Neuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind
med??
1
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Indhold
 Hvad er neuropædagogik?
 Neuropsykologiske processer:
-
Arousal
Sansning og perception
Venstre og højre hjernehalvdel
Hukommelse
Eksekutive funktioner
 Hvordan kan man bruge det i hverdagen?
2
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Hvad er neuropsykologi?
 Neuropsykologi er menneskets udvikling set i
hjerneperspektiv
 Neuropsykologien undersøger det neurologiske
grundlag for mentale processer
 ” Neuropsykologi er forholdet mellem hjerne, adfærd og
mentale processer” (Gade 1998)
 Viden om mentale processer og dysfunktioner kan
bruges til at opstille hypoteser om brugerens ressourcer
og vanskeligheder på baggrund af systematiske
observationer
3
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Hvad er neuropædagogik?
 Pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af
viden om hjernens funktion og funktionsforstyrrelser
 Neuropædagogik er anvendt neuropsykologi
 Neuropædagogik er en tværfaglig disciplin
 Sigtet er at bidrage til at kompensere for begrænsninger og
understøtte ressourcer gennem fokus på konteksten og
samspillet
 Neuropædagogikken kan være fundamentet for valg af
specialpædagogiske redskaber
4
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Hvad er neuropædagogik?
 Analyse af borgerens eget valg af strategi og opgaveløsning
 Afdækning af den enkeltes ressourcer
 Tilrettelæggelse af hverdag, hvor ressourcerne er i spil
 Analyseramme der handler mere om ”hvordan” – end om ”hvad”
 Metode-tilrettelæggelse på baggrund af neuropsykologi
 Vi kan ikke som sådan ændre borgerens tilstand, men vi kan
påvirke vilkårene via tilgangen og vores forståelse af borgeren
5
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Vi har nøglen til forandring…
 Når vi forstår baggrunden for borgerens adfærd, bliver vi bedre
omsorgsmedarbejdere
Ændring af
medarbejders
tilgang og
forståelse
Ændring af
medarbejders
handlemuligheder
og adfærd
Ændring af
borgerens
opfattelse
Ændring af
borgerens adfærd
 Vores adfærd er et udtryk for vores levede liv og vores hjernes
formåen i samspil med omgivelserne
 Vi ønsker alle at have vores ressourcer i spil
 Vi trives bedst med motivation og egen ”personlige ekspertise”
som platform
6
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Indhold
 Hvad er neuropædagogik?
 Neuropsykologiske processer:
-
Arousal
Sansning og perception
Venstre og højre hjernehalvdel
Hukommelse
Eksekutive funktioner
 Hvordan kan man bruge det i hverdagen?
7
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Hjernens grovinddeling
 Hjerneoverfladen består af nerveceller (grå
substans) og kaldes (neo)cortex
 På cortex registreres, bearbejdes og perciperes
alle sanseindtryk, og alle handlinger styres,
kontrolleres og udføres herfra
 Den inderste del af hjernen kaldes subcortex
 Den består af hjernestamme, midthjerne og
mellemhjerne
 Her er forskellige strukturer, der varetager de
mest basale funktioner som blodtryk,
vejrtrækning, hjertefunktion, arousal, appetit,
blæretømning, hormoner og emotioner
 Lillehjernen har betydning for balance,
8
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
koordination og for indlæring og automatisering af
bevægelser
Lapperne på cortex
 Hjernen består af to næsten ens
halvdele (hemisfærer), hvor
overfladen kan opdeles i ”lapper”:
 Pandelapperne (frontallapperne)
er placeret foran i hjernen. Dette
område tager sig primært af
tankevirksomhed, planlægning, taleog bevægefunktioner,
adfærdskontrol og problemløsning
9
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
 Isselapperne (parietallapperne)
befinder sig bag frontallappen og
tager sig primært af behandling af
sanseindtryk i forbindelse med
berøring, muskel/led, temperatur og
smerte – kropssansning generelt
Lapperne på cortex
 Nakkelapperne (occipitallapperne)
er området bagerst i hjernen. Dette
område modtager og bearbejder alle
indtryk, der vedrører syn og
rumfornemmelse
10
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
 Tindingelapperne (temporallapperne)
er et område, der omfatter den
nederste del af hjernen. I denne del
bearbejdes primært lydindtryk,
(hørelsen).
På indersiden er en væsentlig struktur
for hukommelse placeret
(hippocampus)
Arousal
 Grad af vågenhed – hjernens elektro-kemiske
grundaktivitet
 Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed
og opmærksomhed
 Transmitterstoffer sendes vha. elektriske signaler fra
formatio reticularis i hjernestammen til alle dele af
hjernen med afvejet kraft
 Hypo-arousal
 Passiv eller aktiv
 Hyper-arousal
 Passiv eller aktiv
11
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Hypo-arousal (lav grad af vågenhed)
12

Keder sig ved rutiner, holder af fest og farver og vil gerne noget nyt

Kan lide at tjatte til andre og drille og sætte gang i omgivelserne

Fungerer bedst, når der er variation og uforudsigelighed omkring sig, fx
ture, nye stimulerende aktiviteter eller nyt personale

Kan have svært ved at mærke basale behov, som fx sult, tørst,
temperatur

Kan gå mange timer uden at føle sig sulten, men kan spise store
portioner i selskab med andre

Fungerer bedst ved grovmotoriske aktiviteter frem for en finmotorisk
opgave

Tendens til at gå i stå, falde i staver, falde i søvn (især ved monotoni)
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Hyperarousal (høj grad af vågenhed)
13

Tiltrækkes af uro og konflikter og kan samtidig være lidt bange for dem

Er tit den første der vågner om morgnen og den sidste der falder i søvn

Følger med i alt, hvad der sker, hører og ser alt

Overstimuleres af mange samtidige indtryk, fx indkøb i store butikker
eller nye aktiviteter

Spiser mange små og let fordøjelige måltider i dagens løb. Bryder sig
ikke om store portioner og tung mad

Reagerer ofte følelsesmæssigt voldsomt og pludseligt i forhold til
øvrige niveau

Virker tit fysisk anspændt, høj muskeltonus
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Sansning og perception
 Sansning: Sanseindtryk sendes til hjernen via hjernestammen og
omdirigeres i thalamus (på nær lugtesansen) til bearbejdning på
cortex i specialiserede sanseområder
 Integrationen af sanserne skaber den samlede virkelighedsopfattelse
 Perception: De processer hvorved vi opfatter og tolker sansernes
samlede budskab
 Den færdige perception er et resultat af vores tidligere erfaringer
sammenholdt med registrering og bearbejdning af sanseindtryk her og
nu
 Sanse- og perceptionsforstyrrelser kan medføre fejltolkninger
og vanskeligheder med at overskue og improvisere
14
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Sanseintegration
Sensoriske og perceptuelle forstyrrelser
Forstyrrelser i sanseområdernes registrerings- og
bearbejdningsfunktion kan medføre en ”utilpasset” reaktion på
sanseindtryk:
 Overreaktion: Ofte overreaktion i mere end et sansesystem –
reaktioner på stimuli er ude af proportion med stimuli
 Underreaktion: Underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af
sensoriske input – nedsat eller langsomreaktion på indre og ydre
stimuli
 Fluktuerende: Vekslende reaktion
 Vær opmærksom på under- og overstimulation
15
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Venstre & højre perception
Venstre hemisfære:
Højre hemisfære:
 Ser enkeltheder
 Danner mønstre
 Analyse (skille ud)
 Syntese (sætte sammen)
 Smal opmærksomhedsradius
 Stor opmærksomhedsradius
 Sprog / ord
 Rækkefølger
 Omsætter indlærte færdigheder
 Nøjagtige hukommelsesspor
 Sortering & identifikation
 Vedholdenhed
 Sprogmelodi / musik
 Spontanitet
 Prøver sig frem
 Skitsepræget hukommelse
 Association & integration
 Fleksibilitet
16
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Sprog og hjernehalvdelene
 Venstre hemisfære er hovedansvarlig for sproget hos mindst 90
% af befolkningen, men højre side er også involveret i sproget
 Venstre hemisfære:
 Analyserer og arkiverer sprogets detaljer
 Er ansvarlig for forståelse og arkivering af sproget (Werniche)
 Er ansvarlig for udtalen incl. den rette grammatik, sætningsopbygning
og udførelsen (Broca)
 Højre hemisfære:
 Visualiserer (indre billeder) og skaber sammenhæng
 Opbevarer billedlige helheder
 Sørger for toneklang, talemønster, intonation og melodi
17
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Hukommelse
 Korttidshukommelse
(herunder sensorisk hukommelse – den helt korte sansning)
 Langtidshukommelse
Deklarativ / bevidst:
 Episodisk hukommelse
 Semantisk hukommelse
18
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Procedural / ubevidst:
- Motoriske og perceptuelle
færdigheder
- Regelindlæring
- Klassisk betingning (emotionel
respons)
Kilde: Anders Gade
Eksekutive funktioner
- styrende og udførende funktioner
Præfrontal cortex har en særlig central rolle i forhold til de eksekutive
funktioner:
 Arbejdshukommelse: Fastholde mentale billeder og øjeblikkelig
information længe nok til, at vi kan manipulere med dem
 Målrettet adfærd: Få en idé, strategisk planlægning og valg af
handling, udførelse, fastholdelse, vurdering og evt. revurdere
 Opmærksomhedskontrol: Arousal samt delt, selektiv / fokuseret og
vedvarende opmærksomhed
 Selvkontrol: Hæmning af irrelevante og impulsive reaktioner,
behovsudsættelse, emotionel kontrol
 Social interaktion: Empati og ToM, refleksion, situationsfornemmelse
19
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
19
Det hele menneske
 Den bio-psyko-sociale tilgang (jf. ICF fra WHO)
 Relationen – vi interagerer med hinandens nervesystem
 Atlas-modellen
Udviklingsniveau
Personlighed
Adfærdsmønstre
Helbredstilstand
20
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Psykosociale
forhold
Livsforløb
Neuropædagogik
 … er ikke en metode i sig selv, men
 systematisk observation og styring af metoder og
tilgange
 grundlag for at få øje på de rette metoder og
strategier for den enkelte borger
 på baggrund af hypoteser og fælles forståelser om
borgerens neuropsykologiske ressourcer og
begrænsninger
21
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Neuropædagogik
…er pædagogik efter Gummi-Tarzan
princippet (iflg. Peter Thybo):
"Der er altid noget man er god til,
man skal bare finde ud af, hvad
det er"
Gummi-Tarzan,
Ole Lund Kirkegaard, 1987
- Derfor må vi i hverdagen være
talentspejdere frem for fejlfindere…
22
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
Hvordan får jeg mere at vide?
VISS.dk, Landsbyen Sølund i Skanderborg:
 Kursus i brug af Atlasmodellen
 Neuropædagogisk introduktionskursus
 Forventning om hel efteruddannelsesforløb
’Neuropædagogik og demens’ i 2013
23
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk
24
Neuropædagogik og demens
Marlene Theager, VISS.dk