Trivsel og urolige børn i indskolingen
Bachelor eksamensprojekt Trivsel og urolige børn i indskolingen 16-01-2015 Forfatter: Kate Dyg Johansen studie nr. 22 311 108 Forfatter: Jette Kaaberbøl Jørgensen studie nr. 22 311 088 Vejleder: Ove Krog Eskildsen Censor: Lene Kjær Antal anslag: 86.493 Denne opgave, eller dele heraf, må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 20.02. 2010 Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Resume På mange skoler er der problemer med urolige børn, de er forstyrrende for læringsmiljøet og lærer og pædagoger bruger rigtig meget tid på at skabe ro i klassen. Den tid lærer og pædagoger bruger på at skabe ro i klassen går fra undervisningstiden. Lærer og pædagoger føler sig ofte magtesløse når de mangler redskaber og metoder til at afhjælpe problemerne. Derfor handler denne opgave om teorier, metoder og praksis, som kan pege på mulige løsninger på udfordringerne med urolige børn og dermed skabe bedre trivsel i læringsmiljøet i indskolingen. Det er vigtigt til stadighed at arbejde for at finde løsninger på udfordringerne vi må ikke give op, før den rigtige løsning er fundet, kun derved kan vi hjælpe de urolige børn. I opgaven er der indlagt observationer og interviews som anvendes i en komparativ undersøgelse af trivsel og arbejdet med urolige børn på de to skoler. Det er et stort problem med børn, som ikke trives i skolen, da disse børn ikke kun forstyrrer undervisningen, men de mister også selv meget af undervisningen. Opgaven kommer omkring den systemiske teori, samarbejdsbaseret problemlæsning, PALS og FISH for at næven nogle af teorierne. Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Indhold 1.0 Indledning.......................................................................................................................................... 4 2.0 Problemformulering .......................................................................................................................... 5 3.0 Afgrænsning ...................................................................................................................................... 5 4.0 Opgavens opbygning ......................................................................................................................... 6 5.0 Begrebsafklaring ................................................................................................................................ 6 5.1 Den professionelle pædagog......................................................................................................... 6 5.2 Trivsel ............................................................................................................................................ 7 5.3 Læringsmiljøet ............................................................................................................................... 7 5.4 Indskolingen .................................................................................................................................. 7 5.5 De urolige børn.............................................................................................................................. 7 6.0 Metode til indsamling af empiri. ....................................................................................................... 8 7.0 Skolereformen ................................................................................................................................... 9 8.0 Teori afsnit ........................................................................................................................................ 9 8.1 Skældud ....................................................................................................................................... 10 8.2 Anerkendelse............................................................................................................................... 12 8.3 Relation ....................................................................................................................................... 13 8.4 ICDP ............................................................................................................................................. 15 8.5 Appreciative Inquiry .................................................................................................................... 16 8.6 Den systemiske teori ................................................................................................................... 18 8.7 Samarbejdsbaseret Problemløsning. .......................................................................................... 20 8.8 Adfærdsproblemer i skolen ......................................................................................................... 21 8.9 Lp modellen - Vi gør det der virker ............................................................................................. 23 8.10 PALS ........................................................................................................................................... 24 9.0 Selvkontrol ...................................................................................................................................... 25 10.0 FISH................................................................................................................................................ 27 11.0 Inklusion ........................................................................................................................................ 28 12.0 Analyse af komparativ undersøgelse ............................................................................................ 29 13.0 Konklusion ..................................................................................................................................... 31 14.0 Perspektivering.............................................................................................................................. 33 16.0 Referenceliste................................................................................................................................ 34 15.0 Bilagsliste ....................................................................................................................................... 38 Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 1.0 Indledning Vi har igennem vores praktikker oplevet, at skolen kan have udfordringer i forhold til børn, som har svært ved at passe ind i undervisningssituationen. Gennem det tværprofessionelle modul i vores uddannelse har vi arbejdet med udsatte børn og unge. Vi ser en sammenhæng mellem urolige børn og udsatte børn dog vil vi i vores undersøgelser have fokus på de urolige børn og hvordan vi som pædagoger kan arbejde med disse børn i forhold til relation, trivsel og inklusion. Vi vil komme nærmere ind på hvordan vi definerer urolige børn senere i opgaven. Vores ønske er at lave en komparativ undersøgelse mellem to skoler, derfor vil vi gennem undersøgelser, observationer og interviews forsøge at blive klogere på hvordan lærer og pædagoger arbejder for at imødegå udfordringer med urolige børn. Vi håber gennem vores empiri at få et syn på hvilke metoder der anvendes på skolerne, ligeledes få et indblik i praksisfeltets arbejde. Vi vil undersøge, hvad skolerne hver især gør for børnenes trivsel, se på hvordan det virker og arbejde på at finde nye metoder, som de eventuelt kunne have interesse i at anvende. Vi ser det, som et stort problem med børn, som ikke trives i skolen, da vi har oplevet at disse børn ikke kun forstyrrer undervisningen, men de mister også selv meget af undervisningen. Vi har oplevet der bliver brugt alt for meget energi på at skabe ro, og set at denne magtkamp mellem børn og voksne er ødelæggende for det sociale liv, læring og udvikling i institutioner og skoler. Vi finder det interessant at nogle børn har svært ved at sidde stille, mens andre ingen problemer har med at indgå i læringssituationen. Gennem vores uddannelse har vi lært at den gode relation er et af pædagogens vigtigste redskaber og baggrunden for al positiv udvikling og læring. Vi ved der findes mange teorier, som kan anvendes til at skabe gode relationer, så vi undrer os over, hvor meget uro der er i skolen. Vi vil undersøge om vi, ved hjælp af relevant litteratur om teori, metoder og praktisk handling i forhold til urolige børn, kan finde veldokumenterede og evidens baseret viden, der kan anvendes til at skabe bedre trivsel i skolen. I den nye folkeskolereform er der stor fokus på bedre trivsel. Her står at der iværksættes en national indsats, der skal være med til at skabe et godt undervisningsmiljø og mindske den uro, der forstyrrer undervisningen i folkeskolen, fordi et godt undervisningsmiljø er afgørende for elevernes læring og trivsel.(Undervisningsministeriet, 2014b) I vores observationer vil vi se på, hvordan relationen er mellem børn og voksne, men også relationen børnene imellem, måske glemmer vi at støtte børnene i at danne gode relationer med hinanden. Vores tanke er at tilgangen til, hvordan vi kan arbejde med relationer i forhold Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 til urolige børn er handlings orienteret, det vil sige, at vi vil se på, hvordan vi kan udføre teori i praksis. Ønsket er at finde nogle metoder, med dokumentation på at det virker og derudaf drage konklusioner om, hvordan vi bedst kan arbejde med urolige børn i indskolingen. Vores mål er ikke at nå frem til en samlet forståelse af hvilken metode der virker bedst, men derimod at udforske området for at finde nogle brugbare teorier og metoder, som vi kan tage med videre i vores arbejde som pædagoger, men også arbejde på, at skolerne kan få gavn af vores undersøgelser. Det er interessant at undersøge om det er problemer i hjemmet, relationen mellem de voksne i skolen og barnet eller relationen mellem børnene der er problemet eller måske en kombination af det hele. Her tænker vi, at det er meget vigtigt at vi, som uddannede fagpersoner bliver bedre til at hjælpe disse børn, for hvis de har problemer derhjemme og forældrene ikke magter at støtte børnene og vi heller ikke i skolen magter at hjælpe, så er disse børn ladt i stikken. Udfordrede børn er meget oppe i medierne for tiden med udsendelsen ”Drenge akademiet” på DR 1, hvor 100 drenge får intensiv undervisning i 14 dage og ender med at rykke to klassetrin i gennemsnit. Denne udsendelse viser at med de rigtige metoder, kan det lade sig gøre at nå udfordrede drenge, så de bliver i stand til at arbejde målrettet mod at forbedre deres faglige færdigheder. 2.0 Problemformulering Hvordan kan vi som professionelle pædagoger, skabe forudsætninger for at urolige børn trives i læringsmiljøet i indskolingen? 3.0 Afgrænsning Vi har valgt at have fokus på børn i indskolingen, da det er den målgruppe vi har arbejdet med i vores praktikker og derfor har størst kendskab til. Vi er godt klar over, at det bedste vil være at tage hånd om problemerne med urolige børn allerede i vuggestue og børnehave, men vi har valgt indskolingen, fordi det er i skolen, vi har erfaring for, at de største problemer med urolige børn opleves. Der er i medierne stor fokus på problemet og vi oplever at skoler står magtesløse overfor problemet. Hvis vi ikke kan hjælpe børnene i skolen og forældrene ikke magter at tage hånd om børnene, kan der være stor risiko for, at de får store problemer senere i livet. Vi ved at forældrene og mobning har indflydelse på trivslen, dog har vi valgt at lægge vores fokus på andre områder. Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 4.0 Opgavens opbygning Vores opgave indledes med en begrebsafklaring af de vigtigste punkter i vores problemformulering. I det efterfølgende afsnit vil vi komme ind på, hvordan vi har arbejdet med indsamling af empiri, og hvilke metoder vi har anvendt. Dernæst analyserer vi resultaterne af den komparative undersøgelse i forhold til praksis på de to skoler, som vi samarbejder med. Vi ser på, hvilke metoder de anvender for at imødegå urolige børn og fremme trivselen. For at anonymisere opgaven vil vi kalde vores samarbejdspartnere for skole 1 og skole 2. Hovedteksten er opdelt i underafsnit, der indeholder udvalgte teorier og metoder, som vi mener, er relevante at anvende til at afhjælpe problemadfærd i indskolingen. Blandt andet kommer vi, ind på skældud, FISH og den systemiske teori, for at se hvordan de kan anvendes i skolen til forståelse af problemadfærd og løsningsmuligheder. Vi vil finde de bedst dokumenterede teorier og metoder, som vi vil beskrive og se på, hvordan disse metoder kan anvendes i praksis. Vi vil sammenligne og forholde os kritisk til metoder og teori. Afslutningsvis vil vi konkludere, hvordan teorier, metoder og empiri er relevant i forhold til vores problemformulering. Derefter kommer perspektiveringen, hvor vi giver bud på vores mening om hvilke ændringer vi mener, kunne være gavnlige. Sidst i vores opgave har vi bilag der indeholder observationer fra de to skoler, ligeledes vores interview med trivselsmedarbejderen på skole 1 og socialfaglig rådgiveren på skole 2. 5.0 Begrebsafklaring Her vil vi kort beskrive de begreber der er indeholdt i vores problemformulering, vi starter med at definere den professionelle pædagog. Derefter definerer vi begrebet trivsel i forhold til børn i indskoling, så ser vi på hvad vi forstår ved et godt læringsmiljø og det sidste begreb fra problemformuleringen er de urolige børn, som vi vil give vores definition af. 5.1 Den professionelle pædagog Som professionel pædagog i indskolingen har vi mange forskellige opgaver. Vi skal kunne indgå i professionelt tværfagligt samarbejde, det kræver samarbejde med, lærer, sundhedsplejerske, PPR, socialrådgiver, skoleleder og forældre. Som professionel pædagog skal vi kunne indgå i professionelle relationer med børn og forældre og formidle samfundsmæssige mål og værdier såsom inklusion af børn med særlige behov og de pædagogiske læreplaner. Vi skal kunne lære og forstå teorier og metoder og kunne anvende Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 det i praksis. Som pædagog skal vi kunne planlægge, udføre og begrunde pædagogiske aktiviteter desuden analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogiskpraksis.(Held, 2008). 5.2 Trivsel Trivsel handler om at føle sig, som en del af fællesskabet, føle tryghed og glæde ved livet. Trivsel handler også om plads til forskellighed, at tage hensyn til hinanden og vise empati. God trivsel i indskolingen vil være kendetegnet ved positiv energi, glade børn og voksne. Trivsel er afhængig af gode relationer og følelsen af at være inkluderet i fællesskabet. 5.3 Læringsmiljøet Når vi i vores opgave taler om læringsmiljøet i indskolingen, har vi fokus på de forhold, som undervisningen foregår under. Her tænker vi på de fysiske rammer for eksempel indretningen af klasselokalet. De relationelle forhold er vigtige for læringsmiljøet her tænker vi lærerens relationer til børnene og relationerne mellem børnene. Et godt læringsmiljø handler om at alle skal føle sig inkluderet i fællesskabet, det vil sige at de skal føle sig trygge, respekteret og accepteret. Et godt læringsmiljø handler også om medbestemmelse, demokrati, klasseledelse og tværfagligt samarbejde. 5.4 Indskolingen Indskolingen på de to skoler vi har samarbejde med, er aldersintegreret, det vil sige at 0.–2. årgang går sammen på to stamhold, hold Nord og hold Syd. Skole 1 har 720 elever og er en byskole, mens skole 2 har 250 elever og må betegnes som en landskole. Der er rullende skolestart på begge skoler, det betyder at nye elever starter 3 gange om året. Skole 1 er delt så indskolingen er i en bygning for sig selv, mens indskolingen i skole 2 er integreret. 5.5 De urolige børn Vi har i vores praktikker set børn, som har svært ved at indgå i undervisningssituationen. Det er børn, som har udfordringer ved at passe ind og opføre sig, som det forventes en skoleelev skal kunne, altså sidde stille, høre efter og kunne arbejde koncentreret med opgaver også selvom der er andre, som snakker eller går rundt. Børn som ikke kan leve op til disse krav er dem vi vil kalde de urolige børn i denne opgave. Vi har oplevet børn, der sidder uroligt på stolen, leger med ting, flytter på ting og forstyrrer andre elever ved at gå rundt og snakke med dem i undervisningstiden, som derved også forstyrrer lærerens undervisning. Urolige børn kan også være børn, som stikker af fra undervisningen eller nægter at gøre det de får besked på. Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 6.0 Metode til indsamling af empiri. Som pædagoger der laver udviklingsarbejde gennem observationer og kvalitative interviews er vi både bruger og medskaber af forskning. Vi er bruger af den tilgængelige forskning, når vi opdaterer os gennem nye relevante artikeludgivelser om de nyeste forskningsresultater. Det er vigtigt at vi løbende holder os opdateret, vi skal dog hele tiden huske at bevare vores sunde fornuft, reflektere og stille spørgsmålstegn ved det vi læser. Der vil altid være skævheder i forbindelse med nye undersøgelser, så en vis kritik vil være gavnlig. Vi er medskaber af forskning når vi, som tilfældet er her i vores projekt, går ud på to skoler og laver en komparativ undersøgelse i forhold til urolige børn og trivsel. (Jacobsen, 2014. s.76) En komparativ undersøgelse er en videnskabelig metode, der gennem sammenligning af forskelle og ligheder mellem, for eksempel to eller flere institutioner, stræber mod indsigt og forståelse. Komparative undersøgelser kan laves indenfor alt, hvor der ønskes en systematisk sammenligning. Når der foreligger mindst to forskellige enheder af det samme eller lignende instanser, kan det kaldes en sammenligning og når vi laver sammenligninger, er det for at skabe en større forståelse, af det vi undersøger. (Winther-Jensen, 2004, s.52) I vores projekt laver vi en komparativ undersøgelse mellem to skoler. Vi laver iagttagelser også kaldet observationer, hvilket er hvad vi her vil kalde dem. Vi har flere metoder at trække på, når vi laver observationer, alt efter hvad det er vi vil undersøge. Vi kan vælge at lave vores observationer, hvor vi ser hvad der sker og derefter skrive det ned som en fortælling. (Kopart & Smidt, 2009. Kap.4). Vi kan observere ustruktureret hvilket er en god ide at gøre i starten, for at få et overblik. Ud fra disse observationer kan vi så lave nogle mere strukturerede observationer, hvor vi ser på bestemte elementer. Gennem vores observationer, analyserer vi os frem til at se hvilke mønstre der går igen fra skole til skole og hvilke forskelle der er. Vi undersøger hvilke metoder skolerne anvender for at skabe trivsel og vi laver flere observationer på hver skole. Vi nedskriver dem så tæt på virkeligheden og så objektivt som muligt, hvorefter vi sammenligner og analyserer. Det ses sjældent at observation er den eneste undersøgelsesmetode der bliver brugt, ofte vil der også være kvalitative interview og spørgeskema involveret. I dette projekt vælger vi at lave observationer i indskolingsklasserne, vi laver semistrukturerede interview, hvor vi har lavet nogle spørgsmål, vi vil stille for at komme omkring, det vi ønsker at vide. Vi laver interview med en inklusionsmedarbejder og en socialfaglig rådgiver, for at få deres syn på trivsel med i vores undersøgelse. Vores ønske er at få den interviewede til at føle sig afslappet, dette gør vi fordi det i høj grad har betydning for de svar vi får. Måske får vi noget fra intervieweren som vi ikke vidste vi kunne bruge.(Jacobsen, 2014 kap.4) Under hele samarbejdet med skolerne og vores interview er vi opmærksomme på etikken. Vi spørger om tilladelse hver Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 gang, vi oplyser at vi har tavshedspligt og vi informerer om at vi vil gøre alt anonymt. (Retsinformation, 2000) Når vi laver vores observationer er der nogle bestemte metoder vi skal anvende når vi vil se. Vi skal se på en åben, nysgerrig og undrende måde på alt og alle, samtidig skal vi være kritiske overfor hvad vi ser og det er vigtigt at være objektive og ærlige, det vil sige at vi hele tiden skal lægge os selv lidt til side og se på det der sker uden at tage vores egen for forståelse i betragtning. (Jacobsen, 2014 s.76-80) 7.0 Skolereformen Alle skoler i Danmark er fra august 2014 startet med at implementere den nye folkeskolereform. I reformen er der opstillet 3 nationale mål, hvoraf det ene handler om at skabe mere respekt om skolen og styrke trivslen(undervisningsministeriet, 2014b). Vi tænker at for der skal ske en udvikling i retning af bedre trivsel, også for børn med problemadfærd, bliver vi nødt til at bygge videre på det der lykkes. For at gøre noget ved det der ikke lykkes, må vi tage nye metoder i brug, hvilket kræver at skolens personale er åbnet for nye måder at tænke og handle på. I 2015 bliver der sat fokus på trivslen i folkeskolen, og der vil blive gennemført trivselsundersøgelser også i indskolingen. (SFI, 2014) Når vi følger med i medierne er det tydeligt at der er problemer mange steder med urolige børn i undervisningen, så derfor vil vi undersøge hvilke metoder der findes til at løse problemer med trivslen i skolen. Det er ikke kun for at forbedre børnene trivsel, så de lærer mere men det vil også komme lærer og pædagoger til gavn, da de derved vil komme til at føle at de lykkes i deres arbejde og der vil være mere overskud til at lave undervisning af høj kvalitet. Hvis lærer og pædagoger kan arbejde målrettet med at forebygge mod urolige børn og finde fælles metoder der virker, vil det være med til at skabe mere tillid til og respekt om skolen og lærer og pædagogers arbejde. 8.0 Teori afsnit Vi vil i de følgende afsnit beskrive forskellige teorier, vi mener, er relevante i forhold til trivsel for børn i indskolingen og komme ind på hvordan de kan anvendes i praksis til løsning af vores problemformulering. Gennem vores undersøgelser har vi fået kendskab til rigtig mange teorier og metoder, så vi har været nødt til at vælge nogle fra, da det ellers vil fylde for meget i opgaven. Vi har valgt nogle teorier ud, med fokus på hvordan man kan gøre i praksis, da vi mener det er vigtigt for at der kan ske forandring og udvikling, at der er nogle klare beskrivelser af hvordan man kan gøre. Det kan være svært, når vi kun har nogle overordnede begreber, så som inklusion, der ofte kan forstås på mange forskellige måder, Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 men hvordan udføres det i praksis. Vi ser det som et problem med inklusion, hvor der kan være mange forskellige opfattelser af hvad det går ud på, eller relation, for hvad er gode relationer? Hvis der ikke er klare retningslinjer vil vi definere begreberne, som det passer os bedst og måske bare gøre som vi plejer, men så sker der ingen udvikling. Det første vi kommer ind på, er hvad vi mener, kan være uhensigtsmæssigt i forhold til urolige børn i indskolingen, det er fordi vi mener det er vigtigt at forstå at skældud kan være med til at påvirke børn i en uheldig retning. 8.1 Skældud Det menneskesyn der var mest fremherskende før 1960`erne, var det behavioristiske menneskesyn, hvor fysisk afstraffelse var meget almindelig. I skolen var det dengang ofte børn, som kom fra fattige familier, der var udsat for slag med spanskrøret eller anden afstraffelse. Det humanistiske menneskesyn (Det Etiske Råd, 1995) blev udviklet i USA i 1950`erne og 60`erne, dette danner grundlag for den pædagogik vi arbejder efter i dag. Men i 60`erne og 70`erne gav dette paradigmeskifte anledning til store diskussioner mellem psykologer. I dag er uenigheden ophørt og de fleste i de vestlige lande bekender sig til det humanistiske menneskesyn. Hvor vi forstår mennesket som værdifuldt i sig selv og som afhængig af relationer til andre mennesker. (Hundeide, (2014) s.120-121) Lektor Ida Schwartz behandler emnet ”skældud” i hendes PHD afhandling fra 2007. Hun mener at pædagogerne, ved at irettesætte og skælde ud, er med til at lære andre børn, at dette barn er der noget i vejen med, hvilket kan være medvirkende til, at de ikke vil lege med det. Barnet kan derfor risikere at få problemer med relationen til de andre børn og derved få svært ved, at komme med i de andre børns leg. Pædagogen kan på den måde, uden at ville det, være med til at forstærke barnets problemer og på den måde kan skældud være en selvforstærkende ond spiral. Schwartz mener, det er bedst ikke at stille for store krav til børnene, hermed tænker vi at kravtilpasning i forhold til skoleopgaver er med til at skabe gode og positive oplevelse i skolen. Når der ikke bliver skældt så meget ud er det også mindre belastende for pædagogerne. Alle de mange regler og for store krav, som børnene ikke kan se nogen mening med, eller de ikke kan leve op til, kan være med til at børnene bliver oppositionelle og der opstår magtkamp mellem børn og voksne hvilket både er en belastning for børn og pædagoger. Magtkampe får pædagogerne til at føle at de ikke lykkes med deres arbejde. Derfor er det vigtigt at pædagogerne justere deres krav, så børnene har mulighed for at føle at de lykkes og pædagogerne vil dermed også føle at de lykkes med deres arbejde. (Schwartz, 2007). Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Trivselsmedarbejderen på skole 1 siger i interviewet at problemfeltet typisk ligger, hos det enkelte barn, som har svært ved, at honorere de krav der stilles. Det er de nederlag de oplever, når de sidder i en kontekst og har en oplevelse af, at det her kan jeg ikke ”Det her det kan jeg ikke, det her det kan jeg ikke. Jeg kan ikke det samme, som de andre, barnet spejler sig i sine kammerater, jeg kan ikke de samme som de andre”. Det kan være svært for det enkelte barn at kapere, at sidde med nogle andre opgaver(Bilag 2). Her mener vi, det er vigtigt at, se på barneperspektivet, at vi gør en indsats for, i samarbejde med barnet, at finde kernen i problemet, så det giver mening for barnet. Vi må aldrig give op, overfor barnet så hvis én løsning ikke hjælper, må vi prøve en anden og igen en anden til vi finder det der virker for barnet. Det kan være et problem når vi ikke ved hvorfor barnet reagerer med urolig adfærd, og vi derfor let kommer til at skælde ud og irettesætte. Børneforskeren Erik Sigsgaard skriver, det er tegn på dårlige relationer, når der bliver skældt ud. Her henviser han til forskningsprogrammet ”Skældud” fra 2002 som han står bag. Han siger, at børn opholder sig mange timer i skole og institution i løbet af barndommen, dermed kan det siges at børn er blevet en opgave for samfundet, vi må derfor arbejde for at fremme et godt og positivt miljø i institutionerne. Resultater fra forskningsprogrammet viser at, det værste børn ved, er når de voksne skælder ud. Nogle børn er mere udsat for skældud end andre, det er ikke kun de urolige børn men også børn med egen vilje og børn som klynker og hænger på de voksne, der er udsat for skældud. Forskningsprojektet viser at børn, som fungerer godt i institutionen, også fungerer godt derhjemme og, børn som har problemer hjemme, vil ofte også have problemer i institutionen, dette kan betegnes som gode og onde cirkler. Nogle børn får aldrig skældud, det behøver dog ikke være et godt tegn, for disse børn er måske blevet vant til bare at gøre, som der bliver sagt uden selv at vise initiativ. Forskningsprogrammet viser at det ikke er det enkelte barn, der er noget galt med, men dårlige relationer mellem de andre børn og de voksne i institutionen. Derfor er det vigtigt, at se på konteksten det urolige barn befinder sig i, og arbejde med relationen i stedet for at fokusere på fejl hos barnet. Sigsgaard skriver at et barn har udtalt: ”Skældud er når voksne slår med ord”(Sigsgaard, 2012) hvilket leder os frem til at der alligevel er en rest af behaviorisme i institutionerne, da skældud jo er en straf for dårlig opførsel, selvom vi før påstod at de fleste bekender sig til det humanistiske menneskesyn. Den del af behaviorisme der bekender sig til belønning, har vi et positivt syn på hvorimod vi er kritiske overfor den del der handler om straf, også selvom straf kun er med ord. Vores holdning er at vi forsøger at se det gode i alle børn, vi tænker at der er en forklaring på hvorfor de handler som de gør, vi tror på de gør det bedste de kan. Det er det humanistiske menneskesyn vi arbejder efter, hvor vi mener individet udvikler sig gennem anerkendelse og relationer. Vores grundholdning er at vi skal behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet og det gælder også børn. Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 8.2 Anerkendelse Alle mennesker har behov for at føle sig anerkendt, og følelsen af at være anerkendt er noget vi registrerer i det øjeblik vi møder andre mennesker. Når vi føler der bliver lyttet interesseret til os og vi bliver set, accepteret og respekteret for det vi er, kan vi føle os anerkendt og det er grundlaget for al menneskeligt samspil. Når vi derimod ikke føler os anerkendt i mødet med andre mennesker, kan det være fordi vi føler os overset, negligeret eller endda udsat for krænkelser og ringeagt. Anerkendelse har stor betydning for vores arbejde med urolige børn i skolen, det er grundstoffet vi skal bygge vores relationer op omkring, men det er ikke en selvfølge at kunne vise anerkendelse, for vi påvirkes hele tiden af vores egne for forståelser og oplevelser. Anerkendelse indeholder det at kunne se den anden, kunne lytte, vise interesse, accept og respekt. At kunne anerkende barnets oplevelsesverden, er at respekterer, at barnet kan have en anden oplevelse af virkeligheden end den voksne, vi skal kunne se og forstå det fra barnets perspektiv. I et udviklingspsykologisk perspektiv betyder det rigtig meget for barnets selvfølelse, selvtillid og selvværd at det føler sig anerkendt og det er vigtigt for barnets personlige udvikling og læring.(Møller, 2014, s.235-259) At være professionel anerkendende betyder at vi kan se bort fra vores eget perspektiv og rette vores fulde opmærksomhed mod barnet, lade barnets perspektiv og oplevelsesverden komme til udtryk, uden at være dømmende, vurderende eller komme med gode råd. Vi skal formå at se på barnet bag om problemet eller diagnosen, for barnet er så meget andet end problemet, vi må forstå det er et barn i problemer, det er ikke barnet der er problemet.(Møller, 2014, s.235-259) Hvis vi ser kritisk på anerkendelse, kan vi tale om, at vi anvender anerkendelse, til at manipulerer børnene, til at gøre det vi ønsker. Kritikere mener også, at når vi hele tiden skal være anerkendende og kun se på det positive, bliver vi fastlåste og kan ikke forholde os kritiske til omverdenen.(Møller, 2014, s.235-259) I arbejdet med urolige børn er vi nødt til at kunne komme i dialog med barnet og det kan vi kun ved at få en god relation til barnet, som vi opnår ved anerkendelse, uden at være dømmende og irettesættende. Når vi kan komme i en fornuftig dialog med barnet, kan vi måske få det til at fortælle, hvad der gør at der opstår problemer, i stedet for som det ofte sker, at vi selv har en ide om, hvad der er på spil og vi arbejder ud fra vores egen forståelse. Det er ikke sikkert at vi har forstået hele problemet, så det handler om, at kunne se det fra barnets perspektiv, og hjælpe barnet med at løse problemet. Det kan ofte også indebære Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 tværprofessionelt samarbejde med lærer og forældre eller andre fagpersoner, for at vi kan løse problemet og den anerkende tilgang er starten på alt godt samarbejde. 8.3 Relation Børn udvikler sig gennem relationen til de primære omsorgspersoner i deres liv. Kvaliteten af et barns tidlige tilknytning til de primære omsorgspersoner (forældrene) spiller en afgørende rolle for senere personlighedsudvikling. Relationen er en social forbindelse mellem to mennesker, de kan ikke ses, men de kan mærkes eller føles, det er længerevarende forhold, der er udviklet over tid. Relationer består af interaktion, kommunikation og tidligere erindringer der skaber forventning om hvordan relationen vil være fremover. Den professionelle er selv i spil, hvilket kræver selvrefleksion og bevidsthed om, at begge parter i en pædagogisk relation bringer noget med sig ind i mødet med den anden. (Møller, 2014, s.141-148). Trivselsmedarbejderen på skole 1 siger at hun tror på, at de fælles oplevelser danner relationerne. Relationen skal være på plads og de dannes i de fælles oplevelse vi har, i de succeser vi har sammen, uanset hvilken kontekst vi står i.(Bilag 2) Vi mener, det er rigtigt, at det er i de fælles oplevelser der er med til at danne relationen, fordi det er der igennem der opstår tillid og tro på at man kan stole på den anden. Psykologen Flemming Andersen taler om tre typer af relation, som der er illustreret her: Figur 1. Relationer Børn som lever i den asymmetriske relation, lever i en gensidig afhængighed, som de er fanget i, ikke sådan at de oplever at have lige stor betydning i relationen, men nærmere som en slave/ herre forhold. Det er en form for magtforhold, som parterne bindes i. Den voksne kæmper for at fastholde sin magt og barnets bekræftelse af den voksnes magt. Barnet prøver, med samme midler, som den voksne at kæmpe for at få magten over den voksne. I den symmetriske relation kæmper parterne for at bibeholde deres uafhængighed og ligeværdighed, dog er begge parter fastholdt i en angst for afhængighed eller nærhed, Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 således at det kun er en facade de giver udtryk for overfor hinanden. Den symmetriske relation ses mellem søskende, hvor de forsøger at lade som om de er uafhængige af hinanden. Når børn har levet i en asymmetrisk relation til deres forældre, begynder de måske at gøre oprør, når de kommer i puberteten og dermed ændrer relationen sig til en symmetrisk relation. Sidst er der den komplementære relation, hvor begge parter har viljen og evnen til at anerkende hinanden. I den komplementære relation er barn og voksen ligeværdige og selvstændige personer, med ret til at have sine egen oplevelse og partnerne er villige til hver især både at yde og nyde. Pædagogisk relationsarbejde handler om at afvikle asymmetriske relationer, bevæge os over symmetriske relationer og arbejde hen imod at etablere komplementære relationer.(Andersen, 1998) Gennem vores observationer har vi fået øje på at relationen mellem læreren og børnene er rigtig vigtig, og når vi ser det gennem Flemming Andersens teori, må målet være at læreren arbejder for at komme frem til den komplementære relation, hvor begge parter har viljen og evnen til at anerkende hinanden. Vi indgår i mange forskellige samspil hver eneste dag både som professionel og i det private liv. For at skabe relationer skal der bruges tid og det handler om, at vi har nogle fælles interesser, vi forstår hinanden i vores kommunikation og vi deler visse karaktertræk. Den gode relation er i høj grad præget af åbenhed og dialog. Oplevelse af medmenneskelig kontakt, afstemt interesse, tillid og tryghed, som kan være til stede i større eller mindre grad, det er grundstenen i en god professionel relation. Relationer kan være udviklet i mange interpersonelle situationer, hvor vi viser vores evne til at sætte os i den andens sted, vi giver udtryk for en gensidighed af at vi forstår hinandens oplevelsesverden.(Møller, 2014 s.148152) For at uddybe vigtigheden af tætte relationer vil vi nu inddrage Karsten Hundeides program til undervisning af professionelle omsorgspersoner ”International Child Development Program”, som lægger stor vægt på ressource- og relationsorienteret pædagogik, hvor omsorg og medmenneskelighed er i centrum. Fremover vil vi i teksten anvende forkortelsen ICDP. Vi har valgt at inddrage ICDP i vores opgave, fordi det er en meget veldokumenteret og udbredt metode inden for det pædagogiske område. Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 8.4 ICDP ICDP er ressource- og relationsorienteret pædagogik som Henning Rye og Karsten Hundeide står bag udviklingen af. De har taget udgangspunkt i blandt andet John Bowlbys teori, der forstår mennesket, som et socialt væsen, der for at udvikle sig normalt og få tillid til omverdenen, skal have en sikker base hos forældre eller andre betydningsfulde voksne og Sterns teori om at barnet udvikler sig i relationen med primære omsorgsgivere. I samarbejde med WHO er ICDP blevet udbredt i mange lande rundt om i verden. ICDP programmet er kendt for de otte temaer og tre dialoger for godt samspil, hvoraf vi har valgt at gå i dybden med ”den emotionelle ekspressive dialog” som omhandler relationsarbejde. Denne dialogform indeholder den tætte og følelsesmæssige kontakt mellem barnet og den voksne. Den emotionelt ekspressive dialog fremmer barnets sociale kompetencer og styrker glæden ved livet, den giver en oplevelse af at være elsket og værdsat uden betingelser, hvilket vil udvikle en solid selvaccept. (Hundeide 2014, s. 44-58) ICDP programmet er nok det mest veldokumenterede materiale, vi har med i vores opgave, da det er blevet udviklet over en lang årrække, og flere kendte teoretikere har givet deres bidrag til udviklingen. Vi mener, ICDP er en god metode, til at skabe gode relationer og til at fokusere på resurserne hos de urolige børn og vi kan med metoden ændre vores fokus fra det negative til det positive syn på børnene. En af de andre punkter der er vigtigt at fremdrage i denne forbindelse er positiv redefinering. Er der et barn, som er svær at rumme i en skoleklasse, kan metoderne hjælpe de voksne til at få et positivt syn på barnet. Når vi oplever urolige børn i skolen, kan vi meget nemt komme til kun at fokusere på de negative ting hos barnet og helt overse de positive. Når vi fortæller om barnet på teammøder er det de negative oplevelser vi videregiver og dermed bliver barnet stemplet. Socialfaglig rådgiver på skole 2 fortæller at de har haft et barn, som de oplevede, at der var nogle problematikker med. ”Når han nu har fået tildelt den rolle, er det virkelig svært for ham at bryde ud af den, for at det kan ske er det nødvendigt at fællesskabet også er klar til at give ham en ny rolle”.(Bilag 4) Trivselsrådgiver på skole 1 siger: ”Vi må aldrig falde i den position, hvor vi tænker, at børn altid er noget problematisk, det er børn ikke altid, de er ikke altid noget, der hvor det barn er noget andet, det er det, der er interessant, den negative adfærd, er ikke interessant, det der er interessant, er når barnet gør noget andet, for det er der, vi skal have fat i noget. Det er de små positive situationer der skal bygges videre på, positiv redefinering, omtale barnet positivt, lære barnet at se sig selv på en ny måde. Omgivelserne skal også være med til at skabe denne nye positive definering af barnet, for det kan det enkelte barn ikke selv, det er en fælles opgave. Omgivelserne skal ændre opfattelsen af barnet”.(Bilag 2) Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Her ser vi de to interviewede deler opfattelse og dette giver mening i forhold til ICDPmetoden, der tager udgangspunkt i at vi skal ændre vores syn på barnet fra at være negativ til at være positiv. Metoden er også udviklet til at ændre forældres opfattelse af barnet, men vi tænker metoden kan anvendes i en klasse, hvor der er et uroligt barn. (Hundeide, 2014, s.95-100) I en klasse, hvor der er mange problemer, kan det hjælpe hvis læreren fokuserer på og fremhæver når der er det mindste positivt, derved vil klassen få et positivt syn på sig selv og dette vil være selv forstærkende. Hvis der f.eks. en dag har været en rigtig træls episode, men der har også været en episode, hvor det gik rigtig godt, her kan man vælge at ignorere og ikke tale om det dårlige, men i stedet kun tale om og fremhæve det gode der er sket denne dag. På denne måde mener vi, at man i en klasse kan arbejde med positiv redefinering. En anden metode der har fokus på det positive, og det der lykkes er Appreciative Inquiry, for eftertiden vil vi forkorte det til AI. Metoden kan anvendes til at ændre en institution i en mere positiv retning, men den kan også anvendes til at forbedre trivslen for urolige børn i indskolingen. 8.5 Appreciative Inquiry Appreciative Inquiry betyder ”værdsættende undersøgelse” og handler om at have fokus på det, der virker og finde ud af hvorfor virker. Metoden kan være med til at forbedre urolige børns selvtillid og motivation, og dermed også være med til at afhjælpe problemet med urolige børn i indskolingen. (Mac Mann Berg, 2014). Peter Lang der er præst og foredragsholder mener, voksne er vant til at fokusere på problemer og dermed kun være opmærksomme på en ganske lille del af det, der sker. Der er en stor en del af vores liv, vi ikke sætter ord på, og denne del skal vi give meget mere opmærksomhed. Der er mange ting vi gør, der virker godt, og som vi ikke lægger mærke til. Vi har vænnet os til at sætte ord på vores frustrationer i stedet for at sætte ord på vores behov, ønsker og drømme.(Larney, 2007) Det kan være svært at se, men der er altid noget positivt i en hver situation, det er det vi skal fokusere på, dette gælder også i skolen, hvor det er de voksne som skal være opmærksomme på hvilke historier de vælger at fortælle. Det kan nemt blive en vane at det kun er det negative der bliver fortalt på læreværelset, og det negative der er fokus på hos elever og forældre. Her kan vi også vælge at fortælle om den gode og positive oplevelse og fremhæve den i stedet for at fremhæve den dårlige oplevelse, men det er noget vi skal øve os på, det kommer ikke bare af sig selv.(Larney, 2007) Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 For at vende fokus til den positive adfærd, kan læreren udvælge et af børnene til at være ugens stjerne, de andre børn og læreren skal lægge mærke til alt det positive, som netop dette barn kan og gør i løbet af ugen. Ved at sætte fokus på det der virker, hjælper vi børn til at skabe en anden fremtid, uden at problemerne er i centrum hvilket kan have en rigtig god virkning på børns adfærd.(Larney, 2007) Det fundament og de forudsætninger som AI blandt andet bygger på er, at når mennesker har positive forestillinger om fremtiden, medfører det ligeledes positive handlinger, vi skal lære af succeserne, og kun tage det allerbedste med og anvende i fremtiden. Når vi i arbejdet med AI har fokus på at skabe udvikling gennem ressourcer og muligheder, vil det være med til at give energi og engagement hos de involverede. Den anerkendende samtale er med til at holde fokus på de gode oplevelser, de bedste erfaringer og gode kompetencer der kan bygges videre på. Måden vi i talesætter vores virkelighed på, er med til at skabe vores virkelighed, dermed kan vi med sproget ændre vores virkelighed. Så hvis vi ønsker at børnene skal være små stjerner, skal vi omtale dem som små stjerner. (Mac Mann Berg, 2014) Når vi har med børn at gøre, som har en meget problematisk adfærd, vil vi ofte omtale disse børn i negative vendinger og have negative forventninger til dem. Ofte vil vi føle os magtesløse overfor deres adfærd, men hvis vi har nogle metoder og værktøjer til at løse problemerne, mens de er små og vi kan løse dem i normalsystemet, så er det det vi skal. Forskning viser at når vi i stedet har positive forventninger til barnet, kan det være med til at ændre barnets opførsel. Hvis vi ændre den historie, vi har om barnet, og ændre adfærd overfor det, så giver vi barnet mulighed, for at handle anderledes. Forventninger påvirker både i positiv og negativ retning og bliver nemt en selvopfyldende profeti. Så når vi forventer at dette barn vil være irriterende og træls, så er der stor sandsynlighed for, at det også vil være det. I stedet for at bruge underskudssprog, der udtrykker de negative forventninger, skal vi arbejde på at bruge overskudssprog, som er når vi har fokus på de situationer, hvor det lykkes. Det kan være svært at ændre den negativ opfattelse af et barn, men ved hjælp af en simpel metode kan vi hjælpe hinanden med at ændre opfattelse. Det går i alt sin enkelthed ud på, at vi på teammøder laver et skema, hvor vi skriver de negative udsagn i en kolonne og i en anden skriver vi alle de positive udsagn, vi kan komme i tanke om. Nu kan vi begynde at arbejde med de positive udsagn, og i fællesskab diskutere hvad der kan være med til at fremmer de positive udsagn. Fremhæver vi det positive ved at omtale barnet med de nye udsagn, kan vi forstærke det positive, med den måde vi anvender sproget. Når vi anerkender barnet for de positive ressourcer og er imødekommende, vil det være med til at barnet Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 udvikler sig positivt, og hverdagen vil opleves mere positivt og ressource præget, så vi ikke begraver os i problemer, men arbejder målrettet med at finde løsninger(Storch, 2007). Fordelen med disse tiltag er at de ikke behøve koste ekstra ressourcer. Det er kun måden, hvorpå vi anvender sproget, vi skal arbejde med og det kan hele skolen være en del af. Nok kræver det en ekstra indsats fra ledelsen, men forsøg på andre skoler viser at disse små ændringer, har stor virkning på urolige børn og trivslen i skolen. Vores undersøgelser peger på at negativ sprogbrug kan være ødelæggende for trivslen, derfor handler det om at være mulighedsorienteret, i stedet for problemorienteret. Denne måde at tænke på læner sig opad den systemiske teori, hvor et af grundelementerne er at vi alle påvirker hinanden. Her tænker vi at børnene påvirker læreren og læreren påvirker børnene og alle er påvirket af den kontekst vi befinder os i. Derfor vil vi nu gå nærmere ind i hvordan den systemiske teori skal forstås og vi vil inddrage flere metoder der arbejder efter den systemiske tænkning, det vil vi gøre fordi vi ser en sammenhæng mellem de resultater vi er kommet frem til i vores undersøgelser, hvor det tyder på at de voksnes relationer til børnene er med til at påvirke trivslen i klasse. 8.6 Den systemiske teori Professor Huberto Manturana er ophavsmanden bag autopoiese, som betyder at vi er selv skabende og vi skaber os selv i samspil med den kontekst vi er en del af. Inden for systemteorien ser vi det enkelte menneske som et system. Vi er alle systemer med en for forståelse, vi har en rygsæk med oplevelser og erfaringer. Det er den for forståelse, der påvirke den måde vi oplever verden på. Manturana siger, mennesket er et selvreflekterende cirkulær system, vi tager kun det ind der giver os mening og bygger videre på den grundsten, vi har i forvejen. Vi ser verdenen ud fra vores egen logik og opfattelse af virkeligheden, du ser en verden og jeg ser en verden. (Hornstrup, 2006 s.15-19). Her tænker vi at lærerne ser barnet ud fra en virkelighed, pædagogen ser barnet ud fra en virkelighed og de har deres forståelse ud fra den rygsæk af erfaringer, de hver især har med, det er de erfaringer de bygger videre på, og derfor kan der være stor forskel på hvordan vi opfatter barnet. Systemteorien inden for det sociale område er en måde at forstå, hvordan vi indgår i relation med andre mennesker, hvordan vi bliver påvirket af de mennesker der omgiver os, og at vi også er med til at påvirke de mennesker vi indgår i relation til. Denne måde at se på børn i samspil, er med til at fjerne skyld og ansvar fra det enkelte barn og derfra kan vi se på sammenhænge i systemet, som kan ændres, dermed er det hele gruppen, der skal hjælpe med at ændre mønsteret. I denne forbindelse mener trivselsmedarbejderen at det er godt vi tænker forskelligt, for det er derved vi får lavet forstyrrelser hos hinanden, så vi kan se på Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 problemet med nye øjne.(Bilag 2). Vi skal være åbne overfor hinandens synspunkter, da det kan være med til at skubbe os væk fra fastlåste opfattelser af, at sådan er det bare. Den systemiske teori er en måde at tænke på, der handler om at vi ikke kun ser på det enkelte individ, men også har for øje, hvordan individet fungerer i familien og i samfundet. Individet ses som en del af en kontekst, konteksten påvirker individet og individet påvirker konteksten. De sociale systemer kan have forskellige egenskaber og inden for de sociale systemer er der forskellige relationer mellem individerne.(Nordahl, 2008, s.74-78). Som trivselsmedarbejderen på skole 1 udtrykker, er systemisk tænkning lige så snart, der er nogen, der er i interaktion med hinanden og når én gør noget andet, påvirker det de andre. Det er sjældent det enkelte barns skyld at, det er urolig, det er udslag af påvirkninger fra den kontekst barnet indgår i, i klassen og i hjemmet. (Bilag 2) Når vi som pædagoger arbejder efter den systemiske teori, er vi nødt til at se på hvordan barnet fungerer sammen med kammeraterne og hvilken relation lærer og pædagoger har til eleven, men det er også vigtigt at undersøge, hvordan relationerne er i familien. Der kan være forhold i alle de systemer eleven indgår i, som har betydning for, hvor godt eleven klarer at indgå i relationer i skolen. Det falder i god tråd med teorien, når den socialfaglige rådgiver på skole 2 fortæller om lille Peter, som kommer i skole og trives, men skolen ved, at far og mor lige er blevet skilt, og mor er sygemeldt, så det kan være svært for lille Peter. Allerede her, kan hun kommer ind, for at forebygge at lille Peter ikke kommer i mistrivsel.(Bilag 4) Mange lærer og pædagoger føler sig magtesløse i forhold til problemadfærd i skolen, de oplever at de ikke har det nødvendige kendskab til, hvordan de kan løse problemer med urolige børn i skolen. Det vil i disse tilfælde være rigtig vigtigt både for den enkelte og for hele klassen at der bliver taget hånd om problemerne fra starten, så vi skal have redskaber og metoder til at imødekomme urolige børn så udfordringerne ikke udvikler sig. Hvis adfærdsproblemer får lov til at udvikle sig i en klasse, kan det påvirke lærer og pædagoger på længere sigt med stress og sygemelding til følge, hvilket også kan skade børnenes udbytte af undervisningen. Vi vil nu se på den systemiske teori gennem Thomas Nordahls forskning, der er funderet i studier af effekten på de forskellige tiltag, for at kunne dokumenter, hvilke metoder der virker og hvilke metoder der ikke virker. Derfor er det ikke nok at se på, hvordan det enkelte barn agerer, men se på barnet, som en del af en kontekst, hvor det barnet bliver påvirket af de andre børn i klassen. Når vi observerer en klasse i indskolingen, skal vi derfor have øje for, at barnet med adfærdsproblemer reagere på sine omgivelser og derfor behøver det ikke være det enkelte barn, som har et problem, men det kan skyldes de forhold der er i klassen. Her kan vi se på, om det er relationen til de andre børn, der ikke er god og vi kan se på om Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 det er læreren eller pædagogen som har dårlige relationer til børnene, og der kan være forhold i barnets familie, der påvirker adfærden. Eftersom vi ved hvilke faktorer, der kan være med til at fremkalde problemadfærd, kan vi sætte ind på flere områder på én gang og måske forebygge at nogle problemer opstår. Nordahls forskning viser at det er meget vigtigt at arbejde målrettet med børns sociale kompetencer, der er bevis på at børn med svage sociale kompetencer ofte er de børn, som har adfærdsproblemer. Derfor skal pædagoger og lærere starte med at arbejde med børnenes sociale færdigheder så tidligt som muligt. Mange regler i skolen kan også være en medvirkende årsag til problemadfærd opstår, derfor kan det være en fordel at se på nødvendigheden af reglerne. Institutioner skal se på om deres regler giver mening for børnene, eller der måske kan laves andre foranstaltninger, der kan medvirke til at nogle af reglerne kan afskaffes. Forskningen viser at få tydelige regler, opdragelse til samarbejde og ansvarsfølelse er vigtigt for bedre trivsel i skolen. (Nordahl, 2008,S.9-14) 8.7 Samarbejdsbaseret Problemløsning. Ross W. Greene, lektor i psykiatri er ophavsmand til den pædagogiske metode ”Samarbejdsbaseret Problemløsning”. Greene skriver at børn med adfærdsproblemer fylder for meget i skolen så lærere, pædagoger og forældre ofte står magtesløse, når de ikke har pædagogiske metoder der virker til at løse problemerne. Bag udviklingen af samarbejdsbaseret problemløsning ligger mange års forskning og metoden kan hjælpe børn med adfærdsproblemer. Grundlæggende går det ud på, at finde barnets udfordringer, finde ud af hvad det er barnet ikke mestre og derefter lære barnet nye metoder og færdigheder til at takle disse manglende kompetencer. ”Børn gør det rigtige hvis de kan”. Med denne måde at forstå urolige børn på, giver det ikke mening at udføre konsekvens pædagogik, for børnene opnår ikke de manglende færdigheder ved at vi skælder ud på dem. Er det de sociale kompetencer, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer børnene ikke mestre, skal de have hjælp til at takle udfordringerne eller hjælp til at kompensere for disse. De kan have svært ved at forstå konsekvenserne af deres egne handlinger, de kan have svært ved at omstille sig fra en aktivitet til en anden, når de bliver bedt om det. Sådanne situationer kan være udløsende årsag til problemadfærd, det betyder, at når vi ser udfordrende adfærd, er der også et uløst problem eller en manglende kompetence. Hvis vi skal hjælpe et barn med problemadfærd er det allervigtigste at vi har en god relation til barnet ellers vil der ikke ske positiv forandring. Når vi skal arbejde med samarbejdsbaseret problemløsning, skal vi i fællesskab finde løsninger, der er tilfredsstillende for både barnet og den voksne(Greene, 2008). Dette giver god mening i forhold til at rådgiveren på skole 2 siger, det er vigtigt at høre om udfordringerne fra barnets perspektiv og hun derved i samarbejde med barnet kan finde løsninger, der giver mening for barnet. Hun fortæller at hun kan tage hjem til familien og de sige det går fint, men hun vil gerne tale med barnet, for Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 at få et barneperspektiv og et forslag fra barnet, til hvad der kan gøres. Børn kan sige det ganske præcist, det er værd at være nysgerrig på, for børn er gode til at sige, hvordan de har det(Bilag 4). Denne måde at samarbejde om problemløsning på, virker bedst hvis vi tager snakken når der er ro på, vi kan derved også forebygge at problemadfærd opstår. Vi skal i fællesskab finde en løsning på problemet eller hjælpe barnet med at lære eller kompensere for den manglende færdighed. (Greene, 2008) I vores interview på skole 1 blev vi opmærksom på, at problemadfærd ofte opstår når børn har svært ved at leve op til de krav der stilles i skolen, her siger trivselsmedarbejderen på skole 1 at problemfeltet ligger typisk, hos det enkelte barn, som har svært ved at magte de krav der stilles, så de nederlag de oplever, når de sidder i en kontekst og har en oplevelse af, at det her kan jeg ikke. Det her det kan jeg ikke, det her det kan jeg ikke.(Bilag 2) Her ser vi, der kan være et problem, når vi skal inkluder børn med særlige udfordringer, for der vil altid være andre børn at spejle sig i og det kan både være en fordel og en ulempe. En fordel fordi børnene kan lære af hinanden, men også en ulempe fordi børn kan blive frustreret, hvis de oplever, de ikke kan det samme som deres jævnaldrende kammerater. Inklusion vil vi komme ind på senere i vores opgave. I det følgende afsnit vil vi se på Bo Hjelskov Elvèn som går ud fra det samme grundsyn som Greene, men han anvender det i forhold til adfærdsproblemer i skolen og vi har også sat det forhold til vores indsamlede empiri. 8.8 Adfærdsproblemer i skolen Bo Hejlskov Elvén er autoriseret psykolog og har arbejdet med adfærdsproblemer i skolen, i psykiatrien og på det sociale område, han mener at børn opfører sig ordentlig, hvis de kan og hvis et barn ikke opfører sig ordentlig, er det fordi det ikke kan. Ud fra den holdning bliver de voksne nødt til at se på de krav og forventninger der stilles til barnet. Urolige børn har ofte svært ved at strukturere og planlægge. De har måske også svært ved det faglige, de kan have svært ved hurtige omstillinger og at beregne konsekvenserne af egne handlinger. Alle disse vanskeligheder kan et barn have også uden at have en diagnose. Årsagerne til at børn ikke kan leve op til de krav og forventninger de møder i skolen kan være en blanding af stress, manglende evner, forholdet til de voksne i skolen og forholdet til kammerater, om de føler sig trygge i klassen.(Elvén, 2014) Elvén siger at noget af det første vi skal finde ud af er, hvem er det der har et problem. Vi oplever ofte at vi ser på urolige børn som problem skabende, lige så ofte glemmer vi at tænke på, om der kunne gøres noget ved konteksten så problemadfærden ikke opstår. Det burde være logisk, at det er uddannede lærere og pædagoger, som skal finde løsningerne på de problemer der er i skolen. Vi kan ikke forlange at barnet selv skal løse sine problemer, da barnet ofte ikke selv forstår at der er et problem.(Elvén, 2014) Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Elvén siger at børn der kan, opfører sig ordentlig, opfører barnet sig ikke ordentlig er det fordi det ikke kan. Dermed henviser han til den amerikanske psykolog Roos W. Greene som siger: ”Mennesker der kan, opfører sig ordentlig”. Når børn ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig, kan årsagen være, at der i skolen bliver stillet for store krav til eleven og vores forventninger til barnet er for store. Derfor må vi gør alt, for at finde ud af hvilke krav det er, barnet ikke magter og sætte vores og elevens egne forventninger, så det passer til elevens formåen. Disse problemer kan både være af faglig og social karakter, men meget andet kan også spille ind og vi bliver nødt til, i samarbejde med barnet, at undersøge hvor det går galt og så arbejde videre derfra.(Elvèn, 2014) Her siger trivselsmedarbejderen på skole 1 at hun tit bliver kontaktet fordi der er opstået nogle problemer eller frustrationer hos et barn, den voksne eller begge steder, og hvordan gør man det? Det gør man med handling. Hun siger videre, at der er strategier til det enkelte barn, så hvis hun får et opkald om et barn, der ikke kan være i fællesskabet længere så er det hende der tager sig af det.(Bilag, 2)Lærere og pædagoger i skolen skal tage ansvaret, for det der foregår i skolen. Vi kan opleve at føle os magtesløse så vi prøver at fralægge os ansvaret og giver skylden videre til f.eks. forældrene.(Elvén, 2014) Trivselsmedarbejderen på skole 1 siger at den positive relation til forældrene skal så vidt det er muligt være til læreren, det skal være den positive relation til læreren og de positive beskeder skal være fra læreren. Hvis der er nogle ting, som er svære at arbejde med, eller vanskeligt at håndtere, så er det en god ide, at det er trivselsmedarbejderen der tager sig af det. Når der er problemer i hjemmet, er det også hende, som tager sig af det. Børn kan nemt få en tendens til, at det der fylder derhjemme, også kommer til at fylde i skolen. Det er en god idé at indkapsle disse problemer til hjemmet, så skolen kan blive det fristed, hvor barnet kan lære, det skal skilles fra hinanden(Bilag 2). I skolen er det os som professionelle der skal tage ansvaret for det der foregår, derfor skal vi arbejde på at finde løsninger og påvirke situationen, så det ikke gentager sig igen og igen. Hvis vi skaber de rigtige rammer og tilpasser kravene til barnets formåen kan vi skabe gode muligheder for at barnet lykkedes. Sørger vi for at eleven får den ene succes efter den anden; bliver vant til at lykkedes, så når der kommer situationer, hvor det mislykkedes, klarer barnet det bedre. Voksne lærer af deres fejl, men forskning viser at børn lærer af at lykkes.(Elvén, 2014) Hvis et barn går i affekt skal vi, som voksne give barnet en chance for at falde til ro, fordi det bruger al sin energi på at bevare selvkontrollen. Først når der er ro på, kan barnet magte at samarbejde, det bedste vi kan gøre, når et barn er i affekt, er at trække os for at give barnet plads til at falde til ro. Vi skal sørge for at undgå øjenkontakt og at andre børn ikke overværer situationen, da vi let påvirkes af hinandens følelser, ligeledes er det vigtigt at vi selv bevarer Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 roen, dermed kan vi måske påvirke barnet til at blive rolig igen. Hver gang vi har en konflikt, eller et barn går i affekt, findes der en løsning og i skolen er det de voksne der har ansvaret, så derfor er det de voksne der må finde løsninger på problemerne, ikke børnene. Det er altså de professionelles opgave at finde løsninger på problemer og stille tilpassede krav til børnene så eleverne kan leve op til dem. For at få eleverne til at følge os er vi nødt til at lede klassen, og gøre så undervisningen bliver den mest meningsfulde for eleverne. Vi skal skabe tillid og til en hver tid inddrage eleverne, vi skal sørge for at de fysiske rammer, vores regler og aktiviteter giver eleverne meningsfuldhed.(Elvén, 2014) Elvén siger at i dag har mange lærer været på kursus i klasseledelse, dette fordi Kommunernes Landsforening i 2012 fandt ud af at det var noget uddannelsen ikke havde medtænkt(Elvén, 2014). Dette falder i tråd med at trivselsmedarbejderen på skole 1 fortæller, at der har været en stor flok på kursus i ”Hvem styrer orkesteret”, som er et kursus i klasserumsledelse der rummer rigtig mange elementer, der har også været kursus i FISH i år. Hun siger videre, at den største udvikling af viden omkring børnene foregår i samarbejde, at vi gør brug af hinanden.(Bilag 2) Det næste vi vil inddrage er LP modellen, hvor grundprincipperne er fra den systemiske teori, modellen kan anvendes til at skabe forståelse for hvorfor problemadfærd opstår. Vi kan kritisere modellen for ikke at have handleanvisninger, det er læreren selv som skal finde metoder til at løse problemerne. 8.9 Lp modellen - Vi gør det der virker LP modellen er en pædagogisk analyse model, som flere skoler i Danmark arbejder ud fra. Det er den norske professor Thomas Nordahl der står bag udviklingen af modellen og det er UC Nordjylland der har indført den i Danmark. Grundprincipperne er den systemiske teori, hvor det er hele klassens trivsel og udvikling der er i fokus. Det er elevernes indbyrdes relationer, lærerens samspil med klassen og de faktorer der er med til at skabe dårlig trivsel der skal analyseres. Der ligger veldokumenteret forskning i læringsmiljøets betydning, for trivsel og udvikling i klassen bag modellen. Det er meningen at når lærerne har en større forståelse af betydningen af interaktionen mellem børnene og af egen deltagelse i samspillet i klassen, skal kunne opnå en bedre trivsel og dermed større mulighed for læring. LP modellen er ikke en metode til, hvad der kan gøres ved de forskellige udfordringer i hverdagen men der er fokus på, at der opnås forståelse for hvad der er med til at skabe dårlig trivsel og med den forståelse skal lærerne selv finde metoder til at løse problemerne. Det vil sige, at lærerne selv skal finde ud af, hvad der virker bedst for dem i deres situation. Det vil i mange tilfælde lykkedes, hvilket kan give læreren en følelse af frihed til selv at kunne arbejde med det, de mener virker. I andre tilfælde, lykkedes det måske ikke helt at skabe den Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 gode trivsel og inkludere alle, her er det nødvendigt, at se på hvad der mere skal til og finde konkrete metoder til løsning af problemerne. ( UC Nordjylland, 2011) Her tænker vi at den nye PALS model, som Thomas Nordahl også står bag udviklingen af, vil være en metode som kan skabe positiv forandring. Vi ser PALS som en videreudvikling af LP modellen og derfor kan skoler, der før har arbejdet med PL modellen med fordel videreudvikle arbejdet for bedre trivsel ved at indføre PALS- modellen. Det er dog interessant at bemærke at kun én skole og PPR er tilmeldt LP modellen i Vejle kommune, men i andre kommuner ser det ud til at næsten alle skoler er tilmeldt der er 75 kommuner og 566 skoler tilmeldt LP modellen på landsplan.( UC Nordjylland, 2011) 8.10 PALS Siden 2008 har 11 skoler i Danmark været med til at afprøve PALS ”Positiv Adfærd i Læring og Samspil”. PALS er en nordisk version af det amerikanske SWPBS-program (School-Wide Positive Behavior Support), som på foranledning af Socialstyrelsen er blevet indført på en række danske skoler. Målet er at forbedre læringsmiljøet på danske skoler, ved at styrke elevernes sociale kompetencer og forebygge problemadfærd. Der lægges vægt på den positive tilgang, ros, anerkendelse og inklusion. Metoden kan være med til at fremme det tværfaglige samarbejde mellem det faglige personale, da det er hele skolen, der skal arbejde efter fælles retningslinjer. Modellen kan danne rammen for et bedre læringsmiljø, hvor både børnenes skolefaglige og sociale kompetencer forbedres. Det er kommunen der afholder udgifter til uddannelse af en vejleder, som kan tage ud på skolerne og undervise et team, som derefter kan implementere principperne i læringsmiljøet.(Socialstyrelsen 2014) Bag PALS er der flere teorier ved at indsatsen er rettet mod både den individuelle, familien og samfundet. Der anvendes teorier, der har fokus på samspillet mellem den enkelte og omgivelserne, ligeledes teorier der understøtter den positive og resursefokuserede tilgang. Teorierne tager udgangspunkt i det, der virker og hvad der kan gøre anderledes, for at barnet lykkes. En af teorierne bag PALS er udviklet af den amerikanske forsker Urie Bronfenbrenner i 1970erne som kaldes udviklingsøkologi. Med denne teori ville han bevise at menneskers adfærd ikke alene er afhængig af det enkelte menneske, men adfærd er afhængig af et samspil mellem mennesker og den kontekst samspillet foregår i. Teorien kan med fordel anvendes til at forstå børns adfærdsproblemer i skolen, hvor vi som pædagoger skal se på barnets adfærd og sociale udvikling, som noget der foregår i en kontekst. Det vil sige at når barnet for eksempel har en uheldig adfærd, er adfærden ikke kun afhængig af barnet selv, men det er et resultat af den påvirkning, som barnet er udsat for fra forældre, lærere, pædagoger og andre børn i klassen og på skolen. Bronfenbrenner kritiserer den typiske psykologiske forskning ved at den ofte er fokuseret på det enkelte individ og man Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 kommer ikke længere end til at sætte barnet i en bestemt kategori med en diagnose eller som udsat.(Andersson, 2004) En forståelse af sammenhængen er en forudsætning for at kunne træffe passende foranstaltninger mod adfærdsproblemer. Vi kan godt arbejde med barnet i skolen og forholdene i klassen, men vi skal samtidig have forståelse for, at der kan være andre forhold, der kan have indflydelse i forhold til barnets adfærd(Socialstyrelsen 2014). En stor fordel ved Pals er at der også er en forældredel, så det ikke kun er skolen, men det er i samarbejde med forældrene. Dermed vil der være større mulighed for at udvikle et bedre læringsmiljø og bedre trivsel i både hjem og skole til gavn for alle børn og det vil kunne lette arbejdspresset for lærerne på længere sigt, når trivslen i klassen bliver bedre. Nu har vi behandlet flere teorier og metoder og vi er blevet opmærksomme på at der er mange metoder der læner sig op af den systemiske teori. Men vi ser også den systemiske måde at tænke på som en nødvendighed for, at vi kan skabe bedre trivsel og afhjælpe problemer med urolige børn i indskolingen. Et andet element vi er blevet opmærksom på er betydningen af selvkontrol, og her er der fokus på det enkelte barn til forskel for de andre metoder vi har medtaget i vores opgave. Vi er blevet overraskede over betydningen af selvkontrol i forhold til urolige børn. 9.0 Selvkontrol I en artikel på nettet skriver Rune Kappel, aut. cand.psych. om selvkontrol. Det er vigtigt at have viden om selvkontrol, når vi arbejder med urolige børn, da det ofte er evnen til selvkontrol, urolige børn har problemer med. Forskere mener at næst efter intelligensen er selvkontrol den vigtigste evne for at kunne opnå succes i livet. Kappel taler om fire kategorier af selvkontrol, styring af egne tanker, emotionel styring, impuls styring og fastholdelses styring. Vi kan styre vores tanker ved at fokusere på det vi gerne vil, og vi kan altså aflede vores tanker ved at koncentrere os om noget andet. Selvkontrol er også at kunne styre sine følelser, både alt for positive eller alt for negative følelser. For at styre følelser, kan der prøves at føre tankerne over på noget andet eller aflede dem ved at foretage sig noget, der kræver en tankemæssig ændring. Så følelser kan styres med tanker, men kan vi ikke styre vores følelser, kan det ofte medføre at vi heller ikke kan styre vores impulser. At kunne styre sine impulser kræver, at vi i en situation hvor vi har lyst til at slå, kan lade være selv om vi bliver aggressive. Selvkontrol er at kunne fastholde sig selv i en beslutning, i et mål vi har sat os, det betyder f.eks. ikke at opgive, selvom vi finder ud af, at det er svært at læse eller lave matematik. Som skoleelev er der mange situationer der kræver selvkontrol, men generelt kan vi sige at selvkontrol handler om at kunne styre sine tanker, at kunne aflede Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 uhensigtsmæssige negative og destruktive tanker. Selvkontrol er noget tillært, for at vi kan leve op til normer og regler i et civiliseret samfund og det er afgørende for hvordan vores liv vil forme sig. Selvkontrol kan trænes, det er nemmest mens vi er børn, men selvkontrol kan altid trænes og når vi træner selvkontrol får vi mere overskud til mere selvkontrol.(Kappel 2014) I en artikel i Weekendavisen skriver Lone Frank, dansk videnskabsjournalist med en PHD i neurobiologi at personlig succes, godt helbred, god økonomi og kreativitet afhænger i høj grad af selvkontrol. Forskning fra New Zealand viser at selvkontrol har stor betydning for, hvor godt mennesker lykkes med deres liv. Derfor giver det god mening at arbejde med selvkontrol i forbindelse med urolige børn i indskolingen. Når vi iagttager urolige børn, kan vi se på dem med nye øjne og forstå det de gør, som et udslag af manglende selvkontrol, så når vi ser en dreng i indskolingen, som godt ved han skal sidde på sin plads og koncentrere sig om at læse, i stedet vælger at gå rundt i klassen og forstyrre andre med snak, kan det måske være mangel på selvkontrol(Bilag 1). Selvkontrol hører ind under vores eksekutivfunktioner, der handler om at kunne planlægge, om arbejdshukommelse, om opmærksomhed og problemløsning. Helt konkret kan selvkontrol måles, som evnen til at styre sig i en række situationer, hvor god er vi eksempelvis til at holde opmærksomheden fanget på et givet mål, til at holde frustrationsniveauet nede, til at løse en opgave selvom den er svær og til helt enkelt at vente, når det er nødvendigt. Sagt med andre ord, jo højere selvkontrol jo bedre sundhed, bedre økonomi, lavere kriminalitet og lavere misbrug. Vi er konstant udsat for rigtig mange fristelser, hvor det er vigtigt, at kunne sige nej, og udsætte behov, så vi ikke kun lader os styre af følelser, lyst og trang, men kan bruge vores fornuft til selv at planlægge og styre vores liv. I forhold til urolige børn er det interessant at selvkontrol er en evne, der kan trænes, og det har vist sig at Mindfulness træning kan have en god virkning på eksekutiv funktionerne hos syv til ni årlige, og flere undersøgelser tyder på at kampsport, som kræver koncentration og fokus har en god effekt, men alle kan have gavn af mere selvkontrol.(Frank 2012) Hvis vi lærer børn selvkontrol i en tidlig alder, kan vi forebygge at der senere kan forekomme manglende sociale kompetencer og kriminel adfærd. Derfor skal vi satse på forebyggelse i stedet for at unge mennesker med svag selvkontrol ender i kriminalitet og misbrug. Den sidste metode vi vil tage med i vores opgave er FISH, vi mener at denne måde at arbejde på i høj grad kan bidrage til at bedre trivslen i læringsmiljøet. Positiv energi, glæde og at have det sjovt, har vi alle brug for i vores ofte, travle hverdag. Kan vi få det implementeret i skolen, vil det kunne være med til at skabe bedre trivsel for børn og voksne, med positiv energi der smitter, kan vi alle være glade. Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 10.0 FISH FISH filosofien startede i USA, hvor en fiskeforretning skabte en ellers kedelig arbejdsplads om til et show, hvor de kaster med fisk, de ansatte laver sjov med hinanden og kunderne, alt sammen mens de arbejder. De har det sjovt, mens de arbejder og de sælger masser af fisk. Det er ikke nødvendigt at kaste med fisk, men ved at tænke lidt kreativt kan alle arbejdspladser skabe mere sjov og positiv energi. Den enkelte kan tage ansvar for at kollegaerne har det godt, ved at komme med sjove og positive bemærkninger, og ved at være der for hinanden. Det handler om at fokusere på det positive og hjælpe hinanden til at få en god dag. Det handler om at vælge sin holdning. (Charthouse, 2011) Vi ser ikke underviseren på skole 1 som en der kaster med fisk, men vi tænker hun har valgt sin holdning. Hun er meget energisk og engageret, hendes beskeder er korte og klare, hun udstråler sikkerhed og vilje, som giver en positiv energi i klassen. Vi tænker at den positive energi nogle gange kunne være en hjælp på skole 2. fordi vi har observeret at stemningen i klassen er alvorlig. En måde at skabe god stemning på, kan være når børnene skal være fysisk aktive, måske med dans til høj musik hvor læreren selv deltager eller at hun er rollemodel på løbeturen. Det er når vi har de gode oplevelser sammen, vi skaber de gode relationer. Der skal være mere leg og sjov i skolen, børnene skal le sammen med deres lærer, der skal være musik og dans så bevægelse bliver sjovt og ikke en sur pligt og lærerne skal gå forrest og ikke være bange for at miste kontrollen. Hvis det skal lykkes fuldt ud at ændre en skole vil det være en god ide at alt personale på hele skolen og forældrene lære om FISH. Det handler om at gå all in. Vi skal kunne le og arbejde sammen mens vi har det sjovt. Det handler ikke om hvad de andre gør, det handler om hvad vi selv kan gøre, og hvad vi kan gøre for hinanden og børnene for at vores dag bliver god. Det er ikke nødvendigt at kaste med fisk, men hvis vi vælger vores holdning om at være positive, give hinanden positiv opmærksomhed, være tålmodige og være der for hinanden, vil hele skolen komme til at fungere bedre. Læreren som arbejde med FISH, skal være det gode eksempel og vise at hun tror på det, ved den måde hun er på. Læreren kan være kreativ og opfordre børnene til at hjælpe hinanden med at få en god dag, så ender det måske med at børnene har været med til at ændre en dårlig dag, til en god dag så det er et glad barn der går hjem fra skole. Vi kan dermed lære børnene at blive opmærksomme på hinanden på en positiv måde så børnene lærer, hvad der skal til for at ændre en negativ dag til en positiv dag og de kan faktisk gøre noget godt for hinanden. Hvis alle på hele skolen lærer om FISH filosofien, vil det ændre skolen for altid, også ledelsen skal tage del i det, bakke op om det så det måske Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 kan lykkes at skabe en meget bedre skole. FISH bør være vores basis holdning, vi skal tage det til os og leve efter det hver dag. (Charthouse, 2011) Vi ser de teorier og metoder vi har behandlet i vores opgave, som værktøjer til at få inklusion af urolige børn til at fungere. 11.0 Inklusion Tidligere leder af Center for Inklusion, Bent Madsen mener at inklusion ikke er noget en enkelt person kan, det er en tværprofessionel opgave, som alle skal tage del i, for at det kan lykkes. Inklusion er fællesskabets pædagogik, det er for alle med alle. Det kræver resurser og faglige kompetencer at inkludere og det kræver at læringsmiljøet også kan rumme de børn, som før ville være henvist til specialtilbud og målet er 96 % af alle elever skal være inkluderet i den almindelige undervisning i 2015. Trivselsmedarbejderen på skole 1 ser et problem i at der er flere børn, som har svært ved at kunne være sammen med så mange mennesker som der er på en skole, hun mener dog at inklusion fungerer på skolen, i det øjeblik at børn, som ikke tidligere ville have været i klassen, nu bliver undervist i det almene fællesskab. De bliver også inkluderet af deres kammerater. Hun fortæller videre at hendes kollega har holdt et oplæg med en lærergruppe om børn med særlige forudsætninger, og hun selv et om børn med svage eksekutivfunktioner. Hun fortæller at det er interessant at begge grupper af børn, kan have det svært i forhold til trivsel og læring, men det er to forskellige indgange. Det der virker på den ene, virker ikke på den anden.(Bilag 2) Dette giver et indblik i hvilke udfordringer lærerne står med, i forhold til at skulle rumme børn, der er på så mange forskellige niveauer, derfor er det vigtigt, de får mere kendskab til hvilke problematikker børnene har. Allerede i 1994 er Danmark med til at underskrive Salamanca erklæringen, hvor princippet om inklusion er det bærende element. Inklusion er omfattet af FN konventionen, som Danmark i 2009 er med til at vedtage, dermed har verdenssamfundet forpligtet sig til at vi alle skal arbejde for at inkludere børn, uanset hvor de kommer fra, hvilken baggrund de har og hvilke problemer de er i. (Undervisningsministeriet, 2014a). I dagtilbudsloven § 1 står der, at vi skal undgå eksklusion. (Retsinformation, 2014) Så der er flere grunde til at vi skal arbejde med inklusion. Det kræver en ny forståelse og ny praksis, hvis det skal lykkes og det er ikke nok vi arbejde ud fra en individuel opfattelse af hvad der skal til, det er en udviklingsopgave, som kræver store kompetencer, hvor hele samfundet, skal være med til at løfte opgaven. Inklusion er en investering i børns fremtid og ledelsen på de enkelte skoler, har ansvaret for at efteruddanne personalet eller skaffe specialviden til institutionen, så de professionelle ved hvad der skal til, så at inklusion ikke bliver til eksklusion. Det kan være et problem med Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 inklusion, det at alle børn bliver rummet i læringsmiljøet, for har de ikke nogen at lege med i fritiden, kan det gøre at de kommer til at opleve at føle sig anderledes når der ikke er andre med tilsvarende problemer, de kan relatere sig til. Her kommer forældrene ind i billedet, for at alle skal føle sig inkluderet, skal forældrene sørge for, at alle kan lege med alle og ikke kun med dem hvis forældre de kender. Hvis et barn ikke føler sig inkluderet kan barnet føle sig usikker, ukoncentreret og ikke læringsparat. Det er de voksnes opgave at hjælpe barnet ved at fokuserer på resurser og fremhæve styrker hos barnet. Når vi i talesætter det, vil de andre børn også få øje på de positive resurser. Anerkendelse og respekt er vigtige elementer for at inklusion kan lykkes, det kræver at vi kan anerkende både forældre og børn uanset baggrund. Man kan sige at inklusion en et nyt menneskesyn. (Madsen, 2012) Susanne Tetler der er professor ved Århus universitet skriver at vi skal være opmærksomme på at det nemt kan gå med inklusion, som det er gået med integration. Hun mener at da det var integration, der var helt oppe i tiden og der var visioner om, hvordan det skulle implementeres, skete der ikke andet end at alle fortsatte med, at gøre lige som de altid havde gjort. Derfor mener hun at, hvis det ikke skal gå på samme måde med inklusion, skal der andet og mere til, end at vi kun læser om det og nogle enkelte tager på kursus i inklusion. Der skal en holdnings ændring i hele samfundet til for, at det lykkes denne gang. Det der skal ændres, er ikke kun hvad folk tænker, det er også det folk gør, der skal ændres, for at inklusion lykkes. (Tetler, 2011) 12.0 Analyse af komparativ undersøgelse Vores bachelorprojekt startede med at skole 1, var interesseret i at finde praktiske tiltag i forhold til trivslen på skolen, dette var et emne som passede fint med vores interesse for trivsel og urolige børn. Vi ville gerne lave en komparativ undersøgelse så vi fandt en skole 2 at samarbejde med, og fordi vi begge har været i praktik i indskolingen blev det vores valg. Det er spændende at samarbejde med to skole, da det giver mulighed for at sammenligne, hvad de gør for trivslen og urolige børn. På begge skoler har vi lavet observationer og interview, som vi vil sammenligne og finde forskelle og ligheder. Vi ser på deres syn på trivsel og inddrager vores egne perspektiver. I den komparative undersøgelse kan vi se at det er godt at starte dagen med morgensang, gerne med en person med udstråling og engagement, som kan lede ”orkesteret”. Det vi tolker, er at det giver en følelse af ro, fællesskab og en god start på dagen. Forældre med små søskende skal være velkomne til at deltage, det kan give kvalitets tid til skole barnet. Når for eksempel en læsetime starter, viser vores undersøgelse, det er en god idé at læreren starter med at fortælle, vise på forskellige måder, hvad der forventes og hvilke regler der er Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 for en læsetime, læreren kan med lav stemmeføring, vise at det er sådan, vi taler i en læse situation. Vores undersøgelse tyder på at det giver struktur og mening for børnene, når de kan se hvor lang tid de skal arbejde koncentreret. Her kan nogle irettesættelser undgås, ved at børnene får opridset reglerne så de ved hvilke retningslinjer der er for timen. Det ser ud til at være godt når undervisningen kan tilrettelægges, så der ikke opstår ventetid for børnene, som da vi i en læse time så at børnene skulle læse og læreren ville komme og høre barnet. Da barnet havde læst bogen to gange var det blevet for meget for barnet og blev anledning til uro. Der er børn som kan have gavn af forskellige måder at sidde på, nogle syntes om at sidde på gulvet og andre ønsker at sidde skærmet fra de andre. Vi mener, efter at have lavet vores undersøgelse at det er vigtigt at finde det enkelte barns bedste måde at sidde på i en læringssituation, så der skabes mere koncentration og arbejdsro. En anden ting vi også har en mening om, er at der med fordel kan ses på indretningen af klasselokalet, om pladsen kan udnyttes bedre. Undervisningen skal give mening for børnene, den skal indeholde leg, læring og noget sjovt. Vi tænker at det er nødvendigt at huske på, at det børn og ikke maskiner vi har med at gøre. Det skal være sjovt for både børn og voksne, de skal have det sjovt sammen hvilket får os til at tænke på FISH filosofien, der handler om at tilsætte hverdagen positiv energi, vi kommer ind på metoden i et andet afsnit. Vores opmærksomhed er faldet på, at det er interessant, hvor stor betydning læreren har for trivslen i klassen, det handler meget om den gode relation til børnene. Arrangement og udstråling af begejstring fra lærerens side er med til at skabe trivsel i klassen, vi mener det er vigtigt, at læreren brænder for det hun laver og det kan ses og mærkes på hende. Som lærer og pædagog er vi rollemodel og forbillede for børnene derfor må læreren være opmærksom på, at når hun taler med høj stemme, taler børnene også højt men taler hun med lav, rolig og anerkendende stemme, bliver børnene rolige. På den ene skole kunne vi se og høre en frustration fra lærere på flere områder, som ledte os hen på at der skal en forandring til på skolen, her er det en god ide at starte med ledelsen. Ledelsen har en vigtig rolle, de skal være mere synlige og gå mere ind i hvordan undervisningen foregår og hvordan trivsel og læring udfolder sig i skolen. Vi mener det er hele skolens kultur der skal ændres, dette må ske i fællesskab og gerne med kursus gennem hele systemet. Vores undersøgelse peger på at det ikke er nok at sende en eller to på kursus, gøres det er der fare for at man falder tilbage til det man plejer at gøre. Med kun få på kursus, skal det være nogle som brænder for fornyelse og er villige til at arbejde for at det bliver implementeret på skolen, her kommer vigtigheden af at hele skolen arbejder sammen på et fælles mål. Den komparative undersøgelse viser at det er et problem når det personale, Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 som skal varetage trivselen på skolen er langtidssygemeldt og der ikke er andet personale til at tage over. Trivselsarbejdet er en meget vigtig funktion, der bør prioriteres højt med veluddannet personale, til at håndtere trivselsproblemerne i skolen. Undersøgelsen viser at det er vigtigt at trivselsmedarbejderen tager hånd om de udfordringer der er, gør noget ved det og følger op på om det virker. Hvis det ikke virker, må der prøves noget andet, for det er vigtigt ikke at opgive urolige børn. Der kan med fordel afholdes temaaften for personale og ledelse, det kunne være foredrag, om hvordan vi skaber bedre trivsel i læringsmiljøet, eller personalet kunne læse den samme bog og på teammøder kunne de diskutere metoder og pædagogiske holdninger. Vækstmodellen, som er en arbejdsmodel, kan være et godt redskab til mere positive og strukturerede teammøder, derved vil møderne blive mere handlings- og resultatorienteret. Der står i den nye skolereform at der skal tilstræbes bedre trivsel.(Undervisningsministeriet, 2014b) Vi mener, hvis det fremgår tydeligt, at der bliver gjort noget for at fremme trivslen og dermed også læringsmiljøet, vil det være med til at skabe mere respekt om skolen. Med bedre trivsel får lærerne overskud til bedre undervisning. Vigtigheden af at læreren hele tiden kan opretholde den gode relation til børn og forældre, peger på at det er en god ide, at det er pædagogen eller trivselsmedarbejderen, som tager den vanskelige samtale. Der skal simpelthen være uddannet personale til at varetage problemadfærd og det er vigtigt at der bliver fulgt systematiske op på om det der gøres virker. Hvis det ikke virker, skal der sættes ind med noget andet. Vejle kommune har sat resurser af til tidlig indsats og forebyggelse, så der kan sættes ind, inden der opstår problemadfærd, men det er vigtigt at der rent faktisk bliver gjort noget praktisk og der bliver fulgt op på, om det der gøres virker. Vi er opmærksomme på, at når vi laver vores undersøgelser på kun to skoler, kan vi ikke generalisere, men det har givet os et indblik i hvordan trivslen er på skolerne. Vi må også tage i betragtning, at vi kun har observeret nogle få dage, og har kun et interview fra hver skole, så derfor er det kun et øjebliksbillede vi har fået. Vi må også konstatere, at skolerne er forskellige, den ene er en landskole med 250 elever, hvorimod den anden er en byskole med 720 elever. Vi mener dog, der er kvalitet nok i vores undersøgelser, til at vi kan komme med bud på, hvad de to skoler kan gøre for at fremme trivslen for urolige børn i indskolingen. 13.0 Konklusion Vi har i vores opgave forsøgt at besvare vores problemformulering ved at undersøge relevante teori og metoder og analysere vores indsamlede empiri. Vi har fundet ud af at der er rigtig mange gode bud på hvordan vi, som professionelle pædagoger kan arbejde med trivslen og urolige børn i indskolingen. Vores opmærksomhed er faldet på, hvor vigtig Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 anerkendelse er for at skabe gode relationer og teorierne peger på at, i arbejdet med urolige børn er det nødvendigt, at vi har en god relation, så vi kan komme i dialog med barnet. En af de mest veldokumenterede metoder inden for den pædagogiske verden er ICDP, der netop er udviklet til at styrke relationerne til børn. Men metoden indeholder også positiv redefinering, som er vigtigt for at ændre fokus fra en negativ til en positiv opfattelse af barnet. Vi har undersøgt den systemiske teori for at blive klogere på om der er elementer derfra vi kan anvende til besvarelse af problemformuleringen. Fordelen ved denne teori er at vi fjerner skylden fra det enkelte barn og i stedet ser på hvilken påvirkning barnet er udsat for, fra omgivelserne, derved kan vi finde årsagen til at barnet er uroligt. Vores konklusion er at denne metode er god, når vi vil finde årsagen til problemadfærd. Ross W. Greene mener at vi med samarbejdsbaseret problemløsning skal finde løsninger i fællesskab med barnet, han mener, at hvis børn mangler sociale kompetencer, og har følelses- og adfærdsmæssige udfordringer, skal de have hjælp til at takle udfordringerne eller hjælp til at kompensere for disse. Bo Hjelskov Elvén siger at problemadfærd ofte opstår, hvis børn har svært ved at leve op til de krav der stilles i skolen, han mener at det er de voksne der skal tage ansvar for problemerne og ikke barnet. Fælles for Greene og Elvèn er at de mener, børn gør det rigtige hvis de kan, og de har fokus på det enkelte barn og barnets problemer. Selvkontrol er en meget vigtig evne i forståelsen af urolige børn og forskning viser at næst efter intelligensen er selvkontrol den vigtigste evne, for at kunne opnå succes i livet. Derfor må vi som pædagoger have øje for, hvordan vi kan arbejde med selvkontrol. Det peger hen mod at PALS vil være en god løsning, hvis en hel skole skal ændre kurs og udvikles i retning af bedre trivsel. PALS er sammensat af flere kendte teorier, som er rettet mod både den enkelte, familien og samfundet, med vægt på den positive tilgang, ros, anerkendelse og inklusion. Vi mener at inklusion er en tværprofessionel opgave, som alle skal tage del i, for at det kan lykkes og her ser vi PALS som en mulig løsning på opgaven med inklusion og bedre trivsel. Som et ekstra krydderi oven på det hele, kan vi konkludere at FISH filosofien helt sikkert kan være med til at skabe god trivsel på alle skoler. Vi mener at FISH bør være vores basis holdning, vi skal tage det til os og leve efter det hver dag så det bliver sjovt at gå i skole. Ud fra vore observationer og interviews konkluderer vi at underviserne arbejder efter mange forskellige metoder og de anvender det der giver mening for dem. Vores undersøgelse peger på at negativ sprogbrug kan være ødelæggende for trivslen, vi skal tale positivt og med glæde så hvis vi ønsker at børnene skal være små stjerner, skal vi omtale dem som små stjerner. Der er forskel på hvor højt trivselsarbejdet prioriteres på de to skoler men vi må Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 konkludere at trivselsarbejdet er meget vigtigt, og det skal varetages af veluddannet personale, der kan håndtere problemerne i skolen. Vi er blevet opmærksomme på, at urolige børn ikke altid er urolige, det er vigtigt at se når disse børn gør noget andet mere positivt, for det er det der er interessant at bygge videre på. Som et resultat af vores undersøgelser er vi blevet opmærksomme på at det ofte er når børnene ikke magter de krav der stilles i skolen at der opstår problemer. Vores undersøgelser tyder på at mere strukturerede teammøder, kan være med til at finde løsninger på problemerne med urolige børn, derfor har vi nævnt vækstmodellen som et muligt redskab til systematisk at finde det der virker og hvis det ikke virker, skal der sættes ind med noget andet, så man aldrig opgiver et barn. Vi er blevet overrasket over, hvor meget det betyder for trivslen i indskolingen at underviseren udstråler begejstring og entusiasme, at hun brænder for det hun laver. Vi ser også ledelsens rolle som vigtig, de skal være mere synlige og gå mere ind i, hvordan undervisningen foregår og hvordan trivsel og læring udfolder sig i skolen, og vi mener at store ændringer skal starte med ledelsen. Der er blevet set på forskellige teorier og metoder til, at forbedre trivslen og urolige børn i indskolingen og vores undersøgelser viser os, at der er plads til forbedringer. Vi er blevet klogere på hvilke årsager der kan være til, at børn er urolige ud fra teori og empiri. Desuden har vi fået nogle redskaber til, at arbejde med trivsel og urolige børn, som vi kan tage med os videre ud i praksis. 14.0 Perspektivering Vores opgave skal ses som et forslag til hvilke metoder, vi mener der med fordel kan arbejdes med for at skabe bedre trivsel i indskolingen for urolige børn. I vores arbejde med bachelorprojektet, har vi lavet forsknings og udviklingsarbejde og vi vil ud fra vores undersøgelser og teori kunne bidrage med nytænkning og nye perspektiver, når vi kommer ud i praksis til gavn for børn og kollegaer. Hvis vi skal gøre en forskel for andre end os selv og de børn vi arbejde med, må vi samarbejde med ledelsen, så de kan støtte op omkring et evt. udviklingsprojekt. Vi er opmærksomme på at der i mange institutioner er modstand mod nye metoder og forandring da mange føler sig mest trygge ved det de plejer. Hvis der er problemer med trivslen og urolige børn på skolen, kan vi ikke blive ved med at gøre mere af det samme, for så løser vi ingen problemer, der skal nytænkning til. Vi er klar over, at der er mange mennesker og politikere, der mener at der skal mere disciplin og konsekvens ind i skolen, det er en udfordring vi må se i øjnene. Hvis arbejdet med bedre trivsel for urolige børn skal lykkes, kræver det et tværfagligt samarbejde mellem alle implicerede parter og det Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 er vigtigt at vi tager hånd om problemerne inden de udvikler sig. For at vi i fremtiden kan arbejde for at mindske antallet af urolige børn i skolen, må der en målrettet indsats til, vi skal have alle involveret i barnets tarv. Trods det at vi har fravalgt at have forældre delen med i opgaven ved vi at det er vigtigt at de kommer på banen, det er en nødvendighed at de har et tæt samarbejde med skolen for at sikre sig at barnet trives. På skolen ser vi vigtigheden af at ledelsen er parat til at gå i spidsen for i samarbejde med lærere og pædagoger, gennem strukturerede oplægs møder, at fremme trivslen på skolen for at forbedre skolens omdømme. En ny rapport udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut er lige udkommet. Rapporten sammenligner forholdene i danske og udenlandske skoler. Det er glædeligt at rapporten viser at der er gode relationer mellem lærer og elever i Danmark når vores undersøgelser viser at der skal gode relationer til for at skabe bedre trivsel for urolige børn. Nogle af de punkter, som danske skoler skal blive bedre til, er at ledelsen skal evaluere på undervisningens kvalitet og der skal fokus på at forbedre den pædagogiske praksis i folkeskolen. Undersøgelsen viser at danske lærere bruger tid på koordinering, men ikke på at diskuter undervisningsmetoder eller pædagogik. Denne rapport er interessant i forbindelse med vores opgave da vi mener disse tiltag også kan bidrag til at skabe bedre trivsel.(Undervisningsministeriet 2014c) 16.0 Referenceliste Andersen, F. (1998), Pædagogarbejde er relationsarbejde. Pædagogidentitet & profession. Danmarks Pædagoghøjskole I: Vera 2, Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Andersson, G. (2004). Udviklingsøkologi og sociale problemer. I: Ole Thornye. Perspektiv på sociale problemer. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Charthouse. (2011). Fish for Schools. Fanget den 30-12-2014 http://www.fishphilosophynetwork.com/video/fish-for-schools-one-of-the Damsgaard, H. L. (2005). Med åbne øjne. Observation og håndtering af adfærdsproblemer. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Det Etisk Råd. (1995). Det humanistiske menneskesyn. Kempler Instituttet. Fanget 02-01-2015 http://kempler.dk/om-instituttet/vaerdigrundlag/det-humanistiske-menneskesyn.aspx Elvén, B. H. (2014). Adfærdsproblemer i skolen. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag A/S Frank, L. (2012) Nej, jeg må ej! Nej, jeg må ej! Weekendavisen. 17. februar 2012 Greene, R. W. (2008), Fortabt i skolen, Sønderborg: forlaget Pressto Held, F. (2008). Den professionelle dimension. I: Finn Held og Flemming B. Olesen. (red.) Introduktion til pædagogik. Kbh.: Frydenlund Hornstrup, C. (2006). Autopoiese selvreference – den åbne kommunikation mellem lukkede meningsktrukturer. I: Systemisk ledelse, den refleksive praktiker. Marianne Kølle (red.) Gylling: Naryana Press Hundeide, K.(2014). Introduktion til ICDP programmet, Poland: Underskoven. Illustrationer. Figur 1. Relationer. Andersen, F. (1998), Pædagogarbejde er relationsarbejde. I: Vera 2, Pædagogidentitet & profession. Danmarks Pædagoghøjskole Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Jacobsen, B. & Hillersdal, L. & Walker, H. K. (2014). Forskningsmetoder: Observationer, interview og spørgeskema I: Nielsen, B. & Nielsen, N. G. & Mølgaard, N. (red.) Professionsbachelor. Uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. Kbh.: Forlaget UCC Kappel, R. (2014). Selvkontrol. Fanget den 15-12-2014 http://www.runekappel.com/Filer/Rune_Kappel_SSP_Handouts.pdf Kopart, H. & Smidt, S. (2009). Iagttagelse og fortælling. Pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn. 1. udg. 9. oplag. Kbh.: Forlaget Børn & Unge. Larney, K.T. (2007). Foredrag af Peter Lang. Fanget 01-01-2015. http://konfliktloesning.dk/side/15/peter_langs_fortaellinger_om_anerkendelse_og_om _det_positive Mac Mann Berg.(2014) Om Appreciative Inquiry. Fanget den 01-01-2015 http://macmannberg.dk/om-os/om-appreciative-inquiry/teorien-bag-appreciativeinquiry/ Madsen, B. mf.(2012). Inklusion og børnefællesskaber I.: 0-14. Rasmussen, K. (red.) Århus: Dansk pædagogisk forum Møller, L.(2014). Professionelle relationer: Kbh. Akademisk Forlag Nordahl, T. & Sørlie, M. & Manger, T. & Tveit, A. (2008). Adfærdsproblemer blandt børn og unge, Teoretiske og praktiske tilgange. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag Retbøll. (2000). Urolige børn behøver ikke være uopdragne. Af: Henrik Stanek, 7. dec. 2000. I: Folkeskolen.dk. Fanget den 28-12-2014 http://www.folkeskolen.dk/8286/urolige-boern-behoever-ikke-vaere-uopdragne Retsinformation.(2000). Forvaltningsloven Tavshedspligten § 27. Fanget den 06-012015 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=142955#Kap8 Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Retsinformation.(2014). Dagtilbudsloven. Fanget den 30-12-2014 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164345 Schwartz, I. (2007). Børneliv på døgninstitution, PHD afhandling, Syddansk Universitet SFI Campbell. (2010). Forskningsoversigt om selvkontrol. Fanget den 27-12-2014 http://www.sfi.dk/b%C3%B8rn_skal_l%C3%A6re_selvkontrol-7690.aspx SFI. (2014). Trivselsmåling i folkeskolen en pilot undersøgelse. Fanget den10-12http://www.sfi.dk/resumé_udvikling_af_trivselsmålinger_i_folkeskolen_en_pilotundersøgelse-12901.aspx Sigsgaard, E. (2012). Skældud, kvalitet og valg af børnehave. I: Ritchie Tom, (red.) Relationer i teori og praksis. 3.udgave. Værløse: Billesø og Baltzer. Socialstyrelsen. (2014). Viden til gavn Pals, fanget den 02-12-2014 http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/programmer-med-evidens/pals Storch, J.(2007). Fra vulkan til stjernekaster, I: Mere anerkendelse i børnehøjde, (red.) Berit Hertz mfl. Dansk psykologiskforlag. Tetler, S. (2011) Inkluderende pædagogik … som konstruktiv selvmodsigelse. I: Specialpædagogik nr.2. UC Nordjylland, (2011). LP – Modellen. Fanget den 15-12-2014 http://www.lp-modellen.dk/LP-modellen/Om_LP-modellen.aspx Undervisningsministeriet(2014a) Inklusionsudvikling. Fanget http://inklusionsudvikling.dk/Tanker-bag-begreberne/Om-Inklusion den 29-12-2014 Kate Dyg Johansen Jette Kaaberbøl Jørgensen Bachelor eksamen University College Lillebælt 16-01-2015 Undervisningsministeriet (2014b) Folkeskolereformen. Fanget den 26-11-2014 http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/Juni/140611%20 miniguide%20reform.pdf Winther-Jensen, T.(2004). Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring. Kbh.: Akademisk Forlag A/S Referencestandard: APA 15.0 Bilagsliste Se bilag 1 - 4 i særskilt dokument side 2 – 13.
© Copyright 2024