Opgave til aflevering - Roskilde University Digital Archive
ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: • • • • • • • Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Energiunionens indflydelse på klima- og energipolitiske målsætninger i Danmark og Region Sjælland Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Clemens Ørnstrup Etzerodt, studienr.: 45025 Praktikrapport K3 Vejleders navn: Caroline de la Porte Afleveringsdato: 03/08/2015 Antal anslag inkl. mellemrum: 45.411 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum: 36.000-48.000 OBS! Hvis du overskrider det tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder. Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Indhold' Energiunionens indflydelse på klima- og energipolitiske målsætninger i Danmark og Region Sjælland................................................................................................................................................ 2! Problemformulering ............................................................................................................................. 4! Teori, metode & begrænsninger........................................................................................................... 5! Del 1: Hvornår vil målsætninger møde modstand? ......................................................................... 6! Del 2: Pres for ændring af status quo .............................................................................................. 7! Sammenligning af strategierne............................................................................................................. 9! Indhold i Energiunionen med relevans for regionen ........................................................................ 9! Behovet for betydelige ændringer i den nationale og regionale strategi........................................ 12! Delkonklusion ................................................................................................................................ 16! Internt pres for et højt klima- og energipolitisk ambitionsniveau .................................................. 17! Konklusion ......................................................................................................................................... 19! Litteraturliste ...................................................................................................................................... 20! ' 1 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Energiunionens' indflydelse' på' klima6' og' energipolitiske' målsætninger' i' Danmark'og'Region'Sjælland'' Ifølge Anthony Giddens står vi ’on the edge of history’. Vores civilisation står over for helt og aldeles fundamentale risici, som ingen anden civilisation har skullet håndtere. I blandt eksistentielle udfordringer er massiv befolkningsvækst, truslen om globale pandemier, den digitale revolution og ikke mindst de menneskeskabte klimaforandringer. (Emmanouilidis & Giddens, 2015) Fælles for udfordringerne er, at vi umuligt kan lave præcise målinger af deres konsekvenser før det er for sent at handle. Forskere, eksperter, politikere og borgere må altså tage til takke med at reagere på et – i bedste fald – delvist oplyst grundlag. Med hensyn til klimaforandringer, har Intergovernmental Panel on Climate Change konkluderet at global opvarmning er utvetydig og at den med meget stor sandsynlighed skyldes menneskelig adfærd. (IPCC, 2013) Samme organisation observerer allerede konsekvenserne af klodens stigende temperatur. Alt fra dyrs levevilkår til landbrugets høstudbytte påvirkes med stor sandsynlighed negativt af den globale opvarmning. (IPCC, 2014) Til trods for at vi som, Giddens udtaler, ikke med sikkerhed kan vide de endelige konsekvenser af klimaforandringerne har vi blæst til kamp mod den mest sandsynlige årsag – nemlig global opvarmning. Det har jeg i mit virke som praktikant i ZealandDenmark (Region Sjællands permanente EU-kontor i Bruxelles) med ansvar for klima, energi og ressourceeffektivitet oplevet. Kontoret fungerer som Region Sjællands, regionens virksomheders og de 17 kommuner i regionens bindeled til EU. Kontoret har tre eksplicitte kerneopgaver, nemlig 1) at hjælpe de sjællandske aktører med at øge deltagelsen i EU-projekter, 2) at varetage deres interesser og drive lobby-virksomhed i EU-regi og 3) kommunikere EU’s relevans i et regionalt og kommunalt perspektiv. Inden for mit arbejdsområde har jeg bistået kontorets permanente medarbejde med alle tre emner. EU, den danske stat, Region Sjælland og ikke mindst virksomheder og kommuner igangsætter med varierende ambitionsniveau initiativer, der skal bidrage til enten lindring af global opvarmnings konsekvenser eller til i det hele taget at få vendt den negative udvikling. 2 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Et af de vigtigste klima- og energipolitiske strategier, der blev præsenteret under mit ophold i Bruxelles, var da Vicepræsident i Europa-Kommissionen Maroš Šefčovič i februar måned præsenteret den ambitiøse nye Energiunion (Europa-Kommissionen, 2015). Man kan ikke anklage retorikken i hverken meddelelsen fra Europa-Kommissionen (ibid.) eller Maroš Šefčovič for at skorte på ambitionsniveauet. Energiunionen skal bidrage til alt fra forsyningssikkerhed over bedre energieffektivitet og lavemissionsøkonomien til etablering af et reelt indre marked for energi (Šefčovič, 2015). En af hjørnestenene i EU er det indre marked, baseret på den fri bevægelighed af varer, personer, kapital og tjenesteydelser. (Broberg & Holst-Christensen, 2014) Nu skal Energi integreres i det marked. Det er naturligvis altid prisværdigt med høje ambitioner på vores klimas vegne. Man må ligeledes påskønne EU’s ambition om at føre an i kampen mod klimaforandringerne og deres konsekvenser. Der er desværre lang vej fra papir til handling. I en tale til Regionsudvalget d. 8. juni 2015 understregede Maroš Šefčovič at lokale og regionale myndigheder er aldeles nødvendige for at opnå energiomstilling baseret på blandt andet mere lokal energiproduktion, energirenovering af bygninger og bedre energiinfrastruktur på tværs af landegrænser. (Šefčovič, 2015b) Energiunionens målsætninger skal i løbet af de næste to til tre år omsættes til politiske mål og konkrete tiltag både på EU-, nationalt-, og lokalt og regionalt niveau. Derfor er det interessant at undersøge i hvor høj grad det kommer til at nødvendiggøre store ændringer i netop Region Sjælland, hvor jeg har brugt de sidste seks måneder på at arbejde for ZealandDenmark der agerer bindeled mellem EU og regionen på netop området med klima- og energipolitik. ' 3 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Problemformulering' På baggrund af min undring omkring Region Sjællands arbejde med Energiunionen vil jeg undersøge følgende problemformulering: Hvordan kommer Energiunionen til at have indflydelse på udarbejdelse og implementering af de politiske målsætninger på klima- og energiområdet? Det primære interesseområde for opgaven er, fordi det var i den geografiske kontekst mit praktikophold foregik, ændringer for målsætningerne i Region Sjælland, men hvor det ikke er direkte relevant for et regionalt niveau, inddrages de nationale målsætninger. For succesfuldt og tilfredsstillende at kunne undersøge ovenstående problemformulering vil analysen blive inddelt i to dele. Den første fungerer som en gennemgang af de målsætninger, der præsenteres i Energiunionen med relevans for Region Sjælland, hvor behovet for ændringer kortlægges. Her anvendes primært Börzels teori om policy misfit, til at identificere særligt udfordrende områder. Den anden del bygger på en sammensat teoretisk ramme af Börzel og Versluis. Formålet er, at undersøge hvor sandsynligt det er, at Energiunionens indhold vil føre til betydelige ændringer konkrete ændringer. Empirisk undersøges de forskellige kanaler, der iflg. teorien kan være med til at presse omfattende ændringer igennem det politiske og administrative system i medlemslandene. 4 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Teori,'metode'&'begrænsninger' For at besvare min problemformulering har jeg valgt at tage fat i implementeringsteori under Europæiseringsteorien. De to primære teoretikere er Tanja Börzel og Esther Versluis. Fælles for de to er, at de har udviklet deres teorier i relation til implementering af direktiver på miljø- eller energiområdet, at de empirisk er meget stærke og at de på trods af en nogenlunde fælles forståelse af vellykket implementering har forskellige men komplimenterende forklaringer. Den teori jeg baserer min analyse på har, så vidt jeg er informeret, endnu primært fundet anvendelse til at forklare, hvorfor en given retsakt er blevet effektivt eller ringe implementeret. Dette projekt har til formål at anvende teoriens forklaringskraft på politiske målsætninger i stedet. Med udgangspunkt i de pejlemærker der er særlig fokus på i teorien som essentielle for vellykket at anspore ændringer i medlemslandene er målet at 1) sammenligne de relevante dele af Energiunionen med forholdene i Region Sjælland og 2) fastslå i hvor høj grad Energiunionen kommer til at presse nye eller anderledes målsætninger ind i regionens arbejde på klima- og energiområdet. Der skal derfor afgrænses på flere områder. For det første udvælges relevante dele af Energiunionen. Det gøres ved at gennemgå formålsbeskrivelsen, hvem der har ansvaret og hvad indholdet bliver. Hvis ikke regionale eller lokale aktører er relevante for implementeringen, fravælges det som udgangspunkt. Desuden afgrænses teorien også. Først og fremmest til de dele der efter en gennemgang af teorien på området synes særligt relevante, men også efter hvorvidt det er muligt at underbygge empirisk set i lyset af rapportens meget begrænsede omfang. For at gøre rapporten mere overskuelig, inddeles teorien i to dele, der skal belyse de to forskellige analysedele. ' 5 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Del'1:'Hvornår'vil'målsætninger'møde'modstand?' Ganske passende har netop forskning i implementering af EU-politik en god tradition for at arbejde med miljøpolitik. (Versluis, 2007) Eksempelvis Tanja Börzel har relativt tidligt analyseret på, hvornår tiltag kræver en større indsats for at blive succesfuldt implementeret. Helt overordnet handler det om tre forskellige ting (Börzel, 1998; Börzel 2000): 1. Hvis der er stor forskel på løsningsmetoden: Anvender man en forsigtig forudseende tilgang med en filosofi om at anvende samme regler på alle aktører, uden at tage hensyn til omkostningerne kontra den potentielle gavn. Alternativt kan man bruge en mere reaktiv cost/benefit baseret tilgang. 2. Hvis der er stor forskel på de instrumenter der anvendes: Der kan naturligvis være tale om alt fra informationskampagner til markedsorienterede instrumenter eller endda direkte forbud. 3. Hvis der er stor forskel på de standarder der kræves fra EU og de, der allerede håndhæves. I sin empiriske undersøgelse af disse tegn på ’misfit’, kom hun frem til, at disse områder spiller en vigtig rolle i forhold til, hvorvidt man med succes kan implementere. Helt kort sagt, vil det kræve en mere omfattende indsats, hvis effektiv implementering kommer til at pålægge Regionen eller Danmark ekstra økonomiske og/ eller politiske omkostninger. (Börzel, 1998; Börzel, 2000) I skemaet, forsøges tilgangen konkretiseret. Hvis en eller flere af de valgte indikatorer er i uoverensstemmelse med den regionale eller nationale tilgang i henholdsvis Sjælland og Danmark, vil det være nødvendigt at mobilisere pres eller strukturelle ændringer. Tabel 1 Indikator Empiri Potentiel konflikt Løsningsmetode Regional og national tilgang Hvis der foreskrives en forsigtig tilgang, kontra tilgang i Energiunionen men den eksisterende er mere reaktiv eller visa versa. Instrument Standarder Regional og national tilgang Hvis samme udfordring i øjeblikket løses kontra tilgang i Energiunionen med anderledes instrumenter. Sammenligning af bindende Hvis EU sætter mere ambitiøse mål end danske og EU-mål. Danmark eller Regionen. 6 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Del'2:''Pres'for'ændring'af'status'quo'' Anden del bliver primært interessant i tilfælde af, at målsætningerne kommer til have store omkostninger for Danske aktører. I så fald er det ikke umuligt at Danmark vil føje sig og tilpasse sine målsætninger til de europæiske, det vil dog kræve at der mobiliseres mere eller mindre indirekte pres fra forskellige dele af samfundet. Europæiseringsteoretikere har forsket i at forklare de forskellige dynamikker på implementeringssiden af særligt direktiver. Typisk falder deres forklaringsmodel ind i en af følgende kategorier: - Internt pres: Hvis målet med lovgivningen er fremtrædende på dagsordenen for politikere, befolkning, i medierne eller i interesseorganisationer og virksomheder (Börzel, 1998; Börzel, 2000; Spendzharova & Versluis, 2013) - Eksternt pres: Hvis lovgivningen giver mulighed for formelt pres fra EuropaKommissionen eller andre internationale organisationer, eksempelvis i form af infringement procedures eller skriftlige advarsler til landet. (Spendzharova & Versluis, 2013; Börzel 1998) - Kultur: Hvis et land har en politisk og administrativ kultur, der ønsker at overholde den fælles lovgivning, kan det være med til at skubbe selv meget krævende ændringer lettere gennem både de politiske og de administrative processer (Falkner et.al., 2007) Der er naturligvis flere forskellige måder, at mobilisere det nødvendige pres enten internt eller eksternt, hvoraf nogle er udenfor politisk kontrol. Her er eksempelvis tale om større eksogene chok som eksempelvis oversvømmelser. Desuden vil det eftersom det konkrete indhold i store dele af pakken ikke er endeligt besluttet muligt at forsøge at øge indflydelse på direktiver og forordningers indhold på EU-niveau. 7 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Tabel 2 Type pres Empiri og Forklaring Politisk Partiprogrammer og Regionsrådets sammensætning. Jo flere partier med en ’grøn’ dagsorden jo mere pres for en ambitiøs strategi. Befolkning Eurobarometers undersøgelse af den offentlige mening. Hvis energi og klima prioriteres højt, vil det sandsynligvis resultere i en mere ambitiøs strategi. Medier Se på mediernes dækning af klima- og energi. Hvis det dækkes hyppigt, vil det sandsynligvis føre til mere pres for en ambitiøs strategi. Interesseorganisationer & Virksomhedernes sektorer, tilstedeværelse af interesseorganisationer. virksomheder Hvis der er mange virksomheder inden for området og vigtige interesseorganisationer, vil det sandsynligvis føre til pres for en mere ambitiøs strategi. Eksternt pres Europa-Kommissionens anvendelse af TEUF 258. Ved at fremsende en begrundet udtale med truslen om en sag for Den Europæiske Unions Domstol presses lande til at indordne sig. Politisk kultur Landets politiske kultur kan have stor indflydelse på, hvor effektivt EU’s målsætninger omsættes nationalt. I den ovenstående tabel er de forskellige faktorer opsummeret. Da store dele af Energiunionen endnu ikke er blevet omsat til egentlige lovforslag er variablen eksternt pres meget svær at finde empirisk belæg for. Europa-Kommissionen kan ganske enkelt ikke igangsætte en TEUF 258 procedure førend der forelægger konkret lovgivning, der kan brydes af landet. Det er desuden ikke uproblematisk at tegne et billede af en politisk kultur, uden at indhente en stor mængde kvalitativ data. ' 8 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Sammenligning'af'strategierne' Indhold'i'Energiunionen'med'relevans'for'regionen' For at identificere potentielle indsatsområder, er det selvfølgelig nødvendigt at undersøge, hvor Energiunionen kommer til kræve ændringer. Overordnet set bygger den på fem søjler, nemlig 1) Forsyningssikkerhed, 2) et indre energimarked, 3) bedre energieffektivitet, 4) overgangen til en lavemmissionsøkonomi og 5) forskning, innovation og konkurrencedygtighed. (EuropaKommissionen, 2015) Den første del om forsyningssikkerhed er i det store hele irrelevant for Region Sjælland. Det handler primært om, at diversificere sin gasforsyning for at undgå den nuværende afhængighed af import fra Rusland. Tiltagene er alt fra mere gennemsigtighed i gasaftaler til en mere fælles Europæisk front på globale energimarkeder og bedre samarbejde mellem medlemslande. (EuropaKommissionen, 2015) I sagens natur ikke områder, hvor aktører under regeringsniveau har den store indflydelse. Hjørnestenen i delen om et integreret energimarked er bedre sammenkobling af el- og gasnettet i Europa. I Danmark ejer og driver Energinet transmissionsnettet. Det er således dem, en selvstændig offentlig virksomhed, der er ansvarlig for anlægsarbejdet. (Energinet.dk – Virksomheden) Lokale og regionale myndigheder skal dog spille en rolle på dette område. Myndighedernes opgave bliver at ’[…]træffe de nødvendige støtteforanstaltninger, så forbrugere har adgang til forståelig og let tilgængelig information og brugervenlige værktøjer, og så de får finansielle initamenter til at spare på energien.’ (Europa-Kommissionen, 2015: 12) Desuden kan man med fordel være med til at sprede intelligente teknologier, der kan hjælpe med at tage mere kontrol over forbrug samt eventuel egenproduktion. Her er altså et område, hvor Region Sjælland og ZealandDenmark kan komme til at spille en rolle. De næste to regionalt relevante indsatsområder findes under målene for energieffektivisering. Her kan regionen spille en rolle i forhold til at fremme energieffektiviteten i byggesektoren og forbedre infrastrukturen for brint- og elbiler. (Europa-Kommissionen, 2015) Fokus bliver i denne rapport på byggesektoren. 9 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Også med hensyn til overgangen til en lavemmissionsøkonomi skal regionerne i spil. For det første for at gennemføre EU’s mål om 27 procent vedvarende energi i 2030. EU skal dog sikre at produktion af vedvarende energi sker i tråd med regler for statsstøtte og gennem markedsbaserede ordninger. Desuden forpligter EU sig til at investere i bæredygtige alternative brændstoffer som eksempelvis biobrændstoffer. (Europa-Kommissionen, 2015) Det sidste element af Energiunionen omhandler forskning og innovation. Forskningsindsatsen føres primært gennem prioriteter i det store forskningsprogram Horizon 2020, hvor der skal lægges vægt på fire forskellige emner. Et af dem er at udvikle den næste generation af vedvarende energiteknologi, herunder anvendelse af biomasse og biobrændstoffer. (Europa-Kommissionen, 2015) En anden central del af innovationsstrategien er, at samle forskning, industri, finansiering og den offentlige sektor ved bl.a. at anvende offentlige udbud som katalysator for grøn innovation. Strategien indebærer også mere tilpasning af arbejdsstyrken, til de nye jobmuligheder. (EuropaKommissionen, 2015) Herunder følger en opsummering af de forskellige områder: Tabel 3 Indsatsområde Konkrete tiltag Tidshorisont Et indre marked for energi Give mulighed for at Informationskampagner, finansielle incitamenter til forbrugere kan gå fra at energibesparelser og anvendelse af intelligente være passive til aktive. teknologier. 2015-2016 Forbedring af energieffektivitet Forbedring af Støtte Borgmesteraftalen og forbedre energieffektivitet i investeringsklimaet for private investorer. Bl.a. ved byggebranchen at aktivere EIB og EFSI. Desuden ved revidering af 2016 de tre primære EE-direktiver. Overgang til lavemmissionsøkonomi Fremme vedvarende energi ved markedsbaseret støtte - Pakke om VE inkl. nyt direktiv om VE for 2015-2017 2030 med bedste praksis indenfor eksempelvis støtteordninger og bioenergi 10 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark - Meddelelse om affald til energi 2016 Forsknings- og innovationsstrategi Forskningsstrategi En fælles europæisk strategi med begrænsede 2015-2017 prioriteter og mål Innovation og vækst Efteruddannelse osv. I samarbejde med virksomheder. Kilde: Europa-Kommissionen, 2015b Der er stor forskel på, hvor stor en rolle regionerne skal spille i de forskellige tiltag. De eneste dele hvor lokale og regionale aktører eksplicit nævnes er i forhold til styrkelse af energieffektivitet og i forbindelse med informationskampagner og finansielle incitamenter til forbrugere, så det bliver simplere at tage kontrol over sit energiforbrug. Udover den relativt begrænsede eksplicitte inddragelse skal al EU-ret naturligvis stadig leve op til de generelle regler for lovgivning. Herunder nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om bedre regulering (TEU artikel 5). Desuden vil eksempelvis øremærkningen af en del af Horizon 2020 programmet være en god mulighed for forskere og virksomheder inden for bioøkonomi for at hente finansiering til sine projekter. Derfor bliver det relevant for regionen til trods for, at det implementeres af Europa-Kommissionen. ' 11 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Behovet'for'betydelige'ændringer'i'den'nationale'og'regionale'strategi' Den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (ReVUS) danner rammen for Regionens indsatser de næste tre år frem. Den dækker altså perioden for, alle de tiltag der identificeres i tabellen ovenfor. Her præsenteres de politiske målsætninger for Region Sjælland, herunder også de klima- og energipolitiske mål. Selvfølgelig bliver nogle vigtige målsætninger for regionen også sat på nationalt niveau. Derfor inddrages også relevante nationale strategier, herunder primært regeringens klimaplan fra 2013. Af hensyn til at bibeholde fokus på Energiunionen vil dette afsnit omhandle de områder, der er vurderet mest relevante for regionen i det foregående afsnit, altså den forbrugerrettede indsats, forbedring af energieffektivitet, overgangen til en lavemmissionsøkonomi og i nogen grad også forsknings- og innovationsstrategien. Med hensyn til den forbrugerrettede indsats der skal være med til at færdiggøre det indre marked for energi er det småt med handling i ReVUS. Til trods for, at et mere velfungerende indre energimarked anslås at kunne spare europæiske forbrugere op til €35 milliarder om året. (Hedberg, 2015) Mere aktive og velinformerede forbrugere alene vil ikke kunne realisere hele potentialet, men er iflg. Europa-Kommissionen et vigtigt skridt på vejen. (Europa-Kommissionen, 2015) Grunden til, at det ikke nævnes meget i ReVUS er dog sandsynligvis, at indsatserne primært ligger på nationalt plan. Europa-Kommissionen har allerede udgivet en uddybende meddelelse om, hvad der ønskes af målsætninger og handling på dette område. Det drejer sig om liberalisering af energimarkedet hvor det skal være nemmere at skifte udbyder ved eksempelvis at fjerne afgifter for at skifte og have en let tilgængelig tjeneste, hvor man kan sammenligne priser. Desuden skal forbrugernes inddragelse fremmes gennem flere kollektive egenproduktionsordninger, her har kommunerne, der er med i borgmesterpagten vist sig villige til at spille en rolle. Sidst men ikke mindst skal forskningen i intelligente netværk og produkter styrkes ved at virksomheder og forskningsinstitutioner opfordres til at benytte sig af mulighederne i de forskellige forskningsrettede EU-fonde. (EuropaKommissionen, 2015b). På alle tre overordnede områder er Danmark og Region Sjælland i godt med. Elmarkedet har siden 2003 været liberaliseret, der er ikke nogle afgifter ved at skifte udbyder og Dansk Energi har en let tilgængelig sammenligningstjeneste ved navn elpristavlen. (ens.dk – Liberalisering af elmarkedet; 12 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark elpristavlen.dk – Om elpristavlen) Med hensyn til kollektive egenproduktionsordninger og mere decentral energiproduktion har Kommission som mål at støtte borgmesterpagtens arbejde på området. Borgmesterpagten er en frivillig pagt, som lokale myndigheder på tværs af Europa kan underskrive. Man indvilliger i at nå eller overstige målet om nedbringe sin CO2-udledning med 20 procent. På Sjælland har 13 ud af 17 kommuner underskrevet pagten. (covenantofmayors.eu – Signatories) Med hensyn til at fremme anvendelsen og udviklingen af intelligente produkter og netværk har regeringen i 2013 præsenteret en strategi for, hvordan området kan udvikles. Strategien inkluderer de samme elementer, som efterspørges i Kommissionen (2015b), nemlig at nettet tilpasses, at produkter bliver mere ’intelligente’ og der er øremærket midler til forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier. (Klima,- Energi- og Bygningsministeriet, 2013) Det må altså for dette punkt konkluderes, at der ikke er vil være store udfordringer i Danmark med at leve op til disse mål. De tre variabler, der kan lede til problemer med opfyldelse af et lands forpligtelser bliver ikke bragt i spil. Instrumenterne der præsenteres i Energiunionen stemmer i høj grad overens med de, der faktisk allerede eksisterer i Danmark. Der er således ikke kun lavt pres for nye målsætninger – der er i det hele taget ikke brug for dem. Eksempelvis på Smart Grid området fremhæves Danmark faktisk som et af de førende lande på området. (Giordano et.al., 2013) Med hensyn til energieffektivitet er billedet ikke meget anderledes. Som beskrevet i Tabel 3 er området inddelt i en del om forbedring af bygninger og en del om forbedring af transportsektoren. Begge områder er en del af den regionale strategi på Sjælland. Transportindsatsen er dog begrænset til hospitalssektoren, som Regionen også driver, og indgår eksplicit som en del af indsatsen for at gøre indsatsen mere bæredygtig. Her er også energieffektivisering nævnt. (ReVUS) Derudover har energieffektivitet sin egen indsats i strategien. Dog deles den med ressourceeffektivitet, men ikke desto mindre er det et konkret mål, at særligt regionens virksomheder skal blive mere energieffektive. Region Sjælland vil med en målrettet sparrings- og rådgivningsindsats hjælpe virksomhederne med at begrænse sit forbrug af ressourcer, bl.a. ved at indgå i symbiosesamarbejder med andre virksomheder, og ikke mindst udvikle mere ressourceeffektive produkter. (ReVUS) Det flugter nogenlunde med EU’s strategi. For det første skal den eksisterende lovgivning have et eftersyn og eventuelt revideres. Generelt må det antages, at en revision af eksisterende lovgivning, vil kræve mindre handling, end hvis der introduceres helt 13 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark nye tiltag. Desuden klarer Danmark sig også ganske hæderligt her. Danmark var således et ud af fem lande, der i 2014 undgik en løftet pegefinger fra Europa-Kommissionen i forbindelse med implementering af Energieffektivitetsdirektivet. (Europa-Kommissionen, 2014) Danmark var også et af de eneste lande med en solid national handlingsplan på området. (Keating, 2014) Mere interessant bliver det, med delen om et bedre finansieringsklima. Det er en målsætning i Energiunionen, at ’Medlemsstaterne og regionerne bør gøre større brug af de europæiske fonde for renovering af bygninger.’ På dette område, kan Region Sjælland komme til kort. I den regionale strategi fokuseres udelukkende på Interreg-programmerne og på at afsøge mulighederne for at indhente international finansiering til turisme-relaterede indsatser. (ReVUS) En del af forklaringen kan dog være, at der er relativt god adgang til national finansiering. Kommunerne kan automatisk (jf. Den kommunale lånebekendtgørelse) optage lån til eksempelvis energirenovering af kommunale bygninger, udskiftning af lyskilder og andre energibesparende tiltag. (Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12/2013, §2) I det private hentes finansieringen til energirenovering af bygninger i realkreditten, da de anses for at være konkurrencedygtige. Dog vil regeringen undersøge muligheden for andre finansieringsmuligheder. (Energystyrelsen, 2014) Denne anden del af energiunionen lader altså heller ikke til, at kræve de helt store institutionelle ændringer på hverken nationalt eller regionalt plan. Et øget engagement i EU’s puljer og fonde kan være et godt alternativ, eksempelvis har Kommissionen annonceret det såkaldte ’Smart Financing for Smart Buildings’, der skal lette adgangen til en vifte af finansieringsinstrumenter. For regionale aktører, vil det være værdifuldt at kigge nærmere på. Ikke overraskende er Danmark også godt med, når det kommer til overgangen til en lavemmissionsøkonomi. I Energiunionen præsenterede Kommissionen sin hensigt til, at komme med en ny pakke om vedvarende energi, der også skal inkludere et nyt direktiv for VE, der skal løbe til 2030. Det nuværende udløber i 2020. At dømme ud fra det nuværende er Danmark på nationalt plan godt med. Danmark har bundet sig til en af de højeste forbedringer i andelen af VE i energimikset i 2020 og står iflg. den nyeste statusrapport er Danmark blandt de få lande, der står til at klare sig bedre end målsætningen. (2009/28/EC, Bilag 1; Europa-Kommissionen, 2015d) 14 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Den anden udvalgte del er meddelelsen om affald til energi, der forventes at udkomme i 2016. Eftersom meddelelsen endnu ikke er udgivet, er det umuligt at vide præcis hvordan strategien kommer til at se ud. Dog er ideen om affald til energi allerede en integreret del af ReVUS. Regionen har her to klare målsætninger. Den første er, at have 200 virksomheder, der arbejder med symbioser i 2020. (ReVUS) Til det formål har Regionen været med til at oprette et videnscenter i Kalundborg, der allerede har flere gode cases, hvor restprodukter og biomasse anvendes i lokale netværk. (Symbiosis Center – Cases) Den anden del er, at biomasse sammen med vind skal være kilden til 40 procent af energiforbruget i 2020. (ReVUS) På nationalt plan er næsten 2/3 af de danske husstande tilkoblet fjernvarmenettet, der som bekendt brænder affald og anvender varmen til at opvarme husstandene. (fjernvarme – viden om) På kraftvarmeværkene oprinder lidt over 40 procent af energien fra vedvarende kilder, hvor langt størstedelen af fra biomasse af forskellig art. (ibid.) Altså er Danmark igen fornuftigt med i forhold til Energiunionens målsætninger. Desuden er den eksplicit del af den nationale strategi, der blev vedtaget med et bredt flertal i 2012, at udbredelsen af fjernvarme skal fortsættes og at produktionen skal blive både mere effektiv og mere klimavenlig. (Aftale om den danske energipolitik 2012-2020) Kort sagt kan det heller ikke på målsætningerne inden for omstilling til en lavemmissionsøkonomi forventes, at energiunionen kommer til at kræve større ændringer i Danmark. Energipolitikken flugter i høj grad med den, der foreskrives fra Europa-Kommissionen. Delen om forskning og innovation vil generelt ikke kræve ændring i nationale målsætninger. EU har ikke lovgivningskompetence på området (jf. Artikel 4 stk. 3 i TEUF), og kan derfor ikke påtvinge medlemslandene at ændre sine forskningspolitiske målsætninger. Dog kan EU iværksætte forskningsprogrammer. Programmerne udmøntes i puljer, som diverse forskellige aktører kan ansøge. Det er ikke umiddelbart en mulighed, der anvendes særligt ofte. I 2014 hjemtog dansk forskning kun lidt over 2 procent af det tilgængelige budget, men Regeringen har som målsætning at øge hjemtaget set over hele perioden. (Uddannelses- og Forskningsministeriet – Pressemeddelelser) Udover at udarbejde en mere specifik forskningsstrategi opfordrer Kommissionen til at sikre efteruddannelse af arbejdsstyrken i samarbejde med erhvervslivet. Denne opfordring lever Region 15 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Sjælland også op til på forhånd. Det er en vigtig del af udviklingsstrategien, at erhvervslivet får adgang til den rette arbejdskraft, ved at virksomheder skal indgå i samarbejde om at skabe ’[…] fleksible nye uddannelser og opkvalificeringsforløb, som virksomhederne efterspørger.’ (ReVUS: s. 25) Selvom der ikke eksplicit henvises til opkvalificering inden for grønne fag, må man gå ud fra at den store fokus på eksempelvis udvikling af bioøkonomiske virksomheder i regionen på sigt vil smitte af på efterspørgslen efter arbejdskraft – og dermed også uddannelses- og opkvalificeringsforløbene. Delkonklusion' Skåret over en bred kam, må man på baggrund af det foregående afsnit konkludere, at hverken på nationalt eller regionalt plan vil der opstå betydelige udfordringer med målsætningerne i Energiunionen. Hverken med hensyn til tilgangen, altså løsningsmetoden eller de valgte instrumenter, eller med hensyn til standarder bør meddelelsen fra Kommissionen få alarmklokkerne i Regionshuset eller i ministerierne til at ringe. Danmark bruger overordnet set samme tilgang til udfordringerne og har som tommelfingerregel også tilpas høje eller endda højere standarder end de, der er eller varsles i Energiunionen. Blot et eksempel er med hensyn til målsætningen om mængden af vedvarende energi i energimikset. Her har Danmark en af de højeste målsætninger blandt medlemslandene og står iflg. den seneste statusrapport til at overgå de mål. ' 16 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Internt'pres'for'et'højt'klima6'og'energipolitisk'ambitionsniveau' I det foregående afsnit konkluderes det, at Energiunionen passer forbløffende godt til den regionale og nationale dagsorden i Danmark. Det vil være nemt, men måske misvisende, at afskrive det som en ren tilfældighed. I det følgende afsnit vil jeg kort gennemgå de forskellige interne typer pres, jeg identificerede som mulige faktorer der kan være med til at sikre effektiv omsætning af EU-tiltag til national lovgivning. Tesen er, at det interne pres kan have været med til at foregribe EU’s målsætninger. Altså, hvis en ambitiøs klima- og energipolitik er højt på eksempelvis den politiske dagsorden og på befolkningens ønskeliste, kan det være med til at forklare, hvorfor Danmark er så relativt godt med selv inden EU kommer med lovgivning på området. I den nedenstående tabel præsenteres en kort gennemgang af de parametre, der på baggrund af den teoretiske gennemgang (se tabel 2) synes mest relevante: Tabel 4 Type pres Empirisk undersøgelse Politisk Alle danske partier, med undtagelse af Liberal Alliance, går ind for en ambitiøs klimapolitik. Det afspejles også i, at Energiaftalen fra 2012 blev indgået med alle partier undtaget Liberal Alliance. Desuden vægtes grøn omstilling højt i både det tidligere og nuværende regeringsgrundlag. Befolkning I det seneste Eurobarometer mente 28 % af de adspurgte danskere, at ’the environment’ er blandt de to vigtigste udfordringer vi står overfor. EU-gennemsnittet er 7 %. Medier Mediernes dækning af FN’s klimatopmøder har været generelt faldende siden det blev afholdt i Danmark i 2009. Dækningen er steget igen internationalt, men ikke i Danmark. Dog dækkes klima- og energi flittigt i regionale og lokale medier – særligt i midt- og sydjylland. Interesseorganisationer & Med hensyn til interesseorganisationer er Dansk Energi, Dansk Industri og Greenpeace de virksomheder mest aktive i mediebilledet. Eksport af energiteknologi udgjorde i 2014 12 % af den totale eksport. I 2010 stod grøn produktion for små 10 % af den samlede omsætning i danske virksomheder og der er på Sjælland flere virksomheder med grøn produktion end uden. Eksternt pres Ikke relevant: Energiunionen viste sig ikke at medføre betydelige ændringer. Politisk kultur Ikke relevant: Falkner et.al. søger at forklare overholdelse til trods for udfordringer ved at fremhæve landes særlige administrative og politiske kultur for at respektere og overholde lovgivning. Da der ikke forekommer udfordringer, synes det ikke relevant at fremhæve. Kilder: Partiernes partiprogrammer; Regeringen, 2011; Regeringen, 2015; Aftale om den danske energipolitik 20122020; Eurobarometer; Infomedia, 2015; Energiteknologi Eksporten 2014; Energi-, Erhvervs- og Miljøstyrelsen, 2012 17 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Parametrene der gennemgås empirisk i tabel 4 viser, at selv i tilfælde af at Energiunionen havde krævet omfattende ændringer på de forskellige målsætninger, ville der have været et stort internt pres for at leve op til højere standarder fra EU. Det eneste parameter, der ikke nødvendigvis tyder på pres for en ambitiøs klima- og energipolitik er med hensyn til dækningen i nationale medier. Det empiriske belæg bygger på en undersøgelse foretaget af Infomedia af dækningen af FN’s klimatopmøder siden 2008. Det eneste tidspunkt det årlige møde blev dækket grundigt i Danmark, var i 2009 – samme år som det blev afholdt i København. Siden er dækningen faldet i både danske og internationale medier, men har internationalt oplevet øget interesse igen siden 2012. Her klarer Danmark sig relativt ringe i internationalt sammenhæng. (Infomedia, 2015) De resterende parametre peger på et positivt internt pres for ambitiøse politiske målsætninger. Eftersom alle undtagen et danske partier har en relativt ambitiøs politik på klima- og energiområdet har det i dette henseende været overflødigt at grave dybere i det sjællandske Regionsråds sammensætning. På nationalt plan har jeg dog undersøgt Regeringsgrundlaget for både den nuværende og forhenværende regering. I begge tilfælde prioriteres en ambitiøs klima- og energistrategi. Det favorable klima for ambitiøse målsætninger kan være med til at forklare, hvorfor Danmark på området fører en politik, der på mange punkter lader til at foregribe de ændringer, som Energiunionen ellers ville have medført. Der skal naturligvis tages forbehold for, at teorien ikke er empirisk testet i dette henseende i andre lande, hvorfor det naturligvis mere skal ses som en forsigtig hypotese end en egentlig konklusion. Under alle omstændigheder kan tesen kun være med til at forklare hvorfor Danmark og Region Sjælland har relativt ambitiøse klima- og energimålsætninger i forhold til internationale standarder. Et favorabelt klima kan måske forklare, hvorfor der er høje standarder på området, men ikke hvorfor både løsningsmetoden og de valgte instrumenter passer godt til de, der præsenteres i Energiunionen. Det er dog hinsides denne rapports fokus og omfang at forsøge at give et kvalificeret svar på dette spørgsmål. 18 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark Konklusion'' Udgangspunktet for denne rapport var at undersøge den følgende problemformulering: Hvordan kommer Energiunionen til at have indflydelse på udarbejdelse og implementering af de politiske målsætninger på klima- og energiområdet i Danmark og Region Sjælland? Det helt korte svar er, at Energiunionen kun i meget begrænset omfang kommer til at have indflydelse på de klima- og energipolitiske målsætninger i henholdsvis Danmark og Regionen. Besvarelse af spørgsmålet har krævet en undersøgelse af 1) i hvordan Energiunionens målsætninger flugter med de eksisterende på området og 2) hvorigennem der på nationalt og regionalt kan mobiliseres pres, der fører til konkrete ændringer. Det konkluderes i den første del, at Energiunionen skåret over en bred kam ikke nødvendiggør de store ændringer på hverken nationalt eller regionalt plan. Denne konklusion var i første omgang relativt overraskende, særligt eftersom retorikken i Energiunionen peger på en meget ambitiøs strategi. Det skal naturligvis ikke udelukkes, at de ambitiøse dele ligger i de områder, som denne rapport er afgrænset fra at berøre, men umiddelbart er den ikke ambitiøs efter de danske standarder. I den anden del blev de teoretisk funderede parametre for, hvornår en mere ambitiøs eller i sin tilgang meget anderledes politik kan føre til de nødvendige ændringer undersøgt empirisk. I tre ud af de fire parametre findes gunstige forhold for en ambitiøs klima- og energipolitik. På baggrund heraf fremføres en tese om, at de gunstige forhold i stedet for at føre til ændringer som resultat af EU-lovgivning på området, har været med til at sikre, at målsætningerne i Energiunionen så at sige er blevet implementeret før de er blevet præsenteret. Tesen er dog ikke komplet. De gode forhold kan måske være med til at forklare de relativt høje mål – eksempelvis at Danmark har bundet sig til et af de højeste mål mht. vedvarende energi i energimikset. Det forklarer dog ikke, hvorfor også løsningsmetode og instrumenter lader til at flugte ganske godt, med de der fremhæves i Energiunionen. På baggrund af det begrænsede teoriapparat og empiriske fundament, er det ikke holdbart at gisne om forklaringer på dette spørgsmål. 19 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark 'Litteraturliste' • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Aftale om den danske energipolitik 2012-2020, udgivet 22/03/2012. Indhentet på: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-paaenergiomraadet/energiaftalen-22-marts-2012/Aftale_22-03-2012_FINAL_ren.doc.pdf (29/07/2015) Alternativet – Partiprogram: http://alternativet.dk/partiprogram/ (30/07/2015) Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12/2013: ’Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.’ Börzel, T. A., 1998: ‘The Greening of a Polity? The Europeanization of Environmental Policy-Making in Spain’, South European Society and Politics, vol. 3, no. 1, s. 65-92 Börzel, T. A., 2000: ‘Why there is no ‘southern problem’. On environmental leaders and laggards in the European Union’, in Journal of European Public Policy vol. 7 no. 1, s. 141162 Broberg & Holst-Christensen, 2014: Free Movement in the European Union, 4th edition, Djøf Publishing, Copenhagen Denmark covenantofmayors.eu – Signatories: http://www.covenantofmayors.eu/about/signatories_en.html (set 23/07/2015) Danmarks Radio, 2015: Blå partier vil nedlægge regionerne - V har ikke meldt ud, udgivet 12/05/2015 på http://www.dr.dk/nyheder/politik/blaa-partier-vil-nedlaegge-regionerne-vhar-ikke-meldt-ud (set 20/07/2015) Dansk Folkeparti – Arbejdsprogram: http://www.danskfolkeparti.dk/Rent_miljø (30/07/2015) elpristavlen.dk – Om elpristavlen: https://www.elpristavlen.dk/OmElpristavlen.aspx (23/07/2015) Emmanouilidis, J. A. & Giddens, A What Future for Europe – Visions for Europe Event Report S030/15, Eurpean Policy Centre Communications for Members, udgivet 07/05/2015 Energi-, Erhvervs- og Miljøstyrelsen, 2012: Green Production in Denmark, November 2012. Tilgængelig på: http://www.ens.dk/en/policy/green-production-denmark-contributessignificantly-danish-economy Energinet.dk – Virksomheden: http://www.energinet.dk/DA/OM-OS/Omvirksomheden/Sider/default.aspx (set 19/07/2015) Energistyrelsen, 2014: Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet (NEEAP), udgivet 28/04/2014 af Energistyrelsen Energiteknologi Eksporten 2014, udarbejdet af Dansk Energi, Dansk Industri og Energistyrelsen. Tilgængelig på: http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2015/April/15_04_30A.aspx (30/07/2015) Enhedslisten – Politikområder: https://enhedslisten.dk/Politik/Politikområder/politikområder (30/07/2015) ens.dk – Liberalisering af elmarkedet: http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgasvarmeforsyning/elforsyning/liberalisering-elmarkedet (set 23/07/2015) Eurobarometer, Eurobarometer Surveys: http://ec.europa.eu/public_opinion/cf/index_en.cfm (30/07/2015) Europa-Kommissionen, 2011: Meddelelse Fra Kommissionen Til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske Og Sociale Udvalg Og Regionsudvalget: Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050, KOM(2011) 112, endelig. 20 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark • • • • • • • • • • • • • • Udgivet digitalt 08/03/2011 på http://eur-lex.europa.eu/legalcontent/EN/TXT/?uri=CELEX:52011DC0112 (Set 16/07/2015) Europa-Kommissionen, 2014: Memo 14/494 ’Questions and answers on the Energy Efficiency Communication’ Europa-Kommissionen, 2015: Energiunionspakken: En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik, COM(2015) 80 Final, 25/02/2015, Bruxelles Europa-Kommissionen, 2015b: Energiunionspakken, bilag: Køreplan for Energiunionen til En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik, COM(2015) 80 final, 25/02/2015 Europa-Kommissionen, 2015c: En ny aftale for Energiforbrugere, COM(2015) 339 final, 15/07/2015 Europa-Kommissionen, 2015d: Renewable energy progress report, COM(2015) 293 final, Bruxelles 15/06/2015 fjernvarme – viden om: http://www.fjernvarme.info/Udbredelse-i-DK.261.aspx (29/07/2015) Giordano, V., Meletiou, A., Covrig, C.F., Mengolini, A., Ardelean, M., Fulli, G., Jiménez, M.S. & Filiou, C., 2013, Smart Grid Projects in europe: Lessons learned and current developments, European Commission Joint Research Centre, Scientific and Policy Reports. Tilgængelig på: https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/ld-na-25815-enn_final_online_version_april_15_smart_grid_projects_in_europe__lessons_learned_and_current_developments_-2012_update.pdf Hedberg, A., 2015, EU’s quest for energy security – What role for the Energy Union Policy Brief 03/03/2015 udgivet af European Policy Centre. Tilgængelig på: http://www.epc.eu/documents/uploads/pub_5374_eu_s_quest_for_energy_security.pdf (set 23/07/2015) Infomedia, 2015: Mediernes Dækning af Energi & Klima, Udgivet af Infomedia i maj 2015. Tilgængelig på: http://infomedia.dk/media/1305/klima-og-energianalyse.pdf (30/07/2015) IPCC, 2013, Summary for Policymakers. In: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA. IPCC, 2014: Summary for policymakers. In: Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part A: Global and Sectoral Aspects. Contribution of Working Group II to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Field, C.B., V.R. Barros, D.J. Dokken, K.J. Mach, M.D. Mastrandrea, T.E. Bilir, M. Chatterjee, K.L. Ebi, Y.O. Estrada, R.C. Genova, B. Girma, E.S. Kissel, A.N. Levy, S. MacCracken,P.R. Mastrandrea, and L.L. White (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, pp. 1-32. Keating, 2014: Energy efficiency off track i European Voice, 23/04/2014 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013, Smart Grid-Strategi – Fremtidens intelligente energisystem, udgivet april 2013. Tilgængelig på: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/el-naturgasvarmeforsyning/Smart-grid/smart_grid-strategi.pdf (set 23/07/2015) Konservative – Partiprogram: http://www.konservative.dk/Politik/Partiprogram (30/07/2015) 21 Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark • • • • • • • • • • • • • • • • Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), EUTidende nr. C 326 af 26/10/2012 s. 0001 – 0390 Liberal Alliance – Vores Politik: https://www.liberalalliance.dk/vores-politik/ (30/07/2015) Marks, G., Hooghe, L. & Blank, K., 1996: European Integration from the 1980s: Statecentric v. Multi-level Governance in Journal of Common Market Studies vol. 34, no. 3, september 1996 Radikale Venstre – Det mener vi om…: https://www.radikale.dk/content/det-handler-ommennesker-5 (30/07/2015) Regeringen, 2011: Et Danmark, der står sammen, Regeringsgrundlag oktober 2011 Regeringen, 2015: Sammen for fremtiden, Regeringsgrundlag juni 2015 Šefčovič, M, 2015: Opening speech of the Vice-President for Energy Union Maroš Šefčovič at the Energy Union Conference, 06/02/2015, Riga. Gengivet digital på http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-15-4225_en.htm, (set 17/07/2015) Šefčovič, M, 2015b: Speech of Vice-President Šefčovič on Energy Union at the Committee of Regions, 08/07/2015, Bruxelles. Gengivet digital på http://europa.eu/rapid/pressrelease_SPEECH-15-5328_en.htm?locale=en (set 17/07/2015) Socialdemokraterne – Vores politik: http://www.socialdemokraterne.dk/da/politik/ (30/07/2015) Socialistisk Folkeparti – Det vil vi: http://sf.dk/det-vil-vi/det-vil-vi (30/07/2015) Spendzharova, A. & Versluis, E, 2013: ‘Issue salience in the European policy process: What impact on transposition?’ in Journal of European Public Policy, vol. 20 no. 10, s. 14991516 Symbiosis Center – Cases: http://www.symbiosecenter.dk/da/Cases (29/07/2015) TEU – Traktaten om den Europæiske Union i Den Europæiske Unions Tidende, C83, 30/03/2010 Uddannelses- og Forskningsministeriet – Pressemeddelelser: http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2015/danmark-hjemtager-eu-projekter-for-over-enmilliard-kroner (29/07/2015) Venstre – Venstre mener: http://www.venstre.dk/politik/venstre-mener (30/07/2015) Versluis, E., 2007: ‘Even rules, uneven practices: Opening the ’black box’ of EU law in action’ in West European Politics, Vol. 30 no. 1, januar 2007, s. 50-67 22
© Copyright 2024