Læs Stud.Jur.’s eksklusive interview m Maria Rørbye Rønn - ny generaldirektør for D Stud.Jur. Forbrydelse & Straf P Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på ”Forbrydelse & Straf” og møder de aktører, hvis hverdag handler om emnet. Nr. 3 • Oktober 2011 • 66. årgang studieliv Studiestarten, s. 29 P perspektiv Forbrydelse & Straf tema, s. 8 aktuelt Grænsekontrollen, interview med Dr. Jur. Karsten Engsig Sørensen, s. 38 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet – københavns universitet Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail:[email protected] Redaktion Redaktør: Redaktør: Sarah Klaper Gustav Krohn Schaldemose Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen Amalie Bang Jesper Holm Clara Cilius Rødgaard FORSIDEFOTO Simon Bruun Fals Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4500 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. [email protected] Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret. Afmelding: Send en email med navn og adresse til [email protected] At være advokat er en livsstil! Hvis du deler denne tilgang til advokatgerningen, og du er fagligt forfængelig på egne og kollegaernes vegne, så søger vi innovative og integritetsfulde advokater, advokatfuldmægtige og trainees Du kan læse mere om, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer på www.mwblaw.dk/job Send ansøgning, CV og karakterudskrifter til os på [email protected] Advokatpartnerselskab indhold stud. jur. • nr. 3 • Oktober 2011 Forbrydelse & straf studieliv s. 25 s. 29 s. 52 s. 54 s. 58 Årsfest Studiestarten Debatindlæg Jurist anno 2011 – del 2 FC Culpa informerer P faste sider s. 05Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 26 Stud.Jur. anbefaler special s. 32 Billeder fra studiet s. 36 JD informerer s. 46 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61Støttemedlemmer s. 62Kalender s. 63 JD’s bestyrelse perspektiv s. 8-19 Artikelserie om strafferettens aktører s. 22 En dag i anklagerens fodspor s. 26 Stud.Jur anbefaler Forbrydelse & Straf Special aktuelt s. 38 s. 44 Grænsekontrol –i strid med EU-retten? Tidslinje - udpluk af afgørelser fra de seneste 6 måneder leder Forbrydelse & Straf skrevet af Sarah Klaper og Gustav Krohn Schaldemose Lad os starte med at tilstå en forbrydelse: vi har tyvstjålet titlen ”Forbrydelse & Straf” fra af de største kriminalromaner og anvendt den som tema i vores lille blad. Dette tyveri har vi tilladt os, fordi ”Forbrydelse & Straf” er meget mere end titlen på en gammel russisk murstensroman; det er et tema, som vi alle kan forholde os til, og de fleste finder spændende. Beviset herfor får man ved blot at tænde for tv’et, åbne avisen eller gå en tur hos boghandleren - man kan ikke undgå at støde på historier om forbrydelse og straf i alle mulige og umulige afskygninger. Det samme gør sig gældende her på jurastudiet, hvor strafferet er et af de mest populære fag. Måske er forklaringen på dette, at vi har en svaghed for at høre om det forbudte, det afvigende og det tragiske. Vores fascination skyldes dog nok først og fremmest, at forbrydelse og straf handler om mennesker. Derfor er det ikke kun en tematik, der er interessant for os som jurister, men som også appellerer til vores moral, fornuft og følelser. anbefaler i denne udgave fået to gæsteanmeldere fra Politikkens Hus til at give deres bud på de bedste bøger og film inden for emnet. Hvor det er resten af befolkningens privilegium at kunne lade følelserne og moralen dømme, når de hører om forbrydelser og straf, er det de strafferetlige aktørers opgave at lade fornuften og loven herske. De skal som repræsentanter for retsstaten sørge for den vanskelige balancegang mellem hensynet til kriminalitetsbekæmpelsen overfor hensynet til den enkeltes retssikkerhed. Dette Stud.Jur. byder dog på mere end forbrydelse og straf. Læs bl.a. artiklen om den kontroversielle grænsekontrol, og få svaret på om den ifølge Dr.Jur. Karsten Engsig Sørensen strider mod EU-retten. Denne balancegang kan du blandt andet høre forsvarsadvokaten Merethe Stagetorn og anklageren Lise-Lotte Nilas fortælle om i vores temaserie, ”Forbrydelse & Straf”. I serien fortæller andre strafferetlige aktører ligeledes om deres forhold til forbrydelse og straf, og giver gode råd til studerende der vil gå i deres fodspor. Temaserien tager dig også med i Østre Landsret, hvor anklager Christian Schrøder fører en sag om grov vold og drabsforsøg. Kan du ikke få krimi nok, har Stud.Jur. Hvis du har lyst til at høre om, hvordan det er at være vejleder for 800 nye jurastuderende, så læs artiklen om studiestarten og drøm dig tilbage til dengang du bare var en uerfaren russer. Stud.Jur. byder både gamle studerende og nye russere velkommen til et forhåbentligt både sjovt og lærerigt efterårssemester. God fornøjelse! Stud. Jur. 3 – 5 R E TH INK P IP E LINE Vi betragter fuldmægtigforløbet som en udvikling, ikke en afretning. Der kommer ikke kompetente advokater ud af ensrettede, færdigpakkede løsninger. I Plesner sørger vi for en individualiseret uddannelse på højeste niveau, sparring og gode sociale rammer. Men det er op til dig, hvordan du udnytter forløbet. Lige nu søger vi fuldmægtige, se mere på plesner.com Foto af Joachim Ladefoged. Se hele serien på plesner.com Formandens meddelelser Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Velkommen tilbage og velkommen til! Velkommen tilbage i Studiestræde til endnu et efterårssemester og for nogle velkommen til det allerførste semester på jurastudiet. Sommeren føles på nuværende tidspunkt meget langt væk, og det får mig til at tvivle på, om det egentlig overhovedet har været sommer? Efteråret har i hvert fald indhentet mig hurtigere end nogensinde. Der er dog ingen grund til at fortvivle, for selvom det bliver mørkere og sværere at komme op om morgenen, så byder JD på et fuldt pakket efterårsprogram, som det bestemt er værd at stå op for. De første fredagsbarer har allerede været afholdt. En semesterstartsfest er i skrivende stund nærtforestående, og de første studiebesøg er lige rundt om hjørnet. Udover de mere traditionelle studiebesøg på advokatkontorer, så har du i dette semester mulighed for at komme med indenfor hos revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte og blandt andet høre om, hvordan det er at arbejde i en juridisk afdeling. Derudover vil der være mulighed for at få tips til CV’et hos Hannes Snellman. Efteråret byder også på et nyt tiltag – JD Legal Conference. Legal Conference er et nyt nordisk tiltag, hvor juridiske foreninger for studerende i hele Norden samarbejder om at skabe en unik dag for jurastuderende. Legal Conference løber af stablen for første gang fredag d. 4. november i København i samarbejde med Lett Advokatfirma. Der er tale om en dag, hvor man vil få mulighed for at fordybe sig i et aktuelt juridisk emne, og jeg håber, at I vil være med til at bakke op om det nye initiativ og sætte jeres præg på et arrangement, der er den første af sin slags. Og mens vi er ved nyhederne, så kan JD allerede nu afsløre, at JD Pro Bono fra 2011 vil skifte udtryk. JD har valgt at lægge indsamlings-konceptet bag sig og i stedet fokusere på at give jer mulighed for at hjælpe andre. Der vil være tale om en form for frivilligt arbejde, hvor man som studerende, med støtte fra erfarne advokater, skal yde juridisk rådgivning til en non-profit organisation i Danmark. JD håber, at I vil være med til at støtte op om projektet og bi- drage til et godt formål ved at donere jeres tid, arbejdskraft og viden. På den mere spraglede side byder JD igen dette semester velkommen indenfor til fredagsbarer, international middag og ikke mindst JDs Årsfest anno 2011. Efter en bragende succes på Langelinie Pavillonen sidste år har vi valgt at gentage succesen samme sted, og jeg håber, at så mange som muligt vil deltage lørdag d. 5. november og bidrage til endnu en uforglemmelig aften. Herudover kan jeg kun opfordre foreningens medlemmer til at tage med på JDs skitur i uge 5 i 2012. Det er muligt at tilmelde sig allerede nu, men der lukkes for tilmeldinger d. 17. oktober 2011, så hank op i nogle kammerater og meld jer til mens tid er. Det er uden tvivl den bedste måde at fejre vinterens eksaminer på. Afslutningsvist vil jeg opfordre jer til at kigge forbi JDs hjemmeside www. jdku.dk, for her kan I i galleriet både se billeder fra fredagsbarer og fester, tilmelde jer studiebesøg, blive opdateret om vores aktiviteter og ikke mindst læse eller genlæse tidligere udgaver af Stud.Jur. God fornøjelse med læsningen, semesteret og efteråret! De bedste hilsner, Linnea, Formand for Juridisk Diskussionsklub. Stud. Jur. 3 – 7 P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Forbrydelse & Straf 8 – Oktober 2011 Stud.Jur. bringer i forbindelse med temaet ”Forbrydelse & Straf” en artikelserie med nogle af strafferettens vigtigste aktører. På de næste sider kan du læse, hvordan professor Eva Smith, forsvarsadvokat Merethe Stagetorn, anklager Lise-Lotte Nilas, politiker Manu Sareen samt vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen forholder sig til faget. Læs også reportagen om en dag i retten med anklager Christian Schrøder, og lad dig inspirere af særudgaven af Stud.Jur. anbefaler. Stud. Jur. 3 – 9 10 – Oktober 2011 P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Politimanden skrevet af Camilla Fie Pedersen Egentlig drømte vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen om at blive professionel atlet eller ingeniør, men tilfældet ville det sådan, at han i 1981 valgte at gøre karriere inden for politiet. Efter i en lang årrække at have specialiseret sig inden for personfarlig kriminalitet, kunne Jens Møller Jensen i sommeren 2011 føje ”chef for personfarlig kriminalitet” til sit visitkort. Stud.Jur. har mødt manden, der fældede Lors Doukaev. Hvorfor er det nødvendigt at straffe? Den, der gør noget forbudt, skal mødes med en konsekvens. Om konsekvensen så er retfærdig i forhold til det, der er sket; det giver jeg mig aldrig i kast med at bedømme. Det afgørende for mig er, om vores efterforskning har vist, at der er begået en strafbar handling. Selve strafudmålingen overlader jeg trygt til andre. Hvor meget engagerer du dig i sagerne? Det er kun få, meget alvorlige eller politiske sager, som jeg engagerer mig personligt i. Under efterforskningen af Lors Doukaev- sagen i september 2010 blev jeg bedt om at være efterforskningsleder. Her havde jeg et meget fagspecifikt engagement i sagen. På det tidspunkt havde jeg kun den ene sag, og havde derfor muligheden for at være helt inde i sagens detaljer. Det var kanon spændende. I øjeblikket er der 2-3 drabssager, som jeg er personligt inde over. Hvad har din karriere lært dig om forbrydelse og straf? Et af læringspunkterne er, at det er vanskeligt at straffe sig til bedre mennesker. Vi får nogle kriminelle, der bliver ved med at være kriminelle. Så længe vi har så høj en recidivprocent, som vi har, så er der noget, der ikke fungerer optimalt. Heri ligger der en stor udfordring for samfundet. Generelt mener jeg, at der bør bruges en masse ressourcer på oplysning og uddannelse, så folk ikke bliver førstegangskriminelle. Hvad har dit arbejde lært dig om mennesker? Principielt, at alle mennesker kan indeholde en kriminel. Kriminalitet er ikke 100 % lavopdelt, selvom der selvfølge- lig er en social sammenhæng. Næsten uanset hvor alvorlig forbrydelsen er, så gemmer der sig et menneske inde i den, man finder. Her er det vigtigt for mig og mine medarbejdere at være objektive. Vi har jo netop jaget ”bæstet” i vores efterforskning, men når vi fanger ham, er det er menneske, som har en masse rettigheder, som vi skal overholde. Som politifolk er vi forpligtede til at opsøge de formildende omstændigheder i mennesket. Hvad har været de mest spændende sager, du har arbejdet med? Selvfølgelig var bombesagen mod Lors Doukaev spændende. Herudover havde jeg i 90’erne en mindre rolle i HELA-sagen, hvor et skib blev taget med 6 tons hash. Det var det største parti hash, der på det tidspunkt var blevet konfiskeret. Nogle sager husker man, fordi de er makabre eller sørgelige. For nogle år siden havde vi uheldigvis en række sager, hvor familiefædre dræbte deres børn og koner. Ellers er jeg ret god til at glemme sager – eller dårlig til at huske dem. Stud. Jur. 3 – 11 12 – Oktober 2011 P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Forsvarsadvokaten skrevet af Sarah Klaper Merethe Stagetorn er en af Danmarks mest kendte beskikkede forsvarsadvokater, med møderet for Højesteret. Hun blev cand.jur. i 1965 og har lige siden haft en stor interesse inden for det strafferetlige område. Til dagligt arbejder Merethe Stagetorn i advokatfirmaet Stagetorn- Wenzel – Lund Poulsen. Hvad er din definition af retfærdighed? Den har jeg faktisk aldrig prøvet at definere. I min bog ’Forsvarsadvokaten’ opdagede jeg ved korrekturlæsningen, at jeg slet ikke havde benyttet ordet, og det til trods for, at det egentlig er det, som det hele handler om. Jeg har med garanti heller aldrig benyttet det i en retssal, måske fordi jeg synes, det er næsten helligt! Er det som forsvarsadvokat til tider svært, at adskille sin egen retfærdighedsfølelse fra sit arbejde Nej, for i mit arbejde skal jeg identificere mig 100% med mit arbejde, og være tilsvarende loyal over for klientens holdning til sagen Vil du forsvare alle, uanset hvilken for brydelse pågældende er anklaget for? Ja! Kan dit virke som forsvarsadvokat give dig samvittighedskvaler? Nej, men jeg forsøger altid at få klienten til at forstå, hvorledes hans sag ’står’. Men lige meget, om klientens synspunkter aldrig ville kunne få medhold hos en domstol, så skal jeg alligevel være hans våbendrager. Hvilke ulemper ved det danske retssystem har du oplevet gennem dit arbejde? Jeg har stedse været en modstander af varetægtsfængsling – frihedsberø- velse uden dom – og jeg har gennem Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg været med til gennem betænkninger at få indskrænket brugen af varetægtsfængsling og isolation. Hvad har din karrierer lært dig om forbrydelse og straf? At jeg ikke tror, at straftruslen afholder nogen fra at begå forbrydelser, og at indespærring ikke gør mennesker kriminalitetsfri. Har du et råd til fremtidens jurister, der ønsker at gå i dine fodspor? Det er svært at rådgive andre, men indstillingen til mennesker skal være empatisk og så skal en forsvarsadvokat være indstillet på hårdt arbejde og vekslende arbejdstider. Stud. Jur. 3 – 13 14 – Oktober 2011 P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Anklageren skrevet af Camilla Fie Pedersen Da Lise-Lotte Nilas i 1983 blev jurist, var hun ikke et øjeblik i tvivl om, at det var strafferetten, der trak. Efter en lang karriere inden for Justitsministeriets område, blev Nilas i 2007 statsadvokat for København og Bornholm. Hvad forstår du ved retfærdighed? Vores arbejde er gennemsyret af retsplejelovens krav om objektivitet. Det er her, vores retfærdighedsfølelse som anklagere kommer til udtryk. Er man skyldig, skal man dømmes; er man uskyldig, skal man ikke retsforfølges. Selvfølgelig tænker vi over, hvordan sager skal forberedes, men vi er jo ikke taktiske på den måde, at vi undlader at sige noget, hvis det ville skade vores sag at sige det. Det ville være forkert. Hvorfor er det efter din mening nødvendigt at straffe? Vores hovedopgave er at sørge for, at skyldige personer drages til ansvar for deres handlinger. Men vi skal ikke prøve sager for at prøve sager. Det er en vigtig samfundsopgave, og det betyder meget for de mennesker, der arbejder i Statsadvokaturen. Vi er optaget af ensartethed – ikke af at få længere straffe, end der normalt udmåles i tilsvarende sager. Det er vigtigt, at der en forudsi- gelighed og gennemsigtighed. Vi har en embedsmandsrolle, hvor vi udfører vores arbejde i henhold til det, Folketinget har ønsket – uden at tage stilling til det retspolitiske i forhold til spørgsmålet om, hvorfor man straffer. Har du til tider svært ved at adskille din egen retfærdighedsfølelse fra dit arbejde? Der er mange sager, hvor man synes, at forurettede har lidt en hård skæbne, og at det ville være retfærdigt, at samfundet markerede sin afstandtagen hertil. Men det viger til side for det håndværk, vi skal udføre; kan man ikke finde gerningsmanden, så er man nødsaget til at lukke sagen. Hvor er der efter din mening plads til forbedringer i det danske retssystem? Vi har stor fokus på hurtig sagsbehandling. Det er vigtigt for alle involverede. Jeg er personligt optaget af, hvad der er en ”smuk” proces. Jeg synes, det ville være smukt, hvis man kunne få afklaret formalitetsindsigelser med forsvareren inden hovedforhandlingen, så man kan koncentrere sig om sagen. Det mener jeg også, er det mest retfærdige over for tiltalte og forurettede. Nogle af indsigelserne er lidt showprægede, og det synes jeg ikke hører hjemme i retssalen. Man kan diskutere, om man burde indføre en præklusionsfrist for formalitetsindsigelser, men det ville nok stride imod princippet om materiel sandhed. Hvad har været de mest spændende sager, du har arbejdet med? Kriminaliteten er blevet mere kompleks over tid. For tiden har vi en sag kørende mod 16 rockere med tilknytning til Hells Angels. Det er en enestående sag alene på grund af dens omfang: Der er sat 60 retsdage af til sagen. Så store sager har vi sjældent. En anden aktuel sag, vi har, er Roj TV, der er særegen, fordi bevisførelsen og efterforskningen har været speciel og meget langvarig, fordi vi skulle have oplysninger fra mange andre lande. Stud. Jur. 3 – 15 16 – Oktober 2011 P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Politikeren skrevet af Gustav Krohn Schaldemose Manu Sareen er retspolitisk ordfører for det Radikale Venstre. Det var kampen for samfundets svageste, der fik ham til at engagere sig i politik. Retspolitikken blev hans arbejdsområde og politiske hjertebarn, efter han i januar 2011 kom i folketinget for de radikale som stedfortræder for Lone Dybkjær og dermed overtog hendes post som retspolitisk ordfører. Manu Sareen blev valgt ind i folketinget d. 15. september 2011. Hvordan danner man som politiker sig sine retspolitiske holdninger? Det kan man gøre på baggrund af følelser, fakta og faglighed. Min faglighed kommer af, at jeg har arbejdet med unge kriminelle hele mit liv, så jeg kender dem, der ryger ind og ud af fængslet. Jeg sørger for at tale både med fangevogteren, fangen og eksperten. Det er på baggrund af disse erfaringer, jeg henter ude i virkeligheden, at jeg danner mine retspolitiske holdninger. Desværre ser vi en tendens til, at meget lovgivning på strafområdet baseres på frygt. Når politikerne taler om lømmelpakker, hjemmerøverier og østeuropæiske bander, bliver vi alle bange og ønsker strengere straffe. Men hvis vi tvinger os til at undertrykke vores frygt og se fakta i øjnene, kan vi se, at strengere straffe og grænsekontrol ikke nødvendigvis løser problemet. Derfor kæmper jeg for at få retspolitik til at handle mindre om frygt og mere om fakta og faglighed. Hvordan bliver straffelovgivning konkret til? En lovgivning starter altid med en idé. Nogle gange er det din egen eller partiets idé, men ofte stammer den fra en henvendelse fra folk, der f.eks. arbejder dagligt med strafferet. Typisk stammer mange idéer til lovgivning dog fra sager i medierne, selvom det ikke er altid, at enkelhistorierne holder vand og egner sig til at blive omsat til konkret politik. Men mener man, at man har en sag, går man videre med det forberedende arbejde. Ofte vil man nedsætte en arbejdsgruppe, der sender deres forslag til folketingsgruppen, som så enten æder forslaget med det samme eller sender rettelser tilbage til arbejdsgruppen. Når man i partiet synes, at forslaget er klart, sender man det til sekretæren for retsudvalget, som så kan vælge at lave det om til et egentligt lovforslag. Og så bliver forslaget førstebehandlet, andenbehandlet og tredjebehandlet. Det er selvfølgelig ikke altid, at en idé ender som lovgivning, men der faktisk overraskende kort fra en idé til en lovgivning. Hvad har din karriere lært dig om forbrydelse og straf? Min erfaring har lært mig, at forebyggelse er den bedste kur mod kriminalitet. Derfor er forebyggelse også min retspolitiske kerneværdi. Vi ved, at forebyggelse virker, og vi ved, hvem der er i risikogruppen for at blive kriminelle. Det eneste, vi bare skal gøre, er at gribe ind og forebygge i tide. Undersøgelser viser, at jo tidligere vi griber ind og forebygger, jo mere effektiv bliver forebyggelsen. Derfor begræder jeg også tendensen til, at vi fra lovgivningssiden af straffer hårdere og hårdere, samtidig med at vi skruer ned for forebyggelsen og udsulter kriminalforsorgen. Har du som politiker, der arbejder praktisk med forbrydelse og straf, et råd til os jurastuderende, der kun arbejder med det teoretisk? I skal huske at være i alliance med virkeligheden. Husk på, at strafferet drejer sig som om mennesker og handler om virkeligheden. Dét, må I aldrig glemme. Stud. Jur. 3 – 17 18 – Oktober 2011 P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Professoren skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen Eva Smith er dr.jur. og professor i straffeproces. Hun er formand for Det Kriminalpræventive Råd og medlem af Retsplejerådet og Strafferetsplejeudvalget. Hvordan forløber en tilfældig hverdag for en professor i straffeproces? Hvis jeg har undervisning næste dag, bruger jeg meget tid på at forberede mig, uanset om jeg skal undervise i noget, jeg har undervist i mange gange før. Jeg undersøger altid, om der er en nyhed eller en avisartikel, der kan gøre undervisningsemnet aktuelt. Derudover har jeg meget ofte møder, enten med studerende, som skriver speciale, eller med et af de råd, jeg sidder i. Jeg bruger naturligvis også tid på min forskning. Hvordan kommer de teoretiske aspekter af strafferetten til udtryk i det danske strafferetlige system? I de senere år har der været en tendens fra politikernes side til at ændre på straffeloven ved at indføre strafskærpelser og minimumsstraffe. Derved bevæger politikerne sig ind på principielle straffeteoretiske overvejelser. Lovene går dog gennem Justitsmini- steriet, hvor man er opmærksom på de principielle overvejelser. Derfor bliver lovgivningen tillempet, så den ikke strider mod de grundlæggende principper i strafferetten. I hvor høj grad føler du, at den straffeprocessuelle forskerstand har indflydelse på det danske retssystem? Som medlem af Strafferetsplejeudvalget bliver jeg jo bedt om at komme med mine synspunkter, når der skal laves ny lovgivning på området. Via min plads i udvalget har jeg en vis indflydelse, selv om politikerne naturligvis ikke behøver at følge de forslag, vi lægger frem. Som formand for Det Kriminalpræventive Råd får jeg lejlighed til at gøre min indflydelse gældende i forbindelse med høringsrunder. Den indflydelse, der opnås gennem et lovforberedende udvalg, er dog større end den indflydelse, der opnås gennem høringsrunder. Hvordan vil du karakterisere udviklingen i det danske strafferetlige system sammenlignet med udviklingen i andre landes strafferetlige systemer? I de seneste ti år har der været en tendens til at skærpe straffene og kontrollen. Denne udvikling ser man dog også i resten af Europa. Hvad er din holdning til udviklingen? Udviklingen strider mod den traditionelle danske opfattelse, som vægter prævention og præventive tiltag højt, navnlig i forhold til unge mennesker. Jeg er på den traditionelle fløj. Som formand for Det Kriminalpræventive Råd er min opgave jo også at foreslå præventive foranstaltninger. Hvad ville du ændre, hvis du fik lov til at foretage én grundlæggende ændring i den danske straffelovgivning? Jeg ville indføre en regel, som forbød minimumsstraffe. Jeg ville også meget gerne genindføre en regel, hvorefter personer, der endnu ikke er fyldt 18 år, ikke kan straffes med mere end otte års fængsel. Har du altid villet arbejde med strafferet? Ja. Da jeg var helt ung, drømte jeg om at blive en stor forsvarsadvokat. Har du et særligt råd til de jurastuderende, som selv vil arbejde med strafferet? Jeg har snarere et generelt råd til jurastuderende. Når der skal vælges fag, skal der vælges efter interesse og ikke ud fra en kalkulation om, hvad der kan være karrierefremmende. De store advokatkontorer og ministerierne lægger ikke så stor vægt på, hvilke fag de studerende har valgt. De lægger i højere grad vægt på, hvordan de studerende har klaret sig i de fag, de har valgt. Stud. Jur. 3 – 19 Less Latin, more English www.gorrissenfederspiel.com From 0 to 30 people within one year in Copenhagen. Be part of our Nordic success story. With more than 300 professionals in Copenhagen, Stockholm, Helsinki, Moscow and St. Petersburg, Hannes Snellman has a strong position in the Nordic region within transactions and conflict management. We are continuing our expansion and are looking for students, new law graduates and assistant attorneys to join our team in Copenhagen. www.hannessnellman.com/Copenhagen P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF En dag i anklagerens fodspor katfuldmægtig Christian Schrøder fra Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn. Man har muligvis set ham før. For nyligt medvirkede han i dokumentarfilmen ”Med døden til skrevet af følge”, hvor endnu en voldsmand sad Jesper Holm på anklagebænken, og hvor Christian Var det vold eller drabsforsøg, da en ung Schrøder også var anklager. Den høje, mørkhårede og autoritære anklager mand gik bersærk en tidlig nat i marts rejser sig op, da dommerne og nævmåned for over et år siden, hvor han ningerne kommer ind i retssalen. Det uddelte knytnæveslag og knivstik til en samling festglade mennesker ved en fest? samme gør salens øvr ige tilhørere. Det var det afgørende spørgsmål i straffesagen fra Østre Landsret, hvor vi fulgte "Så det er vigtigt, at man som anklager Christian Schrøder for en dag. anklager både kan være den På anklagebænken i retssalen sidder sagens tiltalte – en ung fyr, klædt i grøn t-shirt, med hænderne foldede og blikket stift rettet mod bordet foran ham. Straffesagen mod ham er ved at være til vejs ende, og foran ham venter blot dommerne og nævningernes afgørelse om skyldsspørgsmålet og sanktionen. Denne unge fyr, som står tiltalt for at have udøvet grov vold og drabsforsøg mod syv personer en tidlig nat i marts måned for over et år siden, var før episoden familiefar med kone, barn og tendens til overvægt. Det er han ikke længere. I dag, hvor han sidder i Østre Landsret og venter på sin dom, ser han kun meget sjældent sin mindreårige søn, hans kone er gået fra ham, og han er tilbage til normalvægt. Sagen har ændret mange ting i hans tilværelse. Han ligner en mand derefter. På den tiltaltes modsatte side i retssalen sidder anklageren, statsadvo- 22 – Oktober 2011 hårde - men også den mere bløde - anklager af og til" – Thi kendes for ret. Tiltalte findes skyldig i et tilfælde af grov vold samt et tilfælde af drabsforsøg. Tiltalte straffes med fængsel i 7 år. Således lyder dommen, og dermed falder svaret på sagens spørgsmål om grov vold eller drabsforsøg. Efter sagens afslutning giver anklageren, Christian Schrøde r, sig tid til at forklare lidt om sagen. – Denne sag har været lidt speciel, fordi der har været så mange modsatrettede vidneforklaringer om, hvad der skete den nat. Nogle vidner har ikke set noget, nogle vidner kan ikke huske så meget, mens andre vidner næppe har fortalt hele sandheden. Men det er også en af udfordringerne ved at være anklager – at skulle udfordre nogle af de forklaringer, der afgives for retten, og finde frem til, hvad der i virkeligheden skete på gerningstidspunktet. Som anklager skal man helst turde stille de udfordrende – og til tider ”farlige” – spørgsmål til både vidner og tiltalte. Efter anklagerens og forsvarerens afsluttende bemærkninger, fik tiltalte ordet, hvilket blev benyttet af ham til at undskylde til de forurettede i sagen. Det blev også til en bemærkning om, at han håbede at blive set som det menneske, han var – og altså ikke som et monster, man skulle være bange for i nabolaget. – Sagen viser meget godt, at den tiltalte i denne sag ikke er nogen hårdkogt forbryder, men at han er et menneske, som det slog klik for i øjeblikket, hvor han gik amok med knytnæveslag og knivstiv. Det betyder naturligvis også, at man som anklager ikke er nær så barsk og bestemt, som hvis man sad over for en mere hårdkogt kriminel. Så det er vigtigt, at man som anklager både kan være den hårde – men også den mere bløde – anklager af og til, fortæller Christian Schrøder. Endnu en dag i retssalen er slut for Christian Schrøder. Tilbage er blot turen til statsadvokaturen, hvor der venter en smule efterarbejde i sagen, inden han kan pakke sagen væk og lægge den på hylden blandt de domfældte. Foran ham venter flere sager med både hårdkogte kriminelle og bløde familiefædre. En dag i anklagerens fodspor er dermed også slut. "Den høje, mørkhårede og autoritære anklager rejser sig op, da dommerne og nævningerne kommer ind i retssalen." Stud. Jur. 3 – 23 NORRBOM VINDING Norrbom Vinding er Skandinaviens største og Danmarks førende advokatfirma inden for arbejds- og ansættelsesret. Vi har også et anerkendt ekspertteam på det IP- og patentretlige område. Vi rådgiver en lang række af landets mest interessante offentlige og private virksomheder. Vi er altid på udkig efter morgendagens stjerner Har du et højt fagligt niveau og et stort engagement, er du meget velkommen til at kontakte Mariann Norrbom eller Inge Aas Lawaetz på 35 25 39 40. Amerikakaj Dampfærgevej 26 2100 København Ø Tel +45 35 25 39 40 [email protected] www.norrbomvinding.com ÅRSFEST 05-11-2011 Reserver dagen Stud.Jur. anbefaler Forbrydelse & straf special I anledning af temaet om forbrydelseog straf har Stud.Jur. bedt krimiredaktør på Politikens Forlag, Katrine Riisager, om at komme med hendes bud på tidens bedste kriminallitteratur. 26 – Oktober 2011 01 02 Johan Theorin Håkan Nesser Johan Theorin er efter min mening en af de bedste krimiforfattere i Sverige lige nu. Han skriver stemningsfyldte og intelligente spændingsromaner. Foreløbig er der på dansk udkommet tre ud af planlagt fire i den såkaldte Ølandskvartet. Romanerne foregår på den svenske ø Øland, hvor forfatteren som barn tilbragte sine somre. De foregår på hver sin årstid og tager alle udgangspunkt i en myte fra Øland. De kan læses hver for sig, men rækkefølgen er: Skumringstimen, Natstorm og Blodlaget. Svenske Håkan Nesser har et stort forfatterskab bag sig, men hans serie med kriminalkommissær Barba rotti er især værd at bide mærke i. Romanerne handler om kriminalitet og kærlighed; de er velskrevne og fulde af originalitet. De er nok især for dem, som er trætte af gængse kriminalromaner, og som kan lide en plotdrevet roman. Om Barbarotti er der udkommet følgende: Menneske uden hund, En helt anden historie, En fortælling om hr. Roos og De ensomme. 03 04 Jussi Adler-Olsen Elsebeth Egholm Jussi Adler-Olsen har udgivet syv krimit hriller-romaner. De fire handler om Afdeling Q: Den utraditionelle og hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørk står i spidsen for politiets Afdeling Q, der tager sig af uopklarede sager. Sammen med sin assistent Hafez el- Assad og sekretæren Rose kastes han ud i den ene mere sindsoprivende opklaring efter den anden. Jussis romaner er neglebidende spændende og dejligt forfriskende ikke uden humor. Om Afdeling Q er udkommet: Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64. Elsebeth Egholm har skrevet en lang række romaner om journalisten Dicte Svendsen, men i år udkom Tre hundes nat, som er den første roman i en ny serie, hvor Dicte Svendsens søn, Peter Boutrup, har en hovedrolle. Peter er en forfriskende hovedperson i krimigenren. Han har en plettet fortid og er en outsider, men som læser føler man stærkt for ham. Hans fortid er årsagen til, at han bliver ufrivilligt involveret i en mystisk sag, som begynder med, at man finder et kvindelig uden ansigt i Grenå Havn. Stud.Jur. har bedt filmanmelder på Politikken, Sophie Engberg Sonne, om at give sine bud på de bedste film med temaet ’Forbrydelse & Straf’. Selv siger hun om emnet: ”Det oplagte valg ville være skildringer af store historiske skyldsspørgsmål, som man eksempelvis ser det i Steven Spielbergs ’Schindlers liste’ fra 1994. Et andet indlysende bud er de mange retssalsdramaer lige fra ’Kramer mod Kramer’ (1979) over ’Et spørgsmål om ære’ (1992) til tyske Hans-Christian Schmids drama ’Hannahs valg’ (2009), der udspiller sig ved krigsforbryderdomstolen i Haag. Men forbrydelser kan jo være mange ting, lige som straffen ikke nødvendigvis skal bestemmes af en dommer. Derfor disse bud på gode, tankevækkende film, der på anderledes vis beskæftiger sig med forholdet mellem forbrydelse og straf”: 05 Rachel Getting Married (Jonathan Demme, 2009) Lillesøster Rachel er familiens sorte får, der får ud gangs tilladelse fra sin afvænningsklinik for at komme hjem til søsterens bryllup i Jonathan Demmes fremragende film fra 2009. Familiefesten vækker en masse gemte følelser mellem søstrene, deres far og deres fraværende mor. Rachel var nemlig i sin tid skyld i, at lillebroderen døde, og selv om alle siger, de har tilgivet hende, hænger der stadig en sort sky over Rachel, som ønsker så højt at sone sin forbrydelse, at hun kommer til at gøre ondt værre, og det, der skulle være en lykkelig begivenhed, bliver en smertefuld påmindelse om fortidens sorg. 06 Minority Report (Steven Spielberg, 2002) I Steven Spielbergs science-fictionfilm fra 2002 sker der ikke længere forbrydelser. En specialenhed under politiet kan nemlig forudse forbrydelserne, inden de sker, og anholde de potentielt kommende forbrydere. Men da en af efterforskerne en dag ser sit eget navn i rækken, må han forsøge at undslippe den skæbne, der venter ham. Rasende spændende film, der vender hele spørgsmålet om skyld og straf på hovedet. 07 Jeg har elsket dig så længe (Philippe Claudel, 2008) I Philippe Claudels stilfærdigt spændende drama kommer Juliette ud i virkeligheden efter 15 år i fængsel. Hun flytter ind hos sin søster og skal forsøge at genetablere en hverdag i en verden, der har klaret sig uden hende i halvandet årti. Hvad har hun gjort? Og er hun renset for skyld, når hun har udstået sin straf, eller vil skylden altid følge hende som en mørk sky? 08 Reconstruction (Christoffer Boe, 2003) Her er en film, der gør strafudmålingen til noget rent filmisk. Da Alex (Nikolaj Lie Kaas) er sin kæreste utro med den smukke Aimee (Maria Bonnevie), skrives han simpelthen ud af sit eget liv. Hans lejlighed forsvinder, hans venner kan ikke genkende ham, og kæresten vil ikke kendes ved ham. Kan han sone sin forbrydelse og få sit liv igen, eller er fiktionen ændret for tid og evighed? Elegant løsning på et klassisk utroskabsdrama, som nemt kunne være endt i en kliché, men ender med at være alt andet end det. Stud. Jur. 3 – 27 BETRAGT DET SOM EN CHANCE. Besøg os på informationsmødet den 27. oktober 2011 og hør, hvilke karrieremuligheder vi kan tilbyde. Læs mere på www.bruunhjejle.dk studieliv Studiestarten Studiestart 2011! skrevet af Moustafa ”Mousta” Mahmoud Der er helt stille. Jeg kan mærke, at mit hjerte begynder at banke hurtigere og hurtigere. Sveden begynder at vise sig på min pande. Alle øjne er rettet mod mig. Alle stirrer på mig. Har jeg glemt at pudse næse, igen? Jeg går stille og roligt hen mod vinduet og lader som om, jeg kigger efter mine medvejledere, mens jeg i virkeligheden tjekker efter i spejlbilledet. Nej, det ser da fint nok ud. I hvert fald hvis man lige ser bort fra poserne under mine øjne, der viser, at jeg næsten ikke har fået sovet. De spændte og festglade sommerfugle har holdt mig oppe hele natten igennem, da de i min mave dansede løs til tonerne og lyrikken komponeret af de to store poeter Pittbull og Ne-yo. ”Give me everything tonight” – kunne jeg høre dem skrige, mens jeg desperat forsøgte at drukne dem i varm mælk. ste og mest søvnmanglende måneder i mit liv. Det har været et halvt år med ca. 70 andre unge mennesker, der er blevet udvalgt til at være de første ansigter, de knap 800 nye jurastudende ser. Et halvt år, hvor venskaber er blevet skabt, og hvor det sociale er kommet mere i fokus. Et halvt år, hvor de fleste vejledere har sejlet i fisk og alligevel endt med lakrids ånde. ”Took my life from negative to positive, I just want y’all to know that”. Sikke et halvår! Jurastudiet er traditionelt set en af de fineste uddannelser, man har kunnet starte på, men først i år opdagede jeg, at det formentligt også er det absolut sjoveste studie at gå på. I hvert fald som studiestartsvejleder. Allerede efter vores første onsdagsmøde tilbage i starten af året, har Studiestræde for de fleste vejledere været, som gangene var på gymnasierne. Uanset hvornår man gik ned af gangen, var der altid, i hvert fald, en håndfuld mennesker, man Jeg står for første gang på den ”rigtige” side af det bord, der symboliserer den fysiske grænse mellem elev og underviser. Jeg er ikke lærer, men derimod studiestartsvejleder. Et halvt års forberedelse med onsdagsmøder, vejlederinternater og planlægning har bragt mig og mine ærede medvejledere hertil. Det har været nogle af de sjove- Stud. Jur. 3 – 29 studieliv Studiestarten Studiestart 2011! lige skulle hilse på. Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det her, men juratiden er nu, for mig, (i hvert fald) lige så fed, som gymnasietiden var det! Alt dette takket være en smule socialt engagement, en stilling som studiestartsvejler og 70 andre med samme indstilling! ”Shoot for the stars – and if you don’t grab at least your on top of the world!”. Men nu står jeg altså her foran ca. tredive mennesker, jeg aldrig har set før. De stirrer stadig, men jeg er ved at vænne mig til det. ”Hej alle sammen Jeg hedder Mousta”. Der er stadig helt stille, inden mine to dejlige medvejledere Julie Klingsholm og HC Thiessen vælger at introducere sig selv. ”Vi er jeres vejledere”, siger Julie med en beroligende stemme, der får et par af de 30 – Oktober 2011 nye russere til at smile venligt. Stemningen løsnes dog først efter at Mads Bøgh Arildsen, min dygtige kollega, afslører sig selv, som årets muldvarp, der få minutter inden, med sit fantastiske skuespil, havde indlevet sig i rollen, som værende en arrogant, højrøvet og racistisk russer. Så er vi i gang med stil, og rusugen, med de tilhørende festlige arrangementer, er skudt i gang! ”Can’t promise tomorrow, but I’ll promise tonight!”. Det er fantastisk, som studiestartsvejleder, at se den udvikling som ens russer opnår på den første uge – ja, faktisk allerede på den første dag. Russerne er på en enkelt dag gået fra værende fuldstændige stille og en smule smånervøse, til at være ligesom de fleste andre nystartede studerende i Danmark – trætte, larmende og med en smule hovedpine, fra den forgangne introaftens strabadser. ”Yeah, right, picture that with a kodak”. Rusturen kom først et par uger efter at undervisningen var begyndt, og da mine dejlige medvejledere og jeg havde planlagt turen ned til mindste detalje, var vi meget spændte på, hvordan det nu ville gå. Teambuilding, en masse oplagte mennesker og udklædningsfester til de lyse morgener var hvad vi havde forventet, og det var i den grad det vi fik. Russerne fik imponeret os – ikke fordi vi ikke havde forventet meget af dem – men fordi de simpelthen bare var så fantastiske! Vi fik bl.a. set en del af deres skjulte talenter, som f.eks. Dan Stausholms evne til at lade fingrene danse hen over pianoet, som var det Mozart himself! Eller Joachim Gryholms operatalent, der kunne få selv Kurt Thorsen til at fælde en tåre! Selv bizarre ting, som at få blodnæse på kommando og beskylde undertegnede for vold, mestrede Emil Holm Toft. ”Baby, baby and it ain’t no secret”. Ja, rusturen var fantastisk! I skrivende stund er jeg udkørt, smadret, træt og kan knap holde mine øjne åbne. Jeg er ”lidt” bagud i forvaltningsret og skal formentlig bo på jurahusets læsesale den næste uge, men tvivl ej – hvervet som studiestartsvejleder er det sjoveste hverv, der findes – det kræver tid, tålmodighed, såvel faglige som sociale evner, engagement og hårdt arbejde. Jeg er dog ikke i tvivl – det var det hele værd! Allerede nu glæder jeg mig til februar og forhåbentlig en titel, som studiestartsvejleder 2012! Til slut er der kun en ting, at sige: ”Grab somebody sexy tell ’em hey”! Vi ses i 2012! Stud. Jur. 3 – 31 Billeder fra første fredagsbar Billeder fra Konsistorialgårdsfest 32 – Oktober 2011 Studiestart Stud. Jur. 3 – 33 Ordentlig • dygtig • Uhøjtidelig • direkte • energisk Deltag i karriereDagen og kom tæt på et aDvokatfirma meD værDier Vil du kende til karrierevejene i Danmarks femte største advokatfirma og ønsker du at udvide dit netværk på studiet og i advokatbranchen? Så kom og bliv inspireret af spændende faglige indlæg præsenteret af LETTs egne eksperter. sociale medier samt giver dig tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du læser din ansættelseskontrakt igennem. Karrieredagen er sammensat af et fagligt dagsarrangement og en social del om aftenen. Scan for at tilmelde dig og læse mere om Karrieredagen eller klik forbi lettkarriere.dk. Ansøgningsfristen er den 1. november. Med advokaten på arbejde Senior advokat Karen Dyekjær giver et eksklusivt indblik i sagen om Lissabon-traktaten og advokat Julie Mønsted belyser den aktuelle problemstilling i forbindelse med brugen af Kom og vær med, lørdag den 19. november hos LETT på Rådhuspladsen i København. Psst! Vi godtgør transportudgifter og tilbyder overnatning for studerende fra Fyn og Jylland. F O T O: J ENS LI NDH E 52 studerende for ef-domstolen Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EF-domstolen, EuropaParlamentet, Kommissionen, Ministerrådet – de væsentligste europæiske institutioner står på programmet, når Juridisk Diskussionsklub tager på studietur i oktober. Turen er sponseret af Lassen Ricard – og af gode grunde. Det gælder om at få så veluddannede jurister som muligt – med et internationalt udsyn – så vi kan ansætte dem hos os bagefter. God tur! L A SSENR IC A R D. DK JD informerer JD informerer skrevet af Anne Cathrine Brorsen, foreningsansvarlig Skifredagsbar: D. 14. oktober afholdes der skifredagsbar. Fra kl. 15.30 vil der være mulighed for at stille spørgsmål til jeres repræsentanter og guider fra Écart om dette års skitur, der går til Val Thorens. Tilmeldingsfristen for skituren er d. 17. oktober. EU-tur: Fra d. 15. til d. 22. oktober drager 52 JDmedlemmer på studietur i Europa, hvor Strasbourg, Luxembourg og Bruxelles aflægges et visit. Legal Conference: D. 4. november er JD i samarbejde med Lett vært for Legal Conference, som er et nyt nordisk tiltag, hvor juridiske 36 – Oktober 2011 foreninger for studerende i hele Norden samarbejder om at skabe en unik dag for jurastuderende. Der er tale om en dag, hvor man vil få mulighed for at fordybe sig i et aktuelt juridisk emne og møde andre studerende fra hele Norden. Årsfest: D. 5. november afholdes JD’s traditionsrige årsfest i de smukke lokaler ved Langelinje. Festen byder på god mad, vin, taler, dans, flotte kjoler, lækre fyre og meget mere. Denne fest er et af årets højdepunkter, og der sælges et begrænset antal billetter. Så vær i god tid! International middag: D. 10. november afholdes der international middag, hvor de udvekslingsstuderende, der er i Danmark samt de danske studerende, der skal på udveksling til foråret, får mulighed for at mødes og udveksle erfaringer over en hyggelig middag. Finale processpil: D. 17. november afholdes finalen i JD’s processpil 2011. Dette vil foregå i Højesteret, hvor de deltagende får lov til at procedere. ‘‘ Der er stort fokus på os jurastuderende - det er os, der skal tegne fremtiden Sofie Husum Stud.jur. Kom med først i feltet Som jurastuderende hos Horten får du direkte adgang til at lære fra erfarne advokater og fuldmægtige med ekspertise inden for en lang række specialer. Vi har fokus på din faglige udvikling og giver dig mulighed for at prøve kræfter med (arbejds)livet på et travlt advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Læs mere på horten.dk/jurastuderende. AKTUELT Grænsekontrol - i strid med eu-retten? Grænsekontrol ved de danske grænser - i orden eller i strid med EU-retten? skrevet af Clara Cilius Rødgaard I foråret 2011 blev aftalen ”Permanent toldkontrol i Danmark” offentliggjort. Lige siden har der været en konstant debat præget af udtalelser fra både eksperter, politikere og almindelige borgere, der alle har en holdning til nødvendigheden og lovligheden af aftalen. Men hvordan forholder det sig egentligt, bryder Danmark sine EUretlige forpligtelser med indførelsen af den styrkede grænsekontrol? Stud.jur. har talt med professor, Dr.jur. Karsten Engsig Sørensen for at få afklaret spørgsmålet. Den nyligt indgåede aftale om styrkelse af grænsekontrollen ved de danske grænser består af fire elementer: Investering i nye kontrolanlæg, markant flere toldere, videoovervågning af biler og hurtig bistand fra politiet, hvis tolderne opdager kriminalitet. I 1987 satte ”Fællesakten” en målsætning om et indre marked uden indre grænser, indebærende fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. En målsætning der i dag er at finde i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, TEUF art. 26. I det følgende vil vi se på, om den nye danske grænseaftale om permanent toldkontrol er i strid med denne bestemmelse og andre EU-retlige regler, herunder Schengen-aftalen. Aftalen vil blive 38 – Oktober 2011 bedømt både med hensyn til kontrol af personer og varer. Der er visse sproglige forskelle på selve aftalen og den senere pressemeddelelse på engelsk, hvilket kan påvirke fortolkningen. Den fri bevægelighed for personer Grænsekontrol af personer er EU-retligt reguleret flere steder, både gennem opholdsdirektiverne, traktaten og Schengen-samarbejdet. Det første skridt i forhold til at realisere den fri bevægelighed for personer blev taget med direktiv 68/360EØF. Her fastsloges retten til rejse og ophold for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, uden at skulle fremvise andet end pas eller gyldigt identitetskort. Der blev således gjort op med de forskellige medlemsstaters regler og krav om visum og opfyldelse af andre formaliteter. Senere er reglerne, med direktiv 2004/38EF, udvidet til at omfatte alle unionsborgere, og altså ikke kun arbejdstagere. Disse direktiver, opholdsdirektiverne, indebærer dog ikke en fuldstændig afskaffelse af grænsekontrollen for personer, da det stadig er tilladt at kræve pas eller gyldige identifikationspapirer forevist. Den danske grænseaftale er således ikke som sådan i strid med opholdsdirektiverne. Målsætningen om oprettelsen af det indre marked er som nævnt kodificeret i TEUF art. 26. I denne bestemmelses stk. 2 specificeres det, at det indre marked er et område uden indre grænser for blandt andet varer og personer. Da bestemmelsen, ligesom de øvrige traktatbestemmelser, har direkte virkning og altså kan skabe umiddelbare rettigheder for borgerne, kunne det overvejes, om borgere, der krydser en grænse, kan nægte at fremvise pas på baggrund af denne bestemmelse. I sagen C-378/97, Wijsenbeek er dette spørgsmål forelagt EU-Domstolen. En hollandsk statsborger nægtede at vise pas, da han steg af et fly fra Strassbourg i Rotterdam. Han gjorde gældende, at det var i strid med det der nu er TEUF art. 26, at han skulle dokumentere sin identitet. Domstolen afviste, at der forelå en pligt for medlemsstaterne til at afskaffe personkontrollen ved de indre grænser som følge af den nævnte bestemmelse. Der åbnes dog i dommen op for, at det kan komme til at forholde sig anderledes, når der på et tidspunkt findes fælles regler om kontrol af EU's ydre grænser. Man er siden dommens afsigelse i 1999 kommet langt i forhold til sådanne regler, hvorfor det kan tænkes, at en tilsvarende sag i dag ville få et anderledes indhold. På nuværende tidspunkt må det dog fastslås at TEUF art. 26, stk. 2 ikke kræver at personkontrollen afskaffes. Schengen-samarbejdet Ifølge TEUF art. 77, stk.1, litra a, må personer, uanset nationalitet, ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser. Denne bestemmelse er en del af Schengen-reglerne, som i dag er indsat i TEUF 3. del, afsnit V, kapitel 2. Danmarks forbehold betyder imidlertid, at Danmark ikke kan deltage i det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender. Da Schengen-samarbejdet falder inden for dette område, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling art. 2, at Danmark ikke automatisk er bundet af reglerne, foranstaltninger vedtaget efter disse eller af domme, der fortolker dem. Danmark har dog aktivt tilsluttet sig de i praksis vigtigste Schengen-regler, nemlig forordning 562/2006, det såkaldte grænsekodeks. Grænsekodekset er tilsluttet via den option, der findes i den nævnte protokols art. 4. Efter denne bestemmelse er Danmark forpligtet på mellemstatsligt niveau, og derfor synes forpligtelserne i henhold til forordningen ikke at kunne håndhæves gennem det EU-retlige system. Måske er Kommissionen selv af den opfattelse at der tale om EU-retlige forpligtelser, idet de har antydet at de kan anlægge en sag imod Danmark for manglende gennemførelse af Schengen-reglerne. Genopførelse af kontrolanlæg Efter grænsekodeksets art. 20 skal grænserne kunne passeres over alt, og af enhver – uanset nationalitet. Dette indebærer ikke kun et forbud imod systematisk personkontrol, men også stikprøvekontrol og overvågning. Grænseaftalen vil som nævnt opføre kontrolanlæg ved overgangene. Det må overvejes, om dette vil være i strid med kodeksets art. 22, der kræver at Stud. Jur. 3 – 39 AKTUELT Grænsekontrol - i strid med eu-retten? medlemsstaterne fjerner alle hindringer for en smidig overgang, navnlig hastighedsbegrænsninger, der ikke udelukkende kan begrundes i trafiksikkerhedshensyn. Kommissionen har dog tilkendegivet, at den mener, at formuleringen i art. 22 må forstås således, at der kan opretholdes en permanent infrastruktur i det omfang, det ikke medfører at hastigheden sænkes. Uanset at Kommissionen ikke her forholder sig til den situation, at en medlemsstat har afskaffet de permanente anlæg og nu ønsker at genopføre dem , må dette menes at være foreneligt med art. 22. Problemet i forhold til art. 22, opstår, fordi det fremgår af den danske grænseaftale, at hensynet bag opførelsen af kontrolanlæg er, at hastigheden sænkes, hvilket synes at være i strid med grænsekodekset. I den senere pressemeddelelse på engelsk er hensynet dog formuleret på en måde, der tyder på, at man er bevidst om, at man alene kan indføre hastighedsbegrænsninger hvor trafiksikkerhed tilsiger det. Flere toldere ved grænsen Aftalen lægger op til, at der ved grænsen skal placeres markant flere toldere, som har til opgave et yde en mere intensiveret kontrol. Det står klart, at indføres der en permanent personkontrol ved grænsen, er denne i direkte modstrid med Schengen-reglerne. På dette punkt er der dog også en væsentlig forskel på, hvordan forslaget fremføres i den oprindelige aftale om ”Permanent toldkontrol i Danmark” og i den senere pressemeddelelse. I pressemeddelelsen fremgår det klart, at regeringen anerkender, at EU-retten sæt- 40 – Oktober 2011 ter grænser for. hvordan denne kontrol kan gennemføres. Det fremgår blandt andet, at politiet ikke skal være permanent tilstede ved grænsen. Det er dog uden betydning, om kontrollen gennemføres af politi eller toldere. Alene den permanente tilstedeværelse af toldere ved grænsen er en krænkelse af Schengen-reglerne, hvis der er tale om en egentlig kontrol af personer. Det er kun tilladt at kontrollere personer efter Schengen-reglerne, hvis der efter en politimæssig vurdering foreligger en mistanke. Det er dog Kommissionens opfattelse, at grænsen ikke må være det eneste sted, man gennemfører kontrollen, heller ikke selvom dette er politimæssigt nemmest. Da den danske grænseaftale klart lægger op til, at kontrollen skal ske ved grænsen, kan dette meget vel være i strid med Schengen-reglerne. Mulighed for at indføre midlertidig grænsekontrol Grænsekodeksets art. 22-31 åbner op for, at medlemsstaterne midlertidigt kan genindføre en kontrol ved de indre grænser. Da der er tale om undtagelsesbestemmelser, kræver dette, at der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, og at nogle fastsatte procedurekrav overholdes. Den danske aftale henviser til denne mulighed for medlemsstaterne til at indføre midlertidig grænsekontrol, hvilket antyder, at parterne bag aftalen mener, at den muligvis kan basere sig på disse undtagelsesbestemmelser. Der er dog normalt kun mulighed for at have grænsekontrol ved de in- dre grænser i en periode på 30 dage. Procedurekravene kræver desuden, at Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om tiltaget. Muligheden for indførsel af grænsekontrol efter bestemmelserne i art. 22-31 kan således ikke bruges til at bringe en permanent grænsekontrol, som den aftalen tilsigter, i overensstemmelse med Schengen-reglerne. I september måned i år har Kommissionen foreslået at denne procedure strammes op, således at medlemsstaterne fremover alene må indføre midlertidig grænsekontrol når de har fået EU’s godkendelse. I dag kan medlemsstaterne selv vurdere om der foreligger en alvorlig trussel, men efter de nye regler bliver det fremover EU der foretager den vurdering. Mange medlemsstater har været kritiske overfor Kommissionens forslag, da det bliver betragtet som en afgivelse af yderligere suverænitet. Denne skepsis har de fleste partier også givet udtryk for herhjemme. Men pga. det danske forbehold har vi muligheden for at undlade at gøre brug af vores ”opt-in” mulighed, og på denne måde kan vi undgå at blive omfattet af den nye procedure. Kontrol af varer Aftalen lægger ikke kun op til en kontrol af personer men også af køretøjer, med henblik på at opdage indsmugling af blandt andet narkotika og ulovlige våben. Denne kontrol vil medføre en kontrol af varer der passerer grænsen. I modsætning til hvad der gælder for personkontrol, har der været fælles regler om grænsekontrol af varer ved de ydre grænser siden 1993. Af denne årsag medfører TEUF art. 26, stk. 2 i sig selv et forbud imod kontrol af varer ved de indre grænser. Indførsel af en generel toldkontrol af varer, som aftalen beskriver, synes således at være i strid med TEUF art. 26, stk. 2, da den ikke er forenelig med målsætningen om et indre marked med åbne grænser. Ud over denne problematik er det relevant at se på etableringen af en intern grænsekontrol i forhold til traktatens regler om fri bevægelighed, TEUF art. 34, og 36. Ifølge retspraksis betragtes enhver foranstaltning, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandlen indenfor EU, som foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion. Dette er forbudt efter TEUF art. 34. Det kan ikke ubetinget gøres gældende, at opførelsen af kontrolanlæg i sig selv vil udgøre en hindring efter TEUF art. 34. Det, at hastigheden sænkes, er næppe nok til at påvirke samhandlen så betydeligt, at der er tale om en handelshindring. Kun i det tilfælde at hastigheden sænkes så meget, at der opstår trafikale problemer, som påvirker vare-flowet, vil dette være tilfældet. Indsættelsen af flere toldere er derimod klart en handelshindring i strid med art. 34, da det vil medføre forsinkelser og øgede omkostninger for de varer, der krydser grænsen. Der er tale om en hindring i strid med TEUF art. 34, der udelukkende kan legitimeres efter TEUF art. 36. Dette forudsætter, at den kan begrundes i et af de i bestemmelsen nævnte hensyn og desuden er proportional. TEUF art. 36 indeholder en række legitime hensyn, herunder hensynet til den offentlige orden og sikkerhed. Aftalen om styrket grænsekontrol oplister imidlertid en række meget bredt formulerede formål, hvilket gør det svært at vurdere hvilke hensyn grænsekontrollen egentligt forfølger. Overordnet synes hensynet til kriminalitetsbekæmpelse dog at spille en væsentlig rolle. Selve det, at der anføres så bredt formulerede og forskelligartede hensyn, gør det sandsynligt at en eventuel prøvelse ved Domstolen vil resultere i, at grænsekontrollen ikke kan anses for legitimeret i medfør af TEUF art. 36, hvilket vil sige, at den danske grænseaftale er i strid med EUretten. Selv hvis det modsatte resultat skulle fremkomme, nemlig at grænsekontrollen anses for begrundet i saglige hensyn, er det svært at forstille sig, at den skulle kunne leve op til proportionalitetsprincippet. Kriminalitet kan bekæmpes ligeså effektivt ved andre tiltag der ikke blokerer grænsen. Hvad sker der fremover Skal det indledende spørgsmål, om hvorvidt aftalen om Permanent Toldkontrol i Danmark er i strid med EUretten, besvares, må man sige at den oprindelige aftale indeholder tiltag, der er i strid med både Schengen-reglerne, TEUF art. 26, stk.2 og TEUF art. 34 om varernes fri bevægelighed. Aftalen er imidlertid i den senere pressemeddelelse ændret eller præciseret på en sådan måde, at det er mindre oplagt, at EU-retten overtrædes. Hvorvidt aftalen er EU-stridig afhænger i høj grad af, hvordan den vil blive gennemført i praksis, hvordan kontrollen udføres, og hvor mange kontroller der foreta- ges. Kommissionen har udarbejdet en række spørgsmål, som regeringen jævnligt skal svare på, og regeringen har lovet at rapportere løbende til kommissionen omkring de tiltag, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af kontrollen. Svaret på spørgsmålet er endnu uvist, men en ting er sikkert; debatten om det kontroversielle emne er ikke ovre. Det forestående regeringsskifte kan således også få stor betydning da den partierne bag den kommende regering tidligere har givet udtryk for at de ikke er begejstret for grænsekontrollen. Artiklen er baseret på interview med professor, Dr.jur. Karsten Engsig Sørensen såvel som på hans artikel ”Grænsekontrol ved EU's indre grænser”, bragt i Juristen, nr. 5, 2011. Dr.jur. Karsten Engsig Sørensen Stud. Jur. 3 – 41 FO T O: J EN S LIN DH E Hos Lassen Ricard er der udsyn og højt til loftet BLIV STUD.JUR. HOS LASSEN RICARD Med tiltrædelse november/december søges jurastuderende på 2. eller 3. år af bacheloruddannelsen. Du bliver tilknyttet en bestemt partner på kontoret, således at du er sikret spændende og varierende arbejdsopgaver og god vejledning. Hovedsageligt kommer du til at beskæftige dig med erhvervsjura, herunder medieret, immaterialret, selskabsret, konkurrenceret mv. Lassen Ricard tilstræber at give sine stud. jur.’ere faglig udfordring, og der er gode udviklingsmuligheder i takt med udviklingen på dit studie. Arbejdstiden forventes at være ca. 10-15 timer om ugen. Du vil indgå som en del af en vor stud.jur.-gruppe. Mht. til din arbejdstid er vi meget fleksible, så du kan passe din undervisning og eksamensforberedelse. Personer med anden etnisk baggrund end dansk opfordres også til at søge stillingen. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt venligst en af vore stud.jur.’ere, Iben Lodahl Gjessing [email protected] Ansøgning sendes til administrationschef Anna Cheri Ternvig [email protected] AKTUELT Tidslinie Tidslinie -udpluk af afgørelser fra de seneste 6 måneder skrevet af Okan Olgun Januar Søgsmålsret i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten. Højesteret fastslog, at appellanterne har den fornødne retlig interesse i sagen og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved landsretten. O2-11.01.2011H Marts Sagen om våbenrøveriet på Antvorskov kaserne. Tre tiltalte fundet skyldige og idømt fængsel i hhv. 9, 8 og 9 år. Røveriet var rettet mod et militært anlæg, og der blev røvet et stort antal våben af særdeles farlig karakter. O2-22.03.2011Ø 44 – Oktober 2011 Februar Jægerbog-sagen. Den tidligere it-chef i forsvarskommandoen blev idømt en betinget straf på fængsel i 30 dage, mens den tidligere kommunikationschef blev idømt en bøde på 8.000 kr. It-chefen var tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter den militære straffelov. O2-28.02.2011Ø April Bødestraf til journalist og fotograf for optagelse med bl.a. skjult kamera i et privat hjem. Optagelsen afslørede erhvervsmæssigt salg af hunde uden tilladelse, og udsatte ægteparret for negativ eksponering med alvorlige personlige konsekvenser til følge. Optagelsen har i væsentlig grad overskredet, hvad varetagelse af den offentlige interesse i nyheds- og informationsformidlingen kan berettige til. O2-13.04.2011V. Fremkaldelse af frygt for liv eller helbred ved udtalelse ”jeg nakker dig” eller lignende. Straffen fastsat til 20 dags fængsel. O2-06.04.2011B Maj Juni Økonomisk redaktør af et månedsmagasin dømt for kursmanipulation. Tiltalte opnåede en betydelig fortjeneste. Tiltalte købte aktier i de selskaber, som blev anbefalet magasinets læsere. I forlængelse af offentliggørelsen af artiklerne, hvor aktierne i de fleste tilfælde havde vist kursstigninger, solgte tiltalte sine aktier igen. O2-04.05.2011Ø. 29-årig somalisk mand fundet skyldig i forsøg på terrorisme ved at have forsøgt at dræbe Kurt Vestergaard. Tiltalte blev idømt fængsel i 10 år og udvist for bestandig. O2-22.06.2011V Kendt historiker og journalist, A, idømt bødestraf for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om forbud mod racediskrimination. A havde fremsat en række forhånende og nedværdigende udtalelser over for en befolkningsgruppe i strid med straffelovens § 266 b om forbud mod racediskrimination. Hensynet til ytringsfriheden og den frie debat i øvrigt kunne ikke efter indholdet af de citerede udtalelser føre til et andet resultat. O2-03.05.2011Ø Sag om bodeldrift. T1 og T2 idømt hhv. 2 år samt 1 år og 6 måneders fængsel for bl.a. rufferi ved sammen at have ejet og drevet en række massageklinikker. Begge de tiltalte har i et ikke ubetydeligt omfang og forretningsmæssigt organiseret ernæret sig ved fortjeneste fra seksuelle ydelser, som et stort antal kvinder leverede. O2-01.06.2011Ø Dansker må ikke udleveres til Indien. Landsretten fandt, at der ved udlevering af A til strafforfølgning i Indien vil være en reel risiko for, at han vil blive udsat for en behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. O230.06.2011Ø Stud. Jur. 3 – 45 fakultetets sider det juridiske Fakultets sider – oktober 2011 Velkommen til alle nye studerende Studiestartsmesse i studiestartsugen Jura er mere end Det Juridiske Fakultet on Access to Food TILLYKKE TIL Christina Blaunfeldt, Louise Wichmann Madsen, Sinja Laursen og Ann Marie Willemoes Jørgensen - de fire jurastuderende, der er videre i forhandlingsspillet Copenhagen Competition 2011. www.copenhagencompetition.dk 46 – Oktober 2011 Velkommen til alle nye studerende I uge 35 bød fakultetet 770 nye studerende velkommen. Alle blev modtaget af veloplagte studiestartsvejledere, medstuderende og en ny studiereform. På en særlig casedag mødte de studerende også deres gruppevejledere, som er ældre studerende, der er tilknyttet de nye studerendes seminarhold. Her kan du møde tre gruppevejlederne og få et lille indblik i deres tanker om rollen som vejleder: Helene Højfeldt Jakobsen, gruppevejleder ”Jeg har fornøjelsen af at være gruppevejleder for de nye studerende og er dermed blevet kastet direkte ind i den nye studiereform. Med den nye studie reform går vi fra SG (studiegrupper) til GV (gruppevejledere). Umiddelbart er det en simpel ændring af bogstaver, men i praksis er der stor forskel. De nye studerende får fra første studiedag en fast tilknytning til en studiegruppe. Som vejleder er det min rolle at hjælpe de studerende til at få grupperne til at fungere. Jeg skal hjælpe dem til at hjælpe sig selv. Alle lærer forskelligt, men af erfaring ved jeg, at jeg lærer mere af det, jeg taler med andre om end af det, jeg alene læser mig til eller hører til en forelæs- ning. Som gruppevejleder skal jeg være med til at styrke læringsudbyttet for alle studiegruppens medlemmer. De studerende får mulighed for at lære ved at lytte til hinanden og ved at beskæftige sig med juraen direkte gennem konkrete cases. Studiegrupperne giver også et socialt samvær fra dag ét, og erfaringer fra universiteterne i Bergen og Uppsala viser, at dette er med til at sænke fraværsprocenten markant.” Katrine Westhausen Gottlieb, gruppevejleder ”I introugen tog de nye studerende hul på gruppevejledningen og arbejdet i de strukturerede studiegrupper med en casedag. Formålet med dagen var at give en introduktion til, hvad der venter de nye studerende. De studerende mødte deres studiegruppe og os – deres gruppevejledere. Vores arbejde er udfordrende, navnlig fordi vores egen måde at studere på ligger langt fra de læringsprincipper, der ligger til grund for den nye reform. Det er imidlertid utrolig givende at møde 30 nye mennesker (et seminarhold), der alle er positive og topmotiverede for at komme i gang. Arbejdet i disse timer er så småt kommet i gang, og man er ved at finde ud af, hvilke udfordringer, der melder sig. De studerende har 10 skemalagte timer om ugen. Det stiller store krav til de studerendes arbejde i grupperne og forberedelse af cases forud for undervisningen. Det er en udfordring at få engageret alle i studiegruppen og sørget for, at alle gruppemedlemmer føler sig hørt. Som gruppevejledere bestemmer vi, i samspil med vores hold, hvordan vi bedst udnytter kontakttimerne. Det er en stor udfordring at være en del af den nye reform, da der asfalteres, mens vi kører. Imidlertid har det den fordel, at asfalten er blød og formbar. Som gruppevejleder er du med til at sætte dit aftryk og bidrage til at få skabt et jurastudium, der i langt højere grad afspejler nutidens samfund. I år er der optaget godt 800 studerende ved Det Juridiske Fakultet. Forhåbentlig får vi i fællesskab skabt et jurastudium, der bliver endnu mere attraktivt fremover”. Som gruppevejleder har vi ugentlige kontakttimer med vores seminarhold. Stud. Jur. 3 – 47 fakultetets sider Studiereform 2011 Studiereform 2011 trådte i kraft for den juridiske bacheloruddannelse ved studiestart 2011. Den nye studiereform har fokus på nye undervisnings- og læringsformer. Formålet er at klæde de studerende på med de faglige og personlige kompetencer, som er krævet på fremtidens arbejdsmarked. Johannes David Hedegaard, gruppevejleder ”Det kan ikke undgås, at vi som den første generation af gruppevejledere ved fakultetet, kan opleve at være en art forsøgspersoner. Der er gjort meget for at klæde os ordentligt på, men den nye studieordning er så radikalt anderledes, at et moment af usikkerhed ikke kan undgås. Dette betyder dog samtidig, at gruppevejledere og studerende på studieordningens første år vil få en helt særlig rolle. Den gamle studieordning med mange forelæsninger og slavisk gennemgang af pensum lagde ansvaret for læring hos underviserne. Nu er timefordelingen for nye studerende blevet ændret fra fore- læsningstimer til mindre seminartimer og kontakttimer med GV’erne. Hver studerende har et individuelt ansvar for at tilegne sig den nødvendige viden. Det er i studiegruppen, de studerende tilegner sig den viden, og gruppearbejdet er således blevet et værktøj til læring Gruppevejlederens rolle er at sikre, at værktøjet fungerer. Ved hjælp af den indsigt i gruppearbejde, vi har fået fra bl.a. et 3-dages seminar i sommerferien, skal vi forsøge at optimere grupperne, så de bliver toptunede læringsredskaber. Men det er i høj grad også et ansvar, der hviler på grupperne selv. Helt i tråd med det øgede ansvar på studiet er det op til seminarholdets studerende, i samråd med gruppevejlederen, at definere gruppevejlederens nærmere rolle. De studerendes succes afhænger derfor i høj grad af deres engagement og evne til at bære ansvaret for egen læring. Sammen med det ansvar kommer også en enestående mulighed for at præge jurastudiets fremtid.” Konkrete værktøjer Studiegrupper: For at udvikle de studerendes kompetencer til professionelt at planlægge, formidle og arbejde problemorienteret sammen med andre tilknyttes de fra første studiedag en studiegruppe. Studiegrupperne er administrativt nedsatte og som udgangspunkt faste 1. semester. En studiegruppe består af 5-8 studerende. Seminarhold: For at styrke dialogen mellem studerende og underviser foregår den primære undervisning på (seminar)hold. Et seminarhold består af 4 studiegrupper. Hele første år er den studerende tilknyttet det samme seminarhold på tværs af alle fag. Undervisningen har fokus på de studerendes aktive forberedelse til, deltagelse i og efterbehandling af undervisningen. De studerende har ca. 10 skemalagte undervisningstimer om ugen. Derudover arbejder de struktureret i studiegrupper eller individuelt med at forberede og efterbehandle undervisningen. Kontakttimer: For at sikre, at de studerende arbejder struktureret i studiegrupperne, er en del af arbejdet i studiegrupperne skemalagt i kontakttimer sammen med gruppevejlederen. Her kan de studerende få støtte og vejledning til arbejdet i studiegrupperne. Konkrete og aktuelle cases: For at skabe bedre overgang mellem studielivet og arbejdsliv tager undervisningen på seminarholdene udgangspunkt i konkrete og aktuelle cases. Det er også disse cases, som de studerende arbejder aktivt med i studiegrupperne. 48 – Oktober 2011 Studiestartsmesse i studiestartsugen Den 1.september 2011 myldrede Bispetorv Annekset med liv, da ca. 1000 nye danske og internationale studerende var til studiestartsmesse. Alle organisationer med tilbud til jurastuderende var inviteret, så de nye studerende kunne få et overblik over de mange muligheder og tilbud, der findes ved siden af undervisningen. 16 organisationer havde takket ja, så det blev en festlig dag med masser af aktivitet. Organisationer på messen • Studieinformationen og -vejledningen på jura • Det Juridiske Fakultetsbibliotek • Internationale koordinatorer fra jura • Studienævnet på jura • Alumneforeningen Kubulus • Studenterrådet • Juridisk Diskussionsklub • Forenede Jurister • ELSA • Konservative Jurister • Studenterrådgivningen • Studenterpræsten • DJØF • KU’s symfoniorkester • FC Culpa • Studenterhuset • Torsdagscaféen Jura er mere end Det Juridiske Fakultet Drømmer du om at gøre din uddannelse mere tværfaglig eller international? Kunne du tænke dig at se juraen i et andet perspektiv end fra tilskuerrækker ne i Anneks A? Så bør du overveje de tværfaglige og internationale muligheder, som Det Juridiske Fakultet tilbyder. Interview med bachelorstuderende Maria- Cecilie Bay, som netop har afslut tet sommerskolefaget ”Genocides in Africa” på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, hvilket afløser et af hendes to valgfrie moduler. Om valgfrie moduler På 2006-studieordningens 6. semester kan man erstatte et eller begge valgfrie moduler med fag fra andre uddannelsesinstitutioner. Man kan fx tage et fag på CBS, Det Sam fundsvidenskabelige Fakultet, Center for Afrikastudier eller noget helt fjerde. Men det er også muligt at tage et sommerskoleophold i fx Europa, Asien eller USA. Omfang, indhold og længde kan variere, men oftest ligger kurserne i juli og/eller august. Du kan læse mere og få inspiration under ”tværfaglige muligheder” og ”internationale muligheder” på: www.jura.ku.dk. Studerende på 2011-studieordningen har mulighed for at gøre det samme på deres 5. semester. Detaljerne er under udarbejdelse. Hvordan fandt du frem til sommerskolen? Jeg ville egentlig gerne til udlandet, men det var svært at finde det rigtige sommerskoleophold, og så kostede det også en del penge. Så var det, at jeg så inde på hjemmesiden, at man kan tage fag på Center for Afrikastudier med fokus på menneskerettigheder og folkeret. Jeg ringede til deres studievejledning og fik en snak om kurset samt opbygningen af undervisningen. Senere fandt jeg ud af, at det var min underviser fra International Strafferet her på jura, som skulle køre faget, og det var kun et plus. Hvordan var det så at bruge sommerferien på at gå til undervisning? Det var rigtig fedt og super hårdt! Man gennemgår en hel del pensum på kort tid, og jeg skulle aflevere en opgave til sidst for at kunne få merit, men det var det værd. Jeg fik mulighed for at møde en masse spændende mennesker fra andre uddannelser, og det giver et helt andet perspektiv på mange problemstillinger. Som jurastuderende kan man godt have en tendens til at se tingene meget sort/hvidt og bare tage lovens ord for gode varer, men her sad jeg over for studerende fra bl.a. sociologi og statskundskab, som havde en anden faglig baggrund, og deres viden gav nogle fantastiske diskussioner. Jeg har bestemt fået udvidet min horisont, og jeg kan kun opfordre jurastuderende til at tage fag hos et andet fakultet. Kontakt Besøg Studie & Karrierevejledningen i Annekset i Studiegården Studiestræde 6 Tlf.: 35 32 35 10 Personlige og telefoniske henvendelser: Hverdage kl. 10-13 Åben vejledning hver onsdag kl. 10-15 Stud. Jur. 3 – 49 d e t j u r i d i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t fakultetets sider Bl i v E r hv e r v s- p h .d . i sta tsstø tteret hos Kammeradvokaten og D e t J ur i d isk e F a k u lte t Ønsker du at blive en af Danmarks mest eftertragtede jurister med attraktive og fremtidssikrede jobmuligheder? Så send en ansøgning og en projektbeskrivelse til Kammeradvokaten eller Det Juridiske Fakultet, hvor der er et ledigt erhvervs-ph.d.stipendium i statsstøtteret til besættelse snarest muligt. Erhvervs-ph.d.-stipendiater der ansættes ved fakultetet og hos Kammeradvokaten indplaceres som udgangspunkt efter den fællesakademiske overenskomst. Fakultetet og Kammeradvokaten stiller desuden midler til rådighed til forskningsophold i udlandet samt til indkøb af bøger m.v. For at komme i betragtning skal du have fuldført cand.jur. med gode karakterer på både bachelor og kandidatdelen, have en god idé til et forskningsprojekt indenfor statsstøtteret samt mod på fordybelse og analyse. Ansøgere skal anvende ansøgningsskema, som findes på www.jur.ku.dk og ansøgningen skal mærkes ”Ph.d.-ansøgning 211-0415/11-6540”. Ansøgningsfrist er 1. oktober 2011. Ansøgninger skal sendes til: Det Juridiske Fakultet, dekan Henrik Dam, Ph.d.-administrationen, Studiestræde 6, 1455 København K Erhvervs-ph.d. stipendiet er en 4-årig stilling, hvor du dels vil forske i statsstøtteret og dels vil udføre relateret juridisk arbejde for Kammeradvokaten. Den 4-årige periode udmøntes i blokke på 6 måneder, hvor du skiftevis vil arbejde på dit forskningsprojekt og udføre praktiske juridiske opgaver. Under ph.d.-forløbet gennemfører du et forskningsprojekt under vejledning, du rejser til et eller flere universiteter i udlandet, og du deltager i seminarer og konferencer samt fagligt relevante ph.d.-kurser. Som Erhvervs-ph.d.-stipendiat vil du indgå i ét af fakultetets forskningscentre, og få adgang til et fagligt fællesskab med mulighed for sparring og videndeling samtidig med at du opbygger relevant erhvervserfaring gennem dit arbejde hos kammeradvokaten. 50 – Oktober 2011 Administrative spørgsmål rettes til: Ph.d.-koordinator, Gitte Schreyer [email protected], tlf. 3532 3521 Faglige spørgsmål vedr. ph.d.-uddannelsen rettes til: Ph.d.-skoleleder, Henrik Palmer Olsen [email protected], tlf. 3532 3219 Spørgsmål vedrørende Kammeradvokaten rettes til: HR Konsulent, Trine Hallund [email protected], tlf. 7230 7860 Fa st e og eKo nk ur r enc Bank lg a f vi rks om hed e r Kapitalmarkeds ret Ska t tr u ons Rek jen do m g sa Immaterialret og teknologi Køb o og fin ans sret kab Sels ud bu dsr e t ACCURA søger fuldmægtige Arb e n ktio og En erg jds- io s lven inso gi og nfr ans ætt else sret ast ru ktu r DU • bliver cand.jur eller cand.merc.jur senest i februar 2012. • har stærke kommunikative evner. • ønsker at rådgive dansk og internationalt erhvervsliv. VI • er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. SAMMEN • gør vi dig til en af Danmarks bedste erhvervsadvokater. ACCURA er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi rådgiver en lang række danske og internationale virksomheder og offentlige institutioner. På vores domicil i Hellerup er vi 185 medarbejdere, heraf 110 jurister. Læs mere om os på www.accura.dk studieliv Debatindlæg Efter Utøya skrevet af Erid Støttrup Thomsen, Stud.Jur. ”Glem alt om Utøya – nu skal vi feste” stod der i B.T. 8. August – og ”Blærerøven” udtalte, at de unge burde have gjort mere modstand! Der har været mange debat indlæg frem og tilbage, om at racistiske, rabiate og ekstremistiske udtalelser fører til vold – førte til Utøya – ”Nej” siger Dansk Folkeparti, ”Nej” siger CEPOS – ”fjern (istedet) racisme-paragraffen”, ”Nej” siger selv Norges statsminister - ”Det handler ikke om debatformen”, ”..sammenhold og fællesskab er det bedste værn mod vanvid”1. Men hvad er ”vanvid” og er der ikke noget før ”vanvid”? Englænderne raser over en historikers påstand om, at de unge underklasse hvide englændere er blevet ”sorte”, og det var grunden til, de også var med i optøjerne. ” En særlig slags voldeligt destruktiv, nihilistisk gangsterkultur er blevet moderne, og sorte og hvide drenge og piger begår sig i dette sprog sammen” sagde historikeren2. Hvordan står det så til på Jura? Jeg var til kursus i forfatningsret, og der sad især to unge hvide danske 52 – Oktober 2011 mænd, der skulle gøre sig bemærkede. Rundt om, rækken over og rækken under, sad fem af de ”etniske”, flest piger. Opgaven berørte konsekvenser for udlændinge af en lovovertrædelse. ”De skal bare ud, så kan de lære det!” sagde en af de to unge hvide danske mænd så højt, at alle kunne høre det. Han var ikke blevet spurgt. De ”etniske” sad musestille, som om de intet havde hørt. Øjnene var udtryksløse. De øvrige sagde ikke noget. Manuduktøren sagde ingenting. Jeg sagde heller ikke noget, men jeg tænkte på, at det da var lidt ringe opdragelse deres mødre havde givet dem med hjemmefra – eller måske havde de bare ikke nogen mor og alt hvad de vidste om sociale færdigheder var noget, de havde lært henne i børnehaven. Jeg tænkte det bare, jeg sagde ikke noget. De ”etniske” på Jura har da ellers gjort det ret godt – de må have undgået ”luksusfælden” med at begå kriminalitet, få dårlige karakterer og blive væk fra skole. De sidder her på bænken sammen med os andre og læser Jura og er på vej op i det danske samfund. De bliver en del af magteliten, DJØF’erne indtager jo magten mere og mere også ude i kommunerne, på bekostning af SOSU’er og andet lavligt. De kommer til at forvalte ”loven”. Hvor meget mere integreret kan man blive end at forvalte de lavere klasser? Var det for at sikre de ”etniske” studerende nu fik den rigtige ballast med ud i jobbet, at de unge hvide danske mænd så højlydt skulle slå fast: ”De skal bare ud, så kan de lære det!”. Var det hensynet til de ”etniske”s videre velfærd i livet? Det er ikke fordi jeg vil problematisere, om ”De skal bare ud, så kan de lære det!” er den rigtige løsning, men hvad de unge hvide danske mænds formål egentlig var med at slå deres ”juridiske” holdning fast – udsagnet var tydeligt rettet imod de fem, men det var jo ikke dem, der manglede ” -...så kan de lære det!” – de var jo tydeligvis nået så langt som Jura. Så udsagnet havde klart et helt andet formål. Jeg undrer mig som studerende også over, at visse professorer under undervisningen betror os, at ”EU-retten er for dårlig”, og i medierne og ved enhver lejlighed med tydelig angivelse af deres titler, angriber EU-domstolens og Menneskerettigheds-domstolens ”aktivistiske fortolkningsstil”3 og opfordrer til ”civil juridisk ulydighed”4. Hvordan kan EU-ret med dogmer som ”fællesskabsrettens forrang” , ”effetivitet” og ”ligebehandling” forenes med disse nationalistiske angreb? Er det her ”Jura” eller er det politik? De får ikke lukket munden som andre pro-EU professorer5, der forsvarer de dogmer vi bliver påduttet i undervisningen – og skal til eksamen i! Det kan da godt ske, disse ”nationalistiske” professorer har ret? – Det kan da ikke afvises, at Danmark vil blive et langt bedre sted at være, hvis vi smed alle de ”etniske” ud, gjorde os fri af EU og EMRK og sejlede ensomt afsted som Island, Færøerne og Grønland – og Norge! Men det undrer mig så, hvorfor vi så skal have alle disse overflødige fag og timer. Der er næsten ikke et fag, hvor der ikke står noget om, at vi skal følge EMRK – bortset lige fra i ”Grundlæggende Skatteret”6. Det stof kunne skæres væk – det er jo helt overflødigt iflg disse professorer. Vi må ikke dømme folk på formodning, de skal have en forsvarer, de skal også have en tolk. De skal oven i købet have lov at forsvare sig. De må ikke forskelsbehandles, love må ikke have tilbagevirkende kraft, der skal være bevis i sagen. Dommeren må ikke være for partisk. Sagen skal afsluttes i rimelig tid. Alt det dér er jo helt irrelevant stof, der kan skæres bort. Istedet kan vi få noget IT-ret, der afgør skyldsspørgsmålet. Det prøver de i Kina – at lade simplere retssager afvikle som en computer test – ligesom en teoriprøve til kørekort i USA. Simpelt, billigt og effektivt! Det har jeg set på TV. Tænk engang! Alle lærebøgerne skal så skrives om! Vi studerende får pensum skåret til under det halve! Der er ikke så mange dumme fag, man skal tvinges til at følge. Så bliver der mere tid til det vigtige! Men handler det her overhovedet om nationalisme? Handler det ikke i stedet om retten til at tilsidesætte mindretalsbeskyttelse, retten til at tilsidesætte god opdragelse, pæn tone i debatten? Retten til at fokusere på ”de rødhårede” og give dem skylden for alt det, der er galt? Uden at de må eller kan forsvare sig? Når så vi har fået indført absolut demokratur og ORG har fået deporteret alle de ”etniske”– hvor skal vi så hen? Hvor skal jeg hen? Må de godt deportere mig til Grønland, selvom jeg ikke kan lide kulden? Debatindlægget er udelukkende et udtryk for debattørens egne personlige holdninger. Stud.Jur. modtager gerne modsvar samt nye debatindlæg på stud. [email protected]. 1 Dr-Online 13. August 2011: Stoltenberg: Det handler ikke om debatformen 2 Politiken 13. August 2011: Englændere raser over historikers raceteori på TV 3 Se f.eks. Mads Bryde Andersen: Opgør med menneskeretstænkningen, kronik i Berlingske Tidende 13. april 2005 – men det er jo en misforståelse, at EMD blander sig i danske domstoles materielle afgørelser – det er alene de processuelle garantier, jfr pensum Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen: Den civile retspleje, 2.udgave, Pejus 2010 p65 4 Se f.eks. Hjalte Rasmussen; EU-Domstolen dømmer ulovligt, kronik 1.del, Berlingske Tidende 16. marts 2011 og Danmark bør udvise juridisk ulydighed, Kronik 2.del, Berlingske Tidende 17. marts 2011 – men se igen pensum i Civilproces Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen: Den civile retspleje, 2.udgave, Pejus 2010 p78: ”Det er således et væsentligt element i vurderingen, at der skal tages hensyn til borgernes retssikkerhed, og dette har i en række tilfælde haft som konsekvens, at EU-domstolen har været tilbageholdende med at gribe ind i medlemsstaternes processuelle autonomi” – og så er det frit at gætte, hvad det betyder for borgernes retssikkerhed. 5 TV2 14. Juni 2011: Pia K: Marlene Wind er færdig 6 Henrik Dam et al: Grundlæggende Skatteret 2009, Magnus Informatik 2009 p68 (om uskyldsformodning m.v.) Stud. Jur. 3 – 53 studieliv jurist anno 2011 Jurist anno 2011 | Del 2 skrevet af Céleste Nshimiyimana ”I begyndelsen skabte gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet…”. Nogenlunde således starter en af verdens mest populære bøger (red. Bibelen). Denne artikel er anden del af en artikelserie, der startede under noget mere ydmyge kår. Der var en fest, og en jurastuderende samt en filosofistuderende, der var tipsy. De to begyndte at diskutere lystigt og på baggrund af diskussionen, besluttede den jurastuderende at lave interviews med interessenter fra den juridiske verden, hvori han ville undersøge, hvordan og hvorledes en jurist i vor herrens år 2011 egentlig er. Sidst talte vi med advokat/manuduktør Marie-Louise Høegh og studerende Sibel Ajrulovska. I denne omgang kigger vi nærmere på den mandlige del af den juridiske verden. Mohammed Ahsan: Forelæser Start med at fortælle kort om dig selv: Jeg er 40 år. Jeg er kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet. Inden jeg læste jura på Københavns Universitet, gik jeg i gymnasiet på Metropolitanskolen. 54 – Oktober 2011 Studenterlivet: Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give Mohammad på 1. semester et godt råd? Du skal på et eller andet tidspunkt nok finde den juridiske metode, som du hører så meget om og famler efter. Jura: Hvorfor blev du jurist? Grunden til, at jeg blev jurist, er egentlig ret primitiv. Da jeg gik på Metropolitanskolen, tænkte jeg en del over, hvad jeg skulle lave efter gymnasiet. Dengang var der en meget populær tv-serie, der hed L.A. Law, og jeg syntes, at juristerne i serien havde meget spændende sager. Derudover har man på gymnasierne dage, hvor forskellige studieretninger kommer ud og taler med eleverne, og dengang var der én, der studerede jura på 3. år, som holdt et oplæg, jeg fandt ret interessant. De to ting, altså L.A. Law og det spændende oplæg, blandet med at jeg interesserede mig for samfundsfag og samfundsmæssige forhold gjorde, at jeg valgte jura. Hvornår bruger du din personlighed professionelt? Det er for eksempel, når jeg har en sag, som jeg diskuterer med en medarbejder. Så sidder jeg i meget vidt omfang og lytter til deres argumenter og prøver at forholde mig til dem og reflektere, og hvis jeg er enig, tager jeg argumenterne til mig. Altså at være meget lyttende, i stedet for at køre lige ud af landevejen med skyklapper på og ikke høre på hvad andre siger. Sådan er jeg også personligt, og det har jeg taget med mig i mit arbejde Din største professionelle bedrift? Jeg har skrevet en betænkning om offentlighedsloven på ca. 1200 sider. Det, vil jeg mene, er min største professionelle bedrift. ” Valget faldt nok i sidste ende på jura, fordi jura er så afgørende for alt Jura Hvordan er bordsamtalerne der hjemme? Bærer de et juridisk præg? Min mor er social- og sundhedshjælper og min far er chauffør, så jeg kommer ikke fra det typiske juristhjem. Jens Peter Nielsen: Studerende Start med at fortælle kort om dig selv: Jeg er 21 år. Jeg arbejder som telemarketingssupervisor for Amnesty, og før jeg begyndte på universitetet, læste jeg på handelsskolen Niels Brock, hvor jeg blev student i kinesisk profil sommeren 2010. Har jura studiet levet op til dine forventninger? Ja, det må jeg i den grad sige, det har. Jeg var lidt i tvivl omkring, hvad jeg skulle vælge, da jeg blev student, men jeg er meget afklaret i dag. Mine forventninger, inden jeg begyndte på jura, var, at jeg fik et seriøst studie. Et studie som var orienteret mod den forandrede verden, som vi kommer til at stå overfor, og et studie som gjorde os klar til ny viden og klar til at gribe om det enorme fag, som jura nu engang er. Hvor stor en del af beslutningen om at læse jura, er baseret på økonomiske fordele og forældres pres? Mit alternativ til jurastudiet var International Business på CBS, hvor man også må formodes at kunne hive nogle okay lønchecks hjem. Selvfølgelig betyder det noget, når man bruger al den tid på studiet, at man også får noget ud af det i sidste ende. At man forhåbentlig får en hverdag, hvor man ikke skal gå og tænke på at skulle klare sig fra løncheck til løncheck. Det, synes jeg, er vigtigt, og det spiller også ind i ens afgørelse, men jeg synes ikke, at det har været den afgørende faktor. Valget faldt nok i sidste ende på jura, fordi jura er så afgørende for alt. Hvis man har styr på de spilleregler, så kan man eksempelvis altid supplere med en HD. Hvis jeg havde taget International Business, havde det været rent business, hvorimod jeg på jura får et ekstremt bredt studie. ” Fordomstesten: Mohammed Ahsan Hvad er det mest og det mindst juristlignende træk ved dig? Det mest juristlignende træk er nok, at jeg sjældent giver et svar om det, jeg arbejder med, inden jeg har tænkt mig meget grundigt om. Rent privat er jeg nok også meget eftertænksom, før jeg har en fast mening om noget. Hmm… Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om det mindst juristlignende træk. På en skala fra 1-10, hvor 10 er ”hardcore jurist”, hvor vil du så rate dig selv? Der ligger jeg nok på 5. Golf vs. Fodbold? Uden tvivl fodbold. Det har jeg altid spillet. CBS vs. RUC CBS Christiania vs. Frederiksberg (som væresteder) Frederiksberg, fordi det er der jeg er opvokset, og jeg har boet der i rigtig mange år. Hip-hop vs. Klassisk musik Kan jeg ikke sige begge dele? Dengang jeg var yngre, hørte jeg meget Hip-Hop. Nadia Plesner vs. Louis Vuitton Jeg kender ikke sagen godt nok til at udtale mig, men hvis hun har overtrådt deres rettigheder, vil jeg nok vælge Louis Vuitton. Stud. Jur. 3 – 55 studieliv jurist anno 2011 ”Hvilken slags jurist er du?” Jurist anno 2011 | Del 2 Rødvin vs. Øl Jeg drikker slet ikke. Offentlig transport vs. Mercedes Cykel. Café Victor vs. Vega fredag aften? Vega. Jens Peter: Hvad er det mest og det mindst juristlignende træk ved dig? Det mest juristlignende træk er nok min faglighed og min boglighed. Jeg kan sagtens sætte mig og læse en bog fra den ene ende til den anden og samtidig huske de vigtigste ting. Det mindst juristlignende træk er nok min baggrund. Der er rigtig mange på studiet, som kommer fra Nordsjælland og som kommer fra familier, der har en juridisk baggrund, hvilket jeg slet ikke har. På en skala fra 1-10, hvor 10 er ”hardcore jurist”, hvor vil du så rate dig selv? 7. Man bliver jo hurtigt miljøskadet. Berlingske vs. Information Jeg læser begge to, men hvis jeg skulle vælge en, så vælger jeg Information, fordi det altid er godt at få sine synspunkter udfordret. 56 – Oktober 2011 Golf vs. Fodbold? Fodbold. CBS vs. RUC CBS. Christiania vs. Frederiksberg (som væresteder) Jeg er født og opvokset på Frederiksberg, så valget er ret let. Hip-hop vs. Klassisk musik Jeg kan utrolig godt lide Wagner og Mozart, men også old school Hip-hop. John Locke vs. Karl Marx John Locke. Nadia Plesner vs. Louis Vuitton Nadia Plesner. Rødvin vs. Øl Jeg er mest til Whiskey, men af de to tager jeg øl. Offentlig transport vs. Mercedes Offentlig transport. Café Victor vs. Vega fredag aften Vega. Som det hører sig til ved de fleste artikler, må jeg forsøge at nå frem til en form for konklusion på baggrund af de fire interviews, jeg lavede. Formålet med artikelserien var at undersøge hvorvidt ”Jurister er pengegriske, højreorienterede, forældrestyrede personer, uden en større passion for deres fag” som min kære ven så eksplicit havde indrammet det. Jeg har haft fornøjelsen af at tale med fire meget forskellige mennesker, som dog havde den lighed, at de hver især virkede som om, de havde reflekteret en del over, hvad det vil sige at være jurist. Ligeledes var det symptomatisk for alle fire deltagere, at de selv havde visse fordomme overfor andre jurister og den juridiske verden i det hele taget. Det er selvfølgelig umuligt at konkludere juristens væremåde på baggrund af fire interviews, men bedømt ud fra netop de fire samtaler, er der klare modbeviser på dommedagsfilosoffens indramning af juristen. Der er desværre stadig mange tilfældige, der bekræfter den negative opfattelse af en jurist, hvilket også ses i juristernes interne fordomme. Så i stedet for at drage en umulig konklusion, efterlader jeg dig med dette spørgsmål: Hvilken slags jurist er du? Juridisk Diskussionsklub og LETT præsenterer Copenhagen Legal Conference 2011 Fredag den 4. november Læs mere på www.jdku.dk I samarbejde med studieliv Fc Culpa Informerer Må jeg præsentere... FC CULPA skrevet af Andreas B. Schnoor I 2001 tabte FC Culpa 2-4 (2-1) til RCD Lanzarote, der få uger forinden i pokalturneringen havde tabt en tæt kamp 2-1 til selveste Real Madrid. FC Culpa er en historisk fodboldklub for alle jurastuderende stiftet i samarbejde med Juridisk Diskussionsklub. FC Culpa blev dannet tilbage i 1993 og kan således i 2013 fejre 20 års jubilæum. For tiden mønstrer FC Culpa fire herresenior(heraf ét kandidat-) og ét damehold; samt ikke mindst FC Culpa Support. Vi har omkring 150 medlemmer – lige fra den førsteårsstuderende til advokaten. Er du den næste? på tværs af hold, køn og studie-/karriereforløb. Hertil har vi bl.a. vores festudvalg, der arrangerer klubbens årlige fester: Sommerfesten og afslutningsfesten. Disse fester er omgærdet af mystik og ritualer, som ikke lader Frimurerordenen noget tilbage at ønske, og de er en must oplevelse for alle jurastuderende. Ikke mindst den obligatoriske semiafklædte armlægningskonkurrence er et besøg værd. Den daglige ledelse af vores hold foretages af klubbens sociale og aktive trænerne. Mark Nakai, førsteholdstræner på herresiden, Cecilla S. Sørensen, træneren for vores damehold og alle klubbens øvrige trænere har det tilfælles, at de prioriterer det sociale og FC Culpa styres af en bestyrelse valgt på årets årlige generelforsamling. Medlemmerne i bestyrelsen er spillere valgt af andre spillere og sørger for klubbens ve og vel, hvilket vil sige alt fra hjemmesiden til behørig varetagelse af sportslige ambitioner. Vores nuværende formand er Mads Severin. Selvom omdrejningspunktet er fodboldspillet, så er den vigtigste faktor i vores klub det sociale sammenhold 58 – Oktober 2011 3. holdets træner Peter sportslige meget højt, hvorfor de forsøger at skabe de optimale rammer for alle spillere, uanset niveau. De vigtigste personer i klubben er dig og alle de andre spillere. Det vil sige, alle jurastuderende som ønsker sjove oplevelser og sammenhold over verdens bedste holdspil. Og til dig, der ikke er fodboldsspiller, har vi også FC Culpa Support, der støtter op om klubbens førstehold. Du kender dem allerede, Facebook, twitter eller LinkedIn, sociale netværksmedier der har til formål at give deres brugere et overblik over familie, venner, kollegaer og forbindelser. Netværk betyder meget, rigtig meget. FC Culpa tilbyder dig et netværk. En kontaktflade til andre jurastuderende, fuldmægtige, advokater og partnere. Mangler du et studiejob, en fuldmægtigstilling eller bare et fedt fællesskab, er FC Culpa det, du søger. Uanset hvad tilbyder vi dig et hav af sjove oplevelser med andre jurastuderende. Vores faciliteter ligger i Valby Idrætspark (lige ved siden af Club Danmark Hallen) og er beliggende Julius Andersensvej 1, 2450 Valby. Omklædningsfaciliteter ligger under tribunen. Træning hver onsdag på kunstgræs fra kl. 20.30. Besøg www.fcculpa.dk for mere information. Næsten 20 piger deltog i Store træningsdag Nye jurastuderende deler pizza efter træningen FC Culpa news Ny træner for FC Culpas kvinder. FC Culpa byder hjerteligt vel- aftenen med mad og drikke i Jurahus II. Trods et pludseligt forbud kommen til Cecilla S. Sørensen, der i efterårssæsonen er tiltrådt mod at træne på banerne grundet regn, fandt trænerne nye som træner. Cecilia har stor fodbolderfaring både som spiller og græsgange, og de 80 herrer og damer fik spillet i en god times træner. Cecillas filosofi er, at træningen skal være seriøs, men tid, hvorefter den stod på socialt samvær og lejlighed til at få talt stadig give plads til sjov. nærmere med trænere, spillere og cheerleaders. Store træningsdag. Den 8. september deltog over 60 nye jura- Førsteholdet. Den sportslige ambition er oprykning til serie 1. Holdet studerende i FC Culpas træning for nye studerende. De mange er kommet fornuftigt fra start og er fire point fra at sikre sig oprykning. deltagere kørte fra Vor Frue Plads til Valby Idrætspark og sluttede Dette skyldes bl.a., at en stærk defensiv kun har lukket 4 mål ind. Stud. Jur. 3 – 59 vi noterer JD noterer At dette nummer handler om Forbrydelse & Straf At vi har lånt navnet fra en russisk mursten At vi med mursten mener en lang bog At vi kender til lange bøger på jura At lange bøger tager lang tid at læse At man derfor har kortere tid til at have det sjovt At man skal nyde det sjove, når man kan At man derfor skal gå til fredagsbar og JD fest At vi netop har overstået en anden fest At denne fest var politisk At der til valgfesten var larm, flirterier og billige scoretricks At Helle scorede hovedgevinsten At det måske nok nærmere var Margrethe, der var valgets scoretrold At scoretrolde vil der være mange af til Årsfesten At der til dem, nok skal være nogle gode damer At der er en del af både lækre damer og herre blandt de nye studerende At JD elsker de nye russere At vi derfor byder dem velkommen At vi også byder dem velbekomme At jura nemlig kan være en stor mundfuld At den dog for det meste smager godt At man for en sikkerheds skyld skal huske at krydre smagen med JD’s aktiviteter At alting smager bedre med kaffe og øl At druk ikke er nogen forbrydelse At russerne beviste dette til den første fredagsbar At vi derfor ikke uddeler nogen straf! 60 – Oktober 2011 støttemedlemmer Eksklusive støttemedlemmer Advokatpartnerselskab Standardstøttemedlemmer kalender Efterår 2011 10 Oktober 11 November 13. CV workshop hos 04. Copenhagen 14. Infomøde vedr. 05. JD’s Årsfest 2011 Hannes Snellman JD´s skitur 2012 15. Fredagsbar 16. EU-tur 17. Tilmeldingsfrist til JD´s skitur 2012 27. Informationsmøde Legal Conference 09. Studiebesøg hos Deloitte 10. International Middag 17. Processpils finale i Højesteret 18. Fredagsbar hos Bruun & Hjejle 28. Fredagsbar Bemærk: Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte arrangementer. jds bestyrelse 2011 Formand Linnea Clara Klingberg-Jensen [email protected] Kasserer/ næstformand Sune Høyer Foreningsansvarlig Anne Cathrine Brorsen Klubmester Mikkel Vibe [email protected] [email protected] Stud.Jur. redaktør Gustav Krohn Schaldemose Fredagsbaransvarlig Mathias Tronier [email protected] [email protected] Frederik Kielland Stud.Jur. redaktør Sarah Klaper Studiebesøgs ansvarlig Kristina Klem [email protected] [email protected] [email protected] Workshopansvarlig Rasmus Hvid Niemann Eventansvarlig Sarah Josefine Maagensen International ansvarlig Sofie Dreyer Mikkelsen [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Støttemedlemsansvarlig Nikoline HallingOvergaard [email protected] PR-ansvarlig Juridisk Diskussionsklub • Bispetorv 1-3 • DK-1455 København K LØFT blikket – GRIB VERDEN OG SE perspektivet KAMMERADVOKATENS LEGAT 2011 Hvert år uddeler Kammeradvokaten legater til jurastuderende ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Som noget nyt i år kan også jurastuderende ved Aalborg Universitet søge legatet. Legaterne er på 30.000 kr. hver, og pengene skal bruges til et studieophold i udlandet. Indleverer du i 2011 en bachelorrapport inden for stats- og forvaltningsret eller EU- og folkeret, der bedømmes som ekstraordinær god, så send en ansøgning til os senest fredag den 18. november 2011. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@ kammeradvokaten.dk. Din ansøgning skal skrives på vores ansøgningsskema, som du kan printe fra vores hjemmeside. Du skal desuden vedlægge et eksemplar af din bachelorrapport, en fuldstændig karakterudskrift, en samtykkeerklæring fra eventuelle medforfattere og universitetets emnebeskrivelse eller opgaveforlæg, herunder en eventuel beskrivelse af relevant litteratur. Vi glæder os til at høre fra dig! Scan koden og læs mere om, hvordan du søger. Løft blikket TM www.kammeradvokaten.dk