Succes skaber vi sammen
Finansiering og vækst i danske SMV-virksomheder Nr. 2 / Vinter 2014 Analyse / Cases / Fagligt nyt / Aktuelt / Tilbud til dig Update Finansiering af vækst i ejerledede virksomheder. Side 4-7 ”Virksomheden er vokset til 130 ansatte, og de 300 tons er blevet til 4.500 tons.” siger Niels Østerberg, adm. direktør, Orana A/S. Side 8-10 EU har en lang række programmer, der kan hjælpe din virksomhed med finansiering af væksttiltag. Side 20-22 Niels Østerberg, adm. direktør, Orana A/S Succes skaber vi sammen ... www.pwc.dk Indhold Leder: Fra 300 til 4.500 tons frugtsaft 03 Finansiering af vækst i ejerledede virksomheder 04 Tre praktiske eksempler på finansieringsløsninger 06 Orana A/S: ”Det er den lokale knowhow, der er afgørende for væksten” 08 Rådgivning og risikovillig kapital til dansk erhvervsliv 11 Finansiér din virksomhed 13 Kredit til nye ordrer til LM Stålindustri 14 Nyheder fra Dialog 15 EU kan støtte din virksomhed 20 PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S: Ejerskifte sikrer vækstambitioner 23 Finansiering til vækst 26 Sælg din faktura 28 Vækstvirksomhederne kigger igen fremad 30 Årets Ejerleder 2013 – Tillykke! I skaber succes 32 Kurser/publikationer/vigtige datoer 34 Kontakt 35 PwC Strandvejen 44 2900 Hellerup 3945 3945 Ansvarlig chefredaktør Poul Spencer Poulsen, partner og SMV-markedsleder Cases Skribent: Nana Toft, journalist Foto: Flemming Leitorp og Kim Vadskær Udgivelse 2. udgivelse 2013 Update udkommer 3-4 gange årligt Målgruppe Danske små og mellemstore virksomheder (SMV) Ris eller ros Skriv til os på [email protected] Disclaimer PwC tager forbehold for trykfejl, pris- og datoændring samt aflysning og flytning. © 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. 0432-13 2 Update Leder Fra 300 til 4.500 tons frugtsaft En af de udfordringer, der er med til at afgøre succes eller fiasko for danske virksomheders vækstambitioner, er finansiering af væksttiltag. Frugtproducenten Orana A/S er en af de virksomheder, der har benyttet sig af en utraditionel finansieringskilde i skabelsen af vækst. Udfordringer relateret til virksomhedernes finansiering kan være lige fra driftskreditten i forbindelse med virksomhedens opstart til finansiering af en globaliseringsstrategi, opkøb mv. Ser vi på oplysninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet, sker der fortsat et fald, måned for måned, i pengeinstitutternes udlån til erhverv, og det samlede udlån er således faldet med over 30 % siden december 2008. Vi har i dette nummer af Update derfor valgt at fokusere på den knappe ressource, som adgang til finansiering er, og de muligheder, man som virksomhedsejer har for at få finansieret den fortsatte vækst. I den forbindelse har vi også kigget på nogle af de virksomheder, der har skabt vækst ved hjælp af utraditionelle finansieringskilder. Frugtproducenten Orana A/S har i samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) skabt en fantastisk vækst. De er gået fra at sælge 300 tons frugtsaft årligt for 10 år siden til i dag at sælge 4.500 tons. Vi har også talt med PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S der fik finansieret et generationsskifte i samarbejde med Vækstfonden. Disse eksempler og flere andre kan du finde i dette nummer af Update, og vi håber de kan være med til at give dig inspiration til, hvordan I kan få finansiering til den fortsatte udvikling af virksomheden eller et ejerskifte. Poul Spencer Poulsen Partner og SMV-markedsleder 9611 1825 [email protected] Update 3 Finansiering Finansiering af vækst i ejerledede virksomheder Er det virkelig muligt? Mia. kr. Pengeinstitutter Realkreditinstitutter 1.050 950 1.550 850 1.350 750 1.150 650 950 550 450 Update 2013M4 2013M1 2012M7 2012M10 2012M4 2012M1 2011M7 2011M10 2011M4 2011M1 2010M7 2010M10 2010M4 2010M1 2009M7 750 Kilde: Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriets egne beregninger, Factbook 2013 4 Mia. kr. I alt (højre akse) 1.750 2009M10 Fremmed finansiering Inden for fremmed finansiering anvendes traditionelt bank- og realkreditfinansiering, ansvarlige lån, factoring, virksomhedsobligationer samt en række offentligt finansierede ordninger såsom vækstlån, vækstkaution, EKF mv. I Danmark kommer størstedelen af lånefinansieringen til erhvervslivet fra bank- og realkreditområdet, Figuren viser udlån til erhverv i perioden fra april 2008 til april 2013, og den viser tydeligt faldet i udlån fra pengeinstitutter. 2009M4 Vores oplevelse er, at der for punkterne 2 og 3 er kommet et helt nyt sæt spilleregler, som det kan være svært at finde rundt i. Derfor vil vi se nærmere på dem. Finansiering anno 2013 Situationen er en helt anden i dag. Vores oplevelse er, at SMV’erne er nødt til at forholde sig til, at bankerne kun låner ud til mindre risikofyldte projekter, og at prisen generelt er steget ganske betragteligt. Dette er tilfældet, fordi renterne er steget, men også fordi bankerne forlanger større sikkerhed, ofte i form af et virksomhedspant eller krav om, at virksomhedsejerne stiller personlig kaution. Løbetiden er blevet forkortet, og bankerne har i dag ret til genforhandling af rente- og finansieringsbetingelserne på årsbasis. Det er vores opfattelse, at der også findes finansiering til at gennemføre rigtig mange projekter, Fem års udvikling i udlån til erhverv 2009M1 1. Optimering af eget cashflow 2. Fremmed finansiering 3.Egenkapitalen. 2008M7 Adgang til kapital og finansiering Grundlæggende har virksomheder adgang til tre former for finansiering, nemlig via: Situationen før krisen Før finanskrisen blev mange SMV’-er finansieret med en begrænset egenkapital og et betydeligt banklån. Når ejerledere gik i banken, oplevede mange, at de kunne få stort set al den finansiering, de havde behov for, og til en ganske fornuftig pris, både hvad angik renteniveau og sikkerhedsstillelser. Det betød, at bankerne ydede lån til også meget risikable projekter. Prisen på lånene var endvidere meget lav, så banken scorede heller ikke nogen stor gevinst på lånene. Efterfølgende har disse udlån derfor givet bankerne store tab. 2008M10 Utallige undersøgelser og vores egne erfaringer med mindre og mellemstore virksomheder i Danmark fortæller os gang på gang, at virksomhederne oplever en kreditklemme, som gør det vanskeligt for dem at finansiere deres vækstplaner. Herunder at få finansieret investeringer i nye markeder, maskiner mv. Virksomhederne er derfor nødt til at tænke bredere end traditionel bankfinansiering. Finansieringsstrukturen vises lidt forenklet i figuren øverst på næste side. hvor virksomhederne de seneste år har oplevet store ændringer i vilkårene. Recessionen og krisen i den finansielle sektor har medført, at det er blevet sværere at optage lån. 2008M4 Af Jacob Simonsen, senior manager, PwC Finansiering som har større risiko, end bankerne bryder sig om. Det kræver, at ejerlederne bevæger sig ud og taler med nye aktører. Der er for eksempel mulighed for finansiering via offentlige ordninger såsom Vækstfonden og EKF mv., der har fået større betydning specielt for mindre og mellemstore virksomheder. Det kan være via vækstlån, vækstkaution og ansvarlige lån fra Vækstfonden eller via eksportorienterede låneformer fra EKF. Renten for disse lån er højere end renten på det normale bank- og lånemarked, idet de offentlige låneformer er prissat højere for ikke at konkurrere på det private marked. Dog har de offentlige låneordninger fremgang, fordi det er blevet er moden til at få investorer til at skyde egenkapital i virksomheden. Investorer kan, afhængig af virksomhedens risiko og modenhed, være for eksempel private business angels, venturefonde og kapitalfonde. Her ses dog krav om forrentning af indskuddet på 25-35 % på kort sigt, før private investorer finder investeringen attraktiv. I 2013 er det således vores oplevelse, at det er muligt at skaffe finansiering, men at vilkårene for finansieringen klart har ændret sig, og i mange tilfælde involverer finansieringen, at virksomhedens ejerskab skal fordeles på flere hænder. Finansieringsstrukturen i dag kan beskrives i figuren nederst. vanskeligere at få adgang til lånefinansiering i bank- og realkredit. Der er også mulighed for finansiering via regionale fonde og EU, eller gennem en kombination af disse. Private aktører tilbyder også finansiering via ansvarlig lånekapital. Den ansvarlige lånekapital er behæftet med større risiko end finansiering fra banken, da den typisk ydes uden sikkerhed, og da långiver først får betaling, når alle øvrige kreditorer har fået betaling i tilfælde af konkurs. Derfor er prisen på lånet også højere end hos bankerne. Hvis risikoen i virksomheden er så stor, at det heller ikke er muligt at opnå ansvarlig lånekapital, bør det overvejes, om virksomheden Finansieringsstrukturen før krisen Finansieringsstrukturen i dag 14,0 25,0 12,0 20,0 k 5,0 ter Pen 2,0 Væ 10,0 itut 4,0 in an ezz /M n stlå nst 6,0 15,0 gei 8,0 Renteniveau Renteniveau 10,0 de ess alfon sin bu kapit a r f g tal -o api nture e enk Eg els, v ang 0,0 0,0 Risiko Renteniveau før krisen Risiko Renteniveau efter krisen Fortsættes på næste side u Update 5 Finansiering Tre praktiske eksempler på finansieringsløsninger A 6 FINANSIERING VED Eksportplaner og acontofakturering Gode råd når du søger finansiering 1. Lav en ærlig analyse af risikoen i dit projekt og af din virksomhed. 2. UDFORDRING: Virksomheden er ti år gammel og ejerledet, og den ønsker at påbegynde eksport af staldanlæg til Rusland. Virksomheden ønsker at acontofakturere kunderne, men disse er vant til først at skulle betale efter installation af anlæg. Vær velforberedt både med hensyn til strategi og budgetter, uanset om du taler med bank eller investorer. 3. Brug din bestyrelse til strategiarbejdet eller overvej at etablere en bestyrelse. 4. MULIG LØSNING: Eksportkreditfonden giver SMV-garanti, hvilket giver virksomheden forskud på pengene, mens kunderne i Rusland først skal betale ved installationen. Overvej, om du er klar til at dele ledelsen af din virksomhed med investorer. 5. Brug din rådgiver til at skabe kontakt til investorer og til at kvalitetssikre det materiale, som du skal aflevere til såvel banker som investorer. Update Finansiering B FINANSIERING VED Generationsskifte UDFORDRING: Virksomheden har været ejet af Hans Hansen i 25 år. Hans Hansen ønsker nu at generationsskifte virksomheden til sin nøglemedarbejder Jane Jensen for 8 mio. kr. MULIG LØSNING: Jane Jensen har fra familie og venner samt friværdi i sin ejerbolig skaffet 1,5 mio. kr. i egenkapital. Hans Hansen er indstillet på at finansiere 2,5 mio. kr. på et gældsbrev, som afdrages over 5 år. Banken vil gerne finansiere aktiekøbet for 2 mio. kr., mens Vækstfonden finansierer det resterende beløb på 2 mio. kr. med et vækstlån. C FINANSIERING VED Turnaroundplan UDFORDRING: Virksomheden har haft betydelige aktiviteter inden for detailbranchen og har de seneste år haft to større underskud i regnskabet. Selskabet har lagt en turnaround-plan, men mangler 5 mio. kr. for at gennemføre planen. MULIG LØSNING: Udgangspunktet er, at banker ikke ønsker at finansiere driftsunderskud, og at driftsunderskuddet derfor skal finansieres med ny egenkapital. Virksomheden bruger sit netværk fra bestyrelse og rådgiver til at finde nye investorer, som sammen med den nuværende ejer skyder 5 mio. kr. ind i selskabet som ny egenkapital. Update 7 Case ”Det er den lokale knowhow, der er afgørende for væksten” Et godt projekt kan altid få kapital. Den afgørende forskel, og nøglen til vækst, er IFU’s erfaring med joint ventures. Det mener administrerende direktør i frugtproducenten Orana A/S. Der var en gang et dansk-vietnamesisk joint venture, der producerede 300 tons syltetøj til yoghurt og havde 30 ansatte. Så gik der ti år. Virksomheden er vokset til 130 ansatte, og de 300 tons er blevet til 4.500 tons. Det er særligt inden for de seneste tre år, at frugtproducenten, den danskejede virksomhed Orana A/S, for alvor er vækstet. Men i de sidste ti år, er der en ganske særlig brik, som administrerende direktør, Niels Østerberg, gerne fremhæver: Nemlig samarbejdet med Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU. ”Alle med en god idé kan skaffe kapital. Men når man, som vi, er ’born global’ og har 95 % af sin omsætning i udenlandske virksomheder – og i øvrigt har fortsatte vækstambitioner – så er det afgørende at have en partner med lokalt kendskab,” siger Niels Østerberg. ”Her er IFU unik.” Mere end kapital Samarbejdet mellem Orana A/S og IFU startede i 2002 i Vietnam, og hvis Niels Østerberg skal være helt ærlig, havde han ikke lyst til samarbejdet i starten. For bureaukratisk, for besværligt, tænkte han. Hvorfor ikke bare gøre det selv? Men han blev omvendt. ”IFU kan tilbyde noget, der er langt mere værdifuldt end en almindelig kapitalindsprøjtning.” ”De har enorm stor erfaring i joint ventures mellem danske og udenlandske virksomheder og kan på den måde forudsige de faldgruber, der måtte være,” forklarer Niels Østerberg, der beskriver sig selv som ’optimist’, måske ligefrem jubeloptimist. Det kan have sine fordele – og sine ulemper. For selv om, at ’sortseere ikke kommer ud over bygrænsen’, som Niels Østerberg så malende forklarer det, så indrømmer han selv, der er faldgruber, som han måske ville være faldet i, hvis ikke IFU var samarbejdspartner. ”De ser de der fem huller i vejen og hjælper med at navigere udenom,” forklarer Niels Østerberg, der også fremhæver samarbejdet i Indien. ”Her er vores samarbejdspartner en indisk IFU-repræsentant, der kender alt til de lokale spilleregler. Hun har et indgående kulturelt kendskab og et markedskendskab, men hun har også et imponerende netværk blandt advokater, revisorer og rekrutteringsbureauer”, siger Niels Østerberg, der betragter dét at finde en samarbejdspartner som at finde en partner. Fortsættes på næste side u 8 Update Case Update 9 Case ”Det er fuldstændig som at finde en mand eller en kone. Bortset fra at med IFU har du ikke samme fnidderfnadder” Niels Østerberg, adm.direktør, Orana A/S om samarbejdet med IFU Orana A/S ”Det er fuldstændig som at finde en mand eller en kone. Bortset fra at med IFU har du ikke samme fnidderfnadder. De har ingen personlige interesser – ud over at virksomheden skal udvikle sig og skaffe arbejdspladser,” forklarer Niels Østerberg. Legekammerater I ti år har hvert eneste kvartalregnskab i Orana Vietnam haft sorte tal. IFU har været med fra starten, og det 10 Update bliver de nok ved med lidt endnu, da fabrikken i Vietnam nu står over for en udvidelse, der skal fordoble kapaciteten og skaffe mange nye arbejdspladser. ”Vi er legekammerater. Vi har haft samme opvækst og har derfor de samme normer. Vi vil helt tæt på markederne og kunderne, og det er dét, IFU kan. Why kill a running horse?” Orana A/S er en dansk virksomhed, der producerer industrifrugt til mejerier, juiceproducenter og bagerier. Virksomheden blev etableret i 1984 som en division i Rynkeby Mosteri og eksporterer i dag til mere end 40 lande. Orana A/S blev selvstændigt gennem et management-buy-out i 1999. Orana A/S indgik sit første samarbejde med IFU i 2003 i Vietnam og har siden udvidet samarbejdet til virksomheder i Indien og Egypten. Siden 1999 er Orana A/S vækstet fra 13 ansatte til godt 250 ansatte på verdensplan. Omsætning og indtjening er også steget kraftigt. Orana A/S har valgt PwC som deres revisor. IFU København og Aarhus Beijing New Delhi Cairo Accra Nairobi Kontorer IFU har hovedkontor i København og regionale kontorer i Beijing, New Delhi, Cairo, Nairobi, Accra og Johannesburg. IFU har også et repræsentationskontor i Aarhus. Johannesburg Rådgivning og risikovillig kapital til dansk erhvervsliv Danske virksomheders datterselskaber i udviklingslandene har næsten fordoblet deres omsætning i de seneste seks år. Det viser et nyt IFU-indeks, der måler væksten i de selskaber, som IFU, Investeringsfonden for Udviklingslande, har investeret i sammen med dansk erhvervsliv. Udarbejdet af IFU Dansk erhvervsliv har mere end 12.000 selskaber i udlandet. Hovedparten af dem er i Europa og USA, men en del er efterhånden også placeret i udviklingslande i Asien, Afrika og Latinamerika. Det har vist sig at være en fornuftig forretningsstrategi, da disse selskaber har formået at fordoble deres omsæt- ning i de seneste seks år. Det viser et nyt IFU-indeks, der har målt væksten i perioden 2006-2012 for de selskaber, som IFU har investeret i. De danskejede selskaber i udviklingslandene har bortset fra kriseåret 2008 øget omsætningen hvert eneste år og har dermed klaret sig væsentligt bedre end danske industrivirksomheder, der kun lige har fået genskabt omsætningsniveauet fra før krisen. Selv de industrier i Danmark, der har haft den højeste vækst i perioden 2006-2011, har ikke formået at vokse hurtigere end selskaberne i udviklingslandene. ”Det nye IFU-indeks viser, at der er et stort potentiale for dansk erhvervsliv i udviklingslandene. Men vi ved af erfaring, at mange virksomheder er tilbageholdende med at etablere sig langt fra Danmark, fordi de mener, det er vanskeligt, og risikoen er høj. Men her kan Fortsættes på næste side u Update 11 IFU ”Uanset branche eller størrelse på virksomheden forsøger vi altid at finde en skræddersyet løsning, der passer præcis til den enkelte investering” Peter Schwalbe, afdelingschef, IFU Finansiering IFU kan bidrag med finansiering i form af aktiekapital, mezzaninfinansiering, lån og garantier. IFU kan investere mellem 1 og 100 mio. kr. i et enkelt selskab. vi hjælpe,” siger Peter Schwalbe, der er afdelingschef i IFU. IFU deler risiko med danske virksomheder IFU er en selvejende statslig investeringsfond, der rådgiver og investerer med danske virksomheder i udviklingslande. Fonden opererer på markedsvilkår og investerer kun i selskaber, der vurderes at være kommercielt bæredygtige. IFU kan deltage i etablering af nye selskaber, i partnerskaber mellem en dansk og en udenlandsk partner og ved opkøb af eksisterende virksomheder. Typisk investerer IFU årligt omkring 500-600 mio. kr. i 40-50 selskaber. Finansielt kan IFU bidrage med aktiekapital, mezzaninfinansiering, lån og garantier direkte til det selskab, der etableres i et udviklingsland. Dermed er IFU med til at dele den økonomiske risiko med den danske partner. ”Vi er parate til at tage en del af risikoen, når danske virksomheder vil etablere selskaber i udviklingslande. Men forudsætningen er, at forretningsplanen er troværdig, og at den danske virksomhed også har hånden på kogepladen ved at investere egne midler,” siger Peter Schwalbe. 12 Update Investeringer med små og store virksomheder IFU har investeret mere end 10 mia. kr. i knap 800 selskaber i 85 udviklingslande og er dermed Danmarks mest erfarne investor på området. To tredjedele af de danske virksomheder, IFU har investeret med, er små og mellemstore, men IFU investerer også med store virksomheder som A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg, Rockwool og FLSmidth. ”Vi har investeret med et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, men uanset branche eller størrelse på virksomheden forsøger vi altid at finde en skræddersyet løsning, der passer præcis til den enkelte investering,” siger Peter Schwalbe. Med i den vanskelige opstart Normalt bidrager IFU med strategisk rådgivning ved forberedelse af investeringen og i forbindelse med etableringen af selskabet i det valgte udviklingsland. Rådgivningen handler blandt andet om forretningsplanen, de juridiske og økonomiske aspekter, samarbejde med eventuel lokal partner, virksomhedernes samfundsansvar, lokalisering samt for eksempel rekruttering af ledelse og medarbejdere. Når selskabet er i drift, deltager IFU ofte i bestyrelsen. Rådgivningen sker både via IFU’s kontor i København og via de seks regionale kontorer i Asien og Afrika, hvor der er ansat danske og lokale investeringsrådgivere. ”Vi har via vores mange investeringer fået en betydelig indsigt i de udfordringer og problemer, som danske virksomheder kan løbe ind i, når de investerer i udviklingslande. Den indsigt giver vi videre til nye virksomheder, der ønsker at benytte sig af IFU’s ydelser,” siger Peter Schwalbe. IFU IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) er en selvejende statslig investeringsfond, der rådgiver og investerer med danske virksomheder, der ønsker at etablere selskaber i udviklingslande. EKF Finansiér din virksomhed EKF gør Danmark konkurrencedygtig Tal fra Copenhagen Economics viser, at EKF i 2012 var med til at sikre omsætning hos danske eksportører for mere end 28 mia. kr. Desuden var indsatsen med til at skabe eller fastholde over 17.500 danske arbejdspladser. Få bedre likviditet, plads til flere kunder og større ordrer. EKF hjælper dig med at få kredit i din bank, så du kan følge med efterspørgslen. Udarbejdet af EKF Det kræver en god økonomi at være en succesfuld virksomhed. Varelagre, nye maskiner og anlæg og udgifter til råvarer og materialer trækker alt sammen på likviditeten. Og skal vækstplaner blive til virkelighed, kræver det ofte ekstra finansiering i banken. ”EKF hjælper danske eksportører med at få arbejdskapital, når nye ordrer øger finansieringsbehovet. Eller med at få anlægslån, når produktionen skal udvides,” fortæller Kenneth Plum, rådgiver for Om EKF EKF hjælper danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark. Det sker ved at hjælpe med at skaffe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande. små og mellemstore virksomheder hos EKF, Danmarks Eksportkredit. Eksportkaution realiserer vækstplanerne ”En eksportkaution er et eksempel på en løsning, der hjælper danske virksomheder med finansieringen af væksten. Det sker ved, at vi overtager en del af bankens risiko, hvilket gør det mere attraktivt for banken at give kredit,” oplyser Kenneth Plum. En eksportkaution kan både afdække dine driftskreditter og garantier i forbindelse med din virksomheds generelle eksport eller enkeltstående konkrete eksportordrer. Kaution for anlægslån udvider produktionen En anden mulighed er den nyere løsning, kaution for anlægslån, der blev lanceret sidste år for at gøre det lettere for danske virksomheder at investere i produktionsanlæg i Kenneth Plum, rådgiver for små og mellemstore virksomheder hos EKF. Foto: EKF Danmark. ”Når du ønsker at udvikle din virksomhed, kan en kaution for anlægslån sikre dig et lån i en bank. Lånet kan du bruge til at købe eller lease nye maskiner og produktionsanlæg til din virksomhed i Danmark eller til et datterselskab i udlandet,” fortæller Kenneth Plum. Det fungerer således, at EKF stiller en kaution til din bank for anlægslånet og derved giver banken sikkerhed for at låne dig penge. Når EKF dækker en del af bankens risiko for tab, er banken mere villig til at yde dig lån. Update 13 EKF Foto: LM Stålindustri Kredit til nye ordrer til LM Stålindustri 14 Udarbejdet af EKF materialer og andre driftsomkostninger. I 2012 fik LM Stålindustri mulighed for at tage imod flere ordrer med hjælp fra EKF, der kautionerede for udvidelsen af firmaets driftskredit. ”Uden EKF havde vi overhovedet ikke kunnet løfte opgaverne,” siger Peter Bacher, administrerende direktør hos LM Stålindustri. Mangel på likviditet betød, at LM Stålindustri risikerede at sige nej til ordrer, fordi virksomheden ikke havde penge til at betale lønninger, Stigende interesse Randers-virksomheden har de senere år oplevet en stærkt stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder. Eksempelvis producerer ingeniørog smedevirksomheden trykbeholdere og maskinudstyr til kunder fra Israel, Spanien, Frankrig, Japan og Nigeria. Men det er svært at få likviditeten til at hænge sammen, når man som LM Stålindustri Update producerer omkostningstunge konstruktioner og først får betaling ved levering. ”Vi har haft svært ved at løfte opgaverne. Banken låner ikke mere ud end højst nødvendigt, og slet ikke uden sikkerhed. Og når kunderne er fra Rusland, Spanien eller Japan, er det tit svært at finde den rette sikkerhed,” fortæller Peter Bacher. Løsningen var at få EKF til at kautionere for udvidelsen af firmaets driftskredit. EKF overtog en stor del af bankens risiko, så LM Stålindustri fik sin kredit og dermed plads til nye ordrer. Fagligt nyt fra Dialog Nyheder fra Dialog PwC’s nyhedsbrev Dialog er et skræddersyet online nyhedsbrev og din adgang til hurtig og relevant information. Tilmeld dig på www.pwc.dk/dialog eller få de vigtigste nyheder her. Systemet er enkelt. Du oplyser os om dine interesser inden for en lang række områder som skat, bestyrelsesarbejde, generationsskifte mv., og vi mailer dig et skræddersyet nyhedsbrev, som matcher dit videnbehov hver 14. dag. Her finder du et udpluk af de mest læste nyheder fra PwC’s nyhedsbrev Dialog. Tilmeld dig her: Selskabsskatten og acontoskatten i virksomhedsordningen falder Af Søren Bech, partner, PwC Som et led i regeringens vækstplan blev det vedtaget at sænke selskabsskatten og acontoskatten i virksomhedsskatteordningen. Den sænkes gradvis over de næste 3 år til 24,5 % i 2014, 23,5 % i 2015 og 22 % i 2016. Når en skatteprocent falder, bør man overveje, om den skattepligtige indkomst skal optimeres, så skattefradrag får den største skatteværdi. Som eksempel kan tages forudbetalte omkostninger. Der er praksis for, at hvis en omkostning vedrører to indkomstår og ikke dækker en periode på over 12 måneder, kan udgiften fratrækkes i det første indkomstår. Som eksempel kan fx nævnes en forudbetalt forsikringsudgift. Skattemæssig nedskrivning af varelageret Varelageret udgør et andet område, og her har man skattemæssigt mulighed for at nedskrive på den del af varelageret, som er ”økonomisk/ teknisk” ukurant. Et eksempel på ”økonomisk/teknisk” ukurans kunne være, at omsætningshastigheden er faldet væsentligt på grund af faldende efterspørgsel. Er det tilfældet, kan man i år 1 nedskrive de pågældende varer med 50 %, i år 2 med 75 % og i år 3 med 100 %. Foretages der nedskrivning for ”økonomisk/teknisk” ukurans, skal det oplyses i selvangivelsen. Straksfradrag for forbedringsudgifter på afskrivningsberettigede bygninger Endelig kan nævnes straksfradrag for forbedringsudgifter på afskriv- ningsberettigede bygninger. Man kan beregne et straksfradrag på 5 % af afskrivningsgrundlaget på bygningen. Er ombygningsudgiften for eksempel på 500.000 kr., og afskrivningsgrundlaget for bygningen på 5 mio. kr., kan man beregne et straksfradrag på 5 % af 5 mio. kr. = 250.000 kr., som kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Dette beregnede straksfradrag skal dog nedsættes med årets vedligeholdelsesudgifter, så her bør det overvejes, om vedligeholdelsesudgifterne skal afholdes i et andet år, end dét hvor forbedringen af bygningen foretages. Dette er blot nogle af de muligheder, der bør tænkes igennem for at optimere den skattepligtige indkomst og dermed selskabsskatten. Update 15 Fagligt nyt fra Dialog Hold øje med din skattekonto Af Søren Bech, partner, PwC Under TastSelv Erhverv findes skattekontoen. Den viser en opgørelse over virksomhedens indberetninger og opkrævninger samt ind- og udbetalinger til og fra SKAT. Som eksempler kan nævnes A-skat, moms, diverse afgifter, udbytteskat og selskabsskat. Når skattekontoen åbnes første gang, indeholder den de posteringer, som var åbne pr. 1. august 2013, og de bevægelser, der har været på kontoen siden den 1. august 2013. Det vil altid være de ældste poster, som dækkes ind først, så man kan ikke ”øremærke” sine betalinger. Det er ikke muligt at forudbetale mere end 5 hverdage før sidste betalingsdag. Gør man det, sender SKAT pengene retur, og man kan derved risikere at få et rentetillæg, fordi man troede, at beløbet var indbetalt. Renten udgør 0,7 % pr. 16 Update måned og er gældende indtil den 1. januar 2014, hvor en ny rentesats træder i kraft. Renten er ikke fradragsberettiget. Hvis der skyldes større beløb til SKAT Hvis der skyldes over 5.000 kr., sender SKAT en rykker sammen med et gebyr på 65 kr. Rykkeren udsendes med en betalingsfrist på 7 hverdage, og hvis SKAT ikke efter yderligere 3 hverdage har modtaget betalingen, overdrages hele saldoen til inddrivelse. Det må siges at være en ret kort frist, der eksempelvis i ferieperioder kan give problemer. Såfremt det ønskes, kan selskabets revisor som med digital indberetning få adgang til skattekontoen via ”Revisorordningen” i TastSelv Erhverv. Efterfølgende skal revisor dog ”autoriseres” af virksomheden. Det kan kun anbefales, at skattekontoen løbende stemmes af. Digital indberetning Af Søren Bech, partner, PwC Som et led i SKATs ”automatiseringsproces” er der fra den 1. juli 2013 indført obligatorisk digital indberetning af skatter og afgifter til SKAT som for eksempel moms, udbytteskat og acontoskat. Indberetningen skal ske digitalt via TastSelv Erhverv. Dog kan selskaber indtil den 31. december 2014 vælge at indsende udbytteangivelse som hidtil på en blanket. Indeholdelse af renteskat og royaltyskat skal som hidtil indberettes via papirblanketter. Hvis det ønskes, kan selskabets revisor stå for indberetningerne. Det kræver dog, at virksomheden via TastSelv Erhverv tilmelder revisor i systemet og i den forbindelse oplyser revisors CVR-/SE-nummer. Fagligt nyt fra Dialog Skatten på udbytte stiger ikke Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Når selskabsskatten falder, har det indtil videre været kutyme at forhøje aktieindkomstskatten, så skat af løn og udbytte totalt set er ens. Selskaber har ikke fradrag for udbytte. Derfor er skatten på udbytte p.t. fastsat til maksimalt 42 %, så den samlede skat bliver ca. 56 %. I forbindelse med den seneste sænkning af selskabsskatten til 22 % i 2016 har regeringen ikke forhøjet skatten på udbytte, så fra og med 2016 spares der ca. 1,2 % i skat på udbytte over 48.300 kr. (2013satsen) i forhold til skatten på løn. Se skemaet til højre. Skat af løn og udbytte i dag sammenlignet med 2016 Udbytteskat 2013 Udbytteskat 2016 Selskabet Indkomst Selskabsskat (25 % / 22 %) Til rådighed for udbytte 100,0 -25,0 75,0 100,0 -22,0 78,0 Hovedaktionæren Aktieindkomst Skat på aktieindkomst (42 % / 42 %) Netto efter skat 75,0 -31,5 43,5 78,0 -32,5 45,2 Udbytteskat i alt ca. 56,5 54,8 56,0 % 56,0 % Lønskat i alt ca. (Ved indkomst over topskattegrænsen inkl. AM-bidrag og kirkeskat) Regnskabsmæssig behandling af nedsættelsen af selskabsskatten Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Folketinget har som et element i vækstpakken vedtaget en gradvis nedsættelse af selskabsskatteprocenten. Selskabsskatten nedsættes gradvist frem til 2016, således at den i 2016 udgør 22 %. I perioden frem til 2016 vil selskabsskatteprocenten være følgende: År Skatteprocent 2013 2014 2015 2016 25,0 % 24,5 % 23,5 % 22,0 % Efter IFRS og årsregnskabsloven skal aktuelle og udskudte skatter måles på grundlag af de skatteregler og -satser, der er vedtaget eller i realiteten vedtaget på balancedagen. Alle selskaber med balancedag den 30. juni 2013 og senere skal derfor indregne effekten i årsregnskabet. Effekten af faldet i skatteprocenten påvirker umiddelbart udskudt skat og indregnes i resultatopgørelsen bortset fra den del, der skal henføres til forhold indregnet direkte i egenkapitalen/anden totalindkomst, eksempelvis en opskrivning af et materielt anlægsaktiv. Effekten på udskudt skat, der kan henføres til forhold indregnet direkte i egenkapitalen/anden totalindkomst, indregnes direkte i henholdsvis egenkapital og anden totalindkomst. Da der er tale om en gradvis nedsættelse over en årrække, skal det beregnes, hvor meget af den udskudte skat der forventes realiseret i henholdsvis 2014, 2015 samt 2016 og efterfølgende år. Ved indregning af den udskudte skat skal den for hvert år gældende skattesats anvendes. Effekten bliver således opgjort som et vægtet gennemsnit og ikke blot som 22 % af alle midlertidige forskelle. Forventes 40 % af de midlertidige forskelle at blive realiseret i 2014 og 60 % i 2015, opgøres den udskudte skat derfor med 24,1 % (et vægtet gennemsnit af procenterne for de to år). Det er vigtigt, at man ved beregning af udskudt skat ikke udelukkende ser på de midlertidige forskelle på balancedagen. Man skal således forholde sig til hele afskrivningsprofilen, da man typisk får en gevinst på den gradvise nedtrapning af skatteprocenten i årene 2014-2016. Update 17 Fagligt nyt fra Dialog Lovudkast om årsrapporter og delårsrapporter på engelsk Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Den 2. oktober 2013 fremsatte regeringen lovforslag LSF 23, som giver virksomhederne mulighed for at aflægge årsrapport på engelsk. Lovændringen er planlagt til at træde i kraft den 1. januar 2014. Ved på generalforsamlingen – efter lovens vedtagelse – at optage et punkt på dagsordenen med forslag om at aflægge årsrapport på engelsk og vedtage dette forslag, inden årsrapporten skal godkendes, kan man allerede anvende muligheden for at aflægge årsrapport på engelsk for årsrapporten for 2013. Alle skal have digital post Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Den 1. november 2013 var sidste frist for etablering af en digital postkasse. Hvis virksomheden ikke selv har oprettet en postkasse, sker dette automatisk. Første gang der leveres post til en sådan tvangsoprettet 18 Update digital postkasse, vil virksomheden modtage et brev om, at der er kommet post i den digitale postkasse – men uden angivelse af, hvad posten indeholder. Det er herefter ledelsens ansvar at læse virksomhedens post. Postkasserne kan oprettes med en standard- eller udvidet funktionalitet. I den sammenhæng skal virksomhe- dens ledelse overveje fortroligheden i den modtagne post. Det skal derfor overvejes: • Hvem skal have adgang til den digitale postkasse? • Hvad skal vedkommende have adgang til at se af den modtagne post og hvor meget (det hele eller kun bestemte typer dokumenter)? Fagligt nyt fra Dialog Første del af ændringerne i selskabsloven implementeres 1. januar 2014 Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Som omtalt i Magasinet Update Nr. 1 / Sommer 2013 er der vedtaget en række ændringer i selskabsloven. Implementeringen af ændringerne vil imidlertid ske i flere omgange. Erhvervsstyrelsen har i et nyhedsbrev af 11. oktober 2013 oplyst om de regler, der træder i kraft den 1. januar 2014. Nedenfor omtales reglerne i oversigtsform. Selskabsloven • Kapitalkravet til anpartsselskaber er fremover 50.000 kr. mod tidligere 80.000 kr. • EU-Domstolen har fastslået, at det skal være muligt at flytte hjemsted på tværs af landegrænser inden for EU, og dette implementeres nu i selskabsloven og betyder, at hensyn til blandt andre kreditorer, minoritetskapitalejere og medarbejdere skal varetages i denne situation. • Iværksætterselskaber kan stiftes og registreres. Et iværksætterselskab er et anpartsselskab, men blandt andet med særlige bestemmelser om kapitalforhold. For eksempel kan stiftelse ske med 1 kr. i selskabskapital, og det påhviler iværksætterselskabet at henlægge mindst 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag. • Kravet om indføring af kapitalandele i nummerfølge i ejerbogen udgår. • Bestemmelsen om kapitaltab ændres, dvs. bundgrænsen på 62.500 kr. ophæves. Fremover gælder således alene kravet om, at hvis selskabet taber mere end 50 % af sin selskabskapital, skal ledelsen sikre afholdelse af generalforsamling, senest 6 måneder efter kapitaltabet er konstateret. Dette gælder også for iværksætterselskaber, som fra 1. januar 2014 kan stiftes med blot 1 kr. i kapital. • Herudover er der forskellige præciseringer af selskabsloven, blandt andet om hvilke ændringer der kan registreres i selskaber under likvidation. Årsregnskabsloven • Som konsekvens af reglen om iværksætterselskabers pligt til at binde mindst 25 % af årets overskud på selskabskapitalen indføres der en opsparingsmodel i årsregnskabsloven. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder • Afskaffelsen af mulighed for at stifte nye SMBA’er (selskaber med begrænset ansvar). Ændringer, hvor ikrafttrædelsesdatoen fortsat er ukendt Der er en række ændringer, hvor ikrafttrædelsesdatoen fortsat er ukendt, og det omfatter blandt andet: • Delvis indbetaling af overkurs i anpartsselskaber • Ingen åbningsbalance ved overtagelse af en bestemmende post kapitalandele • Overtagelse af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed i forbindelse med stiftelse • Forkortelse af perioden for opfordring til minoritetskapitalejere til indløsning af kapitalandele fra 4 uger + 3 måneder til 4 uger i alt • Frist for anmeldelse af fordringer i forbindelse med fusion og spaltning bliver kortere, således at kreditorer skal anmelde deres fordringer senest 4 uger efter offentliggørelse. Update 19 EU EU kan støtte din virksomhed EU har en lang række programmer, der kan hjælpe din virksomhed med nyskabende projekter, eller individuelle stipendier og særlige puljer rettet mod virksomheder. Af Henrik Schou-Olssen, senior manager, PwC Et EU-program er et tidsbegrænset projekt, der har til formål at støtte gennemførelsen af en eller flere akti20 Update viteter. Projektet har en europæisk dimension og indebærer i visse tilfælde et europæisk samarbejde. De fleste projekter udføres i et partnerskab, typisk med en hovedansvarlig partner og en eller flere projektpartnere. I et EU-projekt indgår et eller flere af følgende elementer: •Forskning • Konferencer og seminarer • Kortlægning og analyser •Kurser • Pilot- og demonstrationsprojekter •Studieture • Udbredelse af information •Netværksdannelse •Erfaringsudveksling. EU Eksempler på projekter kan være: • Et FP7-projekt kan vedrøre forskning i sundhedsprodukter. • Et socialfondsprojekt kan vedrøre opkvalificering af virksomhedens medarbejdere. • Et regionalfondsprojekt kan vedrøre investering i nye produktionsanlæg. • Et interreg-projekt kan vedrøre konkurrenceevnen for en bestemt branche i Østersøregionen. Projekternes økonomiske omfang kan variere fra nogle få hundrede tusind kroner til flere millioner kroner. EU’s støtte til gennemførelse af projekterne kan variere, men ligger typisk i niveauet 50 % til 100 % af de støtteberettigede udgifter. EU’s programperioder EU-programmerne løber over perioder af syv år. Den kommende periode løber fra 2014 til 2020, men støttemuligheder og regler for denne periode er endnu ikke helt fastlagt. De omtalte EU-programmer fortsætter i den kommende programperiode, hvor nogle dog får nyt navn eller justering af mål og fokus. Hvilke EU-programmer kan man søge? EU yder støtte til en lang række forskellige formål via forskellige programmer. Nedenfor er omtalt fire forskellige typer EU-programmer: FP7, Regionalfonden, Socialfonden og Interreg. FP7 EU’s 7. rammeprogram for forskning. FP7 støtter forskningsprojekter og består af fire hovedprogrammer: COOPERATION, CAPACITIES, IDEAS, PEOPLE og et Joint Research Centre, som er Europa-Kommissionens eget forskningscenter. Programmerne støtter mange forskellige typer forskning. Eksempelvis strategisk forskning inden for sundhed, fødevarer, IKT, nano, energi, miljø, transport, samfundsvidenskab og humaniora, rumfart og sikkerhed. Regionalfonden og Socialfonden Socialfonden har i perioden 20072013 temaet ”Flere og bedre job”, mens Regionalfonden har temaet ”Innovation og Viden”. Programmerne falder ind under det fælles EU-mål om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, som geografisk omfatter hele Danmark. Socialfonden støtter projekter med sigte på udvikling af menneskelige ressourcer, innovation, videndeling og videnopbygning, etablering og udvikling af nye virksomheder og anvendelse af ny teknologi. Regionalfonden støtter projekter med fokus på vækst inden for områderne innovation, videndeling og videnopbygning, etablering og udvikling af nye virksomheder samt anvendelse af ny teknologi. Interreg Danmark deltager i programmer under det fælles europæiske mål om territorialt samarbejde under Regionalfonden. Disse er karakteriseret ved, at der er projektpartnere fra flere lande omkring Danmark. Programmerne støtter projekter vedrørende et geografisk afgrænset område og støtter samarbejde på tværs af området samt formål af relevans for området. Formål kan være øget konkurrenceevne, transport og iværksætteri. Interregprogrammer, hvor danske virksomheder deltager, er blandt andet Baltic Sea Region, North Sea Region, Fehmarnbelt Region og South Baltic. Hvem kan hjælpe dig videre med din idé? Når din virksomhed har fået en projektidé, er der en række støttemuligheder. Forsknings- og innovationsprojekter støttes sædvanligvis af FP7. På EuroCenters hjemmeside er der en guide til at finde det rette FP7-program og orientering om ansøgningsprocessen. Jobskabelsesprojekter, jobsikring og medarbejderkompetencer støttes af Socialfonden. Støtte til anlægsinvesteringer støttes af Regionalfonden. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside fremgår, hvad der kan støttes og ansøgningsprocessen. Selve ansøgningen sendes til det Fortsættes på næste side u Processen for et typisk projektforløb Virksomhed 1 3 5 6 8 Idé til et projekt EU EU annoncerer, at der kan søges støtte til projekter inden for et specifikt område Udarbejder projektansøgning og indsender til EU Projeket gennemføres Periodisk indsendes faglige og økonomiske afrapporteringer til EU Afslutning af projektet inklusive afsluttende faglig og økonomisk afrapportering EU sender tilsagn, efter at projektansøgningen er godkendt EU udbetaler støtten efter godkendelse af periodisk rapport EU udbetaler støtten efter godkendelse af afsluttende rapportering 2 4 7 9 Update 21 EU relevante regionale vækstforumsekretariat. Danmark har en række EUkontorer i Bruxelles, der kan hjælpe med kontakt til andre projekter og generel orientering om EU-programmerne. EU-kontorerne har alle nyhedsbreve med orientering om kommende projekter, der søger partnere. Efter projektets afslutning Når et projekt er afsluttet, og den sidste del af støtten er udbetalt, har virksomheden fortsat forpligtelser som følge af den modtagne EUstøtte. Forpligtelserne omfatter eksempelvis, hvad der skal ske med udbyttet af projektet efter dets afslutning og opbevaring af projektrelevant dokumentation og regnskabsdokumentation. Aftalen med EU giver EU mulighed for at foretage efterfølgende kontrol af projektet under og efter projektets afslutning. Denne kontrol kan omfatte besvarelse af spørgsmål, besøg fra Europa-Kommissionen, besøg af en revisor, der repræsenterer Europa-Kommissionen, eller besøg fra EU’s Revisionsret. 22 Update Få styr på reglerne og administrationen Der er en række krav til administrationen af projekterne, den faglige rapportering og den økonomiske rapportering. EU-institutionerne og de nationale myndigheder, der uddeler EU-midlerne, stiller forskellige krav til eksempelvis, hvordan de udgifter, der ydes støtte til, skal opgøres og dokumenteres, for at man er tilskudsberettiget. Derfor kan det anbefales, at virksomheden allerede i ansøgningsfasen sætter sig ind i kravene til administrationen af projekterne. Herunder at udgifter skal afregnes til kostpris, og at der, før en ydelse eller vare købes, måske er særlige krav om annoncering og udbud af ydelsen eller varen. Nyttige hjemmesider Baltic Sea Region www.eu.baltic.net Fehmarnbelt Region www.fehmarnbeltregion.net North Sea Region www.northsearegion.eu South Baltic Programme en.southbaltic.eu Øresund-Kattegat-Skagerak www.interreg-oks.eu Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. www.interreg4a.dk Socialfonden og Regionalfonden www.erhvervsstyrelsen.dk/ regionaludvikling og www.regionalt.dk Eurocenter www.fivu.dk www.fivu.dk/forskning-og-innovation/ tilskud-til-forskning-og-innovation/ eu-og-internationale-programmer/ eu-rammeprogram/guide-til-atvaelge-program-i-fp7 EU-kontorer i Bruxelles www.centraldenmark.eu www.eu-norddanmark.dk www.southdenmark.be www.zealanddenmark.eu Case Ib Hansen, direktør, PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S Ejerskifte sikrer vækstambitioner ”Klare visioner og ambitioner er altafgørende. Herefter kommer professionelle sparringspartnere”, lyder det fra direktør Ib Hansen fra PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S, der netop har gennemgået et succesfuldt ejerskifte ved hjælp af Vækstfonden. Ib Hansen kunne have været pølsemand på nuværende tidspunkt. Et nobelt job, hvis man spørger ham. Men Ib Hansen har haft ambitioner om noget helt andet. 15. april 2013 overtog han de sidste 60 % af trykkeriet, og dermed var et succesfuldt ejerskifte en realitet. Ib Hansen kunne stoppe med at forestille sig livet som pølsemand og i stedet koncentrere sig om de mange ambitioner og visioner, han har for virksomheden. Finansieringen skete bl.a. ved hjælp af et vækstlån hos Vækstfonden. Men lånet var aldrig blevet bevilget, hvis Ib Hansen ikke havde allieret sig med et professionelt rådgiverkorps – blandt andet to statsautoriserede revisorer fra PwC. Det er Ib Hansen overbevist om. Fortsættes på næste side u Update 23 Case ”Jeg sidder ikke og tænker på, hvor godt det var for 5 år siden. Vi tænker fremad og vil have hele verden som vores markedsplads” Ib Hansen, direktør, PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S Case ”Det kan faktisk ikke siges tydeligt nok: Man skal ikke tænke på, om det koster 100.000 kr. mere eller mindre i hele forberedelsesfasen. Pengene er mere end godt givet ud” Ib Hansen, direktør, PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S ”Helt afgørende er det, at du har visionerne og ambitionerne. Uden dem, ingen virksomhed og ingen fremtid. Når det så er sagt, så er det alle pengene værd at investere i professionel sparring udefra,” siger Ib Hansen. Nye og objektive øjne For det er en ’omstændig proces’ at sikre sig et lån hos Vækstfonden. Ib Hansen fortæller, at processen startede i september 2012. December bød på præsentationsrunder med bankerne og med Vækstfonden, og først i februar var der et ’go’ på finansieringen, så partnerne kunne gå til forhandlingsbordet. PrinfoHolbækHedehuseneKøge A/S PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge gennemførte 15. april 2013 et succesfuldt ejerskifte, så Ib Hansen overtog de sidste 60% af virksomheden fra den tidligere medejer, der som 69-årig valgte at gå på pension. Ejerskiftet blev blandt andet gennemført ved hjælp af lån fra Vækstfonden. Ib Hansen, direktør, PrinfoHolbækHedehusene-Køge A/S var nomineret til Årets Ejerleder 2010 i region Sjælland. Virksomheden har valgt PwC som revisor. Og nok har Ib Hansen en dygtig økonomichef, men eksterne samarbejdspartnere kommer med nye og objektive øjne. ”At to statsautoriserede revisorer skriver under på et prospekt giver noget andet og mere, end hvis min egen mand havde lavet tallene,” udtaler Ib Hansen, der understreger den tryghed, der kommer med at investere i ekstern rådgivning. ”Der er mange utrygge momenter i den del af processen – før man får lånet igennem. Her kan det betale sig at investere i en større tryghed,” forklarer Ib Hansen. Verden bliver vores markedsplads For den grafiske branche er konkurrencepræget og ikke mindst prispresset. Som Ib Hansen flere gange forklarer, skal PrinfoHolbækHedehusene-Køge A/S være ”konkurrencedygtige helt ned på ordrer til 200 kroner”. Hertil kommer, at branchen er investeringstung: Maskinerne koster mange penge. Virksomhedens nye ’baby’ – en Xerox iGen4 digital trykmaskine – har for eksempel kostet et pænt millionbeløb. Men for PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S skulle der noget helt andet på banen, hvis lånet skulle realiseres. Virksomheden har nemlig kun genereret et beskedent overskud de sidste tre år. ”Det er her, de klare ambitioner og visioner kommer på banen. Jeg sidder ikke og tænker på, hvor godt det var for 5 år siden. Vi tænker fremad og vil have hele verden som vores markedsplads,” fortæller Ib Hansen, der blandt andet vil satse langt mere på standardiserede varer online. Dørene er åbnet Og det er den verden, Ib Hansen har tænkt sig at angribe. Nu, det er muligt. ”Det er den samlede finansieringspakke, der har gjort, at vi nu kan vækste. Det har åbnet en lang række døre for os. Og selv om lånet fra Vækstfonden er dyrere, så er det det værd,” siger Ib Hansen. ”Nu hedder det nye markeder, nye produkter og en mere strømlinet produktion”, lyder det fra Ib Hansen. ”Men det kan faktisk ikke siges tydeligt nok: Man skal ikke tænke på, om det koster 100.000 kr. mere eller mindre i hele forberedelsesfasen. Pengene er mere end godt givet ud,” er den afsluttende kommentar fra Ib Hansen. Update 25 Vækstfonden Finansiering til vækst I foråret introducerede Vækstfonden de nye vækstlån. Lånene skal være med til at finansiere væksten i danske SMV’er, og interessen i de første måneder viser, at både virksomheder, banker og revisorer kan se mulighederne. Udarbejdet af Vækstfonden Når små og mellemstore danske virksomheder oplever, at de kan have svært ved at få finansiering i banken, bunder det ofte i en af to udfordringer: Enten kan de ikke stille nok sikkerhed for deres lån, eller også er deres egenkapital for lille til, at banken vil tilbyde yderligere finansiering. Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 4.500 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. 26 Update De nye vækstlån, som blev lanceret i foråret, kan for mange være en løftestang til at få banken med. For eksempel når der er brug for kapital til vækst igennem ny produktion, et ejerskifte, grønne investeringer eller anden forretningsudvikling. ”Vækstlånene er målrettet sunde etablerede virksomheder med fornuftige vækstplaner, der har svært ved at få planerne finansieret af banken alene. Her kan vækstlånet indgå i en samlet finasieringsløsning, så bankens risiko mindskes, og virksomheden kan fortsætte væksten,” siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden med ansvar for låne- og kautionsaktiviteter. Øget interesse Siden introduktionen af de nye lån har interessen været stigende, og Vækstfonden forventer at udstede lånetilbud til op mod 200 virksomheder inden udgangen af 2013. ”Vi får allerede henvendelser fra virksomheder af vidt forskellige størrelser på tværs af brancher, og vi regner med, at interessen vil stige yderligere, i takt med at vi kan vise, hvordan vækstlån kan være en byggesten til at finansiere perspektivrige virksomheder. I september måned så vi en markant øget indgang af låneansøgninger, og vi ligger nu på omkring 50 gode ansøgninger om måneden. Det niveau er tilfredsstillende og tyder på, at vores indsats for at øge kendskabet bærer frugt,” siger Rolf Kjærgaard. Han tilføjer, at det i processen er blevet endnu mere tydeligt, hvor vigtig den personlige kontakt til virksomhederne samt deres banker og rådgivere er. Blandt andet derfor Vækstfonden ”Præcision og kvalitet i tallene giver den tillid og transparens, som både vi og bankerne lægger stor vægt på, og det øger sandsynligheden for, at virksomheden får sin finansiering” Rolf Kjærgaard, vicedirektør, Vækstfonden Foto: Vækstfonden Finansiering til SMV’er fører til jobs Analyser fra bl.a. Centre for Economics and Business Research (Cebr) viser, at hver gang Vækstfonden yder 1 mio. kr. i finansiering til en dansk SMV, bliver der efterfølgende skabt fire nye jobs. planlægger Vækstfonden nu inden udgangen af 2013 at åbne et nyt kontor i Randers, som supplement til de to eksisterende i Hellerup og Vojens. Rådgivningen er vigtig Rolf Kjærgaard ser dermed frem til, at Vækstfonden i den kommende tid kan skrue yderligere op for aktivitetsniveauet. Og her fremhæver han, at også kompetencerne hos revisorer og andre virksomhedsrådgivere vil komme til at spille en central rolle. For jo bedre virksomhederne er forberedt i ansøgningsprocessen, desto større er sandsynligheden for at få et vækstlån. ”Vi oplever, at mange virksomheder ikke altid er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have gennem- arbejdede budgetter, hvor forudsætningerne er underbyggede og realistiske. For ved at diskutere og udfordre forudsætningerne er det muligt at trykprøve holdbarheden af budgetterne. Her kan aktiv sparring fra en revisor være en stor hjælp for virksomheden. Præcision og kvalitet i tallene giver den tillid og transparens, som både vi og bankerne lægger stor vægt på, og det øger sandsynligheden for, at virksomheden får sin finansiering,” siger Rolf Kjærgaard. Kort om Vækstlån • Vækstlån finansierer danske etablerede virksomheder med gode vækstplaner. • Vækstlån står som udgangspunkt bag ved andre lån fra pengeinstitutter og øvrige sikrede kreditorer. • Vækstlån har en større risiko end almindelige banklån, og renten er derfor højere. • Vækstlån er på min. 2 mio. kr. • Vækstlån ydes direkte af Vækstfonden og er et supplement til virksomhedens øvrige finansiering. Læs mere om vækstlån og om Vækstfondens andre finansieringsløsninger på vf.dk. Update 27 Fakturasalg Andel af finansiering til virksomhederne, som sker gennem pengeinstitutter 80% DK 20% USA Sælg din faktura Et alternativ til din nuværende finansiering Fakturasalg bliver mere og mere anerkendt som en alternativ finansieringskilde rundt om i verden. Det giver din virksomhed muligheden for at få adgang til likviditet uden at skulle optage lån. Bliv klogere på denne tendens og de mange fordele, du kan høste ved fakturasalg. Af Søren Kviesgaard, partner, PwC Banker og realkreditinstitutterne har historisk set haft monopol på finansiering i Danmark, og 80 % af al finansiering til virksomheder sker i dag gennem pengeinstitutterne. I USA udgør bankfinansieringen kun ca. 20 % af den samlede finansiering. De amerikanske virksomheder har en lang tradition for at bruge alternative finansieringskilder, for eksempel virksom28 Update hedsobligationer, private placement, salg af fakturaer, factoring og Supply Chain Finance. Fakturasalg som finansieringskilde En faktura er i bund og grund en ultrakort virksomhedsobligation. I USA er fakturaer en aktivklasse, som både pensionskasser og hedgefonde investerer i. Og i Sverige er fakturasalg så udbredt, at der købes fakturaer for over 40 mia. kr. om året. I de seneste år har de mindre og mellemstore virksomheder været ramt af nedsatte kassekreditter, da flere pengeinstitutter er presset på likviditet og egenkapitalkrav. Derudover stiller de store virksomheder krav om lange betalingsfrister på op til løbende måned plus 60 eller 90 dage. Lån eller salg af fakturaer via pengeinstitutter har derfor været et defensivt middel for at sikre det bedst mulige engagement hos virksomheden. Dansk Faktura Børs – en alternativ finansiering Mellem behovet for adgang til likviditet og investorer, som jagter Fakturasalg Sådan sælger du din faktura Betingelsen for at lægge en faktura ud på børsen er, at den vare eller serviceydelse, som fakturaen dækker, er leveret til slutkunden. Processen er som følger: 1. Virksomheden fastsætter en minimumskurs for fakturaen med Dansk Faktura Børs. 2. Fakturaen sættes på en dagslang auktion. 3. Investorerne (fx pensionskasser eller investeringsfonde) byder på fakturaen over internettet. 4. Det højeste bud over minimumskursen vinder. bedre afkast, er Dansk Faktura Børs derfor opstået som et supplement til pengeinstitutterne. Dansk Faktura Børs har skabt en alternativ finansieringsmodel og tilbyder en markedsplads, hvor fakturaerne sælges efter auktionsprincippet til en markedsbaseret pris. Det giver virksomhederne mulighed for at få likviditet uden at optage lån. Fordelen for fakturasælgeren er, at denne kan hente beløbet med det samme og dermed understøtte den daglige likviditet. Investoren køber fakturaerne til en kurs, som er lavere end 100, og får på den måde sin investering forrentet, indtil slutbrugeren betaler det skyldige beløb. Kursen på fakturaen er afhængig af kreditkvaliteten hos slutkunden, men da der ofte er tale om tilgodehavender hos store anerkendte virksomheder med gode kreditvurderinger, vil salgskursen typisk være høj – for eksempel 98-99, omregnet til 30 dage. Mange investorer ser købet af en faktura på en større virksomhed som et godt alternativ til køb af aktier, virksomhedsobligationer og lignende i samme virksomhed. Fakturasalg har forbedret likviditeten hos Puggaards Service Puggaards Service er en facility management-virksomhed. I vinterhalvåret kræver vedligeholdelsesarbejdet med saltning og snerydning, at Puggaards Service hurtigt kan rykke ud med mandskab og maskiner. Det stiller krav til likviditeten. ”Dansk Faktura Børs var en nem løsning til hurtig og billig likviditet, som styrker forretningen på den lange bane”, siger Morten Puggaard, Puggaards Service. På seks måneder har Puggaards Service forbedret sin likviditet ved at sælge 14 fakturaer via Dansk Faktura Børs. Det har været med til at skabe rammerne for, at Puggaards Service kan fokusere på dét, de er bedst til – nemlig at tage hånd om deres kunders arbejdsmiljø. Update 29 Analyse Vækstvirksomhederne kigger igen fremad Flemming Enghoff, partner, PwC De ejerledede virksomheder skaber vækst gennem fokus på innovation og en klar strategi for den fremtidige udvikling. Det er konklusionen på de netop gennemførte interviews med ca. 100 ejerledede virksomheder i forbindelse med kåring af Årets Ejerleder 2013. De ejerledede virksomheder, som er interviewet, er udvalgt blandt virksomheder, der opfylder en række objektive kriterier: Objektive kriterier • A/S – ApS • Minimum 10 ansatte • Eksisteret i minimum 5 år • Positiv egenkapital • Positivt resultat • Vækst i dækningsbidrag • Ekskl. børsnoterede og deres datterselskaber • Ekskl. datterselskaber af udenlandske virksomheder • Ejerlederen skal have både ejer andele og bestemmende ind flydelse på driften af virksomheden. Innovation og vækst skal give 6 mia. kr. mere omsætning og skabe over 3.000 nye arbejdspladser Dét, der har kendetegnet de virksomheder, som har deltaget i interviewene i 2013, er blandt andet stor forventning om yderligere vækst og nogle klare mål for, hvordan virksomheden skal udvikle sig de kommende år. I PwC ’s analyse fremgår det således, at 92 % af ejerlederne har forventninger om yderligere vækst 30 Update i de kommende år (se figuren nedenfor). Det er samme niveau som i analysen fra 2012 og understeger dermed, at ejerlederne stadig ser positivt på udviklingen for deres virksomheder. Dertil har 85 % også en klar idé om, hvor deres virksomhed er om 3 år, hvilket er flere end i 2012, hvor tallet var 71 %. opfølgning på økonomi faldet fra 29 % til 21 %, hvorimod fremadrettede discipliner som fokusering på innovation og strategiudvikling er steget fra 31 % til 38 %. Ejerlederne er således igen begyndt at tænke fremadrettet og langsigtet. Hvor er virksomheden i den nærmeste fremtid? Vægtning af emner, der behandles på bestyrelsesmøderne Vægt (0-100) Virksomheder, der har en klar/meget klar idé om, hvor virksomheden er om henholdsvis et, to og tre år 2013 2012 100% 96% 94% Emne 93% 84% 85% 80% 71% 60% 40% 0% Et år To år Tre år En af årsagerne til den øgede tillid til sikkerhed omkring den fremtidige vækst er blandt andet, at der er sket et betydeligt skift i indholdet af bestyrelsesmøderne. Det skal her også bemærkes, at hele 95 % af virksomhederne har en bestyrelse, hvoraf langt den overvejende del har deltagelse af professionelle bestyrelsesmedlemmer med specialer inden for logistik, innovation, etablering på udenlandske markeder mv. Ser vi på indholdet af bestyrelsesmøderne, er bagudrettede discipliner som 2012 21,1 29,4 Strategiudarbejdelse 23,7 20,3 Investeringsprojekter 10,3 14,6 Salgsordrebog 15,2 14,1 Produktion 13,4 13,9 Innovation, forskning og udvikling 15,0 11,2 8,8 9,4 Opfølgning på tidligere møder 20% 2013 Økonomi Logistik 7,8 7,3 CSR 5,6 4,4 19,3 15,1 Andre Denne fokusering på fremadrettede discipliner på bestyrelsesmøderne går også igen på ejerlederens egen agenda. Hans eller hendes fokus er skiftet fra intern optimering af blandt andet betalingsstrømme, processer og ressourcer til udvikling af værdi for kunderne, udvidelse af kundegrundlag og innovation samt produktudvikling. Der er således både hos ejerlederen selv og den bestyrelse, som han/hun sparrer med, sket et væsentligt skift i, Analyse Forventning om vækst Exitstrategi EU inkl. Norge og Island 17 % Danmark 12 % 14 % 17 % Brasilien USA og Canada 14 % 14 % Østeuropa 14 % 12 % 10 % 14 % Rusland Nordafrika 5% Kina 3% Japan Syd- og Mellemamerika (fx Brasilien) 5% Asien (fx Japan og Kina) Mellemøsten Fjernøsten Australien 2013 2012 7% 5% 7% 3% 38 % 25 % 28 % 32 % Salg/overdragelse af virksomheden til familiemedlem 24 % 28 % 11 % 9% 9% Andet 7% 5% 2% 3% 1% 46 % 38 % Salg af virksomheden til ledelse/ansatte i virksomheden 14 % 7% 43 % Salg af virksomheden til kapitalfond eller lignende 8% 8% 49 % Konkurrent eller samarbejdspartner Salg af virksomheden til anden dansk eller udenlandsk virksomhed 9% 8% Indien Øvrige Afrika 31 % 19 % Børsintroduktion 6% 2013 2012 3% 8% hvad fokus er, og det tegner godt for den fremtidige vækst blandt disse virksomheder. Den mindre fokusering på økonomi og optimering af betalingsstrømme hænger også godt sammen med, at ejerlederne mener, at der er gode muligheder for at skaffe den nødvendige kapital til den fremtidige vækst. Kapitalfremskaffelsen skal ske enten via et pengeinstitut eller en investor. Konsekvenserne af ejerledernes store tillid til den fremtidige udvikling kommer også til udtryk under interviewene. Således forventer de i gennemsnit 57 % stigning i virksomhedernes omsætning over de næste tre år, svarende til en samlet omsætningsvækst på over 6 mia. kr. Samtidig forventer de at ansætte yderligere godt 3.000 nye medarbejdere over de næste tre år. Markeder Når vi i interviewene afdækker, hvor væksten skal komme fra, er der sket en lille stigning fra 13 % til 17 % i andelen af ejerledere, der forventer, at væksten vil komme fra nye produkter på nye markeder. 36 % forventer fortsat, at langt den største del af væksten vil komme fra eksisterende produkter på eksisterende markeder. Ser vi på, hvilke markeder der skal fokuseres på, er der også sket et væsentligt skift fra 2012 til 2013. Det er i analysen markant, at der igen er tillid til såvel efterspørgslen på det danske marked som efterspørgslen på vores europæiske nærmarkeder. Specielt på det europæiske marked tyder undersøgelsen på, at usikkerheden, der fulgte af problemerne med de sydeuropæiske økonomier, har lagt sig igen, og at der nu er en forventning om betydelig vækst på disse markeder. På de fjernere eksportmarkeder er der store forventninger til markeder som eksempel Brasilien, USA og Canada og Rusland, hvor mange virksomheder ser vækstmuligheder. I forhold til 2012 er forventningerne til det kinesiske marked i 2013 dog ikke længere så store. Exitstrategi Ejerlederen har en ejerandel på gennemsnitligt 87 % af virksomheden. Til forskel fra 2012 indgår professionelle investorer i flere tilfælde som ejere af virksomheden. Dette tal er steget fra 2 % i 2012 til 5 % i 2013. Andelen er stadig ikke særlig stor, men den gennemsnitlige ejerandel er steget betydeligt, fra 10 % i 2012 til 43 % i 2013. Over halvdelen af ejerlederne forventer ikke nogen væsentlig ændring i ejerkredsen inden for de næste 10 år. For at realisere værdien af deres virksomhed ser 49 % af ejerlederne et salg til en konkurrent eller samarbejdspartner som den bedste mulighed, mens 46 % mener, at salg til en anden virksomhed er mest oplagt. Det er samme niveau som i både 2011 og 2012. I 24 % af tilfældene ses overdragelse til et familiemedlem som en mulighed, hvilket er et lille fald i forhold til 2012. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 38 % i år ser salg til en kapitalfond eller lignende som en mulig exit. Dette er en stigning på 13 % i forhold til de to foregående år, hvor niveauet var 25 % (2012) og 26 % (2011). En børsintroduktion med 6 % anses fortsat ikke som en attraktiv løsning blandt de succesfulde ejerledere og deres vækstvirksomheder. Update 31 Årets Ejerleder 2013 Tillykke! I skaber succes Lasse Skov Kristensen, director, PwC PwC har netop gennemført Årets Ejerleder 2013 med kåringen af Thomas Dinesen, Dinesen Floors A/S, til Årets Ejerleder og Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow A/S, til Future Winner. Med disse kåringer ønsker vi sammen med vores samarbejdspartnere at hædre nogle af de ledere, der står bag Danmarks bedste vækstvirksomheder, og at sætte fokus på, hvordan de har skabt succes i en tid med mange udfordringer. En deltager fra kåringen skrev til os, at hun tog følgende med hjem: ”Ejerledernes engagement og målbevidsthed” ”At en god idé skal gennemføres ved hårdt arbejde og engagement” ”Inspirationen til at gøre det en tand bedre” 32 Update Trendsætter inden for trægulve vandt fornem vækstpris Thomas Dinesens designergulve trækker verdensberømte arkitekter og designere hele vejen til sønderjyske Jels, hvor Dinesen Floors A/S har hjemme. Gulvdesigneren er netop i november 2013 blevet kåret som Årets Ejerleder hos PwC i Hellerup, hvor 250 erhvervsfolk deltog i fejringen af den succesfulde ejerleder. Et trægulv er ikke bare et trægulv, når man spørger Thomas Dinesen, der er ejerleder i Dinesen Floors A/S. Ofte er træerne ’håndplukket’ af ejeren selv i de nordtyske skove, inden de finder vej til fx gulvet hos Noma, en trendy Newyorker-lejlighed eller Saatchi Gallery i London. Virksomheden leverer planker i stort set alle størrelser og har især arkitekter, gallerier og velhavere blandt sine kunder. Kronjuvelen er 15 meter lange og 50 centimeter brede planker i Douglas-fyr. Gerne med knaster. For Thomas Dinesen gør meget ud af at lære kunderne, at træet er levende og smukt med de spor, tiden sætter. Thomas er fjerde generation i virksomheden, som lige siden 1898 har været drevet med passion for træ og respekt for naturen. ”Vinderen af Årets Ejerleder 2013 har haft et rekordår og har netop afsluttet sit bedste regnskabsår nogensinde. Også under finanskrisen har han styret virksomheden mod vækst. Det er en af grundene til, at Thomas Dinesen er en velfortjent vinder ,” siger Poul Spencer Poulsen, partner i PwC. ”På kort tid har han formået at omstille et traditionelt familieejet savværk til et internationalt stærkt designbrand med showrooms i London, Oslo og København. En omstilling, der er lykkedes bl.a. på grund af Thomas’ innovative tilgang til at udvikle familievirksomheden.” De bedste fra 7 regioner Med i finalen var følgende ejerledere, der var udvalgt af juryen som de bedste ejerledere fra 7 regioner. Nordjylland: Karsten Stadsing, Stadsing A/S Østjylland: Christian Skovbo, Aduro A/S Vestjylland: Ernst Poulsen, ep tools A/S Syd- og Sønderjylland: Thomas Dinesen, Dinesen Floors A/S Fyn: Jan Falck-Schmidt, Falck Schmidt Defence Systems A/S Sjælland: Kim og Jesper Laursen, Melitek A/S Hovedstaden: Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow A/S Årets Ejerleder 2013 Johan Bülow fra Lakrids by Bülow blev Future Winner Det blev Johan Bülow i spidsen for Lakrids by Johan Bülow A/S, der i november 2013 løb med prisen som årets Future Winner. Prisen gives til en ung ejerleder under 35 år, der har skabt vækst og arbejdspladser, og er en del af kåringen af Årets Ejerleder, som fandt sted den 21. november 2013, hvor virksomhedsledere fra hele Danmark var med til at hylde succeshistorien, der oprindeligt startede i et køkken på Bornholm. Prisen, som er indstiftet i samarbejde med Jyllands-Posten, gives på baggrund af en afstemning blandt Jyllands-Postens læsere. Johan Bülow løb også i november med titlen som Årets Ejerleder 2013 i Hovedstaden. ”Johan har arbejdet meget målrettet med at brande Lakrids by Johan Bülow. Derigennem har han ikke blot skabt en efterspørgsel efter lakrids, men specifikt efter virksomhedens produkter. Det har i høj grad medvirket til, at han kan præsentere flotte økonomiske resultater.” Om Lakrids by Johan Bülow Som 22-årig startede han Lakrids by Johan Bülow A/S i sin mors køkken på Bornholm med en stærk overbevisning om, at der gemte sig et kæmpe uudnyttet potentiale i lakrids. I dag står han i spidsen for 70 fuldtidsansatte, seks egne forretninger, nemlig i Magasin på Kgs. Nytorv og i Lyngby, i Aarhus, i Svaneke på Bornholm, i Tivoli og i Københavns lufthavn. Lakrids by Johan Bülow leverer også tildanske og udenlandske virksomheder, mødeforplejning, jule- og kundegaver, mv. De stærke konkurrenter Johan Bülow fra Lakrids by Johan Bülow A/S var ikke den eneste virksomhedsejer, der deltog i Future Winner kåringen. De nominerede fra de syv regioner var: Nordjylland: Tom Jakobsen, Tom Jakobsen A/S Østjylland: Simon Jæger, Bytømreren A/S Vestjylland: Henrik Kastbjerg, IT Relation A/S Syd- og Sønderjylland: Martin Lentfer Petersen, Frøslev Træ A/S Fyn: Sasja Fischer, FlowVision A/S Sjælland: Martin Mayland Olsen, Sjællands Erhvervsbeklædning A/S Hovedstaden: Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow A/S Update 33 Tilbud til dig Ta’ pulsen og skab debat Tilmeld dig PwC’s erhvervspanel Puls PwC’s erhvervspanel Puls er et uafhængigt panel, som p.t. består af over 3.600 erhvervspersoner. 4-6 gange om året svarer de på spørgsmål om aktuelle samfundsemner som for eksempel ny lovgivning, reformtiltag mv. Som medlem af erhvervspanelet får du tilsendt resultaterne af pulsmålingerne. Læs mere og tilmeld dig på www.pwc.dk/puls Vigtige datoer Januar 15. Lønsumsafgift, punktafgifter 16. Told 17. A-skat, AM-bidrag 20. B-skat, AM-bidrag 27. Moms 31. A-skat, AM-bidrag Februar 7. Feriekonto og ATP 10. A-skat, AM-bidrag, moms 17. Lønsumsafgift, punktafgifter, Told 20. B-skat, AM-bidrag 25. Moms 28. A-skat, AM-bidrag Læs mere på www.pwc.dk/datoer Dugfriske publikationer Regnskabshåndbogen 2014 Personalegoder 2014 Virksomhedsanalysen 2014 Få et samlet overblik over tendenser, nyheder og gældende regler inden for regnskab, selskabsskat, selskabsret – og som noget nyt nu også moms og afgifter. Få et overblik over de nyeste regler, krav og muligheder inden for personalegoder. For sjette år i træk har PwC gennemført ”Virksomhedsanalysen”, der kortlægger den økonomiske situation for toppen af dansk erhvervsliv. Analysen bygger på tal fra 819 danske virksomheder, som i regnskabsåret 2012 havde en omsætning på over 150 mio. kr. Download: www.pwc.dk/rh Download: www.pwc.dk/ personalegoder Download: www.pwc.dk/ virksomhedsanalysen Aktuelle kurser fra PwC’s Academy 26. februar Moms, afgifter og told – Kort og godt Hellerup 29.-30. april Årsregnskabsloven i praksis Trekantområdet 12.-13. maj Årsregnskabsloven i praksis Hellerup Tilmeld dig på www.pwc.dk/academy eller ring 3945 3535. Her kan du også bestille det nye kursusprogram 2014. 34 Update Fleksibel opdatering: E-learning Bliv fagligt opdateret, når det passer dig bedst, med e-learnings fra PwC’s Academy on Demand. E-learnings fra PwC’s Academy er en ny fleksibel løsning til dig, der gerne vil holdes fagligt opdateret om moms og IFRS. Find dem på www.pwc.dk/academyondemand Kontakt Hellerup Hillerød Aalborg Trekantområdet Strandvejen 44 2900 Hellerup Milnersvej 43 3400 Hillerød Skelagervej 1A 9000 Aalborg Vesterballevej 27 7000 Fredericia Flemming Eghoff Partner 3945 3175 [email protected] Michael Herschend Partner 4825 3500 [email protected] Marianne Fog Jørgensen Partner 9635 4040 [email protected] Arne Kristensen Partner 7921 2864 [email protected] Næstved Skive Holstebro Toldbuen 1 4700 Næstved Resenvej 81 7800 Skive Hjaltesvej 16 7500 Holstebro Martin Olesen Furbo Partner 9615 4961 [email protected] Heidi Klitgaard Brander Director 9611 1814 [email protected] Esbjerg Aarhus Stormgade 50 6700 Esbjerg Jens Chr. Skous Vej 1 8000 Aarhus C Slagelse Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse Ulrik Ræbild Partner 3945 3288 [email protected] Jacob Simonsen Senior Manager 5575 8640 [email protected] Klaus Rytz Director 39453302 [email protected] Odense Ringkøbing Rytterkasernen 21 5000 Odense C I.C. Christensens Allé 5 6950 Ringkøbing Skjern Holbæk Østergade 40 6900 Skjern Ahlgade 63 4300 Holbæk Mikael Johansen Partner 6314 4260 [email protected] Claus Kjær Poulsen Partner 2081 5086 [email protected] Sønderborg Ellegårdvej 25 6400 Sønderborg Lars Østergaard Partner 8932 5527 [email protected] Henning Tønder Olesen Partner 7612 4547 [email protected] Herning Rønnebærvej 1 7400 Herning Flemming Callesen Partner 7342 6830 [email protected] Christian Roding Senior Manager 8932 5573 [email protected] Henning Jager Neldeberg Director 9660 2511 [email protected] Update 35 www.pwc.dk/kontakt Skat Du hører det tit. For det meste i en kærlig betydning fra en, som har stor værdi for dig. Skat betyder også mere og mere for virksomheders økonomi og omdømme, og vi er derfor dagligt i dialog med vores 30.000 kunder om muligheder og komplicerede krav til skat. Lad os mødes om din virksomheds forretningsmæssige udfordring. 0425-13 Book et møde på www.pwc.dk/kontakt Succes skaber vi sammen ... Revision. Skat. Rådgivning.
© Copyright 2024