1. No category

TÅRNBY KOMMUNE
Åbent referat
til
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato:
Tirsdag den 21. april 2015
Mødetidspunkt: 15:30
Mødelokale:
215, Mødelokale
Medlemmer:
Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer
Lyduch, Heidi Ladegaard, Louis Hjelmsø, Vibeke
Rasmussen
Afbud:
Ingen
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1.
Godkendelse af dagsorden .............................................................................2
2.
Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG.......................3
3.
Meddelelser..................................................................................................4
4.
Privat indkvartering af flygtninge ....................................................................6
5.
Konsekvenser af stigende flygtningekvote i 2015...............................................8
6.
KLs anbefaling om afventende efterbetaling af kontanthjælp .............................11
7.
Orientering om kommunale minifleksjob.........................................................13
8.
Halvårsstatistik for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 2. halvår
2014 .........................................................................................................14
9.
Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets
område - marts 2015...................................................................................15
10.
Eventuelt ...................................................................................................16
Bilagsoversigt .....................................................................................................17
1
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
1.
Godkendelse af dagsorden
Åben sag
Sagsnr.:
15/6544
Sagsansvarlig: mas.sf
Fraværende:
Afbud:
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Dagsorden godkendt.
2
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
2.
Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
15/6544
Sagsansvarlig: mas.sf
Fraværende:
Afbud:
3
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
3.
Meddelelser
Åben sag
Sagsnr.:
15/6544
Sagsansvarlig: mas.sf
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Orientering, information m.m. til udvalget.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
A. Almindelig orientering
B. Referat fra styregruppemøde den 21. januar 2015
C. Referat fra 6. møde i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og
beskæftigelse den 22. januar 2015
D. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
E. Orienteringsbrev om ændring af lov om Cityring til at omfatte afgrening til
Sydhavnen og Nordhavnen, således naboerne til disse metrobyggepladser tillige
kan friholde beløb udbetalt af Metroselskabet ved beregning af uddannelses- og
kontanthjælp
F. Orienteringsbrev om ændring af formue- og fradragsreglerne for uddannelses- og
kontanthjælp for så vidt angår beløb udbetalt af Metroselskabet til naboerne til
metrobyggepladserne
G. Orienteringsbrev om vedtagelse af lovforslaget, der imidlertidigt genindfører
hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers
indtægter mv.
H. Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget, der midlertidigt
genindfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for
samlevers indtægter mv.
I. Nyhedsbrev fra Udlændingestyrelsen – februar 2015
J. Forslag til lov om kontantydelse
K. Referat fra styregruppemøde den 18. februar 2015
L. Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse med behandling af
sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i overgangsåret 2015
M. Orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det
sociale område - lov om kontantydelse omfattes af retsikkerhedsloven
N. Ny revideret vejledning om løntilskud
O. Orientering om kommunale minifleksjob
P. Referat af 7. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og
beskæftigelse den 23. marts 2015
Q. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige
R. Orienteringsbrev om ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb eller i et
ressourceforløb
S. Kommunernes afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt
4
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalget
1. at udvalget tager punkterne til efterretning.
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Referat fra styregruppemøde d. 21. januar 2015
2 Åben Referat af 6. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse
og beskæftigelse - 22. januar 2015
3 Åben Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
4 Åben Orienteringsbrev om ændring af lov om Cityring til at omfatte
afgrening til Sydhavnen og Nordhavnen, således naboerne til disse
metrobyggepladser tillige kan friholde beløb udbetalt af
Metroselskabet ved beregning af uddannelses- og kontanthjælp
5 Åben Orienteringsbrev om ændring af formue- og fradragsreglerne for
uddannelses- og kontanthjælp for så vidt angår beløb udbetalt af
Metroselskabet I/S til naboerne til metrobyggepladserne
6 Åben Orienteringsbrev om vedtagelse af lovforlsaget, der imidlertidigt
genindfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og
kontanthjælp for samlevers indtægter mv.
7 Åben Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget,
der midlertidigt genindfører hjemmel til at foretage fradrag i
uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter mv.
8 Åben Nyhedsbrev fra Udlændingestyrelsen - februar 2015
9 Åben Forslag til lov om kontantydelse
10 Åben Referat fra styregruppemøde den 18.02.15.pdf
11 Åben Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse
med behandling af sager om gensidig forsørgelsespligt for
samlevende i overgangsåret 2015
12 Åben Orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og
administration på det sociale område - lov om kontantydelse
omfattes af retsikkerhedsloven
13 Åben Ny revideret vejledning om løntilskud
14 Åben Meddelelsespunkt til AB møde
15 Åben Referat af 7. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse
og beskæftigelse den 23. marts 15.pdf
16 Åben Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til
forsikrede ledige
17 Åben Orienteringsbrev om ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb
eller i et ressourceforløb
18 Åben Kommunernes afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt
22869/15
22670/15
22866/15
29953/15
29948/15
22865/15
22860/15
40350/15
40365/15
41903/15
46090/15
43082/15
52763/15
56066/15
66426/15
63824/15
63820/15
66915/15
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Tiltrådt. Forvaltningen orienterede om de sidste ansættelser ifm. ny struktur i Jobcentret.
5
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
4.
Privat indkvartering af flygtninge
Åben sag
Sagsnr.:
14/38995
Sagsansvarlig: dsp.as
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Udlændingestyrelsen har den 26. marts udmeldt den endelige udmelding på antallet
kvoteflygtninge, som kommunerne skal modtage i 2015. Tårnby kommune skal forvente
at modtage 99 flygtninge i løbet af 2015, som alle skal boligplaceres i kommunen.
Forvaltningen foreslår at kommunen benytter sig af privat indkvartering til flygtninge i et
vist omfang, samt lejer på det private lejemarked.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Tårnby kommune står akut boligmangel i forhold til boligplacering af flygtningene. Da
antallet af lejligheder, som kommunen råder over ikke er tilstrækkeligt til at opfylde
behovet for indkvartering, har Jobcentret lavet aftaler med hoteller og campingpladser til
indkvartering af de nuværende flygtninge.
Det øgede antal flygtninge sætter et endnu større pres på behovet for indkvartering og
nu er både campingpladser og hoteller fyldt op, hvilket betyder, at vi ikke har flere
indkvarteringsmuligheder i kommunen.
Indkvartering på højskoler kan ikke anvendes yderligere, da andre kommuner har fået
øjnene op for ideen og erfaring har vist, at en del af flygtningene er traumatiserede og
derfor skal have en anden indsats.
Forvaltningen vil benytte kommunens hjemmeside til at orienterer om muligheden for at
fremleje et værelse eller en lejlighed til kommunen, samt udarbejde en guide med svar
på de ”oftest stillede spørgsmål” til de borgere, som måtte være interesserede. Der
udover foreslås at der annonceres efter familier der både kan fremleje et værelse og som
ønsker at tage del i integrationen.
ØKONOMI
De nuværende omkostninger ved midlertidig boligindplacering:
Tårnby kommune betaler 500 kr. pr. dag til Copenhagen GO hotel for et enkeltværelse
uden køkken. Hvilket svarer til 15.000-15.500 kr. pr. måned afhængig af antallet af dage
i måneden. Et dobbeltværelse er betalingen 600 kr. pr. dag.
Heraf er der en egenbetaling på 2122 kr. som beboeren selv skal betale uanset, hvor de
er blevet indkvarteret.
Nettoudgifter for en hel måned er således ca. 13.000 kr.
Lejefastsættelsen på udlejning af værelser og boliger følger markedsværdien, der danner
den øvre grænse for værdisættelsen ved udlejning. Man finder det lejedes værdi ved at
sammenligne huslejen for andre sammenlignelige værelser/ boliger. Det lejede kan
6
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
dermed beskrives, som den gennemsnitlige lovlige husleje for andre værelser i området,
som er sammenlignelige med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og
vedligeholdelse.
Såfremt lejeværdien i den private indkvartering ikke overstiger 15.000 kr. pr. måned vil
det være en besparelse for kommunen. Ved opslag på den Blå Avis og på
Boloigportalen.dk fremgår det, at et værelse eller en lejlighed i postnummer 2770 koster
mellem 3000- 10.500 kr. i leje pr. måned eksklusiv indskud.
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget, at
1. Forvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler om privat indkvartering af flygtninge
i lejede værelse i en privat indkvartering op til 5.000 kr. i leje pr. måned og
2. Leje værelse op til 5.000 kr. på såkaldte almindelige lejevilkår og
3. Leje hele lejligheder op til en månedlig husleje på 10.000 kr. på almindelig
lejevilkår.
4. At der annonceres som foreslået.
/kam
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget.
7
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
5.
Konsekvenser af stigende flygtningekvote i 2015
Åben sag
Sagsnr.:
14/38995
Sagsansvarlig: clw.am
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen orienterede i februar 2015 Arbejdsmarkedsog Beskæftigelsesudvalget om de reviderede flygtningekvoter, som resulterer i et
merforbrug på 7,0 mio. kr., som der søges om tillægsbevilling til.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Den 27. januar 2015 blev udmeldt nye og opdaterede flygtningekvoter til kommunerne,
hvor Tårnby Kommune i 2015 skal modtage 99 flygtninge i stedet for de tidligere
udmeldte 38.
I december 2014 godkendte Økonomiudvalget en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til
dækning af øgede udgifter for Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen på
flygtningeområdet. Beregningen var baseret på modtagelse af 38 flygtninge i 2015,
hvilket var en markant højere kvote end tidligere år.
Den stigende flygtningekvote fra 38 til 99 medfører naturligvis ændringer i det
budgetterede for 2015 og forventes at være udtryk for en fremadrettet tendens.
Særlig opmærksomhed skal rettes på de indkvarteringsmæssige problemstillinger, som
beskrives særskilt. Tårnby Kommune har de seneste år, trods stor opmærksomhed på
problemet, fået en løbende længere venteliste for især enlige flygtninge til ledige
lejligheder. Aktuelt er den midlertidige venteliste på 50, hvoraf de 9 skal akut
boligindplaceres pr. 1. maj. Det medfører relativt store udgifter til indkvartering på
campingplads og på hoteller. Forvaltningen forventer, at en meget stor del af de
modtagne flygtninge vil være netop enlige fra især Syrien. Hvis den midlertidige
indkvartering fortsat skal ske ved primært hotelindkvartering, vil det påføre Kommunen
en meget stor ekstraudgift til indkvartering i 2015. Hver flygtning koster netto ca. 13.500
kr. pr måned alene i indkvartering.
Det skal bemærkes, at Jobcentret allerede i marts 2015 har bestilt de sidste ledige
camping- og hotelpladser i Tårnby og Dragør kommuner. Det medfører, at forvaltningen
vil være nødsaget til at søge ledige hotelværelser i eksempelvis Københavns Kommune.
Der henvises til selvstændig sag, hvor der foreslås at undersøge det private
udlejningsmarked.
I indstillingen til udvalget i december 2015 angav Forvaltningen, at ca. halvdelen af de
modtagne enlige flygtninge skulle placeres på højskole. Selvom antallet af
kvoteflygtninge stiger voldsomt, vil antallet af forventede højskoleophold ikke stige. Det
skyldes faktorer som, at flere flygtninge end forventet har for store psykiske udfordringer
til umiddelbart at kunne starte et ophold, at højskolerne ikke kan efterkomme
efterspørgslen samt skæve opstartstidspunkter.
8
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
LOVGRUNDLAG
Udlændingeloven §§ 7-9
Integrationsloven kap. 9 §§ 1 & 45
ØKONOMI
Stigningen på 61 flygtninge svarer til en stigning på 31 helårspersoner. De økonomiske
konsekvenser i 2015 er således beregnet med udgangspunkt i en samlet stigning på 31
helårspersoner.
De økonomiske konsekvenser opstilles herunder (nettoudgifter):
Ydelse/aktivitet
Regnskab
Korrigeret
Merudgifter
2014
budget 2015
2015
(konto 5)
Boligudgifter
1.389.058
2.180.150
4.742.783
Kontanthjælp til
udlændinge
omfattet af
integrationsprogram
Danskuddannelse
3.648.723
4.125.569
2.353.179
1.584.593
2.072.413
635.500
113.455
250.421
Handicap og
Psykiatri
Grundtilskud
0
-2.859.720
-968.688
Resultattilskud
0
-1.206.058
-45.052
6.622.374
807.228
5.233.037
Højskole
I alt
6.968.143
Note: Der er i 2014 ikke indhentet grundtilskud og resultattilskud. Dette vil ske i 2015.
Merudgiften udgøres af:






Udgifter til bolig er beregnet på baggrund af enhedsudgiften i Budget 2015 på
152.993 kr. (31*152.993 kr. = 4.742.783 kr.)
Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogram er beregnet på
baggrund af den budgetterede nettoudgift på 75.909 kr. (31*75.909 kr. =
2.353.179 kr.)
Udgifter til danskuddannelse er beregnet på baggrund af nettoudgiften til
danskuddannelse (31*20.500 kr. = 635.500 kr.)
Udgifter til Handicap og psykiatri er beregnet på baggrund af den procentvise
stigning i antallet af flygtninge i forhold til nuværende udgifter til flygtninge hos
Handicap og Psykiatri svarende til 250.421 kr.
Indtægten fra grundtilskud svarer til stigningen i antallet af helårspersoner og
satsen for grundtilskud pr. 1. januar 2015. (31*-31.248 kr. = - 968.688 kr.)
Indtægten fra resultattilskud svarer til andelen, der udløser resultattilskud ud af
stigningen på 31 helårspersoner.14 % af de 31 forventes at udløse resultattilskud
for beskæftigelse og 17 % forventes at udløse resultattilskud for uddannelse
svarende til - 45.052 kr.
Samlet set medfører den nye flygtningekvote således en merudgift i 2015 på 6.968.143
kr. Det skal bemærkes, at Staten samlet set kompenserer kommunerne for alle udgifter
til flygtninge og andre, som hører under Integrationsloven i tre år. Det sker gennem:
9
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015




50 % statsrefusion på alle ydelser og indsatser (der er her angivet nettoudgifter).
Nettoudgifter til integrationsprogrammer er omfattet af budgetgarantien.
hjemtagelse af et månedligt grundtilskud i alle tre år under Integrationsloven.
Tilskuddet dækker de sociale merudgifter og andre generelle udgifter for
målgruppen.
hjemtagelse af resultattilskud for beståede danskprøver, opnået arbejde og
afsluttet uddannelse.
Udover ovenstående bidrager det generelle tilskuds- og udligningssystem og den særlige
udligningsordning vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere til omfordeling af
midler mellem kommunerne.
Imidlertid udløser stigningen i antallet af flygtninge et såkaldt investeringstilskud på
15.600 kr. pr. flygtning, der modtages ud over den oprindeligt udmeldte kvote, svarende
til (99-38) x 15.600 kr. = 951.600 kr. Hertil kommer et ekstraordinært
integrationstilskud på 8.000 kr. pr flygtning/familiesammenførte svarende til 101
nuværende flygtninge plus 99 modtagne = 200 x 8.000 kr. = 1.600.000 kr.
Det samlede ekstraordinære tilskud forventes således i alt at udgøre 2.551.600 kr. og
bogføres under hovedkonto 7 og indgår således ikke under Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalgets budgetramme.
Samlet set medfører det højere antal flygtninge merudgifter på Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalgets budgetramme på 7,0 mio. kr., som der søges tillægsbevilling
om. Der til kommer der en indtægt på forventet 2.551.600 på konto 7 i 2015.04.09
Det skal bemærkes, at der i forbindelse med regnskab 2014 ikke blev hjemtaget
tilstrækkelig refusion på kontanthjælpsområdet, og forvaltningen derfor vil iværksætte
alle nødvendige tiltag til at disse refusionsindtægter fra tidligere år hjemtages i 2015.
Der forventes således et betragteligt indtægtspotentiale på adskillige millioner, som vil
blive tilført kassen, når indtægten foreligger.
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalget, at indstille overfor Økonomiudvalget at:
1. godkende en tillægsbevilling på netto 6.968.143 kr., svarende til stigningen i
antallet af flygtninge
2. godkende flytning af 250.421 kr., som følge af merudgifter til Handicap og
psykiatri, fra Arbejdsmarkeds og Beskæftigelsesudvalget til Sundheds- og
Omsorgsudvalget. Fra refusionsindtægter på funktion 05.68.91 til funktion
05.38.52.
3. sagen forelægges til orientering i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget.
10
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
6.
KLs anbefaling om afventende efterbetaling af kontanthjælp
Åben sag
Sagsnr.:
15/8857
Sagsansvarlig: FLA.SF
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Med henvisning til Ankestyrelsens afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt i
henhold til lov om aktiv socialpolitik råder KL i brev af 16.3.2015 kommunerne til ikke at
efterbetale reguleringer til borgerne, før KL har undersøgt, om kommunerne har pligt til
at foretage efterbetaling.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
I forbindelse med beregning og udbetaling af kontanthjælp til en eller begge parter i
samlevende ikke gifte par, har en række kommuner ikke levet op til lovgivningens krav
til partshøring samt meddelelse om afgørelse til begge parter af det samlevende par.
Dette har medført, at Ankestyrelsen har truffet afgørelser om, at kommunernes
afgørelser om at reducere udbetalingen af kontanthjælp som følge af en samlevers
indtægtsforhold har været ugyldige.
Umiddelbart ville sådanne Ankestyrelsesafgørelser medføre, at de berørte borgere skulle
have efterbetalt for den periode, hvor den ugyldige afgørelse har været effektueret.
Som følge af at flere kommuner er omfattet og da der i givet fald vil være tale om
ganske betragtelige efterbetalingsbeløb, har Kl igangsat en undersøgelse af, om
kommunerne har pligt til at foretage efterbetaling til borgerne eller ej.
Kl. råder i skrivelsen af 16.3.2015 kommunerne til at vente med at foretage efterbetaling
til KL har undersøgt sagen til bunds.
Forvaltningen har overholdt partshørings- og afgørelsesreglerne og Tårnby Kommune er
derfor ikke omfattet af denne sag.
HØRING
Ingen
LOVGRUNDLAG
Forvaltningslovens §§ 19 og 20.
ØKONOMI
Ingen
11
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalget, at sagen tages til efterretning.
/kam
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Kls brev om ankestyrelsens afgørelse - tilbagebetaling
58902/15
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Taget til efterretning.
12
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
7.
Orientering om kommunale minifleksjob
Åben sag
Sagsnr.:
14/32213
Sagsansvarlig: kdk.as
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har i 2014 anmodet om en undersøgelse af
de økonomiske konsekvenser ved at etablere kommunale fleksjob for ledige
fleksjobgodkendte borgere – ledighedsydelsesmodtagere.
Der fremlægges særskilt sag vedrørende kommunale minifleksjob.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Folketinget har endnu ikke godkendt reformen af refusionssystemet, hvorfor det ikke er
muligt at beregne de økonomiske konsekvenser ved etablering af kommunale
minifleksjob for 2016.
Med de nuværende refusionsregler vil etableringen af kommunale minifleksjob give
overskud i 2015. Dog ser det ud til, at kommunale minifleksjob fra 1. januar 2016 bliver
en merudgift for kommunen, såfremt der ikke vedtages særlige regler for fleksjob med
den ny refusionsreform.
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalget, at
1. orienteringen tages til efterretning.
/kam
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Taget til efterretning.
13
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
8.
Halvårsstatistik for Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalget 2. halvår 2014
Åben sag
Sagsnr.:
14/26495
Sagsansvarlig: nhs.as
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet statistik for 2. halvår af 2014
på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område. Statistikken er et halvårligt
supplement til den løbende budgetopfølgning.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på baggrund af 2. halvår 2014
udarbejdet en udvidet halvårsstatistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets
område.
Formålet med statistikken er at give udvalget et hurtigt overblik over, hvor kommunen
ligger på beskæftigelsesområdet ift. kommuner med samme rammevilkår, og om
udviklingen går i samme retning. Der kan være mange bagvedliggende og komplicerede
faktorer, som forklarer hvorfor kommunen ligger som den gør på et givet felt, men
kortlægning af disse forhold er ikke målet med statistikken.
Statistikken udarbejdes og præsenteres for udvalget hvert halve år.
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalget, at
1. statistikken tages til efterretning.
/kam
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Halvårsstatistik A&B-udvalget, 2. halvår 2014
69865/15
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Taget til efterretning.
14
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
9.
Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalgets område - marts 2015
Åben sag
Sagsnr.:
14/38241
Sagsansvarlig: mas.sf
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets
servicedriftsområder på baggrund af 3 måneders forbrug i 2015.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Den vedlagte statistik på serviceområderne giver et hurtigt overblik over udviklingen i
udgifterne og indtægterne i forhold til det budgetterede. Derudover vedlægges en række
relevante nøgletal for området.
ØKONOMI
Efter 3 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af
budgettet:
Nettoforbrugsprocent ultimo marts 2014: 30,81 %
Nettoforbrugsprocent ultimo marts 2015: 27,86 %
Forventningen er, at budgettet på udvalgsområdet samlet set bliver overholdt.
Regnskabsresultatet for 2014 udviste et merforbrug på 9 mio. kr., som skyldtes
manglende refusionsindtægter. Disse vil blive hjemtaget i 2015, og forvaltningen vil søge
Økonomiudvalgets accept til at inddrage konsulentvirksomheden Ascendi så
undersøgelsen af mulige refusionsindtægter også udvides til 2012-13. Der forventes
således et betydeligt indtægtspotentiale i 2015, som omfatter tidligere år.
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalget, at
1. budgetopfølgningen tages til efterretning.
/kam
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Økonomiopfølgning marts 2015.pdf
2 Åben Statistik ultimo marts 2015.pdf
69198/15
64519/15
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Taget til efterretning.
15
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
10.
Eventuelt
Åben sag
Sagsnr.:
15/6544
Sagsansvarlig: mas.sf
Fraværende:
Afbud:
BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 21-042015
Ingen bemærkninger.
16
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.21-04-2015
Bilagsoversigt
3.
Meddelelser
1.
Referat fra styregruppemøde d. 21. januar 2015 (22869/15)
2.
Referat af 6. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse 22. januar 2015 (22670/15)
3.
Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (22866/15)
4.
Orienteringsbrev om ændring af lov om Cityring til at omfatte afgrening til Sydhavnen
og Nordhavnen, således naboerne til disse metrobyggepladser tillige kan friholde
beløb udbetalt af Metroselskabet ved beregning af uddannelses- og kontanthjælp
(29953/15)
5.
Orienteringsbrev om ændring af formue- og fradragsreglerne for uddannelses- og
kontanthjælp for så vidt angår beløb udbetalt af Metroselskabet I/S til naboerne til
metrobyggepladserne (29948/15)
6.
Orienteringsbrev om vedtagelse af lovforlsaget, der imidlertidigt genindfører hjemmel
til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter mv.
(22865/15)
7.
Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget, der midlertidigt
genindfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for
samlevers indtægter mv. (22860/15)
8.
Nyhedsbrev fra Udlændingestyrelsen - februar 2015 (40350/15)
9.
Forslag til lov om kontantydelse (40365/15)
10. Referat fra styregruppemøde den 18.02.15.pdf (41903/15)
11. Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse med behandling af
sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i overgangsåret 2015 (46090/15)
12. Orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale
område - lov om kontantydelse omfattes af retsikkerhedsloven (43082/15)
13. Ny revideret vejledning om løntilskud (52763/15)
14. Meddelelsespunkt til AB møde (56066/15)
15. Referat af 7. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse
den 23. marts 15.pdf (66426/15)
16. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige
(63824/15)
17. Orienteringsbrev om ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb eller i et
ressourceforløb (63820/15)
18. Kommunernes afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt (66915/15)
6.
KLs anbefaling om afventende efterbetaling af kontanthjælp
1.
Kls brev om ankestyrelsens afgørelse - tilbagebetaling (58902/15)
8.
Halvårsstatistik for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 2. halvår 2014
1.
Halvårsstatistik A&B-udvalget, 2. halvår 2014 (69865/15)
9.
Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område marts 2015
1.
Økonomiopfølgning marts 2015.pdf (69198/15)
2.
Statistik ultimo marts 2015.pdf (64519/15)
17
Bilag: 3.1. Referat fra styregruppemøde d. 21. januar 2015
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 22869/15
TÅRNBY KOMMUNE
REFERAT
MØDE I:
Styregruppen
DATO: 21-01-2015
EMNE:
Styregruppemøde
SAGSNR.: 12/12847
DELTAGERE:
AFBUD:
Forvaltningschef Kim Madsen, Afdelingsleder Gitte Espensen,
Jobcenterchef Dorte Spangsbo, sagsbehandler Sara Andersen
og faglig koordinator Bitten Hansen
Adm. Direktør Bo Hammer, 3F repræsentant Gert Knudsen
samt Sara Claces - Dragør
MØDENR.:
Dagsorden:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Godkendelse af referat fra forrige møde
Status i sygedagpengegruppen
Strategi for sidste del af samarbejdsperioden
Orientering om vikarhjælp fra 01.02.15
Gennemgang af talmaterialet
Evt
Ad. 1: Referatet godkendt, men med bemærkning til, at vi mangler tal på jobafklaringsforløbene, som aftalt
på sidste styregruppemøde.
Ad. 2: Der har i sygedagpengegruppen d. 19.01.15 været afholdt evalueringsdag med fokus på vores
strukturen i teamet og håndtering af ændrede arbejdsopgaver i forbindelse med sygedagpengereformen.
Sygedagpengegruppen er enige om vedtagelse af ny intern struktur i teamet, som medfører, at teamet på de
14 sagsbehandlere opdeles i en visitation med 2 sagsbehandlere og med tilrettede opgaver herunder ansvar
for kategori 1 sager, en sygedagpengegruppe med 10 sagsbehandlere, som sidder med alle sager over 8
uger samt forlængede sager og en gruppe på 2 sagsbehandlere, som fra d. 01.03.15 sidder med
jobafklaringsforløb. Dette for at sikre fokus på alle målgrupper samt en målrettet indsats til disse.
Styregruppen godkender den nye struktur i teamet med forbehold for, at en kommende afdelingsleder og ny
faglig koordinator vil have mulighed for justering, hvis behov. Fremadrettet er det i sygedagpengeteamet
besluttet ikke længere at afholde informationsmøder for de ny-sygemeldte borgere, men udelukkende
personlig samtale. Dette, idet informationsmøderne dels holdes udenfor Jobcentret og opleves som
tidskrævende og uden mærkbar effekt og for at sikre, at informationen tilrettes den enkelte borger og dennes
individuelle behov. Sygedagpengeteamet ønsker endvidere at dele sig op i to interne teams i forhold til
løsning af vagtopgaver ved fravær samt håndtering af samtaler med ny-syge. Dette sikrer, at opgaverne
fordeles mere ligeligt.
3. Kim ønsker punktet rykket til næste Styregruppemøde, således, at strategien kan drøftes, når Bo Hammer
er til stede.
4. Fra d. 01.02.15 er sygedagpengeteamet uden faglig koordinator, ligesom der mangler en vikar for en
fastansat socialrådgiver på barsel – denne kommer tilbage til teamet d. 16.03.15, men på nedsat tid de
første to måneder. Det er aftalt, at Fællesskabet sikrer, at der er en vikar i perioden, så der er fuld tids
dækning, ligesom der vil være tilknyttet fagspecialist til teamet via konsulentfirma, således, at
sagsbehandlerne har adgang til faglig sparring. Myndighedsafgørelser skal godkendes hos konstitueret
faglig koordinator efter forudgående drøftelse med fagspecialist.
1
TÅRNBY KOMMUNE
5. Der henvises til det medsendte talmateriale. Kim Madsen bedes om, at tallene for de 2009, 2010 og 2011
udgår af materialet, og at der anvendes en anden mere tydelig farve end gul på 2015 tallene.
Ad. 6: Der er udfordringer med at modtage oplysninger om anmodning om Fast Track via Sikker Mail, da der
kun findes én sikker mail i forvaltningen. Dorte Spangsbo vil undersøge med Aisha Tanwir, om der er
mulighed for oprettelse af en sikker mail kun til Fast Track henvendelser, så vi sikrer at anmodningen
kommer i de rette hænder med det samme. Dette er vigtigt, da den sygemeldte indenfor 2 dage skal
acceptere, at der iværksættes Fast Track.
Det foreslås, at fagspecialist gennemgår de 10 længste sager i teamet for at sikre, at der fortsat i disse er
grundlag for sygedagpengeudbetaling. Denne mulighed vil blive drøftet.
Bitten Hansen
Faglig Koordinator
2
Bilag: 3.2. Referat af 6. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og
beskæftigelse - 22. januar 2015
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 22670/15
N O TAT
KKR
HOVEDSTADEN
Referat af 6. møde i embedsmandsudvalget
den 22. januar
Den 22. januar 2015
Sags ID: SAG-2014-02036
Dok.ID: 1965295
Deltagere:
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand)
Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø
Anders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs
Ulrich Schmidt-Hansen, Social- og Sundhedsdirektør i Herlev
Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj
Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk
[email protected]
Direkte
Mobil 2463 7661
Albertslund Kommune
Nordmarks Alle
2620 Albertslund
www.kl.dk/kkr-hovedstaden
Afbud:
Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i Albertslund
Lene Magnussen, Direktør i Glostrup
Fra sekretariatet:
Uddannelseskoordinator Henrik Vittrup, KKR Hovedstaden
Projektmedarbejder Christian Lærke Christensen, Gladsaxe Kommune
Chefkonsulent Hanne Agerbak, KKR Hovedstaden
Centerchef Claus Billehøj deltog fra kl. 10-11 vedr. punkterne ReVUS, fælles ungeindsats og Copenhagen Health Tech Cluster
1. Godkendelse af dagsorden og bordet rundt
Dagsorden blev godkendt.
Bo Rasmussen orienterede om status for arbejdet med CoPENHAGEN.
Det der drøftes pt. er særligt den skånske deltagelse, snitflader i forhold til
Øresundskomiteen samt opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet.
Side 1/4
I forhold til Vækstforum har der 6. januar 2015 været et ekstraordinært møde vedrørende en ny resultatkontrakt for Wonderful Copenhagen. Det er
vurderingen af CoPENHAGEN-samarbejdet er skrevet tydeligt ind i resultatkontrakten.
Lars Hansen orienterede om Hovedstadens Iværksætterprogram HIP. Der
er herunder behov for en afklaring af, hvad det er Væksthuset skal stille til
rådighed. Det blev aftalt, at sagen sættes på K29 med en tydeliggørelse af,
hvad kommunernes tilslutning/opbakning indebærer.
Endelig orienterede Bo Rasmussen om, at der i øjeblikket pågår en proces i
forhold til ansættelse af en medarbejder til det fælles sekretariat for C oPENHAGEN
2. Drøftelse af oplæg fra arbejdsgruppen vedr. beskæftigelsesområdet
Ulrich Schmidt Hansen orienterede om arbejdet i arbejdsgruppen, der blev
nedsat i forlængelse af KKR-mødet den 14. november 2014. De papirer der
er lagt frem omhandler:
• Forslag til områder for tværkommunale samarbejder og anbefalinger til,
hvad der skal forpligte den enkelte kommune
• Forslag til overordnede politiske pejlemærker
• Forslag til en understøttende administrativ organisering
Herudover er der udarbejdet en kortlægning af de tværkommunale samarbejder, der allerede findes.
Der var en drøftelse i forhold, hvor formaliseret det formaliserede sama rbejde skal være.
Endvidere drøftede udvalget anbefalingen vedrørende dokumentationskravet.
Der var opbakning til at indstille papirerne til drøftelse i K29 og dernæst
KKR Hovedstaden. Det er en balancegang i forhold til, hvor forpligtende
anbefalingerne i forhold til det tværkommunale samarbejde skal være, men
udvalgets vurdering, var at der er valgt den rette balance.
3. Drøftelse af oplæg vedr. fælles uddannelsesstrategi ved arbejdsgruppen
Henrik Vittrup orienterede om arbejdet vedrørende udkast til fælles uddannelsesstrategi. Der var bred opbakning til strategien og enighed om, at indstille strategien til drøftelse i K29.
2
4. Opfølgning på kortlægning af erhvervsfremmekortlægningen
gennemført at IRIS Group.
Som en del af opfølgningen på kortlægningen fra IRIS Group foreslås det,
at de enkelte kommuner indgår en samarbejdsaftale med Greater Copenhagen. Samarbejdsaftalen skal fokusere på, hvordan den enkelte kommunes
erhvervsservice spiller ind i forhold til den fælles vækstdagsorden.
Der nedsættes en arbejdsgruppe der kommer med oplæg til embedsmandsgruppen til, hvordan en evt. samarbejdsaftale kunne se ud. I arbejdsgruppen
deltager Christian Lærke Christensen fra Gladsaxe Kommune og den kommende medarbejder for CoPENHAGEN. Lars Hansen deltager i sparring
af arbejdsgruppen.
5. Forslag til dimensionering af pædagoguddannelsen ved Henrik Vittrup
Qua den lønnede praktik i pædagoguddannelsen har KKR indstillingsret til
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser om
dimensioneringsbehovet. Der var enighed om, at holde den samlede dimensionering af pædagoguddannelsen i 2015/16 uændret på 1.881 studerende. I
forhold til fordelingen af praktikpladser på de tre specialer anbefaler procentuelt med 51% på småbørnspædagogik, 27% på skole og fritid, og 22%
på den socialpædagogiske specialisering.
Udvalget drøftede, om det er muligt at hæve andelen på skole og fritid.
Denne overvejelse indgår i den videre proces med indstillingen til Politisk
Praktikpladsforum og dernæst KKR Hovedstaden.
6. ReVUS, ungeindsats og Copenhagen Health Tech Cluster ved
Claus Bjørn Billehøj
Claus Bjørn Billehøj orienterede om ReVUS. Det foreliggende udkast har
været behandlet i regionens erhvervs og vækstudvalg. ReVUS skal behandles i Danmarks Vækstråd den 12. marts. ReVUS bliver suppleret med en
række faktaark på de enkelte områder. ReVUS kommer i høring fra midten
af marts, når den har været i Danmarks Vækstråd.
Der var en drøftelse af behovet for, at de overordnede visioner omsættes til
helt konkrete initiativer, og hvordan dette sikres. Det nuværende udkast til
ReVUS sendes endvidere til K29 til orientering og Hjalte vil kort præsentere
det på mødet i K29.
Claus Billehøj orienterede endvidere om Copenhagen Health Tech Cluster.
Det blev aftalt, at der skal arbejdes med, hvordan flere kommuner kan bli-
3
ver engageret i CHC, så de initiativer der allerede foregår i kommunerne
kan komme alle til gode.
Endelig orienterede Claus Billehøj om regionens indsats i forhold til de unge. Der er startet et arbejde op sammen med Erhvervsskole Nordsjælland.
Aktuelt deltager bl.a. Hillerød Kommune. Udvalget henledte opmærksomheden på, at der er behov for at sikre, at initiativet tænkes sammen i forhold
til det allerede igangsatte initiativ Young Skills. Garantiskolekonceptet virker ikke, hvis ikke alle kommuner er med. Endvidere blev det aftalt, at Lisbeth Lentz og Ulrich Schmidt-Hansen indgår i en yderligere kvalificering af
projektet.
7. Evt.
Der var ingen punkter under evt.
4
Bilag: 3.3. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 22866/15
Til lovforslag nr. L 106
Folketinget 2014-15
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. januar 2015
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Midlertidig genindførelse af fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v.)
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1193 af 13. november 2014, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 1522 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 30, stk. 1 og 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf.
§§ 2 a og 2 b.«
2. § 30 affattes således:
»§ 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes
disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.
Stk. 2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26,
stk. 2, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis §
25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af om den pågældende har
forsørgelsespligt over for børn eller ikke.«
4. § 69 j, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til
egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.«
5. I § 98 a indsættes efter »kapitel«: »1 a og«.
6. § 98 a affattes således:
»§ 98 a. Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter
kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige
oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har
adgang til.«
§2
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, 3 og 5, træder i kraft den 1. februar 2015.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 4, og 6, træder i kraft den 1. januar 2016.
3. I § 69 j, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ægtefælles«: »eller
samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
Folketinget, den 22. januar 2015
MOGENS LYKKETOFT
/ Bent Bøgsted
AX016974
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0034708
Bilag: 3.4. Orienteringsbrev om ændring af lov om Cityring til at omfatte
afgrening til Sydhavnen og Nordhavnen, således naboerne til
disse metrobyggepladser tillige kan friholde beløb udbetalt af
Metroselskabet ved beregning af uddannelses- og
kontanthjælp
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 29953/15
Bilag: 3.5. Orienteringsbrev om ændring af formue- og fradragsreglerne for
uddannelses- og kontanthjælp for så vidt angår beløb
udbetalt af Metroselskabet I/S til naboerne til
metrobyggepladserne
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 29948/15
Bilag: 3.6. Orienteringsbrev om vedtagelse af lovforlsaget, der imidlertidigt
genindfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og
kontanthjælp for samlevers indtægter mv.
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 22865/15
Til kommuner m.fl.
Styrelsen for
Arbejdsmarked
og Rekruttering
Njalsgade 72A
DK-2300 København S
www.star.dk
T +45 7214 2000
E [email protected]
Orienteringsbrev om vedtagelse af lovforslaget, der midlertidigt genindfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter mv.
22-01-2015
J.nr. 2014-0034708
I forlængelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings brev af 19. januar 2015 om fremsættelse
og behandling i Folketinget af lovforslag nr. L 106 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, der skal korrigerer fejlen vedr. den for tidlige ophævelse af reglen om fradrag for samlevers indtægter, kan styrelsen nu orientere om, at lovforslaget dags dato er blevet vedtaget i Folketinget.
Den vedtagne L106 er vedhæftet.
Vedtagelsen af L 106 indebærer, at reglen om fradrag for en samlevers indtægter genindføres i lov om
aktiv socialpolitik i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015. En vedtagelse af lovforslaget betyder således, at en samlevers indtægter pr. 1. februar 2015 igen skal fradrages i hjælpen i
forbindelse med, at hjælpen beregnes med halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i 2015.
Vedtagelse af lovforslaget indebærer endvidere, at henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold genindsættes i lovens § 69 j, stk. 1, i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015.
Bestemmelsen anfører, at ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb udmåles uden hensyn til ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Genindsættelsen af henvisningen til samlevers indtægtsog formueforhold sker alene for at undgå tvivl om bestemmelsens rækkevidde.
Vedtagelsen af lovforslaget indebærer tillige, at der i lovens § 98 a i perioden fra den 1. februar 2015 til
den 31. december 2015 genindføres hjemmel til, at kommunerne i videst muligt omfang skal lave registerbaseret sagsbehandling, når de træffer afgørelser efter lovens kapitel 1 a, idet dette kapitel først ophæves den 1. januar 2016.
Spørgsmål kan rettes til Tina Holgaard Madsen, [email protected], Leo Torp, [email protected] og Birgitte S. Staffeldt, [email protected].
Venlig hilsen
Tina Holgaard Madsen
fuldmægtig
Arbejdsmarkedsydelser
Bilag: 3.7. Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget, der
midlertidigt genindfører hjemmel til at foretage fradrag i
uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter mv.
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 22860/15
Til kommuner m.fl.
Styrelsen for
Arbejdsmarked
og Rekruttering
Njalsgade 72A
DK-2300 København S
www.star.dk
T +45 7214 2000
E [email protected]
Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget, der
midlertidigt genindfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v.
19. januar 2015
J.nr. 2014-0034708
Folketinget har den 19. december 2014 vedtaget lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under
30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) - lov nr. 1522 af 27. december
2014.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sendte samme dag et orienteringsbrev til kommunerne
m.fl. om vedtagelsen af loven.
Styrelsen sendte yderligere et orienteringsbrev til kommunerne den 30. december 2014, idet styrelsen
var blevet opmærksom på, at der er en fejl i lovens bestemmelser om ikrafttræden. Fejlen betyder, at
reglen om fradrag for samlevers indtægter i kontanthjælpen allerede blev ophævet pr. 1. januar 2015.
Det kan oplyses, at der den 13. januar 2015 er fremsat lovforslag nr. L 106 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, der skal korrigerer fejlen vedr. den for tidlige ophævelse af reglen om fradrag for samlevers indtægter. Lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside:
http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L106/index.htm.
Det fremsatte lovforslag har til hensigt at genindføre reglen om fradrag for en samlevers indtægter i lov
om aktiv socialpolitik i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015. En vedtagelse af
lovforslaget betyder således, at en samlevers indtægter pr. 1. februar 2015 igen skal fradrages i hjælpen i
forbindelse med, at hjælpen beregnes med halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i 2015.
En vedtagelse af lovforslaget indebærer endvidere, at henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold genindsættes i lovens § 69 j, stk. 1, i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015.
Bestemmelsen anfører, at ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb udmåles uden hensyn til ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Genindsættelsen af henvisningen til samlevers indtægtsog formueforhold sker alene for at undgå tvivl om bestemmelsens rækkevidde.
En vedtagelse af lovforslaget indebærer tillige, at der i lovens § 98 a i perioden fra den 1. februar 2015
til den 31. december 2015 genindføres hjemmel til, at kommunerne i videst muligt omfang skal lave registerbaseret sagsbehandling, når de træffer afgørelser efter lovens kap. 1 a, idet dette kapitel først ophæves den 1. januar 2016.
På baggrund af henvendelser fra flere kommuner skal styrelsen oplyse, at der er alene tale om, at det er
hjemlen i § 30 i lov om aktiv socialpolitik til at foretage fradrag for samlevers indtægter, der ved en fejl
er blevet ophævet. Der er ikke tale om, at reglen om en samlevers formue tilsvarende er ophævet for tidligt. Det betyder, at en samlevers formue stadig indgår i beregningen af den halve virkning, herunder
også beregningen for januar 2015. Beregningen af den halve virkning for 2015 skal ske på samme måde
som i 2014. Der kan henvises til en beskrivelse af beregningen for 2014 (hvis samleveren har formue)
på Styrelsens hjemmeside: http://star.dk/da/Arbejdsmarkedspolitik/Kontanthjaelpsreformen2013/Spoergsmaal-og-svar.aspx.
Styrelsen kan endvidere henvise til de to tidligere udsendte orienteringsbreve, herunder orienteringsbrev
af 30. december 2014, hvoraf følgende fremgår vedr. hjælpen for januar 2015:
”På baggrund af den manglende hjemmel i de gældende regler til at foretage fradrag for en samlevers
indtægter i hjælpen skal kommunerne udbetale hjælpen for januar 2015 uden at foretage fradrag for en
samlevers indtægter. For de modtagere af forudbetalt hjælp, som når at få udbetalt hjælpen med fradrag
for en samlevers indtægter, skal kommunen foretage en ny beregning af hjælpen, hvor der ikke foretages fradrag for samlevers indtægter, og kommunen skal efterbetale det resterende beløb til modtageren
af hjælp.”
Spørgsmål kan rettes til Tina Holgaard Madsen, [email protected], Leo Torp, [email protected] og Birgitte S. Staffeldt, [email protected].
Venlig hilsen
Birgitte S. Staffeldt
specialkonsulent
Arbejdsmarkedsydelser
2
Bilag: 3.8. Nyhedsbrev fra Udlændingestyrelsen - februar 2015
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 40350/15
Nyhedsbrev
til politiet
Nyhedsbrev
til kommunerne
Særnummer
9. maj 2012
Nr. 1 – februar 2015
INDHOLD:
Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge og begrænsning i adgangen til
familiesammenføring
s. 2
Kontakt Udlændingestyrelsen
s. 5
Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø - Telefon: 35 36 66 00
Telefontid: mandag: 08.00 - 15.00; tirsdag–onsdag: 10.00 - 15.00; torsdag: 12.00 - 17.00 og fredag: 10.00 - 13.00
Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge og begrænsning i
adgangen til familiesammenføring
Folketinget har den 3. februar 2015 vedtaget nye regler for midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge, der søger om asyl i Danmark. Adgangen til familiesammenføring for disse udlændinge er
samtidig blevet begrænset.
Reglerne træder i kraft den 20. februar 2015 og gælder for ansøgninger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 indgivet fra den 14. november 2014 (tidspunktet for fremsættelsen af
lovforslaget).
Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse orientere om følgende:
1.
De nye regler for midlertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 3)
2.
Begrænsningen i adgangen til familiesammenføring
3.
Nye skemaer til brug for ansøgning om opholdstilladelse til ægtefæller og børn, hvor det
herboende familiemedlem har asyl
1. De nye regler for midlertidig beskyttelsesstatus
For at få asyl skal man enten opfylde betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 1 vedrører såkaldt konventionsstatus. Der gives i disse
tilfælde opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af FN’s Flygtningekonvention.
Ifølge FN's Flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive
forfulgt pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske
anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger.
Hvis en udlænding ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, kan udlændingen meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, såkaldt beskyttelsesstatus. I disse tilfælde meddeles
en udlænding opholdstilladelse, hvis vedkommende ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer
dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
I de tilfælde, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af
vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der midlertidig beskyttelsesstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 3.
Midlertidig beskyttelsesstatus meddeles for 1 år.
Opholdstilladelsen kan forlænges første gang efter 1 år. Opholdstilladelsen forlænges herefter efter 2 år
fra tidspunktet for en eventuel forlængelse, hvis det vurderes, at vedkommende fortsat har behov for
beskyttelse.
2. Begrænsningen i adgangen til familiesammenføring
De personer, der får midlertidig beskyttelsesstatus, kan først få familiesammenføring, hvis den
midlertidige opholdstilladelse forlænges efter det første års opholdstilladelse, medmindre helt særlige
grunde gør sig gældende.
Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø - Telefon: 35 36 66 00
Telefontid: mandag–onsdag: 09.00 - 15.00, torsdag: 12.00 - 17.00 og fredag: 09.00 - 12.00
Side 2 af 5
Hvis den midlertidige opholdstilladelse er forlænget, eller hvis der er indgivet ansøgning om forlængelse
tidligst 2 måneder før tilladelsens udløb, vil en ansøgning om familiesammenføring blive behandlet efter
de almindelige regler og procedurer.
Hvis den midlertidige opholdstilladelse ikke er forlænget, er der som udgangspunkt ikke adgang til
familiesammenføring. Der kan dog være særlige situationer, hvor et afslag på familiesammenføring kan
være særligt indgribende allerede inden for det første år. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis
personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller
hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet.
Når Udlændingestyrelsen behandler en ansøgning om familiesammenføring, hvor det herboende
familiemedlem har fået midlertidig beskyttelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3,
vil styrelsen af egen drift også behandle ansøgningen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og i den
forbindelse vurdere, hvorvidt det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at give afslag
på ansøgning om familiesammenføring.
3. Nye skemaer til brug for ansøgning om opholdstilladelse til ægtefæller og børn,
hvor det herboende familiemedlem har asyl, beskyttelsesstatus eller midlertidig
beskyttelsesstatus
Udlændingestyrelsen har lavet nye skemaer, som skal bruges til ansøgning om familiesammenføring,
hvor den herboende ægtefælle eller forælder har asyl, beskyttelsesstatus eller midlertidig
beskyttelsesstatus (opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 – i det følgende benævnt asyl). De nye
skemaer hedder FA10 for så vidt angår ægtefællesammenføring, FA11 for børn, der søger sammen med
en forælder, og FA12 for børn, der ikke søger samtidig med en forælder.
De ansøgningsskemaer, der hidtil har været anvendt i alle sager om familiesammenføring, vil
fremadrettet fortsat blive brugt i alle sager, hvor den herboende ægtefælle eller forælder ikke har asyl,
men enten har opholdstilladelse på et andet grundlag eller er dansk eller nordisk statsborger. Disse
skemaer hedder FA1 for så vidt angår ægtefællesammenføring, og FA6 og FA7 for så vidt angår
børnesammenføring.
De nye ansøgningsskemaer (FA10, FA11 og FA12) adskiller sig på visse punkter fra de skemaer (FA1,
FA6 og FA7), der hidtil har været anvendt i alle typer familiesammenføringssager. Det skyldes, at
Danmarks internationale forpligtelser ofte fører til, at en række krav fraviges, når den herboende person
har asyl. Derfor sondrer vi mellem to typer af spørgsmål i de nye ansøgningsskemaer.
Der er dels nogle helt grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan gives tilladelse til
ægtefælle- og børnesammenføring i Danmark. Det er fx et krav, at ægteskabet er gyldigt, og at
forælderen i Danmark har del i forældremyndigheden over et barn, der søger om opholdstilladelse. Derfor
stiller vi en række spørgsmål, som alle skal svare på.
Alle har ret til respekt for privatliv og familieliv. Det følger af den europæiske
menneskerettighedskonvention artikel 8. Hvis vi vurderer, at ansøger og den herboende ægtefælle eller
forælder ikke kan henvises til at leve som familie i et andet land, vil vi normalt ikke stille andre
betingelser end de grundlæggende betingelser for familiesammenføring.
I disse tilfælde har vi ikke brug for oplysninger om eksempelvis ægtefællernes tilknytning til Danmark
eller oplysninger om bolig- og indtægtsforhold. Der er derfor en række spørgsmål, som ansøger og den
herboende ægtefælle eller forælder ikke behøver at svare på. Det fremgår af vejledningen i
ansøgningsskemaerne, hvilke spørgsmål man skal svare på.
Hvis vi derimod vurderer, at ansøger og den herboende ægtefælle eller forælder kan henvises til at leve
som familie i et andet land, vil der også være en række andre betingelser, der normalt skal være opfyldt.
Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø - Telefon: 35 36 66 00
Telefontid: mandag–onsdag: 09.00 - 15.00, torsdag: 12.00 - 17.00 og fredag: 09.00 - 12.00
Side 3 af 5
Der er bl.a. et krav om, at ægtefæller skal have størst tilknytning til Danmark, og at ægtefællen i
Danmark har en egnet bolig og kan forsøge sig selv og sin ægtefælle.
Normalt udarbejder kommunen til brug for en ansøgning om ægtefællesammenføring en erklæring om,
hvorvidt den herboende person har modtaget visse sociale ydelser. Når den person, der bor i Danmark,
har opholdstilladelse på baggrund af asyl, stiller vi således kun dette krav, hvis vi vurderer, at parret kan
henvises til at leve som familie i et andet land.
Hvis den herboende person mener, at den pågældende fortsat er i risiko for forfølgelse eller overgreb i sit
hjemland eller i sin ægtefælles hjem- eller opholdsland, og parret derfor ikke kan henvises til at leve som
familie der, så behøver den herboende ikke indhente denne erklæring fra sin bopælskommune.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt den pågældende kan vende hjem uden risiko for forfølgelse eller overgreb i
sit hjemland, så opfordrer vi den pågældende til at indhente en udtalelse fra sin bopælskommune.
Hvis den person, der allerede bor i Danmark, har midlertidig beskyttelsesstatus og denne
opholdstilladelse ikke er søgt forlænget, er udgangspunktet, at der ikke kan gives tilladelse til
familiesammenføring. De nye skemaer skal imidlertid også anvendes for denne gruppe, hvis man vil
påberåbe sig, at der er tale om en helt særlig situation, hvor et afslag på familiesammenføring kan være
særligt indgribende også inden for den tidsmæssige udstrækning, hvor familiesammenføring som
hovedregel ikke er mulig.
Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø - Telefon: 35 36 66 00
Telefontid: mandag–onsdag: 09.00 - 15.00, torsdag: 12.00 - 17.00 og fredag: 09.00 - 12.00
Side 4 af 5
Kontakt Udlændingestyrelsen
Telefonisk henvendelse
Kommunale medarbejdere kan kontakte styrelsen
på vores særlige hotline for ansatte i kommunerne:
Hotline for ansatte i kommunerne: 35 30 82
30
Telefonerne er åbne:
Mandag-onsdag: 9.00 - 15.00; torsdag: 12.00 17.00 og fredag: 9.00 - 12.00
Henvendelse pr. e-mail
Fra og med den 3. februar 2014 begyndte
Udlændingestyrelsen at sende post til kommunerne
via Digital Post som led i den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi.
Kommunerne kan sende henvendelser pr. e-mail til
Udlændingestyrelsen via Digital Post.
Styrelsens CVR-nummer er: 77940413.
Dialogmøder m.v. med
Udlændingestyrelsen
Vi opfordrer alle kommuner til at kontakte os, hvis I
ønsker en nærmere gennemgang af særlige
udlændingeretlige områder m.v. Det vil vi så søge
at tage op inden for rammen af Det Regionale
Netværk.
Kontakt os på: [email protected].
Læs mere om Det Regionale Netværk her
Vi vil også gerne opfordre alle kommuner til at
orientere os, hvis I har ideer og forslag til indholdet
af de kommende nyhedsbreve. Disse kan sendes
til: [email protected].
Borgernes kontakt til
Udlændingestyrelsen
Personlig betjening af brugerne
Udlændingestyrelsens brugere kan møde op
personligt i styrelsens Borgerservice for at
indgive ansøgning om opholdstilladelse,
tilbagerejsetilladelse m.v. samt for at søge
vejledning og hjælp i forbindelse med ansøgning
om opholdstilladelse.
Borgerservice er åben for personlig henvendelse
mandag-onsdag kl. 8.30-12.00, torsdag kl.
11.30-17.30 og fredag kl. 10-13.
Borgere bosat uden for Storkøbenhavn kan
indgive ansøgninger hos deres lokale politi. Læs
nærmere på politi.dk.
Se liste over politistationer der kan optage
biometri.
Telefonisk henvendelse for brugerne
Brugerne kan ringe til Udlændingestyrelsen på
styrelsens hovednummer: 35 36 66 00.
Alle opkald bliver via en tast selv-menu
viderestillet til den rette gruppe i telefonienheden
i Udlændingestyrelsens Borgerservice.
Telefonerne er åbne:
Mandag-onsdag: 9.00 - 15.00; torsdag: 12.00 17.00 og fredag: 9.00 - 12.00
Henvendelse pr. e-mail
Udlændingestyrelsen har lanceret en
kontaktformular på nyidanmark.dk til
elektroniske (e-mail) henvendelser, som skal
gøre det enklere og mere overskueligt for
brugerne at kontakte styrelsen.
Kontaktformularen findes her
Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø - Telefon: 35 36 66 00
Telefontid: mandag–onsdag: 09.00 - 15.00, torsdag: 12.00 - 17.00 og fredag: 09.00 - 12.00
Side 5 af 5
Bilag: 3.9. Forslag til lov om kontantydelse
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 40365/15
Bilag: 3.10. Referat fra styregruppemøde den 18.02.15.pdf
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 41903/15
TÅRNBY KOMMUNE
REFERAT
MØDE I:
Styregruppen
DATO: 18-02--2015
EMNE:
Styregruppemøde
SAGSNR.: 12/12847
DELTAGERE:
Forvaltningschef Kim Madsen, Administrerende Direktør Bo
Hammer, 3F repræsentant Gert Knudsen, sagsbehandler Sara
Andersen, Jobcenterchef Dorte Spangsbo, Sara Claes Dragør,
Lajla Gudmund +ressource
AFBUD:
MØDENR.:
Dagsorden:
1.
2.
3.
4.
5.
Godkendelse af referat fra forrige møde. Beslutning om referent til aktuelle møde.
Status i Sygedagpengegruppen.
Strategi for sidste del af samarbejdsperioden – punktet rykket fra sidste møde i januar.
Gennemgang af talmaterialet.
Evt.
Ad. 1: Referat godkendt.
Ad. 2: Sara og Lajla informerede om status i sygedagpengeafdelingen. Sara informerede om, at der med
den nye organisering er sikret, at man føler, at man generelt kommer tidligere ind i sagerne, og at der i
forhold til at løse opgaverne er kommet mere fleksibilitet.
Generelt
relt ligger antallet af lange sager fortsat lidt højt, herunder særligt i lyset af, at der er 58
jobafklaringsforløb.
Det blev på sidste møde aftalt, at Lajla fra +ressource skulle gennemgå de lange sager, som har den højeste
anciennitet. Sagerne har i gennemsnit
nemsnit varet 234 uger. Gennemgangen viste, at der i 8 af 11 sager inden for
kort tid kunne iværksættes tiltag/initiativer, som kan bringe borgerne videre.
videre
Styregruppen drøftede årsagerne til, at sagerne var blevet relativt lange, og at der inden for en periode
pe
med fokus og konsulentbistand - på meget kort tid kan iværksættes tiltag, som hurtigt kan bringe en stor
del af borgerne videre.
Generelt blev det konkluderet, at +ressource i deres faglige bistand skal sikre, at der i hele afdelingen er
fokus på at overholde de aftalte arbejdsgange omkring alle de sager, som er forlængede, og at der indføres
en opfølgningsmodel, som sikrer, at fokus fastholdes på at bringe borgerne på forlængede sygedagpenge
videre.
Der blev endvidere nævnt, att der generelt i sagerne skal rettes fokus på beskæftigelsesmålet.
1
TÅRNBY KOMMUNE
Ad 3: Den fastlagte plan i forhold til orientering af beskæftigelsesudvalget blev præsenteret. Det er
hensigten, at der på udvalgsmødet den 21. april præsenteres en evaluering af partnerskabet, og at der
samtidig opsummeres en række centrale læringspunkter fra samarbejdet.
Det er styregruppens opfattelse, at investeringsstrategien bag partnerskabet har medført betydelige
kvantitative og ikke mindst kvalitative effekter. Udgifterne til sygedagpenge er faldet
falde betydeligt,
medarbejderne føler selv, at de i dag leverer en bedre kvalitet i sagsbehandlingen og både klageprocenter
og omgørelsesprocenterne har været faldende.
Det blev aftalt, at der på næste styregruppe drøftes et udkast til notat, som også skal indeholde
ind
medarbejdernes vinkler herpå. Det sker enten via et fokusgruppe interview eller via et spørgeskema til alle
medarbejdere.
Ad 4: Gennemgangen af talmaterialet bekræfter billedet fra punkt 2 af, at der for tiden og som følge af
reformen fortsat er relativt
ativt mange lange sager. Et betydeligt lyspunkt er, at satsningen på Fast Track har
givet betydelige resultater i form af en mærkbar stigning i andelen af delvise raskmeldinger, særligt helt
tidligt i sygdomsperioden.
Ad 5: Der var ingen bemærkninger under
unde eventuelt.
2
Bilag: 3.11. Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse med
behandling af sager om gensidig forsørgelsespligt for
samlevende i overgangsåret 2015
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 46090/15
Til kommuner m.fl.
Styrelsen for
Arbejdsmarked
og Rekruttering
Njalsgade 72A
DK-2300 København S
www.star.dk
T +45 7214 2000
E [email protected]
Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse med
behandling af sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i
overgangsåret 2015
02-03-2015
Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende betyder, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov
om aktiv socialpolitik (LAS), jf. § 2 a i loven.
Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 1522 af 27. december 2014 ophæves den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med virkning fra den 1. januar 2016.
Ligesom 2014 bliver 2015 et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet har halv virkning. Således vil principperne ved tildeling og udmåling af uddannelses- og kontanthjælp til samlevende være de samme i 2015, som de var i 2014.
Orienteringsbrevet tager udgangspunkt i bemærkningerne til lovforslag nr. L 224 af 28. maj 2013 (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt
mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.).
Hvornår er man samlevende
1. I § 2 b i LAS defineres, hvornår to personer anses for samlevende og dermed er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt.
Følgende skal være opfyldt for, at to personer kan anses for samlevende:
1. de begge er fyldt 25 år,
2. de begge er ugifte,
3. de har fælles bopæl,
4. de er ikke slægtninge i ret op- eller nedstigende linje, og
5. de er ikke søskende, og
6. betingelserne i stk. 2 eller 3 er opfyldt
Alle seks betingelser skal være opfyldt. Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om samlevende i lovens
forstand. Dette fremgår af § 2 b, stk. 1, i LAS.
Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag.
2. Det fremgår af § 2 b, stk. 1, nr. 6, at det er et krav, at en af betingelserne i stk. 2 eller stk. 3 er opfyldt.
Det betyder, at når alle betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt, så kræves det yderligere, at en af
betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt eller kommunen efter § 2 b, stk. 3 kan anse de to personer for at
være samlevende, når de har et samliv af ægteskabslignede karakter. I den forbindelse skal det særligt
bemærkes, at hvis ingen af betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt, skal kommunen ikke undersøge en
ansøgers forhold yderligere, medmindre at kommunen har oplysninger, der indikerer, at der er tale om et
samlivsforhold af ægteskabslignende karakter.
Af § 2 b, stk. 2, fremgår, at ud over kravene i stk. 1, skal én af følgende betingelser være opfyldt, for at
to personer kan anses for samlevende:
1. ansøger har mindst ét fælles barn med samboen,
2. ansøger og samboen er eller har været noteret som samlevende i ATP, eller
3. ansøger tidligere har været gift med sin sambo, medmindre de er separeret eller skilt inden for
de seneste 3 måneder.
Parret er således samlevende, hvis ansøger opfylder alle betingelserne i stk.1 og én af betingelserne i
stk.2.
Eksempel: Parret opfylder alle betingelserne i henhold til § 2 b, stk. 1, og har et fælles barn. De er derfor
samlevende. Kommunen har tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt og skal derfor træffe afgørelse.
3. Er alle betingelser i § 2 b, stk. 1, nr. 1-5, opfyldt, og opfylder ansøger ikke en af betingelserne i § 2 b,
stk. 2, kan kommunen træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, hvis det vurderes, at der er et samliv af ægteskabslignende karakter, jf. § 2 b, stk. 3, i LAS.
Hvis ansøgeren - eksempelvis ved ansøgningen om hjælp - angiver sig som samlevende, og samboen
bekræfter dette ved kommunens partshøring om forholdet, kan kommunen umiddelbart betragte de to
personer som samlevende og derved fastslå gensidig forsørgelsespligt.
Såfremt ansøgeren ikke har angivet sig som samlevende, og kommunen kan se, at der bor en anden på
samme adresse, og begge parter opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1 - 5 men ikke én af betingelserne i § 2 b, stk. 2, kan kommunen efter omstændighederne gennemføre en nærmere undersøgelse af
forholdene og derefter træffe afgørelse ud fra en konkret, individuel vurdering.
Reglerne om gensidig forsørgelsespligt omfatter ikke to personer, der deler bolig med henblik på at have
en billigere boligudgift, men ellers ikke har et samliv, der har ægteskabslignende karakter. Den omstændighed, at de ind imellem indtager måltider sammen i den fælles bolig og deler bad, køkken, køkkenredskaber og køleskab, indebærer ikke i sig selv, at kommunen kan statuere gensidig forsørgelsespligt med den virkning, at de to parter skal pålægges pligt til at forsørge hinanden.
Hvis der ikke er yderligere oplysninger, der indikerer, at der kan være tale om et samliv af ægteskabslignende karakter, skal kommunens ikke undersøge ansøgerens forhold yderligere.
Hvis kommunen har oplysninger, der indikerer, at der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter, skal kommunen gå ind i en nøjere undersøgelse af sagen. Sådanne indikationer kan eksempelvis være:
• At ansøger og sambo ejer den fælles bolig sammen, herunder har gæld i den fælles bolig.
• At ansøger ejer større forbrugsgoder, som fx bil eller fritidsfaciliteter, fx fritidshus, i fællesskab
med sin sambo.
• At ansøger har fælles gæld eller formue med sin sambo.
• At ansøger har fælles bankkonto med sin sambo.
• At ansøger har boet mindst 2 år sammen med sin sambo.
Disse er indikationer, der kan give et billede af et samliv af en sådan fasthed og karakter, at kommunen
kan anse det for godtgjort i tilstrækkelig grad, at der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter.
2
Der henvises til lovforslag L 224 (Folketinget 2012-13), bemærkningerne til nr. 4 (kapitel 1 a).
Indhentelse af oplysninger til brug for vurdering af samliv
Det fremgår af § 98 a i LAS, at kommunen skal, når den træffer afgørelser om gensidig forsørgelsespligt
for samlevende efter lovens kapitel 1 a, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra
elektroniske registre, som kommunen har adgang til, fx cpr-registeret.
Af bemærkninger i L 224 til § 98 a fremgår det: ” Indhentelse af oplysningerne skal ske indenfor rammerne af reglerne i forvaltningsloven og persondataloven mv. om indhentelse af oplysninger, herunder
reglerne om samtykke og partshøring. Kommunen skal derfor, inden de foretager en samkøring, orientere de berørte personer, inden samkøringen foretages.”
Af Ankestyrelsens principafgørelse 49-14 fremgår det, at kommunen således ikke skal indhente oplysninger om en persons økonomiske eller personlige forhold hos personen selv, hvis oplysningerne allerede fremgår af de registre, som kommunen har adgang til. Kommunen skal kun indsamle oplysninger,
der er nødvendige for at kunne fastslå, om to personer anses for samlevende. Kommunen skal derfor
som udgangspunkt kun indhente oplysninger, som kan belyse, om de objektive betingelser i § 2 b, stk. 1
og 2, i LAS er opfyldt. Er betingelserne i lovens § 2 b, stk. 1 og 2, opfyldt, anses to personer for samlevende i lovens forstand, og kommunen skal ikke indhente yderligere oplysninger til belysning af, om
kravet i § 2 b, stk. 3, er opfyldt.
Der henvises til lovforslag L 224 (Folketinget 2012-13), bemærkningerne til nr. 106 til § 98 a.
Betydning af forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse
Det fremgår af § 2 c i LAS, at kommunen træffer afgørelse, om en ansøger og en sambo anses for samlevende efter §§ 2 a og 2 b i LAS.
Det fremgår af lovbemærkningerne (L 224) til nr. 4 (kapitel 1 a): ”Hvis ansøgeren, . . . , anses for samlevende, er ansøgers sambo part i sagen, og kommunen skal skriftligt meddele ansøgerens sambo, hvilke
oplysninger kommunen agter at træffe afgørelse på grundlag af. Samboen anmodes heri om at afgive en
udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19. Partshøringen bør indeholde oplysning om, hvad forsørgelsespligten indebærer, fx at hver af de samlevende får pligt til at overlade den anden part tilstrækkeligt til, at
denne kan få fyldestgjort sit behov i fornødent omfang.”
Partshøring er en forvaltningsretlig garantiforskrift, der ved manglende overholdelse kan medføre, at afgørelsen er ugyldig og dermed ikke får retsvirkning, såfremt partshøring i den konkrete sag kunne have
betydning for sagsoplysningen og dermed sagens udfald. Hvis en afgørelse er ugyldig, skal parterne stilles som om afgørelsen ikke var truffet.
Kommunen har pligt til at journalisere partshøringsbrevet på personsagen. Det følger af god forvaltningsskik og lov om offentlighed i forvaltningen.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 49-14, at et partshøringsbrev, der sendes som en masseforsendelse – det vil sige enslydende breve, der sendes til forskellige adresser - vil ikke kunne opfylde
kravet i forvaltningslovens § 19, stk. 1. Efter § 19, stk. 1, i forvaltningsloven skal parterne i sagen gøres
bekendt med, hvilke bestemte oplysninger, kommunen er i besiddelse af, om en sags faktiske grundlag,
og som kommunen vil lade indgå i vurderingen af, om der er tale om samliv i lovens forstand.
Kommunen skal i sin afgørelse om samliv give en begrundelse for afgørelsen, dette fremgår af forvaltningslovens §§ 22-24. Når kommunen begrunder afgørelsen, skal kommunen henvise til de retsregler,
3
som afgørelsen er truffet efter. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn,
skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Afgørelsen om samliv skal desuden ledsages af en klagevejledning med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om tidsfrist, jf. forvaltningslovens § 25.
Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Kommunen er omfattet af reglerne om notatpligt i offentlighedslovens § 13 og har pligt til at notere oplysninger, som kommunen mundtligt modtager vedrørende en sags faktiske omstændigheder, hvis de har
betydning for sagens afgørelse, eller hvis oplysningerne i øvrigt er væsentlige.
En afgørelse, om at et par skal anses for samlevende og derfor har gensidig forsørgelsespligt efter lov
om aktiv socialpolitik, skal for at have virkning meddeles til dem, afgørelsen vedrører - dvs. til både ansøgeren og samleveren. Afgørelsen har derfor ikke virkning førend den er meddelt til begge parter, hvilket vil sige, at den ikke kan håndhæves, og at der i kontanthjælpssystemet ikke kan beregnes uddannelses- eller kontanthjælp med gensidig forsørgelsespligt for samlevende, førend såvel ansøger som samlever har fået afgørelsen meddelt.
Der henvises til lovforslag L 224 (Folketinget 2012-13), bemærkningerne til nr. 4 (kapitel 1 a).
Samlever vil ikke opfylde sin forsørgelsespligt
Hvis en samlever forsømmer at opfylde sin forsørgelsespligt over for en ansøger, udbetaler kommunen
uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren, da ingen må efterlades uden adgang til forsørgelse. Herefter kan kommunen opkræve et beløb hos den, der har forsørgelsespligten (samleveren) svarende til den
udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 97 a i LAS.
Hvis der er udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp til den ansøgende samlever, kan kommunen alene
opkræve et beløb hos den forsømmelige forsørger svarende til det beløb, som er udlagt for den forsørger, der ikke vil opfylde sin forsørgelsespligt.
I overgangsåret 2015 skal kommunen fradrage den hjælp, som den ansøgende samlever har ret til som
følge af beregningen efter overgangsreglen om halv virkning, i den samlede hjælp, før beløbet, der er
udlagt, kan beregnes og derefter opkræves hos samleveren.
Beregning af halv virkning, når samlever og/eller ansøger har formue
I overgangsåret 2015, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende skal beregnes med halv virkning, vil det have betydning for den tredelte beregning, om parret har formue, størrelsen af parrets evt.
formue, og hvorledes formuen er fordelt mellem parterne.
Eks. 1. Samlever har formue på 10.000 kr. Ansøger har tillige 10.000 kr. De er begge over 30 år og har
ingen børn. Samlever tjener 10.849 kr. om måneden.
1. del: Ansøger beregnes som enlig. Der ses bort fra ansøgers formue op til 10.000 kr. –
beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 10.849 kr.
2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt. Der ses bort fra parrets samlede formue på op til 20.000 kr. – beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 10.849 kr.
3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (10.849 + 10.849): 2 - ansøger har
herefter ret til 10.849 kr.
Eks. 2. Samlever har formue på 40.000 kr. Ansøger har ikke formue. De er begge over 30 år og har ingen børn. Samlever tjener 10.849 kr. om måneden.
4
1. del: Ansøger beregnes som enlig. Ansøger kan få udmålt 10.849 kr. i kontanthjælp.
2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt. Der ses bort fra parrets samlede formue på op til 20.000 kr. Ansøger kan ikke få kontanthjælp.
3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (10.849 + 0) : 2 - ansøger har herefter ret til 5.424,50 kr.
Eks. 3. Samlever har ikke formue. Ansøger har formue på 20.000 kr. De er begge over 30 år, og har ingen børn. Samlever tjener 10.849 kr. om måneden.
1. del: Ansøger beregnes som enlig. Der ses bort fra ansøgers formue op til 10.000 kr. –
beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 849 kr.
2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt. Der ses bort fra parrets samlede formue på op til 20.000 kr. – beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 10.849 kr.
3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (849 + 10.849) : 2 – beløbet, der
kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 5.849 kr.
Formue i form af kapitalpension
Kommunen ser i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) bort fra formue i form af
kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet,
og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Tidspunktet regnes fra ansøgningen om hjælp efter lovens
§ 11.
Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af kapitalpension m.v., som ikke
overstiger 50.000 kr., for ægtefæller og samlevere 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, samt gebyrer o.l.
Dette gælder også for samlevende i overgangsåret. En samlevers forhold skal først inddrages fra det
tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse om, at parret er samlevende. Det vil sige, at karensperioden
først løber fra afgørelsestidspunktet, og kapitalpensionsformuen skal først inddrages seks måneder efter
dette tidspunkt.
Eks. 4. Samlever er lønmodtager med en månedsløn på 30.000 kr. og har en kapitalpension på 150.000
kr. Ansøger har ingen formue/kapitalpension, begge er fyldt 30 år, de har ingen børn, og der er gået seks
måneder, siden kommunen traf afgørelsen om, at parret er samlevende.
1. del: Ansøger beregnes som enlig. Beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er 10.849
kr.
2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt. Lønmodtagerens månedsløn gør, at det
beløb, der kan udmåles i kontanthjælp, er 0 kr.
3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (10.849 + 0) : 2 - ansøger har herefter ret til 5.424,50 kr.
Eks. 5. Samlever er lønmodtager med en månedsløn på 18.000 kr. og har en kapitalpension på 150.000
kr. Ansøger har ingen formue/kapitalpension, begge er fyldt 30 år, de har ingen børn, og der er gået seks
måneder, siden kommunen traf afgørelsen om, at parret er samlevende.
1. del: Ansøger beregnes som enlig. Beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er 10.849
kr.
2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt. Lønmodtagerens månedsløn gør, at der
i princippet skal beregnes supplerende hjælp til parret, men samleverens formue i kapitalpension gør, at det beløb, der kan udmåles i kontanthjælp, er 0 kr..
5
3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (10.849 + 0) : 2 - ansøger har herefter ret til 5.424,50 kr.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan endvidere henvise til spørgsmål/svar om kontanthjælpsreformen på styrelsens hjemmeside:
http://star.dk/da/Arbejdsmarkedspolitik/Kontanthjaelpsreformen-2013/Spoergsmaal-og-svar.aspx
Yderligere spørgsmål til ovenstående kan rettes til Leo Torp, [email protected], Birgitte Staffeldt, [email protected]
samt Tina Holgaard Madsen, [email protected].
Venlig hilsen
Tina Holgaard Madsen
Fuldmægtig
Arbejdsmarkedsydelser
6
Bilag: 3.12. Orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og
administration på det sociale område - lov om kontantydelse
omfattes af retsikkerhedsloven
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 43082/15
Bilag: 3.13. Ny revideret vejledning om løntilskud
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 52763/15
Vejledning om løntilskud (januar 2015)
Indhold:
1. Vejledningens opbygning
2. Formål
3. Personkreds og krav om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere
3.1. Hvem kan få tilbud om ansættelse med løntilskud?
3.2. Krav til forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver
3.3. Særligt om personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret samt modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring
3.3.1. Om personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret
3.3.2. Om modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
4. Varighed af løntilskud
4.1. Ugyldige tilbud – fx pga. ophør af dagpengeret
5. Virksomheder – hvor der ikke kan ske ansættelse med løntilskud
5.1. Forbud mod ansættelse med løntilskud hos ægtefælle, registrerede partner eller
samlever
5.2. Forbud mod tilbud i den virksomhed, hvor man senest har været ansat
5.3. Forbud mod løntilskud som eksportstøtte m.v.
5.4. Forbud mod løntilskud til kriseramte virksomheder
6. Løn og arbejdsvilkår
6.1. Ansættelseskontrakt – ansættelsesbrev m.v.
6.2. Løn og arbejdstid hos private arbejdsgivere – dagpenge-, kontanthjælps-,
uddannelseshjælps og sygedagpengemodtagere og selvforsørgende (LAB § 2, nr. 1, 2,
3, 5,10, 11 - 14)
6.2.1. Uenighed om hvorvidt løn- og arbejdsvilkår er
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt
gældende
6.2.2. Konkurrence- og kundeklausuler
6.2.3. Deltidsansættelse hos en privat arbejdsgiver
6.3. Løn og arbejdstid hos offentlige arbejdsgivere – dagpenge-, kontanthjælps-,
uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt selvforsørgende (LAB § 2, nr. 1,
2, 3, 5,10, 11 - 14)
6.3.1. Lønvilkår ved ansættelse med løntilskud hos offentlig arbejdsgiver
6.3.2. Tillæg
1
6.3.3. Arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentlig
arbejdsgiver
6.3.4. Beregninger af lønnen i forskellige situationer
6.3.5. Eksempler på beregning af løn- og timetal for forsikrede ledige
6.3.6. Eksempler på beregning af løn- og timetal for kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere
6.3.7. Periodiske reguleringer i timeløn
6.4. Løn og arbejdstid – revalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den
særlige ordning for nyuddannede handicappede og ledige selvforsørgende(LAB § 2,
nr. 4, 6, 8 og 10)
6.4.1. Arbejdsvilkår for revalidender
6.4.2. Arbejdsvilkår for førtidspensionister
6.4.3. Arbejdsvilkår for personer omfattet af den særlige ordning for
nyuddannede handicappede
6.4.4. Arbejdsvilkår for ledige selvforsørgende
6.5. Anden lovgivning, der gælder for lønmodtagere
7. Merbeskæftigelse m.v.
7.1. Merbeskæftigelse – nettoudvidelse og afgrænsning af virksomhedsbegreb ved Pnummer – også i forhold til rimelighedskravet
7.1.1. Drøftelse af ansættelser med løntilskud med repræsentant for
virksomhedens ansatte
7.1.2. Merbeskæftigelseskravet – nettoudvidelse
7.1.3. Merbeskæftigelseskravet i private virksomheder
7.1.4. Merbeskæftigelseskravet i offentlige virksomheder
7.1.5. Afgrænsningen af virksomheden ved hjælp af P-nummer ved
merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet
7.1.6. Mulighed for at fravige reglen om P-nummeret i visse tilfælde ved
merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet
7.1.7. Merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet) ved ansættelser
med løntilskud i vikarvirksomheder
7.2. Særligt merbeskæftigelseskrav for revalidender, førtidspensionister og personer,
der er omfattet af den særlige ordning for nyuddannede handicappede (LAB § 2, nr. 4,
6 og 8)
7.3. Kontrol med merbeskæftigelseskravet
7.3.1. Private arbejdsgivere
7.3.2. Offentlige arbejdsgivere
8. Rimelighedskravet
8.1. Rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og ansatte med
løntilskud
8.2. Max antal ansatte med løntilskud og i virksomhedspraktik
8.3. Fravigelse af max-antallet af personer i løntilskud og virksomhedspraktik ved
ansættelse af førtidspensionister – kun for offentlige virksomheder
8.4. Opgørelse af antal af ordinært ansatte
8.5. Afgræsning af virksomheden som P-nummer
9. Medinddragelse af repræsentanter for virksomhedens ansatte m.v.
9.1. Private arbejdsgivere
9.2. Offentlige arbejdsgivere
9.3. Erklæring i forbindelse med rimelighedskravet
2
10. Diverse bestemmelser
10.1. Definition af offentlige arbejdsgivere
10.2. Løntilskud i kombination med uddannelse
10.3. Opfølgning ved sygdom
10.4. Underretning af jobcenteret
10.5. Ansættelse med løntilskud i udlandet
10.5.1. Løntilskudsansættelse på fremmede landes ambassader i
Danmark m.v.
11. Løntilskud – størrelse m.v.
11.1. Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende
11.2. Revalidender
11.3. Sygedagpengemodtagere
11.4. Førtidspensionister
11.5. Personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede
11.6. Ferie og overarbejde
11.7. Ændring af løntilskuddets størrelse
11.8. Støtteloft
12. Konkurrenceforvridning
13. Befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor
13.1. Befordringsgodtgørelse
13.1.1. Persongrupper og procedure for ansøgning
13.2. Hjælpemidler og mentor
13.2.1. Hjælpemidler
13.2.2. Mentor
14. Støtteintensitet (støtteloft) m.v.
14.1. Støtteloft
14.2. To lofter for bruttostøtteintensitet
14.3. Beregning af bruttostøtteintensitet inden for loftet på 50 pct.
14.4. Anden offentlig støtte
15. Udbetaling m.v.
15.1. Sygedagpenge, overarbejde, underretning af jobcenteret m.v.
15.1.1. Sygedagpenge
15.1.2. Løntilskudsperiodens længde
15.1.3. Overarbejde
15.1.4. Flytning til ny opholdskommune
15.2. Udbetaling og udbetalingsgrundlag m.v.
15.3. Annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v.
16. Klageadgang.
3
1. Vejledningens opbygning
Vejledningen beskriver primært reglerne og vejledende udtalelser for løntilskud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kapitel 12, §§ 51 – 68 og bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats (BAB) kapitel 10, §§ 68 – 94.
Der er for alle afsnit først henvist til bestemmelserne i LAB. Den del af bekendtgørelsens regler, der
er en direkte præcisering/uddybning af LAB bestemmelser, er gennemgået i forbindelse med de
relevante lovbestemmelser.
Den del af bekendtgørelsens bestemmelser, der har et selvstændigt indhold, er gennemgået på de
steder, hvor det forekommer logisk, og en del er samlet i et særskilt afsnit under afsnit 10. Diverse
bestemmelser.
Andre aktører, der har fået overladt beskæftigelsesindsatsen for en person, har samme funktioner
som jobcenteret.
2. Formål
LAB
§ 52. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives
1) med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14,
2) med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 6, og
3) med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.
Bestemmelsen angiver formålene med et tilbud om ansættelse med løntilskud for de forskellige
grupper, der kan få et sådant tilbud. Tilbud om ansættelse med løntilskud er en ud af tre muligheder.
Fælles for tilbudsmulighederne er, at de så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra en vurdering af den enkeltes ønsker og
forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller
delvis selvforsørgelse, jf. LAB § 22, stk. 3. Hovedformålet med ansættelse med løntilskud er
opkvalificering, som skal bringe den ledige tættere på et job.
For ledige a-dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, revalidender og
sygedagepengemodtagere er formålet med tilbud om ansættelse med løntilskud oplæring og
genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Oplæringen og genoptræningen behøver således ikke være af faglig karakter, men kan eksempelvis
også bestå i, at den ledige igen bliver vænnet til at møde på en arbejdsplads, deltage i
arbejdsprocesser sammen med kolleger, indrette sig efter instrukser fra arbejdsledere m.m.
For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som får førtidspension, og som ikke er i
stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår, er formålet at opnå
eller fastholde beskæftigelse. For personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt
nyuddannede handicappede, er formålet at bidrage til indslusning på arbejdsmarkedet.
4
3. Personkreds og krav til forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere
LAB
§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-14, kan få tilbud om ansættelse med
løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer, der er omfattet
af § 2, nr. 5 og 14, og som er i et ansættelsesforhold. For personer omfattet af § 2. nr. 12, er det en
betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate.
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog
stk. 4,
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3,10, 12 og 13, i en sammenhængende periode på mere end 6
måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der
har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter
kapitel 12 eller har været ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 4,
Stk. 3. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr.5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have
modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk.4.
2) som er omfattet af § 2, nr.11, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have
modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller
have været ledige selvforsørgende jf. dog stk.4, og
3) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have
modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,
arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk.4.
Stk. 4. Varighedskravene i stk. 2 og 3 gælder ikke, hvis personen
1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
§ 52 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud
efter kap. 12, såfremt betingelserne i dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt og
personen selv har fundet tilbuddet.
Stk.2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud.
§ 75 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr.10, har ret til tilbud efter kap. 10-12, medmindre
tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder (…).
5
3.1. Hvem kan få tilbud om ansættelse med løntilskud?
Personer, der modtager a-dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp, revalidender,
førtidspensionister, er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede,
modtager ressourceforløbsydelse og personer der modtager uddannelseshjælp og som er
uddannelsesparat eller aktivitetsparat, kan få tilbud om at blive ansat med løntilskud i en privat eller
offentlig virksomhed.
Personer, der er åbenlyst uddannelsesparate kan ikke få tilbud om ansættelse med løntilskud.
For sygedagpengemodtagere er det en betingelse, at de ikke er i et ansættelsesforhold.
Sygedagpengemodtagere, der er i et ansættelsesforhold, vil derimod godt kunne få tilbud om
virksomhedspraktik, jf. LAB § 42.
For førtidspensionister er det en betingelse, at de ikke er i stand til at fastholde eller opnå
beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 2, nr. 6.
Efter LAB kapitel 13 a kan også selvforsørgende få tilbud om ansættelse med løntilskud (det er ikke
en ret). Ved selvforsørgende forstås personer, der er omfattet af LAB § 2, nr. 10, dvs. personer, der
ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til
forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp efter
lov om en aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer der ikke
kan få tilbud efter integrationsloven. Det bemærkes, at den selvforsørgende skal have været ledig –
altså uden beskæftigelse – i mindst 6 måneder inden der kan gives tilbud om løntilskudsansættelse.
(Jf. endvidere afsnit 6.4.4, om løn- og arbejdsvilkår for selvforsørgende)
Hvis en person mister retten til dagpenge eller kontanthjælp, mens den pågældende er ansat med
løntilskud, kan der ikke længere udbetales løntilskud til arbejdsgiveren, jf. LAB § 24, stk. 1 og 2.
Der vil dog kunne udbetales løntilskud i en periode svarende til det opsigelsesvarsel, personen er
ansat med. Om ansættelsesforholdet fortsætter eller ophører, afhænger af de ansættelsesretlige
regler. Det samme gælder for revalidender, jf. LAB § 24, stk. 3.
Kontanthjælpsmodtagere, der selv finder og aftaler et løntilskudsjob med en arbejdsgiver, har ret til
tilbuddet. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt (merbeskæftigelses- og
forholdstalskrav etc.), jf. LAB § 52 a. (For forsikrede ledige træder denne mulighed dog først i
kraft pr. 1. juli 2015).
3.2. Krav til forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private
arbejdsgivere
Efter § 51, stk. 2, stilles der krav om en vis forudgående ledighed (ledighedsanciennitet), hvis
dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer der modtager
ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælpsmodtagere skal have tilbud om ansættelse med
løntilskud.
Dagpengemodtagere skal have været ledige i sammenlagt 6 måneder, mens kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere skal have modtaget kontant- eller uddannelseshjælp i en
sammenhængende periode på mere end 6 måneder. Selvforsørgende skal have været ledige – altså
uden beskæftigelse – i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.
6
Sygedagpengemodtagere skal have modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
eller modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge i sammenlagt mere end 6 måneder.
Følgende grupper kan få tilbud om ansættelse med løntilskud uafhængigt af den forudgående
ledighedsperiodes længde:
 Revalidender
 Førtidspensionister
 Personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede
 Personer, der ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere
niveau
 Personer over 50 år
 Enlige forsørgere
Den gruppe, der kan fritages fra kravet om forudgående ledighed på grund af manglende
uddannelse er i EU´s gruppefritagelses-forordning formuleret som »personer uden en boglig eller
faglig uddannelse på gymnasieniveau (ISCED 3)«. Det svarer efter danske forhold til »personer,
som ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere
niveau«.
ISCED står for International Standard Classification of Education. ISCED 3 omfatter gymnasiale
uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser mv.
Gymnasiale uddannelser er: Studentereksamen (Stx), højere handelseksamen (Hhx), højere teknisk
eksamen (Htx), højere forberedelseseksamen (Hf) og studenterkursus.
Erhvervsfaglige uddannelser mv. er erhvervsuddannelser inklusiv eux. En erhvervsuddannelse kan
påbegyndes lige efter folkeskolen, og uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og
perioder i praktik. Eux er en studiekompetencegivende eksamen på gymnasialt niveau, som tages
samtidig med, at eleven er i gang med sin erhvervsuddannelse.
Som erhvervsuddannelser medregnes også erhvervsgrunduddannelsen (egu) og de maritime
uddannelser.
Kravene til selvforsørgende følger (bortset fra lønnen under ansættelse i løntilskud - se afsnit 6.6.4.)
kravene for kontanthjælpsmodtagere, jf. LAB § 75 a. Der er ikke fastsat regler om dokumentationen
for, at man har været uden beskæftigelse. Kommunen har mulighed for via e-Indkomstregisteret at
undersøge, om der er udbetalt løn og offentlige forsørgelsesydelser. Det er op til kommunen,
hvordan indkomst fra selvstændig virksomhed skal dokumenteres.
Opgørelsen af den forudgående ledighed skal ske efter reglerne herom i BAB §§ 135 og 136, det vil
sige på samme måde som ved ret og pligt til tilbud.
7
3.3. Særligt om personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret samt modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
3.3.1. Om personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret
Iflg. LAB kap. 13 c kan en person, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, få tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler,
der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2.
Tilbuddet kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
For at blive ansat med løntilskud skal personen have været ledig i en sammenhængende periode på
mere end 6 måneder (LAB § 75 g). Ved opgørelsen af den forudgående ledighed sammenlægges
alle perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig
selvforsørgende.
Det bemærkes, at personer der er omfattet af lov om uddannelsesordningen for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, er undtaget det særlige krav om, at man ikke kan ansættes i løntilskud
hos den virksomhed man senest har været ansat i, såfremt det drejer sig om den virksomhed, hvor
personen umiddelbart før dagpengeperiodens udløb har været ansat med løntilskud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Ansættelsen med løntilskud hos samme arbejdsgiver kan højst vare i
sammenlagt 1 år. (jf. BAB § 96, stk. 2, samt § 69, stk. 2)
3.3.2. Om modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
Iflg. LAB kap. 13 d kan en person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse få tilbud om
ansættelse med løntilskud. Den samlede varighed skal være på mindst 13 sammenhængende uger
og det gennemsnitlige antal ugentlige timer skal være på mindst 20 timer.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan dog højst have en varighed
på 13 uger.
Ved opgørelsen af kravet om mindst 13 sammenhængende uger, kan der være perioder uden tilbud i
op til 5 uger, hvis personen vil holde ferie, som personen har meddelt til jobcenteret i
overensstemmelse med reglerne i BAB § 39, stk. 2
, eller hvis virksomheden, hvor personen er i tilbud holder ferielukket. Perioder uden tilbud
meregnes ikke i mindstekravet på 13 uger. (Jf. BAB § 104)
Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jf. LAB § 51,
stk. 2, medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge
i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende, jf.
LAB § 75 o.
Tilbud om løntilskudsansættelse kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
8
Det bemærkes, at personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er undtaget det særlige
krav om, at man ikke kan ansættes i løntilskud hos den virksomhed man senest har været ansat i,
såfremt det drejer sig om den virksomhed, hvor personen umiddelbart før dagpengeperiodens udløb
har været ansat med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ansættelsen med
løntilskud hos samme arbejdsgiver kan højst vare i sammenlagt 6 måneder, dog højst i sammenlagt
4 måneder hos en offentlig arbejdsgiver. (jf. BAB § 102, stk. 2, samt § 69, stk. 2)
4. Varighed af løntilskud
LAB
§ 53. For personer, der er omfattet af § 2 nr. 1, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere gives i op til 4 måneder, og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2 nr. 2, 3, 12 og 13 kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud kan gives i op til 6 måneder.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, 8, 11 og 14, kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud gives i op til 1 år.
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud
gives ud over 1 år.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan normalt vare i op til 6 måneder. For forsikrede ledige,
kan der dog kun gives tilbud om offentligt løntilskud i op til 4 måneder.
Bemærk, at åbenlyst uddannelsesparate ikke kan modtage tilbud om løntilskud.
Varigheden fastlægges efter en individuel konkret vurdering af den lediges behov for
opkvalificering, og perioden skal ikke være længere, end at formålet med ansættelsen kan opnås.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at personen efter det første tilbud om ansættelse med løntilskud
efterfølgende får et andet tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis det vurderes, at det nye tilbud
vil bringe personen nærmere ordinær beskæftigelse. Dvs. at formålet med at give et tilbud om
ansættelse med løntilskud stadig er opfyldt. Da der iflg. BAB § 69, stk. 2, ikke må gives tilbud hos
den arbejdsgiver, en person senest har været ansat hos, kan der ikke gives et nyt løntilskudsjob hos
den samme arbejdsgiver, medmindre der har været en anden ansættelse ind i mellem.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan max. tilbydes i hhv. 4, 6 eller 12 måneder hos samme
arbejdsgiver. Er tilbuddet givet for en kortere periode, kan det kun forlænges i op til samlet 4, 6
eller 12 måneder afhængig af målgruppe.
En forlængelse af tilbuddet har alene betydning for varigheden. Der skal således ikke foretages ny
beregning af arbejdstid.
For personer, der er i revalidering i form af et løntilskudsjob, kan der gives løntilskud ud over 1 år,
dog under hensyntagen til, at en revalidering skal gennemføres på så kort tid som muligt.
Personer, der modtager førtidspension, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud med en længere
varighed (skånejob).
9
Hvis en person bliver syg under løntilskudsansættelsen, skal løntilskuddet nedsættes med det beløb,
arbejdsgiveren modtager i sygedagpenge, jf. BAB § 88. Da den løntilskudsansatte er ansat på
almindelige overenskomstmæssige vilkår og således modtager løn under sygdom betyder dette, at
der ikke kan ske en forlængelse af løntilskudsperioden svarende til periode med sygdom.
Hvis løntilskuddet helt bortfalder, vil varigheden af løntilskuddet kunne forlænges med de perioder,
hvor der ikke er udbetalt løntilskud til arbejdsgiveren.
4.1. Ugyldige tilbud - fx ved ophør af dagpengeret
Hvis en løntilskudsansættelse er etableret på et forkert grundlag, eller retten til dagpenge
eksempelvis ophører, vil der som udgangspunkt være tale om manglende hjemmel for tilbuddet, og
tilbuddet vil derfor være ugyldigt. Løntilskuddet bør normalt annulleres med virkning for fremtiden.
Karantæne i forbindelse med dagpenge udsættes til efter ophøret af løntilskudsansættelsen.
Hvis udbetalingen af løntilskud skal stoppes, vil arbejdsgiveren være berettiget til løntilskud i en
periode svarende til den lediges opsigelsesvarsel. Herved bliver arbejdsgiveren stillet på samme
måde, som hvis den ledige havde fået et ordinært job og derfor skulle sige løntilskudsansættelsen
op. Se også afsnit 3.1.
Det er op til jobcenteret at tage stilling til, hvordan en eventuel videre aktivering skal tilrettelægges.
5. Virksomheder, hvor der ikke kan ske ansættelse med løntilskud
BAB
§ 69. (Særlige krav) Ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan ikke tilbydes en
person i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever.
Stk. 2. Ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere kan ikke tilbydes en
person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har
været med offentligt tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 85. Løntilskudsordningen må ikke
1) udgøre støtte til eksportrelaterede aktiviteter, navnlig tilskud der er direkte knyttet til de
eksporterede mængder, til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende
udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed,
2) være betinget af, at der anvendes indenlandske produkter i stedet for importerede,
3) udgøre støtte til virksomheder, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af
støtte, som EU-Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og
uforenelig med fællesmarkedet,
4) udgøre støtte til kriseramte virksomheder, eller
5) udgøre støtte til virksomheder, som modtager støtte, der er godkendt af EU-Kommissionen
i henhold til EU’s rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af
kriseramte virksomheder.
10
5.1. Forbud mod ansættelse med løntilskud hos ægtefælle, registrerede partner eller samlever
Der kan ikke gives tilbud om ansættelse med løntilskud i en virksomhed, der ejes af den
pågældendes ægtefælle, registrerede partner eller samlever.
Bestemmelsen forhindrer ikke ansættelse med løntilskud hos andre familiemedlemmer eller i
virksomheder, hvor ægtefælle, registrerede partner eller samlever er ansat, heller ikke hvis
vedkommende er leder af virksomheden.
Det er dog altid vigtigt at sikre sig, at formålet med tilbuddet om ansættelse med løntilskud, jf. LAB
§ 52 kan opfyldes med en ansættelse i den pågældende virksomhed.
Hvorvidt en ægtefælle m.v. »ejer« en virksomhed beror på en konkret vurdering ud fra
selskabsretlige betragtninger om virksomheder og selskabers ejerforhold, herunder om der er tale
om bestemmende indflydelse. Hvis ægtefællen, den registrerede partner eller samleveren kun er
indehaver af en lille del af virksomheden, eksempelvis som ejer af en lille portion aktier i et
aktieselskab, vil bestemmelsen normalt ikke forhindre et tilbud om ansættelse med løntilskud. For
så vidt angår, hvad der forstås ved »bestemmende indflydelse« henvises til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Som hovedregel vil man ikke kunne blive ansat i ens egen virksomhed, fordi formålet med
løntilskudsansættelsen ikke vil kunne opfyldes, idet der ikke er tale om en opkvalificering i samspil
med en ledelse og kolleger på en almindelig arbejdsplads.
5.2. Forbud mod tilbud i den virksomhed, hvor man senest har været ansat
Man kan ikke blive ansat med løntilskud hos den arbejdsgiver, hvor man senest har været ansat.
Herved forhindres situationer, hvor en ledig får tilbud på den samme virksomhed og måske i det
samme job, som den pågældende lige er blevet afskediget fra.
Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor personen senest har været ansat som elev eller
lærling i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Forbuddet gælder også, hvis den seneste ansættelse har været en ansættelse med offentligt tilskud
efter loven eller andre bestemmelser. Det vil sige, at jobcenteret ikke kan give tilbud om ansættelse
med løntilskud i en virksomhed, hvor den ledige senest har været ansat med løntilskud, i fleksjob, i
jobrotation eller som voksenlærling.
Det afgørende for vurderingen er, om der har været en ansættelse.
En forlængelse af et tilbud om løntilskudsansættelse vil ikke være omfattet af forbuddet, så længe
formålet med tilbuddet fortsat er opfyldt.
Forbuddet gælder ansættelse i den virksomhed, personen senest har været ansat i, og der er ikke
nogen grænse for, hvor langt tilbage den seneste ansættelse tidsmæssigt kan ligge.
Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvordan begrebet virksomhed skal afgrænses. Som hovedregel
vil det være naturligt at anvende P-nummer-afgrænsningen (produktionsenhedsnummer) på samme
måde, som der sker i forbindelse med merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet ved
løntilskudsansættelser, se afsnit 7.1.5 og 7.1.6.
11
I andre tilfælde kan det være nødvendigt at anvende en anden afgrænsning (evt. CVR-nummeret),
hvis formålet med bestemmelsen ikke kan opfyldes ved anvendelse af P-nummeret. Dette kan
eksempelvis være tilfældet, hvis der er tale om én virksomhed med to P-numre, der har samme
arbejdsgiver og samme arbejdsopgaver.
Har den ledige været ansat i et vikarbureau, som har udsendt den pågældende til en virksomhed,
gælder forbuddet vikarbureauet og ikke »modtagervirksomheden«. Har den ledige været ansat som
vikar i virksomheden, må dette betragtes som en ansættelse, og forbuddet gælder i relation til denne
virksomhed.
Det bemærkes, at personer der er omfattet af lov om uddannelsesordningen for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret eller personer der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan
uanset bestemmelsen i BAB § 69 stk. 2 (om, at man ikke kan ansættes i løntilskud hos den
virksomhed man senest har været ansat i) få tilbud om ansættelse med løntilskud i den virksomhed,
hvor personen umiddelbart før dagpengeperiodens udløb (eller udløbet af perioden med særlig
uddannelsesydelse) har været ansat med løntilskud. (jf. afsnit 3.3.1 og afsnit 3.3.2)
5.3. Forbud mod løntilskud som eksportstøtte m.v.
Løntilskudsordningen må ikke udgøre støtte til eksportrelaterede aktiviteter, eller være betinget af,
at der anvendes indenlandske produkter i stedet for importerede.
Bestemmelsen følger af EU`s fritagelsesforordning på statsstøtteområdet og skyldes, at
eksportstøtte ikke er tilladt. Løntilskud vil dog som hovedregel ikke være eksportstøtte, da der er
tale om et arbejdsmarkedspolitisk instrument, hvor arbejdsgivere får kompensation for at
ansætte arbejdstagere, der skal oplæres eller genoptrænes, og som derfor normalt ikke kan yde en
almindelig arbejdsindsats.
Hvis der i praksis opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om eksportstøtte, vil der kunne søges
vejledning hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der administrerer EU`s statsstøtteregler i
Danmark.
5.4. Forbud mod løntilskud til kriseramte virksomheder m.v.
Bestemmelserne følger af EU`s fritagelsesforordning på statsstøtteområdet og vil som oftest ikke
have betydning for etablering af en løntilskudsansættelse.
Bestemmelsen om, at løntilskuddet ikke må udgøre støtte til kriseramte virksomheder, betyder
primært, at en virksomhed betragtes som kriseramt, hvis den er gået i betalingsstandsning eller er
under konkursbehandling.
Derudover er den kriseramt, hvis halvdelen af virksomhedens kapital er forsvundet, og over en
fjerdedel af denne kapital er gået tabt inden for det sidste år. Med hensyn
til arbejdsfordeling henvises til afsnit 7.1.2.
12
6. Løn- og arbejdsvilkår
6.1. Ansættelseskontrakt, ansættelsesbrev m.v.
BAB § 71. Når et ansættelsesforhold med løntilskud indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt
eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres.
Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende
overenskomster og lovgivning. Betaling af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet.
Ansættelsesforholdet mellem den person, som ansættes med løntilskud, og arbejdsgiveren etableres
med de retsvirkninger, der følger af en ansættelse, og dette skal fremgå af ansættelseskontrakten
eller ansættelsesbrevet.
Det betyder i praksis, at ansættelseskontrakten eller ansættelsesbrevet skal angive løn- og
arbejdsvilkår for den ansatte, herunder henvise til eller direkte angive de overenskomster og den
lovgivning, som gælder for ansættelsesforholdet. Lovgivningen kan være funktionærloven og
ansættelsesbevisloven m.v. Det skal også fremgå af ansættelseskontrakten eller ansættelsesbrevet,
hvor længe der forventes at blive givet løntilskud.
Efter ansættelsesbevisloven skal alle lønmodtagere, der er ansat over en måned og har mere end 8
timers arbejde om ugen, have udfærdiget et ansættelsesbevis. Det er arbejdsgiveren, der skal
udfærdige ansættelsesbeviset.
Ansættelsesforholdet kan kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster
og lovgivning. Det betyder fx, at hvis der er tale om en overenskomstansat, skal
opsigelsesbestemmelserne i overenskomsten følges, og hvis der er tale om en funktionær, skal
opsigelsesbestemmelserne i funktionærloven anvendes.
For så vidt angår nærmere omtale af specifikke løn- og arbejdsvilkår henvises til afsnit 6.2. og 6.3.
Betalingen af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet. Såfremt den pågældende arbejdsgiver
ikke har fået udbetalt løntilskuddet på tidspunktet for lønudbetalingen, kan arbejdsgiveren ikke
tilbageholde lønudbetalingen, men skal forestå lønudbetalingen på sædvanlig vis.
Personer, der bliver ansat med løntilskud, er stadigvæk omfattet af bestemmelserne om
kontaktforløbet, jf. LAB kapitel 7 og BAB kapitel 4 og skal fortsat være aktivt jobsøgende og stå til
rådighed for et ordinært job.
I forbindelse hermed anbefales det, at arbejdsgivere i rimeligt omfang tager hensyn til personens
pligt til at deltage i kontaktforløbets jobsamtaler og til at være aktivt jobsøgende. Efter LAB §§ 17
og 18 kan jobsamtaler med jobcenteret dog ske telefonisk eller digitalt, hvis personen deltager i et
tilbud.
13
6.2. Løn og arbejdstid hos private arbejdsgivere – dagpenge-, kontanthjælps-,
uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere og selvforsørgende (LAB § 2, nr. 1, 2, 3, 5, 10,
11 - 14)
LAB
§ 54. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr.
1-3, 5 og 11-14, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende
arbejde sædvanligt gældende.
Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, som ansættes med
løntilskud, skal som minimum sikres løn og arbejdsvilkår svarende til de overenskomstmæssige
eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Da selvforsørgende får tilbud efter reglerne for
kontanthjælpsmodtagere, gælder bestemmelsen også for dem, jf. LAB § 75 a.
Private arbejdsgivere, der ikke har overenskomst, er forpligtet til at følge de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende løn- og ansættelsesvilkår for personer i løntilskudsjob.
Der kan udbetales løntilskud for overarbejde hos private arbejdsgivere, hvis overarbejde er naturligt
og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens
øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde, jf. BAB § 89.
6.2.1. Uenighed om, hvorvidt løn- og arbejdsvilkår er overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende
Hvis der – fx fordi den lediges faglige organisation gør opmærksom herpå – inden en aftale om
ansættelse med løntilskud indgås – opstår spørgsmål om, hvorvidt de løn- og arbejdsvilkår, som
arbejdsgiveren tilbyder, er overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt
gældende, skal dette tvivlsspørgsmål afklares, inden der kan afgives tilbud om ansættelse med
løntilskud. Jobcenteret kan ikke tage stilling til sådanne tvister, da det er op til det fagretlige system
at afgøre, om løn- og arbejdsvilkårene opfylder kravene. Jobcenteret må således tage meddelelsen
om, at løn- og arbejdsvilkår ikke vurderes at være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende
arbejde sædvanligt gældende til efterretning. Det kan i den konkrete situation medføre, at
jobcenteret må undlade at give tilbud om ansættelse med løntilskud hos den pågældende
arbejdsgiver og i stedet give den ledige et andet tilbud.
Opstår der på et tidspunkt efter, at der er afgivet tilbud om ansættelse med løntilskud, spørgsmål
om, hvorvidt de løn- og arbejdsvilkår, som arbejdsgiveren tilbyder, er overenskomstmæssige eller
de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, må den ansatte med løntilskud indbringe
spørgsmålet for det fagretlige system med henblik på afklaring.
14
6.2.2. Konkurrence- og kundeklausuler
På visse områder på arbejdsmarkedet er konkurrence-, kunde- eller kombinationsklausuler
almindelige og sædvanligt forekommende som vilkår knyttet til en ansættelse og kan derved blive
en forudsætning for overhovedet at opnå ansættelse med løntilskud.
En konkurrenceklausul er en aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver, hvor medarbejderen – i en
vis periode efter ansættelsens ophør – forpligter sig til ikke at drive eller tage ansættelse i en
konkurrerende virksomhed.
En kundeklausul er en aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver, hvor medarbejderen forpligter
sig til – i en vis periode efter ansættelsens ophør – ikke at betjene den tidligere arbejdsgivers kunder
og/eller andre forretningsforbindelser, så som agenturgivere, leverandører m.v.
En kombinationsklausul er både en konkurrence- og kundeklausul.
Konkurrence- og kundeklausuler bruges altovervejende ved funktionær- eller funktionærlignende
ansættelser. Klausuler anvendes i mindre grad på timelønsområdet. Klausuler er særligt udbredt
inden for Business Danmarks og Ledernes område. Klausuler kan også være en del af et
arbejdsvilkår, fx inden for it-sektoren.
En konkurrence-, kunde- eller kombinationsklausul kan indgå ved ansættelse med løntilskud, hvis
1) den ledige selv accepterer klausulen,
2) de faglige organisationer, der har aftaler på ansættelsesområdet, oplyser jobcenteret om, at
klausuler er sædvanlige inden for det område, hvor ansættelsen skal ske, og
3) jobcenteret vurderer, at det samlet set vil være til fordel for den lediges fremtidige
beskæftigelsesmuligheder.
Det beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om det ved afgivelse af tilbud om
ansættelse med løntilskud kan accepteres, at der kan indgå en konkurrence-, kunde- eller
kombinationsklausul i selve ansættelsen med løntilskud.
Ønsker en arbejdsgiver, at den ledige påtager sig en konkurrence-, kunde- eller
kombinationsklausul, skal ovennævnte tre elementer indgå i jobcenterets vurdering, inden der
afgives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det kan også være hensigtsmæssigt, at den ledige søger vejledning hos sin faglige organisation eller
a-kasse, inden den ledige indgår en aftale om ansættelse med løntilskud, hvortil der er knyttet en
klausul.
Hvis personen i forbindelse med et tilbud om ansættelse med løntilskud har accepteret fx en
konkurrenceklausul og gyldigt indgået en aftale med arbejdsgiveren herom, bindes personen som
udgangspunkt af klausulen, selv om vedkommende ikke efterfølgende får ordinær ansættelse hos
arbejdsgiveren.
15
I en aftale om fx en konkurrenceklausul fastsætter parterne – ud fra de konkrete behov – det
nærmere indhold af forpligtelsen, såsom klausulens dækningsområde, definitionen af en
konkurrerende virksomhed, vederlag, den tidsmæssige binding og sanktioner ved overtrædelse.
Afgørelser om lovligheden af konkurrenceklausuler hører under domstolenes kompetence.
6.2.3. Deltidsansættelse hos en privat arbejdsgiver
Der kan gives tilbud om ansættelse på deltid hos private arbejdsgivere.
Hvis en dagpengeberettiget person ansættes på nedsat tid med løntilskud hos en privat arbejdsgiver,
er der i arbejdsløshedsforsikringsmæssig forstand tale om arbejde på nedsat tid, og der er ret til
supplerende dagpenge efter de almindelige regler.
Det betyder, at medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få udbetalt supplerende
dagpenge.
Beregning af arbejdstiden ved ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver sker efter
reglerne om beregning af arbejdstid, jf. afsnit 6.3. Der kan ikke aftales en arbejdstid, som er lavere
end den beregnede og reglerne om supplerende dagpenge kommer ikke til anvendelse.
6.3. Løn og arbejdstid hos offentlige arbejdsgivere – dagpenge-, kontanthjælps-,
uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt selvforsørgende (LAB § 2, nr. 1, 2, 3, 5,
10, 11- 14)
LAB
§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-3, 5 og 11-14, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Lønnen udgør 121,47 kr. pr. time (januar 2015) eksklusive feriepenge m.v.
Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag
af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 11-14, skal lønnen til personen
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til
lønnen, jf. stk. 3 og 4. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved
ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for hele perioden.
Stk. 6. Ved ansættelse af en person, der er omfattet af § 2, nr. 5, fastsættes arbejdstiden efter aftale
mellem kommunen, arbejdsgiveren og personen.
16
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden nedsættes, hvis
personen har ordinær beskæftigelse.
BAB (offentlige arbejdsgivere)
§ 72. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 1,
nr. 1-3, 5 og 11-14, udgør lønnen 121,47 kr. (2015-niveau) pr. arbejdstime, eksklusiv
feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling,
Stk. 2. Timelønnen beregnes som 1/37 af højeste dagpengesats pr. uge tillagt arbejdsmarkedsbidrag
og reguleres årligt den første mandag i året. Den regulerede timeløn udmeldes af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 3. Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun
1) omkostningsdækkende ydelser,
2) arbejdstidsbestemte tillæg og
3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.
Stk. 4. Ved ansættelse af en person, der er omfattet af § 1, nr. 1, skal lønnen til personen efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 5. Ved ansættelse af en person, der er omfattet af § 1, nr. 2, 3 og 11-14, skal lønnen til personen
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp
efter §§ 23-25 og 34 i lov om aktiv socialpolitik. Ved fastsættelse af den samlede løn omregnes den
særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til en skattepligtig indkomst ved at dividere med
0,6. Lønnen beregnes på baggrund af foregående måneds hjælp. Hvis personen ikke har modtaget
hjælp den foregående måned, skal lønnen beregnes på baggrund af den forventede hjælp den
kommende måned.
Stk. 6. Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler
arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den
overenskomstmæssige timeløn.
§ 73. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til
personens individuelle dagpenge, uddannelses- eller kontanthjælp, samt under hensyn til
timelønnen, jf. § 72, stk. 1. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Den
samlede løn beregnes ud fra det oprundede timetal. For personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, og
som er deltidsforsikrede, kan deltagelsen ikke have et omfang, der overstiger normal fuld arbejdstid
17
pr. uge for deltidsforsikrede. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for
hele ansættelsesperioden. Ved ansættelser henover årsskiftet reguleres timelønnen i
overensstemmelse med beregningen i § 72, stk. 2.
Stk. 2. Eventuelt over- og merarbejde skal afspadseres og beregnes på grundlag af den i § 72, stk. 1,
fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.
Stk. 3. Den ugentlige arbejdstid nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse som
lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer
ugentligt nedsættes den ugentlige arbejdstid i tilbuddet med én time.
Stk. 4. Personen skal oplyse jobcenteret om omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære
beskæftigelse.
Stk. 5. Arbejdsvilkårene skal i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende
arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 6. Til brug for den offentlige arbejdsgivers fastsættelse af arbejdstiden, jf. stk. 1, kan
jobcenteret underrette arbejdsgiveren om personens individuelle dagpengesats, jf. § 72, stk. 4, for
personer omfattet af § 1, nr. 1, henholdsvis om personens hidtidige individuelle hjælp efter §§ 2325, 34, 68 og 69 i lov om en aktiv socialpolitik, jf. § 72, stk. 5, for personer omfattet af § 1, nr. 2, 3
og 11-14.
6.3.1. Lønvilkår ved ansættelse med løntilskud hos offentlig arbejdsgiver
Lønnen i offentlige løntilskudsjob skal være på niveau med den ydelse, man får under ledighed.
Lønnen kan som følge af reglerne for beregning af arbejdstiden overstige ydelsen og skal for
forsikrede (lovens § 2, nr. 1) som minimum udgøre 82 pct. af den højeste dagpengesats.
Pr. 1. januar 2015 udgør lønnen i offentligt løntilskud 121,47 kr. pr. time. Timelønnen er gældende
for alle i offentligt løntilskud.
Den aktuelle timeløn fremgår af Styrelsens hjemmeside (www.star.dk) eksklusiv feriegodtgørelse,
ferietillæg, eventuel søgnehelligdagsbetaling. Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun
omkostningsdækkende ydelser, arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en
fast påregnelig del af lønnen (se afsnit 6.3.2. om tillæg).
Dagpengemodtagere skal have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau
med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst 82
pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Dette gælder også, hvis der
er sket fradrag i dagpengene som følge af en tjenestemandspension.
Kontanthjælpsmodtagere skal have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på
niveau med personens samlede individuelle hjælp efter §§ 25 og 34 i lov om aktiv socialpolitik.
18
Eventuel særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik omregnes til en skattepligtig indkomst
ved at dividere med 0,6.
Det er ikke muligt at etablere en løntilskudsansættelse hos offentlige arbejdsgivere på nedsat tid,
således at en del af ydelsen udbetales som supplerende dagpenge eller supplerende kontanthjælp.
Arbejdstiden skal beregnes på baggrund af hele ydelsen.
Selvforsørgende behandles som kontanthjælpsmodtagere, jf. LAB § 75 a. Bemærk, at lønnen under
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere til selvforsørgende efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag udgør
1) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, som har
forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
2) 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer.
For alle målgrupper gælder, at hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig
pensionsordning, skal arbejdsgiveren indbetale såvel arbejdsgiverbidraget som den ansattes
pensionsbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn. Pensionsbidraget skal
således beregnes på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn og ikke på grundlag af
timelønnen efter LAB § 55. stk.2.
Ved overenskomstmæssig timeløn forstås den grundløn, som personens anciennitet berettiger til.
Når ordinært ansatte kan få udbetalt den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., samt
pensionsbidraget af rådighedstillægget gælder det samme for personer, der er ansat i offentligt
løntilskud. Eventuel udbetaling heraf har ingen indflydelse på arbejdstiden.
Som det fremgår af BAB § 73, stk. 3, nedsættes den ugentlige arbejdstid, hvis den
løntilskudsansatte har ordinær beskæftigelses i mere end 5 timer ugentligt. Bestemmelse finder
alene anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Endvidere
skal der være tale om forudsigeligt ordinært arbejde, hvilket fx kan være 8 timer fast hver uge. I
dette tilfælde arbejder personen altså 8 timer ordinært hver uge, mens der ugentligt trækkes 3 timer
fra antallet af timer i løntilskudsstillingen. Ved 37 timers arbejde i løntilskud arbejder personen i det
anførte eksempel således 34 timer i løntilskudsstillingen og 8 timer ordinært. Muligheden er
frivilligt for personen.
Man skal være opmærksom på, at der ved evt. fornyet ledighed efter løntilskudsansættelsen vil ske
fratræk i dagpengene på timebasis med udgangspunkt i de seneste 3 mdr´s ekstraarbejde. Kontakt
evt. A-kassen for at høre nærmere om gældende regler.
19
6.3.2. Tillæg
Efter BAB § 72, stk. 3, kan der hos offentlige arbejdsgivere – udover lønnen pr. arbejdstime kun ydes
1) omkostningsdækkende ydelser,
2) arbejdstidsbestemte tillæg og
3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.
For at en løntilskudsansat kan få udbetalt de nævnte tillæg udover den faste timelønssats, skal der
være hjemmel hertil i den overenskomst, som gælder på den løntilskudsansattes beskæftigelsesområde. Hvis der i overenskomsten er valgfrihed imellem at udbetale og afspadsere arbejdstidsbestemte tillæg, gælder denne valgfrihed også for en ansat med løntilskud.
Omkostningsdækkende ydelser
Omkostningsdækkende ydelser kan være ydelser, der gives for at dække særlige udgifter, som den
ansatte har i forbindelse med ansættelsen. Det kan eksempelvis være til personligt sikkerhedsudstyr
som fx sikkerhedssko.
Arbejdstidsbestemte tillæg
Arbejdstidsbestemte tillæg kan være særlige tillæg, der udbetales for forskudt arbejdstid - eventuelt
tillæg for nattevagter eller weekendarbejde.
Arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen
Arbejdsbestemte tillæg er tillæg, der ydes for en nærmere fastsat funktion eller arbejdsforpligtelse.
Kravet om, at tillægget ikke må være en fast påregnelig del af lønnen, betyder, at det ikke er et fast
tillæg, som personen har haft krav på ved ansættelsen.
Som eksempel på »arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen«, og som
derfor kan udbetales, kan nævnes engangsvederlag og betaling for delt tjeneste.
Altså: Tillæg, der opfylder betingelserne i BAB § 72, stk. 3, gives ud over den faste timeløn i LAB
§ 55, og beløbet skal holdes uden for arbejdstidsberegningen i samme bestemmelse.
6.3.3. Arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentlig arbejdsgiver
Bestemmelsen i BAB § 73 vedrører fastsættelse af arbejdstiden hos offentlige arbejdsgivere.
Der indgår følgende faktorer ved fastsættelse af løn og beregning af arbejdstid:
1) Den faste timeløn, der skal ydes af arbejdsgiveren, jf. LAB § 55, stk. 2, og BAB § 72, stk. 1.
Den faste timeløn offentliggøres på www.star.dk, og jobcentrene orienteres særskilt.
20
2) Den samlede løn til den løntilskudsansatte, jf. LAB § 55, stk. 3, og BAB § 72, stk. 4
(dagpengemodtagere) eller LAB § 55, stk. 4, og BAB § 72, stk. 5, (kontanthjælpsmodtagere).
Princippet er, at man ikke får udbetalt mere, når man er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver,
end når man er ledig.
Den samlede ugentlige løn skal for en dagpengemodtagers vedkommende ligge på niveau med
personens individuelle dagpengesats (dog mindst 82. pct. af højeste dagpengesats), mens den for
kontanthjælpsmodtagere skal ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik.
»På niveau med« betyder i praksis »lidt højere«, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.
Tillæg, der kan ydes efter BAB § 72, stk. 3, udover lønnen pr. arbejdstime, indgår ikke i
beregningen af arbejdstid.
3) Arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. skal lægges til dagpenge mv. jf. LAB § 55, stk. 3, og BAB § 72,
stk. 4, (dagpengemodtagere) eller LAB § 55, stk. 4, og BAB § 72, stk. 5, (kontanthjælpsmodtagere).
Da der ikke trækkes arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge eller sociale ydelser, men af løn, skal der
tillægges arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. svarende til, at den ugentlige sats divideres med 0,92.
Det beregnede ugentlige antal arbejdstimer er fast i hele ansættelsesperioden.
Over- og merarbejde: I offentligt løntilskud skal over- og merarbejde afspadseres og beregnes på
grundlag af den fastsatte timebetaling med de procenttillæg mv., der følger af overenskomsten.
6.3.4. Beregninger af lønnen i forskellige situationer
Fremgangsmåden for beregningen er følgende:
1) Find sats for dagpenge eller kontanthjælp pr. uge. For forsikrede dog minimum 82 pct. af højeste
dagpengesats, pr. uge.
2) Dette beløb tillægges arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., svarende til, at den ugentlige ydelse
divideres med 0,92. Herved fremkommer den opregulerede ydelse.
3) Timelønnen er fast på 121,47 kr. (2015-niveau). (man kan finde den aktuelle timeløn på
www.star.dk),
4) Arbejdstiden pr. uge beregnes ved at dividere den opregulerede ydelse med timeløn. Det antal
timer, man når frem til, oprundes altid til nærmeste hele timetal.
5) Ugelønnen omregnes til månedsløn ved at gange med 13/3.
I de følgende afsnit illustreres beregningen af løn og arbejdstid i forskellige tilfælde.
21
Afsnit 6.3.5. Eksempler på beregning for forsikrede ledige (eksempel 1a – 1b).
Afsnit 6.3.6. Eksempler på beregning for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
(eksempel 2a – 2e).
Afsnit 6.3.7. Ansættelsen rækker ind over 1. januar, hvor satsen for dagpenge og dermed den faste
timeløn reguleres (eksempel 3a).
6.3.5. Eksempler på beregning af løn- og timetal for forsikrede ledige.
Eksempel 1a
Løntilskudspersonen er berettiget til den maximale dagpengesats og får den faste timeløn
(pr. 1. januar 2015).
Eks. 1a
Løntilskudsperson med max. dagpengesats: 4.135 kr. pr. uge
Reguleret med 8 % AM-bidrag: (4.135 kr.: 0,92) = 4.494,57 kr.
Timeløn: 121,47 kr.
Antal timer pr. uge: 4.494,57 kr.:121,47 kr. = 37,00 timer
Antal arbejdstimer pr. uge er lig 37 timer
Ugeløn: 37 x 121,47 kr. = 4.494,57 kr. pr. uge
Eksempel 1b
Løntilskudspersonen er dimittend på fuld tid med individuel dagpengesats (3.390 kr. pr. uge)
Timelønnen pr. 1. januar 2015 er 121,47 kr.
Eks. 1b
Løntilskudsperson med individuel dagpengesats: 3.390 kr. pr. uge
Reguleret med 8 % AM-bidrag: (3.390 kr.: 0,92) = 3.684,78 kr.
Timeløn: 121,47 kr.
Antal timer pr. uge: 3.684,78 kr.:121,47 kr. = 30,33 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 31 timer
Ugeløn: 31 x 121,47 kr. = 3.765,57 kr. pr. uge.
6.3.6. Eksempler på beregning af løn- og timetal for kontanthjælpsmodtagere og
uddannelseshjælpsmodtagere.
Grundprincippet i beregningen af arbejdstiden er at tage udgangspunkt i den aktuelle grundydelse.
(se satser på www.star.dk.). Er man kontanthjælpsmodtager placeres man som enten jobparat eller
aktivitetsparat. Kun i tilfælde af, at man placeres som aktivitetsparat, kan der modtages det særlige
aktivitetstillæg, således at beregningen skal tages i den samlede ydelse (kontanthjælp +
aktivitetstillæg). For jobparate er det således kontanthjælpen, der danner udgangspunkt for
timetalsberegningen. På samme måde for uddannelseshjælpsmodtagere.(Bemærk, at ”åbenlyst
uddannelsesparate” ikke kan modtage tilbud om løntilskud, jf. LAB § 51).
Eksempel 2a
Løntilskudspersonen er forsørger - over 30 år - og berettiget til en mdr. hjælp svarende til 14.416 kr.
(ugentlig ydelse på 3.329 kr.). Timelønnen er på 121,47 kr. - (2015).
22
Eks. 2a
Løntilskudsperson med ugentlig ydelse på 3.329.00 kr. pr. uge
Reguleret med 8 % AM-bidrag: (3.329,00 kr.: 0,92) = 3.617,84 kr.
Timeløn: 121,47 kr.
Antal timer pr. uge: 3.618,84 kr.:121,47 kr. = 29,79 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 30 timer
Ugeløn: 30 x 121,47 kr. = 3.644,10 kr. pr. uge
Eksempel 2b
Løntilskudspersonen er ikke forsørger - over 30 år - og berettiget til en mdr. hjælp svarende til
10.849 kr. (ugentlig ydelse på 2.506 kr.). Timelønnen er på 121,47 kr.
Eks. 2b
Løntilskudsperson med ugentlig ydelse på 2.506.00 kr. pr. uge
Reguleret med 8 % AM-bidrag: (2.506,00 kr.: 0,92) = 2.723,42 kr.
Timeløn: 121,47 kr.
Antal timer pr. uge: 2.723,42 kr.:121,47 kr. = 22,42 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 23 timer
Ugeløn: 23 x 121,47 kr. = 2.793,81 kr. pr. uge
Eksempel 2c
Løntilskudspersonen er kontanthjælpsmodtager, udeboende, 27 år og indplaceret som
aktivitetsparat. Kontanthjælpssatsen 6.992.00 kr./mdr. og aktivitetstillægget er 3.857.kr./mdr. Det
giver samlet en ugentlig ydelse på 2.506.- kr. Timelønnen er på 121,47 kr.
Regnestykket bliver derfor det samme som i eksempel 2b.
Eksempel 2e
Løntilskudspersonen er kontanthjælpsmodtager, udeboende, 27 år og jobparat. Kontanthjælpssatsen
er 6.992.00 kr./mdr. Det giver samlet en ugentlig ydelse på 1.615.- kr. Timelønnen er på 121,47 kr.
Eks. 2e
Løntilskudsperson med ugentlig ydelse på 1.615.00 kr. pr. uge
Reguleret med 8 % AM-bidrag: (1.615,00 kr.: 0,92) = 1.755,20 kr.
Timeløn: 121,47 kr.
Antal timer pr. uge: 1.755,20 kr.:121,47 kr. = 14,45 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 15 timer
Ugeløn: 15 x 121,47 kr. = 1822.05 kr. pr. uge
23
6.3.7. Periodiske reguleringer i timeløn
Dagpenge og offentlige forsørgelsesydelser reguleres hvert år den 1. mandag i året.
Det fremgår af BAB § 72, stk. 2, at timelønnen i offentligt løntilskud reguleres årligt den første
mandag i året. Dette har betydning for løntilskudsansættelser, som strækker sig hen over et
årsskifte. Mens arbejdstiden forbliver uændret vil timelønnen blive reguleret i overensstemmelse
med den nye faste timeløn ved årsskiftet.
Eksempel 3a
Hvis en løntilskudsperson fx er ansat i offentligt løntilskud i 31 timer med en timeløn på 121,47 vil
personen have en ugeløn på 3.765,57 kr. Hvis vi forudsætter, at timelønnen ved årsskiftet stiger til
123,50 kr., udgør den nye ugeløn herefter 3.828,50 kr. (31 * 123,50 kr.).
6.4. Løn og arbejdstid – revalidender, førtidspensionister, personer omfattet af den særlige
ordning for nyuddannede handicappede og ledige selvforsørgende (LAB § 2, nr. 4, 6, 8 og 10)
LAB
§ 56. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal lønnen som
minimum svare til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den
for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige
eller de for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.
Stk. 2. Ved ansættelse med løntilskud i elev- eller lærlingeforløb af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 4, og som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at
yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige
elev- eller lærlingeløn og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende
arbejde sædvanlig gældende, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen til personer
omfattet af stk. 2 som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.
§ 57. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, fastsættes løn- og
arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i
samarbejde med de faglige organisationer.
§ 58. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, skal løn- og
arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
§ 75 a.
stk. 5. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personer
omfattet af § 2, nr. 10, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag udgøre
1) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, som har
forsørgelsespligt over for børn. Jf. lov om aktiv socialpolitik og
2) 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer.
24
Stk. 6. Udbetaling af løn efter stk.5, nr.1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget bortset
fra på Færøerne og i Grønland, Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder
sig i et andet EU-/EØS-land.
6.4.1. Arbejdsvilkår for revalidender
§ 56 omhandler løn- og arbejdsvilkår for revalidender, der får tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det var tidligere en forudsætning for, at revalidering kunne gives med overenskomstmæssig løn, at
der forelå »særlige forhold«, som især kunne være, at personen var over den sædvanlige
uddannelsesalder, tidligere havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller havde pligt til at forsørge
ægtefælle eller børn.
Betingelsen om disse særlige forhold blev ophævet den 5. marts 2012 ved ændringslov nr. 153 af
28. februar 2012. Det vil fortsat bero på en konkret vurdering, hvorvidt en revalidend på en
virksomhed skal have revalideringsydelse efter reglerne om virksomhedspraktik for revalidender
eller overenskomstmæssig løn, hvor tilbuddet gives efter reglerne om løntilskud.
Ved vurderingen vil der i større grad kunne lægges vægt på den almindelige formålsbestemmelse
for løntilskudsjob, jf. LAB § 52.
Den ”nye” regel ændrer ikke på, at det er en forudsætning for at kunne få revalidering, at man har
nedsat arbejdsevne, og at der skal være en realistisk mulighed for, at revalideringen fører til hel eller
delvis selvforsørgelse.
Delvis selvforsørgelse kan fx være fleksjob.
Tillige gælder det fortsat, at revalidering ikke kan iværksættes, hvis der er andre tiltag, fx inden for
den almindelige aktivering, der vurderes at kunne bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet, jf.
subsidiaritetsprincippet.
6.4.2. Arbejdsvilkår for førtidspensionister
§ 57 omhandler løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud af personer, der modtager
førtidspension efter lov om social pension (skånejob).
Når et jobcenter har givet tilbud om ansættelse med løntilskud til en person, der modtager
førtidspension, og sikret, at arbejdsgiveren er indforstået med det nødvendige hensyn til den
nedsatte arbejdsevne, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale
mellem arbejdsgiver og personen i samarbejde med de faglige organisationer.
Da der er tale om personer, som modtager førtidspension, vil deres arbejdsevne som regel være så
nedsat, at den løn, der aftales, vil ligge et godt stykke under den overenskomstmæssige løn.
Fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår sker i samarbejde med de faglige organisationer, som dog
ikke har en egentlig vetoret over for ansættelsen.
Såfremt personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst, skal
der rettes henvendelse til den organisation, der dækker et område, der ligger nærmest det område,
som personen ansættes inden for.
25
6.4.3. Arbejdsvilkår for personer omfattet af den særlige ordning for nyuddannede
handicappede
Ved ansættelse af personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede
handicappede, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
gældende.
Gruppen består af personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til
arbejdsløshedsdagpenge, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens
afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen
kvalificerer til.
6.4.4. Arbejdsvilkår for ledige selvforsørgende
Personer omfattet af § 2 nr. 10 kan modtage tilbud om ansættelse med løntilskud hos både private –
og offentlige arbejdsgivere. Ved ansættelse hos private arbejdsgivere sker ansættelsen på helt
almindelige overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår eller de for tilsvarende arbejde gældende.
Ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere fastsættes arbejdstiden på grundlag af ydelsesniveauet
for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Dvs. at forsørgere er berettiget til 80 pct. af
max. dagpenge, mens andre får 60 pct. af max. dagpenge.
Timelønnen i offentligt løntilskud følger den i loven fastsatte, jf. LAB § 55 stk.2.
6.5. Anden lovgivning, der gælder for lønmodtagere
LAB
§ 59. Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 1.
Personer, der bliver ansat med løntilskud, er omfattet af den almindelige lovgivning for
lønmodtagere. Her tænkes eksempelvis på funktionærloven, arbejdsmiljø- og
arbejdsskadelovgivning m.m.
Barsel
Der er efter lov om aktiv socialpolitik eller LAB ikke pligt til at orientere jobcenteret om, at man er
gravid. Der gælder samme regler (herunder overenskomstmæssige) for graviditet (herunder
afskedigelse) for løntilskudsansatte som for ordinært ansatte.
7. Merbeskæftigelse m.v.
7.1. Merbeskæftigelse – nettoudvidelse og afgrænsning af virksomhedsbegreb ved P-nummer
– også i forhold til rimelighedskravet
LAB
§ 60. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet
mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
26
§ 61. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 5 og 11-14, skal
medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse
forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.
Stk. 2. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab.
Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om
mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv
overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, administrativt endeligt, om betingelsen om
merbeskæftigelse er opfyldt.
BAB
§ 77. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, 5 og 11-14, skal
medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.
Stk. 2. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal i de
foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse
eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3 måneder, jf. dog § 80, stk. 2.
Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til
arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der
er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på
en bestemt arbejdsopgave.
Stk. 3. Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en arbejdsplads med selvstændigt
produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er
enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en anden afgrænsning.
Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en
medarbejderrepræsentant, der er ansat på den adresse (P-nummer), hvor ansættelsen med løntilskud
skal ske.
Stk. 4. Det betragtes som nettoudvidelse, hvis personen, der ansættes med løntilskud, afløser en
fastansat, der er på orlov efter lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation,
herunder efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 5. I virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger, kan personen
ikke ansættes med løntilskud.
Stk. 6. Hvis en virksomhed kun har haft ansatte i en del af de foregående 12 måneder, beregnes det
gennemsnitlige antal ansatte efter stk. 2 som et gennemsnit af antallet af ansatte i de måneder inden
for de foregående 12 måneder, hvor der har været ansatte.
§ 80, stk. 2. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage
udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige
virksomhed.
7.1.1. Drøftelse af ansættelser med løntilskud med repræsentant for virksomhedens ansatte
Efter LAB § 60 skal der ske drøftelse med en repræsentant for virksomhedens ansatte forud for
ansættelser med løntilskud. Bestemmelsen omtales nærmere i forbindelse med BAB §§ 81 og 82 i
denne vejlednings afsnit 9. Medinddragelse af repræsentanter for virksomhedens ansatte m.v.
Der kan mellem parterne være indgået aftale om medarbejderrepræsentation.
27
7.1.2. Merbeskæftigelseskravet – nettoudvidelse
Efter LAB § 61 og BAB § 77 skal en ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og
sygedagpengemodtagere med løntilskud medføre merbeskæftigelse i den virksomhed, hvor
ansættelsen sker (merbeskæftigelseskrav).
Ved merbeskæftigelse forstås en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden i forhold til
virksomhedens normale beskæftigelse.
Merbeskæftigelseskravet gælder både ved ansættelse med løntilskud hos private og hos offentlige
arbejdsgivere, men der er forskel på den måde, hvorpå merbeskæftigelse vurderes, se BAB § 77,
stk. 2, (private arbejdsgivere) og BAB § 80, stk. 2, (offentlige arbejdsgivere) og nedenstående
bemærkningerne hertil.
Bestemmelserne om merbeskæftigelse gælder også for selvforsørgende, jf. LAB § 75 a.
Der gælder et særligt merbeskæftigelseskrav for revalidender, førtidspensionister og personer, der
er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede, se afsnit 7.2.
I virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger på hele virksomheden,
kan der ikke etableres ansættelse med løntilskud. Hvis der alene er etableret arbejdsfordeling i en
afdeling, vil der godt kunne etableres løntilskud i en anden afdeling (andet p-nr), der ikke er berørt
af arbejdsfordelingen.
7.1.3. Merbeskæftigelseskravet i private virksomheder
I BAB § 77, stk. 2, uddybes, hvad der forstås ved merbeskæftigelse hos private arbejdsgivere.
Merbeskæftigelse skal ses i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte i virksomheden i de
foregående 12 måneder, og ansættelsen må ikke ske i en stilling, der er blevet ledig ved
afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3 måneder.
Personer, der er ansat med støtte (løntilskud, fleksjob), skal ikke tælles med i det gennemsnitlige
antal ordinært ansatte.
Bestemmelsen om, at stillingen ikke må være blevet ledig på grund af afskedigelse eller fratrædelse,
gælder ikke, hvis der har været tale om en ansættelse med støtte. Man kan således ansættes med
løntilskud i en stilling, som en person ansat med løntilskud eller i fleksjob er blevet afskediget fra.
Hvis en virksomhed kun har haft ansatte i en del af de foregående 12 måneder, beregnes det
gennemsnitlige antal ansatte som et gennemsnit af antallet i de måneder – inden for de foregående
12 måneder – hvor der har været ansatte, jf. bestemmelsens stk. 6. Man bør især være opmærksom
på virksomheder, som på ansøgningstidspunktet er uden ansatte, da disse jo godt kan have haft
ansatte nogle mdr. tidligere.
Det betragtes som merbeskæftigelse, hvis der ansættes en person med løntilskud i en stilling, der
afløser en fastansat, som aftjener sin værnepligt eller deltager i uddannelsesjobrotation, jf.
bestemmelsens stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 4 er udtømmende. Det betyder bl.a., at det ikke betragtes som en
nettoudvidelse, hvis en løntilskudsansat person erstatter en person, der fx går på barselsorlov.
28
7.1.4. Merbeskæftigelseskravet i offentlige virksomheder
Efter BAB § 80, stk. 2, skal vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt i
offentlige virksomheder, tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede i henhold til budgettet i den
enkelte offentlige virksomhed. Der er således ikke krav om, at der skal være tale om
merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte i de seneste 12 måneder, eller at
ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved fratrædelse inden for de foregående 3
måneder.
Det afgørende er, om der er tale om merbeskæftigelse i forhold til den enkelte offentlige
virksomheds aktuelle budget. Det betyder, at der godt kan ske ansættelser med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere, selvom der er gennemført personalereduktioner, hvis den offentlige
virksomhedsbudget herefter er tilpasset reduktionerne. Det er den enkelte offentlige arbejdsgiver,
som skal dokumentere, at der er tale om merbeskæftigelse i forhold til budgettet.
7.1.5. Afgrænsningen af virksomheden ved hjælp af P-nummer ved merbeskæftigelseskravet
og rimelighedskravet (BAB § 77, stk. 3, og § 83, stk. 4)
Formålet med et tilbud sikres bedst i realistiske rammer, hvilket vil sige på en arbejdsplads, hvor
der fortrinsvis er ordinært ansatte. Et tilbud, hvor dette ikke er opfyldt, og hvor den ledige
overvejende er sammen med andre ledige, giver dårligere betingelser for, at formålet kan opfyldes.
Bedømmelsen af, om merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet, jf. LAB § 62 og BAB § 83 se afsnit 8) er opfyldt, skal derfor træffes på baggrund af en passende afgrænsning af virksomheden,
dvs. en passende opgørelse af virksomhedens ordinære ansatte. Ved vurderingen heraf afgrænses en
virksomhed som udgangspunkt ud fra, at der skal være tale om en produktionsenhed efter CVRloven – dvs. den skal have selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer). Som hovedregel er
alle virksomheder registreret i CVR-registret, der er det centrale register med data om alle
virksomheder i Danmark. Virksomhedens CVR-nummer er den overordnede identifikation af en
virksomhed som juridisk enhed.
Hver produktionsenhed har sit eget P-nummer. Ved en produktionsenhed forstås en
virksomhedsaktivitet på en bestemt adresse, hvor der produceres én eller overvejende én slags varer
eller tjenesteydelser. P-nummeret er således identifikationen af virksomhedens enkelte
produktionsenheder/aktiviteter. Alle virksomheder med eget CVR-nummer har således mindst ét Pnummer. Hvis aktiviteterne er spredt på flere adresser, har hver adresse eget P-nummer.
Et eksempel kan være et rådhus i en kommune, som har ét CVR-nummer og ét P-nummer.
Derudover har samme kommune selvstændige P-numre for hver skole, børnehave,
hjemmehjælpsdistrikt m.v., som har egen adresse. En integreret institution, der består af vuggestue
og børnehave, vil kunne have flere P-numre, selvom den kun har én adresse, da den kan have mere
end én slags tjenesteydelser.
Ligeledes har hver enkelt privat virksomhed et P-nummer for hver af virksomhedens adresser.
Hvis virksomheden har flere produktionsydelser på en adresse, er der mulighed for, at den
pågældende virksomhed kan have flere P-numre på adressen.
29
7.1.6. Mulighed for at fravige reglen om P-nummeret i visse tilfælde ved
merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet
Hvis der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, at en anden afgrænsning af
virksomheden end P-nummeret er mere hensigtsmæssig, er der mulighed for at vælge en anden
afgrænsning (BAB § 77, stk. 3).
Der skal være en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at
der er enighed herom. I forbindelse hermed er det et krav, at medarbejderrepræsentanten er ansat
det sted – dvs. på det P-nummer – hvor ansættelsen med løntilskud skal ske.
Baggrunden for denne undtagelsesregel er, at det i visse tilfælde kan være uhensigtsmæssigt at
afgrænse virksomheden ud fra P-nummeret. Det kan fx dreje sig om følgende:
Store virksomheder, som ligger på én adresse – fx et sygehus eller et rådhus – har i mange tilfælde
kun ét P-nummer. En afgrænsning ud fra dette P-nummer vil betyde, at man her nemt vil kunne
opfylde rimelighedskravet for hele virksomheden under ét, uden at det nødvendigvis opfyldes i de
enkelte enheder. Dette kan medføre risiko for, at for mange aktiverede samles i én enhed, hvilket
kan hæmme opfyldelse af formålet med aktiveringen.
P-nummeret vil også kunne være uhensigtsmæssigt i visse situationer, hvor en virksomhed har flere
adresser. Fx hvis en arbejdsgiver har 12 ansatte fordelt på 4 adresser, vil der være 4 selvstændige Pnumre. Ved en afgrænsning af virksomheden ud fra P-numrene vil rimelighedskravet kunne
opfyldes ved, at der ansættes 4 personer i løntilskud eller virksomhedspraktik – nemlig en i hver af
de 4 P-enheder.
Det er ikke sikkert, at dette i alle tilfælde er hensigtsmæssigt. Hvis man i stedet afgrænser
virksomheden som bestående af alle 4 adresser samlet, vil der i eksemplet kun være mulighed for 2
personer i virksomhedspraktik eller løntilskud (idet der er 12 ansatte i alt).
I visse tilfælde vil P-nummeret også kunne være uhensigtsmæssigt i forbindelse med
merbeskæftigelseskravet. Ved en løntilskudsansættelse skal der ske en nettoudvidelse af antallet af
ansatte, hvilket for offentlige virksomheder vurderes med udgangspunkt i budgettet for den enkelte
virksomhed.
Ikke alle P-enheder kan forventes at have selvstændigt budget. Hvis en virksomhed har flere Penheder under sig, vil der være risiko for en omgåelse af kravet om nettoudvidelse, fx ved at
afskedige personer i én P-enhed og i samme forbindelse ansætte personer i løntilskud i en anden
enhed, og måske endda flytte noget af driften over i denne.
Ved valg af anden afgrænsning af virksomheden end P-nummeret skal indgå overvejelser om, hvad
der er mest anvendeligt, for at formålet med tilbuddet kan opfyldes.
Det er således vigtigt, hvis der skal aftales en anden afgrænsning af virksomheden end P-nummeret,
at man sikrer sig, at dette ikke medfører en omgåelse af indholdet i merbeskæftigelseskravet (og
rimelighedskravet) – fx hvis anvendelse af virksomhedens CVR-nummer i stedet for de enkelte
afdelingers P-numre betyder, at ansatte med løntilskud samles i enkelte afdelinger, hvor formålet
30
med tilbuddet om løntilskud ikke kan opfyldes, da der ikke er tale om en ordinær arbejdsplads med
ordinære kolleger.
7.1.7. Merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet) ved ansættelser med løntilskud i
vikarvirksomheder
Der gælder ingen særlige regler for ansættelse af personer med løntilskud i vikarvirksomheder. Det
betyder, at en vikarvirksomhed bl.a. skal opfylde merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet, jf.
LAB § 62 og BAB § 83) lige som alle andre virksomheder, der søger om at få ansat en person med
løntilskud.
Ved behandlingen af sager om løntilskud til vikarvirksomheder skal der tages udgangspunkt i
forholdene hos den ansættende virksomhed, dvs. vikarvirksomheden. Kravene om merbeskæftigelse
(og om et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og
ansatte med løntilskud efter LAB § 62 og BAB § 83) skal således opfyldes i relation til
vikarvirksomheden og ikke i relation til den virksomhed, vikaren udsendes til.
I forhold til vikarvirksomheder er det en forudsætning, at den virksomhed, som rekvirerer en vikar,
er indforstået med, at der er tale om en løntilskudsansat, hvor tilbuddet er givet med henblik på
optræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer m.v.
7.2. Særligt merbeskæftigelseskrav for revalidender, førtidspensionister og personer, der er
omfattet af den særlige ordning for nyuddannede handicappede (LAB § 2, nr. 4, 6 og 8)
BAB
§ 78. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 1, nr. 4, 6 og 8, skal enten udgøre
en nettoudvidelse, jf. § 77, eller stillingen
skal være blevet ledig som følge af
1) frivillig afgang,
2) afgang på grund af alder,
3) frivillig reduktion af arbejdstiden, eller
4) afskedigelse på grund af forseelse.
Der gælder et særligt merbeskæftigelseskrav ved ansættelse med løntilskud af revalidender,
førtidspensionister og personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede
handicappede. En ansættelse med løntilskud af disse grupper skal enten medføre en
nettoudvidelse efter reglerne herom i BAB § 77, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af:
● frivillig afgang, fx fordi en ansat er holdt op for at få andet arbejde,
● afgang på grund af alder, fx fordi en ansat er gået på pension,
● frivillig reduktion af arbejdstiden, fx fordi en ansat har ønsket at gå på deltid eller
● afskedigelser på grund af forseelse, fx fordi en ansat har stjålet fra arbejdspladsen.
Bestemmelsen følger af EU`s fritagelsesforordning på statsstøtteområdet og supplerer reglerne om
merbeskæftigelse i LAB § 61 og BAB § 77 for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.
31
7.3. Kontrol med merbeskæftigelseskravet
BAB
§ 79. På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de
ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle
nødvendige oplysninger.
Stk. 2. På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres
uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og
eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Det regionale arbejdsmarkedsråd underrettes af
parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.
Stk. 3. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale
arbejdsmarkedsråd administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om virksomhedsbegreb/arbejdssted
og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af
større omfang.
Stk. 4. I private virksomheder, hvor der ikke er nogen ansatte, påses betingelsen om
merbeskæftigelse af jobcenteret.
§ 80. På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af
ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give
repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.
Stk. 2. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i
antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.
Stk. 3. Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer
og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to
repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to
repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås
enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne
denne. Det regionale arbejdsmarkedsråd underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.
Merbeskæftigelseskravet ved ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder er omtalt i afsnit
7.1.
Bestemmelserne omhandler i øvrigt, hvem der påser, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt
ved løntilskudsansættelser hos henholdsvis private arbejdsgivere og offentlige arbejdsgivere.
7.3.1. Private arbejdsgivere
Betingelsen om merbeskæftigelse påses af den private virksomhed og de ansatte i fællesskab.
Arbejdsgiveren skal til brug for de ansattes vurdering af merbeskæftigelseskravet give
repræsentanter for de ansatte alle de nødvendige oplysninger.
Såfremt der måtte opstå uenighed om, i hvilket omfang kravet om merbeskæftigelse er opfyldt,
afhænger løsningen af, om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Hvis ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om opfyldelse
af merbeskæftigelseskravet efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift
ved uenighed af faglig karakter. Det regionale arbejdsmarkedsråd skal underrettes af parterne om
udfaldet af den fagretlige behandling.
32
Hvis den private arbejdsgiver ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om
opfyldelse af merbeskæftigelseskravet af det regionale arbejdsmarkedsråd. Opgørelsen foretages på
grundlag af reglerne i bekendtgørelse om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal
lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.
Afgørelsen fra det regionale arbejdsmarkedsråd er en endelig administrativ afgørelse, hvilket
betyder, at den ikke kan påklages administrativt, men herefter kun indbringes for domstolene.
Hvis løntilskudsansættelsen sker i en privat virksomhed, hvor der ikke er nogen ansatte, påses
betingelsen om merbeskæftigelse af jobcenteret.
7.3.2. Offentlige arbejdsgivere
Ved løntilskudsansættelser hos offentlige arbejdsgivere påses betingelsen om merbeskæftigelse af
ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal den offentlige arbejdsgiver
give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.
Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og
ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift.
Såfremt uenigheden skal afgøres ved en voldgift, sammensættes voldgiftsretten af to repræsentanter
udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for
ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af
opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Det regionale
arbejdsmarkedsråd underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.
8. Rimelighedskravet
LAB
§ 62. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet
af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i
virksomhedspraktik.
BAB
§ 83. Antallet af ansatte med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder i nytteindsats, efter LAB kapitel 11 må
maksimalt udgøre
1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og
herudover
2) 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Stk. 2. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en
medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.
Stk. 3. Ved ansættelse i offentlige virksomheder af personer omfattet af § 1, nr. 6, kan
begrænsningen i stk. 1 fraviges, når virksomheden kan godtgøre, at ansættelsen kan medvirke til at
opnå eller fastholde beskæftigelse.
Virksomheden skal i den forbindelse redegøre fyldestgørende for, hvorledes man kan opfylde
formålet med tilbuddet. Der skal foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en
medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette.
33
Stk. 4. Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en arbejdsplads med selvstændigt
produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er
enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en anden afgrænsning.
Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant, der er ansat på den adresse (P-nummer), hvor ansættelsen med løntilskud skal ske.
Stk. 5. Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til
arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der
er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på
en bestemt arbejdsopgave.
Stk. 6. Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte i de seneste 3
måneder før ansættelsen af personen med løntilskud.
Stk. 7. I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan
opgørelsen i stk. 5 udvides fra 3 til 4 måneder.
8.1. Rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og ansatte med løntilskud.
Bestemmelserne kaldes også rimelighedskravet og fastsætter, at der på en virksomhed skal være et
rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud og
antallet af personer i virksomhedspraktik.
Formålet med rimelighedskravet er at sikre, at den ansatte med løntilskud får det nødvendige
faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet. Rimelighedskravet er således med til at sikre, at
løntilskudsansættelsen sker på en ordinær arbejdsplads med ordinære kolleger og ikke på en
arbejdsplads med overvægt af personer i tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud.
Rimelighedskravet supplerer merbeskæftigelseskravet, som indebærer, at der ved ansættelse af en
ledig med løntilskud skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos den enkelte arbejdsgiver.
Reglerne skal også nedsætte risikoen for, at der ved ansættelse af personer med løntilskud sker
konkurrenceforvridning eller »fortrængning« af ordinært ansatte.
Rimelighedskravet gælder ikke ved ansættelse i fleksjob eller ansættelse som voksenlærling.
Der er mulighed for at fravige rimelighedskravet ved ansættelse af førtidspensionister med
løntilskud i offentlige virksomheder, se nedenstående afsnit herom.
Førtidspensionister ansat i løntilskud tæller dog med i antallet af personer ansat i løntilskud i
virksomheden efter BAB § 83, når andre persongrupper skal ansættes med løntilskud i en
virksomhed. Det vil sige førtidspensionisterne i løntilskud ikke er »neutrale« i opgørelsen på
samme måde, som personer i fleksjob.
8.2. Max antal ansatte med løntilskud og i virksomhedspraktik
I BAB § 83 fastlægges, hvordan rimelighedskravet i LAB § 62 skal overholdes, dvs. hvor mange
personer, der må være i tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud i forhold til antallet af ordinært
ansatte i virksomheden.
Det afgørende for, hvor mange personer en virksomhed kan have ansat med løntilskud eller have i
virksomhedspraktik, er antallet af ordinært ansatte i virksomheden.
34
Antallet af personer med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik kan maksimalt
udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har mellem 0 og 50 ansatte (dog
altid 1 person). Herudover kan der ansættes 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Dette betyder:
1) I virksomheder med op til 50 ansatte kan der
● ved 0 - 5 ordinært ansatte være 1 person i virksomhedspraktik eller i løntilskud (jf. formuleringen:
«. . dog altid 1 person.«),
● ved 6 - 9 ordinært ansatte være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud,
● ved 10 - 14 ordinært ansatte være 2 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud,
● ved 15 - 19 ordinært ansatte være 3 personer osv.
En virksomhed med 49 medarbejdere kan således have 9 personer ansat i løntilskud eller
virksomhedspraktik.
2) I virksomheder med 50 eller flere medarbejdere kan der herudover kun ansættes 1 person i
løntilskud eller virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte. Det vil sige, at
● ved 50 - 59 ordinært ansatte kan der være 10 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud,
● ved 60 - 69 ordinært ansatte kan der være 11 personer,
● ved 70 - 79 ordinært ansatte kan der være 12 personer osv.
Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til
arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud samt
projektansatte og tidsbegrænset ansatte. Der skal fx ikke medregnes personer, som er ansat i
fleksjob, som voksenlærlinge, i seniorjob efter lov om seniorjob eller personer ansat med løntilskud
efter integrationsloven.
Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en
medarbejderrepræsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt. Hvis en eksisterende
løntilskudsansættelse forlænges inden for den maksimale varighed, bør det overvejes om
der er anledning til, at inddrage en medarbejderrepræsentant.
8.3. Fravigelse fra max-antallet af personer i løntilskud og virksomhedspraktik ved ansættelse
af førtidspensionister – kun for offentlige virksomheder
Efter BAB § 83, stk. 3, er der i offentlige virksomheder mulighed for at fravige max-antallet i
bestemmelsens stk. 1, ved ansættelse af førtidspensionister, hvis virksomheden kan godtgøre, at
ansættelsen med løntilskud kan medvirke til at opnå eller fastholde førtidspensionistens
beskæftigelse, uden at rimelighedskravet er opfyldt.
Det kræves i så fald, at virksomheden redegør fyldestgørende for, hvorledes man kan opfylde
formålet med tilbuddet, og tillige at der er skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en
medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette.
Baggrunden for, at rimelighedskravet kan fraviges ved ansættelse af førtidspensionister med
løntilskud, er, at formålet med ansættelsen ikke er en egentlig opkvalificering på en ordinær
arbejdsplads, men derimod at opnå eller fastholde en beskæftigelse for førtidspensionisten.
35
8.4. Opgørelse af antal ordinært ansatte
Antallet af ordinært ansatte opgøres ved at tage gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte de
seneste 3 måneder forud for ansættelsen af personen med løntilskud. Hvis der er tale om en
virksomhed, hvor antallet af ansatte skifter på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen
udvides fra 3 måneder til 4 måneder.
8.5. Afgrænsning af virksomheden som P-nummer
Beslutningen om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt, skal træffes på baggrund af en passende
afgrænsning af virksomheden. Dette er fælles for merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet.
Der henvises derfor til bemærkningerne om virksomhedsafgrænsning ved P-nummer i forbindelse
med merbeskæftigelseskravet i afsnit 7.1.
9. Medinddragelse af repræsentanter for virksomhedens ansatte m.v.
LAB
§ 60. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet
mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
BAB
§ 81. På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med
løntilskud fremgå
1) om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,
2) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og
3) om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og
de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Hvis der ikke er enighed, og den
private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter
endvidere fremgå.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge
skriftlig tilkendegivelse om
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om
merbeskæftigelse er opfyldt.
§ 82. På offentlige ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person
med løntilskud fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de
ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og
de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge
skriftlig tilkendegivelse om
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om
merbeskæftigelse er opfyldt.
36
§ 83, stk. 2. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og
en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.
LAB § 60 indeholder et generelt krav om, at en arbejdsgiver skal drøfte etableringen af en
løntilskudsansættelse med en medarbejderrepræsentant forud for ansættelsen. BAB §§ 81, 82 og 83
stiller en række krav til henholdsvis private og offentlige arbejdsgiveres tilbud om ansættelse af en
person med løntilskud og om inddragelse af en medarbejderrepræsentant. Der kan mellem parterne
være indgået aftale om medarbejderrepræsentation.
9.1. Private arbejdsgivere
Efter bestemmelsen skal det fremgå af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med
løntilskud, om ansættelsesområdet er omfattet af kollektiv overenskomst, at repræsentanter for de
ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om disse er positive overfor at medvirke til opfyldelse af
formålet med ansættelsen.
Det skal også fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om
merbeskæftigelse er opfyldt. Hvis der ikke er enighed, og den private virksomhed ikke er omfattet
af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter tillige fremgå af tilbuddet.
Inden løntilskudsjobbet kan etableres, skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren
og en medarbejderrepræsentant om, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt, og at de er
positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og at der er enighed mellem
arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Der kan mellem parterne være indgået aftale om medarbejderrepræsentation.
Hvis en eksisterende løntilskudsansættelse forlænges inden for den maksimale varighed, er det ikke
nødvendigt med en ny erklæring fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.
9.2. Offentlige arbejdsgivere
Bestemmelsen stiller en række krav til offentlige arbejdsgiveres tilbud om ansættelse af en person
med løntilskud og om en særlig erklæring fra den offentlige arbejdsgiver og en
medarbejderrepræsentant.
Indholdet af bestemmelsen om offentlige ansættelsesområder svarer til bestemmelsen i § 81 om
private ansættelsesområder. Dog er der ikke ved offentlige løntilskudsjob krav om dokumentation
for, hvorvidt der er kollektiv overenskomst på området, idet dette vil være det almindelige i
offentlige virksomheder.
Også på det offentlige område kan der mellem parterne være indgået aftale om
medarbejderrepræsentation.
Hvis en eksisterende løntilskudsansættelse forlænges inden for den maksimale varighed er det ikke
nødvendigt med en ny erklæring fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.
9.3. Erklæring i forbindelse med rimelighedskravet
BAB § 83, stk. 2, indeholder et krav om en tilkendegivelse fra en medarbejderrepræsentant om,
hvorvidt rimelighedskravet er overholdt – se under afsnittet om rimelighedskravet.
37
10. Diverse bestemmelser
10.1. Definition af offentlige arbejdsgivere
BAB
§ 68. Ved ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forstås ved
offentlige arbejdsgivere
1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
2) statsinstitutioner og
3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst
50 pct. af offentlige tilskud.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, kan jobcenteret efter indhentet udtalelse fra det
regionale arbejdsmarkedsråd i helt særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.
Ved afgørelse af om en organisation, institution m.v. er at betragte som offentlig eller privat, er det
efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, afgørende, om mindst 50 pct. af udgifterne bliver dækket af
offentlige tilskud. Offentlige tilskud omfatter også tilskud fra internationale organisationer som fx
EU, FN, Nordisk råd, andre stater etc.
Offentlige virksomheders køb af varer og tjenesteydelser hos en forening eller et selskab betragtes
ikke som et offentligt tilskud, og betalingen skal derfor ikke medregnes i opgørelsen af størrelsen af
det offentlige tilskud.
Offentligt ejerskab eller medejerskab af en virksomhed, der får over 50 pct. af sine udgifter dækket
af private – fx ved brugerbetaling – medfører heller ikke, at virksomheden betragtes som en
offentlig arbejdsgiver.
Kravet indebærer, at mindst 50 pct. af de faste driftsudgifter i overensstemmelse med fast praksis
løbende bliver dækket af offentlige tilskud i henhold til enten lov, bekendtgørelse eller regionsrådets eller kommunalbestyrelsens beslutning herom.
Bestemmelsen i stk. 2 betyder, at dagpengemodtagere i helt særlige tilfælde kan blive ansat efter
reglerne om løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i en organisation, forening m.fl., selv om
offentlige tilskud udgør under 50 pct. af udgifterne. Det er en betingelse, at jobcenteret forinden har
indhentet en udtalelse fra det regionale arbejdsmarkedsråd herom.
Bestemmelsen kan ikke benyttes til at anvende reglerne for private arbejdsgivere ved ansættelse af
personer med løntilskud hos arbejdsgivere, der efter definitionen i stk. 1 er offentlige arbejdsgivere.
38
10.2. Løntilskud i kombination med uddannelse
BAB
§ 70. Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et tilbud om
ansættelse med løntilskud. Under uddannelsen udbetaler arbejdsgiveren løn som i den øvrige del af
ansættelsen. Arbejdsgiveren betaler for eventuelt køb af uddannelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, nr. 1,2, 12 og 13 kan jobcenteret betale for køb af
uddannelsen m.v., hvis uddannelsesforløbet er aftalt i personens jobplan henholdsvis
uddannelsespålæg som led i tilbuddet om ansættelse med løntilskud.
Stk. 3. Efter aftale mellem arbejdsgiveren og jobcenteret kan personen under ansættelsen med
løntilskud få tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Under deltagelse i vejledning og opkvalificering har personen orlov uden løn
fra løntilskudspladsen.
Uddannelse kan kombineres med løntilskudsansættelse på forskellige måder:
Efter stk. 1 kan uddannelse indgå som et led i ansættelsen, hvor arbejdsgiveren betaler for
uddannelsen og fortsat udbetaler løn, mens uddannelsen finder sted. En arbejdsgiver kan herefter –
på samme måde som ved sine ordinært ansatte – betale for en uddannelse og betale løn under
uddannelsen.
Efter stk. 2 kan en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagers uddannelsesforløb betales af
jobcenteret, hvis uddannelsen er aftalt i personens jobplan som et led i løntilskudsansættelsen. Dette
gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.
Det beror på en konkret vurdering, om jobcenteret skal vælge at betale for uddannelsen. I
vurderingen skal indgå, om der er tale om et almindeligt kursusforløb, som også virksomhedens
ordinært ansatte skal gennemgå, og som virksomheden derfor med rimelighed selv bør
finansiere.
Efter stk. 3 kan uddannelsen gives som et egentligt tilbud efter reglerne om vejledning og
opkvalificering i LAB kapitel 10. I så fald har personen orlov uden løn fra løntilskudsansættelsen i
den tid, hvor uddannelsen finder sted. Under uddannelsen modtager personen ydelser efter reglerne
for ydelser under vejledning og opkvalificering.
Der er ikke regler om, at vejlednings- og opkvalificeringsforløbet altid skal foregå i en periode, der
er afgrænset fra løntilskudsjobbet. Det vil således – efter en konkret vurdering – også kunne forløbe
parallelt med løntilskudsjobbet, fx nogle timer om dagen i en periode, hvor personen arbejder færre
timer på virksomheden.
Selvforsørgende kan også få uddannelse i kombination med løntilskud efter bestemmelsen. For så
vidt angår muligheden for at få uddannelsen betalt af jobcenteret efter bestemmelsens stk. 2, kan
dette dog kun ske for selvforsørgende, der ikke har andre problemer end ledighed.
39
10.3. Opfølgning ved sygdom
BAB
§ 74. Når en person, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, 5 og 11-13, og som er ansat med løntilskud, er
fraværende på grund af sygdom, skal den ansatte på den første sygedag give meddelelse til
arbejdsgiveren herom.
Stk. 2. Arbejdsgiveren vurderer, om sygemeldingen giver anledning til at give jobcenteret
meddelelse om fraværet. Ved vurderingen indgår årsagen til, omfang og hyppighed af den ansattes
eventuelle tidligere sygemeldinger.
Personer i løntilskudsjob skal på første sygedag give arbejdsgiveren besked om sygdommen, og
arbejdsgiveren skal vurdere, om der er grund til at give meddelelse til jobcenteret om sygdommen,
bl.a. ud fra årsagen til sygdommen, omfanget og hyppigheden af tidligere sygemeldinger.
Der er særlige regler om modregning af sygedagpengerefusion i løntilskud. Der henvises til BAB §
88 og afsnit 15.1.
10.4. Underretning af jobcenteret
BAB
§ 75. Når en arbejdsgiver har fået henvist en person til ansættelse med løntilskud, har
arbejdsgiveren pligt til straks at give jobcenteret meddelelse om resultatet af henvisningen, herunder
hvis personen ikke er blevet ansat, eller hvis arbejdsforholdet afbrydes umiddelbart efter
overtagelsen.
Arbejdsgiveren har pligt til at underrette jobcenteret om resultatet, hvis en person bliver henvist til
et løntilskudsjob. Arbejdsgiveren skal også orientere jobcenteret, hvis ansættelsesforholdet
afbrydes. Herved kan jobcenteret følge op på den beskæftigelsesmæssige indsats over for personen.
10.5. Ansættelse med løntilskud i udlandet
BAB
§ 76. Til personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, kan tilbud om ansættelse med løntilskud gives i
udlandet, når
1) ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark,
2) ansættelsen er frivillig for personen,
3) der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og
4) den ansatte er sikret hjemrejse.
Dagpengemodtagere kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i offentlige eller private
virksomheder i udlandet.
Det er en betingelse, at den ansættende myndighed har hjemsted i Danmark, og at ansættelsen er
frivillig for dagpengemodtageren. Det er endvidere en betingelse, at der ydes overenskomstmæssige
løn- og arbejdsvilkår efter danske forhold, og at den ansatte er sikret hjemrejse.
Ved ansættelse i udlandet hos offentlige arbejdsgivere gælder de sædvanlige regler for løn og
arbejdstid ved løntilskudsansættelser hos offentlige arbejdsgivere.
40
Ansættelse med løntilskud i udlandet forudsætter en fritagelse for rådighedsforpligtigelsen efter
BAB § 41, stk. 2. Den ledige skal ansøge jobcenteret om fritagelse, som ved bevilling indskrives i
jobplanen (fra 1. juli 2015 i ”min plan”). Fritagelsen for at stå til rådighed betyder også, at man ikke
skal bekræfte over for Jobnet ugentligt.
Færøerne og Grønland er udland i LAB’s forstand.
Grænsearbejdere, dvs. fx ledige, der bor i Sverige efter at have arbejdet i Danmark, er omfattet af
det svenske beskæftigelsessystem.
10.5.1. Løntilskudsansættelse på fremmede landes ambassader i Danmark m.v.
Rent folkeretligt er der ikke noget til hinder for at give tilbud om ansættelser med løntilskud på
fremmede landes ambassader i Danmark og i internationale organisationer, hvis de almindelige
betingelser for at få en løntilskudsansættelse efter dansk lovgivning i øvrigt er opfyldt.
Udenlandske ambassader, FN-organisationer eller andre organisationer i Danmark med en aftale
med den danske stat om eksterritorialitet, behandles som udgangspunkt som andre danske
arbejdsgivere i relation til ansættelse med løntilskud.
11. Løntilskud – størrelse m.v.
LAB
§ 63. Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren.
Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2015):
1) 26,54 kr.
2) 46,48 kr.
3) 74,05 kr.
4) 107,55 kr. eller
5) 143,14 kr.
§ 64. Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales, sker efter en konkret
vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de
øvrige ansatte, jf. dog stk. 2-7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, foretages
vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af § 31, 5. pkt., om krav til undersøgelse af
arbejdsevne.
Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13 udgør løntilskuddet 74,05
kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 107,55 kr. pr.
time.
Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, 11 og 14, kan løntilskuddet højst
udgøre 143,14 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved ansættelse af personer
omfattet af § 2, nr. 4, i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen fastsættes efter LAB § 56, stk. 1, skal
tilskuddet efter § 63 fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på
området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn,
som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP
m.v.
Stk. 4. Ved ansættelse i elev- og lærlingeforløb kan der kun ydes tilskud til elev- eller
lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer
alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.
41
Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr.
time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 143,14 kr. pr. time.
Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 26,54 kr. pr.
time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 46,48
kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den 1.
juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtage
tilskud efter dette kapitel.
Stk. 7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre
143,14 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
BAB
§ 84. Såfremt der under ansættelsen sker ændringer i en persons evner og forudsætninger for at
deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, kan løntilskuddet justeres under
forudsætning af, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget forbehold herfor.
Bestemmelserne angiver løntilskudssatserne pr. times ansættelse. Løntilskuddet til arbejdsgiverne
beregnes som tilskudssatsen pr. time gange med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til
personen, jf. § 88, stk. 2, i bekendtgørelsen.
Bestemmelsen omtaler løntilskuddets størrelse for de forskellige målgrupper i bekendtgørelsen. De
anførte satser er pr. januar 2015.
Løntilskuddet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. LAB § 127. De gældende
løntilskudssatser findes på styrelsens hjemmeside www.star.dk.
Ved regulering af løntilskuddet udbetales den regulerede sats automatisk til arbejdsgiveren.
11.1. Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende
For dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr.
time til private og 107,55 kr. pr. time til offentlige arbejdsgivere. Der gælder samme sats for
selvforsørgende.
11.2. Revalidender
For revalidender kan løntilskuddet til både private og offentlige arbejdsgivere højest udgøre 143,14
kr. pr. time (2015-niveau). For revalidender, der er berettiget til overenskomstmæssig løn, og som
samtidig er elever, skal løntilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og
lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af et
eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP. Elevlønnen betales af arbejdsgiveren.
Der kan dog ydes løntilskud til elevlønnen, hvis personen er i et løntilskudsjob i henhold til
betingelserne i LAB § 64, stk. 4, dvs. at personen tilhører den særlige gruppe, som på grund af
omfattende psykiske og sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset
arbejdsindsats.
Hvis en person både opfylder betingelsen i LAB § 51, stk. 3, nr. 1, om »særlige forhold«, og
betingelserne i LAB § 51, stk. 3, nr. 2, og personen har ret til at modtage mindste
overenskomstmæssige løn eller tilsvarende løn på det aktuelle ansættelsesområde, vil
arbejdsgiveren kunne få et løntilskud, som fastsættes ud fra hele lønnen og ikke kun med
42
udgangspunkt i forskellen mellem elevlønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn
på det aktuelle ansættelsesområde m.v.
11.3. Sygedagpengemodtagere
For sygedagpengemodtagere udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr. time til private og 143,14 kr. pr. time
til offentlige arbejdsgivere (2015-niveau), aktuelle satser findes på www.star.dk.
Sygedagpengemodtagere kan kun få tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis de ikke er i et
ansættelsesforhold.
Se afsnit 15.1 om samtidig udbetaling af løntilskud og sygedagpenge.
11.4. Førtidspensionister
For førtidspensionister udgør løntilskuddet 26,54 kr. pr. time til private og offentlige arbejdsgivere.
I særlige tilfælde kan det dog udgøre 46,48 kr., herunder i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der
modtager tilskud til personer, der før 1. juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om
social bistand, i stedet ønsker at modtager tilskud efter reglerne om løntilskud i LAB, kapitel 12.
11.5. Personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede
For personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede kan
løntilskuddet højest udgøre 143,14 kr. pr. time (2015-niveau) til både private og offentlige
arbejdsgivere.
11.6. Ferie og overarbejde
Udover tilskuddet pr. time kan der ikke udbetales særlige tilskud til arbejdsgiverens udgifter til
ATP, lovpligtig arbejdsskadeforsikring, feriegodtgørelse mv. Hvis der i ansættelsen betales løn
under ferie, vil arbejdsgiveren dog også kunne få løntilskud i ferieperioden.
Der kan udbetales løntilskud for overarbejde i en privat virksomhed, hvis overarbejde er naturligt
og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens
øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde, jf. BAB § 89.
Ved ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver skal evt. over- og merarbejde dog
afspadseres, jf. BAB § 73, stk. 2.
11. 7. Ændring af løntilskuddets størrelse
Løntilskuddets størrelse kan ved ansættelse af følgende målgrupper justeres under ansættelsen,
såfremt personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet ændres:
 Revalidender.
 Personer, som modtager ressourceforløbsydelse.
 Nyuddannede handicappede.
Det er en forudsætning, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget forbehold herfor.
11.8. Støtteloft
Se afsnit 14 om loft over løntilskuddets størrelse i forhold til de samlede lønudgifter.
43
12. Konkurrenceforvridning
LAB
§ 65. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.
Løntilskudsansættelser må ikke forvride konkurrenceevnen på markedet. Hvis alle BAB
bestemmelser om løntilskud er overholdt, herunder at ansættelsen opfylder formålet med
løntilskudsansættelser, at visitationen er sket korrekt, at løntilskuddet holder sig inden for
støtteloftet, at kravene om merbeskæftigelse og om et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og
løntilskudsansatte er opfyldt, vil der normalt være taget alle relevante forholdsregler for at undgå
konkurrenceforvridning.
13. Befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor
13.1. Befordringsgodtgørelse
LAB
§ 66. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, og 11-14 kan der ved ansættelse med løntilskud
ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.
Befordringsgodtgørelsen gives efter reglerne i LAB § 82 om befordringsgodtgørelse.
13.1.1. Persongrupper og procedure for ansøgning
Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, revalidender og
sygedagpengemodtagere har ret til befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge ved ansættelse
med løntilskud. Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der ansættes med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Der ydes alene kilometerpenge for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer mellem
bopælen og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres. Ved deltagelse i tilbud godtgøres
1,05 kr. pr. kilometer (2012-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende
kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring
mellem hjem og arbejdsplads over 120 kilometer pr. arbejdsdag. Ved udbetaling afrundes den
samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.
Befordringsgodtgørelsen er skattefri og udbetales uanset transportmiddel. Med hensyn til satser
henvises til www.star.dk.
For dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og revalidender afholder
kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der modtager dagpenge under sygdom efter
lov om sygedagpenge, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf.
kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Ansøgning om befordringsgodtgørelse skal indleveres til jobcenteret. Dagpengemodtagere skal
indlevere ansøgningsskemaet til deres a-kasse, medmindre der søges om befordringsgodtgørelse for
de faktiske udgifter, hvor ansøgningen skal indleveres til jobcenteret.
44
Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere har udover ret til befordringsgodtgørelse i form af
kilometerpenge efter LAB § 82, mulighed for efter LAB § 83 at få en skattepligtig godtgørelse på
op til 1.000 kr. pr. måned efter jobcenterets konkrete vurdering. Når de er ansat med løntilskud, har
de ikke mulighed for at få godtgørelse efter LAB § 83.
13.2. Hjælpemidler og mentor
LAB
§ 67. I forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til
hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77.
§ 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær
uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et
tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6
måneder i alt.
§ 31 c. Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte
mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med
mulighed for forlængelse.
Stk. 2. Aftalen skal indeholde oplysning om
1) målet med mentorstøtten,
2) mentorens navn og kontaktdata,
3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,
4) varigheden af aftalen,
5) timetallet for mentorstøtten og
6) klagevejledning.
§ 31 d. Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en
mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen
sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten,
tilbuddet eller ansættelsen.
§ 31 e. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til
dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller
honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at
varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.
Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for
mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller
uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der
fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.
BAB
§ 49. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær
uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbud om mentorstøtte, at den medarbejder i virksomheden som
fungerer som mentor, ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor
vedkommende fungerer som mentor.
45
Stk. 3. Som grundlag for udbetaling af støtte skal arbejdsgiveren henholdsvis
uddannelsesinstitutionen redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på Mentorfunktionen, samt fremlægge dokumentation for eventuel køb af uddannelse for medarbejderen.
Der kan efter ansøgning gives tilskud til hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelser.
13.2.1. Hjælpemidler
Jobcenteret kan bevilge tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale,
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter LAB, kapitel 14.
Det er en betingelse for bevilling af hjælpemidler, at hjælpemidlet ikke må være sædvanligt
forekommende på arbejdspladsen, og at redskabet eller indretningen kompenserer for eventuelle
begrænsninger i arbejdsevnen. Endvidere er det en betingelse, at tilskuddet til hjælpemidlet er af
afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå ansættelse uden løntilskud.
Hjælpemidlet kan bevilges enten som tilskud – hvor der udbetales et beløb til indkøb af
hjælpemidlet – eller som udlån. De hjælpemidler, som jobcenteret bevilger – enten ved tilskud eller
som udlån – skal tilbageleveres til jobcenteret, når der ikke længere er brug for det, med mindre
jobcenteret har givet afkald på at få hjælpemidlet leveret tilbage.
Tilskud til hjælpemidler kan ikke gives, hvis ansøgeren allerede har anskaffet hjælpemidlet.
Jobcenteret skal således først godkende ansøgningen, førend hjælpemidlet anskaffes.
Udbetalingen af tilskuddet forudsætter, at jobcenteret har modtaget dokumentation for afholdte
udgifter.
Tilskud til hjælpemidler gives uden hensyn til ansøgerens eller ansøgerens ægtefælles indtægts- og
formueforhold.
13.2.2. Mentor
Jobcenteret kan også give tilbud om mentorstøtte til en person i løntilskud. Tilbuddet gives efter
reglerne i LAB §§ 31 b - e, hvorefter støtten kan bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb
af en medarbejder, der varetager mentorfunktionen, eller til honorar til en ekstern konsulent. Der
kan også bevilges støtte til uddannelse af en medarbejder i forbindelse med dennes funktion som
mentor.
Det er dog en betingelse, at mentorfunktionen ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis
forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for tilbuddet (BAB § 49 stk. 1-3).
14. Støtteintensitet (støtteloft) m.v.
BAB
§ 86. Bruttostøtteintensiteten for støtte til private arbejdsgivere i tilknytning til ansættelse af
personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-6, 8 og 11-14, beregnet som en procentdel af
lønomkostningerne, kan over en periode på et år efter ansættelsen ikke overstige 50 pct. for
personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, 5, 12 og 13 og 75 pct. for personer, der er omfattet af § 1,
nr. 4, 6, 8, 11 og 14.
46
Stk. 2. Støtteloftet efter stk. 1 omfatter udover løntilskuddet al støtte i tilknytning til ansættelsen,
uanset om denne finansieres udelukkende af offentlige midler eller finansieres delvist af EU.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan støtte i tilknytning til ansættelse af personer, der er omfattet af § 1, nr. 4, 6
og 8, kumuleres med anden støtte, som vedrører samme støtteberettigede omkostninger, udover
støtteloftet i stk. 1, forudsat at kumuleringen ikke medfører en støtteintensitet, der overstiger 100
pct. af de relevante omkostninger i de perioder, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftigede.
§ 87. Udbetaling af løntilskud til en enkelt virksomhed eller et enkelt foretagende skal anmeldes til
EU-Kommissionen, hvis støttebeløbet overstiger 5 mio. EUR årligt.
Bestemmelserne er en følge af EU´s fritagelsesforordning på statsstøtteområdet og indeholder et loft
for, hvor meget der må gives i løntilskud i forhold til arbejdsgiverens samlede lønudgifter til en
person, der bliver ansat med løntilskud. Derudover er der en bestemmelse om, at meget store
støttebeløb – beløb over 5 mio. EUR pr. år – til en enkelt virksomhed skal anmeldes til
kommissionen.
14.1. Støtteloftet
Af bestemmelsen fremgår, hvor stor bruttostøtteintensiteten over en periode på et år efter
ansættelsen må være til private arbejdsgivere, der ansætter personer med løntilskud.
Ved bruttostøtteintensiteten forstås støttebeløb for den enkelte ansatte med løntilskud i procent af de
samlede lønomkostninger for den pågældende ansatte.
De samlede lønomkostninger omfatter som hovedregel:
● løn
● løn under ferie/fravær (dvs. både ferie og fx sygdom)
● feriegodtgørelse
● feriepenge (hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn under ferie og feriegodtgørelse, skal
arbejdsgiveren betale feriepenge)
● arbejdsgiverbidrag til pension, hvis det fremgår af overenskomsten på det pågældende område
eller af en konkret aftale
● arbejdsgiverandel af ATP
● arbejdsskadeforsikring
● AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion)
● Uddannelsesfonde (fx DA/LO-uddannelsesfonden af 1973)
● finansieringsbidrag (ATP-bidrag ved ledighed, aktivering samt visse uddannelsesformer, ATPbidrag ved sygdom og barsel, udgifter til Lønmodtagernes Garantifond)
14.2. To lofter for bruttostøtteintensitet
1) For dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan bruttostøtteintensiteten til private
arbejdsgivere over en periode på et år efter ansættelsen ikke overstige 50 pct.
2) For revalidender, førtidspensionister og personer omfattede af den særlige ordning for relativt
nyuddannede handicappede kan bruttostøtteintensiteten til private arbejdsgivere over en periode på
et år efter ansættelsen ikke overstige 75 pct. Se også afsnit 14.4.
Jobcenteret skal informere den private arbejdsgiver om, at bruttostøtteintensiteten ikke må overstige
50 henholdsvis 75 pct. Samtidig skal arbejdsgiveren gøres opmærksom på, at hvis det sker, er han
forpligtet til at tilbagebetale et evt. overstigende beløb.
47
Når løntilskudsansættelsen afsluttes, giver arbejdsgiveren fx på blanket AB 241 jobcenteret
oplysninger om lønomkostninger, og jobcenteret tager herefter stilling til, om
bruttostøtteintensiteten er overholdt.
14.3. Beregning af bruttostøtteintensitet inden for loftet på 50 pct.
Eksempel 1: Har arbejdsgiveren fået løntilskud i fx 3 måneder inden for 12 måneders ansættelse,
beregnes bruttostøtteintensiteten i forhold til alle 12 måneders ansættelse.
Løn
223.562 kr.
Betaling ved fravær
18.346 kr.
Feriepenge
30.239 kr.
Arbejdsgiverbidrag til pension
16.837 kr.
Arbejdsgiverandel af ATP
1.847 kr.
Arbejdsskadeforsikring
2.760 kr.
AER-bidrag
1.480 kr.
Uddannelsesfond
381 kr.
Finansieringsbidrag
742 kr.
Lønomkostninger i alt i et år
296.194 kr.
(Tallene er hentet fra DA´s pjece:
Kort om lønomkostninger, feb. 2004)
Løntilskud i 3 måneder: 3 x 9.200 kr.
(løntilskud pr. time 57,39 kr.)
Bruttostøtteintensitet i pct.
27.600 x 100
296.194
27.600 kr.
ca. 9,3 pct.
Eksempel 2: Hvis ansættelsen hos arbejdsgiveren - både med og uden løntilskud - har varet mindre
end et år foretages en forholdsvis beregning.
Lønomkostninger i 3 måneder: 3 x 24.682 kr.
Løntilskud i 3 måneder: 3 x 9.200 kr.
(løntilskud pr. time 57,39 kr.)
Bruttostøtteintensitet i pct.
27.600 x 100
74.046
74.046 kr.
27.600 kr.
ca. 37,3 pct.
De nævnte lønomkostninger er gennemsnitlige beregninger for en voksen ansat. Det fremgår
således af eksemplet, at der i de fleste tilfælde ikke vil være problemer med at holde sig inden for
loftet på 50 %.
48
14.4. Anden offentlig støtte
Hvis arbejdsgiveren – ud over løntilskuddet – modtager anden offentligt støtte i tilknytning til
ansættelsen, skal denne støtte medtages ved beregning af støtteintensiteten på henholdsvis 50 og 75
pct. Det vil sige, at al støtte til ansættelsen skal kumuleres. Det gælder uanset, om denne anden
offentlige støtte udelukkende finansieres af offentlige danske midler eller finansieres delvist af EUmidler.
Jobcenteret skal sikre, at arbejdsgiverne er orienteret om denne betingelse.
Støtte til hjælpemidler i LAB og støtte til personlig assistance efter lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. skal ikke medtages ved beregning af støtteintensiteten. Mentorstøtte
efter LAB og BAB skal heller ikke medregnes.
Bestemmelsens stk. 3, er en undtagelse til bestemmelsen. Hvis der er tale om revalidender,
førtidspensionister og personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede
handicappede, må den samlede støtte (løntilskud + anden støtte til ansættelsen) blot ikke overstige
100 pct. af omkostningerne i de perioder, hvor personen er ansat.
15. Udbetaling m.v.
15.1. Sygedagpenge, overarbejde, underretning af jobcenteret m.v.
BAB
§ 88. Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage som refusion fra
det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Nedsættelsen opgøres pr.
dag, som der modtages refusion for.
Stk. 2. Løntilskuddet beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der
er udbetalt løn til personen.
Stk. 3. Løntilskudsperiodens længde fastsættes ved aftale mellem jobcenteret og den enkelte
arbejdsgiver.
§ 89. Løntilskud kan udbetales for overarbejde, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den
pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft
tilsvarende overarbejde, jf. dog § 73, stk. 2.
§ 90. Arbejdsgiveren skal underrette jobcenteret om ophør i ansættelse med løntilskud før
løntilskudsperiodens udløb.
Stk. 2. En arbejdsgiver skal på begæring afgive de nødvendige oplysninger til jobcenteret til brug
for administrationen af ordningen.
Bestemmelserne omhandler bl.a. samtidig udbetaling af sygedagpenge og løntilskud til
arbejdsgiveren, løntilskud ved overarbejde og arbejdsgiverens pligt til at underrette jobcenteret, hvis
ansættelsen ophører inden løntilskudsperiodens udløb.
49
15.1.1. Sygedagpenge
Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse af personer i løntilskudsjob nedsættes med det beløb,
som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat
udbetaler løn. Modregningen opgøres pr. sygedag. Formålet er at undgå »dobbeltbetaling« for
perioder med sygdom.
Ved modregning pr. sygedag kan der i praksis være tale om følgende 2 situationer:
1) Sygedagpengerefusionen er mindre end det beløb, arbejdsgiveren har ret til i løntilskud (Typisk
offentligt løntilskud). I dette tilfælde har arbejdsgiveren ret til sygedagpengerefusionen samt et
beløb, der svarer til forskellen mellem løntilskud og sygedagpenge. Det betyder, at arbejdsgiveren
sammenlagt får udbetalt et beløb, der svarer til løntilskuddet.
2) Sygedagpengerefusionen overstiger det løntilskud, som arbejdsgiveren har ret til (Typisk privat
løntilskud). I dette tilfælde får arbejdsgiveren alene udbetalt refusionen, og løntilskuddet bortfalder.
I begge tilfælde opgøres tilskuddet og det beregnede sygedagpengebeløb pr. sygedag.
Princippet i modregningen er nærmere beskrevet med eksempler i vejledning nr. 102 af 18.
november 2005 (Vejledning om modregning af sygedagpengerefusion i løntilskud og fleksjob).
15.1.2. Løntilskudsperiodens længde
Løntilskudsperiodens længde fastsættes ved aftale mellem jobcenteret og den enkelte arbejdsgiver.
Der kan forlænges inden for den maximale periode.
Se afsnit 4 om varighed.
15.1.3. Overarbejde
Private arbejdsgivere kan godt få løntilskud til timer, der er overarbejde. Det er dog en betingelse, at
overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan
dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde. Der er ikke fastsat
nærmere regler om, hvilke dokumentationskrav der gælder.
Der kan ikke udbetales løntilskud til overarbejde hos offentlige arbejdsgivere, jf. BAB § 73, stk. 2,
hvoraf fremgår, at eventuelt over- og merarbejde skal afspadseres.
15.1.4. Flytning til ny opholdskommune
Hvis en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager har en aftale med jobcenteret om et konkret tilbud
om løntilskud, og personen flytter til en anden opholdskommune, bevarer personen så vidt muligt
retten til tilbuddet. Udgifterne hertil afholdes af den nye opholdskommune. Se BAB § 46.
Om revalidender se BAB § 47.
50
15.2. Udbetaling og udbetalingsgrundlag m.v.
BAB
§ 91. Ved ansættelse med løntilskud udbetaler jobcenteret løntilskuddet bagud for én måned ad
gangen på baggrund af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet. Jobcenteret kan
efter aftale med arbejdsgiveren udbetale løntilskuddet bagud for 3 måneder ad gangen.
Stk.2. Anmodning om udbetaling af løntilskud kan ske via Nemrefusion.
§ 92. Er anmodningen om udbetaling af løntilskud jobcenteret i hænde senest den 15. i den
efterfølgende måned, udbetaler jobcenteret løntilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den
måned, hvor anmodningen er modtaget. Modtager jobcenteret anmodningen efter den
15. i den efterfølgende måned, udbetaler jobcenteret løntilskuddet til arbejdsgiveren inden
udgangen af den efterfølgende måned, hvor anmodningen er modtaget.
§ 93. Arbejdsgiveren skriver under på, at de afgivne oplysninger er rigtige.
Jobcenteret skal som minimum kontrollere følgende:
1) Om betingelserne for modtagelse af løntilskud stadig er opfyldt i perioden for anmodning om
udbetaling af løntilskud.
2) Om arbejdsgiverens oplysninger i udbetalingsanmodningen er korrekte.
Jobcenteret beregner løntilskuddet (antal tilskudsberettigede timer x tilskudssats og fratrækker evt.
sygedagpengerefusion, jf. afsnit 15.1, eller VEU-godtgørelse).
Jobcenteret efterregner beregningen af løntilskuddet. Herefter udbetaler kommunen løntilskud til
arbejdsgiveren med udgangen af den måned, hvor jobcentret har modtaget udbetalingsanmodningen
(jobcenteret kan dog efter aftale med arbejdsgiveren udbetale løntilskuddet bagud for 3 måneder af
gangen).
Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og
revision på Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets ressortområder.
15.3. Annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v.
BAB
§ 94. En modtager af løntilskud i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at underrette jobcenteret om forhold, der har
betydning for retten til løntilskuddet.
Stk. 2. Jobcenteret kan bestemme, at løntilskud enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis
1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at
ansætte ledige med løntilskud eller for at bevare retten hertil, eller
2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.
Der henvises til afsnit 15.2. og til bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt
regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets
ressortområder.
51
16. Klageadgang
LAB.
§ 128. Jobcenterets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk.2. Klage efter stk.1 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den, som
afgørelsen vedrører. Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk.1,
og §§ 49 og 65 kan tillige indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en
væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk.3. Ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 vedrørende personer omfattet af § 2,
nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets
behov, og ved klage over jobcenterets afgørelser om, at beskæftigelsesindsatsen for personer
omfattet af § 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
§ 131. Klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 55, stk. 5, for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan inden 4 uger indbringes for jobcenteret.
Yderligere bestemmelser
Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område:
 Kapitel 3 om indsendelse af klager og genvurdering.
 Kapitel 4 om blandt andet frist for sagsbehandling i visse sager
Efter gældende regler skal klage til Ankestyrelsen ske inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Klagen skal indgives til jobcenteret, som inden indsendelse til Ankestyrelsen vurderer, om der er
grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold.
I henhold til § 16 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område træffer
Ankestyrelsen/Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i følgende sager afgørelse inden 4 uger efter,
at klagen er modtaget:
1. Klager over jobcenterets afgørelser efter LAB kapitel 9-12 vedrørende dagpengemodtagere,
hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets
behov.
2. Klager over jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere skal
varetages af en anden aktør.
I disse sager modtager Ankestyrelsen klagen og ankeskemaet fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage
efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har
givet klageren medhold.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
den 26. januar 2015
Kontorchef
Kristjan Gundsø Jensen
52
Bilag: 3.14. Meddelelsespunkt til AB møde
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 56066/15
TÅRNBY KOMMUNE
NOTAT
ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN
DATO: 16-03-2015
SAGS NR.: 14/32213
DOK. NR.: 56066/15
SAGSBEH.: KRISTINA KOLBÆK
Orientering om kommunale minifleksjob
RESUMÉ:
Sagen om en servicerettet fleksjobstrategi herunder etablering af kommunale minifleksjob blev forelagt
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 2. december 2014. Udvalget godkendte på mødet, at der
forelægges særskilt sag omkring etablering af minifleksjob i kommunen.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER:
Folketinget har endnu ikke godkendt reformen af refusionssystemet, hvorfor det ikke er muligt at beregne de
økonomiske konsekvenser ved etablering af kommunale minifleksjob for 2016.
Med de nuværende refusionsregler vil etableringen af kommunale minifleksjob give overskud i 2015. Dog ser
det ud til, at kommunale minifleksjob fra 1. januar 2016 bliver en merudgift for kommunen, såfremt der ikke
vedtages særlige regler for fleksjob med den ny refusionsreform.
Der forelægges sag for udvalget, når reformen er politisk vedtaget i Folketinget.
1
Bilag: 3.15. Referat af 7. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og
beskæftigelse den 23. marts 15.pdf
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 66426/15
N O TAT
KKR
HOVEDSTADEN
Referat af 7. møde i embedsmandsudvalget
for vækst, uddannelse og beskæftigelse den
23. marts
Deltagere:
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand)
Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø
Anders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs
Ulrich Schmidt-Hansen, Social- og Sundhedsdirektør i Herlev
Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj
Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk
Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i Albertslund
Lene Magnussen, Direktør i Glostrup
Fra sekretariatet:
Uddannelseskoordinator Henrik Vittrup, KKR Hovedstaden
Projektmedarbejder Christian Lærke, Gladsaxe Kommune
Lasse Fridberg Bilstrup, KKR Hovedstaden
Chefkonsulent Hanne Agerbak, KKR Hovedstaden
Centerchef Claus Billehøj deltog vedr. punkterne ReVUS, regional ungeenhed og Big Data Platform
Direktør for Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard deltog vedr.
Væksthuset
Dekan Kit Claudi fra UCC og dekan Camilla Wang og chefkonsulent Bettina Post fra Metropol deltog vedr. efter- og videreuddannelse.
Den 24. marts 2015
Sags ID: SAG-2014-02036
Dok.ID: 1997536
[email protected]
Direkte
Mobil 2463 7661
Albertslund Kommune
Nordmarks Alle
2620 Albertslund
www.kl.dk/kkr-hovedstaden
Side 1/5
1. Godkendelse af dagsorden og orientering om sager KKRmødet
Dagsorden blev godkendt.
Bo Rasmussen orienterede kort om KKR’s behandling af beskæftigelsesoplæg, udkast til uddannelsesstrategi og fælles opslag.
2. Orientering om Danmarks Vækstråds behandling af ReVUS,
Big Data Platform og Regional Ungeenhed ved Claus Billehøj
ReVUS
Claus Billehøj orienterede kort Danmarks Vækstråds behandling af udkast til
ReVUS. Der var opbakning hertil fra vækstrådet, og regionen fremsender det
skriftlige høringssvar, så snart det modtages. Endvidere er ReVUS pt. i administrativ høring i kommunerne med frist den 25. marts.
Ungeenhed
Claus Billehøj og Birgitte Degnegaard orienterede om status vedr. regionens ungeenhed og udkast til kommissorium for styregruppen blev drøftet.
Det blev understreget, at det er vigtigt, at initiativet ikke kun dækker Erhvervsskolen Nordsjælland. I forhold til styregruppen er det vigtigt med en bred repræsentation
i hele regionen, fordi udfordringer mv. er meget forskellige på området.
I forhold til kommissoriet blev det aftalt, at det præciseres, at styregruppen også skal
bistå med sparring. I forhold til den sidste dot vedr. godkendelse af projektbeskrivelse mv. understreges, at der bl.a. en kvalificering heri.
Embedsmandsudvalget udpegede følgende medlemmer til styregruppen:
• Lisbeth Lentz, Børne og Kulturdirektør i Ishøj Kommune
• Anders-Peter Østergaard er direktør for Skoler, Dagtilbud børn og Familier &
Sundhed i Hillerød Kommune
• Pernille Kjeldgård, chef for borgerservice og beskæftigelse i Halsnæs Kommune
• Nicolaj Drøschler, jobcenterchef i Glostup Kommune
Birgitte Degnegaard orienterede endvidere om copenhagen skills, der er en fortsættelse
af konceptet fra DM i skills. Mangel på faglærte er et af de vækstkritiske parametre. Det blev aftalt, at embedsmandsudvalget får et oplæg herom til et senere møde.
Big Data platform
Clean har sammen med Københavns Kommune og Region Hovedstaden landet en aftale med Hitachi om at skabe en big data platform. Claus Billehøj orienterede kort
herom bl.a. mhbp. en drøftelse af kommunernes involvering heri.
2
Der var en efterspørgsel efter at vide, hvad der konkret forudsættes af kommunerne i
forhold til deltagelse, fx i forhold til krav til datastruktur. Endvidere var der en
drøftelse af, behovet for at man fremadrettet sikrer sig, at der er skala i projekterne
allerede i forbindelse med udbuddet. Endelig blev det understreget, at det er afgørende
at Hitachi ikke har monopol i forhold til at høste data. Dette er heller ikke tilfæ ldet.
Det blev konkluderet, at der er behov for, at regionen konkretiserer potentialerne og
forudsætningerne i forhold til kommunernes involvering i projektet. På baggrund
heraf vurderes det, om samarbejdet om data skal ske via udvalget eller koordineres i
andet regi.
3. Væksthus Hovedstaden ved Marlene Haugaard
Direktør for Væksthus Hovedstaden Marlene Haugaard deltog under dette punkt i
forhold til input til ny national aftale for væksthusene og behovet for en tættere koordination i forhold til de forskellige operatører i Greater CoPENHAGEN.
Erhvervs-og Vækstministeriet og KL forhandler i øjeblikket en ny national aftale
for væksthusene for 2016 parallelt hermed og en ny femårig rammeaftale frem til
2020. I den forbindelse skal det drøftes, hvordan det sikres at de nationale aftaler
ikke giver bindinger i forhold til samarbejdet vedr. Greater CoPENHAGEN og
lignende tiltag i form af business regions i resten af landet. Som det er i dag er
væksthusenes midler i udpræget grad bundet til specifikke mål, og der er således ikke fleksibilitet i forhold til, hvordan væksthusene kan prioritere deres midler. En
model kunne være, at væksthusene får mulighed for at reservere en andel af midlerne
– fx 20 pct. – til projekter der understøtter Greater CoPENHAGEN og lignende
businessregions andre steder i landet.
Det blev aftalt, at problemstillingen bl.a.. kan bringes op i forbindelse med KKR
Hovedstadens drøftelse af den nationale rammeaftale på mødet den 24. april. Kommunernes indflydelse i forhold til vækstdagsordenen er stigende og dette bør afspejles i
aftalerne.
Der var endvidere en drøftelse af behovet for en tættere koordinering ml. Væksthuset
og øvrige operatørers arbejde i forhold til Greater CoPENHAGEN. I den forbindelse blev understreget behovet for, at embedsmandsudvalget løbende orienteres om
kommende projekter fra Væksthuset bl.a. ansøgninger til Vækstforum og lignende,
så det kan sikres, at kommunerne fremstår som en samlet aktør. Det blev aftalt, at
Marlene Haugaard fx halvårligt deltager på møderne i udvalget og løbende sikrer
orientering til udvalget vedr. kommende projekter mv.
4. Status på Greater CoPENHAGEN, herunder:
Sekretariatet arbejder aktuelt på at følge op på IRIS GROUP’s kortlægning: Dette gælder bl.a. i forhold til:
3
Fokusering af den kommunale erhvervsservice
Samordning på det grønne område
• Hjemmeside brand mv.
•
•
Udkast til kommissorier vedr. fokusering af den kommunale erhvervsservice og samordning på det grønne område blev drøftet.
De to kommissorier er et led i opfølgningen på IRIS group kortlægningen der pt. pågår i regi af sekretariatet for Greater CoPENHAGEN og drøftes i styregruppen
herfor den 8. april.
Det blev aftalt, at sammenhængen mellem de forskellige initiativer tydeliggøres.
I forhold til kommissoriet vedr. fokusering af den lokale erhvervsservice tydeliggøres
det, at formålet er at få de enkelte kommuner til at påtage sig en forpligtelse i forhold til den fælles dagsorden. Det understreges endvidere, at tanken ikke er, at alle
kommuner skal levere det samme, men at der derimod er behov for en arbejded eling/differentiering i forhold til, de hvad de enkelte kommuner beskæftiger sig med,
men at denne skal være eksplicit.
I forhold til kommissoriet vedr. samordning på det grøn vækst tydeliggøres det, arbejdet skal munde ud i anbefalinger ud fra de principper, der er aftalt i regi af styregruppen og bestyrelsen i forbindelse med behandling af Irisgroup-rapporten med henblik på sikring af bedre samarbejde og samordning ml. disse.
5. Status på sygeplejeuddannelsen, PAU/SOSU og opfølgning på
uddannelsesstrategien
Henrik Vittrup gav en kort status på sygeplejeuddannelsen, herunder fordelingen af
studerende ml region og kommuner på modul 11 og 12. Den fremadrettede dimensionering af PAU og SOSU- uddannelserne der pt. drøftes ml. KL og ministeriet er
endnu ikke faldet på plads og sagen kommer først på KKR-mødet i juni.
Det blev endvidere aftalt, at arbejdsgruppen vedr. uddannelsesstrategien går i dialog
med UCC og Metropol vedr. behov for den løbende koordination ml. professionshøjskolerne og kommunerne jf. nedenfor.
Uddannelsesstrategien er pt i høring i alle kommuner med frist frem til 22. juni og
det foreslås, at seminaret holdes efter sommerferien fx i august måned. Der var opbakning til det foreslåede program og enighed om, at udvalget og arbejdsgruppen skal
medvirke i forhold til at sikre forankring af strategien.
6. Efter og videreuddannelse ved Dekan Kit Claudi fra UCC og
dekan Camilla Wang og konsulent Bettina Post fra Metropol
4
Dekan Kit Claudi fra UCC og dekan Camilla Wang og Bettina Post fra Metropol
præsenterede deres input til det videre arbejde med efter- og videreuddannelse. Professionshøjskolerne ønsker et tættere samarbejde med kommunerne bl.a. i forhold til,
hvordan de kan deltage i omstillingen af velfærdsområderne og sikre at uddannelserne bliver mere praksisnære.
7. Evt. og bordet rundt
Punktet udgik grundet mangel på tid.
5
Bilag: 3.16. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til
forsikrede ledige
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 63824/15
(Gældende)
Udskriftsdato: 23. marts 2015
Ministerium:
Myndighed vises her
Journalnummer: Beskæftigelsemin.,Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring j.nr 2014‐0013090
Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede
ledige
Indledning
Denne vejledning er vejledning til bekendtgørelse nr. 1554 af 23. december 2014 om 6 ugers jobrettet
uddannelse til forsikrede ledige, og nedenfor gennemgås de enkelte paragraffer. Herudover er der medtaget et afsnit fra lovteksten, som handler om ydelsen under 6 ugers jobrettet uddannelse og om prisloftet.
Bemærkninger til lovens § 26 a
Under jobrettet uddannelse modtager forsikrede ledige arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De almindelige regler for arbejdsløshedsdagpenge, herunder reglerne om fradrag og tilbagebetaling m.v. finder således anvendelse. Der gælder dog særlige regler om rådighed, jf.
bekendtgørelsens § 12 med tilhørende vejledning.
Reglerne om uddannelse til beskæftigede, er fortsat reguleret i lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Se vejledningen under Til § 1 om, hvornår man anses som ledig i relation til jobrettet uddannelse.
Af lovens § 26 a, stk. 5, fremgår det, at der for uddannelser på positivlisten på det videregående niveau
dvs. akademiuddannelserne gælder et prisloft.
De kurser eller uddannelsesforløb, der fremgår af positivlisten, vil som altovervejende hovedregel overholde prisloftet. Prisloftet indebærer, at kursusprisen ikke må overstige 3.780,86 kr. (2015-niveau) eksklusive moms pr. fuldtidsuge. Det betyder, at et kursus med en varighed på fx 20 timer, maksimalt må
koste 20/37 af 3.780,86 kr. svarende til 2.043 kr. Et kursus af to dages varighed (2 x 7,4 timer) må maksimalt koste 14,8/37 af 3.780,86 kr. svarende til 1.512 kr.
Prisen for et kursus er den samlede pris – det vil sige summen af alle takstelementer ekskl. moms. Dog
indgår påbegyndelsestaxameter (administrationstillægstaksten) ikke i prisloftet.
Kost og logi indgår heller ikke i prisloftet.
Til § 1
Personkredsen
Det fremgår af bekendtgørelsen, at forsikrede ledige, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, har efter eget valg ret til at deltage i jobrettet uddannelse. Det er den enkelte ledige, der søger om jobrettet uddannelse. Der er således hverken tale om et tilbud eller en aktivitet, som jobcentret eller a-kassen kan
igangsætte, men alene en ret, som den ledige ved ansøgning kan igangsætte efter første jobsamtale i jobcentret, jf. dog § 7, stk. 2.
1
Retten gælder for ufaglærte og faglærte, jf. stk. 1, nr. 1, og for personer med en kort videregående uddannelse, dvs. på erhvervsakademiniveau, som samtidig har en erhvervsuddannelse eller en tilsvarende uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2.
Ufaglært eller faglært
For at være ufaglært eller faglært må personen højst have:
1) en uddannelse ud over grundskolen til og med gymnasialt niveau,
2) en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig
grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,
3) en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed.
Det indgår ikke i vurderingen af uddannelsesniveau, hvornår den er gennemført, eller om uddannelsen har
været benyttet.
Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. nr. 2, er uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der
ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Udgangspunktet er, at en person for at være ufaglært eller faglært må have en uddannelse, der ikke har en
bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4 år (en erhvervsuddannelse varer, hvor der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4 år). Det er uden betydning,
om uddannelsen er offentlig eller privat. Desuden er det kun afsluttede uddannelser, der indgår i vurderingen. Det afgørende for vurderingen af, om en person er faglært, er, om uddannelsen efter reglerne på undervisningsministeriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke adgangskrav uddannelsen har.
Ved vurderingen af, om en given uddannelse er på erhvervsuddannelsesniveau eller på et højere niveau,
må der også ses på deltagernes udenlandske kvalifikationer. Der skal ikke foretages en tilbundsgående
undersøgelse med indhentning af eksamensbeviser fra udlandet osv., men hvis det efter de oplysninger, en
ledig selv giver, er ret klart, at den pågældende har en videregående uddannelse, må det medføre, at
vedkommende ikke er i målgruppen for jobrettet uddannelse, med mindre der er tale om en uddannelse på
erhvervsakademiniveau, og at personen samtidig har en erhvervsuddannelse eller en tilsvarende uddannelse. Hvis den pågældende mener, at den udenlandske uddannelse ikke er på videregående niveau, som
betyder, at vedkommende falder uden for målgruppen, må den pågældende selv fremskaffe den nødvendige dokumentation for uddannelsens niveau.
Endelig bemærkes, at der kun ses på de adgangskrav, der gælder i dag: Hvis en uddannelse tidligere havde studentereksamen som adgangskrav, men i dag har folkeskolens afgangsprøve som adgangskrav, er der
ikke tale om en videregående uddannelse.
En del akademiuddannelser som fx laborant er uddannelser, som man kan tage enten med en gymnasial
baggrund eller en erhvervsuddannelsesbaggrund.
Nærmere oplysninger om de enkelte uddannelser og deres niveauer kan findes to steder: For ældre uddannelsers vedkommende bedst i DUN – Dansk Uddannelsesnomenklatur, og for nyere uddannelsers
vedkommende i Uddannelsesguiden. DUN kan hentes som pdf-fil på www.dst.dk, og seneste udgave er
fra 2012. Uddannelsesguiden findes på www.ug.dk og opdateres løbende.
2
Erhvervsakademiniveau
Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og
akademiuddannelserne har hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(efteruddannelsessystemet) for voksne.
Disse love kan også findes på retsinfo.dk:
Lov om erhvervsakademiuddannelse og professionsbacheloruddannelser
Lov om åben uddannelse
Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for
voksne
Der er ikke krav om, at der er indholdsmæssig sammenhæng mellem uddannelsen på erhvervsakademiniveau og den erhvervsuddannelse, som vedkommende skal have for at være omfattet af målgruppen for 6
ugers jobrettet uddannelse.
Definition af ledig i forbindelse med jobrettet uddannelse
Ledige, der er dagpengeberettigede, kan deltage i jobrettet uddannelse.
Kun personer, der ikke anses for beskæftigede efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller
lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), har ret til uddannelse efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse.
Personer, der anses for beskæftigede efter disse regler, skal fortsat søge om VEU-godtgørelse eller SVUstøtte til uddannelse efter reglerne herom.
En person, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan ikke deltage i jobrettet uddannelse.
Som beskæftigede efter reglerne om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse eller statens voksenuddannelsesstøtte, anses personer i ordinær beskæftigelse
som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende på en arbejdsplads i Danmark. En beskæftiget lønmodtager er en person, der har indgået en bindende aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om
løn- og ansættelsesvilkår, som typisk vil foreligge i et ansættelsesbevis el. lign. Det vil sige, at en person,
der fx er deltidsansat og modtager supplerende dagpenge, anses for beskæftiget.
Nærmere informationer om, i hvilke situationer en person kan anses for beskæftiget efter reglerne om
SVU og VEU, kan findes på www.svu.dk (Styrelsen for Videregående Uddannelser) eller www.veug.dk
(Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen).
Til § 2
Ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb
Efter bestemmelsen i stk. 1 kan en person deltage i ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb,
som fremgår af positivlisten dog undtaget de situationer, der er nævnt i bekendtgørelsens § 5. Et uddannelsesforløb på positivlisten består af et eller flere kurser, hvis indhold er sammenhængende og dermed
tilsammen opkvalificerer til en bestemt jobfunktion. Selv om et uddannelsesforløb er fast defineret, kan
3
det således kun gives som jobrettet uddannelse, hvis det fremgår af positivlisten. En ledig i målgruppen
for jobrettet uddannelse kan uanset uddannelsesniveau vælge fra positivlisten, hvilket kursus eller uddannelsesforløb, vedkommende ønsker at deltage i.
Det er ikke således ikke muligt selv at sammenstykke et uddannelsesforløb, selv om alle delelementer er
med på positivlisten. Det betyder, at det fx ikke er muligt at vælge et kursus, der indgår i et uddannelsesforløb og 3 kurser, der indgår i et andet uddannelsesforløb. Alle delelementer skal indgå i samme forløb.
Positivlisten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan findes på STAR.dk.
Fjernundervisning
Det fremgår af bestemmelsen i stk. 2, at der ikke kan deltages i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
hvor undervisningen foregår som fjernundervisning, dvs. at mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.
Heltidsundervisning
Jobrettet uddannelse på akademiniveau kan som hovedregel tages som enten deltidsuddannelse eller heltidsuddannelse.
Erhvervsakademiuddannelser er heltidsuddannelser og akademiuddannelser er deltidsuddannelser. Akademiuddannelser kan tilrettelægges på heltid.
For uddannelser på videregående niveau er det efter stk. 3, udover at man skal være fyldt 25 år, et krav, at
uddannelsesaktiviteterne skal være tilrettelagt på heltid. Heltidsundervisning er:
1) Undervisning normeret som heltidsundervisning i henhold til ministerielt fastsatte regler.
2) Undervisning godkendt som heltidsundervisning med henblik på tildeling af statens uddannelsesstøtte.
3) Andre former for undervisning, hvis undervisningen omfatter mindst 20 undervisningstimer i gennemsnit om ugen.
Til videregående uddannelsesforløb, der er udbudt under lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse mv.) og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne er der knyttet en normering i enten uddannelsesbekendtgørelse eller studieordning/studieplan.
Ved heltidsuddannelse på videregående niveau forstås desuden en uddannelse, dele af en uddannelse eller
et særligt tilrettelagt forløb, der af uddannelsesstedet udbydes som et samlet forløb, når normeringen i
ECTS-point (European Credit Transfer System) svarer til uddannelsestiden - nærmere oplysninger herom
kan findes på SVU.dk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTSpoint.
Det er uddannelsesstederne, der oplyser, om der i det konkrete tilfælde er tale om heltidsundervisning.
Mulighed for at vælge dele af et uddannelsesforløb
Har en person allerede gennemført dele af et uddannelsesforløb på positivlisten, og ønsker vedkommende
at tage resten af forløbet som jobrettet uddannelse, giver stk. 4 mulighed for at fravælge de dele, som
vedkommende allerede har gennemført. Vedkommende har dermed mulighed for enten at vælge hele uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse eller at fravælge de dele, som vedkommende allerede har gennemført.
4
Det er på det tidspunkt, hvor personen søger om uddannelsesforløbet, at vedkommende skal fravælge de
delelementer, som vedkommende tidligere har gennemført. Har personen fravalgt delelementer, kan
vedkommende således ikke fortryde og efterfølgende søge om disse delelementer.
Hvert år godkendes ca. 300 nye arbejdsmarkedsuddannelser, som hver får en ny kode. Samtidig nedlægges der løbende en del uddannelser. De nye uddannelser kan – selvom koden er ny – godt have et titelmæssigt overlap med nedlagte uddannelser. Og indholdet kan også godt være beslægtet med både nedlagte og andre eksisterende uddannelser – om end indholdet som udgangspunkt ikke vil være nøjagtigt det
samme. En ledig kan have gennemført et nu nedlagt kursus, som giver vedkommende kompetencer svarende til et nyt kursus med en ny kode.
Arbejdsløshedskassen kan i de fleste tilfælde afgøre på baggrund af fx. forevisning af et kursusbevis, om
personen tidligere har taget det samme kursus. I tilfælde hvor der er tvivl, må a-kassen høre uddannelsesinstitutionen, om der er tale om samme kursus.
Jobcentrets mulighed for at supplere 6 ugers jobrettet uddannelse med tilbud
Jobcentrene har efter stk. 5 mulighed for at bevilge en ledig et uddannelsestilbud, som supplerer et 6
ugers jobrettet kursus, således at dagpengemodtageren kan tage første del af et uddannelsesforløb som
jobrettet uddannelse og få den resterende del af forløbet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. På positivlisten er der således også mulighed for at vælge kurser eller uddannelsesforløb, der
overstiger sammenlagt 6 ugers varighed.
Det kan også være i en situation, hvor den ledige dumper undervejs og derfor skal tage en del af forløbet
om, hvor jobcentret også skal bevilge kurset igen, som et tilbud.
Der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser fra
positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. Jobcentrene kan søge STAR om tilskud fra den årlige
pulje på 5 mio. kr. efter "først til mølle princippet".
Til § 3
Afviklingsperioden
For personer under 25 år skal uddannelsesforløbet eller kurset være afviklet inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed svarende til 26 uger. Og for personer, der er fyldt 25 år, skal uddannelsesforløbet eller kurset være afviklet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed svarende til 39 uger.
Et kursus kan være tilrettelagt som ét splitforløb. Ved et splitforløb forstås ét kursus fx et AMU-kursus,
som ikke ligger i sammenhæng, men er spredt over flere dage eller uger. Det er således ikke et krav, at det
jobrettede kursus afholdes i tidsmæssig sammenhæng.
Hvis den ledige starter på en ny dagpengeperiode, får personen ret til en ny periode med 6 ugers jobrettet
uddannelse.
Til § 4
Jobrettet uddannelse i forlængelse af opsigelsesperiode
Når en person er påbegyndt et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb i en opsigelsesperiode,
som personen ønsker at fortsætte med som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag i
dagpengeperioden, jf. bekendtgørelsens § 4, skal personen henvende sig til arbejdsløshedskassen, som
skal sikre, at kurset/uddannelsesforløbet fremgår af positivlisten.
5
En uddannelse påbegyndt i opsigelsesperioden kan være ét sammenhængende uddannelsesforløb eller ét
specifikt kursus herunder ét splitforløb. Ved et splitforløb forstås ét kursus fx et AMU-kursus, som ikke
ligger i sammenhæng, men er spredt over flere dage eller uger.
Personen skal henvende sig til sin arbejdsløshedskasse forud for ledighedens indtræden og søge om, at
den del af uddannelsen, som ligger i ledighedsperioden, kan tages efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse, herunder om personen er i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse. Dermed sikres personen viden om, hvorvidt kurset/uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag i dagpengeperioden, selvom arbejdsløshedskassen endnu ikke har truffet afgørelse om personens
dagpengeret.
I denne situation skal personen ikke henvende sig i jobcentret om jobrettet uddannelse, og der skal ikke
være afholdt en samtale, jf. § 7 som betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning
om jobrettet uddannelse. En person kan således i denne situation påbegynde et jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af positivlisten, og som overstiger 6 uger, hvis den del af den jobrettede uddannelse, der
foregår i ledighedsperioden ikke overstiger sammenlagt 6 uger.
Hvis arbejdsløshedskassen ved ledighedens indtræden træffer afgørelse om, at personen ikke er berettiget
til dagpenge og således ikke omfattet af reglerne om jobrettet uddannelse, kan uddannelsen ikke fortsættes som jobrettet uddannelse. Karantænetimer eller overskydende timer kan afvikles under deltagelse i 6
ugers jobrettet uddannelse.
Til § 5
Afbrud på grund af arbejde eller sygdom
Det følger af stk. 1, at en ledig, der må afbryde et kursus eller et uddannelsesforløb, fordi pågældende
bliver syg eller påbegynder arbejde, har ret til et tilsvarende eller lignende kursus eller dele af et uddannelsesforløb, når sygdommen eller arbejdet er ophørt, og vedkommende igen er blevet ledig. Afbrud på
grund af barsel må også anses for at være omfattet af denne bestemmelse i den situation, hvor barslen
bliver aktuel på et tidligere tidspunkt end forventet.
Som udgangspunkt er det den del af et uddannelsesforløb, som vedkommende ikke nåede at gennemføre
før afbrydelsen, som vedkommende har ret til, når vedkommende igen bliver ledig. Hvis det af en eller
anden grund ikke er muligt fx fordi det kursus ikke længere findes, kan personen i stedet deltage i et lignende kursus eller uddannelsesforløb.
Fravalg i forbindelse med gentilmelding
Stk. 2 giver mulighed for ved gentilmelding at fravælge dele af et uddannelsesforløb, selv om
vedkommende ikke nåede at gennemføre disse før afbrydelsen, hvis det er nødvendigt, for at den samlede
periode med jobrettet uddannelse ikke overstiger 6 uger i alt.
Det kan fx være den situation, hvor personen bliver syg, mens vedkommende er i gang med et længerevarende delelement af et uddannelsesforløb, som personen vurderer, er af væsentlig betydning i forhold til
vedkommendes jobfokus. Personen har ved gentilmelding imidlertid ikke timer nok tilbage til dette delelement af det jobrettede uddannelsesforløb, hvis personen ikke får mulighed for at fravælge nogle af de
andre delelementer i uddannelsesforløbet, som vedkommende ikke nåede at gennemføre før sygemeldingen.
Der skal dog være tale om fravalg af dele, som kan afgrænses på en sådan måde, at de også kan tages hver
for sig.
6
Til § 6
Arbejdsløshedskassernes administration af reglerne
Det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det er også arbejdsløshedskasserne, der varetager administrationen af ordningen. Arbejdsløshedskasserne sikrer, at den ledige opfylder betingelserne, herunder at uddannelsen afsluttes inden for de første 39 ugers sammenlagt
ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 26 ugers sammenlagt ledighed for personer, der er under 25 år, og at vedkommende er omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse. Arbejdsløshedskassen sikrer også, at det kursus/uddannelsesforløb, som den ledige ønsker, fremgår af positivlisten.
Arbejdsløshedskasserne skal sikre, at en ledig højst får et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb fra positivlisten i løbet af en ledighedsperiode.
Arbejdsløshedskasserne træffer også afgørelse om og udbetaler arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse, bortset fra tilfælde hvor jobcentrene udbetaler befordringsgodtgørelsen, jf. bekendtgørelsens
§ 13 og vejledningen Til § 13.
Om administration i forhold til anvendelse af blanketten AR 237 henvises til vejledningens Til § 8.
Til § 7
Jobcentrenes vejledningspligt ved 6 ugers jobrettet uddannelse
Efter lovens § 26 a, stk. 3, og bekendtgørelsens § 7, stk. 1, har jobcentret pligt til at vejlede den ledige om
6 ugers jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, hvis den ledige beder om vejledning herom.
Dermed har jobcentret mulighed for at vejlede den ledige med henblik på, at den ledige søger om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.
Herefter har jobcentret ikke en pligt til at vejlede om jobrettet uddannelse efter denne bestemmelse. Hvis
den ledige ikke anmoder om vejledning ved den første jobsamtale, er der ingen konsekvenser. Den ledige
skal ikke have vejledning ved en af de efterfølgende samtaler for at kunne bruge sin ret til jobrettet uddannelse.
Jobcentret bør imidlertid efter de almindelige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt vejlede
ledige, som fx ved anden jobsamtale spørger om, hvilke uddannelsesforløb, der står på positivlisten, og
om der inden for disse er gode beskæftigelsesmuligheder mv. Baggrunden for dette er, at vejledning om
positivlisten må anses for også at være del af jobcentrets sagsområde, idet de skal vejlede herom under
første jobsamtale, hvis den ledige efterspørger vejledning - og forud for første jobsamtale, hvis den ledige
ønsker at benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet. Forvaltningslovens § 7 vedrører jobcentrets generelle vejledningsforpligtelse.
Hvis den ledige ønsker at benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse forud for den første jobsamtale, skal der efter lovens § 26 a, stk. 3, og bekendtgørelsens § 7, stk. 2, afholdes en samtale senest en uge
efter, at personen har anmodet om det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen har været afholdt. Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse. Samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale, hvor den ledige og jobcentret deltager, men kan ikke træde i stedet for en fælles jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen med virkning fra 1. juli 2015 også skal deltage.
Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede om reglerne, da arbejdsløshedskassen administrerer ordningen.
7
Til § 8
Anbefalet procedure for optagelse på jobrettet uddannelse, arbejdsløshedskassens godkendelse og
jobcenterets betaling
For at fremme en smidig procedure, hvor den ledige hurtigt kan komme i gang med en jobrettet uddannelse, anbefales det, at blanket AR237 (tidligere AR245) benyttes med nedenstående fremgangsmåde.
Attesten udfyldes af den ledige og af uddannelsesstedet. Den ledige søger enten et jobrettet kursus eller et
jobrettet uddannelsesforløb. Det er ikke en betingelse, at den ledige søger om og får bevilget alle delelementer i et ansøgt uddannelsesforløb allerede ved indgivelse af ansøgningen.
Er der tale om et uddannelsesforløb, skal den ledige som minimum søge et af delelementerne i uddannelsesforløbet ved også at udfylde bilag 1. Derudover skal den ledige under Rubrik 2 på tro og love erklære
at ville søge de resterende delelementer og udfylde, hvilke delelementer der er tale om. Den ledige har
mulighed for at søge forskellige delelementer af uddannelsesforløbet, som vedkommende ønsker samtidig
herunder på forskellige uddannelsessteder således, at uddannelsesforløbet for den ledige bliver så hensigtsmæssigt som muligt.
Hvis personen kan optages på den ønskede uddannelse, erklærer uddannelsesstedet, at ansøgeren optages
under forudsætning af arbejdsløshedskassens godkendelse af, at den ledige opfylder betingelserne, dvs. at
den ledige har ret til jobrettet uddannelse, og at kurset/uddannelsesforløbet fremgår af positivlisten.
Den ledige eller uddannelsesstedet afleverer dernæst attesten til arbejdsløshedskassen. Finder arbejdsløshedskassen, at betingelserne er opfyldt, erklærer arbejdsløshedskassen dette på attesten, og sender den til
jobcenteret med kopi til uddannelsesstedet.
Uddannelsesstedet vil derefter formelt kunne registrere, at personen er optaget, og jobcenteret vil kunne
afgive betalingstilsagn.
Jobcenteret vil – når det har modtaget attesten med arbejdsløshedskassens godkendelse – kunne udfylde
sin del af betalingsblanketten fra Undervisningsministeriets betalingsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr.
26 af 13. januar 2014) og afgive betalingstilsagnet, uden at uddannelsesstedet på forhånd har udfyldt sine
felter i betalingsblanketten vedr. økonomi m.v.
Dette skyldes, at jobcenteret ikke skal tage stilling til priserne, da disse er fastsat efter takster på finansloven, og jobcenteret skal afgive betalingstilsagn, når arbejdsløshedskassen har attesteret ovennævnte.
Taksterne for de uddannelser (AMU-kurser og moduler fra akademiuddannelserne), der er omfattet af
ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse inden for Undervisningsministeriets ressortområde findes i et
takstkatalog på Undervisningsministeriets hjemmeside under www.uvm.dk/takst.
Uddannelsesstedet vil kunne lade personen starte, når uddannelsesstedet modtager betalingstilsagnet fra
jobcenteret.
Eventuelt vil uddannelsesstedet kunne lade personen starte forinden modtagelse af betalingstilsagnet fra
jobcenteret, når blot det har modtaget attesten fra arbejdsløshedskassen, hvoraf det fremgår, at den ledige
har ret til jobrettet uddannelse, og at den ønskede uddannelse er på positivlisen.
Det forudsætter, at uddannelsesstedet og jobcenteret på forhånd har aftalt, at denne fremgangsmåde kan
følges vedrørende 6 ugers jobrettet uddannelse, hvor jobcentret er forpligtet til at afgive betalingstilsagn,
når arbejdsløshedskassen har godkendt, at personen opfylder betingelserne, og at den ønskede uddannelse
er omfattet af ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse.
8
Jobcentrenes registreringer ved deltagelse i jobrettet uddannelse
Jobcenteret foretager følgende registreringer i forbindelse med lediges deltagelse i jobrettet uddannelse.
Registreringerne foretages i henhold til bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, dvs. bekendtgørelse nr. 1594 af 23. december 2014:
– For personer, der deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid foretages en fritagelsesregistrering af typen
»Jobrettet uddannelse (fuld tid)«.
– For personer, der deltager i jobrettet uddannelse på deltid foretages en fritagelsesregistrering af typen
»Jobrettet uddannelse (deltid)«.
– Hvis personen samtidig er fritaget for rådighed i henhold til bekendtgørelsens § 12, stk. 2, eller bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 41 foretages en registrering af typen »fritagelse for
rådighed under deltagelse i tilbud«.
– Der kan – af hensyn til kommunens økonomiopfølgning – foretages en registrering af en aktivitet uden
en jobplan med angivelse af »seks ugers jobrettet uddannelse« som »aktiveringstype«.
Til § 9-10
Opgørelse af forbrug af de 6 uger og modregning
Der er behov for at opgøre forbruget af 6 ugers jobrettet uddannelse i forbindelse med udarbejdelse af
positivlisten og i forbindelse med gentilmelding til jobrettet uddannelse efter afbrud på grund af beskæftigelse eller sygdom.
Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse omfatter op til i alt 37 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede og op til
30 timer pr. uge for deltidsforsikrede.
For erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau omfatter retten til 6
ugers jobrettet uddannelse i alt 37 timer pr. uge for personer, som er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på fuldtid, og 30 timer for personer som er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på deltid.
De timer, der tæller med i beregningen ved opgørelse af forbruget, er – som hovedregel – de timer, som
uddannelsen varer. Uddannelsens timetal opgøres som hovedregel på baggrund af reglerne om uddannelsen.
Hvis uddannelsen er tilrettelagt som eller normeret til heltidsuddannelse, anses uddannelsen for at udgøre
37 timer pr. uge, hvilket svarer til 7,4 timer pr. dag (for fuldtidsforsikrede og visse deltidsforsikrede).
Hvis en heltidsuddannelse fx påbegyndes fredag i uge 1 og afsluttes tirsdag i uge 2, vil timetallet således
udgøre 3 x 7,4 timer = 22,2 timer. Vedkommende har i eksemplet brugt sin ret til jobrettet uddannelse,
som har varet 3 dage.
For jobrettet uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau anses undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser, for heltidsundervisning.
Deltidsundervisning er undervisning, der ikke opfylder kravene til at kunne betragtes som heltidsundervisning. Ved deltidsundervisning opgøres timetallet som det fastsatte timetal. Hvis der er fastsat en årsnorm, skal denne dog omregnes til timer.
Det er uddannelsesstederne, der oplyser, om der er tale om heltidsundervisning, og som ved deltidsundervisning oplyser det fastsatte, normerede eller faktiske timetal for undervisningen.
9
For jobrettet uddannelse på videregående niveau fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, samt vejledningen hertil, at uddannelsen skal være tilrettelagt som heltidsundervisning for, at ledige kan deltage heri.
Det fremgår endvidere, hvornår en uddannelse anses for heltidsundervisning.
For så vidt angår uddannelse på videregående niveau gælder desuden særligt følgende: Afbrydelser i undervisningen i forbindelse med kortere ordinære ferieperioder og andre kortere afbrydelser i perioder,
hvor der ikke gennemføres undervisning, medregnes ikke i retten til timer.
Hvis den ledige ophører med uddannelsen, medregnes alene timer i uddannelsen indtil ophøret. Uddannelsesstederne skal efter bekendtgørelsens § 15 meddele arbejdsløshedskasserne, hvis en ledig ophører
med uddannelsen.
Ved opgørelse af, hvor mange timer en ledig har til brug for 6 ugers jobrettet uddannelse, medregnes perioder, hvor ansøgeren har deltaget i selvvalgt uddannelse for ledige efter de regler, der gjaldt før 1. januar 2015. Der sker således en modregning af forbrug inden for disse ordninger.
Til § 11
Deltagerbetaling
Det er jobcentrene, som afholder udgiften til deltagerbetalingen til uddannelsesinstitutionerne, jf. de gældende regler på undervisningsministeriets område. Det vil sige, at jobcenteret skal betale eller refundere
den deltagerbetaling, som uddannelsesstedet opkræver som en del af selve kursusprisen. Jobcenteret skal
ikke betale eventuelle følgeudgifter i form af gebyr ved udarbejdelse af lægeattest, eksamensgebyr, herunder ved erhvervelse af kørekort, udgifter til bøger, andet undervisningsmateriale, sikkerhedssko eller lignende. Sådanne følgeudgifter betaler deltageren selv.
For uddannelsesforløb, som er påbegyndt i en opsigelsesperiode og fortsættes i ledighedsperioden som
jobrettet uddannelse i op til 6 uger, afholder jobcentrene alene udgiften til køb af uddannelse og deltagerbetaling for de uger, som arbejdsløshedskasserne har bevilget som jobrettet uddannelse. Se også bemærkninger til bekendtgørelsens § 2.
Til § 12
Rådighed m.v.
Ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for arbejde, som de henvises til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Det indebærer, at de ledige under uddannelsen skal være tilmeldt jobcenteret og have indlagt godkendt cv i jobnet og hver 7. dag bekræfte, at de er arbejdssøgende, jf. reglerne
herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derimod skal den ledige ikke være aktivt arbejdssøgende i
perioden med deltagelse i jobrettet uddannelse.
Ved henvisning til arbejde skal der i videst muligt omfang tages hensyn til den jobrettede uddannelse.
Jobcenteret vil kunne træffe afgørelse om at fritage den ledige fra rådighedskravet, hvis jobcenteret skønner, at den jobrettede uddannelse medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse, herunder når
den ledige deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb.
Afgørelse om fritagelse for rådigheden skal skriftligt meddeles af jobcenteret til den ledige. Ledige, der er
fritaget fra rådigheden, er fritaget for hver 7. dag at skulle bekræfte, at de er arbejdssøgende.
I tilfælde hvor uddannelsesinstitutioner lader kursister forsætte et kursus eller et uddannelsesforløb, selv
om der foreligger enkelte sygedage, og personen bliver afmeldt jobcentret og får udbetalt dagpenge under
sygdom, har i denne situation ikke betydning for retten til jobrettet uddannelse.
10
Aktivering i forhold til jobrettet uddannelse
Hvis en ledig, der skal have et tilbud om aktivering, forinden har søgt om at udnytte sin ret til 6 uges
jobrettet uddannelse, skal aktiveringen tilrettelægges således, at personen har mulighed for at deltage i
den jobrettede uddannelse. De timer, hvor der foregår jobrettet uddannelse, har den ledige ikke pligt til at
deltage i aktivering.
Har jobcenteret afgivet et aktiveringstilbud, inden personen har søgt ind på en jobrettet uddannelse, opretholdes jobcenterets tilbud, dvs. personen kan i så fald ikke gøre krav på at deltage i jobrettet uddannelse,
hvis det ikke er muligt på grund af aktiveringen.
– Hvis den jobrettede uddannelse er på fuld tid:
Tidspunktet for, hvornår den ledige senest har ret og pligt til aktivering, fremgår af §§ 85-88 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. For under 30-årige er det senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. For 30
til 60-årige er det senest efter 9 måneders sammenlagt ledighed og for personer, der er fyldt 60 år, senest
efter 6 måneders sammenlagt ledighed.
Fra 1. juli 2015 har ledige mellem 30 og 50 år ret og pligt til aktivering senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed og personer, der er fyldt 50 år, har ret og pligt til aktivering senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed.
I uger, hvor en ledig deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid, har den ledige ikke ret og pligt til aktivering. Tidspunktet for, hvornår jobcenteret skal påbegynde aktivering, udskydes derfor til det tidspunkt,
hvor den jobrettede uddannelse er ophørt.
– Hvis den jobrettede uddannelse er på mindre end fuld tid:
Uger, hvor jobrettet uddannelse forekommer på deltid udskyder ikke tidspunktet for ret og pligtaktiveringen.
Kommunen skal her tilrettelægge aktiveringen sådan, at varighedskravet for ret og pligtaktivering opfyldes, uden at det går ud over den lediges jobrettede uddannelse. Efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der et varighedskrav på mindst 2 sammenhængende uger. Der er ikke krav til timetallet
med aktivering.
Jobrettet uddannelse kan ikke medregnes i opgørelse af, om kravene til ret og pligt-aktivering er opfyldt.
Det individuelle kontaktforløb
Ledige, der på fuld tid deltager i jobrettet uddannelse, er ikke omfattet af det individuelle kontaktforløb
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvad enten de er fuldtids- eller deltidsforsikrede. Disse perioder medregnes således ikke i opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal afholdes. Der henvises i den forbindelse til kapitlet om individuelt kontaktforløb i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 13
Befordringsgodtgørelse
Arbejdsløshedskasserne eller i visse tilfælde jobcentrene yder befordringsgodtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.
Betingelserne for at få befordringsgodtgørelse fremgår af kapitel 14 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
11
Arbejdsløshedskasserne yder befordringsgodtgørelse, hvis den daglige transport mellem bopælen eller
indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet og retur er mere end 24 kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan
alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.
Befordringsgodtgørelsen er 1,03 kr. pr. kilometer (2015-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Er deltageren under uddannelsen indkvarteret, er der ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem
bopæl og indkvarteringssted
1) ved uddannelsens start og afslutning,
2) ved søgnehelligdage og
3) hver weekend.
Inden udbetaling af befordringsgodtgørelse skal arbejdsløshedskassen indhente dokumentation fra det
sted, hvor uddannelsen finder sted, om i hvilket omfang personen har fulgt uddannelsen, henholdsvis givet møde. I tilfælde, hvor en sådan dokumentation ikke kan indhentes, udbetales befordringsgodtgørelsen
på grundlag af en erklæring fra personen.
Med virkning fra 1. juli 2015 bliver det muligt for kommuner og arbejdsløshedskasser selv at administrere og tilrettelægge udbetalingen af befordringsgodtgørelse. Det vil sige, at formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse afskaffes.
Jobcentrene yder befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af
en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Til § 14
Kost og logi
Jobcenteret træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi.
Der er ret til tilskud til kost og logi under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser Det forudsætter, at personen har mere end 120 kilometer i transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur, og at personen
under uddannelsen er indkvarteret uden for sin bopæl.
Også hvis det af andre grunde er rimeligt, at personen er indkvarteret uden for sin bopæl, kan der ydes
tilskud til kost og logi efter reglerne herom.
Hvis udgiften til kost og logi indgår i kursusprisen, eller hvis uddannelsesstedet yder kost og logi, bortfalder tilskuddet helt eller delvist.
Tilskuddet til dokumenterede og udokumenterede udgifter til kost og logi administreres og udbetales af
jobcenteret efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser.
Jobcentrene skal administrere betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffe afgørelse om og udbetale beløb til kost og logi for ledige.
Jobcentrenes betaling af uddannelse til ledige i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse skal foregå
på samme måde, som når jobcentrene betaler for anden uddannelse som led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det vil sige, betalingen sker i henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
12
Eventuel deltagerbetaling betales af jobcenteret efter de regler, som gælder for ordinære elever eller studerende.
Når en uddannelse, som er påbegyndt i opsigelsesperioden, ønskes fortsat som jobrettet uddannelse, skal
jobcenteret alene betale for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling for den del af uddannelsen,
som arbejdsløshedskassen har bevilget som jobrettet uddannelse.
Betaling for kost og logi følger statens regler om tjenesterejser, reducerede satser.
Til § 15
Indberetning fra uddannelsessteder og uddannelsesudbydere
Uddannelsesstedet eller uddannelsesudbyderen skal give besked til arbejdsløshedskassen om den lediges
ophør med uddannelsen, straks man er blevet bekendt med forholdene.
Uddannelsesstederne/uddannelsesudbyderne skal indberette følgende oplysninger på blanket AR 240:
– når uddannelsen afbrydes, fordi den ledige erklæres studieinaktiv,
– når uddannelsen afbrydes på grund af beskæftigelse,
– når uddannelsen afbrydes på grund af sygdom, barsel eller lignende,
– når uddannelsen afbrydes af andre grunde,
– hvis den ledige får orlov fra uddannelsen,
– hvis den ledige ikke begynder på uddannelsen, herunder bliver overført til et senere hold, og
– hvis den ledige bliver deltidsstuderende.
Uddannelsesstedet sender blanketten til arbejdsløshedskassen. Blanketten kan findes på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside, www.star.dk. Arbejdsløshedskassen skal underrette jobcenteret, hvis den ledige er ophørt med uddannelsen.
Ved ændringer i uddannelsens varighed og omfang skal der altid afleveres et ansøgningsskema, AR237.
Arbejdsløshedskassen skal i overensstemmelse med de almindelige dagpengeregler vurdere, om den ledige opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Hvis et kursus aflyses fx på grund af for få tilmeldte, må personen søge om kurset på et andet tidspunkt,
idet personen ikke har haft mulighed for at udnytte sin ret på grund af forhold hos uddannelsesstedet. Det
vil sige, at personen ikke dermed mister retten til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der er således forskel på,
om personen selv vælger ikke at møde op til et kursus, som vedkommende har søgt om, eller om kurset
aflyses. Hvis personen vælger ikke at møde op til et kursus, som fx indgår som et delelement i et uddannelsesforløb, kan personen ikke søge om at deltage i dette delelement på et senere tidspunkt.
Til § 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Ved opgørelse af om en person har brugt retten til jobrettet uddannelse, medregnes perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse. Jobrettet uddannelse og selvvalgt uddannelse kan tilsammen højst udgøre i alt 6
uger, og det er nok, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet
skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.
En person, som er omfattet af regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse for dagpengemodtagere/fleksjobvisiterede inden 1. januar 2015, kan således få ret til ét kursus eller ét uddannelsesforløb fra positivlisten
efter de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannelse, selvom vedkommende har deltaget i et eller flere kur-
13
ser efter reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse, når den sammenlagte periode med 6 ugers selvvalgt
uddannelse og 6 ugers jobrettet uddannelse ikke overstiger 6 uger i alt.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rektruttering, den 23. marts 2015
KRISTJAN GUNDSØ JENSEN
/ Helle Sølvsten
14
Bilag: 3.17. Orienteringsbrev om ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb
eller i et ressourceforløb
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 63820/15
Til kommuner, a-kasser m.fl.
Styrelsen for
Arbejdsmarked
og Rekruttering
Njalsgade 72A
DK-2300 København S
www.star.dk
T +45 7214 2000
E [email protected]
25-03-2015
J.nr. 2015-0000655
Arbejdsmarkedsydelser/aih/ljs
Orienteringsbrev om ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb eller i et ressourceforløb
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er blevet opmærksom på, at der i bl.a. flere kommuner er
usikkerhed om, hvorvidt personer, der deltager i et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, og som
modtager ressourceforløbsydelse, kan fortsætte i forløbet, selv om der ikke udbetales ressourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne for indtægter, fx fra et forsikringsselskab.
Styrelsen kan vejledende oplyse følgende:
Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb
efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Personen
har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers
indtægts- og formueforhold. Har modtageren af ressourceforløbsydelse indtægter trækkes disse fra i
ydelsen.
Ifølge § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, modtager personer, der har ret til et jobafklaringsforløb,
jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Hvis modtageren af ressourceløbsydelse har indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. § 69 j, stk. 5.
I forbindelse med udbetalinger af engangsbeløb, fx fra privattegnede forsikringer vil engangsudbetalingen blive betragtet som formue og ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Løbende udbetalinger af beløb, fx fra en privattegnet forsikring vil blive betragtet som indkomst og medføre fradrag i
ydelsen.
Det er styrelsens opfattelse, at en person, der er visiteret til et ressourceforløb eller er berettiget til et
jobafklaringsforløb, fortsat vil være omfattet af reglerne i kapitel 12 a og 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uanset at personen ikke modtager ressourceforløbsydelse på baggrund af reglerne om
fradrag i ydelsen efter kapitel 6 a og 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
Baggrunden for dette er, at en person, der har ret til et jobafklaringsforløb eller er blevet visiteret til et
ressourceforløb, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse, selv om der ikke sker en egentlig
udbetaling af ressourceforløbsydelse på grund af fradragsreglerne for indtægter. Kommunen skal derfor
endvidere fortsat holde samtaler og give tilbud efter reglerne i kapitel 12 a og 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Spørgsmål til dette orienteringsbrev kan rettes til specialkonsulent Anne Hedegaard, [email protected] eller
til fuldmægtig Lillis Søndergaard, [email protected].
Med venlig hilsen
Kirsten Brix Pedersen
Kontorchef
Arbejdsmarkedsydelser
2
Bilag: 3.18. Kommunernes afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 66915/15
Bilag: 6.1. Kls brev om ankestyrelsens afgørelse - tilbagebetaling
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 58902/15
Til kommunaldirektøren
Ankestyrelsens afgørelser i sager om gensidig
forsørgelsespligt i henhold til lov om aktiv socialpolitik
Den 16. marts 2015
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en række sager, hvor borgere har klaget
over kommunernes afgørelser i sager, hvori borgeren har modtaget ydelser
som samlevende efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 1 a.
Dok.ID: 1992235
Sags ID: SAG-2015-01577
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
Ankestyrelsen har i afgørelserne påpeget forskellige sagsbehandlingsfejl og
på baggrund af disse fejl har Ankestyrelsen hjemvist afgørelserne til fornyet
behandling i kommunerne og samtidig fundet, at afgørelserne er ugyldige.
Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne som følge af Ankestyrelsens afgørelser er forpligtet til at efterbetale eventuelle ydelser.
KL er i færd med at undersøge dette spørgsmål, og KL skal derfor anbefale
kommunerne ikke at efterbetale en eventuel ydelse før KL har afsluttet undersøgelsen.
KL er opmærksom på sagens hastende karakter, og KL er i dialog med Ankestyrelsen om sagen. KL vil snarest udsende en skrivelse til kommunerne
med anbefalinger vedrørende den videre behandling af sagerne.
Med venlig hilsen
Kristian Wendelboe
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/1
Bilag: 8.1. Halvårsstatistik A&B-udvalget, 2. halvår 2014
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 69865/15
Tårnby Kommune
Statistik til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
2. halvår 2014
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Indholdsfortegnelse
Side
●
Resumé
3-4
●
Indhold og datakilder
5-6
●
Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen
7-9
●
Sygedagpengeforløb over 52 uger
●
Ministermål
●
Aktiveringsgrad
●
Status efter 6 måneder
13
●
Varighed
14
●
Manglende rettidighed
15
●
Integrationsoverblik
15
●
Effekt af jobrotationsordningen
16
●
Arbejdsstyrke 2012 og 2013
16
9
10
11-12
Resumé
Dokument nr.66192/15
Side 2 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Resumé
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vil med denne sammenlignende statistik vise, hvordan
Tårnby Kommune ligger på beskæftigelsesområdet ift. kommuner med samme rammevilkår, og om
udviklingen i den seneste tilgængelige periode er gået i samme retning.
Statistikken skal give et hurtigt overblik og ikke forklare de bagvedliggende årsager til, at Tårnby
Kommune ligger som den gør.
Under de enkelte punkter sammenlignes med ét niveau for kommuner med samme vilkår for
beskæftigelsesindsatsen.
Statistikken vil blive udarbejdet halvårligt.
Nedenfor fremgår bemærkninger til en række væsentlige figurer:
Lavere dagpenge- og kontanthjælpsniveau i 2014
Figur: 1 og 2
Tårnby kommune har i gennem 2014 haft færre ledige end sammenlignelige kommuner både hvad
angår forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere.
Fokus på anvendelse af revalidering
Figur: 3 og 14
Aktiveringen af revalidendenter har svunget gennem 2014, men lå ultimo året på knap 80% og
dermed noget højere end kommuner med samme ramme vilkår.
Markant færre langvarige sygedagpengemodtagere
Figur: 4 og 9
Antallet af sygedagpengemodtagerne har været nogenlunde stabilt i 2014, omend niveauet i Tårnby
er en smule højere end sammenlignelige kommuner. Imidlertid kan Tårnby Kommune præstere et
bedre resultat end øvrige kommuner, når det kommer til indsatsen overfor de langvarige
sygedagpengemodtagere, hvilket blandt andet må tilskrives samarbedet med Falck.
Relativt få i fleksjob
Figur: 5 og 6
Der er en sammenhæng mellem kommunens høje andel af borgere på ledighedsydelse og den lave
andel af borgere ansat i fleksjob. Der er udfordringer med at få etableret tilstrækkelig med fleksjob,
specielt fleksjob internt i kommunalt regi, hvilket givet er en del af forklaringen på, at kommunen
ligger lavere end sammenlignelige kommuner. Derfor arbejdes der aktuelt på at oprette såkaldte
mini-fleksjob, som gerne skulle have en positiv effekt.
Lavere andel på førtidspension
Figur: 7 og 8
Andelen af førtidspensionister i Tårnby Kommune ligger væsentligt lavere end sammenlignelige
kommuner, hvilket skal ses i sammenhæng med de øvrige overførselskategorier som f.eks.
kontanthjælp. Som konsekvens af denne sammenhæng er førtidspensionsområdet flyttet til
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget i 2015.
Andelen af efterlønsmodtagere ligger lavere end sammenlignelige kommuner.
Stabil tilgang til førtidspension
Figur: 10
Gennem 2014 har der været en stabil og lav tilgang til førtidspension på ca. 3,8 tilkendelser om
måneden. Istedet for førtidspension skal borgerne tilbydes ressourceforløb for afklare den enkeltes
arbejdspotentiale.
Dokument nr.66192/15
Side 3 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds
- ogfor
Sundhedsforvaltningen
måneden. Istedet
førtidspension skal borgerne tilbydes ressourceforløb for afklare den enkeltes
08-04-2015
arbejdspotentiale.
Antal landtigsledige
Figur: 11
Antallet af langtidsledige, dvs. ledige som er på forsørgelse 80% af tiden, ligger stabilt i Tårnby
Kommmune på ca. 410 om måneden og synes i vid udstrækning at være uafhængigt af
konjunkturudviklingen.
Generel lavere aktiveringsgrad
Figur: 12-16
Tårnby Kommune har en lavere aktiveringsgrad end kommuner med samme rammevilkår på
kontanthjælps-, A- dagpenge, og sygedagpengeområderne. Det skyldes primært, at der
minimumaktiveres i forhold til gældende lovgivning som følge af Arbejdsmarkeds- og
Beskæftigelsesudvalgets beslutninger.
Flere kommer i beskæftigelse efter sygedagpenge
Figur: 17
En højere andel af Tårnbys borgere, der afslutter et sygedagpengeforløb ,kommer i beskæftigelse
(59%) sammenlignet med andre kommuner (54%). Det vurderes, at samarbejdet med Falck er en
væsentlig del forklaringen og det er positivt, at effekten af indsatsen er bedre end øvrige
kommuners.
Samme varighed i Tårnby som blandt øvrige kommuner
Figur: 18
Den periode borgerne er på de forskellige overførselstyper varierer ikke meget mellem Tårnby
Kommune og de sammenlignelige kommuner. Ikke overraskende er man typisk mere end 3 år på
overførsler som førtidspension og fleksjob.
Rettidigheden følger de øvrige kommuner
Figur: 19 og 20
Jobindsats opgører ikke længere manglede rettidighed på kontanthjælpsområdet, så derfor er det
alene dagpengedelen som er opgjort. Tårnby Kommune lå i 2014 bedre end sammenlignelige
kommuner mht. at aktivere forsikrede ledige rettidigt, kun i snit 3% blev ikke aktiveret til tiden. For
afholdelse af samtaler har rettidigheden svunget, men primært været dårligere end sammenlignelige
kommuner, og i snit er der ca. 11% af samtalerne, som ikke har været afholdt til tiden.
Antallet af borgere som opnår integrationspræmie er atter på niveau med tidligere
Figur: 21
I 2014 er der i knap en 1/3 af borgerne omfattet af integrationsprogrammet opnået præmie, hvilket
er en forbedring ift. resultatet for 2013.
Hver 5 ansættes efter endt jobrotationsforløb
Figur: 22
Af de ledige som hidtil har indgået i et jobrotationsforløb i 2014 har forløbet for ca. 1/5 ført til
ansættelse.
Svagt stigende arbejdsstyrke i Tårnby
Figur: 23
Arbejdsstyrken i Tårnby Kommune steg ganske svagt fra 2012-13 med 0,7% , og mest for de under 30
Dokument nr.66192/15
Side 4 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Indhold og datakilder
Definition for kommuner med samme rammevilkår
Til at afdække, hvilke kommuner og jobcentre, der kan siges at have samme ramme/strukturelle
vilkår, har Socialforskningsinstituttet (SFI) og Amter og kommuners forskningsinstitut (AKF) afdækket,
på hvilket grundlag kommuner og jobcentre kan sammenligne deres indsats.
Analysen lagde vægt på at afdække hvilke rammevariable og strukturelle forhold (sociale,
demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske faktorer), der giver kommuner forskellige vilkår at
agere under på beskæftigelsesområdet og i forhold til at opnå effektive resultater i
beskæftigelsesindsatsen.
På baggrund af analysen er der opstillet klynger af kommuner og jobcentre, der kan siges at have
samme rammevilkår i beskæftigelsesindsatsen. Dette sammenligningsgrundlag bruges blandt andet
til sammenligning i resultatrevision .
Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen
Figur: 1-8
Målingen viser antal fuldtidspersoner på de enkelte overførselstyper opgjort som andel af de 16-66årige i befolkningen.
Målingen er beregnet som antal fuldtidspersoner divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i
befolkningen.
Ledighedsdata kommer fra RAM. Data om ledighedsperiode og ledighedstype kommer fra AMANDA.
Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.
Sygedagpengeforløb over 52 uger
Figur: 9
Målingen viser antal sygedagpengeforløb over 52 uger siden 3. kvartal 2011.
Data kommer fra Jobindsats.
Tilgang til førtidspension
Figur: 10
Målingen opgør antal 16-66-årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension
(nytilkendelser)
Data kommer fra Ankestyrelsens statistikbank
Antal langtidsledige
Figur: 11
Målingen opgør antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på adagpenge eller kontanthjælp i ”Match 1: Jobklar”, der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80
pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode.
Data kommer fra RAM, AMANDA, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer AMFORA,
KMD's sygedagpengeregister samt KMD's register for sociale pensioner.
Aktiveringsgrad
Figur: 12-16
Målingen viser, hvor stor en andel af tiden målgruppernei gennemsnit har deltaget i aktivering inden
for den valgte periode.
Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.
Dokument nr.66192/15
Side 5 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
for den valgte periode.
Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.
08-04-2015
Status 6 måneder efter afsluttet forløb
Figur: 17
Målingen viser, personernes arbejdsmarkedsstatus 6 måneder efter afsluttet forløb på
arbejdsløshedsdagpenge. Udover andelen i beskæftigelse viser målingen hvilke overførselsordninger
de øvrige personer modtager 6 måneder efter, at de har afsluttet et forløb på
arbejdsløshedsdagpenge.
Ledighedsdata kommer fra RAM. Data om ledighedsperiode og ledighedstype kommer fra AMANDA.
Data om kommunale forsørgelsesydelser hentes fra kommunale sagsbehandlings- og
økonomisystemer. Desuden anvendes data fra DREAM.
Varighedsfordeling alle ydelsesgrupper
Figur: 18
Målingen viser antal forløb på et givet tidspunkt fordelt efter, hvor længe personerne i forløbene har
modtaget Ydelse.
Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt AMFORA.
Manglende rettidighed
Figur: 19-20
Målingen viser andel personer der i den anden uge i den valgte måned ikke overholder rettidigheden
på henholdsvis samtale og aktivering.
Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt AMFORA.
Integration - præmie og grundtilskud
Figur: 21
Målingen opgør antal personer der modtager grundtilskud ifm. integrationsprogrammet og heraf
hvor mange der opnår en præmie for henholdsvis danskuddannelse, ordinært job eller ordinær
uddannelse.
Data kommer fra KMD OPUS Ledelsesinformation.
Effekt af jobrotationsordningen
Figur: 22
Målingen viser, hvor mange personer der har været i jobrotationsordningen i henholdsvis privat og
offentlige regi og som efterfølgende har opnået beskæftigelsesstatus.
Data kommer fra kommunens egne systemer.
Arbejdsstyrke i 2012 og 2013
Figur: 23
Målingen viser ændringen i arbejdsstyrken fra 2012 til 2013 opdelt over og under 30 år.
Data kommer fra Danmarks statistik.
Dokument nr.66192/15
Side 6 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen
Figur 1 - A-dagpenge
Fuldtidspersoner i pct. af
befolkningen 16-66 år
3,5
3,0
Tårnby
2,5
2,0
Samme
rammevilkår
1,5
1,0
0,5
0,0
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen
16-66 år
Figur 2 - kontanthjælp
4,0
3,8
3,6
3,4
3,2
3,0
2,8
2,6
2,4
2,2
2,0
Tårnby
Samme
rammevilkår
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Figur 3 - Revalidering
Fuldtidspersoner i pct. af
befolkningen 16-66 år
0,4
0,3
0,2
Tårnby
0,1
Samme
rammevilkår
0,0
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Dokument nr.66192/15
Side 7 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Figur 4 - Sygedagpenge
Fuldtidspersoner i pct. af
befolkningen 16-66 år
2,5
2,4
2,3
2,2
2,1
Tårnby
2,0
Samme
rammevilkår
1,9
1,8
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Fuldtidspersoner i pct. af
befolkningen 16-66 år
Figur 5 - Ledighedsydelse
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Tårnby
Samme
rammevilkår
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Figur 6 - Fleksjob
Fuldtidspersoner i pct. af
befolkningen 16-66 år
1,4
1,2
1
Tårnby
0,8
Samme
rammevilkår
0,6
0,4
0,2
0
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Dokument nr.66192/15
Side 8 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Figur 7 - Førtidspension
Fuldtidspersoner i pct. af
befolkningen 16-66 år
6,0
5,0
4,0
Tårnby
3,0
Samme
rammevilkår
2,0
1,0
0,0
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Figur 8 - Efterløn
Fuldtidspersoner i pct. af
befolkningen 16-66 år
4,0
Tårnby
3,8
Samme
rammevilkår
3,6
3,4
3,2
3,0
2,8
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Antal Sygedagpengeforløb i pct. af
befolkningen 16-66 år
Figur 9 - Sygedagpenge over 52 uger
0,006
Tårnby
0,005
Hele landet
0,004
0,003
0,002
0,001
0,000
2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4
Dokument nr.66192/15
Side 9 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Antal personer
Figur 10 - Tilgang til førtidspension
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Samme rammevilkår
Tårnby
2014K1
2014K2
2014K3
2014K4
Antal personer
Figur 11 - Antal langtidsledige
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
jun-14
Dokument nr.66192/15
jul-14
aug-14
sep-14
okt-14
nov-14
dec-14
Side 10 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Aktiveringsgrad
Aktiveringsgrad
Figur 12 - A-dagpenge
23,0
21,0
19,0
17,0
15,0
13,0
11,0
9,0
7,0
5,0
Tårnby
Samme
rammevilkår
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Figur 13 - Kontanthjælp
Aktiveringsgrad
35
30
25
Tårnby
20
15
Samme
rammevilkår
10
5
0
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Aktiveringsgrad
Figur 14 - Revalidering
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tårnby
Samme
rammevilkår
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Dokument nr.66192/15
Side 11 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Figur 15 - Sygedagpenge
9
Aktiveringsgrad
8
7
Tårnby
6
5
Samme
rammevilkår
4
3
2
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Aktiveringsgrad
Figur 16 - Ledighedsydelse
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Tårnby
Samme
rammevilkår
jan-14
feb-14
Dokument nr.66192/15
mar-14
apr-14
maj-14
jun-14
jul-14
aug-14
sep-14
okt-14
Side 12 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Status 6 mdr. efter afsluttet forløb fordelt i procent på målgrupper
3. kvartal 2013
Figur 17 - alle ydelser
2. halvår 2012
Ledighedsydl. - Samme rammevilkår
71
Ledighedsydelse - Tårnby 0
16
55
8
27
18
Forklaring til figur
Sygedagpenge - Samme Bemærkninger
rammevilkår
54
8
14
17
3
Antal helårspersoner
Sygedagpenge - Tårnby
59
Fuldtidspersoner
Ministermål
i pct. Af befolkningen
9
3
13
11
3
Aktiveringsgrad
Revalidering - Samme rammevilkår
39
25
20
19
Status efter 6 måneder
Varighed
Revalidering
- Tårnby
Forsørgelsesudgifter
Kontanthjælp - Samme rammevilkår
25
Kontanthjælp - Tårnby
24
68
73
A-dagpenge - Samme rammevilkår
52
A-dagpenge - Tårnby
Beskæft.
A-dp
Dokument nr.66192/15
K-hjælp
31
39
Rev/Frev
50 6
48
Sygedp
Fleksjob
Lhd ydl.
3
3 7 1
FP
Andet
Side 13 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Varighedsfordeling alle ydelsesgrupper i procent for november 2014
Figur 18
Førtidspension - Samme rammevilkår
4 5
87
Førtidspension - Tårnby
3 5
87
Fleksjob - Samme rammevilkår
5 5 5
Fleksjob - Tårnby 12 2 6
Ledighedsydl. - Samme rammevilkår
Ledighedsydelse - Tårnby
7
7
15
6
9
12
11
6
7
14
11
5 4 3
9
10
15
Sygedagpenge - Samme rammevilkår
24
Sygedagpenge - Tårnby
25
Revalidering - Samme rammevilkår
14
11
9
A-dagpenge - Samme rammevilkår
A-dagpenge - Tårnby
16
6
9
12
19
13
19
22
20
9-13 uger
14-26 uger
40-52 uger
1-2 år
2-3 år
Over 3 år
10
8
11
12
8
16
12
13
18
19
5-8 uger
13
46
20
23
7
7
22
9
28
17
6
17
10
0-4 uger
Dokument nr.66192/15
9
35
14
8
11
6
21
13
16
Kontanthjælp - Tårnby
8
14
21
Kontanthjælp - Samme rammevilkår
52
17
8
Revalidering - Tårnby
54
23
25
6
8
6
7
5 22
8 23
27-39 uger
Side 14 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Manglende rettidighed
Manglende rettidighed
Figur 19 - A-dagpenge
aktivering
Tårnby
6,0
5,5
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
Samme
rammevilkår
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Figur 20 - A-dagpenge
samtale
Manglende rettidighed
17,0
Tårnby
15,0
13,0
Samme
rammevilkår
11,0
9,0
7,0
5,0
3,0
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14
Integration - præmie og grundtilskud
Figur 21
2011
2012
1. halvår
2014
2013
Grundtilskud pr. person omfattet
af integrations-program
Præmie, danskuddannelse
Præmie, ordinær job
Præmie, ordinær uddannelse
Præmie udgør i procent
Dokument nr.66192/15
72
11
11
1
77
13
13
1
86
19
2
1
42
6
7
0
32%
35%
26%
31%
Side 15 af 16
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds - og Sundhedsforvaltningen
08-04-2015
Effekt af jobrotationsordningen
Figur 22
Offentlige virksomheder
Private virksomheder
Ledige personer i
jobrotation
90
71
Antal ansættelse
efterfølgende
21
13
161
34
Total
Procentvis
ansættelse
23%
18%
21%
Arbejdsstyrke i Tårnby Kommune i 2012 og 2013
Figur 23
Andre lønmodtagere
Andre uden for arbejdsstyrken
Arbejdsløse
Lønmodtager mellemniveau
Lønmodtagere grundniveau
Lønmodtagere højeste niveau
Lønmodtagere u.n.a.
Medarbejdende ægtefælle
Midl. uden for arbejdsstyrke
Pensionister
Selvstændige
Tilbagetr. fra arbejdsstyrke
Topledere
Hovedtotal
Dokument nr.66192/15
2012
Under
Over
30 år
30 år
590
1.793
9.509
1.030
269
707
199
2.453
2.140
6.585
314
3.090
347
805
1
19
118
505
61
7.970
64
973
892
28
689
13.640
27.511
2013
Under
Over
30 år
30 år
502
1.661
9.791
1.125
239
823
208
2.431
2.346
6.683
277
3.164
285
834
18
89
423
61
8.100
59
940
787
19
707
13.876
27.696
Ændring
Under
Over
30 år
30 år
-15%
-7%
3%
9%
-11%
16%
5%
-1%
10%
1%
-12%
2%
-18%
4%
-100%
-5%
-25%
-16%
0%
2%
-8%
-3%
0%
-12%
-32%
3%
2%
1%
Side 16 af 16
Bilag: 9.1. Økonomiopfølgning marts 2015.pdf
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 69198/15
Tårnby Kommune
Sundhedsforvaltning
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
April 2015
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
eskæftigelsesudvalget – Oversigt
versigt over udgifter og indtægter Budget 2015
Udgifter
700,00
600,00
Mio. kr.
500,00
400,00
300,00
200,00
100,00
0,00
Jan
Regnskab 2014 43,14
88,01 142,44 196,96 243,35 291,24 343,88 393,53 446,68 502,28 558,98 614,15 618,23
Feb
Mar
Apr
Forbrug 2015
48,10
97,26 151,69
Budget 2015
47,16
94,32 141,48 188,64 235,80 282,96 330,12 377,28 424,44 471,60 518,77 565,93 613,09
-
Maj
-
Jun
-
Jul
-
Aug
-
Sep
-
Okt
-
Nov
-
Dec
-
Supl.
-
Indtægter
180,00
160,00
140,00
Mio. kr.
120,00
100,00
80,00
60,00
40,00
20,00
0,00
Regnskab 2014
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
0,50
0,85
1,48
20,21
31,11
70,87
73,04
Forbrug 2015
0,62
1,15
28,40
-
-
-
Budget 2015
13,12
26,25
39,37
52,50
65,62
78,75
-
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Supl.
94,76 104,36 124,84 125,32 160,69 160,67
-
-
-
-
-
-
91,87 105,00 118,12 131,25 144,37 157,50 170,62
Bemærkninger til forbruget - foreløbig vurdering på baggrund af udviklingen pr. 31. marts
2015:
Nettoforbrug ultimo marts 2014:
30,81 % af det samlede regnskab
Nettoforbrug ultimo marts 2015:
27,86 % af det samlede budget
Forventningen er, at budgettet på udvalgsområdet samlet set bliver overholdt.
overholdt Regnskabsresultatet
for 2014 udviste et merforbrug på 9 mio. kr.,
kr. som skyldtes manglende refusionsindtægter.
refusions
Disse vil
blive hjemtaget i 2015, og forvaltningen
orvaltningen vil søge Økonomiudvalgets accept til at inddrage konsulentvirksomheden Ascendi så undersøgelsen af mulige refusionsindtægter også udvides til 20122012
13. Der forventes således et betydeligt indtægtspotentiale i 2015, som omfatter
omfatte tidligere år.
Dok. nr. 54967-15
Side 1 af 4
Tårnby Kommune
Sundhedsforvaltning
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
April 2015
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
eskæftigelsesudvalget - Servicedrift område: Arbejdsmarked
– Budget 2015
Udgifter
450,00
400,00
350,00
Mio. kr.
300,00
250,00
200,00
150,00
100,00
50,00
0,00
Jan
Regnskab 2014 23,29
49,50
Feb
84,92 121,37 146,91 177,40 209,36 238,45 272,36 305,51 342,41 377,69 381,62
Mar
Apr
Maj
Forbrug 2015
28,26
58,69
95,76
Budget 2015
29,06
58,13
87,19 116,25 145,32 174,38 203,44 232,51 261,57 290,63 319,70 348,76 377,82
-
-
Jun
-
Jul
-
Aug
-
Sep
-
Okt
-
Nov
-
Dec
-
Supl.
-
Indtægter
160,00
140,00
Mio. kr.
120,00
100,00
80,00
60,00
40,00
20,00
0,00
Regnskab 2014
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
0,17
0,17
0,49
14,95
22,64
53,57
53,64
69,22
76,95
92,51
-
-
Forbrug 2015
0,15
0,32
22,00
-
-
-
-
-
Budget 2015
10,44
20,89
31,33
41,78
52,22
62,67
73,11
83,56
Bemærkninger til forbruget:
Nettoforbrug ultimo marts 2014:
Nettoforbrug ultimo marts 2015:
Nov
Dec
Supl.
92,64 121,71 121,69
-
-
-
94,00 104,45 114,89 125,34 135,78
32,48 % af det samlede regnskab
30,48 % af det samlede budget
Forventningen er, at budgettet på serviceområdet bliver overholdt.
Dok. nr. 54967-15
Side 2 af 4
Tårnby Kommune
Sundhedsforvaltning
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
April 2015
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
eskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Sygedagpenge –
Budget 2015
Udgifter
120,00
100,00
Mio. kr.
80,00
60,00
40,00
20,00
0,00
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Supl.
Regnskab 2014
8,15
15,03
22,23
28,52
37,61
43,81
52,85
61,90
69,30
80,03
88,21
95,47
95,59
Forbrug 2015
7,99
14,77
20,23
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Budget 2015
7,02
14,05
21,07
28,10
35,12
42,14
49,17
56,19
63,21
70,24
77,26
84,29
91,31
Indtægter
35,00
30,00
Mio. kr.
25,00
20,00
15,00
10,00
5,00
0,00
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Supl.
-
0,05
0,05
3,22
5,94
14,26
16,03
21,46
22,82
27,15
27,21
31,90
31,90
Forbrug 2015
0,18
0,27
5,25
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Budget 2015
2,27
4,53
6,80
9,06
11,33
13,60
15,86
18,13
20,40
22,66
24,93
27,19
29,46
Regnskab 2014
Bemærkninger til forbruget:
Nettoforbrug ultimo marts 2014:
Nettoforbrug ultimo marts 2015:
34,83 % af det samlede regnskab
24,22 % af det samlede budget
Den
en aktuelle vurdering er at budgettet samlet set overholdes.
Dok. nr. 54967-15
Side 3 af 4
Tårnby Kommune
Sundhedsforvaltning
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
April 2015
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Førtidspension
og boligstøtte – Budget 2015
Udgifter
160,00
140,00
Mio. kr.
120,00
100,00
80,00
60,00
40,00
20,00
0,00
Jan
Regnskab 2014 11,70
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
23,47
35,29
47,07
58,82
70,03
81,67
Aug
Forbrug 2015
11,85
23,79
35,70
-
-
-
-
-
Budget 2015
11,07
22,15
33,22
44,29
55,37
66,44
77,51
88,59
Sep
Okt
Nov
Dec
Supl.
93,18 105,01 116,74 128,36 141,00 141,02
-
-
-
-
-
99,66 110,73 121,81 132,88 143,96
Indtægter
8,00
7,00
Mio. kr.
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Supl.
Regnskab 2014
0,33
0,64
0,94
2,04
2,54
3,04
3,37
4,08
4,58
5,17
5,47
7,08
7,08
Forbrug 2015
0,29
0,56
1,15
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Budget 2015
0,41
0,83
1,24
1,66
2,07
2,48
2,90
3,31
3,72
4,14
4,55
4,97
5,38
Bemærkninger til forbruget:
Nettoforbrug ultimo marts 2014:
Nettoforbrug ultimo marts 2015:
25,65 % af det samlede regnskab
24,93 % af det samlede budget
Budgettet forventes at blive overholdt.
Dok. nr. 54967-15
Side 4 af 4
Bilag: 9.2. Statistik ultimo marts 2015.pdf
Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. april 2015 - Kl. 15:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 64519/15
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
26-03-2015
2014
273
273
280
282
285
287
286
284
289
292
297
261
2015
-
310
310
125
125
2015
-
558
558
2014
35
31
31
32
32
30
32
32
32
32
35
34
32
2015
-
45
45
2014
1.048
1.065
1.058
1.060
1.071
1.090
1.067
1.053
1.046
1.040
1.063
1.044
1.059
2015
-
922
922
2014
715
712
721
651
665
683
648
637
665
680
675
641
674
2015
-
592
592
ss
ou
rc
efo
rlø
b
Re
da
gp
en
ge
A-
Ko
nt
an
th
jæ
lp
2014
621
627
617
588
590
601
586
588
592
637
635
590
606
2015
-
va
lid
er
ing
2014
111
111
111
120
116
112
114
113
104
100
102
107
110
Re
Sy
ge
da
gp
en
ge
Mdr. / År
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Gns. for året
Budget 2015
Regnskabsskøn
Le
dig
he
ds
yd
els
e
Fle
ks
job
Udviklingen i antal fuldtidspersoner på forskellige overførselstyper
2014
28
35
36
37
37
40
42
44
45
52
53
59
42
2015
-
89
89
Note
Data er fra jobindsats.dk
Bemærkning
Som følge af beskæftigelsesreformen er beskæftigelsesregionerne erstattet af regionale arbejdsmarkedsråd
(RAR). Som følge heraf, skal alle målinger på Jobindsats genkøres. Derfor vil en række målinger på jobindsats
være utilgængelige i en periode fra ultimo 2014 til primo 2015. Talmateriale for fleksjob er derfor ikke opdateret for
december 2014.
Sags nr. 14/38241
Side 1 af 4
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
26-03-2015
Aktiveringsgrad - Kontanthjælp
16
15
%
14
2014
13
2015
12
11
10
Måneder
Note
Data er fra jobindsats.dk
Målingen viser, hvor stor en andel af tiden kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for
den valgte periode.
Bemærkning
Aktiveringsgrad - A-dagpenge
15
14
13
12
%
11
2014
10
2015
9
8
7
6
5
Måned
Note
Data er fra jobindsats.dk
Målingen viser, hvor stor en andel af tiden a-dagpengemodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for
den valgte periode.
Bemærkning
Sags nr. 14/38241
Side 2 af 4
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
26-03-2015
Antal sygedagpengeforløb over 52 uger
130
Antal personer
120
110
100
2015
90
2014
80
Mål
70
60
50
Måned
Note
Data er fra KMD og opdateres ugenligt, derfor er data tilgængelig for sidste måned.
Bemærkning
Sags nr. 14/38241
Side 3 af 4
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
26-03-2015
Antal personer
Antal fuldtidspersoner under 30 år på
A-dagpenge
170
165
160
155
150
145
140
135
130
125
120
2014
2015
Måned
Note
Data er fra jobindsats.dk
Målingen viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner på a-dagpenge ved hjælp af den gennemsnitlige
varighed inden for den valgte periode.
Bemærkning
Antal fuldtidspersoner under 30 år på kontant- og
uddannelseshjælp
390
Antal personer
370
350
330
310
2014
290
2015
270
250
Måned
Note
Data er fra jobindsats.dk
Målingen viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp ved hjælp af den
gennemsnitlige varighed inden for den valgte periode.
Bemærkning
Sags nr. 14/38241
Side 4 af 4