Lodsejere vinder sejr i klagenævn

2
SEK TION 1
HOLBÆK
NORDVESTNYT
■
FREDAG 12. JUNI 2015
Lodsejere
vinder sejr i
klagenævn
VANDLØB: Holbæk
Kommunes fortolkning af vandløbsregulativet for Åmose
Å er blevet underkendt.
Af Kaj Ove Jensen
ÅMOSEN: Fem års strid mellem lodsejerne langs Åmose
Å og Holbæk Kommune går
ind i en ny fase. Natur- og
Miljøklagenævnet har underkendt Holbæk Kommunes fortolkning af vandløbsregulativet for Åmose Å.
Lodsejerne har oplevet store
problemer med oversvømmelser på markerne, og de
ser frem til, at kommunen
foretager grødeskæring og
oprensning i et større omfang, end det hidtil er sket.
Hos Holbæk Kommune er
man dog ikke umiddelbart
enig i, at det er sådan, afgørelsen skal forstås.
Formanden for Holbæk
Ålav, Lars Palle, Bukkerup,
kalder det på sin side en stor
og vigtig sejr for ålavet. Han
mener, at afgørelsen betyder, at kommunen ikke skal
tolke på, om det er nødven-
digt at rense åen op. Regulativet for Åmose Å blev ændret i 1996.
- Og Holbæk Kommunes
grødeskæring er blevet værre og værre. Der har været
oversvømmelser på markerne i de seneste mange
år. Vi kan godt acceptere, at
der står vand i maksimalt 14
dage, men når der er en for
ringe vandføring, kan vandet ikke komme hurtigt nok
væk igen, siger Lars Palle.
Holbæk Ålav venter, at afgørelsen betyder, at Holbæk
Kommune fra 1. august går
i gang med grødeskæring i
åen. Det tegner dog ikke til,
at Holbæk Kommune straks
vil ændre på praksis.
Afgørelsen om Åmose Å
gælder en cirka 15,5 kilometer lang strækning fra
Bromølle Bro i vest til styrtet ved Undløse Bro i øst.
Det gælder afvanding af et
290 kvadratkilometer stort
areal. Der er i regulativet
fastsat forskellige regler for
strømrendebredden i bunden af åen. Bundbredderne
er fastlagt til seks, syv eller
ni meter.
- Alle lodsejere langs Åmose Å har oplevet oversvømmelser. I år er vi kommet
sent i gang med markarbejdet, fordi der var oversvømmet, siger Lars Palle.
En gruppe af de personer, som har kørt sagen om regulativet for Åmose Å er samlet på et af Kongsdal Gods’ arealer. Fra venstre er det godsforvalter på Kongsdal samt næstformand i Holbæk Ålav Ulrich Hansen, erhvervspolitisk konsulent i Gefion Erik Hansen Blegmand, formand for
Holbæk Ålav Lars Palle, faglig konsulent i Holbæk Ålav Niels Erik Pedersen og advokatfuldmægtig John Breving.
Der er en snes lodsejere
langs åen, heraf tre godser
med store arealer - Torbenfeld, Kongsdal og Bodal.
Kongsdal Gods står bag
den aktuelle klage til Naturog Miljøklagenævnet. Via
landboforeningen
Gefion
klagede godset i december
2013 over, at Holbæk Kommune i en afgørelse fra oktober fastholdt, at vandløbsregulativet var overholdt.
Samtidig klagede Holbæk
Ålav over samme afgørelse,
men klagen blev afvist, da
gebyret var betalt for sent.
I afgørelsen fra Natur- og
Miljøklagenævnet ophæves
Holbæk Kommunes afgørelse fra december 2013. Nævnets opfattelse er, at Holbæk
Kommune med sin afgørelse
vedrørende oprensning har
truffet afgørelse på et andet
grundlag end forudsat i regulativet.
Regulativ skal ændres
Holbæk Kommunes holdning har været, at beregningerne viser, at kravkurverne til afvanding overholdes.
Men nævnet finder ikke,
at en vurdering af vandføringsevnen kan anvendes
som dokumentation for
overholdelse af regulativet.
Dét alene er nok til, at kommunens afgørelse ophæves.
Derfor finder Natur- og og
Miljøklagenævnet ikke anledning til at gå ind i de øvrige klagepunkter om vedligeholdelse (grødeskæring).
Nævnet finder desuden, at
regulativet for den omhandlede strækning af åen er i
strid med en paragraf i vandløbsloven om, at et regulativ
»skal indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne«.
På den baggrund henstiller
Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunen sikrer, at
regulativet ændres, så det
bringes i overensstemmelse
med vandløbsloven.
Holbæk Kommune skal
mandag have et møde med
Sorø og Kalundborg kommuner om afgørelsen. Holbæk Kommune står for vedligeholdelsen af vandløbet,
der flere steder danner kommunegrænse.
- Nævnet tager ikke stilling til stridens punkter om
oprensning i åen. Men der
henstilles til, at vi ændrer
regulativet, og det skal vi nu
have et møde med nabokommunerne om, siger biolog i
Holbæk Kommune, Anne
Sofie Olsen.
Møde om vandrerhjem
BORGERMØDE: Borgerne opfordres til
at møde op og give
deres besyv med i
campingsag.
JYDERUP: Er der opbakning
blandt borgerne til et forslag
om at omdanne Skarridsøhjemmet i Jyderup til vandrerhjem og sælge det i en
samlet pakke sammen med
den nærliggende Skarresø
Camping? Det håber blandt
andet Preben Gajhede på.
Han sidder i Lokalforums
kontaktgruppe og har udarbejdet forslaget sammen
med Søren Bøtker Pedersen
og Jesper Jørgensen fra Fyrtårn 4450 samt Svend Aage
Larsen fra Bygruppen.
- Vi er fi re personer, som
har siddet og arbejdet med
forslaget. Men vi udgør selvfølgelig ikke hele Jyderup
og derfor er det vigtigt, at så
mange som muligt dukker
op på borgermødet og giver
deres besyv med. Og det er jo
klart, at hvis borgerne vender tommelfingeren nedad,
så falder forslaget, fortæller
Preben Gajhede.
NORDVESTNYT HOLBÆK
Ahlgade 1,
4300 Holbæk
Tlf. 88 88 43 00
Mail: [email protected]
[email protected]
[email protected]
Det omtalte borgermøde
finder sted mandag aften
i den tidligere byrådssal i
Skarridsøgade i Jyderup.
- Vi vil jo gerne gøre Jyderup til en »større« by, og en
af måderne er at tiltrække
et større antal turister. Det
er jo ikke muligt at udvide
campingpladsen, siger han.
Forpagterparret på campingpladsen har tidligere
meldt ud, at det gerne vil
købe campingpladsen, men
ikke vil have med et eventuelt vandrerhjem at gøre.
ellap
Skal Skarridsøhjemmet i Jyderup laves om til vandrerhjem og sælges sammen med Skarresø Camping i
en samlet »turistpakke«? Det er der borgermøde om mandag aften.
Foto: Peter Andersen
HOLBÆK REDAKTIONEN:
Lokalredaktør: Lisbeth A. Rasmussen (lara) tlf. 88 88 42 31
Journalist: Morten Christensen (mdc) tlf. 88 88 43 67
Journalist: Anders Tilsted (ati) tlf. 88 88 43 74
Journalist: Christina Quist (CQ ) tlf. 88 88 4561
Journalist: Conny Probst (cp) tlf. 88 88 43 41
Journalist: Jørgen Juul Jensen (julius) tlf. 88 88 43 42
Journalist: Kaj Ove Jensen (ove) tlf. 88 88 43 53
Journalist: Margit Pedersen (mape) tlf. 88 88 43 56
Journalist: Marianne Povelsen (mpo) tlf. 88 88 43 57
Journalist: Palle Mogensen (ellap) tlf. 88 88 43 66
TIP OG
PRESSEMEDDELELSER:
[email protected]
ABONNEMENT:
Kl. 8.00-16.00 Mail: [email protected]
Tlf. 88 88 43 00
UDEBLIVER AVISEN:
Tlf. 88 88 43 43, kl. 16-18, lørd. 9-11
HJEMMESIDE:
www.sn.dk/nordvestsjaelland
www.sn.dk/Holbaek
ANNONCER:
Kl. 8.00-16.00 Tlf. 88 88 43 00
Mail: [email protected]