Gør tanke til handling VIA University College Møde i EVU-råd Mødested Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, lokale 45.21 Mødetidspunkt Den 11. marts 2015 kl. 13.00-15.30 Deltagere Peder Østergaard, Mette Østergaard, Poul Erik Philipsen, John Hermansen, Tenna Ernst, Tina Andersen, Michael Stubbe, Ditte Hughes, Charlotte Vange Løvstad Gæster Peter Leth, områdedirektør Ledelse, Karriere & Kompetence IDA, Hanne Bundgaard, områdechef Innovation og Karriere EVU, Susanne Søndergaard Hansen, områdechef Ledelse og Styring EVU Afbud Rikke Gierahn, Lars Keld Hansen, Uffe Stæhr, Michael Tøttrup, Ole Pedersen, Ina Rathmann, Rasmus Bak-Møller, Tonni Nørgaard INDKALDELSE/ REFERAT Mødeleder: Peder Østergaard Referent: Sari Senger Dato: 20-03-2015 J.nr.: U0700-7-3-2-15 Ref.:SASE Dagsorden 1. Orientering om aktuelle forhold (kl. 13.00-13.10) 2. Institutionsakkreditering status (kl. 13.10-13.25) 3. Ingeniørernes kompetence- og ledelsesbehov (kl. 13.25-14.15) 4. Forsknings- og udviklingsindsatsen i EVU (kl. 14.15-15.00) 5. Eventuelt (kl. 15.00-) 1/5 Punkt 1 – Orientering om aktuelle forhold Sagsansvarlig: Poul Erik Philipsen Journalnr.: Bilag Sagsfremstilling Konstitueret direktør Poul Erik Philipsen orienterer om aktuelle forhold, herunder: – Status VIAs strategi 2015-17 – Nyt navn og ny hjemmeside – Rekruttering af direktør og administrationschef til VIA Efter- og Videreuddannelse (EVU) – Møde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vedrørende udmøntning af midler til kompetenceudvikling og videreuddannelse af jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre – Udpegning af 1 ny repræsentant for kommunerne i Region Midtjylland da Lars Keld Hansen er trådt ud af EVU-rådet Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Referat Poul Erik Philipsen orienterede om aktuelle forhold jf. sagsfremstillingen. Ditte Hughes bemærkede, at der ikke havde været tilstrækkelig tid til høring af VIAs strategi. Punkt 2 – Institutionsakkreditering status Sagsansvarlig: Mette Østergaard Journalnr.: Bilag EVU-rådets rolle i forbindelse med institutionsakkreditering Sagsfremstilling På mødet den 27. november 2014 blev EVU-rådet orienteret om processen i forbindelse med institutionsakkreditering, herunder rådets rolle. Ifølge den oprindelige tidsplan fra Danmarks Akkrediteringsinstitution skulle VIA aflevere selvevalueringsrapport i maj 2015. Fristen for aflevering af VIAs selvevalueringsrapport er imidlertid udskudt til den 1.10. 2015, og tidsplanen er under revision. På mødet gives en kort orientering om aktuel status. Indstilling Det indstilles, at: – Rådet tager orienteringen til efterretning – Rådet orienterer sig i bilaget fra 27. november 2014 om ”EVU-rådets rolle i forbindelse med institutionsakkreditering”, som fortsat er aktuelt, ekskl. tidsplanen – Rådet indkaldes til ekstraordinært møde, når den reviderede tidsplan for akkrediteringsprocessen er klarlagt 2/5 3/5 Referat EVU’s fokus i institutionsakkrediteringsprocessen er pt. at skabe overblik over dialog med relevante parter, at sikre tilgang til den EVUrelevante information der tilgår VIAs uddannelsesudvalg, at sikre at undervisere og ledere kender deres rolle samt at handle på synlige problemer. EVU-rådet indkaldes til et ekstraordinært møde, når der foreligger en revideret tidsplan. Punkt 3 – Ingeniørernes kompetence- og ledelsesbehov Sagsansvarlig: Peter Leth, Hanne Bundgaard, Susanne Søndergaard Hansen Journalnr.: Bilag Sagsfremstilling Områdedirektør for Ledelse, Karriere & Kompetence hos IDA, Peter Leth, præsenterer ingeniørernes kompetence- og ledelsesbehov. Hanne Bundgaard, områdechef for Innovation og Karriere i EVU, og Susanne Søndergaard Hansen, områdechef for Ledelse og Styring i EVU, deltager. Indstilling Det indstilles, at rådet tager orienteringen til efterretning og på baggrund af oplægget drøfter EVU’s kompetenceudviklingstilbud til ingeniører. Referat Peter Leth præsenterede ingeniørernes kompetence- og ledelsesbehov – se vedlagte præsentation. IDA er en dimittendforening for tekniske og naturvidenskabelige akademikere, herunder ansatte, ledere og selvstændige. Mængden af ingeniører til rådighed falder drastisk; man taler om 20.000 ubesatte stillinger i 2030. Rådet drøftede problematikken, herunder et stigende krav til ingeniørerne om fleksibilitet og organisatorisk forståelse. I udviklingen frem mod 2020 er drivkræfterne nye innovationsmodeller, øget global konkurrence, organisering af arbejdet i virtuelle teams, øget regulering, nye materialer samt nye teknologier og processer. Der vil være tab af ingeniørjobs i forhold til færre standardiserede og rutineprægede opgaver og flere ingeniørjobs i forhold til mere komplekse jobs, der fordrer et højt fagligt niveau sammenholdt med stærke organisatoriske og personlige kompetencer. Udfordringerne for danske ingeniører er ifølge virksomhederne, at de er dyre, at de mangler drive/konkurrenceånd og der er behov for stærkere interkulturelle kompetencer. Fremtidens ingeniører skal have en øget faglig dybde kombineret med forretningsforståelse. Det er ingeniørens eget ansvar at sikre løbende kompetenceudvikling og holde sig ”ansættelsesegnet”. Der er forskellige forventninger fra medarbejdernes side til hhv. virksomhedens og medarbejderens eget investeringsniveau i forbindelse med efteruddannelse, afhængig af branche og uddannelsesniveau. VIA Efter- og videreuddannelse kan imødekomme mange af de adresserede behov – både i forhold til dybden og bredden. Områdechef Hanne Bundgaard inviterede til en videre dialog med IDA, hvilket Peter Leth imødekom. Han kan bl.a. være med til at sikre, at diplomuddannelsernes egenskaber italesættes over for IDA’s medlemmer, herunder den fleksible modulopbygning. EVU skal være opmærksom og opsøgende i forhold til, hvilke kompetenceudviklingsbehov de kan dække på området. Drøftelsen bringes videre i EVU’s områdechefforum. Punkt 4 – Forsknings- og udviklingsindsatsen i EVU Sagsansvarlig: David Mayntz Journalnr.: Bilag Sagsfremstilling Forsknings- og innovationschef David Mayntz præsenterer status på forsknings- og udviklingsindsatsen i EVU, herunder eksterne midler. På baggrund af præsentationen drøfter rådet fremtidige udfordringer. Indstilling Det indstilles, at rådet tager orienteringen til efterretning og drøfter EVU’s udfordringer på området. Referat David Mayntz præsenterede status på forsknings- og udviklingsindsatsen i EVU. I 2014 var der bl.a. fokus på en undersøgelse af behov og interesser, udarbejdelse af principper for prioritering af FUI indsats, fordeling af ministerielle midler til centre og ”frie projekter”, ph.d. området, samarbejde med VIAs øvrige hovedområder om fælles FUI-interesser samt ekstern finansiering. På ph.d. området er EVU’s mål at starte tre ph.d. forløb op og ansætte tre undervisere med en ph.d. hvert år. EVU har en såkaldt præforskerskole, hvor interesserede medarbejdere kan afklare, om de er klar til at gå i gang med en ph.d. eller opkvalificere sig. Ph.d. forløb skal som udgangspunkt være 4-årige med 25 % undervisning, dog afhængig af eventuelle krav fra ekstern finansieringskilde. VIA har et samarbejde med Ålborg Universitet og er ved at opbygge et strategisk samarbejde med Århus Universitet. VIA har opbygget en professionel projektstøtteenhed i et samarbejde på tværs af VIA Efter- og videreuddannelse og VIA Pædagogik og Samfund. Der er pt. bevilget 31 projekter, afslået 19 og der afventes svar på 6. 4/5 Peder Østergaard nævnte muligheden for at søge Interreg midler, hvilket EVU er opmærksom på. Udfordringerne fremadrettet er at prioritere indsatsen i forhold til ekstern finansiering i de nyorganiserede centre, fokus versus spredning, projekter med kommuner i regionen, strategisk samarbejde med universiteter samt fortsat fokus på kvalitet i projekterne. Det overvejes at invitere nogle af de ph.d. studerende i EVU på et kommende møde. Punkt 5 – Eventuelt Sagsansvarlig: Peder Østergaard Journalnr.: Bilag Sagsfremstilling Det foreslås, at Ditte Hughes på et kommende møde præsenterer Region Midtjyllands perspektiv på kompetenceudvikling. Indstilling Det indstilles, at forslaget tiltrædes. Referat Ditte Hughes forbereder et oplæg til det første møde i 2016. John Hermansen laver et oplæg til næste møde i november. Formandskabet afklarer, hvem der kan stå for et opæg derudover. 5/5
© Copyright 2024