1. No category

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase
DHRD
Dokumentalistrapport
Version 1.2
Marts 2015
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING ..................................................................................................................... 3
HØRINGSVAR OG ÆNDRINGER FRA VERSION 1.0 TIL VERSION 1.1 ..................... 4
ÆNDRINGER FRA VERSION 1.1 TIL VERSION 1.2 ..................................................... 5
STYREGRUPPEN FOR HJERTEREHABILITERING ........................................................ 6
FORKORTELSER ANVENDT I DENNE RAPPORT ........................................................... 7
INTRODUKTION TIL HJERTEREHABILITERING .......................................................... 7
DATABASENS FORMÅL .................................................................................................... 9
KRITERIER FOR INKLUSION I DATABASEN PÅ PATIENTNIVEAU ........................... 9
DEFINITION AF REKOMMANDATIONS- OG EVIDENSGRADER............................... 10
DATABASENS INDIKATORER PÅ PATIENTNIVEAU .................................................. 12
Indikator 1. Deltagelse i hjerterehabilitering ............................................................................................................... 12
Indikator 2. Arbejdskapacitet ....................................................................................................................................... 14
Indikator 3. Rygning ...................................................................................................................................................... 16
Indikator 4. Diætbehandling ......................................................................................................................................... 17
Indikator 5. LDL kolesterol ........................................................................................................................................... 19
Indikator 6. Blodtryk...................................................................................................................................................... 20
Indikator 7. Screening for Diabetes Mellitus (DM) ..................................................................................................... 21
Indikator 8. Screening for depression ........................................................................................................................... 22
Indikator 9. Trombocythæmmende behandling (Antitrombotisk behandling) ........................................................ 23
Indikator 10. Statinbehandling ...................................................................................................................................... 24
Indikator 11. Betablokadebehandling ........................................................................................................................... 25
DATABASENS INDIKATORER PÅ SYGEHUSNIVEAU ................................................. 26
REFERENCELISTE ........................................................................................................... 28
Bilag 1: Indikatorer og standarder for Dansk hjerterehabiliteringsdatabase for patienter som påbegynder et
hjerterehabiliteringsforløb ............................................................................................................................................. 38
3
INDLEDNING
Initiativet til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er udgået fra arbejdsgruppen
Præventiv Kardiologi og Rehabilitering under Dansk Cardiologisk Selskab. Baggrunden for
at udvikle denne database var en erkendelse af, at der kunne være stor variation i
kvaliteten af den fremvoksende hjerterehabilitering i Danmark. I samarbejde med
Kompetencecenter Nord, ansøgte vi derfor i 2010 Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner
om accept og økonomisk støtte til udarbejdelse af en landsdækkende kvalitetsudviklingsdatabase for hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen godkendte projektet og Danske
Regioner bevilgede et beløb til opbygning af databasen under forudsætning af, at
databasen blev en del af en ny kardiologisk fælles database. En sådan fælles platform for
kardiologiske databaser synes nyttig, idet der herved opstår mulighed for en synergieffekt
med genbrug af fælles variable.
Med Sundhedsstyrelsens godkendelse af DHRD, er det ved implementering af DHRD
lovpligtigt for alle sygehuse, der tilbyder hjerterehabilitering at indrapportere til databasen.
Databasen vil i starten fokusere på at måle kvaliteten af hjerterehabilitering for patienter
med iskæmisk hjertesygdom, men vil kunne rumme alle øvrige patientgrupper, som ifølge
Sundhedsstyrelsen skal vurderes med henblik på hjerterehabilitering, herunder
hjerteklapopererede patienter. Databasen vil ved implementering kun inkludere patienter,
som har modtaget hjerterehabilitering, dvs. fase 2 i sygehusregi, men tænkes senere
udviklet til en tværsektoriel database, da hjerterehabiliteringsaktiviteter aktuelt udbygges i
kommunerne.
Denne rapport er en såkaldt dokumentalistrapport. Herved forstås en rapport, hvor
databasens enkelte kvalitetsindikatorer beskrives og vurderes i forhold til den foreliggende
videnskabelige viden om indikatoren. Indikatorerne er udvalgt med henblik på bedst muligt
at kunne beskrive kvaliteten af hjerterehabilitering, og databasen tænkes opbygget med så
høj grad af datafangst som muligt fra tilgængelige kilder: CPR, e-Sundhed, LABKA2.
Udover dokumentalistrapporten foreligger en række dokumenter, som i detaljer beskriver
de enkelte variable, der skal registreres i DHRD, teknisk præcisering af patient-
4
populationen, datadefinitioner, indikatorberegningsregler, og evt. andre centrale
elementer, som understøtter opbygning og vedligeholdelse af databasen og den løbende
kvalitetssikring af området.
Se dokumenter tilhørende databasen på hjemmesiden for KCKS-Vest på følgende link:
http://www.kcks-vest.dk/kliniske+kvalitetsdatabaser/hjerterehabilitering?
HØRINGSVAR OG ÆNDRINGER fra version 1.0 til version 1.1
Dokumentalistrapporten version 1.0 har været i høring hos en stor gruppe samarbejdspartnere og interessenter for databasen fra oktober til november 2012. Liste over
høringspartnere og de konstruktive høringssvar findes i særskilt dokument 1, som findes
på hjemmesiden for KCKS-Vest på følgende link:
http://www.kcks-vest.dk/kliniske+kvalitetsdatabaser/hjerterehabilitering?
Høringssvarene har været systematisk gennemgået og diskuteret i styregruppen for DHRD
i december 2012, og ved efterfølgende forretningsudvalgsmøder i foråret 2013.
Overordnet bydes hjerterehabiliteringsdatabasen og den Kardiologiske Fællesdatabase
velkommen, og ses som en naturlig forlængelse af den stærke faglighed og
kvalitetstradition, der allerede eksisterer inden for det kardiologiske område. Databasen
forventes at blive et godt værktøj til dokumentation og styrkelse af
hjerterehabiliteringsindsatsen i fremtiden. Der er stor opbakning til, at databasen baseres
på datafangst i videst mulig omfang. Datafangst forventes at kunne mindske
dobbeltindtastning, og dermed understøtte det kliniske arbejde bedst muligt.
Antal af indikatorer: I forholdet til antallet af indikatorer, er der i det samlede høringssvar
modsatrettede tilbagemeldinger. Flere samarbejdspartnere angiver ønske om tilføjelser af
indikatorer, for at få et fyldestgørende indblik i det faglige indhold af rehabiliteringen og
patientrelaterede effektmål. I modsætning hertil indstilles fra andre samarbejdspartnere,
at antallet af indikatorer reduceres af hensyn til dels evidens på området, dels
arbejdsbyrden ved datainddatering. På baggrund af de indkomne svar, har styregruppen
besluttet at reducere antallet af indikatorer fra 13 til 11. De 11 indikatorer og få udvalgte
prognostiske variable, vil danne basis for minimumskrav til dataindlevering.
Indikatorskemaet findes som bilag bagerst i denne rapport. Databasen vil herudover
indeholde en række supplerende variable og oplysninger, som kan anvendes til belysning
1
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Høringsrapport. November 2012. RKKP. December 2012.
5
af hjerterehabiliteringselementerne. Det samlede overblik over databasens variable vil
fremgå af særskilt dokument.
Specifikke ændringer af indikatorer: Alle kommentarer er systematisk gennemgået. For de
bevarede indikatorer er definition og standarder fastholdt, fraset diætbehandling, hvor
fastsættelse af standard afventer første årsopgørelse.
Rekommandations- og evidensgrader: Det påpeges af flere, at den anvendte definition af
rekommandations- og evidensgrad ikke er fuldt overens med andre internationale
dokumenter. Styregruppen har besluttet at bevare den nuværende definition, frem til at
styregruppen for den Kardiologiske Fællesdatabase fastlægger fælles kriterier herfor. Ved
næste revision af dokumentalistrapporten vil de kommende nationale retningslinjer for
hjerterehabilitering endvidere blive inddraget.
Præcisering af patientpopulation, beregningsregler og afgrænsning: Høringssvarene
fremhæver, at der er behov for præcisering af patientpopulationen og udarbejdelse af
beregningsregler, inklusiv dataflowdiagrammer. Der påpeges endvidere, at der er behov
for afgrænsning af hjerterehabiliteringsindsatsen i forhold til den indsats, der leveres i
hjertesvigtsklinikkerne. Disse relevante bidrag indarbejdes i særskilt
indikatorspecifikationsdokument.
ÆNDRINGER fra version 1.1 til version 1.2
Siden udgivelse af dokumentalistrapporten version 1.1 i april 2013, har Sundhedsstyrelsen
udgivet National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering (1). Version 1.2 er tilpasset i
forhold til disse retningslinjer. I overensstemmelse med beslutning taget ved
styregruppemøde september 2014, er endvidere tilføjet en ny sektion om databasens
indikatorer på sygehusniveau. I version 1.2 af dokumentalistrapporten er afsnittene om
blodtryk og diabetes endvidere blevet opdateret, da internationale og nationale
retningslinjer er ændret for området. I 2015/6 foretages en systematisk revision af
dokumentalistrapporten. En sådan revision vil som minimum blive foretaget med tre års
mellemrum.
6
STYREGRUPPEN FOR HJERTEREHABILITERING
Rapporten er udarbejdet af medlemmer af styregruppen for DHRD og endelig
sammenskrevet af Ole May, formand frem til december 2012. Revidering af rapporten fra
version 1.0 til 1.1 og version 1.1. til 1.2 er foretaget af Ann-Dorthe Zwisler, formand fra
januar 2013.
Styregruppens medlemmer pr. december 2014:
Forretningsudvalg:
Overlæge, ph.d., Ann Dorthe Zwisler (ADZ) (Formand), Dansk Cardiologisk Selskab.
Professor, overlæge, dr. med., Eva Prescott (EP), Dansk Cardiologisk Selskab.
Afd. læge, Regina Eichhorst (RE), Region Nordjylland.
Sygeplejerske, Sussie Foghmar (SF), Dansk Sygeplejeråd.
Overlæge, ph.d., Ole May (OM), Region Midt.
Klinisk epidemiolog, Overlæge, ph.d., Søren Påske Johnsen (SPJ), Kompetencecenter for
epidemiologi og biostatistik Nord.
Kvalitetskonsulent cand.scient.san. Anne Nakano (AN), Kompetencecenter for Klinisk
Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Overlæge, Ulla Overgaard Andersen, (UOA) Region Sjælland.
Professor, ph.d., Bo Christensen (BC), Praktiserende Lægers Organisation.
Cheflæge, Hans P. Graversen (HPG), Afd. for Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midt.
Overlæge, ph.d., Ida Gustafsson (IG), Region Hovedstaden.
Fysioterapeut, Lene Boye Hansen (LBH), Danske Fysioterapeuter. Stedfortræder for:
Fysioterapeut, Signe Hammer (SH), Danske Fysioterapeuter. På barsel.
Sygeplejerske, Birgitte Kvist (BK), Kommunernes Landsforening.
Overlæge, ph.d., Kristian K. Thomsen (KKT), Region Syd.
Klinisk diætist, NHH-kandidat, MPA, Lone Viggers (LV) Foreningen af Kliniske Diætister.
Klinisk epidemiolog, læge, ph.d., Charlotte Cerqueira (CC), Kompetencecenter for
epidemiologi og biostatistik Øst.
7
FORKORTELSER ANVENDT I DENNE RAPPORT
ACE
Angiotensin converting enzyme
IHD
Iskæmisk hjertesygdom
ADP
Adenosindifosfat
LDL
Low density lipoprotein
AKS
Akut koronart syndrom
LVEF
Ve. ventrikels ejektions fraktion
AMI
Akut myokardieinfarkt
NSTEMI Non-ST-elevations AMI
AP
Angina pectoris
PCI
Perkutan koronar intervention
AT 2
Angiotensin 2
STEMI
ST-elevations myokardieinfarkt
CVD
Kardiovaskulær sygdom
UAP
Ustabil angina pectoris
HR
Hjerterehabilitering
NYHA
New York Heart Association
INTRODUKTION TIL HJERTEREHABILITERING
Hjerterehabilitering (HR) blev introduceret i slutningen af 1950’erne, som mobilisering og
fysisk træning i forbindelse med langvarige indlæggelsesforløb hos patienter med akut
myokardieinfarkt (2;3). I løbet af 1960’erne blev indlæggelsestiden forkortet væsentligt,
og der blev etableret formaliserede ambulante hjerterehabiliteringsprogrammer, som
primært omfattede fysisk træning (2). Programmerne blev i løbet af 1970’erne og
1980’erne suppleret med flere forebyggelseselementer i takt med den voksende viden om
mulighederne for at bremse de underliggende, sygdomsfremkaldende mekanismer (4).
Blandt andet blev livsstilsintervention og psykosocial støtte introduceret som vigtige
supplementer til den traditionelle medicinske og kirurgiske behandlingsindsats (5;6).
I dag er HR et integreret efterbehandlingstilbud, som omfatter fysisk træning, patientuddannelse, livsstilsintervention, psykosocial støtte, medicinsk risikofaktorreduktion, og
klinisk opfølgning med involvering af læger, sygeplejersker og fysioterapeuter, samt andet
personale, som kan støtte op om det samlede efterbehandlingsforløb (1;7;8). HR inddeles
i henhold til WHO i tre faser, hvor fase 1 er HR under den primære indlæggelse, eller
kontakt med det specialiserede sundhedsvæsen, fase 2 er den ambulant HR umiddelbart i
forlængelse af udskrivelsen, og fase 3 er den efterfølgende vedligeholdelsesfase (9). I
henhold til de nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering kan
hjerterehabiliteringsindsatsen i fase 2 helt eller delvist varetages i kommunal regi, såfremt
kommunen har et tilbud, som lever op til gældende retningslinjer (1).
8
Målgruppen for HR er udvidet betragteligt fra alene at omfatte patienter med akut
myokardieinfarkt, til at omfatte en bred gruppe af patienter med forskellige
manifestationer af iskæmisk hjertesygdom (IHD): akut koronart syndrom, pci-behandling,
by-pass operation og stabil angina pectoris (1;7;8). Hjerterehabilitering anbefales ifølge de
nationale kliniske retningslinjer, herudover til patienter med kronisk systolisk hjertesvigt og
hjerteklapopererede (1). Hjerterehabilitering kan endvidere være indiceret til andre
grupper af patienter med hjertesygdomme (fx patienter med indopereret implanterbar
cardioverter defibrillator, hjertetransplanterede og medfødt hjertesygdom) (1;8). Der
foreligger evidens for gavnlig effekt af hjerterehabilitering baseret på fysisk træning til
systolisk hjertesvigt (10), mens evidensen for de øvrige patientgrupper er sparsom.
Iskæmisk hjertesygdom
Siden 1988 er evidensen for HR til patienter med iskæmisk hjertesygdom blevet
gennemgået i systematiske litteraturgennemgange (11-13), en dansksproget medicinsk
teknologivurderingsrapport (14) og Cochrane metaanalyser, hvoraf den seneste er
publiceret i 2011 (15-18). Sundhedsstyrelsen har endvidere i forbindelse med udarbejdelse
af de nationale kliniske retningslinjer systematisk gennemgået evidensen for
hjerterehabilitering (1). Der foreligger 47 randomiserede forsøg, som belyser effekten af
HR. Forsøgene omfattende 10.794 personer. Den seneste Cochrane meta-analyse finder,
at HR reducerer totaldødeligheden med 13 % (RR 0,87 (0,75-0,99)) og den
kardiovaskulære død med 26 % (RR 0,74 (0,63-0,87)), der foreligger imidlertid ingen
enkeltstudier som dokumenterer effekt på dødelighed. Meta-analysen finder endvidere en
reduktion i hospitaliseringer på 31 % inden for 12 måneder (0,69 (0,51-0,93)). Reduktion i
det samlede sengedagsforbrug er dokumenteret i enkeltstudier. En gennemgang af
forsøgene viser desuden en forbedring i den helbredsrelaterede livskvalitet med positiv
effekt i 7 af 10 forsøg blandt patienter, som har modtaget HR sammenlignet med
sædvanlig efterbehandling (15). En tidligere meta-analyse har endvidere vist, at HR har en
moderat, men signifikant effekt på risikofaktor reduktion (16). Evidensen har dog en
række svagheder. Forsøgene omfatter overvejende mænd med en relativ lav
gennemsnitsalder på 55 år. Forsøgene omfatter fortsat overvejende patienter med
myokardieinfarkt, men inden for de seneste år er der kommet flere forsøg, som
undersøger effekten blandt en bred gruppe af patienter indlagt med iskæmisk
hjertesygdom (PCI behandlede, by-pass opererede). Der er meget stor variation i
9
forsøgene i forhold til indhold, varighed og opfølgningstid, og der mangler ofte beskrivelse
af interventionerne, hvilket gør det vanskeligt at overføre behandlingen til klinisk praksis.
Herudover er flere af forsøgene af dårlig kvalitet, med tvivlsom randomiseringsprocedure,
lav opfølgningsrate og uden blindede effekt opgørelser, alle forhold som kan give risiko
for, at effekten i forsøgene overvurderes i metaanalyserne. Med disse forbehold anbefales
HR til patienter indlagt med iskæmisk hjertesygdom dvs. akut koronart syndrom, PCI
behandlede, by-pass opererede og patienter indlagt med stabil angina pectoris (1;7;8).
DATABASENS FORMÅL
1) At indsamle sundhedsfaglige data om hjerterehabiliteringsindsatsen på sygehuse i
Danmark. Data indsamles på patient og sygehusniveau for fase 2.
2) At danne grundlag for vurdering af hjerterehabiliteringens kvalitet ved
- at følge udviklingen i kvalitetsindikatorer over tid.
- at sammenligne kvalitetsindikatorer mellem afdelinger.
3) At søge at optimere kvaliteten af hjerterehabiliteringen i Danmark ved at give feedback
til afdelingerne, idet kvalitetsindikatorer på den enkelte afdeling kan sammenlignes med
de øvrige afdelinger i landet og med egen afdeling over tid.
4) At være datakilde for forskning.
5) At understøtte overgange fra fase 2 til fase 3 hjerterehabilitering.
Dette dokument beskriver indikatorspecifikationerne for den kliniske database, som
indsamler data på patientniveau og på sygehusniveau.
KRITERIER FOR INKLUSION I DATABASEN PÅ PATIENTNIVEAU
Kvalitetsindikatorerne på patientniveau vil blive beskrevet for alle patienter udskrevet i live
fra en dansk hospitalsafdeling, som modtager og behandler patienter med kardiologiske
tilstande. Se diagnoseliste nedenfor. Patienter med stabil angina pectoris, som får udført
KAG i ambulant forløb indgår dog også i populationen.
Følgende diagnoser trækkes fra Landspatientregistret:
Akut koronart syndrom (AMI og UAP)(A eller B diagnose)
10
DI210 (Anteriort akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)
DI210A (Anteriort non-ST-elevations akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)
DI210B (Anteriort ST-elevations akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)
DI211 (Inferiort eller posteriort akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)
DI211A (Inferiort eller posteriort non-ST-elevations akut myokardieinfarkt med qtaksudvikling)
DI211B (Inferiort eller posteriort ST-elevations akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)
DI213 (ST-elevations akut myokardieinfarkt uden q-taksudvikling)
DI214 (Non-ST-elevations akut myokardieinfarkt uden q-taksudvikling)
DI219 (Akut myokardieinfarkt UNS)
DI248 (Anden form for akut iskæmisk hjertesygdom)
DI249 (Akut iskæmisk hjertesygdom UNS)
DI240 (Koronartrombose unden infarct)
Stabil iskæmisk hjertesygdom (A diagnose)
DI209 (Angina Pectoris UNS)
DI251 (Stabil angina pectoris)
DI251B (Klinisk vurderet)
DI251C (AP med dokumenteret iskæmi)
Kun patienter udskrevet med en af disse diagnoser vil i databasens start blive beskrevet i
årsrapporten, men databasen vil give mulighed for, at alle patientgrupper, som
Sundhedsstyrelsen anbefaler vurderet med henblik på HR, kan blive registreret (19).
Uddybende beskrivelser og definitioner af indeks-indlæggelsen, tidsafgrænsning,
forløbshåndtering mm. fremgår af indikatorspecifikations-dokumentationen, samt
datadefinitionsdokumentationen beskrevet i særskilte dokumenter.
KRITERIER FOR INKLUSION I DATABASEN PÅ SYGEHUSNIVEAU
Kvalitetsindikatorerne på sygehusniveau vil blive beskrevet for alle danske
hospitalsafdelinger, som modtager og behandler patienter med kardiologiske tilstande.
DEFINITION AF REKOMMANDATIONS- OG EVIDENSGRADER
Styregruppen har valgt at inddele de udvalgte indikatorer på patientniveau i
rekommandationsklasser og evidensstyrker efter internationale gældende kriterier i
henhold til nedenstående skemaer. Styregruppen har besluttet at bevare denne definition
frem til Styregruppen for den Kardiologiske Fællesdatabase fastlægger fælles kriterier for
rekommandationsklasser og evidensstyrker. Ved næste revision af dokumentalistrapporten
i 2015/2016, vil vurdering af evidensen foretaget af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med
11
udarbejdelse af nationale retningslinjer for hjerterehabilitering 2013 endvidere blive
inddraget.
Rekommandationsklasser
Rekommandationsklasse
I
II
IIa
IIb
III
Definition
Evidens og/eller generel enighed
om at en given
behandling/procedure er gavnlig,
brugbar og effektiv
Modstridende evidens og/eller
divergerende opfattelser om
brugbarheden/effektiviteten af
den givne behandling/procedure
Vægten af evidens/opfattelse går
mest i retning af brugbarhed/
effektivitet
Brugbarheden/effektiviteten er
mindre veletableret ud fra
evidens/opfattelse
I henhold til evidens eller den
generelle opfattelse er en given
behandling eller procedure ikke
brugbar/effektiv og kan i nogen
tilfælde være skadelig
Formulering
Stærk anbefaling til de
fleste patienter i de
fleste situationer
Moderat anbefaling
Moderat stærk
anbefaling
Moderat svag
anbefaling
Kan ikke anbefales
Evidensgrader
Evidensniveau A
Evidensniveau B
Evidensniveau C
Data stammer fra multiple randomiserede
kliniske undersøgelser eller metaanalyser
Data stammer fra en enkelt randomiseret
klinisk undersøgelse eller store ikkerandomiserede undersøgelser
Enighed mellem eksperter og/eller
små/retrospektive studier eller
registerstudier
12
DATABASENS INDIKATORER PÅ PATIENTNIVEAU
Indikator 1. Deltagelse i hjerterehabilitering
En forudsætning for at effekten af HR kan opnås er, at de potentielle patienter vurderes
med henblik på egnethed, at de egnede henvises til HR, at de henviste patienter
accepterer at deltage i tilbuddet, og at deltagerne er vedholdende.
Første trin er, at klinikeren vurderer patientens egnethed til deltagelse i
hjerterehabilitering. Der findes i dag ikke internationalt anerkendte kriterier for vurdering
af egnethed til hjerterehabilitering (20). De lokale, regionale og nationalt opsatte kriterier
er imidlertid afgørende for, hvor mange og hvilke typer patienter, der henvises og
inviteres til HR.
Flere undersøgelser viser, at invitationen udebliver for en del af de patienter, som er
vurderet egnede til at deltage på grund af manglende systematisering af
henvisningsprocedurerne samt procedurefejl (14). Det vurderes eksempelvis i en
undersøgelse, at 22-33 % af de egnede personer ikke var blevet inviteret. Ifølge
litteraturen findes stor variation i, hvor mange der accepterer tilbuddet om HR (fra 15 %
til 73 %). En væsentlig prædiktor for patienters deltagelse er lægens opbakning (21).
Nogle af de patienter, som accepterer tilbuddet om HR, deltager i praksis kun få gange
eller slet ikke. Andre er derimod mere vedholdende og gennemfører det fulde
hjerterehabiliteringsforløb. Der ses i undersøgelserne en stor variation i andelen, som er
vedholdende (50 % til 85 %). I erkendelse af, at der er stor variation i
rehabiliteringstilbuddene mellem sygehuse i Danmark er følgende definition for deltagelse
og vedholdende deltagelse valgt: en patient har deltaget i HR, hvis der forligger
oplysninger i databasen fra første fremmøde og en patient har været vedholdende, hvis
der findes data fra afsluttende fremmøde indenfor 6 måneder efter primære besøg (14).
Styregruppens konsensus og anbefaling:
Alle patienter indlagt med iskæmisk hjertesygdom bør ved udskrivelsen vurderes mhp.
egnethed til hjerterehabilitering og alle egnede patienter bør henvises til HR
(rekommandationsklasse I, evidensniveau C).
13
Alle patienter indlagt med iskæmisk hjertesygdom, som vurderes egnede, bør inviteres og
motiveres til at deltage i HR
(rekommandationsklasse I, evidensniveau C).
Definition af indikator 1A:
Andel af patienter, der deltager i HR, blandt alle patienter med iskæmisk hjertesygdom
indlagt2 på en kardiologisk afdeling.
Standarden sættes til >35 %.
Definition af indikator 1B:
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som er vedholdende, blandt deltagere i
hjerterehabilitering.
Standarden sættes til >75 %.
ADZ
2
Og patienter med stabil angina pectoris med KAG i ambulant forløb, uden indikation for PCI, men med fortsat
medicinsk behandling.
14
Indikator 2. Arbejdskapacitet
Såvel fysisk aktivitet som arbejdskapacitet (kardiorespiratorisk fitness, målt som
iltoptagelse) er associeret med lav risiko for kardiovaskulær sygdom, god prognose og god
livskvalitet (8;22). Fysisk træning medfører et reduceret myokardielt iltbehov og reducerer
den kardielle iskæmibyrde. Metaanalyser af randomiserede interventionsstudier, som
omfatter superviseret fysisk træning hovedsagelig af 6-24 ugers varighed, har vist
signifikant reduceret risiko for mortalitet, kardiovaskulær mortalitet og
hospitalsindlæggelser, mens effekten på fornyet AMI og revaskularisering er mindre klar
(15;23). Det sikreste mål for risikoreduktion ved øget fysisk aktivet er en forbedret
kardiorespiratorisk fitness (22). Dette måles bedst direkte ved iltoptagelse, men kan
estimeres ud fra maksimale eller submaksimale tests. Effekten af superviseret træning har
i randomiserede studier varieret meget, og er stærkt afhængig af udgangsniveauet (24).
Arbejdskapaciteten måles bedst og mest præcist ved direkte iltoptagelse. Er denne
undersøgelse ikke tilgængelig opnås mest reproducerbare resultater med en maksimal,
symptombegrænset arbejdstest, oftest udført på ergometercykel. Endelig kan man vælge
at udføre en sub-maksimal test. Hos patienter, som ikke er i stand til at gennemføre
ovenstående, anbefales en 6 minutters gangtest.
Effekten af intervention afhænger af bl.a. træningsintensitet, hyppighed og varighed. Ved
hjerterehabilitering, hvor den superviserede træning deles mellem kardiologisk afdeling og
kommunalt træningsregi kan der være logistiske udfordringer i at sikre dokumentation af
effekten af træningsinterventionen.
Styregruppens konsensus og anbefalinger:
Patienter med iskæmisk hjertesygdom bør foretage aerob fysisk træning af moderat til høj
intensitet 30 minutter dagligt. Styregruppen vurderer, at en øgning i arbejdskapacitet
under superviseret træningsforløb på 10 % er en realistisk målsætning
(rekommandationsklasse I, evidensniveau B).
Definition af indikator 2A:
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som gennemfører mindst 80 % af de
planlagte træningssessioner.
Standarden sættes til 70 %.
15
Definition af indikator 2B:
Andel af de patienter med iskæmisk hjertesygdom som modtager træningstilbud i
sygehusregi, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest.
Standarden sættes til 80 %.
EP
16
Indikator 3. Rygning
Rygning er årsag til 50 % af dødsfald blandt rygere og halvdelen af disse skyldes
kardiovaskulær sygdom (CVD). Rygning er associeret med alle typer CVD, og rygning
mere end fordobler risikoen for AMI (25;26). Andelen af danskere, der ryger, er faldende,
men den sociale gradient i rygevaner er samtidig tiltagende (25;27;28). Cigaret rygning er
den mest almindelige rygeform, men alle typer tobak, også ’light’ cigaretter er skadelige.
Risikoen afhænger primært af mængden der ryges, men der er ikke nogen nedre grænse
under hvilken rygning ikke er skadelig. Også rygning uden inhalation og rygning på
vandpibe er forbundet med øget risiko for CVD (29-31). Der foreligger ligeledes evidens
for, at passiv rygning øger risikoen for IHD med omkring 30 % (32-34). Forbud mod
rygning på offentlige steder har i metaanalyser vist at reducere forekomsten af
myokardieinfarkt væsentligt (35). Der er ikke evidens for, at selve nikotineksponeringen
har væsentlig betydning for den aterosklerotiske proces (36). De gavnlige effekter af
rygestop er velbeskrevne (37-39) og rygeophør er potentielt den mest effektive
intervention i sekundær forebyggelse af IHD. Rygeophør efter AMI er forbundet med en
reduktion i mortalitet på 36 % (29 % - 42 %), sammenlignet med fortsat rygning (40).
Risikoen reduceres hurtigt efter rygestop med signifikant reduktion i IHD-endepunkter
allerede indenfor de første 6 måneder (41). Også evidens fra randomiserede studier peger
på gavnlig effekt af rygeophør på morbiditet og mortalitet (42;43).
Styregruppens konsensus og anbefalinger:
Patienter med IHD bør undgå såvel aktiv, som passiv rygning (44)
(rekommandationsklasse I, evidensniveau B).
Definition af indikator 3:
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved starten af
hospitalsforløbet (indlæggelse/ambulant) forud for rehabiliteringsforløbet, der er eksrygere ved afslutning af rehabiliteringsforløbet.
Standarden sættes til 60 %.
EP
17
Indikator 4. Diætbehandling 3
Det er estimeret, at hvis alle danskere fulgte kostanbefalingerne og spiste mere frugt og
flere grøntsager, kunne ca. 10 % af alle dødsfald pga. IHD forebygges. Endvidere kunne
ca. 25 % af alle disse dødsfald undgås eller udskydes, hvis danskere, der har forhøjet
risiko for IHD, og som ikke spiser fisk, begyndte at spise fisk. Det anslås, at hvis alle
danskere fulgte kostanbefalingerne og spiste mindre mættet fedt, kunne ca. 20 % af alle
dødsfald pga. IHD forebygges (45). Andelen af danskere, der ikke spiser som anbefalet, er
faldende. Men der er fortsat mange danskere, der spiser mindre frugt, grønt og fisk, samt
mere mættet fedt end anbefalet. Således er indtaget af fisk i danskerne kost meget skævt
fordelt og ca. 25 % spiser mindre end 5 gram fisk om dagen og mange spiser slet ikke
fisk. Omkring 90 % af alle danskere spiser mere mættet fedt end anbefalet (46).
Den gavnlige effekt af livsstilsintervention og diætbehandling er velbeskrevet i relation til
blodtrykskontrol (47-50), optimering af serum-lipider (51-56), optimering af kropsvægt
(57;58), og i relation til diabetes type 2 (55;58;59).
Det er veldokumenteret, at patienter med IHD opnår en nedsat risiko for re-infarkt,
hjertedød og total mortalitet ved diætbehandling (60-62). Derudover vurderes det, at den
gavnlige effekt ikke alene kan forklares ud fra effekten på de traditionelle risikofaktorer
som serum-lipider, blodtryk og kropsvægt. Med diætbehandling kan man opnå en gavnlig
effekt på forebyggelsen af hjertekarsygdom, som er af samme størrelsesorden som ved
farmakologisk lipidsænkende behandling; men virkningsmekanismen er en anden og kan
supplere den farmakologiske behandling (63-66).
Styregruppens konsensus og anbefaling:
Alle patienter med iskæmisk hjertesygdom bør tilbydes diætbehandling ved klinisk
diætist/cand.scient i klinisk ernæring
(rekommandationsklasse l, evidensniveau B).
3
Diætbehandling er et individuelt behandlingsforløb for personer med behov for diæt, omfattende dataindsamling, analyse,
planlægning og handling. Ved handling forstås her diætvejledning og evaluering. Diætvejledningen er således en del af
diætbehandlingen. Diætbehandling kan også finde sted i grupper, hvor det primært er handlingen der er i centrum. (FAKD:
Terminologiliste for kliniske diætister 2008; revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup og Karen Søndergaard)
18
Definition af indikator 4: Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som har
modtaget diætbehandling4 ved klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring ved
afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet.
Standarden er endnu ikke fastsat.
LV
4
På hold eller som individuelt tilbud
19
Indikator 5. LDL kolesterol
I næsten alle kliniske studier af medicinsk lipidsænkende behandling, har LDL-kolesterol
været brugt som mål for respons på behandlingen. Samtidig har epidemiologiske studier
vist, at der er en lineær sammenhæng mellem niveau af LDL-kolesterol og risiko for
kardiovaskulær sygdom. LDL-kolesterol anbefales derfor som det primære mål for
behandling af dyslipidæmi (67-69). LDL-kolesterol kan reduceres ved kostmodifikation i
form af erstatning af mættet fedt og transfedtsyrer med mono- og polyumættet fedt, øget
indtag af kostfibre, frugt og grønt, samt ved øget fysisk aktivitet og vægttab (67;70-73).
Nye metaanalyser, som tilsammen inkluderer mere end 170.000 patienter, bekræfter den
dosis-respons afhængige reduktion i IHD med reduktion i LDL-kolesterol (74). Disse
analyser viser, at for hver 1,0 mmol/l reduktion i LDL-kolesterol, reduceres CVD mortalitet
og morbiditet med 22 %. Ekstrapoleres der fra metaanalyser opnås der ved et LDL niveau
på <1,8 mmol/l eller mindst 50 % reduktion, den bedste gavn i form af reduktion i CVD.
Hos hovedparten af patienter kan dette mål nås ved statin monoterapi.
På baggrund af ovenstående anbefaler de seneste europæiske og danske guidelines, at
LDL-kolesterol er det primære mål, således at der for patienter med IHD stiles mod LDLkolesterol under 1,8 mmol/l eller mindst 50 % reduktion (67).
Styregruppens konsensus og anbefalinger:
For patienter med IHD stiles mod LDL-kolesterol under 1,8 mmol/l
(rekommandationsklasse 1, evidensniveau A).
Definition af indikator 5:
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af
hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol under 1,8 mmol/l eller 50 % fald.
Standarden sættes til 60 %.
EP
20
Indikator 6. Blodtryk
Patienter med hypertension og iskæmisk hjertesygdom uden hjerteinsufficiens bør
behandles med betablokkere, ACE-hæmmere (75;76) og/eller calciumantagonister
(77;78). Størst behandlingsgevinst ses, når blodtryk ved baseline er ≥140/90 mm Hg (78).
ONTARGET undersøgelsen (79) viste hos patienter med IHD eller diabetes og
organforandringer en øget forekomst af kardiovaskulær mortalitet og myokardieinfarkt,
hvis systolisk blodtryk var mindre end 125 mm Hg. Samlet taler den aktuelle evidens for,
at man ikke bør stile efter et blodtryk lavere end 130 mm Hg systolisk hos patienter med
IHD.
Der foreligger ingen direkte sammenlignende undersøgelser af forskellige
antihypertensivas effekt på den kardiovaskulære risiko hos patienter med hypertension og
systolisk hjertesvigt. Rekommandationerne baseres på data fra hjerteinsufficiensstudier
med blandede populationer af normotensive og hypertensive, samt subgruppeanalyser.
Patienter med hypertension og hjerteinsufficiens bør behandles primært med ACEhæmmere (angiotensin-II antagonister ved hoste), en alfa/betablokker eller en beta-1specifik blokker, samt en aldosteronblokker ved LVEF ≤35%. Hertil diuretika såfremt
patienten er symptomatisk. I internationale (80) og nationale guidelines (81) er målet for
konsultationsblodtrykket nu <140/90 mm Hg for patienter med hypertension og IHD,
<150 mm Hg systolisk for patienter ældre ≥80 år. Standard for indikatoren (nedenfor) er
ikke sat højt, da det er vist, at det er vanskeligt at opnå blodtrykskontrol hos patienter
med IHD (82) og lidt højere blodtryk tillades for ældre patienter.
Styregruppens konsensus og anbefalinger:
Hos patienter med IHD bør man stile mod et konsultations blodtryk <140/90 mm Hg, idet
der tilstræbes, at blodtrykket ikke er væsentlig lavere end 130/80 mm Hg
(rekommandationsklasse I, evidensniveau A).
Definition af indikator 6:
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af
hjerterehabiliteringsforløbet har konsultationsblodtryk under 140/90 mm Hg.
Standarden sættes til 70 %.
IG
21
Indikator 7. Screening for Diabetes Mellitus (DM)
Diabetes har en høj og stigende prævalens i Danmark (83), og patienter med diabetes har
ca. 50-60 % overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen, primært på grund af
tidlig IHD (83;84). Screening med hæmoglobin A1c (HbA1c) ved akut koronart syndrom
(AKS), har vist en høj forekomst af ikke-erkendt diabetes (5-10 %) (85;86). Ved både
stabil IHD og AKS har patienter med diabetes en væsentligt dårligere prognose (85;8790). Det er derfor essentielt, at alle behandlingsmodaliteter er optimale hos
diabetespatienten (91-96). Diabetesdiagnosen kan stilles ved måling af HbA1c (≥48
mmol/mol, ≥6,5 %) (92), faste-plasmaglukose (FPG) (≥7,0 mmol/l) eller 2hPG (≥11,1
mmol/l). Det anbefales, at screening for diabetes hos patienter med hjertesygdom
primært sker vha. af HbA1c og FPG, og at der suppleres med oral glukose tolerance test
(OGTT) hvis HbA1c og FPG ikke giver endegyldige svar (97). HbA1c kan ikke anvendes til
diabetesdiagnostik hos patienter med svær nyreinsufficiens, nylig blodtransfusion,
hæmoglobinopatier eller hæmatologiske sygdomme, der påvirker erythrocytlevetiden. Ved
stabil iskæmisk hjertesygdom og/eller hjerteinsufficiens anbefales årlig screening for
diabetes med HbA1c og FPG. En forhøjet værdi bør bekræftes ved en ny måling.
Patienter, der indlægges med IHD, skal have målt plasmaglukose (PG) og HbA1c ved
ankomst, samt FPG næste morgen. Hvis FPG eller HbA1c er forhøjet gentages målingen.
Ved gentagne plasmaglukose-værdier >11,0 mmol/l, FPG ≥7 mmol/l ved 2 målinger, eller
HbA1c ≥48 mmol/l (6,5 %) ved 2 målinger har patienten diabetes. Er HbA1c mellem 4247 mmol/mol (6,0-6,4 %), er der en øget risiko for diabetesudvikling. Prøven bør gentages
indenfor 3 måneder efter indlæggelse i forbindelse med rehabiliteringsforløb.
Styregruppens konsensus og anbefalinger:
Patienter med IHD uden kendt diabetes anbefales screenet for diabetes vha. HbA1c og
FPG
(rekommandationsklasse I, evidensniveau B).
Definition af indikator 7:
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved
indlæggelsen5, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes.
Standarden sættes til 90 %.
5
IG
Og patienter med stabil angina pectoris med KAG i ambulant forløb, uden indikation for PCI, men med fortsat medicinsk behandling.
22
Indikator 8. Screening for depression
Depression optræder hos 15-20 % af patienter, som har haft et AMI (98;99). Næsten
samme andel udvikler angst efter et AMI (98). Flere undersøgelser har vist, at depression
er associeret til patientens prognose både på kortere og længere sigt. Betydningen af
angst for prognosen er derimod usikker (100). Kliniske undersøgelser har ikke vist, at
psykosocial intervention forbedrer overlevelsen efter AMI signifikant. Området er imidlertid
vanskeligt, og den anvendte form for intervention meget forskellig. Alt i alt giver de
foreliggende data, ikke et entydigt billede af effekten af psykosocial intervention efter AMI,
med henblik på muligheden for at nedsætte den kardiovaskulære mortalitet (100). Det er
dog vigtigt også at have for øje, at depression vanskeliggør fuldt udbytte af
hjerterehabilitering, og gennemførelsen af de forandringer patienten ønsker for
genoptagelse af sit liv. Det anbefales derfor at screene alle patienter med AKS for
depression.
I gældende retningslinjer og forløbsprogrammer anbefales det, at patienten udfylder
spørgeskema om depression ca. 6 uger efter udskrivelsen, og at der etableres mulighed
for samtale om testresultatet (100-102). Ved positivt testresultat henvises til udredning og
eventuel behandling ved praktiserende læge (103).
Styregruppens konsensus og anbefalinger:
Det anbefales, at patienten screenes mhp. depression ved brug af anerkendte
screeningsværktøjer, fx HADS eller MDI, ca. 6 uger efter udskrivelsen
(rekommandationsklasse 1, evidensniveau C)
Definition af indikator 8:
Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er screenet for depression ved
afslutningen af hjerterehabilitering.
Standarden sættes til 80 %.
BC
23
Indikator 9. Trombocythæmmende behandling (Antitrombotisk
behandling)
Stabil angina pectoris
Behandling med acetylsalicylsyre (ASA) hos patienter med stabil angina pectoris (AP) har
vist en signifikant reduktion på 21 % af kardiovaskulære events og 13 % på den samlede
mortalitet (88). Ved PCI på patienter med stabil AP, anbefales adenosindifosfat (ADP)hæmmere givet sammen med ASA i 12 måneder, men afhængig af stent/stenttype kan
varigheden af dobbeltpladebehandlingen afkortes (81).
Akut koronart syndrom (AKS)
Behandling med ASA ved UAP og NSTEMI er forbundet med en reduktion på 51-71 %
mht. AMI og død (104). Ved STEMI fandt man i ISIS-2 undersøgelsen (105) en
mortalitetsreduktion på 23 % med ASA. Behandling med ASA ved primær PCI vurderes
fortsat indiceret, selvom dette ikke kan støttes af placebokontrollerede studier. Hos
patienter med AKS opnås signifikant reduktion af kardiovaskulær død uden signifikant
stigning i livstruende blødninger (106), hvis man supplerer ASA med en ADPreceptorblokker (107). Hvilken ADP-blokker man skal vælge afhænger af indeksevent, comorbiditet, co-medicinering og en række andre forhold (81;107-109). Generelt anbefales
dobbeltpladebehandlingen i 12 måneder, men ud fra behov for anden antitrombotisk
behandling, skal sammensætning og varighed af de enkelte antitrombotika tilpasses den
enkelte patient (110). Ved ASA-intolerance vælges hos AKS-patienter prasugrel/ticagrelormonoterapi i 12 måneder, herefter gives, ligesom hos patienter med stabil AP og ASAintolerance, clopidogrel livslangt (81).
Styregruppens konsensus og anbefalinger:
Alle patienter med IHD bør være i trombocythæmmende behandling med ASA og/eller
ADP-receptorblokker
(rekommandationsklasse 1, evidensniveau A).
Definition af indikator 9:
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom i trombocythæmmende behandling ved
afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.
Standarden sættes til 95 %.
RE
24
Indikator 10. Statinbehandling
Patienter med iskæmisk hjertesygdom
Kolesterolsænkende behandling med statinpræparater er et af de bedst undersøgte
områder indenfor forebyggelse af hjertekarsygdom. Statiner reducerer produktionen af
kolesterol i leveren ved hæmning af HMG-COA reduktasen. Dette medfører øget
ekspression af LDL-receptorer på hepatocytternes overflade, øget ekstraktion af LDLkolesterol fra blodet og en lavere LDL-kolesterol koncentration i blodet (111).
Statinbehandling er vist at kunne reducere kardiovaskulær sygelighed og risikoen for
kardiovaskulær død (63;112). En metaanalyse af mere end 170.000 patienter viste en 10
% reduktion i total mortalitet, 20 % reduktion i kardiovaskulær død og en 23 % reduktion
i majore kardiovaskulære hændelser for hvert 1 mmol/m fald i LDL-kolesterol (74).
Statinbehandling bør gives til alle patienter med iskæmisk hjertesygdom (111).
Styregruppens konsensus og anbefaling:
Kolesterolsænkende behandling med et statinpræparat er indiceret til alle patienter med
iskæmisk hjertesygdom
(rekommandationsklasse I, evidensniveau A).
Definition af indikator 10:
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er i statinbehandling ved afslutning af
hjerterehabiliteringsforløbet.
Standarden sættes til 80 %.
OM
25
Indikator 11. Betablokadebehandling
Patienter med iskæmisk hjertesygdom uden hjertesvigt
Akut koronart syndrom
Ældre studier af effekten af betablokade ved akut myokardieinfarkt viste effekt på total og
kardiovaskulær overlevelse samt non-fatale reinfarkter (113;114), og trods nyere
revaskulariserende og anti-trombotiske behandlingsregimer anbefales betablokade stadig
efter ST-elevations infarkt (STEMI) i mindst 2 år og livslangt til højrisikopatienter
(rekommandationsklasse I, evidens A) (81).
Ved ustabil angina pectoris (UAP) er der en glidende overgang til non-ST-elevations infarkt
(NSTEMI), og UAP/NSTEMI behandles derfor i litteraturen oftest som én sygdomsenhed.
Det er tvivlsomt om betablokade i denne gruppe, som helhed reducerer mortaliteten, men
det er vist i den del af patienter med UAP/NSTEMI, som gennemgår PCI, at
mortalitetsraten nedsættes af betablokade (115). Ved UAP/NSTEMI anbefaler guidelines
betablokade i mindst 2 år og livslangt til højrisikopatienter (rekommandationsklasse I,
evidens B) (81).
Stabil iskæmisk hjertesygdom
Ved stabil iskæmisk hjertesygdom/stabil angina pectoris har betablokade ikke vist sig at
have en prognoseforbedrende effekt og anbefales derfor ikke generelt i denne gruppe.
Betablokade er dog fortsat et godt behandlingstilbud til patienter med anginøse
brystsmerter (116).
Styregruppens konsensus og anbefaling:
Betablokkerbehandling er indiceret til patienter med akut koronart syndrom
(rekommandationsklasse I, evidensniveau A-B).
Definition af indikator 11:
Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er i betablokkerbehandling ved
afslutning af hjerterehabilitering.
Standarden sættes til 80 %.
OM
26
DATABASENS INDIKATORER PÅ SYGEHUSNIVEAU
Kvalitetsindikatorerne om hjerterehabiliteringstilbud på sygehusniveau indsamles på alle
danske hospitalsafdelinger, som modtager og behandler patienter med kardiologiske
tilstande. Hjerterehabiliteringstilbuddene kan lokalt være tilrettelagt i samarbejde med
kommunerne, enten som delte eller fulde forløb.
Kvalitetsindikatorerne på sygehusniveau indsamles ved gennemførelse af en elektronisk
spørgeskemaundersøgelse til nøglepersoner på hospitalsafdelingerne. Data er første gang
indsamlet i 2013, og indsamles herefter hvert andet år i maj-juni måned. Resultaterne
afrapporteres som del af årsrapporten samme kalenderår.
Baseret på National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering (1), indsamles oplysninger
vedrørende nedenstående delelementer. For hvert delelement angives anbefalingens
styrke, svarende til Sundhedsstyrelsens graduering af anbefalingerne6.
Andelen af afdelinger som opfylder kriteriet, opgøres i procent af afdelinger på henholdsvis
nationalt og regionalt niveau. Herudover præsenteres om kriteriet er opfyldt på
afdelingsniveau.
1) Systematisk henvisning: Alle afdelinger bør have etableret arbejdsgange, som sikrer
systematisk vurdering af patienter med AMI, angina pectoris, CABG og PCI mhp.
henvisning til hjerterehabilitering (↑↑). Henvisningen bør baseres på en individuel
tilrettelagt rehabiliteringsplan (√) (1).
2) Fysisk træning: Alle afdelinger bør sikre tilbud om fysisk træning til patienter med
iskæmisk hjertesygdom (AMI, CABG og PCI) (↑↑). Træningsvarigheden bør være 12 uger
med træning minimum 2 gange om ugen (√). Der bør gennemføres indledende og
afsluttende test med anvendelse af anerkendte testmetoder (√) (1).
3) Patientuddannelse: Det anbefales, at patienter som har været indlagt med iskæmisk
hjertesygdom (AMI, CABG og PCI) tilbydes patientuddannelse (↑↑). Undervisningen bør
omfatte følgende emner: Det normale og det syge hjerte – symptomer; Genkendelse og
6
 Stærk anbefaling for. () God praksis for (Sundhedsstyrelsen, 2013).
27
håndtering ved forværring af sygdom; Medicin; Livet med kronisk sygdom; Livsstil: Kost;
Motion; Rygning; Alkohol; Psykiske reaktioner i forbindelse med sygdommen; Seksualitet;
Pårørende, sociale relationer og sociale forhold (arbejde, sygemelding, kørekort m.m.); og
Praktiske forhold vedr. rejser og forsikring etc. (√) (1).
Psykosocial indsats og screening for angst og depression: Det anbefales, at patienter som
har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI)
tilbydes en psykosocial indsats i forbindelse med hjerterehabilitering (↑↑). Det er god
klinisk praksis, at opspore angst og depression hos patienter, som har været indlagt med
iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) (√) (1).
Indsats mhp. arbejdsfastholdelse: Det er god klinisk praksis at afdække tilknytning til
arbejdsmarkedet hos patienter, som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI,
angina pectoris, CABG og PCI), og støtte patienterne i at vende tilbage til arbejdet i videst
muligt omfang (√) (1).
Tilbud om diætbehandling / screening: Det anbefales, at patienter, som har været indlagt
med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG, og PCI) initialt vurderes med
henblik på at afklare behovet for kostintervention, og ved identificeret behov at tilbyde
diætbehandling som led i hjerterehabilitering (↑↑). Det anses som god klinisk praksis, at
der foretages en indledende vurdering for at afdække det individuelle behov for
kostintervention ved brug af et valideret kostscreeningsskema (√) (1).
Rygestop-intervention: Det anbefales, at rygere som har været indlagt med iskæmisk
hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI), tilbydes rygestop-intervention som en
integreret del af hjerterehabilitering (↑↑) (1).
Risikofaktor kontrol og lægelig opfølgning: Den nationale kliniske retningslinje
understreger, at den samlede hjerterehabiliteringsindsats omfatter såvel nonfarmakologiske interventioner, som sikring af korrekt medicinsk behandling og medicinsk
risikofaktorkontrol (↑↑). Hjerterehabiliteringstilbuddet bør omfatte systematisk
risikofaktorvurdering i forhold til hypertension, dyslipædimi og diabetes mellitus, samt
systematisk opfølgning i forhold til medicinsk compliance (1;117).
28
REFERENCELISTE
(1) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering.
København: Sundhedsstyrelsen; 2013.
(2) Certo CM. History of cardiac rehabilitation. Phys Ther 1985 Dec;65(12):1793-5.
(3) Saltin B, Blomqvist G, Mitchell JH, Johnson RL, Jr., Wildenthal K, Chapman CB.
Response to exercise after bed rest and after training. Circulation 1968 Nov;38(5
Suppl):VII1-78.
(4) WHO. Needs and action priorities in cardiac rehabilitation and secondary prevention
in patients with CHD. Copenhagen: WHO, Regional Office for Europe; 1993.
(5) Mulcahy R. Twenty years of cardiac rehabilitation in Europe: a reappraisal. Eur
Heart J 1991 Jan;12(1):92-3.
(6) Blumenthal JA, Levenson RM. Behavioral approaches to secondary prevention of
coronary heart disease. Circulation 1987 Jul;76(1 Pt 2):I130-I137.
(7) Rasmusen H, Prescott E, Zwisler A-DO, Andersen UO, Refsgaard J. Fysisk træning
ved iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens - et holdningspapir fra
Dansk Cardiologisk Selskab. Cardiol Forum 2008;22-9.
(8) Piepoli MF, Corra U, Benzer W, Bjarnason-Wehrens B, Dendale P, Gaita D, et al.
Secondary prevention through cardiac rehabilitation: from knowledge to
implementation. A position paper from the Cardiac Rehabilitation Section of the
European Association of Cardiovascular Prevention and Rehabilitation. Eur J
Cardiovasc Prev Rehabil 2010 Feb;17(1):1-17.
(9) Rehabilitation of patients with cardiovascular disease: Report of a WHO expert
committee. WHO Technical report series 1964;240.
(10) Davies EJ, Moxham T, Rees K, Singh S, Coats AJ, Ebrahim S, et al. Exercise training
for systolic heart failure: Cochrane systematic review and meta-analysis. Eur J
Heart Fail 2010 Jul;12(7):706-15.
(11) Bobbio M. Does post myocardial infarction rehabilitation prolong survival? A metaanalytic survey. G Ital Cardiol 1989 Nov;19(11):1059-67.
(12) Oldridge NB, Guyatt GH, Fischer ME, Rimm AA. Cardiac rehabilitation after
myocardial infarction. Combined experience of randomized clinical trials. JAMA 1988
Aug 19;260(7):945-50.
(13) O'Connor GT, Buring JE, Yusuf S, Goldhaber SZ, Olmstead EM, Paffenbarger RS, Jr.,
et al. An overview of randomized trials of rehabilitation with exercise after
myocardial infarction. Circulation 1989 Aug;80(2):234-44.
(14) Zwisler AD, Nissen NK, Madsen M, DANREHAB-gruppen. Hjerterehabilitering - en
medicinsk teknologivurdering. Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget.
København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk
Teknologivurdering; 2006.
29
(15) Heran BS, Chen JM, Ebrahim S, Moxham T, Oldridge N, Rees K, et al. Exercisebased cardiac rehabilitation for coronary heart disease. Cochrane Database Syst
Rev 2011;(7):CD001800.
(16) Joliffe JA, Rees K, Taylor RS, Thompson D, Oldrige N, Ebrahim S. Exercise-based
rehabilitation for coronary heart disease. Cochrane Database of Syst Rev
2001;1:CD001800.
(17) Taylor RS, Brown A, Ebrahim S, Joliffe J, Noorani H, Rees K, et al. Exercise-Based
Rehabilitation for Patients with Coronary Heart Disease: Systematic Review and
Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Med 2004;116:682-92.
(18) Beswick AD, Rees K, Griebsch I, Taylor FC, Burke M, West RR, et al. Provision,
uptake and cost of cardiac rehabilitation programmes: improving services to underrepresented groups. Health Technol Assess 2004 Oct;8(41):iii-x, 1.
(19) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om hjerterehabilitering på danske sygehuse. 1 ed.
København: Sundhedsstyrelsen; 2004.
(20) Bjarnason-Wehrens B, McGee H, Zwisler AD, Piepoli MF, Benzer W, Schmid JP, et
al. Cardiac rehabilitation in Europe: results from the European Cardiac
Rehabilitation Inventory Survey. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2010
Aug;17(4):410-8.
(21) Jackson L, Leclerc J, Erskine Y, Linden W. Getting the most out of cardiac
rehabilitation: a review of referral and adherence predictors. Heart 2005
Jan;91(1):10-4.
(22) The Fifth Joint Task Force of the European Society Cardiology and Othes 7 Societies
on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. European Guidelines on
Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. Eur Heart J 2012;In press.
(23) Lawler PR, Filion KB, Eisenberg MJ. Efficacy of exercise-based cardiac rehabilitation
post-myocardial infarction: a systematic review and meta-analysis of randomized
controlled trials. Am Heart J 2011 Oct;162(4):571-84.
(24) O'Connor CM, Whellan DJ, Lee KL, Keteyian SJ, Cooper LS, Ellis SJ, et al. Efficacy
and safety of exercise training in patients with chronic heart failure: HF-ACTION
randomized controlled trial. JAMA 2009 Apr 8;301(14):1439-50.
(25) Edwards R. The problem of tobacco smoking. BMJ 2004 Jan 24;328(7433):217-9.
(26) Prescott E, Hippe M, Schnohr P, Hein HO, Vestbo J. Smoking and risk of myocardial
infarction in women and men: longitudinal population study. BMJ 1998;316:1043-6.
(27) Huisman M, Kunst AE, Mackenbach JP. Inequalities in the prevalence of smoking in
the European Union: comparing education and income. Prev Med 2005
Jun;40(6):756-64.
(28) Giskes K, Kunst AE, Benach J, Borrell C, Costa G, Dahl E, et al. Trends in smoking
behaviour between 1985 and 2000 in nine European countries by education. J
Epidemiol Community Health 2005 May;59(5):395-401.
30
(29) Boffetta P, Straif K. Use of smokeless tobacco and risk of myocardial infarction and
stroke: systematic review with meta-analysis. BMJ 2009;339:b3060.
(30) Akl EA, Gaddam S, Gunukula SK, Honeine R, Jaoude PA, Irani J. The effects of
waterpipe tobacco smoking on health outcomes: a systematic review. Int J
Epidemiol 2010 Jun;39(3):834-57.
(31) WHO study group on tobacco product regulation. Advisory Note. Waterpipe tobacco
smoking: Health effects, research needs and recommended actions by regulators.
World Health Organization Tobacco Free Initiative; 2005.
(32) Law MR, Morris JK, Wald NJ. Environmental tobacco smoke exposure and ischaemic
heart disease: an evaluation of the evidence. BMJ 1997 Oct 18;315(7114):973-80.
(33) He J, Vupputuri S, Allen K, Prerost MR, Hughes J, Whelton PK. Passive smoking and
the risk of coronary heart disease--a meta-analysis of epidemiologic studies. N Engl
J Med 1999 Mar 25;340(12):920-6.
(34) Steenland K. Risk assessment for heart disease and workplace ETS exposure
among nonsmokers. Environ Health Perspect 1999 Dec;107 Suppl 6:859-63.
(35) Lightwood JM, Glantz SA. Declines in acute myocardial infarction after smoke-free
laws and individual risk attributable to secondhand smoke. Circulation 2009 Oct
6;120(14):1373-9.
(36) Ambrose JA, Barua RS. The pathophysiology of cigarette smoking and
cardiovascular disease: an update. J Am Coll Cardiol 2004 May 19;43(10):1731-7.
(37) Scottish Intercollegiate Guidelines Network. 97 Risk estimation and the prevention
of cardiovascular disease. A national clinical guideline. SIGN guidelines 2007 2007.
(38) Graham I, Atar D, Borch-Johnsen K, Boysen G, Burell G, Cifkova R, et al. European
guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: full text. Fourth
Joint Task Force of the European Society of Cardiology and other societies on
cardiovascular disease prevention in clinical practice (constituted by representatives
of nine societies and by invited experts). Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2007 Sep;14
Suppl 2:S1-113.
(39) IARC Working Group. IARC Handbooks of Cancer Prevention, Tobacco Control,
Vol.11: Reversal of Risk After Quitting Smoking. Lyon: 2007.
(40) Critchley J, Capewell S. Smoking cessation for the secondary prevention of coronary
heart disease. Cochrane Database Syst Rev 2004;(1):CD003041.
(41) Chow CK, Jolly S, Rao-Melacini P, Fox KA, Anand SS, Yusuf S. Association of diet,
exercise, and smoking modification with risk of early cardiovascular events after
acute coronary syndromes. Circulation 2010 Feb 16;121(6):750-8.
(42) Anthonisen NR, Skeans MA, Wise RA, Manfreda J, Kanner RE, Connett JE. The
effects of a smoking cessation intervention on 14.5-year mortality: a randomized
clinical trial. Ann Intern Med 2005 Feb 15;142(4):233-9.
31
(43) Mohiuddin SM, Mooss AN, Hunter CB, Grollmes TL, Cloutier DA, Hilleman DE.
Intensive smoking cessation intervention reduces mortality in high-risk smokers
with cardiovascular disease. Chest 2007 Feb;131(2):446-52.
(44) The Fifth Joint Task Force of the European Society Cardiology and Other 7 Societies
on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. European Guidelines on
Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. Eur Heart J 2012;In press.
(45) Osler M, Godtfredsen J, Grønbæk M, Marckmann P, Overvad K. En kvantitativ
vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark.
Beregning af ætiologisk fraktion. En rapport fra Ernæringsrådet. Publikation nr 20
2000.
(46) Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Blitoft-Jensen A, Matthiesen J, et al.
Danskernes kostvaner 2003-2008. Hovedresultater. DTU Fødevareinstituttet 2010.
(47) Chobanian AV, Bakris GL, Black HR, Cushman WC, Green LA, Izzo JL, Jr., et al.
Seventh report of the Joint National Committee on Prevention, Detection,
Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure. Hypertension 2003
Dec;42(6):1206-52.
(48) Appel LJ, Moore TJ, Obarzanek E, Vollmer WM, Svetkey LP, Sacks FM, et al. A
clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. DASH Collaborative
Research Group. N Engl J Med 1997 Apr 17;336(16):1117-24.
(49) Sacks FM, Svetkey LP, Vollmer WM, Appel LJ, Bray GA, Harsha D, et al. Effects on
blood pressure of reduced dietary sodium and the Dietary Approaches to Stop
Hypertension (DASH) diet. DASH-Sodium Collaborative Research Group. N Engl J
Med 2001 Jan 4;344(1):3-10.
(50) Appel LJ, Frohlich ED, Hall JE, Pearson TA, Sacco RL, Seals DR, et al. The
importance of population-wide sodium reduction as a means to prevent
cardiovascular disease and stroke: a call to action from the American Heart
Association. Circulation 2011 Mar 15;123(10):1138-43.
(51) Dattilo AM, Kris-Etherton PM. Effects of weight reduction on blood lipids and
lipoproteins: a meta-analysis. Am J Clin Nutr 1992 Aug;56(2):320-8.
(52) Ginsberg HN, Kris-Etherton P, Dennis B, Elmer PJ, Ershow A, Lefevre M, et al.
Effects of reducing dietary saturated fatty acids on plasma lipids and lipoproteins in
healthy subjects: the DELTA Study, protocol 1. Arterioscler Thromb Vasc Biol 1998
Mar;18(3):441-9.
(53) Schaefer EJ, Lamon-Fava S, Ausman LM, Ordovas JM, Clevidence BA, Judd JT, et al.
Individual variability in lipoprotein cholesterol response to National Cholesterol
Education Program Step 2 diets. Am J Clin Nutr 1997 Mar;65(3):823-30.
(54) Schaefer EJ, Lichtenstein AH, Lamon-Fava S, Contois JH, Li Z, Rasmussen H, et al.
Efficacy of a National Cholesterol Education Program Step 2 diet in normolipidemic
and hypercholesterolemic middle-aged and elderly men and women. Arterioscler
Thromb Vasc Biol 1995 Aug;15(8):1079-85.
32
(55) Yu-Poth S, Zhao G, Etherton T, Naglak M, Jonnalagadda S, Kris-Etherton PM.
Effects of the National Cholesterol Education Program's Step I and Step II dietary
intervention programs on cardiovascular disease risk factors: a meta-analysis. Am J
Clin Nutr 1999 Apr;69(4):632-46.
(56) Third Report of the National Cholesterol Education Program (NCEP) Expert Panel on
Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Cholesterol in Adults (Adult
Treatment Panel III) final report. Circulation 2002 Dec 17;106(25):3143-421.
(57) Klein S, Burke LE, Bray GA, Blair S, Allison DB, Pi-Sunyer X, et al. Clinical
implications of obesity with specific focus on cardiovascular disease: a statement
for professionals from the American Heart Association Council on Nutrition, Physical
Activity, and Metabolism: endorsed by the American College of Cardiology
Foundation. Circulation 2004 Nov 2;110(18):2952-67.
(58) Jensen MK, Chiuve SE, Rimm EB, Dethlefsen C, Tjønneland A, Joensen AM, et al.
Obesity, behavioral lifestyle factors, and risk of acute coronary events. Circulation
2008 Jun 17;117(24):3062-9.
(59) Standards of medical care in diabetes--2011. Diabetes Care 2011 Jan;34 Suppl
1:S11-S61.
(60) Burr ML, Fehily AM, Gilbert JF, Rogers S, Holliday RM, Sweetnam PM, et al. Effects
of changes in fat, fish, and fibre intakes on death and myocardial reinfarction: diet
and reinfarction trial (DART). Lancet 1989 Sep 30;2(8666):757-61.
(61) de Lorgeril M, Salen P, Martin JL, Monjaud I, Delaye J, Mamelle N. Mediterranean
diet, traditional risk factors, and the rate of cardiovascular complications after
myocardial infarction: final report of the Lyon Diet Heart Study. Circulation 1999
Feb 16;99(6):779-85.
(62) Gruppo Italiano per lo Studio della Sopravvivenza nell'Infarto miocardico. Dietary
Supplementation with n-3 polyunsaturated fatty acids and vitamin E after
myocardial infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial. Lancet 1999 Jul
8;354(9177):447-55.
(63) Scandinavian Simvastatin Survival Study Group. Randomised trial of cholesterol
lowering in 4444 patients with coronary heart disease: the Scandinavian
Simvastatin Survival Study (4S). Lancet 1994;344:1383-9.
(64) Sacks FM, Pfeffer MA, Moye LA, Rouleau JL, Rutherford JD, Cole TG, et al. The
effect of pravastatin on coronary events after myocardial infarction in patients with
average cholesterol levels. Cholesterol and Recurrent Events Trial investigators. N
Engl J Med 1996 Oct 3;335(14):1001-9.
(65) LIPID-Investigators. Prevention of cardiovascular events and death with pravastatin
in patients with coronary heart disease and a broad range of initial cholesterol
levels. N Engl J Med 1998;339:1349-57.
(66) Shepherd J, Cobbe SM, Ford I, Isles CG, Lorimer AR, Macfarlane PW, et al.
Prevention of coronary heart disease with pravastatin in men with
hypercholesterolemia. West of Scotland Coronary Prevention Study Group. N Engl J
Med 1995 Nov 16;333(20):1301-7.
33
(67) Reiner Z, Catapano AL, De BG, Graham I, Taskinen MR, Wiklund O, et al. ESC/EAS
Guidelines for the management of dyslipidaemias: the Task Force for the
management of dyslipidaemias of the European Society of Cardiology (ESC) and the
European Atherosclerosis Society (EAS). Eur Heart J 2011 Jul;32(14):1769-818.
(68) Brugts JJ, Yetgin T, Hoeks SE, Gotto AM, Shepherd J, Westendorp RG, et al. The
benefits of statins in people without established cardiovascular disease but with
cardiovascular risk factors: meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ
2009;338:b2376.
(69) Mills EJ, Rachlis B, Wu P, Devereaux PJ, Arora P, Perri D. Primary prevention of
cardiovascular mortality and events with statin treatments: a network meta-analysis
involving more than 65,000 patients. J Am Coll Cardiol 2008 Nov 25;52(22):176981.
(70) Mozaffarian D, Aro A, Willett WC. Health effects of trans-fatty acids: experimental
and observational evidence. Eur J Clin Nutr 2009 May;63 Suppl 2:S5-21.
(71) Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. Exercise for overweight or obesity.
Cochrane Database Syst Rev 2006;(4):CD003817.
(72) Mensink RP, Zock PL, Kester AD, Katan MB. Effects of dietary fatty acids and
carbohydrates on the ratio of serum total to HDL cholesterol and on serum lipids
and apolipoproteins: a meta-analysis of 60 controlled trials. Am J Clin Nutr 2003
May;77(5):1146-55.
(73) Dattilo AM, Kris-Etherton PM. Effects of weight reduction on blood lipids and
lipoproteins: a meta-analysis. Am J Clin Nutr 1992 Aug;56(2):320-8.
(74) Baigent C, Blackwell L, Emberson J, Holland LE, Reith C, Bhala N, et al. Efficacy and
safety of more intensive lowering of LDL cholesterol: a meta-analysis of data from
170,000 participants in 26 randomised trials. Lancet 2010 Nov 13;376(9753):167081.
(75) Heart Outcomes Prevention Evaluation (HOPE) Study Investigators. Effects of an
Angiotensin-Converting-Enzyme inhibitor, Ramipril, on Cardiovascular Events in
High Risk Patients. N Engl J Med 2000;342:145-53.
(76) Fox KM, Bertrand M, Remme WJ, Simoons ML. Efficacy of perindopril in reduction of
cardiovascular events among patients with stable coronary artery disease:
randomised, double-blind, placebo-controlled, multicentre trial (the EUROPA study).
Lancet 2003;362:782-8.
(77) Pitt B, Byington RP, Furberg CD, Hunninghake DB, Mancini GB, Miller ME, et al.
Effect of amlodipine on the progression of atherosclerosis and the occurrence of
clinical events. PREVENT Investigators. Circulation 2000 Sep 26;102(13):1503-10.
(78) Poole-Wilson PA, Lubsen J, Kirwan BA, van Dalen FJ, Wagener G, Danchin N, et al.
Effect of long-acting nifedipine on mortality and cardiovascular morbidity in patients
with stable angina requiring treatment (ACTION trial): randomised controlled trial.
Lancet 2004 Sep 4;364(9437):849-57.
34
(79) Sleight P, Redon J, Verdecchia P, Mancia G, Gao P, Fagard R, et al. Prognostic value
of blood pressure in patients with high vascular risk in the Ongoing Telmisartan
Alone and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial study. J Hypertens
2009 Jul;27(7):1360-9.
(80) The Task Force for the management of arterial hypertension of the European
Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC).
2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension. Eur Heart J
2013;34:2159-219.
(81) Bang L, Brandes A, Corell P, Dalsgaard D, Gøtzsche O, Høfsten DE, et al. Den
Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning. København: Dansk Cardiologisk
Selskab; 2012.
(82) Prugger C, Keil U, Wellmann J, de BD, De BG, Ambrosio GB, et al. Blood pressure
control and knowledge of target blood pressure in coronary patients across Europe:
results from the EUROASPIRE III survey. J Hypertens 2011 Aug;29(8):1641-8.
(83) Det Nationale Diabetesregister 2007. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009;13(1).
(84) Schramm TK, Gislason GH, Kober L, Rasmussen S, Rasmussen JN, Abildstrom SZ,
et al. Diabetes patients requiring glucose-lowering therapy and nondiabetics with a
prior myocardial infarction carry the same cardiovascular risk: a population study of
3.3 million people. Circulation 2008 Apr 15;117(15):1945-54.
(85) Gustafsson I, Kistorp CN, James MK, Faber JO, Dickstein K, Hildebrandt PR.
Unrecognized glycometabolic disturbance as measured by hemoglobin A1c is
associated with a poor outcome after acute myocardial infarction. Am Heart J 2007
Sep;154(3):470-6.
(86) Timmer JR, Hoekstra M, Nijsten MW, van der Horst IC, Ottervanger JP, Slingerland
RJ, et al. Prognostic value of admission glycosylated hemoglobin and glucose in
nondiabetic patients with ST-segment-elevation myocardial infarction treated with
percutaneous coronary intervention. Circulation 2011 Aug 9;124(6):704-11.
(87) Lenzen M, Ryden L, Ohrvik J, Bartnik M, Malmberg K, Scholte Op RW, et al.
Diabetes known or newly detected, but not impaired glucose regulation, has a
negative influence on 1-year outcome in patients with coronary artery disease: a
report from the Euro Heart Survey on diabetes and the heart. Eur Heart J 2006
Dec;27(24):2969-74.
(88) Aguilar D, Solomon SD, Kober L, Rouleau JL, Skali H, McMurray JJ, et al. Newly
diagnosed and previously known diabetes mellitus and 1-year outcomes of acute
myocardial infarction: the VALsartan In Acute myocardial iNfarcTion (VALIANT)
trial. Circulation 2004 Sep 21;110(12):1572-8.
(89) Gustafsson I, Brendorp B, Seibaek M, Burchardt H, Hildebrandt P, Kober L, et al.
Influence of diabetes and diabetes-gender interaction on the risk of death in
patients hospitalized with congestive heart failure. J Am Coll Cardiol 2004 Mar
3;43(5):771-7.
(90) Egstrup M, Schou M, Gustafsson I, Kistorp CN, Hildebrandt PR, Tuxen CD. Oral
glucose tolerance testing in an outpatient heart failure clinic reveals a high
35
proportion of undiagnosed diabetic patients with an adverse prognosis. Eur J Heart
Fail 2011 Mar;13(3):319-26.
(91) Timmer JR, Ottervanger JP, de Boer MJ, Boersma E, Grines CL, Westerhout CM, et
al. Primary percutaneous coronary intervention compared with fibrinolysis for
myocardial infarction in diabetes mellitus: results from the Primary Coronary
Angioplasty vs Thrombolysis-2 trial. Arch Intern Med 2007 Jul 9;167(13):1353-9.
(92) Norhammar A, Malmberg K, Diderholm E, Lagerqvist B, Lindahl B, Ryden L, et al.
Diabetes mellitus: the major risk factor in unstable coronary artery disease even
after consideration of the extent of coronary artery disease and benefits of
revascularization. J Am Coll Cardiol 2004 Feb 18;43(4):585-91.
(93) Heart Outcomes Prevention Evaluation (HOPE) Study Investigators. Effects of
ramipril on cardiovascular and microvascular outcomes in people with diabetes
mellitus: results of the HOPE study and MICRO-HOPE substudy. Lancet
2000;355:253-9.
(94) Deedwania PC, Giles TD, Klibaner M, Ghali JK, Herlitz J, Hildebrandt P, et al.
Efficacy, safety and tolerability of metoprolol CR/XL in patients with diabetes and
chronic heart failure: experiences from MERIT-HF. Am Heart J 2005
Jan;149(1):159-67.
(95) Erdmann E, Lechat P, Verkenne P, Wiemann H. Results from post-hoc analyses of
the CIBIS II trial: effect of bisoprolol in high-risk patient groups with chronic heart
failure. Eur J Heart Fail 2001 Aug;3(4):469-79.
(96) Gaede P, Lund-Andersen H, Parving HH, Pedersen O. Effect of a multifactorial
intervention on mortality in type 2 diabetes. N Engl J Med 2008 Feb 7;358(6):58091.
(97) The Task Force on diabetes pre-diabetes and cardiovascular diseases of the
European Society of Cardiology (ESC) and developed in collaboration with the
European Association for the Study of Diabetes (EASD). ESC Guidelines on diabetes,
pre-diabetes, and cardiovascular diseases developed in collaboration with the EASD.
Eur Heart J 2013;34:3035-87.
(98) Hanssen TA, Nordrehaug JE, Eide GE, Bjelland I, Rokne B. Anxiety and depression
after acute myocardial infarction: an 18-month follow-up study with repeated
measures and comparison with a reference population. Eur J Cardiovasc Prev
Rehabil 2009 Dec;16(6):651-9.
(99) Thombs BD, Bass EB, Ford DE, Stewart KJ, Tsilidis KK, Patel U, et al. Prevalence of
depression in survivors of acute myocardial infarction. J Gen Intern Med 2006
Jan;21(1):30-8.
(100) Lichtman JH, Bigger JT, Jr., Blumenthal JA, Frasure-Smith N, Kaufmann PG,
Lesperance F, et al. Depression and coronary heart disease: recommendations for
screening, referral, and treatment: a science advisory from the American Heart
Association Prevention Committee of the Council on Cardiovascular Nursing, Council
on Clinical Cardiology, Council on Epidemiology and Prevention, and
Interdisciplinary Council on Quality of Care and Outcomes Research: endorsed by
the American Psychiatric Association. Circulation 2008 Oct 21;118(17):1768-75.
36
(101) Spijkerman TA, van den Brink RH, Jansen JH, Crijns HJ, Ormel J. Who is at risk of
post-MI depressive symptoms? J Psychosom Res 2005 May;58(5):425-32.
(102) Thombs BD, Magyar-Russell G, Bass EB, Stewart KJ, Tsilidis KK, Bush DE, et al.
Performance characteristics of depression screening instruments in survivors of
acute myocardial infarction: review of the evidence. Psychosomatics 2007
May;48(3):185-94.
(103) Nease DE, Jr. Depression in Post-MI Patients: An Opportunity for Primary Care. Am
Fam Physician 2009 Nov 1;80(9):917.
(104) Waters D, Lam J, Theroux P. Newer concepts in the treatment of unstable angina
pectoris. Am J Cardiol 1991 Nov 4;68(12):34C-41C.
(105) ISIS-2 investigators. Randomised trial of intravenous streptokinase, oral aspirin,
both, or neither among 17187 cases of suspected acute myocardial infarction: ISIS2. Lancet 1988;ii:349-60.
(106) Fox KA, Mehta SR, Peters R, Zhao F, Lakkis N, Gersh BJ, et al. Benefits and risks of
the combination of clopidogrel and aspirin in patients undergoing surgical
revascularization for non-ST-elevation acute coronary syndrome: the Clopidogrel in
Unstable angina to prevent Recurrent ischemic Events (CURE) Trial. Circulation
2004 Sep 7;110(10):1202-8.
(107) Yusuf S, Zhao F, Mehta SR, Chrolavicius S, Tognoni G, Fox KK. Effects of
clopidogrel in addition to aspirin in patients with acute coronary syndromes without
ST-segment elevation. N Engl J Med 2001 Aug 16;345(7):494-502.
(108) Wiviott SD, Braunwald E, McCabe CH, Montalescot G, Ruzyllo W, Gottlieb S, et al.
Prasugrel versus clopidogrel in patients with acute coronary syndromes. N Engl J
Med 2007 Nov 15;357(20):2001-15.
(109) Wallentin L, Becker RC, Budaj A, Cannon CP, Emanuelsson H, Held C, et al.
Ticagrelor versus clopidogrel in patients with acute coronary syndromes. N Engl J
Med 2009 Sep 10;361(11):1045-57.
(110) Husted S, Grove EL, Christensen TD, Damgaard D, Hansen ML, Johannessen A, et
al. Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme "Trombokardiologi".
Dansk Cardiologisk Selskab; 2012.
(111) Reiner Z, Catapano AL, De BG, Graham I, Taskinen MR, Wiklund O, et al. ESC/EAS
Guidelines for the management of dyslipidaemias: the Task Force for the
management of dyslipidaemias of the European Society of Cardiology (ESC) and the
European Atherosclerosis Society (EAS). Eur Heart J 2011 Jul;32(14):1769-818.
(112) Collins R, Armitage J, Parish P, Sleight P, Peto R. MRC/BHF Heart Protection Study
of cholesterol lowering with simvastatin in 20536 high-risk individuals: a
randomised placebocontrolled trial. Lancet 2002;360:7-22.
(113) Yusuf S, Peto R, Lewis J, Collins R, Sleight P. Beta blockade during and after
myocardial infarction: An overview of the randomized trials. Prog Cardiovasc Dis
1985;27:335-71.
37
(114) Yusuf S, Wittes J, Friedman L. Overview of results of randomized clinical trials in
heart disease. II. Unstable angina, heart failure, primary prevention with aspirin,
and risk factor modification. JAMA 1988 Oct 21;260(15):2259-63.
(115) Ellis K, Tcheng JE, Sapp S, Topol EJ, Lincoff AM. Mortality benefit of beta blockade
in patients with acute coronary syndromes undergoing coronary intervention:
pooled results from the Epic, Epilog, Epistent, Capture and Rapport Trials. J Interv
Cardiol 2003 Aug;16(4):299-305.
(116) Fox K, Garcia MAA, Ardissino D, Buszman P, Camici PG, Crea F, et al. Guidelines on
the management of stable angina pectoris: executive summary. Eur Heart J
2006;27:1341-81.
(117) Dansk Cardiologisk Selskab. National klinisk behandlingsvejledning. Kapitel 29.
Hjerterehabilitering. København: Dansk Cardiologisk Selskab; 2014.
38
Bilag 1: Indikatorer og standarder for Dansk hjerterehabiliteringsdatabase for patienter som påbegynder et
hjerterehabiliteringsforløb
Indikatorområde
Deltagelse i hjerterehabilitering
Arbejdskapacitet
Indikator
Type
Standard
1 a. Andel af patienter der deltager i hjerterehabilitering blandt alle patienter med iskæmisk
hjertesygdom, indlagt1 på en kardiologisk afdeling
Proces
Mindst 35 %
1 b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som er vedholdende, blandt deltagere i
hjerterehabilitering
Proces
Mindst 75 %
2 a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som gennemfører mindst 80 % af de
planlagte træningssessioner
Proces
Mindst 70 %
2 b. Andel af de patienter med iskæmisk hjertesygdom som modtager træningstilbud i
sygehusregi, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest
Resultat
Mindst 80 %
Mindst 60 %
3.
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved indlæggelsen 1 forud for
rehabiliteringsforløbet, der er ex-rygere ved afslutning af forløbet
Resultat
4.
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som har modtaget diætbehandling 2 v.
klinisk diætist/cand.scient. klinisk ernæring, ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet
Proces
5.
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af
hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l eller 50% fald
Resultat
Mindst 60 %
6.
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af
hjerterehabiliteringsforløbet har konsultationsblodtryk <140/90
Resultat
Mindst 70 %
7.
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved indlæggelsen1,
som ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes
Proces
Mindst 90 %
8.
Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er screenet for depression ved
afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet
Proces
Mindst 80 %
9.
Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom i trombocythæmmende behandling ved
afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet
Proces
Mindst 95 %
Statin-behandling
10. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er i statin-behandling ved afslutning af
hjerterehabiliteringsforløbet
Proces
Mindst 80 %
Betablokade-behandling
(uden hjertesvigt)
11. Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er i betablokkerbehandling ved
afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet
Proces
Mindst 80 %
Rygning
Diætbehandling
LDL kolesterol
Blodtryk
Screening for Diabetes Mellitus
(DM)
Screening for depression
Antitrombotisk-behandling
Endnu ikke
fastsat
Ved sammenligninger over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordelingen af en række prognostiske faktorer: Køn, alder, LVEF, kendt DM, uddannelse, civilstand.
1
2
Og patienter med stabil angina pectoris med KAG i ambulant forløb, uden indikation for PCI, men fortsat medicinsk behandling. På hold eller som individuelt tilbud
Indikatorskema: DHRD 5. april 2013