaber, ophalingsbedding. 3. Bosætning og boliger Tidssvarende boligforhold i 2011, renovering – passende husleje (i forhold Ɵl standarten og indkomsten). Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Ønskes forbedring omkring, indhandlingsforhold, havneforhold, indhandlingsstedet bør udvides Ɵl at kunne tage 20 – 30 tons, med hensyn Ɵl fremƟden. Eksempel: Hvid- og narhval maƩak og kød, helleĮsk, søkonger, isbjørne kød, ræklinger, sælkød. 2. Uddannelse Flere ansaƩe på skolen, uden skelen Ɵl antal skolebørn. 3. Bosætning og boliger Ved nedrivning af gamle huse bygning af nye boliger, Ɵl ældre og unge. 4. Sundhed og forebyggelse En klub for børn Ɵl beskæŌigelse året rundt. 5. Tryghed og det gode liv TilŇugtssted for børn som børnene selv har ønsket. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 53 Savissivik - Der må være muligt for direkte henvendelse vedr. socialesager i kommunekontoret. - KNI har ikke tidssvarende varesortiment, deres rekvirering af fangstredskaber og andre varer er mangelfuld. - At vandværket løber tør vand er frustrerende, bad, tøjvask, behandling af sælskind bliver umulige. - Isolering af Illu Sullivik er tiltrængt, udskiftning af vinduer er nødvendig. - Arctic Green Food’s fryser må udvides for at øge dens kapacitet. - Et separat sundhedscenter er nødvendigt, da dens nuværende placering ikke er betryggende for enkelte personer. - Der må gøres noget ved tankanlæggets alt for ofte nedbrud, da Savissivik i sommerens løb får anløb af både sydfra og nordfra, der må gøres muligt for optankning ved brug af slange. - Dag- og natrenovation må gøres bedre da udsmid overalt er for stort, og er sundhedsfarlig. - En multihal for børn og unge. - Skolens drift. Da der kun er en lærer ansat, slås flere klasser sammen og undervises samlet, hvilket forringer uddannelsen. /Flere ansatte på skolen, uden skelen til antal skolebørn. - Ønskes forbedring omkring indhandlingsforhold, havneforhold, indhandlingsstedet bør udvides til at kunne tage 20 – 30 tons, med hensyn til fremtiden. Eksempel: Hvid- og narhval mattak og kød, hellefisk, søkonger, isbjørne kød, ræklinger, sælkød. - Ved nedrivning af gamle huse bygning af nye boliger, til ældre og unge. - En klub for børn til beskæftigelse året rundt./ Tilflugtssted for børn som børnene selv har ønsket. Ajorpoq Dur ikke Sumut atussava Hvad skal vi bru Meeqqat inuusu Fritidsklub for b Klassit immikkoortillugit ilinniartitaaniss Ilinniartitsisumik imaluunniit timelærem Undervisning af særskilte klasser, ved at skaffe en lærer eller en timelærer Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Atuarfik Skolen Ingutigassaq Nedrives Aserfallanikut nutartigassat Slidte bygninger trænger til renovering Ajorpoq, saaffigininnermi sullissineq, kommunip nutaap atulerneratigut Borgerservicering kører dårligt efter kommunesammenslutning Ineqarnikkut ineriartorfissaq Fremtidig boligbyggeri Ajunngilaq ingerlanera Den kører fint Qerititsivik piorsarneqarsinnaavoq, allilerlugu. Aalisarnermut atortussat inerisarneqarsinnaapput Fryseren skal istandsættes, gør den større. Fiskeudstyret kan udvikles rput? Sunngiffimmi ornittagaq ge den til? Fritidshjem uttut sukisaartarfik ørn og unge saat. mik sulilersitsinikkut r (Kran) amutsivik amigaataavoq Der mangler bådeværft (med kran) Panersiivik amigaataavoq Tørrestativ mangler Side/Qup.: 56/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 57 Side/Qup.: 58/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 59 Side/Qup.: 60/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 61 Side/Qup.: 62/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 63 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Siorapaluk - Tikeraarfigineqanngitsoq Siorapaluk - ikke besøgt Siorapaluk 59 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 36 % • 17-64-inik ukiullit: 63 % • 65-it sinn. ukiullit: 2 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 75-it. TikeraarĮgineqanngitsoq Side/Qup.: 64/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Siorapaluk 59 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 36 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 2 % 75 kvinder pr. 100 mænd. Ikke besøgt Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 65 Side/Qup.: 66/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 67 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Qeqertat - 09.2012 Qeqertat 28 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 32 % • 17-64-inik ukiullit: 68 % • 65-it sinn. ukiullit: 0 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 65-it. September 2012-imi innuƩaasunik ataatsimiiƟtsisoqarpoq. Ataatsimiinnerup imaqarniliornera ataani takuneqarsinnaavoq: InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut illut pisoqqat illunik nutaanersunik najugaqarĮssanik taarserneqarnissaat kissaaƟgaat. Illuni pisoqqani najugaqartarneq pissutaalluni nutaanik nutsertoqarpiartanngilaq, Qeqertat ukiumi issiƩorujussuugajuƩarmata. NunaqarĮup avaƟnnguani qaleralinnik Qaanaami tunitsivimmut assartorneqartussanik aalisartarneq isumalluarĮgin eqartorujussuuvoq. .AtuarĮk nutaaq immaqalu aamma oqaluĸnnguaq siunissami kissaaƟgineqarnerpaatut oqaaƟgineqarput, atuarĮk oqaluĸuuƟgisoq aasimasorujussuanngorsimammat. Nunaminertami C1-imi innaallagissorfeeqqamik nunaqarĮup innaallagissiorĮssaanik sanasoqarnissaanut inissaliisoqarsimagaluarpoq. Minnerunngitsumik innaallagissamik pilersuinissaq qaleralinnillu pisanik qeritsisisarnissaq eqqarsaaƟgalugit Benzinamut solarimullu aammalumi petroleumut tankit anginerusut kissaaƟgineqartorujussuupput, tassami nappartaannarnik pilersuisoqartarmat nappartallu aniasoornissamut illersuuteqaraƟk nunamiiginnartarmata. NunaqarĮk silarsuarmi qernertanik qilaluaqarĮit annersaraat, qilalukkat qernertat aasat tamaasa Qeqertat eqqannguanni piaqqisarmata. Uuliamit tunisassianik sunilluunniit aniasoortoqaraluarpat tamatuma uumasunut sunniuteqarnerlunnissaa ersissuƟgineqarsinnaavoq. Sumiiĸk helikopterit miƩarĮata E1-imiiƩup eqqannguaniikkami qullilersukkap killinnguaniippoq. Side/Qup.: 68/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Nunaminertaq E2 eqqaaveqarĮup inissisisimaĸgaa, sumiiĸllu taanna aqqusinniorĮgineqartariaqarluinnarpoq. NunaqarĮup nioqquƟssanik pilersorneqarnera pitsaanerulersariaqarluinnarpoq. Quersuannguaqarpoq ukiumut marloriarluni immerneqartartumik, ukiumili qaleralinniarneq aallarƟkkaangat Ɵkerartartorpassuarnut naammaqqajanngitsumik. NunaqarĮmmi nalunaarasuarnikkut aƩaveqaaƟt amigaataapput. Telefuunip aqqutaa ataasiinnaavoq, taannalu paarlakaajaalluni atorneqartuaannartarpoq. Taanna Pilersuisup, napparsimmaviup, poliƟit kommunillu aamma atugaraat, allaĸup pisiniarĮullu ullormut sivikitsumik ammasarnerini allanut avammut aƩaveqarusuƩunut ajoqutaasaqisumik. Qularnanngitsumik Qeqertat suli nunaqarĮƩut isigineqalersimannginnerat pissutaalluni. NunaqarĮk taamaallaat imaaƟgut ukiumilu imaq qimusserĮgineqarsinnaasumik ilaaƟgullu aamma biilerĮgineqarsinnaasumik qamuteralaĸgineqarsimaasumillu sikugaangat aamma sikukkut Ɵkinneqarsinnaavoq. Sikunialernerani sikuilerneranilu nunaqarĮmmut Ɵkittoqarsinnaasanngilaq - kaƟllugit qaammaƟni arlalinni. Qeqertat men Ɵl Ɵder overhovedet ikke nok Ɵl mange gæster om vinteren, når helleĮskĮskeri er i gang. 28 Indbyggere (2011) Bygden mangler teleforbindelser: Én telefon med én linje er der, men som sådan skal man hele Ɵden skiŌes Ɵl at bruge den. Både Pilersuisoq, sygehuset, poliƟet og kommuenn bruger den, Ɵl store gener for alle dem der vil komme i kontakt med omverdenen samƟdig, ved kontorets og buƟkkens korte åbning om dagen. Nok fordi Qeqertat har ikk ”Bygde status” endnu. Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 32 % • 17-64 år: 68 % • 65+ år: 0 % 65 kvinder pr. 100 mænd. Der blev aĬoldt borgermøde med borgerne i september 2012. Nedenfor er opsamling fra mødet: Borgermøde Beboerne ønsker, at man erstaƩer gamle huse og bygge nyere huse Ɵl beboelse. Det hæmmer nye ƟlŇyƩere at de bor i gamle huse, idet Qeqertat Ɵl Ɵder bliver meget koldt om vinteren. Adgang Ɵl bygden er kun søvejen og over isen, lige så snart isen lægger sig og er tyk nok Ɵl slæde og evt. bilkørsel og snecooterkørsel . Man kan ikke komme Ɵl bygden i den periode isen er ved at lægge sig, og i forbindelse med den Ɵd isen bryder - i alt i Ňere måneder. Man har store forventninger Ɵl helleĮskĮskeri lige udenfor bygden Ɵl videre transport Ɵl Qaanaaq indhandlingssted. Ny skole og evt, en lille kirke har man også nævnt som allerhøjest ønsker i fremƟden, idet de har et gammelt skolekapel som er skimmelsvampskadet. På område C1 i planen var der ellers plads Ɵl en mindre el-værk som kan forsyne bygden med strøm. Ikke mindst Ɵl el-forsyning af en lille opbevaringsfryser Ɵl indhandlede helleĮsk. Større olietank Ɵl både benzin og solar samt petroleum er også store ønsker, idet de bliver forsynet med tromler Ɵl meget lang Ɵd, så alle tromlerne ligger på jorden uden beskyƩelse for udslip. Bygden er hjemmested af verdens største bistand af narhvaler som hver sommer kommer og yngler lige op ad Qeqertat. Hvis der sker noget udslip af de forskellige olieprodukter er man bange for at dyrene bliver også berørt af det. Området ligger også lige inde i belysnings zone for helekoptere område E1. Område E2 er lossepladsen som ligger, i et område hvor vejen Ɵl området er meget Ɵltrængt ønske. Bygden er bagud med hvad vareforsyning angår. De har et lille depot som bliver forsynet 2 gange om året, Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 69 Side/Qup.: 70/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Upernavik Upernavik Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq Nutaarmiut Innaarsuit Naajaat Aappilattoq Upernavik Kujalleq Kangersuatsiaq nunaqarfiillu/med bygder qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 072 092 112 128 144 148 164 176 192 210 /Side/Qup.: 71 Side/Qup.: 72/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 73 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Upernavik 29/8 2011 Upernavik 1107 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 27 % • 17-64-inik ukiullit: 66 % • 65-it sinn. ukiullit: 8 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 82-it. Upernavimmi 29.8.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟt pingaanersaraat aalisarneq piniarneq sulisartoqarnerlu. Qaleralinniarneq, puisinniarneq, sanaartorneq. InuuƟssarsiuƟt inerisarneqassappata tunitsiviit suliīissaqarƟtsinerusariaqarput. InnuƩaasut isumaannik peqataaƟtsinerunissaq amigaataavoq, tunitsiviusinnaasut arlaqartariaqarput, tunisassianillu assartuineq pitsanngorsarneqartariaqarluni. KatersortarĮk “InnuƩaasut illunngorƟllugu” maanna piusoq eqqumiitsuliornermik il.il. takuƟtsisarĮnngorlugu. Umiatsialiviit sapusiugassat, ataaseq Upernaviup tunuani, umiatsianik iluarsaasarĮk ilanngullu. MiƩarĮk 1200 m. AtuarfeqarĮk – meeqqerivik nuullugu. Arsaaĸk ivigaaralik. IliveqarĮk nutaaq? Quersuaq ilaneqassooq. Suliĸssuaq nioqquƟssiorĮk. Utoqqat najugaat. Kloakledning. PuƩasut arlariit. PeriarĮssat takorluukkat aammalu inuuƟssarsuiƟt inerisarneqarsinnaasut: Aalisakkanik pisuussuƟt allat. Takornarianik sullissineq piorsarlugu. Tunisassiornikkut periarĮssat annertusarlugit. Tunisassianik allanik periarĮssiuineq: Qullukkat, paarnat , qimminut nerukkaaƟssiorĮk, amernik mersortarĮk, kalaallit aƟsaat tammatsaalillugit. Najukkami pisariaqarƟnneqarpoq sanaartorneq, Upernaviup illoqarĮata allissuƟssaa. Aningaaseriveqarneq aaqqiivigalugu,unammillerneq Side/Qup.: 74/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia eqqullugu. InuussuƟssarsiuƟt inerisarneqanngippata illoqarĮk toqujartulissaaq. IlinniarƟtaaneq tamaƟgoortoq pisariaqarƟnneqarpoq.Sumiiĸmmi innuƩaasunik pikkorissarƟtsinikkut siuarsaaneq anguneqarsinnaavoq. AtuarĮtsialak iluamik eqqorƟllugu. PiareersarĮk inuuƟssarsionermik ilinniarneq uterƟllugu. IlinniarĮit, ilinniartussaq Ɵgugunikku prakƟkkerĮssaanik qulakkeeruƩariaqarpaat. IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut amerlisarlugit. IlinniarƟtaaneq suliĸssaqarnermik qulakkeerisuuvoq. SuliīeqarĮit akunnerminni ammanerusumik suleqaƟgiinnissaat anguniarneqarsinnaavoq, suliĸit ataavartut ukioq kaajallallugu ingerlasinnaasut pilersikkumallugit. SuliīeqarĮit amerlanerusut pilersinneqartariaqarput, taakkununngalu naleqquƩumik pikkorissaanerit ingerlanneqartarluƟk. Kommunimi områdeni pisortat pisinnaaƟtaaīeqarnerusariaqarput, qiƟusumiit utaqqisarneq aporĮuvoq. Angallanneq inoqarĮnnut tunngaviuvoq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu ImmikkuullarissuƟgaarput inoqarĮƩa isorartunerujussua, annerusumik suleqaƟgiinnissamut akornutaasarmat. Apeqqutaalluni ukiup ingerlanerani piĸssaq suunersoq, Upernaviup eqqaani periarĮssat amerlaqaat. SuleqaƟgiinnikkut pisortaqarĮnni innuƩaasullu akornanni ammanersumik ingerlatsinikkut periarĮssanik inerisaasoqarsinnaavoq. Kulturikkut tamalaat ataatsimoorullugit suleqaƟgiinnikkut aaqqissuuneqarsinnaasariaqarput. Suut tamarmik akeqalernerat peqqutaalluni peqaƟgiiĸlerineq soquƟginarunnaariartorpoq. Meeqqat inuusuƩullu suleqaƟgalugit taakkulu isumaat naapertorlugit ingerlatsinikkut periarĮssanik annertusaasoqarsinnaavoq. Upernavik 1107 Indbyggere (2011) Uddannelsessteder, når de optager en elev må de sikre en prakƟkplads for vedkommende. Flere uddannede lærere. Uddannelsen sikrer arbejdsmarkedet. Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 27 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 8 % 82 kvinder pr. 100 mænd. I Upernavik blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 29.8. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og InfrastruktuDe vigƟgste erhverv er Įskeri, fangst, arbejdsliv. HelleĮskeĮskeri, sælfangst, byggeri. Hvis der skal ske en erhvervsudvikling må indhandlingsstederne give Ňere arbejdspladser. Man må lyƩe mere Ɵl borgernes meninger, Ňere indhandlingssteder, bedre transport af produkter. Omdanne den nuværende forsamlingshus Ɵl “Borgerhus” der kan bruges Ɵl udsƟllinger af kunst m.m. Opføre bølgebrydere i bådehavnene, en på bagsiden af Upernavik ø, med et Ɵlhørende båd værksted. 1200 meters landingsbane. Flytning af skolen og børnehaven. Fodboldbane af græs. En ny kirkegård? Udvidelse af pakhuset. ProdukƟonsfabrik. Ældre boliger. Kloakledning. Flere pontonbroer. PotenƟaler og muligheder for erhvervsudvikling: Håb om muligheder: Andre Įskearter. Udvikling af turisme. Intensivering af produkƟon af Įsk. Andre produkter der kan igangsæƩes: Ræklinger, bær, hundefoder, skindsystue, bevaring af naƟonaldragten. Lokalt byggeri, udvidelse af Upernavik by. Åbning for en konkurrerende pengeinsƟtuƟon for at forbedre servicen. Hvis erhvervene ikke udvikles vil byen begynde at dø ud. Alsidig uddannelse er vigƟg. DeƩe kan opnås ved aĬoldelse af kurser lokalt. AtuarĮtsiliaq der kører eŌer grundprincipperne. PiareersarĮk genåbning af erhvervsuddannelsen. Man må sigte mod bedre samarbejde arbejdspladserne imellem, for at skabe varige arbejdspladser der kan køre rundt hele året. Der må skabes Ňere arbejdspladser, og der udføres passende kurser. Større kompetencer Ɵl kommunens områdeledere, venteƟden fra den centrale administraƟon er et problem. TraĮkken er grundlag for bostederne. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Vores kendetegn er at vi bor i et langstrakt bosætningsområde, der gør et nærmere samarbejde vanskelig. Det er et spørgsmål om årsƟden, der Įndes masser af muligheder i Upernavik distrikt. Igennem et samarbejde myndighederne og borgerne imellem kan der gennem åbenhed udvikles nye Ɵlbud. Kulturelle anliggender må kunne samlet under et. Da alt regnes i penge i dag er driŌ af foreninger blevet vanskeligere. I samarbejde med børn og unge og eŌer deres ønske kan der udvikles nye Ɵlbud. PoliƟk skaber problemer for udviklingen. Samarbejde og samarbejde er vejen Ɵl udvikling. Foreningslivet er for dyrt. FriƟdslederen må være Ɵl større gavn for foreningerne, man mærker for lidt Ɵl ham i dag. Museet har hele vores kulturarv. Den kan udnyƩes ved udvikling og synliggørelse. For at opnå et sundt livsførelse, må der aĬoldes Ňere alkoholfrie arrangementer, og beskyƩe miljøet bedre. Passe bedre på sig selv og deltagelse i akƟviteter, har betydning for den personlige udvikling. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 75 PoliƟkki inerisaanermut aporĮuvoq. Suleqatgiinneq, suleqaƟgiinneq aqquƟgalugu inerisaasinnaavugut PeqaƟgiiĸlerineq akisuallaarpoq. FriƟdsinspektøri peqaƟgiiĸnnut annerusmik tunniussaqartariaqarpoq, ullumikkut tunniussinnaasai annikippallaarput. Katersugaasiveqarnerup eriagisassat tamaasa pigai. Atorluarneqarsinnaapput inerisaaneq saqqumilaarƟtsinerlu. Peqqissumik inuuneqassaguƩa imigassartaqanngitsumik ingerlatsinerit amerlanerusariaqarput, avatangiisillu parilluarnissaat pingaaruteqarluni. Imminut paarineq, suleqataanerlu, ineriartornermut pingaaruteqarput. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Maani nuannernerpaavoq ataqaƟgiinneq, suleqaƟgiinneq kaammaƩoqaƟgiinneq. Kiīaanngissuseqarluni inuuneq nuannernerpaavoq. SuleqaƟgiissinnaassuseq annertusarneqarnerusariaqarpoq. Ullumikkut malinnaaƟnneqarnissaq avaƟtsinniiƩunik (soorlu kloak) anguniartariaqarparput. Nunap iluaƟgut kuuĸlersuineq, aqqusernit pitsanngorsarneri. IlloqarĮup ilassuƟssaata piviusunngorƟnneqarnissaa. Aqquserngit kuuĸillu pitsaasut. Suliĸssaqartuarnissaq, killilersugaavallaanngitsumik tunitsiveqarƟnneqarnissaq toqqissisimanermik pilersitsisinnaavoq. AtaqaƟgiilluni suleqaƟgiilluni innuƩaasut tusaaneqarnerisigut siuarsaasoqarsinnaavoq. Pisortaniit killilersugaaneq unammilligassat annersaraat. Qaangerneqarneqarsinnaavoq suleqaƟgalugit tusaaneqartariaqarluƟllu. SuleqaƟgiinneq, peqaƟgineqarnerlu aqquƟgalugit sanngiinnerusut siuarsaavigineqarsinnaapput. Pikkorissaasarnerit annertunerusumik ullumikkorniit ingerlanneqartariaqarput. Side/Qup.: 76/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia InoqarĮit inissaqarnissaq pingaaruteqarput, inissaqanngippat inoqarĮit inuerukkiartuinnassapput. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqassappat pisariaqarƟnneqaqaaq tusaaneqarnissaq inuttut ataasiakkaatut. Suleqataaneq ammasuuneq aqquƟgalugit pitsanngorsaaqataasinnaavugut. AƩaveqaaƟt (IT) pinngitsoorneqarsinnaanngillat. Immap naqqaƟgut kabel-i Upernavimmut apuuƩariaqarpoq taamaalinikkut IT aƩaveqarnikkullu pitsanngorsaaneq ingerlaqqissinnaalissaaq. IT qanimut oqartussaaqataaneq avatangiisinut ammaassisuussaaq. Pisortat suliassaqarĮisa allanngorƟnneqarneranni nakkariarneq annertoqaaq eqqugaanerluppugut annertuumik. Qaasuitsup Kommuniata anginerujussuatalu avannaani suƟgut amerlasuuƟgut ”kataatsitaanitsinnik” annertuumik kinguneqarpoq. Qaasuitsup Kommuniatalu avinneqarnissaa innersuussuƟgaarput. Pisortani aaqqissuusseqqinneq kinguarsaataaginnarpoq asuli. Qinikkat pisortallu innuƩaasunut tusaaniarnerusariaqarput akisussaaqataassaguƩa. IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq 2. IlinniarƟtaaneq Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq 3. It, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Tunngavilersunngikkaluarlugit pingaaruteqarput C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste her er sammenhold, samarbejde og gensidig opfordring. Frihed i livet er det dejligste. IT kan ikke undværes. Forbindelse via undervandskablet Ɵl Upernavik, derved kan forbedringer af IT forbindelserne udvikles. IT og nærdemokraƟ er nøglen Ɵl omverdenen. Samarbejdsmulighederne må intensiveres. Vi skal arbejde på at være en del af udviklingen (eksempelvis kloakering). Nedgravet kloakering, reparaƟon af veje. Realisering af den planlagte byudvidelse. Gode veje og en god kloakering Varige arbejdspladser, mindre begrænset indhandling medfører et trygt liv. Der kan skabes en udvikling i tæt samarbejde ved at lyƩe mere Ɵl borgerne. Begrænsninger fra de oīentlige er den største udfordring. DeƩe kan løses ved at samarbejde mere med dem og lyƩe Ɵl dem. Vi kan hjælpe de svagere borgere gennem samarbejde og ved at inddrage dem. Intensivering af kurser. Bosætningssteder og boliger er vigƟge, uden boliger vil befolkningstallet begynde at falde. D) IT, demokraƟ og dialog Hvis der skal ske en forbedring af nærdemokraƟet er det strengt nødvendigt at man bliver hørt som en enkel person. NærdemokraƟet kan udvikles gennem medvirken og åbenhed. I forbindelse med strukturændringer er Ɵlbagegangen enorm og vi bliver påvirket meget skævt. Qaasuitsup Kommunias enorme udstrækning resulterer i at Nordgrønland indenfor mange områder bliver “agterudsejlet”, vi foreslår en opdeling af kommunen. Nyordningen som blev indført af myndighederne er kun Ɵl gene. Folkevalgte og det oīentlige må lyƩe mere Ɵl befolkningen hvis vi skal tage et medansvar. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq 2. IlinniarƟtaaneq 3. It, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu 4.noqarĮit inissiallu Angallanneq pilersuinerlu Gruppe 2: Upernavik Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 77 4. InoqarĮit inissiallu Tunngavilersunngikkaluarlugit pingaaruteqarput 5. Angallanneq pilersuinerlu Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarput Gruppe 2: 1. InussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Inerisaasoqanngippat illoqarĮpput ingerlalluarnavianngilaq siunissami. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarluarsimanngikkuƩa siunissami suliĸssaaleqisut amerliartuinnassapput. 3. InoqarĮit inissiallu IlloqarĮk ingerlalluassappat illoqarĮƩullu siuariartussappat. 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Toqqissisimasumik inooqataanissaq inissiat pitsaasuut pigisariaqarpagut. suliaralugu. 2. IlinniarƟtaaneq Nunap aningaasarsiorneranut iluaqutaammat, suliĸssaqarƟtsisinnaallunilu. PrakƟkkerĮssat amerlissapput. Suliĸssaaleqisut killilersimaaniarlugit. InuƩut ineriartornermut aallarniutaasarmat (nakkarsaanerup akiorneqarneranut) 3. InoqarĮit inissiallu Ilaqutariit peqqissut anguneqassapput suliĸit aalaakkaasut anguneqarmata. Kloak. Eqqaavik peerlugu, Upernaviup qeqertaanut kangimut nuullugu imaluunniit eqqakkanut ikuallaaveqalernissaq ass. B-29 kiammik tunioraasinnaanngorlugu, nunaqarĮnniit eqqakkat Ɵgoorarneqarsinnaassapput. Ingutsigassat. Sakkortusaaviit. IliveqarĮk nuunneqartussaq. 4. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq akikinnerusoq isumannaannerusorlu. 5. Angallanneq pilersuinerlu InuiaqaƟgiiƩut pilersorneqarnissarput pisariaqarpoq. 5. IT qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Oqartussaaqataaneq ullumikkut malunnanngippallaaqaaq. Qarasaasiaqanngitsut. Avataaniit tusarneqarnerunissaaq. Gruppe 3: 1. Kultur-i kinaassuserlu Tammatsaaliornissaa anersaakkut. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 2. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Pinngitsoorsinnaanngilarput. 3. IlinniarƟtaaneq Kingulissavut pillugit. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Pingaartumik ullutsinni pisariaqarpoq. 5. Angallanneq pilersuinerlu Isumannaatsumik suƟgut tamaƟgut. Gruppe 4: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Suliĸssat amerlanerusut pilersinneqassapput. Avammut annissuiinnarani nunap iluani nammineq piorsarli, tunisassiaƟgut suliĸssanik pilersitsineq. Tunisassiorsinnaasariaqarpugut – suliīeqarĮnnik pilersitsissooq. Umiatsiaat atorunnaarnikut. KatersortarĮk / Arnat illuat innuƩaasuusugut ikioqaƟgiilluta iluarsartuussisinnaagaluarpugut. IlinniarƟtaanermut aƩuumassuteqarpoq. Qaleralik tamakkiinerusumik Side/Qup.: 78/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Inerisaasoqanngippat illoqarĮpput ingerlalluarnavianngilaq siunissami. Pinngitsoorsinnaanngilarput. Suliĸssat amerlanerusut pilersinneqassapput. Avammut annissuiinnarani nunap iluani nammineq piorsarli, tunisassiaƟgut suliĸssanik pilersitsineq. Tunisassiorsinnaasariaqarpugut – suliīeqarĮnnik pilersitsissooq. Umiatsiaat atorunnaarnikut. KatersortarĮk / Arnat illuat innuƩaasuusugut ikioqaƟgiilluta iluarsartuussisinnaagaluarpugut. IlinniarƟtaanermut aƩuumassuteqarpoq. Qaleralik tamakkiinerusumik suliaralugu. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarluarsimanngikkuƩa siunissami suliĸssaaleqisut amerliartuinnassapput. Kingulissavut pillugit. Nunap aningaasarsiorneranut iluaqutaammat, suliĸssaqarƟtsisinnaallunilu. PrakƟkkerĮssat amerlissapput. Suliĸssaaleqisut killilersimaaniarlugit. InuƩut ineriartornermut aallarniutaasarmat (nakkarsaanerup akiorneqarneranut) 1. Erhvervsudvikling VigƟgt, men ikke begrundet 2. Uddannelse VigƟgt, men ikke begrundet 3. IT, demokraƟ og dialog VigƟgt, men ikke begrundet 4. Bosætning og boliger VigƟgt, men ikke begrundet 5. Infrastruktur VigƟgt, men ikke begrundet Gruppe 1. Erhvervsudvikling Uden erhvervsudvikling vil byen fungere dårligt i fremƟden. 2. Uddannelse Uden en ordentlig uddannelse vil ledigheden blive ved med sƟge for fremƟden. 3. Bosætning og boliger Hvis byens skal fungere godt og være en by i fremdriŌ. Flere jobs skabes. BeskæŌigelses skabende produktudvikling med henblik på lokalt salg. Der må åbnes for produkƟonen – for at skabe arbejdspladser. Joller der ikke er i brug længere. Forsamlingshuset / Kvindernes hus, os borgere vi kunne hjælpes ad med at renovere dem. Hænger sammen med uddannelsen. Bedre udnyƩelse af helleĮsken. 2. Uddannelse Da den vil gavne landets økonomi, og vil skabe arbejdspladser. Flere prakƟkpladser. For at mindske ledigheden. Da den resulterer i den personlige udvikling (kampen mod mobning). 3. Infrastruktur Billigere og sikrere traĮk. 4. Bosætning og boliger For at skabe sunde familier, for at skabe varige arbejdspladser. Kloak. FlyƩe dumpen Ɵl øer øst for Upernavik eller opreƩe et forbrændingsanlæg, der producerer varme ligesom B-29, aīald fra bygderne kan optages. Renoveringer. RelæstaƟoner. Flytning af kirkegården. 5. IT, demokraƟ og dialog DemokraƟet er ikke mærkbart i dag. Folk der ikke har computere. Blive hørt. 4. Tryghed og det gode liv Et trygt liv og gode boligforhold er afgørende. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 5. Infrastruktur Forsyning er vigƟg for samfundet som sådan. Gruppe 3: 1. Kultur og idenƟtet Åndelig bevarelse. 2. Erhvervsudvikling Vi kan ikke undvære den. 3. Uddannelse For vore eŌerkommeres skyld. 4. Sundhed og forebyggelse Er vigƟge specielt i vore dage. 6. Infrastuktur Sikkerhed frem for alt.. 1. Erhvervsudvikling Uden erhvervsudvikling vil byen fungere dårligt i fremƟden. Vi kan ikke undvære den. Flere jobs skabes. BeskæŌigelses skabende produktudvikling med henblik på lokalt salg. Der må åbnes for produkƟonen – for at skabe arbejdspladser. Joller der ikke er i brug længere. Forsamlingshuset / Kvindernes hus, os borgere vi kunne hjælpes ad med at renovere dem. Hænger sammen med uddannelsen. Bedre udnyƩelse af helleĮsken. 2. Uddannelse Uden en ordentlig uddannelse vil ledigheden blive ved med sƟge for fremƟden. For vore eŌerkommeres skyld. Da den vil gavne landets økonomi, og vil skabe arbejdspladser. Flere prakƟkpladser. For at mindske ledigheden. Da den resulterer i den personlige udvikling (kampen mod mobning). Gruppe 4: 1. Erhvervsudvikling Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 79 3. InoqarĮit inissiallu IlloqarĮk ingerlalluassappat illoqarĮƩullu siuariartussappat. Ilaqutariit peqqissut anguneqassapput suliĸit aalaakkaasut anguneqarmata. Kloak. Eqqaavik peerlugu, Upernaviup qeqertaanut kangimut nuullugu imaluunniit eqqakkanut ikuallaaveqalernissaq ass. B-29 kiammik tunioraasinnaanngorlugu, nunaqarĮnniit eqqakkat Ɵgoorarneqarsinnaassapput. Ingutsigassat. Sakkortusaaviit. IliveqarĮk nuunneqartussaq. Side/Qup.: 80/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 3. Bosætning og boliger Hvis byens skal fungere godt og være en by i fremdriŌ. For at skabe sunde familier, for at skabe varige arbejdspladser. Kloak. FlyƩe dumpen Ɵl øer øst for Upernavik eller opreƩe et forbrændingsanlæg, der producerer varme ligesom B-29, aīald fra bygderne kan optages. Renoveringer. RelæstaƟoner. Flytning af kirkegården. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 81 Upernavik Aqqusernit tamaasa kussinilersorlugit Grøfter i alle veje Illoqarfik kuuffilersorlugu Kloak over det hele Umiatsiat imaluunniit pujortuleeqqat iluamik ilitsiveqartariaqarput, ataatsimoortumik Sejlbåde og motorbåde skal have samlet opholdsted Iluarsillugu Terrænpleje Puttasunut alliliineq Større Pontoner Eqqaaviit imaartartunngorlugit Affaldscontainer skal tømmes Nutaat qajannaatsut Ny og solide Aalisartunut piniartunullu pisiniarfittut piorsarlugu Istandsætte til butik til fiskere og fangere Torersarlugu Rengøring Nutaamik, allillugu Udvide, renovere Nutaaq Ny Tasinnguuttartoq kuussiorlugu Etablering af afløbsrør til vandsamlingspunktet Umiatsialiviit Bådehavn Eriangisat Bevaringsværdig Pilersaarusiorlugu Planlæg til noget Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Illoqarfik nutaaq, iliveqarfik nutaaq, pisiniarfik, naluttarfik, meeqqerivik, eqaarsaarta Ny bydel med kirkegård, butik, svømmehal, børnehave, idræthal Tallillugu, illuatungaatigulluunniit Udvide her eller fra den anden side Tallillugu, silillisillugu, ungaluusalerlugit Udvide, længere/bredere med hegn Ilitsivigineqaqqusaanngilaq Dette område må ikke bruges til at opbevare ting Nutarsagassat Renovere Ingutserlugu Nedrive Nutaterlugu, eqqaalu nunniorlugu Renovere og terrænpleje omgivelsen Pinnguartarfik Legeplads Tummeeqat nutaat Nye trapper Allamut nuullugu Flyt til andet sted Side/Qup.: 84/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 85 Side/Qup.: 86/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 87 Side/Qup.: 88/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 89 Side/Qup.: 90/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 91 Side/Qup.: 92/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 93 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Kullorsuaq 20.8.2011 Kullorsuaq 415 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Ja Workshoppi: Ja 0-16-inik ukiullit: 37 % • 17-64-inik ukiullit: 61 % • 65-it sinn. ukiullit: 2 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 101-it. Kullorsuarnii 28.8.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Kullorsuarmi aalisarneq, piniarneq, privaƟmi sulineq, suliīeqarĮit, atuarĮk, seafood, pilersuisoq, kommune, sananeq, peqqinnissaqarĮk, sulisartoqarneq aammalu sanalunneq/eqqumiitsuliorneq inuuƟssarsisuƟni pingaarnertut periarĮssaapput. Kullorsuarmi nunaqarĮtsinni, aalisarneq qaleralinniarneq, amernik tunisineq, aamma sulinikkut inuuƟssarsiorneq. Ataasiakkaat sulisunut soorlu illuliortunik sanaartukkanillu sulialinnut akissarsiorput pingaartumik aasaq manna. Annertunersumik tunitsiviit, meeqqeriviit, takornariaqarneq aammalu ilinniagaqarsimasunik peqqissaasoqarneq inerisarneqarsinnaapput. Takornariaqarneq, meeqqeriveqarneq, aalisakkanik inuussuƟssarsiuteqarnermi: PeriarĮssat allat, soorlu: Qeeqqat, qullukkat il.il. InuuƟssarsiornikkut suli aalisarneq annertusartariaavoq, soorlu qeeqqanik, uukkanik, saarullinnik aamma ammassannik tunisassiorsinnaavoq. Aamma takornariaqarneq Kullorsuup siunissami inuisalu aningaasarsiornikkut nappaƟgilersinnaagaluarpaat. Soorlu sanitsinniippoq Qaarusulimmi 25 kilometer maanngaanikk Knud Rasmussen-ip illu sanaƟtaa “Hotel Bjornborg” allagartaa manna Upernaviup katersugaasivianiippoq. Side/Qup.: 94/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Inerisaanermut oqalliƟtsinikkut, taavalu paasissuƟssanik Ɵgooraanikkut nammineerluta inerisaanermut peqataasinnaavugut. Taakkununga aƩuumassusillit poliƟkkerit, innuƩaasullu suleqaƟgiinnermikkut pilersaarusiorluarsinnaavaat. Pisariaqarpoq suleqaƟgiilluni immersueqaƟgiillunilu sulinissaq. PikkorissarƟtsinikkut (kursus) aammalu ilinniarƟtaanikkut suliīeqarĮit inerisarneqarsinnaapput. TamakkunaƟgut ingerlatsissagaanni namminersortut aammalu sullivissat ingerlatsivigineqartariaqarput. InuƩut inerisaaneq: InuƩut ineriartornermi pikkorissarƟtsinerit, qaammarsaanerit. InuƩut ataasiakkaatut, ujartuisarneq, utaqqiinnarani. SuliīeqarĮmmiit sulisunngorsaanq/pikkorissaaneq. Aallussilluarnikkut, nassuiaassilluarnikkullu siuarsaasoqarsinnaavoq. Sullivinni aamma ilinniarsimasut qullersatut sulisorissallugit pisariaqarpoq. Aamma ilinniarsimanngikkaluit qullersatut kursus aqquƟgalugu atorĮnnut qaīassarneqarsinnaapput. KursuserƟtsinikkut ilinniarƟtseqqinnikkut inerisaanerit ingerlanneqarsinnaapput. Ingerlanneqartussat nunaqarĮk qimannagu ilinniarƟtaanerussapput inuuƟssarsiornermi pikkorissarƟtsinerulluƟk. Ilinniarsimasunik pissarsisinnaanngikkaanni vikar-inik reserve-nillu atorĮniƟtsigallartoqarsinnaavoq. SuliīeqarĮit inerisaavigineqassappata allilerneqarsinnaapput taamatullu ilinniagaqarsimasunik inuƩalersorniarneqartsinnaalluƟk. Atuisut oqalliƟtsinikkut, suliīeqarĮit ass: Upernavik Seafood, Pilersuisoq a/s, innuƩaasut peqaƟgalugit suliīeqarĮit inerisarneqarneri ingerlanneqarsinnaapput. SuliīeqarĮnni ilinniarsimasunik atorĮnitsissagaanni ilinniarsimasut aningaasarsiaasa saniisigut aningaasanik isorliunerusunut atorĮliƩut aningaasarsiliisoqarsimangaluarpoq, ilinniarƟtsisut ullumikkut isorliunerusuni taamaalingaapput. IlinniarƟtaanikkut siuarsaaneq annertusartariaqarpoq. Sammisat aallaavigalugit oqalluƟtsinikkut, tamaƩa oqartussaaqataaĸgisatsinnik. MalinnaaƟnneqartariqarpugut, ass: piniartunut, innutaasunut nunaqavissunut tusarniaasoqartariaqarpoq. Ilinniarsimasuugaluarpataluunniit kursus aqquƟgalugu ilinniarƟtsijuarnikkut. InuuƟssarsiornikkut aningaasarsiorneq eqqarsaaƟgalugu pingaartumik inuusuƩut aamma oliasiortuni Kullorsuaq 415 indbyggere (2011) Workshop: Borgermøde: 0-16 år: 37 % • 17-64 år: 61 % • 65+ år: 2 % 101 kvinder pr. 100 mænd I Kullorsuaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 20.8.2011. De eksisterende erhverv kan udvikles gennem kurser og uddannelse. Hvis deƩe skal gennemføres skal det ske sammen de private samt nye arbejdspladser. Personlig udvikling: kurser i personlig udvikling, oplysning. Den enkelte kan selv ved selv at søge mulighederne, ikke bare vente. Revalidering/kurser i samarbejde med arbejdspladser. Der kan udvikles ved en konƟnuerlig indsats og oplysning. Det er nødvendigt at lederne har en god uddannelse. Ikke uddannede kan også udvikles gennem kurser. Gennem kurser og videreuddannelse kan der ske en udvikling. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: Kurser og videreuddannelse i forhold Ɵl arbejdsmarkedet skal gennemføres lokalt. Hvis man ikke kan få uddannet personale kan man midlerƟdigt ansæƩe vikarer og reserver. A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De vigƟgste erhvervsmuligheder i Kullorsuaq er Įskeri, fangst, arbejde ved private, oīentlige virksomheder, kommunen, tømrerarbejder, sundhedsvæsenet, lønarbejde samt husŇidsarbejde/kunsthåndværk. Hvis virksomhederne skal udvikles kan de udvides og kan ansæƩe uddannet personale. Brugerne kan deltage gennem dialog, virksomhederne eksempelvis: Upernavik Seafood, Pilersuisoq A/S kan sammen med befolkningen gennemføre udviklingen af virksomhederne. Erhvervsmulighederne som kan udvikles i vores bygd Kullorsuaq er Įskeri og helleĮskeĮskeri, indhandling af skind samt lønarbejde. Der har været enkelte som tjener penge i ved byggerier af boliger især i denne sommer. Hvis man ansæƩe uddannet personale burde der være indført Ɵllæg for yderdisktrikter udover den almindelige løn. DeƩe sker i dag for lærerne. Især indhandlingssteder, daginsƟtuƟoner, turisme, uddannede folk i sundhedsvæsenet kan udvikles. Turisme, daginsƟtuƟoner samt Įskeriet kan udvikles. Andre muligheder er eksempelvis: Havkat, ræklinger m.v. Erhvervsmulighederne kan udvikles inden for Įskeriet ved produkƟon af eksempelvis havkat, łordtorsk, torsk og ammassat. Turismen kan også blive et vigƟgt erhverv i fremƟden for Kullorsuaq. For eksempel ligger Knud Rasmussens hyƩe ”Hotel Bjørnborg” 25 kilometer herfra ved Qaarusulik. Papirerne ligger nu ved museet i Upernavik. Vi kan selv deltage i erhvervsudviklingen gennem debaƩer samt ved indhentning af informaƟon. Relevante poliƟkere kan i samarbejde med befolkningen planlægge mulighederne. Det er vigƟgt at deƩe sker gennem samarbejde og udveksling af ideer. Udviklingen inden for uddannelserne skal øges. Ved debaƩer af om fastlagte emner kan vi alle deltage. Vi skal informeres og inddrages, eksempelvis: I forhold Ɵl fangerne, de fastboende borgere skal høres. Uanset om man er uddannet skal der Ɵl stadighed ske en udvikling gennem uddannelse. Især i forhold Ɵl de unge skal der Ɵlbydes muligheder inden for olie og mineraler så de kan hjælpe sig selv gennem arbejde og indtjening. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Særkendet for Kullorsuaq er, at vi er langt væk, at vi er nemme venlige, at bygden er alkoholfri, vores omgivelser, tæt på indlandsisen, mørkeƟden, sommeren med solen hele døgnet, at vi er en bygd, vores kultur m.v. Det som er særligt ved Kullorsuaq er livet som fangere og Įskere. Eksempelvis er fangerne fra Kullorsuaq og Avanersuaq de ENESTE som harpunerer Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 95 ujarassiornikkut sulisussatut neqeroorĮgineqartariaqarput aningaasarsiornikkut imminnut ikiorsernissaat eqqarsaaƟngalugu! B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Avinngarusimanerput, Ɵkikkuminarnerput imigassaqarĮunnginnerpullu nunap eqqaa, sermersuup qaninnera, kaperlaƩarnera, seqernup kaaviinnarnera, nunaqarĮunera, kulturerput il.il. immikkullarissuƟgaarput. Kullorsuaq eqqarsaaƟgalugu piniartuuneq maannalu aalisartuuneq immikkuullarissutaapput, soorlumi Kullorsuarmiut aamma Avanersuarmiut KISIMIK qernertanik qilaluarniartarput aatsaat naaleqqaarlugu avatartalimmik, kingornalu aatsaat aallaammik toqusarneqartarluƟk. Kullorsuup eqqaa eqqarsaaƟgalugu periarĮssatsialalissuuvoq. Meeqqat eqqarsaaƟgalugit, aalisartunngornissaq, piniartunngornissarlu atuarĮnni aamma aallarƟttarsinnaagarluarpaat, soorlu qangatsiaq piniarnermik ilinniarƟtsisoqartarsimasoq. Sunngiĸmmi sammisaqarƟtsinermi meeqqat inuusuƩullu orniƩagaat klub ukioq kaajallallugu ingerlanneqarmat aammalu Illu Sulliviup sanaluƩarfeqarnera periarĮssaapput. ArsaaƩarĮk iluarsaaƩariaqaraluartoq allilertariaqaraluartorlu. Akisussaaĸlersuineq innuƩaasunullu suleqateqaƟgalugit pitsanngorsaasoqarsinnaavoq. Avatangiisigut atorluarsinnaavagut makunnunnga:Takornarialerineq, asilerinerit, angallaƫtsineq, nunaqarĮƩa eqqaa. Meeqqanik inuusuƩunillu pikkorissaajartortut akulikinnerusumik ƟkiƩalernissaat kissaaƟgaarpuut. Meeqqat, inuusuƩuaqqat isummersoqaƟgalugit, inersisaanikkut aƩaviit suleqaƟgalugit periarĮssat annertusarneqarsinnaapput. Aningaasat ilinniarsimasullu amingaataaneri aporĮssat annersaraat. AporĮupput poliƟkkerit matoqqanerujussuat aningaasallu. Utoqqaat illoqartariaqarput. Kolligie amigaataavoq, soorlu Nuussuarmiuaqqat maani atuarsinnaagaluartut Upernavimmut atuariartortarput. AtuaqaƟgiit avammut angalaarƟnneqartarnissaat, soorlu nunaƩa ilaanut DanmarkimulluunSide/Qup.: 96/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia niit kissaaƟgaarput. InuusuƩut innarluuƟllit nikiīeqarƟnneqarnissaat kissaaƟgaarput. Ingerlanneqarsinnaagaluartunut Nunatsinni aningaasat aporĮunerat, sulisunik Ɵkinneqakulannginnerput aammalu ilinniagaqarsimasunik sulisussaaleqinerput aporĮit annerpaartaraat. IlaqutariiƩut ikioqaƟgiinnerput, soorlu ernuƩagut qitornatsitut perorsaaqataaĸgerusuƩarpagut tamannalu nukiƩoqquƟgaarput. Pisortaniit soorlu socialimit akimmisaarƟnneqarnata, qanga kulturitoqaq malillugu ingerlasinnaavugut. NunaqqaƟgiiƩut ilisarisimaqaƟgiinnerput nukiƩoqquƟgaarput. Uagutsinnut ilisimasaqaƟgiinneq, ataqaƟgiinneq. AtaatsimooruƟgaarput, ullorsiortarnitsinni, qeqartuni, atuarlerĮnni, nalliuƩuni, inuiaƩut ullorsiornerni, taamaaliortarnerput nunaqqaƟgiiƩut miserraƟssaanngitsumik ataatsimooruƟgaarput. PeqaƟgiiīeqarneq ajorpallaanngilaq sunngiĸmmilu sammisassat FriƟdsleder-i suleqaƟgalugu inerisarneqarsinnaalluƟk. Ingerlaseqarpoq ca. 60% iluani. PeqaƟgiiĸit ingerlalluarput. PeqaƟgiiĸit siuarsarneqassappata qangatsiaq G.O.F-tut ”KalaallitNunaat” tamaat aqutsisoqartariaqaraluarpoq. Kulturikkut kingornussat eriagisassatut pingaarnerit tassaapput Qajaq pisataalu, arnat anguƟllu kalaallisuui, aammalu qimmeqarneq, piniariaaseq, nunarput, aƟsat, oqaatsigut, uumasut. Kultur-ikkut eriagisassatut isigaagut, soorlu qaannat, aƟsat Kalaallit aƟsaat qimussernikkullu atugassat pisortaƟgoortumik illersorneqalertariaqarput. Taakku atorluarneqarsinnaapput takornariaqarnermi tuniniaanikkut aammalu allamiunik paarlaateqaƟgiinnikkut. Aamma inuit ataasiakkaat tamakkuninnga ilisimasallit atorluartariaqaraluarput. IlisimanniƩunik oqaloqaƟgiinnikkut pisortallu. Peqqissumik inuuneqarniaruƩa inuƩut ajornartorsiuƟgut inoqaƟtsinnut ingerlateqqiƩaruƟgit soorlu annissuilluta. SammisassaqarƟtsinerit annertusarnerisigut peqqinnerusumik inuuneqalersinnaavugut. Nuannaartuuguma, inussiarnersuuguma, ikiuukkumatuujuguma peqqissumik inuuneqassaanga. Akisussaaĸlersornikkut inunnut ataasiakkaani. og kaster fangstblære når de jager narhvaler. Først dereŌer bliver de aŇivet med gevær. Naturen omkring Kullorsuaq giver mange muligheder. Uddannelse af børnene omkring Įskeri og fangst kan startes i skolen, ligesom oplæring har være gennemført Ɵdligere. Klubben for børn samt husŇidsværkstedet i Servicehuset har åbent hele året, hvilket giver friƟdsmuligheder. Fodboldbanen bør repareres og udvides. FriƟdsmulighederne kan udvikles ved at give borgerne ansvar og i samarbejde med borgerne. Vi kan udnyƩe naturen Ɵl følgende: Turisme, udŇugter, ture i naturen, udnyƩelse af naturen omkring bygden. Vi ønsker at kursusholdere for børn og unge kommer oŌere. Gennem dialog med børn og unge, gennem dialog med kontakter kan mulighederne udvikles. De største forhindringer er penge og uddannet personale. De største forhindringer er poliƟkkernes lukkethed og penge. Det bør være et alderdomshjem. Der mangler kollegium, for eksempel sendes børn fra Nuussuaq Ɵl Upernavik selvom de kunne gå i skole her. Vi ønsker at skoleklasserne får mulighed for studierejser Ɵl for eksempel andre steder i landet eller Ɵl Danmark. Vi ønsker et værested for unge handicappede. De største forhindringer for udvikling af landets økonomi, at vi sjældent får besøg af embedsfolk og at vi mangler uddannet personale. Vores styrke er sammenhold i familierne, at vi for eksempel er med Ɵl at opdrage vores børnebørn som vi opdrog vores egne børn. Vi følger vores gamle kultur uden at socialvæsenet forhindrer os i deƩe. Kendskabet Ɵl hinanden i bygden er vores styrke. Vores kendskab og sammenhold. Vi er sammen om højƟder, konĮrmaƟoner, første skoledag, fødselsdage, naƟonaldag. DeƩe gør kan vi ikke skjule er vores styrke som bygdesamfund. Foreningslivet er udmærket og friƟdsmulighederne kan udvikles i samarbejde med friƟdslederen. Der arbejdes inden for ca. 60 %. Foreningerne er velfungerende. Hvis foreningerne skal udvikles skal der opreƩes et G.O.F ”Grønland” som Ɵdligere. De vigƟgste Ɵng ved vores kulturarv er kajakken og dets udstyr, naƟonaldragter for kvinder og mænd, også hundehold, fangstmetoder, vores bygd, tøj, sprog, dyreliv. Som bevaringsværdigt fra vores kultur er kajakken, grønlandsk tøj, hundeslæden og udstyr som bør beskyƩes ved lov. Kulturarven kan udnyƩes ved salg Ɵl turister samt ved udveksling med udlændinge. Personer med særligt kendskab kan også benyƩes. Gennem dialog med personer med særligt kendskab og myndighederne. Vi kan få et sundere liv ved at tale åbent om vores personlige problemer og dele dem med andre. Ved at gennemføre Ňere arrangementer kan vi få et sundere liv. Hvis jeg er glad, venlig og hjælpsom får jeg et sundere liv. Den enkelte skal gives ansvar. På grund af ændringer i klimaet er der kommet nye Įskearter som ikke har været her Ɵdligere. HelleĮskeĮskeriet er øget om sommeren. Det er mærkbart at islægget ændrer sig og eksempelvis kommer der Ňere torsk og łordtorsk. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste ved Kullorsuaq er vores sammenhold og samarbejde. Vi kan få et trygt liv ved at have arbejde. I forhold Ɵl byen er det trygt i bygden, eksempelvis er der ingen biler m.v. Vi kan samarbejde mere og vi kan tage mere fælles ansvar. Det bedste er, at vi kende hinanden meget godt (joker med hinanden). Også gennem vores adfærd. Ved at renovere boligerne kan vi få bedre boliger. Som mål kunne opsƟlles: Oplysning, ved at søge muligheder for ”selvbyggeri”. Boligbyggeriet under opsyn som Ɵdligere bør genindføres. Det bør i fremƟden bygges boliger, for eksempel bør der bør der bygges noget som ligner blokke. Det bør ske steder som Kullorsuaq som får Ňere indbyggere. Hvis myndighederne kom oŌere ville vi kunne have et tryggere liv. Vi vil kunne får et tryggere og sundere liv hvis der ikke blev sparet så meget og hvis der skabes Ňere arbejdspladser. Vi kan skabe bedre omgivelser ved f.eks. at skabe et sted i nærheden hvor alle kan komme. Renligholdelse af vores omgivelser er det der skal være det vigƟgste. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 97 Silap allanngoriartornerata kingunerisaanik aalisakkat assigiinngitsut siornaƟgut piginngisagut pigilerpagut. Qaleralinniarneq aasakkut annertusivoq. Sikusarnera maani allanngoriartornera malunnarpoq, taammalu aamma soorlu saarulliit, uukkat saqqummeriartorput. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Kullorsuarmi ataatsimoornerput aammalu suleqaƟgiinnerput nuannernerpaavoq. Toqqissimanerusumik inuuneqarsinnaassagut suliĸssaqarnerulernikkut. IlloqarĮmmiit, nunaqarĮpput toqqisisimanarnerpaavoq ass: biilerpassuaqanngilaq il.il. SuleqaƟgiinnerusinnaaneq, akisussaaqaƟgiissinnaaneq anguniartariaqarparput. Nuannernerpaajuvoq, inuƩut immitsinnut ilisarisimanerujussuarput, (oqalualunnikkut). Aamma inuƩut pissusilersornikkut. IneqarĮnnik nutarteriĸgineqarnikkut ajunnginnerusumik najugaqarfeqarlissaagut. Siunniunneqarsinnaavoq: Qaammarsaaneq, nammineq “illuliassamik” akikinneq ujassagutsigu. Inissialiornikkut, qangatut aamma nakkuƟgilluarlugit eqquteqqinneqartariaqarpoq. Aamma siunissami inissianik, soorlu Blok-itut iƩunik sannartortoqartariaqassaaq. Kullorsuartut iƩuni, tassa inuƩusiartuaartutut. AlakkaamisaarneqarneruleruƩa soorlu pisortaniit toqqissimanerusumik inuuneqalersinnaavugut. Suliĸssat sipaarpallaarunnaarnerlu toqqissimasumik peqqinnerusumillu inuuneqalersissinnaavaaƟgut. Avatagiiserput pitsanngorƟssavarput, ass: eqqatsinni orniƩagaqalerneq. AvatagiisiƩa eqqiluitsuuƟnnissaa tassa pingaarnerusussaq. Nammineerluta suleqaƟgiinnikkut peqqinnerusumik inuuneqalersinnaavugut. Tassanili kommunip sipaarnersua aammalu suleqaƟgiippallaannginneq aporĮupput. PiviusunngorƟtsinermut suleqaƟgiinneq isummersueqaƟgiinnikkut. Amigaataapput aningaasat piumassuserlu. NioqquƟssat akisunerujussuisa pakkersimaarnissaat peqqinnerulersinnaavugut, aamma pisortat innuttaminnik qanimut suleqaƟginnilluinnarnerisigut. Kullorsuarmi sanngiinnerusortagut pitsanngorsaavigisinnaavagut siunnersorlugit ikiorlugillu. TikiƟtsinerit qaammarsaanerlu atorlugit pitsanngorsaasoqarsinnaavoq. Soorunami ikiorlugit ikorfarSide/Qup.: 98/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia tornerisigut, aamma kursus aqquƟgalugu ikorfartornerisigut. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Naqisimaneqanngitsumik oqartussaaqataaneq tassavoq qanimut oqartussaaqataaneq. Ataatsimeeqattaarnikkut qanimut oqartussaaqataaneq annertusarneqarsinnaavoq. Kiīaanngissuseqarluta tamaƩa pilersitseqataasinnaavugut. SiunnersuuƟnik tunisisinnaavugut, uparuaasinnaavugut. AllakkaƟgut nassiussuinngikkaluarluta nassiussuisinnaavugut atortorussaaruƟt atorlugit atassuteqarsinnaalluta. OqalliƟtsisarnikkut qanimut oqartussaaqataaneq annertusarneqarsinnaavoq. Killeqanngitsumik aƩaveqarnikkut, suliĸit il.il. Pisortat suliassaatasa aaqqissuuteqqinneqarnerat ajorpoq aningaasaƟgut sipaarniartoqarpallaaqaaq. Pisortat suliassaataasa aaqqissuuteqqinneqarnerat sullissinikkut ajunngilaq. Kullorsuarmi pitsanngorsaaqataasinnaavugut sullisseqataalluta. InuƩalersuinikkut agguataarlugit. Ataatsimut isummerĮgalugu imatut isummerpugut: Angerlarsimaĸit aningaasaqarnikkut ajornatorsiuteqarneq akornutaavoq, kisianni Sullivinni tamani oqartussaaqataasut innuƩaminnik suleqaƟginnikkumalluartariaqarput, tamarmik Sulliviit taamaaliortariaqarput. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssariuƟnik inerisaaneq. Tamatumunnga tungasut pingaaruƟllit arlaliupput. • NunaqarĮup iluani aningaasaqarneq • Kommune-mi aningaasaqarneq. • NunaqarĮnni aningaasaqarneq. 2. IlinniarƟtaaneq. Vi kan selv gennem samarbejde få et sundere liv. De største forhindringer er kommunens alt for mange besparelser og at vi samarbejder for lidt. Ved gennemførelse af Ɵltag skal det ske i samarbejde og dialog. Det vi mangler er penge og vilje. Vi kan få et sundere liv at sænke de meget høje priser på varer og ved at myndighederne samarbejder tæt med borgerne. Vi kan hjælpe de svage i Kullorsuaq gennem rådgivning og ved at hjælpe dem. Ved at få besøg og gennem oplysning kan vi forbedre forholdene. Selvfølgelig ved at hjælpe og støƩe dem og støƩe ved brug af kurser. D) IT, demokraƟ og dialog Ytringsfrihed er nærdemokraƟ. NærdemokraƟet kan udvikles gennem fælles møder. Vi kan være med Ɵl at skabe nye muligheder uden forhindringer. Vi kan komme med forslag og komme med kriƟk. Vi kan være i forbindelse med hinanden ved anvendelse af den nye teknologi uden at skulle sende breve Ɵl hinanden. NærdemokraƟet kan udvikles gennem debaƩer. Uden hindringer kan der være kontakt med virksomheder m.v. Ændringerne i den oīentlige struktur er negaƟv da der er alt for mange besparelser. Ændringerne i den oīentlige struktur er god omkring arbejdet. Vi kan gennem deltagelse i arbejdet være med Ɵl at udvikle i Kullorsuaq. Ved at udvælge bestemte personer og fordele ansvar. Vi blev enige om følgende sammenfatning: Dårlig økonomi i de enkelte hjem er en stor forhindring, men alle Servicecentre skal være villige Ɵl at samarbejde med borgerne, det skal være alle Servicecentrene. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling. I denne sammenhæng spiller en række punkter en vigƟg rolle. • Den økonomiske situaƟon i bygden. • Kommunens økonomi. • Bygdernes økonomi. 2. Uddannelse Uddannede lærere vil få en posiƟv indvirkning for hele området. 3. Sundhed og forebyggelse. OŌere informering vedrørende sundhed. Uddannet Kullorsuaq Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 99 Ilinniagaqarsimasunik sulisoqarnikkut suut tamarmik pitsaanerusumik ingerlanneqartarmata. 3. Peqqinnissaq pitsaaliuineq. Peqqinnisamut tungaƟllugu paasissuƟssiikulaarnissaq. Ilinniagaqarsimasunillu sulisoqarnissaq. 4. InoqarĮit inissiallu Inissaaleqineq toqqissisimanannginnami. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu. OqaloqaƟgiinnikkut ajornartorsiuƟt aatsaat qaangerneqarsinnaasaramik, pilersaarusiortoqarsinnaallunilu. Gruppe 2: 1. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq. Toqqissimalluta inuunerpullu peqqippat nunaqarĮtsinni sulillutalu siuarsaasinnaangaƩa. 2. InuuƟssariuƟnik inerisaaneq: Qaleralinnik suliĸk inerisarneqartariaqarmat suliĸssanik pilersitsinikkut inuussuƟssarsiorĮusinnaasunik. 3. IlinniarƟtaanq. InuusuƩut ilinniarƟtaanermut periarĮssaat pingaarƟttuarneqartariqarmat. 4. InoqarĮit inissiallu. NunaqarĮtsinni inuƩussutsimut naleqqiulluta ineqarniarneq ajornartorsiutaammat namminerisamillu ineqarneq toqqissisimanermik pilersitsisarmat. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu. Tamanna pingaarluinnarmat inuiaqaƟgiillu ineriartortut tamanna aqquƟssarimmassuk. Gruppe 1. InuuƟssarsiornikkut inerisaaq. Suliĸssat ajornartorsiutaapput inoqarnera tungavingalugu, makkua meeqqeriveqanngilaq. Upernavik Seafood suliīeqanngilaq. Utoqqaat illoqanngilaq. Takornariaqarnermi sulliviit amingaataapput. Immikkut inissisarĮk. 2. IlinniarƟtaaneq. IlinniarƟtaaneq siunissami ilinniarsimasunik peqalernissaq ilinniarƟtsisut, peqqinnissaqarĮnni, inunnik isumaginniƩoqarĮnni, PoliteeqarĮnnik, Pilersuisumi sulineq, inunnut kiinnertarnerit eqqiluitsuunerlu. Side/Qup.: 100/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 3. InoqarĮit inissiallu. Inissaaleqisorpassuaqarpoq inuusuƩut meeqiortut, suliīeqarluƟllu. PisariaqaƟtaqartut illunik inissimasut amerlavallaartut atuupput suli ikiortariaqarluƟk. 4. Angallanneq Pilersuinerlu. Ajornartorsiutaavoq ilaasortaaƟt pajuƩornerlu, Ɵmmisartoq kisimi isumalluƩaavoq. Sila atorsaaƟnnagu kiguaaƩoornerit, nioqquƟssanillu amigaartoortarnerit ukiumi kaperlaƩartumi. 5. Peqqinnissaq pitsaaliunerlu. Peqqinnartunik isumagineqarneq nerisaƟgut sapigallit amerliartorput. Meeqqat inuusuƩullu isumagineqarnerat erseqqinnerusariaqaraluarpoq nalunaaruƟgiinnarnagit, ersitsillugit nassuiarlugit oqaasinngorlugit. Gruppe 1. InuussuƟssarsiuƟƟgut inerisaaneq Upernavik Seafood, Kullorsuarmi (tunitsiviuinnaavoq) aalisakkeriviƩaqanngitsoq. Kullorsuarmi suliĸssaaleqisut amerlasuujupput suliīissaanik tunisariaqarput. Maanna Kullorsuarmi tunitsiviingallartoq, Pilersuisoq A/S-imut tunineqarsinnaavoq, (quinngorƟllugu) nutaamik Upv. Seafood suleqaƟgalugu, namminersorluƟk oqartussaniit, tapiissuteqarsinnaaput aningaasaƟgut. Aalisakkerivissuaq NUTAAQ sananeqarsinnaalluni. Takornariaqarneq Kommune suleqaƟgalugu aallarƟnnissaq (aallarnisarneq) toqqammaviliorneq, aningaasaƟgut, tapiissuteqarlusi, innuƩaasunut inuussuƟssarsiorneq, ineriartotoq pilersinneqassaaq. 2. IlinniarƟtaaneq. Maani nunaqarĮtsinni inutummat angillunilu nunaqarĮnni (allani) naleqqiullugu, meeqqat atuarĮanni uniinnartartut amerlammata. Kullorsuarmi (PiareersarĮk) pilersiƩariaqarpoq. Kullorsuaannarmiunut pinnani, aamma nunaqarĮit qaniƩuini Nuussuaq, kujammut atuariartorsinnaasunngorlugit, saniaƟgullu (kolligiet) atuarĮmmut atasoq tapunneqassalluni. 3. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq. 4. Angallanneq pilersuinerlu NunaqarĮk inerisarniaruƟgu (aqqusernit) piaartumik sanaartorĮgisariaqarput, tamakkiisumik. TaliƩarĮup personale. vejr, mangel på buƟksvarer i mørkeƟden om vinteren. 4. Bosætning og boliger At blive ramt af boligmangel er utrygt. 5. Sundhed og forebyggelse. Forsyning med sunde madvarer antallet af allergikere er sƟgende. Forsorg af børn og unge må gerne være mere synlig og ikke bare i notaƞorm, men igennem forklarende udtalte fremlæggelser. 5. IT, demokraƟ og dialog. Alene igennem samtaler kan problemsƟllinger løses, og planlægninger foretages. Gruppe 2: 1. Tryghed og det gode liv. Ved at leve under trygge forhold og at have et sundt liv kan vi virke og udvikle bygden. 2. Erhvervsudvikling Indhandlingsstedet af helleĮsk må udbygges for at skabe Ňere arbejdspladser. 3. Uddannelse Uddannelsesmuligheder for unge må prioriteres. 4. Bosætning og boliger. Da boligsituaƟonen i forhold Ɵl befolkningens størrelse i bygden er et problem og at have egen bolig skaber trygge forhold. 5. IT, demokraƟ og dialog. DeƩe er enormt vigƟgt og er vejen frem for et folk der er i udvikling. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Der er mangel på arbejdspladser i forhold Ɵl befolkningens størrelse, ligesom der er mangel på børneinsƟtuƟoner. Der er ingen arbejdspladser hos Upernavik Seafood. Ingen alderdomshjem. Der er ingen turismeservice. Akut indkvartering. 2. Uddannelse Undervisning, målet må være ansæƩelse af uddannede lærere, i sundhedssektoren, indenfor det sociale område, PoliƟstaƟoner, servicen i Pilersuisoq, i adfærd overfor andre, i renlighed. 3. Bosætning og boliger. Der er en stor boligmangel iblandt unge børnefamilier, der ellers er beskæŌigede. Der er alt for mange fornødne personer, der lever som logerende hos andre. Gruppe 4: 1. Erhvervsudvikling Upernavik Seafood, i Kullorsuaq (er kun indhandlingssted) og ikke en Įskefabrik. Arbejdsløsheden er enormt høj i Kullorsuaq. Den eksisterende indhandlingssted kan sælges Ɵl Pilersuisoq A/S (som lager), og i samarbejde med Upernavik Seafood med Ɵl skud fra Selvstyret. Kan en NY stor Įskefabrik opføres. Turismen er en ny erhvervsmulighed med fremƟd i kan igangsæƩes i samarbejde med kommunen, (opstarƞase) grundlæggelse, økonomiske Ɵlskud. 2. Udannelse Da vores bygd forholdsmæssigt (sammenlignet med andre bygder) er stor og har høj indbyggertal, er antallet af børn der stopper i uƟde i folkeskolen høj. Der må opreƩes en PiareersarĮk i Kullorsuaq. Der vil give mulighed for uddannelse ikke alene af befolkningen i Kullorsuaq, men også for vores nabobygd Nuussuaq, i Ɵlknytning for skolen må der opføres et kollegium. 3. Tryghed og det gode liv Ingen begrundelser, men det er vigƟgt 4. Infrastruktur Hvis bygden skal udbygges må der snart anlægges veje i hele bygden. Kajen må udvides, sådan at skibe kan lægge Ɵl. For at billiggøre anlæggelsen skal sten og klipper der Įndes i Kullorsuaq brydes og anvendes ved opførelse af en mole i forbindelse med anlæggelsen. 5. IT, demokraƟ og dialog Ingen begrundelser, men det er vigƟgt. 4. Infrastruktur Der er mangel på passager- og forsyningsbåde, alƟng aĬænger af beŇyvningen. Forsinkelser selv i godt Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 101 allilerneqarnissaa, umiarsuit taliĸgisinnaasaannik umiatsialivillu. Sanaartornerani akikinneq ujarlugu nunamiit Kullorsuup pingeriingai “Ujaqqat” “Qaarsuit” piiarlugit, sapuserlugu allinissaa. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. InuussuƟssarsiuƟƟgut inerisaaneq. InuuƟssariuƟnik inerisaaneq. Tamatumunnga tungasut pingaaruƟllit arlaliupput. • NunaqarĮup iluani aningaasaqarneq • Kommune-mi aningaasaqarneq. • NunaqarĮnni aningaasaqarneq. Qaleralinnik suliĸk inerisarneqartariaqarmat suliĸssanik pilersitsinikkut inuussuƟssarsiorĮusinnaasunik. Suliĸssat ajornartorsiutaapput inoqarnera tungavingalugu, makkua meeqqeriveqanngilaq. Upernavik Seafood suliīeqanngilaq. Utoqqaat illoqanngilaq. Takornariaqarnermi sulliviit amingaataapput. Immikkut inissisarĮk. Upernavik Seafood, Kullorsuarmi (tunitsiviuinnaavoq) aalisakkeriviƩaqanngitsoq. Kullorsuarmi suliĸssaaleqisut amerlasuujupput suliīissaanik tunisariaqarput. Maanna Kullorsuarmi tunitsiviingallartoq, Pilersuisoq A/S-imut tunineqarsinnaavoq, (quinngorƟllugu) nutaamik Upv. Seafood suleqaƟgalugu, namminersorluƟk oqartussaniit, tapiissuteqarsinnaaput aningaasaƟgut. Aalisakkerivissuaq NUTAAQ sananeqarsinnaalluni. 2. IlinniarƟtaaneq. Ilinniagaqarsimasunik sulisoqarnikkut suut tamarmik pitsaanerusumik ingerlanneqartarmata. Inuusuttut ilinniarƟtaanermut periarĮssaat pingaarƟttuarneqartariqarmat. IlinniarƟtaaneq siunissami ilinniarsimasunik peqalernissaq ilinniarƟtsisut, peqqinnissaqarĮnni, inunnik isumaginniƩoqarĮnni, PoliteeqarĮnnik, Pilersuisumi sulineq, inunnut kiinnertarnerit eqqiluitsuunerlu. Maani nunaqarĮtsinni inutummat angillunilu nuSide/Qup.: 102/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia naqarĮnni (allani) naleqqiullugu, meeqqat atuarĮanni uniinnartartut amerlammata. Kullorsuarmi (PiareersarĮk) pilersiƩariaqarpoq. Kullorsuaannarmiunut pinnani, aamma nunaqarĮit qaniƩuini Nuussuaq, kujammut atuariartorsinnaasunngorlugit, saniaƟgullu (kolligiet) atuarĮmmut atasoq tapunneqassalluni 3. InoqarĮit inissiallu. Inissaaleqineq toqqissisimanannginnami. NunaqarĮtsinni inuƩussutsimut naleqqiulluta ineqarniarneq ajornartorsiutaammat namminerisamillu ineqarneq toqqissisimanermik pilersitsisarmat. Inissaaleqisorpassuaqarpoq inuusuƩut meeqiortut, suliīeqarluƟllu. PisariaqaƟtaqartut illunik inissimasut amerlavallaartut atuupput suli ikiortariaqarluƟk. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling I denne sammenhæng spiller en række punkter en vigƟg rolle. • Den økonomiske situaƟon i bygden. • Kommunens økonomi. • Bygdernes økonomi. Indhandlingsstedet af helleĮsk må udbygges for at skabe Ňere arbejdspladser. Der er mangel på arbejdspladser i forhold Ɵl befolkningens størrelse, ligesom der er mangel på børneinsƟtuƟoner. Der er ingen arbejdspladser hos Upernavik Seafood. Ingen alderdomshjem. Der er ingen turismeservice. Akut indkvartering. Upernavik Seafood, i Kullorsuaq (er kun indhandlingssted) og ikke en Įskefabrik. Arbejdsløsheden er enormt høj i Kullorsuaq. Den eksisterende indhandlingssted kan sælges Ɵl Pilersuisoq A/S (som lager), og i samarbejde med Upernavik Seafood med Ɵl skud fra Selvstyret. Kan en NY stor Įskefabrik opføres. Turismen er en ny erhvervsmulighed med fremƟd i kan igangsæƩes i samarbejde med kommunen, (opstarƞase) grundlæggelse, økonomiske Ɵlskud. 2. Uddannelse Uddannede lærere vil få en posiƟv indvirkning for hele området. Uddannelsesmuligheder for unge må prioriteres. Undervisning, målet må være ansæƩelse af uddannede lærere, i sundhedssektoren, indenfor det sociale område, PoliƟstaƟoner, servicen i Pilersuisoq, i adfærd overfor andre, i renlighed. Da vores bygd forholdsmæssigt (sammenlignet med andre bygder) er stor og har høj indbyggertal, er antallet af børn der stopper i uƟde i folkeskolen høj. Der må opreƩes en PiareersarĮk i Kullorsuaq. Der vil give mulighed for uddannelse ikke alene af befolkningen i Kullorsuaq, men også for vores nabobygd Nuussuaq, i Ɵlknytning for skolen må der opføres et kollegium. 3. Bosætning og boliger At blive ramt af boligmangel er utrygt. Da boligsituaƟonen i forhold Ɵl befolkningens størrelse i bygden er et problem og at have egen bolig skaber trygge forhold. Der er en stor boligmangel iblandt unge børnefamilier, der ellers er beskæŌigede. Der er alt for mange fornødne personer, der lever som logerende hos andre. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 103 Kullorsuaq Qullilesorlullugu Opsætte lygtepæle Imeq Vand (taphus) Iluarsagassaq Istandsættes Aqqusineq nutaaq Ny vejbane Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Atuarfissuaq Ny stor skole Elværkip nuuffissaa Ny sted for elværket Elværk allamut nuullugu Flytte elværket andet sted Nakorsiartarfik Sygehus Meeqqerivik Børnehave Iliveqarfik Kirkegård Qimmilivik Hundeplads Side/Qup.: 106/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 107 Side/Qup.: 108/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 109 Side/Qup.: 110/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 111 Side/Qup.: 112/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 113 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Nuusuaq 21/8 2011 Nuussuaq 213 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Ja Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 37 % • 17-64-inik ukiullit: 59 % • 65-it sinn. ukiullit: 4 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 111-it. Nuusuarmi 21.8.2011 mmikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟni pingaarnerpaat tassaapput aalisarneq piniarnerlu. InuuƟssarsiuƟni aalisarneq piniarneq takornariaqarƟtsinerlu inerisarneqarsinnaapput. Ukiuni tullerni tunitsiviit suliĸlersorlugit aalisartut umiatsiaararsortut angallaƟtaarniarnerini pisortanit ikiorserneqarallarsinnaapput. SuliĸssaqarƟƟnikkut fabrikkeqarneq suliĸssaqarĮƩalimmik. SuliīeqarĮnnik suliĸusinnaasunik ammaasinnaanissaq pisariaqarƟnneqarpoq soorlu Halibut Greenland ammaanissaa pisariaqarpoq Nuussuarmi. Nuussuarmi tunitsivik qaleralinnut nerpiiaavilerlugu, qaleralik qeriteriarlugu annissuinnarnagu. Pikkorissaaneq nunaqarĮit inoqarĮit ornillugit. Takornariaqarnikkut tunngasumik pikkorissarneqarsinnaaneq. NunaqarĮngisaq qimanngikkaluarlugu ilinniarƟtaaneq kursus. Sulisooreersut pikkorissarƟnneraƟngut ilinniarnikkut pikkorissarnikkut inerisarneqarsinnaapput. Maani Nuussuarmi aqqusineqarneq aaqqinneqartariaqarpoq. Ikuallaaveqarneq pitsanngorsaavingisariaqarpoq. Sannavik pilersinneqartariaqarpoq. TaliƩarĮk tallisariaqarpoq. Umiatsianut amutsiveqartariaqarpoq. Illu Sullivik aaqqiƩariaqarpoq. Side/Qup.: 114/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu PeqaƟgiiīeqarneq ukiuni kingullerni nunaqqataasunit soquƟgineeruƟlerpoq. Kulturikkut inerikkiartornissaq siunertaralugu qaammarsaaneq pisariaqarpoq. Mini Hal pisariaqarƟnneqarpoq aammalu pinnguartarĮk. Aningaasat ingerlatanut pisariaqarƟnneqarput. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu NunaqarĮk sanaartorĮlunneq ajornartorsiutaavoq (imeqarĮk eqqiluitsuussappat nuna annertooq sanaartorĮngissallugu ajornarmat). NunaqarĮnni utoqqaat innarluuƟllillu angerlarsimaīeqartariaqarput, toqqissisimalluni inooqataaneq avatangiisillu sungiusimasat inuunermi peqqinnartuummata. NunaqqaƟngiiƩut ataatsimoortarneq aammalu aalisarnikkut piniarnikkullu periarĮssangissaarnera pissuƟngalugu. NunaqarĮullu eqqissisimanarnera pillugit. Innueq peqqissoq anguneqarsinnaavoq Ɵmersornikkut ataatsimoornikkut. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Ajoraluartumik maani Nuussuarmi annerusumik oqartussaaqataaneq atunngilaq, tassa aaliangingassat avataaniik aaliangerneqartaramik nunaqqataasut isumasioqqaarnangit. TaamaaƩumik pisariaqarpoq innuƩaasut Ɵkillugit isumasiortarnissaat. IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Piniartut aalisartullu angallaƟtaarniarnissaanni ESU tapertarinerullugu angallaƟnik nutaanngorsaanissaq kissaaƟgaarput. Nuussuaq behov for en minihal og legeplads. Der er behov for penge Ɵl arrangementer. 213 Indbyggere (2011) C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Elendige byggearealer er et problem (da man ikke kan anvende et stort areal Ɵl byggeri, hvis vandforsyningsområdet skal holdes rent). Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 37 % • 17-64 år: 59 % • 65+ år: 4 % 111 kvinder pr. 100 mænd. I Nuusuaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde 21.8. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De vigƟgste erhverv i Nuusuaq er Įskeri og fangst. Erhvervsudvikling kan ske inden for Įskeri, fangst og turisme. I de næstkommende år vil jolleĮskere der skaber arbejdspladser igennem deres indhandling, få støƩe fra de oīentlige ved anskaīelse af nye både. Med hensyn Ɵl arbejdspladser, en fabrik med Ɵlhørende arbejdspladser. Åbning af nye arbejdspladser er Ɵltrængt og det er vigƟgt at Halibut Greenland åbner i Nuussuaq. Indhandlingssted i Nuussuaq med Įleteringsafsnit af helleĮsk, i stedet for bare frysning af helleĮsk Ɵl forsendelse. AĬoldelse af kurser ved besøg i bygderne. Et ønske om aĬoldelse af kurser vedrørende turisme. Decentral uddannelse/kursus i hjem bygden. OpkvaliĮkaƟon af medarbejdere igennem kurser/uddannelse. Vejene i Nuussuaq må forbedres. Forbrændingsanlægget må forbedres. Der må opføres et bådværksted. Kajen må forlænges. Der må anlægges et ophalingsbedding for både. Ældre og handicappede bør have et hjem i bygden, da et trygt liv under kendte omgivelser og miljø giver et sundt liv. Da der er et sammenhold borgerne imellem og mulighederne for Įskeri og fangst er gode. Og det er trygt at være i bygden. Et godt liv kan opnås ved at dyrke sport og ved sammenhold. D) IT, demokraƟ og dialog Desværre fungerer nærdemokraƟet ikke her i Nuussuaq, da beslutninger bliver truīet udefra uden høring af bygdens befolkning. Derfor er det vigƟgt at møde borgerne for at høre deres mening. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Vores ønske er at der gives bedre muligheder for at fangere og Įskere kan forny deres både igennem en bedre støƩeordning med ESU. 2. Uddannelse. For at der kan ansæƩes uddannede lærere i Nuussuaq skal deres ansæƩelsesvilkår og boligforhold forbedres mærkbart. Da vi har brug for dem her. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur 3. Sundhed og forebyggelse Sygehuset må renoveres, ansæƩelse af uddannet sundhedsplejer er Ɵltrængt. AnsæƩelsesvilkår og boligforhold Ɵl en uddannet sundhedsplejer må forbedres. Da vi har brug for dem her. I det senere år er interessen for foreningslivet faldet meget hos bygdens befolkning. Det er nødvendigt med oplysning hvis kulturen skal udvikles. Der er 4. Infrastruktur. Med vores bygds afsides beliggenhed som grundlag må billetprisen for børn halveres. Forsyningen om Servicehuset bør istandsæƩes. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 115 2. IlinniarƟtaaneq. IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut nunaqarĮmmut Nuussuarmut ilinniarƟtsisunngornissaat atugassariƟtaasut inissarlu pitsanngorsarlugillu annertusartariaqarput. Maani soqannginnaƩa. 3. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Napparsimavik nutartertariaqarpoq, ilinniarsimasumik peqqissaasoqarnissaq amigaataavoq. Peqqissaasumut ilinniarsimasumut atugassariƟtaasut inissarlu pitsanngorsartariaqarpoq. Maani soqannginnaƩa. 4. Angallanneq pilersuinerlu. NunaqarĮƩa isorartunera pissuƟgalugu meeqqat bilitsiat aīaannanngortariaqarpoq. Pilersuineq upernaakkut ajornartorsiornarpallaaqaaq, upernaaq tunitsivittaarnerput peqquƟginerarlugu suerunnerarpaaƟgut tamanna salluuvoq. 5. IT qanimut. Pingaaruteqarpoq: Ilitsersuineqassasoq. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. InuuƟssarsiuƟnik inerisaanermi pingaarƟpparput aalisakkeriviit arlaqartut unammilleqaƟgiissinnaasut pilersinneqarnissaat, kiisalu angallaƟnik umiatsianik annerusunik pissarsinissaq. 2. InoqarĮit inissiallu. NunaqarĮk Nuussuaq piorsarneqassappat inissiat amerlanerusut sanaartorneqartariaqarput, aamma utoqqarnut inissat(aq) imminnut angallaƩunut. 3. Angallanneq pilersuineq. IlloqarĮmmiit pajuƩaaƟnik mikinerusunik assartuisuerunnera pissutaalluni (qangatut) nioqquƟssanik pilersorneqanngippallaarnerup missukutaanerup isorliunerusuniinnermi meerarpassuit utoqqalisullu inatsisit unioqquƟllugit upernaaq manna kaaƫnneqarsimapput akuerineqarsinnaanngtsumik. Taanna aaqqiƩariaqarpoq. 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq. NunaqarĮmmiilluni inuuneq toqqissisimanartuuvoq peqqinnartoq, pingaartumik ilisarisimaqaƟgiilluni akaareqaƟgiikkaanni. 5. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtaaneq annertusartariaqarpoq ilinniarƟtsisunik ilinniarsimasunik Side/Qup.: 116/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia pissarsisariaqarpoq, taakkulu toqqissisimassappata nalequƩunik illoqarƟnneqartariaqarput. Gruppe 3: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Takornariaqarnikkut inerisaaneq, tunitsivitsigut inerisaaneq qaleraliinnaat eqqarsaaƟnginagit aammalu aalisakkat allat kiisalu neqit tunisassiarineqarsinnaaneri eqqarsaaƟngalugit, sanaartornikkullu siuarsaaneq. 2. IlinniarƟtaaneq Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalernissaq, meeqqeriviƩaarnissaq anguniartariaqarpoq taamaalilluni meeqqat ilikkangaqareerluƟk atuarĮmmut isersinnaalissammata. 3. InoqarĮit inissiallu Inissianik sanaartorneq ingerlanneqartariaqarpoq taamaalilluƟk inuit peqqinnerulissapput illumi ataatsimi inuit amerlavallaarunnaarunik, taavalu innarluuƟlinnut utoqqarnullu inissianik sanaartorneq ingerlanneqartariaqarpoq. 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq NunaqqaƟgiit ataatsimut susassareqaƟngiinnerat pisariaqarpoq, taamaalilluni anguneqarsinnaammat inuuneq peqqissoq. 5. Angallanneq pilersuinerlu Isumaqarpugut Ɵmmisartukkut angallanneq kisimi periarĮssaasariaqanngitsoq, taavalu aamma imaaƟgut angallanneq periarĮssaasariaqartoq. Pilersuineq eqqarsaaƟngalugu ullumikkornik pitsaanerusumik ingerlatsisoqartariaqarpoq, tassa ullut 14-nikkaarunnaarlugit sapaaƟp akunnikkaartunngorlugit aammalu ukiukkut nioqquƟssanik ƟkiƟtsisoqarsinnaanera ajornannginnerulersinnaanera pisariaqarpoq. Kiisalu Atuisut Sinniisaai nunaqarĮnni atuuƟleqqiƩariaqarput illoqarĮinnarniunngitsoq, siornaƟgut atuussimasoq tassa nunaqarĮnni aqutsisut ilaasortaaƟtaasarnerat atuuƟleqqiƩariaqarpoq. foråret er for besværlig, da vi løb tør for varer i foråret annonceres der med at deƩe skete i forbindelse med åbningen af vores nye indhandlingssted, denne er en direkte løgn. 5. IT, demokraƟ og dialog VigƟgt: Der skal en oplæring Ɵl. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling. I forbindelse med udvikling af erhvervsmulighederne Įnder vi det vigƟgt at der åbnes for et konkurrerende indhandlingssted, desuden anskaīelse af større både. 2. Bosætning og boliger. Hvis bygden Nuussuaq skal udbygges må der bygges Ňere boliger, samt bolig(er) for mobile ældre. 3. Infrastruktur Vareforsyningen fra byen med mindre fartøjer blev indsƟllet (ligesom i gamle dage), denne ƟlsidesæƩelse af forsyningen som er en omgåelse af lovgivningen resulterede i, at mange børn og ældre kom Ɵl at sulte i foråret. Denne må der reƩes op på. 4. Tryghed og det gode liv Livet i en bygd er trygt og sundt, især når man kender hinanden og kommer hinanden ved. 5. Uddannelse Undervisningen må intensiveres, der må ansæƩes uddannede lærere, og hvis de skal leve i tryghed skal de have passende boliger. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Opbygning af turisme, opbygning af indhandlingssteder ikke alene af helleĮsk men også andre Įskearter, ligesom der kan tænkes på bearbejdning af kød som salgsvare, innovaƟon af byggeriet. 2. Uddannelse AnsæƩelse af uddannede lærere, man må Ɵlstræbe sig på at der bygges en børnehave, derved kan børn påbegynde deres skolegang med Ɵllært ballast. 3. Bosætning og boliger Byggeri af boliger må igangsæƩes, på denne måde vil folk blive sundere, da der er for mange folk der bor sammen, ligesom der må bygges boliger Ɵl handicappede og ældre. 4. Tryghed og det gode live Borgernes hensyntagen Ɵl hinanden er nødvendig, da man på denne måde kan opnå et sundt liv. 5. Infrastruktur Vi mener at Ňyvning ikke bør være den eneste mulighed for passagerbefordring, passagersejlads bør også være en mulighed. Med hensyn Ɵl forsyningen af varer må den være bedre end i dag, hvilket sker hver 14. dag, den må ændres Ɵl ugentlig forsyning, forsyning af varer om vinteren bør også gøres nemmere. Forbrugerråd bør genopreƩes i bygderne og ikke alene i byerne, Ɵdligere blev det prakƟseret at medlemmerne af bygderådet sad som medlemmer i forbrugerrådene, denne må genindføres. Nuussuaq Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 117 Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Piniartut aalisartullu angallaƟtaarniarnissaanni ESU tapertarinerullugu angallaƟnik nutaanngorsaanissaq kissaaƟgaarput. InuuƟssarsiuƟnik inerisaanermi pingaarƟpparput aalisakkeriviit arlaqartut unammilleqaƟgiissinnaasut pilersinneqarnissaat, kiisalu angallatinik umiatsianik annerusunik pissarsinissaq. Takornariaqarnikkut inerisaaneq, tunitsivitsigut inerisaaneq qaleraliinnaat eqqarsaaƟnginagit aammalu aalisakkat allat kiisalu neqit tunisassiarineqarsinnaaneri eqqarsaaƟngalugit, sanaartornikkullu siuarsaaneq 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut nunaqarĮmmut Nuussuarmut ilinniarƟtsisunngornissaat atugassariƟtaasut inissarlu pitsanngorsarlugillu annertusartariaqarput. Maani soqannginnaƩa. Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalernissaq, meeqqeriviƩaarnissaq anguniartariaqarpoq taamaalilluni meeqqat ilikkangaqareerluƟk atuarĮmmut isersinnaalissammata. 3. Inissiat NunaqarĮk Nuussuaq piorsarneqassappat inissiat amerlanerusut sanaartorneqartariaqarput, aamma utoqqarnut inissat(aq) imminnut angallaƩunut. Inissianik sanaartorneq ingerlanneqartariaqarpoq taamaalilluƟk inuit peqqinnerulissapput illumi ataatsimi inuit amerlavallaarunnaarunik, taavalu innarluuƟlinnut utoqqarnullu inissianik sanaartorneq ingerlanneqartariaqarpoq. Side/Qup.: 118/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Vores ønske er at der gives bedre muligheder for at fangere og Įskere kan forny deres både igennem en bedre støƩeordning med ESU. I forbindelse med udvikling af erhvervsmulighederne Įnder vi det vigƟgt at der åbnes for et konkurrerende indhandlingssted, desuden anskaīelse af større både. Opbygning af turisme, opbygning af indhandlingssteder ikke alene af helleĮsk men også andre Įskearter, ligesom der kan tænkes på bearbejdning af kød som salgsvare, innovaƟon af byggeriet. 2. Uddannelse For at der kan ansæƩes uddannede lærere i Nuussuaq skal deres ansæƩelsesvilkår og boligforhold forbedres mærkbart. Da vi har brug for dem her. AnsæƩelse af uddannede lærere, man må Ɵlstræbe sig på at der bygges en børnehave, derved kan børn påbegynde deres skolegang med Ɵllært ballast 3. Bosætning og boliger Hvis bygden Nuussuaq skal udbygges må der bygges Ňere boliger, samt bolig(er) for mobile ældre. Byggeri af boliger må igangsæƩes, på denne måde vil folk blive sundere, da der er for mange folk der bor sammen, ligesom der må bygges boliger Ɵl handicappede og ældre. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 119 Nuussuaq Iluarsagassaq, qanganisaq inigineqarpoq Gammel bolig trænger til renovering Inissiaq Bolig Illu sullivik, uppikkiartortoq Servicehus, er blevet skævt Amutsivik nutaaq Nyt bådeværft Qatserutaasivik iluarsagassaq Brandstation trænger til renovering Talittarfik angineq Større kajanlæg Qui atorneqanngilaq Ingen bruger skuret Qatserutaasivik iluarsagassaq Brandstation trænger til renovering Pinnguartarfik Legeplads Imeq ruujori Vandrør Iliveqarfik Kirkegård Illuliorfigineqarsinnaavoq / Illoqarfik nutaaq Kan bruges til boligbyggeri / Ny boligområde Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Sanaartukkat naammassineqanngitsut Stoppet nybyggeri Iluarsagassaq, aqqusineq Vejen skal ordnes Aqqusineq nutaaq Ny vejbane Inigineqanngilaq kisianni quitut atorpoq Bolig brugt som skur Imeqarfissat nutaaq Ny taphus Iluarsagassaq, igalaavi ammarneqarsinnaanngillat, qanganisaq inigineqarpoq Trænger til renovering, vinduerne kan ikke åbnes, gammel beboet hus Ingutsigassaq Nedrives Inigineqarpoq (innaallagiaqanani) Beboet (ingen el-installationer) Eqqaavik maannakkut (ikuallaavittaa atunngiaq) - nuullugu / Siunissami eqqaavik Nuværende affaldsplads (forbrændingsanlægget ikke brugt) - flyttes / Fremtidig affaldsplads Qullukkerivikoq. Atunngillat maanna Tidligere ræklingeproduktion, lukket - ingen bruger den Side/Qup.: 122/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 123 Side/Qup.: 124/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 125 Side/Qup.: 126/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 127 Side/Qup.: 128/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 129 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Tasiusaq 22/8 2011 Tasiusaq saq pisariaqarpoq. Immaqa modulikkaartumik aaqqissuussinerit pisariaqarluƟk. 236 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Ja Workshoppi: Ja 0-16-inik ukiullit: 33 % • 17-64-inik ukiullit: 64 % • 65-it sinn. ukiullit: 3 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 89-it. Neqerooruteqarluarnikkut ilinniarsimasut pissarsiarineqarsinnaapput. Tasiusami 22.8. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiornermi aalisakkat ”Qalerallit” qullukkiornerlu pingaarnersaapput. Aalisarneq, piniarneq, sulisartuunerlu. InuussuƟssarsiorneq nunami suliĸit nutaat pilersiortornerisigut inerisarneqarsinnaapput, inissiaƟgut sanaartorneq inerisarneqarsinnaavoq, Ɵmersornikkut periarĮssat, kulturikkut periarĮssat il.il. Meeqqeriveqarneq friƟdsklubbertalimmik. Fabrikkip tunisassiorĮƩut atorneqarnissaa, qeriteriarlugit annissuinnargit. Sulisunik ilinniarƟtsinikkut inerisarneqarsinnaapput, sulisussanik pikkorissaaneq annertuumik sulissuƟgineraƟgut. Sulisut pikkorissut pisariaqarƟnneqartut pissarsiarineqarsinnaapput. IlinniarƟtaanermi allamiut oqaasinik periarĮssarissaarƟtaalernissaq, tassunga ilanngullugu ilinniarƟtsisunut illussaqarneq pisariaqarpoq. Ukiukkut Ɵmmisartumik ƟkiƩut akisuallaartarneri pinaveersimaƟnniarneqartariaqarpoq. Inerisaanissamut pisariaqarƟtassat apeqqutaavoq inuussuƟssarsiut qanoq iƩoq nunaqarĮmmi ingerlanneqarnersoq. Qalerallit tunissasiaralugit. Toqqissisimalluni sulissagaanni meeqqat paarineqarsinnaaneri. Oqaatsit apeqqutaaƟnnagit suliĸmmi qaīassartarnisSide/Qup.: 130/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia InuuƟssarsiuƟt pioreersut ilinniarƟtsinikkut inerisarneqarsinnaapput ullumikkut ingerlaatsimut naleqqussaanikkut. Pinginnaanngorsaanikkut sulisunngorsaaneq ingerlanneqarsinnaavoq. SuliīeqarĮnni pikkorissaasarnissaq. Orninneqarluni pikkorissaasarneq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Tasiusaq tassaavoq alianaatsoq, ukiakkut seqineq Innarsuarmut aappilliuƩartoq. Sunngiĸmmi pinngorƟtamut asiarnerit periarĮssaapput. Qimusserneq, qajartorneq aallarnisarneqartoq. Suliniuteqarnikkut meeqqat inuusuƩullu periarĮssaat inerisarneqarsinnaapput. PeqaƟgiiĸlerinermik qaammarsaanikkut. KaammaƩoqaƟgiilluta ikioqaƟgiinnikkut. Tassani pilersaarusiorneq aningaasanillu atugassaqannginneq aporĮupput. Suna ƟkiuƟlersorlu aatsaat arlaaƟgut aaqqiivigaasuartoqartarnera pinnagu ungasianiit piareersartarnissaq. InnuƩaaqaƟgiinneq susassareqaƟgiinneq ikorfartoqaƟgiinnerlu ataatsimooruƟgaarput. IkioqaƟgiinneq. PeqaƟgiiīeqarneq naammaginartumik ingerlavoq. Qaammarsaanikkut, soquƟginnilersitsiniaanerlu atorlugit siuarsaasoqarsinnaavoq. Ingerlanerluppoq. Tasiusami piniartuuneq eriagisassatut isumaqarĮgaarput. PiujuarƟtsinikkut eriagisat atorluarneqarsinnaaput. KalaƩut qiƟnnerit, isiginnaarƟtsinerit. NunaqqaƟgiinnut sammisassaqarƟtsinerit. AtaqqeqaƟgiinneq, kaammaƩoqaƟgiinneq, susassareqaƟgiinneq atorlugit peqqinnerulersinnaavugut. Nammineerluta suleqataanikkut, oqaloqataanikkullu. Imigassartaqanngitsunik ilaqutariinnut aaqqissuussinerit. Suleqataalluta. Inuuniarnikkut aningaasarsiornikkullu silap allanngoriartornera pingaaruteqarput. OqimaatsorsiorĮpput Tasiusaq 236 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 33 % • 17-64 år: 64 % • 65+ år: 3 % 89 kvinder pr. 100 mænd. I Tasiusaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 22.8. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: en kompetencegivende undervisning. AĬoldelse af kurser på arbejdspladsen. Udefrakommende kursusholdere. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Tasisuaq har smukke omgivelser, især når eŌerårssolen maler Innarsuaq rød. I friƟden er der udŇugter i naturen. Hundeslædekørsel, kajakroning der igangsæƩes igen. Børn og unges muligheder kan udvikles igennem udarbejdelse af projekter. Oplysning om foreningsledelse. Opfordring Ɵl hinanden og samarbejde. Udarbejdelse af projekter og mangel på Įnansiering er forhindringer. Forberedelser i god Ɵd i stedet for hovsa løsninger. A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur De vigƟgste erhverv i Tasiusaq er Įsk ”HelleĮsk” og ræklinge produkƟon. Fiskeri, fangst, lønarbejde. Grundlagene for vores sammenhold er, vores naƟonalitet, at komme hinanden ved, og at støƩe hinanden. Samarbejde. Foreningslivet fungerer ƟlfredssƟllende. Der kan fremmes gennem oplysning og moƟvering. Kører dårligt. Erhvervsudvikling sker ved opreƩelser af nye landbaserede erhverv, byggeri af boliger kan fremmes, muligheder for udøvelse af idræt, muligheder for kulturelle akƟviteter m.m. BørneinsƟtuƟon med Ɵlhørende friƟdsklub. ProdukƟonsfabrik i stedet for frysning Ɵl eksport. Vi mener at fangerlivet er vores kulturelle arv som skal bevares. Jagt kan sagtens foregå i bevaringens ånd. Grønlandske danse, teater. AkƟviteter for bygdens folk. Udviklingen kan ske ved uddannelse af medarbejdere, igennem en intensiv undervisning. DygƟge medarbejdere man har brug for kan fremskaīes. Bedre muligheder for fremmedsprogundervisning i skolen, i denne sammenhæng er det vigƟgt med boliger Ɵl lærere. Da vareforsyning med Ňy om vinteren resulterer i alt for høje priser må den helst undgås. For at kunne udvikle er spørgsmålet er hvad slags erhverv der drives i bygden. ProdukƟon af helleĮsk. For at arbejde trygt er det vigƟgt med at børnene bliver passet. OpkvaliĮcering i arbejdet må ikke ske eŌer hvilket sprog man taler. Måske må der modulordninger Ɵl. Uddannet arbejdskraŌ kan fremskaīes igennem gode Ɵlbud. Udviklingen kan foregå igennem en uddannelse der er Ɵlpasset Ɵdens krav. AkƟvering kan ske gennem Vi kan blive sundere gennem sammenhold, indbyrdes animering og ved at komme hinanden ved. Vi kan selv hjælpe ved at deltage i arbejdet, og ved dialog. Spiritusfrie arrangementer for familier. Ve at alle hjælper Ɵl. Klima forandringen har væsentlig indŇydelse i ændringer i levevilkårene og økonomien. Det er hårde Ɵder. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste i Tasisusaq er at vi lever et sundt liv, en sund økonomi, et godt velfærd, sammenhold og ikke mindst et liv uden euforiserende stoīer må man nok siges at være det allerbedste. Sammenkomster i forbindelse med forskellige anledninger. Vores mål skal være et sundt liv, åbenhed, lyst Ɵl at arbejde, og lyst Ɵl at opnå resultater. Tryghed, opfordring Ɵl hinanden og samarbejde. Målet må være at få egen bolig. At have en passende Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 131 C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Tasiusami nuannernerpaavoq peqqissumik inuuneq, aningaasaƟgut ingerlalluarneq, tungarissaarneq, ikioqaƟgiinneq minnerunngitsumik aanngajaarniuƟnik atuinnginneq nuannernerpaatut oqaaƟgisariaqarpoq. Arlaannik pisoqarƟllugu katerisimaatarnerit. Anguniassavarput inuuneq peqqissoq, ammasuuneq, sulerusussuseqarneq, angusaqarusunnerlu. Toqqissisimaneq, kaammaƩoqaƟgiinneq ikioqaƟgiinnerlu. Namminerisamik ineqarnissaq anguniartariaqarpoq. Imminut naleqquƩumik akilersinnaasumik ineqarnissaq. Avatangiisit qanoq atorneqarnissaannik pilersaarusiornikkut pitsanngorsarneqarsinnaapput. PinaveersaarƟtsinikkut qaammarsaanerit. Suliĸnnik inuussuƟssarsiutaasinnaasunik nutaanik pilersitsinerit pingaaruteqarluinnarput. Imminut napaƟsinnaasumik suliīeqarnissaq. SuleqaƟgiinnikkut unammiligassat pitsanngorsarsinnaavagut. Kinaassuseq ilisimaaralugu imminullu taƟgaluni. AporĮssalli tassaapput aningaasaqarneq, tunuarsimaaneq, periarĮssalunnerlu. Nammineq piginngisamik qaammarsarneqarsinnaaneq. Sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut kaammaƩortarlugit, peqaƟgalugit suliĸnnut misiliiƟllugit. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Oqartussaaqataaneq paasisarparput kiīaanngissuseqarneq aaliangeeqataasinnaaneq il.il. InuƩut nalilittut. PoliƟkkip allanngorƟnneraƟgut allanngorƟnneqarsinnaavoq qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq. Nammineerluta sunniuteqarniarsarinikkut iliuuseqarsinnaavugut. NaligiiƩut pilluni, kaammaƩoqaƟgiillunilu. Nakkarsaanata. Pitsanngorsaanermi avammut aƩaveqarnermi atorneqarsinnaapput, sullissinermi atorneqarsinnaapput. PeriarĮssarpassuaqaraluarpoq atortoqaraanni. Internet café-t atorluarneqarsinnaapput. PeriarĮssalinni ammaanikkut, periarĮssaqanngitsunili atorneqarsinnaanaƟk. Side/Qup.: 132/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Pisortat suliassaasa allanngorƟnneqarnerata sunniutai amerlapput, pitsaasumik sullissineq appariarpoq, taamaakkaluartoq suliīeqarĮup iluani pitsanngorsaaneq malunnartumik pitsanngoriartornissaa naatsorsuuƟgineqarsinnaavoq. Ataatsimut isigalugu sunniuteqarnerluppoq. Ingerlanneqartussanut suleqataaneq, oqaloqataaneq, oqartussaaqataanerlu pisariaqarput. Siunnersuuteqartarluni siuarsaaqataalluni, nunaqarĮtsinnut piumassuseqarluta. InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani pingaarnersiuineq Gruppe 1: 1. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq pilersuinerlu iluamik sulineqartariaqarpoq, nunaqarĮnnut iluamik assartuuƟnik soqanngilaq. Timmisartuaraq eqqaassanngikkaani, taamaattumik immakkut assartuuƟt pisariaqarput. (Inunnillu naleqartarnera) 2. InoqarĮit inissiallu INI-ip illuutai akilerarlugit suliarineqassanaƟllu aserfallakkaluƩuinnartut aƩartorluni iluarsarneqarsinnaanerat pitsaanerusamik ingerlaƩariaqarpoq, ass. akisuallaaqaat qaammammuinnaqarluni iluarsaasoqarsinnaanngilaq ingammik utoqqarni. 3. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtaaneq inerisarneqartariaqarpoq, ilinniarsimasunik amerlanernik sulisoqalernissaq anguniartariaqarpoq. Ilinniagaqarniartut tapersersorneqarnerulluƟk meeqqerivimmik immikkut peqalerneraƟgut. 4. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq silap pissusaa avatangiisillu aallaavingalugit pitsanngorsartariaqarpoq. 5. Kulturikkut kingornussat eriagisassallu Kulturikkut eriangisat. Kalaallit aƟsaannik mersornermik ilinniarƟtsineq pilersinneqartariaqarpoq, kingornussat pitsaasut atajuaannarnissaat aallaavingalugu. Gruppe 2: 1. InuussuƟssarsiorneq inerisaaneq. InuussuƟssarsiuteqanngikkuƩa nunaqarĮk ineriartorƟnneqarsinnaanngilaq, suliĸnnik pilersitsineq ”Takornariaqarneq” tunisassiat allat ujartorneqartariaqarput ”Aalisakkat allat” neqinik tunisassiorneq. 2. IlinniarƟtaaneq. Kinguaassagut eqqarsaaƟgalugit ilinniarƟtaaneq qaffassarneqartariaqarpoq, sulisut pingeriikkat pikkorissarnerullugit siumut ingerlaqqiƩoqarsinnaavoq. bolig man har råd Ɵl. Miljøet kan forbedres ved at planlægge brugen af den. Oplysningsarbejde om forebyggelse. OpreƩelse af nye beskæŌigelsesfremmende erhverv er meget vigƟgt. At kunne forsørge sig selv. Vi kan igennem samarbejde forbedre udfordringerne. Egen bevidsthed og selvƟllid. De væsentligste forhindringer er økonomi, Ɵlbageholdenhed, og dårlige muligheder. Blive undervist i områder man ikke selv behersker. Vi kan støƩe de svagere borgere ved at moƟvere dem, være sammen med dem, gennem arbejdsprøvning. D) IT, demokraƟ og dialog Vi forstår demokraƟ som frihed, medindŇydelse m.m. Blive værdsat som person. NærdemokraƟet kan forbedres ved ændring af den førte poliƟk. Vi kan medvirke Ɵl deƩe igennem forsøg på at få indŇydelse. Ligeværdighed og give hinanden støƩe. Uden nedgøring. NærdemokraƟet kan udvikles ved at bruge moderne kommunikaƟon, og kan bruges ved udførelse af arbejdsopgaver. Der er ellers masser af muligheder hvis man har det rigƟge udstyr. Der kan åbnes internet caféer hvor der er muligheder herfor, men kan ikke bruges hvis muligheden ikke Įndes. Følgevirkningerne af strukturændringerne er mange, servicen blev forringet, Ɵl trods herfor, kan man forvente at der vil ske mærkbare forbedringer indenfor arbejdspladsen. Set under et har det givet dårlige resultater. Det vigƟgt med deltagelse i arbejdet, deltagelse i diskussioner og søge medindŇydelse. Deltage i udviklingen med forslag, vi må have gå på mod for bygdens skyld. Borgermøde Gruppe 1: 1. Infrastrukktur TraĮkforhold og forsyning bør være bedre, der Įndes ingen egentlige forsyningsbåde Ɵl at servicere bygderne med. Bortset fra den lille helikopter, derfor er forsyningsbåde nødvendige. (Hvilket har kostet tab af menneskeliv) 2. Bosætning og boliger Man betaler husleje Ɵl INI for boliger der forfalder som ikke bliver vedligeholdt, ordningen for renovering bør være bedre, f.eks. huslejen er for høj for noget der ikke bliver vedligeholdt for en månedslønnet især for de ældre. 3. Uddannelse Undervisningen skal forbedres, der må ansæƩes Ňere uddannede lærere. Der må gives en bedre støƩe Ɵl de uddannelsessøgende igennem opreƩelse af en børnehave. 4. Erhvervsudvikling Udviklingen af erhverv må have udgangspunkt i de klimaƟske forhold og miljøet. Tasiusaq Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 133 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu. Nammineq oqaloqataanngikkuƩa oqartussaaqataasinnaanngilavut, massakkut IT ineriartorƟnneqartoq aamma nunaqarĮnni sunniuteqaleriartortoq paasinarmat. NunaqarĮmmiut nunaqarĮƟk atajuarnissaa angusinnaavaat aatsaat oqaloqataanermikkut oqartussaaqataanermikkullu. 4. InoqarĮit inissiallu. Nutaanik inissialiornissaq pisariaqarpoq, inoqarĮƩut ataannassaguƩa ineqarnissaq sallerpaatut anguniarlugu suliniuƟgisariaqarpoq. 5. Angallanneq pilersinerlu Angallanneq eqqarsaaƟgalugu qulimiguullit kisiisa isumalluuƟgineqarsinnaanngillat, siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaaƟgalugu immikkut angallanneq piorsarneqartariaqarpoq minnerunngitsumik avataaniit pilersorneqarneq eqqarsaaƟgalugu. Gruppe 3: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. QeriƟteriviinnartut atorneqarmat. TunisassiorĮƩut atornera uterƟƩariaqarmat, soorlu niaquiaanerit, aaviaasarnerit. Qaleraliinnaanngitsut tunineqartarnissaat periarĮssaasariaqarput. Sulisartut sulinerisigut aningaasarsiorneq aalaakkaanerusoq ingerlanneqalissammat. QeriƟteriviinnaanerata kingunerisaanik inuussuƟssanik amingarsisoqalertarpoq, akiligassanullu kinguaaƩoortoqartarluni. 2. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq. Sulisartorpassuit toqqissisimalluƟk sulisinnaanngillat meeqqaƟk iluamik paarineqanngippata. Taamaammat toqqissisimalluƟk sulissagunik maani meeqqeriveqarnissaa friƟdsklubbertalimmik pisariaqavippoq. Maannakkut (sumiginnagarpassuit) atuareernerup kingorna angajoqqaamik soraarnissaata tungaanut aniinginnartarput paarineqaraƟk. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu. Kikkut tamarmik ornissinnaasaannik (Cafe-tut) taasanik amingaateqarpugut. InuusuƩorpassuit periarĮssaqanngimmata periarĮssikkusullugit. Ilinniaqqissinnaanermut, ilinniarsinnaanermut periarĮssanik ammaassisinnaammat misissuisarnikkut. 4. IlinniarƟtaaneq. Atuartut allamiut oqaasiinik piginnaasaqarnerulernissaat. SuliīeqarĮnni siuarsaaneq, piginnaasaqarnerulernerlu. Ilinniarsimasut akissaqarƟnneqartariaqarput. IlinnialerusuƩut prakƟkkerĮssaqarniassammata. 5. Peqqinnissaq pitsaaliuineq. Eqqaavissuup eqqakkanik nunaannarmi ikuallanSide/Qup.: 134/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia neqartarnera peqqinnissamut akornutaalluinnarpoq. Ullut tamaasa pujumik najuussuiuarnerput pillugu (Eqqaaviup eqqaani najungaqartunut). Eqqaaviup eqqaniipput angerlarsimaĸmmi paarsisartut. Aasaanerani silap kiannerani igalaanilluunniit ammarterisoqarsinnaanngilaq. Krammerit pigineqartariaqarput, eqqakkat ikuallaareernikkut sinnerinik avammut ajatsisinnaasunik. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq Sulisartorpassuit toqqissisimalluƟk sulisinnaanngillat meeqqaƟk iluamik paarineqanngippata. Taamaammat toqqissisimalluƟk sulissagunik maani meeqqeriveqarnissaa friƟdsklubbertalimmik pisariaqavippoq. Maannakkut (sumiginnagarpassuit) atuareernerup kingorna angajoqqaamik soraarnissaata tungaanut aniinginnartarput paarineqaraƟk. 2. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq silap pissusaa avatangiisillu aallaavingalugit pitsanngorsartariaqarpoq. InuussuƟssarsiuteqanngikkuƩa nunaqarĮk ineriartorƟnneqarsinnaanngilaq, suliĸnnik pilersitsineq ”Takornariaqarneq” tunisassiat allat ujartorneqartariaqarput ”Aalisakkat allat” neqinik tunisassiorneq. QeriƟteriviinnartut atorneqarmat.TunisassiorĮƩut atornera uterƟƩariaqarmat, soorlu niaquiaanerit, aaviaasarnerit.Qaleraliinnaanngitsut tunineqartarnissaat periarĮssaasariaqarput. Sulisartut sulinerisigut aningaasarsiorneq aalaakkaanerusoq ingerlanneqalissammat. QeriƟteriviinnaanerata kingunerisaanik inuussuƟssanik amingarsisoqalertarpoq, akiligassanullu kinguaaƩoortoqartarluni. 3. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtaaneq inerisarneqartariaqarpoq, ilinniarsimasunik amerlanernik sulisoqalernissaq anguniartariaqarpoq. Ilinniagaqarniartut tapersersorneqarnerulluƟk meeqqerivimmik immikkut peqalerneraƟgut. Kinguaassagut eqqarsaaƟgalugit ilinniarƟtaaneq qaīassarneqartariaqarpoq, sulisut pingeriikkat pikkorissarnerullugit siumut ingerlaqqiƩoqarsinnaavoq. Atuartut allamiut oqaasiinik piginnaasaqarnerulernissaat. SuliīeqarĮnni siuarsaaneq, piginnaasaqarnerulernerlu. Ilinniarsimasut akissaqarƟnneqartariaqarput. IlinnialerusuƩut prakƟkkerĮssaqarniassammata. 5. Kulturarv og bevaring Kulturarv. Undervisning i syning af grønlandske dragter må opreƩes, med henblik på at bevare vores gode kulturarv. Gruppe 2. 1. Erhvervsudvikling Uden erhvervsmuligheder stopper bygdens udvikling, opreƩelse af erhverv ”Turisme” der må stræbes eŌer nye produkter ”Andre Įsk” produkƟon af kød. 2. Uddannelse For vore eŌerkommeres skyld må undervisningen udbygges, man kan komme videre ved at give de folk man allerede har en bedre uddannelse. 3. IT, demokraƟ og dialog Hvis vi ikke selv deltager i diskussionerne, så har vi ingen medindŇydelse, da det i dag er mærkbart at IT udviklingens indvirkning i bygden vokser. Bygdefolkene kan kun opnå deres bygds fortsaƩe opretholdelse, ved deres deltagelse i diskussionerne og deres medansvar. 4. Bosætning og boliger. Byggeri af nye boliger er Ɵltrængt, hvis vi fortsat skal være et bosætningssted må nye boliger sæƩes som den første prioritet. 5. Infrastruktur Med hensyn Ɵl traĮkken kan man ikke det hele basere på helikoptere, når der tænkes på fremƟden bør traĮkken udvikles ikke mindst med hensyn Ɵl vareforsyningen udefra. Gruppe 3. 1. Erhvervsudvikling Fabrikken kan udvikles da den udelukkende bruges som et fryseanlæg. ProdukƟonen må indføres igen, f.eks. afskæring af hoveder, rensning for blod. Der må gives mulighed for indhandlingen af andre Įskearter, ikke kun helleĮsk. Igennem arbejdernes arbejde kan der skabes mere vedvarende indtjening. På grundlag af den kun er et fryseanlæg, bliver der knaphed for madvarer og restancer for betaling af regninger opstår. 2. Tryghed og et godt liv. Mange arbejdere kan ikke arbejde i tryghed når deres børn ikke passes ordentligt. Derfor, hvis de skal arbejde i tryghed, er det strengt nødvendigt at der opføres en insƟtuƟon for børn med en Ɵlhørende friƟdsklub. I dag leger (mange forsømte børn) ude uden Ɵlsyn indƟl deres forældre holder fyraŌen. 3. IT, demokraƟ og dialog. Vi mangler et (cafe-lignende) værested hvor alle kan komme Ɵl. For at give mange unge mennesker der ikke har andre muligheder en mulighed. Da en undersøgelse af muligheder kan åbne for videreuddannelse og uddannelse. 4. Uddannelse Eleverne må lære fremmedsprog i større omfang. Kompetencegivende undervisning i arbejdspladser. Man må have råd Ɵl at ansæƩe folk med uddannelse. For at der kan gives prakƟkpladser for de uddannelsessøgende. 5. Sundhed og forebyggelse. Aīaldsdumpens aĩrænding i det frie af aīald er direkte sundhedsfarlig. Da vi dagligt indånder røg (for dem der bor i nærheden af dumpen). Hjemmeplejere bor i nærheden af dumpen. Man kan end ikke åbne vinduer om sommeren hvor der er varmt. Der må anskaīes en Kramer der kan skubbe aĩrændt aīald ud. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Tryghed og et godt liv Mange arbejdere kan ikke arbejde i tryghed når deres børn ikke passes ordentligt. Derfor, hvis de skal arbejde i tryghed, er det strengt nødvendigt at der opføres en insƟtuƟon for børn med en Ɵlhørende friƟdsklub. I dag leger (mange forsømte børn) ude uden Ɵlsyn indƟl deres forældre holder fyraŌen. 2. Erhvervsudvikling Udviklingen af erhverv må have udgangspunkt i de klimaƟske forhold og miljøet. Uden erhvervsmuligheder stopper bygdens udvikling, opreƩelse af erhverv ”Turisme” der må stræbes eŌer nye produkter ”Andre Įsk” produkƟon af kød. Fabrikken kan udvikles da den udelukkende bruges som et fryseanlæg. ProdukƟonen må indføres igen, f.eks. afskæring af hoveder, rensning for blod. Der må gives mulighed for indhandlingen af andre Įskearter, ikke kun helleĮsk. Igennem arbejdernes arbejde kan der skabes mere vedvarende indtjening. På grundlag af den kun er et fryseanlæg, bliver der knaphed for madvarer og restancer for betaling af regninger opstår. 3. Uddannelse Undervisningen skal forbedres, der må ansæƩes Ňere uddannede lærere. Der må gives en bedre støƩe Ɵl de uddannelsessøgende igennem opreƩelse af en børnehave. For vore eŌerkommeres skyld må undervisningen udbygges, man kan komme videre ved at give de folk man allerede har en bedre uddannelse. Eleverne må lære fremmedsprog i større omfang. Kompetencegivende undervisning i arbejdspladser. Man må have råd Ɵl at ansæƩe folk med uddannelse. For at der kan gives prakƟkpladser for de uddannelsessøgende. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 135 Tasiusaq Arsaattarfissaq Kommende fodboldbane Imertartarfik Taphus Imeq ukiukkut qerisarpoq Vandrør, der fryser om vinteren Qimmiliviit aqqusinermut qanippallaat Hundeplads som er for tæt til vejen Eqqaavissuaq ajuippoq, Aaqqitassaq Lossepladsen kan ikke bruges Qimmilivik Hundeplads Angallatinut pituffiit Fortøjningssted Qeqertani angallatinut pituffiit Fortøjningssted på øerne Aqquserniassaq Bygge nye veje Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Illuaraq utaqqisarfik Ventehus Silami qulliit Lygtepæle Puttasut Pontoner Amutsivik Bådeværft Talittarfik nutaaq Ny kajanlæg Qatserisarfik Brandstation Pinnguartarfik Legeplads Oqaluffik mikivallaalerpoq Kirken er alt for lille Meeqqerivik sunngiffimmi sammisassaqartitsivilik Børnehave med fritidshjem Iliveqarfik ungaliligassaq Indhegning af kirkegård Timersortarfeeraq Miniidrætshal Side/Qup.: 138/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 139 Side/Qup.: 140/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 141 Side/Qup.: 142/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 143 Side/Qup.: 144/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 145 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Nutaarmiut 22.8.2011 Nutaarmiut 46 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 35 % • 17-64-inik ukiullit: 50 % • 65-it sinn. ukiullit: 15 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 64-it. Sulisup sulinngiīeqarnera peqqutaalluni innuƩaasunut aammalu immikkut aggersagassanut aaqqissuussisoqarsimanngilaq. Nuussuup, Nutaarmiut Tasiusallu Aqitsisuisa siuliƩaasuat, angalanermi peqataasoq, isumaqaƟgiissuteqarĮgineqarpoq ukioq manna ukiorneraniluunniit ingerlatsisoqarumaartoq. Side/Qup.: 146/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Nutaarmiut 46 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 35 % • 17-64 år: 50 % • 65+ år: 15 % 64 kvinder pr. 100 mænd. Grundet personalets ferie var der ikke arrangeret borgermøde og workshops i Nutaarmiut. Det blev aŌalt med formanden for bygdebestyrelsen i Nuussuaq, Nutaarmiut og Tasiusaq, som deltog ved rundrejsen, at disse aĬoldes senere på året eventuelt i løbet af vinteren. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 147 Side/Qup.: 148/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 149 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Innaarsuit 23.8.2011 Innaarsuit 172 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 33 % • 17-64-inik ukiullit: 62 % • 65-it sinn. ukiullit: 6 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 74-it. Innarsuinni 23.8. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟt pingaarnerit tassaapput qaleralinnik aalisarneq, piniarnerlu, tunitsivimmi sulineq, kommunimi, atuarĮmmi, Pilersuisumi, NukissiorĮmmi, namminersorlunilu ingerlatsivinni soorlu kioskiuƟlinni. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq amernik Ɵgooraavimmik ataavartumik ingerlanneqartumik pilersitsineq. NaƟup iluanut aqqusinniortoqarneraƟgut, NaƟup iluani inuussuƟssarsiornikkut inerisaasoqarsinnaavoq. Umitasialiviginnera tunngavilugu sanartonerit assigiinngitsut ingerlanneqarsinnaapput. Inerisaaneq ingerlanneqarsinnaavoq nunaqqaƟgiit suleqaƟgiinnerisigut. NunaqarĮmmi sulisut pioreersut pikkorissartuarnerisigut, aammalu piginnaasallit atuarƟtsissuƟni aalajangersimasuni, soorlu qallunaatut, tuluƩullu piginnaasallit atorluarneqarsinnaagaluarput. Ilinniarsimasut atugaat pitsanngorsarlugit, neqeroorluartoqarneraƟgut nunaqarĮtsinni ilinniarsimasut pilerisunnerussagaluarput. Inerissaaneq suliaƟgut ingerlanneqartarpoq aamma atortuƟgut. TunitsiviƩa ingerlanneqarnera eqqarsaaƟgalugu, aalisartut sulisullu naligiinngitsunik ingerlanerat takuneqarsinnaavoq. Fabrikki matugaangat sulisut suliīeeruƩarput, tamannalu unitsinniarlugu allaniƩut qeriƟtsiviƩaartoqartariaqaraluarpoq. Side/Qup.: 150/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Nammineq piumassuseqarnikkut iliuuseqarnikkkut suliīeqarĮit pioreersut inerisarneqarsinnaapput. Sillimanissaq pingaaruteqarpoq, inuussuƟssarsiuƟt eqqarsaaƟgalugit, inuussuƟssariutaasinnaasunillu ujarlertuarnissaq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Toqqissisimasumik inuuneq, avatangiiserissaarnerlu piniakkat eqqarsaaƟgalugit immikkullarissuƟgaarput. Inooriaaseq kulturitsinnillu eriaginniƩoq. Ilinniagaqarnissaq/ilinniarsimassuseq. Init ajunngitsut inoquƟgiinnut naleqqussakkat – piumasaqaataasunut inorsanngitsut pisariaqarƟnneqarput. NunaqarĮmmik avatangiisitsinnillu paarsilluarnitsigut, uagutsinnullu paarinitsigut peqqissumik inuuneqarsinnaavugut. KaperlaƩarnerani inuuneq oqimaannerulersarmat unammilligassat sakkortusisarput. Peqqinnerusumik inuuneqarnermut peqataasinnaavugut iliuuseqarnitsigut piareersarnitsigullu. Inuuniarneq eqqarsaaƟgalugu, aningaasat, ineqarneq, suliĸit aporĮit annersaraat. Sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut kaammaƩuinikkut, suleqaƟgiinnikkut taƟgeqaƟgiinnikkullu. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaneq ingerlanneqartarpoq peqaaƟnneqarnikkut. Qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq isumasioqaƟgiiƩarnikkut, naapiƩarnikkut. Nammineerluta pitsanngorsaaqataasinnaavugut allagarsiiviit atunngikkaluarlugit aƩaveqaƟgiinnikkut. Kommunerujussuanngornerata kingunerisaanik sullinneqarneq kinguariaateqarpoq, nunaqarĮullu iluani akisussaaƟtaaneq unilluni. Kommuni annertuallaartoq isumaqarpugut, inoqarĮit/nunaqarĮit qanoq issusaat eqqarsaaƟginagit Igennem aĬoldelse af kurser for de arbejdstagere man allerede har, og uddannelse af egnede folk, eksempelvis i dansk og engelsk kunne de egnede folk udmærket sæƩes i arbejde. Vilkårene for folk med uddannelse forbedres, igennem gode Ɵlbud kunne man hente uddannede folk Ɵl bygden. Innaarsuit 172 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 33 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 6 % 74 kvinder pr. 100 mænd. I Innarsuit blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 23.8. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De vigƟgste erhverv i Innaarsuit er helleĮskĮskeri, fangst, lønarbejde på fabrikken, kommunen, skolen, Pilersuisoq, NukissiorĮit, hos private næringsdrivende eksempelvis hos kioskejerne. Der kan ske en erhvervsudvikling ved Anlæggelse af en vej Ɵl NaƟup Ilua, der kan udvikles erhvervsvirksomhed i NaƟup Ilua. Da der er gode havneforhold på stedet kan forskellige anlægsopgaver udføres der. Udvikling kan ske gennem samarbejde hos bygdens folk. Udvikling sker indenfor fagene og redskaberne. Med hensyn Ɵl driŌen af vores indhandlingssted, kan forskellen på Įskernes og lønarbejdernes muligheder tydelig ses. Når fabrikken lukker mister arbejderne deres arbejde, for at undgå det må der indsæƩes et fryseanlæg ligesom i andre steder. Igennem egen vilje og handling kan de eksisterende erhverv udvikles. Parathed er vigƟg, indenfor erhvervene, og man skal hele Ɵden være åben for at skabe nye erhvervsmuligheder. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Et sundt liv, og et godt fangst miljø er det bedste ved Innaarsuit. En levevis der tager som respekterer vores kultur. Uddannelse/lærdom. Der er behov for gode boliger der er Ɵlpasset familierne – som opfylder kravene. Innarsuit Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 151 “kulturimi” aaqqiisarneq “nalimmassaasarneq” isumaqaƟginanngilaq. Iliuuseqarnikkut peqataassugut. IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Puisip neqaanik atorluaannginneq. Tunisassiarineqarsinnaavoq. Aalisakkanik allanik atorluaannginneq, tunissasiarineqarsinnaasut, qeeqqat, uukkat aalisakkallu allat. 2. IlinniarƟtaaneq Ilinniarusukkaluartut suliĸmmik prakƟkkerĮssaaruttarnerat iluarsisariaqarpoq. 3. Angallanneq pilersuinerlu Timmisartoq kisimi isumalluutaavallaaqaaq, angallanneq akisuallaaqaaq. Sooq umiarsuit unitsinneqarpat? 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Pitsaaliuinermi suliallit qanimut suleqataanissaat. PaasiƟtsiniaalluƟk angalasarnissaat pisariaqarpoq. 5. InoqarĮit inissiallu NunaqarĮmmi nammineq sanaanik illuliorƟtserneq unitsinneqarnikuuvoq. Kommunilu sanaartorani. TaamaaƩumik sanaartoqqilernissaa pisariaqarpoq. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Tunitsiveqarnikkut periarĮssanik inerisaaneq. Tunisiniarnermi utaqqisarneq. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut amigaataapput. 3. Angallanneq pilersuinerlu Angallannermi periarĮssalunneq. NioqquƟssaqarni- Side/Qup.: 152/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia arnikkut aaqqiisoqartariaqarpoq. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Juumuumik ilinniarsimasumik peqartariaqarneq. Gruppe 3: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Tunitsiveqarneq. Tunitsiviup ataavartumik ingerlanissaa. Tunitsiviup atorĮssaqalerlunilu iluarsaalluni matusarnera, taamaalilluni aningaasat isertussat inummiit inummut ikilisaramik. TaamaaƩumik meeqqerivik pisariaqarpoq, soorlu nunaqarĮnniit allaniit suliartortut eqqarsaaƟgalugit. Taamaalilluni aningaasarsiorneq ingerlaannassagaluarmat. Qalerallit asiulereersut. Ameertarneq. 2. InoqarĮit inissiallu Inissiat. Nuna manna siunissaqarmat, suliĸit ataavarnissaannut aningaasallu kommunimi kaaviaartut amerlissalluƟk, kommunip aningaasaqarneranut iluaqutaasumik. Sulisartut maanga nuukkusukkaluarput inissaqannginnamilli maani suliinnariarluƟk aallartarluƟk. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Kommunimi sipaarniarpallaarneq. Utoqqaat sullinneqarneri annikippallaaramik, taamaammat sulisut taamaaƟinnartarput sulisarneq annikippallaarmat. AtaatsimooqaƟgiinneq isummersoqaƟgiinneq Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Puisip neqaanik atorluaannginneq. Tunisassiarineqarsinnaavoq. Aalisakkanik allanik atorluaannginneq, tunissasiarineqarsinnaasut, qeeqqat, uukkat aalisakkallu allat. Tunitsiveqarnikkut periarĮssanik inerisaaneq. Tunisiniarnermi utaqqisarneq. Tunitsiveqarneq. Tunitsiviup ataavartumik ingerlanissaa. Tunitsiviup atorĮssaqalerlunilu iluarsaalluni matusarnera, taamaalilluni aningaasat isertussat inummiit inummut ikilisaramik. TaamaaƩumik meeqqerivik pisariaqarpoq, soorlu nunaqarĮnniit allaniit suliartortut eqqarsaaƟgalugit. Taamaalilluni aningaasarsiorneq ingerlaannassagaluarmat. Qalerallit asiulereersut. Ameertarneq. 2. Angallanneq pilersuinerlu Timmisartoq kisimi isumalluutaavallaaqaaq, angallanneq akisuallaaqaaq. Sooq umiarsuit unitsinneqarpat? Vi kan opnå et sundt liv ved at beskyƩe miljøet, og os selv. Udfordringerne i livet bliver hårdere i mørkeƟden om vinteren. Vi kan selv være med Ɵl at skabe et sundt liv gennem handling og forberedelse. De største hindringer med hensyn Ɵl levevilkårene er pengene, boligforholdende og arbejdet.. Igennem opfordring, samarbejde og Ɵllid Ɵl hinanden kan vi tage vare om de svage borgere. D) IT, demokraƟ og dialog DemokraƟ er medindŇydelse. NærdemokraƟet kan udvikles gennem meningsudveksling, møder. Vi kan selv udvikle nærdemokraƟet gennem kommunikaƟon uden at benyƩe opslagstavlen. Serviceringen blev forringet eŌer opreƩelsen af storkommunen, og eget ansvar for bygdens anliggender blev łernet. Vi mener at kommunen er for stor, beslutninger indenfor “kultur” og “harmonisering” uden at tænke på forholdene i bosætningsstederne/bygderne kan vi ikke ƟlsluƩe os. Vi vil deltage igennem handlinger. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Bedre udnyƩelse af sælkød, det er muligt at igangsæƩe en produkƟon. At andre Įskearter ikke udnyƩes Ɵl produkƟon, havkat, uuaq og andre Įsk. 3. Infrastruktur Al traĮk kan ikke baseres alene på Ňy, det er for dyrt. Hvorfor blev skibstraĮk indsƟllet? 4. Sundhed og forebyggelse Nært samarbejde med forebyggelseskonsulenterne er ønskeligt. Orienteringsrundture er vigƟge. 5. Bosætning og boliger Der er blevet sat en stopper for byggeri af selvbyggerhuse i bygderne, og kommunen bygger ikke. Derfor må selvbyggeriet sæƩes igang igen. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Udbygning af indhandlingssted. VenteƟd på indhandling. 2. Uddannelse Mangel på uddannede lærere. 3. Infrastruktur Dårlige traĮkforhold. Bedre vareforsyning. 4. Sundhed og forebyggelse AnsæƩelse af en uddannet jordmoder. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Indhandling. Indhandling uden aĩrydelser. At indhandlingen bliver indsƟllet når der er brug for den på grund vedligeholdelse, derved reduceres indtjeningen for alle. Derfor er det vigƟgt med en børnehave, for at imødekomme Ɵlkommende arbejdere fra andre bygder. Derved kunne indtjeningen foregå uden afbrydelser. HelleĮsk i forrådnelse. Salg skind. 2. Bosætning og boliger Boliger. Der er fremƟd i denne bygd, da der kan drives vedvarende arbejdspladser der øger kommunens omsætning, Ɵl fordel for kommunens økonomi. Arbejdere der ellers ønsker at ŇyƩe herƟl, rejser igen når arbejdet er slut, på grund af boligmangel. 3. Tryghed og det gode liv Der spares for meget i kommunen. Servicering af de ældre er for småt, medhjælperne stopper på grund af alt for lidt arbejdsƟd. Sammenhold og samarbejde. 2. Uddannelse Mangel på prakƟkpladser for uddannelsessøgende må der gøres noget ved. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 153 Angallannermi periarĮssalunneq. NioqquƟssaqarniarnikkut aaqqiisoqartariaqarpoq. 3. InoqarĮit inissiallu NunaqarĮmmi nammineq sanaanik illuliorƟtserneq unitsinneqarnikuuvoq. Kommunilu sanaartorani. TaamaaƩumik sanaartoqqilernissaa pisariaqarpoq. Inissiat. Nuna manna siunissaqarmat, suliĸit ataavarnissaannut aningaasallu kommunimi kaaviaartut amerlissalluƟk, kommunip aningaasaqarneranut iluaqutaasumik. Sulisartut maanga nuukkusukkaluarput inissaqannginnamilli maani suliinnariarluƟk aallartarluƟk. Side/Qup.: 154/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Bedre udnyƩelse af sælkød, det er muligt at igangsæƩe en produkƟon. At andre Įskearter ikke udnyƩes Ɵl produkƟon, havkat, uuaq og andre Įsk. Udbygning af indhandlingssted. VenteƟd på indhandling. Indhandling. Indhandling uden aĩrydelser. At indhandlingen bliver indsƟllet når der er brug for den på grund vedligeholdelse, derved reduceres indtjeningen for alle. Derfor er det vigƟgt med en børnehave, for at imødekomme Ɵlkommende arbejdere fra andre bygder. Derved kunne indtjeningen foregå uden afbrydelser. HelleĮsk i forrådnelse. Salg skind. 2. Infrastruktur Al traĮk kan ikke baseres alene på Ňy, det er for dyrt. Hvorfor blev skibstraĮk indsƟllet? Dårlige traĮkforhold. Bedre vareforsyning. 3. Bosætning og boliger Der er blevet sat en stopper for byggeri af selvbyggerhuse i bygderne, og kommunen bygger ikke. Derfor må selvbyggeriet sæƩes igang igen. Boliger. Der er fremƟd i denne bygd, da der kan drives vedvarende arbejdspladser der øger kommunens omsætning, Ɵl fordel for kommunens økonomi. Arbejdere der ellers ønsker at ŇyƩe herƟl, rejser igen når arbejdet er slut, på grund af boligmangel. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 155 Innarsuit Minihaali Minihal Oqaluffik Kirke Arsaattarfik Fodboldbane Imertartarfik Taphus Ingutsigassaq Nedrives Oqaluffik nutaaq Ny kirke Una aqqusineq qullilerlugu Lygtepæle til denne vej Ujaqqat akornannut tigitat, eqqagassat Blæst skrald ud over dette område Saviminikut eqqagassat Gammelt jern skrald Eqqaavissuaq peerlugu Fjerne lossepladsen Eqqaavissuaq nutaaq Ny Losseplads Oqaluffik atuarfiutigisoq, allamik oqaluffittaarusuppugut? Kirke, der samtidig bruges som en skole, er det tid til en ny kirke? Karsikorsuit nunami uninngaannartut Gamle kasser som har ligget længe Iliveqarfiit ungalui ilasassat Udvidelse af kirkegårdens hegn Una qimmilivik nuullugu Flytte denne hundeplads Imertartarfimmut aqqusineq Vej til taphus Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Sila ajortillugu amutsivik Bådeværft når der er uvejr Tummerarsuit Trapperne Atuarfik Skole Natiup iluani amutsivik nunataa tarrisimammat titarneqanngilaq Da Natiup område er ikke med i kortet, er der ikke markeret bådeværft Qisukut uninngaannartut Gammelt træ ligger her Orsoq piigassaq Spæk som skal fjernes Siunissami illoqarfik nutaaq, siunniunneqartussaq Natiup iluanut aqqusineq Fremtidig boligområde, når der er en vej til Natiup område Ilinniartitsisunut inissiaq suli piareerneqanngitsoq Lærerboligen, der aldrig er bygget færdigt Utoqqaat illuat Ældrehus Meeqqerivik Børnehave Meeqqat pinnguartarfiat iluarsagassaq Legeplads skal repareres Aqqusineq Vejbane Iluarsagassaq Trænger til istandsatning Sannavik allisassaq Større Værksted Qatserisarfiup allinissaa Større brandstation Palitsit containerillu torersagassat Paller og container, der skal sættes på plads Eqqaavissuaq nuullugu Flytte Losseplads Imeqarfiullunilu qimmilivik Vandsø i hundeplads Nunniugaq talittarfeeraq Kajanlæg opført af jord Amutsivik Bådeværft Puttasut Pontoner Illu sulliviup kuuffiata ilanissaa Forlænge spildevandsrør i servicehus Salitassaq Talittarfik Rensning af område Kajanlæg Karsikut allunaasat pituutakut salitassat / Gamle kasser og snor, trænger rengøring Pujortuleerakut allallu igitassat / Skrottede motorbåd m. m. til affald Qisukut qerititsivikullu / Gammelt træ og skrottede frysere Side/Qup.: 158/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 159 Side/Qup.: 160/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 161 Side/Qup.: 162/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 163 Side/Qup.: 164/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 165 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Naajaat 24/8 2011 Naajaat 50 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 34 % • 17-64-inik ukiullit: 54 % • 65-it sinn. ukiullit: 12 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 79-it. InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani pingaarnersiuineq IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. PisariaqarƟvipparput tunitsivimmik pilersiƟsoqarnissaa, pingaaruteqarƟkkatsingu nunaqarĮup massuma aalisarnikkut periarĮssagissaarnera ukioq kaajallallugu aalisarĮummat allanullu naleqqiullungu aalisarnermut periarĮssaginnerulluni. Maani tunitsiveqartuuppat inuussuƟssarsiorneq eqaannerusumik ingerlanneqarsinnaagaluarmat, nunaqarĮnnut allanut tunisiartortarneq kinguarsaaƟtut isigigatsigu. Ukiukkut eqqaamiutsinnik nunaqarĮpput aalisariarĮƩut orninneqartuaannarluni, aasakkullu imarulaarneraniik ukioq December Ɵkillugu kujataaniik angallaƟnik orninneqartuaannarluta kaajallalluta aalisarĮuneq peqqutaalluni. Pisiniarfeqarneq pisariaqarƟvipparput maani pisariaqarƟvipparput pisiniarfeqarnissaq, allanut ornigulluni pisiniarĮliartarneq inuussuƟssarsiornermi ingerlaƟnitsinni kinguarsaaƟgisaratsingu. Ukiukkut anorlertalerƟllungu pisiniarĮliartarneq navialinermik nassataqartarmat silagiinnarnerlu ajornartarmat, aamma Upernaakkut siku ajorƟlernerani taamatut pisarluni imaroriartornera aamma ilaanni kingaannerusarluni. 2. IlinniarƟtaaneq. Side/Qup.: 166/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut amingaaƟgaagut, taakkuli inissaqarniarnikkut pitsaasumik periarĮssinneqartariaqarput taamaammat ilinniarƟtsisut illuanik pilersiƟsariaqarpoq maani Naajaani. Minnerunngitsumik atuarĮtsialammik naleqquƩumik atuarĮmmik nutaamik ilinniarƟtsisunut ilinniarsimasunut suliĸgissallungu kajugernartumik. 3. InoqarĮit Inissiallu. Nalunngisarput naapertorlungu inuussuƟssarsiorneq peqquƟgalungu minnerunngitsumik aalisarneq, nuukkusuƩorpassuit inissaqartannginnerat inissianik pisariaqarƟtsivugut. 4. Peqqinnissaqarneq pitsaaliuvinerlu. PisariaqarƟvipparput maani nakorsiartarfeqarnissaq, nakorsiartarĮk ullutsinnut naleqquƩoq. 2006-mili akuersissuƟgineqarnikuugaluarami. 5. Angallanneq Pilersuinerlu. Pisariaqavippoq maani angallannikkut pitsaanngorsaateqarnissaa miƩarfeqalernissaa kissaaƟgaarput, nunaqarĮnnut allanut ikiartortarneq ingammik utoqqarnut naleqquƩuunngimmat. Ukiukkut Innaarsunnut ikiartortarneq ajornartorsiutaasarpoq (Napparsimasut aamma eqqarsaaƟngalugit). Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Naajaat aalisarĮƩut inissisimasuuvoq aasakkut ukiukkullu ornigarneqartarpoq aalisartuniit sumiiĸmmi assigiinngitsuniit, suliĸmmik aalisakkanik tunitsivimmik pilersitsisoqaruni nunaqarĮk ingerlalluartorujussuusinnaavoq aningaasaqarnikkut suliĸnnik assigiinngitsunik, imeqarĮk, tankeqarĮk il.il. 2. IlinniarƟtaaneq NunaqarĮk annertoorsuunngilaq kisiannili nunaqarĮnnut allanut naleqqiullugu atuartut suƟgut tamaƟgut siuarsimasuupput sunulluunniit ilinniarĮnnut angummassinnaalluƟk, taamaaƩumik ilinniarƟtsisunik ilinniarsimasunik atuarĮllu nutaap pilersinneqarnissaa kissaataavoq. 3. Kulturi kinaassuserlu Kultur-i kulturikkut ingerlatat nunaqarĮmmi sanaluttarĮmmik peqaraluarpat suulluunniit nunaqarĮmmi innuƩaasut inuussuƟssarsiuƟgisinnaavaa qaanniorneq, tuukkat ulut, kalaallisuut, ammit qarliit assigisaallu. 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Naajaat 50 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 34 % • 17-64 år: 54 % • 65+ år: 12 % områder for at Įske da hele området rundt om bygden er fuld af Įsk. DriŌ af en buƟk er absolut nødvendigt her, da indkøbsture Ɵl andre steder giver forsinkelser i opretholdelsen af vores erhverv. Der sker ulykker i forbindelse med indkøbsture om vinteren da vejrliget ikke alƟd er godt, om foråret når isen bliver skør bliver den slags ture langsommelige. 79 kvinder pr. 100 mænd. I Naajaat blev der aĬoldt borgermøde den 24.8 2011. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Det er absolut nødvendigt for os at der etableres et indhandlingssted, da vi Įnder deƩe vigƟgt, fordi der i denne bygd drives Įskeri hele året rundt og mulighederne for Įskeri er bedre her i forhold Ɵl andre steder. Idet erhvervslivet ville fungere bedre hvis der Įndes et indhandlingssted her, og vi anser vores indhandling i andre steder for at være forsinkende. Fiskere fra nabobygder kommer alƟd herƟl om vinteren for at Įske, og fra Ɵdlig forår når området bliver sejlbar Ɵl december kommer Įskerbåde fra sydligere 2. Uddannelse Vi mangler uddannede lærere, men disse skal Ɵlbydes gode boligforhold, derfor må der bygges en lærerbolig her i Naajaat. Ikke mindst en ny skole der er Ɵlpasset kravene i AtuarĮtsialak, som er Ɵllokkende for lærere at arbejde i. 3. Bosætning og boliger. Som vi ved, er der ellers mange der ønsker at ŇyƩe herƟl på grundlag af erhvervsmulighederne ikke mindst indenfor Įskeri, herƟl mangler vi boliger. 4. Sundhed og forebyggelse. Det er vigƟgt at vi får et sundhedscenter, et sundhedscenter der passer Ɵl Ɵdens krav. DeƩe bliv ellers godkendt allerede i 2006. 5. TraĮk og forsyning. Det er nødvendigt at traĮkforholdende bliver forbedret, vi ønsker at en landingsplads for helikoptere bliver anlagt, da ombordsƟgning i andre bygder ikke er passende især for ældre personer. Problemet om vinteren er at man må tage Ɵl Nuussuaq for at blive befordret (Her tænkes der på paƟenter). Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup Naajaat Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 167 NunaqarĮk innuƩaasunut najoruminartuuvoq toqqissisimanartoq, angallaviit inuunermillu peqqinnartumik nassataqarƟtsisartoq. TaamaaƩumik innuttaasuniit najoruminarƟnneqartarpoq, innuƩasullu ikioqaƟgiinnerƟk toqqissisimasuƟgisarpaat. 5. Silap pissusaa avatangiisillu. Silap pissusaata najoruminarneranut peqqutaalluinnarpoq angalaĸgiuminarluni, kangiata inissisimanera peqqutaalluinnarluni. Sumingaaniilluunnit aqqusaarĮƩut sapernguiƩut inissisimasuuvoq. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq PisariaqarƟvipparput tunitsivimmik pilersiƟsoqarnissaa, pingaaruteqarƟkkatsingu nunaqarĮup massuma aalisarnikkut periarĮssagissaarnera ukioq kaajallallugu aalisarĮummat allanullu naleqqiullungu aalisarnermut periarĮssaginnerulluni. Maani tunitsiveqartuuppat inuussuƟssarsiorneq eqaannerusumik ingerlanneqarsinnaagaluarmat, nunaqarĮnnut allanut tunisiartortarneq kinguarsaaƟtut isigigatsigu. Ukiukkut eqqaamiutsinnik nunaqarĮpput aalisariarĮƩut orninneqartuaannarluni, aasakkullu imarulaarneraniik ukioq December Ɵkillugu kujataaniik angallaƟnik orninneqartuaannarluta kaajallalluta aalisarĮuneq peqqutaalluni. Pisiniarfeqarneq pisariaqarƟvipparput maani pisariaqarƟvipparput pisiniarfeqarnissaq, allanut ornigulluni pisiniarĮliartarneq inuussuƟssarsiornermi ingerlaƟnitsinni kinguarsaaƟgisaratsingu. Ukiukkut anorlertalerƟllungu pisiniarĮliartarneq navialinermik nassataqartarmat silagiinnarnerlu ajornartarmat, aamma Upernaakkut siku ajorƟlernerani taamatut pisarluni imaroriartornera aamma ilaanni kingaannerusarluni. Naajaat aalisarĮƩut inissisimasuuvoq aasakkut ukiukkullu ornigarneqartarpoq aalisartuniit sumiiĸmmi assigiinngitsuniit, suliĸmmik aalisakkanik tunitsivimmik pilersitsisoqaruni nunaqarĮk ingerlalluartorujussuusinnaavoq aningaasaqarnikkut suliĸnnik assigiinngitsunik, imeqarĮk, tankeqarĮk il.il. 2. InoqarĮit inissiallu Nalunngisarput naapertorlungu inuussuƟssarsiorneq peqquƟgalungu minnerunngitsumik aalisarneq, nuukkusuƩorpassuit inissaqartannginnerat inissianik Side/Qup.: 168/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia pisariaqarƟtsivugut. 3. Angallanneq pilersuinerlu Pisariaqavippoq maani angallannikkut pitsaanngorsaateqarnissaa miƩarfeqalernissaa kissaaƟgaarput, nunaqarĮnnut allanut ikiartortarneq ingammik utoqqarnut naleqquƩuunngimmat. Ukiukkut Innaarsunnut ikiartortarneq ajornartorsiutaasarpoq (Napparsimasut aamma eqqarsaaƟngalugit). Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Najaat er et Įskeriområde som Įskere fra forskellige steder kommer hen Ɵl både om sommeren og vinteren, hvis der kunne opreƩes en indhandlingssted vil bygden begynde at blomstre økonomisk og andre erhverv vil komme Ɵl, vandværk, tankanlæg m.m.. 2.Uddannelse Bygden er ikke stor, men i sammenligning med andre bygder er skoleeleverne meget fremmelige indenfor alle områder, og kan videreføre deres uddannelse i andre læreanstalter, derfor er ønsket, at der ansæƩes uddannede lærere og der opføres en ny skole. 3. Kultur og idenƟtet Kultur, kulturelle iniƟaƟver kunne varetages hvis vi havde et tømrerværksted, borgerne kunne opreƩe nye erhvervsmuligheder, byggeri af kajak, harpunspidser, uluer, kvindernes naƟonaldragter, skindbukser og lign. sture Ɵl andre steder giver forsinkelser i opretholdelsen af vores erhverv. Der sker ulykker i forbindelse med indkøbsture om vinteren da vejrliget ikke alƟd er godt, om foråret når isen bliver skør bliver den slags ture langsommelige. Najaat er et Įskeriområde som Įskere fra forskellige steder kommer hen Ɵl både om sommeren og vinteren, hvis der kunne opreƩes en indhandlingssted vil bygden begynde at blomstre økonomisk og andre erhverv vil komme Ɵl, vandværk, tankanlæg m.m.. 2. Bosætning og boliger Som vi ved, er der ellers mange der ønsker at ŇyƩe herƟl på grundlag af erhvervsmulighederne ikke mindst indenfor Įskeri, herƟl mangler vi boliger. 3. Infrastruktur Det er nødvendigt at traĮkforholdende bliver forbedret, vi ønsker at en landingsplads for helikoptere bliver anlagt, da ombordsƟgning i andre bygder ikke er passende især for ældre personer. Problemet om vinteren er at man må tage Ɵl Nuussuaq for at blive befordret (Her tænkes der på paƟenter). 4. Tryghed og et godt liv En bygd som er rar at bo i for borgerne, omgivelser der giver et sundt liv. Derfor kan borgerne lide at bo her, og borgerne er trygge ved deres indbyrdes samhørighed. 5. Klima, miljø og natur Vejrliget er absolut grundlaget for at stedet er rar at bo i og for at tage sejlture i, ikke mindst på grund af baglandet. Det er et ƟlŇugtssted for nogen der er på gennemrejse fra alle retninger. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Det er absolut nødvendigt for os at der etableres et indhandlingssted, da vi Įnder deƩe vigƟgt, fordi der i denne bygd drives Įskeri hele året rundt og mulighederne for Įskeri er bedre her i forhold Ɵl andre steder. Idet erhvervslivet ville fungere bedre hvis der Įndes et indhandlingssted her, og vi anser vores indhandling i andre steder for at være forsinkende. Fiskere fra nabobygder kommer alƟd herƟl om vinteren for at Įske, og fra Ɵdlig forår når området bliver sejlbar Ɵl december kommer Įskerbåde fra sydligere områder for at Įske da hele området rundt om bygden er fuld af Įsk. DriŌ af en buƟk er absolut nødvendigt her, da indkøbDataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 169 Naajaat Siunissami sanaartorfissaq Fremtidig byggeområde Aalisakkanik sulliviup inissaataai Fiskefabrikkens boliger Mittarfik Heliport Inissiat Boligområde Imiliorfik Vandproduktion Tunitsivik, Qaleralinnik tunitsivik Fabrik, Hellefiskefabrik Ilisimatitsissut: Talittarfilertariaqanngitsoq, nunamit nammineq pioreersoq Orientering: Ingen grund til at bygge kajanlæg i området, idet selve landjorden kan bruges til formålet Aqqussineq. Qulliit Vejbane. Lygtepæle Sannavik umiatsialerivittalik Værksted med mulighed for at reparere både Qatserisarfik Brandstation Sannavik Værksted Vaajari, umitsianut illerssuut Stålvejer til at beskytte sejlbåde Illu sullivik, Nakorsiartarfik Servicehus, sundhedshus Puttasut Pontoner Tankeqarfik Tankstation Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Nappartat piigassat Tønder der skal fjernes Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Imertartarfik, nukissiorfik Taphus, energiforsyning Atuarfik - Atuarfissaq Skole - Ny skole Pisiniarfik Butik Illuliorfissat Boligbyggeområde Umiatsialivik Bådehavn Ingutsigassat Nedrivning Tummeqqat iluarsisassat Reparation af trapper Qaartitsigassartalik Klippe til sprængning Eqqakkanik ikuallaavik Forbrændingsanlæg Side/Qup.: 172/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 173 Side/Qup.: 174/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 175 Side/Qup.: 176/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 177 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Aappilattoq 25/8 2011 AappilaƩoq 173 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 36 % • 17-64-inik ukiullit: 59 % • 65-it sinn. ukiullit: 5 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 90-it. AappilaƩumi 25.8. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟni periarĮssaapput aalisarneq aamma piniarneq. Ukiuni tulliuƩuni takorloorsinnaavarput nutaamik aalisakkanik assigiinngitsunik tunitsiviƩaarsinnaaneq, aammalu takornarissanik angallatsisarsinnaaneq. Aalisarnermut IlinniarĮk UummannamiiƩoq paasineqariartornera malunnarpoq. Ilinniarsimasunik pitsarsisinnaanitsinni suliīeqarĮnnik pilerisaarilluarsinnaaneq atorneqarsinnaavoq soorlu tamakkuninga inissanik pitsaasunik aamma peqaraƩa, pikkunarsaassangaanni kursus sakkugineqarsinnaavoq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Meeqqanut inuusuƩunullu nunaqqaƟgiit ataatsimoonerisigut siumut ingerlasoqarsinnaavoq, pitsanngorsaanermi aporĮk tassa poliƟkkerit peqataanngippallaarnerat. AtaatsimooruƟngaarput sumik nuannaarutaasumik pisoqaraangat tamaƩa ataatsimooruƟgisarparput, peqaƟgiiĸit uniƩuusinikuugaluit manna siuariartoqqilerput. Kultur eriagisassat, qimmit, qaannat, allallu, ukiukkut aasakkullu atorluarneqarsinnaapput turisƟnut, peqqinnissamut peqqinartsoqarpik allallu suliīeqarĮit suleqaƟgiinnerusariaqarpugut. Sikuniartarnera kingusillivoq. Side/Qup.: 178/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Nuannersutut taasinnaasagut arlaqarput; Inuuneq peqqissoq taavalu suliĸssaqarluarneq, inuusuƩunut initsiat utoqarnullu initsiat amingaataapput, nammineq sanaassat akisuallaarnerisigut nammineq ineqarneq ajornartorsiutaavoq. Toqqissinartumik inuunneqarnissamut nunaqarĮtsinni salingaatsuunissaq, unammillersinnaanermi ikioqaƟgiinneq pingaaruteqarpoq sanngiinnerusunut maani nunaqarĮtsinni periarĮssaqarpallaanngilagut. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Oqartussaaqataaneq inuup nammineq kiīaanngissuseqarĮgivaa, nunaqqaƟgiit ataatsimut oqalliseqaƟgiinnerat, iliuuseqarsinnaavugut oqaloqataanitsigut nunaqarĮtsinni. IT maani atorluarneqarpoq, kommunerujussuanngornerup kingunerisaanik nakkariaateqarput. InnuƩaasut qinimut suleqataaanerusariaqarput sanaartugassat eqqarsaaƟgalugit. IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟƟgut inerisaaneq InuussuƟssarsiorneq killeqariartuaarpoq tunisassiat killeqareerƟngisut tunitsiviit killeqariartuinnarmata tunisassiassaateqaraluaqaagut. InuussuƟssarsiuƟnut inerisaanermi aalisakkat assingiinngitsut ingerlanneqartariaqarput. Silap pissusaata allanngoriartornera malillugu AappilaƩoq periarĮngissiartorpoq inuussuƟssarsiornikkut. 2. IlinniarƟtaaneq Meeqqat inuusuƩullu tamaƩalumi sammisassaqarƟnneqarnissarput. IlinniarƟtaanermi ilinniarƟtsisut nunaqarĮnni atungarissaanerusariaqarput soorlu aningaasaƟgut. turarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Der kan skabes fremskridt for børn og unge igennem borgernes sammenhold, forhindringen for fremskridtet er mangel på poliƟkernes deltagelse. AappilaƩoq 173 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 36 % • 17-64 år: 59 % • 65+ år: 5 % 90 kvinder pr. 100 mænd. I AappilaƩoq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 25.8. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De nuværende erhvervsmuligheder i AappilaƩoq er Įskeri og fangst. Vi kan påregne at der i det kommende år bliver opført et nyt indhandlingssted der kan tage forskellige slags Įsk, og tur arrangementer for turister. Det er mærkbart at forståelsen for Įskeriskolen i Uummannaq er sƟgende. I vore bestræbelser på at ansæƩe folk med uddannelse kan vi gøre arbejdspladserne mere interessante ved at Ɵlbyde gode boligforhold som vi jo har, i forstærkende grad kan kursusƟlbud anvendes. Vores sammenhold ligger at vi er fælles om de glædelige begivenheder, foreninger der Ɵlsyneladende var stoppet er begyndt at gøre fremskridt igen. KulturskaƩe, hunde, kajakker, m.m., disse kan sagtens bruges indenfor turisme både vinter og sommer, sundhedscenteret og andre arbejdspladser må samarbejde bedre. Islægget sker senere nu. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Forskellige glædelige forhold kan nævnes; Et sundt liv og gode muligheder for arbejde, boliger for unge og ældre mangles, høje priser på selvbyggerhuse skaber boligmangel. Renholdelse af vores bygd for at skabe et trygt liv, sammenhold er vigƟg i forhold Ɵl konkurrenceevnen, de svageste i bygden har ringe muligheder. D) IT, demokraƟ og dialog Enhver har frihed Ɵl demokraƟ, fælles debat for beboerne i bygden, vi kan gøre noget i vores bygd igennem vores deltagelse i debaƩen. IT bruges meget her, storkommunen har resulteret i forringelser af forholdene. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kul- Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup AappilaƩoq Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 179 3. InoqarĮit inissiallu Ineqarnikkut suliĸgineqarnissaq. Inissiat amingarput allaat AappilaƩumut nuukkusukkaluit inissaqanngillat. Inissiat imaluunniit illut inoqanngitsut iningineqartariaqarput. tarnissaa, Upernavimmut aƩaveqaqqaarani. PeqqinnissaqarĮup nunaqqaƟngiinnik siunnersuinikkut peqqinnissakkullu suliniartuarnissaa. Peqqinnissamut tungasut ajunngillat kisianni PeqqinnissaqarĮup periarĮssai killeqaraluƩuinnarput. 4. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq Pilersuinerlu naammanginakannerput. Angallannermi imaaƟgut ingerlanneqartariaqarpoq, angallassisinnaasunik imaaƟgut. 4. Angallanneq Pilersuinerlu Umiarsuaq Ɵmmisartorlu kisimik angallaƟgineqarsinnaanngillat, Upernavimmiik isumannaannerusumik angallamik peqatariaqarpoq isorartunera peqquƟgalugu. 5. Kulturikkut kingornussat eriagisassallu InuiaqaƟgiiƩut siulitsinniit kingornutat nalunaarsorneqarnissaat. Gruppe 2: 1. InuussuƟssarsiornikkut inerisaaneq. Amminik tunisisarneq pitsaanerusinnaavoq (Great Greenland). Tunitsivik pitsaanerusinnaavoq (Upernavik Seafood). Suliīeqarniarneq pitsaanerusinnaavoq. 2. IlinniarƟtaaneq. Siunissaq qaniƩoq eqqarsaaƟngalugu ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalissasoq. 3. InoqarĮit inissiallu InuusuƩunut inissiat amingaataapput. 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq. NunaqarĮup iluani imigassamik tuniniagaqannginneq ingerlaƟinnaqquarput toqqissisimanarnerummat. AappilaƩoq nunaqarĮk toqqissisimanartuuvoq. 5. Silap pissusaa avatagiisillu Silap pissutaasa allanngoriartornera pissuƟngalugu angallanniarneq ajornarsinikuuvoq. Gruppe 3: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Sikusartumiippugut inuussuƟssarsiorneq piaartumik sulissuƟgisariaqarpoq, toqqorsiviit annikippallaarput aalisakkallu takkuteruƩornerini tunissivik aatsaat suliarineqartarluni. Qangatut nunaqarĮnni atorĮniƟtsisarneq eqqunneqartariaqqarpoq. Angallanneq pitsanngorsaaĸgineqarpat tunisassiat toqqaannarnerusumik assartorneqartalissapput. 2. IlinniarƟtaaneq. Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqarneq. 3. Peqqinneq pitsaaliuinerlu. NakorsaaƟnik paarsisoq innuƩaasunik aƩaveqateqarSide/Qup.: 180/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 5. IT qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Ataatsimoorneq innuƩaasut suleqaƟgisariaqarput. Qinimut oqartussaaqataaneq naammanngilaq. Oqartussaaqataanerup saqqumilaarĮginissaa. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuussuƟssarsiorneq killeqariartuaarpoq tunisassiat killeqareerƟngisut tunitsiviit killeqariartuinnarmata tunisassiassaateqaraluaqaagut. InuussuƟssarsiuƟnut inerisaanermi aalisakkat assingiinngitsut ingerlanneqartariaqarput. Silap pissusaata allanngoriartornera malillugu AappilaƩoq periarĮngissiartorpoq inuussuƟssarsiornikkut. Amminik tunisisarneq pitsaanerusinnaavoq (Great Greenland). Tunitsivik pitsaanerusinnaavoq (Upernavik Seafood). Suliīeqarniarneq pitsaanerusinnaavoq. Sikusartumiippugut inuussuƟssarsiorneq piaartumik sulissuƟgisariaqarpoq, toqqorsiviit annikippallaarput aalisakkallu takkuteruƩornerini tunissivik aatsaat suliarineqartarluni. Angallanneq pitsanngorsaaĸgineqarpat tunisassiat toqqaannarnerusumik assartorneqartalissapput. 2. IlinniarƟtaaneq Meeqqat inuusuƩullu tamaƩalumi sammisassaqarƟnneqarnissarput. IlinniarƟtaanermi ilinniarƟtsisut nunaqarĮnni atungarissaanerusariaqarput soorlu aningaasaƟgut. Siunissaq qaniƩoq eqqarsaaƟngalugu ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalissasoq. Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqarneq. 3. InoqarĮit inissiallu Ineqarnikkut suliĸgineqarnissaq. Inissiat amingarput allaat AappilaƩumut nuukkusukkaluit inissaqanngillat. Inissiat imaluunniit illut inoqanngitsut iningineqartariaqarput. InuusuƩunut inissiat amingaataapput. Befolkningens nære deltagelse omkring arbejdet vedr. anlægsopgaverne er vigƟg. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Der sker begrænsninger indenfor erhvervsmulighederne, udover de mange begrænsninger for Įskeri indføres begrænsning for indhandling der er ellers rigeligt med råvarer. I forbindelse med innovaƟon af erhverv må andre Įskearter udnyƩes. Som følgevirkning af klimaændringen er erhvervsforholdene blevet bedre i AappilaƩoq. 2. Uddannelse Børn og unges ja alles muligheder for beskæŌigelser i friƟden. Vedr. uddannelse må der gives bedre vilkår for lærere f.eks. økonomiske forhold. 3. Bosætning og boliger Forbedring af boligholdene. Der er mangel på boliger ingen boliger Ɵl folk der ønsker at ŇyƩe Ɵl Aappilattoq. Tomme boliger eller huse må bruges. 4. Infrastruktur TraĮk og forsyning er nogenlunde ƟlfredssƟllende. TraĮkken må foregå ad søvejen, ved anvendelse af transportskibe. 5. Kulturarv og bevaring Vores kulturarv fra forfædrene må registreres. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling. Indhandling af skind bør være bedre (Great Greenland). Indhandlingsstedet bør være bedre (Upernavik Seafood). Muligheder for arbejde kan være bedre. 2. Uddannelse. For at tænke fremadreƩet må der ansæƩes uddannede lærere. 3. Bosætning og boliger. Ungdomsboliger mangles. 4. Tryghed og et det gode liv. Der skal fortsat være lukket for salg af alkoholiske drikke i bygden, da det er mere betryggende. AappilaƩoq er en tryg bygd at være i. 5. Klima og miljø Som følgevirkning for klimaændringen er traĮkforholdene blevet umulige. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Vi bor i et område hvor der er islæg om vinteren derfor må der snarest arbejdes for at forbedre erhvervsforholdene, der er for småt med lagerplads og vedligeholdelsesarbejder på indhandlingsstedet bliver først udført i højsæsonen for Įskeri. Tidligere ansættelsespoliƟk i bygderne må genindføres. 2. Uddannelse Uddannede lærere. 3. Sundhed og forebyggelse. Tilsynshavende af medicindepotet bør kunne kontaktes af borgerne direkte, uden først at gå igennem Upernavik. Sundhedscentret må drive en fortsat rådgivning af bygdefolket. Sundhedsforholdene er gode men Sundhedscentrets muligheder er blevet mere begrænsede. 4. TraĮk og forsyning Man ikke lade det hele basere på skibe og Ňy alene, der må anskaīes en mere sikker båd fra Upernavik med hensyn Ɵl den lange afstand. TraĮkforholdene skal forbedres, mere direkte forsendelse af produkter. 5. IT nærdemokraƟ og kommunikaƟon Sammenhold mere samarbejde borgerne imellem. DemokraƟets synliggørelse. NærdemokraƟet kører ikke ƟlfredssƟllende. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Der sker begrænsninger indenfor erhvervsmulighederne, udover de mange begrænsninger for Įskeri indføres begrænsning for indhandling der er ellers rigeligt med råvarer. I forbindelse med innovaƟon af erhverv må andre Įskearter udnyƩes. Som følgevirkning af klimaændringen er erhvervsforholdene blevet bedre i AappilaƩoq. Indhandling af skind bør være bedre (Great Greenland). Indhandlingsstedet Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 181 Side/Qup.: 182/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia bør være bedre (Upernavik Seafood). Muligheder for arbejde kan være bedre. Vi bor i et område hvor der er islæg om vinteren derfor må der snarest arbejdes for at forbedre erhvervsforholdene, der er for småt med lagerplads og vedligeholdelsesarbejder på indhandlingsstedet bliver først udført i højsæsonen for Įskeri. Tidligere ansæƩelsespoliƟk i bygderne må genindføres. 2. Uddannelse Børn og unges ja alles muligheder for beskæŌigelser i friƟden. Vedr. uddannelse må der gives bedre vilkår for lærere f.eks. økonomiske forhold. For at tænke fremadreƩet må der ansæƩes uddannede lærere. Uddannede lærere. 3. Bosætning og boliger Forbedring af boligholdene. Der er mangel på boliger ingen boliger Ɵl folk der ønsker at ŇyƩe Ɵl Aappilattoq. Tomme boliger eller huse må bruges. Ungdomsboliger mangles. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 183 Aappilattoq Nuutaassaq eqqaaveqarfik Flytning Losseplads Sannavik umiatsianut iluarsaavik? Værksted til reparation af både? Nunniorlugu umiatsialivik Terrænreguleres, således at området kan bruges som bådeværft Igutsigassat / piiagassat Nedrives / fjernes Fabrikkip tingusinnaasaa, killeqarpallaarpoq angummassinnaanngilaq Der er begrænset muligheder i fabrikken, kan ikke følge med Nutaassaq Fornyes/ Ny Nutaanngugassaq/Iluarsagassaq Renoveres Nunniugassaq Terrænpleje Meeqqanik inuusuttunillu ornittarfissaq / Meeqqerivik Mødested til unge og børn / Børnehave Nutaalerfissaq, mittarfik Ny heliport Nutaassaq, arsaattarfik Ny fodboldbane Fabrikki Fabrik Talittarfik Kajanlæg Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Tunitsivik qanippallaarpoq, nuuttariaqarpoq Fabrikken ligger for tæt på, den skal flyttes Imertortarfik Taphus. Qulleq Lygtepæle Nutaaliorfissaq, illuliorfissaq Fremtidig boligbyggeri Innuttaasut pisariartippaat katersortarfik pitsaasoq Borger kræver bedre forsamlingshus Qimmilivik Hundeplads Side/Qup.: 186/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 187 Side/Qup.: 188/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 189 Side/Qup.: 190/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 191 Side/Qup.: 192/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 193 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Upernavik Kujalleq 26/8 2011 Upernavik Kujalleq angallateqartariaqarput, pisortanillu annertuumik tapersersorneqarnissaq. 210 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 36 % • 17-64-inik ukiullit: 61 % • 65-it sinn. ukiullit: 3 % IlinniarƟtaaneq siammasinnerusoq inerisaanermi pisariaqarƟnneqarpoq misiliƩagartusaanikkut pikkorissarƟtsisarnikkullu. Siullermik ilinniarƟtaanerup tunngavia atuarfeqarneq eqqaassagaanni assigiimmik periarĮssinneqartalernissaat illoqarĮmmiut nunaqarĮmmiullu kissaaƟginarpoq. Inersimasut eqqarsaaƟgalugit pikkorissaanerit – ilinniarƟtsinerit takornarialerinermut tungasinnaasut kiisalu motorilerisinnaanermut tungasinnaasut pisariaqarƟnneqarput. AnguƟnut 100-kkaanut arnat 91-it. Upernavik Kujallermi 26.8. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiornikkut aalisarneq piniarneq suliĸillu ataavartut periarĮssaapput. InuuƟssarsiuƟni inerisarneqarsinnaapput takornariaqarneq, tunisassiorneq, isumaginninnikkut sullissinerit assigiinngitsut, aqqqusineqarneq, talittarfeqarnerit, sanaartorneq. Tunisassiorfeqarneq, meeqqanik paaqqinniĸit, aqquserngit, utoqqaat sullinneqarnerat, utoqqaat ineqarnerat, imeqarneq nukersoqqaanngikkaluarluni, ineqarneq. TaliƩarĮk. Umiatsiaaqqanut taliƩarĮk. ArsaaƩarĮk. TunisassiorĮk. Aqutsisut allaĸat. Aqqusernit. Eqqaaveqarneq. Utoqqaat illua. Qatserutaasivik. Meeqanut paaqinnittarĮk. NunaqqaƟgiit peqaƟgiiĸit suliīeqarĮit qinikkallu suleqaƟgiinnerisigut inerisaasoqarsinnaavoq. Inerisaanermi ilinniarluarsimasut pisariaqarƟnneqarput. Annerusumik aalisarnikkut aallarnisaaqataasinnaavugut, takornariaqarnikkullu annikikkaluarmik. Takornariaqarneq eqqarsaaƟgalugu siunnersorneqarluarneq. Aalisarneq piniarneq eqqarsaaƟgalugu aallarnisarnermi tapiiĸgineqartarnissaaq. Ass. Aquuteralaajarnermi. InuuƟssarsiuƟƟnnik inerisaanermi ingerlatsiniaruƩa ataatsimoorluta isummagut naapiīeqartariaqarput. Aalisartut piniartut inuuƟssarsiuƟnut naleqquƩunik Side/Qup.: 194/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Upernavik Kujallermi innuƩaasut suliīeqarĮillu ammasumik suleqaƟgiilluarnerisigut suliīeqarĮit pioreersut inerisarneqarsinnaapput. Sulisinnaasut atorluarnerisigut, pikkorissarĮusinnaasullu qaammarsaaƟgiuarnerisigut. Pikkorissaajuarnikkut, kiisalu ilinniarsimasunit orningarneqarnerulernikkut. Ineriartornermut malinnaaƟllugit iseruminarsarlugit aserfallaƩaalisarlugit, minnerunngitsumillu ilinniarsimasunik sulisoqarnikkut inerisarneqarsinnaapput. InuuƟssarsiuƟt ingerlalluassappata pikkorissartarnerit annertunerusut pisariaqarput, ilinniarnerlu kajuminnarnerusoq. Taakku ilisimasaat siammarterneqartariaqarput. Tunisassiorfeqarneq eqqarsaaƟgissagaanni ullutsinni piumasaqaataasunut naapertuuƩunik sulisussanik pikkorissaaneq ingerlanneqartariaqarpoq, suliīeqarĮmmi sulisut amingalissappata assersuuƟgalugu eqqiluisaarneq – laborant pikkorissaaƟgalugit. Sulisinnaasut amerlippata meeqqanik paaqqinnissinnaasut pikkorissarƟnneqarsinnaapput. SuliīeqarĮit inoqarĮtsinni pioreersut inerisarneqassappata pikkorissarnerit allallu pisariaqarput. IlinniarƟtaaneq annertunerusoq pisariaqarpoq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Qaqqat avatagiisigut, pinngorƟtamullu qaniƩuunerput immikkularissuƟgaarput. NunaƩa sannaa naggorinneralu immikkuullarissutaapput, sunngiĸmmi angalaarĮssatut aallarsimaarĮƩut, aasiviƩut periarĮssaapput illuaqqaƟgut inerisaasoqaraluarpat periarĮssat annertunerusinnaapput. Avatagiiserput isikkivik alutornartoq. Upernavik Kujalleq 210 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 36 % • 17-64 år: 61 % • 65+ år: 3 % 91 kvinder pr. 100 mænd. I Upernavik Kujalleq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 26.8. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De vigƟgste erhverv er Įskeri og fangst vedvarende arbejdspladser. Der kan ske erhvervsudvikling omkring turisme, produkƟon, forskellige sociale arbejder, vejbyggeri, anløbsbroer, byggeri. Det er nødvendigt med veluddannet personale ved erhvervsudvikling. ProdukƟonsanlæg, børneinsƟtuƟoner, veje, ældre forsorg, ældres hjem, vandforsyning uden brug af kræŌer og boliger kan udvikles. Kaj, pontonbro Ɵl joller, fodboldbane, fabrik, kommune kontor, veje, renovaƟon, alderdomshjem, brandstaƟon. BørneinsƟtuƟon. Der kan ske en udvikling gennem samarbejde imellem foreninger arbejdspladser og folkevalgte. Vores deltagelse i udviklingen ligger mest indenfor Įskeriet, og i mindre grad i turismen. Vedr. turisme en god rådgivning. Vedr. Įskeri og fangst Ɵlskud i starƞasen. F.eks. når påhængsmotoren går i stykker. Hvis vi sammen skal udvikle erhvervene må vore ideer mødes. Fiskere og fangere må have fartøjer der passer Ɵl deres erhverv, og modtage store Ɵlskud fra de oīentlige. Der er behov for Ňere muligheder for uddannelse igennem udvidelse af erfaringer og aĬoldelse af kurser. For det første hvis der tænkes på mulighederne, en grundlæggende ligesƟlling indenfor skoleområdet, er ønskeligt for bygdefolk og byboere. Vedr. voksne aĬoldelse af kurser – undervisning i turisme og motorpasning er Ɵltrængte. Der kan skabes udvikling ved de eksisterende virksomheder gennem gode samarbejder mellem indbyggere og arbejdspladser i Upernavik Kujalleq. Igennem en god udnyƩelse af arbejdsreserven, og en kampagne om kursusmulighederne. Igennem konƟnuerligt aĬoldelse af kurser, desuden ved oŌere besøg af nogen med uddannelse. Udviklingen kan ske ved opfyldelse af Ɵdens krav, gøre dem indbydende også igennem vedligeholdelse, og ikke mindst at have en uddannet personale. Hvis erhvervene skal køre godt er det nødvendigt med grundige uddannelser, uddannelsen bør gøres mere interessant. Disse kundskaber må udspredes. Med hensyn Ɵl produkƟonsstedet må der udføres en uddannelse af personalet eŌer Ɵdens krav, hvis der skulle opstå mangel på personale f.eks. indenfor rengøringsområdet – kursus for laboranter. Når arbejdskraŌen sƟger kan der uddannes i børnepasning. Hvis de eksisterende erhverv skal udvikles må kurser og andre former for uddannelser aĬoldes. Intensiveret uddannelse er påkrævet. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Fjeldene omkring os, og vores nærhed Ɵl naturen er vores kendetegn. Vores natur og vegetaƟon er speciel, når der tænkes på sejlture og ophold i naturen, hvis der bygges hyƩer rundt omkring vil mulighederne for sommerophold sƟge. Vores omgivelser en betagende udsigt. Der er friƟdsmuligheder ved ørredfangst, fangst, ture, fangst af ammassat, og andre akƟviteter i relaƟon Ɵl naturen. Der er masser af muligheder for sportslige akƟviteter for børn og unge i Upernavik Kujalleq, disse kan udvikles hvis man kan Įnde medigangsættere. Ørredelve. Sejlture og udŇugter. Fodboldturneringer. Turisme m.m. Igennem god anvendelse af mulighederne, og ved samarbejde med brugere kan mulighederne udvikles. Der må oplyses om mulighederne. Mulighederne for børn og unge kan udvikles ved at samarbejde med foreningerne. Udviklingsarbejdet omkring børn og unge må intensiveres hvis vi skal Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 195 Eqalunniarneq, piniarneq, angalaarneq, ammassineq, allallu atorluarneqarsinnaasut pinngorƟtamut tunngasut periarĮssaapput. Nunarput Ɵmersornerup tungaaƟgut meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssanik ulikkaarpoq, suleqaƟssarsiorluni aallarnisaaqaƟssarsiorluni inerisarneqarsinnaasunik. EqaloqarĮit. Angalaarnerit ingaariarnerit. ArsaqaƩaarnerit. TakornariarƟtsinerit il.il. PeriarĮssat suulluunniit atorluarnerisigut, atuisullu suleqaƟginerisigut annertusarneqarsinnaapput. PeriarĮssat qaammarsarneqarnikkut inerisarneqarsinnaapput. nunaqqaƟgiit ataatsimut aliikkusersoqaƟgiiƩarnerat il.il. Kulturikkut eriagisassat atorluarneqarsinnaavoq tammatsaaliuvinikkut aammalu saqqumiƟnnerisigut. AmmaĸgeqaƟgiilluta ikioqaƟgiilluta ataqqeqaƟgiilluta inuuguƩa peqqinnerusumik inuuneqarsinnaavugut. TapersersueqaƟgiinnikkut, ikioqaƟgiinnikkullu. Peqqissumik inuuneqassaguƩa atugassariƟtaasut pitsanngortariaqarput, aningaasallu nalingat malinnaaƟnneqartariaqarpoq. Peqqissumik inuuneqalissaguƩa Ɵmersorneq – toqqissisimaneq pingitsoorsinnaanngilagut. Ataatsimoorneq annertunerusoq ammasumik pissusilersornerit immitsinnut ataqqinerit, siunnersuilluartarnerlu. Meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssat annertusarneqarsinnaapput peqaƟgiiĸnnut suleqateqarnitsigut. Inerisaaneq meeqqanut inuusuƩunullu tungasoq annertusarneqarsinnaavoq suleqateqarluassaguƩa. InuƩut ataasiakkaatut peqqissutut inuuneqassaguƩa, qanoq iliuuseqartarsinnaavugut. Timersornerit akuuĸgalugit, inoqaƟnut akuuneq, siunnersuisarneq, akuersaarneq. AporĮit annersaraat aningaasaqarneq, suleqaƟgiilluannginneq. Pitsanngorsaasoqassappat annertuumik aningaasaq aporĮuvoq. Pitsanngorsaasoqassappat aporĮit assingiinngitsorpassuusinnaapput, tassanilu qaammarsarneqarneq annertunerusoq pisariaqarƟnneqarluni. Silap allanngoriartornera periarĮssariƟtaasunut annertuumik killiliisalernikuupput. Silap allanngoriartornera aningaasarsiornikkut eqquinerluppoq. Silap allanngoriartornera inoqarĮtsinni annertuumik sunniilernera malugisimavarput, ass. Arlaqarput suli ilai takkussuupput. NunaqarĮtsinni ikioqaƟgiinneq, nuannaarsaqaƟgiinneq ataatsimooruƟgaarput. NunaqqaƟgiit immitsinnut ataqaƟgiinnerput ataatsimooruƟgaarput. InoqarĮtsinni qangaaniilli ilitsoqqussarput nunaqqaƟgiit ataatsimoornerat suli ullumimut aƩapparput. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Upernavik kujallermi nuannernerpaavoq imigassanik aalakoornartulinnik nioqquteqarĮunnginneq, taamatulli ilaqutariit namminneq angerlarsimaīeqarnerat. InoqarĮtsinni nuannersorpassuit amerlaqaat nuannarisarparput qujagisarlugulu tamaani imigassaqarĮunngimmat, taanna toqqissisimanarnerpaajuvoq. PeqaƟgiiīeqarneq ingerlanerluppoq. PeqaƟgiiĸlerinermi pikkorissaasoqartaruni siuarsaasoqarsinnaavoq. PeqaƟgiiīeqarneq aningaasarsiornikkut ajornartorsiuteqarpoq, aningaasarsiorĮusut annikimmata. PeqaƟgiiĸlerinermi orninneqarluni pikkorissarneqarnikkut siuarsaasoqarsinnaavoq. PeqaƟgiiīeqarneq naammaanartutut ingerlasoq oqaaƟgisinnaavarput, peqaƟgiiĸit ilai uningasuusipput aningaasarsiorsinnaaneq peqqutaalluni. PeqaƟgiiīeqarnikkut ingerlalluassagutta pikkorissartarnerit akulikinnerusut pisariaqarput, nammineq ilisimasagut kisiisa atortaratsigit. QanganisaaƟt eriagisassatut isigaagut. Atorluarneqarsinnaapput tammatsaaliornerisigut. NunaqarĮtsinni piniartoq kultureqarnermi pingaaruteqarluinnarpoq, pinngorƟtap piniakkallu ataqaƟgiissumik ingerlanneqarnissaannut. InoqarĮtsinni kulturikkut eriagisassat makku taasinnaavagut, qimusserneq, piniartuuneq, ukiup naalernerani Side/Qup.: 196/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Inooriaaserput ullutsinni malinnaasoq angusariaqarparput. Namminerisamik angerlarsimaīeqarneq. Siunissami ullumikkut inuuneq allanngorƟppallaarnagu inuunissarput eqqarsaaƟgivarput. Avatagiisinik paarsilluarnikkut toqqissisimasumik inuuneqartoqarsinnaavoq aammalu inuussuƟssarsiuƟt siuarsarneqartuarnerisigut. Namiineerluta peqataanitsigut suliniartuarnitsigullu pitsanngorsaaqataasinnaavugut. Siunissami nunaqarĮpput sanaartorĮgissallugu annertuumik nunamik peqarpoq, siunissami inissiat amerlanerusut perusuppagut. Toqqissisimasumik inuuneqassaguƩa siunissami avatagiiserput inerisarneqartariaqarpoq. Pitsanngorsaanermut aporĮit annerit tassaapput opnå et større samarbejde. De største forhindringer for deƩe er økonomi, dårligt samarbejde. Den store forhindring for udviklingen er økonomien. Der kan være mange forhindringer i et udviklingsarbejde, her må der en større oplysningsarbejde Ɵl. Vi er fælles om samarbejde og opmuntring af hinanden. Vores fællesskab i bygden holder os sammen. I vores bosætningssted eksisterer befolkningens sammenhold stadigvæk som vi kender fra gamle dage af. Foreningslivet kører dårligt. Fremskridt kan opnås igennem aĬoldelse af kurser i foreningsliv. Foreningslivets problemer ligger i økonomien, da indtjeningsmulighederne er begrænsede. Foreningslivet kan styrkes hvis vi gæstes af en kursusholder. Man kan sige at foreningslivet kører uƟlfredssƟllende, nogle foreninger synes at ligge sƟlle på grund af økonomiske årsager. Hvis foreningslivet skal køre godt er det vigƟgt med aĬoldelse kurser oŌere, da vi baserer vores arbejde alene på vores egen erfaring. Vores kulturminder er vores kulturarv. Disse kan udnyƩes ved bevaring. I vores bygd er fangeren et stort kulturelt akƟv, i forhold Ɵl fortsat bevarelse af natur og fangstdyr. Vi kan nævne følgende Ɵng som vore kulturskaƩe i vores bygd: hundeslædekørsel, fangerliv, fælles underholdning af bygdefolkene omkring årets afslutning m.m. KulturskaƩe kan beskyƩes igennem bevaring og ved synliggørelse. Vi kan opnå et sundere liv gennem åbenhed, samarbejde og respekt. Ved at give støƩe Ɵl hinanden, og samarbejde. Hvis vi skal opretholde et sundt liv må vilkårene herfor forbedres, justering af priser må ske i henhold Ɵl vores økonomi. For at få et sundt liv kan udøvelse af sport – og tryghed ikke udelades. Mere fællesskab, åben adfærd, respekt overfor hinanden, god rådgivning. Hvad kan vi gøre som enkelte individer for at opnå et sundt liv: Deltagelse ved sportslige akƟviteter, deltagelse i fællesskabet, rådgivning, accept. På grund af klimaforandringerne er mulighederne meget begrænsende. Klimaforandringen har en negaƟv indŇydelse på økonomien. Klimaændringens store følgevirkninger er allerede mærkbare i vores bygd, der Įndes eksempler herfor og Ňere dukker frem. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste ved Upernavik Kujalleq er at der ikke sælges alkoholiske drikkevarer, derved har familierne egen bolig. Gode oplevelser er mangfoldige i vores bygd og vi takker for at der ikke Įndes alkoholiske drikke her, deƩe giver den største tryghed. Vores livsførelse skal følger med Ɵden. Egen bolig er vigƟg. Vi påregner med at opretholde den livsførelse vi har i dag, i fremƟden, uden synderlige ændringer. Ved beskyƩelse af miljøet og fortsat udvikling af erhverv kan der skabes tryghed. Ved medvirken og eget iniƟaƟv kan vi være med Ɵl at udvikle. Der er store Upernavik Kuj. Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 197 suleqaƟgiinnginneq aningaasaqassuseq. Inuuniarnermi unammilligassat tassaapput, aningaasaqarneq atugarissaarnerlu. InoqarĮtsinni unammilligassanut pikkorinnerulernitsigut unammillerluarsinnaavugut. Pitsanngorsaanissamut aporĮssarpassuaqarpugut assigiinngeqaat. Sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut ikorfartortuarlugit pinginnaanngorsartuarlugillu. InoqarĮtsinni sanngiinnertagut ikorfartorlugit siunnersorlugit iliuuseqarsinnaavugut D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq tassaavoq qqaloqataasinnaaneq tusaaneqarsinnaanerlu. Misigisimasarpugut akisussaaqataalluta. OqalliseqaƟgiinnikkut, peqaƟgiiīeqarnikkullu suleqaƟgiinnikkut qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq. Ataatsimoorluta oqaloqaƟgiinnikkut. Oqallissaarisarnikkut ammasumillu suleqateqarnikkut nammineerluta pitsanngorsaaqataasinnaavugut. Nammineerluta iliuuseqarsinnaanerput ammasuummat iliuuseqartarpugut. Paasisassarsiornikkut, suleqaƟgiinnikkullu avammullu kiinnerĮgeqaƟgiinnikkut aƩaveqaaƟt atorluarneqarsinnaapput. Ilisimavarput suli annertusiortortut pikkoriĸgineqaraluƩuinnartullu. Pisortat suliassaataasa aaqqissuuteqqinnerat ilaaƟgut annertuumik sunniuteqarnerluppoq. Pisortat aaqqissuuseqqinnerat nunaqarĮtsinni sunniutai ilaaƟgut malugisarpagut takusarlugillu. Siunnersuinitsigut peqataanitsigut poliƟkkerinullu suleqataanitsigut aakisussaaqataalluta ingerlatsisinnaavugut. AkissussaaqataaniaruƩa pikkorissarƟnneqartariaqarpugut. IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulSide/Qup.: 198/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia luƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiornikkut inerisaanermi pingaarƟnneqarpoq aalisanerit aallarƟnnerini eqalussuaajaasarnissat. Taamatullu takornariaqarnerup inerisarneqarnissaa. Imartatsinni aalisakkat atorneqanngitsut missuiĸgineqarluƟk tunisassiassatut iluaquƟginiarneqalernissaat, inerisarneqassasut TunisassiorĮup suliĸƩut tunitsiviƩullu ataavartumik aningaasarsiorĮƩut ingerlasunngornissaa inerisarneqassaaq. TunisassiorĮnnik namminersortunngorsaaneq (innuƩaasut peqaƟgalugit) ilanngullugit aalisakkat allat aammalu avammut tunisssiorneq. InuussuƟssarsiornikkut inerisaasoqarpat maliƫngisassai ineriartorƟnneqalissapput (soorlu meeqqeriviit il.il.) 2. Angallanneq pilersuinerlu Ullumikkut inuunermut toqqissisimasumik malinnaalluta ineriartorƟnneqassaguƩa pilersuinikkut angallannikkulli annertuumik siuarsaaĸgineqartariaqarpugut. Angallanneq: akiligassat kingusinaartumik takkuttarnerat, angallanneq pitsaanngingaarmat. NioqquƟssanik amingaateqarneq. 3. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq PingaarƟtap aappaa assigalugu siunnersuut 4. Silap pissusaa avatagiisillu. Ullumikkut silap allanngoriartornerata annertuumik inuuniarnikkut eqquinerluƩarnera annertunerusumik nipaalluta akuersaarlutalu atugarput, ikiorsiiĸgineqartariaqalerpoq. Soorlu makku assersuuƟgalugit, akilersuiniarnikkut oqimaarsartarneq ulluinnarnilu pisariaqarƟtaƩa killilersorneqalertarnerat peqqinnartumik inuuneqarnissamut killiliisuusarpoq. IserƟtat aallaavigalugit aapparisap ikiorsiiĸgineqarsinnaannginnera naleqqussarneqarnerusariaqarpoq. 5. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Sammisassat annertusarneqarnissaat meeqqat inuusuƩullu eqqarsaaƟngalugit. Sammisassaqannginneq pissuƟngalugu ilaaƟgut naamaarnerit. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiornermi inerisaanermi tunisassiorĮit imminnut unammillertut inerisartariaqarput, taamaalilluni akileraaruƟƟgut iserƟtassat annertusissalluƟk. arealer der er velegnede Ɵl fremƟdig byggeri i vores bygd, vi ønsker mange boliger for fremƟden. Hvis vi skal have et trygt liv i fremƟden må vi forbedre vores miljø. De største hindringer er mangel på samarbejde og økonomi. Udfordringerne i opretholdelsen af livet er som følger, økonomi og et godt velfærd. Ved at bliver bedre Ɵl at tackle udfordringerne i vores bygd, kan vi møde dem med en oprejst pande. Der Įndes mange forskellige forhindringer for vores udvikling. Vi kan hjælpe de svagere borgere ved fortsat støƩe og kompetenceudvikling.Vi kan give støƩe og rådgivning Ɵl de svageste i vores bygd. D) IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟ er deltagelse i diskussioner og at der lyƩes Ɵl en. Vi føler at vi har et medsvar. NærdemokraƟet kan udvikles gennem diskussioner, foreningsliv og samarbejde. Igennem fælles samtale. Vi kan selv være med Ɵl at udvikle nærdemokraƟet gennem fremlæggelser af debatoplæg og samarbejde i åbenhed. Da egen handling er frit så gør vi det. De nye teknologier kan anvendes Ɵl informaƟonsvirksomhed, og i samarbejde at stå sammen ved oīentliggørelse. Vi ved at de er i rivende udvikling og kendskabet Ɵl dem stadigvæk vokser. Strukturændringerne Įk bl.a. alvorlige konsekvenser. Vi ser myndighedernes nye ordninger i vores bygd og føler deres virkninger ind imellem. Vi kan tage et medansvar gennem vores rådgivning, deltagelse og samarbejde med poliƟkere. Hvis vi skal have et medansvar så må man give os et kursus derom. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling I forbindelse med innovaƟon af erhverv Įnder man det vigƟgt med igangsætning af Įskeri og rydning for haj. Desuden udvikling af turisme.Der må sæƩes en undersøgelse i gang omkring Įskebestanden for de Įsk der ikke indhandles i dag i vores havområde, med henblik på indhandling og produkƟon, med åbning for en vedvarende indtjeningsmulighed i øjemed. I forbindelse med privaƟsering af indhandlingssteder (i samarbejde med borgerne) – nye Įskearter og produkƟon Ɵl udlandet. Hvis udvikling af erhverv igangsæƩes vil eŌervirkningerne også blive igangsat (f.eks. børneinsƟtuƟoner m.m. ) 2. Infrastruktur Hvis vores medvirken i udviklingen af et trygt liv skal fremmes, skal der en enorm udvikling omkring forsyning og traĮk Ɵl. TraĮk: for sent modtagning af regninger, grundet dårlige traĮkforhold. Mangel på buƟksvarer. 3. Tryghed og det gode liv. Samme begrundelse som ovenstående 4. Klima, miljø og natur Da klimaændringen i dag har forringet levevilkårene ikke så lidt endda, hvilket vi i sƟlhed lider meget under på, må der nu gives en hjælpende hånd. Vi kan tage følgende eksempler, besværligheder med at betale regninger og reducering af forbrug på daglige fornødenheder der forringer en sund livsførelse. Der må tages en Ɵlpasning på ordningen for modtagelse af kontanthjælp der baseres på en samlevers indkomst. 5. Sundhed og forebyggelse Udvidelse af børn og unges friƟdsbeskæŌigelser. Sniĸng bl.a. på grund af mangel på Ɵdsfordriv. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Indenfor udvikling af erhverv må der udvikles Ňere indhandlingssteder der er i konkurrence med hinanden, derved kan der skabes større skaƩeindtægter. 2. Bosætning og boliger Vedr. bosætningssteder og boliger, hvis der tænkes på familiernes tryghed er det nødvendigt at have egen bolig. 3. Sundhed og forebyggelse Med hensyn Ɵl sundhed og forebyggelse henviser vi Ɵl det ovennævnte. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 199 2. InoqarĮit inissiallu InoqarĮit inissiallu tungavingalugit ilaqutariiƩut toqqissisimaneq atussangaanni namminneq toqqissisimasunik ineqartariaqarpoq. 3. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Peqqinnissaq pitsaaliuinermullu tungavingalugit qulaaniiƩut inersuuppagut. 4. IlinniarƟtaaaneq IlinniarƟtaanermi ullumikkut ilinniarsimasut pisariaqarnerupput. 5. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq pilersuinerlu, angallannikkut pilersuinikkut ineriartorƟnneqartariaqarpoq. Gruppe 3: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiorneq inerisarneqassappat aalisartut piniartullu angallaƟgisaalernissaat pisariaqarpoq, kiisalu takornariaqarneq. 2. InoqarĮit inissiallu. Piorsaaneq annertusartariaqarpoq, taamaaliornikkut innuƩaasunik toqqissisimanarnerussammat. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq. Inuk toqqissisimalluni inuusinnaavoq angerlarsimaĸgisaaruni suliīeqarlunilu, ukuli pilersinneqarsinnaappata soorlu meeqqerivik, utoqqaat illuat. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu pineqassappata annertuumik paasiƟtsiniaasarnerit pisariaqarpoq, aamma assersuuƟgineqarsinnaapput kommunip illutai iluarsarneqarsinnaapput peqqinnissaq eqqarsaaƟgalugu. 5. Angallanneq pilersuinerlu. Taanna annertunerusumik sulissuƟgineqartariaqarpoq, inoqarĮnni avingarussimasuni akinik appasinnerusunik perusuppugut tamakku tapiissuƟnik pineqarsinnaapput. Side/Qup.: 200/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiornikkut inerisaanermi pingaarƟnneqarpoq aalisanerit aallarƟnnerini eqalussuaajaasarnissat. Taamatullu takornariaqarnerup inerisarneqarnissaa. Imartatsinni aalisakkat atorneqanngitsut missuiĸgineqarluƟk tunisassiassatut iluaquƟginiarneqalernissaat, inerisarneqassasut TunisassiorĮup suliĸƩut tunitsiviƩullu ataavartumik aningaasarsiorĮƩut ingerlasunngornissaa inerisarneqassaaq. TunisassiorĮnnik namminersortunngorsaaneq (innuƩaasut peqaƟgalugit) ilanngullugit aalisakkat allat aammalu avammut tunisssiorneq. InuussuƟssarsiornikkut inerisaasoqarpat maliƫngisassai ineriartorƟnneqalissapput (soorlu meeqqeriviit il.il.) InuuƟssarsiornermi inerisaanermi tunisassiorĮit imminnut unammillertut inerisartariaqarput, taamaalilluni akileraaruƟƟgut iserƟtassat annertusissalluƟk. InuuƟssarsiorneq inerisarneqassappat aalisartut piniartullu angallaƟgisaalernissaat pisariaqarpoq, kiisalu takornariaqarneq. 2. Angallanneq pilersuinerlu Ullumikkut inuunermut toqqissisimasumik malinnaalluta ineriartorƟnneqassaguƩa pilersuinikkut angallannikkulli annertuumik siuarsaaĸgineqartariaqarpugut. Angallanneq: akiligassat kingusinaartumik takkuttarnerat, angallanneq pitsaanngingaarmat. NioqquƟssanik amingaateqarneq. Angallanneq pilersuinerlu, angallannikkut pilersuinikkut ineriartorƟnneqartariaqarpoq. Taanna annertunerusumik sulissuƟgineqartariaqarpoq, inoqarĮnni avingarussimasuni akinik appasinnerusunik perusuppugut tamakku tapiissuƟnik pineqarsinnaapput. 3. Silap pissussaa avatangiisillu Ullumikkut silap allanngoriartornerata annertuumik inuuniarnikkut eqquinerluƩarnera annertunerusumik nipaalluta akuersaarlutalu atugarput, ikiorsiiĸgineqartariaqalerpoq. Soorlu makku assersuuƟgalugit, akilersuiniarnikkut oqimaarsartarneq ulluinnarnilu pisariaqarƟtaƩa killilersorneqalertarnerat peqqinnartumik inuuneqarnissamut killiliisuusarpoq. IserƟtat aallaavigalugit aapparisap ikiorsiiĸgineqarsinnaannginnera naleqqussarneqarnerusariaqarpoq. 4. Uddannelse Vedr. undervisning er det vigƟgt i dag at have uddannede lærere. 5. Infrastruktur TraĮk og forsyning, traĮk og forsyning skal udvikles. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Hvis erhvervene skal innoveres er det nødvendigt med fornyelser af Įskeres og fangeres fartøjer, også turisme. 2. Bosætnings og boliger. Udviklingen må intensiveres, derved skabes der mere tryghed hos befolkningen. 3. Tryghed og det gode liv. Et menneske kan have et sundt liv hvis vedkommende har et hjem og et arbejde, forudsætningerne er dog f.eks. en børnehave og et alderdomshjem. 4. Sundhed og forebyggelse Med hensyn Ɵl sundhed og forebyggelse er store oplysningskampagner vigƟge, desuden kan der udføres en renovaƟon af kommunens bygninger i relaƟon Ɵl sundhed. innoveres er det nødvendigt med fornyelser af Įskeres og fangeres fartøjer, også turisme. 2. Infrastruktur Hvis vores medvirken i udviklingen af et trygt liv skal fremmes, skal der en enorm udvikling omkring forsyning og traĮk Ɵl. TraĮk: for sent modtagning af regninger, grundet dårlige traĮkforhold. Mangel på buƟksvarer. TraĮk og forsyning, traĮk og forsyning skal udvikles. Emnet bør blive behandlet i en større sammenhæng, i yderdistrikterne ønsker vi nedsæƩelse af priser disse kan foretages igennem Ɵlskudsordninger. 3. Klima, miljø og natur Da klimaændringen i dag har forringet levevilkårene ikke så lidt endda, hvilket vi i sƟlhed lider meget under på, må der nu gives en hjælpende hånd. Vi kan tage følgende eksempler, besværligheder med at betale regninger og reducering af forbrug på daglige fornødenheder der forringer en sund livsførelse. Der må tages en Ɵlpasning på ordningen for modtagelse af kontanthjælp der baseres på en samlevers indkomst. 5. Infrastruktur Emnet bør blive behandlet i en større sammenhæng, i yderdistrikterne ønsker vi nedsæƩelse af priser disse kan foretages igennem Ɵlskudsordninger. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling I forbindelse med innovaƟon af erhverv Įnder man det vigƟgt med igangsætning af Įskeri og rydning for haj. Desuden udvikling af turisme.Der må sæƩes en undersøgelse i gang omkring Įskebestanden for de Įsk der ikke indhandles i dag i vores havområde, med henblik på indhandling og produkƟon, med åbning for en vedvarende indtjeningsmulighed i øjemed. I forbindelse med privaƟsering af indhandlingssteder (i samarbejde med borgerne) – nye Įskearter og produkƟon Ɵl udlandet. Hvis udvikling af erhverv igangsæƩes vil eŌervirkningerne også blive igangsat (f.eks. børneinsƟtuƟoner m.m.). Indenfor udvikling af erhverv må der udvikles Ňere indhandlingssteder der er i konkurrence med hinanden, derved kan der skabes større skaƩeindtægter. Hvis erhvervene skal Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 201 Upernavik Kujalleq Kuummiik imeqalernissaq Ønske vandforsyning fra vandløb Eqqaavissuaq iluarsagassaq Bedre Losseplads Ikuallaavik Forbrændingsanlæg Aqqusineq nutaaq, Qulliit Ny vejbane, lygtepæle Mittarfik Heliport Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Meeqqerivik Børnehave Utoqqaat illuat Ældrehus Umiatsiaaqqat talittarfiat Sejlbådehavn Tunitsivik nutaaq Ny fabrik Qulliit Lygtepæle Imertartarfik Taphus Talittarfik nutaaq Ny kajanlæg Qarmagassaq Murerarbejde Puttasut Pontoner Sannavik nutaaq Værksted Illu sullivik Servicehus Iluarsagassaq / Nutartigassaq Istandsættes / Renoveres Ilerrit iluarsisariallit Istandsættelse af grave Piigassat Nedrives Side/Qup.: 204/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 205 Side/Qup.: 206/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 207 Side/Qup.: 208/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 209 Side/Qup.: 210/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 211 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Kangersuatsiaq 27/8 2011 Kangersuatsiaq 188 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 27 % • 17-64-inik ukiullit: 62 % • 65-it sinn. ukiullit: 11 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 69-it. Kangersuatsiami 27.8. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiornikkut periarĮssaasinnaasut, piniarneq kiisalu aalisarneq, takornariaqarneq, sanalunneq, eqqumiitsuliorneq. Takornariat eqqarsaaƟngalugit akunniƩarĮƩaarsinnaaneq inerisarneqarsinnaavoq Avatangiisitsinni periarĮssat annertusarneqarsinnaapput qaammarsaanikkut isummersoqaƟgiinnikkullu, sammisaqarƟnnerisigut. Maangaannaq utaqqisarneq aningaasallu siuarsaanissamut aporĮssat annersaraat. Uge 18-mi sammisassaqarƟtsisarneq kiisalu nipilersornermik unammiuaartarneq, juullileqaaq, naammanginarpoq. SuleqaƟngiinnitsigut nunaqqaƟgiiƩut kulturikkut pioreersunik illersuinikkut atorluarsinnaavagut. Eqqiluisaarnikkut kiisalu peqqinnartunik inuuneqarnikkut peqqissumik inuuneqarsinnaavugut. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Uagut inuƩut malingassiuinikkut toqqissimasumik inuuneqarsinnaavugut. Naleqqussartuarnikkut. Toqqissisimanartumik nunaqarĮmmi inuugaƩa. InuuƟssarsiuƟnik toqqissisimaneq pingaaruteqarpoq. InuƩut suleqaƟgiinneq. Angerlarsimaĸk toqqissisimanartoq. NunaqarĮmmiikkuƩa illoqarĮmmiikkuƩa innuƩaasut tamaƩa anguniakkamut kivitseqaƟgiiƩariaqarpugut. Avatangiisinik atorluaanikkut mianerinninnikkullu peqqissumik inuuneqalersinnaavugut. InuƩut imminut aqussinnaaneq, taƟngaluni. IkorfartoqaƟgiinnikkut. InuuƟssarsiornikku inerisaasoqassaappat siullertut, kommunip inuuƟssarsiornikkut siunnersortaanik siunnersorneqarluarnikkut aallarƟsartoqarsinnaavoq. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq tassaavoq akisinnaaneq, akisussaaqaƟgiinneq. InuuƟssarsiuƟnik ilinniarsimasunik ilinniarƟnenqarnikkut inerisaasoqarsinnaavoq. Interniƫkkut teknikkillu atorluarneraƟgut qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq. PeriarĮssat atorluarnerisigut. AtorĮssaanut atorluarnerisigut. SuliīeqarĮnnut pioreersunut pikkorissaajuarnikkut inerisaasoqarsinnaavoq Inerisaasinnaagissuugut peqataajuarnitsigut. PeriarĮssat atorluarnerisigut. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Nunamik pinngorƟtamillu paarsilluarneq Kangersuatsiami immikkullarissuƟgaarput. Asimut angalaarneq aasaanerani, ukiukkut qimusserneq. Side/Qup.: 212/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Pisortat suliaasa aaqqissuuteqqinnerat ilaasa iluarisimaarpaat ilaai akuersaanngitsut. Tunuarsimaarasi, suleqataanikkut, inerisaanikkullu ingerlatsinermut akisussaaqataasinnaavugut. IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligas- vervsuddannet som lærer. Kangersuatsiaq Udvikling igennem aĬoldelse af kurser konƟnuerligt indenfor allerede eksisterende erhverv. 188 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 27 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 11 % 69 kvinder pr. 100 mænd I Kangersuatsiaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 27.8. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Erhvervsmuligheder, fangst og Įskeri, turisme, husŇidsarbejde, kunsthåndværk. Vi kan skabe udvikling igennem vedvarende deltagelse. Vi kan være med Ɵl at udvikle ved at udnyƩe mulighederne på den bedste måde. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Det som kendetegner os er beskyƩelse af natur og miljø. UdŇugter i naturen om sommeren, med hundeslæde om vinteren. Vi kan skabe Ňere muligheder gennem oplysnings- og informaƟons arrangementer. Den største hindring for udvikling af muligheder er forgæves venten og penge. Arrangementer i Uge 18 og musik konkurrencer, ’juullileqaaq’ (folkelig julearrangement) er ƟlfredssƟllende. HoteldriŌ turisme i øjemed kan udvikles. Om vi beĮnder os i en bygd eller en by må alle borgere være med Ɵl at løŌe opgaven. Hvis der skal ske en udvikling må deƩe som det første, igangsæƩes med en god rådgivning fra kommunens erhvervsrådgiver. Igennem fællesarbejde borgerne imellem kan vi bevare eksisterende kulturskaƩe. Igennem renlighed og en sund livsførelse kan vi have et sundt liv. Udvikling kan ske igennem oplæring med en erh- Kangersuatsiaq Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 213 sanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. InuussuƟssarsiuƟnut inerisaanermi inuussuƟssarsiuƟt maannakkut ingerlareersut saniisigut inuussuƟssarsiuƟtut ingerlanneqarsinnaasut, uumassusillit eqqarsaaƟgalugit. Qaleralik, saarulliit, qeeqqat, uukkat, ammasaat, nipisaat suai, assagiarsuit, tupissuƟt, eqalussuit nerpii. Neqit. Puisit neqai, qilalukkat neqai. Takornariaqarnermut tungasut, angallassineq. 2. IlinniarƟtaaneq Meeqqat atuarĮanni atuarnerup tamakkerlugu atuarsimanissaq, illoqarĮmmut inaariartornagu. 3. Angallanneq pilersuinerlu Angallannerup pitsanngorsaavigineqarnissaa. 4. IT-qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarput 5. Silap pissusaa avatagiisillu Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Toqqammavilersuut. Aalisakkat tunisassiarineqanngiƩut tunisarsiarineqarsinnaalernissaat, saarulliit, qeeraq, uuvaq, qalerallit, assagiarsuit, nipisaat suaat, suluppaakkat, ammassat. 2. Angallanneq pilersuinerlu ImaaƟgut angalaneq periarĮssaqanngilaq aaqqiƩariaqarpoq, Upernaviup eqqaa eqqarsaaƟgalugu Ɵmmisartorneq akisuallaarpoq. 3. IlinniarƟtaaneq. NunaqarĮnni ilinniarsimasunik atugassariƟtaasut pitsaanerulernissaat, ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalernissaa. 4. Toqqissisimaneq inuuneq peqqissoq. InuuƟssarsiuteqanngikkaanni iluamik toqqissisimaneq Side/Qup.: 214/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia ajornarami inuuƟssarsiuteqarnissaa pingaaruteqarpoq suliĸssaqarnikkut. 5. Silap pissusaa avatagiisillu. InuuƟssarsiornikkut ingerlariaqqissagaanni ullumikkut silap pissusaanut naleqqussartariaqarpoq. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuussuƟssarsiuƟnut inerisaanermi inuussuƟssarsiuƟt maannakkut ingerlareersut saniisigut inuussuƟssarsiuƟtut ingerlanneqarsinnaasut, uumassusillit eqqarsaaƟgalugit. Qaleralik, saarulliit, qeeqqat, uukkat, ammasaat, nipisaat suai, assagiarsuit, tupissuƟt, eqalussuit nerpii. Neqit. Puisit neqai, qilalukkat neqai. Takornariaqarnermut tungasut, angallassineq. Toqqammavilersuut. Aalisakkat tunisassiarineqanngiƩut tunisarsiarineqarsinnaalernissaat, saarulliit, qeeraq, uuvaq, qalerallit, assagiarsuit, nipisaat suaat, suluppaakkat, ammassat. 2. IlinniarƟtaaneq Meeqqat atuarĮanni atuarnerup tamakkerlugu atuarsimanissaq, illoqarĮmmut inaariartornagu. NunaqarĮnni ilinniarsimasunik atugassariƟtaasut pitsaanerulernissaat, ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalernissaa 3. Angallanneq pilersuinerlu Angallannerup pitsanngorsaavigineqarnissaa. ImaaƟgut angalaneq periarĮssaqanngilaq aaqqiƩariaqarpoq, Upernaviup eqqaa eqqarsaaƟgalugu Ɵmmisartorneq akisuallaarpoq. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Ved at vi fører et forbilledligt liv kan vi skabe tryghed. Igennem en konƟnuerlig Ɵlpasning. Ved at føre en tryg livsførelse i bygden. Trygge erhvervsforhold er vigƟge. Folkeligt samarbejde. Et trygt hjem. Bedre anvendelse og hensyntagen af natur og miljø kan skabe et sundt liv. Selvkontrol igennem egen bevidsthed. Ved at støƩe hinanden. D) IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟ er muligheden for at kunne svare og medansvar. NærdemokraƟet kan forbedres igennem bedre udnyttelse af interneƩet og teknikken. Ved bedre udnyttelse af mulighederne. Ved at bruge disse Ɵl deres reƩe anvendelses formål. Nogle er Ɵlfredse og andre ikke med strukturændringerne. Hold jer ikke Ɵlbage, gennem samarbejde og udvikling kan vi tage et medansvar. 5. Klima og miljø forhold. Ingen begrundelse Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Begrundelse. Åbning for indhandling af Įskearter der ikke indhandles i dag, torsk, havkat, łordtorsk (uuvaq), helleĮsk, krabber, stenbider rogn, rødĮsk, lodde. 2. Infrastruktur Muligheder for passagersejlads eksisterer ikke der må Įndes en løsning herfor, passagerbefordring med Ňy i Upernavik distrikt er alt for dyr. 3. Uddannelse Vilkårene for uddannede i bygderne må forbedres, der må ansæƩes uddannede lærere. 4. Tryghed og det gode liv. Det er svært at leve i tryghed når mangler et erhverv, derfor er det vigƟgt at have et arbejdsbaseret erhverv. 5. Klima, miljø og natur. For at komme videre i erhvervene er det i dag nødvendigt at man Ɵlpasser sig Ɵl det klimaƟske forhold. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Udover udvikling af de eksisterende erhverv udvikling af nye erhvervsmuligheder, baseret på de levende resurser. HelleĮsk, torsk, havkat, lodde, stenbider rogn, krabber, skolæst, haj kød. Kød. Sælkød, nar- og hvidhval kød. Turisme relaterede, bådture. 2. Uddannelse Afvikling af hele undervisningen i folkeskolen, uden et afsluƩende ophold i byen. 3. Infrastruktur Forbedring af traĮkforholdene. 4. IT medindŇydelse og kommunikaƟon. Ingen begrundelse Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Udover udvikling af de eksisterende erhverv udvikling af nye erhvervsmuligheder, baseret på de levende resurser. HelleĮsk, torsk, havkat, lodde, stenbider rogn, krabber, skolæst, haj kød. Kød. Sælkød, nar- og hvidhval kød. Turisme relaterede, bådture. Begrundelse. Åbning for indhandling af Įskearter der ikke indhandles i dag, torsk, havkat, łordtorsk (uuvaq), helleĮsk, krabber, stenbider rogn, rødĮsk, lodde. 2. Uddannelse Afvikling af hele undervisningen i folkeskolen, uden et afsluƩende ophold i byen. Vilkårene for uddannede i bygderne må forbedres, der må ansæƩes uddannede lærere. 3. Infrastruktur Forbedring af traĮkforholdene. Muligheder for passagersejlads eksisterer ikke der må Įndes en løsning herfor, passagerbefordring med Ňy i Upernavik distrikt er alt for dyr Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 215 Kangersuatsiaq Illu sullivik Servicehus Qatserutaasivik Brandstation Nunniugassaq Terrænpleje Nutaaq Ny Meeqqerivik Børnehave Pilattarfik Flænse område Meeqqerivik Børnehave Imeqarfik Taphus Iluarsangassaq Renoveres Tankeqarfik (Nutaaq) Tankstation (Nutaaq) Amutsivik Bådeværft Piiangassaq/Igutsigassaq Nedrives Peerpoq Nedlagt Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. xFabrikki / Fabrik Aqqusineq (atuarfimmut, fabrikkimut) Vejbane (til skolen, til fabrikken) Illu sullivik/ Ilaasut utaqqisarfiat Servicehus/ Venterum til rejsende Tummeqqat Trapper Arsaattarfik Fodboldbane Side/Qup.: 218/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 219 Side/Qup.: 220/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 221 Side/Qup.: 222/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Uummannaq Uummannaq Nuugaatsiaq Illorsuit Ikerasak Saattut Ukkusissat Qaarsut Niaqornat nunaqarfiillu/med bygder qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 224 238 252 264 276 284 294 310 /Side/Qup.: 223 Side/Qup.: 224/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 225 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Uummannaq 2.10.2011 Uummannaq ginerusariaqarparput. PinaveersaarƟtsisut suliniuteqarnersariaqarput tamanut ersarinnerusumik. 1274 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 26 % • 17-64-inik ukiullit: 67 % • 65-it sinn. ukiullit: 7 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 90-it. Avatangiiserput paarilluarniassagutsigu, aaqqissuussaasut assersuuƟgalugu eqqaaveqarneq aaqqissorluarneqartariaqarput. Uummannami 2.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Qanimut saaĸssat ersarinnerusariaqarput assersuuƟgalugu qinikkat. Workshop Inissiarpassuit iluarsaaƩariaqarput. NunaqarĮit akunnaatsuuneri ataannarnissaat kissaaƟgaarput. Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu pitsanngorsartariaqarpoq ersarinnerusumik. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Aalisarneq, aatsitassarsiorneq, takornariaqarneq, Arnat/nut kalaallisuut sananeqartalernissaannut ilinniarĮk Qaasuitsup Kommuniani pilersinneqartariaqarpoq. InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani pingaarnersiuineq Aalisarnermi qalerallit naammassillugit suliarineqartalernissaat siunnersuuƟgaarput, avammut annissuinnarnagit. 1. Angallanneq. Umiarsualiveqarneq aaqqiƩariaqarpoq nutaamik umiarsualiviliornikkut. Uummannap qertaani miƩarĮliortoqartariaqarpoq. TakornariarƟtsineq pilersaarusiorluatariaqarpoq avammut akuerisaasumik tunisisinnaanermut akuerisaasinnaasumik. IlinniarĮit Uummannami ataqaƟgiissaartariaqarput. Ullumikkut angallanneq avannaani akuerineqarsinnaanngillat, ullumikkut ingerlatseqaƟgiiĸimmik pilersitsisariaqarpugut inuiaqaƟgiit peqataaƟllugit. Pilersuineq pitsaanerusariaqarpoq ataqaƟgiissaakkamillu aaqqissuussaasariaqarpoq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu InnuƩaasut illuat amigaaƟgarput, pilersinneqatariaqarpoq. Kinaassuserput: InoqaƟnut ataqqeqaƟgiinneq, imminnullu mianeralugu. PeqaƟgiilluta kiviteqaƟgiilluta suliniartarneq pikkoriĸSide/Qup.: 226/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Uummannaq 1274 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 26 % • 17-64 år: 67 % • 65+ år: 7 % 90 kvinder pr. 100 mænd. I Uummannaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 2.10.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat i forhold Ɵl de 10 hovedoverskriŌer: gte. Mange boliger trænger Ɵl at blive vedligeholdt. Da bygderne er Ňeksible ønsker vi de bliver opretholdt. IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟ og dialog må forbedres mærkbart. Borgermøde Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Infrastruktur. Havneforholdene ved bygning af en ny havn og der skal anlægges i luŌhavn på Uummannaq Ø. Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur Fiskeri, mineraludvinding, turisme, der må i Qaauitsup Kommunia opføres en skole for syning af kvindernes naƟonaldragter. Inden for Įskeriet foreslår vi at færdigprodukƟon af helleĮsk sker her, i stedet for bare at eksportere dem. Turismen må planlægges som en godkendt salgsvare Ɵl udlandet. Samordning af uddannelsesinsƟtuƟonerne i Uummannaq. TraĮkforholdene i Nordgrønland i dag kan ikke accepteres, der må nu opreƩes et traĮkselskab i samarbejde med borgerne. Forsyningerne bør være bedre og må struktureres samordnet. Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Vi mangler et borgerhus, må opføres. Vores idenƟtet: Respekt overfor hinanden, og hensyntagen. Vi må være bedre Ɵl at løŌe i Ňok. Forebyggelseskonsulenterne må være mere synlige for alle. Hvis vi skal passe på vores miljø ordentligt, må vi f.eks. have mere ordnede forhold omkring vores håndtering af aīald. Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Ansvarlige folk må være mere synlige f.eks. folkevalDataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 227 Uummannaq Talittarfik nutaaq Ny havn Qimmilivik Hundeplads Ikuallaavik Forbrændingsanlæg Arsaattarfik Fodboldbane Nutaanik illuliorfik Ny boligbyggeri Mittarfik nutaaq Ny lufthavn Qimmit peerlugit Fjern hundepladsen Tasersuup atorluarneqarnissaa Vandsøen skal udnyttes Aqqusineq En vej Ilinniartunut angerlarsimaffik Kollegier Oqaluttuarisaanermut højskole Højskole for inuit institut Nutaanik inuussutissarsiutinik sanaartorfik Ny erhvervsområde Umiatsianik inissiivik Bådplads Iluamik sanaartorfissaq, pinnguartarfik qimmillu nuullugit En byggefelt, legeplads og hundepladsen skal fjernes Kulturi/innuttaasut illuat, pilersitsineq Kultur/medborgehus, nyt etablering Fitness centeri, inunnut peqqissunut Fitness center, for bedre folkesundhed Isaterlugu/nutaamik taarserlugu. Innutaasut illuat Skal nedrives og laves om til et borgerhus Haalimi nutarterineq Renovering af hallen Jacuzzi Jacuzzi Atorluarniarli! Skal udnyttes! Hoteli tallillugu - salonni Udvide hotellet – salon Aalisakkat inaarlugit suliarineqarnerusalissapput Større forædling af fisk Katersungaasivik (timit panernikut utertinnissaanut naleqqussagaq) Museum (der er tilpasset til opbevaring af mumificeret legemer) Katersugaasivik -> timit panernikut utertillugit (Roberth Kent-ip assilisai Museum -> mumierne skal tilbagesendes (som Roberth Kent tog billeder af ) Aqqusernit tamarmik iluarsaanneqartariaqarput Alle veje trænger til forbedring Atorunnaarlugu atuarfittut Skal ikke anvendes som en skole Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Nutaamik piareersarfimmik sanallugu Genbygges som Piareersarfik Klubbi nutarterlugu Fritidsklubben skal renoveres Inaa naleqqutinngilaq Placeringen er uhensigtsmæssigt Iliveqarfik nutaaq Ny kirkegård Eqqaavissuarmi mingutserineq Svineri ved dump Nuniorlugu puttasulerfissaq Skal byggemodnes og derefter opsætning af pontoner Ukiut tamaasa eqqakkanik katersisarnissaq. Igalaaminikut En årlig affaldsopsamling. Glasskår Pinngortitami minguttuumi torersaaneq Oprydning i forurenet natur Umiatsialivik Bådplads Sukuutserneq rulleskøjterneq Skøjter, rulleskøjter Eqqaavissuaq nuullugu-piaartumik Flytning af dump – snarest Tupertarfik Camping plads Elevhjemmi nutaaq Ny elevhjem Suliarilluartariaqarpoq atortilerlugu Renoveres og genbruges Qerititsivikut aserorterlugit atorsinnaajunnaarlugit Gamle kummefrysere skal destrueres Hotelip talittarfia pitsaaneq turistinut Bedre havnefold til turister Atuarfinni anigaasaqarnerit pitsaasut Bedre økonomi til skolen Nutartertariaqartoq Trænger til renovering Malinnut assiaqut Bølgebrydere Fritidshjem nutaaq Ny fritidshjem Illoqarfiup qeqqa kusassangassaq En flot bymidte Innuttaasut illuat Borgerhus Anartarfiit tamanut Offentlige toiletter Assiaqut Barrikade Iluarsagassaq Renoveres Sinersortaatit atulerseqqillugit Kystskib tilbage Pilattarfik piareerlugu Flænsningssted skal færdiggøres Illut piiagassat Huse der skal nedrives Ajorluinnarpoq Meget kritisabelt Talittarfik tallillugu Udvide kajanlægget Amutsivik allamut nuullugu Bådeværftet skal flyttes Naleqqutinngilaq anorisiartuuinnarpoq, aaqqiivigisariaqarpoq. Inuutissasiortunut angallatuutilinnillu toqqissisimanartunngorlugu Ikke tidssvarende. Der skal findes en løsning, således det bliver betryggende for erhvervslivet (og bådejere) Mikivallaarpoq/ukialersumi atorsinnaanngiaq, kommuniusimasup kissaatai takusigit! Den er for lille/kan ikke bruges om vinteren. Se den daværende kommunens ønsker! Uummannaq Nunaqarfinnut turisteqarnik piorsarlugu. Udvikling af bygdeturisme. Nunaqarfinni aalisakkat inaarlugit suliarineqartarnissaat. Forædling af fisk i bygderne. Pinngortitami takornariartitsineq. Grøn turisme. Uummannap eqqaa nunarsuarmi sermit iigartartoqarnersaat ilagaat (aqqanillit) - Juulimaap silarsuaa. Uummannaq en af de mest gletcher-rige steder i verden (11 aktive) – Julemandens univers. Qullartaasiartitsinerit. Ballonflyvning. Takornariaqarneq. Turisme. Seqernup qinngorneri atorlugit nukissiuutit. Solenergi. Najugaqavissut aalajangiisinnaassuseqarnerulissapput – sanaartornermi suliassat, illoqarfik, isumaginnittoqarfik. Mere lokal beslutnings kompetence - byggesager, by, social området. Umiarsuit takornariartaatit illoqarfinnut iluaqutaassapput (ilaasortaatinut akitsuut), Uummannami takornariaqarneq ineriartortinneqassaaq, perusuersartarfiit, katersugaasivik, umiarsualivik pitsaanerusoq. Krydstogt turisme skal tilfalde byen (passageafgift), turismen i Uummannaq by skal udvikles, toiletforhold, museum, bedre havneforhold. Eqqaavilerineq pitsaanerusoq, eqqakkanik immikkoortiterineq, plastikkit ikuallanneqarsinnaasut il.il. Ikuallaavimmut naleqquttumik atortulimmut tunniunneqartassapput Bedre affaldshåndtering, sortering af affald, brændbart plast ol. Sendes til forbrænding med egnet anlæg Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Side/Qup.: 232/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 233 Side/Qup.: 234/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 235 Side/Qup.: 236/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 237 Side/Qup.: 238/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 239 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Nuugaatsiaq 27.9.2011 Nuugaatsiaq 84 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 24 % • 17-64-inik ukiullit: 69 % • 65-it sinn. ukiullit: 7 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 87-it. Nuugaatsiami 27.9. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiittut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Aaliasarneq piniarnerlu inuuƟssarsiuƟni pingaarnerpaapput. Aalisarneq, piniarneq, aalisakkerivimmi sulineq. InuuƟssarsiuƟt inerisarneqarsinnaapput qalerallerivik angisooq pilersikkaanni. Aalisarneq killilersuiĸunngitsoq, inuuƟssarsiumminnik inerisaaneq anguneqassammat. Suliĸit ataavartut pilersinnerisigut. Takornariaqarneq, aalisakkanik tunitsiveqarnermi pitsanngorsaanissat, amminik tunisassiornerup aallarteqqinneqarnissaa! Aalisarnermik inerisaasoqarluarsinnaasoq periarĮssat ilagaat. QaleraleqarĮuvoq aalisarnermik inuussuƟssarsiorĮulluni pisortat pigisaat ilanngullugit. Takornariaqarneq nunaqarĮƩa iluani inerisarluarneqarsinnaasut ilagaat pimoorullugulu anguneqarpat siunissami takornariaqarnikkut pitsaanerpaat ilagilertussaassuaat takornarissanut periarĮssat pitsaasut inerisarluarneqarsinnaasut nunaqarĮƩa iluani avatangiisaanilu pigineqarmata inuussuƟssarsiornikkut periarĮssat. InoqarĮtsinni inuuneq tamanik pitsaanerpaamik piukkunnarsarneqarsinnaavoq takornariaqarneq eqalussuit inerisaaneq, pitsanngorsaaneq inuuneq, apeqquƟt inuunerlu. Side/Qup.: 240/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia InoqarĮgisatsinni inuuƟssarsiornerup ingerlanneqarnerani pisariaqarƟnneqartussaavoq, ilinniarsimasunik imlt. pikkorissarsimasunik (kursus) sulisoqarnissaq! IlinniarƟtaaneq pitsaasutut nalilerparput. Inissanik piorsaasoqartariaqarpoq NunaqarĮtsinni aalisarneq qiƟummat suliĸsuaq piorsarneqanngippat qangatut ingerlaneq ingerlaginnarĮusoq B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Nugaaatsiaq alianaarujussuarpoq piumalleraangami anorlerujussuartarluni. Sunngiĸmmi sammisassaqarƟtsisoqartarpoq meeqqat atuarĮanni Kommunimut meeqqanut inuusuƩunullu sullissiniarluni kommuni akisarnissaa kaammaƩuuƟgaarput PeqaƟgiiĸit ingerlapput kisianni qulliusunut saaĸginniƩaraluarluni kipiluƩunartorujussuuvoq Ukiuunerani sikuuƟllugu qimussimik inuussuƟssarsiorneq, kisianni silap allanngoriartornera pissuƟgalugu inuuƟssarsiorneq taanna annikinnerujartorpoq. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Toqqissisimasumik inuussaguƩa ilinniarluarsimasunik sullinneqarnissaq pisariaqarpoq. Inissiaateqarsimanera massakkut erloqinartuuvoq, kommuni akissaqanngimmat illunik pitsanngorsaanissamik. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Oqartussaaqataaneq, ilaaƟgut killeqartutut isumaqarĮgineqarsinnaavoq! NunaqarĮtsinni suliīeqarĮit tamarmik atortorissaaruƟt atorpaat IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligas- Nuugaatsiaq 84 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 24 % • 17-64 år: 69 % • 65+ år: 7 % 87 kvinder pr. 100 mænd. I Nuugaatsiaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 27.9. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Fiskeri og fangst er de vigƟgste erhverv. Fiskeri, fangst, arbejde i Įskefabrikken. Der kan ske en udvikling ved etablering af en stor helleĮskefabrik. Fiskeri uden begrænsninger, derved opnås udbygning af erhvervet. Ved opreƩelse af varige arbejdspladser. Turisme, udbygning af indhandlingsmuligheder af Įsk, genåbning for skindsalg! Fiskeriet der sagtens kan udvides er en af mulighederne. Der er helleĮsk i området og Įskeriet drives som et erhverv sammen med de oīentligt ejede. Qaasuitsup Kommunia Turisme er et af de områder der kan udbygges i vores bygd, og hvis der arbejdes målbevidst med den kan den blive en det bedste indenfor turismen, da gode muligleder for turisme der sagtens kan udbygges Įndes i vores bygd og dens omgivelser, erhvervsmuligheder. Der kan ske en udvikling i vores bygd Ɵl alles bedste, der kan udvikles turisme, hajer, og udvikling omkring spørgsmål der vedrører vores liv. I forbindelse med opretholdelsen af erhvervene i vores bosætningssted er det nødvendigt med en uddannet personale eller personale der er blevet dygƟggjort (kursus)! Vi mener at undervisningen er god. Der bør ske en forbedring af boligerne. Hvis ikke fabrikken udbygges, vil forholdende ikke ændre sig, da bygdens grundlag er Įskeri B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Omgivelserne ved Nuugaatsiaq er fantasƟsk skønne, og ind imellem stormer det kraŌigt. FriƟdsarrangementer sker på skolen Vi opfordrer kommunen om at besvare henvendelser vedrørende arbejde for børn og unge Foreningerne kører men at henvendelserne Ɵl de ansvarlige myndigheder ikke besvares er frustrerende Qaasuitsup Kommunia Nuugaatsiaq Kitsissuarsuit 10 10 5 0 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 241 sanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Tunisassiornerup annertusarnissaa, taamaalilluƟk sulisussat amerlanerit pissarsiarineqarnerussapput. 2. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq SammisassaqarƟtsineq aallunnerunerusariaqarpoq. 3. Angallanneq pilersuineq Akulikinnerusumik immakut angallannerusariaqarput assartuineq eqqarsaaƟgalugu. Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Piniarneq eqqaasaaƟgalugu puisit amii tunisaaqqilernissaat kissaaƟgaarput. 4. InoqarĮit inissiallu Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq. 2. IlinniarƟtaaneq Qaīassarneqarnissaa kissaaƟgaarput suliīeqarĮit nunaqarĮtsinni ilinniarsimasunik soqannginnami. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 3. Angallanneq pilersuinerlu Pilersorneqarneq pitsaanerusariaqarpoq. 4. InoqarĮit inissiallu Inissianik nunaqarĮnni naleqquƩunik sanaartortoqarnissaanik kissaateqarpugut. 5. Kultur-i kinaassuserlu Qimmeqarneq aammalu oqaatsit atugaanerat. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Tunitsiviit ataavartumik ingerlanneqarnissaa, ammerivik ammaqqinneqarnissaa, ukiuni kingullerni ammit eqqaannartalernikuummata. Puisip neqaata tunissiarineqarnissaa siunnersuuƟginarpoq. 2. InoqarĮit inissiallu NunaqarĮmmi inissat amigaramik, qinnuteqaraluarluni inissaqarƟtsinnginnerat kipiluƩunartarami. Illorput 2000-Ɵt sanaartorneqarnissaat siunnersuuƟgaarput. InoqarĮit inukinnerusut sanaartorĮgineqarnissaat siunnersuuƟgaarput 3. Angallanneq pilersuinerlu Pilersuineq Sisimiuniilermat ajorseriarpoq nioqquƟssat tungaaƟgut, Uumannamiik ingerlanneqarallarami ajunnginnerugaluarpoq. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Pitsaaliuisup paasiƟtsiniaasarnissaa akulikinnerussagaluarami. Gruppe 3: Side/Qup.: 242/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Pingaarnerpaat. 1. InuuƟssarsiutnik inerisaaneq Piniarneq eqqaasaaƟgalugu puisit amii tunisaaqqilernissaat kissaaƟgaarput. Tunitsiviit ataavartumik ingerlanneqarnissaa, ammerivik ammaqqinneqarnissaa, ukiuni kingullerni ammit eqqaannartalernikuummata. Puisip neqaata tunissiarineqarnissaa siunnersuuƟginarpoq. Tunisassiornerup annertusarnissaa, taamaalilluƟk sulisussat amerlanerit pissarsiarineqarnerussapput. 2. Angallanneq pilersuinerlu Pilersorneqarneq pitsaanerusariaqarpoq. Pilersuineq Sisimiuniilermat ajorseriarpoq nioqquƟssat tungaaƟgut, Uumannamiik ingerlanneqarallarami ajunnginnerugaluarpoq. Akulikinnerusumik immakut angallannerusariaqarput assartuineq eqqarsaaƟgalugu. 3. InoqarĮit inissiallu Inissianik nunaqarĮnni naleqquƩunik sanaartortoqarnissaanik kissaateqarpugut. NunaqarĮmmi inissat amigaramik, qinnuteqaraluarluni inissaqarƟtsinnginnerat kipiluƩunartarami. Illorput 2000-Ɵt sanaartorneqarnissaat siunnersuuƟgaarput. InoqarĮit inukinnerusut sanaartorĮgineqarnissaat siunnersuuƟgaarput Fangst med hundeslæde om vinteren når der islæg, men deƩe erhverv er blevet mindre påvirket af klimaændringen. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Et trygt liv kræver betjening af en uddannet personale. BoligsituaƟonen er anstrengt, da kommunen ikke har penge Ɵl forbedringer. D) IT, demokraƟ og dialog Man må nok sige at demokraƟet er noget begrænset! Alle arbejdspladser i vores bygd anvender de nye teknologier. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Med hensyn Ɵl fangst håber vi på genåbning for salg af skind. 2. Uddannelse Vi ønsker udvikling af den, da der mangles uddannet personale i bygden . 3. Infrastruktur Forsyningen bør være bedre. 4. Bosætning og boliger Vi ønsker at der bygges boliger der er Ɵlpasset bygderne. 5. Kultur og idenƟtet Hundehold og brugen af sproget. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Indhandling uden aĩrydelser, genåbning af skindindhandling, da skind i det seneste år bliver dumpet. Vi foreslår at der åbnes salg af sælskind. 2. Bosætning og boliger Der er mangel på boliger i bygden, at man ikke får Ɵldelt bolig når man søger en er frustrerende. Vi foreslår at giver Ɵlladelse Ɵl at bygge Illorput 2000. Vi foreslår at der igangsæƩes byggeri i mindre bosætningssteder. 3. Infrastruktur Forsyning af varer blev ringere da den blev ŇyƩet Ɵl Sisimiut, den var ellers bedre da Uummannaq stod for den. 4. Sundhed og forebyggelse Gid forebyggelseskonsulentens informaƟonsarbejde sker oŌere. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Udbygning af indhandlingen, derved Ňere arbejdspladser. 2. Tryghed og det gode liv Flere friƟdsakƟviteter. 3. Infrastruktur Forsyning ad søvejen må ske oŌere. 4. Bosætning og boliger Er vigƟgt, men ingen begrudelser Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Med hensyn Ɵl fangst håber vi på genåbning for salg af skind. Indhandling uden aĩrydelser, genåbning af skindindhandling, da skind i det seneste år bliver dumpet. Vi foreslår at der åbnes salg af sælskind. Udbygning af indhandlingen, derved Ňere arbejdspladser. 2. Infrastruktur Forsyningen bør være bedre. Forsyning af varer blev ringere da den blev ŇyƩet Ɵl Sisimiut, den var ellers bedre da Uummannaq stod for den. Forsyning ad søvejen må ske oŌere. 3. Bosætning og boliger Vi ønsker at der bygges boliger der er Ɵlpasset bygderne. Der er mangel på boliger i bygden, at man ikke får Ɵldelt bolig når man søger en er frustrerende. Vi foreslår at giver Ɵlladelse Ɵl at bygge Illorput 2000. Vi foreslår at der igangsæƩes byggeri i mindre bosætningssteder. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 243 Nuugaatsiaq Sanaartorfiusussaq Fremtidig byggeområde Aqqusineq iluarsaallugu Ordne en vej til affaldssted Anartarfiup kuitsivissaq Natrenovationsrampe Nutartigassaq, aqqusineq Renoveres, vejbane Ingutsigassaq/Isatigassaq Nedrives Nutarsagassaq Renoveres Talittarfik ajorpoq Dårligt kajanlæg Puttasuliornissaq Ønske ponton Aserfallassimasoq Meget forfaldet Talittarfik Kajanlæg Anartarfiit kueraaviat inissisimanera ajorpoq Dårlig placering af natrenovationsrampe - flyttes Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Kiosk Kiosk Ungalulersorlugu qimmit isaanaveerlugit? Lave en stor gård, så hundene ikke kommer ind Meeqqerivissaq Ny børnehave Pinnguartarfik ajorpoq Dårlig legeplads Nuullugu Flytte andet sted Pinnguartarfik Legeplads Qimmiliviit Hundepladser Imertartarfik Vandtaphus Minihaali Minihal Qullilersungassat Nye lygtepæle Takornarissanut unnuisarfik Turisthotel Amutsivik Bådeværft Illuaqqat Hytter Qatserutaasivik iluarsarneqassooq Brandstation skal forbedres Arssaaffik Fodboldbane Klubbi Fritidsklub Isertarfik ajorpoq Dårlig/ forkert indgang Inissisimanera ajorpoq Dårlig placeret Peerlugu imaluunniit atoqqillugu Væk eller genbrug Side/Qup.: 246/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 247 Side/Qup.: 248/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 249 Side/Qup.: 250/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 251 Side/Qup.: 252/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 253 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Illorsuit 28.9.2011 Illorsuit 94 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 28 % • 17-64-inik ukiullit: 62 % • 65-it sinn. ukiullit: 11 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 114-it. Illorsuarni 28.9. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Fabrikki suna tamaat Ɵgoqqaavissatut eqqarsaaƟngangut ukiup kaajallallugu Tunisassiortoq pisassat malitsingalugit tunisassiorĮk. Ukiunut 15-ninut eqqartorpagut siunissami Ɵmersortarfeeqqamik peqassasugut , amminik tuniniaavik, takornariaqarneq, illullu nutaat. InuuƟssarsiuƟnik inoqarĮtsinni ingerlatsiterusunneq pisariaqarteqaarput taakkartorparput fabrikkerput atorluarnissaa suƟgut tamaƟgut tunisassiornissaa. Ilinniarsimasunik pisariaqarƟtaƫnnik atorĮit pilerinarninngorsarusuppagut atorĮnitsiƟnissaannut pisariaqarmat aammalu meeqqeriviit inisaqarƟnneqarnissaat aammalu illunik isertsiĮgisinnaasannik pitsaasumut neqqooruƟnik peqassalluta ilinniarsimasummi pisariaqarteqaagut manni Illorsuarni, suliīeqarĮillu pioriisut nutarƟnneqartuarnissaat pilerinartunngorlugit ingerlateqartaarusuppugut. SuliĸssarsiortuuƟƩa piginnaanngorsarnisaat piukkunnarsarlugit suleqaƟngerusuppagut anigaasanik pisinnaaguƩa Namm. Oqar.- saniik oorisiornissaat eqqarsaaƟngalugu taakkunannga anigaasalersorallarlugu aallaqqaataani pileringisaani suliƟllugit immaqqa pilerigilersinnaavaat ilinnialernissarƟk taamaasilluƟk ataavartumillu sulisinnaanngorluƟk Side/Qup.: 254/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu InoqarĮgisatsinni avatangiiserput kusanartorsuuvoq piukkunnarlunilu takornariaqarneq qaqqarsuangut aammalu puisinniarƟtsisinnaalluta tassa periarĮtsialaƩut manna piukkupparput Illorsuit. Tassa aporĮuinnarpoq anigaasat aallarniutaasinnaasut aammalu pikkorisarneqarnissat sakkussanik aallerĮssatsinnik pikkorissarnissaq, meeraƩagut inuusuƩortagullu sammisaqarƟtuaannassanguƟngit klubi amigaataavoq maani taamaaƩumik klubitaarnissaq siunissami periarĮssatut isigaarput, peqaƟgiiīeqarneq ingerlavoq ajunngitsumik ukiumut pilersaarusiortarput sunngiĸlerisut ukioq kaajallallugu susassaqarƟtsilluƟk. Kulturikkut eriagisassat eqqarsaaƟngaangut illut aanaveersaaƟnik imaluunnit qanoq taasarnerpaat aaqqissuusisoqassasoq. Peqqinnisaqarneq qulleq atorlugu inuƩaasunut atuarĮmmi atorƟllugu nipilersuummik tusarnaajutaa eqqarsaaƟngaarput,qullermik peqqaraƩa maani Illorsuarni. AjaappiaqaraƩa aamma taakkuninnga pisuttuarƟtsilluta peqqinneq angujumallugu, illu sullivimmi aamma ƟmigissaaƟnik peqarpugut massakkuungallartumik uninngasunik ukiamungaasit aallarteqqissapput atorluarneqartassaaq. Silaannaap allanngornerani kussinersuarmut aqqut ajorluinnarpoq nakkaaƟlerami. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu InoqarĮtsinni inuunermi nuannnernerpaavoq ataatsimuualaarneq nunaqaƟgiilluta ataatsimuualaarluta aliikusersorluta immitsinnut nuannnillaaraa. Suli tamanna nunaqqaƟtsinnut ingerlaqqinnisaa kajumissaaruƟngaarput tassami aasaanerani sulinngiĸmmi uniƩuulaaraƩa pilersaaruƟt ingerlaqqinnissaanik nivinngaaniarpugut sulimi pilersaaruƟt naammassinnginnamik. Peqataarusuppugut nuannertarmammi aliikkusersorluta. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu AtortorissaaruƟt kapilii iluarsaallugit aƩaveqarniarni ilaanni arriiƩarnermik tamanna qaangerusunnarpoq aammalu qarasaasianik atorneqarsinnaasunik inuƩaasunut peqarusuppugut tassami silarsuarmut malinnaarusukkaƩa iluarƟgisut atorlugit qarasaasiat maani Illorsuarni IT atorluarneqartarpoq, taamaaƩumik neriulluta ataavartumik aƩaveqarnerput ingerlaannassasoq. med uddannelse mere interessante, ved at Ɵlbyde børneinsƟtuƟonspladser og gode boliger de kan ŇyƩe ind i da vi har hårdt brug for uddannede folk her i Illorsuit, og vi ønsker at deltage i en fortsat modernisering af de eksisterende arbejdspladser. Illorsuit 94 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 28 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 11 % 114 kvinder pr. 100 mænd. I Illorsuit blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 28.9. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Vi tænker på en fabrik der tager imod al slags Įsk, der producerer hele året rundt baseret på den Įsk der indhandles for sæsonen. Når vi tænker 15 år frem, regner vi med at der på stedet vil være en minihal, skindindhandling, turisme, og nye boliger. I vores bygd mangler vi folk med iniƟaƟv i at drive erhverv, da vi ellers ønsker at udnyƩe alle muligheder der er i vores fabrik. Vil vi gøre de sƟllinger vi ønsker at få besat af folk Qaasuitsup Kommunia Vi vil gerne deltage i rehabiliteringsarbejdet af vore arbejdssøgende hvis vi kan få Ɵlskud fra Selvstyret Ɵl dækning for deres aŇønning, i begyndelsen skal deres arbejde aŇønnes igennem disse Ɵlskud, på denne måde kan deres interesse for oplæring måske blive vakt så de kan få et varigt arbejde. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Vores bygd har smukke omgivelser, der er velegnede Ɵl turisme, sæljagƩure kan også arrangeres, vi mener at Illorsuit passer godt Ɵl sådanne arrangementer. Problemet ligger i mangel på startkapital og oplæring i hvordan vi kan fremskaīe de nødvendige redskaber, vi mangler en klub for at opretholde friƟdsbeskæŌigelser for børn og unge, derfor mener vi at opførelse af en klub vil være en mulighed i fremƟden, foreningslivet fungerer, friƟdslederen planlægger akƟviteter for hele året. Vedr. kulturskaƩe tænker vi på at give husene træbeskyƩelse mod forrådnelse eller hvad man nu kalder det, renovering. Da vi her i Illorsuit har en sundhedslampe, vil vi leje lokaler på skolen og arrangere lampe kure med musik Ɵl. Da vi har skistaver vil vi også arrangere gåture for sundhedens skyld, der Įndes moƟonsudstyr i Illu Sul- Qaasuitsup Kommunia Illorsuit Kitsissuarsuit 10 10 5 0 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 255 IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (2-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq AningaasarsiorĮgineqarsinnaasut amerlanerit. InuussuƟssarsiuƟnik ineriartorƟtsinissamut pilersiortuinissaq peqataaĸginerusariaqarparput. 2. Angallanneq pilersuinerlu Pitsaanerusinnaavoq. 3. InoqarĮit inissiallu Amigaataapput. 4. IlinniarƟtaaneq Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq 5. Oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu NunaqarĮtsinni aqutsisuniit paasissuƟssinneq ajorneqarneq. Oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu, nunaqarĮmmi aqutsisut ataatsimiigiartarput, uteraangamik paasissuƟssiineq ajorput. Nunaqqataasut peqataaƟnneqarnerusuuppata. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, maani Illorsuarni pitsaanerusinnaavoq. Pisortat aammalu fabrik-ilu inerisaavigalugu. Aasaanerani sulisarput, ukiukkut suliĸssaarulluƟk – aaqqiƩariaqarpoq siaarlugu. 2. ÍnoqarĮit inissallu Inissianik amigaateqarneq peqquƟgalugu suliartorniat uniƩarput. AƩartugassat ikippallaarput. 3. Angallanneq pilersuinerlu Pilersuineq akuƩuallaarpoq, nioqquƟssat ajornartorsiutaapput, pingaartumik ukiakkut upernaakkullu. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu InuusuƩuaqqanut pitsaaliuineq annikippallaarpoq. Side/Qup.: 256/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia SuliniuƟt annertusartariaqarput. SusassaqarƟtsinnikkut. 5. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq AningaasarsiorĮgineqarsinnaasut amerlanerit. InuussuƟssarsiuƟnik ineriartorƟtsinissamut pilersiortuinissaq peqataaĸginerusariaqarparput. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, maani Illorsuarni pitsaanerusinnaavoq. Pisortat aammalu fabrik-ilu inerisaavigalugu. Aasaanerani sulisarput, ukiukkut suliĸssaarulluƟk – aaqqiƩariaqarpoq siaarlugu. 2. Angallanneq pilseruinerlu Pitsaanerusinnaavoq. Pilersuineq akuƩuallaarpoq, nioqquƟssat ajornartorsiutaapput, pingaartumik ukiakkut upernaakkullu. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu NunaqarĮtsinni aqutsisuniit paasissuƟssinneq ajorneqarneq. Oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu, nunaqarĮmmi aqutsisut ataatsimiigiartarput, uteraangamik paasissuƟssiineq ajorput. Nunaqqataasut peqataaƟnneqarnerusuuppata livik som ikke bruges for Ɵden, men vi starter igen Ɵl eŌeråret de bruges Ňiƫgt. Forårsaget klimaændringen er vejen Ɵl ’Kussinersuaq’ blevet meget dårlig, den er ved at nedskride. Det allerdejligste i livet i vores bygd er vore sammenkomster, det er så dejligt når vi alle i bygden underholder hinanden. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Vi vil opfordre vore medborgere i bygden om at genoptage arbejdet, da vi har haŌ en kortere sommerlukning i ferieperioden, vi vil sæƩe et opslag om planerne, planerne er ikke klare endnu. Vi vil gerne deltage det er så dejligt at underholde hinanden. D) IT, demokraƟ og dialog Kabler Ɵl de elektroniske arbejdsredskaber må forbedres da disse indimellem er så langsommelige, deƩe bør overstås, borgerne ønsker at få egnede EDB udstyr, da de ønsker at følge med i hvad der sker rundt omkring i verden, det er så rart at bruge EDB, disse bruges Ňiƫgt i Illorsuit, derfor håber at vi få en forbindelse uden nedbrud. gives mere deltagelse Ɵl borgerne. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Udviklingen af erhverv her i Illorsuit bør være bedre. De oīentligt ejede arbejdspladser og frabrikken skal udbygges. Folk arbejder om sommeren, og bliver arbejdsløse om vinteren – deƩe må der reƩes op på ved at forlænge sæsonen. 2. Bosætning og boliger På grund af mangel på boliger opgiver folk der ellers ønsker at arbejde her. Der er for få lejeboliger. 3. Infrastruktur Der går for lang Ɵd mellem forsyningerne, mangel på forbrugsvarer er et problem, især om eŌeråret og foråret. 4. Sundhed og forebyggelse Forebyggelse for de helt unge er alt for lidt. Indsatsene bør være større. Igennem fællesakƟviteter. 5. Tryghed og det gode liv Ingen begrundelse, men vigƟgt Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe1: 1. Erhvervsudvikling Flere indtægtsmuligheder. Vi må deltage mere i igangsætning af nye erhverv. 2. Infrastruktur Bør være bedre. 3. Bosætning og Boliger Mangles. 4. Uddannelse Ingen begrundelse, men vigƟg Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Flere indtægtsmuligheder. Vi må deltage mere i igangsætning af nye erhverv. Udviklingen af erhverv her i Illorsuit bør være bedre. De oīentligt ejede arbejdspladser og frabrikken skal udbygges. Folk arbejder om sommeren, og bliver arbejdsløse om vinteren – deƩe må der reƩes op på ved at forlænge sæsonen. 2. Infrastruktur Bør være bedre. Der går for lang Ɵd mellem forsyningerne, mangel på forbrugsvarer er et problem, især om eŌeråret og foråret. 3. IT, demokraƟ og dialog Der informeres ikke fra bygdebestyrelse. DemokraƟ og kommunikaƟon, bygdebestyrelsen rejser Ɵl møder, men informerer ikke når de kommer hjem. Der må gives mere deltagelse Ɵl borgerne. 5. IT, demokraƟ og dialog Der informeres ikke fra bygdebestyrelsen. DemokraƟ og kommunikaƟon, bygdebestyrelsen rejser Ɵl møder, men informerer ikke når de kommer hjem. Der må Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 257 Illorsuit Ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata illut immap angusassai I de nærmeste par år vil havet nå husene i det område Manna sapusiorlugu Dæmningsområde Katersortarfik tallilugu Større forsamlingshus Unnuisarfik Overnatningssted Quiligassaq Tilbygge udhus Upernaakkut ukialersumilu aqqulluttarpoq Ved forår og efterår er vejen dårligt Piiarlugu Nedrives Ilallugu/ Allillungu iluarsaassassaq Tilbygge og renovere Peeriarlugit/Quersuaq pisiniarfittalik Nedrives/pakhus med butik Timersortarfik Idræthal Oqaluffik nutaaq Ny kirke Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Atuarfik aaqqissungassaq/nutartingassaq Skolen skal renoveres Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Quilerlugu, allillugu Tilføje skur, gør den større Attarfiup tungaanut qulliit Lygtepæle til renovationsrampen Tallillugu, silissisillugu Længere og breddere Pinnguartarfik Legeplads Angisuunngorlugu iluarsarlugu Gør den større, renovere Meeqqerivik, utoqqaat illuat Børnehave, ældrehus Aaqqitassaq (nakorsiartarfimmut) Skal rettes (til konsultationen) Imiisivik Taphus Qulliit Lygtepæle Qui Skur Atuarfik nutaamik taarselugu, equallaaqaaq Ny skole på stedet, for den er blevet skæv Aqqusineq Vejbane Aqqusineq aaqqissungassaq/nutartingassaq Vejen skal rettes op/renoveres Side/Qup.: 260/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 261 Side/Qup.: 262/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 263 Side/Qup.: 264/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 265 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Ikerasak 29.9.2011 Ikerasak 220 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 35 % • 17-64-inik ukiullit: 66 % • 65-it sinn. ukiullit: 9 % sartoqartuarnissaa. Ukiut tulliuƩut 15-it inerisarneqarsinnaasut arlaqarput soorlu nunaqarĮtsinni suliīeqarĮnnik namminersortunngorsaasinnaanerit. Soorlu eqqiaasut, kalaaliminernik tunisassiortoqarsinnaavoq, mersortarĮk, sanaluƩarĮk pilersinneqarsinnaapput piginneqaƟgiiĮliortoqarsinnaavoq. AnguƟnut 100-kkaanut arnat 90-it. Ikerasammi 29.9. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. InuussuƟssarsiuƟt siunniunneqartut piviusunngorƟnneqarnissaannut pisariaqarpoq qaammarsaasoqarlunilu sullivinnik ingerlatsinissamut pikkoorissarnermik aaqqissuussaasumik kommunip aallarƟtsinissaa. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. NunaqarĮmmi suliīeqarĮit sulisuisa isumasioqaƟgiilluƟk ataatsimiiƩarnerisigut imminnut kivitseqaƟgiinnerusinnaaneq angusinnaavaat. Ilinniarsimasut ilinniarsimanngitsullu pikkorissartuarnissaat. Ukiuni arlalinni sulisimagaanni ilinniarĮmmut isersinnaanermik periarĮssinneqartarnissaat. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Aalisarneq piniarnerlu inuuƟssarsiuƟni pingaarnersaapput. Taassuma saniaƟgut suliīeqarĮit makkuupput: TunisassiorĮmmi sulineq, Kommunimi sulineq, meeqqerivik, errorsisarĮk, atuarĮk, kommunip allaĸa, utoqqat illuat, illumi ikiorƟ, silami sulisut, eqqaaneq/anartarĮlerineq, peqqinnissaqarĮk, ajoqitut/atuaasut sulineq, qatserisartut, kommunefoged, Pilersuisoq, namminersorluƟk pisiniarĮuƟllit marluk, NukissiorĮk. Sulisunngorsaaneq piukkunnarsaaneq inerisarneqarsinnaavoq. Sulisitsisup sulisullu akornanni ataqqeqaƟgiinneq, akisussaaqaƟginneq atorlugu. InuussuƟssarsiuƟƟgut periarĮssarissaarpoq, tamakkiisumilli periarĮssat atorneqaraƟk, soorlu aalisarnerup tungaaƟgut. Inerisaavigineqartussatut makku toqqarpagut: Meeqqeriviup nutaamik illutalernissaa, utoqqaat illuata illutaata allineraƟgut periarĮssagissaarnerunissaa. Ukiuni qaniƩuni atuareernerup kingorna ornittagaqalernissaq. Kommunip allaĸata allineraƟgut ini ataasiinnaajunnaarpat oqaloqaƟginniƩarĮk/ ataatsimiiƩarĮk pilersinneqarsinnaagaluarmat innuttaasunut Kom.allaĸa matunngikkaluarlugu. Kommunip ataani namminersorluƟk sulisut atortuminnik ajutooraangata piaarnerpaamik aaqqiisoqartarnissaa soorlu eqqaavilerineq anartarĮlerinerlu eqqarsaaƟgalugit. Kommunip errorsisarĮutaani errorsiviit ajorƟkkaangata piaarnerpaamik aaqqiisoqartarnissaa. Kommunimi illuni sulliviusuni oqoqarƟllugu piaarnerpaamik sullissisoqartarnissaa, soorlu meeqqerivik eqqarsaaƟgalugu ukiuni arlalinngortuni illutaa oqoqartoq! Atortut tungaaƟgut qatserisartoqarĮk piorSide/Qup.: 266/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Kiisalu inuƩut inerikkiartornermut tunngasut il.il. SuliīeqarĮit unikaallanneranni ingerlanneqartarsinnaanerat aqquƟssiuunneqarsinnasariaqarpoq. Ilinniarsimasunik pissarsisinnaanngikkaanni aporĮƩut uniĸgineqassanngilaq. Isumaqarpugut inuk piumassusilik periarĮssaqarƟƩuartariaqarpoq, qaammarsaaneq pikkorissaanerillu aqquƟgalugit. SuliīeqarĮit nunaqarĮtsinniiƩut inerisarneqarluarsinnaapput soorlu: Suliĸssuaq aalisarnermut tunngasoq inerisarneqarnissaminut periarĮssarissaarpoq, soorlu toqqorsivitsigut allisaanikkut il.il. Kiisalu nioqquƟssanik pilersuineq pisiniarfeqarneq amminersortunngorsarneqarsinnaappata innuƩaasunut assut akisussaaĸmmik tunisissagaluarpoq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu ImmikkuullarissuƟgaarput pinngorƟtamik qaninnerput nipaatsumilu najugaqarnerput. Sunngiĸmmi periarĮssat arlaqarput: Ilaqutariit Ikerasak 220 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 35 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 9 % 90 kvinder pr. 100 mænd. I Ikerasak blev der aĬoldt workshop og borgermøde torsdag den 29. september 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De vigƟgste erhverv er Įskeri og fangst. Herudover er der følgende arbejdspladser: Arbejde på fabrikken, arbejde på kommunen, børnehaven, vaskeriet, skolen, kommunekontoret, alderdomshjemmet , hjemmehjælp, pedelarbejde, dagrenovaƟon/natrenovaƟon, sundhedscentret, arbejde som kateket/læser, brandmænd, kommunefoged, Pilersuisoq, 2 private buƟkker, NukissiorĮk Vi har valgt at følgende skal udvikles: En ny børnehave. Bedre muligheder ved udvidelse af alderdomshjemmet. I det nærmeste år et værested eŌer skoleƟd. Ved udvidelse af kommunekontoret kan der skabes et ekstra rum/mødelokale så samtaler og møder kan foregå uden at lukke kommunekontoret for borgerne. Når de private næringsdrivende der arbejder for kommunen får problemer med deres arbejdsredskaber bør disse repareres snarest f.eks. med hensyn Ɵl dag- og natrenovaƟon. Når kommunen vaskemaskiner går i stykker bør disse repareres snarest. Hvis der konstateres mug i kommunalt ejede bygninger bør der handles hurƟgst, f.eks. er der nu gået adskillige år, siden der blev konstateret mug i børnehaven! Der må gøres noget i brandstaƟonen med hensyn Ɵl materialet. Der er en del Ɵng der kan forbedres i de næstkommende 15 år f.eks. privaƟsering af erhverv i vores bygd. F.eks. rengøringsarbejde, produkƟon af grønlandskproviant, systue og husŇidsværksted, disse kan etableres ved kooperaƟon. For at opreƩe de målsaƩe erhverv er oplysningsarbejde fra kommunens side vedr. virksomhedsdriŌ nødvendig. Ved aĬoldelser af fællesmøder kan medarbejdere i diverse arbejdspladser i bygdens sammen opnå forbedringer. AĬoldelse af kurser både for de uddannede og ikke uddannede. At der gives mulighed for at tage en uddannelse eŌer ansæƩelse i en årrække. At der ikke kan ansæƩes folk med uddannelse skal ikke betragtes som en forhindring. Vi mener at der alƟd bør gives en mulighed Ɵl en person med mod og vilje, igennem oplysning og kurser. Rehabilitering og akƟvering kan udbygges. Opretholdelse af kontakt mellem arbejdsgiver og arbejder, ved fællesansvar. Der er gode muligheder for erhverv, men disse udnyƩes ikke opƟmalt, f.eks. indenfor Įskerierhvervene. Ligeledes omkring personligudvikling m.m. At disse kan afvikles under arbejdspladsens midlerƟdige stop må der Įndes en udvej for. Arbejdspladser der sagtens kan drives i vores bygd f.eks.: Der er gode muligheder for udbygning af en Įskefabrik, f.eks. udvidelse af lagerplads m.m. Ligesom hvis vareforsyning og buƟksdriŌ kan privaƟseres vil disse give et stort ansvar for bygdens folk. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Vores kendetegn er at vi lever tæt på naturen i sƟlle omgivelser. Der forskellige friƟdsmuligheder: Familiernes udŇugter (picnic). Være med Ɵl at hive langline op når der is islæg eller isfrit. Forskellige foreningers akƟvitetsarrangementer. Bygdetræf hvert år. Qeqertaq og Ikerasak’s samlinger der arrangeres på skiŌ. Kulturnat, uge 18, julearrangementer er forskellige arrangementer der aĬoldes for bygdens borgere. Hvis man ser på friƟdsakƟviteterne samlet under en, som foreningerne udfylder af eget iniƟaƟv, er de anselige, der kan dog arrangeres mere udover disse. Muligheder for friƟdsakƟviteter synes at være få, men kan øges ad fri iniƟaƟv Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 267 aallaaqaƟgiinnerat (igajartorneq), sikuuppat/imaappat amuariaqataaneq, peqataƟgiiĸit assigiinngitsut susassaqarƟtsinerisigut, nunaqarĮit naapinneri ukiut tamaasa. Qeqertarmiut Ikerasammiullu paarlakaalluƟk naapiƩarneri. Unnuk kulturisiornerit, uge 18, juullerpalaarnerit assigiinngitsumik nunaqqaƟgiinnut sammisassaqarƟtsisoqartarpoq. Sunngiĸmmi sammisassat ataatsimut isigalugit nammineq piumassuseq atorlugu peqaƟgiiĸit immersuinerat annertuvoq soorlu klubbit avataaƟgut unnussiuaarƟtsisarnerit amerlanerusut ingerlanneqartarsinnaapput. Sunngiĸmmi aallutassat annikiginarput, annertusineqarsinnaalluƟllu ilaaƟgut nammineq iliuuseqaqataanikkut. Meeqqat inuusuƩullu periarĮssaat annertunerusariaqarput ilaaƟgut peqaƟgiiīeqalernikuupput. IkorfartoqaƟgiiƩariaqarput, ataatsimoortarnermikkut, aliikkusersoqaƟgiiƩarnermikkullu. Meeqqanut inuusuƩunullu peqaƟgiiĸk periarĮssagissaarƟtsivoq sammisaqarƟtsisarami. PitsanngorsaasoqarniarƟllugu aningaasat aporĮusarput. Aporfeqarpat pisariaqarpoq uniƩuunnginnissaat tamanna pikkoriĸgineqatariaqarpoq nunaqarĮtsinni, ataatsimoortarneq unnussiuaartarnerni ingerlanneqarnerusariaqarpoq. PeqaƟgiiĸit ataatsimoorƟtsisarput, sapaaƟt annerit, nalliuƩorsiornermi, unnuk kultur, uge 18, inuiaƩut ullorsiorneq. Ikerasammi peqaƟgiiīeqarneq ingerlalluarpoq . PeqaƟgiiīeqarneq naammaginarpoq annertuumillu ingerlanneqarpoq. PeqaƟgiiĸit ikorfartoqaƟgiiĸat aallarƟnniarneqarsinnaavoq peqaƟgiiĸit tamarmik aallarƟtaqarĮannik. Kulturikkut eriagisassat tassaapput illut issunik ujaqqanillu qarmakkat, inuiaassutsitsigut assuuƟgut, kalaaliminertugassaqartarneq pingaaruteqarpoq, qiƟk kalaƩut. Kulturikkut eriagisassat tammatsaaliorneqarnissaat pisariaqarput soorlu ammerineq, pilanneq, qaanniorneq, oqaatsivut, pilariaatsit. Iliuuseqarnissaq pisariaqavippoq kulturikkut eriagSide/Qup.: 268/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia isassat tammararput, tammalivilluƟllu, utoqqaat peqataaƟnneqarnerusariaqarput. Ilisimasaallu nunguinnassanngippata piaartumik iliuuseqartariaqalerpugut. Peqqissumik inuuneqassaguƩa qaammarsaaqaƟgiinneq ataatsimooruƩariaqarparput. Naqitat il.il. qallunaatuinnaq allaqqasut nutserneqartariaqarput Tv-kut aallakaaƟtat peqqinnerunissamut tunngasut nutserneqarnerusariaqarput. Nerisassanut tunngasut peqqissuunissaq eqqarsaaƟgalugu qaammarsaaƟgineqarnerusariaqarput. Sivisunerusumik imaasarnera immakkut angallannikkut assartuinikkullu atorluarneqarnerusinnaavoq. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Nunagisaq ilaquƩallu najorneri, inuussuƟssarsiornikkullu periarĮssagissaarnera toqqissisimaƟtsisarpoq. Inuit imminnut kaammaƩoqatsigiit qanilaarĮgisullu SuliīeqarĮit atorĮniƩussanut illunik nutaanik piorsaanissaat pisariaqarpoq. Inooriaatsip perorsaariaatsip tungaasigut qaammarsaavigineqartuarnissarput pisariaqarpoq Anguniagaqartuarnissaq imminut napaƟlernissaq eqqarsaaƟgalugu. KaammaƩoqaƟgiinnikkut immitsinnullu susassareqaƟgiikkuƩa peqqissumik inuuneqarsinnaavugut. Inuit immitsinnut ammaĸgivallaannginnerput oqaloqaƟgiippallaannginnerpullu aporĮit ilagaat. Sanngiinnerusut nalitut isigalugit saaĸgisarnissaat qiviartarnissaallu pisariaqarapoq. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq – susassareqaƟgiinneq. Immitsinnut susassareqaƟgiinneq nunaqarĮtsinni sungiusimalluarparput atorluartarlugulu.Soorlu, ulorianartulerinnginnissaq, kiisalu atortuƟgut immitsinnut paarseqaƟgiinneq nukiƩuĸgaarput. Meeraanitsinniit ilinniartarparput susassareqaƟgiinnerup pingaassusia tamannalu ataavartumik ingerlanneqarpoq. IT ilinniarƟtaanermut qaammarsaanermullu atorluarneqarsinnaavoq, soorlu ilinniarƟtaanermut atuarĮmmi atornerullugu. Kiisalu, utoqqaanerusut Mulighederne for børn unge må intensiveres, de har bland andet lavet en forening. De må give hinanden støƩe i form af sammenkomster og underholdning. Foreningen for børn og unge giver gode akƟvitetsmuligheder. Pengemangelen er en forhindring for forbedringer. Hvis der opstår problemer må vi bygden være bedre i at løse disse for at undgå at de går i stå, der bør være Ňere sammenkomster og aŌenarrangementer. Der må fortsat arbejdes hen imod selvopholdelse. At komme hinanden ved gennem indbyrdes opfordring kan skabe et bedre liv. Foreningerne arrangerer akƟviteter for alle ibm. helligdage, kirkelige højƟder, kulturnaƩen, uge 18 og naƟonaldagen. D) IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟ – komme hinanden ved. Det er naturligt i vores bygd at man kommer hinanden ved. F.eks. er vore styrkeområder, at nægte børn i at lege med farlige Ɵng, at passe på hinandens redskaber. Vi lærer fra barnsben af vigƟgheden i at man kommer hinanden ved, og det holder vi fast ved. Foreningslivet kører godt i Ikersak. Foreningslivet er ƟlfredssƟllende og køres i stor sƟl. En støƩegruppe for foreninger kan etableres hvor alle foreninger bliver repræsenteret. Vores kulturarv som bør bevares er: Tørvehuse, vore naƟonaldragter, grønlandskproviant er vigƟg. Grønlandske danse (polka). Vore kulturskaƩe må bevares f.eks. Ɵlberedning af skind, Ňænsning af sæl, kajak bygning, vores sprog, forskellige former for Ňænsning. En akƟon er vigƟg da kulturskaƩe forsvinder, eller er ved at forsvinde, man må lade de ældre deltage mere. Og hvis disse viden ikke skal mistes må vi gøre noget snart. Hvis vi skal have et sundt liv må vi stå sammen omkring oplysningsarbejdet. Trygsager m.m. på dansk må oversæƩes, der bør være Ňere oversaƩe udsendelser om sundere livsførelse i TV. Nogle af hindringerne er vores lukkethed og mangel på samtale. At betragte de svagtsƟllede som ligemænd ved henvendelser og hilsen er nødvendig. IT kan sagtens bruges i forbindelse med oplysningsarbejde og undervisning, f.eks. at bruge den mere i skolens undervisning. Ligesom de ældres brug af den kan nemmere gøres, må den grønlandsktalende del af befolkning forberedes i brugen af den. IT og internet må bruges mere i friƟdssammenhæng f.eks. også som et fast undervisningsfag i skolen. Priser for IT må udjævnes ligesom hasƟgheden må være den samme i hele landet. I forbindelse med kommunesammenlægningen var vi fulde af forhåbninger om fremƟden i forhold Ɵl vores bygd, men vi blev skuīede. Det vidste sig at vores kommune Qaasuitsup Kommunia er alt for stor, bostederne er for mange, at drive dem samlet er for besværlig. Den betød forringelser på nogle områder. Handlemåde, kommunens bør deles, ellers så må der mere oplysningsarbejde og Ňere borgermøder Ɵl, i nærkontakt med borgerne. Der bør oplyses mere om sunde madvarer. Det senere islæg bør udnyƩes bedre omkring traĮk og forsyning ad søvejen. Borgermøde Grundet meget lille deltagelse blev der kun tegnet kort. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger At bo i bygden sammen med familien, og gode erhvervsmuligheder giver tryghed. Folk der støƩer og er venlige overfor hinanden. Arbejdspladserne bør bygge nye boliger Ɵl deres kommende ansaƩe er nødvendig. Oplysningsarbejde omkring levevis og opdragelse er nødvendig. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 269 eqqarsaaƟgalugit atornissaanut pisariillisaanerit, kalaallisullu oqaasiinnalinnut piukkunnarsaanerit ingerlanneqartariaqarput. Internetsi sunngiĸmmi sammineqarnerusariaqarpoq soorlu atuarĮmmi atuarƟtsissuƟtut aalaakkaasutut ingerlanneqarsinnaavoq. IT-mi akit naleqqunnerusariaqarput soorlu sukkassuseq assigiinnerusariaqarpoq nunatsinni tamarmi. Kommunerujussuanngorneq isumalluarĮgimasaraluarput maanna piĸk eqqarsaaƟgalugu takorluukkamut uniuuppoq. Kommunerput Qaasuitsup Kommunia angivallaaqisoq malunnarsivoq, inoqarĮit amerlavallaarput ataatsimullu ingerlanniarneqarnerat ajornakusoorpallaaqaaq. IlaaƟgut ajornerulernermik kinguneqarluni. Iliuuseqarnissaq kommuni aviƩariaqarpoq imaluunniit qaammarsaanerit innuƩaasunullu ornigulluni ataatsimiisitsinerit amerlanerusariaqarput. InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsineq Inukinnera peqqutaalluni Ɵtartaasitsineq kisiat ingerlanneqarpoq. Side/Qup.: 270/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 271 Ikerasak Nunagissagassaq Skal jordarbejdes her Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Ujaqqat piiarlugit Fjerne store sten Meeqqerivik errorsisarfimmut avissaartillugu Separere børnehaven fra vaskeriet Ingutigassat, nutaaliorfik. Qatserutaasivik nutaaq Nedrivning og bygge et nyt. Ny brandstation Imermut aqqut Vandrør Nutaaliorfik Område til nybyggeri eller byudvikling Peerlungu Nedrives Imertarfik nutaaq Ny taphus Side/Qup.: 274/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 275 Side/Qup.: 276/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 277 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Saattut 30.9.2011 SaaƩut 227 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 28 % • 17-64-inik ukiullit: 65 % • 65-it sinn. ukiullit: 7 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 83-it. Saqqami 30.8.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu NunaqarĮpput eqqarsaaƟgalugu inuussuƟssarsiornikkut periarĮssarissaartuuvoq, siunissamilu inerisaqqinneqarnissaa pisariaqarluni. InuussuƟsarsiuƟt inerisarnissaa imatut pisariaqarpoq, innuƩaasut suleqaƟgalugit, aningaasalersorneqarnerullu tungaaƟgut pingaaruteqarluinnarluni. NunaqarĮmmi ilinniarƟtaanerup naleqqussarneraƟgut inerisaavigineqarneraƟgut. Ilinniarsimasut nunaqarĮmmut noorusukkaluartut eqqarsaaƟgalugit pisariaqarluinnartutut nalilerparput inissat tungaaƟgut pitsaasumik inissaqarƟnnissaat. SuliīeqarĮit pioreersut eqqarsaaƟgalugit namminersortunngorsaaneq aqquƟssaavoq. Sulisunngorsaaneq/piukkunnarsaaneq nunaqarĮmmi ingerlanneqarnissaa. Soorlu maaku eqqarsaaƟgalugit umiatsialiveqarneq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Kulturikkut kingornussagut eriagisassallu silap pissusaa atatangiisillu eqqarsaaƟgalugit. NunaqarĮtsinni uninngasutut isikkoqarpoq, nunaqqaƟgiit ataatsimoorĮgisinnaasaminnik amigaateqarput, nunaqqaƟgiit imminnut qaninnerusariaqarput, kaammaƩoqaƟgiinnerulluƟk ikioqaƟgiinnerusariaqarluƟllu. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu PeriarĮssaqarpoq qaīassarnissaa pisariaqarpoq. Side/Qup.: 278/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Soorlu makku eqqarsaaƟgalugit ataatsimoorĮusinnaasoq. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qaasuitsup Kommunianut saaĸginninneq aaqqiivigineqartariaqarpoq saaĸginninneq eqqarsaaƟgalugu. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani pingaarnersiuineq Gruppe ataasiinnaammat ataatsimut pingaarnersiuippput. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Aalisarneq siuarsaavoq aningaasarsiornikkut inerisaammat. Pisarisuukkat atorlugit, maannakkut atorneqanngillat. Assassorneq atorlugu sullissineq/saĸorĮk – angallaƟt aserfallatsaalinissaat pingaarpoq. 2. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu. Siunissami peqqinnerusariaqarpugut peqqinnissamut isumaginninnermullu aningaasat atukkat annikinnerussapput. 3. IlinniarƟtaaneq. Aatsitassarsiorneq allallu nutaat ingerlanneqalerpata pisariaqarpoq. InuuƟssarsiuƟt inerisarneqassappata. Atuarneq/Ilinniarneq pikkorissaaneq annertuneruƟllugu. Takornariaqarneq inerisassagaanni oqaatsit pisariaqarluinnarput. Assassorneq ilisimatusarneq assersuuƟgalugu. SaaƩut 227 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 28 % • 17-64 år: 65 % • 65+ år: 7 % 83 kvinder pr. 100 mænd. I SaƩut blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 30.9. 2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Vores bygd har gode muligheder for erhverv, og udvikling af disse er nødvendig i fremƟden. Udvikling af erhverv må foregå således, i samarbejde med borgerne, og deƩe er vigƟgt i forhold Ɵl Įnansieringen. Tilpasning af undervisningen i bygden må ske gennem udvikling. Med hensyn Ɵl folk med uddannelse der ellers ønsker at ŇyƩe Ɵl bygden, Įnder vi det vigƟgt at disse Ɵlbydes gode boligforhold. Med hensyn Ɵl de eksisterende arbejdspladser er privaƟsering vejen frem. Rehabilitering/akƟvering må indføres i bygden. F.eks. indenfor disse områder, havneforhold. Qaasuitsup Kommunia B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Vores kulturarv og kulturskaƩe i hensyntagen Ɵl klima og miljø. Bygden synes at stå sƟlle hen, befolkningen mangler et samlingspunkt, befolkningen må stå tæƩere sammen, igennem opfordringer og mere sammenhold. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Disse må fremmes. F.eks. med hensyn Ɵl samlingssted. D) IT, demokraƟ og dialog Mulighederne for at kontakte Qaasuitsup Kommunia må forbedres. Borgermøde Der var kun én gruppe, som lavede prioriteringen direkte. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Fiskeri giver udvikling da den fremmer økonomien. Bifangsten må udnyƩes, den udnyƩes ikke i dag. Håndværksarbejde/smedje – vedligeholdelse af både er vigƟgt. Modernisering af redskaber. 2. Sundhed og forebyggelse. Vi må leve mere sundt i fremƟden der må bruges færre midler Ɵl sundheds- og socialpleje. 3. Uddannelse Er vigƟg når minedriŌ og andre nye Ɵltag bliver igangsat. Hvis erhvervene skal udvikles. Undersving/ uddannelse Ňere kursusƟlbud. Hvis turismen skal udvikles har sprog en stor betydning. Håndværk f.eks. forskning. Qaasuitsup Kommunia SaaƩut Kitsissuarsuit 10 10 5 5 0 0 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Kultureqarneq Toqqissisimaneq Peqqinnissaq Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut Kulturikkut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 279 Saattut Tunisassiorfik piorsangassaq Produktionsanlæg som skal istandsættes Pilerigisaq, malinnut assiaqutaq Dæmning/ mole ønskes Imertortarfik Taphus. Pituffissuit Fortøjningssted Pilerigisaq, klub Fritidsklub ønskes Iliveqarfik, ungalui iluarsagassaq Kirkegård, trænger til reparation af indhegning Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Sannavik iluarsaatassaq Tømrerværksted trænger til renovering Umiatsialeriffik, nilertuleriffik Bådværksted, værksted til påhængsmotor Pilerigisaq, aqqusineq qullilik Vejbane med lygtepæle ønskes Pilerigisaq, aqqusinissaq Vejbane ønskes Piiagassaq Nedrives Iluarsangassaq Trænger til renovering Illuliorfik nutaaq Ny boligbyggeri Side/Qup.: 282/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 283 Side/Qup.: 284/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 285 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Ukkusissat 1.10.2011 Ukkusissat 164 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 30 % • 17-64-inik ukiullit: 65 % • 65-it sinn. ukiullit: 5 % 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Peqqinnissakkut pitsaaliuinikkullu sullissisoqarnikkut pitsaanerusumik ingerlatsisoqartariaqarpoq. 5. Kulturikkut kingornussat eriagisassallu Ersarinnerusumik pimoorussaanerusumillu paasisitsiniuƟgineqarnissaat pingaaruteqarpoq, taamaalilluni kulturimut kinaassutsimullu nukiƩorsaataassammata! AnguƟnut 100-kkaanut arnat 93-it. InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani pingaarnersiuineq IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Inerisaaneq nunaqqaƟgiinniit aallaaveqarluni ingerlanneqartariaqarpoq, pioreersut saniaƟgut suliīeqarĮnnik aallarƟsaaneq pillugu nunaqqaƟgiit akisussaaīeqarnerusariaqarput. AqquƟssiuunneqarnissaq + siunnersorneqarnissaq annertunerusariaqarpoq. 2. IlinniarƟtaaneq SuliīeqarĮnnik siammasinnerusunik suliassaqarĮnnik pilersitsisoqarpat, ilinniarniarluƟk aallartartut nunaqarĮmmut utertarnissaat periarĮssinneqarsinnaammat. Meeqqat atuarĮanni atuarƟtaanermut atuartuuƟllit/nunaqqaƟgiit atuarĮmmi angusaasartussanut qanoq naatsorsuuƟgisaqarnerƟk suli annerusumik ersersiƩariaqarpaat. AtuarƟtsinerlu ullutsinnut nalequƩoq malinnaasorlu ingerlaƩuartariaqarpoq. 3. Kulturi - kinaassuserlu PiuarƟtsinissaq ineriartorƟtsinerlu ataavartumik ingerlanneqartariaqarpoq. Taamaalilluni allanut aallartaraluit uteqqiaƩuarnissaat pisinnaammat. Side/Qup.: 286/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Ukkusissani tunisassiorĮk maanna Royal Greenlandimik pigineqarpoq, tunisassiorĮup namminersortunngorƟnnissaa nunaqqaƟgiinit Ɵguneqarluni ingerlanneqalernissaa tunisassiat amerlanerusut anguneqarsinnaammat, tunisassiallu akiisigut imminut akilersinnaanerusumik ingerlatsisoqarsinnaammat. Namminersortunngorsaaneq ass. eqqiaanerit il.il. 2. IlinniarƟtaaneq Meeqqat ilinniarƟtaanikkut pitsaasumik tunngavissinneqassappata meeqqeriveqarnissaq pisariaqarluinnarpoq. Taamaalilluni siunissamut aammalu atualernissamut tunngavissat amerlanerussammata. Aammalu meeqqat atualernerminniik kaammaƩorneqarnermigut siunissamut takorluugaqarnissaata annertusarnissaa, meeqqallu ilinniagaqarluni angusaqarluarnissaa pisariaqarluni. NunaqarĮmmilu atuarƟtaanikkut aningaasat atugassiissuƟt oqimaaqaƟgiissumik aaqqiivigineqartarnissaat pingaaruteqarluni. Taamatullu sulisuƟgut atugassariƟtaasut pitsaanerunissaat pisariaqarpoq ilinniarsimasut pigiinnassagaanni. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Meeqqanik atuartunik nukarlernut orniƩagaqarnissaq. 4. Peqqinnisaq pitsaaliuinerlu Pitsaaliuinerup annertusarnissaa. Sunngiĸmmi sammisassat annertunerusut. PeqaƟgiiĸit suleqaƟgalugit ukiup aīaanut pilersaarusioqaƟgiiƩarnissaq. Sunngiĸmmi sammisassat pinaveersaarƟtsineq il.il. 5. Angallanneq pilersuineq Pilersuineq pitsaanerusoq. Atuisunut toqqissisimanartoq. Inerisaaneq il.il. Atuisunut tusarniaanerit il.il. bygden med skolesøgende børn i folkeskolen, må udvise større interesse for hvad de forventer af børnene skal opnå med deres skolegang. Undervisningen må fortsat foregå i henhold Ɵl Ɵdens krav. Ukkusissat 164 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 30 % • 17-64 år: 65 % • 65+ år: 5 % 93 kvinder pr. 100 mænd. I Ukkusissat blev der aĬoldt borgermøde den 1.10. 2011. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Udvikling må foregå med bygdens befolkning som udgangspunkt, udover de eksisterende erhverv må bygdens befolkning deltage mere i iværksæƩeriet. Mere vejledning + rådgivning. 2. Uddannelse Da etablering af nye erhverv kan resultere i, at folk der er rejst bort for at tage en uddannelse vil få mulighed for at komme Ɵlbage Ɵl bygden igen. Forældre i Qaasuitsup Kommunia 3. Kultur og idenƟtet Bevaring og udvikling må fortsat opretholdes. Derved vil dem der ellers er rejst bort Ɵl andre steder vende hjem igen. 4. Sundhed og forebyggelse Sundhed og forebyggelse må personalemæssigt køres bedre. 5. Kulturarv og bevaring Det er vigƟgt med en målreƩet informaƟonsarbejde omkring emnet, derved vil kultur og selvbevidsthed styrkes! Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling I dag ejes produkƟonsstedet i Ukkusissat af Royal Greenland, produkƟonsstedet bør privaƟseres og overtages og drives af bygdens folk, for at der kan skabes Ňere produkter og produkƟonen kan køres mere rentabelt. PrivaƟsering f.eks. rengøring m.m. 2. Uddannelse Hvis børnenes undervisning skal have et godt grundlag er opreƩelse af en børnehave meget vigƟgt. Derved vil Ňere grundlag for fremƟden og skolestart blive skabt. Ligesom opfordring af børnene vil udvide deres fremƟdsdrømme, der vil nødvendiggøre en resulta- Qaasuitsup Kommunia Ukkusissat Kitsissuarsuit 10 10 5 0 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 287 Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerpaat. 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Inerisaaneq nunaqqaƟgiinniit aallaaveqarluni ingerlanneqartariaqarpoq, pioreersut saniaƟgut suliīeqarĮnnik aallarƟsaaneq pillugu nunaqqaƟgiit akisussaaīeqarnerusariaqarput. AqquƟssiuunneqarnissaq + siunnersorneqarnissaq annertunerusariaqarpoq. Ukkusissani tunisassiorĮk maanna Royal Greenland-imik pigineqarpoq, tunisassiorĮup namminersortunngorƟnnissaa nunaqqaƟgiinit Ɵguneqarluni ingerlanneqalernissaa tunisassiat amerlanerusut anguneqarsinnaammat, tunisassiallu akiisigut imminut akilersinnaanerusumik ingerlatsisoqarsinnaammat. Namminersortunngorsaaneq ass. eqqiaanerit il.il. 2. IlinniarƟtanneq SuliīeqarĮnnik siammasinnerusunik suliassaqarĮnnik pilersitsisoqarpat, ilinniarniarluƟk aallartartut nunaqarĮmmut utertarnissaat periarĮssinneqarsinnaammat. Meeqqat atuarĮanni atuarƟtaanermut atuartuuƟllit/nunaqqaƟgiit atuarĮmmi angusaasartussanut qanoq naatsorsuuƟgisaqarnerƟk suli annerusumik ersersiƩariaqarpaat. AtuarƟtsinerlu ullutsinnut nalequƩoq malinnaasorlu ingerlaƩuartariaqarpoq. Meeqqat ilinniarƟtaanikkut pitsaasumik tunngavissinneqassappata meeqqeriveqarnissaq pisariaqarluinnarpoq. Taamaalilluni siunissamut aammalu atualernissamut tunngavissat amerlanerussammata. Aammalu meeqqat atualernerminniik kaammaƩorneqarnermigut siunissamut takorluugaqarnissaata annertusarnissaa, meeqqallu ilinniagaqarluni angusaqarluarnissaa pisariaqarluni. NunaqarĮmmilu atuarƟtaanikkut aningaasat atugassiissuƟt oqimaaqaƟgiissumik aaqqiivigineqartarnissaat pingaaruteqarluni. Taamatullu sulisuƟgut atugassariƟtaasut pitsaanerunissaat pisariaqarpoq ilinniarsimasut pigiinnassagaanni. 3. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Peqqinnissakkut pitsaaliuinikkullu sullissisoqarnikkut pitsaanerusumik ingerlatsisoqartariaqarpoq. Pitsaaliuinerup annertusarnissaa. Sunngiĸmmi sammisassat annertunerusut. PeqaƟgiiĸit suleqaƟgalugit ukiup aīaanut pilersaarusioqaƟgiiƩarnissaq. Sunngiĸmmi sammisassat pinaveersaarƟtsineq il.il. Side/Qup.: 288/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia torienteret undervisning. Det er nødvendigt med en budget i undervisningen der balancerer. Det er også vigƟgt med forbedring af vilkårene for de ansaƩe, hvis man fortsat ønsker at beholde de uddannede folk. 3. Tryghed og det gode liv Værested for de yngste skolesøgende børn. 4. Sundhed og forebyggelse Intensiv forebyggelse. Flere akƟvitetsmuligheder i friƟden. Halvårs planlægning i samarbejde med foreningerne. FriƟdsakƟviteter, forebyggelse m.m. 5. Infrastruktur Bedre forsyning. Der giver tryghed for brugerne. Udvikling m.m. Høring hos forbrugerne. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Udvikling må foregå med bygdens befolkning som udgangspunkt, udover de eksisterende erhverv må bygdens befolkning deltage mere i iværksæƩeriet. Mere vejledning + rådgivning. I dag ejes produkƟonsstedet i Ukkusissat af Royal Greenland, produkƟonsstedet bør privaƟseres og overtages og drives af bygdens folk, for at der kan skabes Ňere produkter og produkƟonen kan køres mere rentabelt. PrivaƟsering f.eks. rengøring m.m. 2. Uddannelse Da etablering af nye erhverv kan resultere i, at folk der er rejst bort for at tage en uddannelse vil få mulighed for at komme Ɵlbage Ɵl bygden igen. Forældre i bygden med skolesøgende børn i folkeskolen, må udvise større interesse for hvad de forventer af børnene skal opnå med deres skolegang. Undervisningen må fortsat foregå i henhold Ɵl Ɵdens krav. Hvis børnenes undervisning skal have et godt grundlag er opreƩelse af en børnehave meget vigƟgt. Derved vil Ňere grundlag for fremƟden og skolestart blive skabt. Ligesom opfordring af børnene vil udvide deres fremƟdsdrømme, der vil nødvendiggøre en resultatorienteret undervisning. Det er nødvendigt med en budget i undervisningen der balancerer. Det er også vigƟgt med forbedring af vilkårene for de ansaƩe, hvis man fortsat ønsker at beholde de uddannede folk. 3. Sundhed og forebyggelse Sundhed og forebyggelse må personalemæssigt køres bedre. Intensiv forebyggelse. Flere akƟvitetsmuligheder i friƟden. Halvårs planlægning i samarbejde med foreningerne. FriƟdsakƟviteter, forebyggelse m.m. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 289 Ukkusissat Sannavik iluarsaasarfik / Tømrerværksted Umiatsianut amutsivik / bådeværft Qimmiterisup illua / Hundetilsynsmandens kontor Royal Greenland ilallugu, suliffissuaq nunaqqatigiinnut namminersortunit ingerlanneqalersillugu Større Royal Greenland, fabrikken kan drives af private virksomheder i bygden Aalisartunut pequusivik ataatsimoorussaq Fællesdepot til fisker Pinngu Legep Aqqussineq Generel forbedring af veje Oqaluffiup ilaanut nuullugu. Taarsiullungu toqusunik ikuallaavik Flyttes til kirken. Erstattes med ligforbrænding Nunniorlugu Jordarbejde/vold Kulturikkut illu, assigiinngitsunut ineriartortitsiviusinnaasoq Kulturhus, kan bruges som udviklingscenter Nukissiorfiit annertusisariaqarput, nunaqarfik ineriartortinneqassappat Bygden trænger større Nukissiorfiit, hvis der skal være udvikling Cafe, takornarissanut sullissivik Café, turistbureau Nunniorlungu soorlu ass. (Saqqami). Takornarissat allallu iluaqutigisassaat Jordarbejde(vold) som eks. i Saqqaq. Kan bruges til turistområde Qimmilivik Hundeplads Qimminik nakkutilliisup illua Illu sullivik meeqqerivimmik ilallugu Hus til hundepasser Servicehus forlænges med børnehave Aikiffiluaq peerlungu pilersuisumut quissaq tassannissuaq Kontoret skal nedrives, i stedet for et varelager til Pilersuisoq Illu sullivik nutarsartariaqarpoq, innuttaasunut atuisunut pitsaanerusumik Servicehuset må renoveres så den er til gavn for brugere/borgere Kommunip allaffia nutaaq, illu sullivimmut atasoq, toqqorsivik – unnuisarfik Ny kommunekontor føjet til Servicehuset, lager - gæsterum Kommunip allaffia peerlugu. Pilersaarummi allaffik illu sullivimmut nuuttussaammat Nedrive kommunekontoret da det i planen står, at den skal være i servicehuset. Katersortarfik nutarsarlugu allillungu, meeqqanut inuusuttunullu sammisaqartitsivia, festerfik qaaqqusiffik, utoqqarnut sammisassat il.il. Udvide og renovere forsamlingshuset så den kan bruges til aktiviteter for børn og unge, festsal til invitationer, aktiviteter for ældre m.m. Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Pinn Inissiat nutaat atorfilinnut il.il. Nunniugassaq Boliger til ansatte folk mm. Jordarbejde uartarfik peertariaqarpoq, illut akornaniippallaaqaaq, nipiliorfiuallaarpoq lads skal fjernes, den er for tæt på boliger og de larmer for meget Peerlugu, piigassaq, Nedrives, erstattes Tummeqqat aaqqitassat Trappereparation Utoqqaat illuat Ældrehus Unnuisarfik/cafe Overnatnings/café Nutaanik illuliorfissaq Ny boligbyggeri nguartarfik Legeplads Meeqerivik Arsaaffik/ Arsaattarfik timersortarfeeraq / Fodboldbane / Fodboldbane, miniidrætsal Timmisartumut utaqqisarfik Venterum til helikopter Iliveqarfik Kirkegård Qullit Lygtepæle Imertortarfik/ ruujori Taphus /rør. Nunniugassaq masarsuk tippattartoq Jordarbejde af stinkende sumpe Tankit imermut, tassanngaanniit illunut qullernut imeqarfittaarluta Vandtanke som er tilsluttet til huse i område qullernut Tassaavoq qimmiliviit, nunaqarfiup iluani qimmilivik ataatsimoorussaq, illut akornaniittut sapinngisamik nuullugit Der er så hundeplads, så vidt man kan alle hunde i bygden flyttes i dette område Side/Qup.: 292/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 293 Side/Qup.: 294/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 295 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Qaarsut 3.10.2011 Qaarsut 192 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 26 % • 17-64-inik ukiullit: 63 % • 65-it sinn. ukiullit: 11 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 79-it. Qaarsunii 3.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟt inerisaavigineqarsinnaasut tassaapput takornariaqarneq, tunitsivik, piniakkat tuniniaqqinnerannut periarĮssat pitsaanerit. IlaaƟgut innuƩaasunut sullissinermi meeqqeriviit, meeqqanut annernut atuareernermi orniƩakkat aamma inerisaavigineqarsinnaapput.. Takornariaqarneq annertusarneqarsinnaavoq umiarsuit ƟkiƩartut amerlisinnerisigut aammalu Ɵmmisartukkut Ɵkinneqarsinnaanerup pitsanngorsarneraƟgut. Aalisakkat maannakkut pisarineqartareersut nutaaƟllugit avammut tunisassiaralugit. Aalisakkat neqillu panerƟllugit nunap iluani avammullu tunisassiaralugit. Tunisassiornermi aamma qimminut nerukkaasiorneq ilanngunneqarsinnaavoq. MersortarĮk atorluarnerullugu. Amminik qitulisakkanik aƟsaliorneq annertusarlugu. Annoraamernit atorlugit aƟsaliorneq. SuliīeqarĮit pioreersut inerisarneqarsinnaapput. Inerisaaqqinnissamut maannakkut iluamik periarĮssaqanngilaq taannalu aaqqinneqarsinnaavoq ilinniarsimasunik qaammarsaavigineqarnikkut tamannali qullersaniik aporĮlersorneqartarmat ajornartorsiutaavoq. Tunitsivik atoriaannaalluni matoqqaannarpoq. Nalunngikkaluarlugu uagut nammineq ingerlatsisinnaalluta qulaaniik periarĮssanik annertunerusunik siunnersorneqarnissaq pisariaqarƟnneqarmat uninngaƟnneqarpoq. Angallanneq ilaasunik usinillu assartuineq, silaannakkut imaaƟgullu annertunerusumik aaqqissuussivineqartariaqarpoq ilaaƟgut takornariqarnermi angalSide/Qup.: 296/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia lassineq eqqarsaaƟgalugu. Avataaneersunik suleqaƟssarsiornikkut takornariaqarnerneq inerisaavigineqarsinnaavoq. Ukiuni tulliuƩuni ineriartorƟtsinermi aningaasalersuinermi salliuƟnneqartussatut pingaarƟppagut. Siunissami nunaqarĮƩa ineriartorƟnnerani taakkua ataatsimut aallunneqartariaqarput. Aalisarnikkut periarĮssarissaaraluarluni tunitsiveqannginneq pissutaalluni suliīeqarĮit Qaarsuni inuussuƟssarsiuƟssatut periarĮssaanerupput. Aalisartunut tunitsivik uninngaannartoq ammarlugu taliƩarfeqarnerlu inerisarlugu. Takornariaqarnikkut periarĮssat, suleqaƟgiinnikkut inuussuƟssarsiuƟtut inerisarnissaat ingerlanneqarsinnaapput. Ilinniarsimasunik nunaqarĮmmut Ɵkisitsiniaraanni “NunaqarĮup” avammut niƩarsaalluarneqarnissaa pisariaqarpoq. IlloqarĮmminngaanniillu tusaaneqarnissaq assut pisariaqarluni tapersersorneqartussaallunilu. NunaqarĮmmi inuuneq ataasiinnartut ingerlalersoq avataanik ƟkiƩoqartarnikkut uummaallatsinneqartarmat, innuƩaasunillu kajumilersitsisarluni (ilinniarnissamut). NunaqarĮmmi ilinniarĮit piorsarneqarnissaat kissaaƟgaarput assersuuƟgalugit eŌerskoleaammalu inersimasunut ilinniarƟtaanikkut ingerlariaqqiĸit. MiƩarĮk pioreertoq nioqquƟssanik assartuinermut atorluarnerusariaqarpoq aammalu taliƩarĮit pitsaanerusut pisariaqarƟnneqarluƟk. Aqqusernut nutaat, qulliit ikannerit aammalu imertartarĮit ilanngullugit pisariaqarƟnneqarput InuussuƟssarsiuƟnik ingerlatsinermi ilinniarƟtaaneq siunnersorneqarnerlu pisariaqarƟnneqarput. InnuussuƟssarsiuƟt ingerlanneqassappata, sulisartussanik/sulisooreersunillu pikkorissaajuarneq pisariaqarƟnneqarpoq taakkulu tamaƟgut suliīeqarĮmmut tulluuƩumik. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu AƟsaliorneq il.il. kuluƟkkut eriagisassatut isigaagut. Pitsaaliuineq eqqaarsaaƟgalugu peqaƟgiiĸit maani peqqinnissamik suleqataaneruppata periarĮssaqarluarpoq, kisiannili aningaasat aporĮusarput. IlloqarĮit nunaqarĮillu aningaasanik atugassinneqartarnerat assigiinngippallaarpoq. Ininik angisuunik ataatsimoorfeqarnissaq amigaataalluinnartarpoq. InoqarĮtsinnik imminut ilisarisimanerput ataatsimooruƟgaarput taannalu atorluartariaqarluni. Qaarsuni peqaƟgiiĸit amerlanerit ingerlalluarput Qaarsut 192 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 26 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 11 % 79 kvinder pr. 100 mænd. I Qaarsut blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 3.10.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Vi mener at turismen, indhandlingsstedet samt bedre afsætningsmulighederne for fangst kan udvikles. SamƟdig kan borgerservicen udvikles ved udviklingen børneinsƟtuƟoner samt værested for børn eŌer skoleƟd. Turisme kan udvikles ved at øge antallet af anløb fra krydstogtskibe samt bedre Ňyforbindelser. ProdukƟon Ɵl eksport af ferske Įsk. Tørring af kød og Įsk som salgsvare i Grønland og Ɵl eksport. Ved denne produkƟon kan der også udvikles produkƟon af hundefoder. Bedre anvendelse af systuen. Større produkƟon af tøj med garvede sælskind. Tøj produkƟon af stof. Eksisterende arbejdspladser kan udbygges da der er småt med andre muligheder, oplysningsvirksomhed med uddannet personale er Ɵltrængt, men der er problemaƟsk at myndighederne lægger hindringer for deƩe. Et indhandlingssted der er klar Ɵl brug ligger sƟlle. Selvom vi ved at vi selv kan drive den, ligger den sƟlle, da det er nødvendigt med en større rådgivning om muligheder ovenfra. Transport af passagerer og varer bør forberedes både med hensyn Ɵl luŌ- og søvejen for derved at kunne få en bedre befordring af blandt andet turister. Etablering af samarbejder i udlandet kan udvikle erhvervsmulighederne. Vi lægger vægt på, at der prioriteres i henhold Ɵl vores ønsker og at disse Įnansieres. Ved fremƟdig udvikling af vores bygd bør disse Ɵng udføres samƟdigt. Da der ingen indhandling er, selvom der Įndes gode muligheder for Įskeri, er det de oīentliges insƟtuƟoner der giver mest arbejde. Åbn for indhandlingsstedet der ligger sƟlle for Įskerne og udbyg kajanlæggene. Muligheder for turisme, kan udvikles som erhverv i samarbejde. I relaƟon Ɵl ønsket om at ansæƩe folk med uddannelse er det vigƟgt med at anbefale ”Bygden” på bedste måde. Det er vigƟgt at blive hørt i byen og modtage opbakning. Da livet i bygden, der kan blive ensformigt lever op, når der kommer folk udefra, og indbyggernes interesse bliver vakt (Ɵl uddannelse). Intensivering af uddannelse i bygden. F.eks., eŌerskole, videreuddannelse for voksne. Den eksisterende luŌhavn bør udnyƩes bedre Ɵl vareforsyning og der bør etableres bedre kajanlæg. Det er behov for nye veje, Ňere gadelamper samt taphuse. Uddannelse og rådgivning i forbindelse med driŌen af erhverv er nødvendige. Hvis erhvervene skal drives, er dygƟggørelse af kommende arbejderne/ansaƩe vigƟg og uddannelserne skal være Ɵlpasset den enkelte arbejdsplads. B) Kultur og idenƟtet, Sundhed og forebyggelse, Kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Syning af tøj m.m. Foreningernes bedre deltagelse i sundhed vil give gode muligheder, men pengene er et problem. Fordeling af driŌsmidler Ɵl byer og bygder er for forskellig. Et stort rum Ɵl fællesarrangementer mangles meget. Vores indbyrdes kendskab Ɵl hinanden i vores bygd holder os sammen. De Ňeste foreninger i Qaarsut kører godt bortset fra enkelte der er ikke kører længere. Igennem fællesskab udviklings af erfaringer fra den ene forening Ɵl en anden. C) Tryghed og det gode liv, Bosætning og boliger Der er ingen boliger Ɵl de nye generaƟoner. Nybyggeri af boliger bør startes igen. Der er behov for en minihal. Der er behov for elværk der dækker bygdens Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 297 arlaqanngitsut uniƩoornikut eqqaassanngikkaanni. PeqaƟgiiĸmmiik peqaƟgiiĸmmut ilisimasanik paarlaaqaƟgiinnikkut siulersuisut ataatsimooqaƟgiinnikkut nukiƩorsaasoqarsinnavoq. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu GeneraƟon nutaat inissaqanngivipput. Illulianik nutaanik sanaartorneq unitsinneqarsimasoq aallarteqqiƩariaqarpoq. Timersortarfeeraq pisariaqarƟnneqarpoq. NukissiuuƟt nunaqarĮmmut angummaƩumik nukissiortoq pisariaqarƟnneqarpoq. PisariaqarƟƩarparput nunaqqaƟgiit amerlanerit katersornissaannut ini angisooq ataatsimoorĮusinnaasoq pisariaqarƟnneqarluni. Pitsaaliuinermi ataatsimiiƟtaliaqarpoq. PeqaƟgiiĸit amerlapput innuƩaasunik ataatsimoorƟtsiniarnernik suliniuƟt annikippallaamik ingerlanneqarput. Pitsanngorsaanissamut amigaaƟgineqarpoq avataaniik orninnineqakulannginneq, tusaaneqarluannginneq. SaaĸginniƩaraluarluni soquƟgineqanngitsutut misiginarsisarmat. Peqqissumik inuuneqarnissamut ingerlatseqaƟgiissaguƩa inimik amigaateqarpugut eqaarsaarĮusinnaasumik. InuƩut ataasiakkaatut peqqissumik inuuneqarnissamut siuarsaaqataalluarsinnaavugut nunaqqaƟgiit Ɵmersornermik sammisaqarƟtsinikkut. IlaqutariiƩut ataasimoorneq aammalu inuƩut ilassioqaƟgiinneq nukiƩoquƟgaarput. Siunissami nammineq sanaanik illulioqqiƩalernissaq anguniartariaqarparput. 2. IlinniarƟtaaneq Ilinniarnissaminnut prakƟkkerĮssaaleqisoqartarpoq, taavalu ilinniarsimasut naammassinikut aallaannartarput suliĸssaqannginneq peqquƟgalugu, tamanna aamma peqqutaasarpoq inunnik ikiliartorƟtsineq. 3. Angallanneq pilersuinerlu ImeqarĮit illunut siammasippallaartut (illunut ungasiƩut). Pilersuineq imermik illumut aqquserneqarsinnaagaluartut. Pilersuisoq pisiniarĮk imakippallaartartoq peqqinnartunillu amigaateqarpallaartoq. Taavalu angallannermut tunngasunik. 4. Silap pissussaa avatangiisillu Sila anorlertaleriartorami maliƩusiartorluni amigaataapput umiatsianut sapuƟt sissaq qaammarsarneqarnerusinnaavoq. 5. InoqarĮit inissiallu Inissialiortoqarsinnaavoq angivallaanngitsumik, imaassinnavorluunniit illulioruni nuuƩoqarniarpat inissaaleqisoqannginniassammat. EqimaƩaq 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Sullivinnik pilersitsineq. Aalisakkerivimmik tunitsiviusinnaasumik aalisakkat suut takkukkaangata tuniisaalertarnissaat anguniarlugu. Aamma ammit mininnagit. InuuƟssarsiuƟnik peqanngippat nuuttaqarnavianngilaq. Nammineq inerisaasariaqarpugut pisortat utaqqiinnarnagit. DesƟnaƟon Avannaa – ungasippoq uterƟtsineq ajorami, siunnersorteqarneq uninngavoq. Suliĸnnik pilersitsineq inissaqartariaqarpoq. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Ukiunut siuliinut naleqqiullugu oqartussaaqataaneq annikillinerujussuuvoq, naak siornaƟgut tamanna malunnanngikkaluarluni. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: EqimaƩaq 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuussuƟssaqarneq piorsarneqarnissaa Qaarsuni maani tunitsiveqannginneq amigaataagami, uīalu Qaarsut eqqaani aalisakkanik ulikkaartoq (aalisagalissuuvoq). Side/Qup.: 298/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 2. IlinniarƟtaaneq Pisariaqarpoq atuartut maani sulinermik misiliivissaat amerlanerulertariaqarput. 3. InoqarĮit inissallu Inissiat pilersinnisssaat. Nutaamik illumik suliĸusinnaasumik. Nutarterlugit. Illuliornissamut periarĮssat.A/S INI-miit iluarsaasarneq unitsissimavaa. 4. Angallanneq pilersuinerlu Pilersorneqarneq pitsaanerulerpat inuit peqqinnissaat anguneqarsinnaavoq. Pilersippat tamakku anguneqarsinnaapput. 5. Kulturikkut kingornussat eriagisassallu INI-miit illu innuƩaasunik atorneqarsinnaasoq pilersinneqaralauarpat tamakkku anguneqarsinnaassapput EqimaƩaq 3: Immikkut tamaasa nussuiaasersornagit. Ukiuni tulliuƩuni ineriartorƟtsinermi aningaasalersuinermi Gruppe1: 1. Erhvervsudvikling InnovaƟon af erhverv i Qaarsut vi mangler et indhandlingssted, der er ellers fuld af Įsk omkring Qaarsut Der er et forebyggelsesudvalg. Der er mange foreninger, men arbejder for fællesskabet er få. Problemet (der er masser af Įsk). for udviklingsarbejdet er de sporadiske besøg udefra, 2. Uddannelse og at vores meninger ikke høres. Man får en fornemDer er mangel på prakƟkpladser, og færdiguddannede melse af, at man er ligeglade med os. rejser bort da der er mangel på arbejde, deƩe er også en af grundene for indbyggertallets fald. Hvis vi sammen skal opnå et sundt liv mangler vi et gymnasƟklokale. Vi kan som enkelte personer deltage i at fremme det sunde liv ved at Ɵlbyde idrætslige akƟv- 3. Infrastruktur Vand taphusene ligger for spredt omkring (i stort iteter for befolkningen. afstand Ɵl husene). Vandforsyningen bør ske ved diVores styrke er et stærkt familiært sammenhold og at rekte Ɵlslutning Ɵl husene. Der er for få forbrugsvarer i Pilersuisoq, sunde Ɵng mangles. TraĮkforholdene vi er gode Ɵl personlige relaƟoner. bør medtages. Der må i fremƟden bygges selvbyggerhuse igen. 4. Klima, miljø og natur Det er blevet mere stormfuldt og bølgerne er blevet D) IT, demokraƟ og dialog Sammenlignet med Ɵdligere Ɵder er demokraƟet ble- store vi mangler en bølgebryder, mere belysning er også ønskeligt. vet meget ringere, deƩe var ikke mærkbart før. behov. Vi mangler et stort rum som bygdens folk kan bruge ved fællesarrangementer. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Qaasuitsup Kommunia 5. Bosætning og boliger Der kunne bygges mindre lejligheder, eller huse så eventuelle ƟlŇyƩere ikke kommer Ɵl at mangle boliger. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Igangsætning af arbejdspladser. OpreƩelse af en Įskefabrik der kan aŌage forskellige slags Įsk en sæsonafhængig indhandling. Og husk skindindhandling. Uden Qaasuitsup Kommunia Qaarsut Kitsissuarsuit 10 10 5 0 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 299 salliuƟnneqartussatut pingaarƟppagut. Siunissami nunaqarĮƩa ineriartorƟnnerani taakkua ataatsimut aallunneqartariaqarput. 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq 2. IlinniarƟtaaneq 3. InoqarĮit inissiallu 4.Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq 5. Angallanneq pilersuinerlu Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuussuƟssaqarneq piorsarneqarnissaa Qaarsuni maani tunitsiveqannginneq amigaataagami, uīalu Qaarsut eqqaani aalisakkanik ulikkaartoq (aalisagalissuuvoq). Sullivinnik pilersitsineq. Aalisakkerivimmik tunitsiviusinnaasumik aalisakkat suut takkukkaangata tuniisaalertarnissaat anguniarlugu. Aamma ammit mininnagit. InuuƟssarsiuƟnik peqanngippat nuuttaqarnavianngilaq. Nammineq inerisaasariaqarpugut pisortat utaqqiinnarnagit. DesƟnaƟon Avannaa – ungasippoq uterƟtsineq ajorami, siunnersorteqarneq uninngavoq. Suliĸnnik pilersitsineq inissaqartariaqarpoq. 2. InoqarĮit inissiallu Inissialiortoqarsinnaavoq angivallaanngitsumik, imaassinnavorluunniit illulioruni nuuƩoqarniarpat inissaaleqisoqannginniassammat. Inissiat pilersinnisssaat. Nutaamik illumik suliĸusinnaasumik. Nutarterlugit illuliornissamut periarĮssat.A/S INI-miit iluarsaasarneq unitsissimavaa. 3. Angallanneq pilersuinerlu ImeqarĮit illunut siammasippallaartut (illunut ungasittut). Pilersuineq imermik illumut aqquserneqarsinnaagaluartut. Pilersuisoq pisiniarĮk imakippallaartartoq peqqinnartunillu amigaateqarpallaartoq. Taavalu angallannermut tunngasunik. Pilersorneqarneq pitsaanerulerpat inuit peqqinnissaat anguneqarsinnaavoq. Pilersippat tamakku anguneqarsinnaapput. Side/Qup.: 300/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia erhverv ingen borgere. Vi må selv skabe udviklingen. Ikke stå sƟlle hen afventende på myndighederne. DesƟnaƟon Avannaa – er łern den giver ikke respons, konsulentvirksomheden kører ikke. Der må gives plads Ɵl skabelse af erhverv. 2. Uddannelse Flere prakƟkpladsmuligheder Ɵl skolelever. 3. Bosætning og boliger Opførelse af lejligheder. Et nyt tømrerværksted. Renovering. Muligheder for byggeri af huse. A/S INI har indsƟllet renoveringen. 4. Infrastruktur Vi kan få en bedre sundhed ved forbedring af forsyningen. 5. Kulturarv og bevaring Ved opførelse at et hus INI der kan bruges af medborgerne kan alle disse blive Ɵl virkelighed. Gruppe 3: Uden at komme med begrundelser for det enkelte punkt mener vi at deƩe er prioriteringen for Įnansiering af Ɵltag for de kommende år. For at vores bygd skal kunne udvikles bør alle punkterne igangsæƩes samƟdig. 1. 2. 3. 4. 5. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling InnovaƟon af erhverv i Qaarsut vi mangler et indhandlingssted, der er ellers fuld af Įsk omkring Qaarsut (der er masser af Įsk). Igangsætning af arbejdspladser. OpreƩelse af en Įskefabrik der kan aŌage forskellige slags Įsk en sæsonaĬængig indhandling. Og husk skindindhandling. Uden erhverv ingen borgere. Vi må selv skabe udviklingen. Ikke stå sƟlle hen afventende på myndighederne. DesƟnaƟon Avannaa – er łern den giver ikke respons, konsulentvirksomheden kører ikke. Der må gives plads Ɵl skabelse af erhverv. 2. Bosætning og boliger Der kunne bygges mindre lejligheder, eller huse så eventuelle ƟlŇyƩere ikke kommer Ɵl at mangle boliger. Opførelse af lejligheder. Et nyt tømrerværksted. Renovering. Muligheder for byggeri af huse. A/S INI har indsƟllet renoveringen. 3. Vand taphusene ligger for spredt omkring (i stort afstand Ɵl husene). Vandforsyningen bør ske ved direkte Ɵlslutning Ɵl husene. Der er for få forbrugsvarer i Pilersuisoq, sunde Ɵng mangles. TraĮkforholdene bør medtages. Folk kan få en bedre sundhed ved forbedring af forsyningen. Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og boliger Tryghed og det gode liv Infrastruktur Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 301 Qaarsut Talittarfik Kajanlæg Illuliorfik Boligbyggeri Isatigassaq/ -ssat Nedrives Piingassat / Isatigassat Renoveres/ nedrives Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Aqqusineq Vejbane Ikaarfiusinnaasumik pilerlugit. Anorlertumi ikaartarfik atorsinnaanngikkaagat, tamaana ikaartitsisoqartarami, umiatsiat ilaasoqartut aallariartortunik Bygning af om-/påstigningsanlæg, når kajanlægget ikke kan bruges pga. uvejr er dette område som sejlbådene benytter. e Ikuallaavik Forbrændingsanlæg Elværki + mittarfeqarfiit Elværk + heliport Nuungajuk Dæmning (?) Anorimut nukissiorfik Vindmølle Elværki + orsussaarniarfik Elværk + tankanlæg Tele Tele Sapusiaq talittarfittalik Dæmning med kajanlæg Allami elværki Flytte elværket Meeqqerivik Børnehave Allisassaq + allaffik (nunaqarfiup) Forlænge + administration (nunaqarfiup) Timersortarfeeraq katersortarfilik Miniidrætshal med mulighed med forsamlingsstue Qatserutaasivik nutaaq Ny brandstation Illuliorfissaq Boligbyggeri Illuliorfissaq /Boligbyggeri område Siunissami qimmilivik / Hundeplads i fremtiden Sannavik allillugu iluarsarlugu Forbedre og forlænge tømrerværksted Arsaaffik angineq pitsaaneq/ iluarsarlugu qullilerlungu Større bedre fodboldbane med lygtepæle Imertortarfik Taphus. Taarsigassaq Erstattes Qullersuit Lygtepæle Side/Qup.: 304/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 305 Side/Qup.: 306/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 307 Side/Qup.: 308/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 309 Side/Qup.: 310/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 311 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Niaqornat 4.10.2011 Niaqornat 58 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 28 % • 17-64-inik ukiullit: 64 % • 65-it sinn. ukiullit: 9 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 81-it. Niaqornani 4.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Niaqornani inuuƟssasiuƟt pingaarnerit tassaapput aalisarneq, ukiuunerani piniarneq, tunitsiveqarneq, sulitsiartarneq, aasaanerani takornarialerineq InuuƟssarsiuƟnik inerisarneqarsinnaapput takornariaqarneq, tunitsiviup inerisarnissaa (qeriƟtsiveqarnikkut). Tunisassiornikkut piorsaanissamut annertusaanissamullu nunaminertat aaqiiviginissaat. Pisiniarfeqarnikkut toqqorsineqarnikkullu piorsaasoqarnissaa. TaliƩarfeqarnerup RAL-lillu sullinneqarnerata aaqqiiviginissaa Aalisartut queqarnikkut atortunullu ilitseqarnikkut piorsaaĸgineqarnissaat. Aqqusernit pitsanngorsarnissaat. NukissiuuƟt ataavartut misilerarneqarnissaat erngup nukissiuuteeqqat, anorisaaƟt, seqernullu nukingata misilerarnissaa. Illusisarfeqarnerup piorsaaĸgineqarnissaa. Eqqaaveqarnerup ikuallaaveqarnerullu aaqqiissuussiĸgineqarnissaat. Qaasuitsup kommuuniani namminersorluƟk inuussuƟssarsiuƟƟgut ingerlatallit nukiƩorsarneqarnissaat. PikkorissarƟtsinerit ilanngullugit. InnuƩaasut Internet-Ɵmik atuisinnaanerisa pikkorissaasarnerƟgut siuarsarneqarnissaa. Qaasuitsup Kommuniani inuuƟssarsiuteqarnikkut ingerlatsisut isumasioqaƟgiisinneqarnissaat. Piorsaanissanut periariarĮssaasut pillugit. Aningaasalersuinissamut tunngasut ilanngullugit. Side/Qup.: 312/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Pilersuisoq Kommuni aalisarneq nukissiuuteqarneq il.il. Suliĸnnik namminersortunngorsaaneq nunaqarĮmmi periarĮssaapput. Nammineerluta inerisaaqataasinnaavugit qaammarsagaanikkut suleqaƟgiinnerunikkullu. Imminnut ataqaƟgiinneq, suli ataqaƟgiinnerulersinnaavugut, immitsinnut qaninnerulluta. Atuarfeqarneq pitsanngorsarneqarnissaa, assersuuƟgalugu klassi ataasiinnaq akuerineqarsinnaanngilaq, siuariartoqassappat. Inersiaasoqassappat Pikkorissarneqartarnerit pisariaqarƟnneqarput AtuarƟtaaneq annertunerusoq pisariaqarpoq. Ilinniarsimasunut neqerooruƟneqartut pitsanngorsarnerisigut inerisaasoqarsinnaavoq. PikkorissarnerƟgullu. Sipaarniarpallaarnerup inerisaanissaagaluaq killilersimaartaramiuk. Sulisunngorsaaneq pillugu ammanerulerluta ujartuinerusinnaavugut. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Piniagassat tungaaƟgut Niaqornat akunnatsumik inissisimavoq, nunaqarĮup inissisimanera immikkuullarikkami takornarianik nuannarineqarluartarpoq. NunaqarĮmmi ikioqaƟgiinneq suleriallaqqinneq pikkoriĸgaat. Sunngiĸmmi pinialunneq, aalisarneq, pisuƩuarneq, silami Ɵmersorneq, peqaƟgiiĸlerineq ingerlanneqartarpoq. Aasaanerani takornariaqarneq. PeqaƟgiiĸit uummarsarnerisigut, suleqaƟgiinnikkullu annertusaasoqarsinnaavoq Nammineerluta iliuuseqarniarsinnaavugut. Annertusaanissamut aningaasaliissuƟt annikippallaartarput. AtaasimooruƟgaarput tamaƩa immitsinnut ilisarisimalluaraƩa, nunaqarĮtsinni pissusitoqqat ataatsimoorluta ingerlaƟƩuarnerisigut. PeqaƟgiiĸit ingerlalluartut marluupput, ilai ingerlanerliorput. Quersuatoqqat eriagisassatut isigaagut. Takornariaqarnermi atorluarneqarsinnaagaluarput oqaasis- Niaqornat 58 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 28 % • 17-64 år: 64 % • 65+ år: 9 % 81 kvinder pr. 100 mænd. I Niaqornat blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 4.10.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De vigƟgste erhverv er Įskeri, fangst om vinteren, indhandling, løst lønarbejde, turismevirksomhed om sommeren. Der kan ske en erhvervsudvikling ved turisme, udbygning af indhandlingsstedet (fryseanlæg). ReƩelse af Ɵldelte arealer Ɵl brug for forbedring og udvidelse af produkƟonsanlægget. Forbedringer indenfor buƟk og lager området. Forbedringer af kajanlægget og servicering af RAL. Forbedring af Įskernes muligheder for oplagring af deres redskaber. givning og mere samarbejde. Sammenhold, vi kan samarbejde mere, komme tæƩere på hinanden. I forbindelse med udvikling af skolen, f.eks. er det ikke ƟlfredssƟllende med kun en klasse, hvis der skal gøres fremskridt. Hvis der skal udvikles er der behov for aĬoldelse af kurser. Det er nødvendigt med intensiveret undervisning. Igennem forbedring af Ɵlbud for folk med uddannelse kan der udvikles. Og aĬoldelse af kurser. De alt for mange besparelser er begrænsende for udviklingen. I forbindelse med revalidering skal vi være mere åbne og mere opsøgende. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Med hensyn Ɵl fangstdyr ligger Niaqornat ideelt, turisterne kan godt lide bygdens afsides beliggenhed. Bygdefolkenes styrke ligger i samarbejde og i arbejdsglæde. I friƟden kan er der muligheder for friƟdsjagt, Įskeri, vandreture, udendørs sportsakƟviteter, foreningsliv. Turisme om sommeren. Der kan skabes nye muligheder igennem genoplivning af foreninger, og samarbejde. Vi kan selv tage iniƟaƟv. Bevillingerne er for små og begrænser øgede muligheder. ReparaƟon af veje. Afprøvning af vedvarende alternaƟve energikilder, mindre vandkraŌsværker, vindmøller, og sol energi. Forbedring af indkvartering. Forbedring af håndteringen af aīald og aīaldsafbrændingsanlægget. Det som kendetegner os er at vi alle kender hinanden godt, da vi sammen opretholder de gamle tradiƟoner i vores bygd. Styrkelse af selvstændige næringsdrivende i Qaasuitsup Kommunia. Inkluderet kurser. Forbedring af borgenes brug af interneƩet ved aĬoldelse af kurser. AĬoldelse af et seminar for næringsdrivende i Qaasuitsup Kommunia vedrørende muligheder for udvikling. Samt muligheder for Įnansiering. De gamle lagerbygninger skal bevares. De kan ellers bruges indenfor turismevirksomheden i samarbejde med de ansvarlige myndigheder. Pilersuisoq, Kommunen, Įskeri, elforsyning m.m. PrivaƟsering af arbejdspladser i bygden er en mulighed. Der er to foreninger der kører godt, resten kører dårligt. Vi kan skabe et sundere liv gennem mere sammenhold, og samarbejde. Vi er alt for afventende, vi må være medvirkende. Erhvervene bliver begrænset af vejrliget. Vi kan selv deltage i udviklingen ved hjælp af rådDataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 313 saqartullu suleqaƟgiilluarnerunikkut. Ataatsimoornerunikkut, iliuuseqaqaƟgiinnikkut peqqissumik inuuneqarsinnaavugut. Pisusanik utaqqiinnarata, iliuuseqaqataalluta. InuussuƟssarsiorneq silamik killilersimaarneqalertarpoq. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu IlisarnaaƟgaarput nunaqqaƟgiit ataatsimoorluƟk ikioqaƟgiikkaangata, Niaqornat pinngorƟtaq najussallugu. Inooriaaseq peqqinnartoq anguniassavarput. PisariaqarƟnneqarpoq Imeq kuuinnartoq illut namminneq uīarfeqarnissaat, illut iluarsaallugit inuuneq peqqissoq anguniaraanni. Unammilissigassat pingaarnerit tassaapput sila, pilersuineq amigaateqannginnerusoq. AporĮk annerpaaq aasimmiaasit sipaarniarneq annertooq. IkioqaƟgiinnikkut sanngiinnerusut inerisaavigisinnaavagut. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartusaaqataaneq tassaavoq iliuuseqaqataasinnaasutut. Ataatsimoornerulernikkut suleqaƟgiinnerulernikkullu qanimut oqartussaaqataaneq aaqqissuunneqarsinnaavoq. IT PaasissuƟssarpassuarnut atorneqarsinnaavoq. Pisortat suliassaataasa allanngornerat appariaateqarĮuvoq, sulerulunnarsivoq, Ɵimit atugassat ikappallaalaaramik. Akisussaaĸmmik ƟguseqataassaguƩa tunniusimanerusariaqarpugut, aƩaveqarĮginerullutalu. IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (2-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup Side/Qup.: 314/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq NunaqarĮk ineriartussappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut. 2. IlinniarƟtaaneq NunaqarĮk ineriartussappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut kiisalu pikkorissaajuarnissaq. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataaneq Najugarisaq qimannagu ilinniarnernut ineriartorƟtsinermi oqalliĸunerunissaa. 4. Kulturi kinaassuserlu Sumiiĸup najukkap eqqaanut sungiusimanninnermut inuuƟssatsiornikkut ikioqaƟgiiĸulluarmat. 5. Angallanneq pilersuinerlu NunaqarĮmmut pinngitsoorneqarsinnaanngimmat. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. PissuƟgalugu nunaqarĮk napassappat inuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqartariaqarmat. 2. InoqarĮit inissiallu. TunisassiorĮk ammarmat aalisartut maangalu uteqqikkusukkaluit inissaqannginneq pillugu uniinnartariaqartarmata inissiallu akitsoriartuinnarluƟk. 3. Angallanneq pilersuinerlu. Pisiassat tungaaƟgut pilersuineq eqarpallaarpoq. Angallannerlu akisuallaarluni. 4. IlinniarƟtaaneq. Atuarfeqarnerup tungaaƟgut meeqqat ikassusiat najoqqutaralugit Ɵimilersuisarneq pitsaanngilaq. IlinniarƟtsisunut atugassariƟtaasut pitsaanerusariaqarluƟk. Pikkorissartarnerit amerlanerit. 5. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu. PeqqinnissaqarĮk sulisoq ilinniarsimasuusinnaavoq, aanngajaarniuƟnik allanillu paasisitsiniaaneq annerusoq. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det som kendtegner os er, at vi borgere hjælpes ad, i at bo i det naturskønne Niaqornat. Vi skal arbejde for en sund livsførelse. Der er behov for rindende vand, huse med badeværelse, renovering af huse for at få et godt liv. De største udfordringer er vejret samt at få forsyning med færre mangler. Den største hindring er aƩer en stor besparelsesrunde. Vi kan hjælpe de svagere borgere gennem samarbejde. D) IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟ er at man kan deltage. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1 1. Erhvervsudvikling Uundværlige Ɵng hvis bygden skal udvikles. 2. Uddannelse Uundværlige Ɵng hvis bygden skal udvikles og fortsat dygƟggørelse. 3. IT, demokraƟ og dialog Der må være mere snak omkring decentral undervisning. Ved større sammenhold og igennem større samarbejde, kan nærdemokraƟet forbedres. Anvendelse af IT Kan skaīe mange informaƟoner. 4. Kultur og idenƟtet Da kendskabet Ɵl nærområdet giver fortsat samarbejde. Strukturreformen har medført Ɵlbagegang, arbejdet er blevet hårdere, da arbejdsƟmerne er for få. 5. Infrastruktur Uundværlig i bygden. Vi må være mere akƟve, og holde tæƩere kontakt med hinanden hvis vi skal tage et medansvar. Gruppe 2 1. Erhvervsudvikling Da innovaƟon af erhverv er vigƟg for bygden fortsaƩe beståen. Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Niaqornat Kitsissuarsuit 10 10 5 0 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 315 Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq NunaqarĮk ineriartussappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut. PissuƟgalugu nunaqarĮk napassappat inuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqartariaqarmat. 2. IlinniarƟtaaneq NunaqarĮk ineriartussappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut kiisalu pikkorissaajuarnissaq. Atuarfeqarnerup tungaaƟgut meeqqat ikassusiat najoqqutaralugit Ɵimilersuisarneq pitsaanngilaq. IlinniarƟtsisunut atugassariƟtaasut pitsaanerusariaqarluƟk. Pikkorissartarnerit amerlanerit. 3. InoqarĮit inissiallu TunisassiorĮk ammarmat aalisartut maangalu uteqqikkusukkaluit inissaqannginneq pillugu uniinnartariaqartarmata inissiallu akitsoriartuinnarluƟk. Side/Qup.: 316/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 2. Bosætning og boliger. Da folk der ellers ønskede at ŇyƩe Ɵlbage herƟl eŌer fabrikkens opstart opgav på grund af mangel på boliger og at huslejen sƟger. 3. Infrastruktur Forsyningen af forbrugsvarer er for usmidig. Og passagerbefordringen for dyr. 4. Uddannelse Timefordelingen i forhold Ɵl elevantal i skolen er uƟlfredssƟllende. Bedre arbejdsvilkår Ɵl lærerne. Flere kurser. 5. Sundhed og forebyggelse. Uddannet personale på sundhedscentret er ønskelig, mere informaƟonsvirksomhed om euforiserende stoffer og andre emner. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Uundværlige Ɵng hvis bygden skal udvikles. Da udviklingen af erhverv er vigƟg for bygden fortsaƩe beståen. 2. Uddannelse Uundværlige Ɵng hvis bygden skal udvikles og fortsat dygƟggørelse Timefordelingen i forhold Ɵl elevantal i skolen er uƟlfredssƟllende. Bedre arbejdsvilkår Ɵl lærerne. Flere kurser. 3. Bosætning og boliger Da folk der ellers ønskede at ŇyƩe Ɵlbage herƟl eŌer fabrikkens opstart opgav på grund af mangel på boliger og at huslejen sƟger. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 317 Niaqornat Tummerarsuit qisuttai aagamik, nutaanik sanasoqassaaq Meget slidte trapper trænger til renovering Talittarfik 2020-mi Ny havn i år 2020 Containerhavni Containerhavn Quersuit eriagisat peerlugit nutaamik sanaartorfissaq Nedlægning af gamle bevaringsværdi-bygninger og bygge nye bygninger Aqqutigisagassaq En strækning som man skal begynde at bruge/gå i Peerlugit nutaanik Nedrive og bygge nyt Nutartigassaq – imertartarfik Renovering af taphus Aaqqissugassaq, piaartumik talittarfik Hasteopgave renovering af havn Talittarfik nutaaq pisariaqarluinnartoq Ny havn er nødvendig Angallatinut orsiisarneq Brændstoftank til sejlbåde Nunniorlugu illuliorfissaq Terrænpleje og bygge boliger Pisiniarfik peerlugu Lukke butik Peerlugu Nedrive Nakkaanissamut illersuutit Beskyttelse mod styrt Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Iliveqarfik ukikkaarluinnarpoq, inissat marluinnanngorpasipput Kirkegård er fyldt op, omkring 2 pladser tilbage Ilivieqarfiup nutaamik allivissaatut misissugassaq Undersøgelse med udvidelse af kirkegård Ajornapalli titarneq malillugu nuuttariaqarpoq, avunga Hvis det er umuligt kan det flyttes, se pilen Aqqutigisagassaq Ny vej Illuliorfissaq nutaamik Ny boligområde/byggegrund Oqimaattunik ilioraavik Opholdsted af tunge materialer Pisiniarfik nutaaq Ny butik Pinnguartarfik Legeplads Aaqqissugassat Trænger til renovering Aaqqissugassaq Renovering Mittarfik Heliport Qaartitigassaq Sprængningsområde Aqqusinniugassaq Ny veje Iliveqarfik nutaaq Ny kirkegård Ajunngillat Tilfredstillende Katersortarfik Forsamlingshus Arsaattarfik Fodboldbane Side/Qup.: 320/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 321 Side/Qup.: 322/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 323 Side/Qup.: 324/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Kangerluk nunaqarfiillu/med bygder qup./side 326 qup./side 342 Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 325 Side/Qup.: 326/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 327 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Qeqertarsuaq 26/10 2011 Qeqertarsuaq 873 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 24 % • 17-64-inik ukiullit: 63 % • 65-it sinn. ukiullit: 13 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 99-it. Qeqertarsuarnii 26.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟt pingaarnerit: Suliĸssuaq, aalisartuuneq/piniartuuneq. KNI, naminersortut, kommunip sullissivii, Greenland SpringWater. Aalisarneq. Pisortat suliīeqarĮutai Namminersortuaqqat, sanasut, kioskiuƟllit, pisiniarfeqarneq, VVS, Hotel, il.il. InuuƟssarsiuƟni inerisarneqarsinnaapput: Greenland Spring Water, Qeqertarsuup nunataani periarĮssat, taliƩarfeqarneq, miƩarĮk, takornariaqarneq, nukissiorĮit/anorisaaƟt, ArkƟsk StaƟon. ImiliorĮk, sanaartorneq, namminersortut, takornariaqarneq. IliveqarĮmmik kusasaaneq, raajaleriĸk, aqqusineq. Takornariaqarneq inerisarneqarsinnaavoq. Raajaleriĸlioqqissinnaaneq inerisaqqinneqartariaqarpoq. Imermik tunisassiorneq inerisaqqinneqartariaqarpoq. Kuannernik tunisassiorsinnaaneq. Naasunik tunisassiorsinnaaneq, ujaqqat. ImeqarĮk, aalisakkerivik, panertut allallu. Takornariaqarneq, takornarissanik sammisaqarneruneq. Imeq, takornariaqarneq annertuumik piorsaaĸgineqarsinnaavoq. Raajafabrikkitaartariaqarpoq, imiliorĮk aallarteqqillugu, taliƩarĮƩaarlutalu. Uuliasiornikkut piorsaaneq, taliƩarĮliorneq. Turist takornarissat annertusarlugit Aalisakkerivik: Fars-ilianik pisiniarĮnnut tuniniaaneq, panertuliorneq, qullukkineq, nerpiit piariikkat tuninSide/Qup.: 328/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia iagassat. Sanaartorneq annertusarneqarsinnaavoq, suluusalinnut miƩarĮk, ukioq kaajallallugu ingerlalerluni + suliĸssat. ImeqarĮk 938 piginniƩut tuniniaanerusinnaapput. Imermik tunisassiorneq. IlinniarƟtaaneq (AngakkussarĮk). Takornariaqarnermik annertusaaneq. Aalisarneq piorsarlugu, nutaanik misileraaneq, aalisakkanut fabrikki uterƟllugu. TaliƩarĮk nutaaq uuliasiornermi pilersuiĸk. MiƩarĮk atlantluŌhavn. Suliassaminnut ilinniarsimasunik peqartariaqarpoq. Ilinniarsimasut pissarsiarisinnaanngikkaanni Ɵgusinnaasagut atortariaqarpagut, naak tassungarpiaq ilinniarsimanngikkaluartoq. InnuƩaasut nipitunerusariaqarput. PeqaƟgiiĸit suleqaƟgiinnerusariaqarput! QiƟusumik inissinniarnerusariaqarpugut, taliƩarĮttaarnikkut periarĮssat pitsaanerulissapput. Ilinniartut prakƟkkerĮssaasuanerat aporĮuvoq. Qaasuitsup Kommuniani sulisussanik paarlaateqaƟgiiƩoqarsinnaavoq suliĸssaaleqisut amerlaqimmata. Aamma periarĮssaapput ilinniagaqanngikkaluarluƟk sulisut suliaminnut tungasunik misiliƩagaqarluartut atorluarnissaat. IlinniarƟtaaneq inerisarneqarsinnaavuoq kommunip iluani paarlaaqaƟgiinnerit/ikioqaƟgiinnerit aqquƟgalugit. IlinniarƟtaaneq siammasissoq pisariaqarpoq: Tuluit oqaasii, takornarialerineq, uuliasiorneq, inerisaanissamut pikkorissarƟtsinerit assigiinngitsut. Pikkorissaanikkut siammarsaanikkullu. TuluƩut oqaatsit pingaaneruƟnnissaat, pikkorissarnerillu amerlillugit. Inerisaanermi pisariaqarput kursuserƟtsisarnerit – PiareersarĮk. SuliīeqarĮup iluani sulisunik inerisaaƟtsineq. Suliĸup iluani ingerlallugu. MisiliƩagallit atorneqarsinnaapput. Pikkorissaanikkut aaqqinneqarsinnaapput. Pikkorissanikkut tamanna anguneqarsinnaavoq, ingerlaqqiĸusumik ilinniarƟtaaneq, AngakkussarĮup atorluarneraƟgut. IlinniarƟtsineq, pikkorissaaneq. Revalidering aningaasaliissuƟt amerlanerit. Pikkorissaneq inuussuƟssarsiuteqalersinnaanermut. Ungasissumut pilersaarusioqaƟgiiƩarneq pisariaqarpoq. Qeqertarsuaq 873 Indbyggere (2011) Vi må have faguddannede folk. Hvis der ikke kan skaffes uddannede folk må man tage det man har, selvom de ikke er uddannede indenfor området. Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 24 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 13 % 99 kvinder pr. 100 mænd. Befolkningen skal være mere højrøstede. Foreningerne skal arbejde mere sammen! Vi skal placere os mere i centrum, gennem et større kajanlæg kan mulighederne udvikles. I Qeqertarsuaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 26.10.2011. Mangel på prakƟkpladser for elever. Der bør arrangeres en personale udveksling i Qaasuitsup Kommunia da der er en enorm arbejdsledighed. Der er også mulighed for at benyƩe folk der har sat sig ind i deres arbejde, selvom de ikke har taget en uddannelse. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De vigƟgste erhverv er: ProdukƟonsfabrik, Įskerierhverv/fangerliv, KNI, private, kommunale insƟtuƟoner, Greenland Spring Water. Fiskeri. Oīentligt ejede arbejdspladser, private næringsdrivende, tømrere, kioskejere, buƟkker, VVS, Hotel, m.m. Der kan ske en erhvervsudvikling ved : Greenland Spring Water, muligheder på land i Qeqertarsuaq, kaj, luŌhavn, turisme, kraŌværker/vindmøller, ArkƟsk StaƟon. ProdukƟon af vand, byggeri, liberale erhverv, turisme. Forskønnelse af kirkegården, rejefabrik, veje. Turismen kan udvikles. Der må arbejdes på etablering af en ny rejefabrik. ProdukƟon af vand må udvikles igen. ProdukƟon af kvan. ProdukƟon af blomster, sten. Greenland Spring Water, Įskefabrik, tørret kød og Įsk m.m. Turisme, mere fokus på turisme. Vand, turismen kan udvikles kraŌigt. Vi må have en rejefabrik, produkƟon af vand må igangsæƩes igen med en Ɵlhørende kaj. Udvikling Ɵl olieindustrien, udbygning af kajanlæg. Øge antallet af turister. Uddannelserne kan udvikles gennem udveksling/ samarbejde i kommunal regi. En bred undervisning: Engelsk, turisme, olieindustri, diverse kurser omkring udvikling. Gennem informaƟon og kurser. Engelskundervisningen skal være mere fremtrædende, udvidelse af kursusudbudene. For at kunne udvikle er der behov for aĬoldelse af kurser – PiareersarĮk. Uddannelse af folk i erhvervene. Udføres i selve arbejdspladsen. Anvendelse af folk med erfaring. Der kan udvikles gennem uddannelse. Det kan opnås gennem kurser, hvor kurserne giver mulighed for videre forløb og for at komme videre. Gennem brug af AngakkussarĮk. Uddannelse, aĬoldelse af kurser. Flere penge Ɵl revalidering. Kompetencegivende kurser Ɵl arbejdsmarkedet. Det er vigƟgt med en langsigtet planlægning. Fiskefabrik: Salg af fars Ɵl forbrugerne, tørring, ræklinger, færdige reƩer af ĮskeĮlet Ɵl salg. Byggeriet kan intensiveres. LuŌhavn Ɵl fastvingede Ňy, der kører året rundt + arbejdspladser. ProdukƟon af 938, ejerne kunne sælge noget mere. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Vores kendetegn er den enestående natur. Naturen. Hundeslædekørsel på toppen af łeldet om sommeren. Absolut rent vand. Hel vores natur er enestående. Gåture i naturen. Madlavning over bål i naturen. Ørredfangst. Tørring af ammassat. Livet tæt på naturen. Landskabet ved Qeqertarsuaq’s kyster (naturen). Øen ligger afsides og der er meget smukt, der er godt drikkevand. ProdukƟon af vand. Uddannelse (AngakkussarĮk). Arbejde med øgning af antallet af turister. Udvikling af Įskeriet, forsøgsĮskerier, genetablering af Įskefabrik. Anlæggelse af kaj Ɵl olieindustrien. En atlantluŌhavn. I friƟden er der mulighed for at, gå ture, løb, hundeslædekørsel, skiløb, samling af forråd, fangst m.m.. Hundeslædekørsel, skiløb, løb, gåture i naturen, idræt, sang, Įskeri, fangst, hundeslædekørsel på topDataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 329 B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu ImmikkularissuƟgaarput avatangiiseq asseqanngitsoq. Aasaanerani qaqqat qaani qimussertoqarsinnaavoq. Imeq minguilluinnartoq. PinngorƟtaq tamarmi immikkuullarissuuvoq. Nunamut pisunneq. Nunami igaasarneq. Eqalunniarneq. Ammassineq. PinngorƟtaq qanillugu inooriaaseqarneq Qeqertarsuup sineriaata nunataa (pinngorƟtaq). Qeqertaavoq avinngarusimasoq nunataalu alinaatsorsuaq, iminngualu pitsaasoq. Sunngiĸmmi periarĮssaapput pisuƩuarneq, arpanneq, qimusserneq, sisorarneq, pilineq/piniarneq il.il. Qimusserneq, sisorarneq, arpanneq, nunamut pisunneq, Ɵmersorneq, erinarsorneq, aalisarneq, piniarneq, aasakkut qaqqap qaani qimusserneq, karrup nuuani nalunneq. Qaammarsaanikkut periarĮssat inerisarneqarsinnaapput. Tapersersuineq, ilinniarƟtsineq , paasisassarsiorneq. AtaatsimoorusseqaƟgiinnikkut majuartaaƟt (skiliŌ) pilersinneqarsinnaavoq. Inatsisit eqaallisarnerisigut. IsumasioqaƟgiinneq. Qeqertarsuup nunattata immikkuullarinnera maluginiarneqarsinnaavoq, nunamut pisuƩuarnikkut takornarissanullu atorluarneqarsinnaalluni. Nukiit atorluarneraƟgut. Pitsanngorsaasinnaavugut suliniuteqarnitsigut Arpak 938, meeqqanut inuusuƩullu orniƩarĮat kajungernarnerulersillugit. PinngorƟtami sammisat amerlisarlugit, innuƩaasut suleqaƟgiinnerisigut. PeqaƟgiiĸit kaƩunnermikkut meeqqanut inuusuƩuaqqanullu sammisassaqarƟtsinermikkut pitsaaliueqataasinnaapput. Aningaasat aporĮit annersaraat. Aningasat, qiƟusumiillu killilersuinerujussuit. Piumassuseq (aningaasat). NukissaqarĮginninneq soquƟginninneq. PeqaƟgiiĸit amerlanngitsut siunertarisarƟk malinnagu ingerlapput. Siulersuisunik pikkorissaasarneq aningaasaqarnikkut ingerlatsinikkullu pisariaqarpoq. PeqaƟgiiīeqarneq naammaginarpoq. Siuarsaasoqarsinnaavoq peqaƟgiiīeqarnermik pikkorissarnikkut. PeqaƟgiiīeqarneq ataatsimut ajunngilaq. ataqqeqaƟgiinnerusariaqarpugut nukiillu kaƩullugit. AtaatsimooruƟgaarput Ɵmersorneq nukiƩooq , peqaƟgiilluarneq, ilisareqaƟgiinneq. Suut soquƟgisat Side/Qup.: 330/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia aallaaviulluƟk eqimaƩakkaarneq piuvoq. Timersorneq / aningaasanoorneq. Timersorneq, qilaluarniartarneq, piniartut ataatsimoorluƟk nasiƩut, TV bingo. Unammilligassat annerpaat tassaapput akissarsiat, inuƩut atukkat. Eriagisassatut isigaagut qimussertarneq, Ɵmersorneq, erinarsorneq, isiginnaarƟtsineq, kalaallisuut, katersugaaƟt, qanga atorĮllit illui, ilullu oqaluƩuassartallit. SiuliƩa inoqarĮi isumagalugit, illutoqqallu isumagalugit. Illutoqqat atornerisigut takornariaqarneq. Oqaatsit, piniarneq, aalisarneq, oqaluƩuatoqqat, utoqqaallu. PikialaarƟnnerisigut aammalu takornarissanut oqaluttuarinerisigut atorluarneqarsinnaapput. Katersugaasiviup suleqaƟgineraƟgut. Peqqissumik inuuneqarnissamut atukkat aallaavigalugit inuƩut ineriartorneq. InnuƩaasut ataatsimoorussamik peqqinnarnerusumik suliniuteqaqaƟgalugit. Timersorneq, nerisat, innuƩaasunut saqqumilaarƟtsineq. SusassareqaƟgiinneq annertusarlugu, nakkarsaaneq unitsillugu. Pitsaaliuinermi sulisoq nuimanerusariaqarpoq, nipaappallaarani. Ukiukkut sikussaarmat anorlikkajussivoq. Umiatsiaararsortunut sunniuteqarpoq (angallanneq). C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Maani pinngorƟtaq nuannernerpaavoq. Inuit inussiarnersut. PinngorƟtami angalaarsinnaneq kiīaanngissuseqarluni toqqissisimallunilu. PinngorƟtaq. Avatangiiserput, ataqqeqaƟgiinneq, ataatsimoorneq, eqqissisimanarnera. IlloqarĮtsinni inissiarsuarnik peqanginnera toqqissisimanartuuvoq.Inooriaaseq peqqinnarnerusoq nakkarsaanertaqanngitsoq ataqaƟgiiĸusoq anguniartariaqarparput. Peqqissuseq. AtaatsimooruƟgaarput qanimut suleqaƟgiinneq – ataatsimooqaƟgiinneq. Inatsisit sumiluunniit atuuƩut malillugit siuarsaasoqarsinnaavoq. IlinniarƟtaaneq. Imigassamik atuinerup annikillisarneqarnissaa anguniarneqassaaq, inuunerinnerulernissaq anguneqassappat. SuliīeqarĮit/ tunisassiorĮit amigaataanerat ineriar- pen af łeldet om sommeren, søbad i Karrup Nuua sammen, TV-bingo. Mulighederne kan udvikles ved oplysningsarbejde. StøƩe, undervisning, viden samling. I fællesskab kan der etableres en skiliŌ. Udvikling gennem smidigere lovgivning. Gennem høringer. Man kan ved at gå en tur opdage at naturen ved Qeqertasuaq er unik og kan anvendes Ɵl turisterne. Ved at anvende alle gode kræŌer. Den største udfordring er løn, personlige kår. Vi kan udvikle mulighederne gennem projekter, Arpak 938, arbejde for forbedring af børn og unges væresteder. Udvikling af akƟviteter i naturen gennem samarbejde borgerne imellem. Foreninger kan vad at sluƩe sig sammen medvirke Ɵl udvikling af Ɵlbud Ɵl børn og unge og dermed deltage i forebyggende arbejde. Vores kulturarv er hundeslædekørsel, idræt, sang, skuespil, naƟonaldragter, samlinger, gamle tjenesteboliger, og bevaringsværdige huser med historier. Vi kan restaurere vores forfædres bopladser og huse. De gamle huse kan anvendes Ɵl turismen. Sproget, fangst, Įskeri, myter og sagn, de ældre. Vi kan udnyƩe vore kulturarv ved arrangementer og ved at fortælle Ɵl turister. Ved samarbejde med museet. Den største hindring er mangel på penge midler. Økonomi og store begrænsninger fra den centrale administraƟon. Virkelyst (penge). KræŌer og interesse. Et sundere liv skal udvikles ud fra personlige kår. I fællesskab at skabe sunde interesser. Idræt, madvaner, fremlæggelse for befolkningen. Øge samværet og stoppe for mobning. Forebyggelseskonsulenten skal være mere synlig, er for sƟlle. Enkelte foreninger køres ikke eŌer deres målsætninger. Foreningslivet kunne styrkes gennem foreningsleder kurser om økonomi og driŌ. Det er blevet mere blæsende da der ikke er længere islæg om vinteren. Det har konsekvenser for jollerne (transport). Foreningslivet er ƟlfredssƟllende. Det kan udvikles gennem kurser. Set under et er foreninglivet godt. Vi bør respektere hinanden og bruge kræŌerne samlet. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste her er naturen. Venlige mennesker. At kunne ubunden og frit tage ture i naturen. Naturen. Miljøet, gensidig respekt, sammenhold, at der er trygt. Vi er fælles om stærk idræt, stærkt sammenhold, kendskab Ɵl hinanden. Gruppedannelserne sker ud fra forskellige interesseområder. Idræt og pengespil. Idræt, nar- og hvidhvalsfangst, fangerne holder udkig Qaasuitsup Kommunia Det er betryggende at der ikke Įndes boligkomplekser i vores by. Vi skal arbejde et sundere liv uden Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qeqertarsuaq Savissivik Kitsissuarsuit 10 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 331 tornermut aporĮuvoq. Suliĸssat amerlanerit. AnartarĮit nusuinnarlugit kuutsiƩakkat sapinngisamik amerlanerpaat pilersinneqartariaqarput. Kloak – anarĮit kuuĸillu kuuinnartut. Aqqusernit pitsanngorsaaviginerisigut. Pisortat tummeraataat aasut nutarternissaat. Nunap iluaniit kiassarneq / anartarĮit kuuinnartut Silap pissusaanut nalimmassarneq (piniartut) pisariaqarpoq Angallanneq pitsanngorsaavigineqartariaqarpoq. KaammaƩoqaƟgiinnikkut sanngiinnerit ikiorsinnaavagut. Ikiorlugit. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq tassaavoq isummat tusaaneqarsinnaanerat. Uagut tungitsinniit isigalugu oqaaƟgiuminaappoq, paasissiƟssat tunniunneqartartut amigaaƟgineqartarmata. Akisussaaqataaneq – isummersuisinnaaneq. Qanimut oqartussaaqataaneq inerisarneqarsinnaavoq qiƟusunut oqalunneq angallanneq eqqaallugu. Sinerissami najugallit tamarmik peqataaĸgisariaqarpaat. Inuit ataasiakkaat kisimik aalajangiisuusarput. Tusarniaaneq. PaasissuƟssat siammasinnerusut. Nammineerluta peqataasinnaavugut akisussaaqataanikkut, tusaaƟllugit. IlinniarƟtaaneq, akisussaaneq, sunut tamanut. Isumasiunerit ataatsimiiƟtsinerillu ingerlanneqartarsinnaapput IT illoqarĮit akornini aƩaveqaaƟtut atorluarneqarsinnaapput taassuma iluani periarĮssariƟtaasut aallaavigalugit. AtaatsimiiƟtsinerit. Misissuilluarnikkut paasiniaanikkullu. PeqaƟgiiĸit katuīeqartariaqarput. AƩaveqaaƟt akikinnerulertariaqarput. Pisortat suliassaqarĮisa allanngorƟnneqarnerat innuƩaasut saaĸginniƩartut eqqarsaaƟgalugit ajorseriaateqartarpoq. AssersuuƟtut taaneqarsinnaapput skaƩeqarnermut akiligassalerininermullu tunngasut, sullissisut Ɵkillugit saaĸginnissinnaannginneq naammagiƩaalliuƟgineqartuarpoq. AssersuuƟgalugu tusarniaasarput aalajangeriikkamik, tamanna naammaginanngilaq. Ajorluinnarpoq ilarpoq annertuallaarpoq (Qaasuitsup Kommunia). Sullissineq ajornerulerpoq. Nipitunikkut akisussaaqataasinnaavugut. Nipituuliorneq ilikkartariaqarparput. Side/Qup.: 332/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq ImeqarĮk ataavartumik suliĸnngorƟƩariaqarpoq, pissuƟgalugu suliĸssaaleqineq annikillisarneqasammat, kommunimullu aningaasat isaasut annertusiartussammata. Takornariaqarnerup piorsaavigineqarnissaa imatut paasillugu, namminersortut umiatsiaaraaƟllit angallassisarnerisigut, takornariat pilertortumik qaqqaqp qaanut assartornerisigut qimussiussinerit amerlisarneqarsinnaapput, qaqqap qaanut majuartaasiinikkut tamanna anguneqarsinnaavoq. 2. Kulturi kinaassuserlu Meeqqat inuusuƩullu sammisassaqarƟtaanermikkut ullumikkorniit suli pitsaanerusumik atugassaqarƟnnissaat, orniƩagaqarnikkut. Timersornernq, arsaattarfeqarnikkut piorsaavigineqarnissaa, nutaaq eqqarsaaƟgalugu. 3. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq pitsaanerusariaqarpoq, taliƩarĮƩaarnissarlu pisariaqarluni. 4. IlinniarƟtaaneq IlinniartoqarĮnngortoqarsinnanera. ArkƟsk StaƟon suleqaƟgalugu qaīasissumik ilinniarĮit, inuuƟssarsiornermut aammalu tunisassiornermut ilinniarĮit, GU pilersillugu. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq. Gruppe 2: 1.InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Raaja fabrikkeqarallarneratuulli illoqarĮk inerisarƟgu imminut nammassinnaasunngorteqqillugu. Nunap pissariƟtaanik tunisassiorĮit nutaat (natsiit assersuuƟgalugit), puisit atortui (tajarnit). Takornariaqarpeq. mobning med mere sammenhold. Sundhed. Vi kan tage ansvaret ved at være højlydt. Vi skal lære at være højtråbende. Vi er fælles om at samarbejde og have samvær. Borgermøde Der kan ske en udvikling inden for lovgivningens rammer. Uddannelse. Målet må være mindre forbrug af spiritus, hvis et sundere liv skal nås. Mangel på arbejdspladser/produkƟoner er den største hindring. Flere arbejdspladser. Der må blive muligt for træk og slip i det Ňeste hjem. Kloak – træk og slip wc. ReparaƟon af veje. Faldefærdige oīentlige trapper må udskiŌes. Jordvarme Ɵl opvarming / træk og slip. Det er nødvendigt med Ɵlpasning Ɵl vejrholdende (fangere). Der skal ske forbedringer i traĮkken. Vi kan hjælpe de svagere borgere gennem gensidig Ɵlskyndelse. Ved at hjælpe dem. D) IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟ er at kunne blive hørt. Det er svært at udtale sig om den fra vores side, da de informaƟoner der bliver givet os er mangelfulde. Medansvar – at kunne give sin mening Ɵl kende. NærdemokraƟet kan udvikles ved dialog med de ansvarlige myndigheder om traĮkken. Alle på kysten må deltage i den. Enkelte personer bestemmer det hele. Høringer. Ved at give fyldestgørende informaƟoner. Vi kan selv deltage ved at tage et medansvar, at lade dem høre. Uddannelse, ansvar for alt. Der må høringer og aĬoldelse af møder Ɵl. IT kan udmærket bruges som kommunikaƟonsmiddel mellem byerne ud fra de muligheder den indeholder. Debat møder. Igennem analyse og undersøgelse. Der bør være et forbund for foreninger. TeletraĮkken bør være billigere. I forbindelse med strukturændringerne med hensyn Ɵl borgernes henvendelser er der forringelser. Som eksempel kan nævnes sager vedrørende skat og betaling af regninger, der klages over at man ikke kan henvende sig direkte Ɵl servicekontoret. Eksempelvis udsendes der høringer om Ɵng der i forvejen er besluƩede, deƩe er ikke ƟlfredssƟllende. Den er for ringe, rodet og alt for stor (Qaasuitsup Kommunia). Servicen er blevet ringere. Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling ProdukƟon af vand uden aĩrydelser, derved færre arbejdsledige og højere indtægter Ɵl kommunen. Udvikling af turismen forstået denne måde, ved at lade jolleejerne sejle turisterne Ɵl Lyngmarksbugten, aŅorte opturen Ɵl toppen af łeldet, opsƟlling af en skiliŌ vil resultere i Ňere hundeslædeturister. 2. Kultur og idenƟtet Bedre mulighederne end i dag for friƟdsakƟviteter for børn og unge også med hensyn Ɵl væresteder. Der må opføres en ny fodboldbane. 3. Infrastruktur TraĮkken må være bedre, der må opføres en ny kaj. 4. Uddannelse Byen gøres Ɵl en uddannelses by. Samarbejde med ArkƟsk StaƟon om højere uddannelser, handelsuddannelser / produkƟonsuddannelser og GU. 5. IT, demokraƟ og dialog Ingen begrundelse, men vigƟg. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Der må genopføres en rejefabrik der kan bære sig selv økonomisk. Nye produkter fra levenderesurser (eksempelvis ringsæl), sæl luīer. Turisme. Nye indtægtsgivende Ɵlbud for turister. ’Sælge’ byen Ɵl turisterne. FærdigreƩer fra Įsk. 2. Tryghed og det gode liv LivssƟl eŌervirkninger bliver Ňere og Ňere (diabetes) fedme, hjerneblødning, blodprop, kolesterol. Stop mobning! Sammenkomster, god udnyƩelse af naturen (løb, madlavning over bål i naturen, gåture, bærplukning). Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 333 Takornariat oorisiorĮginissaat pillugu nutaaliorĮgalugit. IlloqarĮk takornarianut tuniniarlugu. Aalisakkaniit piariikkat. 2. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Inuusaatsip kingunipilui amerliartorput (sukkorneq) pualavalaarneq, aanaartoorneq, milikartoortarneq, kolesterol. Nakkarsaaneq unitsilli! Ataatsimoortarnerni, pinngorƟtamik atorluaaneq (arpannerit, igaasarneq, pisuƩuarneq, nuniagiarneq.) 3. Angallanneq pilersuinerlu Sinersortaateeqqat ukiakkut atorsinnaanngillat. Aug. – sept.- ngaanniit unitsillugit, helikopteri ukioq tamaat. Pisiassanik innuƩaasut pisariaqarƟtaat naapertorlugit nioqquƟssanik pilersuineq. 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq InuussuƩunik meeqqanillu pitsaaliuinerit siammasissut. SusassareqaƟgiinneq, ikioqaƟgiinneq. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq Piorsaanermi oqartussaaqataaneq, uagummi najugaqarĮgigatsigu ilisimaneruarput. Side/Qup.: 334/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq ImeqarĮk ataavartumik suliĸnngorƟƩariaqarpoq, pissuƟgalugu suliĸssaaleqineq annikillisarneqasammat, kommunimullu aningaasat isaasut annertusiartussammata. Takornariaqarnerup piorsaavigineqarnissaa imatut paasillugu, namminersortut umiatsiaaraaƟllit angallassisarnerisigut, takornariat pilertortumik qaqqaqp qaanut assartornerisigut qimussiussinerit amerlisarneqarsinnaapput, qaqqap qaanut majuartaasiinikkut tamanna anguneqarsinnaavoq. Raaja fabrikkeqarallarneratuulli illoqarĮk inerisarƟgu imminut nammassinnaasunngorteqqillugu. Nunap pissariƟtaanik tunisassiorĮit nutaat (natsiit assersuuƟgalugit), puisit atortui (tajarnit). Takornariaqarpeq. Takornariat oorisiorĮginissaat pillugu nutaaliorĮgalugit. IlloqarĮk takornarianut tuniniarlugu. Aalisakkaniit piariikkat. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniartoqarĮnngortoqarsinnanera. ArkƟsk StaƟon suleqaƟgalugu qaīasissumik ilinniarĮit, inuuƟssarsiornermut aammalu tunisassiornermut ilinniarĮit, GU pilersillugu. 3. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq pitsaanerusariaqarpoq, taliƩarĮƩaarnissarlu pisariaqarluni. Sinersortaateeqqat ukiakkut atorsinnaanngillat. Aug. – sept.- ngaanniit unitsillugit, helikopteri ukioq tamaat. Pisiassanik innuƩaasut pisariaqarƟtaat naapertorlugit nioqquƟssanik pilersuineq. 3. Infrastruktur De mindre færger kan ikke bruges om eŌeråret. De skal indsƟlle deres besejling Aug. – sept., beŇyvning med helikopter hele året rundt. Forsyning af forbrugsvarer Ɵlpasset brugernes behov. 4. Sundhed og forebyggelse En bred forebyggelse for børn og unge. Gensidig støƩe, samarbejde. 5. IT, demokraƟ og dialog Medansvar i udviklingen, vi kender stedet bedst da vi bor her. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling ProdukƟon af vand uden aĩrydelser, derved færre arbejdsledige og højere indtægter Ɵl kommunen. Udvikling af turismen forstået denne måde, ved at lade jolleejerne sejle turisterne Ɵl Lyngmarksbugten, aŅorte opturen Ɵl toppen af łeldet, opsƟlling af en skiliŌ vil resultere i Ňere hundeslædeturister. Der må genopføres en rejefabrik der kan bære sig selv økonomisk. Nye produkter fra levenderesurser (eksempelvis ringsæl), sæl luīer. Turisme. Nye indtægtsgivende Ɵlbud for turister. ’Sælge’ byen Ɵl turisterne. FærdigreƩer fra Įsk. 2. Uddannelse Byen gøres Ɵl en uddannelses by. Samarbejde med ArkƟsk StaƟon om højere uddannelser, handelsuddannelser / produkƟonsuddannelser og GU. 3. Infrastruktur TraĮkken må være bedre, der må opføres en ny kaj. De mindre færger kan ikke bruges om eŌeråret. De skal indsƟlle deres besejling Aug. – sept., beŇyvning med helikopter hele året rundt. Forsyning af forbrugsvarer Ɵlpasset brugernes behov. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 335 Qeqertarsuaq Aqquserneq nutaaq Ny vej Ingutsigassaq Nedrive Nukissiorfik nunap kissarnera atorlugu Varmeforsyning af jordvarme Uunartorsuarmi naluttarfik Svømmehal i Uunartorsuaq Geotermiske varme uunartorsuit, illoqarfik tamaat kiassarsinnaavaa Geotermiske varme ved Uunartorsuit kan opvarme hele byen Arfernut pilattarfik nutarterlugu Renovere flænsningsområde af hvaler Umiatsianut mi qaqitsisarfik Bådeværft Nutartigassaq Renovering Nutarlerlugu tulluussarlugulu Reparere og tilpasse Meeqqerivik Børnehave Allillugu kulturikkullu sunniuteqarf. Siuarsarlugu Udvides, samt kulturtiltag udvikles Biilinut unittarfik Parkeringsplads Alliallallugu tunisassiornerlu annertusillugu Udvides, samt produktionsudvidelse Nutaamik piginnitseqalissasoq Ny ejer Puttasut Pontoner Illuliorfissaq Boligbyggeri Talittarfik Havn Eqqaavissuaq Affaldsplads Savimminikut skrothandlerinut tuniniarlugit Sælge jern til skrothandleren Eqqakkat immikkoortitserlugit, inoqutigiinni ikuallassinnaasut ikuallassinnaanngittullu Affaldssortering for husstande Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Naatitsivik, niutaannguit Havebrug, landbrug Qimmeqarfik Hundeplads Mittarfik (Plan1/Plan2) Lufthavn (Plan1/Plan2) Pinnguartarfik, aliikkutassat Legeplads, underholdning Ammaqqillugu Genåbne Nunagissagassaq Terrænpleje Eqqaavissuakup salinneqarnissaa Oprydning af lukket Losseplads Suliffeqarfiit nuunneqarnissaa Flytte virksomheder Arsaattarfiup ilanissaa Udvidelse af fodboldbane Qimmeqarfiit nuullugit Flytte hundepladser Bænkilersugassat eqqaaviillu Opsætte bænker med affaldsstativ Narsaasiaq, pinnguartarfik, naapittarfik Park, legeplads, mødested Peerlugit, toqqavii pisiaralugit Nedrive og købe fundamenten Qimmeqarfik nutaaq Ny hundeplads Kalaanunaata raatiua Kystradio Kuuffik Kloakrør Kloak aniavia Kloak ende Timersortarfiup cafeteriaa fit og fun-inngorlugu Halens cafeteria omdanner til Fit n’ fun Aqqusernit tamarmik nutarterlugit, ukiut tamaasa putuinik miulussuineq unissooq. Aqquserniuutinik aqqusernit nutarlerlugit Vejvedligeholdelse, således at reparation af vejhuller så vidt muligt undgås. Reparation af veje. Tunisassiorfik nutaaliorfiusoq, naatsiiat, radiser, paarnat, naasut tiilia. Puilasut kissartut atorluarlugit Moderne produktionsanlæg, kartofler, bær, blomster. Ved brug af en varm kilde Illoqarfimmiik qimmit peerlugit, imeq tankilersorlugillu. Soorlu Ilulissani Fjerne alle hundepladser midt i byen, etablere vandtanker, f.eks. det gør man i Ilulissat Eqqaaviup aaqqissuunnissaa Vej til Losseplads Suliffeqarfiit inissisimaffissaat Industriområde Kloakkit unitsinnagit ingerlateqqillugit illoqarfik tamakkersiillugit (aqqusinikkut apersuilluni ilaatigut kattussillutilluunniit slamtank-ilersinnaanersut) Fortsætte med kloakarbejde til hele byen, (eller ved at tage spørgerunde med borgerne om, de vil have fælles slamtank) Side/Qup.: 338/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 339 Side/Qup.: 340/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 341 Side/Qup.: 342/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 343 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Kangerluk - Tikeraarfigineqanngitsoq Kangerluk - ikke besøgt Kangerluk 35 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 31 % • 17-64-inik ukiullit: 63 % • 65-it sinn. ukiullit: 6 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 84-it. TikeraarĮgineqanngitsoq Side/Qup.: 344/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Kangerluk 35 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 31 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 6 % 84 kvinder pr. 100 mænd. Ikke besøgt Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 345 Side/Qup.: 346/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Ilulissat Ilulissat Ilimanaq Oqaatsut Saqqaq Qeqertaq nunaqarfiillu/med bygder qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 348 374 388 398 410 /Side/Qup.: 347 Side/Qup.: 348/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 349 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 10.11.2011/ Ilulissat 4606 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 26 % • 17-64-inik ukiullit: 66 % • 65-it sinn. ukiullit: 8 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 92-it. Ilulissani 10.11.10.2011 xx.xx.2012-lu immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq angallannerlu Takorlooraanni periarĮssat suulluunnit nassaassaapput, kisiannili sanaartugassat anginerit amerlaqisut illoqarĮup avataaneersunut/nunamik allamiunut tunniunneqartarput. Ajornerpaat tassaapput NukissiorĮit. Kikkulluunniit ineriartorsinnaapput, tamanna periarĮssaqaleraangat takusarparput, kikkulluunniimmi peqataarusulersarmata. InnuƩaasut maanimiut ineriartornermut malinnaapput, ilinniarnikkut pikkorissartarnerƟgullu. Meeqqat atuarĮi pitsaanerusut, angajoqqaanut, atuartunut, ilinniarƟtsisunullu piumaĸginniƩut. Ilinniarsimasut aggerƟnneqarsinnaapput inissiat allallu pigineqarpata. AtuarĮit meeqqeriviillu pitsaasut, sunngiĸmmi periarĮssat pitsaasut. Qalerallit nunaƩsinni suliarineqartarneri avammut tunisasseriarinangit nunaƩsinni pijareerlungit suliareriarlungit aatsaat avammut tunisassiaralungit. Side/Qup.: 350/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Umiarsualiveqarneq piƩaanerusariaqarpoq kiisalu miƩarĮup tungaanut aqqusernit amippallaarneri siunissami aaqissornissaat kissaaƟnginarpoq kiisalu illoqarĮup aqquserni Ilanngullungit amippallaarneri pissuƟngalungit. AngallaƟngissaaneq, nunaqavisullu pingaarƟnneqarnissaat namminersortunngorsaaneq, IlinniarƟtaaneq pitsaanerusariaqarpoq . Ilinniartut naammasingaangata nunaƩsinni sulisussatut pingaarnertut salliuƟllungit Suliĸmmi Ɵngusisarnissaq avataaniik Ɵkisiƫnani. Suliĸnnik ukioq tamaat suliĸssanik peqalernissaq. PeriarĮssarpassuupput, aalisarneq, pinianeq, namminersorneq takornariarnerlu.Kommunimi suliīeqarĮppassuit. Aalisarneq inerisarneqarsinnaavoq tunisassiat naammassillugit suliaralugit. Takornariaqarniarneq,sanaluƩartuƟnuuniuƟgisinnaav aat. Kalaaliminernik neriniartarfeqaleruni iluaqqutaalluarsinnaavoq. SuliīeqarĮit kalaallinik ingerlanneqarsinnaasut amerlisartariaqarput. Kalaaliminernik nerisassiorneq siuarsarneqarsinnaavoq. Uilunik piorsaasoqarsinnaavoqilil. Suleqataalluta siunnersueqataalluta pissuƟnut poliƟkkinullu malinnaaqqataalutalu. Politekerillu piukkunnartut taasarlugit. IlinniarƟtaaneq tamakkiisoq, ajunngitsoq –suugaluatorluunniit ilinniagassaq piukkunnarpoq. Aningaasarsiaat Qallunaat nunaaƩut ilillugit nakorsat kiguƟlerisut peqqissaasut vikarrinut annikinnerusumik aningaasanik atuisinnaasagaluarpugut. MisiliƩakkat aallaavigalugit suliīeqarĮk inerisarneqarsinnaavoq. Suliĸssalleqisut – perorsarsimassuseq akisussaaīeqarneq ilinniarƟnneqartuuguni meeraanitsinnit tunniunneqartariaqarpoq. Ilulissat 4606 Indbyggere (2011) Mulighederne er mange, Įskeri, fangst, private næringsdrivende og turisme. Mange arbejdspladser i kommunen. Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 26 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 8 % 92 kvinder pr. 100 mænd. I Ilulissat blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 10.11.2011 og . Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur I teorien Įndes alle muligheder, men alle større anlægsarbejder går mange gange Ɵl udenbys/udenlandske selskaber. De slemme er NukissiorĮit. Fiskeriet kan udvikles, færdigvare produkƟon. HusŇidshåndværkere kan leve af turismen. Restaurant med grønlandsk proviant er en god mulighed. Flere grønlandsk ejede virksomheder. Forbedring af produkƟon af grønlandsk proviant. Bedre udnyƩelse af kammuslinger. Lad os deltage i arbejdet ved at give råd og følge med i den poliƟske udvikling. Og stemme på velegnede poliƟkere. Fuldendt uddannelse, af god kvalitet – en lovende uddannelse af enhver slags. Lønninger Ɵl læger, tandlæger og sygeplejersker eŌer danske forhold. Vi kunne bruge færre penge Ɵl vikarer. En virksomhed kan udvikles udfra erfaringer. Alle kan udvikles, det har vist sig når mulighederne er der, er der nok der gerne vil deltage. Arbejdsledige – opdragelse og ansvarsbevidsthed må læres fra barnsben af. At herværende befolkning følger med i udviklingen, både uddannelser og kurser. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Bedre folkeskoler med krav Ɵl forældre og elever og lærer. Isłorden, isłorden, isłorden. Man kan Ɵltrække uddannede hvis boliger og andet er Ɵlgængelig. Gode skoler og børnehaver, gode friƟdsmuligheder. FærdigprodukƟon og forædling af helleĮsk må ske her i landet i stedet for eksport af hele frosne Įsk. Forholdende i havnen må være bedre, ligesom vejen Ɵl luŌhavnen er for smal, det er ønskeligt med udbedring af hele vejneƩet også inde i byen og gøre vejene bredere. Forbedring af både, privaƟsering hvor de fastboende sæƩes i første række, uddannelsen må intensiveres. AnsæƩelsen af færdiguddannede fastboende sæƩes i prioritet i stedet for Ɵlkaldt arbejdskraŌ. OpreƩelse af helårs arbejdspladser. Der mangles en svømmehal. En smuk udsigt mod is fyldt hav Gode muligheder for vandring i en skøn natur Mulighederne kan udvikles hvis folk samarbejder. Flere friƟdsakƟviteter for børn bør Ɵlbydes i vores by. Forskellige sprog og misforståelser. FriƟdsakƟviteter og sport. Man må sige at foreningslivet kører godt. Fællesskabet i foreningerne mangles, f.eks. kommer der kun få medlemmer Ɵl foreningernes generalforsamlinger, derfor må der opreƩes et samlingssted for foreninger. Ilulissats særlige kendetegn er isłeldene, isłeld der hele Ɵden sejler ud af łorden med blankt hav som udsigt Ɵl resultat. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 351 B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Ilulissat Kangerluat, Ilulissat Kangerluat, Ilulissat Kangerluat. NaluƩarĮk amigaataavoq. Susassaaleqineq – susassaqarpallaaramik paatsiveqannginnerupput. NunaqqaƟgiineq, kalaaleqaƟgiineq, susassaqaƟgiineq peeruppoq. PeqaƟgiiĸlerineq –ingerlaaluarpoq – inuusuƩut amigaaƩaapput Ɵmersorneq eqqaasanngikkaani. Avaterput iluliarasaaq avammullu isikkivingik Nunarput pisuĸngissaqqissuuvoq nunamullu pisuttuarneq nuannerluni Soorunalimi inuit suleqaƟungiikkunik periarĮisat ineriartorƟnneqarsinnaapput. IlloqarĮƫnni meeqqanut periarĮssat suli annertunerusumik sammisassaqarƟƫnernik illoqarĮpput Peqartariaqaraluarput. OqaaseqaƟngiinnginneq imminnullu paaseqatingiinnginneq. SammisassaqarƟƟnerit Ɵmersornerit. PeqaƟngiiĸit ingerlanerat ajunngiƩumik ingerlanerat nalunaaruƟngisinnaavarput. PeqaƟngiiĸmmi ataatsimoortarneq amingaataavoq assersuut peqaƟngiiĸit ataatsimeersuarniaraanngata inuit ikiƩunnguit takkuƩarput taamaammat peqatingiiĸit ataatsimoorĮssaannik peqartariaqarpoq. Ilulissat immikkuullarissuƟgaa Iluliaqarnera, iluliarsuit aniajunnaaraanngata isikkivik qatsunnarsisinnaasarpoq. PinngorƟtami inooqqataaneq- saariarĮssat pitsaanerusinnaapput. Inuuneq peqinnartoq imerniartarĮunngitsumi isersimaartarĮssat amigaaƩapput. Siunnersuisoqarnissaq amigaaƟgineqarpoq – periarĮssat suuppat? AningaasaƟgullu siunnersuisinnaasumik. Piorsarsimassutsikkut ineriartorneq sassarƟnnerusariaqarpoq. Ersarinnerusumik anguniagaqartariaqarpugut. Qajaq, umiaq, umiaraaq qilaatersorneq sanaluƩarneq assassorneq.Ammerineq, kalaallisuuliorneq. Atorluaasinnaavugut nammineq atuisuuguƩa. Imminut susassaqaƟgiineq atornerusariaqarpoq, tammariartuinnarami uterƟnniartariaqarparput. Meeraaqqerivinniilli sukkutorpallaannginnissaq sungiusarniartariaqarput. Tupatorneq silami ileqquujartornera qujanarpoq. Maligassiuinissaq peqqissuunissamut pingaaruteqarpoq – Silap pissusaa assut pingaaruteqarpoq-sikusarneq pingaaruteqarpoqqimussernermut iluaqqutaasartoq naak? Siunissami qanormi qimusserne pissava? C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu InuƩut imminut naapeqaƟngiiƩarneq,qanilaarneq ilassiuinerlu qalaaliunerlu. NeqerooruƟt assigiingitsut ikalisartariaqarput –unnussiuaarƟtsineq imiggassartaqanngitsut ikannerusariaqarput. PutumaniuƟginagit unnussiuaarƟtsineq. Qannilaarneq nuvannarnerlu. Meeqqanut inuusuƩuaqqanullu –inuit nammineq suliniuteqarnerat atulertariaqarpoq: pilliuteqarneq utaqqivallaarparput. Inuiaat ataatsimut naapiĸmmik peqalerpata orninguƩarĮmmik. Namminerisamik najungaqarneq,immikkut ineqarneq. Peqqinneq Ɵmersorneq Side/Qup.: 352/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Livet i naturen – muligheder kan være bedre. Et sundt liv, ikke på værtshuse, spiritusfrie væresteder mangles. Et godt samarbejde. Samhørighed, samarbejde, vi må støƩe hinanden bedre. Flere forskellige Ɵlbud – Ňere spiritusfrie aŌensarrangementer. AŌen komsammen uden spiritus. Give dem støƩe, rådgive dem, være åben overfor dem. For børn og unge – folk må selv tage iniƟaƟver: vi er for afventende. Kedsomhed – de er forvirrede over at have så mange muligheder. Snespurvevej – Pitoqqaq er det bedste. Det er dejligt at kunne køre på hundeslæde. Medborgerskab, grønlandsk levevis og samhørighed er væk. Det er mere rart at bo på enfamilieshuse. Foreningslivet – kører godt – ungdommen mangles bortset fra i sportslivet. Samhørighed, respekt for hinanden m.m.. Vi kan leve sundt hvis vi lever under samhørighed. Erhverv – beskæŌigelse – uddannelse. Rådgivning mangles – hvad er mulighederne? Også rådgivning om pengesager. I dialog med andre. Evnen i at kommunikere, respekt overfor hinanden, kan Įnde fællesløsning. Mere fokus på den kulturelle udvikling. Mere klare målsætninger. Man må støƩe de svagere sƟllede mennesker med hjælp Ɵl selvhjælp. Kajak, konebåd, sejldugsjolle, trommedans, husŇidsarbejde. Tilberedning af skind, syning af naƟonaldragt. Som brugere må vi selv kunne klare disse. D) IT, demokraƟ og dialog Samhørigheden må løŌes op, den er ved at forsvinde vi må have den frem igen. Mindre brug af sukker må læres allerede i børneinsƟtuƟonerne. Det er godt at tobaksrygning kun i det frie anvendes af Ňere og Ňere. Det er vigƟgt at være foregangsmenneske for et sundt liv. De klimaƟske forhold er vigƟge – islægget er vigƟg – den der er så vigƟg for slædekørslen, hvor er den hende? Hvordan vil slædekørslen have det i fremƟden? C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger At mødes som mennesker, menneskelig varme, venlighed, at være grønlænder. At være venlig og glad. At have egen bolig, at have eget værelse. Vi bruger vores demokraƟske ret for lidt, det må vi reƩe op på. PoliƟkkerne må informere borgerne bedre. Vi må have Ňere fællesmålsætninger. Mere åbenhed overfor folk og mere synlighed. De er for lukkede større åbenhed. Vi må deltage mere, vi har krav på at modtage mere informaƟon. SelvkriƟk, sƟllingstagen, kriƟk for kriƟkkens skyld. Dialogen skal have en klar målsætning. Vi må være åbne og ikke lukke os inde, at være bevist om at man er et foregangsmenneske. Billigere IT er ønskeligt i fremƟden. Påvirkning af andre – ubegrænset. Røveri????? Fordelen er svær at få øje på. Det kan være at man i fremƟden langt om længe vil forstå det. Hvis der kommer klarere krav fra myndighederne vil vi kunne yde mere. Og modsat: Vi bør fremkomme med forslag i stedet for at være uvirksomme. Et værested hvor folk kan være sammen i fællesskab. Sundhed og sport Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 353 Ersarissumik isumaqaƟgiiniarluta oqaloqaƟgiisaagut. SuleqaƟngiilluarnikkut. AtaqaƟngiinnginneq ikioqaƟngiinginneq ikioqaƟngiinnerusariaqarpungut. Ikiorlungit iliƩersorlungit ammaĸnginerullungit. Snespurvevej- Pitoqqaq nuannernerpaavoq. Qimussersinnaneq nuannequtaavoq. SusassaqaƟgiineq ataqqeqaƟgiineq il.il, Illut ataasiakkaani najugaqarnissaput ornigunarneruvoq. SusassaqaƟgiikkuƩa peqqinnartumik inuusinnaavugutAningaasarsiorneq- suliĸssaqarniarneq- illinniarsimaneq. InoqaƟt oqaloqaƟgineraƟgutOqaloqaƟgiisinnaannginneq, akaraƟgiinnginneq,isum aqaƟgiisinnaaninneq. Inuit sanniinerusut tapersersortariaqarparput ikorfartoqaƟgalugit. Ammasuusariaqarpugut toqqortornanga, usuumersinnaallunga maligassiuilluta. Akikinnerusumik IT siunissami perusunnarpoq. Sunniisinnaaneq – atorsinnaanera killeqanngilaq. Ujajaaneq????? PiƩaanerut takujuminaappoq. Immaqa siunissami pifĮssaq sivisunersoq atorlugu takuneqarsinnaalissapput. Pisortaniit ersarinnerusumik piumasaqarĮgineqaruƩa tunniussassarput annersuisinnaapputKillormullu: Uagut utaqiinarata siunnersuisinnaasariaqarpugut. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu oqartussaaqataanerput atunngippallaaqaaq aaqqittariaqarpoq poƟkkerit innuƩaasunut qanimut paasisiƫsariaqarput. suliniuteqarnerusariaqarpungut. ammanerusariqarpoq inunnullu saqqumminusariaqarluni. matoqqavallaarput ammanrusariaqarput. akuunerusariaqarpungut paasiƟnneqartarnissarput oqartussanillu paasiƟnneqartaruƩa. Imminut Ɵkkuarsinnaaneq,isummersinnaaneq uparuaaniaanarluni uparuaaneq. Side/Qup.: 354/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Gruppe 1: 1. Kultur-i kinaassuserlu Kultur-i kinaassuserlu aallunnissaat pingaaruteqarpoq, akuerineqanngikkaanni aammalu ataqqineqanngikkaannut ajunngitsumik ilinniartoqarsinnaanngilaq, inuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqarsinaanngilaq, toqqissisimasumik inuuneqartoqarsinnaanngilaq il.il. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarĮit amerlanerusut maani illoqarĮmmi pilersinnissaat sulissuƟgisariqarpoq. GU aamma ilinniarĮit ingerlaqqiĸusut. InuuƟssarsiortunut aammalu inuunermut peqqissumut ilinniarĮit illoqarĮtsinni toqqammavileeqataasinnaammata. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Inuuneq peqqissoq anguniarƟllugu pingaaruteqarpoq peqqinnissaq pitsaaliuinerlu aalluƟssallugu. Pingaaruteqarpoq illoqarĮmmi maani ilaqutariinnut toq- Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Kultur og idenƟtet Det er vigƟgt at satse på kultur og idenƟtet, for uden anerkendelse og respekt kan vi ikke opnå en god uddannelse, erhvervsudvikling, et trygt liv mv. Vi skal Įnde vores kultur og idenƟtet gennem forskellige diskussioner i byen. 2. Uddannelse Vi skal satse på Ňere uddannelsesinsƟtuƟoner i byen. Både GU og andre videregående uddannelser. Uddannelserne skal være med Ɵl at give en lokal forankring af både erhverv og det gode liv. 3. Tryghed og det gode liv En vigƟg del af det gode liv er også at satse på sundhed og forebyggelse. Det er vigƟgt at skabe trygge rammer for familielivet i byen. 4. Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling handler ikke kun om at satse på de gamle erhverv. Vi må have nye erhverv Ɵl byen, så vi har bredere erhvervsmuligheder. Der skal være bedre muligheder for mere innovaƟon og iværksæƩeri. 5. Klima, miljø og natur Det er vigƟgt, at vi i Ilulissat går forrest i forhold Ɵl klima og miljø. Blandt andet skal vi have større fokus på bæredygƟg fangst. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Vi skal satse på at være Nordgrønlands turismecentrum. Vi har isłorden, men det kræver også bedre infrasturktur og et fokus på kultur, idenƟtet og kulturarv. Vi skal erhvervsudvikle indenfor turismebranchen. Der skal produceres færdigvarer Ɵl eksport 2. Uddannelse Man kunne foresƟlle sig, at Ilulissat kunne have et Klima-universitet. 3. IT, demokraƟ og dialog Der er meget dialog og debat på naƟonalt niveau, men ikke lokalt. Vi foreslår, at man bruger medierne noget mere – gennem TV, lokalradio og Ňyers. Vi foresƟller os, at man kunne lave en ordentligt planlagt temauge – “Min uge, min by”/ DemokraƟets uge - ligesom i uge 18. I denne uge kunne der i alle byer og byfder foregå forskellige akƟviteter og en stærk dialog mellem borgere, poliƟkere og erhvervsliv. Hvordan kan vi som borgere påvirke i dagligdagen? 4. Tryghed og det gode liv Gennem respekt for vores egen kultur og idenƟtet, kan vi være med Ɵl at skabe tryggere og bedre liv. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling handler ikke kun om at have Ňere erhverv, det handler også om at skabe bedre muligheder for at udvikle erhverv. Både gennem sagsbehandling og gennem mere gennemsigƟghed. 2. Uddannelse Det er vigƟgt at have uddannelse som indsatsområde. Det er de voksne, der skal tale børnenes stemme, da børnene ikke selv kan. Vi har brug for en bedre folkeskole. Ilulissat skal trække Ňere uddannelser Ɵl byen og koncentrere uddannelser i vækstbyer, i stedet for at sprede uddannelserne løst i forskellige byer. Uddannelser i Ilulissat skal være med Ɵl at skabe lokal forankring af erhverv og reelle indtægter frem for ’import af penge’. 3. Sundhed og forebyggelse Vi skal gøre noget ordentligt ved de problemer der er med alkohol, gas og hærværk. I stedet for at iniƟaƟverne handler om at låse gas inde osv., skal det handle om forebyggelse og holdningsændring. 4. Infrastruktur Infrastruktur er helt central, da fakƟsk alle andre temaer (uddannelse, kultur, erhverv, miljø, IT) ikke kan lade sig gøre, hvis ikke infrastrukturen oplever en voldsom forbedring. Vi kan ikke komme videre på de andre områder, hvis ikke infrastrukturen bliver bedre. Det handler både om en ordentlig udvidelse af luŌhavnen og en langsigtet løsning på pladsmanglen i havnen. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 355 qissisimasumik inuuneqarnissamut sinaakkusiinissaq. 4. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq imaaginnanngilaq pioreersut inerisarnissaat. Maani illoqarĮmmi InuuƟssarsiuƟnik nutaanik pilersitsisoqartariaqarpoq siammasissumik inuuƟssarsiorneq ingerlassinnaajumallugu. Inerisaanermut aallarniiniarnermulu periarĮssat pitsaanerusariaqarput. 5. Silap pissussaa avatangiisillu Avatangiisit eqqarsaaƟgalugit Ilulissani siuƩuunissarput pingaaruteqarpoq. IlaaƟgut nungusaataanngitsumik piniarneq isiginiarnerusariaqarparput. Gruppe 2 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Avannaani takornerianut siuƩuunissarput sulissuƟgisariaqarparput. Kangia (isłorden) pigaarput taamaaƩorli angallannikkut periarĮssat pitsaanerusariaqarput aammalu kultur-i, kinaassuseq aammalu kulturikkut kingornussat isiginiarnissaat pisariaqarpoq. Tunisassiat naammassillugit avammut tunisassiasineqertarnissaat 2. IlinniarƟtaaneq Avatangiisit pillugit ilisimatusarĮmmik Ilulissani pilersitsisoqarsinnaanera takorloorneqarsinnaavoq. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Nuna tamakkerlugu oqaloqaƟgiinnerit aammalu oqallinnerit ingerlapput, najugaqarĮgisatsinnili ingerlanneqaraƟk. SiunnersuuƟgissavarput tusagassiuƟt atorneqarnerunissaat – TV-kkut, radio-kkut aammalu saqqummersitaliornikkut. SapaaƟp akunneranik sammisaqarƟtsivimmik ingerlatsisoqarsinnaanera takorloorparput – “Uanga sapaaƟp akunnera – uanga illoqarĮga”/ OqaƩussaaqataarnerup sap.ak - tassani uge 18 assigalugu ingerlatsisoqarluni. SapaaƟp akunnerani tassani illoqarĮnni nunaqarĮnnilu tamani aalajangersimasumik sammisaqarƟtsisoqarsinnaavoq aammalu innuƩaasut, qinikkat aammalu inuuƟssarsiuƟnik ingerlataqartut akornani annertuumik oqaloqaƟgiittoqarsinnaalluni. - InnuƩaasut ulluinnarni qanoq sunniuleqagataasinnaavugut? 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Nammineerluta kultur-erput aammalu kinaassuserput Side/Qup.: 356/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia ataqqillugu toqqissisimasumik ajunnginnerusumillu inuuneqalernissarput pilersissinnaavarput. Gruppe 3 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq tassaaginnanngilaq suliīeqarĮnnik amerlanernik pilersitsineq kisiannili inuuƟssarsiuƟnik inerisaanissamut periarĮssanik pilersitsineq. Sullissinikkut aammalu aammanerunikkut anguniarneqarluni. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtaaneq anguniagarissallugu pingaaruteqarpoq. Inersimasut tassaapput meeqqat sinnerlugit oqariartortussat meeqqat namminneq oqariartorsinnaanngimmata. Meeqqat aturĮat pitsaanerusoq pisariaqarƟpparput. IlinniarĮit amerlanerusut Ilulissani pilersiƩtariaqarput ilinniarĮillu illoqarĮnnut ineriartorĮusunut ataatsimoorƟllugit maannakkutut illoqarĮnnut assigiinngitsunut siammakaaternagit. Ilulissani ilinniarĮit illoqarĮmmut inuuƟssarsiornikkut aammalu iluameersunik isertassaƟgut pilersitseqataasinnaapput avataaniit ”aningaasanik eqqussuineq” piunnaarluni. 3. Peqqiniissaq pitsaaliuineq Imigassaq, naamaartarneq aserorterisarnerlu iliuameersumik iliuuseqarĮgisariaqarparput. Gas-ip parnaarunneqartarnissaa pillugu il.il. suliniuƟgineri pinnagit pitsaaliuineq eqqarsartarnermillu allanngorƟtsineq suliniuƟgisariaqarput. 4. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq pilersuinerlu qiƟulluinnarpoq ingerlatammi allat tamarmik (ilinniarƟtaaneq, kultur-i, inuuƟssarsiuƟt, avatangiisit, IT) piviusunngorƟnneqarsinnaanngimmata angallannikkut pilersuinikkullu pissutsit pitsanngorƟngaatsiarneqanngippata. Ingerlariaqqissinnaanngilagut angallannikkut pilersuinikkullu pissutsit pitsanngunngippata. MiƩarĮup iliameersumik tallineqarnissaa aammalu siumut isigisumik umiarsualivimmi inissaaleqineq tamatumani pineqarpoq. 5. Kulturikkut kingornussat eriagisassallu Kulturikkut kingornussat paarilluarnissaat qiƟuvoq, eriagalugit paaralugillu, illoqarĮup nunaƩalu ineriartornerani aammalu inerissaanerup annertusarnissaa eqqarsaaƟgalugit. Kulturikkut kingornussat ineriartornermi malinnaanis- 5. Kulturarv og bevaring Vores kulturarv er central at pleje, bevare og værne om, i takt med at vi skal modernisere byen og landet og have fart på udviklingen. Kulturarven bliver vigƟg at styrke, hvis vi skal kunne følge med udviklingen. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Infrastruktur Infrastruktur er helt central, da fakƟsk alle andre temaer (uddannelse, kultur, erhverv, miljø, IT) ikke kan lade sig gøre, hvis ikke infrastrukturen oplever en voldsom forbedring. Vi kan ikke komme videre på de andre områder, hvis ikke infrastrukturen bliver bedre. Det handler både om en ordentlig udvidelse af luŌhavnen og en langsigtet løsning på pladsmanglen i havnen. 2. Uddannelse Vi skal satse på Ňere uddannelsesinsƟtuƟoner i byen. Både GU og andre videregående uddannelser. Uddannelserne skal være med Ɵl at give en lokal forankring af både erhverv og det gode liv. Det er vigƟgt at have uddannelse som indsatsområde. Det er de voksne, der skal tale børnenes stemme, da børnene ikke selv kan. Vi har brug for en bedre folkeskole. Ilulissat skal trække Ňere uddannelser Ɵl byen og koncentrere uddannelser i vækstbyer, i stedet for at sprede uddannelserne løst i forskellige byer. Uddannelser i Ilulissat skal være med Ɵl at skabe lokal forankring af erhverv og reelle indtægter frem for ’import af penge’. Man kunne foresƟlle sig, at Ilulissat kunne have et Klima-universitet. 3. Kultur og idenƟtet Det er vigƟgt at satse på kultur og idenƟtet, for uden anerkendelse og respekt kan vi ikke opnå en god uddannelse, erhvervsudvikling, et trygt liv mv. Vi skal Įnde vores kultur og idenƟtet gennem forskellige diskussioner i byen. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 357 samut nakuussuƟtut pingaaruteqarput. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq pilersuinerlu qiƟulluinnarpoq ingerlatammi allat tamarmik (ilinniarƟtaaneq, kultur-i, inuuƟssarsiuƟt, avatangiisit, IT) piviusunngorƟnneqarsinnaanngimmata angallannikkut pilersuinikkullu pissutsit pitsanngorƟngaatsiarneqanngippata. Ingerlariaqqissinnaanngilagut angallannikkut pilersuinikkullu pissutsit pitsanngunngippata. MiƩarĮup iliameersumik tallineqarnissaa aammalu siumut isigisumik umiarsualivimmi inissaaleqineq tamatumani pineqarpoq. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarĮit amerlanerusut maani illoqarĮmmi pilersinnissaat sulissuƟgisariqarpoq. GU aamma ilinniarĮit ingerlaqqiĸusut. InuuƟssarsiortunut aammalu inuunermut peqqissumut ilinniarĮit illoqarĮtsinni toqqammavileeqataasinnaammata. IlinniarƟtaaneq anguniagarissallugu pingaaruteqarpoq. Inersimasut tassaapput meeqqat sinnerlugit oqariartortussat meeqqat namminneq oqariartorsinnaanngimmata. Meeqqat aturĮat pitsaanerusoq pisariaqarƟpparput. IlinniarĮit amerlanerusut Ilulissani pilersiƩtariaqarput ilinniarĮillu illoqarĮnnut ineriartorĮusunut ataatsimoorƟllugit maannakkutut illoqarĮnnut assigiinngitsunut siammakaaternagit. Ilulissani ilinniarĮit illoqarĮmmut inuuƟssarsiornikkut aammalu iluameersunik isertassaƟgut pilersitseqataasinnaapput avataaniit ”aningaasanik eqqussuineq” piunnaarluni. Avatangiisit pillugit ilisimatusarĮmmik Ilulissani pilersitsisoqarsinnaanera takorloorneqarsinnaavoq. 3. Kultur-i kinaassuserlu Kultur-i kinaassuserlu aallunnissaat pingaaruteqarpoq, akuerineqanngikkaanni aammalu ataqqineqanngikkaannut ajunngitsumik ilinniartoqarsinnaanngilaq, inuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqarsinaanngilaq, toqqissisimasumik inuuneqartoqarsinnaanngilaq il.il. Side/Qup.: 358/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 359 Ilulissat Eqqumiitsulianik kusassarlugu Kunst, udsmykning Royal Greenland kuuffia Royal Greenland afløb Nipiliorffik Larmer Qullersuaq kusanaattoq (assilissallugu) Grimme lygtepæle (mht. Foto’s) Nuna sanaartorfiunngittoq eqqissisimasoq Åben landskab, fred og ro Inissaqarluarnera iluarusimaarpaput Dejligt der er plads Kirkebugten rekreativt område uden at “sidde i folks baghave” Nuna piorsalarneqassaaq Giv arealet et løft Imermik kuuffik Afløb af gråt spildevand Amaaruutissaqarfiunikoq salillugu Oprensning af gammelt kul osv. Pisiniarfiit kusanartut Flotte butikker Kusanaattoq Grim Qimmeqarneq illoqarfimmi iluarisimaarivarput, avannaarniikkatami. Paarilluarnerusariaqarput inunnullu.... Hyggeligt med hunde i byen, det er jo Nordgrønland. Bliver passet bedre og er mere vant til mennesker Aqqusernit ajoqutillit “Buler” i vejen Angallannerit pitsanngorsarlugu, ulorianarpallaalersimagami Trafikforhold skal forbedres, er for farlige nu Naluttarfissaq, vinterbadetarfittalik Svømmehal med vinterbadefaciliteter Qanilluni ineqassagaanni ajunngitsut Fine når nu man skal bo tæt Kulturikkut oqaluttuarisaanermut ajunngittoq Fin kultur historie Blokinik sanaartorfik Blokbebyggelse Aqqut ulorianartoq Farlig vej Tukattoq Rod Meeqqanut isumannaatsumik ataatsimoorfik, ukiukkut sisorarfik & ukioq naallugu meeqqanut/ ilaqutariinnullu sammisaqarfik “aneerfik” Børnevenligt område, Skiløbssted om vinteren & friluftsted aktivitetområde for hele året til alle familie og børn Arsaattarfik fodboldbane Pinnguartarfik, sammisaqarfissat amerlanerit Legeplads, aktiviteter rekreativ Barnevogninik aqqutissaq, meeqqat sisorartarfiat innarlornaveersaarlugu Barnevognsvej, men pas på børnenes kælkebakke Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Tipersuaq!! Lugt!! Aqqut mikivallaarpoq Smal vej Inissakippallaarpoq Ikke nok plads Biilit unittarfissaannik periarfissanik Ingen parkeringsmuligheder Silami timersortarfissaq Udendørs fitness Kloakimut ruujori Kloakrør Sanaartorfigeqqinnagu, isikkivik assersornagu Ikke flere bygninger, så man kan se udsigten Nuna sanaartorfiunngittoq Åben areal Nuna sanaartorfiunngittoq atatsiinnarlugu Behold de åbne arealer Inuinnaat pisuttarfiat pitsaaneq lav en ordenlig sti Aqqut nutaaq Ny vej Qimussinut isumannallisaaneq, max 20 km, aqqutinut aserorterineq, tarrarsuutit angisuut Sikkerhed for slæder, max 20 km, vejchikaner, store spejle Rip, Rap og Rup - kikkut tamarmik nalunngisaat, piiarneqassanngillat Rip, Rap og Rup – alle kender dem, de skal nok ikke fjernes så Ilulissat Kælkertarfik, sisorartarfik/ ilaqutariit ataatsimoorfiat Kælkebakke/familieområde Aporfissat/suliffeqarfiit akornanni biilinik sukkalisaartunut kingaallissaatit Bump/fartreduktion ved institutioner, farlig bolkørsel + for hurtig Inuit pisuinnaat aqqutaannik amerlanernik! Vi ønsker os mere fortorve! Illoqarfiit qeqqa Nuuk-tut ilusilernissaa mianersuullugu – mattuteqasutut misigerusunngilagut Pas på med at lave en midtby som Nuuk – vi vil ikke lukkes inde Qimmeqarfimmut aqqusineq, qimmit inoqarfinniit illikarlugit, hundevedtægt (qimmeqarnermut malittarisasaq?) En vej til hundeplads, flytte hunde fra beboet sted, hundevedtægt Pisuinnarnut aqqutit aqqusinermi pingaarnerni tamani Plads til fodgængerfelt til alle veje Qimmeqarneq illoqarfimmi iluarisimaarivarput, avannaarniikkatami. Paarilluarnerusariaqarput inunnullu.... Hyggeligt med hunde i byen, det er jo Nordgrønland. Bliver passet bedre og er mere vant til mennesker Sanaartornermi tusarniaavigisassaq Høring om byggeri Sagsbehandling Sagsbehandling Siunissami inuutissarsiutigalugu talittarfissaq, siunissami atorluarneqarsinnaasoq Mulig erhvervshavn, fremtidssikret Talittarfiusinnaasoq umiatsianut anginernut mikinernullu Mulige havneområder, både større & mindre fartøjer Silami timersortarfissaq Udendørs fitness Royal Greenland kuuffia Royal Greenland afløb Side/Qup.: 364/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 365 Side/Qup.: 366/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 367 Side/Qup.: 368/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 369 Side/Qup.: 370/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 371 Side/Qup.: 372/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 373 Side/Qup.: 374/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 375 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Ilimanaq 22.10.2011 Ilimanaq 71 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 21 % • 17-64-inik ukiullit: 65 % • 65-it sinn. ukiullit: 14 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 129-it. Ilimanami 22.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟt pingaarnerit tassaapput pisortat suliīeqarĮutaat aammalu aalisakkerivik, takornariaqarneq, minnerunngitsumillu aalisartuuneq/piniartuuneq. InuuƟssarsiuƟni takornariaqarneq, privaƟnngorsarnerlu inerisarneqarsinnaapput. NunaqarĮmmiut ataatsimut kivitseqaƟgiinnerisigut kiisalu ilinniagaqarnikkut inerisaasoqarsinnaavoq. Siunnersorneqarneq pisariaqarpoq. Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqarnissaq pingaaruteqarpoq. Inuit piukkunnartut pikkorissarnerisigut siuarsaasoqarsinnavoq. Aalisakkeeriviit takornarialerinerullu aalaakkaanerusumik ingerlannerisigut inerisaasoqarsinnaavoq aammalu pikkorissarneq ilinniarƟtaanerlu atorlugit. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu PinngorƟtaq (angalaneq) immikkullarissuƟgaarput. Side/Qup.: 376/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Eqalliarneq, angalaarneq sunngiĸmmi periarĮssaapput Takornarianut pisuƩuarĮit nalunaaqutsersorlugit periarĮssat annertusarneqarsinnaapput. Unnukkut klubbeqarneq, ƟmigissartarĮllu ingerlateqqilernissaat pingaaruteqarpoq TimigissartarĮmmi inissaqarniarneq aproĮuvoq PeqaƟgiiīeqarneq (banko, bingo) ataatsimooruƟgaagut. PeqaƟgiiĸit ingerlarusaarput, ilaaƟgut annikitsumik. TapersersoqaƟgiinnikkut peqaƟgiiĸit inerisaavigineqarsinnaapput. Illorsuit pingasut, aammalu qunnertooq illu ujaqqanik qammalik eriagisassatut isigaagut. Nutarterneqarsinnaagunik atorluarneqarsinnaagaluarput. Eqqaaneqareersutut ƟmigissartarĮk inissaqarluaraluarpat peqqissumik inuuneqarneq ingerlanneqarsinnaagaluarpoq. InuƩut ataasiakkaatut suleqataanikkut peqqinnerulersinnaavugut. NunaqarĮtsinni silap allanngoriartornera malunnaateqanngilaq. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Ataatsimoorneq, aliikkusersoqaƟgiinnerlu manni nuannernerpaajupput. SusassareqaƟgiinneq anguniassavarput. Nammineerluni illuliornikkut (siusinnerusukkutuut) inerisaasoqarsinnaavoq. Eqqaaveqarnerup pitsanngorsarneraƟgut (eqqakkanut ikuallaavik) avatangiisit pitsanngorsaneqarsinnaapput. Peqqinnissaqarnikkkut sullissineq inuuniarnermi unammilligassat annersaraat. Pikkorissartarnikkut ilinniarƟtaanikkullu unammilligassat qaangerniarsinnaavagut. med evner. Ilimanaq Der kan udvikles ved en mere stabilt driŌ af indhandlingsstedet og turismen samt gennem aĬoldelse af kurser og uddannelse. 71 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 21 % • 17-64 år: 65 % • 65+ år: 14 % 129 kvinder pr. 100 mænd. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Det der kendetegner vores område er naturen (udŇugter). I Ilimanaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 22.10.2011. I friƟden kan man tage på ørredfangst, sejlture. Workshop Ved afmærkning af vandreruter for turister kan der udvikles nye muligheder. Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur De vigƟgste erhverv er de oīentligt ejede insƟtuƟoner og indhandlingsstedet, turisme. Turismen kan udvikles og der kan privaƟseres. Den største hindring er pladsmangel Ɵl Įtness. Det vi er fælles om er foreningslivet (banko, bingo) . Foreningerne holdes i gang om end meget svagt. Foreningslivet kan udvikles ved at støƩe hinanden. Bygdens folk må løŌe i Ňok, også med hensyn Ɵl uddannelser. Der er behov for rådgivning. Det er vigƟgt at have uddannede lærere. Der kan ske en udvikling gennem dygƟggørelse af folk Qaasuitsup Kommunia AŌensklub, og Įtness må genåbnes. Vores kulturarv er tre store bygninger, og ‘qunnertooq’ et stenhus. Hvis de kan renoveres er de ellers velegnede Ɵl anvendelse. Som allerede nævnt kan Įtness ellers køres hvis man kan Įnde et egnet rum og dermed skabe grundlaget for et sundt liv. Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qeqertarsuaq Ilimanaq Savissivik Kitsissuarsuit 10 10 55 00 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 377 NeqeroorĮgineqartannginneq aporĮit annersaraat. Utoqqaat sanngiinnerusutut isigisagut siunissami peqqinnartumik atugaqarnissaat kissaaƟgiuarparput. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq tassaavoq akisussaaqataaneq, uparuaasinnaaneq, siunnersuisinnaaneq. Qanimut oqartussaaqataaneq aƩaveqaaƟt pitsanngorsarnerisigut inerisarneqarsinnaavoq. NunaqarĮmmi inuit kikkulluunniit atorsinnaasaannik qarasaasiaqarnissaq anguniartariaqarpoq. Inter-imut allaĸleraanni “sumulluunniit” atorneqarsinnaasutut oqaaƟgisariaqarpoq. Ulloq manna Ɵkillugu annerusumik IT-mut tunngasunik sunniuteqarnikuunngilaq. Kajumilluta, immersueqataalluta, pimoorussinerullutalu anguniagaq anguniarsinnaavarput. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuussuƟssarsiuƟt nunaqarĮmmi amerlanerusariaqarput, nunaqarĮpput ineriartussappat. Suliĸssaaleqisullu suliĸssaqarƟnneqartariaqarput. Utoqqaat illuat, meeqqerivillu pilersinneqarpata suliĸssanik ammaassissapput, kiisalu aalisakkerivik aalaakkaasumik ukioq naallugu ammasalerpat. InuuƟssarsiornermut inerisaanermut tunngaƟllugu, utoqqartaƩa amminik suliaqarsinnaanerat annaannginerani inuusuƩut ilinniarƟtaanissaat, ammerinermut ilinniarƟtaanissaat piumasarisariaqarparput, utoqqaat tamakkuninnga ilisimasut peqinneranni. 2. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq NunaqarĮmmi inuuneq toqqissisimanartuuvoq peqqinnartuullunilu. 3. InoqarĮit inissiallu InuussuƟssarsiuteqanngikkaanni ineqarĮssat inoqarsinnaanngillat. Aamma nuuƩussaraluit inissaqaraƟk nuunngitsuuinnartarput. Inissiaqarneq nutarteriĸgineqarsinnaasuuguni (atorsinnaasunik). 4. Angallanneq pilersuineq TaliƩarfeqarniarnikkut amigaateqarpugut, angalannermut tunngaƟllugu, angallannerlu akisoqaluni. Pilersorneqarneq pitsaanerusinnaagaluarpoq, Pilersuisup killeqarƟtsinera pissutaalluni amigaaƟt illoqarĮmmut pisiariartortariaqartarput. 5. IT, qanimut oqarussaaqataaneq oqaloqataanerlu Teknikkikkut ilinniarƟtaanermut amigaateqarpugut. NetCafétut iƩumik inerisaasoqarsinnaavoq. Meeqqanullu sammisassaqarƟtsiviit pilersillugit. Gruppe 2: InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Ukioq kaajallallugu tunitsivik takornariaqarneq tapertaralugu inuuƟssarsiorneq. Tasiusamut aqqut aaqqillugu. Kultur kinaassuserlu takuƟllugu. 2. Angallanneq pilersuineq NunaqarĮmmi pisariaqarnerpaavoq. 3. IT, qanimut oqarussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qarasaasiat pisariaqarƟnneqarput nunaqarĮup allafĮani avammut saaĸginninnermi. Inuit allaĸmmut iserunik namminneq qarasaasiakkut saaĸssaminnut saaĸginnissapuut allaĸmmioq utaqqinngikkaluarlugu (aqquƟginngikkaluarlugu). 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Suliĸssaqartariqarput innuƩat. UtoqqalinersiuƟt qaffallugit, meeqqat tamarmik tapisiaqalerluƟk. 5. IlinniarƟtaaneq Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqarneq. IlinniarƟtaaneq pisariaqartuaannarpoq, siunissamut sakkut pingaarnersaat, kinguaariinnut tamanut pingaaruteqarpoq. Aqutsisut piujuarnissaat siunissamut allaĸmmiunik aqunneqarata. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini sal- Side/Qup.: 378/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Der kan udvikles ved at man selv har mulighed for at bygge boliger (som i gamle dage). Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Der må være Ňere erhvervsmuligheder i bygden, hvis bygden skal have en fremƟd. Der må skaīes arbejde Ɵl de arbejdsledige. Opførelse af et alderdomshjem og en børnehave vil skabe arbejdspladser, ligesom helårsåbning for Įskeindhandling også vil skabe Ňere arbejdspladser. Med hensyn Ɵl innovaƟon af erhverv, må unge lære skindbehandling af de ældre inden vi mister denne viden, undervisning i skindbehandling må være et krav, mens de gamle der besidder denne viden endnu lever. Miljøet kan gavnes ved forbedring af renovaƟonen (forbrændningsanlæg). 2. Tryghed og det gode liv Livet i bygden er trygt og sundt. Sundhedstjenesten er den største udfordring. 3. Bosætning og boliger Uden erhverv kan ikke have en bolig. Ligesom folk der ellers ønsker at ŇyƩe herƟl ikke kan ŇyƩe når der ikke er boliger Ɵl dem. BoligsituaƟonen må der gøres noget ved (brugbart). Gennem eget iniƟaƟv kan der skabes et godt liv. Klimaforandringerne er ikke mærkbare i vores bygd. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste her er fællesskab og underholdning. Vi skal arbejde for at man kommer hinanden ved. Vi kan selv gøre noget ved udfordringerne gennem aĬoldelse af kurser og uddannelse. Den største hindring er mangel på Ɵlbud. Vi ønsker fortsat at der gøres noget for de svagere sƟllede ældre for at få et sundere i fremƟden. D) IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟ er ansvarlighed, kunne påpege Ɵng og komme med forslag. 4. Infrastruktur Vi mangler en kaj, traĮkken i øjemed, og transporten er enormt dyr. Forsyningen kan være bedre, på grund af Pilersuisoq begrænsninger må man tage Ɵl byen for at købe Ɵng man mangler. NærdemokraƟet kan udvikles ved forbedring af kommunikaƟonsudstyret. 5. IT, demokraƟ og dialog Vi savner indlæring i teknikken. Der kunne indreƩes en net café lignende funkƟon. Væresteder for børn må opreƩes. Der bør opreƩes internet forbindelser Ɵl oīentligt brug. Et internet kontor bør kunne bruges af alle Ɵl “alt muligt”. IndƟl dato har IT ikke haŌ synderligt indvirkning. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Erhverv, indhandling året rundt og turisme. Anlæggelse af vej Ɵl Tasiusaq. Vise kultur og idenƟtet. Vi skal være ivrige for at komme med inputs, og hvis vi virkeligt anstrenger os kan vi nå målet. 2. Infrastruktur Er vigƟgst for bygden. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: 3. IT, demokraƟ og dialog Computere er nødvendige i bygdekontoret ved henvendelser ud ad Ɵl. Folk der henvender sig på kontoret bør kunne betjene sig selv ved at bruge computeren uden at vente på kontoristen (selvbetjening). 4. Tryghed og det gode liv Der må skaīes arbejde Ɵl bygdens folk. Aldersrenten må hæves, og alle børn bør modtage Ɵlskud. 5. Uddannelse Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 379 liuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuussuƟssarsiuƟt nunaqarĮmmi amerlanerusariaqarput, nunaqarĮpput ineriartussappat. Suliĸssaaleqisullu suliĸssaqarƟnneqartariaqarput. Utoqqaat illuat, meeqqerivillu pilersinneqarpata suliĸssanik ammaassissapput, kiisalu aalisakkerivik aalaakkaasumik ukioq naallugu ammasalerpat. InuuƟssarsiornermut inerisaanermut tunngaƟllugu, utoqqartaƩa amminik suliaqarsinnaanerat annaannginerani inuusuƩut ilinniarƟtaanissaat, ammerinermut ilinniarƟtaanissaat piumasarisariaqarparput, utoqqaat tamakkuninnga ilisimasut peqinneranni. Ukioq kaajallallugu tunitsivik takornariaqarneq tapertaralugu inuuƟssarsiorneq. Tasiusamut aqqut aaqqillugu. Kultur kinaassuserlu takuƟllugu. 2. Angallanneq pilersuinerlu TaliƩarfeqarniarnikkut amigaateqarpugut, angalannermut tunngaƟllugu, angallannerlu akisoqaluni. Pilersorneqarneq pitsaanerusinnaagaluarpoq, Pilersuisup killeqarƟtsinera pissutaalluni amigaaƟt illoqarĮmmut pisiariartortariaqartarput. NunaqarĮmmi pisariaqarnerpaavoq. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Teknikkikkut ilinniarƟtaanermut amigaateqarpugut. NetCafétut iƩumik inerisaasoqarsinnaavoq. Meeqqanullu sammisassaqarƟtsiviit pilersillugit. Qarasaasiat pisariaqarƟnneqarput nunaqarĮup allaĸani avammut saaĸginninnermi. Inuit allaĸmmut iserunik namminneq qarasaasiakkut saaĸssaminnut saaĸginnissapuut allaĸmmioq utaqqinngikkaluarlugu (aqquƟginngikkaluarlugu). Side/Qup.: 380/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Uddannede lærere. Undervisningen er vigƟgt, da den er det vigƟgste værktøj for fremƟden, for alle generaƟoner. Bygderådet må bestå for alƟd vi skal ikke ledes af fremmede. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Der må være Ňere erhvervsmuligheder i bygden, hvis bygden skal have en fremƟd. Der må skaīes arbejde Ɵl de arbejdsledige. Opførelse af et alderdomshjem og en børnehave vil skabe arbejdspladser, ligesom helårsåbning for Įskeindhandling også vil skabe Ňere arbejdspladser. Med hensyn Ɵl innovaƟon af erhverv, må unge lære skindbehandling af de ældre inden vi mister denne viden, undervisning i skindbehandling må være et krav, mens de gamle der besidder denne viden endnu lever. Erhverv, indhandling året rundt og turisme. Anlæggelse af vej Ɵl Tasiusaq. Vise kultur og idenƟtet. 2. Infrastruktur Vi mangler en kaj, traĮkken i øjemed, og transporten er enormt dyr. Forsyningen kan være bedre, på grund af Pilersuisoq begrænsninger må man tage Ɵl byen for at købe Ɵng man mangler. Er vigƟgst for bygden. 3. IT, demokraƟ og dialog Vi savner indlæring i teknikken. Der kunne indreƩes en net café lignende funkƟon. Væresteder for børn må opreƩes. Computere er nødvendige i bygdekontoret ved henvendelser ud ad Ɵl. Folk der henvender sig på kontoret bør kunne betjene sig selv ved at bruge computeren uden at vente på kontoristen (selvbetjening). Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 381 Eriagisassaq Ilimanaq Malinnut Assiaqut Nutaaliorneq. Orsussamik tingoraavik. Pamialluliorneq. Bevaringsværdige bygninger. Iluas Illu p Hus Nye moler og bølgebrydere. Nutartingassaq. Qalia pukkilillungu atorniqarnianngippat Fornyes. Taget skal sænkes, hvis loftet ikke bruges. Veje og belysning (generelt): Aqqut aaqqitassaq. Qullit Nutaat Nogle veje er i orden, men de fleste skal repareres. Nye lygtepæle. Meeqqerivik nutaaq. Nutaaq, utoqqaat illuat nutaaliassaq. Nyt forsamlingshus Ny børnehave. Nye ældreboliger/pleje Imertortarfik nutaaq Nyt taphus. Aqqut aaqitasaaq. Reparation af veje til kirkegården. Atuarfik iluarsagassaq nutaterlugu. Modernisering af skolen. Arsaattarfik manissarlugu. Fodboldbane.skal planes. Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. (Privat) illu pisoqaq aaqqitassaq/ ingutsingassaq. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Gamle (private) huse skal istandsættes/ rives ned. ssaatassaq illutoqqaq. pisoqqaq piigassaq. Talittarfik iluarsarlugu. Puttasut nutaat. Iluarsangassaq eqqangarsuit! ene skal repareres eller rives ned. Nyt havneanlæg og ny ponton. Dumpen skal ryddes op! Ikuallaavik nutaaq. Nyt forbrændingsanlæg. Tankstation nuutaassaq orsussamik tingoraavik En ny tankstation, hvor man selv kan hente olie Eqqaaviup tungaanut aqqut piaartumik aaqqitassaq. Vejen mod dumpen skal repareres snarest. ehjem. Qullit nutaat oqaluffinnuri kisasaatit. Ønske fra kirken om nye lygtepæle Aaqqitassaq pisoqalilluni toqqavimmigut innarlernikoq. Skal repareres, da fundamentet er dårlig Heliport illuaraq nutaaq Lille hus ved heliport Imermiut ruujorit amerlillungit Flere rør til vand. Tissaluttoq alutornartuliaq nutaaliorneq. Naluttarfik aasakkut aaqqitassaq. Springvand som udsmykning for bygden. Svømmeforhold skal laves til om sommeren. Nutaaliorfik Renovering Side/Qup.: 384/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 385 Side/Qup.: 386/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 387 Side/Qup.: 388/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 389 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Oqaatsut - 17.3.2012 Oqaatsut 45 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 24 % • 17-64-inik ukiullit: 64 % • 65-it sinn. ukiullit: 11 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 96-it. InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani pingaarnersiuineq InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq nunaqavissut akuuƟllugit aamma ingerlanneqartariaqarpoq. Takornarissat, qimminut nerukkaaƟssat. Qulaani taaneqartunut kommuni aningaasaliinissamut taapiisariaqarpoq 2. IlinniarƟtaaneq Ilinniarsimasut ilinniarƟtsisunngortarnissaat pisariaqarpoq, illoqarĮmmiunut nallersuunnerusumik angusat. IlinniarƟtaaneq namminiilernissamut tunngavissaavoq. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Aningaasarsiornikkut ilaquƩanut toqqissisimaƟtsineq 4. Angallanneq pilersuinerlu Isumannaatsumik angallanneqarneq, pisariaqarƟnneqarlunilu pilersorluarneqarneq. Allakkanik nioqquƟssanillu ukiukkut pilersorneqarnissaq siuariartornermut tunngavissaapput. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Nunarsuup ineriartorneranut ingerlaqataaneq, qinikkanik oqaloqateqarsinnaaneq, inuit saqummiisinnaanerat, isummersuineq. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Taanna toqqarparput pissuƟgalugu suliĸssaaleqineq ingalassimaniarlugu suliĸssaqarƟtsiniuƟt kisimik ingerlanneqarsinnaanngimmata. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq eqqarsaaƟgalugu aalisakkerivik anner- Side/Qup.: 390/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia tuumik piorsarneqartariaqarput soorllu eqqarsaaƟgilluarneqarsinnaapput takornariaqarƟtsineq aalisakkerineq annerusariaqarpoq. Naammasseriigaanerusunik nioqquƟssiorneq inerisartariaqarpoq. 2. InoqarĮit inissiallu 1-mi eqqaaneqareersutut piorsaalluarnikkut inoqarĮnni piorsaalluarnikkut inissaqarneq ilorraap tungaanut inoqaleriartornikkullu pilersinnaavoq. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq InoqarĮnni toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq piujuassapput toqqissisimanartumik oqalliƩoqartuarnissaa kissaaƟginarpoq peqqinnartumik. 4. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq pilersuinerlu kissaaƟginarnersaa ukiumi Ɵkinneqartarnissaq aqquƟssaaƟllugu snescooter-inik imaluunniit helikopter tassani eqqarsaaƟgalugu allakkat, inuit nioqquƟssallu. 5. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Oqaatsuni pinaveersaarƟtsisut pitsaaliuisut pikkoreqaat ingerlalluaqqiƩariaqarpullu. Oqaatsut behov for byggeri af boliger og dermed også befolkningsvækst. 45 Indbyggere (2011) 3. Tryghed og et sundt liv En sund dialog er ønskelig hvis trygheden og det sunde liv i bostederne skal bevares. Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 24 % • 17-64 år: 64 % • 65+ år:11 % 96 kvinder pr. 100 mænd. I Oqaatsut blev der aĬoldt borgermøde den 17.3. 2012. Borgermøde 4. TraĮk og forsyning Det er meget vigƟgt at post- og passagerbefordring samt vareforsyning opretholdes om vinteren, enten med snescooter eller helikopter. 5. Sundhed og forebyggelse Vi har i Oqaatsut dygƟge forebyggelsesmedarbejdere og deres arbejde må fortsæƩe. Gruppe 1: 1. Erhvervsfremme Erhvervsfremme må ske ved de lokales deltagelse. Turister, hundefoder. Kommunen må give økonomisk Ɵlskud for ovennævnte. 2. Undervisning Det er vigƟgt med uddannede lærere, resultater på niveau med byen. Uddannelse er grundlaget for en selvstændighed. 3. Tryghed og sundhed Skabe tryggeforhold for familien ved indtjening. 4. TraĮk og forsyning Sikre traĮkale forhold og forsyning er vigƟge. Postbefordring og vareforsyning om vinteren er grundlæggende for udviklingen. 5. IT, og nærdemokraƟ Deltagelse i omverdenens udvikling, dialog med folkevalgte, borgeres ytring, ide skabelse. Gruppe 2: 1. Erhvervsfremme Vi peger på denne, da beskæŌigelsesforanstaltninger alene ikke skaber varige erhverv. I forhold Ɵl erhvervsfremme, må Įskeindhandlingsstedet sæƩes i prioritet, der må sæƩes fokus på turisme og Įskeri. Der må udvikles en mere færdigvareprodukƟon end hidƟl. 2. Bosteder og boliger Som nævnt i 1, en velƟlreƩelagt udvikling vil skabe Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 391 Oqaatsut Eqqaavissaq Ny dump Ikuallaavik Forbrændingsanlæg Silami qulleq Gadelys Illut nutaat Nye huse Imertartarfik nutaaq Ny vandtapning Ingutsigassaq Til nedrivning Illuliorfik nutaaq Nyt byggeområde Oqaatsut koorua Oqaatsut dal / lavning Nutaaliornermi Qimmit illut avataanit inissinnissaat Ved byfornyelse skal hundene placeres væk fra husene Nutarsarlugu Renoveres Piroreersut nikisikkusungisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq / Nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Side/Qup.: 392/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Arfernik pilaavik Hvalflænsningssted Pinnguartarfik nutarsagassaq Legeplads som kræver renovering Atuarfik, oqaluffik Skole, kirke Hotel Nordlys Pisiniarfik, Rodebay Fish, elværki Butik, Rodebay Fish, elværk Talittarfik Havnen Illu sullivik , nakorsiartarfik, nunaqarfinni aqutsisut allarfiat Servicehuset , sygeplejen, Bygdebestyrelsens kontor Illu sullivik ilallugu timigissartarfik Servicehuset udvides med motionscenter Umiatsianut amusivik Bedding Mallinut assiaqut Bølgeværn H8 Katersortarfik Forsamlingshuset Erngup aqqutaa Vandledning Aqquserngit pitsanngorsarluarlugit Sanering af veje Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 393 Side/Qup.: 394/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 395 Side/Qup.: 396/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 397 Side/Qup.: 398/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 399 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Saqqaq: 16.4.2012 Saqqaq 174 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 28 % • 17-64-inik ukiullit: 62 % • 65-it sinn. ukiullit: 10 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 81-it. InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani pingaarnersiuineq InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq Gruppe 1 - PingaarneruƟtat tallimat! 1.InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. a. TunngavilersuuƟt: Siullermik fabrik ikuallanngikkallarmat inuit 20-it miss. sulisarnikuuppuut massakkut qulilluunniit anguneq ajoraat, siunnersuuƟgaarput fabrikkip nerpilileriĸƩut sullivioqqilernissaa. Tassami fabrikki atulermat siunertaasimagaluarmat taamatut sullivinngorteqqinneqassasoq. b. Takornarissanik sullissinerup inerisarneqarnissaa siunnersuuƟgaarput. Sullivilerlugu sanaluƩarĮmmik mersortarĮmmillu. NunaqqaƟgiit periarĮssillugit takornarissanik Ɵkerartoqalernissaanut ukiuungaluarmi unigaƟk sulisinnaaniassammata. 2. InoqarĮit inissiallu. a. Utoqqarnut sapinnginnerusunut inissianik sanaartortoqassooq. Massakkut utoqqartaƩa illui nutaanngilinikooqimmata peqqinnarunnaarluƟllu, nutaanik taarsertariaqalerluƟk. Tamarmik imermik kuuginnartoqanngillat amerlanerpaallu skibsovninik kiassaateqarluƟk. Utoqqarnullu pisinnaanerusunut inissiaqalerpat tamakku nunaqarĮnnik kinguarnikut, imeqarneq, kiassarnerlu, piujunnaassagaluarmata. b. Nammineq illuliat nunaqarĮnni atuuteqqilernissaat kissaaƟgaarput. Massakkummi inuusuƩut periarĮssaqanngillat namminneq ineqalernissaminnut, angajoqqaaminni ilaquƩaminnilu illusimasuusariaqartarput, nunaqarĮnni illuliorneq uninngammat. Inissaqannginnerlu peqquƟgalugu aallaannartartut amerlammata. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq. Inuuneq toqqissisimasuuppat nunaqqaƟgiit ingerlalluarnerusinnaanerat qularuƟginagu, annerusumik sulissuƟgneqarnissaata anguniarnissaa sulissuƟgi- Side/Qup.: 400/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia neqartariaqarpoq. NunaqqaƟgiit ammanersumik oqallisigalugulu suleqaƟgiissuteqarnerisigut, kiisalu qinikkat suleqataalluarnerisigut tamanna anguniarneqartariaqarpoq. 4. IlinniarƟtaaneq. Saqqami meeqqat atuarĮanniik ingerlaqqiƩartut amerlaqaat, naammassinnilluƟllu ilinniagaqartartut aamma qaīasilluƟk aammalu taamaaƩuaannarsimalluni, taamaaƩorli aamma ilaqarput meeqqat atuarĮanniik ingerlaqqissimanngitsunik ingerlaqqinnissaminnillu pisariaqarƟtsisunik. PeriarĮssaq nutaaq saqqummernikuuvoq; tassalu najugaq qimanngikkaluarlugu piareersarĮmmik nunaqarĮmmi ingerlatsisinaaneq, assersuuƟgalugu Niaqornaarsummi. Maani taamatut atuarsinnaasut holdiussalluƟk naammapput, atuarĮk annertujaaqisumik nutaartaqarpoq, ingerlatsiviusinnaasumik. Arnat mersornermik taamatut najugarƟk qimannagu ilinniarƟnneqarsinnaanerat periarĮssagissuuvoq ilinniarƟtsisinnaasut piginnaasaqarluartut pisinnaasullu suli piginerini. NunaqarĮmmiut atuarƟtaanermikkut appasissumik inissisimaneragaasarneri misissuiĸgeqqissaarneqarsinnaasariaqarput, patsisaasullu paasigaanni taakkua aallaavigalugit aaqqiiniarnermik aallarƟtsisoqartariaqarluni. Iluarsiineq tassaniissammat. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu. InformaƟon teknologi Saqqami annerusumik inerisarneqanngilaq, aƩaviit periarĮssat ajoquteqanngillat, kisianni atortuƟgut pisortat suliīeqarĮmminnik pilersuinngillat. Sullissivimmi Saqqami aammalu atuarĮmmi internet-ini linie ataasiinnaq pigineqarpoq allaat ass. skype-mut aƩavilersinnaanngitsoq. Nutaarsiassanik Ɵgooraavinnik aallakaaƟtsivinnilluunniit periarĮssat minimum-imiipput. Tamannalu inerisaanerunngilaq iluarsinasuartariaqartoq. Qanimut oqartussaaqataasutut oqaloqataassinnaasutullu misigimassagaanni qinikkat innuƩaasunik aggersaasarnissaat, apersuinissaat, aaliangigassaqarƟllugu tamanik aƩuisunik isumasiuisarnissaat pisariaqarpoq soorlu Saqqamut Qeqertamullu tunngsuteqarpata. Suleqataarusunneq maanna minnerpaaĸmminiiƩoq iluarsisariaqarpoq uniƩoortoqassanngippat. Gruppe 2 1.InuussuƟssariuƟnik inerisaaneq a. Aalisarneq, Royal Greenland killilimmik, tuƩut, qilalukkat. Takornariaqarneq. Saqqaq 174 Indbyggere (2011) Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 28 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 10 % 81 kvinder pr. 100 mænd. I Saqqaq blev der aĬoldt borgermøde den 16.4. 2012. Borgermøde Gruppe 1 - De fem vigƟgste emner! 1. Erhvervsfremme. a. Begrundelser: Før fabrikken udbrændte arbejdede der omkring 20 ansaƩe, i dag arbejder der under 10, vi foreslår at fabrikken genoptager Įletering af Įsk. Idet deƩe ellers var meningen da fabrikken blev åbnet. b. Vi foreslår at der sker udvikling af turismeerhvervet. Åbne et værksted for husŇidsarbejde og systue. Give bygdefolkene mulighed for at beskæŌige sig med deres husŇidsarbejde også udenfor turistsæsonen. 2. Bosteder og boliger. a. Byggeri af boliger for mobile ældre. Da boligerne for de ældre nu er forfaldne og ikke længere sunde at bo i, og trænger Ɵl at blive skiŌet ud med nye. Ingen af dem har rindende vand indlagt og de Ňeste opvarmes med en skibsovn. Hvis der opføres boliger Ɵl mobile ældre, vil de gamle huse i bygden uden rindende vand og varmeanlæg kunne blive saneret. b. Vi ønsker genindførelse af selvbyggerhuse i bygderne. Ungdommen har ingen mulighed for at få egen bolig i dag, de må Įnde sig i at være indlogerende hos deres forældre og familier, da byggeri af huse i bygderne er blevet indsƟllet. Og der er mange der ŇyƩer ud af bygden på grund af mangel på bolig. 3.Tryghed og et sundt liv. I visheden om at bygdens befolkning vil trives bedre ved at have et trygt liv, opfordrer vi at arbejdet omkring denne intensiveres. Den kan opnås ved at bygdens befolkning taler om den og igennem fælleshjælp, samt poliƟkernes gode velvilje. 4.Uddannelse. Der er mange der går videre fra folkeskolen i Saqqaq, og antallet af dem der udfører en videreuddannelse er også høj sådan har det alƟd været, dog er der nogle der ikke går videre fra en afsluƩet folkeskole, der ellers har behov for at komme videre. En ny mulighed er opstået; nemlig en decentral PiareersarĮk for bygder, i sƟl med den i Niaqornaarsuk. I vores bygd er der personer nok Ɵl et hold elever, og da skolens nye Ɵlbygning er ret stor, kan den sagtens benyƩes Ɵl formålet. Der er også gode muligheder for at kvinder kan blive undervist i syning uden at forlade bygden, mens der stadig Įndes dygƟge kvinder med gode evner der kan undervise. Påstanden om at bygdefolkene, uddannelsesmæssigt ligger svagere, bør undersøges nøje, hvis årsagerne herfor kan Įndes, må der igangsæƩes en udbedring af disse. Det er deri forbedringen ligger. 5.IT, nærdemokraƟ og dialog InformaƟons teknologi er ikke udviklet videre i Saqqaq, muligheder for Ɵlslutning fejler ikke noget, men de oīentlige har ikke indkøbt soŌware Ɵl deres servicevirksomheder. I Sullissivik Saqqaq og på skolen Įndes der kun én internet-linie, hvor der end ikke kan ƟlsluƩes Ɵl skype, f.eks. Indhentning eller udsendelse af nyheder ligger på det absolut minimum. Denne kan ikke kaldes for udvikling, der må snart foretages noget. Hvis nogen skal mærke nærdemokraƟet og dialogen, må de folkevalgte indkalde Ɵl borgermøder og sƟlle spørgsmål, og ved beslutningssager der vedrører Saqqaq og Qeqertaq må brugerne tages med på råd. Lysten Ɵl at tage medansvar er på det absoluƩe minimum, der må reƩes op den, hvis alƟng ikke skal gå i stå. Gruppe 2 1. Erhvervsfremme a. Fiskeri, Royal Greenland i begrænset omfang, rensdyr, hvid- og narhvaler. Turisme. b. Turist faget, fabrik, igangsæƩere af mindre selvstændige erhverv. c. Igennem oplysningsarbejde. d. EN HAL, overnatningssteder og landkort. e. Parlør i dansk og engelsk Ɵl forståelse mellem turisten og grønlænderen. f. Igennem aĬoldelse af kurser. g. Udvidelse af bygningen, og udvikling af udstyr. h. AĬoldelse af kurser, for at holde de arbejdsledige beskæŌigede. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 401 b. Takornarialerineq, suliĸssuaqarneq, namminersortuaranngorusuƩut. c. Qaammarsaavigineqarnitsigut. d. ILLORSUAQ, unnuisarĮit nunallu assinga. e. Qallunaatut tuluƩullu atuangaq takornarissamiit kalaallimut paaseqaƟgiissutaasinnaasoq. f. Pikkorissaanikkut. g. Allilerinikkut illutanik, atortunillu siuarsaanikkut. h. PikkorissaasoqartuarneraƟgut, suliĸssaaleqisut atorluarnerisigut. 2. Kulturi a. Isikkiviup siammasinnera, piniarĮgissuunera, aalisarĮgissuunera. b. Tartunami illu pilersillugu takornarissanut, pinngorƟtami angalaarneq. c. Sanaartornikkut. d. KaammaƩuinitsigut periarĮssiuussinitsigullu. e. Ulluinnarni sunngiĸlerisumut saaĸssaqartarnissarput/aningaasalu. f. Uge 18. g. Amerlasuut uninngapput siuƩussaqanngilagut makiƟtseqqissinnaasumik. h. PeqaƟgiiĸinni ingerlatsinermi nukiƩorsaasussaq amigaataavoq. i. (Saqqaq kulturi) > (Hannibal Fencker hus) Allaĸkoq B 73. j. NiƩarsaannerisigut. k. Ataatsimoorluta iliuuseqarnitsigut, “KammagiiƩa”. l. Oqaloqataanikkut avitseqaƟgiinnikkullu. m. ArlaaƟgut siuariartoqartarpoq, arlaaƟgut kinguariartoqartarpoq. Aasaq tamaat avaƟtsinni aalisartoqarsinnaalernikuuvoq, sikup allanngoriartornerata kinguneranik. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq a. Ataatsimoorneq qanilaartumik (sma, aasaq, uge 18). b. Ataatsimoorneq tapersersoqaƟgiinneq, oqaloqaƟgiissinnaanerlu. c. Inissiat pitsaasut. d. Aqqusernit iluarsaallugit, nunaqarĮup saligaatsuuƟnneraƟgut. e. Ileqqaarneq. f. InnuƩaasut oqartussaaqataanerisigut. g. Aningaasaq qinikkallu. h. Ikorfartornerisigut. 4. IT a. Kinguariartoqqilerpoq. b. InnuƩaasut isumaannik aallerĮgereernerisigut, Side/Qup.: 402/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia uterƟtsivigineqartassapput angusaqartoqarsimaƟllugu. c. Ataatsimoorluta oqariartuuteqartarnitsigut. d. Pitsanngorsaavigineqartarnitsigut. e. Ajorseriarpoq. f. Oqaloqataalluta. Gruppe 3 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaajuanrnissaq pisariaqarpoq. Aalisarneq piniarnerlu unikkangata periarĮssalussisarnera anigorniartariaqarpoq, s.i. takornariaqarneq ukiumi 50/50 + kulturikkut kingornussat. 2. Meeqqat atuarĮanniit inersimasut ilanngullugit ilinniarƟtaajuarnissaq’ininut’ ilikkagassarpassualinnut matuersaataavoq / isummat allat. IlinniarƟtaaneq tassaaneereerpoq ujartuinissaq inuup nammineq nassaarisassarai. 3. NunaqarĮmmi namm. Illuliortarneq ammaateqqittariaqarpoq, avataaniit aamma nuukkiaraluit inissaqanngimmata. 4. Peqqinneq pitsaaliuineq. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu. Gruppe 4 1. Aalisarneq piniarneq suliĸssuaqarnerlu, takornarissanik sullissineq, aalisakkanut assigiinngitsunut suliĸssuarmik piorsaaneq. Ullutsinni atortorissaaruƟt naleqquƩut malinnaavigalugit pikkorissartuarnissaq. 2. Eqqaaveqarneq pitsanngorsarlugu, nunagissaaneq annertunerusumik suliaralugu. 3. PeqaƟgiiĸit ataatsimoornissaannik kaammaƩoqaƟgiinnikkut siuarsartuarlugit. Saqqaq kulturip annertunerusumik qaammarsaaviginissaa sulissuƟgalugu. 4. Toqqissisimasumik inuuniaruƩa, inigisaƟgut pisortat, qinikkat, qanimut suleqaƟgalugit aaqqiissuteqarneq, akulikinnerusunik pisortaniit paasiniaavigineqarnikkut. 5. Qanimut oqartussaaqataaneq pisortat qinikkallu suleqaƟgalugit IT-mut qaammarneqarneq. 2.Kultur a. Vidtstrakt udsigt, gode beƟngelser for fangst, stort Įskeriområde. b. Bygning af et hus i Tartunaq, ture i naturen. c.Igennem byggeri. d. Ved Ɵlskyndelse og opsøgning af muligheder. e. Vi ønsker at friƟdslederen kontakter os / Įnansiering. f. Uge 18. g. Mange står sƟlle hen de mangler ledere Ɵl at genstarte. h. Vi mangler en organisator der kan sæƩe liv i foreningsvirksomheden igen. i. (Saqqaq kultur) > (Hannibal Fencker’s hus) Det gamle kontorbygning B 73. j. Ved fremsƟlling. k. Ved fælles iniƟaƟv, “KammagiiƩa”. l. Igennem dialog og opgavedeling. m Der gøres fremskridt på nogle områder, mens der er Ɵlbagegang på andre områder. På grund af ændringer i islægget, er det blevet muligt at Įske hele året rundt i vores havområde. 3. Tryghed og et sundt liv a. Et varmt fællesskab (sma, sommer, uge 18). b. Samhørighed, støƩe Ɵl hinanden og dialog. c. Gode boliger. d. Udbedring af veje, renholdelse af bygden. e. Sparsomhed. f. DemokraƟet. g. Penge og folkevalgte. h. Ved at give dem støƩe. 2. Voksenundervisning på børneskolen er nøglen Ɵl “visdommens rum / nye tanker”. Undervisningen er allerede en mulighed, spørgsmålet er hvad den enkelte besluƩer sig at lære. 3. Der må åbnes for selvbyggerhuse i bygderne igen, da ƟlŇyƩere udefra ikke kan huses. 4. Sundhed og forebyggelse. 5. IT, nærdemokraƟ og dialog. Gruppe 4 1. Fiskeri, fangst og Įskeindustri, turismevirksomhed, opreƩelse af Įskefabrik der kan tage forskellig slags Įsk. Tilpasning Ɵl Ɵdens moderne udstyr og læring i brugen af disse. 2. Forbedring af renovaƟonen, bedre pleje af det omgivende miljø. 3. Styrkelse af foreningslivet ved at opfordre dem Ɵl at samarbejde. Mere oplysning om ’Saqqaq Kultur’. 4. Hvis vi skal leve i tryghed, må de folkevalgte i tæt samarbejde med borgerne, skabe bedre boliger, og udføre høringer oŌere. 5. NærdemokraƟ, oplysning om IT i samarbejde med administraƟonen og de folkevalgte. 4. IT a. Der er Ɵlbagegang. b. Når man har indhentet oplysninger fra borgerne, må man foreligge informaƟon når noget er blevet opnået. c. Ved fællesudtalelse. d. Ved at der foretages forbedringer for os. e. Den blev værre. f. Dialog. Gruppe 3 1. KonƟnuerlig udvikling af erhverv er vigƟg. Man må Įnde en løsning på den uvirksomhed der opstår når Įskeriet og fangsten står sƟlle hen, eksempelvis kan man arrangere vinterturisme 50/50 + kulturarv. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 403 Saqqaq Eqqaavik + ikuallaavik Dump + forbrænding Piorsangassaq Til videre planlægning Peerlugu Skal rives ned Illuliorfissaq Boligområde Timersortarfik Minihal Imertortarfik Taphus Saviminikut piiarlugit Fjerne skrotjern Eqqaavik peerlugu/ Nuutassaq Flytte dump Eriagisoq Fredet område Tallillugu Skal udvides Itisilingassaq Skal gøres dybere Umiatsialivik / Bådehavn Heliport Iliveqarfik / Kirkegård Oqaluffik / Kirke Aalisakkanik suliffissuaq / Fiskefabrik Sullissivik / Servicehus Atuarfik / Skole Saliivittarlerlugu Skal have skyllerum Neqitsersortarfik Agnværksted Piroreersut nikisikkusungisat Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut Utoqqaat sapinginnerusut inissaatut Bør omlægges til ældrebolig (til selvhjulpne) Sanaluttarfik/mersortarfik Husflidsværksted Eqqaanittut peerlugit Nedrive de omkringliggende Naluttarfik sioqqanikimmerlugu meqqanut najoruminarsarlugu. Tingisaarfilerlugu. Qimmeqarfillu aaliangarsimasumik “Tasersuarmut” ungasissusilerlugit. Badesøen skal fyldes med sand, så det bliver mere børnevenligt og lave et springbræt. Flytte hundene til et nyt sted med fast grænse mod vandsøen. Qimmiliviit aqqusinermut qanippallaagaat aaqqillungit Flytte hundene, da de ligger for tæt på vejen. Aqquserngit iluarsaannissaat Reparation af veje Illut imermut Tilslutte husene til helårsvand Nuutassaq Skal flyttes Aqquserngit qullilersorlungit Opsætning af gadelys Illut skibsovn-illit oliefyr-ilersorneqassapput! Huse med sibsoven skal erstattes med oliefyr Iluarsaallugu Til renovering Iluarsaallugu arsaattarfik Reparation af fodboldbane Katersugaasivik Museum Nutaaq Nyt Umiatsialerivik+ neqitsersuisorfik Båd- + agnværksted Nioqqaavik Losningssted Illuliorfissaq Boligområde/ nybyggeri Puttasut Pilattarfik cementimik sanaaq Pontonbro Flænsested Qillalukkanik puisinik pilaffingineaqaainnani Bør ikke længere anvendes til flænsning af hvaler og sæler Qulleq Gadelys Side/Qup.: 410/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 411 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Qeqertaq: 18.4.2012 Qeqertaq 127 InnuƩaasut (2011) InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 23 % • 17-64-inik ukiullit: 72 % • 65-it sinn. ukiullit: 5 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 79-it. Qeqertami 18.4.2012 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersaalluni sammisaqarƟtsinermi qulequƩanut pingaarnernut qulinut oqariartuuƟt: A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InoqarĮtsinni suut periarĮssaappat inuuƟssarsiuƟt? - Aalisarneq, fabrikkimi sulineq, namminersortutut ingerlatsineq, meeqqeriveqarneq, Kommuni, KNI, atuarfeqarĮk. - Tunisassiorneq aalisakkat assigiinngitsut soorlu; Saarulliit, qeeqqat, saaƩussat, raajat, uillut, pnipisaat suai, nunap pissariƟtai. IT. - Takornariaqarnermi periarĮssat makku; Angallaasineq, akunnertarĮit, neriniartarĮit. - InnuƩaasut periarĮsaannik pasiƟtsiniaaneq; IlinniarĮssatut periarĮssat, namminersortutut aallarƟsarnermi periarĮssat, siunnersorneqarneq. - Aalisarneq sulisartuunerlu. - Suliĸssuaqarnikkut aalisarnermik ineriartorƟtsineq, soorlu aalisagarpassuit eqqatsiniitsut eqqaaginnarlugit, inerisartariaqarpagut. - Meeqqeriveqarneq. Ineqarneq. - Piorsaqqinneqarsinnaapput. Pilersaarusiornikkkut ineriartortsinneqarsinnaapput. - Ineqarneq. Meeqqeriveqarneq ilinniarsimasut. - Aalisarnerup tungaaƟgut akunnassiĸmmi pikkorissaasoqarsinaavoq qaammaƟt marluk, aatsitassarsiorneq eqqarsaaƟgalugu, sulisut sulisooreersut pikkorissaqqinnerisigut. - Sulisoqarnikkut sulisuusut ilinniarsimanngitsut ilinniarteqqinnerisigut. Qaammarsaavigalugit. - Inerisarneqarsinnaapput. Ilinniarnissamut kaammattuiĸgineqarsinnaapput. - Aalisarneq. Side/Qup.: 412/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia - Nunami inuuƟssarsiuƟt assigiinngitsuƟgut piorsarneqartariaqarput. - NunaqarĮup iluani pisortat ingerlataannik namminersortunngorsaaneq piorsartariaqarpoq. - SiunnersuisoqarĮit ullumikkut pisortanit pigineqartut saqquminerusariaqarput. - Pikkorissaanerit suliaqarƟtsinerillu piĸssami sulisoqanngiĸmmi ingerlanneqartassapput. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu - TorsukaƩak qaleraleqarĮk, aalisarĮssuaq. Nuussuup mannguata itunnera, annermik ukiukkut, - TakornariarƟtsineq; angallassineq, akunnertarĮit. Angalalluni; aalisarneq, piniariarneq. - PeriarĮssat innutaasunut ingerlaƟtseqqiineq pisariaqarƟnneqarpoq: Soorlu namminersortutut ingerlaniaraanni aningaasanik aallarniuƟssanik atukkerneqarsinnaanneq. Namminersortutut periarĮssat ilisimasariaqartut pisariaqarƟnneqarput. - IlloqarĮmmi meeqqat inuusuƩunullu ingerlanneqartartut; paasiƟtsiniaanerit, siunnersorƟllu nunaqarĮmmut ingerlateqqinneqartarnerisigut uagut ingerlaƟtseqqiinitsigut. - PeqaƟgiiīeqarneq. - Ukiukkut ingerlalluarnerusarput. - PeqaƟgiiĸlerinermik pikkorissaasarnikkut. - Qimmeqarneq, piniarneq, kalaallisuut, pilinerit, ammerineq, assassornerit, erinarsoqaƟgiit, Ɵmersornerit; AWG, Unammiaq 93 il.il. - Kulturinut tunngasut ilinniariarĮusinnaasut atorluarlugit. Soorlu; Sisimiuni ilinniarĮk, siunngiĸmmi atuarƟtsinerit aqquƟgalugit. - SammisassaqarƟtsiuarnikkut, illoqarĮmmiullu pinaveersaarƟtsisut atorluarnerisigut, aammalu ilaqutariiƩut pikkorƟssarnerit nunaqarĮtsinni ingerlaƟkulanerisigut. - Aalisarneq siviƩorpoq, qimmit ikilipput, sikusarnera allangorpoq, piniagassat amerlipput; soorlu qilalukkat qernertaqalerpoq, taateraat Ɵkiaartalerput. - Takornariaqarnikkut. - Ingerlalluarneqarsinnaagaluarpoq, immitsinnut kaammaƩoqaƟgiinnikkut, suleqaƟgiinnikkullu. Siulitsinnik kingornussagut qaammarsaaƟgeqiƩariaqarpagut meerartatsinnut. - PeqaƟgiiĸit suliniuteqarnerisigut ataatsimoortarpugut. - PeqaƟgiiĸlerisut qaammarsaavigineqartariaqarput. Qeqertaq Borgermøde: - Konsulenƞirmaer der ejes af de oīentlige må være mere synlige. - AĬoldelse af kurser beskæŌigelsesarrangementer må ske i lavsæsonen. Workshop: 0-16 år: 23 % • 17-64 år: 72 % • 65+ år: 5 % 93 kvinder pr. 100 mænd. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur 127 Indbyggere (2011) I Qeqertami blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 18.4 2012. Workshop (OversæƩelse mangler) A) Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur Hvilke erhvervsmuligheder er der i vores bosted? - Fiskeri, arbejde i fabrikken, private erhververe, børneinsƟtuƟon, Kommune, KNI, skolen. - Indhandling af forskellige Įsk, såsom; Torsk, havkat, krabber, rejer, muslinger, stenbiderrogn, naturens egne produkter. IT. - Disse muligheder omkring turismeerhvervet; Tursejlads, indkvartering, spisesteder. - Oplysningskampagne for befolkningen; Uddannelsesmulighder, muligheder for opstart som selvstændig erhverver, rådgivning. - Fiskererhverv og arbejdererhverv. - Fremme af Įskeri ved at have en Įskefabrik, når man tænker på de mange slags Įsk i vores nabolag, de må fremmes. - BørneinsƟtuƟoner. Boliger. - Disse må videreudvikles. Udviklingen kan ske igennem planlægning. - Boliger. Uddannede børnehavepædagoger. - AĬoldelse af kurser i lavsæsonen i Įskeriet på 2 måneders varighed, minedriŌen i øjemed, ved genuddannelse af medarbejderne. - Opgradering af ufaglært arbejdskraŌ. Igennem oplysningsarbejde. - Videreudvikling kan prakƟseres. Opfordring Ɵl en uddannelse. - Fiskeri. - De landbaserede erhverv må udvikles på Ňere områder. - PrivaƟsering af de oīentligt ejede virksomheder i bygden. TorsukaƩaq fyldt med helleĮsk, et stort Įskested. Overgangsruten i bunden af Nuussuaq, især om vinteren. Turisme; tursejlads, overnatningssteder. Sejlture; Įskeri, fangst. Overdragelse af muligheder Ɵl bygdens folk er nødvendig: Eksempelvis mulighed for låntagning ved etablering af et privat erhverv. En nødvendig informaƟon om hvordan man driver et privat erhverv mangles. Arrangementer for børn og unge i byen; oplysningskampagner, konsulenƞormidling i bygderne, vores egen informaƟons virksomhed. Foreningsvirksomhed. Kører bedre i vinterperioden. Kursus i foreningsvirksomhed. Hundehold, fangst, kvindens naƟonaldragt, vinter forrådssamling, skindbehandling, husŇidsarbejder, korsang, idræt; AWG, Unammineq 93 m.m. Kulturelle arrangementer man kan lære af. Eksempelvis; Skindsyningsskolen i Sisimiut, igennem friƟdsundervisning. Forsat aĬoldelse af arrangementer, bedre brug af forebyggelsesfolkene fra byen, og oŌere aĬoldelse af familiekurser i vores bygd. Fiskesæsonen er blevet længere, færre hunde, islægget har ændret sig, der er Ňere fangstdyr nu; f.eks. narhvalen er kommet, riderne ankommer Ɵdligere nu. Indenfor turismeområdet. Den kan ellers fungere godt, hvis vi støƩer hinanden og samarbejder. Vi må undervise børnene om forfædrenes arv. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 413 - InuƩut aningaasaqarnikkullu eqqorneqartarpugut. - Sermip uukkaavia, Nuussuullu nunatarsua. - Asimut angalaarneq, ukiumi aasamilu, Ɵmersornerlu. - TimersorĮusinnaasumik nunaminertamik manissaasinnaaneq. - Ukiut tamaasa annertunngikkaluartumik ersarittumillu pitsanngorsaataasumik aningaasassaqarƟtsisarnissaq. - NunaqarĮmmi nammineq ingerlanneqartumik suleqaƟgiiƩarneq. - PeqaƟgiiīeqarneq ingerlanerluppoq. - PeqaƟgiiīeqarnikkut pikkorissaanerit ingerlanneqartariaqarput. - Soqanngilaq. - Sunngiĸmmi sammisassat ersarinnerusariaqarput atortussaqarluƟllu. - Maligassiuilluta. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu - PeriarĮssanik saqquminerusoqaraluarpat periarĮssanik Ɵgusisinnaanerulissuugut. - Sammisassat ersarissarnerisigut peqaƟgiiīeqarnikkut siuarsaanermi. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu - Oqartussaaqataaneq. AkisussaaqataaniaruƩa iliuuseqartariaqarpugut, suleqaƟgiinnerusariaqarluta aƩaveqaƟgiiƩarnikkut. - Kikkulluunniit oqartussaaqataaĸgisaat. - AtaqaƟgiissaarisoqartariaqarpoq. - Qanimut oqartussaaqataanerup ataqaƟgiissaarivittut pilersinneqarsinnaanera. - Qanimut oqartussaaqataaneq kinguariartorpoq. - AtaqaƟgiissaarisumik saaĸssaqartariaqarpugut. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq Gruppe 1 - Ataatsimoorneq, inuuneq peqqissoq toqqissisimanerlu. - Nammineerluni illuliortarneq periarĮssanngoqqittariaqarpoq. - IlaqutariiƩut pikkorissarƟtsisarnerit ingerlaƩuartarnerisigut, amanerusumik inuuneqalernermik pilersitsisarput. - Peqqissuunissaq. - AmmaqaƟgiinneq. - Inissianik pisariaqarƟtsivugut. - Avatangiisit meeqqatsinnut qaammarsaavigeqqittariaqarpagut. - Aningaasarsiorneq. - Atorluaanikkut pitsanngorsaaneq. - Atorluagassanik atornerluinikkut. - Sanngiinnerusut ikorfartortariaqarpagut kaammattorlugillu. - NunaqarĮmmiut eqqissisimasumik inuunerat. - Ullumikkutut eqqissisimasoq, inuuƟssarsiornikkut periarĮssagissaarneq. - Illut nammineerluƟk illuliassat siornaƟgutut ajornanngitsigisumik pineqarsinnaanerat ammaateqqiƩariaqarpoq. Kiisalu aƩartorneqarsinnaasut pilersillugit. - InuuƟssarsiornermi siuarsaanissamut periaƞissat saqqumiƟnneqarnerunissaat. Side/Qup.: 414/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 1) Ullumikkut aporĮunerpaavoq inissaqarneq! NunaqarĮk peroriartorsinnaanngilaq taamaatsillugu. Inissianik amigaateqarpugut. 2) NunaqarĮmmi kinaluunniit inissaqaruni toqqissisimasumik inuussooq peqqillunilu. 3) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Takornariqarneq. Angallassineq. 4) NunaqarĮnni atuartut inuusuƩut uniinnartut siunnersorteqarnissaat pisariaqarƟnneqarpoq. 5) AqquƟt akuƩuallaaqaat akulikinnerusariaqarput. PajuƩut, ilaasortaaƟt. Gruppe 2 1. Silap pissusaa avatangiisillu. Nunami suliĸssat amerlisarneqarnissaat. 2. Angallanneq pilersuinerlu Pilersuinerup tungaaƟgut Pilersuisup nioqquƟssanik Ɵkisitsisarnera pajuƩoq atorluarnerusariaqarpoq. (TikiƩarneri naammareermata) 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq. Ilaqutariit nammineq ineqalernissaminnut periarĮs- - Fællesskabet kan skabes igennem foreningernes iniƟaƟv. - Der må oplysningsarbejde Ɵl for foreningsfolkene. - Vi bliver ramt som individuelle og økonomisk. - Isbræen, Nuussuaq’s bagland. - Fjeldture både vinter og sommer. - Planering af egnede idrætsområder. - AfsæƩelse af om end små midler Ɵl forbedringer i hvert år. - Samarbejder der udføres af bygdens folk. - Foreningslivet kører godt. - Der må aĬoldes kurser for foreningsfolk. - FriƟdsbeskæŌigelserne bør være mere synlige og der må skaīes redskaber Ɵl disse. - Vi skal være forbilledlige. - Det er nødvendigt med koordinaƟon. - NærdemokraƟet må etableres som en koordinator. - NærdemokraƟet er på Ɵlbagetog. - Vi må have en koordinator vi kan henvende os Ɵl. Borgermøde Gruppe 1: 1) Den største hindring i dag er boligmangel! Bygden kan ikke udvikles under sådanne forhold. Vi mangler boliger. 2) Enhver kan live trygt og sundt i en bygd hvis vedkommende har en bolig. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger 3) Erhvervsfremme. Turisme. Tursejlads. - Fællesskab, et trygt liv og tryghed. - Byggeri af selvbyggerhuse må Ɵllades igen. - Ved aĬoldelse af familiekurser, skabes åbenhed i livsførelsen. - Leve sundt. - Åbenhed overfor hverandre. - Vi mangler boliger. - Vi må oplyse vore børn om miljøet. - Økonomi. - Forbedringer gennem bedre anvendelse. - Uegennyƫg anvendelse af goder. - De svage må støƩes og Ɵlskyndes. 4) Oplysningsarbejde for unge der stopper i folkeskolen i bygderne er nødvendig. - Det rolige liv i bygden. - Livet er roligt i dag, der er gode erhvervsforhold. - Der må åbnes for selvbyggerhuse som Ɵdligere. - Udlejningsboliger må bygges. - Muligheder for erhvervsfremme må være mere synlige. - Hvis mulighederne bliver mere synlige bliver det nemmere for os at igangsæƩe noget. - Udbygning af foreningslivet ved synliggørelse af formålene. D) IT og nærdemokraƟ DemokraƟ. For at deltage i fællesansvaret må vi samarbejde bedre igennem kommunikaƟon. DemokraƟ gælder for alle. 5) OŌere anløb af skibe er ønskeligt. Forsyning, passagerbåde. Gruppe 2 1. Klima og miljø. Flere landbaserede arbejdspladser. 2. TraĮk og forsyning. Vedr. forsyning, Pilersuisoq må udnyƩe forsyningsskibene bedre. (Antallet af anløb er Ɵlstrækkelig) 3. Tryghed og et sundt liv. Familierne må have bedre muligheder for selv at anskaīe en bolig. 4. Bosætningssteder og boliger. Udlejningsboliger. Byggeri af selvbyggerhuse må genindføres. 5. Erhvervsfremme. Tørring af torsk ved knaphed af helleĮsk Ɵlførslen. PrivaƟsering af de oīentligtejede virksomheder. Udbygning af turismeerhvervet. Gruppe 3 1. Erhvervsfremme. Udover den eksisterende indhandling af helleĮsk, vil vi nævne følgende som mulige produkter: tørrede Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 415 saqarnerulernissaat. 4. InoqarĮit inissiallu. Inissianik aƩartorƟƩakkanik. Nammineerluni illuliassap siusinnerusukkut periutsimut uterƟnneqarnissaa. 5. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Qalerallit akunnassiĸini saarullinnik panerƟterineq. SuliīeqarĮit pisortanit ingerlanneqartut namminersortunngorsarƟnneqarnissaat. Takornariaqarnermik sullissineq inerisarlugu. Gruppe 3 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Ullumikkut qaleralinnik tunisassiornerup ingerlareersup saniaƟgut tunisassiassatut nutaatut makkua taajumavagut: saarulliit panertut, qalerallit qullukkat. Takornariaqaneq maani nunaqarĮmmi inoqarĮit allat eqqaaniinngitsunik takornariarneqarsinnaasuunik ulikkaarpoq, soorlu ƟmmiaqarĮit, sermeqarĮit, tuttoqarĮit, aalisarĮit. 2. IlinniarƟtaaneq. IlinniarƟtaaneq qaammarsaaƟgilluarneqartariaqapoq atuarĮmmiit uniinnartarneq eqqarsaaƟgalugu. 3. InoqarĮit inissiallu. NunaqarĮnni inissiat amigaataavallaarput peqqissumik inuussagaanni ineqarneq pisariaqarmat. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu. Pitsaaliuinermi suliat amerlanerusariaqarput. IlloqarĮk kisiat sullinnagu nunaqarĮƩaalu aamma ilangullugit sulliluarneqartariaqarput. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu. NunaqarĮmmiut qarasaasiarsorsinnaanerat naammaginartumik qulakkeersimaniarlugu, atuisinnaanermut pikkorissartarnissaannik neqerooruƟt ingerlanneqartariaqarput. Pingaarnerit 1) InoqarĮit inissiallu 2) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq 3) IlinniarƟtaaneq Side/Qup.: 416/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia torsk, ræklinger. Med hensyn Ɵl turisme Įndes der mange aƩrakƟoner som ikke Įndes i andre bosteder, eksempelvis fuglełelde, isbræer, rensdyrområder, Įskesteder. 2. Uddannelse. Der må en nærmere oplysning Ɵl omkring uddannelse, med hensyn Ɵl dem der hopper ud af folkeskolen. 3. Bosætningssteder og boliger. Der er stor mangel på boliger i bygderne, Ɵl et sundt liv kræves der gode boligforhold. 4. Sundhed og forebyggelse. Forebyggelse må udføres i større omfang. Der må ikke tænkes på byen alene bygderne må tages med i arbejdet. 5. IT, nærdemokraƟ og dialog. For at sikre bygdebefolkningens brug af IT i Ɵlstrækkelig grad, må der Ɵlbydes brugerkurser. Prioriteringer 1) Bosætningssteder og boliger 2) Erhvervsfremme 3) Uddannelse Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 417 Qeqertaq Iliveqarfik nutaaq ny kirkegård Utoqqaat illuat Alderdomshjem Imertortarfik nutaaq Vandtaphus Meeqqerivik pinnguartarfik Børneinstitution med legeplads Inissiat uiguleriit Rækkehuse Qimmilivittut Til hundeplads 36. Pinnguartarfik Legeplads Illu nutaaq Nyt hus Umiatsialivik / Bådehavn Heliport Pilersigassai amerlimmata allillugu Udbygge den fordi der er flere der skal serviceres Iliveqarfik / Kirkegård Vejen skal ordnes og der skal etableres nye veje hurtigst muligt. Oqaluffik / Kirke Aalisakkanik suliffissuaq / Fiskefabrik Sullissivik / Servicehus Atuarfik / Skole Piroreersut nikisikkusungisat Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut Arsaattarfik Fodboldbane Minihal Minihal Taakkuupput tummeqqat tamarmik ulorianarseqqasut nutaa nik taarsertariaqartut Trapper som er blevet farlige og skal erstattes med nyt Qulliit silami Gadelys Qimmit (peerlugu) Hunde (fjernes) Aappaluttumik nalunaaqutikkat, illut qanganisaapput inoqutigiinnut najugaqarfigissallugit tulluukkunnaarnikut Bygninger med rødt farve er gamle huse der ikke længere er egnet som boliger Katersortarfik allillugu eqqaalu tikikkuminarsarlugu14. Udvide forsamlingshuset og gøre omegnen tilgængelig Qanganisartaata peqqinnissaq eqqarsaatigalugu nutarterneqarnissaa (kusertarpoq oqoqaratarsinnaavoq) Renovere den gamle del for sundheds skyld (det drypper fra taget og der kan være skimmelsvamp) Meeqqerivik Børnehave Nunniorlugu, Ujarassuit Byggemodning, store sten Toqusut inaat nutaaq Nyt ligkapel Oqaluffitoqaq Den gamle kirke Nunniungassaq (taloq) Mole Puttasut Pontonbroer Neqitsersuisarfik Agnested Umiatsianut amutsivik Bådværft Inuusutissarsiornerup ineriartortinnissaanut killiliisuupput De forhinder udviklingen af erhvervslivet Tallitarfik Havn Side/Qup.: 426/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Qasigiannguit Qasigiannguit nunaqarfiillu/med bygder qup./side 428 Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 427 Side/Qup.: 428/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 429 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Qasigiannguit 10/11 2011 Qasigiannguit 1217 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 24 % • 17-64-inik ukiullit: 66 % • 65-it sinn. ukiullit: 10 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 98-it. Qasianngurnii 10.11.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟt periarĮssaat. PeriarĮssalupput. Aalisartut, Royal Greenland, sanasut ( Namminersortut), atuarĮit ,Kommunemi suliīeqarĮit, tele, pisinarĮit, peqqissaavik, Hoteli, NamminersorluƟk oqartussat suliīeqarĮi. Pingaarnertut Royal Greenland inuuƟssarsiuƟni periarĮssaaneruvoq, suliīeqarĮit allat aalaakkaasunik sulisoqaramik. Inerisagassat amerlapput ukiuni tulliuƩuni 15-ini. InuuƟssarsiuƟt inerisarnissaannut Internet atorlugu ujaasisariaqartarpugut. NunaqarĮƩut inissikkiartorpugut illoqarĮnnut anginerusunut oqartussaaĸit iliorarneqarput, Qasigiannguaniik ilimanamut aqqusinniornikkut ataqaaƟngiilersinneqarsinnaavoq, umiarsuarmik ikaartammik pilersiƟnikkut atassuselugu ullormiik ullormut suliartortoqarsinnaavoq Ilulissaniik Qasigiannguanut killormulluunniit. Takornariaqarnerup piorsaavigineqarnissaa. InoqaƟnik Ɵkkuartuinerujussuaq unikkaluarpat, takornariaqarnermut ingerlatsineq annertusarneqarsinnaalluaraluarpoq. Takornariaqarnerup ingerlallualernerani, namminersortut allallu illoqarĮtsinni ingerlasut ingerlallualernerusinnaangaluarput. Fabrikkimut ataƟllugu, tunisassiat piariikkat (Įskesupper) Įskefrikadelle, aalisakkanik tunisassiat piariikkat. Qasigiannguit peqqissartarĮƩut atorneqarsinnaapput, Ɵmikkut tarnikkut. IlinniarĮit arlaat nuutsinneqarsinnaangaluarput, assersuuƟgalugu isumaginSide/Qup.: 430/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia ninnermi ikiorƟnngorniat, imaluniit inersimasunut ilinniarĮit arlaat, pissuƟgalugu maani illoqarĮtsinni inissaaleqisoqanngilaq, periarĮssat ammalluarsinnaapput, soorlu pinngorƟtap tunniussinnaasaai aamma ammasut. BrinƟliorĮmmik pisaartoqarsinnaavoq. InuuƟssarsiuƟt,ilinniarƟtaaneq. Naqisimaneqarneq artornaveqaaq. Qasigiannguaniik Qasigiannguanullu angallanneq aporĮlerujussuuvoq, pingaartumik aasaanerani atorunnaartarami silaannakkut angallanneq. Massakkut Qasigiannguit Ɵkikkumiinaaneri pissuƟngalugit piƩangorsaanerit pisinnaangillat. Ilinniarsimasut pisariaqarƟnneqatut. Ilinniarniaritsi naak allagartartaarpata atorĮssaat? Aamma suliīeqarĮnni iƩuusut suli annerusumik pikkorisarlik.. SuliīeqarĮit pioreersut inersarneqassappata pikkorissarneq pisariaqarpoq Sulinngorsaaneq/piukkunarsaaneq: Suli atorluarneqarnissaa kissaaƟginarpoq, qaammarsaavigineqarnissaalu. IlloqarĮtsinni ilinniarsimasut amingaaƟgiƟllugit, sulisoqarnikkut piukkunnarsaaneq ingerlanneqarsinnaasarpoq piginnaasallu malillugit suleqaƟgiinneq ingerlanneqartarpoq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Nunarput Qasigiannguit atorluarneqarsinnaavoq siammasissuunera (periarĮssarissuunera) pissuƟngalugu, peqaƟngiiĸlerinermi piumassusillit ingerlapput, nakkuƟngineqarput tammatsaalisaapput annerusumik atorneqanngillat. Avatangiisitsinnut qanippugut, assersuuƟgalugu pinngorƟtaq qaniƩuaraavoq nunavimmut atavugut, periarĮssat ammasupilussuupput, aasakkullu kiaƩarnera Kalaallit nunatsinni tusaamaneqartarpoq. IkorfartoqaƟgiilluarluta pinitsigut periarĮssanik ulikkaarpoq, uterĮgeqqillugu Ɵkkuartuineq annertuƟllugu piumassuseq unikkaluƩuinnartarpoq. Kiisalu piniangassat arlalippassuit illoqarĮƩa eqqannguaniipput, assersuut umimmaat, tuƩut, puiaat, allallu kalaallit nunaata tunniussinnaasaai qaniƩuupput. Ukiukkut qimussimik angallavik kusanartorsuuvoq. Eqqaavissuaq kukunneqaraangami peqqinnissanut ajoqutaalluinnarpoq, ikuallaaveqarnissaq kissaaƟgineqarpoq. Eqqaaveqarneq ingitassallu ullutsinnut naleqqussartariaqarput, anartarfeqarnerlullu tunngasut, pitsanngorsarneqarnissaat pisariaqarpoq. Kulturikkut eriangisassat katersungaasiviup ingerlataa Qasigiannguit 1217 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 24 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 10 % 98 kvinder pr. 100 mænd. I Qasigiannguit blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 10.11.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Erhvervs muligheder. Vi har dårlige muligheder. Fiskeri, Royal Greenland, tømrere (private), skoler, Kommunale insƟtuƟoner, tele, buƟkker, sundhedscentret, Hotel, Selvstyre ejede arbejdspladser. Royal Greenland er den vigƟgste erhvervsmulighed, andre arbejdspladser har ikke fastansaƩe. Der er mange Ɵng der trænger Ɵl at blive udbygget i det næste 15 år. For at udbygge erhvervene må vi søge igennem interneƩet. Vi er på vej Ɵl at blive en bygd, ansvaret bliver overŇyƩet Ɵl byen, en vej fra Qasigiannguit Ɵl Ilimanaq kan forbinde området, og ved opreƩelse af en daglig færgeforbindelse Ɵl Ilulissaat kan man pendle mellem Qasigiannguit og Ilulissat og omvendt. Udbygning af turisme. Hvis bagtalelse og mobning af folk bliver standset, vil der kunne igangsæƩes Ɵltag i turismeområdet. En velfungerende turisme, vil betyde bedre afsætningsmuligheder dermed også bedre driŌ for andre næringsdrivende i vores by. I sammenhæng med fabrikken, færdige reƩer (Įskesupper) Įskefrikadelle, færdige ĮskereƩer TraĮkken Ɵl og fra Qasigiannguit er fyldt med problemer, især i sommersæsonen når beŇyvningen med helikoptere bliver indsƟllet. På grund af den situaƟon Qasiannguit beĮnder sig i kan forbedringer ikke igangsæƩes i dag. Der er brug for folk med uddannelse. Uddan jer, men hvor er jobbene når de kommer hjem med uddannelsesbeviset? Også lederne på arbejdspladserne må have en højere uddannelse. Det er nødvendigt med uddannelse hvis de eksisterende arbejdspladser skal udvikles. AkƟvering/rehabilitering: Det er ønskeligt at den bruges mere, og informere mere om den. Da vi mangler uddannede folk i vores by, har man ført dygƟggørelse igennem kurser og ved støƩe hinanden. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Qasigiannguit er velegnet da den ligger udstrakt (der er gode muligheder), foreninger der har vilje kører, Ɵlsyn med bevaringsværdige genstande er ikke aktuel. Vi lever tæt på naturen, vi er omgivet af naturen da stedet ligger på fastlandet, med masser af muligheder, og varmen om sommeren er almindelig kendt i landet. Hvis vi støƩer hinanden er der rigt med muligheder, vi må gentage at viljen bliver mindre og mindre så længe bagtalelse og mobning er almindeligt brugte. Der er masser af fangstdyr i vores bys nærhed, f.eks. moskusokser, rensdyr, hvaler, og andre levenderesurser som Įndes i Grønland. Om vinteren er der smukke omgivelser man kan komme Ɵl med hundeslæde. Når aīaldsdumpen bliver antændt bliver den absolut sundhedsfarligt, et forbrændingsanlæg ligger på ønskelisten. Aīaldshåndteringen og aīald må Ɵlpasses Ɵdens krav, også med hensyn Ɵl natrenovaƟon, forbedringer er nødvendige. Der kan igangsæƩes produkƟon af brint. Med hensyn Ɵl kulturlivet, gamle lege som i dag ikke leges mere kan der sæƩes liv i igen, ved at befolkningen hjælpes ad med at udbrede dem, eksempelvis følgende; Lege tagfat, gemmelege, lege med kugler, hinke, antutrukkersaa, lege måne, m.m. Disse kan der sæƩes liv i igen ved at børnehaver og skoler samarbejder. Erhverv, uddannelse. Det er hårdt at blive holdt nede. Vi mangler sammenhold i vores by, Ɵdligere var vi Qasigiannguit kan bruges som rekreaƟonssted, både fysisk og psykisk. En af fagskolerne bør ŇyƩes herƟl, eksempelvis socialhjælperskolen, denne vil åbne for muligheder, ligesom mulighederne i naturen er åbne. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 431 kulturikkut tapersersorneqartariaqarput. KulturiƩa aallunnerullugit, qangaanerusoq pinnguaaƟt tammartut uterĮginiaqqinneqarsinnaapput illoqarfeqaƟgiit peqaƟgiinnitsigut annertusarneqarsinnaalluƟk, assersuuƟt siullermik atorneqartartut. AƩortaannerit, toqqortaannerit, kuuleernerit, arpaƩangiarnerit, antutrukkersaanneq, qaammataasaarnerit, assigiinngitsorpaassuillu. Meeqqeriviit atuarĮillu suleqaƟgineqarluƟk tamakku uterƟnniarneqarsinnaapput. IlloqarĮtsinni ataatsimooqaƟgiinneq amigaaƟngaarput siornaƟgut aatsimuullaqqissorsuugaluarput. Massakkut ataatsimoornissaq susassareqaƟgiinneq ingerlaqqiƩariaqarpoq. Ingutsineq nakkarsaaneq aporĮupput. Aningaasanoorneq ataatsimooruƟgaarput PeqaƟgiiīeqarneq ajorsimannginnami peqaƟgiiĸit amerlapput. PeqaƟgiiīeqarneq ingerlalluarneqarsinnaasarpoq, ingerlatseriaatsimi pikkorissaanerit. TapersersoqaƟgiinneq amingaataavoq peqaƟgiiĸppassuarni. KaammaƩoqaƟgiinnikkut inuƩut peqqissumik inuuneqarnissaq anguniarneqarsinnaavoq. Aamma illoqarĮtsinni peqqissumik ingerlaneq ingerlanneqalernikuuvoq, assersuuƟngalugu utoqqaat peqaƟgiiĸani Ɵmersorneq, taamatullu inersimasut zumba, pisuƩuaqaƟgiinneq, kalaƩut qiƟnnerit, inuƩullu namminneq ataasiakkaatut ingerlappaat peqqissumik inuuneqarnissamut ingerlaarneq. KaammaƩoqaƟgiinnerunissarli ilaaƟgut amingaaƟgineqartarpoq. Utoqqaat ukioq allortarlugu avannaamioqaƟgiit naapiƩalernikuunerƟk iluaquƟgisarpaat. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Qasigiarmiuulluni nuannernersaavoq. Inuit inussiarnersuupput, aammali akaareqaƟgiinneq anguniarluarsinnaangaluarpoq. IlloqarĮtsinni eqqissisimasumik angerlarsiīeqarneq, inooqaƟgiinneq atorneqarpoq, inissaaleqinerlu annertuumik atunngilaq. Ajornartorsiulli uaniiginnarpoq illoqarĮmmi nunaqqaƟgiit immitsinni nakkarsaanneq atungaavallaartarnera. QinngasaaruƩarneq peqquƟgalugu toqqissisimannginneq pilersarpoq. IlaqutariiƩut peqissutut inuunissamut periarĮssaqarpoq, qaammarsaanikkut, sulinerup avaataaƟngut sammisassat mamarunarsarsinnaavaat, inissiat akii pitsaassuƟmut naleqqussartariaqarput, Side/Qup.: 432/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia InnarluuƟllit sulliveqartariaqarput toqqissisimasumik inuuneqarnermut akuerisaassappata. SuleqaƟgiilluni, peqaƟgiilluni suleqaƟgiinneq annertusarneqartariaqarpoq. Naligiimmik naleqartutut inuit akornanni isiginniƩariaaseq allanngorƟnenqarsinnaangaluarni, inoqaƟtsinnut ataqqinninneq aallunnerullugu. Inissiat akiƩoraluƩuinnarput aserfallakkiartuinnarluƟllu. Inissiat akikinnerusut. Isumaqarpugut innuƩaasunut oqallitsitsineq annertusarneqarneraƟgut nakkarsaanneq pinngitsoorƟnniarneqarsinnaangaluartoq. Meeqqanut pinnguartarĮit amerlinerusariaqarput. Umiatsiaararsortut sannaveqarniarnerat pittaanerusariaqarpoq inissisimaĸalu. Inuuniarnermi unammilligassat: NioqquƟssat akisunersui. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq isummanik aniatsitsiīeqataaneq naqisimaneqannginngeq taamatut paasisarparput. Nammineerluta inoqarĮtsinni inooqataasinnaavugut, oqalliƩarfeqarnissaq pisariaqarpoq qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsassagutsigu. Maani oqartussaaqataaneq maani anikippoq. Aasit taanna eqqaassangaanni inuit imminnut nakkarsaattarnerat isiginninniarnerat uparuartuinera ilaaƟgut aporĮgineqartarmat. IlaaƟgut paatsoorneqarsinnaasarami oqariartuut sorleq atorneqarnersoq, uparuartuineq uaniippat ajunngitsussamik isumaqarnermi, taanna inummut tappiilliornermi iluaqutaasinnaasarmat. Uaniikkaangamili nakkarsaanermi uparuartuineq ingerlariaqqinnissamut aporĮnngortarami. IlloqarĮmmi Café amingaataavoq, inoquƟgiit qarasaasiamik peqanngiƩut atortangassaannik. Pisortanik aaqqissuusseqinneq inoqarĮtsinni pisariqarƟlerpaa qarasaasiakkunni pinginnaanngorsaaneq soquƟnginnilersinnaaneq, IT-lerisunik amingaateqarpugut. Kommunerujussuanngornitsinni oqartussaaqataaneq kinguariarpoq. gode Ɵl sammenhold. Sammenhold og hengivenhed for hverandre må indføres igen. Bagtalelse og mobning er de største hindringer for udvikling. Vi er fælles om pengespil. KulturskaƩe som bliver varetaget af museet er kulturelt set støƩeværdige. Foreningslivet fungerer åbenbart godt da der er mange af dem. Foreningslivet kan sagtens køre godt, ved dygƟggørelse i foreningsledelse. Der er mangel på samarbejde hos mange foreninger. En sund livsførelse kan opnås ved gensidigt støƩe. En sund livsførelse kan også drives i vores by, eksempelvis ældres sport i deres forening, ligesom zumba for voksne, fælles gåture, grønlandsk polka, og enkelte kører med programmer for livssƟlsændring for at opnå et sundere liv. Men opfordring Ɵl hinanden mangles. At ældreklubber i Nordgrønland arrangerer træf kaldet ”AvannaamioqaƟgiit” hvert andet år har styrket deres sammenhold. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste er at være Qasigiannguarmioq. Befolkningen er venlig, men tolerancen overfor hinanden kan være bedre. I almindelighed er hjemmene trygge i vores by, og boligmangel er ikke et problem som sådan. Problemet ligger i at bysbørnene hakker i hinanden med bagvaskelser og mobning. Der skabes utryghed på grund af mobning. Der er muligheder for at føre et sundt familieliv, igennem oplysningsarbejde, friƟdsakƟviteter kan gøre stedet interessant, huslejen må fastsæƩes eŌer kvaliteten. Der må opreƩes et værksted for folk med handicap, for at de kan føle sig som accepterede. Samarbejde, arbejder man kan være fælles om må intensiveres. Hvis vi kan ændre livsindsƟllingen Ɵl ligeværdighed, kan vi opnå mere respekt for vore medmennesker. Boliger bliver dyrere og forfalder mere og mere. Lavere husleje. Vi mener at indførelse af borgerdebaƩer kan eliminere bagvaskelse og mobning. Flere legepladser for børn. Et bedre værksted og opbevaringssted for joller. Livets udfordringer: Alt for dyre forbrugsvarer. D) IT, demokraƟ og dialog Vi forstår nærdemokraƟ som muligheden for at kunne udtrykke sin mening uden begræsninger. Vi kan være medborgere i vores bosætningssted, vi må have et debaƞorum. DemokraƟet er småt i vores by. Vi må nok, endnu engang sige, at mobning er begrænsende faktor herfor. Nogle gange kan det misforstås hvordan en bemærkning skal forstås, hvis en bemærkning kan tydes som en henledning Ɵl det bedre, kan den tydes som en hjælp for den forblindede. Men hvis bemærkningen siges i forbindelse med en mobning bliver den en begrænsning for udviklingen. Vi mangler et internet Café i vores by, som familier uden IT kan benyƩe sig af. Vi har brug for en nyordning fra myndighedernes side, for at gøre befolkningen interesseret i at bruge IT. Vi mangler IT folk. Sammenlægningen af kommunerne resulterede i Ɵlbagegang i demokraƟet. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Hvis vi tænker os godt om og bruger de uddannede folk vi har. Ved at planlægge kan man udvikle nye muligheder. Eksempelvis: Uddannelse for pædagoger/ socialarbejdere, etablering af et væksthus der kan udvikle for eksempel musik. 2. Uddannelse En lys fremƟd med GU og mange andre uddannelser som vi har nævnt, lægeuddannelse, psykologuddannelser kunne etableres her. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 433 InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Isumaliorluarnikkut assertugalugu sumi suliīeqarĮnni ilinniarsimasortagut atorluarnerisigut. Pilersaarusiornikkullu ineriƟtaqarsinnaaneq piviusunngorƟllugu. AsserstuuƟgalugu: Meeqqerisut/inulerisut atuarĮat, suliīeqarĮk “væksthus” inerisaavik assigiinngitsunik soorlu nipilersorneq. 2. IlinniarƟtaaneq Siunissaq qaamasoq GU allarpassuillu taagoriikkagut nakorsanngorniat, tarnip nakorsai maani iverƟllugit. 3. Angallanneq pilersuinerlu Aaqqissuulluagaq inuit aalajangigaat. Pileraarusiornera aaqqillugu. Nammineerluni angallassinerit ulorianarput. Angalanermut periarĮssat annertusillugit. 4. Kultur-i kinaassuerlu PingaarƟpparput kinguaaƫnnut ingerlateqqiƩuarnissaa ilinniarƟtsissuƟgalugu soorlu maani katersugaasiviup aaqqisugaanik ingerlatsisoqareersoq. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu IT pingaarƟpparput inuuniƩa ƟmiƩalu ilagilermagu. 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Utoqqarnut naleqquƩunik inissat meeqqallu pitsaanerusumik atugaqarƟnnissaat. 5. Angallanneq pilersuinerlu Inuit angallanneqarnerat navianarpoq. Umiatasiaaqqat atorneqarput. Gruppe 3: 1. IlinniarƟtaaneq Ajoqissat ilinniarĮat, nipilersornermik ilinniarĮk il.il. 2. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq ajorluinnarpoq. Ukioq naallugu silaannakkut aqqut. 3. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Imermik nioqquƟssiorneq. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Peqqinnissakkut sullinneqarneq maannakkumiit pitsaaneq (soorlu ernineq maani). 5. Silap pissusaa avatangiisillu Piniakkanik killilersuinersuaq taama. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Isumaliorluarnikkut assertugalugu sumi suliīeqarĮnni ilinniarsimasortagut atorluarnerisigut. Pilersaarusiornikkullu ineriƟtaqarsinnaaneq piviusunngorƟllugu. AsserstuuƟgalugu: Meeqqerisut/inulerisut atuarĮat, suliīeqarĮk “væksthus” inerisaavik assigiinngitsunik soorlu nipilersorneq. Fabrikki ineriikkanik tunisassiortunngorlugu, sinerissamiit Ɵgooraasumik. Ikuallaavik eqqagassanik Ɵgooraavik. Imermik nioqquƟssiorneq. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Fabrikki ineriikkanik tunisassiortunngorlugu, sinerissamiit Ɵgooraasumik. Ikuallaavik eqqagassanik Ɵgooraavik. 2. IlinniarƟtaaneq Siunissaq qaamasoq GU allarpassuillu taagoriikkagut nakorsanngorniat, tarnip nakorsai maani iverƟllugit. Ajoqissat ilinniarĮat, nipilersornermik ilinniarĮk il.il. 2. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Najukkami annertunerusumik oqartussaaqataaneq. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu IT pingaarƟpparput inuuniƩa ƟmiƩalu ilagilermagu. Najukkami annertunerusumik oqartussaaqataaneq. 3. Silap pissusaa avatangiisillu Kloak-eqarneq eqqaaveqarneq anartarfeqarneq ukiukkut aputaajaaneq. Illut asiusut peerlugit. Side/Qup.: 434/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 3. Infrastruktur Ordninger som er gennemtænkte besluƩet af brugerne. Få orden på planerne. Private transporter er farlige. Udvidelse af transportmulighederne. 4. Kultur og idenƟtet Vi Įnder det vigƟgt at overføre Ɵl vores eŌerkommere og opdrage dem som for eksempel museet har arrangeret her. 5. IT, demokraƟ og dialog Vi mener at IT er vigƟgt, da det er blevet en del af vores Ɵlværelse. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Fabrikken bør starte produkƟon af færdigvarer, som får råvarer fra kysten. Et forbrændingsanlæg som kan modtage aīald udefra. 2. IT, demokraƟ og dialog Vi skal have større indŇydelse her hvor vi bor. 1. Erhvervsudvikling Hvis vi tænker os godt om og bruger de uddannede folk vi har. Ved at planlægge kan man udvikle nye muligheder. Eksempelvis: Uddannelse for pædagoger/socialarbejdere, etablering af et væksthus der kan udvikle for eksempel musik. Fabrikken bør starte produkƟon af færdigvarer, som får råvarer fra kysten. Et forbrændingsanlæg som kan modtage aīald udefra. 2. Uddannelse En lys fremƟd med GU og mange andre uddannelser som vi har nævnt, lægeuddannelse, psykologuddannelser kunne etableres her. Kateketuddannelse, musikskole m.v. 3. IT, demokraƟ og dialog Vi mener at IT er vigƟgt, da det er blevet en del af vores Ɵlværelse. Vi skal have større indŇydelse her hvor vi bor. 3. Klima, miljø og natur Kloaker, dagrenovaƟon, natrenovaƟon samt snerydning om vinteren. Nedrivning af faldefærdige huse. 4. Tryghed og det gode liv Boliger som passer Ɵl de ældre samt bedre vilkår for børnene. 5. Infrastruktur Passagertranporten er livfarlig. Joller anvendes. Gruppe 3: 1. Uddannelse Kateketuddannelse, musikskole m.v. 2. Infrastruktur Transporten er meget ringe. BeŇyvning hele året. 3. Erhvervsudvikling ProdukƟon af vand. 4. Sundhed og forebyggelse Bedre sundhedsbetjening end hidƟl (f.eks. fødsler) 5. Klima, miljø og natur Stop nu for jagtbegræsningerne. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 435 Qasigiannguit Område meeqqanut pinnguartarfittut pitsak! Inerisaqqillugu Området er godt for børnelegeplads, der skal moderniseres OBS! Ilassutitut illoqarfiup sumiiffiinni tamani kloaksysteminik pitsaasunik akikitsut aaqqinneqarnissaat pingaartipparput OBS! Der ønskes billige gode løsninger om kloaksystem for hele byen Aqqut aaqitasaaq. Reparation af veje (generelt) Arsaaffik Fodboldbane Qullersuaq Lygtepæle Illuinnaat Boligområde Ajoqit ilinniarfiat Kateket skolen Asfalt Asfalt Atuarfik nutarterlugu Renovere skolen Ikuallaavik Forbrændingsanlæg Talittarfik allillugu Udvide kajanlæg Ikaartarfik iluarsaatassaq Renovere broen Iliuuseqarfigisassat Gøres noget ved Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Ungdomsskole, GU, Piareersarfiit, nunaqarfimmiunut fitnesskole, sundhedsskolen i Grønland nes Ungdomsskole, GU, Piareersarfiit, fitnesskole for bygder, er, sundhedsskolen i Grønland Peerlugu naluttarfittut atorlugu Nedrive og bruges som svømmehal al Qimmii peerlugit tamaani område-mi Fjerne hunde fra området Pinnguartarfiit ilallugit naluttarfik Flere legepladser, svømmehal Uffartarfik, nalukkiartarfik Badested, svømmehal fik - Isaarissat ilallugit Iliveqarfik ård - Flere indgange Kirkegård Allillugu meeqqerivik Udvide børnehave Nutarterlugu, ungalui istandsætte hegn Suliaringaanni eqqissisimatitassaq, qimmit peerlugit Hvis stedet rengøres kan det bruges som bevaringsområde, fjerne hundepladser Iliuuseqarfigisassaq “sommerhusit” Sommerhuse Umiatsianut amutsivik, kran assigisaalu Bådeværft med kran mm. Umiatsianik iluarsaaffissaq Bådeværksted Umiatsianut oqiffik, nutaatut iliuuseqarfigisassat Beskyttelse af bådehavn Sanaluttarfik Snedkerværksted Piigassaq/ Peerlugit Nedrives Piiagassaanngippat piaartumik isikkorissagassaq Hvis de ikke skal nedrives, skal det istandsættes Mittarfik, qanga pilersaaruk takuuk Lufthavn, se gamle byplan Eqqakkat aqqutaat Kloak Talittarfik Havn Ataartarfik Skiløb Side/Qup.: 438/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 439 Side/Qup.: 440/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 441 Side/Qup.: 442/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 443 Side/Qup.: 444/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Aasiaat Aasiaat Akunnaaq Kitsissuarsuit Ikamiut nunaqarfiillu/med bygder qup./side qup./side qup./side qup./side Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 446 462 474 488 /Side/Qup.: 445 Side/Qup.: 446/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 447 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Aasiaat 26.9.2011 Aasiaat 3113 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 22 % • 17-64-inik ukiullit: 69 % • 65-it sinn. ukiullit: 9 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 87-it. Aasiani 26.9.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟt makku periarĮssaapput: Amutsiveqarneq, taliƩarfeqarneq, unnuisarĮit, TELE, MiƩarfeqarĮit, fabrik raajaleriĸk, tunngaviusumik ilinniarĮk aammalu PiareersarĮk, avataasiorluni aalisarneq, sinerissap qaniƩuani raajarniarneq aamma aalisarneq, suliīeqarĮit namminersortut, pisiniarĮit , meqqat atuarĮat meeqqeriviillu. Makku inerisaavigineqarsinnaapput: sammisassaqarƟtsineq, kulturikkut friƟdsklub/ seniorklub / juniorklub, kulturikkut illorsuaq, naluƩarĮk, cykkilertarĮk, ilinnartunut inissat, mersortarĮk (ammit annoraamerngit), ƟmigissartarĮk, ƟmersortarĮk. Takornariaqarneq uniƩooqasutut maannakkut isikkulik inerisaqqinneqarnissaa. Aalisakkanik assingiinnerusunik tunitsivik, raaja nipisaallu suai kisiisa eqqarsaaƟnginangit. Pioreersut pitsaanngorsarnerisigut inuuƟssarsiuƟƟgut siuarsaanikkut. Aalisarnermik piniarnermik qalorsualerinermullu ilinniarĮk. Ilinniagallit soraarninngornikut inoqarĮtsiniiiƩut atorluarneqarsinnaasutut siunniupparput ilanngullugiƩaaq suliĸssarsiortut ilinniagallit. Sulisunik ilinniarƟtseqqiineerit aqquƟgalugit ilinniagallit nutarteriƟƩuarnerisigut. SuliīeqarĮnni tamani sullissilluarneq, sullissilluarnerup imarisai assingiinngiƩuusinnaapput assersuut: OqaaƟnik pikkorissaaneq, qungujulalluni sulineq Side/Qup.: 448/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia il. il. Pikkorissaasarnarit siornaƟngut ingerlaƩarneqarsimasut maqaasingineqarput, suliĸnni assinngiinngittuni pikkorissaasarneq pingaaruteqarpoq, sulisut assingiinngiƩunik piginnaasallit piginnaasai aamma aallaavingalungit, aatsitassamut olie-siornissamullu siumoortumik pikkorissaareernissaq siunissaq siumut isingereerlungu. Pikkorissarnerit assingiinngiƩunik immikkoortortaqarmat QiƟusumik sullissivik aamma piginnaasai inuup ataasiakkaat aamma oqaatsiƟgut piginnaasai aallaavingalungit. Oqaatsinik pikkorissarneq. Sulisussarsiorsimangaanni suliĸngisassanillu tunineqannginnermi inuup piginnaasai aallaavingalungit, suliĸssamut tulluarnerusumut inersuusisarnissaq. Sullivimmillu pinermi sulisumik malinnaaƟtsisarnissaq nutaamut oqilisaataasussamik. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Maani immikkullarissuƟgaagut pukkissuseq, qeqertaararpassuit, uunartukasik, Iterlassuup paava. Qalipagarsuit illorsuarni takusassat, ujaqqanik qiperukkat, arfanniat illuat, eqqaassuƟssat, avaƟnnguatsinni arferit takuneqarsinnaasut, qajartuarƟtsisarnerit, aallaarsimaarƟtsisarnerit, nunaqarĮit inuerunnikut atorluarneqarneri. Kulturikkut illorsuaq Aasianni amingaataavoq, Aasianni peqaƟgiiĸppassuit assingiinngiƩut ataatsimoorĮssamik, peqaƟgiiĮnnullu tapiissuteqartarneq Kommunerujussuanngornerup kingorna tapiisarniarnera kipiluƩunarpoq. Kulturikkut illussarsuarmi peqaƟgiiĸit uummaarinnerulluƟllu pikialaarƟtsisarnikkullu aammalu takornariaqarnermut iluaqutaasussamik immersuiĸusussamik. Siuarsaasoqarsinnaavoq nunaqarĮnni illut atorneqanngitsut unnuisarĮnngorƟnnerisigut AporĮit aningerpaartaat aningasameerneq. AtaatsimooruƟgaarput susassareqaƟgiilluni suligasuartarneq aammalu bingo PeqaƟgiiīeqarneq ingerlalluarpoq. PeqaƟgiiĸnni siuttut ataavartumik pikkorissarƟnnqartarneranni siuarsaasoqarsinnaavoq. AningaasaƟgut ingerlatsinermi peqaƟgiĸlerinerit inatsisit. Katersugaasiveqarneq kulturikkut eriagisassatut isigaarput. Eriagisassat atorluarneqarsinnaapput nalunaarsoqqissaarnersigut, takoqqusaarinikkut, aserfallatsaaliiner- Aasiaat 3113 Indbyggere vedvarende uddannelse på alle arbejdspladser, med udgangspunkt i de eksisterende kompetencer hos medarbejderne, kurser i forbindelse med mineraler og olie, så vi forbereder os Ɵl fremƟden. Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 22 % • 17-64 år: 69 % • 65+ år: 9 % 87 kvinder pr. 100 mænd. I Aasiaat blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 26.9.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Der er følgende erhvervsmuligheder: VærŌ, havnen, overnatningssteder, TELE, MiƩarfeqarĮit (luŌhavnen), rejefabrik, grundlæggende uddannelser og PiareersarĮk, trawlerĮskeri, kystnært rejeĮskeri samt Įskeri, liberale erhverv, buƟkker, folkeskolen og daginsiƟtuƟoner. Følgende erhvervsområder kan udvikles: friƟdsakƟviteter, kulturelle akƟviteter, friƟdsklub/seniorklub/ juniorklub, kulturhus, svømmehal, cykelbaner, kollegier, systue (både skind og stof), Įtnesscenter, hallen. TursimeakƟviteterne ser ud Ɵl at være gået i stå og kan udvikles. ProdukƟon af andre Įskearter end rejer og stenbiderrogn. Kurser kan have forskellige moduler. Der skal tages udgangspunkt i de områder virksomhederne arbejder med samt udgangspunkt i den enkelte medarbejder. Sprogundervisning. Når der er søgt eŌer medarbejdere og når der anvises arbejde skal der anvises arbejde, der passer Ɵl den enkelte. Den nye medarbejder skal introduceres så der er leƩere at udføre arbejdet. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Det som kendetegner vores områder er, at der er lavt, der er mange små øer, ”Uunartukasik (den varme kilde), Iterlassuup paava. De mange malerier på bygningerne, stenkunst, hvalfangerhuset, mindesmærker, hvaler helt inde ved byen, kajakture, lejrture, udnyttelse af nedlagte bygder. Der mangler et kulturhus i Aasiaat. Et sted hvor de mange foreninger i Aasiaat kan samles, og der den økonomiske støƩe Ɵl foreningerne skal være bedre da det er meget hårdt eŌer indførelsen af den nye storkommune. I et kulturhus kan foreningerne udvikle Ňere akƟviteter som også vil kunne udnyƩes i forhold Ɵl turisterne. Man kan udvikle nye Ɵltag ved udnyƩelse af boliger i bygderne som står tomme. Gennem udvikling af de eksisterende erhverv kan der udvikles arbejdspladser. Den største hindring er penge. UddannelsesinsƟtuƟon for Įskeri, fangst samt trawlerĮskeri. Det som samler os er, at vi er hurƟge Ɵl at samarbejde samt bingo. Man kan udnyƩe folk med uddannelser, som er pensionerede samt uddannede som er ledige. Foreningslivet kører godt. Foreningerne kan udvikles gennem kruser for bestyrelserne. Omkring økonomistyring samt vedtægter. Man kan udvikle gennem uddannelse samt videreuddannelse af uddannede personer. Ved at have den bedste service på alle arbejdspladser. Indholdet kan være forskelligt, for eksempel; sprogundervisning, glade medarbejdere m.v. De Ɵdligere kursusudbud savnes, det er vigƟgt med Vi mener at museet er vores kulturarv. Vores kulturarv kan udnyƩes ved at registrere den, ved at reklamere for den samt gennem hensynsfuld renovering. Vi kan opnå et sundere live gennem forebyggelse og god oplysning. Den enkelte kan også tage et iniƟaƟv. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 449 illu pitsaasut. PinaaveersarƟtsineq annertunerusoq qaammarsaanerlu pitsaasoq aamma inuƩut ataasiakkaatut iliuuseqarnitsigut peqqinnerusumik inuuneqarsinnaavugut. InuƩut ineriartonermi pikkorissaanerit amerlanerusut pisariaqarput. Aasiaat nyhavn C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Ataatsimoorluni katerisimaartarneq maani nuannernerpaajuvoq. Inooriaaseq toqqissisimasoq anguniartariaqarparput Piĸnni naleqqussakkanik ineqarĮliorneq (arkitektonisk bygninger) pisariaqarpoq. IlloqarĮup alliartornera miƩarĮup tungaanut ingerlasoq soormi aamma allamut saaƟnneqaruni siunnersuut ”Tupilak”-mut ikaartarĮlerlungu sanaartorĮngineqarluarsinnaasoq ineqarniarnerup tungaaƟngut taavalu aamma taliƩarfeqarniarnikkut avannaani taliƩarĮssuaqarniarneratingut piƩaasumik Aasiaat inissisimaƟllungut. Imeqarniarnerullu tungaaƟngut allamik imeqarniarnerup tungaaƟngut aqquƟssiuisoqarnissaat siunissaq ungasinnerusoq kissaaƟnginarpoq. Nukissiuuteqarnikkullu aamma CO2-mik aniaƟtsineq annikillisinniarlungut inngup nukinganik nukissiornikkut nukissiuuƟssamik pisaarnissaq. Avatangiisinut naleqqussartuarnikkut toqqissisimasumik inuuneqarsinnaavugut Aningaasarsianik malinnaanngitsunik akiligassanik qaīatsitsiartorneq unammilligassani annersaavoq. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Oqartussaaqataaneq tassaavoq innuƩaasut qanimut suleqaƟgalugit ineriartorƟtsineq ilisimaƟtsisarnerlu. SusassareqaƟgiinneq peqataaƟneqarneq tusarniarneqarnerlu aqquƟgalugit qanimut oqartussaaqataaneq ilusilersorneqarsinnaavoq. Oqartussaaqataanikut pitsanngorsaaqataasinnaavugut. Oqartussaaqataanerulernikkut namiineerluta akisusaaqataasinnaavugut. Oqartussaaqataanerup ungasillinera aporĮit annersaraa. Qulliunerusunut aƩaveqaaƟt pitsaangorsarnerisigut soorlu imminut isigaluni saaĸginniƩarĮk atorlugut aƩaveqaaƟt atorluarneqarsinnaapput. SusassareqaƟgiinnikkut iliuuseqarsinnaavugut. Side/Qup.: 450/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Nakkariaallaqaagut pisortat suliassaqarĮi allanngorƟterneqarmata. Pisortanut saaĸnginniƩarĮnni qanimut sullissinerat aporfeqarani, soorlu saaĸnginninnermi pisortat ammanerusariaqarput, saaĸginninnermi sanngiinnerusortangut eqqorneqartarnerat. Akulikunnersunik oqartussaasunit Ɵkinneqartarneq pisariaqarpoq. InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimattakkaani pingaarnersiuineq Gruppe 1: 1. IlinniarƟtaaneq 2. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq 3. Angallanneq pilersuinerlu Gruppe 2: 1. IlinniarƟtaaneq 2. Toqqissisimaneq inuunerlut peqqissoq 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Gruppe 3: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq 2. Kulturi kinaassuserlu 3. Toqqissismaneq inuunerlu peqqissoq Gruppe 4: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq 2. Kulturi kinaassuserlu 3. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq Gruppe 5: 1. InuuƟssasuiƟnik inerisaaneq 2. IlinniarƟtaaneq 3. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: Pingaarnerit 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq 2. IlinniarƟtaaneq 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Der er behov for Ňere kurser i personlig udvikling. Det er nødvendigt med oŌere besøg fra de ansvarlige. Aasiaat Nyhavn. Borgermøde C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste er når vi er sammen om fællesarrangementer. Vi skal arbejde for at opnå et trygt liv. Der bør bygges boliger som passer Ɵl områderne (arkitektoniske byggerier). Den nuværende udvikling af byen som går i retning af luŌhavne kan ændres og i stedet kan der udvikles i den modsaƩe retning ved at lave en bro Ɵl ”Tupilak”, hvor der kan udvikles boligområder og derved udvikle havnen så Aasiaat bliver en god havneby. Vi ønsker at der vandforsyningen undersøges med henblik på fremƟden. Ved udnyƩelse af vandkraŌ kan CO2 udslippet reduceres og der bør derfor bygges et anlæg. Gruppe 1: 1. Uddannelse 2. Erhvervsudvikling 3. Infrastruktur Gruppe 2: 1.Uddannelse 2. Tryghed og det gode liv 4. IT, demokraƟ og dialog Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling 2. Kultur og idenƟtet 3. Tryghed og det gode liv Gruppe 4: 1. Erhvervsudvikling 2. Kultur og idenƟtet 3. Tryghed og det gode liv Vi kan få et trygt liv ved at Ɵlpasse os omgivelserne. Den største udfordring er, at lønningerne ikke følger med sƟgningen i udgiŌerne. D) IT, demokraƟ og dialog DemokraƟ er et tæt samarbejde med borgerne om udviklingen samt god informaƟon. DemokraƟet kan udvikles ved at komme hinanden ved, gennem deltagelse samt høring af borgerne. Gennem medindŇydelse kan vi være med Ɵl at udvikle demokraƟet. Gruppe 5: 1. Erhvervsudvikling 2. Uddannelse 3. Sundhed og forebyggelse Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling 2. Uddannelse 3. Tryghed og det gode liv Vi kan tage et større ansvar ved at blive inddraget mere. Den største udfordring er at følelsen af at demokraƟet er langt væk. En bedre forbindelse Ɵl lederne for eksempel gennem udvikling af mulighederne for telekonference, hvor man kan se hinanden. Ved at være fælles om Ɵngene kan vi være med Ɵl at udvikle. Strukturændringerne har betydet Ɵlbagegang for os. Der skal være en service uden hindringer når man henvender sig. Myndighederne skal være mere imødekommende og åbne, da det går ud over de svagere borgere. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 451 Aasiaat Nutarterlugu + silami sammisaqartitsisinnaanermut iluarsarlugu Renoveres + bedre udendørs aktivitetsmuligheder Pisiffiup akianiittut peerneqarnissaat. Soorlu biilit unittarfiat, brugsen-i, kalaalimineerniarfillu Parkeringsplads, brugsen og brættet, der ligger overfor Pisiffik, skal fjernes Naluttarfik Svømmehal Oqaluffiup alannguani toqusut inaat arlalinnut Større kapel ved kirken Aaqqitassat / Nutarterlugit Istandsættes / Renoveres Kollegie-nik nutaanik Nye kollegier Nutarterlugu illoqarfimmiunut attartortakkatut aaqqillugu Renoveres, kan evt. være alternativ placering for medborgerhus Piiagassat Nedrives Ikaartarfik / Talittarfik, utoqqaat illuat Bro / Havn, alderdomshjem Nunniorlugu containerinut terrænpleje til container Nutaaliorfik Nybyggeri Hotelitut nerisarfilerlugu allanngortillugu Udbygning af hotelfaciliteter med restaurant Tusagassiivik nutaaq Nyt mediehus Filmertarfik, kulturikkut illorsuaq. Innuttaasunut illu, kulturikkut illorsuaq, ornittagaq (inuusuttunut utoqqar nullu) café/neriniartarfik, sammisassaqartitsivik, peqatigiiffinnut ataatsimiittarfiit, Medborgerhus, kulturhus, væresteder (unge, ældre), café/fællesspisning, aktiviteter, mødelokaler for foreninger, biograf Tupilammut ikaartarfik Bro til Tupilak Minihaali Minihal Ilinniarfeqarfik Uddannelsessted Suliffissuaateqarfik Entreprenør område Ikuallaavik pitsanngorsarlugu, allilluguilloqarfik tamarmi kiassarneqarsinnaanngorlugu + containerinullu Dumpen, bedre affaldshåndtering, udvidelse så hele byen kan bruge den + til containere Pisuinnaat aqqutaat Gågade Eqqagassat Affald Qajartortarfik, sukuutsertarfik Kajak-sø, skøjtebane Naluttarfik, ikuallaavimmut kiassarneqartoq Svømmehal, opvarmet fra forbrændingsanlæg Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Timersortarfik Sporthal Brættet Umiatsiaararsortut unittarfiat Jollebaseret område Utoqqaat illuat Alderdomshjem Aalisartut talittarfiattut Kajanlæg til fiskerkuttere Hotel-i Hotel Qimmit nunaat Hundeplads Pisiniarfik Butik Piginneqatigiilluni inissiat Andelsbolg område Meeqqerivik Børnehave Klubb-it Fritidsklub Sunngiffimmi sammisaqartitsivik Fritidsområde, aktivitetsplads Arsaattarfik nuullugu Flytte fodboldbane Aqquserngit tamarmik aaqqittariaqarput Alle veje trænger til pleje Norleq peerlugu nutaamik Lukke Norleq, starte et nyt Asfaltiliorfik nutaaq Ny asfaltanlæg Illoqarfimmi ilisimatitsissutissiisarfiit arlallit Infostandere forskellige steder i byen Anorisaatit Vindmøller Kuuffilersorlugu, imermut attavilersorlugu Kloakering + vandforsyning Blokkit nutarterlugit Renovere alle blokke Katersortarfiup inaatigut utoqqaat illuat Ældrehuset via forsamlingshuset Qimmit nunaat imermut qanittumik peqassooq Nærmere vandsø til hundeplads Mittarfiup avannamut kujammullu sammisunngortinneqarsinnaanera siunnersuutigaarput Grupperne forslog lufthavnen vendes nord-syd Imerput saqqarlermit pilersorneqalerpat, Aasiaat nunataa pilersaarusiorneqarnissaminut ammaanneqassooq, soorlu aamma mittarfiup takisuumik pilersitsisoqarsinnaalissooq Hvis vandforsyningen er flyttet til Saqqarlernut, så er der mere mulighed til byudvikling, eks. Længere landingsbane Uggorisarput tupilaap nunap assinga ilaatinneqanngimmat, pilersaarusiorneqarsinnaagaluarmat ilaasimasuuppat Grupperne ærgrer sig over at tupilak er ikke med på kortet, for den kunne være med til byplanlægning Side/Qup.: 454/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 455 Side/Qup.: 456/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 457 Side/Qup.: 458/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 459 Side/Qup.: 460/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 461 Side/Qup.: 462/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 463 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Akunnaaq 17.9. 2011 Akunnaaq 98 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 24 % • 17-64-inik ukiullit: 65 % • 65-it sinn. ukiullit: 10 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 69-it. Workshop Immikkut aggersaalluni sammisaqarƟtsinermi qulequƩanut pingaarnernut qulinut oqariartuuƟt: Immikkut aggersaanermut takkuƩoqanngilaq IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Siullermik aalisakkerivik ammaƟllugu ajornanngippat ukioq kaajallallugu.NeriniartarĮk innuƩaasut pisariaqarƟtaannik ingerlasoq, namminersortoq, qarasaasialik. Takornariaqarneq Akunnaap iluaniiƩut takornarissanut neqerooruƟgalugit, eqqatsinniiƩut takullugit, soorlu arferit, Ɵmmissat, nuna, kitsissunnguit illukui. AalisarƟtsilluni pisuƩuarƟtsilluni. SanaluƩarĮƩaarluta, amernut, saanernut, ujaqqanik, ukkusissamik, qisunnik, qalipakkat. 2. Angallanneq pilersuinerlu Akunnaamut ilaasortaaƟt ingerlaannarnissaat qulakkeerneqassooq. Pilersuineq pitsaanerusariaqarpoq (soorlu pisiassanik), najoqquƟssat akulikinnerusumik pilersorneqarluta. Pilersuisumi qullersat pilersaarusiullaqqinnerusariaqarput. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq, oqaloqataanerlu AtorissaaruƟt nutarterneqarnerinut malinnaaƟtaalluta peqataaƟnneqarnissarput, soorlu taanna Amerik- Side/Qup.: 464/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia kamiit kabelersuaq qaqugu uatsinnut malunniuƟssua? Mobilinut aƩaviit sakkortusillugit. Qarasaasianut aƩaviit sukkanerunissaat kissaaƟginarpoq. 4. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtsisut globaliseerernerulluƟk ilinniarƟtsissasut. MeerartaƩa inuiaqatugiinnut iluaqutaanissat anguniarlugu. IlinniarƟtsisullu kursusinut peqataakulaarnerulluƟk. Aamma inersimasaut ilinniarƟtaanernut periarĮssaqarƟllugit, uniƩoornikut ingerlaqqissinnaaqqullugit. AŌenskolet ammaqqinneqartariaqarput. 5. InoqarĮit inissiallu Inigisaminnik nutartererusuƩunut periarĮssat pitsaaneruƟllugit, soorlu imilersorƟkkusuƩut, oqorsarƟkkusuƩunut, aserfallaƩaaleerusuƩunut allileerusuƩunullu. Gruppe 2: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq TunissarsiorĮk ataavartumik ammasoq ukioq kaajallugu. Kiisalu takornariaqarnikkut ineriartorƟtsineq unnuisarfeqalerluni. Eqqumiitsuliortunut sanaluƩarĮmmik periarĮssiinissaq. NunaqarĮmmi sullissivinnik pilersitsineq nuna tamakkerlugu atorĮssaqarƟnneqartunut, avatangiisigiƩumi inissisimaīeqarluƟk. IlinniarƟtaanermik periarĮssiissooq aamma taanna. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtaanikkut nunaqarĮmmi piĸk qimanngikkaluarlugu, piareersarĮmmut assingusunik, ilinniarĮssanik periarĮssaqalernissaa, inuusuƩut imalt. inersimasut meerallit aappallillu toqqissilluƟk annerusumik inissarsioraƟk atuarĮgisinnaasaannik. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq NunaqarĮmmi meeqqeriveqarneq, pitsaasumik atuarfeqarneq, kiisalu ƟmersortarĮusinnasumik illumik peqarluni meeqqanut angajoqqaanullu toqqissisimanarmat, sulilluni suliīeqarlunilu. 4. Angallanneq pilersuinerlu Aasaanerani pilersuineq ullut 12-kkaarnagit akulikinnerusariaqarpoq, peqqinnartunik nerisaqarnissaq taakkartorneqartuarmat, naaƟtanik nerinerunissarput, allnillu. Kiisalu ukiuunerani taamatut sapaaƟp akunneri tamaasa ƟkiƩoqartarnissaa, allakkallu eqqarsaaƟgalugit, ajornarorsiutaammat ilaasussaqanngikkuni minneq ajormat Ɵmmisartuaraq. Akunnaaq 98 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 24 % • 17-64 år: 65 % • 65+ år: 10 % 69 kvinder pr. 100 mænd. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat i forhold Ɵl de 10 hovedoverskriŌer: Der var ingen fremmødte Ɵl Workshops Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Som det første om muligt at Įskefabrikken holdes åben hele året rundt. En privatejet netcafè, der er Ɵlpasset borgernes behov. Med hensyn Ɵl turisme i Akunnaaq, Ɵlbyde seværdigheder der er i selve bygden, hvaler, fugle, naturen, og tomterne i Kitsissunnguit. Fisketure. Etablering af et husŇidsværksted Ɵl, skindsyning, skæring af ben, sten, fedtsten, træ og maleri. 2. Infrastruktur Besejlingen med passagerbåde af Akunnaaq må sikres. Forsyningen må være bedre (f.eks. forbrugsvarer), oŌere forsyning af varer. Pilersuisoq’s ledelse må være dygƟgere Ɵl planlægning. 3. IT, demokraƟ og dialog Man må ikke forglemme os i udviklingen af de nye kommunikaƟonsudstyr, f.eks. hvornår får vi nyƩe af den nye kabel Ɵl Amerika? KraŌigere mobilsignaler. HurƟgere edb forbindelser ønskes. Der må gives mulighed for deltagelse i kurser oŌere for lærerne. Der skal gives mulighed for voksenundervisning, for derved at give dem der gået i stå muligheder for at komme videre. AŌenskolen må genstartes. 5. Bosætningssteder og boliger Give bedre muligheder for dem der vil renovere deres huse, f.eks. Ɵlslutning Ɵl vandledning, isolering, vedligeholdelse og udvidelser. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling En Įskefabrik der holder åbent hele året rundt. Udvikling af turismen og indkvartering. At der opføres et værksted for kunstnere og husŇidsudøvere. OpreƩelser af Sullissivik i alle bygder i hele landet er Ɵltrængt, de skal placeres i smukke omgivelser. Den vil give muligheder for uddannelse. 2. Uddannelse Decentral undervisning i bygden uden at forlade hjemmet, i sƟl med PiareersarĮk, at der gives muligheder for uddannelse, hvor unge eller voksne med børn og samlever kan få deres uddannelse uden først at ansøge bolig. 3. Tryghed og det gode liv En børnehave i bygden, en god skole, en bygning hvor børn og deres forældre kan dyrke sport, hvilket er betryggende for dem der har arbejde. 4. Infrastruktur Forsyningen der sker hver 14. dag om sommeren må ske oŌere, der tales om at vi skal spise sundt, mere frugt, og andet. Ugentlig anløb af både om vinteren må indføres, også med hensyn Ɵl posten, da helikopteren undlader at lande hvis der ikke er passager Ɵl og fra bygden. 5. Klima, miljø og natur Der må etableres et tæƩere samarbejde med Įskere og fangere i bosætningsstederne, omkring høringer vedr. kvotering af Įsk og fangstdyr. Store trawlere der Įsker i fangstområder må henvises Ɵl andre steder. 4. Uddannelse Lærerne må undervise i globaliseringens ånd. For derved at bane vejen for at vore børn gør nyƩe i samfundet. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 465 5. Silap pissusaa avatangiiserlu InoqarĮnni aalisartut piniartullu qanimut suleqaƟgineqarnerusariaqarput, killilersukkat eqqarsaaƟgalugit tuarniaavigineqartarnissaat. Ukiuuneranilu kilisaaƟt angisuut piniarĮnni kilisaƩarnerat ungavarneqarnissaa. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Siullermik aalisakkerivik ammaƟllugu ajornanngippat ukioq kaajallallugu.NeriniartarĮk innuƩaasut pisariaqarƟtaannik ingerlasoq, namminersortoq, qarasaasialik. Takornariaqarneq Akunnaap iluaniiƩut takornarissanut neqerooruƟgalugit, eqqatsinniiƩut takullugit, soorlu arferit, Ɵmmissat, nuna, kitsissunnguit illukui. AalisarƟtsilluni pisuƩuarƟtsilluni. SanaluƩarĮƩaarluta, amernut, saanernut, ujaqqanik, ukkusissamik, qisunnik, qalipakkat. TunissarsiorĮk ataavartumik ammasoq ukioq kaajallugu. Kiisalu takornariaqarnikkut ineriartorƟtsineq unnuisarfeqalerluni. Eqqumiitsuliortunut sanaluƩarĮmmik periarĮssiinissaq. NunaqarĮmmi sullissivinnik pilersitsineq nuna tamakkerlugu atorĮssaqarƟnneqartunut, avatangiisigiƩumi inissisimaīeqarluƟk. IlinniarƟtaanermik periarĮssiissooq aamma taanna. 2. Angallanneq pilersuinerlu Akunnaamut ilaasortaaƟt ingerlaannarnissaat qulakkeerneqassooq. Pilersuineq pitsaanerusariaqarpoq (soorlu pisiassanik), najoqquƟssat akulikinnerusumik pilersorneqarluta. Pilersuisumi qullersat pilersaarusiullaqqinnerusariaqarput. Aasaanerani pilersuineq ullut 12-kkaarnagit akulikinnerusariaqarpoq, peqqinnartunik nerisaqarnissaq taakkartorneqartuarmat, naaƟtanik nerinerunissarput, allnillu. Kiisalu ukiuunerani taamatut sapaaƟp akunneri tamaasa Ɵkittoqartarnissaa, allakkallu eqqarsaaƟgalugit, ajornarorsiutaammat ilaasussaqanngikkuni minneq ajormat Ɵmmisartuaraq. 3. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtsisut globaliseerernerulluƟk ilinniarƟtsissasut. MeerartaƩa inuiaqatugiinnut iluaqutaanissat anguniarlugu. IlinniarƟtsisullu kursusinut peqataakulaarnerulluƟk. Aamma inersimasaut ilinniarƟtaanernut periarĮssaqarƟllugit, uniƩoornikut ingerlaqqissinnaaqqullugit. AŌenskolet ammaqqinneqartariaqarput. IlinniarƟtaanikkut nunaqarĮmmi piĸk qimanngikkaluarlugu, piareersarĮmmut assingusunik, ilinniarĮssanik periarĮssaqalernissaa, inuusuttut imalt. inersimasut meerallit aappallillu toqqissilluƟk annerusumik inissarsioraƟk atuarĮgisinnaasaannik. Side/Qup.: 466/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Som det første om muligt at Įskefabrikken holdes åben hele året rundt. En privatejet netcafè, der er Ɵlpasset borgernes behov. Med hensyn Ɵl turisme i Akunnaaq, Ɵlbyde seværdigheder der er i selve bygden, hvaler, fugle, naturen, og tomterne i Kitsissunnguit. Fisketure. Etablering af et husŇidsværksted Ɵl, skindsyning, skæring af ben, sten, fedtsten, træ og maleri. En Įskefabrik der holder åbent hele året rundt. Udvikling af turismen og indkvartering. At der opføres et værksted for kunstnere og husŇidsudøvere. OpreƩelser af Sullissivik i alle bygder i hele landet er Ɵltrængt, de skal placeres i smukke omgivelser. Den vil give muligheder for uddannelse. 2. Infrastruktur Besejlingen med passagerbåde af Akunnaaq må sikres. Forsyningen må være bedre (f.eks. forbrugsvarer), oŌere forsyning af varer. Pilersuisoq’s ledelse må være dygƟgere Ɵl planlægning. Forsyningen der sker hver 14. dag om sommeren må ske oŌere, der tales om at vi skal spise sundt, mere frugt, og andet. Ugentlig anløb af både om vinteren må indføres, også med hensyn Ɵl posten, da helikopteren undlader at lande hvis der ikke er passager Ɵl og fra bygden. 3. Uddannelse Lærerne må undervise i globaliseringens ånd. For derved at bane vejen for at vore børn gør nyƩe i samfundet. Der må gives mulighed for deltagelse i kurser oŌere for lærerne. Der skal gives mulighed for voksenundervisning, for derved at give dem der gået i stå muligheder for at komme videre. AŌenskolen må genstartes. Decentral undervisning i bygden uden at forlade hjemmet, i sƟl med PiareersarĮk, at der gives muligheder for uddannelse, hvor unge eller voksne med børn og samlever kan få deres uddannelse uden først at ansøge bolig. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 467 Akunnaaq Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfik, nuna tamakkerlugu Fritidshjem for alle borger, åbent dag og nat Fritidsklub, utoqqarnut, meeqqanut, inuusuttunut nakussassartarfissalik Fritidsklub til børn, unge og ældre med styrketræningsrum Innuttaasut illuat Borgerhus (Katersortarfik) timersorfiusinaasoq (Forsamlingshus) som kan bruges til idræt Qimeqarfigeqqusaanngittoq Må ikke bruges til hundeplads Illut issuusut, unnuisarfissat Hus af tørvemuld til overnatning Meeqqerivik (tuavi) Haster børnehave Eqqaavissuaq Affaldsplads Ikuallaavik Forbrændingsanlæg Arsaattarfik allillugu, issiaviit Stor fodboldbane med bænke Naluttarfik, soorlu islandsbryggenimiittoq Friluftbad som islands brygge Qulliit silami Lygtepæle Imertartarfik nutaaq Ny taphus Qullersuaq aappaluttoq Rødt lys Qimatuiliviup tasianut ruujori, imermut aqqut Vandrør til sø ved Qimatulivik Puttasut Ponton Piniartunut ilitsivissat quit skure til fangere Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Atuarfik katersortarfimmut atatilerlugu, nutarterlungu Samling af forsamlinghus og skole og istandsætte Katersortarfik allillugu, portulaarlugulu aamma timersortarfeeqqatut eqqarsaatigineqarpoq Udvide forsamlingshus, med ekstra etage. Miniidrætrum er ønske til udvidelsen Igutsigassaq Nedrives Neriniartarfik Restaurant Iluarsisarfissaq nutarterlungu Istandsætte Inuusukaanut iniliutsillugit, massakkut utoqqaat najoramikkit, taakkununnga naleqqutinngillat. Igammik anoritusiartormat qutsippallaarlutillu Området er ønsket til yngre borgere, for i dag er den brugt til ældre og den er ikke egnet pga. højdeplacering og kraftig stormområde Umiatsianut qaqitsivik kraniaraq bådeoplag om vinteren med kran Iluarsagassaq iliveqarfik Ordning af kirkegård Qinnguterujuk kikkert Aqqusineq (tilgang besværende) ( tamarmi asfaltiusoq) Vejbane (tilgang besværende) (med asfalt) Talittarfik Kajanlæg Nunniorlungu umiatsialivissaq puttasulerlungu Terrænpleje kommende bådehavn med ponton Talittarfik allillungu itisuunut Udvidelse af kajanlæg, med tilfredstillende dybde Umiatsialerfiffik kranilik Bådereparationsområde med kran Vandrehjemmi vandrehjem Utoqqaat inissiaat arlallit ældreboliger Cementitaa aaqqillugu Forbedring af belægning Pinnguartarfik legeplads Nunaqarfiup iluani nunaminertat eqqissisimatsitanut tamaasa peerlugit stoppe alle fedet område (?) Side/Qup.: 470/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 471 Side/Qup.: 472/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 473 Side/Qup.: 474/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 475 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Kitsissuarsuit 17.9.2011 Kitsissuarsuit 74 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 26 % • 17-64-inik ukiullit: 61 % • 65-it sinn. ukiullit: 14 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 85-it. Workshop Immikkut aggersaalluni sammisaqarƟtsinermi qulequƩanut pingaarnernut qulinut oqariartuuƟt: kiisarneq. Gruppe 2: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Tunitsiveqarneq. Suliĸnnik inerisaaneq/sulisuƟgut. 2. InoqarĮit inissiallu Ineriartorneq siumut aallarpat inissiaqarnerup piorsaaĸgineqarnissa. 3. Angallanneq pilersuinerlu Angallannerup annikillisaaĸginissaa sulissuƟgineqarƟllugu nunaqarĮmmi siuarsaanissamut pilersorneqarnissaq pingaaruteqarnerulerpoq. Immikkut aggersaanermut takkuƩoqanngilaq IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq “OqaluƩuat” imminnut tuniniarsinnaapput. 2. IlinniarƟtaaneq Maani nagujalinnut tamanut akisussaassusilimmik ineriartorƟtsineq. NunaqarĮmmi ingerlannera sivisunerujartorƟllugu pitsaaninngoriartussaaq . 3. Kulturi kinaassuserlu Ataatsimoorneq aammalu kinguaariinniinnut ingerlaƟtseqqinneq. Katersugaasivik 4. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Toqqaannartumik sunniuteqarnissamut periarĮssineqarneq soorlu nunaqarĮup aqutsisoqarneraƟgut. 5. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Peqqinnissamik siuarsaaneq, ingerlataƟgut. KiguƟt nakkuƟgineri aammalu paasiƟtsiniaaneq. Siunnersuut, innuƩaasunut qaammamut ataasiarluni suliak- Side/Qup.: 476/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 4. Silap pissusaa avatangiiserlu Silap pissusaa allanngoriarƟllugu inuuƟssarsiornermut avatangiisimullu aƩuisinnaavoq. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Sunniuteqaqataasinnaanerput annikillinikuuvoq, siornaƟgorniit annikinnerusumik isumasiorneqartarnerput pissuƟgalugu. Gruppe 3: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq TurisƟt eqqarsaaƟgalugit kulturerput pillugu nassuiaalluarnerusinnaavugut. NerisassaaƟgut pillugit, aƟsagut (kalaallisuut), soorlu ƟkiƩoqarnerani ataatsimoornermi tamakku ingerlanneqarsinnaapput. Aalisakkanik tunitsiveqarneq, suaat, eqalussuit, qeeqqat. Takornariaqarnermut tunngasut. SiuarsaaƟssatut siunersuuƟt tapersersorneqarlik. 2. IlinniarƟtaaneq Sulisunik ineriartorƟtsineq. Nunanut allanut atuariartortoqartarnera piorsarneqartuarli tapersersuinikkut, tapiissuteqartarnikkullu ineriartorƟnneqarluni. 3. Kulturi kinaassuserlu Unnukkut aaqqissuussisoqarsinnaavoq oqaluasaarnernik, utoqqaat oqaluƩuarƟllugit qanga pisarsimasunik, qanoq inuuneqarnikuuppat suut pinnguaraat (pulaartut). Kinaassuserput aqaaneq, illarneq , kaĸ Ɵi (katersugaasiveqalerluni). Piniartuuneq eqqartorneqaraangat tunuliaquƩat malinnaaƟnneqarneq ajorput soorlu piniagassanik killilersuisoqarƟllugu. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Napparsimavimmiit tamat katersorƟllugit saqqummiikulaartoqartarnissaa. Timigissartarfeqalerluni. Meeqqat, imalt. sukkortut nerisassaannik sassaalliiso- Kitsissuarsuit 74 Indbyggere 3. Infrastruktur Som modvægt for reducering af forsyningsskibenes anløb er forsyning af materialer Ɵl brug for bygdens videreudvikling blevet endnu vigƟgere. Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 26 % • 17-64 år: 61 % • 65+ år: 14 % 85 kvinder pr. 100 mænd. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat i forhold Ɵl de 10 hovedoverskriŌer: Der var ingen fremmødte Ɵl workshops Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling “Historierne” kunne sælge sig selv. 2. Uddannelse Kompetanceudvikling af folk som bor her. Jo længere i bygden jo bedre. 3. Kultur og idenƟtet Sammenhold samt generaƟonsoverførsel. Museum 4. IT, demokraƟ og dialog Mulighed for direkte indŇydelse evt. bygdebestyrelse. 5. Sundhed og forebyggelse Sundhedsfremme, akƟviteter. Tandplejen > informaƟonsmøder. Forslag én månedlig opgave lægges ud Ɵl folk. 4. Klima, miljø og natur Klimaændringen kan påvirke erhvervet og miljøet. 5. IT, demokraƟ og dialog Vores medindŇydelse er blevet forringet da vi ikke bliver taget med på råd i samme grad som Ɵdligere. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Vi må give bedre informaƟon overfor turisterne vedrørende vores kultur. Om vore madvaner, tøj (kvindens naƟonaldragt), disse kan forklares under fællesamlinger med turisterne. Fiskeindhandling, rogn, haj, havkat. Turisme. Forslag Ɵl udvikling bør støƩes. 2. Uddannelse Personaleudvikling. Uddannelsesrejser Ɵl andre steder må udbygges igennem støƩe, Ɵlskud og udvikling. 3. Kultur og idenƟtet I forbindelse med aŌenarrangementer kan der afholdes ‘storytelling’, hvor de ældre fortæller om livet i gamle dage, hvordan de levede om deres legetøj (pulaartut). Vore kendetegn, kæleviser for børn, laƩer, kaīe the (etablering af museum). Når der tales om fangerlivet bliver baglandet glemt f.eks. i forbindelse med kvotaordninger. 4. Sundhed og forebyggelse OŌere informaƟon fra sundhedscenteret igennem samlinger. Minihal. Servering af børnemad eller diæter for folk med sukkersyge, hvor der forklares om havd de indeholder. Forebyggelsesarbejdet må Ɵlpasses Ɵdens krav. 5. IT, demokraƟ og dialog Fornyelse af udstyr er Ɵltrængt. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Indhandling. Job udvikling/arbejder relateret. 2. Bosætning og boliger Udbygning af boliger når udviklingen begynder at køre i den reƫge retning. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 477 qarluni, sunik akoqarneri nassuiaaƟgalugit. PinaveersaarƟtsineq pissutsinut malinnaaƟƩariaqarpoq. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu AtortorissaaruƟƟgut pitsanngorsaaneq pisariaqarpoq. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq“ OqaluƩuat” imminnut tuniniarsinnaapput. Tunitsiveqarneq. Suliĸnnik inerisaaneq/sulisuƟgut. TurisƟt eqqarsaaƟgalugit kulturerput pillugu nassuiaalluarnerusinnaavugut. NerisassaaƟgut pillugit, aƟsagut (kalaallisuut), soorlu ƟkiƩoqarnerani ataatsimoornermi tamakku ingerlanneqarsinnaapput. Aalisakkanik tunitsiveqarneq, suaat, eqalussuit, qeeqqat. Takornariaqarnermut tunngasut. SiuarsaaƟssatut siunersuuƟt tapersersorneqarlik. 2. IlinniarƟtaaneq Maani nagujalinnut tamanut akisussaassusilimmik ineriartorƟtsineq. NunaqarĮmmi ingerlannera sivisunerujartorƟllugu pitsaaninngoriartussaaq. Sulisunik ineriartorƟtsineq. Nunanut allanut atuariartortoqartarnera piorsarneqartuarli tapersersuinikkut, tapiissuteqartarnikkullu ineriartorƟnneqarluni 3.IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Toqqaannartumik sunniuteqarnissamut periarĮssineqarneq soorlu nunaqarĮup aqutsisoqarneraƟgut. Sunniuteqaqataasinnaanerput annikillinikuuvoq, siornaƟgorniit annikinnerusumik isumasiorneqartarnerput pissuƟgalugu. AtortorissaaruƟƟgut pitsanngorsaaneq pisariaqarpoq. Side/Qup.: 478/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling “Historierne” kunne sælge sig selv. Indhandling. Job udvikling/arbejder relateret. Vi må give bedre informaƟon overfor turisterne vedrørende vores kultur. Om vore madvaner, tøj (kvindens naƟonaldragt), disse kan forklares under fællesamlinger med turisterne. Fiskeindhandling, rogn, haj, havkat. Turisme. Forslag Ɵl udvikling bør støƩes 2. Uddannelse Kompetanceudvikling af folk som bor her. Jo længere i bygden jo bedre. Personaleudvikling. Uddannelsesrejser Ɵl andre steder må udbygges igennem støƩe, Ɵlskud og udvikling. 3. IT, demokraƟ og dialog Mulighed for direkte indŇydelse evt. bygdebestyrelse. Vores medindŇydelse er blevet forringet da vi ikke bliver taget med på råd i samme grad som Ɵdligere. Fornyelse af udstyr er Ɵltrængt. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 479 Kitsissuarsuit Katersortarfik Forsamlingshus Nunaqarfiit ataatsimoorfiattut initaa allillugu Udvide til borgerhus Ammerivittut atorneqarnera pillugu allanik atorneqakkajunneq ajorpoq Bygningens anvendelse er begrænset til skindbearbejdning Ammerivik nuullugu Flytte skindbearbejdningssted Nafia qullii Belysning ved skolen er sparsom Iluarinngilarput naammassineqarmat ajormat Ikke tilfredstillende for byggeriet kører ikke Piginnittuata nammineq Ejernes ansvar Ammerivittut Skindbearbejdningssted Arsaattarfik nunaqqatigiit arlaannut atorsinnaasaat Fodboldbane som alle borgere kan bruge Inunnut kateriffittut Borgemødested Inaarsagassaq Færdiggøres Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Eqqakkat maanngaannaq ikuallattarneri aaqqissuuteqarfigalugit Ordne forbrændingen Imeqareermat ammerivittut atorneqarsinnaavoq Der er allerede vandindstallationer Naapeqatigiiffik, aamerivik mødested, skindbearbejdningssted Isertarfik qullinngorlungu Ændre entré Sannavittut Værksted Nunagissarneqarsinnaavoq terrænpleje Tunitsivittut Fabrik Anorisaat nukissiortoq Vindkraft Aqqusernit (Qulliit) Veje (lygtepæle) Tunitsivik sananeqarli bygge fabrik Puttasut timaat aaqqitassaq reparation af pontoner Peerlugu tunisivittut, ammerivittullu piorsarlugu Nedrive indhandlingssted og genåbne det som skindbearbejdning Itisiligassaq skal graves dybere Tunitsivittut (eqalussuit) Fabrik (til hajer) Qulleq Lygtepæle Aqqusineq Vejbane Ingutsigassaq Nedrives Ajunngilaq Tilfredstillende Iluarsarlungu/ Nutartingassaq Renovere/ istandsætte Qimmiliviit akuerisaappat? er der kommet hundeplads tilladelse? Side/Qup.: 482/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 483 Side/Qup.: 484/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 485 Side/Qup.: 486/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 487 Side/Qup.: 488/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 489 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Ikamiut 16.9.2011 Ikamiut 94 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 37 % • 17-64-inik ukiullit: 54 % • 65-it sinn. ukiullit: 9 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 124-it. Ikamiuni 16.9.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuussuƟssarsiuƟtut periarĮssat: Aalisarneq, takornariaqarneq, utoqqarnik sullissineq, meeqqerivik, kommuni, atuarĮk, Pilersuisoq, tunisassiorĮk, NukissiorĮit. InuuƟssarsiuƟt inerisarneqarsinnaasut: Takornariaqarneq, imeqarneq, atuarƟtaaneq, kommunimi sullissinerit, aqqusineqarneq, taliƩarfeqarneq. PikkorissarƟtsinerit akulikinnerusut, piumassuseq nukiƩorsarlugu suliniuteqarneq oqallinneq atorlugit inerisaasoqarsinnaavoq. Kramerit, imeqarneq ataavartoq tunisassiornermut killilersuinngitsoq pisariaqarƟnneqarput. PikkorissarƟnneqarnerit piviusut allaavigalugit inerisaasoqarsinnaavoq. Piginnaasallit pikkorissarƟnneqarluƟk, maliƩarisassanillu eqqummaarissarneqarluƟk. Pioreersut inerisarneqarsinnaapput ingerlatsinerit eqaallisarneqarnerisigut. Soorlu pikkorissarnerup kinguneranik pikkorissaaƟgisimasat atulernissaanut qulakkeerinninneq. KaammaƩoqaƟgiinneq, avataaniit isummanik isumassarsianillu ujartuineq aqquƟgalugit sulisunngorsaaso- Side/Qup.: 490/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia qarsinnaavoq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu DiskobugƟp iluani akunnaaƩumik inissisimaneq, piniagassaqarluarneq immikkullarissuƟgaarput. Sunngiĸmmi angalaarneq aasanerani, ukiakkut sunngiĸmmi orniƩagaq, arssarneq, arpanneq, pinialunneq periarĮssaapput PerĮarĮssat annertusarneqarsinnaappuit peqaƟgiiĸit inerisarneqarnerisigut. SiornaƟgut peqaƟgiiĸlerinermi pikkorissarnissaq qinnuƟgineqarnikuugaluaq piviusunngorƟllugu. Meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssat annertusarneqarsinnaapput peqaƟgiiĸit atorlugit nukiƩorsaanikkut sammisaqarƟtsinikkullu. PitsanngorsaasoqassaƟllugu aningaasassaqannginneq annertuumik aporĮusarpoq. Unnussiuaarnerit, sukkaniuƩoqarnera, kulturfesƟval ataatsimoorƟtsisarput. PeqaƟgiiīeqarneq sanngiippoq annertuumik nukiƩorsartarialik. PeqaƟgiiĸlerinermik pikkorissarƟtsinikkut. Kulturisiornerit, pinnguaaƟt, sammisaqarƟtsinerit eriagisassatut isigaagut. Akulikinnerusumik ingerlatsisarnikkut atorluarneqarsinnaapput. TimersoqaƟgiinneq, zumba, oqallinnerit, ineriartorƟtseqaƟgiinerillu aqquƟgalugit peqqissumik inuuneqarsinnaavugut. InuiaqaƟgiit iluanni pissutsiƟgut tamaƟgut malinaaneq kaammaƩueqataanerlu. Silap qanoq issusaa inuunermut sunniuteqartarpoq. AssersuuƟgalugu sikunngitsoorpat inuussuƟssarsiornikkut periarĮssat ammanerusarput. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Angalaarneq, toqqissisimanarnera, ataatsimoornerit nuannaasaqaƟgiinneq, isikkivik nuannernerpaajupput. Angorusupparput nunaqarĮk eqeersimaarĮusoq ineriartorƟtseqaƟgiiĸusoq. Illut naleqquƩut aqquserngit suliarilluakkat, angerlarsimaĸnnut imeq kuuinnartoq pisariaqarƟnneqarput. ninger for produkƟonen. Ikamiut AĬoldelse af kurser med udgangspunkt i fakƟske forhold er nødvendigt. Kompetancegivende uddannelse, årvågenhed for lovgivningen . 94 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 37 % • 17-64 år: 54 % • 65+ år: 9 % 124 kvinder pr. 100 mænd. I Ikamiut blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 16.9.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv, privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur Erhvervsmuligheder: Fiskeri, turisme, ældrepleje, børnehaven, kommunen, skolen, Pilersuisoq, frabrikken og NukissiorĮit. Erhverv der kan udbygges: Turisme, vandforsyning, undervisningen, kommunens serviceområder, veje og kaj. OŌere aĬoldelse af kurser, moƟvaƟon samt gennem debaƩer kan der ske en udvikling. For at sikre en udvikling er der behov for kramere, uforhindret vandforsyning der ikke giver begræns- De nuværende erhverv kan udvikles ved smidiggørelse af driŌ. Bedre brug af den viden man har indhøstet igennem kurser. Revalidering kan ske ved gensidig opfordring, indhentning af viden og ideer udefra. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Ikamiut er kendetegnet ved en central placering i Diskobugten, rig med fangstdyr. I friƟden er der mulighed for sommerudŇugter, friƟdssejlads om eŌeråret, fodboldspil, løb, friƟdsjagt. DeƩe kan udvikles gennem styrkelse af foreninger. Realisering af et Ɵdligere ansøgt kursus om foreningsledelse. Tilbud Ɵl børn og unge kan øges ved brug af foreninger Ɵl akƟvitetsarrangementer. I forbindelse med udvikling af Ɵlbud er mangel på penge en stor forhindring. AŌenarrangementer, hundeslædevæddeløb, kulturfesƟval skaber fællesskab. Qaasuitsup Ikamiut Akunnaaq Kommunia Qaasuitsup Kommunia 10 5 0 Inuutissarsiutit Ilinniartitaaneq Inissiat Erhvervsudvikling Uddannelse Bosætning og gode boliger Kultureqarneq Toqqissisimaneq Kultur og identitet Tryghed og det gode liv Peqqinnissaq Sundhed og forebyggelse Angallanneq assartuinerlu Pinngortitaq avatangiisillu Infrastruktur Klima, miljø og natur Qanimut oqartussaaqataaneq Kultur og bevaring IT, demokrati og dialog Kulturikkut Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 491 Toqqissisimasumik innunermut avatangiisimik paarsilluarneq qaammarsaanerlu pisariaqarput. Meeqqanut pinnguarĮusinnaasoq nuannersoq. Takornariaqarnerup ineriartorƟnneqarnissaa unammilligassaƩa annersaraat. Qaammarsaanikkut tamanna anguneqarsinnaavoq. Piĸssaq, aningaasallu aporĮit annersaraat. Sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut pikkoriĸit aallaavigalugit kaammaƩorlugit. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq pisarpoq sunniuteqaqataanikkut, suleqataanikkut tusarneqarnikkullu. Qanimut oqartusaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq innuƩaasut ataatsimut oqallitsinneqarnerisigut. AtaatsimiiƟtaliat nukiƩuut atorlugit nammineq pitsanngorsaaqataasinnaavugut IT avammut aƩaveqarnermut paasisassarsiornermullu atorneqarsinnaavoq. Aaqqissuusseqqinnerup kinguneranik sipaarniarĮgiƟnnermut pissutsit ilungersunarput. Nammineerluta ingerlatseqataasinnaavugut oqallitsinneqarnikkut ineriartorƟtseqataaneq. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Taanna siulliullugu toqqarparput nunaqarĮƩa ataannarnissaanut/inoqarĮƩut ingerlannarnissaanut pingaaruteqarluinnarmat. Takorloorpaarput takornariaqarnerup tungaaƟgut siuarsarneqarsinnaassasoq, nunaqarĮk immaqa periarĮssakikkaluartoq, avatangiiserput pisuƩuarĮssatut tupersimaarĮssatut assut piukkunnaateqarmat. Side/Qup.: 492/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Eqqarpullu tamarmi uumasunik assigiinngitsunik takusassarpassuaqarmat. TunisassiorĮup ataavartumik ingerlajuarnissaa qulakkeerneqartariaqarpoq. 2. InoqarĮit inissiallu Qulaani taakkartukkagut piviusunngorsinnaappata inoqartuaannassaguƩalu, inissianik sanaartorneq avaqqunneqarsinnaanngilaq aningaasalersorneqartariaqarlunilu. Kajuminnassappallu illunut imeq ingerlaannartoq pisariaqarpoq. 3. Kulturikkut kingornussat eriagisassallu InuƩut naapisimaartarneri nukiƩorsaataalluƟllu pisariaqarluƟllu pingaaruteqarput. PeqaƟgiiĸit eqeersimaarluƟk ingerlatsinissaat pisariaqarpoq, soorlu kulturimi qanga pinnguaaƟt ingerlallugit. NunaqarĮmmi oqaluƩuatoqqat tammatsaalineqarnissaat aamma pingaaruteqarpoq. NunaqarĮit pingasut katerisimaartarnerata ingerlajuarnissaa pingaaruteqarpoq. 4. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtaaneq pingaaruteqarluinnarmat inissiaƟgut piorsarneqarnissaq pisariaqarluinnarpoq. AtuarĮk ilinniarƟtsisoqassaguni amigaataammata. 5. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Peqqissumik inoorusukkuƩa pisariaqarƟpparput ƟmersorĮusinnaasoq, atuarĮk ullumikkut isumalluuƟgigatsigu. Meeqqanut pinaveersaarƟtsineq eqqarsaaƟgalugu orniƩagaqarsinnaanerat pisariaqarluinnarpoq ullut tamaasa. PinaveersaarƟtsinerup ataavartumik ingerlajuarnissaa pisariaqarluinnarpoq, soorlu nakorsaq unnuilluni paasiƟtsiniaasarluni, poliƫt suliaminnik paasiƟtsiniaalluƟk il.il. Gruppe 2: 1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Takornariaqarnerup inerisarneqarnissaanik periarĮssanik ujartuineq aammalu aalisarnerup qaīassarneqarnissaa. 2. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtaanerup saqquminerunissaa, innuƩaasunut ilinniarƟtaaneq Qaasuitsup Kommunianiit saqquminerusariaqarpoq. 3. InoqarĮit inissiallu Borgermøde Foreningslivet er svagt der skal arbejdes hårdt for at styrke det. Der er behov for kursus om foreningsledelse. AĬoldelse af kulturaŌen, lege, friƟdsakƟviteter skal bevares. Bør aĬoldes oŌere. Vi kan få et sundere liv gennem sportsarrangementer, zumba, diskussionsaŌener og fremadreƩede iniƟaƟver. Deltagelse i samfundsrelaterede akƟviteter og moƟvaƟon af andre. Klimaet har indŇydelse på livets opretholdelse. F.eks. er erhvervsmulighederne bedre når der ikke er islæg. Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Vi peger på den som den første da den har en afgørende betydning vores bygds fortsaƩe beståen/ fortsæƩelse som bosætningssted. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste er sejlture, tryghed, fælles akƟviteter, udsigten. Vi tænker på at turismen kan udvikles, selvom der måske ikke er mange muligheder i selve bygden, så er der gode muligheder for vandre- og telƩurisme i vores opland. Og der er rigt dyreliv omkring bygden. Vi vil gerne udvikle vores bygd Ɵl at være vågen og akƟv, som deltager i udviklingen. Fabrikkens forsaƩe beståen må sikres. Der er behov for velegnede boliger gode veje, rindende vand i hjemmene. For at opnå tryghed skal miljøet beskyƩes og der skal være oplysning derom. En god legeplads for børnene. Den største udfordring er udvikling af turismen. Det kan opnås gennem oplysning. Den største hindring er Ɵd og penge. Vi kan hjælpe de svage borgere gennem moƟvaƟon med udgangspunkt i kvaliĮkaƟoner. D) IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟ er medindŇydelse, samarbejde og ved at der lyƩes Ɵl én. DemokraƟet kan styrkes gennem borgerdebat. Vi kan selv styrke demokraƟet gennem stærke udvalgsgrupperinger. IT kan anvendes Ɵl kontakt og indsamling af viden. Den kraŌige sparepoliƟk på grund af strukturændringerne resulterer i anstrengende forhold. 2. Bosætning og boliger Hvis det ovennævnte skal realiseres og bygdens beståen skal sikret, kan byggeri af nye boliger ikke undgås og der må Įndes midler herfor. Og hvis disse skal virke indbydende må der ƟlsluƩes helårsvand. 3. Kulturarv og bevaring Folkelige sammenkomster er vigƟge da de er styrkende og nødvendige. Foreningernes eīekƟve arbejde er vigƟg, f.eks. kan de medvirke Ɵl bevaring af inuit lege. Gamle fortællinger skal også bevares. ‘De tre bygders træf’ må opretholdes. 4. Uddannelse Da undervisningen har en stor betydning må boligforholdene forbedres. Da disse mangles hvis skolen skal have lærere. 5. Tryghed og det gode liv Hvis vi skal have et sundt liv mangler vi et rum hvor vi kan dyrke sport, idag er vi henvist Ɵl skolen. I forebyggelsesarbejdet henvist Ɵl børn er det absolut vigƟgt at de får et værested hvor de kan komme hen hver dag. Det er vigƟgt med en uaĩrudt forebyggelse, f.eks. kan lægen komme og bruge en dag på informaƟonsvirksomhed, det samme kan poliƟet gøre osv. Vi kan tage et medansvar gennem deltagelse i udviklingen igennem debaƩer. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 493 PisariaqarƟtsineq naaperlugu suliassanik qinnuteqartarnissaq. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu TimigissarĮit meeqqanut, inuusuƩunut, utoqqarnullu naleqqutunik peqarnissaq pingaaruteqarpoq. 5. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq ukiukkut sapaaƟp akunneranut marloriarluni Ɵkinneqartarnissarput kissaaƟginarpoq. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Taanna siulliullugu toqqarparput nunaqarĮƩa ataannarnissaanut/inoqarĮƩut ingerlannarnissaanut pingaaruteqarluinnarmat. Takorloorpaarput takornariaqarnerup tungaaƟgut siuarsarneqarsinnaassasoq, nunaqarĮk immaqa periarĮssakikkaluartoq, avatangiiserput pisuƩuarĮssatut tupersimaarĮssatut assut piukkunnaateqarmat. Eqqarpullu tamarmi uumasunik assigiinngitsunik takusassarpassuaqarmat.TunisassiorĮup ataavartumik ingerlajuarnissaa qulakkeerneqartariaqarpoq. Takornariaqarnerup inerisarneqarnissaanik periarĮssanik ujartuineq aammalu aalisarnerup qaīassarneqarnissaa. 2. InoqarĮit inissiallu Qulaani taakkartukkagut piviusunngorsinnaappata inoqartuaannassaguƩalu, inissianik sanaartorneq avaqqunneqarsinnaanngilaq aningaasalersorneqartariaqarlunilu. Kajuminnassappallu illunut imeq ingerlaannartoq pisariaqarpoq. PisariaqarƟtsineq naaperlugu suliassanik qinnuteqartarnissaq. 3. IlinniarƟtaaneq IlinniarƟtaaneq pingaaruteqarluinnarmat inissiaƟgut piorsarneqarnissaq pisariaqarluinnarpoq. AtuarĮk ilinniarƟtsisoqassaguni amigaataammata. IlinniarƟtaanerup saqquminerunissaa, innuƩaasunut ilinniarƟtaaneq Qaasuitsup Kommunianiit saqquminerusariaqarpoq. Side/Qup.: 494/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Arbejde for fremme af turisme og udbygning af Įskeriet. 2. Uddannelse Mere synliggørelse af uddannelsen i Qaasuitsup Kommunia. 3. Bosætning og boliger Ansøgninger om byggeri i forhold Ɵl behovet. 4. Sundhed og forebyggelse Fitness redskaber Ɵl børn, unge og ældre. 5. Infrastruktur Det er ønskeligt med to ugentlige anløb af transportskibe om vinteren. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsudvikling Vi peger på den som den første da den har en afgørende betydning vores bygds fortsaƩe beståen/ fortsæƩelse som bosætningssted. Vi tænker på at turismen kan udvikles, selvom der måske ikke er mange muligheder i selve bygden, så er der gode muligheder for vandre- og telƩurisme i vores opland. Og der er rigt dyreliv omkring bygden. Fabrikkens forsaƩe beståen må sikres. Arbejde for fremme af turisme og udbygning af Įskeriet. 2. Bosætning og boliger Hvis det ovennævnte skal realiseres og bygdens beståen skal sikret, kan byggeri af nye boliger ikke undgås og der må Įndes midler herfor. Og hvis disse skal virke indbydende må der ƟlsluƩes helårsvand. Ansøgninger om byggeri i forhold Ɵl behovet. 3. Uddannelse Da undervisningen har en stor betydning må boligforholdene forbedres. Da disse mangles hvis skolen skal have lærere. Mere synliggørelse af uddannelsen i Qaasuitsup Kommunia. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 495 Ikamiut Meeqqerivik nutaaq Ny børnehave Imiup aqqutaa oqorsagaq, ukioq kaajallallugu atorsinnaasoq Isoleret vandrør, som kan bruges hele året Eqqaaviit qanoq iliuuseqarnissaat kissaatigaarput Ønskes ordning af affaldplads Illuliorfissatut piukkunnartut Velegnet ti boligbyggeri Eqqaavissuaq piingassaq Fjerne affaldsplads Eqqaavissuaq nutaaq Ny affaldsplads Qimmiliviit Hundeplads Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Issiaartarfik Bænk Atuarfiup inissisimanera iluarigaluarlugu nutarternissaa allinissaalu kissaatigaarput Tilfreds med beliggenhed af skole, ønske med udvidelse og renovering Sannavittut piorsarlugu Istandsætte til (jolle)værksted Qatserisarfittut perorsarllugu Istandsætte til brandstation Sannavik piingassaq Tømrerværksted fjernes Aqqusineq Vejbane Talittarfik nutaaq Ny havn Puttasut nutaat Ny ponton Ingutsigassaq/ Piingassaq Nedrives/ Fjernes Qulliit belysning Indkvartering nutarsagassaq Renovering af indkvartering Pinnguartarfik nutarsagassaq Ny legeplads Side/Qup.: 498/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 499 Side/Qup.: 500/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 501 Side/Qup.: 502/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq Kangatsiaq Ikerasaarsuk Attu Iginniarfik Niaqornarsuk nunaqarfiillu/med bygder qup./side qup./side qup./side qup./side qup./side Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 504 518 536 550 562 /Side/Qup.: 503 Side/Qup.: 504/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 505 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq 1.11.2011 Kangaatsiaq 552 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 32 % • 17-64-inik ukiullit: 63 % • 65-it sinn. ukiullit: 5 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 90-it. Kangaatsiami 1.11.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟni pingaarnerpaat tassaapput aalisarneq piniarneq takornariaqarneq. Aasakkut aalisarneq, angalanerlu pinialulluni ukioq kaajallallugu. Royal Greenland ukiuunerani matusarpoq aasaanerani qaammaƟt sisamat miss ammasarluni . Inersiarneqarsinnaapput taliƩarfeqarneq, aqqusineq puƩasoqarnerlu. Tunitsivik ukioq kaajallallungu ammasoq. Tunitsivik eqaalisarlugu. Assagiarsuuteqaraluarpugut raajaateqarlutalu mannali Ɵkillugu tunisassiorĮpput taliƩarĮullu piĸlunnera aporĮoqaat. Tunisassiassat periarĮssangissaaraluarput tunitsiveqarniarnerli ajornaqaaq, innuƩaasut oqartussaaqataanerat amingaqaaq. Inerisangassat amerlaqaat Ɵmitaliiniarnerli PoliƟkkikkut amingarluinnarpoq. Takornariaqarneq annertusarneqarsinnaavoq aammalu aalisakkanut tuniƟviit aalaakkaasut ilinniarƟtaaneq qaīasarneqarnissaa suliīeqarĮit inerisarn eqartuarnissaat. SuleqaƟgiinnikkut ikioqaƟgiinnikkullu inerisaaqataasinnaavugut. Pikkorissaanikkut aammalu siunersorteqarneq. TunisassiorĮit ukiuunngaluamiluunniit ataavarnerusumik ingerlalernissaa ataatsimoorussinikkut suleqaƟgiilluni. InuƩut ilinniarsimaneq inerisartariaqarpoq. Ataatsimoorussinikkut suleqaƟgiinneq suleqaƟssarsiorsinnaanerlu qaammarsaavigineqarnissaat pisariaqarpoq. Side/Qup.: 506/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia IlinniarƟtsisariaqarpoq. Ilinniarnermi karakteerit pivallaarnagit inuup suliĸmmut tunniussimanera malunginiarnerusariaqarpoq. IlinniarƟtaaneq pingaarƟnneqarpoq nunagisaq qimannagu ilinniarneq. SuliīeqarĮit pioreersut inerisarneqarsinnaapput annertusaanikkut. Ilinniarsimasut salliuƟllugit ilinniarsimanngiƩut væk. Suliīeqalernissaanut naleqqussartariaqarpoq. Sulilersoq pikkorissarneraƟgut taanna suliĸk ingerlassinnaavaa ilinniarsimasumik peqalernissaanut. Ilinniarfeqarneq maani periarĮssangissaaraluarpoq, ilaaƟngulli prakƟk-erĮssat amingangajalluƟk suliĸit ataavartut amerlannginnamik Nammineerluta inerisaaqataassaguƩa periarĮssat annertusarneqarsinnaapput. Suliĸmmi atugassariƟtaasut sumiluunniit piƩaanerusariaqarput. SuliniuƟt manna Ɵkillugu periarĮssat ajalusooqqapput. Namminersortutut ingerlatsiniassangaanni inuit akornanni ikorfartoqaƟgiinneq ersingunnaarpoq. Takornariaqarneq/Suliĸuteqarneq. Suliĸoreersut iluminni aaqqeereertarmata pissusissamisoorpoq, kisiannili suliĸit inerisangassat pileraangata, SIK, Kommunilu pisariaqarĮaƟgut ilanngunnerusariaqarpoq. Ilinniarsimasut piukkunnartut ilaaƟgut suliĸssaqaraƟk pisuinnartuupput, qiƟusumik ingerlatsivinni amingaaƟt annertupput pikkorissut. Isumaqarpugut suliīeqarĮit pioreersut inerisarneqartariaqartut, suƟgut tamaƟgut. Pikkorissarneqartarnikkut, ilinniarƟtaanikkut ilinniarƟtaaqqinnikkullu. SuliīissarsiuussisarĮit ataatsimut suleqaƟgiinnerisigut. SuliĸssarsiuussisarĮit ammanerusariaqarput, inuƩassarsiuinermi. Suliniaraanni suliĸssaqartariaqarput, neqerooruƟllu piƩaasut. PikkorissarƟtsinerup aatsitassarsiornermut illoqarĮpput eqqarsaaƟngalugu ataasiinnaq kisimi aatsitassarsiornissamut periarĮssaqarpoq. Tamakku illoqarĮtsinni inerisangassaapput. Inuup piginnaasaai tunngavigalugit suliĸmmik misileraaƟtsineq qaammaƟni aalajangersimasuni. Peqataanerunissaq inuit ataatsimoorluta tamanna oqallinnitsigut inerisangassaringaluarparput ataatsimoorluta. IlinniarƟtaanerup inerisartuarnissaa pisariaqartuaannarpat tamanna qaqilertuangassaavoq. AporĮit annersaraat sanaartornikkut uningasoqarnera. Suliĸssaqartariaqarpoq. Sulisunngorsaanissamut periarĮssat annikippallaarput. Unammilligassat annerpaat tassaapput imaaƟgut inu- Kangaatsiaq 552 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 32 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 5 % 90 kvinder pr. 100 mænd. I Kangaatsiaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 1.11.2011. må Ɵlpasse sig Ɵl at arbejde. Arbejderen kan blive lært og lede arbejdspladsen indƟl en faglært overtager ledelsen af den. Der er ellers gode muligheder for at komme i lære her, men problemet er mangelen på prakƟkpladser, da der ikke er så mange varige arbejdspladser her. Hvis vi selv skal deltage i udviklingen må man sørge for at der kommer Ňere muligheder. Arbejdsforholdene i alle områder må være bedre. Alle forsøg på Ɵltag har indƟl videre slået fejl. Hvis man skal drive en privat virksomhed er muligheden for at få støƩe fra folk som forduŌet. Turisme/eje virksomhed. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat i forhold Ɵl de 10 hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur De vigƟgste erhverv er Įskeri, fangst, turisme. Fiskeri om sommeren, jagt ture året rundt. Royal Greenland lukker i vinterperioden og har åbent ca. 4 måneder om sommeren. Kajanlægget, veje og pontonbroer kan udbygges. Indhandlingsstedet bør holdes åbent året rundt. Smidiggørelse af indhandlingsstedet. Der er ellers krabber og rejer i området men indƟl videre er dårlige pladsforhold på kajen en stor hindring. RåvaresituaƟonen er ellers god men indhandlingen er umulig, demokraƟet er meget mangelfuld. Der er ellers mange Ɵltag at tage fat på men en poliƟsk handlekraŌ mangles fuldstændigt. Turismen kan udvikles, varig indhandling af Įsk, intensivering af uddannelsen, en fortsat udvikling af erhverv. Vi kan i samarbejdet deltage i udviklingsarbejdet. Igennem dygƟggørelse og rådgivning. I samarbejde skabe muligheder for at indhandlingsstederne kan holdes i gang mere varigt. Egen uddannelse må udvides. I fællesskab/samarbejde og oplæring om etablering af samarbejde er nødvendige. Der skal en uddannelse Ɵl. Der skal ikke tages så meget højde for hvor høje karakterer man opnår i uddannelsen, men hellere om hvor optaget vedkommende er i jobbet. Man er mest interesseret i de decentrale uddannelser der kan tages uden at forlade bostedet. De allerede eksisterende arbejdspladser kan udvikles igennem udvidelser. De ikke faglærte skal skiŌes ud med faglærte. Man At eksisterende virksomheder selv fastsæƩer deres egne normer er naturligt, men når nye virksomheder forsøger at etablere sig, så må SIK og kommunen blive involveret, hvis det bliver nødvendigt. Der Įndes folk med uddannelse der ellers er velegnede som går rundt og er arbejdsledige, i de centrale administraƟoner mangles der ellers dygƟge folk. Vi mener at de eksisterende erhverv trænger Ɵl at blive intensiveret i alle områder. Igennem aĬoldelse af kursus, uddannelse og videre uddannelse. Arbejdsmarkedskontorerne må samarbejde indbyrdes. Arbejdsmarkedskontorerne må være mere åbne, når der søges folk Ɵl ansæƩelse. Der må Įndes arbejde og gode Ɵlbud for dem der vil arbejde. I forbindelse med aĬoldelse af kursus for minedriŌ var der kun en fra vores by der blev optaget for at deltage. Den slags forhold skal der gøres noget ved i vores by. AĬoldelse af prøver i bestemte måneder med udgangspunkt i en persons kundskaber. Det er ellers vores ansvar i fællesskab igennem debatter at tage iniƟaƟver. Da det er vigƟgt at udvikle uddannelsen vil fortsat opfølgning og debat om Ɵngene alƟd være nødvendig. Den største hindring er at byggeriet står sƟlle. Der skal være arbejde. Mulighederne for akƟvering er alt for små. De største udfordringer er, vejrligets indŇydelse på de havbaserede erhverv, elevpladser og mangelen på gode prakƟkpladser. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Vore kendetegn er moskusokser og rensdyr. Disse dyr er ikke specielle da de hører med i vores Ɵlværelse. Sejlads med turister er en mulighed som friƟdsbeskæŌigelse. Der er nok af dem, hvis foreningerne Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 507 uƟssarsiornermi silap apeqqutaanera, ilinniarƟtaanermi inissaqarneq aammalu ilinniarnerup ingerlanerani prakƟkkerĮssat piƩaanerit. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu ImmikkullarissuƟgaarput umimmaqarĮunera tuttoqarĮunera. Immikkuullarinngillat inooqataanermi akuuginnarput. Sunngiĸmmi periarĮssaavoq takornarissanut angallassineq. Ulikkaarpoq, piumangaanni peqaƟngiiĸit kaƩunnerisigut tamakku periarĮssarpassuungaluarput. 21-it Ɵkillugit ukiullit friƟdsklubbimut orniƩangaqarneq periarĮssaavoq, aammalu Ɵmersortarfeeraq ulluinnarni ammanerani periarĮssaavoq. PeriarĮssat annertusarneqarsinnaapput illoqarĮƩa niƩarsaalluarneraƟgut. PeqaƟngiiīeqarnerup kivitseqaƟngiiĸusup tamanna angusinnaangaa qularuƟssaanngilaq. Sammisassat amerlinerisigut inuiaqaƟgiinnut tamanut. PeqaƟgiiĸillu qaammarsaaviginerisigut Meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssatpitsanngorsarneqarsinnaapput sammisassaqarƟtsinikkut siuarsaanikkut. Meeqqat inuusuƩuaqqallu orniƩagaat anginerusariaqarpoq. Timersortarfeeraqareerpugut sunngiĸmmili periarĮssat suli piorsangassaapput, peqqissumik inooqaƟngiineq kivitseqaƟngiiĸnginguƟgu. SuleqaƟgiinnikkut pinaveersaarƟtsinikkullu. Pitsanngorsaasoqassappat aporĮssaq annerpaaq tassaavoq aningaasaqarneq. AtaatsimoorƟtsisinnaaneq. AaqqissuussisoqarƟllugu amerlanerpaat peqataanerisigut. Kommune-rujussuup aaqqissuussaanerata killiĸa manna Ɵkillugu ajoreertoq, aporĮk taannaavoq annerpaaq. Aningaasat pissarsiarsiariniartarneri. AtaatsimooruƟgaarput aaqqissuussinerit kikkunit peqataaĸgineqarsinnaasut. Piniarneq, suliīeqarneq, sunngiĸmmi sammisaqarƟtsineq. AliikkusersuisoqarƟllugu tamanut. Peqatgiiīeqarnikkut ingerlaneq ingerlaneq naammaginarpoq. Ilai ingerlaniarsarisut, ilai uningujoortut. Manna eqqarsaaƟngalugu peqaƟngiiĸit ikiƩuinnaat ingerlalluarput, ataatsimoortumillu peqaƟngiiggilerineq orningineqarani. PeqaƟgiiĸlerinermut tunngaƟllugu sunngiĸmmi suliaqartut ersinngippallaarput. Kiisalu peqaƟgiiĸit maannakkuungallartoq aningaasannanniarneq ingerlanneruaat. Side/Qup.: 508/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia PeqaƟgiiīeqarnikkut siuarsaasoqarsinnaavoq peqaƟgiiĸit ataatsimoortarnerisigut. IkioqaƟgiinneq. Pikkorissaasunik Ɵkisitsisarneq. PeqaƟgiiĸit isumaminnik anguniakkaminnillu kivitseqaƟngiippata. PeqaƟgiiĸit ataatsimut immersoqaƟgiinnerisigut suleqaƟgiinnerisigullu. Kommune-Ʃa peqaƟngiiĸnnut pikkorissaajuarnissaa anguniangaqartuarnerullu uninnginnissaa. Sunngiĸmmi suliaqartut aallussinerulerluni ersarippallaannginnera. Eriagisassatut isigaagut siulitsinnit kingornutagut pinnguaaƟt. SiuliƩa inuuniarnerminni atungarisaat sakkut piniuƟllu. Atorluarneqarsinnaapput kingulitsinnut ingerlateqqinnerisigut. Saqqumilaarsinnerisigut. Peqqissumik inuuneqarnissamut siuarsaasinnaavugut aaqqissuussinerit amerlinerisigut. TimersoqaƟgiiĸit ingerlapput, kisianni nerisassat eqqaasagaanni ukiukkut qiningassaqarnerusariaqarput (pisiniarĮnni). Ataatsimoornikkut. Sunngiĸmmi orniƩakkat assigiinngitsut pilersiortornerisigut qaammarsarluarnerisigullu. Ilaqutariinnullu orniƩangaq pilersinneqarnerasigut. InuƩut ataasiakkaatut iliuuseqaqataasinnaavugut suleqataanikkut peqataanikkut. Ataatsimoorneq annerusariaqarpoq. KaammaƩuineq, anguniakkanik tunniussineq. AjornartorsiuƟt pilersartut pinaveersaarƟnnissaanut suleqataanikkut. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu InoqarĮtsinni nuannernerpaavoq inuƩut ataqqeqaƟgiinneq. Inuuneq, peqqinneq, Ɵmersorneq. AtaatsimooqaƟgiiƩarneq akaareqaƟgiissinnaanerlu. Angorusupparput amerlanerpaat suliĸllit inuƩut atungarissaartut. SuleqaƟgiinnerup ataqqeqaƟgiinnerullu ingerlaƟinnarnissaat. Toqqissisimasumik ineqarnissaq anguniarneqassaaq. Sanaartornerit ingerlaqqiƩariaqarput. Pisoqaanerit ullutsinnut naleqqussarneqarnerisigut. Toqqissisimasumik inuuneqassaguƩa pingaaruteqarpoq inuƩut suliīeqarnissarput. Inissaqarnerulernikkut, avatangiiserpullu sissuernerulerneraƟgut. SuleqaƟgiilluarnikkut avatagiisinik pitsanngorsaaneq. kan samarbejde kan der skabes masser af muligheder. FriƟdsklubben er Ɵl unge op Ɵl 21 år, derudover er minihallen en mulighed i hverdage. Udvidelse af muligheder kan ske ved en god reklamering af vores by. Der er ingen tvivl om at deƩe kan opnås hvis foreningerne løŌer i Ňok. Flere muligheder for hele befolkningen. Og igennem oplysning af foreningerne. Forbedring af friƟdsmuligheder for børn og unge kan ske ved at udvikle mulighederne. Værestedet for børn og unge bør være større. Vi har en minihal, men friƟdsakƟvitets mulighederne skal fortsat udvikles, vi må alle arbejde sammen for at skabe sund livssƟl for alle. Igennem samarbejde og forebyggelse. Den største forhindring for forbedringer er økonomien. Evnen i at samle folk sammen. At så mange som muligt deltager i arrangementerne. Storkommunens dårlige organisering, er den største hindring for udviklingen. Penge mangelen. Vore samlingspunkter er arrangementer hvor alle kan deltage. Fangst, arbejde, friƟdsakƟviteter. Underholdning for alle. Foreningslivet kører ƟlfredssƟllende. Nogle forsøger at holde liv deres forening, andre er ved at opgive. ReƩere sagt, meget få foreninger kører godt, men der er mangel på interesse for fællesarbejder. Apropos foreningsarbejde er friƟdslederne usynlige. Foreningernes primære akƟvitet i dag er pengeindsamlinger. Udviklingen i foreningslivet kan ske igennem fællessamlinger. Samarbejde. InvitaƟon af kursusholdere udefra. Hvis foreninger løŌer i Ňok omkring deres meninger og formål. At foreningerne hjælper hinanden ved give forslag Ɵl hinanden og arbejder sammen. Vores kommune må sørge for en fortsat uddannelse af foreninger i foreningsledelse. FriƟdslederen bør være mere akƟv og synlig. vinteren (i buƟkkerne). I fællesskab. Ved opreƩelse af Ňere væresteder som man tage hen Ɵl i friƟden og mere oplysningsarbejde. Der må opreƩes et værested for familier. Vi kan som enkelte personer gøre noget selv ved at deltage i arbejdet. Fællesskabet må være større. Opfordring, indgivelse af målsætninger. Deltage ved forebyggelsesarbejdet. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste ved vores bosted er at vi respekterer hinanden som mennesker. Livet, sundhed, idræt. Fællesskab og en gensidig respekt. Vores mål er arbejde Ɵl de Ňeste og gode vilkår. At samarbejdet og respekten for hinanden fortsæƩer. Trygge boligforhold. Byggeriet må sæƩes i gang igen. Renovering af de ældre boliger. Et fast arbejde har betydning for et trygt liv. Flere boliger, og bevaring af miljø. Forbedring af miljøet igennem samarbejde. Den største udfordring er menneskelig modenhed. Muligheder for arbejde. Fiskeri og fangst. Arbejdsmarkedsarbejde, undervisning og børneinsƟtuƟoner er nogle af de vigƟgste udfordringer i udviklingen. Disse kan overvindes ved etablering af Ňere arbejdspladser. Igennem debaƩer. Og ved vores fortsaƩe deltagelse i udviklingsarbejdet. Vi kan gøre noget selv igennem en personlig udvikling. Den største forhindring for udviklingen er at der Įndes alt for få Ɵltag for en personlig udvikling. Serviceordninger og økonomi. Og personlige begrænsninger. Vi kan hjælpe de svageste i deres udvikling ved at støƩe dem og igennem opmuntringer. Og rådgivning. Vi anser vore forfædres lege som kulturskaƩe. Forfædrenes redskaber og fangstredskaber der var grundlag for deres overlevelse. Disse kan sagtens bruges ved lade dem gå videre Ɵl vore eŌerkommere. Ved at udsƟlle dem. D) IT, demokraƟ og dialog Nær demokraƟet er mangelfuld. Det er langƞra ƟlfredssƟllende, udviklingen bør være mere intensiv og der informeres mere om status. Der må skabes forbedringer eksempelvis må der opreƩes et byråd. Forbedringerne kan foregå ved at lade borgerne deltage i arbejdet. Igennem debaƩer. Flere høringer om borgernes sƟllingtagen. De folkevalgte må være på niveau med borgerne. Et sundt liv kan udvikles igennem aĬoldelse af Ňere projekter. Sportsforeninger kører, men hvis vi skal nævne madvarer, vi må have Ňere valgmuligheder om Den største forhindring for udviklingen er mangel på kommunikaƟon. For meget central styring. Borgerne må høres mere. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 509 Unammilligassaq annerpaaq tassaavoq inuƩut inerisimaneq. Suliĸssaqarniarneq. Aalisarneq piniarneq. SuliĸssaqarƟtsiniaaneq, atuarƟtaaneq, meeqqeriveqarnerlu inuuniarnermi ineriartorƟtsitsinissamut unammilligassat pingaarnerit ilangaat. Qaangerneqarsinnaavoq suliĸssaqarnikkut annertusaanikkut. OqalliƩuarnikkut. Peqataanitsigut ineriartorƟtsiuarniakkullu. Nammineq iliuuseqarsinnaavugut inuƩut inerikkiartornitsigut. Siuariarnissamut aporĮit annerpaq tassaavoq inuƩut siuarsarnissamut aaqqissuussinerit ikippallaarnerisigut. Kiīartuussineq aningaasallu. InuƩut nammineq killiĸit apeqqutaapput Sanngiinnerusortagut siuarsaaqataaĸgisinnaavagut ikiorlugit kaammaƩorlugit. Siunnersortuarnerisigut. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq naammaginanngilaq. Naammaginanngilluinnarpoq, inerisaanissaq annertunerusariaqarpoq aammalu killiĸmmik paasiƟtsineq annertunerusariaqarpoq. Pitsanngorsagassaavoq soorlu illoqarĮnni Byrådet pilersinneqarnerisigut. Pitsanngorsarneqarsinnaavoq innuƩaasut suleqaƟginerisigut. OqalliƟtsinikkut. Annertunerusumik tusarniaavigineqartarnissaq innuƩaasut isumaannik paasisaqarnerujumalluni. Qinikkatut atorĮliƩut inissisimagaanni innuƩaasut naligalugit. Pitsanngorssaanissamut aporĮit annersarivaat attaveqaƟgiissinnaaneq. QiƟusumiik aqunneqarpallaarneq. InnuƩaasut isumaannik tusaaniaanerunissaq. Nammineerluta pitsanngorsarsinnaavaput suleqataanitsigut. Oqalliseqataanikkut. Sassarterneq, sapiuƟnnginnerlu. Ataatsimoortumik isummiussamik ingerlaƟtseqqiisarnissaq. Tamat oqartussaaqataanerat atorluarneqarnerisigut. Pisortani aaqqissuusseqqinnerup kingunerisaanik suli sunniutaanik annertunerusumik malunniuƩoqanngilaq. Maani kinguariarneqarpoq. Quaappoq, kanaarlugu. Sullissineq annertuumik eqqorneqarpoq. Sulisut annikillinerisigut aalajagiisinnaanerillu annikillinerisigut sullissineq arriinnerusumik ingerlalerpoq. Sunniuteqarnera annikippallaarpoq pissutaagunarpoq paasiniaanerpassuit Ɵmitalinnginneqarpallaarneri. Side/Qup.: 510/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Kangaatsiap iluani namminersortut inerisarlungit, soorlu pisiniarĮuƟllit, aalisartut. Soorlu aamma aalisartut turisƟlerisinnaalerpata tapertaataasorujussuussooq. Kangaatsiap eqqaa illuaralersorlungu takornarianut pilerinarsarlungu, soorlu nunamiiƩunik piniangassanik piniarƟtsilluni akiliisilaarlungit (TammajuiƩussarsiorƟtsineq). Piniartut pisaannik avammut tunisassiornermut inerisaaneq, soorlu puisit arferit aalisakkallu ilaalu ilanngullungit. 2. Angallanneq pilersuinerlu Angallannermut tunngaƟllungu: Utoqqaat akikinnerusumik angalanissaannut piujuartussamik aqquƟssiuullungit. Pilersuinermut tunngaƟllungu: nerisassat atortussallu amingaataavallaarput. NamminersorluƟk oqartussat pisiniarĮutai avammut kusanarnerusumik kiinnersinnaasariaqarput, soorlu sulisui pikkorissarƟnneqarluƟk. 3. InoqarĮit inissiallu Nammineq sanarusuƩut ammaĸnginerusarineqaleraluarput sulisussat tungaasingut, soorlu Illorput 2000-inik sananiartut ikiorƟssaannik, soorlu suliĸssaaleqisut akƟverinngitut ammaaĸngalungit. Akinnerusunik inissiaqarƟtsineq ammaaĸngalungu. 4. Kultur-i kinaassuserlu TakornariaqarƟtsineq inerisarlungu, soorlu Kangaatsiap eqqaani piniariartarĮnnik illuaraliorƟtsilluni unnuiĸngineqarsinnaasunik. Taava avammut nunarsuarmioqaƟtsinnut kalaaliussuserput niƩarsaallungu. NerisassaaƟtsinnik nammineq ineriartorƟtatsinnik sassaalliisarluni Add. Pkt. 2. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qinikkat qinersisiminnut takussaanerusariaqarput, tamannalu pineqarsinnaavoq Qaasuitsup Kommunia Vi kan selv udføre forbedringer ved samarbejde. Deltagelse i debaƩer. At stå frem, ikke holde sig Ɵlbage. Igennem fremlæggelse af fællesholdninger. Benyttelse af demokraƟets grundprincipper. Den kommunale nyordning har endnu ikke resulteret i mærkbare forbedringer. Det er Ɵlbagegang her. Den gled, og skadede skinnebenet. Servicen blev ramt hård. RedukƟon af de ansaƩe og indskrænkning af deres kompetenceområder har resulteret i en langsommelig servicering. De opnåede resultater er for vage, der nok skyldes, at de mange høringer der blev gennemført, ikke blev brugt på nogen måde. denne måde kan vi fremvise den grønlandske kultur for omverdenen. Udvikling og servering af grønlandsk mad Add. Pkt. 2.. 5. IT, demokraƟ og dialog De folkevalgte må være mere synlige overfor deres vælgere, denne kan foregå ved anvendelse af IT, på denne kan man lade sig bemærke uagtet Qaasuitsup Kommunia’s enorme udstrækning. Derved gøres demokraƟet mere udstrakt. Idet borgernes udvidede deltagelse i debaƩen vil gøre udviklingen smidigere. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/ indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling InnovaƟon af private næringsdrivende i Kangaatsiaq, eksempelvis buƟksejere, Įskere. F.eks. hvis Įskere også kan drive servicering af turister kan denne give en god ƟlgiŌ i deres indtjening. Der kan opføres hytter Ɵl brug for turisme omkring Kangaatsiaq, hvorfra man tage på jagt eŌer landdyr (trofæjagt) for betaling. Produktudvikling af fangernes fangst, f.eks. af sæler, hvaler, Įsk m.m. 2. Infrastruktur Vedr. passagerbefordring: Billigere billetpriser for de ældre for hele sæsonen. Vedr. vareforsyning: Forsyning af mad og forbrugsvarer er for mangelfuld. Selvstyre ejede buƟkker bør udvise bedre ansigt udadƟl, eksempelvis ved at give deres ansaƩe kursus. 1. Erhvervsudvikling InnovaƟon af private næringsdrivende i Kangaatsiaq, eksempelvis buƟksejere, Įskere. F.eks. hvis Įskere også kan drive servicering af turister kan denne give en god ƟlgiŌ i deres indtjening. Der kan opføres hytter Ɵl brug for turisme omkring Kangaatsiaq, hvorfra man tage på jagt eŌer landdyr (trofæjagt) for betaling. Produktudvikling af fangernes fangst, f.eks. af sæler, hvaler, Įsk m.m. 2. Infrastruktur Vedr. passagerbefordring: Billigere billetpriser for de ældre for hele sæsonen. Vedr. vareforsyning: Forsyning af mad og forbrugsvarer er for mangelfuld. Selvstyre ejede buƟkker bør udvise bedre ansigt udadƟl, eksempelvis ved at give deres ansaƩe kursus. 3. IT, demokraƟ og dialog De folkevalgte må være mere synlige overfor deres vælgere, denne kan foregå ved anvendelse af IT, på denne kan man lade sig bemærke uagtet Qaasuitsup Kommunia’s enorme udstrækning. Derved gøres demokraƟet mere udstrakt. Idet borgernes udvidede deltagelse i debaƩen vil gøre udviklingen smidigere. 3. Bosætning og boliger Folk der ønsker at bygge eget hus må man stå mere åben overfor, f.eks. ved at give støƩe i form hjælpere ved byggeri af Illorput 2000, arbejdsledige kunne bruges Ɵl deƩe formål som akƟvering. Der må åbnes mulighederne for opførelse af billigere lejlighedsformer. 4. Kultur og idenƟtet Udvikling af turisme, der kan bygges jagthyƩer i Kangaatsiaq område hvor folk kan overnaƩe. På Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 511 isorartoorsuungaluarluni qarasaasiat aƩaveqaataat atorluarneqarsinnaapput. Taamaalilluni innuƩaasut oqartussaaqataanerat angineruƟlerlungu. Innuttaasummi oqalliseqataaneruleraluarpata ineriartorneq ilorraap tungaanut aallarluarnissaa qaninnerussammat. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Kangaatsiap iluani namminersortut inerisarlungit, soorlu pisiniarĮuƟllit, aalisartut. Soorlu aamma aalisartut turisƟlerisinnaalerpata tapertaataasorujussuussooq. Kangaatsiap eqqaa illuaralersorlungu takornarianut pilerinarsarlungu, soorlu nunamiiƩunik piniangassanik piniarƟtsilluni akiliisilaarlungit (TammajuiƩussarsiorƟtsineq). Piniartut pisaannik avammut tunisassiornermut inerisaaneq, soorlu puisit arferit aalisakkallu ilaalu ilanngullungit. 2. Angallanneq pilersuinerlu Angallannermut tunngaƟllungu: Utoqqaat akikinnerusumik angalanissaannut piujuartussamik aqquƟssiuullungit. Pilersuinermut tunngaƟllungu: nerisassat atortussallu amingaataavallaarput. NamminersorluƟk oqartussat pisiniarĮutai avammut kusanarnerusumik kiinnersinnaasariaqarput, soorlu sulisui pikkorissarƟnneqarluƟk. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq Qinikkat qinersisiminnut takussaanerusariaqarput, tamannalu pineqarsinnaavoq Qaasuitsup Kommunia isorartoorsuungaluarluni qarasaasiat aƩaveqaataat atorluarneqarsinnaapput. Taamaalilluni innuƩaasut oqartussaaqataanerat angineruƟlerlungu. Innuttaasummi oqalliseqataaneruleraluarpata ineriartorneq ilorraap tungaanut aallarluarnissaa qaninnerussammat. Side/Qup.: 512/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 513 Kangaatsiaq Atserivik illunut qanippallaarpoq Natrenovation for tæt på huse Aqquserngit nalunaaqutsersorlugit Vejskiltning Atserinermi eqqakkat kuuffiat iluarsartariaqarpoq Natrenovationsrampe istandsættes Qulleq Projektører Aqqusineq Vej Meeqqanut inuusuttunullu sunngiffimmi klubbi Fritidsklub for børn og unge Aqqusineq aaqqissorlugu ulorianarunnaaminiassammat Vejen istandsættes således, at denne ikke er så farlig Qatserisarfik nuullugu Brandstation flyttes Qatserisarfik nutaaq Ny brandstation Umiatsialivik allamut nuullugu Bådplads flyttes til andet sted Atserivik illunut qanipp Natrenovation for tæt Tummeqqat Trappe Tuniniaasarfik nuullugu Indhandlingssted flyttes til andet sted Talittarfik nutaaq Ny kaj Piroreersut nikisikkusungisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq / Nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Side/Qup.: 514/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Eqqaaveqarfik anartarfeqarfik nutaaq Nyt dag- og natrenovationsområde Eqqaavik qanippallaarpoq Dump for tæt på huse Qimmilivissaq nutaaq Ny hundeplads Taseq imeqarfittut atugaq atorunnaarlugu Vandsøen nedlægges Erngup aqqutaa nutaaq imaluunniit inuit aqqutaat nutaaq (Ippernat tunganut) Ny vandledning eller ny sti (mod Ippernat) Qulleq Gadebelysning Umiatsialivik / amutsivik Bedding Illoqarfiup alliartornissaanut periarfissaq Byen udviklingsmulighed Nuna eqqissisimatitaq nerrivilik issiavilillu Fredet område med borde og bænke Pinnguartarfik nutaaq Ny legeplads pallaarpoq på huse Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 515 Side/Qup.: 516/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 517 Side/Qup.: 518/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 519 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Ikerasaarsuk 30.10.2011 Ikerasaarsuk 107 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 37 % • 17-64-inik ukiullit: 56 % • 65-it sinn. ukiullit: 7 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 98-it. Ikerasaarsummi 30.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Aalisarneq/piniarneq pingaarnertut inuuƟssarsiutaapput. Aalisarneq, piniarneq, suliĸssat killeqaraluartumik. Takornariaqarneq, kalaallit pileriaasii asimi. Aalisarneq, piniarneq, kalaallit kulturiannik ingerlatsineq. Assersuut ammit, assassugassat assingiinngiƩut. Tunitsiveqarneq, atuarfeqarneq – meeqqeriveqarneq inerisaavigineqarsinnaapput. Tunitsivik ullutsinnut naleqquƩoq. Suliĸssanik inerisaaneq. Suliĸssat, soorlu takornariaqarneq, tunisassiorĮmmi tunisassiat piariigaanerusut. IlinniarƟtaaneq. Aqqusineqarneq. Ineqarneq. Eqqaaveqarneq. ArsaaƩarfeeraq. Ukioq kaajallallugu angerlarsimaĸmmi imeq. Angerlarsimaĸnnut suliīeqarĮnnullu kloak. TunisassiorĮup eqaallisarneraƟgut, pissariƟtaasut takkuƩarneri aallaavingalugit iluarsaassineq. TaliƩarĮk ineriartorƟllugu. Royal Greenland qeriƟtsivilerlugu. Tunitsivik aalisakkanut amernullu, arsaaƩarĮk, pinnguartarĮit, taliƩarĮk allisillugu, orsiivik sissamut naammaƩoq. Inerisaanissamut innuƩaasut oqartussaniik killilersorneqarpallaarneq, soorlu tunitsiveqarnikkut. InuuƟssarsiuƟnik siunnersorƟt qanimut suleqaƟginerisigut. Sulisut pikkorissarnerisigut Takornariaqarnermi peqataanerulernissaq pisariaqarpoq Side/Qup.: 520/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Suliĸnnut naleqqussakkat sulisunik inerisaasoqarsinnaavoq. Pikkorissaanerit suliīeqarĮnnut naleqquƩut. Ilinniarluni naammassingaanni inuuƟssarsiuƟgerusutani nammineq aaliangissavaa. Najungaq qimavinngikkaluarlugu suliartorsinnaaneq/pikkorissarsinnaanerlu. Sumiiĸgisaq qimanngu ilinniagaqarsinnaaneq periarĮssillugu, soorlu ilinniarƟtsisunngorniat taama pisartut. Ilinniartut naammaasinniƩut atorluarnerisigut. AtuarƟtaanikkut pikkorissarnikkullu. AtugassariƟtaasut piƩanngorsarniarnerisigut ilinniarsimasut sulisorineqalersinnaapput. NunaqarĮmmi suliĸssariƟtaasut, inuullu nammineq aaliangernera apeqqutaapput. KaammaƩuinikkut. SuliīeqarĮit pioreersut ullutsinnut naleqqusaanikkut inerisarneqarsinnaapput. SuliīeqarĮit suleqaƟngalugit piginnaanngorsaaneq inuk qiƟuƟllugu. Annertusarnissaanut suleqataarusuppugut. IlinniarƟtaanikkut taavalu suliīeqarĮit peqataarnerisigut qaammarsaanikkut. SuliīeqarĮit piorsarnerisigut pikkorissarƟtsisarnikkullu. SuliīeqarĮit suleqaƟgalugit. Inullu qiƟuƟllugu. SuliīeqarĮit innuƩaasunut paasissuƟssiinerulerunik ilinniarƟtaaneq qaīassarneqarsinnaavoq. Naammassisimasut uterƟnnerisigut. IkioqaƟgiinnikkut tamanna anguneqarsinnaavoq. IlinniarƟtaaneq pikkorissarnikkullu. Imminut piumaĸgineq, qaangerniangassanut nukiƩorniarsarineq. Nuunnermik kiguneqanngiƩumik assersuuƟgalugu qaammat suleriarluni qaammat fri allami sulisoqartarsinnaavoq. Peqataarusuppugut. Nuunngikkallarluni suliartorƟtaanikkut. Unammilligassat annerpaat tassaapput suliĸit inuƩussusaat – kiissalu piginnaanngorsarneqartoq apeqqutaaƟllugu. Ilinniarluarsimaneq. Ilinniagaqartut uniƩoortarnerisigut prakƟkkerĮssaqannginneq. Unittooqaneq. Suliĸit annikippallaaramik. Aningaasat. Paarsisussaqarniarneq, suliĸssallu. SuliīeqarĮit annikillisarneqassappata innutaasunit Ɵnguneqarnissaa kiisalu piginneqaƟgiiĸƩut Ɵnguneqarnissaa kissaƟgninarpoq. InnuƩaasut aaliangeeqataanerisigut pisariaqassooq. Suliĸit assigusut ataatsimoorsinnerisigut. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu Qimusserneq. Timersorneq erinarsorneq immikkullarissuƟgaarput. NunaqarĮtsinni inooriaaseq allanit Ikerasaarsuk 107 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 37 % • 17-64 år: 56 % • 65+ år: 7 % 98 kvinder pr. 100 mænd. I Ikerasaarsuk blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 30.10.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat i forhold Ɵl de 10 hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur Fiskeri/fangst er det vigƟgste erhverv. Fiskeri, fangst, giver begrænsede arbejdspladser. Turisme, grønlandsk forrådssamling i naturen. Fiskeri, fangst, grønlandsk kultur. Eksempelvis skind, forskellige håndarbejder. Udvikling af indhandlingssted, samt skole – børneinsƟtuƟoner. Indhandlingssted Ɵlpasset Ɵl Ɵdens krav. Udvikling af nye erhverv. Erhverv, såsom turisme, færdigprodukƟon af varer i fabrikken. Uddannelse. Veje. Boliger. RenovaƟon. Fodboldbane. Helårsvand i hjemmene. Kloakering af hjemmene og arbejdspladserne. Smidiggørelse af produkƟonen, udførelse af reparaƟoner udenfor Įskerisæsonen. Udbygning af kajanlægget. Fryser Ɵl Royal Greenland. Indhandlingssted for Įsk og skind, fodboldbane, legepladser, udvidelse af kajen, passende optankningsanlæg. Myndighederne sæƩer for store forhindringer for udvikling skabt af folket selv, eksempelvis omkring indhandlingssteder. Der skabes i nært samarbejde med erhvervsrådgivere. Og dygƟggørelse af medarbejdere. Større engagering i turismen er nødvendig. En udvikling der er Ɵlpasset medarbejderne kan udføre. Kurser Ɵlpasset arbejdspladserne. EŌer endt uddannelse må man selv bestemmelse hvilket erhvervsområde man vil beskæŌige sig med. Decentral uddannelse/dygƟggørelse i hjembygden. Decentral uddannelse i sƟl med læreruddannelsen må indføres. Bedre udnyƩelse af elever der blev færdiguddannede. Indenfor undervisning og aĬoldelse af kursus. Ved forbedring af vilkårene kan der ansæƩes folk med uddannelse. Spørgsmålet er hvilke muligheder der Įndes i bygden, og vedkommendes egen beslutning. Ved Ɵlskyndelse. De eksisterende erhverv kan alle blive Ɵlpasset Ɵl Ɵdens krav. Intensivering med mennesket i centrum i samarbejde med erhvervene. Vi vil gerne deltage i udviklingsarbejdet. Igennem uddannelse og oplysningsarbejde i samarbejde med erhvervene. Ved udvikling af erhvervene og aĬoldelse af kurser. I samarbejde med arbejdspladserne. Med mennesket i centrum. Hvis arbejdspladserne begynder at informere mere vil uddannelsen blive bedre. De færdiguddannede må komme hjem igen. DeƩe kan opnås igennem samarbejde. Uddannelse og aĬoldelse af kurser. SƟlle krav Ɵl sig selv, giver styrke i forhold Ɵl udfordringerne. En arbejdsordning der ikke resulterer i Ňytning f. eks. at man arbejder en måned og holder fri i en måned. Vi vil gerne deltage. Tilkaldelse Ɵl arbejde uden ƟlŇytning. Den største udfordring er antallet af ansaƩe på arbejdspladserne – i forhold Ɵl den person der bliver dygƟggjort. At man skal være veluddannet. At eleverne aĩryder deres uddannelse på grund af mangel på prakƟkpladser. ResignaƟon. Der er for få arbejdspladser. Økonomi. Mangel på børnepasning, og arbejde. Hvis der skal foretages nedlukning af arbejdspladser er det ønskeligt at befolkningen selv overtager disse, der kan ske ved selskabssƟŌelse. Befolkningen skal være medbestemmende. Arbejdspladser med samme interesse må sammenlægges. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Hundeslædekørsel. Vore særlige kendetegn er idræt og korsang. Vores livssƟl der er anderledes i forhold Ɵl andre steder er et særligt kendetegn for os. Fodbold, idræt, grønlandsk polka, korsang, udŇugter i naturen. Sport, håndgerning – sejlture i friƟden er friƟdssysler. Hundeslædekørsel, idræt, korsang, grønlandsk polka, foreningsarbejde. Rensdyrjagt, ørredfangst, jagƩure, ophold i naturen. Udvikling kan ske i forhold Ɵl økonomien. FriƟdsakƟviteter mini fodboldbane, legepladser. Ved aĬoldelse af kurser for medarbejderne i klubben, og et værested eŌer skoleƟd. Økonomisk støƩe. Turisme, Įskeri, og lønarbejde. Udjævning af ’Narsakasik’ vil give muligheder for friƟdsakƟviteter uanset årsƟden. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 521 immikkuullarissuteqarpoq. Isikkamik arsaanneq, Ɵmersorneq, kalaƩoortarneq, erinarsortarneq, asimut angalaneq Timersorneq, assassorneq – angalaarneq sunngiĸmmi periarĮssaapput. Qimusserneq, Ɵmersorneq, erinarsorneq, kalaƩoorneq, peqaƟgiiĸlerinerlu. Aavarneq, eqalunniarneq, angalaarneq, asimiinnerlu. Aningaasaqarneq apeqqutaaƟllugu pitsanngorsaasoqarsinaavoq. Sunngiĸmmi sammisassat soorlu arsaatarfeeraqarneq, pinnguartarĮit. Klub-imi sulisartut pikkorissarneqartarnerisigut, atuareernerullu kingorna orniƩagaqarneq. AningaasaƟgut tapersersorneqarnikkut. Takornariaqarnikkut, aalisarneq, suliīeqarnerlu. Narsakasik suliaralugu ukiup qanoq ilinera apeqqutaaƟnnangu atorluarneqarsinnaangaluarpoq Sunngiĸmmi sammisassaqarƟtsineq, namminerusussuteqarneq – suleqaƟgiinneq ataatsimooruƟgaarput. Uatsinnut ilisimaarigaƩa. Sulisorisat pikkorissarnerisigut. InnuƩaasullu isumaannik aallerĮginerisigut. Pikkorissarnikkut, aammalu siunnersuisinnaanikkut, ikioqaƟgalugillu AporĮit annersaaraat aasiit aningaasat. Aningaasat, oqaloqaƟgiinngippallaarneq. QullersaqarĮit aningaasallu. InnuƩaasut katerisimaarneri ataatsimooruƟgaarput. PeqaƟgiiīeqarnikkut, ilaqutariinnikkullu. SammisaqaqaƟngiiƩarneq. Peqatgiiīeqarnikkut ingerlaneq naammanginarpoq. Ilai ingerlalluarput. Pitsaanerusinnaavoq. Ajunngilluinnarpoq, nunaqarĮtsinnut naleqqiullugu ajunngeqaaq. SuleqaƟgiinnikkut peqaƟgiiīeqarneq inerisarneqarsinnaavoq. PeqaƟgiiĸlerinikkut pikkorissartarnikkut. Pikkorissarnikkut, ataatsimoorussinikkut. Aningaasannanniarneq pitsanngorsarnerisigut anguneqarsinnaavoq. Inuup piumassusaa kisimi aporĮuvoq. AningaasaqarneraƟgut nunaqarĮmmi aningaasannanniarneq killeqarmat. PoliƟkikkut aamma aporĮusarpoq. Kalaallisut aƟsat – nunaqqaƟgiinni naakkinninneq, ikioqaƟgiinneq eriagisassatut isigaagut. Qimussit, umiaq, qajaq, illukut. Kalaallit pileriaasiat assigisaallu. Ataatsimoornikkut oqaloqaƟgiinnikkut, meeqqaniit aallarƟnnikkut erigagisassat atorluarneqarsinnaapput. NiƩarsaalluarnerisigut. TakuƟtsisarnikkut. IngerlaƟtSide/Qup.: 522/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia seqqiinikkut. Paasisitsiniaaneq kiisalu peqqinnartumik inuuneqassagaanni imermik pilersorneqarnissaq. Ammasumik oqaloqaƟgiiƩarniƫgut. KivitseqaƟgiinnikkut, qaammarsaanikkut, ataqqeqaƟgiinnikkullu. OqaloqaƟgiinneq, ataqqeqaƟgiinneq, ikioqaƟgiinnerlu Inuk nammineq apeqqutaavoq peqqissumik inuuneqassagaanni. KajumissaaqaƟgiiƩarniƫgut, kaammattoqaƟgiinniƟgut. Akuersinikkut, namminerlu iliuuseqarnikkut iparaanikkut. Kaammatuinikkut. Ullumikkut atungassaƟgut inooriaatsimullu naleqqussarneq pingaaruteqarpoq. Inuunerissuunissaq peqqinnartunillu nerisaqarneq. Asimi pinngorƟtami aallaarsimaarneq, kiisalu ammasumik oqaloqaƟgiittarniƫgut. SuleqaƟgiinneq. Qaammarsaalluarnissaq. Peqqissumik inuuneqarnissamut unammilligassat annerpaat tassaapput Imigassaq, ikiaroornartoq, naamaarniartarneq, Binco, Banko, nakkarsaasarneq. Imminut piumaĸginissaq. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu Peqqilluni itertarneq innartarnerlu nuannernerpaavoq. Ataatsimoorneq. Eqqissisimanarnera. Ataatsimuualaarneq, ilaqutariissuserlu. Illukup nipaa. Angorusupparput nunaqarĮk inuuƟssarsiuƟƟgut periarĮssaqarluartoq. PeqaƟgiinnikkut tapersersoqaƟgiinnikkut. SuliīeqarĮit annertusarnerisigut, inissallu ikalisarnerisigut. Suliniuteqarnikkut anguneqarsinnaangaluarput. Nammineerluni illuliornikkut periarĮssaqarƟnneqarnikkut. Oqartussaniik artukkiinani periarĮssiinikkut nammineerluta peqataasinnaavugut. NunaqarĮnni tamani nammineq illuliortalerluni. Toqqissinartumik inuuneqarnissamut mingutsitsinnginneq nunangisaq najoruminartuunissaa pingaaruteqarpoq. Namminerisamik angerlarsimaīeqarneq. AƩaveqaƟgiilluarnikkut. Qaammarsaajuarnikkut. OqaloqaƟginerisigut ikioqaƟgiinnikkullu. Ikuallaaveqarnikkut. Pitsaasumik eqaaƩumik sullinneqarnissaq unammilligassat annersaraat. Nammineq ineqarneq, nammineersinnaassuseq. Ilinniagaqarneq. Pisiassat akiƩoraluƩuinnarneraƟgut, aningaasallu naleerukkaluƩuinnarnerani. Aningaasaqarnikkut naleqqunnerusumik inuussuƟssat akikinnerusut piginissai. Oqartussaasunik tusaaniarneqarnissaq – suleqaƟgiin- FriƟdsakƟviteter, egne iniƟaƟver – og samarbejde er vore samlingspunkter. Da vi kender hinanden godt. DygƟggørelse af medarbejdere. Og være hørig for befolkningens ideer. Ved dygƟggørelse, igennem rådgivning og samarbejde. Den største fordring igen økonomi. Økonomi og mangel på kommunikaƟon. De ansvarlige myndigheder og økonomi. Borgernes fællessamlinger er vores samlingspunkt. Foreningsarbejde og familiære relaƟoner. FællesakƟviteter. Foreningslivet kører ƟlfredssƟllende. Nogle kører godt. Kan være bedre. Meget godt, forholdet Ɵl vores bygd. Foreningslivet kan styrkes igennem samarbejde. DygƟggørelse i foreningsledelse. DygƟggørelse og fællesskab. Man må Įnde en bedre løsning for indsamling af penge. Det kommer kun an på viljen. I forholdet Ɵl dens økonomi da økonomien i bygden er begrænset. PoliƟkken giver også begrænsninger. Grønlandske dragter – hjælpsomheden bygdefællerne imellem, og samarbejdet er bevaringsværdige. Hundeslæde, konebåd, kajak, hus tomter. Grønlandsk forrådssamling o.l. En god anvendelse kan ske igennem fællesskab og dialog, med børn som udgangspunkt. Ved en god præsentaƟon. UdsƟllinger. Overleveringer. Oplysningsarbejde for en sund livsførelse og vandforsyning. Åben dialog. LøŌe i Ňok, oplysningsarbejde, og samhørighed. Dialog, gensidigt respekt og samarbejde. Enhver har et ansvar for sin egen sundhed. Ved opfordring Ɵl hinanden og Ɵlskyndelse. Ved accept, og frigørelse af eget iniƟaƟv. Tilskyndelse. Det er vigƟgt at man Ɵlpasser sig de gældende normer og kravene i livet. Et sundt liv og en sund kost. Være i naturen og åbne dialog. Samarbejde. En god oplysning. De største udfordringer for et sundt liv er, alkohol, euforiserende stoīer, snifning, bingo, banko, mobning. SƟlle krav Ɵl sig selv. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger At vågne op om morgenen og gå i seng om aŌenen, sund, er det allerbedste. Fællesskabet. Årvågenhed. En sammenkomst, familiære forhold. Illuku’s lyd. Vores mål er en driŌig bygd. I fællesskab og samar- bejde. Igennem udvikling af erhverv og opførelse af Ňere boliger. Disse kan ellers virkeliggøres igennem iniƟaƟver. Ved at Ɵllade selvbyggeri af huse. Hvis myndighederne kan sƟlle lempelige krav kan vi selv udføre arbejdet. Selvbyggeri af huse bør Ɵllades i alle bygder. For et sundt liv er det vigƟgt at man holder naturen ren så det er rart at opholde sig der. Have egen bolig. Ved en god kommunikaƟon. Uaĩrudt oplysningsarbejde. Igennem dialog og samarbejde. Forbrændningsanlæg. Den største udfordring er en god og smidig servicering. Egen boglig selvstændighed. Have en uddannelse. PrissƟgninger lav konjunktur. Billigere fødevarer Ɵlpasset i forhold Ɵl indtjeningen. MedindŇydelse, at blive hørt – vi kan i samarbejde klare udfordringerne. I fællesskal og Ɵlskyndelse. Ved større deltagelse i iniƟaƟver. Ved selverkendelse, eget iniƟaƟv. Økonomien er den største forhindring. Henvendelser bliver ikke besvaret. Vilje. Materialer. Ved kan aĬjælpe de svageste ved at skabe muligheder for dem. Igennem Ɵlskyndelse, støƩe og samarbejde. Der er opƟl en selv at afgøre. Tilskyndelse. D) IT, demokraƟ og dialog Nær demokraƟet kan være bedre. Er ƟlfredssƟllende men kan være bedre. Ikke ƟlfredssƟllende. Vi må en større medindŇydelse. Kan forbedres igennem tæt dialog. Igennem samarbejde. Igennem tæƩere dialog mellem befolkningen og myndighederne. Ved god deltagelse. Deltagelse i dialog. KommunikaƟon. IniƟaƟverne må støƩes fra myndighederne. Manglende dialog med myndighederne er den største forhindring Henvendelserne bliver ikke besvaret. Myndighederne rejser for lidt. Mangel på åbenhed. Den kan overkommes ved mere lydhør. Samarbejde. Ved Ɵlkaldelse af myndigheder. Gensidig Ɵlskyndelse. Vi har ikke set nogle forbedringer siden overgangen Ɵl storkommune ordningen, og vi Įk ingen besøg fra de folkevalgte. Tilbagegang, tungere betjening. Komme bagud, blive forsømt, manglende besøg. Samlet set er virkningen minimal. Den blev ringere kommunen er for stor. Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 523 nikkut ikioqaƟgiinnikkullu unammiligassat qaangerniarsinnaavagut. PeqaƟgiilluta kaammaƩoqaƟgiinniƫgut. SuliniuƟƟgut peqaanerulernikkut. Imminut akuerinikkut, namminerlu iliuuseqarnikkut. Aningaasaqarneq aporĮit annersaraat. Saaĸginnissut akineqarneq ajortut. Piumassuseq. Atortussat. PeriarĮssiuussineq aqquƟgalugu sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut. KaammaƩorlugit, tapersersorlugit, suleqaƟgalugit. Inuup nammineq aaliangissuaa. Kaammatuinikkut. 2. InoqarĮit inissiallu Tunniussaqanngillat D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq pitsaanerusinnaavoq. Naammaginarpoq piƩaanerusinnaavoq. Naammaginanngilaq. Oqartussaaqataanerusariaqarpugut. Qanimut oqaloqaƟgiinnikkut pitsanngorsarneqarsinnaavoq. SuleqaƟgiinnikkut. Oqartussaasut inuƩaasunut qanimut oqaloqaƟginninnerisigut. Peqataalluarnikkut. Oqaloqataanitsigut. AƩaveqaƟgiinnerunikkut. SuliniuƟtsinnut tapersersorneqartariaqarpugut pisortaniit. Oqartussaniit qanimut oqaloqateqartannginneq aporĮit annersaraat. SaaĸginnissuƟt akissuteqarĮgineqartannginneri. Oqartussaasut angalanngippallaarnerat. Ammaaĸgineqartannginneq. Tusaaniarneqarnerunikkut qaangerneqarsinnaavoq. Suleqataaniƫgut. Oqartussaasunik aggersaanikkut. KaammaƩoqaƟgiinnikkut. KommunerujussuanngoraƩa suli iluamik nunaqarĮpput sullinneqanngilaq, qinikkanik orninneqannginneq. Kiguariarpoq, eqarnerulerpoq. Katagaaneq, sumiginnangaaneq, orninneqannginneq. Sunniutaa annikippoq ataatsimut isigalugu. Ajorseriarpoq Kommune angivallaarpoq. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik ineriasaaneq Tunitsiviup nutaap pilersinnissaa ullumikkutmut naleqquƩoq. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Aalisakkerivik nutaaq piaartumik sananeqassooq. Side/Qup.: 524/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 3. Angallanneq pilersuinerlu PisiniarĮpput quilerneqassooq . Aqqusernet iluarsineqassapput suliarineqassapput. Eqqaavik piiarneqassooq 4. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Soorlu qinikkat angalasarnissaat eqqarsaaƟngalungu 2. Angallanneq pilersuinerlu TaliƩarĮk iƟsuujummat siunissami qaniƩumi nioqquƟssanik pilersuinermut atornissaa pitsaassaqingami kiisalu nioqquƟssianut assartuiviƩut atorneqarsinnaammat soorlu avammut niuvernermut. Il. Il. 3. Peqqinnissaq pitsaaliuineq Meeqqat orniƩangassaanik peqalernissaq eqqarsaatingalugu kiisalu inuusuƩut unnukkut orniƩangaasa sivisunerusumik periarĮssillugit. 4. Kulturikkut kingonussat eriagisassallu KalaƩoornermik qiƟk. Kalaallisuuliorneq 5. InoqarĮit inissiallu Meeqqeriviit Gruppe 3: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Aalisakkerivik atorluarnerullungu soorlu aalisakkat ukiup qanoq innerani takkuƩartut aallaavingalugit. Takornariaqarneq peqataaĸgalugu pikkorissaqataanikkut. Pimoorussillunilu aallussinikkut. 2. IlinniarƟtaaneq Kinguaariit tulliuƩut napaannassanngippata pimoorussilluni meeqqat ilinniarnerannik tapersersuineq kaammaƩuineq. Ilinniagaqarsimanani imminut napaƟssinnaaneq killeqarpoq. AtuarƟtaaneq pitsaanerusumik ingerlassappat, atuarĮk annerusariaqarpoq. Imatut paasillugu taƩoqisaagani akornusersuuganilu atuarƟtaaneq pigaaruteqarpoq. IlinniarƟtsisut pikkorissarƟnneqakulasariaqarput, ilinniarƟtaasut/atuartut, avatagiisiut/IlloqarĮnnut. Naleqqunnerusumik ingerlanneqassappata. IlinniarƟtsisut/maligassiuisut tunniussaqarluartariaqarput. vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Der må snarest bygges et nyt Įskeindhandlingssted. 2. Bosætningssteder og boliger Der blev ikke leveret noget. 3. TraĮk og forsyning Der skal bygges et lager Ɵl buƟkken. Vedligeholdelse og reparaƟon af veje. Aīaldsdumpen łernes. 4. IT, demokraƟ og dialog De folkevalgte må komme på besøg Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling En Ɵdssvarende indhandlingssted må bygges. 2. TraĮk og forsyning Da havnen er dyb kan den anvendes ved vareforsyningen i den nærmeste fremƟd, og ved eksport af produkter m.m. passende. Lærere/som er forbilledlige og som er resultatgivende. 3. IT, demokraƟ og dialog IT, tæt samarbejde, prioritering af høringer, forstået på denne måde, at man for besøg af informanter. AĬoldelse af kurser i henhold Ɵl behovet. 4. Tryghed og det gode liv Åben deltagelse i samfundsdebaƩen, respekt og Ɵllid Ɵl sine medmennesker. Stå på egne ben klare sig selv uden at vente på andres hjælp. Hvis vi skal leve under trygge forhold, er det vigƟgt at vi får oŌere besøg af rejsende forebyggelsesfolk. Flere friƟdsakƟviteter for børn og unge. Hvis vi skal få et sundere liv må der opføres et værested for borgerne hvor der kan dyrkes sport som begyndelse. 5. Kulturarv og kulturskaƩe De bevaringsværdige indenfor kulturen. Da vi skal have sund mad, er bevaring af livet som fanger vigƟg. Og vores forfædres agtværdige handlemåde, hvor alle har reƫgheder. Bevaring af den grønlandske dragt – oplysning herom – må føres som fag i skolen. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 3. Sundhed og forebyggelse Et værested for børn, og længere åben om aŌenen for de unges værested. 4. Kulturarv og kulturskaƩe Grønlandske danse. Syning af kvindens naƟonaldragt 5. Bosætningssteder og boliger BørneinsƟtuƟoner Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Bedre udnyƩelse af indhandlingsstedet f.eks. sæson præget indhandling. Deltagelse i turismen igennem kurser. MålreƩede iniƟaƟver. 2. Uddannelse Hvis den næste generaƟon ikke skal stå uvirksom, intensiv undervisning af børn, støƩe og Ɵlskyndelse. Uden uddannelse er muligheder for egen opretholdelse begrænsede. Hvis undervisningen skal være bedre, må skolen udvides. Forstået på denne måde, undervisning uden pladsmangel og forstyrrelser er vigƟg. Lærerne må blive dygƟggjort oŌere, elever/ skolebørn, miljø/byer. Hvis Ɵngene skal køres mere 1. Erhvervsudvikling Der må snarest bygges et nyt Įskeindhandlingssted. Et Ɵdssvarende indhandlingssted må bygges. Bedre udnyƩelse af indhandlingsstedet f.eks. sæson præget indhandling. Deltagelse i turismen igennem kurser. MålreƩede iniƟaƟver. 2. Uddannelse Hvis den næste generaƟon ikke skal stå uvirksom, intensiv undervisning af børn, støƩe og Ɵlskyndelse. Uden uddannelse er muligheder for egen opretholdelse begrænsede. Hvis undervisningen skal være bedre, må skolen udvides. Forstået på denne måde, undervisning uden pladsmangel og forstyrrelser er vigƟg. Lærerne må blive dygƟggjort oŌere, elever/ skolebørn, miljø/byer. Hvis Ɵngene skal køres mere passende. Lærere/som er forbilledlige og som er resultatgivende. 3. TraĮk og forsyning Der skal bygges et lager Ɵl buƟkken. Vedligeholdelse og reparaƟon af veje. Aīaldsdumpen łernes. Da havnen er dyb kan den anvendes ved vareforsyningen i den nærmeste fremƟd, og ved eksport af produkter m.m. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 525 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq ooqaloqataanerlu IT qanimut suleqataaneq tusarniarneqartanissaq pingaarƟllungu imatut paasillungu angalasunik orninneqartanissaq, paasiƟtsiniaasunik. Pisariaqarpallu pikkorissarƟtsisarnissarlu. 4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Ammasuuneq peqataaneq pisunut malinnaaneq inoqaƟnut ataqqinninneq taƟnginninneq. Nammineersinnaaneq allanut utaqqiiinnarani nammineq iliuuseqarsinnaaneq. Toqqissisimasumik inuuneqassanguƩa siunnersorƟnik piƩaaliuinikkut suliaqartunik angalasunik Ɵkinneqartariaqarpungut akulikiƩunik. Sunngiĸmmi sammisassat amerlanerusariaqarput meeqqanut inuusuttunullu. Inuunermut peqqinnarnerusumut ingerlaniaruƩa innuƩaasut orniƩagassaanik pilersitsisariaqartugut assersuuƟgalungu ƟmersuuƟnik peqqinnermut aallarƟssutaasinnaasunik. 5. Kulturikkut kongornussat eriagisassallu Kulturikkut eriangineqarsinnaaneranut tunngavigivagut. Nerisaqarniarneq peqqinnartunik eriangisariaqarmat piniartuuneq pingaarƟpparput. Kiisalu siuliƩa ataqqinniƩumik iliuuseqartarnerat, kikkut tamarmik oqartussaaqataanerat. Kalaallillu aƟsaasa tammaƩaaliorneqarnerisigut – QaammarsaaƟgalugit ilinniarƟtsissuƟtut ingerlanneqalerneruppata. Side/Qup.: 526/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Aalisakkerivik nutaaq piaartumik sananeqassooq. Tunitsiviup nutaap pilersinnissaa ullumikkumut naleqquƩoq. Aalisakkerivik atorluarnerullungu soorlu aalisakkat ukiup qanoq innerani takkuƩartut aallaavingalugit. Takornariaqarneq peqataaĸgalugu pikkorissaqataanikkut. Pimoorussillunilu aallussinikkut. 2. IlinniarƟtaaneq Kinguaariit tulliuƩut napaannassanngippata pimoorussilluni meeqqat ilinniarnerannik tapersersuineq kaammaƩuineq. Ilinniagaqarsimanani imminut napaƟssinnaaneq killeqarpoq. AtuarƟtaaneq pitsaanerusumik ingerlassappat, atuarĮk annerusariaqarpoq. Imatut paasillugu taƩoqisaagani akornusersuuganilu atuarƟtaaneq pigaaruteqarpoq. IlinniarƟtsisut pikkorissarƟnneqakulasariaqarput, ilinniarƟtaasut/atuartut, avatagiisiut/IlloqarĮnnut. Naleqqunnerusumik ingerlanneqassappata. IlinniarƟtsisut/maligassiuisut tunniussaqarluartariaqarput. 3. Angallanneq pilersuinerlu PisiniarĮpput quilerneqassooq . Aqqusernet iluarsineqassapput suliarineqassapput. Eqqaavik piiarneqassooq. TaliƩarĮk iƟsuujummat siunissami qaniƩumi nioqquƟssanik pilersuinermut atornissaa pitsaassaqingami kiisalu nioqquƟssianut assartuiviƩut atorneqarsinnaammat soorlu avammut niuvernermut. Il. Il. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 527 Ikerasaarsuk Nutaamik sanaartorfiusinnaasoq Nybyggeri Pinnguartarfik nutaaq Ny legeplads Aqquserneq nutaaq Ny vej / sti Arsaattarfik nutaaq Ny fodboldbane Eqqaaviup inaa ajormat piaartumik nuunneqartariaqarpoq Dumpen ønskes flyttet snarest, da dennes placering ikke er god Eqqavissuaq atorneqarunnaaruni sioqqanik qallerneqassaaq kingornalu piniutinik ilitsivitut atulerluni Når den dump ikke bruges længere, kan den overdækkes med sand og bruges som opbevaringssted for fangst og fiskegrej Quersuaq anneq Hovedlager Talittarfik nutaaq Ny kaj Umiatsianut amusivik Bedding Atortut ilisat peerneqassapput Redskaber fjernes Qulleq Gadebelysning Piroreersut nikisikkusungisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq / Nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Side/Qup.: 528/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Nunniaq Læmoler Aqqusinermi qulliit Gadebelysning Iliveqarfik nutaaq massakkut iliveqarfiusup kangiani Ny kirkegård øst for den nuværende kirkegård Nutaamik sanaartorfiusinnaasoq (illut) Nybyggeri (huse) Imertartarfik nutaaq Ny vandtapning Nutaamik sanaartorfiusinnaasoq Nybyggeri Allamut nuullugu Flyttes til andet sted Atuarfik nutaaq Ny skole Qimmilivissaq nutaaq Ny hundeplads Puttarsut Pontonbro Aappaluttumik nalunaaqutsigaq qimmilivittut atorneqaqqusaajunnaarpoq Rødt område må ikke benyttes til hundeplads længere Ikaat Stativer Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 529 Side/Qup.: 530/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 531 Side/Qup.: 532/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 533 Side/Qup.: 534/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 535 Side/Qup.: 536/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 537 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Attu 31.10.2011 AƩu 233 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 27 % • 17-64-inik ukiullit: 66 % • 65-it sinn. ukiullit: 8 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 93-it. AƩumi 31.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu Aalisarneq, Piniarneq, suliīeqarneq, eqqumiitsuliorneq inuuƟssasiuƟni pingaarnerpaajupput. Aalisarneq piniarneq sulisartuunerlu. InuuƟssarsiuƟni inerisarneqarsinnaapput takornariaqarneq, aatsitassaqarneq, tunisassiorneq, aalisakkat piareerlugit tunisassiaralugit. Aalisakkat piariigaanerusut tunisassiarineraƟgut AGF qeriƟtsivia allineqarluni. Qeqqussat tunisaalernissaat. Takornariaqarneq aatsitassaqarneq, aalisakkat piareerlugit tunisassiaralugit. Aalisakkerivik inerisarnissaa,takorna riaqarƟtsineq. Qeeqqat, suaat, aalisakkerivillu, qalerallit, uukkat, uiluiit. NunaƩa pissariƟtaanik atorluaanikkut. Takornariaqarneq, illoqarĮnniik nunaqarĮnnut aqquƟt inerisarneqarnissaat. Aalisakkanik tunisassiarĮpput allisinneraƟgut tunisassiat naammasereerlugit suliarineraƟgut. SiunnersorƟnneq pingaaruteqarpoq. Ilinniarsimasut sulisorilissagaanni inissat tungaaƟgut ini (illu) imeqarnikkut kuuinnartunik imilerneqarluƟk. AtorĮssaannik peqartariaqarpoq. Pilerisaarinikkut Suliĸssarsiortut namminneq aallarnerisigut pikkorissarnikkut suliĸnnik aammalu sulisussanik inerisaasoqarsinnaavoq. Pikkorissaanikkut atuarnikkut. OqaaƟtsigut inerisaanikkut qallunnaatut tuluƩut. Najukkami ilinniarƟtsinikkut, kursus, nunagisaq qimannagu Side/Qup.: 538/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia ilinniarneq. Nutarterinikkut, kursuserriarnikkut IlinniarƟtseqqiinikkullu. Suliĸmmut naleqquƩumik pikkorissarneqartarnissaq PeriarĮssanik qaammarsaanikkut, ilinniarƟtseqqiineq aallaavigalugu nalimmassarlugit sulisunngorsaaneq ingerlanneqarsinnaavoq. Ullutsinnut pissuƟnut malinnaaƟnneqartariaqarput Unammilligassaq annerpaaq tassaavoq ilinniarneq, ilinniarsimasuuneq. Namminersortoqarsinnaavoq. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu NunaqarĮup AƩup uummannaa immikkuullareqquƟgaa. Piniarneq, aalisarneq, tutu, eqaluit, naajarluit mannii il.il, qilalukkat, aarrit, nanoq sunngiĸmmi periarĮssaapput. TakornariaqarƟtsinikkut, sullissisoqarneraƟgut pitsanngorsaasoqarsinnaavoq. PeqaƟgiiĸtsigut, nammineq piumassuƟtsigut meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssat pitsanngorsarsinnaavagut. Inissaqarneq, arsaaƩarfeqarnerlu aporĮit annersaraat. Ilinniarsimasunik pisariaqarƟtsineq Ukiortaarsiorneq, Uge 18, ilaqutariiƩut inuuneq ataatsimooruƟgaarput. Pitsanngorsaanermi periarĮssaagaluarpoq uangut nammineq peqaƟgiiĸliorluta. PeqaƟgiiĸlerineq aningaasannanniarneruallaaqaaq. Katersortarfeqarneq, halen. Eqalussuit eriagisassat, qooqakkut nunaat eriagisassatut isigaagut. Tammatsaaliornerisigut, takornariarƟtsinikkullu atorluarneqarsinnaapput NunaƩa pissariƟtaanik atorluaanikkut peqqissumik inuuneqarsinnaavugut. Timersornerit amerlanerit pisariaqarput. Pisariaqarpoq katersortarfeqarnissaq, ƟmersortarĮk katersortarĮiƟgisoq. NunaqqaƟgiit ataatsimoorluƟk inissaqarnissaat. InuƩaasut ataatsimoortarĮat ini angineq C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu AtaatsimooqaƟgiinneq, najukkamik nuannarinninneq, AƩup najornera nuannernerpaajuvoq. AƩu 233 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 27 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 8 % 93 kvinder pr. 100 mænd. I AƩu blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 31.10.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat i forhold Ɵl de 10 hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur Fiskeri, fangst, lønarbejde, kunsthåndværk er de vigƟgste erhverv. Fiskeri, fangst, lønarbejde. Erhverv der kan udvikles turisme, minedriŌ, produkƟon, produkƟon af Įsk som salgsvarer. ProdukƟon af som færdige reƩer, udvidelse af AGF’s fryser. ProdukƟon af tang. Turisme, minedriŌ, produkƟon af Įsk som færdige reƩer. Udbygning af fabrikken, turisme som erhverv. HavkaƩe, rogn, Įletering, helleĮsk, uugaq, kammuslinger. UdnyƩelse af landets resurser. Turisme, udvikling infrastrukturen mellem by og bygd. ProdukƟon af færdige reƩer ved udvidelse af Įskeindhandlingsstedet. Det bliver nødvendigt med rådgivning. Hvis der skal ansæƩes folk med uddannelse er vigƟg at de får boliger med rindende vand. Der må opreƩes arbejde Ɵl dem. Igennem annoncering. Ansøgere Ɵl sƟllingerne må rejse ud for at tage en uddannelse imens kan man udvikles arbejdspladserne. AĬoldelse af kurser, uddannelse. Sprogundervisning i dansk og engelsk. Uddannelser på hjembygden, kursus, decentral uddannelse. Genopfriskning, kurser og uddannelser. Arbejdsrelaterede kurser. Oplysning om muligheder, ved genopfriskning af uddannelser kan man koordinere akƟveringerne. Forholdene må Ɵlpasses Ɵl Ɵdens krav. Den største udfordring er uddannelse, at være uddannet. PrivaƟsering må Įnde sted. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur Vores særlige kendetegn er AƩup Uumannaa. Fangst, Įskeri, rensdyr, ørreder, æg af svartbag m.m. hvid- og narhvaler, hvalrosser, isbjørne er muligheder i friƟden. Der kan laves forbedringer omkring turismeerhvervet. Vi kan forbedre børn og unges muligheder igennem foreninger og frivillighed. Boliger og en fodboldbane er det største forhindringer. Mangel på uddannede. Nytårsfesten, Uge 18 og familielivet giver os sammenhold. I forhold Ɵl forbedringer er det ellers en mulighed at sƟŌe en forening Ɵl formålet. Foreningsarbejdet drejer for meget om pengeindsamlinger. Forsamlingshuset, idrætshallen. Bevaringsværdige, Eqalussuit og Qooqa’s land. De skal bevares for eŌerƟden, og kan udnyƩes i turismen. Vi kan live sundt ved god udnyƩelse af naturens egne resurser. Flere sportslige akƟviteter. Det er vigƟgt at vi får et forsamlingshus, en kombineret idrætshal og forsamlingshus. Borgernes værested. Den største samlingssted for borgerne. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Fællesskabet, kærlighed Ɵl bostedet, det bedste er at bo i AƩu. Vi vil opnå en sund befolkning, der ikke sulter. Et hjem med rindende vand og træk og slip wc. Boliger indreƩede eŌer Ɵdens krav. Et trygt liv er lig med en ren bygd. Økonomi og mangel på arbejdspladser er de største forhindringer. Landkassen er tom. Vi kan udreƩe noget selv. Vi kan hjælpe de svageste ved at give dem støƩe og igennem Ɵlskyndelse. Vores kendetegn er fællesskabet, gensidig Ɵlskyndelse, og at vi støƩer hinanden. D) IT, demokraƟ og dialog Nær demokraƟet er ikke Ɵlstrækkelig. Den kan styrkes ved at bruge de valgte repræsentanter. OŌere besøg fra myndighederne. Igennem debat. Den største hindring er manglende besøg fra de folkevalgte. Manglende informering. Svære at komme i forbindelse med dem. Vi kan lave forbedringer ved selv at fremkomme med fællesudtalelser. Mere opsøgning. Igennem samarbejde. IT er det vigƟgste i service arbejdet. Den nye kommune ordning er ikke mærkbar i vores bygd. Modsat mærkes den mindre. Det blev værre. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 539 Angorusuppagut inuit peqqissut, kaanngiƩut. Inigisaq kuuinnartumik imilik, WC-it kuuinnartut pisariaqarput. Inissiat ullutsinnut naleqquƩut inissiallu akisuallaanngiƩut. Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq IsumaqaraƩa nunaqarĮƩa ingerlaannarnissaaminut tunngavigigaa. Toqqissisimasumik inuuneqarneq tassaavoq NunaqarĮk saligaatsoq Aningaasat suliĸllu aporĮit annersaraat. Landskarsip imaqannginnera. 2. IlinniarƟtaaneq Tamatumani anguniarlugu atuarĮk meeqanut ingerlaqqitussanut, tamaƟngoortumik periarĮssiisoq, minnerunngiƩumik oqaatsiƟngut. Nammineerluta pitsanngorsaasinnaavugut pilersitsinikkut. 3. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu Ilinniagaqarsimasumik sulisoqarnissaq, annertuumik pingaarƟnneqartariaqarpoq, tamatumuuna soorlu nappaaƟt nammineerluni pinaveersimaƟnneqarnissaannik qaammarsaasinnaasumik, aammaƩaaq sunngiĸmmi saaĸgisinnaasat tamaƟgoortut periarĮssiuunneqartariaqarput. Sanngiinnerusut pitsanngorsaavigisinnaavagut ikiuunnikkut, kaammatorlugit. NunaqqaƟgiiƩut ataatsimooqaƟgiinneq kaammaƩoqaƟgiinneq, ikorfatoqaƟgiinnerlu ilisarnaaƟgaagut. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq naammaginanngilaq. SinniisuuƟtat atorluarneqarnerisigut pitsanngorsarneqarsinnaavoq. Akulikinnerusunik oqartussanik Ɵkinneqartarnikkut. Oqallinnikkut. AporĮit annersarivaat angallavigineqannginneq sinniisuuƟtatnit. PaasiƟtsiniaaĸgineqannginneq. Saaĸgiuminaanneri. Nammineerluta ataatsimoorluta oqariartuuteqarnitsigut pitsanngorsaasinnaavugut. Paasiniaanerunissaq. SuleqaƟgiinnikkut Qarasaasiaqarneq sullissinermi pingaarnerpaajuvoq. Pisortani aaqqissuusseqqinneq inoqarĮtsinni sunniuteqanngilaq. Killormut annikilleriarĮuvoq. Ajornerulerpoq. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Side/Qup.: 540/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia 4. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Piaartumik ataqaƟngiiƩumik aaqqisuunneqarnissaa assut pingaaruteqarpoq kumuunip taama isikkoqarnera eqqarsaaƟgalugu. 5. Angallanneq pilersuinerlu Pilersuineq eqqarsaaƟgalugu naleqqussaaneq – naleqqussaaneq ... Angallanneq eqqarsaaƟngalugu ataqaƟgiissaarineq – ataqaƟgiissaarineq … Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq TunisassiorĮmmi pissutsit aaqqinneqartariaqarput. PinginniƩut sulisuilu piƩaanerusariaqarput. 2. IlinniarƟtaaneq MeerartaƩa ilinniarĮnnut qulliunerusunut ingerlaqqeriarnissaminnut naammaƩumik karateereqarnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq ilinniarƟtsisut malingassiuisut piƩaasumik pingisariaqarpangut. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Meerartangut inuusuƩangullu siunissaraangut taamaaƩumik saqqumisumik ammasumillu inuuqataanissaat qaammarsartariaqarpoq. 4. Angallanneq pilersuinerlu Angallanneq pilersuinerlu ajornerulinnginnissaa innuƩaasunut tusarniarĮngisariaqarpaa. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qinikkanik qanimut takusaqassanani oqaasissaraluangut anngussinnaaneq ajorneri oqartussaaqataanerput Borgermøde Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 2 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Det er alt for ringe at vi ikke kan give udtryk for vore meninger overfor de folkevalgte da de aldrig kommer på besøg. Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Da vi mener at den er grundlag for vores bygds udvikling. 1. Erhvervsudvikling Da vi mener at den er grundlag for vores bygds udvikling. Forholdene på produkƟonsstedet må udbedres. Ejerne og arbejderne må være mere eīekƟve. 2. Uddannelse For at opnå at skolen giver grundlag for børnenes alsidige videre udvikling, ikke mindst hvad angår sprog. 2. Uddannelse For at opnå at skolen giver grundlag for børnenes alsidige videre udvikling, ikke mindst hvad angår sprog. Man må sikre at vore børn får gode karakterer således at de kan tage højere uddannelser, vi må have eksemplariske lærere på skolen. 3. Sundhed og forebyggelse Uddannede ansaƩe, må prioriteres højt, der kan oplyse om hvordan vi kan undgå sygdomme, med alsidig viden, som man også i friƟden kan henvende sig Ɵl. 4. Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det er vigƟgt at der snart gøres noget sammenhængende med hensyntagen Ɵl kommunens nuværende form. 3. Tryghed og det gode liv Vore børn og de unge er vores fremƟd, derfor må vi vejlede dem i at være synlige og åbne. 5. TraĮk og forsyning Med hensyn Ɵl forsyning Ɵlpasning – Ɵlpasning ... Med hensyn Ɵl passagerbefordring koordinering – koordinering … Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Forholdene på produkƟonsstedet må udbedres. Ejerne og arbejderne må være mere eīekƟve. 2. Uddannelse Man må sikre at vore børn får gode karakterer således at de kan tage højere uddannelser, vi må have eksemplariske lærere på skolen. 3. Tryghed og det gode liv Vore børn og de unge er vores fremƟd, derfor må vi vejlede dem i at være synlige og åbne. 4. TraĮk og forsyning Der må laves en høring hos befolkningen om at traĮk og forsyning ikke bliver ringere. 5. IT, demokraƟ og dialog Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 541 malunnaateqannginnera ajuuippoq. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: PingaarnerpaaƟtat 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq IsumaqaraƩa nunaqarĮƩa ingerlaannarnissaaminut tunngavigigaa. tunisassiorĮmmi pissutsit aaqqinneqartariaqarput. PinginniƩut sulisuilu piƩaanerusariaqarput. 2. IlinniarƟtaaneq Tamatumani anguniarlugu atuarĮk meeqanut ingerlaqqitussanut, tamaƟngoortumik periarĮssiisoq, minnerunngiƩumik oqaatsiƟngut. MeerartaƩa ilinniarĮnnut qulliunerusunut ingerlaqqeriarnissaminnut naammaƩumik karateereqarnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq ilinniarƟtsisut malingassiuisut piƩaasumik pingisariaqarpangut. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Meerartangut inuusuƩangullu siunissaraangut taamaaƩumik saqqumisumik ammasumillu inuuqataanissaat qaammarsartariaqarpoq. Side/Qup.: 542/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 543 Attu Kivitsissut minnerpaamik taarserlugu illutaatu nutarterlugu I det mindste at udskifte kranen og renovere bygningen Kiassaasigassaq Der bør sættes radiator til… Puttasut nutaanik taarserlugit Udskiftning af pontonbro Qulliit marluk umiatsialivimmut sammisut To gadelys hen mod havnen Tunisassiorfik nutarterlugu aammattaaq ingerlanneqarnera pillugu ilinniartitsineq Renovering af fiskefabrikken samt oplæring i driften af denne Illu atunngitsoq assagiarsunnianut tunitsiviusinnaanngorlugu aaqqissuunneqassaaq Bygningen, der ikke benyttes, skal istandsættes til brug for indhandling af krabber Sinnertaminut atorteqqilerniassammat nutarterlugu Skal renoveres, så den kan anvendes til formålet igen Pladet atorlugit nutartigassaq aamma nutaanik qullilersorlugu Renoveres med plader og etablering af ny belysning Arsaattarfik inaarsagassaq Fodboldbane skal færdiggøres Anartarfik nutaaq Nyt toilet (tørkloset - wc) Eqqaavikoq matoorlugu Den gamle dump skal dækkes til Iliveqarfissamik ujaasititsilluni ulikkaarmat Finde et nyt sted for ny kirkegård, da den gamle er fyldt op Piroreersut nikisikkusungisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq / Nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Side/Qup.: 544/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Illut atorneqanngitsut ingutserlugit / piian Nedrive ubeboede huse / saneres Eqqaviup nunaqarfiup tungaanut pujoortarnera ulorianartorujuk Dumpen giver sundhedsskadelige røg til bygden Ikumanikut, piiangassaq Nedbrændt, saneres Allilerlugu mikivallaarpoq Skal udvides, da den er for lille Qullilingassat Gadebelysning ngassaq Eqqaavik nunaqarfimmut pujorneq ajortoq Dump som ikke giver røgproblemer til bygden Aqqusineq eqqaavimmut Vej til den gamle dump Ikuallaavik innuttaasunut akornutaannginneruniassammat nuunneqartariaqarpoq, soorlu maannga Forbrændingsanlægget bør flyttes til et sted som ikke giver gener for borgerne f.eks. hertil Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 545 Side/Qup.: 546/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 547 Side/Qup.: 548/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 549 Side/Qup.: 550/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 551 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Iginniarfik 2.11.2011 IginniarĮk 89 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: j 0-16-inik ukiullit: 40 % • 17-64-inik ukiullit: 57 % • 65-it sinn. ukiullit: 2 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 89-it. InnuƩaasut ataatsimiinneranniit eqikkaanerit/imaqarniliallu aamma innuƩaasut, nunaqarĮit nunap assiliorneri pillugit oqaaƟgiumasaat, amigaataapput Side/Qup.: 552/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia IginniarĮk 89 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 40 % • 17-64 år: 57 % • 65+ år: 2 % 89 kvinder pr. 100 mænd. Materiale udover kort fra borgermøde mangler Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 553 Iginniarfik Puttasoq tininngasumi tikinneqarsinnaanngilaq ilitsivissaqaranilu Man kan ikke komme til pontonbroen ved lavvande Ilisisoqarniartillugu puttasoq Pontonbro til anvendelse ved begravelser Tunitsivik pilersinneqarsinnaanngilaq nutaannginnera aserfallassimanera peqqutaalluni Man kan ikke etablere indhandlingssted pga. bygningens nedslidte stand Talittarfik nutaaq piler sittariaqarpoq umiarsuaaqqap usii issisumi niooraneqaqqaarlutik inissaminnut apuuttarnerat pillugu Nyt kajanlæg, som kan afhjælpe problemer med at losse skibe ved islag Talittarfik ujaqqanik immigaq Kaj fyldes med sten Eqqavilerisut atserisullu illuat Dag- og natrenovationshus Ulluunerani paaqqinnittarfik Daginstitution Innuttaasut avataaniillu tikittartut uffarnissaminnut periarfissinniarlugit illu sullivimmik pilersinneqartariaqarpoq – aningaasaliineq pitsaasoq Der bør etableres servicehus for at give borgerne og gæster udefra mulighed for at tage bad – en god investering Sanaartorfissatut piukkutarput kujammut isikkivik Egnet byggeareal med udsigt mod syd Sannavik uunga nuuttariaqaraluarpoq imarujaarnerusarmat, nunaqarfiullu alliartorneranut ilisarnaataalluarnerussammat Værkstedet bør flyttes til dette område, da det er et tidligt isfrit område og vil skabe et godt image under udvikling af bygden Illu isigiuminaatsuuvoq nutaanngillunilu sanaartornissarlu eqqarsaatigalugu piiarneqarnissaa kissaatiginarluni Saneringsmoden og grim bygning af ældre dato, hvorfor der er ønske om at få den saneret med henblik på at bygge et nyt hus Tunitsivissa Forslag til p Piroreersut nikisikkusungisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq / Nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Side/Qup.: 554/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Iliveqarfimmut aqqut Sti til kirkegården Aqqusinermi qulliit Gadebelysning Taavalu taanna illu piiarneqariarluni allamik taarserneqarsin naalluni inissaaleqisut eqqarsaatingalugit Efter sanering bygges der et nyt hus til forbedring af boligsituationen i bygden Eqqaavik: Eqqaakkat sumut tamaanga teqqartarput nunaqarfillu pujoorfigisarlugu Dump: Affald blæses til alle sider, røgproblemer til bygden Sannavik nuuttariaqarpoq sikujaartarneq sikuunertuneralu akunnattamat Værkstedet bør flyttes pga. tidligt islag og dette sted kan være svært tilgængeligt på grund af længere varende isdække Anartarfiup ukiuikkut tikikkuminaattarpoq illunullu qanippallaarluni kueraangami tipeqartarpoq Svært tilgængelig om vinteren og for tæt på bygninger, giver lugtgener Aallartussanut utaqqisarfik venteværelse til rejsende Inissianik sanaartortoqarnissaa kissaatiginarpoq, inuit aalaakkaasuungaluit inissaaleqipput avataaniillu nuukkusutaraluartut inissaqannginnertik pillugu uniinnartaramik Bygges almene boliger, fordi stabile mennesker mangler boliger, og fordi udefrakommende mennesker, der ønsker at flytte til bygden, ikke vil flytte til bygden på grund af manglende bolig Anartarfiit eqqaaviillu inissaattut piukkutarput Forslag til placering af dag- og natrenovationssted ap inissatut siunnersuut placering af indhandlingssted Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 555 Side/Qup.: 556/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 557 Side/Qup.: 558/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 559 Side/Qup.: 560/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 561 Side/Qup.: 562/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 563 Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia Niaqornaarsuk 3.11.2011 Niaqornaarsuk 290 InnuƩaasut InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Workshoppi: 0-16-inik ukiullit: 31 % • 17-64-inik ukiullit: 60 % • 65-it sinn. ukiullit: 8 % AnguƟnut 100-kkaanut arnat 97-it. Niaqornaarsummi 3.11.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq. Workshop Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi. A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu InuuƟssarsiuƟt pingaarnerit tassaapput aalisarneq, piniarneq. Tunitsiviit, suliĸit pioreersut Ɵnoorarlugit, takornariaqarnermullu periarĮssat annertoreerput. InuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqarsinnaavoq tunitsiveqarnikkut, imeqarĮtsigut piorsaaanissat, soorlu toqqaannaq imilersuinerit. Akisussaaĸnnik Ɵgooraasariaqarpugut. Nammineerluta ingerlatsivinnik Ɵngooraasariaqarpugut, kinguaassagut pillugit. PilersaarusioqaƟgiinnikkut peqaƟgiinnikkut inerisaassuugut. IngerlatseqaƟgiiĸnnik aallarƟtsiortornikkut soorlu takornarialerisut, suliĸit Ɵngooqqarnerisigut. Innuttaasut suleqataanissaat pisariaqarpoq. IlinniarƟtaanermut pioreesut pigisagut atorluartariaqarpagut, pikkorissaasarnikkullu. Pikkorissaanerit qaammarsaanerit ingerlajuartariaqarput. Ilinniarsimasunik sulisoqarniaruƩa suliĸssanik ataavartunik peqartariaqarpugut. SuliīeqarĮit pioreersut inerisarneqassappata nammineq Ɵngooraasariaqarpugut qulaaniit aqunneqarneq pissutaalluni uniinnartartut annertuallaaqaat. Tunitsivinnik Ɵngooraasariaqarpugut, suliĸillu soorlu illu sulliviit Ɵngoorartariaqarput. Aatsitassarsiornikkut niuerneq annerusariaqarpoq. Aatsitassarsiornermut kursus-it neqeroorutaasariaqarput. Sulisunngorsaaneq inerisaavigissagaanni pikkorissaanerit ataavartut pisariaqarput. Piginnaanngorsaanerit suliĸssarsiuussinerit inerisartariaqarput. Side/Qup.: 564/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia IlinniarĮit qanitagut periarĮssiinerusariaqarput. Qulaanit aqutsinerit aporĮssalersuinerit annertuallaarput. B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq, kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu ImmikkullarissuƟgaarput pinngorƟtap pissariƟtai ukioq kaajallallugu pigigatsigit. AkunnaaƩumi inissisimanerput immikkuullarissuƟgaarput. Avatangiisitsinni sunngiĸmmi piliniartarpugut uumasut imarmiullu. PeriarĮssat naammaginarput. Turist-qarnikkut peqaƟgiiĸk aqquƟgalug annertusarneqarsinnaapput. Meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssat pitsanngorsarsinnaavisigut aalluluarlugit. IkioqaƟgiilluta, aallussivugut Init angisuut ƟmersorĮusinaasut amingaataanerat aporĮupput. Init ataatsimoorĮusinnaasut amingaaƟgaagut. TamaƟgut peqaƟgiiĸit ataatsimoorĮgaagut. IkioqaƟgiinneq. Peqatgiiīeqarnikkut ingerlatsinerit pitsaapput. Nukittoqaaq. PeqaƟgiiīeqarnikkut inerisaasoqassappat tapersersuinerusariaqarput aningaasaƟgut. Ineqarneq, pioreersunik atorluaanerit. Siuasaanissamut aningaasat aporĮupput. Init atungassat, aningaasallu OqaluƩuassartarput aallunerusariaqarpagut eriagisassatut isigigatsigu. Eriagisassat iƩarsaalluartariaqarpagut utoqqarnillu atorluaanikkut inerisaavigissaavagut. NiƩarsaannerisigut Peqqissumik inuuneqassaguƩa aƩaveqaƟgiinnerput annertusaqqiƩariaqarpoq. IkorfartoqaƟgiinnikkut. InuƩut ataasiakkaatut peqqissumik inuuneqarnissamut maligassiuinerusariaqarpugut niƩarsaassinitsigut. Maligassiueqataasariaqarpugut. C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu InoqarĮtsinni nuannernerpaavoq nuannaarneq/ qiimaneq/inussiarnisaaneq. AtaatsimooqaƟgiiƩarnerput. Toqqissisisimaneq qanilaassuseq anguniartariaqarparput. IkioqaƟgiinneq/susassareqaƟgiinneq. Inissiani/illuni imeq kuuginnartoq pisariaqarpoq. Toqqissinartumik inuunneqarnissamut nunaqarĮk saligaaƩoq pisariaqarpoq, susassareqaƟgiikkaƩa. InuƩut siuarsaanissaq. Inuuniarnermi unammilligassat pingaarnerit tassaap- Niaqornaarsuk 290 Indbyggere Borgermøde: Workshop: 0-16 år: 31 % • 17-64 år: 60 % • 65+ år: 8 % 97 kvinder pr. 100 mænd. I Niaqornaarsuk blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 3.11.2011. Workshop Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat i forhold Ɵl de 10 hovedoverskriŌer: A) Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur De vigƟgste erhverv er Įskeri, fangst. Indhandlingssteder, eksisterende arbejdspladser må overtages, der er gode muligheder for turisme. InnovaƟon af erhverv kan ske ved indhandling af Įsk, forbedring af vandforsyning, eksempelvis ved Ɵlslutning Ɵl helårsvandforsyning. Vi må overtage nogle ansvarsområder. Vi må overtage nogle driŌsområder selv, for vore eŌerkommeres skyld. InnovaƟonen skal ske igennem fællesplanlægning og samarbejde. Ved sƟŌelse af selskaber eksempelvis et turismeselskab, og ved overtagelse af eksisterende arbejdspladser. Borgernes medvirken er nødvendig. Med hensyn Ɵl uddannelse må de eksisterende muligheder udnyƩes bedre, samt kurser. AĬoldelse af kurser og oplysningsarbejde må opretholdes. Hvis vi ønsker at ansæƩe folk med uddannelse må vi skabe vedvarende arbejdspladser. Hvis innovaƟon af de eksisterende arbejdspladser skal ske, må vi selv overtage disse, da der sker for meget nedlukning der skyldes ovenfra styring. Vi må overtage indhandlingssteder, vi må også overtage andre arbejdspladser f.eks. ’Illu Sullivik’. MinedriŌen må intensiveres. Der må Ɵlbydes kurser vedrørende minedriŌ. Hvis akƟveringer skal udvikles må der vedvarende kurser Ɵl. Rehabilitering og arbejdsmarkedsarbejde må udvikles. Uddannelsesstederne i vores nærhed må udgive bedre Ɵlbud. Styring ovenfra resulterer i for mange problemsƟllinger. B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring Vores særlige kendetegn er at vi udnyƩer naturens egne resurser året rundt. Vores kendetegn er at stedet er leƫlgængelig. Vi samler forråd omkring vores miljø i vores friƟd af både land- og havdyr. Mulighederne er acceptable. Den kan udvikles igennem turisƞoreningen. Vi kan udvikle mulighederne for børn og unge og drive dem. Vi samarbejder om at drive dem, problemet er mangelen på lokaler hvor der kan dyrkes sport. Vi mangler fælleslokaler. Vi er fælles om foreningerne. Samarbejde. Foreningslivet er godt. Den står stærkt. Hvis foreningslivet skal udvikles må der gives større Ɵlskud. Boliger, bedre anvendelse af de eksisterende. Mangel på penge er en fordring for udviklingen. Egnede lokaler, økonomi. Vi må udvise større interesse for vores historie da den er bevaringsværdig. Vi må fremvise vore kulturskaƩe mere denne kan ske i samarbejde med de ældre. UdsƟllinger. Hvis vi skal have et sundt liv må kommunikaƟonen os imellem være større. Ved at støƩe hinanden. For at opnå et sundere liv må vi som enkelte personer være gode eksempler igennem vores adfærd. Vi må være eksemplariske. C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger Det bedste i vores bosætningssted er glæde/munterhed/venlighed. Fælles arrangementer. Vi må arbejde hen imod tryghed og venlighed. Samarbejde/komme hinanden ved. Rindende vand i lejligheder/enkelte huse. For et trygt liv i bygden er renholdelse vigƟgt, da vi kommer hinanden ved. Personlig udvikling. De vigƟgste udfordringer i livet er vores sundhed, og at have et arbejde. Vi kan selv gøre noget for at leƩere gøre udfordringerne igennem oplysningsarbejde og samarbejde. Ved at gøre noget i fællesskab. De største forhindringer for udvikling er manglende rådgivning f.eks. fra de folkevalgte. Myndighederne. Der må gives en god rådgivning Ɵl de svageste, at støƩe dem da vi kommer hinanden ved. Vi må begynde med at hjælpe dem og give dem oplysning. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 565 put peqqinnissarput, suliīeqarnissarlu. Nammineerluta unammilligassat pitsanngorsarsinnaavagut Qaammarsaaneq suleqaƟgiinnerlu aqquƟgalugit. IliuuseqaqaƟgiinnikkut. Pitsanngorsaanissamut aporĮssat annerit tassaapput siunnersorneqannginneq soorlu qinikkaniit. Pisortat Sanngiinnerusut siunnersorluartariaqarput, ikiorlugit susassareqaƟgiikkaƩa. Ikioqartariaqarpagut ikorfartorlugit qaammarsaaĮgalugillu. D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Qanimut oqartussaaqataaneq naammaginanngilaq. Qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq qinikkat angalanerunerisigut. Akisussaaĸnnik tuniorarnikkut. Pitsanngorsarneqassappat ersarissumik passissuƟssiisarneq amingaaƟgaarput. Qulaaniit naalakkerneqartarneq minnerpaaĸmminiissaaq. Nammineerluta pitsanngorsaaqataasinnaavugut allanik isumalluusersorata ujartuierusariaqarpugut. Akisussaaĸit Ɵngoorarnerisigut. Pisortani aaqqissuusseqqinneq eqquinerluppoq takorluukkatsinniik, soorlu pilersuineq, sullinneqarneq. Takorluukkaniit uniuunneruvoq avissaanganerulerpugut. InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut eqimaƩanut (3-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput. Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit: Gruppe 1: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Aalisakkeriviup ammaannissaa tunisassianik atorluaanissaq. 2. InoqarĮit inissiallu Inissiat allamut aallannginnissaq pissuƟgalugu. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Soorlu peqqinnissaqarĮk eqqarsaaƟgalugu oqalutsi amigaataasarpoq. 4.Peqqinnissaq pitsaaliuineq Side/Qup.: 566/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Qaammammut ataasiarluni susassaqarƟtsisarneq inuit aalanerulerput. 5. Angallanneq pilersuinerlu Ilaasut eqqarsaaƟgalugit ataasiartarpoq pilersuineq 10-14 ullut. Gruppe 2: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Aalisikkerivik piaarnerpaamik allilerneqarnissaa. 2. IlinniarƟtaaneq Unnukkut inersimasunut ataavartumik ingerlasalernissaa kipisaqaƩaartumiinngitsoq. 3. Angallanneq pilersuinerlu Inunnik angallassineq akulikinnerusoq nioqquƟssanillu pilersuineq. 4. Peqqinnissaq pitsaaliuineq Peqqinnissamik pitsaaliuinermillu akulikinnerusumik paasissuƟssanik saqqummiivigineqartalernissaq. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Oqartussanut qaninnerulerneq oqartussaaqataanerulernerlu IT-lerisunillu. Gruppe 3: 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Suliĸssaaleqisut amerlammata. Tunitsivik aqaavartoq. Takornariaqarnerup inuuƟssarsiuƟgilernissaa. Ilinniarsimasut allangartallit, assigiinngiƩuƟgut suliassanut Ɵngooraanissaat 2. IlinniarƟtaaneq Meeqqat atuarĮanniit aninermi, skolehjemme-ni tapersersorneqarnerunissaat pisariaqarpoq, malunnarmat annertuumik pisariaqarƟnneqartoq, EŌerskole-t DK-miiƩut neqerooruƟginerusariaqarput akikinnerummata. 3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq Angajoqqaat akisussaassusillit. PeqqissuussangaƩa toqqissisimallutalu, siunissami nukiƩulluta inooqqulluta. 4. Peqqinneq pitsaaliuineq Pitsaaliuineq meeqqamut inersimasunullu katersuuĸusarpoq. Annertusartuartariaqarlunilu. 5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Siunissami ornipparput pinngiƩoorsinnaanngisarput D) IT, demokraƟ og dialog NærdemokraƟet er ikke Ɵlstrækkelig. NærdemokraƟet kan styrkes ved oŌere besøg af de folkevalgte. Overførelse af ansvar. Hvis den skal intensiveres så mangler vi klart informaƟon. Styring ovenfra må sæƩes på det laveste. Vi kan selv udføre forbedringerne uden at ty Ɵl andres hjælp, vi må være mere opsøgende. Ved overtagelse af ansvar. OŌere passagerbefordring og vareforsyning. Nyordningen fra de oīentlige har ikke indfriet vore forventninger, eksempelvis omkring forsyning og servicering. Det var ikke det vi drømte om, afstanden blev større. Gruppe 3: 1. Erhvervsudvikling Da arbejdsledigheden er stor. Vedblivende indhandlingssted. Turisme som erhverv. Folk med uddannelsesbevis må overtage diverse funkƟoner. Borgermøde 2. Uddannelse Der må gives bedre muligheder for ophold på et skolehjem, da der høj behov for det. Ophold på en eŌerskole i Danmark må være et Ɵlbud da de er det billigste. Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted: Gruppe 1: 1. Erhvervsudvikling Åbning af Įskefabrikken bedre udnyƩelse af råvarer. 2. Bosætning og boliger Boliger for at undgå udŇytning. 3. Tryghed og det gode liv Med hensyn Ɵl sundhedsvæsenet så mangles der en tolk. 4. Sundhed og forebyggelse OŌere informering vedrørende sundhedsarbejde og forebyggelse. 5. IT, demokraƟ og dialog TæƩere kontakt Ɵl myndighederne mere demokraƟ og IT operatører. 3. Tryghed og det gode liv Ansvarsfulde forældre. Vi skal være sunde og live i tryghed, for at stå stærke i fremƟden. 4. Sundhed og forebyggelse Forebyggelse er et samlingspunkt for børn og voksne. Og må intensiveres. 5. IT, demokraƟ og dialog Vi nærmer os IT som vil blive uundværlig i fremƟden. For bevaring af demokraƟet. 4. Sundhed og forebyggelse Månedlige fællesarrangementer har resulteret i mere vågenhed iblandt bygdens folk. 5. Infrastruktur Passagerbefordringen sker en gang om ugen, forsyning hver 10. – 14. dag. Gruppe 2: 1. Erhvervsudvikling Snarest udvidelse af Įskefabrikken. 2. Uddannelse AŌenundervisning for voksne konƟnuerligt. 3. Infrastruktur Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 567 IT. Inuillu oqartussaaqataanissaat pigiinnaqqullugu. Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat: PingaarnerpaaƟtat 1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq Aalisakkeriviup ammaannissaa tunisassianik atorluaanissaq. Aalisikkerivik piaarnerpaamik allilerneqarnissaa. Suliĸssaaleqisut amerlammata. Tunitsivik aqaavartoq. Takornariaqarnerup inuuƟssarsiuƟgilernissaa. Ilinniarsimasut allangartallit, assigiinngiƩuƟgut suliassanut Ɵngooraanissaat. 2. IlinniarƟtaaneq Unnukkut inersimasunut ataavartumik ingerlasalernissaa kipisaqaƩaartumiinngitsoq. Meeqqat atuarĮanniit aninermi, skolehjemme-ni tapersersorneqarnerunissaat pisariaqarpoq, malunnarmat annertuumik pisariaqarƟnneqartoq, EŌerskole-t DK-miiƩut neqerooruƟginerusariaqarput akikinnerummata. 3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu Oqartussanut qaninnerulerneq oqartussaaqataanerulernerlu IT-lerisunillu. Siunissami ornipparput pinngiƩoorsinnaanngisarput IT. Inuillu oqartussaaqataanissaat pigiinnaqqullugu. Side/Qup.: 568/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Prioritering fra deltagerne ved borgermødet: 1. Erhvervsduvikling Fabrikken skal holdes åben bedre udnyƩelse af råvarer. Fabrikken skal udvides snarest. Da arbejdsledigheden er høj. Vedvarende indhandling. Turisme som erhverv. Folk med uddannelsesbevis må overtage diverse funkƟoner. 2. Uddannelse AŌenundervisning for voksne konƟnuerligt. Der må gives bedre muligheder for ophold på et skolehjem, da der høj behov for det. Ophold på en eŌerskole i Danmark må være et Ɵlbud da de er det billigste. 3. IT, demokraƟ og dialog TæƩere kontakt Ɵl myndighederne mere demokraƟ og IT operatører. Vi nærmer os IT som vil blive uundværlig i fremƟden. For bevaring af demokraƟet. Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 569 Niaqornaarsuk Ingutsigassaq Til nedrivning Piaartumik aaqqiivigineqartariaqarpoq aalisartut killilersugaanatik tunisassiorluarnerussammata Skal ordnes snarest, så fiskerne kan indhandle uden restriktioner Errorsisarfik nutaaq Nyt vaskerum Aqqusineq nutaaq Ny vej Mittarfik nutaaq akunnannera pissutigalugu Nyt helistop, da den nuværende er svær tilgængeligt Piroreersut nikisikkusungisat / Fungerer godt som det er, skal bevares. Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq / Nye tiltag og ønsker. Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Side/Qup.: 570/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Nunagissagassaq nakkaannera pissutigalugu Byggemodnes således at jorden kan blive stabilt (og ikke falde fra fjeldet) Aqqusineq piaartumik iluarsaatassaq Vejen trænger til udbedring snarest Illunut kanipallaarnera ungaloqannginnamilu eqqakkat sumut tamaanga teqqartarneri. Tamatuma kingorna eqqaavissuatoqaq salillugu. For tæt på husene, og da den ikke er indhegnet blæser affald til alle sider. Derefter ryddes der op i den gamle dump. Eqqavik nutaaq ungalulerlugu Ny dump med indhegning Minihal Mittarfik nuullugu Flytning af det nuværende helistop Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 571 Side/Qup.: 572/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 573 Side/Qup.: 574/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 575 Side/Qup.: 576/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 577 Side/Qup.: 578/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia /Side/Qup.: 579 Qaasuitsup Kommunia oktober 2013. 2. version. Qaasuitsup Kommunia oktober 2013. 2. version.
© Copyright 2024