Kønskultur & Kommunikation

2015
Bachelor projekt 08.01.2015
UC Syddanmark Esbjerg - Pædagog uddannelsen
Vejleder: Lena Knudsmark
PE40133 – Henriette Staal
PE41123 – Louise Elkjær Bartholomæussen
[KØNSKULTUR & KOMMUNIKATION]
Vi, som profession, skal forholde os til køn, men spørgsmålet er, hvor meget vi skal
forholde os til kønnet, og hvordan denne forholdelse skal udspilles.
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
Studienr.(e): PE40133 & PE41123
Navn(e): Henriette Staal & Louise Elkjær Bartholomæussen
Vejleder: Lena Knudsmark
Dato: 08.01.2015
Kønskultur og kommunikation
Sex/gender, culture and communication.
Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark – Campus Esbjerg.
Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen.
Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens(nes) tilladelse (jf. dansk
lov om ophavsret).
Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning:
Ved en side forstås formatet A4 med 2.400 typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum.
Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal.
Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne
Denne opgave består af i alt 84.061 typeenheden inkl. mellemrum.
Tro- og love erklæring:
Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de
opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige
dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng.
Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til § 18 i Bekendtgørelse om prøver
og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27.06.2012
Studerendes underskrift: ______________________________________
Studerendes underskrift: ______________________________________
Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån:
Ja
Nej
UC Syddanmark – Campus Esbjerg
Pædagoguddannelsen
Degnevej 16
6705 Esbjerg Ø
2
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
Indhold
1. Indledning: ..................................................................................................................................................... 4
2. Problemformulering: ..................................................................................................................................... 5
3. Emneafgrænsning og metode: ....................................................................................................................... 5
4. Hvordan kan kønskultur forstås og hvordan kommunikeres denne i daginstitutionerne? .......................... 7
4.1. Biologisk og socialt køn: ........................................................................................................................ 7
4.2. Kønskultur: ............................................................................................................................................. 9
4.3. Kommunikation af køn: ........................................................................................................................ 10
4.4 Delkonklusion: ...................................................................................................................................... 11
5. Påvirker vi som profession og daginstitution, børnene til at gøre køn? ...................................................... 12
5.1. Den traditionelle daginstitution vs. kønsopdelt daginstitution: ............................................................ 13
5.2. Pædagogens medvirken i at gøre køn: .................................................................................................. 17
5.3 Delkonklusion: ...................................................................................................................................... 20
6. Hvordan kan der arbejdes bevidst med det sociale køn i daginstitutionen og hvilke overvejelser skal
pædagogen have i arbejdet med køn? .............................................................................................................. 21
6.1. Ligestilling, ligeværd og de pædagogiske læreplaner: ........................................................................ 21
6.1.1. Arbejde med køn og ligestilling i daginstitutionen:....................................................................... 23
6.2. Egalia – en svensk daginstitution med fokus på ligestilling: ................................................................ 25
6.2.1. Tre daginstitutioners tilgang til køn: ................................................................................................. 28
6.3 Delkonklusion: ...................................................................................................................................... 31
7. Samlet konklusion: ...................................................................................................................................... 32
8. Perspektivering: ........................................................................................................................................... 34
9. Litteraturliste ............................................................................................................................................... 36
9.1. Bøger: ............................................................................................................................................... 36
9.2. Rapporter: ......................................................................................................................................... 36
9.3 Elektroniske kilder:............................................................................................................................ 37
9.4. Andet materiale: ............................................................................................................................... 37
3
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
1. Indledning:
Vi har i vores opgave valgt, at se nærmere på kønskulturen i de danske daginstitutioner, da vi finder
det interessant og mener, at vi som pædagoger i det pædagogiske arbejde, konstant er tvunget til at
forholde os til køn. Kønskultur er et begreb, der på baggrund af at det er nyfremkommet, er svært at
definere. Vi ser derfor muligheder i forhold til at undersøge, hvordan man kan forstå kønskultur,
samt hvordan de danske daginstitutioner kommunikere denne. Vi, som pædagoger, har stor
indflydelse på børns opfattelse af sig selv, og at deres skabelse af kønsidentitet. Næppe er barnet
blevet født før det betegnes som værende enten en pige eller en dreng, hvilket sker gennem en
forståelse af de biologiske kønsforskelle der er at se. Forældrene klæder barnet på den baggrund i
tøj der afspejler det biologisk køn. (Knudsen, 2011, s. 43) Men ikke kun forældrene og samfundet er
med til at kategorisere barnet som henholdsvis dreng eller pige. Den pædagogiske praksis, er
ligeledes med til at definere børnene som piger og drenge, og vi skal derfor være opmærksomme på,
hvilke muligheder og alternativer vi præsenterer barnet for.
Individet kategoriserer andre mennesker blandt andet efter deres køn, og uanset hvilket køn
individet kategoriseres som, har samfundet og omgivelserne en forventning til hvordan individet
skal og bør se ud og agere. Gør kønnet ikke det som forventes, kan det ses som uigennemskuelige
og kønnet gøres ikke rigtigt. Dette er blandt andet medvirkende til, at den pædagogiske profession
bliver sat i nogle dilemmaer i forhold til fokusset på det biologisk samt det sociale køn. Det
biologiske køn tager udgangspunkt i de biologiske forskelle der er på henholdsvis det kvindelig og
det mandlige køn, hvorimod det sociale køn bl.a. er de egenskaber og forestiller der er udviklet og
knyttet til de to køn. Det biologiske køn er vi alle født med, hvorimod det sociale køn kan ændres –
det biologiske køn påvirker hermed det sociale køn. (Kirk, 2010, s. 14-17) Vi, som profession, skal
forholde os til køn, men spørgsmålet er, hvor meget vi skal forholde os til kønnet, og hvordan denne
forholdelse skal udspilles.
Vi finder det interessant at analysere 3 forskellige daginstitutioner, i forhold til arbejdet med køn,
for at kunne diskutere hvordan vi mener at man i de danske daginstitutioner fremover kan forholde
sig til arbejdet med køn, samt hvilke dilemmaer vi som profession kan komme til at stå i, i forhold
til arbejdet hermed. De danske daginstitutioner, bliver omtalt som værende kønsneutrale eller
nærmere kønsblinde, da de ikke forholder sig til kønnet og kønnede problematikker. (Alexandersen,
2010. s. 206) Vi finder det dog interessant, at der på den nye pædagoguddannelse, er kommet større
fokus på kønnet end der hidtil har været. Så indenfor den pædagogiske uddannelse, er der kommet
større fokus på kønnet. Men for at det kan blive realiseret i de danske daginstitutioner, skal kønnet
4
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
så omtales i eks. læreplanerne, for at det ikke bliver en selvfølge, at daginstitutionerne gør det
naturligt? Eller er det tilstrækkeligt, at de kommende pædagoger udelukkende under uddannelsen
kommer ind at arbejde med kønnet? I den forbindelse finder vi det relevant at se endnu nærmere på
den ene af de tre institutioner vi omtalte før, da denne institution er placeret i Sverige, hvor de
arbejder yderst kønsneutralt og har stor fokus på ligestilling inden for køn – også i deres
lærerplaner. I forhold til de dilemmaer, man som pædagogisk profession vil komme til at stå i, i
forhold til forholdelsen til køn, finder vi det interessant at komme med bud på, hvilke overvejelser,
vi som pædagoger skal have med i vores pædagogiske arbejde, i forhold til at udvikle det enkelte
barn i dets sociale køn. Disse ovenstående overvejelser samt mange flere, stillede vi os selv og på
baggrund af disse, har det ledt os frem til følgende problemformulering.
2. Problemformulering:
Hvordan kan kønskultur forstås og hvordan kommunikeres denne i daginstitutionen?
Påvirker vi som profession og daginstitution, børnene til at gøre køn?
Hvordan kan der arbejdes bevidst med det sociale køn i daginstitutionen og hvilke overvejelser skal
pædagogen have i arbejdet med køn?
3. Emneafgrænsning og metode:
I dette afsnit, formulerer vi ét overordnet metodeafsnit, samt en emneafgrænsning, da vi har valgt at
opdele vores problemformuleringsspørgsmål i tre hovedafsnit sådan at hvert
problemformuleringsspørgsmål udgøre et afsnit der påbegyndes med ét målrettet metodeafsnit.
Metode afsnittet uddyber hvilket materiale, samt hvorfor og hvordan vi vil benytte dette, for at
kunne besvare vores problemformuleringsspørgsmål. Desuden vil hvert hovedafsnit indeholde teori,
analyse og diskussion samt en afsluttende delkonklusion. Opgave vil blive afsluttet af en
konklusion, der besvarer vores samlede problemformulering.
Målgruppen vi har valgt opbygge opgaven omkring, er aldersgruppen 3-6 år, i danske
daginstitutioner inden for det såkaldte ”normal” område. En af grundende til at vi har begrænset os
til denne målgruppe er, at børnene i dag tilbringer langt størstedelen af deres vågne timer i de
danske daginstitutioner. Desuden ved vi, at pædagoger har stor indflydelse på børnenes opfattelse af
5
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
sig selv. Vi finder det derfor relevant at undersøge hvilke muligheder og alternativer vi som
daginstitution præsenterer i forhold til køn, for de 3-6 årige.1
Kønskultur og kommunikation er to brede felter og det er derfor nødvendigt at vi igennem opgaven
afgrænser os. Vi har derfor valgt at have fokus på professionen og daginstitutionens funktion i
forhold til påvirkningen af børnenes udvikling af det sociale køn. Vi finder det interessant at analyse
og diskuterer, hvad der ligger til grund for denne påvirkning. Vi vil i den forbindelse, benytte os af
teorien omkring pædagogens faglige børneforståelse samt egen barndomsopfattelse.
For at vi som pædagoger kan arbejde bevidst med køn i danske daginstitutioner, er vi nød til at have
en forståelse af den kønskultur vi befinder os i. Da der endnu ikke er en klar definition af begrebet
kønskultur, vil vi komme med en præsentation af hvordan kønskultur kan forstås. Vi har derfor
valgt at inddrage forskellige perspektiver på køn, kommunikation af køn og samfundets normer og
værdier.
Vi finder det relevant at undersøge hvilke forskellige tilgange der er til arbejdet med køn i
daginstitutionen. For at få et bredt perspektiv af arbejdet og kommunikationen af køn i danske
daginstitutioner, inddrager vi derfor en beskrivelse og analyse af den traditionelle danske
daginstition og daginstitutionen Triton, der er en utraditionel dansk daginstitution. For at analyserer
og diskuterer en bevidst tilgang til arbejdet med køn, kommunikationen af køn og ligestilling, har vi
ligeledes valgt at inddrage en svensk daginstitution. Dette har vi bl.a. gjort for at belyse hvordan
ligestillingspædagogik og arbejdet med køn, kan blive gjort bevidst, på et samfundsmæssigt plan.
For at kunne besvare hvordan der kan arbejdes bevidst med det sociale køn og hvilke overvejelser
pædagogen skal gøre sig i arbejdet med køn, har vi valgt at analysere og diskuterer de to danske
daginstitutioner, samt den svenske daginstitution. Dette har vi gjort for at få et bredt indblik i
hvordan der bevidst kan arbejdets med det sociale køn i daginstitutionen. Vi finder det desuden
relevant i vores diskussion, at inddrage hvorvidt ligestillingspædagogik skal tilføjes til de danske
pædagogiske læreplaner, da dette allerede er inddraget i de svenske læreplaner og den svenske
skolelov.
1
http://www.bupl.dk/iwfile/AGMD-7VQKJJ/$file/1_Bud%20p%C3%A5%20p%C3%A6dagogisk%20arbejde.pdf set d.
19.12.’14
6
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
4. Hvordan kan kønskultur forstås og hvordan kommunikeres denne i
daginstitutionerne?
Til at definere hvordan kønskultur kan forstås og analysere hvordan kønskulturen kommunikeres i
daginstitutionen, vil vi som udgangspunkt benytte Susanne V. Knudsen, samt Ane Havskov Kirk,
for at få en bred forståelse af kønnet. Vi vil ligeledes benytte os af begreberne social køn, biologisk
køn, at gøre køn og Batesons kommunikations teori, da disse begreber er væsentlige i forhold til
emnerne kønskultur og kommunikation. Begreberne vil benyttes for at analyserer og tydeliggøre
hvilke faktorer der spiller ind i den danske kønskultur, inden for vores valgte målgruppe, 3-6-årige i
daginstitution. Begreberne vil ligeledes være gennemgående i hele opgaven.
I vores indledning åbnede vi kort op for begreberne biologisk køn samt social køn. Vi finder det
mest relevant at beskæftige os med det sociale køn i forhold til vores pædagogiske vinkel igennem
denne opgave. En af begrundelserne for dette er blandt andet at det sociale køn, i forhold til det
biologiske køn, er foranderligt. Igennem vores opgave vil vi diskuterer og analysere
foranderligheden i det sociale køn, for at belyse samspillet mellem det sociale og det biologiske
køn.
Vi vil bruge den opnåede viden til at analysere hvordan denne kønskultur kommunikeres i
daginstitutionerne. Julie Bjerrum Fischer beskriver hvordan en ”rigtig” pige og en ”rigtig” dreng er
og skal være. Denne beskrivelse bygger på svenske undersøgelser og derfor den svenske
kønskultur. Vi har på trods af, at undersøgelserne er svenske, valgt at medtage disse, da der i
Danmark næsten ikke findes undersøgelser, af kønnets betydning i mødet mellem børn og
pædagoger, og vi finder det muligt at drage paralleller mellem den danske og svenske kønskultur og
kønsopfattelse af at gøre sit køn rigtigt.
Vi vil i forhold til vores analyse del, koble teori på for at kunne tage fat på, hvordan kønskulturen
kommunikeres i daginstitutionen. Her vil vi blandt andet se nærmere på Batesons
kommunikationsteori og koble den på de danske institutioner. Afsnittet afsluttes af en
delkonklusion, der afslutningsvis vil blive medtaget i vores samlede konklusion af opgaven.
4.1. Biologisk og socialt køn:
I den danske ordbog har køn én betegnelse, hvorimod i den engelske ordbog har den to. Hvis man
slår køn op på engelsk, kan man oversætte den som værende ”sex” hvilke er det biologiske køn og
”gender” hvilket er det sociale køn.
7
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
Det biologiske køn tager afsæt i de naturvidenskabelige forskelle der er på det mandlige og det
kvindelige køn, eksempelvis fysiske kropstegn, hormoner og de neurologiske forskelle der findes.
(Kirk, 2010, s. 18)
’’ Ud fra den biologiske tilgang, kan køn ses som en biologisk disposition alle er født med.’’
(Ibid, s. 18)
Næppe er et barn blevet født før det betegnes som værende enten en pige eller en dreng, hvilket sker
gennem en forståelse af de biologiske kønsforskelle der er at se. (Knudsen, 2011, s. 43)
Ifølge adskillelige undersøgelser ved vi, at piger og drenges hjerner modnes forskelligt og kønnene
udvikler derfor forskellige kompetencer. Dette har betydning for begge køns adfærd, behov,
forskellige præferencer, handle- og udviklingsmuligheder (EVA, 2009, s. 7-9)
I modsætning til det biologiske køn, er det sociale køn, der som tidligere nævnt, betegnes som
”gender”. Eksempler på det sociale køn er blandt andet de egenskaber, forståelser og forestillinger
som knyttes til kønnet. (Kirk, 2010, s. 14-17)
Kirk har en præcis beskrivelse af det sociale køn:
’’Kønnet skaber, genskaber og omskaber sig afhængig af de kontekster og relationer det befinder
sig i.’’ (Ibid, s. 16)
Det biologiske køn tager, som før skrevet, afsæt i det naturvidenskabelige, mens det sociale køn i
stedet tager udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang. Inden for det sociale køn er der ligeledes to
retninger, det eksistentielle og det konstruerede køn. Det eksistentielle køn er det individet er
opdraget eller socialiseret til at være, hvorimod det konstruerede køn, er andres opfattelse af kønnet
i den kontekst kønnet befinder sig i. (Knudsen, 2011. s. 42-43)
Generelt for begge retninger i det sociale køn er de egenskaber, evner, forståelser og forestillinger
som knyttes til kønnet. (Kirk, 2010, s. 14) Et eks. kunne være hvilken arbejdsfunktion det
pågældende individ forventes at få eller hvilken rolle det forventes at udfylde i hjemmet i forhold til
det køn som individet har. Positionere individet sig som kvinde gør individet sit køn som kvinde,
samtidig med at individet i denne positionering gøres til kvinde af sine omgivelser (Knudsen, 2011,
s. 49)
Det sociale køn er samfundsskabt og noget man tilegner sig igennem sin opvækst. Det at et barn
8
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
eks. bliver klædt i lyserød, eller lyseblå fra det er født, eller at en, biologisk set, pige, får en
barbiedukke i fødselsdagsgave er ligeledes med til at gøre køn som pige eller dreng. (Ibid, s. 45)
Det sociale køn er dog foranderligt og kan derfor under påvirkning af profession og samfund
forandres igennem livet.
4.2. Kønskultur:
Vi definerer i dette afsnit kønskultur, ud fra det danske samfunds normer2, værdier3 og forventning
til kønnet, altså samfundets rettesnor mod det der ses som værende normalt for henholdsvis det
maskuline og det feminine køn. Ovenstående er vores definition, da begrebet kønskultur endnu ikke
har en endelig definition. Vores definition af kønskultur, bygger på sammen sætningen af
definitionen af begreberne køn og kultur. Kønskulturen er forskellig, fra samfund til samfund, da
det lige netop afhænger af det enkelte samfunds normer, værdier og forventninger, der er knyttet til
det biologiske køn.
Da kønskultur forstås som værende samfundets forventninger, normer og værdier, der er knyttet til
det biologiske køn, er der derfor også opstillet forventninger til at være en ”rigtig” dreng og en
”rigtig” pige. Forventningerne herunder bliver formuleret ud fra den svenske kønskultur, men vi
finder det relevant at inddrage disse stereotype forventninger til kønnene, da det samtidig er
bekymrende, fordi disse forventninger kan være med til at begrænse det enkelte barns
udfoldelsesmuligheder og identitetsdannelse.4
En ”rigtig” dreng leger stort set kun med drenge, hvor legene typisk omhandler, superhelte og
forbryder, politi og røvere. Der er altså fokus på aktion, konkurrence og hierarki, i højere grad end
relationer. En ”rigtig” drengs ynglings aktiviteter, er bl.a. fodbold og tumle/slås med de andre
drenge, desuden søger han sjældent pædagogens selskab og græder kun undtagelsesvist. (Fischer,
2010. s. 42-43)
En ”rigtig” pige er den ”rigtige” drengs modsætning, dvs. en rigtig pige, er rolig, stille, overholder
regler og tager ansvar for sig selv og andre. Legen som en ”rigtig” pige leger, foregår ofte i mindre
grupper og omhandler, hjemlige relationer. Hun holder sig gerne omkring de voksne, og kan lide at
danne en relation med den voksne over tegnebordet, eller perlerne. Ligeledes hjælper hun de voksne
2
Hansen, Morgens mfl. 2008 ”pyskologisk pædagogisk ordbog” s. 330
Ibid, s. 505
4
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 19.12.’14
3
9
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
med praktiske gøremål, og hun hjælper gerne med at holde styr på de vilde drenge, eksempelvis ved
at blive placeret mellem dem. (Ibid, s. 44)
Disse svenske formuleringer af kønsidealet, stemmer overens med den måde det danske samfund
ser kønnet på. (Olesen, 2008. s. 5) Denne stereotype opfattelse af hvordan kønnet skal være og
opføre sig, er med til at danne og opretholde vores opfattelse af at gøre sit køn rigtigt eller ”doing
gender”. Gør vi det rigtigt, vil vi blive genkendt som værnende ”rigtige” inden for vores kønskultur.
(Knudsen, 2011, s. 49) Et eks. kunne være, at hvis en dreng opfører sig særligt maskulin vil han
gøre sit køn ”rigtigt”, da det er normen, at omgivelserne forventer at han skal tage sig sådan ud,
eksempelvis ved at klatre i træer eller arbejde i værkstedet. Derimod vil en pige med den samme
maskulinitet komme til at skille sig ud og være uigennemskuelig for omgivelserne, da dette ikke er
normen for hendes køn. ”Doing gender” eller at gøre køn betyder altså at køn ikke er noget vi har
eller er, men er noget man gør eller gøres ved en. (Ibid, s. 49)
Kønnet bliver formet ud fra kønskulturen i samfundet, der bygger på samfundets forventninger,
normer og værdier, der er knyttet til det biologiske køn. Individet er altså født med et biologisk køn,
der kommer til udtryk igennem biologiske forskelle, men som Ann-Elisabeth Knudsen udtaler,
gøres vores sociale køn, først når det påvirkes af samfundets kønskultur og disse forventninger til
kønnet.
4.3. Kommunikation af køn:
Køn bliver kommunikeret i vores daginstitutioner. Ifølge Batesons kommunikationsteori, er
kommunikationens verden en forklaringsverden. Det er måden at tænke og tale om verden på, altså
en bestemt opfattelse, beskrivelse, forklaring og forståelse af ting, hændelser og adfærd. (Ølgaard,
2004 s. 67) Kommunikation handler ofte om, at forstå hvad der sker lige nu og her, det handler ikke
om at forstå hensigten med en andens eller andres adfærd, da det altid vil være modtageren eller
iagttageren til hændelsen der bestemmer budskabet. (Ibid, s. 68-69)
Kommunikation af kønnet og dets kultur, sker i daginstitutionerne, igennem verbal og nonverbal
kommunikation. Både den verbale og den nonverbale kommunikation, kan stå alene, dog vil den
nonverbale kommunikation, i form af ansigtsgrimasser o. lign. være en understøttende faktor i den
verbale kommunikation, for at mindske misforståelser. (Ibid, s. 65) Når en pædagog derfor
kommunikerer kønskultur i daginstitutionen, kan den verbale kommunikation understøttes af eks.
ansigtsgrimasser. Dette kan bl.a. komme til udtryk hvis en pædagog spørger en dreng ”Vil du lege
10
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
med perler, Peter?” hvor spørgsmålets tonefald, samt ansigtsgrimasse, kan forstås af Peter, som
værende ukorrekt adfærd i forhold til hans køn.
Når der derfor er tale om kommunikation af kønnet i daginstitutioner, vil denne blive i tale sat,
igennem bevidste og ubevidste, verbale og nonverbale udtryk. Dette kan bl.a. ske i forhold til en
ubevidst italesættelse af kønnet igennem formuleringen som, ”Vi skal lige have nogle stærke
drenge, til at hjælpe os”. Eller som en bevidst verbal kommunikation af kønnet, når der bliver sagt
”Nu må pigerne gerne gå ud og tage overtøj på”. Foruden kommunikation individer i mellem, sker
der også en nonverbal kommunikation indenfor institutionens rum og rammer. Individer
kommunikerer som tidligere nævnt, igennem verbal og nonverbal kommunikation, men materielle
genstande kan også kommunikere køn. Et eks. på institutionens nonverbale kommunikation af køn,
er bl.a. indretningen af de forskellige aktivitets rum. Dette kan bl.a. være en dukkekrog (Olesen,
2008, s. 18), da det er tydeligt køns markeret gennem dets navn og dels ved at tingene i rummet
tilhører den traditionelle definition af pige i forhold til det sociale køn.
Når Bateson taler om verbal og nonverbal kommunikation og interaktion, mellem mennesker og
materielle genstande, mener han at det er umuligt at ikke-kommunikere, da vi befinder os i en
konstant kommunikation med omverdenen. Som tidligere nævnt er dette ikke nødvendigvis en
verbal kommunikation, men også en nonverbal kommunikation igennem, ting, hændelser og
adfærd, der bliver modtaget af alle mennesker, og igennem denne modtagelse opfatter, beskriver,
forklarer og forstår, hvad der bliver kommunikeret. (Ølgaard, 2004, s. 71)
4.4 Delkonklusion:
Kønskulturen forstås ud fra samfundets normer, værdier og forventninger, der er knyttet til
individets biologiske køn. Det biologiske køn, er noget individet er født med, mens det sociale køn
er foranderligt. Det sociale køn, forstås som værende de egenskaber, forventninger og forståelser
der er knyttet til det biologiske køn. Formningen af det sociale køn, sker igennem påvirkning fra
samfundet og professionens side. Det er altså på baggrund af samfundets kønskultur, at individets
sociale køn dannes. Når et individ ikke gør sit køn korrekt i forhold til den pågældende kønskultur,
kan dette føre til en uigennemskuelighed for omverdenen, og det er derfor nødvendigt at individet,
gør sit sociale køn, i tråd med sit biologiske køn, for at blive anerkendt som værende henholdsvis
mand/kvinde.
11
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
Samfundets kønskultur, kommunikeres igennem den verbale og nonverbale kommunikation og
interaktion, mellem individer samt materielle genstande, så som indretning og kommunikation i
daginstitutionen. Kommunikationen af køn kan forekomme bevidst eller ubevidst, men det er altid
modtager af budskabet, der bestemmer hensigten, ud fra modtagerens forståelse og syn på verden.
5. Påvirker vi som profession og daginstitution, børnene til at gøre køn?
Til at analysere og diskutere om vi som profession og daginstitution påvirker børnene til at gøre
køn, samt hvad der ligger til grund for denne påvirkning, benytter vi som udgangspunkt, Christine
Dreyer Alexandersen, samt Leif Askland Desuden vil vi i vores analyse og diskussion benytte os af
artikelen ”Spiderwoman og dukkewars” fra Børn&Unge, samt rapport fra minister for ligestilling
”Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven”. Vi vil igennem dette
afsnit definere hvordan en traditionel dansk daginstitutions arbejder med køn. Vi vil benytte os af
Leif Asklands definition af, hvad den traditionelle daginstitution indeholder i form af materiale og
forventninger til kønnet. Efterfølgende vil vi afklare om vi som profession og traditionel dansk
daginstitution, påvirker børnene til at gøre køn. I forbindelse med vores analyse heraf, er det
relevant at tage fat på begreberne, kønsneutral, kønsblindhed samt kønsbevidsthed.
Som modsætning til den traditionelle daginstitutions tilgang til køn og kønsblandede stuer, har en
daginstitution i Horsens, kaldet Triton, siden 19995, valgt at inddele stuerne efter køn. Triton
arbejder, i forhold til de danske normer i de traditionelle daginstitutioner, meget utraditionelt. Vi vil
derfor analysere og diskutere de to måder at arbejde med køn på i daginstitutionen, for at klarlægge,
om vi som profession og institution påvirker børnene til at gøre køn. Ligeledes vil vi i diskussionen
undersøge fordele og ulemper ved de to meget forskellige måder at arbejde med køn på, i forhold til
det enkelte barns opfattelse af sit eget biologiske og sociale køn. Vi har tidligere i vores besvarelse
af, hvordan kønskultur kan forstås og hvordan den bliver kommunikeret i daginstitutionen, defineret
begreberne, at gøre køn, social køn, kønskultur samt kommunikation af køn. Disse er alle begreber
som vil blive analyseret og diskuteret i dette afsnit, da de er yderst relevante at medtage, for at
kunne besvare vores problemformuleringsspørgsmål præcist. I forbindelse med denne analyse og
diskussion, finder vi det interessant at gå yderligere i dybden med, hvad der kan ligger til grund for
at vi som profession og daginstitution påvirker det enkelte barn til at gøre køn. I forbindelse med
analysen her af, er bl.a. begreber som faglig børneforståelse samt egen barndomsopfattelse,
5
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 5. Dec. ‘14
12
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
interessante at inddrage. Vi vil i forhold til denne analyse, diskuterer samfundspåvirkning,
personalets forskellighed og forældres forventninger til at det enkelte barn gør køn. Vi vil
afslutningsvis udforme en kort delkonklusion, der vil blive inddraget i vores samlede konklusion.
5.1. Den traditionelle daginstitution vs. kønsopdelt daginstitution:
De danske traditionelle daginstitutioner har en tydelige ikke-holdning til køn og kan derfor forstås
som værende kønsneutrale. Med dette menes at kønnet ikke skal kunne begrænses eller påvirkes, i
forhold til mulighederne i daginstitutionen. (Alexandersen. 2010. s.206) Problematikken ved at
have en ikke-holdning til køn eller at have en kønsneutral holdning er, at den kan skabe
kønsblindhed. Denne kønsblindhed kan ofte resultere i, at den pædagogiske profession vender det
blinde øje til i kønnede problematikker. Dette er problematisk da køn eksisterer, køn læres og køn
reproduceres, selv om man ikke vil se eller forhold sig til det.(Ibid, s. 206)
Fordelingen af børn på stuerne i den traditionelle daginstitution ses generelt som værende
kønsblandede. Den traditionelle daginstitutions oftest set indretning, indeholder dukkekrog, klodseog togbanekrog, ”stille-aktivitets- afdeling” og et ”tumlerum”. (Askland, 2011, s. 129)
Det vi som pædagoger i professionen stiller til rådighed til børnene, afspejler vores forventninger til
og normer for, hvad børnene bør beskæftige sig med. (Ibid, s. 129) Det er derfor på baggrund af
eks. pædagogens valg af aktivitet til det enkelte køn, der kommunikerer hvad der forventes af
kønnet. Samtidig kommunikerer de materielle ting også ofte til et bestemt køn, og dette har også en
indvirkning på hvordan det enkelte køn forstår hvad der er korrekt for kønnet at beskæftige sig med,
i en given situation.
Når vi derfor er i en kønsneutral dansk traditionel daginstitution, hvor der ikke bliver arbejdet
kønsbevidst, bliver der derfor ikke indrettet og arbejdet ud fra kønnet, men i stedet ud fra det det
enkelte individs nærmeste udviklingszone, samt de pædagogiske læreplaner. (Larsen, 2005, s.2)
Selvom der ikke arbejdes bevidst med køn i den traditionelle daginstitution, gør det enkelte barn
stadig sit sociale køn, ud fra samfundets kønskultur. Det enkelte barn bliver naturligt påvirket af
pædagogernes ubevidste kommunikation af at gøre sit køn rigtigt.
På trods af, at vi generelt i danske daginstitutioner har denne ikke-holdning til køn, findes der dog
en institution i Horsens, ved navn Triton, der bevidst arbejder med køn6. Denne institution er derfor
6
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8. 12.’14
13
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
ikke i den samme problematik, som den traditionelle daginstitution kan være, i forhold til at blive
kønsblinde. Triton er en modsætning til den før nævnte traditionelle daginstitutions kønsdefinerede
fordeling og indretning af daginstitutionen. Triton opdeler stuerne efter køn. Institutionen har
indrettet sig på den måde, at de har to indgange - en til pigerne og en til drengen. I drengenes del af
institution er der et stort puderum, med boksepuder, klatrevæg og masser af bolde. Der må gerne
bøvles, svinges i ribber og væres vild. På drenge stuen, vil der være camouflagetæpper på væggene,
plakat med riddere og borde fyldte med byggeklodser. I pigernes afdeling vil der være en scene, et
slot og udklædnings tøj. På en pige stue, vil de bl.a. klippe og klistre.7 Igennem indretningen
kommunikerer Triton tydeligt henholdsvis det feminine og det maskuline køn, og der er ingen tvivl
om, hvilken del af institutionen der tilhører henholdsvis pigerne og drengene. Dog begrunder Triton
deres valg af indretning med, at det ikke er for at fastholde det biologiske køn, pige og dreng, men
for at udvikle det sociale køn og bryde med de traditionelle kønsopfattelser. De beskriver
yderligere, at de i Triton, har valgt at kønsopdele i deres institution, da deres vision er, at det enkelte
barn skal lære at hvile i sit biologiske køn. Drenge skal i kontakt med deres feminine side, mens
pigerne skal i kontakt med deres maskuline side. En anden grund til at Triton har valgt at
kønsopdele er at børnene skal lære at udfylde de traditionelle roller, som det modsatte køn, ellers
ville tage. Et eksempel her på er bl.a. Dorte Rosenlunds, eksempel fra Børnehaven Triton:
”Hvis en af de små drenge falder, når børnene er opdelt, så kommer en af de store med det samme
for at trøste eller kalde på en af os. Det ved vi af erfaring, at der ikke vil være, hvis der er nogle
piger i nærheden. Så ville de bare tænke, at det tager pigerne sig nok af.” 8
Triton opdeler kønnene på baggrund af deres biologiske køn, de respekterer kønsforskelle og lader
deres pædagogik tage udgangspunkt i forskellen på piger og drenge. På den måde får børnene
mulighed for at udvikle sider, de måske ikke vil have mulighed for i den traditionelle
daginstitution.9 Dette skyldes at når børnene kun er blandt deres eget køn, har de mere mod til at
udforske og udleve det modsatte køns traditionelle rolle.10 I den danske traditionelle daginstitution,
vil børnenes udforskning og udlevelse, af det modsatte køns traditionelle rolle, kunne blive
7
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8. 12.’14
8
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 2.12. ’14
9
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8.12. ’14
10
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 2. 12. ’14
14
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
begrænset. Dette vil den, da institutionen ubevidst påvirker børnene til at gøre deres køn rigtigt, i
forhold til den pågældende kønskultur.
Den traditionelle danske daginstitution er som tidligere nævnt tilbøjelige til at blive, kønsblinde og
der bliver derfor ikke tillagt en betydning til kønnet, dreng/pige. Dette kan eks. komme til udtryk
ved at professionen vender det blinde øje til, hvis der opstår et kønnet problem, da de ikke ser
kønnet men noget andet, som en afgørende faktor. (Scott, 2010, s. 86-87)
”Tre store drenge leger med LEGO. En stor og en yngre pige vil også gerne være med, men bliver
af en af drengene direkte afvist, med bemærkningen; ”Ikke piger ind i vores by”. Lederen i
institutionen tolker situationen som at de store drenge ikke vil lege med en pige der er mindre end
dem selv, på trods af at den ene pige er på samme alder som drengen.” 11
Lederen i den traditionelle institution, tolker drengenes afvisning som værende alders betinget, og
ikke køns relateret, på trods af den direkte udmelding fra en af drengene. Havde udtalelsen fra
drengen af i stedet været etnisk betinget, havde lederens tolkning af afvisningen muligvis ikke været
aldersbetinget.(Ibid, s. 87) Havde denne episode været set i Triton, ville lederens tolkning, efter
vores vurdering alene have været alders betinget, men de ville have haft fokus på barnets udmelding
omkring det modsatte køn. Vores vurdering bygger på, vores tilegnede viden omkring
daginstitutionen Tritons, kønsbevidste pædagogiske arbejde.
Der kan dog være fordele og ulemper ved Tritons pædagogik i forhold til kønsopdeling. Fordelen
ved at børnene har mulighed for at overskride de traditionelle kønsroller, er at de blandt deres eget
biologiske køn, har større mod til at afprøve det andet køns traditionelle rolle, samt at kønnet bliver
opfordret til at påtage det modsatte køns traditionelle rolle. Dette skyldes at det sociale køn som
tidligere nævnt er foranderlig, og derfor bliver formet igennem påvirkning af individets omverden. 12
Der er dog en bagside af kønsopdelingen mener Camilla Bolvig Svendsen13, da konsekvensen ved
at kønsopdele, uanset alder, kan være at man derved forstærker kønnets traditionelle rolle. Triton er
derfor i deres pædagogiske arbejde, nød til at være meget bevidst om, hvordan de påvirker børnene
til at gøre deres køn, samt hvordan de forventer at børnene gør deres køn. Pædagogerne i Triton,
benytter deres erfaringer og tilegnede viden, i deres arbejde med køn, for at udvikle det enkelte
11
Case inspireret af; Scott, 2010, s. 86
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8.12. ’14
13
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8.12. ’14
12
15
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
barns sociale køn. De benytter altså ikke en specifik kønspædagogik, men arbejder ud fra en
anerkendende tilgang til barnet. 14
Som modsætning til Triton, er den danske traditionelle daginstitution, der ikke kønsopdeler eller
arbejder bevidst med kønnet. Denne type institution kan som tidligere beskrevet være kønsblind,
hvilket også kan have en konsekvens for barnets udvikling af det sociale køn. Det sociale køn, vil
blive formet igennem de forventninger, normer og værdier kønnet som kønnet bliver mødt med.15 I
den danske traditionelle daginstitution, vil barnet blive præget af den enkelte pædagog, samt
institutionens kønskultur.
Når der ikke arbejdes bevidst med kønnet, vil børnene også her blive fastlåst i deres biologiske køn.
Dette skal forstås på den måde, at de forventninger samfundet har, der er knyttet til det biologiske
køn, er de forventninger der skal efterleves, for at barnet vil blive anerkendt af samfundet. Dette kan
dog give konflikter hos barnet, da ikke alle børn trives i de traditionelle kønsroller.16
Bolsvig Svendsen, har fortaget interviews, af fem kvinder der i barndommen, ville kategorisere sig
selv som ”drengepiger”. Disse kvinder fortæller, at de allerede i en tidlig alder har kunnet mærke
forventninger, der er rettet mod deres biologiske køn og dette har for dem været konfliktfyldt, da
disse forventninger ikke har passet til deres sociale køn.17 Samtidig oplevede disse kvinder, at de
ikke blev respekteret som værende ”drengepiger” og deres omgivelser forsøgte hele tiden at rette
dem ind, så de passede til de forventninger der var sat, på baggrund af det køn de var født med og
den krop de havde.
Vi kan på baggrund af vores teori og analyse, antage at når der ikke bliver arbejdet bevidst med køn
og ofte ses en kønsblindhed, i de traditionelle daginstitutioner, vil der derfor heller ikke være
mulighed og plads til at kønnet kan udvikles og overskride de traditionelle kønsroller. For at dette
kan ske er det nødvendigt at arbejde bevidst med kønnet og have fokus på kønnet i professionen.
14
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 19.12.’14
15
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8.12.‘14
16
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8.12. ’14
17
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8.12. ‘14
16
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
Ann-Elisabeth Knudsen, cand. mag. og lektor i dansk og psykologi, bliver ofte nævnt i forbindelse
med det biologiske køn. Knudsen er fortaler for at kønsopdele, dog i intervaller. Kønsopdelingen
skal ikke ske for at pigerne kan få fred i dukkekrogen og drengene kan komme ud og lege
soldater.18 Kønsopdelingen skal ske, for at det enkelte barn har mulighed for at overskride sit
sociale køn og udvikle sit køn udover den traditionelle kønsrolle.
”… Drengene leger jo jægersoldater, når de har brug for det. Det er jo ikke dem alle, der gør det,
men hvis de gør, så skal de nok finde ud af det. Pigerne skal også nok finde dukkekrogen, hvis de
vil” Udtaler Ann-Elisabeth Knudsen19
Det er derfor vigtigt, at vi som pædagoger arbejder bevidst med kønnet, for ikke at blive kønsblinde
og lade de traditionelle kønsroller tage over. Det er dog ikke nødvendigt at arbejde med køn, som
Triton, mener Knudsen, dog er det nødvendigt at vi i daginstitutionerne er bevidste om at det sociale
køn er foranderligt og at der er en biologisk forskel på drenge og piger.20 Når vi har denne viden
omkring forskellene på drenge og piger, vil det være en fordel at kønsopdele og arbejde bevidst
med kønnene, for at børnene på den måde kan udvikle kønnet og sider af kønnet der ellers vil blive
begrænset af de traditionelle kønsroller. Udbyttet kunne være, at pigerne bliver mere modige og
drengene udvikler mere empati og omsorg.21
Som tidligere nævnt har den enkelte pædagog, samt personalegruppen en stor rolle i påvirkningen
af, at gøre køn. Det er altså ikke institutionens rammer alene der påvirker børnene til at gøre køn,
men pædagogens viden og forventninger, samt institutionens værdier der ligeledes er med til at
påvirke barnet til at gøre køn og gøre køn ”rigtig” ud fra samfundets normer og værdier.
5.2. Pædagogens medvirken i at gøre køn:
Pædagogerne i de danske daginstitutioner, befinder sig i et normativt felt, der ofte reflekterer over
og udarbejder strategier for hvad der for det enkelte individ er bedst at arbejde hen imod, under
barndommen.(Olesen, 2008, s. 4) Dette gør pædagogerne på baggrund af, at udvikle det enkelte
individ til at blive et dannet og fuldkommet individ, der reagere og agere ”korrekt” i forhold til
18
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8.12. ’14
19
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
Set d. 8.12. ’14
20
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 8.12. ’14
21
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 19.12.’14
17
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
samfundets normer og værdier. Den faglige viden som pædagogerne arbejder ud fra, er ikke kun
formuleret ud fra teorier og tekster som er opnået gennem uddannelse og diverse kurser, men
ligeledes indlejret i en historisk og kulturel forståelse. Peter Ø. Andersen beskriver i rapporten;
”Flere end to slags børn, en rapport om køn og ligestilling i børnehaven”, at man kan skelne mellem
pædagogens faglige børneforståelse samt pædagogens egen barndomsopfattelse. Den faglige
børneforståelse bygger på en fagspecifik og eksplicit tilgang til pædagogikken der arbejdes ud fra,
eksempelvis læring, udvikling og leg. (Ibid, s. 4)
Pædagogens egen barndomsopfattelse bygger i modsætning til den faglige børneforståelse på
pædagogens egne erfaringer gennem opvækst. De erfaringer man som individ gør sig gennem ens
egen historie, kulturen man lever i, samt samfundets forventning og tilgang der er til kønnet som
helhed, påvirker ligeledes. Pædagogen bliver derfor påvirket af både sin bevidste faglige viden samt
egen barndomsopfattelse, i forhold til hvad en dreng og en pige er og bør være. En pædagogs egen
barndomsopfattelse er svær at gøre rede for, da den i høj grad foregår ubevidst. (Ibid, s.4)
Samtidig arbejde hver enkelt pædagog arbejder i en større eller mindre faggruppe, som tilsammen
udgør fagligheden i daginstitutionen. Hver enkelt pædagog medtager den før skrevne faglige
børneforståelse, samt deres individuelle barndomsopfattelse. For at institutionen kan arbejde
professionelt, skal hele faggruppen arbejde målrettet mod samme mål og værdier. Dette kan være
udfordrende, da alle pædagoger, arbejder på forskellige måder samt har hver deres individuelle
barndomsopfattelse og faglige børneforståelse med i arbejdet. (Ibid, s. 4) Derfor kan
kommunikationen af kønnet også komme til udtryk på forskellige måde, da pædagoger kan have
forskellig faglig viden omkring kønnets forskellighed og derfor arbejder i større eller mindre grad
ud fra denne forståelse. Samtidig kan den enkelte pædagogs barndomsopfattelse også skinne
igennem, når kønnet kommunikeres. Dette kan komme til udtryk igennem verbal kommunikation
når udtalelser som ”Vi skal lige have nogle stærke drenge til at hjælpe” eller igennem den
nonverbal kommunikation, når der gennem kropssprog og mimik gives udtryk for at den
pågældende aktivitet er mere egnet til det ene køn frem for det andet.
Ud over at pædagogerne skal samarbejde, og komme til enighed ift., hvordan der arbejdes, er der
ligeledes andre parter de kan blive påvirket af. De forventninger samfundet har til kønnet, har på
samme måde en indvirkning på kønskulturen i daginstitutionen. Som vi har skrevet tidligere, i afsnit
4.2., er det samfundets normer, værdier og forventninger til kønnet der skaber kønskulturen i
samfundet. Denne opfattelse af kønnet bliver naturligt draget med ind i institutionens opfattelse af
18
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
at gøre kønnet rigtigt, da bl.a. forældre er påvirket af samfundets normer og værdier. Dette kan bl.a.
ses i denne case:
Der var (engang ;-)) tre drenge fra den ene stue og en dreng fra min stue. Da vi kom ind på stuen,
hvor vi har fine prinsessekjoler hængende med flæser og blonder og det hele, så styrede han lige
over og sagde, at de skulle have dem på. Og så var det vores unge vikar, der var dernede, sagde:
”Nej, det er til piger”. Og så skreg de. Den ene skreg så vildt, at tårerne sprang. For selvfølgelig
må de få de kjoler på. De kom ned, og de fik kjoler på. Der var også en lille pige, der var med. Og
så legede de og tøffede rundt i de der kjoler og havde det dejligt. Så kom far til en af de små drenge
og kiggede ude fra vinduet og tænkte. De der bevægelser er da min dreng. Og så tænkte han ”Ej,
han er i kjole”. Da så han kommer ind, så ser han, at hans søn står og danser i kjole. Han grinede
jo af det og syntes, at det var skægt. Han får så sagt: ”Ej, giver I min søn kjole på?” Så sagde jeg
til ham: ”ja, det skal prøves. Det er da bedre nu end senere.” Han syntes det var skægt, og han tog
også nogle billeder af ham, fordi han så sød ud. (Interview med Jeanette) (Olesen, 2008, s. 34)
Casen illustrer som nævnt, at daginstitutionen står i en relation til samfundet. Farens reaktion ift. at
hans søn er i klædt en kjole, tyder på at han, som vikaren, har en forståelse af hvordan en ”rigtig”
dreng skal være, hvilket ikke inkluderer at iføre sig kjole. Samtidig illustrer pædagogens opfattelse
af farens nonverbale og verbale kommunikation, at hun er bevidst om hvilke normer og værdier der
er knyttet til det enkelte køn. Når en situation er udsædvanlig og overskrider kønnets normativitet i
kønskulturen, vil det være noget man bemærker og evt. ler lidt af. (Ibid, s. 34-35) Derfor er farens
reaktion ikke ualmindelig da han bl.a. har en forståelse af, hvordan man gør sit køn rigtigt. Denne
forståelse bygger på det sociale køn, kønskulturen og farens egen barndomsopfattelse. Som nævnt i
afsnit 4.1. indeholder det sociale køn to retninger, det eksistentielle køn og den konstruerede køn.
Men generelt for det sociale køn er det de egenskaber, evner, forståelser og forventninger vi som
samfund har til kønnet. (Kirk, 2010, s. 14) Når faren derfor reagerer som han gør, på sin søns
påklædning, skyldes det, at det eksistentielle køn bliver brudt. (Knudsen, 2011. s. 42-43) Farens
opdragelse/socialisering til at hans søn bliver en ”rigtig” dreng, mislykkes set fra hans perspektiv, i
denne situation. Samtidig kommer det konstruerede køn, hvilket er omverdenens opfattelse af en
”rigtig” dreng, til udtryk igennem vikarens udtalelse. (Ibid, s. 42-43)
Den danske daginstitution er udfordret, i forhold til samfundet og forældrenes opfattelse af at gøre
sit køn rigtigt. Dette kommer blandt andet til udtryk igennem casen ovenfor. Pædagogen i casen er
ligeledes udfordret i forhold til hvordan man som pædagog skal arbejde med kønskulturen i den
19
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
enkelte institution. Hun er dog som tidligere nævnt kønsbevidst, men også bevidst omkring
kønskulturen og dennes forventning til kønnet. Samfundets kønsopfattelse i kulturen er påvirket af
de traditionelle opfattelser af kønsrollerne, hvilket blandt andet ses når forældre klæder deres barn i
henholdsvis lyserødt og lyseblåt allerede på fødegangen og/eller forventer at drenge spiller fodbold
og piger går til dans.22 Det er som enkelt institution, svært at påvirke samfundet, og ændre den
pågældende kønskultur, men igennem professionens bevidsthed omkring køn, kan pædagogen være
bevidst medvirkende til at det enkelte barn kan gøre sit køn og udvikle sit køn. På trods af
udfordringer fra samfundet og forældrenes kønsforståelse, kan dette være starten på at bryde med de
traditionelle kønsroller, og udvikle børn der hviler i sit biologiske køn og finder sig tilrette i sit
sociale køn.
5.3 Delkonklusion:
Igennem dette afsnit er vi blevet bevidste om, at vi i den danske traditionelle daginstitution påvirker
barnet til at gøre køn. I institutionen sker dannelsen af det sociale køn ubevidst, på trods af at
pædagogerne har en forståelse af, at der findes et biologisk køn, dog tillægges dette ingen
betydning. Det sociale køn dannes gennem nonverbal og verbal kommunikation af køn.
Kommunikationen af køn i den danske daginstitution sker på baggrund af pædagogens faglige
børneforståelse og egen barndomsopfattelse. Pædagogen er samtidig præget af den pågældende
kønskultur, der er tilstede i samfundet. Denne bygger på samfundets normer og værdier, i forhold til
de forventninger der er til at gøre sit køn rigtig. Vi er blevet bevidste om, at på trods af at de danske
daginstitutioner bliver beskrevet som værende kønsblinde, findes der dog institutioner som bl.a.
institutionen Triton, der er kønsbevidste i deres pædagogiske arbejde. Dette kan dog blive
problematisk, hvis ikke alle i personalegruppen arbejder ud fra samme koncept for hvordan der skal
gøres køn. Hvis dette fælleskoncept ikke er tilstede, kan Triton, som i den danske traditionelle
daginstitution, risikere at fastholde kønnet i traditionelle kønsroller, som ikke alle børn trives i. Hvis
barnet bliver fastholdt i de traditionelle kønsroller, kan barnet blive begrænset i sin udvikling af det
sociale køn, dette skyldes at ikke alle børn kan leve op til samfundets kønskultur og de
forventninger, normer og værdier der er knyttet til det biologiske køn. Når pædagogen har en viden
om forskellen på drenge og pigers biologiske køn, vil det være ideel, at vi som pædagoger benytte
os af denne viden, for at skabe de bedst mulige rammer for udvikling og formning af det sociale køn
– også på trods af udfordringer skabt af samfundets kønskultur, forventninger og kønsroller knyttet
22
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 19.12.’14
20
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
til det biologiske køn. Hvis vi vil se en udvikling af kønskulturen og kønsrollerne ser vi det som
nødvendighed at vi som pædagoger er bevidste i forhold til køn i vores praksis.
6. Hvordan kan der arbejdes bevidst med det sociale køn i daginstitutionen og hvilke
overvejelser skal pædagogen have i arbejdet med køn?
For at kunne belyse hvordan der kan arbejdes bevidst med det sociale køn i daginstitutioner samt
hvilke overvejelser vi som pædagoger skal have med i vores arbejde med køn, finder vi det relevant
at se på begreberne ligestilling og ligeværd. Disse begreber er relevante for at kunne diskuterer
hvorvidt en ændring i vores pædagogiske læreplaner, sådan som det ses i Sverige, er nødvendigt for
at arbejde med det sociale køn i daginstitution. Vi vil i den forbindelse diskutere hvad der ligger til
grund for interessen for den udførte rapport og inspirationsguide der er udarbejdet af minister for
ligestilling.
Vi vil benytte os af daginstitutionen Egalia i Sverige, for at illustrere hvilke andre tilgange der er i
arbejdet med kønnene i daginstitution. Vi har valgt at inddrage Egalia, da der arbejdes med
ligestillingspædagogik i et større omfang end den danske daginstitution Triton, samt den
traditionelle danske daginstitution. Vi vil i den forbindelse belyse hvordan, hvorfor og hvad Egalia
gør i deres arbejde med køn, for derefter at diskuterer den traditionelle daginstitution, Triton og
Egalia i forhold til overvejelser i arbejdet med det sociale køn, samt bevidstheden omkring køn. Vi
finder det relevant at inddrage begreberne biologisk køn, kommunikation af køn, kønsblindhed og
kønsneutral i vores diskussion af de tre daginstitutioner og deres forskellige tilgange til det sociale
køn og det at gøre køn. Vi findere det desuden relevant at inddrage begreberne faglig
børneforståelse og egen barndomsopfattelse i analysen og diskussion omkring hvilke overvejelser
pædagogen skal have i arbejdet med køn. Vi vil afslutte med en delkonklusion der vil lede os over
i en samlet konklusion af opgaven og dets problemstillinger.
6.1. Ligestilling, ligeværd og de pædagogiske læreplaner:
Den tidlige forståelse af ligeværd var tanken om, at alle mennesker var frie, lige i værdighed og
rettigheder - men i det 20. årh. sker der en ændring i ligeværdstænkningen. Denne ændring sker, da
det nu er muligt at tænke ligeværd for en bestemt gruppe. Derfor benyttes begrebet ligeværd i dag
21
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
ofte tæt knyttet til ligestillingsbegrebet.23 Ligestillingsbegrebet betyder; at stille forskellige
befolkningsgrupper lige i forhold til eks. køn.24
Når der derfor tales om ligestilling og ligeværd i samfundet, i forbindelse med køn, bliver der bl.a.
lagt vægt på de lovgivningsmæssige krav, vi som individ er underlagt. Et af de lovmæssigkrav kan
findes i ligestillingsloven, hvor der er formuleret, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte
forskelsbehandling på grund af køn.
§ 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af
køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som
forskelsbehandling.25
På trods af at denne lov er gyldig, er ligestilling ikke et krav i det danske pædagogiske arbejde.
Dette skyldes, at daginstitutionerne arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner. I disse er der ikke
lavet en beskrivelse ift. køn og de ligger derfor ikke op til, at arbejde med ligestilling eller at vise
børnene at der findes andre måder at være dreng/pige på, end de traditionelle kønsroller.26 Der er
dog enkelte steder i de pædagogiske læreplaner, hvor der i parentes er noteret, at der skal tages
højde for barnets køn, men der er ingen nærmere beskrivelse heraf. (Larsen, 2005, s.6) Det er derfor
op til pædagogen, at finde ud af hvordan der skal arbejdes med dette. Christina Barfoed-Høj mener,
at den manglende beskrivelse skyldes at ét af formålene ved de pædagogiske lærerplaner er, at
pædagogerne skal føle et ejerskab, da de selv skal være med til at definerer de pædagogiske
læreplanerne i daginstitutionen. Ét andet formål med de pædagogiske læreplaner er at sætte fokus
på alle barnets potentialer og kompetencer, men hvordan de pædagogiske læreplaner tolkes og
udmøntes er op til den enkelte pædagog og institution.27 Det grundlæggende formål med de
pædagogiske læreplanerne er at udvikle barnets potentiale og dokumenterer barnets udvikling.
(Ibid, s.4-5)
Der er forskellige holdninger til, hvordan disse læreplaner kan ændres og derved få ligestilling og
køn mere i centrum, end det er på nuværende tidspunkt. En af disse holdninger er udtalt af Jan
Kampman, der er børneforsker fra Roskilde Universitets Center:
23
Hansen, Morgens m.fl. 2008. ”Pyskologisk pædagogisk ordbog” s. 273-274
Ibid s. 273
25
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160578#Kap2 set d. 26.11.’14
26
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 12.12.’14
27
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 12.12.’14
24
22
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
"Det, at det i Sverige eksplicit indgår i læreplanerne, gør jo, at pædagogerne er nødt til at forholde
sig til det. Hvorimod man i Danmark kan sige, at bagsiden af den liberale tankegang om, at vi er så
parate, frisindede og ligestillingsorienterede, at vi har tillid til, at det bare sker, er, at man
risikerer, at folk ikke forholder sig til det. Og dermed tror jeg godt, det kan bidrage til en mindre
grad af opmærksomhed overfor kønsforskelle og forskelsbehandling. Og i forhold til det ville bare
det at få det ind i læreplanerne betyde, at pædagogerne blev mere opmærksomme på det,"28
Kampman mener, at hvis man i Danmark indfører et punkt med ligestillingspædagogik i de
pædagogiske læreplaner, hvilket allerede er en del af de svenske læreplaner, vil pædagogerne i de
danske daginstitutioner automatisk begynde at arbejde mere bevidst med køn og ligestilling. Han
mener at vi er så begrænsede af vores tankegang, at vi har tillid til at ligestilling sker, men at vi
derved er i risiko for, at der ikke bliver forholdt sig til køn og ligestilling. Karen Sjørup, der er leder
af Center for ligestilling, mener ikke at ligestilling sker automatisk, sådan som Kampmann udtaler.
Sjørup er dog enig i, at ligestilling og køn skal indgå i de pædagogiske læreplaner, men at uanset
hvor mange eksempler der er på ulighed i Danmark, er der stadig en tiltro til, at vi alle er lige29. Det
er derfor nødvendigt også at skabe en større debat omkring ligestilling og køn, frem for at tro at
ligestilling bliver indlejret i det pædagogiske arbejde, ved kun at indføre det i de danske
pædagogiske læreplaner. Barfoed-Høj, er som Kampmann og Sjørup enig i, at det er nødvendigt at
have ligestilling med i de pædagogiske læreplaner, enten i form af et nyt punkt, eller igennem
ændring af den nuværende pædagogiske læreplan.
Der er dog ikke udsigt til, at de pædagogiske læreplaner bliver mere detaljeret eller at der kommer
ændringer, så ligestilling og kønsroller kommer på dagsordnen.30
6.1.1. Arbejde med køn og ligestilling i daginstitutionen:
Som sagt er der ikke tydeligt beskrevet i de pædagogiske læreplaner, at der skal arbejdes bevidst
med køn eller ligestilling, der er dog i parentes gjort opmærksom på, at pædagogen skal have
barnets køn for øje.31 I Sverige er ligestilling dog et punkt i læreplanerne for førskole og skole, der
beskriver at ligestilling skal indgå i det pædagogiske arbejde. Denne tilføjelse til læreplanerne i
28
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 12.12.’14
29
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 12.12.’14
30
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 12.12.’14
31
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 12.12.’14
23
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
Sverige blev indført i 1998, men på trods af dette er der stadig en tredjedel af Sveriges institutioner,
der endnu ikke lever op til denne del af læreplanen32. I de svenske læreplaner for førskolen, er
ligestilling beskrevet således:
”Voksnes måde at møde piger og drenge samt de krav og forventninger, der stilles til dem, bidrager
til at forme pigers og drenges opfattelse af, hvad der er kvindelig og mandlig. Førskolen skal
modvirke traditionelle kønsmønstre og kønsroller.”33
På trods af, at de svenske læreplaner indeholder ét punkt omkring ligestilling, er der som tidligere
beskrevet en tredjedel af de svenske institutioner der ikke opfylder kravet, om arbejde med
ligestilling. Samtidig mødes svenske institutioner, der har inddraget arbejdet med ligestilling i deres
institution, med modstand fra forældre og samfund.34 Denne modstand er skabt i debatten omkring
korrektheden af at arbejde med kønsligestilling i daginstitutioner, da forældre og samfund mener, at
institutionen ignorer det biologiske køn. Forældre er specielt bange for, om deres pige nu ikke må
gå i lyserødt, eller hvad der sker med deres dreng når han nu gerne må gå i kjole. Disse
bekymringer fra samfund og forældre, er der dog ingen grund til mener Lotta Rejalin, der er daglig
leder i Egalia, der er en af de fem svenske daginstitutioner der arbejder bevidst med
ligestillingpædagogik. Rejalin oplever, at debatten ofte omhandler hvorvidt daginstitutionen nægter
at der findes to køn og at der i debatten bliver forvekslet mellem køn og seksualitet, da man ikke
bliver homoseksuel af at danse ballet eller lege med mudder.35 Ligestillingspædagogikken handler
dog i stedet om, at skabe muligheder for at barnet kan udfolde sig og få de bedste muligheder for
udvikling udover de traditionelle kønsroller.
Der kan dog, på baggrund af den stadig manglende opbakning i Sverige, skabes undring ift.
hvorvidt det kan betale sig, at indføre ét konkret punkt, omkring ligestilling, i de danske
pædagogiske læreplaner. Der er dog en interesse for køns ligestilling i de danske daginstitutioner,
på trods af den manglende formulering i de pædagogiske læreplaner. Denne interesse kommer bl.a.
til udtryk igennem; Minister for ligestillings inspitrationsguide til arbejde med køn og ligestilling i
daginstitution, der er udarbejdet i samarbejde med rapporten ”Flere end to slags børn – en rapport
om køn og ligestilling i daginstitutionen”. Denne rapport er blevet udarbejdet på baggrund af:
32
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
34
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
35
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
33
24
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
I sin perspektiv- og handlingsplan for 2007 fremsatte minister for ligestilling som sit mål ”at børn
og voksne skal have mulighed for at udfolde sig”. Omgivelsernes fastlåste forventninger til dreng
og piger, kvinder og mænd, ”må ikke begrænse det frie valg for det enkelte menneske”. Herunder
formulerede ministeren en række delmål, hvor det første retter sig mod børns og unges institutioner
som skal gøre det muligt for børn og unge at lege, lære og udvikle sig fri for fastlåste
kønsroller.(Olesen, 2008, s. 3)
Der er altså som nævnt, en interesse fra minister for ligestilling ift. ligestilling i de danske
daginstitutioner. Baggrunden for rapporten er, at der er en forventning ift. de stereotype kønsroller,
der er blevet synliggjort i svenske undersøgelser også gør sig gældende i de danske daginstitutioner.
Minister for ligestilling har derfor valgt, at lave en mindre undersøgelse af danske daginstitutioner,
for at kunne udarbejde en inspirationsguide for arbejdet med køn og ligestilling i
daginstitutioner.(Ibid, s.3) Denne guide har fokus på at institutionen, pædagogerne, forældre,
medier og samfund, alle har et ansvar for, at alle børn har lige muligheder for at vælge hvad og
hvem de vil lege med.36
Kampmann og Sjørup udtaler i Børn&Unge, at det er nødvendigt at formulerer ligestilling og
arbejdet med køn i de danske læreplaner, for at pædagogerne kan forholde sig til køn37. Dette
skyldes, at vi på nuværende tidspunkt befinder os i en tilstand, hvor professionen i de danske
daginstitutioner, glemmer at forholde sig til ligestilling. Det undrer os derfor at der ikke er udsigt til
en ændring af læreplanerne, da minister for ligestilling, tydeligvis har en interesse for, at de danske
daginstitutioner får et større fokus på køn og ligestilling.
6.2. Egalia – en svensk daginstitution med fokus på ligestilling:
Som nævnt er Lotta Rejalin leder i Egalia, der er en af de fem daginstitutioner i Sverige der arbejder
med ligestillingspædagogik. Egalia arbejder ud fra genus pædagogikken, hvor tilgangen til arbejdet
med køn, derfor er bevidst kønsneutral.
Egalia er skabt ud fra en tanke om, at en aktiv pædagogik om ligestilling og hvordan køn skabes
social, giver børnene en større bevægelsesfrihed uden for begrænsninger af traditionelle opfattelser
36
”Børnehaver med plads til pipiprinser og piratprinsesser. En inspirationsguide til at arbejde med køn og ligestilling i
børnehaver” af Minister for Ligestilling, 2008, s. 4
37
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 18.12.’14
25
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
omkring, hvad der er maskulint og feminint.38 I Egalia undgår man at tiltale det enkelte barn med
deres køn og i stedet for at sige drenge og piger, er børnene venner eller bliver kaldt deres navn 39.
Et eksempel her på kunne være, at hvis et barn ikke er til stede den pågældende dag, vil
pædagogerne ikke udtrykke dette ved at sige; Julie er her ikke i dag, for hun er syg. I stedet ville de
udtrykke Julies fravær ved at sige; Julie er her ikke i dag, for Julie er syg.
I forhold til den kønsneutrale pædagogik som Egalia arbejder ud fra, kommer ligestilling også til
udtryk ved at pædagogerne bruger ordet ”hen”, i stedet for han/hun. ”Hen” repræsenterer den
kønsneutrale betegnelse af individet. Men det er vigtigt for pædagogerne i Egalia at understrege, at
de ikke udelukkende bruger ordet ”hen”, men i lige så høj grad det enkelte barns navn.40 Dette gør
de bl.a. da pædagogen ved at omtale barnet ved sit navn, styrker barnets identitetsdannelse og
barnet føler sig anerkendt, som et individ det er. Ligestillingspædagogikken styrker altså herved
jeg’et. For Rejalin, er der ingen tvivl om, at de traditionelle kønsroller og samfundets forventninger
til at gøre sit køn, skal have modspil. De traditionelle kønsroller og kønsforventninger, kan gør livet
udfordrende, for dem, som ikke lever op til de traditionelle roller. Rajalin udtaler i en artikel fra
Børn&Unge følgende:
"Det er svært at være en dreng, der har ballet som sin hovedinteresse. Det er svært for en pige at
vælge en idrætsgren, hvor man får vældig store muskler. Vi begrænser menneskers liv ved at sige,
at ting er pigeagtige eller drengeagtige. Vi forstærker børnenes jegfølelse ved at arbejde med
genuspædagogik. Jeg er mig, og jeg er god, som jeg er. Du er dig, og du er også god, som du er.
Det er okay, at vi er forskellige…”41
På trods af, at pædagogerne i Egalia er meget bevidste i deres arbejde med hvordan de
kommunikativt udtrykker sig i forhold til køn, retter de ikke på børnene. Børnene må tale som de
har lyst – ift. køns betegnelse, naturligvis. Børnene må derfor gerne bryde med Egalias sprogidealer,
da Egalia ikke vil trække denne ligestillingspædagogik ned over hovedet på hverken børnene eller
38
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.Dec. ’14
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12. Dec ’14
40
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
41
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/94DC3CE47E537781C125794200474743?opendocument
set d. 12.12. ’14
39
26
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
forældrene, men finder det vigtigt at give det enkelte barn muligheden for at bryde med samfundets
forventninger til hvad der er det normative for det enkelte køn.42
"Vi pædagoger studerer os selv. Vi kigger på, hvordan vi som pædagoger forholder os til barnet.
Det er os, som skal ændre os, det er ikke barnet. Det er os, som skal behandle alle børn lige og
sørge for, at de har lige rettigheder og muligheder," siger Ingeborg Bergvall43
Pædagogerne i Egalia udtaler, at de er bevidste omkring at køn selvfølgelig er biologisk, men at
forskellene på de to køn langt hen af vejen er socialt konstrueret.44 Dette går fint i tråd med, at det
sociale køn er foranderligt, og at synet på kønnet derfor kan ændres, alt efter hvordan samfunds
forventninger er i den pågældende kønskultur. Det er denne traditionelle kønsopfattelse, som
ligestillingspædagogikken i Egalia vil forsøge at bryde, så det som Rejalin udtalte, bliver mere
tilpas med hvem man er, og at det er okay at man er og gør som man ønsker, uden at der bliver
kigget skævt fra samfundets side. Drenge og piger skal have de samme muligheder.
En anden måde hvorpå Egalia udtrykker at institutionen arbejder kønsneutralt, er bl.a., tøjet børnene
kan klæde sig ud i. Tøjet er ikke prinsessekjoler eller batman-dragter, men i stedet neutralt tøj.45 Der
er derfor pillet stereotype ting ud af institutionen, så børnene kan udvikle sig ud fra interesser i
stedet for samfundets forventninger til hvordan en ”rigtigt” pige og en ”rigtigt” dreng skal gå klædte
eller hvad de skal lege med.46 Børnene kan herved undgå at blive ekskluderet, men i stedet
inkluderet - særligt de børn der ikke falder ind under samfundets normer.
Pædagogikken i Egalia og de andre fem børnehaver, der har samme tilgang til
ligestillingspædagogikken, har vakt stærke følelser i Sverige, da det langt fra er alle der ser positivt
på denne pædagogik. Blandt de der ikke ser alt for positivt på ligestillingspædagogikken, er bl.a.
forældrene til børnene. Ingemar Gens, der står bag hele projektet omkring
ligestillingspædagogikken i Sverige udtaler at:
42
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 12.12. ’14
43
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 12.12. ’14
44
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
45
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
46
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
27
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
”Vi ser, hvordan der stadig er debat om genuspædagogikken, som ofte bygger på misforståelser,
fordi folk tror, at det handler om at ignorere de biologiske køn. Forældre ønsker naturlig nok, at
deres børn skal blive som alle andre, og de er bange for, at vi eksperimenter for meget med
dem…”47
Her er det vigtigt for Gens at understrege endnu en gang, at pædagogerne der arbejder ud fra
ligestillingspædagogikken i Egalia, ikke vil glemme at der er et biologisk køn, da de er meget
bevidste herom.48 Men ligestillingspædagogikken tager i stedet udgangspunkt i det sociale køn, da
denne er foranderlig, og individet herved selv kan få lov at have indflydelse på hvem de gerne vil
ses som. Egalia ønsker at der gøres op med, den traditionelle og gængse opfattelse af en ”rigtig”
pige og en ”rigtigt” dreng. Dette mener de skal ske igennem ligestillingspædagogik. Modstanden
som de bl.a. møder fra forældrene, mener pædagogerne bunder i frygt. Forældrene er bekymrede for
hvad der skal ske hvis deres dreng ikke bliver en ”rigtig” machomand.49 Egalias pædagoger
understreger at børnene sagtens kan blive en ”rigtig” mand/kvinde, men at ifølge ligestillingsloven,
skal alle have sammen rettigheder og muligheder, og hvert enkelt individ skal derfor have mulighed
for at udvikle sig ud fra egne interesser og ikke forældrenes eller samfundets forventninger50.
6.2.1. Tre daginstitutioners tilgang til køn:
Den svenske institution Egalia, arbejder som nævnt bevidst kønsneutral, hvilket giver børnene
muligheder for at vælge ud fra interesse frem for stereotype kønsroller.51 Det at børnene får
mulighed for at udvikle sig ud fra egne interesser, i stedet for samfundets forventninger til det
biologiske køn, ser vi som en fordel, og relevant at kunne inddrage i de danske daginstitutioner. Vi
mener, at det er relevant fordi vi i de danske traditionelle daginstitutioner påstås at arbejde
kønsneutralt, men efter vores mening arbejdes der i højere grad kønsblindt.(Alexandersen, 2010,
s.206) Børnene får derfor ikke mulighed for at udvikle sig efter egne interesser, men bliver påvirket
af professionen og institutionen, til at opfylde samfundets forventninger, til en ”rigtig” dreng og en
”rigtig” pige, ud fra de traditionelle kønsroller. Problematikken i de danske traditionelle
daginstitutioner ligger på nuværende tidspunkt i, at ikke alle børn trives i de traditionelle kønsroller
47
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
49
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
50
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 12.12.’14
51
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 16.12.’14
48
28
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
og samfundets kønskultur, der bygger på de forventninger, der er knyttet til det biologiske køn52.
Der vil derfor være nogle børn der altid vil afvige og finde sig utilpas i situationen og derfor ikke
bliver mødt tilstrækkelig anerkendt af pædagogerne ift. de børn der naturligt opfylder samfundets
forventninger. En af de problematikker, ses i det tidligere nævnte eksempel, omhandlende fem
kvinder, der kategoriserer sig selv som ”drengepiger” Disse fem kvinder følte sig ikke respekteret
for det sociale køn de ønskede at være, ud fra interesser, men følte sig pålagt at opfylde de
forventninger der er knyttet til deres biologiske køn53.
I Egalia vil børn, der ikke opfylder kønsnormen, som i tilfældet hos de fem kvinder, opleve en
anerkendelse af deres interesser, på trods af kønskulturen i samfundet. Dette skyldes tilgangen
pædagogerne i Egalia arbejder ud fra, i form af at barnet skal udvikles ud fra interesser, frem for
kønskulturens forventninger til at gøre sit køn rigtig.
Hvis der i den traditionelle danske daginstitution skal arbejdes med henblik på at være kønsneutral,
da der i øjeblikket nærmere arbejdets kønsblindt, er institutionen og personalet nød til at udarbejde
en fælles holdning til arbejdet med køn. (Alexandersen, 2010, s.206) Pædagogerne bliver derfor nød
til at få klargjort hvordan deres faglige børneforståelse, og deres egen barndomsopfattelse er, samt
opnå en fælles tydelig og bevidst holdning, i forhold til deres kommunikation af køn, samt valg af
aktiviteter til børnene. (Olesen, 2008, s. 4) Vi mener, at den måde vi som pædagoger kan give
børnene mulighed for at vælge ud fra interesse, frem for samfundets kønsroller, er ved at
institutionen og profession er kønsbevidste i deres arbejde. Pædagogen skal være bevidst ift.
traditionelle kønsroller og være villig til at bryde med disse, bl.a. igennem kommunikationen af
kønnet, for at det enkelte barns egen interesse kan udleves.
Pædagogerne skal være tydelige og bevidste i deres kommunikation af køn, da vi ved, at
pædagogerne har stor påvirkning på det enkelte barns opfattelse af sig selv og barnets sociale køn.
Dette skyldes at børnene bruger en stor del af deres vågne timer i de danske daginstitutioner, og
pædagogerne har derfor en indflydelse på hvilke kønsidealer der opstilles i daginstitutionen. De
opstillede kønsidealer vil barnet forsøge at efterleve.(Larsen, 2005, s.2) Spørgsmålet er, om det er
nødvendigt at de danske daginstitutioner bliver ligeså bevidst om kommunikationen af køn, som de
er i Egalia. I Egalia omtales personer; ”hen”, når deres navn ikke er oplyst, i modsætning til de
danske daginstitutioner hvor der bruges; ”han/hun”. En af grundende til at vi stiller spørgsmålstegn
52
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 16.12.’14
53
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 16.12.’14
29
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
herved er, at det ikke er nødvendigt at skærme børnene total fra det biologiske køn. Man kan godt
arbejde kønsbevidst, så barnet udvikler sig ud fra interesse selvom der bruges kønsbetegnelse i
kommunikationen. Metoden i at, anvende ”han/hun” kønsbevidst i pædagogiske arbejde, ses i den
tidligere nævnte daginstitution, Triton. Denne institution er bevidst omkring den biologisk forskel
på kønnene, men forsøger at give børnene mulighed for at udvikle deres sociale køn, ud fra
interesse.54 Samtidig arbejder Triton med at bryde med det biologiske køns knyttede traditionelle
kønsroller, da børnene skal forsøge at udfylde det modsatte køns kønsroller. Selv om Triton udtaler,
at institutionen arbejder kønsbevidst og giver børnene mulighed for udviklingen, ud over de
biologisk knyttede forventningerne fra samfundets side, ser vi en problematik i forhold til Tritons
valg af indretning af institutionen og institutionens nonverbale kommunikation af køn. I Triton
afspejler der sig et stereotypt syn på piger og drenge, på trods af deres kønsbevidsthed. Her kan bl.a.
nævnes pigernes stue som indeholder scener, dukker, lyserøde farver, perler med mere, mens
drengenes stue bære præg af action i form af riddere, camouflage og puderum med mere.55
Problematikken ligger i, at Triton på den måde synliggøre samfundets kønskultur og de
forventninger, normer og værdier der er blevet tillagt det biologiske køn. Dette undre os, da en
pædagog i Triton udtaler, at Triton vil bryde med de traditionelle opfattelser af at gøre sit køn
rigtigt. Det kunne eventuelt være tilstrækkeligt at kommunikere det biologiske køn verbalt gennem
”han/hun”, eller at kønsopdelingen ikke er en konstant tilstand, som det er tilfældet på nuværende
tidspunkt i Triton, men noget der sker i intervaller, for at kønnene interagerer med hinanden på
tværs af køn, sådan som Knudsen anbefaler56.
Ift. indretning har Egalia, som modsætning til Triton, valgt at der her, ligesom i deres verbale
kommunikation, ikke skal kommunikeres køn. Legetøjet i daginstitutionen er kønsneutral, og
børnene bliver derfor ikke påvirket til at skulle efterleve en bestemt forventning til kønnet57.
Børnene kan komme til at bruge deres fantasi i langt højere grad, end hvis der ikke allerede er
knyttet en rolle til eksempelvis udklædningstøj. Børnene får i Egalia mulighed for at udleve det de
har lyst til, og ikke det der forventes at de skal58. Men ifølge Bateson, har vi tilegnet os en viden
54
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 16.12.’14
55
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 16.12.’14
56
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C05F6?opendocument
set d. 16.12.’14
57
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 16.12.’14
58
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave set d. 16.12.’14
30
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
omkring, at man ikke kan, ikke kommunikere. (Ølgaard, 2004, s. 71) På trods af at Egalia vil lade
børnene udleve deres individuelle interesser, ved at tilgængelig gøre kønsneutralt legetøj, kan
legetøjet alligevel påvirke. Udklædningstøjet kan eksempelvis forbindes med det mandlige køn, da
dette indeholder jakker og løse bukser, hvilket for enkelte modtagere vil kunne blive forbundet med
mænd frem for kvinder.(Ibid, s. 68-69) Samtidig udtaler Bateson, at det er modtageren af
kommunikation der bestemmer budskabet, både den verbale og nonverbale kommunikation. Derfor
undrer det ikke os, at Egalias pædagoger bliver mødt med skepsis, fra bl.a. forældre. Forældrene
kan se den pædagogiske tilgang til børnene som værende en ikke-holdning til det biologiske køn,
selvom Egalia arbejder med en neutral kønsholdning. (Ibid, s.68-69)
Der er findes altså forskellige måder at arbejde med kønsligestilling på i daginstitutioner - både i
Danmark og i Sverige. Der er mange overvejelser der skal inddrages i arbejdet, før der kan arbejdes
bevidst med køn. Som nævnt er Sverige dog underlagt ligestilling i form af deres læreplaner og
skolelov, for førskole og skole, men ikke alle opfylder kravene. I Danmark er professionen ikke
underlagt at arbejde med ligestilling og det er altså institutionen selv der skal formulerer deres
arbejde med børnene, og om de arbejder som Triton, kønsblindt som den traditionelle
daginstitutionen eller en helt anden køns orienteret pædagogik.
6.3 Delkonklusion:
Vi kan på baggrund af vores tilegnede viden konkludere, at der findes forskellige metoder og
tilgange til bevidst arbejde med køn i daginstitutionen. En af disse metoder at arbejde med køn på,
er den tilgang til køn der ses i Egalia, der er en af frem svenske daginstitutioner der arbejde med
ligestillingspædagogik. Egalias arbejde lever op til de krav der er stillet i de svenske læreplaner og
skole lov. Der er ikke udsigt til i Danmark, at ligestilling og køn bliver en del af de pædagogiske
læreplaner, som de er i Sverige. Professionen kan derfor ikke på den måde blive tvunget til at
arbejde bevidst med køn. Dog er der fokus på kønnet fra Minister for ligestilling, der har udarbejdet
en guide til hvordan der i de danske daginstitutioner kan arbejdes bevidst med køn. Samtidig kan vi
få ny viden og erfaringer fra vores naboland Sverige, der har arbejdet med ligestilling i
daginstitutioner siden 1998.
I Sverige arbejdes der med ligestilling, bl.a. igennem deres kommunikation af køn. Denne
kommunikation ses bl.a. ved at Egalia bruger den kønsneutrale betegnelse ”hen” og barnets navn i
stedet for køns pålæggende betegnelser. Den svenske institution Egalia, er i deres arbejde med køn,
bevidste om de biologiske forskelle på drenge og piger, men det biologiske køn, er ikke det der skal
31
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
styre hvordan barnets sociale køn udvikles. Derfor arbejder Egalia bevidst med at give barnet
mulighed for at udvikle det sociale køn, ud fra egen interesse.
En anden måde at arbejde bevidst med køn, er igennem en kønsopdelt institution, hvilket er
tilfældet i Triton. Denne institution arbejder bevidst med kønnet i form af bl.a. pige og drenge
opdeling. Desuden er Triton bevidst om de biologiske forskelle, men vælger at ligge deres fokus på
det sociale køn, da det er dette køn, der er foranderlig.
Den sidste måde at arbejde med køn på, i forhold til de tilgange vi har valgt at tage udgangspunkt i,
er de danske traditionelle daginstitutioner der på nuværende tidspunkt er kønsblinde. De kan dog
med inspiration fra guiden fra minister for ligestilling samt beskrivelser fra både Triton og den
svenske institution Egalia, blive inspireret til hvordan de kan blive bevidste om arbejdet med køn.
Der findes altså forskellige måder at arbejde med køn på, ikke blot de tre tilgange vi har nævnt men
utallige andre kombinationer og metoder. Det er derfor også nødvendigt at pædagogen/institutionen
gør sig nogle fælles overvejelser inden der bliver arbejdet med kønspædagogik. Disse overvejelser
skal være ift. bl.a. forældre og samfundets opfattelse af korrektheden i det pædagogiske arbejde, da
forældre og samfund kan møde institutionen med modstand, fortvivlelse og debat, om at der
arbejdes kønsblinde, i stedet for den ønskede kønsneutrale tilgang. Samtidig er det nødvendigt for
institutionen, at overveje om der skal efterleves en pædagogik der arbejder med køn og ligestilling
som Sverige, som Triton, som den danske traditionelle daginstitution, men med øje for køn eller
som en helt fjerde tilgang. En ting er dog fælles for alle tilgangene til arbejdet med køn, pædagogen
og institutionen, skal være bevidste i deres kommunikation af og til barnet, for som Ingeborg
Bergvall, fra Egalia udtaler:
"… Det er os, som skal ændre os, det er ikke barnet. Det er os, som skal behandle alle børn lige og
sørge for, at de har lige rettigheder og muligheder,"59
7. Samlet konklusion:
Kønskultur er formet ud fra den pågældende samfundets normer, værdier og den for forståelse
samfundet har til kønnet. Det er altså samfundets forventninger der er knyttet til det biologiske køn,
der efterstræbes. For at blive accepteret som kønnet mand/kvinde er individet nød til at efterstræbe
59
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC125722600334586?opendocument
set d. 18.12.’14
32
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
samfundets kønskultur, for ikke at blive anset som værende ”forkert”. I de danske
daginstitutionerne kommunikeres kønskulturen, både nonverbal og verbal. Denne kommunikation
sker igennem den verbale interaktion mellem individerne, samt igennem institutionens valg af
indretning og nonverbale kommunikation af samfundets forventninger til det enkelte køn.
Vi er bevidste om, at den danske daginstitution påvirker barnet til at gøre køn. I den traditionelle
daginstitutionen sker dannelsen af det sociale køn ubevidst. Dette sker igennem verbal og nonverbal
kommunikation af køn. Kommunikationen af køn i den danske daginstitution sker på baggrund af
pædagogens faglige børneforståelse og egen barndomsopfattelse. Pædagogen er samtidig præget af
den pågældende kønskultur, der er tilstede. Vi er blevet bevidste om, at på trods af at de danske
daginstitutioner bliver beskrevet som værende kønsblinde, eksisterer der nogle institutioner, der
arbejder kønsbevidst i deres pædagogiske arbejde, bl.a. Triton. Triton arbejder bevidst med køn
men dette kan dog blive problematisk, hvis ikke alle i personalegruppen arbejder ud fra samme
koncept, for hvordan der skal gøres køn. Hvis dette fælleskoncept ikke er tilstede, kan Triton, som i
den traditionelle daginstitution, risikere at fastholde kønnet i traditionelle kønsroller, hvilket ikke
alle børn trives i. Vi ser en udfordring i, at hvis barnet fastholdes i de traditionelle kønsroller, vil
barnet kunne blive begrænset i sin udvikling af det sociale køn, da ikke alle børn kan eller skal leve
op til samfundet kønskultur og de forventninger der er knyttet til det biologiske køn.
Når vi som profession har en viden omkring forskellen på drenge og pigers biologiske køn, vil det
være oplagt at vi som pædagoger benytte os af det, for at skabe de bedst mulige rammer for
udvikling og formning af det sociale køn. Vi mener, at for at vi som profession kan bryde med
kønskulturen og de traditionelle kønsroller, er det nødvendigt at vi som pædagoger skal have kønnet
for øje i vores praksis.
Der findes forskellige metoder og tilgange til bevidst at arbejde med køn i daginstitutionen. En af
disse metoder til at arbejde med køn på, er den tilgang til køn der ses i Egalia. Egalia, er i deres
arbejde med køn, bevidste om de biologiske forskelle på drenge og piger, men det biologiske køn,
er ikke det der skal styre hvordan barnets sociale køn udvikles. Derfor arbejder Egalia bevidst med
at give barnet mulighed for at udvikle det sociale køn, ud fra egen interesse. En anden måde, vi har
beskrevet, hvorpå der bevidst kan arbejdes med køn i daginstitution, er igennem en kønsopdelt
institution, hvilket er tilfældet i den danske daginstitution Triton. Desuden er Triton bevidst om de
biologiske forskelle, men vælger at ligge deres fokus på det sociale køn, da det er dette køn, der er
foranderlig. Den danske institution Triton og den svenske institution Egalia, arbejder begge meget
bevidst med køn, men forskellen ligger i at Egalias pædagogiske tilgang er langt mere kønsneutral
33
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
end den tilgang der kommer til udtryk i Triton, hvor der stadig bliver fastholdt samfunds
forventninger der er knyttet til det biologiske køn. Disse fastholdelser af traditionelle kønsroller ses
bl.a. i Tritons valg af indretning. Den tredje og sidste tilgang vi har valgt at inddrage i forhold til
arbejdet med køn, er de danske traditionelle daginstitutioner der på nuværende tidspunkt er
kønsblinde. Den traditionelle danske daginstitution arbejder altså ikke bevidst med udvikling af det
sociale køn, og påvirker igennem dette arbejde barnets sociale køn i retning af samfundets
forventninger til det biologiske køn. Vi har valgt disse tilgange i forhold til hvordan der bevidst kan
arbejdes med køn. Det er dog ikke de eneste muligheder, da man som Kampmann og Sjørup
udtaler, kan blive mere bevidste i arbejde med køn i de danske daginstitutioner, hvis køn og
ligestilling indskrives i de danske pædagogiske læreplaner. Vi skal i den forbindelse huske på, at
ansvaret for barnets udvikling og dannelse ligger i pædagogens hænder og ikke barnets.
Der er ikke udsigt til i Danmark, at ligestilling og køn bliver en del af de pædagogiske læreplaner,
som de er i Sverige. Professionen kan derfor ikke på den måde blive tvunget til at arbejde bevidst
med køn. Der er dog fokus på kønnet fra minister for ligestilling, der har udarbejdet en guide til
hvordan der i de danske daginstitutioner kan arbejdes bevidst med køn. Samtidig kan vi få ny viden
og erfaringer fra vores naboland Sverige, der har arbejdet med ligestilling i daginstitutioner siden
1998. Der findes altså som nævnt forskellige tilgang til arbejdet med køn, ikke blot de tre tilgange
vi har nævnt men utallige andre metoder. Det er derfor også nødvendigt at pædagogen/institutionen
gør sig nogle fælles overvejelser, inden der bliver arbejdet med kønspædagogik. Overvejelserne
skal være i forhold til bl.a. forældre og samfundets opfattelse af korrektheden i det pædagogiske
arbejde, da forældre og samfund kan møde, institutionen med modstand, fortvivlelse og debat, om
at der arbejdes kønsblindt, i stedet for den ønskede kønsneutrale tilgang.
8. Perspektivering:
Men henblik på muligt vider arbejde, kunne det være interessant at få et bredere perspektiv af
samfundets påvirkning af barnets sociale køn. I den forbindelse kunne det være relevant at inddrage
et historisk syn på kønsroller, hvor der bl.a. kunne belyses ændringer i forhold til denne i
forbindelse med at kvinderne indtager arbejdsmarkedet, samt ligestillingskampen mellem kvinder
og mænd. Det kunne samtidig være interessant at analysere og diskuterer hvorvidt den pædagogiske
profession er præget af feminismen og på den måde påvirker kønskulturen i institutionen i en
bestemt retning. En anden retning af kønskulturen kunne være i forbindelse med mediernes
påvirkning af det sociale køn. På trods af at medierne skal forblive objektive, ser vi udfordringer i
34
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
forhold til stereotypier og generaliseringer af forskellige grupper i befolkningen, her under også
kønnet. Denne stereotypering og generalisering, kunne være interessant at analyserer og diskuterer
på, i forhold til om dette sker på baggrund af det pågældende samfunds kønskultur
35
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
9. Litteraturliste
9.1. Bøger:
Alexandersen, Christine Dreyer (2010): ”Græsset er grønnere i Sverige” I: Kirk, Ane H., Katrine
Scott, Karoline Siemen & Anne Wind (Red.): ”Åbne og lukkede døre – en antologi om køn i
pædagogik” Frydenlund, 1. Udgave, 1. Oplag.
Askland, Leif (2011): ”Betydningen som altid allerede er der” I: Askland, Leif & Nina Rossholt:
”Køn i børnehøjde” Dansk Psykologisk Forlag, 1. Udgave, 1. Oplag.
Fischer, Julie Bjerrum (2010): ”Meget mere end drenge og piger” I: Kirk, Ane H., Katrine Scott,
Karoline Siemen & Anne Wind (Red.): ”Åbne og lukkede døre – en antologi om køn i pædagogik”
Frydenlund, 1. Udgave, 1. Oplag.
Hansen, Mogens, Poul Thomsen & Ole Varming (2008): ”Psykologisk - pædagogisk ordbog”
Hans Reitzels Forlag, 16. Udgave, 1. Oplag.
Kirk, Ane Havskov (2010): ”Køn – Teoretisk set” I: Kirk, Ane H., Katrine Scott, Karoline Siemen
& Anne Wind (Red.): ”Åbne og lukkede døre – en antologi om køn i pædagogik” Frydenlund, 1.
Udgave, 1. Oplag.
Knudsen, Susanne V. (2011): ”Køn i kulturen. Køn, medier og litteratur.” Frydenlund, 1. Udgave,
1. Oplag.
Scott, Katrine (2010): ”Det usynlige køn og den iøjefaldende etnicitet” I: Kirk, Ane H., Katrine
Scott, Karoline Siemen & Anne Wind (Red.): ”Åbne og lukkede døre – en antologi om køn i
pædagogik” Frydenlund, 1. Udgave, 1. Oplag.
Ølgaard, Bent (2004): ”Kommunikation og økomentale systemer – en introduktion til Gregory
Batesons forfatterskab” Akademisk Forlag, 3. reviderede udgave.
9.2. Rapporter:
EVA (2009): ”Blik for køn i pædagogisk praksis” Danmarks Evalueringsinstitut.
Larsen, Tine Bjerre (2005): ”Hvad siger loven om ”pædagogiske læreplaner i dagtilbud”?” I:
Olesen, Jesper & Bjørg Kjær: ”Informationshåndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud”
Learning Lab Denmark. Ministeriet for familie- og forbruger anliggender.
36
Bachelor projekt – Kønskultur og kommunikation
PE40133 - Henriette Staal
PE41123 - Louise Elkjær Bartholomæussen
D. 08.01.’15
Olesen, Jesper, Kenneth Aggerholm & Jette Kofoed (2008): ”Flere end to slags børn – en
rapport om køn og ligestilling i børnehaven” Learning Lab Denmark. Rapporten er bestilt af
Minister for Ligestilling.
9.3 Elektroniske kilder:
Barslev, Katrine (2012): ” Med han, hun og hen i børnehave” I: Kristeligt dagblad:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/med-han-hun-og-hen-i-b%C3%B8rnehave Sidst
besøgt d. 19.12.’14
Bille, Marie (2010) Nr. 7: ”Spiderwoman & dukkewars” I: Børn&Unge:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C12576DA003C
05F6?opendocument Sidst besøgt d. 19.12.’14
Lyngskær, Anni (2006) Nr. 39; ”Ligestillingspædagogik i praksis” I: Børn&Unge:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6AD8380177BE1CBDC12572260033
4586?opendocument Sidst besøgt d. 19.12.’14
Nielsen, Signe Strandby (2011) Nr. 19: ”Han, Hun, Hen og en stor fed regnbue” I:
Børn&Unge:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/94DC3CE47E537781C125794200474
743?opendocument Sidst besøgt d. 19.12.’14
Retsinformationen, Kapitel 2. LBK nr 1678 af 19/12/2013 Gældende I:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160578 Sidst besøgt d. 19.12.’14
9.4. Andet materiale:
Olesen, Jesper & Kenneth Aggerholm (Red.)(2008): ”Børnehaver med plads til PippiPrinser og
PiratPrinsesser – en inspirationsguide til at arbejde med køn og ligestilling i børnehaver” Learning
Lab Denmark. Udarbejdet for Minister for Ligestilling.
37