Land grabbing i et udviklingsperspektiv

Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Land grabbing i et udviklingsperspektiv Bachelorprojektets titel:
Land grabbing i et udviklingsperspektiv
Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.):
Projektets art:
Modul:
Daniel Erik Bitton Mortensen (50208)
Jonas Dahl Lauritzen (49679)
Thomas Bunk Møller (49675)
Vejleders navn:
Keld Buciek
Afleveringsdato:
27.05.2015
Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side)
138.527
1 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Abstract
This project takes its point of departure from the phenomena land grabbing. More specifically it
examines the implications of land grabbing in the context of a concrete example with SEKAB, a
Swedish corporation, buying 22.000 hectares of farmland in Tanzania. The reason why this
example is particularly interesting is that the farmland will be used to produce biofuel. The project
seeks to identify possibilities and limitations connected to the land grab in this particular context, in
terms of development and the transfer of green know-how to local farmers. It is done through the
purpose of the research question that serves first and foremost to keep the analysis on point.
Furthermore it examines the agricultural elements, which are crucial to large parts of Tanzania’s
population. Through an analysis of Tanzania’s transition from a collectivistic socialist experiment,
to a complete liberalization of governance including international structural adjustment programs, it
is discussed under what circumstances and conditions land grabbing as a phenomenon thrives in
this particular context. To determine whether land grabbing is in fact merely inhibiting for
development, or contains developmental perspectives if placed in a controlled setting, this example
serves as an illustration of how a government in a developing country, in a transitional void, can
struggle. As a result, SEKAB in this incident recognized the demand for biofuel and saw this as an
opportunity to begin production in Tanzania, a country known for prime agricultural conditions
combined with a political climate that was susceptible to SEKAB’s approach. At a certain point the
government chose to better the conditions of future land grabs by setting up institutions, with the
purpose of informing and guiding businesses in how to proceed and carry out land grabs. These
actions indicate that the government acknowledges the land grab as a model for development. The
intentions of the government and of SEKAB are examined through contradictory developmental
theories, as this project seeks to understand the possibilities and limitations to development. In turn
theses intentions are discussed including whether or not the locals will be receptive, acknowledge
and comply with the new conditions in terms of employment and housing relocation.
2 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Indholdsfortegnelse Abstract ....................................................................................................................................... 2 Indledning ................................................................................................................................... 4 Problemfelt ................................................................................................................................. 5 En kamp på ord – om jord ............................................................................................................................................................ 5 Ordene blev til et begreb ............................................................................................................................................................... 6 Den grønne omstilling .................................................................................................................................................................... 7 NGO’ernes stemme ........................................................................................................................................................................... 9 Dominerende forskning .............................................................................................................................................................. 11 Et begreb – flere perspektiver .................................................................................................................................................. 12 Problemformulering .................................................................................................................................................................... 15 Forskningsspørgsmål .................................................................................................................................................................. 15 Metodologi ................................................................................................................................ 15 Den eksplorative og den deskriptive proces .................................................................................................................... 15 Triangulering .................................................................................................................................................................................. 17 Causes-­‐of-­‐effects vs effects-­‐of-­‐causes .................................................................................................................................. 18 Hermeneutik ................................................................................................................................................................................... 20 Delkonklusion ................................................................................................................................................................................ 21 Teori .......................................................................................................................................... 22 Afhængighedsteori ....................................................................................................................................................................... 22 Spill-­‐over & overførsel af know-­‐how ................................................................................................................................... 24 Landbrugsudvikling ..................................................................................................................................................................... 25 Neoliberal udviklingsteori ........................................................................................................................................................ 26 Delkonklusion ................................................................................................................................................................................ 28 Analyse ..................................................................................................................................... 30 Tanzanias ideologiske forandring og nutidige samfundsforhold ............................................................................ 30 Arusja deklarationen, Ujamaa modellen og dens sammenbrud ............................................................................... 31 Liberalisering af Økonomien .................................................................................................................................................... 32 Tanzanias økonomi ...................................................................................................................................................................... 34 Tanzanias infrastruktur ............................................................................................................................................................. 35 Tanzanias uddannelsesniveau ................................................................................................................................................. 36 Tanzania og Korruption ............................................................................................................................................................. 37 Delkonklusion ................................................................................................................................................................................ 39 Land grabbing & overførsel af grøn know-­‐how .............................................................................................................. 40 Omstændighederne for SEKABS land grab ........................................................................................................................ 40 EcoEnergy (datterselskab under SEKAB) ........................................................................................................................... 42 Lokalbefolkningen ......................................................................................................................................................................... 43 Overførsel af grøn know-­‐how ................................................................................................................................................... 44 Delkonklusion ................................................................................................................................................................................ 47 Kritik af empiri ........................................................................................................................... 48 Diskussion ................................................................................................................................. 49 Konklusion ................................................................................................................................ 55 Litteraturliste ............................................................................................................................ 57 3 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Indledning
Dette projekt beskæftiger sig med fænomenet land grabbing. Det gennemføres med fokus på, og i
relation til, grøn udvikling samt sammenspillet mellem virksomhed, stat og lokalbefolkning. I den
forbindelse inddrages empiri fra et konkret eksempel med Tanzania, som landet hvor land grabbet
foregår, og den svenske biobrændselsproducerende virksomhed SEKAB og deres datterselskab
EcoEnergy, som virksomheden der erhverver land området og står for produktionen. Grunden til at
valget netop er faldet på dette eksempel, er en kombination mellem Tanzanias interessante
strukturelle og politiske forandringer siden afkoloniseringen, samt det faktum at virksomheden
SEKAB har til hensigt at producerer biobrændsel som alternativ grøn energikilde på det erhvervede
landområde.
Grundet Tanzanias omskiftelige politiske landskab, og muligheden for at undersøge fænomenet
land grabbing fra flere perspektiver, inddrages udviklingsteorier fra modstridende
udviklingsparadigmer. Dette sker ligeledes med henblik på at gennemfører en analyse, der både ser
tilbage på hvordan Tanzania strukturelt har set ud og ser ud i dag, som resultat af en særlig
udvikling. Men undersøger også hvordan dette gør Tanzania gearet til at håndtere land grabbing
som det forekommer i den form det er tilfældet i denne kontekst.
Dette giver anledning til en diskussion af hvorvidt land grabbing er en klods om benet for grøn
udvikling i Tanzania, eller om der gemmer sig nogle muligheder i land grabbing fænomenet.
Derudover er det værd at diskutere om Tanzania er gearet til at få mere ud af land grabbing
fænomenet, end et nyt produkt i sortimentet af landbrugsvarer. Hvis det er tilfældet, ville det være i
form af en spill-over effekt til andre sektorer, såsom eksempelvis en udvidelse og forbedring af
infrastrukturen. En del af analysen beskæftiger sig med de dominerede policies som havde til
hensigt at skabe et kollektivt Tanzanias, under socialistisk styreform og derigennem udvikle og
modernisere Tanzania og endvidere den nye samfundsstruktur der opstod efter den kollektivistiske
samfundsmodels sammenbrud. Det diskuteres om netop dette sammenbrud og det efterfølgende
tomrum, i kombination med korruption har spillet en særlig rolle for land grabbet. Analysen trækker
således en tråd igennem metoden, teorien og empirien og belyser land grabbing i relation til
udvikling og overførsel af grøn know-how i Tanzania.
4 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Problemfelt
Nedenstående problemfelt udspringer fra en anerkendelse om at land grabbing fænomenet
involverer mange forskellige interesser. Som konsekvens heraf er betegnelsen land grabbing
ligeledes omfangsrigt og dækker over mange forskellige definitioner. Det er et kontekstbaseret og
kontekstafhængigt fænomen; så selvom begrebet bruges som en fællesbetegnelse for mange
internationale landhandler, så tager disse sig ofte meget forskelligt ud afhængigt af de konkrete
involverede parter. Konflikten om landområder foregår dog ikke kun på jorden. Der foregår en
faglig konflikt mellem interesser i det offentlige rum, gennem italesættelsen af fænomenet. I denne
arena er blandt andet EU, NGO’er og udviklingsforskere mest fremtrædende. Disse repræsenterer
henholdsvis en international institution, ikke-statslig aktører samt akademiske perspektiver i
konflikten. Nedenstående faglige review er således udarbejdet på et empirisk grundlag, der skal
fungere som en baggrundsforståelse af de mest fremtrædende aktører og deres syn på land grabbing
fænomenet, i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how i dette projekts kontekst.
En kamp på ord – om jord
Land grabbing er et enormt omdiskuteret fænomen i udviklingsdebatten. Stemmer fra verdens
regeringer, NGO’er og den akademiske verden, forsøger at komme til orde og have størst
indflydelse på den offentlige meningsdannelse. Er man i stand til at sætte dagsordenen for hvorledes
fænomenet skal beskrives og forstås, har man placeret sine interesser i en fordelagtig position. Der
foregår en diskursiv magtkamp om italesættelsen og konstruktionen af begrebet. Dette projekt
anerkender denne kamp, men afgrænser sig fra at gå i detaljen med en diskursanalyse, da
intentionen her er en anden; nemlig at give et bud på hvorledes begrebet optræder i dette projekts
kontekst. Den kontekst er land grabbing i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how,
belyst gennem et illustrativt eksempel hvor SEKAB, en biobrændselsproducerende virksomhed fra
Sverige, har købt jord i Tanzania til at gennemføre denne produktion. Det kræver dog en forståelse
af de mest synlige aktører på området, samt en undersøgelse af hvordan disse beskæftiger sig med
begrebet, at kunne præcisere begrebet i forhold til dette projekts kontekst. Det belyses derfor i
nedenstående afsnit i et fagligt review af land grabbing.
5 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Ordene blev til et begreb
Selvom fænomenet kan spores langt tilbage i historien, under andre betegnelser, blev begrebet land
grabbing introduceret i begyndelsen af 00’erne. Grafen nedenfor illustrerer søgeudtrykket ”land
grab”s popularitet baseret på antal Google søgninger. Data er normaliseret og viser derfor ikke det
samlede antal søgninger, men i stedet forholdet mellem søgninger over tid. Den viser en massiv
øget interesse umiddelbart inden år 2005 hvorefter søgehyppigheden stabiliseres over en ca. 10 år
lang periode, for pludselig at stige eksplosivt i år 2014.
1
Ovenstående Trends graf siger i sig selv ikke noget om kausalitetssammenhænge, eller giver bud på
hvorfor søgehyppighedsgrafen opfører sig som den gør. Bevægelserne på grafen kan skyldes et utal
af faktorer, og det er svært at sige hvilke der havde mest og mindst indflydelse på resultatet. Blandt
disse kan være nationale fødevareinteresser, interesser for naturressourcer, turismeformål eller
andre faktorer. Disse faktorer er ikke interessante for projektet, der er afgrænset til den øgede
interesse for land grabbing i relation til biobrændselsproduktion og undersøger dette i relation til
udviklingen og overførsel af grøn know-how i Tanzania.
Fokus på relationen mellem lande med landbrugsområder og virksomheder med interesser indenfor
disse områder steg fra 00’erne og frem. Det øgede fokus, samt en stigende skepsis, er resulteret i en
stigende opmærksomhed omkring fænomenet, som sidenhen viser sig i form af det øgede antal
søgninger.
Som beskrevet har fænomenet eksisteret betydeligt længere, men er blevet omtalt anderledes end
med begrebet land grabbing. Land grabbing begrebet blev pludselig en del af en debat, der førhen
havde handlet om koloniseringstilstande eller mere økonomisk funderede betegnelser såsom foreign
direct investment (FDI) og land aquisition.
1 Google trends (med land grab som søgeord)
6 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Den grønne omstilling
En interessant international agenda som land grabbing kan relateres til, er Vestens fælles
målsætning om en grøn omstilling til bæredygtig udvikling. Dette Projekt anvender et illustrativt
eksempel i form af SEKABs (en svensk biobrændselsproducerende virksomhed) tilstedeværelse i
Tanzania, til at undersøge hvilke implikationer der gør sig gældende i den konstellation. Land
grabbing sættes således i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how og analyseres med
udgangspunkt i det illustrative eksempel senere i projektet.
Da det er en svensk virksomhed som er aktør i eksemplet, og varen der produceres kan tænkes at
skulle anvendes som et led i Vestens grønne omstilling, er det interessant at se på EU som
kontekstbaseret aktør for en sådan produktion. På trods af at institutionen ikke billiger metoden land
grabbing, er der ikke desto mindre en stærk efterspørgsel på produktet.
EU's medlemslande har i fællesskab formuleret en 2020 plan for klimamålsætninger. EU’s mål er,
at andelen af vedvarende energi i 2020 skal være 20% af den samlede energiforsyning i unionen,
samt en 20% nedsættelse i udledningen af drivhusgasser (Link 2).
Medlemslande har naturligvis lov til individuelt at skrue mere eller mindre op for
ambitionsniveauet, og her er Sverige det mest ambitiøse land med et mål på 49% vedvarende energi
i 2020 (Link 3). Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at Sverige i forvejen gør rigtig meget for
at omstille sig grønt gennem vandenergi, men altså også i højere grad vil øge anvendelsen af
biobrændsel som et miljøvenligt alternativ til fossilt brændstof.
Det er en politisk beslutning, der kommer til udtryk gennem de lave afgiftsfrie priser på
biobrændsel på de svenske tankstationer. Ikke desto mindre kræver det en omfattende grøn
omstilling, med en bred indsats i hele energisektoren, hvilket som sagt i høj grad også gælder
anvendelsen af biobrændsel. Diagrammet nedenfor viser Sverige som et af unionens mest flittige
lande, når det kommer til anvendelse af biobrændsel da de ligger på andenpladsen bagved Tyskland
(Link 4).
7 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 2
EU’s interesse for land grabbing er konfliktfyldt. Parlamentet har netop vedtaget en resolution der
fordømmer ulovlig jordovertagelse, tvangsflytning af lokalbefolkningen samt ødelæggelsen af
landsbyer og traditionel levevis i Tanzania (Link 5). Det er i erkendelse af, at land grabbing
indeholder kraftige konnotationer af tyveri og uretfærdighed. Dog har EU med sine 2020 mål en
stor interesse for produktionen af biobrændsel – hvilket det illustrative eksempel i dette projekt
eksemplificerer ved SEKABs produktion af biobrændsel i Tanzania og måden hvorpå denne
produktion er påbegyndt gennem land grabbing.
Pete Harrison, EU energi og miljø korrespondent fra Reuters, mener at have fundet modstridende
interesser internt i EU. Her refereres der til den massive opjustering af målsætningen angående
biobrændsel og den forskning der ligger til grund for dens betegnelse som grøn:
”…and the fact that if it were not for transparency laws, Europe’s citizens would be unaware of
how vested interests have influenced the science behind a cornerstone of the continent’s clean
energy policy.” (Link 4).
Dette på trods af den klare linje og de præcist formulerede målsætninger, der viser sig i
offentligheden. Harrison bygger sin argumentation på mail korrespondancer mellem Jean-Luc
Demarty, director-general for handel i EU (herunder energi og miljøområdet) og arbejdsgrupper fra
landbrugssektoren og klimaeksperter. Korrespondancen antyder usikkerhed om implikationerne ved
produktionen og håndteringen af biobrændsel som energikilde. Demarty beskriver den
2 http://www.reuters.com/article/2010/07/05/biofuels-europe-idUSLDE65T15G20100705 Special Report - Europe finds politics and
biofuels don’t mix. Set 27.04.2015 kl. 11.15
8 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 videnskabelige tilgang til forskningen som utilstrækkelig. Risikoen ved at dette skal nå ud til den
brede offentlighed kan ”kill biofuels in the EU” (Link 6), hvilket er imod EU’s interesse.
Med målsætningen in mente ville dette være katastrofalt for EU som institution der vil fremstå som
utroværdig. Målsætningen om anvendelse af biobrændsel, skaber ringe i vandet der har betydning
for alt fra håndtering af klimaforandringerne, til priser på landbrugsjord, kemikalieforbrug og
ulandsbistand. Især interessen for priserne på landbrugsjord, og interessen for anskaffelse af
landbrugsjord har givet land grabbing en interessant dimension til hvordan begrebet forstås.
Beregninger tyder på at markedet for biobrændsel dækker over 17 milliarder dollars pr. år (Link 4).
Dermed er der mange penge at hente i produktion og salg af biobrændsel på et marked, med en
efterspørgsel sikret af EU-målsætningen.
Kritikpunkterne til biobrændsel sætter spørgsmålstegn ved graden af miljøvenlighed, spørgsmål om
hvorvidt skovområder ryddes eller bønder tvinges til at rive sine fødevarer op ad jorden og slå
rødder andre, og måske mindre frugtbare, steder melder sig (Link 4). Målsætningen kræver enorme
mængder tilgængeligt landbrugsjord: ”Satisfying the EU’s demand alone will require an additional
4.5 million hectares of land by 2020… That’s an area roughly equal to Denmark.” (Link 4). EU har
altså en betydelig interessekonflikt da institutionen ikke vil sættes i direkte forbindelse med land
grabbing. Nødvendigheden af vedvarende energi og de økonomiske incitamenter ved opkøb af store
landbrugsarealer omtales ikke eksplicit af EU, men må nødvendigvis anskues som en strategi for
grøn omstilling i Vesten.
NGO’ernes stemme
I 2008 satte NGO’en Grain sit præg på opfattelsen af land grabbing, da de udkom med rapporten
”SEIZED! – the 2008 land grab for food and financial security”. Rapporten omtaler fænomenet og
udnytter i højeste grad begrebet i dets bogstaveligste forstand:
”…investment houses, private equity funds, hedge funds and the like have been snapping up
farmlands troughout the world… as diplomats and investors hop around from country to country
searching for new farmland to call their own.” (Grain 2008: 2).
Citater som dette gennemsyrer rapporten og skaber et helhedsindtryk af land grabbing der giver
associationer om organiseret kriminalitet på internationalt niveau. Ligeledes er Grain klar i mælet
9 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 når det kommer til at give sit bud på synderne. Hele afsnit er dedikeret til f. eks. Kina, Japan, Indien
og de olieproducerende Gulf-stater der:
”…with great help from agencies like the World Bank, its International Finance Corporation and
the European Bank of Reconstruction and Development, who are all greasing the way for this
investment flow and ’persuading’ governments to change land ownership laws so that it can
succeed.” (ibid.).
Gennem research på området står det klart, at flere fremtrædende NGO’er såsom La Via Campesina
og Oxfam anvender Grain-rapporten som reference i deres individuelle arbejde med fænomenet.
Det betyder at rapporten er medvirkende til at danne basis for det dominerende perspektiv på
begrebet land grabbing fra NGO’ernes side af debatten. Rapporten egner sig til det brede spektrum
af NGO’er, da den både forholder sig til staters fødevareproduktion, virksomheders
profitorienterede handlemønstre samt produktionen af biobrændsel som et led i Vestens grønne
omstilling:
”While governements may have food security agendas, the private sector has a very different one:
making money… and wherever you look, the new biofuels industry, promoted as an answer to
climate change, seems to rely on throwing people off their land.” (ibid.).
Rapporten redegør for konsekvenserne af land grabbing, og maner samtidig enhver tvivl om
hvorvidt fænomenet kan fungere som en model for udvikling til jorden:
”It should be abundantly clear, however, that behind the rhetoric of win-win deals the real aim of
these contracts is not agricultural development, much less rural development, but simply
agribusiness development.” (ibid.).
Land grabbing som begreb præsenteres fra et perspektiv omhandlende udvikling og
menneskerettigheder – og som ekstremt begrænsende for begge kategorier, bedst illustreret gennem
dette retoriske spørgsmål: ”Did someone say colonialism was a thing of the past?” (ibid).
10 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Dominerende forskning
Igennem google scholar har det været muligt at kortlægge hvilke forskere der kan formodes at have
stor indflydelse på land grabbing området; især tre forskere skiller sig ud. Det gør de både ved at
være citeret rigtig mange gange, men også ved i flere tilfælde at samarbejde om udgivelserne af
rapporter og publikationer. Det er henholdsvis Saturnino M. Borras Jr., Marc Edelman og Jennifer
Franco. Borras er citeret 3775 gange, mens Edelman er citeret 2560 gange og Franco 1702 gange.
Borras’ akademiske baggrund er centreret omkring landbrugsforskning. I sin forskning inddrager
han geopolitiske forhold, konflikter om landområder samt nationale og internationale aktivist
bevægelser med fokus på landområder (Link 7). Edelman er professor i samfundsvidenskabelig
antropologi. Han beskæftiger sig i den forbindelse med landbrugsudvikling og sociale grupperinger
(Link 8). Omdrejningspunktet i Francos forskning er landbrugspolicy. Dette supplerer hun med
fokus på demokratiseringsprocesser samt internationale institutioners og regeringers indflydelse på
udvikling (Link 9). Alle tre har som sagt kastet sig over Land grabbing, og udgiver i fællesskab
flere rapporter årligt med det fokus. Her supplerer deres akademiske prædispositioner hinanden og
danner et fælles udtryk i arbejdet med fænomenet. Forskningen kæmper i øjeblikket en
metodologisk og epistemologisk kamp om hvorledes fænomenet akademisk bør behandles samt
hvilke fokusområder der bør fylde mest:
”The focus on ever larger geographical extensions – measured in thousands or even millions of
hectares – may distract from other critical questions about land grabbing... while no doubt effective
in attracting the attention of major media, foundations, policymakers and civil society
organizations, leads analysts to downplay other dynamics and to assume a commensurability that is
likely spurious” (Edelman 2013: 490).
Her hentydes til den periode i forskningen som er kendt under betegnelsen ”the making sense
period” (ibid.). Kendetegnende for perioden var at begrebet endnu ikke havde en bestemt definition,
men derimod var præget af indsamlingen af enorme datamængder. Dette gør det til stadighed
vanskeligt at udspecificere hvad begrebet dækker over: ”…the abundance of data can be extremely
harmful to knowledge.” (Edelman 2013: 496). Intentionen med denne metadiskussion må tolkes
som et forsøg på at løfte niveauet af den akademiske tilgang til fænomenet og anvendelsen af
begrebet. Med det in mente, og på basis af deres forskellige akademiske baggrunde lyder
definitionen som følger:
11 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 ”Lamd grabbing (and associated other forms of grabbing) constitutes a recent intensification of an
historic threat to rural livelihoods, to democratic governance and equity, and to long-term
environmental sustainability. The challenge will be to understand it in all of its complexity and to
build on those more complex understandings to propose viable and durable alternatives.” (Borras
et al. 2013: 1529).
De tre forskere forsøger altså at skærpe forskningsområdets udtryk, ved at understrege vigtigheden i
at specificere hvor på området en given undersøgelse befinder sig. Gøre det klart at selvom begrebet
har en bred definition, er det hensigtsmæssigt at præcisere og specificere, fremfor at indhente
uendelige mængder data. Dermed udelukker den akademiske verden ikke muligheden for at
diskuterer begrebet med viden fra forskellige forskningstraditioner.
Et begreb – flere perspektiver
Det er således tydeligt at de tre typer af aktører har forskellige intentioner og interesser hvad angår
land grabbing. Ikke desto mindre er de hver især medvirkende til, at udvide begrebets
berøringsflade med tilgange fra forskellige perspektiver.
Dette projekt sætter land grabbing i relation til det illustrative eksempel med SEKABs
tilstedeværelse i Tanzania. EU’s interesse for fænomenet spiller en rolle da institutionen har en
interesse i produktet, altså biobrændsel, som er et resultat af et land grab. Således fungerer EU’s
interesse som kontekst for hvorledes begrebet optræder i dette projekt.
NGO’ernes perspektiv og forskernes perspektiv danner et spændingsfelt af fokuspunkter der begge
er repræsenteret i fænomenet som det optræder i dette projekt. Det illustrative eksempel er udvalgt
med øje på en analyse og diskussion af hvorvidt et land grab udelukkende har negative
konsekvenser for den lokale udvikling, eller om det kan blive en model for udvikling gennem
overførsel af grøn know-how ved biobrændselsproduktionen – herunder en vurdering af den lokale
landbrugssektors betydning for lokalbefolkningen, produktionen af biobrændsel som grøn
energikilde samt statens position i forhold til SEKABs.
Projektet anerkender de forskellige aktørers rolle for den kontekstuelle betydning af begrebet, men
bekender sig ikke til en præfabrikeret definition af begrebet – projektet vælger ikke side, men søger
at diskutere muligheder og begrænsninger for grøn udvikling i Tanzania, specifikt med
udgangspunkt i det illustrative eksempels rammevilkår.
12 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Land grabbing er et fascinerende begreb at udforske i relation til international udvikling. Det er et
fænomen som spænder fra det antropologiske over det politiske og til det juridiske. Land grabbing
er nu både akademisk, og i den brede offentlighed, et anerkendt begreb, og optræder i et væld af
sammenhænge – og på vegne af mange interesser. Afhængig af hvem og hvorfra fænomenet
anskues, vendes og drejes det til at indeholde forskellige facetter og vinkler. Der er mange meninger
om det, og der er således ligeså mange definitioner af det. Dermed er det vigtigt at understrege, at
dette projekt ikke søger at determinere hvilke definitioner der er mere rigtige end andre, men
derimod blot at placere begrebet i et spændingsfelt mellem muligheder og begrænsninger for
overførsel af grøn know-how og derigennem grøn udvikling i værtslandet Tanzania hvor
fænomenet i dette eksempel optræder.
Grøn udvikling er i dette projekt en dimension til traditionel udvikling, som indeholder de
grundlæggende samme præmisser beskrevet i traditionelle udviklingsteorier, men er udvikling sat i
gang igennem grønne initiativer. Produktionen af biobrændsel er således en produktionen af en grøn
energi, hvilket dermed giver anledning til en diskussion af hvorvidt grøn know-how kan blive et
biprodukt af de nyplantede sukkerrør. Projektet afgrænser sig fra at diskutere de miljømæssige
konsekvenser af biobrændselsproduktionen, men accepterer at det er en alternativ energikilde til de
traditionelle fossile brændstoffer, som i høj grad anvendes til den grønne omstilling i dag.
Analysen af begrebet er bygget op om det ovenstående faglige review, af de mest fremtrædende og
dominerende aktører. Det er i anerkendelsen af, at disse former forståelsen af fænomenet som
kontekstuel referanceramme. Reviewet afslører at begrebet ikke før er blevet placeret i den samme
kontekst som dette projekt ønsker. Således lægges der en ny dimension og forståelsesramme til
fænomenet, som endnu ikke har haft stor opmærksomhed. I den forbindelse er der til analysen, som
tidligere beskrevet, udvalgt et illustrativt eksempel, med det formål at operationalisere og
konkretisere fænomenet i den udvalgte kontekst.
Det valgte eksempel er en svensk biobrændselsproducerende virksomhed ved navn SEKAB, som
har fundet det gunstigt at oprette en biobrændsel produktion i Bagamoyo regionen i Tanzania. Det
er vigtigt i den forbindelse at understrege, at dette ikke er et case-studie af hverken Bagamoyo eller
Tanzania, men derimod en undersøgelse af land grabbing fænomenet i relation til grøn udvikling
hvor der inddrages et illustrativt eksempel. Det konkrete eksempel kræver både en forståelse af
SEKAB som virksomhed og Tanzanias stat samt lokalbefolkning, for på den måde at belyse
13 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 fænomenet med netop disse aktører som involverede parter. I den forbindelse undersøges hvor den
egentlige motivation for produktionen af biobrændsel er stærkest, om der er flere aktører der har en
interesse i den, samt hvilke konsekvenser det har for Tanzania at sådan en produktion sættes i gang.
Dette belyses i projektets analyse ved hjælp af relevant teori og empiri, og diskuteres på baggrund
heraf i projektets diskussion.
Tanzania har gennemgået en politisk omvæltning over de senere år ved at gå fra at være et
socialistisk eksperiment til nu at lade liberaliseringen og kapitalismen få frie tøjler. Denne udvikling
gør det til et interessant eksempel for projektet, eftersom der eksisterer nogle tydeligt modstridende
udviklingsteorier om hvilke samfundsformer der bedst skaber rammerne for god udvikling. Dette
diskuteres med udgangspunkt i det konkrete eksempel, og i forhold til tilstedeværelsen af en privat
aktør i form af SEKAB. Landbruget har altid været centralt i Tanzania, uagtet om det har været
statsejet eller som nu hvor staten sælger landområderne. Dog har landbruget primært været anvendt
til produktionen af fødevarer, med henblik på at afsætte fødevarerne på det hjemlige marked.
Dermed er det nyt for Tanzania at skulle skabe gunstige forhold for en succesfuld produktion af
biobrændsel, hvilket også er medvirkende til at gøre eksemplet interessant. Således stilles der
pludselig nye krav til lokalbefolkningen og til staten, hvor implikationerne heraf både analyseres og
diskuteres senere i projektet.
Aktualiteten af projektet begrundes ved at land grabbing, som beskrevet ovenfor, er et fænomen der
anvendes i mange sammenhænge. Det er et fænomen der ikke blot lader til at være kommet for at
blive, men altså også tage til i omfang – om end i forskellige afskygninger. Således vurderes det
relevant at diskutere hvorvidt land grabbing både indeholder begrænsninger men også muligheder,
om det kan anskues som en model for udvikling eller om forholdet mellem land grabbing og
udvikling er et ”enten/eller” forhold, hvilket dette projekt altså giver et bud på.
Det er den oprindelige undren over begrebets nuancer og fænomenets omfang der danner grundlag
for dette projekt. Derudover er det motivationen for at undersøge og diskutere hvorvidt det kan
sættes i relation til grøn og bæredygtig udvikling, som giver projektet et spændende perspektiv og
lægger op til at udfordrer eksisterende definitioner af fænomenet gennem empirien som projektet
løbende inddrager. Dette har udmøntet sig i et undersøgelsesdesign, bygget op af en overordnet
problemformulering med tre dertilhørende forskningsspørgsmål. De lyder som følger:
14 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Problemformulering
•
Hvilke muligheder og begrænsninger skaber land grabbing for udvikling og overførsel af
grøn know-how i Tanzania gennem SEKABs produktion af biobrændsel?
Forskningsspørgsmål
1. Hvilken ideologisk forandring har Tanzania gennemgået siden uafhængigheden og hvordan
afspejler det sig i Tanzanias nuværende udviklingsstrategi og samfundsforhold?
2. Under hvilke omstændigheder var SEKABs land grab i Tanzania muligt, og giver
forholdene samt de involverede aktører forudsætninger for overførsel af grøn know-how?
Metodologi
Dette projekt undersøger land grabbing, samt de eventuelle muligheder og begrænsninger for
overførsel af grøn know-how og den udvikling i værtslandet som fænomenet måtte have. I den
forbindelse anvendes et illustrativt eksempel med den svenske virksomhed SEKABs tilstedeværelse
og produktion af biobrændsel i Tanzania.
Den eksplorative og den deskriptive proces
Projektet er påbegyndt med den eksplorative metodes grundlæggende ide om at være udforskende.
Således er forskningsspørgsmålene en del af et undersøgelsesdesign, der søger at finde og definere
relevante elementer for problemformuleringen og i undersøgelsen af denne, såsom Tanzanias
politiske og demografiske tilstand samt SEKABs mulighed for overførsel af grøn know-how
gennem projektet. Den eksplorative metode præger i høj grad den første fase af undersøgelsen, der
går på indsamlingen, kategoriseringen og den systematiske behandling af relevant empiri. Dette er
også et stærkt repræsenteret element i problemfeltet, som bygger på den narrative metodes evne til
at sætte den overordnede ramme for projektet. Dog vil denne metode ikke blive uddybet yderligere,
15 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 da det ikke spiller en rolle i analysen. Den eksplorative metode giver mulighed for senere i
projektet, at analysere de to forskningsspørgsmål gennem anvendelsen af modstridende
udviklingsteorier samt en empiri, der forholder sig specifikt til det illustrative eksempel. På
baggrund heraf vurderes der senere i projektet hvilke muligheder og begrænsninger der er for
udviklingen og overførslen af grøn know-how i netop denne kontekst:
”Exploratory research is a methodological approach that is primarily concerned with discovery.”
(Davies & Jupp 2006: 111).
Deskriptive undersøgelser søger at beskrive et aspekt, en proces eller et fænomen (Sandelowski
2000: 335). I dette projekt er det land grabbing både som begreb, proces og fænomen der er
genstand for undersøgelse, belyst gennem det førnævnte illustrative eksempel samt et litterært
review af begrebet der fungerer som referenceramme og problemfelt i dette projekt. Det gøres i
anerkendelsen af at analysen, ud fra de to forskningsspørgsmål, både beskrivende forklarer hvad der
er særligt for land grabbing i Tanzania. De fortolker også den hidtidige udvikling og de nuværende
samfundsforhold ind i en vurdering af om en overførsel af grøn know-how er mulig og kan fungere
som en model for udvikling.
”All inquiry entails description, and all description entails interpretation.” (Sandelowski 2000:
335).
Således arbejdes der metodisk i analysen med processen, der gør det muligt at beskrive og fortolke
på baggrund af den valgte teori og empiri. Derudover lægges der i den deskriptive metode vægt på,
at det hverken kan lade sig gøre, ej heller bør det efterstræbes, at se bort fra de fordomme og
forforståelser, der ligger til grund for den oprindelige undren; det som er ideen bag projektet:
”Descriptions always depend on the perceptions, inclinations, sensitivities, and sensibilities of the
describer… There is no pure looking with a naked innocent eye, and there is no immaculate
perception.” (Sandelowski 2000: 335).
Dette er en afgørende del af det metodiske arbejde i projektet. Det er illustreret ved at have flere
aktører repræsenteret i det faglige review, som nævnt, har sat rammen for hvilken kontekst land
grabbing optræder i, i dette projekt. Men også ved at analysen forholder sig til de tre interessante
aktører for det illustrative eksempel: virksomheden SEKAB, Tanzanias stat og lokalbefolkningen.
16 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Den fortolkende tilgang drager også paralleller til det videnskabsteoretiske paradigme som projektet
befinder sig i. Dette uddybes senere i metodeafsnittet.
Triangulering
Projektet trækker på en teoretisk viden med udgangspunkt i udviklingsteori, ridset op i forrige afsnit
og behandlet løbende i projektets analyse i relation til forskningsspørgsmål og diskussion. Projektet
indeholder også en empirisk dimension i form af det valgte illustrative eksempel, der fungerer som
ramme for udviklingsteorierne i dette projekt. Teorien gør os i stand til at forstå og forklare det vi
undersøger. Projektets undersøgelsesdesign lægger op til en metodologi der både giver plads til
teori og empiri, der i fællesskab kan belyse problemet bedst muligt. Undersøgelsen indeholder
således et teoritestende deduktivt perspektiv, hvor teoriernes forklaringskraft testes på empirien i
projektet. Dette gøres med skepsis og med henblik på at projektets problemformulering kræver en
teori udfordrende induktiv dimension, hvor empirien vendes mod den teori der forsøger at beskrive
den. Dette muliggør en vurdering af hvilke muligheder og begrænsninger land grabbing har for
udvikling og overførsel af grøn know how i Tanzania. Blandingen af den induktive og deduktive
metode samt valget af forskellige teoretiske udviklingsparadigmer i en kombineret analyse af
projektets illustrative eksempel, er kendt under den metodologiske betegnelse teori-triangulering:
”Theory triangulation can enable a deeper understanding of the research as investigators can
explore different ways to make sense of the data.” (Given 2008: 895).
Med trianguleringen som metodologisk værktøj gøres det muligt at kombinere de ovenstående
elementer i analysen, og senere diskutere ud fra en bredere forståelse end hvad der ellers havde
været muligt. Teorien spiller en stor rolle og optræder som en slags forforståelse eller fordoms
baseret afsæt til analysen af de to forskningsspørgsmål. Hvad det har af videnskabsteoretisk
betydning vendes der tilbage til senere i afsnittet. Det vigtigt at understrege, at projektet stræber
efter at identificere en mulig udveksling mellem teorierne indbyrdes, men også mellem projektets
teori og empiri. Hvor der med empiri henvises til hvad der viser sig i empirien i relation til SEKABs
tilstedeværelse i Tanzania. Projektets metodologi er altså bygget op af et undersøgelsesdesign
bestemt af udvekslingen mellem teori og empiri i en form for spirallignende model. Spændingerne
17 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 og modsætningerne i teoriernes forklaringsmønstre, kan åbne op for nye vinkler (ibid.). Dette er et
bærende element i analysen senere i projektet.
Trianguleringen gør det muligt at opnå en dybdegående forståelse af fænomenet der undersøges,
samt den kontekst fænomenet undersøges i:
”…triangulation enables researchers to deepen their understanding of either a single phenomena
or of a contextual set of phenomena.” (ibid.).
Ovenstående citat beskriver muligheden som trianguleringen bidrager med til analysen, selvom
dette projekts problemstilling beskæftiger sig med land grabbing som fænomen, så er det samtidig
vigtigt at forstå den specifikke kontekst hvori fænomenet optræder. Det er afgørende i dette projekt
med henblik på at kunne vurdere om der er en mulighed for udvikling og overførsel af grøn knowhow, med udgangspunkt i projektets udviklingsteorier samt empiriske og kontekstuelle information.
Eftersom begrebet land grabbing er meget ladet, kunne det give anledning til at accepterer den
umiddelbart bredt anerkendte definition. Dette projekt søger dog en diskussion om hvorvidt land
grabbing udelukkende er hæmmende for værtslandets muligheder for udvikling, eller om det kan
anvendes som en udviklingsmodel for overførsel af grøn know how. Spørgsmålene er formuleret på
en måde, der har et teoretisk udgangspunkt, men samtidig kræver empiri, for en fyldestgørende
afdækning af hvert delelement af projektet. Forskningsspørgsmålene angående Tanzanias
samfundsstrukturelle kendetegn, og SEKABs tilstedeværelse i Tanzania, er baseret på teoretiske
overvejelser, om end det er konkurrerende udviklingsteorier, der fremhæves så stemmer dette
overens med trianguleringens metode.
Causes-of-effects vs effects-of-causes
Denne del af metoden har direkte indflydelse på hvordan problemformuleringen og
forskningsspørgsmålene er formulerede og begrunder relationen og sammenhængen mellem dem.
Projektets forskningsspørgsmål bevæger sig i to dimensioner. Den første er på tværs af tid og den
anden er i et afgrænset rum. Begge dimensioner er kontekstbaserede og belyses gennem empirien.
For at besvare problemformuleringen, er det nødvendigt at undersøge det specifikke rum som
ramme. Det er ligeledes nødvendigt at kortlægge hvilken rolle aktørerne spiller i forhold til
18 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 hinanden. Det går altså ud på at undersøge og vurdere, hvordan land grabbing som fænomen tager
sig ud i netop den kontekst som det illustrative eksempel opstiller for projektet.
Analysen bevæger sig på tværs af tid idet problemformuleringen er formuleret til at kigge fremad.
Dette muliggøres gennem den valgte teori og empiri, samt gennem analyse og diskussion af dette.
På den måde gøres det muligt at diskutere forskellige bud på hvordan land grabbet påvirker
Tanzania i dette eksempel, med fokus på udvikling. Dette vil altså bestå af kvalificerede bud på et
outcome, ud fra den pågældende kontekst. For at nå dertil, er det relevant at tidsperspektivet er
repræsenteret i empirien, da det er et vilkår for hvordan fænomenet fremstår. At kunne gå tilbage i
tiden og identificere særligt relevante faktorer såsom eksempelvis Tanzanias strukturelle og
politiske forandringer, der har bragt dem i en særlig situation i dag og en lokalbefolkning som er
kendetegnet ved, og præget af, de politiske forandringer samt at fører et traditionelt liv. Således kan
empirien bidrage med et overblik over den politiske udvikling i landet, lokalbefolkningens
kulturelle særpræg og interesser i den igangværende konflikt om landområder samt virksomhedens
interesser i produktion og salg. Dette kan medvirke til en forståelse af hvilke interesser, der er på
spil i fremtiden og være medvirkende faktorer i Tanzanias fortsatte udvikling.
Den metodologiske tilgang til forholdet mellem tid og rum kan med fordel anskues gennem
begreberne causes-of-effects og effects-of-causes. De to kategorier repræsenterer som
udgangspunkt to forskellige veje at undersøge et givent fænomen på. Enten ved at gå baglæns og
beskrive en given udvikling som konsekvens af særlige årsager, eller ved at vende 180 grader og
begive sig fremad i en vurdering af hvor givne årsager kan bringe en udvikling hen (Mahoney &
Goertz 2006: 229).
Forskningsspørgsmål 1 beskæftiger sig med et tilbageblik af hvad der viser sig i empirien. Her
anses det for væsentligt at identificere empirien retrospekt, for på den måde at kunne opbygge et
sagligt grundlag for den efterfølgende analyse.
I forskningsspørgsmål 2 gennemføres den omvendte øvelse: Der kigges således fremad, og vurderes
hvilke konsekvenser land grabbet har i fremtiden gennem effects-of-causes tilgangen: ”…in which
the research goal is to explain particular outcomes.” (Mahoney & Goertz 2006: 231). Teori og
empiri bidrager til at vurdere hvad land grabbet i Tanzania fører med sig af muligheder og
19 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 begrænsninger for overførslen af grøn know-how. Således er der sammenhæng i
undersøgelsesdesignet mellem forskningsspørgsmål og den overordnede problemformulering.
Ved at kombinerer de to tilgange gøres det muligt at stille spørgsmål, samt udføre en analyse af
hvad, der kan vise sig i fremtiden, som resultat af de vilkår fænomenet er underlagt i projektets
illustrative eksempel.
Hermeneutik
Ligesom der er lagt op til igennem hele ovenstående afsnit, bevæger dette projekt sig inden for det
socialkonstruktivistiske paradigme af de videnskabsteoretiske retninger. Det betyder at projektet
søger viden på tværs af forståelser, interessemønstre og er bevidst om at virkeligheden anskues og
beskrives afhængig af anskuerens position:
”For constructivists, the patterns of interest are illusive and complex – and are themselves in need
of explanation”. (Moses & Knutsen 2012: 197).
Den konstruktivistiske tilgang er afgørende for projektets empiriske grundlag, eftersom dette
repræsenterer forskellige perspektiver på land grabbing fænomenet. Dette har været anvendt til at
forstå land grabbing begrebets spændvidde i problemfeltet, hvilket har afgrænset land grabbing i
dette projekt til at beskæftige sig med det valgte illustrative eksempel og derigennem undersøge
hvorvidt land grabbing kan anses som en model for udvikling og overførsel af know how, eller
udelukkende begrænsende i det henseende. Dette kræver et bredt funderet empirisk grundlag, hvor
forskellige interesser er lige repræsenteret:
”Constructivists celebrate the diversity of perspectives, while producing better interpretations of
the phenomena under study.” (Moses & Knutsen 2012: 200).
Projektets analyse bygger på empiri, der afspejler forskellige positioner og tilgange til land
grabbing, hvilket bliver genstand for en fortolkningsproces. Det er således her hermeneutikken
bringes i spil. Som fortolkningsvidenskab handler det om: ”...at tilvejebringe en fortolkende
forståelse af sociale fænomener...” (Juul & Pedersen 2012: 404). Dette er i erkendelse af, at land
20 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 grabbing som fænomen kan opfattes på mange forskellige modstridende måder, illustreret gennem
den valgte teori og de implicerede aktørers interesser i det konkrete eksempel.
Udvælgelsen af empirien i projektet er sket gennem fordomme, formodninger og velargumenterede
dispositioner angående de mest fremtrædende aktører der beskæftiger sig med land grabbing, men
også i forhold til det udvalgte illustrative eksempel. At bruge sine fordomme aktivt, konstruktivt og
videnskabeligt er således også en hermeneutisk øvelse (ibid.). Forskerens fordomme er et vigtigt
udgangspunkt for erkendelse, og har også spillet en rolle i udformningen af både
problemformulering og arbejdsspørgsmål.
I hermeneutikken er der tale om et dialektisk forhold mellem nye erfaringer og fordomme. Projektet
indeholder også hermeneutiske træk i metodologien, både i den deskriptive metode og i
trianguleringens alsidighed ved at anvende modstridende teori, i form af afhængighedsteori og neoliberal udviklingsteori samt de modstridende aktører i Tanzania herunder SEKAB, staten og
lokalbefolkningen. Det sker da der søges viden i forskelligheden af den udvalgte empiriske data,
hvilket afhænger af, hvilken aktør man søger viden hos. Eftersom dette ligger til grund for det
efterfølgende analytiske og fortolkende arbejde, fungerer det som afsæt til at skabe viden i forhold
til aktørernes erfaringsverden.
Delkonklusion
Det metodologiske afsnit beskriver de metodiske tilgange, der ligger til grund for projektets
teoretiske og empiriske tilvalg. Den eksplorative metode kendetegner den første del af processen,
den udforskende proces, som gik ud på systematisk at identificerer hvilke aktører, der skal
fremhæves i arbejdet med dette projekts problemstilling. Den deskriptive tilgang komplimenterer
den eksplorative, ved at forklarer disse aktørers interesser i et modsætningsforhold og i relation til
hinanden og i relation til fænomenet som er centralt for projektet; nemlig land grabbing.
Trianguleringen bringes i spil i analysen, ved at kombinere projektets empiri og teori til at forklare
hvilke faktorer der har været afgørende for at danne rammerne om land grabbet, samt vurdere
hvilken effekt det har i netop denne kontekst. Det samme gør sig gældende i tilgangen med causes
of effects, der afhængig af fortegnet bevæger sig tilbage eller frem i tid. Eftersom
forskningsspørgsmålene kræver begge dele, er dette en anvendelig metode. Hermeneutikken bliver
21 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 sat i relation til projektet bl.a. gennem teoretiske i anskuelser, i og med at teorierne belyser
problemstillignerne fra forskellige synspunkter. Det er en fortolkningsvidenskab, og både
problemfelt og analyse bærer stærkt præg af en fortolkning af aktørernes roller i projektets kontekst.
Således bygger diskussionen også på et fortolkende grundlag, der tillader at foretage kvalificerede
vurderinger for fremtidige konsekvenser i overensstemmelse projektets afgrænsede kontekst.
Teori
I nedenstående teoriafsnit redegøres der for afhængighedsteorien. Den er valgt til projektet som led
i at belyse hvorvidt en eksportbaseret økonomi kan løfte udviklingen i Tanzania. I den forbindelse
bidrager det med et teoretisk perspektiv til nogle af de problemstillinger, der kan være forbundet
med den specifikke udviklingsproces. Derudover redegøres for teoretiske betingelser for overførsel
af know-how. Det gøres med henblik på at undersøge mulighederne for om dette sker igennem
SEKABs tilstedeværelse og produktion af biobrændsel i Tanzania. Teoriafsnittet indeholder
ligeledes et afsnit omkring neoliberalistisk udviklingsteori- og strategi, som forventes at kunne give
modspil, til den neomarxistiske afhængighedsteori, og bidrage i en senere diskussion af land
grabbing som enten begrænsende eller mulighedsskabende for udvikling. Endelig er
landbrugsudvikling teori repræsenteret i afsnittet, denne teori bidrager ligeledes til projektet med
henblik på en senere diskussion af fordele og ulemper for en landbrugsøkonomi samt hvilke
betingelser sektoren skal have for en god udvikling.
Teorierne er ligeledes interessante, da de alle kan bidrage til en forklaring af den udvikling
Tanzania har været igennem fra at have et socialistisk kollektivistisk eksperiment, til en
liberalisering der gav kapitalismen frit løb. Uanset samfundsformen, har landbruget spillet en stor
rolle i Tanzania, og gør det stadig i dag.
Afhængighedsteori
Afhængighedsteorien stammer fra 1960’erne og er blandt andet et modsvar på
moderniseringsteorien, hvilket den bærer stærkt præg af. De mest indflydelsesrige teoretikere på
området forholder sig kritisk til I-landenes rolle i udvikling, ud fra ideen om at U-lande fastholdes i
en underudviklet tilstand, grundet I-landenes interesser om lettere tilgængelighed af ressourcer og
22 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 derigennem udnyttelse. To af de stærkest repræsenterede forskere på området er tyske Andre
Gunder Frank og egyptiske Samir Amin; de har hver deres indgangsvinkel til teorien (Martinussen
2002: 25).
Samir Amins indfaldsvinkel er baseret på produktionsforhold. For at illustrere dette opstiller han to
slags økonomier, den perifere økonomi og den selvcentrerede økonomi. Det karakteristiske ved den
selvcentrerede økonomi, er at den har en stærk produktionsindustri, med et produktionsapparat der
kan udføre masseproduktion. En anden central pointe i forhold til denne økonomi er at den ikke er
så afhængig af verdensmarkedet, som den perifere økonomi. Den perifere økonomi er kendetegnet
ved en omfattende eksportsektor, som dermed gør den særlig afhængig af verdensmarkedet.
Grunden til at økonomier, som er afhængige af verdensmarkedet er fastlåst, er pga. strukturerne i
verdensmarkedet styrer priserne på eksportvare, og dermed kan disse landes økonomier, blive styret
i høj grad af eksterne forhold. Amin forklarer den som en overdimensioneret eksportsektor, med Ilandenes indblanding i U-landenes økonomi, fastholder landene i deres positioner. Amin’s
konklusion er at U-landene skal løsrive sig fra verdensmarkedet, og i fællesskab bør opbygge
stærke interne relationer imellem sig. Dette vil styrke deres indre markeder, og stille dem stærkere
gennem en stabilt voksende økonomi og mulighed for en økonomisk omfordelingspolitik
(Martinussen 2002: 26).
Andre Gunder Frank baserer hans kritik på pengestrømme og handel. Han beskriver hvorledes Ilande til stadighed kontrollerer U-lande. For at forklare denne mekanisme, bruger han en såkaldt
metropol-satellit-model. Modellen går ud på at bevise det økonomiske overskud, der skabes af
bønderne i Sydamerika går gennem godsejere og lokale eliter for til sidst at ende op i den øverste
klasse i USA. Han konkludere at I-landene ikke ønsker at U-landene skal udvikle sig. Den påstand
begrunder han bl.a. ved at understrege, at de U-lande som har størst samhandel med I-lande, også er
de mindst udviklede. Han anser det derfor som nødvendigt for U-landene at frakoble sig
verdensmarkedet, for at kunne opnå reel udvikling - altså samme konklusion som Amin
(Martinussen 2002: 26).
Konklusionen på afhængighedsteorien er kort sagt, at det kapitaliske marked og dets
handelsstrukturer er med til at fastholde u-lande i deres position som underudviklede stater med
23 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 uindfriet potentiale for udvikling, så derfor er ulandene nød til at løsrive sig fuldstændigt fra
verdensmarkedet (Martinussen 2002: 26).
Op igennem 1970’erne foregik der en rivende udvikling i de såkaldte tigerøkonomier i Sydøstasien,
Disse opnåede tilsyneladende markant udvikling gennem samarbejde med verdensmarkedet, noget
som ellers både Samir Amin og Andre Gunder Frank ellers havde forudset som umuligt
(Martinussen 2002: 25). Afhængighedsteorien blev derfor modificeret til mere en mere raffineret og
tidssvarende udgave, for ikke at miste dens relevans. Et eksempel på en regering der netop gjorde
brug af nogle af afhængighedsteoriens pointe, men altså på en mere tidssvarende måde, er den
brasilianske præsident Fernando Cardoso. Cardoso tog udgangspunkt i Brasilien og landets
udvikling, i stedet for at skære alle U-lande over en kam. Han mente, i modsætning til både Samir
Amin og Andre Gunder Frank, at Brasilien godt kunne opnå økonomisk udvikling i samarbejde
med verdensmarkedet. Dog fastholdte han Amins pointe omkring, at det selvsamme verdensmarked
lagde et for stort pres på eksportsektoren i U-lande, hvilket var uhensigtsmæssigt for U-landenes
udvikling (Martinussen, 2002: 49).
Spill-over & overførsel af know-how
Spill-over effekten kan forklares ved, når en proces fører andre mere eller mindre utilsigtede
processer med sig, uden disse er i direkte kontakt til hinanden. Et eksempel på det, er i EU hvor
udvidelse i f.eks. landbrugssektoren, også kræver forbedringer i transportsektoren. Det kan være en
reform af landbruget kræver bedre infrastruktur for at sætte rammerne for den ønskede forbedring.
Dermed kan forbedringer i en sektor også kræve forbedringer i en anden, og på den måde er der
Spill-over mellem sektorerne (Cypher & Dietz 2009: 142). I dette projekt fokuseres på
produktionen af biobrændsel og den eventuelle Spill-over dette kan have fra landbrugs- til
energisektoren, samt transportsektoren i Tanzania.
En effektiv måde at skabe udvikling på, kan være ved overførsel af viden. Det er der i praksis flere
forskellige måder at tilvejebringe; men dette teoriafsnit fokuserer på de praksisser, som er fundet
mest relevante i forhold til projekts illustrative eksempel, nemlig SEKABs tilstedeværelse og
produktion af biobrændsel i Tanzania. Empirisk baserede undersøgelser har påvist en større
overførsel af know-how i de eksempler hvor virksomheder har produceret varer målrettet til
24 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 udviklingslandenes hjemmemarked fremfor en eksportorienteret produktion. Dette skyldes at der i
disse sager, i højere grad er en involvering af lokalbefolkningen og mødet med ny viden sker
således i øjenhøjde med forbrugeren. Virksomheder er i dette tilfælde interesserede i lokale
interesser og viden, for at kunne imødekomme den lokale forbrugeradfærd bedst muligt (Cypher &
Dietz 2009: 466f).
En anden vigtig forudsætning for at et udviklingsland skal kunne optage den know-how som et
multinationalt firma bringer til landet, er landets absorberings kapacitet med henblik på de nye
teknologier. Her tænkes der specifikt på landets udviklingspolitik på områder som undervisning,
videnskab, management og arbejdsmarkedspolitikker (Cypher & Dietz 2009: 468).
En tredje og vigtig pointe er, at der aldrig vil forekomme en passiv overførsel af teknologi.
Udviklingslandet eller værtslandet skal gerne parres med multinationale firmaer som passer ind i
deres udviklingsstrategier. Derudover skal virksomhederne have et ønske om, og være villige til at
videregive know-how til lokale aktører i forbindelse med produktionen af varer (Cypher & Dietz
2009: 469).
Landbrugsudvikling
Helt centralt for landbrugsudvikling er det at have en velfungerende infrastruktur. Der er flere
grunde til at det forholder sig sådan. Landbrugssektoren er en sektor, der er afhængig af effektiv
transport, da langt størstedelen af de varer, der bliver produceret skal transporteres væk fra hvor de
er dyrket. Derudover er der også brug for et veludviklet afvandingssystem for at kunne optimere
landbrugsarealer hvor produktionen er afhængig af tilgængeligheden af store mængder vand.
Infrastrukturelle forbedringer er omkostelige og tidskrævende, hvilket gør at der ikke er noget
umiddelbart profit forbundet med det. Dette kan være en medvirkende faktor til at U-lande sjældent
vælger at satse på landbruget, da der samtidig er mere akutte behov såsom skole- og
sygehusvæsenet, særligt i de landområder, hvor infrastrukturelle forbedringer kunne gavne (Cypher
2009: 347).
En anden udfordring i forhold til U-landes landbrugssektorer er nogle af de strukturer, som
kolonitiden har efterladt sig. Der er således en struktureret ulige fordeling af land, hvor mange små
bønder deles om relativt lidt land, mens en lille elite, kontrollerer store landområder. En af
25 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 konsekvenserne ved dette er, at de arealer som er ejet af småbønder udpines, hvilket gælder både af
landområder men også omkringliggende skov arealer. En anden vigtig pointe, er at mange
forhenværende koloniserede lande, er struktureret, opbygget og udviklet af kolonimagterne med
henblik på at skulle være eksportorienterede. Som nævnt tidligere i afsnittet kan der være nogle
udfordringer forbundet med udviklingen når en økonomi er afhængig af produktionen af
uforarbejdede varer, der i øvrigt varierer meget i afsætningsmuligheder afhængig af klima og
efterspørgsel på verdensmarkedet. Dette gør at priserne kan variere meget på bare et enkelt år, og
skaber således en ustabil økonomisk dynamik i samfundet, der gør det svært at tænke langsigtet
(Cypher & Dietz 2009: 350). For at imødekomme disse problemstillinger kan det derfor være en
god idé når for ulande at producere mere forarbejdet produkter, hvilket er en kompliceret proces.
Et problem, der kan opstå i forbindelse med at U-lande går fra uforarbejdede til specialiserede varer
i landbruget er, at de ikke kan afsættes på det indre marked da borgerne ikke har den nødvendige
købekraft. Spørgsmålet om hvorvidt det transformerede landbrug, tager pladsen fra noget af det
landbrug, som dyrker de varer som indbyggerne køber er i denne forbindelse væsentligt. Er dette
tilfældet, vil landet være nødsaget til at importere varer som de måske ellers godt selv kunne have
produceret. Derudover kan det som sagt være en mindre rentabel forretning end hvad man
formodede, da der kan være lagt skatter og afgifter på importerede fødevarer, som forbrugerne ikke
har indflydelse på. Dette dilemma opstår typisk, hvis en betydelig del af U-landets landbrug er
målrettet mod landets eksportsektor (Cypher & Dietz 2009 368).
Neoliberal udviklingsteori
Neoliberal udviklingsteori lægger vægt på at international handel er et plus-sum spil; altså at begge
parter får noget ud af at indgå i handel og opretholde udveksling lande imellem. Ideen bag teorien
om plus-sum spil går ud på, at begge parter får mere ud af at handle med hinanden, end de ville
gøre hvis de isolerede sig og ikke indgik i samhandel. Der er en økonomisk gevinst at hente for
begge parter. Således er der nogle parter som vil få mere ud af det end andre, men der vil altid være
noget at hente ved samhandel, da der er ikke tale om et ulige forhold hvor fortjeneste sker på
modpartens bekostning. Modsætningen til plus-sums spillet, er et nul-sum spil som vil være
afhængigheds teoretikernes syn på handel (Martinussen 2002: 23). Nul-sum spil går ud på at der i
verden eksisterer en begrænset mængde ressourcer, og når lande handler med hinanden vil der
derfor altid være en vinder og en eller flere tabere. Dette kan bedst beskrives gennem kage-
26 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 metaforen: Man kan skære en kage over i større og mindre stykker og fordele dem til gæsterne efter
hvem man bedst kan lide, men der vil på et tidspunkt ikke være mere kage tilbage, og i den
fordeling er der altså nogen der får mere, på bekostning af dem der får mindre eller ingenting. Plussum spillet afviser dette og det er et liberalistisk argument for samhandel mellem lande, på tværs af
landegrænserne da de argumenterer for at kagen kan vokse(Cypher & Dietz 2009: 112).
Afslutningen på 2. verdenskrig betød en øget internationalisering af økonomiske aktiviteter i
verdensøkonomien, der som følge heraf skabte en øget gensidig afhængighed på verdensmarkedet.
De nye institutioner, der blev oprettet til administrere dette var The International Monetary Fund
(IMF), Verdensbanken og General Agreements on Tariffs and Trade (GATT) som senere blev til
The World Trade Organization (WTO)(WTO 2009). De nye organisationer byggede især på liberale
principper som kapitalistisk produktion og frihandel, som rent ideologisk skulle medføre en mere
integreret verdensøkonomi med mere international handel og et højere investeringsflow (WTO
2009).
I den nye og mere integrerede verdensøkonomi spiller især Foreign Direct Investment (FDI) og
Transnational Corporations (TNC) en betydelig rolle. TNC’er er firmaer der har mulighederne og
magten til at koordinere og kontrollere virksomheder i mere end et land, selvom de ikke ejer dem
(Dicken 2011:60). Ifølge United Nations Conference on Trade and Development (UNCTAD), var
der i 2009 82.000 TNC’er som kontrollerede 810.000 udenlandske virksomheder,
underleverandører og lignende. Desuden kan TNC’er tilskrives ca. ⅔ af verdens eksport og ca ⅓ af
den internationale handel (UNCTAD, 2009). En stor del af den øget globale sammenhandel kan
tilskrives en markant stigning i Foreign Direct Investment (FDI). FDI’s kan beskrives som
investeringer foretaget af en virksomhed, i en anden virksomhed, med intentionen om at opnå
kontrol over denne virksomheds operationer (Dicken, 2011). I vores opgave optræder FDI som
SEKABs investering i produktionen af biobrændsel i Tanzania selvom dette kræver at SEKAB
opretter en del af produktionsapparatet selv. En af grundene til at FDI forekommer kan være pga,
visse lande besidder komparative fordele i forhold til andre, hvilket er liberalt argument for
samhandel.
David Ricardo udviklede i 1817, hans teori omkring komparative fordele. Den er baseret på en
tankegang om at det gavner alle involverede parter at handle sammen. Ricardos teori gik ud på at
lande skulle producere det, som de var bedst til, og på den måde opnå komparative fordele på
27 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 verdensmarkedet. Således kunne de sælge pågældende varer med højere fortjeneste, og altid være
garant for højeste kvalitet. Han argumenterer derfor for, at lande skulle producere det, som de var
bedst til på verdensmarkedet, og at der skulle være fri handel mellem landene. For at illustrere dette
opstillede han et eksempel med Portugal og England, hvori de handlede med tøj og vin.
Produktionsforholdene for vin var bedre i Portugal, mens der var færre produktionsomkostninger
forbundet med at producere tøj i England. Derfor mente Ricardo at, når de to lande indgik i
samhandel, ville de både få mere og bedre tøj og vin end de kunne hver for sig. (Cypher & Dietz
2009: s.118).
Nedbrydelsen af handelsbarriere og et øget fokus på landenes komparative fordele har medført
kritik fra fagbevægelser, miljøforkæmpere og menneskerettighedsorganisationer. Disse
organisationer kalder fænomenet “Race to the bottom”. Dette er kendetegnet ved at lande kæmper
imod hinanden, for at kunne tiltrække udenlandske investeringer. I den kamp er de nødt til at
konkurrere på parametre som lønninger og miljøkrav, hvis disse er lempelige nok, så har
virksomheder færre omkostninger når de producerer deres varer, hvilket gør produktionen mere
økonomisk rentabel at investere i (Nicolas 2004: 41). Et tydeligt eksempel på dette, er Kinas
industri og eksportorienterede zoner. Særligt interessant her er ligeledes det kontrastfyldte i at den
type styreform altså opretter særlige zoner med henblik på at blive en del af verdensmarkedets
dynamikker.
Delkonklusion
Afhængighedsteorien beskriver hvordan U-lande lever i en konstant afhængighed af I-lande
igennem strukturerne på verdensmarkedet, som ifølge teorien styrer indtjeningsmulighederne på en
essentiel del af ulandens økonomi, nemlig eksportsektoren. Verdensmarkedet fastholder således Ulande i en underudviklet tilstand for til gengæld at give I-landene gunstige vilkår for vækst og
udnyttelse. Dermed er de tidlige afhængighedsteoretikeres konklusion at ulande kun kan opnå
udvikling når de frakobler sig verdensmarkedet. Senere blev teorien redefineret, da man så at
økonomier som dem i Sydøstasien, også kaldet tigerøkonomierne, udviklede ved at åbne sig for
samhandel og verdensmarkedet. I analysen vil afhængighedsteorien se på mulighederne for en
eksportøkonomi som Tanzanias, der producerer uforarbejdet varer, og hvordan at strukturerne i
verdensmarkedet påvirker profitten i sådan nogle økonomier. Derudover vil afhængighedsteorien
bidrage til en analyse af Tanzania som perifer økonomi, i forhold til at kunne håndtere de
28 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 muligheder som land grabbet potentielt indeholder, i form af overførsel af know how samt eventuel
spill over. Derudover analyseres det om der findes elementer af afhængighedsteorien i Tanzanias
politiske udvikling, hvor Tanzania er gået fra en socialistisk politik til en mere markedsorienteret og
kapitalistisk politik igennem årene.
I det teoretiske afsnit om spill-over og overførsel af know-how bliver der opstillet teoretiske
rammer for implementeringen af know-how, hvilket i analysen optræder som grøn know-how da
det er i overensstemmelse med projektets kontekst og problemstilling. Det sker ud fra et nuanceret
perspektiv, der både tager højde for Tanzanias politiske situation samt mulighederne der er
forbundet med SEKABs biobrændselsproduktion, hvilket i øvrigt også anvendes som afsæt i en
senere diskussion af mulige konsekvenser ved land grabbet og produktionen af biobrændsel.
Teorien om landbrugsudvikling lægger meget vægt på, hvor vigtig der er for et lands udvikling at
det har en infrastruktur, som er gearet til at håndtere en påbegyndt udvikling, særligt i forhold til
transporten. Derudover er det også vigtig for landbrugsudviklingen at borgerne er forberedt
uddannelsesmæssigt til selv at kunne forvalte og opretholde de teknologiske udviklinger af deres
ellers traditionelle landbrugssektor. Dette er tæt forbundet med afsnittet om overførsel af know-how
med hensyn til det illustrative eksempel i projektet. I forhold til landbrugsudvikling i U-lande
beskriver teoriafsnittet, hvordan det ofte kan være forbundet med skæve magtforhold i landene.
Dette behandles i analyseafsnittet om SEKABs tilstedeværelse i Tanzania i forbindelse med
forhandlingsprocessen om landbrugsområderne, herunder hvilke interesser der tilgodeses, hvem det
er på bekostning af og om der er interesser der systematisk overses. Når U-landes
landbrugsproduktionen gennemgår en specialisering, er det ifølge teorien ikke altid at disse varer
kan afsættes på det indre marked, dette kigges der nærmere på i analyseafsnittet i en vurdering af
om det også er tilfældet i Tanzania.
Det grundlæggende for neoliberal udviklingsteori er at international handel er et plus-sum spil. En
række internationale organisationer kontrollere verdensmarkedet sammen med de stærkeste I-lande
hvor især TNC’s gennem FDI’s kan påvirke produktionsmønstrene og det økonomiske flow. I
projektet analyseres de potentielle muligheder for hvordan SEKAB, som en TNC, igennem land
grabbing, som en FDI, kan være en medvirkende faktor til potentielt at udvikle Tanzania, i form af
kapitaltilførsel, overførsel af grøn know-how, samt en forventet højere profit i eksportsektoren.
Ricardos Teori om komparative fordele, giver i analysen mulighed for at identificere de
29 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 komparative fordele Tanzania måtte have. Race to the bottom kritikken bliver relevant i
diskussionsafsnittet, med henblik på om land grabbing kan forværre sociale og miljømæssige
forhold i Tanzania.
Analyse
Denne første del af analysen retter sig mod besvarelsen af forskningsspørgsmål 1. I denne
analysedel anvendes teoritriangulering til at inddrage de to modstridende udviklingsteorier og
dermed analysere problemstillingen fra to forskellige perspektiver. Derudover er det en
problemstilling, der primært er rettet mod et tilbageblik, der skal gøre det muligt at beskrive den
ramme som SEKABs land grab gennemføres inden for i dag. Således anvendes den deskriptive
metode samt causes-of-effects metoden til at beskrive den proces, der er har bragt Tanzania i en
situation, som nu giver mulighed for land grabs. Hermeneutikkens fortolkende tilgang, kommer til
udtryk i det både SEKAB, Tanzanias stat og lokalbefolkningens interesser er repræsenteret og
tolket ind i projektets kontekst og illustrative eksempel.
Tanzanias ideologiske forandring og nutidige
samfundsforhold
Den politiske bevægelse, der spillede den største rolle efter afkoloniseringen af Tanzania, var den
nationalistiske bevægelse Tanganyika African National Union (TANU) med lederen Julius Nyerere
i spidsen (Havnevik 2010: 19). Nyerere og TANU’s hovedmålsætning var at modernisere og
udvikle landet. For den nationalistiske bevægelse, var det nationen og partiet, der skulle drive
Tanzanias modernisering og udvikling (Havnevik 2010: 22-24). I starten af 1960’erne
konsoliderede den nye regering sin magt gennem yderligere reformer af det Tanzanianske samfund.
Lovgivning der begrænsede civil organisationer, fagbevægelsen og lokale høvdingers magt, blev
indført (Havnevik 2010: 26). Efter et oprør på Zanzibar, blev Zanzibar og det daværende
Tanganyika i 1964 forenet til “The United Republic of Tanzania”. I 1965 blev en ny et partiskonstitution forfattet, den betød at TANU fik yderligere kontrol over statsapparatet og økonomien,
30 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 samtidig med at magten blev centraliseret. Den skandinaviske forsker og ekspert i Tanzanianske
anliggender Kjell Havnevik, beskriver processen således:
“Simultaneous expansion and centralisation of state economic activities and reduction of
possibilities or channels of popular participation”(Havnevik 2010: 27).
Centralisering af magten over økonomien og det politiske liv var en nødvendighed for Nyere, hvis
det skulle lykkes ham at gennemføre de reformer han havde tiltænkt Tanzania.
Arusja deklarationen, Ujamaa modellen og dens sammenbrud
Julius Nyerere, var den primære ophavsmand til TANU’s ideologiske linje og i juli 1968 udgav han
bogen “Ujamaa - Essays on Socialism”(Havnevik 2010: 32). Bogen beskrev Nyereres ideer om
hvordan der hensigtsmæssigt skulle stræbes efter en kollektivisme og fælles mentalitet hos
befolkningen. Dette skulle opnås gennem socialismen og Ujamaa (broderskab på Swahili), blev
fundamentalt i den fremadrettet udvikling i Tanzanias. Nyerere afviste privat landejerskab, da han
mente at dette altid havde tilhørt det lokale fællesskab, som nu skulle administreres af staten
(Havnevik 2010: 33-35). Igennem Ujamaa-initiativet blev landbefolkningen flyttet over i
statskontrolleret landbrugskollektiver, og antallet af disse landsbyer steg fra ca. 800 i 1969 til ca.
5000 i 1974. Landsbyernes indbyggertal steg i samme periode fra omkring 250,000 til 1,6 millioner
(Lofchie 2014: 81). Igennem kollektiviseringen forventede man at kunne øge produktiviteten i
landbruget, gennem blandt andet tilførslen af ny teknologi og centraliseret planlægning. I hvor stor
en grad dette lykkedes afholdes projektet fra at analysere yderligere.
Arusha deklarationen fra 1967 blev et altafgørende dokument for TANU og måden hvorpå
Tanzania skulle moderniseres og udvikles imod afrikansk socialisme. De væsentligste pointer i
deklarationen var at staten skulle overtage kontrollen med produktionsmidlerne, at
produktionsmidlerne skulle styres af bønder og arbejderne i overensstemmelse med de socialistiske
principper. Tanzanias udvikling skulle i højere grad afhænge af interne ressourcer og kapaciteter,
frem for afhængighed til eksterne ressourcer og investeringer (Havnevik 2010: 36).
Dette valg kan med fordel beskrives og anskues i overensstemmelse med afhængighedsteoriens
pointe om at eksterne strukturer på verdensmarkedet, er medvirkende til at hæmme udviklingen i U-
31 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 lande som Tanzania. Derfor argumenterede afhængighedsteoretikerne Samir Amin og Andre
Gunder Frank for en total afkobling fra verdensmarkedet. Så langt lagde Tanzanias regering dog
ikke op til at gå, men der kan argumenteres for at det er et skridt i den rigtige retning set fra
afhængighedsteoriens perspektiv. Nyerere og TANU’s forsøg på at mindske Tanzanias
afhængighed af andre lande, var en central pointe i Arusha deklarationen:
“We are making a mistake to think that we shall get money from other countries…
such dependence upon others would endanger our independence and our ability to
choose our own political ways.” (Nyerere 1968, s. 25).
Afhængighedsteoretikere mente at underudviklede landes vej til udvikling, gik igennem
socialistiske reformer såsom nationaliseringen af jord og industri, samt at afskære sig fra
verdensmarkedet, for på den måde at frigøre sig fra udnyttelsen og afhængigheden af I-lande. I
eksemplet med Tanzania, illustrerer ujamaa’erne hvordan Nyereres ønske om et statskontrolleret
landbrug skulle drive udviklingen og løfte Tanzania ud af fattigdom. Det er vigtigt at nævne i
relationen til dette projekts fokus om land grabbing, at der med ujamaa’erne var tale om et statsligt
land grab hvor staten, på trods sin legitimitet og opbakning, nationaliserede jorden, som før var
enten var bøndernes eller godsejere. Da projektet berører Tanzania i dag, redegøres der ikke
yderligere for ujamaa’erne og den daværende landbrugsmodel.
En lang række eksterne og interne faktorer resulterer i 1983/84 at den økonomiske model bryder
sammen og Nyerere må gå af som præsident i 1985. Karakteristisk for denne nedbrydning er, at
statens sociale engagement reduceres, der sker en overordnet reducering af statskontrol, regulering
og intervention, samt en stærk liberalisering af regeringen og økonomien. Nedsmeltningen af den
socialistiske model banede vejen for aftaler mellem den Tanzanianske regering og IMF og
Verdensbanken (Havnevik 1993: 29f).
Liberalisering af Økonomien
Nyereres efterfølger, Ali Hassan Mwinyi, sad som præsident de næste 10 år. Under hans
præsidentembede skete der markante ændringer i Tanzania, som påbegyndte sin forandring fra
socialistisk til kapitalistisk liberaliseret stat. Det var i denne periode at privat ejendomsret og private
investeringer blev den nye norm, med henblik på de strukturtilpasninger som Tanzania var
32 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 underlagt i aftalerne med IMF og Verdensbanken (Nelson 2012: 4f). Structural adjustment
programmes (SAP) har spillet en markant rolle i Afrika og Tanzania i 80’erne og 90’erne.
Verdensbanken og IMF, der er hovedarkitekterne bag de førnævnte SAP’er, krævede liberalisering,
mindre stats regulering samt friere betingelser og vilkår for markedskræfterne. Dette blev de nye
samfundsaspekter der skulle øge produktionen af traditionelle eksportafgrøder, og dermed få
Tanzania ud af deres daværende krise (Gibbons 1993: 215). IMF og Verdensbankens
strukturtilpasningsprogrammer er ideologisk funderede i liberal økonomisk tænkning (Ibid.).
Ud fra teoriafsnittet kan man koble Verdensbanken og IMF’s ideologiske ståsted med det neoliberale udviklingsparadigme, der som nævnt i teoriafsnittet, gør det til markedets opgave gennem
konkurrence og komparative fordele at drive landets økonomiske udvikling. I forhold til dette
projekt med SEKAB som biobrændsels producerende virksomhed i Tanzania samt anvendelsen af
dette illustrative eksempel i forhold til grøn udvikling, er Tanzanias komparative fordel deres
gunstige forhold for dyrkelsen af biobrændsel i form af store tilgængelige landområder. Dermed
kunne der fra neo-liberalistisk tankegang argumenteres for, at når Tanzania udbyder deres jord,
modtager landet til gengæld teknologi, som kan anvendes til udvikling, effektivisering og
specialisering af landbrugssektoren. Nye virksomheder eller offentlige initiativer har derved, med
den nye viden, kunne mærke en overførsel af know-how og kan gennem eksport af biobrændsel øge
landets BNP enten gennem profit eller øgede skatteindtægter. Ud fra et neo-liberalistisk synspunkt
er situationen derfor en klar gevinst for begge parter. Som det allerede står klart nu, er
udviklingsteorierne, der begge har været repræsenteret i Tanzanias styreform, uenige om hvilken
tilgang der egner sig bedst. Forholdene for at en udvikling som denne og om det giver mulighed for
overførsel af grøn know-how, analyseres og diskuteres senere i projektet. En anden fordel ved
international handel, som neo-liberalismen pointere, er at vende afhængighedsteorien 180 grader og
argumentere for at afhængigheden styrker landes samarbejde. Det skyldes at de hver især har en
interesse i at det går godt for deres samarbejdspartnere, eftersom det skal være muligt at opretholde
handelsaftaler, er det klart at foretrække at begge økonomier er stabile og i fremgang. Således skal
dette være garant for at man modtager varer og betalinger rettidigt og til den aftalte pris. Den neoliberale udviklingstanke kan altså godt beskrive den udvikling som gør det muligt for SEKAB at
gennemfører land grabbet i Tanzania, som en intentionel strategi med muligheder for en
opkvalificering af den lokale landbrugssektor og arbejdsstyrken.
33 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Tanzanias økonomi
Tanzanias befolkning er siden 1990 fordoblet til lige knap 50 millioner indbyggere i dag. 44,6% er i
alderen 0-14 år gammel og i 2011 var 26,7% af befolkningen bosat i større byer (Link 10). Det
anslås at der i 2014 var 18,86 millioner (ca ⅔ af arbejdssstyrken) tanzanianere beskæftiget i
landbruget. I 2012 vurderede FN at 39% af befolkningen var underernæret (Link 11). Tanzania har i
det seneste årti haft en årlig vækst i BNP på omkring 7%, drevet primært af kommunikations-,
transport-, finans-, bygge-, landbrugs- og produktionssektoren (OECD 2014: 2). På trods af de høje
vækstrater lever 28,2% stadig under fattigdomsgrænsen, hvoraf ⅓ af de fattige bor på landet. Dette
skyldes blandt andet at landbrugssektoren som beskæftiger ¾ af arbejdsstyrken kun står for
omkring ¼ af BNP, mens sektoren vokser med mindre end 5% årligt (OECD 2014: 3f). I det
seneste årti er mængden af eksportvarer femdoblet, dette skyldes blandt andet højere priser på især
kaffe, te og tobak, men hovedparten af denne stigning skyldes en markant stigning i eksporten af
guld, der nu er på over 2 mia. dollars. I perioden fra 2003-2012 faldt eksporten til EU fra 50% til
30%. Eksporten til Asien steg samtidig fra 23% til knap 30% og til Tanzanias omkringliggende
lande steg eksporten fra mindre end 10% til nu over 30% af de samlede eksportmarkeder (OECD
2014: 14). Det sidstnævnte skyldes bl.a. at Tanzania har øget engagementet og integration i
regionale samarbejdsinitiativer: Eastern African Community (EAC) og Southern African
Development Community (SADC) (OECD 2014: 5f). Disse faktorer peger i retning af, at Tanzania
generelt er påbegyndt en eksportstrategi der involverer andre markeder end det europæiske. Den
store stigning i eksport skyldes eksporten af råmaterialer, som dog ikke kan være med til at sikre
Tanzanias økonomi på langt sigt, da disse slipper op.
Når et land baserer så stor en del af sin økonomi på landbrug, vil den oftest være eksportorienteret.
Kvantiteten og kvaliteten af varerne kan ligeledes varierer meget fra år til år grundet klima,
jordkvalitet osv. (Cypher & Dietz 1997: 340). Dermed gør landet sig afhængigt af verdensmarkedet,
hvilket er noget som afhængighedsteorien specifikt adresserer, i beskrivelsen af hvordan
markedsstrukturerne dermed kontrollerer U-lande og skaber begrænsninger for udvikling. Derfor
argumenterer denne teori for at U-landenes udvikling skal ske gennem en afkobling fra
verdensmarkedet, hvilket gør det vanskeligt at se hvordan et lands udvikling og økonomi skal være
båret af landbrug, da det som sagt er eksportorienteret, og er en model som er afprøvet i Tanzania.
Afhængighedsteoriens pointe er at lige meget hvor et land udvikler sin eksportsektor, vil landet
stadig være styret af eksterne strukturer, da de i verdenshandelen er nødt til underlægge sig
34 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 internationale strukturer, som systematisk underminere U-lande økonomi. Derfor vil
afhængighedsteorien i forhold til Tanzania påstå at den omfattende fattigdom og ineffektive
fordeling af ressourcer bedst kan udbedres ved at afkoble sig fra verdensmarkedet, og opbygge et
indre marked i stedet for fortsat at skabe bedre betingelser for eksport.
I forhold til den øgede eksport til det asiatiske marked og nabolandene, kan man med fra et
afhængigheds teoretisk perspektiv argumentere for at Tanzanias samhandel i stigende grad foregår
med perifære lande fremfor centerlande, hvorvidt Kina og Indien tilhører periferi-lande eller centerlande, er en diskussion projektet afholder sig fra at fortage analyser af. De nye handelsmønstre tyder
på at tanzanianske firmaer får større udbytte i samhandel med økonomier uden for EU, og især den
øgede samhandel i nærområdet vil opfattes som positiv udvikling i forhold til afhængighedsteorien
Tanzanias infrastruktur
En anden af Tanzanias store udfordringer er landets infrastruktur, som blev understreget i en global
undersøgelse af World Economic Forum, om kvalitet af infrastruktur. Her rangerede Tanzania på en
124. plads ud af de 148 undersøgte lande. Kun 24% af befolkningen har adgang til elektricitet og
udbuddet af elektricitet kan ikke følge med den stigende efterspørgsel (OECD 2014: 9). Ifølge
Economist Intelligence Unit kom 90% af Tanzanias samlede energiforsyning i 2007 fra biomasse
(træ), imens kun 9% stammede fra petrolium eller el-netværket (Economist Intelligence Unit 2008:
15). Størstedelen af Tanzanias maritime samhandel går gennem havnen i Dar es Salaam. I 2008 tog
det i gennemsnit 23 dage at få vare igennem havnen, og det vurderes at Tanzania ca. mistede 30%
af varehandlen igennem havnen i Dar es Salaam til andre havne i Østafrika (EIU 2008: 14). Tog
netværket er generelt præget af høj upålidelighed og høje omkostninger ved at transportere vare,
hvilket resulterer i at meget trafik foregår via. vejnettet (EIU 2008: 14f). Disse tal viser med klarhed
nogle af udfordringerne i Tanzania, der kan være med til at hindre økonomisk udvikling i landet.
Særligt den lange venteperiode forbundet med at få vare gennem Tanzanias havn komplicere import
og eksport for landet. Hvilket er problematisk for et land som Tanzania, der baserer sådan et stort
del af deres økonomi på eksport, særligt med tanke på at havnen er en af de vigtigste apparater, når
det kommer til eksport.
35 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 I forhold til landbrugsudvikling er det særligt kritisk med dårlig infrastruktur, da det har
konsekvenser for håndteringen af simpel varetransport, som forsinkes og gør at mange af varerne
risikerer at blive håndteret uhensigtsmæssigt og falde i kvalitet under transporten (Cypher & Dietz
1997: 333). Det lægger et stort pres på staterne, i landbrugsøkonomierne, da de forventes at løfte
opgaven mht. at hæve standarden for infrastrukturen. Erfaring viser dog at investeringer i
landområder tager lang tid før de giver afkast. Dette, i kombination med at de fleste
landbrugsøkonomier er U-lande med begrænsede ressourcer at investere, gør at der er få eksempler
på succesfulde landbrugsprojekter som udviklingsmodeller. Mange regeringer vælger i stedet en
udviklingsstrategi der sigter mod at stimulere industrien, da der er udsigt til afkast på kortere sigt
(Cypher & Dietz 1997: 335). En anden pointe i forhold til landbrugssektoren er at meget af det
udførte arbejde på markerne er ineffektivt i U-landene. Dette er en problemstilling, som tit er
forbundet med et mangelfuldt eller lavt teknologisk niveau. Denne udfordring kan imødekommes
eksempelvis gennem udenlandske investeringer, der samtidig giver anledning til en overførsel eller
tilførsel af know-how til værtslandet. En måde hvorpå det kan ske, er ved at udvikle landbruget, i
samarbejde med mere uddannet arbejdskraft. Dette kan generere større profit ved eksport, samt
generel know-how i sektoren blandt lokale. Denne form for tilførsel af know-how, samt forøgelse af
den samlede eksportværdi, er begge potentielt til stede i SEKABs projekt i Tanzania. Da SEKABs
produktion af biobrændsel både er mere avanceret end traditionelt landbrug, samt det giver adgang
til det store marked der er for biobrændsel, som beskrevet tidligere, skyldes EU’s målsætninger om
en energiforsyning der støtter grønne energikilder, og biobrændsel falder ind under den kategori.
Tanzanias uddannelsesniveau
Uddannelsessituationen i Tanzania er overordnet set under forbedring. Tal fra OECD viser at der i
2012 var 1.8 millioner studerende i secondary school, hvilket er en stigning på 54% siden 2008.
Selvom lærer-elev ratioen stadig er høj, og ligger på 1:46, anslog OECD at omtrent halvdelen af
skolepligtige børn blev indstillet til undervisning i 2012. På trods af det stigende antal børn i
skolerne, er der ikke afsat flere midler til lærere, undervisningsmateriale og lignende. Et resultat
heraf er faldende graduerings rater (OECD 2014: 12f). En lang række aktører, både offentlige og
private, tilbyder i dag gratis skolegang for Tanzanias børn og unge, men selvom det er gratis er der
en stor differentiering i hvem der kommer i skole. Børnene fra landet, har en sværere adgang til
skolerne og piger er generelt mindre i skole end drenge (EIU 2008: 12). Begge udviklingsteorier
36 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 giver bud på hvordan man bedst kan forbedre uddannelsesniveauet. Afhængighedsteorien lægger
vægt på et godt uddannelsesniveau, i forsøget på at kunne afskære sig fra verdensmarkedet og bærer
den samfundsmæssige udvikling på egne skuldre. Dette kræver dog en meget stærk stat. Nyerere
forsøgte dette i 60’erne og 70’erne, men det uddannelsessystemet kollapsede sammen med den
økonomiske model imod slutningen af hans præsidentperiode (EIU
2008: 12f). Den neo-liberale udviklingsteori, beskriver hvorledes uddannelsesniveauet vil stige i
takt med virksomhedernes indtog, deres behov for arbejdskraft og den overførsel af know-how dette
vil føre med sig. I teorien kan dette skabe ringe i vandet og blive en positiv spill-over effekt i andre
sektorer i samfundet, hvor uddannelsessektoren er værd at fremhæve. Dette er således en strategi
som efterstræbes i Tanzania i dag, hvilket kan ses gennem det stigende antal elever i skolerne. Det
adresseres i det efterfølgende analyseafsnit samt i diskussionen senere i projektet, hvorvidt der i
dette eksempel er gode vilkår for en gnidningsfri overførsel af grøn know-how. Hvis målsætningen
om at biobrændsel skal have en positiv effekt på Tanzania er begrebet spill-over en central del af
det. Det er fordi Tanzania som tidligere nævnt har brug for et løft i flere sektorer, særligt
infrastrukturen for at få i første omgang at få biobrændsel projekt til at kører optimalt, men også
Tanzanias udvikling som helhed. SEKABs foretagende kan potentielt også være med til at give et
løft i andre sektorer i Tanzania, gennem faktorer som struktureringen af organisering. Det er en
masse viden at trække på fra et professionelt projekt forløb, hvorfra der kan tages elementer og
erfaringer med fra, til andre fremtidige projekter i Tanzania. Denne viden kan potentielt være med
til at effektivisere andre sektorer i landet, hvor ting som arbejdsmiljø, generel forvaltning og
kommunikation, derigennem kan trække på viden fra Sekabs foretagende og på den måde blive
effektiviseret. Det er tidligere blevet påpeget i projektet, hvordan det gennemsnitligt tager 23 dage
for varer at komme igennem Tanzanias havn, så der ihvertfald et område, hvor der er brug for
effektivisering af nogle processer.
Tanzania og Korruption
Det var i perioden efter Nyerere at det mest omfattende private landgrab i et post-kolonialistisk
perspektiv foregik (Nelson 2012: 5). Tidligere embedsmænd og statsansatte kunne da involvere sig
i private forretninger og grænserne for offentlige og private interesser blev udvisket:
37 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 “Generally speaking, economic liberalisation increased the desire and ability of members of the
political elite to enrich themselves…lucrative areas were to be found in land grabbing, urban real
estate, and the exploitation of tax loopholes. [...]” (Nelson 2012: 5).
Korruption har længe været et problem i Tanzania og allerede i 1968 oprettedes der i landet, en af
de første anti-korruption kommissioner i Afrika. Præsident fra 1995, Benjamin Mkapa og senere
præsident Jakaya Kikwete startede begge en række initiativer, der havde til formål at reducere
landets korruption – dog med begrænset succes som resultat. På Transparency Internationals liste
over landes korruption målt på gennemsigtighed og demokratisk processer, positionerede Tanzania
sig i 2013 på en 111. plads ud af 177. (Lindner 2014: 1f). I en undersøgelse udført i 2013 svarede
61% af de adspurgte Tanzanianere, at korruption var et alvorligt problem i landet (Lindner 2014:
3f), og ifølge Transparency Internationals er både bureaukratisk og politisk korruption et stort
problem. Manglende administrative kapacitet og en kultur, der befordrer korrupte praksisser, gør
blandt andet at 56% af de adspurgte Tanzanianere i 2013 havde oplevet at måtte bestikke en
offentligt ansat (Ibid). Ifølge regeringens egne beregninger mister de årligt 20% af deres budget til
korruption (Ibid). I en undersøgelse fra 2012 svarede 86% af de adspurgte Tanzanianere at: ”de
fleste eller alle skatteopkrævere var korrupte”, samt at størstedelen af de øvrige politiske organer
var styret af korrupte politiske partier (Ibid.). Sammenblanding af politiske og økonomiske
interesser, der har tilgodeset eliten, har været en central del af statsapparatet siden liberalisering fra
perioden i midten af 80’erne (Nelson 2012: 7f). Det har ikke været unormalt at højtstående
embedsmænd har brugt deres politiske indflydelse til nepotisme:
“[...] stories can be told concerning the undervaluation of land for agriculture, livestock or urban
development. Senior government officials obtain land free or at below-market prices, and land
owned by public agencies is sold for private development in exchange for kickbacks.” (Nelson
2012: 7f).
Forskning på området har således dokumenteret en systematisk undervurdering af landområderne
foretaget af de førnævnte embedsmænd eller offentligt ansatte, når de selv har skulle købe jorden.
Tilsvarende er der givet gyldne håndtryk, når private aktører har været købere af landområderne
i form af fordelagtige priser og kontrakter der tilgodeser virksomhedernes interesser. Som det er
påpeget er dette ikke et nyt fænomen, og selvom den korrupte praksis eksploderede da Ujamaa
modellen faldt sammen, har den centraliserede styreform under Nyere skabt grobunden for
privilegier i den politiske elite. Allerede dengang blev beslutningsprocesser gennemført og
38 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 beslutninger truffet hen over hovedet på lokale autoriteter. Hvis man tager højde for denne “kultur”
i embedsværket og statsapparatet kan nutidens tal på korruption ikke overraske. De favorable
forhold for statsansatte som private aktører, i overgangen fra socialistisk til kapitalistisk økonomi,
bliver blandt andet behandlet af Naomi Klein i bogen The Shock Doctrine. Naomi Klein beskriver
hvordan højtstående partimedlemmer i de kommunistiske partier, i eksempelvis Sovjetunionen og
Kina under liberaliseringsprocessen solgte statslige virksomheder billigt til private aktører og selv
tjente rigtig mange penge på disse handler (Klein 2007). I vores undersøgelser synes der er at være
store sammenligninger med disse eksempler, men da Tanzania ikke havde opbygget en omfattende
industri var statens primære værdier landbrugsjord. Der er god grund til at være skeptisk overfor om
FDI’s i Tanzanias landbrug kan komme lokale aktører til gode, da en stor del af investeringerne går
igennem statsapparatet og over hovedet på de lokale autoriteter, der kan stille krav til firmaer om at
varetage de lokales interesser.
Delkonklusion
Da TANU kom til magten blev det gjort klart at staten og partiet skulle danne rammen for nationens
modernisering og udvikling. Måden hvorpå dette skulle opnås var igennem nationalisering af
nøgleindustrier, herunder en kollektivisering af landbruget igennem Ujamaa initiativet. Med
inspiration fra afhængighedsteorien, var det Tanzanias interne kapaciteter og ressourcer der skulle
være katalysator for udviklingen, der skulle opbygges et indre marked. Ujamaa modellen brød
sammen i midten af 80’erne og det blev afløst af en liberalisering af staten og samfundsøkonomien,
hvilket var medvirkende for at neoliberale institutioner som IMF og Verdensbanken fik
implementeret en række strukturtilpasningsprogrammer i Tanzania. Statsejet jord blev under
liberaliseringen solgt af embedsmænd, til private investorer under høj korruption blandt politikere,
embedsmænd og offentligt ansatte, som stadig er et problem i dag. Tanzanias overordnede
infrastruktur er i dårlig stand og energiforsyning stammer primært fra afbrænding af træ, der er kun
adgang til elektricitet i større byer. Omkring ⅔ af befolkningen er beskæftiget i landbruget der kun
står for en ¼ af den samlet BNP og det vurderes at 40% af befolkningen stadig er underernæret. Så
der er brug for en stærk opkvalificering af denne sektor, og borgerne der er en del af den. Det
diskuteres senere i projektet om dette kan forekomme gennem SEKABs land grab.
39 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Land grabbing & overførsel af grøn know-how
Denne del af analysen besvarer forskningsspørgsmål 2. Her beskrives mulighederne for overførslen
af grøn know-how fra SEKAB til lokalbefolkningen gennem produktionen af biobrændsel. Her
analyseres kontekstuelle forhold som omstændighederne for land grabbet, karakteren af EcoEnergys
virksomhed samt betydningen denne har for lokalbefolkningens situation. SEKAB har siden
rydningerne modtaget omfattende kritik for deres foretagende i Tanzania, og hele processen
vedrørende opkøbet af de ca. 22.000 hektar jord i regionen. Kritikken kom både fra Tanzania og
Sverige, og var svær for SEKAB at forsvare sig imod. Dette resulterede i at SEKAB solgte sit
satellit firma “on the ground” i Tanzania, til EcoDevelopment, der fremadrettet opererer med
virksomheden EcoEnergy i Tanzania. Dog er ledelsen i EcoEnergy fortsat, i stort omfang, den
samme som i SEKAB (Kaag & Zoomers 2014: 48).
Formålet med dette afsnit er at kunne vurdere forholdene for en mulig overførsel af grøn knowhow. Igen anvendes triangulerngsmetoden til at inddrage modstridende udviklingsparadigmer, i
ønsket om at det bliver en nuanceret analyse. Derudover kigges der i denne del af analysen mere
fremad, hvilket er gjort muligt gennem effects-of-causes metoden. Hermeneutikken bringes i spil
ved at de udvalgte aktører, som er repræsenteret i projektet, er udvalgt ud fra forforståelsen af at
disse er de vigtigste aktører i forhold til netop denne problemstilling og det illustrative eksempel
som der henvises til.
Omstændighederne for SEKABS land grab
Tanzania har en lang historie for produktion af Sukkerrør i den lokale landbrugsproduktion. I
overensstemmelse med initiativer som National Strategy for Growth and Poverty Reduction
(NSGRP), Kilimo Kwanza (landbrug først) og Southern Agricultural Growth of Tanzania
(SAGOT), arbejder Tanzanias regering på at tiltrække udenlandske investeringer og modernisere
landbruget (African Development Bank 2012: 3). Allerede I 1997 blev Tanzania Investment Center
(TIC) oprettet, med beføjelser til at sælge landbrugsjord til udenlandske investorer (Kaag &
Zoomers 2014: 37). Tanzanias præsident fra 2005 Jakaya Kikwete har i sin politik lagt stor vægt på
at udenlandske investorer skulle have lettere adgang til Tanzanias marked. I den forbindelse blev
det ved lov bestemt, at alle regionale autoriteter skulle oprette investeringscentre, hvorfra data om
mulighederne for at investeringer i det pågældende område, skulle være tilgængelige for eventuelle
investorer. Derudover blev der grundlagt organisationer, der skulle gøre det lettere for udenlandske
40 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 investorer at købe land, med en neoliberal målsætningen om at det ville medvirke til en udvikling
og effektivisering af Tanzanias landbrug (Kaag & Zoomers 2014: 38).
Tanzanias landområder kan inddeles i tre kategorier: den første er ‘Reserved’ som udgør 30%, den
næste er 'Village' (2/3) og den sidste hedder 'general land', der udgør omkring 2% af Tanzania
samlede landareal, de sidste to 2% af landarealet er ikke jord, men søer og sump ect. ‘General
land’-området måler omkring 945.00 km2, og er de landområder som er tilgængelige for
udenlandske investorer. Landområder, der er i kategorien ’Village’ kan ændres til ‘general land’ og
dermed også gøres tilgængelige for udenlandske opkøbere (Kaag & Zoomers 2014: 40). Der er dog
nogle krav, som skal opfyldes før dette kan gennemføres. Man skal have tildelt rettighederne fra
TIC, samt kommissæren for det pågældende landområde. I tilfældet med SEKAB, har processen
hvorigennem virksomheden har erhvervet sig jord, gået udenom repræsentanter fra regionen,
hvilket indikerer at de 22.000 hektar jord har været kategoriseret som ‘general land’. Derudover
kræves der en fremlejekontrakt fra den private sektor, licens fra regeringen, eller alternativt kan
man købe tildelte rettigheder direkte fra indehaveren af et landområde. Der skal ydermere
præsenteres en plan for hvad virksomhedens intentioner er med landområdet fremadrettet.
Rettighederne til landområderne kan have en varighed på alt fra fem til maximalt 99 år - i
EcoEnergys (SEKABs) tilfælde, er der tale om en kontrakt på 99 år (Kaag & Zoomers 2014: 40).
Således kan det altså opfattes som en bevidst strategi fra Tanzanias side at forsøge at tiltrække
udenlandske virksomheder, gennem oprettelsen af ovennævnte organisationer, samt de gunstige
kontraktvilkår der tilbydes. Dette er i overensstemmelse med den neo-liberale udviklingstankegang.
Dog kan det samtidig også være et udtryk for at statsapparatet, i anerkendelsen af, at man ikke fik
det optimale ud af landbrugssektoren, bevidst gik bort fra den udviklingstankegang der var stærkt
inspireret af afhængighedsteoriens grundtanker.
Land grabbing spiller endnu ikke nogen voldsom rolle i Tanzanias samfund, men er altså et
fænomen, der er værd at holde et vågent øje med, da det tyder på at tage til i både fart og omfang.
Det omfattende bureaukrati, som forekommer i den proces hvorigennem land grabbing
gennemføres i Tanzania, kan være en del af forklaringen på det relativt begrænsede omfang af land
grabbing, som man har registreret i Tanzania.
32 virksomheder har søgt om at købe land i Tanzania, i alt 1.1 millioner hektar, men kun 9 har fået
lov, til at købe omkring 200.000 hektarer. Ydermere er det kun 6 ud af de 9, der er gået i gang med
41 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 deres respektive projekter og 3 ud af de 6 er skiftet fra biobrændsel til fødevare. Yderligere 3 ud af
de 9 firmaer er gået konkurs (Kaag & Zoomers 2014: 45). Dette tyder på at land grabbing bedst kan
forekomme i fuldstændig åbne økonomier, uden statsregulering, i stater der ikke praktiserer bottomup beslutningsprocesser samt i stater med et vist omfang af korruption. Disse vilkår eksisterer i
Tanzania, og er en del af en udvikling der stadig bevæger sig i samme retning, hvorfor man må
formode at land grabbing i Tanzania fremadrettet fortsat kan foregå.
Der er ikke foretaget dybdegående undersøgelser af ovennævnte firmaers konkurs, hvilket projektet
ligeledes er afgrænset fra at udføre. Men en overfladisk del af forklaring er finanskrisens påvirkning
på virksomheders økonomiske råderum. Derudover er dårlig planlægning, svag kommunikation og
pres fra diverse NGO'er, som protesterer imod undertrykkelse og tvang af lokalbefolkningen der
flyttes rundt uden hensyntagen eller konkrete juridiske policies på området medvirkende faktorer
(ibid.).
EcoEnergy (datterselskab under SEKAB)
SEKAB købte i 2007 omkring 22.000 hektar jord i den region der hedder Bagamoyo i Tanzania. Da
dette ikke er et case-studie af regionen, afgrænser projektet sig fra at gå i dybden med regionen.
SEKAB havde et officielt mål om at gro sukkerrør, som både skulle fremstille sukker, ethanol og
energi, der bl.a. skulle forarbejdes og blive til biobrændsel, hvilket de forventede at kunne afsætte
på det Tanzanianske marked (Kaag & Zoomers 2014: 47).
Tanzanias regering har indgået en aftale med EcoEnergy, der hedder 'land for equity'. Aftalen går
ud på, at Tanzania stiller land til rådighed for virksomheden, samtidig med at de får indflydelse på
virksomhedens fremtidige strategi. Derudover er EcoEnergy blevet pålagt at investere yderligere i
Tanzania i fremtidige initiativer. Ifølge en repræsentant fra svenske SIDA skulle aktier i projektet
også være blevet udbudt både regionalt og til beboerne. Talsmænd for regionen har dog protesteret
voldsomt over at der ingen repræsentanter var fra deres område ved forhandlingerne mellem
EcoEnergy og den Tanzanianske regeringen (Kaag & Zoomers 2014: 47).
Dette tyder på at det er en centraliseret magt i Tanzania, som træffer beslutninger omkring land
grabbing i landet. Som redegjort for i teorien kan der ofte i postkoloniale lande være indrettet nogle
strukturer, som udmønter sig i en skæv magtfordeling i landene. Dette ses som en del af den
42 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 postkoloniale arv, hvilket beslutningsprocessen omkring SEKABs land grab afspejler til en vis
grad, bl.a. i form af lokalbefolkningen eller regionsledelsen, hvor selve ‘land grabbet’ finder sted,
ikke er blevet inddraget i forhandlingerne.
EcoEnergy samarbejder ifølge Actionaid, med organisationerne: New Alliance For Food Security
And Nutrition (New Alliance) og Southern Agricultural Growth Corridor Of Tanzania (SAGCOT).
Den førstnævnte er et G8 privat-offentlig samarbejdsinitiativ, støttet af en række G8 lande og 180
private virksomheder der planlægger at investere $80mia i 10 afrikanske lande. SAGCOT er også et
offentligt-privat partnerskab, der har til målsætning at opdyrke 350,000 hektar i det sydlige Afrika,
for at sælge det på internationale markeder. Organisationen er grundlagt af multinationale
fødevarevirksomheder som Unilever, Nestlé og Monsanto (Action Aid 2015: 11f). EcoEnergy er
altså i høj grad involveret i den globale markedsøkonomi, og samarbejder gennem organisationer
med nogle af verdens mest dominerende aktører og største økonomier, både offentlige og private,
med en målsætning om at eksportere til det globale marked.
Lokalbefolkningen
Da SEKAB købte det pågældende landområde i Tanzania, boede der i forvejen mennesker på under
1% af den erhvervede jord. Beboerne hævdede at de havde ret til at bo der, men omstændighederne
gjorde at området rent juridisk var SEKABs (African Development Bank Group 2012: 4).
SEKAB tilbød i stedet de utilfredse beboere, kompensation for deres land, enten i form af land eller
økonomisk dispensation (Action Aid 2015: 5f). I det umiddelbare efterspil, efter kontrakten var
underskrevet, gennemførte SEKAB en undersøgelse af hvem af beboerne, der juridisk havde ret til
erstatning eller kompensation. En arbejdsgruppe fra SEKAB fandt frem til, at det kun kunne bevises
at 37 husejere, havde bolig på det pågældende område. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at
mange af de folk der boede på området, lever efter pastoralistiske principper og derfor ikke
nødvendigvis har faste boliger, men derimod bevæger sig over store områder med kvægdrift. Den
tidligere aftale mellem SEKAB og beboerne havde indeholdt løfter om boliger til mere end 200
mennesker. Beboerne måtte sidenhen frustrerede accepterer at SEKAB fandt et juridisk smuthul,
der gjorde det muligt at påbegynde projektet uden at yde kompensation. Det affødte stor vrede og
mistillid, rettet mod både SEKAB og staten, blandt lokalbefolkningen (Kaag & Zoomers 2014: 48).
I januar 2013 begyndte SEKAB rydningen af området, for at plante og udvikle sukkerrør i en
43 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 initieret periode frem til 2018 (ibid). Action Aid, en NGO der har arbejdet i området siden 2004, har
andre vurderinger af hvor mange der bliver påvirket af EcoEnergys projekt i regionen. De anslår at
det ca. er 1300 mennesker, primært farmere, der bliver påvirket af projektet. (Action Aid 2015: 5f).
Disse forskellige opfattelser af konsekvenserne for land grabbet, illustrerer de modstridende
aktørers interesser på området.
Lokalbefolkningen er således en vigtig aktør at have med i analysen af interesser for
landbrugsområdet. Området hvor EcoEnergy har opkøbt jord, er en tidligere statsejet farm ved navn
Razaba, der blev efterladt i 1993. Derefter flyttede bønder, pastoralister og kulminearbejdere ind på
området og etablerede deres livsstil (Action Aid 2015: 11). Disse forskellige folk er afhængige af
jorden for at opretholde deres livsgrundlag, hvad enten det er afgrøder, kvæg eller brændsel. Anza
Ramadhani er farmer i regionen og beskriver for Action Aid, hendes afhængighed af jorden:
“The land is my home; it means everything to me. This is where we live, this is where I gave birth to
my children, this is where I plant my crops and keep my animals – for all these years, it has been
my family’s livelihood. It is all I have.” (Action Aid 2015: 14).
Ifølge den neo-liberale teori, har TNC’er, når de opererer på tværs af landegrænser, deres egne
produktionsmønstre og måder at drive virksomhed på. Dette kan eksempelvis afspejle sig i
effektiviseringsprocesser, produktionsmålsætninger og en generel virksomhedskultur. Dette kan
være en stor udfordring for lokalbefolkningen at indordne sig under, hvorfor disse nye forhold kan
føre til modvilje mod projektet, som også har været tilfældet i det illustrative eksempel - dette
uddybes senere i afsnittet og i diskussionen.
Overførsel af grøn know-how
Landbrugssektoren er ofte en stor del af udviklingslandes økonomi og derfor vigtig, men er sjældent
den hurtigste vej til vækst og modernisering. De negative og positive økonomiske konsekvenser af
investeringer i landbruget eller land grabs vil diskuteres yderligere senere i projektet. En anden
vigtig analyse at foretage i forbindelse med land grabbet i regionen, er om der sker en overførsel af
grøn know-how i form af ny teknologi og nye effektive processer og praksisser, i forbindelse med
EcoEnergys virksomhed i Tanzania.
44 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 I African Development Bank Group’s rapport vedrørende projektets sociale og økonomiske effekter
i lokalområdet nævnes de teknologiske faktorer som påvirkes:
“The technology of the operation of a large-scale sugar cane plantation is well established in
Tanzania. However the technology of utilising modern irrigation systems and processing sugar
cane into sugar, ethanol and power is well established in South Africa, Brazil and India where the
process technology providers are coming from.” (African Development Bank Group 2012: 20).
Sukkerplantager er som tidligere nævnt ikke noget nyt i Tanzanias landbrug, men teknologien som
er påkrævet er mangelfuld. Der stilles krav til vandingssystemer samt bearbejdelsen fra sukkerrør til
sukker, ethanol og energi. Dette er ikke viden, som har været tilgængelig i Tanzania før. Fagfolk
med den fornødne viden må derfor indhentes fra andre lande. Ifølge investeringsbanken er der:
“[...] a strong focus of ensuring that the knowledge base is transferred to local Tanzanians to
secure the long term needs of the project developer”. (African Development Bank Group 2012: 20).
Udfasningen i brugen af de “importerede specialister” er økonomisk godt for kommende investorer,
da den lokale arbejdskraft vil være langt billigere end den importerede. Da rapporten blev udgivet i
2012 lød vurderingen på at allerede i slutningen af 2015 ville 98% af medarbejderne være fra det
omkringliggende nærområde, men da hele projektet er blevet udskudt, er dette ikke tilfældet.
Som nævnt i teoriafsnittet er det en god forudsætning for overførsel af grøn know-how, at det
produkt der produceres afsættes på hjemmemarkedet. Projektets undersøgelse viser hidtil at det er
EcoEnergys intention at sælge de forarbejdede varer til Tanzanias hjemmemarked. Udover sukker
er EcoEnergys primære varer biobrændsel og elektricitet til el-nettet. Som nævnt i besvarelsen til
det første forskningsspørgsmål, er det i 2008 kun omkring en ¼ af befolkningen, der har adgang til
el-netværket, men da der er et stigende behov for elektricitet i Tanzania skulle EcoEnergy i teorien
have gode forudsætninger for i fremtiden at kunne afsætte den energi der udvindes af biomassen. På
den måde kan virksomheden bidrage til en grøn energisektor i Tanzania. Da Omkring 90% af den
samlede energiforsyning i Tanzania i 2007 kom fra afbrændingen af træ, er en omfattende
omstillingen til bioethanol som energikilde et scenarie, der kræver massive ændringer i
forbrugsadfærd. Det skal dog ikke udelukkes at der for fremtiden kommer flere maskiner,
transportmidler og andet der kan anvende bioethanol frem for benzin eller elektricitet som
45 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 energikilde. Hvis denne omstilling ikke sker vil der være mulighed for at EcoEnergy kan afsætte
bio brændslen, som var tiltænkt det tanzanianske marked på det europæiske marked.
Da størstedelen af befolkningen bor på landet, og deres primære energikilde stammer fra
afbrænding af træ, er det højst usandsynligt at de bliver forbrugere af bioethanol. Størstedelen af
den lokale arbejdskraft man forventer at ansætte er ufaglærte. Dette tyder på at virksomheden ikke
har indgående kendskab til urbane energi- og forbrugsmønstre. Landets dårlige infrastruktur kan
også virke som en begrænsning for EcoEnergys afsætningsmuligheder og den producerede energi
risikerer at blive eksporteret til udenlandske og mere lukrative markeder.
Hvis Tanzania skal være i stand til at absorbere den viden som EcoEnergy bringer til landet,
afhænger det af i hvor høj en grad det lykkes for virksomheden at overføre viden til medarbejderne.
Ud fra den tidligere analyse af landets nuværende politiske og økonomiske forhold, er der ikke
meget der tyder på, at der fra den Tanzanianske regering lovgivningsmæssigt understøtter en
overførsel af grøn know-how, hvilket altså kunne danne de strukturelle rammer for en begyndende
grøn udvikling. Til gengæld tyder engagementet i de førnævnte organisationer og initiativer på, at
Tanzanias regering har en ambition om at tiltrække flere virksomheder som EcoEnergy, der kan
opdyrke de “ubrugte” landarealer. Fordelagtige aftaler til multinationale firmaer, er som tidligere
beskrevet, oftest noget, der går udenom lokale autoriteter og civilsamfund. Den udbredte korruption
kan give anledning til mistanke om hvorvidt de centrale autoriteter og statsapparatet modtager
økonomisk tilskud i overtalelsen til at underskrive de lukrative landaftaler med gyldne håndtryk,
uden hensyntagen til lokalsamfundets interesser. Det skal her tilføjes, at der ikke findes klare
beviser for denne slags handler, da de foregår uden for offentlighedens søgelys.
Modstanden fra lokalbefolkningen, der bor i disse områder, kan som vist i eksemplet med
EcoEnergy føre til manglende samarbejde mellem lokalbefolkning og virksomhederne, landløse
farmere og pastoralister uden land til deres kvæg er ikke nødvendigvis indstillet på at arbejde og
engagere sig i virksomhedernes produktion af biobrændsel. Yderligere er det en del af EcoEnergys
plan, at indføre en Outgrowers model. Modellen består i at de omkringliggende landsbyer til
produktionen (ca. 1500 familier) får mulighed for at indgå i blokke af 50 farmere, der hver især
afsætter dele af deres jord til produktion af sukkerrør. Kravet til disse farmere, er at de skal optage
lån på hvad der svarer til $16.000 per person, for at kunne købe deres andel af den jord der udgør
outgrower blokken (Action Aid 2015: 23f). Dette kan være en mulighed for farmerne for at
46 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 engagere sig i virksomheden, og således producere en vare som EcoEnergy har en interesse i at
købe. Yderligere får bønderne efter tilbagebetalingen rettighederne til den jorden, samt mulighed
for i fremtiden selv at administrere produktionen og overskuddet. På den anden side er der som
tidligere nævnt en høj risiko ved de store lån. Hvis høsten slår fejl eller andre uregelmæssigheder
opstår i produktionen, kan dette medfører at familierne ikke kan betale af på lånet, hvilket giver
bankerne ret til at inddrage jorden. På den måde er hele familiernes livsgrundlag afhængig af
fremtidige faktorer som de ikke nødvendigvis selv har indflydelse på, lånet er hvis alt går efter
planen først betalt tilbage efter 7 år (Action Aid 2015: 6).
Indholdet af Outgrower-modellen lægger fundamentet for en diskussion af hvad god udvikling er.
Afhængighedsteoretikere ville kalde det for dybt kritisabelt at fattige bønder skal binde sig til lån og
dermed være dybt afhængige af at eksporterer vare, for at kunne betale af på store lån. De neoliberale teoretikere ville tilskynde det som en positiv model, hvor farmerne er stand til at blive en
del af et privat initiativ der kan give øget økonomisk vækst i området.
Det interessante i den forbindelse er hvilken model virksomheden, i samarbejde med den
tanzanianske stat, udtænker udviklingsstrategier på grundlag af. En videre diskussion af
modstridende udviklingsperspektiver relateret til dette land grab, behandles i diskussionsafsnittet.
Delkonklusion
Den tanzanianske regering har igennem en række nationale og globale initiativer gjort det lettere at
investere i Tanzania og dette har medvirket til at den statslige godkendelse af land grabs som er
nødvendig, sker mere gnidningsfrit. Selvom landområder er opdelt i kategorier, hvoraf der i nogle
af disse ikke kan forekomme land grabs, kan dette ændres af Tanzanias regering. En lang række
forhold som bl.a. bureaukrati og konkurser gør at mange land grabs reelt ikke bliver til noget,
hvilket oprettelsen af de nye landhandel institutioner skal ændre på. EcoEnergy virksomheden, der
skal administrere land grabbet i region er sammen med en række regeringer med i initiativer, som
fremhæver agro industriens rolle i global fødevareproduktion og opdyrkelse af landbrugsjord. En
udbredt tendens til topstyring og korruption gør samarbejdet med lokalbefolkningen sværere og
projektets udvikling stemmer ikke overens med de lokales ønsker, der på nuværende tidspunkt har
fået udskudt projektet, men rent juridisk ikke kan stille meget op da området er ejet af den
47 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 tanzanianske stat. Produktionen af sukker har allerede eksisteret i Tanzania, men EcoEnergy må i
første omgang importere specialister, for at kunne overføre viden til lokalbefolkningen. EcoEnergy
har som sagt en officiel ambition om at 98% af arbejdsstyrken skal være lokal, endvidere har de en
målsætning om at få afsat de færdige produkter på Tanzanias hjemmemarked og da der er et
stigende energibehov er dette scenarie ikke utænkeligt. Der derfor i teorien gode betingelser for
overførsel af grøn know-how, men modstanden fra lokalbefolkningen, dårlig infrastruktur og et lavt
uddannelsesniveau samt at den, indikerer at der er reelle barrierer for netop denne overførsel.
Således er der både muligheder og begrænsninger i forbindelse med overførslen af grøn know-how.
Outgrower-modellen er en “lån og køb” model for farmerne. Den er interessant da de inddragede
udviklingsteoretikere er henholdsvis for eller imod outgrower-modellen, som en god
udviklingsmodel. En række af disse pointer inddrages i diskussionen.
Kritik af empiri
Eftersom analysen specifikt beskæftiger sig med projektets illustrative eksempel i en kontekst af
overførsel af grøn know-how, så er det relevant at understrege at den empiri som er med til at
udgøre argumentationen er hentet fra forholdsvis solide kilder. Disse har således et internationalt
ansvar for kun at bringe grundigt gennemarbejdet statistisk data. På trods af dette, er der en generel
skepsis vedrørende empirisk data fra Afrika:
“Many African nations have weak systems for collecting and distributing statistics on issues such
as employment and agriculture, making it difficult to assess the scale of poverty or the success of
development initiatives.” (Link 12).
Således skønnes det at den mest pålidelig data kunne produceres hvis de forskellige afrikanske
lande var villige til i højere grad at samarbejde med internationale organisationer og data-institutter,
og derigennem øge gennemsigtigheden. Det kræver altså et ønske fra de afrikanske lande og en
målrettet indsats, der skal prioriteres på trods af de økonomiske omkostninger. En mulighed er at
der måske skal øremærkes en større del af ulandsbistanden til netop det formål:
“Just two per cent of official development assistance goes towards collecting and producing data.”
(Link 12).
48 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Det skal understreges at empirien i projektet bevidst er udvalgt til at stamme fra institutioner og
organisationer der er internationalt anerkendte. Der vil altid være mere eller mindre implicitte
interesser knyttet til data udarbejdet af andre, men det vurderes at dataen i projektet på trods af
dette, bidrager på pålidelig vis i projektets analyse. Det betyder også at diskussionen er afgrænset
fra, at handle om hvorvidt projektets empiri er anvendelig.
Diskussion
Diskussionen er bygget op omkring de centrale problemstillinger som blev identificeret gennem
analysen. Det gøres med henblik på at diskutere om land grabbet i denne kontekst giver muligheder
for grøn udvikling, eller om det i højere grad hæmmer udviklingen i Tanzania. Således tages
diskussionen om hvorvidt Tanzania kan bruge den tilførte viden til eksport af biobrændsel på
længere sigt. Ydermere diskuteres den mulige jobskabelse ved produktionen af biobrændsel, statens
evne til at styrer en mulig spill-over effekt til andre sektorer såsom infrastruktur og uddannelse,
samt lokalbefolkningens velvilje, eller mangel på samme, overfor både processen, SEKAB og
regeringen. Disse problemstillinger diskuteres på en nuanceret måde, på grundlag af, og i et samspil
mellem, teoretiske og empiriske elementer. Teorien kan således bidrage til at opstille rammer for
hvordan en given udvikling burde forløbe, hvor de empiriske elementer omkring Tanzania spiller en
vigtig rolle i forhold til udfoldelsen af diverse problemstillinger som teorien ikke kan forklarer. Der
skelnes således mellem potentielle muligheder for udvikling og overførsel af grøn know-how i
Tanzania gennem SEKABs land grab, og de udfordringer en sådan proces også fører med sig.
Vurderingerne i diskussionen er velbegrundede og kvalificerede bud på en mulig udvikling i
Tanzania baseret på projektets analyse. Det er en præmis for projektet, da det illustrative eksempel
med SEKAB, først forventes klar i 2018, hvilket betyder at der ikke findes konkrete resultater af
processen endnu. Dette gør det muligt at diskutere både muligheder og begrænsninger ved land
grabbet, afhængigt af hvordan processen forløber og hvordan SEKAB, staten og lokalbefolkningen
hver især formodes at håndterer forandringerne. Realiseringen af spill-over behandles hvor de
teoretiske rammer diskuteres i forhold til de kontekstuelle rammer i Tanzania, for at vurdere hvor
realistisk det er at spill-over kan blive et resultat af SEKABs tilstedeværelse i Tanzania.
49 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 I forhold til Tanzanias historie, er land grabbing ikke noget nyt fænomen. Man kan argumentere for
at det første land grab optræder under koloniseringen af landet, hvor europæiske farmere opdyrkede
store plantager. Landgrabbing ophørte ikke efter afkoloniseringen da Nyerere under Ujamaa
initiativet kollektiviserede landbruget og nationaliserede store områder landbrugsjord. Denne form
for land grab har en anderledes karakter, da de sociale, politiske og økonomiske konsekvenser for
bønder, indebar en opbygning af en ny samfundsmodel som skulle erstatte den koloniale model. Da
Nyereres kollektive eksperiment brød sammen, slog opportunistiske embedsmænd og højtstående
partimedlemmer til og profiterede på den omfattende privatisering af den tidligere statsejede jord.
Der har således været en historisk tendens til at den økonomiske og politiske elite har administreret
Tanzanias land grabs. Undervejs har statsadministrationen været underlagt forskellige narrativer om
udvikling og modernisering, så selvom karakteren og organiseringen af land grabbet har været
differentieret, har eliternes administration af jord og centralisering af magten været en
gennemgående tendens. Det ser man også i det illustrative eksempel i projektet, hvor den
tanzanianske regering, ikke konsulterer med repræsentanter for regionen hvor land grabbet udføres i
forbindelse med SEKABs land grab. Man kan således argumentere for at der undervejs i Tanzanias
historie, har været en kontinuerlig magtkamp mellem lokale folkefærd og landets politiske og
økonomiske elite om en af Tanzanias værdifulde ressourcer, nemlig den frugtbare landbrugsjord.
De centraliserede beslutningsprocesser omkring land grabs har i flere omgange været på elitens
præmisser, både hvad angår juridiske rammer og de egentlige forhandlinger som lokalbefolkningen
eller repræsentanter herfor er blevet ekskluderet fra. Det er et typisk strukturmønster i postkoloniale
lande, hvilket der analyseafsnittet argumenteres for findes i Tanzania som en konsekvens af at
Tanzania er et postkolonialt land.
Da landgrabbing har mødt skarp kritik fra blandt andet NGO’er, EU,
menneskerettighedsorganisationer og lokalbefolkningen, kan der argumenteres for at grunden til det
stadig forekommer i Tanzania og andre steder, både skyldes et forandret udviklingsnarrativ, men
også en kultur og praksis der understøtter korruption og lobbyisme. Her afholdes projektet fra at
diskutere forholdet mellem lobbyisme og korruption yderligere, samt hvorfor og hvordan
multinationale virksomheder og regeringer får ændret/påvirket lovgivning i Tanzania. Hvis FN’s
menneskerettighedskonventioner, der har til formål at beskytte oprindelige folk og deres levevis,
blev overholdt af Tanzanias regering, ville land grabs givetvis ikke være kunne eksisterer i den
form som tilfældet er i denne kontekst. Man kan argumentere for at en række dominerende
50 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 institutioner, her IMF og Verdensbanken som de klart mest fremtrædende, har pålagt Tanzania et
neo-liberalt udviklingsnarrativ allerede fra midten af 80’erne. Sideløbende har en historisk funderet
kontekst i Tanzania muliggjort land grabs, som på trods af massiv kritik er en legitim
udviklingsstrategi og model for udvikling i Tanzanias politiske og økonomiske elite.
Ud fra det illustrative eksempel om SEKABs land grab, diskuteres muligheden for om biobrændsel
produktionen kan være et middel, som kan medvirke til at udvikle Tanzania, eller om det har den
modsatte effekt og bliver en klods om benet i udviklingen. Ifølge køreplanen fra ADBG om
SEKABs produktion, understreges det at der er stor fokus på en overførsel af know-how, som bl.a.
skal ske gennem udstationeret personale, der er tilknyttet SEKAB udenfor Tanzania. Derudover er
det planen at op til 98% af arbejdspladserne skal bestå af tanzanianer, hvor en stor del af arbejderne
forventes at komme fra nærområdet.
Disse præmisser er umiddelbart i overensstemmelse med den neo-liberale udviklingsteori, hvor
multinationale virksomheder og regeringer ser uudnyttede investeringspotentialer i den “ubrugte”
afrikansk landbrugsjord.
Igennem organisationer og samarbejdsinitiativer som SACGOT, arbejder den Tanzanianske
regering sammen med med multinationale virksomheder, herunder SEKAB, om at opdyrke disse
arealer med formålet om at eksportere landbrugsvarer. Initiativer som New Alliance hvor G8
regeringer og private virksomheder planlægger at investere op til $80 mia. i Afrikanske landes
landbrugssektor. Man kan derfor argumentere for at Tanzania har en komparativ fordel, i form af
gunstig landbrugsjord og et statsapparat der tilskynder land grabs. I analyseafsnittet er det
beskrevet, at der blevet forsøgt købt 1.1millioner hektar land i Tanzania, men at der kun er solgt
200.000 hektar. Samtidig er det kun 9 ud af 32 købere, der har fået lov til købe jord.
Forklaringen på det kan være at der er brug for flere elementer end en positiv stemt stat, som har
indflydelse på om land grabs lykkes. Hvis infrastrukturen, uddannelsessystemet samt generele
arbejdsforholds såsom kommunikation er mangelfuld, besværliggøre det processen for udenlandske
virksomheder, som ønsker at investere i Tanzania. Regeringens initiativer, der blev gennemført for
at tiltrække flere investeringer til landet, vil kritikere af det neo-liberale udviklingsperspektiv
anfægte gennem teorien om “race to the bottom”, til at sige at Tazania i virkeligheden har lavet
disse aftalen på EcoEnergy præmisser. Tanzanias regering har i denne proces negligeret
51 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 internationale standarder såsom menneskerettigheder og arbejdsvilkår for til gengæld at gøre landet
attraktivt for investorer.
Den neo-liberale udviklingsstrategi afhænger i høj grad af at TNC’er som SEKAB investerer
kapital, og som tidligere nævnt overfører know-how fra udefrakommende eksperter. En
multinational virksomhed som SEKAB, bringer en virksomhedskultur til Tanzania som
overfører/oplærer lokalbefolkningen i færdigheder, og giver dem derigennem bedre muligheder for
at indgå i den globale produktionskæde. EcoEnergy, som driver den egentlige produktion af
biobrændsel på vegne af SEKAB, arbejder ud fra en Outgrower model, som er struktureret gennem
banklån til omkringliggende farmere. Dette vidner om en udviklingsmodel der er baseret på privat
ejendomsret. Når lånene er tilbagebetalt ejer familierne deres egen jord og har i teorien undervejs
opbygget kapacitet til en eksportorienteret vareproduktion.
I forhold til dette projekt kan det relateres til det illustrative eksempel med svenske SEKABs land
grab i Tanzania, hvor de producerer biobrændsel, som i første omgang skal afsættes på det hjemlige
marked, og på sigt på det tanzanianske marked, men en mangelfuld infrastruktur og en
energisektor der ikke er gearet til den grønne omstilling, besværliggør dette og der er en stor chance
for at SEKAB vælger at eksportere biobrændslen til eksempelvis EU-markedet istedet. Vi har altså
at gøre med en TNC der griber ind i et U-lands eksportsektor. Selvom dette sker med henblik på at
tilbyde produktet til det hjemlige marked på trods af at der umiddelbart ser ud til at være nogle store
vanskeligheder forbundet med dette, hvilket sår tvivl om hvorvidt produktet egentlig kan afsættes
på det tanzanianske marked. Dermed bliver den Tanzanianske eksportsektor anvendt og presset
uhensigtsmæssigt til at tilfredsstille et marked for biobrændsel, som der reelt kun eksistere hos Ilandene. Således anslås det, som beskrevet i problemfeltet, at markedet for biobrændsel dækker
over $17 mia. pr. år på det europæiske marked. Disse strukturer er ifølge teoretikerne Samir Amin
med til at fastholde Tanzania i deres position som underudviklet. På den måde kan denne form for
grønne udvikling, altså blive en klods om benet for Tanzanias udvikling.
Som præsenteret i analysen, kommer energiforsyningen i Tanzania primært fra afbrænding af træ.
Hvis det lykkes at få energien, som kan udvindes af biobrændsel, opkoblet på elnetværket kan
biobrændslen imødekomme den stigende efterspørgsel på elektricitet i Tanzania. Dog vurderes det
at EcoEnergy på længere sigt vil få et større afkast gennem eksport af biobrændslen til det
52 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 europæiske marked, da det er usandsynligt at Tanzanias energisektor kommer til være forsynet af
biobrændsel frem for konventionelle energikilder som kul, olie eller brænde indenfor en overskuelig
fremtid. Det indeholder muligheder for profitskabelse i Tanzanias eksportsektor, i og med de går fra
en produktion af forarbejdede varer til at producere forarbejdet varer, hvilket gør at de tilfører
værdien til varen allerede i produktionen, noget som ellers tilføres til produkterne i I-landene. Ifølge
afhængighedsteorien er det dog essentielt for et land at få opbygget et indre marked, som kan aftage
de varer som det selv producerer. Teoretikeren Samir Amin beskriver to former for økonomier, den
perifere økonomi, hvilken han definerer som en økonomi med en omfattende eksportsektor, der er
dybt afhængig af verdensmarkedet. Den anden økonomi er den selvcentrerede økonomi, som netop
ikke er afhængig af verdensmarkedet eftersom den kan afsætte de varer som produceres på sit indre
marked. Dermed understreges vigtigheden af det indre marked for udviklingen af et U-land set fra
et afhængighedsteoretisk synspunkt. Det er dermed fra dette synspunkt også uvæsentligt, hvor
effektivt SEKABs land grab potentielt kan være med til gøre Tanzanias eksportsektor. Så længe
Tanzania ikke selv har et marked som kan aftage den producerede biobrændsel vil Samir Amin
argumentere for at de fastholdes i en afhængighed af verdensmarkedet og i en underudviklet
tilstand.
En vigtig del af den mulige udvikling i Tanzania, afhænger af graden af spill-over. Denne proces
kan potentielt opstå gennem tilstedeværelsen af SEKAB og det nye produktionsapparat, som
virksomheden fører med sig i forbindelse med oprettelsen af biobrændselsproduktionen. Det er altså
interessant om Tanzania kan få mere ud af produktionen end de umiddelbart står til at gøre. En
mulig spill-over effekt kan styrke eksempelvis infrastrukturen i landet, eftersom der pludselig stilles
krav til at denne skal leve op til virksomhedens forventninger til at kunne drive produktionen uden
unødige forhindringer. Derudover kan det stille krav til uddannet arbejdskraft, der forstår hvad det
vil sige at arbejde på en plantage som SEKABs og håndtere produktionen på en måde, der stemmer
overens med hvad der er nødvendigt i produktionen af en ny energikilde. Dette kan både indfries
gennem en overførsel af know-how, og således forekomme gennem ansættelsen i SEKABs
produktion, men også gennem en spill-over til uddannelsessektoren, som et led i et ønske fra staten
om at gøre befolkningen bedre rustet til at imødekomme dette nye behov for arbejdskraft, ved at
tilføre sektoren den nye dimension af læring. Dette kræver en målrettet indsats for at få optaget flere
i skolerne, men lykkes det, kan det betyde at Tanzania selv vil være i stand til at oprette en
selvstændig grøn energiproduktion. Dette afhænger dog meget af i første omgang SEKABs
53 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 villighed til at inddrage staten og lokalbefolkningen i produktionen, og skabe rammerne for læring.
Dette er i høj grad også et krav til statens evne til målrettet at rette opmærksomhed mod
eksempelvis uddannelsessektoren, der på nuværende tidspunkt ikke formår at fange en tilstrækkelig
del af befolkningen. Det samme er tilfældet i en succesfuld og effektiv udvidelse af infrastrukturen.
Det kræver ligeledes arbejdskraft, der er i stand til at løfte denne opgave både hvad angår viden og
maskinel kapacitet. Til sidst kræver det at lokalbefolkningen er indstillet på at lægge sin dagligdag
om, prioriterer anderledes end førhen og samtidig acceptere den tvangsflytning de er underlagt. Den
neo-liberale teori vil se alle disse “hvis’er”, som selvfølgeligheder i et plus-sum spil, hvor det vil
komme begge parter til gode at indgå i et samarbejde af denne karakter. Dog vil
afhængighedsteoretikerne modargumentere den påstand, ved at understrege de strukturelle og
fundamentale forhindringer for udvikling der netop skyldes tilstedeværelsen af en TNC. Dette
skyldes at virksomheden har en interesse i at holde eksempelvis arbejdsvilkår på et minimum for at
maksimere profit. For at opsummere FDI kan man sige at neoliberale vil argumentere for at TNC og
regeringer servicere hinanden, hvorimod afhængighedsteorien vil argumentere for at det regeringer,
som TNCs. Landbrugsudviklingsteorien argumenterer for, at det er urealistisk at Tanzania
umiddelbart vil satse på at forbedre infrastrukturen i landbrugsområderne. Det skyldes primært to
årsager. Det er en proces, som kræver store økonomiske omkostninger, og der går lang tid før der
opleves afkast af investeringer i infrastrukturen. Derudover er det et prioriteringsspørgsmål i form
af, at andre sektorer såsom hospitalsvæsenet og uddannelsessystemet måske har mere akut behov
for opjusteringer og en plads på dagsordenen. Mulighederne og begrænsningerne for udvikling
handler således om hvordan disse anskues. Afhængig af teoretisk ståsted vil det der for nogen
fremstår som muligheder betragtes som begrænsninger for andre. Det illustrative eksempel afspejlet
i empirien indeholder modstridende aktører der hver har sine interesser i højsædet og eftersom
resultatet af SEKABs tilstedeværelse ikke kan determineres på nuværende tidspunkt er ovenstående
diskussion af de forskellige parters interesser og forståelser af mulighederne og begrænsningerne en
relevant dimension i den proces som land grabbet er.
54 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Konklusion
Tanzania har siden afkoloniseringen været igennem omfattende samfundsændringer. Nyereres
kollektive samfundseksperiment, inspireret af afhængighedsteorien, brød sammen og Tanzania
indordnede sig under de strukturtilpasninger som institutionerne IMF og Verdensbankens stillede. I
overensstemmelse med neo-liberal udviklingsteori, blev landets udvikling i højere grad overladt til
private aktører og et åbent marked, med udenlandske investeringer og fokus på eksportorienteret
økonomi. Transitionen skabte et tomrum, der kombineret med korruption blandt embedsmænd og
politikere, resulterede i at store mængder landbrugsjord blev solgt til private aktører under
liberaliseringsbølgen. Dette fænomen er kendt under betegnelsen land grabbing. Selvom denne
praksis er genstand for meget kritik, har Tanzanias regering oprettet statsinstitutioner med det
formål at skabe ideelle rammer for land grabs, der altså indgår i en bevidst udviklingsstrategi som
Tanzanias regering har valgt at følge.
Det neo-liberale perspektiv anser land grabbing, og SEKAB’s engagement i Tanzania, som et
resultat af en komparativ fordel Tanzania har haft. Virksomhedens aktivitet anskues som et plussum spil, hvor muligheder skabes gennem kapitaltilførsel, arbejdskraften opkvalificeres og spillover til andre sektorer følger heraf. Afhængighedsteorien ser omvendt på land-grabbing som en
barriere for udvikling. Land grabbing styrker afhængighedsforholdet mellem Tanzania og I-lande,
hvilket sker gennem samarbejde mellem eliten i Tanzania og TNC’er som SEKAB. Processen er
understøttet af både korruption og centraliserede beslutningsproseccer der udspiller sig udenom
lokalbefolkningens interesser. Tanzanias produktions- og eksportsektor presses til at producere
biobrændsel; et produkt der ikke efterspørges i Tanzania, men som derimod i høj grad efterspørges
på I-landes markeder. Outgrower-modellen som skal implementeres i forbindelse med
biobrændselsprojektet er en risikabel model, da lokalbefolkningen skal optage lån for at kunne
deltage. Opstår der uregelmæssigheder i produktionen, kan det være kritisk for lokalbefolkningen
som potentielt har alt de ejer investeret i projektet.
Da EcoEnergys biobrændselsproduktion ikke er gennemført endnu, kan vurderingen af følgerne
heraf både tale for og imod succesfuld overførsel af grøn know-how. EcoEnergys plan og intention
med projektet er at 98% af lokalbefolkningen involveres i produktionen. Hvis det lykkes, samtidig
med hensigten om at sælge den producerede biobrændsel på det nationale marked indfries, så har
55 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 SEKABs tilstedeværelse skabt forholdsvis gode vilkår for overførsel af grøn know-how til
lokalbefolkningen igennem land grabbet. Analysen viser dog at den massive modstand fra
lokalbefolkningen ikke skaber optimale forhold for overførslen af grøn know-how. Ydermere er
staten mere interesseret i at skabe rammerne for land grabs, end at skabe rammerne for en
konstruktiv læringsproces mellem virkomshed og lokalbefolkning ved at eksluderer
lokalbefolkningen fra forhandlinger og beslutningsprocesser. Det mangelfulde uddannelsesniveau,
problematisk infrastruktur og den svage energisektor, som hverken er langtidsholdbar eller effektiv,
er ligeledes dårlige forudsætninger for overførsel af grøn know-how. Eftersom at infrastrukturen er
essentiel for at øge effektiviteten i landbrugssektoren, spiller SEKAB og andre TNC’er i denne
sektor en vigtig rolle. Det skyldes at det må formodes, at virksomheden forventer en velfungerende
infrastruktur der ikke hindrer produktionen og distributionen af biobrændsel. En mulighed for
Tanzania kan således være en spill-over effekt fra SEKABs land grab og energiproduktion i
landbrugssektoren, hvilket kan sætte gang i en opkvalificering af infrastrukturen og lægge pres på
en opkvalificering af uddannelsessystemet.
56 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Litteraturliste
Bøger Abdallah, Jumane & Havnevik, Kjell et al. kapital 2 (2014): Large-scale land acquisitions in
Tanzania: a critical analysis of practices and dynamics'' i Kaag, Mayke & Zoomers, Annelies: The
Global land grab beyond the hype. Fernwood Zed.
Cypher, James M & Dietz, James L (2009): The Process of Economic Development. 3rd edition.
Routledge.
Davies, Pamela & Jupp, Victor (2006): The Sage Dictionary of Social Research Methods. London:
Sage publications.
Gibbon, Peter (1993): Social Change And Economic Reform In Africa. Uppsala 1993.
Given, Lisa M (2008): The SAGE Encyclopedia of Qualitative Resarch Methods. SAGE
publications, Inc.
Havnevik, Kjell (1993): Tanzania - The Limits to Development from Above, Nordiska
Afrikainstitutet, Sweden.
Havnevik, Kjell & Isinika, Aida C (2010): Tanzania in Transition : From Nyerere to Mkapa, Mkuki
na Nyota Publishers.
Jensen, Klaus Bruhn (2011): Handbook of Media and Communication Research : Qualitative and
Quantitative Methodologies. 1st edition. Routledge Publishing.
Juul, Søren & Pedersen, Kirsten Bransholm et al. (2012): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori
- En indføring. 1st edition. Hans Reitzels Forlag.
Klein, Naomi (2007): The Shock Doctrine – the rise of disaster capitalism. 1st edition. London:
Penguin Books.
Lofchie, Michael F (2014): The Political Economy Of Tanzania Decline and Recovery. University
of Pennsylvania Press. 1st edition Philadelphia.
Martinussen, John D (2002): Samfund stat og marked. 1st edition. Mellemfolkeligt Samvirke
Meisel, Nicolas (2004): Governance Culture and Development: A Different Perspective on
Corporate Governance. Organisation for Economic Co-operation and Development. OECD
Publications
Moses, Jonathan & Knutsen, Thorbjørn (2012): Ways of Knowing – Competing Methodologies in
Social and Political Research. 2nd Edition. Palgrave Macmillan.
Nyerere, Julius (1968): Ujamaa – Essays on Socialism. Oxford University Press, Dar es Salaam.
57 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 O’Brien & Willams, R, M, (2013): Global Political Economy. 4th edition. Palgrave Macmillian
Rapporter Action Aid (2015): Take Action: Stop EcoEnergy’s Land Grab in Bagamoyo, Tanzania
African development bank group (2012): Executive summary of the enviormental and social
assessment.
Borras Jr, Saturnino M. Edelman, Marc. Oya, Carlos (2013): Global Land Grabs: historical
procesesses, theoretical and methodological implications and current trajectories. Third World
Quaterly.
Charle, Prosper. Dhliwayo, Rogers & Loening, Josef:AFDB/OECD/UNDP (2014): Tanzania, i
African Economic Outlook: Global Value Chains and Africa's Industrialisation, OECD Publishing.
Economist Intelligence Unit (2008): Country Profile 2008 : Tanzania. London, United Kingdom.
Edelman, Mark (2013): Messy hectares questions about the epistemology of land grabbing data”.
The journal of peasant studies.
Grain (2008): SEIZED! – The 2008 land grab for food and financial security
Lindner, Samira (2014): Tanzania: Overview of corruption and anti-corruption. Transparency
Internationals.
Mahoney, James & Goertz, Gary (2006): A tale of two cultures: contrasting quantitative and
qualitative research. Oxford Journals. Volume 14, Issue 3.
Nelson, Fred. Sulle, Emmeanuel. and Lekaita, Edward (2012): Land Grabbing and Political
Transformation in Tanzania, Itchaca New York. Land Deal Politics Initiative
Sandelowski, Margarete (2000): Focus on research methods – whatever happened to qualitative
description? University of North Carolina.
UNCATD (2009): Transnational Corporations : Agricultural Pro- duction and Development
World Investment Report 2009.
WTO (2009): World Trade Report 2009. WTO. Geneva.
Websider http://www.worldbank.org/content/dam/Worldbank/document/Poverty%20documents/Journal_Arti
cle_Food_Price_Crisis.pdf Monitoring global and national food price crisis. Set 26.04.2015 kl.
11.00 (link 1)
http://ec.europa.eu/clima/policies/package/index_en.htm The 2020 climate and energy package. Set
27.04.2015 kl. 09.00 (Link 2)
58 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_2009/svensk_regering_
vil_investere_markant_i_vindkraft.html Svensk regering vil investere markant i vindkraft. Set
27.04.2015 kl. 10.00 (Link 3)
http://www.reuters.com/article/2010/07/05/biofuels-europe-idUSLDE65T15G20100705 Special
Report - Europe finds politics and biofuels don’t mix. Set 27.04.2015 kl. 11.15 (Link 4)
http://u-landsnyt.dk/nyhed/15-03-15/eu-parlamentet-vedtager-resolution-om-land-grabbin Set
07.05.2015 kl. 16.40 (Link 5)
http://graphics.thomsonreuters.com/10/Demarty_letter.pdf Demarty brev. Set 27.04.2015 kl. 15.00
(Link 6).
http://www.iss.nl/iss_faculty/profiel_metis/1120791/ Borras’ forskerprofil. Set 04.05.2015 kl. 15.00
(Link 7)
http://www.hunter.cuny.edu/anthropology/faculty-staff/full-time-faculty/edelman-marc Edelmans
forskerprofil. Set 04.05.2015 kl. 15.20 (Link 8)
http://www.tni.org/users/jennifer-franco Francos forskerprofil. Set 04.05.2015 kl. 15.40 (Link 9)
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/print/country/countrypdf_tz.pdf
Set 03.05.2015 kl. 21.11 (Link 10)
http://faostat.fao.org/CountryProfiles/Country_Profile/Direct.aspx?lang=en&area=215 Set
07.05.2015 kl. 11.20 (Link 11)
59