Tavshedserklæring Til elever i skole-erhvervspraktik på Kolding Sygehus, Vejle Sygehus, Fredericia Sygehus eller Middelfart Sygehus Når man arbejder på et sygehus, har man ifølge forvaltningslovens § 27 jfr. straffelovens § 152 ff. tavshedspligt. Det gælder også for dig, der er i erhvervspraktik. For dig betyder det, at: • du aldrig må nævne patienters eller pårørendes navne eller CPR-numre til andre mennesker, og du ikke må fortælle om personer eller personlige forhold i øvrigt, som du har fået kendskab til under dit praktikophold. • du ikke må fortælle til andre, hvis én af de patienter, du møder, er en person, du kender, eller én der er offentlig kendt. Det er kun personalet på afdelingen, der må vide det. Du må heller ikke fortælle det til andre, selvom de også har tavshedspligt. • du må i det hele taget ikke snakke om eller fortælle om dine oplevelser på sygehuset, hvis det på nogen måde kan relateres til en bestemt person. Derfor skal du være ekstra forsigtig på steder, hvor andre kan lytte med – fx i busser, tog, på restauranter eller andre steder, hvor der er mange mennesker. Alt dette betyder ikke, at du ikke må fortælle om dine oplevelser derhjemme, men du må aldrig sætte navn på de personer, du fortæller om eller på anden måde give oplysninger, der gør, at personen kan genkendes i det, du fortæller. Undertegnede erhvervspraktikant (Skriv med tydelige bogstaver) Navn:…………………………………………...fra ……………………………………… (Skole) – har læst og forstået det, der er skrevet om tavshedspligt, og jeg har talt med mine forældre om det. _______________________________ ___________________________________________ Dato Underskrift _______________________________ __________________________________________ Dato Forælderunderskrift Denne erklæring afleveres til din kontaktperson på din praktikafdeling Version 3, 31. juli 2015, HR-afdelingen, Sekretariat & uddannelse
© Copyright 2024