1. No category

VEJ nr 10868 af 12/10/2015 (Gældende)
Udskriftsdato: 14. oktober 2015
Ministerium:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 123-0011
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
for kreditinstitutter
1. Introduktion
Del 1: Praktiske forhold om dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
A. Dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
B. Metoder til at opgøre og vurdere likviditetsposition og likviditetsrisici
C. Solvensbehov og opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
Del 2: Emner der bør indgå i opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
A. Likviditet
B. Funding
C. Risikostyring af likviditet og funding
D. Instituttets egen vurdering af det samlede likviditetsrisikoniveau
E. Særligt for realkreditinstitutter
Bilag 1: Overblik over dokumentation af institutternes opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
Bilag 2: En kort introduktion til LCR-kravet
Introduktion
Denne vejledning handler om den opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici, som et
institut skal udarbejde i medfør af § 3, nr. 10, og § 8, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 1289 af 9. december 2014
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Med indførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV)
styrkes fokus på bl.a. kreditinstitutternes likviditet både via nye regulatoriske mål (LCR-kravet og stabil
finansiering) og via ændringer i Finanstilsynets løbende vurderinger af kreditinstitutterne. Vejledningen
vil løbende blive revideret.
Den løbende tilsynsmæssige vurdering af et instituts likviditetsposition tager udgangspunkt i instituttets
egen vurdering heraf, i lighed med indsendelse af dokumentation for opgørelse af solvensbehovet, som
kendes fra kapitalområdet. Dette følger af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) reviderede
guidelines for de nationale tilsynsmyndigheders tilsynsmæssige proces og vurdering af institutternes risici. Det fremgår af EBAs guidelines, at institutternes egen vurdering af deres likviditetsposition og likvidi-
1
tetsrisici1) er et vigtigt input i de nationale tilsynsmyndigheders vurdering af institutternes likviditetsforhold.
Finanstilsynet vil årligt gennemgå alle kreditinstitutters egne opgørelser og vurderinger af deres likviditetsposition og likviditetsrisikostyring. Derfor skal de danske penge- og realkreditinstitutter fremadrettet
indsende deres egen opgørelse og vurdering af deres likviditetsposition og likviditetsrisici2). Både pengeog realkreditinstitutter er med CRR og CRD IV omfattet af den samme regulering på likviditetsområdet
med bl.a. LCR-kravet, og derfor skal såvel penge- som realkreditinstitutter udarbejde og indsende dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Det vil dog være sådan, at
realkreditinstitutter kan se bort fra de emner, der ikke er relevante for institutterne som følge af forretningsmodellen. Eksempelvis vil det ikke være relevant for realkreditinstitutter at analysere på indlånsvariable.
Denne vejledning beskriver Finanstilsynets forventninger til institutternes opgørelse og vurdering af deres
likviditetsposition og likviditetsrisici. Institutterne skal vurdere, om der er andre forhold end de i vejledningen nævnte, som instituttet skal tage højde for ved opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Kravet til institutterne om at opgøre og vurdere deres likviditetsposition og likviditetsrisici
fremgår af § 3, nr. 10, og § 8, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 1289 af 9. december 2014 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl. Vejledningen gør det klart, hvad Finanstilsynet forventer af institutterne i forbindelse med udarbejdelsen af institutternes opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.
Vejledningens første del beskriver en række praktiske forhold om dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Anden del af vejledningen omhandler Finanstilsynets forventninger til indholdet af dokumentationen. I denne vejledning anvendes udtrykket ”likviditetsmæssigt
simple” henholdsvis ”likviditetsmæssigt komplekse” institutter. Finanstilsynets vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter forklarer nærmere om de indikatorer og forretningsmodeller, der har betydning for, om et institut er likviditetsmæssigt komplekst eller ej og om de
forventninger, Finanstilsynet har til institutternes risikostyring på likviditetsområdet.
Del 1: Praktiske forhold om dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
Vejledningens første del beskriver en række praktiske forhold, som institutterne skal være opmærksomme
på under udarbejdelsen af dokumentationen, herunder udformning af dokumentationen og anvendte metoder i afsnit A og B. Desuden gøres institutterne i afsnit C opmærksomme på, at et institut både skal tage
stilling til størrelsen af og risiciene ved instituttets likviditetsposition og til behovet for kapitaldækning af
likviditetsrisici i solvensbehovet i to særskilte opgørelser.
A: Dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet gennemgå institutternes egne opgørelser og vurderinger af deres likviditetsposition og likviditetsrisikostyring på samme tidspunkt som gennemgangen af institutternes solvensbehovsopgørelse. Indberetningsfristen er derfor den samme som for solvensbehovsopgørelsen. Institutterne skal indsende dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
på papir eller andet varigt medium til Finanstilsynet senest 45 arbejdsdage efter årets udløb, medmindre et
andet tidspunkt er aftalt med Finanstilsynet. Pengeinstitutter, der i henhold til Finanstilsynets størrelsesgruppering har en arbejdende kapital på mindre end 500 mio. kr., skal udarbejde dokumentationen årligt,
men er undtaget fra at indsende dokumentationen til Finanstilsynet.
2
Som udgangspunkt vælger institutterne selv, om risikovurderingsrapporten om likviditet skal indgå som et
selvstændigt afsnit i dokumentationen af opgørelsen af solvensbehovet eller være et selvstændigt dokument. Det er Finanstilsynets forventning, at større og likviditetsmæssigt komplekse institutter udfærdiger
en selvstændig rapport. Risikovurderingsrapporten om likviditet bør give et samlet og fyldestgørende
overblik over instituttets likviditetsposition og likviditetsrisici. Der kan vedlægges bilag til risikovurderingsrapporten om likviditet, men bilagsmaterialets omfang bør dog have et rimeligt omfang i forhold til
selve risikovurderingsrapporten.
Institutterne skal sørge for, at argumentationen i risikovurderingsrapporterne er tilstrækkelig underbygget.
Dette kan eksempelvis ske ved udarbejdelse af en beskrivelse af, om ændringer over tid sker som følge af
planlagte tiltag eller ej, ved at indsætte data i figurer eller tabeller, ved en beskrivelse af om instituttets
forretningsmodel giver anledning til bestemte likviditetsprofiler mv. Institutterne skal desuden sørge for,
at dokumentationen afspejler instituttets individuelle forhold i tilstrækkelig grad. Dette er især vigtigt for
mindre institutter, der ofte tager udgangspunkt i et forholdsvis standardiseret set-up for risikovurderingsrapporten om likviditet.
Bilag 1 giver et overblik over indholdet af dokumentationen af opgørelsen og vurderingen af likviditetsposition og likviditetsrisici.
Instituttets opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici skal ske med udgangspunkt i
data ultimo året før, med mindre andet aftales med Finanstilsynet. Det forventes, at dokumentationen for
et instituts opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici fra og med 31. december 2014
til enhver tid foreligger og kan opdateres og indsendes til Finanstilsynet på forlangende, jf. § 347 i lov om
finansiel virksomhed.
Opgørelsen sker på institutniveau, men data på koncernniveau forventes vedlagt, såfremt instituttet opgør
en eller flere variable på koncernniveau. Institutter, der indgår i en koncern, skal være opmærksomme på,
at der skal udarbejdes selvstændige risikovurderingsrapporter om likviditet for hvert institut i koncernen.
Institutter, som efter godkendelse af Finanstilsynet er undtaget fra likviditetskravene i CRR på individuelt
niveau, jf. artikel 8 i CRR, behøver dog kun at udarbejde én samlet opgørelse for den relevante likviditetsundergruppe. Desuden kan instituttet i dokumentationen på individuelt niveau anvende analyser og beskrivelser udarbejdet på koncernniveau, hvor det er relevant. Institutter, der indgår i koncerner, skal dog
sikre sig, at instituttets opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisiko afspejler instituttets specifikke forhold i tilstrækkeligt omfang, dvs. rapporten kan ikke kun baseres på analyser udarbejdet
på koncernniveau.
Instituttets dokumentation skal være drøftet i og godkendt af bestyrelsen. Instituttet bør forud for bestyrelsens godkendelse have en intern proces, hvor dokumentationen diskuteres internt i et relevant forum,
f.eks. risikokomitéen eller direktionen med inddragelse af relevante medarbejdere, således at alle relevante vinkler indgår i dokumentationen. De interne drøftelser skal dokumenteres, eksempelvis i et mødereferat.
B: Metoder til at opgøre og vurdere likviditetsposition og likviditetsrisici
Instituttet kan i vid udstrækning selv vælge fremgangsmåden i instituttets vurdering af dets likviditetsrisici og risikostyringen heraf, såfremt opgørelsen er retvisende. I praksis betyder det, at instituttet gerne må
anvende egenudviklede indikatorer eller opstillinger i tabeller/figurer mv. i risikovurderingsrapporten om
likviditet, såfremt instituttet finder det relevant. Hvis instituttet alene udarbejder deres risikovurderingsrapport om likviditet ud fra regulatoriske krav såsom likviditetsoverdækningen i medfør af §§ 152 og 153
3
i lov om finansiel virksomhed, LCR som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
61/2015 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (herefter LCR-forordningen) og tilsynsdiamanterne for pengeog realkreditinstitutter, bør instituttet tillige overveje, om instituttets definition og kvantificering af likviditetsrisici bør baseres på andre indikatorer, der afspejler instituttets individuelle forhold i højere grad.
Hvis et institut anvender opgørelsesmetoder, som afviger væsentligt fra de regulatoriske krav såsom likviditetsoverdækningen i medfør af §§ 152 og 153 i lov om finansiel virksomhed, LCR-kravet som defineret
i LCR-forordningen og tilsynsdiamanterne for penge- og realkreditinstitutter, skal det fremgå eksplicit af
risikovurderingsrapporten om likviditet, og den anvendte metode skal være beskrevet fyldestgørende.
Konkrete henvisninger til eventuel yderligere dokumentation af den anvendte opgørelsesmetode udarbejdet i medfør af bestemmelserne i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1289 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. for den anvendte opgørelsesmetode er dog tilladt, såfremt Finanstilsynet til enhver tid kan få udleveret dokumentationen. Såfremt der henvises til yderligere dokumentation af de anvendte metoder bedes henvisninger til konkrete sider eller afsnit så vidt muligt angives.
Finanstilsynet forventer, at institutterne både opgør likviditets- og fundingpositionerne kvantitativt og
samtidig giver en kvalitativ vurdering af, hvordan resultaterne hænger sammen med instituttets forhold i
øvrigt. Endvidere forventer Finanstilsynet, at institutternes vurdering af deres risikostyring af likviditet og
funding primært vil bero på kvalitative vurderinger. Institutterne forventes dog at vedlægge data for risikostyringen, såfremt de udarbejder sådanne opgørelser i den løbende ledelsesrapportering. Finanstilsynet
lægger vægt på, at institutterne forklarer, hvordan resultaterne reflekteres i den løbende risikostyring,
navnlig hvis resultaterne ikke er som forventet.
Et institut, der som led i udarbejdelsen af dokumentationen finder fejl eller mangler i risikostyringen på
likviditetsområdet, bør i dokumentationen redegøre for de tiltag, som instituttet iværksætter for at rette op
på de fundne fejl eller mangler. Instituttet forventes at redegøre for de forbedringer, der er sket, i næste års
dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Dvs. hvis fejl eller
mangler identificeres i dokumentationen for året 2014, skal der i dokumentationen for året 2015 redegøres
for de iværksatte tiltag og tiltagenes effekt, herunder om der efter instituttets vurdering fortsat er behov
for forbedringer. Det kan eksempelvis være relevant for tiltag, der implementeres over en årrække såsom
en uddannelsesindsats for personalet eller ændringer af it-systemer. En finansiel virksomhed har pligt til
straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle
virksomheds fortsatte drift, jf. § 75 i lov om finansiel virksomhed. I tvivlstilfælde skal Finanstilsynet kontaktes.
C: Solvensbehov og vurdering af likviditetsposition og -likviditetsrisici
Institutterne skal være opmærksomme på, både at vurdere
– niveauet for likviditet og funding og risikostyringen heraf i risikovurderingsrapporten om likviditet, og
– om instituttet skal afsætte kapital til at dække likviditetsrisici i solvensbehovsopgørelsen.
Der er altså tale om to selvstændige vurderinger af likviditet og funding henholdsvis solvensbehov til
dækning af likviditetsrisici. Der kan dog være en vis sammenhæng mellem niveauet for likviditet og funding, og solvensbehovet. Som udgangspunkt er det således Finanstilsynets forventning, at institutter med
betydelige likviditetsrisici i forhold til instituttets størrelse og forretningsmodel, eller som er likviditetsmæssigt komplekse, kan have behov for at afsætte kapital til at dække likviditetsrisici. Alle institutter forventes derfor at overveje, om – og i hvilken grad – der skal afsættes kapital som følge af likviditetsrisici i
solvensbehovsopgørelsen, og om instituttets interne kontroller, procedurer og forretningsgange mv. på likviditetsområdet er passende set i forhold til instituttets solvensbehov. Der henvises til Vejledning om til-
4
strækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter, afsnit 7, for nærmere information om et evt.
behov for at afsætte kapital til at dække likviditetsrisici.
Del 2: Emner der bør indgå i opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
I det følgende beskrives en række forhold, som institutterne forventes at forholde sig til i deres opgørelse
og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.
Likviditetsmæssigt komplekse institutter3) forventes at forholde sig til alle emner nævnt nedenfor, mens
nogle af emnerne ikke nødvendigvis er relevante for mindre og likviditetsmæssigt simple institutter. Såfremt et eller flere af emnerne nævnt nedenfor ikke er relevant at beskrive for et institut, kan instituttet
undlade at omtale emnet nærmere, såfremt instituttet begrunder dette valg i selve risikovurderingsrapporten om likviditet. Eksempelvis kan institutter, der ikke modtager eller stiller sikkerheder, undlade at beskrive dette nærmere, såfremt det af risikovurderingsrapporten om likviditet fremgår, at instituttet ikke
modtager eller stiller sikkerheder. Ligeledes vil en række emner ikke være relevante for realkreditinstitutter, hvorfor der kan ses bort fra disse. Finanstilsynet kan ikke udpege emner, som likviditetsmæssigt
simple institutter kan undlade at behandle i risikorapporten om likviditet, da de relevante emner afhænger
af de individuelle institutters forhold. Alle institutter forventes derfor at forholde sig individuelt til emnernes relevans.
Et institut skal vurdere dets likviditets- og fundingpositioner og risikostyringen heraf, og emnerne i instituttets risikovurderingsrapport om likviditet falder derfor i disse 3 hovedkategorier. Hver kategori har
en række underpunkter, som institutterne kan inddrage, såfremt det er relevant.
Institutterne forventes at forholde sig til de regulatoriske krav til likviditet og funding, men skal derudover også forholde sig til, om niveauet for likviditet og funding er passende set i forhold til instituttets
samlede risici og forretningsmodel. Det er væsentligt, at instituttet beskriver de forhold, der i særlig grad
driver instituttets likviditetsrisici. Endvidere er det vigtigt, at instituttet forholder sig til instituttets egne
målsætninger for likviditets- og fundingrisici. Et institut forventes derfor at kunne forklare, hvilke målsætninger instituttet har for likviditet og funding, og hvordan udviklingen i disse mål er over tid, gerne
både konkret udvikling i tal og kommentarer til ændringer i definitionen af målene4), og om målene er
tilstrækkeligt forsigtigt sat i forhold til den risikoprofil, instituttet har fastsat i likviditetspolitikken og de
dertil hørende forretningsgange, grænser mv.
Institutterne skal tage alle relevante forhold med i risikorapporten om likviditet, dvs. andre emner end de
nedenfor nævnte skal indgå i instituttets dokumentation, såfremt det er relevant for instituttet.
D: Likviditet
Instituttet skal så vidt muligt opgøre sine likviditetsrisici og fundingrisici kvantitativt. Det kan eksempelvis ske med udgangspunkt i instituttets seneste ledelsesrapportering med de nøgletal, som instituttet finder
vigtige. Alle institutter forventes at tage stilling til de regulatoriske nøgletal, herunder likviditetskravet i
henhold til § 152 i lov om finansiel virksomhed, LCR-kravet i henhold til kravene i LCR-forordningen,
stabil finansiering, pejlemærker om likviditet og funding i tilsynsdiamanten for pengeinstitutter og pejlemærket for kort funding i tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter. Institutterne forventes at opgøre likviditetsrisici ud fra flere forskellige indikatorer, herunder også gerne indikatorer udviklet af instituttet selv,
såfremt det er relevant. Både niveau for udvikling i og volatilitet af likviditetsnøgletal bør indgå i opgørelsen. Historiske data for de seneste ca. 2 år kan være relevante at tage med i opgørelsen, såfremt der er sket
5
væsentlige ændringer i instituttets forhold i de senere år såsom betydelige ændringer i instituttets ind- og
udlån, fusion med andre institutter, frasalg af aktiviteter mv.
Likviditetsposition og likviditetsrisici på kort og mellemlangt sigt
Den aktuelle og forventede likviditetsposition opgøres på kort og mellemlangt sigt, dvs. en opgørelse inden for de kommende 30 dage, efter 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder i et basis-scenarium. Endvidere bør opgørelsen så vidt muligt sammenholdes med resultaterne af instituttets likviditetsstresstests. Desuden opgøres likviditetsposition og likviditetsrisici opdelt på de væsentligste valutaer og geografisk fordelt, såfremt det er relevant for instituttet.
Likviditetsposition på daglig basis og intradagslikviditetsrisiko
Instituttet skal forholde sig til sin intradagslikviditetsrisiko, dvs. både det aktuelle behov for intradagslikviditet og instituttets mulighed for at tilvejebringe yderligere intradagslikviditet, eksempelvis via sikkerhedsstillelse hos modparter eller centralbanker. Instituttet skal også forholde sig til effekterne af stress,
f.eks. at modparter eller kunder ikke gennemfører betalinger rettidigt, at værdien af de likvide aktiver
mindskes, instituttets muligheder for at stille aktiverne til sikkerhed for intradagslikviditet mindskes, og at
der kan ske væsentlige fejl i den daglige likviditetsstyring, såsom it fejl, menneskelige fejl mv.
Instituttet forventes også at beskrive, om instituttet aktuelt har behov for at få likviditet fra eksterne kilder
på daglig basis, som kreditinstitutter, centralbanker, markedet mv., og hvilke risici dette indebærer for instituttet, og hvorledes disse risici styres.
Dette fremgår af bilag 4, punkt 14, i bekendtgørelse nr. 1289 om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. at den risikoansvarlige skal sikre, at der i virksomheden sker en forsvarlig styring af likviditetsrisiciene og at dette bl.a. omfatter at virksomhedens likviditet, herunder intradagslikviditeten, løbende opgøres og overvåges.
LCR-kravet
LCR-kravet træder i kraft den 1. oktober 2015. For ikke-SIFI’er indfases LCR-kravet med 60 pct. pr. 1.
oktober 2015, 70 pct. pr. 1. januar 2016, 80 pct. pr. 1. januar 2017 og 100 pct. pr. 1. januar 2018. SIFIinstitutter pålægges derimod krav om at have en LCR på mindst 100 pct. allerede fra 1. oktober 2015.
I bilag 2 til denne vejledning gives en kort beskrivelse af LCR-kravet. Finanstilsynets vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter indeholder en længere beskrivelse af
LCR-kravet og en række emner, som institutterne skal være særligt opmærksomme på i forhold til LCRkravet ved den løbende risikostyring på likviditetsområdet. De specifikke regler om LCR-kravet findes i
LCR-forordningen.
Finanstilsynet forventer, at institutterne i risikovurderingsrapporten om likviditet viser data for LCR-kravet både for det samlede LCR-krav og for de væsentligste underposter i LCR-kravet. Institutterne bør både forholde sig til a) niveauet for LCR-kravet, b) volatilitet i LCR-kravet over tid, c) de væsentligste poster i tæller og nævner i LCR-kravet, d) hvordan risikostyringen tilpasses til LCR-kravet, og eventuelt
andre institutspecifikke forhold af særlig betydning for LCR-kravet.
6
Ved analysen af de væsentligste poster i tælleren i LCR-kravet kan institutterne eksempelvis beskrive,
hvor mange og hvilke statsobligationer, covered bonds mv., der holdes i likviditetsbufferen og dermed vise et overblik over, hvilke likvide aktiver instituttet holder og belyse diversificeringen af likviditetsbufferen. Ved analysen af de væsentligste poster i nævneren i LCR-kravet kan institutterne beskrive, hvilke
tidspunkter instituttet oplever store netto betalingsudstrømninger, og hvorfor disse tidspunkter skiller sig
ud. Institutterne kan også vælge at forklare, hvorfor instituttet på nogle tidspunkter har større udgående
betalingsudstrømninger end andre tidspunkter, og hvad det specifikt er, der rykker instituttets netto betalingsudstrømninger.
Som en hjælp til institutterne ved indfasningen af LCR-kravet, har Finanstilsynet udviklet et beregningsmodul, der med udgangspunkt i LCR-indberetningsskemaet beregner tallet for LCR-kravet. Beregningsmodulet kan findes via link:
https://www.finanstilsynet.dk/da/Temaer/EU-indberetninger/COREP/Beregningsmodul%20for%20LCR.
aspx
Finanstilsynet anvender selv samme modul til at overvåge institutternes indfasning af LCR-kravet.
Likviditetsbuffer5) og likviditetsstresstest6)
Det er væsentligt, at institutterne beskriver de forhold, der i særlig grad har betydning for instituttets likviditetsbuffer og stresstestresultater. Likviditetsbufferen, som både kan opgøres i henhold til LCR-kravet og
i henhold til likviditetskravet i medfør af § 152 i lov om finansiel virksomhed, er den overskudslikviditet,
som instituttet har til rådighed, når de aktuelle likviditetsrisici er dækket. Ved analyse af likviditetsbuffer
og stresstestresultater kan instituttet eksempelvis overveje:
– Likviditetsbufferens størrelse og sammensætning både aktuelt og under forskellige stress, herunder
især følgende:
– Hvor stor en andel hver type af aktiver udgør af den samlede likviditetsbuffer, og hvorvidt likviditetsbufferen er koncentreret på få aktiver. Markedsværdien af de likvide aktiver og størrelsen på
haircuts på forskellige typer af likvide aktiver.
– Hvorvidt der er aktiver i likviditetsbufferen, som kan falde i værdi i en stresset markedssituation.
– Den fysiske placering af aktiverne.
– Den valuta de likvide aktiver er denomineret i (især andre valutaer end danske kroner).
– Hvor stor en del af de likvide aktiver, der kan belånes i centralbanker.
– Om der er begrænsninger på anvendelsen af de likvide aktiver. Det kan f.eks. være begrænsninger
som følge af regulatoriske begrænsninger eller operationelle hensyn såsom den tid, der går fra et likviditetsbehov er konstateret til de likvide aktiver er tilgængelige f.eks. som følge af salg af værdipapirer mod kontanter.
– Institutter, der benytter sig af sikkerhedsstillelse af aktiver, bør desuden overveje, hvor stor en del af
aktiverne, der er tilgængelige for instituttet på ethvert tidspunkt. Det kan eksempelvis være ubehæftede egne aktiver, der kan behæftes og/eller likvide aktiver lånt fra andre modparter i en vis periode.
– Om likviditetsbufferen er stor nok i en stresset situation, dvs. hvor længe instituttet kan overleve i en
stresset situation. Et institut bør være i stand til at leve op til § 152-likviditetskravet i en stresset situation i minimum 3 måneder. LCR-kravet indebærer i sig selv et stress, idet de enkelte variable i likvide
aktiver og indadgående henholdsvis udadgående betalingsstrømme stresses med forskellige vægte. Når
LCR-kravet er fuldt indfaset, er det Finanstilsynets forventning, at institutterne udfører likviditetsstresstests med udgangspunkt i LCR-kravet.
7
– Stresstests forventes at vise udviklingen i de væsentligste poster i instituttets likviditet og størrelsen på
balancen på 12 måneders sigt. Instituttet bør kommentere opgørelsen med fokus på, hvordan likviditet
og funding påvirkes af den forventede (budgetterede) udvikling.
– Instituttet bør kommentere på, hvilke tiltag instituttet vil sætte i værk, såfremt en stresset situation opstår. Instituttet kan f.eks. tage udgangspunkt i sin beredskabsplan. Det følger af punkt 5, litra f, i bilag
4 til bekendtgørelse nr. 1289 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., at tiltagene skal være prioriterede, så det fremgår hvilken rækkefølge instituttet vil iværksætte de enkelte tiltag i. Tiltagene skal
være realistiske at gennemføre i en stresset situation. Institutterne bør have blik for, at de relevante
tiltag under stress kan være forskellige i forskellige stress-scenarier. Eksempelvis kan det være sværere
at fremskaffe mere aktiekapital under et stress som følge af institutspecifikke forhold, som eksempelvis kan give anledning til dårligt omdømme for instituttet og gøre det sværere at finde købere til egne
aktier, end under et stress som følge af ændrede markedsforhold.
– Instituttet bør overveje, om de udførte likviditetsstresstests (hårdhedsgrad af stress, antagelser bag
stresstesten7), længden på stress-perioden) passer med instituttets aktuelle likviditetsposition. Her er
det navnlig vigtigt at overveje, om instituttets aktuelle likviditetsposition er for lille til at kunne modstå
en stresset situation. Desuden bør det overvejes, om det aktuelle og det forventede likviditetsbehov er i
overensstemmelse med det i likviditetspolitikken fastsatte risikoniveau.
– For større og likviditetsmæssigt komplekse institutter kan det også være relevant at se på:
– Instituttets markedsadgang via eksempelvis repo-forretninger, committede lines mv.
– Indikatorer for ændrede markedsforhold, dvs. at instituttet skal følge med i om markedsforholdene
ændrer sig og hvilken betydning evt. ændringer har for instituttets likviditets- og funding positioner
og risikostyringen heraf.
– Sikkerhedsstillelse af aktiver, herunder a) den generelle styring af aktiver, der kan stilles til sikkerhed, eller som stilles til rådighed for instituttet i en periode, b) hvor de likvide aktiver befinder sig
fysisk og c) hvordan aktiverne tilvejebringes f.eks. fysisk tilvejebringelse af aktiver, salg af værdipapirer mod kontanter, sikkerhedsstillelse mod centralbanklikviditet mv. Desuden bør evt. behæftelse
af aktiver indgå, herunder hvilke aktiver der er behæftede hhv. kan behæftes, og graden hvormed
virksomhedens likviditetsbuffer udgøres af lånte likvide aktiver, og hvornår evt. lånte aktiver skal
returneres,
– Hvilken valuta de likvide aktiver er denomineret i set i forhold til de valutaer, virksomheden aktuelt
har et likviditetsbehov i.
E: Funding
Metodikken i opgørelsen af instituttets funding er basalt set den samme som for likviditet, dvs. en kvantitativ opgørelse forventes så vidt muligt kombineret med forklaringer af, hvad data viser. Fokus bør være
på, hvor stor betydning instituttets finansieringskilder har for instituttet både set i forhold til instituttets
størrelse og instituttets samlede risici. Den aktuelle sammensætning og restløbetid for fundingkilderne
skal også indgå sammen med en vurdering af forventede ændringer i instituttets fundingprofil. Endelig
skal instituttet vurdere, hvilke risici instituttets fundingprofil indebærer, og markedsadgangen til funding. Det forventes, at institutterne både har fokus på deres adgang til funding og omkostningerne ved
fundingen.
Alle institutter skal i risikorapporten forholde sig til deres fundingkilder – også selvom institutterne har
indlånsoverskud. For alle indlånsfinansierede institutter er en af de væsentlige overvejelser, om indlånet
er stabilt eller af mere flygtig karakter. Eksempelvis kan indlån tiltrukket via indlånskampagner være sværere at opretholde end indlån fra kunder med andre produkter, såsom lønkonto, pension, lån til bil eller
bolig, i instituttet.
8
I det følgende oplistes en række emner om funding, som institutterne bør forholde sig til i risikorapporten
om likviditet, i det omfang emnerne er relevante for institutterne.
Instituttets aktuelle fundingprofil
Et institut skal have et tilstrækkeligt antal stabile fundingkilder, som løbende kan fornyes, så instituttet
har en tilstrækkelig og stabil finansiering af sine lange forpligtelser uden store udsving i omkostningerne
til at fremskaffe finansieringen.
Ved vurderingen af et instituts fundingkilder bør man både se på antallet af fundingkilder og typen af fundingkilderne. Eksempelvis vil et lille antal fundingkilder baseret på en del indlån og en smule markedsfinansiering på almindelige vilkår som udgangspunkt give en mere stabil fundingstruktur end en stor andel
af markedsfinansiering. Generelt set vil det dog være sådan, at et lille antal fundingkilder i forhold til instituttets finansierinsbehov kan resultere i betydelige koncentrationsrisici. Instituttet bør således være opmærksom herpå ved vurdering af de samlede fundingrisici8). Institutterne skal derfor vise sammensætningen af deres fundingkilder, herunder især restløbetider og priser på fundingen. Institutterne skal også
overveje, om nogle af fundingkilderne kan falde væk ved eksempelvis indfrielse før tid i en stresset situation for instituttet og/eller markedet. Alle institutter bør her overveje mulige effekter af ændringer i rating
forhold (de såkaldte rating triggers) og/eller markedsforhold såsom ændringer i renten mv. Rating triggers
kan bl.a. have betydning for, om en finansieringskilde bliver indfriet før tid ved eksempelvis et fald i ratingen på X notches, og/eller om en fundingkilde kan fornyes, når den udløber. For realkreditinstitutter
bør refinansieringsrisici indgå her. Pengeinstitutter, der kan udstede særligt dækkede obligationer, bør ligeledes overveje refinansieringsrisici her. For realkreditinstitutter kan beskrivelsen af fundingprofil og
funding plan være relativt kortfattet henset til disse institutters forretningsmodel, men markedsadgang og
markedsforhold generelt, herunder mulighederne for at prisfastsætte f.eks. renter på realkreditlån og mulighederne for at afsætte realkreditobligationer, bør indgå eksplicit.
Som følge af institutternes almindelige drift med lange forpligtelser og kortløbende aktiver, vil der være
en løbetidstransformation i institutterne. Det er væsentligt, at der ikke er for stor forskel på løbetiden på
aktiver og forpligtelser, dvs. løbetidstransformationen skal være inden for acceptable og styrbare grænser.
For institutter med aktiviteter i flere forskellige valutaer, bør løbetidstransformationen også opgøres fordelt på de væsentligste valutaer.
I risikorapporten om likviditet skal institutterne beskrive de indikatorer, institutterne anvender til at opgøre deres funding risici. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i funding ratioen i tilsynsdiamanten, NSFRmål, forholdet mellem indlån og udlån mv. Såfremt det er relevant, ser Finanstilsynet dog gerne, at indikatorer, som er udviklet af instituttet selv, inddrages i opgørelsen.
For institutter med grænseoverskridende aktiviteter kan instituttets funding være påvirket af lokale regulatoriske forhold i de enkelte lande (f.eks. regler for afvikling af betalinger, bail-in regulering, indskydergarantiordninger mv.). Såfremt dette er tilfældet, forventes institutterne at beskrive dette nærmere i risikovurderingsrapporten om likviditet.
Fundingplanen – det forventede fundingbehov og plan for fremskaffelse af funding
Instituttets fundingplan viser instituttets forventede fundingbehov og en plan for, hvordan den nødvendige
funding fremskaffes. Planen forventes som udgangspunkt udarbejdet på 3 års sigt. Planen skal vise sammensætningen af instituttets fundingkilder, herunder især restløbetiden på eksisterende fundingkilder og
behovet for at forlænge eller forny fundingkilder. Planen skal afspejle instituttets forretningsmodel, øn-
9
skede risikoprofil og påtænkte strategiske ændringer såsom introduktion af nye produkter mv. Er der tale
om et institut, som udelukkende er finansieret ved indlån, vil fundingplanen naturligt fokusere på, i hvilken udstrækning den aktuelle indlånsmasse er tilstrækkelig til at finansiere evt. budgetteret udlånsvækst.
Og såfremt dette ikke er tilfældet, om instituttet forventer en organisk vækst i indlånsmassen, har planer
om eventuelle indlånskampagner eller lignende.
I denne forbindelse er det vigtigt, et instituttet forholder sig til følgende forhold:
– Forskellen på instituttets aktuelle fundingprofil og den fundingprofil, som instituttet gerne vil have på
sigt.
– Hvilken effekt fundingplanen har, når den er fuldt indfaset.
– Hvorvidt instituttets fundingbehov øges eller mindskes ifølge fundingplanen.
– Hvis relevant, om et ændret fundingbehov er i overensstemmelse med instituttets strategi og ønskede
risikoprofil.
– Hvorvidt fundingplanen kan gennemføres i praksis.
– Hvorvidt der forventes ændringer i finansieringsomkostningerne.
Indlånsbasens sammensætning og stabilitet
For en række institutter med indlånsoverskud er behovet for markedsfinansiering begrænset. Dette kan
imidlertid ændre sig, såfremt indlånsoverskuddet mindskes eller ændres til et indlånsunderskud fremadrettet. I risikovurderingsrapporten om likviditet forventes alle pengeinstitutter derfor at forholde sig til
sammensætningen af deres indlån med særligt fokus på hvor stabilt indlånet er. Følgende elementer kan
dog være nyttige at overveje:
a) Hvilke ind- og udlån kunderne har i instituttet.
b) Indlån dækket af indskydergarantiordningen uanset om betingelserne for indlånet er fordelagtige.
c) Om kunderne er fra lokalområdet eller uden for instituttets normale geografiske område.
d) Indlånets fordeling på anfordring, aftaleindlån og andre typer af konti.
e) Data over eller en vurdering af hvor stor en del af anfordringsindlånet, der trækkes ud eller får ændrede betingelser eksempelvis opgjort på en gennemsnitlig hverdag og ved udgangen af måneden eller
kvartalet.
f) Hvornår eventuelle aftaleindlån udløber eller ændrede betingelser som f.eks. ændrede renter, gerne
opgjort måned for måned. Institutterne bør have særlig fokus på aftaleindlån, der udløber indenfor 12
måneder.
Institutterne bør forholde sig til, hvor stor en del af indlånet, instituttet kan tåle at tabe, før det har behov
for at skaffe markedsfinansiering. Instituttet bør især forholde sig til, hvordan likviditetssituationen vil se
ud, hvis det ustabile indlån tabes helt eller delvist.
Markedsfinansiering og markedsadgang til funding
Alle institutter skal i risikorapporten om likviditet forholde sig til markedsfinansiering. Det gælder uanset,
om institutterne aktuelt har markedsfinansiering eller ej.
For et mindre institut kan dette begrænse sig til en vurdering af instituttets tilgængelige committede og
ikke-committede pengemarkedslines og en beskrivelse af, hvordan instituttet vil skaffe markedsfinansiering, hvis behovet skulle opstå, og det i praksis viser sig umuligt at anvende committede og ikke-committede pengemarkedslines. Det er Finanstilsynets udgangspunkt, at en sådan vurdering for et mindre institut
bør omfatte mulige modparter, volumen og pris på mulig fremtidig markedsfinansiering samt en vurdering af instituttets markedsadgang. Finanstilsynet anser en løbende markedskontakt som en forudsætning
10
for, at markedsfinansiering kan fremskaffes i en kritisk situation for et institut såfremt behovet for markedsfinansiering opstår.
Større og likviditetsmæssigt komplekse institutter forventes at forholde sig til både aktuelt anvendte finansieringskilder og potentielle fremtidige kilder, som instituttet måtte overveje. Større og likviditetsmæssigt komplekse institutter har typisk markedsfinansiering i et vist omfang, og derfor forventes disse
institutter at opgøre og vurdere markedsadgang og markedsfinansiering i risikovurderingsrapporten om likviditet i et omfang, der svarer til disse institutters størrelse og forretningsomfang, idet det dog forventes,
at beskrivelsen inkluderer de væsentligste markeder, modparter, volumen og priser.
Helt generelt skal institutter med markedsfinansiering beskrive:
– Hvor stor en del af den samlede funding, der er markedsfunding.
– Om markedsfinansieringen skaffes via specifikke fundingkilder eller særlige modparter.
– Om instituttet har store gældsudstedelser, om instituttet iværksætter gældsudstedelser af større omfang
eller på et tidligere tidspunkt end oprindelig planlagt, og om gældsudstedelserne sker som følge af strategiske valg eller ej.
– Effekten af mulige omdømmerisici på instituttets markedsadgang.
Aktivbehæftelse
Behæftelse af aktiver forventes som udgangspunkt at indgå i risikorapporten om likviditet. Institutterne
har fra 1. januar 2015 indberettet oplysninger om aktivbehæftelse til Finanstilsynet. Indberetningerne viser, at mange institutter – store som små – har behæftede aktiver. Til brug for opgørelse og vurdering af
aktivbehæftelse i risikorapporten om likviditet kan institutterne derfor tage udgangspunkt i denne indberetning.
Behæftelse af aktiver kan udgøre en fundingrisiko, hvis instituttet har mange behæftede aktiver i forhold
til instituttets balance, idet instituttets mulighed for at fremskaffe funding via aktivbehæftelse dermed
mindskes, ligesom det kan få en negativ indflydelse på mulighederne for at skaffe ikke-sikret finansiering
givet forringelsen af denne type kreditorers stilling. I vejledning om risikostyring på likviditetsområdet
for penge- og realkreditinstitutter er Finanstilsynets forventninger til risikostyringen for så vidt angår behæftelse af aktiver beskrevet. I instituttets opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisiko forventer Finanstilsynet, at følgende fremgår:
a) En beskrivelse af omfanget af aktivbehæftelse. Beskrivelsen bør omfatte instituttets niveau for aktivbehæftelse, herunder behæftelse af aktiver på balancen og gen-behæftelse af modtagne sikkerheder og
aktiv behæftelse med forskellige modparter. Alle former for behæftelse skal indgå.
b) Instituttets kilder til aktivbehæftelse, herunder forskellige typer af forpligtigelser såsom derivater, repo-forretninger, indskud med sikkerhed og udstedte dækkede obligationer. Hvis instituttet har centralbankbehæftelse bør dette også fremgå.
c) Instituttets mulighed for at fremskaffe funding via aktivbehæftelse, herunder specifikt muligheden for
at opnå centralbank finansiering via aktivbehæftelse. Dvs. hvor meget ekstra likviditet og funding et
institut kan fremskaffe ved at behæfte flere aktiver.
Instituttet skal ligeledes vurdere, om omfanget og risikostyringen af aktivbehæftelse er passende set i forhold til instituttets størrelse, forretningsmodel og risikoprofil. Realkreditinstitutter og likviditetsmæssigt
komplekse pengeinstitutter har typisk et højt niveau for aktivbehæftelse. Det samme gælder for en række
andre pengeinstitutter med simpel eller øget likviditetsmæssig kompleksitet. Disse institutter forventes
derfor at udbygge dokumentationen om aktivbehæftelse med flere analyser og beskrivelser, end de ovenfor nævnte, i det omfang dette er relevant for institutterne.
11
F: Risikostyring af likviditet og funding
Risikostyringen af likviditet og funding tager afsæt i instituttets likviditetspolitik og instituttets daglige
likviditetsstyring, fundingplan, likviditetsstresstests og beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet og
funding mv. Derfor skal instituttet vedlægge sin likviditetspolitik som et bilag til instituttets opgørelse og
vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Desuden skal de væsentligste elementer i instituttets
daglige likviditetsstyring, fundingplan, likviditetsstresstests og beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet og funding mv. kort beskrives i dokumentationen. Tabellen vist i bilag 1 kan anvendes hertil, såfremt
instituttet finder det relevant. Instituttet forventes alene at give et overblik over daglig likviditetsstyring,
fundingplan, likviditetsstresstests og beredskabsplan, dvs. et overblik over en del af den dokumentation,
som instituttet forventes at have som følge af kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1289 om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl.
Instituttet skal i risikorapporten om likviditet vurdere risikostyringen9) af likviditet og funding kvalitativt.
Det vil sige, at instituttet bl.a. skal vurdere:
– Om der er sammenhæng mellem likviditetspolitik, forretningsgange, instrukser og limits.
– Hvilke risici instituttet vil tage og hvordan det er afspejlet og efterfulgt i instrukser/lines/limits mv.
– Hvor i organisationen likviditetsrisici kan opstå. Hvis instituttet har en central likviditets-styringsfunktion, optræder likviditetsrisici så kun i denne ene enhed eller kan risici opstå i andre enheder i organisationen f.eks. som følge af andre enheders håndtering/beholdning af de likvide aktiver.
– Om instituttets løbende analyser af dets likviditets- og fundingpositioner, baseret på såvel de aktuelle
niveauer som forventede ændringer, er i overensstemmelse med instituttets likviditetspolitik, fundingplan, beredskabsplan mv.
– Om instituttet afprøver (dele af) beredskabsplanen jævnligt.
– Om de triggers og hændelser, der udløser iværksættelse af beredskabsplanen, er fastsat således, at instituttet kan nå at få iværksat beredskabsplanen.
– Hvad instituttet anvender resultater af stresstests til.
– Hvorvidt stresstestresultater giver anledning til tilpasning af beredskabsplan, fundingplan, likviditetspolitik mv.
– Om stress test resultater anvendes som en del af den løbende likviditetsstyring eksempelvis hver dag,
uge eller måned. Institutterne forventes, at kommentere på, hvad de udførte stresstests viser og hvilke
antagelser i stresstestene, der er særligt vigtige for instituttet. Eksempelvis kan et institut med stort indlånsoverskud kan fokusere på antagelser om, hvor stabilt indlånet er.
– Om instituttet løbende overvejer, om der er omdømmerisici eller strategiske tiltag såsom nye kunder,
nye produkter mv. eller ændringer i forretningsmodellen, der kan indebære ændrede likviditets- og
fundingpositioner og ændrede risici på disse områder.
Institutterne kan tage udgangspunkt i rapporteringen fra den risikoansvarlige på disse områder, men den
risikoansvarliges rapportering bør suppleres i fornødent omfang, så alle ovenstående punkter er dækket.
Derudover skal institutterne vurdere eventuelle andre forhold af relevans for risikostyringen af likviditet
og funding.
Ligeledes er det vigtigt, at institutterne forklarer, hvordan risikostyringsværktøjer anvendes i den daglige
risikostyring. Eksempelvis vil en likviditetsstresstest, der både opgøres, og hvor instituttet aktivt tager
stilling til stresstestens resultater og anvender dem i eksempelvis den løbende likviditetsplanlægning være
til større nytte for et institut end en stresstest, der blot opgøres, men hvor resultaterne ikke anvendes.
12
G: Instituttets egen vurdering af det samlede likviditetsrisikoniveau
Afslutningsvis skal instituttet vurdere dets samlede likviditetsrisikoniveau i risikovurderingsrapporten om
likviditet. Det kan gøres ved at beskrive, om instituttets likviditets- og fundingrisici og risikostyringen på
likviditetsområdet stemmer overens med det risikoniveau, instituttet har fastlagt i likviditetspolitikken og
de dertil hørende forretningsgange og instrukser mv. Det er Finanstilsynets forventning, at institutternes
samlede vurdering baseres på emnerne i vejledningens afsnit D, E og F. Som tidligere nævnt bør både
niveau, udvikling og volatilitet af de anvendte indikatorer indgå. Store ændringer over tid eller meget volatile variable giver som udgangspunkt anledning til et forøget likviditetsrisikoniveau, bl.a. fordi en tilpasning af risikostyringen på likviditetsområdet kan tage tid10).
Hvis instituttet under udarbejdelsen af risikovurderingsrapporten om likviditet bliver opmærksomt på emner, som instituttet vil forbedre eller risici, som efter instituttets vurdering ikke er håndteret tilfredsstillende af instituttet, er det væsentligt, at instituttet i sammenfatningen kort beskriver hvilke emner, det drejer
sig om, og hvilke ændringer instituttet påtænker at foretage i den anledning.
H: Særligt for realkreditinstitutter
Med implementeringen af CRR/CRD IV er realkreditinstitutterne blevet omfattet af likviditetskravet LCR
og kravet om stabil finansiering. Realkreditinstitutterne er derfor også pligtige til at indberette en risikorapport om likviditet til Finanstilsynet, men risikorapporten vil naturligvis afspejle realkreditinstitutternes
forretningsprofiler.
Realkreditinstitutter forventes at forholde sig til de samme emner som pengeinstitutterne, dog kan realkreditinstitutterne se bort fra emner, der ikke er relevante som følge af realkreditinstitutters forretningsmodel.
Som nævnt ovenfor skal det fremgå eksplicit af risikorapporten om likviditet, såfremt et institut undlader
at omtale et eller flere emner nærmere og det skal begrundes, hvorfor et emne ikke omtales nærmere.
Bilag 1: Overblik over krav til dokumentation af institutternes opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
Dette bilag giver et overblik over indholdet i institutternes dokumentation af deres opgørelse og vurdering
af likviditetsposition og likviditetsrisici.
Dokumentationen skal indeholde følgende:
1. Opgørelse og vurdering af likviditet, herunder
– likviditetsposition på kort og mellemlangt sigt,
– daglig opgørelse11) af likviditetsposition,
– behov for og tilvejebringelse af intradag likviditet og
– likviditetsbuffer og likviditetsstresstests.
2. Opgørelse og vurdering af funding, herunder
– instituttets aktuelle fundingprofil,
– aktivbehæftelse,
– fundingplanen,
– indlånsbasens sammensætning og stabiliteten af indlån og
– markedsadgang til funding (både aktuelt og under stress).
13
3. Beskrivelse og vurdering af risikostyring af likviditet og funding.
4. En begrundet vurdering af den samlede likviditetsposition og likviditetsrisikoniveau.
5. Beskrivelse af de væsentligste elementer i instituttets daglige likviditetsstyring, fundingplan, likviditetsstresstest og beredskabsplan. Beskrivelserne kan indgå i dokumentationen løbende eller samles i
et bilag. Tabel 1 kan anvendes hertil, såfremt instituttet finder det relevant.
6. Bilag indeholdende instituttets likviditetspolitik med angivelse af, hvornår politikken senest er opdateret, og hvad der er ændret i politikken. For institutter, hvor de specifikke grænser på likviditetsområdet ikke fremgår af likviditetspolitikken, bør anden dokumentation vedlægges, hvoraf de specifikke
grænser fremgår12).
7. Bilag indeholdende dokumentation for bestyrelsens behandling og godkendelse af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.
Andre forhold end de her nævnte kan og bør indgå, såfremt instituttet finder det relevant.
Tabel 1: Væsentlige elementer i instituttets likviditetsstyringsværktøjer
Daglig likviditetsstyring
Likviditetsstresstest
Fundingplan
Beredskabsplan
Væsentlige elementer
Beskrivelse af daglig opgørelse af likviditetsposition og funding, inkl.
hvilke variable, der kigges på, jf. instituttets likviditetspolitik og de dertil
hørende retningslinjer, procedurer, forretningsgange og instrukser. Behov
for og tilvejebringelse af intradag likviditet.
Udføres stresstests regelmæssigt? Frekvens? Metode: LOPI-model, egenudviklet metode, andet? Beskrivelse af hvad stresstestresultater anvendes
til.
Hvilke finansieringskilder har instituttet, og hvordan er de sammensat?
Restløbetid på eksisterende funding, tilvejebringelse af ny funding
Mulige initiativer, hvornår iværksættes initiativer, hvem iværksætter ¬initiativer, efterprøvning af planen.
Anm. Andre elementer end de her nævnte kan være væsentlige for et institut, dvs. institutterne skal vurdere, om flere elementer end de i tabellen viste, skal indgå i beskrivelsen af væsentlige elementer henset til
instituttets risikoprofil.
Bilag 2: En kort introduktion til LCR-kravet
LCR-kravet er defineret i LCR-forordningen , som er udstedt i henhold til artikel 460 i CRR. LCR-kravet
har til formål at styrke institutternes kortsigtede likviditetsrisikoprofil og skal sikre, at institutterne har en
tilstrækkelig beholdning af højkvalitets likvide aktiver (likviditetsbuffer) til at imødekomme eventuelle likviditetsbehov i en 30-dages stressperiode. LCR-kravet er defineret således:
LCR=(beholdning af likvide aktiver/netto betalingsudstrømninger)≥100%
Tælleren i LCR-kravet
Tælleren i LCR-kravet består af instituttets beholdning af likvide aktiver, likviditetsbufferen. I likviditetsbufferen kan de såkaldte level 1, 2A og 2B aktiver indgå.
14
Level 1 non covered bonds aktiver består af kontanter, centralbank indeståender, statsobligationer mv.
Dækkede obligationer, herunder danske realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer, indgår i enten level 1 covered bonds eller level 2A aktiver afhængig af en
række karakteristika om bl.a. obligationsseriernes kredit rating, seriestørrelse mv. Kravene til dækkede
obligationer er beskrevet i artikel 10, stk. 1, litra f, og artikel 11, stk. 1, litra c og d, i LCR-forordningen. I
level 2A aktiver indgår også en række andre aktiver, eksempelvis erhvervsobligationer, der opfylder visse
karakteristika beskrevet i artikel 11, stk. 1, litra e, i LCR-forordningen. I level 2B aktiver kan en række
forskellige likvide aktiver med lavere likviditetsværdi indgå f.eks. aktier, der opfylder betingelserne beskrevet i artikel 12, stk. 1, litra c. I LCR-forordningen er de konkrete beskrivelser til de 4 hovedtyper af
likvide aktiver beskrevet nærmere bl.a. i artikel 10-15.
I LCR-kravet tillægges de likvide aktiver i level 1 covered bonds, level 2A og level 2B haircuts for at tage
højde for, at disse aktiver er mindre likvide end level 1 non covered bonds aktiver. Derudover stiller LCRforordningen krav om, at de likvide aktiver skal være diversificerede. I artikel 17 i LCR-forordningen, er
kravene til sammensætningen af likviditetsbufferen beskrevet. Likviditetsbufferen skal sammensættes således, at level 1 non covered bonds aktiver udgør minimum 30 pct. af den likvide buffer. Den samlede
mængde af level 1 aktiver skal minimum udgøre 60 pct. af likviditetsbufferen. Level 2A og 2B aktiverne
må maksimalt udgøre henholdsvis 40 pct. og 15 pct. af likviditetsbufferen.
LCR-kravet lægger i sig selv ikke nogen begrænsninger på, hvor mange likvide aktiver eller realkreditobligationer et institut kan holde.
Institutterne skal også være opmærksomme på, at der i LCR-forordningen stilles krav om, at de likvide
aktiver skal være operationelt tilgængelige for et institut for at kunne tælle med i LCR-kravet. Et af kriterierne for operationel tilgængelighed er, om et likvidt aktiv er behæftet eller ej. Hvis et institut har behæftet et likvidt aktiv i en repo-transaktion med eksempelvis et realkreditinstitut, kan det likvide aktiv ikke
tælles med i LCR-kravet, da det er behæftet. Aktiver behæftet mod centralbank likviditet tæller med i
LCR-kravet. Især mindre institutter, der kun foretager ganske få repo og repo revers handler, skal være
opmærksomme på disse handlers indvirkning på LCR-kravet, såfremt institutterne vælger at indgå repo
eller reverse repo transaktioner på en given dag.
Nævneren i LCR-kravet
Nævneren i LCR-kravet, netto betalingsudstrømninger, er et estimat af 30 dages udgående pengestrømme
udsat for et hårdt stressscenarie, fratrukket et estimat af 30 dages indgående pengestrømme, der ligeledes
er udsat for et hårdt stressscenarie. Udgående pengestrømme består af udbetalinger fra instituttet af kontraktlige forfald indenfor 30 dage. Udgående pengestrømme dækker over et afløb af indlån, usikret markedsfunding, forfald af repo’er, committede faciliteter, forfald af egne udstedelser, udgående pengestrømme fra derivater og lignende. Indgående pengestrømme er kontraktlige indbetalinger til instituttet indenfor
30 dage. Dette dækker bl.a. over tilbagebetaling af udlån, forfald af reverse repo’er, indgående pengestrømme fra derivater og lignende. For at sikre et minimums-LCR-krav, må den indgående betalingsstrøm, der trækkes fra den udgående betalingsstrøm, ikke overstige 75 pct. af de udgående pengestrømme.
Dvs. hvis ind- og udgående pengestrømme begge er 100, vil instituttet alligevel skulle holde en buffer på
100 - 100 * 0,75 pct. = 25.
15
Finanstilsynet, den 12. oktober 2015
JESPER BERG
/ Anders Raun
16
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
EBA anvender betegnelsen Internal Liquidity Adequacy Assessment Process (ILAAP) for et instituts egen opgørelse og vurdering af dets likviditetsposition og likviditetsrisiko.
Alle kreditinstitutter skal udarbejde dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Pengeinstitutter, der i henhold til
Finanstilsynets størrelsesgruppering har en arbejdende kapital på mindre end 500 mio. kr., er dog undtaget fra at indsende dokumentationen til Finanstilsynet årligt.
For en nærmere beskrivelse af Finanstilsynets kategorisering af institutter, herunder de indikatorer Finanstilsynet lægger vægt på ved vurderingen og eksempler på profiler for institutterne, henvises til vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter. I det følgende gives
en kort opsummering af Finanstilsynets kategorisering af institutter. Finanstilsynet kategoriserer pengeinstitutter i 3 kategorier; likviditetsmæssigt simple,
øget likviditetsmæssig kompleksitet og likviditetsmæssigt komplekse institutter. Både institutternes likviditetsrisici, institutternes størrelse og sammensætningen af forretningen har betydning for kategoriseringen. Som hovedregel er institutter i gruppe 3 og 4 enten likviditetsmæssigt simple eller har øget
likviditetsmæssig kompleksitet, mens institutter i gruppe 1 og 2 som udgangspunkt er enten likviditetsmæssigt komplekse eller har øget likviditetsmæssig
kompleksitet. Realkreditinstitutter kategoriseres af Finanstilsynet enten som institutter med øget likviditetsmæssig kompleksitet eller som likviditetsmæssigt komplekse institutter. Det er Finanstilsynets vurdering, at realkreditinstitutternes forretningsmodeller i sig selv giver så store likviditets- og fundingrisici, at realkreditinstitutter ikke kan være likviditetsmæssigt simple institutter.
Kan både være en ændret grænseværdi f.eks. ”mål om at holde LCR på mindst 200 pct. ændres til 150 pct.”, ændringer i de anvendte mål, f.eks. ”indlånet
skal være 150 mio. kr.” til ”indlånsoverskuddet skal være på mindst 10 pct.” eller ændrede definitioner af anvendte mål f.eks. ”indlånsoverskuddet skal
være på mindst 10 pct. til enhver tid” til ”indlånsoverskuddet skal mindst være 10 pct. målt ved et glidende 3 måneders gennemsnit”. Bemærk, at de
anvendte eksempler er fiktive.
Bemærk, at ordet likviditetsbuffer både kan referere til likviditetsbufferen i henhold til LCR-kravet og likviditetskravet i § 152 og en eventuel institutspecifikt defineret likviditetsbuffer.
I vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter findes en nærmere beskrivelse af Finanstilsynets forventninger til
institutternes stresstests, herunder bl.a. metoder til stresstest. Bemærk, at Finanstilsynet som udgangspunkt forventer, at alle penge- og realkreditinstitutter
udfører likviditetsstresstests, dog kan pengeinstitutter i gruppe 4 efter en individuel og konkret vurdering opstille indikatorer for, hvornår stresstests udføres fremfor at udføre stresstests regelmæssigt.
Eksempler på centrale antagelser i likviditetsstresstests er f.eks. afløb af indlån, reduktion af sikret eller usikret markedsfinansiering, sammensætning af
funding, ikke-balanceførte eksponeringer, funding tenors f.eks. call optioner, ratings, adgang til internationale valutamarkeder, muligheden for at overføre
likviditet mellem organisatoriske enheder og lande, estimater for forventet vækst i instituttets samlede aktiver, muligheden for at forny funding løbende
mv.
Koncentrationsrisici kan f.eks. vise sig ved a) lille antal af fundingkilder, b) stor afhængighed af én bestemt fundingkilde, c) stor afhængighed af bestemte
funding markeder, d) anvendelse af den eller de samme modparter.
Det vil sige vurderinger af instituttets likviditetspolitik og de dertil hørende forretningsgange, procedurer, limits mv., den løbende likviditetsplanlægning,
herunder også den daglige likviditetsstyring og intradagslikviditet, arbejdsdelingen mellem bestyrelse, direktion, den risikoansvarlige og risikostyringsfunktionen, likviditetsstresstests herunder både antagelser i stresstests og anvendelse af stresstestresultater, funding plan, beredskabsplan mv.
Eksempelvis vil en ændring af fundingstrukturen i et institut typisk ske over en kortere årrække, mens ændringer i den daglige likviditetsbuffer kan implementeres relativt hurtigt.
Finanstilsynets udgangspunkt er en daglig opgørelse af likviditetsposition, § 152-overdækning og LCR-krav, dog jf. også vejledning om risikostyring på
likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter.
Indsendelse af denne yderligere dokumentation vil formentlig navnlig være relevant for store institutter. Bemærk, at også for denne yderligere dokumentation bør datoen for seneste opdatering samt de foretagne ændringer fremgå.
17