1. No category

TÅRNBY KOMMUNE
Åbent referat
til
Børne- og Skoleudvalget
Mødedato:
Tirsdag den 27. januar 2015
Mødetidspunkt: 17:30
Mødelokale:
215, Mødelokale
Medlemmer:
Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe,
Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw Karslund, Tommy
Frederiksen
Afbud:
Ingen
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1.
Godkendelse af dagsorden .............................................................................2
2.
Kvalitetsrapport 2013/14 ...............................................................................3
3.
Afholdelse af 1-dagsarrangement omkring Folkeskolereformen............................5
Bilagsoversigt.......................................................................................................6
1
Børne- og Skoleudvalget d.27-01-2015
1.
Godkendelse af dagsorden
Åben sag
Sagsnr.:
15/2121
Sagsansvarlig: sij.uk
Fraværende:
Afbud:
BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 27-01-2015
Dagsorden godkendt.
Dagsorden blev udvidet med punkt omkring afholdelse af arrangement (seminar) i
foråret 2015 omkring den nye Folkeskolereform.
2
Børne- og Skoleudvalget d.27-01-2015
2.
Kvalitetsrapport 2013/14
Åben sag
Sagsnr.:
14/15441
Sagsansvarlig: sij.uk
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Forvaltningen har udarbejdet kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Det er forvaltningen
der udsender kvalitetsrapporten i høring, men forvaltningen ønsker at præsentere dem
for Børne- og Skoleudvalget forinden høring i skolebestyrelserne.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Forvaltningen tilstræber med kvalitetsrapporten at give en samlet statusbeskrivelse med
overblik over de vigtigste beslutninger, begivenheder og udviklingstendenser, der har
præget arbejdet i skolevæsnet det sidste skoleår.
Kvalitetsrapporten er udarbejdet i en version der er åben for alle. Til rapporten er et
fortroligt tillæg med resultaterne af de nationale test, som ikke er tilgængelige for
offentligheden jf. lovgivning.
HØRING
Kvalitetsrapporten sendes til høring i skolebestyrelserne efter fremlæggelse i Børne- og
Skoleudvalget.
Da de nationale test ikke er tilgængelige for offentligheden, sendes Kvalitetsrapport til
høring uden tillægget.
Høringsfristen er fastsat til den 27.2.2015.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget,
1. at forvaltningens fremlæggelse af kvalitetsrapporten tages til efterretning
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben
Kvalitetsrapport
2 Åben
Kvalitetsrapport
3 Åben
Kvalitetsrapport
4 Åben
Kvalitetsrapport
5 Åben
Kvalitetsrapport
6 Åben
Kvalitetsrapport
7 Åben
Kvalitetsrapport
8 Åben
Kvalitetsrapport
9 Åben
Kvalitetsrapport
2013/14
2013/14
2013/14
2013/14
2013/14
2013/14
2013/14
2013/14
2013/14
-
US10 - Bilag
Tårnbygårdsskolen - Bilag
Skelgårdsskolen - Bilag
Skelgårdsskolen - Bilag
Pilegårdsskolen - bilag
Løjtegårdsskolen - bilag
Korsvejens Skole - Bilag
Korsvejens Skole - Bilag
Korsvejens Skole - Bilag
172865/14
172746/14
175637/14
175638/14
228229/14
175633/14
172725/14
172723/14
172722/14
3
Børne- og Skoleudvalget d.27-01-2015
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Lukket
Åben
Åben
Åben
Åben
Åben
Åben
Åben
Åben
Åben
Åben
Kvalitetsrapport 2013/14.pdf
Nordregårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Løjtegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Korsvejens Skole - Kvalitetsrapport 2013-14.pdf
Kastrupgårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
US10 - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Tårnbygårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Skottegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Skelgårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Pilegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
12504/15
12727/15
12726/15
12725/15
12724/15
12723/15
12722/15
12721/15
12720/15
12719/15
BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 27-01-2015
Kvalitetsrapporten blev drøftet og taget til efterretning. Kvalitetsrapporten fremsendes til
høring i skolebestyrelserne.
4
Børne- og Skoleudvalget d.27-01-2015
3.
Afholdelse af 1-dagsarrangement omkring
Folkeskolereformen
Åben sag
Sagsnr.:
15/2121
Sagsansvarlig: sij.uk
Fraværende:
Afbud:
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget,
1. at tage stilling til afholdelse af 1-dagsarrangement omkring folkeskolereformen.
BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 27-01-2015
Udvalget besluttede at afholde 1-dagsarrangement (seminar) i foråret 2015 omkring den
nye Folkeskolereform med deltagelse af forældre- og medarbejderrepræsentanter,
elevrådsrepræsentant, områdeleder, skoleleder samt forvaltning og Børne- og
Skoleudvalg.
5
Børne- og Skoleudvalget d.27-01-2015
Bilagsoversigt
2.
Kvalitetsrapport 2013/14
1.
Kvalitetsrapport 2013/14 - US10 - Bilag (172865/14)
2.
Kvalitetsrapport 2013/14 - Tårnbygårdsskolen - Bilag (172746/14)
3.
Kvalitetsrapport 2013/14 - Skelgårdsskolen - Bilag (175637/14)
4.
Kvalitetsrapport 2013/14 - Skelgårdsskolen - Bilag (175638/14)
5.
Kvalitetsrapport 2013/14 - Pilegårdsskolen - bilag (228229/14)
6.
Kvalitetsrapport 2013/14 - Løjtegårdsskolen - bilag (175633/14)
7.
Kvalitetsrapport 2013/14 - Korsvejens Skole - Bilag (172725/14)
8.
Kvalitetsrapport 2013/14 - Korsvejens Skole - Bilag (172723/14)
9.
Kvalitetsrapport 2013/14 - Korsvejens Skole - Bilag (172722/14)
10. (Lukket bilag)
11. Kvalitetsrapport 2013/14.pdf (12504/15)
12. Nordregårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf (12727/15)
13. Løjtegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf (12726/15)
14. Korsvejens Skole - Kvalitetsrapport 2013-14.pdf (12725/15)
15. Kastrupgårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf (12724/15)
16. US10 - Kvalitetsrapport 201314.pdf (12723/15)
17. Tårnbygårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf (12722/15)
18. Skottegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf (12721/15)
19. Skelgårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf (12720/15)
20. Pilegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf (12719/15)
6
Bilag: 2.1. Kvalitetsrapport 2013/14 - US10 - Bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 172865/14
Bilag 1
Indsatsområder 2013/14
Sammenhæng
Mål
Tegn
Tiltag
Evaluering
Sammenhæng
Mål
Tegn
Tiltag
Evaluering
Faglig udvikling af dansk, matematik og engelsk
Få mere struktur på fagteamene
Styrke fagfagene
Fokus på indhold frem for prøven/pensum
Konsensus blandt lærerne omkring karaktergivning
Tilbagevendende fokus: At alle går til prøve
Flere fagteammøder
Gennemskuelig struktur med dagsordener og referat
Mellemtimer udnyttes bedre
Ledelsen er med til at udvikle mål for fagteamene
Aktionslæringsforløb
Dagsordener og referater sendes cc til ledelsen
Ledelse og fagteam holder løbende kontakt og evaluerer
Karakterrapport
Løbende evaluering med lærerne om fagene på teammøderne
Fortsat fokus på inklusionsarbejdet især med fokus på
teamsamarbejde
At teamet til stadighed sætter tid af på teammøderne til at
diskutere, hvordan vi får inkluderet samtlige eleverne og givet
alle mulighed for aktiv deltagelse i og uden for undervisningen.
At samtlige elever får noget ud af at gå i 10.klasse. Det kan være
af faglig, social eller personlig karakter.
Alle deltager i undervisningen.
Alle bliver erklæret uddannelsesparate.
Alle finder ud af, hvad de skal efter 10.klasse.
Karaktererne stiger.
PUC/R&F laver et kompetenceudviklingsforløb med begge
teams.
Ledelsen deltager på hvert andet teammøde og følger op på
elevsagerne.
Vi skal i større grad samarbejde med UU
Ledelse og fagteam holder løbende kontakt og evaluerer
Karakterrapport
Løbende evaluering med lærerne om fagene på teammøderne
Bilag 2
Indsatsområder 2014/15
Sammenhæng
Mål
Tegn
Tiltag
Evaluering
Sammenhæng
Mål
Tegn
Tiltag
Evaluering
Sammenhæng
Mål
Tegn
Synlige læringsmål og evaluering
Det skal være tydeligt, konkret og synligt, hvad eleverne skal
lære
Der skal være en løbende evaluering, som fokuserer på elevernes
progression og sat op imod læringsmålene
Eleverne ved, hvad de skal lære, og hvor lang de er i processen
Ledelsen afholdte fælles pædagogisk dag med synlig læring som
tema
Ledelsen vil observere undervisning med fokus på synlig læring
Synlig læring vil være et tema i fagkoordinatorgruppen
Ledelse og fagteam evaluerer løbende
Ledelsen afholder makkerparsamtaler
Aktiv elevdeltagelse
At samtlige elever deltager aktivt i undervisningen
At de er aktive i forhold til læringsmålet
At evalueringen viser de udvikler sig
Retningslinjer i forhold til brug af mobiler
Fokus på at læringen skal være anvendelig
Faglig differentiering
Cooperative learning
Medieintegreret undervisning
Ledelse og fagteam evaluerer løbende
Ledelsen afholder makkerparsamtaler og kontaktlærersamtaler
Mødekultur gennem procesledelse
En effektiv mødekultur
Ansvarliggøre mødedeltagerne
Fokus på opgaven
Fuld udnyttelse af teamets/gruppens/udvalgets kompetencer
Der er en indholdsleder og en procesleder til hvert punkt
Mødedeltagerne er klædt på vedrørende punktet inden mødet
Vi når alle punkter på mødet inden for den angivne tid
Tiltag
Mødekulturen og dagsordensformen er ens til alle slags møder
Dagsordenen ligger son et åbent dokument på drevet, hvor
mødedeltagerne/indholdslederen selv har ansvaret for at udfylde
punkterne
Evaluering
Ledelsen evaluerer med teamkoordinatorerne og mødelederen
Bilag: 2.2. Kvalitetsrapport 2013/14 - Tårnbygårdsskolen - Bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 172746/14
Indsatsområder 2013 – 2014:
1) Læsning og læseindsats:
Mål:
”Skridtet til at alle børn læser bedre” :
Tiltag:
Læsehandleplan for gruppen/afdelingen herunder:
 Dagligt læsebånd
 Læseraket – læseuge - læseoplevelser
 Test og evaluering  Faglig læsning i andre fag end dansk
 Brug af digitale hjælpemidler og programmer
Status/evaluering:
Alle grupper og afdelinger er godt på vej indenfor de forskellige tiltag med dagligt læsebånd,
gennemførte læseuger, test og evaluering af elever ifølge læsehandleplanen. For de elever, der ikke
har kunnet gennemføre efter de kommunalt besluttede test, har det knebet mere med at finde
relevante test / evalueringsmaterialer. Dette vil være et delmål i kommende skoleår 2014-15 ( se mål
for skoleåret 2014-15 ) om at udvikle en bredere evalueringskultur. Der har været gennemført 4
workshop for personalet vedr. brug af digitale hjælpemidler og programmer, hvilket har gjort at
størstedelen af eleverne benytter IT med relevante og kompenserende programmer. Indsatsområdet
fortsætter i kommende skoleår med samme tiltag for at få delområderne yderligere kvalificeret.
2) Grøn skole:
Mål: ” Styrkelse og begejstring og interesse for naturfag for alle”
Tiltag:





Grøn base, udeskolelæring i haven - i havnen – på naturskolen m.fl.
Værksteder
Haver til maver
Aktivt brug af naturen og omgivelserne
Naturfagsuge 33
Status/ evaluering:
I skoleåret har der i høj grad været fokus på, at få skolens udebase formet således, at den er blevet et
attraktivt og succesfyldt læringsrum for de elever, der har brug for at lære endnu mere konkret og i
andre rammer. Denne succes har medført, at der i skoleåret 2014-15 er åbent de 4 af ugens dage med
forskelligt indhold. Udebasens personaler har til dette skoleår udfærdiget en årsplan med læringsmål
både fælles og individuelle, et værdi- og et arbejdsgrundlag.
Alle grupper arbejder aktivt med de mange muligheder, der ligger udenfor skolens matrikel set i.f.t
målet om ”styrkelse og begejstring og interesse for naturfag for alle”. Skolen har i høj grad haft glæde
af naturfags – matematikkonsulenten samt af naturskolens personaler for at kvalificere arbejdet.
De ældste børn har fysikundervisningen på Løjtegårdsskolen, hvor skolen har ”købt” en fysiklærer og
selv bidraget med voksenopfølgning fra egen skole. Disse forløb har været med succes. I dette skoleår
er to elever gået til afgangsprøve med et godt resultat / over middel. Indsatsområdet fortsætter i
kommende skoleår med samme tiltag for at få delområderne yderligere kvalificeret.
Mål: ”Kost og motion – Styr på sundheden ”
Tiltag:




Daglig motion
Sundhedsuge, motionsdag, sex og sundhed
Aktivt brug af naturen og omgivelserne
Værksteder
Status/evaluering:
Alle grupper er kommet i gang med daglig motion – enten med løbe / gå bånd om morgenen eller lidt
senere på dagen eller for de yngre grupper med fysiske/lege-aktiviteter i gården. Det har været godt
for børnene, at komme ind i en rytme med disse aktiviteter, - en god måde at få et break i dagen på.
Skolen har prioriteret at mellemtrinsgrupperne i ugeskemaet både har et idrætsmodul og et
svømmemodul. Fagudvalgene der vedrører idræt og hjemkundskab har som delmål, at de skal være
være med til at arrangere sundhedsugen og motionsdagen i uge 41. Alle grupper afsætter ugen som
en temauge med ” kost og motion – styr på sundheden” . Ligeledes gøres der brug af sundhedshusets
forskellige tilbud. Det har særligt været de ældre grupper. Skolen har ligeledes hvert år i uge 6 - fokus
på ”sex og sundhed”, hvor der bl.a. arbejdes med de centralt udsendte materialer fra ”Sex og
samfund”. I dagligdagen arbejdes der desuden med en klar holdning til, at slik og sodavand samt søde
sager ikke er hverdagskost på skolen.
Skolen gør i høj grad brug af kommunens idrætsfaciliteter.
For skolebestyrelsen har det været væsentligt, at der bliver arbejdet målrettet med dette
indsatsområde, dels for at fremme fællesskabet, men også fordi målgruppen på skolen let ”falder
hen” til at sidde ved en computer, spise lidt for meget eller for lidt, at de forfalder til de søde sager
m.m. Skolereformens indhold kommer netop dette i møde ved, at der nu skal være 45 minutters
daglig motion for alle – hvilket hver gruppes årsplan fremover endnu tydeligere skal afspejle.
Indsatsområdet fortsætter i kommende skoleår med samme tiltag for at få delområderne yderligere
kvalificeret.
Mål: ” Grønt flag – grøn skole ”
Tiltag:





Hver gruppe/afdeling arbejder med mindst et tema indenfor ”Grønt flag – grøn
skole”
Indsamle viden
Besøg og undersøge udenfor skolen
Lave en aktion med noget konkret
Formidling
Status / evaluering:
I skoleåret har der været arbejdet med ”grønt flag-grøn skole”, hvor alle grupper har fordybet sig i
temaer her indenfor, som er fremgået af gruppernes årsplaner. Der er indsamlet viden, været mange
besøg udenfor skolen, været arbejdet konkret med en aktion f.eks. med elforbrug og affald og
rensningsanlæg samt at alle grupper fra mellemtrinnet har skullet fortælle om deres arbejde på
fællessamlinger.
Målet er at bliver fortjent til at skolen kan hejse ”det grønne flag”. Dette kræver en løbende
rapportering til naturrådet med dokumentation for, at der er blevet holdt styregruppemøder med
dagsorden, referater og fælles indsatser m.m. Dette er desværre ikke lykkes – tidspresset omkring
skolereformen gjorde, at dette arbejde ikke blev godt styret fra ledelsens side, og det viste sig
desuden vanskeligt at få eleverne inddraget i formkravet om, at de skulle være med i
beslutningsprocessen herunder i en bredere forståelse af – hvorfor vi gerne vil være en ”grøn skole”.
Vi prøver i skoleåret 2014-15 at fortsætte arbejdet – nu ved, at det er udebasens personale, der styrer
det løbende arbejde herunder rapportering og formidling samt finder et indhold til skolens temauge.
3) IT:
Mål: ”IT som en integreret del af dagen” –
Tiltag:



Den interaktive tavle
Mediestok og kompenserende hjælpemidler
Workshops for personalet og kollegavejledning
Status/evaluering:
It er en integreret del af skolens hverdag. Indsatsområdet vil fortsætte i de kommende år, da der
konstant sker forandringer, fornyelser og udvikling indenfor området.
I de sidste 3 år er der indkøbt interaktive tavler således, at alle grupper nu har en i deres lokale. Disse
tavler er et stort løft i dagligdagen og bliver brugt hver dag også i teamsamarbejdet.
Skolen gør desuden flittigt brug af bærbare computere og har to steder på skolen stationære
computer . I skoleåret er der desuden indkøbt I-pads, som især bruges til de mest læsesvage børn for
at have flere indgange til læseudviklingen.
BYOD indsatsen er ikke lykkes på skolen. Det er vanskeligt for målgruppen selv at medbringe, da
eleverne ikke altid har styr på, hvad de bringer med sig, og hvad de skal have med hjem igen. En del
forældre har desuden økonomisk svært ved at honorere at indkøbe udstyret. Derfor er det langt
overvejende skolens udstyr, der bruges i undervisningen.
Skolen har flere kompetente personaler både lærere og pædagoger, som får tildelt tid til at formidle
og vejlede det øvrige personale indenfor området samt at holde styr på det materielle – dette i et
godt samarbejde med IT teknikker.
Inklusion – herunder læren om det omgivende samfund - indgår som en naturlig del af hverdagen og i
undervisningen. Opgaven er bl.a. :

At arbejde med inkluderende tiltag i indsatsområderne 1 - 2 og 3


Internt på skolen – på tværs af faggrupper – på tværs af skoler,
institutioner
Udenfor skolen – at få besøg, at komme på besøg, at undersøge
muligheder …
Indsatsområder 2014 - 2015
FOLKESKOLEREFORM ”foldes ud” samt fortsat arbejde med indsatsområderne fra skoleåret 2013-14:
I skoleåret 2014 – 2015 vil der være særligt fokus på at få implementeret Folkeskolereformen bedst muligt
med respekt for at skolen er en specialskole med en målgruppe, der har mange og meget forskellige behov
og ressourcer. Det betyder, at der fortsat skal være vide muligheder for at tilrettelægge skoledagen
fleksibelt set i.f.t barnets individuelle læringsmål - og handleplan samt set ud fra gruppens og storteamets
årsplan.
Folkeskolereformen indeholder bl.a. at skoledagen for børnene er udvidet med et antal lektioner, og den
samlede dag for børnene er blevet længere. En skoledag indeholder mere tid til læring fagligt, fysisk, socialt
og personlighedsmæssigt. Der skal ud over den fag-faglige læring hver dag være tid og mulighed for
forskellige aktiviteter og bevægelse. Lektiecafè er tilbudt i løbet af en skoleuge. Samarbejdet lærere og
pædagoger er fortsat meget tæt, så den understøttende undervisning og selve undervisningen foregår
samtidigt i langt den overvejende del af skoledagen planlagt ud fra det enkelte barns og gruppens behov.
Implementeringen af reformen har på skolen afsæt i 3 delmål ud fra et hovedmål om ” At udvikle
læringsrum og deltagelsesmuligheder for alle børn på Tårnbygårdsskolen” ( se foreløbigt dokument ), som
skal omfatte skolens kerneydelser og kerneopgaver , hvor elevens læring bevæger sig i et samspil mellem
faglighed, social træning og udfordring af det fysiske både hvad angår den konkrete brug af kroppen og de
fysiske rammer.
Arbejdet bevæger sig således, at hele personalegruppen opnår viden om og færdighed i at sætte
tidsafgrænsede klare læringsmål med tiltag og tegn samt at kunne evaluere systematisk for og sammen
med alle børn.
Disse mål/delmål bliver styrende for arbejdet med læringskonsulenterne fra UVM, i udviklingsgruppen og
for vejlederne på skolen, der skal være med i processen om at skabe sammenhæng fra politisk og
forvaltningsniveau til ledelses - medarbejder- og elevniveau ( ” Den røde tråd ” ). Nedenstående delmål for
skolen er ikke færdigt formuleret – da processen med læringskonsulenterne kun lige er begyndt.
I samarbejdet med læringskonsulenterne arbejdes der på kommunalt plan med at opfylde tre mål:
Mål 1: Forvaltningen har en struktur for, hvordan der kommunikeres gennem styringskæden omkring
omsætningen af de kommunalt vedtagne mål til mål for de enkelte skoler således, at skolelederne får
ejerskab til målene og sikrer opfølgning på disse.
Mål2: I samarbejde med forvaltningen og med afsæt i de kommunale mål udarbejder skolelederne
konkrete målbare mål for den enkelte skole.
Mål 3: Skoleledelserne udarbejder, på baggrund af de kommunale mål og skolens konkrete mål, en strategi
for implementering af en systematisk læringskultur på skolerne.
Ud over Tårnbygårdsskolen deltager Pilegårdsskolen og Skelgårdsskolen samt skolechef, forvaltningschef og
leder af PUC.
Tårnbygårdsskolens mål
A)Læringsmål set i forhold til
kerneydelsen,
der
bliver
tydelige for barnet – .
Udvikle lærings-rum
og
deltagelsesmuligheder for alle børn
på
Tårnbygårdsskolenn
.
B)Udvikle
en
bredere
evalueringskultur,
der
kommer alle børn i møde.
C)Udvikling og læring for alle.
Hvert
team
sætter
udviklingsmål, og arbejder
aktivt med disse f.eks. med
hjælp fra vejledere.
Nedenstående tre indsatsområder vil fortsat skulle indgå i årsplanlægningen som væsentlige områder.
Indsatsområder skal medtænkes i de tværfaglige muligheder
Aktivt brug af aktionslæring med konsulenter fra PUC og kollegavejledning.
Indsatsområder - 2013/14.
Skridtet til at alle børn læser
bedre.
Grønt flag – grøn skole.
- Læsebånd.
- Læseraketten.
- Læsehandleplan.
-
Udebasen.
Sundhedsuge.
Kost og motion.
Haver til maver.
-
IT som integreret del af dagen.
-
Active boards.
Mediestokken.
Hjælpemidler.
Inklusion –
Retten til at føle sig
som en vigtig del af fællesskabet
Retten til at føle sig som en vigtig del af et fællesskab.
Bilag: 2.3. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skelgårdsskolen - Bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 175637/14
Digital forandringsledelse på Skelgårdsskolen
Projektbeskrivelse
”vi er åbne omkring, at vores viden er begrænset”
1
Softwaren og teknik
Hjørnestenen i strategien er, at tilgangen til digitale læremidler skal kunne
foregå hvor som helst og når som helst. Derfor vil vi på Skelgårdsskolen fra
skolestart 2013/2014 have et minimum programmer i skolens image
installationer på alle Skelgårdsskolens elevmaskiner. Computernes image vil
begrænse sig til et styresystem, internetbrowsere og hjælpeprogrammer.
Alternativer til skoleimage i skyen samles i Symbaloo i samarbejde med
PUC. Symbaloo’en er tilgængelig via personaleintra.
Nye computere og tablets
Adgang til digitale læremidler skal ikke længere installeret på maskinen, men
i stedet være tilgængelig via internettet. Det betyder, at der kan afprøves
nye computertyper og tablets. Skelgårdskolen vil i samarbejde med PUC
afprøve forskellige tablets og cloud computere, somarbejder ”i skyen” og kan
holde strøm en hel skoledag.
Typer der er blevet talt om i skole-it: Google Nexus 7 og 10 med Android
Jelly
bean og en Google Chromebook.
Nye tavle muligheder afprøves
Der afprøves alternativer til de nuværende Promethean interaktive
elektroniske tavler. Nye LED projektorer, som har pærer der kan holde
væsentligt længere end tidligere. Til projektoren bliver der tilkoblet boks
med mulighed for interaktivitet (push tv netgear). Det betyder at der bliver
2
mulighed for opkobling af tablets eller computere, læreres som elevers, så
indholdet på skærmen kan præsenteres for hele klassen og arbejdes med i
fællesskab.
3
It ­ Vejledningen fra PLC
Status
Alle fra Skelgårdsskolens PLC har deltaget i kollegavejledningsforløbet på
PUC. Et forløb sammen med Niels Jørgensen og Ole Christensen fra UCC. Alle
kender til kollegavejledning og ved om hvilke udfordringer der ligger i dette.
Der har været fokus på at PLC ikke længere er et servicecenter, men at
arbejdet på PLC er det sted hvor der tilbydes vejledning. Kurset har været et
forsøg på at formalisere vejledningen fra PLC til kollegaer. På trods af det
velmenende kursusforløb på PUC, har man haft svært ved at få vejledningen
formaliseret på PLC skolen. Det er meget lidt formaliseret vejledning, der
udgår fra PLC. Der har været udbudt kursusforløb til kollegerne, men det har
ikke ramt efterspørgslen eller været fejlagtigt markedsført. PLC oplever, at
interessen for vejledning kun melder sig fra kollegaerne, når de skal bruge
hjælp kort tid før, under eller efter deres undervisning. PLC’s fornemmelse er,
at kollegerne planlægger deres målsætninger efter nuværende evner, så de
prioriterer ikke deres tid i hverdagen til at udforske nye “redskaber” til brug i
undervisningen. En mere formaliseret vejledning vil kræve en kulturændring
på Skelgårdsskolen, som ledelse og PLC skal sætte i gang sammen.
PLC på Skelgårdskolen er gået i gang med at beskrive de opgaver, som PLC
udfører i løbet af et skoleår. Vi vil på skolen drøfte hvordan vi fremadrettet
skal løses disse opgaver.
PLC er blevet interviewet, om hvilke arbejdsopgaver de brænder for, og
hvordan de ser deres fremtidige arbejde.
Ledelsen har sent datoer ud omkring deadlines for tilbagemelding på
opgaverne og ledelsen er indstillet på en højere prioritering af vejledning og
mere ledelsesbevågenhed af PLC.
Mål
At vejledningen som udgår fra PLC bliver mere formaliseret og at PLC's
funktioner bliver mere synlige på skolen.
● At PLC og ledelsens bliver gode samarbejdes partnere.
● At der eksperimenteres mere med digitale læremidler på skolen.
● At eleverne bliver inddraget mere i undervisningen.
●
Tiltag
Ledelsen kortlægger skolens brug af it og medier i undervisningen. Der bliver
udarbejdet spørgeskemaer som udsendes til lærere omkring hardware,
4
undervisningen og kollegavejledning.
Der bliver lagt planer for PLC og den formaliserede vejledning. Der bliver med
faste intervaller afholdt møder mellem PLC og ledelsen hvor ledelsen bl.a.
har fokus på kollegavejledning, digitale læremidler og samarbejde
Mediepatruljer for elever bliver iværksat af PLC. Det er tanken at det senere
udvides til også at omhandle lærere.
Tegn
●
●
●
At flere laver eksperimenter med digitale læremidler.
At der anvendes flere digitale-læremidler i undervisningen. (måles)
At flere efterspørger vejledning og der forekommer mere samarbejde
omkring digitale læremidler. Samarbejdet skal tænkes bredt,
eksempelvis i fagteam og årgangsteam.
Et tættere synligt samarbejde mellem ledelsen og PLC omkring udviklingen
af undervisningen med digitale læremidler. Vi har foreløbig kommunens
strategi for it på skoleområdet, men der foreligger endnu ikke en plan eller
strategi for Skelgårdsskolen alene. Det skylder vi både kommunen og
kolleger at have klar, så et projekt som dette, kan ses som en del af en
samlet, veltilrettelagt udvikling af læringsmiljøet på Skelgårdsskolen.
5
Bilag: 2.4. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skelgårdsskolen - Bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 175638/14
7. november 2013
Skelgårdsskolens digitale udvikling
Plan for udviklingen af digitale lærermidler i undervisningen
Vi arbejder med 3 områder inden for det digitale; Mediepatruljen, digitale
undervisningsmidler og google apps.
Status Mediepatruljen
 Hvem er involverede i udviklingen af Mediepatruljen?
o 4 lærere fra skolens PLC-team er der udvalgt til målrettet at
arbejde med Mediepatruljen. (PLC= Pædagogisk Lærings Center)
o Kommunens IT-konsulent er vejleder for de 4 lærere
o 5. årgangsteam og klasser er de første prøvekaniner
 Hvordan vil I involvere dem?
o De 4 lærer deltager i kursus om Mediepatruljen ved Kasper Koed
o 5. årgangsteam er introduceret og medejer til det fremadrettet
arbejde, via teammøder sammen med PLC.
o Der er afsat faste mødetider for elever der er valgt til
Mediepatruljen
o De 8 elever der udgør Mediepatruljen har fået en konkret opgave
vedrørende google apps
 Hvornår vil I gennemføre idéudviklingsaktiviteter?
o Fra november 2013 og frem til jul vil alle fire 5. klasser få
kendskab til google apps via Mediepatruljen.
 Hvilken rolle vil I som ledelse have i processen?
o Ledelsen følger processen nøje og deltager i undervisningen af
såvel Mediepatruljen og i klassen.
o Det er ledelsens pligt at følge udviklingsprocessen til dørs
 Hvordan vil I understøtte ejerskab til ideerne og de efterfølgende
forandringer?
o De erfaringer der bliver gjort af PLC-lærerne og de involveret
klasser/elever, bliver grundidéen i udrulningen af Mediepatruljen
på resten af skolenJ
 Hvad er succeskriteriet for Mediepatruljen
o Succeskriteriet er at alle klasser har elever som er en del at
Mediepatruljen, som har fokus på google apps
o Succeskriteriet på den lange bane er at Mediepatruljen inddrages i
alle digitale undervisningsmidler, som en integreret del didaktiske
læreringsmetoder.
7. november 2013
Status digitale undervisningsmidler
 Hvem er involverede i udviklingen af digitale undervisningsmidler?
o Det Digitale team, som består af 2 lærer fra PLC og 1 alm. lærer
o Kommunens IT- konsulent
o 1 fra ledelsesteamet er konstant tovholder
o Alle lærerne skal gennem et undervisningsforløb, hvor nye digitale
undervisningsmidler afprøves
 Hvordan vil I involvere dem?
o IT – konsulenten deltager i møder på skolen
o På baggrund af kortlægningen i maj/juni, har Digi – teamet
kontaktet lærer, der var/er positivt indstillet på forandring
 Hvornår vil I gennemføre idéudviklingsaktiviteter?
o Aktiviteter sker løbende, blandet andet ved at undervisningstiltag
via digitale undervisningsmidler breder sig som ringe i vandet.
o Inden efterårsferien skulle alle lærer have kendskab til og benytte
google apps.
o Inden jul skal alle lærer og elever benytte app writer
 Hvilken rolle vil I som ledelse have i processen?
o Tovholderen fra ledelsen holder møde med Digi-teamet hver 14
dag
o Tovholderen har en direkte kontakt til kommunes it-afdeling, så vi
hurtigt kan få hjælp
o Tovholderen støtter og kommunikere med medarbejderne om de
nye tiltag, således at det ikke er Digi-teamet som skal være
”bussemand”
 Hvad er succeskriteriet for digitale undervisningsmidler
o At eleverne lærer mereJ
Skolen i skyen med udfordringer
 Udfordring af medarbejderne ikke er deltagende/opsøgende i forhold til
google apps
o Aktivitet:
a) Slette Libra Office fra lærer computerne
b) Uddanne flere superbrugere inden for årgang og fag team
c) Fælles ”eftersidning”
d) Skolen i skyen skal på alle dagsordner fremadrettet.
o Handling:
7. november 2013
o
o
 Hvad
o
a) Tvinge medarbejderne til at benytte google apps, når der
ikke mere findes Libra Office
b) Lærerne ved hvor de kan får hurtig hjælp
c) Ingen undskyldning for ikke at vide hvordan google apps
fungere/bruges
d) Skolen i skyen er et synligt punkt på alle dagsordner,
teammøder, fagteam, lærermøder, Pædagogisk Udvalg,
Skolebestyrelsesmøder osv.
Tegn på forandring:
a) Alle benytter google apps
b) Lærerne henvender sig til superbrugerne og modtager hjælp
c) Færre frustrationer over at, Libra Office er fjernet og
erstatter af google apps
d) Skolen i skyen er en naturlig del af dagsordner og det giver
mening at tale om google apps
Viden:
a) Alle kender til konsekvensen ved ikke at benytte google apps
b) Der er stor viden blandt alle medarbejder og færre
henvendelser til superbrugerne
c) Google apps er et dynamiske værkstøj hvor der er høj
aktivitet
d) Til møder er der videndeling samt en holdningsændring til at
benytte andre platforme end de kendte
er succeskriteriet Skolen i skyen
At alle medarbejder benytter google apps i hverdagen og kan se
fordele hervedJ
Plan for Mediepatruljen november-december 2013
Mediepatruljen består af følgende elever:
5.a: Mikkel og Nanna
5.b: Lauritz og Olivia
5.c: Nikolaj og Mikkel
5.d: Martina og Zara
Vi mødes onsdag eller tirsdag i 5.+ 6. lektion på Biblioteket. Vi har foreløbig
planlagt 5 faste møder inden jul:
7. november 2013
Onsdag d. 6.november (kun i 5.lektion)
Onsdag d. 13.november
Tirsdag d. 26.november
Tirsdag d. 3. december
Onsdag d. 11.december
Vi starter med at kigge på Google drev. Her vil vi undersøge de programmer,
der er herunder. I skal afprøve dem og blive fortrolige med dem – så I kan
instruere kammerater i at bruge dem.
Når vi og I føler, at I er ”klædt godt på” til opgaven, sender vi jer ned i jeres
klasser, hvor I skal undervise dem i at bruge google drev. Afhængig af, hvor
meget vi når, så skal I prøve at gå ned i
4.klasser og undervise dem.
Vi glæder os til nogle spændende timer
sammen med jer.
Mange hilsner
Christina og Lis
Bilag: 2.5. Kvalitetsrapport 2013/14 - Pilegårdsskolen - bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 228229/14
Indsatsområde 1: Det gode kollegaskab:
(lærings- og trivslesbefordrende samarbejde mellem lærere og pædagoger)
Status:
Vi er en stor skole med ca.90 lærere (heraf mange nyansatte) og pædagoger og 1020 elever. Fra skoleåret
14/15 indgår vi et tættere samarbejde med ca.30 medarbejdere fra SFO’er og klub. SFO’en er spredt på 5
matrikler og 3 forskellige klubber leverer personale, så samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal
forene mange forskellige kulturer.
Vi er vant til at samarbejde om eleverne i den forstand, at
 pædagoger fra nogle af fritidshjemmene/SFO’erne deltager i trivselssamtalerne på skolen om
efteråret,
 pædagogerne deltager i netværksmøder om enkeltelever,
 pædagoger og ledere deltager i overdragelsesmøder
 institutionsleder fra 1 klub og 1 fritidshjem deltager i forebyggelsesteamet på skolen
 alle institutionsledere deltager i distriktsmøder
Men herfra til at have et tæt, dagligt samarbejde er der langt. Vi har en meget stor opgave med de
udfordringer kulturkompleksiteten byder på .
Mål:
at inspirere til læringsbefordrende aktiviteter i den fagdelte og den understøttende undervisning
at de faglige læringsmål understøttes af SFO- og klubpersonale
at etablere et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde
Tiltag:
 Aftenarrangement den 21.august 2014 kl. 17-21 med deltagelse af det samlede personale (120
personer). Oplæg ved lektor ved Metropol, Louise Hinrichsen om krop, læring, inklusion og
understøttende undervisning. Teoretisk oplæg og aktiv deltagelse på kryds og tværs af lærere og
pædagoger. Efterfølgende middag fra 20-21.
 Personalefoto af SFO- og klubmedarbejdere ophænges side om side med skolens personale
 Etablering af samarbejdsrum (teammøder og intranet)
Tegn:
Interaktion mellem lærere og pædagoger – at de holder pause sammen, når det er muligt
SFO- og klubpersonale deltager aktivt i teammøderne og benytter personaleintra som planlægningsforum
Latter og smil
Eleverne taler positivt om samarbejdet
Evaluering:
Vi evaluerer ved teamsamtalerne i januar/februar
:
Indsatsområde 2: Inklusion
(TMTM, læseflyver, hold4 og udeskole)
Status:
Reformen stiller krav til os om at højne det faglige niveau, øge trivselen og mindste betydningen af social
baggrund.
Mål:
At udfordre alle elever inden for matematik og læsning
At motivere og øge trivselen blandt elever, der har svært ved at være inden for skolens rammer
At skabe flere og bedre læringsfællesskaber inden for skolens ramme
Tiltag:
TMTM på 2. klassetrin. To særligt uddannede lærere underviser 8 marginalelever i matematik i 14 uger.
Hver elev har eneundervisning i ½ time. Resultaterne følges af Metropol.
Læseflyver på 1., 2. og 3. klassetrin: Niveaudelt læseundervisning i 4 ugentlige parallellagte dansktimer for
alle indskolingsklasserne. 1. klasserne kører ½ år, 2. og 3. klassetrin kører hver ¼ år.
Hold4 er et hold elever på 4. klassetrin, der efter test og vaksforløb i 3. klasse og brug af App-writer +
kursusforløb for elever og forældre stadig har store læsevanskeligheder. Holdet har 5 dansktimer og 2
andre boglige timer med en læselærer. Der arbejdes målrettet på læseindlæring og brug af kompenserende
hjælpemidler.
Udeskole er etabeleret i samarbejde med Naturskolen. En lærer er ved at tage et diplommodul i udeskole
og varetager sammen med en anden lærer på skolen forløb med elever, der har brug for et klasseværelse
med lidt højere til loftet. Der arbejdes fagligt , men altid i det fri. Udeskolen kører i perioder med elever fra
I, M og U.
Tegn:
At eleverne holder af matematik
At læseresultaterne forbedres
At eleverne har gå-på-mod
Evaluering:
Udviklingsudvalget følger forløbene.
Bilag: 2.6. Kvalitetsrapport 2013/14 - Løjtegårdsskolen - bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 175633/14
Mål, delmål og trinmål for udviklings-samarbejdet
mellem Nordregårdskolen og Løjtegårdsskolen
Ramme for samarbejdet:
Overordnet mål:
At afprøve nye samarbejdskonstellationer & kommunikationsformer, som afsæt for refleksion
over praksis
Undersøgelse af
Normalitetsbegrebet.
Hvad er
Normalt?
1. møde
Undersøgelse af
hverdagen i et
inkluderende
perspektiv.
Hvad er god
klasseledelse?
2. møde
Trinmål
Trinmål
At alle reflekterer
over begrebet og
lader sig udfordre i
sin tænkning
At alle reflekterer
over egen praksis i
forhold til at fremme
deltagelsesmuligheder for alle
børn
Delmål:
Igennem samarbejdet at fremme den
inkluderende praksis/
fremme deltagelsesmuligheden for
alle elever
Undersøgelse af
samarbejde med
forældre om
inklusion og i et
inklusionsperspektiv
Hvad er et godt
forældresamarbejde?
3. møde
Trinmål
At alle reflekterer over
forældresamarbejdets
betydning for elevens
deltagelsesmuligheder
?
4. møde
Trinmål
Bilag: 2.7. Kvalitetsrapport 2013/14 - Korsvejens Skole - Bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 172725/14
Bilag: 2.8. Kvalitetsrapport 2013/14 - Korsvejens Skole - Bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 172723/14
Læsebånd – hvilke mål er opstillet og hvad viser evalueringen
Mål for læsebåndet på Korsvejens Skole:
I læsebåndet planlægges undervisningen som et forberedende arbejde, som opfølgning og
forlængelse af fagtimerne samt som specifik læseundervisning med fokus på teknikker og
strategier. Endvidere er der fokus på læseglæde og læselyst.
Vi har som mål, at vi i fællesskab kan skabe læseglæde hos eleverne ved at:

dele glæden ved historier med eleverne og udforske det særlige og forunderlige univers, de
giver os

dele informerende tekster med eleverne og invitere dem til at overveje og reflektere over
indhold, nyskabelser, argumenter og påstande

altid være åbne og samtidig pointere hvorfor og hvordan læsning er et nødvendigt
parameter for kommunikation
Evaluering af læsebåndet 13-14
Der var i skoleåret 13-14 givet ekstra lærertimer i indskolingen til at dække læsebåndet. Dette
medførte den positive gevinst, at læsebåndslektionerne blev en tids- og indholdsbonus, hvor
undervisningen så sige blev tilført værdi.
I indskolingen er der i læsebåndet fokus på den dialogiske oplæsning, sikkerhed i afkodning,
sprogligt arbejde og begrebsafklaring samt indføring i fagenes terminologi.
På mellemtrinnet er fokus primært på sprog- og begrebsafklaring. I afsatte uger er der frilæsning
eller lektionerne bruges til at læse fælles værker. Der arbejdes målrettet på indføring i fagenes
terminologi.
I udskolingen er læsebåndet skemalagt få gange om ugen. Det har vist sig svært at få faglærere til
at dække læsebåndslektionerne. Heraf er der truffet beslutning om, at kun dansk- og
matematiklæreren læser lektionerne.
Læsebåndet er blevet en fasttømret og fuldt ud forsvarlig faglig disposition på Korsvejens Skole.
Blandt lærerne er der en udbredt tilfredshed med tiltaget og langt de fleste kan aflæse en direkte
værdi af indholdet.
Bilag: 2.9. Kvalitetsrapport 2013/14 - Korsvejens Skole - Bilag
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 172722/14
Læsebånd – hvilke mål er opstillet og hvad viser evalueringen
Mål for læsebåndet på Korsvejens Skole:
I læsebåndet planlægges undervisningen som et forberedende arbejde, som opfølgning og
forlængelse af fagtimerne samt som specifik læseundervisning med fokus på teknikker og
strategier. Endvidere er der fokus på læseglæde og læselyst.
Vi har som mål, at vi i fællesskab kan skabe læseglæde hos eleverne ved at:

dele glæden ved historier med eleverne og udforske det særlige og forunderlige univers, de
giver os

dele informerende tekster med eleverne og invitere dem til at overveje og reflektere over
indhold, nyskabelser, argumenter og påstande

altid være åbne og samtidig pointere hvorfor og hvordan læsning er et nødvendigt
parameter for kommunikation
Evaluering af læsebåndet 13-14
Der var i skoleåret 13-14 givet ekstra lærertimer i indskolingen til at dække læsebåndet. Dette
medførte den positive gevinst, at læsebåndslektionerne blev en tids- og indholdsbonus, hvor
undervisningen så sige blev tilført værdi.
I indskolingen er der i læsebåndet fokus på den dialogiske oplæsning, sikkerhed i afkodning,
sprogligt arbejde og begrebsafklaring samt indføring i fagenes terminologi.
På mellemtrinnet er fokus primært på sprog- og begrebsafklaring. I afsatte uger er der frilæsning
eller lektionerne bruges til at læse fælles værker. Der arbejdes målrettet på indføring i fagenes
terminologi.
I udskolingen er læsebåndet skemalagt få gange om ugen. Det har vist sig svært at få faglærere til
at dække læsebåndslektionerne. Heraf er der truffet beslutning om, at kun dansk- og
matematiklæreren læser lektionerne.
Læsebåndet er blevet en fasttømret og fuldt ud forsvarlig faglig disposition på Korsvejens Skole.
Blandt lærerne er der en udbredt tilfredshed med tiltaget og langt de fleste kan aflæse en direkte
værdi af indholdet.
Bilag: 2.11. Kvalitetsrapport 2013/14.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12504/15
Kvalitetsrapport
Skoleåret 2013/14
Tårnby Kommunes Skolevæsen
Tårnby Kommune
Børne- og Kulturforvaltningen
Amager Landevej 76
2770 Kastrup
[email protected]
www.taarnby.dk
Tlf.: 3247 1111
Indholdsfortegnelse
Præsentation af kvalitetsrapporten..............................................................................................3
Resume ......................................................................................................................................4
Opfølgning af sidste års kvalitetsrapport .....................................................................................6
Rammebetingelser ......................................................................................................................7
Skolestruktur ...........................................................................................................................7
Nøgletal for almenklasser ........................................................................................................8
Elevfravær ................................................................................................................................ 11
Elevernes trivsel ....................................................................................................................... 11
Undervisning af lærere med linjefag.......................................................................................... 11
Kompetenceudvikling ................................................................................................................ 14
Renovering og inventar ............................................................................................................. 15
Klager ....................................................................................................................................... 16
Skolernes resultater .................................................................................................................. 16
Karaktergennemsnit, bundne prøvefag.................................................................................. 16
Karaktergennemsnit i dansk og matematik ............................................................................ 19
Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver........................ 23
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik ......................................................... 24
Prøveresultater...................................................................................................................... 25
Resultater i nationale test ...................................................................................................... 30
Kommunale læseundersøgelser ............................................................................................ 31
Overgangsfrekvenser ............................................................................................................ 33
Pædagogiske processer ........................................................................................................... 35
Kommunale indsatsområder – politikker, strategier og handleplaner ..................................... 35
Inklusion ................................................................................................................................ 38
Læsehandleplan .................................................................................................................... 40
Naturfagshandleplan ............................................................................................................. 41
Handleplan for dansk som andetsprog .................................................................................. 44
Overgangsplan ...................................................................................................................... 44
Udviklingsudvalg ....................................................................................................................... 45
Skolernes indsatsområder ........................................................................................................ 47
Vurdering af skolernes resultater og anbefalinger ..................................................................... 49
Bilag ......................................................................................................................................... 50
2
Præsentation af kvalitetsrapporten
Målet med kvalitetsrapporten er at give en beskrivelse af Tårnby Kommunes skolevæsen og
dermed skabe et dokumenteret grundlag for kommunalbestyrelsens tilsyn med folkeskolens
undervisning. Kvalitetsrapporten kan danne grundlag for en dialog i kommunalbestyrelsen om
mål og opnåelse af den bedst mulige kvalitet i det kommunale skolevæsen.
Kvalitetsrapporten samler resultater, afrapporteringer og beskrivelser af indsatser fra skoleåret
2013/14. En arbejdsgruppe har under ledelse af skolechefen udvalgt områder og resultater til
en spørgeguide, som skolernes ledelser har besvaret. Valg af områder og resultater er
begrundet i centralt fastlagte bestemmelser samt de kommunalt vedtagne politikker, strategier
og handleplaner. Kommunes konsulenter inden for skolens fag og fagområder har bidraget til
analyser og vurderinger af indsatsområder. Rapporten understøtter således en systematisk
evaluering og resultatopfølgning i Tårnby Kommunes skolevæsen.
Skolernes svar og opgørelser i spørgeguiderne har været et led i drøftelserne på den årlige
skolerunde i august og primo september, hvor skolernes ledelser er i dialog med skolechefen og
leder af Pædagogisk UdviklingsCenter. Efter drøftelserne har skolerne haft mulighed for at
justere deres besvarelser, som hermed er blevet til den enkelte skoles kvalitetsrapport.
Arbejdsgruppen har derefter samlet skolernes besvarelser, konkluderet og angivet anbefalinger
til det fortsatte arbejde med at udvikle det kommunale skolevæsen, hvor målet er, at alle elever
skal blive så dygtige, som de kan.
Kvalitetsrapporten indeholder kvantitative data over fx afgangsprøveresultater, nationale test og
læseprøveresultater, hvor kommunen og den enkelte skole kan måles i forhold til nationale og
kommunale indsatser. Som opfølgning på skolernes faglige resultater ved afgangsprøverne er
skolerne i dialog med kommunens konsulenter inden for prøvefagene. Denne
konsulentskolerunde er dels en resultatopfølgning og dels en drøftelse i fremadrettet perspektiv
i forhold til udvikling af kvaliteten i undervisningen inden for de pågældende fag.
Opsamlingen af skolernes beskrivelser viser desuden, i hvor høj grad og hvorledes skolerne har
arbejdet med at omsætte mål og hensigter i de kommunalt fastlagte politikker, strategier og
handleplaner. Kvalitetsrapporten giver dermed et billede af, hvorledes de politisk vedtagne
indsatsområder bliver implementeret i skolernes praksis.
I skoleåret 2013/14 havde Tårnby Kommune syv folkeskoler, en specialskole og en kombineret
10. klasses skole, som er omfattet af tilsynet. De ni skolers kvalitetsrapporter er udarbejdet efter
ovenstående koncept og er vedlagt som bilag.
Kvalitetsrapport 2013/14 følger det samme koncept for den kommunale kvalitetsrapport, som
blev anvendt i Tårnby Kommune ved udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for 2012/13. Konceptet
fik mange positive tilkendegivelser fra skolernes personaler og bestyrelser samt det politiske
niveau. I forsommeren 2014 er der kommet en ministeriel udmelding om Kvalitetsrapport 2.0,
som det kommunale koncept på mange måder lever op til. Det forventes, at der ved næste
kvalitetsrapport foreligger et ministerielt forenklet koncept, som er tilgængeligt for alle
kommuner – og som Tårnby Kommune således kan vælge at tage i anvendelse.
3
Resume
Kvalitetsrapport 2013/14 er blevet til i dialog med skolernes ledelser. Den årlige skolerunde i
august/september danner udgangspunkt for dialogen, hvor et spørgeskema er
omdrejningspunktet for målrettet indsamling af skolens resultater og ledelsens oplevelse af
kvalitetsudviklingen af skolen. I dialogen bliver det meget tydeligt, at det sidste halvår af
skoleåret 2013/14 har været udfordrende i forhold til forberedelserne af skolereformen.
Skoleledelserne fortæller samstemmende om tidspresset i at skulle planlægge et skoleår med
mange nye elementer, og hvor den kommunale ramme blev udmeldt sent i forhold til
planlægningen. Det har betydet, at flere af skolernes planer for udvikling i skoleår 2013/14, har
fået mindre fokus end planlagt. Samtidig giver alle skoleledelser udtryk for engagement og lyst
til skolereformens nye udfordringer, som ledelserne ser, at de har et godt pædagogisk
fundament til at udvikle skolerne i retning af reformens intentioner.
Forvaltningen oplever, at skolerne har fulgt anbefalingerne fra sidste års kvalitetsrapport.
Skolerne har i højere grad end sidste år formuleret egne indsatsområder, som lægger sig op af
de politisk vedtagne politikker, strategier og handleplaner. Det betyder, at skolerne har fået
færre og tydeligere mål samt indsatsområder, der understøtter de kommunale indsatser.
Alle skoler arbejder målrettet med inklusionsområdet. Tallene viser en mindre stigning i antallet
af andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i Tårnby Kommune
– svarende til stigningen på landsplan. Det vil sige, at inklusionsprocenten udvikler sig i den
rigtige retning. Arbejdet med den komplekse inklusionsopgave skal fortsætte med de
mangeartede indsatser omkring teamets fælles ansvar i at udvikle læringsmiljøer, som skaber
deltagelsesmuligheder for alle elever.
I juli 2013 besluttede skolechefen, at der skulle etableres et udviklingsudvalg på alle skoler.
Udviklingsudvalget består af fem af skolens resursepersoner, som har til opgave at initiere og
understøtte en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskaber.
Skoleledelserne fik skoleår 2013/14 til at sammensætte udvalget og italesætte udvalgets rolle
på skolen. Da skolereformen tog tid fra andre udviklingsopgaver, konstaterer forvaltningen på
skolerunden, at det er begrænset, hvor meget tid skolerne har anvendt på opgaven. Det blev
aftalt, at skolerne i skoleår 2014/15 får fokus på denne opgave, så udviklingsudvalget er
etableret og i fremdrift ved skoleårets afslutning. Dette er et område, som skal vurderes i
kommende kvalitetsrapport.
IT har været oplevet som en særlig udfordring i flere år. Skoleledelserne fik i sidste års
kvalitetsrapport anbefalingen ”at tale IT-strategien op”. Skoleledelserne har fulgt anbefalingen
og inddraget skolens resursepersoner, som har ydet hjælp og støtte og har konkretiseret IT i
undervisningen. Vejledningen i IT er ifølge skoleledelserne blevet mere synlig på skolerne.
Skolerne har fået adgang til flere digitale læremidler, hvilket også kan betyde øget anvendelse
af IT i undervisningen. For lidt og for gammelt digitalt udstyr og ustabilt netværk på flere skoler
har været forklaringer på, at IT ikke har fået den plads i undervisningen, som der er krav om
nationalt og i den kommunale IT-strategi. På den baggrund er IT området mere i fokus i denne
kvalitetsrapport end de øvrige strategier, politikker og handleplaner.
Skoleområdets rammebetingelser og nøgletal har ikke ændret sig væsentligt siden sidste
kvalitetsrapport. Skolestrukturen er den samme med en enkelt organisationsændring. Den
Specialiserede Institution (DSI) blev oprettet pr. 1. august 2013 og er en ”sammenlægning” af
kommunens tilbud til børn og unge med psyko-sociale og/eller adfærdsmæssige
vanskeligheder.
Tårnby Kommune kan glæde sig over at ligge over landsgennemsnittet vedr. lærernes
undervisningskompetence i skolens fag. 86 % af alle klassetrin bliver undervist af en lærer,
som har undervisningskompetence (linjefag) i det pågældende fag. Det er en national
målsætning at nå 100 % i 2020.
4
Tårnby Kommunes resurseanvendelse til kompetenceudvikling er på samme niveau som i
skoleår 2012/13. Skolerne har efterlevet sidste års kvalitetsrapports understregning af, at
skolernes prioriteringer i forhold til kompetenceudvikling skal understøtte den politisk vedtagne
udvikling. Skoleledelserne tilkendegiver også, at de i højere grad end tidligere medvirker til, at
aktionslæring og andre praksisnære forløb bliver anvendt på skolerne. Der er dog stadig stor
forskel på omfanget af de praksisnære udviklingsforløb på de enkelte skoler.
Karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse i dansk, matematik og alle bundne
prøvefag er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Resultatet for 2013/14 viser en lille stigning i
Tårnby Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Der er forholdsvis stor forskel på de opnåede
gennemsnit inden for prøvefagene, ligesom der er forskel på de resultater, som skolerne opnår.
Skolerne tilkendegiver alle, at de gerne ser endnu bedre resultater for deres elever, og at de
arbejder mod det nationale mål, at alle elever skal blive så dygtige som muligt.
I resultatopgørelsen skal det medtænkes, at skolerne i Tårnby Kommune har et mål om, at alle
elever skal til afgangsprøve. Det skal bemærkes, at de skoler, som har gjort en særlig indsats i
forhold til tosprogede elevers udvikling og trivsel, nu opnår væsentligt bedre resultater end
tidligere.
Med den kommunale handleplan for læsning er der en tydelig systematik og organisering på
læseområdet på alle skoler. Tårnby Kommunes læseresultater følger landsnormen. Skal Tårnby
Kommune forbedre læseresultaterne, er det en fortsat tidlig indsats på sprogområdet i
dagtilbuddene samt en øget fokusering i indskolingen.
Kvalitetsrapport 2013/14 anerkender skolernes store indsats i skoleåret, hvor skolerne foruden
at drive og udvikle hverdagens skole også skulle sætte sig ind i skolereformens nye krav,
elementer og arbejdsgrundlag. Forvaltningens anbefalinger til skolerne er at fortsætte arbejdet
med de områder, som er i fremdrift, og som understøtter skolereformens intentioner.
Forvaltningen vil fremadrettet rette et særligt blik på skolernes nye ledelsesstruktur, som blev
gennemført sidst i skoleåret 2013/14. Skoleledelsens udvidelse med en områdeleder, som er
leder af skolens SFO og har sit særlige fokus på pædagogernes rolle i skolen, skal vise dens
funktionalitet i skoleåret 2014/15. Det vil være naturligt at følge op på denne
organisationsændrings betydning i kommende kvalitetsrapport.
5
Opfølgning af sidste års kvalitetsrapport
Kvalitetsrapport 2012/13 anbefalede skolerne:
1) at de politisk vedtagne politikker, strategier og handleplaner, som skolerne er forpligtet til at
arbejde med, bliver mere synlige i skolernes egne indsatsområder
2) at inklusion fortsat er i fokus
3) at indtænke de kommunale konsulenter og andre nære samarbejdsparter i højere grad i
såvel udvikling af inklusion som i generel pædagogisk udvikling
4) at skolernes prioriteringer af lærernes kompetenceudvikling skal understøtte den politisk
vedtagne fælles pædagogiske udvikling
5) at skoleledelserne ”taler IT-strategien op” og giver særlig opmærksomhed og støtte til de
medarbejdere, som gerne vil eksperimentere med IT i undervisningen.
Ad 1)
Anbefalingen blev drøftet på skolerunden ud fra skolernes svar i spørgeguiderne. Såvel
drøftelserne som svarene viser, at skolerne i højere grad end tidligere har formuleret egne
indsatser, der er i harmoni med de kommunalt vedtagne indsatsområder. Det betyder, at
skolerne får færre og tydeligere mål og indsatsområder, som derved understøtter de
kommunale indsatser på området.
Ad 2)
Alle skoler arbejder målrettet med inklusion. I skoleåret 2013/14 har 2-4 team fra alle skoler
deltaget i et sparrings- og udviklingsforløb med de kommunale konsulenter, hvor
omdrejningspunktet har været teamets arbejde med inklusion.
Også det faktum, at skolechefen båndlagde to pædagogiske arrangementer i skoleåret 2013/14
til inklusion, har gjort, at skolerne har arbejdet inden for dette prioriterede område.
Ad 3)
De kommunale konsulenter inddrages fortsat i forskellig grad på skolerne. Nogle skoler gør i høj
grad brug af konsulenterne og giver udtryk for, at de kommunale konsulenter har haft en særlig
effekt i forhold til udvikling af skolens indsatsområde.
De fleste skoler angiver, at skolens egne resursepersoner bliver brugt som samarbejdsparter og
vejledere i forhold til udvikling af såvel inklusion som udvikling af undervisningen generelt.
De gode erfaringer fra de skoler, som i høj grad har anvendt aktionslæring og praksisnær
udvikling sammen med kommunens konsulenter, skal fortsat spredes blandt såvel skoleledere
som lærere og pædagoger. Det er således fortsat en anbefaling til skolerne i endnu højere grad
at inddrage kommunens konsulenter i skolens pædagogiske udvikling.
Ad 4)
Tidligere års kvalitetsrapporter har fastlagt, at praksisnær kompetenceudvikling skal prioriteres
højt. Skolernes tilbagemeldinger samt PUC’s opgørelser over gennemførte
kompetenceudviklingsforløb med tilhørende praksisnære forløb viser, at dette i høj grad sker.
Flere skoler fortæller, at det har en god effekt, når aktionslæring med kommunens konsulenter
er en del af et fagligt kursusforløb.
Ad 5)
Skoleledelserne har sammen med de pædagogiske læringscentre og skolens øvrige
resursepersoner haft fokus på IT-strategien og dens elementer. IT-strategien er blevet italesat
på pædagogiske rådsmøder og teammøder, ligesom flere skoler har forsøgt at konkretisere IT
strategien i praksis. Skolerne har således givet tilbud om hjælp til at kunne arbejde med fx
google.apps og andre netbaserede digitale læremidler.
6
Rammebetingelser
Skolestruktur
Tårnby Kommunes skolevæsen består af syv folkeskoler: Kastrupgårdsskolen, Korsvejens
Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen og
Skottegårdsskolen, en specialskole: Tårnbygårdsskolen og en 10. klasseskole under
Ungdomsskolen, US10.
Alle folkeskoler er fuldt udbygget fra 0.-9. klasse med elevtal spændende fra 442 til 1004
elever.
Tårnbygårdsskolen er en specialskole for elever med vanskeligheder inden for
ADHD/autismespektret. Kastrupgårdsskolen rummer en fuldt udbygget specialklasserække, og
Korsvejens Skole rummer tre klasser med kommunens tilbud om specialrække for ordblinde
elever. Den Specialiserede Institution er oprettet den 1.8.2013 og er Tårnby Kommunes tilbud til
børn/unge med psyko-sociale og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Den Specialiserede
Institution er beliggende på fire matrikler og er en sammenlægning af Basishuset (børnehave),
Heldagsinstitutionen (indskoling/mellemtrin) og Heltidsklassen/ Medvind (mellemtrin/udskoling).
Skottegårdsskolen rummer kommunens modtagelsesklasser af elever med anden etnisk
baggrund.
Tårnbygårdsskolen er en specialskole, hvor der er tilknyttet en SFO. Kastrupgårdsskolen,
Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen har tilknyttet en SFO, og til alle skoler er der tilknyttet
flere fritidshjem.
Eleverne i Den Specialiserede Institution bevarer så vidt muligt tilknytning til den lokale
fritidsordning.
Nedenstående tabel viser den enkelte skoles antal elever, antal spor og klasser samt det
samlede antal i Tårnby Kommune. Nederst i skemaet ses andelen af tosprogede elever på
skolerne.
Pilegårdsskolen
Pilegårdsskolen
Skelgårdsskolen
Skelgårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
Skottegårdsskolen
Skottegårdsskolen
Skolevæsnet samlet
Skolevæsnet samlet
4
2
2
5
4
4
4
3
3
3
3
23
22
4
3
3
3
4
4
3
3
3
3
3
4
4
3
3
3
3
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
5
4
4
5
4
4
4
4
4
4
4
5
4
4
4
4
4
4
4
4
4
3
4
4
4
4
3
4
4
3
4
4
4
4
3
4
3
2
2
2
3
2
2
2
2
2
2
2
3
2
2
2
2
2
3
3
2
3
2
2
2
3
3
3
2
3
2
2
2
3
3
3
23
20
19
21
21
21
19
20
19
6
20
19
22
21
20
19
20
19
19
7
Klasser, i alt 0.-10. kl.
Elever, i alt i 0. kl.
Elever, i alt i 1.-10. kl.
26 25
47 46
445 435
Specialklasser/grupper
Elever
4
12
34 32
97 98
651 592
3
13
22 21
50 49
392 384
2
4
43 41
118 113
886 855
38 38
99 97
710 694
1
13
9
9
69
34 33
72 74
538 439
29 29
71 65
493 455
65
9
65
9
69
11
64
3
22
11
79
3
25
US10
Nordregårdsskolen
4
2
2
3
2
3
2
2
2
2
US10
Nordregårdsskolen
2
2
2
2
3
2
3
2
2
2
Tårnbygårdsskolen
Løjtegårdsskolen
2
Tårnbygårdsskolen
Løjtegårdsskolen
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Korsvejens Skole
Klassetrin, alm klasser
0. kl.
Korsvejens Skole
Elev og klassestruktur pr. 1.9.2013
Samlet oversigt
2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013
for Tårnby Kommune
6
7
7
8
1
8
1
8
242 236
554 542
141 160 4321 4014
30 28
175 206
Elever i alt
492 494
748 690
442 446 1004 968
809 796
65
69
610 592
564 545
141 168 4875 4768
Heraf 2-sprogede elever
Heraf i modtageklasser
104
72
106 116
97
4
1
107
170 166
22 25
19
72
64
124
95
7
98
90
33
803 735
22 25
Antallet af det samlede elevtal viser en stigning på 107 elever fra 2012/13. Tilgangen af elever
er størst til Løjtegårdsskolen og Pilegårdsskolen.
Tætte samarbejdsparter til skolerne er Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter i Tårnby
(UU), Rådgivning og Forebyggelse (ROF), Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC),
Familieafdelingen, Naturskolen, Musikskolen under Kulturzonen og institutionsområdet.
Nøgletal for almenklasser
Nedenstående tabel viser økonomiske data og opgørelser over den gennemsnitlige udgift pr.
elev, lærernormeringen, den gennemsnitlige klassekvotient, elev- og lærerfravær, det samlede
undervisningstimetal (i forhold til minimumstimetallet), antal elever pr. pc samt udgifter til
undervisningsmidler pr. elev – opgjort pr. skole og for det samlede skolevæsen fra 2011 til
2014.
Aflyst undervisning i forbindelse med lærernes lockout i forår 2012 er kompenseret i forhold til
minimumstallet i skoleår 2013/14, undtagen for 9. klasserne, som blev kompenseret i ugerne
umiddelbart efter lockouten.
Af skemaet kan det ses, at bruttodriftsudgifterne pr. elev i skolevæsenet er på samme niveau
som skoleår 2012/13 med mindre udsving på de enkelte skoler. Lærernormeringen er ligeledes
på samme niveau, mens den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev på
kommunalt plan er steget en anelse.
Antallet af elever pr. PC er steget inden for det seneste år. En stor del af skolernes beholdning
af PC’ere er kasseret, da udstyret var mere end 5 år.
8
9
Korsvejens Skole
Korsvejens Skole
Korsvejens Skole
40,2
18,9
11,1
6,7
3,3
3,6
7
1466
38,7
-
Gennemsnitlig
klassekvotient, 1.-10.kl.*
Elev/lærer-ratio, 1.-10.*
Elevfravær i alt (%)
- heraf sygdom
Lærersygefravær (%)
Elever pr. pc under 5 år
med internetopkobling
Udgifter til undervisningmidler mm. pr. elev
Undervisning som
andel af bruttoarb.tid (%)
Gennemført, planlagt
undervisning* (%)
-
33,7
1559
5,1
2,8
6,8
3,1
11,0
21,8
40,8
-
34
1603
6,6
3,3
6,6
3,1
10,9
21,7
41,2
-
33,6
1457
4
3,2
7,8
3,4
11,1
21,9
40,9
62193 61278 63437 62159
Korsvejens Skole
Normeret antal lærere*
Gennemsnitlig
udgift pr. elev
Løjtegårdsskolen
Løjtegårdsskolen
Løjtegårdsskolen
Løjtegårdsskolen
-
38,7
1314
10,7
2,7
5,8
3,5
12,5
22
52,1
-
33,9
1368
6
3,1
5,3
3,2
12,4
21,1
47,8
-
33,6
1415
9,8
5,1
5,8
3,6
12,2
20,7
47,9
-
33,7
1253
4,3
2,7
7,2
4,2
12,2
20,6
47,3
53275 55734 56501 57762
Nordregårdsskolen
Nordregårdsskolen
Nordregårdsskolen
Nordregårdsskolen
-
38,5
1703
7,4
4,9
6,4
3,6
12,3
20,1
31,9
-
34,3
1798
4,6
3,1
7,7
4,2
12
21,3
33,1
-
34,2
1824
6,3
4,2
6,9
4
13,5
21,9
32,5
-
34,1
1748
3,6
5,6
11
4,3
12,2
21,9
32,9
68530 63829 68713 70702
Pilegårdsskolen
-
38,8
1513
4,7
4,6
4,6
3
12,7
23,3
69,6
-
34,1
1455
5,3
3,5
5,3
3,6
12,7
23,1
67,6
-
34
1523
4,9
4,7
5,4
3,5
12,3
22,8
68,7
-
34,4
695
2,9
4,8
7,3
3,8
12,2
22,8
68,8
53526 54212 56327 66772
Pilegårdsskolen
2014 2013 2012 2011
Pilegårdsskolen
2014 2013 2012 2011
Pilegårdsskolen
2014 2013 2012 2011
2014 2013 2012 2011
-
38,1
1344
10,4
5,3
5,8
3,7
12,3
21,3
57,6
-
33,8
1515
5,9
3,9
6,2
4,1
12,2
20,4
57,1
-
33,8
1525
5,5
4,4
5,9
3,8
12
20,4
58
-
34
1426
3
5,5
8,6
5,1
12,3
21,5
57,7
58229 57097 57437 57479
Skelgårdsskolen
2013 2012 2011
Skelgårdsskolen
2014
Skelgårdsskolen
Nøgletal
Skelgårdsskolen
10
7,7
3,4
8,5
4,5
-
7,2
3,2
7,9
3,5
4,4
klassekvotient, 1.-10.kl.*
Elev/lærer-ratio, 1.-10.*
Elevfravær i alt (%)
- heraf sygdom
Lærersygefravær (%)
-
ningmidler mm. pr. elev
-
Gennemført, planlagt
undervisning* (%)
De blå felter indgår ikke i totaler
39
andel af bruttoarb.tid (%)
Undervisning som
Udgifter til undervis-
1,5
med internetopkobling
Elever pr. pc under 5 år
-
33,9
-
1,7
20,5
20,5
Normeret antal lærere*
Gennemsnitlig
-
Tårnbygårdsskolen
-
Tårnbygårds-skolen
udgift pr. elev
Gennemsnitlig
Tårnbygårds-skolen
-
33,2
-
1,7
-
4,4
7,3
3
-
20,7
-
Tårnbygårds-skolen
-
33,7
-
0,8
-
4,7
9,4
2,9
-
20,7
-
Kastrupgårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
-
37,2
1627
4,9
4,3
2,8
7,3
8,7
23,7
62,01
-
33
1567
5,2
2,9
3,2
7,8
8,1
23,1
63,8
-
33,8
1631
5,7
3,7
2,7
7,6
8
22,5
67,4
-
34,7
1549
4
3,4
3,2
11,3
8
23,3
70,8
60054 62826 71544 68478
Skottegårdsskolen
Skottegårdsskolen
Skottegårdsskolen
Skottegårdsskolen
-
38,2
1625
6,6
5,8
3,9
7,2
11,68
19,4
42,2
-
33,5
1751
6,3
5,1
4,5
7,7
10,8
19,8
44,3
-
34,2
1625
8
3,5
4,2
7,4
11,1
20,4
43,8
-
34,2
1516
4,2
4,2
4,7
9,6
11
20
44,2
70554 72171 69978 73555
US10
-
26,9
2647
2,4
0,6
5,7
9,4
10
20,1
14,1
-
35,7
2249
2,4
2,7
5,28
9,14
11,4
22,9
14,7
-
-
2249
2,2
3,4
5,9
12,8
11,3
22,9
14,2
-
-
1841
2,7
4,0
7,5
15,8
12,9
25,3
13,7
64941 53581 54295 45488
US10
2014 2013 2012 2011
US10
2014 2013 2012 2011
US10
2014 2013 2012 2011
2014 2013 2012 2011
-
37,9
1655
6,1
4,1
3,3
5,9
11,07
20,1
-
33,8
1570
5
3,4
3,7
6,5
10,8
21,6
-
33,9
1593
5,6
4,1
3,6
6,4
10,8
21,5
390,3 389,7 394,4
-
34,2
1230
3,6
4,2
4,1
8,8
10,6
21,6
397
59595 59601 61750 64492
Skolevæsenet,
samlet
2013 2012 2011
Skolevæsenet,
samlet
2014
Skolevæsenet,
samlet
Nøgletal
Skolevæsenet,
samlet
Forvaltningen har benyttet KL’s beregningsmetode i beregning af bruttodriftsudgifter pr. elev.
Skolernes struktur og opgaveløsning er fuldt ud indbyrdes sammenlignelige, ligesom der
uafhængigt af skolestørrelse er varians skolerne imellem eksempelvis de samlede ejendomsog varmeudgifter.
Ved udregning af klassekvotient er special-, ordblinde-., heltidsklasse og gruppeordninger
trukket ud.
Elev/lærer-ratio, 1.-10. kl. – er tal beregnet ud fra lærernormering,der er inkl. speciallærere m.m.
og total elevtallet for 1.-10. kl., og derfor viser en lærer/elev ratio, der inkluderer speciallærere
og -elever.
Elevfravær
Der er opmærksomhed og tiltag omkring elevfravær på alle skolerne.
Det være sig samtaler med forældrene, skriv fra skolebestyrelsen og inddragelse af
skolesocialrådgiverne.
Elevfraværet er gået en anelse ned på de fleste skoler.
Skolesocialrådgiverne er inddraget i særlige tilfælde men ikke i en grad, så der kan vurderes en
effekt.
Elevernes trivsel
Måltal for elevernes trivsel er først tilgængelig i Undervisningsministeriet uddannelsesstatistik i
løbet af foråret 2015.
Undervisning af lærere med linjefag
Det er et nationalt mål, at undervisningen i folkeskolens fag i høj grad varetages af lærere med
linjefagsuddannelse. I Tårnby Kommune har skolerne fokus på dette område, hvilket også ses
af opgørelsen af den undersøgelse, UNI-C foretog af alle landets skoler på vegne af
Undervisningsministeriet i forår 2014.
Skolerne blev bedt om at indberette deres læreres undervisningskompetencer
(linjefagskompetencer og tilsvarende kompetencer) samt lærernes undervisning fordelt på fag
og klasser.
UNI-C'S DEFINITION PÅ LINJEFAG OG TILSVARENDE KOMPETENCER
At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag
på læreruddannelsen.
At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse,
videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende
kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder er her blevet
bedt om at foretage dette skøn.
Kilde: Uni-C og Undervisningsministeriet
11
Linjefagsdækning på timeniveau alle fag - opgjort efter klassetrin
Alle
klassetrin
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Tårnby
Kommune
86%
Hele
landet
80%
86%
86%
84%
83%
83%
81%
90%
92%
92%
77%
78%
77%
77%
79%
77%
85%
85%
88%
På alle klassetrin ligger Tårnby Kommune over landsgennemsnittet.
Nedenstående skema viser linjefagsdækningen opgjort efter fag og klassetrin. I forhold til sidste
års tal er der sket en stigning i procenten af linjefagsdækning inden for dansk, historie,
samfundsfag, idræt, musik, sløjd og hjemkundskab, mens der er sket et lille fald inden for tysk,
matematik og geografi. Der er 100 % dækning af fransk og fysik/kemi.
For Tårnby Kommune er udfordringen at få flere linjefagslærere til undervisning i kristendom,
historie, samfundsfag, billedkunst, sløjd, geografi og natur/teknik.
Det gode resultat er et godt fundament i den fortsatte implementering af Folkeskolereformen,
hvor lærernes faglige kompetencer på linjefagsniveau er et fokusområde. Tårnby Kommune
uddanner i skoleåret 2014/15 syv lærere på linjefagsuddannelse i fransk og tysk.
12
Linjefagsdækning på timeniveau - opgjort efter fag og klassetrin
Fag
Tårnby Kommune
Dansk
Alle
klassetrin
Hele landet
98,70%
90,70%
1. kl.
100,00%
89,00%
2. kl.
95,70%
88,90%
Fag
9. kl.
Idræt
3. kl.
69,20%
65,50%
80,00%
65,30%
57,90%
66,70%
5. kl.
95,20%
83,80%
6. kl.
85,20%
84,50%
7. kl.
100,00%
91,70%
74,40%
4. kl.
88,00%
81,80%
93,90%
6. kl.
Engelsk Alle
klassetrin
89,20%
85,70%
81,30%
75,50%
4. kl.
90,50%
78,90%
Musik
5. kl.
89,50%
83,50%
6. kl.
82,10%
80,40%
85,70%
81,70%
83,80%
9. kl.
86,70%
84,20%
94,40%
94,70%
Alle
klassetrin
96,80%
91,60%
90,00%
91,80%
100,00%
95,60%
9. kl.
8. kl.
70,00%
66,90%
89,40%
9. kl.
73,70%
68,80%
86,80%
Geografi
100,00%
Biologi
5. kl.
92,00%
94,00%
87,20%
93,20%
94,40%
100,00%
85,00%
3. kl.
8. kl.
8. kl.
77,80%
4. kl.
9. kl.
93,60%
83,90%
91,70%
91,90%
94,50%
100,00%
77,30%
100,00%
89,00%
100,00%
7. kl.
85,70%
8. kl.
94,10%
92,60%
92,90%
2. kl.
85,10%
92,90%
95,70%
100,00%
90,90%
89,20%
7. kl.
9. kl.
Alle
klassetrin
1. kl.
72,20%
Alle
klassetrin
79,20%
82,50%
Fysik/kemi Alle
klassetrin
88,90%
94,40%
7. kl.
81,80%
86,20%
8. kl.
7. kl.
91,30%
78,30%
100,00%
8. kl.
7. kl.
3. kl.
9. kl.
4. kl.
5. kl.
93,90%
76,50%
69,80%
57,10%
100,00%
95,80%
78,60%
2. kl.
3. kl.
100,00%
2. kl.
79,50%
91,00%
93,50%
77,80%
67,20%
100,00%
95,50%
84,00%
92,60%
82,90%
5. kl.
7. kl.
93,20%
1. kl.
75,00%
89,10%
90,90%
Hele landet
3. kl.
90,40%
100,00%
Tårnby Kommune
Alle
klassetrin
1. kl.
95,80%
6. kl.
Fag
Matematik Alle
klassetrin
100,00%
9. kl.
Fransk
Hele landet
4. kl.
8. kl.
Tysk
Tårnby Kommune
SamAlle
fundsfa klassetrin
g
8. kl.
100,00%
91,50%
6. kl.
100,00%
90,90%
8. kl.
100,00%
86,80%
Billedku Alle
nst
klassetrin
1. kl.
2. kl.
Alle
klassetrin
7. kl.
70,50%
66,50%
68,40%
63,90%
Alle
klassetrin
87,00%
78,10%
7. kl.
89,50%
76,20%
8. kl.
85,70%
78,70%
85,00%
81,00%
9. kl.
60,80%
66,50%
Natur/
teknik
45,00%
57,20%
61,10%
62,40%
Alle
klassetrin
1. kl.
52,50%
51,10%
36,40%
43,30%
8. kl.
100,00%
90,10%
3. kl.
63,20%
67,10%
2. kl.
40,00%
46,40%
9. kl.
100,00%
92,90%
4. kl.
60,00%
71,20%
3. kl.
68,40%
50,10%
Kristen- Alle
doms- klassetrin
kundskab
1. kl.
4. kl.
5. kl.
41,70%
38,30%
26,30%
32,60%
10,50%
33,10%
3. kl.
47,40%
33,10%
4. kl.
45,00%
34,20%
2. kl.
6. kl.
Hånd- Alle
arbejde klassetrin
4. kl.
Sløjd
5. kl.
63,20%
71,70%
100,00%
71,70%
78,60%
75,90%
87,50%
74,90%
5. kl.
73,90%
77,80%
79,90%
86,30%
0,00%
84,70%
31,60%
36,70%
6. kl.
40,00%
39,00%
7. kl.
66,70%
46,10%
5. kl.
81,00%
86,50%
68,40%
55,20%
6. kl.
84,20%
86,40%
100,00%
Hjemku Alle
nd-skab klassetrin 74,50%
5. kl.
100,00%
6. kl.
73,90%
82,90%
Historie Alle
klassetrin
7. kl.
64,50%
57,60%
3. kl.
47,60%
53,40%
61,10%
55,20%
50,00%
51,90%
6. kl.
Alle
klassetrin
4. kl.
9. kl.
5. kl.
42,10%
39,40%
4. kl.
33,30%
46,30%
5. kl.
61,90%
51,10%
6. kl.
65,00%
56,40%
7. kl.
68,40%
66,00%
7. kl.
89,50%
66,50%
8. kl.
100,00%
72,50%
8. kl.
75,00%
69,50%
9. kl.
100,00%
72,60%
9. kl.
78,90%
76,00%
13
68,80%
68,00%
69,80%
Kompetenceudvikling
Faktuelt om resurser
Skolerne har samlet anvendt i alt 8.152 lærertimer til deltagelse i kompetenceudvikling i skoleår
2013/14.
Til deltagerbetaling på uddannelse, kurser og pæd. arrangementer har skolerne anvendt kr.
774.808,- og forvaltningen kr. 150.000,-, hvilket giver et samlet forbrug kr. 924.808,- til lærernes
kompetenceudvikling.
Det anvendte lærertimeforbrug er en anelse mindre end skoleåret før, mens forbruget i kroner
er øget en anelse.
Prioritering af kompetenceudvikling
Alle skoler anvender et antal lærertimer og økonomiske resurser til skolebaseret udvikling.
I skoleåret 2013/14 pålagde skolechefen skolerne, at alle skoler skulle afholde to pædagogiske
arrangementer, hvor temaet var inklusion. Flere skoler indgik i samarbejde med en anden skole
om et eller begge arrangementer, og to skoler udbyggede samarbejdet og gennemførte
reflekterende samtaler mellem lærerteam på tværs af deres skoler hen over hele skoleåret.
Temaet inklusion blev perspektiveret på flere måder, fx: Hvad forstår vi ved inklusion?
inklusionsstrategier og klasseledelse, konflikthåndtering, teamsamarbejde eller børns
deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Flere skoler prioriterer særlig meget tid til kompetenceudvikling i form af lokal skoleudvikling. En
skole har prioriteret ca. 50 % af skolens samlede tid til kompetenceudvikling til lokal
skoleudvikling.
Alle skoler giver udtryk for, at de skolebaserede pædagogiske arrangementer med deltagelse af
hele personalet giver fælles grundlag og basis for implementering og udvikling på den enkelte
skole. Samtidig betyder en høj prioritering af den skolebaserede kompetenceudvikling, at der
bliver mindre tid til deltagelse i den kommunalt planlagte kompetenceudvikling på PUC, hvor det
kan betyde, at flere planlagte tilbud ikke kan gennemføres på grund af for få deltagere.
En skole pointerer, at skolen prioriterer, at flere medarbejdere deltager i samme
kompetenceudvikling uden for skolen for at fremme vidensdeling og omsætning i praksis efter
deltagelse i kompetenceudvikling på PUC, CFU eller professionshøjskoler.
Ved prioritering af kompetenceudvikling tilkendegiver 3 skoler, at prioriteringen i høj grad, og 6
skoler i meget høj grad, understøtter de politisk vedtagne politikker og handleplaner i Tårnby
Kommune. Derudover tager skolens prioritering udgangspunkt i skolernes samlede
kompetencebehov og hensynet til den enkeltes behov for faglig udvikling.
Efteruddannelse
Af det totale antal lærertimer til kompetenceudvikling anvendes knapt 15 % på længerevarende
uddannelse på diplomniveau, hvoraf uddannelsen til matematikvejleder var obligatorisk for alle
skoler. 10 lærere deltog i to moduler på matematikvejlederuddannelsen i skoleår 2013/14, og 8
lærere blev i juni 2014 færdige med uddannelsen. 1 lærer bestod ikke et modul, og 1 lærer gik
ikke til eksamen.
Derudover har flere skoler valgt at prioritere tid og økonomi til uddannelse af læsevejledere.
Praksisnær kompetenceudvikling
Et mål med kompetenceudvikling af lærere er at udvikle kvaliteten i undervisningen, så
elevernes læring og trivsel styrkes. Dele af pædagogisk forskning peger på, at denne udvikling
bedst skabes, når kompetenceudviklingen sker i tilknytning til praksis. Det kan ske gennem
aktionslæring, sparring, vejledning eller reflekterende team, hvor skolens egne resursepersoner
eller kommunens konsulenter indgår i samarbejde med en lærer eller lærerteam om konkrete
problemstillinger eller udviklingsområder.
14
Skolernes resursepersoner – læsevejledere, funktionslærere, AKT-lærere, matematikvejledere
osv. inddrages i høj grad i lærernes undervisningspraksis på skolerne. Kommunens konsulenter
inddrages i nogen grad men absolut i forskellig grad på skolerne. Skolerne giver udtryk for, at
aktionslæring i nogen grad er blevet en del af skolens kultur til fremme af kvaliteten af
undervisningen.
Skoleledelserne har observeret, at de praksisnære kompetenceudviklings- og
aktionslæringsforløb har været meget forskellige, og at udbyttet af forløbene er afhængige af
deltagernes motivation for at deltage.
En skole fortæller, at inddragelse af egne og kommunale resursepersoner har haft en særlig
effekt i forhold til udvikling af læringsarenaer uden for klasserummet.
Når et aktionslæringsforløb er en del af et kursusforløb, giver flere skoleledere udtryk for, at
lærerne er glade for refleksionerne om egen praksis i forhold til øget inklusion. Praksisnær
kompetenceudvikling har øget lærernes lyst til ”at låne andre øjne” og åbne klasseværelset for
kolleger og konsulenter.
Konklusion
I sidste års kvalitetsrapport blev det understreget, at skolernes prioriteringer af lærernes
kompetenceudvikling skal understøtte den politisk vedtagne fælles pædagogiske udvikling.
Skolernes tilbagemeldinger samt PUC’s opgørelser over gennemførte
kompetenceudviklingsforløb med tilhørende praksisnære forløb viser, at dette i høj grad sker.
Også i skoleår 2013/14 har flere skoler anvendt en del resurser på lokal skoleudvikling. Da
skolechefen forud for skoleåret havde udmeldt, at kommunens indsatsområde inklusion var
temaet for to lokale pædagogiske arrangementer, var det fælles kommunale fokus søgt sikret.
De praksisnære kompetenceudviklingsforløb er i god udvikling på skolerne, men kræver fortsat
en italesættelse og ledelsesmæssig opbakning. Skoleledelserne er i højere grad blevet bevidste
om vigtigheden af deres medvirken til, at aktionslæring og andre praksisnære forløb bliver
anvendt på skolerne. De gode erfaringer fra de skoler, som i høj grad har anvendt de
praksisnære metoder, spredes langsomt men sikkert blandt såvel skoleledere som lærere.
Der bør fortsat være fokus på skolernes forpligtelse i deltagelse i de fælles kommunale
kompetenceudviklingsforløb på PUC, som kun kan gennemføres, når alle skoler bakker op om
de fælles aftalte forløb.
Renovering og inventar
I hvert budgetår afsættes kr. 1.380.000,- til vedligeholdelse af skolernes ejendomme samt til
suppleringsindkøb og skolemøbler og andet inventar.
Der er blandt andet indkøbt:
• Elev-pc’ere (Chromebooks) på skoleområdet for 500.000 kr.
• Inventar til US10 for 100.000 kr.
• Der er oprettet arbejdspladser i Heltidsinstitutionen og Medvind
• Kølefaciliteter, gardiner, klassesæt og 2 sløjdborde på skolerne.
Derudover er der givet særlige tillægsbevillinger til indkøb af:
• Lærerarbejdspladser og SFO-Områdeledere på i alt 4.225.000
• Elektroniske tavler for 1 million kr.
• 500 nye pc’ere til elever (Chromebooks) for i alt 1,6 millioner kr.
15
Sidste års kvalitetsrapport anbefaler:
”Forvaltningen skal i forbindelse med revision af folkeskoleloven udarbejde oversigt og forslag til
en flerårig plan for renovering af faglokaler og udskiftning af inventar.”
• Anbefalingen er aktualiseret ifm. skolereformen med ikrafttrædelse 1. august 2014.
Naturfagsfaglokaler er gennemgået og renoveret med udgangen af 2013.
Klasselokaler gennemgået i 2013 i forbindelse med den store pulje til renovering af skoler.
Hjemkundskabslokaler trænger til renovering flere steder.
Teknisk Forvaltning har overblik over faglokalernes tilstand, men der er ikke udarbejdet en
egentlig plan.
Klager
Klager til Klagenævnet for Specialundervisning i perioden 2013/14:
En klage ang. hjælpemiddel hvor Klagenævnet stadfæstede Tårnby Kommunes afgørelse.
Skolernes resultater
Nedenfor vises karaktergennemsnittene for skolernes bundne prøvefag i 9. klasse 2014, opgjort
skolevist og kommunalt. Landsgennemsnittene er markeret med en rød streg.
Karaktergennemsnit, bundne prøvefag
Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0
Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi er obligatorisk i
kvalitetsrapporten.
Formål
Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et
højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.
16
Kommune, tre skoleår
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Tårnby
Afgrænsninger i figuren
Skoleår:
2011/2012, 2012/2013, 2013/2014
Kommune:
Tårnby
Institutionstype:
Folkeskoler
Klassetype:
Normalklasser - fuldt årgangsopdelte
Klassetrin:
9. klasse
Institution:
Alle
Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver.
Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
17
Gældende for de efterfølgende grafer og figurer er:
Afgrænsninger i figuren
Skoleår:
2013/2014
Kommune:
Tårnby
Institutionstype:
Folkeskoler
Klassetype:
Normalklasser - fuldt årgangsopdelte
Prøveform:
Bundne prøvefag
Klassetrin:
9. klasse
Institution:
Alle
Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det
viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
Kommune, fag
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Tårnby
Skoler
Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Tårnby
18
Karaktergennemsnit i dansk og matematik
Kommune, tre skoleår
Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Tårnby
Afgrænsninger i figuren
Skoleår:
2011/2012, 2012/2013, 2013/2014
Kommune:
Tårnby
Institutionstype:
Folkeskoler
Klassetype:
Normalklasser - fuldt årgangsopdelte,
Prøveform:
Bundne prøvefag
Klassetrin:
9. klasse
Fag:
Matematik
Institution:
Alle
Specialklasser
Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1
prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
19
Skoler
Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Tårnby
20
Kommune, tre skoleår
Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Tårnby
Kommune, tre skoleår, fagdisciplin
Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Tårnby
21
Skoler
Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Tårnby
22
Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes
afgangsprøver
Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference
Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske
referencer, 9. klasse, Tårnby
S k o le
S k o le å r
S k o le å r
2 0 13 / 2 0 14
2 0 12 / 2 0 13
S k o le å r
2 0 11/ 2 0 12
S o c io ø k . F o rs k e l Ka ra k t e rre f e re nc e
ge nne m s nit
6,4
0,2
7,2
S o c io ø k .
re fe re nc e
F o rs k e l
Ka s t rupgå rds s k o le n
Ka ra k t e rge nne ms nit
6,6
S o c io ø k .
re f e re nc e
F o rs k e l
0,7*
Ka ra k t e rge nne ms nit
6,8
6,5
6,2
0,6*
Ko rs v e je ns S k o le
6,0
6,4
-0,4
5,8
6,3
-0,5
6,5
6,5
0,0
Lø jt e gå rds s k o le n
6,7
6,7
0,0
6,5
6,6
-0,1
7,0
6,8
0,2
N o rdre gå rds s k o le n
6,9
6,5
0,4
5,8
6,0
-0,2
5,8
6,1
-0,3
P ile gå rds s k o le n
6,6
6,5
0,1
6,7
6,6
0,1
6,7
6,6
0,1
S k e lgå rds s k o le n
S k o t t e gå rds s k o le n
6,2
6,2
0,0
6,5
6,4
0,1
6,1
6,2
-0,1
7,4
6,6
0,8*
6,5
6,3
0,2
6,7
6,2
0,5
Afgrænsninger i tabellen
Skoleår:
2013/2014, 2012/2013, 2011/2012
Kommune:
Tårnby
Institutionstype:
Folkeskoler
Klassetrin:
9. klasse
Prøveform:
Bundne prøvefag
Hovedinstitution:
Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen,
Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen
23
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik
Skoler
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Tårnby
Afgrænsninger i figuren
Skoleår:
2013/2014
Kommune:
Tårnby
Institutionstype:
Folkeskoler
Klassetype:
Normalklasser - fuldt årgangsopdelte
Klassetrin:
9. klasse
Institution:
Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen,
Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen
Nordregårdsskolen,
Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i
både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev
beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der
har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2
i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke
kriteriet.
Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal
elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den
reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er
højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker
registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler.
De indgår derfor ikke i opgørelserne.
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
24
Prøveresultater
Med udgangspunkt i prøvekaraktererne ved 9.-klasseprøver og 10.-klasseprøver gennemfører
kommunens konsulenter en karakterrunde, hvor den enkelte skoles resultater drøftes med
ledelse og faglige resursepersoner. Karakterrunden består af en fælles refleksion med henblik
på, hvorledes undervisningen i fagene kan udvikles, så eleverne kan blive så dygtige som
muligt.
Skolerne er derudover i spørgeguiden til skolelederne ifm. Kvalitetsrapport 2013/14 blevet bedt
om at redegøre for, hvilke overvejelser årets prøveresultater har medført i skoleledelsen, og
hvilke initiativer resultaterne har givet anledning til.
Halvdelen af skolerne har planlagt at iværksætte særlige initiativer på baggrund af
konsulenternes skolerunder. To skoler anfører, at de allerede har drøftet årets prøveresultater
med de prøveafholdende lærere, og to skoler anfører, at de har drøftet udvalgte prøveresultater,
hvor en indsats/forandring var ønskelig.
Skolerne har derudover svaret, at årets prøveresultater har givet anledning til:
• Løbende drøftelser af skolens indsatser rettet mod prøvesituationer, fx elever med særlige
vilkår og screening af elevresultater
• Fortsat prioritering af ekstra lektioner i udvalgte fag, herunder holddelingslektioner
• Holddeling i udvalgte fag samt fag-faglige indsatser, fx et fokus på procesorienteret arbejde
med skriftlig matematik
• Fokus på alternative prøveformer, fx projektopgaver og portfolio
• Ledelsesmæssigt fokus på fagteamenes betydning for faglærernes udvikling
De konkrete tiltag, der er gennemført på baggrund af årets prøver, er:
• Møder mellem konsulenter, ledelse og fagudvalgsformænd
• Drøftelser med skolens resursepersoner, fortrinsvist matematikvejleder og læsevejleder
• Opfølgninger på konkrete prøvesituationer, hvor resultaterne har været bekymrende
• Fokus på lærer-elevrelationer, herunder AKT-arbejde
Dansk
Prøven i læsning FSA
Prøven maj – juni 2014 bestod af 5 tekster med stigende sværhedsgrad. Teksterne fordelte sig
over følgende genrer: artikler, eventyr, novelle og klumme, alle eksempler på danskfagets
genre- og tidsmæssige spændvidde.
Løsningen af opgaverne kræver stadig kendskab til forskellige læseteknikker.
Tekst 5 er stadig den tekst, der afgør, om eleven kan opnå karakteren 10 eller 12. Det er en
tekst med distraktorer, der kræver meget sikker læsning med særdeles god forståelse.
Skolernes samlede score i 2013 var 6,1 mod i 2014 6,6, altså en fremgang på 0,5.
Prøven i skriftlig fremstilling FSA
De 4 hovedkategorier ved skriftlig fremstilling: journalistik, fiktion, opinion og det personlige var i
prøveoplægget repræsenteret på følgende måde:
Journalistik i opgave 4, hvor der skulle skrives en reportage.
Fiktion i opgave 5, hvor der skulle skrives en novelle.
Opinion i opgave 1, hvor der skulle skrives et debatindlæg.
Det personlige i opgave 2, hvor der skulle skrives en klumme, opgave 3, hvor der skulle skrives
en erindring og opgave 6, hvor der skulle skrives et brev.
Alle genrer har tydelige krav til layout, hvilket i prøveoplægget var præciseret.
Elevernes valg af layout som led i kommunikationen med modtageren, har stor betydning for
den endelige samlede bedømmelse.
Skolernes samlede score i 2013 var 6,2 mod i 2014 6,6, altså en fremgang på 0,4.
25
Prøven i retskrivning FSA
Prøven bestod som tidligere år af en fælles førstedel med 90 prøveord i forskellig
sværhedsgrad, som tilgodeser den usikre elev samtidig med, at den sikre udfordres.
Anden del består af opgaver, som eleverne selv skal læse og løse. Til disse opgaver må
eleverne bruge ordbog. Opgaverne var: sæt komma, ét eller flere ord, punktum og stort
begyndelsesbogstav, rigtig form og ret en tekst.
Skolernes samlede score i 2013 var 6,3 mod i 2014 6,2.
Prøven i mundtlig fremstilling FSA
Langt hovedparten af eleverne i 9. klasse har været til mundtlig prøve i prøveform B.
Prøveformen lægger op til faglig fordybelse i de 10 lektioner, der er afsat til fordybelsesarbejdet
omkring den af eleven valgte tekst.
Prøveform A anvendes stadig, men i meget ringe omfang.
Skolernes samlede score i 2013 var 7,4 mod i 2014 7,8, altså en fremgang på 0,4.
Dansk FS 10
Den skriftlige prøve
Eleverne i 10. klasse prøves i læsning og sprogbrug, modtagerrettet kommunikation og skriftlig
fremstilling. Rækkefølgen, som eleverne løser opgaverne i, bestemmer disse selv. De skal
således kunne disponere tiden og overskue de forskellige prøvedeles krav. Dette er en del af
opgaven i 10. klasse. De tre opgavedele skal til sammen give et helhedsbillede billede af
elevens skriftlige formåen. Der gives en samlet karakter.
Skolens samlede score i 2013 var 6,1 mod 2014 5,3.
Mundtlig dansk
Prøveform B er den eneste mulighed i 10. klasse.
Skolens samlede score i 2013 var 6,9 mod 2014 6,3.
Den humanistiske fagrække
I lighed med 2013 er der inden for denne fagrække sket en fremgang.
Skolernes samlede score i kristendomskundskab i 2013 var 6,9 mod i 2014 7, i historie i 2013
7,4 mod 2014 8,7 og i samfundsfag i 2013 6,6 mod i 2014 7,8.
Konkluderende bemærkninger
Den umiddelbare forventning om, at karaktergennemsnittene fra år til år kan benyttes til en
vurdering af, om der sker en faglig fremgang eller tilbagegang, må der nødvendigvis tages
forbehold overfor, idet sådanne vurderinger rummer en række usikkerheder. Usikkerheden kan
bl.a. knytte sig til ændrede prøveformer, ændrede hjælpemidler og ændrede faglige formål.
Fremmedsprog
FSA engelsk mundtlig – bundet prøvefag
Der er sket en pæn stigning i gennemsnittet, som i år ligger på 7,9, mens gennemsnittet i 2013
lå på 7,5. Som sædvanlig er der udsving skolerne imellem, hvor skolen med det laveste
gennemsnit opnår 7,0, og skolen med højeste gennemsnit får 8,6. Spredningen på de enkelte
skoler er varieret. På skolen med den laveste difference udgør forskellen 0,2 procentpoint, og
på skolen med den største difference er forskellen 1,6 procentpoint.
Eleverne i Tårnby Kommune klarer sig således samlet set godt i mundtlig engelsk, hvor
elevernes gennemsnit er højere end landsgennemsnittet, som er på 7,1.
26
FSA engelsk skriftlig - udtræksfag
Fire klasser har haft udtræk plus to elever, som ikke har andet fremmedsprog som tilbudsfag,
og hvis klasse har haft disse i udtræk. Det samlede gennemsnit ligger på 7,2, hvilket er 0,2
karakterpoint lavere end i 2013. Klassen med det laveste gennemsnit opnåede 6,2, og klassen
med det højeste snit fik 8,7. De to elever, som havde udtræk i skr. engelsk, opnåede et snit på
4,5. Eleverne i Tårnby Kommune klarer sig således samlet set rigtig godt i skriftlig engelsk, hvor
elevernes gennemsnit ligger over landsgennemsnittet på 7,1.
FSA tysk skriftlig og mundtlig - udtræksfag
To skoler har haft udtræk i skriftlig tysk, og 22 elever har aflagt prøve. Det samlede gennemsnit
er 6,6, hvilket er 1 procentpoint lavere end sidste år. Landsgennemsnittet er 6,7. To klasser har
haft udtræk i mundtlig tysk, og 21 elever har aflagt prøve. Gennemsnittet ligger på 5,0, hvilket er
0,1 procentpoint lavere end sidste år. Landsgennemsnittet er 6,0. Eleverne i Tårnby Kommune
klarer sig således samlet set ringere i mundtlig tysk end landsgennemsnittet.
FSA fransk skriftlig og mundtlig – udtræksfag
To klasser har aflagt prøve i skriftlig fransk med et gennemsnit på 6,1, hvilket er lavere end
landsgennemsnittet på 7,0. Otte elever har aflagt prøve i mundtlig fransk med et gennemsnit på
7,9, hvilket er højere end landsgennemsnittet, som er på 6,6.
FS10 engelsk mundtlig og FS10 engelsk skriftlig
Der er aflagt 122 prøver i mundtlig engelsk. Gennemsnittet er 6,9, hvilket er 0,9 karakterpoint
højere end sidste år. Der er aflagt 124 prøver i skriftlig engelsk. Gennemsnittet er i år 6,7,
hvilket er en stigning i forhold til sidste års gennemsnit på 5,8.
FS10 tysk skriftlig og FS10 tysk mundtlig
Der er aflagt 6 prøver i skriftlig tysk. Gennemsnittet er i år 5,3, hvilket er et fald i forhold til sidste
års gennemsnit på 6,1. Der er aflagt 3 prøver i mundtlig tysk. Gennemsnittet er i år 5,3, hvilket
er et fald i forhold til sidste års gennemsnit på 7,5.
FS10 fransk skriftlig og FS10 fransk mundtlig
Der er aflagt 3 prøver i skriftlig fransk. Gennemsnittet er 2,0, hvilket er et markant fald i forhold
til sidste års gennemsnit på 4,6. Der er ikke aflagt prøver i mundtlig fransk.
Eleverne på US10 har samlet set klaret sig markant bedre i engelsk sammenlignet med sidste
skoleår.
Konkluderende bemærkninger
Eleverne i Tårnby klarer sig flot i mundtlig engelsk (bundet prøvefag) og ligger væsentligt over
landsgennemsnittet. I udtræksfaget skriftlig engelsk ligger eleverne en smule over
landsgennemsnittet. Hvad angår udtræksfagene fransk og tysk, er der tale om et så lille
statistisk materiale, at det næppe giver mening at sammenligne tallene.
Matematik
Matematiske færdigheder FSA
Skolerne i Tårnby har i år taget imod tilbuddet om at afholde prøven digitalt.
Karaktergennemsnittet for matematiske færdigheder er fra 2013 til 2014 faldet fra 6,6 til 6,5. Ser
vi på resultaterne for de sidste tre år, har karaktergennemsnittet ligget på nogenlunde det
samme, 2012 = 6,5, 2013 = 6,6, og 2014 = 6,5. Spredningen mellem skolerne er fra 4,6 til 7,6.
Den skole, der har det laveste gennemsnit, har oplevet et fald fra 5,6 til nu 4,6. Fem skoler har
et fald i gennemsnittet, ligesom der på landsplan også er et fald fra 7,1 til 6,7. Tre skoler har en
stigning i gennemsnittet for matematiske færdigheder.
27
Matematisk problemløsning FSA
Karaktergennemsnittet for matematisk problemløsning FSA er steget fra 2013 til 2014 fra 5,8 til
6,0. Sammenlignet med landsplan, hvor gennemsnittet er 6,2 og uændret siden sidste år, er
resultaterne i Tårnby Kommune næsten de samme. Der er betydelig forskel på spredningen
mellem skolerne fra 4,5 til 7,1. Den skole, der har det laveste gennemsnit, har oplevet et fald fra
5,1 til 4,5, mens den skole, der har det højeste gennemsnit, har oplevet er markant stigning fra
5,5 til 7,1. Fem skoler har en stigning i gennemsnittet i forhold til 2013, og tre skoler har et fald i
gennemsnittet i forhold til 2013.
Mundtlig prøve i matematik FSA udtræk
Syv af kommunens skoler, har afholdt mundtlig prøve i matematik. På skolerne er det én klasse
fra hver skole, der har afholdt prøven. Karaktergennemsnittet kommunalt for den mundtlige
prøve er 6,6 og uændret siden 2013, på landsplan er gennemsnittet 7,1. Der er stor forskel på
spredningen mellem skolerne - fra 5,9 til 7,3.
Matematik skriftlige prøve FS10
Karaktergennemsnittet for skriftlig matematik på US10 er faldet fra 2013 til 2014 fra 4,3 til 3,9.
Spredningen mellem klasserne er fra 3,2 til 4,6.
Mundtlig prøve i matematik FS10
Karaktergennemsnittet for den mundtlige matematikprøve FS10 er faldet fra 2013 til 2014 fra
6,1 til 5,2. Spredningen mellem klasserne er fra 4,5 til 6,2.
Konklusion
Alle skolerne har i skoleår 2013/14 haft en lærer under uddannelse til matematikvejleder.
Matematikvejlederen har været med til at styrke matematikindsatsen på skolerne. Dette kan
være medvirkende til forbedringen af resultaterne for problemløsning. I færdighedsprøven kan
overgangen til, at prøven er blevet digital, haft betydning for nogle elevers resultater.
Det er bekymrende, at nogle skoler har oplevet et markant fald både i færdighedsprøven og
problemløsningen.
Prøverne har nu meget fokus på elevernes vurdering, egne beskrivelser samt tanker omkring et
problem. Det tyder derfor på, at der skal laves en indsats i matematikundervisningen inden for
faglig læsning, ræsonnementskompetencen og digitale værktøjer. De digitale værktøjer, som
eleverne skal bruge og skal kunne løse opgaver i, er et dynamisk geometriprogram, et regneark
og et CAS program. Det er bekymrende, at matematik skriftlig og mundtligt FS10 er faldet så
markant.
Naturfag
Fysik/kemi FSA
Afgangsprøven i fysik/kemi er obligatorisk for alle elever, og det er en praktisk mundtlig prøve,
der enten kan foregå som gruppeprøve, som individuel prøve med gruppeforberedelse eller
som individuel prøve. De fleste skoler vælger gruppeprøven. Gennemsnittet ved prøven har
været støt stigende både i kommunen og på landsplan de senere år, men desværre ligger
Tårnbys gennemsnit i år på 5,8 mod 5,9 sidste år, mens landgennemsnittet er steget fra 6,4 til
6,6. Resultatet i Tårnby dækker dog over en stor spredning (4,2 til 6,5 på skoleplan), så der er
stadig et stykke arbejde med at få alle klasser og alle skoler op på landsgennemsnittet.
Biologi FSA udtræk
Biologiprøven er en digital multiple choise prøve med 20 spørgsmål, som eleverne har 30
minutter til at besvare. I Tårnby var 6 klasser udtrukket til prøve i 2014, og de opnåede et
gennemsnit på 5,5 imod resultatet fra sidste år på 6,9. I resultatet indgår dog to specialklasser,
der opnår noget lavere resultater end de udtrukne normalklasser. Landgennemsnittet er i 2014
på 7,0, hvilket er uændret fra 2013.
28
Geografi FSA udtræk
Geografiprøven er en digital multiple choise prøve med 20 spørgsmål, som eleverne har 30
minutter til at besvare. I Tårnby var 6 klasser udtrukket til prøve i 2014, og de opnåede et
gennemsnit på 6,6 imod resultatet fra sidste år på 7,0. Landgennemsnittet er i 2014 på 7,0,
hvilket er uændret fra 2013.
Fysik/kemi 10. klassesprøve
På US10 har kun 10 elever været til prøve i fysik/kemi, og de har opnået et gennemsnit på 6,2.
Det er lidt lavere end landsgennemsnittet, der er 6,6. Gennemsnittet i Tårnby er faldet en anelse
fra sidste år, hvor det var 6,8.
Konklusion
Prøvekaraktererne er i en årrække steget i Tårnby Kommune, men i år er de stagneret eller
faldet en smule. Der er dog ikke tale om signifikante fald.
Fra 2016/17 forandres både 9. – og 10. klassesprøven i alle naturfagene, så der kommer en
fællesfaglig afgangsprøve efter 9. klasse for biologi, geografi og fysik/kemi, der tager
udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser af en problemstilling på baggrund af et
lodtrukkent emne. Som supplement til den fællesfaglige praktisk-mundtlige prøve kan eleverne
blive udtrukket til en digital multiple choise prøve i enten biologi, geografi eller fysik/kemi.
I 10.klasse bliver det valgfrit, om man vil bevare en fysik/kemiprøve, eller om man vil
gennemføre en fællesfaglig prøve med valgfaget ”naturfag”.
Det bliver interessant at se, hvilken betydning de nye prøveformer får for både undervisningen
og for elevernes afgangskarakterer.
FSA og dansk som andetsprog
Der har været en ganske lille stigning i antallet af tosprogede elever ved afgangsprøven fra
2009, hvor der var 41 tosprogede elever til prøve og til i 2013 og 2014, hvor der begge år var 48
tosprogede elever til prøve.
I 2009 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 11 fag.
I 2010 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 8 fag.
I 2011 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 7 fag.
I 2012 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 7 fag.
I 2013 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 4 fag.
I 2014 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 6 fag.
Generelt er der svingninger i elevernes præstationer på de enkelte skoler fra år til år, og
forskellige skolers elever har udmærket sig de forskellige år. Men de sidste fire år har
Nordregårdsskolens tosprogede elever gjort sig positivt bemærket. De har således i 2013 fået
gennemsnitligt bedre karakterer end årgangen i 7 fag ud af 12 mulige og i 2014 i 7 ud af 11 fag.
I år må det også fremhæves, at Korsvejens Skoles tosprogede elever klarer sig bedre end
årgangen i 9 ud af 12 fag, mens Løjtegårdsskolens tosprogede elever klarer sig bedre end
årgangen i 6 ud af 10 fag.
Nordregårdskolen var pilotskole i samarbejdet med Tosprogs Taskforcen i perioden 2009-11.
Her blev lærere og leder opkvalificeret inden for fagområdet dansk som andetsprog som
dimension i alle fag. Der har lige siden været fokus på området på skolen, og det kan ses af
ovenstående resultater, at det har virket.
Der har også været et særligt fokus på området på Korsvejens Skole siden da.
Tårnby Kommune har indgået en ny aftale med Tosprogs Taskforcen om indsatsen ”Styrk
Sproget” fra 2013 til udgangen af 2015, som omfatter Nordregårdsskolen, Kastrupgårdsskolen,
Skottegårdsskolen og Korsvejens Skole - samt de SFO’er og daginstitutioner, der er i
skoledistrikterne omkring disse fire skoler. Indsatsen går på at få mere fokus på børnenes
sproglige udvikling og trivsel for at skabe lighed på alle niveauer.
29
Det må anbefales, at Tårnby Kommunes øvrige skoler går samme vej, dvs. at der både fra
ledelsens side, fra dsa-lærere og øvrige faglærere bliver arbejdet med dansk som andetsprog.
Det er anbefalet i ”Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 for Tårnby Kommune”, som var
et forankringsresultat af samarbejdet med Tosprogs Taskforcen. 7 ud af kommunens 9 skoler
har nu også udarbejdet lokale handleplaner for dsa, så arbejdet er godt i gang og må
fortsættes.
Resultater i nationale test
Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test
inden for forskellige fag. De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver
dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau. På baggrund af testresultaterne kan
lærerne målrette undervisningen til den enkelte elev og i højere grad arbejde med
undervisningsdifferentiering.
Resultaterne af de nationale test er fortrolige, og de fremgår udelukkende af det lukkede tillæg
til rapporten.
Opfølgning på testresultaterne på skolerne
I spørgeguiden til skolelederne ifm. Kvalitetsrapport 2013/14 er skolerne blevet bedt om at
redegøre for, hvilke overvejelser årets testresultater har medført i skoleledelsen, hvordan
lærerne inddrager resultaterne af testene i undervisningen, og på hvilke måder ledelsen
understøtter lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test.
Skolerne angiver følgende overvejelser i skoleledelsen:
• Især testresultaterne i dansk viser sig at være tilfredsstillende
• Skoleledelsen inddrages, når resultaterne for enkeltelever eller enkelte klasser ikke er
forventelige
• ”Løftefunktioner” som fx læseløft og tidlig matematikindsats drøftes
Lærerne inddrager testresultaterne i deres undervisning ved at:
• Anvende enkeltelevers og klassers resultater, når undervisning planlægges
• Drøfte udvalgte resultater med læse- og matematikvejleder
• Drøfte resultaterne med forældrene ved skole/hjemsamtaler
Ledelsen understøtter lærerne i at anvende testresultaterne ved at:
• Deltage i klassekonferencer med lærere på bestemte klassetrin
• Drøfte resultaterne af udvalgte test med enkeltlærere eller teams
• Opfordre lærerne til at benytte de frivillige test
• Drøfte emnet på teamsamtaler og VUS-samtaler
• Inddrage læse- og matematikvejledere i arbejdet
Det anbefales, at skolernes fagteams arbejder med lærernes brug af de nationale testresultater,
så de i højere grad bliver inddraget i den enkelte lærers planlægning af undervisningen med et
fokus på alle elever og ikke udelukkende de elever, der opnår ”ikke forventede” resultater.
30
Kommunale læseundersøgelser
I Tårnby Kommune gennemføres kommunale læseundersøgelser i 1., 2. og 4. klasse.
Undersøgelserne tages i maj måned. Resultaterne offentliggøres i slutningen af august, når
konsulenten fra Rådgivning og Forebyggelse har samlet og opgjort undersøgelserne.
Den samlede undersøgelse sendes derefter til skoleledelser, ALT-lærere, PUC, Rådgivning og
Forebyggelse samt forvaltningen.
Opgørelsen af den samlede kommunale undersøgelse er udformet på en sådan måde, at det er
muligt at følge Tårnby Kommunes læseresultater år for år og sammenligne dem med
Landsnormen fra 2010.
Læseundersøgelsen i 1. klasse tages med OS64. Den viser med hvilken hastighed eleverne
kan afkode ord.
Oversigt over Tårnbynormer og Landsnorm (LN) OS64:
OS64 – 1 klasse
2005
A1+B1
Hurtig og delvis
sikker læsning 59%
C1
Langsom og
delvis sikker
læsning
25%
Øvrige
Fejlfuld,
usikker og
langsom
16%
læsning
2006
2007
2008
2009
2010
LN
2011 2012 2013 2014 2010
68%
73%
78%
85%
78%
88%
90%
82%
87%
77%
19%
16%
10%
8%
12%
9%
7%
12%
8%
12%
5%
13%
11%
12%
7%
10%
3%
3%
6%
11%
Sammenlignes Tårnby norm 2013 med Tårnby norm 2014, er der en stigning af elever, som er
”Hurtig og delvis sikre”.
Elever i gruppen ”Fejlfuld, usikre og langsom læsning” er på 5%, hvilket ligger mellem de 3 – 5
% elever, der kan have store skriftsproglige vanskeligheder.
I Tårnby Kommune placerer alle eleverne i OS64 prøven sig bedre end landsgennemsnittet.
Læseundersøgelsen i 2. klasse tages med OS120. Den afdækker elevernes evne til at afkode
ord, samt med hvilken hastighed de gør det.
31
Oversigt over Tårnbynormer og Landsnorm (LN) OS120:
OS120 – 2 klasse
A1 + B1 Hurtig og delvis
sikker læsning
2009 2010
2011
2012
2013
2014
LN
2010
76% 77%
77%
84%
88%
77%
75%
13%
12%
6%
15%
13%
10%
4%
6%
8%
12%
C1 Langsom og delvis
sikker læsning
14% 11%
Øvrig Fejlfuld, usikker og
langsom læsning
10% 12%
I OS120 2. klasse ligger Tårnby Kommune over landsgennemsnittet i grupperne A1 og B1, som
er elever, der læser hurtigt og delvist sikkert.
I 2014 er der flere elever med ”Langsom og delvis sikker læsning” samt ”Fejlfuld, usikker og
langsom læsning”.
Det er ikke lykkedes i 2. klasse at fastholde og forbedre det gode resultat fra 1. klasse. Når
tallene fra 1. klasse 2013 sammenlignes med 2. klasse 2014, ses det, at der er flere elever i 2.
klasse, der har problemer med afkodning og hastighed end i 1. klasse.
Læseundersøgelsen i 4. klasse tages med SL40. Det er en sætningslæseprøve, der bl.a.
afdækker elevernes sprogforståelse.
Oversigt over Tårnbynormer og Landsnorm (LN) SL40:
SL40 – 4 klasse
LN
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2010
Hurtig og sikker A+B
73% 68%
71%
70%
71%
69%
71%
72%
Langsom og sikker C
16% 17%
13%
17%
19%
19%
18%
15%
Hurtig og usikker D
4%
8%
7%
5%
3%
5%
2%
13%
Langsom og usikker E+F
7%
7%
9%
8%
7%
7%
9%
Tårnby Kommune følger landsnormen.
Hvis Tårnby Kommune fremover skal forbedre læseresultaterne, skal der dels sættes ind med
en tidlig indsats med fokus på afkodning og en hurtig læsning i indskolingen, men også på en
målrettet indsats der omhandler ordkendskab og læseforståelsesstrategier.
Lærerne skal være opmærksomme på, den enkelte elevs styrker og svagheder, således at
indsatserne rettes mod den enkelte elevs individuelle behov.
Læseløft indsatsen i 1. klasse opgøres også i den samlede kommunale læseundersøgelse med
OS64.
32
Oversigt over læseløft 2014:
Antal elever
Læseløft 2014
Ved start
Efter læseløft
Ved start
Efter
læseløft
A1
0
B1
5
C1
9
B2
4
C2
31
B3
0
C3
5
5
37
6
3
2
0
1
A1 + B1
C1
B2 + C2 +B3+C3
Hurtig og delvis
sikker læsning
Langsom og
sikker læsning
Fejlfuld, usikker og langsom læsning
I 2014 gennemførte 54 elever den særlige kommunale indsats ”Læseløftet” i 1. klasse.
Resultaterne viser, at næsten alle elever har forbedret sit læsestandpunkt, og at størstedelen af
eleverne klarer sig godt i den afsluttende OS64 prøve.
Overgangsfrekvenser
I FTU opgørelsen på side 34 fra marts 2014 er medtaget tal fra alle folkeskolerne i Tårnby,
Amager Privatskole, Tårnbygårdsskolen og specialtilbuddene samt fra Produktionsskolen
Fabrikken. Det samlede antal elever, der indgår i tilmeldingen er 601. Det er 50 elever mere end
sidste år. Sidste år indgik specialtilbuddene og Fabrikken ikke i tallet for den samlede tilmelding,
men det vil de gøre fremadrettet.
I det kommende skoleår har 41 % af eleverne på 9. klassetrin søgt et 10. klasses tilbud.
(Landsgennemsnittet er 48 %) Hovedparten har søgt det kommunale 10. klasse tilbud, men der
er bl.a. i år også 14 elever, der har søgt et 10. klasse tilbud, der er knyttet til en
erhvervsuddannelse. Opgørelsen viser en stigning af antallet af unge, der har søgt efterskole.
En stigning fra 6,1 % til 10,4 %.
Sidste år søgte 44 % af eleverne et 10. klasse tilbud. En mulig forklaring på nedgangen i
ansøgere til 10. klasse kan være den uddannelsesparathedsproces, som der er indarbejdet i
Tårnby Kommune i løbet af de sidste to år. Processen sikrer, at eleverne allerede i 7. klasse
stifter bekendtskab med begrebet uddannelsesparathed og de kompetencer, som hører med til
at være uddannelsesparat, og dermed har en øget mulighed at være uddannelses – og
valgparate efter 9. klasse.
Tallet for søgningen til erhvervsuddannelserne for elever fra 9. og 10. klassetrin viser en
stigning fra 10,1 % procent til 15,4 %. Det skyldes både, at flere uddannelsessteder indgår i
statistikken, men også en reel stigning i antallet af elever, der har søgt en erhvervsuddannelse.
Regeringens mål for unge, der søger en erhvervsuddannelse, er, at 25 % af en ungdomsårgang
skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025 og 30 % i 2025. UU har i år for at sikre, at alle unge
har førstehåndskendskab til erhvervsskolerne, ændret introduktionskursustilbuddet, så alle
elever i 8. klasse besøger en erhvervsuddannelse sammen med en lærer.
33
I år har 50,4 % af eleverne fra 9. og 10. klassetrin søgt en gymnasial ungdomsuddannelse.
Tallet for 2013 var 51,5 %. Der er en stigning af unge, der har valgt en erhvervsgymnasial
retning. Tallet er 19,4 % i år i modsætning til 16,8 procent sidste år.
Der har også været et fald i antallet af unge, der har været til optagelsesprøve og i kun tre
tilfælde har gymnasiet valgt at optage en elev, som skolen og UU har vurderet ikke
uddannelsesparat. En mulig forklaring kan også her være uddannelsesparathedsprocessen
samt en god dialog med det lokale gymnasium om kompetencer, fag m.m.
FTU Tårnby Kommune 2014
Uddannelsesnavn
Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem
Efterskoler
Efterskoler med samlet særligt tilbud
Erhvervsskoler m.v.
Folkeskoler
Friskoler og private grundskoler
Gymnasier og HF-kurser
Husholdnings- og håndarbejdsskoler
Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler
Private gymnasier og HF-kurser
Specialskoler for børn
Specialskoler for voksne
Bil, fly og andre transportmidler
Bygge og anlæg
Bygnings- og brugerservice
Dyr, planter og natur
Krop og stil
Mad til mennesker
Medieproduktion
Merkantil
Produktion og udvikling
Strøm, styring og IT
Sundhed, omsorg og pædagogik
Transport og logistik
Erhvervsgrunduddannelse (egu)
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
HF
HHX
HTX
Internationale gymnasiale uddannelser
STK
STX
Meddelelse om andre aktiviteter
I alt
9.Kl Mand 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt
0
0
0
0
0
27
36
0
0
63
2
1
0
0
3
7
7
0
0
14
15
12
0
0
27
4
12
0
0
16
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
36
26
0
0
62
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
7
0
7
0
14
8
0
8
0
16
0
0
1
0
1
0
0
3
0
3
0
2
1
4
7
3
2
0
1
6
1
0
0
0
1
0
2
3
7
12
2
0
3
0
5
8
0
10
0
18
0
0
1
5
6
0
0
4
0
4
1
0
0
0
1
0
0
2
0
2
0
0
4
13
17
12
9
5
5
31
21
2
4
1
28
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
62
102
28
35
227
4
6
6
1
17
220
219
90
72
601
34
Pædagogiske processer
Kommunale indsatsområder – politikker, strategier og handleplaner
Tårnby Kommunes skolevæsen opererer på baggrund af en række politisk vedtagne politikker,
strategier og handleplaner. Disse er blevet til på baggrund af en lokal analyse af et givent
område (IT, inklusion mv.) ud fra nationale perspektiver. Politikkerne, strategierne og
handleplanerne udpeger mål og handlinger, som skolerne skal indtænke i deres praksis i
relevante sammenhænge, og PUC’s konsulenter er tovholdere på hver deres fagområder.
IT
I forbindelse med satsningen på øget anvendelse af IT i folkeskolen i perioden 2012-2015
har Tårnby Kommune indkøbt digitale læremidler med tilskud fra en ministeriel central pulje.
I skoleåret 2013/14 har Tårnby Kommune indkøbt digitale læremidler for lidt over en million
kr. 50 % af dette beløb er dækket af tilskudsmidler fra Undervisningsministeriet.
PUC har koordineret indkøb og regnskab af det kommunale indkøb samt foretaget indkøb til
digitale læremidler, som alle kommunens lærere og elever kan anvende. Derudover har
skolerne hver især indkøbt læremidler til brug for deres skole.
Skoleledelserne er blevet spurgt: I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og
vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og lærere?
En skole svarer i meget høj grad, mens de øvrige skoler svarer i høj grad. Skolerne
prioriterer således dialogen og samarbejdet om de nye digitale læremidlers anvendelse
højt, hvilket også var tilfældet i skoleåret 2012/13.
IT strategien har et mål om, at eleverne anvender deres eget udstyr i undervisningen.
Skoleledelserne er blevet spurgt:
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i
undervisningen?
En skole svarer i meget høj grad. De øvrige skoler svarer i høj eller nogen grad, hvilket er i
højere grad end året før. Skolerne har fået meget mere fokus på, at eleverne kan
medbringe eget udstyr. Det opleves på flere skoler som en fordel, at eleverne selv kommer
med eget velfungerende udstyr.
Skolerne er blevet bedt om at angive, hvad der ligger til grund for de pædagogiske
læringscentres (PLC’s) faglige og pædagogiske vejledning.
3 skoler svarer, at vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for
hele skolen.
8 skoler svarer, at vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers eller klasses
behov.
8 skoler svarer, at PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
8 skoler svarer, at PLC vejleder efter behov, og når det er praktisk muligt.
Alle skoler har fået sat ekstra fokus på vejlederfunktionen, som udgår fra PLC. Næste skridt
er at have fokus på, hvorledes vejledningen fra PLC kan indgå i en handleplan for hele
skolen.
Skoleledelserne er også blevet spurgt om, i hvor høj grad skoleledelsen har insisteret på, at
skolens og kommunens resursepersoner har skullet deltage i implementering af IT i
undervisningen.
35
Skolerne svarer, at det er sket i nogen grad. Nødvendigheden, af at alle resursepersoner
deltager i implementeringen af IT i undervisningen, og at det dermed kan blive et fælles
anlæggende, må understreges.
I sidste års kvalitetsrapport fik skolerne anbefalingen, at ”IT-strategien skal tales op”.
Skoleledelsen fik derfor spørgsmålet: Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale ITstrategien op”?
Skolerne henviser til, at ledelsen har deltaget sammen med PLC/resursepersonerne på
pædagogisk rådsmøder og på teammøder. Skoleledelsen og resursepersonerne har
forsøgt at konkretisere IT-strategien bl.a. gennem google.apps, så der er noget
håndgribeligt, som er godt at bruge i undervisningen. Alle skoler har tilbud om hjælp til at
kunne arbejde med f.eks. google.apps og andre skybaserede digitale læremidler.
Udfordringer på IT området
Kommunerne har, som en del af økonomiaftalen for 2012, forpligtet sig til at sikre, at alle
elever i 2014 har adgang til velfungerende IT. De trådløse net i skolerne skal udbygges, og
skolerne skal stille udstyr til rådighed for de elever, som ikke selv har mulighed for at
medbringe egne digitale enheder (KL notat 2. juli 2012).
PUC får mange henvendelser fra skoleledelser og det pædagogiske personale, som
oplever mange udfordringer for at kunne leve op til implementeringskravene til IT i
folkeskolen. Skolernes ledelser, lærere og pædagoger beskriver mange barrierer på
netværket og med udstyret, som de oplever som hindrende for deres pædagogiske opgave
og ønske om inddragelse af IT i undervisningen.
Netværket
På trods af at skolernes netværk blev styrket i 2011 og 2012, oplever flere skoler problemer
med adgang til nettet. Særligt netværket til det trådløse net giver problemer, idet skolerne
oplever, at brugerne blive koblet af nettet og ikke automatisk kommer på igen.
Dette er problematisk. Den politisk vedtagne strategi for IT i Tårnby Kommune lægger
netop op til anvendelse af det trådløse netværk, idet BOYD (Bring Your Own Device) er et
væsentligt element i strategien. PUC havde med IT-strategien forventet, at BOYD ville have
fået langt større gennemslagskraft, end det har vist sig at have. Omfanget af elever, der
medbringer eget udstyr i form af bærbare PC’ere/tablets er meget lavt, dog er antallet af
mobiltelefoner meget højt.
En årsag kan være, at det trådløse netværk til BOYD ikke har fungeret hensigtsmæssigt.
En anden årsag kan være, at skolens medarbejdere ikke opfordrer eleverne til dette, sådan
som det kræves i IT-strategien.
Computere i skolen
I 2011 og 2012 har PUC prioriteret IT resurserne til at optimere skolernes netværk. Det har
betydet, at der kun er indkøbt og udskiftet det mest nødvendige PC-udstyr. Det betyder, at
ca. 40 % af skolernes computerbeholdning er mere end 5 år gammelt. Gennemsnitligt er
der 5 elever om en computer på skolerne, og mange computere er determineret til særlige
aktiviteter i særlige lokaler på skolerne. Dette giver en dårlig udnyttelse og fleksibilitet af
den samlede kapacitet.
Antallet af bærbare computere anses for at være utilstrækkeligt og for gammelt.
I Tårnby Skolevæsen anses enhver computer at have en levetid på 5 år. Dette må anses
for at være lang tid for en bærbar-PC. Der er mange forhold, som gør, at den bliver forældet
hurtigere i dag - vægt, batterilevetid, opstart mv.
36
Om udstyret er forældet er et spørgsmål om, hvor man sætter forældelsesfristen.
PUC har iværksat flere forsøg med digitalt udstyr. Erfaringerne viser, at Chromebook
(cloudbaseret computer) og google.apps passer godt ind i et skolemiljø, da den efterlever
kravet om høj tilgængelighed og undervisning i "skyen" samt moderne arbejdsformer.
Der er også forbundet helt andre driftsomkostninger med Chromebooks. Der er minimal
service, og indkøbsprisen er under det halve af en bærbar PC.
Elektroniske tavler
Brugen af computere og andet digitalt udstyr i undervisningen fordrer elektroniske tavler.
Antallet af elektroniske tavler på skolerne i Tårnby er meget forskelligt. Skolerne har
løbende indkøbt tavler for egne midler, ligesom PUC har finansieret et vist antal over en
fælles konto for AV-udstyr. Der har ikke været krav om antal på skolerne, og hvor de skulle
placeres. PUC er kommet med et udspil til prioritering af etablering af elektroniske tavler i
alle klasser.
Flere af de indkøbte elektroniske tavler er nedslidte eller forældede, og det har været en
ulempe, at der ikke har været tilknyttet en kommunal serviceaftale til de elektroniske tavler
og heller ikke en aftale om, hvornår udstyr skal udskiftes og kasseres.
Konklusion
Der er behov for, at netværkets kapacitet øges. Netværket til trådløs opkobling med loginproceduren på BYOD skal udvikles, så der opleves høj tilgængelighed og stabilitet i brugen
af alle typer af enheder, som eleverne medbringer.
Kravet om implementering af IT i undervisningen i alle fag betyder, at digitalt udstyr –
computere, tablets, digitale tavler m.m., skal være let tilgængeligt og tilstrækkeligt i antal, så
det bliver målene og læringsformerne, som er styrende for valg af læremidler og teknologier
i undervisningen.
37
Inklusion
Inklusionsgrad, bopælskommune, hele landet
Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet
Inklusionsgrad, bopælskommune
Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Tårnby
(bopælskommune)
38
Kommune, tre skoleår
Antal elever, der modtager specialundervisning, Tårnby
I relation til kvalitetsrapporten er der i kortlægningen af skolernes arbejde med inklusion
udarbejdet tre spørgsmål, som alle skolerne er kommet med skriftlige svar på. Nedenstående er
en sammenfatning af de enkeltes skolers svar.
Alle skoler har gennem de sidste år arbejdet på at gøre så mange af de pædagogiske resurser
så kvalificerede og fleksible som muligt. Et omstillings- og udviklingsarbejde alle skoler fortsat er
udfordret af.
Flere skoler har arbejdet på at understøtte teamstrukturen på skolen. Et meget vigtigt
parameter, hvis inklusion skal blive en pædagogisk og faglig gevinst for alle elever. Forskning
peger netop på, at inklusionsopgaven skal løses af et fleksibelt organiseret team, der kan
trække på mange forskellige faglige perspektiver. Ingen kan forvente, at én enkelt fagperson
kan løse den komplekse pædagogiske opgave, det er at skabe deltagelsesmuligheder og faglig
progression for alle elever i skolen.
Resursepersonerne på skoler skal planlægges så fleksibelt som muligt, og opgaveløsningen
tager mere og mere udgangspunkt i de daglige læringsfællesskaber omkring eleverne og ikke i
tiltag uden for klassen. Skolerne arbejder med resursepersoner, som vidensdeler og faglige
fyrtårne, der kan inspirere kollegaer. Resursepersonerne er samlet i netværk på tværs i
skolevæsnet for at sikre vidensdeling og inspiration.
Skolelederne har organiseret møde og feedback strukturer på de fleste skoler, så resurser
hurtigt kan prioriteres og allokeres til de klasser og opgaver, hvor det vurderes som vigtigst. De
fleste skoler udtrykker, at resurseprioritering og allokering fortsat er vanskelig, idet resurserne
ikke kan dække alle behov.
Flere af skolerne har afholdt temadag med fokus på inklusion, klasseledelse og differentieret
undervisning.
Alle skoler udtrykker, at der fortsat er udfordringer med den komplekse inklusionsopgave, og at
der fortsat er behov for fokus på arbejdet med at implementere Tårnby Kommunes inklusionspolitik. En handlingsorienteret overordnet inklusionsstrategi på 0 til 18 års området ville være et
godt styringsredskab for at fremme fælles inklusionstiltag på tværs af de enkelte skoler.
39
Læsehandleplan
Handleplan for læsning – Tårnby Kommune ” – skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby”.
Handleplanen er en kommunal læsestrategi for børneområdet 0 – 18 år, som er politisk tiltrådt i
Børne- og skoleudvalget og igangsat med virkning fra skoleåret 2008/2009.
Målet med læseindsatsen er, at ingen forlader folkeskolen med utilstrækkelige funktionelle
læsefærdigheder. Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats,
så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet bliver inddraget.
Handleplanen er en dynamisk plan, der justeres og udbygges, efterhånden som fastsatte mål
opnås, og nye sættes. Blandt nuværende fokusområder kan nævnes faglig læsning, samt at
flere og flere børn kan inkluderes og udfordres i det almene læringsmiljø.
Ligeledes justeres den efter gældende lovgivning, hvilket bl.a. er sket ved sidste revision, hvor
både sidste nye lovgivning samt tydeliggørelse af ”hvem gør hvad” er kommet med.
Næste skridt på læsehandleplanens vej bliver ved indførelsen af Forenklede Fælles Mål august
2015.
Læsning
Skolerne er blevet bedt om at beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder
særlige læseinitiativer samt vurdere nedenstående udsagns gyldighed for deres skole.
Samlet resultat for undersøgelsen af skolernes arbejde med læsehandleplanen:
I meget høj I høj grad I nogen I ringe Slet ikke
grad
grad
grad
4
4
1
I hvor høj grad sikrer skolen
overgange for børn i
skriftsproglige vanskeligheder ved
at ændre pædagogisk praksis?
I hvor høj grad følges der op på
3
effekten af særlig beskrevne tiltag
i skolernes læsehandleplan
I hvor høj grad er der fokus på læsning i 1
alle fag
3
2
1
8
Besvarelserne i dette skema viser den tendens, at skolerne i deres arbejde med
læsehandleplanen prioriterer indsatsen højt, idet hovedparten af besvarelserne centrerer sig om
de to første kolonner.
Spørgsmålene og svarene har givet anledning til lokale drøftelser i forbindelse med
karakterrunden, hvilket giver en yderligere uddybning og begrundelse for de afgivne svar. Disse
drøftelser har været både lærerige og frugtbare for det fremadrettede arbejde.
Læsebånd
Definition af læsebånd:
Et stykke tid (15-45 minutter) i en klasse, på en årgang eller på hele skolen, hvor eleverne øver
sig i at læse. Organisatorisk ofte lagt som et ”bånd” på tværs af det normale skema, og dermed
inkluderende lektionstid fra mange eller alle fag.
Skolerne blev bedt om at beskrive, hvilke mål, der er opstillet for skolens læsebånd, og hvad
skolens evaluering af læsebåndet 2013/14 viser.
Målsætninger:
• At alle elever læser godt og har en sprogforståelse for de enkelte fags fagsproglige
nuancer
• At der arbejdes på læsestrateginiveau
• At fremme lyst og evne til at læse og forbedre de individuelle læseresultater
• At alle børn bliver ”læseglade” og opnår en god læserutine
40
Evalueringer:
• Læsebåndet har en positiv effekt på elevers evner til at tilegne sig viden igennem
læsning
• At læseforståelsesstrategier ikke er ukendt for elever og lærere
• At læselyst og læseevne øges
• At læsning også ”bruges” i pauser mellem forskellige aktiviteter
Ingen af de indsendte skolers besvarelser bærer præg af, at der anvendes et specifikt
evalueringsværktøj. Da læsebåndet ikke er eneste læsefremmende aktivitet, er det svært at
måle en isoleret, summativ effekt via de standardiserede læsetest.
En enkelt skole har ikke læsebånd, men en række årgange indlægger det i perioder.
Konklusion
For at blive god til at cykle, skal man cykle. For at blive god til at læse, skal man læse.
Erfaringer viser, at eleverne ikke får læst tilstrækkeligt hjemme, derfor skaber skolerne tid og
rum til det, byggende på en hypotese om, at den anvendte tid vil medføre øget fluency (dvs.
eleven læser hurtigt og uden tøven og har gode afkodningsfærdigheder) for den enkelte elev.
Målet er at opnå så høj en selvstændig og individuel læsekompetence for den enkelte som
muligt.
Skolernes beskrivelser og forklaringer på deres praksis i forhold til den kommunale
læsehandleplan og skolernes egen læsehandleplan viser stadig en mangfoldighed i både
tilgang og opgaveløsning. Men læsebåndet, uanset udformning, ser ud til at automatisere og
støtte en fortsat udvikling af afkodning og sprogforståelse.
Naturfagshandleplan
I spørgeguiden til skolelederne ifm. Kvalitetsrapport 2013/14 er skolerne blevet bedt om at
redegøre for, hvordan skolen arbejder med at implementere Naturfagshandleplanen 2011-14.
Handleplanen er som helhed blevet evalueret i forbindelse med udarbejdelse af Handleplan for
Naturvidenskab 2014-18, og nedenstående er medtaget i evalueringen.
US10 har ikke besvaret spørgsmål om naturfagshandleplanen.
Skolerne er blevet spurgt, hvad der ligger til grund for, at klasser/elever deltager i
naturfagsarrangementer. Det var muligt at angive flere svarmuligheder, og skolerne har svaret:
• Arrangementerne giver variation til den daglige undervisning (7 besvarelser)
• Arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller
temadage (8 besvarelser)
• Arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen (8 besvarelser)
• Arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene (6 besvarelser)
Skolerne uddyber:
• Vi har et fortrinligt samarbejde med Den Blå Planet, ZOO, Eksperimentariet og ikke
mindst Naturskolen, som varetager fantastiske og inspirerende arrangementer, som kan
inddrages direkte i den daglige undervisning
• Der er en lang tradition for at benytte Tårnbys naturområder og stor tilfredshed med de
tilbud, Tårnby tilbyder skolerne
• Grøn skole
• Arrangementerne er gode og har et seriøst fagligt formål
• Naturskolen, Fælleden og Ugandaskoven ligger tæt på og bruges meget, stærkt
inspireret af tilbud fra Naturskolen. Der er stor interesse og opbakning i lærergruppen.10
elever deltog i Science Summer Camp, og der er altid et stærkt hold af sted til Stand Up
Fysik, der også vises på skolen. Fagtekoordinatorerne på området gør en tydelig og god
indsats for området, godt samarbejde med fagkonsulenten
• Vores første x-fagsperiode har overskriften naturliv, hvor der er fokus på bæredygtighed
41
Skolerne er også blevet spurgt om i hvor høj grad, de arbejder eksperimenterende i
undervisningen.
Besvarelserne er:
Natur/teknik: I meget høj grad (3) I høj grad (5) I nogen grad (1) I ringe grad (0) Slet ikke (0)
Biologi: I meget høj grad (1) I høj grad (6) I nogen grad (1) I ringe grad (0) Slet ikke (0)
Geografi: I meget høj grad (1) I høj grad (6) I nogen grad (3) I ringe grad (0) Slet ikke (0)
Fysik/kemi: I meget høj grad (1) I høj grad (7) I nogen grad (1) I ringe grad (0) Slet ikke (0)
Skolerne tilføjer:
• Der lægges vægt på i årsplanerne, at der arbejdes eksperimenterende i den daglige
undervisning. Det er også tydeligt, at det er et fagområde på Kastrupgårdsskolen, hvor
der har været stor udskiftning på personalesiden, og at der derved skal være et ekstra
fokus i forhold til endnu mere fokus på naturfagshandleplan. Dette er lederens opgave at
sikre
• Det er vanskeligere at arbejde eksperimenterende i geografi end i andre naturfag. Der
arbejdes dog i høj grad undersøgende i geografi
• Der er en meningsfuld variation imellem teori og eksperimenter. Skolens naturfagsdag er
en tradition, hvor elever underviser andre elever i forskellige temaer
• Vi er med i haver til maver og har med stor succes oprettet et sciencevalghold med
deltagelse af 28 elever og tre lærere (bio, geo, FK)
• Der er et godt samarbejde i fagteamet/lærergruppen omkring fagene, hvilket åbner for
gensidig inspiration og planlægning og en fælles god udvikling
• Skolen har ikke faglokale til biologi og geografi, hvorfor personalet gennemfører UV i
klasseværelset. Skolen har heller ikke et fysik/naturfagslokale, hvorfor
udskolingseleverne har undervisningen på naboskolerne. Det har været sværere for
vores udskolingsklasser at anvende naturskolen, Blå Base m.m. til biologi og
geografifaget - hvorimod natur og teknik har stor glæde af det
• Vi har fokus på at give fysik/kemi de bedste muligheder, vi kan, samt at højne
fagligheden i faget ved at sørge for, at de elever, der er på holdet, er nogle, der ønsker
at arbejde seriøst med faget. Undervisningen bygger i høj grad på, at små grupper
arbejder eksperimenterende, og læreren går meget op i, at læringen er anvendelig og
virkelighedsnær
42
Skolerne beskriver følgende mål og arbejdsopgaver for deres naturfagsteam:
Skole
Kastrupgårdsskolen
Korsvejens Skole
Løjtegårdsskolen
Nordregårdsskolen
Pilegårdsskolen
Skelgårdsskolen
Skottegårdsskolen
Tårnbygårdsskolen
Mål for fagteamet
At sikre faglig sparring og vidensdeling.
At drøfte og idéudveksle projekter såvel indenfor fagene
som tværfagligt.
Naturfagslokalet i brug i alle naturfag, dsa i naturfagene, og
samarbejdet mellem MAT og NAT.
At fremme en naturvidenskabelig tankegang
Målet for naturfagsudvalget, som for de øvrige fagudvalg, er
"at bidrage til en fælles udvikling af lærings- og
arbejdsmiljøet i det enkelte fag, i den enkelte klasse og for
den enkelte elev"
At facilitere faglige og didaktiske udvikling indfor
fagområdet.
Naturfagsudvalget har som arbejdsopgave og mål at
fremme indsatsområdet og holde sig orienteret samt at
evaluere på og udvikle skolens materiale og lokaleforhold
for faget. Skolen har ikke faglokaler, men har et ansvar for
den fælleskommunale "skolebiologisk have" -hvilket vi
varetager med engagement. Tilsynet og udviklingen ligger
dog fremadrettet hovedsageligt hos vores team "udebasen"
.
Arbejdsopgaver for naturfagsteamene:
• Bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer (8 besvarelser)
• Diskussion om og vurdering af læremidler (6 besvarelser)
• Vedligeholdelse af samlinger (4 besvarelser)
• Tilsyn med faglokaler (3 besvarelser)
• Udvikling af fælles undervisningsforløb (4 besvarelser)
• Diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering,
CL osv.) (7 besvarelser)
• Vidensdeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv. (7 besvarelser)
• Implementering af naturfagshandleplanen (6 besvarelser)
• Udvikling af skolens naturfaglige kultur (6 besvarelser)
Andet:
• Det er en meget resursekrævende opgave, og elementerne kan tit virke lettere
uoverskuelige, men på trods kan vi se en fremdrift i forhold til indholdet i
naturfagsudvalgets opgaver
• Udvikling af undervisningsforløb og undervisningsmaterialer. Naturfagsudvalget arbejder
som et samlet udvalg, der også, hvor det er hensigtsmæssigt, inddeler sig i fagteam og
undergrupper defineret af fagene
43
Handleplan for dansk som andetsprog
9 skoler er blevet spurgt:
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolerne
(eksempelvis i forhold til dsa som dimension i undervisningen)?
7 skoler svarer i høj grad, og 2 svarer i nogen grad.
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)?
1 skole har svaret i meget høj grad, 4 har svaret i høj grad, 2 har svaret i nogen grad, og 1 skole
har ikke svaret.
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerene og faglærerne i de
enkelte fag, når disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
5 skoler svarer i høj grad, og 4 svarer i nogen grad.
Konklusion
Målet er at skabe lige resultater og vilkår for et- og tosprogede elever på alle planer.
På alle skolerne er man opmærksomme på dette, og der arbejdes på alle skolerne med det på
forskellig vis og med forskelligt resultat alt efter fokus og elevsammensætning. Det er et
mangfoldigt område, og det afspejler skolernes kommentarer også.
7 ud af kommunens 9 skoler har lavet en lokal handleplan for dansk som andetsprog, hvor de
hver især har beskrevet de lokale indsats- og fokusområder.
Der er stadig udviklingsområder - især mht. at få dansk som andetsprog som dimension i den
almindelige faglige undervisning implementeret i et samarbejde mellem dsa-lærerne og
faglærerne.
Overgangsplan
8 skoler er spurgt:
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i
inkluderende fællesskaber?
2 skoler svarer i meget høj grad, 5 svarer i høj grad, og 1 svarer i nogen grad.
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med
barnet ved overgang fra daginstitution?
2 skoler svarer i meget høj grad, 5 svarer i høj grad, og 1 svarer i nogen grad.
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres
videre arbejde med børn med særlige vanskeligheder?
4 skoler svarer i høj grad, 3 skoler svarer i nogen grad, og 1 skole svarer i ringe grad.
Konklusion
Det overordnede mål med Overgangsplanen er, at der er en rød tråd i det pædagogiske arbejde
og samarbejde i forbindelse med børnenes overgang fra daginstitution til fritidstilbud og skole.
Ud fra ovenstående resultater ses det, at den nødvendige viden om barnet følger med i
overgangen, og at pædagoger og lærere samarbejder og understøtter børnenes læring i
inkluderende fællesskaber i høj grad eller i meget høj grad.
44
Det ses også, at den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” er brugbar i høj grad eller i
nogen grad i det videre arbejde med børn i særlige vanskeligheder.
Flere skoler fremhæver i deres kommentarer nødvendigheden af de faste møder og rutiner om
de gode overleveringer, der efterhånden er blevet indarbejdet - og det gode samarbejde både
på ledelses- og praktikerniveau.
Overgangsudvalget afholdt i forbindelse med en planlagt evaluering og revidering af
Overgangsplanen et møde for pædagoger i dagtilbud, fritidstilbud og 0.kl. den 1.4.2014.
Herefter har udvalget revideret planen, udarbejdet et årshjul for overgangsarbejdet og lavet et
nyt skema, der skal udfyldes for alle kommende skolestartere. Denne nye plan er trådt i kraft fra
september 2014.
Udviklingsudvalg
I skoleår 2012/13 arbejdede et udvalg under skolechefens ledelse med at udvikle en model for
en organisatorisk enhed, som samler særlige resursepersoner på skolen. Resursepersonerne
skal rådgive skolens leder i forhold til opnåelse af mål for og kvalitetsudvikling af skolens
undervisning, samt medvirke i praksis til implementering.
Det blev besluttet, at hver skole fra skoleåret 2014/15 skulle have etableret et udviklingsudvalg,
der understøtter udviklingen af undervisningen og fremmer målene i Tårnby Kommunes
politikker og handleplaner for skoleområdet. Udviklingsudvalget har samme sammensætning,
formål, mål og indholdsbeskrivelse på alle kommunens skoler.
Formål, mål, sammensætning og arbejdsopgave med udviklingsudvalget er beskrevet således:
Formål:
• At initiere og understøtte en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i
læringsfællesskaber
Mål:
•
•
•
•
At støtte udviklingen af kvaliteten i undervisningen
At koordinere understøttende tiltag og sikre en hurtig indsats i forhold til elever, der er
udfordret i deres skolegang
At understøtte skolens mål med visioner for øje
At fungere som skolens pædagogiske udviklingsudvalg
Udviklingsudvalget består af:
• ALT – adfærd, læring og trivselskoordinator
• LCK - læringscenterkoordinator
• LæV – læsevejleder
• MaV – matematikvejleder
• PæV – pædagogisk vejleder
Udviklingsudvalgets koordinator er ALT koordinatoren.
Udvalget mødes som udgangspunkt hver anden uge. Hvert udvalgsmedlem er tovholder for
specifikke områder, og hvert udvalgsmedlem koordinerer hver især indsatserne på egne
områder i forhold til de aftaler, der er indgået på teamets møder. Skolens leder leder
udvalgsmøderne. Udvalgsmedlemmerne er forpligtede til at deltage i relevante
fælleskommunale netværk.
Udvalgsudvalgets medlemmer skal alle tage del i almenundervisning, samt varetage funktioner
tilknyttet den specialviden, deres resursefunktion udgør, dels som vejledning i undervisningen,
dels som bidrag med viden i udviklingsudvalgets arbejde med at træffe kvalificerede
beslutninger. Udviklingsudvalgets medlemmer skal indgå i aktionslæringsforløb i det kollegiale
fællesskab.
45
2013/14 – et år til forberedelse
Skoleåret 2013/14 skulle være det år, hvor skoleledelserne fik sammensat udvalgene med
lærere og pædagoger, som har de faglige og personlige kompetencer, der skal til for at løfte
opgaven. Skoleledelserne fik også til opgave at få synliggjort det fælles kommunale tiltag på
skolerne.
På denne baggrund blev skolerne stillet følgende tre spørgsmål:
1. Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne valgt?
De fleste skoler tilkendegiver, at de fleste resursepersoner var lette at finde, idet fx læsevejleder
og matematikvejleder kræver en særlig uddannelse, som kun få har på deres skole – og hvor
valget rent faktisk fandt sted, da det skulle besluttes, hvem der skulle uddannes til disse
funktioner. Det nye udvalg gjorde det også muligt at gøre op med ”gammel kultur”, fx vurdere,
om nogle resursepersoner, som havde varetaget en særlig funktion i flere år, måske trængte til
udskiftning. Her var så en anledning til at få gjort dette.
En skole angiver, at fag-faglige, relationelle og udviklingsorienterede kompetencer blev
prioriteret i udvælgelsen, hvor lærere kunne ansøge om at blive en del af udvalget.
En skole tilkendegiver, at resursepersonerne er valgt ud fra uddannelsesmæssig baggrund,
muligheder på de enkelte områder og den øvrige arbejdsfordeling.
Den pædagogiske vejleder var den resurseperson, som gav flest overvejelser, idet det blev
betonet, at her kunne det være formålstjenligt at få en pædagog fra skolens SFO i udvalget.
Først i forår 2014 blev SFO-områdelederen kendt i skoleledelsen, og det var områdelederen,
som havde kendskabet til pædagoggruppen og dermed muligheden for at vurdere, hvem der
skulle være en del af udvalget.
2. Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
De fleste skoler har informeret på pædagogisk råds møder om den nye organisatoriske enhed
og dets rolle. Ved samme lejlighed blev der også på flere skoler opfordret til, at lærere kunne
tilkendegive, hvis de havde lyst til at være en del af udviklingsudvalget.
På flere skoler blev udviklingsudvalget synliggjort i organisationsdiagrammet, så det blev
tydeligt, at udviklingsudvalget er en del af skolens styringshierarki.
3. Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på
skolen?
Flere skoler udarbejdede de første udkast til en prioriteret arbejdsbeskrivelse for udvalget.
En skole fortæller, at skolen anser udviklingsudvalget som skolens pædagogiske cockpit, der
har legalitet og synlighed.
En skole har planlagt en udviklingsdag for ledelse og udviklingsudvalg med henblik på
målfastsættelse, ligesom der blev planlagt en møderække for udviklingsudvalg og ledelse.
En skole fortæller, at skoleledelsen havde en række interne drøftelser og overvejelser som
forberedelse.
Konklusion
Udviklingsudvalgene blev en del af skolernes organisation fra 1. august 2014 og med skoleår
2013/14 som et år til at forberede denne organisatoriske enhed. Som skolernes tilkendegivelser
viser, er der arbejdet med denne del og på forskellig vis. Skolerundens samtaler gav også et
klart billede af, at skolereformens elementer og rammer var det, som havde fyldt utrolig meget
det sidste halvår af skoleåret, og at skolerne gerne ville have brugt mere tid til forberedelsen af
udviklingsudvalget.
Ved næste års skolerunder må implementering af udviklingsudvalgene blive et centralt emne,
så forvaltningen får fulgt op på beslutningen om denne organisatoriske enheds betydning for
delegeret ledelse i forhold til udvikling af elevernes læring og trivsel.
46
Skolernes indsatsområder
Skolernes indsatsområder og særlige tiltag
Alle skoler i Tårnby Kommune har identificeret en række indsatsområder, som de lægger
særligt vægt på.
Handleplaner
Indsatser
Læsehandleplan
Udbygning af læseløft, kompetenceudvikling af læsevejledere, mere
overordnet læseindsats, udarbejdelse af foldere til hver fase vedr.
læsevejledning.
Fortsætter det nuværende arbejde
Skolens indsatsomr.: Læsning som en afgørende, nødvendig
kompetence; Læsebånd, læseuger, test og evalueringsplan ifølge
læsehandleplanen, faglig læsning, brug af digitale hjælpemindler og
programmer
Naturfagshandleplan fokus på at inddrage og deltage i fælleskommunale tiltag som fx
Naturvidenskabsfestival.
Vi har arbejdet med at få det grønne flag. Vi deltager i fælles
kommunale naturfagsevents.
Foregår gennem fagteamet, god udvikling med elevers angagement i
kommunale tilbud og udvikling i hvilke lærere, der underviser i fagene.
Skolens indsatsomr.: Udebase/udeskole, grøn skole, kost og daglig
motion, sundhedsuge, aktivt brug af naturen. Udebasen har særligt
fokus.
Inklusionspolitik
Omlægning af vores FIL- og SIL-resurser
Gennemsyrer alt, hvad vi har lavet i 2012/13 Herudover har vi haft
TRIVSELSUNDERSØGELSE blandt eleverne og arbejdet med
mobbehandleplan, endnu ikke færdig, men igangsat
Skolens indsatsomr. og "overliggeren" til arbejdet med
indsatsområderne og i arbejdet med børnene: "Retten til at føle sig som
en vigtig del af fællesskabet" herunder "læren om det omgivende
samf".
Overgangsplan
SFO- skole samarbejde om sprog, robusthed og forandringsparathed
Udgangspunkt for alle overdragelsesmøder
Fortsætter det nuværende arbejde
Øget fokus på en synlig ( skriftlig ) og aftalt overgangsplan medarbejdere og ledelse imellem også til afgivende/modtagende
institution
Dsa-handleplan
Dsa-lærerne deltager i teammøder.
Åben rådgivning, info på lærermøde, Noomi deltaget i lærermøde
Uddannet en pædagog, der tager sig af DSA handleplanen set i.f.t de
yngste børn og fritidsdelen. Afsat resurser og timer hertil. Deltagelse i
netværksarbejdet.
IT-strategi
Interaktive læringsformer. Digitale læremidler
Stabilt net (et ønske, ikke et faktum). Digitale læremidler. Brug af
Google drev fra mellemtrinnet.
Tilførelse af ekstra lærer til IT-gruppen. Den lederansvarlige stoppede
1. januar, hvorefter den digitale forandringsledelse har været uden
større ledelsesbevågenhed, men med støtte fra PUC
Skolens indsatsomr: Handleplan udfærdiget. Vejleder til team,
personaler og børn. Grupper har en interaktiv tavle, god adgang til
computere, IT-workshops primært i mediestokken. Indkøb af
cromebooks.
47
Skolerne er desuden blevet bedt om at redegøre for, hvilke overvejelser og handlinger skolen
har gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport om at opstille færre og
tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de kommunale
handleplaner, strategier og politikker?
Til dette svarer skolerne:
Skole
KAG
KO
Besvarelse
Ej besvaret
Med den nye folkeskolereform pr 1.8.2014, har skolen ikke behov for at sætte
yderligere nye tiltag i værk. Reformen skal have lov at virke og udvikle sig.
LG
Der er fulgt op på alle områder på relevante møder - læseklassekonference - dsa
konference - dialogmøder med daginstitutioner - fagudvalgsmøder - fasemøder mv.
Der er ikke iværksat særlige indsatser, ud over de ovenfor beskrevne, idet nye tiltag
ville være forbundne med krav om opfølgning i en tid, hvor skolen er under stor
omstrukturering.
NG
Efter- og videreuddannelse tager udgangspunkt i handleplaner, strategier og
politikker. Der ud over har vi forenklet skolens egne mål.
PG
Vi har aftalt med den tidligere skolebestyrelse at ændre vores værdi- og
handleplaner i 2014/15, så de bliver mindre omfattende og ikke fordrer konstante
ændringer.
SG
Overvejelserne og handlingerne har i høj grad været, at vi har haft de kommunale
mål og indsatsområder for øje i tilrettelæggelsen af skolens udvikling. Vi har fået
sat tiltag i gang, som vi tidligere har peget på, at vi gerne ville i gang med, ligesom
vi har bygget videre på igangværende tiltag og udviklingsarbejder.
SK
TBG
Ej besvaret
Skolen lægger sig tæt op af de kommunale handleplaner i valget af
indsatsområder. Særligt tre indsatsområder i de kommunale vedtagne har "fylde"
på skolen:
A) "Skridtet til at alle børn læser bedre", B) Grøn skole: "Styrkelse og begejstring og
interesse for naturfag for alle", " Styr på sundheden", C) IT som en integreret del af
dagen"
Skolens indsatsområder indgår som væsentlige elementer i undervisningen.
Indsatsområderne skal desuden medtænkes i de tværfaglige og tværkommunale
muligheder samt at teamene arbejder med aktionslæring, hvor konsulenter og
vejledere er inddraget.
US10
Vi har forenklet målene og indsats, så det er mere tydeligt og konkret.
48
Vurdering af skolernes resultater og anbefalinger
Det er forvaltningens vurdering, at skolerne i Tårnby Kommune arbejder for at skabe en
tydeligere sammenhæng i de pædagogiske processer og har store ambitioner om at styrke
undervisningseffekt og resultater.
Forvaltningen er yderst tilfreds med, at skolerne har fulgt anbefalingerne fra sidste års
kvalitetsrapport, så der nu ses en tydeligere sammenhæng mellem de kommunalt prioriterede
indsats- og fokusområder og skolens egne. De fleste skoler har fået indarbejdet en systematisk
tilgang i arbejdet med den pædagogiske udvikling, og skolerne arbejder målrettet med
indsatserne. Forvaltningen anerkender forskelligheder i måder at løfte udviklingsopgaven på
med blik for den grad af forskellighed, skolerne har at agere i.
Alle skoler arbejder mod at løfte elevernes faglige udvikling og trivsel med en bred vifte af
indsatser. Læseresultater og afgangsprøver viser imidlertid, at der er årlige udsving, og at det
tager tid, før indsatserne slår igennem.
Forvaltningen anerkender, at skoleledelserne løfter en stor og tidskrævende opgave med
engagement, faglighed og stor ledelseskraft. Skoleåret 2013/14 har været et særligt
udfordrende år, idet skolereformen indeholder elementer og stiller krav, som fordrer nye
rammer. Skolereformen har også betydet, at skolerne har fået et nyt grundlag at planlægge et
skoleår på. Dette har krævet meget tid i andet halvår af 2013/14. Sideløbende med at sætte sig
ind i de nye vilkår har alle skoler skulle fortsætte fremdriften i hverdagens skole med de store og
komplekse udfordringer, en skole i forandring har. Det kræver stor ledelseskraft at drive en
skole, som er en stor virksomhed med mange medarbejdere, elever, forældre og
samarbejdsparter og med krav om øget faglighed, inklusion, effektivisering og
resursebevidsthed.
Forvaltningen anerkender skolerne for deres indsats i arbejdet med at nå de nationale og
kommunale mål for elevernes dannelse og uddannelse. Alle skoler arbejder systematisk med de
data, som opgørelserne over elevernes læse- og afgangsprøveresultater giver.
I samarbejde med skolernes resursepersoner samt de kommunale konsulenter arbejdes der
med en bred vifte at tiltag til udvikling af undervisningens kvalitet. Undervisningsdifferentiering,
klasseledelse, målstyret læring og nye metoder til kvalificering af arbejdet i skolens fag og
faglige områder er centrale elementer, der inddrages alt efter elev- og klasseforudsætninger.
Målet er fortsat elevernes læring og trivsel, så eleverne kan blive så dygtige som muligt.
Kvalitetsrapport 2014/15 anbefaler skolerne fortsat:
• at koordinere og sammentænke skolens indsatsområder med de politisk vedtagne
politikker, strategier og handleplaner
• at prioritere praksisnær kompetenceudvikling i samarbejde med de kommunale
konsulenter og skolens resursepersoner med henblik på udvikling af undervisningen
• at flere lærere kvalificeres på undervisningskompetenceniveau i alle fag efter den aftalte
fagplan
• at arbejde fokuseret mod, at eleverne bliver så dygtige, de kan.
Skolerne skal desuden have etableret og synliggjort udviklingsudvalget på skolen, så
ressourcepersonerne opleves som agenter i skolens udvikling. Forvaltningen forventer også, at
den enkelte skoleledelse, som nu også består af skolens SFO leder, får etableret et
arbejdsgrundlag, der viser sig i praksis som et fælles lederskab af en skole i udvikling mod
synlige og kendte mål i og uden for organisationen.
Alle anbefalinger understøtter skolernes arbejde med implementering af skolereformen, som er
skolernes omdrejningspunkt for udvikling i de kommende år.
49
Bilag
•
•
Skolernes kvalitetsrapporter 2013/14
Lukket bilag: ”Tillæg til Kvalitetsrapport 2013/14 om Nationale test”
50
Bilag: 2.12. Nordregårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12727/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Nordregårdsskolen
Tejn Alle 3
2770 Kastrup
Tlf.nr.: tlfnr.32 51 40 33
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Sussie Nørsø
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
www.ng.uvtaarnby.dk
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
Beskriv - max 400 anslag
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
Beskriv - max 600 anslag
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
Beskriv - max 600 anslag
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
Resultaterne er inddraget i forbindelse med klasselæsekonferencerne, hvor funktionslærer/ALT-koordinator,
læsevejleder, DSA-koordinator og matematikvejleder sidder med.
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
Ved hjælp af vejlederkorpset og ved deltagelse i klasselæsekonferencerne. Teamsamtaler 2 gange årlig Der
ud over er vi også ude og deltage i undervisningen i forbindelse med VUS-samtalerne.
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
I givet fald hvilke?
Max 600 anslag
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
diplomniveau eller ekstra linjefag:
327 timer
120 timer
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: 42.850,00 kr.
2
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse, Matematik vejleder, 1
Ekstra linjefag, Angiv linjefag, Angiv antal deltagere
Andre, Inklusion
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
Der lægges altid vægt på kommunens og skolens overordnede udvikling i vores retningslinier for
kursustildeling.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
Læsning, Matematikvejleder,Inklusion, AKT, Nye prøveformer, Opkvalificering af liniefag og
vejlederfunktioner
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
Arrangementstitel
Mål
Antal deltagere
Omfang i tid
Opfølgning
Det profesionelle
samarbejde
Kompetencer i nye
kommunikationsformer
og Konkrete
refleksioner over egen
praksis(team)
Alle
20
Teammøder og
indspark gennem
hele skoleåret.
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i
tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i
tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i
tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i
tid
Beskriv
opfølgningen
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
3
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
Højere grad af professionel kommunikation.
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
Vedtagne strategier følges.
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
Højere grad af inklusion.
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
Konkrete faglige og personlige kompetencer.
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
Markeret udvalget i vores organisationsdiagram og italesat udvalgets rolle.
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
Vi er i gang med at udarbejde en prioriteret arbejdsbeskrivelse i udvalget.
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
Kun akutsager er behandlet.
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
Beskriv - max 400 anslag
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
Beskriv - max 600 anslag
4
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Få erfaringer, der har til gengæld været samarbejde direkte med familieafdelingen.
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Skriv dato
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? Efteråret 2013
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
DCUMs Termometeret
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
ja
nej
I givet fald hvilke?
På klasseniveau.
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
Fælleskursus, uddannelse og aktionslæring.
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
Fleksibel planlægning og teamtimer.
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
Vi forsøger at skabe faglige og sociale deltagelsesmuligheder for alle samt fælles kursusdag.
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
Læsebånd, læseløft og specialpædagogisk bistand.
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
5
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb gerne ovenstående her - max 600 anslag
Læsebånd
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
Læsebåndet understøtter skolens læsehandleplan. Konkrete mål er at der arbejdes på læsestrateginiveau.
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
Beskriv - max 600 anslag
Naturfagshandleplan
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Grøn skole
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Beskriv - max 400 anslag
6
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
Naturfagslokalet i brug i alle naturfag, dsa i naturfagene, og samarbejdet mellem MAT og NAT.
b. Arbejdsopgaver
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Skrivefelt - max 400 anslag
Handleplan for dansk som andetsprog
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Erfaringer fra arbejdet med To sprogs taskforcen bygges der videre på.
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
På Nordregårdsskolen har vi en hel del tosprogede elever der præsterer bedre end de etsprogede.
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
Uddyb:
Der er stadig plads til forbedring i samarbejdet.
7
i ringe grad
slet ikke
Overgangsplan
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Der er gode erfaringer med arbejdet de senere år.
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Kvaliteten af overgangsskemaer er svingende.
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Ledelsesændringerne i skoleåret 13/14 har haft indflydelse på arbejdet på PLC.
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
De didaktiske muligheder der ligger i at arbejde i skyen er italesat. PLC fremmer processen ved at
gennemføre kurser i google-docs for hele personalet.Der vil fortsat være kurser og konkret vejledning.
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
Ved at sikre at PLC har ejerskab til opgaven.
8
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Overgangsplan
Dsa-handleplan
IT-strategi
Naturfagshandleplan
Inklusionspolitik
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Efter- videre uddannelse tager udgangspunkt i handleplaner, strategier og politikker. Der ud over har vil
forenklet skolens egne mål.
Årets indsatsområder
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Faglighed, inklusion og trivsel og samarbejde
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Faglighed, inklusion og trivsel og samarbejde
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Den gode historie knytter sig til den ekstraordinære ledelsesmæssige situation pga. konstitueringer.
- Overraskende positiv trivselsundersøgelse (lock-out og lovindgreb)
9
- Ombygninger
10
Bilag: 2.13. Løjtegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12726/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Indsæt billede af skolen
Løjtegårdsskolen
Løjtegårdsvej 36
2770 Kastrup
Tlf.nr.: 32507503
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Annnette Samsøe Jensen
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
www.lg.uvtaarnby.dk
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
Prøveresultater giver altid ledelsen anledning til refleksion. Klarede eleverne sig som forventet - hvis ikke,
hvorfor - og er der forhold, som skolen fremadrettet skal gøre anderledes.
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
Ikke for skoleåret 2014/15
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
Her drøftes, hvorledes initiativer omkring løfte-funktioner (læseløft - matematikløft o.l.) skal målrettes særlige
klasser eller elever.
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
Testresultater indgår i overvejelser vedr. lærernes planlægning af den daglige undervisning - herunder
inddragelse af evt. ressourcepersoner på skolen, samt forældre
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
Resultaterne drøftes løbende, ligesom ledelsen opfordrer lærerne til at benytte de frivillige test, hvilket sker i
stort omfang.
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
I givet fald hvilke?
Det undrer ledelsen, at der fortsat er en stor gruppe elever, der vælger 10. klasse i stedet for at påbegynde
egentlige ungdomsuddannelser
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
diplomniveau eller ekstra linjefag:
1806 timer
360 timer
2
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: 105.666,- kr.
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse, læ-vejl, mat.vejl, 3
Ekstra linjefag, Angiv linjefag, Angiv antal deltagere
Andre,
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
Arbejdet med at sikre kvalitetsløft inden for ressourcepersoner, herunder i særdeleshed vejlederfunktionerne
har fyldt en del. Makkerskoleforløb vedr. inklusion har ligeledes krævet store ressourcer.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
Kommunale "skal" kurser fylder mest, men som skole prioriteres især kurser med fokus på
undervisningsdifferentiering i fagene
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
Arrangementstitel
Mål
Antal deltagere
Omfang i tid
Opfølgning
Inklusion i filosofisk
optik
At fremme
refleksion over
egen og andres
praksis med
henblik på at
udvikle egen
praksis
Alle medarbejder
16 timer pr.
medarbejder
Der er blevet
evalueret i PUU
gruppen
Tværprofessionelt
teamsamarbejde
At forberede
pædagoger og
lærere på et
kommende tæt
samarbejde.
forberedelse på
skolereform
Alle
medarbejdere på
skolen, samt
pædagoger fra
fritidshjem og
klubber
6 timer
Der er evalueret i
PUU, på
personalemøder
og i ledelsen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
3
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
Medarbejdere har fået et større forståelse for hinandens fagområder, faglighed og kompetencer, hvilket har
kunnet bygge bro til det kommende samarbejde imellem pædagoger og lærere om undervisningen
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
Skolen forsøger at sikre de nødvendige forståelser, for at politisk vedtagne beslutninger kan udmøntes til en
virkelighed. Skolens ledelse forsøger at kommunikere tydelige forventning og krav til medarbejderne, så man
i deres arbejde kan se de politiske beslutninger reflekteret, eksempelvis igennem årsplaner og lokale
handleplaner, der understøtter de vedtagne politiker.
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
Det iagttages, at forløbene har været meget forskellige og at udbyttet af forløb er meget afhængig af
deltagernes motivation for at deltage.
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
Udviklingsudvalget bestod af faseformænd, og koordinatorfunktionspersoner, samt lærernes
tillidsrepræsentant og mødeleder for PR
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
4
Udvalget har været bindeled til faserne og PR, hvor initiativer blev drøftet og hvorfra ønsker til
udviklingsforløb blev kanaliseret
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
I skoleåret 2013/14 har udvalget været under afvikling, da det kun er få personer, som skal fortsætte i et nyt
udviklingsudvalg
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
Skolen har et fortsat relativt høj fravær blandt elever. 759 elever har til sammen haft 5.263 sygedage fordelt
på 691 elever. Dertil lægges 2.713 dage med ulovligt fravær fordelt på 518 elever. Det ulovlige fravær er for
langt størstedelens vedkommende forældre, der tager deres børn ud af skolen for at holde ferier uden for
den kommunale ferie - og fridagsplan.
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
Desværre har ethvert forsøg på at få forældre til at undlade at tage deres børn ud af skolen for at afvikle
ferier været uden virkning.
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
Hvis en elev har meget fravær pga gentagne sygdomsforløb, indkaldes forældrene til møde med skolens
ledelse og sundhedsplejerske med henblik på at drøfte, hvilke forhold der gør sig gældende for barnet og for
at lave en plan for, at barnets fremmøde i skolen kan blive mere stabilt.
Hvis en elev har et fravær pga pjæk, kontaktes forældrene med det samme
Fravær pga mange ferier registreres og forældrene gøres opmærksom på det høje fravær i forbindelse med
skole/hjemsamtaler
Bedes elever fri i længere perioder, beder skolens ledelse forældre udarbejde en undervisningsplan pba.
årsplaner
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Beskriv - max 600 anslag
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Skriv dato
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? Uge 43-45 2013
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
DCUM
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
I givet fald hvilke?
Beskriv - max 600 anslag
5
ja
nej
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
Jf fællespædagogisk dag og makkersamarbejde. Måden skolen har organiseret den specialpædagogiske
indsats er fleksibel og understøtter den enkelte faglærers arbejde med at fremme den inkluderende praksis.
Skolen har en lærer, der også er uddannet ergoterapeut, som arbejder tæt sammen med kommunens
ergoterapeut omkring de sanseintegrationsudfordrede børn om at sikre motoriske træningsforløb
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
Skolens leder og funktionslærer holder ugentlige møder, hvor ressourcerne drøftets og evt. omplaceres. Der
er kun tre klasser, der i skoleåret 2013/14 er tilknyttet ressourcepersoner igennem hele skoleåret, dog med
varieret ressourceforbrug.
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
Fælles pædagogsike dage, stor ledelsesmæssig fokus på dialogen om børnenes udfordringer i
læringsrummet.
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
Skolen har fortsat fokus på læsing i alle fag - alle fags sprog. Der er afsat 20 minutter hver dag i alle klasser i forskellige fag (rullende tidspunkter på dagen i 3-ugers perioder)
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
Opfølgning vedr. fx enkelte elever sker ikke igennem læsehandleplanen.
Skolen tilbyder læseløft og vakskurser, samt særligt tilrettelagte, differentierede læseforløb med
ressourcepersoner
Læsebåndet ligger, så alle fag - på nær idræt - bidrager
Læsebånd
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
Målet er at alle elever læser godt og har en sprogforståelse for de enkelte fags fagsproglige nuancer.
6
Skolens ledelse har meldt klare forventninger ud til skolens lærere om at sikre "læsning" i alle skolens fag.
Der sættes særlig fokus på fagenes sprog - fx i matematik. Alle lærere har modtaget kursus i arbejdet med
forforståelser og forberedelse af læseforståelse i fagene.
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
At arbejdet med læsebånd skal fortsætte, da lærerne oplever, at læsebåndet har en positiv effekt på elevers
evner til at tilegne sig viden igennem læsningen.
Naturfagshandleplan
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Beskriv - max 400 anslag
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Der er en meningsfuld variation imellem teori og eksperimenter. Skolens naturfagsdag er en tradition, hvor
elever underviser andre elever i forskellige temaer.
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
Beskriv - max 600 anslag
7
b. Arbejdsopgaver
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Skrivefelt - max 400 anslag
Handleplan for dansk som andetsprog
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skolen ønsker at sikre et tæt samarbejde imellem læsevejleder og DSA, idet der er en lang række snitflader
omkring opgaveløsninger.
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Der er meget stor forskel. Nogle flersprogede elever klarer sig helt på lige fod med de etsprogede elever - og
nogle gange meget bedre - og andre klarer sig markant dårligere. På Løjtegårdsskolen tilskrives disse
forskelle variation i, hvorledes familierne vælger at indgå i samarbejdet om skole, ligesom forældrenes
baggrund og forudsætninger spiller en rolle.
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
Uddyb:
Skrivefelt - max 400 anslag
Overgangsplan
8
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
For skoleåret 2013/14 har hver klasse i indskolingen haft tilknyttet en pædagog fra fritidshjemmet. Der har
været flere eksempler på pædagogers deltagelse i undervisningen omkring udfordrede elever
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Der er fortsat forskel på kvaliteten af de overleveringer skolen modtager.
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Skolen er udfordret af, at der ikke er tilstrækkelige computere til at tilfredsstille krav til
undervisningen.Samlet har hver elev maksimalt 5 skoledage på et år, hvor de har en computer til deres
rådighed i undervisningen.
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
Skolens ledelse bruger megen energi på at berolige medarbejdere, der gerne vil gøre deres arbejde godt,
med at forklare, at forventningerne til dem, skal stå i relation til de muligheder, de har for at opfylde kravene.
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
Der er et langt større ønske om at bruge it i undervisningen, end hvad der er mulighed for
9
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Overgangsplan
Dsa-handleplan
IT-strategi
Naturfagshandleplan
Inklusionspolitik
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Der er fulgt op på alle områder på relevante møder - læseklassekonference - dsa konference - dialogmøder
med daginstitutioner - fagudvalgsmøder - fasemøder mv. Der er ikke iværksat særlige indsatser, ud over de
ovenfor beskrevne, idet nye tiltag ville være forbundne med krav om opfølgning i en tid, hvor skolen er under
stor omstrukturering
Årets indsatsområder
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Emne: Inklusion. Tiltag:Etablering af struktureret samarbejde i makkeskoleregi. Filosofi som arbejdsredskab i
konversationen jf. bilag
Emne: Generel styrkelse af faglighed: Tiltag: tilpasset 3. år med læsebånd i (næsten) alle fag, fortsat øget
timetal i ovenstående fag, samt delelektioner. Fællestema i udskolingen om Kirkegaard
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Implementering af skolereform, nye arbejdsmåder fylder det hele. Ingen nye indsatser ud over de af
reformen fordrede:
Emne: Styrket samarbejde mellem pædagoger og lærere. Mål: At pædagoger og lærere har et naturligt
samarbejde omkring elevernes undervisning og trivsel. Tegn: At lærere og pædagoger sammen finder nye
veje i opgaveløsningen Tiltag: Områdeleder og skoleleder følger op ved at deltage jævnligt i teammøder. Der
10
er udarbejdet en skabelon til forventningsafstemning i teamet. Evaluering: Der evalueres på skoleårets
sidste teammøde
Emne: Bevægelse i alle fag. Mål: At sikre målene fra reformen gennemføres tilfredsstillende. Tegn: At elever
tilkendegiver en oplevelse af, at bevægelse indgår naturligt i undervisningen. Tiltag: Alle lærere skal beskrive
hvorledes bevægelse indgår i det daglige arbejde som en del af åreplanerne. Der er fremsat
ledelsesmæssige forventninger. Evaluering: Der sker en løbende evaluering i forbindelse med
undervisningen. Der sikres ledelsesmæssig fokus og evaluering i forbindelse med deltagelse i teammøder.
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Den gode historie er historien om det tiltagende samarbejde med pædagoger fra fritidshjemmene. Der har
været en gensidig nysgerrighed på "hvad man kan bruge hinanden til", som henover foråret begyndte at
udfolde sig i takt med at pædagogisk udviklingsudvalg og repræsentanter fra fritidshjem og klubber
planlagde de pædagogsike dag og selve dagen, hvor Andy Højholt holdt et inspirerende oplæg.
11
Bilag: 2.14. Korsvejens Skole - Kvalitetsrapport 2013-14.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12725/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Korsvejens Skole
Tårnbyvej 1-3
2770 Kastrup
Tlf.nr.: 32500168
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Grethe Birch
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
www.ko.uvtaarnby.dk
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
De skriftlige prøveresultater ligger under det forventede, hvis man sammenligner med
standpunktskaraktererne, mens de mundtlige resulater ligger over. Det er forhold, vi skal snakke med
lærerne for at høre, om der er en årsag. Enkelte prøveresultater vil vi snakke med lærerne om, f.eks. de
skriftlige matematikkarakterer.
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
Matematikvejleder og fagudvalg gennemser årets opgave og sammenligner med tidligere års opgaver
således at forskellene fremgår og handleplan kan laves
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
Læsetestene viser særdeles fine resultater. Skoleledelsen er inddraget, når resultaterne for enkeltelever eller
for hele klasser ikke er forventelige. For enkeltelever iværksættes fx faglig inklusion.
Ide øvrige test ligger vores resulateter tæt op ad landsgennemsnittet.
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
I dansk vejledes lærerne med evaluering af undervisningen af læsevejlederne. Desuden sættes mål for den
enkelte elev sammen med vejlederne.Vejlederne deltager i klasser i aftalte forløb.
Overraskende elevresultater studeres nærmere ved at lærerne undersøger den enkelte opgave for evt. at
finde svar på, hvorfor der var overraskelser, f.eks. når en dygtig elev har svaret forkert på et spørgsmål.
Desuden spares der lærerne imellem.
Ved nærlæsning af de enkelte spørgsmål og svar, giver det ofte anledning til, at læreren forstår elevens
svar.
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
Resultaterne læses og ved markante udsving i forhold til landsgennemsninnitet spørges der til, om læreren
kender årsagen til udsvinget.De opslåede kurser i brug af de nationale tests godkendes, så lærere der
ansøger om deltagelse kan komme på disse. I øvrigt er der en stor opmærksomhed fra de enkelte
faggrupper på, at de nationale tests er et redskab til dem, i forhold til planlægning af forløb.
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
I givet fald hvilke?
Skolens beliggenhed og sammensætning af befolkning har betydning for overgangen til
2
ungdomsuddannelser/10 klasse. I området er en forholdsvis stor andel af ikke boglige familier. Skolen er
udtaget af Undervisningsministeriet til at få testet elever i 4.-6.-8.-9. klasse årligt frem til 2020. Skoleåret
13/14 dannede baseline til brug for målinger af resultater i den nye reform.
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
diplomniveau eller ekstra linjefag:
351,5 timer
100 timer
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: 73.752,16 kr.
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse, matematikvejleder, 1
Ekstra linjefag, Angiv linjefag, Angiv antal deltagere
Andre, Angiv uddannelse og fagområde
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
Skolen sender i høj grad medarbejdere på kurser og uddannelsesforløb, som understøtter Tårnby
Kommunes politikker og handleplaner. Ligeså sender skolen repræsentanter til alle netværk og til alle
obligatoriske kurser.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
Naturfag, herunder nye tværfaglige prøveformer samt Nøglekortkursus til Den Blå Base. DSA,
UEA,Matematik og IT, Teamets arbejde med inklusion (hele 6. årgang). Generelt har skolen en holdning til at
sende flere medarbejdere afsted på samme kursus for at fremme vidensdelingen.
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
Arrangementstitel
Mål
Antal deltagere
Omfang i tid
Opfølgning
Inklusion med Rikke
Bach 12/8-13
At alle skolens
medarbejdere får
grundlæggende
kendskab til tankerne
bag inklusion og ´kan
45
135 timer
Spørgeskema via
intra viste tydelig
tilfredshed med
form og indhold
3
tale samme sprog
Inklusion med Rasmus
Alenkær 13/8-13
at få endnu en vinkel
påinklusionsbegrebet
45
270 timer
Spørgeskema via
intra viste tydelig
tilfredshed med
form og indhold
inklusion med Karina
Sauer 19/11-13
at klasseledelse og
læringsmål bliver en
del af
inklusionstankerne
47
264 timer
Særligt fokus på
læringsmål gav
anledning til at
stille forventninger
om synlige
læringsmål i alle
fag
inklusion - ændret til
arbejdet med ny
reform 10/3-14
ændret mål: at få talt
om alle de nye tiltag i
reformen
47
135 timer
Arbejdet med
reformen fortsatte
efter den 10/3-14
på alle PR møder
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i
tid
Beskriv
opfølgningen
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
Et klart billede af, at medarbejderne har fokus på hvad eleven skal lære, fremfor hvad eleven skal lave. Der
blev opsat forventninger fra skoleledelsen om, at der i alle klasser i alle fag var skrevet tydelige læringsmål,
som var synlige for eleverne.
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
Arbejdet har fremadrettet karakter idet skolereformen pr 1/8-14 har politiske mål om at gøre læringsmål for
den enkelte elev centrale. "Alle elever skal nå så langt som de kan".
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
4
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
Som del af kurset: Teamets arbejde med inklusion har teamets lærere i samarbejde med konsulenterne
deltaget i aktionslæringsforløb. Ved afslutningen af forløbet har skoleledelsen konstateret, at deltagerne i
store træk var tilfredse og havde haft glæde af at reflektere over egen praksis.
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
Læsevejleder og IT-vejleder var et naturligt valg, idet vejlederne på netop disse områder længe har markeret
sig stærkt i lærernes bevidsthed. Matematikvejlederen er netop færdiguddannet. ALT funktionen skulle
besættes, da den tidligere funktionslærer er gået på pensio. Valget var let, idet den nye ALT vejleder i flere
år har varetaget inklusionsarbejdet og har haft tovholderfunktion samt andre administrative opgaver til gavn
for skolens udvikling. Den pædagogiske vejleder er den daglige leder af SFO. Hun nyder stor anerkendelse.
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
På PR møder i foråret har skoleledelsen fortalt om de tanker, der ligger bag. Organisationsdiagrammet er
ændret, så udviklingsudvalget er en del af styringskæden.
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
Mødevirksomhed hver 14. dag giver mulighed for løbende justeringer. Som opstart har udvalget valgt at
fokusere på: Læringsmål, Understøttende undervisning og vejlederens rolle.
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
Fraværet pr elev i skoleåret 13/14 er på 7,99%. I skoleåret 12/13 var den 8,19%. Der ses et lille fald i
ekstraordinær frihed, men til gengæld en lille stigning i sygdom.
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
Skoleledelsen har, ved ansøgninger om ekstraordinær frihed af længere varighed, indkaldt til møder med
familierne, for at forklare vigtigheden af, at elever ikke afholder ferie uden for skolens lukkedage.
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
Ved bekymrende fravær indkaldes forældrene til samtale på skolens kontor. Her gøres det klart, at en
underretning kan komme på tale. Der følges op efter en kortere periode. Er det nødvendigt inddrages
Ungeteamet eller familieafdelingen.
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Beskriv - max 600 anslag
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
5
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Skriv dato
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? 4. kvartal 2013
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
Skolen anvendte DCUM's spørgeskemamateriale til alle klasser fra 4. til 9.
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
ja
nej
I givet fald hvilke?
Beskriv - max 600 anslag
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
Et meget aktivt og engageret AKT-team har i samarbejde med Rådgivning og forebyggelse støttet op om
børn med særlige behov. Ingen elever er visiteret til specialtilbud, dog undtaget elever til ordblindeklasserne.
Desuden har der været afholdt to familieklasseforløb. Det har dog vist sig, at forældrene kan have vanskeligt
ved at holde fri det optimale antal gange. Skolen har derfor været nødt til at gå på kompromis og lade nogle
forældre være med et færre antal gange.
Et særligt tiltag i skoleåret har været at sætte en pædagogstuderende ind i en udfordret 5. klasse. Den
studerende var i tæt kontakt med R&F om mål for enkeltelever og hele klassen.
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
Den fleksible tilrettelægning af skemaet giver i vid udstrækning mulighed for at tildele faglig og social
inklusionstid efter behov.
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
Skoleårets overordnede fokusområde har været inklusion. På de tre pædagogiske dage 12/8, 13/8 og 19/11
har oplæg drejet sig om Klasseledelse, Læringsmål, Cooperative Learning mv. To lærere, som har
specialiseret sig inden for CL, har afholdt temaeftermiddag for 25 af skolens ansatte.
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
Beskriv - max 1000 anslag
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
6
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Se bilag 1
Læsebånd
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
Se bilag 2
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
Se bilag 2
Naturfagshandleplan
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Der er en lang tradition for at benytte Tårnbys naturområder og stor tilfredshed med de tilbud, Tårnby tilbyder
skolerne.
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Det er vanskeligere at arbejde eksperimenterende i geografi end i andre naturfag. Der arbejdes dog i høj
grad undersøgende i geografi.
7
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
At sikre faglig sparring og videndeling.
At drøfte og ideudveksle projekter såvel indenfor fagene som tværfagligt.
b. Arbejdsopgaver
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Skrivefelt - max 400 anslag
Handleplan for dansk som andetsprog
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
DSA vejlederen gør et stort stykke arbejde med hjælp, rådgivning og visning af eksemplariske forløb.
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
I de nationale tests klarer de tosprogede elever sig markant dårligere i sprogforståelse, og i 0. klasse ses
ligeledes forskelle i ordforrådstesten.
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
8
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Dsa-vejlederne deltager flere gange årligt på fasemøder, laver eksemplariske forløb, som kan lånes på PLC,
deltager ved klassekonferencer og yder bistand til den enkelte lærer
Overgangsplan
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Af indsatsområder kan nævnes: Overgangsmøde BH-SFO-Skole, besøgsdag for bh-børnene på SFO og
skole, overleveringsmøder for børn med særlige behov.
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Stor opmærksomhed på vigtigheden af at få lavet en ordentlig overlevering. Overgangsskemaerne bliver
udfyldt og afleveret. De fleste børnehaver er gode til at få videreformidlet informationer omkring børnene
samt at få afholdt møder om børn med særlige vanskeligheder. For børn med handleplaner afholdes møder
inden sfo/skolestart, hvor alle involverede og relevante personer deltager.
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Se bilag
9
slet ikke
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
Se bilag
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
Se bilag
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Overgangsplan
SFO- skole samarbejde om sprog, robusthed og
forandringsparathed
Dsa-handleplan
IT-strategi
Interaktive læringsformer. Digitale læremidler
Naturfagshandleplan
fokus på at inddrage og deltage i
fælleskommunale tiltag som fx
Naturvidenskabsfestival.
Inklusionspolitik
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Med den nye folkeskolereform pr 1/8-14, har skolen ikke behov for at sætte yderligere nye tiltag i værk.
Reformen skal have lov at virke og udvikle sig.
Årets indsatsområder
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Mål 1: Vi lærer til livet. Evaluering: Som overordnet vision indtænker vi fortsat de tre overordnede elementer
Vi (samhørighed) lærer (faglighed of fordybelse) til livet (for at gøre vores elever til livskloge mennesker).
Svært lige at se, hvordan det kan indtænkes i reformen.
Mål 2: Fagtemamøder. Evaluering: Meget positiv respons. Se endvidere: Den gode historie
Mål 3: IT og medier. Evaluering:Positive tilkendegivelser. Vi er godt på vej.
10
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Mål 1: Udvikling af den understøttende undervisning. Mål: at fokusere på samarbejdet pædagog/lærer.Tiltag:
På fællesmøder analyseres udfordringer og iværksættes handlinger, som nedskrives løbende. Tegn: Der
opleves en tydelighed i faggruppernes roller. Evaluering: På fællesmøder og i Udviklingsudvalget løbende.
Mål2:Fra årsplaner til individuelle læringsmål. Mål: At alle faggrupper bliver fortrolige med de nye forenklede
fællesmål. Tiltag: De overordnede tiltag gennemgås af læsevejleder på et fællesmøde. De enkelte fagudvalg
arbejder med www.ffm.dk. Tegn: Ved skoleårets start 15/16 opstilles læringsmål for den enkelte elev ud fra
en mindre detaljeret årsplan.Evaluering: Ved VUS samtaler og i Udviklingsudvalget løbende.
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Fra fagteam til fagtemamøder. De eksisterende fagteam blev suspenderet til fordel for tematiske
eftermiddage. Målet var at vidensdele. Der blev udbudt 14 fagtemaeftermiddage, hvor lærere med særlige
kompetencer holdt oplæg. Mange var velbesøgte eftermiddage såsom: CL, Byhistorie i KBH.,
Romanlæsning i klasser med tosprogede elever, Børn med skriftsproglige vanskeligheder mv. Meget
givende forløb.
11
Bilag: 2.15. Kastrupgårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12724/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Kastrupgårdsskolen
Blåklokkevej 1
2770 Kastrup
Tlf.nr.: 3247 0350
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Christian Bruun
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
www.kg.uvtaarnby.dk
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
Vi drøfter løbende prøveresultater i forhold til de indsatser, som er i gang på skolen. Herunder om
gennemslagssynligheden er til stede.
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
Vi har kort drøftet resultaterne for dette års test. Vi vil selvfølgelig foretage en grundigere drøftelse i
forbindelse med PUC-konsulenternes karakterrunde. I drøftelserne med lærerne omkring prøveresultaterne
er det især dialog omkring elvegruppens sammensætning, samt potientialet for den pågældende årgang. Vi
fortsætter arbejdet med fokus på relationskompetencerne hos lærerne, da det er tydeligt at udnyttelsen af
den enkelte elevs potientiale ligger i selvindsigt samt motiovationsskabende undervisning.
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
Vi har kigget resultater igennem, og vi kan tydeligt se udbyttet af vores læseindsats på Kastrupgårdsskolen.
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
Lærerne på Kastrupgårdsskolen monitorer testresultaterne og ser efter tendenser på det generelle plan samt
kigger på den enkelte elevs resultat. Undervisningens tilrettelæggelse vil derfor afspejle på hvilke områder
der skal sættes ind.
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
Der afholdes klassekonferencer, hvor testresultater drøftes. Der er deltagelse af en læse- og
matematikvejleder samt en ledelsesrepræsentant. Referat og handleplan udarbejdes i forlængelse af
konferencen.
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
I givet fald hvilke?
Vi har fortsat stor opmærksomhed på vores specialklasserækker, og har derfor et tæt samarbejde med UUvejlederen. Udslusningen er svær proces og årgangene i udskoling er pt. store. Vi arbejder med
brobygningsforløb samt et tæt samarbejde med forældre og lærere i forhold til forventningsafstemninger.
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
528 timer
2
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
diplomniveau eller ekstra linjefag:
timer
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: 127826 kr.
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse,
Ekstra linjefag,
,
,
Andre, PUC-kurser og CVU-kurser matchende lærernes kompetenceområder, samt hensynet for til den
enkeltes behov for faglig videreudvikling
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
I forbindelse med prioritering af kursusvirksomhed på Kastrupgårdsskolen har kommunens strategier og
politikker været udgangspunkt; dette i en samlet vurdering af personalegruppens behov og kompetencer.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
It- og didaktik
Matematikindsats
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
Arrangementstitel
Mål
Antal deltagere
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
3
Omfang i tid
Opfølgning
Beskriv
opfølgningen
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
De fælles arrangementer giver stor tilfredshed, da sparring/vidensdeling simplificeres, da alle har
hørt/deltaget i samme indhold. Det gør implementeringsdelen væsentlig enklere, og derved flytter
organisationen sig fremad. I forbindelse med inklusionsindsats kan vi se en forøget fokus på strategier og
valg af pædagogiske værktøjer.
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
Beskriv - max 600 anslag
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
Resursepersonerne er udvalgt efter kompetencer, repræsenterende så bredt et udsnit af
KAstrupgårdsskolen som muligt.
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
En proces fremimod tydeligørelse af udviklingsudvalget arbejde er påbegyndt.
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
Det er vigtigt for skoleledelsen at udviklingsudvalget får berettigelse og medejerskab, så pædagogiske
udviklingsprojekter kan vokse fra udviklingsudvalget. Herved opnås kvalificering af tiltag.
4
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
Vi har ikke set nogen significant ændring af fraværsbilledet
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
I forbindelse med inddragelse af skolesocialrådgiver ser vi tendenser til let positiv fremgang i forhold til
elevfravær.
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
Skolen arbejder med tæt kontakt med hjemmet i forhold til årsag til det højere fravær. Hvis ikke der er succes
på denne måde, inddrages skolens netværkspersoner, herunder skolesocialrådgiveren. Det er dog fortsat en
frustrationsfaktor, da det er et meget stort resurseforbrug fra lærer til ledelse i forhold til små forbedringer. Vi
er derfor opmærksom på området.
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Vi oplever en rigtig god dialog med skolesocialrådgiver og en fin sparring. Oftest er der hurtigt kontakt til
hjemmet, men ændringen af fraværsmønstret er en langsommelig proces.
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Skriv dato
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? Forår 2014
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
Termometeret
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
ja
nej
I givet fald hvilke?
I forbindelse med trivselsundersøgelsen var resultatet rigtigt flot. Umiddelbart viste den at eleverne trivedes
på bedste vis. I de forbindelse ville vi gerne undersøge hvad det var der var godt og hvorfor viste den
statistiske undersøgelsedet fine resultat. Derfor har akt-gruppen påtaget sig opgaven med at kortlægge
hvad det er der ligger til grund for det fine resulat, så vi derved kan gøre mere af det.
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
Arbejdet med inklusion er en meget stor opgave. Vi arbejder tæt sammen i netværk; herunder, SFO,
resurseklasse, forældre og skolesocialrådgiver. Desuden sparrer vi med specialklasserækkepersonalet. Vi
vidensdeler omkring pædagogiske redskaber og tiltag, som kan hjælpe inklusionsprocessen.
I forbindelse med inkludering opsættes SMTTE-model, så det tydelig visualiseres for alle, hvilke mål/tegn der
skal kigges efter, og derved også bevidst stiles mod. AKT-teamet fungerer som resursehold og laver forløb
for grupper omkring inklusionsbørn.
5
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
Den fleksible resurseallokering er meget svær at håndtere. Vellykket inklusion kræver mange resurser og i
den fleksible resurse er der oftest kun små puljer, altså dryp ned i inklusionsforløb. Denne udfordring er
meget stor, her samarbejder vi også med pædagoger fra SFO/klub for bedst muligt at kunne frigøre resurser.
Det kan opleves som en frustration for den pågældende lærer som skal inkudere, da ideer, faglig kompetece
og handleplan oftest er klar, men kræver den ekstra fysiske resurse.
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
Vi har igennem videreuddannelse forsøgt at klæde personalet på. Desuden spejler lærerne
teknikker/didaktik/strategier fra specialklasserækkerne, for på den måde at få det bedst mulig resultat.
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
I henhold til skolens læsehandleplan ha vi fokus på samtlige klassetrin, hvor forskellige tiltag og
læseinitiativer bliver søsat. Det er skolens overordnet mål for læseindsatsen at fastholde og videreudvikle
elevernes læsefærdigheder og -kompetencer.
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
Læsebåndet er fra 4. - 8. klasse er en teamopgave som skal beskrives i årsplanerne. Det betyder at der kan
tages hensyn til at placere læsning i alle fag.
Læsebånd
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
At vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer.
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
Der har været en positiv udvikling i elevernes læseudvikling, den ønsker vi at fastholde og videreudvikle.
Dette gøres ved hjælp af diverse indsatser, såsom læseløft, læseugler, daglig læsedosis osv.
Naturfagshandleplan
6
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Vi har et fortrinligt samarbejde med Den Blå Planet, ZOO, Eksperimentariet og ikke mindst Naturskolen, som
varetager fantastiske og inspirerende arrangementer, som kan inddrages direkte i den daglige undervisning.
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Der lægges vægt på i årsplanerne at der arbejdes eksperimenterende i den daglige undervisning. Det er
også tydeligt at det er et fagområde på Kastrupgårdsskolen, hvor der har været stor udskiftning på
personalesiden, og at der derved skal være et ekstra fokus i forhold til endnu mere fokus på
naturfagshandleplan. Dette er lederens opgave at sikre.
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
Beskriv - max 600 anslag
b. Arbejdsopgaver
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
7
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Det er en meget resursekrævende opgave, og elementerne kan tit virke lettere uoverskuelige, men på trods
kan vi se en fremdrift i forhold til indholdet i naturfagsudvalgets opgaver.
Handleplan for dansk som andetsprog
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
DSA er en strukureret indsats som bliver målsat og arbejdet med ud fra "Handleplan for dansk som
andetsprog"
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
DSA-eleverne på KAG er fortsat på linje med et-sprogede elever i nationale test, læseundersøgelser og
afgangsprøver.
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Vi arbejder løbende med at optimere strukturen om dsa-støtte i fag-faglige forløb.
Overgangsplan
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
På KAG arbejder vi med flydende overgange, hvor pædagoger og lærere vidensudveksler for at sikre eleven
den bedste overgang
8
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Erfaringerne med faste møder mellem SFO og skole viser gode resultater i forbindelse med overgangen.
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Vi tager udgangspunkt i Tårnby Kommunes IT-strategi for 0-16 årige.
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
Skoleledelsen har deltaget fast i PLC's møde, og støttet op omking it-tiltag. Desuden har skoleledelsen
været ambassadør fra PLC - kommunen. Altså en videreformidling af kvalificerede behovsanalyser.
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
Der har været stor fokus på videreuddannelse.
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
9
i ringe grad
slet ikke
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Bilag: skolens læsehandleplan
Overgangsplan
Udvidet skole/hjem-samarbejde ved 0. klasserne.
Pædagog-deltagelse i undervisning fra SFO
Dsa-handleplan
"Styrk Sproget"-indsats
IT-strategi
Arbejde med Tårnby Kommunes It-strategi
Naturfagshandleplan
Inklusionspolitik
Fortsat arbejde med kommunens inklusionspolitik.
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Vi er mere opmærksomme på konkretiserbare målsætninger. Altså en tydelighed i beskrivelse af målet, samt
en realistisk målsætning ud fra devicen at opfyldelse af del/mål udgør en yderligere motiverende faktor.
Årets indsatsområder
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Se vedhæftede bilag "Kastrupgårdsskolens indsatsområder skoleåret 2013-14"
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Se vedhæftede bilag "Kastrupgårdsskolens indsatsområder skoleåret 2014 - 2015
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Arbejdet omkring afgangsprøverne har været spændende og givende. Vi har lagt stor vægt på at kunne give
elever/forældre og lærere en god og tryg oplevelse af det at gå til prøve. Det har vi gjort gennem dialog og
afsøgning af traditioner. Sammenhodt med resultaterne af prøverne, synes vi det arbejde er lykkedes og at
vi har kunne give eleverne en tryg og god oplevelse.
10
Bilag: 2.16. US10 - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12723/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Tårnby Ungdomsskole
Løjtegårdsvej 167
2770 Kastrup
Tlf.nr.: 32501751
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Peter Bjørn
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
us.taarnby.dk
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
Vi skal fortsat have fokus på skriftlig matematik - især faglig læsning.
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
Vi kommer til at arbejde mere procesorienteret med skriftlig matematik.
Generelt vil vi have fokus på synlige læringsmål og evaluering af elevernes progression.
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
Det er ikke relevant for us10.
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
Det er ikke relevant for us10.
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
Det er ikke relevant for us10.
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
I givet fald hvilke?
Vi har stadig en stor andel elever, der vælger en gymnasiel uddannelse efter 10.klasse. Vi har i år valgt at
arbejde målrettet efter uddannelsesønske og opkvalificere vejledningen af de elever, der er i tvivl.
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
diplomniveau eller ekstra linjefag:
732 timer
0 timer
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: 83.753 kr.
2
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse, Læsevejleder, 1
Ekstra linjefag, Angiv linjefag, Angiv antal deltagere
Andre, Proceslederuddannelse til fagkoordinatorerne
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
Der er fokus på samarbejdet og udnyttelse af hinandens ressourcer.
Udviklingsudvalget og fagkoordinatorerne spiller en stor rolle i forhold til at opnå skolens mål.
Der er fokus på at gøre eleverne bedre læsere, da det hjælper dem i alle fag.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
Arrangementstitel
Mål
Antal deltagere
Omfang i tid
Opfølgning
Google apps, digitale
læremidler og active
boards
-At anvende
google apps,
digitale
læremidler og
active boards
som en naturlig
del af
undervisningen
for
15
6 timer
Medievejleder og
PLC følger op i
samarbejde med
PLC på
Skelgårdsskolen
15
6 timer
Vi har en CLkoordinator, som
følger op og laver
aktionslæringsforløb
-At gøre eleverne
mere aktive i
undervisningen
gennem brug af
google apps,
digitale
læremidler og
active boards
Cooperative Learning
-Inklusion
gennem faglig
differentiering
3
-Fokus på
strukturer, der
ikke kræver
særligt materiale
JTI-profiler
- At blive klogere
på vores
præferencer
i klasserne
21
6 timer
Det var en
opfølgning på
tidligere
arrangementer.
- At blive bedre til
at udnytte
hinandens styrker
og kompetencer
- At forbedre og
uvikle
teamsamarbejdet
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
Der ses et tydeligt samarbejde mellem lærerne og fokus på at benytte de hjælpemidler og og potentialer, der
ligger i brug af medier og CL i undervisningen.
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
Skoleudviklingen omkring synlig læring, faglig differentieret undervisning og brug af medier i undervisningen
understøtter i særdeleshed de politisk vedtagne strategier.
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
4
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
Det bliver anvendeligt, konkret og fokuseret.
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
Motivation, engagement og interesse for området samt en respekt for og fra kollegerne.
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
Dagsordenen og referater bliver synliggjort. Mødedatoer er lagt ud. Udvalget er på dagsordenen.
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
Vi kommer til at kræve aktionslæringsforløb i samtlige klasser.
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
Det har været nogenlunde stabilt de senste år, men er noget, vi har fokus på, da vi trods vores digitale
protokolsystem har nogle elever med en del fravær.
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
Vores digitale protokolsystem, som nu også sender ugentlig fraværsstatistik til forældre.
Et godt forældresamarbejde - kontaktlærer.
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
Kontaktlærer tager kontakt til hjemmet, hvormed der bliver lavet en aftale. Forældrene bliver af og til indkaldt
til en samtale, hvor man kan vælge at tage vejlederen med. Sker der ingen ændring bliver ledelsen som
regel involveret.
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Ikke relevant for us10.
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Det er noget us10-rådet planlægger.
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? 2011
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
Digitalt spørgeskema
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
5
ja
nej
I givet fald hvilke?
Kontaktlærerrollen
Us10-rådet
Fredagscafeer
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
Vi har et tæt samarbejde med R&F og UU for at hjælpe og støtte de elever, der af forskellige årsager har
svært ved at gå i skole. Fremadrettet vil vi have fokus på faglig differentieret undervisning, så alle kan blive
så dygtige de kan ud fra deres muligheder.
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
Vi er tolærerorganiseret i samtlige faglektioner, dermed kan man rykke rundt, hvis der opstår behov.
Derudover er teamene fleksible i forhold til at hjælpe og støtte hinanden og eleverne, der hvor der er brug for
det.
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
Vores AKT-lærer har stået for nogle pædagogiske dage, hvor målet var at fremme en fælles
inklusionsforståelse. Derudover har vores øvrige pædagogiske dage med diverse fremlægsholdere haft
samme fokus.
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
Vi har haft fokus faglig læsning i alle fag. Vi ønsker fremadrettet at have fokus på motiveret læsning og har
implemeteret læsning som en fordybelsesperiode i skemaet.
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
Vi har på US10 meget fokus på faglig læsning samt læseforståelse.
Læsebånd
6
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
Ikke relevant for us10.
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
Ikke relevant for us10.
Naturfagshandleplan
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Vores første x-fagsperiode har overskriften naturliv, hvor der er fokus på bæredygtighed.
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Vi har fokus på at give fysik/kemi de bedste muligheder vi kan samt at højne fagligheden i faget ved at sørge
for, at de elever, der er på holdet er nogle, der ønsker at arbejde seriøst med faget. Undervisningen bygger i
høj grad på at små grupper arbejder eksperimenterende og læreren går meget op i at læringen er
anvendelig og virkelighedsnær.
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
Ikke relevant for us10.
7
b. Arbejdsopgaver
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Handleplan for dansk som andetsprog
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Vi har en meget dygtig DSA-lærer, som har lavet et stort stykke arbejde med en handleplan, og som
samarbejder med skolens øvrige lærere om dsa-eleverne. Det har vist sig meget effektivt at arbejde især
med elevernes faglige læsning og læseforståelse. Da vi ikke har nogle it-rygsække, benyttes elevcomputere
til udlån.
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
Uddyb:
DSA-lærer er begyndt med aktionslæringsforløb i klasserne.
Overgangsplan
8
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Ikke relevant for us10.
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Ikke relevant for us10
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Vi er en forholdsvis lille skole med 14 lærere, så det gør det overskueligt at arbejde på den måde, men vi
arbejder dog på at gøre det mere struktureret.
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
Vi har haft meget fokus på området, og ledelsen har deltaget i møderne omkring det samt de pædagogiske
dage, der omhandlede området.
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
På møderne har vi talt dem op samt støttet dem i den tid, de bruger på det samt vigtigheden af dem og de
elever, der er i mediepatruljen.
9
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Overgangsplan
Dsa-handleplan
IT-strategi
Naturfagshandleplan
Inklusionspolitik
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Vi har forenklet målene og indsats, så det er mere tydeligt og konkret.
Årets indsatsområder
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
se bilag 1
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
se bilag 2
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Vi startede skoleåret med 134 elever. I løbet af året har vi 160 elever igennem, som alle bliver vejledt og
sluset videre til uddannelse. Vi slutter skoleåret med 133 elever, som har udviklet sig fagligt, socialt og/eller
personligt.
10
Bilag: 2.17. Tårnbygårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12722/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Tårnbygårdsskolen
Englandsvej 392
2770 Kastrup
Tlf.nr.: 32 51 17 33
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Anna Murmann
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
www.tg.uvtaarnby.dk
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
Prøveresulteterne for de elever, der har været til FSA har været med rigtig gode resultater og over middel.
Det har medført, at vi vil lade flere elever gå til prøve. Resultater bør ligge på linie med en
gennemsnitskarakter som øvrige børn d.v.s. både lave, middel og høje karakterer.Der vil fortsat være elever,
som ikke kan præstere at gå til afgangsprøver- her arbejdes der med alternativer.
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
Alle elever evalueres ved folkeskolens afslutning. De alternative evalueringsformer skal udvikles f.eks. i
samarbejde med konsulenterne. Der kan eksempelvis arbejdes med projektopgavens form og med portfolie
formen.
Der er endnu ikke taget initiativ hertil, men de fagligt dygtigste elever kan måske inkluderes på
almenskolerne i visse fag og have deres kerneopholdssted på specialskolen. Dette ville kræve et tæt
samarbejde med almenskolen og specialskolen,villighed og ressourcer til dette udvidede samarbejde.
Forældre og elev skal naturligvis inddrages.
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
Alle elever deltager så vidt muligt i nationale test, men kriteriet er, at eleven højst skal være 2 år bagud for at
testen giver mening-også selv om den er adaptiv. Resultaterne er ikke det vigtigste pædagogiske redskab på
skolen og ofte med et begrænset udbytte, da en del elever gætter sig frem, så validiteten er tvivlsom. På
skolen er det den tætte opfølgning og individuelt tilrettelagte undervisning med lærings/målplan, som er
vigtigst. Testformen øver desuden barnet i at sidde i en kravsituation, opretholde opmærksomhed og blive
ved opgaven - hvilket i sig selv er en lærende proces.
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
Testen bliver brugt vejledene og har været brugbar i samtalen med barnet og i forældresamarbejdet.
Forældrene får et tydeligere billede af, om deres barn kan præstere alderssvarende og hvis ikke, hvilken
form for evaluering og hvilke læringsmål, der kan/skal arbejdes med.
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
Medievejleder og læsevejleder har som en delopgave at formidle til personalet og vurdere om eleven skal
tilmeldes eller ej samt at tilmelde eleverne til testene. Skoleledelsen anbefaler at elever tilmeldes indenfor
kriteriet højst 2 år bagud.
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
2
I givet fald hvilke?
Alle elever bliver udsluset til en ungdomsuddannelse og altid særligt tilrettelagt barnet. Dette i tæt
samarbejde med UU, forældre og eleven. På skolen er UEA undervisningen højt prioriteret - særligt i
udskolingen suppleret med at opnå almene færdigheder såsom at eleven kan transportere sig selv, tage
relevant kontakt og vide, hvor man kan henvende sig ved hjælp behov m.m.
Specialskolen udsluser til mange forskellige former for ungdomsuddannelse særligt til Efterskoler, Tekniske
skoler, Produktionsskoler, erhvervsfaglige grunduddannelser. Skolen har endnu ikke udsluset til gymnasiel
udd.
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
diplomniveau eller ekstra linjefag:
300 timer til intern udvikling, 120 til puc-kurser og 30
timer ud af kommunen. i alt 450 timer. Transporttid
anslået til 40 timer
36 timer
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: 40000 kr - herudover udgifter til matematikvejleder uddannelse samt
kommonom i alt 30.000 kr.
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse, Angiv fagområder, Angiv antal deltagere
Ekstra linjefag, Angiv linjefag, Angiv antal deltagere
Andre, Matemtikvejleder
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
Kompetenceudviklingen har i særlig grad haft fokus på inklusion og deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Dette i sammenhæng med det naturfaglige fokus samt matematikvejleder uddannelsen er begrundelse for,
at vi i høj grad vurderer at have levet op til kommunens politikker og handleplaner. Som skole og sfo
uddanner vi dertil også vores pædagogpersonale, med henblik på at understøtte skoledagen og kvalificere
sfo'en.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
Svømmesikkerhed, det naturfaglige, matematik og overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
3
Arrangementstitel
Mål
Antal
deltagere
Omfang i tid
Opfølgning
Rasmus
Alenkær/inklussion
At få en fælles
forståelsesramme for
inklusionsbegrebet - med
samarbejdsskoler.
20 lærere og
ledelse
20*6 timer = 120
inddragelse på
pædagogiske
rådsmøder.
Søren Hertz,
psykiatriske
diagnoser/forståesle
At give et
systemisk/konstruktivistisk
bud på
diagnoseforståelse.
20 lærere og
20 pædagoger
20*3 =60 timer +
pædagoger.
På teammøder.
Psykisk arbejdsmiljø
under ny arbejdstid.
forandring af praksis der
imødekommer
forandringer i arbejdstid.
20 lærere og
20 pædagoger
20 * 3 timer - 60 i
alt +
pædagogtid.
udfoldning på PU
og Su, formelle
samtaler samt
konsekvenser af
nye ideer.
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
Inklusion og diagnoseforståelse bidrager til en løbende proces mod en mere socialkonstruktivistisk og
systemisk forståelse af de vanskeligheder vores elevgruppe har. Det indgår i en tålmodig og fortløbende
proces i udvikling af forståelsesmuligheder.
Psykisk arb.miljø under ny arbejdstid havde en mere umiddelbar effekt i forhold til at åbne for et scenarie,
der rummede muligheder for et fortsat godt arbejdsliv. Den konkrete udfoldelse af disse muligheder og
forandringer i hidtidig praksis pågår fortløbende. Skolens lærere udvikler fortsat praksis under den nye
arbejdstid.
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
Den lokale skoleudvikling understøtter det politisk vedtagne ved dels at være medspiller i inklusionsdebatten,
ved at specialisere os indenfor vores fokusområde og ved at sikre fælles fodslag i personalegruppen på vej
ind i ny arbejdstid og skolereform.
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
4
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
Det er særligt aktionslæringsforløb i forbindelse med udvikling af vores udebase, at vi som ledelse har set en
tydelig effekt. Udebasen har haft som fast mål at udvikle en fagfaglighed væk fra klasseværelset,
bogmateriale og pc, og dertil at udvikle en undervisningsform der i høj grad retter sig mod elevernes læring fleksibelt i forhold til den planlagte undervisning. Arbejdet skrider godt frem, blandt andet takket være
aktionslæringsforløb med konsulenter.
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
Udviklingsgruppens medlemmer er valgt ud fra fag-faglige kvalifikationer, vejlederuddannelse og ud fra
formålet med udviklingsgruppen: At de valgte formår at "initiere og understøtte en udvikling, der skaber
deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskaber" - ud fra de besluttede mål for skolen i
sammenhæng med de nationalt og kommunalt besluttede mål. Det har været et væsentligt kritereie, at
medlemmerne er spydspidser også set i.f.t skolens kerneydelser om social, faglig og fysisk læring i et
helhedsorienteret læringsmiljø i et tæt og komplementerende samarb. læ. og pæd.imellem.
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
Udviklingsgruppens fremtidige sammensætning, formål og mål har været punkt på dagsordenen ved flere
pæd.råds møder i skoleåret.
Udviklingsgruppen og dens arbejde vil naturligt være på dagsordenen ved personalemøder i skoleåret 201415, dels fordi medlemmerne er vigtige ressourcepersoner for hele personalegruppen og fordi en del af
arbejdet i gruppen skal være at tilrettelægge og planlægge dagsorden/pæd.arr. /dage/kurser/oplæg.
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
Der er givet plads til opgaven i medlemmernes opgaveplan. Der er talt om, at gruppen hvert år deltager i en
udviklingsdag sammen med ledelsen udenfor skolens matrikel for at sætte mål og retning for årets arbejde
samt mulighed for eksterne institutionsbesøg som inspirationskilde. Gruppens medlemmer deltager desuden
i den planlagte kompetenceudvikling for medlemmerne på PUC samt deltagelse i netværksmøderne, der
retter sig mod de fag-faglige vejlederopgaver.
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
Skolens elevfravær er stort set uændret i forhold til sidste år. Sygefraværet har i skoleåret 2013/14 været på
3,5%. Skolen har dertil haft "ekstra fri" til elever i næsten samme omfang. Det skyldes eksempelvis at at
mange elever går til eksterne udnersøgelser og behandling i forbindelse med diagnsoer. En enkelt
udskolingselev har haft stort ulovligt fravær.
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
5
Vi har som skole været særligt gode til at integrere elever på mellemtrin og udskoling, der er kommet fra de
almene folkeskoler. Disse elever har typisk sluttet deres almene folkeskoletid med et stort fravær og
skoleangst. Vi lykkes i høj grad med at gøre dem til stabile skolegængere. Dette arbejde ligger i det
tværfaglige teamsamarbejde og i skole-hjem samarbejdet.
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
VI har i skoleåret haft en elev med ulovligt fravær over 10%. Eleven var udskolingselev. Vi forsøgte at
etablere tæt skole-hjemsamarbejde, men kunne ikke ændre fremmødet. I perioden blev der af samme grund
skrevet 3 underretninger på eleven.
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Beskriv - max 600 anslag
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Dette skoleår. Hvornår - bliver aftalt ved kommende
AMU møde
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? En uofficiel spørgeundersøgelse blandt
eleverne i foråret 2011
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
Spørgeundersøgelse med afkrydsning med spørgsmål rettet med de fysiske rammer / læringsmiljøer
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
ja
nej
I givet fald hvilke?
Undersøgelsen gav anledning til, at der blev indrettet et aflåst pigetoilet på en af gangene. At skolens
idrætsomklædning blev ændret til, at der både var pige- og drengeomklædning, at gården blev udstyret med
flere cykler, net på boldbanen, og bordtennisbord. Det blev desuden tydeligt, at en del af børnene i høj grad
kunne lide at arbejde i værkstedet, hvilket i årene frem har gjort at vi satte yderligere fokus på at udvikle
forskellige læringsmiljøer især udebasemiljøet ( grøn skole ), at arbejde med gå-løbebånd og i det hele
taget med mere konkret og fysisk læring.
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
Vi har på Tårnbygårdskolen arbejdet med inklusion og fællesskab som et fælles udviklings- og
forståelsespunkt for hele skolen. Vi arbejder målrettet på at skabe et skoleramme, hvor den enkelte elev
føler sig succesfuld. På Tårnbygårdsskolen har vi stort fokus på at gøre de elever vi modtager til en del af
fællesskabet, således at de bliver stabile skolegængere og føler sig som del af en større enhed.
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
Det er fast praksis på Tårnbygårdsskolen at særligt skolens tilknyttede pædagoger, men også lærere, flyttes
efter hvor elev/arbejdspresset er størst. Dette foregår problemfrit henover året.
6
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
jf. afsnit om skoleudvikling og kompetenceudvikling. Dertil italesætter vi løbende at Tårnbygårdsskolen som
specialskole og skole for elever, der ikke passer ind i den almene skoleramme, at vi er forpligtet på at udvikle
nye læringsrum og deltagelsesmuligheder. - Netop dette er centrum for vores målsætninger i dette skoleår.
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
Målet er, at alle elever forlader skolen med en læsefærdighed.Der vil dog være elever, som er længere tid
om at opnå en funktionel læsefærdighed. For nogle vil denne færdighed først opnås efter folkeskolen.
I barnets individuelle elevplan fremgår elevens læse-læringsmål. Hvert team aftaler, hvordan der arbejdes
med læsning som et indsatsområde i gruppen.Der er udfærdiget en læsehandleplan, hvis formål er, at alle
elever på skolen får en optimal læseudvikling.For nå så langt som muligt arbejdes der med kompenserende
it-baserede værktøjer.
Konkrete tiltag: læseuger før og efter Påsken.Læsevejl. og pæd.læringscenter tilrettelægger kampagner, der
har til formål at fremme læselyst og faglig læsning og skærpe opmærksomheden hos alle faglærere om
deres rolle omkring læseudvikling.Lærerne hjælpes til at være opmærksomme på at inddrage
værkstedsprægede aktiviteter. Der tilbydes enkelte elever læseløft. Eleverne testes/evalueres med
materialer, der svarer til barnets udvikling.
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
Når et barn/en gruppe er blevet evalueret /testet afholdes der møde med læsevejleder, som vejdleder om
lærings/udviklingsmål, handleplan, materialer m.m.
Læsebånd
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
At alle grupper i løbet af en skoledag har læsebånd.
At alle børn bliver "læseglade" og opnår en god læserutine.
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
At det er en succes med læsebåndet.
7
At læselyst og læseevnen øges.
At læsning også "bruges" i pauser mellem forskellige aktiviteter.
At alle grupper arbejder med læsebånd tilrettet det enkelte barns udviklings- og færdighedsniveau.
Naturfagshandleplan
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Skolen har i skoleåret arbejdet på at vi i 2015 kan erhverve grønt flag. Dertil har skolen været aktiv i "haver til
maver" projekt med konsulenter. De enkelte team og især vores udebase, der er skoledækkende, har et godt
samarbejde og brug af naturskolen og blå base. Arrangementerne understøtter de faglige mål - men endnu
mere vigtigt oplever vi at eleverne lærer noget og får lyst til at lære mere
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Skolen har ikke faglokale til biologi og geografi, hvorfor personalet gennemfører UV i klasseværelset. Skolen
har heller ikke et fysik/naturfagslokale, hvorfor udskolingseleverne har undervisningen på naboskolerne. Det
har været sværere for vores udskolingsklasser at anvende naturskolen, blå base m.m. til biologi og
geografifaget - hvorimod natur og teknik har stor glæde af det.
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
Naturfagsudvalget har som arbejdsopgave og mål at fremme indsatsområdet og holde sig orienteret samt at
evaluere på og udvikle skolens materiale og lokaleforhold for faget. Skolen har ikke faglokaler, men har et
8
ansvar for den fælleskommunale "skolebiologisk have" -hvilket vi varetager med engagement. Tilsynet og
udviklingen ligger dog fremadrettet hovedsageligt hos vores team "udebasen" .
b. Arbejdsopgaver
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Handleplan for dansk som andetsprog
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skolen har få to-sprogede elever. Dimensionen i undv. er rettet mod disse elevers individuelle læringsplan
og ikke i særlig grad mod den fælles årsplan og undervisning.
For de sværest ramte børn særligt med autisme er det vanskeligt at adskille, hvad der skyldes 2sprogsproblematik eller det diagnostiske for den sproglige udvikling.
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skolen har et for lille elevgrundlag med 2-sprogsproblematik kombineret med komplekse
funktionsforstyrrelser til at kunne svare på spørgsmålet
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
9
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skolen har en 2-sprogskoordinator, der koordinerer indsatsen så de 2-sprogede opnår udd.muligheder på
lige fod med andre børn. Endvidere varetager samme lærer og en pædagog den supplerende undervisning
for 2-sprogede elever på skolen. Disse to samarbejder om opgaven sammen med faglærerne og de øvrige
pædagoger, der er knyttet til barnet.
Overgangsplan
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Helt afgørende for skolens virke er det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der er skabt
en organisation både organisatorisk og i indhold, hvor dette samarbejde lykkes. Personalet ser de store
muligheder, der ligger i at kunne samarbejde professionelt, så vi imødekommer det hele barns potentialer.
Skolens praksis er at arbejde i inkluderende fællesskaber.
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Ved overgangen fra børnehave til skolen udfærdiges der altid en nøje planlagt indslusningsplan med
glidende overgang. Dette i tæt samarbejde med afgivende personale og med forældre samt med ROF,
tale.høre pædagog, fysiorerapeut m.fl. Den pædagogisle handleplan :"Se hvad jeg kan" bruges kun i ringe
grad, da det oftest er andre uddybende dokumenter og undersøgelser, der tages udgangspunkt i ved
visitaion til skolen.
Dette samarbejde og den nødvendige viden er helt afgørende for skolestarterne. Ved indslusning af ældre
elever foregår der ligeledes en grundig overlevering inden opstart af et barn.
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
10
slet ikke
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Skolen har etableret et it- fagteam, som består af skolens it-fagkyndige. It vejlederen arrangerer workshops
for både lærere, som kursustilbud, og for elever som aktionslæring.
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
Vi har sammen med IT vejlederen fremlagt strategi på pædagogsik rådsmøde, og vi har afsat tid til at alle
lærere skulle komme til workshops.
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
Vi har samlet kompetencer og lyst i fagudvalg for IT - der i samarbejde med ledelsen sætter retning på IT på
TÅG. Denne retning er i overensstemmelse med PUC intentioner, og derfor let at bakke op om. Skolen
investerer derfor også i dette efterår i Chromebooks, idet vi har lærer/pædagog komptencer i huset til at løfte
den udvikling.
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Skolens indsatsomr.: Læsning som en afgørende,
nødvendig kompetence; Læsebånd, læseuger, test og
evalueringsplan ifølge læsehandleplanen, faglig
læsning, brug af digitale hjælpemindler og programmer
Overgangsplan
Øget fokus på en synlig ( skriftlig ) og aftalt
overgangsplan - medarbejdere og ledelse imellem også
til afgivende/modtagende institution
Dsa-handleplan
Uddannet en pædagog, der tager sig af DSA
handleplanen set i.f.t de yngste børn og fritidsdelen.
Afsat ressourcer og timer hertil. Deltagelse i
netværksarbejdet.
IT-strategi
Skolens indsatsomr: Handleplan udfærdiget. Vejleder
til team, personaler og børn. Grupper har en interaktiv
tavle, god adgang til computere, IT-workshops primært
i mediestokken. Inkøb af cromebooks
11
Naturfagshandleplan
Skolens indsatsomr.: Udebase/udeskole, grøn skole,
kost og daglig motion, sundhedsuge, aktivt brug af
naturen. Udebasen har særligt fokus.
Inklusionspolitik
Skolens indsatsomr. og "overliggeren" til arbejdet med
indsatsområderne og i arbejdet med børnene: "Retten til
at føle sig som en vigtig del af fællesskabet" herunder
"læren om det omgivende samf".
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Skolen lægger sig tæt op af de kommunale handleplaner i valget af indsatsområder. Særligt tre
indsatsområder i de kommunale vedtagne har "fylde" på skolen:
A) "Skridtet til at alle børn læser bedre", B) Grøn skole: "Styrkelse og begejstring og interesse for naturfag for
alle", " Styr på sundheden", C) IT som en integreret del af dagen"
Skolens indsatsområder indgår som væsentlige elementer i undervisningen. Indsatsområderne skal desuden
medtænkes i de tværfaglige og tværkommunale muligheder samt at teamene arbejder med aktionslæring,
hvor konsulenter og vejledere er inddraget.
Årets indsatsområder
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Vedhæftet årets indsatsområder 2013-2014
Vedhæftet årets indsatsområder 2014-2015
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Skolereformens implementering i sammenhæng med arbejdstidsloven har langt overvejende været med
positiv vilje, i et godt og engageret samarbejde mellem ledelse, medarb, SU og AMU og till.rep. Det er lykkes
for os bl.a. fordi vi så vidt muligt har været på forkant, har afholdt individuelle samtaler med medarb.om
opgaveplanerne, afholdt VUS og trivselsunds, og handlet proaktivt sammen.
12
13
Bilag: 2.18. Skottegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12721/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Indsæt billede af skolen
Skottegårdsskolen
Saltværksvej 65
2770 Kastrup
Tlf.nr.: 32 50 40 37
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Maja Alvang Jespersen
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
[email protected]
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
Beskriv - max 400 anslag
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
Beskriv - max 600 anslag
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
I dansk læsning er vores resultater på eller over resultatet af landsgennemsnittet, hvilket er tilfredsstillende.
Vi udvikler kontinuerligt vores læseindsats og har således indført "læseløver" på første årgang, et tiltag der
har givet særdeles tilfredsstillende test-resultater på de kommunale læsetests. Der er indført læsbånd for at
tilgodese, at nogle hjem ikke får trænet læsning så meget, som vi kunne ønske, og at denne træning
hjemme aftager med elevernes alder.
I matematik præsterer eleverne også på eller over landsgennemsnittet, hvilket er tilfredsstillende.
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
De nationale tests indgår ved den årlige klassekonference og indgår dermed i vurderingen af yderligere tiltag
og indsatser.
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
De gennemgås på den årlige klassekonference og indgår derved som et evalueringsredskab på elevernes
udbytte af undervisningen.
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
I givet fald hvilke?
Max 600 anslag
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
1046 timer
106 timer
2
diplomniveau eller ekstra linjefag:
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: 85.474 kr.
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse, Matematik vejleder, 1
Ekstra linjefag, Angiv linjefag, Angiv antal deltagere
Andre, Angiv uddannelse og fagområde
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
Prioriteringen af kompetenceudviklingen i 2013/14 havde sit udspring i de kommunalt nedsatte
makkerskolers samarbejde om arbejdet med inklusion.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
Der er prioriteret kurser som understøtter makkersamarbejdet om inklusion, kurser der understøtter lærernes
faglighed i deres linjefag og kurser der understøtter arbejdet med it.
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
Arrangementstitel
Mål
Antal deltagere
Omfang i tid
Opfølgning
Inklusion
At blive tilbudt en
forståelses
ramme for
inklusions
begrebet.
52
9.00 - 15.00
Arbejdet med
inklusion i teamene
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i tid
Beskriv
opfølgningen
3
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
Vi har et fælles sprogligt udgangspunkt og referencepunkt når vi taler inklusion.
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
På Skottegårdsskolen arbejder vi med at udvikle teamsamarbejdet, til gavn for fagligheden og inklusionen.
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
På dansk området, hvor skolen har flere uddannede læsevejledere, kan vi på læseresultaterne observere en
positiv effekt.
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
Valget har været en behørig hensyntagen til resoursepersonernes uddannelse, muligheder på de enkelte
fagområder og den øvrige arbejdsfordeling.
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
Skoleledelse har koncentreret arbejdet omkring strukturændringer og skolereform.
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
Der er lagt en møderække ind med udviklingsudvalget.
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
4
Sygefraværet er faldet med 587 dage, ekstraordinær fri er faldet med 143 dage. Det ulovlige fravær er
tilgængæld steget med 238 dage.
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
Skolebestyrelsen og ledelsen har lavet et forældreskriv som svar når elever bedes fri i perioder på en uge
eller mere. Skrivet oplyser om konsekvenserne, såvel fagligt som socialt, når en elev fritages for
undervisning.
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
Der søges først et samarbejde med hjemmet om at nedbringe fraværet. Skønnes det, at hjem og skole ikke
kan løfte opgaven sammen indrages ROF og/eller familieafdelingen.
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Social rådgiveren har kun i mindre omfang været inddraget i arbejdet med langvarigt fravær.
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Efteråret 2015
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? efteråret 2012
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
En trivselsesundersøgelse knyttet til en systematisk model tilforebyggelse af mobning.
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
ja
nej
I givet fald hvilke?
Modellen bygger på et system med elevambassadører, som har systematiske samtaler med AKTpersonalet og vi har derved en vedvarende kommunikation med eleverne om trivslen både på elev nivau og
klasseniveau. Modellen er kendt som Østerholmmodellen.
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
Vi arbejder med teamsamarbejdet hos lærerne på årgangen for at fremme fleksibel planlægning på tværs af
klasser.
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
AKT ressourcen kan i perioder allokeres til elever og klasser, der har det vanskeligt. Her kan lærerne få
vejledning til understøttende tiltag og hjælp til at etablere aftaler mellem skole og hjem, hvor det er
nødvendigt.
5
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
Vi har haft et fælles arrangement med Rasmus Alenkær om inklusion.
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
Skottegårdsskolen har prøvet et særligt initiativ for eleverne i 1. klasse og M1, læseløver, som gav alle
elever et løft i læsning med udgangspunkt i deres funktionsniveau. Resultater er særdeles godt idet vi på
årgangen har 97% af vores læsere i A1og B1, med de resterende 3% i C1. Projektet ønskes videre ført på
første og anden årgang, så vidt muligt.
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
Uddyb gerne ovenstående her - max 600 anslag
Læsebånd
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
Beskriv - max 600 anslag
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
Skolen har ikke haft læsebånd i 2013/2014
Naturfagshandleplan
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Beskriv - max 400 anslag
6
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Beskriv - max 400 anslag
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
At facilitere faglige og didaktiske udvikling indfor fagområdet.
b. Arbejdsopgaver
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Skrivefelt - max 400 anslag
Handleplan for dansk som andetsprog
7
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skrivefelt - max 400 anslag
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skrivefelt - max 400 anslag
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skrivefelt - max 400 anslag
Overgangsplan
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skrivefelt - max 400 anslag
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Skrivefelt - max 800 anslag
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
8
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Uddyb ovenstående - max 600 anslag
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
Beskriv - max 600 anslag
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
Beskriv - max 600 anslag
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Overgangsplan
Dsa-handleplan
IT-strategi
Naturfagshandleplan
Inklusionspolitik
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Beskriv - max 600 anslag
Årets indsatsområder
9
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Folkeskolereformen
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Folkeskolereformen
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Fortæl - max 400 anslag
10
Bilag: 2.19. Skelgårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12720/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Indsæt billede af skolen
Skelgårdsskolen
Ugandavej 138
2770 Kastrup
Tlf.nr.: 3253 4211
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Anette Bekker Kjærgård
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
www.sg.uvtaarnby.dk
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
1) En fortsat opmærksomhed på mat.undervisningen og på, hvilke tiltag der skal til for at øge elevernes
færdigheder, 2) At den ekstra fysiklektion i 7. kl og den ekstra geo.lektion i 9. kl. har positiv effekt på
elevernes udbytte af undervisningen, 3) At det er vigtigt at finde tid til pædagogisk ledelse og til bl.a. at
kunne understøtte den faglige udvikling, der kan ske i fagteamene
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
1) At fagteamkoordinatorerne i det omfang, det har været muligt, har deltaget i karakterrunden med
konsulenterne og efterfølgende inddraget de respektive fagteam, 2) I forb. med UPV afholdt
klassekonference for alle 9. kl. forud for skolestart og udarbejdet handleplaner for målrettet indsats for de
elever, der har særlige udfordringer, 3) Fortsat holddeling i udskolingen og særligt i matematik, 4) En
generelt skærpet opmærksomhed blandt lærerne på 9. årgang for at fremme elevernes læring
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
På grund af det store arbejdspres og en - to ledere i stedet for tre halvdelen af skoleåret, har vi ikke haft tid til
systematisk at gennemgå og analysere årets testresultater. Men vi har haft en procedure, hvor en
læsevejleder har monitoreret samtlige resultater og gjort ledelsen opmærksom på, hvis der var resultater, vi
skulle kigge nærmere på. Der er fulgt op i konkrete tilfælde, hvor der var bekymrende resultater
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
Lærerne bruger de nationale test til bl.a. at danne sig et overblik over elevernes læring og udbytte af
undervisningen, til at holddele, til at reflektere over egen undervisning (tilegner eleverne sig det, vi tror, vi
lærer dem), til at drøfte fagligt standpunkt med såvel elever som forældre. I indskolingen sammenholder
lærerne resultaterne i dansk med læseresultaterne for på den måde at få et mere nuanceret billede af
elevernes færdigheder.
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
I det omfang, det har været muligt, har vi drøftet resulaterne med lærerne. I konkrete sager, hvor fx forældre
har klaget over en lærers undervisning og ment, at klassen har været "langt bagud" i faget, har vi brugt
testresultaterne til dokumentere, at lærerens undervisning har levet op til, hvad den skulle, eller til at følge op
og understøtte udvikling og give sparring til læreren
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
I givet fald hvilke?
2
Vi har udviklet et samarbejde med UU-vejlederen særligt i forhold til UPV
(UddannelsesParathedsVurderingen, som har været et kvalitetsløft i forhold til tidligere praksis. Forrige
skoleår var dette et særligt opmærksomhedsfelt, men nu er det blevet vores praksis og en del af det
professionelle arbejde med udkolingseleverne. Skolens UU-vejleder har fortsat stor opærksomhed på, om
skolens elever bliver i den valgte ungdomsuddannelse eller falder ud af den.
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
diplomniveau eller ekstra linjefag:
min. 550 timer
240 timer
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: ca. tal
88.747 kr.
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse, Matematikvejleder, 2
Ekstra linjefag, engelsk, 1 selvbetalende lærer
Andre, kommunom, sekretær, SSP lærer har deltaget i et større kursus i Socialstyrelses-regi
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
Vi har prioriteret kompetenceudvikling, der understøtter det inkluderende perspektiv og/eller fag-faglig
udvikling. Herudover har vi, i det omfang, det har været muligt tildelt samme kursus til et antal personer
således, at det ville blive nemmere for dem at komme tilbage og bringe den nye viden i spil blandt kolleger
og i undervisningen. Teamudvikling er fortsat centralt, hvorfor fire af vores seks årgangsteam har deltaget i
kurset om Teamets arbejde med inklusion.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
Se ovenfor
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
3
Arrangementstitel
Mål
Antal deltagere
Omfang i tid
Opfølgning
Teamsamarbejde;
kompetencer,
konfliktreaktionsstile,
teamaftale + hvordan
samarbejder vi om
elever i teamet
At danne et godt
fundament for årets
teamsamarbejde
alle lærere og 0.
kl. pædagoger
8.30-13.00
Teammøder med
ledelsen, og de
efterfølgende
fælles
pædagogiske
arrangementer
At tilbyde
medarbejderne et
andet blik end det
gænge på diagnoser,
deltagelsesmuligheder,
at få børnene i spil
alle lærere og 0.
kl. pædagoger
3 timer
Se nedenfor
At præsentere hvilke
resursepersoner og funktioner vi kan
trække ind til at
understøtte arbejdet
med at skabe
deltagelsesmuligheder
for alle elever +
Struktureret arbejde i
teamene om, hvordan
de fremadrettet og
med den nye Søren
Hertz viden vil
samarbejde om
eleverne på årgangen
Alle lærere og
0. kl.
pædagoger
9-12
Teamsamtaler og
ved drøftelse af
enkeltelever.
Herudover
opfølgning i
forhold til,
hvordan vi
organiserer os og
prioriterer på
skolen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i
tid
Beskriv
opfølgningen
Skriv titlen
Beskriv målet
Skriv antallet
Skriv omfanget i
tid
Beskriv
opfølgningen
8. august 2013
Børns
deltagelsesmuligheder
i fællesskabet v. Søren
Hertz
4.11.2013
Børns
deltagelsesmuligheder
i fællesskabet
(Valgdagen i
november 2013)
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
Vi ser en fortsat udvikling af teamkulturen, der også afspejler sig i sproget: der tales i langt højere grad om
"vi" end om "jeg". I arbejdet med eleverne ser vi også, at der langt hendad vejen er en fælles forståelse af, at
teamet samarbejder om årgangens elever mod tidligere, at man kun forholdt sig til sin egen klasse. Man står
ikke så alene med problemerne som tidligere. Generelt er der blevet en bedre forståelse for at se på det hele
barn og at tænke i elevens resurser fremfor i dennes mangler. Vi ser en ændring fra det ekskluderende til det
inkluderende
4
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
Skolen er, som ovenfor beskrevet, blevet mere inkluderende og har taget kommunens inklusionspolitik til sig.
At vi er gået fra det ekskluderende til det inkluderende ses bl.a. ved: færre elever sendes på kontoret, færre
lærere anvender Korsør-ordning, færre lærere ansøger om, at elever kommer på de særligt tilrettelagte hold.
derimod: flere lærere søger sparring hos vejlederne og PPR
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
Refleksion over egen praksis, udvidet teamsamarbejde, kollegasparring, sparring hos vejleder eller
konsulent, større lyst til at låne "andre øjne" og åbne klasseværelset, holddeling på tværs af årgangen
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
Fag-faglige kompetencer, relationskompetence og udviklingsorienteret
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
Vi har gennemgået og drøftet, hvad Udviklingsudvalget er tænkt som, hvilke resursepersoner det skal
indeholde m.v. på et lærermøde i januar. Det har ligeledes været drøftet i SU og andre steder, hvor det var
relevant i god tid inden oplægget på lærermødet. Desuden har vi kørt åbenhed om, at man som lærer kunne
ansøge om en af pladserne i Udviklingsudvalget, men ledelsen har udpeget medlemmerne blandt
ansøgerne. Mht den pædagogiske vejleder blev denne udpeget af ledelsen, da det var et ønske at få en ind
fra SFO-området, hvor tidsfristen har været kort.
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
Udviklinsgudvalget er trådt til med skoleåret 2014 15 og det arbejde foregår i det skoleår. Ledelsen har i
foråret 2014 haft en række interne drøftelser og overvejelser som forberedelse.
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
5
Det ser ud til, at fraværet samlet set er steget.Vi har arbejdet en del med enkelt-elever med et meget højt
fravær som bl.a. skyldes sygdom af psykisk karakter. Her er der samarbejde med forældre, PPR,
Ungeteamet og ofte også børnepsyk.afd. Disse elever vejer tungt i statistikken. Det har ikke været muligt at
finde tid til at analysere fraværstallenene yderligere. Vi reagerer på fravær.
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
Samarbejde og handleplaner, som beskrevet ovenfor. Særligt samarbejdet med Ungeteamet i SSP-regi.
SSP-lærer og AKT gør en stor indsats i forhold til de børn, der har svært ved at komme i skole. Godt
samarbejde med UU om særlig praktik i udskolingen.
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
Se ovenfor.
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Beskriv - max 600 anslag
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Skriv dato
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? Januar 2014
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
DCUM's Termometeret.
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
ja
nej
I givet fald hvilke?
De enkelte klasse-team og årgangsteam har arbejdet med resultaterne. Samlet og i forbindelse med
undersøgelsen markerede skolen Trivselsdagen i februar med at skyde venskabsklasser i gang. Alle
årgange havde planlagt forskellige aktiviteter af social og/eller faglig karakter sammen med
venskabsklasen/årgangen. Undersøgelsen vil fremover blive gentaget årligt i januar måned.
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
Vi har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever på
skolen. Vi arbejder systematisk med SMTTE-handleplaner for hver elev, der har særlige udfordringer, og vi
inddrager gerne resursepersoner til at hjælpe os med at finde gode løsninger for den enkelte. Men vi må
også erkende, at der er nogle seriøse udfordringer og dilemmaer i at inkludere elever med store
funktionsnedsættelser, udadreagerende adfærd, lavt kognitivt niveau m.m. inden for den resurse, vi har til
rådighed. I de meget tunge sager er lærerne i et krydspres, hvor de ikke både kan undervise og varetage
klassens tarv, skærme eleverne fra en voldsom elev OG drage omsorg for den udadreagerende elev. Vi
oplever desuden, at nogle af de børn med særlige udfordringer, der nogenlunde har kunnet klare at indgå i
6
fællesskabet i indskolingen, "bonger ud" på mellemtrinnet, antageligt fordi de fagligt som socialt ikke kan
følge med og koble sig på det, der foregår i klassen.
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
Vi arbejder med særligt tilrettelagte hold, der kører i en afgrænset periode for elever med særige behov. Hvis
der ikke er elever nok til et hold, støtter holdlærerne pågældende elever i deres stamklasse. Hvadenten vi
taler hold eller støtte i klassen, laves der handleplaner for de enkelte indsatser. AKT arbejder med en stor
fleksibilitet i forhold til, hvordan de fordeler deres resurser, og hvordan de målretter deres indsatser. Jf
ovenstående må vi dog også erkende, at det ikke lykkes os at inkludere alle elever. Dette skyldes primært, at
vi har en mindre gruppe elever, hvor kompleksiteten i deres udfordringer er stor og kommer oveni, at
forældreresursen er begrænset, og at hjemmesituationen er med til at gøre det endnu vanskeligere for det
pågældende barn.
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
Se "lokal skoleudvikling"
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
Vi følger den kommunale handleplan for læsning nøje. Vi har følgende initiativer, der fremmer læsning og
elevernes læseudvikling: bogstavven (0.kl.), læseven (indskoling), læseløft (1.-2. kl.), særlig tilrettelagte
læsehold (primært mellemtrin og udskoling), tæt samarbejde mellem læsevejlederne og dansklærerne,
lærere der understøtter faglig læsnig på mellemtrin og udskoling, særligt fokus på CD ord/ nu App Writer og
andre hjælpemidler fra mellemtrinnet og op. Lærerne evaluerer løbende eleverne, og den ledelsesansvarlige
følger op på testresultater i samarbejde med funktionslærer og læsevejledere. Vi prioriterer desuden en høj
grad af forældreinddragelse og har en forældregruppe, der tager opgaven alvorligt. Dette afspejles i de gode
læseresultater på 1.-4. årgang
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
Vi har afsat timer til lærere, der arbejder med faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen; der er
mindre hold for læsesvage elever, også i udskolingen, der inddrages CD-ord - nu App Writer og andre
tekniske hjælpemidler. Der er fortsat knyttet en læsevejleder til 0. kl.
Læsebånd
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
7
Vi har ikke læsebånd på Skelgårdsskolen, men en række årgange indlægger det i perioder.
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
Beskriv - max 600 anslag
Naturfagshandleplan
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Naturskolen, Fælleden og Ugandaskoven ligger tæt på og bruges meget, stærkt inspireret af tilbud fra
Naturskolen. Der er stor interesse og opbakning i lærergruppen.10 elever deltog i Science Summer Camp,
og der er altid et stærkt hold afsted til Stand Up Fysik, der også vises på skolen. Fagtekoordinatorerne på
området gør en tydelig og god indsats for området, godt samarbejde med fagkonsulenten.
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Der er et godt samarbejde i fagteamet/lærergruppen omkring fagene, hvilket åbner for gensidig inspiration
og planlægning og en fælles god udvikling.
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
Målet for naturfagsudvalget, som for de øvrige fagudvalg, er "at bidrage til en fælles udvikling af lærings- og
arbejdsmiljøet i det enkelte fag, i den enkelte klasse og for den enkelte elev"
8
b. Arbejdsopgaver
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Udvikling af undervisningsforløb og undervisningsmaterialer. Naturfagsudvalget arbejder som et samlet
udvalg, der også, hvor det er hensigtsmæssigt, inddeler sig i fagteam og undergrupper defineret af fagene.
Handleplan for dansk som andetsprog
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
DSA lærerne har lavet et stort informationsarbejde for at sikre, at alle lærere ved, hvad der forventes af dem
på to-sprogsområdet. DSA har løbende gennem skoleåret inviteret til åben rådgivning samt stillet sig til
rådighed med hjælp og vejledning i forhold til udarbejdelse af årsplaner. Fagkonsulent Noomi Mortensen har
desuden været med på et lærermøde og præsenteret DSA-handleplanen
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Vores to-sprogede elever kan stort set inddeles i to grupper, hvor den ene gruppe ikke adskiller sig fra
velbegavede danske elever, og hvor den anden gruppe adskiller sig markant. Enten ved at have mange
vanskeligheder med sproget og/eller ved at have kognitive udfordringer ( i lighed med ikke-tosprogede
elever)
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
Uddyb:
Dette område er det næste, DSA-lærerne for alvor tager fat på.
9
i ringe grad
slet ikke
Overgangsplan
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Vi har gennem flere år haft et meget stærkt samarbejde med de afgivende børnehaver, både i forhold til de
aktuelle overleveringsmøder, men i lige så høj grad til at samarbejde om børn, hvor der kan forventes en
vanskelig overgang fra BH til skole. Gennem årene har vi kunnet konstatere, at det stærke samarbejde gør,
at også de sårbare børn får en god og tryg skolestart.
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Se ovenfor
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Der er arbejdet med projektet Digital Forandringsledelse, der har følgende mål:
- at vejledningen som udgår fra PLC bliver mere formaliseret og at PLC's vejledningsfunktioner bliver mere
synlige
- at ledelsen og PLC bliver bedre samarbejdspartnere
-at der eksperimenteres mere med digitale læremidler på skolen og at eleverne blliver inddraget mere i
planlægningen og eksperimenterne.
Se i øvrigt vedhæftede bilag om projektet.
10
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
Tydelig opbakning til Digital forandringsledelsesprojktet, prioritering af tid på lærermøder, henvisning til at
søge hjælp og vejledning i IT-gruppen på PLC.
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
Prioritering af tid til IT-medarbejdere på PLC, deltagelse i arbejdet med at kortlægge hvad vi har af ITværktøjer, herunder hardware, mhp at synliggøre de voksende behov og den registrerede mangel på f.eks.
funktionsdygtige interaktive tavler m.m.
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Fortsætter det nuværende arbejde
Overgangsplan
Fortsætter det nuværende arbejde
Dsa-handleplan
Åben rådgivning, info på lærermøde, Noomi
deltaget i lærermøde
IT-strategi
Tilførelse af ekstra lærer til it-gruppen. Den
lederansvarlige stoppede 1. januar, hvorefter den
digitale forandringsledelse har været uden større
ledelsesbevågenhed, men med støtte fra PUC
Naturfagshandleplan
Foregår gennem fagteamet, god udvikling med
elevers angagement i kommunale tilbud og
udvikling i hvilke lærere, der underviser i fagene.
Inklusionspolitik
Gennemsyrer alt, hvad vi har lavet i 2012-13
Herudover har vi haft
TRIVSELSUNDERSØGELSE blandt eleverne og
arbejdet med mobbehandleplan, endnu ikke
færdig, men igangsat
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Overvejelserne og handlingerne har i høj grad været, at vi har haft de kommunale mål og indsatsområder for
øje i tilrettelæggelsen af skolens udvikling. Vi har fået sat tiltag i gang, som vi tidligere har peget på, at vi
gerne ville i gang med, ligesom vi har bygget videre på igangværende tiltag og udviklingsarbejder.
11
Årets indsatsområder
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Digital forandringsledelse
Trivselsundersøgelse og igangsættelse af Trivsels- og Mobbehandleplan med gennemførsel af
trivselsundersøgelse blandt eleverne.
Derudover, som beskrevet, fortsat fokus på igangværende udvikling indenfor de ovenfor beskrevne områder,
Inklusion, DSA, læsning og fagligt løft i fagene.
Folkeskolereformen og de nye vilkår for lærere og pædagogers arbejdstid pegede vi også på som
indsatsområde i sidste års rapport. Dette felt har også fyldt meget i skoleåret, hvor især nye kommunalt
fastsatte vilkår og rammer har været med til at sætte dagsordenen for, hvad der kom i centrum og tog tid.
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
I kraft af de mange ændringer både på organisationsplan og indholdsmæssigt på struktur, rammer og
indhold, har vi i ledelsen besluttet, at vi bruger den første del af skoleåret på afklaring af værdier, mål og
prioritering. Derfor er vi ikke færdige med at beskrive indsatsområderne. Der er dog ikke tvivl om, at
nedenstående områder er områder, som vi er i gang med at arbejde på, og hvor en del af skriftligheden er i
gang. Derfor vedhæftes relevante dokumenter i det omfang, de er så færdige, at de formidler mål og indhold.
Ny ledelse - teamudvikling, værdier, retning og prioriteringer, ledelsesstruktur i en ny organisation, hvor
SFOen indgår som en stor del af organisationen og skolens dagligdag. Måler er afklaring, tydelighed og
synlighed.
Skelgårdsskolen indgår i Undervisningsministeriets udviklingsprojekt for implementeringen af
folkeskolereformen sammen med Tårnby kommune og to andre skoler i kommunen med læringskonsulenter
fra Undervisningsminiseriet. Målet er at bidrage til opfyldelsen af de tre hovedmål i reformen. Der er i
projektet særligt fokus på at understøtte skoleledelsens arbejde med at udarbejde en strategi for
implementering af en systematisk læringskultur på skolen. Nøgleord er: - med afsæt i de kommunale mål at
udarbejde målbare mål for den enkelte skole. - udvikle og udvide indsigt i arbejdet med læringsmål for den
enkelte elev og måling og evaluering af læringsprocesser. -implementering af de nye, forenklede fælles mål
for fagene.
Der skal fortsat arbejdes med implementering af øvrige tiltag i reformen og udvikling af indhold og mål for
særligt de nye tiltag som understøttende undervisning, faglig fordybelse og lektiecafe.
Arbejdet med at sætte retning på udviklingsudvalget er gået i gang med drøftelser af "Vision og mission" for
udvalget, beskrivelse af udvalgets opgaver, vejledernes opgaver og udfærdigelse af en informationsstrategi.
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Der har været teamudvikling og ro i medarbejdergruppen trods et turbulent skoleår. Der er støt og roligt
blandt medarbejderne arbejdet med videreudvikling af de kommunale indsatsområder, samtidig med at der
har været stor usikkerhed mht den fremtidige udvikling og hvordan skole-hverdagen og arbejds-hverdagen
skulle se ud fra august 2014. Hverdagen har fungeret godt for eleverne.
12
Bilag: 2.20. Pilegårdsskolen - Kvalitetsrapport 201314.pdf
Udvalg: Børne- og Skoleudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 17:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 12719/15
Tårnby Kommune
Skoleområdet
Skolebeskrivelse
Kvalitetsrapport 2013/14
Pilegårdsskolen
Ole Klokkersvej 17
2770 Kastrup
Tlf.nr.: 32507525
E-mail: [email protected]
Skolens leder: Karen Billé
Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere,
klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:
http//:www.pg.uvtaarnby.dk
Forord
Udfyldes af skolechefen
2
Anvendelse af skolens resultater
Prøveresultater
Hvilke overvejelser har årets prøveresultater medført i skoleledelsen?
Vi har drøftet sitauationen omkring to 9. klasser, hvis prøveresultater i FK var meget forskellige - samme
lærer, samme censor. Er der sammenhæng mellem valg af profillinje og ringe prøveresultater i de mere
perifere fag i forhold til profillinjen?
Har årets prøveresultater givet anledning til særlige initiativer?
Ja, vi har drøftet årets prøveresultater med alle prøveafviklende lærere
Ja, vi har drøftet udvalgte prøver, hvor en indsats/forandring var ønskelig
Nej, men vi har planlagt at gøre det i forbindelse med konsulenternes karakterrunde
Hvilke initiativer har drøftelserne givet anledning til?
Ingen - den pågældende lærer er gået på pension.
Resultater i nationale test
Hvilke overvejelser har årets testresultater medført i skoleledelsen?
Vi er ikke tilfredse med vores læseresultater.
På hvilke måder inddrager lærerne resultaterne af de nationale test i undervisningen?
Resultaterne indgår som pejlemærker i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og læringsmål
På hvilke måder understøtter skoleledelsen lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test?
Skoleledelsen sikrer, at læse- og matematikvejledere inddrages i analysen. Indsatser tilrettelægges af
funktionslærer og FIL-lærere i forhold til den enkelte elev og klasse. Resultaterne indgår i overdragelsen.
Overgangsfrekvenser
Giver skolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser/10. klasse anledning til særlige
opmærksomhedsfelter?
Ja
Nej
I givet fald hvilke?
Vi oplever, at en passende andel af eleverne tager en gymnasial uddannelse. Vi ser behov for øget fokus
på alternativer til de gymnasiale uddannelser og er nu via et UU-projekt (fremtidens valg og vejledning) i
samarbejde med en handelsskole.
Kompetenceudvikling
Opgørelse af antallet af timer i skoleår 2013/14,
der i alt er anvendt til lærernes deltagelse i
kompetenceudvikling (planlagt tid til deltagelse inkl.
transport m.m.):
Heraf antal timer til deltagelse i moduler på
diplomniveau eller ekstra linjefag:
922 + 80 x 18 timer = 2362 timer
240 timer
2
Opgørelse af skolens samlede ressourceforbrug (fra skolens budget) i kr. til lærernes efteruddannelse
og øvrige kompetenceudvikling: 126.740 kr.
Hvilke former for længerevarende uddannelse har skolen prioriteret?
(med længerevarende uddannelse menes formel uddannelse af mere end en uges varighed)
Pd-uddannelse, Læsevejleder, matematikvejledere, 4 (3)
Ekstra linjefag,
,
Andre,
I hvor høj grad understøtter skolens prioritering af kompetenceudvikling de politisk vedtagne politikker og
handleplaner i Tårnby Kommune?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Begrund skolens vurdering
At styrke vejlederfunktionerne inden for matematik. Kommunens læsehandleplan indbærer en kompetent
læsevejledning.
Inden for hvilke fagområder har skolen prioriteret læreres deltagelse i kortere kursusforløb?
Klasseledelse, inklusion, blå base
Lokal skoleudvikling
I hvilket omfang har skolen gennemført pædagogiske arrangementer/dage/forløb for hele skolens
personale?
Arrangementstitel
Mål
Antal
deltagere
Omfang i
tid
Opfølgning
Mariann Bach
Nielsen: Skriftlig
kommunikation
At fastholde effekten i
vores møder og raffinere
vores skriftlige
kommunikation
80
2 timer
Løbende
opmærksomhed på det vi
udsender
Lars Mogensen:
Konflikthåndtering
At rumme sig selv i mødet
med en udfordrende elev,
forældre eller kollega
160
(sammen
med KAG)
4,5 timer
Konfliktløsningmodellerne
blev umiddelbart
efterfølgende indarbejdet
i teamenes
samarbejdsaftaler.
Rikke Bach:
At få ideer og redskaber til
at skabe læringsfællesskaber, der giver
deltagelsesmuligheder for
flest muligt elever.
80
6 timer
Overværelse af
undervisningen
umiddelbart forud for
VUS-samtaler
80
2 timer
Konklusioner inddraget i
Inklusionsstrategier
og klasseledelse
At vi udvikler vores
klasseledelseskompetence.
APV
At give en tilbagemelding
3
på den kommunale APV
Skolereform
At få skoledagens struktur
på plads
reformplanen
80
3,5
Løbende evaluering
I hvor høj grad har de fælles arrangementer medvirket til udvikling på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke tegn på skoleudvikling har de fælles arrangementer medført på skolen?
Klasseledelse italesættes dagligt.
Der refereres til elementer og pointer fra alle tre oplægsholdere, fx i teammødereferater.
CL-strukturer medtages som et naturligt element i undervisningen.
Dagsorden og ofte også læringsmål fremgår ved undervisningens start.
Hvorledes understøtter den lokale skoleudvikling de politisk vedtagne strategier?
Den lokale skoleudvikling understøtter inklusion og fremmer læring.
Praksisnær kompetenceudvikling
I hvilken grad inddrages skolens egne ressourcepersoner i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad inddrages kommunens konsulenter i lærernes undervisningspraksis på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad er aktionslæring blevet en del af skolens kultur til fremme af udvikling af undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvilken grad har skoleledelsen medvirket til, at aktionslæring bliver anvendt på skolen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Hvilke effekter af praksisnær kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb har skoleledelsen observeret?
Der har været aktionslæringsforløb i matematik og FK og inklusionsforløb på 1. og 4. klassetrin. Endvidere
har PLC-teamet og sproglærerne gjort brug af aktionslæringsforløb.
Udviklingsudvalg
Ud fra hvilke kriterier er resursepersonerne i udviklingsudvalget valgt?
4
Kompetencer, engagement og udviklingsorientering
Hvilke overvejelser og tiltag har skoleledelsen gjort for at synliggøre udviklingsudvalget?
Oplæg på PR-møde med beskrivelse af funktionerne og opfordring til at give sig til kende, hvis man havde
lyst til at være med. Samtaler med interessenter og endelig udmelding om sammensætningen. Der er
planlagt rundgang ved fasemøderne i september 14 med deltagelse af alle i udvalget.
Hvilke overvejelser har skoleledelsen gjort for at understøtte udviklingsudvalgets arbejde på skolen?
Vi betragter udviklingsudvalget som skolens skolens pædagogiske cockpit og lagt vægt på at det aktionerne
mellem møder, der er udviklingsfremmende. Vi ser det som meget betydningsfuldt, at udviklingsudvalgets
legalitet og synlighed prioriteres.
Elevfravær
Hvordan har skolens elevfravær udviklet sig siden sidste år?
I nedadgående retning
Hvilke dele af skolens indsats vedr. elevfravær har haft en særlig god effekt?
Frihed på skoledage imødekommes ikke bare. Opfølgning ved bekymrende fravær.
Beskriv skolens handlemåder i forhold til langvarigt elevfravær (over 10 %)
Mødeindkaldelse med deltagelse af ledelsen. Udarbejdelse af handleplaner.
Besvares, hvis skolen har en skolesocialrådgiver:
Hvilke erfaringer har skolen gjort sig med at inddrage skolesocialrådgiveren ved langvarigt fravær?
Kun brugt en enkelt gang over for et par tvillinger. Ingen større effekt.
Elevernes trivsel
Har skolen gennemført trivselsundersøgelse i skoleåret 2013/14?
ja
nej
Hvis nej, hvornår er trivselsundersøgelse planlagt? Skriv dato
Hvornår har skolen sidst gennemført trivselsundersøgelse? Oktober 13
Hvilket materiale anvendte skolen ved sidste gennemførte trivselsundersøgelse?
Skolens eget trivselsbarometer. Der er tillige gennemført fokusgruppeinterviews alle faser -æstetik
Har undersøgelsen givet anledning til trivselsfremmende initiativer?
ja
nej
I givet fald hvilke?
Der er behov for stille-zoner, men det er ikke fysisk muligt.
Inklusion
Tårnby Kommunes eksklusionsprocent har over de sidste skoleår været stigende og er nu ca. 5,5 %. Det
politiske mål på området er en eksklusionsprocent på 4 %.
Hvilke tiltag og praksis har I på skolen taget initiativ til og/eller allerede indført for at støtte op om arbejdet
med inklusion?
5
Vi undrer os over tallene. Hvordan ser det ud i vores skoledistrikt?
Læseflyver - hold 4 - udeskole - profillinjer - AKT-indsats og opmærksomhed omkring elever med særlige
behov. Holdtimer. SIL og FIL timer. Brug af UU-vejlder, RoF, sundhedsplejerske, skolesocialrådgiver. ITindsats overfor ordblinde. To elever har fået bevilget I-PADS.
Hvordan har I på skolen arbejdet med fleksibel ressourceallokering, således at der kan gives støtte til de
elever og klasser, der i vanskelige perioder har behov for en ekstra indsats (eller i forbindelse med
inkluderingen af elever fra den vidtgående specialundervisning).
Holdtimer er tildelt klassetrinnet, ikke klassen. FIL- og SIL-timer er primært organiseret i faser og begge
ressourcer tages jævnligt op til overvejelse og omorganiseres.
Hvordan har I konkret arbejdet på skolen med at fremme en fælles inklusionsforståelse og tænkning med
fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskabet?
Pædagogiske arrangementer (se disse). Vi taler med lærerne om, at inklusionsindsatsen er en teamopgave.
Læsehandleplan
Skolerne bedes beskrive mål for og evaluering af læseindsatsen, herunder særlige læseinitiativer.
Vi vil ligger over gennemsnittet i kommunen.
Læseflyver
Hold 4
Vaksforløb 3. klassetrin
Dansk i tysk/fransk-hullet
I hvor høj grad sikrer skolen overgange for børn i skriftsproglige vanskeligheder ved at ændre pædagogisk
praksis?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad følges der op på effekten af særlig beskrevne tiltag i skolernes læsehandleplan?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad er der fokus på læsning i alle fag?
i meget høj grad
i høj grad
Vi har forældrekurser i 0. og 1. klasserne, samt særlige kurser for udvalgte forældre og børn på 3. klassetrin
Læsebånd
Hvilke mål er opstillet for skolens læsebånd?
At fremme lyst og evne til at læse og forbedre de indivduelle læseresultater.
6
Vi har ikke længere defineret et læsebånd, men vi har et morgenbånd med understøttende undervisning
(løbe-læse-regne- trivselsbånd) i indskoling og udskoling - samt to dage på 4. klassetrin.
Hvad viser skolens evaluering af læsebåndet 2013/14?
Læsebåndet blev gennemført for indskoling og mellemtrin i perioden mellem efterårsferie og jul. I
udskolingen var placeringen frivillig. Læseforståelsesstrategier er ikke et ukendt for elever og lærere.
Naturfagshandleplan
Hvilke forhold ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer?
(Sæt gerne flere krydser)
arrangementerne giver variation til den daglige undervisning
arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage
arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen
arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene
Uddyb:
Arrangementerne er gode og har et seriøst fagligt formål.
I hvor høj grad bliver der arbejdet eksperimenterende og undersøgende i undervisningen i:
Natur/teknik
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Biologi
i meget høj grad
Geografi
i meget høj grad
Fysik/kemi
i meget høj grad
Uddyb:
Vi er med i haver til maver og har med stor succes oprettet et sciencevalghold med deltagelse af 28 elever
og tre lærere (bio, geo, FK).
Hvad er naturfagsudvalgets mål og arbejdsopgaver?
a. Mål
At fremme en naturvidenskabelig tankegang
b. Arbejdsopgaver
7
(Sæt gerne flere krydser)
bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer
diskussion om og vurdering af læremidler
vedligeholdelse af samlinger
tilsyn med faglokaler
udvikling af fælles undervisningsforløb
diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.)
videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv.
implementering af naturfagshandleplanen
udvikling af skolens naturfaglige kultur
andet
Skrivefelt - max 400 anslag
Handleplan for dansk som andetsprog
I hvor høj grad er ”Handleplan for dansk som andetsprog” implementeret på skolen (eksempelvis i forhold til
dsa som dimension i undervisningen, dsa i årsplanerne for fagene)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Området er velorganiseret via en engageret, kompetent og overskuelig lærergruppe
I hvor høj grad er der lighed mellem et- og tosprogede elevers resultater på alle planer?
(læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel)
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Kategori 3- og 4-elever klarer sig dog oftest mindst lige så godt som øvrige elever.
I hvor høj grad er der et struktureret samarbejde mellem dsa-lærerne og faglærerne i de enkelte fag, når
disse har elever, der har behov for supplerende sprogstøtte?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
DSA-lærerne er med ved teammøderne ved skoleårets start, hvor de gennemgår relevante elever og
tilrettelægger arbejdet sammen med lærerne.
Overgangsplan
I hvor høj grad understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring i inkluderende
fællesskaber?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
8
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Der holdes overleveringsmøder i henhold til overleveringsplanen.
I hvor høj grad ser I tegn på, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet ved
overgangen fra daginstitutionen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Uddyb:
Også andre kommuner er opmærksomme på at give udførlig overlevering på elever med særlige
forudsætninger. Nuværende overgangsplan tager ikke højde for at viderebringe tidligere indsats i
børnehaven. Det har betydet manglende viden for lærerne i forhold til børn med tale- og efterfølgende
læsevanskeligheder. Det forventes rettet i den kommende udgave.
I hvor høj grad kan skolerne bruge den pædagogiske handleplan ”Se, hvad jeg kan” i deres videre arbejde
med børn med særlige vanskeligheder?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
IT
I hvor høj grad foregår der dialog om anvendelse og vurdering af digitale læremidler mellem ledelse, PLC og
lærere?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
I hvor høj grad drøftes pædagogiske muligheder ved anvendelse af elevernes eget udstyr i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
i ringe grad
slet ikke
Angiv hvad der ligger til grund for PLCs faglige og pædagogiske vejledning.
Vejledningen tager udgangspunkt i en handleplan, som er gældende for hele skolen.
Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte lærers el. klasses behov.
PLC definerer en årskalender med tilbud til lærere og klasser.
PLC vejleder efter behov og når der er praktisk muligt.
Vi er på vej med en handleplan for PLC's område
Hvilke tiltag har skoleledelsen gjort for at ”tale it-strategien op”?
PR-møde i forbindelse med indførelsen af BYOD
På hvilke måder har skoleledelsen understøttet de medarbejdere, der i særlig grad har ønsket at
eksperimentere med it?
Om muligt indkøbt udstyr og programmer.
I hvor høj grad har skoleledelsen insisteret på, at skolens og kommunens ressourcepersoner har skullet
deltage i implementering af it i undervisningen?
i meget høj grad
i høj grad
i nogen grad
9
i ringe grad
slet ikke
Skolens indsatsområder i skoleåret 2013/14
På hvilke måder er de politisk vedtagne strategier, politikker og handleplaner blevet mere synlige i skolens
indsatsområder?
Strategi
Indsatsområder
Læsehandleplan
Udbygning af læseløft, kompetenceudvikling af
læsevejledere, mere overordnet læseindsats,
udarbejdelse af foldere til hver fase vedr.
læsevejledning.
Overgangsplan
Udgangspunkt for alle overdragelsesmøder
Dsa-handleplan
DSA-lærerne deltager i teammøder.
IT-strategi
Stabilt net (et ønske, ikke et faktum). Digitale
læremidler. Brug af Google drev fra mellemtrinnet.
Naturfagshandleplan
Vi har arbejdet med at få det grønne flag. Vi
deltager i fælles kommunale naturfagsevents.
Inklusionspolitik
Omlægning af vores FIL- og SIL-ressourcer
Hvilke overvejelser og handlinger har skolen gjort for at leve op til anbefalingen i sidste års kvalitetsrapport
om at opstille færre og tydeligere mål samt formulere indsatsområder, der i højere grad understøtter de
kommunale handleplaner, strategier og politikker?
Vi har aftalt med den tidligere skolebestyrelse at ændre vores værdi- og handleplaner i 14/15, så de bliver
mindre omfattende og ikke fordrer konstante ændringer.
Årets indsatsområder
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
13/14 evaluering
Inklusion - fokus på læsning, SIL i klasseledelse
Profillinjer (fuldt udbygget, evaluering med lærerstuderende i pædagogisk ledelse)
Fællesskabsfølelse
Skolens indsatsområder i skoleåret 2014/15
(max 3 indsatsområder – SMTTE-baseret)
Bilag 1: Det gode kollegaskab (lærings- og trivslesbefordrende samarbejde mellem lærere og pædagoger)
Bilag 2: Inklusion (TMTM, læseflyver, hold4 og udeskole)
10
Den gode historie
Fortæl den gode historie fra skoleåret 2013/14– og begrund, hvorfor det er den historie, skolen har valgt at
fortælle.
Gode prøveresultater - målene med vores profillinjer var at øge elevernes motivation og lyst til at lære og
dermed få større udbytte af undervisningen.
At ledelsen kom ud og overværede undervisningen. Det har været berigende og befordrende.
11