Læs din ko
Adfærd - en tidlig sygdomsindikator
Katy Proudfoot
OSU College of Veterinary Medicine
UBC Animal Welfare Program
UBC Animal Welfare Program
Dr. David Fraser | Dr. Nina von Keyserlingk | Dr. Dan Weary
Undervisningsog forsøgsfarm
Den svære overgang til laktation
 3 uger før til 3 uger efter kælvning
 Høj sygdomsrisiko
 Produktionsmæssig betydning:
• Lavere ydelse
• Ufrivillig udsætning
• Lavere reproduktionseffektivitet
• Dårlig velfærd
Den svære overgang til laktation
Masser af forskning og
fremskridt
Manglende viden om
sammenhæng mellem
adfærd og management
Metritis (børbetændelse)
0
1
2
Klart flåd eller
ingen flåd
Blod eller
enkelte pusklatter
Under 50 % pus
+ lugt
Ingen feber
Rask
3
4
Mere end 50 %
pus + lugt
Med eller uden feber
Mild metritis
Rødbrunt,
vandigt og
stinkende flåd
Feber
Alvorlig metritis
Tørstofoptagelse (kg/dag)
Foderoptagelse – raske køer
Raske køer
Dage fra kælvning
Huzzey et al., 2007. J. Dairy Sci.
Tørstofoptagelse (kg/dag)
Foderoptagelse – mild børbetændelse
Raske køer
Mild børbetændelse
Dage fra kælvning
Huzzey et al., 2007. J. Dairy Sci.
Tørstofoptagelse (kg/dag)
Foderoptagelse – alvorlig børbetændelse
Raske køer
Mild børbetændelse
Alvorlig børbetændelse
Dage fra kælvning
Huzzey et al., 2007. J. Dairy Sci.
Døgnvariation i foderoptagelse
Tørstofoptagelse pr. time (kg)
Raske køer
Mild børbetændelse
Alvorlig børbetændelse
1.8
1.6
1.4
1.2
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
Udfodring
0:00
4:00
8:00
Udfodring
12:00
16:00
20:00
Klokkeslæt
Huzzey et al. 2007, J. Dairy Sci.
Antal “bort-skubninger”
af andre køer
Køer med børbetændelse undgår
konkurrence
20
15
10
5
0
Raske
Mild
børbetændelse
Alvorlig
børbetændelse
Huzzey et al. 2007, J. Dairy Sci. 90: 3220-3233
Ketose
Foderoptagelse (kg/dag)
Subklinisk ketose
Rask
Ketose
-2
-1
1
2
3
Uger i forhold til kælvning
Goldhawk et al, 2009
Ståtid (timer/dag)
Klinisk ketose
Rask
Ketose
-1
Day 0
1
2
3
Uger i forhold til kælvning
Itle et al, J Dairy Sci, 2015
Akut klinisk mastitis
Eksperimentelt-induceret mastitis
Lavere foderoptagelse og ædetid første døgn
Mindre drøvtygning de første to døgn
Øget “stå-tid”
Ligger mindre på den side med infektion
Står længere tid på staldgangen
Yeiser et al., 2012; Fogsgaard et al., 2012 ; Siivonen et al., 2011
Tørstofoptagelse (kg/dag)
Naturligt forekommende mastitis
-5
-4
-3
-2
-1
0
Dage inden opdagelse af sygdom
Sepulveda-Varas et al., 2014
Tørstofoptagelse lige efter
udfodring/indskubning (kg/dag)
Naturligt forekommende mastitis
Dage inden opdagelse af sygdom
Sepulveda-Varas et al., 2014
Halthed
Sund klov
Alvorlig
såleblødning
Sålesår
Halthed
10 til 15 uger
Størst forekomst af
hornrelaterede
klovlidelser
Overgang til laktation
(transition period)
Uge -3
Uge 3
Observation af adfærd
Uge 6
Uge 9
Uge 12
Uge 15
Registrering af hornrelaterede
klovlidelser
“Ståtid” (timer/dag)
“Ståtid” for raske køer
1000
15
800
12
600
9
400
6
200
3
00
Healthy (n = 13)
wk -2
+24 h
wk 1
wk 2
Uger i forhold til kælvning
Proudfoot et al., 2010. J. Dairy Sci.
“Ståtid” (timer/dag)
“Ståtid” for køer, der får
hornrelaterede klovlidelser
**
15
12
9
6
(n = 13)
3
0
(n = 13)
**P<0.01
Uger i forhold til kælvning
Proudfoot et al., 2010. J. Dairy Sci.
“Ståtid” (timer/dag)
Hvor står køerne?
15
12
9
Foderbord
6
3
0
Raske køer
Køer der får hornrelaterede klovlidelser
Proudfoot et al., 2010. J. Dairy Sci.
“Ståtid” (timer/dag)
Hvor står køerne?
15
12
Gang ved
foderbord
9
6
Foderbord
3
0
Raske køer
Køer der får hornrelaterede klovlidelser
Proudfoot et al., 2010. J. Dairy Sci.
“Ståtid” (timer/dag)
Hvor står køerne?
15
12
Øvrige
gangareal
Gang ved
foderbord
9
6
Foderbord
3
0
Raske køer
Køer der får hornrelaterede klovlidelser
Proudfoot et al., 2010. J. Dairy Sci.
“Ståtid” (timer/dag)
Hvor står køerne?
15
12
4 ben i sengebås
9
Øvrige gangareal
6
Gang ved foderbord
Foderbord
3
0
Raske køer
Køer der får hornrelaterede klovlidelser
Proudfoot et al., 2010. J. Dairy Sci.
“Ståtid” (timer/dag)
Hvor står køerne?
15
12
9
2 ben i sengebås
6
4 ben i sengebås
Øvrige gangareal
3
0
Gang ved foderbord
Foderbord
Raske køer
Proudfoot et al., 2010. J. Dairy Sci.
Køer der får hornrelaterede klovlidelser
Hvad med kælvning?
Adfærd omkring kælvning
Stadie I
 Uro
 Hævet yver, evt.
mælkeløb
 Løftet hale
 Bløde bækkenbånd
 Andre tegn på
forestående kælvning
Stadie II




Presseveer
Slim og fosterhinder
Kalvens ben bliver synlige
Koen lægger sig
Stadie III
Vil den “moderne” malkeko søge isolation?
Hvad foretrækker koen?
‘Skjult’
‘Synlig’
Køer foretrækker at kælve isoleret
25
Antal køer
20
15
10
5
0
1
I skjul
I åben 2stald
Her kælvede de…
Proudfoot et al., 2014. J. Anim. Sci.
Forskel på nat og dag
25
Day
Night
Antal køer
20
15
10
χ² = 4.9
P = 0.03
5
0
I skjul
1
I åben2stald
Her kælvede de…
Proudfoot et al., 2014. J. Anim. Sci.
Kan der findes en praktisk løsning?
“Corner”
“Window”
I hvilken side kælvede køerne?
”Vinduessiden”
Hjørnet
Antal køer
Køerne foretrak at kælve i hjørnet
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Pbinomial = 0.01
“Vindues-siden”
2
1
Hjørnet
Her kælvede de…
Proudfoot et al., J. Dairy Sci. 2014
Photo courtesy of Ken Nordlund, University of Wisconsin
Tidsforbrug i “hjørnet”
(min./døgn)
Så meget brugte de raske køer det
rolige hjørne af boksen…
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Raske køer
(n = 9)
24
48
72
Timer efter kælvning
Proudfoot et al., J. Dairy Sci. 2014
Tidsforbrug i “hjørnet”
(min./døgn)
Syge køer brugte mere tid i det rolige
hjørne
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Syge køer (n = 9)
Raske køer (n = 9)
P = 0.003
24
48
72
Timer efter kælvning
Proudfoot et al., J. Dairy Sci. 2014
Take home messages
• Syge køer opfører sig anderledes end raske køer.
• Nogle former for adfærd kan bruges som tidlige
indikatorer på sygdom (lav foderoptagelse og
lang “ståtid”)
• Køer ændrer adfærd op til kælvning og vil i
mange tilfælde søge isolation i moderne
staldsystemer
TAK
Funding for the Animal Welfare Program provided by the Natural Sciences and
Engineering Council, Dairy Farmers of Canada, BC Dairy Foundation, Pfizer,
Westgen, Beef Industry Development Council, British Columbia Milk Producers,
Alberta Milk and many others listed at www.landfood.ubc.ca/animalwelfare/
Projects conducted in Denmark were supported by the Danish Ministry of Food,
Agriculture and Fisheries for funding (2009-2012).