Beslutninger og materiale.
BESLUTNINGER IT- og afbureaukratiseringsudvalget - mødesager IT- OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 24-02-2015 19:00 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Pia Illum Özkan Kocak Maja Holt Højgaard Charlotte Fischer Karsten Skawbo-Jensen Lise Müller Bergur Løkke Rasmussen Randi Mondorf Marianne Frederik Deltog Deltog Deltog Afbud Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Side 1 af 17 INDHOLDSLISTE 1. Afbureaukratisering 2. Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet 3. Informationssikkerhed 4. Eventuelt Side 2 af 17 1. AFBUREAUKRATISERING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE It- og afbureaukratiseringsudvalg drøftede på møde d. 2. december 2014 administrationens forslag til initiativer indenfor afbureaukratiseringsområdet, som der skal arbejdes videre med i 2015. Et af disse forslag var, at administrationen undersøger muligheden for at gennemføre et pilotprojekt i stil med frikommuneforsøg i relation til afbureaukratisering. På dette møde vil udvalget blive præsenteret for et projekt fra Region Sjælland og et eksempel fra Rigshospitalet, hvor man har arbejdet med Gennembrudsklinikker. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget drøfter de to oplæg med henblik på at vurdere, hvorvidt de kan danne grundlag for et pilotprojekt. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Drøftet. SAGSFREMSTILLING Danske Regioner iværksatte i 2013 et projekt om forenklingstiltag. Det overordnede formål med projektet var at komme af med bureaukrati ved at rydde ud i unødige lokalt aftalte bestemmelser og procedurer, der ikke giver bedre behandling til patienterne eller bare er overflødige. Det handlede om lokalt at identificere og afprøve konkrete forenklingstiltag til afbureaukratisering i praksis. Projektet skulle derfor bidrage med eksempler på: Hvilke regler, opfølgninger, procedurer m.v. der med fordel kan undværes i det daglige arbejde? Hvilke forenklingstiltag der kan tilføre afdelingerne værdi? Hvordan afbureaukratiseringsprocesser med fordel kan forankres på sygehusene? Sigtet var at indhente konkret viden om dels, hvad der virker på de udvalgte afdelinger med henblik på at opnå en bedre ressourceanvendelse dels, eksempler på hvordan man lokalt kan arbejde med afbureaukratisering med fokus på den lokale forankring og hvorledes dette metodisk kan gribes an. Formålet var også at skabe erfaringer og inspiration, der kan indgå i arbejdet med afbureaukratisering på andre afdelinger/sygehuse. Danske Regioners projekt er forankret i økonomiaftalen 2014 og forventes afsluttet i 2015. Region Sjælland I projektet har tre forsøgsafdelinger i Region Sjælland og to i Region Midt haft til opgave at identificere arbejdsprocesser med ringe værdi og relevans – både i det kliniske og det administrative arbejde. Med afsæt i oplægget fra Danske Regioner har Region Sjælland udarbejdet et kommissorium for en lokal udmøntning. Projektet i Region Sjælland har haft til formål at identificere og gennemføre forenklingstiltag på en række sygehusafdelinger. Som led i projektet skulle der også udvikles og afprøves nye metoder til identifikation og implementering af forenklingstiltag. Endelig skulle der opsamles erfaringer fra processen med henblik på at vurdere, om og i hvilket omfang en bottom-up-baseret metode er egnet til identifikation og implementering af forslag til forenkling. Det var målet med projektet, at der identificeres og beskrives en række forenklingsforslag, der kan indgå som grundlag for beslutninger om forandringer i de relevante politiske, faglige og driftsmæssige fora i regionen. Dette gælder både i selve Region Sjælland, herunder afdelingen for Kvalitet og Udvikling og itafdelingen, og på de enkelte sygehuse på direktionsniveau og lokalt på de enkelte afdelinger. Følgende afdelinger har deltaget i Region Sjællands projekt: Side 3 af 17 Kirurgisk Afdeling, Roskilde og Køge sygehuse. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus. Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Gennem workshops identificerede de tre afdelinger i alt 46 afbureaukratiseringstiltag. Heraf var ca. 1/3 vedrørende it udfordringer, ca. 1/3 drejede sig om overimplementering af diverse dokumentationskrav i vejledninger mm, fx omkring indsatsen for at reducere forekomsten af hospitalserhvervede tryksår, og ca. 1/3 drejede sig om regionale og - i mindre grad - nationale krav. Projektet er gennemført med proces- og metodemæssig bistand fra Deloitte. På mødet vil kvalitetsdirektør Peder Ørnsholt Ring fra Region Sjælland fortælle om projektet. Gennembrudsklinikker på Rigshospitalet På Rigshospitalet har man siden 2010 haft såkaldte Gennembrudsklinikker, som i en afgrænset periode får dispensation for en række kvalitetsinitiativer, for at koncentrere sig om implementering af en større fokuseret og prioriteret indsats. Dispensationen har typisk bestået i at centret fritages for at gennemføre fx journalaudits og opfølgningsaktiviteter i forbindelse med LUP resultater. Formålet med initiativet har været at: Komme igennem dér hvor kvalitetsindsatsen endnu ikke er lykkedes fuldt ud Få et højt niveau for kvalitet og patientsikkerhed Indsamle erfaringer til brug for beslutning om næste ryk for Rigshospitalet på kvalitetsområdet Gøre indsatsen synlig, nærværende og vedkommende i forreste linje Formålet med projekt gennembrudsklinik har - udover at skabe forbedringer på de udvalgte fokusområder - været at afprøve arbejdet med kvalitet på en ny måde, samle erfaringer og løfte indsatsen på hele Rigshospitalet – og dermed øge sikkerhed og kvalitet for patienten. Derudover har projektet haft det væsentlige formål at involvere medarbejderne på en ny måde og vise lokalt, at kvalitetsarbejdet giver mening i praksis. Klinikkerne vælger selv et område, der trænger til forbedring og ved brug af gennembrudsmetoden får gennemført de ændringer, der er afdækket. Selve konceptet er lagt an på PDSA-cirklen (Plan-Do-Study-Act), hvor man hele tiden laver små afprøvninger af sine ændringer og igennem disse afprøvninger får tilpasset og optimeret tiltagene inden det implementeres i hele klinikken. Det er samtidig meningen, at gennembrudsklinikker skal være datadrevet og metoden er derfor bedst egnet til kvantitative projekter. Afdelingerne får undervejs konsulentbistand fra fx udviklingsafdelingen. Thoraxanæstesiologisk Klinik og Kardiologisk Klinik har været en del af projektet. Og hver klinik har valgt at sætte ind over for enkelte, højtprioriterede områder, hvor de har oplevet et behov for en ekstra indsats. I Thoraxanæstesiologisk Klinik har anæstesiafsnittet og intensiv samarbejdet og med succes arbejdet videre med fast track-forløb for hjertekirurgiske patienter. De har arbejdet med mere præcise parametre, som har betydning for et hurtigere og bedre patientforløb. I Kardiologisk Klinik har fokus bl.a. været på korrekt registrering i EPM og OPUS samt på sundhedsfaglig kontaktperson. Det er der helt konkret kommet en forbedret patientpjece om kontaktpersonsordningen ud af. Ligesom man har lavet et ”Huskekort” om håndtering af EPM, OPUS mm. under indlæggelsesforløbet til alle læger – lige til at have med i lommen. På mødet vil Kirsten Prehn, Kvalitets- og Lean konsulent fra Hjertecenteret på Rigshospitalet fortælle mere om projektet. Side 4 af 17 ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser, men den videre behandling af sagen i udvalget vil medvirke til udmøntning af midler afsat i budget 2015. KOMMUNIKATION Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Forum for kvalitet vil på en workshop den 25. februar arbejde videre med udgangspunkt i udvalgets drøftelser. Herunder vil forummet kunne understøtte at der peges på afdelinger som kunne være genstand for et pilotprojekt. Administrationen vil på baggrund af drøftelserne på mødet og i Forum for Kvalitet præsentere udvalget for et forslag til udmøntning af afbureaukratiseringsmidler på mødet den 24. marts 2015. DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gorden Clausen / Christian Worm JOURNALNUMMER 14002072 BILAGSFORTEGNELSE 1. Kirsten Prehns præsentation Side 5 af 17 2. DRØFTELSE AF DANSKE REGIONERS OPLÆG VEDRØRENDE PERSPEKTIVERNE I OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE SOM AFSÆT FOR INNOVATION AF NYE DIGITALE LØSNINGER TIL SUNDHEDSVÆSENET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Danske Regioner har anmodet om at alle regionsråd drøfter emnet Perspetiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet med henblik på at komme med input til det endelige politiske oplæg, som forventes klar i løbet af 1. halvår 2015. Forud for denne drøftelse forelægges sagen her for It- og afbureaukratiseringsudvalget samt Erhvervs- og vækstudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller at It- og afbureaukratiseringsudvalget: 1. drøfter emnet med afsæt i debatoplægget (bilag 1). 2. overfor Forretningsudvalget og Regionsrådet anbefaler "Udkast til bemærkninger fra Region Hovestaden til Danske Regioners overordnede retning for politisk oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger i sundhedsvæsenet" (bilag 2). POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget anbefalede indstillingen med følgende to tilføjelser i bilag 2: 1. Side 1, efter 3 afsnit: "Det er væsentligt at regionerne er med til at tegne den fælles retning for OPIsamarbejderne, således at der kan skabes fælles gevinster af de kommende initiativer, herunder særligt med fokus på patienterne." 2. Side 2, sidst i mHealth afsnittet: "Det er i denne sammenhæng vigtigt, at det drøftes i hvilke sammenhænge mHealth kan give reel værdi i forhold til behandlingen af de syge således, at der ikke udvikles alene for at teste teknologiens muligheder og grænser." Forretningsudvalgets beslutning: Regionsrådets beslutning: SAGSFREMSTILLING Danske Regioners politiske udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde har i efteråret 2014 arbejdet med at udforme et debatoplæg med titlen ”Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder?”. Debatoplægget har undervejs været drøftet administrativt med regionerne i regi af Regionernes Sundheds-it (RSI) og Regionernes Samarbejdsforum for Sundhedsinnovation (RSS). Debatoplægget sætter fokus på perspektiverne i at bruge offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet. Danske Regioners bestyrelse har i december 2014 godkendt debatoplægget, som er en forløber for et kommende politisk oplæg om emnet, der vil blive udarbejdet i 1. halvår 2015. Regionsrådene er blevet anmodet om at drøfte debatoplægget med henblik på at give en tilbagemelding på den overordnede retning for det politiske oplæg. Side 6 af 17 Det overordnede temaer i debatoplægget er 1. Kan ny digital teknologi styrke sundhedsvæsenet og vækst?, 2. Rammer for offentlig-privat samarbejde om innovation og markedsudvikling, 3. Telemedicin, 4. mHealth (mobil sundheds-it), 5. Logistik og sporing i de nye sygehusbyggerier og 6. Data som drivkraft for sundhedsforskning og for udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver Udvalgene foreslås særligt at drøfte følgende: 1. mHealth (mobil sundheds-it): Udbredelsen af mobil sundheds-it er en spændende international trend, hvis perspektiver er talrige. Grundet den hastige udvikling indenfor området er det dog ikke muligt at forudsige alle de fremtidige muligheder (herunder i forhold til kropslige målinger) og begrænsninger (herunder sikkerhedsmæssige og etiske problemstillinger) forbundet med mHealth. 2. Data som drivkraft for sundhedsforskning og udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver: Der er ingen tvivl om at data kan fungere som en drivkraft for sundhedsforskning og udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver. Det er dog en vigtig forudsætning, at deling sker på sikker og forsvarlig vis således at patienterne føler sig trygge ved at stille data til rådighed. Debatoplægget er vedlagt som bilag 1. Udkast til bemærkninger fra Region Hovedstadens Regionsråd er vedlagt som bilag 2. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles sideløbende i Erhvervs- og vækstudvalget. Herefter forelægges sagen Forretningsudvalget den 3. marts og Regionsrådet den 10. marts 2015 med henblik på afgivelse af input til Danske Regioner umiddelbart i forlængelse heraf. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER 14002072 BILAGSFORTEGNELSE 1. Invitation til debat & debatoplæg 2. Udkast til bemærkninger til debatoplægget Side 7 af 17 3. INFORMATIONSSIKKERHED BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE It- og afbureaukratiseringsudvalget havde på deres møde den 5. november 2014 en temadrøftelse om informationssikkerhed. På baggrund af denne drøftelse forelægges nu forslag til udvalgets videre behandling af emnet, samt en status på det tværregionale og regionens arbejde på området. INDSTILLING Administrationen indstiller at udvalget: 1. Godkender plan for udvalgets fremadrettede arbejde med informationssikkerhedsområdet. 2. Tager bilag 1 - Region Hovedstadens status i relation til initiativerne i Regionernes politiske ramme for informationssikkerhed - til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget godkendte plan for det fremadrettede arbejde og tog bilag 1 til efterretning. SAGSFREMSTILLING I denne sag gives et forslag til hvordan It- og afbureaukratiseringsudvalget fremadrettet kan arbejde med informationssikkerhed. Herudover præsenteres Regionernes politiske ramme og der gives en status på hvor Region Hovedstaden er i forhold til initiativerne heri. Forslag til plan for udvalgets fremadrettede arbejde med informationssikkerhed It- og afbureaukratiseringsudvalget har jf. styrelsesvedtægten en både politikkontrollerende og politikformulerende funktion. Administrationen har med afsæt i denne distinktion udarbejde nedenstående procesplan med forslag til, hvordan udvalget kan arbejde med emnet informationssikkerhed det kommende år. De konkrete input og ønsker som udvalget afgav i forbindelse med temadrøftelsen om informationssikkerhed den 5. november 2014, er indarbejdet i planen. På baggrund af udvalgets drøftelser foreslår administrationen at udvalget på det politikformulerende område i 2015 indgår i processen med opdatering af regionens informationssikkerhedspolitik. Arbejdet kan med fordel tilrettelægges med afsæt i nogle mere indgående drøftelser af de temaer som indgår i ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed”. Udvalgets drøftelser vil kunne fungere som rettesnor for regionens fremadrettede indsats på området. Den konkrete endelige tilrettelæggelse af processen vil ske på baggrund af udvalgets input, og i samarbejde med udvalgsformanden. Regionernes politiske linje for informationssikkerhed og status på Region Hovedstadens aktiviteter Side 8 af 17 Danske regioners bestyrelse har den 22. januar 2015 vedtaget ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” (bilag 2). Den politiske linje består overordnet af 6 målsætninger for regionernes arbejde med informationssikkerhed og 14 konkrete initiativer. Målsætningerne er: Regionerne skal bruge informationssikkerhed som et fundament for et stadig bedre sundhedsvæsen Regionerne sætter et tilstrækkeligt højt niveau for informationssikkerhed Regionerne skaber bedre sikkerhed gennem gode digitale løsninger Alle medarbejderne forstår, at deres adfærd er fundament for informationssikkerhed Regionerne samarbejder og lærer af hinanden Regionerne stiller krav til leverandører om informationssikkerhed De 14 initiativer er kategoriseret indenfor tre fundamentale områder, hvor der skal sættes ind for at forbedre informationssikkerheden. Det er "mennesker, organisation og processer", "it-systemer og fysisk sikkerhed" og "lovkrav og kontraktkrav". De 14 initiativer er alle omfattet af almindelig informationssikkerhedsstyring og Region Hovedstadens Informationssikkerhedsteam har således beskæftiget sig med dem alle i større eller mindre grad. Initiativerne samt status på Region Hovedstadens arbejde set i forhold til disse initiativer er beskrevet i bilag 1. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Jævnfør procesplan, såfremt denne tiltrædes. DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Mikael Skov Mikkelsen JOURNALNUMMER 14002072 BILAGSFORTEGNELSE 1. Status i Region Hovedstaden 2. Regionernes politiske ramme for informationssikkerhed Side 9 af 17 4. EVENTUELT EVENTUELT Ingen emner drøftet. Side 10 af 17 BESLUTNINGER IT- og afbureaukratiseringsudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT 24-02-2015 19:00 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Pia Illum Özkan Kocak Maja Holt Højgaard Charlotte Fischer Karsten Skawbo-Jensen Lise Müller Bergur Løkke Rasmussen Randi Mondorf Marianne Frederik Deltog Deltog Deltog Afbud Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Side 11 af 17 INDHOLDSLISTE 1. 2. 3. 4. Meddelelser - Status på Windows 7 projektet Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Meddelelser - Baggrundspapir vedrørende it-forbedringer i Region Hovedstaden Meddelelser - Arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalget 2015 Side 12 af 17 1. MEDDELELSER - STATUS PÅ WINDOWS 7 PROJEKTET MEDDELELSER It- og Afbureaukratiseringsudvalget blev den 2. december 2014 orienteret om, at implementeringen af Windows 7 på daværende tidspunkt var ca. 8 uger forsinket, da der i forbindelse med de første opgraderinger på især Nordsjællands Hospital var opstået forskellige lokale problemstillinger, som på betryggende vis skulle tages hånd om, inden opgraderingerne kunne sættes op i tempo og antal på de enkelte matrikler. Opgraderingerne er nu gennemført på de første hospitaler og centre og godt i gang på de næstkommende i processen. Således er størstedelen af pc’erne siden oktober 2014 opgraderet til Windows 7 på Nordsjællands, Bornholms og Amager-Hvidovre Hospital samt Center for HR. De første opgraderinger på især Nordsjællands Hospital var præget af uforudsete stop og lavere opgraderingstempo end oprindeligt forudsat, f.eks. på grund af problemer med Opus-print og mangelfulde hardwareregistreringer. Projektet har nu i vidt omfang fået taget højde for de oplevede udfordringer i forhold til det videre projekt. Succesraten i opgraderingerne er efterfølgende øget betydeligt, således at der er opgraderet op til 400-500 pc’ere om dagen, hvor der er opgraderet flest. Erfaringerne fra de første lokaliteter har endvidere nu bevirket, at der i nært samarbejde med Microsoft er udarbejdet en opdateret plan for færdiggørelse af de resterende hospitaler, virksomheder og centre. Med den opdaterede plan vil alle ”almindelige” pc’ere i hele regionen være opgraderet og i det nye regime med udgangen af september måned 2015. Kritiske og specielle pc’ere (f.eks. pc’ere, der af hensyn til behandlingen m.v. kun må være slukkede på særlige tidspunkter) håndteres særskilt, og opgraderingen af disse pc’ere forventes afsluttet i januar måned 2016 og efter konkret dialog og aftale med de involverede hospitaler, virksomheder og centre. Der er taget en række hensyn i forbindelse med planlægningen af opgraderingerne. F.eks. er der taget hensyn til akkreditering, ferie, hospitalssammenlægninger, Sundhedsplatformen, Ris/Pacsimplementeringen mv. Hovedtidsplanen for de enkelte lokaliteter er udarbejdet i samarbejde med de enkelte hospitaler, virksomheder og centre, og den er desuden godkendt af den regionale styregruppe for Windows 7. Den samlede tidsplan indebærer, at projektet bliver et halvt år senere færdigt end oprindeligt forudsat. En del af denne forskydning skyldes hensynet til sommerferieafholdelse i forhold til kravene om tilstedeværelse ved opgraderingerne. Når opgraderingerne er gennemført, vil der vil være et langt bedre overblik over regionens pc’ere, printere og programmer. Hertil kommer, at der vil være højere it-sikkerhed, bedre kontrol over itprogramporteføljen og større brugervenlighed. Brugerne har generelt udtryk tilfredshed med det nye styresystem, samt de løsninger, der er knyttet til det, f.eks. Software Shoppen, der giver nem adgang til at se og installere programmer. Projektforlængelsen medfører ikke et behov for yderligere midler, da aftalen om forlængelse af samarbejdsaftalen, incl. forlænget support på WindowsXP, kan finansieres indenfor projektets eksisterende budget. JOURNALNUMMER 14002072 Side 13 af 17 2. MEDDELELSER - OVERORDNET STATUS PÅ DRIFT OG UDVIKLING - ORIENTERING FRA CIMT MEDDELELSER Forretningsudvalget har siden 1. januar 2013 modtaget rapporten "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT" med kvartalsvis kadence. I forbindelse med godkendelsen af arbejdsplanen for It- og afbureaukratisering (ITA) er det besluttet at denne rapport ligeledes skal forelægges ITA til orientering forud for at den forelægges Forretningsudvalget. Konklusioner fra rapporten Sagshåndtering og systemdrift: Der kan konstateres en stigning i antallet af henvendelser til servicedesken i efteråret 2014. En tilsvarende stigning kunne konstateres i efteråret 2013. Det skal dog nævnes at det generelle henveldelsesniveau i 2014 væsentligt overstiger henvendelsesniveauet i 2013. Svartiden på telefoniske opkald og andelen af sager, der løses ved første henvendelse (straksafklaringer) har siden juni 2014 ligget over de aftalte performanceniveauer. Særligt straksafklaringer ligger væsentligt over. Der har i efteråret 2014 været gennemført en indsats som har medført at et meget stort antal sager er blevet lukket (dvs. løst). Svartiderne på de kliniske systemer ligger generelt på et acceptabelt niveau. Antallet- og håndteringen af henvendelser til klinisk programhjælp ligger stabilt, dog med enkelte udsving, som kan skyldes et par større implementeringer (FMK i februar og Digital Udgående Post i oktober-november). Større aktiviteter: Sundhedsplatformen: Programmet følger overordnet tidsplanen og den konkrete udformning af Sundhedsplatformen er nu ved at være på plads. Digital Udgående Post (DUP): Alle hospitaler sender digitale indkaldelsesbreve og ambulante breve med stor succes. Eneste undtagelse er de billeddiagnostiske afdelinger, som først bliver i stand til at sende digitale breve med implementeringen af et nyt Ris/Pacs-system i regionen. Klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH): Projektet har fulgt tidsplanen og er derfor afsluttet med udgangen af 2014. Der er netop aftalt en fælles regional standard på området. Netværksprojekterne: Alle tre projekter nærmer sig sin afslutning. Senest telefoni med afslutning i 2. kvartal 2015. RIS/PACS: Implementeringen på første hospital - Amager - er gennemført og gået som planlagt. Næste hospital er Hvidovre hvor implementering er planlagt til d. 11. april. Den samlede tidsplan forventes at holde. Særligt om Windows 7 De første hospitaler og centre er siden oktober 2014 blevet opgraderet og succesraten i forbindelse med opgraderingen er øget gradvist over tid. Der har i starten været en række udfordringer, som der dog er fundet løsning på. På denne baggrund er der i samarbejde med Microsoft og de enkelte hospitaler udarbejdet en revideret tidsplan. Planen indebærer at alle de "almindelige" pc'ere vil være opgraderet med udgangen af september 2015 mens "specielle" og "kritiske" pc'ere vil være afsluttet i januar 2016. Afslutningstidspunktet er altså ca. et halv år forsinket i forhold til den oprindelige plan, men projektet forventes fortsat at holde budgettet. Der er i den nye tisplan taget en række hensyn, bl.a. ift. akkreditering, hospitalssammenlægninger, Sundhedsplatformen, Ris/Pacs og ferie. Rapporten består af følgende: 1. CIMT Servicedesk I dette afsnit præsenteres data forhåndtering af henvendelser i CIMT servicedesk. 2. Systemdrift og support Side 14 af 17 I dette afsnit præsenteres driftsmålinger for vore kritiske systemer, samt data for håndtering af henvendsendelser til Klinisk programhjælp, er hjælper i forhold til de mere specialiserede systemer og programmer. 3. Større aktiviteter Her gives status på en række større projekter, der er med til at løfte driftsniveauet og understøtter god service og høj kvalitet i regionens teknologiske miljø. 4. Baggrund I baggrundafsnittet gives en grundigere teknisk forklaring af det data, der præsenteres i afsnit 1-3. I del 1-3 er udviklingen på områderne illustreret via enten grafer eller tabeller. Dertil er tilknyttet en kort skriftlig kommentar, der beskriver årsager og forklaringer på den aktuelle udvikling. Formålet med denne opdeling er at give modtageren en så kortfattet præsentation af rapporten som muligt. Ønskes en grundigere forklaring af grafer, henvises der til afsnit 4, hvor der gives en mere teknisk og grundig redegørelse af de foregående afsnit. JOURNALNUMMER 14002072 BILAGSFORTEGNELSE 1. Rapport - Overordnet status på drift og udvikling Side 15 af 17 3. MEDDELELSER - BAGGRUNDSPAPIR VEDRØRENDE ITFORBEDRINGER I REGION HOVEDSTADEN MEDDELELSER På It- og afbureaukratiseringsudvalgets sidste møde drøftede udvalget de seneste historier om utilstrækkelige it-systemer og bad administrationen om et kort papir, der kan tjene som baggrund i forhold til fremadrettede mediehenvendelser til udvalgets medlemmer om emnet. Dette papir er vedlagt som bilag til denne meddelelse. JOURNALNUMMER 14002072 BILAGSFORTEGNELSE 1. Baggrundsnotat vedrørende it-forbedringer i Region Hovedstaden Side 16 af 17 4. MEDDELELSER - ARBEJDSPLAN FOR IT- OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET 2015 MEDDELELSER Vedlagt arbejdsplan for IT- og afbureaukratiseringsudvalget for 2015. Arbejdsplanen er udarbejdet på baggrund af udvalgets input på møde den 2. december 2014. Arbejdsplanen er et dynamisk dokument og der vil derfor løbende kunne kommer ændringer i forhold til aktuelle sager, herunder vil der være sager, der forventeligt ikke kan afsluttes på ét møde. En opdateret version af arbejdsplanen forelægges udvalget under meddelelser på hvert møde. JOURNALNUMMER 14002072 BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan Side 17 af 17 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -1 af 19 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Epikriser Erfaringer og læring 1 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -2 af 19 Gennembrudskonceptet Ideen ”Som gennembrudsklinik får klinikkerne en unik mulighed for selv at vælge indsatsområder og forandringsaktiviteter, der fordrer praksisnær nytænkning og innovation. Med en fast start- og slutdato samt milestones for afrapportering støttes fokus på og fremdrift i projektet” - Sikre gennembrud så forandringer også bliver en forbedring - Skabe markante og hurtige forbedringer, hvor metoder og værktøjer fra kvalitetsudviklingsprocessen samt projektstyring anvendes - Anvendelse af og efterspørgsel af data er fundamentalt for konceptet Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 2 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -3 af 19 Gennembrudsmetoden De værktøjer vi har brugt har været: • • • • • • • PDSA cirklen - og mange af dem VSK Datagenerering via IT systemer Præsentation af data, søjle / SPC Synlighed via dashboards / driftsmålstyringstavler At opløse modstande via rette hjælp undervejs Gøre medarbejderne til afgørende medspillere for opnåelse af succes 3 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -4 af 19 Baggrund for valg af indsatsområde • Region Hovedstadens sundhedsaftale for 2011, indeholder en aftale om, at al sundhedsfaglig information skal ske elektronisk for at understøtte en sikker, rettidig og ensartet viden i det tværsektorielle samarbejde om regionens borgere. • Servicemål på epikrise området: • 95% af epikriser på pt der udskrives til hjemmet skal være afsendt senest 3 hverdage efter udskrivelse fra hospitalet. RH data: over et helt år lå næstlavest i Region H og under 70% HJE data: svingede mellem 55 og 80 %, men havde i april måned 2012 en målopfyldelse på 55%. (Baseline for projektet) Udgangspunkt for forbedring 4 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -5 af 19 Hvad gjorde vi? Spor 1, data: o Finde frem til data GS / ØPA / IMT o RH - GS & Region H. data o Region H o Reg H data ej nemme at få fat i og data var over 12 mdr, så ingen opdaterede data på månedsbasis. Derfor ej se, hvorvidt en indsats havde haft effekt. o Validering af Reg H data med egne data o Monitorering på månedsbasis 5 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -6 af 19 Hvad gjorde vi? – Spor 2, Arbejdsgange •Finde én arbejdsgang for hver af de to klinikker? •Workshops i samtlige afsnit , VSK med illustration af identificeret ”spild” •Spild skyldtes overvejende kompenserende tiltag, når epikrisen ikke blev lavet rettidigt. 6 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 6 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -7 af 19 GS-listen! - gennembruddet 7 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -8 af 19 Udvikling i målopfyldelse april 2012 – jan 2015 Hjertemedicinsk Klinik Baseline april 2012 Målopfyldelse maj 2013 Målopfyldelse maj 2014 Målopfyldelse jan 2015 Max 3 dg 58% 84% 93% 94% Mellem 3-7 dg 24% 8% 2% 3% Over 7 dg 19% 7% 2% 3% Thoraxkirurgisk Klinik Baseline april 2012 Målopfyldelse maj 2013 Målopfyldelse maj 2014 Målopfyldelse jan 2015 Max 3 dg 51% 76% 88% 88% Mellem 3-7 dg 16% 16% 7% 7% Over 7 dg 33% 9% 9% 5% Udvikling i økonomisk pipeline HJE Jan - april 2012 Jan - april 2013 Jan - april 2014 8 28,3 mio Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn 7,6 mio Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 4,3 mio Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -9 af 19 Hvad gjorde vi? • Gennemsøgte diverse udskriftslister fra GS og fandt flere / en brugbar • Månedsdata for de enkelte afsnit og klinikker • Feed-back til de enkelte teamledelser og sekretærgruppen samt klinikledelserne • Opfølgning på person niveau med rigtig god effekt! • Møde med alle sekretærer m.h.p. gensidig inspirering og udveksling af tips og tricks. - Hvordan har man lokalt opnået gode og brugbare løsninger • Personlig kontakt til sekretærer og andre aktører (læger) i hele processen – og fortsat her 2½ år efter opstart • Data fremgår nu af dashboards og kvalitetstavler og indgår i driftsmålstyringen • Lommebog til afgrænset enhed Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 9 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -10 af 19 Lommebogen 10 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -11 af 19 Opmærksomhedspunkter og interventioner o Monitoreringsværktøj o Ledelsesinfo med aktuelle data for målopfyldelse – et must! o Betydning af ledelsernes roller og ansvar o Rollefordeling mellem læger og sekretærer o Arbejdsgange ved fravær og sygdom o Brug af standardepikriser o Metode for håndtering af epikriser ved aflyste pt, der hjemsendes o Uklarhed om epikrisehåndtering i OPUS arbejdsplads for lægesekretærer o Manglende viden om epikrisehåndtering og servicemål – nye læger o Manglende udskrivning i OPUS arbejdsplads i vagter o Behov for direkte feed-back o Lommemateriale – læger 11 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -12 af 19 Erfaringer og læring Møde i • Store udfordringer med at skaffe data • Direkte dialog med de implicerede, praksisnært • Direkte feed-back til nøglepersoner i afsnittene (læger sekretærer) • Udlevering af monitoreringsdata • Tilvejebringelse af brugbare værktøjer til afsnittene (eks. lommebog) • Vedholdenhed • Prioritering blandt mange øvrige opgaver - Ser frem til fokus og forenkling • Lokal forankret konsulent – forpligter til fastholdelse af forbedringen • Ledelseskraft • Central rapportering forpligter og skaber opmærksomhed • Logbog, læring Data og udfordringer Projekt 2.0 – Kirsten Prehn ITogGennembrudsklinik afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 12 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -13 af 19 Forslag til initiativer: • Afholdelse af midtvejsmøde med centrenes nøglepersoner i forbindelse med Gennembrudsklinik med henblik på erfaringsudveksling / sparring • Projekt-portal • Back-up, centrale stabe • GS mulige datatræk • IMT særlige systemtilgange • Etablering af Datawarehouse, for at imødegå behovet for at kunne følge data og handle på disse Erfaringer bruges fremadrettet • Erfaringer genbrugt ved andre relevante områder for kvalitetsforbedringer i HJE • Brug af PDA • Sikker kirurgi Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 13 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -14 af 19 Forandring som et regnestykke Nødvendighed af forandring Klare mål og målepunkter Evne til forandring Operationel handleplan = forandring Klare mål og målepunkter Evne til forandring Operationel handleplan = begyndelse Evne til forandring Operationel handleplan = indsats Operationel handleplan = frustration Nødvendighed af forandring Nødvendighed af forandring Klare mål og målepunkter Nødvendighed af forandring Klare mål og målepunkter Evne til forandring Effektiv Langsom Ukoordineret Stor Manglende = handling 14 Tilpasset fra Beckhard Change Model Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -15 af 19 Formidling af resultater 15 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -16 af 19 Formidling af resultater Klinik B 100% 90% Målopfyldelse i % 80% 70% 60% 50% Max 3 dage 40% Median 30% Målsætning 20% 10% dec.14 nov.14 okt.14 sep.14 aug.14 jul.14 jun.14 maj.14 apr.14 mar.14 feb.14 jan.14 dec.13 nov.13 okt.13 sep.13 aug.13 jul.13 jun.13 maj.13 apr.13 mar.13 feb.13 jan.13** 0% 16 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -17 af 19 Dashboard – i proces 17 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -18 af 19 Dashboard – i proces, fortsat 18 Projekt Gennembrudsklinik 2.0 – Kirsten Prehn Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Tavlemøde CL & KL samt Kvalitetskonsulent 18. februar 2015 Punkt Indsatsområde nr. 1 - Afbureaukratisering Bilag 1 - Side -19 af 19 Data Årsag / Aktion 19 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Kirsten Prehn Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -1 af 25 Regionsrådene 11-12-2014 Sag nr. 14/1900 Dokumentnr. 67293/14 Martin Thor Hansen Tel. 3529 8294 Debatoplæg om ”Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder?” Under overskriften ”Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder?” har Danske Regioner udarbejdet et debatoplæg om et mere kreativ og udbygget offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet. Med oplægget inviteres til debat om, hvordan regionerne sammen med erhvervslivet kan skabe de bedste rammer for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet. Målet med samarbejdet er at skabe ”Sund vækst” til gavn for både patienter, sundhedspersonale og virksomheder. Danske Regioner vil gerne opfordre regionsrådene til at sætte oplægget til politisk drøftelse med henblik på at få en bredt forankret debat om emnet. Regionsrådene har mulighed for at give bemærkninger til det videre arbejde med emnet herunder til en eventuel kommende politik på området. Bemærkninger bedes være foreningen i hænde senest den 6. marts 2015. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 E-mail: [email protected] Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -2 af 25 Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder? Et debatoplæg om offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -3 af 25 Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder? Danske Regioner 2014 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI ISBN tryk 978-87-7723-858-1 ISBN elektronisk 978-87-7723-859-8 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 FOR ORD Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -4 af 25 Fremtidens digitale sundhedsløsninger skabes i fællesskab Regionerne har et vidtfavnende samarbejde med erhvervslivet, og vi er i fuld gang med at videreudvikle det. I 2013 gik over halvdelen af regionernes driftsudgifter til private leverandører - det svarer til ca. 56,2 mia. kr. Samarbejdet med erhvervslivet omfatter bl.a. indkøb af varer og tjenesteydelser, sundhedsforskning, afprøvning af nye lægemidler og medicinsk udstyr samt offentligt-privat innovationssamarbejde. Hertil kommer aftaler på 5,7 mia. kr. i 2013 til investeringer i nye sygehuse mv. I regionerne er vi glade for samarbejdet, fordi vi har brug for virksomhedernes hjælp til at udvikle nye løsninger, som kan bidrage til øget kvalitet og bedre effektivitet i sundhedsvæsenet. Digitalisering er i dag en af de største forandringskræfter i vores samfund, og den digitale udvikling har allerede sat mærkbare spor i det offentlige sundhedsvæsen. Det er en udvikling, som drives af nye teknologiske muligheder, og at af nye generationer, der er vokset op med it, stiller krav om, at det offentlige sundhedsvæsen skal være på forkant med de digitale muligheder. Dermed er digitalisering ikke blot en mulighed for regionerne, men også en faktor, som vil presse os til at skabe innovation. I regionerne tror vi på, at udviklingen vil komme både patienter, sundhedspersonale og virksomheder til gavn. De nye løsninger som tydeligst bidrager til at løse tidens velfærdsudfordringer, vil også være dem, som har det største vækstpotentiale – ikke bare i Danmark, men også på det globale marked. Danske Regioner ønsker med dette oplæg at invitere til debat om, hvordan regionerne sammen med erhvervslivet kan skabe de bedste rammer for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet og derigennem skabe ”Sund vækst”. Debatoplægget er en forløber for et kommende politisk oplæg om emnet, som Danske Regioner forventer at udarbejde i 1. halvår 2015. Debatoplægget er en invitation til regionerne og øvrige interessenter om at give deres mening til kende og byde ind på indholdet i det kommende politiske oplæg. Rigtig god debat. Bent Hansen Carl Holst Formand Danske Regioner Næstformand Danske Regioner Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 3 1 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -5 af 25 Kan ny digital teknologi styrke sundhedsvæsenet og vækst? Digitalisering er en stærk forandringskraft i alle dele af vores samfund. Det gælder for både private og offentlige virksomheder, og det gælder også for den enkelte borgers hverdagsliv. Alle steder har digitalisering de senere år ført til grundlæggende forandringer. I musikbranchen har de nye digitale muligheder radikalt ændret branchen. Musikbutikker på stribe har måttet dreje nøglen om, mens nye streamingtjenester på internettet har set dagens lys og formået at skabe en meget stor omsætning på ganske kort tid. I den offentlige sektor har vi også set eksempler på digitaliseringens forandringskraft – f.eks. på skatteområdet og i den stadig mere udbredte brug af digitale selvbetjeningsløsninger. For langt hovedparten af borgerne har brugen af internettet, smartphones og sociale medier ligeledes skabt markante forandringer i hverdagen. McKinsey Global Institute har i 2013 analyseret mere end 100 af de mest lovende teknologier, og har på den baggrund udvalgt de 12 teknologier, de vurderer har størst forandringskraft målt på deres økonomiske betydning. I toppen af listen finder vi digitale teknologier som f.eks. ”Mobilt internet”, ”Automatisering af vidensarbejde”, ”Tingenes Internet”, og ”Cloud”. Alene disse fire teknologier anslås i 2025 at have et årligt økonomisk potentiale på verdensplan på mellem 77-173 billioner kroner. Til sammenligning var Danmarks bruttonationalprodukt i 2013 på ca. 1,9 billioner kroner. Det er karakteristisk for flere af de digitale teknologier, at de har et stort potentiale for at blive taget i brug på sundhedsområdet. 4 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -6 af 25 1 Oversigt over transformerende teknologier og deres estimerede effekt Årligt økonomisk potentiale i 2025 (anslået*), billioner dollars Mobilt internet Automatisering af vidensarbejde Tingenes internet** Cloud*** Avanceret robotteknologi Selvkørende køretøjer Næstegenerationsteknologi Energiopbevaring 3D printning Avancerede materialer Avanceret olie- og gasudvinding Vedvarende energi 0 2 4 6 8 10 12 Billioner dollars Noter: *) Estimaterne indregner det samlede økonomiske potentiale inkl. forbrugeroverskuddet. De er ikke udtømmende og heller ikke fuldstændig risikojusterede. **) Tingenes internet eller ”The Internet of Things” er en teknologi, som understøtter, at billige censorer kan forbindes til internettet med henblik på at indsamle data og overvåge processer. ***) Cloud, eller på dansk skyen, er en teknologi, som understøtter, at services kan leveres via internettet. Kilde: McKinsey Global Institute (2013) og Mandag Morgen. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 5 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -7 af 25 og løsninger Udfordringer I det danske sundhedsvæsen har vi ikke råd til at lade være med at tage nye digitale muligheder i brug. Det gælder for både den somatiske og psykiatriske del af sundhedsvæsen. Vi står i dag over for en række velfærdsudfordringer, som i fremtiden vil lægge et stort pres på sundhedsvæsenet. De to nedenstående figurer giver et godt billede på det, der er i vente. Danmarks befolkningssammensætning vil i de kommende år ændre sig dramatisk. Frem mod 2050 vil vi se tæt på en fordobling i antallet af danskere på 70 år og derover, mens udviklingen for de øvrige aldersgrupper er tæt på status quo. 2 Fremskrivning af udvalgte aldersgruppers udvikling 2014-2050 2014 = Indeks 100 200 Under 20 år 180 20-39 år 40-69 år 160 70 år og derover 140 120 100 80 2010 2020 2030 2040 2050 Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsfremskrivning (2014) Billedet på sundhedsvæsenets udfordringer ses tydeligt, når vi sammenholder den demografiske udvikling med vores viden om, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter for de enkelte aldersgrupper er stærkt stigende med alderen. Særligt fra 50 år og frem stiger de gennemsnitlige sundhedsudgifter. 6 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -8 af 25 3 Aldersfordelte, gennemsnitlige sundhedsudgifter (2007) 1.000 kr 40 Sygesikring Medicin Psykiatri Hospital (somatisk) 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Alder Kilde: Det Økonomiske Råd, 2010 Presset på sundhedsvæsenet skal samtidig ses i lyset af, at realvæksten i de offentlige budgetter i de senere år er bremset op – også på sundhedsområdet. Der er i fremtiden ikke udsigt til, at den udvikling vil vende. Derfor kan vi i regionerne ikke sætte vores lid til, at udfordringerne kan løses via større budgetter og højere aktivitet. Sundhedsvæsnet er således presset fra flere sider. En af vejene ud af krydspresset er at indføre nye innovative løsninger, som giver øget kvalitet for patienterne og mere sundhed for pengene. Digitalisering er et helt centralt redskab i opgaven med at fremtidssikre sundhedsvæsnet. Forehavendet lykkes kun, hvis regionerne formår at opbygge et stærkt partnerskab med de virksomheder, som skal udvikle de nye digitale løsninger til fremtidens sundhedsvæsen. Virksomhederne vil på deres side kunne profitere af samarbejdet ved at udvikle nye løsninger med vækstpotentialer – ikke alene i Danmark, men også på eksportmarkederne. Erhvervspotentialet På trods af de store vækstpotentialer har danske virksomheder inden for sundheds-it ikke for alvor kunnet drage nytte af udviklingen. Ser vi mere overordnet på sundheds- og velfærdsområdet, så er de danske virksomheder generelt godt rustet til at skabe vækst og øge eksporten i de kommende år. Det gælder særligt på lægemiddel- og medicoområdet. Derimod har virksomheder inden for sundheds-it væsentlig mindre beskæftigelsesmæssig og økonomisk tyngde, som det fremgår af nedenstående figur. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 7 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -9 af 25 4 Virksomheder, beskæftigelse og værditilvækst i private sundhedsog velfærdsvirksomheder i 2010 100 Lægemidler Medicoudstyr og apparater Procent 80 Hjælpemidler Sundheds-it og automatiseringer Service og driftsløsninger 60 40 20 0 Virksomheder Beskæftigede Værditilvækst Kilde: Vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger (2013) Figuren udtrykker, at der inden for sundheds-it er relativt få eksempler på danske virksomheder, som f.eks. Daintel, der har formået at omsætte kompetencer udviklet i Danmark til global kommerciel succes på eksportmarkederne. Danske virksomheder inden for sundheds-it er således mere orienterede mod hjemmemarkedet, og gruppen af virksomheder er kendetegnet ved at være små og mellemstore virksomheder. Der er i de kommende år udsigt til et betydeligt globalt vækstpotentiale inden for sundheds- og velfærdsområdet. En voksende global middelklasse med stigende velstand og flere livsstilssygdomme forventes at lægge et øget pres på de offentlige finanser. Det er en udvikling, som OECDlandene og i stigende grad også de nye vækstøkonomier i Asien og Latinamerika gennemløber. Udviklingen vil øge efterspørgslen efter mere innovative digitale løsninger, som kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af skattekronerne. Det er vigtigt, at danske virksomheder får del i dette vækstmarked. I den sammenhæng bør det komme sundheds-it virksomhederne til gavn, at Danmark internationalt set har en førerposition inden for sundheds-it. F.eks. udpegede en OECD-undersøgelse fra 2012 Danmark som nummer to blandt alle EU-landene. I undersøgelsen ligger Danmark foran lande som Sverige, Norge og Storbritannien, når det gælder brugen af elektroniske patientjournaler, udbredelsen af elektroniske recepter, telemedicin og sundhedsportaler. Danmarks førerposition kan være med til at give virksomhederne et godt udstillingsvindue ud mod den store verden, og den kan også være med til at tiltrække internationale virksomheder til Danmark. Men det kræver, at regioner, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.fl. samarbejder om at udnytte potentialet. 8 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -10vækst af 25 Sund Regionerne mener, det er vigtigt at støtte et stærkt offentlig-privat samarbejde, som kan skabe nye innovative løsninger til fremtidens sundhedsvæsen. Vi kalder det ”sund vækst”, fordi vi ser, at både patienter, sundhedsvæsenet og det private erhvervsliv kan komme til at stå som vindere, hvis vi formår at samarbejde om at udvikle nye løsninger. Vi mener, at nye løsninger, der skabes i samarbejde med erhvervslivet skal vurdereres ud fra en tredobbelt bundlinje: • Øget kvalitet for patienterne • Øget effektivitet • Grobund for erhvervsudvikling og vækst Danske Regioner ønsker med dette oplæg at invitere til debat om, hvordan vi opnår den tredobbelte bundlinje - hvordan skaber vi sammen de bedste rammer for innovation og udvikling af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet? Med debatoplægget sætter Danske Regioner følgende overordnede spørgsmål til debat: ? Hvordan gør vi digitalisering i sundhedsvæsenet til sund vækst, som skaber værdi på alle tre bundlinjer? • Hvordan kan regionerne via offentlig-privat samarbejde understøtte virksomheders vækstmuligheder – og samtidig sikre at et styrket fokus på erhvervssamarbejde og innovation går hånd i hånd med bedre patientsikkerhed og øget effektivitet? • Hvad kræver det af det offentlige og virksomhederne, hvis Danmark skal forblive en international frontløber inden for brug af digitale løsninger i sundhedsvæsenet – hvordan sikrer vi, at vi løbende får implementeret nye digitale teknologier i sundhedsvæsenet? • Hvordan kan regionerne samarbejde med virksomhederne om at udnytte Danmarks internationale førerposition til at skabe mere vækst, eksport og beskæftigelse i sundheds-it erhvervet? • Kan regionerne gøre en særlig indsats for at sikre, at små og mellemstore virksomheder inden for sundheds-it kan bruge samarbejdet med regionerne som springbræt til at vokse sig store og i stand til at konkurrere globalt – og i så fald hvordan? Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 9 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -11 af 25vil sætte fokus på fem centrale temaer i regionernes samarbejde med erhvervsDebatoplægget livet i relation til udvikling af nye digitale løsninger. Indledningsvist vil vi sætte rammerne for det offentlige-private innovationssamarbejde til debat. Herefter vil vi fokusere på fire digitale teknologiområder, som alle har et stort udviklings- og forandringspotentiale inden for sundhedsvæsenet: • Telemedicin • mHealth • Logistik og sporing i de nye sygehusbyggerier, og • Data som drivkraft for sundhedsforskning og for udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver case Daintel: En dansk sundheds-it virksomhed som har fundet vej ud på eksportmarkedet Daintel er en dansk virksomhed, der i et tæt samarbejde med mere end 50 klinikere fra hospitaler på tværs af Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Midtjylland har udviklet it-systemet Critical Information System (CIS) over en periode af 10 år. CIS bruges på intensivafdelinger og operationsstuer. Systemet skaber overblik over data og giver klinikere beslutningsstøtte. Det er med til at øge patientsikkerheden og effektiviteten på intensivafdelingerne. Daintel blev grundlagt i 2004. Det store gennembrud for virksomheden kom, da Region Syddanmark i 2011 besluttede at købe systemet til alle intensivafdelinger i regionen. CIS bruges i dag af 62 procent af alle intensivafdelinger i Danmark. Derudover har Daintel kunder i bl.a. Brasilien og Tyskland. I dag har Daintel 24 medarbejdere. 10 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 2 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -12 af 25 Rammer for offentlig-privat samarbejde om innovation og markedsudvikling Regionerne får i fremtiden hårdt brug for nye og mere effektive løsninger, som skal give øget kvalitet til patienterne. Derfor ønsker regionerne at styrke samarbejdet med erhvervslivet ved at give gode rammevilkår for sundhedsinnovation. Innovation forstås som viden og ideer, der omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi. Det kan både være helt nye produkter og processer eller det kan være forbedrede produkter og processer. Gode rammevilkår for sundhedsinnovation handler om at skabe gode betingelser for mødet mellem den viden, som regionerne har om patienterne og deres behov, og den indsigt, som virksomhederne har om nye teknologier og markeder. Det er baggrunden for, at alle regioner har etableret særlige innovationsenheder, som skal understøtte offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) ved at bygge bro mellem sygehusene og virksomhederne. I tilknytning til de regionale innovationsenheder har flere af regionerne etableret testfaciliteter og living labs, hvor virksomheder kan afprøve nye løsninger i realistiske omgivelser. F.eks. har Region Syddanmark i Odense etableret en 1.100 m2 stor innovationshal til test og afprøvning af nye løsninger i realistiske 1:1 omgivelser, mens Region Midtjylland har etableret en 800 m2 stor innovationshal i tilknytning til byggeriet af DNV-Gødstrup, Det Nye Hospital i Vest. Offentlig-privat innovationssamarbejde er dog sjældent alene afgrænset til et samarbejde mellem en region og en virksomhed. Særligt vigtigt er det at involvere forsknings- og uddannelsesinstitutioner i innovationssamarbejdet, fordi disse institutioner kan bidrage med nyeste viden inden for meget specialiserede forskningsområder. Kommuner og borgere er andre relevante aktører, som det ligeledes vil give stor værdi at involvere aktivt i innovationssamarbejdet. I Danmark står regionerne i en god position til at være brobygger mellem de forskellige parter i sundhedsvæsenets innovationsarbejde. Det kan regionerne gøre ved at samle og forankre samarbejdsrelationerne mellem de relevante parter inden for en region. Samtidig kan et velfungerende samarbejde få den selvforstærkende effekt, at der skabes grundbund for etablering af stærke klynger og netværk, som kan bringe erhvervsudvikling til en region. Ser vi på tallene har regionerne et omfattende OPI-samarbejde med virksomheder på sundhedsområdet. I starten af 2014 gennemførte regionerne 153 OPI-projekter på sundhedsområdet og 76 af disse projekter involverer udvikling af digitale løsninger i relation til f.eks. telemedicin, logistik og automatisering. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 11 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -13 af 25 5 Antal OPI-projekter i regionerne Andet Forskning 7 Indretning 11 Sundheds-IT 34 10 Miljø/klima 15 22 34 Medico 10 Telemedicin 10 Logistik Robotteknologi/ automatisering Kilde: Danske Regioner, 2014 Selvom regionerne allerede afsætter ressourcer til at fremme OPI, så peges der fra flere af erhvervslivets organisationer på, at indsatsen kunne være bedre. Erhvervslivets organisationer anfører, at innovationsarbejdet på sundhedsområdet kunne være mere fokuseret, og at der er for mange parallelle initiativer. Samtidig kan det ifølge virksomhederne gå hurtigere med udbredelsen af de nye løsninger. F.eks. anfører Det Digitale Råd i rapporten ”Hvad venter vi på?”, at den offentlige sektor er for dårlig til at udbrede nye digitale løsninger. Det rammer virksomheder og samfundet på pengepungen i form af tabt omsætning og tabt effektiviseringspotentiale. Erhvervet oplever, at regionerne kigger for meget på prisen, når de køber ind, og ikke i tilstrækkelig grad tager højde for løsningernes totaløkonomiske effekter. Nye innovative løsninger har derfor svært ved at komme ind på det danske marked, fordi det kan være svært at høste de gevinster, som de nye og dyrere produkter kan give. En anden udfordring er, at nye teknologier i deres tidligste leveår typisk har svært ved at finde fodfæste, fordi de nye teknologier udfordrer eksisterende løsninger og arbejdsgange. Radikal eller banebrydende innovation forudsætter således ofte en eller anden form for ændring i både organiseringen af arbejdet og i forholdet til eksterne samarbejdspartnere. For en driftsorganisation udgør innovation derfor både en mulighed, men også en udfordring. Organisatorisk skal regionerne håndtere dette dilemma ved at finde den rette balance mellem drift og innovation. I regionerne ønsker vi en øget dialog med erhvervslivet om de udfordringer, som virksomhederne oplever. En øget dialog kan bidrage til at afstemme forventninger og give regionerne et bedre billede af, hvad der er muligt for virksomhederne at levere. Men det kan også tjene til, at markedet bedre kan indstille sig på at levere de realiserbare løsninger, der bedst understøtter sundhedsvæsenets behov. Dialogen kunne f.eks. være omkring politiske strategier og målsætninger, sundhedsvæsenets behov, den teknologiske udvikling samt god adfærd på både kunde- og leverandørsiden. 12 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -14 afer25 Standarder også et tema, hvor det vil være relevant at have en tæt dialog med erhvervslivet, fordi virksomhederne vil have lettere ved at eksportere nye digitale løsninger, når de er baseret på internationale standarder. I regionerne kan vi hjælpe virksomhederne på vej ud på de globale eksportmarkeder, hvis vi på hjemmemarkedet husker at efterspørge løsninger, som er basseret på internationale standarder. For regionerne vil det samtidig have den fordel, at det vil åbne markedet, fordi internationale leverandører dermed får lettere ved at byde på de danske udbud. Det vil samlet set bidrage til at skærpe konkurrencen på markedet. Danske Regioner vil med afsæt i ovenstående gerne sætte følgende spørgsmål til debat: ? Hvordan skaber vi sammen med erhvervslivet endnu bedre rammer for offentlig-privat innovation? • Hvordan kan regionerne skabe én nem og overskuelig indgang for de virksomheder, der ønsker at indgå i et OPI-samarbejde om at udvikle nye digitale løsninger? • På hvilken måde kan regionerne skabe gode rammer for tværregional vidensdeling og et samlet overblik over de OPI-aktiviteter, som sættes i gang på it-området? • Hvordan skaber regionerne organisatoriske rammer som understøtter innovation og fortløbende udbredelse af nye digitale løsninger, herunder en stærk kobling mellem innovation og indkøb, som sikrer, at kommende udbud efterspørger de digitale løsninger, der er baseret på den totaløkonomisk mest effektive teknologi? • Hvilken rolle skal regionerne spille i fremtidens innovationssamarbejde med erhvervsliv, kommuner, samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner – og understøttes denne rolle af den nuværende organisering? • Hvordan kan regionernes dialog og samspil med sundheds-it erhvervet forbedres? OPI-platform i Region Sjælland case Region Sjælland etablerede i 2013 OPI-platformen for at lette samspillet mellem offentlige og private virksomheder ved, at parterne sammen udvikler nye konkrete løsninger inden for sundheds- og sygehusvæsenet. I OPI-platformen prioriteres de cases, hvor der er størst behov for nye løsninger. Casene prioriteres ud fra en businesscase, der belyser både behov og potentiale ved at udvikle en ny løsning. En af de udvalgte cases er træning af svage patienter. For mange svage patienter ligger passivt i hospitalssengene i en-to uger med en række komplikationer til følge. Det skyldes bl.a., at svage patienter ofte ikke er særlig motiverede for at træne selv og mangler overskud og hjælp til at komme i gang. Region Sjælland har derfor indledt et OPI-samarbejde med virksomheden Icura med henblik på at udvikle et træningsredskab, som består af bevægelsessensorer, mobilsoftware, og et website til behandlere. Træningsredskabet skal understøtte patienternes træning gennem fjernmonitorering. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 13 3 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -15 af 25 Telemedicin Nye løsninger indenfor telemedicin giver mange nye muligheder for borgerne og for sundhedsvæsenet. Telemedicin forstås som digitalt understøttet sundhedsydelser leveret over afstand. Telemedicin giver bl.a. mulighed for at flytte dele af behandlingen ud af hospitalet og ind i borgernes hjem. Det betyder, at kronisk syge borgere kan undgå hyppige hospitalsbesøg samtidig med, at de får mulighed for selv at måle og monitorere egen helbredstilstand. Borgerne kan derved bedre følge deres sygdom samt opbygge en forståelse af, hvordan deres adfærd kan påvirke sygdommens udvikling. Gennem borgernes egne målinger kan sundhedspersonalet følge borgernes udvikling og kun indkalde de borgere, som har behov for det. Det sikrer, at sundhedspersonalet anvender ressourcerne, hvor de gør mest gavn. Baseret på den store interesse for telemedicin både her i landet og i udlandet vurderes det telemedicinske marked at have et stort vækstpotentiale. Det har medført tilsvarende store forventninger til telemedicin. Men flere aktører både i den politiske verden og i erhvervslivet har efterlyst, at udrulningen af telemedicinske løsninger skal accelereres. Modning af telemedicinske løsninger kan dog ikke gøres med et snuptag, fordi telemedicin også er patientbehandling. Derfor kan regionerne ikke uden videre tage springet direkte fra et pilotprojekt til national udbredelse. Det er nødvendigt at evaluere og dokumentere, at nye telemedicinske løsninger kan anvendes til patientbehandling, uden at kvalitet og patientsikkerhed kompromitteres. Samtidig skal der være sikkerhed for, at nye telemedicinske løsninger kan træde i stedet for eksisterende behandlingstilbud og give højere effektivitet. I Danmark har vi ikke råd til at indføre telemedicin som et fordyrende supplement til de eksisterende sundhedstilbud. I regionerne er vi villige til at se på, om udbredelsen af telemedicin kan accelereres yderligere. Bl.a. arbejder Regionernes Sundheds-it (RSI) med såkaldte storskalaprojekter, som kan sættes i værk i forlængelse af lovende pilotprojekter. I storskalaprojekterne afprøves de nye løsning på en større patientpopulation i en egentlig driftssituation. Formålet er at få vished for, at løsningen kan levere de forventede gevinster, når den skal tages i brug i større skala. Tankegangen bag storskalaprojekterne er, at én region udfører projektet på vegne af de øvrige regioner. I det tilfælde gevinsterne kan realiseres, forpligtiger de andre regioner sig efterfølgende til at udbrede løsningen. Det sikrer, at parallel udvikling undgås. Modellen har regionerne bl.a. brugt inden for telemedicinsk behandling af KOL-patienter og patienter med svag til moderat depression. Flere regioner afprøver i øjeblikket i samarbejde med flere private virksomheder et nyt koncept omkring etablering af telemedicinske servicecentre, som skal gøre det nemmere at udbrede telemedicinske løsninger. Tanken med de telemedicinske servicecentre er, at de skal sikre den basale logistik omkring nogle af de praktiske opgaver, der opstår i kølvandet på, at mere af patientbe- 14 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -16 afrykker 25 ud i borgernes hjem. For når patienterne f.eks. siger ja tak til at måle og følge handlingen sin lungesygdom hjemme i stuen, skal der etableres en sikker netforbindelse, og det medicinske måleudstyr skal bringes ud, sættes op, testes og vedligeholdes i borgerens hjem. Og hvis udstyret ikke fungerer som forventet, skal borgeren kunne kontakte kvalificeret teknisk personale, der kan løse problemet inden for kort tid på en tryg, sikker og effektiv måde. Med de telemedicinske centre etableres en grundlæggende infrastruktur, som de enkelte projekter kan trække på, når de nye telemedicinske løsninger skal udbredes. Derudover er det nødvendigt, at kommuner og de praktiserende læger involveres som en del af det servicekoncept flere regioner barsler med på det telemedicinske område. Det skyldes, at telemedicin ofte anvendes af patienter som indgår i behandlingsforløb på tværs af sektorer, hvilket fordrer en tværsektoriel organisering af den grundlæggende telemedicinske infrastruktur. Den nuværende mobil- og bredbåndsdækning i Danmark udgør en barriere, hvis telemedicin skal udbredes som et almindeligt behandlingstilbud i det danske sundhedsvæsen. Fuld dækning i hele landet er afgørende, hvis ikke telemedicin skal skabe en ny form for ulighed i sundhedsvæsenet. Mobil- og bredbåndsdækning er blevet forbedret gennem de senere år, men det er stadig kun syv ud af ti danskere som har mulighed for 100 Mbit/s download, og kun 85 procent af Danmarks 586 postnumre har god mobildækning. Borgernes indflydelse på den telemedicinske teknologi er også et relevant tema, som skal sættes til debat. Det stiller nemlig særlige krav, når patientbehandlingen flytter ind i borgernes hjem og bliver en del af dagligdagen. De telemedicinske løsninger skal være meningsfuld for borgerne og kunne fungere som en integreret del af borgerens eget hjem. For borgerne er det vigtigt, at de nye løsningers fremtoning ikke leder tankerne hen på noget, der kan forbindes med et plejehjem eller et sygehus. Derfor bør udviklingen af nye telemedicinske løsninger også tage afsæt i borgernes og de pårørendes behov. Danske Regioner vil med afsæt i ovenstående gerne sætte følgende spørgsmål til debat: ? Fuld fart på telemedicin – hvordan? • Hvilke forudsætninger og rammevilkår er afgørende for, at regionerne kan accelerere udbredelsen af de nye telemedicinske løsninger, som har vist sig succesfulde i udviklings- og afprøvningsfasen? • På hvilken måde kan man stimulere til sammenlignelige evalueringer af nye telemedicinske løsninger, som kan måle på kvalitet og effektivitet? • Skal regionerne afprøve nye servicekoncepter på det telemedicinske område, herunder undersøge om opgaven eller dele af opgaven kan varetages af private virksomheder? • Hvordan sikres, at der etableres en tværsektoriel organisering af den grundlæggende telemedicinske infrastruktur? • Hvordan kan regionerne bedst understøtte, at der i Danmark sikres national mobilog bredbåndsdækning, sådan at borgere i alle dele af landet kan tilbydes telemedicinsk behandling i eget hjem? • Hvordan og i hvilket omfang inddrages borgerne bedst i udviklingen af nye telemedicinske løsninger – er det primært regionernes eller virksomhedernes opgave at sikre borgerne en plads om bordet, eller er det et fælles ansvar? Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 15 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -17 af 25 case TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk storskalaprojekt, der har lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) som fokusområde. Projektet gennemføres som et tværsektorielt samarbejde mellem Region Nordjylland og de nordjyske sygehuse, de 11 nordjyske kommuner, PLO og alment praktiserende læger i Nordjylland og Aalborg Universitet. Det betyder, at alle nordjyske KOLpatienter, som kan have gavn af hjemmemonitorering, kan få det tilbudt, uafhængigt af hvilken kommune, hvilket sygehus eller hvilken praktiserende læge, patienterne er tilknyttet. Aktuelt er mere end 1.300 KOL-patienter involveret i projektet. TeleCare Nord gennemføres som et OPI-samarbejde med bla. virksomheden Silverbullet, der har leveret den første udgave af den telemedicinske platform OpenTele. Det særlige ved OpenTele er, at det er en open source platform, som andre aktører kan udvikle og bygge videre på. TeleCare Nord, som løber frem til sommeren 2015, er ud over at være 1 af 5 indsatsområder på den nationale telemedicinske handlingsplan, et RSI-storskalaprojekt. Det indebærer, at de øvrige regioner har forpligtiget sig til, at udbrede telemedicinsk behandling til KOL-patienter, hvis projektet kan dokumentere de forventede effekter. 16 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 4 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -18 af 25 mHealth mHealth er en engelsk forkortelse for ”mobile health”. Begrebet dækker bredt over digitale løsninger, der indholdsmæssigt fokuserer på sundhed, og som kan betjenes via mobile enheder, som f.eks. smartphones og tablets, herunder applikationer (i det følgende benævnt apps) som f.eks. livsstils- og trivels-apps. Et eksempel på en mHealth-løsning er regionernes gratis akuthjælp-app, som giver borgerne et hurtigt overblik over muligheder for akuthjælp i hele landet. mHealth er et nyt område, der vokser eksplosivt. Tendensen forstærkes af, at der i disse år udvikles en lang række forskellige produkter med indbyggede sensorer, som kan bæres på kroppen, og som i kombination med diverse apps gør det muligt for borgeren at monitorere egen sundhedstilstand. Det kan f.eks. være en smartphone, som kan måle fysisk aktivitet, eller et ur, som kan måle puls og blod. For borgerne og for sundhedsvæsenet rummer mHealth åbenlyse fordele. I dagligdagen kan mHealth give borgerne en ny mulighed for nem og hurtig kontakt med sundhedsvæsenet. Borgerne kan med mHealth have beslutningsstøtte lige ved hånden efter en indlæggelse eller efter sidste besøg i ambulatoriet. mHealth-løsninger kan også hjælpe borgerne med påmindelser om at tage den ordinerede medicin. Det sikre, at borgerne får den optimale behandling, og at dyr medicin ikke går til spilde. Sundhedsvæsenet kan med mHealth-løsninger få feedback på effekten af behandlingerne – det gælder både oplysninger om den brugeroplevede effekt og effekt målt på kliniske data. For sundhedspersonalet kan mHealth tillige være en stor hjælp i dagligdagen, fordi teknologien uden alt for meget bøvl giver nem og hurtig adgang til data samtidig med, at brugeroplevelsen er intuitiv og simpel. Spørger vi borgerne, så er lysten til at bruge mHealth stor. En undersøgelse fra juni 2013 viste, at hver tredje dansker er interesserede i at downloade en app med generel information fra det offentlige sundhedsvæsen. Derudover er borgernes forudsætninger for at kunne kommunikere med mobil teknologi på plads. F.eks. har 73 pct. af danske hustande en smartphone, mens 45 pct. af husstandene har en tablet. EU vurderer, at mHealth har et stort potentiale til at fremme iværksætteri og innovation. Anslået findes der allerede på nuværende tidspunkt omkring 100.000 sundhedsrelaterede apps på det globale marked. Fra centralt hold i regionerne har man imidlertid kun kendskab til 80 apps, som anvendes på hospitalerne. Det giver en indikation af, at det danske sundhedsvæsen kun i begrænset omfang har taget udviklingen til sig – bl.a. fordi det fortsat er et relativt umodent marked. En af de store udfordringer er, at sundhedsvæsenet skal omstille sig til en anden form for interaktion med patienterne, hvor data både skabes via den almindelige sundhedsfaglige dokumentation, men i et stigende omfang også via patienternes egne registreringer. Det giver nogle nye muligheder for at involvere patienterne i deres egen diagnostik og behandling. Men det er ikke Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 17 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -19 af 25 alle sundhedsrelaterede apps, som er lige gode og lige relevante. Derfor bliver kunsten at omstille sig til de nye muligheder og sideløbende med dette få udviklet nye digitale løsninger, som har den fornødne kvalitet til at understøtte behovene i et behandlingsforløb. Derudover handler det om at undgå at skabe urealistiske forventninger om, at sundhedsvæsenet kan fortolke på al det data, som borgerne kan indsamle. Med det afsæt ønsker Danske Regioner at sætte rammerne omkring udbredelse af mHealth i det danske sundhedsvæsen til debat med følgende spørgsmål: ? Kan mobilen gøre os raske? • • • Hvordan vil udviklingen af mHealth påvirke det danske sundhedsvæsen? .. Hvilke nye behandlingsmuligheder giver udviklingen? .. Hvordan skal sundhedsvæsenet forholde sig til, at borgerne i fremtiden vil få flere og flere muligheder for at indsamle deres egne sundhedsdata? .. Vil udviklingen give en øget ulighed i befolkningens sundhed - eller vil den give mere lighed? Skal regionerne være afventende eller aktivt accelerere udbredelsen af mHealthløsninger ved f.eks., at: .. Sætte fælles mål for hvor mange apps, der skal udbredes til hhv. sundhedspersonale og borgere? .. Være (med)arrangører af innovationskonkurrencer og bruge dem som afsæt for at udvikle nye innovative mHealth-løsninger? Skal borgerne have mulighed for at bruge deres egne mobile enheder, når de i fremtiden skal bruge telemedicin og andre mHealth-løsninger fra det offentlige sundhedsvæsen, eller skal sundhedsvæsenet udlevere særlige mobile enheder til borgerne? 18 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -20 af 25 case APPlab APPlab er et innovationsinitiativ på Aarhus Universitetshospitals (AUH) inden for udvikling af apps til klinikere og patienter. Formålet er at skabe et sted, hvor klinikere med en idé til en app, kan få den vurderet og få hjælp til udvikling af en tidlig prototype. APPlab skaber rammerne for, at gode idéer hurtigt kan omsættes til prototyper og efterfølgende samles op og kommercialiseres af private aktører. APPlab er etableret som et synergicenter mellem en række aktører indenfor software, design, og produktudvikling, herunder bl.a. Via University College i Horsens, Ingeniørhøjskolen, INCUBA, Trifork, Bridgelt, Cetrea, Appdictive Redia, Design Concern, Center for e-læring i Region Midtjylland, It udvikling i Region Midtjylland og MedTech Innovation Center. APPlab har bl.a. udviklet ”Patientapp”, som skal hjælpe patienter og pårørende med nemt at finde frem til det sted, de skal hen på AUH. En anden app som APPlab har udviklet er ”PULP-score app”, som ud fra et scoringssystem kan give klinikere beslutningsstøtte ved at forudsige dødlighed for patienter med akut perforeret mavesår. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 19 5 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -21 af 25 Logistik og sporing i de nye sygehusbyggerier Over de kommende 8-10 år investerer regionerne og regeringen for 41,4 milliarder kroner i 16 sygehusbyggeriprojekter bestående af nybyggeri, udbygning og renovering af de eksisterende somatiske og psykiatriske sygehuse. De 16 sygehusbyggerier kaldes Kvalitetsfondsbyggerier, da de får tilskud fra Regeringens Kvalitetsfond. Derudover investerer regionerne selv i sygehusbyggeri for ca. 9 milliarder kroner i de kommende år. Hver region får via investeringerne som minimum ét nyt højtspecialiseret sygehus, som er med til at sikre øget kvalitet i sundhed for borgerne. Målsætningen er, at sætte patienten i centrum og skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed og effektivisering, samt sikre højere kvalitet i sundhedsvæsenet. Med andre ord, at skabe fremtidssikrede og moderne sygehuse. Moderniseringen af sygehusstrukturen udgør en unik chance for at nytænke indretning og for at skabe optimale rammer for at anvende nye teknologier, der sammen med ændrede arbejdsgange giver et markant løft i både kvalitet og effektivitet. Samtidig kan investeringerne i sygehusbyggerierne fungere som erhvervsfremme for dansk erhvervsliv ved at blive et udstillingsvindue for moderne hospitalsløsninger, som forhåbentlig kan medvirke til, at den internationale hospitalsbyggeriverdens øjne rettes mod Danmark. Med kvalitetsfondsprojekterne følger et krav om effektiviseringsgevinster på mellem fire-otte procent. I regionerne forventer vi, at en væsentlig del af effektiviseringsgevinsterne kan opnås på logistikområdet og ved sporing og emneidentifikation. Effektive logistiksystemer medvirker til, at løsning af forskellige opgaver varetages de rette steder og af de rette personer. Målet er altså, at alt skal ske til rette tid, på rette sted, til rette patient. Skal potentialet i at implementere logistik- og sporingsteknologi realiseres er det helt afgørende, at offentlige og private aktører finder sammen om at udvikle effektive logistikløsninger, som kan tages i drift i stor skala på de nye sygehuse. Mindst lige så vigtigt er det, at det offentlige og industrien samarbejder om at mærke varer og produkter. Vi har behov for, at varer og produkter bliver mærket med internationale GS1-standarder - eksempelvis med stregkoder som vi kender fra detailhandlen eller med chip-teknologi (RFID). I dag er kun ca. halvdelen af alle varer og produkter på sundhedsområdet mærket med en global standard – og det er for lidt, hvis alle gevinster skal realiseres. Et andet centralt fastsat krav er, at 20–25 procent af kvalitetsfondsbyggeriernes budgetter skal gå til it, udstyr og apparatur samt løst inventar. I den forbindelse bliver samarbejdet med erhvervslivet og leverandørerne relevant og yderst vigtigt, fordi vi i regionerne skal tage hånd om, at byggerierne fremtidssikres til at kunne følge med den teknologiske udvikling. 20 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Det er ligeledes Bilag 1 - Side -22 af 25centralt for sikringen af moderne og fremtidssikrede sygehuse, at vi i regionerne systematisk opsamler, udvikler og deler viden om sygehusbyggeri, ikke mindst på grund af samtidigheden i byggerierne. Regionerne prioriterer dette højt, og det er forhåbningen, at regionerne ved at lære af hinanden og indgå i fælles projekter kan spare både tid og penge og sikre, at der udvikles de bedste løsninger for fremtidens patienter. Med afsæt i ovenstående vil Danske Regioner gerne sætte følgende spørgsmål til debat: ? Sygehusbyggerierne som digital katalysator? • Flere af de nye sygehusbyggerier står først færdige om flere år, men allerede nu skal mange af investeringerne foretages. På hvilken måde kan regionerne sammen med erhvervet sikre, at de færdigbyggede sygehuse kommer til at rumme tidssvarende og fremtidssikrede digitale løsninger? • Hvordan opnås den bedste erfaringsudveksling og videnspredning på tværs af regioner og virksomheder omkring de nye digitale muligheder, der følger i kølevandet på sygehusbyggerierne – f.eks. i relation til logistik og sporing? • Skal regionerne støtte op om, at de nye hospitalsbyggerier bruges som erhvervsfremme ved at blive et udstillingsvindue for moderne digitale hospitalsløsninger – og i så fald hvordan? case Tag, Track & Trace Tag, Track & Trace er et samarbejde med bl.a. Rigshospitalet, Gentofte, Herlev, Århus og Aalborg universitetshospitaler om at udvikle en helt ny type af tags til kirurgiske instrumenter, der i størrelse, teknik og funktionalitet overgår dem, der er tilgængelige i dag. Samtidig testes en lim, der er godkendt til medicinsk brug. Endelig skal der findes en IT-løsning der bl.a. skal levere information om hvert enkelt instruments alder og anvendelseshistorik. Projektet gennemføres som et OPI-projekt i samarbejde med virksomhederne Caretag, Dana Lim A/S, Stille AB og GS1. Derudover medvirker Medicoindustrien og Welfare Tech. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 21 6 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -23 af 25 Data som drivkraft for sundhedsforskning og for udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver Det danske sundhedsvæsen er rigt på data. I en international målstok er det unikt, at vi i Danmark igennem årene har opbygget en række nationale registre og biobanker, som indeholder data om danskernes sundhed. Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret, Dansk Cancerbiobank og De Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser er eksempler på dette. Også i sygehusenes produktionssystemer, som f.eks. Elektronisk Patientjournal (EPJ) og de parakliniske systemer (dvs. røntgen-, og laboratoriesystemer) opsamles til stadighed flere og flere strukturerede data. Og alt tyder på, at det er en udvikling, som vil forsætte – ikke bare på sundhedsområdet, men på stort set alle områder. F.eks. anslår it-analysehuset IDC, at det digitale univers vil vokse med faktor 300 fra 130 exabyte i 2005 til 40.000 exabyte i 2020. En anden måde at illustrere udviklingen på er, at der ifølge OECD i 2011 blev indsamlet flere data i det år alene, end i hele den forudgående verdenshistorie til sammen. Vi står med andre ord over for en sand tsunami af data. Det er en udvikling, som giver nye muligheder, men også en udvikling, som stiller os overfor udfordringer – bl.a. omkring beskyttelse af borgernes personlige data. Ser vi på mulighederne er der store perspektiver i at bruge sundhedsvæsenets mange datakilder som afsæt for ny sundhedsforskning og udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver. OECD anslår, at offentlige myndigheder, som bruger data systematisk til at forbedre deres arbejdsgange, kan reducere driftsudgifterne med 15-20 procent. Inden for sundhedsforskningen åbner udviklingen helt nye perspektiver på forskningsområder som personlig medicin, som i fremtiden vil gøre det muligt at producere mere medicin, der er skræddersyet til den enkelte patients arvemasse. Det vil sikre, at vi kun giver medicin til de patienter, som medicinen virker på. Det vil spare mange patienter for uvirksom medicin og unødige bivirkninger. Vender vi os mod udfordringerne, er opgaven at få udviklet digitale løsninger, som kan håndtere de enorme mængder af data. Kunsten bliver at skabe overblik i data og finde mønstre. Det er samtidig helt afgørende, at de digitale løsninger anvender teknologier, som effektivt kan beskytte borgernes persondata. Det er hævet over enhver tvivl, at brug af data til sundhedsforskning og til fortsat udvikling af sundhedsvæsenet skal foregå under betryggende rammer, herunder de rammer som lovgivningen udstikker. Borgerne skal kunne have tillid til, at regionerne værner om deres data, så borgerne fortsat er trygge ved at afgive helbredsoplysninger, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Derfor har vi i regionerne brug for at samarbejde med virksomhederne om at udvikle nye digitale løsninger, som kan samkøre data og skabe overblik på en måde, som lever op til kravene om effektiv persondatabeskyttelse. 101 00101101011011100 111 1010110111101110010 0110 111 00 10 00 111 10 01 1011 1110001011100000 10 00110100011011000 001 01101111001100001 0110 11101010111011000 010 011 111 100 011 00010 22 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -24 af 25 skal være høj målt ud fra et teknisk niveau, men regionerne skal også skabe orDatasikkerheden ganisatoriske rammer, som sikrer en høj grad af gennemsigtighed omkring adgangen til og brugen af data. Det indebærer bl.a. formulering af klare retningslinjer for, hvem der har adgang til data og til hvilke formål data må bruges. Med afsæt i ovenstående vil Danske Regioner gerne sætte følgende spørgsmål til debat: ? Hvordan håndterer vi sundhedsdata til gavn for borgere og erhvervsliv? • Hvordan kan regionerne og erhvervslivet samarbejde om at udvikle digitale løsninger, som understøtter hurtig og tidstro adgang til sundhedsdata: .. Til brug for sundhedsforskning, herunder sundhedsforskning som gennemføres i et offentligt-privat samarbejde, samt .. Til brug for fortsat udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver? • Hvordan kan regionerne og erhvervslivet samarbejde om at udvikle digitale løsninger, som effektivt beskytter borgernes identitet i forbindelse med brug af sundhedsdata? • Hvilke typer af sundhedsdata skal kunne bruges til sundhedsforskning og til udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver? • Hvordan etablerer regionerne betryggende rammer – såvel teknisk som organisatorisk – der muliggør, at sundhedsdata kan anvendes til brug for sundhedsforskning og til udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver? case Praksys.dk – nyt sygesikringssystem Praksys.dk er det første projekt i Danmark, hvor alle regioner og kommuner er gået sammen om udvikling af en fælles it-platform, som skal understøtte praksissektoren. Der bliver tale om en ny løsning, som skal bruges af alle regioner og kommuner, og som også vil blive driftet i fællesskab. Den nye løsning skal bl.a. understøtte en mere effektiv drift og planlægning i praksissektoren via adgang til egne aktivitetsdata. Derudover skal løsningen frigive mere tid til styring og kvalitetssikring af yderafregningen samt skabe nye og forbedrede muligheder for analyse og monitorering af aktivitetsdata. Løsningen får endvidere brugergrænseflader i forhold til borgens valg af læge og sundhedskort Regionerne og kommunerne har efter en udbudsrunde i starten af 2014 udpeget CSC Scandihealth, som leverandører af Praksys.dk, der forventes at stå færdig i 2016. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 23 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -25 af 25 24 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til Center for It, Medico og sundhedsvæsenet Telefoni Bilag 2 - Side -1 af 3 Borgervænget 7,3 2100 København Ø Til: Danske Regioner Telefon +45 3864 8000 Direkte 24 82 36 15 Mail [email protected] Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 18. februar 2015 Udkast til bemærkninger til politisk oplæg vedr. perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger i sundhedsvæsenet Region Hovedstaden takker for muligheden for at drøfte og afgive bemærkninger til Danske Regioners videre arbejde med politisk oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger i sundhedsvæsenet. Region Hovedstaden har drøftet oplægget i regionsrådet og relevante politiske udvalg. Det er Region Hovedstadens generelle holdning, at oplægget sætter væsentlige emner til debat og at det generelt indeholder mange positive tanker og ideer. Oplægget kan med fordel ses i sammenhæng med regionernes allerede eksisterende initiativer indenfor såvel offentligt-privat samarbejde, såsom de meget store digitaliseringsprojekter i regi af Regionernes Sundheds-it og Region Hovedstadens og Region Sjællands fælles investering i Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden mener samtidig, at det er vigtigt, at der sker en løbende koordination og afstemning, herunder i forhold til den økonomiske ramme, som regionerne er underlagt, via de eksisterende direktørfora under Danske Regioner, særligt Regionernes Sundheds-it (RSI) og Regionernes Samarbejdsforum for Sundhedsinnovation (RSS). I det følgende fremgår Regionen Hovedstadens konkrete bemærkninger i forhold til de 6 afsnit og debatspørgsmål. Bemærkningerne skal ses som supplerende til de bemærkninger regionen har afgivet i forbindelse med drøftelserne af udkast til oplægget i regi af Danske Regioners mødefora og udvalg. 1. Kan ny digital teknologi styrke sundhedsvæsenet og vækst? - Hvordan gør vi digitalisering i sundhedsvæsenet til sund vækst, som skaber værdi for alle tre bundlinjer? Region Hovedstaden og Region Sjælland har med købet af Sundhedsplatformen lagt sig fast på en meget stor forbedringsproces af sundhedsvæsenets digitalisering. Den næste årrække ser regionen derfor særligt et muligt fokus for små og mellemstore virksomheder i at levere ydelser med fokus på til fulde at opnå de ønskede gevinster, Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 2 - Side -2 af 3 fx anvendelsesoptimering eller gevinstrealisering. Disse ydelser kan der ses et vækstog eksportpotentiale i. I Region Hovedstaden har vi vedtaget fire politiske målsætninger hvoraf den ene er at ”Patientens situation styrer forløbet”. Det er således vigtigt, at der i den videre indsats er fokus på det samlede patientforløb via et helhedsorienteret blik på sundheds-it. 2. Rammer for offentlig-privat samarbejde om innovation og markedsudvikling Hvordan skaber vi sammen med erhvervslivet endnu bedre rammer for offentligprivat innovation? Region Hovedstaden bemærker, at det er væsentligt at samle erfaringerne fra tidligere OPI-projekter, så gevinsterne udnyttes bredest muligt, idet der kan være en tendens til at en udviklet løsning ikke nødvendigvis altid udbredes til andre afdelinger eller hospitaler. Der er således behov for, at der i den videre indsats er særlig opmærksomhed på barrierer for implementering og skalering, samt udvikling af løsninger og værktøjer, som kan fremme dette. Region Hovedstaden har stor fokus på efterspørgselsdreven innovation i samspil med erhvervslivet og har bl.a. sammen med Københavns Kommune etableret Copenhagen Health Tech Cluster med henblik på fremme af dette samarbejde. Tilsvarende har Region Hovedstaden lige som øvrige regioner stort fokus på udviklingen af innovationsindsatsen internt i Regionen med en række konkrete initiativer. Region Hovedstaden deler gerne erfaringer med de øvrige regioner, og deltager aktivt i udvikling af nationale samarbejder. 3. Telemedicin - Fuld fart på telemedicin – hvordan? På det telemedicinske område er regionerne midt i en transitionsfase, som indtil for nylig har haft form af flere innovationsprojekter. Erfaringerne herfra skal etablere et evidensgrundlag for effekten af de telemedicinske interventioner som grundlag for videre storskala udbredelse. Det vurderes, at der med fordel kan sættes fokus på yderligere udvikling af samarbejdet omkring udvikling og implementering af nationale telemedicinske løsninger, hvor det er relevant. 4. mHealth - Kan mobilen gøre os raske? Udbredelsen af mobil sundheds-it er en spændende international trend, hvis perspektiver er talrige. Grundet den hastige udvikling indenfor området er det dog netop ikke muligt at forudsige alle de fremtidige muligheder (herunder i forhold til kropslige målinger) og begrænsninger (herunder sikkerhedsmæssige og etiske problemstillinger) forbundet med mHealth. Disse skal således afklares i forbindelse med kommende projekter indenfor området. Det bliver dog forventeligt væsentligt for regionerne fremover fx at kunne spille en definerende rolle i forhold til rammerne for, hvilke apps, der officielt kan stilles til rådighed for det kliniske personale og at vejlede i hvilke apps patienterne med fordel kan bruge. 5. Logistik og sporing i de nye sygehusbyggerier - Sygehusbyggerierne som digital katalysator? Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Side 2 Punkt nr. 2 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 2 - Side -3 af 3 Region Hovedstaden bemærker, at det er et grundvilkår for sygehusbyggeriernes økonomi, at der ikke er midler til at indfri alle ambitioner og ønsker i forhold til ibrugtagning af ny teknologi, herunder også i forhold til logistik og sporbarhed. Det er bemærkes at det er vigtigt, at byggeriernes mulighed som digital katalysator ses i en sammenhæng med de eksisterende hospitaler og sygehuse, således, at der ikke sker for store teknologiskift indenfor samme behandlingsforløb og med fx potentielle patientsikkerhedsrisici som følge. Det vurderes væsentligt, at de løsninger, der udvikles i samarbejde mellem regionerne og erhvervslivet, tager afsæt i eksisterende og kendt referencearkitektur og standardisering med henblik på fælles udvikling. 6. Data som drivkraft for sundhedsforskning og for udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver - Hvordan håndterer vi sundhedsdata til gavn for borgere og erhvervsliv? Region Hovedstaden mener at indsamling og adgang til sundhedsdata åbner op for et væld af muligheder. Det danske sundhedsvæsens mangeårige globale førerposition indenfor kliniske grunddata giver os enestående fordele inden for forskning, der i sidste ende kommer hele sundhedsvæsenet og patienterne til gode. Det er dog en vigtig forudsætning, at deling sker på sikker og forsvarlig vis således at patienterne føler sig trygge ved at stille data til rådighed. Et fællesregionalt sigte på området er fx ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” som Region Hovedstaden bakker op om. Udvikling af generelle løsninger til beskyttelse af borgernes data bør ske på nationalt plan, således, at der ikke udvikles mange forskellige løsninger på tværs af sektorer. En sådan generel løsning vil også lette forsknings- og erhvervsmæssig anvendelse af data. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Side 3 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for It, Medico og Telefoni Borgervænget 7,3 2100 København Ø BILAG 1 Telefon +45 3864 8000 Direkte 24 82 36 15 Mail [email protected] Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29190623 Dato:11. februar 2015 Region Hovedstadens status i forhold til de 14 initiativer i Regionernes politiske ramme for informationssikkerhed De 14 initiativer er kategoriseret indenfor tre fundamentale områder, hvor der skal sættes ind for at forbedre informationssikkerheden. Det er "mennesker, organisation og processer", "it-systemer og fysisk sikkerhed" og "lovkrav og kontraktkrav". Nedenfor gives en konkrete status på Region Hovedstadens arbejde set i forhold til de 14 initiativer. Tekst i kursiv er tekst er fra ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed”. Initiativer: mennesker, organisation og processer 1. Entydigt ledelsesansvar og struktureret opfølgning Regionerne vil have et entydigt og nedfældet ledelsesansvar for informationssikkerhed, som afspejler en struktureret tilgang til informationssikkerhed i organisationen. Det vil dække hele den organisatoriske kæde fra topledelsesniveau til afdelingsniveau. Det er topledelsen, som vil træffe de endelige beslutninger om et tilstrækkeligt og acceptabelt sikkerhedsniveau gennem afvejning af hensyn til sandsynlighed og konsekvens. Status: Region Hovedstaden har sikret, at sikkerhedsmæssige beslutninger er forankret på relevante ledelseslag og sat i system. Informationssikkerhedsfunktionen er forankret i Center for It, Medico og Telefoni, mens de endelige større beslutninger træffes i Direktørkredsen. Ansvaret for informationssikkerheden i det daglige er forankret lokalt på den enkelte afdeling. Plan: Der er igangsat en informationssikkerhedskampagne, som skal være med til at sikre den rette forståelse og opmærksomhed på de forskellige niveauers ansvar. 2. Udarbejdelse af en fællesregional informationssikkerhedspolitik Regionerne vil udarbejde en fællesregional informationssikkerhedspolitik baseret på ISO 27001. Denne skal konkretisere, hvad regionerne skal leve op til. Hvordan regionerne lever op til politikken, er som udgangspunkt de enkelte regioners valg. Med udgangspunkt i sikkerhedspolitikken, det fællesregionale trusselsbillede, anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed samt gennemførte risikovurderinger i de enkelte regio- Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 1 - Side -2 af 6 ner, vil hver region udarbejde en handlingsplan for implementering af de prioriterede kontroller. Begrebsforklaring: Normalt skelnes der mellem en informationssikkerhedspolitik, retningslinjer og operationelle procedurer og instrukser mv. Hvor politikken er et overordnet dokument på 2-4 sider - ”rammen” for informationssikkerhed. I retningslinjerne forholder man sig til, hvilke regler man har på alle områderne inden for informationssikkerhed. Procedurer og instrukser beskriver, hvordan man gør i praksis, og de er typisk skrevet lokalt, hvor de anvendes. ISO27001 fungere på det styringsmæssige niveaue og kobler sig derfor til samme niveau som en informationssikkerhedspolitik. På retningslinjeniveauet findes ISO27002 som er en række sikkerhedskrav man kan vælge at følge. Status: Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik og retningslinjer er baseret på DS484. DS484 og ISO27002 er på flere punkter identiske. Der er dog et arbejde i gang, som skal sikre en opdatering af informationssikkerhedspolitikken således at en fremtidig version baserer sig på ISO27001. Plan: Der er igangsat et arbejde med henblik på at sikre en opdatering af informationssikkerhedspolitikken fra DS484 til ISO27001. Retningslinjerne forventes ligeledes omlagt til ISO 27002 i 2015. I 2014 blev der igangsat en overordnet risikovurdering, hvoraf man forventer at være færdig med vurderingen af de 12 mest kritiske systemer medio 2015. 3. Medarbejdernes viden En stærk bevidsthed om hvordan man omgås personfølsomme informationer er afgørende. Regionerne vil derfor udføre initiativer omkring kompetenceudvikling, awareness-kampagner samt løbende dialog om informationssikkerhed understøttet af en stærk ledelsesforankring. Dette arbejde vil tage afsæt i konkrete informationssikkerhedsprocedurer og informationssikkerhedsinstrukser. Regionerne vil følge systematisk op på, om procedurer og instrukser efterleves. Status: I 2014 igangsatte Region Hovedstaden en regional awarenesskampagne under titlen ”Er du sikker?”, som blandt andet består af indlæg i nyhedsbreve, plakater og (kommende) filmklip. Herudover modtager alle nye medarbejder folderen ”Beskyt vores informationer” som beskriver nogle af de retningslinjer som gør sig gældende i forhold til den daglige informationssikkerhed. Plan: Den regionale awareness-kampagne skal løbe i hele 2015, og konceptet skal derefter kunne genanvendes med jævne mellemrum. Det er endvidere planlagt at opdatere folderen ”Beskyt vores informationer” så der kommer en tættere sammenhæng til kampagnen. 4. Sikkerhed skal tænkes ind i nye it-løsninger fra start Det er afgørende, at sikkerhed tænkes ind fra starten i udviklingen af nye løsninger for at sikre, at brugervenlighed og sikkerhed kan forstærke hinanden. Derfor vil regionerne etablere metoder og processer for at sikre dette. Da medico-teknisk udstyr kan indeholde personfølsomme data og ofte er forbundet med it-systemer, vil der også Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Side 2 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 1 - Side -3 af 6 være processer for sikring af informationssikkerhed ved erhvervelse af nyt medicoteknisk udstyr. Status: Region Hovedstaden har faste procesdurer for involvering af Informationssikkerhedsekspertise i forbindelse med udvikling af nye it-løsninger. På visse områder kan den konkrete udmøntning af procedurerne dog forbedres. Plan: Der arbejdes fremadrettet på at forbedre processerne for involvering af informationssikkerhed konkret ved at gøre informationssikkerhed til en del af centrale procesmodeller bl.a. projektmodel og medico-indkøb og udvikling. 5. Regionsråd skal drøfte informationssikkerhed årligt Regionsrådene vil årligt drøfte regionens trusselsbillede og sikkerhedstiltag med udgangspunkt i en statusrapportering fra regionerne. Status: Der er ikke pt. en fast proces for dette. Plan: Der udarbejdes forslag til konkret proces for årlig inddragelse af regionsrådet til godkendelse i It- og afbureaukratiseringsudvalget. Initiativer: it-systemer og fysisk sikkerhed 6. Strukturerede risikovurderinger af it-systemer og medico-teknisk udstyr Regionerne vil gennemføre jævnlige strukturerede risikovurderinger af de forretningskritiske systemer og medico-teknisk udstyr. Risikovurderingerne vil blive fulgt op af handlingsplaner for håndtering af kritiske risici. Vurderingerne vil forholde sig til sårbarhed og trusler samt sandsynlighed for at sikkerhedsbrud opstår og konsekvenser heraf. På baggrund heraf sættes der mål for informationssikkerheden, og der laves en handlingsplan for håndtering af risici. Status: Regionen er pt. i gang med en struktureret risikovurdering af de 12 mest kritiske systemer. Denne forventes forelagt Koncendirektionen medio 2015. Plan: Risikovurderingen vil fremadrettet løbende blive udvidet til at medtage flere systemer. Det skal afklares med organisationen om og hvordan området løftes yderligere, f.eks. via Business Impact Assessments, som er analyser af hvordan forretningen rammes i tilfælde af forskellige kritiske situationer, fx strømsvigt eller andre typer af nedbrud. 7. Sikring mod hackerangreb Man kan ikke sikre sig fuldstændigt mod hackerangreb, men regionerne vil etablere kontroller for at formindske risici. Det skal kunne opdages, når systemer er blevet hacket, og der skal være planer for re-etablering af kritiske systemers data. Regionerne vil yderligere gennemføre regelmæssige penetrationstest på udvalgte systemer, hvor en uafhængig tredje part tester sikkerheden med henblik på identifikation af sårbarheder. Status: Region Hovedstadens har i dag overvågning på netværkene som opdager hændelser som bl.a. virus og firewall alarmer. Herudover er der på netværket installeret udstyr som gør, Center for Cybersikkerhed kan holde øje med – og rapportere, såfremt der skulle være generelle eller konkrete sikkerhedstrusler. Plan: En procedure for systematiske test af it-sikkerheden er under udarbejdelse. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Side 3 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 1 - Side -4 af 6 8. Bruger-rollestyring Regionerne vil sikre, at der er adgangsbegrænsning på, hvem der kan tilgå hvilke data med personfølsomme informationer. Tiltag til at understøtte dette kan være procedurer for brugeradministration, teknisk understøttelse af bruger-rollestyring, tilpassede arbejdsgange eller advarselsfunktioner. Dette vil understøtte hensynet mellem tilgængelighed af data for sundhedspersonale og beskyttelse af personfølsomme data. Status: Region Hovedstaden har gjort meget for at sikre bedre brugerrollestyring, og man kan således ikke tilgå systemer uden de rette adgangsrettigheder og password. Det er dog et konstant løbende arbejde at sikre at brugerrettighederne er fuldstændig opdateret i forhold til regionens ansatte. Sundhedsplatformen vil være med til at simplificere og derved forbedre brugeradministrationen. Plan: Det er et lang sejt træk at opnå en helt sammenhængende ens og standardiseret brugeradministration, og regionen er derfor i gang med en proces som skal sikre yderligere konsolidering af systemerne på dette område. Der følges jævnligt op på brugeroprydning i de systemer. Herudover gennemføres oprydningskampagner og der udsendes halvårlige lister til opfølgning på adgange til de lokale hospitalsledelser. 9. Log og opfølgning Regionerne vil sikre, at der er logning af brugernes adgang til it-systemer, der håndterer personfølsomme informationer. Regionerne vil gennemgå loggen systematisk. Ledelsen vil følge op på det, når det opdages, at nogle har slået patientdata op uden en behandlermæssig grund. Dette kan understøttes ved installation af værktøjer, der løbende og systematisk gennemgår opslag for, om der er en aktuel behandlerrelation mellem sundhedsfagligt personale og borger. Status: De 12 kritiske systemer er sikret i forhold til logning og logopfølgning. Regionen er i fuld gang med et projekt, der skal undersøge de resterende systemer med persondata i regionen, og sikre eksistens af log og log-opfølgning. I dag sker kontrollen af behandlerrelation manuelt. Plan: Der planlægges en yderligere fase af projektet, hvor der samles op på læringspunkter og opsættes skærpede procedurer for logning. 10. It-beredskabsplaner Regionerne vil udarbejde It-beredskabsplaner. Beredskabsplanerne skal som en del af det samlede forretningsberedskab sikre organisationens kritiske forretningsprocesser og informationsaktiver i tilfælde af alvorlige hændelser, der påvirker organisationens muligheder for at operere. It-beredskabsplanerne skal løbende vedligeholdes og testes. Status: Region Hovedstaden har en velfungerende beredskabsplan og ledelse Plan: Det er hensigten at afholde en øvelse i CIMT i forbindelse med at den lokale beredskabsplan opdateres i foråret 2015. Initiativer: lovkrav og kontraktkrav 11. Krav til leverandører Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Side 4 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 1 - Side -5 af 6 Regionerne vil stille krav til leverandører om anvendelse af ISO 27001 sikkerhedsstandarden. Leverandørerne skal forpligtes til at arbejde proaktivt med informationssikkerhed, opdage og rette fejl samt indgå aktivt i udvikling af et bedre sikkerhedsniveau. Kontrollen af eksterne leverandører sker gennem revisionserklæringer og struktureret opfølgning. Status: Administrationen har i 2014 igangsat et arbejde med sikring af revisionserklæringer fra relevante it-leverandører, baseret på ISO 27001. Plan: Arbejdet fortsætter i 2015. Der er tale om en løbende proces, som bl.a. sker efterhånden som kontrakterne genforhandles. 12. Juridisk compliance Regionerne vil styrke den juridiske vurdering af brug af sundhedsdata, når der iværksættes nye initiativer og projekter. Status: Der er tale om et område i udvikling, hvor der hele tiden bliver afdækket nye behov for at kombinere ekspertise indenfor sundhedsjura, informations- og datasikkerhed. De nødvendige kompetencer findes i regionen, men der udestår en afklaring af, hvilket organisatorisk set-up, som vil give størst værdi. Plan: Det er ved at blive afdækket hvordan det fremtidige set-up skal være, set i lyset af et stigende behov som udspringer af igangværende undersøgelser på området og behov for fremadrettet sikring mod overtrædelse af persondataloven, som det bl.a. er sket i forbindelse med indsamling af data til DAMD databasen mv. 13. Databehandleraftaler Databehandleraftaler er et juridisk bindende dokument, som fastlægger ansvarsfordelingen mellem den dataansvarlige og den databehandlende instans, herunder hvordan du må opbevare, videreformidle og behandle data til understøttelse af opgavevaretagelsen. Regionerne vil sikre, at der er databehandleraftaler med alle de instanser, der behandler personfølsomme data på regionernes vegne. Status: Region Hovedstaden har indgået databehandleraftaler med alle væsentlige relevante parter. Det er ved at blive verificeret om der også er indgået databehandleraftaler på de mindre lokale systemer. Der et tværregionalt initiativ i gang med at følge op på, hvor vidt der er indgået databehandleraftaler på tværregionale systemer. Plan: Eventuelt manglende databehandleraftaler på mindre, ukendte systemer, sikres i forbindelse med implementeringen af Windows 7 hvor alle systemer gennemgås. 14. Modernisering af lovgivningsmæssige rammer Både nationale love og EU sætter rammer for, hvordan sundhedsdata kan bruges. Regionerne skal spille en aktiv rolle i at sikre, at lovgivningen følger med udviklingen. Regionerne skal kunne anvende data til udvikling af et stærkt og moderne sundhedsvæsen og samtidigt sikre den nødvendige beskyttelse af borgernes privatliv. Status: Region Hovedstaden følger med i udviklingen af de lovgivningsmæssige rammer for håndtering af følsomme personoplysninger. En modernise- Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Side 5 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 1 - Side -6 af 6 ring af lovgivningen forventes at medføre stramning af kravene til informationssikkerhed. Plan: Særligt EU's kommende forordning for beskyttelse af persondata vurderes at få betydning for kravene til sundhedssektoren. Det forventes, at den vil foreligge i sin endelige ultimo 2015 eller primo 2016. Så snart den er klar, vil administrationen vurdere betydningen for Region Hovedstadens forvaltning af personoplysninger. Vurderingen forelægges It- og afbureaukratiseringsudvalget. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Side 6 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -1 af 12 Regionernes politiske linje for informationssikkerhed 1 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -2 af 12 Regionernes politiske linje for informationssikkerhed Danske Regioner 2015 Layout: UHI, Danske Regioner 2 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -3 af 12 Forord Digitalisering er i dag en af de største forandringskræfter i vores samfund. Det er en udvikling, som drives af nye teknologiske muligheder, hvor vi kan indsamle, opbevare og anvende stadig større mængder data. Borgerne stiller i stigende grad krav om, at virksomheder og den offentlige sektor skal være på forkant med de nye digitale muligheder ved f.eks. at tilbyde borgerne digitale selvbetjeningsløsninger på internettet, som skal kunne betjenes fra både den stationære PC i hjemmet og via apps på mobiltelefonen, når man er på farten. Den digitale udvikling har allerede sat mærkbare spor i sundhedsvæsenet. Det er en udvikling, som gerne skal fortsætte. I sundhedsvæsenet har vi brug for den hjælpende hånd, som de nye digitale muligheder tilbyder. Det har vi, fordi vi i fremtiden ønsker at blive ved med at levere høj behandlingskvalitet til en aldrende befolkning og samtidig fastholde princippet om, at der i Danmark er fri og lige adgang til sundhedsydelserne. I regionerne skal vi anvende sundhedsdata til at give patienterne den bedst mulige behandling og understøtte den daglige kliniske ledelse på hospitalerne. Vi skal også bruge sundhedsdata til at udvikle og forbedre sundhedsvæsenet for eksempel gennem planlægning, kvalitetsudvikling og forskning. Det vil komme vores børn og børnebørn til gode. Sundhedsdata er personlige. Der følger således et særligt ansvar med, når vi i regionerne anvender sundhedsdata. Derfor skal sikkerheden være i orden, og der skal være åbenhed overfor borgerne om, hvordan sundhedsdata anvendes. Informationssikkerhed er fundament for at anvende data til at give patienterne den bedste behandling – nu og i fremtiden. I regionerne tager vi denne præmis meget alvorligt. Borgerne skal kunne have tillid til, at regionerne forvalter sundhedsdata sikkert og forsvarligt. Derfor har vi lagt en politisk linje for regionernes arbejde med informationssikkerhed. Vi ønsker med dette initiativ at sætte informationssikkerhed højt på dagsordenen. Regionernes politiske linje for informationssikkerhed er en del af en samlet politik om sundhedsdata, som regionerne vil lancere senere i foråret 2015. God læselyst! Bent HansenCarl Holst 3 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -4 af 12 Et stærkt digitalt sundhedsvæsen Digitalisering er et centralt redskab i et moderne og kvalitetsstærkt sundhedsvæsen. De digitale arbejdsredskaber betyder, at borgerne kan føle sig trygge ved, at sundhedspersoner har de relevante informationer, når de skal bruge dem til at behandle patienter. Den digitale udvikling har også givet nye muligheder for kvalitetsudvikling, forskning i nye behandlingsmuligheder og en bedre udnyttelse af ressourcer. Borgere behandles således på et bedre informationsgrundlag i dag end tidligere, fordi vi kan dele viden over afstand, mellem specialer og på tværs af sektorer. Digital brug af informationer er således en essentiel del af det gode patientforløb og en effektiv indretning af vores sundhedsvæsen. Det er en udvikling, som fortsat drives af ny teknologi såvel som nye generationers krav om, at det offentlige sundhedsvæsen skal kunne matche en digital livsstil. Mange af de informationer, som deles digitalt i dag, er også blevet delt på papir før digitaliseringen. Men de digitale muligheder for bredere deling af relevante informationer, rejser spørgsmål om, hvordan man beskytter persondata i et digitaliseret samfund. Årsager til brud på informationssikkerheden kan skyldes svagheder i it-systemer eller teknisk udstyr, forældede løsninger eller forkert adfærd i organisationen. Det kan også skyldes, at der ikke er klare aftaler om, hvem der har ansvar for hvad eller, at der mangler tilstrækkelig prioritering af indsatsen. Informationssikkerhed er en forudsætning for at udnytte det fulde potentiale for at skabe et stadig bedre sundhedsvæsen gennem digitalisering. Deling af informationer skal foregå på en måde, som er tryg for borgeren. Informationer må ikke blive misbrugt eller komme i uvedkommendes hænder. Lovgivningen skal overholdes og sikkerhedsbrud, cyberkriminalitet og hacking skal minimeres og sikkerhedsbrud håndteres. Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Regionerne har allerede et stort fokus på sikker brug af persondata og arbejder med informationssikkerhed på flere niveauer. Men den digitale udvikling går stærkt, og der er behov for hele tiden at have øjet på bolden. Derfor lancerer regionerne denne publikation om informationssikkerhed, som indeholder fællesregionale målsætninger og initiativer om informationssikkerhed. Formålet er at sætte et fælles niveau for, hvordan regionerne værner om borgernes privatliv ved brug af persondata. Informationssikkerhed er mere end it Informationssikkerhed omhandler grundlæggende beskyttelse af information med udgangspunkt i bevarelse af fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Fortrolighed indebærer, at information er sikret mod adgang eller eksponering for uvedkommende. Det betyder grundlæggende, at man som borger skal kunne stole på, at ens personfølsomme informationer ikke vises til personer, som ikke har rettighed til og et konkret formål med at se informationerne. Integritet indebærer, at informationer ikke må ændres uden autorisation. Det betyder, at man som borger skal kunne stole på, at de data som sundhedspersonale har adgang til er nøjagtige og fuldstændige, og at behandling således igangsættes på et korrekt grundlag. Tilgængelighed indebærer, at informationer er tilgængelige for autoriserede personer, når det er relevant. Det handler om, at borgerne skal kunne være trygge ved, at sundhedspersonale har de informationer, som de skal bruge for at behandle på et så oplyst grundlag som muligt. 4 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -5 af 12 Informationssikkerhed er mere end it-sikkerhed. Det handler om, hvordan organisationer og medarbejdere omgås informationer og de tiltag, som iværksættes for at sikre sikker behandling af personfølsomme informationer. De centrale elementer i informationssikkerhed berører således tre overordnede områder: 1. Mennesker, organisation og processer 2. Lovkrav og kontraktkrav 3. It-systemer og fysisk sikkerhed 1. Mennesker, organisation og processer Et kerneelement i informationssikkerhed er ledelsens prioritering af området og medarbejdernes adfærd i dagligdagen. Få tænker over, at det kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko selv at downloade programmer. Det samme gælder eget indkøb og tilkobling af medico-teknisk udstyr. Det giver risiko for hacking. Tilsvarende kan det også udgøre en risiko at gemme personfølsomme informationer på en USB-nøgle, der kan blive væk. Derfor er det centralt, at medarbejderne er bevidste om, hvor vigtig deres adfærd er for informationssikkerheden. Det handler både om, hvordan medarbejderne håndterer teknik og it-udstyr, og om hvordan de omgås personfølsomme informationer. Det er vigtigt, at dette understøttes af ledelsesstrukturer og processer, som prioriterer informationssikkerhed. 5 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -6 af 12 2. It-systemer og fysisk sikkerhed Bevidst og ubevidst misbrug af informationer og hackerangreb udgør væsentlige trusler mod informationssikkerheden. Der skal derfor være fokus på at sikre, at uvedkommende ikke har adgang til data, og der skal være planer for håndtering ved sikkerhedsbrud. Dette element af informationssikkerhed indebærer også kryptering af data, så de sendes og opbevares sikkert, opdatering af operativsystemer samt tekniske muligheder for opfølgning af menneskelig adfærd, eksempelvis gennem log-funktioner i it-systemerne. Medico-teknisk udstyr kan også indeholde personfølsomme data og være forbundet til it-systemer, som kræver etablering af sikkerhedsforanstaltninger. Endelig omhandler det de fysiske elementer af informationssikkerhed som for eksempel sikring af serverrum mod brand, indbrud, strømudfald, oversvømmelse eller andre trusler. 3. Lovkrav og kontraktkrav Krav om tavshedspligt, fortrolighed og sikker behandling af helbredsinformationer er reguleret i blandt andet sundhedsloven, persondataloven, forvaltningsloven og straffeloven. Lovene er komplekse og det kræver fokus at sikre, at lovene overholdes både, når det omhandler it-drift og udvikling af nye digitale initiativer. Dette element af informationssikkerhed indebærer også et fokus på, at der indskrives konkrete kontraktkrav til it-sikkerhed i de drifts- og udviklingsaftaler, som regionerne indgår med leverandører. En samlet prioritering af informationssikkerhed kræver fokus på alle tre områder. Indsatserne på de tre områder skal understøtte hinanden og tilsammen styrke informationssikkerheden. 6 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -7 af 12 Regionernes målsætninger om informationssikkerhed Borgere skal kunne føle sig trygge ved, at persondata bruges sikkert og forsvarligt ligegyldigt hvor i Danmark, man modtager behandling. Disse målsætninger sætter et fællesregionalt niveau for indsatsen omkring informationssikkerhed. Målsætningerne skal understøtte medarbejdere og ledelse i en løbende og vedvarende prioritering af sikker omgang med personinformationer. 1. Informationssikkerhed bruges som fundament for et stadig bedre sundhedsvæsen Sikker og ansvarlig brug af sundhedsinformationer er en forudsætning for at tilbyde borgerne behandling på det bedste grundlag. Topledelsen anskuer derfor informationssikkerhed som et fundament for udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Regionerne tager ansvar for, at sikkerheden for personfølsomme informationer er understøttet af de nødvendige tiltag. 2. Regionerne sætter et tilstrækkeligt højt niveau for informationssikkerhed Det anvendte sikkerhedsniveau skal være afstemt efter sårbarheder og risici, så kræfterne bruges de rette steder. Sikkerhedsniveauet skal være tilstrækkeligt højt og ensartet både i og på tværs af regionerne vel vidende, at ingen kæde er stærkere end det svageste led. Nye muligheder for sikring af persondata skal afsøges. 3. Informationssikkerhed og brugervenlighed skal gå hånd i hånd Brugeres adfærd er afgørende for sikkerhedsniveauet. Derfor skal brugervenlighed og sikkerhed gå hånd i hånd. Sikkerhed skal tænkes ind i nye projekter og tiltag fra start og betragtes som et bærende element for udvikling af gode løsninger. Sikkerhedsindsatsen skal tage udgangspunkt i dagligdagen, og løsningerne skal være tilpasset arbejdsgange og brugere. 4. Alle medarbejdere forstår, at deres adfærd er fundament for informationssikkerhed Alle medarbejdere i regionerne skal se det som deres ansvar at værne om borgernes privatliv, når de omgås personfølsomme informationer. Medarbejderne skal være opmærksomme på risici og forstå og følge retningslinjer for informationssikkerhed, når de omgås personfølsomme informationer, uanset hvordan disse opbevares. 5. Regionerne samarbejder og lærer af hinanden Regionerne skal arbejde proaktivt med forbedring af sikkerhedsniveauet ved systematisk at undersøge risici og finde muligheder for forbedring. Regionerne skal følge op på både den systemmæssige sikkerhed, den fysiske sikkerhed, lov og kontraktkrav samt overholdelse af sikkerhed blandt personale og i processer. Regionerne skal samarbejde med hinanden, relevante interessenter, myndigheder, leverandører og sundhedspersonale for at lære mest muligt af fejl og løbende forbedre sikkerheden. 6. Regionerne stiller krav til leverandører Regionerne skal forpligte sine leverandører til at have et tilstrækkeligt og forsvarligt informationssikkerhedsniveau og leve op til regionernes informationssikkerhedspolitikker. Regionerne skal samarbejde proaktivt med leverandører om at udvikle og modne sikkerhedsarbejdet i samarbejde med andre parter. 7 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -8 af 12 Initiativer for bedre informationssikkerhed Udgangspunktet for den fællesregionale indsats for informationssikkerhed er, at regionerne skal følge ISO 27001 standarden. Denne standard er lagt an på en risikobaseret tilgang til tilrettelæggelse af informationssikkerhed, hvor beskyttelsesniveau er afstemt efter risiko og væsentlighed. Den risikobaserede tilgang tager udgangspunkt i en erkendelse af, at alt ikke kan beskyttes fuldstændigt. Ressourcer og indsatser skal derfor prioriteres bedst muligt i forhold til opgavevaretagelsen. Fokus skal hele tiden være på både at understøtte et kvalitetsstærkt sundhedsvæsen for borgerne samtidigt med, at der værnes om borgernes privatliv gennem beskyttelse af persondata. Den risikobaserede tilgang til informationssikkerhed udmøntes gennem strukturerede risikovurderinger af digitale arbejdsredskaber. Gennem risikovurderingen får organisationen overblik over sine it-systemer, og hvor vigtige de er for forretningen. På baggrund heraf kan ledelsen træffe beslutning om, i hvilken grad it-systemerne skal beskyttes, og hvor indsatsen skal prioriteres. Det accepterede risikoniveau og den heraf følgende handlingsplan skal godkendes på topledelsesniveau. Indenfor hvert af de tre ovenstående områder, som er skitseret i figuren, er der beskrevet en række initiativer, som hver region skal gennemføre. Formålet med disse initiativer er at skabe et ensartet niveau for arbejdet med informationssikkerhed på tværs af regionerne. Der skal følges op på det fællesregionale niveau for informationssikkerhed primo 2017. 8 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -9 af 12 Initiativer: Mennesker, organisation og processer 1. Entydigt ledelsesansvar og struktureret opfølgning Regionerne vil have et entydigt og nedfældet ledelsesansvar for informationssikkerhed, som afspejler en struktureret tilgang til informationssikkerhed i organisationen. Det vil dække hele den organisatoriske kæde fra topledelsesniveau til afdelingsniveau. Det er topledelsen, som vil træffe de endelige beslutninger om et tilstrækkeligt og acceptabelt sikkerhedsniveau gennem afvejning af hensyn til sandsynlighed og konsekvens. 2. Udarbejdelse af en fællesregional informationssikkerhedspolitik Regionerne vil udarbejde en fællesregional informationssikkerhedspolitik baseret på ISO 27001 standarden. Denne skal konkretisere, hvad regionerne skal leve op til. Hvordan regionerne lever op til politikken, er som udgangspunkt de enkelte regioners valg. Med udgangspunkt i sikkerhedspolitikken, det fællesregionale trusselsbillede, anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed samt gennemførte risikovurderinger i de enkelte regioner, vil hver region udarbejde en handlingsplan for implementering af de prioriterede kontroller. 3. Medarbejdernes viden En stærk bevidsthed om hvordan man omgås personfølsomme informationer er afgørende. Regionerne vil derfor udføre initiativer omkring kompetenceudvikling, awareness-kampagner samt løbende dialog om informationssikkerhed understøttet af en stærk ledelsesforankring. Dette arbejde vil tage afsæt i konkrete informationssikkerhedsprocedurer og informationssikkerhedsinstrukser. Regionerne vil følge systematisk op på, om procedurer og instrukser efterleves, og dette vil have ledelsens bevågenhed. Brud på sikkerhedsprocedurerne kan have ansættelsesretslige konsekvenser. 4. Sikkerhed skal tænkes ind i nye it-løsninger fra start Det er afgørende, at sikkerhed tænkes ind fra starten i udviklingen af nye løsninger for at sikre, at brugervenlighed og sikkerhed kan forstærke hinanden. Derfor vil regionerne etablere metoder og processer for at sikre dette. Da medico-teknisk udstyr kan indeholde personfølsomme data og ofte er forbundet med it-systemer, vil der også være processer for sikring af informationssikkerhed ved erhvervelse af nyt medico-teknisk udstyr. Muligheder for anvendelse af anonymisering og pseudonymisering til at sikre, at data ikke er personhenførbare samt større anvendelse af kryptering som beskyttelse af data mod utilsigtet adgang vil blive afsøgt. 5. Regionsråd skal drøfte informationssikkerhed årligt Regionsrådene vil årligt drøfte regionens trusselsbillede og sikkerhedstiltag med udgangspunkt i en statusrapportering fra regionerne. 9 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -10 af 12 Initiativer: It-systemer og fysisk sikkerhed 1. Strukturerede risikovurderinger af it-systemer og medico-teknisk udstyr Regionerne vil gennemføre jævnlige strukturerede risikovurderinger af de forretningskritiske systemer og medico-teknisk udstyr. Risikovurderingerne vil blive fulgt op af handlingsplaner for håndtering af kritiske risici. Vurderingerne vil forholde sig til sårbarhed og trusler samt sandsynlighed for at sikkerhedsbrud opstår og konsekvenser heraf. På baggrund heraf sættes der mål for informationssikkerheden, og der laves en handlingsplan for håndtering af risici. 2. Sikring mod hackerangreb Man kan ikke sikre sig fuldstændigt mod hackerangreb, men regionerne vil etablere kontroller for at formindske risici. Det skal kunne opdages, når systemer er blevet hacket, og der skal være planer for re-etablering af kritiske systemers data. Regionerne vil yderligere gennemføre regelmæssige penetrationstest på udvalgte systemer, hvor en uafhængig tredje part tester sikkerheden med henblik på identifikation af sårbarheder. 3. Bruger-rollestyring Regionerne vil sikre, at der er adgangsbegrænsning på, hvem der kan tilgå hvilke data med personfølsomme informationer. Tiltag til at understøtte dette kan være procedurer for brugeradministration, teknisk understøttelse af bruger-rollestyring, tilpassede arbejdsgange eller advarselsfunktioner. Dette vil understøtte hensynet mellem tilgængelighed af data for sundhedspersonale og beskyttelse af personfølsomme data. 4. Log og opfølgning Regionerne vil sikre, at der er logning af brugernes adgang til it-systemer, der håndterer personfølsomme informationer. Regionerne vil gennemgå loggen systematisk. Ledelsen vil følge op på det og tage hånd om det, når det opdages, at nogle har slået patientdata op uden en behandlermæssig grund. Dette kan understøttes ved installation af værktøjer, der løbende og systematisk gennemgår opslag for, om der er en aktuel behandlerrelation mellem sundhedsfagligt personale og borger. 5. It-beredskabsplaner Regionerne vil udarbejde It-beredskabsplaner. Beredskabsplanerne skal som en del af det samlede forretningsberedskab sikre organisationens kritiske forretningsprocesser og informationsaktiver i tilfælde af alvorlige hændelser, der påvirker organisationens muligheder for at operere. It-beredskabsplanerne skal løbende vedligeholdes og testes. 10 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -11 af 12 Initiativer: Lovkrav og kontraktkrav 1. Krav til leverandører Regionerne vil stille krav til leverandører om anvendelse af ISO 27001 standarden. Leverandørerne skal forpligtes til at arbejde proaktivt med informationssikkerhed, opdage og rette fejl samt indgå aktivt i udvikling af et bedre sikkerhedsniveau. Kontrollen af eksterne leverandører sker gennem revisionserklæringer og struktureret opfølgning. 2. Juridisk compliance Regionerne vil styrke den juridiske vurdering af brug af sundhedsdata, når der iværksættes nye initiativer og projekter. Der vil således blive etableret klare og nedfældede procedurer for sikring af hjemmelgrundlaget ved nye digitaliseringsinitiativer. Dette indebærer også sikring af korrekte og opdaterede anmeldelser til de relevante myndigheder. Brug af data uden hjemmel kan have strafferetslige konsekvenser. 3. Databehandleraftaler Databehandleraftaler er et juridisk bindende dokument, som fastlægger ansvarsfordelingen mellem den dataansvarlige og den databehandlende instans, herunder hvordan du må opbevare, videreformidle og behandle data til understøttelse af opgavevaretagelsen. Regionerne vil sikre, at der er databehandleraftaler med alle de instanser, der behandler personfølsomme data på regionernes vegne. 4. Modernisering af lovgivningsmæssige rammer Både nationale love og EU sætter rammer for, hvordan sundhedsdata kan bruges. Regionerne skal spille en aktiv rolle i at sikre, at lovgivningen følger med udviklingen. Regionerne skal kunne anvende data til udvikling af et stærkt og moderne sundhedsvæsen og samtidigt sikre den nødvendige beskyttelse af borgernes privatliv. 11 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Informationssikkerhed Bilag 2 - Side -12 af 12 12 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 15 Center for It, Medico og Telefoni Overordnet status på drift og udvikling – orientering fra CIMT Januar 2015 Center for It, Medico og Telefoni Region Hovedstaden Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Indholdsfortegnelse Bilag 1 - Side -2 af 15 1 CIMT SERVICEDESK .........................................................................................3 1.1 Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk .....................3 1.2 Straksafklaringer og svartid inden for 5 min i CIMT Servicedesk ..................4 1.3 Antal indkomne og lukkede sager ....................................................................5 2 SYSTEMDRIFT OG -SUPPORT .........................................................................7 2.1 Systemsvartider ................................................................................................7 2.2 Håndteringen af telefoniske henvendelser i klinisk programhjælp .................8 3 STØRRE AKTIVITETER ...................................................................................10 3.1 Tværregionale projekter .................................................................................10 3.2 Projekter i CIMT og Region Hovedstaden ....................................................12 4 BAGGRUND .......................................................................................................15 Dette er 10. afrapportering vedrørende udviklingen i systemdriften, sagshåndteringen, væsentligste aktiviteter samt driftsforbedrende tiltag og udviklingstiltag for Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden. Vores vigtigste opgave er at sikre sammenhængende og stabile itsystemer, medicoteknisk udstyr og telefonisystemer til Region Hovedstadens ansatte og derved sikre gode forudsætninger for en højere kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen. Som led i arbejdet med at skabe bedre sagsstyring har CIMT i april 2014 implementeret et nyt sagshåndteringssystem. Det nye system har haft en mærkbar positiv effekt både på performance og datakvalitet. Der arbejdes fortsat på at udvide dataindsamling og i endnu højere grad, at bruge disse data i den daglige ledelse. Direktionen i CIMT Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 2 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -3 af 15 1 CIMT SERVICEDESK CIMT Servicedesk er den centrale indgang for brugerhenvendelser og det er via denne, at størstedelen af sagerne håndteres. Den fælles CIMT Servicedesk sikrer en forbedret og ensartet service af brugerne i regionen. Via den fælles CIMT Servicedesk kan brugerne trykke sig videre og blive stillet om til enten Servicedesk, som håndterer generelle it-problemer, eller Klinisk Programhjælp, der håndterer spørgsmål vedrørende brugen af de kliniske it-systemer (OPUS/GS, EPM, ORBIT og MIRSK) (se afsnit 2.2.). Hver gang en bruger kontakter CIMT, oprettes en sag, uanset om sagen løses øjeblikkeligt eller kræver yderligere sagsbehandling. En sag kan være et incident, hvor brugeren oplever fejlende eller manglende itservice, eller service requests, hvor brugerne anmoder om ex. opsætning af en computer eller installation af et program. En sag bliver først betragtet som lukket, når den er løst tilfredsstillende for brugeren, da der tages højde for en periode på 7 dage, hvori brugeren kan klage, såfremt de ikke er tilfredse med sagens afslutning. 1.1 Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk Henvendelser til Servicedesken kan ske enten telefonisk eller gennem vores selvbetjeningsportal, CIMT Service. Størstedelen af henvendelserne til CIMT Servicedesk sker telefonisk. I december 2014 udgjorde de telefoniske henvendelser således ca. 94 % af alle henvendelserne. Grafen nedenfor viser antallet af henvendelser til CIMT Servicedesk (blå), den gennemsnitlige ventetid (rød) samt hvor mange afbrudte opkald der er (lilla). Håndtering af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk 2014 30.000 26.586 25.000 26173 03:58 22.591 20.000 04:16 03:42 04:19 03:36 22.064 21.064 19.238 02:53 15.000 10.000 05:02 03:37 20.155 20.938 20.444 25525 28038 26647 02:45 01:51 02:01 02:10 02:23 02:08 01:52 01:43 01:26 01:16 5.000 0 6.061 2.647 2.886 jan Feb mar Antal opkald 4.967 Apr 4.293 Maj 00:43 5.118 Jun 2.308 2.092 1742 2553 3399 Jul aug Sep Okt Nov Antal afbrudte opkald 3755 00:00 Dec Gennemsnitlig ventetid 3 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -4 af 15 Siden sidste rapportering har CIMT Servicedesk oplevet en betydelig stigning i antallet af henvendelser fra brugerne. Således har der i fjerde kvartal været ca. 5-6000 flere henvendelser om måneden sammenlignet med april og henover sommeren. Den samme tendens kunne konstateres i 2013, hvor man også oplevede en stigning i antallet af henvendelser i efteråret set i forhold til foråret. Det kan dog nævnes at sammenligner man det samlede antal henvendelser i 2014 med tilsvarende i 2013 er der en gennemsnitlig stigning på 3000 henvendelser pr. måned. Der kan ikke umiddelbart ses nogen direkte sammenhæng mellem antal opkald og gennemsnitlig ventetid. Fra april til maj blev der implementeret et nyt sagshåndteringssystem, hvilket krævede en betydelig omstilling for medarbejderne i CIMT. Dette vurderes at være årsag til den forhøjede ventetid i denne periode. Udviklingen i antallet af afbrudte opkald svinger med nogenlunde samme frekvens som de to andre kurver, hvilket indikerer, at man endnu ikke er helt nede på det ”naturlige leje”1 for antal afbrudte opkald. 1.2 Straksafklaringer og svartid inden for 5 min i CIMT Servicedesk Tabellen viser i hvilken grad CIMT Servicedesk overholder servicemål for svartider (blå) og straksafklaringer (rød). Begge mål stammer fra serviceaftalen, der beskriver det aftalte serviceniveau. En straksafklaring betyder, at brugeren får løst sin sag over telefonen ved første kontakt. Det er en målsætning for CIMT, at minimum 60 % af alle henvendelser straksafklares (rød stiplet linje). Der er ligeledes et servicemål for svartider, hvor målsætningen er, at 80 % af brugerne maksimalt må vente i fem minutter, før de kommer igennem til en medarbejder (blå stiplet linje). Der vises kun data fra maj og frem, da det var her, at CIMT implementerede det nye sagshåndteringssystem, ServiceNow. Dette betød bl.a., at dataregistreringen blev ændret, hvorfor tallene før og efter maj ikke er sammenlignelige. 1 Det ”naturlige leje” for antal afbrudte opkald er det niveau, hvor det ikke længere er muligt at reducere antallet ved at forbedre service eller øge ressourcerne. Når det ikke er muligt at komme helt ned på 0 % uafbrudte opkald så skyldes det, at der altid vil være nogle brugere som enten bliver nødt til at lægge på før de når igennem eller som får løst deres sag på anden vis mens de sidder med røret. Det kan fx være ved at de selv husker løsningen eller at en kollega hjælper dem. 4 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -5 af 15 Straksafklaringer og svartid i CIMT Servicedesk 100,00% 93% 95,00% 88% 90,00% 85,00% 80,00% 82% 81% 82% 81% 86% 81% 84% 75,00% 70,00% 86% 84% 81% 80% 84% svartid SLA Straksafklaring 67% straksafklaring SLA 63% 65,00% Svartid 60,00% 55,00% 50,00% maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov dec Som det kan ses af grafen er der et par måneder i foråret, hvor CIMT Servicedesk ikke levede op til den aftalte målsætning om at 80 % af alle opkald skal besvares indenfor 5 minutter. Dette skyldes dels den førnævnte implementering af nyt sagshåndteringssystem, som medarbejderne skulle lære at kende, dels at der blev overført en betydelig mængde ressourcer til Sundhedsplatformen, hvilket efterlod servicedesken underbemandet for en kortere periode. Både straksafklaringer og svartider har siden juli ligget stabilt over det aftalte serviceniveau. Således får mere end 80 % af alle brugere løst deres sag straks, mens mellem 80 og 93 % af brugerne skal vente under 5 minutter i telefonen før de kommer igennem til en medarbejder. 1.3 Antal indkomne og lukkede sager Den røde og grønne graf nedenfor viser omfang og tendens i mængden af hhv. indkomne og lukkede sager. Den giver dermed et indtryk af det flow af sager, der er igennem CIMT og dækker både sager, der modtages telefonisk, samt sager som oprettes igennem selvbetjeningsløsningen. Den blå graf viser hvor stor en procentdel af de sager, som ikke løses ved første telefoniske kontakt, der løses inden for de aftalte serviceniveauer (SLA). Hvis sagen ikke kan løses ved første henvendelse, bliver sagens kritikalitet vurderet og den sendes til en sagsbehandler med den nødvendige faglighed. Der gælder forskellige servicemål for kritikalitetsniveauerne. Sager med høj kritikalitet skal selvsagt håndteres hurtigere (inden for tre dage) end sager med medium eller normal kritikalitet (hhv. fem og ti dage). 5 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -6 af 15 Antal indkomne og lukkede sager 2014 40000 95% 92% 89% 37316 35000 83% 80% 27743 24986 25000 24105 90% 85% 82% 30000 87% 31102 30742 31265 30550 30473 80% 28327 27383 70% 75% 70% 65% 23127 20000 60% 22190 20826 55% 15000 50% juni juli antal indkomne sager august september antal lukkede sager oktober november december Andel lukket inden for SLA Fra sidste rapportering er der sket et stort spring i antallet af lukkede sager. Især i september måned blev der, bl.a. som resultat af en oprydningsindsats, lukket en stor andel sager. Tendensen har siden da været, at mængden af lukkede sager har tilsvaret antallet af indkomne sager, hvilket også kan aflæses i SLAopfyldelsen, der har været høj fra oktober og året ud. Således blev 87 % af de sager, der ikke blev straksafklaret, løst inden for SLA. For at sikre en løbende forbedring og udvikling af de brugerrettede services, og bibeholde det høje niveau, har CIMT bl.a. implementeret driftmålstyring, hvor alle organisatoriske enheder løbende følger op på den aktuelle driftssituation. Dette sikrer et konstant fokus på antallet af både indkomne og lukkede sager. 6 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -7 af 15 2 SYSTEMDRIFT OG -SUPPORT Systemdriften er en samlebetegnelse for drift og support af de kritiske systemer. På nuværende tidspunkt drifter og supporterer CIMT en stor systemportefølje. Af disse er 12 af dem kategoriseret som kritiske. Dette indebærer bl.a., at de indgår i Serviceaftalen, hvori der er fastlagt konkrete aftaler om supportniveau og systemernes tilgængelighed. CIMT arbejder løbende for at udvide og forbedre målingerne på systemerne med henblik på at sikre den bedst mulige brugeroplevelse. Der er pt. systematiske målinger på nedenstående kritiske systemer: System Orbit Labka II Blodinfo II Patologi Web 1000 GS (grønt system) WWBakt EPM3 Opus notat Webmail 2.1 Beskrivelse Regionens operationsplanlægningssystem til booking, aflysninger, afvikling, ressourcestyring m.m. Laboratorieinformationssystemer, der anvendes af klinisk-biokemiske afdelinger samt til rekvisition af og søgning på laboratoriesvar i regionen. System til bestilling af blodprodukter til brug i behandling af patienter – ex. plasma. Laboratorieinformationssystem til rekvisition og svar på histologiske og cytologiske analyser. Anvendes til at se billeder i røntgensystemet RIS/PACS. Patientadministrativt system, der sammen med OPUS anvendes til registrering af patientens forløb fra henvisning til afslutning. Webbaseret overbygning til det mikrobiologiske laboratoriesystem ADBakt, der giver rekvirenten adgang til at søge på prøvesvar, printe prøvesvar m.m. Elektronisk Patient Medicinering, et it-værktøj, der anvendes på alle regionens hospitaler til dokumentation og aflæsning af patienters medicineringsstatus Et modul i Opus arbejdsplads, der bruges til at skrive notat til patientkontakter System til at sende og modtage e-mails samt organisere kalender og kontaktpersoner Systemsvartider Nedenstående tal fra CIMT’s monitoreringssystem viser, hvor godt de kritiske systemer håndterer efterspørgsler fra brugerne. Tallene er aggregerede tal, der udtrykker et gennemsnit af den procentvise overholdelse af de tidsgrænser, der er sat for forskellige typer handlinger på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden. Herunder er det eksempelvis defineret, at et login på et system maksimalt må tage 15 sekunder. En søgning derimod, må ikke tage mere end 3 sekunder. En værdi på 100 udtrykker, at systemet i alle tilfælde på tværs af alle lokationerne håndterede en given handling indenfor den fastsatte tærskelværdi (for uddybende information – se kapitel 4). Juni Juli August September Oktober November December Orbit Labka II Blodinfo 2 Patolo gi via Opus Web 1000 GS WWBa kt EPM3 Opus Notat Webmail 98,5 99,8 99,6 100,0 98,3 100,0 100,0 97,9 99,1 NA 98,2 99,8 99,3 100,0 99,0 100,0 100,0 98,0 97,9 NA 97,6 99,7 99,2 100,0 98,8 100,0 100,0 97,7 97,6 97,4 99,6 99,3 99,9 98,8 97 69,7 97,5 98,5 NA 84,6 96 99,7 99 100 98,6 96,5 66,7 98,3 98,1 83,9 96,2 99,8 99,3 100 98,1 96,8 78,3 98,8 98,5 77,6 95,5 99,9 99,5 100 99,1 97,8 100 98,6 98,9 75,9 7 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -8 af 15 Udviklingen fra sidste rapportering ligger for størstedelen af systemerne stabilt på et højt svartidsniveau. For to systemer, hhv. WWBakt og Webmail, er der udsving i systemernes svartider. På WWBakt har der bl.a. været problemer med en server på Herlev Hospital, men performanceproblemerne er nu løst. Årsagen til den svingende performance på Webmail er en forøget anvendelse af mails og kalender, hvilket har medført en hardwareoverbelastning. Den overbelastede enhed bliver opgraderet primo februar 2015.[Opdateres forud for materialeudsendelse] Forventningen er derfor, at performance for disse to systemer stabiliseres på et tilsvarende højt niveau som de øvrige. På RIS/PACS-området anvendes en række forskellige systemer, hvoraf det kun er web1000, som anvendes på de klinisk rekvirerende afdelinger, som indgår i svartidsrapporten ovenfor. De øvrige systemer anvendes primært af de billedproducerende afdelinger. Flere af disse er forældede og giver derfor nogle udfordringer. Dette er en af de væsentligste årsager til at der gennemføres et projekt i Region Hovedstaden med implementering af nyt RIS/PACS-system på tværs af alle regionens hospitaler. Status for dette fremgår af kapitel 3. 2.2 Håndteringen af telefoniske henvendelser i klinisk programhjælp Figuren nedenfor viser udviklingen i de telefoniske henvendelser til Klinisk Programhjælp, der har åbent i hverdage mellem 8-16 (fredag 8-15) og håndterer henvendelser vedrørende de kliniske systemer: GS Åben/OPUS, EPM3, Orbit og Mirsk. Graferne viser antallet af indkomne opkald (lilla) og antallet af afbrudte opkald (blå), samt hvor stor en procentdel af det samlede antal opkald, der besvares (rød). Modtagne og afbrudte opkald til Klinisk Programhjælp i 2014 4.500 4.000 100% 3.854 3.783 3.500 3.229 3.163 98% 3.720 3.151 3.201 3.457 3.003 3.000 3.419 96% 2.862 2.802 92% 2.500 87% 88% 1.000 500 0 90% 88% 2.000 1.500 94% 481 390 Jan feb 86% 86% 524 443 Mar apr Antal opkald 90% 84% 87% 88% 88% 90% 88% 86% 87% 84% 392 509 82% 383 269 maj jun jul aug Antal afbrudte opkald 451 445 398 sep okt nov procent besvaret 297 dec 80% Mængden af opkald til klinisk programhjælp har i 2014 varieret fra 2800 – 3800 opkald pr. måned. Der er ikke som sådan noget der indikerer, at der er tale om sæsonudsving idet udsvingene ligger i marts, august og september. Der har dog været en række store implementeringer, herunder Fælles Medicinkort i februar og 8 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -9 af 15 Digitalisering af Udgående Post i september og oktober, som kan have medført en stigning i antallet af opkald til Klinisk Programhjælp. Der har i samme periode være en besvarelsesprocent på 84-90 %, hvilket er stabilt i forhold til udsvinget i antallet af opkald på 35 %. Brugerne har dermed oplevet et stabilt serviceniveau på trods af store forskelle i belastningen af kliniske programhjælp. 9 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -10 af 15 3 STØRRE AKTIVITETER 3.1 Tværregionale projekter SUNDHEDSPLATFORMEN Hovedformålet er at samle oplysninger om patienten i én elektronisk journal. Det skaber overblik og høj sikkerhed for patienter og sundhedspersonale i Østdanmarks hospitalsvæsen. Dette giver mere sikre og sammenhængende behandlingsforløb. Samtidig bliver det lettere for patienten at følge med i og spille en aktiv rolle i egen behandling. Derudover erstatter Sundhedsplatformen mere end 30 itsystemer og giver sundhedspersonalet mere tid til at fokusere på patienten og den høje faglige kvalitet. Endelig understøtter Sundhedsplatformen den papirløse arbejdsgang på hospitalerne og giver større sammenhæng og bedre planlægning af patientens behandlingsforløb KLINISKE INDIKATORER Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner rapporterer og følger op på indsatsen på en række indikatorer for anvendelse og udbredelse af sundhedsit løsninger. Målet med offentliggørelsen af indikatorer er at skabe større synlighed om anvendelse, udbredelse og gevinstrealisering for digitaliseringsindsatsen. Region Hovedstaden og Region Sjælland indgik kontrakt med den amerikanske leverandør EPIC om en ny Sundhedsplatform i 2013. Arbejdet med Sundhedsplatformen startede i maj 2014 og forventes afsluttet primo 2018 med udrulning af Sundhedsplatformen på alle hospitaler og sygehuse i hele Østdanmark. Implementeringen starter først i region Hovedstaden på Herlev og Gentofte hospital i maj 2016 og alle hospitaler i Region Hovedstaden vil få indført Sundhedsplatformen medio 2017. Herefter følger sygehusene i Region Sjælland. Programmet følger overordnet tidsplanen og den konkrete udformning af Sundhedsplatformen er nu ved at være på plads. Programmet har i samarbejde med en lang række faglige eksperter fra hospitalerne fastlagt fremtidens arbejdsgange og skal i gang med at udarbejde det kliniske indhold. Sundhedsplatformen overgår i februar 2015 til fase 3, som er ”Build-fasen”. Det betyder, at man konkret går i gang med at etablere It-miljøer, udvikle integrationer til andre systemer, og bygge det kliniske indhold og de nye arbejdsgange ind i systemet Regionerne indrapporterer hvert kvartal til Danske Regioner indikatorer for anvendelse af ni vitale sundheds-it-systemer. Det overordnede mål for anvendelsen af de ni systemer er en anvendelsesprocent på 95. For fem af løsningerne lever Region Hovedstaden ikke op til målene. Det drejer sig om ”Afsendte henvisninger af patienter mellem afdelinger, mellem hospitaler og til eksterne hospitaler”, ”Afstemte medicinkort ved udskrivelsen”, ”Færdigregistrering i GS!åben ved udskrivelsen”, ”Rettidig afsendelse af epikriser” og ”Rettidig afsendelse af genoptræningsplaner”. I første kvartal 2015 afholdes direktionsmøder på alle hospitaler med udgangspunkt i deres konkrete målopfyldelse. På baggrund af dette tilrettelægges et forbedringsforløb, hvor CIMT og CSU bidrager til at øge hospitalernes anvendelsesgrad. 10 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -11 af 15 DIGITALISERING AF UDGÅENDE POST (DUP) Projektet udspringer af aftalegrundlag fra regeringen og Danske Regioner. Regionerne har som et led i den øgede digitalisering i sundhedsvæsenet forpligtiget sig til at gøre det muligt for regionerne at digitalisere breve og dokumenter til borgere og virksomheder. Dette har til formål at frigøre tid for personalet og sikre en bedre og mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. PRÆHOSPITAL PATIENTJOURNAL (PPJ) Hovedformålet er at erstatte den nuværende præhospitale papirjournal med en elektronisk journal, herunder at installere det nødvendige udstyr i ambulancer og akutlægebiler. Projektet er et samarbejde mellem de fem regioner og CSC ScandiHealth, der er hovedleverandør. PRAKSYS Projektet skal, i samarbejde med CSC Scandihealth, levere en fælles it-platform, der skal understøtte arbejdsgangene og administrationen af praksissektoren i samtlige regioner og kommuner. Alle hospitaler sender digitale indkaldelsesbreve og ambulante breve fra det patientadministrative system GSåben/OPUS til patienternes e-boks med stor succes. I 2014 er den tekniske løsning blevet implementeret på alle Region Hovedstadens hospitaler (inklusiv psykiatrien). Alle afdelinger har siden første november 2014 sendt 1. indkaldelse efter henvisning digitalt. Fra 31. december 2014 har alle regionens hospitaler ligeledes sendt øvrige indkaldelser, herunder til ambulatoriebesøg, operationer, undersøgelser mv., til patienterne digitalt. En undtagelse er de billeddiagnostiske afdelinger (indkaldelse til røntgenundersøgelser) som endnu ikke sender breve digitalt. Det skyldes, at dette først kan lade sig gøre når det nye RIS/PACSsystem er færdigimplementeret. Indtil da, opfylder regionen ikke RSI-pejlemærket fuldt ud. Projektet er opdelt i to faser. I fase 1 skal den elektroniske journal implementeres i alle ambulancer og akutlægebiler. I fase 2 skal den elektroniske journal integreres med regionsspecifikke kliniske systemer – herunder bl.a. Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. I forhold til den igangværende fase 1 følger projektet overordnet tidsplanen. PPJ forventes at være i fuld drift i Region Hovedstaden d. 23. februar 2015. Praksys.dk-projektet er igennem afklaringsfasen og konstruktionsfasen er igangsat. I konstruktionsfasen anvendes en skridtvis fremgangsmåde, hvor der løbende foretages fremvisninger og kundetests af dele af den samlede løsning. Denne fase vil fortsætte til primo 2016, hvor den første region forventes idriftsat og med endelig afslutning af projektet i 4. kvartal 2016. 11 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -12 af 15 KLINISK INTEGRERET HJEMMEMONITORERING (KIH) Det overordnede formål med programmet er at specificere, indkøbe og afprøve løsninger til klinisk integreret hjemmemonitorering i stor skala, og observere de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske effekter af dette. Derudover skal projektet IT-understøtte tværsektorielt samarbejde omkring kronikere og deres patientforløb 3.2 KIH-Projektet har fulgt tidsplanen og er afsluttet pr. 31. december 2014. Projektet har leveret værdifuld viden og praktisk erfaring til en kommende evalueringsrapport, der forventes offentliggjort medio februar 2015. De to kliniske delprojekter NetKOL og Min eGraviditet videreføres indtil videre i seks måneder i regi af Telemedicinsk Videncenter. Det tredje kliniske delprojekt eGastro er afsluttet. OpenTele, som er den it-platform KIH-Projektet har udviklet til hjemmemonitorering, gennemgår en driftsmodning inklusive CEmærkning med forventet afslutning ultimo maj 2015. Derefter kan OpenTele implementeres i permanent drift, hvilket åbner mulighed for, at flere sygdomsområder kan tage OpenTele i anvendelse. Samtidig er der netop truffet beslutning om en fælles standard på tværs af regionerne på området. Projekter i CIMT og Region Hovedstaden NETVÆRKSPROGRAMMET - EDGE Formålet er at konsolidere regionens Edge, der håndterer regionens udgående internettrafik, med henblik på større sikkerhed og mere simpel administration. Projektet er i afslutningsfasen og de sidste udestående opgaver er i ved at blive afklaret med leverandør. Projektet er blevet forsinket en måned, hvormed den forventede afslutningsdato er flyttet til d. 27. februar 2015 Projektet har leveret besparelser samt større driftssikkerhed for brugerne i Region Hovedstaden. NETVÆRKSPROGRAMMET – KONSOLIDERING AF LAN Formålet med projektet er at sikre et stabilt og driftseffektivt LAN (det lokale kablede datanetværk) på hospitaler og virksomheder, der også øger kapaciteten på netværket til at understøtte den stigende efterspørgsel fra ex. kliniske systemer. Projektet følger tidsplanen. LAN-konsolideringen pågår på en lang række lokaliteter. Flere steder er i afslutningsfasen og mangler blot godkendt afslutningsrapport og dokumentation, hvorimod projektet for Herlev Hospital er i gennemførelsesfasen og andre lokaliteter er i opstartsfasen, herunder Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital, samt de resterende lokaliteter i Psykiatrien og Den Sociale Virksomhed. Der pågår en løbende koordinering med Sundhedsplatformen, da konsolidering af LAN er en forudsætning for udrulningen af Sundhedsplatformen. NETVÆRKSPROGRAMMET – TELEFONISTABILISERING Projektet skal skabe øget stabilitet i et telefonisystem, der håndterer ca. 15.000 telefoner, via konsolidering og modernisering af komponenter. Forudsætning for at der kan opgraderes Projektet udvider tidsplanen, da der er sket en udvidelse af projektet, hvormed omstillingerne på Hillerød Hospital, Regionsgården samt CIMT tages med ind i projektet. Scopeudvidelsen ligger i forlængelse af regionens målbillede for teleområdet, hvor ambitionen er at samle alle regionens omstillinger i et system. 12 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -13 af 15 er, at omstillingerne på Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Glostrup Hospital og Hvidovre Hospital flyttes til en fælles omstillingsløsning. Projektet forventes, på baggrund af ovenstående udvidelse, at være færdigt i andet kvartal 2015. WINDOWS 7 Region Hovedstaden er ved at opgradere alle pc’ere til Windows 7. Windows 7 projektet opgraderer alle nuværende pc’er fra Windows XP til Windows 7 og sikrer dermed en øget sikkerhed og stabilitet for IT systemerne. De første hospitaler og centre er siden oktober 2014 blevet opgraderet, og succesraten i forbindelse med opgraderingen er øget gradvist over tid. Opgraderingen startede ikke helt som planlagt, da projektet bl.a. oplevere flere problemer med at få alle applikationerne til at fungere tilfredsstillende på Windows 7 ved de første opgraderinger. Der er dog nu fundet løsninger på disse problemer og på den baggrund er der udarbejdet en revideret plan for færdiggørelse af projektet. Denne tidsplan er forelagt It- og Afbureaukratiseringsudvalget som meddelelse den 24. februar. Planen indebærer, at alle de ”almindelige” pc’ere vil være opgraderet med udgangen af september måned 2015, mens kritiske og specielle pc’ere vil være afsluttet i januar måned 2016. Planen er udarbejdet i nært samarbejde med Microsoft og de enkelte hospitaler, virksomheder og centre. Afslutningstidspunktet er ca. et halvt år senere end oprindeligt planlagt, men projektet forventes stadig at holde budgettet. Det længere tidsperspektiv afspejler, at de indledende faser har taget længere tid end oprindeligt forudsat, samt at der har skullet tages en række hensyn i planlægningen til f.eks. akkreditering, ferie, hospitalssammenlægninger, Sundhedsplatformen, Ris/Pacsimplementering mv. WINDOWS 7 – MS OFFICE 2010 Projektet er forsinket en måned. Projektet har til formål at gennemføre en standardisering af kontorpakken på alle kliniske og administrative pc’er med MS Office 2010. Det sker for at maksimere driftssikkerheden på desktopplatformen og for at opnå en mere ensartet applikationsportefølje. Herved skabes en mere stabil drift og en mere effektiv vedligeholdelse. Implementeringen af den standardiserede Office-pakke er afsluttet, brugersupporten er taget i brug d. 27. januar 2015. Projektet har samtidig fået til opdrag at udbyde og implementere en aftale med en ekstern leverandør om brugersupport til anvendelsen af programmerne i Officepakken Projektet ventes afsluttet ultimo februar 2015. Implementering af Office 2010-pakken betyder dels, at brugerne vil opleve en mere stabil drift, dels at der bruges færre ressourcer på support. Med aftalen om support til anvendelse af programmerne i Office-pakken får regionens bruger en service, der ikke tidligere har været tilbudt fra CIMT. 13 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -14 af 15 RIS/PACS Projektet skal skabe et hurtigere og mere stabilt billeddiagnosticeringssystem via en konsolidering af Region Hovedstadens eksisterende RIS/PACS-miljøer til et fælles system. RIS/PACS anvendes til lagring og visning af billeddiagnostisk materiale – bl.a. røntgenundersøgelser. Amager Hospital har som pilot fået implementeret det nye fællesregionale billeddiagnostiske system RIS/PACS fra Agfa. Udrulningen skete i weekenden d. 7.-9. november, hvor systemet blev sat i pilotdrift. Formålet med piloten er at sikre driftserfaringer med henblik på justering og optimering inden yderligere udrulning. Implementeringen er gået som planlagt. Der har vist sig udfordringer vedr systemets svartider på enkelte arbejdsgange, samt vedr. brugerrettigheder og integrationer, herunder til afregning og henvisninger. Der har siden implementeringen været arbejdet intensivt med at udbedre disse forhold. Baseret på erfaringer fra pilotudrulningen på Amager Hospital er det besluttet, at implementeringen på Hvidovre vil ske d. 11. april 2015, hvilket vil være en lille forsinkelse i forhold til den hidtidige plan. Det er projektets vurdering, at dette skaber grundlag for en bedre proces, og at det kan gøres uden at kompromittere den samlede tidsplan for projektet, som forsat vil være gennemført primo 2016. 14 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT Bilag 1 - Side -15 af 15 4 BAGGRUND @ 1.1 Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk Servicedesken er CIMT’s primære kontaktflade til brugerne og modtager hver uge flere tusinde opkald. Figuren viser udviklingen i nøgletal for CIMT Servicedesk. @ 1.2 Straksafklaringer og svartider Målet for hvor stor en andel af opkaldene som skal besvares inden for fem minutter er blevet hævet til 80 % i det nye servicekatalog. Da det er en meget stor del af alle henvendelser, som foregår telefonisk, er dette et centralt mål for brugernes oplevede service. Straksafklaringerne er ligeledes af stor betydning. En straksafklaring betyder, at en sag løses ved første kontakt. Dette er en vigtig forudsætning for, at brugerne hurtigst muligt kan komme videre i deres daglige virke. Målsætningen er i det nye servicekatalog ændret til, at minimum 60 % af alle sager løses ved første kontakt. @1.3 Antal indkomne og lukkede sager Figuren viser det samlede antal registrerede sager (rød graf), der håndteres af CIMT og eksterne leverandører. I forbindelse med en henvendelse, både telefoniske og via serviceportalen på intranettet, registreres en sag i overensstemmelse med sagens kritikalitet. Henvendelsen prioriteres ud fra bl.a. henvendelsens art/emne, antal berørte brugere og risikoen for fx patientsikkerhed eller produktionsstop. Henvendelsen kategoriseres derefter som Kritisk, Høj, Medium eller Normal. Udover antal registrerede sager, så viser figuren også antallet af sager som er lukket (dvs. løst) i den givne periode, samt hvor stor en andel af de sager, som ikke løses ved første kontakt, der løses indenfor de aftalte tidsrum. SLA står for Service-level-agreement. Hvis sagen ikke kan løses ved første henvendelse, bliver sagens kritikalitet vurderet og den sendes til en sagsbehandler med den nødvendige faglighed. Der gælder forskellige servicemål for kritikalitetsniveauerne. Sager med høj kritikalitet skal selvsagt håndteres hurtigere (inden for tre dage) end sager med medium eller normal kritikalitet (hhv. fem og ti dage). @2.1 Systemsvartider Systemsvartiderne på de kritiske systemer udgør pt. den mest direkte måling af brugernes oplevelse af systemernes performance. På nuværende tidspunkt er der målinger på samtlige kritiske systemer undtagen Mirsk. Målingerne foretages i et krydsfelt på de enkelte virksomheder og vil derfor være afhængige af en række lokale forhold (kabling, netværksudstyr, gamle pc’er mv.). Målingerne er udtryk for, hvor lang tid diverse handlinger tager – ex. tiden fra en søgning påbegyndes til resultaterne præsenteres. Der er opsat tærskelværdier for de forskellige typer handlinger, hvor der skelnes mellem datatunge handlinger (15 sek.) og standardhandlinger (3 sek.). @2.2 Håndtering af telefoniske henvendelser i Klinisk programhjælp Figuren viser antallet af opkald til klinisk prpogramhjælp (lilla), hvor mange opkald, der afbrydes før tid (blå) samt den procentvise besvarelse (rød). Klinisk programhjælp tager sig af de henvendelser, der omhandler de kliniske systemer (GS Åben/OPUS, EPM3, Orbit og Mirsk). 15 Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Baggrundspapir vedrørende it-forbedringer i Region Hovedstaden Center for It, Medico og Bilag 1 - Side -1 af 2 Telefoni Borgervænget 7,3 2100 København Ø Til: It- og afbureaukratiseringsudvalget Telefon +45 3864 8000 Direkte 24 82 36 15 Mail [email protected] Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 9. februar 2015 Baggrundsnotat vedrørende it-forbedringer i Region Hovedstaden Investeringer i it-forbedringer Region Hovedstaden er i gang med en række store it-forbedringer. Der investeres i disse år massivt i en modernisering af it-infrastrukturen. Samtidig arbejdes løbende på at gennemføre mærkbare it-forbedringer. Konkrete tiltag i forhold til forbedring af it-infrastrukturen Region Hovedstaden er i gang med at implementere en række store it-forbedringer i regionen. Vi udskifter fx mange hundrede gamle servere og tusinder af forældede pc’ere, så driftssikkerheden øges. Vi moderniserer datacentrene, forbedrer netværket og trækker ca. 7.500 kilometer nye kabler på hospitalerne. De seneste par års forbedringer af it-infrastrukturen har allerede givet resultater – fx færre systemnedbrud og kortere svartider på systemerne. Forbedringerne fortsætter vi med i 2015. Konkrete tiltag til reduktion af login-tiden Der foretages løbende forbedringer og opgraderinger af regionens systemer for at mindske login-tiden, imødegå lange svartider og nedbrud. Der opsættes automatisk genstart af pc’erne, når de ikke er i brug. Dermed yder de bedre. Netværkene og infrastrukturen opgraderes løbende. Dette giver generel øget performance og bedre driftsstabilitet. Med muligheden for at logge ind i systemerne via ESA har klinikerne fået sessionsbevarelses-funktionalitet. Det betyder at man kan ”fortsætte hvor man slap” når man skifter mellem forskellige pc’ere og/eller tablets. Det første login på ESA tager ca. 2 minutter, mens det senere tager under 10 sekunder, før systemet er klart. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Baggrundspapir vedrørende it-forbedringer i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 2 Konkrete tiltag i forhold til de kliniske systemer I OPUS kan du registrere patientdata, skrive og læse journalnotater samt tilgå en række andre kliniske og parakliniske it-systemer. KISO er det kliniske dokumentationssystem og anvendes til at understøtte forskellige arbejdsgange i klinikken. Der opdateres løbende til nyere versioner af OPUS, hvilket er med til at forkorte opstartstiden. Samtidig er der sket en optimering af OPUS i ESA, således at antallet af fejlmeldinger er halveret. KISO er blevet opgraderet, så opstarten er forbedret, og responstiden er halveret. Samtidig er der igangsat et arbejde som skal sikre at KISO fungere hurtigere i ESA fra 1. april 2015. Begge systemer flyttes i foråret 2015 over på andre datacentre, for at øge driftssikkerheden. Sundhedsplatformen Region Hovedstaden foretager, sammen med Region Sjælland, i disse år en milliardinvestering i en ny, moderne platform – Sundhedsplatformen – der forbedrer og samler en lang række it-systemer i én løsning. Dermed får vi en sammenhængende løsning på tværs af alle hospitaler i Østdanmark. Med Sundhedsplatformen øger vi effektiviteten og mindsker spildtiden, bl.a. fordi klinikerne kan anvende de samme arbejdsgange i systemet på tværs af to regioner og, i al væsentlighed, samle deres registreringer og dokumentation ét sted. Samtidig bliver det nemmere at få overblik over prøvesvar, journaldokumentation, notater og bookninger m.v. - for både klinikeren og patienten. Mere end 500 klinikere er involveret i arbejdet med at implementere systemet. Udrulningen starter midt i 2016 og fortsætter 2017 ud. Det bliver et historisk stort løft af vores sundheds-it på hospitaler og institutioner i de to regioner til gavn for 40.000 brugere og 2,6 millioner borgere. Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015 Side 2 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalget 2015 Bilag 1 - Side -1 af 1 Arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalget 2015 - Opdateret 18. februar 2015 Titel Problemstilling 24. MARTS 2015 Præsentation af ITX Oplæg og rundvisning i ITX Budget 2016 Drøftelse af muligt udvalgs bidrag til budget 2015 Afbureaukratiserings - frigivelser af midler Fremlæggelse af konkret oplæg og forslag til afbureaukratiseringsindsats. Udarbejdes på baggrund af udvalgets drøftelser og inspirationsoplæg fra det foregående møde. 5. MAJ 2015 Mødetema: Det nationale og tværregionale samarbejde om sundheds-it Præsentation af de nationale og tværregionale sundheds-it-fora og strategier, herunder pejlemærker, den nye digitaliseringsstrategi mv. Oplæg Sundhed.dk Præsentation af arbejdet i regi af Sundhed.dk. Budget 2016 Drøftelse af muligt udvalgs bidrag til budget 2015 Studietur Drøftelse af om udvalget ønsker at der skal arrangere studietur Sundhedsplatformen - standardisering & Implementering Status ved Programdirektør Gitte Fangel og uddybning af programmets arbejde med standardisering og implementering 2. JUNI 2015 Telemedicin Overordnet status på drift og udvikling Præsentation af erfaringer fra storskalaprojektet KIH og drøftelse af proces for udarbejdelse af regional målbillede for telemedicin Meddelelse - Kvartalsvis orientering fra CIMT vedr. status på drift og udvikling Informationssikkerhed Konkret indhold afklares løbende. Akkreditering Status på processen med akkreditering af Region Hovedstadens hospitaler 24. JUNI 2015 Tema-seminar: Afbureaukratisering Principper 8. SEPTEMBER 2015 Oplæg om Danske Regioners dogmeregler og forslag til andre principper. På denne baggrund udarbejder udvalget principper for afbureaukratisering Afbureaukratisering - Pilotprojekt Administrationen fremlægger på baggrund af udvalgets drøftelser i juni, forslag til pilotprojekt På baggrund af udvalgets input på seminaret d. 24. juni udarbejder administrationen forslag til principper til godkendelse. Afbureaukratisering - Principper Sundhedsplatformen - Gevinster Overordnet status på drift og udvikling Status ved Gitte og præsentation af gevinster forbundet med implementering af Sundhedsplatformen Meddelelse - Kvartalsvis orientering fra CIMT vedr. status på drift og udvikling 6. OKTOBER 2015 Informationssikkerhed Konkret indhold afklares løbende. Sundhedsplatformen - Datasikkerhed Status ved Gitte og præsentation af håndtering af datasikkerhed i Sundhedsplatformen 3. NOVEMBER 2015 Afbureaukratisering - Status på indsats for reduktion af regionale vejledninger Opfølgning på afbureaukratiseringsindsatsen vedrørende reduktion af regionale vejledninger It- og medicoteknologi i kvalitetsfondsbyggerierne Præsentation af arbejdet med it- og medicoteknologi i kvalitetsfondsbyggerierne. 1. DECEMBER 2015 Sundhedsplatformen - Datafangst Status ved Gitte og præsentation af datafangst i Sundhedsplatformen Informationssikkerhed Konkret indhold afklares løbende. Overordnet status på drift og udvikling Meddelelse - Kvartalsvis orientering fra CIMT vedr. status på drift og udvikling Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 24-02-2015
© Copyright 2024