Referat - VIA University College
Træd i karakter VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2014-07) Sted: Læreruddannelsen i Skive, Dalgas Allé 20, 7800 Skive, lokale 106 Mødedato: 8. december 2014, kl. 15.30-18.30 Deltagere Peter Sørensen, Jørgen Nørby, Berit Eika, Rasmus Kammer Bach Skovsgaard, Sandra Ileby, Jens Eistrup, Keld Bach Nielsen, Peter Stampe, Morten Ballisager, Bente Alkærsig Rasmussen, Thor Jensen, Lars Goldschmidt (til pkt. 11), Ingelis Sander, Kristel Mari Skorge. Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, sekretariatschef Anders Leth Jensen, kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre. Gæster Elsebeth Jensen, uddannelseschef for læreruddannelsen i VIA, og Henrik Lundsted Nielsen, uddannelsesleder for læreruddannelsen i Skive, deltager under punkt 3. Erik Hygum, direktør for PædagogiskSocialfaglig Højskole deltager under punkt 3 og 4. Sonja Sønksen, erhvervsrådgiver fra Nykredit, deltager under punkt 5. Afbud: Poul Erik Christensen Dagsorden Beslutnings- og drøftelsessager 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Referat af bestyrelsesmødet den 30. oktober 2014 3. Oplæg om læreruddannelsen, inkl. rundvisning (45 min) 4. LUKKET PUNKT 5. VIAs låneportefølje – oplæg ved Nykredit (45 min) 6. Vedtagelse af Budget 2015 7. Strategi 2015-17, status 8. Udviklingskontrakt 2015-17 9. Forlængelse af prorektors ansættelseskontrakt 10. Resultatløn 2015 11. Evaluering af bestyrelsesinternatet den 30-31. oktober 2014 12. Studietur i oktober 2015 12a LUKKET PUNKT Orienteringssager 13. Orientering om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA – udsat fra det seneste møde 14. Regnskab for det tredje kvartal 2014 15. LUKKET PUNKT 16. Aktuelle ejendomssager 17. Eventuelt REFERAT Mødeleder: Peter Sørensen (formand) Referent: Elvir Maleskic E: [email protected] T: +4587551003 Dato: 19. februar 2015 Journalnr.: U0002-7-03-5-14 Ref.: EM 1/14 Kommenteret dagsorden 2/14 Punkt 1. Godkendelse af dagsordenen Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0002-7-03-5-14 Bilag NEJ Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Der gøres opmærksom på, at mødet indledes med en kort rundvisning på læreruddannelsen Skive og et oplæg om læreruddannelsen. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender dagsordenen. Referat: Et punkt vedr. dimensionering blev tilføjet dagsordenen som punkt 12a. Bestyrelsesformanden nævnte, at forretningsudvalget jf. drøftelserne på seminaret har arbejdet videre med at justere på bestyrelsens arbejdsform, og derfor er flere af punkterne på nærværende dagsorden (14, 15 og 16) skriftlige orienteringssager, hvilket betyder, at de ikke vil blive kommenteret på selve mødet. På den måde vil der blive frigjort tid på møderne. Herefter blev dagsordenen godkendt. Punkt 2. Referat af bestyrelsesmødet den 30. oktober 2014 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0006-7-03-181-13 Bilag 02 Referat af bestyrelsesmødet den 30. oktober 2014 Sagsfremstilling Referatet har været i høring i perioden fra den 6. til den 13. november 2014. Ingelis Sander har i høringsperioden gjort opmærksom på, at én af hendes bemærkninger under punkt 5 vedr. ”Ny dimensionering af uddannelser” ikke er kommet med i referatet. Ingelis Sander har anmodet om, at følgende indføjes i referatet: ”Ingelis Sander understregede, at det har skabt stor bekymring i Herning-området, hvis antallet af studerende reduceres, da TEKO på mange måder er leverandør af kvalificeret arbejdskraft til tekstilindustrien., og påpegede, at uden medarbejdere med de rette kompetencer vil tekstilindustrien stå svagere i den internationale konkurrence.” Sætningen er nu tilføjet referatet. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender og undertegner det justerede referat. Referatet: Referatet blev godkendt og undertegnet. Punkt 3. Oplæg om læreruddannelsen, inkl. rundvisning (45 min) Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: Bilag NEJ Sagsfremstilling I VIAs bestyrelse er der kommet flere nye bestyrelsesmedlemmer. På det seneste bestyrelsesmøde blev det derfor aftalt, at hver gang der holdes bestyrelsesmøde på et campus/uddannelsessted, hvor bestyrelsen ikke tidligere har været, skal ledelsen forberede en rundvisning og et oplæg, der introducerer til det pågældende uddannelsesområde/campus. Nærværende møde holdes på læreruddannelsen i Skive. Den stedlige leder, uddannelsesleder Henrik Lundsted Nielsen, vil vise rundt og under rundvisningen give en kort redegørelse om aktuelle udfordringer og fokusområder på uddannelsesstedet (15 min). Herefter giver Elsebeth Jensen, uddannelseschef for læreruddannelsen i VIA, et orienterende oplæg om læreruddannelsen med særligt fokus på de særlige udfordringer og aktuelle fokusområder på læreruddannelsen i VIA (15 min). Efter oplæggene vil der være mulighed for, at bestyrelsesmedlemmerne kan stille spørgsmål til og kommentere oplæggene (15 min). Erik Hygum, direktør for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, deltager ligeledes under punktet for at kunne svare på eventuelle spørgsmål fra bestyrelsen. Forretningsudvalget har i mødeforberedelsen forberedt en række spørgsmål, som bestyrelsesmedlemmerne bedes overveje og som vil indgå i drøftelsen på mødet: – Hvordan kan bestyrelsen bidrage til at sætte positiv dagsorden omkring læreruddannelsen/lærerjobbet, herunder i medierne? – Hvad skal der til at for at gøre læreruddannelsen endnu mere attraktiv for de uddannelsessøgende? – Hvad er de særlige styrker ved VIAs læreruddannelse, siden nedgangen i optaget i VIA har været lavere sammenlignet med landets øvrige udbudssteder. Indstilling Det indstilles, at: 3/14 1. Bestyrelsen tager orienteringerne til efterretning og i øvrigt deltager i en drøftelse om læreruddannelsen. Referat Henrik Lundsted Nielsen holdt oplæg om læreruddannelsen i Skive, og bestyrelsen blev i den forbindelse præsenteret for ressourceværkstedet og de aktuelle samarbejdsprojekter med skolerne. Elsebeth Jensen holdt et oplæg om læreruddannelsen i VIA med særligt fokus på udfordringerne, hvor hyppige reformer, presset økonomi og det faldende optag blev nævnt. Begge oplæg udsendes sammen med referatet. Bestyrelsen havde nogle spørgsmål til oplægsholderne, der gik på: – Rekruttering af undervisere på læreruddannelsen – Behovet for lærere – Frafald – årssager og initiativer – De hyppige reformer – og hvorfor det er en udfordring for VIA? I forhold til rekruttering er det generelle billede, at det er nemt nok at rekruttere undervisere til læreruddannelsen, og der er altid kvalificerede ansøgere, men at der kan være enkelte specifikke fag, hvor det ind imellem er lidt sværere. I forhold til behovet, blev der sagt, at kommunerne, man samarbejder med, tilkendegiver, at der er i de kommende år bliver et stort behov for uddannede lærere. Hvad angår frafald, peger analyserne på, at der er flere årsager bag, og derfor arbejdes der i uddannelsen på flere spor, herunder med talentforløb for de dygtigste studerende. Et eksempel på samarbejde med Aarhus Universitet om fælles modul i tysk blev nævnt. Det blev uddybet, at de hyppige reformer er problematiske, da der ikke er tid til at danne sig erfaringer og viden om effekten af en reform, før der kommer en næste. På den måde kan uddannelsen unødigt bruge ressourcer på at administrere efter flere regelsæt på samme tid. Bestyrelsen drøftede i denne sammenhæng hvordan VIA og professionshøjskolesektoren kan blive mere dagsordensættende, og dette vil blive overvejet som et tema på et af møderne i 2015. Bestyrelsen tog herefter oplæggene til efterretning. Punkt 4. LUKKET PUNKT Sagsansvarlig: Journalnr.: Punkt 5. VIAs låneportefølje – oplæg ved Nykredit (45 min) Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: 4/14 Bilag Nej 5/14 Sagsfremstilling Sonja Sønksen, senior erhvervsrådgiver fra Nykredit, vil på mødet fremkomme en redegørelse om VIAs gældsportefølje og om hvordan VIA overvåger og følger op på den, herunder VIAs likviditet. Der vil være mulighed for, at bestyrelsesmedlemmerne kan stille spørgsmål til og kommentere oplægget. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen kommenterer oplægget og i øvrigt tager redegørelsen til efterretning. Referat Jens Søby og Sonja Sønksen fra Nykredit, der overvåger VIAs lån for i alt ca. 1,4 mia. kr., gav en grundig redegørelse om sammensætningen af VIAs låneportefølje. Heraf fremgik, at 60 % af VIAs lån er fastforrentede, 7 % er lån med rentesikring, og 33 % er lån med variabel rente. Den gennemsnitlige rente for alle realkreditlån er på lidt over 3 %. Jens Søby og Sonja Sønksens oplæg vil blive udsendt sammen med referatet. Ingelis Sander spurgte til om de store lån, som VIAs tager i én campus, kan medføre ulemper på andre campusser. Asbjørn Christensen svarede hertil, at det ikke er tilfældet. Han gjorde rede for, at VIA fungerer som én virksomhed, og at man ikke altid tager lån i ejendomme i den by, hvor man bygger. I kraft af den større bygningsmasse og låneportefølje og en pæn egenkapital har VIA en stor fleksibilitet, og kan eksempelvis ved nybyggeri opnå pæne besparelser ved at tage lån, hvor der er friværdi i egne bygninger, frem for at tage de såkaldte byggelån, som er 1,5% dyrere. Lars Goldschmidt foreslog, at bestyrelsen på et senere tidspunkt drøfter den bagvedliggende finanspolitik, og havde det synspunkt, at VIA bør holde sig til enten de rene fastforrentede eller variable lån. Der var ikke yderligere bemærkninger og Peter Sørensen konkluderede: – At finanspolitikken i første omgang sendes til bestyrelsen sammen med referatet og på et senere tidpunkt sættes til drøftelse i bestyrelsen – At bestyrelsen får tilsendt en ny status over låneporteføljen, når en række ejendomme i Aarhus er solgt – At bestyrelsen en gang om året får en status over realkreditlånene Punkt 6. Vedtagelse af Budget 2015 Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U0034-8-02-1-14 Bilag 06 Budget Sagsfremstilling Som bilag 6 er forslag til budget 2015 vedlagt. Budgettet er baseret på de for nuværende kendte forudsætninger med hensyn til aktivitet (STÅ), taxametersatser, tildeling af forskningsmidler m.v. Det fremgår af budgetforslaget, at institutionen i 2015 forventer en lille stigning i STÅ-produktionen. Der er i udgangspunktet for 2015 budgetteret med et overskud på 16,0 mio. kr. svarende til 1% af VIAs omsætning, hvilket dog er påvirket af en række forhold, der fremgår af vedlagte bilag. Som det vil fremgå er der i budgettet, i lighed med forgående år, indarbejdet en strategisk pulje på 15 mio. kr. Rektor Harald Mikkelsen og Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil på mødet kommentere budgetforslaget. Indstilling: Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen drøfter forslaget til Budget for 2015 med henblik på vedtagelse. Referat Asbjørn Christensen præsenterede oplægget til budget 2015. Hovedlinjerne var: – Der er oprindeligt budgetteret med et overskud på 16 mio. kr., men en række særlige forhold medfører, at budget 2015 samlet ender på et underskud på 28, 4 mio. kr. – Den største enkeltstående faktor er den regnskabstekniske omlægning, som indebærer, at man ikke kan periodisere de uforbrugte forskningsmidler fra 2014 til 2015 – VIAs økonomi er grundlæggende i balance. Hvis man ser på økonomien i en treårig periode 2013-15 samlet, er der i perioden præsteret et gennemsnitligt overskud på ca. 15 mio. kr., hvilket var målsætningen jf. en tidligere bestyrelsesbeslutning – Budgettet indeholder en strategisk pulje på 15 mio. kr. – VIAs aktivitet vil også i 2015 stige, om end der er tale om en mindre stigning (200 STÅ), hvis man sammenligner med de tidligere år. Asbjørn Christensens oplæg vil blive udsendt sammen med referatet. Bestyrelsen havde nogle spørgsmål af regnskabsteknisk karakter. Jens Eistrup ønskede, at bestyrelsen på et senere møde får en gennemgang af fordelingsnøglen. Bestyrelsen havde også en kort drøftelse af, hvordan omverdenen og det politiske niveau vil reagere på de forholdsvis store udsving i VIAs økonomi, herunder det store overskud i 2014 og underskuddet i 2015. Harald Mikkelsen vurderede, at det ikke vil give anledning til større reaktioner, da udsvingene er forklarlige. Budget 2015 blev herefter vedtaget. 6/14 Punkt 7. Strategi 2015-17, status Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U0033-7-02-1-14 Bilag Nej Sagsfremstilling Arbejdet med strategien er i fuld gang i hele VIAs organisation i øjeblikket. Bestyrelsens tilbagemeldinger fra seminaret den 30-31. oktober indgår i arbejdet i organisationen og op til mødet i bestyrelsen er der flere møder, hvor drøftelsen af strategien indgår . Umiddelbart forventes det ikke, at der vil blive ændret grundlæggende på det udspil, som bestyrelsen drøftede den 31. oktober 2014. Der lægges derfor op til, at bestyrelsen ved mødet den 8. december 2014 har en kort drøftelse af status for arbejdet med strategien. Strategi 2015-17 forventes fortsat at blive forelagt til endelig beslutning ved bestyrelsesmødet den 30. januar 2015. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen deltager i kort drøftelse af status på arbejdet med strategi 2015-17. Referat Harald Mikkelsen gav en status på strategiprocessen og orienterede om, at oplægget til strategien, på baggrund af input fra organisationen, vil indeholde fire strategiske udfordringer: tre som bestyrelsen i forvejen kender og en ny ”Aftryk VIA et stærkt samfundsengagement”. Et færdigt oplæg til Strategi 2015-17 vil blive forelagt til godkendelse ved bestyrelsesmødet den 30. januar 2015. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 8. Udviklingskontrakt 2015-17 Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Bilag 08 Revideret kontraktudkast Journalnr.: U001-7-02-4-14 7/14 Sagsfremstilling Status på processen for udviklingskontrakt 2015-17 er, at VIA var til forhandlingsmøde i uddannelsesministeriet den 11. november 2014. Som opfølgning på forhandlingsmødet blev der udarbejdet et revideret kontraktudkast, som blev godkendt af bestyrelsens forretningsudvalg og efterfølgende sendt til ministeriet den 25. november 2014. De væsentligste ændringer i det reviderede forhandlingsudkast, sammenlignet med den udgave, bestyrelsen så på mødet den 30. oktober, er følgende: – Der er tilføjet en præambel, hvor blandt andet koblingspunkterne mellem strategien og udviklingskontrakten er beskrevet – Måltal for 1.1 om studieintensitet er omformuleret så der er et fast krav til stigningsprocent – Målepunkt 3.1 om udbud af masteruddannelser er taget ud af kontrakten – Måltal for 4.1 om studerende på udlandsophold er nedjusteret som følge af ændret opgørelsesmetode fra Danmarks Statistik – Måltal for 4.2 om nye internationale studerende fra lande uden for EU/EØS er opjusteret som følge af ny opgørelse af baseline – Målepunkt 5.1 om fælles initiativer i sektoren vedrørende social mobilitet er taget ud af kontrakten. De resterende ændringer er henholdsvis tekstmæssige præciseringer for at tydeliggøre ambitionsniveauet og fjernelse af forskellige forbehold. Der kan komme yderligere tilpasninger af kontrakten. Der pågår drøftelser i sektoren om at udsætte konkret målsætning af målepunkterne 4.1 studerende på udlandsophold og 6.2 antal ph.d. studerende indtil der er defineret nye fælles opgørelsesmetoder. Indstilling Det indstilles, at 1. bestyrelsen endeligt godkender Udviklingskontrakten 2015-17 med henblik på underskrivelse af uddannelsesministeren den 8. januar 2015 2. bestyrelsen bemyndiger forretningsudvalget til at godkende eventuelle justeringer i udviklingskontrakten, hvis ministeret lægger op til det i den afsluttende del af processen Referat Harald Mikkelsen gjorde rede for, at VIA nu har modtaget en tilbagemelding på det reviderede kontraktudkast fra ministeriet, hvor der er lagt op til nogle tilpasninger. Han vurderede, at det ikke vil ændre på grundindholdet i kontrakten og anbefalede, at bestyrelsen godkender kontrakten med afsæt i det bilagte udkast og bemyndiger forretningsudvalget til at godkende de tilpasninger, der kommer i den sidste fase. Jens Eistrup var af den opfattelse, at der var en konflikt mellem den legende tilgang i strategien og den mere bureaukratiske tilgang i udviklingskontrakten. Han mente ikke, at bestyrelsen kunne tage ejerskab for indholdet i kontrakten, da det meste af det var pålagt, han problematiserede kontraktbegrebet og opfordrede til, at VIA, evt. på sektorniveau, udfordrer det. 8/14 Berit Eika anførte, at det var vigtigt at skelne mellem kontrakten, som er noget, VIA indgår med ministeriet, og strategien, som er meget mere end kontrakten og som bedre afspejler VIAs ambitioner. Det blev sagt, at man som institution skal acceptere udviklingskontrakter som en rammebetingelse. Det blev nævnt, at styringsrammen findes på mange områder, og at man eksempelvis på beskæftigelsesområdet ikke har haft gode erfaringer med at udfordre kontraktbegrebet. Der var ikke yderligere bemærkninger og Peter Sørensen konkluderede: – at bestyrelsen kan godkende udviklingskontrakten 2015-17 med afsæt i det bilagte udkast – at forretningsudvalget bemyndiges til at godkende de tilpasninger, der kommer i den sidste fase frem til underskrivningsseancen med ministeren den 8. januar 2015. Punkt 9. Forlængelse af prorektors ansættelseskontrakt Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: Bilag Ingen Sagsfremstilling Af institutionens vedtægt § 15, stk. 2 fremgår, at rektor indstiller til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af professionshøjskolens øverste ledelse. Rektor Harald Mikkelsen indstiller hermed, at prorektors ansættelseskontrakt, der er et åremålskontrakt og udløber ved udgangen af 2015, forlænges med tre år. Rektor fremkommer med en supplerende redegørelse på selve mødet. Indstilling Det indstilles, at: 1. bestyrelsen følger rektors indstilling om forlængelse af prorektors ansættelseskontrakt med tre år. Referat Prorektor forlod mødet under punktets behandling. Harald Mikkelsen begrundede indstillingen og anbefalede bestyrelsen at forlænge prorektors ansættelseskontrakt med tre år. Bestyrelsen havde nogle spørgsmål til processer og kommunikationen omkring ansættelser i den øverste ledelse. Bestyrelsen fulgte herefter rektors indstilling og besluttede dermed, at prorektors ansættelseskontrakt forlænges med tre år. 9/14 Punkt 10. Resultatløn 2015 Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen 10/14 Journalnr.: [A-###-###-###] Bilag 10a Bemyndigelse til indgåelse af resultatlønskontrakt 10b notat vedr. resultatløn Sagsfremstilling Bestyrelsen skal på mødet tage overordnet stilling til hovedprincipperne for anvendelsen af resultatløn i VIA, som skal gælde for indeværende bestyrelsesperiode. Som grundlag for bestyrelsens drøftelse er der udarbejdet et notat, jf. bilag, der dels belyser det snævre handlerum, VIA har, når det gælder anvendelse af resultatløn, og dels beskriver hovedprincipperne for anvendelsen af resultatløn i VIA. Der er opsummerende lagt op til et resultatlønskoncept, hvor følgende gælder: – At resultatløn følger ”Bemyndigelsen til indgåelse af resultatlønskontrakt med institutionens rektor og øvrige ledere”, jf. bilag. – At alle ledere i VIA er omfattet af mulighederne for at få en resultatlønskontrakt, hvilket på forskellig vis indgår i ledernes ansættelseskontrakter – At resultatlønskontrakter kun er ét af flere styringsredskaber, og at resultatlønskontrakter skal spille tæt sammen med de øvrige styringsredskaber i VIA: VIAs Vision, VIAs strategi 2015-2017, Udviklingskontrakt 2015-2017 – At resultatlønskontraktperioden i VIA følger finansåret fra 1. januar til 31. december med afrapportering i det følgende års første kvartal, således at der er sammenhæng til de opnåede resultater i årsrapporten og den årlige afrapportering på udviklingskontrakten. – At det er bestyrelsesformanden, der på baggrund af en bemyndigelse, der årligt fornyes i bestyrelsen, indgår resultatlønskontrakt med rektor samt forestår afrapporteringen af rektors resultatlønskontrakt – og at formanden efterfølgende orienterer bestyrelsen om indgåelsen og målopfyldelsen – At bestyrelsen bemyndiger rektor til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens øvrige ledere – At der i VIAs resultatlønskoncept er stort fokus på forenkling og at afrapporteringen så vidt muligt kobles op på opgørelser, som man i forvejen foretager Økonomi Omkostningerne til resultatløn udgjorde i 2013: – 0,7 % af de samlede lønudgifter til medarbejdere og ledelse – 6 % af de samlede lønudgifter til ledelse Indstilling Det indstilles, at: 1. at bestyrelsen tiltræder vedlagte notat, og de heri beskrevne overordnede principper for anvendelse af resultatløn i VIA, som gældende for indeværende bestyrelsesperiode 2014-2018 2. at bestyrelsen bemyndiger bestyrelsesformanden til at indgå rektors resultatlønskontrakt for 2015 samt at forestå afrapporteringen af rektors resultatlønskontrakt for 2014. Referat Peter Sørensen indledte med at påpege, at han fandt resultatlønskontrakter som nyttige værktøjer og anbefalede bestyrelsen at følge indstillingerne. Jens Eistrup problematiserede resultatlønskontrakter på flere punkter og ønskede, at bestyrelsen tog en mere principiel drøftelse af sagen, da det er frivilligt for bestyrelsen, om den vil indgå resultatlønskontrakter. Jens Eistrup havde forberedt en alternativ indstilling, der gik på at bemyndige ledelsen til at udvikle en anden model. Keld Bach Nielsen var enig i syspunktet og argumenterede også for, at der bør igangsættes noget arbejde med henblik på at undersøge alternative modeller. I den efterfølgende drøftelse i bestyrelsen blev det sagt, at resultatlønskontrakter udspringer af økonomisk tænkning, og derfor er de måske ikke det ideelle styringsværktøj i uddannelsesinstitutioner, men at de kan være nyttige i relation til at kommunikere, hvad der er vigtigt i organisationen. Den ovevejende holdning i bestyrelsen var at fastholde resultatløn som værktøj, og på den baggrund besluttede bestyrelsen: – at tiltræde vedlagte notat, og de heri beskrevne overordnede principper for anvendelse af resultatløn i VIA, som gældende for indeværende bestyrelsesperiode 2014-2018 – at bemyndige bestyrelsesformanden til at indgå rektors resultatlønskontrakt for 2015 samt at forestå afrapporteringen af rektors resultatlønskontrakt for 2014 Jens Eistrup var uenig i beslutningen. Punkt 11. Evaluering af bestyrelsesinternatet den 30-31. oktober 2014 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0001-7-03-5-14 Bilag 11 notat med opsamling på diskussionerne om det gode bestyrelsesarbejde Sagsfremstilling Bestyrelsen deltog i bestyrelsesinternatet den 30-31. oktober 2014. Det foreslås, at bestyrelsen kort evaluerer på internatet. I forhold til diskussionerne under programpunkt om ”det gode bestyrelsesarbejde”, er der udarbejdet et kort opsamlende notat, der vedlægges. Indstilling Det indstilles, at 1. Bestyrelsesmedlemmerne deltager i en kort evaluering af bestyrelsesinternatet 11/14 Referat Peter Sørensen tilkendegav, at han var meget tilfreds med bestyrelsesinternatet, og at forretningsudvalget på baggrund af drøftelserne på internatet vil arbejde videre med at videreudvikle bestyrelsens arbejdsform, og at inputtene fra bestyrelsen vil blive anvendt som grundlag for planlægning af bestyrelsesarbejdet de kommende år. Der var ikke yderligere bemærkninger fra bestyrelsen. Punkt 12. Studietur i oktober 2015 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0002-5-01-1-14 Bilag NEJ Sagsfremstilling Det er tidligere besluttet, at bestyrelsen skal deltage i en studietur i oktober 2015 dels for at øge kendskabet til VIAs internationale aktiviteter og dels for at styrke samarbejdsrelationerne i bestyrelsen. Bestyrelsen skal nu tage stilling til tidsrammen og destinationen således, at man hurtigst muligt kan gå i gang med selve planlægningen, kontakt til værterne mv. På bestyrelsesseminaret den 30-31. oktober omtaltes Kina og Rumænien som relevante destinationer. Forretningsudvalget har drøftet sagen på det forberedende møde den 24. november 2014 og vil anbefale, at bestyrelsens studietur går til Bucharest, Rumænien. En studietur til Kina har indgået i overvejelserne, men forretningsudvalget har vurderet, at flere af bestyrelsesmedlemmerne ikke vil have mulighed for at afsætte 5-6 dage til en studietur, hvilket vil være en minimal tidsramme på grund af den lange rejsetid til Kina. Det foreslås, at den reserverede tidsramme udvides, så studieturen i Rumænien gennemføres: fra kl 12. onsdag den 28. oktober til og med lørdag formiddag den 31. oktober 2015. Der vil dermed være plads til to fulde arbejdsdage i programmet, som kunne se således ud: – Udrejse fra Billund den 28. oktober, ca. kl. 12 – To hele dage (29-30.10) med fagligt og socialt program – Hjemrejse til Billund lørdag den 31. oktober, om formiddagen Økonomi Estimeret udgift ved tre dages studietur til Rumænien for 25 personer: ca. 140.000 kr. Der er taget udgangspunkt i, at en flybillet til Rumænien koster ca. 2.500 kr. og hotel ca. 1000 kr. pr. nat. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen beslutter tidsrammen og destinationen for studieturen i 2015 med henblik på den videre planlægning Referat 12/14 Bestyrelsen besluttede, at bestyrelsens studietur i perioden 28-31. oktober 2015 går til Bukarest, Rumænien. Sekretariatet vil nu gå i gang med den videre planlægning i samarbejde med relevante afdelinger i VIA. Punkt 12a. LUKKET PUNKT Sagsansvarlig: Journalnr.: Orienteringssager Punkt 13. Orientering om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA – udsat fra det seneste møde Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U0001-9-05-1-13 Bilag 13 Notat Sagsfremstilling Bestyrelsesmedlem Morten Ballisager har anmodet om, at emnet trivsel på arbejdspladsen sættes på bestyrelsens dagsorden. På den baggrund er der til bestyrelsens orientering udarbejdet et notat, hvor der redegøres for arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA, den gennemførte undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel 2013, herunder koncept, resultater og opfølgningen. Punktet blev udsat fra bestyrelsesmødet den 30. oktober 2014. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat: Punktet blev udsat. Skriftlige orienteringssager Punkt 14. Regnskab for det tredje kvartal 2014 Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U0034-8-02-2-14 Bilag 14 Notat vedr. regnskab for det tredje kvartal 13/14 Sagsfremstilling Som led i bestyrelsens økonomiopfølgning er der udarbejdet et notat vedr. regnskab for det tredje kvartal 2014. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 15. LUKKET PUNKT Sagsansvarlig: Journalnr.: Punkt 16. Aktuelle ejendomssager Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Peter Friese Journalnr.: U0001-9-05-1-13 Bilag 16a notat vedr. Aarhus Campus C 16b notat vedr. aktuelle ejendomssager Sagsfremstilling Der er udarbejdet to statusnotater, et om aktuelle ejendomssager, et om Campus Aarhus C projektet. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 17. Eventuelt Sagsansvarlig: Journalnr.: Referat: Ingelis Sander nævnte, at hun var blevet spurgt, om der er navneforandring på vej i relation til TEKO. Harald Mikkelsen svarede hertil, at en navneforandring indgår i overvejelserne omkring opbygningen af VIAs nye højskole og brandingarbejdet. Ingelis Sander opfordrede til, at man genovervejede det, da en navneforandring kan medføre uhensigtsmæssigheder for et kendt navn/brand, som man har opbygget gennem mange år. 14/14 Bilag 06 B-2014-07 Træf det rette valg VIA University College Budget 2015 Træf det rette valg VIA University College INDHOLD 1 Indledning og resumé .......................................................................................................................................... 1 2 Pædagogisk Socialfaglig Højskole (PSH) ...................................................................................................... 5 3 Sundhedsfaglig Højskole (SFH) ....................................................................................................................... 7 4 Den nye højskole................................................................................................................................................... 8 5 Højskolen for Videreuddannelse & Kompetenceudvikling (VOK) ........................................................... 9 6 Tværgående projekter ....................................................................................................................................... 10 7 Rektor, Prorektor, Professionshøjskoledirektør, Center for Undervisningsmidler og Biblioteker ................................................................................................................................................................................. 10 8 Bygning og Service ............................................................................................................................................ 11 9 Kapitalformål ....................................................................................................................................................... 12 10 Bilag 1: Fordelingsnøgle Budget 2015 ......................................................................................................... 14 11 Bilag 2: Investeringsbudget for 2015 ........................................................................................................... 15 12 Bilag 3: Vedligeholdelsesomkostninger betalt af kapitalformål ........................................................... 16 Træf det rette valg VIA University College Dato: 28. november 2014 Journalnr.: U0034-8-02-1-14 Ref.: JOJO Budget 2015 1 Indledning og resumé Hermed foreligger Budget 2015. Budgettet er baseret på de for nuværende kendte forudsætninger med hensyn til aktivitet (STÅ), taxametersatser, tildeling af forskningsmidler m.v. Nedenstående tabel viser VIAs Budget 2015 i summariske hovedtal sammenlignet med den seneste prognose på baggrund af halvårsregnskabet for 2014: Budget 2015 Årsprognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Afvigelse årsbudget/ årsprognose (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 1.607.303 1.641.938 34.635 Lønninger mv. 1.129.012 1.077.939 51.072 424.048 447.784 -23.737 Afskrivninger 37.579 38.584 -1.005 Finansielle omkostninger 45.094 34.219 10.875 1.635.732 1.598.527 37.206 Øvrig drift Omkostninger i alt -28.429 43.412 71.841 Resultat BEMÆRK: for alle tabeller gælder, at beløbene er i hele tusinder, samt at et − (minus) foran et tal i højre kolonne ”Afvigelse årsbudget/årsprognose” viser en forbedring. Der er i udgangspunktet for 2015 budgetteret med et overskud på 16,0 mio. kr. svarende til 1 % af VIAs omsætning. Dog skal det bemærkes, at overskuddet påvirkes af, at: - CFU kan, mod at levere et bedre resultat i 2014 på 2 mio. kr., i 2015 indkøbe møbler/udstyr mv. for 2 mio. kr. til etablering af Campus Aarhus C. PSH i 2015 kan anvende 3 mio. kr. til pædagog- og læreruddannelsen. Der blev bevilget 4 mio. kr. fra overskuddet i 2013 og 1 mio. herfra er anvendt i 2014. 1/17 - PSH i 2015 har fået bevilget et underskud på 3,0 mio. kr. til indkøb af udstyr i forbindelse med etableringen af Campus Aarhus C. Den nye højskole kan anvende 9 mio. kr. til opbygning og branding. Der blev bevilget 10 mio. kr. fra overskuddet i 2013 og 1 mio. herfra er anvendt i 2014. Der i 2014 forventes indtægtsført udviklings- og evidensmidler for i alt 29,6 mio. kr., hvorfor VIAs overskud 2014 forventes at blive tilsvarende større. Beløbet tilgår VIAs egenkapital. Beløbet forventes anvendt i 2015/2016. ”Merforbruget” i disse to år modregnes VIAs egenkapital således, at nettovirkningen er nul. Beløbene er vist nedenfor i mio. kr.: - Højskole PSH SFH Ny højskole VOK I ALT Indtægtsført beløb 11,8 3,3 8,3 6,2 29,6 Anvendes i 2015 11,8 3,3 8,3 3,8 27,2 Anvendes i 2016 2,4 2,4 Samlet set betyder ovenstående, at VIAs budgetterede resultat for 2015 fremkommer således: ”Oprindeligt” resultat = 1 % af VIAs omsætning CFU; indkøb af møbler/inventar. Campus Aarhus C PSH; tildelte midler til pædagog- og læreruddannelsen PSH; bevilget underskud vedrørende Campus Aarhus C Ny højskole; tildelte midler til etablering af ”Ny højskole” Reguleret resultat før tilbageførsel af udviklings- og evidensmidler Anvendte udviklings- og evidensmidler indtægtsført i 2014 Mio. kr. 16,0 - 2,0 - 3,0 - 3,0 - 9,0 - 1,0 - 27,2 Budgetteret resultat 2015 - 28,2* *: Det på side 1 viste resultat, - 28,429 mio. kr. er det korrekte beløb. De ovenfor anførte, - 28,2 mio. kr. skyldes ”afrundinger”. Der er fra ministerielt niveau gennemført følgende reguleringer på taxametrene i forhold til 2014 (fra 2015 er Fællesudgiftstaxameteret lagt sammen med Undervisningstaxameteret): Undervisningstaxameter Bygningstaxameter Færdiggørelsestaxameter 2015 - 1,60 % - 0,40 % - 0,40 % I ovenstående reguleringer er der ikke, som anført i FL 2014, indregnet en negativ regulering af taxametrene på 2,0 % vedrørende omstillingsreserven. Den negative regulering på 1,6 % stammer primært fra ”Analyse om øget anvendelse af it” (McKinsey-analysen), 1,0 %, og ”Statens Indkøbsprogram mv.” på 0,2 %. Ud over dette P/L-reguleres taksterne med 1,0 %, for bygningstaxameteret dog 2,1 %. Endvidere kan det oplyses, at institutionstilskuddet i 2015 er på 21,1 mio. kr. På VIA niveau er der: Afsat 15 mio. kr. til Strategisk pulje. 2/17 Indlagt en forventet lønstigning pr. 1. april 2015 på 1 % via de centrale forhandlinger mellem det offentliges hovedorganisationer. De 1,0 % svarer til cirka 0,7 % for året. Der er ikke i Budget 2015 indregnet provenu fra de tre solgte ejendomme: Peter Sabroe Gade 14, Trøjborgvej 82 samt Skejbyvej 29 idet det stadig er usikkert, hvilket regnskabsår provenuet skal indtægtsføres i. Rammerne for fællesfunktionerne er udarbejdet ved, at der med udgangspunkt i 2014 rammerne er opjusteret i rammerne for 2015 for nye opgaver/aktiviteter, ligesom der er gennemført negative reguleringer for opgaver/funktioner, som er faldet bort. Endvidere er rammerne generelt negativt reguleret med udviklingen i Undervisningstaxameteret på 1,6 % og tillagt 1,0 % i P/Lregulering. Fællesadministrationsbidraget (det tidligere ”Resultatmål”) for højskolerne er udarbejdet på grundlag af fællesfunktionsomkostningerne (inklusivt overskud) og herefter fordelt på højskolerne efter den overordnede fordelingsnøgle, se Bilag 1. Nedenstående STÅ-oversigt viser udviklingen fra Budget 2014 til Budget 2015. Oversigten er inklusiv internationale studerende: STÅ (Budget 2015) STÅ (Budget 2014) Stigning i antal STÅ Difference % PSH SFH Ny højskole I ALT 8.366 8.404 -38 - 0,45 % 4.327 4.262 65 1,53 % 4.434 4.262 172 4,04 % 17.127 16.928 199 1,18 % Bemærk; det er STÅ-opgørelsen i Budget 2014 og ikke Prognosen, som er opgjort i tabellen. Hertil kommer VOK. Endvidere bemærkes; STÅ-tallet ER ens, for henholdsvis SFH og Ny højskole for Budget 2014. Det bemærkes, at den fortsatte aktivitetsstigning som VIA oplever - denne er meget forskellig højskolerne imellem - medfører, at VIA, trods diverse nedskæringer i takster og bevillinger, er i stand til at få økonomien til at hænge sammen. Dog er PSH udfordret i forhold til læreruddannelserne i henholdsvis Skive og Nr. Nissum. Nedenfor er på direktørniveau vist investeringsbudgettet for 2015 i mio. kr. (se Bilag 2 for specificering): CFU IT + ITS Ny højskole Bygning & Service Campus C, betalt af uddannelserne Kapitalformål I ALT 1,0 2,1 0,7 8,2 1,2 25,8 39,0 De planlagte investeringer er medtaget i driftsbudgettet med de afskrivninger, de udløser i 2015. Bilag 3 viser de i 2015 planlagte vedligeholdelsesomkostninger for i alt ca. 13,4 mio. kr.. Som det ses, forventes der vedligeholdelsesarbejder på næsten alle VIAs adresser. Den pålagte renovering i Horsens, grundet PCB, fortsætter også i 2015. 3/17 Nedenfor vises, i hele tusinder, Fællesadministrationsbidrag og rammer i Budget 2015 sammenholdt med Prognose 2014 samt tilhørende lønbudget for de enkelte direktørområder: PSH Fællesadministrationsbidrag/ rammer 94.937 127.147 32.210 Lønsum budgetudkast 2015 300.148 SFH 51.598 58.090 6.492 194.629 Ny højskole 60.570 78.668 18.097 258.969 VOK 33.167 41.808 8.641 138.908 0 0 0 15.579 Rektor mv. -164.437 -160.106 4.331 160.025 Bygning og Service -107.762 -105.068 2.695 60.752 3.499 2.874 -625 0 -28.429 43.412 71.841 1.129.012 Tværgående* Kapitalformål VIA I ALT Prognose 2014 Difference *: Tværgående projekter som opgøres selvstændigt for ikke at give et forkert billede af den enkelte højskole. Området indeholder også it-servicefælleskabet samt stipendier m.v. fra International Relations. Differencerne i ovenstående tabel kan syntes voldsomme på højskoleniveau. Disse fremkommer ved: Mio. kr. Difference; ”Prognose ’14” til ”Budget ’15” Difference; ”Prognose ’14” ”Budget ’14” Ny højskole; tildelte midler til etablering af ”Ny højskole” i 2014 Difference; Fællesadministrationsbidrag ’14 til ’15 Anvendte udviklings- og evidensmidler indtægtsført i 2014 PSH; tildelte midler til pædagog- og læreruddannelsen PSH; bevilget underskud vedrørende Campus Aarhus C Ny højskole; tildelte midler til etablering af ”Ny højskole” ”afrundinger” PSH SFH Ny højskole VOK 32,2 -11,5 6,5 -3,3 8,6 -6,3 -2,9 -11,8 -3,0 -3,0 0,1 -3,3 18,1 -5,7 1,0 4,0 -8,3 0,0 9,0 0,1 0,0 1,5 -3,8 0,0 Det kan bemærkes, at lønprocenten (lønsummens størrelse i forhold til indtægterne) for Budget 2015 er på 70,2 % mod en lønprocent i prognosen for 2014 på grundlag af første halvår 2014 på 65,7 %. Årsagen bunder primært i den tvungne indtægtsførelse af udviklings- og evidensmidler i 2014, hvorved indtægterne blive større end forudset og lønsummen lavere. Det modsatte er tilfældet i 2015, hvor indtægterne i forhold til 2014 falder med 34,6 mio. kr., mens lønsummen stiger med 51,1 mio. kr. I det følgende vises kommenterede oversigter over de enkelte direktørområders budgetter sammenholdt med den prognose, der blev udarbejdet i forbindelse med halvårsregnskabet for 2014. 4/17 2 Pædagogisk Socialfaglig Højskole (PSH) Afvigelse Budget/ prognose Budget 2015 Prognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 451.600 472.757 21.157 Lønninger mv. 300.148 286.739 13.408 56.515 58.872 -2.356 0 356.663 0 345.611 0 11.052 94.937 127.147 32.210 Øvrig drift Afskrivninger Omkostninger i alt Resultat (hele 1.000 kr.) Kommentarer: Det samlede budgetresultat for PSH er blandt andet påvirket af nedenstående forhold: Omkostninger til Forskning og udvikling indenfor Frascati rammen er i forhold til bevillingen 2015 påvirket med 11,8 mio. kr. overført fra 2014. Den særlige tildeling til VIAs lærer- og pædagoguddannelse, med baggrund i regnskabsresultatet for 2013, er budgetlagt som en u-finansieret lønudgift til kompetenceudvikling med 3 mio. kr. Der er forudsat en tildeling fra VIAs strategiske pulje på 4 mio. kr., svarende til tildelingen i 2014 I forbindelse med etablering af campus Aarhus C forventes inventaranskaffelser mv. i størrelsesordenen 7,5 mio.kr. som skal dækkes af DBT, CFU og PSH. PSH’s andel er sat til 6 mio. kr., og der er i budgettet indlagt omkostninger på 3 mio. kr. som er finansieret som bevilget underskud Der er til generel kompetenceudvikling i Højskolen afsat 2 mio. kr. som forventes finansieret gennem endnu ikke aktivitetssatte indtægter. Den taxameterrelaterede omsætning i Budget 2015 ligger meget tæt på de 400 mio. kr. som indgår i prognosen for 2014. STÅ tallene for 2015, i forhold til budgettet for 2014, viser en nedgang på samlet 38 STÅ. Denne nettonedgang består af en nedgang på lærer og HF med 83 STÅ, en tilvækst på Socialrådgiver og Administrationsbachelor på 120 STÅ, samt en nedgang på 75 STÅ på pædagog og Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU). Når omsætningen alligevel samlet set på højskoleniveau har kunnet fastholdes, skyldes dette i vid udstrækning, at der med den nye pædagoguddannelse er ændret på sammensætningen af teori og praktik. Dette giver den særlige situation i 2015, at der på teori-STÅ ses en stigning, i forhold til 2014, på 185 STÅ og på praktik-STÅ et fald på 261 STÅ. Dette billede vil ændre sig i modsat retning i 2016, hvor der forventes en nedgang i omsætningen på 10 mio. kr. Situationen på pædagoguddannelserne gør sammen med stigningen på socialrådgiver og administrationsbachelor, at omsætningen kan fastholdes på PSH niveau. Taxameteromsætningen i 2015 er på læreruddannelsen endvidere påvirket af overgangen mellem den gamle og den nye læreruddannelse hvor taxameteromsætningen på den gamle læreruddannelse, grundet mange eksaminer på 3. årgang, giver en ”kunstig” højere omsætning på ca. 4 mio.kr. Denne omsætning vil ikke være i 2016 og frem. Særligt for læreruddannelsen I forhold til en ensartet fordeling af resultatmålene inden for læreruddannelserne ses en manko på Nr. Nissum og Skive på 7,2 mio. kr. Denne manko er inddækket gennem et bidrag fra pæda- 5/17 goguddannelsen på 2 mio. kr., besparelse i Aarhus og Silkeborg med 1,7 mio. kr. samt store nedjusteringer på budgetterne i Skive og Nr. Nissum. Der er på læreruddannelsen budgetteret med et samlet optag på kommende 1. årgang på 825 fordelt på: Aarhus 490 Silkeborg 170 Skive 80 Nissum 85 Heraf et vinteroptag på 25 825 I alt Der forudsættes en taxameterrelateret omsætningsnedgang fra 2014 til 2015 på i alt 6.5 mio. kr. Fra 2012 til 2015 er der en omsætningsnedgang på 18,8 mio. kr. svarende til 10,6 %. Udviklingen er ulige fordelt, idet der i Aarhus stort set ikke har været en omsætningsnedgang, mens nedgangen er på ca. 20 % i Nr. Nissum og ca. 33 % i Skive. Der er i Budget 2015 desuden indlagt en forventning om, et endnu ikke udmøntet, salg af timer til blandt andet VOK og FoU på i alt 12.353 timer svarende til 7,5 årsværk fordelt som følger: timer kroner Silkeborg 6.661 -1.998.300 Skive 1.403 -420.900 Nissum 4.289 -1.286.700 Aarhus 0 0 I alt 12.353 -3.705.900 Finansiering af disse aktiviteter er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Herudover er der i Budget 2015 fortsat flere andre usikkerheder - eksempelvis: Frafaldet i LU13, som stadig er en ny uddannelse Omfang og salg til VOK og FoU herunder salg af timer og eventuel indtægt jævnfør joint venture aftalen. I forhold til Budget 2016 må der forventes et fortsat stort fald i indtægter, idet der er tale om ekstra indtægter på læreruddannelsen i Aarhus i 2015, som følge af overgangen mellem gammel og ny LU (mange eksaminer på LU07 på 3. årgang = større indtægt i 2015). Denne forsvinder i 2016. Særligt for pædagoguddannelsen Budgettet er baseret på, at der anvendes samme ressourcer til studieaktiviteter i den nye pædagoguddannelse, som der anvendes til den gamle pædagoguddannelse. 6/17 3 Sundhedsfaglig Højskole (SFH) Afvigelse Budget/ prognose Budget 2015 Prognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 292.322 291.314 -1.008 Lønninger mv. 194.629 182.781 11.848 45.855 50.197 -4.342 240 240.724 246 233.224 -6 7.500 51.598 58.090 6.492 Øvrig drift Afskrivninger Omkostninger i alt Resultat (hele 1.000 kr.) Kommentarer: Jævnfør ovenstående budgetterer SFH med en indtægt, der er 1 mio. kr. højere end prognosen for 2014. Denne stigning er et resultat af en forventet stigning i antallet af STÅ, der altså mere end opvejer det udmeldte fald i taxametrene. Lønnen forventes at stige med i alt 11,8 mio. kr. Udover at effekten af OK13 slår igennem på helårsniveau og generelle lønstigninger, er den stigende omkostning til løn en konsekvens af beslutning om overordnede strategiske initiativer i 2015, se nedenfor. Konsekvensen af de strategiske initiativer er, at der i højskolen for 2015 er et øget samlet resultatmål således, at de strategiske indsatser kan finansieres. Dette betyder, at de enkelte budgetter er pressede, og at der vil skulle styres stramt i løbet af året med fokus på løbende opfølgning, analyser og omprioriteringer. Et andet område, der vil kræve stor opmærksomhed, er udviklingen i timesalg, blandt andet i relation til højskolens forsknings– og innovationsmidler. I 2015 budgetteres udover forventede Frascati-midler på 16,2 mio. kr. inklusiv midler fra strategisk pulje, tillige med indtægter fra eksterne projektmidler på 2,8 mio. kr. En stor del af midlerne anvendes til aflønning af undervisere på de enkelte uddannelsesenheder i forbindelse med deres inddragelse i FUI-arbejdet. Højskolens resultat er 3,3 mio. kr. lavere end det udmeldte fællesadministrationsbidrag, svarende til det i 2014 forventede indtægtsførte beløb af Frascati-midler. Blandt de strategiske indsatsområder, der planlægges med i Budget 2015, kan blandt andet nævnes: Ansættelse af en international projektkonsulent på deltid, som primært skal varetage den strategiske satsning i Kina og fra 2016 varetage ledelsen af et kinesisk plejehjem, hvor SFH har indgået kontrakt om varetagelse af ledelse, kvalitetssikring og uddannelse af medarbejdere. Derudover er der budgetteret med ansættelse af en international koordinator og ansættelse af tre docenter, som knyttes til højskolens forskningscentre. I samarbejde med PSH og ”Den nye højskole” er der budgetteret med ansættelse af en projektleder til det nyetablerede Metodecenter i velfærd i Holstbro, som er etableret i samarbejde mellem VIA og Holstebro Kommune. Endelig indgår der i Budget 2015 midler til deltagelse i Midtjysk partnerskab for sundhedsinnovation, som etableres sammen med Region Midtjylland, Aarhus Universitet og kommunerne, samt projektet ”VIA Studentervæksthus”, som i 2015 overgår til egenfinansiering. 7/17 4 Den nye højskole Afvigelse Budget/ prognose Budget 2015 Prognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 396.777 402.114 5.338 Lønninger mv. 258.969 246.139 12.830 76.315 76.530 215 921 336.206 777 323.447 145 12.760 60.570 78.668 18.097 Øvrig drift Afskrivninger Omkostninger i alt Resultat (hele 1.000 kr.) Kommentarer: Budgettet er udarbejdet af henholdsvis Højskolen for Kreative Erhverv samt Teknisk Merkantil Højskole inden etablering til Den Nye Højskole pr. 1. januar 2015, hvorfor der kan forekomme ændringer på de enkelte budgetlinjer, når budgettet tilpasses den nye organisation. Resultatet vil være uforandret. Set i forhold til 2014 har Den Nye Højskole en stigning i STÅ på 4 %. Antallet af udvekslingsstuderende falder på grund af balancekravet, men det ordinære optag i 2014 er steget og forventes at stige yderligere fremadrettet. Fremgangen er størst på PB design og Business, Eksportingeniør, Multiplatform, PB i værdikædeledelse og procesøkonomi samt Beklædningshåndværker. Bygningskonstruktøruddannelsen har en tilbagegang, dog ses kurven at knække nu, idet optaget på første semester af danske studerende er stigende. De tidligere lave optag har indflydelse på de efterfølgende semestre. Pr. 1. januar 2015 virksomhedsoverdrages fem medarbejdere fra Erhvervsakademi MidtVest (EAMV) og samtidig flytter hele Bygningskonstruktøruddannelen (BK) til Campus Holstebro. Det er en rigtig positiv udvikling for VIA. Sagen har imidlertid også en negativ konsekvens i forhold til Budget 2015. Indberetningen af STÅ i marts 2015 vil udløse indtægter, der skal videregives til EAMV, da det vedrører aktiviteterne i efteråret 2014. I Budget 2015 er der indarbejdet meromkostninger vedr. overdragelsen på 2,8 mio. kr. Der er i Budget 2015 medtaget 11,5 mio. kr. Frascati-midler samt 5,5 mio. kr. i forventet Strategisk pulje svarende til niveauet for 2014. Endvidere er medregnet de i 2014 indtægtsført 8,3 mio. kr. i udviklings- og evidensmidler. Der er ikke i budgettet taget højde for dimensionering, idet det gælder for efterårsoptaget. Taxameterindtægterne stiger 5,7 mio.kr. grundet stigende STÅ, men samtidig er der reduceret med 1,5 mio.kr. til udligning af balanceproblematikken. Lønomkostningerne øges med 12,8 mio. kr. i forbindelse med flere STÅ, virksomhedsoverdragelse af fem medarbejdere fra EAMV, etablering af Den Nye Højskole samt løn til planlagte Frascati aktiviteter fra 2014. 2,7 mio. kr. vedrører omkostninger til samarbejdspartnere i projekter. Lektorkvalificeringer belaster lønbudgettet i højere grad end forventet. Gennemsnitligt 5 % svarende til 9 mio. kr. ekstra lønomkostninger, anvendes til lektorkvalificeringer grundet den nye stillingsstruktur. Det forventes, at halvdelen finansieres ved Frascati-midler samt andre eksterne bevillinger. Øvrige omkostninger er næsten uforandret. 8/17 5 Højskolen for Videreuddannelse & Kompetenceudvikling (VOK) Afvigelse Budget/ prognose Budget 2015 Prognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 212.442 203.410 -9.032 Lønninger mv. 138.908 122.101 16.807 40.367 39.501 866 0 179.276 0 161.603 0 17.673 33.167 41.808 8.641 Øvrig drift Afskrivninger Omkostninger i alt Resultat (hele 1.000 kr.) Kommentarer: Samlet set forventer VOK en større omsætning med baggrund i øgede aktiviteter samt flere budgetterede projekter. Der er samtidig tale om en betydelig omlægning i forhold til de aktiviteter, højskolen har haft de foregående år. En omlægning, der stiller krav til ny kapacitetsopbygning i højskolen. Der er tilgang af aktiviteter i forlængelse af skolereformen, erhvervsskolereformen, nye tiltag i forhold til offentlig administration og forventede merudbud målrettet det private arbejdsmarked. Samtidig må VOK konstatere, at det sundhedsfaglige område går en periode i møde med et mindre aktivitetsniveau end tidligere med baggrund i manglende mulighed for at søge SVU. Lediges ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse med SVU er nu helt bortfaldet for kursister med en mellemlang eller videregående uddannelse, hvorfor den meget store aktivitet, VOK har haft med specielt fagspecifikke kurser, bortfalder. Omkostningerne er budgetmæssigt tilrettelagt efter de sædvanlige dækningsgrader for VOKs aktiviteter baseret på erfaringer fra 2014, som har været foregangsår for arbejdstilrettelæggelse uden lokale overenskomster for undervisere. Der er indeholdt generationsskifte blandt medarbejdere i budgettet samt nettotilgang af nye medarbejdere, der understøtter kapacitetsopbygning i forhold til nye aktivitetsområder. Forskningsmidlerne anvendes fortsat til kapacitetsopbygning, herunder finansiering af Ph.d.forløb. Der er indtægtsført 4,3 mio. i 2015. Der disponeres i 2015 med 3,8 mio. af de i 2014 indtægtsførte 6,2 mio. Restbeløbet 2,4 mio. forventes til disposition i 2016. Endvidere er der indtægtsført 1,5 mio. i strategiske midler. 9/17 6 Tværgående projekter Afvigelse Budget/ prognose Budget 2015 Prognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 23.379 39.311 15.932 Lønninger mv. 15.579 25.357 -9.778 7.432 13.160 -5.728 368 23.379 794 39.311 -426 -15.932 0 0 0 Øvrig drift Afskrivninger Omkostninger i alt Resultat (hele 1.000 kr.) Kommentarer: Tværgående projekter indeholder fra 2014 IT-Servicefællesskabet med en balance på 14,0 mio. kr. samt projekter fra VIA International (administration af stipendier) med en balance på 4,5 mio. kr. Områderne var tidligere under henholdsvis Professionshøjskoledirektøren og Prorektor. Begge forventes i det store hele at balancere. Tværgående projekter, administreret af Ny højskole: Budgettet omfatter samlet studentervæksthus budget samt Projekt Entreprenuerskab. Tværgående projekter, UC-projekter: Vedrører projektet ”Øget digitalisering af professionshøjskolernes varetagelse af undervisningsmiddelcenterfunktionen”. Styrelsen for Videregående Uddannelser bidrager med 5,0 mio. kr., mens CFU UC bidrager med 2,5 mio. kr.. Projektet er allerede nu så forsinket, at der er søgt om og bevilliget forlængelse frem til 31. december 2016. Budgettet for 2015 indeholder primært en indtægt på 3,0 mio. kr., der dækker lønomkostninger på 2,0 mio. kr. og øvrige omkostninger på 1,0 mio. kr. 7 Rektor, Prorektor, Professionshøjskoledirektør, Center for Undervisningsmidler og Biblioteker Afvigelse Budget/ prognose Budget 2015 Prognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 76.061 77.260 1.199 Lønninger mv. 160.025 156.223 3.803 77.084 78.225 -1.142 2.989 400 3.418 -500 -429 900 240.498 237.366 3.131 -164.437 -160.106 4.331 Øvrig drift Afskrivninger Finansielle omkostninger Omkostninger i alt Resultat (hele 1.000 kr.) 10/17 Kommentarer: Området budgetteres i 2015 med et merforbrug på 4,3 mio. kr. i forhold til prognose 2014. Stigningen kan primært forklares ved, at CFU i prognosen fremviser et merresultat på 2 mio. kr., som de efter aftale kan anvende i 2015 til indkøb af inventar mv. i forbindelse med indflytning på Campus Aarhus C. Herudover er der en række mindre justeringer: Kvalitetsafdelingen fik i 2014 finansieret en analysemedarbejder via Frascati-midler. Dette er nu afløst af en rammeudvidelse på knap 0,5 mio. kr. Tilsvarende har Koncernøkonomi fået en forøgelse i forbindelse med overflytning af en medarbejder, der skal forankre og udvikle brugen af SmartKlik. Rektoratet/bestyrelsen har fået en rammeforøgelse på 0,6 mio. kr., i forbindelse med blandt andet kontingentforhøjelser og andre udefra pålagte meropgaver. Der er ikke i budgettet indlagt omkostninger til økonomistyringsprojektet. Et par enheder forventer, på baggrund af ekstra tilførte opgaver sent i budgetprocessen, at de vil få vanskeligt ved at overholde de udmeldte rammer. Overskridelsen er dog på under 1 mio. kr. 8 Bygning og Service Afvigelse Budget/ prognose Budget 2015 Prognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 23.008 23.582 574 Lønninger mv. 60.752 58.599 2.154 Øvrig drift Afskrivninger Omkostninger i alt 68.020 68.137 -117 1.998 130.770 1.914 128.650 84 2.121 -107.762 -105.068 2.695 Resultat (hele 1.000 kr.) Kommentarer: I Budget 2015 indgår en ekstra driftsomkostning på godt 3,6 mio. kr., som er den del af anskaffelser til Campus Aarhus C, som driftsføres, og som ikke henføres til undervisningsformål, eksempelvis omkostninger til lift, pappresser etc. Omkostninger til undervisningsinventar og udstyr - primært driftsomkostninger- medtages i Budget 2015 på de uddannelser, der flytter ind i Campus Aarhus C. Fraset denne ekstraomkostning er rammen i forhold til Budget 2014 for Bygning & Service stort set – inklusiv P/L-reguleringer – uændret. I forhold til prognosen for 2014 er der tale om et fald på knap 1 mio. kr. Den uændrede ramme dækker over en række op- og nedadgående korrektioner. Rammen er – efter at der på flere adresser er aftalt ekstra rengøring - nedsat med netto 2,5 mio. kr. som følge af udliciteringer på rengøringsområdet, jævnfør VIAs operation. I forbindelse med fraflytning af seks adresser til fordel for Campus Aarhus C, er rammen nedsat med 2,4 mio. kr. Modsat er rammen forøget med godt 1 mio. kr. grundet ekstraomkostninger til indførelsen af internationalt studiekort samt ekstra omkostninger til info-skærme, skemalægningssystemet Untis, mv. På en række adresser er energiomkostningerne steget så meget - dels grundet prisstigninger, dels grundet yderligere forbrug på grund af flere studerende - at der er givet en rammeforøgelse på i alt 1,5 mio. kr. 11/17 Udvidelser af bygningsarealerne i blandt andet Filmbyen, Grenå og hallen i Silkeborg betyder desuden øgede løn og driftsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. Endelig er der medtaget en rammeudvidelse på 1,2 mio. kr. i forbindelse med, at receptionerne i Randers og Campus Aarhus C fremover indgår i Bygning & Service budgetterne. Beløbet er omkostninger, der alternativt skulle have indgået i campusbudgetterne. Selvom om alle kantiner pr. 1. august 2014 er overgået til Campusniveauet, indgår de stadig – dog uden resultatmæssig effekt – i budgettet for Bygning & Service. 13,3 mio. kr. af indtægterne, tillige med tilsvarende omkostninger, vedrører således kantinerne. Baggrunden for at medtage kantinebudgetterne er udover sammenligneligheden, at campusbudgetterne alene medtager kantinernes nettoomkostninger i deres budgetter. Medtages brutto bevægelserne ikke i budgettet, vil der opstå afvigelser i forhold til VIAs eksterne årsregnskab. 9 Kapitalformål Indtægter i alt Øvrig drift Afskrivninger Finansielle omkostninger Omkostninger i alt Resultat Afvigelse Budget/ prognose Budget 2015 Prognose 2014 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) 131.715 132.190 475 52.460 63.162 -10.702 31.062 44.694 31.435 34.719 -373 9.975 128.216 129.316 -1.100 3.499 2.874 -625 (hele 1.000 kr.) Kommentarer: Kapitalformål er budgetteret med et overskud på 3,5 mio. kr., svarende til at der under bygningsdrift figurerer en tilsvarende rammeudvidelse (se nærmere forklaring under Bygning & Service). Overskuddet er blandt andet opnået ved, at nogle større vedligeholdelsesprojekter er blevet udskudt. I alt er der i 2015 afsat 13,4 mio. kr. til vedligeholdelse af VIAs bygninger, se bilag 2, hvilket er 7 mio. kr. mindre end i 2014. Hovedparten, 8,2 mio. kr., er afsat til den fortsatte renovering af bygningerne på Campus Horsens, hvortil der også i investeringsbudgettet er afsat midler. I alt er der for kapitalformål planlagt investeringer på 25,8 mio. kr. foruden de allerede igangværende byggearbejder. De afledte afskrivninger på 0,6 mio. kr. er medtaget i Budget 2015. Der er ikke indlagt provenu vedrørende salg af ejendommene på Peter Sabroe Gade 14, Skejbyvej 29 og Trøjborgvej 82. Der er usikkerhed om, hvorvidt provenuet skal medtages allerede i 2014 eller først i 2015. Denne usikkerhed vedrører primært Peter Sabroe Gade 14 og Skejbyvej 29. Denne afklaring forventes først ultimo november/primo december 2014. Der er i budgettet indlagt afskrivninger, prioritetsrenter og ejendomsskat for de to bygninger for hele 2015. Det er forudsat, at størstedelen af Ceres Alle (Campus Aarhus C) pr. 1. august 2015 overgår fra ”igangværende byggeri” til ”ibrugtaget bygning”. Det betyder blandt andet, at der fra det tidspunkt er medtaget afskrivninger og prioritetsrenter mv. i budgettet. Tilbygningen/udvidelsen er forudsat til at opretholde status som igangværende byggeri i hele 2015. 12/17 Omkostningerne til lejemålene i Mejlgade og på Skejbyvej 15 ophører jævnfør aftale henholdsvis 1. august og 1. september, hvor også halvdelen af lejemålet på Nørreport er opsagt. Dette forklarer, sammen med de mindre vedligeholdelsesomkostninger, faldet på 10,7 mio. kr. på ”øvrig drift”, mens stigningen på finansielle omkostninger skyldes ibrugtagningen af Campus Aarhus C samtidig med, at der, som nævnt, er afsat prioritetsrenteomkostninger til Peter Sabroe gade 14 og Skejbyvej 29 for hele 2015. 13/17 10 Bilag 1: Fordelingsnøgle Budget 2015 14/17 11 Bilag 2: Investeringsbudget for 2015 - KR. CFU 2 stk. store varebiler 1 stk. lille varebil til intern transport IT Køb af nye servere, nye switche samt luftkøling Netværksopgradering Vest; Køb af nye supervisorkort, 10Gbit ITS Netværksopgradering BDT Geofysik måleudstyr Bygningsingeniøruddannelsen Multiplatform Bygning & Service Solcelleanlæg Holstebro, Viborg, Horsens PIR-følere, Aarhus N Energioptimeringer Holstebro Pulje til større anskaffelser (over 50.000,-) Diverse inventar og udstyr vedr. Aarhus C Campus Aarhus C Diverse inventar og udstyr vedr. Aarhus C Kapitalformål Omlægning låsesystem, Holstebro Solafskærmning sydside, Holstebro Renovering blok D, Horsens Renovering installationer blok D, Horsens Solfilm alle mellembygninger, alle etager, Horsens Totalrenovering, bygning 107, Kasernevej, Viborg Totalrenovering, installationer, bygning 107, Kasernevej, Viborg Strømpeforing kloak 105 og 106, Kasernevej, Viborg Solafskærmning, Prinsens Allé, Viborg Omlægning i kantinen, Prinsens Allé, Viborg Ombygning nyt lejemål, Filmbyen, Aarhus Ombygning nyt lejemål, installationer, Filmbyen, Aarhus Nyt ventilationsanlæg blok A og B, Herning Nyt CTS-system, Herning Planlagte investeringer 2015, I ALT 800.000 200.000 1.000.000 800.000 300.000 350.000 310.000 2.170.000 310.000 1.060.000 1.000.000 3.650.000 1.200.000 425.000 550.000 5.250.000 2.500.000 650.000 5.148.500 6.000.000 310.000 200.000 250.000 1.200.000 300.000 540.000 2.500.000 38.973.500 15/17 12 Bilag 3: Vedligeholdelsesomkostninger betalt af kapitalformål Ejendom 1. Nattergalevej Silkeborg Drift & vedligehold Uforudsete omkostninger Udvendig Vedligehold 484.430 15.000 499.430 2. Bøgildvej Ikast Drift & vedligehold Uforudsete omkostninger Udvendig Vedligehold 35.900 15.000 50.900 3. A. I. Holmsvej, Herning Drift & vedligehold Uforudsete omkostninger Udvendig Vedlgehold 100.920 15.000 115.920 4. Teko Herning Drift & vedligehold Bygning B Bygning B Bygning D Uforudsete omkostninger Udvendig Døre Skillevægge Skydedør Vedligehold Udskiftes Opføres Opføres 46.465 116.800 35.000 33.000 15.000 246.265 5. Campus Viborg Drift & vedligehold Udvendig Vedligehold 63.670 5 års gennemgang 75.000 Uforudsete omkostninger 15.000 153.670 6. Kasernevej, Viborg Drift & vedligehold Udvendig Vedligehold Uforudsete omkostninger 33.000 15.000 48.000 7. Gl. Struervej Holstebro Drift & vedligehold Omlægning låsesystem Uforudsete omkostninger Udvendig Vedligehold 8. Dalgas alle Skive Drift & vedligehold Udskifte HPFI-relæer Uforudsete omkostninger Udvendig Vedligehold 458.220 425.000 20.000 903.220 225.030 300.000 15.000 540.030 9. Nørre Nissum Drift & vedligehold Udskifte HPFI-relæer Uforudsete omkostninger Udvendig Vedligehold 306.337 445.000 15.000 766.337 10. CMØ. Horsens Drift & vedligehold Ombygning Blok D (PCB) Uforudsete omkostninger Udvendig Opretning Renovering Vedligehold Opfølgning 346.420 100.000 7.750.000 35.000 8.231.420 11. Skejbyvej 29 Risskov Uforudsete omkostninger 25.000 25.000 12. Peter Sabroes gade Aarhus Uforudsete omkostninger 25.000 25.000 16/17 13. Trøjborgvej Aarhus Uforudsete omkostninger 25.000 25.000 14. Campus Aarhus N Drift & vedligehold Opdele IT-depot i 2 Uforudsete omkostninger 16. VIA Pulje til akutte situationer Mdoc, FM-system Energimærkning Udvendig indvendig Vedligehold opfølgning 235.680 120.000 30.000 Opfølgning Opfølgning Udvikling 1.200.000 100.000 100.000 1.400.000 385.680 13.415.872 I ALT 17/17 Bilag 08 B-2014-07 VIA University College 25 november 2014 VIA University College Udviklingskontrakt 2015-17 mellem VIA University College og Uddannelses- og Forskningsministeriet Præambel VIAs vision frem til år 2020 sætter fokus på, hvordan vi gennem tidssvarende og praksisnære uddannelser og forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter vil bidrage til løsningen af samfundets udfordringer sammen med vores samarbejdspartnere i den offentlige og private sektor. I strategien for 2015-17 er fokus, at VIA skal være en offensiv, praksisnær og værdiskabende samfundsaktør, der sætter aftryk. Den rolle kan vi kun udfylde ved at uddanne de absolut bedste studerende, ved at have de bedste og mest motiverede medarbejdere og ved at agere som en arbejdsmæssig trendspotter gennem de stærkeste og mest bæredygtige relationer til arbejdsmarkedet lokalt og globalt. Rammen for den forestående forandring kalder vi ”den entreprenante uddannelsesinstitution”. VIAs særlige strategiske udviklingsfokus er beskrevet i tre udfordringer 1 o Aftryk VIA nye læringsformer o Aftryk VIA fokus på det private erhvervsliv o Aftryk VIA en mere smidig organisation. I udviklingskontrakten for 2015-17 er der formuleret 8 mål - 5 pligtige mål og 3 selvvalgte mål 1. 2. 3. 4. 5. 6. Bedre kvalitet i uddannelserne Større relevans og øget gennemsigtighed Bedre sammenhæng og samarbejde Styrket internationalisering Øget social mobilitet - flere talenter i spil Styrket forsknings- og udviklingsbasering og kapacitetsopbygning i forhold til øget understøttelse af den samlede uddannelsesportefølje med praksisorienteret forskning og udvikling 7. Digitalisering 8. Entreprenørskab Strategien sætter fokus på VIA som et fyrtårn for nytænkning og udvikling af professionsdidaktikken. VIA skal fortsætte arbejdet med at kvalificere og nytænke aktuelle læringsformer, og udvikle nye konstruktioner af læring, hvor studerende og undervisere indgår i nye roller og relationer både indbyrdes og i forhold til aftagere, profession og erhverv. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for implementering af studieaktivitetsmodellen, eksperimenter med professionsdidaktik og social mobilitet. Strategien sætter fokus på VIA som partner for erhvervs- og virksomhedsudvikling. Politikere og erhvervsliv efterspørger praksisorienteret og målrettet viden og kompetence. VIA skal levere den viden og de dimittender, det skal skabe fremtidens vækst i erhvervslivet. VIA vil styrke de faglige miljøer på tværs af institutionen og udvikle nye faglige sammenhænge, der gør os endnu mere dynamiske og attraktive for både de studerende og erhvervslivet. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for beskæftigelse i den private sektor og omsætning på efter- og videreuddannelse til det private erhvervsliv. Strategien sætter fokus på VIA som en organisation der motiverer og muliggør. Der er behov for at skabe en agil og foretagsom kultur, som understøtter VIAs ledere og medarbejdere i at kunne manøvrere adræt og smidigt over for komplekse og konstant foranderlige forhold. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for institutionens entreprenørielle kapacitet og internationalisering. Århus, den [dato] København, den [dato] Peter Sørensen Bestyrelsesformand Sofie Carsten Nielsen Uddannelses- og forskningsminister 1 Formuleringen af udfordringerne er foreløbige, idet strategien først vedtages endeligt af bestyrelsen den 30. januar 2015 Udviklingskontrakt 2015-17 25.11.2014 Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne VIA University College arbejder kontinuerligt med at sikre uddannelsernes kvalitet. Uddannelsesmiljøerne udvikler i samarbejde med professioner og erhverv didaktikken så den matcher nutidens kompetencemålstyrede uddannelser. De studerendes udvikling af kompetencer fordrer øvelser og træning, som rækker ud over den traditionelle underviserstyrede undervisning. En vigtig del af en videregående uddannelse består af aktiviteter, som den studerende selv skal initiere. Det er vigtigt at arbejde med rammerne for de studerendes selvstændige arbejde for at sikre udbyttet af disse aktiviteter. Professionshøjskolerne har udviklet en studieaktivitetsmodel som skal styrke dialogen med de studerende om forventet studieaktivitet, arbejds- og undervisningsformer. I udviklingskontrakten er der sat fokus på studieintensiteten gennem måling af, hvor mange timer de studerende anvender på deres studie (1.1). De studerende skal efter uddannelsen kunne udøve og udvikle den profession eller det erhverv, hvor de får ansættelse. Det kræver at der fortsat arbejdes med at styrke professions- og erhvervsrettethed i uddannelserne. VIA udvikler sammen med professioner og erhverv rammerne for undervisning og eksperimenterer med nye læringsrum. I udviklingskontrakten er der sat fokus på udvikling af undervisnings- og eksamensformer samt videndeling på tværs af professioner og erhverv (1.2). De seneste års øgede studenterbestand og de heraf følgende store forskelle i de studerendes forudsætninger stiller ligeledes store krav til undervisningsformer. Det digitale læringsrum kan være en del af løsningen. VIA har i et selvvalgt mål - mål 7 - sat særligt fokus på digitalisering. VIAs succes i forhold til at løfte undervisningsopgaven overfor studerende med forskellige forudsætninger måles i udviklingskontrakten som andelen af studerende der fuldfører studiet (1.3). Målepunkter 1.1. Øget studieintensitet i form af måling af antal timer, de studerende anvender på deres studie Hvid: Grøn: fælles sektorindikatorer institutionsspecifikke indikatorer Måltal Baseline og bemærkninger 2015 2016 2017 Etablering af målemetoder og første måling af de studerendes anvendte timer på studiet. De studerende anvender i gennemsnit 5 % flere timer på deres studie i forhold til 2015 De studerende anvender i gennemsnit 5 % flere timer på deres studie i forhold til 2016 Hvis målingen i 2015 viser, at de studerende bruger 37 timer eller mere om ugen, er målet for 2016 fastholdelse af dette tal. Hvis målingen i 2016 viser, at de studerende bruger 37 timer eller mere om ugen, er målet for 2017 fastholdelse af dette tal.. Baseline: ukendt. Målepunktet følger effekten af studieaktivitetsmodellens implementering. Modellen har blandt andet. til hensigt at øge de studerendes læring gennem opmærksomhed på forventet studieaktivitet. Som sådan danner modellen afsæt for en forventningsafstemning med de studerende i forhold til anvendt tidsforbrug på de forskellige studieaktiviteter, så uddannelserne reelt udgør et fuldtidsstudium. 3 1.2. Udvikling af professionsdidaktikken gennem øget videndeling og nyskabende eksperimenter 1.3. Andelen af studerende der fuldfører uddannelsen Der gennemføres et videndelingsarrangement i VIA med fokus på pædagogisk udvikling og planlægges projekter i udvalgte uddannelser i samarbejde med professioner og erhverv. Der gennemføres pilotprojekter i enkelte udvalgte uddannelser med særlig fokus på inddragelse af professioner og erhverv. De gennemførte projekter evalueres med fokus på professionsog erhvervsrettethed. Gennemsnitlig fastholdelse på 75 % Gennemsnitlig fastholdelse på 76 % Gennemsnitlig fastholdelse på 77 % Minimum fastholdelse på 60 % Minimum fastholdelse på 62 % Minimum fastholdelse på 64 % Erfaringer fra de gennemførte projekter formidles til VIAs øvrige uddannelser. Der er behov for at udvikle og afprøve nye rammer for undervisningen og mere tidssvarende undervisnings- og eksamensformer for at styrke professionsog erhvervsrettethed i uddannelserne. Der er desuden et ønske om at styrke videndelingen mellem undervisere i VIA både i forhold til ”next practice” (eksperimenter) og ”best pratice” (videndeling). Baseline: status pr. 1/10 2014 (studiestart 2011/2012) 76 %. Det tilstræbes således at holde frafaldet nede på 1 % i den resterende del af studiet - og øge fastholdelsen med 1 % årligt for de følgende årgange. Frafaldsindikatoren indgik også i VIAs udviklingskontrakt for 2013-14. I kontrakten for 2013-14 anvendte VIA tal fra UNI-C’s databank til afrapportering. Fremadrettet vil VIA anvende egne tal for gennemførelse i forbindelse med afrapportering for at sikre overensstemmelse med data i VIAs løbende ledelsesinformation. VIAs egne tal for gennemførelse er lavere end tallene i Databanken - muligvis fordi VIA beregner en studerende som frafalden, hvis den studerende fuldfører sin uddannelse på en anden professionshøjskole. Ændringen i datagrundlag betyder, at måltallene er lavere i kontrakten for 201517 end de var i kontrakten for 2013-14. Et særligt fokus på lærer og pædagoguddannelsen ifm. afrapportering imødekommer ministerens særlige fokus på disse uddannelser. Udviklingskontrakt 2015-17 25.11.2014 Mål 2: Større relevans og øget gennemsigtighed VIA University College arbejder kontinuerligt med at sikre uddannelsernes relevans. Der er en tæt kontakt til aftagerne af VIAs dimittender gennem blandt andet praktiksamarbejde, forsknings-/udviklingssamarbejde og undersøgelser af kompetencebehov. VIA har uddannelser rettet mod både det private og det offentlige arbejdsmarked. VIA har derfor en særlig mulighed for at skabe synergi mellem de erhvervsrettede og professionsrettede uddannelser - både gennem etablering af nye uddannelser og samarbejde mellem eksisterende uddannelser. Det kommer blandt andet til udtryk i samarbejde om entreprenørskab. VIA har i et selvvalgt mål - mål 8 - sat særligt fokus på entreprenørskab. VIA arbejder i den kommende periode på at styrke de erhvervsrettede uddannelser og på at styrke entreprenørskab i alle uddannelser. I udviklingskontrakten er der sat fokus på andelen af VIAs dimittender, som finder beskæftigelse i den private sektor (2.1). Ny viden fra forskning/udvikling og nye tendenser i professioner og erhverv skal afspejles i udvikling af uddannelserne og opdatering af uddannelsernes videngrundlag. Videngrundlaget er en forudsætning for, at de studerende får relevante kompetencer. I udviklingskontrakten er der sat fokus på systematisering af uddannelsernes arbejde med opdatering og omsætning af videngrundlag (2.2). Målepunkter 2.1 Andel af dimittender fra VIA, som finder beskæftigelse i den private sektor Måltal Baseline og bemærkninger 2015 2016 2017 Etablering af datagrundlag og baseline for beskæftigelse i den private sektor. En øget andel af VIAs dimittender finder beskæftigelse i den private sektor i forhold til opgørelse i 2015. En øget andel af VIAs dimittender finder beskæftigelse i den private sektor i forhold til opgørelse i 2016. Baseline: ukendt. Indsatsen ift. at øge andelen af VIAs dimittender, der finder beskæftigelse i den private sektor kan dreje sig om hhv. vækst i de traditionelt privatrettede uddannelser karrierevejledning ift. beskæftigelse i den private sektor. Hvid: Grøn: fælles sektorindikatorer institutionsspecifikke indikatorer 5 2.2 Systematisering af uddannelsernes arbejde med opdatering og omsætning af videngrundlag Der udarbejdes en fælles processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag, som beskriver krav til systematisk indhentning af viden fra faglige miljøer, forskningsmiljøer og beskæftigelsesområder. 75 % af VIAs grunduddannelser og diplomuddannelser arbejder systematisk med indhentning af viden fra faglige miljøer, forskningsmiljøer og beskæftigelsesområder samt omsætning af ny viden i uddannelsen. 100 % af VIAs grunduddannelser og diplomuddannelser arbejder systematisk med indhentning af viden fra faglige miljøer, forskningsmiljøer og beskæftigelsesområder samt omsætning af ny viden i uddannelsen. Arbejdet med at sikre at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i undervisningen er et vigtigt element i at sikre uddannelsernes relevans. VIAs kvalitetsrapport for 2013 viste behov for øget systematik i uddannelsernes arbejde med opdatering og omsætning af videngrundlag. i 2013 havde 48 % af grunduddannelserne og 46 % af diplomuddannelserne en fungerende og beskrevet systematik. Udviklingskontrakt 2015-17 25.11.2014 Mål 3: Bedre sammenhæng og samarbejde Det er vigtigt at alle professionsbachelorer har mulighed for at vedligeholde og videreudvikle deres kompetencer i takt med arbejdsmarkedets behov. VIA har derfor fokus på løbende at udvikle udbuddet af efter- og videreuddannelse. I den kommende periode er der et særligt fokus på efter- og videreuddannelse til folkeskolen for at understøtte folkeskolereformen. Der er ligeledes fokus på at øge efter- og videreuddannelse rettet mod det private arbejdsmarked med henblik på at øge antallet af højtuddannede i de små og mellemstore private virksomheder. I udviklingskontrakten er der således sat fokus på øget omsætning på efter- og videreuddannelse (3.1). Målepunkter 3.1 Omsætning på efter- og videreuddannelse Hvid: Grøn: fælles sektorindikatorer institutionsspecifikke indikatorer Måltal Baseline og bemærkninger 2015 2016 2017 Samlet omsætning på minimum 190 mio. kr. Samlet omsætning på minimum 200 mio. kr. Samlet omsætning på minimum 209 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse til folkeskolen. Omsætning i 2015: 26 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse til folkeskolen. Omsætning i 2016: 28 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse til folkeskolen. Omsætning i 2017: 30 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse rettet med det private. Omsætning i 2015: 40 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse rettet med det private. Omsætning i 2016: 55 mio. kr. Øget omsætning på efter- og videreuddannelse rettet med det private. Omsætning i 2017: 70 mio. kr. Baseline: samlet omsætning 200 mio. kr. EVU til folkeskolen 24 mio. kr. EVU til det private 45 mio. kr. Måltallene er baseret på gældende betingelser for efter- og videreuddannelse. 7 Mål 4: Styrket internationalisering VIA har gennem mange år arbejdet målrettet med internationalisering af læringsmiljøerne både ved at tiltrække udenlandske studerende og ved at sikre mulighed for udlandsophold for danske studerende. Det internationale samarbejde om double diploma og joint degree er stødt på en alvorlig barriere fordi professionshøjskolerne ikke har udbudsret på masterniveau og derfor ikke kan matche tilsvarende udenlandske institutioner. De studerende i VIA har alle mulighed for at tage på udlandsophold uden studietidsforlængelse. De studerende tager grundet ovennævnte problemstilling primært på længere udlandsophold i praktikperioderne eller på kortere studieture. I udviklingskontrakten er der sat fokus på andelen af dimittender, der har været på udlandsophold (4.1). VIA udbyder både hele og dele af uddannelser på engelsk og tilbyder også engelsksprogede summer schools med henblik på at tiltrække dygtige udenlandske studerende. Læringsmiljøerne har tiltrukket studerende fra både EU og resten af verden. I udviklingskontrakten er der sat fokus på at øge andelen af internationale studerende fra lande uden for EU/EØS (4.2). Målepunkter 4.1 Studerende på studie eller praktikophold i udlandet Måltal Baseline og bemærkninger 2015 2016 2017 7 % af dimittender fra 2015, som har været på udlandsophold. 9 % af dimittender fra 2016, som har været på udlandsophold. 12 % af dimittender fra 2017, som har været på udlandsophold. Baseline: 6 % Målet i regeringens handleplan er at 50 % af dimittenderne i 2020 har været på studie- eller praktikophold i udlandet. Alle meritgivende udlandsophold som er registreret i de studieadministrative systemer og indberettet til Danmarks Statistik medtages. Alle udlandsophold af minimum 5 dages varighed medtages - også fælles studieture med fagligt formål. Afrapporteringen baseres på data fra Danmarks Statistik. Udviklingskontrakt 2015-17 4.2 International dimension i studiemiljøet 25.11.2014 12 % af de nye internationale studerende kommer fra lande uden for EU/EØS. 13 % af de nye internationale studerende kommer fra lande uden for EU/EØS. 14 % af de nye internationale studerende kommer fra lande uden for EU/EØS. Baseline: 11 % af de nye internationale studerende i studieåret 2013/2014 kom fra lande uden for EU/EØS. Målet i regeringens handleplan er, at mindst 20 % af de nye internationale studerende i 2020 kommer fra lande uden for EU/EØS - og dermed er betalingsstuderende. Internationale studerende kan være både studerende på summer school, udvekslingsophold og fuldtidsophold. Hvid: Grøn: fælles sektorindikatorer institutionsspecifikke indikatorer 9 Mål 5: Øget social mobilitet - flere talenter i spil Professionshøjskolerne ønsker sammen at støtte op om ministerens initiativ om øget social mobilitet ved blandt andet at indkredse sektorfælles barrierer og muligheder for at kunne løfte opgaven optimalt. I udviklingskontrakten er der således fokus på at nå frem til fælles initiativer, som kan øge optaget af unge fra ikke uddannelsesvante hjem. VIA ønsker samtidig at iværksætte konkrete lokale initiativer som f.eks. brobygningsforløb og mentorordninger med særligt fokus på unge fra ikke uddannelsesvante hjem og geografiske områder i VIAs dækningsområde, hvorfra der traditionel er få ansøgere til de videregående uddannelser. I udviklingskontrakten er der sat fokus på at øget optaget fra områder med lav uddannelsesbaggrund og få optagne på VIAs uddannelser (5.1). Målepunkter 5.1 Institutionsspecifikke initiativer som skal tilskynde unge fra områder med få ansøgere til at søge videregående uddannelser Måltal Baseline og bemærkninger 2015 2016 2017 Udarbejdelse af samarbejdsgrundlag mellem VIA, regionen, kommunerne og FTF Gennemførelse af konkrete indsatser på alle VIAs campusser, som kan tiltrække unge fra områder med få ansøgere eller unge med en uddannelsesfremmed baggrund. Der er øget optag fra områder med lav uddannelsesbaggrund og få optagne på VIAs uddannelser. og Der etableres en baseline for optag fordelt på geografi og formuleres konkrete mål for øget optag fra områder med lav uddannelsesbaggrund og få optagne på VIAs uddannelser. De konkrete indsatser formuleres når problemstillingen er statistisk belyst og baseline er etableret i 2015. De konkrete måltal formuleres efter etablering af baseline i 2015. De konkrete indsatser kan f.eks. være brobygningsforløb og mentorordninger som ”udvalgt til prof”, der forbereder kommende studerende bedst muligt gennem et solidt kendskab til en videregående uddannelse og uddannelsesstedet. Udviklingskontrakt 2015-17 25.11.2014 Mål 6: Styrket forsknings- og udviklingsbasering og kapacitetsopbygning i forhold til øget understøttelse af den samlede uddannelsesportefølje med praksisorienteret forskning og udvikling Professionshøjskolerne har med forsknings- og udviklingsmidlerne på finansloven og lovrevisionen i 2013 fået forpligtelsen til at varetage forsknings- og udviklingsaktiviteter. Hermed følger også et ansvar for at dokumentere, hvad midlerne anvendes til. Målepunkterne 6.1 – 6.4 er en del af Danske Professionshøjskolers Videnregnskab, som udkommer årligt og er en model for at monitorere sektorens resultater inden for forskning og udvikling. I udviklingskontrakten er der sat fokus på at øge antallet af medarbejdere med Ph.d.-grad som led i opbygning af forskningskapacitet (6.1) og (6.2). Herudover er der fokus på formidling af professionshøjskolernes resultater fra forsknings- og udviklingsaktivitet gennem anerkendte publikationskanaler (6.3) og (6.4). Målepunkter 6.1 Antal FoU aktive medarbejdere med ph.d.-grad 6.2 Antal ph.d. studerende Måltal Baseline og bemærkninger 2015 2016 2017 100 medarbejdere 120 medarbejdere 140 medarbejdere 45 antal igangværende ph.d. forløb 50 antal igangværende ph.d. forløb 50 antal igangværende ph.d. forløb 6.3 Publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og Innovations-styrelsens autoritetsliste 100 antal publikationer 115 antal publikationer 130 antal publikationer 6.4 Antal publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC Videns kvalitetsudvalg 65 antal publikationer Hvid: Grøn: fælles sektorindikatorer institutionsspecifikke indikatorer Baseline: 77 undervisere, 12 ledere, 4 TAP’ere Målepunktet svarer til spørgsmål 2b i spørgeskema fra DST om forsknings- og udviklingsstatistik. Baseline: 36 Der er tale om en ny indikator i forhold til Videnregnskabet. Det bliver en forestående opgave for FPU at beslutte en ensartet metode til opgørelse af ph.d. studerende, således at data bliver sammenlignelig på tværs af sektoren. Baseline: 90 I afrapporteringen opgøres antal publikationer på artikler i tidskrifter, bidrag til bøger/antologier og bøger/monografier 70 antal publikationer 75 antal publikationer Baseline: 61 I afrapporteringen opgøres antal publikationer på artikler i tidskrifter, bidrag til bøger/antologier og bøger/monografier 11 Mål 7: Digitalisering Ambitionen i VIA er at offentlige og private virksomheder skal opleve, at studerende og dimittender fra VIA er digitalt dannede medarbejdere. VIA arbejder efter en delstrategi for digitalisering, som gennem seks mål sætter fokus på IT som strategisk platform og dynamo for ny udvikling af VIA. I udviklingskontrakten er der fokus på enkelte elementer af digitaliseringsstrategien. Omdrejningspunktet er, at alle VIAs studerende og samarbejdspartnere skal møde digitalt attraktive, tidssvarende og eksperimenterende uddannelser og læringsmiljøer. I udviklingskontrakten er der sat fokus på implementering af fælles digital håndtering af praktiksamarbejdet (7.1) og udvikling af digitale undervisnings- og eksamensformer (7.2). Målepunkter 7.1 Implementering af fælles praktikportal Måltal Baseline og bemærkninger 2015 2016 2017 Der gennemføres pilotforsøg Praktikportalen er implementeret i 100 % af VIAs uddannelser (se dog bemærkninger). Implementering af praktikportalen evalueres. og Praktikportalen er implementeret i 40 % af VIAs uddannelser. 7.2 Pædagogisk anvendelse af digital teknologi Der gennemføres undersøgelse af de studerendes vurdering af det digitale læringsmiljø (gennemføres i 2014). Der gennemføres et videndelingsarrangement i VIA med fokus på pædagogisk udvikling og planlægges projekter i udvalgte uddannelser. Der udvikles og gennemføres eksperimentelle projekter med læring og læringsmiljøer baseret på digitale teknologier i mindst halvdelen af uddannelserne i hver højskole Der udvikles kompetenceudviklingsplaner for undervisere, administrativt personale og ledere i forhold til digitalisering. Fokus i evalueringen fastlægges endeligt primo 2015, men forventes at fokusere på systemets funktionalitet ift. arbejdsgange og kommunikation. De gennemførte projekter evalueres med henblik på udbredelse i andre uddannelser. Effekten af projekterne måles på de studerendes vurdering af det digitale læringsmiljø, på øget tilgængelighed af undervisningsmaterialer og på frafald. Praktikportalen implementeres ikke på følgende videregående uddannelser, fordi praktiktilknytningen på disse uddannelser adskiller sig fra VIAs øvrige uddannelser: karakteranimation grafisk fortælling multiplatform storytelling and production sundhedsplejerske Praktikportalen implementeres som udgangspunkt heller ikke på erhvervsuddannelser. Der er behov for at udvikle og afprøve mere tidssvarende undervisnings- og eksamensformer med henblik på at håndtere de større forskelle i de studerendes forudsætninger for at gennemføre en videregående uddannelse. De gennemførte projekter skal sigte mod bedre kvalitet i undervisningen f.eks. ved at rette sig mod fag som erfaringsmæssigt er svære for de studerende med den eksisterende undervisningsform. Udviklingskontrakt 2015-17 25.11.2014 Mål 8: Entreprenørskab Uddannelse skal stimulere de studerendes innovative evner, som kan være med til at give de studerende mod og lyst til at starte egen virksomhed eller på anden måde skabe værdi i de arbejdssammenhænge, de kommer til at indgå i. VIA har gennem de seneste år haft stort fokus på entreprenørskab. ”Entreprenørskab i VIAs uddannelser” er et projekt for studerende og undervisere, hvor omdrejningspunktet er innovation og gennemførelse af nye idéer. I den forbindelse tilbyder projektet aktiviteter for begge parter. Fokus for aktiviteterne er at skabe en kultur i undervisningen, der lægger op til entreprenørskab, nytænkning og foretagsomhed. Projektet skal bidrage med vækst og udvikling i Region Midtjylland. I udviklingskontrakten er der sat fokus på at videreføre arbejdet med entreprenørskab i VIAs uddannelser ved at øge antallet af studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning og antallet af nystartede virksomheder (8.1). Der er samtidig fokus på at øge institutionens entreprenørielle kapacitet på baggrund af en selvevaluering med HEInnovates værktøj for europæiske entreprenørielle højere uddannelsesinstitutioner (8.2). Målepunkter 8.1 Undervisning i entreprenørskab Hvid: Grøn: fælles sektorindikatorer institutionsspecifikke indikatorer Måltal Baseline og bemærkninger 2015 2016 2017 7100 antal deltagere i entreprenørskabsundervisning 7300 antal deltagere i entreprenørskabsundervisning 7500 antal deltagere i entreprenørskabsundervisning og og og 15 antal nystartede virksomheder 20 antal nystartede virksomheder 25 antal nystartede virksomheder Baseline: 7017 deltagere i entreprenørskabsundervisning og 13 nystartede virksomheder. 13 8.2 Institutionens entreprenørielle kapacitet Der gennemføres en selvevaluering af VIAs entreprenørielle kapacitet. Der vælges enkelte indsatsområder ud af de syv temaer i selvevalueringen. Der gennemføres konkrete tiltag mhp. at øge VIAs entreprenørielle kapacitet. VIA har øget sin entreprenørielle kapacitet på de udvalgte indsatsområder. Processen med henblik på at øge VIAs entreprenørielle kapacitet gennemføres med udgangspunkt i HEInnovates selvevalueringsværktøj for europæiske entreprenørielle højere uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med selvevalueringen i 2015 vælges enkelte indsatsområder ud af syv temaer i selvevalueringen. De syv temaer er: Leadership and Governance Organisational Capacity, People and Incentives Entrepreneurship Development in Teaching and Learning Pathways for Entrepreneurs HEI – Business/External Relationships for Knowledge Exchange The Entrepreneurial HEI as an Internationalised Institution Measuring the Impact of the Entrepreneurial Higher Education Institution. Bilag 10a B-2014-07 Til bestyrelserne på professionshøjskoler, erhvervsakademier, de kunstneriske, kulturelle og maritime uddannelsesinstitutioner 23. maj 2012 Bemyndigelse til indgåelse af resultatlønskontrakt med institutionens rektor og øvrige ledere Styrelsen for Videregående Uddannelser og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte bemyndiger med dette brev bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder samt udbetaling af engangsvederlag til øverste leder for merarbejde og en særlig indsats. Denne bemyndigelse ophæver tidligere givne bemyndigelser til at anvende resultatlønskontrakter og engangsvederlag. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, herunder økonomisk rammesætning, inden for hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan indgå aftaler med institutionens øverste leder om resultatlønskontrakter og engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelsen bemyndiges ligeledes til at indgå resultatlønskontakt og udbetale engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats med institutionens øvrige ledere. Det er frivilligt, hvorvidt den enkelte bestyrelse ønsker at anvende bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt og/eller udbetaling af engangsvederlag. 1. Formål med resultatlønskontrakter med øverste ledere Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: • Kontrakten skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. • Kontrakten skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigtede målsætninger. • Kontrakten skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Telefon 7231 7900 E-post [email protected] Netsted www.vus.dk CVR-nr. 34042012 EAN 5798009814333 Sagsbehandler Ragna Petersen Telefon 7231 7809 E-post [email protected] Side 1/6 2. Lovmæssigt grundlag for resultatlønskontrakterne Indgåelsen af resultatlønskontrakter sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 1. marts 2010 om aftale om chefløn (Perst. nr. 009-10) § 5, Personalestyrelsens cirkulære af 28. januar 2008 om organisationsaftale for ledere under COII’s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner (Perst. nr. 002-08) § 3, stk. 2 samt Moderniseringsstyrelsens cirkulære af 26. marts 2012 om overenskomst for akademikere i staten (Modst. nr. 013-12) § 5, stk. 7, bilag 3 og bilag 9. Desuden kan henvises til fælleserklæring om nye lønsystemer i Personalestyrelsens cirkulære af 21. januar 2009 om rammeaftale om nye lønsystemer (Perst. nr. 001-09) bilag 1. 3. Indsatsområder og målsætninger i resultatlønskontrakterne Det er et generelt krav, at målene i resultatlønskontrakten afspejler en indsats, ud over hvad der kan forventes af almindeligt veludført arbejde. Ligeledes er det et krav, at resultatlønskontraktens indsatsområder vedrører institutionens væsentlige og aktuelle udfordringer. Bestyrelsen fastsætter indsatsområderne efter dialog og aftale med lederen. For de aftalte indsatsområder skal kontrakten indeholde konkrete mål for lederens indsats og de opnåede resultater. Målsætningerne bør afspejle en ambition om at dokumentere markante resultater for institutionen. Målene skal være formuleret præcist og gennemskueligt, så det er tydeligt og forståeligt, også for tredjemand, hvorledes målopfyldelse af kontrakten gøres op. Resultatlønskontraktens indsatsområder og målsætninger bør i væsentlig grad afspejle bestyrelsens indgåede udviklingskontrakt/rammeaftale med uddannelsesministeren. 4. Økonomiske ramme for resultatlønskontrakterne Bestyrelsen kan indgå resultatlønskontrakt indenfor nedenstående økonomiske rammer. Beløbene er alle i aktuelt niveau og skal ikke fremskrives. Tabel 1: Økonomisk ramme Antal årselever 1 – 249 250 – 499 500 – 999 1000 – 1999 2000 – 4999 5000 < Økonomisk ramme 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 180.000 Den maksimale udbetaling af resultatløn må ikke overstige 25 pct. af lederens samlede faste løn (grundløn + varige tillæg). Institutionen skal afholde udgifterne til resultatløn inden for institutionens normale budget. Der følger Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 2/6 således ikke yderligere tilskud med bemyndigelsen til at anvende resultatløn. 4.1 Specielt for institutioner, som udbyder AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning For at tage højde for den større administrative ledelsesopgave, der er forbundet med håndtering af årselever, der består af flere cpr-numre, kan institutioner med aktive udbud af AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning vægte årselever fra disse uddannelser, jf. nedenstående skema. Øvrige elever vægter med faktor 1. Tabel 2: Udbud og vægtning Udbud AMU Hf-enkeltfag FVU AVU Ordblindeundervisning Vægtning (faktor) 4 1,5 3 1,5 3 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 4.2 Pension Der er mulighed for at aftale lokalt, at resultatlønnen (og engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats) skal være pensionsgivende. I så fald reduceres beløbet til udmøntning tilsvarende. Nedenstående eksempel illustrerer forholdet mellem udmøntning og pensionsprocent. Tabel 3: Eks. pensionsgivende resultatløn og/eller engangsvederlag Udmøntning Pensionspct. Resultatløn ex. Pensionsbidrag pension 100.000 17,1 85.397 14.603 5. Målopfyldelse og udbetaling Ved kontraktindgåelse med den øverste leder fastlægger bestyrelsen efter aftale med lederen både aftalens økonomiske ramme, indsatsområder og mål for lederens indsats. Efter endt periode drøftes det forgangne års målopfyldelse i bestyrelsen efter dialog med lederen. Bestyrelsen træffer derpå uden lederens tilstedeværelse beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen herom er alene bestyrelsens. Det forudsættes, at bestyrelsen selvstændigt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelse. Styrelsen skal i den forbindelse understrege, at en tilfredsstillende præstation ikke nødvendigvis skal medføre en maksimal udbetalingsgrad. En udbetalingsgrad på 100 pct. forventes således kun i særlige tilfælde. For institutioner med høje udbetalingsprocenter forventer styrelsen således, at der lægges en ambitiøs og rimelig progression i det følgende års målfastsættelse i de pågældende resultatlønsaftaler. 3/6 6. Varighed og tidsfrister En resultatlønskontrakt løber almindeligvis i 12 måneder og følger regnskabsåret. Den ovenfor anførte økonomiske ramme for indgåelse af resultatlønskontrakterne, jf. tabel 1, gælder for kontrakter af 12 måneders varighed. 6.1. Særligt for indgåelse af resultatlønskontrakter for 2012 Bestyrelsen beslutter selv, om der for 2012 skal indgås kontrakter af 12 eller 6 måneders varighed. Kontrakter af 12 måneders varighed gældende for hele 2012 indgås med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2012. Kontrakter af 6 måneders varighed indgås for andet halvår af 2012. Ved indgåelse af en halvårlig kontrakt bemyndiges bestyrelsen til at udbetale et engangsvederlag for det første halvår af 2012 svarende til op til 50 pct. af den økonomiske ramme for resultatlønskontrakten, jf. tabel 1. Eksempelvis kan en leder på en institution med mellem 250 – 499 årslever tildeles et engangsvederlag for første halvår af 2012 på op til 50.000 kr. 7. Indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Institutionen skal til styrelsen årligt indberette den økonomiske ramme og den endelige udbetalingsprocent for resultatlønskontrakten for øverste leder for det forgangne kalenderår. Indberetningen sendes til [email protected]. Anfør ”Resultatlønsindberetning + [institutionens navn]” i emnefeltet. Frist for indberetning er 1. maj. 8. Resultatlønskontrakter for øvrige ledere Det er tillige bestyrelsen, der bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere. Det forventes dog, at bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere videredelegeres til institutionens øverste leder med mindre særlige lokale forhold taler væsentligt herimod. Det anbefales generelt at anvende resultatlønskontrakter for hele institutionen for yderligere at understøtte formålene. Resultatlønsordningen begrænser ikke mulighederne for at anvende resultatbaseret løn i hele organisationen, såfremt det ønskes. Der er ikke fastsat økonomiske rammer for øvrige lederes resultatløn, men niveauet skal dog afspejle institutionens hierarki og målenes karakter. Det gælder i denne forbindelse, at udbetaling af resultatløn ikke må overstige 25 pct. af pågældende leders faste løn (grundløn + varige tillæg). Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 4/6 9. Tilsyn med indgåelse af resultatlønskontrakter Som led i det almindelige tilsyn vil Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte bede et antal institutioner om deres resultatlønskontrakter samt anden dokumentation for anvendelsen af resultatløn. På den baggrund vurderes det, hvorvidt resultatlønskontrakterne anvendes efter formålet og i øvrigt overholder retningslinjerne. Ved konstatering af grov og gentagen mangelfuld eller uhensigtsmæssig anvendelse af resultatlønskontrakter vil konsekvensen være, at styrelsen tilbagekalder institutionens bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter. 10. Engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats Bestyrelsen kan udbetale engangsvederlag for eventuelt merarbejde og/eller en særlig indsats. Det er bestyrelsen, som tager stilling til omfanget og honoreringen af eventuelt merarbejde og den særlige indsats. Styrelsen for Udbetaling af engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats forudsætter ikke, at der er indgået en resultatlønskontrakt. Videregående Uddannelser Bestyrelsen kan udbetale følgende beløb til ledere for merarbejde/særlig indsats (aktuelt niveau). Side og Uddannelsesstøtte 5/6 Tabel 4: Eks. pensionsgivende resultatløn og/eller engangsvederlag Lønramme 32 – 38 og 39 (jf. ministeriets rettelse til bemyndigelse af 9-9-2014) Merarbejde/særlig indsats 35.000 Der er tale om et værktøj, som kan bruges til at belønne varetagelsen af uforudsete opgaver eller opnåelse af ekstraordinære resultater. Denne bemyndigelse kan således ikke bruges som belønning for almindelig veludført arbejde. Ligeledes kan bemyndigelsen ikke bruges til at udligne lønmæssige forskelle internt i organisationen. Det forudsættes, at det normalt er institutionens øverste leder, som tager stilling til eventuel honorering af merarbejde eller en særlig indsats for institutionens øvrige ledere. 11. Øvrige rammer og vilkår 11.1 Offentliggørelseskrav for indgåelse af resultatlønskontrakter Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ønsker åbenhed og gennemsigtighed om indgåelsen af resultatlønskontrakter. Følgende elementer af resultatlønskontrakter skal derfor offentliggøres på institutionens hjemmeside: • Kontraktens indsatsområder og mål • Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsen • Den endelige udmøntning af resultatlønskontrakten 11.2 Revisors opgaver Institutionens revisor skal påse, at nærværende retningslinjer overholdes. Dette gælder både udbetalinger og øvrige regler. 12. Kontakt og yderligere information Henvendelse om ovenstående kan ske til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Generelt kan henvises til Finansministeriets vejledning om resultatløn i publikationen ”Ansvar for styring – vejledning om styring fra koncern til institution”, februar 2010. Med venlig hilsen Ragna Petersen Fuldmægtig Direkte telefon: + 45 7231 7809 E-mail: [email protected] Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 6/6 Bilag 10b B-2014-07 Gør tanke til handling VIA University College Notat Til: Bestyrelsen Cc: Rektoratet Vedr.: Anvendelse af resultatløn i VIA Indledning For VIA som professionshøjskole og selvejende institution under staten gælder Uddannelses- og Forskningsministeriets bemyndigelsesskrivelse1. VIAs tidligere bestyrelse har på møderne den 10. december 2012 og den 12. september 2013 drøftet resultatløn i VIA, og bestyrelsen vedtog rammer for resultatløn samt bemyndigede den tidligere formand til at indgå resultatløn med rektor for 2014. Den nye bestyrelse for VIA skal have en overordnet drøftelse af anvendelsen af resultatløn i VIA for den indeværende bestyrelsesperiode, herunder eventuelle rammer og bemyndigelser i relation hertil. Nærværende notat har til formål at belyse det snævre handlerum VIA har, når det gælder anvendelse af resultatløn, samt beskrive hovedprincipperne for anvendelsen af resultatløn i VIA. Baggrund Som en selvejende uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) kan VIAs bestyrelse som hidtil vælge at benytte muligheden for indgåelse af resultatløn, men der er ikke et helt frit valg med hensyn til, hvordan VIA kan benytte resultatløn. Der er særlige bindinger på virksomheder, der er offentligt reguleret. Bindingerne medfører såvel nødvendige som tilstrækkelige administrative og bureaukratiske foranstaltninger, der bl.a. skal sikre åbenhed, gennemskuelighed og lovmedholdelighed. Resultatløn i en uddannelsesinstitution som VIA er både overenskomststof og genstand for regulering fra Finansministeriet og UFM, der står bag den gældende bemyndigelsesskrivelse til indgåelse af resultatlønskontrakter. VIA er også underlagt det statslige lønsystem med forskellige overenskomster, klassificeringer af stillinger og ”cheflønspulje”. Samlet er det et meget komplekst system af aftaler, love, bekendtgørelser og vejledninger. Samspillet mellem de forskellige elementer er ikke fuldt gennemarbejdet fra centraladministrationen. På trods af indførelsen af det nye lønsystem har man fx bevaret det gamle system med klassificering af stillinger, hvilket kan indebære modsatrettede instrukser og uigennemskuelighed i forståelsen vedr. den forvaltede praksis mv. 1 Jf. mail fra Uddannelsesstyrelsen med rettelse til genfremsendelse af ”Bemyndigelse til indgåelse af resultatlønskontrakt med institutionens rektor og øvrige ledere”, brev af 23. maj 2012 til bestyrelserne på professionshøjskoler, erhvervsakademier, de kunstneriske, kulturelle og maritime uddannelsesinstitutioner fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. (U0003-7-03-19-14) NOTAT Udarbejdet af: JRJ/ALJ/EM E: [email protected] T: +45 8755 1010 www.via.dk Dato: 16-11-2014 J.nr.: U0003-7-03-19-14 Ref.: JRJ Rent administrativt er det personaleadministrativ vejledning (PAV) og den årlige professionshøjskoleinstruks (PH-instruks), som er afsættet for statens kontrolsystemer via revisionen af vores håndtering af resultatløn i forbindelse med årsrapporten. Ovennævnte og gældende vilkår kræver dispensation, hvis vi ville vælge en tilgang til brugen af resultatløn i VIA, som ligger uden for disse rammer. Brugen af resultatløn i 2013 Gennemgangen nedenfor tager udgangspunkt i 2013, da det er den senest mulige opgørelse. Arbejdet med resultatløn i 2014 har fulgt samme opskrift. For 2013 gælder det således, at resultatlønskontrakter for ledere på direktørniveau afspejler rektors resultatlønskontrakt, som er tæt knyttet til VIAs udviklingskontrakt. For øvrige ledere (niveau 2 og 3) er ansvaret for tilpasningen af de overordnede præmisser og retningslinjer uddelegeret til de respektive PHL-medlemmer/direktørområder. Alle ledere i VIA er omfattet af mulighederne for at få en resultatlønskontrakt, og der er tale om en personlig kontrakt. Inden for ledelsesretten indgås aftalen mellem lederen og den nærmeste overordnede. Tabellen nedenfor viser, at omkostningerne til resultatløn i 2013 udgør 7,4 mio. kr., hvilket svarer til 0,7 % af de samlede lønudgifter til medarbejdere og ledelse samt 6 % af de samlede lønudgifter til ledelse. I de senere år er der sket en lille bevægelse mod at færre ledere i VIA indgår resultatlønskontrakt, idet lederen og den nærmeste overordnede er blevet enige om at droppe resultatlønnen til fordel for et fast løntillæg på omkring 85 % af resultatlønsrammen eller derunder. Det er især sket for ledere i områder, hvor der ikke er en direkte indflydelse på og sammenhæng til strategiens og udviklingskontraktens indfrielse. Det forholder sig imidlertid sådan, at det af tekniske årsager ikke er muligt at udbrede en sådan praksis til et større antal ledere i VIA. Reduktion i antallet af ledere, der har været omfattet af resultatløn fremgår også af tabellen ovenfor, hvor antallet af personer er faldet fra 103 personer i 2012 til 94 personer i 2013. Eventuelle ændringer fra og med 2015 Resultatlønsordningen kan ikke betragtes isoleret. Det er nødvendigt at se på den samlede lønpakke til ledere. Næsten alle ledere i VIA er ved ansættelsen blevet stillet i udsigt, at resultatløn indgår som en del af lønpakken. Naturligvis er alle bekendt med, at der ikke er tale om en fast løndel, men der er ofte henvist til, at den gennemsnitlige målopfyldelse ligger på niveauet 80–90 % set over en længere periode. En ukompenseret fjernelse af resultatløn vil for de berørte ledere derfor opleves som en markant forringelse af ansættelsesvilkårene. 2/3 3/3 I ansættelseskontrakterne for VIAs ledere forekommer forskellige formuleringer om resultatløn og de aftalte muligheder. Der skal således være opmærksomhed på, at der kan være behov for individuel varsling af ændrede ansættelsesforhold, hvis VIA fremadrettet beslutter sig for, at resultatløn ikke er en mulighed for ledere i VIA. Det grundlæggende spørgsmål i forbindelse med en eventuel ændring af praksis for anvendelsen af resultatløn i VIA er, hvordan VIAs ledere modtager ændringerne. Der vil formentlig være mange forskellige holdninger til, om det er positivt, negativt eller ligegyldigt. Forskellige holdninger som bl.a. har at gøre med: 1. hvorfor det giver mening, at vi foretager ændringer i praksis – og hvorfor nu 2. graden af kompensation i den samlede lønpakke 3. ledernes generelle trivsel og oplevelse af krav i arbejdet 4. kommunikationen/italesættelsen og den praktiske håndtering/udmøntning 5. timing i forhold til større lederinitierede nye opgaver (fx OK13, strategiimplementering og institutionsakkreditering) Rammer for resultatløn i VIA VIAs gældende resultatlønsordning indebærer, at rektors resultatlønskontrakt er tæt koblet til den gældende udviklingskontrakt i perioden, og at de øvrige PHL-/direktionsmedlemmers resultatlønskontrakter (niveau 1) afspejler rektors resultatlønskontrakt. VIAs resultatlønskontrakter i 2014 er indgået indenfor følgende beløbsrammer, hvilket også forventes videreført i 2015: Kontraktholder Aftalepart Rektor Prorektor Professionshøjskoledirektør Højskoledirektører Chefer Ledere VIAs bestyrelse/ formand Rektor Rektor Rektor Direktionsmedlemmer Chefer Maksimal beløbsramme (v. 100 %) 180.000 kr. 165.000 kr. 165.000 kr. 144.000 kr. 106.000 kr. 69.000 kr. Kontraktperioden i VIA følger finansåret fra 1. januar til 31. december med afrapportering i det følgende års første kvartal, således at der er sammenhæng til de opnåede resultater i årsrapporten og den årlige afrapportering på udviklingskontrakten mv. Indbygget i resultatlønskontrakterne er der bl.a. en forudsætning om budgetoverholdelse, som også bruges styringsmæssigt, idet det ved opgørelsestidspunktet vurderes, om kontraktholder har overholdt sit budget. Hvis forudsætningen ikke er overholdt, nedskrives resultatlønsrammen forud for beregning af målopfyldelsen i henhold til VIAs årsrapport og principperne i den for året gældende budgetmanual. Bestyrelsen tager alene stilling til rektors resultatlønskontrakt. I praksis er det bestyrelsesformanden, der på baggrund af en bemyndigelse, der årligt fornyes i bestyrelsen, indgår resultatlønskontrakt med rektor samt forestår afrapporteringen af rektors resultatlønskontrakt. Bestyrelsesformanden orienterer bestyrelsen, når rektors kontrakt er indgået og når målopfyldelsen er vurderet og godkendt. Bestyrelsen bemyndiger samtidig rektor til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens øvrige ledere. Bilag 11 B-2014-07 Gør tanke til handling VIA University College Notat Til: Bestyrelsen Cc: Vedr.: Opsamling på på bestyrelsens diskussioner om ”den gode bestyrelse” den 30. oktober 2014 Baggrund Bestyrelsesseminaret den 30. oktober 2014 indeholdt et programpunkt om ”det gode bestyrelsesarbejde”. Her indgik et inspirationsoplæg af Søren Sørensen, bestyrelsesformand for Tradium , der blev fulgt op af en diskussion i grupper og plenum. Formålet med emnet var at give bestyrelsesmedlemmerne i VIAs nye bestyrelse mulighed for at reflektere over det at være bestyrelsesmedlem i VIA og afstemme forventninger til hinanden samt skabe en fælles forståelse for bestyrelsens opgaver og roller. Under seancen fik bestyrelsesmedlemmerne i opdrag at sætte ord på, hvad de forstår ved ”den gode bestyrelse” samt diskutere, hvad der skal til, for at VIAs bestyrelse kan lykkes som ”en god bestyrelse”. Nærværende notat er en opsamling på diskussionerne fra seminaret. Den gode bestyrelse Bestyrelsesmedlemmerne fremkom med en række bud på, hvad der definerer en god bestyrelse. De forskellige udsagn er sammenskrevet og opsummeret her: Den gode bestyrelse forstår sin rolle og magter det overordnede perspektiv. Er bevidst om den særlige opgave, som er givet en bestyrelse for en selvejende uddannelsesinstitution. I den gode bestyrelse er der er et godt samarbejdsklima, hvor man siger, hvad man mener (”svesken på disken”). I den gode bestyrelse bringer alle medlemmer viden/perspektiver fra omverdenen ind i bestyrelsesrummet, alle bringer deres kompetencer i spil. Den gode bestyrelse bringer også nye ideer på bordet, giver sparring til og er konstruktivt kritiske over for hinanden og den administrative ledelse. Den gode bestyrelse er engageret, møder forberedt op og fungerer som et team. Den gode bestyrelse træffer beslutninger på et kvalificeret grundlag. Den gode bestyrelse afspejler mange interessenter, og hvert medlem er afklaret i forhold til det at være bestyrelsesmedlem for VIA og sine øvrige roller og tilhørsforhold uden for bestyrelsen (”kasketter”). NOTAT Udarbejdet af: Elvir Maleskic Specialkonsulent E: [email protected] T: 87551003 www.via.dk Dato: 05-11-2014 J.nr.: U0001-7-03-5-14 Ref.: EM Den gode bestyrelse er modig, resultatorienteret og er i stand til at tænke i organisatoriske helheder og i flere perspektiver. Den gode bestyrelse husker hele regionens perspektiv og husker også det globale perspektiv. Udadtil er den gode bestyrelse ambassadører for VIA og er loyale i det offentlige rum. Input til videreudvikling af bestyrelsesarbejdet i VIA Bestyrelsesmedlemmerne fremkom med bud på, hvad der skal til, for at VIAs bestyrelse kan lykkes som den gode bestyrelse. De forskellige input er sammenskrevet og opsummeret her: Bestyrelsen skal tage sig tid til at diskutere sin rolle som bestyrelse for en uddannelsesinstitution og diskutere ”kasketter”, dvs. at man er bestyrelsesmedlem for VIA og har et tilhørsforhold uden for bestyrelsen. Bestyrelsen bør prioritere løbende at evaluere sit arbejde. Bestyrelsen skal videreudvikle samspillet med ledelsen – og gå efter både at være et advisory board og en bestyrelse. Bestyrelsen skal efterstræbe, at der er tilpas afstand til ledelsen, så man kan være en kritisk partner for ledelsen. Bestyrelsen skal have fokus på VIAs succeskriterier, og hvordan bestyrelsen kan bidrage, eksempelvis: – bestyrelsen ønsker at fremme, at VIA skal præstere vækst og have klare mål for vækst (også internationalt: bidrage til at uddanne Europa) – bestyrelsen skal bidrage til, at dimittender fra VIA fungerer endnu bedre i deres jobs – bestyrelsen skal være med til at præcisere indholdet i internationaliseringen – bestyrelsen skal være med til at synliggøre effekten af forskningsbaseringen – bestyrelsen skal bidrage til, at VIA bliver dagsordensættende i de politiske processer, så fremsynet på uddannelsesområdet kommer fra VIA Bestyrelsen skal videreudvikle sin arbejdsform med afsæt i følgende retningsgivende bemærkninger: – der skal være mindre orientering, mere ægte samtale på møderne med henblik på at inspirere ledelsen – nogle sager, der tidligere har fyldt meget, skal fylde mindre – ledelsen skal i højere grad spørge bestyrelsen, og ikke omvendt – der skal på dagsordenerne være flere tematiserede drøftelser, herunder mere fokus på strategisk vigtige temaer (”det lange lys”) Bestyrelsen bør overveje et introduktionsforløb for nye medlemmer. Bestyrelsen skal have mere viden om, hvorfor vores studerende har valgt VIA og om hvordan VIAs studerende performer på arbejdsmarkedet. Der blev nævnt at der kunne være særlige vinkler, som kunne indgå i vores branding. På baggrund af ovennævnte vil forretningsudvalget arbejde videre med at videreudvikle bestyrelsens arbejdsform og denne opsamling af input fra bestyrelsen vil blive anvendt som grundlag for planlægning af bestyrelsesarbejdet de kommende år. 2/2 Bilag 13 B-2014-07 VIA University College Notat Til bestyrelsen NOTAT Notat om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA Generelt om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA Lige siden VIA blev dannet i 2008, har der været høj grad af bevidsthed om, at medarbejderen i VIA er stort set den eneste ressource som organisationen råder over. Denne bevidsthed har bevirket, at der gennem alle årene har været og fortsat er, fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Dette fokus kommer blandt andet til udtryk i VIAs politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom, som blev udarbejdet i 2008. Målet for politikken angives som følger: Udarbejdet af: Søren Thomas Bork Pedersen Arbejdsmiljøchef E: [email protected] T: +4587550806 Journalnr.: U0001-9-05-1-13 Dato: 14. oktober 2014 1/5 Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel, velvære og sundhed og ikke blot overholder gældende lovgivning. Politikken behandler emner som fx sundhedsfremme, arbejdsmiljø, sygdom, misbrug og tilskud til behandling. Politikken er et af de elementer som danner baggrund for det arbejde med arbejdsmiljø og trivsel, som udføres i arbejdsmiljøorganisationen i VIA. Siden 2008 er arbejdsmiljøorganisationen blevet lang mere professionel og bevidst om sin rolle, og med støtte fra centrale funktioner, arbejdes der på langt de fleste adresser og i de fleste enheder, systematisk og proaktivt med arbejdsmiljø og trivsel. Med udgangspunkt i et ønske om en mere smidig, effektiv og mindre ressourcekrævende samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation, har en arbejdsgruppe, nedsat af Hovedsamarbejdsudvalget, udarbejdet et forslag til en ny organisering, som ligger op til en sammensmeltning af samarbejdsorganisation og arbejdsmiljøorganisation. Forslaget er netop sendt i høring i organisationen. Monitorering af arbejdsmiljø og trivsel i VIA Koncept og metode: Der er siden VIAs dannelse gennemført monitorering af arbejdsmiljø og trivsel to gange, nemlig i 2010 og 2013. Undersøgelse af arbejdsmiljøet (APV) skal foretages minimum hvert tredje år i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, og i forbindelse med afrapportering til ministeriet, er trivslen i organisationen, en af de mange indikatorer. Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse er i princippet to uafhængige størrelser, men i VIA er valget, indtil videre, at de to undersøgelser slås sammen. Der er en del overlap, specielt mellem den del af arbejdspladsvurderingen, som handler om psykisk arbejdsmiljø, og trivselsundersøgelsen. Det giver mening at se på arbejdsmiljøet og trivslen i sammenhæng, da der er tale om to områder, som dels hænger sammen, dels gensidigt påvirker hinanden. Desuden bevirker en sammensmeltning af de to undersøgelser, at medarbejderne kun skal ”forstyrres” én gang i forbindelse med dataindsamlingen. Undersøgelserne i 2010 og 2013 er gennemført med baggrund i samme koncept og metode. Undersøgelserne er gennemført som en hovedsagelig kvantitativ, IT-baseret og anonymt spørgeskema. Spørgeskema og afviklingen af undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med et eksternt konsulentfirma. Undersøgelsen i 2013 blev desuden gennemført i samarbejde med professionshøjskolen Metropol, UCC og UCN. I undersøgelserne er der spørgsmål inden for områder som: Anerkendelse, nærmeste leder, øverste ledelse, information, samarbejde, ansvar og roller, tillid, mening i arbejdet, udviklingsmuligheder, indflydelse, kvalitet i arbejdet, krav i arbejdet, socialt arbejdsmiljø, trivsel og jobtilfredshed, motivation og engagement, selvvurderet sygefravær, mobning, sexchikane, vold/trusler og fysisk arbejdsmiljø. Formålet med undersøgelserne af arbejdsmiljø og trivsel i VIA er at tegne et øjebliksbillede af de fysiske, psykiske og sociale arbejdsforhold. Undersøgelsernes resultater skal anvendes i de fortsatte bestræbelser på at fastholde de positive elementer i arbejdsmiljø og trivsel i VIA samt til målrettet indsats på de områder, hvor arbejdsmiljø og trivsel kan og bør forbedres. Arbejdet med såvel fastholdelse af de positive elementer som forbedringer af arbejdsmiljø og trivsel forgår på såvel organisationsniveau som i den enkelte enhed. Arbejdet foregår i et kontinuerligt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og med inddragelse af relevante samarbejdsorganer. Det er ikke formålet med undersøgelserne at tegne et bestemt billede af arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Succeskriteriet er altså ikke, at arbejdsmiljøet og trivslen i VIA på alle områder viser sig som værende ideelt. Succeskriteriet er, at der opnås en proces med høj grad af involvering og engagement på alle niveauer i VIA. En proces som har positiv indvirkning på arbejdsmiljø og trivsel. I såvel 2010 som i 2013, har undersøgelserne været afviklet i to faser. Fase 1 er den overordnede undersøgelse, som giver overblikket og et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet i hele VIA. I kraft af det store antal respondenter - mere end 2000 personer - er fase 1 en kvantitativ undersøgelse, hvor besvarelsen hovedsageligt sker ved afkrydsning. Resultaterne afrapporteres til den enkelte enhed, og de anvendes lokalt til at udpege indsatsområder, som har relevans for den enkelte enhed. Den lokale indsats, på baggrund af fase 1, er undersøgelsens fase 2. 2/5 Resultater: Fase 1 Undersøgelsen af arbejdsmiljø og trivsel 2013 endte med en meget tilfredsstillende svarprocent på 83 (66,9 % i 2010). Svarprocenten varierer fra enhed til enhed, men 20 enheder har en svarprocent på 100 og kun 2 enheder er under 50 %. Der blev fremstillet ca. 170 rapporter med kvantitative data og et tilsvarende antal rapporter med kommentarer. De kvantitative rapporter er tilgængelige for alle på medarbejderportalen, og rapporterne med kommentarer blev sendt til lederne for de enkelte uddannelser/enheder med henblik på distribution til arbejdsmiljørepræsentanter og eventuelt tillidsrepræsentanter. Den samlede rapport for alle ansatte i VIA viste stort set det samme billede i undersøgelserne i 2010 og 2013. Medarbejdertilfredshedsindekset (MTI)1 var 5,3 i 2010 og er 5,4 i 2013. Det laveste MTI er på 4,5, mens 10 enheder har et MTI på over 6, hvilket er i kategorien ”Top”. Generelt er MTI højere for ledere end for medarbejdere. I forhold til prioritetskortet, som angiver forholdet mellem vurdering og effekt ud fra en matematisk model, var det i 2010 markant, at forandringer i forhold til balancen mellem krav og ressourcer ville have størst effekt i forhold til trivsel og engagement. Billedet i 2013 er ikke helt så markant. Balancen mellem krav og ressourcer vurderes fortsat som problematisk, men det synes at have mindre indflydelse på engagement og trivsel. Det er mening i arbejdet og udviklingsmuligheder, som medarbejderne finder vigtigst. Disse elementer vurderes relativt positivt af medarbejderne. I forhold til vurderingerne af de enkelte områder, anvendes igen en skala fra 1 til 7, men her er der ikke tale om beregninger, men om gennemsnit. Der er ikke de store forskelle fra 2010 til 2013. Der er 3 områder, der har ændret sig mere en 1 – alle i negativ retning. Det drejer sig om tillid, udviklingsmuligheder og kvalitet i arbejdet. Når det gælder selvangivet sygefravær er der ingen ændring fra 2010 til 2013. Der er dog lidt flere som vurderer, at der er faktorer i arbejdsmiljøet, som påvirker fraværet negativt. I begge undersøgelser er der ca. 1 % af respondenterne som føler, at de bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, og 8 % føler sig mobbet. 2 % personer angiver, at de har været udsat for trusler om fysisk vold på jobbet. Med hensyn til kendskab til beredskabsplaner for brand, ulykke, skoleskyderi mv., som har været et indsatsområde efter undersøgelsen i 2010, så er der sket en positiv udvikling, men der er fortsat plads til forbedringer. 1 Medarbejdertilfredshedsindeks er et udtryk for medarbejdernes tilfredshed og engagement på baggrund af en matematisk beregning foretaget ud fra de afgivne svar. Skalaen går fra 1 til 7 og 5,4 er i kategorien ”god”. 3/5 Som tidligere nævnt, så er undersøgelsen i 2013 gennemført i samarbejde med 3 andre professionshøjskoler som der derfor kan benchmarkes med. VIA har den højeste svarprocent og i forhold til enkeltområder, så har medarbejderne fra VIA den mest positive vurdering på ca. halvdelen af områderne, mens medarbejderne på UCN har de mest positive vurderinger på de resterende områder. Fase 2 De mange rapporter som er fremstillet og distribueret til uddannelser og enheder, er blevet bearbejdet og analyseret decentralt. Dette arbejde har resulteret i mere end 80 handlingsplaner, som er indsendt til og kommenteret af Arbejdsmiljøchefen. Kvaliteten af handlingsplanerne er svingende, men det generelle billede er, at uddannelser og enheder arbejder seriøst og systematisk med anvendelse af resultaterne fra undersøgelsen af arbejdsmiljø og trivsel i et forsøg på at fastholde og optimere et positivt arbejdsmiljø og en god trivsel. Næste undersøgelse Den næste undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel skal gennemføres i 2016. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til metode eller til et eventuelt samarbejde med andre professionshøjskoler omkring undersøgelsen. Andre indikatorer Ud over de monitereringer vi foretager hvert tredje år, så er der en række andre indikatorer, som indgår i arbejdet med og vurderingerne af arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Én indikator er sygefraværet, som i 2011, 2012 og 2013 var henholdsvis 7,4, 6,9 og 7,4 dag pr. ansat. Sygefraværet i VIA er lidt lavere end på sammenlignelige arbejdspladser. Fra 2015, hvor vi forventer et mere detaljeret datagrundlag, forventes det, at vi får mulighed for, at arbejde mere strategisk med sygefraværet i organisationen. En anden indikator kan være antallet af arbejdsulykker. Antallet af anmeldelsespligtige arbejdsulykker i VIA, er i gennemsnit på ca. 7 pr. år, hvilket er et relativt lavt antal. Dertil kommer et tilsvarende antal, som vi ikke er forpligtigede til at anmelde, men som vi anmelder af hensyn til risikoen for senfølger hos den ramte medarbejder. Heldigvis er langt de fleste af arbejdsulykkerne mindre hændelige uheld, som ikke har alvorlige konsekvenser for de implicerede. En tredje og sidste indikator, kan være de tilsynsbesøg, som Arbejdstilsynet foretager. På nuværende tidspunkt har VIA 22 grønne smileys og kun to adresser har endnu ikke haft besøg. En grøn smiley betyder ikke, at vi ikke har problemer med arbejdsmiljø og trivsel, men det betyder, at Arbejdstilsynet vurderer, at vi arbejder systematisk og målrettet med løsning af problemerne. Opsamling/konklusion Den undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel vi foretog 2013 viser, at der kun på meget få områder er sket en signifikant udvikling omkring arbejdsmiljø og trivsel i forhold til den undersøgelse, som blev afviklet i 2010. Det synes i sig selv positivt at kunne fastholde niveauet fra 2010 set i lyset af de forandringer, reduktion i ressourcer og øgede krav om effektivitet, som alle ansatte i VIA har været udsat for i perioden. Den meget tilfredsstillende svarprocent kan tolkes som et vidnesbyrd om, 4/5 at medarbejderne i VIA er engagerede i deres arbejdsplads og har tiltro til, at det faktisk er muligt at forandre tingene i en positiv retning. Der er en række andre indikatorer som sygefravær, ulykker og tilsyn fra Arbejdstilsynet, der understøtter at der i VIA arbejdes seriøst og systematisk med de problemer som truer trivslen eller påvirker arbejdsmiljøet negativt. Ovenstående betyder ikke, at der ikke er udfordringer omkring arbejdsmiljø og trivsel at tage fat på. Der er sket voldsomme forandringer for mange ansatte i VIA gennem de sidste år. Nogle medarbejdere har oplevet 2 eller 3 fusioner og hvor de for relativt få år siden var ansat på en mindre monoinstitution, er de nu en del af campus og af en relativ stor koncern. Forandringer i form af nye IT- systemer, nye uddannelsesordninger, nye måder at tale om arbejdstid på mv., er også elementer som i varierende grad udfordrer arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Endelig er øgede krav til effektivitet, begrænsede ressourcer og den deraf følgende oplevelse af kvalitetsforringelser og ubalance mellem krav og ressourcer en udfordring, som også i de kommende år vil kræve opmærksomhed. Omfanget og kompleksiteten af opgaven med fastholdelse og optimering af arbejdsmiljø og trivsel er meget forskellig rundt i VIA, og det er vigtigt, at der på alle niveauer i organisationen er opbakning og støtte til de enheder, som har de største udfordringer i forhold til optimering af arbejdsmiljø og trivsel. I VIA er der på en lang række områder et godt arbejdsmiljø og en god trivsel, men der er fortsat en række store og komplekse problemstillinger som må og skal håndteres, hvilket fordrer at vi fastholder et massivt fokus på arbejdsmiljø og trivsel. 5/5 Bilag 14 B-2014-07 Træf det rette valg VIA University College Regnskab Tredje kvartal 2014 Træf det rette valg VIA University College Dato: Den 26. november 2014 Journalnr.: U0034-8-02-2-14 Ref.: JOJO Regnskab tredje kvartal 2014 Hermed foreligger regnskab for de tre første kvartaler 2014. Nedenstående tabel viser henholdsvis Regnskab tredje kvartal 2014, Budget tredje kvartal 2014 og afvigelsen mellem disse i summariske hovedtal. Samtidig er Budget 2014 og Regnskab 2013 vist til sammenligning: Hele 1.000 kr. Regnskab 3. kvartal Budget 3. kvartal (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Afvigelse Regnskab/ Budget Budget 2014 Regnskab 2013 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 1.395.935 1.384.517 11.418 1.611.927 1.573.393 Lønninger mv. 781.211 799.314 -18.103 1.083.685 1.027.944 295.009 25.841 24.418 1.126.479 308.561 27.134 27.296 1.162.305 -13.552 -1.293 -2.878 -35.826 440.771 36.087 36.385 1.596.928 446.616 37.856 33.683 1.546.099 269.456 222.212 47.244 15.000 27.293 Øvrig drift Afskrivninger Finansielle omkostninger Omkostninger i alt Resultat Prognosen efter første halvår udviste et overskud på 43,4 mio. kr. svarende til en positiv afvigelse i forhold til det oprindelige Budget 2014 på 28,4 mio. kr. Regnskabet efter tredje kvartal udviser en positiv afvigelse på 47,2 mio. kr. Som nævnt i notatet efter første halvår kan den positive afvigelse primært tilskrives den ændrede praksis, som UFM udmeldte ultimo juni, vedrørende den regnskabsmæssige behandling af ”tilskud til udviklings- og evidensbasering”. Provenuet, ca. 15,3 mio. kr., vedrørende salget af Peter Sabroe Gade 14 og Trøjborgvej 82 forventes medtaget i 2014. Salget af Skejbyvej 29 er for nuværende uafklaret. Begge forhold afklares i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. VIAs likviditet er stadig tilfredsstillende. Der er gennem det sidste år generet mere likviditet end forudsat blandt andet på grund af en generel omkostningstilbageholdenhed og dermed større 1/3 overskud. Det kan bemærkes, at optagelse af belåning i forbindelse med etablering af Campus Aarhus C igen har kunnet skubbes med deraf følgende sparede renter. Nedenfor er vist Regnskab tredje kvartal 2014, Budget tredje kvartal 2014 samt afvigelsen mellem disse i hele tusinder, for de enkelte direktørområder. Desuden er Budget 2014 og Regnskab 2013 vist til sammenligning. Regnskab 3. kvartal Budget 3. kvartal (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Afvigelse Regnskab/ Budget (hele 1.000 kr.) Budget 2014 Regnskab 2013 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) PSH 185.032 156.178 28.854 115.659 130.095 SFH 119.101 113.037 6.063 54.772 58.813 TMH 83.680 76.611 7.069 47.419 47.920 HKE 39.444 39.264 180 25.593 26.580 VOK 25.116 24.789 327 35.441 40.303 380 0 380 0 78 -106.954 -109.185 2.231 -159.638 -150.984 -79.426 -78.211 -1.215 -104.245 -113.658 3.085 -270 3.355 0 -11.854 269.220 222.212 47.244 15.000 27.293 Tværgående projekter* Rektorat m.v.** Bygning og Service Kapitalformål VIA I ALT *: Projekter som opgøres selvstændigt for ikke at give et forkert billede af det enkelte budgetområde. **: Området dækker: Rektor, Prorektor, CFU, Biblioteker samt Professionshøjskoledirektør. Samlet set forventer VIA for 2014 et overskud på ca. 45 mio. kr. Hertil kommer eventuelt provenu fra salg af ejendomme: Adresse Bogført Regnskabsmæssigt Salgspris* værdi 1. SEP "provenu" 2015 Skejbyvej 29 97.293 78.456 18.837 Peter Sabroes Gade 14 98.246 84.356 13.890 Trøjborgvej 82 124.055 122.696 I ALT 319.594 285.508 1.359 34.086 *: Den nuværende salgspris, eks. omkostninger = ”hvad får VIA” I bedste fald ca. 34,1 mio. kr. og i ”værste” fald 15,3 mio. kr. Idet VIAs bestyrelse på sit møde den 16. juni 2014 blandt andet ønskede: ”at en oversigt over udviklingen på de forskellige aktivitetsområder i VOK indarbejdes i halvårsregnskabet, der fremlægges for bestyrelsen til september” vises nedenfor VOKs bemærkninger til udviklingen for 2014: 2/3 Regnskab Budget Afvigelse Årsbudget Regnskab 3. kvartal 3. kvartal regnskab/budget 2014 2013 (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) (hele 1.000 kr.) Indtægter i alt 141.766 138.750 -3.016 201.778 200.734 Lønninger mv. 90.285 78.033 12.252 114.338 114.371 Øvrig drift 26.365 35.928 -9.563 51.999 46.060 116.650 113.961 2.688 166.336 160.432 25.116 24.789 -327 35.441 40.303 Afskrivninger Omkostninger i alt Resultat Kommentarer: VOK har på baggrund af indtægtsopfølgninger, trukket den 28. oktober fra det studieadministrative system, SIS, bedt de budgetansvarlige i områderne forholde sig til prognosen for 2014, der er udarbejdet ultimo september. Indtægtsopfølgningerne medtager det realiserede samt, i den udstrækning det er besluttet, fremtidigt oprettede aktiviteter. Vurderingen baserer sig således på, om omsætningen ’holder’, og ikke på resultatet, da vi ikke i lighed med tidligere år udarbejder samlet opfølgning efter tredje kvartal. Social- og Sundhedsområdet (SOS) vurderer at nå prognosen efter andet kvartal, det vil sige 35,9 mio. kr. i omsætning. Pædagogik Børn- og Ungeområdet (PBU) vurderer ikke at nå prognosen efter andet kvartal, det vil sige et omsætningsestimat på 71 mio. kr. Aktiviteter har af forskellige årsager måttet skubbes ind i 2015. Det drejer sig især om hjemkomne projekter. Specielt A.P. Møller-fondens sagsbehandling har udskudt opstarten. Dertil kommer en forsinkelse på gennemførelse af undervisningsfag i forbindelse skolereformen. Samlet vurderes derfor nu et omsætningsestimat på ca. kr. 68 millioner. Ledelse og Styring (LS) vurderer nå prognosen efter andet kvartal, det vil sige et omsætningsestimat på 34,7 mio. kr. I LS er der sket en del aflysninger og forskydninger af rekvirerede forløb, de fleste af dem kommer først i spil i foråret 2015. Forskydningen til 2015 vurderes i omegnen af 2 mio. kr. Innovation og Karriere (IK) vurderer at omsætte 2 mio. kr. mere end prognosen efter andet kvartal, det vil sige, der forventes en omsætning på 48,5 mio. kr. Den positive udvikling beror på meroptag på blandt andet de fagspecifikke kurser målrettet ledige. Samlet set Samlet set vurderes VOKs omsætning i 2014 på nuværende tidspunkt at lande på 202,5mio. kr. Det er 1 mio. kr. mindre end prognosen efter andet kvartal, og ca. 0,8 mio. kr. mere end årsbudgettet. Differencen mellem områdernes estimerede omsætning og totalomsætningen drejer sig om Frascati-udviklingsmidler og indtægter, der tilgår administrationen. 3/3 Bilag 16a B-2014-07 Find vejen frem VIA University College Dato: 28. november 2014 Ref.: Peter Lykke-Olesen (PLO) Information til bestyrelsen om Campus Aarhus C Alt forløber fortsat planmæssigt. Vi arbejder nu sammen med ATEA om AV-løsninger og -indkøb. Udbuddet til møbelsnedkere vedr. det faste inventar (skranker, fast monterede møbler mv.) er afgjort, og firmaet Jönsson Inventar A/S er blevet tildelt ordren. Pr. 1. oktober er Dorthe Jensen blevet ansat som kantineleder. Ansættelsen af kantinepersonalet er i gang, og Dorthe samarbejder med projektgruppen om den endelige færdiggørelse af køkkenet og kantineområdet. Flytteopgaven er i udbud nu. Alle møbler er allerede blevet registreret i en stor database (18.000 stk.), som skal være det logistiske grundlag for flytningen, og som efterfølgende vil kunne anvendes som anlægskartotek. Et samarbejde med firmaet Dansign om way-finding er i gang. Der er stor opmærksomhed og optimisme på, at det skal være nemt at finde rundt i det store hus. Der vil inden jul være indrettet et fuldt færdigt undervisningslokale i bygning A, så man kan danne sig et indtryk af, hvordan teorilokalerne kommer til at se ud. Enggaards web-kamera er nu blevet drejet, fordi alle bygningerne på Campus Aarhus C er færdige. På billedet ser man fundamentet til vores kommende nabo mod syd, der dels bliver Niras A/S, dels et lejlighedsbyggeri. Til venstre ses vores bygning D. 1/1
© Copyright 2025