1. No category

Korf ~islorisk oversigf
over havebrukets og gartneriets utvikling i Bergen.
L urbcidcl pna fornnlcdning a\' Bergen:; Gartncrforening
\Cd
W ••'1. SC 11 J E LOE g lJ P ,
IH~l{Ol~~
aui:-.:11. WA:R0S llOKTRYKKERI.
1910.
GARTNERNES LANDSM0TE
BERGEN 1910.
0R det 13de aarhundre<le befattet man sig kun litct
med havedyrknin~ her i Norge. I de reldstc norske
love - Frostatingslovcn, Gulatingslo\'en og Bjarkoomtales irra.sg ad'> (urtehave
rctten (den gamlc bylov)
cllcr kjokkenhave. cgentlig blot indhegnct grresmark), lau kiigu ri\ (lokha\'e) og hYan11g-ar\> (kvann, angelica). Man dyr
kct <lengang lok, kvann, kaal, ebler og humle .
.\\en e.J!entlig hai•ebruk er neppe kommen igang her i
landct, forend dct blc\' indfort av munkene \'Cd klostrene;;
oprcttelse, der tok sin begyn<lelse i forstnin!ten a\· det 1J<le
aarh. For samtligc munkcordner var havedyrkning iastsat
som ordenspligt og ho\'edbcskjreftigelse, og ved allc klostrc
fandtes der mindst en, ofte flcre haver, som blev dyrkt:!t med
stor flid. De norske klostres forste beboere bcstod utclukkcndc eller for en vresentlig del av utlrendinger. isrer
engla.!nderc. Dissc s"kte med held at indfore og akklimatiscre
mange nyttige vrekster, dcr hjemme hos dcm d) rkedcs i
haverne, men som endnu var ukjendt heroppc. Munkene::e\.;scmpel er selvfolgelig bleven efterfulgt ai kongerne o~
stormrendene paa deres kongsgaarde og herresa:ter, sencrc
av jordbrukere og bybor1.1;ere. Efter klostrcne~ oprcttclse
utviklet havenesenel sig sterkt i landet. Som et bctegnende
bcvis herpaa kan anforcs, at Magnus Lagabuters nyere
landslov (127-l) og bylov (1276) nrevner, forukn de i den
reldstc lm·givning omtaltc lla\·cr, ogsaa eplagar~ (fru~thave,
F
'
6
egentl. eblehave), ncepa - ertra - ok bauna - reitr (nrepe-.
erte- og b0nneseng) 1). Endnu den dag idag findes i Norge de mest utstrakte
og med den rigeste flora og de bedste frugter forsynte
haver paa de steder, hvor der i fordums titler Jaa klosterhaver. Bergen hadde i middclalderen 5 klostre, og levningerne av de fleste av disses haver har eksiste ret like til de
seneste tider.
Munkelivs kloster, stiftet 1107 -1110, laa i det nuvrerende
"Klostret". Dets have strakte sig fra ,,Klostret" nedover
mot Puddefjorden. 1608 fik en borger i byen bevilling til
at ,,indlukke og indplanke en plads, nedcnfor ,,Pratebommen"
mot sj0en, av den jord og eiendom dcr ligger ti! Munkelif
kloster" 2). ,, Pratebommen" laa om tr. ved ,, Halvkanden" _
I 1635 nrevnes en have ved Munkeliv, og i 1674 berettes>
at der nedenfor Munkelivsgaten (nu Klostergaten) mot N0stet
fandtes endel haver:i). Disse \'ar muligens Jevningcr av den
gamle klosterhave. En rest av denne findes cndnu bak det
nuvrerende aldershjem (tidligere hotel ,,Skandinavi"); men
for et par decennier siden hadde den hervrerendc have en
meget stor utstrrekning og naadde helt ned til N0stcgaten. Nonneseter kloster blcv anlagt ca. J 150 og var bcliggende
paa Lungegaarden ved Store Lungegaardsvandet. Klosterhaven strakte sig langs nordenden av Lungegaardsvandet
o~ indtok rimelig\ is ogsaa endel av den nuv<erende Assistentskirkegaard. Jalfald herte tidligere til gaarden en stor
have, der Jaa s0ndenfor denne og forsvandt, da bygningen
i begyndelsen av 1890-aarene blev nedrevet, og paa dens
og havens grund opf0rt et kompleks av huse.
.
jonsklostret, oprcttet ca. 1150, laa straks indenfor
Sm0rsalmenning med kirken paa h0iden, og klosterbygninIJ
Jfr. P.A ..\lun:c/J: ,,Del norsk<• folks historie" If lOIR
(2den utg.). s. 154 f.
ii Norske ,\\al(asin II• .!79"
·') N \\al(. II 199, 511>.
l11nl!,rs klostcrhistori~
7
gerne sondenfor disse paa den flate strrekning langs den
nuvrerende Markevei. I 1552 blev til raadhus (der dog ikke
kom istand) utlagt Jonskirken med kirkegaard og et stykke
jord, hvorpaa der stod en ,,kaa/hage". Dette stykke var
134 al. Ian gt og 84 al. brcdt 1). I 1582 ncernes en ,, kolgaardtz grundt" ved den ostlige ende av kirken 2). Paa
denne kant laa tidligere mellem Taarnsmuget og Markeveien
en storre ha,·e utvilsomt en leming av den gamle
klosterha\·e -. indtil dennc i 1871 blev bebygget. I ha,·en
var et meget stort lysthus, der blev flyttet ut ti! og gjenopfort
paa Nygaard. Domikanernes eller Pr(edikebredrenes kloster, stiftet ca.
1230, laa ytterst paa Bergenhus, omtrent ved det nuvrerende
Bontelbo. Dets have rnaa for lang tid siden vrere inddraget
under frestningsverkerne. Maaske kan efternrevnte ha\•er
va:re minder om klosterhaven: I ,,Confirmats paa en contract· imellem Jens Bjelke og Bergens borgere" av 1639
nrevnes ,,den Lille have i Buntebol" ;j). I 16-tO var under
s,·erresborgs klippe mot nord nogle vaaninger, hai·er og
sjoboder ut mot vandet, ,,som da blev kallet Bundtebuld" 4 ).
Under Sverresborgs klippe laa i 167-t ,,obristens have med
skj0nne vrerelser, frugttrreer og urter herlig, og paa den
syndre side af graven er en omgang af piletrreer og strax
derhos slotshaven" 6). Denne var sandsynligvis en av de i
16W nrevnte haver. Franciskaner- eller Mirzoriterklostret, oprettet i midten
av det t 3de aarh., var beliggende paa den nuvc.erende
katedralskoles tomt.
Da kirkerne paa Bergenhus var bleven nedrevet l 531 av
lenshcrren Eske Bilde, forlagte biskopen sin residcns til
Munkelivs kloster. Octtes kirke benyttedes som katcdrall)
N. Mag. I. 586.
J)
Norske Herredags-Dombol,!cr 115781, s. IH
Norske Rii;sregistranter VII. 'i.51 ,
'')
'l :-.: . Mag. 11.
•)
ltiid
s. SJ!.
sz~
29.
s
kirke, indtil den og klostret i 1536 blcv opbnendt av
lensherren Thord Rod. l\u flyttet den iorste protestantiske
hiskop i Bergen, Oeb/e Pederssgn (t 1557), bispeboligcn ti!
franciskancrklostrct, der efter reformationens indforelse stod
ode, og dettes kirkc, Olavskirken, den nu,·rerende Oomldrkc. ophuiedes til ::;tiftets katedralkirke. •
Blandt klosterhaverne i Bergens by utmerket sig isrer
f ranciskanernes have. der paa reformationsriden og scncre
ikke hadde sin like paa disse kant~r. Ved det gamlc klostcr
forcfandt hiskop Geble vistnok en have, men som han
imidlertid bragtc i bedre stand; thi Edvard Edvardscn beretter
herom i sin ,,Bcrgens Bcskrivelse":
.,I Ian lod og anordne en saare skj0n have baade til
frugttrreer, u rtcr og blornster, hvorudi han havde sin syndcrlige lysl og denil lod forskrive alle slags trreer af Tydskland,
saasom vmtrreer, rehletrreer, preretrreer og kirsebrertrrecr.
tlan holdt en mand vcd navn Adrian, fod i Flandern, alenc
for urtchavens skyld, og gav hannem og hans hustru, som
var sal. mr. Geblcs kok, deres runde aarlige Ion. Denne
urtc~aardsmand l<la om sommeren udi haven og \ ogtcde
hcnde, og havdc god opsyn om vinteren, at urterne ei
forginge. .la han havde saadan behagelighed til urter, og
forundrcde :;ig paa Guds godhed og nrervrerclse dcrudi, og
takde herligt og viseligt derom, saa at, saa tit han enten
drog i '1sitcits cller \'ar hjemme. da tog han altid herbarium
111cu ::;ig, og naar han fandt nogle urter, da lci~de han
dennern i urtehogen hos hver urtes figur. I-Jan havde og
en stor lyst til et vintrre, som han havde, og cndog vin
druerne kunde ikkc rnodncs her for den stakkede scmmers
skyld, <la tog han dog de umodne vindruer og hang dcnnem
over sit bord, og lod fre111mede folk se, at vindruernc kunde
o~saa voxe i Norrige. Men strax han d0de, forvisnedc vintra:et. ligesom dct vi lde have s0rget for hans skyld" 1).
1)
:>;01sk~ ~a111Ji11l!~r
I
20 ll
I hbpeharen fandtes ::,aalt!dcs. toruten irugthan.!. tillike
Der <lyrkedes cble-. p<cre·, og
blom~tc1 - og urtehan~.
ki!"5l!brertrceer; men alle disse frugltrrer \ar utvilsomt kjcndt
her allerede i middclaldcrcn. Der var ogsaa plommctra~er
i hispeha\'en. Detle ire11114aar tydelig a\ f0lgcndc bl:retning
hos Ahsalon Pedersson under 22. april 1571: ,,Wart 111url'n
p;1a Do111kirkegaardcn forhcdrit, oc tagit afi dc:n muer vdc11
for Bi::'h~aarden mder plomerran (plommetrreernc) stccn til
1
Ht forbe<l re. ophoge og kile den andl.!n meedt" ). Saadannc
har man ikke tidligere iundet omtalt i de norske haver. I
del helc tat interesscrte bisl«Jp Ocble sig varml for ha\ cdyrkning, og han syslet endog med botanik. I Ian har
m~e.ct ;g bidrat ti! havcbrukcts utvikling i Bergen, og bispcha\'e11 hrevdct i tang tid sit ry som den yppcrste i sit slags
ikkc alene her i byen, men ogsaa utenfor denne. Bispcns
intcresse for havedyrkning har rimeligvis forplantct sig til
andrc gcistlige. lalfald var hans pleieson, .ibs11!011 Pedersso11,
en iyn~ havedyrker. Han fortreller saaledcs i sin kapiteisho~.
at han og hans hu:;tru rar i :;in kaalhave lan~fredag (7de
2
april) om eftcrmidda~en for at ::;aa ,,kaalfred" (kaalfre) ).
Ogsaa andre prestcr sees at ha hat sine haver i byl!n.
Under reguleringen efter branden 1640 nrevnes Korskirkcns
.sogncprcsts havegrund. I 1600 blev en ,,[;ra!shavc", som
biskopen hrukte. utlagt til kirkegaard, da denne var for
Ii ten :1).
I hiskop Niels Nam/11/js tid (1665-1711) gir Edvard
Edvardsen 1olgende bcskri\'else av haven:
.,Paa dl!nne kirkegaard (Domkirkens) er ved den sondre
side bispens residens og gaard, et herligt ston hus av sten.
med adskillige kieldere under og ved siden, samt stuer,
stt.!gerser og kammere og ovcntil med store og hcrlige sale
og kammerser vcl forseet, lworhos ligger en besynderlig
t)
N. Mal(. I
'l :'\.
3)
~la.I!.
41"
1. 2.76.
N. Rigsreg. Ill
ltlJ.
10
rar og kostt::lig lysthave, med allehaande rare urter og tnccr,
desligeste fiskepark, som vores itzige velbyrdigc og hojrerverdige hr. biskop, doct. '.'Jiels Envoldson Randulf, foruden
anden stor bekostning paa bispegaarden an\'endt, ha\·er og
ladet fundere, og iindes i denne O\'er al maade skjonne og
hcrlige have allehaande urter og deilige trreer af fremmcde
lande forskrevne, saasom figen, vindruer, kiistanje, korender,
peber, laurbrer oil, anare slige rare trreer, hrnraf udi \'arrne
aaringer godc frugter a\les. I 6H lod han ~rre den med et
dejligt lysthus og adskillige gipsiske billeder om de fire
tider (aarstider) og store urtepotter, fra Holland forskrl!vne,
saa des mage ikke finnes i Bergens stift. Ovenfor den
sarnrne imod bjcrget er en skj0n grresgang og en skjon
krat af hreg og andre trreer" (Bispeengen) 1 ).
Allerede i biskop Gebles tid blcv der, som ovenfor
nrevnt, dyrkct vindruer i bispehaven. Senere er tilkommet
andre sydlandske frugter, saasom figen, kastanjer, korentcr,
Jaurbrer etc., ja cndog dyrkningen av peber har man \'O\'et
sig paa. - Lysthuset mevnes 1760 og en karudsdam 1776.
For endcl aar siden blev den store have, som fandies
ved katcdralskolen, utlagt til ,,tumleplads" (den nedre del).
Sandsynligvis var ogsaa den have, som laa paa den anden
side av gaten og tilhorte den tidligere rektorbolig, en le\·ning a\' kloster- eller bispehaven Det samme har maaske
desuten vreret tilfreldet med de tidligere - h\'Oriblandt den
store, saakaldte Hjortdalshave - til rektorhaven stotende
og mellem Kong Oscars og Allehelgens gater beliggende
hm·er. Thi efler alle beskrivelser at dommc synes Franciskancrklostrets have eller den senere bispehave at ha va!ret
meget stor og strakt sig cemmelig langt nedover 11191 Lille
Lungegaardsvandet 2).
Foruten de ovennrevnte er det vanskelig at avgjore,
l)
~)
N. Mag. JJ . 521.
Jfr. wgnln!(cll a,· Bergen
icldstc tider Iii nu1iden".
rm ca. 1580
i Yngvar Nit /.,,·n.1 ,JI< ritcn fra de
f
j
fy
J
11
lwi "ke andre frugter og planter der er ble\'cn dyrket i
klosterhaverne, da kilderne tier derom. I sin urtcbo~ a\'
I 546 sier imidlertid Henrik Smid, at rabarber dyrkedl's av
Franciskanerne; men meto<len holdtes hernrnclig. Dette har
vel ogsaa. vreret tilfreldet i Bergen. Dyrkningen av asparges
har man derimot neppe kjendl saa tidlig. F0rste gang. jeg
har paatruiiet denne plante under kultur i Bergen, er i 1762,
da der, ih,,lge ,,Regnskab angaaende Bispehaven i Bergen
175 l 1778" 1), lltbetales sr. joch. Jordan 2 rdr. for 300
a:::pargcsplanter, som dette aar var bleven nedsat i haven.
Da munkene var middelalderens lreger, er det selvfolgelig.
at disse har ~yrket urter til medicinsk bruk i sine haver. I .'V\agnus Lagab0ters bylov av 1276 nrevnes konf?ens
ep/agard. Sammc konge hadde desuten en grasf!ard eller
kjokken have i nrerheten av kongsgaarden paa 8ergcnhus.
Edvard Ed\'ardsen fortreller nemlig: ,, 1275 byggedc kong
Magnus Lagab0ter i Bergen i sin lysthave et skj0nt kapel
og· lid en kirke" !). I sluttcn av det l 3de aarh. haddc kongchu:;et saaledes baade frugt- og kj0kkenhave i Bergen. Benrernelsen grasgard gik efterhaanden over i kaalf!ard,
og senere i kaaihave, utvilsornt fordi kaal spilte en stor
rolle i Bergen i reldre tid, og dette begrep utvidedes til at
bctegne i det hele tat en l<j0kkenhave 3).
Bergen hadde i aarhundreder vrerel betragtet som rigets
hovedstad. Men under Haakon V Magnussen (Haalreg)
1299- l J 19 flyttedes den kongelige residens ti! Oslo og
senerc cil Kj0benhavn. Kongens eplagard omtales sidste
gang i 1316; og senere nre\11es ikke de kongelige haver.
lstedetfor dem fremtrrer slotshaverne, der benyttedes av
lensherrerne og. efter enevoldsmagtens indtorelse i 1660, av
kommandanterne paa Bergenhus. I 1604 laa en ,,abildhave"
l) I Rigsarkivet. Trykt i Peter Nov/J.:s •• Samlinger til havebrugl'ts historic i
l\:orge'", s. Z19-l22.
~)
!I;. Sarni. 1.
4~.
'J O. Ola/sen : ~Ha\l!dyrknin11 i Bergen i ;eldre
tid~. · s. S-:;
12
paa Bergenhus straks nedenfor Sverresborg, dette er rimcligvis
den gamlc slotshave 1). Denne nrevnes 1629 og 1646.
I 1649 og 1652 sees der at ha vreret en brond i Slotsha,·en 2).
Ved siden ai munkeklostrene har 'istnok ogsaa lyskeme,
med hvcm Bergen allcrede i det 12te aarh. stod i en lh·lig
handelsforbindelsc, og som senere kom til at spillc en saa
dominercndc rolle i bycn, O\'et indflydelse paa havcdyrkningcns. ulvikling. Bak gaardene paa Tyskebryggen hadde
de hanseatiske kjobmrend ialfald ,,-kaalhaver", der strakte
sig op imol 0vrestrretet eller 0vregaten. Der omtales
trreer i flerc av disse have(i). Ogsaa oven.for dennc gate
1
var der kaalhaver, som blev leiet av tyskerne ). Men ister
har vcl /zoL!mndeme bragt interessen for havestcl med sig;
thi liolland var dengang et memsterland paa havedyrkningcns
omraade. Disse fik i 1H3 sin~ f0rste Stabile pri,·ilcgier til
at handle paa Bergen, og et minde om deres \'irksomhed
her har vi i I lollcendergaten. Av de foreliggende beretninger fremgaar det, at dcr i
Bergen har \'<.crct drevct ikke saa lidet havebruk i a:ldre
tid. Paa den o\·cnnrevnte tegning av Bergen ira omkr.
1580 sees ogsaa en mrengde haver i byen. 13ergens milde
vintcrklima har ,·el ogsaa begunstiget dyrkningen a\' ha,·e,·ckster.
Allcrede i slutten av det 13de og begyndelscn m· <let
t-tdc aarh. iandtcs. utenfor kloster- og kongsha\'ernc, og~aa
andre frugt- og kjokkcnhaver i Bergen.
lfolge kg!. ordre blev 1565 en:lel sjoboder og husc 1
Dregf!ell utlagt til grunde og kaalgaarde.:.) I 1607 bcrcttes,
at garperne (tyskcrne paa Bryggen) hadde tilforhandlct sig
llOi!Cll haver mcllcm Slottct og Bryggen (altsaa i Dreggcn),
l)
'I/. l<IRsrcg. IV. i6 .
r,)
=" · l~1gsrci.(
.) Orn Slo1s//ar1'11, sc roronig und~r IJ0111ikanerncs k!u.,tPr.
567 ui.: Soll.
11; Mag. JI
~)
~) N .'I.I•)· I. 4RJ.
I.
Hl .
13
1
hvilke de formentes at ha forbrudt til kroncn. ) f 16-J9
omtales ,,de grunde udi Dreggen, langs med Slotshaugen
ug indtil de Rosenkrandsers grunder" og ,,Frants Hofmeyers haugeplads ti! den brnnd, som bliver fremdclcs inde i
Slotshaugen" .2) I D reggen og paa almenningcn var der
1
I 6H urte- og kaa!haver bak nresten de flestc huse.: )
Dregsalmenningen blev utvidet efter branden i 1702. lfolge
llilbrandt 1\t1~11er 1 ) indtokcs et start stykke av dcnne av
z1·sthat'fr, som tilnortc adskillige der j k\'artalet bocndc folk;
do~ kunde grundenc ikke bebygges. - Ha,·erne blev i t 889
utlagt ti! offentlig passage.
Ved gavebrev av 14de rnai 1600 skjrenket kong Kristian
IV borgermestre og raadmrend i Bergen til cvindclig cjendom de grunde, der laa paa den nordre side a\' byen og
tilforn hadde vreret brukt til byens fremark o~ av tidligere
len~herrer paa Bergenhus var bortlciet til kaalhai1cr.b) Disse
grunde maa ha liggct i Sandviken utenfor lille Sandviks-
el\"cn .
I I S27 hortlejer sogncpresten til ,\\ariakirken ti! en kjobmand og hans efterkommere en av kirkcns kaal.l!aarde,
ut\'ilsomt Stolen beli~gende paa l\opcrcn (Kopren)
kapitcl ti! sarnme
Bergens
lejcr
1532
hus
Annes
St.
ovcnfor
kjubmand en kaatgaardstoft ,,udi" Koperen ovcnfor Mariakirkcn.'; 1 Edvard Edvardsen (1674) fortreller, at hak Mariakirken ,·ar 6 tvergater cllcr smug; nogle gik op ti! ,.bjcrget",
o~ nogle op til Ste/en forbi Stenkjrelderen, hvor dcr stod
iila:ng 103 smaa huse for fattige folk, .,indmrengct" med
kaa!haver. Lrenger indc paa 0\'regaten (omtr. ,·ed \'etrlid~almcnning) ,,bagentil mod hjerget" Jaa en star dcl kaal-
1) :o\ Ri)(sreg. IV. 21X.
467.
) Jhid.
') N. ,\\ag. 11. S26.
•) Sarni. til Bcr)(ens bl'skrivclst! (17bl) i N. Mal!. m
') N. ,\\ag. 11. 274.
J ~ ,\\a;;. 1. sn og 57'1
x.
SOI>.
14
haver og smaa huse for fattige folk. 1)
Levningcr av disse
findes tildels endnu.
1484 omtales en kaalgaard ved Bryggesporden.~)
Saa lidlig som i 1307 nrevnes en Bjarnegaard i Sularastr<Etet eller Skostr(l!fet med badstue og kaal1taard. Skomakernes kaalhaver om tales ogsaa 1559-15()0. I t 510 laa
der kaallza;::er med grund og hus mellem Skomakerstr<etet og
Hollamderstrcetet (1 KOJ'$kirkens sogn), 39 alcn i utstrekning.
likeledes i 1570 I 1674 gik fra Skostrretet en bakgate,
h\'Ori der ,·ar 12 huse og haver. I 1563 fandtcs en ,,kolhage" i Hollrendergaten.~)
I Edvardsens tid var dcr ved den gate, som strrekkcr
sig rra Domkirken indad Marken til ,,Porten" (Stadsporten),
paa den m.ot fjcldet vendende side 27 husc med 16 urtehaver:1)
Det er sikkerlig rester av disse, som findes i Daneker!
Krohns og Sander Kaaes stiftelsers haver og andre private.
som ligger i dette strok.
I 1590 srelges fl ere kaalhavegrunde ved Skiven. Den
ene, der var 40 norske alen lang og 34 al. bred, grrenset
til Bispehaven. Den anden var 47 1 2 al. lang og strakte sig
,,op under det blaa berg under fjeldet" !•)
Kaalhaver om tales ved Domkirken 1S83, 1625 en have
vcd St. Katarinre hospital (paa den tomt, hvor totalafholdsforeningen og juryen nu har sit lokale) og 164H ved Broen
(Domkirkegaten).'1) Ved Domkirkealrnenningen, der strakte
sig fra Lille Lungegaardsvandet ved Manufakturhuset (Tugthuset) og op til fjeldet forbi Bispegaarden, var der i 1702
beliggende endel haver.;)
I AllehelgenSf!ale, der strrekker sig fra Raadhuset ind til
I) '1 Mag. II. 52S og ~lli.
l) Oiplornatarium Norvc)(ku111 IV. 99A.
3) Dipl. Norv. II. 88. IV. ROS o)( VI. 805. N. Mag. I. 2Z5 og :i9.>, II Sl4.
l) N. Mag. JI. Sl2.
'') Ibid. 176
H) N. Rigsrel(. JI. 527, IX . 70. N. Mao:. Jll.
1) ;-.<. Mag. ll .ios 109.
J
15
\
Lungegaarden, laa i 1674 adskillige u.ne- og kaalha~·er paa
begge sider, dog de flestc paa h0ire side bak husene mot
Ulle Lungegaardsvand. 1) Ved dette paatrreffer man kaalhaver allerede i 1583. Den grund paa Lungegaardcn, hvorpaa pageg0istangen, dcr benyttedcs ti! skiveskytning, stod,
blev i 1599 utlagt til kaalhaver.
Edvard Edvardsen (167 4) beretter, at .der bak og omkring Raadhuset laa endel haver og smaa huse ned mot
Lille Lungegaardsvandet. Og at skomakeme hadde deres
boder, i to lange rader, og nogle haver nedc ved dette
\'cilld. 2 )
Ogsaa paa Strandsiden eller Nordneshalv0en fandtes en
hel del haver saavel nedover mot Strandgaten som mot
Nustet.
Den haug, hvorpaa ,,Corps de Garde" senerc blcv opfort, og som ligger sydost for Fredriksberg, kaldtcs tidligere
,.Klokkerlzaugen". Iler var nemlig i fordums lid en have,
hrnri der hang en litcn klokke. Med denne blev, sommer
som \'inter, ringet hver n.orgen og aftcn samt paa ting- og
raadstudagene. Men i 1650 lot borgerskapet i Nykirkcsognt!l, paa egen bekostning, opbygge et vakttaarna). - Ved
,,Cotps de garde" ligger cndnu endel private haver ned mot
Lille Markevci. - l 1630 berettes, at der til Murn1 ell er
Nosenkmndsgaarden altid hadde hent en have og et gaardsru m baade oven- og nedenfor den.') 1609 nrevnes tre ha5
ver ned mot Nostet, og i 1618 fire nedenfor ,,Pratebommen" )
mot Strandgaten.
I 1609 blev en have og anden b) going utlagt til ,,munstcrplads" (Engen). 1625 laa der en have i det nuvrercnde Fortunen ,,ut mod m0nstrepladsen", og i 1636 omtales 2 haver
nrerheten av ,,Munsterpladsen". I Stokkebreksmuget, der
I) N. Mag. ll. 52.J.
') N. Rigsreg. II. 527. N. Mai:. 11. 11>'1, 518 og 519.
N. Mag. II. 215 OJ{ 511>.
•) N. Mag. I. 209. anm.
•) I\..\lag. II. 28-0, 2Q.f
1)
J
16
gaar fra .\i\arkc\'cien ned til Engen, var der i 1674 noglc
haver hak husenc. Vcd Engens nordre ende \'ar Kalmarhave11 beliggende, og i 176-J omtales borgermcster Smit:;
havchu:.-, <ler blev reddet i branden 1702, paa den \'CStlige
side a\' pladscn. 1)
I 1600 hie\' kaalgaardene i Sydnes og hedenfor Jonsvoldcnc (altsaa ved N0stet) nedrevet cfter kgl. bcfaling.
1764 fandtcs i Dokken en lystl{aard, hvortil rirncligvis har
=
hort en havc.2 )
Bland! borgemes lzm•er var der mange, som syncs at
ha Va!rct ulstyret paa dct bedste efter tidens lejlighel. Saalcdcs fort<.eller Co1fitz Braem 1 sin .,Reise i Norge", at han
den 2-tdc juli 1673, efter at ha overvreret gudstjenesten i
Domkirkcn, fu lgte med vicekansleren, Johan Fridc!lrich M;1rschalck, og pnc<likanterne for at bese generaltoldforvalter
Hans Chrisroffl'!'sens (/ljorts) have.8 ) Denne maa folgelig
ha vrerct hctragtct som en scvrerdighet i hyen. Hjorts hus
laa likeovcrfor Raadhuset, altsaa enten der. hvor fodselsstiftdscn nu er, eller maaske snarere paa den andcn side
av gatcn. hror brandstationen nu befindcr sig. Den bekjendtc iilosof Henrik Ste;f/ens. der under sit ophold i Bergen 1794 bo<lde i den senere ,,stiftsamtmandsgaard" 1 som
den gang var ct gjestgiverstcd, fortreller, at ha,·cn var ,, noget
u<lordnet", Denne, der var meget stor og strakte sig ncd
mot Lungcgaar<lsvar;dct, er nu fuldstrendig bchygget.
Digtcrcn Carsten Hauch, der i 1790-aarcnc som gut
opholdt sig i Bergen, lwor hans far var stiftamtmand ti!
1:-:oJ, hcrctter i sine ,,Minder fra min barndom og ungdorn",
at den nuvcere11de fodselsstiftelses gaard dcngang ejed-cs a\'
en rik kj0hmand Cappe, medinteressent av firmael Cappc &
Schnelle. Til ejendommcn h0rte en stor have, hvor dcr i
et litct taarn var opstilt ct stort ur, dcr intercsserte den
I) N. Rii.(srl'g. IV. MO, VII. !JO. ;-.I. Maj\. II .10R,
i\\ai.(. 11. 179, Ill.
") :-; .\\al(. II 170
t)
~.
~3~
~IR.
Ill. 191,
';()</.
17
un!!e Hauch mest i dctte hus. Taarnet med un.:t stod der
Det saakaldte ,,Cappevcrk" gnnr
endnu i 1870-aarenc.
endnu den dag idag, og 111n11 kan daglig hore dets klokkesla!! paa sykehuset, hvrntil <let er flyttet. Hauch mcddeler
desuten, at kjubmand Cappc haddc ejet en prre~tig tcrassciormet liave. der laa vcd Kaliarveien. men hvorav han,
undcr sit besok i Hergen I ~M. ikke kunde f nde ::-por.
Denne hare laa under fj eldct i Skh•ebakken, i h\•b n<crhet
Cappc\·eien minder om dens cj er. Over havcporten sto:.1.
Fodsclsstiftelsens nabohu"
,,Fornuielsen efter arbcidet "
(paa h\'is tomt hotel .,Continental" nu staar) cjcdes dengang
av obcrstloitnant o~ gcncrnl\'eimester Hammer og sencrc,
fra 182.1 av stiftamtmand Christies bror, toldkasserer W. If.
Christie. Til dcnne ejendom hone ~11 stor og smuk have,
lwori fandtes et vakkert og sjclden stort parad1sebletrcc, der
vaktc almindelig opsigt. I dct rummelige lysthu::-.. dcr hadJe
hrclvet " loft, var skycr malct i takel. og jagtpartier paa vceggcne med iigurerne i rokokkodragtcr. Doren og sprosserne
i vinducrne ,·ar fori~yldt. Chri"fie <lode i 1~72. og cjendommen frailyttedes dee ful~cnde aar a\' iamiljen, hvorelter dct
tidligere hotel ,,Nordstjerncn" blev opf~m paa dens tomt.
Apotekerne her i Bergen liadde i lidligerc tid sine CJ.?lle
/wver, lwa<l der vcl var en no<lvendighet for dyrl<ningen av
111Pdici11ske planter. Den forste, hvorom dette berettes, var
Cornelius Jansen de Lan.J!e uv hollandsk slregt (f. i Berp.cn
1613 t sammesteds 16.'G), dcr meddeltes apotekcrhe\'illinl!.
2dcn oktbr. I 630. Hans ha,·c synes at ha ligget paa skraaningen fra Hal\'kandchakl<cn ned mot 0:ostct Iii i mcrheten
av Sukkerbryggen. og hans hus paa Marke\'eien t<et vcd
Mun:!n.' )
11
:-.; Rh:s1eg. IX . 70.
:-; , ll\:IJI. 11 .?O.'\ og 2
I\.
18
Apotckcr de Besches have, senere Maartmannshaven.
Ved reguleringen eiter branden 1702 blev dct bcsluttct
at anlregge en bred kommunikationslinje fra Fredriksbcrg
ti_I Lille Lungegaardsvandet. Denne skulde lope med en
bredde a\' 75 alcn mellem de 2 Blaues lia1·er (Apotekerhaveme, som H. ,\\eyer 176~ kalder dem) t1l ·vandet, saa at
passagen til dette blev fri og aapen. Ejeren av disse havt!r
maa ha \'CI!ret assessor Henrik Blatt, som var den rorste
politimcstcr i Bergen og fratraadte embedet 1701. Hans
hus var der, ll\'Or Loveapoteket nu lig~er. 1 ) Han er formodentlig den samme som den Henrik Rladt, der Ste iuni
1680 fik ap0tekerbevilling og i 1688 solgte sit apotek med
privilcgium til Johan de Besche, som medde ltes bevi lling
som apotcker 1 Bergen 17 de mai 1688. Han var av nederlandsk herkomst, men kaldtes ,,en svensk mand", fordi familjcn var kommcn her ti! Jandet over Sver ige, og d0dc f'=>r
1712. lian kaldte sit apotek Svaneapoteket. 2) Da sonnen
Johan Peter de Hesche, fodt 1703, var ganske ung ved farcns dod, blev apotekct bestyret \'ed provisor, indtil ha11 i
1730 hadde underkastet sig farmaceutisk eksamen i Kjobcnham. Efter hans dt>d 17-16 blev apoteket drevet ved provisor. Delle O\'ertokes 1162 av s0nnen Johan Cari de
Besche (f. li37, t 1787). I sit ekteskap med Bergithe
Carharine FastinR hadde han en <latter Alida Marie de
82sche t-f 1789), der blev gift med apoteker Kristian Fredrik ,\'eblung, som i 1796 solgte S\ aneapoteket til Bull.
Deres <latter ektede Kristian Hansen Maartmann, der saaledcs blcv ejer av de Besches have, hvorpaa han fik skjo~e,
Denne fik eher ham na.rnet
tinglrest 22de juni I 02
Maartmannshaven. Efterat en del av ejendom men var bleven avhrendet i 1881 , blev resten solgt t 891 av frk. BerI)
~J
.~.
Mag. II. 405, 41<1; Ill. HI, HO, 509.
/111g111 W. 1'1001/. 1\orges apotekere, Prof. dr. Lu.i1•1g L. LJaar, 1\0 1 .~ke,
~pccielt hcq~Pnske u~olt!kcrc. Disse w kildesknher er henytte1 ti l apo·
t~kerne~ p~r,onnliu
)
19
git/ze Maartma1111s dodsbo. hovedsaklig til Bergcns kommune. Frk. Maartmann dre\ i sin tid handcl med brer og
grontsaker. tildels ogsaa blomster.
Hvorvidt den saakaldte Apotekerhave, dcr uten n·il blot
er den ene av de 2 Hlatlske haver, kom i familjcn de Beschcs
eje allerede i 1688, da Johan de Besche kjopte apoteket a"
Bladt, eller f0rst scnere, kan ikke sies med bestemtheJ .
Den fe>rste sikre efterretning, man har om haven i dennc
slregts besiddelse skriver sig ira 1766, da .. Urtegaard;;nu.ends d0ttrene i apoteker-haugcn" i dette og f0lgende
aar avcrterer havef ro i Adresseavisen. Efterat urtegaardsmrends dottrene hadde ilyttet derfra i 1770, blev de Besch cs
ha\'e iorpagtet av handelsgartner j. Chr. Techen. ')
2
I 1779 gir Johann Christian Fabrrcius ) fol gen de beskr ivelse av haven:
.,Apoteker Debeches have li~er like \·ed byen. Den er
maaske en av de anseligste i Norge. Han dyrker her ikke
alene en betydelig mrengde kjokkenvrekster, men ogsaa forskjelligc officinelle for sil apotek. Hrekker av Spirrea salicifolia var her i mrengde og stod temmelig godt; dog haddc
de hist og her Jidt av kulden og var ble\•en gulagtig. Acer
P:>eudoplatanus og Aesculus liippocastarium var plantet i
mrengde og kom godt frem."
Maartrnannshaven laa paa den nuvrerende Ole Bulls plads
med nrermeste omgivclser: De tomter, hvorpaa hotel .,Norge"
og ,,Grand Cafe" nu staar, endel av parken og Torvalmen ningen. Den straktc $ig ira Vaskerel\-ssmuget, der gik fra
Torvet til Vaskerelvsgaten, og like ned til Lille Lungegaardsvandel, hvorved ejendommen i tidlig~re tid hadde brygge og
nost. j\i\en da LungP-gaardsvandet dengang strakte sig ind
i den nu\'rerende bypark, var der kun et ganske kort
stykke \'ei fra huset ned til bryggen. HaYen \'ar smuk og
i gammel fransk stil med firkanter og triangler sarnt tilklip•J P.
·>
.\''11·1k. Sarni. o
s. ,. , '· in
Hambu rg 177-i. S 1~5
_Reb~ na~h :\on-e~en".
j•r V11 ik. s 105.
20
haven laa der en dam. Paa forpede lindetrreer. Midt
skjelligc stedcr \'ar der opstilt hvitmalte trrefigurer, forestillende nymfer, gcnier og de fire aarstider. Der stod ogsaa
en munk, malet i naturlige fan·er. I havens nordostlige
en~e mot Torvet var der en indgangsport. Huset, dcr hadde
fremspringcndc i oie med srnalere midtbygning, ble\ tlyttet
op til ,\\indc og der zjenopfort. Den anden a\' de Rlattske hai•er \'ar sikkerlig den scncre saakaldte
J\\ohrs have,
dcr grzcnsct like til Maartrnannshaven paa vestsiden og, likcsom dennc, straktc sig fra Vaskerelvssmuget til Lille Lungcgaardsva1Jdct. Mot vest st0dtc den til Vaskerelvsgalen. I
Vaskerclvssmugct var der en ingangsport. Ejendommcn,
l5de rode 110. 41, blev i 1829 ved tinglc:cst skjote a\' 3die
mars solgt av Peder Christensen, ejer siden 1819 (ting!.
skjote av 11 112 ), ti! N. j. Mohr. Baade Christensen og ejeren for ham . .A.dolpll Tecl1cn, har formentlig va:rct profcssionelle gartncrc.
Niels Jorgensen ,\1ohr var fod i Vevlin~e paa ryen 1-lde
januar 1797 og dode i Bergen 31te juli 1875. I 1831 kjopte
han ogsaa 15dc rode no. 75 a med havegrund og kariolhus (tingl. skj0te 15,! 1~31), og i 1832 en ha\'egru:id (no.
76 a) i 15dc rode no. 76 for ..J.0 spd. (160 kr.). i\\ellcm
Mohrs haver laa en strimrnel jord der ejedes a\' olorygger
Maartrnann, og lwor han hadde sit ishus. 1\1ohr dre\ kun
frilandsgartneri o.g hadde en hel del mistbrenkc tor al kultivere pianter Iii cgct hruk. Oesuten hadde han planteskolc
for frugttrreer og prydbuskc samt, efter den lids forhold,
en bctydclig frnhandel. Orontsakerne solgtes mest Iii kurvckoner; men salget foregik ogsaa direkte fra gartneriet og
fra vogn paa Muren, om ikke netop <let hele aar, saa ialfald en lang tid utover hosten og vinteren. Mohr mottok
lrerlingcr for kortere og lrengere tid. Han solgtc sin cjen-
•
21
dom i 1 '60 til Bergcns kommune, og tom1ernc er senere
blcvcn bebygget eller utlagt til gater.
Dynnerhaveo.
Likl!som S\'aneapotekct haddc sin officinelle have ved
Lille Lungegaardvandet, saaledcs hadde Leveapoteket. der
var oprettct red bc\•illing av 24de jan. 1705, en lig11c11dc t<.et
\"Cd Corps de Garde, den saakaldte Dynnerhal'c, dcr uten
tvil har iaaet sit narn efter apoteker Andreas LudPig Dynrzer
(i. i Bergen 1724, t 1779). Da haven. der strakte sig fra
den nu\'rerende Klostcrgate ncd mot Noster, i sin tid skal
ha tilhort Horme Bt!flerflen (-i· 1738), er den rimeligvis kommcn i Dynners eje vcd dc1111es gifterrnaal (17·19) med hins
da11er, Anna Benechen (f. 1719,t 1785). Honne Bencchcns
hu:-i blev sprengt i storebranden 1702, mens hans pakboder
1
med alle hans kjobmands\ arcr opbrrendte ). Han har vet
sadledes vreret kjobmand.
\'ar son a\' apoteker Ludl'ig
Wurtemberg. Han indehacide
Lovcapoteket fra 1725. Delle ble\· bestyret ved provisor, indtil
A. L. Dynner orertok dct i 17·l9. Sidstnre,·ntes son, flonne
Benechen Dymzer (i. liS-1-, t 1811) drev apoteket cftcr sin
mors cfod 1785. I Ian var ugift og testamenterte sit apotek
1828), der meddeltes
til Oeorg Herman Mourad (f. 1793,
be\ ill in!! som apoteker i J 813. Eiler hans dod ar\'ct faren
stadsiysikus Lars i\1 on rad (f. 1762, t 1836) apoteket. Ved
kgl. resat. a\' 15de juli I 29 crholdt han rilladelsc til at drive
dette red prorisor. sarntidig som han maattc nedlregge sit
cmbcde som stadsiysikus og sin medicinske praksis. Dcnnes
cnkc, Charlorte A .•i1onrad, solgte Dynnerhaven i 18H
(tin1'!1. skjote 1 10) til smedcmester Gunder Flood, som forst
hcnyttct den blot til koeng, men senere lot den oparbeide
til have og bestyre av en dansk ganner Seidenfade11. Efter
Andreas Ludvi"g Dynner
Ulrich Dynner (t 1742) fra
·r
I)
:'..:
,\\a~. JI.
41'6
•
22
Floods d~d i 1874- blcv haven bortsolgt i parceller og bebygget. Paa dens tomt ligger en stor de! av den nuvrerende
Skottegate med omgivelser. En leming av Dynnerhaven
findes endnu bak huset Klostergaten no. 16.
Under omtalen ar apotekerhaverne b0r ogsaa nrevnes:
Holms have paa Lille Kalfaret.
Dettc var en stor ha\'e med mange ejendornrnelige, sandsynligvis medtcinske planter fra den bekjendte brigadelrege
Wilhelm Johannes Schwindts (f. 1766 i Kurfalz, t i Bergen
1826) tid. Han ejet gaarden og haven for Lars Holm.
Nygaard.
jolzan Friederich Foswinkel, f0dt i Li.ibbeckc i det
Brandenburgske 1712 og dod i Bergen 1799, var kj0bmand
paa Bryggen. Han blev i 1750 ejer av Nygaard, hvor han
gjcnoptok en reldrc plan om anlreg av en alle. I den
anledning lot han forskrive en mrengde unge lindetrreer fra
Holland. Porat disse kunde bli nedsat paa en regelmres~ig
maate, maatte han paa adskillige steder utminere bjergknau~l!r
og fylde stedet op igjen med jord. Med dette arbeide ,·ar
han frerdig 1753. Derefter lot han hele rejen brolreg~e.
forat alleen kundc bli en behagelig spadsergang, og han
aapnet den til almen a\'benyttelse for byens indrnancrl!.
Efterhvert som bebyggelsen i 1870-aarene trrengte sig utorer,
forsvandt den herligc og av biskop Brun besungne alle.
hvorav der nu kun staar nogle s0rgelige rester igjen paa
I 1753 anla Foswinkel p::ia den ytterstc
ytterste Nygaard.
odde et meget smukt lyststed (Florida) med vakre haveanlc.e~
sarnt et batteri med smaa kanonrr. Over ct av lysthuscne
i haven hadde han med forgyldte bokstaver sat ~om O\'crskrirt: .,For efterkommerne" 1). Dette lyststed blev benyttet
1il festlige sammenkomster. Her feiredes kongens og dron
ningens f0dselsdage; her holdt det i sidste halvdcl av det
• 1 ~.
Mls. Ill HJ II
•
Sagm Of! F.Jss, B~rgcns beskm·el~~. tli2~. $. b'U, 70l ill.J,
.23
1~de aarh. oprettede skyteselskap sin aarlige pr<.emieskytning,
og under den loftede stemning i 181.f gjcnlot stedet av
patriotiske sange og begeistrcdc taler for Norgcs selvstrendighet. ,, Florida" med haven eksisterer end nu i privat eje;
men b~gningen er fuldstrendig forandret.
Fastings 1'\inde.
Ved denne gaard ligger en temmelig- stor have. Den
f0rste grundvold hertil er utvilsomt lagt av den bekjendte
raadmand i Bergen, digteren Claus Fasting (f 17~6. t 1791).
Lyder Sagen;) iortreller ncmli~ om ham, at .,han et par aar
for sin dod bcgyndte at opdyrke en forhen ode strrekning
nrerred byen paa den saakaldtc Sydneshoug. Han havde fra
ungdommen stcdse yndet naturstudiet, men i de senere aar
la~de han sig isrer med l1r og ly=it efter botanik. Ogsaa
kjendte han noget til jorddyrknin~; - intet under altsaa, at
han snart for\'andlede hiint ode og barske sted, der hortc
til byens tagemark og \'ar rettersted, til en \'akker Jiden
gaard, hvor han skabte ager og eng, plantcde buske og
allier. Gaardcn kaldte han 8vre-Mahlenpriis" . - Nedenfor
paa det egentlige Mehlenpris laa allerede omkring aar 1800
endel private lysthaver. - Her bor ogsaa nrevnes Bergens
Mus<Eums have.
Kalfaret.
Straks ovenior Stat:sporten laa lyststedet Tanks Minde,
,,en anst:elig bygning, omringet af en skj0n have. I 1783
blev dette stcd, ved kj0bmand Hans Tank, fra en hreslig
stenhob forvandlet til, hvad det nu er. Et par hundrede
skridt fra dette sted og paa samme side trreffer vi atter et
anlreg, der er et hredersminde for sin stiiter. Det er en
liden, men vakker Jystlund, beplantet og anlagt ved afg.
justitsraad og toldinspekt0r Nicolai Lassen 1799." Denne
blev senere istandsat av kommissionen for omegnens forIJ t.Jd,·afl! a'· Claus Fas1ini;s skrifler med bidrag til
han~
b1o!(ra1 .• s. 6Z.
24
skjonnelse og aapnet for det offenllige. .,Lassens Mimlt"
eller ,,Forskjormelsen", som Jystanlc.egget og~ua er ble\'en
kaldt, eksisterer endnu i en meget forfalden 1i1stand. Tank
\'ar den forste, der i 17$9 og 1790 begyndte at hep!ante
,.e·en med trreer fra Sta1sportcn og opo,·er og at Sa!tlC
ba!nke der. Arbeidet ble\' fcrtsat til Nobben p\' l(alfarcts
da\'rerende ejer l.yder Wentzel .Vicolaysen 1800-1820 1).
P;.ia l{alfaret og i Nobben eller Floen findes en hel del
private ha\'er. tildcls a\' reldre oprindelse. Iler li~ger og:;aa
Lunge~aardshospitalets store ha\'e.
Vetrlidsalmenning.
I aarene 1776- ?'Pi plantet den tyske bry~gckjobrnanJ
Ifenrich Nor111ar1rz en rrekke lindetrlf!er ulenfor slagterbodernc paa almcnningens n0rdre side 2 ). Av dissc staar mt
bh)t ct par igjen. Paa samrne. side laa Otzens ha11e, der
f0rst nylig er faldt for bebyggelsen. Om denne have forta!lles der, at ejeren. der bodde paa den sondre side av
alrnenningen, flyttet om somrneren ind i en i hm en staaende bygning, der saaledes benyttedes til landste<l.
,.Den gode Hensigt'·s have eller .. Loge haven ...
Paa det grundstykke, der for tiden utgjor ,,Den g >Je
Hensigt"s ejendom, fandtes i 1786 et litet raaning"hus o~
bak samme en gaardsplads, hvortil stOtte et par uthuse. en
hon:::.eplads og et stykkc haveanlreg; 10rnvrig laa den s1ore
grund ubenyttet. Ejendommen tilh0rte madame titJ.\ll1tarc/J,
der i O\'enna!vntc aar solgte den til irimurerne. Disse op,,Frimurerlogen", hvorlra skri\'er
forte i 17H7 en hygning
sig navnct ,, Logen" paa selskapet ,, Den gode Hensigt", der
i !R17 kjopte ejendommen med tilliggende ,,hauge" og aJret
I ha\'en, der var av ikke
efter flyttet ind i samme ~). lJ
~I
'1i
(li( Foss s. 1;sq f>QQ.
Sa.L!cn OI! l'oss, s. C.HJ HI.
ll'i/11<'im '" .11(1'•''· S~lskuhet ,.D .. n gode Hensigt", ;; .>?-hi.
/·os.,, '· 5'l<I ~t!U
Sal(cn
Ji! -'" • · o~
{
litct omfang, gavt!s undertiden musikkonserter for medlemmerne om sommeraftenerne. l:.ndel 3\' havens grund blev
optat av den nuvccrende byv;ning, der var fccrdig i 1883, og
endel utlagt til ,,Logegaten". Resten er fremdcles hare.
Tekens have.
I en artikel ,,Slagtertiden" 1) fortreller konsul W. D. Krohn
om et ,,slagterbesog" folgendc: .. F0rste ret \'ar slagtersod
(kj0dsuppc) med kj0d- eller brudboller, disse sidste af swdte
sukkerkavringer; men den klare suppe tilsattes ofte med
gmntsager - af de slags, som Tekens hal'e
.,krydder"
cller de paa Holland farendl! skipperes koncr handlede med,
:;om hovcdkaal, gulernddcr, pastinak, log, persillcrndder og
laa i det lange
sier l<~rohn
pilerter." Tekcns have
en) ad
(Holbergsalmenning
bakkeheld fra 0vre Nyalmcnning
Fredriksbcrg til; den er besun~en av bypoeten for 100 aarsiden.
,,jcg erindrer et par strofer af den". - Paa den tid fandtes der
to gartncre a\' narnet Techcn, t~mlig den O\·ennrernte gartncr
.f. Chr. Techen, der i 1774 forpagtet de Beschcs have, og
,-idolp/1 Techen, som ejet den senere Mohrs have. En av
disse maa ha vreret den 7 rcht'!l den celdre, dcr oftere avcrterer grnntsakcr i ,,Adres,cavisen" og i nummeret for 9de
mars 1793 har folgende annonse: .,Hos urtegaardsmand
den reldre Techt:n kand faacs gmnkaal, en ten i 1OOde eller
sneesc tal, med eller mien rod, a S mk. pr. tOOde og 16 ::;k.
sneesen, ligelt:<lcs zilleri, porre, penstenakkcr, gutcrndder,
sukkeryben i skiepper o~ mindre tat, og for dem, som har
teilighed at anlregge haver, reble- og preretrreer, stikkelsbrerog \·iinebrertrrecr, alt sammcn samlede af bedste sorter, tor
petasille i loddc- eller pundccal, a pundet 1 rdlr. o~ loddet
4 sk."~).
Formodenllig er det dcnne Techen, som hadde den av
konsul Krohn omtalte have.
11 ,Bcrl!ens Tidendc" 18'l0 no
-) jfr. S1•1tAs Sarni.. s. 246.
·''I,
26
Schroder
~
senere Schadenberghaven.
1842 (skjote 11 1) kjopte Peter Henrik Schreder av
generalkonsul Johan W. Storjohann ejendommen 6te rode
no. 42, h\'Or han paa engmarken anla en have. Schroder,
der var fodt ca. 1787 i Kallundborg og utdannet som garlner i Paris, byggel 3 drivhuse og mange brenke. Han drev
handel saavel med blomster som gr0ntsaker og desuten en
betydelig frohandel. Foruten handelsgartner, hans hO\ ederhverv, \ ar Schroder ogsaa Jrerer og bestyrte Lancasterskolen. Senerc blcv han tegne- og skrivelrerer paa katedralskolen. Han dode i sidste halvdel av 1860-aarene, ialfald efter 27de fcbruar 1865, da han utstedte skj0te (ting!.
28de fcbr.) for 6000 spd. (24000 kr.) paa ejendommen 6te
rode no. 42 med havegrund, drivhuse og inventarium til
handelsgartner Johan Christopher Schadenberg. Han var
fodt t Ode juli 1842 og d0de 11 te juni 1892. Han handlet
med blomster, grontsaker og frn.
SchadenberRhaven var \'istnok en av byens 5torstc eiendommc. Den strakte sig fra Klostret mot vest nedover til
Nostet; mot no rd grrenset den til Tyskesmuget og mut syd
til i\,unkebreksmuget. Haven hadde en fri beliggenhet og
indgang fra alle fire kanter. Den ,·ar omgit med stengjerdcr, hvora\' den mot ;\\unkebreksmuget vendende \'ar forsynet med tak med pandesten. I haven fandres 2 driv og
1 plantehus samt 1 lysthus midt i samme. Vaaningshuset
laa mot .'\\unkebreksmuget.
SchadenberQ solgte allerede i 1885- 87 parceller av have n, der cft .~ '1ans dod i 1892 er bleven helt bebygget. •.1cgn hadde de mer formuende borgere sine
I Bcrgrr
'acr. De fleste av disse er byggel i slu tninsmukkc li1
gcn av dct I 8de og bcgyndelsen av det 19de aarh. i empirestil. Tit landstcdcrne horte som regel vakre og stilfulde
haver, ofte av ikkc saa litet omfang. Saadanne fandtes i
Sandviken og Gravdal, paa Damsgaard, Kronstad, Aarstad,
27
Haukeland, Landaas, Slettcbakken, Natland, Hop og Fj0sanger samt Hop paa Ask etc .
. Det nyttige Selskab, stiftet 1774, der har st0ttet mange
foretagender ti! byens og omegnens forskj011nelse, har ogsaa
virket ti! havev&senets fremme ved utsrettelsen av prremier.
Det samme selskap har - sine traditioner tro - bevilget
500 kr. til landsutstillingen for havebruk og gartneri i
Bergen 1910.
..
Den f0rste projessionelle gartner i Bergen var den fornremte Adrian fra Flandern (ca. l 550), der hadde: tilsynet
med biskop Geble Pederss0ns have. At der i det 17de
aarhundrede var fagmressig utdannede gartnere uttales med
tydelige ord av Edvard Edvardsen ( 167~). Under opregningen av byens forskjellige haandverkslaug tilf0ier han
nemlig: ,,Herforuden findes der ogsaa urtegaardsmamd,
possementmagere" o.s.v. 1) I 1695 nrevnes en gartner fra
2
Braunschweig, Hartvig Hiinemann. ) Naar der i Fastings
Bergens beskrivelsc ikke findes gartnere opf0rt blandt de
forskjellige haa n dverkere, kommer dette antagelig dera\·. at
3
gartnerne har vreret meget faa, saa de er blit overset. ) I
det tidligere nrevnte .,Regnskah angaaende bispehaven i BerCarl 175R og
~en 1751-177 8" nrevnes f0lgendc gartnere
der 1762
Jordan,
jock.
Sr.
;
1761
Eckof
Jansen
1765; }an
var
haven,
i
dem
nedsatte
og
leverte 300 asparges planter
4
)
Wilhelm
Carl
formentlig gartner; Hans Kramer 176~;
te
17<i6 og 1767 ; Michel Tilgner 1768-177 3. I sidstnrevn
aar kaldes han ,,urtegaardsmanden". Til dette tidsrum maa
ogsaa henf0res de to ovenfor omtalte gartncrc Techen. Som
handelsgartnere nrevnes desuten i 1766 og f0Jgende aar
I) N. Mag. rr. SM
2J \'lco/(l)'Sen, Ben:Pns borgerbog.
a) 0. Olofsen, lla\'Cd) rkning i Bergen. s. 19 20.
•) Denne er mulil!l'n!\ den samrne som den i 1758 og 1765 na?\ nre garmer Carl.
28
llenrich 8/och, }an }. Skoff, Hans M. Til{!ner 1 ) og Ka/bus.
Paa denne tid a\'crteres i ,,Adresseavisen" ha\ efro og laurbrertra!cr.
· ,\\en trods de mange gartnere kan handelsgartneriet ikkc
ha staat ho1t i Bergen, idet en saadan \'are som kaalplantcr
blev indfort. 1789 averteres saaledes kaalplan.tcr tilsalgs fra
et skib \'Cd toldboden, og i nr. 19 for 1792 nrevnes blandl
.,Blezelel, Birch, fra England med
indklarcrcde ski be:
h\'edemcl og kaalplanter". Fra omkring l 790 utbydcs stedse
buksborn, dcr saaledes maa ha vreret meget brukt. Fru~t­
tra!er (plommc·, prere-. kirscbrer-, svedske- og moreltncer)
falbydes forstc gang i nummcret for 20de mai 1771") Til
bispehaven blev i 1776 forskrevet fra 1-Jamhurg 12 kirscbwrlrcccr av forskjcllige sorter samt zvibler etc.
Et lidet in<lblik i ha\'evresenets tilstand i Bergen i bcgyndclscn av forrige aarhundrede faar man av en ullalclse
av Leopold von 8uck:) som i aarene 1806 ril 1807 foretok
en reisc ti! Norge for at lrere land og folk at kjende.
Lernn.f!er. De flcste i!aardc er omgit med ha\'er. hrori
nian hostcr hurnlc, roer og rntter og andrc have\•ckstcr i
star mrengdc De fores over Levanger til Trondjcm, og
der\'cd sparer man T rondhjcm ncesten aldele:; tor den cllers
sa:dvanli!!c tiliorscl a\' ha\'eplanter fra Holland, og land og
by 'indcr ikke lidct den ed. Saa \ idt er man ikke komrnen
i Hergeu; thi dcr gaar cndnu hele sommeren igjcnnem
skibe lwer uke for al hente kaal og roer, Ink og en nucng<le
and re hm·e\ <.ekstcr; all produkter, som man dog sandsynligvis med lcthcd og fordel vii kunne dyrke paa \'ossevan·
gens srnukke lcrskiferbakkcr."
"M1nskc den '''
~,
jC\'01111 ht111,,.c1
J l\ei~c J1.. d
s.
t•~. 2~5"
11111r s 111• .11
1.. 1,,-r tl111
11 f / tlgt1<'1'.
uldrt';; aYcrti's,·nentcr, me for•· 2~.
1\01" ·g~n ''1•11.applanu. Berlin JHIO, Sit 1. J11. \,;1,ks S:iml.
lJ
16.
29
Vi skat nu i korthet omtale nogle i virksomhet vrerende
gartnerier og J{artnere og hcgynde med den t.i!ld:::.te hare:
Kalmarhaven.
Kalmargja!rdet,
der tidligere kaldtes
Denne liggcr ved
J(a!margarcn Dette navn hadde den faat av et start stenmuret hus, bcliggende i en have, hvilket var bleven opfort
a\' borgermestcr Seren Serensson i 1611 til erindring om
kong Kristian IV.s mdtakelse av Kalmar by i den saakaldle
Kalmarkrig (1611-1613). I 16H rnr der haver paa begge
sider a\' Kalmargaten.1 ) Kalmarha,·en nrernes ogsaa 176-!
(sc s. 16).
Haven blev omkring 18·10 kjopt av handclsgartncr Nils
Jorgensen Mohr, som drc\' denne ·ti\ligemed Mohrshavcn
ve.I Lille Lungegaardsvandet til 1};60, da den sidste blev
solgt. Da i\\ohr kjopte haven. strakte den sig like ned til
jonsrnlds~atcn. Han drev her, likesom i haven ved LungegaarJsvandct, frilandsgartneri. handel med gronb<lker og fro
oi,! haddc dcsutcn en planteskole for frugltre£er.
I 1865 overdrog Mohr Kalnrnrhaven til sin son Emit Julius
J\1 oh"r. I Ian \'ar fodt i Bergen 1Jde decbr. I ~.16 og dode
sammestcds 5te april l 806. Han brnget ct drivlrns, endel
brenke o~ iortsatte iorovrig grontsaks- og irohande){ n.
Planteskolen ,·ar allerede ncdlagt. Han handlct derfor med
utenlanclske huske og planter sarnt blomsterlok og tildcls
blornster. Ciartneriet eksistercr frcmdeles og drives a\' ham;
hustru fru
Julie A1ohr.
Maximilian Heinrich Losting.
Han var son av hofkirur~ hos landgrev Carl Cmanuel
av Hessen-l~othcnburg, Louis iHarie Lostin, og fodt 1775.
Hun utstod sin lreretid hos hofgartner Ernst Sti!zel i RothenEfter cndt lreretid rciste han paa
burg i Nedcrhcssen.
sit haand\'erk til Holland, hrnrfra han m kjohmand Hans
:\.
\\~g
I
517
30
Tank blev forskreven til Bergen. Han hadde ti lsyn med'
haverne hos de bedste familjer i byen, saasom Grip, Nicolaysen, Smit o. fl. Han ble\' ogsaa benyttet li1 kommunalc
arbeider.
Losting drev sit gartneri f0rst i de Besches have, senere
i de haver, som laa paa den saakaldte Domkirkealmenning
mellem Allehelgensgate og Kong Oscarsgate, indtil han i
1815 kjoptc sakf0rer Vidstcns hus ved Stadsporten. Ti!
dette hertc en stor have, der strakte sig ned til Lungegaardsfjreren. ~Ian dode i 1856.
Dokkens gartneri
blev anlagt i 1855 av ClzrisNan Fredrik Envolder og bestod
dengang av 3 drivhuse. llan d0de i 1862, hvorefter Anton
Drazdark, fedt i Zichow, Bohmcn, 1835, drev gartneriet i
lrenger tid. Han le\·er fremdeles i Bergen.
I 1889 O\·ertok Chr. Erwolder Ellzolm garlneriet til 1898
o~ derefter B;rger Johnsen ti! 1902. Siden har Anton
Bastiansen leijet gartneriet.
Gartner Amland
var fodt i 1831 og dude i 1907. Han begyndte 1873 sin
\'irksomhed i den saakaldte Krohns have paa gamle Sandviks\'eien. I 1877 kjobtc han Solheim, hvor han bygget
mange <lrivhuse og drev handelsgartneri. Han var i sin tic.I,
saa at s1, den eneste gartner i Bergen Of.! var en forcgangsmand paa handelsgartneriets omraade. Hans forretning \'ar
byens stor~te, og han aapnet den forste blomsterhandel i byen.
Lars Bastiansen
var f0dt 16de oktbr. 1839 og dode 14de januar 1907. Han
drev i mange aar et gartneri paa Sydneshaugen. Tomten
hertil, som han kjopte i 1873, h0rte i sin tid vistnok til
31
,,fastings ,\\inde." Han haddc adskilli.~e mistb<enke og drivhus, kulturcr . Han leverte hovedsaklig utplantningsplantcr,
hvora\ han" stedmo r 'ar srerllg bekjendt. Gartncr iet eksisterer fremdeles og drives nu af hans son Johannes Basti-
ansefl.
Edvard Christian Fritzoer. .
Trods sine bl aar er gartner Fritzner fremdcles i fuld
vig0r og virksomhcd. I Ian begyndte 1849 som lrerling hos
konsul August Konow i Gravdal. Ha,·en der var denga 1g
Jiten, men den blev utvidet til dobbel storrelse av en dansk
gartner Larsen. Fritzner arbeidet under <lenne og hans
eherfolger Jorgensen. indtil han seh i mars 1852 bier ansat som gartner derstcds. f-lan blev i sin stilling til
hosten 1873, da han flyttct til Laxevaag S den har Fritzncr
vresentlig befattet sig med tilsyn og anlreg a\ private haver,
hovedsakfig utenfor byen.
B. Joh. Liland.
Han er f0dt 12te decbr. 1S31 i Bergen, lwor hans far
var snedker og an~at som opsynsmand ,·ed det gamle museum. Ti dette ho rte e 1 st0r have, som hans iar benyttct,
og hvori han dyrket kjokkensaker. fra barnsben av blev
saalcdcs Lilands inleressc for ha\estel \'akt.
Som ganske ung begyndte Joh. Liland at arbeide i private haver Han anla bl. a. H. 1.ehmkuhls i Sand\'iken
1869. I slutten av 11->70-aarene begyndte han egt forretning i ,,Klosterhaven" (tilh0rte det 11dligere hotel ,,Skandinavi"). Eftcr at ha vreret der endel aar maatte .1an f) t e,
da man begyndte at bebygge haven. Derefter leiet han Amlands tidligere gartneri i Sandrikcn. h\'Or han \'ar i ca. 12 aar.
.'v\ed de s1dstna.!\'lltc celdre nule\·cnde bergenskc gartncre
avsluttes disse notiser.
32
I de ::.id:ste 20 30 aar har gartneriet i Bergen og omegn
~Jort store frem~kridt, OJ'! faget er begyndt at ut\'iklcs i dets
iorskiellige grcne. I midlertid tilhorer dette nutiden
Rergens Gartner.forrning. som ble\' stiftet i 1903, har
imidlertid troct, at den her anfeme O\·ersigt O\'er havebrukcts
og gartncriets historic i Ber!!en kan ha sin intere~se ogsaa
for gartncre utenfor rnr by OJ~ bcr derfor otn, at brochuren
\'ii hli rnollat som en Jiten erindring om dct forstc lands~artnermotc i Bergen I 910.