Politisk dokument uden resume 12 Bynet 2019 Indstilling

Politisk dokument uden resume
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3062787
Bestyrelsen
30. april 2015
Simon Baadsgaard
12 Bynet 2019
Indstilling:
Administrationen indstiller,
 at der i samarbejde med Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden, DSB og Metroselskabet udarbejdes et oplæg til et busnet efter åbning af Cityringen (Bynet 2019).
Beslutning:
Tiltrådt.
Sagsfremstilling:
I 2019 vil Cityringen ændre den kollektive trafik i Hovedstadsområdet betydeligt. Nye rejsemønstre muliggøres, rejsetiden falder på mange rejser, og mange rejser i den kollektive trafik
vil med fordel kunne varetages af metroen i stedet for busser.
Cityringen giver et stort løft i den kollektive trafik og forventes at bidrage med en passagerstigning i den kollektive trafik på knap 30 mio. påstigere pr. år, og overflytte knap 40 mio.
passagerer fra bus til metro.
Dermed opstår et behov for at styrke den samlede kollektive trafik gennem tilpasning og optimering af busnettet, så der skabes bedst mulig sammenhæng mellem bus, tog og metro, og
sikres flest mulige passagerer i den kollektive trafik. Arbejdet hermed kaldes ”Bynet 2019” og
forankres i Movia med deltagelse fra Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, DSB og Metroselskabet.
Trafikselskabet Movia
Direktionssekretariatet, Movia
1/4
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3062787
Formålet med Bynet 2019-projektet er at øge den samlede kollektive trafiks andel af transportarbejdet gennem optimering af sammenhængen mellem busnettet i Storkøbenhavn og
banesystemet. Sammenhængen sikres gennem fokus på udvikling af et busnet med udgangspunkt i følgende principper:
 Styrket busbetjening af trafikknudepunkter, hvor bus, tog og metro mødes
 Sammenlægning af buslinjer, så strækninger med mange buspassagerer får høj frekvens
 Ingen parallelkørsel med banesystemet
 God lokal busbetjening, så tilgængeligheden til den kollektive trafik sikres for flest mulige
passagerer.
Arbejdet med Bynet 2019 vil resultere i en række scenariebeskrivelser for busbetjeningen efter 2019. Disse scenarier skal danne baggrund for den politiske proces i kommunerne og Region Hovedstaden vedrørende beslutning om det endelige busnet efter 2019. Ud over forslag
til et konkret busnet, vil der ligeledes blive udarbejdet opgørelser over de trafikale og økonomiske effekter for de berørte kommuner, Region Hovedstaden, Movia, DSB og Metroselskabet.
Tilpasningen af busnettet vil primært forekomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner,
men mange busforbindelser fra omegnskommunerne ind til centrum forventes også at blive
ændret. Dermed har arbejdet stor betydning for ganske mange kommuner i Movia, og der
skal igennem projektet sikres en tilstrækkelig involvering af de berørte kommuner, både på
administrativt og politisk niveau.
Den videre proces
Bynet 2019 følger overordnet set to faser:
Fase 1 fokuserer på udarbejdelse af scenarier for busbetjeningen, samt de politiske godkendelser af disse og har følgende tidsplan:
Periode
Aktivitet
Maj – September 2015
Udarbejdelse af scenarier for busbetjening,
inklusive beregning af passagereffekter,
driftsøkonomi og tilskudsbehov
Oktober – November 2015
Movias bestyrelse 29. oktober og politisk
godkendelse i kommuner og Region Hovedstaden af, at scenarierne for busbetjeningen
sendes i høring.
2/4
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3062787
November 2015 – Januar 2016
Høring og borgerdialog
Januar – Maj 2016
Justering af scenarierne for busbetjeningen
på baggrund af høringssvar, inklusive nye
beregninger
Juni – August 2016
Endelig politisk godkendelse af en samlet
busplan i kommunerne samt Region Hovedstaden
Fase 2 fokuserer på implementeringen af den endelige busplan. Her vil opmærksomheden
være rettet mod følgende delopgaver:

Justering af kontrakter med busoperatører

Gennemførelse af anlægsprojekter i kommunerne

Udarbejdelse af køreplaner

Kommunikation af nyt busnet.
Aktiviteterne i fase 2 vil blive gennemført i perioden fra september 2016 til juni 2019. Senere i
processen vil der blive udarbejdet en detaljeret tidsplan for fase 2.
I 2021 forventes det, at letbanen i Ring 3 er etableret. Dette vil også inkludere en række omlægninger af busdriften. Bynet 2019 og tilpasningen af busnettet til letbanen i Ring 3 vil blive
tæt koordineret med henblik på at sikre, at der efter 2021 er det mest optimale busnet i Movia.
Økonomi:
Projektet har en samlet økonomi på 5 mio. kr., hvoraf Movia bidrager med 2,5 mio. kr., som
afholdes inden for budgettet. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Region
Hovedstaden bidrager med samlet 2,5 mio. kr. Fordelingen sker ud fra andelen af bustimer.
Udgifterne i projektet vil dække omkostningerne forbundet med udarbejdelse af de nødvendige trafikale analyser, projektledelse og kommunikation.
Kundemæssige konsekvenser:
Åbningen af Cityringen forventes at overflytte knap 40 mio. passagerer fra bus til metro, og
har derfor stor betydning for Movia.
3/4
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3062787
Den konkrete tilpasning af busnettet vil i høj grad ske i Københavns og Frederiksbergs Kommuner, men passagerer fra omegnskommunerne vil blive berørt af, at en række busforbindelser til centrum vil blive ændret eller fjernet. Derfor får tilpasningen konsekvenser for en
lang række kommuner og for Region H, både betjeningsmæssigt og økonomisk.
Miljømæssige konsekvenser:
Ingen.
Åbent/lukket punkt:
Åbent punkt.
Kommunikation:
Bynet 2019 vil have stor betydning for mange borgere i Hovedstadsområdet. Projektet er et
samarbejde mellem Movia, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune, DSB og Metroselskabet og der er derfor behov for en fælles kommunikationsindsats. Movia vil som projektleder sikre udarbejdelsen af planer for en samlet kommunikation
og pressehåndtering.
I forbindelse med opstarten af projektet udarbejdes en fælles baggrundshistorie og en række
Q&A’s, så der blandt parterne i projektet sikres en fælles kommunikation.
Sagen offentliggøres på Movias hjemmeside.
Bilag:
Bilag 1: Arbejdsprogram for Bynet 2019
4/4