Bog Byggeriets jura – primært AB 92, ABT 93
Bog Byggeriets jura – primært AB 92, ABT 93, ABR 89 og AB Forbruger Introduktion Bogen er en let tilgængelig oversigt over bestemmelserne i AB 92 og ABT 93 med henvisning til relevante bestemmelser og afgørelser. Du kan søge i bogen (brug søgefeltet til højre), du kan fra teksten klikke på en afgørelse og se et referat af denne – og du kan i referatet klikke videre til selve afgørelsen, hvis du vil se denne. Introduktion BYGGERIETS JURA E-BOG er tænkt som en let læst introduktion til de problemstillinger, der er knyttet til entreprise i bred forstand. Teksten er enkel og kort. Der er i teksten links til et kort referat af relevante afgørelser og der er i referatet links til selve afgørelsen (forudsætter netforbindelse) Man kan søge på ord og begreber. En søgning vil som første prioritet finde overskrifter og til de steder i teksten, hvor ordet fremtræder. Endvidere er der links til relevante dokumenter, bekendtgørelser og love og til relevante web-sites. E-bogen vil være under stadig udvikling – og derfor modtages kommentarer og forslag til forbedring gerne på [email protected] AB 92 og ABT 93 Disse to regelsæt er grundlaget for stort set alt byggeri i Danmark. Det er ikke love, men regler, som er fastsat af byggeriets parter – regler, som hviler på mange års erfaring. Reglerne indgår i den endelige entreprisekontrakt som rygraden i denne – ofte med tilføjelser og ændringer. Reglerne er under revision og opdaterede regler forventes i løbet af et par år. AB 92 – Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed 1992 – regulerer forholdet mellem en entreprenør og en bygherre og mellem en entreprenør og en underentreprenør. ABT 93 – Almindelige betingelser for totalentreprise 1993 – regulerer forholdet mellem en bygherre og en totalentreprenør. En totalentreprenør har ansvar for hele entreprisen – herunder for projektering, hvorfor en totalentreprenør ofte vil have kontrakter med arkitekt og/eller ingeniør i forbindelse med gennemførelse af entreprisen. ABR 89 - Almindelige betingelser for teknisk rådgivning og bistand – regulerer forholdet mellem på den ene side en bygherre eller en entreprenør og på den anden side en arkitekt eller en ingeniør. For alle tre regelsæt gælder, at tvister løses ved en voldgiftsret, og at voldgiftsrettens afgørelser er endelige (de kan ikke ankes). Dette gælder dog ikke, hvis bygherren er en privatperson, idet denne kan vælge, at tvister afgøres af de ordinære domstole AB Forbruger - Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere - regulerer forholdet mellem en entreprenør og en privat bygherre og er en forenklet version af AB 92. Tvister løses ved de ordinære domstole. Indholdsfortegnelse: 1. AB 92 og ABT 93 Aftalegrundlaget Sikkerhedsstillelse og forsikring Entreprisens udførelse Bygherrens betalingsforpligtelse Tidsfristforlængelse og forsinkelse Arbejdets aflevering Mangler ved arbejdet Et- og 5-års eftersyn Særligt om ophævelse Tvister 2. ABR 89 3. Byggeskadeforsikring 4. Kvalitetssikring 5. Partnering 6. Retshjælp 7. Forældelse 8. RUT §1-§5 §6-§8 § 9 - § 21 § 22 - § 23 § 24 - § 27 § 28 - § 29 § 30 -§ 36 § 37 - § 39 § 40 - § 44 § 45 - § 47 1. Aftalegrundlaget § 1 - § 5 Generelle bestemmelser. Almindelige bestemmelser Fravigelser skal aftales. § 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Stk. 2. Ved leverancer skal »bygherren« forstås som køberen og »entreprenøren« som sælgeren. Ved underentrepriseforhold skal »bygherren« forstås som hovedentreprenøren og »entreprenøren« som underentreprenøren. Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter beløbsangivelser ikke merværdiafgift (moms). Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage. Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst. Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler. §2 Bygherrens udbud Vigtig: Aftaler hviler på bygherrens oplysninger. Enhedspriser – det skal angives, hvad de skal bruges til. § 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud. Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan. Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16. Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses, hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i hel og ubeskadiget stand inden udløbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen straks frigives, uanset om den pågældende har afgivet tilbud. Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbudets form og kan herunder forlange, at tilbud udfærdiges med rimelig specifikation af tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister. Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af tilbudets samlede størrelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser. §3 Entreprenørens tilbud Vedtagelsesfrist 20 dage. § 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende een for alle og alle for een. Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der foruden en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele af arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes som selvstændigt tilbud, hvis dette udtrykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet eller tilkendegivet ved tilbudet. Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal indeholde enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren. Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering på grund af større eller mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmaterialet. Ved bedømmelsen af tilbuds indbyrdes rækkefølge gælder alene det samlede tilbud. Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angivet som hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise. Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20 arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets datering. Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser tilbageleveret. Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages. Enhedspriser <> samlet tilbud. Entrepriseaftalen §4 Aftale skal 1) Være skriftligt § 4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet grundlag for aftalen. Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren. 2) Henvise til de dokumenter, der har dannet grundlag for aftalen §5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Overdragelse. § 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen. Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets udførelse, forud for andre transporter. Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke overføre deres forpligtelser til andre. Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise. Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, jf. § 10, stk. 4. Spørgsmål om underentreprise (hvis sædvanligt eller naturligt). Springende regres. §6 Sikkerhedsstillelse. SKAL (det skal altså ikke aftales). 15 % 10 % (mangelsudbedring: nej) 2 %. Entreprenørens sikkerhedsstillelse § 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde. § 46. Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen. Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen. Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet. Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet. Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum. Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46. Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum. Bygherrens sikkerhedsstillelse §7 § 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for entreprenøren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde. Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling - dog mindst 10 pct. af entreprisesummen - udregnet således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden forøget, Entreprenør skal stille krav om sikkerhed – ikke automatisk. Parallelle regler. hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder - bortset fra de allerede betalte - overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale. Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46. Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle de krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder. §8 Vigtig: Husk at blive medtaget som sikret. NB: Man skal have ansvarsforsikring. §9 Arbejdsplan. Afsætning: Forsikring § 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning. Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer. Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft. Arbejdsplan og afsætning § 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan. Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de bestemmende hovedlinier og højder (koter), medens al øvrig afsætning foretages af entreprenøren. 1) Bygherre 2) Entreprenør § 10 Som i aftalen. Alle nødvendige bi-ydelser. Leveret på byggepladsen = tilhører byggepladsen. §§ 4 og 5 – direkte mellem. Leverandør og bygherre. § 11 Entreprenørens ydelse § 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. Materialer skal - for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført - være af sædvanlig god kvalitet. Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse. Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren. Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5, nævnte omstændigheder skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister vedrørende mangler ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen. Projektgennemgang, dokumentation og prøver Projektgennemgang + prøver. Prøver undervejs? § 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at entreprenøren skal deltage i projektgennemgang. Der kan Entreprenør rydder op. endvidere fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for arbejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projektgennemgangen samt tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er et led i entreprenørens ydelse. Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktsmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter. Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige til at bedømme ydelsen. Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraktsmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt. Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen. § 12 Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse Afvejning: Entreprenørens risiko. § 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde, gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf og indtil arbejdets aflevering. Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende. Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen. Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen. Aflevering / ibrugtagning. § 13, stk. 2 Anmeldelser. Ansøge om tilladelser. ?? syn. Forhold til myndigheder § 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved. Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved. Fremskaffe attester. Vedr. selve arbejdets udførelse = entreprenørens arbejde og – betaler !!! § 14 Ændringer. Ret til ændringer (bygherre). Ret til at udføre arbejdet (entreprenøren). Enhedspriser: Reguleres: 1) 15 % 2) 100 % Alt andet = reguleringsarbejde. Mer / mindste prisregulering. Ændringer i arbejdet § 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren påviser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet. Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse. Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. stk 2. Regulering efter enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten. Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt. Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Vedrører formindskelsen arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct. § 15 Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Uklarheder. § 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet. Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger. Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren - mod fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab. Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder. Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen omfatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren lider. Pligt for entreprenøren til at gøre opmærksom på.. Ekstreme tilfælde: Afbryde samarbejdet mod godtgørelse. § 16 - § 17 Bygherrens tilsyn – forlængede ?? Fritager ikke! § 18 E være til stede Fortidsminder § 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes. Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden. Bygherrens tilsyn § 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt udpeget af bygherren. Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes. Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes forhold. Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren for selv at føre kontrol. Entreprenørens arbejdsledelse § 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes. § 19 Byggemøder Bygherren indkalder til byggemøde. § 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til byggemøder og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til de entreprenører, bygherren har kontraheret med. Skal være repræsenteret! Opgivelse af spilddage. § 20 Pligt til samarbejde. ”Forhandle med tilsynet”. - Sjældent brugt i afgørelser. § 21 Info om hvor / hvordan man kan få fat på hinanden. § 22 Betaling. Hovedregel: faktura 1 x månedligt. For arbejde + materialer. Derefter har bygherre 3 uger til at betale. Betaler for indkøbte – ikke leverede varer mod tilsvarende sikkerhed – dog max 4 uger før de skal anvendes. Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin stedfortræder deltage i byggemøderne. Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor arbejdet helt eller delvis har ligget stille. Samvirke med andre entreprenører § 20. Entreprenøren skal samvirke med andre entreprenører på byggepladsen og i tide forhandle med tilsynet, således at fejl og forsinkelser ved manglende samvirke mellem entreprenørerne undgås. Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren. Parternes ophold i udlandet § 21. Bygherren og entreprenøren skal over for hinanden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller dennes stedfortræder, skal kunne tilkaldes. Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse, skal den pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der kan foretage økonomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning. Betaling § 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren een gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktsmæssige arbejder og materialer for. Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som anført i stk. 1 - tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal Hovedreglen gælder også for ekstraarbejde. Stk. 7. Vigtig: lave samlet opgørelse i alt. Ekstraarbejder. Derefter kan man ikke komme med nye krav. Stk. 8. Senest 25 arbejdsdage. Læs igen hvad det er man taber ret til! Stk. 15. Bygherre kan betale entreprenørens ansatte (og underentreprenører???) entreprenøren stille sikkerhed for kontraktsmæssig levering, jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling - inklusive moms - for de ikke-leverede materialer. Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 arbejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbudet. Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen følger tidsplanen og fastsætter, til hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret. Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk. 1. Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal reguleres som følge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumenterede opgørelse. Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget denne slutopgørelse, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav - bortset fra sådanne, der er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen. Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen - for hovedentrepriser dog senest 35 arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 - er fristen for fremsendelse af slutopgørelse 60 arbejdsdage. Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger. Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen. Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage. Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig meddelelse herom. Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om. Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenørens betalingskrav, finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part begærer det. Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdets standsning, kan bygherren for entreprenørens regning udbetale arbejdsløn, som entreprenørens ansatte har til gode. § 23 Entreprenørens ret til at standse arbejdet Ret til at standse. § 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet. Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke har stillet - eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. Varsel = 5 arbejdsdage!!! § 24 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse Tidsfristforlængelse. § 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af E skal snarest muligt underrette B. 1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. § 14, 2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse, 3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk, 4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller 5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold. Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves. Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold. § 25 Forsinkelse. Erstatningskrav. Dagbøde / alm. Erstatningsregler. § 26 Bygherrens ret til tidsfristforlængelse. Underrette E snarest muligt. Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse § 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende. Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover. Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Bygherrens ret til tidsfristforlængelse § 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3), 4) eller 5). Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1. Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves. Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes skriftligt. Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold. § 27 Bygherrens hæftelse ved forsinkelse E’s ret til erstatning. § 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes E’s ret til godtgørelse. Forskel: godtgørelse omfatter ikke mistet fortjeneste på andre opgaver o.l. 1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl eller forsømmelse, eller 2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 25, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse. Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsagen til forsinkelsen kan henføres til 1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller 2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestem- melses stk. 1 eller stk. 3. Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden eller lignende videregående tab. Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til erstatning eller til godtgørelse. § 28 Afleveringsforretning. E skal færdigmelde! B skal indkalde – max 10 arbejdsdage. F. Arbejdets aflevering Afleveringsforretningen § 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal Afleveret mm. væsentlige mangler. Hvis B ikke indkalder: Så har afleveringen fundet sted 10 arbejdsdage efter. § 29 Afleveringsprotokol. Skal fremgår om arbejdet er afleveret. B og E skal underskrive. Kan gennemføres af en part alene. finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1. Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum. Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig. Stk. 5. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 - afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne. Afleveringsprotokol § 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument (afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af dokumentet. Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren. Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af afleveringsprotokollen. § 30 Mangelsbegrebet defineres her: 1) Ikke som aftalt 2) Ikke fagmæssigt korrekt (norm) 3) Ikke som anvist (§ 15) 4) Ikke leveret (minder om 1) G. Mangler ved arbejdet Mangelsbegrebet § 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet. Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der mangler. Dette gælder dog ikke 5) Materiale ikke som aftalt 6) Ikke af sædvanlig god kvalitet Relevant tidspunkt for konstatering: på afleveringstidspunktet. Gælder næppe for klar anticiperet misligholdelse. 1) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktsmæssige materialer ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud eller lignende, eller 2) når bygherren har krævet anvendelse af bestemte materialer, og entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe disse i kontraktsmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning. I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren om opståede eller mulige hindringer, jf. § 15. Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen. Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan konstateres eller er skjulte. § 31 Pligt til at afhjælpe mangler! E har pligt og ret.. B fastsætter frist (skriftligt). E skal meddele hvornår han er færdig (skriftligt). Mangler påvist ved afleveringen § 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen. Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2 - eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse Derefter – hvis fortsat mangler – B skal inden for 10 dage meddele, hvilke mangler der stadig påberåbes. Hvis ikke straks-afhjælpning: a) Lade andre udføre arbejdet b) Kræve afslag i entreprisesum § 32 I 5 år skal E afhjælpe mangler (ret og pligt). Lidt rodet bestemmelse. Læs igen + læs kommentaren. om, at afhjælpning har fundet sted - mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler, der stadig påberåbes. Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34. Mangler påvist efter afleveringen § 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3. Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold. Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherren. Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34. Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold. § 33 Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v. Offergrænse. § 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 34. Bygherrens ret til afslag i Afhjælpningspligt kan bortfalde, hvis afhjælpning er frobundet med uforholdsmæssige store udgifter. Ret til afslag bortfalder ikke !!! § 34 Bygherre kan kræve afslag, hvis E ikke afhjælper mangler. + Beregningsmodellen. entreprisesummen § 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren - i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning kræve et afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33. Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet at afhjælpe manglerne. Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes afslaget efter bygherrens valg skønsmæssigt eller på en af følgende måder: 1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand, 2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand. Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entrepriseaftalen som følge af mangler gælder reglerne i § 40. § 35 Erstatningsansvar. Culpa = skyld. Har man handlet afvigende fra alm. (anerkendte) handlingsmønstre ??? Entreprenørens ansvar for følgeskader § 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret. Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Se § 8, stk. 3 om ???pligt. Minus hæfte for indirekte tab med mindre garanti (tilsikring) § 36 Hæfte i 5 år = udgangspunkt. U: 1) Anden aftale 2) Minus KS 3) Groft usædvanlige forhold Mangelsansvarets ophør § 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke anvendelse i disse tilfælde. Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet, for hvilke det gælder, Forskel på byggearbejde og entreprisearbejde. NB: Forbruger anderledes! 1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid, 2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller 3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side. Stk. 3. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1 - ophører mangelsansvaret efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter ophører efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde: 1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af sikkerheden ændres til, at sikkerheden ophører. § 37 Bygherre indkalder. 2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i § 10, stk. 4, om leverandøransvar. 3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 32, stk. 1, ændres til 1 år. 4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse. H. 1- og 5-års eftersyn 1-års eftersyn Senest 1 år efter. § 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen. § 38 5-års eftersyn Indkaldes min. 3 uger før = 4 år og 9 ¾ måned. § 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 4. Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel. § 39 Fælles regler for eftersyn 5 år: gennemgang skal finde sted senest 4 år og 10 ½ måneder efter aflevering. (30 arbejdsdage = 6 uger). Protokol. Underskrives. § 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 15 - ved hovedentreprise dog mindst 20 - arbejdsdages varsel. Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren. Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet, kan dette gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om eftersynets gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring I. Særligt om ophævelse Bygherrens hæveret § 40. Bygherren kan - efter skriftligt påkrav til entreprenøren - hæve entrepriseaftalen 1) hvis der - uden ret til tidsfristforlængelse foreligger en væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren, eller 2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren, medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt tilgodeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet sikkerhed, eller 3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler. Entreprenørens hæveret § 41. Entreprenøren kan - efter skriftligt påkrav til bygherren - ved væsentlig forsinkelse hæve entrepriseaftalen i det tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt. Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere - efter skriftligt påkrav til bygherren - hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gennem adgangen til at standse arbejdet eller ved stillet sikkerhed. Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. § 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor. Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde. Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet - eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7. Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse. Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44. En parts død § 43. Dør en part, og boet behandles som gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1 er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo. Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7. Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke kan fremsætte berettigede indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som følge af entreprenørens død ikke kan forventes behørigt færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted. Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44. Fælles regler om ophævelse § 44. Ophævelse skal ske skriftligt. Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst. Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 45. Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og om registreringsprotokollens indhold. Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen, hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen. Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler. J. Tvister Syn og skøn § 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København. Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget af 1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer, 2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen, og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skønstemaet), 3) de dokumenter, der er af betydning for sagen, 4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos skønsmanden og 5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag. Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed een skønsmand. Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to, eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske. Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet, jf. § 47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand. Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder skønsmandens honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar. Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter. Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v. § 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt i § 22, stk. 14. Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter bestemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyndige. Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v. som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen. Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan hvor der er særlig anledning dertil - give parterne adgang til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet skønnes begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyndiges honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret. Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til private bygherrer og til entreprenører betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge voldgiftssag efter § 47. Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage. Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen. Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Voldgift § 47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er endelige. Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indlevering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet. Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde: 1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer, 2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og 3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt. Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 - dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan bestemme, at en af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand. Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets suppleanter. De dermed forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at fremsætte kravet. Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten bestå alene af 1 medlem. Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om voldgift. Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter. BYGGERIETS JURA E-BOG PHL ADVOKATFIRMA. 1. UDGAVE 2015 1. AB 92 2. Aftalegrundlaget § 1 - § 5 Tekst 3. Sikkerhedsstillelse og forsikring § 6 - § 8 Tekst 4. Entreprisens udførelse § 9 - § 21 5. Bygherrens betalingsforpligtelse § 22 - § 23 6. Tidsfristforlængelse og forsinkelse § 24 - § 27 7. Arbejdets aflevering 8. Mangler ved arbejdet § 30 -§ 36 § 28 - § 29 Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette. Entreprenøren tilbyder herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhælpningsret. DOM 12, DOM 14, DOM 23, DOM 48 og DOM 58. 9. Et- og 5-års eftersyn § 37 - § 39 10. Særligt om ophævelse § 40 - § 44 11. Tvister § 45 - § 47 Domme indsættes, men kan ikke ses – kun hvis man henter en dom Dom 2. Fejl i tilbud En underentreprenør fejllæser udbudsvilkårene – som ændres undervejs – og kommer til at give et for lavt tilbud til hovedentreprenøren. Underentreprenør og hovedentreprenør kan ikke blive enige om, at arbejdet skal udføres til en højere pris, hvorfor underentreprenøren ikke udfører arbejdet, og hovedentreprenøren sætter en anden entreprenør til at udføre dette arbejde og sagsøger underentreprenøren for differencen. Hovedtreprenøren får ikke medhold. Retten finder, at hovedentreprenøren ”ved fornøden påpasselighed burde være blevet klar over, at der var tale om en fejltagelse” (beløbets størrelse). Dom 2A. Fejl i tilbud I udbudsfasen sker der ændringer i udbudsvilkårene, som medfører, at der opstår en uklarhed. En entreprenør afgiver et tilbud, hvor han ikke har en del af entreprisen med. Efterfølgende for entreprenøren medhold i, at han skal have merbetaling for denne del. Retten udtaler, at det må formodes, at udbudsmaterialet er udformet og opbygget logisk og lettilgængeligt med klare og fyldestgørende oplysninger, og at berettiget tvivl med hensyn til fortolkningen af det samlede udbudsmateriale må komme udbyderen til skade. Med den forholdsvis begrænsede tid, som er til rådighed ved beregning af tilbud, er det begrænset hvilket krav, der kan stilles, til den bydende med hensyn til gennemgang af tegningsmateriale og indholdet af andre entrepriser. Dom 3. Ansvar for fejl i materiale Bygherrens arkitekt havde anvist, hvilket materiale der skulle anvendes. Herefter var entreprenøren ikke ansvarlig for fejl i materialet. Dom 4. ?? Dom 5. Uklarhed i beskrivelse Totalentreprenør giver tilbud på en dæmning, som skal bygges 1,1 meter højere end forudsat i udbudsmaterialet. Totalentreprenøren havde stor erfaring med dæmninger og vandkraftværk, og selvom der var uklarhed omkring udgangspunktet (vandspejl/kvoter), fik totalentreprenøren ikke medhold i, at denne skulle have en merpris for den højere dæmning, i det retten fandt, at totalentreprenøren med sit specialkendskab burde have undersøgt sagen bedre, inden tilbuddet blev afgivet. Dom 6. Tilbud og accept af tilbud Entreprenør fremsendte tilbud med fejlagtig lav pris og standardforbehold. Bygherren fremsendte kontrakt på den tilbudte sum og medtog ikke standardforbeholdene i kontrakten. Da bygherrens accept således var uoverensstemmende (standardforbeholdene ikke medtaget) bestemte Højesteret, at accepten ikke var en accept af det afgivne tilbud, men derimod et afslag på dette og et nyt tilbud, som entreprenøren ikke var forpligtet til at acceptere. Dom 7. Ophævelse af kontrakt En entreprenør hæver kontrakten på grund af dårligt arbejdsklima. Retten bestemmer, at entreprenøren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdsklimaet var så dårligt, at der var grundlag for at ophæve kontrakten, og bygherren får derfor medhold i et erstatningskrav, hvor bygherren har ret frie hænder til fastsættelse af erstatningsbeløbet. Entreprenøren får betaling for det arbejde, der er udført frem til hævetidspunktet og for de materialer, der anvendes efter hævetidspunktet Artikel 8. Dagbøder – reklamationspligt En forudsætning for at en bygherre kan kræve dagbod er, at han reklamerer umiddelbart efter at forsinkelsen er opstået. Sker det ikke, kan bygherren – på trods af en klar overskridelse af tidsfristen for aflevering – miste retten til at forlange dagbøder. På det tidspunkt, hvor bygherren mener, at den dagbodsudløsende forsinkelse indtræder, skal bygherren på utvetydig måde tilkendegive at dagbod vil blive krævet. Dom 9. Aftaleret – accept Entreprenøren afgiver et tilbud. Bygherren sender acceptskrivelse, som ikke er i overensstemmelse med tilbuddet. Da entreprenøren ikke gør indsigelse mod acceptskrivelsen, bliver entreprenøren bundet af denne. Dom 10. Mangler ved udbudsmaterialet Det af bygherren udarbejdede udbudsmateriale var mangelfuldt, og bygherren måtte derfor acceptere at betale for ekstraarbejder, som bygherren troede var omfattet af tilbuddet. Dom 11. Forholdet mellem underentreprenører I en større byggesag var der ikke nogen beskrivelse af forholdet mellem to underentreprenører, hvilket medførte, at den ene underentreprenør ikke blev ansvarlig for en række ydelser, han sikkert skulle have leveret/betalt for – hvis han havde været totalentreprenør. Dommen er udtryk for, at det er bygherrens ansvar, at den enkelte entreprenørs ydelser er præcist beskrevet i aftalegrundlaget. Dom 12. Afhjælpningsret Relationen mellem bygherre og entreprenør var i hele forløbet dårligt. Entreprenøren var modvillig mod at acceptere mangler ved 1-års-gennemgang, afhjælpningsforsøg viste sig mangelfulde og entreprenøren accepterede først sent i forløbet, at der var mangler ved byggeriet. Ud fra en samlet afvejning fandt retten, at entreprenøren havde fortabt retten til afhjælpning. Dommen er udtryk for, at der skal temmelig meget til, før en entreprenør fortaber afhjælpningsret. Link til AB Forbruger: http://boligejer.dk/file/250899/AB-Forbruger-betingelser.pdf Dom 13. Forcering – aftaler I en større byggesag blev byggeriet forceret primært på grund af projektfejl. Entreprenøren var derfor nødt til at arbejde i flere skift. Der blev ikke indgået nogen skriftlig aftale om forceringen. Det lykkedes entreprenøren at sandsynliggøre/dokumentere ekstraudgifter på kr. 2,8 mio. for forcering, som Voldgiftsretten tilkendte ham. Bygherren kunne (på trods af bestemmelsen i ABR89.6.2.4) videreføre tabet til ingeniøren. Entreprenøren forsøgte at få betaling for merbeton og armering, men uden konkret aftale herom – og uden ordentlig dokumentation – fik entreprenøren ikke betaling for betonen. Bygherren forsøgte under henvisning til AB § 24, stk. 3 at påberåbe sig at entreprenøren havde tabt sit krav ved passivitet, hvilket retten imidlertid ikke gav medhold i. Dom 14. Afhjælpningsret Entreprenøren afviste mangler vedrørende en stentæppebelægning på gulve. Sagen tog flere år, og entreprenøren, som havde afvist, at der var mangler, blev ikke tillagt afhjælpningsret efter det lange forløb. Dom 15. Stilstandsomkostninger Bygherren var skyld i, at arbejdet ikke kunne gennemføres på det forudsatte tidspunkt, og entreprenøren rejste krav om stilstandsomkostninger som tabt funktionærtid i forbindelse med arbejdets standsning på kr. 48.000. Voldgiftsretten tiltrådte, at der var tale om en standsning, som entreprenøren ikke har ansvaret for, og at bygherren derfor skulle godtgøre entreprenøren dennes tab. Tabet blev fastsat skønsmæssigt til kr. 15.000. Dommen er udtryk for, at man som entreprenør har en udstrakt forpligtelse til at sørge for, at ens medarbejdere udfører andet arbejde, hvis en opgave ikke kan udføres som planlagt. Dom 16. Udbudsmangler og ekstraarbejder Entreprenøren afgav tilbud, hvor han anførte at boring af huller i eksisterende dæk og vægge ikke var medtaget, mens bygherren gav udtryk for, at hullerne var med. Efterfølgende krævede entreprenøren betaling for hullerne, og retten fandt, at klagerens tilbud havde forrang for udbudsbetingelserne. I samme sag krævede entreprenøren ekstrabetaling for udlægning af flere strøer end normalt. Her fandt retten, at entreprenøren, som vidste at der var tale om et plejehjem, hvor der anvendes kørestole, selv skulle være opmærksom på, at strøafstanden skulle være mindre end ved almindelige gulve, og entreprenøren fik således ikke ekstrabetaling for dette arbejde. Dom 17. Tilsynsfejl – flere rådgivere Entreprenøren havde udført 78 gavle i strid med Murefagets Byggeblad nr. 33, der var en del af udbudsmaterialet. Tilsynet havde ikke konstateret problemer med de 78 gavle. Entreprenør og tilsyn blev solidarisk ansvarlige for fejlene, men i det indbyrdes forhold, skulle entreprenøren bærer risikoen alene (tilsynet skulle således ikke betale noget). Afgørelsen er udtryk for, at bygherren har kontraheret med såvel entreprenør som med tilsynsførende, som derfor begge har et ansvar over for bygherren, men at selve fejlen er begået af entreprenøren, hvorfor han skal bære det fulde ansvar i det indbyrdes forhold. Dom 18. Forholdet mellem Ankenævn og Voldgiftsret Skønserklæring fra Byggeriets Ankenævn kunne anvendes under senere retssag, hvor der også blev gennemført syn og skøn. Dom 19. Ekstraarbejde i strid med kontraktbestemmelse Entreprenøren havde på baggrund af udbudsmaterialet afgivet tilbud. Det fremgik af kontakten, at ekstraydelser kun ville blive betalt, hvis der var indgået skriftlig aftale herom. Det viste sig, at der skulle bortkøres væsentligt mere jord end forudsat af entreprenøren, og retten lagde til grund, at entreprenøren ikke havde haft mulighed for at vurdere omfanget. Da bygherren havde påtvunget entreprenøren ekstraarbejdet, så retten tillige væk fra skriftlighedskravet. Entreprenørens krav blev dog halveret. Afgørelsen er udtryk for, at nødvendigt ekstraarbejde honoreres – også selvom der ikke forelægger skriftlig aftale herom, ligesom afgørelsen viser, at der er mulighed for merpris, hvis det er dokumenterbart, at entreprenøren ikke havde mulighed for at vurdere arbejdets samlede omfang. Retten tog således stilling til, at entreprenøren havde påtaget sig en meget stor, ukendt risiko. Dom 20. Arbejdsstandsning og ophævelse Underentreprenøren nedlagde arbejdet, og hovedentreprenøren ansatte andre til at udføre arbejdet uden at gennemføre en stadeforretning. Retten bestemte, at hovedentreprenøren, som ikke havde løftet bevisbyrden for de nødvendige udgifter (ved ikke at gennemføre stadeforretningen), var afskåret fra at kræve betaling hos underleverandøren. Dom 21. Mangler – flere ansvarlige En entreprenør, som skulle anlægge nogle tennisbaner, vibrerede disse i stedet for at tromle dem, hvilket medførte, at vandet ikke kunne sive ned gennem banerne. Retten fandt, at entreprenøren havde begået fejl ved ikke at anvende tromle, som beskrevet i aftalegrundlaget, men fandt samtidig, at der skulle have været en nøjere beskrivelse af komprimeringsgrad i udbudsmaterialet, og at bygherrens tilsyn skulle have konstateret, at der blev anvendt vibrator i stedet for tromle. Entreprenøren blev således alene dømt til at betale en tredjedel af omkostningerne til udbedring af manglerne. Dom 22. Ansvar for opfyldelse af myndighedskrav Det fremgik af udbudsmaterialet, at alle nødvendige myndighedskrav skulle være indregnet. Kravene til ventilation var muligvis ikke 100 procent fastlagt, da entreprenøren afgav tilbuddet, men i forbindelse med arbejdets udførelse, krævede Arbejdstilsynet et luftskifte på tre gange en time, hvilket der ikke var kalkuleret med i totalentreprisen. Totalentreprenøren krævede betaling for udførelse af ekstern ventilation, og fik medhold heri. Afgørelsen er udtryk for, at selv en totalentreprenør, som har påtaget sig at opfylde alle myndighedskrav, ikke nødvendigvis er forpligtet til at opfylde disse, hvis der sker ændringer i kravene hen ad vejen. Dom 23. Ansvarsfordeling ved projektændring og afhjælpningsret Under udførelse af en entreprise foreslog entreprenøren en projektændring, som blev godkendt af arkitekten. Det viste sig efterfølgende, at projektændringen medførte svampeskader, og arkitekten, som ikke havde gennemtænkt konsekvensen af projektændringen, blev sammen med entreprenøren dømt til at betale omkostningerne. Da entreprenøren ikke, da skaden blev konstateret, havde tilbudt afhjælpning, men først gjorde dette i forbindelse med svarskrift under sagen, blev entreprenøren nægtet afhjælpningsret. Afgørelsen er udtryk for, at man som entreprenør skal vedkende sig mangler på et meget tidligt tidspunkt for at fastholde sin afhjælpningsret. Dom 24. Udfyldning af kontrakt Bygherre og entreprenør havde indgået en aftale, hvor der var fejl i en tilbudsliste. Bygherre og entreprenør havde meget forskellig opfattelse af, hvorledes aftalen skulle fortolkes. Voldgiftsretten foretog en meget selvstændig udfyldning af en præcis aftale. Dom 25. Rådgiveransvar – forurening En ingeniør skulle foretage en forureningsundersøgelse af en grund og konstaterede, at grunden var forurenet, og at jorden måtte klassificeres som klasse 4 jord. Ingeniøren undlod at foretage en afgrænsning den fundne forurening, men afgav alligevel en erklæring om omfanget, som senere viste sig at være forkert. Entreprenøren havde ansvar for ikke at udføre de nødvendige undersøgelser, men bygherren havde et selvstændigt ansvar for ikke at stille yderligere spørgsmål vedrørende den konstaterede forurening, og ansvaret blev således delt med 50 procent til ingeniøren og 50 procent til bygherren. Dom 26. Rådgiveransvar – forældelse Fem år efter at et arbejde var udført konstaterede bygherren, at der opstod fugtskader i en konstruktion. Syn og skøn viste, at der var fejl i arkitektens projektering, men da der var forløbet mere end fem år, og da retten lagde til grund, at der ikke var udvist grov uagtsomhed, bestemte retten, at kravet mod arkitekten var forældet. Dom 27. Mangler – forældelse – reklamation Et tag blev fornyet i 1997. I 2002 – inden der var gået fem år – konstaterede bygherren, at der var problemer med taget og tilkaldte rådgiveren, som herefter hjalp med at præcisere manglerne over for entreprenøren. Selvom om manglerne sandsynligvis havde været til stede både ved aflevering og ved 1-års-gennemgangen, ar kravet ikke forældet, idet bygherren ikke havde haft mulighed for at konstatere manglerne tidligere. Bygherrens krav over for arkitekten var imidlertid forældet, idet dette ikke var gjort gældende inden 5-års-fristen. Det forhold, at arkitekten blev tilkaldt for at hjælpe med at rejse krav mod entreprenøren var ikke tilpas klar reklamation over for arkitekten til at afbryde forældelsen. Dom 28. Fuldmagt En bygherres rådgiver havde godkendt ekstraarbejder, som bygherren efterfølgende ikke ville godkende. Retten fandt, at rådgiverens godkendelse var bindende for bygherren. Dom 30. Delt ansvar for mangler En totalentreprenør, som vidste, at der var blød bund, indgik aftale med en entreprenør om udførelse af arbejdet. I forbindelse med udførelse af arbejdet, konstateredes yderligere blød bund, men der blev ikke truffet foranstaltninger for at finde ud af omfanget, og bygningen blev opført. Efterfølgende satte bygningen sig, og ansvaret blev delt med halvdelen til totalentreprenøren og halvdelen til entreprenøren, idet totalentreprenøren burde have krævet yderligere undersøgelser, før byggeriet blev færdiggjort. Dom 31. Indirekte tab i ABT93 § 35, stk. 2 I forbindelse med mangler opstod der udgifter til ud- og indflytning. Retten bestemte, at disse udgifter ikke var indirekte tab, jf. ABT93 § 35, stk. 2. Dom 32. Ansvar for tilsyn (entreprenør konkurs) Arbejdet var ikke korrekt udført, og det fremgik af en skønserklæring, at den tilsynsførende var ansvarlig for det mangelfulde arbejde. Da hovedentreprenøren var gået konkurs, blev rådgiveren pålagt det fulde ansvar for erstatningen. Retten fandt således, at begrænsningen i ABRX.1 var uden betydning. Dom 33. Avance ved ikke-gennemført arbejde Bygherre ophævede med urette en kontrakt. Entreprenøren fik erstatning svarende til fortjenesten på det ikke udførte arbejde. Fortjenesten blev fastsat til 15 procent. Dom 34. Mangler ved udbud Det var uklart i udbudsmaterialet – og dermed i aftalen – om nogle skillevægge var medtaget i entreprisen selvom det fremgik af fællesbetingelserne, at alle bi-ydelser, der naturligt hørte ind under arbejderne, skulle være medregnet i tilbuddet, også selvom de ikke direkte var nævnt i beskrivelsen. Voldgiftsretten udtalte, at udbudsmaterialet skal være udformet og opbygget logisk og lettilgængeligt med klare og fyldestgørende oplysninger om de i entreprisen indeholdte komponenter. Entreprenøren fik således betaling for opsætning af skillevæggene. Dom 35. Stilstandsomkostninger og frigivelse af garanti En hovedentreprenør ophævede uberettiget aftalen med en underentreprenør, som fik dækning for sine stilstandsomkostninger (tab ved ikke at gennemføre entreprisen) på 21% og fik frigivet sin garanti som følge af hovedentreprenørens uberettigede ophævelse af aftalen. Dom 36. Manglende afleveringsforretning Entreprenør afslutter arbejde, hvor bygherre gør gældende, at der er mangler. Entreprenøren indkalder aldrig til en afleveringsforretning og reagerer ikke da bygherren truer med at lade manglerne udbedre af andre håndværkere. Bygherre får tilkendt omkostninger til andre håndværkere og driftstabserstatning, idet retten lægger til grund, at det er entreprenørens risiko, at der ikke bliver gennemført afleveringsforretning. Dom 37. Betaling for arbejde, selvom det ikke lykkes Entreprenør lægger gulv (marmorsplit) og kan ikke få det til at ligge ordentligt. Prøver noget afslibning, som heller ikke lykkes. Der afholdes ikke syn og skøn. Retten lægger til grund, at bygherren vidste, at der var tale om noget vanskeligt arbejde, og tilkender entreprenøren betaling for dette, selvom det ikke lykkes. Dommen er meget konkret og resultatet præges af, at der var tale om et meget specielt produkt, og at entreprenøren udfoldede store bestræbelser på at få arbejdet til blive udført korrekt. Dom 38. Dækning af omkostninger til rådgiver og advokat I en sag vedrørende mangler tilkendte retten ikke bygherren omkostninger til teknisk rådgivning og advokat ”efter fast praksis”. Dom 39. Mistet afhjælpningsret Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren, som ikke i forbindelse med færdigmeldingen, hvor der var konstateret mangler, tilbød afhjælpning, mistede afhjælpningsretten ved at anmode om, at der først skulle tages stilling til denne efter at syn og skøn havde været gennemført. Dom 40. Ekstraarbejde og tidsfristforlængelse. Erstatning for mistet dækningsbidrag Ved forsinkelse gjorde entreprenøren gældende, at entreprisesummen var forhøjet med kr. 3.600.000 svarende til ca. 10% af den oprindelige entreprisesum, hvorfor entreprenøren ville have en tilsvarende tidsfristforlængelse. Det synspunkt tiltrådte voldgiftsretten ikke. Bygherren havde ophævet kontrakten med urette, og entreprenøren fik erstatning for mistet dækningsbidrag. Erstatningen blev dog alene sat til 8% af restentreprisesummen. Det er vigtigt, at man som entreprenør træffer aftale om tidsfristforlængelse i forbindelse med eventuelle ekstraarbejder hen ad vejen, og ikke først forsøger at gøre kravet gældende efterfølgende. Artikel 41. Forholdet mellem en bygherre og den udførende entreprenør, hvis der mellem disse er enten en rådgiver eller en totalentreprenør Hvis konstruktionen er bygherre – rådgiver – entreprenør, ifalder rådgiveren sjældent ansvar, selvom der er tilsynssvigt, idet ansvaret havner hos den udførende entreprenør. I konstruktionen bygherre – totalentreprenør – underentreprenør, ifalder totalentreprenøren ansvar, hvis han ikke har været omhyggelig med tilsynet med sin underentreprenør. Dom 42. Ansvarsfordeling mellem totalentreprenør, underentreprenør og rådgiver Der opstod skimmeldannelse i loftet på et nybyggeri. Totalentreprenøren havde hyret to underentreprenører, en tømrer og en murer til at udføre arbejdet, og bygherren havde tilknyttet en arkitekt som rådgiver, som førte begrænset tilsyn. Totalentreprenøren og underentreprenørerne havde aftalt projektændringer uden at inddrage rådgiveren hvorfor denne ikke havde noget ansvar. I det indbyrdes ansvar fik totalentreprenøren hele ansvaret, idet retten fandt, at totalentreprenøren havde det altovervejende ansvar på grund af manglende tilsyn og koordination. Dom 43. Krav på erstatning ved antagelse af anden entreprenør til færdiggørelse af byggeri Entreprenøren standsede arbejdet på grund af uoverensstemmelser. Bygherren krævede ikke at entreprenøren færdiggjorde arbejdet, men satte anden entreprenør til at færdiggøre dette. Bygherren havde herefter ikke krav på den merudgift, der opstod herved. Dom 44. Opgangsbøder og udbudsmangler En entreprenør skulle renovere ejendomme med 87 opgange. Der var aftalt delaflevering med opgangsbøder, og selv om entreprenøren blev færdig med det samlede arbejde inden for den aftalte tidsramme, blev bygherren tilkendt opgangsbøder, idet formålet med disse var at sikre en hensigtsmæssig styring af det samlede byggeri. Bygherrens udbudsmateriale havde ikke været fyldestgørende, idet der manglede forskellige oplysninger, hvilket medførte, at entreprenøren fik betaling for ekstraarbejde. Dom 45. Fortabelse af krav vedrørende ekstraarbejder AB92, § 22, stk. 9, omhandler rettidig fremsendelse af slutopgørelse. I den konkrete sag fremkom entreprenøren ikke med slutopgørelsen inden de frister, der er anført i § 22, stk. 9, hvorefter retten bestemte, at entreprenøren havde fortabt kravet på betaling for ekstraarbejder. Dom 46. Overslag – overskridelse En entreprenør havde givet overslag på noget arbejde, som viste sig at blive væsentligt dyrere end oplyst. Entreprenøren mistede ikke kravet på fuld betaling, selv om han ikke havde oplyst, at udgiften ville blive større end overslaget. Dom 47. Hovedentreprenør kunne ikke rejse krav mod underentreprenør, idet bygherren havde godkendt arbejdet Retten fandt, at hovedentreprenøren i en situation, hvor bygherren havde anerkendt arbejdet og betalt for dette ikke kunne rejse krav mod underentreprenøren for mangler, idet underentreprenøren var afskåret fra at afhjælpe mangler og idet hovedentreprenøren ikke havde lidt tab. Dom 48. Fortabelse af afhjælpningsret Ved konstatering af mangler krævede entreprenøren – for at foretage afhjælpning – at bygherren underskrev en mangelliste. Dette nægtede bygherren (som ikke var enig i listen). Herefter mistede entreprenøren afhjælpningsretten, idet entreprenøren ikke havde været berettiget til at betinge afhjælpning af underskriften. Dom 49. Ensidigt indhentede erklæringer Retten tillod en part at fremlægge en ensidigt indhentet erklæring fra egen rådgiver, idet denne ikke trådte i stedet for syn og skøn. Afgørelsen er i tråd med nyere praksis, hvor det i videre omfang end tidligere tillades parterne at fremlægge ensidigt indhentede erklæringer, hvilket særligt gælder, såfremt erklæringerne er indhentet inden sag anlægges. Dom 50. Erstatning for ikke gennemført byggeri Bygherre havde med urette ophævet en kontrakt. Entreprenøren blev tilkendt erstatning på 12,5% af entreprisesummen. Dom 51. Projektfejl og udførelsesfejl Ved syn og skøn konstateredes det, at der var mangler ved kloakering. Der var dels tale om projektfejl og dels tale om udførelsesfejl. Entreprenøren blev dømt til at betale hele udbedringsbeløbet, medens rådgiveren, fordi ABR89 var vedtaget, kun kom til at betale den andel, der svarede til hans fejl, som voldgiftsretten fastsatte til 50%. Hvis begge parter er solvente, vil en sådan afgørelse betyde, at hver part kommer til at betale halvdelen. Hvis rådgiveren ikke er solvent, kommer entreprenøren til at betale hele beløbet. Hvis entreprenøren ikke er solvent, får bygherren kun halvdelen af beløbet (fra rådgiveren). Dom 52. Fremlæggelse af erklæring fra egen rådgiver Retten tiltrådte, at en bygherre kunne fremlægge en erklæring, som var indhentet fra hans egen rådgiver efter at sagen var startet, og at denne erklæring kunne fremsendes til skønsmanden i sagen. Som nævnt i forbindelse med en anden dom, er dette i tråd med nyere retspraksis, hvor man i videre omfang end tidligere tillader fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer. Dom 53. Totalentreprenør hovedansvarlig for mangler og all-risk forsikring/dækning En totalentreprenør stod for opførelse af en sportshal, som efterfølgende styrtede sammen. Totalentreprenøren havde ikke sikret en koordineret plan for det samlede afstivningsbehov, når de forskellige fagentreprisers konstruktioner og leverancer blev sammenføjede, og blev som følge heraf dømt til at betale erstatning, medens hverken underentreprenører eller rådgivere blev dømt. En all-risk forsikring dækker kun indirekte skade. Retten fandt, at der her var tale om en direkte skade, således at denne ikke var dækket af all-risk forsikringen. Dom 54. Afhælpningsret bevaret for ikke gennemført byggeri Der opstår tvist mellem bygherre og entreprenør om entreprenøren har anvendt den korrekte type puds, og der indledes retssag herom. Under retssagen reklamerer bygherren over mangler ved pudslaget og entreprenøren tilbyder først afhjælpning, da retssagen er afsluttet. Retten finder, at det er berettiget, at entreprenøren har afventet rettens afgørelse, idet der var reklameret sent (først under sagen) og idet det var rimeligt at afvente rettens afgørelse vedrørende sagen som helhed. Dom 55. Ekstraarbejde uden skriftlig aftale og dagbøder Det fremgik af aftalegrundlaget, at ekstraarbejder kun blev accepteret, hvis der var indgået skriftlig aftale herom. Entreprenøren udførte forskellige ekstraarbejder uden aftale og disse blev betalt hen ad vejen. Henset til, at bygherren havde accepteret den formløse aftaleindgåelse, blev entreprenøren tilkendt betaling for ekstraarbejder, selvom der ikke var skriftlig aftale herom. Bygherren krævede dagbøder. Byretten tilkendte bygherren dagbøder men landsretten fastslog, at bygherren havde reklameret for sent, hvorfor han ikke fik dagbøder. Hvis en bygherre vil rejse krav om dagbøder er det vigtigt, at bygherren gør indsigelse, så snart denne bliver klar over, at der vil opstå eller er opstået forsinkelse. Dom 56. AB92 § 5 – springende regres Bygherre fik opført et sommerhus, hvor en elektriker var underentreprenør. Efterfølgende solgte bygherren huset. Køberne konstaterede mangler ved El-installationen. Landsretten tillod, at køberne af huset kunne rette et krav direkte mod underentreprenøren. Landsretten lagde vægt på, at El-installationerne ikke var udført håndværksmæssigt korrekt og i strid med gældende forskrifter. Det er muligt, at afgørelsen er præget af, at der er tale om arbejde, som kræver autorisation, og at sagen ikke var faldet ud på samme måde, hvis der var tale om mangler ved tømmerarbejdet i huset. Dom 57. Totalentreprenørs ansvar og udmåling af erstatning En entreprenør udførte i totalentreprise byggeri for en kommune. Det var præciseret i kontraktmaterialet, at totalentreprenøren havde et vidtstrakt ansvar for projektering og tilsyn og at ansvaret alene påhvilede totalentreprenøren. Totalentreprenøren blev således ansvarlig for fejlagtig projektering. Skønsmanden havde i skønserklæringen anslået omkostninger til afhjælpning. Kommunen havde selv indhentet tilbud. Retten lagde vægt på de af skønsmanden anslåede beløb. Dom 60. Totalentreprenørens ansvar for projekteringsfejl En entreprenør påtog sig at opfylde en grusgrav. Der blev indgået en totalentrepriseaftale, og det viste sig efterfølgende, at opgaven var langt vanskeligere, end entreprenøren havde forestillet sig, sandsynligvis på grund af problemer med bunden i graven (søen). Voldgiftsretten fastslog, at der var mangler i udbudsmaterialet, men pålagde alligevel entreprenøren erstatningspligt, idet der var tale om en totalentreprise, hvor det havde været totalentreprenørens ansvar at foretage de nødvendige undersøgelser, inden denne gik i gang med arbejdet. Fordi der ikke forelå nogen konstatering af, hvorledes forholdene reelt var, da arbejdet startede, kunne entreprenøren heller ikke få betaling for ekstraarbejde, idet denne ikke kunne dokumentere omfanget af ekstraarbejdet. Når man som entreprenør påtager sig en totalentrepriseopgave, påtager man sig således det fulde ansvar både for projektering og udførelse og herunder også for de nødvendige forundersøgelser. Ved totalentreprise bliver mangler i udbudsmaterialet således af mindre væsentlig betydning. Dom 61. Totalentreprenørens ansvar En entreprenør afgav tilbud på opførelse af sommerhus, og tog forbehold om vandspejl i kælderen. Parterne holdt møde om projektet, men der blev ikke foretaget tekniske undersøgelser. Entreprenøren fremsendte herefter en ordrebekræftelse til bygherren. Denne indeholdt ikke noget forbehold vedrørende vandspejl i kælderen. Huset blev herefter opført, men måtte senere nedrives på grund af problemer med vand i kælderen. Da der var tale om totalentreprise, blev entreprenøren ansvarlig for omkostningerne til nedrivning og genopførelse, idet han som totalentreprenør havde påtaget sig ansvaret for projektering af kælderkonstruktionen. Dommen er i tråd med andre domme, som viser, at man som totalentreprenør påtager sig et stort ansvar. Dom 62. Dagbøder Bygherren krævede på flere bygherremøder dagbøder, men da afleveringsfristen senere blev udskudt, anerkendte voldgiftsretten kun krav, som var fremsat efter det udskudte afleveringstidspunkt. Endvidere fandt voldgiftsretten, at der kun skulle betales dagbøder frem til færdigmeldingen og ikke frem til afleveringsforretningen, da byggeriet blev godkendt på afleveringsforretningen. Afgørelsen understreger, at man skal være omhyggelig med dagbøder. Man skal gøre opmærksom på, at man må kræve disse fra det øjeblik over, hvor det bliver klart, at forsinkelse vil indtræffe, og man skal fastholde kravet og opgøre dette løbende (evt. i byggemødereferater). Tilsvarende er det vigtigt for en entreprenør vedholdende at protestere mod dagbøder, hvis entreprenøren ikke er enig i disse. Dom 64. Dækningsbidrag for ikke udført arbejder En underentreprenør standsede arbejdet, hvorefter hovedentreprenøren ophævede kontrakten. På trods af underentreprenørens opfordring, indkaldte hovedentreprenøren ikke til stadeforretning, hvorfor en stadeopgørelse udarbejdet af underentreprenøren blev lagt til grund i den efterfølgende sag. Underentreprenøren blev tilkendt erstatning for ikke udført arbejde med 23,26 procent af entreprisesummen. Dom 65. Afhjælpning af mangler – bevisbyrde for omkostninger I forbindelse med ombytning af nogle siloer til beboelsesejendomme monterede underentreprenør stålbjælker, som viste sig at være af for ringe kvalitet. Det aftaltes mellem hovedentreprenør og underentreprenør, at hovedentreprenøren skulle stå for afhjælpning. Efterfølgende bestred underentreprenøren hovedentreprenørens opgørelse af udgifter. Under de omstændigheder, hvor underentreprenøren havde accepteret, at hovedentreprenøren selv forestod afhjælpning, måtte underentreprenøren acceptere, at afhjælpningen blev udført som regningsarbejde, og underentreprenøren blev dømt til at betale for hovedentreprenørens afhjælpning af manglerne. Artikel 66. Entreprenørens projekteringsansvar Artiklen konkluderer, at den der rent faktisk forestår projekteringen, også kommer til at hæfte for denne med et sædvanligt professionsansvar, og at de sager, der giver anledning til tvivl, drejer sig om, hvor meget eller hvor lidt der skal til, for at det kan antages, at entreprenøren har påtaget sig projekteringsansvaret. Dom 67. Opgørelse af værdi af fuldført arbejde i forbindelse med arbejdsstandsning/ophævelse Entreprenør stoppede arbejdet, da han ikke modtog betaling. Voldgiftsretten fandt efterfølgende, at standsningen havde været uberettiget, og at bygherrens senere ophævelse af kontrakten var berettiget. Der blev foretaget en beregning af værdien af arbejdet på det tidspunkt, hvor entreprenøren standsede arbejdet – og ikke på det senere tidspunkt, hvor bygherren ophævede kontrakten. Entreprenøren fik betaling for arbejde frem til standsningsdagen med fradrag af de mangler, der var konstateret, og med fradrag af bygherrens ekstraomkostninger som følge af standsningen. Bygherren fik dog kun en meget begrænset del af disse omkostninger dækket (kr. 100.000 ud af kr. 450.000). Entreprenør foretog forskellige ekstraarbejder uden aftalesedler, men kunne efterfølgende dokumentere, at der var indgået aftale om ekstraarbejder, hvorfor entreprenøren fik betaling herfor – også uden skriftlig aftale herom. Afgørelsen viser, at der er mulighed for at få betaling for ekstraarbejde, hvis der er god dokumentation for, at det er ekstraarbejde, og at bygherren har været klar over dette. Dom 69. Tvist om ophævelsesskrivelse En totalentreprenør, som skulle opføre en villa, krævede undervejs i byggeriet i en e-mail at bygherren skriftligt accepterede nogle ekstraarbejder, idet entreprenøren i modsat fald ville ophæve kontrakten. Bygherren underskrev ikke, og lod arbejdet færdiggøre med anden entreprenør. Totalentreprenøren fremsatte erstatningskrav, men Landsretten fandt, at han med emailen havde ophævet kontrakten (uberettiget), hvorfor totalentreprenøren ikke fik erstatning for det ikke udførte arbejde. Dom 70. ”Sorte penge” I en entreprisekontrakt var det aftalt, at en del af arbejdet skulle betales sort. Entreprenøren gik konkurs, og konkursboet krævede betaling i overensstemmelse med kontrakten. Retten fandt, at kontrakten grundet forudsætningen om sort betaling var ugyldig, hvorfor konkursboet ikke kunne støtte ret på kontrakten. Det er således farligt (også i denne relation) at operere med sort betaling. Dom 71. Krav mod garantistiller En bygherre, som var bekendt med mangler, udbetalte et ”for stort” beløb til entreprenøren og krævede senere, da entreprenøren ikke udbedrede manglerne, et beløb tilbage. Kravet blev rettet mod garantistiller, som imidlertid ikke var forpligtet til betaling, da bygherren havde udbetalt for meget til entreprenøren. Man kan således ikke som bygherre kalkulere med det garanterede beløb, hvis man ikke i øvrigt optræder økonomisk forsvarligt i forhold til entreprenøren. Dom 72. Aftale om tilsyn Arkitekt tegnede villa for bygherren, hjalp med at finde entreprenører og fulgte i et vidst omfang byggeriet. Der var ingen skriftlig aftale om, at arkitekten skulle føre tilsyn, og arkitekten blev frifundet for ansvar for mangler, som muligvis kunne være konstaterede ved et mere omfattende tilsyn. Retten lægger således vægt på, at der ikke var indgået en skriftlig, klar aftale om omfanget af arkitektens forpligtelser i forhold til byggesagen. Dom 73. Dagbøder og afhjælpningsret I forbindelse med opførelse af et hus, var det aftalt, at arbejdet skulle være færdigt den 1. august, og der påløb dagbøder med kr. 5.000 om dagen herefter. I slutningen af byggeperioden opstod der nogle forsinkelser grundet bygherreleverancer, som var forsinket, og man diskuterede en udskydelse af færdiggørelsestidspunktet til medio august. Herefter begyndte processen at ”sejle”. Der blev holdt nogle byggemøder, hvor man nævnte dagbøder, men der blev ikke fastsat nogen ny endelig frist, og der var ikke nogen konkret reklamation fra bygherrens side. Selvom byggeriet blev afleveret mange måneder efter 1. august, blev bygherren således ikke tilkendt dagbøder. Afgørelsen er i tråd med andre afgørelser. Det er særdeles vigtigt, at man som bygherre gør indsigelse, så snart forsinkelsen indtræder, og at man vedholdende fastholder kravet om dagbøder – gerne med løbende opgørelse af disse. I sagen var der på afleveringstidspunktet mangler på det udførte arbejde. Der blev gennemført syn og skøn retssag, og da bygherren ikke på noget tidspunkt havde sat frist for entreprenørens afhjælpning af manglerne, tillod Landsretten, at entreprenøren havde bevaret sin afhjælpningsret (mange år efter at arbejdet var udført). Landsretten henviser til, at 5-årsfristen i AB92 § 32 ikke var udløbet. Afgørelsen strækker afhjælpningsretten langt, og det må formodes, at entreprenøren ikke på noget tidspunkt har nægtet at udføre afhjælpning, da resultatet i så fald næppe var blevet det samme. Dom 74. Passivitet over for byggemødereferater: Bordet fanger og tilsidesættelse af samarbejdspligt efter AB92 § 20 medfører ophævelse En entreprenør reagerede ikke på flere byggemødereferater, hvoraf det fremgik, at tidsplanen var ændret. Som følge af passivitet bestemte retten, at entreprenøren var bundet af de ændrede tidsplaner. Entreprenøren kom ikke til indkaldte møder vedrørende fortsættelse af arbejdet og ville ikke komme med nogen tidsplan, men ville udføre arbejdet, ”når det kunne lade sig gøre”. Retten fandt, at entreprenøren herved havde tilsidesat samarbejdspligten efter AB92 § 20 og fandt, at bygherrens ophævelse af kontrakten var berettiget. Dom 75. Varsling af dagbøder Endnu en dom som bekræfter, at bygherren først kan kræve dagbøder fra det tidspunkt, hvor disse er varslet behørigt, og at man ikke kan kræve dagbøder, efter at man har taget byggeriet i brug. Dom 76. Bundet af tilbud selvom dette var for lavt på grund at tastefejl En entreprenør afgav tilbud på et større arbejde (i alt ca. kr. 100 mio.), og indtastede i den forbindelse kraner med kr. 58.000 i stedet for kr. 5,8 mio. Bygherrens rådgiver blev gjort opmærksom på, at der kunne være en fejl i tilbuddet, men da kranen indgik i en større post, som sammenlignet med andre tilbudsgivere, var på nogenlunde samme størrelse, vurderede rådgiveren, at der kunne være tale om strategiske overvejelser fra entreprenørens side, som gjorde, at han havde sat kranposten så lavt. Som begrundelse for ikke at diskutere dette forhold med bygherren anførte rådgiveren, at han ikke kunne se, at han kunne have handlet anderledes, idet en eventuel fejl ikke ville kunne rettes uden at overtræde udbudsreglerne. Det er min opfattelse, at afgørelsen er tvivlsom, idet det må have været klart for rådgiveren, at en post på kr. 58.000 var fejlagtigt, og at han burde have undersøgt dette nærmere frem for at filosofere over entreprenørens mulige strategiske overvejelser. Dom 77. Totalentreprenørens udvidede hæftelse En totalentreprenør påtog sig at opføre en villa på skrænt ud til Øresund. Villaen var tegnet af arkitekt og totalentreprenøren påtog sig alene selve byggearbejdet og de ingeniør-mæssige beregninger. Da byggeriet var færdigt, viste det sig, at der var væsentlige støjgener på taget, og retten fandt, at det var totalentreprenørens ansvar at sikre de nødvendige ingeniørberegninger, således at der ikke ville opstå støjgener. Entreprenøren forbeholdt sig under sagen afhjælpningsret, men totalentreprenøren var blevet opfordret til at forestå udbedring af taget, hvilket han nægtede, og han kunne således ikke forbeholde sig retten til afhjælpning, når syn og skøn havde været gennemført. Dommen er en bekræftelse på, at en totalentreprenør selv i den situation, hvor totalentreprisen ikke omfatter arkitektarbejdet, har et vidtrækkende ansvar for det samlede projekt, og bekræfter ligeledes, at det er farligt for en entreprenør at afvise afhjælpning. Afgørelsen er ikke parallel med dom XX, hvor entreprenøren forbeholdt sig afhjælpningsret til efter gennemførelse af syn og skøn. Forskellen er muligvis, at entreprenøren i dom XX ikke nægtede afhjælpningsret, men forbeholdt sig denne indtil voldgiftssagen var afgjort, mens entreprenøren i dom 77 havde afvist afhjælpning og først senere tilbudt afhjælpning. Dom 78. Dagbod, mangler, reklamation og passivitet I en større, kompleks sag om renovering af en jernbanelinje fastslog retten, at bygherren ikke var berettiget til dagbøder, dels fordi entreprenøren ikke var ansvarlig for forsinkelsen, men retten tilføjede, at kravet først var fremsat mere end et år og tre måneder efter afleveringen, og at det allerede derfor var bortfaldet. Tilsvarende gjaldt det for mangler, at bygherrens krav på erstatning vedrørende overgravede kabler var bortfaldet ved passivitet. Dommen er en bekræftelse på, at bygherren skal reklamere, så snart dagbodsudløsende forsinkelse forelægger, og at bygherren skal reklamere, så snart bygherren bliver opmærksom på mangler/erstatningskrav (som herved overgravede kabler). BEGREBER AB 92: Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. AB Forbruger: Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere. ABR 89: Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand. ABT 93: Almindelige betingelser for totalentreprise. AB 92 § 46-afgørelse: Kan anvendes ved uenigheder om betaling og ved uenighed om udbetaling af garanti. Det er en interessant bestemmelse, fordi den ikke er eksigibel (den kan ikke gennemføres af en fogedret), og den har ikke retskraft, hvilket betyder, at afgørelsen ikke binder parterne. Alligevel er det opfattelsen, at beslutninger efter § 46 generelt følges af parterne. Afhjælpningsret: Se mangler. Aflevering: AB 92 §§ 28 og 29. Entreprenøren skal give bygherren besked, om at arbejdet er færdigt eller er ved at blive færdigt. Bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. På afleveringsforretningen konstateres det, i hvilket omfang der er mangler. Hvis der alene er mindre mangler, anses arbejdet for at være afleveret. Afleveringstidspunktet betyder, at risikoen for bygningen overgår til ejer, og entreprenørens 5-års mangelafhjælpningsperiode starter fra tidspunktet for afleveringsforretningen. Hvis der er så store mangler, at arbejdet ikke kan afleveres (reelt hvis bygningen ikke kan tages i brug til den forudsatte brug), er afleveringen ikke gennemført. Entreprenøren må så færdiggøre arbejdet og igen meddele bygherren, når arbejdet er afsluttet, således at bygherren kan indkalde til en ny afleveringsforretning. DOM 36. Ankenævn: Der findes en række ankenævn, hvor man har mulighed for at indbringe en sag, typisk om mangler ved byggeri eller uenighed om pris. Avance: (ikke udført arbejde) Såfremt en entrepriseaftale afbrydes uden at arbejdet er udført helt eller delvist, har entreprenøren mulighed for at få erstatning for den herved mistede avance. Erstatningen ligger typisk i intervallet 15 – 25 %. Byggeskadeforsikring: Det er obligatorisk for professionelle entreprenører, der opfører bygninger til privat helårsbeboelse, at tegne en byggeskadeforsikring. Forsikringen tegnes til fordel for ejeren af den private bolig og løber i 10 år. Forsikringen tegnes og betales af entreprenøren og skal således indregnes i entreprisesummen. Forsikringen dækker alvorlige byggeskader, der opstår i boligen, og som har betydning for boligens levetid og funktionalitet. Forsikringen omfatter et obligatorisk eftersyn af boligen et og fem år efter, at forsikringen er trådt i kraft. I eftersynet deltager ejer, entreprenør og en uvildig byggesagkyndig. Det er forsikringsselskabet, som indkalder til 1-års og 5-års gennemgang. Dagbod: AB 92 § 25. Det er ofte aftalt, at entreprenøren skal betale dagbod, hvis det aftalte afleveringstidspunkt overskrides. Dagbod udelukker anden erstatning. En aftalt dagbod har for bygherren den fordel, at bygherren ikke behøver at dokumentere sit tab. Bygherren eller bygherrens rådgiver skal reklamere, så snart forsinkelse indtræder, og kravet om dagbøder skal fastholdes løbende (medtages i byggemødereferater). Entreprenøren skal protestere, hvis han er uenig i, at der påløber dagbøder - kunne for eksempel være, fordi der er krav om fristforlængelse på grund af ekstraarbejder eller andre entreprenørers forsinkelse. DOM 8. Ekstraarbejder: Ekstraarbejder er arbejder, som ligger ud over den oprindelige entrepriseaftale. Det er særdeles vigtigt at der indgås skriftlige aftaler om ekstraarbejder, hvor arbejdet defineres og hvor prisen defineres og hvor en eventuel tidsfristforlængelse defineres. Fejl i tilbud: Normalt er man bundet af det tilbud, man har afgivet, også selvom dette måtte indeholde fejl, som følge af fejlkalkulation mv. I mere ekstreme tilfælde, hvor modparten burde have set eller været opmærksom på fejlen, er der mulighed for, at man ikke er bundet. Forsikring: AB92 § 8. Bygherren skal tegne en brand- og stormskadeforsikring, og entreprenøren skal medtages som sikrede. Entreprenøren skal dokumentere, at der er tegnet almindelig ansvarsforsikring. Hæve/Standse: AB 92 §§ 22, 23, 40 og 41. Bygherren kan hæve kontrakten eller holde betalinger tilbage, jf. § 22, stk. 12, 13 og 14 og § 40. Entreprenøren kan standse arbejdet, § 23, eller hæve aftalen, § 41 DOM7. En part kan ophæve en kontrakt, hvis den anden part misligholder denne. Man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver. Hvis man ophæver med rette, får man krav om erstatning hos modparten. Ophæver man med urette, er det den anden part, som får et erstatningskrav. Hvis man er entreprenør, skal man bruge § 23. Her skal man huske det skriftlige varsel. Det er ikke nødvendigt at bruge, hvis bygherren er økonomisk stærk eller hvis der er stillet tilstrækkelig garanti. I så fald bør man fortsætte arbejdet og anlægge en voldgiftssag. Hvis man er bygherre kan man standse betalingerne og anmode om en § 46-beslutning. NB! Det er farligt at hæve, og det er farligt at standse arbejdet. Inden man træffer beslutningen, skal man undersøge, om der er alternative muligheder. Vigtigt: Den som hæver skal indkalde til en stadeforretning, § 44. Der er ingen regler om, hvorledes en stadeforretning skal gennemføres, men det er klogt at lade en uvildig gennemføre forretningen, og eksempelvis lade voldgiftsnævnet eller en faglig organisation foreslå, hvem der skal gennemføre stadeforretningen. DOMME 20 OG 29. Kvalitetssikring: Kvalitetssikring er lovpligtigt i nogle byggearbejder (byggeri med offentlig støtte mv.) og anvendes også i væsentligt omfang i det private byggeri. Det fremgår af bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, at rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælles eje. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projekt dels have gennemført projektgranskning og entreprenører skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning. Den løbende kvalitetssikring foregår ved dokumentation, herunder fotografering. Mangler: AB 92 §§ 30-36. NB! Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette. Entreprenøren tilbyder herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhælpningsret. DOMME 12, 14, 23, 48 og 58. Ophævelse: Se hæve/standse. Partnering: Partnering er en samarbejdsform og bygger på, at de involverede vedtager fælles målsætninger og etablerer en åben og ærlig kommunikation, som skal medvirke til at skabe gensidig respekt og tillid parterne imellem. Partnering er defineret i Erhvervs- og Boligstyrelsens bygherrevejledning for 2003, som følger: Begrebet partnering anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter baseret på fælles økonomiske interesser. Projekteringsansvar: Den udførende arkitekt eller ingeniør har ansvar for, at de anviste og beskrevne løsninger er korrekte. Den udførende entreprenør har imidlertid også et ansvar for, at det arbejde der udføres, er håndværksmæssigt korrekt og opfylder sædvanlige normer, og ansvaret vil derfor ofte blive delt, selvom det som udgangspunkt er rådgiveren, som har lavet fejl i beskrivelse/tegninger. Projektgennemgang: AB 92 § 11. Det skal fremgår af aftalen, at entreprenøren skal deltage i en projektgennemgang. Hvis det er aftalt, skal entreprenøren sørge for kvalitetssikring, og entreprenøren skal altid give adgang til bygherrens løbende kontrol af det arbejde, der udføres. Bygherren kan kassere "ikkekontraktmæssige arbejder og materialer" under byggearbejdet, hvilket i virkeligheden er mærkeligt, fordi det først er efter afleveringstidspunktet, at man kan konstatere at det arbejde, der er udført, er i overensstemmelse med det aftalte. Det fremgår imidlertid af § 11, stk. 4, at bygherren har mulighed for at kassere ikke-kontraktmæssige arbejder, og det fremgår ligeledes af § 40, stk. 3, at bygherren kan hæve entrepriseaftalen, hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler. Konklusionen er herefter, at mangler som udgangspunkt først skal konstateres ved afleveringstidspunktet, men at en bygherre har mulighed for at stoppe arbejde, som helt klart ikke er i orden. Reklamation: Såfremt en part i et kontraktforhold – herunder en byggekontrakt – finder, at den anden part ikke agerer i overensstemmelse med det aftalte, skal der reklameres. Såfremt man ikke reklamerer rettidigt, risikerer man at miste nogle af sine rettigheder. Retshjælp: Alle private husforsikringer og indboforsikringer indeholder en bestemmelse om retshjælpsdækning, som giver mulighed for, at forsikringsselskabet dækker 90% af omkostningerne ved gennemførelse af en retssag eller en voldgiftssag. Efterhånden er der også retshjælpsdækning i flere erhvervsforsikringer. RUT: Registret for udenlandske tjenesteydere. Udenlandske virksomheder, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig til registret for udenlandske tjenesteydere (RUT). Reglerne gælder for udenlandske virksomheder, herunder selvstændige uden ansatte, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark. Hvis man ikke anmelder sig til RUT risikerer man en bøde på kr. 10.000, ligesom danske virksomheder, der samarbejder med de udenlandske virksomheder, risikerer en tilsvarende bøde, hvis den udenlandske virksomhed ikke dokumenterer at være anmeldt i RUT. Sikkerhedsstillelse: AB 92 §§ 6 og 7. Entreprenøren skal – uden særskilt aftale herom – stille en bank- eller forsikringsgaranti på 15 procent af entreprisesummen. Ved afleveringstidspunktet nedskrives garantien til 10 procent. Ved 1-års gennemgangen nedskrives garantien til 2 procent og bortfalder, når 5-års gennemgangen er gennemført. Bygherren skal tilsvarende – også uden særskilt aftale – stille en garanti svarende til tre måneders gennemsnitsbetaling, dog 10 procent af den samlede entreprisesum. Bygherren skal dog kun stille garantien, hvis entreprenøren anmoder herom. Skriftlighed: Husk at alt skal være dokumenterbart. Når der er varsler, skal de være skriftlige. Man skal gøre skriftlig indsigelse mod fx byggemødereferater, hvis man ikke er enig i indholdet, og alle ekstraarbejder skal aftales skriftligt. Herudover er det en rigtig god ide, at der løbende, tages fotos med dato. Syn og skøn: AB9 2 § 45. Hver part har hele forløbet mulighed for at begære syn og skøn. Voldgiftsnævnet udmelder en skønsmand, som tager stilling til uenighed om faktiske forhold (ikke juridiske). Skønserklæringen kan anvendes i en efterfølgende voldgiftssag som bevis, men vil i sig selv ofte være nok at få løst en konflikt. VIDEO. Tidsfristforlængelse: AB 92 § 24. Entreprenøren kan kræve tidsfristforlængelse ved ændringer i arbejdet (ekstraarbejder, ændret materialer, bygherrens forhold, andre entreprenørers forhold, force majeure). Det er vigtigt, at man skriftligt gør opmærksom på det, så snart man mener sig berettiget til tidsfristforlængelse. Tilsynsansvar: Der vil ofte være en tilsynsførende arkitekt eller ingeniør i forbindelse med en byggesag. Når det efterfølgende viser sig, at der er mangler ved det udførte arbejde, vil entreprenøren ofte påberåbe sig, at arbejdet er godkendt af – eller i det mindste set af – den tilsynsførende, men dette fritager som udgangspunkt ikke entreprenøren fra at udføre arbejdet håndværksmæssigt korrekt. Totalentreprenør: Se totalentreprise. Totalentreprise: Ved en totalentreprise står entreprenøren både for projektering og udførelse af arbejdet og påtager sig derved et væsentligt større ansvar ved det samlede projekt. Voldgiftsret: AB 92 § 47. Hvis en tvist, som ikke kan løses ved forhandling, indgiver en part et klageskrift til voldgiftsnævnet, som nedsætter en voldgiftsret bestående af en eller tre dommere. Hvis der er en dommer, er det typisk en sagkyndig, som støttes af en jurist fra voldgiftsnævnet. Hvis det er tre dommere, er det typisk en landsdommer som formand og to sagkyndige. Sagsforberedelsen er stort set som ved sager ved de ordinære domstole. Der kan gennemføres syn og skøn i forbindelse med sagen. Efter syn og skøn indleveres processkrifter. Under hovedforhandling forelægges sagen, der afgives partsforklaringer, skønsmand afgiver forklaringer, der er vidneforklaringer og procedure og herefter kommer der en tilkendegivelse eller en dom fra voldgiftsretten. En væsentlig forskel mellem voldgiftsret og de ordinære domstole er, at man ikke kan anke en dom fra voldgiftsretten, og at sager ved de almindelige domstole er offentlige, mens sager ved voldgiftsretten ikke er offentlige. Måske er der en lille tendens til, at voldgiftsretten deler sol og vind lidt mere lige end de ordinære domstole. VIDEO. Ændringer i arbejdet: 1-års gennemgang og 5-års gennemgang: AB 92 § 14. § 14 handler om merydelser og mindreydelser. Bygherre kan forlange ændringer i arbejdet. Entreprenøren har ret til at udføre merydelser og har også krav på at udføre disse. Hvis man ikke kan enes om en pris på merydelserne, skal disse udføres som regningsarbejde, og man må så diskutere prisen efterfølgende. Hvis der er oplyst enhedspriser, anvendes disse inden for et interval på +/- 15 procent. Hvis arbejdet bliver formindsket, skal bygherren betale den aftalte pris med fradrag af de omkostninger, entreprenøren har sparet. AB 92 § 37 og § 38. Det er bygherren, som skal indkalde til både 1-års og 5-års gennemgang. Entreprenøren hæfter efter § 32 for mangler i fem år efter afleveringen, og 1-års og 5-års gennemgang skal ses i sammenhæng hermed. Der foretages en gennemgang efter 1 år. Der udarbejdes et dokument, og der sættes i henhold til § 32 frister for, hvornår evt. mangler skal være udbedret. Entreprenøren har både pligt og ret til at gennemføre afhjælpningsarbejderne.
© Copyright 2024