1. No category

Bachelor projekt. Type 1
VIA University College,
Pædagoguddannelsen JYDSK Grenaa
Udarbejdet af:
Michelle Prøhl, 167351
Hold:
11TG
Vejleder:
Ruth Hauerberg Thygesen (RT)
Dato:
12-01-2015
Antal Anslag:
52985
Indhold
Emne lyd: ........................................................................................................................................ 3
Engelsk ordlyd: ............................................................................................................................... 3
Abstrakt: ......................................................................................................................................... 3
Problemformulering:........................................................................................................................ 3
Indledning: ...................................................................................................................................... 4
Metode afsnit: ................................................................................................................................. 4
Autisme spektrum forstyrrelser (ASF): ............................................................................................ 5
Hvordan opstår autismen: ........................................................................................................... 5
Socialt sammenspil: .................................................................................................................... 8
Infantil autisme: ......................................................................................................................... 11
Atypisk autisme: ........................................................................................................................ 11
Aspergers syndrom: .................................................................................................................. 12
Diagnosticering: ............................................................................................................................ 12
Triaden: af Lorna Wing. ............................................................................................................. 13
DSM IV ...................................................................................................................................... 14
TEACCH støttesystem .................................................................................................................. 16
Strukturering og rammesætning: ............................................................................................... 18
ABA støttesystem: ........................................................................................................................ 23
Sammenligning af TEACCH og ABA: ........................................................................................ 25
Menneskesyn: ............................................................................................................................... 26
Humanisme: .............................................................................................................................. 26
Behaviorisme: ........................................................................................................................... 27
Afrunding: ..................................................................................................................................... 29
Min underskrift .............................................................................................................................. 30
Litteraturliste: ................................................................................................................................ 31
Bøger: ....................................................................................................................................... 31
Websites: .................................................................................................................................. 32
2
Emne lyd:
Det pædagogiske arbejde med børn med autisme i dagtilbud. Med fokus på
rammesætning og relations arbejde i den daglige praksis.
Engelsk ordlyd:
The educational work with children that has autism in daycares, focusing
on framing and relational work in daily practice.
Abstrakt:
In this bachelor project I will describe how an educator can gather tools to give autistic
children the best start in life.
I will focus mostly on how the educator can help children improve their relationships, and
how these tools will help the children to keep improving throughout their lives.
The examples I am going to use in this project comes from my own experience which I
have gathered during my education.
The theories I am going to use will be based on behaviorism and humanism.
The treatment methods I will be using in this assignment is ABA and TEACCH.
In conclusion, this assignment will give me a better understanding on how to help children
with autism, and how to prepare them for their future.
Problemformulering:
Hvordan kan pædagogen planlægge den pædagogiske praksis for børn med autisme
spektrum syndrom ude i dagtilbuddet, og hvilke ting skal hun/han have kendskab til, for at
have de rigtige redskaber til at skabe fokus på rammesætningen og børnenes relationer
imellem.
3
Indledning:
Igennem mine praktikker og jobs i dagtilbudsområdet og personlige erfaringer fra privat
livet har jeg stiftet bekendtskab med børn med autisme spektrum syndromet. Disse børn
har vist sig at være et helt specielt, udfordrende og spændende pædagogisk område for
sig selv, man kan ikke bare gå ind med den ganske almindelige pædagogiske indstilling
som man gør i en almindelig børnehave, og det er efter min mening mere komplekst end
på en stue med fysisk handicappede børn. Børn med autisme spektrum syndromet har
ofte behov for at deres hverdag har klare rammer, tydelig strukturering, gentagelser og
rutiner for at give dem de optimale vilkår for at udvikle sig. Jeg vil derfor i denne opgave
belyse hvordan pædagogen kan udføre den pædagogiske praksis i et miljø hvor alt skal
planlægges, struktureres og passe ind i de rutiner og systemer der er på stuen hos de
autistiske børn. Dette vil jeg gøre igennem praksis fortællinger og beskrive to forskellige
behandlings metoder som der ofte benyttes ude i de danske dagtilbud, TEACCH OG ABA.
Derudover vil jeg forklare og belyse hvad autisme spektrum syndrom egentlig betyder, og
hvilke grader af autisme der er. Til sidst vil jeg give et par eksempler på hvordan
pædagogen kan planlægge og tilrettelægge aktiviteter hvor at børnene får styrket deres
relationer til hinanden.
Metode afsnit:
I denne opgave vil jeg søge information fra fagbøger, artikler og relevante websites,
derudover vil jeg bruge min praksis erfaringer fra jobs, praktikker og feltarbejde. Jeg vil
ikke gå ind og lave et decideret projekt, men mere beskrive observationer og pædagogisk
arbejde jeg i min tid har lavet. Jeg vil beskrive og belyse to måder pædagogen kan
planlægge hverdagen for børn med autisme spektrum syndromet, disse to måder vil være
TEACCH og ABA, jeg vil gå mest i dybden med TEACCH da det er denne støttemetode
jeg på nuværende tidspunkt finder mest udbredt, og at denne metode er den hvor
pædagogen kan komme mest i spil.
4
Autisme spektrum forstyrrelser (ASF):
Hvordan opstår autismen:
Autisme er et handicap der ofte opstår i barnets hjerne kort før fødslen pga. en fejl der
opstår under den normale udvikling i barnets hjerne, dog kan den også opstå ved
komplikationer under fødslen, et eksempel på en komplikation kan være at barnet kommer
til at mangle ilt, der kommer fostervands forgiftning eller andre uheldige omstændigheder.
Handicappet skyldes ofte en gen fejl der opstår i barnets hjerne og dna bliver defekt, og
derfor er skyld i at barnet får autisme.
Der kan også ske det at der kommer mutationer på bestemte sekvenser i barnets
kromosomer som kan føre til autisme spektrum syndrom. Dette kromosoms mutation kan
være opstået igennem arvelige kromosomfejl fra forældre eller bedste forældrene.
Andre gange er barnet og forældrene bare uheldige og har ingen kendskab til hvordan
handicappet er opstået.
Autismen kan også kaldes for en risikofaktor sygdom, da der kan være mange faktorer der
kan spille ind når barnet har været så uheldigt at få autisme.
Det er bevist, at en af risikoerne for at barnet får autisme spektrum syndromet stiger i takt
med faderens alder, fædre som er ældre end 40 år, har fem gange højere risiko for at få et
barn med autisme spektrum syndrom, end fædre som er under 30 år. Hvorimod at morens
alder ikke spiller nogen rolle i om barnet får handicappet eller ej. 1
Denne forskning er blevet gjort af den islandske virksomhed som hedder deCODE
genetics, den er blevet lavet i samarbejde med en Dansk og en Engelsk forsker.
Søren Besenbacher som er postdoc. ved Research Center på Aarhus Universitet, har
været med til at gennemføre dette studie. Han skriver således:
”Vores studie viser, at antallet af mutationer hos barnet i høj grad afhænger af faderens
alder. Jo ældre faderen er, når barnet bliver født, des flere mutationer er der i barnets
arvemateriale. Et barn, hvis far var omkring 20 år gammel ved fødslen, har f.eks. omkring
40 mutationer i sit genom. Var faderen derimod 40 år gammel, er antallet af mutationer
hos barnet typisk dobbelt så stort” 2
1
www.netpsych.dk/
videnskab.dk
22
5
En grund til at kvinden ikke videregiver lige så store mutations skader i det hun allerede i
en ung alder danner sine æg, og er ikke blevet produceret i en svag krop, hvor manden
danner nye sædceller hele tiden, og som han bliver ældre, vil hans krop danne flere
mutationer, som så bliver videregivet i den svage/muteret sæd, som danner barnet.
Et andet eksempel på en risiko faktor, kan også være at barnet er en dreng, efter som at
der er 5 gange så mange drenge der får autismen som der er piger der gør. Drenge
fosteret er mere følsomt for at der kan opstå skader i dets gener og DNA.
Denne konstatering er jeg måske ikke helt overbevidst om er rigtig, Jeg modsiger ikke
forskningen der er blevet lavet, men jeg har en mistanke om at man ikke altid opdager
pigerne der har autisme, ligesom man ikke altid opdager pigerne som har ADHD lige så
nemt drengene der har det. Da jeg tænker at det godt kan være nemmere at se hvis en
dreng er mere stille, indadvendt og fjern, i forhold til andre vilde ”normale” drenge. Hvor
piger i det hele taget er mere stille og rolige af natur, og godt kan lide at lege med de
mindre børn.
En gammel skrøne lyder; at ved at give sit barn medicin og vaccinering vil det få autisme,
dette er en skrøne, og der er ingen medicinske beviser for at dette kan ske. Desværre er
der stadig folk der tror at det er rigtigt, og derfor udsætter sit barn for større fare, ved ikke
at give det medicin.
Dog har der tilbage i 1960’erne været tilfælde af at læger har givet gravide kvinder det
blide sovemiddel medicin ved navn Thalidimid. Dette medførte at børnene kunne få
slemme deforme kropsdele, udvikle autisme og andre slemme handicaps. Denne medicin
gives ikke længere til gravide kvinder pga. at vi i dag er blevet klar over bivirkningerne
noget medicin kan give, og vi er nået meget længere inden for læge videnskaben og kan
teste medicinens effekter inden den gives til mennesker. Thalidimid bruges stadig i dag,
men kun til bestemte kræftpatienter der lider.
Der findes dog også nogle beskyttelses faktorer man kan gøre sig under sin graviditet, for
at prøve at undgå at sit barn får autisme spektrum syndromet, eksempelvis at den gravide
skal være opmærksomme på ikke at få infektioner under graviditeten som ikke bliver
behandlet ordentligt, og andre sygdomme, som kan have en dårlig effekt på graviditeten.
Disse beskyttelses faktorer er ikke en garanti for at barnet ikke får autisme, men det kan
gøre en lille forskel.
6
Igennem nyere studier er det blevet bevist at det kun er 50 procent af børnene der har
autisme der er underbegavede (som følge af retardering og andre skavanker) hvor de
sidste 50 procent enten er normalt begavede eller har højere intelligens end andre
jævnaldrende. De 50% af børn der er svært og normalt underbegavet kan ofte komme på
stue med andre handicappede børn, eksempelvis med børn som har Downs syndrom,
spastiker med retardering og andre svære handicaps. Hvor at de sidste 50% enten
kommer på normal stuer eller på stuer hvor er er andre autistiske børn på deres niveau, og
børn med ADHD, Aspergers og lettere spastisk. Denne opdeling er nødvendig da børnene
jo kan opnå samme indlærings niveau og kompetencer, og på denne måde vil det være en
mere målrettet og niveau rigtig indlæring de får.
Ifølge den danske autismeforening har ca. 1 procent af befolkningen i Danmark, autisme
spektrum forstyrrelse. Så det vil sige at mere end 50000 danskere har autisme spektrum
syndromet, og alle disse mennesker har/haft mere eller mindre brug for hjælp fra
pædagoger og fag personer med den specielle viden om netop deres handicap for at få et
værdigt liv. Da autisme er et handicap der vil følge en hele livet, og er ikke noget der
kureres igennem medicin og opdragelse.
Leo Kanner (1894-1981) som var uddannet læge og psykiater var en af de første forskere
til at beskrive autisme ud fra vores tids moderne synsvinkel. Han mente ikke at autister var
dumme, men reserverede, eftersom de holdte sig for sig selv, at de havde sproglige
udfordringer, ofte brugte indlærte fraser, og at de helt klart havde tendens til at udvikle
mønstre og gentagelser i den daglige adfærd. Derudover mente han også at autisme var
et neourologisk problem, og det måtte derfor ligge i barnets hjerne og dets psyke. Disse
overbevisninger stemmer jo helt overens med de ting ved autisme spektrum syndromet i
dag.
7
Socialt sammenspil:
Her vil jeg beskrive nogle af de vigtige elementer som pædagogen skal have med, når hun
skal planlægge aktiviteter med fokus på socialt sammenspil og relationsdannelse imellem
børnene med autisme spektrum syndromet. Da børnene godt kan have visse
vanskeligheder ved socialt sammenspil, så kan det være en god ide at pædagogen øver
nogle af disse situationer med barnet inden det kastes ud i en stor aktivitet.
De sociale relationer og hvordan barnet selv kan skabe dem er et vigtigt redskab i barnets
senere liv, da andre mennesker ofte vil være en stor del af et autistisk menneskes liv, da
mange autister selv i sine voksne år, har en pædagog/kontaktperson tilknyttet, i bo tilbud
eller hjælp i eget hjem og fritidstilbud.
Her har jeg lavet en liste over nogle af de problematikker som børn med autismespektrum
syndromet kan have, nogle har dem alle, mens andre kun har et par stykker af dem.
-
Turtagning: turtagningen kan godt være vanskelig for børn med autisme, og det er vigtigt
at pædagogen kommer ind her og støtter og guider barnet på dette punkt for at det sociale
sammenspil imellem børnene kan udvikles.
-
Afkodning af signaler: Det autistiske barn kan godt have svært ved at aflæse andres
signaler. Det er eksempelvis aldrig en god ide kun at bruge non-verbale fagter, som bare at
række barnet en tallerken, skrubbe barnet væk eller at gå sin vej uden at sige noget.
-
Fokus på samtaleemnet: Når man taler med barnet eller laver aktiviteter, er det vigtigt at
holde fokus på det valgte emne.
Det autistiske barn er meget nemt distraheret og mister fokus, dette kan afhjælpes ved at
sidde i et rum uden andre børn, eller sikre sig at emnet er tilpas spændende og lærerigt så
der måske kan opstå flow oplevelser for barnet.
-
Genkendelse af andres følelser: Autistiske børn kan godt have svært ved at læse
hinandens følelser, om den anden person er ked af det, vred eller glad, og hvorfor de er.
Denne afkodning kan hjælpes på vej igennem øvelser som pædagogen kan igangsætte. Det
kan hun gøre ved at have små billeder af glade, triste, sure og bange børn og igennem
8
dialog tale med børnene om hvad billederne skal forstille. Dette kan også gøres igennem
teaterstykker og rollelege hvor emnet kan være følelser.
-
Øjenkontakt: Øjenkontakt kan være endnu en problematik som det autistiske barn har.
Børnene bliver meget hurtigt distraheret og mister derfor hurtig øjenkontakt, dette kan
eksempelvis ske hvis man står ude på legepladsen og har gang i en god dialog med barnet,
og pludselig suser et andet barn forbi på en cykel, her ville andre børn måske kigge efter
cyklen, og derefter hurtigt vende tilbage til dialogen, mens at børn med autisme måske
bliver så distraheret at det glemmer alt hvad de lige stod og snakkede om, og tænker kun
på cyklen nu. Denne distrahering kan afhjælpes lidt med brug af høreværn, da lyden fra
andre børn vil blive nedsat, og derfor vil fokus kunne holde bedre.
-
Nærvær: Et typisk træk for autistiske børn er at de ikke kan tåle alt for meget nærvær og
krops kontakt, det kan hurtigt blive for meget for dem, da det de føler og mærker føles
tidobbelt inden i dem, i forhold til andre. De lægger ofte mærke til hver en lille berøring,
lyd og lugt der kommer, og derfor kan det godt blive for overvældende. Derfor er det en
god ide at lære børnene at kunne klare følelsen af at være tæt, eksempelvis stå i en bus
med mange andre mennesker, eller at få et knus. Dette kan pædagogen eksempelvis gøre
igennem at skabe trygge og strukturerede rammer, hvor man kan skabe lignende
situationer.
Liz Hannah beskriver i sin bog om autistiske børn og socialt samspil3 nogle enkelte og
effektive metoder til at arbejde med relationsdannelse imellem flere børn med autisme.
Her bliver der lagt vægt på at en af de vigtigste ting er at barnet skal kunne dele sine ting
med andre. Et barn der ikke kan dele vil mene at det er barnets tur til at lege med legetøjet
hele tiden, men det er vigtigt at pædagogen lære barnet turtagning. Denne turtagning kan
læres ved at børnene skiftes til at lege med et stykke legetøj, først får de lov til at lege med
legetøjet et hvis stykke tid, dette kan visualiseres med et timeglas, og når tiden er gået er
det det andet barns tur til at lege med legetøjet, og timeglasset bliver sat på igen, imens
det andet barn leger, gør man barnet klar over at nu skal vi vente til at det bliver dets tur
igen, og får koblet nogle positive associationer på at vente, eksempelvis at man jo kan
lege med noget andet mens man venter, eller at man kan føre en hyggelig dialog. Når
3
Liz Hannah, Hvordan man fremmer indlæring hos mindre børn inde for autismesspektret.
9
tiden er gået fortæller man barnet at det er hans tur nu, denne turtagnings prøve kan man
gentage mange gange indtil at den bliver indlært og er naturlig for barnet.
På denne måde bliver barnet også bevidst om det andet barns tilstedeværelse, og danner
sociale kompetencer. Barnet kan også få øjnene op for at andre børn faktisk godt kan lide
at lege med nogle af de samme ting som det selv kan, hvis det nu eksempelvis er en
legetøjsbil de har siddet og byttet med, kan begge børn finde en bil og så lege med biler
sammen.
Der findes tre typer af indenfor autisme spektrum syndromet, den første og mest kritiske
hedder Infantil autisme, den anden hedder atypisk autisme og den sidste hedder
Aspergers syndrom. Aspergers syndrom er i dag ikke længere en gren af autismen, men
er blevet et handicap for sig selv, jeg vælger at beskrive den her også, fordi den i mange
dagtilbud stadig anses som en del af autisme spekteret.
Relationer:
Der findes 4 relationsformer ifølge som Flemming Andersen, disse 4 hedder,
I den pædagogiske praksis stræber man altid efter den komplementære relationsform da det der
den mest harmoniske.
Komplementær eller anerkendende relation: Her er der gensidig anerkendelse, ret til autonomi,
forskelligheder og afhængigheder. De anerkender andres måder at gøre tingene på, og mødes i
ligeværdighed, trods forskelligheder. De bruger hinanden til at spejle i, udveksle erfaringer
igennem kommunikation, da de ved at børn og voksne har mange gode forskellige kompetencer.4
Afsnittet om relationer ovenover er et udsnit fra min Pædagogik eksamens opgave.
4
Andersen, 1985, side 47.
10
Infantil autisme:
Også kaldet den klassiske autisme.
Børn med infantil autisme viser tidlige tegn på autismen, forældrene og sygeplejerskerne
vil allerede kunne se tegn på den infantile autisme fra fødslen eller de tidligste år.
”Infantil autisme er den mest fremtrædende form for gennemgribende
udviklingsforstyrrelse. For at stille diagnosen skal der være tegn på alle tre
hovedsymptomer inden tre-års-alderen. I nogle tilfælde ses symptomerne allerede i de
første måneder af barnets liv. Der kan også forekomme angst, søvn- og spiseforstyrrelser
samt aggressiv eller selvskadende adfærd. Mellem 50 og 75 procent er samtidig mentalt
retarderet, mens resten er normalt begavet.” 5
Det defekte gen er identificeret som MET-genet. Dette gen koder for MET-receptortyrosinkinase og er beliggende på kromosom nr. 7.
Har problemer inde for alle tre punkter af Wings triaden (er beskrevet og afbilledet på side
11)
Atypisk autisme:
Den danske autisme foreningen beskriver den atypiske autisme således:
”Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved et senere tidspunkt for begyndelse
(efter treårs-alderen) og/eller ved, at kun to af de tre hovedsymptomer er til stede. Atypisk
autisme viser sig oftest hos mennesker med mental retardering. I mange tilfælde
dominerer et andet handicap eller en anden sygdom.” 6
Denne beskrivelse er meget lignende den man finder i andre fagbøger om autisme.
Denne form for autisme kan være svær at arbejde med hvis barnet også er handicappet,
da det vil have endnu flere udfordringer at arbejde med, ofte både fysisk og psykisk. Hvis
barnet har et fysisk handicap oveni, kan det ofte være nødt til at komme på en specialstue
for fysiskhandicappede børn, hvis der eksempelvis er en retardering og spasme indover.
Hvis der bare er tale om den atypiske autisme, og få følgesygdomme kan barnet
selvfølgelig godt komme på en stue for kun autistiske børn, eller normale børn.
5
www.autismeforening.dk
www.autismeforening.dk
6
11
Aspergers syndrom:
For at få en forståelse af hvad Aspergers syndromet er og hvordan det er forskelligt for de
to andre autisme former, vil jeg bruge en forklaring fra den danske autismeforenings
hjemmeside, de beskriver Aspergers syndromet således: ”Aspergers syndrom afviger fra
infantil autisme ved, at der ikke optræder generel forsinkelse i den sproglige eller kognitive
udvikling. I det hele taget er der mildere symptomer og en glidende overgang til den
normale personlighed. Mennesker med Aspergers syndrom er normalt begavede, men de
har vanskeligheder med socialt samspil, bevæger sig ofte klodset eller akavet og har
intense særinteresser. Forholdsvis mange med Aspergers syndrom udvikler ledsagende
psykiatriske komplikationer, herunder ADHD,OCD og depression.” 7
Man ser ofte børn med Aspergers syndromet ude i almindelige dagtilbud og klasser, da de
ofte er mere velfungerende i sociale samspil end børn med autisme.
Der har igennem flere år været tale om blandt læger og forskere at Aspergers syndromet
slet ikke skal høre til under autisme spektrum forstyrrelserne, og skal stå som et
selvstændigt handicap.
Diagnosticering:
Når man først får mistanke om at sit barn har autisme, tager man kontakt til PPR, der vil
forældre, pædagoger, sundhedsplejerske, og andre fagfolk være til stede. Disse personer
vil via dialog og observationer af barnet, vurdere om barnet skal viderestilles til en
børnelæge med speciale i autisme spektrum syndromet, Aspergers og udviklings
forstyrrelser. Denne børnelæge vil lave en psykologisk test, denne test hedder ADOS (det
står for: Autisme Diagnostisk Observations Skema) og en IQ test.
Denne undersøgelses metode er semistruktureret og en standardiseret observation af
barnets kommunikation, hvordan det interagere socialt og leger. Under undersøgelsen
skabes der en række samspils situationer hvor lægen kan observere barnets evne til at
klare sig socialt og i kommunikative dialoger.
Da denne diagnose vil være baseret på barnets adfærd, vil den derfor ikke kunne stilles
inden barnet bliver født, igennem blodprøver og andre test. Barnet skal have en vis alder
for at kunne føre en dialog med lægen der stiller diagnosen.
7
www.autismeforening.dk
12
Hvis barnet får stillet diagnosen autisme, vil forældrene igennem dialog kunne aftale med
lægerne og kommunen hvilke typer behandlingsformer barnet har behov for. De vil ofte få
kurser og undervisning i hvordan man strukturere og planlægger en hverdag for et
autistisk barn, og de vil derudover blive tilbudt en specialplads, et dagtilbud, eller ekstra
støtte timer.
Triaden: af Lorna Wing.
Denne triade er blevet brugt i mange årtier til at diagnosticere børn med autisme, og den
bliver også brugt ude i dagtilbud til at finde ud af hvor barnet har behov for ekstra hjælp.
Triaden belyser og beskriver de diagnostiske kriterier og problematikker som er
kendetegnede for en udviklingsforstyrrelse som autisme spektrum forstyrrelsen. Wing
lavede denne model for at hjælpe pædagoger og andre fagfolk med at afgrænse barnet
med autisme spektrum forstyrrelsen fra børn med andre handicaps, når man skal
diagnosticerer og udføre pædagogisk med dem. Vi bruger stadig modellen i dag, i
forbindelse med at man skal stille diagnosen, da den er enkel og god.
En sætning man ofte hører når man er ude og arbejde med autistiske børn, er: ”Der er ikke
to autister, som er ens”. Det er en meget rammende kommentar fra en pædagog der gør
et godt stykke arbejde, det vil sige at pædagogen ser hver barn for den, barnet i
virkeligheden er, behandler dem ikke alle ens, ud fra et bestemt skema, men har øje for
deres forskellige gode og mindre gode kompetencer.
13
DSM IV
Når børn med autisme spektrum syndromet skal diagnosticeres er der flere måder at gøre
det på. En af de mest brugte metoder i Danmark er DSM IV, som er anerkendt i hele
verden.
Theo Peeters (1943) tager udgangspunkt i DSM IV (diagnosticer manual of mental
disorders, 4. udgave. som er udviklet af American psychiatric association)
Han er en belgisk neurolog, som har specialiseret sig i autisme spektrum forstyrrelser, og
er en af verdens førende forskere inde for dette område. Han har en universitetsgrad i
filosofi, litteratur og kommunikation. Og har derefter arbejdet med forståelsen og
udviklingen af autisme spektrum forstyrrelse.
Han er en af de mest respekterede forskere på området og når vi ser på Pædagog faget
bruges hans forskning og viden meget og pædagoger arbejder hver dag på at koble Theo
Peeters teorier og praksis sammen.
Theo Peeters beskriver hvordan han vil diagnosticere børn og voksne med autisme.
Her diagnosticerer man autismer ud af hvor mange af deres adfærdstræk de har som
passer ind i de 3 forskellige områder DSM IV har opstillet.
De 3 områder er:
Det første område handler om hvis barnet viser tegn på kvalitative afvigelser i sit sociale
samspil til andre mennesker. Hvis barnet har dette syndrom skal det vise sig på to af
følgende måder:
-
Barnet viser tydelige tegn på ikke at kunne bruge komplekse og svære non-verbale
udtryksformer, som at holde øjenkontakt med andre mennesker i længere tid,
barnets ansigt ændre sig ikke i sammenhæng med følelsesmæssige ændringer i fx
samtaler, og barnets har svært ved at justere sin kropsholdning og dialoger i sociale
sammenhænge.
-
Barnet mangler kompetencer og redskaber til at skabe sociale relationer til andre
jævnaldrende børn, og har derfor ofte tendens til at henvende sig til yngre børn på
samme udviklings niveau.
14
-
Barnet viser tydeligt at det har svært ved at dele sin glæde med andre børn og
voksne, dette kan vise sig ved at barnet egentlig er rigtig glad for en gave, men
bare ikke forstår at udvise emotioner, sige mange tak, eller give et kram.
-
Barnet kan have svært ved at udvise følelser i sociale sammenhænge,
eksempelvis vil autisten gerne have et andet barn til at lege, men evner ikke at vise
det andet barn gensidig glæde i legen, så det andet barn bliver forvirret og tror at
autisten er ligeglad.
Andet område omhandler barnets kvalitative problematikker i kommunikationen. Dette skal
vise sig på mindst en af nedenstående måder:
-
Barnet er forsinket eller mangler noget i et udviklet talesprog. Og barnet prøver ikke
at veje op for det ved at bruge nogle former for gestus, fagter eller mimik.
-
Barnet har tydelig nedsatte evner og besvær ved at igangsætte og fastholde
dialoger med andre børn og voksne, dette kan også være på trods af at barnet har
gode tale egenskaber.
-
Barnet bruger stereotype eller repetitiv vendinger i sit sprogbrug og et idiosynkratisk
sprog.
-
Barnet mangler tydeligt kompetencer til at spontant kunne lege ”lade som om lege”
og lege, hvor de skal agere sammen med andre børn på samme alder og imitere
dem.
Tredje område handler om børnenes begrænsede, ensformige og stereotype
adfærdsmønstre, og for at kunne give diagnosen skal barnet vise tegn på minimum et af
de følgende emner:
-
Barnet skal vise tydelige tegn på interesse punkter, dog vil det have en begrænset og
stereotyp mønster, hvor dets tilgang vil være mere eller mindre intens og fokuseret.
-
Barnet vil ofte opfinde og udvikle tvangsmæssige handlinger, som det vil være meget
optaget af. Disse handlinger behøver ikke at have en speciel funktion, eller grund, men det
bliver til ritualer, mønstre og rutiner for barnet.
-
Det autistiske barn vil ofte også udvikle gentagende og stereotype bevægelsesmønstre.
Disse bevægelsesmønstre kan eksempelvis være at barnet knuger hænder og fødder, slår
med nakker eller laver avanceret bevægelser med hele kroppen.
15
-
Barnet kan også danne en vedvarende og svær form for optagethed af genstande. 8
DSM-V er en ny og revurderet udgave af DSM-IV, som udkom i Maj 2013. I denne femte
udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders manualen har en stor
ændring, nemlig at den ikke længere har Aspergers syndromet som en undergren af
autisme spektrum syndromet, da man nu mener at det er et handicap i sig selv, og ikke
passer under autismen længere. Denne femte udgave af DSM-V er den nye vej frem i
Danmark for at diagnosticere børn med autisme spektrum syndromet.
TEACCH støttesystem
TEACCH er en arbejds-/udviklingsmetode/behandlingsform som er udviklet i 1960’erne på
University of North Carolina.
Betydnigen af TEACCH er Treatment and education of autistic and related
communications handicapped children. Og hvis vi skulle oversætte det til dansk ville
det betyde, Behandling og Uddannelse af Børn med Autisme og Relaterede
Kommunikationshandicap.
Det var Theo Peeters som introducerede os for læringsformen TEEACH for første gang,
igennem to forelæsninger han holdte om autisme spektrum syndrom tilbage i 1986.
Her blev menneskesynet som denne metode er opbygget omkring præsenteret og at
TEACCH er en strukturerings- og tilrettelægnings metode som man bruger til at undervise
og lære autistiske børn.
TEACCH er opbygget af fem dimensioner. Alle fem dimensioner skal være til stede i det
pædagogiske arbejde hvis man vil have den optimale læring ifølge TEACCH 9
-
Første dimension indeholder den teoretiske forståelse af det autistiske barn. Her
skal pædagogen og andre fagfolk have en bred og kvalitativ viden omkring emnet
autismen.
8
Peeters: Autisme. s.11-12.
www.autizme.dk
9
16
De skal eksempelvis have viden om alle formerne for autisme spektrum syndromet,
og hvad de indeholder, hver især, af problematikker og hvordan man arbejder
professionelt med dem.
-
Anden dimension er hvor pædagogen skal sætte sig ind i hvert enkelt barn, og dets
individuelle kendetræk, som hvad er dets styrker, svagheder og fremtidige mål.
Derudover skal pædagogen også have en baggrundsviden omkring barnet, hvor
kommer det fra, forældre, plejeforældre og søskende og vide om denne autisme
kan være afstedkommet pga. nogle arvelige defekter i familien.
-
Tredje dimension er der hvor man arbejder med den ”alternative mening”. Her er
det igen det individuelle barns behov der bliver taget stilling til, men her skal man
tage stilling til hvordan det skal praktiseres i børnehaven. Først skal pædagogen
finde ud af hvor mange hjælpemidler barnet skal have i sin hverdag, og dette
kommer helt an på hvad barnet har svært ved, et eksempel på dette kan være at
barnet har svært ved at vælge hvad stykke mad det skal have fra madpakken, fordi
at der er så mange muligheder, så kan pædagogen lave et piktogram hvor barnets
mad er afbilledet, og så kan barnet sidde i ro og mag og afgøre hvilken stykke
barnet skal vælge.
Et andet eksempel kan også være at barnet får et færdiglavet piktogram udleveret
hvis der skal ske noget nyt i børnehaven. Et autistbarn kan blive forvirret og
glemme hvad de skal når der sker nye ting i deres hverdag, og hvis dette sker, kan
de kigge på sit hjælpe piktogram der er lavet specielt til dem om de forandringer der
skal ske.
-
Fjerde dimension handler om at have perspektiv på barnets fremtidige liv, autisme
er jo et handicap hvor man stadig udvikler sig på nogenlunde på samme måde som
almindelige mennesker uden handicappet (selvfølgelig kan der være autister med
svære retarderinger, som aldrig kommer ud og bor selv, stifter familie eller bliver
selvstændige). Men pædagogen skal tænke fremad i sin daglige praksis, og give
barnet de samme kompetence muligheder, så det kan klare sig i sit fremtidige liv.
17
Dette kan pædagogen eksempelvis gøre igennem at sikre at barnet bliver renligt,
lære sine hjælpeskemaer og andre hjælpemidler selv.
-
Femte og sidste dimension handler om at erkende at der er ting som barnet altid vil
have svært ved, trods alle de pædagogiske hjælpemidler og pædagogiske
tilrettelagte aktiviteter der planlægges for at udvikle dem. Så må man erkende at det
vil være et livslangt handicap for barnet, og pædagogerne følger med i den nyeste
forskning omkring autisme spektrum syndromet, som så kan give nye og
forbedrede metoder og hjælpemidler til at hjælpe det bedst muligt igennem den
daglige praksis.
Jeg har selv fået det privilegium at prøve at arbejde med denne metode, og set hvordan
det fungere allerbedst. Jeg har arbejdet kort i Margrethe børnehaven i Pindstrup. Der har
de en dedikeret stue (lille hus) til børn med autisme. I dette hus kan pædagogerne udføre
et professionelt og målrettet pædagogisk arbejde ud fra TEACCH arbejde. Huset er
indrettet sådan så det følger alle TEACCH retningslinjer for at kunne give børnene den
optimale hverdag, og pædagogerne er yderst engageret i projektet.
Strukturering og rammesætning:
Hos TEACCH arbejder man meget med hvordan man strukturerer og rammesætter
dagligdagen for det enkelte barn, så der kan komme den optimale udvikling for barnet.
Det er pædagogens vigtigste rolle at disse rammer og opbakning skal være synlige for
barnet så det er trygt og ikke skal blive nervøs for at tage udfordringer op, og udvikle sig
selv.
Hos TEACCH bruger man rigtig meget visuelle støtte systemer som piktogrammer, sedler
med instrukser og labels/billeder på så mange ting så muligt.
Et rigtig godt eksempel på hvordan pædagogen kan rammesætte og strukturere barnets
hverdag på en visuel og nem måde, er igennem en tidstabel der viser hvad der skal ske i
løbet af dagen, og hvilken pædagoger der vil være tilknyttet barnet. Det er et værktøj til at
undgå konflikter og forvirring for barnet.
18
Dette eksempel vil tage udgangs punkt i den tidstabel på billedet, det vil være en plastik
tavle med en strimmel velcro tape, hvor man vil kunne sætte billeder på af de aktiviteter og
opgaver barnet skal udføre i løbet af dagen.
Billederne vil være sat op i den rækkefølge de skal udføres i løber af dagen, og når de er
gennemført skal barnet og pædagogen i samarbejde lægge det færdiggjorte billede ned i
færdig kassen nederst på tidstabellen. Alt på denne tidstabel vil ske mest optimalt hvis
barnet har indlært de forskellige rutiner som billederne viser, da TEACCH bygger meget
på at indlærte rutiner vil give barnet den mest optimale støtte i hverdagen
Jeg vil nu give et eksempel på hvordan sådan en tidstabel kan se ud.
( Jeg vil til eksamen tage sådan et piktogram med, så man har mulighed for at se det
visuelt)
-
Billede 1: Taxi. Barnet vil ankomme til børnehaven i en taxi med de andre børn fra
hans nærområde. Pædagogen vil tage imod ham når den ankommer, og bære hans
autostol eller pude. Og følges ind på stuen, og pakke tasken ud, og lægge maden
på køl. Når pædagogen og barnet er blevet enige om at denne brik er gennemført
vil den blive lagt ned i færdigkassen.
-
Billede 2: Leg ved bord. Her vil barnet blive spurgt om hvad det gerne vil lege med
ved bordet, barnet vil få omkring tre forskellige valg muligheder fremvist på billede
(Lego, biler eller dukkehus), og derefter kan det bestemme sig. Pædagogen vil
finde det valgte stykke legetøj frem mens barnet venter ved bordet.
Når barnet leger, vil de andre børn på stuen ofte være i gang med samme aktivitet,
så alle sidder ved bordet, så alle kan koncentrerer sig om aktiviteten ved bordet.
Barnet vil kunne få et børnehøreværn udleveret så det ikke ville blive lige så hurtigt
forstyrret i sin aktivitet, hvis de andre børn omkring det, larmer lidt, ellers ville det
også kunne få et timeglas udleveret ved denne aktivitet hvis det er viser tegn på at
det er uroligt eller er i tvivl om hvor længe eller hvornår det skal det næste på
skemaet, på denne måde kan det visualisere tiden, og få ro i kroppen til at fordybe
sig i sin leg. Når tiden er gået eller pædagogen siger at de er færdige nu, vil de i
fællesskab lægge lege ved bord brikken i færdig bunken, og kigge på den næste
brik på tabellen.
19
-
Billede 3: Toilet. Barnet skal nå gå toilet, ude på toilettet bil der igen være et
permanent piktogram med visuelle instrukser om hvordan man gør, først går man
på toilet, så trækker man ærmerne op og tager vand på hænderne, derefter sæbe,
skylder sæben af, tørre hænderne og smider det våde papir ud. Når barnet har
gennemført denne aktivitet selv eller med hjælp fra pædagogen er det færdigt.
-
Billede 4:Mad (Formiddags mad). Nu vil barnet vide at det er tid til at spise, og der
er dækket bord og det eneste barnet skal gøre er at finde sin formiddags mad på
rullebordet og sin spisemappe. En spisemappe er en mappe der er blevet lavet
specielt til dette barn, fyldt med små laminerede billeder af hvad barnet med i
madpakken, disse billeder har pædagogen taget igennem barnets tid, der er ofte
30-50 forskellige små billeder i denne mappe. Barnet skal nu finde alle de små
billeder der matcher med den mad det har med til formiddag og sætte det på
velcroen på forsiden af mappen, dette kan godt tage noget tid, og pædagogen skal
være klar til at hjælpe hvis barnet ikke kan finde det billede det søger. Når
billederne er fundet, og det har fundet ud af hvad det gerne vil have at spise, skal
det danne en sætning med billederne på forsiden af mappen og henvende sig til
pædagogen og sige deres sætning, eksempelvis:
(jeg vil gerne)(have)(rullepølse mad).
(jeg vil gerne) (have) (vand).
Derefter vil pædagogen imødekomme deres sætning, ”Du vil gerne have en
rullepølse mad!”, derefter vil de finde den i fællesskab. Hver gang barnet skal have
et nyt stykke mad skal det lave en ny sætning og sige det højt, og pædagogen vil
gentage. Når spisningen er slut vil barnet få udleveret en våd klud til tørre hænder i.
Brikken vil blive lagt i færdigbunken.
-
Billede 5: opgaver. Her vil børnene blive stillet forskellige opgaver, som passer
præcis til dem. De vil hver især have en lille arbejdsstation tildelt, hvor der er høje
sider så de ikke kan forstyrre hinanden, og få følelsen af fordybelse (der vil ca. max
være to børn i rummet). Ved deres arbejdsstation vil pædagogen havde klar gjort
dagens opgave som ligger i en mappe, som barnet selv ville kunne åbne og
gennemføre. (nye opgaver vil kun blive præsenteret med en pædagog ved deres
side) Men her er det kun kendte opgaver, som lige så stille vil blive svære og svære
20
i takt med at barnet bliver dygtigere. Barnet vil være færdigt med dagens opgaver
når det er færdigt med alle mapperne i kassen, og har lagt dem i en anden kasse
på modsatte side af bordet. Derefter vil pædagogen komme ind og kigge opgaverne
igennem med barnet, for at se at de er rigtige.
Et eksempel på hvad de kan se ud, se bilag: Opgave.
Når barnet og pædagogen og barnet er enige om at det er færdigt lægges brikken i
færdigkassen.
-
Billede 6: Lege. Denne aktivitet minder meget om fri leg, hvor at man starter med
at sidde ved bordet og snakke om hvad man godt kunne tænke sig at lege.
Eksempelvis kunne Søren finde på at sige ”Jeg vil gerne lege med biler henne på
bil tæppet sammen med Mark”, så kan pædagogen sige ”det lyder som en rigtig
god ide Søren, har du lyst til at være med til at lege med biler henne på bil tæppet
sammen med Søren, Mark?”, derefter skal Mark på finde ud af om han har lyst til
det. Man kan også få lov til at lege alene, så kan man eksempelvis spille lærespil på
computeren eller Ipaden, eller i dukkekrog osv. Som tidligere nævnt kan barnet igen
få et timeglas og høreværn stillet til rådighed for visualisering af tiden, og mulighed
for fordybelse i legen.
-
Billede 7:toilet. Denne brik vil forgå på præcis samme måde som den forrige toilet
-
Billede 8:Mad (Frokost). Frokosten vil foregå på præcis samme måde som
brik, da vi er ude på at skabe en struktureret og genkendelig hverdag for børnene.
formiddags maden gjorde, her skal barnet igen ind og finde de brikker der passer
med maden i madpakken og danne den sætning der passer med det som det gerne
vil have.
-
Billede 9:Legeplads. Denne brik viser barnet at det skal ud og lege på legepladsen
med resten af børnehavens børn. Pædagogerne fra stuen vil gå med og lave små
aktiviteter og støtte de børn som har behov for det.
-
Billede 10:Vaske hænder. Når barnet har været ude og lege skal det ind og vaske
sine hænder, der ville det kunne bruge den visuelle instruktion der vil være i
badeværelset. Når barnet er færdig vil barnet og pædagogen igen lægge den
færdige brik i færdigkassen.
-
Billede 11:Mad (fugt). Frugten vil forgå på præcis samme måde som de andre
spise situationer.
21
-
Billede 12:fælles leg ved bordet. Denne brik betyder at de skal lege den samme
leg, som pædagogen har planlagt, dette kan eksempelvis være at de skal lege med
modellervoks, og derudover kan man have forskellige temaer, som at de skal laver
kager, da de er bagere, at de er pizzamænd og skal lave forskellige pizzaer, eller at
de skal prøve at kreere forskellige dyr. Det kan også være at de skal male, lave
kastanjedyr eller lignende projekter.
-
Billede 13: lege. Denne brik forgår på præcis samme måde som den anden lege
brik, dog er denne brik så sent på dagen, så pædagogen vil sætte et timeglas, for
når det er færdigt vil de enten blive hentet af forældrene eller skulle til at med taxi.
-
Billede 14:Taxi. Denne brik vil minde meget om den første taxi brik, bare i modsat
rækkefølge, her skal barnet i samarbejde med pædagogen finde sine tomme
madpakker, og tage overtøj på. Så skal de finde autostol eller pude og være klar til
taxien.
For at støtte børnene socialt og danne relationer til hinanden bruger man i TEACCH denne
fælles-leg til at de får børnene til at få strukturerede og rammesatte lege opbygget. På
denne måde får børnene en trygge og velkendte rammer for at udvikle og styrke deres
relationer til hinanden, og der vil opstå mindst mulige spændinger og uforudsigelige
hændelser.
Et andet eksempel på hvordan pædagogen kan styrke og udvikle relationerne imellem
børnene er ved morgensamlingerne. Her kan man dele børnene op i små grupper så der
kun er to og to i hver af grupperne, så de kan fordybe sig om hinanden. Hvis der nu var
kommet en ny dreng på stuen, og man gerne ville have at han hurtigt fik en god ven,
kunne morgensamlingerne være en rigtig god mulighed. Her ville pædagogen kunne
planlægge specielle aktiviteter, der ville kunne lægge vægt på samspillet imellem de to
drenge. Her kan de eksempelvis skulle kaste en bold fem gange til hinanden, lege
stoleleg, og vendespil. På denne måde danner pædagogen en grundlæggende relationer
imellem drengene, og hvis de gentager denne morgensamling med drengene igennem en
længere periode vil drengene gå fra at have en parallel relation til at have en
komplementær relation. Derved vil de også begynde at udvikle et venskab, som de kan
have rigtig stor gavn af senere hen i deres liv.
22
Alle disse eksempler er taget ud fra egnen observationer og erfaringer i dagtilbud, hvor de
har været praktiseret og jeg selv har fået lov til at være med til at lave øvelserne og de
daglige rutiner med børnene med autisme spektrum syndromet.
ABA støttesystem:
ABA er endnu en behandlings-/støtte- og udviklings-metode, ligesom TEACCH.
Det er en tidlig og intensiv behandlingsform for børn med autisme spektrum syndromet.
Det står for Applied Behavior Analysis, og på dansk betyder det anvendt
adfærdsanalyse.
Når pædagogen og andre specialiser skal udføre ABA som behandlingsform eller
støttesystem for barnet skal man ikke kigge på grunden til hvorfor barnet er blevet som det
er, altså det biologiske og neurologiske defekter i barnet som han være opstået igennem
som arvelige defekter eller komplikationer ved fødslen. Men de kigger på barnet i nuet,
hvad de har af styrker og hvad det har af svagheder, og arbejder ud fra det.
Ligesom i TEACCH ser man heller ikke autisme spektrum syndromet, som noget der skal
kureres men som en problemstilling i barnet som vi kun kan arbejde med, og at det er
vores job som pædagoger og professionelt fagfolk at skabe at værdigt liv for det autistiske
barn senere hen i livet.
Denne behandlings form fungere bedst hvis det autistiske barn går på en normal stue, for
denne form for behandling bygger på at barnet udvikler sig i samarbejde med de normale
børn, så det kan spejle sig og reflektere sine handlinger igennem de andre jævnaldrende
børn. Igennem denne behandlingsform har barnet en ABA behandler tilknyttet et hvis antal
timer pr uge, som vil komme og arbejde intensivt med barnet, og hjælpe pædagogerne og
forældrene til hvordan man udføre denne form for støtte.
For at ABA behandlingen skal kunne fungere optimalt for det enkelte barn, er det vigtigt at
barnets forældre, pårørende og pædagoger er helt indstillet på at støtteprogrammet også
udføres når den tilknyttede ABA behandler ikke er til stede. På denne måde får barnet de
mest optimale betingelser for en ensartet og målrettet læring. Så barnet skal ikke til at tage
stilling til flere forskellige måder at blive behandlet på. Da børn med autisme jo ofte har
23
svært ved at overskue store og hurtige ændringer i hverdagen, så for at gøre hverdagen
nemmere for barnet, er det en godt hvis samarbejdet fungere godt og at vi arbejder ud fra
samme principper.
Cathrine Lord som er direktør for Center for Autisme og hjernens udvikling, og er et
medlem i det amerikanske Scientific research council. Hun udtaler sig i autismebladet nr3 i
år 2003, at børn med autisme spektrum syndromet der har gennemgået en professionel
og effektiv ABA behandling næsten kan blive helt ”normalt fungerende”, og næsten ikke til
at skelne fra de ”normale” børn ude i skoleklasserne senere hen i barnets liv.
En af de fordele som vi i Danmark ser ved ABA er den konstante dokumentation der er
ved denne metode, på denne måde får barnet et helt dataregister om sin autisme, og
pædagoger og lære skal ikke hele tiden starte forfra når de får barnet ind i en ny
institution, fordi at nu er alt dokumenteret og de kan se hvilke arbejde der er i gang med
barnet, og hvad de kan arbejde med fremover.
En ulempe ved denne behandlingsform kan være at det autistiske barn bliver sat på en
normalstue, og det er jo et barn med et handicap, så der vil jo opstå problemer som barnet
ikke kan klare selv, eftersom barnet ofte har sproglige, emotionelle og ofte også andre
adfærdsproblemer. Det er jo ikke altid denne ABA behandler eller støttepædagog til stede,
da de ofte kun får et hvis antal timer til rådighed af kommunen, og stuens pædagog kan
ikke kun være over det barn altid, da hun også har andre børn hun skal se til. Derfor vil
barnet kunne være så uheldig at opleve at blive ekskluderet ud af fællesskabet, pga.
manglende kompetencer og støttetimer.
Derudover har vi Danmark ikke haft nogle store dokumenterede succeshistorier med ABA
behandling med at få integreret de autistiske børn i normalområdet endnu, disse
eksempler har vi kun kunne se i udlandet. En grundt til dette kan være at vi ikke har haft
nok ressourcer i dagtilbuddene i Danmark til nok ABA behandlere, støttetimer,
planlægning og vejledning til forældre og pædagogerne.
24
Sammenligning af TEACCH og ABA:
T E ACC H
AB A
Underliggende teori Adfærdspsykologi
Gestaltpsykologi
Autismeteori
Flere deficitter
Centralt deficit: at skabe mening fra
omgivelserne
Menneskesyn
Respekt for
mennesket bag
autismen
Respekt for mennesket med autisme
Behandlingsgrundlag Afdækning af barnets
evner og
tilrettelæggelse af
træning på alle
udviklingsområder
Afdækning af barnets ressourcer og
interesser, hvorfra indlæring
tilrettelægges
Mål for indsatsen
Integration i
normalsamfundet
Kompensation for handicappet
Målstyring
Behandlingsplaner med Struktur og forudsigelighed
tilhørende registrering,
målinger og kontrol
Primær
indlæringsteknik
Anvendt
adfærdsanalyse
(Se Bay et al., 2002)
Indlæring via problemløsning; brug af
visualiseringer; indlæringen skal give
mening for barnet
Intensitet for
30-40 timer per uge
Ingen entydige anbefalinger
førskolebørn
Denne sammenligning er taget direkte fra abaforum.dk. Den giver et rigtig godt billede af
de to behandlingsmetoder, stillet op imod hinanden. Begge behandlingsmetoder syntes at
være yderst professionelle og kompetente, og jeg som pædagog, ville med god
samvittighed overfor det autistiske barn og forældre udføre dette pædagogiske arbejde.
Hvilken type behandlings form barnet skal have kommer helt an på dets individuelle
kompetencer. Børn der fungere godt socialt og viser tegn på at kunne overskue at være på
en normal stue, kan prøve ABA, for som sagt lægger den op til at inkludere barnet på en
normalstue.
25
Hvor børn der har vanskeligheder i sociale sammenhænge og fungere bedst i strukturere
og vante rammer er TEACCH vejen der er bedst at gå, da den lægger op til at barnet ikke
skal udsættes for unødige udfordringer, og et hvert barn ikke behøves at inkluderes 100
procent.
Begge metoder viser tydelige tegn på at have gavnlige effekter på børnene, og hvis
behandlingsmetoderne bliver udført på den rigtige måde, og der er nok ressourcer til at
gennemføre dem, er der en lys fremtid for børnene.
Menneskesyn:
Menneskesynet er den grundtanke som behandlingsmetoderne er blevet bygget på. Hvert
menneskesyn har nogle kerneområder og overbevisninger om mennesket og hvordan det
hænger sammen. Jeg vil nu give en kort forklaring af de to menneskesyn som ABA og
TEACCH bygger på, og kort beskrive hvem der har været med til at grundlægge dem.
Humanisme:
Dette menneskesyn da dateres helt tilbage til 1300-1600 hundrede tallet, da man fik fokus
på det frie menneske
Humanismen bygger på medmenneskelighed, gensidig respekt og hvert individuelle
mennesker er værdifuldt.
Maslow:
Abraham Maslow (1908-1970) var en af de mest anerkendte Humanister der har været i
tidens løb. Maslow har flere uddannelser men en af de vigtigste er en PH. D i psykologi.
Meget af hans forskning bestod i at lave forsøg med aber og observere deres tilknytnings
adfærd. Det var også ham der opfandt Maslows
behovspyramide. Da han mener at mennesker / individet ikke
kan fungere og udvikle sig videre op igennem pyramiden hvis
ikke basis behovene er opfyldt, og hvis udviklingen skal blive
mere avanceret skal individet have styr på alle brikkerne i
pyramiden.
Jeg har i min søgen på hvad TEACCH egentlig er, har jeg
lagt værke til at der er meget debat om det er en Humanistisk
26
eller behavioristisk menneskesyn der lægger til baggrund. Men ifølge dem selv bygger de
på et humanistisk menneskesyn, og det er også tydeligt når man sammenligner den med
Behaviorismen.
Et eksempel ved dette er at man tager barnet som det er, man prøver ikke at ændre på det
med TEACCH, men derimod anerkender at det har et handicap vi ikke kan gøre noget
ved, men derimod giver det autistiske barn en række redskaber så det kan opnå den
værdighed i livet som det fortjener.
Det humanistiske menneskesyn lægger stor vægt på at man hele tiden skal lære og
udvikle sig for at nå en højere mening med sit liv. Men samtidig skal man have alt på plads
på sit nuværende udviklingsniveau for at kunne udvikle nye kompetencer. Og hver er det
pædagogens arbejde at komme ind og hjælpe barnet på vej, her kan den Humanistiske
TEACCH metode være behjælpelig.
Behaviorisme:
Ifølge ABA bygger de på en behavioristisk menneskesyn, dette er også tydeligt hvis man
går ind og ser hver de står for hver især.
Behaviorisme blev grundlagt af en række amerikanere tilbage i 1900, hvor der er en række
forskellige forskere der gjorde en masse forskellige studier og forsøg der har gjort
behaviorisme til hvad det er i dag, her er to eksempler af de tidligste behaviorister.
De første Behaviorister:
De to forskere som jeg vil beskrive nu er nogle af de første som var med til at grundlægge
behaviorismen vi har i dag, og som nutidens forskere stadig tager inspiration fra.
Pavlov
Ivan Petrovitj Pavlov (1849-1936)
Pavlov var en russisk videnskabsmand og psykolog, og udannet professor i farmakologi
og fysiologi ved det militær-akademiske akademi i Rusland. Hans teori var at alle levende
organismer inklusiv mennesket handleberedskab indkodet, som igennem påvirkninger
eller stimulus udefra ville have resulteret i bestemte adfærdsmønstre hos det enkelte
individ. Derved at hvis barnet fik en god respons ved forældre når den gjorde en ting, ville
27
den oftere gøre den ting igen, frem for at gøre en ting der ville give barnet skæld ud. Så vil
barnet ubevidst men automatisk indlære bestemte mønstre kreeret af forældre og
pædagoger, fordi at de vil blive stimuleret igennem responsen.
Watson:
John Broadus Watson (1878-1958) var en amerikansk psykolog som var med til at danne
behaviorismen. Hans forskning omhandlede dyr og mennesker og deres adfærdsmønstre,
og på samme måde som Pavlov, hvordan en stimuli kan påvirke respons.
I år 1913 beviser Watson at man godt kan ændre gamle indlærte adfærdsmønstre, og
erstatte dem med nye enten via straf eller belønning. Denne viden lærte han igennem flere
observationer af børn, og deres adfærdsmønstre, et eksempel på dette er hans berømte
”Little Albert”-eksperiment. I dette eksperiment tog han en ganske almindelig lille dreng,
som allerede havde et adfærdsmønster, og Watson eksperimenterende om hvordan han
kunne ændre barnets adfærdsmønster.
Men som tidlige nævnt handler behaviorisme om at tage uønsket adfærd og skifte den ud
med et nyt og ønsket adfærdsmønster, dette gøres ofte i dag med en slags belønning for
at gøre den ønskede adfærd.
Et eksempel på dette menneskesyn kan vi se i behandlingsformen ABA, hvor man prøver
at tage barnets allerede kendte viden, og adfærdsmønstre, og prøver at ændre dem så
barnet kan passe ind på en normal stue. En gulerod for barnet kan være at ændre dets
allerede kendte adfærdsmønster, er at kunne passe ind/blive inkluderet i stuens
fællesskab, få venner, og senere at passe ind i samfundet. Dette gøres ved at give barnet
nogle nye redskaber til at kunne ændre og fastholde de nye adfærdsmønstre igennem
planlagte aktiviteter og øvelser.
I behaviorismen ser man det nyfødte barns hjerne som en ”black box” eller ”clean sheet”.
Kun enkelte adfærdstræk er muligvis arvet fra moren og faren er allerede indkodet i
hjernen. Men ellers vil barnet selv fylde sin hjerne op med indlært via input og respons
som det får når det ser hvordan sin omverden og miljø reager og opføre sig, og så selv
prøve denne adfærd af. Et eksempel på dette kan være at et barn kommer fra en familie
hvor forældrene er meget verbalt voldelige over for hinanden, der bliver ligeledes kastet
28
med ting og forældrene er tit uvenner. Så har barnet lært at det er et normalt
adfærdsmønster.
Her kan pædagogens arbejde være at gå ind og vise barnet en ny og bedre måde at
opføre sig på. For når barnet bruger sine dårlige adfærdsmønstrer i sit dagtilbud vil barnet
til sidst ikke have andre børn og lege med, da de ikke syntes om den måde barnet opføre
sig på, og dette kan godt ses som en slags ”straf” for barnet. Belønningen/guleroden ligger
i for barnet, at få de andre børn til at lege med det. Så pædagogen skal nu ind og give
barnet redskaber til at udvikle og dannet et nyt adfærdsmønster, dette kan hun gøre i at
lave aktiviteter der har fokus på gode sociale relationer, og barnet vil tage ved lære af
hvornår man får en positiv respons frem for en negativ. Lige så stille vil barnet ændre sin
adfærd.
Afrunding:
Det pædagogiske arbejde med autisme spektrum syndromet er derfor et livslang og
kompliceret arbejde. Det er pædagogens opgave at lære barnet forskellige redskaber så
det kan klare et mere eller mindre normalt liv. Disse redskaber kunne pædagogen lære
barnet igennem forskellige behandlingsmetoder, i denne opgave beskrev vi den
humanistiske TEACCH, og den Behavioristiske ABA. Både TEACCH og ABA syntes at
være effektive og professionelle metoder, giver pædagogerne nogle yderst hjælpsomme
redskaber til at hjælpe børn med autisme spektrum syndromet, og samtidig give dem
redskaber til at fungere i vores samfund, og så mest mulig livskvalitet Disse metoder er
også et glimrende redskab for at lære børn med autisme spektrum syndromet at danne
sociale relationer, om det er til andre autistiske børn, eller børn fra normal området, er
underordnet. Så derfor er det vigtigt at pædagogen har fokus på hvor barnets
problematikker ligger: om det er at have nærkontakt med andre, holde en dialog, eller
holde koncentrationen i en leg.
29
Min underskrift
__________________________________Michelle Luka Grønning Prøhl________________________________________
Jeg bekræfter hermed, at projektet er udfærdigt uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt 782
17/08-09 §19 stk. 6)
30
Litteraturliste:
Bøger:
-
Peertes, Theo. (1997) ”Autisme - Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis”. 2.
-
Frith, Uta. (2008) ”Autisme som aspergers syndrom – en introduktion”. 1. Udgave,
-
Hannah, Liz. (2001) ”Hvordan man fremmer indlæring hos mindre børn inden for
Udgave, 2. Oplag i 2000. Videncenter for autisme, Tobe Offset a/s, Danmark.
1. Oplag, 2010. Dansk psykologisk forlag.
autismespektret”. 1 danske udgave, 2004. Videncenter for autisme. Lora grafisk
aps.
-
Ryhl, Charlotte. (2012) ”autismespektrum.forstyrrelser – et psykologisk overblik”. 1.
-
Garcia, Michelle Winner. (2013) ”Social tænkning – At lære børn og unge med
Udgave, 1. Oplag. Forfatteren og Hans Reizels forlag, København 2012.
socialkognitive vanskeligheder at agere socialt”. 3. Udgave. Frovin redaktion, Anne
Frovin. 2013.
-
Andersen, Flemming (1985) ”Unge pædagoger: Selvbestemmelse og
komplementaritet”. nr5, side 2
31
Websites:
-
www.netpsych.dk
Den 16/12/14, Kl 14:25.
http://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=51
-
www.teacch.com
Den 18/12/14. kl 16:27
-
www.aarhus.dk (TEEACH hjemmeside)
http://teacch.com/
Den 18:12/14. Kl: 17:00
http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/CVAA/Home/Om-os/Paedagogiskemetoder/TEACCH.aspx?sc_lang=da
-
www.centerforautisme.dk
Den 20/12/14. Kl: 11:36
http://www.centerforautisme.dk/media/213846/ABA%20kontra%20TEACCH.pdf
-
www.autismeforening.dk
Den 27/12/14. kl: 16:47
-
www.videnskab.dk
Den 06/01/15. Kl: 16:22
http://videnskab.dk/krop-sundhed/born-af-modne-maend-har-flere-mutationer-i-dna
http://www.autismeforening.dk/log/divventura/Web_ASF_GGU_2012.pdf
32