P - Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub
Stud.Jur. — NR. 1 • MARTS 2015 Stud.Jur. TEMA: Ytringsfrihed Kunstnerisk ytringsfrihed, strammere terrorlovgivning og presseetik. Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på ytringsfriheden, dens betydning og grænser. Nr. 1 Marts 2015 70. årgang S STUDIELIV P PERSPEKTIV A AKTUELT De Udsendte s. 26 Turen går denne gang til Asiens New York – Hong Kong Om medielandskabet og den gode presseskik s. 18 En smuk fortælling om dét sted, hvor ordet fødes, om det medielandskab vi konstant bevæger os i, og om den rolle vi spiller heri. Rundt om retten s. 35 Hvad sker der i den juridiske verden? MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET – KØBENHAVNS UNIVERSITET UDGIVER Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail:[email protected] REDAKTION Redaktør: Redaktør: Ida Nordholm-Carstensen Tasi Louise Nørskov-Jensen Ekstern redaktion: Catrine Louise Bruhn Charlotte Otken Helene Fussing Maria Thornby Tholstruphede Niels Frederik Balling Larsen Rasmus Korsgaard Zacharias Grassmé Taj DESIGN Akkurat TRYK Kolofon Aps Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & Papir Stud.Jur. udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud.Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelig kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til [email protected] Stud.Jur. er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur. er trykt på papir, som er PEFC certificeret. Afmelding: Send en e-mail med navn og adresse til [email protected] Legal trainee Legal trainee Kontakt Har du spørgsmål til legal trainee ordningen, er du meget velkommen til at kontakte HR konsulent Rikke-Louise Klarskov på 3525Kontakt 2975 eller [email protected] Kontakt Har du spørgsmål til legal Hartrainee du spørgsmål til legal ordningen, er du Rønne & Lundgren trainee er tilduat megetordningen, velkommen Tuborg Havnevej 19 til at meget velkommen kontakte HR konsulent kontakte HR konsulent 2900Rikke-Louise Hellerup Klarskov på Rikke-Louise på 3525 2975 Klarskov eller [email protected] 3525 2975 eller [email protected] Tel Rønne 3525 2535 & Lundgren E-mail [email protected] Rønne & Lundgren Tuborg Havnevej 19 2900Havnevej Hellerup 19 Tuborg 2900 Hellerup Tel 3525 2535 [email protected] TelE-mail3525 2535 E-mail [email protected] www.rl.dk www.rl.dk Legal trainee hos Rønne & Lundgren Høje ambitioner og en spændende hverdag Hos Rønne & Lundgren giver vi dig mulighed for at begynde Legal trainee trainee hos Rønne &&Lundgren advokatkarrieren allerede under jurastudiet. Legal hos Rønne Lundgren Høje ambitioner og en spændende hverdag Høje ambitioner og en spændende hverdag Vi tilbyder et struktureret legal trainee forløb, hvor vi stilRønne & Lundgren giver dig mulighed for at begynde lerHos krav til dig fra starten, ogvi hvor du arbejder med mange Hos Rønne & Lundgren giver vi dig mulighed for at begynde advokatkarrieren allerede under jurastudiet. elementer af advokatkarrieren, inkasso, udarbejdelse af advokatkarrieren allerede under bl.a. jurastudiet. notater og juridiske redegørelser, sagsbehandling, deltagelse Vi tilbyder et struktureret legal trainee forløb, hvor vi stilVi tilbyder et struktureret legal trainee forløb, hvor vi stiller krav til dig fra starten, og hvor du arbejder med mange i klientmøder og forberedelse af retssager. ler krav til dig fra starten, og hvor du arbejder med mange elementer af advokatkarrieren, bl.a. inkasso, udarbejdelse af elementer advokatkarrieren, inkasso, udarbejdelse notater ogaf juridiske redegørelser,bl.a. sagsbehandling, deltagelseaf Som legalogtrainee hos Rønne af & Lundgren er du sikret en udnotater juridiske redegørelser, sagsbehandling, deltagelse i klientmøder og forberedelse retssager. vikling, du kanog anvende i din fremtidige karriere som advokat. i klientmøder forberedelse af retssager. Som legal trainee hos Rønne & Lundgren er du sikret en udvikling, du trainee kan anvendeRønne i din fremtidige karriere som advokat. Som legal & Lundgren er du sikret en udLæs mere om Rønnehos & Lundgren og legal trainee ordningen på vikling, du kan anvende i din fremtidige karriere som advokat. vores hjemmeside. Læs mere om Rønne & Lundgren og legal trainee ordningen på vores hjemmeside. Læs mere om Rønne & Lundgren og legal trainee ordningen på vores hjemmeside. INDHOLD STUD.JUR. - NR. 1 - MARTS. 2015 DE FASTE SIDER s. 5Leder s. 7Formandens meddelelser s. 40 Stud.Jur. anbefaler s. 46Fakultetet s. 55 JD informerer s. 56 FC Culpa s. 60 De 10 hurtige s. 61Støttemedlemmer s. 62Kalender s. 63Bestyrelsen P Perspektiv s. 8Kunstnerisk ytringsfrihed – en Pandoras boks af retlige spørgsmål s. 18 Om medielandskabet og den gode presseskik s. 31Ytringsfrihedens grænser injurielovgivning s. 42Bagkanten 4 — Marts 2015 S Studieliv s. 12 Processpil 2014 s. 26 De Udsendte s. 37Skitur s. 53Jurafonden A s. 16 s. 22 s. 34 s. 58 Aktuelt Stud.Jur. Online JD’s nye bestyrelse Rundt om retten 16. februar 2015 – En reportage LEDER HVOR GÅR GRÆNSEN? SKREVET AF Ida NordholmCarstensen og Tasi Louise Nørskov-Jensen Kære medstuderende, År 2014 er et overstået kapitel, og vi kan så småt fornemme forårets kommen. 2015 er stadig ved sin spæde begyndelse, men har allerede bragt en hel del spændende, uforglemmelige, alvorlige og forfærdelige oplevelser med dig. Januar var for de fleste jurastuderende en måned dedikeret til eksaminer og lange dage på læsesalen. Det samme gjaldt for februar, der udover semesterstart betød reeksaminer og fortsat pressede jurastuderende. Midt i alle eksaminerne bød januar dog også på en tragisk international hændelse, der fik selv de mest fokuserede studerende til at miste koncentrationen. Den 7. januar 2015 vil forevigt sidde fast i hukommelsen som den dag, hvor det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev angrebet, og 11 mennesker blev slået ihjel. De forfærdelige handlinger blev anset som et angreb på fundamentet for størstedelen af de vestlige demokatriske samfund –nemlig retten til at ytre sig. Frygt spreder sig som ringe i vandet, og for nylig blev den værste frygt realiseret. Weekenden d. 14. og 15. februar stod Danmark for skud, og en åndeløs befolkning så chokerede til, mens to mennesker blev dræbt og flere politibetjente såret. Det kan næppe komme bag på nogen, at Stud.Jur. i denne udgave har valgt at sætte fokus på ytringsfriheden, dens mange facetter, udfordringer og grænser. I artiklen “Kunstnerisk ytringsfrihed – en Pandoras æske af retlige spørgsmål”, kan du således blive klogere på den kunstneriske frihed til at ytre sig. For hvad dækker begrebet i virkeligheden over, og kender den ytringsfrihed, som flere kunstnere i årenes løb har måtte lade livet for at påberåbe sig, nogen juridiske grænser? Det sidste årtis terroraktioner har i højere grad betydet stramninger inden for terrorlovgivning. Men når alt kommer til alt, kan vi så ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn forsvare lovgivning om metadata mm., eller bliver vi i virkeligheden skræmt til unødvendig lovgivning? Læs om terrorlovgivningen og dens reelle betydning i artiklen “Bagkanten”. Den såkaldte fjerde statsmagt er efterhånden et velkendt og omtalt emne, og særligt medierne står over for en længere række udfordringer i disse dage. Hvad kan pressen egentlig tillade sig? Hvad er presseetik? Få indblik heri i artiklen “Om medielandskabet og den gode presseskik”. Har man patent på sandheden, og kan man retmæssigt udtale sig om alt, selvom en sådan ytring måtte være et særlig groft angreb på en anden persons omdømme og æresfølelse? I artiklen “Ytringsfrihedens grænser” undersøger Stud.Jur. dansk rets injurielovgivning, og overvejer med afsæt i retssagen mellem en historieprofessor og en journalist, hvilke grænser den sætter. 2015 er kommet hårdt fra start, men et nyt semester betyder også semesterstartsfest, jurabarer, nye studiebesøg og nye bekendtskaber. De faste sider af Stud.Jur. byder i denne omgang bl.a. på en skitur til Val Thorens og et udvekslingsophold i Hong Kong. For Juridisk Diskussionsklub har året indtil nu bl.a. stået på generalforsamling, valget af en (næsten helt) ny bestyrelse og dermed også en ny redaktion på Stud.Jur. Som nye redaktører glæder vi os til at videreføre bladet, og med hjælp fra vores dygtige eksterne redaktion glæder vi os til fortsat at kunne give jer gode og spændende læseoplevelser. Vi er altid lydhør overfor nye bidrag. Skriv derfor endelig til os på stud.jur@ jdku.dk, hvis du sidder og brænder inde med gode ideer til bladet eller Stud.Jur. Online. Rigtig god læselyst! Stud.Jur. 1 — 5 Vi har fået nyt navn. MAQS er blevet til NJORD. Men givning i hele den nordiske/baltiske region og Tyskland. ellers er det meste ved det gamle, og vi har stadig Foruden nordiske, baltiske og tyske virksomheder tæller hele Norden som vores hjemmebane. NJORD har en vores klienter en lang række af verdens største brands. nordisk profil og et globalt mindset. Vores mere end NJORD er en stærk samarbejdspartner for lokale 200 medarbejdere i Aarhus, København, Riga, Tallinn aktører, mens vi for globale klienter er en gateway til og Vilnius løser stadig opgaver og yder juridisk råd- hele den nordiske region. NJORD København • Pilestræde 58 • 1112 København K • NJORD Aarhus • Klostergade 28 • 8000 Aarhus C • +45 33 12 45 22 FORMANDENS MEDDELELSER Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Når så mange nye bestyrelsesmedlemmer skal vælges ind, er det særlig vigtigt, at kandidaterne brænder for at være en del af JD’s bestyrelse, og der skal uden tvivl udfyldes nogle store sko. Et nyt år er gået i gang, og vi skriver nu 2015. Udover at vi skriver 2015, skriver vi også et nyt JD-år. Den 20. januar afholdte Juridisk Diskussionsklub generalforsamling i Jurahusets kantine. Generalforsamlingen var på mange måder en ”almindelig” generalforsamling – og så alligevel ikke. Det særlige for generalforsamling var, at vi skulle have hele 10 nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind. 10 nye bestyrelsesmedlemmer er en stor udskiftning i en bestyrelse bestående af 13 mand, og det var derfor med stor spænding for alle, at den nye bestyrelse skulle sættes. Vi skulle samtidig sige farvel til mange rutinerede kræfter. Personer som i mange år havde gjort en flot indsat. De skal derfor have et stort tak. Jeg kan dog allerede nu sige, at jeg er helt overbevist om, at bestyrelsesmedlemmerne i dette års bestyrelse er nogle, der virkelig har lysten og kompetencer til at forbedre vores studiemiljø. I den forbindelse rejser sig naturligvis en række spørgsmål - Hvordan gør vi så det? Hvor og hvordan kan vi gøre en forskel? Det vi hele tiden forsøger er at udbyde arrangementer, events mv., som appellerer til alle jurastuderende. Det er i sagens natur svært, når vi er så mange og så forskellige. Jeg tror den bedste måde frem er at lytte – virkelig lytte til jer jurastuderende, vores medlemmer. Vi vil så gerne høre jeres mening om, hvordan vi kan være med til at skabe det bedste, sjoveste og mest inspirerende studiemiljø for os alle. effekt. Jeg tror, at vi kan komme langt ved at være dynamiske i forhold til, hvad der efterspørges. I vores kalender er der mange ”gengangere.” Nogle arrangementer så gode at de er kommet for at blive, andre bør måske tilpasses eller ligefrem skiftes ud. Det er i hvert fald vigtigt, at der bliver tænkt ud af boksen, så vi ikke bare gør, som vi ”plejer”. Selvom vi kun er nået et lille stykke ind i forårssemesteret, venter os allerede et tætpakket program. Jurabarer, Karnov Bingo, Culpa Cup og meget andet venter forude. Og jeg håber, at I glæder jer lige så meget os. Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt 2015 og håbe at vi ses til et eller flere af vores arrangementer. Med venlig hilsen Anders Lytzhøft-Olsen Formand Vi overvejer naturligvis selv, om det er vores studiebesøg, JD-Cases, Jurabarer eller fester, som har den bedste Stud.Jur. 1 — 7 P PERSPEKTIV KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED Kunstnerisk ytringsfrihed – en Pandoras æske af retlige spørgsmål SKREVET AF Rasmus Korsgaard Med forfatteren Salman Rushdie’s ’De satanistiske vers’ udløstes en større lavine i moderne tid. Lavinen har siden vokset sig større, og den har ramt mange andre kunstnere. Nogle af kunstnerne, såsom filmkunstneren Theo Van Gogh, har måttet lade livet. Andre, som fx den danske bladtegner Kurt Westergaard, kæmper stadig for at komme ud af lavinen. For nylig ramte lavinen så Paris med fuld kraft og tilføjede på tragisk vis endnu flere kunstnere til listen over omkomne. Kendetegnende for de kunstnere, som er blevet fanget eller omkommet i lavinen, er, at de, bevidst eller ubevidst, har udfordret nogle ømtålige dogmer i samfundet, oftest af religiøs eller seksuel karakter. Tragedien i Paris har igen medført en heftig debat om ytringsfriheden og dens grænser. Særligt er begrebet »kunstnerisk ytringsfrihed« blevet anvendt i debatten. Således har mange debattører og politikere været ude med et forsvar for den kunstneriske ytringsfrihed. Eftersom det betones, at der er tale om kunstnerisk ytringsfrihed og ikke blot ytringsfrihed, vil det være nærliggende at antage, at den kunstneriske ytringsfrihed rækker ud over den beskyttelse af ytringsfriheden, som almindelige borgere nyder. Som en parallel til denne opfattelse af den kunstneriske ytringsfrihed, kan nævnes, at fx journalister nyder 8 — Marts 2015 en udvidet ytringsfrihed i nogle sammenhænge, herunder ved videreformidling af andres strafbare ytringer, jf. EMD 23.9.1994, Jersild mod Danmark. Spørgsmålet er dog, om en sådan antagelse har hold i virkeligheden. Debattører og politikere har imidlertid ikke blot grebet begrebet kunstnerisk ytringsfrihed ud af den blå luft. Faktisk benyttes begrebet kunstnerisk ytringsfrihed også i domspraksis og i den juridiske litteratur. Men hvad begrebet mere præcist dækker over rent juridisk, er noget mere uklart. Den negative afgrænsning af kunstnerisk ytringsfrihed Ved en negativ afgrænsning af begrebet kunstnerisk ytringsfrihed skal det først og fremmest slås fast, at kunstnerisk ytringsfrihed ikke indebærer carte blanche til at fraskrive sig retligt ansvar for handlinger under påberåbelse af, at der er tale om særlig kunstnerisk ytringsfrihed. Historien kan komme med flere eksempler på, hvor kunstnere er kommet på den forkerte side af loven. Et mere spøjst eksempel på dette er fra 2006, hvor kunstneren Uwe Max Jensen af retten i Herning blev idømt en bøde på 1.000 kr. for værket ’Midlertidigt gavlmaleri’. Bøden fik Uwe Max Jensen for – med sine egne poetiske ord – at anvende ”Guds pensel” til at dekorere en husgavl. Uwe Max Jensen var året forinden erklæret persona non grata hos ARoS for - igen med hjælp fra Guds pensel - at have hævet vandstanden på Olafur Eliassons kunstværk ’Waterfall’. dels kræve en fastlæggelse af, hvornår noget er en ytring, og af, om denne er kunstnerisk. Bestemmelser i lovgivningen viser også med al tydelighed, at kunstnerisk ytringsfrihed ikke er et synonym for aboslut ytringsfrihed. Straffelovens § 140 (blasfemi), § 266 b (racisme), § 267 (injurier) og § 234 (salg af utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år) er blot et udpluk af de strafferetlige bestemmelser, som eksemplificerer, at kunstnere må tåle visse begrænsninger, når de ønsker at ytre sig. Herudover må kunstnere bl.a. også sørge for ikke at komme i konflikt med ophavsretten, markedsføringsretten og navneloven. Af grundlovens § 77 fremgår, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentligøre sine tanker. Det fremgår således ikke eksplicit af bestemmelsen, at kunstnerisk ytringsfrihed er dækket, selvom mange kunstnere udtrykker sig i tale eller på skrift, og derfor naturligt vil være omfattede. Af bestemmelsen kan man dog ikke udlede, at skulpturer og malerier er omfattede af bestemmelsen. Spørgsmålet er omtvistet i den juridiske litteratur, og svaret er ikke entydigt, selvom et flertal af de juridiske forfattere i dag er enige om, at malerier og skulpturer er omfattede. Ovenstående vil dog for de fleste jurister og jurister in spe næppe komme som den store overraskelse. Grundlovens § 77, som beskytter den formelle ytringsfrihed, kan påberåbes under ansvar for domstolene. Beskyttelsen i EMRK’s artikel 10, som også dækker den materielle ytringsfrihed, skal ses i lyset af undtagelserne i stk. 2. Hertil kommer EMRK’s artikel 17, som eventuelt kan komme i spil, hvis EMD vurderer, at kunstværket udgør et misbrug af rettigheder. Heller ikke af EMRK’s artikel 10 kan udledes, hvilke former for ytringer, der er omfattede. EMD har dog flere gange slået fast, at ytringsbegrebet skal fortolkes bredt, hvorfor bl.a. kunstneriske udtryk er omfattet, jf. EMD 24.5.1987, Müller mod Schweiz og EMD 25.4.2007, Vereinigung Bildender Künstler mod Østrig. Meget taler således for, at EMRK’s artikel 10 vil fange mange af de former for ytringer, som kunstnere benytter sig af. Den positive afgrænsning af kunstnerisk ytringsfrihed Det bliver straks sværere at kvalificere, hvad begrebet kunstnerisk ytringsfrihed positivt dækker over. Dette må Forudsat at der foreligger en ytring, skal denne ytring også være kunstnerisk. Det er imidlertid svært at fastlægge, hvornår Stud.Jur. 1 — 9 P those who create, perform, distribute or exhibit works of art contribute to the exchange of ideas and opinions … is essential for a democratic society en ytring kan klassificeres som kunstnerisk. At kunstneren selv mener, at der er tale om en kunstnerisk ytring, er ikke noget, domstolene normalt tillægger vægt. Dette var fx tilfældet i UfR 2014.73 V, som vedrørte den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkans overtrædelse af straffelovens § 266 b. Af byrettens præmisser fremgår …( ) og det er uden betydning, om tiltalte anser indlægget som led i en kunstnerisk virksomhed. Det er næppe chokerende - set i en juridisk kontekst - at vurderingen af, hvornår noget er kunstnerisk eller ej, ikke er op til kunstneren selv. Hermed efterlades den tvivlsomme ære at vurdere, om noget er kunstnerisk eller ej, til domstolene. Men som de følgende eksempler viser, er det ikke en helt nem vurdering, som domstolene skal foretage – og der synes ikke at være helt klare kriterier for, hvordan en sådan vurdering skal foretages. I sagen Vereinigung Bildender Künstler mod Østrig er omdrejningspunktet maleriet ’Apocalypse’. Maleriet viser forskellige kendte personer, herunder bl.a. Jörg Haider, Moder Teresa samt politikeren Walter Meischberger, i seksuelle positioner. Det faldt Walter Meischberger for brystet, hvorfor han indbragte sagen for de østrigske domstole. Sagen nåede til EMD, hvor et flertal af dommerne (4 mod 3) nåede frem til, at der forelå en krænkelse af EMRK’s artikel 10. Imidlertid kan man af den dissenterende dommer Loucaides begrundelse udlede, hvilke besværligheder, det giver, at skulle bedømme, om noget er kunstnerisk eller ej. Af begrundelsen fra dommer Loucaides fremgår bl.a.: The nature, meaning and effect of any image or images in a painting cannot be judged on the basis of what the painter purported 10 — Marts 2015 to convey. What counts is the effect of the visible image on the observer. Furthermore, the fact that an image has been produced by an artist does not always make the end result “artistic”. Dommer Loucaides fortsætter, nærmest harcelerende, sin begrundelse og finder frem til – ud fra en tilsyneladende objektiv målestok – at maleriet ikke har noget budskab:…() the “painting” is just a senseless, disgusting combination of lewd images whose only effect is to debase, insult and ridicule each and every person portrayed. Konklusion og afsluttende bemærkninger Som det fremgår ovenfor, er det ikke helt ukompliceret at finde ud af, hvordan kunstnerisk ytringsfrihed afgrænses – hverken negativt eller positivt. Et mere væsentligt spørgsmål er dog, om det har nogen særskilt betydning, at noget er omfattet af den kunstneriske ytringsfrihed. Medfører det, som det antydedes indledningsvis, at der gælder en udvidet eller særlig beskyttelse for kunstneriske ytringer, som rækker ud over den beskyttelse, som almindelige borgere nyder? EMD slog i Vereinigung Bildender Künstler mod Østrig fast at …() those who create, perform, distribute or exhibit works of art contribute to the exchange of ideas and opinions … is essential for a democratic society (pr. 26). Af samme præmis fremgår det dog at … ( ) artists and those who promote their work are certainly not immune from the possibility of limitations as provided for in paragraph 2 of Article 10. Det er således tvivlsomt, om kunstnerisk ytringsfrihed medfører, at kunstnere opnår en udvidet beskyttelse i forhold til almindelige borgere. Selv hvis det er tilfældet, åbner begrebet kunstnerisk ytringsfrihed en Pandoras æske af retlige spørgsmål. Vi søger sommerfuldmægtige Accura søger sommerfuldmægtige til en række af vores afdelinger i de sidste 3 uger af august 2015. Som sommerfuldmægtig bliver du tilknyttet en fast tutor, og du kommer til at arbejde på konkrete sager inden for et eller flere forretningsområder. Du kan se frem til at blive udfordret både fagligt og personligt, og du vil opleve, hvordan hverdagen er på en af Danmarks førende advokatarbejdspladser, som hver dag rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv. Du skal være i gang med den sidste del af jurastudiet, som du forventer at afslutte i løbet af 2016. Læs mere på accura.dk eller besøg os på Facebook eller LinkedIn. S STUDIELIV PROCESSPIL PROCESSPIL 2014 SKREVET AF Sofie Kyllesbech Andersen Der var en højtidelig stemning i den flotte gamle sal i Højesteret, hvor familie, venner og advokatvejledere sad klar til at høre det hele. Alle rejste sig i forventning, da de tre Højesteretsdommere trådte ind i deres kåber. Processpillet er et enestående tilbud til jurastuderende arrangeret af JD og LETT. Her kan man prøve kræfter med både skriftveksling og mundtlig procedure med assistance fra nogle af landets bedste advokater – og så endda med finale i Højesteret! Dette efterår var jeg fast besluttet på at deltage – både for at dygtiggøre mig fagligt, men også for at øve mig i at tale overbevisende foran en stor forsamling. Det fortrød jeg ikke! Så var vi i gang! De fleste af de 20 eftertragtede pladser uddeles efter først-til-mølle-princippet, så alle sad klar ved tasterne præcis klokken 12:00, da der blev åbnet for tilmelding en dag midt i september. Et par uger efter fik jeg endelig den glædelige besked – jeg havde fået en plads! Jeg modtog et stort ringbind med posten fyldt med sagens dokumenter. Man fik weekenden til at læse materialet, hvorefter LETT inviterede til ”Kick-off” i deres kontor på Rådhuspladsen. Her fik vi en introduktion 12 — Marts 2015 til casen samt mulighed for at stille spørgsmål til den advokat, der havde udfærdiget den. Årets case var en nabostrid vedrørende en færdselsret ad en sti, så et af bilagene var et indviklet matrikelkort, der bragte forvirring blandt deltagerne. Casen var baseret på en virkelig sag, som LETT havde haft, og den var lavet meget autentisk med rigtige servitutter fra starten af 1900-tallet, hvor navnene blot var ændret. Der blev også tid til et par spidsfindige anekdoter fra en af LETTs erfarne Højesteretsadvokater. Jeg mødte derefter det hold, som jeg skulle tilbringe mange timer med de næste par måneder – der var fire hold med fem personer på hvert. De fleste deltagere var på 3. eller 5. semester, men jeg kan klart anbefale at deltage, selvom man læser på kandidaten. Det gav en god dynamik på holdet, at vi alle var forskellige steder på studiet. Nogle havde tingsretten i frisk erindring, mens jeg kunne drage fordel af, at jeg havde civilprocesret ved siden af. Derudover er det fantastisk at få venner på kryds og tværs af årgangene! Vores advokatvejledere kom fra fire dygtige advokatfirmaer, og vi fik studentervejledere, som var deltagere fra sidste år. Vejlederne skulle følge os hele vejen indtil den store dag i Højesteret. Skriftveksling og workshops Vi havde omkring en uge til at få ordentlig styr på sagens faktum, hvorefter den første workshop blev afholdt hos LETT. Den skulle handle om at skrive processkrifter, og vi fik en masse gode råd hertil af en af LETTs dygtige procedureadvokater. Processpillet er struktureret således, at alle hold får lov til at skrive både stævning og svarskrift – og dermed agere både sagsøger og sagsøgte i forberedelsesfasen. Først skriver alle grupper en stævning til en anden gruppe, hvorefter hver gruppe skriver svarskrift til den gruppe, de er blevet stævnet af. Der var allerede deadline for stævningen et par uger efter, så alle grupper havde travlt. Det tager længere tid, end man tror, fordi man skal formå at gøre enormt komplicerede regler så simple, at ens anbringender fremstår letforståelige og overbevisende. Heldigvis fik vi kyndig vejledning af vores advokatvejledere fra Moalem Weitemeyer Bendtsen, som hjalp os med det overordnede samt de mere tekniske detaljer – de måtte selvfølgelig ikke hjælpe med det rent juridiske. Efter at have brugt to uger på at overbevise os selv om at sagsøgers argumenter var de eneste rigtige, skulle vi pludselig skrive svarskrift som sagsøgte. Det var utroligt at opleve, hvordan man efter få dage kunne få overbevist sig selv om det komplet modsatte af, hvad man lige havde argumenteret for i stævningen. Efter indlevering af svarskrift blev det offentliggjort, hvem der skulle være henholdsvis sagsøger og sagsøgte til finalen i Højesteret. Sagen skulle køre to gange, således at to grupper var sagsøger og to grupper var sagsøgte. Vi blev inviteret til endnu en workshop hos LETT, som denne gang handlede om proceduren. Formiddagen gik med undervisning i retorik, hvor vi blev sat til alverdens fysiske øvelser og bl.a. skulle brøle og svinge med armene. Alle disse grænseoverskridende øvelser skulle hjælpe os med at lyde overbevisende og rykke vores grænser. Vi fik afslutningsvis undervisning i, hvad den gode procedure skulle indeholde og andre ”do's and don't's” i Højesteret. Den store dag Herefter var fokus udelukkende rettet mod at skrive den fem minutters tale, som vi hver især skulle holde i retten. Der blev brugt mange timer på at pudse det hele til – til sidst drømte man ikke om andet end servitutter og påtaleret. Da finaledagen endelig kom, fik vi tilsendt vidneforklaringer klokken 9:00, og alle fik herefter travlt med at tilpasse vores procedurer de nye informationer, før vi skulle i retten om eftermiddagen. Da vi troppede op i Højesteret, var der en noget trykket stemning mellem holdene i venterummet. Jeg havde sommerfugle i maven, og mange tanker fløj igennem mit hoved. Havde de andre hold mon fanget noget, som vi havde overset? Stud.Jur. 1 — 13 S Der var en højtidelig stemning i den flotte gamle sal i Højesteret, hvor familie, venner og advokatvejledere sad klar til at høre det hele. Alle rejste sig i forventning, da de tre Højesteretsdommere trådte ind i deres kåber. Hvert hold havde 25 minutter til at levere sin procedure, hvorefter en modig deltager fra hvert hold skulle levere henholdsvis replik og duplik – kun med få minutters forberedelse under modpartens procedure. Det var noget helt specielt at procedere for de tre respektindgydende dommere, som virkelig sad og lyttede til, hvad man sagde. Jeg glemte helt det store publikum, og fokuserede udelukkende på at overbevise dommerne om, at jeg altså havde ret. Da dommerne havde voteret, blev spændingen trukket yderligere, da de gav os nogle gode råd til ”næste gang”. Det nok 14 — Marts 2015 mest overraskende var, at dommerne gerne ville have stoffet leveret så simpelt og pædagogisk som muligt – selv i Højesteret skal jurister altså holde sig fra kancellisprog! Der var stor jubel og begejstring, da vinderne og årets procedør blev udnævnt – de heldige seks vandt nemlig intet mindre end en tur til Paris med en af partnerne fra LETT! Efterfølgende var der reception hos LETT for både deltagere, familie og venner. Her blev der uddelt diplomer, spist og skålet i vin. Vi kunne alle ånde lettet op efter en veloverstået finale i Højesteret. Der er ingen tvivl om, at det var en helt unik oplevelse, som jeg kun kan anbefale! Hvem vil ikke gerne kunne sige, at første gang de procederede i Højesteret var som 23-årig? Mød os på Facebook Hos Gorrissen Federspiel benytter vi vores stærke internationale relationer til at levere værdiskabende rådgivning. Vi beskæftiger exceptionelt talentfulde jurister og søger løbende dygtige jurastuderende, der tænder på indsigt og udsyn. På vores nye Facebookside kan du læse mere om livet som stud.jur. eller advokatfuldmægtig hos os. www.facebook.com/gorrissenfederspiel VELKOMMEN TIL STUD.JUR-ONLINE ANNO 2015 Vi har nu været i gang et års tid, og Stud.Jur.-online er kommet for at blive! Vi glæder os til endnu engang at byde dig velkommen til vores online univers. www.studjur.jdku.dk Studieliv: Livet som jurastuderende kan til tider være ret udfordrende og ensformigt. Slå et smut forbi ”Studieliv” og få et godt grin, gode tips eller prøv dit held ved at deltage i en af vores konkurrencer. Portrætter Få lidt bedre kendskab til en række interessante personligheder inden og uden for den juridiske verden. Tidligere portrætter omfatter bl.a. erhvervsleder Stine Bosse, politiker Morten Messerschmidt og kendisadvokaten Michael Juul Eriksen Kultur: ”Kultur for en jurastuderende” er Stud.Jur.’s anbefalinger til, hvilke kulturelle tilbud der er at finde rundt omkring i byen, og som uden tvivl er et visit værd. Kend din medstuderende Nyeste skud på stammen! Stud. Jur. starter en ny spændende artikelserie om jurastudiets mange forskellige personligheder. Glæd dig! Debat: Du har også noget at skulle have sagt! Deltag i debatten på Stud.Jur.-online og sæt dine evner til at argumentere på prøve. Onsdagsposten Din ugentlige update om ugens juridiske nyheder Perspektiv Hold en velfortjent pause fra de tunge bøger og giv dig i kast med at læse diverse artikler om alt lige fra menneskerettigheder i cyberspace til skattely. Fik du ikke læst hele Stud. Jur., vil du også kunne finde et udpluk af bladets artikler. P PERSPEKTIV MEDIELANDSKABET OG PRESSEETIK OM MEDIELANDSKABET OG DEN GODE PRESSESKIK Vi lever i en tid, hvor strømmen af internetaviser, dagblade, rusten radiosnak, tv og luminøse magasiner udgør det kulørte mediebillede, som vi konstant bevæger os rundt i. En tid hvor ytringsfrygt, ordskyts, Charlie og Muhammed er stemningsbilleder og allestedsnærværende personager, som præger en både flygtig og informationsfikseret tidsalder. I en sådan tid er det måske mere end nogensinde blevet relevant at stoppe op og se ud over informationsfloden - at vurdere dens hastighed og bevægelsesmønster gennem det udstrakte medielandskab. For ord er også magt. Og med ord og tegninger, der kan både såre og flytte bjerge, er dét kodeks, hvorigennem vi ser og vurderer informationerne, om noget blevet relevant at forstå. I den optik vil nogle måske mene, at etikken er et på mange måder afgrænset og håndgribeligt område. Det er den ikke. SKREVET AF Catrine Bruhn Etikken Etikken er et interessant sted at starte, fordi den på én gang er indgangen og slutpunktet i en evindelig diskussion om det sted, ordet fødes; nemlig den menneskelige gøren og laden. Etikken er en filosofisk disciplin. En særlig måde at reflektere på, hvor man studerer den menneskelige handlen. Dette forstås som spørgsmålet om, hvad der er det rette. Og med dette forstås naturligvis også spørgsmålet om, hvilke ord en journalist bør lade udgå fra sin pen, og hvilke han bør holde tilbage. Med rette. Etikken er en spørgende dyrkelse af den menneskelige handlemåde og livsførelse, som denne bør være. 18 — Marts 2015 For som med mange andre filosofiske discipliner er etikken ikke en eksakt lærdom, men en måde at reflektere på. Etikken er et pluralistisk vidensfelt med fangarme og snoede grene, der på kryds og tværs af en lang, europæisk historie af ord og tankegods er svær at få et blot nogenlunde solidt greb om. Spørgsmålet om hvad vi som enkeltindivider og som samfund bør gøre rummer myriader af paradigmer og trosretninger. Etikken har et nært slægtskab med moralen, men så snart man forstår diskussionen om, hvad mennesket bør gøre med dets mange niveauer og anskuelsesformer, vil man opdage, at etikken i virkeligheden handler lige så meget om, hvad vi faktisk gør. Vanen. På den måde angår etik frem for alt den enkeltes karakter, og det som kendetegner den enkeltes handlinger. Og måske er vanen og handlingerne i den forståelse lidt som at prøve at få øje på vores væren i sig selv? Illustration: Rasmus B. Danielsen Etikken er en f ilosofisk disciplin. En særlig måde at reflektere på, hvor man studerer den menneskelige handlen. Dette forstås som spørgsm ålet om, hvad der er det rette. Og med dette forstås naturligvis også spørgsmålet om, hvilke ord en journalist bør lade udgå fra sin pen, og h vilke han bør holde tilbage. Med rette. FAKTA: Pressenævnet ͧͧPressenævnet er et uafhængigt, offentligt tvistnævn, der er oprettet ved medieansvarsloven. ͧͧNævnet behandler klager over pressen, dvs. radio, tv, dagblade, ugeblade, magasiner og andre massemedier. ͧͧPressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med ”god presseskik”. Afgørelsen tager udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, idet standarden ”god presseskik” følger samfundsudviklingen og hele tiden tager stilling til nye situationer. ͧͧPressenævnet blev oprettet den 1. januar 1992 i henhold til medieansvarsloven, jf. lov 348 af 6. juni 1991, og har således eksisteret i mere end 20 år. Om det skrev Martin Heidegger engang, at den der bærer briller, som afstandsmæssigt er så tæt på, at de ”sidder lige foran næsen”, typisk ikke tænker over dem. Man vil opleve billedet, der hænger på væggen overfor som meget nærmere. Det billede, som man vel at mærke ser gennem brillerne. Ord og skik Etik betyder også skik eller sædvane. Som Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, skrev for et par år siden, er det imidlertid interessant, at man stort set ikke talte om etik for bare 100 år siden. Etikken var forbeholdt filosoffer og teologer. Dengang benyttede man ord som "sædvane" og "sædelighed" som en beskrivelse af de værdier, hvorpå man skulle opbygge samfundet. Sædvanen er de vaner, som er blevet overleverede gennem generationer - en påmindelse om vores værdimæssige arv og ophav. Sædvane og skik er grundlaget for det, vi gør, og den rolle vi spiller, når vi møder andre på livets scene. Og med det sagt, så bliver det pludselig meningsfyldt at diskutere den gode presseskik. Et parameter, som er det, vi i dag måler den danske presse på. Presseskikkens vogtere Straffeloven rummer talrige paragraffer, der på forskellige måder kriminaliserer alskens medieadfærd. Injurier, bagvaskelse, terrorvirksomhed, gruppeforhånelse og ord der tilskynder til forbrydelse, er alle strafbare og udtryk for en medieadfærd, som blandt mange også opfattes som dårlig pressekik. Spørgsmålet om, hvad der er god eller dårlig presseskik, er imidlertid samtidig et langt meget subtilt spørgsmål. Stud.Jur. 1 — 19 P Den gode presseskik handler ikke kun om det stormende indhold, men også om det fordrejede. Det gælder det manipulerende, det ubetænksomme og det misvisende - ord og billeder, der bevæger sig i et usigtbart grænsefelt. Informationer, der ikke bringes i tide, eller indhentes med tvivlsomme metoder. Begrebet ”god presseskik” fremgår af medieansvarslovens § 34 stk. 1, i henhold til hvilken ”Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik”. Samme lov bestemmer, at det er Pressenævnet, som træffer afgørelse i indkomne klagesager over adfærden hos diverse massemedier. Nævnet blev nedsat i kølvandet på et omfattende udvalgsarbejde om medieansvar og et udtalt ønske om at samle de dengang tre adskilte klagenævn: Dansk Pressenævn, Berigtigelsesnævnet og Radionævnet, i ét organ. I dag er det således muligt at klage over alle massemedier et sted, nemlig hos Pressenævnet. Pressenævnets afgørelser tager udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik” - en række regler som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra 1991. På den måde er en række elastiske parametre for, hvad der er det rette, når massemediemaskinen udtrykker sig, således i en vis forstand fastlagt. Det er eksempelvis massemediernes hovedopgave at bringe korrekt og hurtig information til befolkningen. Dette er god presseskik. Det er for så vidt muligt også nødvendigt, at pressen reflekterer kritisk over deres informationsdeling, og efterser, at de bragte informationer er korrekte. Jo grovere beskyldninger et nyhedsmedie bringer - jo mere specifikke beskyldningerne er - desto mere essentielt er en forelæggelse for det omtalte medie og en efterprøvelse af informationerne. Dette er også god presseskik. Hvis oplysninger fremstår som faktiske, men i virkeligheden er rene vurderinger, og dagbladet glemmer at kontrollere sine oplysningers rigtighed, vil Pressenævnet anno Den gode presseskik hand2015 således reagere med kritik. ler ikke kun om det stormende indhold, men også om det fordrejede. Det gælder det manipulerende, det ubetænksomme og det misvisende - ord og billeder, der bevæger sig i et usigtbart grænsefelt. Informationer, der ikke bringes i tide, eller indhentes med tvivlsomme metoder. Det er givet, at Pressenævnet ikke kan tage stilling til spørgsmål om injurier, bagvaskelse og andre overtrædelser af straffeloven. Pressenævnets vurdering af den gode presseskik må således altid se udover disse forhold, selvom overlap mellem de to regelsæt, straffeloven og reglerne om den gode presseskik helt naturligt vil forekomme. Pressens opgaver Pressenævnet må løbende vurdere de indkomne klager og finkæmmer således hele tiden udvalgte journalistiske måltider i den strøm af medieføde, som befolkningen hver dag fodres med. Som det fremgår af Pressenævnets hjemmeside, må parametrene for vurderingen hele tiden revurderes, idet standarden for ”god presseskik” skal følge med samfundets udvikling, og konstant anskues med friske øjne. Spørgsmålet må herefter være, hvad der så i dag kan siges at være den gode presseskik? 20 — Marts 2015 Ved at studere kendelser afsagt af Pressenævnet og sammenholde disse med nævnets retningslinjer, er det muligt at trække visse linjer og danne sig et billede. Andre tilfælde tæller, når overskrifter eller såkaldte ”spisesedler” ikke har dækning i nyhedsmediets artikel eller udsendelse i øvrigt. Et eksempel på en sådan situation opstod, dengang Ekstra Bladet i 2006 kritiserede Peter Schaufuss Balletten i Holstebro på en spiseseddel, der gav indtryk af, at balletten var blevet ”afsløret” i at holde ”balletslaver”. Indholdet havde ikke dækning i den pågældende artikel, og nævnet udtalte på den baggrund sin kritik. Mange andre situationer kan på samme måde udgøre krænkelser af den gode presseskik, eksempelvis omtale af selvmord eller manglende hensyntagen til ofrene for forbrydelser eller ulykker under nyhedsdækningen. Det gælder ligeledes mere generel udnyttelse af andres tillid, følelser, uvidenhed eller manglende erfaring i forbindelse med indsamling eller offentliggørelse af information. Dette er dårlig presseskik. Og således tegner der sig måske et billede af medielandskabet. Et billede som mest af alt spejler en befolkning. For informationsfloden flyder kun der, hvor dens læsere trækker den hen. Autonomien i strømmen af ord og billeder er altid begrænset. Vi udgør selv rammen. Gennem den adfærd vi udviser, og de etiske spørgsmål vi vælger at stille. MWBe MWBe educated educated i i Private Private Equity Equity M&A M&A Fast Fast Ejendom Ejendom 27. 27. august-29. august-29. august august 2015 2015 www.mwbe-educated.dk www.mwbe-educated.dk Moalem Moalem Weitemeyer Weitemeyer Bendtsen Bendtsen Advokatpartnerselskab Advokatpartnerselskab A AKTUELT NY BESTYRELSE Præsentation af den nye bestyrelse Anders Lytzhøft-Olsen, 23 år, 4. års studerende Anders Reckendorff, 20 år, 1. års studerende Det er nu mit andet år som formand for Juridisk Diskussionsklub og mit fjerde år i bestyrelsen. Vi har fået ti nye bestyrelsesmedlemmer ind, som alle brænder for at gøre en forskel på jurastudiet. Jeg vil sammen med bestyrelsen forsøge, at gøre studielivet endnu bedre end det hidtil har været. Det er naturligvis en svær udfordring, men vi vil i 2015 forsøge at opfylde så mange af medlemmernes behov som overhovedet muligt. Det er for medlemmernes og de jurastuderendes skyld, at vi er her, og det skal vi udnytte. Jeg håber, at vi kan leve op til dette mål i 2015. Jeg ønsker jer alle et godt år. Jeg hedder Anders Reckendorff, startede på jurastudiet i september 2014 og kommer oprindeligt fra Sønderborg. Jeg har fået den ære at være ansvarlig for den lækre jurabar – vore alles tilflugtssted når bøgerne trykker lidt for meget, noget skal fejres eller kærligheden findes. Selvom mange af jer i løbet af det forgange år har deltaget flittigt og nydt fredagsbarens gode stemning, er mit mål for dette år, at få endnu flere af jer til at komme og dele eftermiddagen og de lange nætter med os – hvad end det er sommer eller vinter. Jeg vil tilstræbe at give fredagsbaren et ekstra touch – om det så er et sjovt tema eller lidt ekstra lækkert til ganen. Jeg glæder mig til at se jer rigtig mange gange i løbet af året, og jeg fortæller gerne en historie eller to over en kold øl eller tager en svingom på dansegulvet! Philip Jørsboe, 23 år, 3. års studerende Mit navn er Philip Jørsboe, jeg er 23 år og læser jura på 6. semester. Min post i Juridisk Diskussionsklub er kasserer og næstformand. Det er afgørende, at der er styr på økonomien i en forening som denne, hvor der er stor aktivitet og et betydeligt cash flow. Foreningens formål er at fremme studiets faglige og sociale miljø, og i den kontekst ser jeg det som særlig vigtigt, at foreningens ressourcer bliver anvendt til de bedst egnede formål. Jeg vil gøre mit bedste for at holde styr på økonomien, og sørge for at ressourcerne anvendes på bedste vis til størst mulig glæde for de studerende. Adrian Fritze Simonsen, 22 år, 1. års studerende Som nyvalgt bestyrelsesmedlem vil jeg dette år varetage rollen som Pro Bono-ansvarlig. Vores Pro Bono-projekt ”Student Volunteers” er et af vores nyere projekter og derfor stadig under udvikling. Min ambition er at skabe nogle gode rammer for de kommende volunteers, med fokus på det faglige såvel som det sociale, således at man igennem projektet, udover at gøre en forskel og forbedre sit CV, også kan udbygge sit netværk på studiet. Jeg ser frem til en masse spændende udfordringer og opgaver med projektet, som jeg selvfølgelig håber, at I vil være en del af. 22 — Marts 2015 Anna Haldbo Michelsen, 21 år, 2. års studerende År 2015 bliver mit andet år i Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse, da jeg har været så heldig at blive genvalgt til bestyrelsen. Sidste år havde jeg det privilegium at være redaktør på Stud.Jur., hvilket var utroligt givende. Det er imidlertid blevet tid til noget nyt, og jeg glæder mig derfor til at være studiebesøgsansvarlig. Jeg håber, at jeg med denne post kan være med til at give jurastuderende et indblik i den juridiske verden uden for studiet. Hvem ved, måske endda en potentiel arbejdsplads. Derudover glæder jeg mig personligt til at høre en masse spændende oplæg hos advokatkontorer, ministerier, virksomheder og meget mere. Vi ses forhåbentlig til en masse gode studiebesøg i det kommende år! Thea Stensgaard Juul, 23 år, 4. års studerende Hej mit navn er Thea, og jeg er ny i bestyrelsen. Jeg skal varetage posten som PR-ansvarlig, og det glæder jeg mig utrolig meget til. Jeg skal blandt andet sørge for at få informationer ud til de studerende omkring vores studiebesøg, jurabar, JD-cases, karrieredag, fester og JD’s øvrige arrangementer. Jeg ser frem til et spændende år med mange udfordringer, og jeg er stolt over at skulle repræsentere foreningen. Desuden skal jeg i år være med til at arrangere JD’s EU-tur sammen med Jeppe Due. Line Rom Gottschalck-Andersen, 21 år, 3. års studerende Jeg er stolt af at kunne kalde mig selv bestyrelsesmedlem i JD anno 2015. Et år hvor jeg med stor fornøjelse vil fungere som eventansvarlig, og i selskab med Mads Høegh vil jeg sørge for at spække jeres kalender med fantastiske arrangementer. Vores traditionsrige og vellidte events vil jeg holde i hævd, men 2015 skal samtidig være året, hvor der er plads til nytænkning og hvem ved, måske få skabt nye traditioner? I den ånd er jeg åben for idéer og imødekommer gerne ønsker, således samtlige arrangementer bliver en succes. Jeg glæder mig i hvert fald til et spændende år, og jeg håber på at se så mange af jer som muligt til JD’s arrangementer. Mads Høegh, 23 år, 3. års studerende Jeg er ny i JD regi, men bestemt ikke ny på jurastudiet. Nogle af jer vil genkende mig ved navn - eller billede - andre af jer har indtil nu været så heldige, at leve i uvidenhed. Jeg er den ene halvdel af det nye team af eventansvarlige. I min nye rolle vil jeg primært optimere de velkendte arrangementer som fx Karrieredag, International Middag og Culpa Cup, men jeg vil også forsøge at krydre eventkalenderen med lidt lækkert nyt. I den sammenhæng modtager jeg gerne forslag fra JD's medlemmer til nye events, med lovning om at kreative og gennemtænkte forslag honoreres med en øl i fredagsbaren. Jacob Maimin Weil, 24 år, 3. års studerende Efter to gode år i JD har jeg kun haft lyst til at fortsætte. Hvor det kan være hårdt arbejde, er det også både givende, lærerigt og vigtigst af alt også sjovt. I min tid i JD har jeg haft rollen som Stud.Jur.-redaktør og studiebesøgsansvarlig, og nu skal jeg være støttemedlemsansvarlig. En post som jeg finder helt naturlig. Da jeg startede på jura, ville jeg gerne være diplomat, og som støttemedlemsansvarlig skal jeg netop agere diplomat til støttemedlemmerne. Derudover er det en post, som kræver erfaring og et kendskab til JD, hvilket jeg forhåbentlig har efter to år. Jeg glæder mig til de nye opgaver, og vil løse dem med entusiasme. Jeppe Aasted Due, 21 år, 1. års studerende Jeg starter mit 6. semester ud som nyudnævnt bestyrelsesmedlem af JD og ser frem til i fællesskab med Ida Nordholm-Carstensen at skulle være redaktør på Stud.Jur.-bladet. Jeg vil gøre mit allerbedste for at videreføre et i mine øjne allerede rigtig godt blad. Højt på dagsordenen bliver for mit vedkommende at få bragt nogle spændende emner på banen, og sørge for bladets fortsatte udvikling og aktualitet. Og så skal Stud.Jur. Online for alvor op og køre! Jeg glæder mig til at komme i gang med det hele, og jeg håber I vil følge med! Som nyvalgt bestyrelsesmedlem bliver det min primære opgave det kommende år at stå for de større festligheder på jurastudiet. Som førsteårsstuderende har jeg set alle billetter til festerne blive revet væk på få dage, og jeg har ladet mig fortælle, at årsagen hertil er, at festerne virkelig er et sted for alle. Jeg vil som Klubmester for JD selvfølgelig sørge for de hotteste locations og de mest fordelagtige barpriser, men vigtigst af alt vil jeg sørge for, at festerne bliver dét fristed, hvor karakterræset for et øjeblik bliver glemt, og hvor man kan opleve, at de jurastuderende kan andet end at sidde på læsesalen. Det hele skal selvfølgelig ikke handle om fester, og jeg glæder mig meget til at engagere mig i de mange andre arrangementer, som JD står for. EU-turen er lagt særligt for øje, som noget jeg gerne vil sætte mit præg på. Alt i alt ser jeg stærkt frem til at kunne påvirke jurastudiet i retningen af at være en anelse mere farverigt. Laura Krabbe, 21 år, 3. års studerende Ida Nordholm-Carstensen, 19 år, 1. års studerende Jeg er nyvalgt bestyrelsesmedlem og har været så heldig at blive tildelt posten som JD Case-ansvarlig. JD Cases er et af JD’s mange faglige arrangementer, og er efter min mening et af foreningens bedste tilbud. JD Cases afholdes i samarbejde med vores støttemedlemmer, og giver de studerende mulighed for dygtiggørelse, udover det som KU allerede har skemalagt. Jeg vil udover cases, også stå for at arrangere dette års regnskabskonference i samarbejde med Line, PwC og Plesner. Jeg ser frem til en spændende tid i bestyrelsen, og jeg glæder mig til at kunne udbyde en række nye cases på både bachelorog kandidatniveau, men også til at fortsætte de hidtidige succesfulde cases. Samtidig glæder jeg mig til at se jer alle til de mange arrangementer, som venter i det kommende år. Som nyvalgt bestyrelsesmedlem i Juridisk Diskussionsklub skal jeg det kommende år varetage posten som Stud.Jur.-redaktør sammen med Tasi Louise Nørskov-Jensen. Stud.Jur. er de studerendes og studiets meddelelsesorgan, og det bliver derfor min fornemmeste opgave at udbrede spændende, vigtige og relevante nyheder til alle jurastuderende – nye såvel som gamle. Jeg vil sørge for at bibeholde bladets høje standard, og vil samtidig forsøge at præge bladet med nye idéer og temaer. Målet er at skabe et endnu mere aktuelt og alsidigt blad, som alle har lyst til at åbne, så snart det kommer ind af brevsprækken. Jeg ser frem til et spændende år, og jeg glæder mig til at se jer alle til årets mange arrangementer! Tasi Louise Nørskov-Jensen, 22 år, 3. års studerende Stud.Jur. 1 — 23 VIL DU OPLEVE EUROPAS MAGTCENTRUM? Tilmelding starter den 8. april kl. 12:00 Tilmeld dig ved at sende en mail til [email protected] I år går turen til EU-institutionerne. Turen går til Bruxelles og Strasbourg i uge 42. Vi skal se en række spændende arbejdspladser, møde nogle interessante personligheder og opleve en masse andre faglige og sociale arrangementer Så vil du med på EU-turen, skal du holde godt øje vores Facebook-event. Vi håber på at kunne sende ca. 40 studerende afsted. Vi glæder os til en god tur! S STUDIELIV DE UDSENDTE 5. SEMESTER PÅ HKU SKREVET AF Sofie Wegeberg Mit femte semester tilbragte jeg på The University of Hong Kong, hvor næsten alle potentielle fakulteter var samlet og placeret midt på Hong Kong Island. Jeg boede i Sheung Wan, ”soho-kvarteret”, i en lejlighed. Det krævede enten en lille gåtur eller at tage bussen til skole. Det offentlige system kører som smurt, og man kan for 2,5 HKD (svarende til ca. 2 kroner) komme til den anden ende af byen. Så det blev bussen! I bussen er der ikke almene stopknapper, som vi kender herhjemme. I Hong Kong skal man råbe stop til buschaufføren, når man vil af. Det lærer man hen ad vejen efter at have kørt for kort og for langt et par gange… Men det betyder, at bussen stopper, når man vil af, og det fungerer lidt á la en taxa. Universitet i børnehøjde Den første skoleuge startede med en intro, hvor der meget ihærdigt blev sunget universitetets fællessang ført an af to nationale studerende og andre frivillige udvekslingsstuderende. Herefter startede add/drop-perioden, der bestod i at afprøve alle de fag, som man nu lystede. Det betød en rimelig heftig læsemængde i den periode. Dog blev læsemængden udholdelig, efterhånden som man havde fået fastlagt sine fire fag, og fast skulle følge disse. Der var mulighed for at læse i den nybyggede del af det juridiske fakultet, hvor man sad på biblioteket ved lækre læsestande med udsigt udover byen helt ned til vandet. Slet ikke dårligt. Blev man lidt træt havde man mulighed for at gå ned og købe en kaffe på et af de mange kaffesteder – heriblandt Starbucks. 26 — Marts 2015 Underviserne var oftest dr. jur.’er med lange CV’er og med store forventninger til de studerende, som i forvejen havde store forventninger til sig selv. Til trods for dette var universitet i børnehøjde – i bogstaveligste forstand. Det er et ægte amerikansk film-campus med alle tænkelige arrangementer og klubber at melde sig ind i. Der blev blandt andet disket op med studerende, der var klædt ud som dinosaurer for at lokke andre studerende til deres studenterklub, og dansekonkurrence kl. 22.00 efter endt undervisning. Natur og kultur Forinden skolestart tilbragte jeg de to første uger af mit ophold som turist, hvor jeg så alt, hvad der kunne ses. Lige fra munkekloster til vild jungle med frit løbende aber. Omkring hovedøen ligger en række småøer og ”caribiske” strande, hvor der både er mulighed for hiking, badning og solning. Til trods for de utallige muligheder for at sole, var jeg med min skummetmælks-farve stadig mere brun end den solforskrækkede befolkning. Når solen titter frem, pakker hver og enkelt kantoneser sig væk bag handsker, solhat, lang trøje og bukser samt paraplyer. Der er også mulighed for at sole på Hong Kongs famøse og kendte arkitektoniske højhuse, der samtidig huser de mest fantastiske sky bars, blandt andet Ozone på 118. etage. Hver aften kl. 21 holder byens bygninger et lysshow. Overdådigt og ikke energi-besparende! Ej at forglemme er det madmekka, som Hong Kong rummer. Der er alt fra fransk til indisk fusioneret med italiensk og kinesisk toppet med nordisk inspirerede dekorationer, og alt fra gadekøkken til Michelin stjerner. The Big Apple i Asien Hvis ikke det havde været for de 40 grader de første to måneder af opholdet, havde jeg troet, at jeg var rejst den anden vej rundt om jorden – til New York, fordi Hong Kong har de samme karakteristika som en metropol. Men utroligt nok vænnede man sig efterhånden til varmen, så da efteråret gjorde sit indtog i byen og termometeret meldte 20 grader – ja, der begyndte jeg at fryse. End ikke en tyk sweater og jeans kunne holde kulden ude. Så man skal være forberedt med varmt tøj. De lokale går i dunjakker, støvler og læderbukser. Kulden holdt dog ikke ”the nannies” tilbage fra søndags-samlingen. Stort set hvert enkelt barn i Hong Kong har sin egen nanny, og disse nannies samles i byens centrum hver søndag, og skaber et kaos af en menneskemængde. Så selvom butikkerne har åbent om søndagen, skal man holde sig hjemme! Man fornemmer at digitaliseringen, og hvad dertil hører, er kommet før til Asien end det er til Danmark. Jeg så i Hong Kong for første gang den famøse selfie-stick, som pludselig var blevet en fast bestanddel af de lokales gåtur. I Hong Kong bruges den nemlig ikke kun til at tage stillestående billeder; folk går rundt med den, for at filme dem selv gående ned af gaden på en almindelig dag. Derudover så jeg en kvinde betale med hendes (helt almindelige!) armbåndsur på en skanner. Aldrig har jeg set noget så high-tech - og så fungere til UG. Det må man sige står i skarp kontrast til mobilepay, som vi herhjemme finder nyskabende! Hong Kong er i sandhed New York i Asien, en evigt vågen metropol med alverdens muligheder for alt, hvad hjertet kan begære. Stud.Jur. 1 — 27 KENDER DU DIN MEDSTUDERENDE? SKREVET AF Zacharias Grassmé Taj Der findes 4000 studerende på det juridiske fakultet, men hvor godt kender du egentlig dine medstuderende? Ofte bringes der portrætter af store personligheder, der har succes inden for alverdens brancher, og fælles for dem alle er, at de har deres baggrund i jura. Netop dette gør dem aktuelle for et magasin som Stud.Jur. Men hvorfor altid være så nostalgiske og se tilbage på dengang de læste jura? Hvorfor ikke forsøge at fange dem i opløbet? Første dag på studiet blev samtlige nye studerende bedt om at fortælle, hvorfor det netop var jura, deres valg var faldet på. Her var der én ting, der gik igen hos langt størstedelen: Jura er en god og bred uddannelse, der giver mange erhvervsmuligheder i fremtiden. Det er en meget fornuftig og hel rigtig overvejelse, som de nyudklækkede studerende har gjort sig. Der er bare et problem - jura er ikke en bredere uddannelse, end hvad du selv vælger at gøre den til. Stud.Jur. går tæt på de studerende fra fakultetet, der ikke nødvendigvis følger den oplagte vej fra jura til erhverv, men dem, der skaber deres egne veje. Dem, der ikke er bange for at udnytte deres talent, og som måske nærmest ser 28 — Marts 2015 juraen som et springbræt til at nå til netop der, hvor de gerne vil ende. Her taler jeg ikke nødvendigvis om førsteårseleven, som har scoret studiejobbet hos Kromann Reumert efter en måned på skolebænken. Jeg taler om de studerende, der trods deres krævende studie, vælger at hellige sig til små sideprojekter, der meget vel kunne være med til at definere deres fremtidige karrierer. Hvorvidt sideprojektet er født til succes eller ej er ikke relevant, det vigtige er derimod den passion, der får dem til at tro på projektet. Vi vil forsøge at opsnuse disse personligheder og lade dem interviewe til en snak om visioner, fiasko og det ekstra der kræves for at tage det sidste skridt mod drømmen. Målet er at fortælle historier, der inspirerer andre studerende. Studerende, der måske til tider kan være så indskrænkede af de mange domme og paragraffer, at de glemmer, hvad det egentligt er de gerne vil have ud af studiet – de glemmer at drømme. Glæd jer til at følge med, når vi i marts måned lancerer dette nye faste indslag på Stud.Jur-online. DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere; vi tilbyder også en god arbejdsplads. horten.dk/karriere JURIDISK DISKUSSIONSKLUBs KARRIEREDAG ’15 Onsdag d. 25. marts KU’s festsal ved Frue Plads Se mere på jdku.dk eller på vores facebookside P PERSPEKTIV YTRINGSFRIHEDENS GRÆNSER YTRINGSFRIHEDENS GRÆNSER SKREVET AF Helene Fussing Retssagen mellem historieprofessor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl har udviklet sig til en principiel og langvarig retssag. Sagen illustrerer den kompleksitet, som spørgsmålet om ytringsfrihedens udstrækning er forbundet med. Hvor går grænsen mellem ytringsfriheden og ulovlige, injurierende udsagn? Svaret på spørgsmålet er vanskeligere end som så, hvilket den spektakulære Jensen/Dragsdahl-sag har tydeliggjort. Fem år er gået siden afgørelsen faldt i første instans, men sagen er langt fra afsluttet. Ytringsfrihedens lovgivningsmæssige grundlag Grundlovens § 77 fastslår, at individet, under ansvar for domstolene, har ret til at ytre og formulere sig frit. Ytringsfriheden er derfor ikke ubegrænset, såfremt et efterfølgende strafansvar ønskes at undgås. Straffelovens afsnit om æreskrænkende udtalelser er et eksempel på en lovgivningsmæssig begrænsning i ytringsfriheden. Bestemmelserne kendes også som injurielovgivningen og omfatter blandt andet § 267: » Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. « I Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 er retten til at ytre sig frit ligeledes beskyttet. Artiklen beskytter bredt, idet også individets informationsfrihed retten til at modtage information - er omfattet. EMRK artikel 10 opstiller visse hensyn, som skal varetages i forbindelse med fremsættelsen af ytringer, herunder hensynet til andres gode navn og rygte - et hensyn som har relevans i Jensen/ Dragsdahl-sagen. Det følger endvidere af artikel 10, at enhver er omfattet af ytrings- og informationsfriheden. Særlige samfundsgrupper nyder imidlertid en mere vidtgående ytringsfrihed, og navnlig journalister hører til denne gruppe. Baggrunden herfor er journalisternes virke som kontrolorgan i forhold til magthaverne. Journalister fungerer i kraft heraf som en fjerde statsmagt, der varetager et demokratisk hensyn i almenvellets interesse. Derfor kan en meget vidtgående ytringsfrihed retfærdiggøres. Trods den stærke beskyttelse af ytringsfriheden illustrerer retspraksis glimrende, at spørgsmålet om det frie ords rækkevidde er en kompleks størrelse, når det skal vurderes, hvorvidt en fremsat ytring udgør en overtrædelse af de lovgivningsmæssige begrænsninger. Sagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl, der netop omhandler ytringsfrihedens udstrækning, er netop nu aktuel. Stud.Jur. 1 — 31 P Dragsdahl/Jensen-sagen Sagen startede i 2007, hvor historieprofessor Bent Jensen blev ansat som leder af Center for Koldkrigsforskning. Her fik han adgang til dokumenter fra Politiets Efterretningstjenestes (PET) arkiv. Bent Jensen skrev herefter en række større artikler, som blev publiceret i flere større medier, herunder Jyllands-Posten. I artiklerne anførte Bent Jensen, at PET anså Jørgen Dragsdahl som agent for KGB, den sovjetiske efterretningstjeneste, under Den Kolde Krig, samt at Jørgen Dragsdahl som led i sin agenttjeneste for KGB bedrog desinformation. Bent Jensens beskyldninger havde, udover adgangen til dokumenterne i PETs arkiv, afsæt i Dragsdahls tid som journalist på Information, hvor han var udenrigs- og sikkerhedspolitisk medarbejder. Her skrev han en række artikler, hvori han kritiserede den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev ført af NATO. Bent Jensen skrev i alt ni artikler indeholdende 35, i Dragsdahls optik, injurierende udsagn. 24 af udsagnene omhandlede agentvirksomhed, mens de resterende 11 omhandlede desinformation. Fælles for udsagnene var, at de alle omhandlede og havde Jørgen Dragsdahl og hans påståede virke som KGB-agent som omdrejningspunkt. 32 — Marts 2015 Byretten Beskyldningerne medførte, at Bent Jensen i 2010 modtog en dom for injurier ved byretten i Svendborg. Byretten lagde blandt andet vægt på, at Jensen ikke havde godtgjort, at han fra anden side havde fået verificeret de fremførte udsagns sandhed. STRAFFELOVENS § 267 Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder Byretten anførte endvidere, at forskere i forbindelse med videnskabelig debat har vide grænser for at fremsætte bedømmelser af andres faglige arbejde, hvis det holdes inden for deres faglige kompetence. Bent Jensens resultater var imidlertid offentliggjort i et dagblad, hvorfor han ikke kunne påberåbe sig den særlige udvidede ytringsfrihed. Byretten omtalte ligeledes den udvidede ytringsfrihed, som journalister nyder. Det blev i den forbindelse fastslået, at Bent Jensen ved publiceringen fremtrådte som forsker og professor og ikke som journalist, hvorfor han netop ikke nød en mere vidtgående ytringsfrihed i denne forstand. Bent Jensen blev dømt for injurier og tilpligtedes at erkende, at alle 35 udsagn var ubeføjede og fremsat med urette. Landsretten Bent Jensen ankede byrettens dom, og sagen blev behandlet igen i 2013. Resultatet var overraskende. Landsretten udtalte om den samlede vurdering, at der skal » (…) foretages en samlet afvejning, hvor der navnlig skal lægges vægt på sigtelsernes karakter og alvor, om der er ført sandhedsbevis for eller i øvrigt har været tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sigtelserne om agentvirksomhed og desinformation, samt de vide rammer for Bent Jensens ytringsfrihed « Landsretten fandt i relation til de 24 udsagn omhandlende agentvirksomhed, at Jensen havde haft et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for at fremsætte udsagnene, til trods for at Dragsdahl aldrig havde været hverken sigtet, tiltalt eller dømt for udøvelse af ulovlig agentvirksomhed. Bent Jensens arbejde fandtes at være udtryk for en kritisk vurdering af Dragsdahls arbejde som journalist. Ved behandlingen af de resterende 11 udsagn inddelte dommerne desinformation Østre Landsret frifandt Bent Jensen for injurier i den over 100 sider lange dom, og nåede således frem til det diametralt modsatte resultat end byretten i Svendborg tre år forinden i en snæver og en bred forståelse. Førstnævnte forståelse indebar, at Dragsdahl skulle have skrevet artikler, hvis indhold var bevidst mod bedre vidende, vildledende, urigtige og som et led i et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste. Dommerne fandt ikke, at Bent Jensen havde benyttet ordet desinformation i den snævre forstand Desinformation i den brede forstand, hvilken dommerne lagde til grund at Jensen havde benyttet sig af, indebar ifølge dommernes forståelse formidling af oplysninger, der ud fra en objektiv betragtning var urigtige eller vildledende, og som tjente en fremmed stats efterretningstjenestes interesser. Østre Landsret krævede således ikke, at Bent Jensen førte sandhedsbevis for sine påstande om desinformation, men derimod blot at der forelå et tilstrækkeligt faktuelt grundlag. Dommerne lagde vægt på graden af emnets væsentlighed ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, og bemærkede at Jensens hverv som historiker sammenholdt hermed betød, at han nød en større ytringsfrihed. Østre Landsret frifandt Bent Jensen for injurier i den over 100 sider lange dom, og nåede således frem til det diametralt modsatte resultat end byretten i Svendborg tre år forinden. Dommen var et resultat af en afvejning mellem Bent Jensens ret til ytringsfrihed på den ene side og Jørgen Dragsdahls ære og ret til respekt for sit privatliv på den anden side. Landsrettens dom er bemærkelsesværdig, idet dommerne erkendte, at Dragsdahl aldrig havde været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om spionage. Landsretten fastslog samtidig, at Jensen ikke havde ført bevis for, at Dragsdahl rent faktisk var agent for KGB. På baggrund af en samlet afvejning af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til respekt for privatlivet faldt Landsretten resultat alligevel til fordel for Bent Jensen. Vurderingen blev ligeledes foretaget i lyset af EMRK artikel 10. Præmisserne i dommen fra henholdsvis byretten i Svendborg og Østre Landsret er på mange måder modstridende, og med disse in mente er dommenes forskellige udfald ikke overraskende. At de to instanser vurderede hensynene til henholdsvis Jensen og Dragsdahl så forskelligt er derimod temmelig overraskende, og illustrerer glimrende, hvor komplekst spørgsmålet om ytringsfrihedens udstrækning er. Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen har således vundet en gang hver. Det gør det ikke mindre spændende, at Procesbevillingsnævnet i januar 2014 besluttede, at Østre Landsrets dom kunne ankes til Højesteret. En måned efter indgav Dragsdahl ankestævning, og begge parter blev meddelt fri proces. Spændende bliver det at følge sagens gang i Højesteret, hvor hovedforhandlingerne finder sted medio maj 2015. Stud.Jur. 1 — 33 A AKTUELT RUNDT OM RETTEN SKREVET AF Charlotte Otken RUNDTOM RETTEN BOGHANDLEREN FRA BRØNSHØJ Der kan ikke være tvivl om, at racisme, terrorisme og ytringsfrihed er tre af de mest omdiskuterede emner i øjeblikket. Også i Danmark. I december sidste år afsagde retten på Frederiksberg dom i en nævningesag, hvor den 54-årige Sam Mansour, bedre kendt som den danskmarokkanske boghandler fra Brønshøj, blev idømt 4 års fængsel for blandt andet at fremme terrorvirksomhed. I hovedtræk bestod Mansours handlinger i, at han gennem en række opslag på Facebook og via e-mails havde opildnet personer til at rejse til Syren eller Irak for at deltage i væbnet jihad. Han blev derimod frifundet for en påstand om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning, og blev ligeledes frifundet i forbindelse med udgivelsen af tre bøger, der var skrevet af Abu Qatada, og som ifølge anklagemyndigheden havde tilknytning til Al-Qaeda. Der fandtes ikke at være tilstrækkeligt bevis for, at indholdet af bøgerne glorificerede eller opfordrede til væbnet jihad, på samme måde som de nævnte e-mails eller opslag på Facebook havde gjort. Efterfølgende gav flere personer, herunder politikere, udtryk for, hvad de mente om dommens resultat. Særligt rettens afgørelse om ikke at fratage Mansour sit danske statsborgerskab, blev gjort til genstand for forskellige synspunkter. Mansour og hans advokat havde udbedt sig betænkningstid med hensyn til anke af sagen til landsretten, hvorfor afgørelsen endnu ikke var endelig. Dette fik Frederiksbergs retspræsident til at lede opmærksomheden hen på retsplejelovens § 1017, stk. 2, nr. 3, hvorefter den, ”som i tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætligt eller ved grov uagtsomhed, så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse” kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. 34 — Marts 2015 Folkevalgte politikere blandede sig i domstolenes arbejde, og pludselig opstod en bekymring om magtfordeling og Grundlovens § 3. Er det utænkeligt, at politikere blander sig i domstolenes arbejde, eller skal de have lov til at ytre sig i offentlige debatter af stor samfundsmæssig interesse? Debatten er oplagt, og en af de politianmeldte folketingspolitikere, Inger Støjberg, har udtalt, at hun står ved sine udtalelser. Heller ikke Pia Kjærsgaard fortrød sine udtalelser under retssagen. Mansours dom er anket til landsretten af både Statsadvokaten og Mansour selv, og der er endnu ikke sat punktum i sagen. Det bliver interessant at se, om Pia Kjærsgaard har nogle indvendinger, hvis landsretten stadfæster byretsdommen. Såfremt man ikke har noget relevant at ytre, kan man altid vende sig mod det kloge ordsprog om, at tavshed er guld. MÅ MAN FYRE FOLK, FORDI DE ER OVERVÆGTIGE? De færreste kunne forestille sig at blive fyret, fordi de var for tynde. Spørgsmålet er herefter, om tilfældet er det samme for overvægtige. I den meget omtalte Kaltoft-sag fastslå EU-Domstolen, at der ikke gælder et generelt forbud mod forskelsbehandling af ovevægtige mennesker inden for beskæftigelse og erhverv. Et forbud vil kun kunne komme på tale, såfremt overvægten kan anses for et handicap. Danskeren Karsten Kaltoft blev under en sparerunde i år 2010 fyret fra sit arbejde i Billund Kommune, hvor han arbejdede som dagplejer. Kaltoft mente selv, at fyringen skyldtes, at han vejede 160 kg. Han vejede det samme, da han blev ansat 15 år tidligere. Retsgrundlaget for sagen var beskæftigelsesdirektivet (direktiv 2000/78), som fastlægger en generel ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling pga. religion, handicap, seksuel orientering m.m. inden for beskæftigelse og erhverv. Domstolen har fastslået, at der eksisterer et forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme. Alligevel har det været svært at fastslå Kaltofts fyring. Tilbage står man med spørgsmålet om handicapbegrebets rækkevidde. Hvornår er overvægt et handicap? Til dette spørgsmål har foreningen for svært overvægtige, Adipositasforeningen, udtalt, at de svært overvægtige frabeder sig at blive kaldt handicappede. Foreningen og dens medlemmer frygter nemlig, at handicapbegrebet vil gøre arbejdsgivere mere påpasselige med at ansætte svært overvægtige. RESTORATIVE JUSTICE Man skal vist være et bedre menneske end de fleste, hvis man som forurettet har lyst til at invitere sin gerningsmand til afternoon tea, og se bort den forargelse og hævngerrighed som nok ville være den umiddelbare reaktion hos de fleste. Ikke desto mindre er det idéen bag det såkaldte ”restorative justice”, der for få år siden blev indført i Nordirland. Formålet er, at en gerningsmand under 18 år skal få mulighed for at råde bod på sin ugerning over for sit personligt identificerbare offer. Har han fx begået hærværk mod en forretning, skal forurettede kunne opfordre gerningsmanden til at komme og hjælpe ham i hans butik i x antal timer, således at der ikke længere er nogle ”hard feelings” mellem de to parter. Det lyder måske naivt og lægger op til et utopisk samfund, hvor alle elsker hinanden, og ingen er onde. Projektet bærer imidlertid frugt. Antallet af unge kriminelle, der bliver gengangere, falder betydeligt i Nordirland – særligt dem, der har begået grov kriminalitet. Derudover er 90% af ofrene tilfredse med ordningen, fordi de føler sig mere inkluderede i processen. Hvis den danske kriminalforsorg får øjnene op for dette fænomen, bliver det spændende at se, om ideen vil være lige så gavnlig i Danmark. Stud.Jur. 1 — 35 VILTOFT SØGER LØBENDE DYGTIGE STUDENTERMEDHJÆLPERE OG ADVOKATFULDMÆGTIGE LÆS MERE UNDER “KARRIERE” PÅ VORES HJEMMESIDE WWW.VILTOFT.DK S STUDIELIV SKITUR Vanvittige VAL T SKREVET AF Jonas Lind Hansen Fredag d. 23. januar 2015 klokken ca. 09:30 trillede en bus ind på Frue Plads. Bussen skulle danne rammerne for de første 24 timer af JD’s årlige skitur, som i år gik til Val Thorens og Les 3 Vallées i Frankrig. Turen var i år arrangeret i samarbejde med det berygtede rejseselskab Écart, som nogle vil kende fra gymnasietiden. Halvdelen af de over hundrede tilmeldte jurastuderende skulle med bussen kl. 10, mens den anden halvdel havde afgang senere på eftermiddagen. Det var en forsamling af forventningsfulde og glade unge mennesker, som alle var klar Stud.Jur. 1 — 37 S til en uge i det franske. Det kriblede i de fleste for at komme ned til et af verdens største sammenhængende skisportssteder med mulighed for at køre på over 600 km pister i op til 3.220 meters højde. Alene dette var nok til at få et smil frem på de flestes læber. Samtidig var der udsigt til afterski på baren Panda og vilde fester på altid farverige Malaysia. Klokken 07:00 lørdag morgen trillede bussen ind til Val Thorens, som viste sig fra sin bedste side med blå himmel og fuld sol. Trods trætte hoveder og ømme kroppe efter den lange bustur, fik vejret lokket mange ud på ski den første dag. De efterfølgende dage bød på skiløb og fester i en lind strøm. Dette, selvom vejret bekræftede, at turen var i uge 5, hvilket betød temperaturer et stykke under frysepunktet og en del 38 — Marts 2015 skyer, tåge og sne. Vejret holdte dog hverken de garvede skiløbere eller nybegynderne tilbage fra at komme ud og udforske området, og humøret forblev højt, selvom det som ugen skred frem blev sværere og sværere at komme op om morgenen henset til væskeindtaget de foregående aftener. En skitur med Écart er ikke bare en skitur, men også en social oplevelse med flere arrangementer. Turen bød således også på picnic i sneen, Écart-fest på det altid fantastiske La Folie Douce og fest på Malaysia med live optræden. Alle disse arrangementer løb af stablen om onsdagen, idet vejrguderne truede med snestorm både torsdag og fredag. Det blev derfor ikke til meget skiløb onsdag, som i stedet startede med en hyggelig picnic, hvor de forskellige studier skulle dyste internt. Jura løb selvfølgelig med sejren! Efterfølgende var der fest på legendariske La Folie Douce, hvor danske DJ Faustix gæstede pulten med assistance fra en veloplagt ’’hypeman’’ og den franske version af Epic Sax Guy. Om aftenen lukkede natklubben Malaysia op for ugens største fest, hvor Écart havde fløjet intet mindre end gruppen Vild $mith ned for at skabe kulminationen på en festlig dag. Et tætpakket Malaysia satte således en tyk streg under en god dag. Efter fredag, hvor flere lifter var lukket grundet snestorm og lavinefare, var det lørdag tid til at sætte sig til rette i bussen og vende snuden mod Danmark igen. En bustur hvor der igen var rigelig med tid til at vende skiløbet, festerne og hele oplevelsen med sine medstuderende. JD’s skitur anno 2015 til Val Thorens Les 3 Vallées var således et samsurium af fest, fantastisk skiløb og godt selskab, og det kun kan anbefales at deltage i næste års skitur! Der var dog ikke mange timer til at komme sig ovenpå onsdagens strabadser, idet JD om torsdagen inviterede til middag på baren Panda. Middagen var en god måde så småt at runde ugen af på, høre historier fra de andre studerende og få inspiration til de sidste gode pister. Stud.Jur. 1 — 39 STUD.JUR. ANBEFALER 1 2 3 SUITS Suits er tilbage på sendefladen, så gør dig selv den tjeneste at klemme lidt tid ind til et længeventet gensyn med Mike Ross og den famøse Harvey Specter. Ved du ikke, hvem vi snakker om, så skynd dig at smide bogen på hylden og kom igang med første sæson!! APP’EN WHISPER App’en fungerer som en online, anonym skriftestol. Udover at der er mulighed for selv at få lettet hjertet med nogle af de ting, som man ikke kan dele med venner, er der også mulighed for at få sig et godt grin ved at læse nogle af de ting, som andre har skrevet derinde. Derudover er det jo ytringsfrihed i højeste potens, og man behøver ikke stå til ansvar ved navn. STUD.JUR. ANBEFALER MED EN APP Kender du det, at man glemmer at checke ud? Der er efter Rejsekortets indførsel rigtig mange, der har måttet betale dummebøden på 50 kr. Det skal være slut! Med den nye app ”Rejs Nemt” kan din smartphone huske dig på, at du skal checke ud. Senere i år vil der blive lanceret endnu en app, der gør det muligt at tjekke ud online. Du er således ikke længere afhængig af en check-ud stolpe, men du kan klare det hele på telefonen – det er smart! App’en kan hentes i appstore IKKE 40 — Marts 2015 REJS NEMT CHECK-UD 4 5 6 HIPHOP FRA SVERIGE Har du stiftet bekendtskab med de provokerende hiphop drenge fra Sverige med frontfiguren Yung Lean? Hvis ikke, så skynd dig at slå dem op på Youtube og dan din egen mening om de nye drenge fra nord, som vi personligt synes er et fremragende indspark på den skandinaviske scene. AT SPISE GULERØDDER PÅ LÆSESALEN! BETTER CALL SAUL Savner du Breaking Bad? Så kan Stud.Jur anbefale den nye serie Better Call Saul. Serien handler om advokaten Saul Goodman og finder sted seks år før den noget tvivlsomme advokat for første gang møder Walter White. Om serien er bedre end dens forgænger, vil vi lade være op til den enkelte, men god det er den! MANDFRED & VIN Fordi dagens ret koster under 100 kr. Fordi de bl.a. har rødbedevin. Fordi vi alle elsker vin…. og billig mad. Adresse: Jægersborggade 40, 2200 København N NEED WE SAY MORE? Stud.Jur. 1 — 41 P PERSPEKTIV BAGKANTEN K A G N A B SKREVET AF Niels Frederik Balling Larsen I kølvandet på terrorangrebet mod Charlie Hebdo er terrorbekæmpelse igen blevet et yndet diskussionsemne for landets politikere. I gennem de sidste 15 år har vi opbygget og udbygget terrorlovgivningen, og der er mere på vej. Men kan vi bygge på for evigt, hvis vi også skal bevare de selvsamme friheder, som vi værner så ihærdigt om? ”Vi kan ikke opstille en bagkant for, hvor langt vi er villige til at gå.” Sådan sagde Danmarks Justitsminister, Mette Frederiksen, få dage efter terrorangrebet i Paris, der kostede 17 mennesker livet. Ordene faldt efter et møde i Paris mellem justitsministre fra 11 EU-lande samt USA og Canada, hvor man skulle drøfte et fælles udgangspunkt oven på angrebet. Efter mødet stod det klart, at Mette Frederiksen og hendes ministerkolleger blandt andet ønsker en skærpet kontrol med EU’s grænser og med flyrejser. Men det kræver, at der arbejdes mod et kompromis i EU. Indtil nu har EU-parlamentets borgerrettighedsudvalg nemlig blokeret for lovgivning, som netop havde til formål at skærpe denne kontrol. Det har de gjort, fordi man i parlamentet er bekymret for, hvorvidt 42 — Marts 2015 TE N det udgør et for stort indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Med tanke på den udvikling, der har været siden krigen mod terror tog sin begyndelse for 15 år siden, er det måske heller ikke helt dumt at overveje, hvor terrorlovgivningen befinder sig, og hvor den er på vej hen. Pakkeleg Siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har vestlige regeringer løbende gjort tiltag for at forebygge og bekæmpe terrorisme. Også i Danmark har man i flere ombæringer gennemført ændringer af terror-lovgivningen. I 2002 vedtog man ”antiterror-pakken”, som indeholdt to centrale tilføjelser til den eksisterende lovgivning. For det første indførte man straffelovens §114, som i daglig tale omtales som terrorparagraffen. Efter denne bestemmelse straffes den, der med forsæt til at skræmme en befolkning eller destabilisere et land udfører en af de i bestemmelsen oplistede handlinger, med fængsel indtil på livstid. Der er også særligt skærpede straffe til personer, der tilskynder til eller truer med at begå terror. Desuden indførte man bl.a. med retsplejelovens §786 de såkaldte logningsregler, der pålægger tele- og internetudbydere at registrere og opbevare oplysninger om blandt andet telefonopkald, for at hjælpe politiet i deres efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Denne logning af persondata har været meget omdiskuteret, og er blevet Også udtryk for opbakning til handlinger kan nu straffes, og det kan hurtigt gribe om sig og udfordre vores vanlige forståelse af ytringsfrihed og ytrings- frihedens grænser kritiseret for at gribe ind i retten til privatliv. Blandt andre Jacob Mchangama, der er direktør for tænketanken Justitia og jurist med speciale i menneskerettigheder og retssikkerhed, er gået forrest i kritikken. I 2006 vedtog Folketinget endnu en terror-pakke, ”Terror-pakke II”, der blandt andet gav politiet mulighed for at indhente fly-passagerlister, og samtidigt øgede politiets muligheder for aflytning og overvågning. Terror-pakker har der altså været nok af, og senest er der snak om en ny terror-pakke i kølvandet på de forfærdelige begivenheder, som har præget den første del af 2015. Men er der overhovedet brug for mere terrorlovgivning, eller skal vi være påpasselige med at give myndighederne endnu flere beføjelser i kampen mod terrorisme? Vi så med NSA-skandalen, hvor meget det kan gribe om sig, hvis der ikke opstilles en bagkant for, hvad efterretningstjenesterne kan tillade sig. Edward Snowdens afsløringer viste angiveligt, at NSA havde overvåget data fra millionvis af telefoner, samt aflyttet flere prominente personer; bl.a. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel. Mange så denne sag som et symptom på, at man med antiterror-lovgivningen var gået for langt, mens andre ikke mente, at det var så galt, som det blev udstillet. Således udtalte statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013: ”Jeg tror, at vi i lange stræk skal være glade for amerikanernes overvågning.” Det lader til, at man er gået meget langt i bestræbelserne på at forebygge terror i USA. Helt så langt er man ikke gået i Danmark. Men som sagt er der mere lovgivning på vej, og vi har set, hvordan retten til privatliv kan blive krænket, hvis der ikke opstilles en bagkant. Må man rose en terrorist? Privatlivets fred er ikke den eneste frihedsrettighed, som kan komme i fare, når der vedtages ændringer af terrorlovgivningen. Da man indførte straffelovens §114 havde det den konsekvens, at anvendelsesområdet for straffelovens §136 blev udvidet betydeligt. Umiddelbart kan det virke som en teknikalitet, men udvidelsen er ikke uden betydning. Efter straffelovens §136, stk. 2, kan man ifalde straf, hvis man offentligt billiger en forbrydelse, der er omhandlet i straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og statens myndigheder. Terrorparagraffen befinder sig netop i straffelovens kapitel 13, og dermed blev det efter lovændringen i 2002 blev det således pludselig strafbart at billige en terrorhandling. I Grundlovens §77 er det sikret, at vi i Danmark har ytringsfrihed ”dog under ansvar fra domstolene”. Straffelovens §136 er en af de bestemmelser, der kan føre til et sådan Stud.Jur. 1 — 43 P K A G N A B ansvar. §136 hjemler dog kun et strafansvar for billigelse af en lille del af de i straffeloven omhandlede forbrydelser, og således er det f.eks. ikke strafbart at billige en voldtægt efter §216 eller et manddrab efter §237. Før 2002 var det altså muligt at billige en terrorhandling uden efterfølgende strafansvar. Med antiterror-pakken blev det dog muligt at straffe en sådan ytring. Én ting er at have muligheden for at straffe en ytring – en anden ting er dog rent faktisk at gøre det. Det lader til, at bestemmelsen de senere år i stigende grad bliver bragt i anvendelse af anklagemyndigheden. I december sidste år blev Sam Mansour (også kendt som Boghandleren fra Brønshøj) dømt dels for opfordring til terrorisme, dels for at billige konkrete terrorhandlinger efter §136, stk. 2. Bestemmelsen har også været i brug i 2015. To dage efter terrorangrebet i Frankrig den 7. januar blev en 23-årig mand sigtet af politiet for overtrædelse af §136, stk. 2. Manden, der hedder Abu Ubaydillah og er talsmand for organisationen ’Kaldet til Islam’, havde delt en artikel om terrorangrebet på Facebook, og forsynet det med en glad smiley samt en arabisk tekst, der angiveligt betyder noget i retning af, at Gud har æren for denne ærefulde handling. Dette fandt politiet at være en billigelse af en terrorhandling og således i strid med den nævnte straffelovsbestemmelse. Hvor er bagkanten? Sigtelsen har affødt en del reaktioner fra politikere og meningsdannere, der er bekymrede for retten til at ytre sig frit. Pernille Skipper, der er retsordfører for Enhedslisten, har udtalt til Stud.Jur., at hun tager skarp afstand fra billigelse af terror, men samtidigt mener, at man for ytringsfrihedens skyld skal træde varsomt, når man vælger at retsforfølge nogen på et grundlag, som det i sagen om den 23-årige Abu. Skipper bemærker således: ”Det er noget ganske epokegørende i dansk ret, at ikke blot ord i form af trusler og opfordringer til vold m.v. straffes. Også udtryk for opbakning til 44 — Marts 2015 TE N handlinger kan nu straffes, og det kan hurtigt gribe om sig og udfordre vores vanlige forståelse af ytringsfrihed og ytringsfrihedens grænser.” Andre mener, at bestemmelsen bør have sin plads. En af dem er Morten Messerschmidt, som sidder i EU-parlamentet for Dansk Folkeparti. Han udtaler: ”Den [§ 136, stk. 2] kan finde anvendelse, når der er tale om tilskyndelse, men hvor man ikke er helt derovre, hvor der er tale om råd, dåd og gerning, og vi reelt er inde i §23 om medvirken”. Messerschmidt mener, at det vil være problematisk alene at dømme folk for at udtrykke sig positivt om terror, men han dømmer modsat Pernille Skipper ikke bestemmelsen ude, hvis blot domstolene fortolker et krav om ’noget mere’ ind i bestemmelsen. ”Hvis der ligger en grad af tilskyndelse eller opfordring i billigelsen, så synes jeg, at straf er rimelig, fordi vi ved, at folk lader sig inspirere af de her ting. Men der må også være et punkt, hvor man kommer så langt ned, at tilskyndelseselementet er helt væk, og der derfor ikke skal straffes. Spørgsmålet om hvor meget vi må gribe ind i og begrænse vores frihedsrettigheder er uden tvivl et ømtåleligt et af slagsen. Truslen fra terrorister mod vores samfund har i den seneste tid vist sit grimme ansigt, og det er ikke uden grund at mange tage deres forholdsregler frem for blot at lade stå til. Hvad og hvor meget der skal gøres for at forebygge terrorisme, må hele tiden bygge på en afvejning mellem hensynet til vores sikkerhed og hensynet til vores frihed og retssikkerhed. Én ting står dog klart. Det er misforstået, når Mette Frederiksen siger, at der ikke er en bagkant for, hvor langt vi kan gå. At hendes udtalelse skulle tages helt bogstaveligt, har formentlig ikke været hendes hensigts. Det var forhåbentlig udtryk for en vilje til at forsvare vores rettigheder og ikke et ønske om at begrænse dem. For der er altså en bagkant… Hvor end den så går. SNYDT ELLER BARE SKUFFET? MØD OS PÅ KARRIEREDAGEN TIL EN SNAK OM AT KOMME TIL BUNDS I SELV DE MEST KOMPLICEREDE SAGER I kølvandet på finanskrisen hjælper Kammeradvokaten Forbrugerombudsmanden med at vurdere, om bankerne har rådgivet kunderne godt nok om komplekse investeringsprodukter. Det handler i bund og grund om en vurdering af, hvorvidt forbrugerne er blevet snydt eller blot skuffede. Vi er et privat advokatfirma med omkring 360 medarbejdere. Vi tilbyder løsninger inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og afslutter årligt mere end 2000 retssager. Du vil dagligt blive udfordret på din faglighed og får hurtigt ansvar for dine egne sager. Men du er aldrig alene: På alle sager vil enten en erfaren advokat eller partner være tilknyttet som overordnet ansvarlig. Der er ingen tvivl om, at vi har travlt, men vi har også fokus på, at vores medarbejdere skal trives, udvikle sig og have det godt med hinanden, når de er på arbejde. Mød Camilla, Daniel og Rasmus på karrieredagen og tal med dem om, hvordan vi arbejder. Løft blikketTM www.kammeradvokaten.dk DET JURIDISKE FAKULTETS SIDER NYE STUDIELOKALER I SNAREGADE 5 SKARPE TIL STINE JØRGENSEN, PRODEKAN FOR UDDANNELSE PÅ DET JURIDISKE FAKULTET NYE MEDSTUDERENDE PÅ FAKULTETET 46 — December 2014 NYE STUDIELOKALER I SNAREGADE Det Juridiske Fakultet byder velkommen til et nyt område med fokus på gruppearbejde. Vis hvordan dig og din gruppe bruger de nye studielokaler ved at uploade et billede til Instagram. Brug hashtagget #Snaregade. Det Juridiske Fakultet har udviklet en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura, der giver titlen cand. soc. i jura. Uddannelsen er målrettet professionsbachelorer. Vi forventer at kunne byde velkommen til to hold studerende på den nye uddannelse med start til september. FOKUS PÅ GRUPPEARBEJDE I forbindelse med indretningen af lokalerne har der været fokus på at skabe et miljø, der kan inspirere til et fagligt såvel som socialt miljø. På alle tre etager er der indrettet moderne studiemiljøer, hvor du enten kan sidde for dig selv eller sammen med dine medstuderende, når du skal forberede dig til undervisningen. For at skabe rum for gruppearbejdet er der blevet installeret højryggede sofaer, der dæmper lyden fra resten af rummet. Der er ligeledes opsat en blanding af borde, som dig og din gruppe kan bruge når I arbejder. Har du brug for en pause, kan du gå op i køkkenet på tredje sal, og lave kaffe eller frokost. FORSKELLIGE UNDERVISNINGSLOKALER På henholdsvis første og anden sal finder du Snare 1 og Snare 2, der fungerer som undervisningslokaler. Vi er i gang med at undersøge, hvordan vi kan skabe et undervisningsmiljø, der understøtter undervisningen. Derfor er de to lokaler indrettet med forskellige borde og stole. I Snare 2 tester vi for eksempel stole med indbyggede borde, ud fra en forventning om at skabe en fleksibel undervisning, der på kort tid kan gå fra undervisning til gruppearbejde. FUNGERER DET? Udover at være et nyt og lækkert studiemiljø, vil Snaregade blive brugt som en test forud for flytningen til KUA3. Derfor er vi meget interesseret i at høre din mening om indretningen. Sidder du godt? Kan du koncentrere dig? Og er det muligt at lave gruppearbejde? Upload billeder på #Snaregade, der viser om møblerne fungerer til gruppearbejde, og hjælp til med at skabe et godt studiemiljø. #Snaregade Stud.Jur. 1 — 47 #Snaregade 48 — Marts 2015 5 SKARPE TIL STINE JØRGENSEN, PRODEKAN FOR UDDANNELSE PÅ DET JURIDISKE FAKULTET Dekanen har med virkning fra 1. januar 2015 udpeget Stine Jørgensen som prodekan for uddannelse. Vi har mødt den tidligere studie- og uddannelsesleder til en snak om hendes nye stilling, samt hvad den kommer til at betyde for fakultetets studerende. 1 Tillykke med din stilling som prodekan for uddannelse. Kan du først og fremmest beskrive hvad din nye stilling går ud på? ”Stillingen som prodekan er en mere strategisk ledelsesmæssig stilling. Det vil sige, at jeg har ansvaret for den strategiske udvikling af fakultetets uddannelsestilbud, og jeg har ansvar for, at uddannelsen udvikler sig i overensstemmelse med de visioner, der er truffet for uddannelsen. Og så har jeg desuden det overordnede økonomiske ansvar for området. ” 2 Det Juridiske Fakultet har aldrig før haft en prodekan for uddannelse. Hvorfor er det vigtigt for fakultetet, at få sådan en stilling? ”For det første er der et kæmpe fokus på uddannelserne for tiden. Det kommer både fra politisk side, fra mediernes side og fra de studerendes side. Det er helt naturligt, at der er så meget fokus på uddannelsesområdet, fordi de studerende, særligt her på fakultetet, er det største bidrag vi leverer til samfundet. Så selvfølgelig skal der være en prodekan for uddannelse, som har et ledelsesmæssigt fokus på uddannelserne og på de studerendes forhold.” 3 Nu nævner du de studerendes forhold. Kan du komme nærmere ind på hvad det betyder for de studerende, at de har fået en prodekan for uddannelse? ”Det kommer meget konkret til at betyde, at der i direktionen og på universitet generelt, er en ledelsesperson, der hele tiden taler de studerendes sag, og har fokus på kvaliteten af fakultetets uddannelser. Så jeg tror, at det har meget stor betydning for de studerende. 4 Kan du pege på nogle erfaringer du har gjort dig, igennem din funktion som studie- og uddannelsesleder, som du kan tage med dig over dit nye job? ”Det er klart, jeg har været involveret i uddannelsesstedet de seneste 4 til 5 år, så jeg kender stedet og uddannelserne. Så jeg har selvfølgelig en masse erfaringer og input fra det arbejde jeg har besiddet tidligere” 5 Hvilke visioner har du for stillingen som prodekan for uddannelse? ”Min vision er hele tiden, at de juridiske uddannelser skal være bedre og være på højt internationalt niveau. De særlige fokusområder jeg kunne tænke mig at arbejde med, er at styrke forskningsbaseringen af uddannelserne, altså hvordan vi hele tiden sikrer, at der er sammenhæng i de studerendes uddannelse og den forskning, der bliver leveret. Og så vil jeg rigtig gerne arbejde mere med de jurastuderendes placering på fakultetet. Hvad vil det sige at være jurastuderende og hvordan kan vi få de studerende til at være en større del af Det Juridiske Fakultet. Jeg oplever nemlig, at de studerende står lidt ved siden af det der ellers sker her på fakultet. Så jeg vil sådan set gerne trække de studerende meget tættere på fakultetet og blive en helt naturlig ting af det, der sker her på stedet. ” Stud.Jur. 1 — 49 NYE MEDSTUDERENDE PÅ FAKULTETET Den 1. februar blev der åbnet for optagelsesansøgninger for nye medstuderende til den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i jura. Vi glæder os til at byde dem velkommen i september. Det Juridiske Fakultet har udviklet en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura, der giver titlen cand. soc. i jura. Uddannelsen er målrettet professionsbachelorer. Vi forventer at kunne byde velkommen til to hold studerende på den nye uddannelse med start til september. TVÆRFAGLIGE KOMPETENCER Idéen til uddannelsen opstod, da flere relevante parter på arbejdsmarkedet efterspurgte tværfaglige kompetencer inden for jura. Og politisk var der et ønske om bedre sammenhæng mellem de forskellige faggrupper. Lektor Stine Jørgensen, forklarer: ” Vi gik i gang med at foretage analyser og udspurgte en lang række mulige aftagere på arbejdsmarkedet. Resultaterne var meget positive. Der var slet ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet efterspørger denne type professionsjurister – altså personer, som både har kendskab til et professionsfagligt område og viden om juridiske problemstillinger”. BEGEJSTREDE AFTAGERE De kommende arbejdsgivere har altså været med i processen – og er begejstrede for de kommende tværfaglige kandidater. Administrerende direktør i Københavns Kommunes Socialforvaltning, Anette Laigaard siger blandt andet: ”Den viden på tværs, der kan bygge bro, og som den ny uddannelse giver os, er en ren win-win i forhold til de fagligheder, der i dag oplever, at de kommer til kort”. Jurist og administrerende direktør i Lederne, Thorkild Justesen supplerer: ”Jeg tror rent faktisk, vi kan få nogle ret enestående kompetencer ud af de kommende kandidater, fordi de har både et fundament i deres praktiske faglighed og kan juristernes håndværk i analyse og metode. Jeg er overbevist om, at arbejdsmarkedet vil efterspørge det”. OPTAGELSE Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse har optag én gang årligt, med semesterstart den 1. september 2015. Der kan ansøges i perioden 1. februar - 1. april 2015. Der forventes et optag på 60 studerende årligt. 50 — Marts 2015 Informationsmøde Mød os til vores informationsmøde, få en rundvisning og deltag i konkurrencen om at blive advokat for en dag. Onsdag den 8. april 2015 kl. 16.00 - 19.30 hos Bruun & Hjejle Nørregade 21, 1165 København K Vi afslutter arrangementet med en middag, hvor vinderen af konkurrencen “Bliv advokat for en dag” kåres. Tilmeld dig på www.bruunhjejle.dk Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er efter “først til mølle”-princippet. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Din karriere i centrum BILLEDER PROCESSPIL 52 — Marts 2015 S STUDIELIV JURAFONDEN Jurafonden yder økonomisk støtte til jurastuderende ved Det Juridiske Fakultet på KU til konkrete aktiviteter, der kan fremme studiemiljøet på jurastudiet i København. Læs her om et af de projekter, som Jurafonden I det forgangne år har støttet. Interview med Markus Klokhøj - vinder af Jurafondens ”Bonus Pater-konkurrence” Fortæl om din ”Bonus Pater-handling”: Min ’Bonus Pater’-handling bestod i at lave et studiestarts-track, hvor der blev taget lidt pis på fordommene om at læse jura. Senere fulgte også en musikvideo så det hele var klar til studiestarten ’14. Jeg har et par dygtige venner, som hjalp mig med at få det hele på plads, og videoen (De Culpøse - Store Penge red.) er ved at runde 11.000 views på YouTube. Noget tyder på det er en succes! Min ven Jonas syntes, at det var et fedt bidrag til studiemiljøet, så han valgte at nominere mig til Jurafondens ”Bonus Pater-konkurrence”. Jeg er selvfølgelig rigtig glad for at vinde, og jeg mener det er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, at Jurafonden eksisterer, og at det er muligt at søge midler her. Føler du dig generelt mere bonus pater end andre? Jeg tror ikke, at min hjælpsomhed skiller sig specielt meget ud i det offentlige rum, men jeg mener da, at man bør hjælpe hinanden, når man kan. Den anden dag hjalp jeg en gammel dame ud af bussen. Det tror (og håber) jeg nu også, at de fleste andre ville have gjort. Synes du, at vi danskere bør være bedre til at gribe ind og give en hjælpende hånd i det offentlige rum? Jeg mener generelt, at danskere står på spring, når det kommer til at hjælpe fremmede. Jeg ved ikke, om det er et specielt velfærdsgen man bliver født med, men man oplever sjældent, at der ingenting bliver gjort. Tankevækkende er sagen om den hjemløse Daniel, som døde ved Amagerbro Station. Mange mennesker reagerede hurtigt på hans dårlige tilstand og ringede gentagne gange efter en ambulance. Hjælpen kom desværre for sent, og Daniel døde. Det er forfærdeligt, at en hjemløs kan få lov at dø på sådan en måde, men positivt at forbipasserende reagerer og insisterer på, at vedkommende skal have hjælp. Stud.Jur. 1 — 53 BILLEDER JURABAR 54 — Marts 2015 JD INFORMERER JD INFORMERER SKREVET AF Tasi Louise Nørskov-Jensen Culpa Cup Alle ved, at der hvert år skal sættes et stort kryds i kalenderen en søndag i marts, og år 2015 er ingen undtagelse. Culpa Cup løber af stablen d. 8. marts – værsgo’ at sætte kryds! JD og FC Culpa har endnu engang slået pjalterne sammen, og arrangerer på vanlig vis et af årets mest svedige arrangementer. (Bogstavelig talt!) Vi glæder os til at se jer til en søndag i fodbold ens tegn. Karnov Bingo Kan det virkelig passe, at man enten har held i kærlighed eller i spil, men aldrig i begge dele? Kan man have en skøn kæreste under armen og stadig vinde den store jackpot? Kom forbi Karnov Bingo i Jurahusets kantine d. 22. april og få sat ordsproget på prøve! Der vil som altid være fantastiske og uundværlige præmier (Karnov Lovsamling, I rest my case), iskolde øl og forfriskende somersby. Jurabar Jurabaren… En udførlig beskrivelse er vist ikke nødvendig. Er semesterstarten også kommet lidt bag på dig trods en rimelig lang ferie? Så kom forbi og drik en øl med resten af Københavns smukke jurastuderende. Skal du stadig være en smule rusten om mandagen, så bliv og drik tyve øl og dans hele aftenen as though no one was watching! Vi glæder os til at se jer d. 13. marts, 27. marts, 17. april og 8. maj. Karrieredag Semestrets største ”mingler-messe” afholdes i år d. 25. marts på Frue Plads. JD’s karrieredag er som altid en fantastisk mulighed for at få lov til at mingle med de mange fremmødte firmaer i helt eget tempo. Der vil være rig mulighed for at høre lidt om alle de forskellige firmaer, hilse på de fremmødte medarbejdere og få indblik i deres hverdag – måske du endda får øjnene op for en potentiel ny arbejdsplads. Karrieredagen er et af JD’s mest vellykkede, besøgte og omtalte arrangementer, og vi ser frem til endnu engang at byde jer alle velkommen! Studiebesøg Uanset om du ved, præcis hvad du ønsker at beskæftige dig med, er lidt i tvivl eller helt på bar bund, er et studiebesøg altid en god idé. Foråret 2015 byder på flere forskellige af slagsen, og vil så vidt muligt forsøge at spænde bredt, så du enten kan få de sidste detaljer på plads eller lære noget helt nyt om lige præcis det, du ønsker. Følg JD på Facebook og hold dig opdateret om, hvor og hvornår de forskellige virksomhedsbesøg finder sted. Novo Nordisk står klar d. 18. marts – det kan kun blive godt! International Middag (30. april) IUNO og JD sørger endnu engang for, at kreere en enestående mulighed for danske studerende som skal udenlands, og internationale studerende som læser ved Københavns Universitet. Bliv klar til dit udenlandsophold og deltag i årets Internationale Middag, som denne gang finder sted d. 30. april hos IUNO på Islands Brygge. Aftenen vil, ligesom sidst, starte ud med en imponerende ølsmagning, efterfulgt af lækker middag og rig mulighed for at skabe nye kontakter og udveksle gode erfaringer og oplevelser. Stud.Jur. 1 — 55 C FC CULPA Barcelona light, fællesskab og topplacering – det nye FC Culpa III SKREVET AF Jeppe Nylander Som det er tilfældet for de øvrige storklubber rundt omkring i Europa, har vinterpausen også budt på heftig aktivitet uden for kridtstregerne i FC Culpa. Det har været ganske klart for omverdenen, at klubbens bestyrelse ikke har ligget på den lade side. Bestyrelsen har derimod arbejdet intenst hele vinteren, for at finde et makkerpar med tilstrækkelig kompetence til at overtage det ledige trænersæde på klubbens 3. hold. Efter hvad der ifølge klubbens bestyrelse var gnidningsfrie forhandlinger, kunne FC Culpa d. 1. februar 2015 præsentere den nye trænerduo. Efter en flot sæson takkede Alexander Scheel ved udgangen af efterårssæsonen af som træner for FC Culpas 3. hold (i daglig tale: 3’eren), hvor han, på trods af holdets til tider svingende præstationer, har leveret et fremragende stykke arbejde. Scheel lader nu faklen gå videre til Rune Morthorst og René Olsen, der som ny trænerduo skal forsøge at videreføre Alexander Scheels fine arbejde. Der hersker vist ingen tvivl om, at der venter Morthorst og Olsen et spændende stykke arbejde med at videreudvikle klubbens 3. hold. Det bliver spændende at følge holdet i den kommende sæson. 56 — Marts 2015 Selvom den nye trænerduo i skrivende stund kun har haft ganske kort tid sammen med spillertruppen, har de allerede skabt sig et overblik over fremtiden og mandskabet. På baggrund heraf har den nye trænerduo helt eksklusivt udtalt sig om planerne for 3. holdet og om 3’eren generelt. Med Alexander Scheel ved roret spillede 3’eren i efteråret en af deres bedste sæsoner i lang tid. Hvor meget betyder det for jer at overtage et forholdsvis succesfuldt hold? Det lægger naturligvis et stort pres på vores skuldre at skulle udfylde det tomrum, som Scheel efterlader. Når det så er sagt, er vi begge overbeviste om, at vi kan leve op til forventningerne. Selvsamme Alexander Scheel har været ude og sige, at han er meget tilfreds med, at netop I kommer til at være galionsfigurer for, hvad han kalder, FC Culpas vigtigste hold. Er I klar til håndtere det voldsomme pres, der formentlig følger med trænerrollen? Det ville være løgn, hvis vi sagde, at vi ikke tænkte os om en ekstra gang, inden vi sagde ja. Som nævnt er vi dog overbeviste om, at vi kan leve op til forventningerne. Dét at være træner for 3’eren er et stort ansvar, men også et privilegium, som vi ikke kunne sige nej til. På 3’eren får vi muligheden for at arbejde med en god kombination af FC Culpas mest rutinerede spillere og den spirende talentmasse. Der er god mulighed for at forme alle i Culpaånden. Kunne du tænke dig at spille i FC Culpa? Transfervinduet lukker aldrig i FC Culpa. Vi tager derfor altid imod nye spillere. Det eneste, der kræves af dig er, at du har dit gode humør med. Både pigeholdet og herreholdene træner hver onsdag klokken 19.00 i Valby Idrætspark. For nærmere info kan klubbens promoveringsansvarlige kontaktes: Jakob Bjelbo: 28 55 06 91 / [email protected] Derudover kan de enkelte holds trænere kontaktes: 1. holdet: Patrick Hansen: 31 39 05 95 2. holdet: Jakob Liebetrau: 71 77 02 08 3. holdet: Rune Morthorst: 40 21 00 44 Pigeholdet: Natascha Skjaldgaard: 28 58 04 74 FC Culpas presseansvarlige, Jakob Liebetrau, har for nylig været ude og sige, at FC Culpas 3. hold vil bevare det sociale fællesskab som omdrejningspunkt. Kan I bekræfte dette? Med trænerskifte følger ofte også udskiftning i spillertruppen. Er I på udkig efter nye kræfter, der kan være med til at styrke 3’eren forud for den kommende sæson? Det rygte kan vi ubetinget bekræfte. Fællesskabet skal styrkes endnu mere end det er i forvejen, da vi ser det som en vigtig faktor i jagten på en topplacering. Vi er altid på udkig efter nye talenter, så hvad enten man er en ny Thomas Müller eller Neymar, skal man endelig komme ud og træne med – der er plads til alle. Vi håber naturligvis også på at se et stort fremmøde til klubbens ”Store Træningsdag” d. 5. marts, hvor mange nye spillere forhåbentlig, også efterfølgende, vil have interesse i at starte i klubben, herunder på 3’eren. I har begge fulgt 3’eren gennem flere sæsoner. Hvad er efter jeres mening holdets stærke side? I stil med det netop anførte må vi helt klart nævne fællesskabet. Uden fællesskabet var 3’eren intet – det udgør simpelthen 3’erens fundament. Fællesskabet er det, der gør, at man kravler ud af sengen lørdag morgen, selvom hovedet er mærket efter en sen fredag aften. Dette fremhæves også i erkendelsen af, at på trods af de mange dygtige spillere på 3’eren, så er det ikke her talentet er størst. Vi har brug for fællesskabet. Alle FC Culpas hold er kendt for at spille elegant, boldbesiddende og sprudlende offensiv fodbold. Kan de mange fans forvente at se 3’eren spille på denne måde under jeres ledelse? Vi har allerede drøftet en del om, hvorvidt vi skal lade os inspirere af den måde, hvorpå de spiller fodbold i støvlelandet – altså en god omgang giftig kontrafodbold – eller om vi skal satse på en Barcelona light. Vi har gode spillere og satser derfor på sidstnævnte. Så ja, den elegante og offensive fodbold vil komme til at kendetegne 3’eren. Vi vil dog også være ærlige og sige – og det er nok heri light-udgaven ligger – at vi er indstillet på, at gøre hvad der skal til for at opnå resultaterne. Så er det nødvendigt, bliver bussen parkeret. Vi har vist tilstrækkeligt tunge drenge på holdet til, at det også kan lade sig gøre… Hvad er nøglen til succes for 3’eren i denne kommende sæson? Nøglen til succes bliver til dels at bygge videre på det fundament, som Scheel har bygget op med – hvad vi har nævnt et par gange – et stærkt fællesskab. Herudover skal vi holde fast i en stabil kerne af spillere, som kommer for at hygge sig, men som samtidig vil vinde. Endvidere skal vi stille og roligt have indarbejdet vores egne ideer på holdet. Hvad er jeres ambitioner med 3. holdet? Ambitionen med 3. holdet er, som nævnt tidligere, en topplacering. 3’eren har været uheldige de foregående sæsoner, og resultaterne har ikke afspejlet de ellers gode præstationer i løbet af sæsonen. Vi satser på, at skuden vender i den kommende sæson, så med lidt tur i den, er det ikke urealistisk, at vi ender i toppen. Hovedsponsor for FC Culpa Stud.Jur. 1 — 57 A AKTUELT 16/2-2015 16. februar 2015 SKREVET AF Niels Frederik Balling Larsen Det er en dato, som jeg vil huske resten af mit liv. På denne ellers helt almindelige mandag havde Københavns Borgerrepræsentation arrangeret en mindehøjtidelighed for Dan Uzan og Finn Nørgaard, der var ofre for det frygtelige terrorangreb, der havde ramt Danmark to dage forinden. Jeg havde aftalt med en ven at deltage. Jeg deltager normalt ikke i forsamlinger eller demonstrationer, men denne gang var der noget, der havde drevet mig. Siden jeg fik nyheden om angrebene lørdag, havde jeg haft en lyst til at gøre noget. Lyst til at reagere. Vise min støtte. Få afløb for min vrede. Med denne følelse dirrende i kroppen begav jeg mig således mandag aften ned af Østerbrogade mod Gunnar Nu Hansens Plads. Jeg var ikke den eneste. Jeg tog det offentlige derhen, og jeg klemte mig lige akkurat ind som den sidste i en stopfyldt bus. Den var så fyldt, at dørene knap kunne lukke. Sådan kørte vi afsted, indtil chaufføren smed os af bussen en lille kilometer før vores destination. Bussen kunne dårligt komme frem, og den havde derfor droppet sin sædvanlige rute. 58 — Marts 2015 I stedet var vi forvist til at tilbagelægge det sidste stykke af Østerbrogade på gåben, og det gjorde vi nu sammen med hundredevis – ja, tusindvis – af andre mennesker. Efter 15 minutters eftertænksom spadseretur mødte jeg min ven ved pladsen, der allerede en halv time før tid var godt fyldt. Vi stillede os centralt på et frit område på pladsen, men blev hurtigt omsluttet af mennesker. Mere end 30.000 mennesker var mødt op. Det kolossale fremmøde betød noget for stemningen. Ikke fordi det virkede som om, der var mange mennesker. Tværtimod. Der var nemlig bemærkelsesværdigt stille. Da statsministeren fra talerstolen bad om et minuts stilhed til ære for de døde, kunne man have hørt en knappenål falde til jorden. Stemningen var meget speciel. Folk var tydeligvis tyngede af weekendens begivenheder, men på samme tid var der en optimisme blandt folk, der gjorde det hele lidt mindre sørgeligt. Aftenens talere bidrog også til at lette stemningen, og de opfordrede alle til sammenhold og tro på fremtiden. Til de deltagere der var mødt frem for at vise sympati og støtte, var beskeden den samme. Der blev takket. Fra talerstolen lød det ene tak efter det andet. Statsministeren, Den Franske Ambassadør, Formanden fra Mosaisk Trossamfund og Formanden for Politiforbundet. Hver især takkede de på vegne af dem, de repræsenterer. Særligt den franske ambassadørs ord rørte noget i mig. Han påpegede, at denne dag ikke var som alle andre – at det var en af den slags dage, der kun er få af i livet. Det var en dag, hvor man, når man engang ser tilbage, kan skelne mellem et før og et efter. De ord bed jeg særligt mærke i. I tråd med ambassadøren, sagde statsministeren, at Danmark efter terrorangrebet er et andet land end Danmark før terrorangrebet. Vi er mere eftertænksomme og mere på vagt. Vi ser på verden med andre øjne. Danskerne kan tilsvarende siges at være blevet et andet folk. Vi er nogle andre efter terrorangrebet, end vi var før. Netop derfor var arrangementet også mere en blot en mindehøjtidelighed. Det viste os, at vi i denne sorgens tid finder sammen, og at vi står tættere og stærkere end nogensinde – på tværs af race, religion og partiskel. Da jeg kom til mindehøjtideligheden var det med et ønske om at reagere på al den vrede, jeg havde bygget op over weekenden. Da arrangementet var slut en time senere, stod jeg tilbage med en helt anden følelse. Det var en følelse af fællesskab og håb for fremtiden. Det var, hvad denne mandag aften gjorde ved mig. Derfor vil jeg altid huske d. 16. februar 2015. Stud.Jur. 1 — 59 DE10HURTIGE DE 10 HURTIGE Morten Messerschmidt Karriere: Supplerende foretagender: 2005-2009: Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti 2009: Cand.Jur. fra Københavns Universitet 2009-: Medlem af Europa-Parlamentet 2010-2013: Underviser i forfatningsret på Københavns Universitet 2012-: Vært på radioprogrammet ”Europa i Flammer” på Radio 24/7 2013: Vært på programserien ”Langt fra Bruxelles” på DR2. 6 SKREVET AF Niels Frederik Balling Larsen 1 Hvorfor startede du på jura? Ideen opstod i gymnasiet, at jeg enten ville læse jura eller polit. Jeg var sproglig student, og tog derfor et suppleringskursus i matematik, og fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig. Så var det jura, det endte med. 2 Hvilket fag havde du under dit studieforløb størst passion for? Det var særligt EU-ret, menneskeret, de internationale fag, som jeg syntes var spændende. 3 Hvad var drømmen som jurastuderende? Det var såmænd at praktisere. Det har jeg stadigvæk sådan en tosset drøm om, som jeg godt ved bliver meget svær at realisere. Men hvis jeg en dag ikke blev genvalgt eller fik nok af politik, så tror jeg godt, at jeg kunne finde på at forsøge at få en bestalling. 4 Hvordan husker du det at komme igennem eksamensperioderne? Det var bare noget, der skulle ordnes. Sådan var meget af mit studie. Jeg gjorde det, at jeg satte 14 dage forud for eksaminerne af. Kalenderen blev holdt fri. Så tog jeg de 14 dage, hvor jeg fik forberedt mig til eksamen, og så var det det. 5 Tre ord som beskriver din tid på jura? Intensitet, fokus og struktur. Det var et spørgsmål om, at tingene skulle fungere i forhold til min dagligdag, der jo var rig nok på aktiviteter. 60 — Marts 2015 Hvornår oplevede du din første professionelle succes? Det gjorde jeg allerede første dag, jeg blev valgt til Folketinget. Der brugte jeg juraen fra begyndelsen. Det tror jeg, der var rigtig mange ministre, der følte sig dybt irriteret over. 7 Hvad husker du som den bedste tid i din karriere? Det var tiden, hvor Sven Auken var formand for Europaudvalget, og jeg var europaordfører. Der kunne vi genere regeringen meget sammen. Det var en god tid, som jeg ser tilbage på med stor varme. 8 Hvornår oplevede du dit første professionelle nederlag? Da jeg måtte erkende, at det ikke var muligt at være fuldmægtig ved siden af det politiske arbejde. Det tog tid for mig at acceptere, at det ikke var praktisk muligt, for det gik jeg sådan set i lang tid med en plan om. Så det er nok mit åbenlyse nederlag. 9 Hvis du skulle give et godt råd til dig selv som nyuddannet jurist, hvordan skulle det så lyde? Jeg synes, man skal kaste sig ud i så meget som muligt så hurtigt som muligt. Man skal lade være med at undervurdere, hvad man kan overkomme. Jeg har sgu altid nået det, jeg gerne ville, og det der med at sige, nu skal man også passe på ikke at blive stresset, synes jeg i virkeligheden bare er en dårlig undskyldning for ikke at gøre det, man gerne vil. Så jeg vil råde folk til at klø på. 10 Hvem er din ”juridiske superhelt”? Jeg er meget inspireret af, og vil derfor godt nævne ham, Hjalte Rasmussen, som jeg fik et rigtig fint og personligt forhold til, efter jeg var færdig med at læse, men som desværre døde alt for tidligt. Ham havde jeg stor respekt for, dels pga. hans juridiske dygtighed, men også fordi han havde en fandenivoldskhed og turde gå imod strømmen og sige tingene, som han så dem. E STØTTEMEDLEMMER Eksklusive støttemedlemmer Advokatpartnerselskab KALENDER FORÅR 2015 03MARTS 08. CULPA CUP 13.JURABAR 18. STUDIEBESØG HOS NOVO NORDISK 25.KARRIEREDAG 27.JURABAR 04APRIL 17.JURABAR 22. KARNOV BINGO 30. INTERNATIONAL DINNER 05MAJ 08.JURABAR Bemærk: Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte programmer. 62 — Marts 2015 JDs BESTYRELSE 2015 Formand Anders Lytzhøft Olsen [email protected] Kasserer/næstformand Philip Jørsboe Støttemedlemsansvarlig Jacob Maimin Weil PR-ansvarlig Thea Stensgaard Juul [email protected] [email protected] [email protected] JD Case-ansvarlig Laura Krabbe Pro Bono-ansvarlig Adrian Fritze Simonsen Klubmester Jeppe Aasted Due [email protected] [email protected] [email protected] Stud.Jur.-redaktør Tasi Louise Nørskov-Jensen Stud.Jur.-redaktør Ida Nordholm-Carstensen Studiebesøgsansvarlig Anna Haldbo Michelsen [email protected] [email protected] [email protected] Eventansvarlig Mads Høegh Eventansvarlig Line Rom Gottschalck-Andersen Jurabar-ansvarlig Anders Reckendorff [email protected] [email protected] [email protected] K Du får Din sag for. fra Dag ét. Velkommen til. kromannreumert.com/karriere Inneke Wolthoorn Advokatfuldmægtig
© Copyright 2024