Grænsehandel og den sønderjyske detailhandel
Department of Border Region Studies Working Paper Series Working Paper No. 02/15 Grænsehandel og den sønderjyske detailhandel Susanne Bygvrå University of Southern Denmark Department of Border Region Studies Working Paper 2/2015 Editor: Olivier J. Walther, Ph.D. Department of Border Region Studies University of Southern Denmark Alsion 2, DK-6400 Sønderborg Tel. +45.65.50.83.93 Fax: +45 6550 1779 E-mail: [email protected] The Department of Border Region Studies Working Papers are circulated to encourage the exchange of ideas about borders, regional economics, and global business. The findings and conclusions expressed in these papers are those of the authors and do not necessarily represent the views of the Department of Border Region Studies or the University of Southern Denmark. The working papers have not been peer-reviewed. © University of Southern Denmark and the author, 2015 Grænsehandel og den sønderjyske detailhandel Susanne Bygvrå Institut for Grænseregionsforskning Syddansk Universitet [email protected] 5 februar 2015 Resume I mange år har den sønderjyske detailhandel været præget af markant nedgang i antallet af butikker. Da indbyggerne fra denne landsdel foretager en del af deres indkøb syd for grænsen, har det været oplagt at begrunde butikslukninger med grænsehandel, og formålet med denne rapport har været at undersøge denne handels betydning for den sønderjyske detailhandel. Analyserne bygger dels på tidligere arbejder om grænsehandel og detailhandelsstruktur. Derudover er der indsamlet nyt materiale om butiksstruktur, og endelig er der stillet nye grænsehandelsdata til rådighed fra den dominerende grænsehandelskæde. På basis af de gennemførte analyser kan det konkluderes, at den sønderjyske detailhandelsstruktur ikke adskiller sig væsentligt fra den, der ses andre steder i Danmark uden for Hovedstadsområdet, og at udviklingen især hænger sammen med bymønsteret. Effekten af beboernes indkøb syd for grænsen kan kun ses helt tæt på grænsen og overskygges i mange tilfælde af effekten af bymønsteret. Det betyder dog ikke, at grænsehandlen ikke påvirker den sønderjyske detailhandel. Emneord: grænsehandel, detailhandel, butikslukninger, bymønster 1. Indledning Butikslukninger hører til dagens orden såvel i Sønderjylland som i resten af landet. Især i tyndt befolkede områder kan butikslukninger betyde, at der bliver langt til nærmeste indkøbsmulighed. Det er især et problem for mindre mobile borgere, hvilket har fået fx Ældre Sagen til at udtrykke bekymring over, at ældre kan blive nødt til at flytte for at kunne klare sig (Ældre Sagen Nyt 2011). Butikslukninger er dog også et generelt problem for især mindre byers muligheder for at fastholde og tiltrække indbyggere. Som en konsekvens heraf følger Miljøministeriet udviklingen og fastlægger regler og retningslinjer for butiksudviklingen (fx Miljøministeriet 2011; 2013). Sønderjylland er et eksempel på en tyndt befolket landsdel uden rigtigt store byer og er dermed også et eksempel på et område, hvor detailhandlen kan have det svært. Derudover er det en kendsgerning, at sønderjyder gennem årtier har lagt en del af deres indkøb syd for grænsen. Flensburg med dens store udbud af butikker skulle kunne tiltrække kunder fra den danske side af grænsen. Generelt set er det dog ikke de mange muligheder, der har tiltrukket danskere, men derimod lavere priser. En årsag til prisforskellen mellem danske og tyske butikker er, at den danske moms er 25 % på alle varer, mens der i Tyskland kun er 7 % moms på fødevarer og 19 % på andre varer. Derudover er mange punktafgifter højere nord for grænsen end syd for. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2014) er der også andre grunde til de højere priser i Danmark, men uanset årsagen, har priserne især på varer med punktafgifter ofte været højere nord for grænsen. Når danskere lægger betragtelige beløb i butikker syd for grænsen, vil det naturligvis påvirke omsætningen nord for grænsen og især i de områder, der ligger tættest på. Det betyder, at grænsehandlen ofte er blevet nævnt som en væsentlig faktor til butiksdød i Sønderjylland (fx DSK 2014). Der er ingen tvivl om, at grænsehandlen flytter omsætning fra sønderjyske butikker, men det er ikke den eneste konkurrent. Nord for Sønderjylland ligger Esbjerg og Kolding, der er markant større end nogen af de sønderjyske byer. Det er forventeligt, at Esbjerg og Kolding med deres store udvalg af specialbutikker også udgør en konkurrent til den sønderjyske detailhandel. Alt i alt er der ingen tvivl om, at den sønderjyske detailhandel befinder sig i en situation med markante konkurrenter på begge sider. Dertil kommer, at internethandel, der gør det muligt at købe også meget specialiserede varer hjemme fra computeren, er i voldsom vækst (Berlingske Busi- 2 ness, 2013). Samlet set er der således næppe tvivl om, at den sønderjyske detailhandel er udsat for konkurrence fra flere sider. Formålet med denne rapport er at undersøge grænsehandlens betydning for den sønderjyske detailhandel. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt den sønderjyske butiksforsyning adskiller sig den, der findes i andre landsdele, hvor meget omsætning, sønderjyder rent faktisk lægger i butikker syd for grænsen, og hvorvidt nedgangen i butikstallet skyldes grænsehandlen. Hermed falder analysen i tre dele, hvor der fokuseres på hvert af disse spørgsmål. Analyserne bygger dels på tidligere arbejder om grænsehandel og detailhandelsstruktur. Derudover er der indsamlet nyt materiale om butiksstruktur og endelig er der stillet nye grænsehandelsdata til rådighed fra Fleggaard koncernen. Til trods for forankringen i tidligere arbejder, betyder især de nye grænsehandelsdata, at herværende arbejde til dels har en eksplorativ karakter. 2. Baggrund og arbejdsspørgsmål Detailhandlens muligheder for at udvikle sig i et område afhænger af dens omsætning. Denne afhænger igen af, at der er potentielle kunder i nærheden enten i form af beboere eller folk, der af andre årsager, som fx arbejde eller fritidsaktivitet, opholder sig i området. Et stort antal potentielle kunder er dog ikke tilstrækkeligt; de skal også vælge at foretage deres indkøb i områdets butikker. Dermed er den enkelte butiks chancer afhængige af, hvor attraktiv kunderne finder den sammenlignet med de konkurrerende butikker. En butiks attraktivitet består af en lang række faktorer. En af disse er dens tilgængelighed, dvs. hvor let det er at komme til butikken, herunder også parkeringsforhold og åbningstider. Andre faktorer er varesortiment, pris- og serviceniveau. Nogle af disse forhold påvirkes af den nationale lovgivning. Eksempelvis lægger Planloven (Miljøministeriet 2013) begrænsninger på, hvor store forskellige typer af butikker må være på forskellige lokaliteter, og Lukkeloven (Erhvervs- og Vækstministeriet 2005) fastlægger begrænsninger for, hvornår forskellige butikstyper må holde åbent. Da formålet med denne rapport er at undersøge grænsehandlens betydning for den sønderjyske detailhandel, er fokus på de forskellige typer af konkurrence, som de sønderjyske butikker er udsat for. Dermed indgår påvirkningen fra de offentlige reguleringer ikke direkte, men deres rolle er selvsagt til stede bag den konstaterede udvikling. For at diskutere grænsehandlens 3 betydning for den sønderjyske detailhandelsudvikling inddrages også påvirkninger fra internethandel, fra danske butikker uden for Sønderjylland samt fra andre butikker i Sønderjylland (figur 1) . I det følgende diskuteres nogle generelle forhold i relation til hver af disse konkurrenter, og der opstilles et antal arbejdsspørgsmål, der vil være styrende for de analyser, der foretages og præsenteres i de følgende kapitler. Først gives en status over den nuværende butiksstruktur og grænsehandel, hvorefter fokus flyttes til betydningen af de forskellige typer af konkurrenter til de sønderjyske butikker. Afslutningsvis foretages en mere sammenhængende analyse, hvor butiksudviklingen undersøges på byniveau. 2.1. Øjebliksbilleder af butiksforsyning og grænsehandel I første del af rapporten ses på, om butiksforsyningen i Sønderjylland er anderledes end andre steder i Danmark, bymønsteret taget i betragtning. Store byer har typisk et bredere udbud af butikker end små byer og tiltrækker kunder fra et større opland. Dette er en traditionel økonomisk-geografiske tankegang, der bygger på teorier af Reilly (1931) og Christaller (1933). Den store bys dominans er forskellig fra den ene butikstype til den anden. Butikker, der sælger dyre udvalgsvarer, har brug for et stort opland, da den enkelte kunde ikke kommer så tit. Da mange kunder er villige til at køre efter et godt udbud af sådanne varer, vil disse butikker ofte være at finde i de større byer eller indkøbscentre. Anderledes ser det ud med for eksempel dagligvarebutikker, hvor den enkelte kunde handler relativ hyppigt og ikke er så tilbøjelig til at ville tilbageFigur 1. Grænsehandel som én af de faktorer, der påvirker de sønderjyske butikker. 4 lægge større afstande. For at tage højde for denne forskel, vil fordelingen af butikker blive analyseret særskilt for fødevarebutikker og udvalgsvarebutikker. Det første arbejdsspørgsmål lyder derfor: Arbejdsspørgsmål 1.a: Hvordan er forholdet mellem en bys indbyggertal og antallet af dagligvarebutikker i Sønderjylland sammenlignet med andre steder i landet? Da der ikke er de samme informationer til rådighed for udvalgsvarebutikker som for dagligvarebutikker (se kaptitel 3), må analysen af førstnævnte indskrænkes til at omfatte repræsentanter for udvalgte landsdækkende kædebutikker. Som konsekvens heraf lyder det andet arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål 1.b: Hvordan er forholdet mellem en bys indbyggertal og antal repræsentanter for udvalgte landsdækkende kædebutikker i Sønderjylland sammenlignet med andre steder i landet? I perioden 1977-2003 blev der foretaget adskillige undersøgelser over danskeres grænsehandel over landegrænsen (fx Bygvrå 1998, 2003 og 2007). Undersøgelserne blev foretaget ved hjælp af personlige interviews med stikprøver af folk, der krydsede grænsen på vej ind i Danmark, og kortlagde grænsehandlens størrelse og sammensætning. Da undersøgelsesmetoden var den samme hver gang, er det muligt at følge danskernes reaktioner på de ændringer af priser og rejsegodsbestemmelser, der fandt sted op mod og i forbindelse med etableringen af EU’s indre marked i 1993. Undersøgelserne viste samstemmende, at folk grænsehandlede fra hele landet, men at intensiteten faldt kraftigt med afstanden fra grænsen. En samlet analyse af de undersøgelser, der blev lavet efter 1993, viser, at i den tidligere Bov kommune svarede indbyggernes grænsehandel i perioden 1996-2003 til 30% af den gennemsnitlige danske detailhandel per indbygger (uden biler), og at tabet for detailhandlen i samme periode var 16% i 15 minutters afstand fra grænsen og 11% i 30 minutters afstand fra grænsen (Bygvrå, 2012b). Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser siden 2003, og derfor gælder det første arbejdsspørgsmål om grænsehandel et forsøg på at belyse den nutidige situation: 5 Arbejdsspørgsmål 2.a: Hvor stor er grænsehandlen sammenlignet med den almindelige detailhandelsomsætning i forskellig afstand fra grænsen? De ovennævnte undersøgelser har vist, at beskattede varer som øl og vin traditionelt har spillet en vigtig rolle for danskeres indkøbsture til Tyskland, men at indkøbenes sammensætning varierer med afstanden til grænsen. Således boede halvdelen af dem, der havde købt fødevarer, inden for 36 minutters kørsel fra grænsen, mens man skulle ud på ca. 90 minutters kørsel for at få dækket halvdelen af dem, der havde købt hedvin eller spiritus (Bygvrå, 2012b). Folk, der boede tæt på grænsen, købte også disse varer i Tyskland, men kom så hyppigt, at de ikke behøvede købe dem hver gang. De nærtboendes indkøbskurve indeholdt derudover også almindelige dagligvarer og forskellige udvalgsvarer. Her er altså tale om indkøb, der kræver kendskab til de aktuelle prisforskelle, som for disse varer grupper ikke på det tidspunkt havde medierne bevågenhed på samme måde som de afgiftsbelagte varer, og her især drikkevarer. Ønsket om en opdatering af denne problemstilling giver det næste arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål 2.b: Hvilke varegrupper dominerer grænsehandlen fra forskellige afstande fra grænsen? Der er markant forskel på grænsehandlens karakter efter, hvor man bor, eller måske rettere efter, hvor hyppigt man tager syd for grænsen. For dem, der bor tættest på, kan der endog være tale om “på vej hjem indkøb” (run shopping) efter daglige fornødenheder (se fx Gorter et al., 2003; Leeuven & Rietveld, 2011). For mange andre er der tale om sjældnere ture med det ene formal at købe en rækker varer, som fx øl og sodavand. Dette kan betegnes som “ målrettede indkøbsture” (goal shopping). Turen kan dog også have andre formål end det blot at købe ind. Der kan være tale om en udflugt eller en hyggetur, hvor indkøb måske indgår. Sådanne ture kan betegnes som “oplevelsesorienterede indkøbsture” (fun shopping). Endelig kan ture over grænsen være foranlediget af helt andre formål som fx arbejde eller besøg. På basis af disse overvejelser opstilles det tredje arbejdsspørgsmål om grænsehandlen, nemlig: Arbejdsspørgsmål 2.c: Hvor langt fra grænsen har grænsehandelsture karakter af deciderede indkøbsture? 6 2.2. Udvikling i antallet af butikker At udviklingen går mod færre butikker fremgår tydeligt af oplysninger fra Danmarks Statistik (tabel 1). Fra 2006 til 2011 er der registreret en nedgang på 8,7% i antallet af fysiske butikker, og nedgangen slår også igennem for de ni undergrupper, der er vist i tabel 1. Udviklingen var dog forskellig fra den ene gruppe til den anden. Således var Håndværksrelatede butikker (som fx el-firmaer) og Tankstationer værst ramt, mens antallet af butikker i gruppen Personlig pleje og tilbehør (fx materialister og optikere) kun faldt lidt. En vigtig årsag til butikslukninger er forbrugernes præferencer. Hvis det lokale udbud opfattes som utilstrækkeligt, vil kunderne søge andre steder hen for at handle. Det er, hvad der inden for detailhandelsforskningen kaldes outshopping. Selvom man kan argumentere for, at internethandel blot er en fornyelse af den gammelkendte postordrehandel, må karakteren og omfanget af internethandlen retfærdiggøre at betegne den som den nyeste form for konkurrence til de velkendte, fysiske butikker. I følge det engelske Centre for Retail Research (2012) er der en kraftig vækst i internethandlen, og i Danmark udgjorde den i 2011 omkring 8% af den samlede detailhandelsomsætning. Dermed må internethandel betragtes som en alvorlig konkurrent til almindelige, fysiske butikker. Danmarks Statistik (2011) har på basis af en undersøgelse fundet, at halvdelen af dem, der handlede på nettet i 2011 havde købt tøj eller sportsudstyr, og at også bøger og elektronik var blandet de hyppigst købte varegrupper. Derimod havde ’kun’ Tabel 1. Antal detailhandelsbutikker i Danmark 2006 og 2011. Kolonialbutikker og kiosker Tankstationer Specialbutikker med fødevarer Beklædning Boligindretning Håndværksrelaterede butikker Hobby relaterede butikker Personlig pleje og tilbehør Andre butikker Total (fysiske butikker) 2006 4480 1085 2619 5487 2875 1941 4247 2787 2401 27,922 2011 4369 894 2332 5202 2570 1496 3786 2757 2076 25,482 Ændring (%) -2.5 -17.6 -11.0 -5.2 -10.6 -22.9 -10.9 -1.1 -13.5 -8.7 Egen gruppering (se kapitel 3) baseret på Danmarks Statistik, ERH17. 7 ca. 12% af dem, der handlede på nettet, købt fødevarer. Sådanne procenter siger ikke noget om, hvor meget det drejer sig om, men indikerer, hvilke varegrupper der især købes ad den kanal. For at inkludere dette aspekt i analyserne af konkrenterne til de sønderjyske butikker lyder det første arbejdsspørgsmål i denne gruppe: Arbejdsspørgsmål 3.a: Er nedgangen i antallet af butikker større for butikker, der sælger standardiserede, nonfood produkter end for andre typer? Til forskel fra internethandel består grænsehandel i, at kunderne besøger en eller flere fysiske butikker i nabolandet (se fx Bygvrå, 2007:11). For et begrænset antal sønderjyder er butikker i Tyskland deres nærmeste indkøbsmulighed for en given vare, men for hovedparten er grænsehandel outshopping. De grænsehandelsundersøgelser, der er omtalt i foregående afsnit, har vist, at drikkevarer traditionelt har fyldt meget i danskeres grænsehandelsindkøb, og at dagligvarer også spiller en markant rolle især for de nærmestboende. Denne overflytning af omsætning til butikker syd for grænsen, kan forventes at give sig udslag i flere butikslukninger nær grænsen. Det næste arbejdsspørgsmål i denne gruppe lyder derfor: Arbejdsspørgsmål 3b: Er nedgangen i antallet af især dagligvarebutikker mindre med stigende afstand til grænsen? Sønderjyder kan også foretage outshopping i danske butikker uden for Sønderjylland, og butikkerne er dermed udsat for konkurrence fra danske naboområder, her især fra Kolding (57.583) med dens storcenter og fra Esbjerg (71.491) med dens store butiksudbud. Da Kolding og Esbjerg ligger henholdsvis 34 og 43 km fra de nordligste sønderjyske byer, vil der næppe være tale om “på vej hjem indkøb” efter daglige fornødenheder (fx Gorter et al., 2003; Leeuven & Rietveld, 2011). Afstanden er derimod ikke for stor til “målrettede indkøbsture”, som fx køb af møbler eller en månedlig tur til et lavprisvarehus. Vigtigere kan det dog være, at mange anser de store byer og deres udbud for attraktive til mere “oplevelsesorienterede indkøbsture”, hvor selve det at købe varer kun er et blandt flere elementer – og måske ikke altid det vigtigste. I analysen af denne problemstilling, sættes fokus på den østlige del af Sønderjylland, hvor især Kolding og Kolding Storcenter må forventes at udgøre en konkurrent til de sønderjyske butikker. Byen har qua sin størrelse et stort udbud af butikker og i storcenteret findes et lavprisvarehus og et stort antal specialbutikker, især inden for beklædning. Udbuddet af butikker og produkter er markant større, end hvad der findes i Sønderjylland. Det betyder, at Kolding især må forventes at tiltrække kunder til indkøb af specialiserede udvalgsvarer og her især tøj. Hermed er det næste arbejdsspørgsmål: 8 Arbejdsspørgsmål 3.c: Bliver nedgangen i antallet af især butikker, der sælger udvalgsvarer, mindre med stigende afstand til Kolding? Afslutningsvis rettes blikket mod den mere lokale outshopping, som når folk fra små byer og landområder tager til en større by for at handle. I en undersøgelse af indkøbsadfærd i fem europæiske lande har van Leeuven & Rietveld (2011) fundet, at husstande i oplandet til en by købte mellem 40 og 60% af deres varer i byen, men at især dagligvarer blev købt lokalt. Det må forventes at forbrugernes tilbøjelighed til at handle andre steder falder med stigende bystørrelse, og at den også er forskellig fra den ene varegruppe til den anden. Dette er bekræftet af flere empiriske studier (fx, Guy 1990, Miller & Kean 1997, Ashley-Cotleur et al. 2009), der har vist, at omsætningstabet for de små byer er større for specialiserede udvalgsvarer end for andre produkter. I overensstemmelse hermed lyder det næste arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål 4.a: Er især nedgangen i antallet af butikker, der sælger udvalgsvarer, mindre i store byer end i mindre? Alt andet lige vil det være nemmere for en lille by at holde de lokales handel i byen, jo længere der er til alternative indkøbssteder. På basis heraf synes det relevant at spørge: Arbejdsspørgsmål 4.b: Er nedgangen i antallet af butikker større i byer, der ligger tæt på større byer end i byer i større afstand? Besvarelsen af de i alt ti arbejdsspørgsmål vil danne baggrund for besvarelse af rapportens hovedformål, nemlig grænsehandlens betydning for den sønderjyske detailhandel. Før de egentlige analyser, vil der i det følgende kapitel blive gjort rede for den anvendte metode, herunder hvilke data analyserne bygger på. 9 3. Metode Som angivet i rapportens titel er den geografiske fokus på Sønderjylland. Mere præcist er afgrænses undersøgelsen til de fire kommuner Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev. Disse kommuner udgjorde også hovedparten af det, der var Sønderjyllands Amt før den seneste kommunalreform, der trådte i kraft 1. januar 2007. I alt er der 229.677 indbygger i området, og de fire kommunebyer Sønderborg (27.337), Haderslev (21.485), Aabenraa (15.750) og Tønder (7.572) er samtidig landsdelens største. Mod nord grænser kommunerne op til Esbjerg, Vejen og Kolding kommuner, hvor Esbjerg (71.491) og Kolding (57,583) begge er markant større end de sønderjyske byer. Mod syd grænser Sønderjylland op til Tyskland, med et stort antal grænsehandelsbutikker og Flensburg (83.462) kun få kilometer syd for grænsen. 3.1. Metode til sammenligning af butiksforsyning Besvarelsen af de to arbejdsspørgsmål om den sønderjyske butiksstruktur sammenholdt med strukturen andre steder i landet baseres på informationer tilgængelige på internettet. Analyserne af fødevarebutikker sker på basis af Fødevarestyrelsens Smiley-liste (Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri). Den indeholder alle butikker m.v. der sælger fødevarer, hvorfor der manuelt er foretaget en kraftig udlugning for at fjerne fx byggemarkeder, der i denne undersøgelse ikke medregnes som fødevarebutikker. Listen har ikke altid butikken som enhed, idet fx slagter- og bagerafdelinger i supermarkeder er opgjort separat. Det betyder, at det her har været muligt at udvide butiksbegrebet til, hvad der kan betegnes som et funktionsbegreb. For forbrugerne vil det i mange tilfælde være underordnet, om der er tale om en decideret bagerforretning/brødudsalg eller en specialafdeling i et supermarked. Til vurdering af butiksforsyningen tages hensyn til byernes størrelse og deres afstand til større byer. At basisenheden er byen betyder, at administrative grænser ikke bliver til hinder for detaljerede konklusioner. Dette har især betydning for det grænsenære område. For at gøre antallet af byer håndterbart, foretages analyserne på en delmængde af de danske byer. Fra Sønderjylland er samtlige 55 byer med mindst 500 indbyggere medtaget. Disse er suppleret med byer fra andre dele af landet. Rent praktisk er det foregået ved, at alle byer uden for hovedstadsområdet blev listet efter indbyggertal (Danmarks Statistik, BEF44), og den lige over og den lige under en 10 af de sønderjyske byer blev udvalgt. Der er relativt mange større byer på Sjælland og dermed i nærheden af København, hvilket kunne tænkes at påvirke resultaterne. Derfor blev en sjællandsk by kun accepteret enten over eller under den sønderjyske (den første i alfabetetet blev valgt). Da dette udvalg manglede byer med indbyggertal i intervallerne 1700 - 2200 og 8.000 - 15.000, blev der udvalgt henholdsvis tre og fire byer i disse to intervaller. For at sikre en tilfældig udvælgelses blev de første i alfabetet valgt. I alt kom analysen til at omfatte 161 byer. Det var ikke ressourcemæssigt muligt at medtage alle landsdækkende butikskæder i besvarelsen af arbejdsspørgsmål 1.b. I stedet blev der udarbejdet en liste over butikskæder repræsenteret i Kolding Storcenter og dets nærmeste omegn. Sidstnævnte blev medtaget, fordi der her er et betragteligt antal butikker repræsenterende kæder, der typisk ikke er at finde i de store butikscentre selv, men gerne i deres umiddelbare nærhed. Efterfølgende blev internetsiderne for hver af de i alt 67 butikskæder besøgt (december 2013) og enhver tilstedeværelse i en af de 161 byer i analysen blev registreret. Det indsamlede materiale bliver i det følgende (kapitel 4) præsenteret i form af boksplots, der viser sammenhængen mellem byernes indbyggertal og antallet af butikker. Denne sammenhæng analyseres yderligere ved hjælp af multipel regressionsanalyse. Udover at give et mål for om sammenhængen er statistisk signifikant, giver analysen også mulighed for at identificere byer, hvis butiksantal adskiller sig markant fra gennemsnittet, indbyggertallet taget i betragtning. 3.2. Metode til belysning af grænsehandlens geografiske fordeling En vurdering af grænsehandlens betydning for den sønderjyske detailhandel må også inkludere denne handels geografiske fordeling, og det er, hvad der sætte fokus på i den anden gruppe af arbejdsspørgsmål. I perioden 1977-2003 gennemførte Institut for Grænseregionsforskning en række interviewundersøgelser, hvor danskere på vej hjem over grænsen blev interviewet om bl.a. formål med og indkøb på den aktuelle tur. Undersøgelserne, der bl.a. er afrapporteret i Bygvrå (1998, 2000 og 2003), var baseret på stikprøver, hvilket altid giver anledning til en vis usikkerhed. Derimod betød de personlige interviews på selve turen, at respondenterne havde alle detaljer i frisk erindring. Også den lange periode, hvor undersøgelserne blev gennemført på samme måde, bidrager til at gøre de indsamlede data brugbare til en vurdering af grænsehandlen og dens udvikling. Der findes ingen nye undersøgelser gennemført på samme måde. Skattemini11 steriet følger løbende udviklingen i grænsehandlen på basis af forskelligartede kilder (Skatteministeriet 2012a, b). Deres definition af grænsehandel er imidlertid anderledes end den, der anvendes her, hvorfor deres resultater ikke inddrages. De enkelte butikker/butikskæder har selvsagt et godt billede af, hvad de sælger til danske kunder, men oftest er disse oplysninger af konkurrencehensyn utilgængelige. Fleggaard koncernen har dog valgt at stille materiale til rådighed for herværende rapport. Fleggaard har otte butikker i Tyskland og seks af disse ligger umiddelbart syd for landegrænsen. Derudover omfatter koncernen også de ni Calle butikker, hvoraf seks ligger lige syd for landegrænsen. De to kæders øvrige butikker ligger i tilknytning til færgerne over Østersøen. Koncernen har stillet to typer af datamateriale til rådighed. For det første resultater fra en webbaseret grænseanalyse med oplysninger fra 1000 grænsehandlende danskere, dvs. danskere, der har handlet i Tyskland inden for de seneste 12 måneder. Det betyder, at undersøgelsen er tilstræbt repræsentativ og ikke kun omfatter Fleggaards kunder. Respondenterne er blevet spurgt om, hvor meget de brugte på forskellige varer, sidst de handlede i Tyskland og hvor mange gange om året, de handler syd for grænsen. Svarene på et spørgsmål som sidstnævnte vil være behæftet med en del usikkerhed, men har været nødvendigt for at opregne de øvrige svar til årstotaler. Derudover er det en ulempe, at der spørges til forhold, der kan ligge op til et år tilbage, og at antallet af besvarelser fra Sønderjylland er begrænset. Endelig har en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse altid det problem, at det ikke er tilfældigt, hvem der svarer/ikke svarer. Trods disse problemer vil de indsamlede data kunne bidrage med nyttig viden om danskeres grænsehandel i Tyskland. Det andet datamateriale, der er stillet til rådighed, er resultater baseret på kasseekspeditioner i butikkerne. I forbindelse en vis andel af ekspeditionerne spørges om kundens postnummer og denne oplysning gemmes sammen med oplysningerne på kassebonen, dvs. hvilke varer der er købt og for hvor meget samt præcist tidspunkt for ekspeditionen. Det materiale, der er stillet til rådighed, omfatter alle Fleggaard og Calle butikkerne og dækker dermed ikke kun handlen over landegrænsen. Butikkerne i de to kæder udgør en væsentlig del af de deciderede grænsehandelsbutikker, men er ikke de eneste, der besøges af danskere på grænsehandel. Grundmaterialet er meget omfattende og må antages at være repræsentativt for butikkernes ekspeditioner. Derimod omfatter det af gode grunde ikke indkøb i andre butikker, hvilket især har betydning for materialets anvendelighed til at analysere grænsehandlen fra folk, der bor tæt ved grænsen og kommer 12 hyppigt. De vil ofte være tilbøjelige til at vælge almindelige tyske butikker frem for deciderede grænsebutikker (jvf. kapitel 6). 3.3. Metode til vurdering af konkurrenter til den sønderjyske detailhandel Den tredje gruppe af arbejdsspørgsmål omhandler konsekvenserne for butiksforsyningen af sønderjydernes outshopping. Ideelt set skulle disse analyser baseres på udviklingen i det vareudbud, der er til rådighed for forbrugerne, men da der ikke findes oplysninger om dette, må udviklingen i stedet analyseres på basis af tilstedeværelsen af butikker. Da der her er tale om en mere detaljeret analyse af samtlige butikstyper, har det været nødvendigt at indskrænke området til geografisk at omfatte to af de sønderjyske kommuner, Aabenraa og Haderslev. Hermed er nord-syd problemstillingen dækket, mens udeladelsen af Tønder kommune betyder, at forholdet mellem de relativt tætbefolkede østlige dele og de mere tyndtbefolkede vestlige dele ikke er med. De to inkluderede kommuner har et samlet indbyggertal på 114.876 og dækker 1759 km2 (Danmarks Statistik: ARE207, BEF44). Tilstedeværelsen af butikker blev registreret ved feltarbejde i slutningen af 1999 (Bygvrå, 2000) og for Aabenraa og Haderslev kommuner gentaget i februar 2014. Sådanne registreringer vil altid kunne være behæftet med fejl, men da de er foretaget på samme måde og af samme person, skulle de kunne danne en pålidelig baggrund for analyser af, hvilke butikker der har haft størst overlevelse gennem perioden. For at sikre et vist minimum af butikker i analyserne deles butikkerne op i følgende ni grupper: Kolonialbutikker, herunder supermarkeder og discountbutikker Kiosker, herunder også i forbindelse med tankstationer Specialbutikker med fødevarer Beklædning, herunder også skotøj Boligindretning, herunder bl.a. møbler, isenkram, radio/TV-butikker samt gallerier Håndværksrelaterede butikker, herunder bl.a. byggemarkeder, farve-og tapethandlere og el-installationsbutikker Hobbyrelaterede butikker, herunder boghandlere, sportsbutikker og blomsterbutikker Personlig pleje og tilbehør, herunder bl.a. materialister, guldsmede og telebutikker Andre butikker 13 Denne gruppering anvendes gennem hele rapporten, men grupperingen i tabel 1 afviger lidt, da kiosker uden for tankstationer er placeret forskelligt. Undersøgelsesenheden er den enkelte butik; ikke den specifikke butik, men den slags butik i det område. Det betyder, at en butik, der er flyttet inden for en by eller er blevet erstattet af en anden inden for samme gruppe, ikke registreres som en ændring. I den datafil, der anvendes til analyserne, er der for hver ’butik’ tilføjet en variabel, der viser eventuel ændring: forblevet, lukket eller etableret. Ændringerne bliver for hver ’butik’ sammenholdt med oplysninger om bystørrelser og tidsafstandene (Google maps) til fire alternative indkøbssteder. De fem variable, der bruges til at analysere ændringerne er dermed: Byens indbyggertal. “By” er her defineret som ethvert sted med mindst en butik. De to største, Haderslev og Aabenraa har henholdsvis 21.485 og 15.750 indbyggere, mens den mindste har 206. Danmarks Statistik registrerer ikke bebyggelser med mindre end 200 indbyggere. Af hensyn til analyserne, er mindre landsbyer sat til et indbyggertal på 100, mens det for en lille gruppe huse er sat til 50 og en fritliggende butik til 25. Tidsafstand til nærmeste grænseovergang. Disse afstande varierer mellem 1 og 54 minutter. Tidsafstand til Kolding. Disse afstande varierer mellem 20 og 58 minutter. Tidsafstand til Flensburg. Disse afstande varierer mellem 11 og 64 minutter. Da Flensburg ligger syd for de to kommuner og Kolding nordfor, er afstandene til de to byer ikke uafhængige af hinanden, men sammenhængen er langt fra perfekt (R2 = 0,248; N=68). Tidsafstand til nærmest by med mindst 15.000 indbyggere. Ud over Haderslev og Aabenraa, er også Flensburg (83,462) relevant her. Disse afstande varierer mellem nul og 37 minutter. Sammenhængen mellem butikkernes overlevelse og byernes størrelse testes statistiske ved hjælp af logistisk regressionsanalyse (SPSS 22). I disse analyser transformereres tidsafstanden til logaritmer for at tage højde for, at et ekstra minut betyder mere på korte end på lange afstande. Da en del af analyserne foretages for hver butiksgruppe for sig, har det været nødvendigt at udelade de nytilkomne butikker af disse analyser, fordi antallet er for lille til at give pålidelige resultater. Derfor kombineres denne analyseform med beregninger af gennemsnitlige tidsafstande, således at der kan drages konklusioner, der også omfatter, at en by har fået nye butikstyper eller flere af dem, der allerede var der i 1999. 14 På grund af de mange undergrupper, der ønskes undersøgt, er det mest pålideligt at undersøge hver af konkurrenterne enkeltvis, da datamaterialet ellers bliver for tyndt. Den enkelte sønderjyske butik er dog ikke udsat for disse konkurrenters indflydelse enkeltvis. Efter en række analyser af de enkelte konkurrenter foretages derfor – i afsnit 8.2 – en samlet analyse, hvor der ses på butiksudviklingen i de enkelte byer. 4. Den sønderjyske butiksforsyning Muligheden for at købe dagligvarer er en vigtig del af folks hverdag, og kolonialbutikker findes også i temmelig små bysamfund. På den anden side er der også byer med omkring 1650 indbyggere uden kolonialbutik. Tilstedeværelse af én butik er vigtig, men flere butikker vil typisk give indbyggerne flere valgmuligheder. Af de undersøgte byer havde alle med mere end ca. 2500 indbyggere mindst to kolonialbutikker, fra 6000 indbyggere var der mindst fire og fra ca. 15.000 indbyggere mindst 10 sådanne butikker. Figur 2A illustrerer denne sammenhæng mellem en bys indbyggertal og antallet af kolonialbutikker. Sammenhængen er testet statistisk (multinominal logistisk regressionsanalyse), og tabel 2 viser, at sammenhængen er statistisk signifikant, men også at betydningen af bystørrelse var markant større for byer uden eller med kun en kolonialbutik end for byer med mange butikker. Dette kan delvis hænge sammen med, at der med øget bystørrelse også vil være relativt flere store supermarkeder blandt kolonialbutikkerne, og at Tabel 2. Resultater af multinominel regressionsanalyse mellem byernes indbyggertal og antallet af kolonialbutikker. Antal Kolonialbutikker Parametre B Sig. 16.263 -.622 15.367 -.479 9.350 -.189 7.689 -.144 4.984 -.065 .000 .000 .000 .000 .000 .000 .001 .001 .010 .019 Exp(B) Byer 0 N=35 1 N=57 2 N=21 3 N=14 4-5 N=18 6+ N=16 Skæring Indbyggertal Skæring Indbyggertal Skæring Indbyggertal Skæring Indbyggertal Skæring Indbyggertal .537 .447 .644 .619 .536 .715 .827 .751 .912 .866 .795 .942 .938 .888 .989 Referencekategori 15 95% konfidensinterval for Exp(B) Nedre Øvre grænse grænse Figur 2. Boksplot der viser sammenhængen mellem antallet af butikker i en by og dens indbyggertal. A: Kolonialbutikker LÆS: Den mindste by med to kolonialbutikker, havde 1044 indbyggere, mens den største havde 4499. Den lodrette linje i den mørke boks er medianværdien, dvs. det indbyggertal, som halvdelen af byerne har mere end og halvdelen har mindre end. For byer med to kolonialbutikker er denne værdi 2558 indbyggere. Selve boksen omfatter den midterste halvdel af byerne. BEMÆRK: Den lodrette akse, der viser antallet af butikker, er ikke lineær for de største værdier. B: Specialbutikker med fødevarer C: Repræsentanter for 67 landsdækkende butikskæder det anvendte materiale ikke skelner mellem butiksstørrelser. Analyserne viser også, hvilke byer der havde færre eller flere butikker, end det kunne forventes på basis af deres indbyggertal. Af analysens 161 byer skulle de ni - med mindst 75%’s sandsynlighed - have haft flere kolonialbutikker, end de faktisk havde. Blandt disse ni er de fem sønderjyske Starup, Kruså, Dybbøl, Egernsund og Padborg. Disse fem har sammen med de fire øvrige det til fælles, at de ligger mindre end 20 minutters kørsel fra en by med mindst 20.000 indbyggere. Deres relativt lave antal kolonialbutikker kan således tolkes som et resultat af deres rolle som – mere eller mindre udprægede – forstædere. Tilsvarende var der tretten byer med flere 16 kolonialbutikker end forventet indbyggertallet taget i betragtning. Blandt disse var de tre sønderjyske byer Gråsten, Bylderup-Bov og Bredebro. Nogle af disse byer ligger mere end 20 minutters kørsel fra en by med mindst 20.000 indbyggere eller nær en kyst, hvormed deres butikker ikke har været udsat for så meget konkurrence fra større byer som butikker mange andre steder. Andre af byerne med relativt mange kolonialbutikker ligger omkring 20 minutter fra to eller flere byer med 20.000 indbyggere eller mere, men har opretholdt en egen status og fungerer ikke som forstad til nogen af dem. At sønderjyske byer er relativt overrepræsenteret blandt dem, med relativt få kolonialbutikker kan ikke tolkes som en dårligere forsyning i denne landsdel; dertil er disse afvigelser for små, og det generelle billede er, at de sønderjyske byer med hensyn til antallet af kolonialbutikker ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet – uden for hovedstadsområdet. Også tilstedeværelsen af andre fødevarebutikker eller fødevareafdelinger afhænger af befolkningstallet. Selvom sammenhængen igen er statistisk signifikant, er billedet dog ikke helt så klar som for kolonialbutikkerne vedkommende (figur 2B), og de byer, der skiller sig ud, er sværere at forklare. Det mindre klare billede kan skyldes, at denne gruppe af butikker er meget mindre homogen end kolonialbutikkerne. På trods af dette kan der dog udledes noget, om tilstedeværelsen af disse andre fødevarebutikker. For det første kan selv meget små byer have sådanne funktioner. Det kan fx dreje sig om en bagerbutik, der ”ikke er lukket endnu”, et mindre supermarked med en bager- eller slagterafdeling, eller en enkelt butik, der af en eller anden grund har været i stand til at trække kunder fra et større opland. For det andet kan det af materialet udledes, at en by skal op på omkring 15.000 indbyggere for at være sikker på at have et udbud af bagerbutikker, slagterbutikker og andre specialbutikker med fødevarer. En sammenligning mellem byer i Sønderjylland og byer andre steder i landet giver et relativt positivt billede af førstnævnte. Således lå seks af de 14 byer med relativt mange butikker i Sønderjylland, mens der kun var to sønderjyske byer blandt de 15 med relativt få butikker. Til trods for det generelt uklare billede af byer med relativt mange eller få specialbutikker med fødevarer, må det for de to sønderjyskes vedkommende (Dybbøl og Starup) endnu en gang forklares med deres nærhed til henholdsvis Sønderborg og Haderslev. Ingen af de 161 byer i analysen havde repræsentanter for alle de 67 landsdækkende butikskæder, der var i eller nær Kolding Storcenter. De tre største byer, der alle har mere end 25.000 indbyggere, havde 40-48 af kæderne. Flest var der i den næststørste, Sønderborg, hvor det store antal må tilskrives butikscenteret Borgen, der blev indviet i efteråret 2013. Med centeret 17 kom en række butikskæder, der ikke hidtil havde været repræsenteret i området. Figur 2C viser, at der også for denne gruppe af butikker er sammenhæng mellem bystørrelse og antallet, men at billedet er mindre klart end for de foregående grupper. Generelt har alle undersøgelsens byer med mere end 15.000 indbyggere repræsentanter for mindst 10 af disse butikskæder. Den eneste undtagelse er Nørresundby, der er medtaget som selvstændig by, men som er meget tæt på Aalborg. I størrelsesgruppen 6-15.000 indbyggere var kun en by (Beder-Malling ved Aarhus) uden en eneste af disse butikker, mens de overhovedet ikke var til stede i undersøgelsens byer med færre end 2000 indbyggere. En multipel logistisk regressionsanalyse udskiller netop de to nævnte byer, som havende færre butikskæder repræsenteret end forventet på basis af indbyggertallet, mens tolv byer havde flere. Blandt disse var Gråsten, Skærbæk og Toftlund, der ligger inden for den afgrænsning, der her er foretaget af Sønderjylland, men også Rødding, der før kommunalreformen 2007 også var en del af denne landsdel. Generelt overlapper denne gruppe af byer delvist den med en relativ god forsyning med kolonialbutikker, og de ligger alle i nogen afstand fra større byer. Ovenstående analyser viser for hver af de tre butikskategorier den forventede statistisk signifikante sammenhæng mellem en bys indbyggertal og antallet af butikker. Endvidere ses det, at folketallet betyder mere for små byer end for større. Selv om mange små byer stadig har mindst en kolonialbutik, er der også en del byer med mere end 1000 indbyggere, hvor der ikke er en sådan butik. Først ved et indbyggertal på omkring 6000 vil der kunne forventes mindst fire kolonialbutikker, mens et større udbud af sådanne butikker og af andre fødevarebutikker først ses fra omkring 15.000 indbyggere. Byer på denne størrelse havde også repræsentanter fra mindst ti af de 67 landsdækkende butikskæder, der findes i eller nær Kolding Storcenter. De største byer, der er med i analysen, har henholdsvis 34.711 og 27.337 indbyggere, hvilket er markant mindre end Kolding (57,583) og ingen af dem havde repræsentanter for alle 67, der var i eller ved Kolding Storcenter. Udover indbyggertallet er det også vigtigt for en bys butiksforsyning, hvordan den ligger i forhold til større byer. Således har en by tæt på en større by ofte færre butikker end den ellers ville have haft indbyggertallet taget i betragtning. Tilsvarende var der ofte relativt mange butikker i byer, der ikke lå i en større bys direkte opland. En anden væsentlig konklusion er, at antallet af butikker i de sønderjyske byer ikke adskiller sig fra byer andre steder i landet – uden for hovedstadsområdet. 18 5. Danskeres grænsehandlen over landegrænsen 1977-2003 5.1. Grænsehandel under skiftende forhold1 Før Danmarks medlemskab af EF blev de højere danske priser beskyttet af restriktive rejsegodsbestemmelser. Da Danmark 1. januar 1973 indtrådte i EF betød det samtidig en forpligtelse til at arbejde mod mere åbne grænser mod de øvrige medlemslande. Dermed startede en proces, hvor rejsegodsbestemmelserne blev lempet gradvist. På grund af landets finansielle situation blev moms og afgifter hævet flere gange i løbet af de første årtier af medlemsskabet. Sammenholdt med de større tilladte mængder betød det en markant vækst i antallet af danskere, der krydsede grænsen for at handle og også i de mængder af varer, der blev bragt med tilbage over grænsen. Sammenlignelige undersøgelser fra fx 1977, 1986 og 1989 illustrerer udviklingen (tabel 3). Antallet af danskeres ture over grænsen steg dramatisk gennem 1970’erne og 80’erne. I den første del af perioden skyldtes stigningen især folk, der boede mellem 10 og 50 km fra grænsen, mens folk, der boede længere væk, betød meget for den senere vækst. Det var ikke kun trafikken, der steg, det samme gjorde andelen, der krydsede grænsen med det formål at købe ind. Gennem hele perioden var indkøbskurvene præget af højtbeskattede varer som øl, vin og cigaretter. Med den såkaldte påskepakke i 1986 steg de danske afgifter igen, og det blev endnu mere attraktivt at købe varer, som de nævnte, – og benzin syd for grænsen. Resultatet var, at de danske indkøb i Tyskland nåede et midlertidigt toppunkt i 1989 (fx Bygvrå 1998). Siden 1993 har det været tilladt for danskere at medtage næsten alt fra en endagstur over grænsen til Tyskland. Frem til 2004 kunne spiritus og større mængder cigaretter dog kun medtages, hvis man havde været ude af landet i mindst 24 timer. Undersøgelser foretaget mellem 1996 og 2003 viser, at selv folk, der boede langt fra grænsen, fandt grænsehandel attraktiv (tabel 3). De store rationer betød, at hver enkelt ikke behøvede at tage af sted så hyppigt som før for at dække forbruget og at folk, der kom hyppigt, ikke behøvede at købe ind hver gang (fx Bygvrå 1997). 1 Dette afsnit har tidligere været publiceret på engelsk i Bygvrå (2007) som siderne 33-36. 19 Tabel 3. Udvikling i danskeres grænsehandel over landegrænsen ifølge undersøgelser foretaget imellem 1977 og 2003. Antal danske grænsepassanter pr. år (*1000) (estimat) Afstand: (mellem bopæl og grænse) 0 - 10 km (%) 10 - 25 km (%) 25 - 50 km (%) 50 -125 km (%) 125+ km (%) I alt (%) Gøremål: - Kun indkøb (%) - Indkøb og andet (%) - Ikke handlet (%) I alt (%) Udvalgte varegrupper: (% af dem, der handlede) - Øl (%) - Bordvin (%) - Sodavand (%) - Slik/chokolade (%) - Cigaretter (%) - Fødevarer (%) - Beklædning (%) Indkøbsbeløb per indkøber - Løbende priser (DKK) - 1980 priser (DKK) Grænsehandelshyppighed: - Hver uge (%) - Hver måned (%) - Hvert år (%) - Sjældnere (%) I alt (%) Antal interviews (N) - Alle - Indkøbere 1977 1986 1989 1991 1996 2003 7,432 10,319 14,650 10,904 8,215 9,169 (1) 21 15 12 26 26 100 17 20 17 24 22 100 12 14 16 31 27 100 22 16 17 25 20 100 21 22 13 24 20 100 14 16 15 28 27 100 44 48 8 100 69 27 4 100 70 26 4 100 77 16 7 100 66 23 11 100 78 15 8 100 54 61 ¤ 55 71 2 ¤ 67 52 ¤ 64 51 25 ¤ 80 57 ¤ 40 52 12 1 70 52 23 66 55 7 1 62 51 24 70 45 14 2 72 47 57 49 29 23 2 98 133 344 227 299 175 306 172 450 233 740 341 30 25 36 9 100 33 32 30 5 100 29 32 34 5 100 32 34 32 2 100 18 34 43 5 100 17 26 48 9 100 950 874 706 681 737 707 1397 1295 1026 910 466 424 NB: Undersøgelserne i 1977, 1986, 1989 og 2003 blev lavet i maj, 1996-undersøgelsen i november, og den viste del af 1991-undersøgelsen var fordelt over første halvår. ¤ Ikke inkluderet i undersøgelsen. (1) I modsætning til de andre år er der for 1977-undersøgelsen tale om luftlinjeafstande. Kilder: Bygvrå 2002; 2003. 20 De store mængder sammenholdt med, at de fjernereboende og sjældne grænsehandlende generelt køber mere per tur, betød en markant stigning i, hvor meget der i gennemsnit blev købt på hver tur. Som en konsekvens viste 2003-undersøgelsen en større samlet grænsehandel end nogle af de tidligere undersøgelser. 5.2. Grænsehandlens regionale fordeling2 På basis af de foretagne undersøgelser kan den gennemsnitlige grænsehandel per indbygger beregnes. Indkøbene varierer meget efter, hvor langt folk bor fra grænsen, og undersøgelsernes respondenter er også blevet spurgt om, hvilken kommune de boede i. På daværende tidspunkt var der 275 kommuner, og fra nogle af disse har der kun været få respondenter i hver enkelt undersøgelse. For at gøre de regionale data mere robuste er kommunerne her blevet slået sammen til 53 grupper, hvori der i hver undersøgelse er information om indkøbsstørrelser for mindst tre indkøbsenheder. Afstanden mellem hver region og landegrænsen er blevet målt som køretid i minutter fra området hovedby (Google maps). For at vurdere størrelsen af grænsehandlen mellem 1986 og 2003 sammenlignes gennemsnitsindkøbene som de er fundet i undersøgelserne med det gennemsnitlige detailhandelsforbrug per dansker. Figur 3 viser proceduren, der er brugt til beregning af denne handelslækage. Kun de 8499 interviews med folk, der ikke skulle betale færge eller broafgift for at komme til landegrænsen, er medtaget i denne analyse. På tværs af alle undersøgelserne mellem 1986 og 2003 svarede grænsehandel for beboere inden for 10 minutters kørsel fra grænsen, til mellem 9 og 57% af det årlige detailhandelssalg. Mellem 25 og 30 minutter væk lå det i intervallet 4-42%, mens det i to timers afstand var 1-5%. En regressionsanalyse viser den generelle sammenhæng mellem indkøbs i Tyskland og tidsafstanden fra grænsen. Figur 4 illustrerer denne sammenhæng, og det er tydeligt, at handelslækagen falder kraftigt med afstanden til grænsen (R2=,706). En betragtelig del af den variation, der ses på figur 4 skyldes de ændrede rammebetingelser for grænsehandlen i perioden. Tabel 4 viser resultaterne, når hver undersøgelse analyseres separat. Det er også muligt ud fra tabellen at se, i hvilken udstrækning grænsehandlens niveau og afstandsafhængighed ændres fra den ene undersøgelse til den anden (se evt. Bygvrå 2011). 2 Dette afsnit bygger på to konferencepapirer, nemlig Bygvrå 2011 og 2012b 21 Figur 3. Metode til estimering af grænsehandelslækage for hver kommunegruppe. Figur 4. Grænsehandel (1986-2003) som procent af den årlige detailhandelsomsætning som funktion af køretid til grænsen. 22 Tabel 4. Regressionsanalyser af grænsehandel som procent af den årlige detailhandelsomsætning som funktion af køretid fra grænsen. Konstant (a)(1) År Nedre Øvre Estimat(2) grænse(3) grænse3) 1986 .763 2.994 2.231 2.357 1989 .666 2.347 2.266 2.428 1991a .710 2.233 2.181 2.285 1991b .840 2.169 2.132 2.205 1996 .871 1.986 1.951 2.020 1999 .859 2.520 2.475 2.565 2000 .872 2.109 2.077 2.140 2001 .710 2.296 2.225 2.367 2003 .491 1.777 1.698 1.855 Model: log10(procent lækage)=a*log10(tidsafstand)**b Alle signifikante: p < .000 95% konfidensinterval Justeret R2 (2) (1) (2) (3) Estimat (2) -.926 -.901 -.951 -.973 -.870 -1.123 -.822 -.798 -.570 Eksponent (b)(1) Nedre grænse3) -.965 -.948 -.984 -.996 -.891 -1.151 -.840 -.838 -.614 Øvre grænse3) -.887 -.853 -.918 -.951 -.849 -1.095 -.803 -.757 -.526 Figur 5 illustrerer resultaterne ved hjælp af tre eksempler, nemlig hvor langt fra grænsen handelslækagen var henholdsvis 5, 10 og 20% af den ’normale’ detailhandelsomsætning. Det fremgår, at de 20%’s lækage hele perioden har svinget omkring de 10 minutters kørsel fra grænsen. 10%’s lækagen har svinget mellem 10 og 30 minutters kørsel og udviklet sig nogenlunde parallelt med den for de 20%. Helt anderledes ser det ud for kurven for 5%’s lækage, hvor udsvingene har været marFigur 5. Hvor langt fra grænsen handelslækagen var 5, 10 og 20%. Beregninger baseret på tabel 4. 23 kant større. Det er bemærkelsesværdigt, at væksten siden starten af det indre marked især er sket ved, at folk også relativt langt fra grænsen nu købte en målelig del af deres varer syd for grænsen. På figuren ses det ved, at kurven for 5% handelslækage er over 1 times kørsel fra grænsen. Folk fra forskellige afstande bruger ikke bare forskellige beløb på grænsehandel, de køber også delvist forskellige varer. Boksplottet i figur 6 viser, at halvdelen af dem, der havde købt fødevarer, boede inden for 36 minutters kørsel fra grænsen, mens denne såkaldte medianafstand var omkring 90 minutter for dem, der havde købt hedvin og spiritus. Nogle af forskellene kan skyldes forskellige indkøbssituationer. For eksempel var drikkevarer typisk markant billigere i Tyskland end i Danmark, således at folk forsøgte at dække mest muligt af deres forbrug ved indkøb syd for grænsen. Det betyder, at sjældne gæster benyttede enhver lejlighed til at købe sådanne varer, mens mange fra grænseområdet krydsede grænsen så hyppigt, at de ikke behøvede at købe drikkevarer hver gang. Et lignende argument kunne bruges for cigaretter, men på undersøgelsestidspunkterne var der stadig temmelig stramme begrænsninger på, hvor mange cigaretter der måtte indføres fra en endagstur. Rygere måtte således ofte købe dem hver gang – og mange Figur 6. Boksplot der viser afstandsfordelingen (i minutter) af indkøbsenheder, der havde købt forskellige slags varer på deres grænsehandelstur. 24 krydsede endog grænsen med det ene formål at købe cigaretter. Med hensyn til slik og chokolade kunne ræsonnementet være som for drikkevarerne, men her spiller det ind, at grænsehandelsture for folk, der bor længere fra grænsen, ofte kan have karakter af en familieudflugt. De produktgrupper, der især blev købt af folk, der boede i nærheden af grænsen, falder i to dele, nemlig almindelige dagligvarer og specialiserede udvalgsvarer. I begge tilfælde kræver det at foretage fordelagtige indkøb, at kunderne er opmærksomme på, at priserne er lavere, og for begge disse typer af produkter gælder, at prisrelationerne på undersøgelsestidspunkterne slet ikke havde samme pressebevågenhed som priserne på drikkevarer. 5.3. Grænsehandel som indkøbsform3 Tabel 3 har allerede vist, at indkøb har spillet en væsentlig rolle for, at danskere har krydset grænsen til Tyskland mellem 1977 og 2003. For at se nærmere på grænsehandel som indkøbsform er oplysninger fra 8404 respondenter i grænsehandelsundersøgelserne mellem 1986 og 2003 analyseret nærmere. Konkret er oplysninger om karakteren af de enkelte ture over grænsen, hvilke varer der blev købt og for hvor meget blevet brugt til at identificere fem segmenter af ture. Tabel 5 viser sammenhængen mellem segmenterne og de ti variable, der blev brugt til opdelingen. Som det kunne forventes dannede ture uden indkøb sit eget segment – uden indkøb -; dette omfattede 7% af alle ture. Ud over de manglende indkøb adskiller dette segment sig også ved, at der var færre personer i turgruppen; medianværdien var kun én person. I et andet segment – kombinerede ture – var der købt varer med hjem fra Tyskland, men turen havde også haft andre formål. Dette segment omfattede 12% af turene, og heraf var 85% af turene var endagsture, hvilket er lavere end i de øvrige segmenter. Gennemsnitligt havde folk i dette segment købt mere øl og brugt flere penge end folk fra de øvrige segmenter. Sidstnævnte skyldtes dog især, at nogle havde foretaget meget store indkøb. De resterende tre segmenter udgøres af forskellige typer af deciderede indkøbsture, her forstået som ture foretaget med indkøb som eneste formål. Et af disse segmenter (17% af turene) kan karakteriseres som ture med køb uden alkohol. Her var det gennemsnitlige antal personer i rejsegruppen relativ lille, og de gennemsnitlige indkøb var lavere end i de andre segmenter. Dette segment adskiller sig derudover ved, at der på relativt mange af turene (30%) kun var andre af3 Dette afsnit bygger på Bygvrå, 2012a. 25 Tabel 5. De fem tursegmenter og deres karakteristika. Segment Andel af turene Personer (gennemsnit/median) Endags (%) Foretaget indkøb (%) Andre gøremål (%) Købt alkohol (%) - ikke andet end alkohol (%) - kun andre beskattede varer (%) - kun ikke-beskattede varer (%) Liter øl Total DKK (gennemsnit/median) N Uden Kombineindkøb rede ture 7% 1.6 / 1 91 0 100 12% 2.3 / 2 85 100 86 99 49 0 Køb uden alkohol 17% 1.9 / 2 98 100 15 0 0 30 1 29 Alkohol + andet Kun alkohol 35% 2.5 / 2 100 100 0 100 0 0 29% 2.3 / 2 100 100 0 100 100 0 0 0 Flest Ingen Mange Mange 1627 / 761 430 / 261 1056 / 768 881 / 596 596 980 1437 2932 2450 giftsbelagte varer end alkohol i indkøbskurven, og at en tilsvarende andel kun havde købt varer, der ikke var belagt med punktafgifter. De andre afgiftsbelagte varer kunne være benzin eller cigaretter, mens de ikke afgiftsbelagte varer kunne være fødevarer. Samlet set indikerer disse forhold, at folk i dette segment ofte krydsede grænsen efter et lille antal varer. Indkøbsture med alkohol og andre varer udgjorde med 35% det største segment. Gennemsnitligt var rejsegrupperne på disse ture større end i de andre segmenter, og indkøbene af øl såvel som de samlede beløb var store. Det sidste segment omfattede 29% af alle turene og ligner på mange måder det foregående segment, bortset fra et væsentligt forhold, nemlig at indkøbskurvene kun indeholdt alkohol. Den gennemsnitlige mængde øl var stor, men fraværet af andre varer gav et lavere samlet indkøb per rejseenhed. Det var ikke kun turens og indkøbets karakter, der adskilte de fem segmenter. Ikke uventet var deres geografiske udbredelse også forskellig. Halvdelen af de kombinerede ture blev foretaget af folk, der boede mere en 118 km fra grænsen, hvormed det er disse ture, der typisk foretages fra de største afstande. Det er næppe overraskende, at folk, der har længere at køre, er mere tilbøjelige end andre til at kombinere turen med andre gøremål. For uden indkøbs segmentet var denne medianafstand kun 16 km, mens den for køb uden alkohol segmentet var 18 km. Spørgs26 Figur 7. Boksplot visende afstandsfordelingen for hvert af de fem segmenter. målet om, hvorvidt disse to segmenter så reelt har en forskellig geografisk fordeling besvares positivt af en ANOVA analyse (p < ,008) og boksplottet i figur 7 viser, at forskellen består i, at uden indkøbs segmentet har en betydelig større spredning end det andet. Det betyder, at selv om de fleste ture uden indkøb blev foretaget af folk fra det grænsenære område, blev sådanne ture også foretaget af folk, der boede mere en 100 km fra grænsen. Det var ikke tilfældet for uden alkohol segmentet. Folk bosat længere fra grænsen kunne nok krydse denne uden at købe varer med hjem, men hvis de handlede, var alkohol en del af indkøbet. Også ture i segmenterne alkohol og andet og kun alkohol havde den samme medianafstand, nemlig 56 km. Figur 7 indikerer, at de to fordelinger er temmelig ens, hvilket bekræftes af en ANOVA analyse (p < ,149). Generelt må det dog konkluderes, at de fem segmenter baseret på tur- og indkøbsadfærd i stor udstrækning også adskiller sig med hensyn til deres geografiske udbredelse. 6. Danskeres nutidige grænsehandel over landegrænsen Som nævnt tidligere er der ikke siden 2003 foretaget grænsehandelsundersøgelser på samme måde, som dem, der danner baggrund for det, der er beskrevet i kapitel 5. De i det følgende præsenterede analyser er udført på basis af det materiale, der er stillet til rådighed af græn- 27 sehandelskæden Fleggaard. For en præsentation og diskussion af materialet henvises til afsnit 3.2. 6.1. Grænsehandlens sammensætning og regionale fordeling På basis af Fleggaards grænseanalyse, der bygger på oplysninger fra knapt 1000 grænsehandlende husstande fordelt over hele landet, kan der opstilles et estimat over, hvor meget forskellige varegrupper i 2013 beløbsmæssigt fyldte i danskeres samlede grænsehandel i Tyskland. Figur 8 viser, at øl, vin og spiritus tilsammen udgjorde knapt 40% af indkøbene. Dertil kommer, at sodavand alene stod for omkring 20%. En tilsvarende andel blev brugt på dagligvarer. Af de øvrige varegrupper er kun slik stor nok til at optræde selvstændigt på figuren. Hvor den samlede stikprøve er stor nok til en realistisk opdeling af varegrupper, bliver resultaterne betydelig mere usikre, når fordelingerne opgøres på enkeltregioner. Dette er alligeFigur 8. Grænsehandlens fordeling på varegrupper – totalt og for enkelte regioner. 100 Procent af årlig grænsehandel 80 Andre varer 60 Dagligvarer Slik Vand 40 Spiritus Vin Øl 20 0 Total (N=993) Hovedstaden (N=180) Sjælland (N=130) Nordjylland (N=83) Midtjylland (N=275) Kilde: Fleggaards grænseanalyse 2013. 28 Fyn (N=121) Øvrige Sydjylland (N=134) Sønderjylland (N=70) vel gjort i figur 8, der altså her skal tolkes med varsomhed. Der ses bemærkelsesværdigt små variationer mellem varefordelingen i de enkelte områder. At Nordjylland og Sydjylland – bortset fra Sønderjylland – skiller sig ud ved at have større vægt på ’andre varer’ er svært at tolke, men gruppen er undertiden valgt af respondenterne, også hvor produktet rettelig hører hjemme i en af de andre grupper. Den mest markante afvigelse ses ikke uventet for Sønderjylland. En statistisk test (chi-i-anden) bekræfter det visuelle billede, nemlig at sønderjydernes grænsehandel især skiller sig ud fra de øvrige danskeres ved, at dagligvarer spiller en markant rolle. At analysen indikerer, at især ølindkøbene er relativt mindre fra Sønderjylland end fra andre steder, kan ikke tolkes som et mindre indkøb af øl, da det samlede indkøbsbeløb er højere (se nedenfor). At dagligvarer især købes af folk, der bor i nærheden af grænsen, afspejler sig også i de øvrige data stillet til rådighed fra Fleggaard. Således vokser antallet af varer per kunde typisk med de pågældendes afstand til grænsen, mens tendensen for fødevarer er modsat. Tallene viser endvidere, at fødevarer gennemsnitligt udgør 35-40% af de varer, en sønderjyde lægger på kassebåndet. Nogle delområder skiller sig dog ud ved, at andelen er markant højere. Det drejer sig fx om Bylderup-Bov, Bredebro og Højer. De ligger alle i grænseområdet, men det er der også andre områder, der gør. Dette åbner for en hypotese om, at ikke kun afstand, men også bystørrelse spiller en rolle for indkøbsadfærden. Dette kan ikke analyseres på basis af de oplysninger, der er til rådighed. Alt i alt viser analyserne af de nye data, at dagligvarer spiller en markant større rolle for sønderjyders grænsehandel end for andre danskeres. Dette svarer til, hvad der blev indikeret af grænsehandelsundersøgelserne mellem 1986 og 2003. Disse undersøgelser viste også, at folk, der boede i nærheden af grænsen, grænsehandlede hyppigere, men gennemsnitligt købte for mindre per gang, end folk, der boede længere fra grænsen. Disse forhold er temmelig almengyldige, men hvordan ser det ud med det samlede, årlige indkøb syd for grænsen? Har de store rationer, som EUs indre marked har muliggjort, betydet, at grænsehandlen i dag fordeler sig mere jævnt over hele landet? Figur 9, der bygger på Fleggaards grænseanalyse med oplysninger fra grænsehandlende husstande i hele landet, giver et svar på dette spørgsmål. Ifølge analysen estimeres den samlede grænsehandel fra Syd-og Sønderjylland til at udgøre 39% af den samlede grænsehandel i Tyskland. Dette skal sammenholdes med, at landsdelen kun huser 13% af den danske befolkning. Når der kun ses på Sønderjylland er estimatet, at de 4% af befolkningen, der bor her, står for 15% af 29 Figur 9. Den geografiske fordeling af danskeres grænsehandel i Tyskland og af befolkning. Kilder: Fleggaards grænseanalyse 2013; Danmarks Statistik: FOLK1. den samlede grænsehandel i Tyskland. Materialets størrelse tillader ikke en underopdeling af Sønderjylland. Den mindste grænsehandel ses fra Region Hovedstaden med 31% af befolkningen og 11% af den totale grænsehandel i Tyskland. Dette kunne tyde på, at grænsehandel for beboere i Hovedstadsområdet ikke på samme måde er et tema, som det er andre steder i landet – inklusiv andre dele af Sjælland. En forklaring på dette ligger uden for herværende arbejdes rammer. De her præsenterede oplysninger om grænsehandlens størrelse og sammensætning viser, at danskere køber mange slags varer i Tyskland, men at det især er dagligvarebutikker, der er udsat for konkurrence fra butikker syd for grænsen. Analyserne viser også, at danskere fra alle egne deltager i grænsehandel, men at omfanget falder markant med afstanden til grænsen. Da grænsehandel med dagligvarer er specielt udbredt fra det grænsenære område, må dagligvarebutikker tæt ved grænsen anses for at være specielt udsat for konkurrence. 6.2. Grænsehandel som indkøbsform At en grænsehandelstur har en mere hverdagsagtig karakter tæt ved grænsen bekræftes af Fleggaards grænseanalyse, hvoraf det bl.a. fremgår, at hvor den gennemsnitlige grænsehandlende fra de fleste områder handler i Tyskland 2-3 gange om året, er det 15 gange fra Sønderjylland og 5-6 gange fra det øvrige Sydjylland. Som i det foregående er der for få respondenter fra Sønder30 jylland til at det giver mening at foretage en underopdeling. En sådan ville dog formentlig vise, at hyppigheden varierer markant inden for Sønderjylland, hvorfra nogle kun har få minutters kørsel til grænsen, mens andre har op mod en time. Det materiale, der er stillet til rådighed fra Fleggaards kasseekspeditioner, tillader en opdeling af de sønderjyske kunder. Figur 10 viser antal ekspeditioner (2013) per indbygger i postnummerområder fordelt på afstand fra grænsen. Figuren bekræfter, at antallet af besøgende falder kraftigt med afstanden. Der er dog én markant undtagelse, nemlig at der er relativt få ekspeditioner med folk fra Padborg og Kruså. Det er ikke fordi, beboere herfra ikke grænsehandler, så de må i større udstrækning vælge ’almindelige’ tyske butikker i stedet for deciderede grænsehandelsbutikker. Deres indkøb har en anden karakter, end den der ses blandt folk, der bor længere væk. Figuren viser også, at der er meget stor spredning på det relative antal ekspeditioner af folk fra området mellem 6 og 20 minutters kørsel fra grænsen. Det er bemærkelsesværdigt, at indbyggere fra Tønder og Gråsten er relativt talstærkt til stede, mens det modsatte gælder for folk fra fx Tinglev, Bylderup-Bov og Rødekro. Disse resultater indikerer, at folk fra de mindre byer i større stil grænsehandler dagligvarer og Figur 10. Antal ekspeditioner per indbygger i postnummerområder i forskellig afstand fra grænsen, 2013. har indkøb syd for grænsen som en fast del af deres almindelige indkøbsmønster, mens folk fra større byer i højere grad grænsehandler efter afgiftsbelagte varer. Denne konklusion ligger dog ud over, hvad der direkte kan udledes af herværende materiale. At der er forskel på grænsehandelsadfærden fra forskellige områder ses også af, hvornår de registrerede ekspeditioner har fundet sted. Det er således kun fra Sydog Sønderjylland, at der ikke er flest kunder i juli måned. En tur over grænsen er LÆS: I de postnummerområder, der ligger 6-20 minutters kørsel fra grænsen, varierede antal kunder (ekspeditioner) per år mellem 4 og 19. Kilde: Materiale fra Fleggaard. 31 herfra ikke en ferieaktivitet, og de mange besøg spredes over det meste af året. Der- imod er lørdag en foretrukken indkøbsdag fra alle landsdele. 7. Butiksudviklingen og forskellige eksterne konkurrenter Efter denne statusopgørelse over butiksforsyning og grænsehandel flyttes fokus til den udvikling, detailhandlen har været inde i og de konkurrenter, der har været på banen. De foregående kapitler har indikeret, at det ikke i sig selv er nok for et områdes butiksudvikling, at der bor mange mennesker i lokalområdet. Forbrugernes præferencer spiller en markant rolle for butikkernes udviklingsmuligheder. Hvis de finder det lokale udbud af butikker og varer utilstrækkeligt, vil de handle andre steder, hvis de har muligheden for det. Denne såkaldte outshopping kan gå til en nærliggende større by, til destinationer længere væk, eller der kan være tale om køb via internettet. Det er disse forskellige konkurrenter, der sættes fokus på i dette og det følgende kapitel. Som beskrevet i metodekapitlet er analyserne koncentreret til et område, der består af Haderslev og Aabenraa kommuner og baseret på registrering af butikker i 1999 og i februar 2014. Undersøgelsesenheden er den enkelte butik; ikke den specifikke butik, men den slags butik i det område. En butik, der er flyttet inden for en by eller er blevet erstattet af en anden inden for samme gruppe, registreres således ikke som en ændring. I 1999 registreringen var der 66 byer/lokaliteter med mindst en butik. I februar 2014 var der åbnet en butik på hver af to andre lokaliteter, mens 30 af de 66 havde mistet deres sidste butik. Tabel 6 viser, hvor mange butikker der blev registreret i hver af de ni grupper i 1999 og i 2014. I alt havde de to kommuner mistet 35% af deres butikker mellem de to registreringer. Der var tilbagegang i alle grupper, men i varierende omfang. Sammenlignet med det antal butikker, der lukkede, var antallet af nye butikker yderst beskedent. Halvdelen af de nye var i gruppen Andre butikker, og hovedparten af disse nye var genbrugsbutikker, der var flyttet ind i ellers tome butikslokaler. 32 Tabel 6. Antal butikker i hver gruppe, 1999 og 2014. Butiksgruppe Kolonialbutikker Kiosker Specialbutikker med fødevarer Beklædning Boligindretning Håndværksrelaterede butikker Hobby relaterede butikker Personlig pleje og tilbehør Andre butikker I alt Kilde: Egne registreringer. Antal 1999 87 57 75 111 108 83 111 61 Antal 2014 63 31 32 77 58 49 66 52 Ændring (%) -28 -46 -57 -31 -46 -41 -41 -15 88 781 81 509 -8 -35 Stadig aktive 59 30 30 75 58 45 65 49 65 476 Lukkede Nye 28 27 45 36 50 38 46 12 23 305 4 1 2 2 0 4 1 3 16 33 For hver enkelt by er ændringen i antallet af butikker sammenholdt med indbyggertallet og tidsafstandene til forskellige alternative indkøbssteder. Hermed bidrager disse analyser til det samlede billede fra tidligere afsnit ved at medtage alle slags butikker og udviklingen over tid på et detaljeret geografisk niveau. Tre af de fire typer af konkurrenter, som er listet i figur 1, vil i dette kapitel blive analyseret enkeltvis, startende med internethandlen. 7.1. Betydning af internethandel Danskeres køb via internettet er langt fra ligeligt fordelt på forskellige produkter, og konsekvenserne for den sønderjyske detailhandel må derfor forventes at være ujævnt fordelt på butikstyper. Som formuleret i arbejdsspørgsmål 3.a var det forventet, at nedgangen i antallet af butikker skulle være størst for butikker, der sælger standardiserede, nonfood produkter. Tabel 6 viser, at den største nedgang har fundet sted inden for Specialbutikker med fødevarer efterfulgt af grupperne Kiosker og Boligindretning. Den logistiske regressionsanalyse (tabel 7) bekræfter, at disse butikker sammen med Håndværksrelaterede butikker har haft en signifikant lavere overlevelse end andre i denne periode. De tidligere nævnte typiske e-handelsvarer (beklædning, sportsudstyr, bøger og elektronik) sælges ikke fra butikker i disse grupper. De lukkede Specialbutikker med fødevarer var ikke butikker med dyre specialiteter, men almindelige bagere og grønthandlere. Nedgangen i antallet af Håndværksrelaterede butikker var et resultat af, at lokale håndværksmestre lukkede små butikker, der tidligere var blevet drevet sideløbende med hovedaktiviteten. Oplysninger fra nogle af disse håndværkere antyder, at hovedårsagerne har væ33 ret den finansielle krise og konkurrence Tabel 7. Logistisk regressionsanalyse: Butikkernes overlevelse som en funktion af butiksgruppe. fra byggemarkeder og nationale lavpriskæder. Langt hovedparten af butikkerne i gruppen Personlig pleje og tilbehør overlevede tiden mellem 1999 og 2014 til trods for, at deres sortiment i høj grad er at finde blandt de varer, der også købes på internettet. Det må derfor konstateres, at virkningen af internethandel ikke er Kolonialbutikker Kiosker Specialbutikker med fødevarer Beklædning Boligindretning Håndværksrelaterede butikker Hobby relaterede butikker Personlig pleje og tilbehør Andre butikker (1) Konstant (1) Referencegruppe B -,400 -,934 -1,444 -,305 -,890 -,870 -,693 ,368 1,039 Sign. ,474 ,009 ,000 ,335 ,004 ,008 ,025 ,361 0,000 synlig i de indsamlede oplysninger om butikkernes tilstedeværelse og overlevelse. 7.2. Betydning af grænsehandel En del af sønderjydernes outshopping finder sted til butikker syd for grænsen, og forventningen var som udtrykt i arbejdsspørgsmål 3.b, at konkurrencen herfra betyder, at nedgangen i antal butikker og især i dagligvarebutikker ville aftage med afstanden til grænsen. Tabel 8 viser, at den gennemsnitlige afstand til grænsen overordnet set er større for butikker, der har overlevet, end for butikker, der er lukket. Den logistiske regressionsanalyse bekræfter dette billede, men når de nyetablerede butikker inkluderes i vurderingen, forsvinder forskellen. Faktisk er 32 af de 33 nytilkomne butikker (butiksgruppe og by) placeret i Aabenraa kommune. Disse nye butikker er dog oftest forskellige fra dem, der lukkede. Tre grupper af butikker adskiller sig ved, at deres overlevelse har været stigende med afstanden til grænsen. For gruppen Boligindretning skyldes det dog ikke, at danskere nu køber disse varer syd for grænsen. De fleste af de lukkede butikker i denne gruppe lå i grænsebyerne Padborg og Kruså og levede især af handel med tyske kunder. Dermed kan lukningerne nok tilskrives konkurrence fra tyske butikker, men i form af, at tyske kunder handler hjemme. Også Specialbutikker med fødevarer havde en større overlevelseschance med stigende afstand til grænsen. Dette kunne tale til fordel for forventningen bag arbejdsspørgsmål 3.b, men tabel 8 viser, at den 34 Tabel 8. Butikkernes overlevelse som funktion af tidsafstand (minutter) til landegrænsen - totalt og for hver enkelt butiksgruppe. Stadig aktive Lukkede Gms. Gms. afstand N afstand Kolonialbutikker 26,7 60 26,5 Kiosker 26,1 30 24,3 Specialbutikker med fødevarer 27,8 30 22,3 Beklædning 27,1 75 23,5 Boligindretning 24,8 58 21,6 Håndværksrelaterede butikker 26,5 45 24,8 Hobby relaterede butikker 27,6 65 24,5 Personlig pleje og tilbehør 25,3 49 32,7 Andre butikker 26,2 65 21,0 I alt 26,4 477 23,8 (1) De nye er ikke medtaget i den logistiske regressionsanalyse. Butiksgruppe Logistisk regression (1) Nye (1) N 27 27 45 36 50 38 46 12 23 304 Gms. afstand 21,5 5,0 18,5 19,5 15,8 5,0 20,0 16,3 16,8 N 4 1 2 2 0 4 1 3 16 33 B ,932 ,432 2,346 1,200 1,023 ,448 1,185 -5,342 ,984 ,887 Sig. ,186 ,559 ,044 ,064 ,034 ,617 ,114 ,055 ,047 ,000 forventede større nedgang af kolonialbutikker nær grænsen ikke har fundet sted. Dette skyldes delvist, at fire nytilkomne er placeret i eller i nærheden af Aabenraa. Da kolonialbutikker skulle være mere påvirket af konkurrencen fra butikker i Tyskland, er billedet her mindre entydigt. Den sidste butiksgruppe med dårligere overlevelse nær grænsen, er gruppen Andre butikker. Det er svært at konkludere på denne gruppe grundet dens blandede sammensætning. Alt i alt giver denne analyse kun begrænset støtte til forudsigelsen om, at antallet af butikker skulle være faldet mere, jo nærmere man kommer grænsen. 7.3. Betydning af Kolding Nord for analyseområdet ligger Kolding med sit storcenter og sit store udbud af butikker. På grund af nærhed må den nordlige del af området forventes at være mere udsat for konkurrence fra disse butikker end den sydlige del, og forventningerne udtrykt i arbejdsspørgsmål 3.c var, at butiksdøden især inden for butikker, der sælger udvalgsvarer, ville være faldende med afstanden til Kolding. Tabel 9 viser, at der er signifikant forskel på den gennemsnitlige afstand til Kolding for butikker, der lukkede i perioden mellem 1999 og 2014, og dem, der overlevede. Men for butikkerne taget under et er forskellen den modsatte af det forventede. Tendensen er det samme, når der ses på de butiksgrupper, hvor overlevelsen ændredes signifikant med afstanden til Kolding. 35 Tabel 9. Butikkernes overlevelse som funktion af tidsafstand (minutter) til Kolding - totalt og for hver enkelt butiksgruppe. Stadig aktive Lukkede Gms. Gms. afstand N afstand Kolonialbutikker 33.8 60 36.0 Kiosker 32.4 30 36.5 Specialbutikker med fødevarer 32.2 30 36.4 Beklædning 30.7 75 33.3 Boligindretning 33.0 58 34.7 Håndværksrelaterede butikker 32.8 45 36.4 Hobby relaterede butikker 31.1 65 34.3 Personlig pleje og tilbehør 31.9 49 29.4 Andre butikker 31.8 65 36.9 I alt 32.1 477 35.2 (1) De nye er ikke medtaget i den logistiske regressionsanalyse. Butiksgruppe Logistisk regression (1) Nye (1) Gms. N afstand 27 36.5 27 45.0 45 48.0 36 39.0 50 38 37.3 46 45.0 12 36.0 23 40.1 304 39.6 N 4 1 2 2 0 4 1 3 16 33 B -1.947 -4.495 -4.591 -2.864 -1.314 -4.629 -3.350 3.076 -6.646 -3.248 Sig. .341 .083 .043 .135 .446 .037 .069 .329 .011 .000 Et lignende billede ses for gruppen Beklædning, men her er forskellen ikke statistisk signifikant. Den eneste gruppe, hvor forskellen havde den forventede retning, var Personlig pleje og tilbehør, men resultatet var ikke statistisk signifikant. Alt i alt kan disse analyser ikke bekræfte forventningen om, at Kolding og Kolding Storcenter medvirker til lukning af analyseområdets butikker hverken generelt eller inden for Beklædning. 8. Butiksudvikling og den sønderjyske geografi 8.1. Betydning af placering i det lokale byhierarki Outshopping behøver ikke at gå til byer og centre i andre lande eller landsdele. Sønderjyder kan også svigte en lokal butik til fordel for en et andet sted i Sønderjylland. Det er for eksempel tilfældet, når beboere i en lille by tager til en større by for at købe specialiserede udvalgsvarer, eksempelvis tøj. Det er denne tankegang, der forfølges i arbejdsspørgsmålene 4. a og b, nemlig hvorvidt faldet i antal butikker med udvalgsvarer er mindre jo større byen er, og om den falder med afstanden til en større by. 36 Resultaterne i tabel 10 understøtter forventningen om, at nedgangen har været størst i de mindste byer. Denne tendens genfindes i alle ni butiksgrupper, og for de fleste er tendensen statistisk signifikant. Dette sidste gælder dog ikke for Kiosker og Boligindretning. For sidstnævnte kan det hænge sammen med, at nogle af disse butikker (møbelhusene) er pladskrævende og derfor ofte er placeret uden for de større byer. Hvorvidt det er tilfældet, og hvorvidt den store sammenhæng mellem butiksoverlevelse og bystørrelse udelukkende skyldes de to store byer Haderslev og Aabenraa, analyseres i det følgende. For at sammenligne udviklingen i Haderslev og Aabenraa med den i de omkringliggende byer er byerne opdelt i fem grupper baseret på indbyggertal og køretiden til en by med mindst 15.000 indbyggere. Udover Haderslev og Aabenraa er også Flensburg medtaget som relevant storby. De frem grupper er: Store byer: Haderslev og Aabenraa Nære byer > 2000: Byer med mindst 2000 indbyggere beliggende inden for 20 minutters kørsel fra en by med mindst 15.000 indbyggere Nære små byer: Byer med under 2000 indbyggere beliggende inden for 20 minutters kørsel fra en by med mindst 15.000 indbyggere Fjernere byer >2000: Byer med mindst 2000 indbyggere beliggende mere end 20 minutters kørsel fra en by med mindst 15.000 indbyggere Fjernere små byer: Byer med under 2000 indbyggere beliggende mere end 20 minutters Tabel 10. Butikkernes overlevelse som funktion af byernes indbyggertal - totalt og for hver enkelt butiksgruppe. Stadig aktive Lukkede Logistisk regression (1) (2) Nye Butiksgruppe Gms. Gms. Gms. folketal N folketal N folketal Kolonialbutikker 9.331 60 3.582 27 9.974 Kiosker 11,178 30 7,858 27 4,459 Specialbutikker med fødevarer 12,752 30 8,508 45 287 Beklædning 15,571 75 12,800 36 8,426 Boligindretning 11,585 58 10,048 50 Håndværksrelaterede butikker 11,104 45 6,642 38 7,565 Hobby relaterede butikker 13,405 65 9,801 46 4,459 Personlig pleje og tilbehør 14,729 49 10,287 12 15,750 Andre butikker 12,235 65 7,001 23 3,985 I alt 12,590 477 8,693 304 6,288 (1) De nye butikker er ikke medtaget i den logistiske regressionsanalyse, (2) Bybefolkning i 1000er, 37 N 4 1 2 2 4 1 3 16 33 B 0,113 0,054 0,065 0,055 0,023 0,084 0,056 0,087 0,085 0,061 Sign. 0,005 0,121 0,030 0,055 0,335 0,009 0,022 0,062 0,010 0,000 kørsel fra en by med mindst 15.000 indbyggere Tabel 11 viser, at de to store byer (Haderslev og Aabenraa) ikke blot har et bredere udbud af butikker, men at deres butikker også har overlevet perioden mellem 1999 og 2014 bedre end gennemsnittet. Det er dog ikke dem, der har haft den største succesrate, det har byer med mere end 2000 indbyggere og beliggende mere end 20 minutters kørsel fra en af de store byer. Selvom tallene for denne gruppe er små – og kun dækker en enkelt by (Gram), indikerer resultaterne, at der her har været plads til en selvstændig butiksudvikling. Byer af tilsvarende størrelse nærmere de store byer har klaret sig markant dårligere. Det gælder i almindelighed, men især for butikker inden for Beklædning og Personlig pleje og tilbehør. Kunderne foretrækker øjensynligt at købe sådanne specialiserede udvalgsvarer i større byer, hvis det ikke er for langt væk. Som forventet har butikker i små byer (< 2000) klaret sig dårligere end butikker i de større byer. Også i denne gruppe var butiksdøden markant større i nærheden af de store byer end længere væk. For de fleste butiksgrupper er det de små byer tæt ved de store, hvis udvikling har været mest negativ. Det gælder også for Boligindretning, der som postuleret ovenstående var overrepræsenteret i disse byer. Alt i alt kan det konkluderes, at nedgangen i antallet af butikker som forventet har været faldende med stigende bystørrelse, og det gjaldt også de fleste grupper af butikker med udvalgsvarer. Også forventningen om, at nedgangen i butiksantallet har været faldende med stigende afstand til en større by er blevet bekræftet af analyserne. Disse resultater stemmer med dem, der blev fundet i kapitel 4, men de nye analyser har udstrakt det til at gælde flere slags butikker og har bekræftet den udvikling, der blev postuleret på basis af det nuværende butiksmønster. Viden om denne udvikling er relevant, da der næppe er grund til at tro, at den har nået sit slutpunkt. 8.2. Butiksudvikling i forskellige byer Den enkelte butik påvirkes ikke af de ovennævnte konkurrenter enkeltvist. Nogle af påvirkningerne forstærker hinanden, mens andre trækker i hver sin retning. En analyse, der medtager alle faktorerne, giver imidlertid ikke brugbare resultater. I forsøg på at afdække den samlede effekt af påvirkningerne ændres analyseenheden derfor tilbage fra at være den enkelte butik til at være den enkelte by. Med andre ord, hvilke byer har klaret sig godt og hvilke mindre godt målt på udviklingen i antallet af butikker? Disse analyser omfatter byer med over 500 indbyggere. 38 Tabel 11. Butikkernes overlevelse som funktion af bymønster og butiksgruppe. Antal butikker Stadig aktive Kolonialbutikker Kiosker Specialbutikker med fødevarer Beklædning Boligudstyr Håndværksrelaterede butikker Hobby relaterede butikker Personlig pleje og tilbehør Andre butikker I alt Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer Store byer (1) Nære byer > 2000 Nære små byer Fjernere byer >2000 Fjernere små byer 23 19 11 2 5 14 10 5 1 0 18 7 1 2 2 58 11 3 3 0 31 15 8 2 2 21 16 3 3 2 41 14 6 4 0 35 13 0 1 0 35 18 9 2 1 276 123 46 20 12 Lukkede 3 3 15 0 6 9 7 5 1 5 18 12 11 0 4 21 12 2 1 0 21 12 15 1 1 10 13 11 1 3 21 12 10 1 2 4 6 1 1 0 9 0 10 0 4 116 77 80 6 25 Logistisk regression Nye 2 2 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 1 0 1 1 0 1 0 0 1 1 2 0 0 0 1 0 0 0 3 0 0 0 0 0 12 3 0 1 7 17 7 0 2 B Sign. -.191 -2.347 19.166 -2.219 -.085 -.442 -.442 -21.645 -.539 -2.398 21.203 -.693 -1.103 -.610 .083 -.166 -1.018 .304 .304 -.534 -2.041 .357 -1.147 -.515 -1.180 .717 -21.872 -1.396 -23.372 -2.169 19.845 -1.463 19.845 -2.744 -.398 -1.420 .337 -1.601 .827 .001 .999 .010 .896 .563 .765 .999 .353 .029 .999 .455 .024 .519 .944 .729 .051 .809 .809 .319 .007 .769 .247 .280 .043 .533 .999 .053 1.000 .151 .998 .013 .999 .020 .029 .000 .481 .000 (1) De to store byer, Haderslev and Aabenraa, er anvendt som referencekategori i de logistiske regressionsanalyser. 39 Overordnet set har butiksudviklingen i de to største byer – Haderslev og Aabenraa – været mere positiv end tilfældet har været i de mindre byer. Dette indikerer, at kunderne foretrækker at foretage en væsentlig del af deres indkøb i disse byer fremfor i de mindre. Haderslev har som den største af de to byer endog haft en mere positiv udvikling end Aabenraa. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Aabenraa er noteret for flere kolonialbutikker i februar 2014 end i 1999. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at Rødekro som den eneste af de større byer har fastholdt sit samlede butiksantal. Det betyder, at når de to nabobyer Rødekro og Aabenraa betragtes under ét, har deres udvikling været mere positiv end Haderslevs. Generelt er det disse største byer, der har klaret sig bedst, men de gøres dog følgeskab af den noget mindre Gram. Den har opretholdt sine to Kolonialbutikker og også sine to Specialbutikker med fødevarer. Derudover har dens udvikling indenfor Hobyrelaterede butikker været bedre end gennemsnittet for de to kommuner. Gram ligger temmelig langt fra grænsen, men det er der også andre byer, der gør, og de har ikke klaret sig tilsvarende godt. Byen adskiller sig primært fra de andre ved at ligge relativ langt fra større byer. Den tredjestørste by i Haderslev og Aabenraa kommuner er Vojens, og den har mistet hver tredje butik i den undersøgte periode, hvilket er markant mere end de ovenfornævnte. Dens butiksforsyning adskiller sig dog ikke fra, hvad der er normalt for denne størrelse af by. Det samme kan ikke siges om en anden by nær Haderslev, nemlig Starup, hvor der indbyggertallet taget i betragtning skulle være flere kolonialbutikker. Denne skæbne deler den med mange andre byer med forstadsstatus. Starup har dog ikke været udsat for butiksdød i perioden. Længere mod syd har Tinglev og Padborg mistet op mod 40% af de butikker, de havde i 1999. I Tinglev er det især gået ned ad bakke inden for Beklædning, men byen har stadig et udbud af dagligvarebutikker, der ligger inden for det normale, størrelsen taget i betragtning. Det er ikke tilfældet for Padborgs vedkommende. Her er der færre Kolonialbutikker, end hvad der normalt ses i tilsvarende bystørrelser. Ud over at byens butikker i et vist omfang svigtes af tyske kunder, kan det se ud til, at den i detailhandelssammenhæng er ved at tage karakter af forstad til Flensburg. Det samme gælder den noget mindre Kruså. Tilsammen har de to grænsebyer mistet 13 af de 17 butikker, der var i 1999, inden for Boligindretning. I byer med mindre end ca. 2300 indbyggere er butiksantallet oftest lille, hvorfor det ikke giver mening at udregne nedgangsprocenter. En sammentælling af butikker i byerne med 500- 40 2300 indbyggere viser, at de i februar 2014 kun havde 52 tilbage af de 118 butikker, de havde i 1999. De små byer har været de helt store tabere i de seneste 15 års detailhandelsudvikling. 9. Konklusion og diskussion Formålet med denne rapport har været at undersøge grænsehandlens betydning for den sønderjyske detailhandel. Til dette formål blev der opstillet fire grupper af arbejdsspørgsmål. Disse vil blive forsøgt besvaret i det følgende afsnit. Derefter følger en mere sammenfattende konklusion og en diskussion af undersøgelsens resultater. 9.1. Besvarelse af arbejdsspørgsmålene Den første gruppe af arbejdsspørgsmål fokuserede på, om butiksforsyningen i Sønderjylland er anderledes end andre steder i Danmark, bymønsteret taget i betragtning. Det skete på basis af to arbejdsspørgsmål. Det første spurgte til, hvordan forholdet mellem en bys indbyggertal og antallet af dagligvarebutikker er i Sønderjylland sammenlignet med andre steder. Tilstedeværelsen af dagligvarebutikker blev registreret via Fødevarestyrelsens Smiley-liste. Sammenligningen af de 55 sønderjyske byer med mindst 500 indbyggere med 106 størrelsesmæssigt tilsvarende andre danske byer uden for hovedstadsområdet viste, at de sønderjyske byers butiksforsyning ikke adskilte sig fra de øvrige, når der tages hensyn til byernes størrelse og afstand til større byer. Der var sønderjyske byer blandt de byer, der havde relativt få eller relativt mange kolonialbutikker. Således havde Starup, Kruså, Dybbøl, Egernsund og Padborg relativt få indbyggertallet taget i betragtning, mens Gråsten, Bylderup-Bov og Bredebro havde relativt mange. Disse afvigelser kan - ligesom det var tilfældet for byer uden for Sønderjylland - kobles til byernes placering i forhold til større byer. Det andet arbejdsspørgsmål spurgte til forholdet mellem en bys indbyggertal og antal repræsentanter for udvalgte landsdækkende kædebutikker i Sønderjylland sammenlignet med andre steder i landet. Tilstedeværelsen af sådanne butikker tog udgangspunkt i kæder repræsenteret i eller i umiddelbar nærhed af Kolding Storcenter, og disses tilstedeværelse i undersøgelsens 161 byer blev registreret via kædernes hjemmesider. De største byer i analysen er markant mindre end Kolding, og ingen af dem havde repræsentanter for alle 67 butikskæder, der var i eller ved Kolding Storcenter. Billedet er mindre klart end for kolonialbutikkerne, men også 41 her er der sønderjyske byer med en overrepræsentation af butikker. Det drejer sig om Gråsten, Skærbæk og Toftlund, altså igen byer i en vis afstand fra større byer. Overordnet kan det konkluderes, at antallet af butikker i de sønderjyske byer generelt ikke adskiller sig fra byer andre steder i landet – uden for hovedstadsområdet. Den anden gruppe af arbejdsspørgsmål omhandlede danskeres grænsehandel i Tyskland. Det første spørgsmål spurgte til grænsehandlens størrelse sammenlignet med den almindelige detailhandelsomsætning i forskellig afstand fra grænsen. På basis af Institut for Grænseregionsforsknings interviewundersøgelser mellem 1986 og 2003 illustreres det, at grænsehandlen på linje med besøg i butikker i almindelighed faldt signifikant med afstanden. Dette konkretiseres ved hjælp af tre eksempler, nemlig hvor langt fra grænsen handelslækagen var henholdsvis 5, 10 og 20% af den ’normale’ detailhandelsomsætning. Det fremgår, at 20%’s lækagen hele perioden svingede omkring de 10 minutters kørsel fra grænsen, mens 10%’s lækagen svingede mellem 10 og 30 minutters kørsel og udviklede sig nogenlunde parallelt med 20%’s lækagen. Helt anderledes ser det ud for 5%’s lækagen, hvor udsvingene har været markant større. Det er bemærkelsesværdigt, at grænsehandlens vækst efter starten af det indre marked især skete ved, at folk også relativt langt fra grænsen begyndte at købe en større del af deres varer syd for grænsen. Ifølge undersøgelserne fra 2001 og 2003 lå 5% handelslækagen godt 1 times kørsel fra grænsen. Den markante afstandsafhængighed bekræftes af Fleggaards grænseanalyse, der bygger på oplysninger fra 1000 grænsehandlende husstande fordelt over hele landet. Ifølge den estimeres den samlede grænsehandel fra Syd-og Sønderjylland til at udgøre 39% af den samlede grænsehandel i Tyskland, hvilket skal sammenholdes med, at landsdelen kun huser 13% af den danske befolkning. Når der kun ses på Sønderjylland er estimatet, at de 4% af befolkningen, der bor her, står for 15% af grænsehandlen. Den relativt mindste grænsehandel ses fra Region Hovedstaden med 31% af befolkningen og 11% af den totale grænsehandel i Tyskland. Det næste arbejdsspørgsmål om grænsehandel fokuserer på, hvilke varegrupper der dominerer grænsehandlen fra forskellige afstande fra grænsen. Interviewundersøgelserne fra 19862003 viste, at der var store forskelle. Indkøb foretaget af folk, der boede længere fra grænsen og dermed typisk kom sjældnere, var oftest koncentreret om afgiftsbelagte varer og her især drikkevarer. Også de nærmereboende købte sådanne varer syd for grænsen, men de købte også andre varer. Det drejede sig om såvel dagligvarer som specialiserede udvalgsvarer. I begge tilfælde kræver det, at kunderne er opmærksomme på lavere priserne syd for grænsen, og for begge typer 42 af varer gælder, at prisrelationerne på undersøgelsestidspunkterne ikke havde samme mediebevågenhed som priserne på drikkevarer. Resultaterne fra Fleggaards grænseanalyse bekræfter, at dagligvarer stadig spiller en markant større rolle for sønderjyders grænsehandel end for andre danskeres. De øvrige data stillet til rådighed fra Fleggaard går i samme retning. I almindelighed vokser antallet af varer per kunde med afstanden, mens tendensen for fødevarer er modsat. Disse varer købes primært af folk fra grænseområdet. Tallene viser, at fødevarer gennemsnitligt udgør 35-40% af de varer, en sønderjyde lægger på kassebåndet hos Fleggaard. Nogle områder skiller sig dog ud ved, at andelen er markant højere. Det drejer sig fx om Bylderup-Bov, Bredebro og Højer. De ligger alle i grænseområdet, men det er der også andre områder, der gør. Dette åbner for en hypotese om, at bystørrelse spiller en rolle for indkøbsadfærden. Dette kan ikke analyseres på basis af de oplysninger, der her er til rådighed. Det sidste arbejdsspørgsmål om grænsehandel ser på, hvor langt fra grænsen ture til Tyskland har karakter af deciderede indkøbsture. På basis af Institut for Grænseregionsforsknings interviewundersøgelser 1986-2003 er der fundet fem segmenter af ture over landegrænsen. I det ene segment var der slet ikke foretaget indkøb syd for grænsen, mens indkøb var kombineret med andre gøremål i et andet segment. I de tre øvrige segmenter var der købt ind, og indkøb var det altoverskyggende formål med turen. Halvdelen af de kombinerede ture blev foretaget af folk, der boede mere end 118 km fra grænsen, hvilket betød at dette segment var mere geografisk spredt end de øvrige. Det var dog ikke kun de lokale, der foretog rene indkøbsture, således boede halvdelen af dem, der var på rene indkøbsture og havde købt alkohol mere end 56 km fra grænsen. Det svarer til en linje lidt nord for Haderslev. At en grænsehandelstur har en mere hverdagsagtig karakter tæt ved grænsen ses af Fleggaards grænseanalyse, hvoraf det bl.a. fremgår, at hvor den gennemsnitlige grænsehandlende fra de fleste områder kommer 2-3 gange om året, er det 15 gange fra Sønderjylland og 5-6 gange fra det øvrige Sydjylland. Igen peger de øvrige data fra Fleggaard i samme retning. Det er således kun fra Syd- og Sønderjylland, at der ikke er flest kunder i juli måned. En tur over grænsen er herfra ikke en ferieaktivitet, og de mange besøg spredes over hele året. Derimod er lørdag en foretrukken indkøbsdag fra alle landsdele. Der er ingen tvivl om, at grænsehandel er en konkurrent til den sønderjyske detailhandel, men det er ikke den eneste. Den tredje gruppe af arbejdsspørgsmål fokuserer på de forskellige konkurrenter og er baseret på registreringer af butikker i Haderslev og Aabenraa kommuner i 1999 og igen i 2014. Først ses på konkurrenten fra internethandel, og det første arbejdsspørgsmål 43 spørger, om nedgangen er større for butikker, der sælger standardiserede, nonfood produkter end for andre typer. Alle ni butiksgrupper havde i perioden oplevet tilbagegang i antallet af butikker. Nedgangen var størst for specialbutikker med fødevarer efterfulgt af kiosker og butikker med boligindretning. Dermed har butikker med standardiserede, nonfood produkter ikke været specielt hårdt ramt. Det næste arbejdsspørgsmål ser på, om konkurrencen fra butikker syd for grænsen kan aflæses i udviklingen i butiksantallet. Mere konkret spørges, om nedgangen i antallet af især dagligvarebutikker er mindre med stigende afstand til grænsen. Nedgangen i specialbutikker med fødevarer har været større tættere på grænsen end længere væk, men tilsvarende ses ikke for kolonialbutikker. Da disse kunne forventes at være mere påvirket af grænsehandlen end specialbutikkerne, er billedet ikke entydigt. For gruppen boligindretning er tendensen imidlertid klar med markant mindre overlevelse nær grænsen. Det er dog ikke begrundet i danskeres grænsehandel, men i at tyske kunder har svigtet de danske butikker. Alt i alt kan konsekvensen af danskeres grænsehandel ikke aflæses i faldende butiksantal mellem 1999 og 2014. Det tredje arbejdsspørgsmål i denne gruppe ser på den mulige konkurrence fra Kolding og dermed fra Kolding Storcenter og spørger, hvorvidt nedgangen i antallet af især butikker, der sælger udvalgsvarer, er mindre med stigende afstand til Kolding. Heller ikke konsekvensen af denne konkurrent har kunnet aflæses i det ændrede butiksantal. I den fjerde og sidste gruppe af arbejdsspørgsmål sættes fokus på betydningen af det lokale byhierarki. Analyserne bygger på de samme butiksregistreringer som den foregående gruppe. Det første spørgsmål er, om især nedgangen i antallet af butikker, der sælger udvalgsvarer, er mindre i store byer end i mindre. Analyserne viser klart, at tilbagegangen havde været størst i de mindre byer. Tendensen var den samme i alle ni butiksgrupper, men var ikke statistisk signifikant for grupperne kiosker og butikker med boligindretning. Det sidste arbejdsspørgsmål spørger, om nedgangen i antallet af butikker er større i byer, der ligger tæt på større byer end i byer i større afstand. Denne forhåndsantagelse blev bekræftet af analyserne. Disse resultater stemmer med dem, der blev fundet i forbindelse med den første gruppe af arbejdsspørgsmål, men de nye analyser har udstrakt det til at gælde flere slags butikker og har bekræftet den udvikling, der blev postuleret på basis af det nuværende butiksmønster. 44 9.2. Overordnet konklusion I mange år har detailhandlen været præget af markant nedgang i antallet af butikker. Det gælder på landsplan såvel som i Sønderjylland. Da indbyggerne fra denne landsdel foretager en del af deres indkøb syd for grænsen, har det været oplagt at begrunde butikslukninger med grænsehandel, og formålet med denne rapport har været at undersøge denne handels betydning for den sønderjyske detailhandel. De gennemførte analyser har vist, at nedgangen i Sønderjylland ikke specielt er sket i de brancher, der er udsat for skarpest konkurrence fra internethandel, og at tøjbutikker og lignende ikke har haft større tilbagegang i den del af landsdelen, der ligger nærmest Kolding Storcenter. Derimod er der fundet en vis sammenhæng mellem butiksdød og afstanden til landegrænsen. Dette kan dog ikke udelukkende tilskrives danskers indkøb syd for grænsen, men mindst lige så meget, at tyske kunder i en årrække har svigtet butikker nord for grænsen. Derudover er den forventede sammenhæng mellem butikkernes overlevelse og bystørrelser blevet bekræftet for Sønderjylland, ligesom analyserne har vist, at det har stor betydning, hvor butikkerne ligger i forhold til områdets større byer. For at nærme sig et sammenfattende billede er butiksperspektivet skiftet ud med et byperspektiv. Med andre ord, hvilke byer har klaret sig godt og hvilke mindre godt målt på antallet af butikker? Disse analyser omfatter byer med over 500 indbyggere, og heraf har dem i Haderslev og Aabenraa kommuner har været gjort til genstand for nøjere analyser af deres udvikling mellem 1999 og 2014. Blandt de større af disse byer fremstår Rødekro som den eneste med uændret antal butikker. Når Rødekro og Aabenraa betragtes under et, har deres udvikling været på linje med Haderslevs, og generelt er det disse største byer, der har klaret sig bedst. De gøres dog følgeskab af den noget mindre Gram. Den ligger temmelig langt fra grænsen, men andre byer, der også gør det, har ikke klaret sig tilsvarende godt. Gram adskiller sig primært fra disse andre ved at ligge relativ langt fra større byer. Den tredjestørste by i Haderslev og Aabenraa kommuner er Vojens, der har mistet hver tredje butik i den undersøgte periode. Det er markant mere end de ovenfornævnte, men dens butiksforsyning adskiller sig dog ikke fra, hvad der er normalt for denne bystørrelse. Det samme kan ikke siges om en anden by nær Haderslev, nemlig Starup, der indbyggertallet taget i betragtning skulle have flere kolonialbutikker. Denne skæbne deler den med mange andre byer med for- 45 stadsstatus. At der ikke er mange arbejdspladser i byen, forringer kun muligheden for potentielle butikker. Længere mod syd har Tinglev og Padborg mistet op mod 40% af de butikker, de havde i 1999. I Tinglev er det især gået ned ad bakke inden for beklædning, men byen har stadig et udbud af dagligvarebutikker, der ligger inden for det normale, størrelsen taget i betragtning. Det er ikke tilfældet for Padborgs vedkommende. Her er der færre kolonialbutikker, end hvad der normalt ses i tilsvarende bystørrelser. Ud over at byens butikker i et vist omfang svigtes af tyske kunder, kan det se ud til, at den i detailhandelssammenhæng er ved at tage karakter af forstad til Flensburg. Det samme gælder den noget mindre Kruså. Kruså og de øvrige byer med mindre end ca. 2300 indbyggere har generelt set mistet rigtig mange butikker i den undersøgte periode. Der er dog to bemærkelsesværdige forhold. For det første er en discountkæde i skrivende stund ved at bygge en butik i Kruså (JyskeVestkysten 11. juli 2014). For det andet fremstår Bylderup-Bov i analyserne som havende relativt mange kolonialbutikker, indbyggertallet taget i betragtning - og det til trods for, at grænsehandelsdata antyder, at der herfra købes en del varer netop inden for denne kategori. Alt i alt må de konkluderes, at den sønderjyske detailhandelsstruktur ikke adskiller sig væsentligt fra den, der ses andre steder i Danmark uden for Hovedstadsområdet, og at udviklingen især hænger sammen med bymønsteret. Effekten af beboernes indkøb syd for grænsen kan kun ses helt tæt på grænsen og overskygges i mange tilfælde af effekten af bymønsteret. Det betyder dog ikke, at grænsehandlen ikke påvirker den sønderjyske detailhandel. 9.3. Diskussion De gennemførte analyser baseret på udvikling af antallet af butikker gav især anledning til konklusioner vedrørende betydningen af bystørrelser og afstande til større byer, og begge dele er afgjort væsentlige faktorer for butiksudviklingen. Derimod kneb det med håndfaste konklusioner omkring betydningen af konkurrencen fra især Kolding, men også fra grænsehandlen. For Koldings vedkommende kan en af årsagerne være, at Kolding Storcenter allerede var etableret, men mindre, allerede nogle år inden den første registrering i 1999. En anden årsag kan være, at byen og storcenteret er 34 kilometer eller 22 minutters kørsel fra den nordligste by i undersøgelsesområdet, og det kan være for langt til en massiv påvirkning. En tredje årsag kan være, at ind46 byggerne i den sydlige del af området, benytter Flensburg og dens indkøbscentre på samme måde, som Kolding benyttes fra den nordlige del. Denne forklaring synes dog mindre plausible, idet specialiserede udvalgsvarer ikke traditionelt har spillet nogen større rolle for danskeres grænsehandel i Tyskland. Der kan også spørges, om konkurrencen fra Kolding med dens udbud af butikker og Tyskland med de lavere priser har været i gang så længe, at den sønderjyske detailhandel har tilpasset sig situationen, og der er opstået en form for stabilitet. Dette kan måske være tilfældet i forhold til Kolding, men grænsehandlen er under stadig forandring, og folk fra større afstande er i stigende grad begyndt at se, at der også kan være fordel ved at købe andet end de traditionelle, afgiftsbelagte grænsehandelsvarer syd for grænsen. Når sønderjyder og andre handler i butikker syd for grænsen, kan de ikke bruge de samme penge i danske butikker. Da en relativ stor del af grænsehandlen foretages af beboere fra grænseområdet, må det nødvendigvis kunne mærkes i butikker nord for grænsen. Hvordan kan de her gennemførte analyser så vise, at den sønderjyske butiksstruktur ikke adskiller sig fra den, der ses andre steder i landet? En årsag kan være, at afgiftsbelagte varer, og her især drikkevarer, spiller så stor en rolle, som tilfældet er. Når kunderne køber disse varer i Tyskland, vil det lokale supermarked gå glip af dette salg, men de sønderjyske supermarkeder har årelang erfaring i at klare sig uden det store salg af fx øl og vin. Anderledes ser det ud, når det er hele paletten af varer, der købes syd for grænsen, og især selvfølgelig, hvis disse indkøb er mere reglen end undtagelsen. Rapporten her har vist, at antallet af ture over grænsen falder kraftigt med afstanden, og at dagligvarer især købes af dem, der bor i nærheden af grænsen. Dermed er det massive problem for dagligvarebutikkerne koncentreret til området tæt ved grænsen. Spørgsmålet er så, hvor langt væk ’tæt ved’ er. I de her gennemførte undersøgelser ser det ud til, at især Padborg og Kruså har en underrepræsentation af dagligvarebutikker, men data antyder dog, at små byer lidt længere væk muligvis også skal inkluderes. Før EU’s indre marked havde danskere på grænsehandel fokus på de afgiftsbelagte varer. Da de tilladte rationer blev store og prisforskellene lidt mindre, blev der efterhånden plads til andre varer i de grænsehandlendes bevidsthed. Langsomt begyndte folk også fra lidt større afstande at tage dagligvarer med fra en tur over grænsen, et fænomen som tilsyneladende bredte sig yderligere i forbindelse med den danske fedtafgift. En del har også en reel eller perciperet ide om, at det kan være fordelagtigt at købe visse udvalgsvarer i Tyskland. De her gennemførte analyser tyder dog på, at grænsehandlen med disse varer ikke har samme omfang som nogle af de traditi47 onelle grænsehandelskategorier. Det må dog huskes, at Flensburg er en langt større by end nogen af de sønderjyske, og at den dermed har et udbud af butikker og varer, der skulle kunne tiltrække danske kunder. Det er en problemstilling, det nok er værd at holde øje med. I det hele taget er der behov for at se nærmere på kundernes adfærd i forbindelse med grænsehandel. Herunder vil det bl.a. skulle afdækkes, hvordan grænsehandel indgår i husstandenes indkøbsadfærd, og hvorvidt incitamentet til grænsehandel er større fra mindre byer end fra større. Der findes en stor mængde viden om grænsehandlen, men det er stadig ikke muligt at give en fyldestgørende forklaring på mekanismerne bag. Selvom det er åbenlyst, at det er lavere priser, der får danskere til at tage på indkøb syd for grænsen, er det ikke tilstrækkeligt at sige, at der ikke ligger andet bag, end at ”det er billigere”. 48 Referencer Ashley-Cotleur, C., Gaumer, C. & Foltos, B. (2009): The effects of outshopping on a small rural community: the importance of relationships. The Coastal Business Journal, 8:1, 32-40. Berlinske Business (2013): Markedsrapport: Internethandel fortsætter voldsom vækst. http://www.business.dk/markedsrapporter/internethandel-fortsaetter-voldsom-vaekst. Besøgt 13-08-2014. Bygvrå, S. (1997): Den dansk-tyske grænsehandel i de første år med det indre marked / Der deutsch-dänischen Grenzhandel in den ersten Jahren des europäischen Binnenmarktes. Institut for Grænseregionsforskning. Aabenraa. Bygvrå, S. (1998): The road to the single European market as seen through the Danish retail trade: Cross-border shopping between Denmark and Germany. The International Review of Retail Distribution and Consumer Research 8, 147-164. Bygvrå, S. (2000): Sønderjysk detailhandel - status og perspektiver. Institut for Grænseregionsforskning. Aabenraa. Bygvrå, S. (2002): Grænsehandel foråret 2001 – efter Øresundsbro og Schengen. Notat nr. 77 Institut for Grænseregionsforskning. Aabenraa. Bygvrå, S. (2003): Danskeres handel over landegrænsen, foråret 2003. Notat nr. 78, Institut for Grænseregionsforskning. Aabenraa. Bygvrå, S. (2007): Personal Interaction in European Border Regions. Department of Border Region Studies, University of Southern Denmark. Bygvrå, S. (2011): Outshopping and retail sales leakage – Regional impact of an attractive shopping venue. Conference Proceedings – EAERCD conference, Parma 29.06-01.07 2011. Bygvrå, S. (2012a): Trip segments and their relation to distance and urban size: Evidence from Danes’ cross-border shopping in Germany. Hagberg et al. (eds.): Nordic Retail Research – Emerging diversity, 587-304. BAS Publishers, School of Business, Economics and Law. Göteborg. Bygvrå, S. (2012b): Outshopping, geography and product groups. Proceedings of the European Institute of Retailing and Services Studies Conference, 9-12 July, 2012, Vienna. Centre for Retail Research (2012): Online Retailing: Britain and Europe 2012. www.retailresearch.org/onlineretailing.php. Besøgt 31-01-2013. 49 Christaller, W. (1933): Die zentralen Orte in Süddeutschland: Eine ökonomische Untersuchung über Gesetzmäßigkeit der Verbreitung und Entwicklung der Siedlungen mit städtischen Funktionen. Jena. Danmarks Statistik (2011): Tre millioner danskere handler online. Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 305. www.dst.kk/nytudg/14642. Besøgt 04-12-2012. Danmarks Statistik: ARE207. www.statistikbanken.dk/ARE207: Areal efter område. Besøgt 3101-2014. Danmarks Statistik: BEF44. www.statistikbanken.dk/BEF44: Folketal 1. januar efter byområde. Besøgt 21-11-2013. Danmarks Statistik: ERH17. www.statistikbanken.dk/ERH17: Arbejdssteder efter branche (DB07) og aktivitet. Besøgt 05-02-2014. Danmarks Statistik: FOLK1. www.statistikbanken.dk/FOLK1: Folketal den 1. i kvartalet efter område og tid. Besøgt 25-07-2014. DSK (2014): Det mener DSK om grænsehandel – Danske afgifter er Europas højeste. http://www.dsk.dk/DSKmener/afgifter/. Besøgt 13-08-2014. Erhvervs-og Vækstministeriet (2005): Lov om butikssalg fra butikker m.v. LOV nr 606 af 24/06/2005. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=27066&exp=1. Besøgt 05-02-2014. Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: http://www.findsmiley.dk/daDK/index.htm. Besøgt 26-11-2013. Gorter, C., Nijkamp, P. & Klamer, P. (2003): The attraction force of out-of-town shopping malls: a case study on run-fun shopping in the Netherlands. Tijdschrift voor Economische en Sociale Geografie, 94:2, 219-229. Guy, C.M. (1990): Outshopping from Small Towns. International Journal of Retail & Distribution Management, 18:3, 3-14. JyskeVestkysten (11. juli 2014): Jorden gøres klar til nyt Rema 1000.byggeri. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2014): Fremtidens detailhandel – Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01. http://www.kfst.dk/~/media/KFST/Publikationer/Dansk/2014/20140410%20Detailhandel /20140410%20Analyse%20Fremtidens%20detailhandel.pdf. Besøgt 05-02-2014. 50 Leeuwen, E. S. & Rietveld, P. (2011): Spatial Consumer Behaviour in Small and Medium-sized Towns. Regional Studies, 45:8, 1107-1119. Miljøministeriet (2011): Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Byliv/Detailhandel /Detailhandelsredegoerelser/. Besøgt 16-11-2013. Miljøministeriet (2013): Planloven. Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. http://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=144425. Besøgt 05-02-2014. Miller, N.J. & Kean, R.C. (1997): Factors Contributing to Inshopping Behavior in Rural Trade Areas: Implications for Local Retailers. Journal of Small Business Management, 35, 8094. Reilly, W.J. (1931): The Law of Retail Gravitation New York, G. P. Putnam. Skatteministeriet (2012a): Status over grænsehandel – Hovedrapport 2012. http://www.skm.dk/media/714649/Graensehandelsrapport_2012-endelig.pdf. Besøgt 0502-2014. Skatteministeriet (2012b): Status over grænsehandel – Bilagsrapport 2012. http://www.skm.dk/media/714642/Status-over-graensehandel-2012_bilag_endelig.pdf. Besøgt 05-02-2014. Ældre Sagen NYT (2011): Butiksdød presser borgere til at flytte. August 2011. http://magasin.aeldresagen.dk/aeldresagen/251/8. Besøgt 19-03-2014. 51
© Copyright 2024