Vvs-energiuddannelsen Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Vvs-energiuddannelsen - en uddannelse der gør dig til klimahelt Vvs-energiuddannelsen er en god uddannelse for alle, der interesserer sig for klima, miljø og de forhold, som påvirker os mennesker i hverdagen. Vi kalder os selv klimahelte. Overordnet kan man sige, at vi gennem vores uddannelse arbejder for, at der bliver brugt mindre energi, så vi ikke ødelægger miljøet og vores klima. Vvs-uddannede arbejder mange steder. Nogle arbejder fx med løsninger, som giver bedre indeklima i vores hjem, på arbejdspladser, på hospitaler og lign. Andre arbejder med energieffektivisering. Med solceller, fjernvarme, varmepumper, bio- og halmfyr samt industrianlæg. Og ikke nok med det, vi er også oppe på byens tage. Her beklæder vi tage, facader, tårne og spir med zink og kobber samtidig med, at vi får set byen fra oven. Som vvs-uddannet får du også stor kundekontakt, for du skal vejlede kunder, når du fx skal servicere deres varmeanlæg eller sælge nye energiløsninger. Det gælder både, når du arbejder i private hjem, i erhvervsejendomme eller i industrien. I disse situationer har du direkte kontakt med dine kunder, og her er det i høj grad dine evner til at give kunderne en god service og styre dine projekter i mål, der kommer i spil. Kort sagt: Som vvs-uddannet har du mange forskellige karrieremuligheder, når du er færdigudlært. Men først og fremmest giver vvs-energiuddannelsen dig en solid faglig ballast og en moderne erhvervsuddannelse, der er på forkant med udviklingen inden for klima, energi og komfort. GF 2 20 uger H1 Opbygning og varighed Vvs-energiuddannelsen tager 4 år. 52 til 60 uger foregår som skoleundervisning. Resten af tiden er du i praktik i en virksomhed, hvor du prøver dine færdigheder og teori af i praksis - og hvor du lærer fagets håndværk. De første ca. 1½ år af uddannelsen er fælles for alle og består af et grundforløb (GF2), praktik samt en del af 1. hovedforløb. Herefter kan du vælge mellem 4 specialer: • • • • Vvs-installationstekniker – her er fokus på service og installationsarbejde, velfærdsteknologi samt svejsning Vvs-energispecialist – her er fokus på energi og energibesparelse Ventilationstekniker – her er fokus på indeklima og komfort i bygninger fx hospitaler og arbejdspladser Vvs og blikkenslager – her er fokus på tage og facader På den måde findes der forskellige muligheder, du kan vælge. Det betyder også, at du som lærling har mulighed for at opnå stor specialviden inden for netop de områder af faget, der interesserer dig allermest. Hvilken type vvs’er du bliver afhænger altså af, hvilket speciale du vælger ud fra dine interesser, og de ambitioner du har for din uddannelse. Som lærling får du løn under hele din uddannelse. H2 H3 H4 EUD-vvs-installationstekniker 3 år og 9 måneder (52 skoleuger) 8 uger 8 uger 8 uger 8 uger EUD-vvs-energispecialist* 4 år (60 skoleuger) 10 uger 10 uger 10 uger 10 uger EUD-ventilationstekniker 4 år (60 skoleuger) 10 uger 10 uger 10 uger 10 uger EUD-vvs og blikkenslager 4 år (60 skoleuger) 10 uger 10 uger 10 uger 10 uger * Uddannelsen kan gennemføres som talentspor med samme varighed Grundforløb 2 Teoriperioder på erhvervsskole Praktikperioder i virksomheden 2 En uddannelse – mange muligheder Undervisningen på erhvervsskolen En vvs-energiuddannelse kan enten vare 4 år eller 3 år og 9 måneder. Du kan på 4 år blive ventilationstekniker, vvs og blikkenslager eller vvs-energispecialist. På 3 år og 9 måneder kan du blive vvs-installationstekniker. Skoledelen af vvs-energiuddannelsen består af et grundforløb, 3 hovedforløb og en svendeprøve. Når du indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, bliver I sammen enige om, hvilket speciale du skal have. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan klare uddannelsens krav, kan du altid tale med en vejleder på den lokale erhvervsskole. EUX – to uddannelser i en Du kan også tage en EUX-vvs- og energispecialistuddannelse. Det betyder, at du går mere i skole og har mere undervisning i grundfag som matematik og fysik m.v. Til gengæld får du en studentereksamen og en erhvervsuddannelse som vvs-energispecialist, dvs. to uddannelser på en gang. EUX-uddannelsen giver dels mulighed for at gøre karriere i branchen, dels adgang til at gå direkte videre til en videregående uddannelse som f.eks. ingeniør eller maskinmester. En EUX-vvs-energiuddannelse tager 4 år og 9 måneder at gennemføre. EUV - hvis du er over 25 år Hvis du er over 25 år, når du begynder på din vvs-energiuddannelse, skal du gennemføre uddannelsen som ErhvervsUddannelse for Voksne - EUV. Her er uddannelsestiden kortere afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige erhvervserfaring. Kontakt en erhvervsskole for at finde ud af mere. Kortere uddannelse for unge med gymnasial baggrund Hvis du allerede har en HTX/studentereksamen, skal du også følge et særligt spor, der afkorter uddannelsen med et helt år. Det betyder, at du kan tage en EUX på 3 år, hvis du har: A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C-niveau i dansk og samfundsfag. Har du bestået faget teknik A, får du yderligere merit/afkortning af uddannelsen. Grundforløb 1 Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller hvis det er mindre end et år siden, at du blev færdig, begynder du på 1. grundforløb (GF1) på din erhvervsskole. Her får du blandt andet mulighed for at afklare, om du nu også er helt sikker på, at du vil tage en vvs-energiuddannelse. Du får også mulighed for at opnå almene og brede erhvervsfaglige kompetencer. GF1 varer 20 uger, som lægges oven i den samlede uddannelsestid. Det vil altså sige, at hvis du vælger en 4-årig vvs-energiuddannelse, så bliver din samlede uddannelsestid 4½ år. Grundforløb 2 Grundforløbets 2. del er for elever, der har valgt deres erhvervsuddannelse, og undervisningen bliver målrettet hovedforløbet i vvs-energiuddannelsen. Målet med undervisningen er, at eleverne opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte i hovedforløbet. Elever, der allerede har en uddannelsesaftale eller, hvor det er længere end 1 år siden, de forlod 9. eller 10. klasse, skal starte direkte på grundforløbets 2. del. Hvis du allerede har en uddannelsesaftale med en virksomhed, eller hvis det er mere end et år siden, du gik ud af folkeskolen, begynder du skoledelen af din uddannelse på 2. grundforløb (GF2). GF2 varer 20 uger, og undervisningen er teoretisk og praktisk, og via undervisningen opnår du vvs-faglige kompetencer samt matematik på e-niveau, som er et krav for at kunne fortsætte på uddannelsens hovedforløb. Desuden får du kompetencer i førstehjælp, brandbekæmpelse, samt rulle-bukkestillads. GF2 afsluttes med en prøve, som skal bestås. 3 Hovedforløbet Der er fire hovedforløb og en svendeprøve. Fælles for alle - Grundlæggende installationsteknik og grundlæggende plade og tag Alle kan • montere traditionelle gas- og oliefyrede varmeanlæg med radiator, ventiler, pumper, ekspansionsbeholder og vejrkompenseringsanlæg • montere mindre fjernvarmeanlæg med radiator, ventiler og ekspansionsbeholder • montere gaskomfur, gasvandvarmer og gaskedler i parcelhuse • montere solvarme-, biobrændsels- og varmepumpeanlæg med enkel automatik • montere vand og afløbsinstallationer i bolig, erhverv og industri • servicere og reparere varmeanlæg, vand- og afløbsinstallationer • opsætte præfabrikerede tyndpladeemner Herefter har du fået kompetencer inden for det vvs, installationsteknik og blik, der er relevant for det speciale, du har valgt, og du kan nu gå i gang med et af de fire specialer i vvs-energiuddannelsen: • • • • Vvs-installationstekniker Vvs og blikkenslager Vvs-energispecialist Ventilationstekniker » Jeg tænker tit på alt det bøvl med den globale opvarmning og klimaforandringerne. Og så glæder jeg mig over, at jeg hver eneste dag er med til at sænke vores energiforbrug og gøre en indsats for miljøet. Malte, vvs-energilærling 4 Vvs-energiuddannelsens specialer Vvs-energispecialist 4 år, 60 uger på skolen Denne klimahelt har tjek på energien. Du ved alt om solceller, varmepumper, bio- og halmfyr – og du ved alt om oliefyr, gasfyr og fjernvarmeanlæg. Du har styr på miljøbelastningerne. Det er også dig, som foreslår, hvordan en kunde kan spare på energien og kan belaste miljøet mindre. Du gør en stor forskel for mennesker og miljøet. Valgfri specialefag På specialets skoledel er der reserveret en uges skoleundervisning til valgfri specialefag. Disse bruges primært til at erhverve certifikater inden for gas, fjernvarme, solvarme osv., eller til blot at dygtiggøre sig inden for sit specialeområde. Vvs-installationstekniker 3 år og 9 måneder, 52 uger på skolen Her er klimahelten, som har styr på vand i hanerne, varmen i radiatorer, gas i komfuret og, at afløbene i køkkenet og på toilettet fungerer. Her arbejder du selvstændigt og kommer tæt på kunderne. Du kommer både i private hjem, på byggepladser og på store arbejdspladser. Du bliver virksomhedens servicemand, som er tæt på kunderne eller virksomhedens mand på byggepladsen med kontakt til arkitekter og ingeniører. Det er også dig, som pludselig skal ud på et laboratorium, på et stort hospital eller i en medicinalvirksomhed. Valgfri specialefag På specialet Vvs-installationstekniker er der afsat fire ugers skoleundervisning til valgfri specialefag. Disse kan du vælge at bruge på at gøre dig knivskarp inden for et af følgende områder: • Stålsvejsning af vvs-tekniske installationer • Svejsning af rustfaste vvs-tekniske installationer og installationstekniske varmeløsninger • Ventilation i private boliger, arbejdspladser og fx sygehuse og andre store offentlige bygning • Blikkenslagerarbejde 5 Ventilationstekniker 4 år, 60 uger på skolen Denne klimahelt søger for, at der er et godt arbejdsklima på de store arbejdspladser og i private hjem. Du har styr på ventilations- og klimaanlæg i både stor og lille skala. Du arbejder både i industrien hos helt store virksomheder og i de små værksteder. Du får skabt et godt indeklima på de store hospitaler, på skoler og daginstitutioner – du er med til at skabe høj komfort og indeklima for alle. Valgfri specialefag På specialets skoledel er der reserveret en uges skoleundervisning til valgfri specialefag. Disse bruges primært til at erhverve certifikater inden for ventilationsområdet eller til blot at dygtiggøre sig inden for sit specialeområde. Vvs og blikkenslager 4 år, 60 uger på skolen Klimahelten med dette speciale kan gøre byens tage og tårne smukkere. Du klipper og former tagplader hjemme på værkstedet og kravler helt til tops i byens tårne og tage for at beklæde taget med plader i fx kobber, zink eller aluminium. Det er også dig, som sætter tagrender og nedløb op. Du har helt styr på vandet i hanerne, på at der er varme i radiatorer og at afløbene i køkkenet og i bruseren fungerer. Valgfri specialefag På specialets skoledel er der reserveret en uges skoleundervisning til valgfri specialefag. Disse bruges primært til at dygtiggøre sig inden for sit specialeområde. 6 Svendeprøve Indgåelse af uddannelsesaftale Svendeprøven afholdes på sidste skoleophold, som gennemføres tidligst 3 måneder inden udlæringsdatoen. Svendeprøven består af 3 delelementer - en praktisk prøve, en skriftlig prøve og en teoriprøve. Alle tre prøver skal bestås. Uddannelsesaftalen er arbejdsgiverens og din ”ansættelseskontrakt”. Den skal indeholde oplysninger om dine og virksomhedens stamdata, uddannelsesaftalens start- og slutdato, tidligere gennemgåede skoleophold og så videre. Det er også i uddannelsesaftalen, at du og virksomheden skal tage stilling til, hvilket speciale du skal have. Hvis du vælger specialet Vvs og blikkenslager, skal du på 3. skoleperiode gennemføre en særskilt rørprøve, der efterfølgende vil indgå som en del af din svendeprøve på 4. skoleperiode. Løn under uddannelse Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, får du løn under hele din uddannelse. Jo længere du er i din uddannelse, desto højere løn får du. De aktuelle lønsatser bestemmes på grundlag af overenskomsten mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ. Hvis du ikke har en uddannelsesaftale, kan du fortsætte uddannelsen i skolepraktik på erhvervsskolen og få SU. Det kan du læse mere om på su.dk. Studierettet påbygning Du kan vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med din vvs-energiuddannelse giver adgang til de videregående uddannelser. Vvs-energiuddannelsen giver direkte adgang til installatørog energiteknologuddannelsen mv., men studierettet påbygning kan med fordel også bruges til at forberede og styrke dit boglige niveau inden opstart på installatør-, energiteknologuddannelsen mv. Uddannelsesaftalen rekvireres på en erhvervsskole, eller den kan downloades på www.tekniq.dk eller www.evu.dk. Efter at den er udfyldt og underskrevet af dig og virksomheden, skal den sendes til erhvervsskolen. Skolen registrerer og godkender uddannelsesaftalen. Herefter returneres den til virksomheden. Ingen spørgsmål er for små (eller store) Hvis du har flere spørgsmål end du kan finde svar på her, kan du kontakte EVU på telefon 3672 6400 eller besøge hjemmesiden www.evu.dk. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang med vvs-energiuddannelsen, så kontakt din lokale erhvervsskole. Her kan du tale med en vejleder, der vil kunne rådgive om alt fra praktikpladssøgning til skolestart. Du er også velkommen til at rette henvendelse til TEKNIQs uddannelsespolitiske afdeling, tlf. 4343 6000, e-mail: [email protected], eller Blik- og Rørarbejderforbundet, tlf. 3638 3638, e-mail: [email protected]. Links: www.tekniq.dk TEKNIQ - Installatørernes Organisation www.blikroer.dk Blik- og Rørarbejderforbundet www.evu.dk EVU, El- og Vvs- branchens Uddannelsessekretariat Erhvervsrettet påbygning Du kan sammen med din virksomhed vælge at få yderligere kompetence ved at gennemføre op til 4 ugers valgfri erhvervsrettet påbygning. Tillæg til uddannelsesaftale ved påbygning Både ved studierettet og erhvervsrettet påbygning skal der tages stilling til, hvorvidt praktikperioden/uddannelsesaftalen skal forlænges med det tilsvarende antal uger, som der er påbygning. www.praktikpladsen.dk Undervisningsministeriets internetmødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne www.ug.dk Undervisningsministeriets uddannelsesguide 7 Udgivet i juni 2015 af: EVU - El og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat Højnæsvej 71, 2610 Rødovre | Telefon: 3672 6400 | E-mail: [email protected]
© Copyright 2024