Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub

Læs Stud.Jur.’s eksklusive interview m
Maria Rørbye Rønn - ny generaldirektør for D
Stud.Jur.
Forbrydelse & Straf
P
Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på ”Forbrydelse &
Straf” og møder de aktører, hvis hverdag handler om emnet.
Nr. 3 • Oktober 2011 • 66. årgang
studieliv
Studiestarten, s. 29
P
perspektiv
Forbrydelse & Straf tema, s. 8
aktuelt
Grænsekontrollen, interview
med Dr. Jur. Karsten Engsig
Sørensen, s. 38
Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet – københavns universitet
Udgiver
Juridisk Diskussionsklub
Studiestræde 34
DK-1455 København K
Telefon: (0045) 35 32 33 24
E-mail:[email protected]
Redaktion
Redaktør:
Redaktør:
Sarah Klaper
Gustav Krohn Schaldemose
Ekstern redaktion:
Camilla Fie Pedersen
Johan Kristian Tufte-Kristensen
Amalie Bang
Jesper Holm
Clara Cilius Rødgaard
FORSIDEFOTO
Simon Bruun Fals
Design
Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen
Tryk
Kolofon ApS
Oplag: 4500
Stud.Jur.
Om bladet
Citering mv.
Generelt
Tryk & papir
Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet
udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med
Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige
studerende og ansatte ved Fakultetet.
Citering og anden gengivelse
af uddrag fra Stud. Jur. må
gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse.
Materiale, kommentarer samt
ris og ros kan sendes til stud.
[email protected]
Stud.Jur er produceret under
miljøvenlige forhold og trykt
efter den internationale
standard for miljøledelse.
Stud.Jur er trykt på papir som
er PEFC certificeret.
Afmelding: Send en email
med navn og adresse til
[email protected]
At være advokat er en livsstil! Hvis du deler denne
tilgang til advokatgerningen, og du er fagligt forfængelig på egne og kollegaernes vegne, så søger vi
innovative og integritetsfulde advokater, advokatfuldmægtige og trainees
Du kan læse mere om, hvad vi kan tilbyde, og
hvad vi forventer på www.mwblaw.dk/job
Send ansøgning, CV og karakterudskrifter til os
på [email protected]
Advokatpartnerselskab
indhold
stud. jur. • nr. 3 • Oktober 2011
Forbrydelse
& straf
studieliv
s. 25
s. 29
s. 52
s. 54
s. 58
Årsfest
Studiestarten
Debatindlæg
Jurist anno 2011 – del 2
FC Culpa informerer
P
faste sider
s. 05Leder
s. 07 Formandens meddelelser
s. 26 Stud.Jur. anbefaler special
s. 32 Billeder fra studiet
s. 36 JD informerer
s. 46 Fakultetets sider
s. 60 JD noterer
s. 61Støttemedlemmer
s. 62Kalender
s. 63 JD’s bestyrelse
perspektiv
s. 8-19 Artikelserie om strafferettens aktører
s. 22 En dag i anklagerens
fodspor
s. 26 Stud.Jur anbefaler Forbrydelse & Straf
Special
aktuelt
s. 38
s. 44
Grænsekontrol –i strid
med EU-retten?
Tidslinje - udpluk af
afgørelser fra de
seneste 6 måneder
leder
Forbrydelse
& Straf
skrevet af
Sarah Klaper og
Gustav Krohn
Schaldemose
Lad os starte med at tilstå en forbrydelse: vi har tyvstjålet titlen ”Forbrydelse & Straf” fra af de største kriminalromaner og anvendt den som tema
i vores lille blad. Dette tyveri har vi
tilladt os, fordi ”Forbrydelse & Straf”
er meget mere end titlen på en gammel russisk murstensroman; det er et
tema, som vi alle kan forholde os til,
og de fleste finder spændende. Beviset
herfor får man ved blot at tænde for
tv’et, åbne avisen eller gå en tur hos
boghandleren - man kan ikke undgå at
støde på historier om forbrydelse og
straf i alle mulige og umulige afskygninger. Det samme gør sig gældende
her på jurastudiet, hvor strafferet er et
af de mest populære fag.
Måske er forklaringen på dette, at vi
har en svaghed for at høre om det forbudte, det afvigende og det tragiske.
Vores fascination skyldes dog nok
først og fremmest, at forbrydelse og
straf handler om mennesker. Derfor er
det ikke kun en tematik, der er interessant for os som jurister, men som også
appellerer til vores moral, fornuft og
følelser.
anbefaler i denne udgave fået to gæsteanmeldere fra Politikkens Hus til at
give deres bud på de bedste bøger og
film inden for emnet.
Hvor det er resten af befolkningens
privilegium at kunne lade følelserne
og moralen dømme, når de hører om
forbrydelser og straf, er det de strafferetlige aktørers opgave at lade fornuften og loven herske. De skal som
repræsentanter for retsstaten sørge for
den vanskelige balancegang mellem
hensynet til kriminalitetsbekæmpelsen
overfor hensynet til den enkeltes retssikkerhed.
Dette Stud.Jur. byder dog på mere end
forbrydelse og straf. Læs bl.a. artiklen
om den kontroversielle grænsekontrol,
og få svaret på om den ifølge Dr.Jur.
Karsten Engsig Sørensen strider mod
EU-retten.
Denne balancegang kan du blandt andet høre forsvarsadvokaten Merethe
Stagetorn og anklageren Lise-Lotte
Nilas fortælle om i vores temaserie,
”Forbrydelse & Straf”. I serien fortæller andre strafferetlige aktører ligeledes om deres forhold til forbrydelse og
straf, og giver gode råd til studerende
der vil gå i deres fodspor. Temaserien
tager dig også med i Østre Landsret,
hvor anklager Christian Schrøder fører
en sag om grov vold og drabsforsøg.
Kan du ikke få krimi nok, har Stud.Jur.
Hvis du har lyst til at høre om, hvordan
det er at være vejleder for 800 nye jurastuderende, så læs artiklen om studiestarten og drøm dig tilbage til dengang
du bare var en uerfaren russer.
Stud.Jur. byder både gamle studerende
og nye russere velkommen til et forhåbentligt både sjovt og lærerigt efterårssemester.
God fornøjelse!
Stud. Jur. 3 – 5
R E TH INK P IP E LINE
Vi betragter fuldmægtigforløbet
som en udvikling, ikke en afretning.
Der kommer ikke kompetente advokater ud af ensrettede, færdigpakkede løsninger. I Plesner sørger
vi for en individualiseret uddannelse på højeste niveau, sparring og gode sociale rammer. Men det
er op til dig, hvordan du udnytter forløbet. Lige nu søger vi fuldmægtige, se mere på plesner.com
Foto af Joachim Ladefoged. Se hele serien på plesner.com
Formandens meddelelser
Kære medstuderende
og ansatte ved
Det Juridiske
Fakultet...
Velkommen tilbage og velkommen til!
Velkommen tilbage i Studiestræde til
endnu et efterårssemester og for nogle
velkommen til det allerførste semester på jurastudiet. Sommeren føles
på nuværende tidspunkt meget langt
væk, og det får mig til at tvivle på, om
det egentlig overhovedet har været
sommer? Efteråret har i hvert fald indhentet mig hurtigere end nogensinde.
Der er dog ingen grund til at fortvivle, for selvom det bliver mørkere og
sværere at komme op om morgenen, så
byder JD på et fuldt pakket efterårsprogram, som det bestemt er værd at stå
op for.
De første fredagsbarer har allerede
været afholdt. En semesterstartsfest er
i skrivende stund nærtforestående, og
de første studiebesøg er lige rundt om
hjørnet. Udover de mere traditionelle
studiebesøg på advokatkontorer, så
har du i dette semester mulighed for at
komme med indenfor hos revisions- og
rådgivningsfirmaet Deloitte og blandt
andet høre om, hvordan det er at arbejde i en juridisk afdeling. Derudover
vil der være mulighed for at få tips til
CV’et hos Hannes Snellman.
Efteråret byder også på et nyt tiltag
– JD Legal Conference. Legal Conference er et nyt nordisk tiltag, hvor juridiske
foreninger for studerende i hele Norden
samarbejder om at skabe en unik dag
for jurastuderende. Legal Conference
løber af stablen for første gang fredag
d. 4. november i København i samarbejde med Lett Advokatfirma. Der er tale
om en dag, hvor man vil få mulighed for
at fordybe sig i et aktuelt juridisk emne,
og jeg håber, at I vil være med til at
bakke op om det nye initiativ og sætte
jeres præg på et arrangement, der er
den første af sin slags.
Og mens vi er ved nyhederne, så kan
JD allerede nu afsløre, at JD Pro Bono
fra 2011 vil skifte udtryk. JD har valgt at
lægge indsamlings-konceptet bag sig
og i stedet fokusere på at give jer mulighed for at hjælpe andre. Der vil være
tale om en form for frivilligt arbejde,
hvor man som studerende, med støtte
fra erfarne advokater, skal yde juridisk
rådgivning til en non-profit organisation i Danmark. JD håber, at I vil være
med til at støtte op om projektet og bi-
drage til et godt formål ved at donere
jeres tid, arbejdskraft og viden.
På den mere spraglede side byder
JD igen dette semester velkommen
indenfor til fredagsbarer, international middag og ikke mindst JDs Årsfest
anno 2011. Efter en bragende succes på
Langelinie Pavillonen sidste år har vi
valgt at gentage succesen samme sted,
og jeg håber, at så mange som muligt
vil deltage lørdag d. 5. november og bidrage til endnu en uforglemmelig aften.
Herudover kan jeg kun opfordre foreningens medlemmer til at tage med på
JDs skitur i uge 5 i 2012. Det er muligt
at tilmelde sig allerede nu, men der lukkes for tilmeldinger d. 17. oktober 2011,
så hank op i nogle kammerater og meld
jer til mens tid er. Det er uden tvivl den
bedste måde at fejre vinterens eksaminer på.
Afslutningsvist vil jeg opfordre jer
til at kigge forbi JDs hjemmeside www.
jdku.dk, for her kan I i galleriet både
se billeder fra fredagsbarer og fester,
tilmelde jer studiebesøg, blive opdateret om vores aktiviteter og ikke mindst
læse eller genlæse tidligere udgaver af
Stud.Jur.
God fornøjelse med læsningen, semesteret og efteråret!
De bedste hilsner,
Linnea,
Formand for Juridisk Diskussionsklub.
Stud. Jur. 3 – 7
P
perspektiv
FORBRYDELSE & STRAF
Forbrydelse
& Straf
8 – Oktober 2011
Stud.Jur. bringer i forbindelse med temaet ”Forbrydelse &
Straf” en artikelserie med nogle af strafferettens vigtigste
aktører. På de næste sider kan du læse, hvordan professor Eva
Smith, forsvarsadvokat Merethe Stagetorn, anklager Lise-Lotte
Nilas, politiker Manu Sareen samt vicepolitiinspektør Jens
Møller Jensen forholder sig til faget. Læs også reportagen om
en dag i retten med anklager Christian Schrøder, og lad dig
inspirere af særudgaven af Stud.Jur. anbefaler.
Stud. Jur. 3 – 9
10 – Oktober 2011
P
perspektiv
FORBRYDELSE & STRAF
Politimanden
skrevet af
Camilla Fie Pedersen
Egentlig drømte vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen om at blive professionel atlet eller ingeniør, men tilfældet ville det sådan, at han i 1981 valgte at gøre karriere inden for politiet. Efter i en lang årrække at have specialiseret sig inden for
personfarlig kriminalitet, kunne Jens Møller Jensen i sommeren 2011 føje ”chef for
personfarlig kriminalitet” til sit visitkort. Stud.Jur. har mødt manden, der fældede
Lors Doukaev.
Hvorfor er det nødvendigt at straffe?
Den, der gør noget forbudt, skal mødes
med en konsekvens. Om konsekvensen
så er retfærdig i forhold til det, der er
sket; det giver jeg mig aldrig i kast med
at bedømme. Det afgørende for mig er,
om vores efterforskning har vist, at der
er begået en strafbar handling. Selve
strafudmålingen overlader jeg trygt til
andre.
Hvor meget engagerer du dig i
sagerne?
Det er kun få, meget alvorlige eller politiske sager, som jeg engagerer mig
personligt i. Under efterforskningen
af Lors Doukaev- sagen i september
2010 blev jeg bedt om at være efterforskningsleder. Her havde jeg et meget fagspecifikt engagement i sagen.
På det tidspunkt havde jeg kun den ene
sag, og havde derfor muligheden for at
være helt inde i sagens detaljer. Det var
kanon spændende. I øjeblikket er der
2-3 drabssager, som jeg er personligt
inde over.
Hvad har din karriere lært dig om
forbrydelse og straf?
Et af læringspunkterne er, at det er vanskeligt at straffe sig til bedre mennesker. Vi får nogle kriminelle, der bliver
ved med at være kriminelle. Så længe vi
har så høj en recidivprocent, som vi har,
så er der noget, der ikke fungerer optimalt. Heri ligger der en stor udfordring
for samfundet. Generelt mener jeg, at
der bør bruges en masse ressourcer på
oplysning og uddannelse, så folk ikke
bliver førstegangskriminelle.
Hvad har dit arbejde lært dig om
mennesker?
Principielt, at alle mennesker kan indeholde en kriminel. Kriminalitet er ikke
100 % lavopdelt, selvom der selvfølge-
lig er en social sammenhæng. Næsten
uanset hvor alvorlig forbrydelsen er, så
gemmer der sig et menneske inde i den,
man finder. Her er det vigtigt for mig og
mine medarbejdere at være objektive.
Vi har jo netop jaget ”bæstet” i vores
efterforskning, men når vi fanger ham,
er det er menneske, som har en masse
rettigheder, som vi skal overholde. Som
politifolk er vi forpligtede til at opsøge
de formildende omstændigheder i
mennesket.
Hvad har været de mest spændende
sager, du har arbejdet med?
Selvfølgelig var bombesagen mod Lors
Doukaev spændende. Herudover havde
jeg i 90’erne en mindre rolle i HELA-sagen, hvor et skib blev taget med 6 tons
hash. Det var det største parti hash, der
på det tidspunkt var blevet konfiskeret. Nogle sager husker man, fordi de
er makabre eller sørgelige. For nogle
år siden havde vi uheldigvis en række
sager, hvor familiefædre dræbte deres
børn og koner. Ellers er jeg ret god til at
glemme sager – eller dårlig til at huske
dem.
Stud. Jur. 3 – 11
12 – Oktober 2011
P
perspektiv
FORBRYDELSE & STRAF
Forsvarsadvokaten
skrevet af
Sarah Klaper
Merethe Stagetorn er en af Danmarks mest kendte beskikkede forsvarsadvokater,
med møderet for Højesteret. Hun blev cand.jur. i 1965 og har lige siden haft en stor
interesse inden for det strafferetlige område. Til dagligt arbejder Merethe Stagetorn
i advokatfirmaet Stagetorn- Wenzel – Lund Poulsen.
Hvad er din definition af retfærdighed?
Den har jeg faktisk aldrig prøvet at definere. I min bog ’Forsvarsadvokaten’
opdagede jeg ved korrekturlæsningen,
at jeg slet ikke havde benyttet ordet, og
det til trods for, at det egentlig er det,
som det hele handler om. Jeg har med
garanti heller aldrig benyttet det i en
retssal, måske fordi jeg synes, det er
næsten helligt!
Er det som forsvarsadvokat til
tider svært, at adskille sin egen
retfærdighedsfølelse fra sit arbejde
Nej, for i mit arbejde skal jeg identificere mig 100% med mit arbejde, og
være tilsvarende loyal over for klientens holdning til sagen
Vil du forsvare alle, uanset hvilken for­
bry­delse pågældende er anklaget for?
Ja!
Kan dit virke som forsvarsadvokat
give dig samvittighedskvaler?
Nej, men jeg forsøger altid at få klienten til at forstå, hvorledes hans sag
’står’. Men lige meget, om klientens
synspunkter aldrig ville kunne få medhold hos en domstol, så skal jeg alligevel være hans våbendrager.
Hvilke ulemper ved det danske
retssystem har du oplevet gennem dit
arbejde?
Jeg har stedse været en modstander
af varetægtsfængsling – frihedsberø-
velse uden dom – og jeg har gennem
Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg været med til gennem betænkninger at få indskrænket brugen af varetægtsfængsling og isolation.
Hvad har din karrierer lært dig om
forbrydelse og straf?
At jeg ikke tror, at straftruslen afholder
nogen fra at begå forbrydelser, og at
indespærring ikke gør mennesker kriminalitetsfri.
Har du et råd til fremtidens jurister,
der ønsker at gå i dine fodspor?
Det er svært at rådgive andre, men
indstillingen til mennesker skal være
empatisk og så skal en forsvarsadvokat være indstillet på hårdt arbejde og
vekslende arbejdstider.
Stud. Jur. 3 – 13
14 – Oktober 2011
P
perspektiv
FORBRYDELSE & STRAF
Anklageren
skrevet af
Camilla Fie Pedersen
Da Lise-Lotte Nilas i 1983 blev jurist, var hun ikke et øjeblik i tvivl om, at det var
strafferetten, der trak. Efter en lang karriere inden for Justitsministeriets område,
blev Nilas i 2007 statsadvokat for København og Bornholm.
Hvad forstår du ved retfærdighed?
Vores arbejde er gennemsyret af retsplejelovens krav om objektivitet. Det
er her, vores retfærdighedsfølelse som
anklagere kommer til udtryk. Er man
skyldig, skal man dømmes; er man
uskyldig, skal man ikke retsforfølges.
Selvfølgelig tænker vi over, hvordan
sager skal forberedes, men vi er jo ikke
taktiske på den måde, at vi undlader at
sige noget, hvis det ville skade vores
sag at sige det. Det ville være forkert.
Hvorfor er det efter din mening
nødvendigt at straffe?
Vores hovedopgave er at sørge for, at
skyldige personer drages til ansvar for
deres handlinger. Men vi skal ikke prøve
sager for at prøve sager. Det er en vigtig samfundsopgave, og det betyder
meget for de mennesker, der arbejder i
Statsadvokaturen. Vi er optaget af ensartethed – ikke af at få længere straffe,
end der normalt udmåles i tilsvarende
sager. Det er vigtigt, at der en forudsi-
gelighed og gennemsigtighed. Vi har
en embedsmandsrolle, hvor vi udfører
vores arbejde i henhold til det, Folketinget har ønsket – uden at tage stilling
til det retspolitiske i forhold til spørgsmålet om, hvorfor man straffer.
Har du til tider svært ved at adskille
din egen retfærdighedsfølelse fra dit
arbejde?
Der er mange sager, hvor man synes, at
forurettede har lidt en hård skæbne, og
at det ville være retfærdigt, at samfundet markerede sin afstandtagen hertil.
Men det viger til side for det håndværk,
vi skal udføre; kan man ikke finde gerningsmanden, så er man nødsaget til at
lukke sagen.
Hvor er der efter din mening plads til
forbedringer i det danske retssystem?
Vi har stor fokus på hurtig sagsbehandling. Det er vigtigt for alle involverede.
Jeg er personligt optaget af, hvad der er
en ”smuk” proces. Jeg synes, det ville
være smukt, hvis man kunne få afklaret
formalitetsindsigelser med forsvareren
inden hovedforhandlingen, så man kan
koncentrere sig om sagen. Det mener
jeg også, er det mest retfærdige over
for tiltalte og forurettede. Nogle af indsigelserne er lidt showprægede, og det
synes jeg ikke hører hjemme i retssalen. Man kan diskutere, om man burde
indføre en præklusionsfrist for formalitetsindsigelser, men det ville nok stride
imod princippet om materiel sandhed.
Hvad har været de mest spændende
sager, du har arbejdet med?
Kriminaliteten er blevet mere kompleks
over tid. For tiden har vi en sag kørende mod 16 rockere med tilknytning til
Hells Angels. Det er en enestående sag
alene på grund af dens omfang: Der er
sat 60 retsdage af til sagen. Så store
sager har vi sjældent. En anden aktuel
sag, vi har, er Roj TV, der er særegen,
fordi bevisførelsen og efterforskningen
har været speciel og meget langvarig,
fordi vi skulle have oplysninger fra
mange andre lande.
Stud. Jur. 3 – 15
16 – Oktober 2011
P
perspektiv
FORBRYDELSE & STRAF
Politikeren
skrevet af
Gustav Krohn Schaldemose
Manu Sareen er retspolitisk ordfører for det Radikale Venstre. Det var kampen for
samfundets svageste, der fik ham til at engagere sig i politik. Retspolitikken blev
hans arbejdsområde og politiske hjertebarn, efter han i januar 2011 kom i folketinget for de radikale som stedfortræder for Lone Dybkjær og dermed overtog hendes
post som retspolitisk ordfører. Manu Sareen blev valgt ind i folketinget d. 15. september 2011.
Hvordan danner man som politiker sig
sine retspolitiske holdninger?
Det kan man gøre på baggrund af
følelser, fakta og faglighed. Min faglighed kommer af, at jeg har arbejdet
med unge kriminelle hele mit liv, så
jeg kender dem, der ryger ind og ud af
fængslet. Jeg sørger for at tale både
med fangevogteren, fangen og eksperten. Det er på baggrund af disse
erfaringer, jeg henter ude i virkeligheden, at jeg danner mine retspolitiske holdninger. Desværre ser vi en
tendens til, at meget lovgivning på
strafområdet baseres på frygt. Når
politikerne taler om lømmelpakker,
hjemmerøverier og østeuropæiske
bander, bliver vi alle bange og ønsker
strengere straffe. Men hvis vi tvinger
os til at undertrykke vores frygt og
se fakta i øjnene, kan vi se, at strengere straffe og grænsekontrol ikke
nødvendigvis løser problemet. Derfor
kæmper jeg for at få retspolitik til at
handle mindre om frygt og mere om
fakta og faglighed.
Hvordan bliver straffelovgivning
konkret til?
En lovgivning starter altid med en idé.
Nogle gange er det din egen eller partiets idé, men ofte stammer den fra en
henvendelse fra folk, der f.eks. arbejder
dagligt med strafferet. Typisk stammer
mange idéer til lovgivning dog fra sager
i medierne, selvom det ikke er altid, at
enkelhistorierne holder vand og egner
sig til at blive omsat til konkret politik.
Men mener man, at man har en sag, går
man videre med det forberedende arbejde. Ofte vil man nedsætte en arbejdsgruppe, der sender deres forslag til
folketingsgruppen, som så enten æder
forslaget med det samme eller sender
rettelser tilbage til arbejdsgruppen.
Når man i partiet synes, at forslaget er
klart, sender man det til sekretæren for
retsudvalget, som så kan vælge at lave
det om til et egentligt lovforslag. Og så
bliver forslaget førstebehandlet, andenbehandlet og tredjebehandlet. Det er
selvfølgelig ikke altid, at en idé ender
som lovgivning, men der faktisk overraskende kort fra en idé til en lovgivning.
Hvad har din karriere lært dig om
forbrydelse og straf?
Min erfaring har lært mig, at forebyggelse er den bedste kur mod kriminalitet. Derfor er forebyggelse også min
retspolitiske kerneværdi. Vi ved, at
forebyggelse virker, og vi ved, hvem
der er i risikogruppen for at blive kriminelle. Det eneste, vi bare skal gøre,
er at gribe ind og forebygge i tide. Undersøgelser viser, at jo tidligere vi griber ind og forebygger, jo mere effektiv
bliver forebyggelsen. Derfor begræder
jeg også tendensen til, at vi fra lovgivningssiden af straffer hårdere og hårdere, samtidig med at vi skruer ned for
forebyggelsen og udsulter kriminalforsorgen.
Har du som politiker, der arbejder
praktisk med forbrydelse og straf,
et råd til os jurastuderende, der kun
arbejder med det teoretisk?
I skal huske at være i alliance med
virkeligheden. Husk på, at strafferet
drejer sig som om mennesker og handler om virkeligheden. Dét, må I aldrig
glemme.
Stud. Jur. 3 – 17
18 – Oktober 2011
P
perspektiv
FORBRYDELSE & STRAF
Professoren
skrevet af
Johan Kristian Tufte-Kristensen
Eva Smith er dr.jur. og professor i straffeproces. Hun er formand for Det Kriminalpræventive Råd og medlem af Retsplejerådet og Strafferetsplejeudvalget.
Hvordan forløber en tilfældig hverdag
for en professor i straffeproces?
Hvis jeg har undervisning næste dag,
bruger jeg meget tid på at forberede
mig, uanset om jeg skal undervise i
noget, jeg har undervist i mange gange
før. Jeg undersøger altid, om der er en
nyhed eller en avisartikel, der kan gøre
undervisningsemnet aktuelt. Derudover har jeg meget ofte møder, enten
med studerende, som skriver speciale, eller med et af de råd, jeg sidder i.
Jeg bruger naturligvis også tid på min
forskning.
Hvordan kommer de teoretiske
aspekter af strafferetten til udtryk i
det danske strafferetlige system?
I de senere år har der været en tendens
fra politikernes side til at ændre på
straffeloven ved at indføre strafskærpelser og minimumsstraffe. Derved
bevæger politikerne sig ind på principielle straffeteoretiske overvejelser.
Lovene går dog gennem Justitsmini-
steriet, hvor man er opmærksom på de
principielle overvejelser. Derfor bliver
lovgivningen tillempet, så den ikke strider mod de grundlæggende principper
i strafferetten.
I hvor høj grad føler du, at den
straffeprocessuelle forskerstand har
indflydelse på det danske retssystem?
Som medlem af Strafferetsplejeudvalget bliver jeg jo bedt om at komme med
mine synspunkter, når der skal laves ny
lovgivning på området. Via min plads i
udvalget har jeg en vis indflydelse, selv
om politikerne naturligvis ikke behøver at følge de forslag, vi lægger frem.
Som formand for Det Kriminalpræventive Råd får jeg lejlighed til at gøre min
indflydelse gældende i forbindelse med
høringsrunder. Den indflydelse, der
opnås gennem et lovforberedende udvalg, er dog større end den indflydelse,
der opnås gennem høringsrunder.
Hvordan vil du karakterisere
udviklingen i det danske
strafferetlige system sammenlignet
med udviklingen i andre landes
strafferetlige systemer?
I de seneste ti år har der været en tendens til at skærpe straffene og kontrollen. Denne udvikling ser man dog også
i resten af Europa.
Hvad er din holdning til udviklingen?
Udviklingen strider mod den traditionelle danske opfattelse, som vægter
prævention og præventive tiltag højt,
navnlig i forhold til unge mennesker.
Jeg er på den traditionelle fløj. Som
formand for Det Kriminalpræventive
Råd er min opgave jo også at foreslå
præventive foranstaltninger.
Hvad ville du ændre, hvis du fik lov
til at foretage én grundlæggende
ændring i den danske
straffelovgivning?
Jeg ville indføre en regel, som forbød
minimumsstraffe. Jeg ville også meget
gerne genindføre en regel, hvorefter
personer, der endnu ikke er fyldt 18 år,
ikke kan straffes med mere end otte års
fængsel.
Har du altid villet arbejde med
strafferet?
Ja. Da jeg var helt ung, drømte jeg om at
blive en stor forsvarsadvokat.
Har du et særligt råd til de
jurastuderende, som selv vil arbejde
med strafferet?
Jeg har snarere et generelt råd til jurastuderende. Når der skal vælges fag,
skal der vælges efter interesse og ikke
ud fra en kalkulation om, hvad der kan
være karrierefremmende. De store advokatkontorer og ministerierne lægger
ikke så stor vægt på, hvilke fag de studerende har valgt. De lægger i højere
grad vægt på, hvordan de studerende
har klaret sig i de fag, de har valgt.
Stud. Jur. 3 – 19
Less Latin,
more English
www.gorrissenfederspiel.com
From 0 to 30 people
within one year
in Copenhagen.
Be part of our
Nordic success story.
With more than 300 professionals in Copenhagen, Stockholm, Helsinki,
Moscow and St. Petersburg, Hannes Snellman has a strong position in the
Nordic region within transactions and conflict management.
We are continuing our expansion and are looking for students, new law
graduates and assistant attorneys to join our team in Copenhagen.
www.hannessnellman.com/Copenhagen
P
perspektiv
FORBRYDELSE & STRAF
En dag i
anklagerens
fodspor
katfuldmægtig Christian Schrøder fra
Statsadvokaten for Nordsjælland og
Københavns Vestegn. Man har muligvis set ham før. For nyligt medvirkede
han i dokumentarfilmen ”Med døden til
skrevet af
følge”, hvor endnu en voldsmand sad
Jesper Holm
på anklagebænken, og hvor Christian
Var det vold eller drabsforsøg, da en ung Schrøder også var anklager. Den høje,
mørkhårede og autoritære anklager
mand gik bersærk en tidlig nat i marts
rejser sig op, da dommerne og nævmåned for over et år siden, hvor han
ningerne kommer ind i retssalen. Det
uddelte knytnæveslag og knivstik til en
samling festglade mennesker ved en fest? samme gør salens øvr ige tilhørere.
Det var det afgørende spørgsmål i straffesagen fra Østre Landsret, hvor vi fulgte "Så det er vigtigt, at man som
anklager Christian Schrøder for en dag.
anklager både kan være den
På anklagebænken i retssalen sidder
sagens tiltalte – en ung fyr, klædt i grøn
t-shirt, med hænderne foldede og blikket stift rettet mod bordet foran ham.
Straffesagen mod ham er ved at være
til vejs ende, og foran ham venter blot
dommerne og nævningernes afgørelse
om skyldsspørgsmålet og sanktionen.
Denne unge fyr, som står tiltalt for
at have udøvet grov vold og drabsforsøg mod syv personer en tidlig nat i
marts måned for over et år siden, var
før episoden familiefar med kone, barn
og tendens til overvægt. Det er han ikke
længere. I dag, hvor han sidder i Østre
Landsret og venter på sin dom, ser han
kun meget sjældent sin mindreårige
søn, hans kone er gået fra ham, og han
er tilbage til normalvægt. Sagen har
ændret mange ting i hans tilværelse.
Han ligner en mand derefter.
På den tiltaltes modsatte side i retssalen sidder anklageren, statsadvo-
22 – Oktober 2011
hårde - men også den mere
bløde - anklager af og til"
– Thi kendes for ret. Tiltalte findes skyldig i et tilfælde af grov vold samt et tilfælde af drabsforsøg. Tiltalte straffes
med fængsel i 7 år.
Således lyder dommen, og dermed
falder svaret på sagens spørgsmål om
grov vold eller drabsforsøg. Efter sagens afslutning giver anklageren, Christian Schrøde r, sig tid til at forklare lidt
om sagen.
– Denne sag har været lidt speciel,
fordi der har været så mange modsatrettede vidneforklaringer om, hvad der
skete den nat. Nogle vidner har ikke
set noget, nogle vidner kan ikke huske
så meget, mens andre vidner næppe
har fortalt hele sandheden. Men det er
også en af udfordringerne ved at være
anklager – at skulle udfordre nogle af
de forklaringer, der afgives for retten,
og finde frem til, hvad der i virkeligheden skete på gerningstidspunktet.
Som anklager skal man helst turde
stille de udfordrende – og til tider ”farlige” – spørgsmål til både vidner og
tiltalte.
Efter anklagerens og forsvarerens
afsluttende bemærkninger, fik tiltalte
ordet, hvilket blev benyttet af ham til
at undskylde til de forurettede i sagen.
Det blev også til en bemærkning om, at
han håbede at blive set som det menneske, han var – og altså ikke som et
monster, man skulle være bange for i
nabolaget.
– Sagen viser meget godt, at den
tiltalte i denne sag ikke er nogen
hårdkogt forbryder, men at han er et
menneske, som det slog klik for i øjeblikket, hvor han gik amok med knytnæveslag og knivstiv. Det betyder naturligvis også, at man som anklager
ikke er nær så barsk og bestemt, som
hvis man sad over for en mere hårdkogt kriminel. Så det er vigtigt, at
man som anklager både kan være den
hårde – men også den mere bløde –
anklager af og til, fortæller Christian
Schrøder.
Endnu en dag i retssalen er slut for
Christian Schrøder. Tilbage er blot turen til statsadvokaturen, hvor der venter en smule efterarbejde i sagen, inden
han kan pakke sagen væk og lægge den
på hylden blandt de domfældte. Foran
ham venter flere sager med både hårdkogte kriminelle og bløde familiefædre.
En dag i anklagerens fodspor er dermed
også slut.
"Den høje,
mørkhårede
og autoritære
anklager rejser
sig op, da
dommerne og
nævningerne
kommer ind i
retssalen."
Stud. Jur. 3 – 23
NORRBOM VINDING
Norrbom Vinding er Skandinaviens største og Danmarks førende
advokatfirma inden for arbejds- og ansættelsesret. Vi har også
et anerkendt ekspertteam på det IP- og patentretlige område.
Vi rådgiver en lang række af landets mest interessante offentlige
og private virksomheder.
Vi er altid på udkig efter morgendagens stjerner
Har du et højt fagligt niveau og et stort engagement,
er du meget velkommen til at kontakte Mariann Norrbom
eller Inge Aas Lawaetz på 35 25 39 40.
Amerikakaj
Dampfærgevej 26
2100 København Ø
Tel +45 35 25 39 40
[email protected]
www.norrbomvinding.com
ÅRSFEST
05-11-2011
Reserver dagen
Stud.Jur. anbefaler
Forbrydelse & straf special
I anledning af temaet om forbrydelse­og straf
har Stud.Jur. bedt krimi­redaktør på Politikens
Forlag, Katrine Riisager, om at komme med
hendes bud på tidens bedste kriminallitteratur.
26 – Oktober 2011
01
02
Johan Theorin
Håkan Nesser
Johan Theorin er efter min
mening en af de bedste
krimiforfattere i Sverige
lige nu. Han skriver stemningsfyldte og intelligente spændingsromaner. Foreløbig er der på dansk udkommet
tre ud af planlagt fire i den såkaldte Ølandskvartet. Romanerne foregår på den svenske ø
Øland, hvor forfatteren som barn tilbragte sine
somre. De foregår på hver sin årstid og tager
alle udgangspunkt i en myte fra Øland. De kan
læses hver for sig, men rækkefølgen er: Skumringstimen, Natstorm og Blodlaget.
Svenske Håkan Nesser har
et stort forfatterskab bag
sig, men hans serie med
kriminalkommissær Barba­
rotti er især værd at bide mærke i. Romanerne
handler om kriminalitet og kærlighed; de er
velskrevne og fulde af originalitet. De er nok
især for dem, som er trætte af gængse kriminalromaner, og som kan lide en plotdrevet
roman. Om Barbarotti er der udkommet følgende: Menneske uden hund, En helt anden
historie, En fortælling om hr. Roos og De ensomme.
03
04
Jussi Adler-Olsen
Elsebeth Egholm
Jussi Adler-Olsen har udgi­vet
syv kri­mi­t hril­ler-romaner.
De fire handler om Afdeling Q: Den utraditionelle
og hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl
Mørk står i spidsen for politiets Afdeling Q, der
tager sig af uopklarede sager. Sammen med
sin assistent Hafez el- Assad og sekretæren
Rose kastes han ud i den ene mere sindsoprivende opklaring efter den anden. Jussis romaner er neglebidende spændende og dejligt forfriskende ikke uden humor. Om Afdeling Q er
udkommet: Kvinden i buret, Fasandræberne,
Flaskepost fra P og Journal 64.
Elsebeth Egholm har skrevet en lang række romaner om journalisten Dicte
Svendsen, men i år udkom
Tre hundes nat, som er den første roman i en
ny serie, hvor Dicte Svendsens søn, Peter
Boutrup, har en hovedrolle. Peter er en forfriskende hovedperson i krimigenren. Han
har en plettet fortid og er en outsider, men
som læser føler man stærkt for ham. Hans
fortid er årsagen til, at han bliver ufrivilligt
involveret i en mystisk sag, som begynder
med, at man finder et kvindelig uden ansigt
i Grenå Havn.
Stud.Jur. har bedt filmanmelder på
Politikken, Sophie Engberg Sonne,
om at give sine bud på de bedste film
med temaet ’Forbrydelse & Straf’. Selv
siger hun om emnet:
”Det oplagte valg ville være skildringer af store historiske skyldsspørgsmål, som man eksempelvis ser det i
Steven Spielbergs ’Schindlers liste’
fra 1994. Et andet indlysende bud er
de mange retssalsdramaer lige fra
’Kramer mod Kramer’ (1979) over ’Et
spørgsmål om ære’ (1992) til tyske
Hans-Christian Schmids drama ’Hannahs valg’ (2009), der udspiller sig ved
krigsforbryderdomstolen i Haag. Men
forbrydelser kan jo være mange ting,
lige som straffen ikke nødvendigvis
skal bestemmes af en dommer. Derfor
disse bud på gode, tankevækkende
film, der på anderledes vis beskæftiger
sig med forholdet mellem forbrydelse
og straf”:
05
Rachel Getting Married
(Jonathan Demme, 2009)
Lillesøster Rachel er fami­liens
sorte får, der får ud­
gangs­
tilladelse fra sin afvænningsklinik for at komme hjem til
søsterens bryllup i Jonathan
Demmes fremragende film
fra 2009. Familiefesten
vækker en masse gemte følelser mellem søstrene, deres far og deres fraværende mor. Rachel var nemlig i sin tid skyld i, at lillebroderen
døde, og selv om alle siger, de har tilgivet hende, hænger der stadig en sort sky over Rachel,
som ønsker så højt at sone sin forbrydelse, at
hun kommer til at gøre ondt værre, og det, der
skulle være en lykkelig begivenhed, bliver en
smertefuld påmindelse om fortidens sorg.
06
Minority Report
(Steven Spielberg, 2002)
I Steven Spielbergs science-fictionfilm fra
2002 sker der ikke længere forbrydelser.
En specialenhed under politiet kan nemlig
forudse forbrydelserne, inden de sker, og
anholde de potentielt kommende forbrydere. Men da en af efterforskerne en dag
ser sit eget navn i rækken, må han forsøge
at undslippe den skæbne, der venter ham. Rasende spændende
film, der vender hele spørgsmålet om skyld og straf på hovedet.
07
Jeg har elsket dig så længe
(Philippe Claudel, 2008)
I Philippe Claudels stilfærdigt spændende drama kommer Juliette ud i virkeligheden efter 15 år i fængsel. Hun
flytter ind hos sin søster og skal forsøge
at genetablere en hverdag i en verden,
der har klaret sig uden hende i halvandet årti. Hvad har hun gjort? Og er hun
renset for skyld, når hun har udstået sin
straf, eller vil skylden altid følge hende som en mørk sky?
08
Reconstruction
(Christoffer Boe, 2003)
Her er en film, der gør strafudmålingen
til noget rent filmisk. Da Alex (Nikolaj Lie
Kaas) er sin kæreste utro med den smukke
Aimee (Maria Bonnevie), skrives han simpelthen ud af sit eget liv. Hans lejlighed
forsvinder, hans venner kan ikke genkende ham, og kæresten vil ikke kendes ved
ham. Kan han sone sin forbrydelse og få sit liv igen, eller er fiktionen ændret for tid og evighed? Elegant løsning på et klassisk utroskabsdrama, som nemt kunne være endt i en kliché,
men ender med at være alt andet end det.
Stud. Jur. 3 – 27
BETRAGT DET SOM
EN CHANCE.
Besøg os på informationsmødet den 27. oktober 2011 og hør, hvilke karrieremuligheder vi kan tilbyde.
Læs mere på www.bruunhjejle.dk
studieliv
Studiestarten
Studiestart 2011!
skrevet af
Moustafa ”Mousta” Mahmoud
Der er helt stille. Jeg kan mærke, at mit
hjerte begynder at banke hurtigere og
hurtigere. Sveden begynder at vise sig
på min pande. Alle øjne er rettet mod
mig. Alle stirrer på mig. Har jeg glemt
at pudse næse, igen? Jeg går stille og
roligt hen mod vinduet og lader som
om, jeg kigger efter mine medvejledere,
mens jeg i virkeligheden tjekker efter i
spejlbilledet. Nej, det ser da fint nok
ud. I hvert fald hvis man lige ser bort
fra poserne under mine øjne, der viser,
at jeg næsten ikke har fået sovet. De
spændte og festglade sommerfugle har
holdt mig oppe hele natten igennem, da
de i min mave dansede løs til tonerne
og lyrikken komponeret af de to store
poeter Pittbull og Ne-yo. ”Give me everything tonight” – kunne jeg høre dem
skrige, mens jeg desperat forsøgte at
drukne dem i varm mælk.
ste og mest søvnmanglende måneder i
mit liv. Det har været et halvt år med ca.
70 andre unge mennesker, der er blevet
udvalgt til at være de første ansigter,
de knap 800 nye jurastudende ser. Et
halvt år, hvor venskaber er blevet skabt,
og hvor det sociale er kommet mere i
fokus. Et halvt år, hvor de fleste vejledere har sejlet i fisk og alligevel endt
med lakrids ånde. ”Took my life from
negative to positive, I just want y’all to
know that”. Sikke et halvår!
Jurastudiet er traditionelt set en af de
fineste uddannelser, man har kunnet
starte på, men først i år opdagede jeg,
at det formentligt også er det absolut
sjoveste studie at gå på. I hvert fald
som studiestartsvejleder. Allerede efter vores første onsdagsmøde tilbage
i starten af året, har Studiestræde for
de fleste vejledere været, som gangene
var på gymnasierne. Uanset hvornår
man gik ned af gangen, var der altid, i
hvert fald, en håndfuld mennesker, man
Jeg står for første gang på den ”rigtige” side af det bord, der symboliserer den fysiske grænse mellem elev
og underviser. Jeg er ikke lærer, men
derimod studiestartsvejleder. Et halvt
års forberedelse med onsdagsmøder,
vejlederinternater og planlægning har
bragt mig og mine ærede medvejledere
hertil. Det har været nogle af de sjove-
Stud. Jur. 3 – 29
studieliv
Studiestarten
Studiestart 2011!
lige skulle hilse på. Jeg troede aldrig,
jeg skulle sige det her, men juratiden
er nu, for mig, (i hvert fald) lige så fed,
som gymnasietiden var det! Alt dette
takket være en smule socialt engagement, en stilling som studiestartsvejler
og 70 andre med samme indstilling!
”Shoot for the stars – and if you don’t
grab at least your on top of the world!”.
Men nu står jeg altså her foran ca. tredive mennesker, jeg aldrig har set før.
De stirrer stadig, men jeg er ved at
vænne mig til det. ”Hej alle sammen Jeg hedder Mousta”. Der er stadig helt
stille, inden mine to dejlige medvejledere Julie Klingsholm og HC Thiessen
vælger at introducere sig selv. ”Vi er
jeres vejledere”, siger Julie med en beroligende stemme, der får et par af de
30 – Oktober 2011
nye russere til at smile venligt. Stemningen løsnes dog først efter at Mads
Bøgh Arildsen, min dygtige kollega,
afslører sig selv, som årets muldvarp,
der få minutter inden, med sit fantastiske skuespil, havde indlevet sig i rollen,
som værende en arrogant, højrøvet og
racistisk russer. Så er vi i gang med stil,
og rusugen, med de tilhørende festlige
arrangementer, er skudt i gang! ”Can’t
promise tomorrow, but I’ll promise tonight!”.
Det er fantastisk, som studiestartsvejleder, at se den udvikling som ens russer opnår på den første uge – ja, faktisk
allerede på den første dag. Russerne er
på en enkelt dag gået fra værende fuldstændige stille og en smule smånervøse, til at være ligesom de fleste andre
nystartede studerende i Danmark –
trætte, larmende og med en smule hovedpine, fra den forgangne introaftens
strabadser. ”Yeah, right, picture that
with a kodak”.
Rusturen kom først et par uger efter
at undervisningen var begyndt, og da
mine dejlige medvejledere og jeg havde
planlagt turen ned til mindste detalje,
var vi meget spændte på, hvordan det
nu ville gå. Teambuilding, en masse
oplagte mennesker og udklædningsfester til de lyse morgener var hvad vi
havde forventet, og det var i den grad
det vi fik. Russerne fik imponeret os –
ikke fordi vi ikke havde forventet meget af dem – men fordi de simpelthen
bare var så fantastiske! Vi fik bl.a. set
en del af deres skjulte talenter, som
f.eks. Dan Stausholms evne til at lade
fingrene danse hen over pianoet, som
var det Mozart himself! Eller Joachim
Gryholms operatalent, der kunne få
selv Kurt Thorsen til at fælde en tåre!
Selv bizarre ting, som at få blodnæse
på kommando og beskylde undertegnede for vold, mestrede Emil Holm Toft.
”Baby, baby and it ain’t no secret”. Ja,
rusturen var fantastisk!
I skrivende stund er jeg udkørt, smadret, træt og kan knap holde mine øjne
åbne. Jeg er ”lidt” bagud i forvaltningsret og skal formentlig bo på jurahusets
læsesale den næste uge, men tvivl ej
– hvervet som studiestartsvejleder er
det sjoveste hverv, der findes – det kræver tid, tålmodighed, såvel faglige som
sociale evner, engagement og hårdt arbejde. Jeg er dog ikke i tvivl – det var
det hele værd! Allerede nu glæder jeg
mig til februar og forhåbentlig en titel,
som studiestartsvejleder 2012! Til slut
er der kun en ting, at sige: ”Grab somebody sexy tell ’em hey”! Vi ses i 2012!
Stud. Jur. 3 – 31
Billeder fra første fredagsbar
Billeder fra
Konsistorialgårdsfest
32 – Oktober 2011
Studiestart
Stud. Jur. 3 – 33
Ordentlig • dygtig • Uhøjtidelig • direkte • energisk
Deltag i karriereDagen og kom tæt på et aDvokatfirma
meD værDier
Vil du kende til karrierevejene i Danmarks
femte største advokatfirma og ønsker du at
udvide dit netværk på studiet og i advokatbranchen? Så kom og bliv inspireret af
spændende faglige indlæg præsenteret af LETTs
egne eksperter.
sociale medier samt giver dig tips til, hvad du
skal være opmærksom på, når du læser din
ansættelseskontrakt igennem.
Karrieredagen er sammensat af et fagligt dagsarrangement og en social del om aftenen.
Scan for at tilmelde dig og læse mere om
Karrieredagen eller klik forbi lettkarriere.dk.
Ansøgningsfristen er den 1. november.
Med advokaten på arbejde
Senior advokat Karen Dyekjær giver et eksklusivt
indblik i sagen om Lissabon-traktaten og
advokat Julie Mønsted belyser den aktuelle
problemstilling i forbindelse med brugen af
Kom og vær med, lørdag den 19. november hos
LETT på Rådhuspladsen i København.
Psst!
Vi godtgør transportudgifter og tilbyder overnatning for studerende fra Fyn og Jylland.
F O T O: J ENS LI NDH E
52
studerende
for
ef-domstolen
Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EF-domstolen, EuropaParlamentet, Kommissionen, Ministerrådet – de væsentligste europæiske
institutioner står på programmet, når Juridisk Diskussionsklub tager på
studietur i oktober.
Turen er sponseret af Lassen Ricard – og af gode grunde. Det gælder om
at få så veluddannede jurister som muligt – med et internationalt udsyn
– så vi kan ansætte dem hos os bagefter. God tur!
L A SSENR IC A R D. DK
JD informerer
JD informerer
skrevet af
Anne Cathrine Brorsen,
foreningsansvarlig
Skifredagsbar:
D. 14. oktober afholdes der skifredagsbar. Fra kl. 15.30 vil der være mulighed
for at stille spørgsmål til jeres repræsentanter og guider fra Écart om dette
års skitur, der går til Val Thorens. Tilmeldingsfristen for skituren er d. 17.
oktober.
EU-tur:
Fra d. 15. til d. 22. oktober drager 52 JDmedlemmer på studietur i Europa, hvor
Strasbourg, Luxembourg og Bruxelles
aflægges et visit.
Legal Conference:
D. 4. november er JD i samarbejde med
Lett vært for Legal Conference, som
er et nyt nordisk tiltag, hvor juridiske
36 – Oktober 2011
foreninger for studerende i hele Norden samarbejder om at skabe en unik
dag for jurastuderende. Der er tale om
en dag, hvor man vil få mulighed for at
fordybe sig i et aktuelt juridisk emne og
møde andre studerende fra hele Norden.
Årsfest:
D. 5. november afholdes JD’s traditionsrige årsfest i de smukke lokaler
ved Langelinje. Festen byder på god
mad, vin, taler, dans, flotte kjoler, lækre
fyre og meget mere. Denne fest er et af
årets højdepunkter, og der sælges et
begrænset antal billetter. Så vær i god
tid!
International middag:
D. 10. november afholdes der international middag, hvor de udvekslingsstuderende, der er i Danmark samt de danske studerende, der skal på udveksling
til foråret, får mulighed for at mødes og
udveksle erfaringer over en hyggelig
middag.
Finale processpil:
D. 17. november afholdes finalen i JD’s
processpil 2011. Dette vil foregå i Højesteret, hvor de deltagende får lov til
at procedere.
‘‘
Der er stort fokus på
os jurastuderende
- det er os, der skal
tegne fremtiden
Sofie Husum
Stud.jur.
Kom med først i feltet
Som jurastuderende hos Horten får du direkte adgang
til at lære fra erfarne advokater og fuldmægtige med
ekspertise inden for en lang række specialer. Vi har fokus
på din faglige udvikling og giver dig mulighed for at prøve
kræfter med (arbejds)livet på et travlt advokatkontor med
skarpe ambitioner og højt til loftet.
Læs mere på horten.dk/jurastuderende.
AKTUELT
Grænsekontrol - i strid med eu-retten?
Grænsekontrol ved
de danske grænser
- i orden eller i strid med EU-retten?
skrevet af
Clara Cilius Rødgaard
I foråret 2011 blev aftalen ”Permanent toldkontrol i Danmark” offentliggjort. Lige
siden har der været en konstant debat præget af udtalelser fra både eksperter, politikere og almindelige borgere, der alle har en holdning til nødvendigheden og lovligheden af aftalen. Men hvordan forholder det sig egentligt, bryder Danmark sine EUretlige forpligtelser med indførelsen af den styrkede grænsekontrol? Stud.jur. har
talt med professor, Dr.jur. Karsten Engsig Sørensen for at få afklaret spørgsmålet.
Den nyligt indgåede aftale om styrkelse af grænsekontrollen ved de danske
grænser består af fire elementer: Investering i nye kontrolanlæg, markant
flere toldere, videoovervågning af biler
og hurtig bistand fra politiet, hvis tolderne opdager kriminalitet.
I 1987 satte ”Fællesakten” en målsætning om et indre marked uden indre
grænser, indebærende fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer
og kapital. En målsætning der i dag er
at finde i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde, TEUF art. 26.
I det følgende vil vi se på, om den nye
danske grænseaftale om permanent
toldkontrol er i strid med denne bestemmelse og andre EU-retlige regler, herunder Schengen-aftalen. Aftalen vil blive
38 – Oktober 2011
bedømt både med hensyn til kontrol af
personer og varer. Der er visse sproglige
forskelle på selve aftalen og den senere
pressemeddelelse på engelsk, hvilket
kan påvirke fortolkningen.
Den fri bevægelighed for personer
Grænsekontrol af personer er EU-retligt reguleret flere steder, både gennem opholdsdirektiverne, traktaten og
Schengen-samarbejdet.
Det første skridt i forhold til at realisere den fri bevægelighed for personer
blev taget med direktiv 68/360EØF.
Her fastsloges retten til rejse og ophold for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, uden at skulle fremvise
andet end pas eller gyldigt identitetskort. Der blev således gjort op med de
forskellige medlemsstaters regler og
krav om visum og opfyldelse af andre
formaliteter. Senere er reglerne, med
direktiv 2004/38EF, udvidet til at omfatte alle unionsborgere, og altså ikke
kun arbejdstagere. Disse direktiver, opholdsdirektiverne, indebærer dog ikke
en fuldstændig afskaffelse af grænsekontrollen for personer, da det stadig er
tilladt at kræve pas eller gyldige identifikationspapirer forevist. Den danske
grænseaftale er således ikke som sådan i strid med opholdsdirektiverne.
Målsætningen om oprettelsen af det
indre marked er som nævnt kodificeret
i TEUF art. 26. I denne bestemmelses
stk. 2 specificeres det, at det indre marked er et område uden indre grænser
for blandt andet varer og personer. Da
bestemmelsen, ligesom de øvrige traktatbestemmelser, har direkte virkning
og altså kan skabe umiddelbare rettigheder for borgerne, kunne det overvejes, om borgere, der krydser en grænse,
kan nægte at fremvise pas på baggrund
af denne bestemmelse.
I sagen C-378/97, Wijsenbeek er
dette spørgsmål forelagt EU-Domstolen. En hollandsk statsborger nægtede
at vise pas, da han steg af et fly fra
Strassbourg i Rotterdam. Han gjorde
gældende, at det var i strid med det
der nu er TEUF art. 26, at han skulle
dokumentere sin identitet. Domstolen
afviste, at der forelå en pligt for medlemsstaterne til at afskaffe personkontrollen ved de indre grænser som følge
af den nævnte bestemmelse. Der åbnes
dog i dommen op for, at det kan komme
til at forholde sig anderledes, når der
på et tidspunkt findes fælles regler om
kontrol af EU's ydre grænser. Man er siden dommens afsigelse i 1999 kommet
langt i forhold til sådanne regler, hvorfor det kan tænkes, at en tilsvarende
sag i dag ville få et anderledes indhold.
På nuværende tidspunkt må det dog
fastslås at TEUF art. 26, stk. 2 ikke kræver at personkontrollen afskaffes.
Schengen-samarbejdet
Ifølge TEUF art. 77, stk.1, litra a, må
personer, uanset nationalitet, ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser. Denne bestemmelse er en del af
Schengen-reglerne, som i dag er indsat
i TEUF 3. del, afsnit V, kapitel 2.
Danmarks forbehold betyder imidlertid, at Danmark ikke kan deltage i det
overstatslige samarbejde om retlige og
indre anliggender. Da Schengen-samarbejdet falder inden for dette område,
følger det af Protokollen om Danmarks
Stilling art. 2, at Danmark ikke automatisk er bundet af reglerne, foranstaltninger vedtaget efter disse eller
af domme, der fortolker dem. Danmark
har dog aktivt tilsluttet sig de i praksis
vigtigste Schengen-regler, nemlig forordning 562/2006, det såkaldte grænsekodeks. Grænsekodekset er tilsluttet
via den option, der findes i den nævnte
protokols art. 4. Efter denne bestemmelse er Danmark forpligtet på mellemstatsligt niveau, og derfor synes
forpligtelserne i henhold til forordningen ikke at kunne håndhæves gennem
det EU-retlige system. Måske er Kommissionen selv af den opfattelse at der
tale om EU-retlige forpligtelser, idet de
har antydet at de kan anlægge en sag
imod Danmark for manglende gennemførelse af Schengen-reglerne.
Genopførelse af kontrolanlæg
Efter grænsekodeksets art. 20 skal
grænserne kunne passeres over alt,
og af enhver – uanset nationalitet.
Dette indebærer ikke kun et forbud
imod systematisk personkontrol, men
også stikprøvekontrol og overvågning.
Grænseaftalen vil som nævnt opføre
kontrolanlæg ved overgangene. Det
må overvejes, om dette vil være i strid
med kodeksets art. 22, der kræver at
Stud. Jur. 3 – 39
AKTUELT
Grænsekontrol - i strid med eu-retten?
medlemsstaterne fjerner alle hindringer for en smidig overgang, navnlig
hastighedsbegrænsninger, der ikke
udelukkende kan begrundes i trafiksikkerhedshensyn. Kommissionen har dog
tilkendegivet, at den mener, at formuleringen i art. 22 må forstås således,
at der kan opretholdes en permanent
infrastruktur i det omfang, det ikke
medfører at hastigheden sænkes. Uanset at Kommissionen ikke her forholder
sig til den situation, at en medlemsstat
har afskaffet de permanente anlæg og
nu ønsker at genopføre dem , må dette
menes at være foreneligt med art. 22.
Problemet i forhold til art. 22, opstår,
fordi det fremgår af den danske grænseaftale, at hensynet bag opførelsen af
kontrolanlæg er, at hastigheden sænkes, hvilket synes at være i strid med
grænsekodekset. I den senere pressemeddelelse på engelsk er hensynet dog
formuleret på en måde, der tyder på, at
man er bevidst om, at man alene kan
indføre hastighedsbegrænsninger hvor
trafiksikkerhed tilsiger det.
Flere toldere ved grænsen
Aftalen lægger op til, at der ved grænsen skal placeres markant flere toldere,
som har til opgave et yde en mere intensiveret kontrol. Det står klart, at
indføres der en permanent personkontrol ved grænsen, er denne i direkte
modstrid med Schengen-reglerne. På
dette punkt er der dog også en væsentlig forskel på, hvordan forslaget
fremføres i den oprindelige aftale om
”Permanent toldkontrol i Danmark” og
i den senere pressemeddelelse. I pressemeddelelsen fremgår det klart, at regeringen anerkender, at EU-retten sæt-
40 – Oktober 2011
ter grænser for. hvordan denne kontrol
kan gennemføres. Det fremgår blandt
andet, at politiet ikke skal være permanent tilstede ved grænsen.
Det er dog uden betydning, om
kontrollen gennemføres af politi eller
toldere. Alene den permanente tilstedeværelse af toldere ved grænsen er en
krænkelse af Schengen-reglerne, hvis
der er tale om en egentlig kontrol af
personer. Det er kun tilladt at kontrollere personer efter Schengen-reglerne,
hvis der efter en politimæssig vurdering foreligger en mistanke. Det er dog
Kommissionens opfattelse, at grænsen
ikke må være det eneste sted, man gennemfører kontrollen, heller ikke selvom
dette er politimæssigt nemmest. Da
den danske grænseaftale klart lægger
op til, at kontrollen skal ske ved grænsen, kan dette meget vel være i strid
med Schengen-reglerne.
Mulighed for at indføre midlertidig
grænsekontrol
Grænsekodeksets art. 22-31 åbner op
for, at medlemsstaterne midlertidigt
kan genindføre en kontrol ved de indre
grænser. Da der er tale om undtagelsesbestemmelser, kræver dette, at der
foreligger en alvorlig trussel mod den
offentlige orden eller sikkerhed, og at
nogle fastsatte procedurekrav overholdes.
Den danske aftale henviser til denne mulighed for medlemsstaterne til
at indføre midlertidig grænsekontrol,
hvilket antyder, at parterne bag aftalen mener, at den muligvis kan basere
sig på disse undtagelsesbestemmelser. Der er dog normalt kun mulighed
for at have grænsekontrol ved de in-
dre grænser i en periode på 30 dage.
Procedurekravene kræver desuden, at
Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om tiltaget. Muligheden for indførsel af grænsekontrol
efter bestemmelserne i art. 22-31 kan
således ikke bruges til at bringe en permanent grænsekontrol, som den aftalen tilsigter, i overensstemmelse med
Schengen-reglerne.
I september måned i år har Kommissionen foreslået at denne procedure
strammes op, således at medlemsstaterne fremover alene må indføre
midlertidig grænsekontrol når de har
fået EU’s godkendelse. I dag kan medlemsstaterne selv vurdere om der foreligger en alvorlig trussel, men efter de
nye regler bliver det fremover EU der
foretager den vurdering. Mange medlemsstater har været kritiske overfor
Kommissionens forslag, da det bliver
betragtet som en afgivelse af yderligere suverænitet. Denne skepsis har de
fleste partier også givet udtryk for herhjemme. Men pga. det danske forbehold har vi muligheden for at undlade
at gøre brug af vores ”opt-in” mulighed,
og på denne måde kan vi undgå at blive
omfattet af den nye procedure.
Kontrol af varer
Aftalen lægger ikke kun op til en kontrol af personer men også af køretøjer,
med henblik på at opdage indsmugling
af blandt andet narkotika og ulovlige
våben. Denne kontrol vil medføre en
kontrol af varer der passerer grænsen.
I modsætning til hvad der gælder for
personkontrol, har der været fælles
regler om grænsekontrol af varer ved
de ydre grænser siden 1993. Af denne
årsag medfører TEUF art. 26, stk. 2 i sig
selv et forbud imod kontrol af varer ved
de indre grænser. Indførsel af en generel toldkontrol af varer, som aftalen
beskriver, synes således at være i strid
med TEUF art. 26, stk. 2, da den ikke er
forenelig med målsætningen om et indre marked med åbne grænser.
Ud over denne problematik er det
relevant at se på etableringen af en
intern grænsekontrol i forhold til traktatens regler om fri bevægelighed,
TEUF art. 34, og 36. Ifølge retspraksis betragtes enhver foranstaltning,
som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandlen
indenfor EU, som foranstaltning med
tilsvarende virkning som en kvantitativ
indførselsrestriktion. Dette er forbudt
efter TEUF art. 34.
Det kan ikke ubetinget gøres gældende, at opførelsen af kontrolanlæg
i sig selv vil udgøre en hindring efter
TEUF art. 34. Det, at hastigheden sænkes, er næppe nok til at påvirke samhandlen så betydeligt, at der er tale om
en handelshindring. Kun i det tilfælde
at hastigheden sænkes så meget, at
der opstår trafikale problemer, som
påvirker vare-flowet, vil dette være
tilfældet. Indsættelsen af flere toldere
er derimod klart en handelshindring
i strid med art. 34, da det vil medføre
forsinkelser og øgede omkostninger for
de varer, der krydser grænsen.
Der er tale om en hindring i strid med
TEUF art. 34, der udelukkende kan legitimeres efter TEUF art. 36. Dette forudsætter, at den kan begrundes i et af
de i bestemmelsen nævnte hensyn og
desuden er proportional. TEUF art. 36
indeholder en række legitime hensyn,
herunder hensynet til den offentlige
orden og sikkerhed. Aftalen om styrket
grænsekontrol oplister imidlertid en
række meget bredt formulerede formål,
hvilket gør det svært at vurdere hvilke
hensyn grænsekontrollen egentligt forfølger. Overordnet synes hensynet til
kriminalitetsbekæmpelse dog at spille
en væsentlig rolle. Selve det, at der anføres så bredt formulerede og forskelligartede hensyn, gør det sandsynligt
at en eventuel prøvelse ved Domstolen vil resultere i, at grænsekontrollen
ikke kan anses for legitimeret i medfør
af TEUF art. 36, hvilket vil sige, at den
danske grænseaftale er i strid med EUretten. Selv hvis det modsatte resultat
skulle fremkomme, nemlig at grænsekontrollen anses for begrundet i saglige
hensyn, er det svært at forstille sig, at
den skulle kunne leve op til proportionalitetsprincippet. Kriminalitet kan bekæmpes ligeså effektivt ved andre tiltag
der ikke blokerer grænsen.
Hvad sker der fremover
Skal det indledende spørgsmål, om
hvorvidt aftalen om Permanent Toldkontrol i Danmark er i strid med EUretten, besvares, må man sige at den
oprindelige aftale indeholder tiltag, der
er i strid med både Schengen-reglerne,
TEUF art. 26, stk.2 og TEUF art. 34 om
varernes fri bevægelighed. Aftalen er
imidlertid i den senere pressemeddelelse ændret eller præciseret på en
sådan måde, at det er mindre oplagt,
at EU-retten overtrædes. Hvorvidt aftalen er EU-stridig afhænger i høj grad
af, hvordan den vil blive gennemført i
praksis, hvordan kontrollen udføres,
og hvor mange kontroller der foreta-
ges. Kommissionen har udarbejdet
en række spørgsmål, som regeringen
jævnligt skal svare på, og regeringen
har lovet at rapportere løbende til kommissionen omkring de tiltag, der gøres
i forbindelse med gennemførelsen af
kontrollen.
Svaret på spørgsmålet er endnu
uvist, men en ting er sikkert; debatten
om det kontroversielle emne er ikke
ovre. Det forestående regeringsskifte
kan således også få stor betydning da
den partierne bag den kommende regering tidligere har givet udtryk for at
de ikke er begejstret for grænsekontrollen.
Artiklen er baseret på interview med
professor, Dr.jur. Karsten Engsig Sørensen såvel som på hans artikel ”Grænsekontrol ved EU's indre grænser”, bragt i
Juristen, nr. 5, 2011.
Dr.jur. Karsten Engsig Sørensen
Stud. Jur. 3 – 41
FO T O: J EN S LIN DH E
Hos
Lassen Ricard
er der udsyn
og højt til loftet
BLIV STUD.JUR. HOS LASSEN RICARD
Med tiltrædelse november/december søges jurastuderende på
2. eller 3. år af bacheloruddannelsen.
Du bliver tilknyttet en bestemt partner på kontoret, således at
du er sikret spændende og varierende arbejdsopgaver og god
vejledning. Hovedsageligt kommer du til at beskæftige dig med
erhvervsjura, herunder medieret, immaterialret, selskabsret,
konkurrenceret mv. Lassen Ricard tilstræber at give sine stud.
jur.’ere faglig udfordring, og der er gode udviklingsmuligheder
i takt med udviklingen på dit studie.
Arbejdstiden forventes at være ca. 10-15 timer om ugen.
Du vil indgå som en del af en vor stud.jur.-gruppe. Mht. til din
arbejdstid er vi meget fleksible, så du kan passe din undervisning og eksamensforberedelse. Personer med anden etnisk
baggrund end dansk opfordres også til at søge stillingen.
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt venligst en af vore
stud.jur.’ere, Iben Lodahl Gjessing [email protected]
Ansøgning sendes til administrationschef Anna Cheri Ternvig
[email protected]
AKTUELT
Tidslinie
Tidslinie
-udpluk af afgørelser fra
de seneste 6 måneder
skrevet af
Okan Olgun
Januar
Søgsmålsret i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten. Højesteret fastslog, at appellanterne har
den fornødne retlig interesse i sagen og hjemviste sagen
til realitetsbehandling ved landsretten. O2-11.01.2011H
Marts
Sagen om våbenrøveriet på Antvorskov kaserne. Tre tiltalte fundet skyldige og idømt fængsel
i hhv. 9, 8 og 9 år. Røveriet var
rettet mod et militært anlæg, og
der blev røvet et stort antal våben af særdeles farlig karakter.
O2-22.03.2011Ø
44 – Oktober 2011
Februar
Jægerbog-sagen. Den tidligere it-chef i forsvarskommandoen blev idømt en betinget straf på fængsel i 30 dage, mens
den tidligere kommunikationschef blev idømt en bøde på
8.000 kr. It-chefen var tiltalt for pligtforsømmelse af særlig
grov karakter efter den militære straffelov. O2-28.02.2011Ø
April
Bødestraf til journalist og fotograf for optagelse med bl.a. skjult
kamera i et privat hjem. Optagelsen afslørede erhvervsmæssigt
salg af hunde uden tilladelse, og udsatte ægteparret for negativ
eksponering med alvorlige personlige konsekvenser til følge. Optagelsen har i væsentlig grad overskredet, hvad varetagelse af den
offentlige interesse i nyheds- og informationsformidlingen kan berettige til. O2-13.04.2011V.
Fremkaldelse af frygt for liv eller helbred ved udtalelse ”jeg nakker dig”
eller lignende. Straffen fastsat til 20 dags fængsel. O2-06.04.2011B
Maj
Juni
Økonomisk redaktør af et månedsmagasin
dømt for kursmanipulation. Tiltalte opnåede en betydelig fortjeneste. Tiltalte købte
aktier i de selskaber, som blev anbefalet magasinets læsere. I forlængelse af offentliggørelsen af artiklerne, hvor aktierne i de fleste tilfælde havde vist kursstigninger, solgte
tiltalte sine aktier igen. O2-04.05.2011Ø.
29-årig somalisk mand fundet skyldig i forsøg på terrorisme ved at have forsøgt
at dræbe Kurt Vestergaard.
Tiltalte blev idømt fængsel
i 10 år og udvist for bestandig. O2-22.06.2011V
Kendt historiker og journalist, A, idømt bødestraf for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om forbud mod racediskrimination. A havde fremsat en række forhånende
og nedværdigende udtalelser over for en
befolkningsgruppe i strid med straffelovens
§ 266 b om forbud mod racediskrimination.
Hensynet til ytringsfriheden og den frie debat i øvrigt kunne ikke efter indholdet af de
citerede udtalelser føre til et andet resultat.
O2-03.05.2011Ø
Sag om bodeldrift. T1 og T2 idømt hhv. 2 år samt 1 år og 6 måneders fængsel for bl.a. rufferi ved sammen at have ejet og drevet
en række massageklinikker. Begge de tiltalte har i et ikke ubetydeligt omfang og forretningsmæssigt organiseret ernæret sig
ved fortjeneste fra seksuelle ydelser, som et stort antal kvinder
leverede. O2-01.06.2011Ø
Dansker må ikke udleveres til Indien. Landsretten fandt, at der
ved udlevering af A til strafforfølgning i Indien vil være en reel
risiko for, at han vil blive udsat for en behandling i strid med
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. O230.06.2011Ø
Stud. Jur. 3 – 45
fakultetets sider
det juridiske
Fakultets sider
– oktober 2011
Velkommen til alle
nye studerende
Studiestartsmesse
i studiestartsugen
Jura er mere end
Det Juridiske Fakultet
on Access to Food
TILLYKKE TIL
Christina Blaunfeldt, Louise Wichmann Madsen,
Sinja Laursen og Ann Marie Willemoes Jørgensen
- de fire jurastuderende, der er videre i
forhandlingsspillet Copenhagen Competition 2011.
www.copenhagencompetition.dk
46 – Oktober 2011
Velkommen til alle
nye studerende
I uge 35 bød fakultetet 770 nye studerende velkommen. Alle blev modtaget af veloplagte studiestartsvejledere, medstuderende og en ny studiereform. På en særlig
casedag mødte de studerende også deres
gruppevejledere, som er ældre studerende, der er tilknyttet de nye studerendes
seminarhold. Her kan du møde tre gruppevejlederne og få et lille indblik i deres
tanker om rollen som vejleder:
Helene Højfeldt Jakobsen,
gruppevejleder
”Jeg har fornøjelsen af at være gruppevejleder for de nye studerende og er
dermed blevet kastet direkte ind i den
nye studiereform. Med den nye studie­
reform går vi fra SG (studiegrupper) til
GV (gruppevejledere). Umiddelbart er
det en simpel ændring af bogstaver,
men i praksis er der stor forskel. De
nye studerende får fra første studiedag
en fast tilknytning til en studiegruppe.
Som vejleder er det min rolle at hjælpe
de studerende til at få grupperne til
at fungere. Jeg skal hjælpe dem til at
hjælpe sig selv.
Alle lærer forskelligt, men af erfaring
ved jeg, at jeg lærer mere af det, jeg taler med andre om end af det, jeg alene
læser mig til eller hører til en forelæs-
ning. Som gruppevejleder skal jeg være
med til at styrke læringsudbyttet for
alle studiegruppens medlemmer. De
studerende får mulighed for at lære ved
at lytte til hinanden og ved at beskæftige sig med juraen direkte gennem
konkrete cases. Studiegrupperne giver
også et socialt samvær fra dag ét, og
erfaringer fra universiteterne i Bergen
og Uppsala viser, at dette er med til at
sænke fraværsprocenten markant.”
Katrine Westhausen Gottlieb,
gruppevejleder
”I introugen tog de nye studerende hul
på gruppevejledningen og arbejdet i de
strukturerede studiegrupper med en
casedag. Formålet med dagen var at
give en introduktion til, hvad der venter de nye studerende. De studerende
mødte deres studiegruppe og os – deres
gruppevejledere. Vores arbejde er udfordrende, navnlig fordi vores egen måde
at studere på ligger langt fra de læringsprincipper, der ligger til grund for
den nye reform. Det er imidlertid utrolig
givende at møde 30 nye mennesker (et
seminarhold), der alle er positive og topmotiverede for at komme i gang.
Arbejdet i disse timer er så småt kommet i gang, og man er ved at finde ud
af, hvilke udfordringer, der melder sig.
De studerende har 10 skemalagte timer om ugen. Det stiller store krav til
de studerendes arbejde i grupperne og
forberedelse af cases forud for undervisningen. Det er en udfordring at få
engageret alle i studiegruppen og sørget for, at alle gruppemedlemmer føler
sig hørt.
Som gruppevejledere bestemmer vi,
i samspil med vores hold, hvordan vi
bedst udnytter kontakttimerne. Det
er en stor udfordring at være en del af
den nye reform, da der asfalteres, mens
vi kører. Imidlertid har det den fordel,
at asfalten er blød og formbar. Som
gruppevejleder er du med til at sætte
dit aftryk og bidrage til at få skabt et
jurastudium, der i langt højere grad
afspejler nutidens samfund. I år er der
optaget godt 800 studerende ved Det
Juridiske Fakultet. Forhåbentlig får vi
i fællesskab skabt et jurastudium, der
bliver endnu mere attraktivt fremover”.
Som gruppevejleder har vi ugentlige
kontakttimer med vores seminarhold.
Stud. Jur. 3 – 47
fakultetets sider
Studiereform 2011
Studiereform 2011 trådte i kraft for
den juridiske bachelor­ud­dan­nelse ved
studiestart 2011. Den nye studiereform
har fokus på nye undervisnings- og
læringsformer. Formålet er at klæde
de studerende på med de faglige og
personlige kompetencer, som er krævet
på fremtidens arbejdsmarked.
Johannes David Hedegaard,
gruppevejleder
”Det kan ikke undgås, at vi som den
første generation af gruppevejledere
ved fakultetet, kan opleve at være en
art forsøgspersoner. Der er gjort meget
for at klæde os ordentligt på, men den
nye studieordning er så radikalt anderledes, at et moment af usikkerhed ikke
kan undgås. Dette betyder dog samtidig, at gruppevejledere og studerende
på studieordningens første år vil få en
helt særlig rolle.
Den gamle studieordning med mange
forelæsninger og slavisk gennemgang
af pensum lagde ansvaret for læring hos
underviserne. Nu er timefordelingen for
nye studerende blevet ændret fra fore-
læsningstimer til mindre seminartimer
og kontakttimer med GV’erne. Hver studerende har et individuelt ansvar for at
tilegne sig den nødvendige viden. Det er
i studiegruppen, de studerende tilegner
sig den viden, og gruppearbejdet er således blevet et værktøj til læring
Gruppevejlederens rolle er at sikre, at
værktøjet fungerer. Ved hjælp af den
indsigt i gruppearbejde, vi har fået
fra bl.a. et 3-dages seminar i sommerferien, skal vi forsøge at optimere
grupperne, så de bliver toptunede læringsredskaber. Men det er i høj grad
også et ansvar, der hviler på grupperne
selv. Helt i tråd med det øgede ansvar
på studiet er det op til seminarholdets
studerende, i samråd med gruppevejlederen, at definere gruppevejlederens
nærmere rolle.
De studerendes succes afhænger derfor i høj grad af deres engagement og
evne til at bære ansvaret for egen læring. Sammen med det ansvar kommer
også en enestående mulighed for at
præge jurastudiets fremtid.”
Konkrete værktøjer
Studiegrupper: For at udvikle de studerendes kompetencer til professionelt at planlægge,
formidle og arbejde problemorienteret sammen med andre tilknyttes de fra første studiedag
en studiegruppe. Studiegrupperne er administrativt nedsatte og som udgangspunkt faste 1.
semester. En studiegruppe består af 5-8 studerende.
Seminarhold: For at styrke dialogen mellem studerende og underviser foregår den primære
undervisning på (seminar)hold. Et seminarhold består af 4 studiegrupper. Hele første år
er den studerende tilknyttet det samme seminarhold på tværs af alle fag. Undervisningen
har fokus på de studerendes aktive forberedelse til, deltagelse i og efterbehandling af
undervisningen. De studerende har ca. 10 skemalagte undervisningstimer om ugen.
Derudover arbejder de struktureret i studiegrupper eller individuelt med at forberede og
efterbehandle undervisningen.
Kontakttimer: For at sikre, at de studerende arbejder struktureret i studiegrupperne, er en
del af arbejdet i studiegrupperne skemalagt i kontakttimer sammen med gruppevejlederen.
Her kan de studerende få støtte og vejledning til arbejdet i studiegrupperne.
Konkrete og aktuelle cases: For at skabe bedre overgang mellem studielivet og arbejdsliv
tager undervisningen på seminarholdene udgangspunkt i konkrete og aktuelle cases. Det er
også disse cases, som de studerende arbejder aktivt med i studiegrupperne.
48 – Oktober 2011
Studiestartsmesse i
studiestartsugen
Den 1.september 2011 myldrede Bispetorv Annekset med liv, da ca. 1000 nye
danske og internationale studerende
var til studiestartsmesse. Alle organisationer med tilbud til jurastuderende var
inviteret, så de nye studerende kunne få
et overblik over de mange muligheder og
tilbud, der findes ved siden af undervisningen. 16 organisationer havde takket
ja, så det blev en festlig dag med masser
af aktivitet.
Organisationer på messen
• Studieinformationen og -vejledningen på jura
• Det Juridiske Fakultetsbibliotek
• Internationale koordinatorer fra jura
• Studienævnet på jura
• Alumneforeningen Kubulus
• Studenterrådet
• Juridisk Diskussionsklub
• Forenede Jurister
• ELSA
• Konservative Jurister
• Studenterrådgivningen
• Studenterpræsten
• DJØF
• KU’s symfoniorkester
• FC Culpa
• Studenterhuset
• Torsdagscaféen
Jura er mere end
Det Juridiske Fakultet
Drømmer du om at gøre din uddannelse
mere tværfaglig eller international? Kunne du tænke dig at se juraen i et andet
perspektiv end fra tilskuerrækker­
ne i
Anneks A? Så bør du overveje de tværfaglige og internationale muligheder,
som Det Juridiske Fakultet tilbyder.
Interview med bachelor­stu­der­ende
­Maria­- Cecilie Bay, som netop har af­slut­­
tet sommerskolefaget ”Genocides in
Africa” på Center for Afrikastudier ved
Københavns Universitet, hvilket afløser
et af hendes to valgfrie moduler.
Om valgfrie moduler
På 2006-studieordningens 6. semester kan
man erstatte et eller begge valgfrie moduler
med fag fra andre uddannelsesinstitutioner.
Man kan fx tage et fag på CBS, Det Sam­
funds­videnskabelige Fakultet, Center for
Afrikastudier eller noget helt fjerde. Men det
er også muligt at tage et sommerskoleophold
i fx Europa, Asien eller USA. Omfang, indhold
og længde kan variere, men oftest ligger
kurserne i juli og/eller august. Du kan læse
mere og få inspiration under ”tværfaglige
muligheder” og ”internationale muligheder”
på: www.jura.ku.dk.
Studerende på 2011-studieordningen har
mulighed for at gøre det samme på deres 5.
semester. Detaljerne er under udarbejdelse.
Hvordan fandt du frem til sommerskolen?
Jeg ville egentlig gerne til udlandet,
men det var svært at finde det rigtige
sommerskoleophold, og så kostede det
også en del penge. Så var det, at jeg
så inde på hjemmesiden, at man kan
tage fag på Center for Afrikastudier
med fokus på menneskerettigheder
og folkeret. Jeg ringede til deres studievejledning og fik en snak om kurset
samt opbygningen af undervisningen.
Senere fandt jeg ud af, at det var min
underviser fra International Strafferet
her på jura, som skulle køre faget, og
det var kun et plus.
Hvordan var det så at bruge
sommerferien på at gå til undervisning?
Det var rigtig fedt og super hårdt! Man
gennemgår en hel del pensum på kort
tid, og jeg skulle aflevere en opgave til
sidst for at kunne få merit, men det var
det værd. Jeg fik mulighed for at møde
en masse spændende mennesker fra
andre uddannelser, og det giver et helt
andet perspektiv på mange problemstillinger. Som jurastuderende kan man
godt have en tendens til at se tingene
meget sort/hvidt og bare tage lovens
ord for gode varer, men her sad jeg over
for studerende fra bl.a. sociologi og
statskundskab, som havde en anden
faglig baggrund, og deres viden gav
nogle fantastiske diskussioner. Jeg har
bestemt fået udvidet min horisont, og
jeg kan kun opfordre jurastuderende til
at tage fag hos et andet fakultet.
Kontakt
Besøg Studie & Karriere­vej­ledningen
i Annekset i Studiegården
Studiestræde 6
Tlf.: 35 32 35 10
Personlige og telefoniske henvendelser:
Hverdage kl. 10-13
Åben vejledning hver onsdag kl. 10-15
Stud. Jur. 3 – 49
d e t j u r i d i s k e f a k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
fakultetets sider
Bl i v E r hv e r v s- p h .d . i sta tsstø tteret hos Kammeradvokaten
og D e t J ur i d isk e F a k u lte t
Ønsker du at blive en af Danmarks mest eftertragtede
jurister med attraktive og fremtidssikrede jobmuligheder? Så send en ansøgning og en projektbeskrivelse til Kammeradvokaten eller Det Juridiske Fakultet,
hvor der er et ledigt erhvervs-ph.d.stipendium i
statsstøtteret til besættelse snarest muligt.
Erhvervs-ph.d.-stipendiater der ansættes ved fakultetet og hos Kammeradvokaten indplaceres som
udgangspunkt efter den fællesakademiske overenskomst. Fakultetet og Kammeradvokaten stiller desuden midler til rådighed til forskningsophold i udlandet samt til indkøb af bøger m.v.
For at komme i betragtning skal du have fuldført
cand.jur. med gode karakterer på både bachelor og
kandidatdelen, have en god idé til et forskningsprojekt indenfor statsstøtteret samt mod på fordybelse
og analyse.
Ansøgere skal anvende ansøgningsskema, som findes
på www.jur.ku.dk og ansøgningen skal mærkes
”Ph.d.-ansøgning 211-0415/11-6540”. Ansøgningsfrist er 1. oktober 2011. Ansøgninger skal sendes til:
Det Juridiske Fakultet, dekan Henrik Dam, Ph.d.-administrationen, Studiestræde 6, 1455 København K
Erhvervs-ph.d. stipendiet er en 4-årig stilling, hvor du
dels vil forske i statsstøtteret og dels vil udføre relateret juridisk arbejde for Kammeradvokaten. Den
4-årige periode udmøntes i blokke på 6 måneder,
hvor du skiftevis vil arbejde på dit forskningsprojekt
og udføre praktiske juridiske opgaver.
Under ph.d.-forløbet gennemfører du et forskningsprojekt under vejledning, du rejser til et eller flere
universiteter i udlandet, og du deltager i seminarer
og konferencer samt fagligt relevante ph.d.-kurser.
Som Erhvervs-ph.d.-stipendiat vil du indgå i ét af
fakultetets forskningscentre, og få adgang til et
fagligt fællesskab med mulighed for sparring og videndeling samtidig med at du opbygger relevant
erhvervserfaring gennem dit arbejde hos kammeradvokaten.
50 – Oktober 2011
Administrative spørgsmål rettes til:
Ph.d.-koordinator, Gitte Schreyer
[email protected], tlf. 3532 3521
Faglige spørgsmål vedr. ph.d.-uddannelsen rettes til:
Ph.d.-skoleleder, Henrik Palmer Olsen
[email protected], tlf. 3532 3219
Spørgsmål vedrørende Kammeradvokaten rettes til:
HR Konsulent, Trine Hallund
[email protected], tlf. 7230 7860
Fa
st
e
og
eKo
nk
ur r
enc
Bank
lg a
f vi
rks
om
hed
e
r
Kapitalmarkeds
ret
Ska
t
tr u
ons
Rek
jen
do
m
g sa
Immaterialret og teknologi
Køb
o
og fin
ans
sret
kab
Sels
ud
bu
dsr
e
t
ACCURA søger
fuldmægtige
Arb
e
n
ktio
og
En
erg
jds-
io
s
lven
inso
gi
og
nfr
ans
ætt
else
sret
ast
ru
ktu
r
DU
• bliver cand.jur eller cand.merc.jur senest i februar 2012.
• har stærke kommunikative evner.
• ønsker at rådgive dansk og internationalt erhvervsliv.
VI
• er en af Danmarks førende advokatvirksomheder.
SAMMEN
• gør vi dig til en af Danmarks bedste erhvervsadvokater.
ACCURA er en af Danmarks førende advokatvirksomheder.
Vi rådgiver en lang række danske og internationale
virksomheder og offentlige institutioner. På vores domicil i
Hellerup er vi 185 medarbejdere, heraf 110 jurister.
Læs mere om os på www.accura.dk
studieliv
Debatindlæg
Efter Utøya
skrevet af
Erid Støttrup Thomsen, Stud.Jur.
”Glem alt om Utøya – nu skal vi
feste” stod der i B.T. 8. August – og
”Blærerøven” udtalte, at de unge burde
have gjort mere modstand!
Der har været mange debat indlæg frem
og tilbage, om at racistiske, rabiate
og ekstremistiske udtalelser fører
til vold – førte til Utøya – ”Nej” siger
Dansk Folkeparti, ”Nej” siger CEPOS
– ”fjern (istedet) racisme-paragraffen”,
”Nej” siger selv Norges statsminister
- ”Det handler ikke om debatformen”,
”..sammenhold og fællesskab er det
bedste værn mod vanvid”1.
Men hvad er ”vanvid” og er der ikke
noget før ”vanvid”?
Englænderne raser over en historikers
påstand om, at de unge underklasse
hvide englændere er blevet ”sorte”, og
det var grunden til, de også var med i
optøjerne. ” En særlig slags voldeligt
destruktiv, nihilistisk gangsterkultur
er blevet moderne, og sorte og hvide
drenge og piger begår sig i dette sprog
sammen” sagde historikeren2.
Hvordan står det så til på Jura?
Jeg var til kursus i forfatningsret, og
der sad især to unge hvide danske
52 – Oktober 2011
mænd, der skulle gøre sig bemærkede.
Rundt om, rækken over og rækken
under, sad fem af de ”etniske”, flest
piger. Opgaven berørte konsekvenser
for udlændinge af en lovovertrædelse.
”De skal bare ud, så kan de lære det!”
sagde en af de to unge hvide danske
mænd så højt, at alle kunne høre det.
Han var ikke blevet spurgt. De ”etniske”
sad musestille, som om de intet havde
hørt. Øjnene var udtryksløse. De øvrige
sagde ikke noget. Manuduktøren sagde
ingenting. Jeg sagde heller ikke noget,
men jeg tænkte på, at det da var lidt
ringe opdragelse deres mødre havde
givet dem med hjemmefra – eller måske
havde de bare ikke nogen mor og alt
hvad de vidste om sociale færdigheder
var noget, de havde lært henne i
børnehaven. Jeg tænkte det bare, jeg
sagde ikke noget.
De ”etniske” på Jura har da ellers
gjort det ret godt – de må have
undgået ”luksusfælden” med at begå
kriminalitet, få dårlige karakterer og
blive væk fra skole. De sidder her på
bænken sammen med os andre og
læser Jura og er på vej op i det danske
samfund. De bliver en del af magteliten,
DJØF’erne indtager jo magten mere
og mere også ude i kommunerne, på
bekostning af SOSU’er og andet lavligt.
De kommer til at forvalte ”loven”. Hvor
meget mere integreret kan man blive
end at forvalte de lavere klasser?
Var det for at sikre de ”etniske”
studerende nu fik den rigtige ballast
med ud i jobbet, at de unge hvide
danske mænd så højlydt skulle slå fast:
”De skal bare ud, så kan de lære det!”.
Var det hensynet til de ”etniske”s videre
velfærd i livet?
Det er ikke fordi jeg vil problematisere,
om ”De skal bare ud, så kan de lære
det!” er den rigtige løsning, men hvad
de unge hvide danske mænds formål
egentlig var med at slå deres ”juridiske”
holdning fast – udsagnet var tydeligt
rettet imod de fem, men det var jo ikke
dem, der manglede ” -...så kan de lære
det!” – de var jo tydeligvis nået så langt
som Jura. Så udsagnet havde klart et
helt andet formål.
Jeg undrer mig som studerende
også over, at visse professorer under
undervisningen betror os, at ”EU-retten
er for dårlig”, og i medierne og ved
enhver lejlighed med tydelig angivelse
af deres titler, angriber EU-domstolens
og Menneskerettigheds-domstolens
”aktivistiske fortolkningsstil”3 og
opfordrer til ”civil juridisk ulydighed”4.
Hvordan kan EU-ret med dogmer
som ”fællesskabsrettens forrang” ,
”effetivitet” og ”ligebehandling” forenes
med disse nationalistiske angreb? Er
det her ”Jura” eller er det politik? De får
ikke lukket munden som andre pro-EU
professorer5, der forsvarer de dogmer
vi bliver påduttet i undervisningen – og
skal til eksamen i!
Det kan da godt ske, disse
”nationalistiske” professorer har ret?
– Det kan da ikke afvises, at Danmark
vil blive et langt bedre sted at være,
hvis vi smed alle de ”etniske” ud,
gjorde os fri af EU og EMRK og sejlede
ensomt afsted som Island, Færøerne og
Grønland – og Norge!
Men det undrer mig så, hvorfor vi så
skal have alle disse overflødige fag og
timer.
Der er næsten ikke et fag, hvor der ikke
står noget om, at vi skal følge EMRK
– bortset lige fra i ”Grundlæggende
Skatteret”6. Det stof kunne skæres
væk – det er jo helt overflødigt iflg disse
professorer.
Vi må ikke dømme folk på formodning,
de skal have en forsvarer, de skal også
have en tolk. De skal oven i købet
have lov at forsvare sig. De må ikke
forskelsbehandles, love må ikke have
tilbagevirkende kraft, der skal være
bevis i sagen. Dommeren må ikke
være for partisk. Sagen skal afsluttes
i rimelig tid. Alt det dér er jo helt
irrelevant stof, der kan skæres bort.
Istedet kan vi få noget IT-ret, der afgør
skyldsspørgsmålet. Det prøver de i
Kina – at lade simplere retssager afvikle
som en computer test – ligesom en
teoriprøve til kørekort i USA. Simpelt,
billigt og effektivt! Det har jeg set på
TV.
Tænk engang! Alle lærebøgerne skal så
skrives om! Vi studerende får pensum
skåret til under det halve! Der er ikke
så mange dumme fag, man skal tvinges
til at følge. Så bliver der mere tid til det
vigtige!
Men handler det her overhovedet
om nationalisme? Handler det ikke
i stedet om retten til at tilsidesætte
mindretalsbeskyttelse, retten til at
tilsidesætte god opdragelse, pæn tone
i debatten? Retten til at fokusere på ”de
rødhårede” og give dem skylden for alt
det, der er galt? Uden at de må eller kan
forsvare sig?
Når så vi har fået indført absolut
demokratur og ORG har fået
deporteret alle de ”etniske”– hvor skal
vi så hen? Hvor skal jeg hen? Må de
godt deportere mig til Grønland, selvom
jeg ikke kan lide kulden?
Debatindlægget er udelukkende et
udtryk for debattørens egne personlige
holdninger. Stud.Jur. modtager gerne
modsvar samt nye debatindlæg på stud.
[email protected].
1 Dr-Online 13. August 2011: Stoltenberg: Det handler ikke om debatformen
2 Politiken 13. August 2011: Englændere raser over historikers raceteori på TV
3 Se f.eks. Mads Bryde Andersen: Opgør med menneskeretstænkningen, kronik i Berlingske Tidende 13. april
2005 – men det er jo en misforståelse, at EMD blander sig i danske domstoles materielle afgørelser – det er
alene de processuelle garantier, jfr pensum Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen:
Den civile retspleje, 2.udgave, Pejus 2010 p65
4 Se f.eks. Hjalte Rasmussen; EU-Domstolen dømmer ulovligt, kronik 1.del, Berlingske Tidende 16. marts 2011
og Danmark bør udvise juridisk ulydighed, Kronik 2.del, Berlingske Tidende 17. marts 2011 – men se igen
pensum i Civilproces Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen: Den civile retspleje,
2.udgave, Pejus 2010 p78: ”Det er således et væsentligt element i vurderingen, at der skal tages hensyn til
borgernes retssikkerhed, og dette har i en række tilfælde haft som konsekvens, at EU-domstolen har været
tilbageholdende med at gribe ind i medlemsstaternes processuelle autonomi” – og så er det frit at gætte,
hvad det betyder for borgernes retssikkerhed.
5 TV2 14. Juni 2011: Pia K: Marlene Wind er færdig
6 Henrik Dam et al: Grundlæggende Skatteret 2009, Magnus Informatik 2009 p68 (om uskyldsformodning m.v.)
Stud. Jur. 3 – 53
studieliv
jurist anno 2011
Jurist anno 2011
| Del 2
skrevet af
Céleste Nshimiyimana
”I begyndelsen skabte gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde,
der var mørke over urdybet…”. Nogenlunde således starter en af verdens mest populære bøger (red. Bibelen).
Denne artikel er anden del af en artikelserie, der startede under noget mere
ydmyge kår. Der var en fest, og en jurastuderende samt en filosofistuderende, der
var tipsy. De to begyndte at diskutere lystigt og på baggrund af diskussionen, besluttede den jurastuderende at lave interviews med interessenter fra den juridiske
verden, hvori han ville undersøge, hvordan og hvorledes en jurist i vor herrens år
2011 egentlig er.
Sidst talte vi med advokat/manuduktør
Marie-Louise Høegh og studerende Sibel Ajrulovska. I denne omgang kigger
vi nærmere på den mandlige del af den
juridiske verden.
Mohammed Ahsan: Forelæser
Start med at fortælle kort om dig selv:
Jeg er 40 år. Jeg er kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet. Inden
jeg læste jura på Københavns Universitet, gik jeg i gymnasiet på Metropolitanskolen.
54 – Oktober 2011
Studenterlivet:
Hvis du kunne gå tilbage i tiden
og give Mohammad på 1. semester
et godt råd?
Du skal på et eller andet tidspunkt nok
finde den juridiske metode, som du hører
så meget om og famler efter.
Jura:
Hvorfor blev du jurist?
Grunden til, at jeg blev jurist, er egentlig
ret primitiv. Da jeg gik på Metropolitanskolen, tænkte jeg en del over, hvad jeg
skulle lave efter gymnasiet.
Dengang var der en meget populær
tv-serie, der hed L.A. Law, og jeg syntes, at juristerne i serien havde meget
spændende sager. Derudover har man
på gymnasierne dage, hvor forskellige
studieretninger kommer ud og taler med
eleverne, og dengang var der én, der
studerede jura på 3. år, som holdt et oplæg, jeg fandt ret interessant. De to ting,
altså L.A. Law og det spændende oplæg,
blandet med at jeg interesserede mig for
samfundsfag og samfundsmæssige forhold gjorde, at jeg valgte jura.
Hvornår bruger du din
personlighed professionelt?
Det er for eksempel, når jeg har en sag,
som jeg diskuterer med en medarbejder.
Så sidder jeg i meget vidt omfang og
lytter til deres argumenter og prøver at
forholde mig til dem og reflektere, og
hvis jeg er enig, tager jeg argumenterne
til mig. Altså at være meget lyttende, i
stedet for at køre lige ud af landevejen
med skyklapper på og ikke høre på hvad
andre siger. Sådan er jeg også personligt, og det har jeg taget med mig i mit
arbejde
Din største professionelle bedrift?
Jeg har skrevet en betænkning om offentlighedsloven på ca. 1200 sider. Det,
vil jeg mene, er min største professionelle bedrift.
”
Valget faldt nok i sidste
ende på jura, fordi jura
er så afgørende for alt
Jura
Hvordan er bordsamtalerne der­
hjemme? Bærer de et juridisk præg?
Min mor er social- og sundhedshjælper
og min far er chauffør, så jeg kommer
ikke fra det typiske juristhjem.
Jens Peter Nielsen: Studerende
Start med at fortælle kort om dig selv:
Jeg er 21 år. Jeg arbejder som telemarketingssupervisor for Amnesty, og før
jeg begyndte på universitetet, læste jeg
på handelsskolen Niels Brock, hvor jeg
blev student i kinesisk profil sommeren
2010.
Har jura studiet levet op til dine
forventninger?
Ja, det må jeg i den grad sige, det har.
Jeg var lidt i tvivl omkring, hvad jeg skulle vælge, da jeg blev student, men jeg er
meget afklaret i dag. Mine forventninger, inden jeg begyndte på jura, var, at
jeg fik et seriøst studie. Et studie som var
orienteret mod den forandrede verden,
som vi kommer til at stå overfor, og et
studie som gjorde os klar til ny viden og
klar til at gribe om det enorme fag, som
jura nu engang er.
Hvor stor en del af beslutningen om at
læse jura, er baseret på økonomiske
fordele og forældres pres?
Mit alternativ til jurastudiet var International Business på CBS, hvor man også
må formodes at kunne hive nogle okay
lønchecks hjem. Selvfølgelig betyder
det noget, når man bruger al den tid på
studiet, at man også får noget ud af det
i sidste ende. At man forhåbentlig får
en hverdag, hvor man ikke skal gå og
tænke på at skulle klare sig fra løncheck
til løncheck. Det, synes jeg, er vigtigt, og
det spiller også ind i ens afgørelse, men
jeg synes ikke, at det har været den afgørende faktor. Valget faldt nok i sidste
ende på jura, fordi jura er så afgørende
for alt. Hvis man har styr på de spilleregler, så kan man eksempelvis altid supplere med en HD. Hvis jeg havde taget
International Business, havde det været
rent business, hvorimod jeg på jura får
et ekstremt bredt studie.
”
Fordomstesten: Mohammed Ahsan
Hvad er det mest og det mindst
juristlignende træk ved dig?
Det mest juristlignende træk er nok, at
jeg sjældent giver et svar om det, jeg arbejder med, inden jeg har tænkt mig meget grundigt om. Rent privat er jeg nok
også meget eftertænksom, før jeg har en
fast mening om noget. Hmm… Jeg kan
ikke rigtig komme i tanke om det mindst
juristlignende træk.
På en skala fra 1-10, hvor 10 er
”hardcore jurist”, hvor vil du så rate
dig selv?
Der ligger jeg nok på 5.
Golf vs. Fodbold?
Uden tvivl fodbold. Det har jeg altid spillet.
CBS vs. RUC
CBS
Christiania vs. Frederiksberg
(som væresteder)
Frederiksberg, fordi det er der jeg er opvokset, og jeg har boet der i rigtig mange år.
Hip-hop vs. Klassisk musik
Kan jeg ikke sige begge dele? Dengang
jeg var yngre, hørte jeg meget Hip-Hop.
Nadia Plesner vs. Louis Vuitton
Jeg kender ikke sagen godt nok til at udtale mig, men hvis hun har overtrådt deres rettigheder, vil jeg nok vælge Louis
Vuitton.
Stud. Jur. 3 – 55
studieliv
jurist anno 2011
”Hvilken slags
jurist er du?”
Jurist anno 2011
| Del 2
Rødvin vs. Øl
Jeg drikker slet ikke.
Offentlig transport vs. Mercedes
Cykel.
Café Victor vs. Vega fredag aften?
Vega.
Jens Peter:
Hvad er det mest og det mindst
juristlignende træk ved dig?
Det mest juristlignende træk er nok min
faglighed og min boglighed. Jeg kan
sagtens sætte mig og læse en bog fra
den ene ende til den anden og samtidig
huske de vigtigste ting. Det mindst juristlignende træk er nok min baggrund.
Der er rigtig mange på studiet, som
kommer fra Nordsjælland og som kommer fra familier, der har en juridisk baggrund, hvilket jeg slet ikke har.
På en skala fra 1-10, hvor 10 er ”hardcore
jurist”, hvor vil du så rate dig selv?
7. Man bliver jo hurtigt miljøskadet.
Berlingske vs. Information
Jeg læser begge to, men hvis jeg skulle
vælge en, så vælger jeg Information,
fordi det altid er godt at få sine synspunkter udfordret.
56 – Oktober 2011
Golf vs. Fodbold?
Fodbold.
CBS vs. RUC
CBS.
Christiania vs. Frederiksberg
(som væresteder)
Jeg er født og opvokset på Frederiksberg, så valget er ret let.
Hip-hop vs. Klassisk musik
Jeg kan utrolig godt lide Wagner og Mozart, men også old school Hip-hop.
John Locke vs. Karl Marx
John Locke.
Nadia Plesner vs. Louis Vuitton
Nadia Plesner.
Rødvin vs. Øl
Jeg er mest til Whiskey, men af de to tager jeg øl.
Offentlig transport vs. Mercedes
Offentlig transport.
Café Victor vs. Vega fredag aften
Vega.
Som det hører sig til ved de fleste artikler, må jeg forsøge at nå frem til en
form for konklusion på baggrund af de
fire interviews, jeg lavede. Formålet
med artikelserien var at undersøge
hvorvidt ”Jurister er pengegriske,
højreorienterede,
forældrestyrede
personer, uden en større passion for
deres fag” som min kære ven så eksplicit havde indrammet det.
Jeg har haft fornøjelsen af at tale
med fire meget forskellige mennesker, som dog havde den lighed, at de
hver især virkede som om, de havde
reflekteret en del over, hvad det vil
sige at være jurist. Ligeledes var det
symptomatisk for alle fire deltagere,
at de selv havde visse fordomme overfor andre jurister og den juridiske verden i det hele taget.
Det er selvfølgelig umuligt at konkludere juristens væremåde på baggrund af fire interviews, men bedømt
ud fra netop de fire samtaler, er der
klare modbeviser på dommedagsfilosoffens indramning af juristen. Der
er desværre stadig mange tilfældige,
der bekræfter den negative opfattelse af en jurist, hvilket også ses i juristernes interne fordomme. Så i stedet
for at drage en umulig konklusion, efterlader jeg dig med dette spørgsmål:
Hvilken slags jurist er du?
Juridisk Diskussionsklub og LETT præsenterer
Copenhagen Legal Conference 2011
Fredag den 4. november
Læs mere på www.jdku.dk
I samarbejde med
studieliv
Fc Culpa Informerer
Må jeg præsentere...
FC CULPA
skrevet af
Andreas B. Schnoor
I 2001 tabte FC Culpa 2-4 (2-1) til RCD
Lanzarote, der få uger forinden i pokalturneringen havde tabt en tæt kamp 2-1
til selveste Real Madrid. FC Culpa er en
historisk fodboldklub for alle jurastuderende stiftet i samarbejde med Juridisk Diskussionsklub. FC Culpa blev
dannet tilbage i 1993 og kan således
i 2013 fejre 20 års jubilæum. For tiden
mønstrer FC Culpa fire herresenior(heraf ét kandidat-) og ét damehold;
samt ikke mindst FC Culpa Support. Vi
har omkring 150 medlemmer – lige fra
den førsteårsstuderende til advokaten.
Er du den næste?
på tværs af hold, køn og studie-/karriereforløb. Hertil har vi bl.a. vores
festudvalg, der arrangerer klubbens
årlige fester: Sommerfesten og afslutningsfesten. Disse fester er omgærdet
af mystik og ritualer, som ikke lader
Frimurerordenen noget tilbage at ønske, og de er en must oplevelse for alle
jurastuderende. Ikke mindst den obligatoriske semiafklædte armlægningskonkurrence er et besøg værd.
Den daglige ledelse af vores hold foretages af klubbens sociale og aktive
trænerne. Mark Nakai, førsteholdstræner på herresiden, Cecilla S. Sørensen,
træneren for vores damehold og alle
klubbens øvrige trænere har det tilfælles, at de prioriterer det sociale og
FC Culpa styres af en bestyrelse valgt
på årets årlige generelforsamling.
Medlemmerne i bestyrelsen er spillere valgt af andre spillere og sørger
for klubbens ve og vel, hvilket vil sige
alt fra hjemmesiden til behørig varetagelse af sportslige ambitioner. Vores
nuværende formand er Mads Severin.
Selvom omdrejningspunktet er fodboldspillet, så er den vigtigste faktor
i vores klub det sociale sammenhold
58 – Oktober 2011
3. holdets træner Peter
sportslige meget højt, hvorfor de forsøger at skabe de optimale rammer for
alle spillere, uanset niveau.
De vigtigste personer i klubben er dig
og alle de andre spillere. Det vil sige,
alle jurastuderende som ønsker sjove
oplevelser og sammenhold over verdens bedste holdspil. Og til dig, der
ikke er fodboldsspiller, har vi også FC
Culpa Support, der støtter op om klubbens førstehold.
Du kender dem allerede, Facebook,
twitter eller LinkedIn, sociale netværksmedier der har til formål at give
deres brugere et overblik over familie, venner, kollegaer og forbindelser.
Netværk betyder meget, rigtig meget.
FC Culpa tilbyder dig et netværk. En
kontaktflade til andre jurastuderende,
fuldmægtige, advokater og partnere.
Mangler du et studiejob, en fuldmægtigstilling eller bare et fedt fællesskab,
er FC Culpa det, du søger. Uanset hvad
tilbyder vi dig et hav af sjove oplevelser
med andre jurastuderende.
Vores faciliteter ligger i Valby Idrætspark
(lige ved siden af Club Danmark Hallen) og er beliggende Julius Andersensvej 1, 2450 Valby. Omklædningsfaciliteter ligger under tribunen. Træning hver
onsdag på kunstgræs fra kl. 20.30. Besøg
www.fcculpa.dk for mere information.
Næsten 20 piger deltog i Store træningsdag
Nye jurastuderende deler pizza efter træningen
FC Culpa news
Ny træner for FC Culpas kvinder. FC Culpa byder hjerteligt vel-
aftenen med mad og drikke i Jurahus II. Trods et pludseligt forbud
kommen til Cecilla S. Sørensen, der i efterårssæsonen er tiltrådt
mod at træne på banerne grundet regn, fandt trænerne nye
som træner. Cecilia har stor fodbolderfaring både som spiller og
græsgange, og de 80 herrer og damer fik spillet i en god times
træner. Cecillas filosofi er, at træningen skal være seriøs, men
tid, hvorefter den stod på socialt samvær og lejlighed til at få talt
stadig give plads til sjov.
nærmere med trænere, spillere og cheerleaders.
Store træningsdag. Den 8. september deltog over 60 nye jura-
Førsteholdet. Den sportslige ambition er oprykning til serie 1. Holdet
studerende i FC Culpas træning for nye studerende. De mange
er kommet fornuftigt fra start og er fire point fra at sikre sig oprykning.
deltagere kørte fra Vor Frue Plads til Valby Idrætspark og sluttede
Dette skyldes bl.a., at en stærk defensiv kun har lukket 4 mål ind.
Stud. Jur. 3 – 59
vi noterer
JD noterer
At dette nummer handler om Forbrydelse & Straf
At vi har lånt navnet fra en russisk mursten
At vi med mursten mener en lang bog
At vi kender til lange bøger på jura
At lange bøger tager lang tid at læse
At man derfor har kortere tid til at have det sjovt
At man skal nyde det sjove, når man kan
At man derfor skal gå til fredagsbar og JD fest
At vi netop har overstået en anden fest
At denne fest var politisk
At der til valgfesten var larm, flirterier og billige scoretricks
At Helle scorede hovedgevinsten
At det måske nok nærmere var Margrethe, der var valgets scoretrold
At scoretrolde vil der være mange af til Årsfesten
At der til dem, nok skal være nogle gode damer
At der er en del af både lækre damer og herre blandt de nye studerende
At JD elsker de nye russere
At vi derfor byder dem velkommen
At vi også byder dem velbekomme
At jura nemlig kan være en stor mundfuld
At den dog for det meste smager godt
At man for en sikkerheds skyld skal huske at krydre smagen med JD’s aktiviteter
At alting smager bedre med kaffe og øl
At druk ikke er nogen forbrydelse
At russerne beviste dette til den første fredagsbar
At vi derfor ikke uddeler nogen straf!
60 – Oktober 2011
støttemedlemmer
Eksklusive støttemedlemmer
Advokatpartnerselskab
Standardstøttemedlemmer
kalender
Efterår 2011
10
Oktober
11
November
13. CV workshop hos
04. Copenhagen
14. Infomøde vedr.
05. JD’s Årsfest 2011
Hannes Snellman
JD´s skitur 2012
15. Fredagsbar
16. EU-tur
17. Tilmeldingsfrist til
JD´s skitur 2012
27. Informationsmøde
Legal Conference
09. Studiebesøg hos Deloitte
10. International Middag
17. Processpils finale i
Højesteret
18. Fredagsbar
hos Bruun & Hjejle
28. Fredagsbar
Bemærk:
Kalenderen er udarbejdet med forbehold for
ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt.
ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte arrangementer.
jds bestyrelse 2011
Formand
Linnea Clara
Klingberg-Jensen
[email protected]
Kasserer/
næstformand
Sune Høyer
Foreningsansvarlig
Anne Cathrine
Brorsen
Klubmester
Mikkel Vibe
[email protected]
[email protected]
Stud.Jur. redaktør
Gustav Krohn
Schaldemose
Fredagsbaransvarlig
Mathias Tronier
[email protected]
[email protected]
Frederik Kielland
Stud.Jur. redaktør
Sarah Klaper
Studiebesøgs­
ansvarlig
Kristina Klem
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Workshopansvarlig
Rasmus Hvid Niemann
Eventansvarlig
Sarah Josefine
Maagensen
International
ansvarlig
Sofie Dreyer
Mikkelsen
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Støttemedlemsansvarlig
Nikoline HallingOvergaard
[email protected]
PR-ansvarlig
Juridisk Diskussionsklub • Bispetorv 1-3 • DK-1455 København K
LØFT blikket
– GRIB VERDEN
OG SE perspektivet
KAMMERADVOKATENS LEGAT 2011
Hvert år uddeler Kammeradvokaten legater til jurastuderende ved
Københavns Universitet, Aarhus
Universitet og Syddansk Universitet. Som noget nyt i år kan også jurastuderende ved Aalborg Universitet søge legatet.
Legaterne er på 30.000 kr. hver, og
pengene skal bruges til et studieophold i udlandet.
Indleverer du i 2011 en bachelorrapport inden for stats- og forvaltningsret eller EU- og folkeret, der
bedømmes som ekstraordinær
god, så send en ansøgning til os senest fredag den 18. november
2011.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@
kammeradvokaten.dk.
Din ansøgning skal skrives på vores ansøgningsskema, som du kan
printe fra vores hjemmeside. Du
skal desuden vedlægge et eksemplar af din bachelorrapport, en
fuldstændig karakterudskrift, en
samtykkeerklæring fra eventuelle
medforfattere og universitetets
emnebeskrivelse eller opgaveforlæg, herunder en eventuel beskrivelse af relevant litteratur.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Scan koden og læs mere om,
hvordan du søger.
Løft blikket TM
www.kammeradvokaten.dk