P - Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub
Stud.Jur. — NR. 3 • Oktober 2015 Stud.Jur. Nr. 3 Oktober 2015 70. årgang S STUDIELIV Krig, flygtninge og grænsen mellem jura og politik. P PERSPEKTIV Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på folkeretten og dens udfordringer. A AKTUELT TEMA: På flugt Jurastudiets do’s and don’ts s. 12 Et par basale spilleregler for hverdagen på jurastudiet Folkeretten udfordres af politikerne s. 14 Folkeretten er mere udfordret end nogensinde før. Hvad betyder det for vores samfund? Rundt om retten s. 26 Hvad sker der i den juridiske verden? MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET – KØBENHAVNS UNIVERSITET UDGIVER Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail:[email protected] REDAKTION Redaktør: Redaktør: Ida Nordholm-Carstensen Tasi Louise Nørskov-Jensen Ekstern redaktion: Catrine Louise Bruhn Charlotte Otken Frederikke Lindbo Moen Helene Fussing Maria Thornby Tholstruphede Niels Frederik Balling Larsen Rasmus Korsgaard Zacharias Grassmé Taj DESIGN Akkurat TRYK Kolofon Aps Oplag: 4800 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & Papir Stud.Jur. udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud.Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelig kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til [email protected] Stud.Jur. er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur. er trykt på papir, som er PEFC certificeret. Afmelding: Send en e-mail med navn og adresse til [email protected] Legal trainee Frederikke, Kristian, Nicole og Benedicte er allerede godt igang med vores trainee forløb Kontakt Har du spørgsmål til legal trainee ordningen, er du meget velkommen til at kontakte HR konsulent Rikke-Louise Klarskov på 3525 2975 eller [email protected] Bliv Legal Trainee ud over det sædvanlige Rønne & Lundgren Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup Du bliver en del af en advokatvirksomhed i vækst, og du får fra dag ét spændende og kompetencegivende arbejdsopgaver på tværs af de juridiske afdelinger samt direkte klientkontakt. Tel 3525 2535 E-mail [email protected] Vi skræddersyr et uddannelsesforløb med tæt kontakt til dine kollegaer, din tilknyttede mentor og din ansvarlige partner, så du får de bedste forudsætninger for at udvikle dig. Din udvikling er i Rønne & Lundgrens bedste interesse, da vores hensigt er at ansætte dig som fuldmægtig, når du er færdiguddannet. Som legal trainee hos Rønne & Lundgren er du en værdsat juridisk medarbejder, som vi gerne investerer tid og ressourcer i. Vi forventer, at du som legal trainee har et stort juridisk talent, en professionel indstilling og ikke mindst høje ambitioner. Kan du leve op til vores forventninger, og har du som minimum afsluttet de to første semestre af jurastudiet, så send din ansøgning, cv og karakterudskrift til [email protected] og bliv en legal trainee ud over det sædvanlige. www.rl.dk INDHOLD STUD.JUR. - NR. 3 - OKTOBER. 2015 DE FASTE SIDER s. 5Leder s. 7Formandens meddelelser s. 32 Stud.Jur. anbefaler s. 40 Billeder fra studiet s. 43 JD informerer s. 44 FC Culpa s. 46 Fakultetets sider s. 60 De 10 hurtige s. 61Støttemedlemmer s. 62Kalender s. 63 JD’s bestyrelse P Perspektiv s. 8 Kan vi ikke bare hjælpe? s. 14 Folkeretten udfordres af politikerne s. 21 Statsløsesagen – en lightudgave af Tamilsagen? s. 29 Når kriminelle flygtninge udvises s. 34Flygtningens familiesammenføring s. 37 Den Europæiske Udfordring 4 — Oktober 2015 S Studieliv s. 12 Jurastudiets do’s and don’ts s. 18 De Udsendte s. 52 Guiden til den sande stud.jur. s. 58 Guide til årsfesten A Aktuelt s. 26 Rundt om retten LEDER EN VERDEN I FORANDRING SKREVET AF Ida NordholmCarstensen og Tasi Louise Nørskov-Jensen Kære medstuderende, Borgerkrigen i Syrien har snart varet tre år. Over 130.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner af mennesker er på flugt. Imens krigen er resultatet af et internt opgør i Syrien, har krigen samtidig betydning for en stor del af verdens andre stater. Fire millioner syriske statsborgere er flygtet til nabolandene, imens ca. 250.000 er flygtet til Europa. Krigen har således resulteret i en enorm flygtningestrøm, der lægger pres på verdenssamfundet og som stiller krav til staternes internationale retlige såvel som politiske samarbejde. Konflikten i Syrien og den dertilhørende flygtningestrøm sætter i disse dage folkeretten på spidsen. Verdens grænser er ved at forandre sig, hvilket gør det internationale retlige samarbejde vigtigere end nogensinde før. Samtidig giver konflikten et indblik i folkerettens store udfordring – politik. For når det kommer til flygtninge og asyl, hvor går grænsen da mellem jura og politik, og hvordan sikrer man, at en suveræn stat overholder sine internationale forpligtelser, når det for alvor brænder på? Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark er et af de lande, der ser særdeles skeptisk på flygtningestrømmen. I artiklen “Folkeretten udfordres af politikerne” kan du således læse om, hvordan flere og flere danske politikere ønsker at gøre op med de internationale konventioner, som Danmark er bundet af. Det er ikke kun de danske politikere, der stiller spørgsmålstegn ved folkerettens betydning. Flygtningestrømmene påvirker hele Europa og stiller krav til det europæiske samarbejde. Læs om problemerne ved at danne en fælles retlig og politisk europæisk front overfor flygtningeproblematikken i artiklen “Den Europæiske Udfordring”. Flere og flere udlændinge drager i disse år mod Danmark, og mens jagten på et bedre liv stadig forfølges af mange, er en hel del udlændinge allerede ankommet til landet. Størstedelen overholder de danske love, men hvad sker der hvis en udlænding overtræder den danske straffelov, og i hvilke tilfælde kan den danske stat udvise udlændinge, som er bosat i Danmark? Læs meget mere om dette i artiklen “Når kriminelle flygtninge udvises”. Imens tusinder flygter fra Syrien, er hundredevis af nye studerende i disse dage på deres egen rejse fra at have været gymnasiestuderende, haft sabbatår, taget anden uddannelse eller lign., til at være jurastuderende på Københavns Universitet. Imens det er jeres ret at få en uddannelse, er det vores politik, at vi holder grænserne åbne for jer. Således er det vores store glæde af byde alle nye studerende velkommen til jurastudiet og ønske jer alle held og lykke med de fem hårdeste, mest spændende og sjoveste år i jeres liv. Rigtig god læselyst! Stud.Jur. 2 — 5 FORMANDENS MEDDELELSER Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Velkommen tilbage fra en forhåbentlig veloverstået sommerferie. Og et særligt stort velkommen til de ca. 800 nystartede jurastuderende. De nye studerende startede på jurastudiet med en intens introuge. Programmet var som altid tætpakket, men det mentale overskud var tilsvarende stort. JD var selv en aktiv deltager under hele introugen og afholdt b.la. en onsdagsbar og en introfest på den legendariske Søpavillionen. I forbindelse med studiestarten skal der lyde en stor tak til alle tutorerne og studiestartskoordinatorerne for et godt samarbejde gennem hele introugen. Vi er utrolig glade for at være en del af studiestarten og for at kunne byde ”velkommen” til en masse nye studerende og JD-medlemmer. En veloverstået introuge er også ensbetydende med, at man som ny jurastuderende er trådt ind i en ny spændende verden. Pludselig går man fra at være gymnasieelev til at være universitetsstuderende. At gå fra at have mere end 30 undervisningstimer til 10-15 timer om ugen kan være en udfordring. Man vil som ny studerende hurtigt erfare, at jurastudiet i langt højere grad nærmer sig et selvstudium. Man får ikke længere årskarakterer, relationen til underviseren er en anden, og ”skoleklasse”-ånden har forandret sig. Ansvaret for at tilegne sig de nødvendige faglige kompetencer ligger i langt højere grad hos den studerende selv. En ting er sikkert – at studere på universitet kræver en højere grad af selvdisciplin. Et godt råd er derfor at alliere sig med sine nye medstuderende. En aftale om at mødes på læsesalen og drikke en kop kaffe kan være udslagsgivende for, om man får læst sine sider til den efterfølgende time. Et andet råd er, at man som ny studerende finder sin egen måde at gøre tingene på. Det er vigtigt, at man finder sin egen rytme og finder ud af, hvad der virker og ikke virker for en selv. Man vil i den forbindelse erfare, at jurastudiet for nogle er en slags konkurrencesport. Dér må man afgøre med sig selv, om man vil hoppe med på vognen eller ej. For nogle bevirker konkurrenceånden, at man bliver motiveret for at gøre en ekstra indsats, for andre medfører den et unødigt pres. Udover mange timer på læsesalen betyder et nyt semester og studiestartsår også, at de faglige og sociale arrangementer går i gang igen. JD’s kalender er allerede godt fyldt op. Vi har, og vil som altid, forsøge at fylde kalenderen med arrangementer, som gør hverdagen på studiet sjovere og mere spændende for jer alle sammen. En del af arrangementerne kender I, men også nye arrangementer vil se dagens lys. Dette semester byder blandt andet på spændende studiebesøg hos Højesteret, Mærsk mfl., vores formueretlige processpil, EU-tur, fester og meget mere. Juridisk Diskussionsklub glæder sig til at se jer alle, uanset om det bliver til studiebesøg, processpil eller over en øl til Jurabarerne. Husk at I alle altid er velkomne til at komme med forslag og give feedback på vores arrangementer. Info om foreningens arrangementer og bestyrelsens arbejde kan findes på www.jdku.dk. Med venlig hilsen Anders Lytzhøft-Olsen Formand Stud.Jur. 2 — 7 P PERSPEKTIV HJÆLP KAN VI IKKE BARE HJÆLPE? SKREVET AF Zacharias Grassmé Taj Europa oplever i denne tid et voldsomt pres fra enorme mængder af flygtninge, der alle drømmer om asyl og sikkerhed bag EU’s grænser. Internt strides EU’s medlemslande i en sådan grad, at der tales om, at selve den europæiske ånd er truet. Men hvad er det for nogle dilemmaer og problemstillinger, der gør, at energien bruges på at diskutere frem for at rette den mod at hjælpe de millioner af mennesker der i øjeblikket flygter for deres liv? 60 millioner. Så mange mennesker har FN netop anslået som værende på flugt fra verdens brændpunkter. Der er her både tale om mennesker, der er internt fordrevne og de, der i deres flugt mod sikkerhed har måtte krydse en international grænse. Der er tale om et scenarie, der ikke er set værre siden 2. Verdenskrig, og flere eksperter ser det som en af de største humanitære kriser set i nyere tid. Den enorme menneskemængde kommer især fra Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik, hvor borgerkrige har hærget i flere år. Langt størstedelen af disse flygtninge opholder sig i nærområderne, og et lille land som Libanon oplever lige nu, at hver tredje med ophold i landet er syrisk flygtning. En presset og potentiel sprængfarlig situation i et land, der indtil for ti år siden var besat af syrisk militær. 8 — Oktober 2015 Andre flygtninge vælger at søge endnu videre og fortsætte flugten mod Europa, hvor især søvejen over middelhavet spiller en stor rolle. Særligt den italienske kyststrækning bliver anset som gunstig, efter Operation Mare Nostrum blev søsat af de italienske myndigheder. Operationen medførte en øget tilstedeværelse af kystvagten langs den italienske grænse, hvilket har medført, at oddsene for at flygtningene overlever turen over middelhavet er forbedret markant. For det er ikke givet, at flygtningenes tur over middelhavet ender ud med dem med livet i behold. Alene i 2015 formodes allerede 2500 flygtninge at være druknet i forsøget på at nå til Europa ad søvejen. Til sammenligning formodes 3500 flygtninge at være druknet i hele 2014. Men selv for dem der når Europa, er sikkerheden ikke givet. Flygtningene møder et splittet Europa, hvor hver stat har sin egen dagsorden. Et Europa, hvor et land som Grækenland simpelthen må bukke under for det massive administrative arbejde og favorisere registreringen af syriske asylansøgere, imens de vender det blinde øje mod flygtninge fra andre lande. Herfra er der rig mulighed for menneskesmuglerne til at udnytte situationen og smugle flygtningene op gennem Europa for fyrstelige summer til gengæld. Oftest sker det under så kummerlige forhold, at man almindeligvis kun hører om sådanne scenarier i forbindelse med transport af svin. Senest er 71 flygtninge døde som følge af iltmangel i en lastvogn i Østrig, hvorefter chaufføren efterlod lastbilen i vejkanten og tog flugten. Og alt imens denne nyere tids største humanitære katastrofe finder sted, sidder jeg bare her. Solbrændt og netop hjemvendt fra en lækker sommerferie ved Middelhavet. Jeg var endda ude og sejle i de selv samme farvande, som flere tusinde flygtninge hver uge forsøger at krydse. Mit motiv var dog ikke at redde mig selv og min familie fra et liv på flugt, men for at slikke sol og bade i det azurblå vand. Uretfærdigheden er ikke til at tage fejl af, og det er svært ikke at føle en menneskelig træng til at hjælpe - men i hvilken grad skal der hjælpes? Dette synes også at være det helt centrale spørgsmål blandt EU’s medlemslande. Der er i EU vidt forskellige tilgange til problemstillingen, og hvert land arbejder ud fra sin egen dagsorden. Angela Merkel har været ude og kalde det vores historiske pligt at give ly til dem, der flygter fra krig, hvorfor Tyskland har valgt ikke at støtte ret på Dublin-forordningen og sende allerede registrerede asylansøgere tilbage til registreringslandet. Tyskland står derfor til at modtage op mod 800.000 flygtninge i år, et faktum der har udledt store protester fra flere radikale højrefløjsgrupperinger. Modsat har et land som Estland indvilliget i at modtage 150 flygtninge over de næste to år. Et tal som er 10 gange mindre, end det oprindelige kvotetal som Kommissionen havde foreslået. Det gør dem til det land i EU, der modtager suverænt færrest flygtninge og er Den estiske premiereminister Taavi Rõivas selv ser det som et rimeligt antal, da Estland økonomisk og befolkningsmæssigt kun udgør 0,26% af EU. EU er splittet, og selvom Angela Merkel opfordrer til, at EU-landene samler sig om en fælles indsats, virker det som om, at ingen rigtig har lyst til at tage det store ansvar. Senest har Kommissionen foreslået en såkaldt kvotefordeling af de mange flygtninge, men utilfredshed over fordelingsnøglen har ført til, at EU-landene stadig opererer ud fra egne suverænitets principper. Ungarn og deres 3,5 meter høje pigtrådshegn langs den serbiske grænse er et direkte eksempel her på. Det europæiske samarbejde er presset i en sjælden grad, og der tales om, at selve EU-ånden er truet, hvis ikke der opnås enighed snart. I Danmark er vi ikke bundet af en eventuel kvoteordning på grund af retsforbeholdet, og selv hvis der stemmes ja til tilvalgsordningen ved folkeafstemningen i december, er asylpolitikken ikke et af de områder, hvor der afgives suverænitet. Heller ikke hos regeringen synes der at være nogen videre begejstring for et fælles EU-samarbejde, hvor det nærmest komisk hyppigt brugte ”hjælp i nærområderne” sætter dagsordenen. Pudsigt nok forholder det sig modsat blandt danskerne selv, i hvert fald hvis man skal tro på en ny megafonmåling. Her mener et stort flertal (59 %) af danskerne, at Danmark bør være en del af en fælles europæisk aftale, der fordeler flygtninge mellem EU-landene. Kun hver tredje dansker (33 %) er imod. Stud.Jur. 3 — 9 P KAN VI IKKE BARE HJÆLPE? Men hvorfor er det så svært for EU-landene at blive enige om, hvordan der skal hjælpes? Den umiddelbare følelse de fleste mennesker (forhåbentlig) sidder med, er vel at alle flygtninge fortjener at blive hjulpet. Så hvordan kan der stadig være strid og splittelse blandt EU-landene, når medierne gang på gang dokumenterer, hvilken håbløs tilværelse disse flygtninge befinder sig i? Desværre er spørgsmålet om hjælp mere kompliceret end som så, og selv om det rent humanistisk kan virke som det mest korrekte blot at lade alle flygtninge komme til Europa, ville det være en meget kortsigtet løsning, der højst sandsynligt ville ende med at give et gevaldigt bagslag. Vores samfund og de institutioner det er bygget op omkring ville simpelthen kollapse under den voldsomme forøgelse af indbyggertallet. Man ville således ende i en situation, hvor man, selv om det i første omgang virkede etisk korrekt, havde fremprovokeret det selv samme kaos, som folk er på flugt fra. Der er således grænser for hjælpen, og på den baggrund er hele det europæiske flygtningespørgsmål præget af en lang række etiske dilemmaer. Tag eksempelvis Italien og deres førnævnte Operation Mare Nostrum langs middelhavskysten. Her taler man om, at kystvagtens øgede patruljering har forbedret flygtningenes odds for overlevelse, og at operationen dermed har haft en negativ ”pull effect” på flygtningestrømmen. Men kan man rent etisk tillade sig at trappe 10 — Oktober 2015 ned på patruljeringen, velvidende at andre mennesker højst sandsynligt vil lide druknedød som følge? Samtidig er der også hele menneskesmugleraspektet. For jo bedre oddsene er for at komme sikkert til Europa, jo flere personer kan menneskesmuglerne presse ned i bådene. Modsat ville en vanskeliggørelse af turen blot medføre, at menneskesmuglerne kan hæve prisen yderligere. For efterspørgslen for en illegal billet til Europa er der, og det vil den blive ved med at være, så længe antallet af folk på flugt er så voldsomt, som det er. Rent etisk kan hele spørgsmålet omkring menneskesmuglerne også være en svær størrelse. For selv om der ingen tvivl er om, at smuglerne er personer, der udnytter tragedier og opererer ud fra voldsomt kyniske agendaer, er deres funktion jo ganske nobel. Hvis ikke det var for menneskesmuglerne, ville flygtningenes mulighed for at søge asyl i Europa se langt mørkere ud, og de ville være efterladt i et inferno af kaos. Så i hvilken grad skal der så hjælpes? Det er ikke sikkert, at der findes et entydigt svar på det spørgsmål. Men én ting er sikkert, uenigheden blandt EU’s medlemslande har sat EU i en hidtil uset presset situation, og jo længere uenigheden hersker, jo kraftigere vil grænserne og staternes egen suverænitet blive tegnet op på ny. Du skal ville vide mere Som advokat skal du kunne stille de rette spørgsmål og forlange relevante svar. Det kræver, at du er ambitiøs på klientens og dine vegne. Du skal ville vide mere. For din rådgivning er aldrig bedre end summen af dine eksisterende kompetencer og den viden, du tilegner dig. Studiet kan give dig teoretisk ballast. Vi udvikler dit faglige potentiale. I NJORD yder vi rådgivning og løser udfordringer for kunder nationalt og på tværs af hele Norden. Vi har 200 medarbejdere på fem kontorer – i Aarhus, København, Riga, Tallinn og Vilnius. Derfor er det nordiske et strategisk pejlemærke for os. Det gælder helt fra vores ydelser og kompetencer til vores kultur og tilgang til opgaverne. Hos NJORD vil du få mulighed for at prøve dine evner af i praksis og for at udvikle dit faglige niveau – det er udelukkende dine ambitioner og kvalifikationer, der sætter grænsen for, hvor langt du når. NJORD København - Pilestræde 58 - 1112 København K • NJORD Aarhus - Åboulevarden 17 - 8000 Aarhus C • +45 33 12 45 22 • njordlaw.com S STUDIELIV DO'S 'N DON'TS SKREVET AF Frederikke Lindbo Moen Kendte ansigter er forsvundet fra gangene på jura, men nye er heldigvis kommet til, og de skal selvfølgelig bydes velkommen. Nogle kommer direkte fra gymnasiet, nogle kommer fra anden uddannelse og andre kommer fra sabbatår eller militæret. Uanset hvad, så er jurastudiet nyt, og for de som på nuværende tidspunkt tænker, at det bliver sammenligneligt med tidligere forløb, så tro om. Du har måske lært at spille kort, men lad os lige blive enige om, at bare fordi du kender reglerne i rommy, så kan du ikke spille med i et slag bridge. Af den årsag, så følger her et par basale spilleregler for hverdagen på jura. Vi spiller ikke med åbne kort for de ny ankomnes skyld, og du skal nok ikke satse på begynderheld. Vær opmærksom på, at her gælder ingen regler om, at du kan købe dig ind, når du først er ude - det er nemlig et spil hvor din hjerne er din største værdi, og vi gambler alle om det samme. Vi gambler om fremtiden! DO'S DON'TS LÆS. Du kan aldrig læse nok, hvilket er den onde sandhed. KOM TIL FEST OG JURABAR. Undervurder ikke hvor vigtigt et bredt netværk er. PLEJ DIT CV. Deltag i processpil, studiebesøg og andre foredrag der kan give dig supplerende viden og indsigt i juraverden. MADPAKKEN. Madpakken er in igen, og det er nu helt okay at medbringe hjemmelavede lækkerier i Jurahuset (bare det ikke lugter). SPIDS BLYANTEN. Sæt dig nogle mål og nå dem. INDIVIDUALISER DIN LÆSEMETODE. Alle er forskellige, og det gælder om hurtigst muligt at finde den metode, der passer dig bedst – læs forud, læs ikke, kom til undervisning, skriv noter, skriv ikke noter, streg over, skriv noter i bogen, læs loven først, læs hele dage, læs et par timer om dagen, mv. OVERSKUDSTYPEN. Det er et faktum, at din hverdag på studiet bliver bedre, hvis du prioriterer at have tid til venner, familie, arbejde og læsningen. Hvis du er imødekommende og flink, så kommer du længst på jura. STRYG DIN SKJORTE. Er du gammel nok til skjorte, så er du også gammel nok til at stryge. DEL DINE NOTER. Du vinder intet ved at omdanne din mappe med noter på computeren til et digitalt Fort Knox med koder og fingeraftryk. Har du gode noter, så giv dem til dine venner, der skal igennem samme eksamenshelvede som dig selv – de husker det! 12 — Oktober 2015 Velkommen til bordet, vi glæder os til at spille med jer. JURASLANG. Bare stop det! SNAK PÅ LÆSESALEN. Du tror måske at du hvisker, men vi andre kan godt høre det, og det er irriterende for alle. KLEENEX. Bliver du forkølet så gå på badeværelset, hvis du skal tømme hornet for creme. Det er klamt når der ligger en halv regnskov af balsamindsmurt papir på din læseplads. ARROGANCE. Det er nice at læse jura, men lad være at vælge den stereotype ”idiot-blærerøv”, der pludselig føler sig bedre og klogere end resten af verden (så højt var adgangskravet heller ikke). TÆLLE SIDER. Klokken er 16:50, og du vil virkelig gerne hjem snart. Fortvivl ej – du skal nok komme hjem, men det bliver ikke tidligere af, at du tæller sider hvert andet minut. Det resulterer blot i tabt koncentration og overfladisk læsning. TERMOKOPPEN. Madpakken er muligvis på ”do’s”-siden, men termokoppen med hjemmebragt sort slavekaffe, det er utvivlsomt på ”don’ts”-siden. SUTSKO OG PLAIDER. Der kan være koldt på læsesalen, men drop picnickurven med tæppe, sutsko, joggingtøj, pude mv. Dødskammeret bliver ikke mere hjemligt af den årsag, men blot mere akavet. ADGANGSKORT TIL ARBEJDE I BÆLTET. Det er rigtig fint, at du har fået et godt arbejde, men kortet giver ikke adgang til andet end hån og himmelvendte blikke på Jurahuset. JUSTITSIA SOM SCREENSAVER. Det er bare ikke okay, og så er den ikke længere. Overvejer du om Byretten på Nytorv er godtaget, så er svaret også nej. 825 x velkommen Københavns Universitet har netop optaget 825 nye jurastuderende, som vi har ønsket tillykke og velkommen med en lille ”overlevelsespakke”. Et termokrus med kaffe, te og druesukker til de energikrævende forelæsninger og en antistress- bold, der modvirker skrivekrampe. På vores Facebook kan du læse mere om, hvordan du kan få fat i et Living Law termokrus. www.facebook.com/gorrissenfederspiel P PERSPEKTIV FOLKERETTEN UDFORDRES FOLKERETTEN UDFORDRES AF POLITIKERNE SKREVET AF Rasmus Korsgaard Folkerettens konventioner har traditionelt set været fredede i dansk politik. Nye udfordringer, herunder især det massive flygtningepres fra Middelhavet, har dog bevirket, at folkeretten i disse år er mere udfordret end nogensinde før. Spørgsmålet er, hvad det betyder for vores samfund. Skal vi mon være bange, eller kan vi være trygge ved udviklingen? I foråret strejkede en gruppe lufthavnsarbejdere, fordi det Irske flyselskab RyanAir nægtede at indgå en dansk overenskomst med sine ansatte i Københavns Lufthavn. De efterfølgende krisemøder bragte en repræsentant for RyanAir til København, og da en journalist på engelsk spurgte, hvad han mente om den danske model (eng: the Danish model), svarede han kækt: ”Who is this Danish model? Helena Christensen?” Der var selvfølgelig ikke tale om en fotomodel, men derimod den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdstagerne får indflydelse på de vilkår, hvorunder de arbejder, mod at de overlader det til arbejdsgiveren at lede og fordele arbejdet. På samme måde var der ikke tale om Miranda Kerr eller nogen anden australsk supermodel, da Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, i forsommeren talte til danskerne om fordelene ved den australske model. Derimod var der tale om en model for håndtering af bådflygtninge, hvor de australske myndigheder møder skibene til havs, vender dem om og sender flygtningene tilbage i flygtningelejre, der hvor de kom fra. Martin Henriksen foreslog dengang, at 14 — Oktober 2015 man anvendte samme model til at løse situationen omkring de mange flygtninge, der tager turen over Middelhavet i håb om et bedre liv. Denne model er ifølge FN og en række menneskerettighedsorganisationer i strid med Flygtningekonvention, som Australien selv underskrev i 1951. Dette rokker dog ikke ved Martin Henriksen, der ikke mener, at konventioner bør stå i vejen for legitime politiske mål. Hvis konventionerne står i vejen, må de ifølge Martin Henriksen ophæves eller ændres. For blot få år siden skulle han ikke gøre sig mange forhåbninger om at få de andre partier i Danmark med på den ide. De ville simpelthen nægte at ændre et komma i konventionerne. Men er det stadigvæk sådan? Tiderne skifter Det er alment kendt, at Dansk Folkeparti går ind for at ophæve eller ændre en række konventioner. Mere bemærkelsesværdigt er det, at de andre borgerlige partier, herunder især Venstre, nu også overvejer, om internationale konventioner skal være fuldstændigt fredede i den politiske debat. I juli sidste år blev et internt dokument lækket fra Venstre. Dokumentet indeholdt Venstres kommende udspil om udlændingepolitik, og der var blandt andet lagt op til et opgør med konventionerne. I udspillet, der havde titlen ”Et åbent Danmark – for dem, der kan og vil!” stod blandt andet, at man ikke anså konventioner for en uforanderlig størrelse, Jonas Christophersen der var bestemt til at forblive uændret for altid, og man opfordrede direkte til en revision af konventionerne. ” [Vi skal] dels udfordre og diskutere rækkevidden af konventionerne og dels i helt særlige tilfælde vælge, at vi ikke længere skal være bundet af internationale forpligtelser, hvis det fører til uacceptable resultater. Det forudsætter en opsigelse af den pågældende konvention” Dette kan karakteriseres som noget nær et nybrud i dansk politik. Således har modstrid med en international konvention nemlig i årevis betydet, at et forslag ikke kunne blive til noget. De seneste år er der imidlertid sket et skred i diskursen omkring folkeretten og dens konventioner. Dette betyder, at man nu kan snakke mere åbent om konventionernes indhold, uden at man af den grund bliver hældt af brættet. Man kan sige det sådan, at det utænkelige ikke længere er helt så utænkeligt. Det er bedre for Danmark En af dem, der følger debatten om konventionerne herhjemme er Jonas Christoffersen. Han er direktør for Institut for Menneskerettigheder, der har som mål at fremme og beskytte menneskerettigheder i Danmark og udlandet. Jonas Christophersen ser positivt på, at man nu er klar til at diskutere indholdet i nogle af de konventioner, som Danmark er med i. Han kalder det et demokratisk sundhedstegn, at Venstre vil tage et opgør med dele af konventionerne: ” Hvis man er uenig i et eller andet, skal man selvfølgelig arbejde for at ændre det. Menneskerettighederne må ikke blive sådan en besværgelse, man ukritisk siger, uden at forholde sig til, om det reelt er det, man ønsker politisk, (…) Vi skal turde se kritisk på menneskerettighederne for at nuancere debatten om konventioner i dansk politik. Kritik af dele af konventionerne er en indikator på, at man politisk forholder sig til konventionerne på en anden måde end tidligere”. Jonas Christoffersen ser således hellere, at konventionerne bliver udfordret, end at der slet ikke bliver taget stilling til dem. Også selvom det måske betyder, at nogle af menneskerettighederne bliver ophævet. ” Det kan godt være, vi ikke lander der, hvor jeg synes, vi skal lande. Men jeg tror grundlæggende på, at vores folkestyre lander et fornuftigt sted, så derfor er jeg ikke bange for debatten, selvom den er kritisk overfor menneskerettigheder. Det vigtige er, at den lander et sted, hvor menneskerettighederne er mere forankret i Danmark. Og det er i virkeligheden bedre for Danmark.” Er opgøret begyndt? Noget kunne tyde på, at Venstre har tænkt sig at gøre alvor af truslen om at udfordre konventionerne, og det har fået FN’s Flygtningehøjkommissariat, kaldet UNHCR, op af stolen for at udtale kritik af tendensen i Danmark. Stud.Jur. 3 — 15 P Martin Henriksen Balladen skyldes, at Folketinget for nylig, på foranledning af den nuværende Venstre-regering, har vedtaget et lovforslag, der indfører den såkaldte integrationsydelse. Integrationsydelsen er en ydelse, der er målrettet nytilkomne personer, der har haft lovligt ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år, og som ikke efter Opholdsdirektivet kan opnå status som vandrende arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Ydelsen udbetales som et beløb svarende til SU-satsen, hvilket igen svarer til omtrent halvdelen af, hvad det førhen var muligt at få udbetalt for de samme personer via kontanthjælp. I forbindelse med lovforslagets behandling har UNHCR afgivet et høringssvar til Folketinget. Heri tilkendegiver UNHCR, at de anser integrationsydelsen som værende i strid med Flygtningekonventionen fra 1951, fordi den medfører en forskelsbehandling i retten til social sikkerhed mellem danske og udenlandske borgere. Nærmere bestemt er ydelsen i strid med flygtningekonventionens artikel 23, der foreskriver, at flygtninge skal have adgang til den samme offentlige hjælp og understøttelse som de øvrige borgere i et land. UNHCR var også ude med riven, da den daværende SR-regering sidste efterår gennemførte en lovændring, hvorefter syriske flygtninge ikke kunne blive familiesammenført i det første år efter, at de var kommet til landet. Dengang mente UNCHR ikke, at reglen direkte var i strid med 16 — Oktober 2015 flygtningekonventionen, men højkommissariatet udtalte, at det var ”ulykkeligt” og ”på kanten af international ret”. En ny model De seneste års tendenser viser med al tydelighed, at der er sket en udvikling i debatten om konventionerne. Fra begge sider af folketingssalen synes det, at der eksisterer mod og vilje til at gøre op med de faste dogmer, der har omgærdet en række menneskerettighedskonventioner i mere end et halvt århundrede. Selvom man kan tænke, at det er farligt at begynde at ændre i menneskerettighederne, behøver man dog ikke være bekymret. Når selv direktøren for det danske institut for menneskerettigheder ser positivt på udviklingen, er det svært for alvor at have noget imod den. Udviklingen skal heller ikke ses som et fuldstændigt opgør med konventionerne, men snarere som en ny dansk model for, hvordan man indgår i og forholder sig til konventioner. Den nye model indebærer, at man skal kunne revidere konventionerne løbende og dermed opdatere dem til nye tiders politiske virkelighed med dertilhørende udfordringer. Kun tiden kan vise, om tendensen vil fortsætte, og om den over tid kan styrke vores menneskerettigheder. Det ville jo være fantastisk. Hvem ved? Måske har vi fået os en ny dansk supermodel. Karrieredøren står åben... ...hos et af Danmarks store advokatfirmaer. I DELACOUR får du alle muligheder for at vise, hvad du kan, og du får hele tiden nye muligheder og udfordringer, så du udvikler dig både fagligt og personligt. Vi søger løbende talenter, som ønsker en spændende karriere i et innovativt miljø blandt nysgerrige og engagerede kollegaer. Du finder os på Langebrogade 4 i København og på Åboulevarden 13 i Aarhus. Vi afholder mange faglige arrangementer i løbet af året, som du kan deltage i. Du kan også blive klogere ved at lytte til vores podcasts ”Lyt til erhvervsadvokaten”, modtage vores nyhedsbreve eller følge os på LinkedIn. Følg os på LinkedIn Lyt til vores podcasts WWW.DELACOUR.DK Deltag i vores arrangementer Tilmeld dig nyhedsbreve S STUDIELIV DE UDSENDTE DE UDSENDTE Tag på sommerskole i Paris Hvad har du brugt din sommerferie på? Hvis du er interesseret i en anderledes oplevelse og ikke allerede har lagt planer for næste års sommerfere, så har jeg et forslag: Du skal på sommeruniversitet. Det var jeg selv sidste sommer, hvor jeg skiftede hverdagen som advokatfuldmægtig i København ud med skolebænken i Paris. Hvorfor tage af sted som fuldmægtig? Til dagligt arbejder jeg som advokat hos IUNO, og da jeg tog til Paris, var jeg godt i gang med mit tredje år som fuldmægtig. Man kunne derfor spørge, hvorfor jeg dog ville udsætte mig selv for at sidde på skolebænken en hel sommerferie, når jeg allerede havde et job. Svaret er ganske enkelt, at det ville blive en fantastisk oplevelse. Jeg var på fem ugers sommerskole på Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne, og det har jeg bestemt ikke fortrudt! Det var fem fantastiske uger, hvor jeg lærte en masse fagligt, spiste mig gennem byen og lærte en masse søde mennesker at kende. Det var det hele værd, og jeg ville gladelig gøre det igen. Selvom jobbet er sikret, så er det for mig en nødvendighed en gang i mellem at træde ud af de vante rammer og opleve noget nyt, og et ophold på et sommeruniversitet er en spændende måde at forene arbejde og ferie på. Man kommer mere ind under huden på andre kulturer, når man opholder sig i et fremmed land eller i en fremmed by i en længere periode og skal få hverdagen til at fungere. 18 — Oktober 2015 SÅDAN KOMMER DU AF STED Man kan komme på sommeruniversitet i mange forskellige lande, så det er bare om at vælge. Har du har et særligt universitet, som du syntes kunne være spændende, så tjek universitetets hjemmeside, hvor du ofte kan finde ud af, om de har et sommerprogram. Mange universiteter har en folder, som indeholder nyttig information om at finde en bolig og alle de andre praktiske ting, som man kan få brug for – så fortvivl ikke! Sørg for at være ude i god tid med din ansøgning, så du også har mulighed for at søge legater til dit ophold. Hvis du er interesseret i et ophold som mit, kan du læse mere her: http://www.lawschool.cornell.edu/international/ study_abroad/paris_summer/ Jeg var selv på udveksling, da jeg læste jura, men det udelukkede hverken lysten eller muligheden for at tage af sted igen. Et sommeruniversitet – mens man arbejder fuldtid som advokat – kan være et godt alternativ for dig, som ikke har lyst til at bruge et helt studiesemester i udlandet, eller dig som ikke kan få det til at passe med de fag, du gerne vil nå at have på kandidaten. Der er masser af muligheder for at komme ud at læse, selv når du har fået dit første job. Derudover giver et ophold i udlandet ofte en ”pondus”, som kan være svær at sætte fingeren på, men man lærer rigtig meget af at skulle begå sig på egen hånd i helt nye omgivelser. Hvad har jeg med hjem i rygsækken? Jura har traditionelt været opfattet som meget nationalt, men det sker oftere og oftere, at de juridiske sager krydser landegrænser, og når man arbejder i et internationalt orienteret firma, er det nødvendigt at have et internationalt perspektiv på faget. Hvad kan du bruge opholdet til? Som studerende kan man enten få merit for sommerskoleopholdet eller bruge det til at pynte lidt ekstra på CV’et. På samme måde har advokatfuldmægtige og advokater mulighed for at bruge et sommeruniversitet som en del af den obligatoriske efteruddannelse eller som en del af en LL.M. Et sommeruniversitet er en oplagt måde at styrke ens internationale kompetenceprofil og ikke mindst forbedre ens sprogkompetencer. Ud over det rent faglige udbytte fra mine kursusfag, så kommer jeg hjem med en større forståelse for andre retssystemer - hvordan de adskiller sig fra det danske system og ikke mindst hvorfor. Det, tror jeg, vil være en stor fordel i mit virke som advokat. DERFOR SKAL DU TAGE PÅ SOMMERSKOLE 1. Du får et internationalt perspektiv på dit fag 2. Du får et internationalt netværk 3. Du forbedrer dine sprogkundskaber 4. Du oplever en anden kultur 5. Du får en fantastisk oplevelse Til slut, så har jeg på det rent personlige plan knyttet en masse nye venskaber med folk fra hele verden, hvilket selvfølgelig er et stort plus ved at tage afsted. Uanset om man er studerende, eller om man har det første job i hus, så kan et ophold på et sommeruniversitet i udlandet i hvert fald varmt anbefales. De bedste hilsner Kathrine Du er velkommen til at skrive til Kathrine, hvis du har spørgsmål til sommerskolen i Paris. Fang hende på [email protected] Stud.Jur. 3 — 19 P PERSPEKTIV STATSLØSESAGEN STATS L Ø S E SAGEN – en light-udgave af Tamilsagen? SKREVET AF Rasmus Korsgaard Statsløsesagen er i flere sammenhænge blevet sammenlignet med Tamilsagen. Umiddelbart ligner de to sager hinanden. Men der er også forskelle. Stud.jur har set nærmere på forskellene og lighederne i de to sager. Tamilsagen handlede om ca. 3.000 flygtninge fra Sri Lanka, som var kommet til Danmark, fordi der var krig i Sri Lanka. De havde derfor krav på familiesammenføring. Dette havde daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen dog ikke i sinde at efterkomme. Han beordrede sine embedsmænd at sætte sagsbehandlingen i bero, dvs. at sylte sagerne om familiesammenføring. For at dække over syltningen lød ”den falske melodi”. Den falske melodi havde til hensigt at dække over, hvad der i virkeligheden skete i Justitsministeriet. Den lange sagsbehandlingstid blev undskyldt med manglende ressourcer. Desuden hed det sig, at sagerne blev nedprioriteret, fordi situationen i Sri Lanka var i stadig bedring, så flygtningene ville kunne blive sendt hjem. Men der manglede ikke ressourcer, sagerne var blevet færdigbehandlet, og udviklingen i Sri Lanka gik heller ikke mod det bedre. Sagen endte med, at Ninn-Hansen måtte gå af som justitsminister. Senere måtte Schülter-regeringen også lade livet, da der – modsat af hvad Poul Schlüter hævdede – faktisk viste sig, at være ”fejet noget under gulvtæppet”. Ninn-Hansen blev siden ved en rigsretssag idømt betinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven i forbindelse med sin håndtering af Tamilsagen. ”Jeg har besindet mig” Statsløsesagen handler om, hvorvidt statsløse personer født i Danmark har fået deres sager behandlet efter de lempelige betingelser, som de ifølge internationale konventioner er berettiget til. Sagen begyndte at rulle i 2010, hvor 35 statsløse palæstinensere stod på listen over personer, som stod til at blive tildelt statsborgerskab. Da Birthe Rønn Hornbech skulle forsvare, at disse personer stod på listen, sagde hun: ”Jeg har besindet mig”. En SF’er studsede over denne bemærkning og kontaktede dagbladet Information, som begyndte at grave i sagen. Kritiske artikler i Information førte til, at Statsløsekommissionen blev nedsat, og til at Lars Løkke Rasmussen følte sig nødsaget til at give Rønn Hornbech en fyreseddel. I august 2015 kom Statsløsekommissionens konklusion: I perioden 1991 til 2010 var der givet afslag på ansøgninger om indfødsret af statsløse personer, hvilket var i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser. Stud.Jur. 3 — 21 P Identisk kulisse med ufrivillige statister I begge sager er det udlændinge, som indtager en ufrivillig statistrolle. Deres retskrav er ikke blevet imødekommet, og de har haft mere end svært ved at gøre noget ved det. Dette har haft store personlige konsekvenser for de berørte. Kulissen har også været den samme. Godt nok blev Direktoratet for Udlændinge flyttet fra Justitsministeriet til Integrationsministeriet som en konsekvens af Tamilsagen, og skiftede i øvrigt også i den forbindelse navn, men ansvarsområdet forblev det samme. Frontfigurer med samme baggrund og skæbne En anden interessant lighed er også, at både Ninn-Hansen og Rønn Hornbech er jurister. Ikke alene er de jurister, men de har også begge markeret sig som stærke fortalere for retsstatsprincipper og retssikkerhed. Ninn-Hansen førte, ved siden af sit hverv som folketingspolitiker, i en længere periode advokatvirksomhed, hvor han som beskikket forsvarer gik i brechen for dem, som var kommet i klemme i systemet. Det var også Ninn-Hansen, som var en af ophavsmændene til ministeransvarlighedsloven, som blev vedtaget i 1964. Det er skæbnens ironi, at han 30 år senere skulle blive fældet af den selvsamme lov. I den forbindelse udtalte Rønn Hornbech i øvrigt: ”Et retssamfund kendes på, at den, der har magt, altid kan drages til ansvar. Jo højere embede, jo større forpligtelse.” Det var ikke tom luft, som kom fra Rønn Hornbech. I 1996 stemte Rønn Hornbech således mod sin gruppe (Venstre), da Tvindloven skulle vedtages. De stemte for, mens Rønn Hornbech stemte 22 — Oktober 2015 imod. Højesteret var på linje med Rønn Hornbech og fandt, som bekendt, at Tvindloven var i strid med Grundloven. Desuden har Rønn Hornbech været en ihærdig forsvarer af borgernes retssikkerhed gennem sin tid som folketingspolitiker og minister. Der er selvfølgelig et aber dabei. Selvom de således begge langt hen ad vejen har været bannerførere for retssikkerhed og retsstatsprincipper, er der nok ikke tvivl om, at de i eftertiden vil blive husket for det stik modsatte. En afgørende forskel mellem de to er dog, at Rønn Hornbech ikke kommer til at stå skoleret i en rigsretssag. Dette skal ses i lyset af, at der også under tidligere integrationsministre i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser er givet afslag på statsløses ansøgninger om indfødsret. Hvor det i Tamilsagen var åbenlyst, at ulovligheden udsprang direkte af Ninn-Hansens beslutning om at sylte ansøgninger, er det mindre sikkert, om Statsløsesagen skyldes ministerindgriben eller manglen på samme. Under alle omstændigheder er der næppe nogen tvivl om, at Rønn Hornbech ikke har ageret helt efter bogen. Dette blev tydeligt, da Rønn Hornbech efter syv kvarter i et samråd om Statsløsesagen, hvor hun nægtede at svare på centrale spørgsmål, sluttede af med at sige: ”Jeg agter at sige nu, at jeg ikke vil svare på mere. Jeg har pligt til at møde op i samråd, men jeg slukker for min mikrofon nu, og jeg tænder den ikke igen.” Hvem ender med aben? Statsløsekommissionen giver ikke direkte Rønn Hornbech skylden for miseren, men omvendt går Rønn Hornbech dog heller ikke fri. Det skyldes, at det ikke er Statsløsekommissionen, men Folketinget, som kan drage ministre til ansvar for deres embedsførelse. Men hvem kan så drages til ansvar? Skylden for dette morads skal, ifølge Statsløsekommissionen, placeres hos to ledende embedsmænd i Integrationsministeriet. Det er aldrig sjovt at sidde med sådan en abe, men det må være endnu mindre sjovt, når det nu er anden gang, man som Claes Nilas sidder med den, og aben denne gang mere ligner en gorilla. Nilas var departementschef for Rønn Hornbech, og han blev ”sendt hjem” på grund af Statsløsekommissionens kritik. Første gang Nilas sad med aben? Ja, det var, da han var ministersekretær for Ninn-Hansen. Dengang slap han og resten embedsværket ud af fedtefadet under henvisning til, at de ikke havde forstået, at Justitsministeriet overtrådte loven. Om han slipper igen er nok tvivlsomt, men det vil kun eftertiden vise. Nilas har i hvert fald gjort indsigelser. Statsløsesagen viser dog allerede nu, at der er foregået ting i embedsværket, der ikke burde være forgået. Og så spøger spørgsmålet om (magt)forholdet mellem embedsværket og ministeren igen i kulissen. Hvem styrer hvem? I Tamilsagen vidste de fleste embedsmænd godt, at den var helt gal, og de advarede da også Ninn-Hansen. Johan Reiman, som var Ninn-Hansens ministersekretær, blev berømt for udtrykket om, at Ninn-Hansen risikerede ”en næse så stor, at han kunne lugte sig selv i nakken”. Stud.Jur. 3 — 23 P Senere viste det sig dog, at Reimann var en af strategerne bag tilsløringen af sagen. Da Folketingets Ombudsmand begyndte at få nys om ulovligheder i Justitsministeriet vedrørende familiesammenføring af tamiler, fandt Reimann på at ”plante” et spørgsmål i Folketingets Retsudvalg herom. Denne manøvre skulle få Ombudsmanden til at trække følehornene til sig. Når ministeren skulle forklare sig for udvalget, ville Ombudsmanden være nødsaget til at fordufte, fordi Ombudsmanden ikke kan kritisere Folketingets arbejde. Et udvalgsmedlem fandt imidlertid ud af, at spørgsmålet ikke var blevet sendt til Justitsministeriet, men fra Justitsministeriet. Herefter rullede skandalen for alvor. Og som undersøgelserne viste, var der i Tamilsagen ikke nogen tvivl om, at ministeren brugte sine embedsmænd i bestræbelserne på at tilsløre sagen. 24 — Oktober 2015 I Statsløsesagen er det endnu ikke afdækket, i hvilket omfang der er gjort bestræbelser på at tilsløre sagen – og af hvem. Flere eksperter, herunder Jens Elo Rytter, har peget på, at det vil forekomme besynderligt, hvis ikke topkompetente embedsmænd under Statsløsesagen har advaret Birthe Rønn Hornbech om, at afslag på ansøgninger om indfødsret til statsløse har været i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser. Juraen er meget klar, er de fleste eksperter også enige om. Men hvorfor har embedsmændene så ikke råbt vagt i gevær? Har de blot fortiet oplysninger, eller er de ikke alene blevet anmodet om at tie stille, men også om at hjælpe til med at sløre sagen? Det er spørgsmål, som er svære at få entydige svar på. Under alle omstændigheder er der næppe nogen tvivl om, at Statsløsesagen har skrevet sig ind i historien – ikke side om side med Tamilsagen, som var en noget større skandale, men snarere som en light-udgave af Tamilsagen. Parat til start? I LETT har vi et mål om at være et naturligt advokatvalg for erhvervslivet og den offentlige sektor. Det sker ikke ved bare at gøre tingene på samme måde som alle andre. Det kræver mod at gøre tingene anderledes – og det har vi. Vi håber, at du får en god studiestart. Er du nysgerrig efter at lære os bedre at kende så se mere på lett.dk, Facebook eller Instagram. LETT Advokatpartnerselskab lett.dk • [email protected] A AKTUELT RUNDT OM RETTEN SKREVET AF Tasi Louise Nørskov-Jensen LÆNGELSFULD PÅ LINKEDIN RUNDTOM RETTEN ”LinkedIn eksploderer som ansættelsesværktøj”. Således lød en overskrift på Berlingske Business for nylig. Danske virksomheders brug af LinkedIn som rekrutteringskanal er således steget fra 3% i 2011 til 11% i 2015. Noget kunne dog tyde på, at nogle mennesker har misforstået mediets funktion og muligvis forvekslet LinkedIn med app’en Tinder… På hvad der sikkert var en kølig kedelig eftermiddag i hjemmet, hvor længslen efter selskab og kærlighed stod på sit højeste, faldt den engelske advokat Alexander Carter-Silk over barrister-at-law Charlotte Proudmans LinkedIn-profil. Han kunne ikke dy sig og sendte følgende besked videre til den kære miss Proudman: ‘I appreciate that this is probably horrendously politically incorrect but that is a stunning picture!!! You definitely win the prize for the best LinkedIn picture I have ever seen.’ Uden tvivl langt fra så grov en henvendelse som nogle af dem ”Tinder Tragedier” kan diske op med, men ikke desto mindre følte Proudman sig krænket. Således begyndte en mediestorm med begge parter i fokus. Hvor nogle mener, at Proudman har begået selvmord rent karrieremæssigt, applauderer andre hende for at have slået hånden i bordet, sige fra og italesætte noget, som mange kvinder finder umuligt. Carter-Silk skal naturligvis ikke en tur for retten, men hans impulsive handling - muligvis foranlediget af klassisk internet stalking som vi vist alle har prøvet kræfter med - har ikke desto mindre bragt en værdifuld lektie med sig. Drop LinkedIn som scoreportal! 26 — Oktober 2015 KAN FORTIELSE AF TIDLIGERE SYGDOM GIVE KRAV PÅ ANNULLERING AF ANSÆTTELSESFORHOLDET? FETA I FEDTEFADET Salatost. Salattern. White cheese. De fleste af os kender nok den pågældende fødevare under navnet ”feta”. Men står det til Grækenland, har kun grækerne selv ret til at bruge det navn. I 2005 tabte Danmark en årelang fetakrig med Grækenland, da EU-kommissionen vedtog, at ostetypen skulle beskyttes som en græsk oprindelsesbetegnelse. Nu er det USA, som fedter rundt. EU og USA står således langt fra hinanden i spørgsmålet om europæisk ”ophavsret” til bestemte fødevarer. Hvor Grækenland på ingen måde har i sinde at give afkald på sin nationale ostespecialitet, som de mener nyder særlig egnsspecifik beskyttelse, mener Amerikanerne, at der er tale om protektionisme. Feta forhandlingerne har stået på i to år. To år med ost på menuen kan synes af meget, men hvis EU holder fast, kan det betyde milliardtab for amerikanske virksomheder, som kan blive tvunget til at finde nye navne til deres produkter. Næste forhandlingsrundt begynder i oktober. Held og lykke til feta herfra! Man må ikke lyve. Det ved vi. Særligt som jurastuderende er det selvfølgelig en regel, som vi alle overholder. Men hvad med ”bare” at undlade at fortælle noget? Er det det samme? Vi har formentlig alle stået i en situation, hvor vi valgte tavshed over tale og retfærdiggjorde det med, at vi ikke løj, men blot fortiede visse oplysninger. Det er jo ikke det samme, vel? Ifølge Højesteret er svaret (desværre) jo. En kontormedarbejder havde været deltidssygemeldt i seks måneder og derefter fuldtidssygemeldt indtil sin fratrædelse seks måneder senere. I løbet af opsigelsesperioden var medarbejderen til ansættelsessamtale hos lignende virksomheder, hvor denne blev ansat. Under ansættelsessamtalen havde medarbejderen ikke oplyst om den længerevarende sygemelding. Den nye arbejdsgiver fik imidlertid kendskab til sygemeldingsperioden og annullerede ansættelsen kort tid efter grundet manglende tillid til medarbejderen. Medarbejderen anlagde herefter sag med påstand om erstatning for uberettiget annullering af ansættelsen. Med henvisning til helbredsoplysningslovens § 6 fastslog Højesteret, at annullering af ansættelsesforholdet var berettiget. Som medarbejder er du altså forpligtet til at oplyse om arbejdsbetinget stress, som har medført sygefravær. Dét at fortie visse oplysninger sidestilles på sin vis med dét at lyve, og således er vi vist alle lidt i fedtefadet sammen med tidligere omtalte fetaost. Stud.Jur. 3 — 27 P » PERSPEKTIV KRIMINELLE FLYGTNINGE » Udlændinge, der begår kriminalitet, hører ikke til i Danmark. De skal ud af landet. Vi vil ikke acceptere deres kriminalitet. Jeg er meget tilfreds med, at vi har haft en markant stigning i antallet af udvisningsdomme og afgørelser om administrativ udvisning. De nye tal vidner om, at vores udvisningsregler er effektive og stramme. Det er jeg selvsagt tilfreds med.” Derfor kan det være legitimt, hvis politikerne siger, der kan udvises lidt flere. Men formuleringen, at man kun skal undlade at udvise, hvis det med sikkerhed er i strid med konventionerne, er bekymrende. Så risikerer man at gå for meget over i den anden grøft og krænke konventionerne” Dr.jur. og professor Eva Smith, 2011 Tidligere Justitsminister Morten Bødskov, 2013 Når kriminelle flygtninge udvises SKREVET AF Catrine Louise Bruhn I et temanummer om flygtninge er det svært at komme udenom et tilbagevendende, særdeles omdiskuteret og presseomtalt emne. Det handler om adgangen til at udvise. Politiske partier markerer konstant deres holdning til spørgsmålet – men hvad er gældende ret? Hvornår kan kriminelle flygtninge sendes hjem? Kan man altid sende flygtninge tilbage til deres hjemland? Og hvordan spiller den danske straffelov og udlændingeloven sammen med menneskerettighederne? » Hvordan mon en ung mand, der begår en enkelt fejl som fx at bære kniv på et offentligt sted, vil opfatte det, når retten siger: ’Egentlig skal du udvises, det er kun internationale konventioner, der gør, at du får en betinget udvisning.’ Mon han vil føle sig ønsket i Danmark?” Enhedslistens retsordfører Line Barfod, 2011 » Men vi har desværre fortsat meget store problemer med udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Derfor vil regeringen stramme udvisningsreglerne i den kommende folketingssamling." » Kriminelle flygtninge skal sendes hjem. Menneskerettighedskonventionerne skal skrives om. Og magten over udlændingepolitikken skal gives tilbage til de nationale parlamenter.” Kathrine Lilleør, 2014 Integrationsminister Inger Støjberg, 2015 Stud.Jur. 3 — 29 P De folkeretlige principper En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning. Flygtninge udgør på den måde en særlig gruppe af udlændinge, og enhver stat har som et folkeretligt princip en ret til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold i staten. Dette må ses i modsætning til statens egne borgere, som aldrig kan udvises fra deres hjemland. Dette folkeretlige princip gælder naturligvis også i Danmark, og betyder, at flygtninge kan udvises hvis de begår kriminalitet, eller hvis de anses for at udgøre en fare mod statens sikkerhed eksempelvis pga. terrormistanke. Samspillet med menneskerettighederne Dog modificeres statens ret til at udvise flygtninge i alle aspekter af Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Det gælder særligt de forpligtelser, der påhviler Danmark i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s konvention mod tortur. Når en udlænding med opholdstilladelse som flygtning udvises ved dom, skal Udlændingestyrelsen derfor altid efterfølgende træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen reelt kan udsendes. Dette kan ikke ske, hvis der ved en udsendelse er risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvis der er tale om en konventionsflygtning, som risikerer forfølgelse. 30 — Oktober 2015 Udlændinge som ikke kan få opholdstilladelse, og som samtidig ikke kan udsendes af Danmark, fordi de risikerer tortur eller lignende overgreb i modtagerlandet, må herefter opholde sig i landet på et såkaldt ”tålt ophold”. Hvornår udvises en flygtning for sine kriminelle handlinger? Men hvornår kan udlændinge, herunder flygtninge, overhovedet udvises som følge af begåede kriminelle forhold? Hvor meget skal der til? Svaret findes i udlændingelovens kapitel 4, men er en anelse komplekst idet reglerne i udlændingeloven er bygget op som en ”trappemodel”. Betingelserne for en udvisning skærpes således i takt med varigheden af en udlændings ophold i Danmark. Hvis en udlænding har boet i Danmark de sidste 9 år, skal der langt mere til, før man kan udvise den pågældende, sammenlignet med en udlænding der blot har været bosat i Danmark i et par måneder. Hertil kommer dog en række undtagelsesregler, som betyder, at man uanset varigheden af en udlændings ophold i Danmark, kan udvise den pågældende, hvis der er tale om en nærmere angiven begået kriminalitet. Det gælder eksempelvis narko- og voldskriminalitet. Det er som udgangspunkt domstolene der træffer afgørelse om en eventuel udvisning, hvilket sker i samme ombæring som afsigelsen af straffedommen. I visse tilfælde har Udlændingestyrelsen imidlertid også adgang til at træffe en afgørelse om udvisning. Det gælder eksempelvis hvis en udlænding er blevet pågrebet under, eller i umiddelbar tilknytning til, udøvelsen af et strafbart forhold. Dette er dog ligeledes en mulighed, hvis en udlænding ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er til fare for statens sikkerhed. Ved afsigelse af administrative afgørelser om udvisning har den udviste klageadgang til Integrationsministeriet og i visse tilfælde særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelsen. ”En udlænding skal udvises…” Reglerne i Udlændingeloven er som nævnt komplekse, og særligt § 26 stk. 2 hvorefter ”En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser” har givet anledning til mange juridiske diskussioner. Bestemmelsen udtrykker nemlig umiddelbart, at man ikke behøver at foretage en konkret vurdering af den enkelte udlændings forhold, men blot som hovedregel skal udvise ved særlige kriminelle handlinger. Bestemmelsen kan dog ikke tages direkte for pålydende, og Danmark er efter sine internationale forpligtelser netop altid nødsaget til foretage en konkret afvejning i hver enkelt udvisningssag. Afvejningen rummer dels de humanitære hensyn, eksempelvis hensynet til den pågældendes tilknytning til det danske samfund, alder, helbredstilstand, udvisningens konsekvenser for den pågældendes nære familiemedlemmer, og på den anden side også hensynene til general- og specialprævention m.v. Institut for Menneskerettigheder har i en delrapport om udvisning og udlevering af kriminelle udlændinge i 2014-15 således også fremført at ”det på grund af det menneskeretlige proportionalitetsprincip ikke er muligt at operere med hovedregel/undtagelse i udvisningssager.” Konsekvensen og statistik I det øjeblik en udlænding udvises som følge af kriminelle forhold, må vedkommende ikke længere opholde sig i Danmark, men skal rejse ud af landet og må ikke længere, uden tilladelse, på ny rejse ind i landet. I 2014 var antallet af udviste ved dom ca. 1.500, hvor det i 2013 var ca. 1.810. Antallet i 2011 og 2012 var henholdsvis ca. 1.020 og ca. 1.380. Antallet af administrative udvisninger i første instans, hvor der ikke er sket påklage udgjorde i 2011 ca. 940, i 2012 ca. 1.260, i 2013 ca. 1.040 og i 2014 ca. 1.010. Stud.Jur. 3 — 31 STUD.JUR. ANBEFALER 1 2 3 STATENS MUSEUM FOR KUNST Hvis du har behov for et afbræk i læsningen, så er der altid gratis entré på hele museets faste udstilling. Adresse: Sølvgade 48-50 1307 København NEBBIOLO WINEBAR THE OAK ROOM Hvis du (stadig) har brug for et afbræk og ikke orker være kulturel, så er The Oak Room på Nørrebro altid en fremragende idé. Lækre cocktails og professionelle bartendere i hyggelige omgivelser. Adresse: Birkegade 10 2200 København N Er du stadig tørstig efter turen på Oak Room, så er det åbnet en ny vinbar i Store Strandstræde. Blodrød vin, charcuterie og godt selskab er altid en sikker vinder. Adresse Store Strandstræde 18 1255 København K STUD.JUR. ANBEFALER IKKE 32 — Maj 2015 4 UBLEND En ny app har set dagens lys! Med Ublend, som er rettet mod universitetsstuderende, samles sociale og faglige tilbud på tværs af uddannelser og universiteter i København på ét sted. Juridisk Diskussionsklub har også fået del i finurlighederne. Smut ind i appstore og tjek det ud! 5 POLITIKKENS FOTO UDSTILLING I OKTOBER – WORLD PRESS PHOTO Denne udstilling slår aldrig fejl. Det bedste inden for fotojournalistik rammer København endnu engang. Gør dig selv en tjeneste og tag ind og få fejet benene væk under dig til en række imponerende, betagende og rørende fotografier. Udstillingen er åben fra 2. oktober til 22. oktober. Adresse JP/Politikkens Hus Rådhuspladsen 37 1785 København V RICCOS STIGENDE PRISER STOP, STOP, STOP. DET ER ALTSÅ IKKE GÅET OS NÆSEN FORBI, AT RICCOS HAR HÆVET PRISERNE PÅ ALT FRA KAFFE TIL OSTEBOLLER HENOVER SOMMEREN. VI SKAL VENLIGST ANMODE OM AT GALSKABEN STOPPER! Stud.Jur. 3 — 33 P PERSPEKTIV FLYGTNINGES FAMILIESAMMENFØRING Flygtninges familiesammenføring SKREVET AF Maria Thornbye Tholstruphede Gennem de seneste år er asylpolitikken strammet flere gange i takt med at flere og flere flygter til Europa og dermed også Danmark. Stramningerne har været regeringernes måde at håndtere asylansøgere på, men det kan vise sig, at stramningerne er for hårde. Destination Danmark Det er vist ikke gået forbi nogens næse, at der er historisk mange flygtninge på vej til Europa, og en stor del ønsker at komme til Danmark. Retten til familieliv er en fundamental ret, hvorfor en flygtning skal kunne opnå ret til familiesammenføring. Dette er da også sikret i flere konventioner, herunder EMRK og Børnekonventionen. Dog har politikerne over den seneste tid bestemt, at det ikke længere skal være så lige til og attraktivt for flygtninge at søge til Danmark. Danmark er en attraktiv destination blandt især syriske flygtninge, fordi sagsbehandlingstiden for familiesammenføring er relativ kort, også set i forhold til andre skandinaviske lande. Sværere at få familiesammenføring Både den forrige og nuværende regering har strammet asylpolitikken for at begrænse antallet af asylansøgere og flygtninge, hvilket bl.a. har medført, at det er blevet sværere for den enkelte flygtning at blive forenet med sin familie. Foruden den relativt korte sagsbehandlingstid spiller faktorer som tryghed, sikkerhed og fremtidsmuligheder også en stor rolle i valget på hvilket land, som flygtninge ønsker at leve i. Det anslås, at der alene i 2015 vil komme 11.000 ansøgninger om familiesammenføring. Langt størstedelen af de flygtninge der kommer til Danmark, kommer fra Syren. I årets første 34 — Oktober 2015 FÅ OVERBLIKKET Forstå flygtninge FLYGTNING Udlændingestyrelsen definerer en flygtning som en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som derefter har opholdstilladelse i landet som flygtning. Der findes dog flere typer af flygtninge. KONVENTIONSFLYGTNING Flygtninge der har fået ophold i et land på baggrund af FN’s Flygtningekonvention fra 1951. Flygtninge omfattet af denne konvention risikerer forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske opfattelser. Disse anses som individuelt forfulgte flygtninge, hvorfor de ikke uden videre kan sendes tilbage til deres hjemland. KRIGSFLYGTNINGE Disse flygtninge flygter på grund af forholdene i deres hjemland, herunder borgerkrig, som for eksempel er tilfældet med syriske flygtninge. KVOTEFLYGTNINGE Gennem blandt andet aftaler med FN’s Højkommissariat UNHCR kan en flygtning blive overført og bosat i et land, denne ikke befinder sig i. Disse typer af flygtninge modtager Danmark færrest af. fire måneder var der indgivet 5.835 ansøgninger, hvoraf 2/3 var fra syrere. Begge regeringer har foretaget stramningerne, fordi det ellers ville blive for svært at integrere alle de nye borgere i landet samt finde bolig til dem. Udlændingeloven er en af de love, der er blevet strammet som følge af det høje antal asylansøgninger. Stramningen gælder blandt andet reglerne for familiesammenføring. Ved lovvedtagelsen tidligere i år besluttedes det, at asylansøgere der har behov for midlertidig beskyttelse som følge af en særlig alvorlig situation i deres hjemland, tildeles en ”midlertidig beskyttelsesstatus” på ét år. Det blev i denne forbindelse vedtaget, at personer der er omfattet af denne status, ikke har mulighed for at søge om familiesammenføring det første år, de opholder sig i Danmark. Først herefter får de mulighed for at søge om familiesammenføring med eventuelle børn og ægtefælle, der stadig måtte befinde sig i hjemlandet, såfremt deres ophold er forlænget ud over det første år. Konventionsstridig politik? Flere internationale organisationer er af den opfattelse, at den midlertidige b eskyttelsesstatus, der forhindrer familie sammen føring det første år, er i strid med Børnekonventionen. Bland andet Red Barnet mener, at det er en krænkelse af børns rettigheder, at de efterlades i volds- eller krigsområder og ikke har mulighed for at genforenes med deres forældre inden for det første år. Da det oftest er manden i familien, der flygter den farlige vej til Europa og i mange tilfælde til Danmark, er det dermed børnene sammen med hustruen, der efterlades i det krigsramte hjemland. Planen er derefter af få resten af familien bragt til Danmark på sikker vis, men denne proces bliver da noget længere som følge af den nye beskyttelsesstatus. Problematisk? På trods af delte meninger blandt politikere og internationale organisationer er der i hvert fald noget, der tyder på, at der kunne komme en større sag ud af den stadig strammere danske asylpolitik. Det vil kun tiden afsløre. Forhåbentlig vil der ikke være tale om en sag af så stor kaliber som Tamil-sagen, der også vedrørte flygtninges familiesammenføringer. Stud.Jur. 3 — 35 IND TIL kernen I EN problemstilling STUD.JUR CAMILLA WIEMER FORTÆLLER OM, HVORDAN HUN LÆRER DET JURIDISKE HÅNDVÆRK I PRAKSIS I SIN STUDENTERSTILLING. Som student i Insolvens består mine arbejdsopgaver typisk i kildesøgning om spændende formueretlige problemstillinger, og ender ofte i et notat. Opgaverne varierer både i fagområde, bredde og dybde, og er på et meget højt niveau. Jeg sætter stor pris på, at man allerede som studerende kan få mulighed for at sidde med opgaver, som i andre advokathuse typisk ville være på fuldmægtigniveau. Derudover bliver jeg ofte inddraget i selve den praktiske del af bobehandlingen af et konkursbo. Dette giver et rigtig fint indblik i, hvordan juraen fungerer i praksis, og om den proces, som gør sig gældende indenfor konkursretten. Der er en uformel tone, og døren står altid åben. Husets advokater og advokatfuldmægtige udviser stor tillid til de studerendes dømmekraft omkring de opgaver, vi får stillet. Dette gør, at der er mulighed for god gensidig sparring omkring løsningen af en problemstilling, hvilket er utrolig lærerigt. Jeg lærer at overføre den juridiske teori til praksis, hvilket ikke er noget man kan læse sig til. Jeg får dertil en bedre forståelse af samspillet mellem teori og praksis, og bliver trænet i, at finde ind til kernen i en problemstilling Vi er et stort studenterteam, hvor der er et rigtig godt sammenhold. Der er plads til alle, og det er nemt at blive en del af gruppen. Læs hele interviewet med Camilla på vores hjemmeside. www.kammeradvokaten.dk P PERSPEKTIV DEN EUROPÆISKE UDFORDRING Den Europæiske Udfordring SKREVET AF Helene Fussing Ifølge EU’s grænseagentur Frontex ankom 107.500 flygtninge til EU i juli måned. Cheftalskvinden for FN’s Højkommissariat for Flygtninge, Melissa Fleming, har udtalt, at Europa i de kommende måneder ingen ende vil se på tilstrømningen af mennesker, mens den tyske forbundskansler Angela Merkel anslår, at indvandringen til Europa fremover vil være en langt større udfordring end den græske gældskrise. Også nationalt er vendingerne bemærkelsesværdige: Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, har påpeget, at der netop nu er en historisk ubalance mellem tilstrømningen af mennesker og kapaciteten til at yde hjælp og beskyttelse. Således udtrykker prominente skikkelser, både nationalt og internationalt, bekymring over den demografiske udvikling, som Europa i øjeblikket oplever. Fællesskabet i EU og de internationale konventioner er under pres. Tilbage står en række statsledere, der kan blive enige om én ting: Situationen som den er nu, er ikke langtidsholdbar. Stud.Jur. 3 — 37 P Den tilstrømning af mennesker, som de europæiske lande oplever, har ifølge førende demografer karakter af mere end blot en flygtningestrøm. Den er begyndelsen på en større folkevandring, hvis primus motor er krig, som det ses i Syrien, samt de ringe levevilkår, der er i Afrika og visse lande i Mellemøsten. Migrationspresset er således dels et udslag af et akut eskaleret antal flygtninge på flugt fra krigshærgede nationer og dels et resultat af en længerevarende udvikling karakteriseret ved et stigende antal arbejdssøgende migranter fra fattige lande. Fælles for disse mennesker er, at de søger en bedre tilværelse, og at Europa for dem står som slutdestinationen, der kan indfri deres drøm. asylansøgere rejser rundt fra det ene EU-land til det andet for at søge om asyl der, hvor det bedst kan betale sig. Konventionen medfører, at kun én stat har ansvaret for behandlingen af en asylansøgning. De nuværende retlige rammer Idet flygtninge- og migrationsproblematikken er et anliggende, der berører Europa som helhed, er den internationale regulering afgørende, herunder EU-samarbejdet og den regulering, eller mangel på selv samme, der udspringer heraf. Netop derfor stilles der spørgsmålstegn ved EU’s rolle i håndteringen. Den massive tilstrømning har medført et øget pres på det europæiske samarbejde. Illustrativt er det, at Tyskland, der er et af de lande, som har taget imod absolut flest flygtninge, og hvis antal asylansøgere forventes at nå 800.000 alene i 2015, har valgt at se bort fra Dublin-forordningen. Den tyske udlændingestyrelse, BAMF, har ændret retningslinjer, så alle fra Syrien, der kommer til landet, får lov at søge asyl i Tyskland. De skal således ikke skal sendes retur til det land, hvor de først blev registreret, som Dublin-forordningen ellers foreskriver. Formålet hermed er at imødekomme det store antal syriske flygtninge. Centralt er Schengen-samarbejdet, der er baseret på Schengen-aftalen fra 1985, og som er indskrevet i de juridiske rammer for Den Europæiske Union med Amsterdam-traktaten fra 1997. Schengen-samarbejdet garanterer fri bevægelighed for personer, idet de deltagende stater har afskaffet indre landegrænser til fordel for fælles ydre grænser. I Schengen-området anvendes fælles regler og procedurer for korttidsvisum, asylansøgning og grænsekontrol. Der er ligeledes et øget samarbejde mellem retsinstanser og politi for at garantere sikkerheden. Det grænseløse EU, som Schengen-samarbejdet har indført, indebærer at én medlemsstats flygtning også er den andens, idet en opholdstilladelse der er udstedt i et land, der har tilsluttet sig Schengen-samarbejdet, ligeledes gælder i et andet. Dublin-forordningen er EU’s fælles asylsystem og har været i kraft i Danmark siden 2006. Forordningen fastlægger hvilket EU-land, der skal behandle en ansøgning om asyl indgivet inden for EU. Formålet med forordningen er at undgå, at 38 — Oktober 2015 Den Europæiske Unions rolle Den nuværende regulering bevirker, at flygtninge- og migrationspresset er en udfordring, som ikke kun rammer de lande, hvortil flygtningene og migranterne først ankommer. Indvandringen er en fælles europæisk udfordring, hvis positive såvel som negative konsekvenser påvirker alle europæiske lande - herunder alle EU-medlemsstater. Tyskland er langt fra det eneste europæiske land, der har forsøgt at håndtere flygtningekrisen selv. Storbritannien har opsat et hegn i Frankrig ved indgangen til tunnelen, der går under Den Engelske Kanal til Storbritannien. Ungarn har bygget et pigtrådshegn langs hele den 174 km lange grænse til Serbien, mens vi i Danmark har sat de sociale ydelser for flygtninge ned. Meget tyder på, at den nuværende regulering ikke er tilpasset den europæiske virkelighed, idet medlemslandene opererer med et hav af forskellige løsningsmodeller i deres håndtering af selv samme udfordring. EU-fortalere mener, at hvis det europæiske projekt skal give mening, skal udfordringen løses i fællesskab. Det er i situationer, som den Europa befinder sig i nu, at EU-projektet skal vise sit værd. Medlemsstaterne skal vise, at de er i stand til at samarbejde i en højere sags tjeneste og dermed varetage fællesskabets interesse. Omvendt har skeptikere ikke meget tiltro til, at det er muligt, at finde en tilstrækkelig solidarisk og langtidsholdbar løsning i EU-regi. I stedet nævnes Europarådet og FN’s særlige flygtningeorganisation, som organer man kan drøfte lige så bindende og forpligtende løsninger med, men som ikke har samme økonomiske interesser at varetage. Kommissionens udspil EU’s kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, har flere gange opfordret til, at EU-landende løfter i samlet flok ved at fordele flygtninge og migranter mellem sig. Som situationen er nu tager nogle EU-lande imod mange tusinde mennesker, mens andre - især i det østlige Europa - tager imod et fåtal. Kommissionen forsøgte i maj måned, med Avramopoulos i spidsen, at få de øvrige medlemsstater til at tage imod 40.000 af Grækenlands og Italiens asylansøgere fra Eritrea og Syrien. Fordelingen af disse skulle foretages efter nøje fastlagte kriterier, blandt andet under hensyntagen til den pågældende nations befolkningsstørrelse, velstand samt hvor mange asylansøgere, der allerede var i medlemsstaten. Således var der tale om et fælles fordelingssystem, dog med respekt for den enkelte nations tilstand og muligheder. Men forslaget blev afvist af de europæiske statsledere. Løsningen blev i stedet en fordeling af flygtningene på frivillig basis, hvilket den dag i dag kun delvist er lykkedes, hvorfor EU måtte sande, at et forsøg på at få en ny fælles ordning igennem slog fejl. EU-medlemsstaterne vil ikke risikere, at EU-kommissionen udsteder en bindende liste over lande, hvis borgere automatisk skal have opholdstilladelse. Dette vil nemlig indebære, at medlemsstaterne fuldstændig mister kontrollen. Kritikken lyder på, at et fælles asylsystem, som det EU-kommissionen har foreslået, indebærer, at der kun vil blive taget stilling til omfordelingen af de asylansøgere, som allerede er kommet ind i EU. Dermed risikerer man at glemme en væsentlig del: At sikre, at det kun er dem, der rent faktisk skal have ophold, som får det. Skeptikernes bekymring er ikke ubegrundet. Faktum er, at hvis man først er i EU som flygtning eller migrant, er chancerne for at man bliver, store. Over 60 procent af de afviste asylansøgere rejser ikke hjem igen. Dette skyldes, at EU ikke kan få deres lande til at acceptere hjemsendelse eller garantere, at de ikke bliver udsat for tortur. Problemet med den fælles løsning på flygtninge- og migrationsproblematikken som EU-Kommissionen har fremlagt er således, at den ikke regulerer, hvordan tilstrømningen begrænses. Status quo Det anerkendes internationalt, at det at føre en udelukkende national asyl- og flygtningepolitik ikke er holdbart. Derudover gælder det helt grundlæggende, at netop samarbejde og kompromis er en forudsætning for EU’s funktionsdygtighed. I praksis er der dog ikke meget samarbejdsvilje at spore, når EU-Kommissionen fremkommer med et forslag til en løsningsmodel. Det er mulighed ikke medlemsstaternes manglende vilje til at være en del af en fælles løsning, der er problemet. Det er løsningen i sig selv, der er problemet. EU-medlemsstaterne opretholder status quo, idet en ny fælles ordning formentlig ikke bliver en realitet i den nærmeste fremtid. Og så længe det er tilfældet, påvirkes tiltroen til EU-projektet som helhed. En del af forklaringen herpå er, at den nationale skepsis er forbundet med en frygt for fuldstændig at overlade styringen af asyl- og indvandringspolitikken til EU. Stud.Jur. 3 — 39 INTROBAR 40 — Oktober 2015 INTROFEST Stud.Jur. 3 — 41 Ambitious by nature? Hos Bruun & Hjejle er vi ambitiøse. Det skal vi være, når kvalitetskravene er høje. Hos os er klienten i fokus, og derfor skal vi hele tiden levere vores bedste. Lyder det som dig? Opret en jobagent på www.bruunhjejle.dk/karriere JD INFORMERER JD INFORMERER SKREVET AF Ida Nordholm-Carstensen Jurabar Et nyt semester betyder mere Jurabar – og det glæder vi os til! Juridisk Diskussionsklub afholder Jurabar to gange om måneden, og i efteråret inviterer vi bl.a. til Skibar og Quizbar. Jurabaren varer fra kl. 16-00 og er dermed en god mulighed for både at kunne hygge sig med vennerne over en øl og for at kunne feste. Der er som altid mulighed for at tage en ekstra person med pr. studiekort. Vi glæder os til at jer til nogle sjove Jurabarer! Studiebesøg Juridisk Diskussionsklub afholder løbende studiebesøg i samarbejde med en række juridiske virksomheder. Dette efterårssemester afholdes besøg hos blandt andre IUNO, Højesteret og Mærsk. Har du lyst til at høre om de specifikke juridiske områder og mærke stemingen i både små og store juridiske virksomheder, så følg med via vores Facebook-side og tilmeld dig når muligheden byder sig! Jazzaften Juridisk Diskussionsklub inviterer til Jazzaften d. 19. november 2015 i Jurahusets kantine. Aftenen er en rig mulighed for at lægge bøgerne til side inden eksamensræset begynder og hygge sig med vennerne til lyden af sprøde jazztoner. Der vil desuden blive budt på vin og snacks. Kan du også lide jazz, eller vil du bare have en hyggelig aften med dine studiekammerater, så kom når de dygtige musikere indtager kantinen og byder på en aften udover det sædvanlige. Processpil Traditionen tro afholder Juridisk Diskussionsklub Processpil i efteråret. Processpillet er et af JD’s ældste arrangementer, hvor de deltagende studerende har til opgave at løse en case for til sidst at afslutte forløbet med en retssag i Højesteret. Her skal de studerende selv procedere foran tre højesteretsdommere og Højesteretspræsidenten. Processpillet afholdes i samarbejde med LETT og retssagen i Højesteret løber af stablen den 25. november 2015. Ønsker du at vide mere om Processpillet, kan du finde information på vores hjemmeside og Facebook. Regnskabskonference Regnskabskonferencen er et af JD’s nyeste tiltag og afholdes for andet år i træk i samarbejde med PwC og Plesner. Arrangementet er for den engagerede studerende, der ønsker forståelse for regnskabslæren og dennes anvendelse inden for visse juridiske brancher. Regnskabskonferencen afholdes den 15-16. oktober og er forbeholdt studerende, der har afsluttet 4. semester. International Middag Skal du på udveksling og har du lyst til at networke, inden du skal afsted? Så er vores internationale middag lige noget for dig! Middagen afholdes af Juridisk Diskussionsklub og IUNO i IUNO’s lokaler d. 5. november 2015. Middagen er et uformelt arrangement for danske studerende, der skal på udveksling samt udenlandske studerende, som læser på KU. International middag er således en aften, hvor der er rig mulighed for at udveksle erfaringer og ikke mindst stifte nye bekendtskaber. Årsfest Årsfesten er en aften i traditionernes tegn. Festen afholdes den 31. oktober i flotte omgivelser på Moltkes Palæ, hvor smukke jurastuderende vil indtage aftenen med lange kjoler, smoking og lancier. Der udbydes et begrænset antal billetter, og da festen plejer at være særdeles populær, kan det betale sig at være ude i god tid. Så tag din date under armen og skynd dig op på JD’s kontor, når vi åbner for billetsalget. Vi glæder os til at se dig! Stud.Jur. 3 — 43 C FC CULPA Må jeg præsentere... FC Culpa SKREVET AF Alexander Scheel Velkommen til dig, der netop har haft din første måned i resten af dit liv på et fantastisk studie. Velkommen til dig, der efter en lang sommerferie igen færdes på Studiestrædes efterhånden hullede asfalt og brosten. Velkommen til en ny sæson med FC Culpa. Oplægget festudvalg, der er med til at arrangere klubbens årlige fester, sommerfesten og afslutningsfesten. Disse fester har allerede stor tradition og er en oplevelse, som alle jurastuderende burde være forundt. Mangen en legende er blevet undfanget ved disse komsammener. Personskildringen Den daglige ledelse af vores hold foretages af klubbens sociale og aktive trænerne. Asbjørn Reissmann og Patrick Hansen er klubbens førsteholdstrænere på herresiden. De to profiler varetager den ugentlige træning om tirsdagen. Pigeholdet ledes af den dynamiske duo Martin Brandt og Natascha Skjaldgaard. Oplysninger om de øvrige trænere findes på vores hjemmeside, www.fcculpa.dk, samt på vores facebookside. FC Culpa blev dannet tilbage i 1993 og kunne således fejre 20 års jubilæum i 2013. For tiden mønstrer FC Culpa tre herrehold og et damehold. Vi har omkring 150 medlemmer fordelt fra første års studerende til advokaten. FC Culpa styres af en bestyrelse valgt på årets årlige generelforsamling. Medlemmerne i bestyrelsen er spillere valgt af andre spillere og sørger for klubbens ve og vel, hvilket vil sige alt fra hjemmesiden til sportslige ambitioner. Vores nuværende formand er Jeppe Nylander, der dog er bortrejst et semester til Australien for at scoute nye talenter til klubben. Formandens bortrejse har givet plads til den konstituerede formand Alexander Scheel. Selvom omdrejningspunktet er grønsværen, er den vigtigste faktor i vores klub det sociale sammenhold på tværs af hold, køn og studie/karriereforløb. Hertil har vi bl.a. vores 44 — Oktober 2015 De vigtigste personer i klubben er dig og alle de andre spillere. Det vil sige alle jurastuderende, som ønsker sjove oplevelser og sammenhold over verdens bedste holdspil. Og til dig der ikke er fodboldsspiller – Det er vi fuldstændig ligeglade med, så længe du er med på at levere din bedste indsats i 3. halvleg, Klimakset Du er sikkert allerede blevet tudet ørene fulde af vigtigheden af netværk. Udførlige Linkedin profiler er en nødvendighed for et lykkeligt liv, 2 års frivilligt arbejde (minimum) før eller under studiet er essentielt for et job og huhej vilde dyr. Skru ned. FC Culpa tilbyder dig et netværk. Et netværk, der ikke bygger på faglige ambitioner eller en flotpoleret anbefaling, men i stedet har rod i det underfundige sociale sammenhold, som lidt fælles trilleri med en fodbold kan udløse. Bevares, FC Culpa er da en kontaktflade til andre jurastuderende, fuldmægtige eller advokater, og mangler du et studiejob, en fuldmægtig stilling eller et partnerkontor, har du med garanti en nuværende eller tidligere holdkammerat fra Culpa, der kan hjælpe dig noget af vejen, men FC Culpa er først og fremmest en social rugekasse for livsvarige venskaber. Hvor og hvornår? Vores faciliteter ligger i Valby Idrætspark (lige ved siden af Club Danmark Hallen) og er beliggende Julius Andersensvej 1, 2450 KBH S. Herrerne klæder om i omklædningsrum nr. 5 og damerne i. Vi træner hver tirsdag kl. 18. Besøg www.fcculpa.dk for mere information. Hovedsponsor for FC Culpa Stud.Jur. 3 — 45 F FAKULTETETS SIDER INTROUGEN I BILLEDER Et lille udpluk fra studiestarten 2015 STUDERENDE FOR EN DAG æs om Nina Louise Larsen, der er studenterguide L på Det Juridiske Fakultet, og få svar på, hvordan du selv bliver en del af ordningen JURASTUDERENDE VINDER VENTURE CUP ød jurastuderende Patrick Henry, der er medskaber og M medejer af den prisvindende startup-virksomhed, Sensohive 46 — Oktober 2015 Introugen bød i år på virksomhedsbesøg, oplæg fra prominente danske jurister og masser af sjove aktiviteter. Vil du se mere? Så kan du opleve introugen i billeder på Instagram under #jurakugodt. STUDIESTART 2015 Stud.Jur. 3 — 47 F ’STUDERENDE FOR EN DAG’ I studieåret 2014/15 gæstede hele 120 potentielle studerende Det Juridiske Fakultet – og det på trods af, at ’Studerende for en dag’-ordningen kun har et enkelt år på bagen. Den nye ordning giver folk udefra mulighed for at følge en studerende på jura for en dag. Og der er ingen tvivl om, at ordningen er populær, for tilmeldingerne til det kommende semester strømmer allerede ind. Læs, hvad studie- og karrierevejleder Sara des Places fortæller om ’Studerende for en dag’-ordningen, og mød Nina Louise Larsen, der er en af fakultetets studenterguides, og få hendes bud på, hvad det giver hende som studerende at være guide. 48 — Oktober 2015 STUDENTERGUIDE – HVAD GÅR DÉT LIGE UD PÅ? Vil du være studenterguide for studerende, der overvejer at læse på Det Juridiske Fakultet? Studie- og Karrierevejleder Sara des Places fortæller her om, hvad ´Studerende for en dag’-ordningen går ud på, og hvordan du selv kan tilføje titlen som studenterguide på dit CV. Hvad går ’Studerende for en dag’ ud på? ’Studerende for en dag’ er et tilbud til alle, der overvejer at læse jura, om at følge en jurastuderende for en dag. Gæstestuderende tilmelder sig hos os i Studie- og Karrierevejledningen, og så sørger vi for, at en af vores studenterguides tager kontakt til dem og aftaler en dag, hvor de kan følge dem en dag på studiet. Hvad er formålet med ordningen? Det handler om at give kommende studerende et realistisk billede af, hvordan det er at læse jura. Ordningen giver dem et indblik i, hvad det vil sige at være jurastuderende, og hvad de går ind til, hvis de vælger at søge ind på jurastudiet. Hvad kræver det at være studenterguide? Alle kan blive studenterguide – også selvom man lige er startet på jura i år. Det er faktisk kun en fordel. Det kræver bare, at man har lyst til at tage 2-3 potentielle studerende med en dag på studiet og fortælle dem lidt om, hvordan det foregår. Det er i høj grad op til den enkelte studenterguide, hvordan de griber opgaven an. Det vigtigste er, at de gæstestuderende får et indblik i hverdagen på jura og får mulighed for at stille alle deres spørgsmål om, hvordan det er at læse jura. Hvordan bliver jeg studenterguide? Du kan melde dig som studenterguide året rundt, og du kan altid melde fra, hvis du ikke har tid eller ikke kan overskue det. Og du får aldrig tilknyttet gæstestuderende i eksamensperioderne. Hvis du har lyst til at vide mere om, hvordan du bliver studenterguide, kan du læse mere om ordningen på KUnet (https://intranet.ku.dk/jur_ba/ studieliv/studenterguide/Sider/default.aspx), eller du kan tage kontakt til Studie- og Karrierevejledningen. Sara Des Places DET ER EN FED MULIGHED AT GIVE ANDRE Nina Louise Larsen læser jura på 5. semester. Siden foråret 2015 har hun været studenterguide på Det Juridiske Fakultet. Vi har inviteret hende til en snak om, hvordan det er at være studenterguide, hvad der motiverer hende, og hvordan det styrker hendes faglige og sociale kompetencer. Man giver andre et indblik i jurastudiet Når Nina Louise Larsen tænker tilbage, ville hun ønske, at hun selv havde haft chancen for at komme ind og snuse til jurastudiet, inden hun søgte ind. Og det er i høj grad det, der motiverede hende til at melde sig som studenterguide: ”Studerende for en dag’-ordningen er en god mulighed, som jeg ikke selv havde, da jeg var gymnasieelev. En mulighed som jeg gerne ville have haft. For én ting er, hvordan man forestiller sig, jurastudiet er, noget andet er at læse jura. Virkeligheden er ikke, som man oplever i tv-serier eller kan læse sig frem til på nettet. Derfor er der mange, der bliver overrasket over læsebyrden, og hvordan studiet egentlig er skruet sammen,” forklarer hun. En dag som enhver anden For Nina Louise Larsen er dagene som studenterguide i det store hele som enhver anden dag på studiet. Hun sender på forhånd sine gæstestuderende sit skema og de cases, de skal arbejde med i undervisningen. Typisk mødes de på Nørreport om morgenen og følges til den første undervisning. Hvis der er gruppemøder, inviterer hun dem med til det, og så plejer hun at afslutte dagen med at drikke en kop kaffe, hvor hun fortæller lidt om studiet, og hendes gæstestuderende kan stille spørgsmål: ”Jeg fortæller altid de potentielle studerende, at det er en bred uddannelse med mange muligheder. Men samtidig siger jeg også, at de skal være bevidste om, at det er meget tidskrævende. Jura er jo et studie, hvor man får det ud af den tid, man lægger i det. Da jeg søgte ind, vidste jeg godt, at jeg gik ind til et studie, hvor der var en stor læsebyrde, men jeg blev overrasket over, hvor mange timer jeg bruger på studiet. Så det skal man være forberedt på,” fortæller hun. Nina Louise Larsen Som studenterguide oplever Nina Louise Larsen også, at hendes gæstestuderende ikke altid er helt klar over, hvad man går ind til som jurastuderende: ”Der var en dreng, som var meget overrasket over, hvor meget man skal læse på jura. Og så kunne han godt lide at sove længe om morgenen, så han var meget nysgerrig på, om man selv kan bestemme, om man skal komme på faste tidspunkter på faste dage,” smiler hun og fortsætter: ”Men jeg fortæller selvfølgelig også om introugen, fredagsbaren og alt det andet sjove og sociale, der foregår her på jura”. Man udvikler sig fagligt og socialt Nina Louise Larsen går i efteråret 2015 et nyt semester som studenterguide på Det Juridiske Fakultet i møde. Ud over at give potentielle studerende muligheden for at opleve hvad det vil sige at læse jura, oplever hun også, at det udvikler og giver hende en masse godt at være studenterguide: ”Ud over at det er godt at skrive på CV’et, så er det en fed oplevelse at være studenterguide. Man møder en masse nye mennesker, og de studerende er meget åbne og nysgerrige. De har jo altid en masse interessante spørgsmål, man skal besvare, så man bliver tvunget til at reflektere over sit studie og de valg, man har truffet. Derudover udvikler det jo både en fagligt og socialt, fordi man bliver tvunget til at snakke med fremmede mennesker, som man ikke har mødt før. Samtidig bliver man også bedre til at formidle sine kompetencer, fordi man skal redegøre for dem, og det er jo helt sikkert noget, man får gavn af senere på studiet. Så jeg vil helt klart opfordre andre jurastuderende til også at melde sig som studenterguide,” afslutter hun. Stud.Jur. 3 — 49 F Patrick Henry er en travl mand. Udover at læse på kandidaten i jura er han nemlig også medejer og medskaber af den prisvindende startup-virksomhed Sensohive. Vi mødte Patrick til fem skarpe spørgsmål om, hvordan det er selv at starte en virksomhed, at vinde startup-konkurrencer, og hvordan man kombinerer jura og trådløse sensorsystemer. Patrick Henry JURASTUDERENDE VINDER VENTURE CUP Hvad er Sensohive? Sensohive er en virksomhed med otte medarbejdere, der har et år på bagen. Vi laver trådløse sensorsystemer, der kan sende data til en given kunde over meget lange afstande. Vi producerer primært vores systemer til det, der kaldes greenhouse- og konstruktions sektoren, som for eksempel kan være drivhuse. Hvordan startede ideen? I forbindelse med et arbejde på universitetet mødte jeg en ung ingeniør og entreprenør, og vi begyndte at fremlægge forskellige forretningsideer for hinanden. En dag kom jeg med en pladderromantisk idé. Min kæreste boede i New York, så jeg tænkte, at man kunne måle sin puls og transportere den med nettet, så min kæreste kunne føle den. Ingeniøren kiggede på min idé og mente, at jeg havde fat i noget, og så blev jeg inviteret til at deltage i projektet. I har for nyligt vundet 25 000 kr. i en konkurrence for startup-virksomheder, der hedder Venture Cup. Kan du fortælle om jeres deltagelse i konkurrencen? Vi stillede op i kategorien ”Product & Technology”, som vi vandt. Når vi tager til sådan en konkurrence, er det primært for, at vi kan få øvelse i at præsentere os selv under pres. Derfor deltager vi i mange lignende konkurrencer. Med deltagelsen udvider vi selvfølgelig også vores netværk, og i sidste ende vinder man jo også penge, der bidrager positivt i en startup-virksomhed. Hvordan kombinerer du jura med trådløse sensorsystemer? Det er et vigtigt element i alle virksomheder, at medarbejderne har forskellige baggrunde – og jeg bruger min baggrund hver eneste dag. Den selskabsstruktur, 50 — Oktober 2015 vi har i virksomheden, og de usikkerheder, vi har omkring non-disclosure agreements, ejeaftaler og sådan nogle ting, er jo alt sammen noget, der er dybt forankret i juraen. Har du et godt råd til andre jurastuderende, der overvejer at starte en virksomhed? Hvis du har mod på noget andet end at sidde med almindelig jura og gerne vil deltage i for eksempel et startup, så lad være med at begræns dig til folk med samme baggrund. Find folk med så mange forskellige personligheder som muligt, for der er brug for alle baggrunde i en virksomhed. 14 14 transaktioner transaktioner til til 14 14transaktioner transaktionertil til DKK DKK 35 35 mia mia sommeren sommeren DKK DKK35 35mia mia----sommeren sommeren var var god god Danmark Danmark var vargod godiiiiDanmark Danmark Accura Accura Advokatpartnerselskab Advokatpartnerselskab er er rådgiver, rådgiver, nårnår dede største største ogog mest mest innovative innovative virksomheder virksomheder sælges sælges - det - det er er vores vores kernekompetence, kernekompetence, ogog detdet kaldes M&A M&A (Mergers & Acquisitions). Alene Alene denne denne sommer sommer harhar vi vi rådgivet rådgivet Accura Accura Advokatpartnerselskab Advokatpartnerselskab erkaldes rådgiver, er rådgiver, når(Mergers de når største de & største ogAcquisitions). mest og mest innovative innovative virksomheder virksomheder sælges sælges - det - er deti eri forbindelse forbindelse med med 1414 virksomhedshandler virksomhedshandler til(Mergers til enen værdi, værdi, der overstiger DKK DKK 35denne 35 mia. mia. vores vores kernekompetence, kernekompetence, og det ogkaldes det kaldes M&AM&A (Mergers &der Acquisitions). &overstiger Acquisitions). Alene Alene denne sommer sommer har vi harrådgivet vi rådgivet i i forbindelse forbindelse medmed 14 virksomhedshandler 14 virksomhedshandler til entilværdi, en værdi, der overstiger der overstiger DKKDKK 35 mia. 35 mia. Med Med 100 100 jurister jurister er er vi vi ikke ikke detdet største største advokatfirma advokatfirma i Danmark, i Danmark, men men vi vi er er dede bedste, bedste, tiltil detdet vi vi laver. laver. Som Som et et af af ganske ganske få få advokatfirmaer advokatfirmaer er er vi vi placeret placeret i kategori i kategori nr. nr. 1 hos 1 hos de de tre tre største største internationale internationale legal legal guides. guides. Desuden Desuden MedMed 100 100 jurister jurister er vierikke vi ikke det største det største advokatfirma advokatfirma i Danmark, i Danmark, menmen vi ervideerbedste, de bedste, til det til vi detlaver. vi laver. SomSom et afet af er ganske er vi vi det eneste skandinaviske skandinaviske advokatfirma advokatfirma i den i nr. den globale globale top top 10største 10 inden inden forfor M&A M&A kapitalfondshandler. kapitalfondshandler. ganske fådet advokatfirmaer fåeneste advokatfirmaer er vierplaceret vi placeret i kategori i kategori 1nr. hos1 de hos tre de tre største internationale internationale legallegal guides. guides. Desuden Desuden er vierdet vi eneste det eneste skandinaviske skandinaviske advokatfirma advokatfirma i deni den globale globale top 10 topinden 10 inden for M&A for M&A kapitalfondshandler. kapitalfondshandler. ViVi er er enen ung ung advokatvirksomhed advokatvirksomhed med med et et enestående enestående sammenhold sammenhold ogog unikke unikke ansættelsesvilkår ansættelsesvilkår forfor branchen, branchen, såsom overarbejdsbetaling frafra første første overarbejdstime. overarbejdstime. ViVisøger søger løbende dygtige dygtige jurister, jurister, ogog hvis hvis duduer er Visåsom erVi enerung enoverarbejdsbetaling ung advokatvirksomhed advokatvirksomhed med med et enestående et enestående sammenhold sammenhold og løbende unikke og unikke ansættelsesvilkår ansættelsesvilkår for branchen, for branchen, studerende, studerende, har har du du mulighed mulighed for for at at deltage deltage i vores i vores populære populære mentorprogram. mentorprogram. såsom såsom overarbejdsbetaling overarbejdsbetaling fra første fra første overarbejdstime. overarbejdstime. Vi søger Vi søger løbende løbende dygtige dygtige jurister, jurister, og hvis og hvis du er du er studerende, studerende, har du harmulighed du mulighed for atfordeltage at deltage i vores i vores populære populære mentorprogram. mentorprogram. ViVi sørger sørger forfor dindin karrieremæssige karrieremæssige udvikling udvikling ogog personlige personlige trivsel trivsel - også - også nårnår den den danske danske sommer sommer viser viser sigsig frafra sin sin lunefulde lunefulde side. side. Vi sørger Vi sørger for din for karrieremæssige din karrieremæssige udvikling udvikling og personlige og personlige trivsel trivsel - også - også når den når den danske danske sommer sommer viserviser sig fra sig fra sin lunefulde sin lunefulde side.side. Læs Læs mere mere påpå accura.dk accura.dk eller eller besøg besøg osos påpå Facebook Facebook eller eller LinkedIn. LinkedIn. Læs Læs meremere på accura.dk på accura.dk ellereller besøg besøg os påosFacebook på Facebook ellereller LinkedIn. LinkedIn. S STUDIELIV GUIDE Guiden til den sande stud.jur. SKREVET AF Charlotte Otken Det er min erfaring, at fordommene om den samme stereo type jurastuderende særligt viser sig lige omkring studie start efter årets længste – og derfor bedste – ferie, når hundredevis af forskellige studerende træder deres første spæde skridt ind i en helt ny verden af paragraffer og dårlige jurajokes. Går alle mine medstuderende i dyrt tøj, spiller fodbold og er bedste venner med samtlige bloggere på mode magasinet Cover? Er de alle kloge og dødseriøse omkring studiet, sådan at jeg selv med mit relativt gennemsnitlige gennemsnit vil stå udenfor og fremstå som studiets største idiot? Vil jeg virkelig hade ALLE mine medstuderende? Svaret til disse tre spørgsmål kan præciseres med et simpelt NEJ. Hvorfor? Fordi det kun er en brøkdel af juras tudiets knap 4000 studerende, der kan sættes i lige netop denne bås. Det fantastiske ved jurastudiet er nemlig, at der er så ufatteligt mange båse, som man kan placere sine medstuderende i. I denne guide til hvad der virkelig betyder noget her i livet for en stud.jur., håber jeg, at du kan få hjælp til – hvad enten du er 1. eller 8. års studerende – at sætte alle de med studerende, du aldrig rigtigt har kunne gennemskue, måske endda også dig selv, i den helt perfekte bås, således at du kan få ro i dit jurastuderende OCD-sind. Noget må der da være galt med dig, når nu du har valgt det ene af Danmarks fire ældste – og derfor (ifølge anonyme kilder) kedeligste – studier. Rigtig god læselyst. Ps: Hvis du til tider kan være lidt sart, eller hvis du egentlig bare er normal, skal du bladre videre til næste artikel lige nu og glemme alt om, hvem der har skrevet denne manchet. 52 — Oktober 2015 SEBAGOSTUD.JUR. Det er fredag morgen, og på sin østvendte altan i Store Kongensgade nyder Sebago-stud.jur. sin sædvanlige morgencocktail bestående af et styks kræftfremkaldende pind, en tilpas karamelsødet morgen latte samt 2 panodiler serveret med en citrustreo opløst i lunkent vand. Imens er aftenens kuvøseguf, der er hjembragt hele vejen fra Sunday, så småt ved at få øjne i den 150 m2 store lejlighed, der, såvel som opgangens resterende 7 lejligheder, er et nyere investeringsprojekt foretaget af Sebago stud.jur.s generøse far. Med Wayfarers på sine øjne, en ikke hvilken som helst hest på sit bryst og ja – skoene behøver formentlig ikke nærmere introduktion – er Sebago stud.jur. allerede klar til et enkelt og forhåbentligt hurtigt overstået seminar i Trin., inden han igen kan gøre, hvad han faktisk gør allerbedst. Feste. Og det endda helt ind til tirsdag. For hvem går i skole på en mandag?! Postnummer: 1264 3 ting på læsesal: Malboro Lights, lommelærke, MacBook (hvem har brug for bøger?) Motivation for at vælge jurastudiet: Ved ikke… Men har fået at vide, at det er det studie, de rige forældres dumme børn vælger. Forstod ikke helt, men syntes, det lød meget klogt. KATTE-STUD.JUR. CBS-STUD.JUR. ”Jeg elsker katte. Jeg elsker dem bare så meget. Jeg har lyst til at kramme alle katte. Og give dem små butterflies på. Jeg ville bare ønske, jeg kunne kramme ALLE katte. Men det kan jeg ikke”. Af denne årsag har katte-stud.jur. fundet glæden ved jura i stedet, idet det forhåbentlig kan blive en realitet at frelse alle katte. Jurastudiet er desuden et genialt redskab i kampen for at blive accepteret af sin far, der aldrig rigtig har påskønnet katte-stud.jur i den grad, som hun har fortjent. Katte-stud.jur. ønsker så inderligt at være perfekt, hvorfor hun har en sådan orden i sine ting, at selv den mest disciplinerede studerende ville føle sig som en slacker i hendes selskab. Javist er hun belastende for sine medmennesker, men man ved, at katte-stud.jur er kommet for at udrette noget stort på studiet. For kattene altså. Natteliv: Undskyld, hvad?! 3 ting på læsesal: ALLE bøger fra semestret og de to forrige, 17 highlightere, 3 kg gulerodsstave (fordi der ikke findes snacks, som larmer mindre) Motivation for at vælge jurastudiet: Sidste skridt på vejen til at være perfekt. Semestret er knap nok begyndt, og CBS-stud.jur har allerede sendt fem jobansøgninger afsted til landets førende advokatkontorer inden for corporate finance. Han har også netop modtaget sit femte afslag. ”De ved ikke, hvad de går glip af de københavnere”, mumler han stolt til sig selv, idet telefon fyrer op for dagens aktie-notifikationer. CBS-stud.jurs. aktier er steget med hele 4%, hvilket betyder, at CBS-stud.jur. om ganske kort tid – hvis bare han lige tager et par ekstra vagter på grillen, når han er hjemme på sit halvårlige weekendvisit i Randers – endelig kan få sin største drøm opfyldt. Ja, du gættede rigtigt: Rolexuret venter lige om hjørnet. Og det samme gør det rigtige jobtilbud utvivlsomt, når man kan kalde sig stolt og selverhvervet ejer af et sådant ur. Det er bare om at hænge i. Også selvom det til tider kan være træls. Hvis man arbejder hårdt for lykken skal den nok komme. For enhver mand er jo sin egen lykkes smed. Natteliv: Kromann Reumerts fredagsbar 3 ting på læsesal: Kromann Reumerts kompendier, Kromann Reumerts jobopslag, Kromann Reumerts merchandise. Motivation for at vælge jurastudiet: De tre p’er: Penge, prestige og piger Stud.Jur. 3 — 53 P ØKO-STUD.JUR. OLDESTUD. JUR. Efter et par årtier som politimand har olde-stud.jur. fået en sådan smag for det juridiske arbejde, at han er blevet optaget via kvote 2, og det til stor glæde for sine medstuderende der synes, det er så sjovt med nogle gamle mennesker på studiet. Godt nok har olde-stud.jur. endnu ikke rundet nogen skarp, rund fødselsdag, men han kan da godt se, at han er en del ældre end de piger, der efter et enkelt sabbatår på advokatkontor og 3 måneder i Australien føler sig noget så overlegne og erfarne i forhold til resten af fakultetets stakkels studerende. De skulle bare vide, hvad livserfaring var. Olde-stud.jur. går altid i skjorte og ved ikke, hvad hængerøvsbukser er. Han kommer aldrig til jurabar. Til gengæld ser man ham sommetider på Kassen i selskab med enten Blume eller Gomard. Og det er ikke bøgerne. Det er hans jævnaldrende venner. Natteliv: Disney show med ungerne Motivation for at vælge jurastudiet: Jeg var skabt til at udrette større ting 54 — Oktober 2015 Årets første folkeretsseminar står for dagen, og øko-stud.jur. glæder sig som et lille barn til juleaften (Øko-stud.jur. holder dog ikke juleaften, idet han i en alder af 13 konverterede til buddhismen). Det kan godt være, at folk kan rette sig efter folkerettens regler, som det passer dem, og at der ikke findes nogen rigtig lov, men det har obligationsretten jo heller ikke, vel? Det er en af de mange ting, øko-stud.jur. ikke forstår ved jurastudiet og sine medstuderende. Hvorfor går folk så meget op i penge og prestige, når nu de kan udvide deres horisont og frelse verdenen? Disse store tanker er blot et udpluk af, hvad der fylder øko-stud.jurs hoved, alt imens han forsøger at finde dagens vegetariske fangst i skoven, hvor han har boet, siden han blev vegetar for 2 år siden. Til vinter bliver han desværre nødt til at flytte hjem til sine forældre i Hellerup, fordi han længes noget så forfærdeligt efter et varmt karbad med æteriske olier og Savon de Marseille. Postnummer: Skifter mellem skoven og 2900. Motivation for at vælge jurastudiet: Ikke håbet, men forventningen om at skulle frelse verdenen. BABY-STUD.JUR. Hvordan man kan overleve studiet, hvis man ikke har forældre og bedsteforældre, der henholdsvis 30 og 60 år tidligere har gennemgået de samme pinsler er en gåde for baby-stud. jur. Ikke alene er jurastudiet kedeligt, som dagen er lang, det er også svært som bare pokker. Det forekommer usandsynligt, at nogle mennesker kan gennemføre jurastudiet, og det endda med gode karakterer, uden at have deres døgnåbne livline lige ved hånden når man sidder på læsesal med en milliard spørgsmål til Gomard og Blume. Baby-stud.jur. forstår ikke, hvorfor folk synes, det er så underligt, at h u n ikke kan vaske sit eget tøj eller gå på loftet alene, men hvorfor skulle man det, når man har verdens bedste mor til at hjælpe sig med den slags? Til gengæld har baby-stud.jur. lært at drikke sort kaffe, rigtig meget af det endda, fordi hun har hørt, at det skulle være smart og meget voksenagtigt. En eller anden måde bliver hun jo nødt til at imponere sine medstuderende på. 3 ting på læsesal: Sort kaffe, FaceTime og mor Motivation for at vælge jurastudiet: Hvis hele min familie kunne, kan jeg vel også. Hvad skulle man ellers lave? Reelle forslag modtages med kyshånd... VILTOFT VILTOFT SØGER SØGER LØBENDE LØBENDE VILTOFT SØGER LØBENDE DYGTIGE DYGTIGE STUDENTERMEDHJÆLPERE STUDENTERMEDHJÆLPERE DYGTIGE STUDENTERMEDHJÆLPERE OG OG ADVOKATFULDMÆGTIGE ADVOKATFULDMÆGTIGE OG ADVOKATFULDMÆGTIGE LÆS LÆSMERE MEREUNDER UNDER“KARRIERE” “KARRIERE” LÆS MERE UNDER “KARRIERE” PÅ PÅVORES VORESHJEMMESIDE HJEMMESIDE PÅ VORES HJEMMESIDE WWW.VILTOFT.DK WWW.VILTOFT.DK WWW.VILTOFT.DK VILTOFT VILTOFTer eret etaf aflandets landetsførende førendeadvokatfirmaer advokatfirmaermed medspeciale specialei i VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise, entreprise,udbud udbudog ogproces proces entreprise, udbud og proces JURABAR D. 4/9 56 — Oktober 2015 Stud.Jur. 3 — 57 S STUDIELIV ÅRSFEST Årsfest 2015 P rogram for aftenen Velkomstdrink En god aften starter altid ud med et glas bobler. Alle årsfestens deltagere bydes derfor velkommen med et glas. SKREVET AF Ida Nordholm-Carstensen Kalenderen viser oktober, og det betyder, at tiden endnu engang nærmer sig for Årsfesten. JD inviterer således til årsfest d. 31. oktober 2015. Festen bliver igen i år afholdt i storslåede omgivelser på Molktes Palæ, der udover at huse den traditionsrige fest for jurastuderende tidligere har været bolig for både adelsmænd og kongelige. Årsfesten er en aften i traditonernes tegn, og det betyder, at du skal have styr på en ting eller to, før du tropper op. Dette gælder uanset om du er ny eller gammel studerende, og om du har været til festen før eller ej. Ikke meget har ændret sig siden sidst, men traditionen tro kommer her alligevel en guide og tjekliste til årsfesten, så du er sikker på hvad årsfesten i virkeligheden går ud på, og så du ikke går helt galt i byen: Foto Alle ankomne, hvad enten der er tale om par, grupper eller singler bliver fotograferet. Husk at se godt ud, for billederne kommer efterfølgende på JD’s hjemmeside! Klokken ringer Når klokken ringer er det tid for mændene til at slippe velkomstdrinken og tage deres date under armen. Hende skal de følge galant til bords, hvor man desuden hilser på de otte andre mennesker, som man skal dele aftenen med. Kor Inden alle får lov til at sætte sig og nyde vin samt mad, er der korsang. Velkomst Efter korsang byder årsfestens arrangør velkommen. Dette års arrangør er klubmester Jeppe Due, der vil gøre alt hvad der står i hans magt for, at alle får en fantastisk aften. Toastmasteren Toastmasteren er en af årsfestens mest synlige skikkelser. Der bliver hvert år valgt en toastmaster, der skal sørge for, at aftenen går som planlagt, og at vi når igennem alle de traditionsrige indslag. Desuden vil toastmasteren sørge for at give praktiske informationer. Så hvis du af uforklarlige årsager ikke har styr på aftenens forløb efter denne guide, så fortvivl ej! Konference Toastmasteren vil kalde til konference flere gange under middagen. Konference er et af aftenens traditionsrige elementer, som indebærer, at alle herrerne rejser sig og svinger deres servietter over hovedet. Når dette sker, er det tid for alle til at gå ud af lokalet. Her kan pigerne sikre sig, at hår og makeup stadig sidder som det skal, alt imens herrerne holder konference. Under konfrerencen indgår en meget gammel tradition og en af de mest esentielle dele af årsfesten, nemlig at tage en tår af lommelærken, som herrerne selvfølgelig har fyldt hjemmefra! 58 — Oktober 2015 Tjekliste drenge ØØ Hvis du ikke har en smoking, så se at få den købt, og hvis du har en, så er det med at sende den til rens! Årsfesten er den aften, hvor du skal stå skarpest. ØØ Puds skoene – vi regner ikke med at se sneakers. ØØ Husk lommelærken og ikke mindst at fylde den med god spiritus. Formandens tale JD’s formand, Anders Lytzhøft-Olsen, holder tale til medlemmerne. Herrernes tale Hver år vælges en af jurastudiet veltalende og charmerende herrer til at holde tale på herrernes vegne til glæde for alle damerne. Damernes tale Konceptet er det samme som bag herrertalen. Her er det blot en af studiets smukke og skarpe piger, som holder en tale til herrerne. Æresmedlems tale JD’s æresmedlemmer inviteres med til årsfesten, og i denne anledning skal en af dem holde en tale. JD’s æresmedlemmer er alle personer, der har haft indflydelse og gjort indtryk på den juridiske verden. Sang på stolene Hen ad aftenen er det tid til herrernes og damernes sang “imod hinanden”. Dette foregår stående på stolene, hvor der bliver skrålet ord mod det modsatte køn. Gå ikke i panik, hvis du ikke kender sangen – den ligger printet på bordet. Sidste konference Imens de to første konference foregår på samme måde, skiller den tredje og sidste konference sig ud. Her skal alle nemlig under bordet med lommerlærkerne, stearinlys og rødvinsglas, og have en lille fest derunder med deres bordkompagnoner. Les Lancier Til en traditonsrig aften hører selvfølgelig også lancier! Dette vil blive danset sidst på aftenen, hvor de deltagende endelig kan vise deres værd efter øvelsestimerne i Jurahusets kantine. Efter les lancier vil den stå på DJ og fest natten lang. ØØ Find din indre mand frem og spørg hende den søde pige fra læsesalen eller Jurabar om hun vil være din date. ØØ Øv dit pose til billedet! Det tager tid at lære både at se afslappet, sexet og gentleman-agtig ud på én og samme tid. ØØ Vend dig til at trække stolen ud og ind. Du skal gøre dette hele aftenen for din date. Årsfesten lægger vægt på gode manérer, og din date skal ikke selv sørge for stolen. ØØ Mød op til les lancier-træning i Jurahusets kantine. Du danser højst sandsynligt ikke så godt, som du tror, og hvis du gør, så dør du ikke af lidt ekstra timer på træningsbænken. Tjekliste piger ØØ Få købt en fin kjole. Årsfesten er ikke en bukse-og-top-aften. ØØ Husk også stilletterne. ØØ Flade sko - til når stilletterne forhindrer dig i at danse længere. ØØ Øv dit pose til billedet! Du ser med garanti smuk ud på aftenen, men ansigtsudtrykket kan altid øves. Det betaler sig, når du efterfølgende ser billedet på JD’s hjemmeside. ØØ Når nu herren har øvet sig hele oktober på at trække stolen ind og ud, så lad ham! Det er i orden, at lægge “jeg-kan-klare-mig-selv”-kvinden væk for en aften og lade sig opvarte. Til sidst er der kun at sige: Vi glæder os til at jer, til en uforglemmelig aften! Stud.Jur. 3 — 59 DE10HURTIGE DE 10 HURTIGE Lars Bay Larsen Karriere: 1983: Cand.jur. fra Københavns Universitet 1983-85: Sekretær i Justitsministeriet 1984-91: Undervisningsassistent, herefter ekstern lektor (1991-96) i familieret ved Københavns Universitet 1985-86: Fuldmægtig i Advokatsamfundet 1986-91: Fuldmægtig i Justitsministeriet 1991:Advokatbestalling 1991-95: Kontorchef i Justitsministeriet 1995-99: Afdelingschef i Justitsministeriets Civil- og Politiafdeling 2000-03: Afdelingschef i Justitsministeriets Lovafdeling 1995-00: Repræsentant for Danmark i K-4 komitéen i Schengen Centralgruppen (1996-98) og i Europol Management Board (1998-00) 2003-06: Dommer ved Højesteret 2006-nu: Dommer i EU-Domstolen SKREVET AF Maria Thornbye Tholstruphede 1 Hvorfor startede du på jura? Det spillede en ikke uvæsentlig rolle, at jeg skulle være far – min ældste søn blev født under ruskurset – og derfor følte jeg en stærk trang til at gøre noget utvivlsomt ”fornuftigt og ansvarligt”. 2 Hvilket fag havde du under dit studieforløb størst passion for? Hvis jeg kun skal nævne et enkelt, må det nok blive strafferetten. Det kan dog også stadig ærgre mig, at jeg valgte retslære fremfor retshistorie. 3 Hvad var drømmen som jurastuderende? Drømmen var at komme nogenlunde helskindet igennem studiet med et resultat, der kunne muliggøre, at jeg siden kunne finde et job i Københavnsområdet, som både handlede om væsentlige spørgsmål for mennesker og lod sig forene med at være forælder til to børn. 4 Hvordan husker du det at komme igennem eksamensperioderne? Det husker jeg som relativt langstrakte perioder, der var én lang kamp mod uret og præget af alt for lidt søvn og al for meget kaffe, solskin man gik glip af og fristelser, som man nu vanskeligere kunne tillade sig at give efter for. 5 Tre ord som beskriver din tid på jura? Børnepasning, taxikørsel (som chauffør) og (natlig) opgaveskrivning. Jeg prioriterede opgaveskrivningen over manuduktionstimerne, og manuduktionstimerne over forelæsningerne. 6 Hvornår oplevede du din første professionelle succes? I mine første uger som ansat i Justitsministeriets Færdselssikkerhedsafdeling skrev jeg et udkast til mere end hundrede ministerbreve, som andre og mere erfarne 60 — Oktober 2015 medarbejdere og ministeren selv naturligvis forbedrede på. Det lærte jeg faktisk en del af, ikke bare om skrivemåden i ministeriet, men også om den politiske proces i Danmark. 7 Hvad husker du som den bedste tid i din karriere? Jeg ved, at det lyder både gammelmands klicheagtigt eller ligefrem sleskt, men når jeg siger, at jeg i helt særlig grad har været begunstiget af hele vejen igennem at have haft gode chefer, der har vist mig forbavsende stor tillid (og tilgivelse, når der var brug for det), så er det simpelthen sandt. Det er i al fald en del af grunden til, at jeg har særlig svært ved at pege på en bestemt periode. 8 Hvornår oplevede du dit første professionelle nederlag? Det var vist som 16-årig gartnermedhjælp en eftermiddag på Hørsholm Kirkegård, da motorplæneklipperen kom en anelse for tæt på den ene ”arm” på et stort kors af blomstrende tulipaner i en af plænerne. 9 Hvis du skulle give et godt råd til dig selv som nyuddannet jurist, hvordan skulle det så lyde? ”Se dog at få orden i rodet på dit skrivebord. ” Det er et rigtig godt råd, som jeg har fået af mange venlige og tålmodige mennesker, og som jeg også har givet mig selv. 10 Hvem er din ”juridiske superhelt”? Måske ligger det i selve vores fags karakter, det skrøbelige menneskeværk, den i sagens natur tilbageskuende tilgang til virkeligheden, at der er langt mellem, at der øves juridisk heltedåd. Skal jeg nævne et forholdsvis nyere dansk navn bliver det afdøde professor og højesteretsdommer Jørgen Nørgaard. E STØTTEMEDLEMMER Eksklusive støttemedlemmer Advokatpartnerselskab KALENDER EFTERÅR 2015 10OKTOBER 22. STUDIEBESØG HOS IUNO 23. JURABAR 31.ÅRSFEST 11NOVEMBER 05. INTERNATIONAL MIDDAG 12. STUDIEBESØG HOS HØJESTERET 13.JURABAR 18. STUDIEBESØG HOS BRUUN & HJEJLE 19. JD’S JAZZAFTEN 27.JURABAR Bemærk: Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte programmer. 62 — Maj 2015 JDs BESTYRELSE 2015 Formand Anders Lytzhøft Olsen [email protected] Kasserer/næstformand Philip Jørsboe Støttemedlemsansvarlig Thea Stensgaard Juul PR-ansvarlig Camilla Helbo [email protected] [email protected] [email protected] JD Case-ansvarlig Cecilie Storm Kofoed Pro Bono-ansvarlig Adrian Fritze Simonsen Klubmester Jeppe Aasted Due [email protected] [email protected] [email protected] Stud.Jur.-redaktør Tasi Louise Nørskov-Jensen Stud.Jur.-redaktør Ida Nordholm-Carstensen Studiebesøgsansvarlig Anna Haldbo Michelsen [email protected] [email protected] [email protected] Eventansvarlig Lau Brus Hindrichsen Eventansvarlig Line Rom Gottschalck-Andersen Jurabar-ansvarlig Anders Reckendorff [email protected] [email protected] [email protected] K KARMA ER OGSÅ EN LOV Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Vi tror på forskellighed, og vi tror på, at det tiltrækker de absolut bedste kandidater ikke kun at tilbyde magt, men også at tilbyde agt. Kald det bare karma. Vi kalder det en dynamisk virksomhed, som er gearet til at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne. horten.dk/karriere
© Copyright 2024