Referat - VIA University College
Få tankerne ned VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2015-03) Sted: Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro, lokale A158 Mødedato: Mandag den 15. juni 2015, kl. 15.30-18.30 Deltagere Peter Sørensen, Jørgen Nørby, Poul Erik Christensen, Berit Eika, Palle Lyngaard Würtz; Jens Eistrup, Keld Bach Nielsen, Peter Stampe, Bente Alkærsig Rasmussen, Thor Jensen, Lars Goldschmidt, Ingelis Sander, Kristel Mari Skorge. Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, sekretariatschef Anders Leth Jensen, kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre. Gæster Under punkt 3 deltog Chef for VIA International Rikke Nielsen, Lektor Claus Beyer Iversen og studerende Zoran Novakovici. Under punkt 5 deltog Kvalitetschef Birgitte Ashorn Quelle. Afbud Stine Rossen Møller, Morten Ballisager Dagsorden 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. Rundvisning på Campus Holstebro (30 min) Godkendelse af dagsorden (1 min) Referat af bestyrelsesmødet den 27. marts 2015 (1 min) Internationalisering - temadrøftelse (60 min) Studietur til Bukarest oktober 2015 – foreløbigt program (5 min) Kvalitetsarbejde i VIA (40 min) Strategi - afrapportering på 2013-14 og fremadrettet inddragelse (10 min) 7. LUKKET PUNKT 8. Mødeplan 2016 (5 min) 9. LUKKET PUNKT Orienteringssager 10. Studiepolitisk og studiesocialt arbejde (10 min) 11. Årsprognose 2015 (5 min) Skriftlige orienteringssager 12. Aktuelle ejendomssager 13. Afrapportering på rektors resultatlønskontrakt 2014 14. Opfølgning på bestyrelsens drøftelse af væksttema den 27. marts 2015 15. Eventuelt INDKALDELSE Mødeleder: Peter Sørensen (formand) Referent: EM E: [email protected] T: +4587551003 Dato: 18-06-2015 Journalnr.: U0002-7-4-3-15 Ref.: EM 1/11 Punkt 0. Rundvisning på Campus Holstebro (30 min) Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: Professionshøjskoledirektøren Asbjørn Christensen og campuskoordinator og uddannelsesleder for fysioterapiuddannelsen Pia Hingebjerg give en introduktion til og viser rundt på Campus Holstebro. Info om Campus Holstebro, herunder om parkeringsforhold: http://www.via.dk/om-via/organisation/campusser/holstebro Referat: Pia Hingebjerg og Asbjørn Christensen gav et introducerende oplæg om Campus Holstebro, som vedlægges her: Campus Holstebro.pdf Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (1 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0002-7-4-3-15 Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender dagsordenen Referat Bestyrelsen godkendte dagsordenen. Punkt 2. Referat af bestyrelsesmødet den 27. marts 2015 (1 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0002-7-4-2-15 Bilag 02 Referat af bestyrelsesmødet Sagsfremstilling Referatudkastet har været i høring. Jens Eistrup har i høringsperioden fremsat et forslag til uddybning af en sætning i referatet af punkt 3. Følgende sætning: 2/11 ”Der blev gjort opmærksom på, at FoU-midler på visse oversigter indgår som selvstændig post, mens at de andre steder indgår i posten undervisningsgennemførelse.” ønskes uddybet til: ”Jens Eistrup ønskede, at der rettes opmærksomhed på det forhold, at de FoU-midler, der tilføres siden 2013 og som afrapporteres efter Frascati-kriterier og således ikke må bruges til undervisning, i flere tilfælde er medregnet i opgørelsen over udgifter til undervisningens gennemførelse. Ser man alene på udgifter til undervisning (uden FoU) ses det, at der kun er forbrugt ca.20 mio. kr. af en omsætningsforøgelse på ca. 85 mio. til undervisning. Jens Eistrup mente, at disse to poster fremover bør helt adskilles, dels så det bliver tydeligt, hvad der reelt bruges til undervisning, dels så VIA samtidig kan markere med sin regnskabspraksis, at VIA faktisk ikke kun er en undervisningsinstitution, men også en forskningsinstitution.” Ændringen er indarbejdet i vedlagte referat, som forelægges til endelig godkendelse. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender og undertegner det justerede referatet. Referat Bestyrelsen godkendte og undertegnede referatet. Formanden Peter Sørensen bemærkede i den forbindelse, at man vil forsøge at tage højde for Jens Eistrups forslag ved kommende årsrapporter. Punkt 3. Sagsansvarlig: Peter Friese Internationalisering - temadrøftelse (60 min) Journalnr.: U0021-5-17-15 Bilag 03a Det internationale område i VIA_bestyrelsen_150615 03b Baseline 2015 - konklusioner og anbefalinger 03c Kommenteret RESUME BASELINE 2015 samt BUDSKABSPAPIR 03d CV for Miodrag Zoran Novacovici – studerende, der holder oplæg på mødet. Supplerende baggrundsmateriale (forventes ikke læst): International brochure: http://www.viauc.com/about/Documents/International-brochureuk.pdf Brochure om VIAs aktiviteter i Kina: http://www.via.dk/om-via/international Sagsfremstilling Som optakt til studieturen i oktober 2015 vil bestyrelsen på dette møde få en introduktion til VIAs internationaliseringsindsats. 3/11 Rammesætning (5-10 min) Prorektor Peter Friese vil indlede og rammesætte punktet. Chef for VIA International Rikke Nielsen deltager i temadrøftelsen. Oplæg (30 min) – Bestyrelsesmedlem Peter Stampe (om erhvervslivets behov for internationale kompetencer) – Miodrag Zoran Novacovici, tidligere international studerende på VIA (om at studere på VIA og i DK) – Claus Beyer Iversen, lektor og international projektrådgiver, som har arbejdet internationalt (refleksion om, hvad det bibringer medarbejderen, og hvordan kompetencerne bruges ind i uddannelserne) Drøftelse (20 min) Bestyrelsen har mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og drøfter internationalisering med udgangspunkt i følgende spørgsmål: – Er det – set fra aftagerperspektivet – relevant med internationale kompetencer hos medarbejderne/nye dimittender? – Hvilke typer internationale kompetencer lægger I mest vægt på, at der fokuseres på? – Hvordan klæder vi bedst muligt vores studerende på til at omsætte internationale kompetencer, så de giver mening i et ansættelsesforhold? Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen drøfter spørgsmålene og bidrager med input, der kan indgå i VIAs internationaliseringsindsats Referat Prorektor Peter Friese gav en introduktion til VIAs internationale satsninger, hvor der blev lagt vægt på de øgede politiske forventninger til VIAs internationale arbejde. Oplægget vedlæges her: pkt 3 oplæg.pdf Derefter var der oplæg fra forskellige perspektiver: aftager-, studenterog medarbejderperspektivet: – Bestyrelsesmedlem Peter Stampe fremhævede i sit oplæg, at virksomhederne har brug for medarbejdere med internationale kompetencer, herunder sprog, kulturforståelse samt evnen til arbejde internationalt til hverdag – Miodrag Novacovici lagde i sit oplæg vægt på, at han som international studerende i VIA har opnået et internationalt mindset, fået adgang til internationalt netværk og en robusthed, der tilsammen gør ham klar til det internationale arbejdsmarked – Claus Beyer Iversen gjorde rede for sit arbejde med systemeksport og delte med bestyrelsen sine refleksioner om den værdi, som det internationale arbejde bibringer ham, herunder hvordan man som medarbejder bliver skarpere på sit fag og får sat den danske samfundsmodel, dennes styrker og svagheder, i perspektiv. 4/11 I den efterfølgende drøftelse fokuserede bestyrelsen på den særlige udfordring, der gælder nogle af VIAs professionsrettede uddannelser, hvor aftagerne ikke værdsætter de internationale kompetencer. Det har medført, at man på nogle uddannelser har nedtonet internationale elementer. Bestyrelsen var enig om, at internationale kompetencer som sprog, kulturforståelse og det at have et internationalt mindset er helt afgørende for både det private og det offentlige arbejdsmarked, og at VIA skal fokusere på - i endnu højere grad - at synliggøre værdien af de internationale kompetencer for aftagerne. Det kan gøres ved at adressere de indbyggede dilemmaer ved nogle professionsrettede uddannelser. Det kan også gøres ved at omsætte internationaliseringsbegrebet og ved at oversætte de internationale kompetencer til aftagernes forskellige virkeligheder. Aftagerne kan med fordel involveres heri. Afslutningsvis ønskede bestyrelsen, at VIA har en plan for styrkelse af de internationale studerendes tilknytning til Danmark, planen kunne bl.a. sikre, at der på alle campusser, hvor der er internationale studerende, er et stærkt samarbejde mellem den lokale sprogskole og campus. Punkt 4. Studietur til Bukarest oktober 2015 – foreløbigt program (5 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0002-5-01-1-14 Bilag 04 udkast til program for studieturen Sagsfremstilling Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til programmet for bestyrelsens og direktionens studietur til Bukarest, Rumænien. Indstilling 1. Bestyrelsen kommenterer det foreløbige program for studieturen i oktober 2015. Referat Bestyrelsen fandt programmet godt og havde derudover få kommentarer: Palle Würtz tilbød at formidle kontakt til rumænske studerende. Der var ønske om opsamling på dansk eller tolk (fra engelsk til dansk), hvis der på studieturen kommer oplæg på engelsk med teknisk indhold. Der var ønske om fleksibel hjemrejsedag til dem, der ønsker at blive en ekstra dag. Punkt 5. Sagsansvarlig: Kvalitetsarbejde i VIA (40 min) Journalnr.: U0027-4-5-15 5/11 Peter Friese Bilag 05a VIAs Kvalitetspolitik - 27.05.2015 05b VIAs Kvalitetssystem 13.05.2015 05c VIAs Kvalitetsrapport – væsentligste pointer 05d Kvartalsstatistik rapport_marts 2015 Sagsfremstilling Kvalitetschef Birgitte Ashorn Quelle vil gennemgå de væsentligste elementer i det løbende kvalitetsarbejde i VIA. Dette kvalitetsarbejde er det bærende element i den forestående institutionsakkreditering. I gennem de seneste år har kvalitetsarbejdet i VIA bygget på: Delstrategi for kvalitetssikring 2013 – 2015. Denne strategi er nu gennemført og kvalitetsarbejdet bygger herefter på det reviderede kvalitetssystem. Punktet starter med en kort gennemgang af de medsendte bilag, hvorefter der bliver lejlighed til en drøftelse af kvalitetssystemet. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen om kvalitetsarbejdet til efterretning og drøfter kvalitetsarbejdet i VIA. 2. Bestyrelsen vedtager VIAs kvalitetssystem Referat Kvalitetschef Birgitte Ashorn Quelle gennemgik de centrale dokumenter og elementer i VIAs kvalitetsarbejde, kvalitetsrapport 2014 samt bestyrelsens involvering heri. Oplægget vedlægges her: pkt 5 VIAs kvalitetssystem og kvalitetsrapport.pdf Bestyrelsen fandt VIAs kvalitetssystem godt, systematisk og forståeligt og drøftede herefter sagen med fokus på frafald, kvalitet i praktikophold, datagenerering og involvering af studerende. Bestyrelsen ønskede, at der er opmærksomhed på ressourcer, der anvendes til institutionsakkreditering og kvalitetsarbejdet. I den sammenhæng var der en opfordring til, at de forskellige afrapporteringer (strategi, udviklingskontrakt mv), der til en vis grad overlapper hinanden, tænkes sammen i ét forenklet system. Bestyrelsen anbefalede, at man analyserer de forskellige årsager til frafald tilbundsgående, hvilket ledelsen bekræftede allerede var sat i gang. Der var ikke yderligere bemærkninger og formanden konkluderede, at bestyrelsen tager orienteringen om kvalitetsarbejdet til efterretning og vedtager VIAs kvalitetssystem. 6/11 Punkt 6. Strategi - afrapportering på 2013-14 og fremadrettet inddragelse (10 min) Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U00-7-02-22-14 Bilag 06 afrapporteringen vedr. strategi for 2013-14 Sagsfremstilling Som bilag vedlægges en rapport, der giver en kort opsummering på evaluering af strategien for 2013–2014. Rektor Harald Mikkelsen vil kort kommentere rapporten og vil i forlængelse heraf komme med nogle indledende bemærkninger i forhold til bestyrelsens fremadrettede inddragelse i VIAs strategiarbejde. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager afrapporteringen vedr. strategi for 2013-14 til efterretning. 2. Bestyrelsen drøfter bestyrelsens fremadrettede arbejde med strategi. Referat: Bestyrelsen tog afrapporteringen vedr. strategi for 2013-14 til efterretning. Harald Mikkelsen skitserede, at bestyrelsens fremadrettede inddragelse i strategiarbejdet vil være tilpasset i relation til, hvor man er henne i den treårige strategiperiode: – År 1 (2015): vedtagelse af VIAs strategi – Ultimo år 1 (2015): første opfølgning – Ultimo år 2 (2016): anden opfølgning – Medio år 3 (2017): formulering af ny strategi – Primo år 4 (2018): evaluering Der var i bestyrelsen tilslutning til denne tilgang. Punkt 7. LUKKET PUNKT Punkt 8. Mødeplan 2016 (5 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0002-7-4-8-15 7/11 Sagsfremstilling Der er udarbejdet et forslag til mødeplan for 2016. Udgangspunktet er, at der holdes seks ordinære bestyrelsesmøder. Møde 1 Tidspunkt Mandag 8. februar 1230-1530 Sted Herning 2 Mandag 11. april 1530-1830 Aarhus 3 Nørre Nissum 4 Mandag 13. juni 1300-1830 Udvidet møde, så der er mulighed for en temadrøftelse og møde med uddannelsesudvalg. Mandag 12. september 1530-1830. 5 Fredag 28. oktober 1230-1530 Viborg 6 Fredag 16. december 1230-1530 Aarhus Horsens Ud over datoerne for bestyrelsesmøderne adviseres bestyrelsens medlemmer allerede nu om, at dagene 2. til 4. maj 2016 er reserveret til åbningsdage for Campus Aarhus C. Det er håbet, at den officielle indvielse kan placeres den 2. maj og at der bliver deltagelse fra Kongehuset. Kronprinsesse Mary forestod indvielsen af Campus Aarhus N i 2011. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender mødeplanen. 2. Bestyrelsen tager datoerne for indvielsen af Campus Aarhus C til efterretning. Referat Bestyrelsen godkendte mødeplanen for 2016 og sekretariatet vil udsende kalenderinvitationer til møderne. Formanden varslede, at han muligvis ikke vil kunne være til stede ved bestyrelsesmødet den 14. september 2015, hvor næstformand Jørgen Nørby i så fald vil lede mødet. Bestyrelsen tog datoerne for indvielsen af Campus Aarhus C til efterretning. Punkt 9. LUKKET PUNKT Orienteringssager Punkt 10. Studiepolitisk og studiesocialt arbejde (10 min) 8/11 Sagsansvarlig: Palle Lyngaard Würtz; Stine Rossen Møller Journalnr.: [A-###-###-###] Bilag Nej Sagsfremstilling Palle Lyngaard Würtz og Stine Rossen Møller giver en orientering om arbejdet med at videreudvikle organiseringen af det studiepolitiske og studiesociale arbejde i VIA. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Punktet blev udsat til næste bestyrelsesmøde. Punkt 11. Årsprognose 2015 (5 min) Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U0034-8-2-2-15 Bilag 11 Årsprognose 2015 Sagsfremstilling Som led i bestyrelsens løbende opfølgning på VIAs økonomi er der udarbejdet en årsprognose 2015, baseret på regnskabet for årets første kvartal. Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil ved mødet kort kommentere den bilagte årsprognose. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Skriftlige orienteringssager (kommenteres ikke) Punkt 12. Aktuelle ejendomssager Sagsansvarlig: Peter Friese, Asbjørn Christensen Bilag 12a Notat vedr. Campus Aarhus C 12b Notat vedr. Campus Aarhus N Journalnr.: U0002-7-4-2-15 9/11 Sagsfremstilling Der er udarbejdet to statusnotater: et notat om Campus Aarhus C projektet og et notat om tilbygningen på Campus Aarhus N. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat: Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 13. Afrapportering på rektors resultatlønskontrakt 2014 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0003-7-1-13. Bilag 13 Affrapportering Sagsfremstilling Til bestyrelsens orientering vedlægges den af formanden godkendte afrapportering på rektors resultatlønskontrakt 2014. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 14. Opfølgning på bestyrelsens drøftelse af væksttema den 27. marts 2015 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: [A-###-###-###] Bilag Nej Sagsfremstilling På bestyrelsesmødet den 27. marts 2015 havde bestyrelsen en grundig drøftelse af vækst-temaet, hvor bestyrelsesmedlemmerne kom med en række konkrete input og tilkendegivelser, hvor der blandt andet blev lagt stor vægt på kvalitetsdimensionen, og blev fremhævet, at det er vigtigt, at VIA holder fast i høj uddannelseskvalitet på alle udbudssteder. Forretningsudvalget har drøftet, hvordan bestyrelsen kan arbejde videre i sagen og har bedt sekretariatet om at samle bestyrelsesmedlemmernes input i nogle temaer med henblik på en opfølgende drøftelse i bestyrelsen i efteråret 2015. I den forbindelse vil der også blive lagt op til en principiel drøftelse af vækst, dvs. en drøftelse om og hvordan VIA skal vokse. 10/11 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 15. Eventuelt Sagsansvarlig: [Navn] Journalnr.: [A-###-###-###] Referat: Peter Sørensen orienterede om den medieomtalte sag vedr. en mulig etablering af en politiskole i Jylland og den dialog der har været med Herning kommune i den forbindelse. Det blev i den forbindelse bekræftet, at VIAs eventuelle udbud af en politiuddannelse vil skulle igennem bestyrelsen, på linje med andre nye uddannelser/nye udbud. Peter Sørensen orienterede om, at opdimensioneringen af VIAs sygeplejerskeuddannelse med 50 studiepladser er blevet godkendt og at der vil blive særskilt kommunikation om det. 11/11 Bilag 03a B-2015-03 Gør tanke til handling VIA University College Internationalisering i VIA Til: VIAs bestyrelse Vedr.: Internationalisering i VIA Resumé Nærværende notat er udarbejdet som baggrundsmateriale til temadrøftelse om internationalisering i VIAs bestyrelse den 15. juni 2015. Notatet skitserer VIAs hidtidige arbejde med internationalisering internt i VIA samt de eksterne målsætninger, der er opstillet af regeringen på området. Internationalisering i VIA VIA har et højt ambitionsniveau, når det gælder arbejdet med internationalisering. Vi agerer i en globaliseret verden, hvor internationale kompetencer og fælles forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter på tværs af grænser er en af forudsætningerne for, at VIA hele tiden kan udvikle sine uddannelser og vidensmiljøer – en udvikling, som har det klare mål at komme hele samfundet til gode. VIA arbejder strategisk med internationalisering. Det internationale har en stærk position i 2020 visionen: ”Your future – Our ambition”, hvor én af de fem retningsgivende intentioner er: ”Vi engagerer os globalt med et lokalt afsæt”. VIA udarbejdede en delstrategi for internationalisering for 2013 -2014, hvis hovedlinjer også er relevante efter 2014. I den nye strategiperiode frem til 2017 spiller internationalisering ligeledes en væsentlig rolle. Et af indsatsområderne vil være at skabe stærke internationale kompetencer for VIAs medarbejdere, hvilket er en forudsætning for arbejdet med at styrke internationale kompetencer i uddannelserne og hos vores studerende. Politisk fokus på internationalisering Internationalisering af uddannelsessektoren står højt på den politiske dagsorden både i Danmark og i Europa. Det strategiske NOTAT Udarbejdet af: Rikke Nielsen / Gitte Juul Johansen E: [email protected] / [email protected] T: www.via.dk Dato: 29-05-2015 J.nr.: U0021-5-17-15 Ref.: GJJ arbejde med internationalisering i VIA, skal således ses ind i en bredere kontekst, hvor VIA foruden egne målsætninger agerer i relation til: EU’s uddannelsesstrategi fra 11. juli 2013: ”European Higher Education in the World” og Regeringens todelte strategi med opstilling af 2020målsætninger i handleplanerne: o ”Øget indsigt gennem globalt udsyn” o ”Danmark – et attraktivt uddannelsesland” Hovedmålsætningerne fra regeringens todelte internationaliseringsstrategi for 2020 er opsummeret nedenfor: Udgående studentermobilitet I 2020 bør mindst 50 pct. dimittender fra danske videregående uddannelsesinstitutioner have været på studie- eller praktikophold i udlandet. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande, herunder BRIK-landene, stige minimum 15 pct. om året. I 2020 skal andelen af samarbejder om dobbelt og/eller fællesgrader mellem udenlandske og danske uddannelsesinstitutioner være øget med 20 pct. i forhold til 2012 – målt på sektorniveau. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i de danske nabolande stige med minimum 15 pct. om året. Indgående studentermobilitet I 2020 skal mindst 20 pct. af de nye internationale studerende komme fra lande uden for EU/EØS. I 2020 skal antallet af internationale studerende, der selv finansierer deres uddannelse, være steget fra ca. 1.200 i 2013 til mindst 2.500 i 2020. I 2020 skal andelen af internationale studerende, der falder fra fire år efter påbegyndt uddannelse, svare til frafaldet blandt danske studerende (ca. 23 pct. i 2012). I 2020 skal 65 pct. af en international dimittendårgang fortsat være at finde i Danmark ét år efter afsluttet uddannelse. I 2020 skal de internationale dimittender, der forbliver bosiddende i Danmark, som minimum være i beskæftigelse eller i gang med fortsat uddannelse i samme grad som danske dimittender (92 pct. i 2010). Regeringens målsætninger skal – som peget på af Styrelsen for Videregående Uddannelser - ses som en ledestjerne mere end et håndfast krav. Fakta om VIAs internationaliseringsarbejde VIA har over en årrække arbejdet på at øge internationaliseringen af VIAs uddannelser og vidensmiljøer. I regeringens 2020-mål opstilles en målsætning om, at mindst 50 pct. dimittender fra danske videregående uddannelsesinstitutioner har været på studie- eller praktikophold. 2/5 VIAs studerende har mulighed for at tage på studie- og/ eller praktikphold i udlandet som en integreret del af deres uddannelse, men det er i dag dog langt fra 50% pct. af de studerende, der benytter sig af denne mulighed. Af VIAs 2013-dimittender var 6 pct. på studie-eller praktikophold. Det er VIAs mål (formuleret i VIAs udviklingskontrakt), at 8 pct. af VIAs dimittender har været på udlandsophold som integreret del af deres uddannelse i 2017. I VIA vægtes ”internationalisation at home” ligeledes højt. VIA udbyder 17 hele uddannelser på engelsk samt en række Academy Profession (AP) degrees, top-up degrees, masters i samarbejde med andre universiteter, exchange programmes og sommerskoleforløb på engelsk. Vi har omkring 2500 internationale studerende fra ca. 50 forskellige lande, som er indskrevet på et af ovenstående forløb. I regeringens handleplan er 2020-målet, at mindst 20 pct. af de internationale studerende i 2020 kommer fra lande uden for EU/EØS (som derved vil være betalingsstuderende). Af de internationale studerende i studieåret 2013/14 kom 11 pct. uden for EU/EØS. Målet er, at 14 pct. kommer uden for EU/EØS i 2017, jf. VIAs udviklingskontrakt Cases på internationalisering i VIA I regeringens 2020-målsætninger er det et ønske, at den danske eksport af videregående uddannelser og viden om videregående uddannelser styrkes. Regeringens mål er ligeledes, at der er et øget fokus på højvækstmarkeder som fx BRIKS-landene med henblik på at skabe en øget eksport til lande, der ikke ligger i Danmarks nærområder. Internationalt uddannelsessamarbejde kan være med til at understøtte relationerne til disse lande og hermed også øge muligheden for erhvervssamarbejde. Kina I VIA har vi siden 2008 valgt at have strategisk fokus på Kina og særligt Sichuan Provinsen. I den forbindelse etablerede VIA et repræsentationskontor i Chengdu til, og der er yderligere taget tiltag mod en styrket organisering i Beijing til understøttelse af aktiviteter i Østkina. VIAs aktiviteter i Kina kan overordnet deles op i henholdsvis akademisk samarbejde og systemeksport. Samarbejdet er bygget op omkring etableringen af tætte relationer til andre uddannelsesinstitutioner, myndigheder og private virksomheder. Det akademiske samarbejde omhandler ind-og udgående mobilitet af studerende og medarbejdere samt forskning- og udviklingsaktiviteter. Systemeksport omhandler fx salg af konsulentydelser og rekruttering af kinesiske studerende til hele uddannelser, sommerskoler og double degrees. VIA anser akademisk samarbejde og systemeksport som tæt forbundne, hvor relationer opbygget inden for én type samarbejde kan generere nye relationer, kompetenceudvikling og vidensudveksling i en anden type samarbejde. 3/5 4/5 Nedenfor er indsat et overblik over de forskellige typer af aktiviteter i Kina: Vedlagt som bilag er ligeledes en brochure, der fortæller om, hvorfor VIA er i Kina, og hvad vi laver. Kina er blot en case; denne form for aktivitetsopbygning kunne ligeledes blive relevant at arbejde med i andre lande, fx i Sydafrika, som vi p.t. er ved at markedsafdække. Rumænien VIA Pædagogik og Samfund har fra VIAs etablering i 2008 haft Rumænien som det primære fælles-strategiske samarbejdsland. Hovedområdet har udviklet aktiviteter inden for hele internationaliseringspaletten; dette gælder uddannelsessamarbejde, mobilitet, forskning- og udviklingssamarbejde, gensidige udviklingsprojekter mv. VIA Erhverv har gennem en længere årrække ligeledes haft en række aktiviteter i Rumænien, særligt i relation til studentermobilitet og rekruttering af studerende til hele engelsksprogede uddannelser. Der vil på nærværende møde bl.a. være oplæg fra en studerende fra Rumænien, der fortæller om sit ophold hos VIA i Danmark. Inden bestyrelsesturen i efteråret, vil der på et kommende bestyrelsesmøde blive sat yderligere fokus på VIAs aktiviteter i Rumænien. Internationaliseringskortlægning - Baseline 2015 På sektorniveau er professionshøjskolesektoren gået sammen om at få udarbejdet en internationaliseringskortlægning – Baseline 2015, hvor professionshøjskolernes internationaliseringsstatus og parathed er blevet undersøgt. Hensigten med kortlæg- ningen har været dels at få foretaget en kortlægning af området – dels at ruste sektoren til at varetage de opgaver, der ligger i forbindelse med realiseringen af regeringens 2020-mål. Bilagt dette notat er tilføjet et kommenteret resumé af sektorrapporten samt et budskabspapir. VIAs interne internationaliseringskortlægning er ligeledes vedlagt. Her er undersøgelsens anbefalinger trukket frem som kort resumé. Baseline 2015 er et af redskaberne, der på systematisk vis understøtter, at VIA og hele sektoren kan arbejde målrettet videre på at styrke internationaliseringen af de videregående uddannelser. 5/5 Bilag 03b B-2015-03 Bring ideas to life VIA University College Dato: June 2 2015 Internationaliseringskortlægning - Baseline 2015 - væsentlige uddrag fra “Kortlægning af internationaliseringen på VIA University College – Baseline 2015” Kortlægningens formål Danske Professionshøjskoler har bedt Rambøll Management Consulting om at gennemføre en kortlægning, der afdækker professionshøjskolernes og professionshøjskolesektorens udgangspunkt ved baseline 2015 for at indfri Regeringens 2020-mål for internationalisering. Kortlægningen skal understøtte realiseringen af 2020-målene for studentermobilitet og internationalisering ved dels at afdække professionshøjskolernes nuværende udgangspunkt og status for internationaliseringsarbejdet, dels at ruste sektoren og de enkelte professionshøjskoler til at varetage opgaver, som rækker frem mod 2020-målene. Sidstnævnte sker ved, at Rambøll Management Consulting på baggrund af kortlægningen opstiller konkrete forslag til aktiviteter og løsninger på identificerede udfordringer såvel som øvrige potentialer, der kan styrke kapacitetsopbygningen og internationaliseringsprocessen lokalt og på sektorniveau. Kortlægningen skal på den måde bidrage til fremdriften i professionshøjskolernes internationaliseringsproces og realiseringen af regeringens strategi og målsætninger for øget udgående og indgående studentermobilitet på professionsbacheloruddannelserne. Konklusioner og anbefalinger På baggrund af kortlægningen er den overordnede konklusion, at VIA på flere måde er kommet godt i gang med internationaliseringsarbejdet. Der foregår en række internationale aktiviteter, der eksempelvis indebærer, at VIA har et stort udbud af uddannelsesforløb med engelske moduler eller semestre, ligesom at VIA i højere grad end den øvrige sikrer den internationale dimension i undervisningen ved hjælp af internationalisering af curriculum. Internationaliseringsarbejdet er dog også kendetegnet ved flere udviklingspotentialer. Den udgående mobilitet er således fortsat begrænset, idet kun 6 pct. af dimittendårgangen i 2013 har været på udlandsophold som led i deres uddannelse. Samtidig peger surveyundersøgelsen på, at der mangler en række kompetencer blandt medarbejderne i forhold til at løfte regeringens målsætninger for internationaliseringen. Surveyundersøgelsen viser også, at der er usikkerhed omkring medejerskabet til internationaliseringsdagsordenen blandt medarbejderne, ligesom at kendskabet til internationaliseringsstrategien er forholdsvis begrænset blandt VIA’s medarbejdere. 1/3 Selvom VIA’s internationaliseringsstrategi er godt integreret i VIA’s overordnede strategi, og at der er god sammenhæng i internationaliseringsstrategiens interne mål/middel-hierarki, afdækker den strategiske analyse enkelte opmærksomhedspunkter, der kan bidrage til øget medejerskab, såfremt de håndteres. Ved fx at opstille klare succeskriterier for aktiviteterne i VIA’s nye internationaliseringsstrategi, er der potentiale til at skabe øget medejerskab og en større strategisk forankring af internationaliseringsarbejdet på institutionen. Med udgangspunkt i kortlægningen opstiller Rambøll Management Consulting en række anbefalinger målrettet VIA’s fremadrettede internationaliseringsindsats. Det drejer sig dels om strategiske anbefalinger, dels om en række anbefalinger, der mere generelt vedrører VIA’s internationale aktiviteter. Strategiske anbefalinger Gennemfør en løbende monitorering af nøgleindikatorer for internationalisering Rambøll Management Consulting anbefaler, at VIA for det første opstiller klare kriterier for, hvornår aktiviteterne i internationaliseringsstrategien er indfriet, og for det andet løbende monitorerer, hvorvidt internationaliseringsaktiviteterne bidrager til fremdriften i forhold til de opstillede internationaliseringsmål. Hvert mål skal kunne føres tilbage til specifikke målbare aktiviteter. Dette kan dog først skabe en reel fremdrift i internationaliseringen, når og hvis VIA løbende holde sig selv op på, om institutionen bevæger sig tættere og tættere på opfyldelsen af målsætningerne. Monitoreringen kan således bidrage til at skabe et større incitament blandt ledere og medarbejdere i forhold til at løfte internationaliseringsopgaven, ligesom at løbende dokumentation af fremdrift også kan ”give blod på tanden” i forhold til at løfte internationaliseringsindsatsen op på et højere niveau. Dette kræver, at VIA arbejder systematisk med det relevante data og standardiserer den måde, hvorpå fagområderne arbejder med data og datadrevne beslutninger. Desuden skal VIA løbende formidle, hvad status er for målopfyldelse, dels fordi medarbejderne herigennem kan blive motiveret, når de ser deres arbejde bære frugt, dels så målene bliver ved med at spille en rolle i medarbejdernes hverdag. Udarbejd en kommunikationsstrategi Det er vigtigt, at internationaliseringsstrategien kommer til at ”leve” i medarbejdernes dagligdag, og dette kræver en strategi for kommunikationen af internationaliseringsstrategien. Kommunikationsstrategien skal sørge for, at så mange medarbejdere som muligt kender internationaliseringsstrategien, så de kan se, hvorfor internationalisering er vigtigt, samt hvad medarbejderne konkret skal gøre til dagligt for at fremme internationalisering. Kommunikationsstrategien kan med fordel indebære et sammenkog af de vigtigste elementer i internationaliseringsstrategien, der kan fremstilles overskueligt og lettilgængeligt på VIA’s hjemmeside. Rambøll Management Consulting anbefaler derfor, at VIA udarbejder en strategi for formidlingen af internationaliseringsstrategi, målsætninger for det internationale samarbejde samt de konkrete aktiviteter, der skal bidrage til realiseringen af strategi og mål. Øvrige anbefalinger Gennemfør strategisk kompetenceudvikling Surveyundersøgelsen viser, at medarbejdere og ledere ikke i alle henseende føler sig klædt på til at varetage internationaliseringsopgaverne, ligesom at ikke alle vurderer, at VIA som organisation er parat til at realisere regeringens mobilitetsmålsætninger. Medarbejdere og ledere efterspørger således kompetenceudvikling i relation til projektledelse og relationsarbejde i udlandet samt sproglige og kommercielle kompetencer, og dette kan med fordel være indsatsområder i forhold til kommende kompetenceudviklingsaktiviteter på VIA. Surveyundersøgelsen viser desuden, at en væsentlig andel af respondenterne føler, at VIA ikke er godt klædt på til at indfri regeringens målsætninger, og at mange ikke føler sig i stand til at vurdere, hvor parat VIA er til at indfri målene. Derfor anbefaler Rambøll Management Consulting, at VIA’s internationale chef eller en anden tovholder faciliterer en fælles drøftelse blandt medarbejdere og ledere involveret i internationaliseringsindsatsen, der sætter fokus 2/3 på, hvordan institutionens kapacitet til at indfri mobilitetsmålsætningerne kan øges på de interne linjer. Dette kan ligeledes resultere i vigtige input til planlægningen og gennemførelsen af strategisk kompetenceudvikling målrettet nuværende og kommende internationaliseringsopgaver. Skab større fokus på ind- og udgående mobilitet samt tiltrækning af talent Rapporten viser, at der er behov for øget fokus på studentermobilitet, hvilket kan ske på flere måder. Internationaliseringskortlægningen på sektorniveau viser således, at den indgående mobilitet kan styrkes ved at aktivere eller styrke netværket blandt nuværende og forhenværende internationale studerende, fordi et aktivt internationalt netværk spiller en rolle, når nye udenlandske studerende skal vælge en uddannelsesinstitution i udlandet. Samtidig tyder det også på, at internationale studerende tiltrækkes af mulighederne for at få studiejob eller gode praktikpladser som led i deres studieophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner. VIA kan derfor også forsøge at opdyrke samarbejdet med lokale aftagere, da dette kan øge sandsynlighed for, at internationale studerende dels vælger VIA, dels fastholdes i Danmark eller vender tilbage til Danmark efter endt uddannelse. Samtidig kan dette også medføre, at internationale studerende i højere grad anbefaler andre internationale studerende at studere eller tage på udveksling på VIA. Udgående mobilitet kan også styrkes på flere måder. Sektorrapporten viser, at to store barrierer er manglende information og vejledning, samt usikkerhed omkring efterspørgsel af internationale kompetencer blandt aftagere. Det er således vigtigt, at de studerende får input fra aftagerne, der handler om, hvordan internationale erfaringer værdisættes af arbejdsgivere, og hvordan de studerende kan nyttiggøre deres internationale erfaringer på et dansk arbejdsmarked. Det kan eksempelvis ske ved, at udvalgte aftagere holder oplæg i forbindelse med karrieredage, der også vedrører betydningen af internationale kompetencer. Dette kan formentlig mindske de studerendes usikkerhed omkring de karrieremæssige perspektiver i studie- og praktikophold i udlandet og dermed være med til at styrke den udgående studentermobilitet. Derudover er det vigtigt, at VIA er opmærksom på, at der eksisterer nok lettilgængeligt information for studerende som overvejer udlandsophold. 3/3 Bilag 03c B-2015-03 Kommenteret resume til: Rapport om INTERNATIONALISERINGSKORTLÆGNING BASELINE 2015 Professionshøjskolernes rapport om internationaliseringskortlægning - Baseline 2015 er en kortlægning af professionshøjskolernes internationaliseringsstatus og –parathed. Formålet med rapporten er at understøtte realiseringen af 2020-målene for studentermobilitet og internationalisering ved dels at afdække professionshøjskolernes nuværende udgangspunkt og status for internationaliseringsarbejdet, dels at ruste sektoren og de enkelte professionshøjskolerne til at varetage opgaver, som rækker frem mod 2020-målene. De forskellige undersøgelser, der ligger til grund for rapporten, har ført til tre væsentlige iagttagelser i forhold til internationaliserings-indsatsen på de videregående uddannelser: One-size-fits-all-tilgang udfordrer professionshøjskolerne Den første iagttagelse er udfordringerne ved one-size-fits-all-strategien. Den danske videregående uddannelsessektor er kendetegnet ved diversitet i uddannelsernes profil, varighed og sigte. For at alle dele af den videregående uddannelsessektor skal have optimale betingelser for internationale aktiviteter er det nødvendigt, at denne diversitet også afspejles i regeringens strategi for internationalisering. Den nuværende regerings internationaliseringshandleplaner er ambitiøse og visionære, men det er professionshøjskolernes iagttagelse, at handleplanerne forsøger at gøre ambitioner og visioner for universitetsuddannelserne til en one-size-fits-all-handleplan, hvilket er en udfordring for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, som er kortere og har et klart professions- og praksissigte rettet mod beskæftigelse. Nødvendig anerkendelse som UAS Den anden iagttagelse er nødvendigheden af, at professionshøjskolerne anerkendes og tituleres som Universities of Applied Sciences, UAS, da det vil bringe de danske professionshøjskoler på samme niveau som deres europæiske søsterorganisationer og sikre de danske professionshøjskoler et ligeværdigt position i det internationale samarbejde om uddannelse og ny viden. Det europæiske UAS-niveau har to væsentlige kendetegn. Det ene er, at der i uddannelsesporteføljen indgår masteruddannelse, som sikrer relevant og praksisnær efter- og videreuddannelse af voksne i erhverv. Det andet er, at deres grundlæggende formål er at være kongevejen for de mange, som skal have en videregående uddannelse, mens universiteternes lange, videregående uddannelser forbeholdes de færre. Styrket dansk uddannelseseksport forudsætter national opbakning Den tredje væsentlige iagttagelse på baggrund af Rambølls kortlægning af professionshøjskolernes internationalisering er, at der er behov for en nationalt strategi for lancering af den danske uddannelsesknow-how på et internationalt uddannelsesmarked, herunder eksport af danske uddannelser. En sådan indsats forudsætter national opbakning, politik og finansiering, og det kan derfor overvejes snarest muligt at sætte gang i et nationalt udviklingsarbejde om visioner og grundlag for en styrket, dansk indsats for uddannelseseksport. Konklusion og anbefalinger Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K [email protected] uc-dk.dk +45 3338 2200 SIDE 1 AF 1 Konklusionen i Baseline 2015 er, at professionshøjskolerne er godt i gang med at løfte internationaliseringsopgaven, da der foregår mange internationale aktiviteter, og der samarbejdes meget med udlandet. Professionshøjskolernes muligheder for at indfri regeringens målsætninger betinges af en række drivkræfter og barrierer, hvor nogle er strukturelle, nogle findes på politisk niveau, andre i professionssektoren generelt eller på de enkelte institutioner. En overordnet strukturel anbefaling er, som nævnt ovenfor, at professionshøjskolerne opnår rammer og anerkendelse som Universities of Applied Sciences – såkaldt UAS – herunder med rettigheden til at udbyde master. Retten til at udbyde master vil også bidrage positivt til et mere internationalt videns- og studiemiljø på professionshøjskolerne, da flere vælger et udlandsophold på master og kandidatdelen end på bachelor-delen. I forhold til det politiske niveau anbefales en styrkelse af den nationale kapacitet på det internationale område: indsatsen skal understøttes af en national viden- og rådgivningskapacitet, hvilket også inkluderer en national markedsføring af danske uddannelser i udlandet. Der peges på behov for dialog om differentierede internationaliseringsmålsætninger: Strukturen på professionshøjskolernes uddannelser er anderledes end universiteternes, og derfor kan målene ikke være ens. Desuden er der stor forskel på det faglige indhold på tværs af professionshøjskolernes bacheloruddannelser, og de samme internationaliseringsmål giver ikke mening på tværs. I forhold til den samlede professionshøjskolesektor anbefales en opprioritering af fokus på indgående mobilitet og tiltrækning af talent: Sektoren bør drøfte forudsætninger for indfrielse af målsætninger samt udvikle tiltag til at understøtte kapacitetsudviklingen. Fx kan gensidige drøftelser og erfaringsudveksling omkring rekruttering og fastholdelse af talentfulde, udenlandske studerende samt øget kvalitetssikring af internationalt samarbejde hjælpe sektoren bredt med dette. I forhold til de enkelte professionshøjskoler anbefales en fokusering af de internationale initiativer bl.a. ved at øge den internationale dimension i undervisningen og styrket vejledning. Dertil kommer en styrkelse af dialogen med aftagere, som kan tydeliggøre karrieremæssige fordele ved udlandsophold. Mange af de adspurgte studerende oplevede det som en barriere, at de ikke vidste, hvordan et udlandsophold ville stille dem i aftagernes øjne. Større klarhed om dette vurderes at ville give mange studerende et lille skub mod et udlandsophold. Drivkræfter og barrierer for regeringens målsætninger Baseline 2015 har også afdækket en række overordnede drivkræfter og barrierer for, at professionshøjskolerne kan nå regeringens målsætninger. Af vigtige drivkræfter kan nævnes netværksrelationer i udlandet, strategiske partnerskaber, ildsjæle blandt medarbejdere med både international og generelt ansvarsområde samt prioritering fra ledelsens side. Af vigtige barrierer nævnes manglende mulighed for at tilbyde masteruddannelser, navnet ”university college”, manglende økonomiske incitamenter, ildsjæle, begrænsede mobilitetsvinduer og sproglige barrierer. Drivkræfter og barrierer for udgående mobilitet Ligeledes gør en række drivkræfter og barrierer sig gældende for, hvorvidt danske studerende vælger at tage på udlandsophold. Noget af det, som driver danske studerende til et udlandsophold er rejselyst, men det er vigtigt, at de studerende føler de kan få nok information. Derfor er både vejledning fra internationale koordinatorer samt oplæg og vejledning fra andre studerende drivkræfter, som kan få danske studerende til at vælge et udlandsophold. Derudover er der en række strukturelle drivkræfter. Fx efterspørges danske og udenlandske uddannelsesforløb der ligner hinanden i opbygning, sådan at det er lettere at integrere udlandsophold i et studie. Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K [email protected] uc-dk.dk +45 3338 2200 SIDE 2 AF 2 Ligesom information kan være en drivkræft, kan manglen på samme være en barriere. Hvis ikke de studerende er tilstrækkelig klar over, hvilke praktiske forhold de går i møde eller hvorvidt et udlandsophold styrker deres karrieremuligheder, er de mere tilbøjelige til at blive hjemme. Drivkræfter og barrierer for indgående mobilitet og tiltrækning af talent Baseline 2015 viser, at drivkræfter og barrierer for, at udenlandske studerende vælger at komme til Danmark ofte er af praktisk karakter. Det spiller en stor rolle, at den studerende kan få et netværk i Danmark, ligesom økonomiske incitamenter også spiller en rolle. Derudover er det kvaliteten af dansk undervisning, som fx professionshøjskolernes særlige kobling mellem teori og praksis, der kan lokke studerende til. Mange af de adspurgte fandt det udfordrende at finde en bolig, havde svært ved at finde en praktikplads pga. manglende vejledning, og fik generelt kun lidt information forud for deres ankomst i Danmark. Desuden så mange det som problematisk, at der er forholdsvis lave adgangskrav for at komme ind i Danmark, idet dette kan have en negativ effekt på det generelle niveau blandt de studerende. Internationalisering som fokusområde Baseline 2015 viser, at internationalisering er blevet prioriteret højere og højere i de seneste år. 88 pct. af de adspurgte i spørgeskemaerne har svaret, at de oplever en øget fokus på internationalisering på deres institution, 89 pct. svarer, at deres institution har en særskilt strategi for internationalisering, og over halvdelen har angivet, at de har stort kendskab til denne strategi. Professionshøjskolerne er gode til at bruge internationale netværk og fora, og halvdelen i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at de bruger dette i stort omfang. Det understreges af, at ingen har svaret, at deres institution slet ikke deltager i internationale netværk. Spørgeskemaundersøgelsen har desuden vist, at rigtig meget samarbejde foregår i europæisk regi. Navnlig gennem Erasmus+, som ifølge to tredjedele danner ramme om ”mange”, eller ”rigtigt mange” af de internationale samarbejder. Udbud af internationale uddannelser og mobilitet En vigtig international aktivitet for professionshøjskolerne er udbud af internationale uddannelser. 44 pct. af de ansatte svarer, at de udbyder uddannelsesforløb med engelske moduler eller semestre i stort omfang, mens 33 pct. angiver, at de gør det i moderat omfang. Professionshøjskolerne udbyder i alt 52 uddannelser på engelsk, og derudover 67 uddannelser, som har et engelsk semester eller modul. Desuden udbyder professionshøjskolesektoren 12 joint degrees, 15 dobbeltgrader og 14 fælles moduler og har dertil 1616 mobilitetspartnerskaber på globalt plan. Der gennemføres i gennemsnit 27 % af institutionernes udviklingsprojekter i samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner. De internationale aktiviteter er dog fordelt med en stor variation mellem professionshøjskolerne. Sidste år var der 2017 udenlandske studerende, på korte eller længere ophold på danske professionshøjskoler, mens 1793 danske professionshøjskolestuderende valgte at tage på udlandsophold. Omkring 60 pct. af både udenlandske og danske studerendes ophold varede mellem 4 og 6 måneder, mens danske studerende i gennemsnit var lidt længere af sted end udenlandske studerende var i Danmark. 91 pct. af danske studerende tog på udlandsophold inden for Europas grænser, mens 54 pct. af udenlandske studerende kom fra lande uden for Europa, her over halvdelen fra Afrika og Asien. 21 pct. af alle udenlandske studerende kom fra Asien, mens 14 pct. kom fra Afrika. Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K [email protected] uc-dk.dk +45 3338 2200 SIDE 3 AF 3 Kapacitet og parathed til yderligere internationalisering Baseline 2015 viser, at der er et udviklingsrum til at rekruttere og fastholde de mest talentfulde udenlandske studerende. Selvom 34 pct. af lederne siger, at de arbejder systematisk med at rekruttere de dygtigste udenlandske studerende, så gælder det kun for 18 pct. af medarbejderne. Og mens 26 pct. af lederne svarer, at de arbejder systematisk med at fastholde de dygtigste udenlandske studerende, har kun 6 pct. af medarbejderne svaret det samme. I forhold til at nå regeringens 2020-mål for internationaliseringen af videregående uddannelser er medarbejderne generelt mere skeptiske end deres ledere. En tredjedel af medarbejderne svarer, at de kun føler lidt eller meget lidt ejerskab over for internationaliseringsdagsordenen. Ligeledes mener en tredjedel af medarbejderne, at interessen for at komme til udlandet blandt underviserne er lav eller meget lav. Med hensyn til kompetencer i forhold til internationalisering mener 17 pct. af medarbejderne, at de er klædt dårligt på, mens 25 pct. mener de er klædt godt på til opgaven. Kompetencer og kvalitetssikring Baseline 2015 viser, at både ledere og medarbejdere efterspørger kompetencer i forhold til projektledelse og relationsarbejde i udlandet. Det efterspørges af 41 pct. af medarbejderne og 42 pct. af lederne. Derudover efterspørger 37 pct. af medarbejderne sproglige kompetencer, mens 45 pct. af lederne efterspørger kompetencer til fundraising. 58 pct. har udarbejdet procedurer og systemer til kvalitetssikringen af de uddannelser, der udbydes af samarbejdspartnere inden for EU, mens 41 pct. har udarbejdet procedurer og systemer for samarbejdspartnere uden for EU. De mest anvendte former for kvalitetssikring er delegationsbesøg hos samarbejdspartnere, inddragelse af studerende i evalueringen af førnævnte samt evaluering af læringsudbyttet for danske studerende. Formål og metode Rapport om internationaliseringskortlægning - Baseline 2015 er udarbejdet af Rambøll i foråret 2015. Rapporten skal bidrage til fremdriften i professionshøjskolernes internationaliseringsproces og realiseringen af regeringens strategi og målsætninger for øget udgående og indgående studentermobilitet på professionsbacheloruddannelserne. Det er derfor en vigtig trædesten for de kommende års arbejde med internationaliseringen på professionshøjskolerne. Rapporten bygger på interviews med internationale chefer på professionshøjskolerne, en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og internationalt orienterede medarbejdere på danske professionshøjskoler, fokusgruppeinterviews med danske og udenlandske studerende og enkeltinterview med potentielle aftagere af internationalt orienterede kandidater fra professionshøjskolerne. Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K [email protected] uc-dk.dk +45 3338 2200 SIDE 4 AF 4 BUDSKABSPAPIR One-size-fits-all-tilgang udfordrer professionshøjskolerne Den danske videregående uddannelsessektor er kendetegnet ved diversitet i uddannelsernes profil, varighed og sigte. For at alle dele af den videregående uddannelsessektor skal have optimale betingelser for internationale aktiviteter er det nødvendigt, at denne diversitet også afspejles i regeringens handleplaner for internationalisering. Den nuværende regerings internationaliseringshandleplaner er ambitiøse og visionære, men det er professionshøjskolernes iagttagelse, at handleplanerne forsøger at gøre ambitioner og visioner for universitetsuddannelserne til en one-size-fits-allstrategi, hvilket er en udfordring for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, som er kortere og har et klart professions- og praksissigte rettet mod beskæftigelse. Nødvendig anerkendelse som UAS Det er nødvendigt, at professionshøjskolerne anerkendes som Universities of Applied Sciences, UAS, da det vil bringe de danske professionshøjskoler på samme niveau som deres europæiske søsterorganisationer og sikre de danske professionshøjskoler et ligeværdigt position i det internationale samarbejde om uddannelse og ny viden. Det europæiske UAS-niveau har en række væsentlige kendetegn. Det første er, at der i uddannelsesporteføljen indgår masteruddannelse, som sikrer relevant og praksisnær efter- og videreuddannelse af voksne i erhverv. Det andet er, at UAS vægter uddannelsestyngde og anvendelsesorienteret forskning i sit videngrundlag. Endelig er det UASniveauets grundlæggende formål er at være kongevejen for de mange, som skal have en videregående uddannelse, mens universiteternes lange, videregående uddannelser forbeholdes de færre. Afgørende med ret til at udbyde uddannelser på masterniveau Hvis professionshøjskolerne skal indfri sit fulde potentiale både nationalt og internationalt er det afgørende at få rettighed til at udbyde master. Det vil bringe de danske professionshøjskoler på samme niveau som deres europæiske søsterorganisationer og sikre de danske professionshøjskoler en bedre position i det internationale samarbejde om uddannelse og ny viden. Styrket dansk uddannelseseksport forudsætter national opbakning Der er behov for en nationalt strategi for lancering af den danske uddannelses-know-how på et internationalt uddannelsesmarked, herunder eksport af danske uddannelser. En sådan indsats forudsætter national opbakning, politik og finansiering, og det kan derfor overvejes snarest muligt at sætte gang i et nationalt udviklingsarbejde om visioner og grundlag for en styrket, dansk indsats for uddannelseseksport. Styrk den nationale kapacitet på det internationale område Der er behov for at styrke den nationale kapacitet på det internationale område. En forudsætning for, at de meget ambitiøse internationaliseringsmålsætninger kan indfris, er, at professionshøjskolerne har adgang til en national viden- og rådgivningskapacitet, der systematisk kan understøtte internationaliseringsindsatsen. På nuværende tidspunkt er arbejdsdelingen mellem det centrale og decentrale niveau ikke effektiv, fordi det indebærer, at alle professionshøjskolerne langt hen ad vejen bruger ressourcer på at udvikle de samme lokale løsninger på ens udfordringer. Af denne grund kan professionshøjskolerne med fordel arbejde politisk for at styrke den nationale kapacitet på det internationale område. Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K [email protected] uc-dk.dk +45 3338 2200 SIDE 5 AF 5 Bilag 03d B-2015-03 EXPERIENCE Administrative Assistant January 2015 – June 2015 Central Study Administration Unit, VIA University College, Skejbyvej 1 Name: Miodrag - Zoran Novacovici Date of Birth: 16 June 1991 Address: Åboulevarden 86A, 3, 8700 Horsens E-mail: [email protected] [email protected] Phone: (+45) 5222 3853 Skype: novacovici.zoran About me: *The main responsibility was to help implementing a new software for internal management – MoveOn. This software centralizes the data about incoming and outgoing students as well as all the partnerships VIA has globally. *Attending online training sessions, making guidelines about the software for VIA’s employees and creating online learning and grant agreements, were more specific parts of the work done in this office. Reference: Kirstine Weinholt Jensen – [email protected] Intern August 2014 – December 2014 VIA International, VIA University College, Skejbyvej 1 *The main task was to help developing a business plan for education export in the Chinese Market and VIA’s strategy for Transnational Education. This task was closely related to my final Bachelor Dissertation. *Travelling to University of Southampton was part of research I did for this task. *Another important task was to help organizing and handling of the Annual University College Conference in November 2014, in Aarhus. Reference: Rikke Nielsen – [email protected] I am an out-going person, always in contact with students and I strongly believe in the power of education and knowledge. Active, joyful and supportive, trying all the time to lead by example and to motivate the people around me. Student worker (part-time) January 2014 – June 2014 VIA International, VIA University College, Skejbyvej 1 Trust, respect and honesty are the values which drive me every day towards reaching my goals. *The main accomplishment of this period was the writing of VIA’s Institutional Policy with the support of the entire office. *Besides this I was involved in administrative work, handling of Erasmus + Applications and other ad-hoc tasks in the unit. Reference: Rikke Nielsen – [email protected] Fast-learner, always striving for excellence and learning from the best, I manage to create and maintain a good working environment. VIA Ambassador November 2012 – present VIA University College - Campus Horsens *Taking part in the recruitment process of potential students, during my studies. I was doing so by attending multiple high-school presentations in Romania and educational fairs in Romania, Germany and England for the last 2 years and a half of my education. Reference: Torsten Nicholas Ulsig – [email protected] International Office Student Assistant June 2013 – July 2013 VIA University College - Campus Horsens Additional information: Volunteer work represents another high point of interest for me. This is why I took part in a multitude of student organizations, events, competitions and many others in which the only thing I got out was the experience and the fun of participating. *Dealing with out-going applications of students and getting in contact with educational partners of VIA. Reference: Anna Evelina Larsen – [email protected] EDUCATION Bachelor’s Degree in International Sales and Marketing Management August 2011 – January 2015 VIA University College – Campus Horsens *Graduated with a final grade of 10 for the dissertation: “Transnational Education – Expansion and Development of a VIA University College Campus in China” High school diploma September 2006 – June 2010 Sportive High School “Banatul” – Timisoara, Romania Graduated with very high grades, in the top 5 students of the high school, with the specialization of Sport Instructor. SKILLS All the work I did – volunteer or not – gave me experience and helped improving my skills in multiple areas such as: Presentations and public speaking International marketing strategies Sales Business plans Time management Team management INTERESTS Foreign languages - reason why I currently study Danish and Spanish Travelling Reading Football Bilag 04 B-2015-03 VIA University College Please notice that this is a tentative programme, changes may occur. Dato: 2-6-2015 File no.: U0002-5-01-1-14 Ref.: EM Study trip to Bucharest, Romania, 28-31 October 2015 The Board and the Executive Board - A ROUGH OUTLINE Wednesday, 28 October – Departure from Billund Airport 1510 – Arrival at 2300 and transfer to Europa Royal Hotel Thursday 29 October Due to late arrival the night before, the programme should not start before 900 a.m. Morning and afternoon: – Meeting with Danish Ambassador Karsten Vagn Nielsen – market opportunities for VIA in Romania. (Not finally confirmed) As part of the meeting with the Ambassador a meeting with the Danish Business Forum in Romania may be included. – Official meetings at Bucharest University, focus on cooperation activities and perspectives. In case new projects are approved, this will be a topic. Introduction to UB’s management structure. Meeting with Romanian and Danish students. – Meeting with EDUCATIVA – a Romanian student recruitment agency. – Reception at VIAs representative office in Bucharest (one hour), wine and canapés. Evening: – Official dinner (incl. Romanian guests) hosted by VIA. Friday 30 October Morning: – Official meeting with the General Direction in District 1, Bucharest Municipality. – Visit to Rodacie (”Romanian Danish Center for Integrated Education” - a day-care centre) – Introductions to relevant areas. Visits to social institutions with relevance for VIA. Introduction to future areas of cooperation. Afternoon: During the afternoon, the VIA delegation is divided: – 14-17: The Board Meeting (NB: ordinært bestyrelsesmøde) – 14-17: bilateral meetings at the dean level. – Free time before dinner Evening: – Dinner (VIA delegation only) Saturday 31 October 9-10: Debriefing 10-11: A walk in the city (without guide) 11: Departure towards airport 1740: arrival at Billund Airport 1/2 REJSEPLAN Onsdag den 28. oktober Kl. 15.10 Afrejse fra Billund lufthavn med Air France / AF1265. Kl. 17.05 Ankomst til Paris Charles de Gaulle lufthavn, Paris – flyskift. Kl. 19.10 Vidererejse fra Paris CDG lufthavn med Air France / AF1088. Kl. 23.00 Ankomst til Bukarest Henri Coanda lufthavn. Antal: 25 Lørdag den 31. oktober Kl. 13.50 Afrejse fra Bukarest Henri Coanda lufthavn med KLM / KL1374. Kl. 15.45 Ankomst til Amsterdam lufthavn – flyskift. Kl. 16.35 Vidererejse fra Amsterdam lufthavn med KLM / KL1347. Kl. 17.40 Ankomst til Billund lufthavn. Antal: 25 2/2 Bilag 05a B-2015-03 VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling1 har til formål at skabe det fælles grundlag for kvalitetsarbejdet i hele institutionen samt fremme dialog og videndeling om udvikling af uddannelseskvalitet både vertikalt og horisontalt i VIA. VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er udmøntet i VIAs kvalitetssystem, der sætter rammer for dokumentation, ledelsesinformation og videnflow. Den fælles politik og kvalitetssystemet skaber sammenhæng og tydelighed i kvalitetsarbejdet på alle niveauer i VIA. Uddannelsernes kvalitet og relevans er et kardinalpunkt for VIA, og studerendes læring forstået som den enkeltes tilegnelse af viden og kompetencer er vores kerneopgave, jf. VIAs mission: Det er VIAs mission at udvikle og udbyde professionsuddannelser og professionsorienteret viden i lærings- og uddannelsesmiljøer af høj kvalitet, så uddannelsesmuligheder, videnproduktion og formidling tilgodeser og udfordrer samfundets behov - såvel regionalt som globalt. VIAs kvalitetsarbejde har på baggrund af missionen både fokus på sikring og udvikling. Omdrejningspunkterne er: Studerendes læring Den studerendes læring er forudsætningen for at arbejdsmarkedet får tilført de rette kompetencer. Læring sker i samspillet mellem studerende, undervisere og aftagere. Udvikling af undervisningskompetence og didaktik er således centralt for kvaliteten i undervisningen. Uddannelsernes indhold Uddannelsen skal have et opdateret videngrundlag, det rette faglige indhold og niveau samt være relevant for arbejdsmarkedet. Uddannelsens indhold udvikles blandt andet gennem forsknings- og udviklingsmiljøer samt i samarbejde med erhverv og professioner. 1 VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling afløser VIAs delstrategi for kvalitetssikring 2013-2015 1/6 Som ramme for kvalitetsarbejdet har VIA formuleret en politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og implementeret et kvalitetssystem med det overordnede mål, at de studerende udvikler faglige og personlige kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. For at leve op til målet har VIA fokus på at tilbyde sine studerende et attraktivt og inkluderende lærings- og uddannelsesmiljø. VIA skal fortsætte arbejdet med at nytænke læringsformer og udvikle nye konstruktioner af læring, hvor studerende og undervisere indgår i nye roller og relationer både indbyrdes og i forhold til aftagere, professioner og erhverv. Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling understøtter de intentioner og målepunkter, der fremgår af både VIAs mission, VIAs strategi og VIAs udviklingskontrakt ved at skabe dialog om kvalitet på et faktabaseret grundlag. 1 Politikkens omfang Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt kvalitetssystemet omfatter de dele af uddannelserne og deres kvalitet, som er beskrevet i bekendtgørelse nr. 745 af 24. juli 2013, gældende fra 1. juli 2013. Heri er fastlagt fem kriterier, som institutionen skal leve op til for at opnå en positiv institutionsakkreditering2. Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling gælder for: Alle VIAs videregående uddannelser, hvor VIA har udbudsretten - VIAs erhvervsuddannelser er således undtaget Alle VIAs efter- og videreuddannelser, hvor VIA har udbudsretten - masteruddannelser udbudt i samarbejde med udenlandske institutioner kvalitetssikres således iht. samarbejdspartnerens kvalitetssystem Alle tilrettelæggelsesformer, herunder også netbaseret uddannelse Alle uddannelser eller dele af uddannelser, der foregår uden for institutionen, herunder praktik, udlandsophold og udlagt undervisning VIAs Fællesfunktioner med direkte betydning for, om de studerende opnår de fastsatte læringsmål for deres uddannelse. Følgende fællesfunktioner er omfattet: VIA Bygning og Service, VIA International, VIA Central Studieadministrativ Enhed, Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse, VIA IT samt VIA Bibliotekerne. 2 De fem institutionsakkrediteringskriterier fremgår af Bilag A 2/6 2 Politikkens afsæt VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er udarbejdet under hensyn til ’European Standards and Guidelines’. Politikken er revideret i april 2015 og er en videreførelse af VIAs delstrategi for kvalitetssikring 2013-15. Politikken tager udgangspunkt i VIAs mission jf. ovenfor. Politikken og i særdeleshed kvalitetssystemet skal desuden understøtte den til enhver tid gældende strategi og udviklingskontrakt. Siden etableringen af VIA har de strategiske mål afspejlet institutionens ambitioner på uddannelses- og vidensområdet samt relationerne til omverden, men det primære fokus er over tid skiftet fra den interne kapacitetsopbygning til i stigende grad at vende blikket ud mod samarbejdspartnere med større fokus på virkningen. Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er udarbejdet i dialog mellem VIAs direktion, kvalitetsudvalg og kvalitetsafdeling. 3 Mål for kvalitetsarbejdet i VIA De to omdrejningspunkter for kvalitetsarbejdet ’studerendes læring’ og ’uddannelsernes indhold’ er udfoldet i følgende mål for kvalitetsarbejdet i VIA: VIAs uddannelser har et niveau og indhold svarende til kvalifikationsrammen. Mål for læringsudbytte og læringsmål for uddannelsernes enkelte elementer er klart beskrevet, kommunikeret til de studerende og gennemføres i praksis gennem undervisningen. VIA har fagligt og pædagogisk kvalificerede undervisere. Kompetenceudviklingen foregår systematisk og er koblet til uddannelsernes strategi og opgaver. Forsknings- og udviklingsaktivitet er en integreret del af kompetenceudviklingen. VIAs uddannelser har et opdateret videngrundlag funderet i samarbejde med relevante faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområder. Nyeste viden bliver systematisk formidlet blandt undervisere og inddraget i undervisningen. VIAs uddannelser er relevante for arbejdsmarkedet. VIAs dimittender har høj beskæftigelse og dimittendernes kompetencer bidrager til udvikling i erhverv og professioner. VIA har et attraktivt og inkluderende læringsmiljø, hvor de pædagogiske, teknologiske og fysiske rammer støtter, stimulerer og udfordrer de studerende. 4 Principper for kvalitetsarbejdet i VIA Kvalitetsarbejdet i VIA rammesættes af nedenstående principper, der således er kendetegnende for kvalitetskulturen. 3/6 Dialog og gennemsigtighed Det er gennem dialog og gennemsigtighed, at kvaliteten defineres og udvikles. Den studerendes oplevelse af uddannelsens kvalitet bliver grundlagt allerede i den forventningsafstemning, der foregår i forbindelse med valg og opstart af uddannelse. Det er væsentligt, at der gennem hele uddannelsesforløbet er dialog om forventninger og kvalitet, og at dialogen er baseret på et fælles dokumenteret grundlag. Det er gennem dialog, at informationer fra kvalitetssystemet omsættes til indsigt og handlinger, som øger kvaliteten. Denne udviklende dialog muliggøres ved, at alle i VIA bidrager til at sikre, dokumentere og drøfte det samlede kvalitetsniveau på baggrund af fælles standarder og processer. Med VIAs kvalitetssystem har aktørerne et fælles dokumenteret grundlag for at sikre og udvikle kvaliteten - både i ledelsessystemet, hos den enkelte uddannelsesenhed3 og på tværs af uddannelser. Kvalitetssystemets fælles standarder og processer giver et godt grundlag for benchmarking af processer og resultater og er tillige et godt afsæt for organisatorisk læring på tværs af uddannelser og hovedområder. Mening og involvering En forudsætning for et velfungerende kvalitetssystem er, at det giver mening for aktørerne – aftagere, studerende, undervisere, teknisk/administrative medarbejdere og ledere. Kvalitetssystemet får liv, når aktørerne involverer sig i drøftelser om den enkelte uddannelsesenheds kvalitet gennem blandt andet evalueringer og undersøgelser, opfølgningsmøder og handleplaner, møder i uddannelsesudvalg/EVU-råd, aftagerpaneler, følgegrupper, censorrapporter samt praktiksamarbejde. Aktørerne bidrager således til sikring, dokumentation og udvikling af uddannelsesenhedens videngrundlag, niveau og indhold samt relevans. Et meningsfuldt kvalitetssystem skal koble sig til VIAs mission, strategi og udviklingskontrakt, således at kvalitetssystemet bidrager til et faktabaseret beslutningsgrundlag og data til evaluering i strategiprocessen. Sammenhæng og lokal forankring En tydelig og stærk sammenhæng mellem VIAs kvalitetssystem og den lokale kvalitetssikring/udvikling i hovedområderne og på uddannelsesenhederne er vigtig for at opnå enkle processer og procedurer i kvalitetsarbejdet. Sammenhæng skabes gennem fælles standarder, centralt initierede undersøgelser, centralt genererede nøgletal og gennem opfølgning på de årlige kvalitetsrapporter. Det betyder, at information om uddannelseskvalitet kan aggregeres og udveksles både vertikalt og horisontalt i organisationen. Lokal forankring skabes gennem udmøntning af de fælles standarder i lokale procedurer og undersøgelser samt gennem lokal behandling af informationer fra kvalitetssystemet. Det betyder, at lokale procedurer og metoder kan udarbejdes under hensyn til forskellige fagkulturer i hovedområder og uddannelsesenheder - under forudsætning af at proceduren opfylder kravene i de fælles standarder. 3 Begrebet ”uddannelsesenhed” referer for grunduddannelserne til udbudssted og for efter- og videreuddannelser til uddannelse 4/6 5 Anvendelse af information om kvalitet i uddannelserne Målene for kvalitetsarbejdet i VIA udmøntes i organisationen gennem anvendelse af den information, der genereres i kvalitetssystemet. Den information, som genereres i kvalitetssystemet, bevæger sig både vertikalt og horisontalt i organisationen. Nedenstående figur illustrerer ansvarshierarki og anvendelse af den information, der genereres i VIAs kvalitetssystem. Note: Modellen er et forenklet billede af organisationens informationsflow. Modellen fokuserer på ansvarsfordelingen mellem de organisatoriske lag. I praksis opsamles og anvendes informationen i en cirkulær proces som beskrevet i kvalitetshjulet nedenfor. Der sættes retning for kvalitetsarbejdet i VIA gennem formulering og udmøntning af VIAs strategi og fælles standarder for kvalitet og processer. Udmøntning af VIAs strategi og de fælles standarder kan følges gennem alle organisatoriske lag. I og på tværs af hovedområder, uddannelser og uddannelsesenheder foregår den egentlige udvikling af uddannelsernes kvalitet gennem dialog om de evalueringer og analyser der gennemføres af de enkelte uddannelser. Dialogen baseres på nøgletal og på evaluering med studerende, dimittender, aftagere og eksterne eksperter. Der følges op på arbejdet med udvikling af uddannelsernes kvalitet gennem opsamling af information om uddannelsesenhedernes procedurer, resultater og indsatser i en årlig kvalitetsrapport. Drøftelse af kvalitetsrapporten kan følges gennem alle organisatoriske lag. 5/6 Kvalitetsarbejdet i VIA er tilrettelagt med udgangspunkt i kvalitetshjulet4. Kvalitetshjulet illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. Kvalitetshjulet har følgende faser: planlægning - planlægning af kvalitetsarbejdet i VIA er beskrevet i centralt formulerede kvalitetsstandarder og processtandarder, som udfoldes i lokale procedurer. De lokale procedurer er en konkretisering af, hvordan kvalitetsarbejdet udføres på hver uddannelsesenhed, hvor den konkrete tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet finder sted. Her besluttes forhold vedrørende inddragelse, hyppighed og ansvar for opfølgning udførelse - både centralt og lokalt gennemføres undersøgelser af og udarbejdes nøgletal og statistik vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans rapportering – der samles op på kvalitetsarbejdet, indsatser og resultater i en årlig kvalitetsrapport, som samtidig sikrer informationsflow i ledelsessystemet handling – der iværksættes initiativer med henblik på at forbedre hhv. kvaliteten og kvalitetssikringen. VIAs kvalitetssystem er yderligere beskrevet i følgende dokumenter, som knytter sig til nærværende dokument: VIAs kvalitetssystem Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde Kvalitetsrapportering i VIA VIAs kvalitetsstandarder 4 VIAs processtandarder. Demings PDCA-cycle. 6/6 Bilag 05b B-2015-03 VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - at de studerende udvikler faglige og personlige kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet. Formålet med VIAs kvalitetssystem er at sikre udvikling af uddannelsernes kvalitet på et systematisk og faktabaseret grundlag. Kvalitetssystemet sætter rammer for dokumentation, ledelsesinformation og videnflow som grundlag for en udviklende dialog. Udviklende dialoger om uddannelseskvalitet er et kendetegn for VIAs kvalitetskultur, hvor alle bidrager til sikring, dokumentation og udvikling af det samlede kvalitetsniveau. Kvalitetssystemet sikrer, at aktører har et fælles dokumenteret grundlag for drøftelse af kvaliteten i såvel ledelsessystemet, den enkelte uddannelsesenhed1 som i forhold til den organisatoriske læring mellem VIAs uddannelser. Kvalitetssystemet sikrer således et grundlag for benchmarking af processer og resultater samt understøtter læring på tværs af uddannelser og hovedområder. Kvalitetssystemet implementeres i organisationen gennem centralt formulerede standarder for obligatoriske processer. Graden af implementeringen af kvalitetssystemet og udviklingen af VIAs uddannelser monitoreres gennem VIAs kvalitetsrapporter. 1 Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. Kvalitetsarbejdet gennemføres systematisk som illustreret i VIAs kvalitetshjul. Kvalitetsarbejdet følger en proces, hvor planer og mål for kvalitetsarbejdet monitoreres gennem konkrete undersøgelser og nøgletal. På baggrund af indsamlede informationer evalueres uddannelsernes kvalitet og kvalitetsarbejde i en årlig kvalitetsrapport. Evalueringen danner grundlag for opfølgning på og udvikling af kvalitet og kvalitetsarbejde. Denne systematik sikrer uddannelsesenhedens fortsatte udvikling. 1 Begrebet ”uddannelsesenhed” referer for grunduddannelserne til udbudssted og for efter- og videreuddannelser til uddannelse 1/9 Figur 1. VIAs kvalitetssystem Kvalitetshjulet har følgende faser: Planlægning - planlægning af kvalitetsarbejdet i VIA er beskrevet i centralt formulerede kvalitetsstandarder og processtandarder, som udfoldes i lokale procedurer. De lokale procedurer er en konkretisering af, hvordan kvalitetsarbejdet udføres på hver uddannelsesenhed, hvor den konkrete tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet finder sted. Her besluttes forhold vedrørende inddragelse, hyppighed og ansvar for opfølgning. Udførelse - både centralt og lokalt gennemføres undersøgelser af og udarbejdes nøgletal og statistik vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Rapportering - der samles op på kvalitetsarbejdet, indsatser og resultater i en årlig kvalitetsrapport, som samtidig sikrer informationsflow i ledelsessystemet. Handling - der iværksættes initiativer med henblik på at forbedre hhv. kvaliteten og kvalitetssikringen. 1.1 Centrale standarder og lokale procedurer VIA har på centralt niveau formuleret standarder for kvalitet på tværs af uddannelserne. Kvalitetsstandarderne er kvantitative mål for indikatorer. VIAs direktion fastsætter kvalitetsstandarderne med udgangspunkt i akkrediteringskrav, udviklingskontrakt og VIAs strategi. 2/9 Der er fastsat kvalitetsstandarder2 for følgende indikatorer3: studieintensitet gennemførelse gennemførelsestid studieglæde karakterer for afsluttende eksamener beskæftigelse. Kvalitetsstandarderne udtrykker, hvornår niveauet for den enkelte indikator er tilfredsstillende. Såfremt en uddannelse ikke opfylder kvalitetsstandarden iværksætter uddannelsen initiativer med henblik på forbedring. Der er formuleret processtandarder for: inddragelse af aftagere inddragelse af dimittender evaluering af undervisning analyse af frafald4 opdatering og omsætning af videngrundlag. Processtandarderne er en fortolkning af krav til essentielle dele af kvalitetssikring af den enkelte uddannelse. VIAs Kvalitetsudvalg formulerer processtandarderne med udgangspunkt i akkrediteringskrav og internt identificerede udviklingsbehov. Direktionen drøfter og tiltræder processtandarderne. Processtandarderne sætter minimumskrav til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. For at sikre lokal tilpasning af kvalitetsarbejdet stiller processtandarderne desuden krav om, at den enkelte uddannelsesenhed udformer skriftlige procedurer for, hvorledes kvalitetssikringen gennemføres i praksis. Direktøren for hovedområdet beslutter, om procedurerne skal udarbejdes fælles for et hovedområde, fælles for uddannelsen eller lokalt på den enkelte uddannelsesenhed. 1.2 Undersøgelser og nøgletal Der genereres viden om uddannelsernes kvalitet og relevans både centralt og lokalt. Centralt initierede undersøgelser og centralt genererede nøgletal giver information om uddannelsernes kvalitet og relevans, som kan aggregeres og udveksles både vertikalt og horisontalt i organisationen. Nøgletallene behandles både centralt og lokalt med udgangspunkt i de fastsatte kvalitetsstandarder. Lokale undersøgelser og evalueringer supplerer den centralt genererede viden med information der går tættere på den enkelte uddannelses struktur, indhold og tilrettelæggelse. Viden fra lokale undersøgelser og evalueringer behandles primært lokalt i uddannelsesenheden. Nedenstående oversigt viser, hvilken viden der indsamles med henblik på udvikling af kvaliteten og relevansen af VIAs uddannelser. 2 De aktuelle kvalitetsstandarder fremgår af notatet ”VIAs kvalitetsstandarder” 3 Efter- og videreuddannelsesområdet er ikke omfattet af kvalitetsstandard for studieintensitet, gennemførelse, gennemførelsestid, studieglæde og beskæftigelse - dog er specialuddannelsen til sundhedsplejerske omfattet. 4 Processtandard for analyse af frafald gælder ikke Efter-og Videreuddannelsesområdet, dog er specialuddannelsen til sundhedsplejerske omfattet 3/9 Aktivitet Viden Anvendelse Opfølgning og ansvar Aftagerinddragelse Aftagernes kompetencebehov sammenholdt med uddannelsens indhold. Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere. Dimittenders vurdering af den samlede uddannelse, herunder uddannelsens overordnede læringsmål, indhold og tilrettelæggelse. Dimittenders opnåede kompetencer set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Studerendes tilfredshed med uddannelsen på følgende forhold: organisering af uddannelsen undervisningen udstyr og materialer fysisk miljø socialt miljø uddannelsens relevans og brugbarhed praktik eksaminer og prøver. Studerendes vurdering af undervisningen af følgende spørgsmål: i hvilken grad undervisningsforløbet har levet op til læringsmålene beskrevet i studieordningen, i hvilken grad tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse understøtter opnåelse af læringsmålene - herunder evaluering af anvendte aktivitetstyper, undervisnings- og arbejdsformer (for grunduddannelserne i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen). Nøgletal vedrørende: fastholdelse indskrevne studerende studerende på orlov Viden anvendes til udvikling og tilpasning af uddannelsens struktur og indhold for at vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. Opfølgning foregår på uddannelsesniveau og initiativer implementeres på alle uddannelsesenheder. Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (for efter- og videreuddannelses området: EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Opfølgning foregår på uddannelsesenheds niveau Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Dimittendinddragelse Studentertilfredshedsundersøgelse Undervisningsevaluering - teori - praktik - udlandsophold Kvartalsstatistik Viden anvendes til udvikling og tilpasning af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse for at vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. Viden anvendes til udvikling af og prioritering af ressourcer vedrørende uddannelsens tilrettelæggelse og undervisningsmiljø. Opfølgning forgår primært på uddannelsesenheds niveau. Forhold vedrørende fælles faciliteter behandles på campusniveau sammen med relevante fællesfunktioner. Studenterrepræsentanter involveres i behandling af resultater og behov for initiativer og tiltag. Viden anvendes til udvikling af tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet (for grunduddannelserne skal dette ske under hensyn til sammenhæng og progression i uddannelsen). Opfølgning foregår på uddannelsesenhedsniveau - ofte med udgangspunkt i underviserteams. Studenterrepræsentanter involveres i behandling af resultater. Uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (EVU-rådet) involveres i drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Viden anvendes til at monitorere og analysere studenterbestanden som grundlag for planlægning og beslutning på uddannelsesenheds- og uddannelsesniveau. Der er ingen eksplicit opfølgning på kvartalsstatistikken. Opfølgningen er knyttet til de konkrete igangværende tiltag vedrørende fx fastholdelse, studieprogression og internationalisering/mobilitet. 4/9 Evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter Uddannelsen analyseres, benchmarkes og kvalitetssikres af eksterne eksperter med følgende fokusområder: en helhedsvurdering af uddannelsen på baggrund af Akkrediteringsbekendtgørelsens kriterier. gældende lovmæssige krav herunder uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. Viden anvendes til at kvalitetssikre og udvikle uddannelsens videngrundlag, niveau og indhold samt relevans. Viden og erfaringer deles på uddannelsesenheds-, uddannelses- samt område- og institutionsniveau Opfølgning: Uddannelseschef, i EVU områdechef og uddannelsesledere drøfter og behandler rapporten og fastlægger møder for behandling af evalueringen i uddannelsesudvalg, i EVU EVU-råd/uddannelsens aftagerpanel samt relevante fora, hvor repræsentanter for undervisere, øvrige medarbejdere og de studerende deltager. Uddannelseschefen har ansvar for, at der udarbejdes en handlingsplan på baggrund af resultater og drøftelser samt at evalueringens resultater indgår i strategiudvikling og andet udviklingsarbejde på uddannelsen og de enkelte uddannelsesenheder. Handlingsplanen sendes til VIAs Kommunikationsafdeling, som derefter offentliggør den på uddannelsens hjemmeside/studienet. Opfølgning på uddannelsernes handlingsplaner behandles i hovedområdernes ledelsessystem og afrapporteres i den følgende kvalitetsrapport. 1.3 Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er et ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten samler op på kvalitetsarbejde, kvalitetsstandarder og på implementering af processtandarder i VIA. Formålet med kvalitetsrapporten er således at dokumentere resultater og understøtte drøftelse af udvalgte aspekter af uddannelseskvaliteten på uddannelsesenheden, i hovedområderne og på institutionsniveau. Kvalitetsrapporten understøtter samtidig videnflowet mellem de forskellige organisatoriske niveauer i VIA, så ledelsen på alle niveauer kan tage det nødvendige ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Der er tre overordnede temaer i kvalitetsrapporten som illustreret i figur 2 herunder. 5/9 Figur 2. Temaer i kvalitetsrapporten * procedurevurdering forholder sig til processtandarder * resultatvurdering forholder sig til kvalitetsstandarder Temaerne ”videngrundlag”, ”niveau og indhold” og ”relevans” er valgt med udgangspunkt i kravene til institutionsakkreditering. For hvert af de tre temaer omfatter kvalitetsrapporten spørgsmål til henholdsvis procedurer, procesmodenhed og resultater. Der spørges til: procedurer på de områder, hvor VIA har udarbejdet processtandarder. Formålet er at sikre, at alle uddannelser har et lokalt kvalitetssystem, der omfatter helt obligatoriske processer. resultater, konklusioner og iværksatte tiltag på baggrund af de informationer, der indsamles i kvalitetssystemet. Formålet er at sikre, at proceduren fungerer i praksis – dvs. at informationer indsamles systematisk og bidrager til udvikling og forbedring af uddannelserne. refleksioner over resultater på udvalgte kvantitative indikatorer. Formålet er at sikre, at der arbejdes systematisk med forbedringer, hvis resultaterne ikke opfylder VIAs kvalitetsstandarder. 1.4 Opfølgning og udvikling Dialogen om og opfølgningen på kvalitetsrapporten foregår i ledelsessystemet. Kvalitetsrapporten peger på opmærksomhedspunkter, hvorefter uddannelsens ledelse i samråd med direktøren drager konklusion om behovet for udviklingstiltag på baggrund af refleksion om årsagerne til opmærksomhedspunkterne. På baggrund af det informerede grundlag vælger og prioriterer uddannelsens ledelse og direktør indsatser og udviklingstiltag. Nedenstående figur illustrerer, hvordan opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapporten forgår i VIAs uddannelser. 6/9 Figur 3. Opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapport i uddannelser 2 Kvalitetssikring og -udvikling af fællesfunktioner VIA har en række fællesfunktioner, som har betydning for, om de studerende når det samlede læringsudbytte og får en god læringsoplevelse. Disse fællesfunktioner udarbejder en kvalitetsrapport med fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser. Følgende fællesfunktioner udarbejder en årlig kvalitetsrapport: VIA Bygning og Service VIA International VIA Central Studieadministrativ Enhed VIA IT VIA Bibliotekerne VIA CFU Enhed for administration i VIA efter- og videreuddannelse. Fællesfunktionernes kvalitetsrapporter inddrager resultater fra studentertilfredshedsundersøgelsen og lokale målinger foretaget af den pågældende enhed. Rapporten fokuserer på følgende områder: Beskrivelse af afdelingens ydelser Beskrivelse af afdelingens vigtigste mål Organisation og snitflader til øvrige fællesfunktioner Kvalitetssikring af afdelingens ydelser Resultater fra evaluering af afdelingens ydelser Opfølgning og handleplaner på udviklingsområder. Processen for opfølgning på kvalitetsrapporterne for fællesfunktionerne er illustreret i figur 4 herunder. VIA Kvalitet indkalder fællesfunktionen til feedback-møde. Mødet tager afsæt i VIA Kvalitets vurdering af rapporter og fokuserer på prioritering af eventuelle handleplaner og for- 7/9 bedringsprojekter. Den enkelte fællesfunktion er selv ansvarlig for, at designe eventuelle projekter. Figur 4. Opfølgning og udvikling på baggrund af kvalitetsrapport i fællesfunktioner 3 Årshjul for kvalitetsarbejdet i VIA Årshjulet er et generisk billede af de primære elementer og processer i VIAs kvalitetsarbejde. Årshjulet illustrerer den faste cyklus for arbejdet med udviklingskontrakt, kvalitetsrapport, kvartalsstatistik, centrale processtandarder samt lokale procedurer og planer. Figur 5. Årshjul for kvalitetsarbejdet i VIA 8/9 Udviklingskontrakten udarbejdes hvert tredje år med udgangspunkt i de af ministeriet udmeldte politiske målsætninger og VIAs strategi. Udviklingskontrakten afrapporteres årligt på de målepunkter, som indgår i kontrakten. Kvalitetsrapporter udarbejdes årligt af uddannelser og fællesfunktioner. Rapporterne behandles lokalt i uddannelserne, i hovedområdernes ledelser, i fællesfunktionernes ledelser og i direktionen. Kvalitetsrapportens spørgeramme revideres årligt, så det sikres, at spørgerammen afspejler fokus i aktuelle politiske målsætninger og VIAs strategi. Kvartalsstatistik udarbejdes hvert kvartal og suppleres af en rapport til ledelsen med fokus på studenterprofil, fastholdelse, gennemførelse og frafald fordelt på køn alder og årsager. Rapportens indhold er tilpasset studieåret som vist i årshjulet. De centrale processtandarder og lokale procedurer og planer evalueres og revideres i en tre-årig cyklus for at sikre at standarder og procedurer fungerer hensigtsmæssigt. 9/9 VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger Bilag 05c B-2015-03 VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 1 Samlet vurdering – rød, gul, grøn Grunduddannelser 2013 Administrationsbachelor i Viborg 2014 Administrationsbachelor i Viborg Administrationsbachelor i Århus Administrationsbachelor i Århus Diakoni og Social-pædagogik i Århus Diakoni og Social-pædagogik i Århus Kristendom, kultur og kommunikation i Århus Kristendom, kultur og kommunikation i Århus Læreruddannelsen i Nr. Nissum Læreruddannelsen i Nr. Nissum Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Århus Læreruddannelsen i Århus Pædagoguddannelsen i Holstebro Pædagoguddannelsen i Holstebro Pædagoguddannelsen i Horsens Pædagoguddannelsen i Horsens Pædagoguddannelsen i Ikast Pædagoguddannelsen i Ikast Pædagoguddannelsen i Randers Pædagoguddannelsen i Randers Pædagoguddannelsen i Thisted Pædagoguddannelsen i Thisted Pædagoguddannelsen i Viborg Pædagoguddannelsen i Viborg Pædagoguddannelsen JYDSK/Grenå Pædagoguddannelsen i Aarhus Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro Socialrådgiveruddannelsen i Århus Socialrådgiveruddannelsen i Århus Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Ergoterapeutuddannelsen i Århus Ergoterapeutuddannelsen i Århus Ernæring og sundhed Ernæring og sundhed Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Fysioterapeutuddannelsen i Århus Fysioterapeutuddannelsen i Århus Global Nutrition and Health Global Nutrition and Health Psykomotorikuddannelsen Psykomotorikuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg-Thisted Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg-Thisted Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Design og Business i Herning Bygningsingeniør Horsens Design og Business i Århus Bygningskonstruktør Holstebro Designteknolog i Herning Bygningskonstruktør Horsens Tekstildesign, Håndværk og Formidling Bygningskonstruktør i Århus International Sales and Marketing Management i Horsens Diplomingeniør i materialeteknologi i Herning Markedsføringsøkonom i Horsens Global Business Engineering i Horsens Value Chain Management i Horsens Global Business Engineering i Århus Value Chain Management i Århus ICT Engineering i Horsens Bygningsingeniør Horsens International Sales and Marketing Management i Horsens Global Business Engineering i Horsens Kort- og landmålingstekniker i Horsens Global Business Engineering i Århus Markedsføringsøkonom i Horsens ICT Engineering i Horsens Maskiningeniør i Horsens Maskiningeniør i Horsens Produktionsteknolog i Horsens Material Science & Product Design Value Chain Management i Horsens Produktionsteknolog i Horsens Value Chain Management i Århus Produktudvikling & Teknisk integration Design og Business i Herning Bygningskonstruktør Holstebro Design og Business i Århus Bygningskonstruktør Horsens Designteknolog i Herning Bygningskonstruktør i Århus Grafisk fortælling Kort- og landmålingstekniker i Horsens Karakteranimatoruddannelsen Grafisk fortælling Multiplatform Storytelling and Production Karakteranimatoruddannelsen Tekstildesign, Håndværk og Formidling Multiplatform Storytelling and Production Efter- og videreuddannelser 2013 2014 Akademiuddannelse i ungdomspædagogik & Akademiuddannelse i socialpædagogik Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge Akademiuddannelse i ungdomspædagogik & Akademiuddannelse i socialpædagogik Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Diplomuddannelse i vejledning og beskæftigelse (Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning + Diplomuddannelsen i beskæftigelse + Akademiuddannelsen i beskæftigelse) Energi, miljø og vedligehold (Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø & Teknologisk diplomuddannelse i vedligehold). Friluftsvejlederuddannelsen Ledelse og projektledelse (Teknisk diplomuddannelse i projektledelse & Diploma in Engineering Business Administration). Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Diplomuddannelserne i vejledning og beskæftigelse Energi, miljø og vedligehold (Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø & Teknologisk diplomuddannelse i vedligehold). Friluftsvejlederuddannelsen Ledelse og projektledelse (Teknisk diplomuddannelse i projektledelse & Diploma in Engineering Business Administration). Pædagogiske diplomuddannelse Sociale diplomuddannelser (Den sociale diplomuddannelse & Diplomuddannelse i kriminologi). Specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedsfaglige diplomuddannelser (Sundhedsfaglig diplomuddannelse, Ernæringsfaglig diplomuddannelse, Diplomuddannelse i psykiatri & Diplomuddannelse i ældrearbejde). Pædagogiske diplomuddannelser Sociale diplomuddannelser (Den sociale diplomuddannelse & Diplomuddannelse i kriminologi). Specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedsfaglige diplomuddannelser (Sundhedsfaglig diplomuddannelse, Ernæringsfaglig diplomuddannelse, Diplomuddannelse i psykiatri & Diplomuddannelse i ældrearbejde). VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 2 Videngrundlag - positiv udvikling opdatering 2014 grøn opdatering 2013 gul omsætning 2014 rød ikke vurderet omsætning 2013 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Markant flere uddannelser beskriver en systematik for opdatering af videngrundlag i samarbejde med faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområder – fra 56% til 81% Der er fortsat behov for at arbejde med systematik for videnomsætning og videndeling blandt underviserne – fra 58% til 61% Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag er endnu ikke fuldt implementeret i alle uddannelser VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 3 Kompetenceudvikling - positiv udvikling plan 2014 grøn plan 2013 gul systematik 2014 rød ikke vurderet systematik 2013 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Næsten alle uddannelser beskriver en plan for faglig og pædagogisk kompetenceudvikling, som er koblet til enhedens strategi og opgaver – fra 52% til 96% Markant flere uddannelser beskriver en systematik for kompetenceudvikling – fra 25% til 81% Der er fortsat behov for at arbejde med opfølgning på og evaluering af kompetenceudviklingen VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 4 Undervisningsevaluering - positiv udvikling plan 2014 grøn plan 2013 gul procedure 2014 rød ikke vurderet procedure 2013 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Næsten alle uddannelser har en plan for skriftlig evaluering af undervisningen – fra 73% til 96% - og kan redegøre for resultater og heraf følgende handlinger pba. evalueringen Der er behov for særskilt fokus på af evaluering af netbaserede uddannelser i procedure, resultatopgørelse og handling Processtandard for evaluering af undervisning er implementeret i alle uddannelser – fra 69% til 100% VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 5 Praktik og udlandsophold - positiv udvikling praktik DK 2014 grøn praktik DK 2013 gul udlandsophold 2014 rød ikke vurderet udlandsophold 2013 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Næsten alle uddannelser har beskrevet kvalitetssikring af praktikophold i DK – fra 76% til 93% Næsten alle uddannelser har beskrevet kvalitetssikring af praktik og studieophold i udlandet – fra 54% til 93% Der skal være opmærksomhed på at evaluering af praktikforløb og udlandsopholdskal omtales specifikt i procedure for evaluering af undervisning VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 6 Gennemførelse - fortsat udfordring resultater 2014 grøn resultater 2013 gul initiativer 2014 rød initiativer 2013 ikke vurderet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er en udfordring at opfylde VIAs fastsatte kvalitetsstandard selvom den er sænket fra 85% til 80% - 65% opfylder ikke kvalitetsstandard Næsten alle uddannelser arbejder allerede systematisk analyse af frafald i henhold til processtandarden, har udarbejdet handleplaner for at øge gennemførelsen og iværksætter relevante initiativer Der er fortsat behov for at følge fastholdelsen tæt gennem kvartalsstatistikken – og der er behov for fokus på sammenhængen mellem optag og gennemførelse VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 7 Studieglæde - fortsat udfordring resultater 2014 grøn resultater 2013 gul initiativer 2014 rød initiativer 2013 ikke vurderet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er en udfordring for mange af VIAs uddannelsesenheder at opfylde VIAs kvalitetsstandard på indeks 70 – 56% opfylder ikke kvalitetsstandard Alle uddannelser arbejder systematisk med opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelsen og har udarbejdet handleplaner, hvis de ikke opfylder kvalitetsstandarden Der er fortsat behov for dialog med de studerende om initiativer, men der er også behov for at genoverveje studentertilfredshedsundersøgelsen som metode til kvalitetssikring. VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 8 Dimittendinddragelse - fortsat udfordring gennemførelse 2014 grøn gennemførelse 2013 gul procedure 2014 rød procedure2013 ikke vurderet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Der er fortsat uddannelser som ikke har gennemført en dimittendundersøgelse inden for de seneste tre år, som er kravet i processtandarden – 20% opfylder ikke processtandarden Næsten alle uddannelser har beskrevet en procedure for inddragelse af dimittender i henhold til processtandard – fra 45% til 91% Der er fortsat problemer med svarprocent på dimittendundersøgelserne, hvilket betyder, at flere uddannelser ikke anvender resultaterne. Der bør fortsat være fokus på øvrige aktiviteter med dimittender for at supplere undersøgelsens resultater VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 9 Aftagerinddragelse - fortsat udfordring gennemførelse 2014 grøn gennemførelse 2013 gul procedure 2014 rød ikke vurderet procedure 2013 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er en udfordring for flere af uddannelserne at dokumentere og redegøre for resultaterne af kontakten til aftagere og heraf følgende iværksatte initiativer – der er behov for fokus på systematisk opsamling og dokumentation af viden Næsten alle uddannelser indhenter viden fra aftagere om dimittendernes kompetencer og uddannelsens indhold og relevans – fra 61% til 96% Processtandard for inddragelse af aftagere er endnu ikke fuldt implementeret i alle uddannelser VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 10 Tidsplan kvalitetsrapporter – 13. maj - rapporter udsendes til uddannelsesenheder – 19. maj - rød-gul-grøn-oversigt sendes til direktion og kvalitetsudvalg – 26. maj - fælles temamøde for direktion og kvalitetsudvalg – 12. august - handleplan fra hvert hovedområde sendes til kvalitetsafdelingen – 25. august - direktionen drøfter og kommenterer handleplaner fra hovedområder VIAs kvalitetsrapport for 2014 Indledende betragtninger 8. juni 2015 11 Bilag 05d 2015-03 VIA University College Kvartalsstatistik marts 2015 Et samlet overblik for VIA og hovedområderne 1 SBSYS sagsnr.: U00027-4-04-4-14 1 VIA University College INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Opmærksomhedspunkter omkring specifikke data 1.2 Overordnede konklusioner omkring fastholdelse 1.3 Cyklus for Kvartalsstatistikrapporter 3 3 4 2 Studenterprofil 5 2.1 Køn og alder 2.2 Nationalitet 5 6 3 Fastholdelsesstatus på igangværende årgange 7 3.1 Status for fastholdelse 1. marts 2015 sammenlignet med 1. marts 2014 7 3.1.1 Fastholdelse på VIA-niveau 3.1.2 Fastholdelse på hovedområderne 3.1.3 Fastholdelse på uddannelsesniveau og udbudsniveau 8 8 8 2/9 VIA University College Dato: 12. maj 2015 1 Indledning I denne rapport vil der være to fokuspunkter baseret på Kvartalsstatikken pr. 1. marts 2015. 1. 2. Præsentation af VIAs studenterprofil pr. 1. marts 2015, med fokus på køn, alder og nationalitet Status for fastholdelse for igangværende årgange 1. marts 2015 sammenlignet med igangværende årgange 1. marts 2014. Fokus er på VIA-, hovedområde-, uddannelses- og udbudsniveau. I Kvartalsstatikken fokuseres der på igangværende årgange, det vil sige følgende studiestarter pr. 1. marts 2015: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 og Efteråret 2014. 1.1 Opmærksomhedspunkter omkring specifikke data Uddannelserne til pædagogisk assistent og beklædningshåndværker ses der bort fra i fastholdelsesstatistikkerne. Dette skyldes, at de i det studieadministrative system håndteres på en anden måde end de resterende uddannelser, hvilket gør det problematisk at lave tilsvarende opgørelser for disse to uddannelser. Fastholdelsesstatistikken på uddannelserne i det studieadministrative system STADS skal anskues med en smule forbehold. I STADS bliver den enkelte studerende ikke tilknyttet en specifik studiestart, som man gør i SIS, men har derimod blot en dato for hvornår man er startet på den enkelte uddannelse. Registreringen omkring dette er blevet forbedret betydeligt, men for de lidt ældre årgange kan der være problemer. Dermed er det ikke altid muligt at identificere eksempelvis meritstuderende, som først starter et eller flere semestre inde i uddannelsen, hvilket gør, at den enkelte studerende kan blive tilknyttet en forkert studiestart. 1.2 Overordnede konklusioner omkring fastholdelse De samlede fastholdelsesprocenter i VIA for de to igangværende årgange der er nærmest sin afslutning (afsluttes henholdsvis i sommeren 2015 og sommeren 2016) ligger pr. 1. marts 2015 begge under VIAs standard for gennemførelse2. 2 VIAs standard for gennemførelse: 80 % af en årgang skal gennemføre uddannelsen. 3/9 Sammenlignes fastholdelsen på de igangværende årgange pr. 1. marts 2015 med årgangene samme sted i studieforløbet pr. 1. marts 2014, så er fastholdelsen i VIA steget på 3 ud af 4 årgange. I VIA Sundhed er fastholdelsen steget for alle igangværende årgange, I VIA Erhverv er fastholdelsen steget på 2 årgange og faldet på 2 årgange og i VIA Pædagogik er der sket et lille fald på 3 årgange og status quo på årgangen nærmest sin afslutning. 1.3 Cyklus for Kvartalsstatistikrapporter Kvartalsstatistikrapporterne laves umiddelbart efter at Kvartalsstatistikkerne er udarbejdet. Dette gøres 4 gange årligt, pr. 1. oktober, pr. 31. december, pr. 1. marts og pr. 1. juli. Nogle fokuspunkter vil gå igen fra gang til gang i rapporterne og andre vil kun indgå i en rapport én gang årligt. Der er fastlagt følgende cyklus for Kvartalsstatistikrapporter: Pr. 1. oktober - Studenterprofil - Fastholdelsesstatus - Fastholdelse efter 1. studieår. Pr. 31. december - Fastholdelsesstatus - Status for frafald fordelt på køn og alder på igangværende årgange - Status for frafald fordelt på afgangsårsager på igangværende årgange. Pr. 1. marts - Studenterprofil - Fastholdelsesstatus. Pr. 1. juli - Fastholdelsesstatus - Gennemførelse på den senest færdiggjorte årgang (færdiggjort juni samme år). 4/9 2 Studenterprofil Forklaring på opgørelse af indskrevne studerende I opgørelserne af indskrevne studerende, køn og alder og nationalitet, ses der bort fra studerende på orlov på opgørelsesdatoen, 1. marts 2015. 2.1 Køn og alder Af Tabel 1 på næste side ses køn- og aldersfordeling på VIAs studerende pr. 1. marts 2015, på de enkelte hovedområder og samlet for hele VIA. Helt overordnet er VIA Pædagogik og Samfund hovedområdet med det højeste antal studere, her er der pr. 1. marts 2015 indskrevet 8704 studerende. Det laveste antal findes i VIA Efter- og videreuddannelse, 3921 studerende. På VIA-niveau er der dobbelt så mange kvindelige studerende som mandlige studerende. Set over hovedområderne, er VIA Sundhed hovedområdet med den største andel kvinder, nemlig 88 % og i VIA Erhverv finder man den største andel mænd, 58 %. Inden for de tre hovedområder VIA Erhverv, VIA Pædagogik og Samfund og VIA Sundhed er fordelingen af studerende i de forskellige aldersgrupper stort set ens. Over halvdelen af de studerende i disse tre hovedområder er i aldersgruppen 21-25 år. I VIA Efter- og videreuddannelse er aldersfordelingen, ikke overraskende, anderledes. Her er 94 % af de studerende over 30 år. 5/9 Tabel 1. Indskrevne studerende pr. 1. marts 2015 fordelt på køn og alder. Mænd VIA Erhverv VIA Pæd. Og Samf. VIA Sundhed VIA EVU I alt mænd <21 år antal % 353 11 % 170 7% 32 6% 0 0% 555 8% 21-25 år antal % 1767 57 % 1490 58 % 351 62 % 6 1% 3614 49 % VIA Erhverv VIA Pæd. Og Samf. VIA Sundhed VIA EVU I alt kvinder <21 år antal % 253 11 % 439 7% 287 7% 1 0% 980 6% 21-25 år antal % 1300 57 % 3534 57 % 2274 57 % 18 1% 7126 47 % VIA Erhverv VIA Pæd. Og Samf. VIA Sundhed VIA EVU I alt VIA <21 år antal % 606 11 % 609 7% 319 7% 1 0% 1535 7% 26-30 år antal % 599 19 % 490 19 % 88 15 % 55 5% 1232 17 % >30 år antal % 406 13 % 402 16 % 97 17 % 1037 94 % 1942 26 % I alt mænd antal % 3125 58 % 2552 29 % 568 12 % 1098 28 % 7343 32 % >30 år antal % 323 14 % 1024 17 % 712 18 % 2651 94 % 4710 31 % I alt kvinder antal % 2261 42 % 6152 71 % 4017 88 % 2823 72 % 15253 68 % Kvinder 26-30 år antal % 385 17 % 1155 19 % 744 19 % 153 5% 2437 16 % VIA TOTAL (mænd og kvinder) 21-25 år antal % 3067 57 % 5024 58 % 2625 57 % 24 1% 10740 48 % 26-30 år antal % 984 18 % 1645 19 % 832 18 % 208 5% 3669 16 % >30 år antal % 729 14 % 1426 16 % 809 18 % 3688 94 % 6652 29 % I alt antal 5386 8704 4585 3921 22596 2.2 Nationalitet I Tabel 2 nedenfor ses antal indskrevne studerende i de tre hovedområder VIA Erhverv, VIA Pædagogik og Samfund og VIA Sundhed fordelt på nationalitet. I VIA Erhverv findes den største andel af udenlandske studerende, her har i hvert fald 42 % af de studerende en anden nationalitet end dansk. Sammenlignet med opgørelsen af nationalitet pr. 1. marts 2014, er antal og andel af studerende i gruppen ”ikke angivet” faldet betydeligt. For et år siden talte denne gruppe 14 % af de studerende (2491 studerende). Tabel 2. Indskrevne studerende pr. 1. marts 2015 fordelt på nationalitet. DK VIA Erhverv VIA Pæd. Og Samf. VIA Sundhed I alt VIA antal 3038 7440 4117 14595 % 56 % 85 % 90 % 78 % Uden for DK, inden for EU/EØS antal % 1971 37 % 113 1% 114 2% 2198 12 % Uden for EU/EØS antal 251 151 77 479 % 5% 2% 2% 3% 6/9 Ikke angivet antal 126 1000 277 1403 % 2% 11 % 6% 8% I alt antal 5386 8704 4585 18675 3 Fastholdelsesstatus på igangværende årgange Forklaring på opgørelse af optagstal Optagstallet i opgørelserne skal ikke ses som det egentlige optagsantal som indberettes til ministeriet. Dels er tallet renset for studerende med afgangsårsagen Aldrig startet og studerende som er faldet fra før tælledatoen (1. oktober for efterårsstart og 1. marts for forårsstart). Derudover kan optagstallet ændre sig fra opgørelse til opgørelse. Dette kan ske af to forskellige årsager: - Ved interne flytninger inden for samme uddannelse i VIA: Flytter en sygeplejerskestuderende udbudssted fra Silkeborg til Aarhus, vil han eller hun også flyttes i opgørelsen, dermed vil optagstallet i Silkeborg falde med én og optagstallet i Aarhus stige med én. Dermed tæller den studerende heller ikke som frafald i Silkeborg. - Ved overflytninger ude fra og ind i VIA senere end oprindelig studiestart: Hvis en studerende som eksempelvis er begyndt på Læreruddannelsen ved UC Nordjylland overflytter til VIA et år inde i uddannelsen, vil optagstallet stige. 3.1 Status for fastholdelse 1. marts 2015 sammenlignet med 1. marts 2014 I Tabel 3 på næste side ses status for fastholdelse pr. 1. marts 2015 på igangværende årgange. Pilene indikerer en stigning/et fald i fastholdelsen på den enkelte årgang pr. 1. marts 2015 sammenlignet med årgangen der var samme sted i studieforløbet pr. 1. marts 2014. Tallene i parentes indikerer hvor mange procentpoint fastholdelsen er steget/faldet. Følgende årgange sammenlignes: - Studiestart Efteråret 2014 pr. 1. marts 2015 med studiestart Efteråret 2013 pr. 1. marts 2014 (½ år inde i studieforløbet) Studiestart 2013/2014 pr. 1. marts 2015 med studiestart 2012/2013 pr. 1. marts 2014 (1-1½ år inde i studieforløbet) Studiestart 2012/2013 pr. 1. marts 2015 med studiestart 2011/2012 pr. 1. marts 2014 (2-2½ år inde i studieforløbet) Studiestart 2011/2012 pr. 1. marts 2015 med studiestart 2010/2011 pr. 1. marts 2014 (3-3½ år inde i studieforløbet). 7/9 Tabel 3. Fastholdelse pr. 1. marts 2015 Studiestart Studiestart Studiestart Studiestart Efteråret 2014 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Optag Fasthold Optag Fasthold Optag Fasthold Optag Fasthold antal % antal % antal % antal % VIA Erhverv 1837 93 % (+3) 2092 80 % (-4) 2014 79 % (+3) 1842 74 % (-1) VIA Pæd. Og Samf. 1803 92 % (-1) 2720 83 % (-1) 2761 78 % (-1) 2795 76 % - (0) 808 95 % (+1) 1492 87 % (+2) 1570 80 % (+1) 1583 77 % (+3) 4448 93 % (+1) 6304 83 % (-1) 6345 79 % (+1) 6220 76 % (+1) VIA Sundhed I alt VIA 3.1.1 Fastholdelse på VIA-niveau Helt overordnet ses det, at fastholdelsen på VIA-niveau pr. 1. marts 2015 er steget med et procentpoint på 3 ud af 4 årgange, sammenlignet med fastholdelsen på årgangene der var på samme sted i studieforløbet pr. 1. marts 2014. Kun for studiestarten 2013/2014, dvs. 1-1½ år inde i studieforløbet er fastholdelsen faldet med 1 procentpoint, fra 84 til 83 %. For denne årgang ses et fald på hele 4 procentpoint i VIA Erhverv, et fald på 1 procentpoint i VIA Pædagogik og Samfund og en stigning på 2 procentpoint i VIA Sundhed. I det følgende ses der nærmere på fastholdelsen på hovedområdeniveau. 3.1.2 Fastholdelse på hovedområderne I VIA Sundhed er fastholdelsen steget på alle igangværende årgange pr. 1. marts 2015 sammenlignet med årgangene der var samme sted i studieforløbet pr. 1. marts 2014. Den største stigning ses på årgangen 2011/2012, dvs. 3-3½ år inde i studieforløbet, hvor fastholdelsen er steget fra 74 % til 77 %. Dette er årgangen der er nærmest sin afslutning (sommeren 2015), og derfor må man formode en stigning i gennemførelsesprocenten for denne årgang. I VIA Erhverv ser man både forholdsvist store stigninger og store fald i fastholdelsen. Både på årgangen startet i efteråret 2014 og årgang 2012/2013, dvs. henholdsvis ½ år og 2-2½ år inde i studieforløbet, ses en stigning på 3 procentpoint. Derimod ses der for årgang 2013/2014, 1-1½ år inde i studieforløbet, et fald i fastholdelsen på 4 procentpoint, sådan at man på denne årgang er nede på en fastholdelsesprocent på 80. Set i forhold til VIAs standard for gennemførelse må det siges at være kritisk, at fastholdelsesprocenten i VIA Erhverv allerede efter 1-1½ år er nede på 80 %. I VIA Pædagogik og samfund er fastholdelsen for årgangen 2011/2012 status quo og på de 3 øvrige årgange er den faldet med et enkelt procentpoint. Fokuseres der på VIAs standard for gennemførelse, er der ingen af hovedområderne der lever op til denne på årgangen 2011/2012, som er den årgang der færdiggør på normeret studietid denne sommer (2015). For årgangen 2012/2013, som færdiggøres på normeret tid i sommeren 2016, er det kun VIA Sundhed der stadig lige akkurat lever op til standarden på 80 %. 3.1.3 Fastholdelse på uddannelsesniveau og udbudsniveau I forhold til VIAs standard for gennemførelse er der nogle uddannelser der klarer sig rigtig godt og andre der står over for udfordringer på dette område. I det følgende vil der ses nærmere på uddannelses- og udbudsniveauet. 8/9 VIA Erhverv I VIA Erhverv ligger man på en række uddannelser over VIAs standard for gennemførelse på alle igangværende årgange, nemlig Kort- og landmålingstekniker, International Sales og Marketing Management, Designteknolog, Design og Business, Multiplatform Storytelling and Production, Animation og Grafisk fortælling. På Multiplatform Storytelling and Production og Grafisk fortælling er der endnu ingen frafald. På Design og Business og Animation ligger fastholdelsen over 90 % på alle igangværende årgange. Af uddannelser der har udfordringer på fastholdelsesområdet i VIA Erhverv bør nævnes Global Business Engineering og Value Chain Management. PÅ Value Chain Management ligger man under standarden på alle i gangværende årgange, både i Aarhus og i Horsens. Ved Global Business Engineering i Horsens har man endnu en fastholdelsesprocent over 90 på den seneste studiestart (efteråret 2014), så her er der god mulighed for at sætte ind og følge fastholdelsen tæt og igangsætte initiativer. VIA Pædagogik og Samfund I VIA Pædagogik og Samfund bør Pædagoguddannelsen og Diakoni og socialpædagogik fremhæves. På alle igangværende årgange ligger fastholdelsen over VIAs standard for gennemførelse på 80 % på disse uddannelser. På Pædagoguddannelsen JYDSK, er fastholdelsen for årgang 2011/2012, dvs. 3-3½ år inde i uddannelsen, steget med 8 procentpoint til 87 % sammenlignet med årgangen der var samme sted i studieforløbet 1. marts 2014 (årgang 2010/2011), og dermed må man også formode en stor stigning i gennemførelsesprocenten for dette udbudssted. Fastholdelsen på Administrationsbacheloruddannelsen er derimod lav, både i Aarhus og Viborg. For alle igangværende årgange ligger man under VIAs standard. For den senest startende årgang (Efteråret 2014) er fastholdelsen i Aarhus på 79 % og i Viborg på 68 %. Da uddannelsen stadig er forholdsvist ny, kan der være store udfordringer med at udbrede kendskabet til uddannelsen og dens egentlige indhold. Dette kan være en af forklaringerne på det store frafald på denne uddannelse. Derudover bør det nævnes at optaget i Viborg er så lille, at når blot én studerende falder fra, giver det et relativt stort procentvist udsving. VIA Sundhed I VIA Sundhed er den samlede fastholdelse for Sygeplejerskeuddannelsen på alle igangværende årgange steget, sammenlignet med årgangene der var samme sted i studieforløbet d. 1. marts 2014. Dette må regnes for at være den afgørende faktor for, at den samlede fastholdelse for VIA Sundhed er steget for alle igangværende årgange, da Sygeplejerskeuddannelsen er langt den største uddannelse i dette hovedområde. Ses der nærmere på de forskellige udbudssteder af uddannelsen, så bør Silkeborg, Holstebro og Thisted nævnes. Her er fastholdelsen over VIAs standard for gennemførelse på alle igangværende årgange. Især i Holstebro er der stor fremgang på årgangen 2011/2012, som står til at gennemføre på normeret tid i sommeren 2015. Her er fastholdelsen steget med 12 procentpoint sammenlignet med årgangen der var samme sted i studieforløbet 1. marts 2014 (årgang 2010/2011). Også på fysioterapeutuddannelsen og Ernæring og Sundhed ligger fastholdelsen betydeligt over VIAs standard for gennemførelse på alle igangværende årgange. På Global Nutrition and Health ses en forholdsvist lav fastholdelse. For årgangen 1-1½ år inde i uddannelsen (start i 2013/2014) er fastholdelsesprocenten nede på 74, dvs. allerede et stykke under VIAs standard for gennemførelse. Dog er fastholdelsen for den seneste studiestart (Efteråret 2014) 92 %, så her er der en god mulighed for at nærme sig en opnåelse af VIAs standard, ved at følge denne årgang tæt, og igangsætte de rette aktiviteter på området. Afslutningsvis kan man sige, at der inden for hvert enkelt hovedområde både findes gode eksempler på høj fastholdelse og gennemførelse, men også eksempler med problemer og udfordringer på området. 9/9 Bilag 06 2015-03 Gør en forskel VIA University College Afrapportering af strategi 2013 - 2014 Rapport til bestyrelsen J.nr. U00-7-02-22-14 Gør en forskel VIA University College INDHOLD 1 1.1 Executive summary Fremgangsmåde 3 4 2 2.1 2.2 2.3 Resultater skabt perioden 2013 - 2014 Bæredygtige relationer Innovative rum Roller under forandring 4 4 6 7 Bilag 1: Cases 9 Bilag 2: Oversigt over målopfyldelse 11 2/14 Gør en forskel VIA University College Dato: 15. april 2015 Afrapportering af strategi 2013 - 2014 1 Executive summary Formålet med denne rapport er at give en kort opsummering på evaluering af strategien for 2013 – 2014. Med strategien for 2013 - 2014 tog VIA de første skridt i realiseringen af visionen for 2020. Det primære fokus var at finde os til rette i organisationen og ruste os til de krav, som omverdenen stiller til os. VIA arbejder ud fra en forståelse af strategi, der lægger vægt på dynamik, inddragelse og læring. Vi ved, at vores verden er uforudsigelig, og at strategisk planlægning derfor overhales af realiteterne. Strategi i VIA er ikke lineær proces med på forhånd fastlagte mål og indikatorer, men en dynamisk proces, hvor initiativer og tilhørende handlinger løbende prioriteres og iværksættes. I strategien for 2013-2014 har fokus været på følgende tre strategiske udfordringer: bæredygtige relationer, innovative rum og roller under forandring. De tre strategiske udfordringer, har udgjort rammerne og retningen for udmøntningen af strategien i hovedområderne1 og fællesfunktioner, biblioteker og CFU i konkrete initiativer og handlinger. Bæredygtige relationer Ambitionerne i forhold til bæredygtige relationer var at styrke vores relationer til omverden for at skabe holdbare løsninger med samarbejdspartnere blandt private og offentlige institutioner. Herudover ville vi udvikle nye samrbejdsformer, der fremmer grænseoverskridende og tværgående opgaveløsninger, vidensudvikling og –deling. Afrapporteringen viser, at disse ambitioner i høj grad er blevet indfriet. Ikke alene er samarbejdsrelationerne til både offentlige og private virksomheder – lokalt og globalt - steget i antal, men også i kvalitet. Sidstnævnte forstået således, at graden af gensidighed, samskabelse i relationen og samarbejdets strategiske betydning for den eksterne partner er stigende. Innovative rum Ambtionerne i forhold til innovative rum var at udvikle og tydeliggøre styrkerne ved de forskellige læringsrum (undervisningsrummet, studierummet samt praksis- og stimuleringsrummet, herunder at øge 1 Der er i afrapporteringen taget udgangspunkt i den nuværende organisering. 3/14 samspillet mellem dem. Herudover ville vi styrke de studerendes forudsætninger for at bidrage til innovation gennem udvikling af kreative, innovative og entreprenante læringsrum. Samlet set viser afrapporteringen, at disse ambitioner i høj grad er blevet indfriet, og at innovation og entreprenørskab i dag præger væsentlige dele af uddannelsestænkningen i VIA. Projekter, hvor studerende bidrager til at løse konkrete udfordringer for offentlige og private virksomheder, er ligeledes i vækst. En væsentlig del af disse resultater er blevet skabt inden for rammerne af projektet ”Entreprenørskab i VIAs uddannelser”, der er finansieret af Den Europæiske Socialfond, Region Midtjylland og syv kommuner fra regionen. Roller under forandring Ambitionerne i forhold til roller under forandring var at fremme de studerendes forudsætninger for at være aktive medskabere af undervisningen og uddannelsen samt styrke forudsætningerne hos ledere og medarbejdere for at bidrage til et åbent og innovativt lærings- og vidensmiljø. Endelig ville vi understøtte en kultur, hvor foretagsomhed og nysgerrighed værdsættes. Samlet set viser afrapporteringen, at forskningskapaciteten i VIA er blevet øget gennem systematisk og strategisk kompetenceudvikling på området. Hvad angår ambitionerne i forhold til studerende peges i afrapporteringen på, at der er udviklet flere valgmoduler og nogle endog på tværs af uddannelser, ligesom der er i gangsat talentudviklingsforløb. Afrapporteringen viser også, at alle VIAs professionsbacheloruddannelser har implementeret studieaktivitetsmodellen, der skaber et godt afsæt for forventningsafstemning med de studerende i forhold til studieintensitet. 1.1 Fremgangsmåde I kapitel 2 gennemgår de resultater, der er skabt på baggrund af initiativerne. Bilaget indeholder en række cases som eksempler på resultater skabt i strategiperioden. Rapporten er udarbejdet af Organisationsudvikling & HR. Datagrundlaget udgøres af selvevalueringer fra hovedområderne og fællesfunktioner, biblioteker og CFU. Selvevalueringerne er udarbejdet af enhederne på baggrund af en skabelon udarbejdet af Organisationsudvikling & HR. Foruden selvevalueringerne er der blevet gjort brug af data fra afrapportering af udviklingskontrakten for 2013 – 2014. 2 Resultater skabt perioden 2013 - 2014 I dette kapitel gennemgår vi de resultater, der med afsæt i strategien er blevet skabt af hovedområderne og fællesfunktioner, biblioteker og CFU – og i fællesskab på tværs af disse organisatoriske enheder. 2.1 Bæredygtige relationer Som nævnt i ovenstående var ambitionerne i forhold til bæredygtige relationer at styrke vores relationer til omverden for at skabe holdbare løsninger med samarbejdspartnere blandt private og offentlige institutioner. Herudover ville vi udvikle nye samarbejdsformer, der fremmer grænseoverskridende og tværgående opgaveløsninger, vidensudvikling og -deling. Målene De initiativer, som hovedområderne har iværksat og arbejdet med under denne udfordring, har samlet set været drevet af et ønske om, at bevæge hovedområderne og dermed VIA endnu mere i retning at blive oplevet som en attraktiv samarbejdspartner for både offentlige og private virksomheder – lokalt og globalt. 4/14 Eksempelvis har ambitionen for VIA Efter- og Videreuddannelse været at udvikle sig fra at være leverandør af videreuddannelse og kompetenceudvikling til at være den foretrukne sparrings- og samarbejdspartner hos interessenter, når det drejer sig om videreuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Hos VIA Erhverv har målet været, at virksomheder oplever hovedområdet som en relevant samarbejdspartner i forbindelse med studenterprojekter, erhvervssamarbejder og praktik, forsknings- og udviklingsprojekter. Tilsvarende ambitioner om en styrket samfundsmæssig rolle kan findes hos de to øvrige hovedområder. Resultaterne Samlet set viser selvevalueringerne fra hovedområderne, at disse ambitioner i høj grad er blevet indfriet. Selvevalueringerne tegner et billede af, at ikke alene er samarbejdsrelationerne til både offentlige og private virksomheder – lokalt og globalt - steget i antal, men også i kvalitet. Sidstnævnte forstået således, at graden af gensidighed, samskabelse i relationen og samarbejdets strategiske betydning for den eksterne partner er stigende. Eksempler på det i selvevalueringerne er bl.a. den markante rolle, som VIA indtager på folkeskoleområdet i forhold til at understøtte implementering af reformen lokalt, regionalt og nationalt. Tilsvarende kan nævnes arbejdet med ledelsesudvikling på folkeskoleområdet i forbindelse med implemetering af OK 13 på dette område. Resulater der bl.a. er blevet skabt gennem samarbejde mellem VIA Pædagogik og VIA Efter- og Videreuddannelse. Tilsvarende har VIA Sundhed på det kommunale plan indgået en række samarbejdsaftaler – fx omkring stillingsfællesskab mellem sygeplerskeuddannelsen i Holstebro og Herning Kommune samt et metodecenter etableret i samarbejde med Holstebro Kommune. Selvevalueringen fra VIA Sundhed indikerer også et øget samarbejde med private virksomheder inden for fødevareområdet og sundhedsteknologiområdet. Som et yderligere eksempel på VIAs rolle som samfundspartner – og i dette tilfælde erhvervsfremmeaktør kan nævnes VIA Erhvervs indsats for at ny viden i de kreative erhverv udvikles, anvendes og omsættes til øget vækst og beskæftigelse i det private erhvervsliv, og øget effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. VIA Erhverv har således bl.a. bidraget til projekter og partnerskabsdannelse i ”More Creative”, der er rygraden i Region Midtjyllands kreative vækststrategi, og som kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 og Region Midtjylland står bag. Tages omfanget af den eksterne finansiering af VIAs forsknings- og udviklingsaktiviteter som et udtryk for øget samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, så viser afrapporteringen af udviklingskontrakten en stigning i den eksterne finansiering fra 39 mio. kr. i 2013 til knap 57 mio. kr. i 2014. Foruden et øget samarbejde inden for landets grænser viser selvevalueringerne fra især VIA Sundhed, VIA Pædagogik & Samfund samt VIA Erhverv også, at der i strategiperioden har været et stærkt fokus på at styrke de internationale relationer. En væsentlig del af resultaterne er blevet skabt inden for rammerne af VIA China-strategien, men i selvevalueringerne findes der også eksempler på VIAs resultater inden for systemeksport og øget international uddannelsessamarbejde i andre lande. Som eksempel på et resultat af den kinesiske satsning kan nævnes etablering af sygeplejerskeuddannelse i Kina i et samarbejde mellem VIA Sundhed og Beijing City University. Indsatsen fra fællesfunktioner, biblioteker og CFU Arbejdet med at realisere ambitionerne i forhold til bæredygtige relationer er på forskellig vis blevet understøttet af en række indsatser fra fællesfunktioner, biblioteker og CFU. Som eksempel kan nævnes VIA Internationals indsats i forhold til styrke de internationale relationer til nye og eksisterende globale samarbejdspartnere samt VIA Kommunikations arbejde med at styrke VIAs synlighed på bl.a. digitale platforme. Som resultat af sidstnævnte er VIAs digitale tilstedeværelse blevet styrket ved at samle VIAs tidligere 62 hjemmesider til én ny responsiv hjemmeside med vægt på større sammenhængskraft og professionel kommunikation. 5/14 2.2 Innovative rum Ambtionerne i forhold til innovative rum var at udvikle og tydeliggøre styrkerne ved de forskellige læringsrum (undervisningsrummet, studierummet samt praksis- og stimuleringsrummet), herunder at øge samspillet mellem dem. Herudover ville vi styrke de studerendes forudsætninger for at bidrage til innovation gennem udvikling af kreative, innovative og entreprenante læringsrum. Målene De initiativer, som hovedområderne har iværksat og arbejdet med under denne udfordring, har samlet set været drevet af et ønske om at give de studerende bedre mulighed for at udvikle og styrke deres kompetencer i forhold til innovation og entreprenørskab. Herudover har ambitionen været at styrke og nytænke samspillet mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske komponenter ved bl.a. at styrke samarbejdet med aftagerne omkring praktikforløbene. Fx. har ambitionen for VIA Pædagogik & Samfund under overskriften ”det tredje læringsrum” været at involvere både studerende, medarbejdere og aftagere i at udforske og udvikle nye måder at undervise og skabe læring på. VIA Sundhed har haft fokus på, at de studerende skal opleve, at de er medskabere af eget uddannelsesforløb, hvor de udvikler kompetencer til at tænke og handle innovativt, mens aftagerne skal opleve studerende og dimittender med innovative og faglige kompetencer af høj kvalitet. Tilsvarende mål findes i VIA Erhverv. Resultaterne Samlet set viser selvevalueringerne fra hovedområderne, at disse ambitioner i høj grad er blevet indfriet, og innovation og entreprenørskab præger i dag væsentlige dele af uddannelsestænkningen i VIA, ligesom projekter, hvor studerende bidrager til at løse konkrete udfordringer for offentlige og private virksomheder er i vækst. En væsentlig del af disse resultater er blevet skabt inden for rammerne af projektet ”Entreprenørskab i VIAs uddannelser” der er finansieret af Den Europæiske Socialfond, Region Midtjylland og syv kommuner fra regionen. VIA Erhverv har været ”vært” for projektet, som har involveret alle hovedområderne. Som resultat af projektet er der blevet udviklet nye fag og kurser om entreprenørskab, gennemført kompetenceudviklingsaktiviteter for ledere og medarbejdere om entreprenørskab, men ikke mindst er der blevet etableret syv studentervæksthuse i VIA. Afrapporteringen af udviklingskontrakten viser, at knap hver tredje studerende har deltaget i entreprenørskabsundervisning, mens 1.195 studerende har deltaget i 5 ugers projektforløb i et studentervæksthus. For en nærmere gennemgang af resultaterne fra dette projekt henvises til publikationen ”Entreprenørskab i VIA: Når viden skaber handling”, der gennem 11 cases fortæller, hvorledes undervisere gennem uddannelserne og studentervæksthusene har formået at gøre entreprenørskab til en del af uddannelsesaktiviteterne målrettet de studerende og praksis. Eksempler på andre resultater er i VIA Pædagogik & Samfund et øget samarbejde med kommuner i regionen om praktikforløbene på læreruddannelsen, mens der VIA Erhverv bl.a. er blevet etableret en uddannelse i et praksisnært miljø og erhvervsklynge (Filmby Aarhus). Som et øvrigt eksempel kan nævnes udvikling af VIA Connect - VIAs egen crowdsourcing-platform, der skal gøre det lettere for studerende, undervisere og eksterne samarbejdspartnere at samskabe innovation. Indsatsen fra fællesfunktioner, biblioteker og CFU Der er fra fællesfunktioner, biblioteker og CFU blevet iværksat en række indsatser, projekter mv., der har understøttet ambitionerne om mere innovative rum. Eksempelvis har VIA Biblioteker arbejdet med at bidrage til understøttelse af studerendes digitale dannelse og læring ved at give dem adgang til kvalificeret information og ved at præsentere dem for e-baserede værktøjer til at håndtere komplekse informationsspørgsmål. VIAs Central Studieadministrativ Enhed har i et godt samarbejde med de campusstudieadministrative enheder under hovedområderne implementeret WISEFLOW - et system til at understøtte digital eksamensafvikling - på uddannelser og campus, mens VIA IT har implementeret version 2.0 af VIA studienet. 6/14 2.3 Roller under forandring Ambitionerne i forhold til roller under forandring var at fremme de studerendes forudsætninger for at være aktive medskabere af undervisningen og uddannelsen samt styrke forudsætningerne hos ledere og medarbejdere for at bidrage til et åbent og innovativt lærings- og vidensmiljø. Endelig ville vi understøtte en kultur, hvor foretagsomhed og nysgerrighed værdsættes. Målene Blandt de initiativer, som hovedområderne har iværksat og arbejdet med under denne udfordring, har der været et særligt strategisk fokus på at styrke og udvikle undervisernes kompetencer i forhold til forskningsog udviklingsarbejde samt generelt kapacitetsopbyging inden for dette område. Herudover har der som følge af det stærke fokus på innovation og entreprenørskab som nævnt i ovenstående, også været en ambition om at styrke den entreprenørielle kapacitet. I VIA Sundhed har ambitionen endvidere været, at medarbejderne skal opleve VIA som en arbejdsplads med klare formelle rammer og gode muligheder for kompetenceudvikling inden for det globale marked, mens VIA Pædagogik & Samfund har haft fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for faglig udvikling. I VIA Efter- og Videreuddannelse har fokus været på at styrke det tværgående samarbejde med de øvrige hovedområder og skabe en mere samlet organisation i EVU. Hvad angår de studerende, har ambitionerne været at styrke de studerendes ansvar for egen læring og medansvar for lærings- og studiefællesskaber, øge studieintensiteten og ikke mindst at øge fleksibiliteten ved at give de studerende mulighed for at sammensætte uddannelseselementer individuelt. Resultaterne Samlet set viser selvevalueringerne fra hovedområderne, at forskningskapaciteten i VIA er blevet øget gennem systematisk og strategisk kompetenceudvikling på området i form af bl.a. ophold i videncentre, præforskerskoler, rekruttering af medarbejdere med forskerkompetencer, igangsættelse af ph.d.-forløb mv. I selvevalueringerne beskrives eksempelvis, at en stigende andel af undervisere er engageret i forsknings- og udviklingsaktiviteter. I forhold til den øvrige kompetenceudvikling tegnes et noget forskelligt billede. Generelt er det vurderingen, at der er skabt et attraktivt lærings- og udviklingsmiljø for medarbejderne, men i selvevalueringen fra VIA Pædagogik & Samfund påpeges dog, at stigende udfordringer i forhold til at frigøre midler til kompetenceudvikling. Hvad angår ambitionerne i forhold til studerende peges i selvevalueringerne på, at der er udviklet flere valgmoduler og nogle endog på tværs af uddannelser, ligesom der er i gangsat talentudviklingsforløb. Afrapporteringen af udviklingskontrakten viser, at over halvdelen af VIAs uddannelser udbyder talentforløb, som fx særlige moduler i fællesskab med universiteterne og deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Desuden tilbydes en række eliteinitiativer som fx særlige tilknytningsaftaler mellem studerende og virksomheder og forløb tilknyttet studentervæksthuse. Hertil kan tilføjes, at afrapportering af udviklingskontrakten viser, at alle VIAs professionsbacheloruddannelser har implementeret og offentliggjort studieaktivitetsmodellen, som viser, hvilke studieaktiviteter, lærings- og arbejdsformer, der er knyttet til en videregående uddannelse på en professionshøjskole, og hvilket tidsforbrug uddannelsesinstitutionen forventer anvendt på de forskellige studieaktiviteter - et godt afsæt for forventningsafstemning med de studerende i forhold til studieintensitet. Indsatsen fra fællesfunktioner, biblioteker og CFU Der er fra fællesfunktioner, biblioteker og CFU blevet iværksat en række indsatser, projekter mv., der har understøttet roller under forandring. Eksempelvis har VIA Organisationsudvikling & HR har gennem en række aktiviteter understøttet de forandringer, som ledelsesrollen i VIA undergår. Forandringerne træder tydeligst frem i forhold til lederne i uddannelserne som følge af OK 13, men den samlede ledelsesgruppe 7/14 står i stigende grad i et spændingsfelt mellem forskellige udfordringer, som er lige legitime og forpligtende, som er indbyrdes konkurrerende og som ikke vil kunne realiseres på samme tid. 8/14 Bilag 1: Cases Bilaget indeholder en række cases som eksempler på de resultater, der er blevet skabt i strategiperioden. VIADEM VIADEM er en del af partnerskabet mellem VIA University College, Aarhus Kommune, Frivilligcenter Aarhus og det Boligsociale Fællessekretariat. Projektet har tidligere være kendt under navnet HOTSPOT, og været en del af Socialrådgiveruddannelsen siden 2010. Initiativet VIADEM giver studerende mulighed for at udføre frivilligt arbejde, som en integreret del af deres studieaktiviteter på uddannelsen. Det sker i tilknytning til boligsociale projekter i Aarhus, hvor de studerende får mulighed for at udvikle kompetencer i koblingen mellem teori og praksis parallelt med, at de indgår som frivillige ressourcer i boligområderne. Initiativet er blevet udvidet nu til også at omfatte studerende fra Lærer- og Pædagoguddannelserne samt studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen og Ernæring og sundhedsuddannelsen. På den måde indgår VIADEM konkret i realiseringen af det tredje læringsrum, som en del af en eksperimenterende pædagogisk-didaktisk ramme på uddannelsen. I projektet etablerer de studerende relationer til frivillige organisationer, kommunen og borgere i udsatte boligområder, og de er med til at udvikle nye tilbud og tiltag til gavn for beboerne. Dette giver de studerende kompetencer, der ruster dem til at indgå i tilsvarende initiativer og initiere frivillighedsprojekter som færdiguddannede. Hovedområde: VIA Pædagogik & Samfund Move VIA Fun VIA Sundhed har i strategiperioden arbejdet ihærdigt på at opbygge studentervæksthuse på alle VIAs campusser. Med studentervæksthusene er der skabt eksperimenterende læringsmiljøer, som giver de studerende muligheder for at blive involveret eller at involvere sig i projekter inden for innovation og entreprenørskab – oftest i et samarbejde med det omgivende samfund, professioner, virksomheder med videre. Ligeledes har studentervæksthusene medvirket til kompetenceløft af en række medarbejdere, som har udbygget underviserrollen fra at være klassisk underviser til at være innovationsfacilitator for de studerende med fokus på innovation, foretagsomhed og procesledelse. Som konkret eksempel kan nævnes Move VIA Fun. Move VIA Fun er et tilbud for 9-12-årige overvægtige børn og deres forældre i Holstebro Kommune. Formået med projektet er, at børnene udvikler deres bevægelsesglæde, selvopfattelse og sociale trivsel og sekundært opnår et vægttab. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Holstebro Kommune, VIA UC Holstebro, lokale idrætsforeninger og Naturstyrelsen. Det overordnede indhold i tilbuddet er: – To timers bevægelse/idræt ugentlig for børnene med studerende fra VIA UC som instruktører og besøg i/af idrætsforeninger – Forældrearrangementer med temaer som kost, bevægelse og familiedynamikker – Individuelle familiesamtaler med sundhedsplejersken I 2014 har i alt 40 familier deltaget i Move VIA Fun. Det samme forventes for 2015. Hovedområde: VIA Sundhed Videnkuponer En videnkupon er en mulighed for små eller mellemstore virksomheder til gennem Innovationsfonden at få tildelt midler, som skal anvendes til rådgivning, sparring, uddannelse eller forskning på et GTS-institut eller 9/14 et universitet. Samarbejdet skal bidrage til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale forbindelse med et konkret et udviklingsprojekt på virksomheden. VIA Erhverv har i 2013-2014 deltaget i syv videnkuponsamarbejder med virksomheder, hvor hovedområdets bidrag bl.a. har været: – markedsanalyser – analyse af materialer – segmentering af kundeportefølje – formulering af online marketingstrategi – test udført på bl.a. VIA Erhvervs betonlaboratorium – overblik over design- og afsætningsmuligheder – tegningsmaterialer til fremstilling af prototyper – input til fremstillingsmuligheder – analyse af forretningsmodel I disse samarbejdsprojekter har de deltagende virksomheder fået tilført nyeste viden fra VIA Erhvervs forsknings og udviklingsmiljøer, som samtidig har fået yderligere praksisnær erfaring. Hovedområde: VIA Erhverv Playmakeruddannelsen Playmakeruddannelsen, der består af to diplommoduler, er udviklet i samarbejde med midtjyske kommunaldirektører fra de fem kommuner Skanderborg, Viborg, Horsens, Holstebro og Hedensted. Som dimittend fra uddannelsen, playmaker, vil man være en ny spiller på den kommunale velfærdsbane, der har kompetencer til at igangsætte og facilitere relationer mellem forskellige aktører og på tværs af faggrænser. Velfærdssamfundet efterspørger nye alliancer, services og produkter af offentlige organisationer, heraf følger nye roller, funktioner og opgavetyper samt ikke mindst kravet om nye kompetencer i fremtidens kommune. Playmakeren besvarer disse krav ved at kunne samskabe og facilitere nye tværgående fællesskaber, der samskaber ny velfærd på tværs af sundhed, erhverv, uddannelser, fritid og omsorg. Hovedområde: VIA Efter- og Videreuddannelse 10/14 Bilag 2: Oversigt over målopfyldelse Hovedområderne beskrev i forbindelse med strategi 2013 – 2014 de forskelle, som de ønskede at skabe gennem deres strategiske initiativer og handlinger, og blev i forbindelse med selvevalueringerne bedt om at vurdere graden af målopfyldelse. Rød indikerer i nedenstående en lav grad af målopfyldelse, gul indikerer en middel grad af målopfyldelse, mens grøn indikerer en høj grad af målopfyldelse. VIA Erhverv2 Et treugers tværprofessionelt forløb er implementeret for alle studerende, ligesom VIA Studentervæksthusene har attraktive tilbud til de studerende, der vil arbejde med entreprenørskab. Vores samarbejdspartnere, aftagere og studerende oplever, at vi diskuterer, hvordan vi skal være videnproducent– ikke om eller hvorfor, vi skal være det. Vi er med som partner i flere projekter inden for EU-rammeprogrammer, fordi vi har ansat flere medarbejdere med forskningskompetencer og relevante publikationer på CV’et. Særligt små og mellemstore virksomheder oplever os som en relevant samarbejdspartner i forbindelse med studenterprojekter, erhvervssamarbejder og praktik, forsknings- og udviklingsprojekter. Inden for miljø og energi gælder det også for større virksomheder. Vi har opbygget et videngrundlag inden for miljø og energi, som gør os i stand til at søge udbud af en masteruddannelse, hvis dette bliver muligt. Vi er endnu mere optaget af at integrere forskning og udvikling i undervisningen. På alle ingeniøruddannelser vil det internationale netværk Conceive-Design-Implement-Operate, CDIO, være tydeligt. Målt over en treårig periode (2013-15) har vi balance mellem antallet af studerende, vi modtager fra udlandet, og dem, vi selv sender ud, ligesom vi har fundet en økonomisk bæredygtig model for internationalisering. Innovationscenteret Creative Business Center spiller en markant rolle som driver for udviklingen af de kreative erhverv og morgendagens forretningsområder i regionen og resten af landet. 2-3 nye, internationalt efterspurgte uddannelser er iværksat og indgår i en original højskole med attraktive uddannelser til de kreative erhverv. Nye lærings- og samarbejdsformer er afprøvet, og der er skabt stærke partnerskaber (bæredygtige relationer) på tværs af uddannelse(r) og erhverv. Højskolen indgår som det centrale bindeled mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked i de kreative erhverv og som accelerator for udviklingen af det kreative i regionen. Højskolen har dokumenteret, at vi bidrager til, at ny viden i de kreative erhverv udvikles, anvendes og omsættes til øget vækst og beskæftigelse i det private erhvervsliv, og øget effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. 2 Omfanget af mål skyldes sammenlægning af målene i de to tidligere højskoler. 11/14 Der er skabt nye internationale muligheder for vores studerende gennem internationalt samarbejde, herunder også videreuddannelse på master-/kandidatniveau. VIA Pædagogik & Samfund De studerendes ansvar for egen læring og medansvar for udvikling af lærings- og studiefællesskaber er blevet større, end de var i 2012, så flere gennemfører studiet.3 De studerende har mulighed for at sammensætte uddannelseselementer individuelt, og de oplever, at vi både understøtter og udfordrer dem i udviklingen af professionelle kompetencer bl.a. gennem bachelorprojektet og brug af it. Vi har med fokus på begrebet om ”Det tredje læringsrum” udforsket nye måder at undervise og skabe læring på. Vi har udviklet ny professionsrelevant viden gennem lokale, nationale og internationale forskningsog udviklingsprojekter. Medarbejdernes trivsel og mulighed for faglig udvikling er fastholdt, og de oplever sammenhæng i opgaverne inden for de ændrede økonomiske vilkår. Aftagere og samarbejdspartnere oplever faglig kvalitet og handlekraft i samarbejdet med højskolen. VIA Sundhed Internationale samarbejdspartnere oplever os som en stærk uddannelsespartner på det globale marked. Samarbejdspartnere og aftagere oplever os som en udviklings- og forskningsbaseret højskole, der forpligter sig på at medvirke til professions- og velfærdsudvikling, nationalt og internationalt. Aftagerne oplever studerende og dimittender med innovative og faglige kompetencer af høj kvalitet. 4 Vores studerende oplever, at de er medskabere af eget uddannelsesforløb, hvor de udvikler kompetencer til at tænke og handle innovativt. Medarbejderne oplever en arbejdsplads med klare formelle rammer og gode muligheder for kompetenceudvikling inden for det globale marked, forskning og udvikling, innovation, pædagogik og didaktik. Medarbejdere og studerende i hele VIA oplever højskolen som en åben og faglig interessant partner i det tværprofessionelle samarbejde. Vi er kendt som en uddannelsespartner, der anerkender og faciliterer til nye opgaver og roller for underviserne, samarbejdspartnerne og aftagerne. 3 Hovedområdet vurderer, at de studerendes ansvar for egen læring og medansvar for udvikling af lærings- og studiefællesskaber er blevet øget. Det er ikke lykkes at øge fastholdelse på læreruddannelsen, men fastholdelsen er generelt øget på pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. 4 Hovedområdet vurderer, at aftagerne oplever, at dimittenderne har faglige kompetencer af høj kvalitet, men endnu ikke efterspørger innovative kompetencer blandt dimittenderne. 12/14 13/14 VIA Efter- og Videreuddannelse Vi har udviklet os fra at være leverandør af videreuddannelse og kompetenceudvikling til at være den foretrukne sparrings- og samarbejdspartner hos vores interessenter, når det drejer sig om videreuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Vi har bygget oven på vores fundament af bæredygtige relationer og har styrket samarbejdet om livslang læring, nye læringsformer samt ledelse og organisation i offentlige og private kontekster. Vi har i fællesskab med praksis udviklet nye aktiviteter og aktivitetsformer, der lever op til vores kunders forventninger om at realisere deres strategi og levere værdi i en stadig foranderlig verden. Vi har sammen udviklet vores aktiviteter, så de er fleksible, og så de udfordrer de traditionelle rammer, samt rum og roller, vi kendte i 2012. Vi har udviklet vores organisation i forhold til nye krav om – på samme tid – at sikre forskningsunderstøttelse, innovationsbehov og forretningsudvikling på tværs af grænser. Vi opleves som én samlet organisation, der leverer bæredygtig innovation med både faglighed og fleksibilitet i et livslangt læringsperspektiv for dimittender og interessenter. 14/14 Bilag 11 B-2015-03 VIA University College Årsprognose 2015 Baseret på regnskab for første kvartal 2015 VIA University College Dato: Den 19. maj 2015 Journalnr.: U0034-8-2-2-15 Ref.: JOJO Årsprognose 2015 1 Indledning og resumé Hermed foreligger regnskab for første kvartal 2015 samt årsprognose udarbejdet på baggrund heraf. Prognosen er baseret på de for nuværende kendte forudsætninger med hensyn til STÅ, taxametersatser, tildeling af forskningsmidler m.v. Nedenstående tabel viser henholdsvis Regnskab efter 1. kvartal, Budget efter 1. kvartal, Budget 2015 og Prognose for 2015 samt afvigelsen mellem disse i summariske hovedtal: Regnskab 1. kvartal Budget 1. kvartal Budget 2015 Prognose 2015 (hele 1.000 kr.) Afvigelse Budget/ prognose Indtægter i alt 609.435 613.823 1.613.010 1.619.375 -6.365 Lønninger mv. 265.226 270.562 1.130.753 1.123.397 -7.356 89.020 98.160 426.802 439.267 12.465 Afskrivninger 9.141 8.993 38.790 38.992 202 Finansielle poster 8.116 8.730 45.094 44.589 -505 Omkostninger i alt 371.502 386.445 1.641.439 1.646.246 4.806 Resultat 237.933 227.378 -28.429 -26.871 -1.559 Øvrig drift BEMÆRK: for alle tabeller gælder, at beløbene er i hele tusinder samt at et − (minus) foran et tal i kolonnen ”Afvigelse Regnskab/Budget” giver en forbedring. Som det fremgår, forventes der på VIA niveau en positiv afvigelse på 1,6 mio. kr. Denne afvigelse dækker over, at provenuet vedrørende salget af Skejbyvej 29 – ca. 10 mio. kr. – forventes indtægtsført i 2015. Samtidig har hovedområderne ”VIA Pædagogik og Samfund” og ”VIA Erhverv” samlet fået bevilliget – grundet særlige omstændigheder beskrevet under de to hovedområder – tilladte afvigelser fra de udmeldte fællesadministrationsbidrag på 5,0 mio. kr. Hertil kommer, at ”VIA Efter- og Videreuddannelse” forventer en negativ afvigelse på 2,5 mio. kr. Endelig forventer fællesfunktionerne et samlet merforbrug på ca. 1,0 mio. kr. 1/2 Efter indrapporteringen fra hovedområderne m.v. har VIA den 20. maj modtaget et varsel om en dispositionsbegrænsning på lige under 1 %. Begrundelsen er et mere gunstigt OK-resultat i foråret 2015 og lavere PL-stigning end forudsat. Konsekvenserne af dispositionsbegrænsningen – forventelig i omegnen af 12 – 14 mio. kr. – er IKKE medregnet i dette notat, idet betingelserne på skrivetidspunktet ikke er kendte. Nedenfor er vist Budget 2015 i forhold til prognosen efter første kvartal, i hele tusinder, for de enkelte direktørområder samt udviklingen i lønbudgetterne. (hele 1.000 kr.) Budget 2015 Prognose 2015 Afvigelse Prognose Løn Budget 2015 Løn Prognose 2015 Afvigelse Løn Pædagogik og Samfund 94.937 91.937 3.000 300.306 306.310 6.004 Sundhed 51.598 51.598 0 195.996 194.586 -1.411 Erhverv 60.570 58.570 2.000 259.304 256.385 -2.920 Efter/Videreuddannelse 33.167 30.604 2.562 139.214 128.535 -10.680 0 0 0 15.079 14.043 -1.037 Rektorat m.v.** -164.437 -163.817 -620 160.053 162.177 2.124 Bygning og Service -107.762 -109.381 1.619 60.800 61.363 563 3.499 13.619 -10.120 0 0 0 -28.429 -26.871 -1.559 1.130.753 1.123.397 -7.356 Tværgående projekter* Kapitalformål VIA I ALT *: Projekter som opgøres selvstændigt for ikke at give et forkert billede af det enkelte budgetområde. **: Området dækker: Rektor, Prorektor, Professionshøjskoledirektør, CFU samt Biblioteker. Det kan bemærkes, at lønprocenten (lønsummens størrelse i forhold til omsætning) i Prognose 2015 er på 69,4 % mod 70,1 % i Budget 2015. Forklaringen herpå er, at VIAs samlede lønsum falder med 0,65 %, mens omsætningen forventes at stige med 0,4 %. 2/2
© Copyright 2024