Lyd og akustik
Efterklangstid
Øvelsesvejledning
I denne øvelse skal vi fokusere på efterklangstid i forskellige rum, såsom klasseværelset,
musiklytterummet, kælderen og det lyddøde rum.
Formål
I denne øvelse skal vi blive fortrolige med begrebet efterklangstid. Vi skal måle lyd i forskellige
(lukkede) rum, og få en idé om, hvad efterklangstid er, afhængigt af hvilke materialer, som lydbølger
går igennem eller rammer.
Teori
Begrebet efterklangstid er den vigtigste størrelse til at beskrive et rums akustik. Efterklangstid er den
tid (i skeunder), der tager lydniveauet at falde til 60dB1, efter at lydkilde2 er stoppet. Groft sagt er
efterklangstiden den tid, det tager lyden at dø ud i rummet. Hvis du klapper i hænderne, vil du
fornemme, at det tager en vis tid, før lyden er væk. Hvis du gør det i en kirke, kan du tydeligt høre
lyden klinge ud i rummet. Den optimale efterklangstid afhænger af, hvor stort rummet er, og hvad
rummet skal bruges til. Generelt er dybe toner (bassen) længere tid om at dø ud end lyse toner
(diskanten).
Efterklang i forskellige rum:
Efterklangstid i hjem: 0,4 - 0,5 sek. (lyden absorberes pga. møbler).
Efterklangstid i kirker: 10 - 12 sek. (lyden absorberes næsten ikke, men reflekteres meget pga. glatte
vægge osv.).
De reflekterede lyde er grunden til, at der opstår efterklang. Den direkte lyd er lyden fra lydkilden til
lytteren, og de reflekterede/forsinkede lyde opstår, når lyden rammer fx vægge, og derefter når til
lytteren. Vi skal undersøge, hvornår de reflekterede lyde ikke kan blive hørt.
Figur 1: den direkte lyd samt de reflekterede lyde fra lydkilde til lytteren,
1
Lyden kan ikke blive hørt under 60dB.
Lydkilde: En lydkilde er en kilde, der giver lyd fra sig. Det kan for eksempel være en højtaler, en person, der
taler eller når der en´, der klapper.
2
Målinger
For at måle efterklangstid benyttes enheden bruel & kjær ’type 2250’.
Figur 2: bruel & kjær type 2250
For at foretage nye målinger trykkes der på knappen "Start/Pause" (push-button).
Figur 3: "Start/pause" push-botton
Når den viser en grøn farve, er den klar til at lave målinger (I skal blot klappe med hænderne).
Når den er blevet færdig med at optage lyd, viser den en rød farve, og derefter en graf, hvor I kan
aflæse efterklangstiden.
På grafen på y-aksen er gain/forstærkning, og på x-aksen er tid. I skal aflæse tiden på grafen ved
60dB (gain).
Figur 4: Efterklangstid i audio-lab ( 1.2 - 1.3 sek.)
Her ses et eksempel på efterklangstid i audiolab. Den aflæses til at være 1.2 -1.3 sek.
Opladeren sættes ind her!
Figur 5: Undersiden på enheden
Enheden oplades ved at indsætte opladeren som vist i ovenstående.
OBS: I skal være meget omhyggelige med at bruge enheden, da den er meget dyr.
I skal aflæse efterklangstid på grafen i forskellige rum, og sammenligne tiderne med hinanden.
1. Mål efterklangstid i klasseværelset
2. Mål efterklangstid i musiklytterummet
3. Mål efterklangstid i det lyddøde rum.
4. Mål efterklangstid i skolens kælder.
Konklusion/Diskussion
Diskuter nedenstående med din samarbejdspartner:
- Hvad er lydens henfald?
- Hvad er lydens refleksion, absorption i forskellige materialer, såsom murværk (beton),
akustikplader og mineraluld?
- Er der forskel på efterklangstid mellem høje og lave frekvenser?