1. No category


LCA-kompendie
Redigeret
06/08-2015
LCA
Nærværende kompendium er et forsøg på at gøre begrebet livscyklusanalyse / vurdering rimeligt
tilgængeligt. Kompendiet er blevet til ud fra forskellige materialer, kurser mm. Herfra er der også
kommet / udledt forskellige data-lister, med oplysninger om forbrug, udledninger ( emissioner ) af
affaldsstoffer ved forskellige processer, f.eks. produktion af strøm osv. Disse data er anført i et separat kompendium.
Dataene i forskellige kilder er imidlertid behæftet med stor usikkerhed og spredning, og derfor kan
der sagtens findes andre tal end i de anførte lister. Men til vores brug på HTX håber jeg at tallene
vil være brugbare.
Observeres graverende fejl vil jeg gerne have besked, så nyere versioner af kompendiet kan tilrettes.
Valle Thorø
Se Relationsdiagram for LCA-begrebet
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 1 af 21

LCA-kompendie
Redigeret
06/08-2015
Den stigende udvikling de sidste årtier har bevirket en hastig voksende forurening af vores Jord og
dens atmosfære. Forhold, som måske kan blive alvorlige for os, og katastrofale for vore efterkommere.
Yderligere er der signaler om, at en lang række vitale ressourcer ikke er ubegrænsede.
Om den stigende forureningen er et problem, og om det er korrekt, at der er begrænsede ressourcer,
er nogle af de spørgsmål, man skal tage stilling til. Undersøgelser siger noget, politikerne siger noget, - men er det “sandt”?
Men der er en sammenhæng mellem ressourceforbrug, velstand og forurening, og en erkendelse
heraf har skabt grobund for tankerne i begrebet “ En bæredygtig udvikling”. En bæredygtig udvikling bygger dels på, at miljøproblemerne på Jorden skal kunne overvindes, dels på at der skal være
en nogenlunde retfærdig materiel fordeling på Jorden.
En bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige
generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.
Der er efterhånden vokset en bevidsthed i befolkningen om at man ikke smider gamle batterier væk,
hælder batterisyre ud på jorden, at kloakvand skal gennem et renseanlæg, at røg fra forbrændingsanlæg og kraftværker skal renses, at biler skal have katalysatorer osv.
Men selv om alle erkender, at der må ske en reduktion af miljøbelastninger, kan det diskuteres hvad
der er værst. Er det drivhuseffekten, syreregnen, ozonhullerne, næringssalte i havet eller ????.
Og hvem er det, der skal vurdere det? Den enkelte borger, virksomheder, samfundet, dvs. regeringen, eller?
Hvad er værst, CO2, SO2, NOx, HC ( kulbrinter )
Bruntlandkommisionen
I 1983 bestemte FN sig for at undersøge, hvad der ville kræves af Verdens forskellige lande, for at
Jorden som helhed skulle gå mod en “bæredygtig udvikling”. Undersøgelsen hed officielt “FNkommissionen for miljø og udvikling”, men er mere kendt som “Bruntlandkommissionen” efter
normanden Gro Harlem Bruntland, som var formand. Kommissionen fremlagde i 1987 sin rapport:
“Vor fælles Fremtid”, og den er blevet et af de vigtigste bidrag til den internationale miljøpolitik.
En lang række lande har sagt, at man deler kommissionens syn på fremtiden, og at man vil arbejde
efter dens målsætninger.
En af Bruntlandkommissionens mest opsigtsvækkende konklusioner er, at vi, i den rige verden, skal
halvere vores energiforbrug. De fattige lande, U-landene, skal have mulighed for at øge deres energiforbrug med 30 procent for at få en rimelig materiel standard. Med den fordeling af energien kan
verden som helhed alligevel regne med en gennemsnitlig årlig økonomisk tilvækst på tre procent.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 2 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
Det kaldes at leve over evne, når man bruger flere penge end man har. Ser man vores ressourceforbrug i et miljøperspektiv, svarer det til at leve over evne. Og det er ikke bare vore egne evner vi lever over - vi bruger også fremtidens ressourcer, og vi bruger de ressourcer, som tilhører de, der er
fattigere end os. Vil vi forsøge at spænde livremmen ind, så vi kun lever af de ressourcer, vi selv
har, eller fortsætter vi med at købe naturressourcer “på kreditkort”?
Og her kommer LCA ind i billedet. Med LCA vurderer man et produkt, hvor farligt det er for omgivelserne, hvad det har forbrugt af energi i tilblivelsesfasen osv.
Hvad er LCA
LCA eller “Livscyklusanalyse”, eller “Fra vugge til grav-analyse“, eller “Miljøvurdering” eller
på engelsk “Life Cycle Assessment” går ud på at beskrive et produkts samlede miljø-påvirkninger, i
alle dets faser fra råstofudvinding, over de forskellige trin i produktionen samt i forbrugsfasen frem
til og med bortskaffelse.
Nøglebegreberne er Råstofforbrug, Energiforbrug og Forurening. ( Kilde K1)
LCA er altså en teknisk vurdering, ikke en ETISK vurdering. Men selvfølgelig præget af den offentlige debat mht. hvad man vælger at analysere.
Metoder til livstidscyclus-vurdering er af forholdsvis ny dato. Der findes derfor stadig en del forvirring om de ord, der bruges for forskellige faser og elementer i analysen.
Kort formuleret:
En livscyclusvurdering er en systematisk kortlægning og sammenfattende vurdering af
miljøpåvirkningerne fra et produktsystem, omfattende alle etaper i produktets livscyklus, fra råmaterialerne udvindes og til de med den endelige affaldsbehandling bringes tilbage i naturens kredsløb.
Miljøpåvirkningerne oversættes til produktets bidrag til de forskellige miljøeffekttyper, vi kender i dag, - drivhuseffekt, ozonnedbrydning, forsuring og giftpåvirkning på
økosystemet.
Miljøvurderingens resultater tjener som grundlag for sammenligning mellem produkter eller ydelser og kan udnyttes ved f.eks. udvikling af nye produkter, ved markedsføring, - og udgør også dokumentationen for et produkts miljøegenskaber til brug ved
markedsføring af miljøvenlige produkter over for miljøbevidste kunder, både i det offentlige og i det private.
En fuldstændig LCA bliver meget kompleks og uoverskuelig. Derfor må man definere / vælge, hvor
langt man vil gå i analysen.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 3 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
Hvilke faktorer man vælger at analysere og hvilke, man vælger at skære fra, når forskellige produkter eller teknologier skal sammenlignes, er i høj grad et politisk problem, og afhængig af hvilke
miljø-problemstillinger, der har været oppe i medierne.
Og det er vigtigt at man gør sig klart, hvad man vil opnå ved en LCA. Resultatet afhænger heraf.
Hvad er formålet? og hvem betaler for arbejdet?
Følgende skitse viser de enkelte faser i et produkts liv. Og eksempler på ind- og udgående stoffer i
produktets forskellige faser.
Livscyklustankegangen.
(K2)
LivsNaturen udsættes for miljøeffekter fra et produkts hele livsforløb.
cyklusFiguren viser ind- og udgående stoffer i et produkts forskellige faser.
tankegangen medfører, at der allerede ved udviklingstidspunktet for et almindeligt industri-produkt tænkes på alle produktets livscyklusfaser.






Behovserkendelse
Udvikling / konstruktion
Produktion
Distribution
Brug
Bortskaffelse
Valget mellem forskellige tekniske løsninger ved udviklingen styres selvfølgelig af forskellige forhold. Økonomiske krav og hvad produktet skal kunne ( produktspecifikationerne ) er selvfølgelige,
men virksomhedens politikker mht. miljø, arbejdsmiljø og ressourceudnyttelse spiller også ind.
Behovserkendelse
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 4 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
I forbindelse med behovserkendelse formuleres de overordnede specifikationer for produktet, så det
kan opfylde behovet på et for virksomheden sundt forretningsmæssigt grundlag. Produktspecifikationerne må indeholde krav om miljø- og arbejdsmiljøforhold og ressourceudnyttelse i alle livscyklusfaser. Ressourceudnyttelse kan f.eks. angives som høj materialeudnyttelse, anvendelse af recirkulerede materialer, genbrugsmuligheder osv.
Udvikling / konstruktion
På basis af produktspecifikationerne sker den tekniske udvikling og man vurderer konsekvenserne
på miljø, arbejdsmiljø og ressourceforbrug i alle livscyklusfaser. På udviklingstidspunktet fastlægges:




Produktionsegenskaber ( materialer, fremstillingsprocesser, Arbejdsmiljø mv. )
Distributionsegenskaber ( former, størrelse, vægt, emballage mv. )
Brugsegenskaber ( vedligeholds-/ serviceegenskaber, ressourceforbrug i drift )
Bortskaffelsesegenskaber ( genbrug, recirkulation, forbrænding og deponering )
Det er vigtigt, at man systematisk arbejder alle faser igennem og vælger løsninger der dels er miljø-,
arbejdsmiljø- og ressourcevenlige og dels er funktionsmæssig og økonomisk bedste.
Produktion
Herunder hører forbrug af råvarer, Forbrug af energi, Udledning af stoffer til omgivelser, arbejdsmiljømæssige problemer
Under produktion spiller materialer, processer / teknologier, produktionssystemer og hjælpematerialer en vigtig rolle. Tankegangen inden for renere teknologi bør sættes højt.
Distribution
Ud fra det marked man satser på fastlægges distributionsformer, dvs. der vælges hvordan varen skal
sælges til slutbrugeren, f.eks. via forhandler, distributør mv. Og transportoptimal produktstruktur
vælges så varen passer til gængse transportmetoder. Passer den til normal pallestørrelse? Er vægten
sådan at den kan håndteres? Skal produktet samles af brugeren? osv.
Emballagetype afhænger af ovenstående, og her må man overveje om emballagen skal retur, om
den kan genbruges til samme eller andre formål osv.
Brug
Brugsfasen består af tre dele: Driftstid, reparation/service og bortskaffelse ( aflevering / salg )
I driftsfasen må miljø- og arbejdsmiljøforhold være i top, ligesom energi og materialeforbrug dvs.
kemikalier mv. må være minimeret.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 5 af 21

LCA-kompendie
Redigeret
06/08-2015
Produktet skal være let at servicere / reparere evt. gennem udskiftning af moduler, som brugeren
selv kan foretage. Servicevenlighed bliver et voksende krav, idet en længere brugstid sparer ressourcer og dermed belastes miljøet mindre.
Brugeren skal kunne komme af med produktet, og det bør være angivet hvordan det skal ske. Kan
det sælges, afleveres hos forhandleren, skal det skilles ad før, osv.
Bortskaffelse
De meget voksende affaldsmængder sammen med miljøkravene stimulerer til genbrug og recirkulering. Principielt kan bortskaffelse ske som:





Genbrug,
Recirkulering,
Forbrænding og
Deponering.
Skader på miljø eller mennesker
Deponering må minimeres. Er forbrænding løsningen, må de indgående materialer have gode forbrændingsegenskaber. Som de foretrukne bortskaffelsesformer har vi så genbrug og recirkulering.
Genbrug af hele eller dele af produktet kræver, at det er let at skille ad og renovere. Recirkulering
kræver, at man kan adskille produktet i rene grundmaterialer.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 6 af 21

LCA-kompendie
Redigeret
06/08-2015
Drivhuseffekt, Ozonnedbrydning og Forsuring
( kilde K6 )
Drivhuseffekten:
Drivhuseffekten skyldes, at der i atmosfæren er forskellige gasser, man oprindeligt troede virkede
som glasset i et drivhus. Det tillader solens stråling at komme ind, men ikke varmen at komme ud.
Sandheden er, at atmosfærens molekyler opvarmes, og udveksler stråling med Jordens overflade.
Problemet med drivhuseffekten er, at balancen forrykkes af udledte stoffer til atmosfæren.
Det er desværre ikke så enkelt, at miljøproblemerne hver har en enkelt bestemt årsag. - Det er f.eks.
“kendt”, at drivhuseffekten skyldes udledning af CO2.
Men i realiteten er der en hel række årsag-virknings-sammenhænge. F.eks. drejer drivhuseffekten
sig om emission af forskellige typer drivhusgas, f.eks. carbondioxid. Carbondioxid udgør ca. 50 %
af de menneskeskabte udledninger, der har betydning i denne forbindelse. Disse emissioner er årsag
til øget koncentration i atmosfæren af pågældende gas, og dette bevirker en forskydning af forholdet
mellem ind- og udstråling på Jorden. Dette forårsager igen stigende atmosfæretemperaturer og dermed ændrede klimaforhold. Følgerne af dette kan være smeltning af ismasser, stigende havniveau,
tørke i visse områder, øget nedbør i andre osv. og evt. virkninger, der ikke er beskrevet endnu.
Men den øgede fordampning fra havene kan imidlertid forårsage øget indhold af vanddamp i atmosfæren. Og dette kan igen øge forskydningen i ind- og udstrålingsforholdene, fordi vanddamp også
er medvirkende til drivhuseffekten. Men på den anden side kan et øget skydække, der også kan
blive følgen, medvirke til at tilbagekaste mere solstråling til rummet, og dermed sænke temperaturen.
Den øgede nedbørsmængde pga. flere skyer kan også bevirke mere snefald over polerne og således
øge isdannelsen her. Hvis da den globale temperatur ikke vil øges så meget, at temperaturen i polarområderne kommer over frysepunktet.
Nogle af effekterne kan altså forstærke hinanden, mens andre vil modarbejde hinanden.
Normalt tænker man i forbindelse med drivhuseffekten kun på et øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren med tilhørende temperaturstigning.
Der er flere andre gasser end carbondioxid, der bidrager til den globale opvarmning, f.eks. også
methan (CH4), dinitrogenoxid ( lattergas, N2O ) og CFC-gasser ( Freon-gasser, Chlor-Fluor-Carbon-hydrider ). Det er selvfølgelig de menneskeskabte gasser, der fokuseres på, men man skal være
opmærksom på, at en stor del af drivhusgasserne stammer fra naturlige nedbrydningsprocesser, og
at vanddamp har en stor effekt.
Ozon-nedbrydning.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 7 af 21

LCA-kompendie
Redigeret
06/08-2015
Først i firserne blev man opmærksom på, at CFC-gasserne - som tidligere blev brugt som kølemedie
i køleskabe og frysere - kunne finde vej til de øvre dele af atmosfæren og her medvirke til at ozonlaget blev nedbrudt hurtigere end det blev genopbygget. En tyndere koncentration ville give kraftigere
UV-stråling ved jordoverfladen med mulighed for forøget risiko for hudkræft og problemer for
plankton mm.
CFC-gasserne blev efterfølgende udfaset, og erstattet af andre midler, der forhåbentlig ikke er skadelige?
Men der er i de seneste år fundet en række naturligt forekommende stoffer der virker på samme
måde. Nogle havorganismer producerer en lang række halogenholdige organiske forbindelser, f.eks.
chlormethan (CH3Cl) og iodmethan (CH3I)
Forsuring:
Visse gasser vil sammen med vand give syre og derved give anledning til syreregn, med en pHværdi, der er mindre end 7. Det er gasser som f.eks. SO2, NO, NO2, NOx og HCl.
Effekten af den sure regn er meget afhængig af jordbundens sammensætning. I Danmark er der
f.eks. i modsætning til Norge og Sverige meget kalk i jorden, og dette kan neutralisere syren så skaderne ikke vil være så store her. (K9) De stærke syrer vasker vigtige næringsstoffer ud af jorden og
øger koncentrationen af giftigt aluminium i jorden. Det dræber sjældent træerne, men forringer deres stabilitet i forhold til klima-stres, - tørke og frost - og skadevoldere. ( Mennesker bliver også lettere syge, når modstandskraften er lav. ) I Sydnorge er der ikke længere fisk i søer og vandløb i et
område på 18.000 km2. I Sverige er 14.000 søer forsurede, andre 3600 søer holdes i live ved kalkning. Sverige bruger hvert år 200 mio. kr. til kalkning.
Omregning.
Alle disse beskrevne bidrag til hhv. Drivhuseffekten, Ozonnedbrydningen og Syreregnen stammer
altså fra forskellige stoffer. Og stofferne optræder både i forskellige mængder - og har forskellig
“farlighed”. Umiddelbart er det derfor besværligt at sammenligne udledninger fra forskellige processer. Derfor omregner man alle udledninger, der har betydning for een miljø-effekt til een referenceværdi. For drivhuseffekten omregnes alle stoffer f.eks. til CO2 ved at gange mængde med “farlighed” i forhold til netop CO2. Det kaldes så en CO2-ækvivalent for gassen. Farligheden kan findes i
tabeller.
Normalisering
For at kunne vurdere, om udledninger ved en bestemt produktion / proces er væsentlige, kan de omregnes til en værdi, der angiver, hvor store miljøbelastningerne og energiforbruget er for netop dette
produkt i forhold til en danskers totale miljø-belastning på et år. Er det meget eller lidt?
Efter en normalisering kan man sige noget om, om udledningerne fra netop dette produkt er væsentlige.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 8 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
Vægtning
Ved en vægtning vurderes, hvilke miljøbelastninger og resourceforbrug der for dette produkt er de
mest alvorlige. Her igen er der subjektive vurderingsgrundlag. Er drivhuseffekten alvorligere end
nedbrydning af ozonlaget?
Funktionel enhed
Når man arbejder med LCA eller livscyklustankegangen, relaterer man miljøbelastningen til en
funktionel enhed.
En funktionel enhed fortæller noget om, hvad det er for en funktion, man skal have udført.
F.eks. kan et krus' funktion være at fungere som beholder for 2 dl varm kaffe tre gange om dagen. På den måde kan man sammenligne forskellige produkter, der kan opfylde den samme funktion.
Kigger man på den funktionelle enhed "at være beholder til varme drikke 3 gange om dagen i et år"
kan man f.eks. sammenligne følgende alternativer, der opfylder funktionen.




1095 plastikkrus
1095 flamingokrus
1/4 keramikkrus + varmt vand og opvaskemiddel
1/2 porcelænskop og -underkop + opvaskemaskine, opvaskemiddel, afspændingsmiddel, vand, salt
og elektricitet
Miljøeffekttyper:
(K4)
Der er andre miljøeffekter end de allerede nævnte, drivhuseffekt, ozonlagsnedbrydning og syreregn.
Flg. viser en ordnet oversigt over de påvirkninger eller effektpotentialer, miljøet udsættes for. Der
er kort angivet hvad de skyldes, hvad problemet er og hvilken effekt det kan få. Påvirkningstyperne
er fra UMIP-metoden. UMIP står for “ Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter”, og er en
metode til anvendelse af livscyklustankegangen som grundlag for udvikling af miljøvenlige industriprodukter.
Miljø-påvirknings-begreberne er endvidere angivet efter deres virkefelt, hhv. globale, regionale og
lokale.
Kilde
Tab af ressourcer ( global )
Forbrug af materialer som f.eks. kobber og zink samt fossile brændstoffer som olie og
kul.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 9 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
Problem
Udtømning af Jordens ikke-fornyelig ressourcer og forbrug af de fornyelige ressourcer
hurtigere end de gendannes.
Effekt
Indskrænkelse af fremtidige generationers handlemuligheder.
Kilde
Drivhuseffekt ( global )
Kuldioxid, metan, mm. fra forbrændings- og forrådnelsesprocesser.
Problem
Udslip af drivhusgasser, der ophober sig i atmosfæren, hvorved infrarød stråling fra Jorden absorberes.
Effekt
Stigning i Jordens gennemsnitstemperatur og regionale klimaforandringer. Stigende
vandstand i verdenshavene og øget hyppighed af ekstreme vejrsituationer.
Nedbrydning af ozonlaget ( global )
Brug af halocarboner som CFC og HCFC i opskumning og kølemidler
Kilde
Problem
Udslip af ozonnedbrydende gasser som i kemisk reaktion med ozon, 40 km over Jordens overflade, omdanner denne til bl.a. ilt, hvorved ozonlaget udtyndes, og UV-indstråling øges.
Effekt
Øget hyppighed af hudkræft, nedsat immunforsvar hos mennesker og skader på fotosyntesesystemet på planter.
Kilde
Fotokemisk ozondannelse ( fotosmog ) ( regional )
Forbrændingsprocesser og brug af organiske opløsningsmidler.
Problem
Dannelse af reaktive iltforbindelser ( smog ) ved Jordens overflade, idet hydrocarboner
oxiderer ved katalysering af kvælstofoxider og sollys.
Effekt
Irritationer af øjne og åndedrætsorganer samt afgrødeskader.
Kilde
Forsuring ( regional )
Luftbåren forurening fra forbrændingsprocesser.
Problem
Dannelse af forsurende forbindelser som svovloxider ( SOx ), kvælstofoxider ( NOx ) og
ammoniak, der kommer ned med nedbør.
Effekt
Skader på skove, søer og bygninger.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 10 af 21
LCA-kompendie

Kilde
Redigeret
06/08-2015
Næringssalt-belastning ( regional )
Kvælstof- og fosforforbindelser fra f.eks. gødning, spildevand og forbrændingsprocesser.
Problem
Ophobning af næringssalte i økosystemer, hvilket medfører algeopblomstring og iltsvind når algerne dør og forrådner.
Effekt
Organismer fra vandøkosystemer som f.eks. fisk og planter vil uddø. Forgiftning af fisk
fra giftproducerende alger.
Kilde
Persistent toksicitet ( regional )
Udledning af svært nedbrydelige ( persistente ), giftige stoffer med f.eks. spildevand og
forbrændingsprocesser.
Problem
Ophobning af giftstoffer ( toksiner ) i naturen og levende organismer samt opkoncentrering gennem fødekæden.
Effekt
Kroniske skader på økosystemer og organismer.
Kilde
Human toksicitet ( lokal )
Kemikalier, spildevandsudledninger, forbrændingsprocesser og udvaskning fra affaldsdeponeringer.
Problem
Mennesker udsættes for giftstoffer f.eks. fra luften eller ved fødeindtagelse.
Effekt
Akutte giftvirkninger som f.eks. påvirkninger af astmatikere fra bilers udstødningsgasser. Kroniske giftvirkninger som øget hyppighed af bryst- og testikkelkræft og nedsat
fertilitet hos mænd.
Kilde
Økotoksicitet ( lokal )
Udledning af spildevand og forbrændingsprocesser.
Problem
Organismen udsættes for giftstoffer, både akut som følge af f.eks. enkeltudledninger og
kronisk vedvarende påvirkninger.
Effekt
Akutte skader som nedsat fotosyntese hos alger samt fiskedød. Kroniske skader som
f.eks. nedsat vækst.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 11 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
Kilde
Affald ( lokal )
Industrielle processer og husholdning.
Problem
Ophobning af affald.
Effekt
Udvaskning af miljøfarlige stoffer til jord og grundvand med mulighed for giftvirkninger over for planter og dyr. Lugtgener og ødelæggelse af landskaber.
Arbejdsmiljø ( lokal )
Industrielle arbejdsprocesser.
Kilde
Problem
Arbejdere udsættes for kemiske stoffer, støj, ensidigt gentaget arbejde og arbejdsulykker.
Effekt
Udvikling af allergi, kræft, skader på bevægeapparatet, nervesystem, hørelse og reproduktionssystemet.
Et produkts påvirkning på det ydre miljø:
Produkter påvirker miljøet omkring det. Her kan opdeles fx på følgende måde:



Globale effekter
Regionale effekter
Lokale effekter
Globale effekter:
 Hele kloden
 Forøgelse af drivhuseffekt.
o Afbrænding af fossil brændstof. CO2 virker som en dyne. Forhindrer jordens varmestråling i at slippe ud i Verdensrummet. Piller ved vores nuværende ligevægt.
 Nedbrydning af Ozonlaget. Virker som filter for solens UV-stråling.
o Udslip af fx Freon.
 Drivmiddel i spraydåser
 Opskumning af plast
 Kølemiddel i køleskabe og frysere
Regionale effekter
Forsuring
 Syreregn fra forbrænding af svovlholdige brændsler. SO2 bliver til svovlsyre, NOx bliver til
salpetersyre
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 12 af 21
LCA-kompendie


Redigeret
06/08-2015
Skovdød, Døde søer, nedbrydning af materialer, bygninger, statuer.
Iltsvind
 Næringssalte udledt til søer, fjorde og havet. Det, der ikke optages af planter udvaskes !
 Landbruget, industri, rensningsanlæg mm.
o Øger iltforbrugende algevækst. Ilten forsvinder, fisk og bunddyr dør.
Fotosmog
 Udledning af udstødningsgasser og partikler
 Fordampning af benzin eller isopropanol fra industrien
o Øget koncentration af ozon ved jordoverfladen.
 Flere astmatiske lidelser, stigende sundhedsudgifter
Lokale effekter
Direkte konsekvenser for mennesker og økosystemer. Forgiftning af mennesker, dyr og planter.
 Tungmetaller
 Organiske forbindelser
Planter optager stoffer, der senere overføres til dyr og videre til mennesker.
Forgiftning kan udrydde arter
Forgiftning giver større sygelighed og nedsætter levetiden, forplantningsevnen og dårligere livskvalitet.
Forvaltning af Naturressourcer
Forbrug af træ kan erstattes ved genplantning.
Metaller og fossile brændsler er ikke-fornybare ressourcer
Knappe ressurser. Vore kendte energireserver er endelige. Selvom der stadig findes flere, bliver
der færre på Jorden.
Genvinding ved skrotning.
Det er vigtigt at udvikle nye produkter, så de enkelte resurser kan genindvindes.
Energiforbrug under brug skal minimeres, fx en bils brug af benzin / diesel. Vaskemaskines forbrug
af El.
Arbejdsmiljø:
Asbeststøv i luften
Tunge løft
Gentagne bevægelser, - brug af mus.
Arbejdsskader
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 13 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
Arbejdsulykker
Sikkerhedsregler.
Støj
Kemisk påvirkning
Hvem bruger LCA og til hvad
Forbrugeren:
Vil man som forbruger tænke miljøbevidst, må man ved anskaffelse af en vare vurdere hvilken der
belaster miljøet mindst muligt. Da gælder spørgsmål som:








Hvor kommer råstofferne fra
Er naturen skadet ved udvindingen af råstofferne
Hvordan er varen produceret ( forurening fra fabrikken )
Hvordan er arbejdsmiljøet på fabrikken
Forurener varen mere end andre tilsvarende varer under brugen
Bruger den mere energi end andre tilsvarende varer
Hvad sker der med varen, når den ikke kan bruges mere
Kan den genanvendes på en eller anden måde
Selv kan man i det daglige gøre noget konkret. At huske at slukke lyset, når der ikke er brug for det,
hjælper med til at nedsætte forureningen fra elproduktionen. - Og lade være med at lade vandet løbe
mere end højst nødvendig.
Producenten:
Mange virksomheder foretager i dag livscyklusanalyser i forbindelse med deres produktion. De gør
det dels for at sikre, at varerne de fremstiller bliver bedst mulige i miljømæssig henseende, dels for
at få selve produktionen til at foregå med så lille en belastning af miljøet som muligt - såkaldt “ renere teknologi ”.
LCA ( miljøvenlig ) bruges som salgsargument til at øge markedsandele..
Faser i en LCA.
Skal man i gang med en livscyklusanalyse er der forskellige faser, man skal igennem. Resultatet vil
være afhængig af det mål, der sættes.
Fase
Af: Valle Thorø
Nøgleord
Forklaring
HTX EUC-Syd
Side 14 af 21

Målsætning
LCA-kompendie
Definer opgaven
Formål, Målgruppe, Finansiering, Deltagere
Afgrænsning
Redigeret
06/08-2015
Er formålet produktudvikling, sammenligning
mellem eksisterende produkter, mellem konkurrenters produkter el. andet.
Beskriv produktets livsforløb
Hvad skal med, hvad skal
IKKE.
Materialer
Energi
Kemikalier
Dataindsamling Saml data for livsforløbet
& Opgørelse
Hvilke data ?
Hvor specifikke skal de være?
( Energiforbrug, Emissioner til
luft / vand, Affald, Andet )
Definering af det undersøgte produkt eller evt.
produktalternativ. Miljøparametre,
vurderingsmetode strategi for dataindsamling
fastlægges.
Opstilling af et
MEKA-skema
– Opstilling af et MEKA-skema
– Fortolkning af MEKA-skemaet
– Fik du svar på hvad du spurgte om?
– Find evt. yderligere data
Vurdering
Hvilke miljøbelastninger fra
dette produkt er de mest
alvorlige?
Brug et PC-værktøj.
Fortolkning
Brug først umiddelbare tilgængelige data, og så
nogle grove skøn over processer og ingredienser, der ikke er data for. På basis af disse kan de
ingredienser og processer, der er vigtigst for det
samlede resultat identificeres. Data for disse
undersøges så mere specifikt.
Forskellige miljøparametre grupperes og omregnes til potentialer for miljøeffekter. De kan
vægtes eller normaliseres - dvs. f.eks. udregnes
samlede miljøbelastning fra dette produkt i forhold til en danskers totale belastning på et år.
Meget eller lidt?
Resultatet vurderes
Eksempel:
Hvis der fx skal laves sammenligning mellem energiforbruget ved brug af kopper eller plastkrus,
skal man vurdere og medregne forbruget ved vask af kopper. Og miljø-belastningen fra opvaskemidlet, og energiforbruget til fremstillingen af opvaskemidlet og ······
Modeller
MEKA-princippet er en neddroslet UMIP-model. En model, der indskrænker de data / effekter, der
skal indsamles og medtages i analysen. I praksis er MEKA ofte tilstrækkelig. MEKA er forbogstaverne i Materialer, Energi, Kemikalier og Andet.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 15 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
Skemaet viser hvad der er behov for at indsamle data om!
Miljøeffekttyper
Ressourceforbrug
Arbejdsmiljøeffekt
Materialer
Energi
Kemikalier
Andet
I felterne beskrives relevante miljøforhold
Eksempel på MEKA-skema.
( Kilde # 1 ):
Materialer
Energi
Materiale-fase
Produktions-fase
Afgrøder til bioplast
Træ til papirmasse
Energi til dyrkningfasen
Belægninger
tilsætninger
Brugs-fase
Energi til produktion af polymer/plastgranulat og papir/ karton/masse.
Energi til formning af engangsartikel
Bortskaffelsesfase
Produktion af
kompost
Recirkulering af
plast (fx. PE)
Forbrænding
både energi forbrug samt
varme og el produktion
Kompostering:
Energiforbrug
Transport-fase
Transport af afgrøder og træ.
Transport af
plast-granulat og
papirmasse.
Transport til forbrugeren
Nordisk Miljømærkning Bakgrund for miljømærkning af Engangsartikler til fødevarer
MEKA Skema for produktgruppen
1
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 16 af 21
LCA-kompendie

Kemi-kalier
Kunstgødning
sprøjtemidler
Andet
Brug af føde-varer til non-food
produkter.
GMO råvarer
Redigeret
06/08-2015
samt evne til at
kompostere
Methan produktion ved deponi
Kemikalier til
produktions-prosesserne
Stort for-brug da
det er et engangs-produkt
Emissioner fra
transport
Vejledning til
forbruger om
korrekt affaldshåndtering
I skemaet listes vigtige oplysninger om produktet for at man kan danne sig en oversigt over hvad
der fokuseres på / medtages i MEKA-analysen.
PC-værktøj:
Regneark !!!!!!
LCA-Data:
Det er et stort problem at finde LCA-data. - og at finde korrekte data!
Og fordi der jo sker udvikling, bør data opdateres hele tiden.
Links:
LCA for fødevarer: http://www.lcafood.dk/LCA/LCA_dansk.htm
Bæredygtigt design: http://designprocessen.dk/
Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien
Online calculatorer:
Householdcalculator
Cykelberegner
Klimakompasset CO2-beregner
Klimakompasset
Beregn dit CO2 forbrug
Klimavenlig mad:
SAS transport emission kalkulator:
Udenlandsk transportberegner:
Greenhouse Gas Equivalencies Calculator
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 17 af 21

LCA-kompendie
Redigeret
06/08-2015
Software:
OpenLCA:
Transport-beregning, trafikministeriet:
Regneark, Mangler
LCA-DATA
Det er tit meget vanskeligt, at finde relevante data til LCA-beregninger: Her er nogle links:
Retningslinjer for miljøvurdering
Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg
Beregningsforudsætninger 1 ton mindre,
LCA_tabeller, samlet af Valle
Excel LCA-Data-tabeller
Tabel-tiltag-for-at-mindske-den-personlige-CO2
Mangler:
Langt de fleste påvirkninger på miljøet kommer fra energiforbruget.
Drivhusgassers farlighed. ( CO2-ækvivalenter ) ( Effektfaktor )
Eks:
For de kraftige drivhusgasser gælder: 1 kg HFC-134a ( mest almindelig) svarer til
1300 kg CO2, mens 1 kg SF6, der anvendes i støjisolerende vinduer, svarer til ca.
23.900 kg CO2.
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 18 af 21
LCA-kompendie

Redigeret
06/08-2015
Opgaver:
Til løsning af opgaverne bruges hhv. nærværende kompendium og tabel-kompendiet.
1
Hvor mange procent af en families ( parcelhus`s ?? ) bidrag til drivhuseffekten udgøres af elforbruget. ??
2
Hvorfor påvirker methan drivhuseffekten? Hvor kommer den fra?
3
Beregn emissionen fra transport af 10 ton stål fra Ruhr-distriktet til Danmark. ( Beregn ca. 800
Km motorvej, og 75 km. landevejskørsel. )
4
På Sønderjyllands Højspændingsværk, Enstedværket, bruges meget halm efter politisk krav.
Hver time bruges 20 ton. Halmen hentes i Nordjylland eller på Langeland. Værket giver 40 øre
pr kg leveret. Hvordan ser energiregnskabet ud ?? Og emissionerne i forhold til kul? Hvis man
kan det med vore tal ?? Hvor mange biler kører i fast rutefart?
(Gammel opgave, - nu er værket lukket )
5
Sammenlign brug af et eengangs-krus og alm. keramik-krus i et år.
Der bruges 1 plastkrus om dagen. Et krus vejer 3,5 gram. Kruset brændes hvorved der spares
fuelolie.
Et keramikkrus vejer 200 gram og holder 4 år. En opvaskemaskine bruger 17 liter vand og 1,3
kWh pr opvask. Der kan være ca. 40 krus i maskinen, der forudsættes fuld hver gang.
Vælg operationel størrelse.
Hvilken løsning er miljømæssig bedst?
6
Beregn emissionerne fra elproduktionen til en families forbrug i et år. Brug efterfølgende
skema til at lave et regneark. Hvor stor en del af en 4 personers families samlede årlige udledninger af CO2 stammer fra elforbruget ??? ( Person-ækvivalenter )
Eksempler på LCA-data for en families udledning:
Ressourcer, udledninger og affald fra en families forbrug af 1000 kWh strøm
Ressourceforbrug
Naturgas, brændsel
Råolie, Brændsel
Stenkul, brændsel
8330 g
18.699 g
317,711 kg
Emmisioner til vand
Nitrat NO3-N
Uspec. nitrogen
4,9 mg
18 mg
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 19 af 21
LCA-kompendie

Emmisioner til luft
Kuldioxid CO2
Kulmonooxid CO
Diverse kulbrinter HC
Methan CH4
Nitrogenoxider NOx
Svovldioxid SO2
965 kg
241 g
164,4 g
3956 g
3599 g
4997 g
Fast affald
Uspec. volumenaffald
Uspec. slagge & aske
167 kg
25,8 kg
Drivhuseffekt
Effektfaktor
CO2
CO
Div. kulbrinter
Metan
Total bidrag
1
2
3
25
Fotokemisk ozondannelse
CO
Metan
Div. kulbrinter
Effektfaktor
Redigeret
06/08-2015
Mængde
Bidrag omregnet til
CO2 - ækv.
Mængde
Bidrag omregnet til
C2H4 - ækv.
Mængde
Bidrag omregnet til
SO2 - ækv
Mængde
Bidrag omregnet til NO3 ækv.
0,04
0,007
0,4
Total bidrag
Forsuring
Effektfaktor
Nitrogenoxider
Svovldioxid
0,7
1
Total bidrag
Næringssaltbelastning Effektfaktor
Nitrogenoxider til luft
Af: Valle Thorø
0,3
HTX EUC-Syd
Side 20 af 21
LCA-kompendie

Nitrat
Uspec. nitrogen
Redigeret
06/08-2015
1
1
Total bidrag
Samlet beregning. Indsæt tallene fra ovenstående beregninger.
i alt
Ressourcer
Naturgas
Råolie
Stenkul
Bidrag til miljøeffekterne
Drivhuseffekt
Fotokemisk ozondannelse ( smog )
Forsuring
Næringssaltsbelastning
Affald
Volumenaffald
Slagge og aske
Af: Valle Thorø
HTX EUC-Syd
Side 21 af 21