I
bogen om allergi
Allergitest
Alle kan blive testet for allergi – uanset alder. Testen kan vise, hvad du eller
dine børn har allergi over for, så I målrettet kan forebygge
Den mest almindelige allergitest er en
priktest eller en blodprøve hos ens egen
læge. Ved mistanke om kontakteksem er
testen en plasterprøve/lappetest, og ved
mistanke om fødevareallergi en provokationstest – begge dele hos en speciallæge.
Man kan teste for over 100 stoffer, men
man starter med de mest almindelige.
1
Priktest
Et stykke tape med numre bliver sat på din
underarm. Ud for hvert tal bliver der sat
en dråbe allergen på din hud samt to kontroldråber. Herefter får du et lille næsten
smertefrit prik, så allergenet kommer ind i
huden. Efter 15 min. kan man se, om du har
allergi, hvis du får en lille kløende hævelse
(kvadel), hvor der før var en allergendråbe.
24
En priktest undersøger primært for:
• Birk
•
•
•
•
•
Græs
Hund
Kat
Hest
Husstøvmider.
Nogle gange tester man også for:
• Bynke
• Skimmelsvampe.
Hvis der er særlig mistanke til fx fødevarer,
marsvin eller andet, kan du også blive testet for det. Ved fødevarer inkluderer det
også en diæt og provokation
25
I
fak ta + forebyggelse
2
Blodprøve
Lægen kan vælge at tage en blodprøve
(RAST-test) i stedet for en priktest. Fx hvis
din allergi er så slem, at du ikke kan tåle at
undvære din medicin i de sidste dage før
en priktest. Man kan teste for alle allergener i en blodprøve, men du får først svar
efter nogle dage, fordi blodprøven bliver
undersøgt på et laboratorium.
Er priktest og blodprøver sikre?
Der er en lille usikkerhed ved priktest og
blodprøve, så din læge vil altid sammenligne resultatet med dine symptomer.
Du skal både have allergisymptomer og
en positiv allergitest, før du har allergi!
Er din allergitest ’positiv’, selvom du
ikke har symptomer, så er du endnu ’kun’
sensibiliseret, men du vil måske udvikle
allergi og få symptomer på et senere tidspunkt, når du har haft mere kontakt med
det specifikke allergen.
Er din allergitest ’negativ’, selvom du
har symptomer, er du måske ikke blevet
testet for præcis det allergen, du reagerer
på. Lægen kan teste dig for andre allergener eller supplere med andre testmetoder.
3
4
Diæt og provokation
Ved mistanke om fødevareallergi bliver en
positiv priktest eller blodprøve efterfulgt
af en diæt- og provokationsfase. Du har
fødevareallergi, hvis dine
• symptomer forsvinder eller aftager
betydeligt under diæten
+
• symptomerne kommer igen efter en
provokation
+
• du har en positiv allergitest.
Ved mistanke om fødevareoverfølsomhed,
der ikke kan måles i en allergitest, starter
man en eliminationsdiæt, hvor lægen beder dig undgå mistænkte fødevarer i din
kost. Gør det dig symptomfri, bliver du herefter provokeret med udvalgte fødeemner
for at finde ud af, hvad du reagerer på.
Ved fødevareintolerans kan du typisk
tåle mere af fødevaren, før du reagerer,
end du kan ved fødevareallergi.
Fødevareallergi 194
foedevareallergi.dk
Plasterprøve/lappetest
Kontakteksem over for fx nikkel kan afsløres med en plasterprøve – også kaldet en
lappetest. Her bliver plastre med udvalgte
allergener sat på din ryg i 48 timer. Har du
allergi, får du rødme, kløe, blærer eller små
sår i huden i dagene efter.
I nogle tilfælde får man kun eksem, hvis
huden er i sollys – det bliver kaldt fotoallergisk kontakteksem. I de tilfælde vil testområdet på ryggen også blive udsat for lys
– fx ved allergi over for kemiske solfiltre i
solcremer.
Kontakteksem 176
25