1. No category

Stud.Jur. — NR. 1 • MARTS 2015
Stud.Jur.
TEMA: Ytringsfrihed
Kunstnerisk ytringsfrihed, strammere
terrorlovgivning og presseetik. Stud.Jur.
sætter i denne udgave fokus på ytringsfriheden, dens betydning og grænser.
Nr. 1
Marts 2015
70. årgang
S
STUDIELIV
P
PERSPEKTIV
A
AKTUELT
De Udsendte s. 26
Turen går denne gang til
Asiens New York – Hong Kong
Om medielandskabet og den gode presseskik s. 18
En smuk fortælling om dét sted, hvor ordet
fødes, om det medielandskab vi konstant
bevæger os i, og om den rolle vi spiller heri.
Rundt om retten s. 35
Hvad sker der i den juridiske verden?
MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET – KØBENHAVNS UNIVERSITET
UDGIVER
Juridisk Diskussionsklub
Studiestræde 34
DK-1455 København K
Telefon:
(0045) 35 32 33 24
E-mail:[email protected]
REDAKTION
Redaktør:
Redaktør:
Ida Nordholm-Carstensen
Tasi Louise Nørskov-Jensen
Ekstern redaktion:
Catrine Louise Bruhn
Charlotte Otken
Helene Fussing
Maria Thornby Tholstruphede
Niels Frederik Balling Larsen
Rasmus Korsgaard
Zacharias Grassmé Taj
DESIGN
Akkurat
TRYK
Kolofon Aps
Oplag: 4400
Stud.Jur.
Om bladet
Citering mv.
Generelt
Tryk & Papir
Stud.Jur. udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Det Juridiske
Fakultet ved Københavns
Universitet til samtlige studerende og ansatte.
Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud.Jur.
må gerne ske, blot det sker i
overensstemmelse med lov
om ophavsret og med tydelig kildeangivelse.
Materiale, kommentarer
samt ris og ros kan sendes
til [email protected]
Stud.Jur. er produceret under miljøvenlige forhold og
trykt efter den internationale standard for miljøledelse.
Stud.Jur. er trykt på papir,
som er PEFC certificeret.
Afmelding: Send en e-mail
med navn og adresse til
[email protected]
Legal trainee
Legal trainee
Kontakt
Har du spørgsmål til legal
trainee ordningen, er du
meget velkommen til at
kontakte HR konsulent
Rikke-Louise Klarskov på
3525Kontakt
2975 eller [email protected]
Kontakt
Har du spørgsmål til legal
Hartrainee
du spørgsmål
til legal
ordningen,
er du
Rønne
& Lundgren
trainee
er tilduat
megetordningen,
velkommen
Tuborg
Havnevej
19 til at
meget
velkommen
kontakte
HR konsulent
kontakte
HR
konsulent
2900Rikke-Louise
Hellerup Klarskov på
Rikke-Louise
på
3525 2975 Klarskov
eller [email protected]
3525 2975 eller [email protected]
Tel Rønne
3525
2535
& Lundgren
E-mail
[email protected]
Rønne
& Lundgren
Tuborg
Havnevej 19
2900Havnevej
Hellerup 19
Tuborg
2900 Hellerup
Tel
3525 2535
[email protected]
TelE-mail3525
2535
E-mail [email protected]
www.rl.dk
www.rl.dk
Legal trainee hos Rønne & Lundgren
Høje ambitioner og en spændende hverdag
Hos Rønne & Lundgren giver vi dig mulighed for at begynde
Legal trainee
trainee
hos
Rønne
&&Lundgren
advokatkarrieren
allerede
under
jurastudiet.
Legal
hos
Rønne
Lundgren
Høje ambitioner og en spændende hverdag
Høje ambitioner og en spændende hverdag
Vi tilbyder et struktureret legal trainee forløb, hvor vi stilRønne
& Lundgren
giver
dig mulighed
for at
begynde
lerHos
krav
til dig
fra starten,
ogvi hvor
du arbejder
med
mange
Hos
Rønne
&
Lundgren
giver
vi
dig
mulighed
for
at
begynde
advokatkarrieren allerede under jurastudiet.
elementer
af advokatkarrieren,
inkasso, udarbejdelse af
advokatkarrieren
allerede under bl.a.
jurastudiet.
notater
og juridiske
redegørelser,
sagsbehandling,
deltagelse
Vi tilbyder
et struktureret
legal trainee
forløb, hvor
vi stilVi
tilbyder
et
struktureret
legal
trainee
forløb,
hvor
vi stiller
krav
til
dig
fra
starten,
og
hvor
du
arbejder
med
mange
i klientmøder og forberedelse af retssager.
ler
krav til dig
fra starten, og hvor
du arbejder
med mange
elementer
af advokatkarrieren,
bl.a. inkasso,
udarbejdelse
af
elementer
advokatkarrieren,
inkasso, udarbejdelse
notater ogaf
juridiske
redegørelser,bl.a.
sagsbehandling,
deltagelseaf
Som
legalogtrainee
hos
Rønne af
& Lundgren
er du sikret
en udnotater
juridiske
redegørelser,
sagsbehandling,
deltagelse
i klientmøder
og forberedelse
retssager.
vikling,
du kanog
anvende
i din fremtidige
karriere som advokat.
i klientmøder
forberedelse
af retssager.
Som legal trainee hos Rønne & Lundgren er du sikret en udvikling,
du trainee
kan anvendeRønne
i din fremtidige
karriere
som
advokat.
Som
legal
& Lundgren
er du
sikret
en udLæs
mere
om Rønnehos
& Lundgren
og legal trainee
ordningen
på
vikling, du kan anvende i din fremtidige karriere som advokat.
vores
hjemmeside.
Læs mere
om Rønne & Lundgren og legal trainee ordningen på
vores
hjemmeside.
Læs
mere
om Rønne & Lundgren og legal trainee ordningen på
vores hjemmeside.
INDHOLD
STUD.JUR. - NR. 1 - MARTS. 2015
DE FASTE SIDER
s. 5Leder
s. 7Formandens
meddelelser
s. 40 Stud.Jur. anbefaler
s. 46Fakultetet
s. 55 JD informerer
s. 56 FC Culpa
s. 60 De 10 hurtige
s. 61Støttemedlemmer
s. 62Kalender
s. 63Bestyrelsen
P
Perspektiv
s. 8Kunstnerisk
ytringsfrihed
– en Pandoras boks
af retlige spørgsmål
s. 18 Om medielandskabet
og den gode presseskik
s. 31Ytringsfrihedens
grænser injurielovgivning
s. 42Bagkanten
4 — Marts 2015
S
Studieliv
s. 12 Processpil 2014
s. 26 De Udsendte
s. 37Skitur
s. 53Jurafonden
A
s. 16
s. 22
s. 34
s. 58
Aktuelt
Stud.Jur. Online
JD’s nye bestyrelse
Rundt om retten
16. februar 2015
– En reportage
LEDER
HVOR GÅR
GRÆNSEN?
SKREVET AF
Ida NordholmCarstensen og
Tasi Louise
Nørskov-Jensen
Kære medstuderende,
År 2014 er et overstået kapitel, og vi
kan så småt fornemme forårets kommen. 2015 er stadig ved sin spæde begyndelse, men har allerede bragt en
hel del spændende, uforglemmelige,
alvorlige og forfærdelige oplevelser
med dig.
Januar var for de fleste jurastuderende en måned dedikeret til eksaminer
og lange dage på læsesalen. Det samme gjaldt for februar, der udover semesterstart betød reeksaminer og fortsat
pressede jurastuderende.
Midt i alle eksaminerne bød januar dog
også på en tragisk international hændelse, der fik selv de mest fokuserede
studerende til at miste koncentrationen. Den 7. januar 2015 vil forevigt sidde fast i hukommelsen som den dag,
hvor det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev angrebet, og 11 mennesker blev slået ihjel. De forfærdelige
handlinger blev anset som et angreb
på fundamentet for størstedelen af de
vestlige demokatriske samfund –nemlig retten til at ytre sig.
Frygt spreder sig som ringe i vandet, og for nylig blev den værste frygt
realiseret. Weekenden d. 14. og 15. februar stod Danmark for skud, og en
åndeløs befolkning så chokerede til,
mens to mennesker blev dræbt og flere politibetjente såret. Det kan næppe komme bag på nogen, at Stud.Jur. i
denne udgave har valgt at sætte fokus
på ytringsfriheden, dens mange facetter, udfordringer og grænser.
I artiklen “Kunstnerisk ytringsfrihed –
en Pandoras æske af retlige spørgsmål”,
kan du således blive klogere på den
kunstneriske frihed til at ytre sig. For
hvad dækker begrebet i virkeligheden
over, og kender den ytringsfrihed, som
flere kunstnere i årenes løb har måtte
lade livet for at påberåbe sig, nogen juridiske grænser?
Det sidste årtis terroraktioner har i
højere grad betydet stramninger inden for terrorlovgivning. Men når alt
kommer til alt, kan vi så ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn forsvare lovgivning om metadata mm., eller
bliver vi i virkeligheden skræmt til
unødvendig lovgivning? Læs om terrorlovgivningen og dens reelle betydning i artiklen “Bagkanten”.
Den såkaldte fjerde statsmagt er efterhånden et velkendt og omtalt emne, og
særligt medierne står over for en længere række udfordringer i disse dage.
Hvad kan pressen egentlig tillade sig?
Hvad er presseetik? Få indblik heri i
artiklen “Om medielandskabet og den
gode presseskik”.
Har man patent på sandheden, og kan
man retmæssigt udtale sig om alt,
selvom en sådan ytring måtte være
et særlig groft angreb på en anden
persons omdømme og æresfølelse?
I artiklen “Ytringsfrihedens grænser”
undersøger Stud.Jur. dansk rets injurielovgivning, og overvejer med afsæt i
retssagen mellem en historieprofessor
og en journalist, hvilke grænser den
sætter.
2015 er kommet hårdt fra start, men et
nyt semester betyder også semesterstartsfest, jurabarer, nye studiebesøg
og nye bekendtskaber. De faste sider af
Stud.Jur. byder i denne omgang bl.a. på
en skitur til Val Thorens og et udvekslingsophold i Hong Kong.
For Juridisk Diskussionsklub har året
indtil nu bl.a. stået på generalforsamling, valget af en (næsten helt) ny
bestyrelse og dermed også en ny redaktion på Stud.Jur.
Som nye redaktører glæder vi os til at
videreføre bladet, og med hjælp fra vores dygtige eksterne redaktion glæder
vi os til fortsat at kunne give jer gode
og spændende læseoplevelser.
Vi er altid lydhør overfor nye bidrag.
Skriv derfor endelig til os på stud.jur@
jdku.dk, hvis du sidder og brænder inde
med gode ideer til bladet eller Stud.Jur.
Online.
Rigtig god læselyst!
Stud.Jur. 1 — 5
Vi har fået nyt navn. MAQS er blevet til NJORD. Men
givning i hele den nordiske/baltiske region og Tyskland.
ellers er det meste ved det gamle, og vi har stadig
Foruden nordiske, baltiske og tyske virksomheder tæller
hele Norden som vores hjemmebane. NJORD har en
vores klienter en lang række af verdens største brands.
nordisk profil og et globalt mindset. Vores mere end
NJORD er en stærk samarbejdspartner for lokale
200 medarbejdere i Aarhus, København, Riga, Tallinn
aktører, mens vi for globale klienter er en gateway til
og Vilnius løser stadig opgaver og yder juridisk råd-
hele den nordiske region.
NJORD København • Pilestræde 58 • 1112 København K • NJORD Aarhus • Klostergade 28 • 8000 Aarhus C • +45 33 12 45 22
FORMANDENS MEDDELELSER
Kære medstuderende
og ansatte ved Det
Juridiske Fakultet...
Når så mange nye bestyrelsesmedlemmer skal vælges ind, er det særlig
vigtigt, at kandidaterne brænder for at
være en del af JD’s bestyrelse, og der
skal uden tvivl udfyldes nogle store
sko.
Et nyt år er gået i gang,
og vi skriver nu 2015.
Udover at vi skriver 2015, skriver vi
også et nyt JD-år. Den 20. januar afholdte Juridisk Diskussionsklub generalforsamling i Jurahusets kantine.
Generalforsamlingen var på mange
måder en ”almindelig” generalforsamling – og så alligevel ikke. Det særlige
for generalforsamling var, at vi skulle
have hele 10 nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind. 10 nye bestyrelsesmedlemmer er en stor udskiftning i en
bestyrelse bestående af 13 mand, og
det var derfor med stor spænding for
alle, at den nye bestyrelse skulle sættes. Vi skulle samtidig sige farvel til
mange rutinerede kræfter. Personer
som i mange år havde gjort en flot indsat. De skal derfor have et stort tak.
Jeg kan dog allerede nu sige, at jeg er
helt overbevist om, at bestyrelsesmedlemmerne i dette års bestyrelse er
nogle, der virkelig har lysten og kompetencer til at forbedre vores studiemiljø.
I den forbindelse rejser sig naturligvis en række spørgsmål - Hvordan gør
vi så det? Hvor og hvordan kan vi gøre
en forskel? Det vi hele tiden forsøger er
at udbyde arrangementer, events mv.,
som appellerer til alle jurastuderende.
Det er i sagens natur svært, når vi er så
mange og så forskellige. Jeg tror den
bedste måde frem er at lytte – virkelig
lytte til jer jurastuderende, vores medlemmer. Vi vil så gerne høre jeres mening om, hvordan vi kan være med til at
skabe det bedste, sjoveste og mest inspirerende studiemiljø for os alle.
effekt. Jeg tror, at vi kan komme langt
ved at være dynamiske i forhold til,
hvad der efterspørges. I vores kalender
er der mange ”gengangere.” Nogle arrangementer så gode at de er kommet
for at blive, andre bør måske tilpasses
eller ligefrem skiftes ud. Det er i hvert
fald vigtigt, at der bliver tænkt ud af
boksen, så vi ikke bare gør, som vi ”plejer”. Selvom vi kun er nået et lille stykke ind i forårssemesteret, venter os
allerede et tætpakket program. Jurabarer, Karnov Bingo, Culpa Cup og meget
andet venter forude. Og jeg håber, at I
glæder jer lige så meget os.
Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt 2015
og håbe at vi ses til et eller flere af vores arrangementer.
Med venlig hilsen
Anders Lytzhøft-Olsen
Formand
Vi overvejer naturligvis selv, om det
er vores studiebesøg, JD-Cases, Jurabarer eller fester, som har den bedste
Stud.Jur. 1 — 7
P
PERSPEKTIV
KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED
Kunstnerisk
ytringsfrihed
– en Pandoras æske
af retlige spørgsmål
SKREVET AF
Rasmus Korsgaard
Med forfatteren Salman Rushdie’s ’De satanistiske vers’ udløstes en større lavine i moderne tid. Lavinen har siden vokset
sig større, og den har ramt mange andre kunstnere. Nogle af
kunstnerne, såsom filmkunstneren Theo Van Gogh, har måttet
lade livet. Andre, som fx den danske bladtegner Kurt Westergaard, kæmper stadig for at komme ud af lavinen.
For nylig ramte lavinen så Paris med fuld kraft og tilføjede
på tragisk vis endnu flere kunstnere til listen over omkomne.
Kendetegnende for de kunstnere, som er blevet fanget eller
omkommet i lavinen, er, at de, bevidst eller ubevidst, har udfordret nogle ømtålige dogmer i samfundet, oftest af religiøs eller seksuel karakter.
Tragedien i Paris har igen medført en heftig debat om
ytringsfriheden og dens grænser. Særligt er begrebet
»kunstnerisk ytringsfrihed« blevet anvendt i debatten. Således har mange debattører og politikere været ude med et
forsvar for den kunstneriske ytringsfrihed.
Eftersom det betones, at der er tale om kunstnerisk ytringsfrihed og ikke blot ytringsfrihed, vil det være nærliggende
at antage, at den kunstneriske ytringsfrihed rækker ud over
den beskyttelse af ytringsfriheden, som almindelige borgere nyder. Som en parallel til denne opfattelse af den kunstneriske ytringsfrihed, kan nævnes, at fx journalister nyder
8 — Marts 2015
en udvidet ytringsfrihed i nogle sammenhænge, herunder
ved videreformidling af andres strafbare ytringer, jf. EMD
23.9.1994, Jersild mod Danmark.
Spørgsmålet er dog, om en sådan antagelse har hold i virkeligheden. Debattører og politikere har imidlertid ikke blot
grebet begrebet kunstnerisk ytringsfrihed ud af den blå luft.
Faktisk benyttes begrebet kunstnerisk ytringsfrihed også i
domspraksis og i den juridiske litteratur. Men hvad begrebet
mere præcist dækker over rent juridisk, er noget mere uklart.
Den negative afgrænsning af kunstnerisk ytringsfrihed
Ved en negativ afgrænsning af begrebet kunstnerisk
ytringsfrihed skal det først og fremmest slås fast, at kunstnerisk ytringsfrihed ikke indebærer carte blanche til at fraskrive sig retligt ansvar for handlinger under påberåbelse af,
at der er tale om særlig kunstnerisk ytringsfrihed.
Historien kan komme med flere eksempler på, hvor kunstnere er kommet på den forkerte side af loven. Et mere spøjst
eksempel på dette er fra 2006, hvor kunstneren Uwe Max
Jensen af retten i Herning blev idømt en bøde på 1.000 kr. for
værket ’Midlertidigt gavlmaleri’. Bøden fik Uwe Max Jensen
for – med sine egne poetiske ord – at anvende ”Guds pensel” til at dekorere en husgavl. Uwe Max Jensen var året forinden erklæret persona non grata hos ARoS for - igen med
hjælp fra Guds pensel - at have hævet vandstanden på Olafur Eliassons kunstværk ’Waterfall’.
dels kræve en fastlæggelse af, hvornår noget er en ytring, og
af, om denne er kunstnerisk.
Bestemmelser i lovgivningen viser også med al tydelighed,
at kunstnerisk ytringsfrihed ikke er et synonym for aboslut
ytringsfrihed. Straffelovens § 140 (blasfemi), § 266 b (racisme), § 267 (injurier) og § 234 (salg af utugtige billeder eller
genstande til en person under 16 år) er blot et udpluk af de
strafferetlige bestemmelser, som eksemplificerer, at kunstnere må tåle visse begrænsninger, når de ønsker at ytre sig.
Herudover må kunstnere bl.a. også sørge for ikke at komme i konflikt med ophavsretten, markedsføringsretten og
navneloven.
Af grundlovens § 77 fremgår, at enhver er berettiget til på
tryk, i skrift og tale at offentligøre sine tanker. Det fremgår således ikke eksplicit af bestemmelsen, at kunstnerisk
ytringsfrihed er dækket, selvom mange kunstnere udtrykker
sig i tale eller på skrift, og derfor naturligt vil være omfattede. Af bestemmelsen kan man dog ikke udlede, at skulpturer
og malerier er omfattede af bestemmelsen. Spørgsmålet er
omtvistet i den juridiske litteratur, og svaret er ikke entydigt, selvom et flertal af de juridiske forfattere i dag er enige
om, at malerier og skulpturer er omfattede.
Ovenstående vil dog for de fleste jurister og jurister in spe
næppe komme som den store overraskelse. Grundlovens §
77, som beskytter den formelle ytringsfrihed, kan påberåbes
under ansvar for domstolene. Beskyttelsen i EMRK’s artikel
10, som også dækker den materielle ytringsfrihed, skal ses
i lyset af undtagelserne i stk. 2. Hertil kommer EMRK’s artikel 17, som eventuelt kan komme i spil, hvis EMD vurderer, at
kunstværket udgør et misbrug af rettigheder.
Heller ikke af EMRK’s artikel 10 kan udledes, hvilke former
for ytringer, der er omfattede. EMD har dog flere gange slået fast, at ytringsbegrebet skal fortolkes bredt, hvorfor bl.a.
kunstneriske udtryk er omfattet, jf. EMD 24.5.1987, Müller
mod Schweiz og EMD 25.4.2007, Vereinigung Bildender
Künstler mod Østrig. Meget taler således for, at EMRK’s artikel 10 vil fange mange af de former for
ytringer, som kunstnere benytter sig af.
Den positive afgrænsning af kunstnerisk ytringsfrihed
Det bliver straks sværere at kvalificere, hvad begrebet
kunstnerisk ytringsfrihed positivt dækker over. Dette må
Forudsat at der foreligger en ytring, skal
denne ytring også være kunstnerisk. Det
er imidlertid svært at fastlægge, hvornår
Stud.Jur. 1 — 9
P
those who create, perform, distribute or exhibit
works of art contribute to the exchange of ideas and
opinions … is essential for a democratic society
en ytring kan klassificeres som kunstnerisk. At kunstneren
selv mener, at der er tale om en kunstnerisk ytring, er ikke
noget, domstolene normalt tillægger vægt. Dette var fx
tilfældet i UfR 2014.73 V, som vedrørte den dansk-iranske
kunstner Firoozeh Bazrafkans overtrædelse af straffelovens
§ 266 b. Af byrettens præmisser fremgår …( ) og det er uden
betydning, om tiltalte anser indlægget som led i en kunstnerisk virksomhed.
Det er næppe chokerende - set i en juridisk kontekst - at vurderingen af, hvornår noget er kunstnerisk eller ej, ikke er op
til kunstneren selv. Hermed efterlades den tvivlsomme ære
at vurdere, om noget er kunstnerisk eller ej, til domstolene.
Men som de følgende eksempler viser, er det ikke en helt
nem vurdering, som domstolene skal foretage – og der synes ikke at være helt klare kriterier for, hvordan en sådan
vurdering skal foretages.
I sagen Vereinigung Bildender Künstler mod Østrig er omdrejningspunktet maleriet ’Apocalypse’. Maleriet viser forskellige kendte personer, herunder bl.a. Jörg Haider, Moder
Teresa samt politikeren Walter Meischberger, i seksuelle positioner. Det faldt Walter Meischberger for brystet, hvorfor
han indbragte sagen for de østrigske domstole. Sagen nåede til EMD, hvor et flertal af dommerne (4 mod 3) nåede frem
til, at der forelå en krænkelse af EMRK’s artikel 10.
Imidlertid kan man af den dissenterende dommer Loucaides begrundelse udlede, hvilke besværligheder, det giver,
at skulle bedømme, om noget er kunstnerisk eller ej. Af begrundelsen fra dommer Loucaides fremgår bl.a.: The nature, meaning and effect of any image or images in a painting
cannot be judged on the basis of what the painter purported
10 — Marts 2015
to convey. What counts is the effect of the visible image on the
observer. Furthermore, the fact that an image has been produced by an artist does not always make the end result “artistic”.
Dommer Loucaides fortsætter, nærmest harcelerende, sin
begrundelse og finder frem til – ud fra en tilsyneladende objektiv målestok – at maleriet ikke har noget budskab:…() the
“painting” is just a senseless, disgusting combination of lewd
images whose only effect is to debase, insult and ridicule each
and every person portrayed.
Konklusion og afsluttende bemærkninger
Som det fremgår ovenfor, er det ikke helt ukompliceret at
finde ud af, hvordan kunstnerisk ytringsfrihed afgrænses –
hverken negativt eller positivt. Et mere væsentligt spørgsmål er dog, om det har nogen særskilt betydning, at noget er
omfattet af den kunstneriske ytringsfrihed.
Medfører det, som det antydedes indledningsvis, at der gælder en udvidet eller særlig beskyttelse for kunstneriske ytringer, som rækker ud over den beskyttelse, som almindelige
borgere nyder? EMD slog i Vereinigung Bildender Künstler
mod Østrig fast at …() those who create, perform, distribute or
exhibit works of art contribute to the exchange of ideas and opinions … is essential for a democratic society (pr. 26). Af samme
præmis fremgår det dog at … ( ) artists and those who promote
their work are certainly not immune from the possibility of limitations as provided for in paragraph 2 of Article 10.
Det er således tvivlsomt, om kunstnerisk ytringsfrihed medfører, at kunstnere opnår en udvidet beskyttelse i forhold til
almindelige borgere. Selv hvis det er tilfældet, åbner begrebet kunstnerisk ytringsfrihed en Pandoras æske af retlige
spørgsmål.
Vi søger
sommerfuldmægtige
Accura søger sommerfuldmægtige til en række af vores afdelinger i de sidste 3 uger af august 2015.
Som sommerfuldmægtig bliver du tilknyttet en fast tutor, og du kommer til at arbejde på konkrete sager
inden for et eller flere forretningsområder.
Du kan se frem til at blive udfordret både fagligt og personligt, og du vil opleve, hvordan hverdagen
er på en af Danmarks førende advokatarbejdspladser, som hver dag rådgiver dansk og internationalt
erhvervsliv.
Du skal være i gang med den sidste del af jurastudiet, som du forventer at afslutte i løbet af 2016.
Læs mere på accura.dk eller besøg os på Facebook eller LinkedIn.
S
STUDIELIV
PROCESSPIL
PROCESSPIL
2014
SKREVET AF
Sofie Kyllesbech Andersen
Der var en højtidelig stemning i den flotte gamle sal i Højesteret, hvor familie, venner og advokatvejledere sad klar til at
høre det hele. Alle rejste sig i forventning, da de tre Højesteretsdommere trådte ind i deres kåber.
Processpillet er et enestående tilbud til jurastuderende
arrangeret af JD og LETT. Her kan man prøve kræfter med
både skriftveksling og mundtlig procedure med assistance
fra nogle af landets bedste advokater – og så endda med finale i Højesteret! Dette efterår var jeg fast besluttet på at
deltage – både for at dygtiggøre mig fagligt, men også for at
øve mig i at tale overbevisende foran en stor forsamling. Det
fortrød jeg ikke!
Så var vi i gang!
De fleste af de 20 eftertragtede pladser uddeles efter
først-til-mølle-princippet, så alle sad klar ved tasterne præcis klokken 12:00, da der blev åbnet for tilmelding en dag
midt i september.
Et par uger efter fik jeg endelig den glædelige besked – jeg
havde fået en plads! Jeg modtog et stort ringbind med posten fyldt med sagens dokumenter. Man fik weekenden til
at læse materialet, hvorefter LETT inviterede til ”Kick-off”
i deres kontor på Rådhuspladsen. Her fik vi en introduktion
12 — Marts 2015
til casen samt mulighed for at stille spørgsmål til den advokat, der havde udfærdiget den. Årets case var en nabostrid
vedrørende en færdselsret ad en sti, så et af bilagene var et
indviklet matrikelkort, der bragte forvirring blandt deltagerne. Casen var baseret på en virkelig sag, som LETT havde
haft, og den var lavet meget autentisk med rigtige servitutter fra starten af 1900-tallet, hvor navnene blot var ændret.
Der blev også tid til et par spidsfindige anekdoter fra en af
LETTs erfarne Højesteretsadvokater.
Jeg mødte derefter det hold, som jeg skulle tilbringe mange timer med de næste par måneder – der var fire hold med
fem personer på hvert. De fleste deltagere var på 3. eller 5.
semester, men jeg kan klart anbefale at deltage, selvom man
læser på kandidaten. Det gav en god dynamik på holdet, at
vi alle var forskellige steder på studiet. Nogle havde tingsretten i frisk erindring, mens jeg kunne drage fordel af, at jeg
havde civilprocesret ved siden af. Derudover er det fantastisk at få venner på kryds og tværs af årgangene! Vores advokatvejledere kom fra fire dygtige advokatfirmaer, og vi fik
studentervejledere, som var deltagere fra sidste år. Vejlederne skulle følge os hele vejen indtil den store dag i Højesteret.
Skriftveksling og workshops
Vi havde omkring en uge til at få ordentlig styr på sagens
faktum, hvorefter den første workshop blev afholdt hos
LETT. Den skulle handle om at skrive processkrifter, og vi
fik en masse gode råd hertil af en af LETTs dygtige procedureadvokater. Processpillet er struktureret således, at alle
hold får lov til at skrive både stævning og svarskrift – og dermed agere både sagsøger og sagsøgte i forberedelsesfasen.
Først skriver alle grupper en stævning til en anden gruppe,
hvorefter hver gruppe skriver svarskrift til den gruppe, de er
blevet stævnet af.
Der var allerede deadline for stævningen et par uger efter,
så alle grupper havde travlt. Det tager længere tid, end man
tror, fordi man skal formå at gøre enormt komplicerede regler så simple, at ens anbringender fremstår letforståelige og
overbevisende. Heldigvis fik vi kyndig vejledning af vores
advokatvejledere fra Moalem Weitemeyer Bendtsen, som
hjalp os med det overordnede samt de mere tekniske detaljer – de måtte selvfølgelig ikke hjælpe med det rent juridiske.
Efter at have brugt to uger på at overbevise os selv om at
sagsøgers argumenter var de eneste rigtige, skulle vi pludselig skrive svarskrift som sagsøgte. Det var utroligt at opleve, hvordan man efter få dage kunne få overbevist sig selv
om det komplet modsatte af, hvad man lige havde argumenteret for i stævningen.
Efter indlevering af svarskrift blev det offentliggjort, hvem
der skulle være henholdsvis sagsøger og sagsøgte til finalen i Højesteret. Sagen skulle køre to gange, således at to
grupper var sagsøger og to grupper var sagsøgte. Vi blev
inviteret til endnu en workshop hos LETT, som denne gang
handlede om proceduren. Formiddagen gik med undervisning i retorik, hvor vi blev sat til alverdens fysiske øvelser og bl.a. skulle brøle og svinge med armene. Alle disse
grænseoverskridende øvelser skulle hjælpe os med at lyde
overbevisende og rykke vores grænser. Vi fik afslutningsvis
undervisning i, hvad den gode procedure skulle indeholde
og andre ”do's and don't's” i Højesteret.
Den store dag
Herefter var fokus udelukkende rettet mod at skrive den fem
minutters tale, som vi hver især skulle holde i retten. Der
blev brugt mange timer på at pudse det hele til – til sidst
drømte man ikke om andet end servitutter og påtaleret. Da
finaledagen endelig kom, fik vi tilsendt vidneforklaringer
klokken 9:00, og alle fik herefter travlt med at tilpasse vores procedurer de nye informationer, før vi skulle i retten
om eftermiddagen. Da vi troppede op i Højesteret, var der
en noget trykket stemning mellem holdene i venterummet.
Jeg havde sommerfugle i maven, og mange tanker fløj igennem mit hoved. Havde de andre hold mon fanget noget, som
vi havde overset?
Stud.Jur. 1 — 13
S
Der var en højtidelig stemning i den flotte gamle sal i Højesteret, hvor familie, venner og advokatvejledere sad klar til
at høre det hele. Alle rejste sig i forventning, da de tre Højesteretsdommere trådte ind i deres kåber. Hvert hold havde
25 minutter til at levere sin procedure, hvorefter en modig
deltager fra hvert hold skulle levere henholdsvis replik og
duplik – kun med få minutters forberedelse under modpartens procedure. Det var noget helt specielt at procedere for
de tre respektindgydende dommere, som virkelig sad og lyttede til, hvad man sagde. Jeg glemte helt det store publikum,
og fokuserede udelukkende på at overbevise dommerne om,
at jeg altså havde ret.
Da dommerne havde voteret, blev spændingen trukket yderligere, da de gav os nogle gode råd til ”næste gang”. Det nok
14 — Marts 2015
mest overraskende var, at dommerne gerne ville have stoffet
leveret så simpelt og pædagogisk som muligt – selv i Højesteret skal jurister altså holde sig fra kancellisprog! Der var
stor jubel og begejstring, da vinderne og årets procedør blev
udnævnt – de heldige seks vandt nemlig intet mindre end en
tur til Paris med en af partnerne fra LETT!
Efterfølgende var der reception hos LETT for både deltagere, familie og venner. Her blev der uddelt diplomer, spist og
skålet i vin. Vi kunne alle ånde lettet op efter en veloverstået
finale i Højesteret.
Der er ingen tvivl om, at det var en helt unik oplevelse, som
jeg kun kan anbefale! Hvem vil ikke gerne kunne sige, at første gang de procederede i Højesteret var som 23-årig?
Mød os
på Facebook
Hos Gorrissen Federspiel benytter vi vores
stærke internationale relationer til at levere
værdiskabende rådgivning. Vi beskæftiger
exceptionelt talentfulde jurister og søger
løbende dygtige jurastuderende, der tænder
på indsigt og udsyn. På vores nye Facebookside kan du læse mere om livet som stud.jur.
eller advokatfuldmægtig hos os.
www.facebook.com/gorrissenfederspiel
VELKOMMEN TIL
STUD.JUR-ONLINE
ANNO 2015
Vi har nu været i gang et års tid,
og Stud.Jur.-online er kommet for at blive!
Vi glæder os til endnu engang at byde dig
velkommen til vores online univers.
www.studjur.jdku.dk
Studieliv:
Livet som jurastuderende kan til tider være ret udfordrende og ensformigt. Slå et smut
forbi ”Studieliv” og få et godt grin, gode tips eller prøv dit held ved at deltage i en af vores
konkurrencer.
Portrætter
Få lidt bedre kendskab til en række interessante personligheder inden og uden for den
juridiske verden. Tidligere portrætter omfatter bl.a. erhvervsleder Stine Bosse, politiker
Morten Messerschmidt og kendisadvokaten Michael Juul Eriksen
Kultur:
”Kultur for en jurastuderende” er Stud.Jur.’s anbefalinger til, hvilke kulturelle
tilbud der er at finde rundt omkring i byen, og som uden tvivl er et visit værd.
Kend din medstuderende
Nyeste skud på stammen! Stud. Jur. starter en ny spændende artikelserie om jurastudiets
mange forskellige personligheder. Glæd dig!
Debat:
Du har også noget at skulle have sagt! Deltag i debatten på Stud.Jur.-online og sæt dine
evner til at argumentere på prøve.
Onsdagsposten
Din ugentlige update om ugens juridiske nyheder
Perspektiv
Hold en velfortjent pause fra de tunge bøger og giv dig i kast med at læse diverse artikler
om alt lige fra menneskerettigheder i cyberspace til skattely. Fik du ikke læst hele Stud.
Jur., vil du også kunne finde et udpluk af bladets artikler.
P
PERSPEKTIV
MEDIELANDSKABET
OG PRESSEETIK
OM MEDIELANDSKABET
OG DEN GODE
PRESSESKIK
Vi lever i en tid, hvor strømmen af internetaviser, dagblade,
rusten radiosnak, tv og luminøse magasiner udgør det kulørte
mediebillede, som vi konstant bevæger os rundt i. En tid hvor
ytringsfrygt, ordskyts, Charlie og Muhammed er stemningsbilleder og allestedsnærværende personager, som præger en
både flygtig og informationsfikseret tidsalder. I en sådan tid er
det måske mere end nogensinde blevet relevant at stoppe op
og se ud over informationsfloden - at vurdere dens hastighed
og bevægelsesmønster gennem det udstrakte medielandskab.
For ord er også magt. Og med ord og tegninger, der kan både
såre og flytte bjerge, er dét kodeks, hvorigennem vi ser og vurderer informationerne, om noget blevet relevant at forstå.
I den optik vil nogle måske mene, at etikken er et på mange
måder afgrænset og håndgribeligt område. Det er den ikke.
SKREVET AF
Catrine Bruhn
Etikken
Etikken er et interessant sted at starte, fordi den på én gang
er indgangen og slutpunktet i en evindelig diskussion om
det sted, ordet fødes; nemlig den menneskelige gøren og
laden.
Etikken er en filosofisk disciplin. En særlig måde at reflektere på, hvor man studerer den menneskelige handlen. Dette
forstås som spørgsmålet om, hvad der er det rette. Og med
dette forstås naturligvis også spørgsmålet om, hvilke ord en
journalist bør lade udgå fra sin pen, og hvilke han bør holde
tilbage. Med rette.
Etikken er en spørgende dyrkelse af den menneskelige handlemåde og livsførelse, som denne bør være.
18 — Marts 2015
For som med mange andre filosofiske discipliner er etikken
ikke en eksakt lærdom, men en måde at reflektere på. Etikken
er et pluralistisk vidensfelt med fangarme og snoede grene,
der på kryds og tværs af en lang, europæisk historie af ord
og tankegods er svær at få et blot nogenlunde solidt greb om.
Spørgsmålet om hvad vi som enkeltindivider og som samfund bør gøre rummer myriader af paradigmer og trosretninger. Etikken har et nært slægtskab med moralen, men
så snart man forstår diskussionen om, hvad mennesket bør
gøre med dets mange niveauer og anskuelsesformer, vil man
opdage, at etikken i virkeligheden handler lige så meget om,
hvad vi faktisk gør. Vanen.
På den måde angår etik frem for alt den enkeltes karakter, og
det som kendetegner den enkeltes handlinger. Og måske er
vanen og handlingerne i den forståelse lidt som at prøve at
få øje på vores væren i sig selv?
Illustration:
Rasmus B. Danielsen
Etikken er en ­f ilosofisk
disciplin. En særlig måde
at reflektere på, hvor man
studerer den menneskelige
handlen. Dette forstås som
spørgs­m ålet om, hvad der er
det rette. Og med dette forstås
naturligvis også spørgsmålet om,
hvilke ord en journalist bør lade udgå
fra sin pen, og h
­ vilke han bør holde tilbage.
Med rette.
FAKTA: Pressenævnet
ͧͧPressenævnet er et uafhængigt, offentligt
tvistnævn, der er oprettet ved medieansvarsloven.
ͧͧNævnet behandler klager over pressen,
dvs. radio, tv, dagblade, ugeblade,
magasiner og andre massemedier.
ͧͧPressenævnet afgør, om medierne har handlet
i strid med ”god presseskik”. Afgørelsen
tager udgangspunkt i ”Vejledende regler
for god presseskik”, idet standarden ”god
presseskik” følger samfundsudviklingen og
hele tiden tager stilling til nye situationer.
ͧͧPressenævnet blev oprettet den 1. januar 1992 i
henhold til medieansvarsloven, jf. lov 348 af 6. juni
1991, og har således eksisteret i mere end 20 år.
Om det skrev Martin Heidegger engang, at den der bærer
briller, som afstandsmæssigt er så tæt på, at de ”sidder lige
foran næsen”, typisk ikke tænker over dem. Man vil opleve
billedet, der hænger på væggen overfor som meget nærmere. Det billede, som man vel at mærke ser gennem brillerne.
Ord og skik
Etik betyder også skik eller sædvane. Som Jacob Birkler,
formand for Det Etiske Råd, skrev for et par år siden, er det
imidlertid interessant, at man stort set ikke talte om etik for
bare 100 år siden.
Etikken var forbeholdt filosoffer og teologer. Dengang benyttede man ord som "sædvane" og "sædelighed" som en beskrivelse af de værdier, hvorpå man skulle opbygge samfundet.
Sædvanen er de vaner, som er blevet overleverede gennem
generationer - en påmindelse om vores værdimæssige arv
og ophav. Sædvane og skik er grundlaget for det, vi gør, og
den rolle vi spiller, når vi møder andre på livets scene.
Og med det sagt, så bliver det pludselig meningsfyldt at diskutere den gode presseskik. Et parameter, som er det, vi i dag
måler den danske presse på.
Presseskikkens vogtere
Straffeloven rummer talrige paragraffer, der på forskellige måder kriminaliserer alskens medieadfærd. Injurier, bagvaskelse, terrorvirksomhed, gruppeforhånelse og ord der tilskynder
til forbrydelse, er alle strafbare og udtryk for en medieadfærd,
som blandt mange også opfattes som dårlig pressekik.
Spørgsmålet om, hvad der er god eller dårlig presseskik, er
imidlertid samtidig et langt meget subtilt spørgsmål.
Stud.Jur. 1 — 19
P
Den gode presseskik handler ikke kun om det stormende
indhold, men også om det fordrejede. Det gælder det manipulerende, det ubetænksomme og det misvisende - ord og
billeder, der bevæger sig i et usigtbart grænsefelt. Informationer, der ikke bringes i tide, eller indhentes med tvivlsomme metoder.
Begrebet ”god presseskik” fremgår af medieansvarslovens
§ 34 stk. 1, i henhold til hvilken ”Massemediernes indhold og
handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik”.
Samme lov bestemmer, at det er Pressenævnet, som træffer
afgørelse i indkomne klagesager over adfærden hos diverse
massemedier. Nævnet blev nedsat i kølvandet på et omfattende udvalgsarbejde om medieansvar og et udtalt ønske om at
samle de dengang tre adskilte klagenævn: Dansk Pressenævn,
Berigtigelsesnævnet og Radionævnet, i ét organ. I dag er det
således muligt at klage over alle massemedier et sted, nemlig hos Pressenævnet.
Pressenævnets afgørelser tager udgangspunkt i ”Vejledende regler for god
presseskik” - en række regler som indgik
i forslaget til medieansvarsloven fra 1991.
På den måde er en række elastiske parametre for, hvad der er det rette, når massemediemaskinen udtrykker sig, således
i en vis forstand fastlagt.
Det er eksempelvis massemediernes hovedopgave at bringe
korrekt og hurtig information til befolkningen. Dette er god
presseskik.
Det er for så vidt muligt også nødvendigt, at pressen reflekterer kritisk over deres informationsdeling, og efterser, at de
bragte informationer er korrekte. Jo grovere beskyldninger
et nyhedsmedie bringer - jo mere specifikke beskyldningerne er - desto mere essentielt er en forelæggelse for det omtalte medie og en efterprøvelse af informationerne. Dette er
også god presseskik.
Hvis oplysninger fremstår som faktiske, men i virkeligheden er rene vurderinger, og dagbladet
glemmer at kontrollere sine oplysningers rigtighed, vil Pressenævnet anno
Den gode presseskik hand2015 således reagere med kritik.
ler ikke kun om det stormende
indhold, men også om det fordrejede. Det gælder det manipulerende, det ubetænksomme og
det misvisende - ord og billeder,
der bevæger sig i et usigtbart
grænsefelt. Informationer, der
ikke bringes i tide, eller indhentes med tvivlsomme metoder.
Det er givet, at Pressenævnet ikke kan
tage stilling til spørgsmål om injurier,
bagvaskelse og andre overtrædelser af straffeloven. Pressenævnets vurdering af den gode presseskik må således altid
se udover disse forhold, selvom overlap mellem de to regelsæt, straffeloven og reglerne om den gode presseskik helt
naturligt vil forekomme.
Pressens opgaver
Pressenævnet må løbende vurdere de indkomne klager og
finkæmmer således hele tiden udvalgte journalistiske måltider i den strøm af medieføde, som befolkningen hver dag
fodres med. Som det fremgår af Pressenævnets hjemmeside, må parametrene for vurderingen hele tiden revurderes,
idet standarden for ”god presseskik” skal følge med samfundets udvikling, og konstant anskues med friske øjne.
Spørgsmålet må herefter være, hvad der så i dag kan siges at
være den gode presseskik?
20 — Marts 2015
Ved at studere kendelser afsagt af Pressenævnet og sammenholde disse med nævnets retningslinjer, er det muligt at
trække visse linjer og danne sig et billede.
Andre tilfælde tæller, når overskrifter
eller såkaldte ”spisesedler” ikke har
dækning i nyhedsmediets artikel eller
udsendelse i øvrigt. Et eksempel på
en sådan situation opstod, dengang
Ekstra Bladet i 2006 kritiserede Peter
Schaufuss Balletten i Holstebro på en
spiseseddel, der gav indtryk af, at balletten var blevet ”afsløret” i at holde
”balletslaver”. Indholdet havde ikke dækning i den pågældende artikel, og nævnet udtalte på den baggrund sin kritik.
Mange andre situationer kan på samme måde udgøre krænkelser af den gode presseskik, eksempelvis omtale af selvmord eller manglende hensyntagen til ofrene for forbrydelser
eller ulykker under nyhedsdækningen. Det gælder ligeledes
mere generel udnyttelse af andres tillid, følelser, uvidenhed
eller manglende erfaring i forbindelse med indsamling eller
offentliggørelse af information. Dette er dårlig presseskik.
Og således tegner der sig måske et billede af medielandskabet. Et billede som mest af alt spejler en befolkning. For informationsfloden flyder kun der, hvor dens læsere trækker
den hen. Autonomien i strømmen af ord og billeder er altid
begrænset. Vi udgør selv rammen. Gennem den adfærd vi
udviser, og de etiske spørgsmål vi vælger at stille.
MWBe
MWBe
educated
educated
i i
Private
Private
Equity
Equity
M&A
M&A
Fast
Fast
Ejendom
Ejendom
27. 27.
august-29.
august-29.
august
august
2015
2015
www.mwbe-educated.dk
www.mwbe-educated.dk
Moalem
Moalem
Weitemeyer
Weitemeyer
Bendtsen
Bendtsen
Advokatpartnerselskab
Advokatpartnerselskab
A
AKTUELT
NY BESTYRELSE
Præsentation af
den nye bestyrelse
Anders Lytzhøft-Olsen, 23 år, 4. års studerende
Anders Reckendorff, 20 år, 1. års studerende
Det er nu mit andet år som formand for Juridisk
Diskussionsklub og mit fjerde år i bestyrelsen. Vi
har fået ti nye bestyrelsesmedlemmer ind, som
alle brænder for at gøre en forskel på jurastudiet. Jeg vil sammen med bestyrelsen forsøge, at
gøre studielivet endnu bedre end det hidtil har været. Det er
naturligvis en svær udfordring, men vi vil i 2015 forsøge at
opfylde så mange af medlemmernes behov som overhovedet muligt. Det er for medlemmernes og de jurastuderendes
skyld, at vi er her, og det skal vi udnytte.
Jeg håber, at vi kan leve op til dette mål i 2015. Jeg ønsker
jer alle et godt år.
Jeg hedder Anders Reckendorff, startede på
jurastudiet i september 2014 og kommer oprindeligt fra Sønderborg. Jeg har fået den ære at
være ansvarlig for den lækre jurabar – vore alles
tilflugtssted når bøgerne trykker lidt for meget,
noget skal fejres eller kærligheden findes. Selvom mange
af jer i løbet af det forgange år har deltaget flittigt og nydt
fredagsbarens gode stemning, er mit mål for dette år, at få
endnu flere af jer til at komme og dele eftermiddagen og de
lange nætter med os – hvad end det er sommer eller vinter.
Jeg vil tilstræbe at give fredagsbaren et ekstra touch – om
det så er et sjovt tema eller lidt ekstra lækkert til ganen. Jeg
glæder mig til at se jer rigtig mange gange i løbet af året, og
jeg fortæller gerne en historie eller to over en kold øl eller
tager en svingom på dansegulvet!
Philip Jørsboe, 23 år, 3. års studerende
Mit navn er Philip Jørsboe, jeg er 23 år og læser
jura på 6. semester. Min post i Juridisk Diskussionsklub er kasserer og næstformand. Det er afgørende, at der er styr på økonomien i en forening
som denne, hvor der er stor aktivitet og et betydeligt cash flow. Foreningens formål er at fremme studiets faglige og sociale miljø, og i den kontekst ser jeg det som særlig
vigtigt, at foreningens ressourcer bliver anvendt til de bedst
egnede formål. Jeg vil gøre mit bedste for at holde styr på
økonomien, og sørge for at ressourcerne anvendes på bedste vis til størst mulig glæde for de studerende.
Adrian Fritze Simonsen, 22 år, 1. års studerende
Som nyvalgt bestyrelsesmedlem vil jeg dette
år varetage rollen som Pro Bono-ansvarlig. Vores Pro Bono-projekt ”Student Volunteers” er et
af vores nyere projekter og derfor stadig under
udvikling. Min ambition er at skabe nogle gode
rammer for de kommende volunteers, med fokus på det faglige såvel som det sociale, således at man igennem projektet, udover at gøre en forskel og forbedre sit CV, også kan
udbygge sit netværk på studiet. Jeg ser frem til en masse
spændende udfordringer og opgaver med projektet, som jeg
selvfølgelig håber, at I vil være en del af.
22 — Marts 2015
Anna Haldbo Michelsen, 21 år, 2. års studerende
År 2015 bliver mit andet år i Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse, da jeg har været så heldig
at blive genvalgt til bestyrelsen. Sidste år havde
jeg det privilegium at være redaktør på Stud.Jur.,
hvilket var utroligt givende. Det er imidlertid blevet tid til noget nyt, og jeg glæder mig derfor til at være studiebesøgsansvarlig. Jeg håber, at jeg med denne post kan
være med til at give jurastuderende et indblik i den juridiske
verden uden for studiet. Hvem ved, måske endda en potentiel arbejdsplads. Derudover glæder jeg mig personligt til at
høre en masse spændende oplæg hos advokatkontorer, ministerier, virksomheder og meget mere. Vi ses forhåbentlig
til en masse gode studiebesøg i det kommende år!
Thea Stensgaard Juul, 23 år, 4. års studerende
Hej mit navn er Thea, og jeg er ny i bestyrelsen. Jeg skal varetage posten som PR-ansvarlig, og det glæder jeg mig utrolig meget til. Jeg
skal blandt andet sørge for at få informationer
ud til de studerende omkring vores studiebesøg, jurabar, JD-cases, karrieredag, fester og JD’s øvrige
arrangementer. Jeg ser frem til et spændende år med mange udfordringer, og jeg er stolt over at skulle repræsentere
foreningen.
Desuden skal jeg i år være med til at arrangere JD’s EU-tur
sammen med Jeppe Due.
Line Rom Gottschalck-Andersen, 21 år, 3. års studerende
Jeg er stolt af at kunne kalde mig selv bestyrelsesmedlem i JD anno 2015. Et år hvor jeg med
stor fornøjelse vil fungere som eventansvarlig,
og i selskab med Mads Høegh vil jeg sørge for at
spække jeres kalender med fantastiske arrangementer. Vores traditionsrige og vellidte events vil jeg holde i
hævd, men 2015 skal samtidig være året, hvor der er plads til
nytænkning og hvem ved, måske få skabt nye traditioner? I
den ånd er jeg åben for idéer og imødekommer gerne ønsker,
således samtlige arrangementer bliver en succes. Jeg glæder
mig i hvert fald til et spændende år, og jeg håber på at se så
mange af jer som muligt til JD’s arrangementer.
Mads Høegh, 23 år, 3. års studerende
Jeg er ny i JD regi, men bestemt ikke ny på jurastudiet. Nogle af jer vil genkende mig ved navn - eller
billede - andre af jer har indtil nu været så heldige, at leve i uvidenhed. Jeg er den ene halvdel af
det nye team af eventansvarlige. I min nye rolle
vil jeg primært optimere de velkendte arrangementer som
fx Karrieredag, International Middag og Culpa Cup, men jeg
vil også forsøge at krydre eventkalenderen med lidt lækkert
nyt. I den sammenhæng modtager jeg gerne forslag fra JD's
medlemmer til nye events, med lovning om at kreative og
gennemtænkte forslag honoreres med en øl i fredagsbaren.
Jacob Maimin Weil, 24 år, 3. års studerende
Efter to gode år i JD har jeg kun haft lyst til at
fortsætte. Hvor det kan være hårdt arbejde, er
det også både givende, lærerigt og vigtigst af alt
også sjovt. I min tid i JD har jeg haft rollen som
Stud.Jur.-redaktør og studiebesøgsansvarlig, og
nu skal jeg være støttemedlemsansvarlig. En post som jeg
finder helt naturlig. Da jeg startede på jura, ville jeg gerne
være diplomat, og som støttemedlemsansvarlig skal jeg
netop agere diplomat til støttemedlemmerne. Derudover er
det en post, som kræver erfaring og et kendskab til JD, hvilket jeg forhåbentlig har efter to år. Jeg glæder mig til de nye
opgaver, og vil løse dem med entusiasme.
Jeppe Aasted Due, 21 år, 1. års studerende
Jeg starter mit 6. semester ud som nyudnævnt
bestyrelsesmedlem af JD og ser frem til i fællesskab med Ida Nordholm-Carstensen at skulle
være redaktør på Stud.Jur.-bladet. Jeg vil gøre mit
allerbedste for at videreføre et i mine øjne allerede rigtig godt blad. Højt på dagsordenen bliver for mit vedkommende at få bragt nogle spændende emner på banen,
og sørge for bladets fortsatte udvikling og aktualitet. Og så
skal Stud.Jur. Online for alvor op og køre! Jeg glæder mig til
at komme i gang med det hele, og jeg håber I vil følge med!
Som nyvalgt bestyrelsesmedlem bliver det min
primære opgave det kommende år at stå for de
større festligheder på jurastudiet. Som førsteårsstuderende har jeg set alle billetter til festerne
blive revet væk på få dage, og jeg har ladet mig
fortælle, at årsagen hertil er, at festerne virkelig er et sted
for alle. Jeg vil som Klubmester for JD selvfølgelig sørge
for de hotteste locations og de mest fordelagtige barpriser,
men vigtigst af alt vil jeg sørge for, at festerne bliver dét fristed, hvor karakterræset for et øjeblik bliver glemt, og hvor
man kan opleve, at de jurastuderende kan andet end at sidde
på læsesalen. Det hele skal selvfølgelig ikke handle om fester, og jeg glæder mig meget til at engagere mig i de mange
andre arrangementer, som JD står for. EU-turen er lagt særligt for øje, som noget jeg gerne vil sætte mit præg på. Alt i
alt ser jeg stærkt frem til at kunne påvirke jurastudiet i retningen af at være en anelse mere farverigt.
Laura Krabbe, 21 år, 3. års studerende
Ida Nordholm-Carstensen, 19 år, 1. års studerende
Jeg er nyvalgt bestyrelsesmedlem og har været så heldig at blive tildelt posten som JD Case-ansvarlig. JD Cases er et af JD’s mange faglige
arrangementer, og er efter min mening et af foreningens bedste tilbud. JD Cases afholdes i
samarbejde med vores støttemedlemmer, og giver de studerende mulighed for dygtiggørelse, udover det som KU allerede har skemalagt. Jeg vil udover cases, også stå for at
arrangere dette års regnskabskonference i samarbejde med
Line, PwC og Plesner.
Jeg ser frem til en spændende tid i bestyrelsen, og jeg glæder
mig til at kunne udbyde en række nye cases på både bachelorog kandidatniveau, men også til at fortsætte de hidtidige succesfulde cases. Samtidig glæder jeg mig til at se jer alle til de
mange arrangementer, som venter i det kommende år.
Som nyvalgt bestyrelsesmedlem i Juridisk Diskussionsklub skal jeg det kommende år varetage
posten som Stud.Jur.-redaktør sammen med Tasi
Louise Nørskov-Jensen.
Stud.Jur. er de studerendes og studiets meddelelsesorgan, og det bliver derfor min fornemmeste opgave
at udbrede spændende, vigtige og relevante nyheder til alle
jurastuderende – nye såvel som gamle. Jeg vil sørge for at
bibeholde bladets høje standard, og vil samtidig forsøge at
præge bladet med nye idéer og temaer. Målet er at skabe et
endnu mere aktuelt og alsidigt blad, som alle har lyst til at
åbne, så snart det kommer ind af brevsprækken.
Jeg ser frem til et spændende år, og jeg glæder mig til at se
jer alle til årets mange arrangementer!
Tasi Louise Nørskov-Jensen, 22 år, 3. års studerende
Stud.Jur. 1 — 23
VIL DU OPLEVE
EUROPAS
MAGTCENTRUM?
Tilmelding starter
den 8. april kl. 12:00
Tilmeld dig ved at sende en mail
til [email protected]
I år går turen til EU-institutionerne.
Turen går til Bruxelles og Strasbourg i uge 42. Vi skal se en række spændende
arbejdspladser, møde nogle interessante personligheder og opleve en masse
andre faglige og sociale arrangementer
Så vil du med på EU-turen, skal du holde godt øje vores Facebook-event.
Vi håber på at kunne sende ca. 40 studerende afsted.
Vi glæder os til en god tur!
S
STUDIELIV
DE UDSENDTE
5.
SEMESTER
PÅ
HKU
SKREVET AF
Sofie Wegeberg
Mit femte semester tilbragte jeg på The University of Hong
Kong, hvor næsten alle potentielle fakulteter var samlet og placeret midt på Hong Kong Island.
Jeg boede i Sheung Wan, ”soho-kvarteret”, i en lejlighed. Det
krævede enten en lille gåtur eller at tage bussen til skole. Det
offentlige system kører som smurt, og man kan for 2,5 HKD
(svarende til ca. 2 kroner) komme til den anden ende af byen.
Så det blev bussen! I bussen er der ikke almene stopknapper,
som vi kender herhjemme. I Hong Kong skal man råbe stop til
buschaufføren, når man vil af. Det lærer man hen ad vejen efter at have kørt for kort og for langt et par gange… Men det
betyder, at bussen stopper, når man vil af, og det fungerer lidt
á la en taxa.
Universitet i børnehøjde
Den første skoleuge startede med en intro, hvor der meget
ihærdigt blev sunget universitetets fællessang ført an af to nationale studerende og andre frivillige udvekslingsstuderende.
Herefter startede add/drop-perioden, der bestod i at afprøve
alle de fag, som man nu lystede.
Det betød en rimelig heftig læsemængde i den periode. Dog
blev læsemængden udholdelig, efterhånden som man havde
fået fastlagt sine fire fag, og fast skulle følge disse. Der var
mulighed for at læse i den nybyggede del af det juridiske fakultet, hvor man sad på biblioteket ved lækre læsestande med
udsigt udover byen helt ned til vandet. Slet ikke dårligt. Blev
man lidt træt havde man mulighed for at gå ned og købe en
kaffe på et af de mange kaffesteder – heriblandt Starbucks.
26 — Marts 2015
Underviserne var oftest dr. jur.’er med lange CV’er og med store forventninger til de studerende, som i forvejen havde store
forventninger til sig selv.
Til trods for dette var universitet i børnehøjde – i bogstaveligste forstand. Det er et ægte amerikansk film-campus med
alle tænkelige arrangementer og klubber at melde sig ind i.
Der blev blandt andet disket op med studerende, der var
klædt ud som dinosaurer for at lokke andre studerende til deres studenterklub, og dansekonkurrence kl. 22.00 efter endt
undervisning.
Natur og kultur
Forinden skolestart tilbragte jeg de to første uger af mit ophold som turist, hvor jeg så alt, hvad der kunne ses. Lige fra
munkekloster til vild jungle med frit løbende aber. Omkring
hovedøen ligger en række småøer og ”caribiske” strande, hvor
der både er mulighed for hiking, badning og solning. Til trods
for de utallige muligheder for at sole, var jeg med min skummetmælks-farve stadig mere brun end den solforskrækkede
befolkning. Når solen titter frem, pakker hver og enkelt kantoneser sig væk bag handsker, solhat, lang trøje og bukser samt
paraplyer. Der er også mulighed for at sole på Hong Kongs famøse og kendte arkitektoniske højhuse, der samtidig huser de
mest fantastiske sky bars, blandt andet Ozone på 118. etage.
Hver aften kl. 21 holder byens bygninger et lysshow. Overdådigt og ikke energi-besparende! Ej at forglemme er det madmekka, som Hong Kong rummer. Der er alt fra fransk til indisk
fusioneret med italiensk og kinesisk toppet med nordisk inspirerede dekorationer, og alt fra gadekøkken til Michelin stjerner.
The Big Apple i Asien
Hvis ikke det havde været for de 40 grader de første to måneder af opholdet, havde jeg troet, at jeg var rejst den anden vej
rundt om jorden – til New York, fordi Hong Kong har de samme karakteristika som en metropol. Men utroligt nok vænnede
man sig efterhånden til varmen, så da efteråret gjorde sit indtog i byen og termometeret meldte 20 grader – ja, der begyndte jeg at fryse. End ikke en tyk sweater og jeans kunne holde
kulden ude. Så man skal være forberedt med varmt tøj. De lokale går i dunjakker, støvler og læderbukser.
Kulden holdt dog ikke ”the nannies” tilbage fra søndags-samlingen. Stort set hvert enkelt barn i Hong Kong har sin egen
nanny, og disse nannies samles i byens centrum hver søndag,
og skaber et kaos af en menneskemængde. Så selvom butikkerne har åbent om søndagen, skal man holde sig hjemme!
Man fornemmer at digitaliseringen, og hvad dertil hører, er
kommet før til Asien end det er til Danmark. Jeg så i Hong
Kong for første gang den famøse selfie-stick, som pludselig
var blevet en fast bestanddel af de lokales gåtur. I Hong Kong
bruges den nemlig ikke kun til at tage stillestående billeder;
folk går rundt med den, for at filme dem selv gående ned af
gaden på en almindelig dag. Derudover så jeg en kvinde betale med hendes (helt almindelige!) armbåndsur på en skanner.
Aldrig har jeg set noget så high-tech - og så fungere til UG. Det
må man sige står i skarp kontrast til mobilepay, som vi herhjemme finder nyskabende!
Hong Kong er i sandhed New York i Asien, en evigt vågen metropol med alverdens muligheder for alt, hvad hjertet kan begære.
Stud.Jur. 1 — 27
KENDER DU DIN
MEDSTUDERENDE?
SKREVET AF
Zacharias Grassmé Taj
Der findes 4000 studerende på det
juridiske fakultet, men hvor godt kender du egentlig dine medstuderende?
Ofte bringes der portrætter af store
personligheder, der har succes inden for alverdens brancher, og fælles
for dem alle er, at de har deres baggrund i jura. Netop dette gør dem aktuelle for et magasin
som Stud.Jur. Men hvorfor altid være så nostalgiske og se
tilbage på dengang de læste jura? Hvorfor ikke forsøge at
fange dem i opløbet?
Første dag på studiet blev samtlige nye studerende bedt
om at fortælle, hvorfor det netop var jura, deres valg var faldet på. Her var der én ting, der gik igen hos langt størstedelen: Jura er en god og bred uddannelse, der giver mange
erhvervsmuligheder i fremtiden. Det er en meget fornuftig
og hel rigtig overvejelse, som de nyudklækkede studerende
har gjort sig. Der er bare et problem - jura er ikke en bredere
uddannelse, end hvad du selv vælger at gøre den til.
Stud.Jur. går tæt på de studerende fra fakultetet, der ikke
nødvendigvis følger den oplagte vej fra jura til erhverv,
men dem, der skaber deres egne veje. Dem, der ikke er bange for at udnytte deres talent, og som måske nærmest ser
28 — Marts 2015
juraen som et springbræt til at
nå til netop der, hvor de gerne
vil ende. Her taler jeg ikke nødvendigvis om førsteårseleven,
som har scoret studiejobbet
hos Kromann Reumert efter en
måned på skolebænken. Jeg taler om de studerende, der trods
deres krævende studie, vælger at hellige sig til små sideprojekter, der meget vel kunne være med til at definere deres
fremtidige karrierer. Hvorvidt sideprojektet er født til succes eller ej er ikke relevant, det vigtige er derimod den passion, der får dem til at tro på projektet.
Vi vil forsøge at opsnuse disse personligheder og lade dem
interviewe til en snak om visioner, fiasko og det ekstra der
kræves for at tage det sidste skridt mod drømmen.
Målet er at fortælle historier, der inspirerer andre studerende. Studerende, der måske til tider kan være så indskrænkede af de mange domme og paragraffer, at de glemmer, hvad
det egentligt er de gerne vil have ud af studiet – de glemmer
at drømme.
Glæd jer til at følge med, når vi i marts måned lancerer dette
nye faste indslag på Stud.Jur-online.
DET ER MULIGVIS
EN KOLD KALKULE,
DER FÅR OS TIL AT
SÆTTE MENNESKELIGE
VÆRDIER HØJEST
Vi arbejder med uddelegering af ansvar
og stor medbestemmelse. Som trusted advisor
er du nemlig nødt til at være lige så begavet
ud i menneskelige relationer som ud i jura.
Så ja, vi har høje ambitioner på kommende
medarbejderes vegne, men en behagelig afledt
effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere;
vi tilbyder også en god arbejdsplads.
horten.dk/karriere
JURIDISK DISKUSSIONSKLUBs
KARRIEREDAG
’15
Onsdag d. 25. marts
KU’s festsal ved Frue Plads
Se mere på jdku.dk eller på vores facebookside
P
PERSPEKTIV
YTRINGSFRIHEDENS GRÆNSER
YTRINGSFRIHEDENS
GRÆNSER
SKREVET AF
Helene Fussing
Retssagen mellem historieprofessor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl har
udviklet sig til en principiel og langvarig retssag. Sagen illustrerer den kompleksitet, som spørgsmålet om ytringsfrihedens udstrækning er forbundet med. Hvor
går grænsen mellem ytringsfriheden og ulovlige, injurierende udsagn? Svaret på
spørgsmålet er vanskeligere end som så, hvilket den spektakulære Jensen/Dragsdahl-sag har tydeliggjort. Fem år er gået siden afgørelsen faldt i første instans, men
sagen er langt fra afsluttet.
Ytringsfrihedens
lovgivningsmæssige grundlag
Grundlovens § 77 fastslår, at individet,
under ansvar for domstolene, har ret til
at ytre og formulere sig frit. Ytringsfriheden er derfor ikke ubegrænset,
såfremt et efterfølgende strafansvar
ønskes at undgås.
Straffelovens afsnit om æreskrænkende udtalelser er et eksempel på
en lovgivningsmæssig begrænsning i
ytringsfriheden. Bestemmelserne kendes også som injurielovgivningen og
omfatter blandt andet § 267:
» Den, som krænker en andens ære
ved fornærmelige ord eller handlinger
eller ved at fremsætte eller udbrede
sigtelser for et forhold, der er egnet til
at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder. «
I Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 er
retten til at ytre sig frit ligeledes beskyttet. Artiklen beskytter bredt, idet
også individets informationsfrihed retten til at modtage information - er
omfattet.
EMRK artikel 10 opstiller visse hensyn,
som skal varetages i forbindelse med
fremsættelsen af ytringer, herunder
hensynet til andres gode navn og rygte
- et hensyn som har relevans i Jensen/
Dragsdahl-sagen.
Det følger endvidere af artikel 10, at
enhver er omfattet af ytrings- og informationsfriheden. Særlige samfundsgrupper nyder imidlertid en mere
vidtgående ytringsfrihed, og navnlig
journalister hører til denne gruppe.
Baggrunden herfor er journalisternes
virke som kontrolorgan i forhold til
magthaverne. Journalister fungerer i
kraft heraf som en fjerde statsmagt,
der varetager et demokratisk hensyn
i almenvellets interesse. Derfor kan
en meget vidtgående ytringsfrihed
retfærdiggøres.
Trods den stærke beskyttelse af
ytringsfriheden illustrerer retspraksis
glimrende, at spørgsmålet om det frie
ords rækkevidde er en kompleks størrelse, når det skal vurderes, hvorvidt en
fremsat ytring udgør en overtrædelse
af de lovgivningsmæssige begrænsninger. Sagen mellem Bent Jensen og
Jørgen Dragsdahl, der netop omhandler ytringsfrihedens udstrækning, er
netop nu aktuel.
Stud.Jur. 1 — 31
P
Dragsdahl/Jensen-sagen
Sagen startede i 2007, hvor historieprofessor Bent Jensen blev ansat som
leder af Center for Koldkrigsforskning.
Her fik han adgang til dokumenter fra
Politiets Efterretningstjenestes (PET)
arkiv.
Bent Jensen skrev herefter en række større artikler, som blev publiceret
i flere større medier, herunder Jyllands-Posten. I artiklerne anførte Bent
Jensen, at PET anså Jørgen Dragsdahl
som agent for KGB, den sovjetiske efterretningstjeneste, under Den Kolde
Krig, samt at Jørgen Dragsdahl som
led i sin agenttjeneste for KGB bedrog
desinformation.
Bent Jensens beskyldninger havde,
udover adgangen til dokumenterne i
PETs arkiv, afsæt i Dragsdahls tid som
journalist på Information, hvor han
var udenrigs- og sikkerhedspolitisk
medarbejder. Her skrev han en række artikler, hvori han kritiserede den
udenrigs- og sikkerhedspolitik, som
blev ført af NATO.
Bent Jensen skrev i alt ni artikler indeholdende 35, i Dragsdahls optik,
injurierende udsagn. 24 af udsagnene
omhandlede agentvirksomhed, mens
de resterende 11 omhandlede desinformation. Fælles for udsagnene var,
at de alle omhandlede og havde Jørgen
Dragsdahl og hans påståede virke som
KGB-agent som omdrejningspunkt.
32 — Marts 2015
Byretten
Beskyldningerne medførte, at Bent
Jensen i 2010 modtog en dom for injurier ved byretten i Svendborg. Byretten
lagde blandt andet vægt på, at Jensen
ikke havde godtgjort, at han fra anden
side havde fået verificeret de fremførte
udsagns sandhed.
STRAFFELOVENS § 267
Den, som krænker
en andens ære ved
fornærmelige ord eller
handlinger eller ved at
fremsætte eller udbrede
sigtelser for et forhold,
der er egnet til at nedsætte den fornærmede
i medborgeres agtelse,
straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder
Byretten anførte endvidere, at forskere
i forbindelse med videnskabelig debat
har vide grænser for at fremsætte bedømmelser af andres faglige arbejde,
hvis det holdes inden for deres faglige
kompetence. Bent Jensens resultater
var imidlertid offentliggjort i et dagblad, hvorfor han ikke kunne påberåbe
sig den særlige udvidede ytringsfrihed.
Byretten omtalte ligeledes den udvidede ytringsfrihed, som journalister
nyder. Det blev i den forbindelse fastslået, at Bent Jensen ved publiceringen
fremtrådte som forsker og professor og
ikke som journalist, hvorfor han netop
ikke nød en mere vidtgående ytringsfrihed i denne forstand.
Bent Jensen blev dømt for injurier og
tilpligtedes at erkende, at alle 35 udsagn var ubeføjede og fremsat med
urette.
Landsretten
Bent Jensen ankede byrettens dom, og
sagen blev behandlet igen i 2013. Resultatet var overraskende.
Landsretten udtalte om den samlede
vurdering, at der skal » (…) foretages
en samlet afvejning, hvor der navnlig
skal lægges vægt på sigtelsernes karakter og alvor, om der er ført sandhedsbevis for eller i øvrigt har været
tilstrækkeligt faktuelt grundlag for
sigtelserne om agentvirksomhed og
desinformation, samt de vide rammer
for Bent Jensens ytringsfrihed «
Landsretten fandt i relation til de 24
udsagn omhandlende agentvirksomhed, at Jensen havde haft et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for at fremsætte
udsagnene, til trods for at Dragsdahl
aldrig havde været hverken sigtet, tiltalt eller dømt for udøvelse af ulovlig
agentvirksomhed. Bent Jensens arbejde fandtes at være udtryk for en kritisk
vurdering af Dragsdahls arbejde som
journalist.
Ved behandlingen af de resterende 11 udsagn inddelte dommerne des­in­for­mation
Østre Landsret frifandt Bent
Jensen for injurier i den over 100 sider
lange dom, og nåede således frem til
det diametralt modsatte resultat end
byretten i Svendborg tre år forinden
i en snæver og en bred forståelse. Førstnævnte forståelse indebar, at Dragsdahl
skulle have skrevet artikler, hvis indhold
var bevidst mod bedre vidende, vildledende, urigtige og som et led i et
samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste. Dommerne fandt ikke,
at Bent Jensen havde benyttet ordet
desinformation i den snævre forstand
Desinformation i den brede forstand,
hvilken dommerne lagde til grund at
Jensen havde benyttet sig af, indebar
ifølge dommernes forståelse formidling af oplysninger, der ud fra en objektiv betragtning var urigtige eller
vildledende, og som tjente en fremmed
stats efterretningstjenestes interesser.
Østre Landsret krævede således ikke,
at Bent Jensen førte sandhedsbevis for
sine påstande om desinformation, men
derimod blot at der forelå et tilstrækkeligt faktuelt grundlag.
Dommerne lagde vægt på graden
af emnets væsentlighed ud fra et
samfundsmæssigt
perspektiv,
og
bemærkede at Jensens hverv som historiker sammenholdt hermed betød,
at han nød en større ytringsfrihed.
Østre Landsret frifandt Bent Jensen
for injurier i den over 100 sider lange
dom, og nåede således frem til det diametralt modsatte resultat end byretten
i Svendborg tre år forinden. Dommen
var et resultat af en afvejning mellem
Bent Jensens ret til ytringsfrihed på
den ene side og Jørgen Dragsdahls ære
og ret til respekt for sit privatliv på den
anden side.
Landsrettens dom er bemærkelsesværdig, idet dommerne erkendte, at
Dragsdahl aldrig havde været sigtet,
tiltalt eller dømt for overtrædelse af
straffelovens bestemmelse om spionage. Landsretten fastslog samtidig,
at Jensen ikke havde ført bevis for, at
Dragsdahl rent faktisk var agent for
KGB. På baggrund af en samlet afvejning af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til respekt for
privatlivet faldt Landsretten resultat alligevel til fordel for Bent Jensen.
Vurderingen blev ligeledes foretaget i
lyset af EMRK artikel 10.
Præmisserne i dommen fra henholdsvis
byretten i Svendborg og Østre Landsret
er på mange måder modstridende, og
med disse in mente er dommenes forskellige udfald ikke overraskende. At
de to instanser vurderede hensynene
til henholdsvis Jensen og Dragsdahl så
forskelligt er derimod temmelig overraskende, og illustrerer glimrende, hvor
komplekst spørgsmålet om ytringsfrihedens udstrækning er.
Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen har
således vundet en gang hver. Det gør
det ikke mindre spændende, at Procesbevillingsnævnet i januar 2014 besluttede, at Østre Landsrets dom kunne
ankes til Højesteret. En måned efter
indgav Dragsdahl ankestævning, og
begge parter blev meddelt fri proces.
Spændende bliver det at følge sagens
gang i Højesteret, hvor hovedforhandlingerne finder sted medio maj 2015.
Stud.Jur. 1 — 33
A
AKTUELT
RUNDT OM RETTEN
SKREVET AF
Charlotte Otken
RUNDTOM
RETTEN
BOGHANDLEREN FRA BRØNSHØJ
Der kan ikke være tvivl om, at racisme, terrorisme og
ytringsfrihed er tre af de mest omdiskuterede emner i øjeblikket. Også i Danmark.
I december sidste år afsagde retten på Frederiksberg dom
i en nævningesag, hvor den 54-årige Sam Mansour, bedre
kendt som den danskmarokkanske boghandler fra Brønshøj,
blev idømt 4 års fængsel for blandt andet at fremme terrorvirksomhed. I hovedtræk bestod Mansours handlinger i, at
han gennem en række opslag på Facebook og via e-mails
havde opildnet personer til at rejse til Syren eller Irak for at
deltage i væbnet jihad.
Han blev derimod frifundet for en påstand om frakendelse
af dansk indfødsret og udvisning, og blev ligeledes frifundet
i forbindelse med udgivelsen af tre bøger, der var skrevet af
Abu Qatada, og som ifølge anklagemyndigheden havde tilknytning til Al-Qaeda.
Der fandtes ikke at være tilstrækkeligt bevis for, at indholdet
af bøgerne glorificerede eller opfordrede til væbnet jihad, på
samme måde som de nævnte e-mails eller opslag på Facebook havde gjort. Efterfølgende gav flere personer, herunder
politikere, udtryk for, hvad de mente om dommens resultat.
Særligt rettens afgørelse om ikke at fratage Mansour sit
danske statsborgerskab, blev gjort til genstand for forskellige synspunkter. Mansour og hans advokat havde udbedt sig
betænkningstid med hensyn til anke af sagen til landsretten, hvorfor afgørelsen endnu ikke var endelig. Dette fik Frederiksbergs retspræsident til at lede opmærksomheden hen
på retsplejelovens § 1017, stk. 2, nr. 3, hvorefter den, ”som i
tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætligt eller ved grov uagtsomhed, så længe endelig dom
i en straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der er
egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse” kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
34 — Marts 2015
Folkevalgte politikere blandede sig i domstolenes arbejde, og pludselig opstod en bekymring om magtfordeling
og Grundlovens § 3. Er det utænkeligt, at politikere blander
sig i domstolenes arbejde, eller skal de have lov til at ytre
sig i offentlige debatter af stor samfundsmæssig interesse?
Debatten er oplagt, og en af de politianmeldte folketingspolitikere, Inger Støjberg, har udtalt, at hun står ved sine udtalelser. Heller ikke Pia Kjærsgaard fortrød sine udtalelser
under retssagen.
Mansours dom er anket til landsretten af både Statsadvokaten og Mansour selv, og der er endnu ikke sat punktum i
sagen. Det bliver interessant at se, om Pia Kjærsgaard har
nogle indvendinger, hvis landsretten stadfæster byretsdommen. Såfremt man ikke har noget relevant at ytre, kan man
altid vende sig mod det kloge ordsprog om, at tavshed er
guld.
MÅ MAN FYRE FOLK,
FORDI DE ER OVERVÆGTIGE?
De færreste kunne forestille sig at blive fyret, fordi de var for
tynde. Spørgsmålet er herefter, om tilfældet er det samme
for overvægtige.
I den meget omtalte Kaltoft-sag fastslå EU-Domstolen, at
der ikke gælder et generelt forbud mod forskelsbehandling af ovevægtige mennesker inden for beskæftigelse og
erhverv. Et forbud vil kun kunne komme på tale, såfremt
overvægten kan anses for et handicap. Danskeren Karsten
Kaltoft blev under en sparerunde i år 2010 fyret fra sit arbejde i Billund Kommune, hvor han arbejdede som dagplejer.
Kaltoft mente selv, at fyringen skyldtes, at han vejede 160
kg. Han vejede det samme, da han blev ansat 15 år tidligere.
Retsgrundlaget for sagen var beskæftigelsesdirektivet (direktiv 2000/78), som fastlægger en generel ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling pga. religion, handicap,
seksuel orientering m.m. inden for beskæftigelse og erhverv.
Domstolen har fastslået, at der eksisterer et forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme. Alligevel har det været
svært at fastslå Kaltofts fyring.
Tilbage står man med spørgsmålet om handicapbegrebets
rækkevidde. Hvornår er overvægt et handicap? Til dette
spørgsmål har foreningen for svært overvægtige, Adipositasforeningen, udtalt, at de svært overvægtige frabeder sig at
blive kaldt handicappede. Foreningen og dens medlemmer
frygter nemlig, at handicapbegrebet vil gøre arbejdsgivere
mere påpasselige med at ansætte svært overvægtige.
RESTORATIVE JUSTICE
Man skal vist være et bedre menneske end de fleste, hvis man
som forurettet har lyst til at invitere sin gerningsmand til
afternoon tea, og se bort den forargelse og hævngerrighed
som nok ville være den umiddelbare reaktion hos de fleste.
Ikke desto mindre er det idéen bag det såkaldte ”restorative
justice”, der for få år siden blev indført i Nordirland. Formålet er, at en gerningsmand under 18 år skal få mulighed for
at råde bod på sin ugerning over for sit personligt identificerbare offer. Har han fx begået hærværk mod en forretning,
skal forurettede kunne opfordre gerningsmanden til at komme og hjælpe ham i hans butik i x antal timer, således at der
ikke længere er nogle ”hard feelings” mellem de to parter.
Det lyder måske naivt og lægger op til et utopisk samfund,
hvor alle elsker hinanden, og ingen er onde. Projektet bærer
imidlertid frugt. Antallet af unge kriminelle, der bliver gengangere, falder betydeligt i Nordirland – særligt dem, der
har begået grov kriminalitet. Derudover er 90% af ofrene
tilfredse med ordningen, fordi de føler sig mere inkluderede
i processen. Hvis den danske kriminalforsorg får øjnene op
for dette fænomen, bliver det spændende at se, om ideen vil
være lige så gavnlig i Danmark.
Stud.Jur. 1 — 35
VILTOFT SØGER LØBENDE
DYGTIGE STUDENTERMEDHJÆLPERE
OG ADVOKATFULDMÆGTIGE
LÆS MERE UNDER “KARRIERE”
PÅ VORES HJEMMESIDE
WWW.VILTOFT.DK
S
STUDIELIV
SKITUR
Vanvittige
VAL T
SKREVET AF
Jonas Lind Hansen
Fredag d. 23.
januar 2015 klokken ca. 09:30 trillede en
bus ind på Frue Plads. Bussen skulle danne rammerne for
de første 24 timer af JD’s årlige skitur, som i år gik til Val
Thorens og Les 3 Vallées i Frankrig. Turen var i år arrangeret i samarbejde med det berygtede rejseselskab Écart, som
nogle vil kende fra gymnasietiden.
Halvdelen af de over hundrede tilmeldte jurastuderende
skulle med bussen kl. 10, mens den anden halvdel havde afgang senere på eftermiddagen. Det var en forsamling af forventningsfulde og glade unge mennesker, som alle var klar
Stud.Jur. 1 — 37
S
til en uge i det franske. Det kriblede i de fleste for at komme
ned til et af verdens største sammenhængende skisportssteder med mulighed for at køre på over 600 km pister i op
til 3.220 meters højde. Alene dette var nok til at få et smil
frem på de flestes læber. Samtidig var der udsigt til afterski
på baren Panda og vilde fester på altid farverige Malaysia.
Klokken 07:00 lørdag morgen trillede bussen ind til Val
Thorens, som viste sig fra sin bedste side med blå himmel og
fuld sol. Trods trætte hoveder og ømme kroppe efter den lange bustur, fik vejret lokket mange ud på ski den første dag.
De efterfølgende dage bød på skiløb og fester i en lind strøm.
Dette, selvom vejret bekræftede, at turen var i uge 5, hvilket
betød temperaturer et stykke under frysepunktet og en del
38 — Marts 2015
skyer, tåge og sne. Vejret holdte dog hverken de garvede skiløbere eller nybegynderne tilbage fra at komme ud og udforske området, og humøret forblev højt, selvom det som ugen
skred frem blev sværere og sværere at komme op om morgenen henset til væskeindtaget de foregående aftener.
En skitur med Écart er ikke bare en skitur, men også en social
oplevelse med flere arrangementer. Turen bød således også
på picnic i sneen, Écart-fest på det altid fantastiske La Folie
Douce og fest på Malaysia med live optræden. Alle disse arrangementer løb af stablen om onsdagen, idet vejrguderne
truede med snestorm både torsdag og fredag. Det blev derfor ikke til meget skiløb onsdag, som i stedet startede med
en hyggelig picnic, hvor de forskellige studier skulle dyste
internt. Jura løb selvfølgelig med sejren!
Efterfølgende var der fest på legendariske La Folie Douce,
hvor danske DJ Faustix gæstede pulten med assistance fra en
veloplagt ’’hypeman’’ og den franske version af Epic Sax Guy.
Om aftenen lukkede natklubben Malaysia op for ugens største fest, hvor Écart havde fløjet intet mindre end gruppen
Vild $mith ned for at skabe kulminationen på en festlig dag.
Et tætpakket Malaysia satte således en tyk streg under en
god dag.
Efter fredag, hvor flere lifter var lukket grundet snestorm og
lavinefare, var det lørdag tid til at sætte sig til rette i bussen
og vende snuden mod Danmark igen. En bustur hvor der igen
var rigelig med tid til at vende skiløbet, festerne og hele oplevelsen med sine medstuderende.
JD’s skitur anno 2015 til Val Thorens Les 3 Vallées var således et samsurium af fest, fantastisk skiløb og godt selskab,
og det kun kan anbefales at deltage i næste års skitur!
Der var dog ikke mange timer til at komme sig ovenpå onsdagens strabadser, idet JD om torsdagen inviterede til middag på baren Panda. Middagen var en god måde så småt at
runde ugen af på, høre historier fra de andre studerende og
få inspiration til de sidste gode pister.
Stud.Jur. 1 — 39
STUD.JUR. ANBEFALER
1 2 3
SUITS
Suits er tilbage på sendefladen, så gør dig selv den
tjeneste at klemme lidt tid
ind til et længeventet gensyn med Mike Ross og den
famøse Harvey Specter.
Ved du ikke, hvem vi snakker om, så
skynd dig at smide bogen på hylden
og kom igang med første sæson!!
APP’EN
WHISPER
App’en fungerer som
en online, anonym
skriftestol. Udover at
der er mulighed for
selv at få lettet hjertet med nogle af de ting, som
man ikke kan dele med venner, er der også mulighed for at
få sig et godt grin ved at læse
nogle af de ting, som andre har
skrevet derinde. Derudover er
det jo ytringsfrihed i højeste
potens, og man behøver ikke
stå til ansvar ved navn.
STUD.JUR.
ANBEFALER
MED EN APP
Kender du det, at man
glemmer at checke ud?
Der er efter Rejsekortets
indførsel rigtig mange,
der har måttet betale dummebøden
på 50 kr. Det skal være slut! Med
den nye app ”Rejs Nemt” kan din
smartphone huske dig på, at du skal
checke ud. Senere i år vil der blive
lanceret endnu en app, der gør det
muligt at tjekke ud online. Du er således ikke længere afhængig af en
check-ud stolpe, men du kan klare
det hele på telefonen – det er smart!
App’en kan hentes i appstore
IKKE
40 — Marts 2015
REJS NEMT
 CHECK-UD
4 5 6
HIPHOP
FRA
SVERIGE
Har du stiftet
bekendtskab
med de provokerende hiphop
drenge fra Sverige med
frontfiguren Yung Lean?
Hvis ikke, så skynd dig at
slå dem op på Youtube og
dan din egen mening om de
nye drenge fra nord, som vi
personligt synes er et fremragende indspark på den
skandinaviske scene.
AT
SPISE
GULERØDDER
PÅ LÆSESALEN!
BETTER
CALL SAUL
Savner du Breaking Bad? Så kan
Stud.Jur anbefale den nye serie
Better Call Saul.
Serien handler om advokaten Saul Goodman og finder
sted seks år før den noget
tvivlsomme advokat for første gang møder Walter White. Om serien er bedre end
dens forgænger, vil vi lade
være op til den enkelte, men
god det er den!
MANDFRED
& VIN
Fordi dagens ret koster
under 100 kr. Fordi de
bl.a. har rødbedevin.
Fordi vi alle elsker vin….
og billig mad.
Adresse:
Jægersborggade 40,
2200 København N
NEED
WE
SAY
MORE?
Stud.Jur. 1 — 41
P
PERSPEKTIV
BAGKANTEN
K
A
G
N
A
B
SKREVET AF
Niels Frederik Balling Larsen
I kølvandet på terrorangrebet mod Charlie Hebdo er terrorbekæmpelse igen blevet et yndet diskussionsemne for landets politikere. I gennem de sidste 15 år har vi opbygget og
udbygget terrorlovgivningen, og der er mere på vej. Men kan
vi bygge på for evigt, hvis vi også skal bevare de selvsamme
friheder, som vi værner så ihærdigt om?
”Vi kan ikke opstille en bagkant for,
hvor langt vi er villige til at gå.”
Sådan sagde Danmarks Justitsminister, Mette Frederiksen,
få dage efter terrorangrebet i Paris, der kostede 17 mennesker livet. Ordene faldt efter et møde i Paris mellem justitsministre fra 11 EU-lande samt USA og Canada, hvor man
skulle drøfte et fælles udgangspunkt oven på angrebet.
Efter mødet stod det klart, at Mette Frederiksen og hendes
ministerkolleger blandt andet ønsker en skærpet kontrol
med EU’s grænser og med flyrejser. Men det kræver, at der
arbejdes mod et kompromis i EU. Indtil nu har EU-parlamentets borgerrettighedsudvalg nemlig blokeret for lovgivning,
som netop havde til formål at skærpe denne kontrol. Det har
de gjort, fordi man i parlamentet er bekymret for, hvorvidt
42 — Marts 2015
TE
N
det udgør et for stort indgreb i borgernes frihedsrettigheder.
Med tanke på den udvikling, der har været siden krigen mod
terror tog sin begyndelse for 15 år siden, er det måske heller
ikke helt dumt at overveje, hvor terrorlovgivningen befinder
sig, og hvor den er på vej hen.
Pakkeleg
Siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har
vestlige regeringer løbende gjort tiltag for at forebygge og
bekæmpe terrorisme. Også i Danmark har man i flere ombæringer gennemført ændringer af terror-lovgivningen.
I 2002 vedtog man ”antiterror-pakken”, som indeholdt to
centrale tilføjelser til den eksisterende lovgivning. For det
første indførte man straffelovens §114, som i daglig tale
omtales som terrorparagraffen. Efter denne bestemmelse
straffes den, der med forsæt til at skræmme en befolkning
eller destabilisere et land udfører en af de i bestemmelsen
oplistede handlinger, med fængsel indtil på livstid. Der er
også særligt skærpede straffe til personer, der tilskynder til
eller truer med at begå terror.
Desuden indførte man bl.a. med retsplejelovens §786 de
såkaldte logningsregler, der pålægger tele- og internetudbydere at registrere og opbevare oplysninger om blandt
andet telefonopkald, for at hjælpe politiet i deres efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Denne logning
af persondata har været meget omdiskuteret, og er blevet
Også udtryk for opbakning
til handlinger kan nu straffes,
og det kan hurtigt gribe om
sig og udfordre vores vanlige
forståelse af ytringsfrihed og
ytrings- frihedens grænser
kritiseret for at gribe ind i retten til privatliv. Blandt andre
Jacob Mchangama, der er direktør for tænketanken Justitia
og jurist med speciale i menneskerettigheder og retssikkerhed, er gået forrest i kritikken.
I 2006 vedtog Folketinget endnu en terror-pakke, ”Terror-pakke II”, der blandt andet gav politiet mulighed for at
indhente fly-passagerlister, og samtidigt øgede politiets
muligheder for aflytning og overvågning. Terror-pakker har
der altså været nok af, og senest er der snak om en ny terror-pakke i kølvandet på de forfærdelige begivenheder, som
har præget den første del af 2015.
Men er der overhovedet brug for mere terrorlovgivning, eller
skal vi være påpasselige med at give myndighederne endnu
flere beføjelser i kampen mod terrorisme?
Vi så med NSA-skandalen, hvor meget det kan gribe om sig,
hvis der ikke opstilles en bagkant for, hvad efterretningstjenesterne kan tillade sig. Edward Snowdens afsløringer viste
angiveligt, at NSA havde overvåget data fra millionvis af telefoner, samt aflyttet flere prominente personer; bl.a. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.
Mange så denne sag som et symptom på, at man med antiterror-lovgivningen var gået for langt, mens andre ikke mente, at det var så galt, som det blev udstillet. Således udtalte
statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013: ”Jeg tror, at vi i
lange stræk skal være glade for amerikanernes overvågning.”
Det lader til, at man er gået meget langt i bestræbelserne
på at forebygge terror i USA. Helt så langt er man ikke gået
i Danmark. Men som sagt er der mere lovgivning på vej, og
vi har set, hvordan retten til privatliv kan blive krænket, hvis
der ikke opstilles en bagkant.
Må man rose en terrorist?
Privatlivets fred er ikke den eneste frihedsrettighed, som
kan komme i fare, når der vedtages ændringer af terrorlovgivningen. Da man indførte straffelovens §114 havde det den
konsekvens, at anvendelsesområdet for straffelovens §136
blev udvidet betydeligt. Umiddelbart kan det virke som en
teknikalitet, men udvidelsen er ikke uden betydning.
Efter straffelovens §136, stk. 2, kan man ifalde straf, hvis
man offentligt billiger en forbrydelse, der er omhandlet i
straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller kapitel 13 om forbrydelser
mod statsforfatningen og statens myndigheder. Terrorparagraffen befinder sig netop i straffelovens kapitel 13, og
dermed blev det efter lovændringen i 2002 blev det således
pludselig strafbart at billige en terrorhandling.
I Grundlovens §77 er det sikret, at vi i Danmark har ytringsfrihed ”dog under ansvar fra domstolene”. Straffelovens
§136 er en af de bestemmelser, der kan føre til et sådan
Stud.Jur. 1 — 43
P
K
A
G
N
A
B
ansvar. §136 hjemler dog kun et strafansvar for billigelse af
en lille del af de i straffeloven omhandlede forbrydelser, og
således er det f.eks. ikke strafbart at billige en voldtægt efter §216 eller et manddrab efter §237. Før 2002 var det altså
muligt at billige en terrorhandling uden efterfølgende strafansvar. Med antiterror-pakken blev det dog muligt at straffe
en sådan ytring.
Én ting er at have muligheden for at straffe en ytring – en
anden ting er dog rent faktisk at gøre det. Det lader til, at
bestemmelsen de senere år i stigende grad bliver bragt i anvendelse af anklagemyndigheden. I december sidste år blev
Sam Mansour (også kendt som Boghandleren fra Brønshøj)
dømt dels for opfordring til terrorisme, dels for at billige
konkrete terrorhandlinger efter §136, stk. 2.
Bestemmelsen har også været i brug i 2015. To dage efter
terrorangrebet i Frankrig den 7. januar blev en 23-årig mand
sigtet af politiet for overtrædelse af §136, stk. 2. Manden,
der hedder Abu Ubaydillah og er talsmand for organisationen ’Kaldet til Islam’, havde delt en artikel om terrorangrebet på Facebook, og forsynet det med en glad smiley samt
en arabisk tekst, der angiveligt betyder noget i retning af, at
Gud har æren for denne ærefulde handling. Dette fandt politiet at være en billigelse af en terrorhandling og således i
strid med den nævnte straffelovsbestemmelse.
Hvor er bagkanten?
Sigtelsen har affødt en del reaktioner fra politikere og meningsdannere, der er bekymrede for retten til at ytre sig frit.
Pernille Skipper, der er retsordfører for Enhedslisten, har udtalt
til Stud.Jur., at hun tager skarp afstand fra billigelse af terror,
men samtidigt mener, at man for ytringsfrihedens skyld skal
træde varsomt, når man vælger at retsforfølge nogen på et
grundlag, som det i sagen om den 23-årige Abu.
Skipper bemærker således: ”Det er noget ganske epokegørende i dansk ret, at ikke blot ord i form af trusler og opfordringer til vold m.v. straffes. Også udtryk for opbakning til
44 — Marts 2015
TE
N
handlinger kan nu straffes, og det kan hurtigt gribe om sig og
udfordre vores vanlige forståelse af ytringsfrihed og ytringsfrihedens grænser.”
Andre mener, at bestemmelsen bør have sin plads. En af dem
er Morten Messerschmidt, som sidder i EU-parlamentet for
Dansk Folkeparti. Han udtaler: ”Den [§ 136, stk. 2] kan finde anvendelse, når der er tale om tilskyndelse, men hvor man
ikke er helt derovre, hvor der er tale om råd, dåd og gerning, og
vi reelt er inde i §23 om medvirken”.
Messerschmidt mener, at det vil være problematisk alene at
dømme folk for at udtrykke sig positivt om terror, men han
dømmer modsat Pernille Skipper ikke bestemmelsen ude,
hvis blot domstolene fortolker et krav om ’noget mere’ ind
i bestemmelsen.
”Hvis der ligger en grad af tilskyndelse eller opfordring i billigelsen, så synes jeg, at straf er rimelig, fordi vi ved, at folk
lader sig inspirere af de her ting. Men der må også være et
punkt, hvor man kommer så langt ned, at tilskyndelseselementet er helt væk, og der derfor ikke skal straffes.
Spørgsmålet om hvor meget vi må gribe ind i og begrænse
vores frihedsrettigheder er uden tvivl et ømtåleligt et af slagsen. Truslen fra terrorister mod vores samfund har i den seneste tid vist sit grimme ansigt, og det er ikke uden grund at
mange tage deres forholdsregler frem for blot at lade stå til.
Hvad og hvor meget der skal gøres for at forebygge terrorisme, må hele tiden bygge på en afvejning mellem hensynet til
vores sikkerhed og hensynet til vores frihed og retssikkerhed.
Én ting står dog klart. Det er misforstået, når Mette Frederiksen siger, at der ikke er en bagkant for, hvor langt vi kan
gå. At hendes udtalelse skulle tages helt bogstaveligt, har
formentlig ikke været hendes hensigts. Det var forhåbentlig
udtryk for en vilje til at forsvare vores rettigheder og ikke et
ønske om at begrænse dem. For der er altså en bagkant…
Hvor end den så går.
SNYDT ELLER BARE SKUFFET?
MØD OS PÅ KARRIEREDAGEN TIL EN SNAK OM AT KOMME TIL
BUNDS I SELV DE MEST KOMPLICEREDE SAGER
I kølvandet på finanskrisen hjælper Kammeradvokaten Forbrugerombudsmanden med at vurdere,
om bankerne har rådgivet kunderne godt nok om
komplekse investeringsprodukter. Det handler i
bund og grund om en vurdering af, hvorvidt forbrugerne er blevet snydt eller blot skuffede.
Vi er et privat advokatfirma med omkring 360 medarbejdere. Vi tilbyder løsninger inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og afslutter årligt mere
end 2000 retssager.
Du vil dagligt blive udfordret på din faglighed og får
hurtigt ansvar for dine egne sager. Men du er aldrig
alene: På alle sager vil enten en erfaren advokat eller
partner være tilknyttet som overordnet ansvarlig.
Der er ingen tvivl om, at vi har travlt, men vi har også
fokus på, at vores medarbejdere skal trives, udvikle sig
og have det godt med hinanden, når de er på arbejde.
Mød Camilla, Daniel og Rasmus på karrieredagen og
tal med dem om, hvordan vi arbejder.
Løft blikketTM
www.kammeradvokaten.dk
DET JURIDISKE
FAKULTETS SIDER
NYE STUDIELOKALER
I SNAREGADE
5 SKARPE TIL
STINE JØRGENSEN,
PRODEKAN FOR UDDANNELSE
PÅ DET JURIDISKE FAKULTET
NYE MEDSTUDERENDE
PÅ FAKULTETET
46 — December 2014
NYE STUDIELOKALER
I SNAREGADE
Det Juridiske Fakultet byder velkommen til et nyt område med fokus på
gruppearbejde. Vis hvordan dig og din gruppe bruger de nye studielokaler ved at uploade et billede til Instagram. Brug hashtagget #Snaregade.
Det Juridiske Fakultet har udviklet en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura, der giver titlen cand. soc. i jura. Uddannelsen er målrettet professionsbachelorer. Vi forventer at kunne byde
velkommen til to hold studerende på den nye uddannelse med start
til september.
FOKUS PÅ GRUPPEARBEJDE
I forbindelse med indretningen af lokalerne har der været fokus på
at skabe et miljø, der kan inspirere til et fagligt såvel som socialt
miljø. På alle tre etager er der indrettet moderne studiemiljøer, hvor
du enten kan sidde for dig selv eller sammen med dine medstuderende, når du skal forberede dig til undervisningen. For at skabe rum
for gruppearbejdet er der blevet installeret højryggede sofaer, der
dæmper lyden fra resten af rummet. Der er ligeledes opsat en blanding af borde, som dig og din gruppe kan bruge når I arbejder. Har
du brug for en pause, kan du gå op i køkkenet på tredje sal, og lave
kaffe eller frokost.
FORSKELLIGE UNDERVISNINGSLOKALER
På henholdsvis første og anden sal finder du Snare 1 og Snare 2, der fungerer som undervisningslokaler. Vi er i gang med at undersøge, hvordan vi
kan skabe et undervisningsmiljø, der understøtter
undervisningen. Derfor er de to lokaler indrettet
med forskellige borde og stole. I Snare 2 tester vi
for eksempel stole med indbyggede borde, ud fra
en forventning om at skabe en fleksibel undervisning, der på kort tid kan gå fra undervisning til
gruppearbejde.
FUNGERER DET?
Udover at være et nyt og lækkert studiemiljø, vil
Snaregade blive brugt som en test forud for flytningen til KUA3. Derfor er vi meget interesseret i at
høre din mening om indretningen. Sidder du godt?
Kan du koncentrere dig? Og er det muligt at lave
gruppearbejde? Upload billeder på #Snaregade,
der viser om møblerne fungerer til gruppearbejde,
og hjælp til med at skabe et godt studiemiljø.
#Snaregade
Stud.Jur. 1 — 47
#Snaregade
48 — Marts 2015
5 SKARPE
TIL STINE
JØRGENSEN,
PRODEKAN FOR
UDDANNELSE PÅ
DET JURIDISKE FAKULTET
Dekanen har med virkning fra 1. januar 2015 udpeget Stine Jørgensen som prodekan for uddannelse. Vi har mødt den tidligere
studie- og uddannelsesleder til en snak om hendes nye stilling,
samt hvad den kommer til at betyde for fakultetets studerende.
1
Tillykke med din stilling som prodekan
for uddannelse. Kan du først og fremmest
beskrive hvad din nye stilling går ud på?
”Stillingen som prodekan er en mere strategisk ledelsesmæssig stilling. Det vil sige, at jeg har ansvaret for den strategiske
udvikling af fakultetets uddannelsestilbud, og jeg har ansvar
for, at uddannelsen udvikler sig i overensstemmelse med de
visioner, der er truffet for uddannelsen. Og så har jeg desuden
det overordnede økonomiske ansvar for området. ”
2
Det Juridiske Fakultet har aldrig før haft en
prodekan for uddannelse. Hvorfor er det vigtigt for fakultetet, at få sådan en stilling?
”For det første er der et kæmpe fokus på uddannelserne for
tiden. Det kommer både fra politisk side, fra mediernes side
og fra de studerendes side. Det er helt naturligt, at der er så
meget fokus på uddannelsesområdet, fordi de studerende,
særligt her på fakultetet, er det største bidrag vi leverer til
samfundet. Så selvfølgelig skal der være en prodekan for uddannelse, som har et ledelsesmæssigt fokus på uddannelserne og på de studerendes forhold.”
3
Nu nævner du de studerendes forhold. Kan du komme
nærmere ind på hvad det betyder for de studerende,
at de har fået en prodekan for uddannelse?
”Det kommer meget konkret til at betyde, at der i direktionen og på universitet generelt, er en ledelsesperson, der
hele tiden taler de studerendes sag, og har fokus på kvaliteten af fakultetets uddannelser. Så jeg tror, at det har meget
stor betydning for de studerende.
4
Kan du pege på nogle erfaringer du har gjort dig,
igennem din funktion som studie- og uddannelsesleder,
som du kan tage med dig over dit nye job?
”Det er klart, jeg har været involveret i uddannelsesstedet
de seneste 4 til 5 år, så jeg kender stedet og uddannelserne.
Så jeg har selvfølgelig en masse erfaringer og input fra det
arbejde jeg har besiddet tidligere”
5
Hvilke visioner har du for stillingen
som prodekan for uddannelse?
”Min vision er hele tiden, at de juridiske uddannelser skal
være bedre og være på højt internationalt niveau. De særlige fokusområder jeg kunne tænke mig at arbejde med, er at
styrke forskningsbaseringen af uddannelserne, altså hvordan vi hele tiden sikrer, at der er sammenhæng i de studerendes uddannelse og den forskning, der bliver leveret. Og
så vil jeg rigtig gerne arbejde mere med de jurastuderendes
placering på fakultetet. Hvad vil det sige at være jurastuderende og hvordan kan vi få de studerende til at være en
større del af Det Juridiske Fakultet. Jeg oplever nemlig, at
de studerende står lidt ved siden af det der ellers sker her
på fakultet. Så jeg vil sådan set gerne trække de studerende
meget tættere på fakultetet og blive en helt naturlig ting af
det, der sker her på stedet. ”
Stud.Jur. 1 — 49
NYE MEDSTUDERENDE
PÅ FAKULTETET
Den 1. februar blev der åbnet for optagelsesansøgninger for nye medstuderende til den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i jura. Vi glæder os til at byde dem velkommen i september.
Det Juridiske Fakultet har udviklet en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura, der giver titlen cand. soc. i jura. Uddannelsen er målrettet professionsbachelorer. Vi forventer at kunne byde
velkommen til to hold studerende på den nye uddannelse med start
til september.
TVÆRFAGLIGE KOMPETENCER
Idéen til uddannelsen opstod, da flere relevante parter på arbejdsmarkedet efterspurgte tværfaglige kompetencer inden for jura. Og
politisk var der et ønske om bedre sammenhæng mellem de forskellige faggrupper. Lektor Stine Jørgensen, forklarer: ” Vi gik i gang
med at foretage analyser og udspurgte en lang række mulige aftagere på arbejdsmarkedet. Resultaterne var meget positive. Der var
slet ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet efterspørger denne type
professionsjurister – altså personer, som både har kendskab til et
professionsfagligt område og viden om juridiske problemstillinger”.
BEGEJSTREDE AFTAGERE
De kommende arbejdsgivere har altså været med i processen – og er
begejstrede for de kommende tværfaglige kandidater.
Administrerende direktør i Københavns Kommunes Socialforvaltning, Anette Laigaard siger blandt andet: ”Den viden på tværs, der
kan bygge bro, og som den ny uddannelse giver os, er en ren win-win
i forhold til de fagligheder, der i dag oplever, at de kommer til kort”.
Jurist og administrerende direktør i Lederne, Thorkild Justesen
supplerer: ”Jeg tror rent faktisk, vi kan få nogle ret enestående
kompetencer ud af de kommende kandidater, fordi de har både et
fundament i deres praktiske faglighed og kan juristernes håndværk
i analyse og metode. Jeg er overbevist om, at arbejdsmarkedet vil
efterspørge det”.
OPTAGELSE
Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse har optag én
gang årligt, med semesterstart den 1. september 2015. Der kan ansøges i perioden 1. februar - 1. april 2015. Der forventes et optag på
60 studerende årligt.
50 — Marts 2015
Informationsmøde
Mød os til vores informationsmøde, få en rundvisning og
deltag i konkurrencen om at blive advokat for en dag.
Onsdag den 8. april 2015 kl. 16.00 - 19.30
hos Bruun & Hjejle
Nørregade 21, 1165 København K
Vi afslutter arrangementet med en middag,
hvor vinderen af konkurrencen “Bliv advokat for en dag” kåres.
Tilmeld dig på www.bruunhjejle.dk
Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er
efter “først til mølle”-princippet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Din karriere i centrum
BILLEDER
PROCESSPIL
52 — Marts 2015
S
STUDIELIV
JURAFONDEN
Jurafonden yder økonomisk støtte til jurastuderende ved Det
Juridiske Fakultet på KU til konkrete aktiviteter, der kan fremme
studiemiljøet på jurastudiet i København. Læs her om et af de
projekter, som Jurafonden I det forgangne år har støttet.
Interview med Markus Klokhøj - vinder af Jurafondens ”Bonus Pater-konkurrence”
Fortæl om din ”Bonus Pater-handling”:
Min ’Bonus Pater’-handling bestod i at lave et studiestarts-track, hvor der blev taget lidt pis på fordommene om
at læse jura. Senere fulgte også en musikvideo så det hele
var klar til studiestarten ’14. Jeg har et par dygtige venner,
som hjalp mig med at få det hele på plads, og videoen (De
Culpøse - Store Penge red.) er ved at runde 11.000 views på
YouTube. Noget tyder på det er en succes! Min ven Jonas syntes, at det var et fedt bidrag til studiemiljøet, så han valgte
at nominere mig til Jurafondens ”Bonus Pater-konkurrence”.
Jeg er selvfølgelig rigtig glad for at vinde, og jeg mener det
er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, at Jurafonden eksisterer, og at det er muligt at søge midler her.
Føler du dig generelt mere
bonus pater end andre?
Jeg tror ikke, at min hjælpsomhed skiller sig specielt meget
ud i det offentlige rum, men jeg mener da, at man bør hjælpe
hinanden, når man kan. Den anden dag hjalp jeg en gammel
dame ud af bussen. Det tror (og håber) jeg nu også, at de fleste andre ville have gjort.
Synes du, at vi danskere bør være bedre
til at gribe ind og give en hjælpende
hånd i det offentlige rum?
Jeg mener generelt, at danskere står på spring, når det kommer til at hjælpe fremmede. Jeg ved ikke, om det er et specielt velfærdsgen man bliver født med, men man oplever
sjældent, at der ingenting bliver gjort. Tankevækkende er
sagen om den hjemløse Daniel, som døde ved Amagerbro
Station. Mange mennesker reagerede hurtigt på hans dårlige tilstand og ringede gentagne gange efter en ambulance.
Hjælpen kom desværre for sent, og Daniel døde. Det er forfærdeligt, at en hjemløs kan få lov at dø på sådan en måde,
men positivt at forbipasserende reagerer og insisterer på, at
vedkommende skal have hjælp.
Stud.Jur. 1 — 53
BILLEDER
JURABAR
54 — Marts 2015
JD INFORMERER
JD INFORMERER
SKREVET AF
Tasi Louise Nørskov-Jensen
Culpa Cup
Alle ved, at der hvert år skal sættes et
stort kryds i kalenderen en søndag i
marts, og år 2015 er ingen undtagelse.
Culpa Cup løber af stablen d. 8. marts
– værsgo’ at sætte kryds! JD og FC
Culpa har endnu engang slået pjalterne sammen, og arrangerer på vanlig
vis et af årets mest svedige arrangementer. (Bogstavelig talt!) Vi glæder
os til at se jer til en søndag i fodbold­
ens tegn.
Karnov Bingo
Kan det virkelig passe, at man enten
har held i kærlighed eller i spil, men
aldrig i begge dele? Kan man have en
skøn kæreste under armen og stadig
vinde den store jackpot? Kom forbi
Karnov Bingo i Jurahusets kantine d.
22. april og få sat ordsproget på prøve! Der vil som altid være fantastiske
og uundværlige præmier (Karnov Lovsamling, I rest my case), iskolde øl og
forfriskende somersby.
Jurabar
Jurabaren… En udførlig beskrivelse er
vist ikke nødvendig. Er semesterstarten også kommet lidt bag på dig trods
en rimelig lang ferie? Så kom forbi og
drik en øl med resten af Københavns
smukke jurastuderende. Skal du stadig
være en smule rusten om mandagen,
så bliv og drik tyve øl og dans hele aftenen as though no one was watching!
Vi glæder os til at se jer d. 13. marts, 27.
marts, 17. april og 8. maj.
Karrieredag
Semestrets største ”mingler-messe” afholdes i år d. 25. marts på Frue Plads.
JD’s karrieredag er som altid en fantastisk mulighed for at få lov til at mingle
med de mange fremmødte firmaer i helt
eget tempo. Der vil være rig mulighed for
at høre lidt om alle de forskellige firmaer, hilse på de fremmødte medarbejdere
og få indblik i deres hverdag – måske du
endda får øjnene op for en potentiel ny
arbejdsplads. Karrieredagen er et af JD’s
mest vellykkede, besøgte og omtalte arrangementer, og vi ser frem til endnu engang at byde jer alle velkommen!
Studiebesøg
Uanset om du ved, præcis hvad du ønsker at beskæftige dig med, er lidt i
tvivl eller helt på bar bund, er et studiebesøg altid en god idé. Foråret 2015
byder på flere forskellige af slagsen,
og vil så vidt muligt forsøge at spænde bredt, så du enten kan få de sidste
detaljer på plads eller lære noget helt
nyt om lige præcis det, du ønsker. Følg
JD på Facebook og hold dig opdateret om, hvor og hvornår de forskellige virksomhedsbesøg finder sted.
Novo Nordisk står klar d. 18. marts –
det kan kun blive godt!
International Middag (30. april)
IUNO og JD sørger endnu engang for,
at kreere en enestående mulighed for
danske studerende som skal udenlands, og internationale studerende
som læser ved Københavns Universitet. Bliv klar til dit udenlandsophold og
deltag i årets Internationale Middag,
som denne gang finder sted d. 30. april
hos IUNO på Islands Brygge. Aftenen
vil, ligesom sidst, starte ud med en imponerende ølsmagning, efterfulgt af
lækker middag og rig mulighed for at
skabe nye kontakter og udveksle gode
erfaringer og oplevelser.
Stud.Jur. 1 — 55
C
FC CULPA
Barcelona light,
fællesskab og
topplacering –
det nye FC Culpa III
SKREVET AF
Jeppe Nylander
Som det er tilfældet for de øvrige storklubber rundt omkring
i Europa, har vinterpausen også budt på heftig aktivitet uden
for kridtstregerne i FC Culpa. Det har været ganske klart for
omverdenen, at klubbens bestyrelse ikke har ligget på den
lade side. Bestyrelsen har derimod arbejdet intenst hele vinteren, for at finde et makkerpar med tilstrækkelig kompetence
til at overtage det ledige trænersæde på klubbens 3. hold. Efter hvad der ifølge klubbens bestyrelse var gnidningsfrie forhandlinger, kunne FC Culpa d. 1. februar 2015 præsentere den
nye trænerduo.
Efter en flot sæson takkede Alexander Scheel ved udgangen
af efterårssæsonen af som træner for FC Culpas 3. hold (i
daglig tale: 3’eren), hvor han, på trods af holdets til tider svingende præstationer, har leveret et fremragende stykke arbejde. Scheel lader nu faklen gå videre til Rune Morthorst og
René Olsen, der som ny trænerduo skal forsøge at videreføre
Alexander Scheels fine arbejde. Der hersker vist ingen tvivl
om, at der venter Morthorst og Olsen et spændende stykke arbejde med at videreudvikle klubbens 3. hold. Det bliver spændende at følge holdet i den kommende sæson.
56 — Marts 2015
Selvom den nye trænerduo i skrivende stund kun har haft
ganske kort tid sammen med spillertruppen, har de allerede
skabt sig et overblik over fremtiden og mandskabet. På baggrund heraf har den nye trænerduo helt eksklusivt udtalt sig
om planerne for 3. holdet og om 3’eren generelt.
Med Alexander Scheel ved roret spillede
3’eren i efteråret en af deres bedste sæsoner
i lang tid. Hvor meget betyder det for jer at
overtage et forholdsvis succesfuldt hold?
Det lægger naturligvis et stort pres på vores skuldre at
skulle udfylde det tomrum, som Scheel efterlader. Når det
så er sagt, er vi begge overbeviste om, at vi kan leve op til
forventningerne.
Selvsamme Alexander Scheel har været ude og sige,
at han er meget tilfreds med, at netop I kommer til at
være galionsfigurer for, hvad han kalder, FC Culpas
vigtigste hold. Er I klar til håndtere det voldsomme
pres, der formentlig følger med trænerrollen?
Det ville være løgn, hvis vi sagde, at vi ikke tænkte os om en
ekstra gang, inden vi sagde ja. Som nævnt er vi dog overbeviste om, at vi kan leve op til forventningerne. Dét at være træner for 3’eren er et stort ansvar, men også et privilegium, som
vi ikke kunne sige nej til. På 3’eren får vi muligheden for at arbejde med en god kombination af FC Culpas mest rutinerede
spillere og den spirende talentmasse. Der er god mulighed for
at forme alle i Culpaånden.
Kunne du tænke dig
at spille i FC Culpa?
Transfervinduet lukker aldrig i FC Culpa.
Vi tager derfor altid imod nye spillere.
Det eneste, der kræves af dig er, at
du har dit gode humør med.
Både pigeholdet og herreholdene træner hver
onsdag klokken 19.00 i Valby Idrætspark.
For nærmere info kan klubbens
promoveringsansvarlige kontaktes:
Jakob Bjelbo: 28 55 06 91 / [email protected]
Derudover kan de enkelte holds trænere kontaktes:
1. holdet: Patrick Hansen:
31 39 05 95
2. holdet: Jakob Liebetrau:
71 77 02 08
3. holdet: Rune Morthorst:
40 21 00 44
Pigeholdet: Natascha Skjaldgaard: 28 58 04 74
FC Culpas presseansvarlige, Jakob Liebetrau,
har for nylig været ude og sige, at FC Culpas
3. hold vil bevare det sociale fællesskab som
omdrejningspunkt. Kan I bekræfte dette?
Med trænerskifte følger ofte også udskiftning
i spillertruppen. Er I på udkig efter nye
kræfter, der kan være med til at styrke
3’eren forud for den kommende sæson?
Det rygte kan vi ubetinget bekræfte. Fællesskabet skal styrkes endnu mere end det er i forvejen, da vi ser det som en vigtig faktor i jagten på en topplacering.
Vi er altid på udkig efter nye talenter, så hvad enten man er en
ny Thomas Müller eller Neymar, skal man endelig komme ud og
træne med – der er plads til alle. Vi håber naturligvis også på
at se et stort fremmøde til klubbens ”Store Træningsdag” d. 5.
marts, hvor mange nye spillere forhåbentlig, også efterfølgende, vil have interesse i at starte i klubben, herunder på 3’eren.
I har begge fulgt 3’eren gennem flere sæsoner.
Hvad er efter jeres mening holdets stærke side?
I stil med det netop anførte må vi helt klart nævne fællesskabet. Uden fællesskabet var 3’eren intet – det udgør simpelthen
3’erens fundament. Fællesskabet er det, der gør, at man kravler ud af sengen lørdag morgen, selvom hovedet er mærket efter en sen fredag aften. Dette fremhæves også i erkendelsen
af, at på trods af de mange dygtige spillere på 3’eren, så er det
ikke her talentet er størst. Vi har brug for fællesskabet.
Alle FC Culpas hold er kendt for at spille elegant,
boldbesiddende og sprudlende offensiv fodbold.
Kan de mange fans forvente at se 3’eren spille
på denne måde under jeres ledelse?
Vi har allerede drøftet en del om, hvorvidt vi skal lade os inspirere af den måde, hvorpå de spiller fodbold i støvlelandet – altså en god omgang giftig kontrafodbold – eller om vi skal satse
på en Barcelona light. Vi har gode spillere og satser derfor på
sidstnævnte. Så ja, den elegante og offensive fodbold vil komme til at kendetegne 3’eren. Vi vil dog også være ærlige og sige
– og det er nok heri light-udgaven ligger – at vi er indstillet på,
at gøre hvad der skal til for at opnå resultaterne. Så er det nødvendigt, bliver bussen parkeret. Vi har vist tilstrækkeligt tunge
drenge på holdet til, at det også kan lade sig gøre…
Hvad er nøglen til succes for 3’eren
i denne kommende sæson?
Nøglen til succes bliver til dels at bygge videre på det fundament, som Scheel har bygget op med – hvad vi har nævnt et
par gange – et stærkt fællesskab. Herudover skal vi holde fast
i en stabil kerne af spillere, som kommer for at hygge sig, men
som samtidig vil vinde. Endvidere skal vi stille og roligt have
indarbejdet vores egne ideer på holdet.
Hvad er jeres ambitioner med 3. holdet?
Ambitionen med 3. holdet er, som nævnt tidligere, en topplacering. 3’eren har været uheldige de foregående sæsoner, og
resultaterne har ikke afspejlet de ellers gode præstationer i
løbet af sæsonen. Vi satser på, at skuden vender i den kommende sæson, så med lidt tur i den, er det ikke urealistisk, at
vi ender i toppen.
Hovedsponsor
for FC Culpa
Stud.Jur. 1 — 57
A
AKTUELT
16/2-2015
16.
februar
2015
SKREVET AF
Niels Frederik Balling Larsen
Det er en dato, som jeg vil huske resten af mit liv. På denne
ellers helt almindelige mandag havde Københavns Borgerrepræsentation arrangeret en mindehøjtidelighed for Dan
Uzan og Finn Nørgaard, der var ofre for det frygtelige terrorangreb, der havde ramt Danmark to dage forinden.
Jeg havde aftalt med en ven at deltage. Jeg deltager normalt
ikke i forsamlinger eller demonstrationer, men denne gang
var der noget, der havde drevet mig. Siden jeg fik nyheden om
angrebene lørdag, havde jeg haft en lyst til at gøre noget. Lyst
til at reagere. Vise min støtte. Få afløb for min vrede. Med denne følelse dirrende i kroppen begav jeg mig således mandag
aften ned af Østerbrogade mod Gunnar Nu Hansens Plads.
Jeg var ikke den eneste. Jeg tog det offentlige derhen, og
jeg klemte mig lige akkurat ind som den sidste i en stopfyldt
bus. Den var så fyldt, at dørene knap kunne lukke. Sådan
kørte vi afsted, indtil chaufføren smed os af bussen en lille
kilometer før vores destination. Bussen kunne dårligt komme frem, og den havde derfor droppet sin sædvanlige rute.
58 — Marts 2015
I stedet var vi forvist til at tilbagelægge det sidste stykke af
Østerbrogade på gåben, og det gjorde vi nu sammen med
hundredevis – ja, tusindvis – af andre mennesker.
Efter 15 minutters eftertænksom spadseretur mødte jeg min
ven ved pladsen, der allerede en halv time før tid var godt
fyldt. Vi stillede os centralt på et frit område på pladsen,
men blev hurtigt omsluttet af mennesker. Mere end 30.000
mennesker var mødt op. Det kolossale fremmøde betød noget for stemningen. Ikke fordi det virkede som om, der var
mange mennesker. Tværtimod. Der var nemlig bemærkelsesværdigt stille. Da statsministeren fra talerstolen bad om
et minuts stilhed til ære for de døde, kunne man have hørt en
knappenål falde til jorden.
Stemningen var meget speciel. Folk var tydeligvis tyngede
af weekendens begivenheder, men på samme tid var der en
optimisme blandt folk, der gjorde det hele lidt mindre sørgeligt. Aftenens talere bidrog også til at lette stemningen, og
de opfordrede alle til sammenhold og tro på fremtiden. Til de
deltagere der var mødt frem for at vise sympati og støtte, var
beskeden den samme. Der blev takket. Fra talerstolen lød
det ene tak efter det andet. Statsministeren, Den Franske
Ambassadør, Formanden fra Mosaisk Trossamfund og Formanden for Politiforbundet. Hver især takkede de på vegne
af dem, de repræsenterer.
Særligt den franske ambassadørs ord rørte noget i mig. Han
påpegede, at denne dag ikke var som alle andre – at det var
en af den slags dage, der kun er få af i livet. Det var en dag,
hvor man, når man engang ser tilbage, kan skelne mellem et
før og et efter. De ord bed jeg særligt mærke i.
I tråd med ambassadøren, sagde statsministeren, at Danmark efter terrorangrebet er et andet land end Danmark
før terrorangrebet. Vi er mere eftertænksomme og mere på
vagt. Vi ser på verden med andre øjne.
Danskerne kan tilsvarende siges at være blevet et andet folk.
Vi er nogle andre efter terrorangrebet, end vi var før. Netop
derfor var arrangementet også mere en blot en mindehøjtidelighed. Det viste os, at vi i denne sorgens tid finder sammen, og at vi står tættere og stærkere end nogensinde – på
tværs af race, religion og partiskel.
Da jeg kom til mindehøjtideligheden var det med et ønske om at reagere på al den vrede, jeg havde bygget op
over weekenden. Da arrangementet var slut en time senere, stod jeg tilbage med en helt anden følelse. Det var en
følelse af fællesskab og håb for fremtiden. Det var, hvad
denne mandag aften gjorde ved mig. Derfor vil jeg altid
huske d. 16. februar 2015.
Stud.Jur. 1 — 59
DE10HURTIGE
DE 10 HURTIGE
Morten Messerschmidt
Karriere:
Supplerende foretagender:
2005-2009: Medlem af Folketinget
for Dansk Folkeparti
2009:
Cand.Jur. fra
Københavns Universitet
2009-:
Medlem af
Europa-Parlamentet
2010-2013: Underviser i forfatningsret
på Københavns Universitet
2012-: Vært på radioprogrammet ”Europa
i Flammer” på Radio 24/7
2013: Vært på programserien ”Langt fra
Bruxelles” på DR2.
6
SKREVET AF
Niels Frederik Balling Larsen
1
Hvorfor startede du på jura?
Ideen opstod i gymnasiet, at jeg enten ville læse jura eller
polit. Jeg var sproglig student, og tog derfor et suppleringskursus i matematik, og fandt hurtigt ud af, at det ikke var
mig. Så var det jura, det endte med.
2
Hvilket fag havde du under dit
studieforløb størst passion for?
Det var særligt EU-ret, menneskeret, de internationale fag,
som jeg syntes var spændende.
3
Hvad var drømmen som jurastuderende?
Det var såmænd at praktisere. Det har jeg stadigvæk sådan en tosset drøm om, som jeg godt ved bliver meget svær
at realisere. Men hvis jeg en dag ikke blev genvalgt eller fik
nok af politik, så tror jeg godt, at jeg kunne finde på at forsøge at få en bestalling.
4
Hvordan husker du det at komme
igennem eksamensperioderne?
Det var bare noget, der skulle ordnes. Sådan var meget af
mit studie. Jeg gjorde det, at jeg satte 14 dage forud for
eksaminerne af. Kalenderen blev holdt fri. Så tog jeg de 14
dage, hvor jeg fik forberedt mig til eksamen, og så var det
det.
5
Tre ord som beskriver din tid på jura?
Intensitet, fokus og struktur. Det var et spørgsmål om, at
tingene skulle fungere i forhold til min dagligdag, der jo var
rig nok på aktiviteter.
60 — Marts 2015
Hvornår oplevede du din første
professionelle succes?
Det gjorde jeg allerede første dag, jeg blev valgt til Folketinget. Der brugte jeg juraen fra begyndelsen. Det tror jeg, der
var rigtig mange ministre, der følte sig dybt irriteret over.
7
Hvad husker du som den bedste tid i din karriere?
Det var tiden, hvor Sven Auken var formand for Europaudvalget, og jeg var europaordfører. Der kunne vi genere regeringen meget sammen. Det var en god tid, som jeg ser tilbage
på med stor varme.
8
Hvornår oplevede du dit første
professionelle nederlag?
Da jeg måtte erkende, at det ikke var muligt at være fuldmægtig ved siden af det politiske arbejde. Det tog tid for
mig at acceptere, at det ikke var praktisk muligt, for det gik
jeg sådan set i lang tid med en plan om. Så det er nok mit
åbenlyse nederlag.
9
Hvis du skulle give et godt råd til dig selv som
nyuddannet jurist, hvordan skulle det så lyde?
Jeg synes, man skal kaste sig ud i så meget som muligt så
hurtigt som muligt. Man skal lade være med at undervurdere, hvad man kan overkomme. Jeg har sgu altid nået det, jeg
gerne ville, og det der med at sige, nu skal man også passe
på ikke at blive stresset, synes jeg i virkeligheden bare er en
dårlig undskyldning for ikke at gøre det, man gerne vil. Så
jeg vil råde folk til at klø på.
10
Hvem er din ”juridiske superhelt”?
Jeg er meget inspireret af, og vil derfor godt nævne ham,
Hjalte Rasmussen, som jeg fik et rigtig fint og personligt
forhold til, efter jeg var færdig med at læse, men som desværre døde alt for tidligt. Ham havde jeg stor respekt for,
dels pga. hans juridiske dygtighed, men også fordi han havde en fandenivoldskhed og turde gå imod strømmen og sige
tingene, som han så dem.
E
STØTTEMEDLEMMER
Eksklusive støttemedlemmer
Advokatpartnerselskab
KALENDER
FORÅR 2015
03MARTS
08.
CULPA CUP
13.JURABAR
18.
STUDIEBESØG HOS NOVO NORDISK 25.KARRIEREDAG
27.JURABAR
04APRIL
17.JURABAR
22.
KARNOV BINGO
30.
INTERNATIONAL DINNER
05MAJ
08.JURABAR
Bemærk:
Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med
www.jdku.dk for evt. ændringer.
Her finder du også yderligere information om de enkelte programmer.
62 — Marts 2015
JDs BESTYRELSE 2015
Formand
Anders Lytzhøft Olsen
[email protected]
Kasserer/næstformand
Philip Jørsboe
Støttemedlemsansvarlig
Jacob Maimin Weil
PR-ansvarlig
Thea Stensgaard Juul
[email protected]
[email protected]
[email protected]
JD Case-ansvarlig
Laura Krabbe
Pro Bono-ansvarlig
Adrian Fritze Simonsen
Klubmester
Jeppe Aasted Due
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Stud.Jur.-redaktør
Tasi Louise Nørskov-Jensen
Stud.Jur.-redaktør
Ida Nordholm-Carstensen
Studiebesøgsansvarlig
Anna Haldbo Michelsen
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Eventansvarlig
Mads Høegh
Eventansvarlig
Line Rom
Gottschalck-Andersen
Jurabar-ansvarlig
Anders Reckendorff
[email protected]
[email protected]
[email protected]
K
Du får Din sag for.
fra Dag ét.
Velkommen til.
kromannreumert.com/karriere
Inneke Wolthoorn
Advokatfuldmægtig