LCA-Kompendium
LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 LCA Nærværende kompendium er et forsøg på at gøre begrebet livscyklusanalyse / vurdering rimeligt tilgængeligt. Kompendiet er blevet til ud fra forskellige materialer, kurser mm. Herfra er der også kommet / udledt forskellige data-lister, med oplysninger om forbrug, udledninger ( emissioner ) af affaldsstoffer ved forskellige processer, f.eks. produktion af strøm osv. Disse data er anført i et separat kompendium. Dataene i forskellige kilder er imidlertid behæftet med stor usikkerhed og spredning, og derfor kan der sagtens findes andre tal end i de anførte lister. Men til vores brug på HTX håber jeg at tallene vil være brugbare. Observeres graverende fejl vil jeg gerne have besked, så nyere versioner af kompendiet kan tilrettes. Valle Thorø Se Relationsdiagram for LCA-begrebet Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 1 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Den stigende udvikling de sidste årtier har bevirket en hastig voksende forurening af vores Jord og dens atmosfære. Forhold, som måske kan blive alvorlige for os, og katastrofale for vore efterkommere. Yderligere er der signaler om, at en lang række vitale ressourcer ikke er ubegrænsede. Om den stigende forureningen er et problem, og om det er korrekt, at der er begrænsede ressourcer, er nogle af de spørgsmål, man skal tage stilling til. Undersøgelser siger noget, politikerne siger noget, - men er det “sandt”? Men der er en sammenhæng mellem ressourceforbrug, velstand og forurening, og en erkendelse heraf har skabt grobund for tankerne i begrebet “ En bæredygtig udvikling”. En bæredygtig udvikling bygger dels på, at miljøproblemerne på Jorden skal kunne overvindes, dels på at der skal være en nogenlunde retfærdig materiel fordeling på Jorden. En bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Der er efterhånden vokset en bevidsthed i befolkningen om at man ikke smider gamle batterier væk, hælder batterisyre ud på jorden, at kloakvand skal gennem et renseanlæg, at røg fra forbrændingsanlæg og kraftværker skal renses, at biler skal have katalysatorer osv. Men selv om alle erkender, at der må ske en reduktion af miljøbelastninger, kan det diskuteres hvad der er værst. Er det drivhuseffekten, syreregnen, ozonhullerne, næringssalte i havet eller ????. Og hvem er det, der skal vurdere det? Den enkelte borger, virksomheder, samfundet, dvs. regeringen, eller? Hvad er værst, CO2, SO2, NOx, HC ( kulbrinter ) Bruntlandkommisionen I 1983 bestemte FN sig for at undersøge, hvad der ville kræves af Verdens forskellige lande, for at Jorden som helhed skulle gå mod en “bæredygtig udvikling”. Undersøgelsen hed officielt “FNkommissionen for miljø og udvikling”, men er mere kendt som “Bruntlandkommissionen” efter normanden Gro Harlem Bruntland, som var formand. Kommissionen fremlagde i 1987 sin rapport: “Vor fælles Fremtid”, og den er blevet et af de vigtigste bidrag til den internationale miljøpolitik. En lang række lande har sagt, at man deler kommissionens syn på fremtiden, og at man vil arbejde efter dens målsætninger. En af Bruntlandkommissionens mest opsigtsvækkende konklusioner er, at vi, i den rige verden, skal halvere vores energiforbrug. De fattige lande, U-landene, skal have mulighed for at øge deres energiforbrug med 30 procent for at få en rimelig materiel standard. Med den fordeling af energien kan verden som helhed alligevel regne med en gennemsnitlig årlig økonomisk tilvækst på tre procent. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 2 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Det kaldes at leve over evne, når man bruger flere penge end man har. Ser man vores ressourceforbrug i et miljøperspektiv, svarer det til at leve over evne. Og det er ikke bare vore egne evner vi lever over - vi bruger også fremtidens ressourcer, og vi bruger de ressourcer, som tilhører de, der er fattigere end os. Vil vi forsøge at spænde livremmen ind, så vi kun lever af de ressourcer, vi selv har, eller fortsætter vi med at købe naturressourcer “på kreditkort”? Og her kommer LCA ind i billedet. Med LCA vurderer man et produkt, hvor farligt det er for omgivelserne, hvad det har forbrugt af energi i tilblivelsesfasen osv. Hvad er LCA LCA eller “Livscyklusanalyse”, eller “Fra vugge til grav-analyse“, eller “Miljøvurdering” eller på engelsk “Life Cycle Assessment” går ud på at beskrive et produkts samlede miljø-påvirkninger, i alle dets faser fra råstofudvinding, over de forskellige trin i produktionen samt i forbrugsfasen frem til og med bortskaffelse. Nøglebegreberne er Råstofforbrug, Energiforbrug og Forurening. ( Kilde K1) LCA er altså en teknisk vurdering, ikke en ETISK vurdering. Men selvfølgelig præget af den offentlige debat mht. hvad man vælger at analysere. Metoder til livstidscyclus-vurdering er af forholdsvis ny dato. Der findes derfor stadig en del forvirring om de ord, der bruges for forskellige faser og elementer i analysen. Kort formuleret: En livscyclusvurdering er en systematisk kortlægning og sammenfattende vurdering af miljøpåvirkningerne fra et produktsystem, omfattende alle etaper i produktets livscyklus, fra råmaterialerne udvindes og til de med den endelige affaldsbehandling bringes tilbage i naturens kredsløb. Miljøpåvirkningerne oversættes til produktets bidrag til de forskellige miljøeffekttyper, vi kender i dag, - drivhuseffekt, ozonnedbrydning, forsuring og giftpåvirkning på økosystemet. Miljøvurderingens resultater tjener som grundlag for sammenligning mellem produkter eller ydelser og kan udnyttes ved f.eks. udvikling af nye produkter, ved markedsføring, - og udgør også dokumentationen for et produkts miljøegenskaber til brug ved markedsføring af miljøvenlige produkter over for miljøbevidste kunder, både i det offentlige og i det private. En fuldstændig LCA bliver meget kompleks og uoverskuelig. Derfor må man definere / vælge, hvor langt man vil gå i analysen. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 3 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Hvilke faktorer man vælger at analysere og hvilke, man vælger at skære fra, når forskellige produkter eller teknologier skal sammenlignes, er i høj grad et politisk problem, og afhængig af hvilke miljø-problemstillinger, der har været oppe i medierne. Og det er vigtigt at man gør sig klart, hvad man vil opnå ved en LCA. Resultatet afhænger heraf. Hvad er formålet? og hvem betaler for arbejdet? Følgende skitse viser de enkelte faser i et produkts liv. Og eksempler på ind- og udgående stoffer i produktets forskellige faser. Livscyklustankegangen. (K2) LivsNaturen udsættes for miljøeffekter fra et produkts hele livsforløb. cyklusFiguren viser ind- og udgående stoffer i et produkts forskellige faser. tankegangen medfører, at der allerede ved udviklingstidspunktet for et almindeligt industri-produkt tænkes på alle produktets livscyklusfaser. Behovserkendelse Udvikling / konstruktion Produktion Distribution Brug Bortskaffelse Valget mellem forskellige tekniske løsninger ved udviklingen styres selvfølgelig af forskellige forhold. Økonomiske krav og hvad produktet skal kunne ( produktspecifikationerne ) er selvfølgelige, men virksomhedens politikker mht. miljø, arbejdsmiljø og ressourceudnyttelse spiller også ind. Behovserkendelse Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 4 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 I forbindelse med behovserkendelse formuleres de overordnede specifikationer for produktet, så det kan opfylde behovet på et for virksomheden sundt forretningsmæssigt grundlag. Produktspecifikationerne må indeholde krav om miljø- og arbejdsmiljøforhold og ressourceudnyttelse i alle livscyklusfaser. Ressourceudnyttelse kan f.eks. angives som høj materialeudnyttelse, anvendelse af recirkulerede materialer, genbrugsmuligheder osv. Udvikling / konstruktion På basis af produktspecifikationerne sker den tekniske udvikling og man vurderer konsekvenserne på miljø, arbejdsmiljø og ressourceforbrug i alle livscyklusfaser. På udviklingstidspunktet fastlægges: Produktionsegenskaber ( materialer, fremstillingsprocesser, Arbejdsmiljø mv. ) Distributionsegenskaber ( former, størrelse, vægt, emballage mv. ) Brugsegenskaber ( vedligeholds-/ serviceegenskaber, ressourceforbrug i drift ) Bortskaffelsesegenskaber ( genbrug, recirkulation, forbrænding og deponering ) Det er vigtigt, at man systematisk arbejder alle faser igennem og vælger løsninger der dels er miljø-, arbejdsmiljø- og ressourcevenlige og dels er funktionsmæssig og økonomisk bedste. Produktion Herunder hører forbrug af råvarer, Forbrug af energi, Udledning af stoffer til omgivelser, arbejdsmiljømæssige problemer Under produktion spiller materialer, processer / teknologier, produktionssystemer og hjælpematerialer en vigtig rolle. Tankegangen inden for renere teknologi bør sættes højt. Distribution Ud fra det marked man satser på fastlægges distributionsformer, dvs. der vælges hvordan varen skal sælges til slutbrugeren, f.eks. via forhandler, distributør mv. Og transportoptimal produktstruktur vælges så varen passer til gængse transportmetoder. Passer den til normal pallestørrelse? Er vægten sådan at den kan håndteres? Skal produktet samles af brugeren? osv. Emballagetype afhænger af ovenstående, og her må man overveje om emballagen skal retur, om den kan genbruges til samme eller andre formål osv. Brug Brugsfasen består af tre dele: Driftstid, reparation/service og bortskaffelse ( aflevering / salg ) I driftsfasen må miljø- og arbejdsmiljøforhold være i top, ligesom energi og materialeforbrug dvs. kemikalier mv. må være minimeret. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 5 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Produktet skal være let at servicere / reparere evt. gennem udskiftning af moduler, som brugeren selv kan foretage. Servicevenlighed bliver et voksende krav, idet en længere brugstid sparer ressourcer og dermed belastes miljøet mindre. Brugeren skal kunne komme af med produktet, og det bør være angivet hvordan det skal ske. Kan det sælges, afleveres hos forhandleren, skal det skilles ad før, osv. Bortskaffelse De meget voksende affaldsmængder sammen med miljøkravene stimulerer til genbrug og recirkulering. Principielt kan bortskaffelse ske som: Genbrug, Recirkulering, Forbrænding og Deponering. Skader på miljø eller mennesker Deponering må minimeres. Er forbrænding løsningen, må de indgående materialer have gode forbrændingsegenskaber. Som de foretrukne bortskaffelsesformer har vi så genbrug og recirkulering. Genbrug af hele eller dele af produktet kræver, at det er let at skille ad og renovere. Recirkulering kræver, at man kan adskille produktet i rene grundmaterialer. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 6 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Drivhuseffekt, Ozonnedbrydning og Forsuring ( kilde K6 ) Drivhuseffekten: Drivhuseffekten skyldes, at der i atmosfæren er forskellige gasser, man oprindeligt troede virkede som glasset i et drivhus. Det tillader solens stråling at komme ind, men ikke varmen at komme ud. Sandheden er, at atmosfærens molekyler opvarmes, og udveksler stråling med Jordens overflade. Problemet med drivhuseffekten er, at balancen forrykkes af udledte stoffer til atmosfæren. Det er desværre ikke så enkelt, at miljøproblemerne hver har en enkelt bestemt årsag. - Det er f.eks. “kendt”, at drivhuseffekten skyldes udledning af CO2. Men i realiteten er der en hel række årsag-virknings-sammenhænge. F.eks. drejer drivhuseffekten sig om emission af forskellige typer drivhusgas, f.eks. carbondioxid. Carbondioxid udgør ca. 50 % af de menneskeskabte udledninger, der har betydning i denne forbindelse. Disse emissioner er årsag til øget koncentration i atmosfæren af pågældende gas, og dette bevirker en forskydning af forholdet mellem ind- og udstråling på Jorden. Dette forårsager igen stigende atmosfæretemperaturer og dermed ændrede klimaforhold. Følgerne af dette kan være smeltning af ismasser, stigende havniveau, tørke i visse områder, øget nedbør i andre osv. og evt. virkninger, der ikke er beskrevet endnu. Men den øgede fordampning fra havene kan imidlertid forårsage øget indhold af vanddamp i atmosfæren. Og dette kan igen øge forskydningen i ind- og udstrålingsforholdene, fordi vanddamp også er medvirkende til drivhuseffekten. Men på den anden side kan et øget skydække, der også kan blive følgen, medvirke til at tilbagekaste mere solstråling til rummet, og dermed sænke temperaturen. Den øgede nedbørsmængde pga. flere skyer kan også bevirke mere snefald over polerne og således øge isdannelsen her. Hvis da den globale temperatur ikke vil øges så meget, at temperaturen i polarområderne kommer over frysepunktet. Nogle af effekterne kan altså forstærke hinanden, mens andre vil modarbejde hinanden. Normalt tænker man i forbindelse med drivhuseffekten kun på et øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren med tilhørende temperaturstigning. Der er flere andre gasser end carbondioxid, der bidrager til den globale opvarmning, f.eks. også methan (CH4), dinitrogenoxid ( lattergas, N2O ) og CFC-gasser ( Freon-gasser, Chlor-Fluor-Carbon-hydrider ). Det er selvfølgelig de menneskeskabte gasser, der fokuseres på, men man skal være opmærksom på, at en stor del af drivhusgasserne stammer fra naturlige nedbrydningsprocesser, og at vanddamp har en stor effekt. Ozon-nedbrydning. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 7 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Først i firserne blev man opmærksom på, at CFC-gasserne - som tidligere blev brugt som kølemedie i køleskabe og frysere - kunne finde vej til de øvre dele af atmosfæren og her medvirke til at ozonlaget blev nedbrudt hurtigere end det blev genopbygget. En tyndere koncentration ville give kraftigere UV-stråling ved jordoverfladen med mulighed for forøget risiko for hudkræft og problemer for plankton mm. CFC-gasserne blev efterfølgende udfaset, og erstattet af andre midler, der forhåbentlig ikke er skadelige? Men der er i de seneste år fundet en række naturligt forekommende stoffer der virker på samme måde. Nogle havorganismer producerer en lang række halogenholdige organiske forbindelser, f.eks. chlormethan (CH3Cl) og iodmethan (CH3I) Forsuring: Visse gasser vil sammen med vand give syre og derved give anledning til syreregn, med en pHværdi, der er mindre end 7. Det er gasser som f.eks. SO2, NO, NO2, NOx og HCl. Effekten af den sure regn er meget afhængig af jordbundens sammensætning. I Danmark er der f.eks. i modsætning til Norge og Sverige meget kalk i jorden, og dette kan neutralisere syren så skaderne ikke vil være så store her. (K9) De stærke syrer vasker vigtige næringsstoffer ud af jorden og øger koncentrationen af giftigt aluminium i jorden. Det dræber sjældent træerne, men forringer deres stabilitet i forhold til klima-stres, - tørke og frost - og skadevoldere. ( Mennesker bliver også lettere syge, når modstandskraften er lav. ) I Sydnorge er der ikke længere fisk i søer og vandløb i et område på 18.000 km2. I Sverige er 14.000 søer forsurede, andre 3600 søer holdes i live ved kalkning. Sverige bruger hvert år 200 mio. kr. til kalkning. Omregning. Alle disse beskrevne bidrag til hhv. Drivhuseffekten, Ozonnedbrydningen og Syreregnen stammer altså fra forskellige stoffer. Og stofferne optræder både i forskellige mængder - og har forskellig “farlighed”. Umiddelbart er det derfor besværligt at sammenligne udledninger fra forskellige processer. Derfor omregner man alle udledninger, der har betydning for een miljø-effekt til een referenceværdi. For drivhuseffekten omregnes alle stoffer f.eks. til CO2 ved at gange mængde med “farlighed” i forhold til netop CO2. Det kaldes så en CO2-ækvivalent for gassen. Farligheden kan findes i tabeller. Normalisering For at kunne vurdere, om udledninger ved en bestemt produktion / proces er væsentlige, kan de omregnes til en værdi, der angiver, hvor store miljøbelastningerne og energiforbruget er for netop dette produkt i forhold til en danskers totale miljø-belastning på et år. Er det meget eller lidt? Efter en normalisering kan man sige noget om, om udledningerne fra netop dette produkt er væsentlige. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 8 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Vægtning Ved en vægtning vurderes, hvilke miljøbelastninger og resourceforbrug der for dette produkt er de mest alvorlige. Her igen er der subjektive vurderingsgrundlag. Er drivhuseffekten alvorligere end nedbrydning af ozonlaget? Funktionel enhed Når man arbejder med LCA eller livscyklustankegangen, relaterer man miljøbelastningen til en funktionel enhed. En funktionel enhed fortæller noget om, hvad det er for en funktion, man skal have udført. F.eks. kan et krus' funktion være at fungere som beholder for 2 dl varm kaffe tre gange om dagen. På den måde kan man sammenligne forskellige produkter, der kan opfylde den samme funktion. Kigger man på den funktionelle enhed "at være beholder til varme drikke 3 gange om dagen i et år" kan man f.eks. sammenligne følgende alternativer, der opfylder funktionen. 1095 plastikkrus 1095 flamingokrus 1/4 keramikkrus + varmt vand og opvaskemiddel 1/2 porcelænskop og -underkop + opvaskemaskine, opvaskemiddel, afspændingsmiddel, vand, salt og elektricitet Miljøeffekttyper: (K4) Der er andre miljøeffekter end de allerede nævnte, drivhuseffekt, ozonlagsnedbrydning og syreregn. Flg. viser en ordnet oversigt over de påvirkninger eller effektpotentialer, miljøet udsættes for. Der er kort angivet hvad de skyldes, hvad problemet er og hvilken effekt det kan få. Påvirkningstyperne er fra UMIP-metoden. UMIP står for “ Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter”, og er en metode til anvendelse af livscyklustankegangen som grundlag for udvikling af miljøvenlige industriprodukter. Miljø-påvirknings-begreberne er endvidere angivet efter deres virkefelt, hhv. globale, regionale og lokale. Kilde Tab af ressourcer ( global ) Forbrug af materialer som f.eks. kobber og zink samt fossile brændstoffer som olie og kul. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 9 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Problem Udtømning af Jordens ikke-fornyelig ressourcer og forbrug af de fornyelige ressourcer hurtigere end de gendannes. Effekt Indskrænkelse af fremtidige generationers handlemuligheder. Kilde Drivhuseffekt ( global ) Kuldioxid, metan, mm. fra forbrændings- og forrådnelsesprocesser. Problem Udslip af drivhusgasser, der ophober sig i atmosfæren, hvorved infrarød stråling fra Jorden absorberes. Effekt Stigning i Jordens gennemsnitstemperatur og regionale klimaforandringer. Stigende vandstand i verdenshavene og øget hyppighed af ekstreme vejrsituationer. Nedbrydning af ozonlaget ( global ) Brug af halocarboner som CFC og HCFC i opskumning og kølemidler Kilde Problem Udslip af ozonnedbrydende gasser som i kemisk reaktion med ozon, 40 km over Jordens overflade, omdanner denne til bl.a. ilt, hvorved ozonlaget udtyndes, og UV-indstråling øges. Effekt Øget hyppighed af hudkræft, nedsat immunforsvar hos mennesker og skader på fotosyntesesystemet på planter. Kilde Fotokemisk ozondannelse ( fotosmog ) ( regional ) Forbrændingsprocesser og brug af organiske opløsningsmidler. Problem Dannelse af reaktive iltforbindelser ( smog ) ved Jordens overflade, idet hydrocarboner oxiderer ved katalysering af kvælstofoxider og sollys. Effekt Irritationer af øjne og åndedrætsorganer samt afgrødeskader. Kilde Forsuring ( regional ) Luftbåren forurening fra forbrændingsprocesser. Problem Dannelse af forsurende forbindelser som svovloxider ( SOx ), kvælstofoxider ( NOx ) og ammoniak, der kommer ned med nedbør. Effekt Skader på skove, søer og bygninger. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 10 af 21 LCA-kompendie Kilde Redigeret 06/08-2015 Næringssalt-belastning ( regional ) Kvælstof- og fosforforbindelser fra f.eks. gødning, spildevand og forbrændingsprocesser. Problem Ophobning af næringssalte i økosystemer, hvilket medfører algeopblomstring og iltsvind når algerne dør og forrådner. Effekt Organismer fra vandøkosystemer som f.eks. fisk og planter vil uddø. Forgiftning af fisk fra giftproducerende alger. Kilde Persistent toksicitet ( regional ) Udledning af svært nedbrydelige ( persistente ), giftige stoffer med f.eks. spildevand og forbrændingsprocesser. Problem Ophobning af giftstoffer ( toksiner ) i naturen og levende organismer samt opkoncentrering gennem fødekæden. Effekt Kroniske skader på økosystemer og organismer. Kilde Human toksicitet ( lokal ) Kemikalier, spildevandsudledninger, forbrændingsprocesser og udvaskning fra affaldsdeponeringer. Problem Mennesker udsættes for giftstoffer f.eks. fra luften eller ved fødeindtagelse. Effekt Akutte giftvirkninger som f.eks. påvirkninger af astmatikere fra bilers udstødningsgasser. Kroniske giftvirkninger som øget hyppighed af bryst- og testikkelkræft og nedsat fertilitet hos mænd. Kilde Økotoksicitet ( lokal ) Udledning af spildevand og forbrændingsprocesser. Problem Organismen udsættes for giftstoffer, både akut som følge af f.eks. enkeltudledninger og kronisk vedvarende påvirkninger. Effekt Akutte skader som nedsat fotosyntese hos alger samt fiskedød. Kroniske skader som f.eks. nedsat vækst. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 11 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Kilde Affald ( lokal ) Industrielle processer og husholdning. Problem Ophobning af affald. Effekt Udvaskning af miljøfarlige stoffer til jord og grundvand med mulighed for giftvirkninger over for planter og dyr. Lugtgener og ødelæggelse af landskaber. Arbejdsmiljø ( lokal ) Industrielle arbejdsprocesser. Kilde Problem Arbejdere udsættes for kemiske stoffer, støj, ensidigt gentaget arbejde og arbejdsulykker. Effekt Udvikling af allergi, kræft, skader på bevægeapparatet, nervesystem, hørelse og reproduktionssystemet. Et produkts påvirkning på det ydre miljø: Produkter påvirker miljøet omkring det. Her kan opdeles fx på følgende måde: Globale effekter Regionale effekter Lokale effekter Globale effekter: Hele kloden Forøgelse af drivhuseffekt. o Afbrænding af fossil brændstof. CO2 virker som en dyne. Forhindrer jordens varmestråling i at slippe ud i Verdensrummet. Piller ved vores nuværende ligevægt. Nedbrydning af Ozonlaget. Virker som filter for solens UV-stråling. o Udslip af fx Freon. Drivmiddel i spraydåser Opskumning af plast Kølemiddel i køleskabe og frysere Regionale effekter Forsuring Syreregn fra forbrænding af svovlholdige brændsler. SO2 bliver til svovlsyre, NOx bliver til salpetersyre Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 12 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Skovdød, Døde søer, nedbrydning af materialer, bygninger, statuer. Iltsvind Næringssalte udledt til søer, fjorde og havet. Det, der ikke optages af planter udvaskes ! Landbruget, industri, rensningsanlæg mm. o Øger iltforbrugende algevækst. Ilten forsvinder, fisk og bunddyr dør. Fotosmog Udledning af udstødningsgasser og partikler Fordampning af benzin eller isopropanol fra industrien o Øget koncentration af ozon ved jordoverfladen. Flere astmatiske lidelser, stigende sundhedsudgifter Lokale effekter Direkte konsekvenser for mennesker og økosystemer. Forgiftning af mennesker, dyr og planter. Tungmetaller Organiske forbindelser Planter optager stoffer, der senere overføres til dyr og videre til mennesker. Forgiftning kan udrydde arter Forgiftning giver større sygelighed og nedsætter levetiden, forplantningsevnen og dårligere livskvalitet. Forvaltning af Naturressourcer Forbrug af træ kan erstattes ved genplantning. Metaller og fossile brændsler er ikke-fornybare ressourcer Knappe ressurser. Vore kendte energireserver er endelige. Selvom der stadig findes flere, bliver der færre på Jorden. Genvinding ved skrotning. Det er vigtigt at udvikle nye produkter, så de enkelte resurser kan genindvindes. Energiforbrug under brug skal minimeres, fx en bils brug af benzin / diesel. Vaskemaskines forbrug af El. Arbejdsmiljø: Asbeststøv i luften Tunge løft Gentagne bevægelser, - brug af mus. Arbejdsskader Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 13 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Arbejdsulykker Sikkerhedsregler. Støj Kemisk påvirkning Hvem bruger LCA og til hvad Forbrugeren: Vil man som forbruger tænke miljøbevidst, må man ved anskaffelse af en vare vurdere hvilken der belaster miljøet mindst muligt. Da gælder spørgsmål som: Hvor kommer råstofferne fra Er naturen skadet ved udvindingen af råstofferne Hvordan er varen produceret ( forurening fra fabrikken ) Hvordan er arbejdsmiljøet på fabrikken Forurener varen mere end andre tilsvarende varer under brugen Bruger den mere energi end andre tilsvarende varer Hvad sker der med varen, når den ikke kan bruges mere Kan den genanvendes på en eller anden måde Selv kan man i det daglige gøre noget konkret. At huske at slukke lyset, når der ikke er brug for det, hjælper med til at nedsætte forureningen fra elproduktionen. - Og lade være med at lade vandet løbe mere end højst nødvendig. Producenten: Mange virksomheder foretager i dag livscyklusanalyser i forbindelse med deres produktion. De gør det dels for at sikre, at varerne de fremstiller bliver bedst mulige i miljømæssig henseende, dels for at få selve produktionen til at foregå med så lille en belastning af miljøet som muligt - såkaldt “ renere teknologi ”. LCA ( miljøvenlig ) bruges som salgsargument til at øge markedsandele.. Faser i en LCA. Skal man i gang med en livscyklusanalyse er der forskellige faser, man skal igennem. Resultatet vil være afhængig af det mål, der sættes. Fase Af: Valle Thorø Nøgleord Forklaring HTX EUC-Syd Side 14 af 21 Målsætning LCA-kompendie Definer opgaven Formål, Målgruppe, Finansiering, Deltagere Afgrænsning Redigeret 06/08-2015 Er formålet produktudvikling, sammenligning mellem eksisterende produkter, mellem konkurrenters produkter el. andet. Beskriv produktets livsforløb Hvad skal med, hvad skal IKKE. Materialer Energi Kemikalier Dataindsamling Saml data for livsforløbet & Opgørelse Hvilke data ? Hvor specifikke skal de være? ( Energiforbrug, Emissioner til luft / vand, Affald, Andet ) Definering af det undersøgte produkt eller evt. produktalternativ. Miljøparametre, vurderingsmetode strategi for dataindsamling fastlægges. Opstilling af et MEKA-skema – Opstilling af et MEKA-skema – Fortolkning af MEKA-skemaet – Fik du svar på hvad du spurgte om? – Find evt. yderligere data Vurdering Hvilke miljøbelastninger fra dette produkt er de mest alvorlige? Brug et PC-værktøj. Fortolkning Brug først umiddelbare tilgængelige data, og så nogle grove skøn over processer og ingredienser, der ikke er data for. På basis af disse kan de ingredienser og processer, der er vigtigst for det samlede resultat identificeres. Data for disse undersøges så mere specifikt. Forskellige miljøparametre grupperes og omregnes til potentialer for miljøeffekter. De kan vægtes eller normaliseres - dvs. f.eks. udregnes samlede miljøbelastning fra dette produkt i forhold til en danskers totale belastning på et år. Meget eller lidt? Resultatet vurderes Eksempel: Hvis der fx skal laves sammenligning mellem energiforbruget ved brug af kopper eller plastkrus, skal man vurdere og medregne forbruget ved vask af kopper. Og miljø-belastningen fra opvaskemidlet, og energiforbruget til fremstillingen af opvaskemidlet og ······ Modeller MEKA-princippet er en neddroslet UMIP-model. En model, der indskrænker de data / effekter, der skal indsamles og medtages i analysen. I praksis er MEKA ofte tilstrækkelig. MEKA er forbogstaverne i Materialer, Energi, Kemikalier og Andet. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 15 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Skemaet viser hvad der er behov for at indsamle data om! Miljøeffekttyper Ressourceforbrug Arbejdsmiljøeffekt Materialer Energi Kemikalier Andet I felterne beskrives relevante miljøforhold Eksempel på MEKA-skema. ( Kilde # 1 ): Materialer Energi Materiale-fase Produktions-fase Afgrøder til bioplast Træ til papirmasse Energi til dyrkningfasen Belægninger tilsætninger Brugs-fase Energi til produktion af polymer/plastgranulat og papir/ karton/masse. Energi til formning af engangsartikel Bortskaffelsesfase Produktion af kompost Recirkulering af plast (fx. PE) Forbrænding både energi forbrug samt varme og el produktion Kompostering: Energiforbrug Transport-fase Transport af afgrøder og træ. Transport af plast-granulat og papirmasse. Transport til forbrugeren Nordisk Miljømærkning Bakgrund for miljømærkning af Engangsartikler til fødevarer MEKA Skema for produktgruppen 1 Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 16 af 21 LCA-kompendie Kemi-kalier Kunstgødning sprøjtemidler Andet Brug af føde-varer til non-food produkter. GMO råvarer Redigeret 06/08-2015 samt evne til at kompostere Methan produktion ved deponi Kemikalier til produktions-prosesserne Stort for-brug da det er et engangs-produkt Emissioner fra transport Vejledning til forbruger om korrekt affaldshåndtering I skemaet listes vigtige oplysninger om produktet for at man kan danne sig en oversigt over hvad der fokuseres på / medtages i MEKA-analysen. PC-værktøj: Regneark !!!!!! LCA-Data: Det er et stort problem at finde LCA-data. - og at finde korrekte data! Og fordi der jo sker udvikling, bør data opdateres hele tiden. Links: LCA for fødevarer: http://www.lcafood.dk/LCA/LCA_dansk.htm Bæredygtigt design: http://designprocessen.dk/ Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien Online calculatorer: Householdcalculator Cykelberegner Klimakompasset CO2-beregner Klimakompasset Beregn dit CO2 forbrug Klimavenlig mad: SAS transport emission kalkulator: Udenlandsk transportberegner: Greenhouse Gas Equivalencies Calculator Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 17 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Software: OpenLCA: Transport-beregning, trafikministeriet: Regneark, Mangler LCA-DATA Det er tit meget vanskeligt, at finde relevante data til LCA-beregninger: Her er nogle links: Retningslinjer for miljøvurdering Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg Beregningsforudsætninger 1 ton mindre, LCA_tabeller, samlet af Valle Excel LCA-Data-tabeller Tabel-tiltag-for-at-mindske-den-personlige-CO2 Mangler: Langt de fleste påvirkninger på miljøet kommer fra energiforbruget. Drivhusgassers farlighed. ( CO2-ækvivalenter ) ( Effektfaktor ) Eks: For de kraftige drivhusgasser gælder: 1 kg HFC-134a ( mest almindelig) svarer til 1300 kg CO2, mens 1 kg SF6, der anvendes i støjisolerende vinduer, svarer til ca. 23.900 kg CO2. Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 18 af 21 LCA-kompendie Redigeret 06/08-2015 Opgaver: Til løsning af opgaverne bruges hhv. nærværende kompendium og tabel-kompendiet. 1 Hvor mange procent af en families ( parcelhus`s ?? ) bidrag til drivhuseffekten udgøres af elforbruget. ?? 2 Hvorfor påvirker methan drivhuseffekten? Hvor kommer den fra? 3 Beregn emissionen fra transport af 10 ton stål fra Ruhr-distriktet til Danmark. ( Beregn ca. 800 Km motorvej, og 75 km. landevejskørsel. ) 4 På Sønderjyllands Højspændingsværk, Enstedværket, bruges meget halm efter politisk krav. Hver time bruges 20 ton. Halmen hentes i Nordjylland eller på Langeland. Værket giver 40 øre pr kg leveret. Hvordan ser energiregnskabet ud ?? Og emissionerne i forhold til kul? Hvis man kan det med vore tal ?? Hvor mange biler kører i fast rutefart? (Gammel opgave, - nu er værket lukket ) 5 Sammenlign brug af et eengangs-krus og alm. keramik-krus i et år. Der bruges 1 plastkrus om dagen. Et krus vejer 3,5 gram. Kruset brændes hvorved der spares fuelolie. Et keramikkrus vejer 200 gram og holder 4 år. En opvaskemaskine bruger 17 liter vand og 1,3 kWh pr opvask. Der kan være ca. 40 krus i maskinen, der forudsættes fuld hver gang. Vælg operationel størrelse. Hvilken løsning er miljømæssig bedst? 6 Beregn emissionerne fra elproduktionen til en families forbrug i et år. Brug efterfølgende skema til at lave et regneark. Hvor stor en del af en 4 personers families samlede årlige udledninger af CO2 stammer fra elforbruget ??? ( Person-ækvivalenter ) Eksempler på LCA-data for en families udledning: Ressourcer, udledninger og affald fra en families forbrug af 1000 kWh strøm Ressourceforbrug Naturgas, brændsel Råolie, Brændsel Stenkul, brændsel 8330 g 18.699 g 317,711 kg Emmisioner til vand Nitrat NO3-N Uspec. nitrogen 4,9 mg 18 mg Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 19 af 21 LCA-kompendie Emmisioner til luft Kuldioxid CO2 Kulmonooxid CO Diverse kulbrinter HC Methan CH4 Nitrogenoxider NOx Svovldioxid SO2 965 kg 241 g 164,4 g 3956 g 3599 g 4997 g Fast affald Uspec. volumenaffald Uspec. slagge & aske 167 kg 25,8 kg Drivhuseffekt Effektfaktor CO2 CO Div. kulbrinter Metan Total bidrag 1 2 3 25 Fotokemisk ozondannelse CO Metan Div. kulbrinter Effektfaktor Redigeret 06/08-2015 Mængde Bidrag omregnet til CO2 - ækv. Mængde Bidrag omregnet til C2H4 - ækv. Mængde Bidrag omregnet til SO2 - ækv Mængde Bidrag omregnet til NO3 ækv. 0,04 0,007 0,4 Total bidrag Forsuring Effektfaktor Nitrogenoxider Svovldioxid 0,7 1 Total bidrag Næringssaltbelastning Effektfaktor Nitrogenoxider til luft Af: Valle Thorø 0,3 HTX EUC-Syd Side 20 af 21 LCA-kompendie Nitrat Uspec. nitrogen Redigeret 06/08-2015 1 1 Total bidrag Samlet beregning. Indsæt tallene fra ovenstående beregninger. i alt Ressourcer Naturgas Råolie Stenkul Bidrag til miljøeffekterne Drivhuseffekt Fotokemisk ozondannelse ( smog ) Forsuring Næringssaltsbelastning Affald Volumenaffald Slagge og aske Af: Valle Thorø HTX EUC-Syd Side 21 af 21
© Copyright 2024